NOVO NORDISK FONDEN

Transcription

NOVO NORDISK FONDEN
NOVO NORDIS K F O N D E N
hvORFOR?
HVORDAN ?
DERFOR
Verden står over for mange store udfordringer.
Befolkningstallet stiger, befolkningerne bliver ældre, og
stadig flere mennesker lider af livsstilssygdomme.
Samtidig svinder naturens ressourcer ind, og de miljømæssige udfordringer vokser.
I det globale samfund må Danmark – sammen med resten
af Norden – være med til at tage ansvar og gøre en indsats.
Der er behov for mere forskning og nye teknologier, som
vil kunne fremme innovative løsninger, så vi kan forbedre
bekæmpelsen af sygdomme og bruge naturens knappe
ressourcer klogere.
Udgangspunktet er godt, men for at bevare og udbygge
de nordiske styrkepositioner inden for biomedicin og
bioteknologi er det nødvendigt at styrke forskningen
og innovationen yderligere – ikke mindst fordi den internationale konkurrence tager til.
SÅDAN
Vi har en ambition i Novo Nordisk Fonden:
Vores virksomheder skal skabe fornyelser og forretningsmæssige resultater i verdensklasse. Dette skal ske gennem
forskningsbaserede produkter og ydelser, der forbedrer
bekæmpelse af sygdomme og understøtter en bæredygtig
anvendelse af naturens ressourcer.
I fonden foretager vi uddelinger, der fremmer forskning,
innovation og uddannelse af højeste internationale kvalitet
inden for sundheds­videnskab og bioteknologi, primært
ved universiteter og hospitaler. Perspektivet er langsigtet,
og målet er at understøtte udviklingen af et vidensbaseret samfund, der bidrager til langsigtet
økonomisk aktivitet og jobskabelse med henblik
på at forbedre menneskers sundhed og velfærd.
På den måde bidrager fonden til at udvikle flere nye
løsninger på morgendagens udfordringer – til gavn for
den enkelte, for Danmark og for det globale samfund.
INTRODUKTION
HVAD ER
NOVO NORDISK FONDEN?
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond
med mere end 90 års historie.
Fonden har gennem sit helejede datterselskab, Novo A/S,
kontrollerende ejerskab i virksomhederne Novo Nordisk
A/S­og Novozymes A/S.
Tilsammen udgør Novo A/S, N
­ ovo Nordisk A/S og Novo­
zymes A/S Novo Gruppen, som er forpligtet til at efter­
leve et fælles værdigrundlag – det såkaldte Novo Gruppe­charter.
kendes som et internationalt sundhedsvidenskabeligt og
bioteknologisk kraftcenter. Det er fondens strategi, at
forskning i verdensklasse bedst sker gennem langsigtet
støtte til udvikling af kundskabsmiljøer, herunder ved uni­
versiteter og hospitaler, hvor topforskere og idérige og
nytænkende talenter får de bedst mulige rammer til at
kunne udføre nybrydende forskning af højeste kvalitet.
I fonden er erhvervs- og uddelingsaktiviteterne organi­
satorisk adskilt. Novo Nordisk Fonden varetager udde­
lingsaktiviteterne, mens de erhvervsdrivende aktiviteter
varetages af fondens datterselskab, Novo A/S.
Fonden har to formål – et erhvervsmæssigt og et sam­
fundsmæssigt:
1: fonden skal udgøre et stabilt fundament for den
erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed,
som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og
2: fonden skal yde støtte til videnskabelige,
humanitære og sociale formål.
NOVO GRUPPENS CHARTER
ALLE VIRKSOMHEDER I
NOVO GRUPPEN SKAL
GENNEM EN MÅLRETTET
INDSATS VISE VILJE OG
EVNE TIL AT LEVE OP TIL
FØLGENDE KRITERIER:
Samlet er det fondens vision at yde et betydende bidrag
til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers
­helbred og velfærd.
INTERNATIONALT UDSYN
På det erhvervsmæssige område er det fondens ambition,
at virksomhederne i Novo Gruppen positionerer sig som
internationalt anerkendte og betydende aktører inden
for sygdomsbekæmpelse og forbedret brug af n
­ aturens
ressourcer.
På det uddelingsmæssige område støtter fonden i stor
udstrækning videnskabelige formål. Fonden benytter sin
uafhængighed og fleksibilitet til at fremme forskning,
­innovation og uddannelse i verdensklasse, primært inden
for biomedicin og bioteknologi i Danmark og det øvrige
Norden. Fonden ønsker, at regionen udvikles og aner­
4
NOVO NORDISK FONDEN
Virksomhedens produkter og serviceydelser
gør en væsentlig forskel ved at forbedre
­menneskers livs- og arbejdsvilkår.
Virksomheden betragtes som fornyer med
hensyn til teknologi, produkter, serviceydelser
og/eller tilgang til markedet.
Virksomheden er blandt de bedste ­inden for
sit område og en udfordrende arbejdsplads.
Virksomheden opnår konkurrence­dygtige
økonomiske resultater.
VIRKSOMHEDER I NOVO
GRUPPEN FORPLIGTER SIG
DERFOR TIL:
Værdibaseret ledelse
Åben og ærlig dialog med sine interessenter
Løbende udvikling af:
• Økonomisk ansvar­lighed
• Miljømæssig ansvarlighed
• Social ansvarlighed
Rapportering i henhold til relevante,
internationalt vedtagne, konventioner.
STEN SCHEIBYE, BESTYRELSESFORMAND,
NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S:
Med fondens aktiviteter ønsker
vi at bidrage til, at forskning og
udvikling inden for biomedicin
og bioteknologi i Danmark
og det øvrige Norden styrkes
til gavn for menneskers
sundhed og velfærd samt for
værdiskabelsen i regionen."
DET STABILE
FUNDAMENT
STØTTE TIL
FORSKNING
NOVO NORDISK FONDEN
5
FONDENS INDTÆGTER
NOVO NORDISK FOND
KONCERNEN
Novo Nordisk Fonden foretager
uddelinger til videnskabelige,
humanitære og sociale formål.
Til dette modtager fonden
udbytte fra Novo A/S.
NOVO NORDISK
FONDEN
Novo A/S' indtægter hidrører fra:
Erhvervsvirksomheder
• Andre investeringer
•
UDBYTTE
AFKAST
NOVOZYMES A/S
AFKAST
AFKAST
INVESTERINGER
NOVO NORDISK FONDEN
Novo Gruppen
NOVO A/S
NOVO NORDISK A/S
6
Novo Nordisk Fonden
og virksomhederne
i Novo Gruppen
udgør tilsammen
Novo Nordisk Fond
Koncernen.
BESTYRELSERNE
Novo Nordisk Fondens bestyrelse består af ni medlemmer: Seks vedtægtsvalgte
medlemmer, hvoraf to skal have læge- eller naturvidenskabelig indsigt, samt
tre medarbejderrepræsentanter fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.
Af de vedtægtsvalgte medlemmer er tre uafhængige af Novo Nordisk Fond Koncernen.
Fondens formand og næstformand er også medlemmer af Novo A/S' bestyrelse.
Blå ring markerer personer, der repræsenterer Novo A/S.
Sten
Scheibye
Formand
Steen
Riisgaard
Næstformand
Bo
Ahrén
Lars
Fugger
Karsten
Dybvad
Sten
Scheibye
Formand
Steen
Riisgaard
Göran
Ando
Jeppe
Christiansen
Per
Wold-Olsen
Göran Ando
Formand
Jeppe
Christiansen
Næstformand
Bruno
Angelici
Liz
Hewitt
Thomas Paul
Koestler
Eivind
Kolding
Mathias
Uhlén
Lena
Olving
Lars
Green
Jørgen Buhl
Rasmussen
Agnete
Henrik Gürtler
Formand Raaschou-Nielsen
Næstformand
Marianne
Philip
Karen Lauberg Anne Marie
Lars Bo
Lauritsen
Kverneland
Køppler
Medarbejder- Medarbejder- Medarbejderrepræsentant repræsentant repræsentant
Birgitte
Nauntofte
CEO
Eivind Kolding
CEO
Sylvie
Grégoire
Mary
Szela
Anne Marie
Søren
Liselotte
Stig
Kverneland
Thuesen
Strøbæk
Hyveled
Pedersen
Medarbejder- Medarbejder- Medarbejderrepræsentant repræsentant repræsentant Medarbejderrepræsentant
Heinz-Jürgen Anders Hentze Lena Bech
Bertram
Holskov
Knudsen
Medarbejder- Medarbejderrepræsentant repræsentant
Lars Bo
Køppler
Medarbejderrepræsentant
Lars Rebien
Sørensen
CEO
Peder Holk
Nielsen
CEO
NOVO NORDISK FONDEN
7
FONDENS VIRKE
NOVO NORDISK FONDENS
STRATEGI
Den positive udvikling i de økonomiske resultater for
selskaberne i Novo Gruppen har muliggjort, at Novo
­Nordisk Fonden de senere år har været i stand til at øge
sine udbetalinger markant.
