Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Transcription

Århus, Efterår 2015
Pædagogisk sociologisk teori
(15 ECTS)
Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Fagansvarlig:
Jørn Bjerre, T: 87162691, jbje@edu.au.dk
Studiesekretær:
Bettina Høgenhav, AU Studier, T: 8715 1875, E: bh@au.dk
Undervisere:
Professor Jens Rasmussen, jera@edu.au.dk
Lektor Søren Peter Nagbøl, sona@edu.au.dk
Ekstern lektor Kristian Kindtler, krki@edu.au.dk
Adjunkt Christian Christrup Kjeldsen, kjeldsen@dpu.dk
Lektor emmiritus Hans Dorf, hado@edu.au.dk
Lektor Jørn Bjerre, jbje@edu.au.dk
Mål og udbytte:
Pædagogisk sociologisk teori er det første studiemodul på kandidatuddannelsen i
pædagogisk sociologi. Det er hensigten, at dette modul skal gøre det muligt for de
studerende at danne sig et overblik over begreber, problemstillinger, teorier og
paradigmer, der er knyttet til studiet af det pædagogisk-sociologiske genstandsfelt.
Viden
 Demonstrere viden om grundlæggende teoretiske positioner inden for den
pædagogiske sociologi.
 Reflektere det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer.
 Forstå og diskutere teoretiske positioner i et teorihistorisk og samfundsmæssigt
perspektiv.
1
Færdigheder
 Kunne identificere og analysere grundlæggende teoretiske tematikker og
problemkredse inden for den pædagogiske sociologi.
 Vurdere og diskutere teoriers pædagogisk sociologiske relevans og status
herunder at diskutere analysestrategiers og metoders teoretiske forankringer.
 Kunne perspektivere og anvende pædagogisk sociologiske teorier i forhold til
aktuelle problemstillinger samt begrunde de teoretiske valg.
Kompetencer
 Skal selvstændigt og i en gruppe kunne facilitere og indgå i diskussioner af
pædagogisk sociologiske problemstillinger.
Indhold og tilrettelæggelsesform:
Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende mulighed for at
møde og behandle en række klassiske, moderne og nyere sociologiske positioner
med relevans for den pædagogiske sociologi. Det vil blive demonstreret i
undervisningsforløbet, hvordan den pædagogiske sociologi arbejder på forskellige
analytiske niveauer, og hvordan forskellige teoridannelser kan bidrage med
forskellige optikker til analysen af empiriske problemstillinger knyttet til opdragelse,
undervisning og uddannelse.
Modulet fokuserer på et udsnit af den pædagogisk sociologiske teori, såvel som
sociologisk teori og samfundsteori af relevans for det pædagogisk sociologiske
arbejde.
Modulet diskuterer temaer, som betragtes som grundlæggende for feltet
pædagogisk sociologi, såsom forholdet mellem individ og fællesskab, solidaritet og
konflikt, social integration, inklusion, social reproduktion, social ulighed, køn og
etnicitet.
Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori omfatter i alt 14 ugers undervisning,
i form af 13 forelæsningsgange á 4 timer + en aktivitetsgang, som får karakter af en
studenterkonference. Forud for Studenterkonferencen skal de studerende
individuelt eller i grupper skrive en bunden midtvejsopgave (se studieordningen)
med henblik på at præsentere den mundtligt på konferencen.
2
Midtvejsopgavens tema er: Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv (se
BlackBoard for den formelle beskrivelse af opgaven).
o Opgaven skal udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 4. Det anbefales, at
man arbejder i grupper. (Opgavens omfang mv. se studieordningen).
o Opgaven udarbejdes løbende over semestret med udgangspunkt i
undervisningen og de tekster, som læses.
o Opgaven afleveres på BlackBoard senest mandag d. 16. november kl. 14.
Opgaven præsenteres på studenterkonferencen i uge 48 (se modulplan).