I 2014 bevilgede fonden DKK 975 millioner og udbetalte
DKK 733 millioner, primært til forskning, hvilket er en
tredobling af fondens årlige udbetalinger over de seneste
fem år.
Fondsbestyrelsen har besluttet, at fondens samlede årlige
udbetalinger frem mod 2018 gradvist skal øges til DKK
1,5 milliarder – til gavn for forskningen og samfundet.
Ud over aktiverne i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S
havde fonden ved udgangen af 2014 en fri formue, der
kan medgå til nye uddelinger og investeringer, på DKK 31
milliarder. Dertil kommer en reserve til de erhvervsmæs­
sige aktiviteter i fondens datterselskaber. Der opretholdes
et likvidt beredskab på DKK 25 milliarder til deltagelse i
kapital­ud­videlser i Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og
andre ­selskaber, hvori fondens datterselskab, Novo A/S,
besidder en væsentlig ejerandel.
Fonden har en ambition om at øge sine årlige udbetalinger,­
samtidig med at fonden udbygger sine driftsmæssige og
administrative kompetencer. Fonden sigter hele tiden
mod at opretholde en stærk faglig vurdering af ansøg­
ninger inden for eksisterende og nye støtteområder, idet
målet er at støtte projekter af højeste kvalitet og forsk­
ning i verdensklasse.
8
samfund, der bidrager til langsigtet økonomisk aktivitet
og jobskabelse med henblik på at forbedre menneskers
sundhed og velfærd.
Fondens uddelinger og investeringer sker løbende med
de strategiske mål for øje.
FONDENS STRATEGISKE MÅL
SAMFUNDSMÅL:
Med Danmark som fondens omdrejningspunkt er fokus rettet mod:
At fremme forskning og innovation i verdens­
klasse inden for lægevidenskab, bioteknologi
og naturvidenskab samt bidrage til at skabe et
uddannelsessystem i verdensklasse.
At støtte udviklingen af et vidensbaseret
samfund, der bidrager til langsigtet økono­
misk aktivitet og jobskabelse for at forbedre
sundhed og velfærd.
KOMMERCIELLE MÅL:
At være en stærk ejer af virksomhederne i
Novo Gruppen
At skabe attraktivt afkast til fonden fra dens
finaniselle investeringsportefølje.
At investere med det primære mål at fremme
viden og forskning i verdensklasse.
MÅL FOR UDDELINGER:
At styrke den biomedicinske og bioteknolo­
giske forskning inden for udvalgte områder.
STRATEGISKE MÅL
Fondsbestyrelsen har i 2014 vedtaget en række mål for
fondens virke. Fonden har således et overordnet sam­
fundsmål for sine samlede aktiviteter. Desuden har fon­
den tre strate­giske mål for sine kommercielle aktiviteter
samt seks strategiske mål for uddelingsaktiviteterne.
At anspore til tværdisciplinaritet.
Målene er udtryk for, at fonden tager sit ansvar alvorligt
og hele tiden stræber efter at understøtte forskning for
derigennem at bidrage til skabelsen af et vidensbaseret
At opnå social og humanitær effekt.
NOVO NORDISK FONDEN
At fremme individuel videnskabelig excellence.
At fremme opfindsomhed, inspiration
og viden inden for videnskab og teknologi.
At bygge bro mellem videnskabelige
opdagelser og kommerciel anvendelse.
NOVO NORDISK FONDENS ÅRLIGE
BEVILLINGER OG UDBETALINGER
DKK MIA.
Bevilgede beløb vist i søjlerne.
Udbetalte beløb vist i kurven.
2,5
Da nogle bevillinger strækker
sig over op til 10 år, udbetales
et støtte­beløb ikke altid på én
gang i det år, det er bevilget, men
løbende over de år, bevillingen
strækker sig.
2,0
1,5
1,0
0,5
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
NOVO NORDISK FONDEN
9
UDDELINGERNE
SÅDAN FOREGÅR
FONDENS UDDELINGER
Novo Nordisk Fonden uddeler bevillinger til områder, der
er defineret af fondens vedtægter – og i særdeleshed til
offentlig forskning inden for biomedicin og bioteknologi.
Fonden støtter forskning af højeste internationale
­kvalitet. Ambitionen er, at uddelingerne faciliterer, at der
opstår ny, original frontlinjeforskning i Norden, og at der
udvikles dynamiske internationale forskningsmiljøer, som
kan tiltrække og fastholde de allerbedste forskere.
i fondens uddelinger. Fondens aktive satsning på fri og
uafhængig forskning skal ses som et supplement til den
offentlige støtte til forskning.
Uddelingerne sker inden for fire kategorier:
Novo Nordisk Fonden baserer sit uddelingsvirke på et
værdisæt, som omfatter fire hjørnestene. Engagement,
professionalisme, respekt og tillid. Enhver, der mod­
tager en bevilling til forskning fra fonden, er orienteret
om ­
disse. Endvidere tilslutter bevillingsmodtagere sig
fondens­standarder for god forskningspraksis og for­
pligter sig dermed til at bruge støtten på ansvarlig vis.
1: Åben konkurrence
Fonden uddeler bevillinger til forskning på baggrund af
ansøgninger indsendt til fondens videnskabelige komi­
teer og udvalg efter opslag i åben konkurrence.
2: Forskningscentre
Fonden støtter etableringen af en klynge af internationalt­
fremstående forskningscentre ved offentlige vidensinstitutioner i og omkring København.
3: Enkeltsatsninger
Fonden bevilger midler til en række enkeltstående aktivi­
teter af betydning for forskningen på både kort og langt
sigt. Emneområderne spænder bredt – fra talentudvik­
ling over diabetes til kræftrehabilitering – og favner både
forsknings-, uddannelses-, formidlings- og inspirations­
projekter.
Fonden støtter desuden udvikling af anvendelses­
orienterede forskningsfund med kommercielt potentiale,
med det sigte at understøtte skabelsen af nye biotek­
selskaber i Danmark og resten af Norden.
HJØRNESTENE I NOVO NORDISK FONDENS UDDELINGER
ENGAGEMENT
I vores uddelinger stræber vi efter at yde
et betydende bidrag til forskning og
udvikling, som forbedrer menneskers
helbred og velfærd, og vi tror på, at
forskning gavner samfundets udvikling.
PROFESSIONALISME
I vores uddelinger rådfører vi os med
eksperter, så den forskning, vi støtter,
er af høj international kvalitet med det
sigte at frembringe ny og dybtgående
viden samt innovation.
RESPEKT
I vores uddelinger har vi internationalt
udsyn, vi støtter den frie og uafhængige
forskning og forskernes publikationsfrihed.
TILLID
I vores uddelinger har vi tillid til forskerne
og deres stræben efter, at forskningens
resultater kan komme så mange som
muligt til gode.
4: Humanitære og sociale formål
Fonden støtter aktiviteterne ved Steno Diabetes Center
samt anerkendte hjælpeorganisationer, der arbejder for
at fremme menneskers sundhed og velfærd.
Alle fondsbestyrelsens beslutninger om bevillinger til
forskning forudgås af fagfællebedømmelser af indsendte
ansøgninger.
FULD PUBLIKATIONSFRIHED
For alle bevillinger gælder, at forskerne har fuld publikati­
onsfrihed og selv bestemmer deres forskningsprioriteter.
Ingen virksomheder i Novo Gruppen har fortrinsret til
de forskningsresultater, der skabes med udgangspunkt
10
NOVO NORDISK FONDEN
BIRGITTE NAUNTOFTE,
CEO, NOVO NORDISK FONDEN:
Vi støtter fri og uafhængig forskning
af højeste kvalitet og i særdeleshed
forskning ved universiteter og
hospitaler. Ejerskabet til forsknings­
resultaterne tilfalder forskerne og
de offentlige vidensinstitutioner."
ENGAGEMENT
PROFESSIONALISME
RESPEKT
TILLID
NOVO NORDISK FONDEN
11
FONDENS KOMITEER OG UDVALG
Fonden uddeler forskningsmidler i åben konkurrence via
inddragelse af særligt nedsatte ekspertkomiteer og udvalg.
ET ÅBENT VINDUE
TIL OMVERDENEN
Novo Nordisk Fonden har i en lang årrække via inddra­
gelse af sine videnskabelige komiteer og udvalg uddelt
bevillinger til forskere og forskningsprojekter af høj kva­
litet. Bevillingerne uddeles efter opslag i åben konkur­
rence. Gennem årene har fonden øget antallet af støt­
teområder, således at Novo Nordisk Fonden i dag har 35
uddelingsinstrumenter, der forvaltes af 13 komiteer og
udvalg, som tæller knap 50 eksperter fra Danmark og
resten af Norden.
Fondens komiteer og udvalg modtog i 2014 samlet om­
kring 1.300 ansøgninger. Støtten går bl.a. til forsknings­
projekter, stipendieforløb og forskningslederprogram­
mer. Fondsbestyrelsen fastlægger forretningsordner og
den årlige ramme for hver enkelt komite og udvalgs
virke, herunder for de specifikke instrumenter samt ud­
delingsbeløb til disse. I 2014 uddelte fonden godt DKK
640 millioner til forskning efter opslag i åben konkur­
rence fordelt på 237 bevillinger.
KVALITET I UDDELINGERNE
Komiteerne og udvalgene fungerer som fondens vindue
til forskningsmiljøerne. Medlemmerne er aktive forskere,
eksperter på deres områder og har et værdifuldt overblik
over forskningsfeltet, ofte suppleret med erfaringer fra
medlemskab af forskningsråd/udvalg og akademiske be­
dømmelsesudvalg. De forskellige komiteer og udvalg har
derfor stærke forudsætninger for at vurdere projekternes
kvalitet, nyhedsværdi og gennemførlighed.
12
NOVO NORDISK FONDEN
Novo Nordisk Fonden har formuleret retningslinjer for
habilitet med henblik på at sikre en uvildig bedømmelse
af alle ansøgninger. Det er projektets kvalitet, der er
­afgørende for at opnå støtte.
VIDENSKABEN I CENTRUM
Novo Nordisk Fondens primære støtteområde er den
sundhedsvidenskabelige forskning. Fondens to ældste
og største komiteer uddeler bevillinger inden for dette
område. Læge- og Naturvidenskabelig Komite uddeler
projektmidler og stipendier til biomedicinsk grundforsk­
ning og klinisk forskning i Danmark, mens Nordisk Forsk­
ningskomite uddeler midler til forskningsprojekter og sti­
pendier inden for eksperimentel fysiologi, endokrinologi
og metabolisme i Norden.
Fondens øvrige ekspertudvalg uddeler midler til forsk­
ning inden for biomedicin og bioteknologi, innovation,
sygeplejeforskning, almen medicinsk forskning samt
forskning i kunsthistorie og kunst.
Fonden uddelte i 2014 seks hæderspriser med det formål
at belønne individer for en enestående forskningsind­
sats, undervisning eller anden indsats, der støtter op om
forskningen og natur- og sundhedsvidenskaben. Priserne
uddeles gennem fondens udvalg eller i samarbejde med
videnskabelige selskaber og organisationer. I 2015 for­
ventes yderligere tre nye priser uddelt.
KOMITEER OG UDVALG
LÆGE- OG NATURVIDENSKABELIG KOMITE
NORDISK FORSKNINGSKOMITE
UDVALG FOR ALMEN MEDICINSK FORSKNING
UDVALG FOR SYGEPLEJEFORSKNING
UDVALG FOR EXPLORATORY PRE-SEED GRANTS
UDVALG FOR FORSKNING I BIOTEKNOLOGIBASERET SYNTESE OG PRODUKTION
UDVALG FOR NOVO NORDISK FOUNDATION
LAUREATE RESEARCH GRANTS
UDVALG FOR NOVO NORDISK FONDENS
CHALLENGE PROGRAMME
UDVALG FOR NOVO NORDISK FONDENS
INTERDISCIPLINARY SYNERGY PROGRAMME
UDVALG FOR KUNSTHISTORISK FORSKNING
BEDØMMELSESUDVALGET FOR
MADS ØVLISEN KUNSTSTIPENDIER
NOVO NORDISK PRISBEDØMMELSESKOMITE
NOVOZYMES PRISBEDØMMELSESKOMITE
NOVO NORDISK FONDEN
13
UDDELINGER I ÅBEN KONKURRENCE
EN BRED VIFTE AF
MULIGHEDER
Novo Nordisk Fondens komiteer og udvalg fokuserer på at identificere
og støtte de dygtigste forskere og de bedste forskningsprojekter.
Det sker gennem en række virkemidler, der uddeles årligt til individuelle
forskere på baggrund af indsendte ansøgninger.
14
FORSKNINGSLEDERPROGRAMMER
PROJEKTSTØTTE
STIPENDIER
Støtten gives til forskere på lederniveau,
såvel til yngre forskere, der skal etablere
den første forskningsgruppe, som til
etablerede forskere helt op til professorniveau. Støtten tildeles på baggrund af
forskerens meritter samt en vurdering af
kvaliteten af og potentialet i den forskning, vedkommende ønsker at udføre.
Projektstøtte gives til at udføre et
forskningsprojekt, eksempelvis
dækning af driftsudgifter, apparatur
eller løn til videnskabelig og teknisk
medhjælp. Støtten gives på baggrund
af en vurdering af projektets kvalitet
samt ansøgerens meritter.
Fondens forskningsstipendier går til
ansøgers løn samt driftsomkostninger.
Stipendierne tildeles på baggrund
af forskerens meritter samt en
vurdering af det forsknings­projekt,
vedkommende ønsker at udføre.
NOVO NORDISK FONDEN
BELØB I DKK
VARIGHED
OMRÅDE
FORSKNINGSLEDERPROGRAMMER
HALLAS-MØLLER STIPENDIUM
NOVO NORDISK FOUNDATION LAUREATE RESEARCH GRANT
11 MIO. PR. BEVILLING
5 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
40 MIO. PR. BEVILLING 7 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING/BIOTEKNOLOGI
EXCELLENSPROJEKT
5 MIO. PR. BEVILLING
5 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
ADVANCED GRANT
10 MIO. PR. BEVILLING
5 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
KLINISK FORSKERSTIPENDIUM
5 ­MIO. PR. BEVILLING
5 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
YOUNG INVESTIGATOR AWARD
20 MIO. PR. BEVILLING­
7 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING/BIOTEKNOLOGI
10 MIO. PR. BEVILLING 3 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
CHALLENGE PROGRAM
60 MIO. PR. BEVILLING
6 ÅR
ALLE FONDENS STØTTEOMRÅDER
INTERDISCIPLINARY SYNERGY PROGRAM
15 MIO. PR. BEVILLING
3 ÅR
TVÆRDISCIPLINÆR FORSKNING
TANDEM PROGRAM
1
1
Challenge Program er en af fondens enkeltsatsninger, men udbydes i åben konkurrence og bedømmes af et ad hoc-udvalg nedsat af fonden.
PROJEKTSTØTTE
EXPLORATORY PRE-SEED GRANT
PULJE: DKK 12 MIO.
ENDOKRINOLOGISK FORSKNING OG EKSPERIMENTEL FYSIOLOGI
PULJE: DKK 64,5 MIO.
1-3 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
LÆGE- OG NATURVIDENSKABELIG FORSKNING
PULJE: DKK 50 MIO.
1-3 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
FORSKNING I BIOTEKNOLOGIBASERET SYNTESE OG PRODUKTION
PULJE: DKK 25 MIO.
1-3 ÅR
BIOTEKNOLOGISK FORSKNING
KLINISK SYGEPLEJEFORSKNING
PULJE: DKK 1,5 MIO.
1-3 ÅR
SYGEPLEJEFORSKNING
KUNSTHISTORISK FORSKNING
1 ÅR
KUNSTHISTORISK FORSKNING
PULJE: DKK 1 MIO.