Det må påregnes, at der er i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær
forberedelse til hver undervisningsgang. I tilslutning til forelæsningerne vil der
kunne optræde øvelser, hvor underviserne vil forberede diskussionsoplæg, eller
bede de studerende om at komme med oplæg.
De studerende støttes i dannelsen af studiegrupper både med henblik på
undervisningsforberedelsen og de selvvalgte studieaktiviteter.
Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning og
undervisningsplan og holder sig a jour med de meddelelser, som løbende formidles
via Blackboard.
Eksamen:
Se de generelle bestemmelser for eksamen i studieordningen for
kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3
%A6dagogisk%20sociologi
Litteratur:
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi – et overblik. København: Hans Reitzels
Forlag
Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori 2015.
Kompendiet vil kunne købes hos Stakbogladen, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, T:
8612 8844 eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier
3
Anbefalede håndbøger
Generel samfundteori:
Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2013): Klassisk og moderne samfundsteori,
Kbh.: H. Reitzels forlag.
Sociologisk teori:
Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag.
Pædagogisk sociologi:
Dorf, H., & Rasmussen, J. (2014). Pædagogisk sociologi. København: Hans Reitzel
Forlag.
Bulle, N. (2008). Sociology and Education. Bern: Peter Lang.
Sadovnik, A.R. (2007). Sociology of education. A Critical Reader, 2. ed. London:
Routledge.
4
Undervisningssession
1
Uge
Dato
Tema
Indhold
Underviser
36
01.09 –
2015
Den pædagogiske
sociologi: Teoretisk
felt, definitioner og
traditioner
Jørn Bjerre
2
37
08.09 –
2015
Uddannelse,
samfund og kultur:
Funktionalisme,
socialisation og
viden
3
38
15.09 –
2015
Uddannelse, marked
og sociale klasser:
Fremmedgørelse,
social klasse og
human kapital.
4
39
22.09 –
2015
Uddannelse, stat og
rationalitet:
Bureaukrati,
rationalitet, magt og
legitimitet.
5
40
29.09 –
2015
6
43
20.10 –
2015
Uddannelse som
symbolsk
interaktion:
mikrosociologi og
symbolsk
interaktionisme
Uddannelse som
aktør-netværk
Overblik over faget.
Den pædagogisk sociologis
genstand. Grundtræk i den
pædagogiske sociologis
grundlæggelse og udvikling.
Emile Durkheim: Samfund
og solidaritet.
Uddannelse som funktion.
Viden som social realitet.
Kollektive repræsentationer.
Karl Marx og Basil
Bernstein: Kapitalisme og
dens konsekvenser for
samfundslivet;
uddannelsessystemets form
og indhold.
Weber, Habermas:
Bureaukratiet som
idealtypisk organisering
Rationalitet og social
handlen. System og
livsverden. Pædagogikkens
retsstatslige kontekst
Chicago-skolen, Mead,
Goffman, Peter Woods
7
44
27.10 –
2015
En indføring i
Norbert Elias’
processociologi
8
45
03.11 –
Introduktion til
Jørn Bjerre
Hans Dorf
Kristian
Kindtler
Jørn Bjerre
Bruno Latour:
Jørn Bjerre
Hvordan kan vi se kritisk på
sociologien? Sociologien set
udefra? Overvejelser over
den moderne teknologi, og
dens betydning for den
sociologiske forståelse af
moderne pædagogik?
Processociologiens
Søren Nagbøl
teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og
sociologiske
forudsætninger.
Niklas Luhmann: De
Jens
5
2015
9
46
10.11 –
2015
10
47
17.11 –
2015
11
48
12
49
01.12 –
2015
13
50
14
51
08.12 –
2015
16.12 –
2015
grundlæggende teoretiske
begreber i sociologisk
systemteori og deres
anvendelse i analysen af
uddannelsessystemet og
undervisning som
interaktion.