4 MDR.-1 ÅR
BIOMEDICINSK/BIOTEKNOLOGISK FORSKNING OG INNOVATION
STIPENDIER
FORSKNINGSÅR* VED DE SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTETER
150.000 PR. BEVILLING
1 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
POSTDOC-STIPENDIUM TIL FORSKNING I UDLANDET
4 MIO. PR. BEVILLING
4 ÅR
BIOMEDICINSK FORSKNING
MADS ØVLISEN POSTDOC STIPENDIUM INDEN FOR KUNST
1,2 MIO. PR. BEVILLING
2 ÅR
KUNSTHIS., PRAKSISBASERET FORSKNING SAMT KUNST & BIO- OG NATURVIDENSKAB
MADS ØVLISEN POSTDOC-STIPENDIUM INDEN FOR KUNST
1,5 MIO. PR. BEVILLING
3 ÅR
KUNSTHISTORISK OG PRAKSISBASERET FORSKNING POSTDOC-STIPENDIUM I ALMEN MEDICIN
1 MIO. PR. BEVILLING 2 ÅR
ALMEN MEDICINSK FORSKNING
PHD-STIPENDIUM I SYGEPLEJEFORSKNING 500.000 PR. BEVILLING
3 ÅR
SYGEPLEJEFORSKNING (SAMFINANSIERET)
POSTDOC-STIPENDIUM I SYGEPLEJEFORSKNING
500.000 PR. BEVILLING
3 ÅR
SYGEPLEJEFORSKNING (SAMFINANSIERET)
BIO-SAP POSTDOC-STIPENDIUM
2,5 MIO. PR. BEVILLING
3 ÅR
BIOTEKNOLOGISK FORSKNING
STANFORD BIO-X POSTDOC-STIPENDIUM
4 MIO. PR. BEVILLING
4 ÅR
TVÆRDISCIPLINÆR FORSKNING *Skolarstipendium
NOVO NORDISK FONDEN
15
LENE ODDERSHEDE, PROFESSOR,
NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVN:
Vi er alle født nysgerrige,
og dermed er vi også alle født
som forskere."
16
NOVO NORDISK FONDEN
MØD EN BEVILLINGSMODTAGER
PÅ OPDAGELSE I
GRÆNSELANDET
"Der er store ting, der venter på at blive opdaget i grænse­
felterne mellem fagområder," siger Lene Oddershede,
professor i fysik ved Niels Bohr Institutet i København.
I 2014 modtog hun en treårig bevilling på DKK 15 millio­
ner i Novo Nordisk Fondens nye Inter­disciplinary Synergy
Programme. Programmet har til formål at yde støtte til
nytænkende, risikobetonet, tværdisciplinær forskning,
der benytter biomedicinske eller bioteknologiske tilgange
til at løse udfordringer inden for sundhed og sygdom og
en bedre udnyttelse af naturens ressourcer.
Lene Oddershede vil i sit projekt benytte metalliske nano­
partikler, f.eks. guld, til en ny type behandling af kræft.
"En kræfttumor har en svaghed. På grund af dens hurtige
vækst danner den et netværk af nye, tynde blodårer, der
bringer næring og ilt til vævet. Når nanopartikler sprøjtes
ind i blodbanen, vil nogle af dem nå frem til tumoren
og blive fanget i og omkring tumoren, idet partiklerne
ikke kan komme igennem tumorens blodårer," siger Lene
­Oddershede.
"Når nanopartikler bestråles med laserlys, absorberer
partiklerne lyset. De bliver dermed meget varme, hvorved
de brænder tumoren væk. Vi har udført piloteksperimen­
ter, hvor vi har indsat humane tumorer i mus og vist, at vi
kan fjerne tumorerne ved hjælp af laserbestrålede nano­
partikler," siger hun.
Ydermere arbejder Lene Oddershede og hendes gruppe
med at forsyne partiklernes overflade med medicin, f.eks.
kemoterapi, som vil blive frigjort lokalt i forbindelse med
opvarmning.
"Da temperaturen udelukkende er høj ganske tæt på
selve­nanopartiklen, forventes kun en begrænset skade
på det omkringliggende væv. Infrarødt laserlys ødelæg­
ger ikke i sig selv biologisk materiale, og på den måde
afviger metoden væsentligt fra konventionel stråle­
terapi. Her destruerer strålingen alt væv på sin vej," siger
Lene ­Oddershede, der ser metoden anvendelig mod alle
cancer­typer samt andre sygdomstyper, som kræver, at
man dræber celler eller frigiver medicin et bestemt sted
i kroppen. ­
KOMBINATION AF FAGDISCIPLINER
Deltagere i projektet inkluderer professor Andreas Kjær,
Rigshospitalet (nuklear medicin, molekylær billedanalyse),
lektor Poul Martin Bendix, Niels Bohr Institutet (celle- og
membranbiologi) og professor Naomi Halas, Rice Univer­
sity, Houston, USA (kemi og nanoscience). Og netop det
tværdisciplinære samarbejde er nødvendigt for at opnå
store fremskridt, mener Lene Oddershede.
"Ofte sidder fysikere og læger hver for sig og arbejder
med deres egne teknikker. Der mangler synergi. Vi kom­
mer ikke videre, før vi forener vores kræfter, taler sam­
men og bruger hinandens ekspertiser på tværs af fag­
discipliner."
Planen er, at holdet de næste tre år vil arbejde videre med
mus, så de bliver klar til at teste den nye terapi i men­
nesker.
"Det er ikke helt klart, hvilke nanopartikler der er de
bedste­at bruge, og hvilken type laserstråler, der er bedst.
Det er noget af det, vi nu skal til at undersøge," siger
Lene Oddershede.
Professor Lars Fugger, medlem af Novo Nordisk Fondens
bestyrelse og formand for fondens Udvalg for Interdisci­
plinary Synergy Programme, siger:
"Det er vigtigt at betræde nye stier for at finde den bedste
vej fremad. Programmet muliggør forskningssamarbejde
på tværs af fagområder, som kan give nye forståelser og
svar på vigtige problemstillinger inden for biomedicin
eller bioteknologi. Ambitionen er, at synergien fører til
nye løsninger, som det enkelte fagområde ikke selv kan
frembringe."
NOVO NORDISK FONDEN
17
KENN GERDES, PROFESSOR,
BIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET:
Det er vigtigt for forskere
at flytte, idet det giver ny
inspiration og ny dynamik."
18
NOVO NORDISK FONDEN
MØD EN BEVILLINGSMODTAGER
KAMPEN MOD
BAKTERIERNES
HEMMELIGE VÅBEN
Skal Danmark være forskningsførende, er det hele tiden
nødvendigt med ny viden og inspiration udefra.
stresses, viser vores studier, at helt op imod en tiendedel
af bakterierne kan gå i dvale."
Derfor har fonden oprettet Novo Nordisk Foundation
­Laureate Research Grants. De syvårige bevillinger på DKK
40 millioner har til formål at trække internationale top­
forskere til Danmark og styrke danske forskningsmiljøer.
"Vi har opdaget, at denne dvale styres af et bestemt
molekyle, som findes i praktisk talt alle patogene bakte­
rier, og som er nødvendigt for, at bakterierne kan give
sygdom. Molekylet styrer bakteriernes mekanismer, der
sikrer, at de kan overleve inde i en levende organisme."
For godt to år siden modtog professor Kenn Gerdes som
en af de første en af disse bevillinger. Han har siden grad­
vist flyttet alle sine forskningsaktiviteter fra Newcastle
University i Storbritannien til Københavns Universitet.
"I Newcastle var jeg en del af et af verdens bedste m
­ iljøer
inden for molekylær mikrobiologi. Det har givet mig fag­
lig viden og inspiration – og også indsigt i, hvor meget
forskerne kan hjælpe hinanden og ikke kun konkurrere.
Mit håb er at kunne bringe den viden og arbejdsform
­videre til mine egne studerende og andre grupper," siger
Kenn Gerdes.
Den internationalt anerkendte professor er blandt verdens
førende inden for forskning i bakteriepersistens, en hyppig
årsag til kroniske, recividerende eller dødelige infektioner.
"Penicillin er et fremragende medikament til at bekæmpe
bakterier. Men ikke alle bakterier dræbes af penicillin­
behandlingen, og så må behandlingen gentages igen
og igen med risiko for udvikling af resistens," siger Kenn
Gerdes.
Han forklarer, at en årsag til bakteriernes overlevelsesevne
er, at de har en form for hemmeligt våben:
"Når bakterier angribes af kroppens immunforsvar, svarer
de igen. Et af svarene er, at nogle bakterier går i dvale, og
de påvirkes derved ikke af immunforsvaret eller af antibio­
tika. I starten af en infektion er det ikke ret mange bak­
terier, der går i dvale, men senere, især når bakterierne
BEDRE BEHANDLING
Kenn Gerdes’ forskning i Danmark øger forståelsen for,
hvordan dette molekyle tillader bakterierne at gå i dvale.
Formålet er at fremme udviklingen af nye metoder til
­bekæmpelse af tilbagevendende og kroniske infektioner.
"Det vigtigste for os er at forstå den bagvedliggende pro­
ces. Hvis vi kan finde et kemisk stof, som hæmmer det
enzym, som danner molekylet, vil vi muligvis have et nyt
antibiotikum og derved bedre behandlingsmuligheder,"
siger Kenn Gerdes, der netop også har modtaget midler
fra Grundforskningsfonden til at etablere et Center of
­Excellence til yderligere at forske i, hvorledes bakterier går
i dvale og kommer til live igen.
Efter otte år i Newcastle så Kenn Gerdes frem til at kom­
me til København:
"Jeg havde gode forhold i Newcastle, men jeg er dansker
og vil gerne være i det danske system og være med til at
uddanne danske studerende," siger han.
Professor Lars Fugger, medlem af Novo Nordisk Fondens
bestyrelse og formand for fondens udvalg for Laureate
Research Grants, siger:
"Det er værdifuldt for Danmark, at vi kan tiltrække ­for-­
skere som Kenn Gerdes. Tilstedeværelsen af internatio­
nale topforskere vil løfte kvaliteten af dansk forskning og
samtidig inspirere unge talenter."
NOVO NORDISK FONDEN
19
PERNILLE LETH-ESPENSEN, PH.D.
INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION, AARHUS UNIVERSITET:
Kunstnere får gennem deres
værker folk til at reflektere
over nogle af de implikationer,
nye teknologier har."
20
NOVO NORDISK FONDEN
MØD EN BEVILLINGSMODTAGER
MIDT MELLEM
LIV OG DØD
I sit hjem i Aarhus har kunsthistoriker Pernille LethEspensen­en tegning produceret af en robotarm.
Tegningen­stammer fra kunstværket MEART – The SemiLiving Artist. I værket er hjerneceller fra en rotte dyrket i
en ­petriskål med elektroder, og aktiviteten fra cellerne er
via internettet sendt til robotarmen, der skaber tegninger
herudfra. Mens hjernecellerne befinder sig i et labora­
torium i USA, har robotarmen været udstillet forskellige
steder i verden.
"Kunstværket udforsker vores opfattelse af, hvad bevidst­
hed er, og hvad relationen mellem krop og bevidsthed
er. Det udforsker også det forhold, at den levende krop
ikke længere altid er en enhed i tid og rum, da hjernen
i ­værket befinder sig et sted, mens kroppen er et andet
– hvis man da kan kalde robotarmen for en krop," siger
Pernille Leth-Espensen, postdoc ved Aarhus Universitet.
MEART er et af flere kunstværker, Pernille Leth-Espensen
vil analysere, efter hun i 2014 modtog et Mads Øvlisen
postdoc-stipendium inden for feltet kunst & bio- og natur­videnskab. I sit projekt vil hun fokusere på kunstnere,
der skaber levende værker med celle- og vævskulturer.
Hun vil undersøge, på hvilke måder kunstnerne temati­
serer, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores
opfattelse af kroppen og af identitet og subjektivitet.­
I forlængelse heraf vil projektet også diskutere de etiske
og biopolitiske implikationer, som kunstværkerne bringer
i spil.
"Den teknologiske udvikling går utroligt hurtigt og har
enorm betydning for vores liv. Derfor er det vigtigt, at
vi også forholder os til de bredere filosofiske og etiske
implikationer. Kunstværkerne er en god anledning til at
gøre dette, fordi kunsterne bruger teknologien på en
anden måde end forskerne og sætter fokus på aspekter,
der ikke er så kendt i offentligheden," siger Pernille LethEspensen.
ERINDRING OM EN KROP
Blandt værkerne, Pernille Leth-Espensen vil analysere,
er også den australske kunstner Alicia Kings The Vision
Splendid. I dette kunstværk udstilles levende celler fra en
13-årig pige – 40 år efter pigens død. King købte cel­
lerne online og har udstillet dem sammen med små glas­
knogler i en bioreaktor, der drypper næringsvæske ned
over c­ ellerne for at holde dem i live.
"Cellelinjen udgør en konkret materiel erindring om en
krop, men subjektiviteten er forsvundet. I lighed med et
monument over faldne i krig, skaber kunstneren værket
som en art mindesmærke eller fejring af en person, hvis
krop bruges i videnskabelig forskning," siger Pernille
Leth-Espensen og tilføjer, at celledyrkningsmetoder i dag
er standardprocedurer i laboratorier verden over, hvorfor
vi måske har glemt at undre os over, at celler fra en krop
kan leve videre uden for denne krop.
I projektperioden vil Pernille Leth-Espensen også opholde
sig på SymbioticA, en kunstskole og forskningsinstitution
ved University of Western Australia, hvor kunstnere har
mulighed for at skabe værker i laboratoriet. Her har hun
tidligere selv prøvet at dyrke celler og genmodificere bak­
terier.
"Denne praktiske laboratorieerfaring er væsentlig, fordi
den giver mig bedre mulighed for at forstå og fortolke
værkerne," siger hun.
Peter Nørgaard Larsen, formand for Bedømmelsesud­
valget for Mads Øvlisen Kunststipendier, siger:
"Kunsten og den humanistiske forskning bliver udfordret
og beriget af mødet med biovidenskaben. Der er brug for
projekter som Pernille Leth-Espensens, der kan kaste lys
over, hvordan dette møde påvirker og måske fo­randrer
vores individforståelse og vores forestilling om, hvad
kunst er, og hvad kunst kan."
NOVO NORDISK FONDEN
21
JENS BUKH, PROFESSOR, (TV) OVERLÆGE, HVIDOVRE HOSPITAL OG KØBENHAVNS UNIVERSITET, MODTAGER AF NOVO NORDISK PRISEN 2015
BERNARD HENRISSAT, FORSKNINGSCHEF, CENTRE NATIONAL DE LA RECHERCHE SCIENTIFIQUE, PARIS, FRANKRIG, MODTAGER AF NOVOZYMES PRISEN 2015:
At anerkendte forskere har vurderet min
forskning og mener, at den har medvirket
til at forbedre behandlingen af hepatitis C
og dermed menneskers liv, er den største
belønning, jeg kan få."
Prisen ansporer mig til at
fortsætte med at arbejde
intensivt med min forskning."
22
NOVO NORDISK FONDEN
MØD TO PRISVINDERE
PRISVINDERE
PÅ LANG REJSE
Bernard Henrissat og Jens Bukh fulgte ikke samme vej ind
i forskning.
unik database over vigtige enzymer og stillet den til rådig­
hed for det videnskabelige og industrielle samfund.
Bernard Henrissat var helt fra barnsben omgivet af forsk­
ning og nye opdagelser.
"Databasen klassificerer enzymerne, og den gør os
i stand til at finde potentielt interessante enzymer, der
f.eks. kan effektivisere fremstilling af biobrændstof," for­
klarer ­Bernard Henrissat.
"Da jeg var barn, var jeg fascineret af, hvordan kroppen
fungerede, af teknologiske fremskridt – af videnskab i det
hele taget. Mine julegaver inkluderede mikroskoper, viden­
skabsbøger og kemisæt. Mine forældre skabte det per­
fekte miljø for udviklingen af et videnskabeligt sind," siger
Bernard Henrissat, der senere læste kemi på universitetet.
Jens Bukh voksede op på en gård og ønskede et job, der
forbandt praktisk og akademisk arbejde.
"Det var nærliggende for mig at læse til dyrlæge, men jeg
besluttede i sidste øjeblik at læse til læge i stedet. Måske
fordi jeg havde noteret mig min fars forpinte blik, når han
modtog dyrlægeregninger. Jeg havde ingen planer om at
blive forsker. Det kom lidt tilfældigt til mig," siger Jens
Bukh.