Mikrosociologiens bidrag
Undervisningens
til en sociologisk forståelse
sociologi og
af skoleklassen, lærersocialisering
elevrelationer, undervisning
og socialisering.
Uddannelse som
James Coleman og Pierre
kapital og
Bourdieu, om pædagogisk
reproduktion
sociologi som en teori om
kapitalformer.
Studenterkonference
Rasmussen
Videnskab og
pædagogik som en
fabrikation af
subjekter
Jørn Bjerre
sociologisk systemteori med særlig
vægt på dens bidrag
til pædagogisk
sociologi
Michel Foucault, den
moderne velfærdsstat,
liberalisme, selv-ledelse,
etik, governmentality og
styring
Guest lecturer
Den pædagogiske
sociologi og diskussionen med de
kognitive videnskaber
Sociologien og adfærd,
genetik, den tomme
tavletænker, Standard Social
Science Model, emergens
og nedadrettet kausalitet.
Jens
Rasmussen
Christian
Christrup
Kjeldsen
Annonceres
senere
Jørn Bjerre
6
Session 1
Dato og klokkeslæt: 1. september, 10.15-14.00
Titel: Den pædagogise sociologi: Teoretisk felt, definitioner og traditioner
Underviser: Jørn Bjerre
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
 At få et overblik over faget
 At introducere til hovedpositioner i det teoretiske landskab
 Den pædagogisk sociologis genstand og grundtræk i den pædagogiske sociologis
grundlæggelse og udvikling
 At diskutere den pædagogiske sociologis fremtid
Temaer/indhold:
Hvad er pædagogisk sociologi? Hvordan grundlægges sociologien? Hvad er den
sociologiske ambition? Hvordan bliver pædagogikken genstand for sociologien? Hvad er
den pædagogiske sociologis aktuelle udfordringer? Hvordan kan man studere
pædagogiske forhold på et sociologisk grundlag?
Forskellige tilgange til den pædagogiske sociologi præsenteres, og det diskuteres,
hvordan det pædagogiske liv formes i samspillet mellem mennesker, institutioner og
samfund. Det overvejeles, hvad der definerer en videnskabelig disciplin, samt hvad
der er disciplinens videnskabsteoretiske grundlag. Derudover diskuteres den
pædagogiske sociologis vidensformer, genstandsfelt og fremtid.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi – et overblik (s. 10-21). København: Hans Reitzels
Forlag
Shilling, C. & Mellor, P. (2001). The Sociological Ambition (s.1-14 og 23-39). London:
Sage.*
Øvelsestekst:
Rasmussen, J. (2005). Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige
udfordringer.I: I.M. Bryderup (red.), Pædagogisk sociologi. En antologi (s. 29–56).
København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag*
Forberedelse til undervisningen:
Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og
indholdsbeskrivelsen.
7
Session 2
Titel: Uddannelse, samfund og kultur: Funktionalisme, socialisation og viden
Sted:
Mål:
 At forstå sociologien som en videnskab i sin egen ret
 At forstå forholdet mellem evolutionsteori og sociologi
 At iagttage det moderne samfund med udgangspunkt i begreberne sociale fakta,
social arbejdsdeling, anomi og solidaritet.
Temaer/indhold:
Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens
funktion og rolle. Med udgangspunkt i Durkheim tematiseres spørgsmålet om social
integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er
solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt)
institutionaliseret socialisation. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling,
individualisering, socialisering, patologi m.v. Emile Durkheim (1858-1917) har med
sin teori om sociale fakta og forestillingen om, at det sociale/samfundet skal
betragtes som en realitet i sig selv, lagt grunden til sociologien som en selvstændig
videnskab, såvel som grunden til en pædagogisk sociologi, der studerer
pædagogiske forhold som sociale fakta.