Som unge læge på Hvidovre Hospital blev Jens Bukh bedt
om at studere medicinske journaler for at tjekke for, om
der kunne være tale om hepatitis C-infektioner. Dette blev
startskuddet på 25 års succesfuld forskning i hepatitis C,
der forårsager akut og kronisk leverbetændelse og på
globalt plan er årsag til flere end 350.000 årlige dødsfald.
Jens Bukh var bl.a. den første i verden til at kortlægge, at
der er seks hovedtyper af hepatitis C-virus. Hans studier
har bidraget væsentligt til, at det i dag med nye effektive
lægemidler er muligt at behandle og i de fleste tilfælde
helbrede patienter med kronisk hepatitis C.
For Bernard Henrissat udviklede interessen for kemi sig
til et livslangt forhold til kulhydrat-aktive enzymer. Som
juvelen i sin forskningskarriere har den franske professor
samlet information fra forskere i hele verden og skabt en
BANEBRYDENDE FORSKNING
Mens de to professorer har haft hver sin indgang til forsknin­
gens verden, deler de en række egenskaber, der skal til for
at begå sig på en lang videnskabelig rejse: De er vedholden­
de, systematiske, tålmodige og – ikke mindst – ­ambitiøse.
For deres banebrydende forskning tildeles Bernard
Henrissat og Jens Bukh i 2015 to af Novo Nordisk Fondens
mest prestigiøse priser.
Jens Bukh er modtager af Novo Nordisk Prisen, der
siden 1963 er uddelt som belønning for enestående
­
­lægevidenskabelig forskning eller anden forskningsind­
sats i Danmark, der kan komme lægevidenskaben til
gode. Bernard Henrissat er den første modtager af Novo­
zymes Prisen, der belønner en forsker i Europa for en ene­
stående forskningsindsats eller teknologisk indsats, der
fremmer udviklingen af bioteknologisk videnskab. Begge
priser er på DKK 3 millioner.
"Det er en ære at modtage så stor en pris. Og så endda i
hjemlandet for enzymforskning," siger Bernard Henrissat.
Skulle man få den tanke, at priserne kan få modtagerne
til at sætte farten ned og hvile på laurbærrene, kan man
godt tro om igen. Rejsen fortsætter.
Jens Bukh, der er forskningsdirektør i Copenhagen Hepa­
tits C Program, siger: "Der er meget forskning, der mang­
ler. Mit mål er at bidrage til udviklingen af en vaccine og
til at patienternes egne vira kan dyrkes i laboratoriet, så
vi kan skræddersy en behandling direkte til hver patient
i fremtiden."
NOVO NORDISK FONDEN
23
UDDELINGER TIL FORSKNINGSCENTRE
Fondens støtte til en klynge af forskningscentre har til formål
at gøre København til internationalt omdrejningspunkt
for biovidenskabelig forskning inden for udvalgte områder.
PULSERENDE
SYNERGI OG SUCCES
Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden bevilget
støtte på i alt DKK 3,3 milliader. til etablerin­
gen af fire store forskningscentre og en natio­
nal biobank i Københavnsregionen. Centrenes
forsknings­områder er hhv. proteiner, stamceller,
metabolisme og biobæredygtighed.
Ambitionen er at skabe en klynge af centre, som
udgør et fremragende kundskabsmiljø med infra­
struktur og forskning i verdensklasse. Dermed
­gøres regionen til et internationalt fyrtårn inden
for biovidenskabelig forskning. Dette skal ske
ved at udvikle og styrke de videnskabelige kom­
petencer, tiltrække de bedste forskere og skabe
grobund for at opnå banebrydende forsknings­
resultater.
GEOGRAFISK NÆRHED
Centerklyngen ligger i Københavnsregionen, hvor
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Uni­
versitet og flere universitetshospitaler og forsk­
ningsinstitutioner er placeret, og hvor også bio­
farmaceutiske og bioteknologiske virksom­heder
har base. Dette giver mulighed for interaktion og
samarbejde.
Visionen er, at centrene kan bidrage til at finde
løsninger på nogle af de udfordringer, der truer
den globale sundhed og velfærd, f.eks. diabetes
og udtømning af naturens ressourcer.
Et mål med forskningscentrenes geografiske
nærhed er, at der centrene imellem opstår et
dynamisk, innovativt miljø, som kan skabe frugt­
bare samarbejder på tværs af fagområder i kraft
af centrenes nærtbeslægtede vidensområder.
­Resultatet er synergi i form af gensidig inspiration
og vidensdeling, som hverken centrene eller de
enkelte forskergrupper ville opnå hver for sig.
Bevillingerne til centrene giver et langsigtet per­
spektiv med støtte i minimum 10 år. Kombineret
med den substantielle finansiering er dette vig­
tige elementer for indfrielse af ambitionen.
Som et led i strategien om at gøre København til
et omdrejningspunkt for biovidenskabelig forsk­
ning har fonden fra 2012 etableret konference­
rækken Copenhagen Bioscience Conferences.
Klyngen er etableret i partnerskab med offent­
lige vidensinstitutioner, der i deres ansøgning
24
til fonden­giver tilsagn om at indhuse centrene.
Beslutningen om at bevilge støtte træffes af Novo
Nordisk Fondens bestyrelse.
NOVO NORDISK FONDEN
STEN SCHEIBYE, BESTYRELSESFORMAND,
NOVO NORDISK FONDEN :
Formålet med disse milliardsatsninger er
at skabe en klynge af forskningscentre, der kan
tiltrække og fastholde verdens bedste forskere
og danne grundlag for et internationalt
orienteret og innovativt forskningsmiljø af
højeste kvalitet til gavn for alle."
NOVO NORDISK FONDEN
25
FORSKNINGSCENTER
26
NOVO NORDISK FONDEN
JIRI LUKAS, PROFESSOR OG DIREKTØR,
NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR PROTEIN RESEARCH:
Centret har et enormt potentiale og skaber
fantastiske rammer og muligheder for proteinforskere på alle trin af deres karriere."
NYE STANDARDER FOR
PROTEINFORSKNING
En celles tilstand og egenskaber bestemmes i høj
grad af, hvilke proteiner cellen producerer, hvor­
dan disse proteiner modificeres, og hvordan de
interagerer med hinanden.
Protein-relateret teknologi har potentiale til at
revolutionere vores forståelse af komplekse biolo­
giske systemer og sygdomsprocesser i endnu hø­
jere grad, end genomiske teknikker har gjort. At
indfri dette potentiale kræver dog en koordineret
indsats. Formålet med Novo Nordisk Foundation
Center for Protein Research er at samle de for­
nødne proteinteknologier under ét tag og skabe
et center for proteinforskning af højeste interna­
tionale kvalitet i Danmark.
Visionen for centret er at blive verdensførende
inden for integrerede proteinteknologier og deres
anvendelse for at øge forståelsen af biologiske
processer i sundhed og sygdom. Dette skal op­
nås ved at udvikle platforme for integreret pro­
teinteknologi og systemer til håndtering af store
mængder heterogene data, at uddanne den næ­
ste generation af ledende proteinforskere samt at
blive den førende globale partner inden for pro­
teinforskning.
SYNERGI GENNEM SAMARBEJDE
På Novo Nordisk Foundation Center for Protein
Research fokuseres på fire forskningsområder,
der komplementerer hinanden (proteomik, pro­
teinstruktur, proteinsignalering og systembiologi),
og som hver især understøttes af avancerede pro­
teinteknologiske platforme (massespektrometri,
proteinproduktion og -karakterisering, proteinmi­
kroskopi samt databehandling).
Fordelen ved at samle denne viden og teknologi
under samme tag er muligheden for at skabe
synergi gennem samarbejder på tværs af de fire
overordnede forskningsområder. Centrets forske­
re samarbejder desuden med adskillige partnere
i Danmark samt nogle af de bedste laboratorier
internationalt, i både den offentlige og private
sektor.
Jiri Lukas, direktør for Novo Nordisk Foundation
Center for Protein Research, siger:
"Ved at kombinere førende proteinteknologier,
systemer til håndtering af store datamængder
og et stærkt fokus på proteiners funktion og
virkningsmekanisme er vi i stand til at konkurrere
på højeste internationale plan, når det gælder af­
kodning af, hvordan proteiner fungerer i celler og
væv hos henholdsvis raske og syge mennesker."
"Gennem vores fokus på proteinteknologi skaber
vi også fremragende uddannelsesmuligheder for
unge ambitiøse proteinforskere og ruster dem til
ledende stillinger i universitetsverdenen såvel som
industrien," siger Jiri Lukas.
Novo Nordisk Foundation Center for Protein Re­
search blev etableret i samarbejde med Køben­
havns Universitet, som i 2007 fik en 10-årig bevil­
ling på i alt DKK 600 millioner. fra Novo Nordisk
Fonden til etablering og drift af centret. Centret
åbnede i 2009. Aktuelt arbejder 140 personer i
centret, hvoraf en stor del er rekrutteret i udlan­
det. I 2014 modtog universitetet yderligere DKK
180 millioner. fra fonden til forlængelse og styr­
kelse af centrets ­aktiviteter til og med 2019.
NOVO NORDISK FONDEN
27
FORSKNINGSCENTER
28
NOVO NORDISK FONDEN
TORBEN KLEIN, CAND.SCIENT., DIREKTØR,
NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BASIC METABOLIC RESEARCH:
Vi er her ikke for at levere det ordinære eller bekræfte det velkendte.
Vi er her for at være nytænkende og skabe det uventede
– gerne den viden, der kan revolutionere kampen mod globale
trusler som diabetes og fedme."
GRUNDLÆGGENDE
INDSIGT I DIABETES OG
FEDME
Diabetes og fedme er blandt nutidens hurtigst
voksende globale sundhedsproblemer. Type 2-­­
diabetes kan medføre invaliderende skade på
menneskets øjne, nyrer, hjerte og hjerne. Globalt
har omkring 370 millioner mennesker type 2-dia­
betes, og antallet forventes at stige til flere end
550 millioner i 2030. Tæt på 275.000 danskere er
blevet diagnosticeret med type 2-diabetes, og det
vurderes, at lige så mange har sygdommen uden
at vide det.
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Meta­
bolic Research’s målsætning er at forstå årsagerne
til diabetes og fedme ved at forske i de moleky­
lære mekanismer, som ligger bag udviklingen af
disse sygdomme. Centrets forskere undersøger,
hvordan interaktionerne mellem arv og miljø på­
virker menneskets stofskifte. For eksempel forskes
i, hvordan kroppens energiforbrug reguleres, og
i, hvordan faktorer som tarmbakterier og fysisk
træning påvirker stofskiftet og helbredet. Målet
med forskningen er at etablere et grundlag for
at udvikle nye metoder til at diagnosticere, fore­
bygge og helbrede diabetes og fedme.
OPTIMERING AF VIDENSDELING
Centret efterstræber at udføre forskning og tilby­
de forskningsuddannelse vedrørende stofskiftet
på højeste internationale niveau og arbejder mål­
rettet på at etablere sig som et førende globalt
forskningscenter på området.
Centret fokuserer på følgende aspekter af, hvor­
dan arv og miljø påvirker stofskiftet:
• Opdagelse og validering af potentielle nye be­
handlings- og forebyggelsesmetoder baseret på
de menneskelige gener og tarmbakterier.
•Gennem studier af næringsstoffernes effekt
på epigenetik og signalveje at udvikle den mo­
lekylære og cellemæssige forståelse for, hvordan
diæt, vægttab og fysisk aktivitet kan forebygge
og behandle type 2-diabetes.
• Studiet af menneskets tarmhormoner og deres
registrering af næring og metabolitter som grund­
lag for udvikling af nye og bedre metoder til at be­
handle personer med type 2-diabetes og fedme.
• Udviklingen af nye og innovative visualiserings­
teknikker til analyse af musklers og levers regule­
ring af glucose- og fedtstofskiftet., for at under­
søge hvordan dette forandrer sig hos personer
med insulinresistens og type 2-diabetes.
"Centret samarbejder med andre forsknings­
grupper inden for feltet og har etableret vigtige
forskningsalliancer med førende forskergrupper
fra universiteter rundt om på kloden. Formålet
er at optimere international vidensdeling, skabe
synergi og styrke vores forskning fremadrettet,"
­siger centrets direktør, cand.scient. Torben Klein
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Meta­
bolic Research er etableret på Københavns Uni­
versitet, der i 2010 fik en 10-årig bevilling på DKK
885 millioner fra Novo Nordisk Fonden til etable­
ring og drift af centret. Centret åbnede samme år,
og der arbejder i dag 199 personer.
NOVO NORDISK FONDEN
29
MADS MELBYE, PROFESSOR, SEKTORDIREKTØR I STATENS SERUM INSTITUT
OG LEDER AF DEN NATIONALE BIOBANK:
Biobanken bliver landets 'moderfryser'
med plads til 30 millioner prøver bestående
af bl.a. blod, væv og DNA og vil skabe
grundlaget for mange af fremtidens
vigtige forskningsresultater inden for
bekæmpelse af sygdomme."
HER BOR HELE DEN
DANSKE BEFOLKNING
Gennem årene har det danske samfund opbygget
unikke, nationale registre med information om
alle landets indbyggere. Samtidig har den danske
sundhedssektor rutinemæssigt indsamlet biolo­
gisk materiale fra et stort antal mennesker.
Den Nationale Biobank ved Statens Serum Institut
giver for første gang forskere et samlet overblik
over og adgang til adskillige millioner biologiske
prøver fra det danske sundhedsvæsen. Samtidig
bliver det muligt at koble disse til informationen i
de nationale registre. Dette giver nye muligheder
for at forske i sygdommes årsager, forebyggelse
og behandling.
DETALJERET INFORMATION
Den Nationale Biobank er et trestrenget projekt,
der består af et register, en stor fysisk biobank og
et koordinerende center.
I biobankens register er der detaljeret information
om patientprøver bestående af bl.a. blod, væv og
DNA. En forsker vil f.eks. kunne finde blodprøver
fra kræftpatienter – fra før de udviklede kræft –
og bruge prøverne til at studere tidlige tegn på
senere sygdomsudvikling.
30
NOVO NORDISK FONDEN
Den 2.400 m2 store fysiske biobank er blandt ver­
dens største og topmoderne med bl.a. gigantiske
fryserum, hvor robotter sørger for at indsætte,
genfinde og udlevere de biologiske prøver. Ansat­
te i biobankens koordinerende center er eksper­
ter i håndtering og behandling af det biologiske
materiale og kan rådgive og assistere forskerne i
spørgsmål, der relaterer sig til brugen af biobank­
registeret og biobanken.
"Den Nationale Biobank styrker dansk forsknings­
infrastruktur og skaber nye perspektiver for
sundhedsvidenskabelig forskning og internatio­
nalt forskningssamarbejde. Forskningsprojekter
vil ­blive vurderet i det Videnskabsetiske Komité­
system, inden der gives adgang til at koble biolo­
gisk ­materiale fra et individ sammen med informa­
tion fra de nationale registre," siger center­leder,
professor Mads Melbye.
Den Nationale Biobank er etablereret i samarbej­
de med Statens Serum Institut, som i 2009–2010
modtog en 10-årig bevilling på i alt DKK 118 milli­
oner fra Novo Nordisk Fonden. Biobanken åbnede
i 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser og Lundbeckfonden
har også bidraget til etableringen af biobanken.
BIOBANK
NOVO NORDISK FONDEN
31
HENRIK SEMB, PROFESSOR, DIREKTØR,
NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY:
Dét, der tiltrækker mig, er den
enorme udfordring, det indebærer at
opbygge et stamcellecenter, som har
et reelt potentiale til at konkurrere med
resten af verden."
STAMCELLER UNDER
FORVANDLING
Pluripotente stamceller kan udvikle sig til en
hvilken som helst type celle i menneskekroppen,
f.eks. hjerneceller, blodceller eller hudceller. Da
mange alvorlige sygdomme skyldes tilstande,
hvor celler mangler eller ikke fungerer, er der et
stort behandlingsmæssigt potentiale, hvis forske­
re i laboratoriet kan forstå og efterligne udviklin­
gen fra stamcelle til specialiseret celle.
Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem
Cell Biology (BasicStem) er en af to sektioner i
Det Danske Stamcellecenter (DanStem). Sek­
tionen udfører grundforskning inden for udvik­
lings-, stamcelle- og molekylærbiologi. Forskerne
undersøger bl.a., hvordan man i laboratoriet kan
påvirke stamceller til at udvikle sig i en bestemt
retning, og hvilken rolle kræftstamceller spiller
i udvikling af forskellige typer af kræft. Ambi­
tionen er at frembringe viden, som kan danne
grundlag for nye, mere målrettede og effektive
behandlingsmetoder til henholdsvis diabetes og
kræft.