Forlag
Durkheim, E. (2000). Om den sociale arbejdsdeling (s. 175-194). København: Hans
Reitzel *
Durkheim, E. (1895/2000). Den sociologiske metodes regler (s. 47-85). København:
Hans Reitzels Forlag *
Durkheim, E. (1975). Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 31-51). Værløse: Carit
Andersens forlag*
Øvelsestekst:
Linde, G. (2003). A Journey with Durkheim through an Examination Driven School
System. Educational Studies, 29(4), 323-335.*
8
9
Session 3
Titel: Uddannelse, marked og sociale klasser: Fremmedgørelse, social klasse og
human kapital.
Underviser: Hans Dorf
Sted:
Mål:
 At åbne et strukturelt konfliktperspektiv på forståelsen af samfundet og dets
uddannelsessystem og forbindelsen mellem et analytiske makro-, meso- og
mikroniveau.
Indhold:
Karl Marx’ kapitalismekritiske perspektiv på udviklingen af arbejdsdelingen som
grundlag for forståelsen af samfundsmæssig og menneskelig udvikling. Temaer er
dialektikken mellem samfundsmæssige (økonomiske) strukturer og menneskelig
handling; arbejdsdeling, bevidsthedsdannelse og de sociale klasser; fremmedgørelse
og frigørelse. Den økonomiske rationalitet og dens konsekvenser for
uddannelsessystemets form og indhold tematiseres. Hvordan oversættes
samfundsmæssige forhold til pædagogiske forhold? Hvilke koder og regler
bestemmer undervisningsdiskurs og regulativ diskurs i pædagogiske institutioner,
og hvilken betydning har det pædagogiske scenarie for forskellige sociale gruppers
reception og udbytte?
Temaer/indhold:
Kapitalisme og dens betydning for social dynamik, social ulighed og
bevidsthedsdannelse. Uddannelse som afspejling og reproduktion af
samfundsmæssige forhold. Social struktur, økonomi, Karl Marx og Basil Bernstein.
Marx, K. (1962). Økonomi og filosofi, ungdomsskrifter (s. 159-171). København:
Gyldendal *
Månson, P. (2013). Karl Marx. I: H. Andersen & L.B. Kaspersen (red.), Klassisk og
moderne samfundsteori (s. 37-56). København: Hans Reitzels forlag.
Bowles, S. (1977). Unequal Education and the Reproduction of the Social Division of
Labor. I: J. Karabel & A. H. Halsey (Eds.), Power and Idelogy in Education.
Oxford: Oxford University Press.*
10
Sadovnik, A. R. (2001). Basil Bernstein (1924-2000). Prosepcts: the quarterly review of
comparative education, 31(4), 607-620.*
Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt (s. 70-91, 94-122), København:
Akademisk forlag
11
Session 4
Titel: Uddannelse, stat og rationalitet: Bureaukrati, rationalitet, magt og legitimitet.
Underviser: Kristian Kindtler
Sted:
Mål:
 Indføring i centrale dele af Max Webers sociologi, metodologi og videnskabslære
 Diskussion af disse gennem indføring i Jürgen Habermas’ sociologi,
samfundsteori og politiske teori
 Bestemmelse af det pædagogiske felt i den demokratiske retsstats organisatoriske
oginstitutionelle kontekst
Indhold:
Sessionen introducerer til Max Weber som en af sociologiens uomgængelige
klassikere. Centrale bidrag fra Weber, herunder hans metodologi og videnskabslære,
forholdet mellem rationalitet og handling samt synet på herredømme, bureaukrati
og kapitalisme præsenteres og diskuteres gennem Jürgen Habermas’ teori om den
kommunikative handlen, samfundsteori om system og livsverden og teori om den
demokratiske retsstat. Afslutningsvis drøftes pædagogikken som magtfyldt og
legitimitetsfordrende felt i den demokratiske retsstat.
Temaer/indhold:
Værdifrihed, videnskab og ’affortryllelse’, bureaukrati, retsstat og kapitalisme,
rationalitet og social handlen, system og livsverden, magt og legitimitet, retsstat og
demokrati
Eriksen E.O. & Weigaard, J. (2003). Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori
om politik og samfund (kap. 5). København: Hans Reitzels Forlag*
Weber, M. (2003/1922). Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og
udvikling. I: H. Andersen, H.H. Bruun & L.B. Kaspersen (red.), Max Weber.
Udvalgte skrifter, bind 2 (s. 63-71). København: Hans Reitzels Forlag *
Weber, M. (1920/1995). Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (s. 17-47).
København: Nansensgade antikvariat *
12
Supplerende litteratur:
Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (kapitel om
Max Weber samt kapitel om Jürgen Habermas). København: Hans Reitzels
Forlag
Weber M. (1919/1946). Essays in Sociology (s. 77-128, 129-156). New York: Oxford
University Press
Teksterne læses og der reflekteres over følgende spørgsmål, som kan fungere som
guide til læsning af Weber og Habermas:
1. Hvad er Webers ærinde med at forstå kapitalismens fremvækst?
2. Hvad vil det sige, at relationen mellem protestantisme og kapitalisme er et
'indre slægtskab'?
3. Hvori består forskellen mellem kapitalismens 'form' og kapitalismens 'ånd'?
4. Hvordan skal man forstå kapitalismens og bureaukratiets udvikling som en
'rationaliseringsproces'?
5. Hvilke særlige funktionelle kendetegn har bureaukratiet ifølge Weber, og
hvori består dets ’tekniske overlegenhed’?
6. Hvilke funktioner varetager system og livsverden ifølge Habermas?
7. Hvordan kan man med Weber og Habermas forstå kapitalismens og
bureaukratiets udvikling som et paradoks?
13
Session 5
Titel: Uddannelse som symbolsk interaktion: mikro-sociologi og symbolsk
interaktionisme
Sted:
Mål:
 At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead
og Blumer
 Debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som
den præsenteres af Goffman.
 At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig
relevans for pædagogiske analyser.
Indhold:
Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og
Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor
sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen,
interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske
studie af pædagogiske sammenhænge.
Temaer:
Den amerikanske sociologi er præget af den såkaldte ”amerikanske pragmatisme”.
Dette kan blandt andet ses i forhold til et af de vigtigste bidrag til grundlæggelsen af
den amerikanske pædagogiske sociologi, ”Chicago-skolen”. Pragmatiske sociologer
som G.H. Mead, der fokuserer på den sociale interaktions symbolske karakter, kom
til at bidrage til Chicago-sociologernes tilgang til pædagogikken, som en videnskab
om social adfærd. Denne tradition udfoldes videre af den symbolske interaktionisme
og Erving Goffman (1922-1982), sidstnævnte som interesserede sig for, hvordan
mennesker præsenterer dem selv og placerer sig strategisk, idet de aktivt søger at
styre de indtryk, andre får af dem.
14
Forlag
Goffman, E. (2004). Social samhandling og mikrosociologi (s. 194-218). København: Hans
Reitzels forlag *
Goffman, E. (1967). Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set (s. 11-38).
København: Jørgen Paludan *
Franks, D.D. (2013). Relationships between neurosociology, foundational social
behaviorism, and currents in symbolic interaction. I: D.D. Franks & J. H. Turner
(eds), Handbook of neurosociology (s. 139-148). Springer*
Øvelsestekst
Woods, P. (2012/1979). The divided school (s. 1-24). Oxford: Routledge *
15
Session 6
Dato og klokkeslæt: 20. oktober, 10.15-14.00
Titel: Uddannelse som aktør-netværk
Sted:
Mål:
 At sætte de klassiske sociologiske positioner i relation til hinanden via en aktuel
position, der udfordrer det klassiske felt.
 At udvikle et kritisk perspektiv på den pædagogiske sociologi.
 At diskutere forskellige typer af agency: teknologiske, selv-teknologiske og
rumlige
Tema/indhold:
Der undervises ud fra følgende type af spørgsmål: Hvad er sociologiens
grundlæggende antagelser om agency, samfund og dermed også om pædagogik?
Har iPads, internettet, facebook, lokalet, attituder, ADHD agens?
Samlet kan man sige, at Latour stiller spørgsmål ved nogle af
grundforudsætningerne for sociologien, og giver os derfor mulighed for at diskutere
grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og tankegange. Via en introduktion
til Latour, diskuteres grundlaget for den sociologiske iagttagelse af pædagogikken;
dermed introduceres også til Aktør-Netværks-Teoriens bud på, hvordan man kan
forstå de klassiske sociologiske spørgsmål i en tid, hvor også netværk og ting har
agens.
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi – et overblik (s. 114-119). København: Hans
Reitzels Forlag
Latour, B. (2005). En ny sociologi for et nyt samfund (s. 11-109). København: Akademisk
Forlag *
Øvelsestekst:
van Vuuren, M. & Cooren, F. (2010). ‘‘My Attitude Made Me Do It’’: Considering the
Agency of Attitudes. Human Studies, 33 (1), 85–101 *
16
Session 7
Dato og klokkeslæt: 27 oktober, 10.15-14.00
Titel: En indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som
orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne
samfund.
Underviser: Søren Nagbøl
Sted:
Mål:
 At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske,
økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger.
 At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på
flere planer.
 At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation
til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab.
Temaer/indhold:
Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til
civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en
sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk
sociologiske og videnssociolo- giske strømninger som processociologien har
iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne,
samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet
teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i
senmoderne samfund
Elias, N. (2000). The Civilizing Process (s. 452-483). Oxford: Blackwell *
Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio 2(4), 99-107.*
Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet. I: J. Hansen
& T. Skovgård, Folkekultur og finkultur, Idrætshistorisk Årbog 1999 (s. 157194). Odense: Odense Universitetsforlag*
17
Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen:
Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden.Matrix,
Nordisk tidsskrift for psykoterapi 22(2), 127-153 *
Supplerende litteratur:
Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse,
omgangsformer og distinktioner. I: L. Gilliam & E. Gulløv, Civiliserede
institutioner. Om idealer og distinktioner (s. 17– 37). Århus: Århus
Universitetsforlag
Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori (kapitel
om Anthony Giddens), København: Hans Reitzels forlag
Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser(s. 38-51). København: Hans Reitzels
Forlag
Spørgsmål til gruppedrøftelser:
- Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx
Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske spekter.
- Diskuter Elias’ opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde.
- diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og
modellen en figuration af interdependente mennesker.
- Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias’ spillemodeller i et pædagogisk
sociologisk forskningsregi.
18
Session 8
Dato og klokkeslæt: 3. november, 10.15-14.00
Titel: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til
pædagogisk sociologi
Underviser: Jens Rasmussen
Sted:
Mål:
- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i
sociologisk systemteori.
- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til
forståelse af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion.
Temaer/indhold:
Sociologisk systemteoris erkendelsesteori, systembegrebet i sociologien: Fra Parsons
til Luhmann, fra handlingsteori til kommunikationsteori: Kommunikationsbegrebet i
sociologien og det sociale forstået som kommunikation.
Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (s. 16-29, 226-235). København: Unge
Pædagoger *
Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem (s. 127-134, 135-163) .
København: Hans Reitzels Forlag *
Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession,
pædagogik (s. 278-306). København: Hans Reitzels Forlag *
Den angivne litteratur til undervisningen
19
Session 9
Dato og klokkeslæt: 10. november, kl. 10.15-14.00
Titel: Undervisningens sociologi og socialisering
Underviser: Jens Rasmussen
Sted:
Mål:
- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende mikrosociologiske
begreber for undervisning og socialisering.
- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til analyser
eller empiriske undersøgelser skolen, skoleklassen, relationer og socialisering i
skolen
Temaer/indhold:
Skoleklassen som socialt system: Fra Goffmann over Parsons og Fend til Luhmann,
fra
klasseperspektiv
til
funktionsperspektiv
og
undervisning
som
interaktionssystem.
Rasmussen, J. (2014). Socialisering. I: J. Rasmussen & H. Dorf (red.), Pædagogisk
Sociologi: En grundbog (s. 47-61). København: Hans Reitzels Forlag.*
Rasmussen, J. (2014). Undervisningens sociologi. I: J. Rasmussen & H. Dorf (red.),
Pædagogisk Sociologi: En grundbog (s. 31-46). København: Hans Reitzels
Forlag.*
Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession,
pædagogik (s. 216-223). København: Hans Reitzels Forlag *
Den angivne litteratur til undervisningen
20
Session 10
Dato og klokkeslæt: 17.november, kl. 10.15-14.00
Titel: Uddannelse som kapital og reproduktion
Underviser: Christian Christrup Kjeldsen
Sted:
Mål: Målet med denne session er at introducere til Pierre Bourdieu og James Samual
Colemans teoretiske arbejde i forhold til uddannelsessociologien, med særlig fokus
på deres forskellige bud på ulighed og kapitaler.
Temaer/indhold: Både Pierre Bourdieu og James Samual Coleman (1926-1995), kan
siges at være blandt de moderne uddannelsessociologer, som har haft stor
indflydelse på den teoretiske udvikling af fagfeltet. På hver deres vis rammesætter
de begreber om kapital og social ulighed.
Med rapporten om lighed i uddannelsesmuligheder peger Coleman på, at det ikke er
tilstrækkeligt i uddannelsesevalueringer at pege på de lige muligheder på ”input”
siden, men at udfaldet på ”output” siden bør tages i betragtning. Coleman giver
derved et eksempel på hvorledes empirisk uddannelsessociologi kan demaskere
dominerende forståelser i et samfund, idet Coleman i sin evaluering af det
amerikanske uddannelsessystem finder, at skoler hvor eleverne undervises på tværs
af etnisk baggrund giver de dårligst stillede bedre resultater uden at det derved
påvirker resultaterne for de privilegerede. Med sit afsæt i en matematisering af
sociologien og teorier om spil og rational choice søger Coleman at forstå disse
processer helt ude i klasserummet. Bourdieu giver ligeledes sit bud på
reproduktionen af social ulighed i skolesystemet og kobler blandt andet denne
forståelse op på begreber om forskellige kapitalformer og en kritik af human kapital,
samt Marx´s kapitalforståelse
Undervisningen vil bringe disse to perspektiver i indbyrdes spil og invitere til
gensidig refleksion over perspektivernes styrker, svagheder, samt ligheder og
forskelle.
21
Coleman, J.S. (1975). What is meant by an equal educational opportunity? Oxford
Review of Education 1(1), 27-29*
Coleman, J.S. (1988). Social Capital in the Creation of Human Capital. The American
Journal of Sociology, 94, 95-120 *
Kandel, D.B.(1996). Coleman’s Contributions to Understanding Youth and
Adolescence: Youth as a Theme in Coleman’s Research. I: J. Clark, James S.
Coleman (s. 36-50). London: RoutledgeFalmer *
Bourdieu, P. (1986). The Forms of Capital. I: J. Richardson, Handbook of Theory and
Research for the Sociology of Education (s. 241-258). New York: Greenwood.*
Bourdieu, P. et al. (1999). The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary
Society (507-513). Cambridge, Polity Press *
Yderligere læsning:
Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical
existence of groups. Berkeley Journal of Sociology 32, 1-17 [Hentes gratis online
via statsbiblioteket og studie login]
Bourdieu, P. & Coleman, J.S. (1991).Social theory for a changing society. Boulder,
Colorado: Westview Press
Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om
undervisningssystemet (s. 19-92). København: Hans Reitzels forlag
22
Session 11
Dato og klokkeslæt: 1. december, kl. 10.15-14.00
Titel: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten
Sted:
Mål:
 At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i
relation til pædagogiske forhold.
 At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med
udgangspunkt i M. Foucaults tænkning.
 At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos
Foucault, samt sættes ind i en teorihistorisk ramme.
Temaer/indhold:
Sessionen introducerer til forholdet mellem magt, viden og subjektivitet. Den tager
udgangspunkt i Foucaults arbejde med en lang række historiske detailstudier af,
hvordan magt, disciplinering og ”normalisering” udspiller sig. Fokus er på, hvordan
subjekter formes via pædagogikkens relationelle praksis, og på at forbinde forhold
som stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som
gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik.
Michel Foucault (1926-1984) interesserer sig for, hvordan, hvad der kan tænkes og
siges, er styret af en given periodes ”vidensregime”, dvs. af et kollektivt delt
tankesystem. Foucault indfanger dette med sit begreb om diskurs, som netop
angiver, hvordan menneskets tanker og udsagn er struktureret. Foucault er ikke blot
relevant i forhold til den sociologiske analyse af viden, men mere generelt af
pædagogikken som ramme omkring brugen af viden i udformningen af
subjektivitet.
Forlag
Foucault, M. (2002). Overvågning og straf – Fængslets fødsel (s. 211-235). Frederiksberg:
Det lille Forlag. *
23
Foucault, M. (1991). Governmentality. I: G. Burchell, C. Gordon & P. Miller, The
Foucault Effect: Studies in Governmentality (s. 87-104). Chicago: The university of
Chicago press *
Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008). Foucault (kapitel 13 og
14). Frederiksberg: Samfundslitteratur *
Øvelsestekst:
Besley, T. (2005). Foucault, truth telling and technologies of the self in schools.
Journal of Educational Enquiry, 6(1), 76-89.*
24
Session 14
Dato og klokkeslæt: 16. december, kl. 10.15-14.00
Titel: Den pædagogiske sociologi og diskussionen med de kognitive videnskaber
Sted:
Mål:
 Opsamling på semestret
 Kort over positionerne
 Diskussion af forholdet mellem pædagogisk sociologi og de kognitive
videnskaber
Temaer/indhold:
Indenfor human- og samfundsvidenskaberne generelt har 1990’erne og 00’erne
været kendetegnet ved interessen for kognitiv videnskab. Indenfor det sociologiske
felt er der opstået et underfelt, der betegnes kognitiv sociologi, som arbejder med at
forstå, hvad der styrer de processer, der mentalt og følelsesmæssigt pågår, når
mening og viden bearbejdes; temaer, der er af interesse for pædagogikke.
Hvad er kognitiv videnskab og hvilken relation har den pædagogiske sociologi til
den? Hvad er den pædagogiske sociologis rolle i forhold til andre videnskaber?
Hvad er neuro-videnskabernes grænse i forhold til sociale fakta?
Forlag
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi og debatten med de kognitive videnskaber. I:
N. Rosendal Jensen & Dorf, H. (2015) Pædagogisk sociologi, Århus, Aarhus
Universitetsforlag.*
Turner, J. H. & Maryanski, A. (2013) The Evolution of the Neurological Basis of
Human Sociality. I: D.D. Franks & J.H. Turner (eds), Handbook of neurosociology
(s. 289-309). Springer*
25

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Transcription

Similar documents

Generelle retningslinjer for skriftlige opgaver

1 LITTERATUR (1227 sider). National forvaltning B Bogen findes på

Konflikthåndtering – hvordan arbejder vi med at håndtere konflikter i

GRUNDFAG I POLITISK SOCIOLOGI EFTERÅRET 2015

Modul A: Psykologiske perspektiver på læring og tilblivelse I (30

Indholdsliste til pædagogisk

Egne udgivelser DPF 2014

Slides fra Pierre Bourdieu