Sektionen består af i alt ni internationalt aner­
kendte forskningsgrupper – heraf fem rekrutte­
ret fra henholdsvis Sverige, Schweiz, Skotland,
England og USA. Alle grupper har veletablerede,
globale netværk og deltager aktivt i adskillige
­internationale forskningsprojekter.
32
NOVO NORDISK FONDEN
The Section for Strategic Translational Stem Cell
Research and Therapy (TransStem), DanStems
anden sektion, er støttet af Det Strategiske
­
Forskningsråd og industripartnere. TransStems
formål er at translatere lovende, nye forsknings­
resultater, så de aktivt kan indgå i udvikling af
nye behandlingsmetoder.
TVÆRFAGLIGHED
"Vi stræber efter at gøre vigtige opdagelser
gennem grundforskning i stamceller. Centret
spiller også en aktiv rolle i uddannelse af den
næste ­generation stamcelleforskere der arbejder
med både grundforskning og klinisk forskning,
og som forhåbentlig vil kunne udfordre de nu­
værende videnskabelige dogmer og udvikle sig til
fremtidens ledere inden for feltet," siger center­
direktør, professor Henrik Semb.
Novo Nordisk Foundation Section for Basic Stem
Cell Biology er etableret på Københavns Univer­
sitet, som i 2010 modtog en 10-årig bevilling
på DKK 350 millioner fra Novo Nordisk Fonden,
hvoraf DKK 30 millioner er reserveret til nationalt
forskningssamarbejde. Sektionen åbnede i 2011,
og der arbejder i dag 110 personer.
FORSKNINGSCENTER
NOVO NORDISK FONDEN
33
FORSKNINGSCENTER
34
NOVO NORDISK FONDEN
BERNHARD PALSSON, PROFESSOR,
LEDER AF NOVO NORDISK FOUNDATION CENTER FOR BIOSUSTAINABILITY:
Biosustainability udgør en stor samfundsøkonomisk
drivkraft i de kommende årtier. Design, konstruktion og
optimering af cellefabrikker er et afgørende tema. Centret
skal være et af verdens førende på dette område."
EN BIOBASERET,
BÆREDYGTIG LØSNING
En lang række varer, f.eks. plastikposer, legetøj og
ingredienser til fødevarer, produceres i dag i vidt
omfang af kemiske stoffer baseret på råolie eller
udvundet fra planter. Men dette tærer på natu­
rens ressourcer og er ikke bæredygtigt.
Novo Nordisk Foundation Center for Biosustaina­
bility er verdens første tværdisciplinære forsk­
ningscenter inden for biobæredygtighed. Centret
har en ambition om at udvikle ny viden og tekno­
logi, der understøtter en transformation af den
oliebaserede kemikalieindustri til en mere bære­
dygtig biobaseret industri. Her skal kemikalier i
stedet produceres ved hjælp af højtspecialiserede
cellekulturer – såkaldte cellefabrikker. En forud­
sætning for denne transformation er, at biobase­
ret industriel kemikalieproduktion kan konkurrere
på kommercielle vilkår.
Centrets forskning fokuserer på at tilvejebringe
den viden, der skal til for at designe og konstru­
ere cellefabrikker til biobaseret produktion. På det
anvendelsesorienterede og ingeniørvidenskabe­
­
lige plan vil centret forske i nye innovative tekno­
logier, der markant kan reducere omkostningerne
til udvikling af cellefabrikker og dermed øge kon­
kurrenceevnen for biobaseret produktion. Centret
vil på det mere grundvidenskabelige felt under­
søge, hvilke kemikalier det er muligt at fremstille
biologisk. Endvidere forsker centret i udvikling af
robuste og bedre cellefabrikker til effektiv pro­
duktion af lægemidler.
Centret samarbejder med verdens førende forske­
re på området og har indgået strategiske samar­
bejder med universiteter i USA, Sverige, Syd­korea
og Danmark. Med centret er skabt et unikt inter­
nationalt forskningsmiljø, der rummer den forsk­
ningstyngde og -bredde, der er afgørende for, at
målene kan nås.
Innovation er et højt prioriteret område for cen­
tret, som derfor også arbejder tæt sammen med
biotekvirksomheder og den kemiske industri for
at fremme vidensudveksling og anvendelse af
centrets resultater. Centrets aktiviteter kommer
dermed samfundet til gode. Omkring 40 procent
af bruttoværditilvæksten fra den samlede danske
industri kan henføres til produktion baseret på
cellefabrikker, og mange af vores fødevarer og
farmaceutiske produkter fremstilles således alle­
rede i dag ved hjælp af specialdesignede mikro­
organismer.
STYRKELSE AF TALENTUDVIKLING
Centret vægter endvidere at styrke talentudvik­
lingen inden for feltet og har bl.a. taget initiativ
til et nyt ph.d.-program, der skal gøre fremtidens
forskere til ledere og pionerer inden for bæredyg­
tig industri.
"Menneskeheden er nødt til at finde en mere
bæredygtig livsstil for at bremse udtømning af
naturens ressourcer. Brug af cellefabrikker er et
afgørende element i denne proces. Danmark står
stærkt inden for industriel bioteknologi, og det
er i sidste ende den position, vi skal fremtidssikre
og føre ind i et nyt biobaseret samfund," siger
centerleder, professor Bernhard Palsson.
Novo Nordisk Fonden har bevilget mere end DKK
1,1 milliarder til Danmarks Tekniske Universitet
med henblik på at etablere og drive Novo Nordisk
Foun­
dation Center for Biosustainability i første
omgang frem til år 2020. Centret åbnede i 2011
og har i dag 235 ansatte.
NOVO NORDISK FONDEN
35
HENRIK SEMB, PROFESSOR, DIREKTØR,
NOVO NORDISK FOUNDATION SECTION FOR BASIC STEM CELL BIOLOGY:
Vi vil skabe en ny norm og vise,
at det bedre kan betale sig at arbejde
sammen og stole på hinanden."
36
NOVO NORDISK FONDEN
MØD EN CENTERDIREKTØR
FÆLLESSKAB ER
NØGLEN TIL SUCCES
Hver torsdag samles alle forskere fra BasicStem
i det aflange mødelokale på fjerde sal i Panum
­Instituttets bygning 6. Her præsenterer de enkel­te­
forskergrupper deres seneste resultater og igang­
værende projekter. Der diskuteres og g
­ ives gode
råd. Det lyder som en oplagt rutine på e­ thvert
forskningscenter, men sådan er det ikke.
"Jeg har været en del forskellige steder i min kar­
riere, og jeg har ikke oplevet et fællesskab som her
siden min tid som postdoc på University of Califor­
nia i San Francisco," siger centerleder Henrik Semb.
Da den svenske professor for godt fire år siden
ansat blev til at lede og opbygge et stamcellecen­
ter i international topklasse i København, så han
straks muligheden for at gøre tingene på en ny
og anderledes måde.
"Jeg så det som en chance for at gentænke, hvor­
dan et forskningscenter skal være. Målet har hele
tiden været – og er det fortsat – at have et center,
der bygger på samarbejde og synergi."
"Mange forskningsmiljøer er præget af konserva­
tisme og et stejlt hierarki. De enkelte forskergrup­
per er meget stærke, men grupperne arbejder
ikke sammen. De er bange for at dele viden med
hinanden," siger Henrik Semb.
DE BEDSTE FORHOLD
BasicStem (Novo Nordisk Foundation Section for
Basic Stem Cell Biology) åbnede i 2011 som en
del af Det Danske Stamcellecenter (DanStem)
ved K
­ øbenhavns Universitet på baggrund af en
10-årig bevilling på DKK 350 millioner fra Novo
Nordisk Fonden. Ifølge Henrik Semb er det alt­
afgørende, at centret har fået tid og penge til at
udføre ­
ordentlig grundforskning uden krav om
translationelle resultater.­
"Se på Nobelpriserne. De opdagelser kom ikke på
baggrund af en regeringsinvestering i en terapeu­
tisk eller meget direkte retning. De blev gjort af
dygtige forskere i et miljø, hvor de kunne gøre
det, de troede på. Det er den bedste måde at
forske på. Det siger historien. Jeg er nødt til at
sige, at det er absolut fantastisk, at Novo Nordisk
Fonden investerer i det her, som den gør."
"Den substantielle støtte har også givet os mulig­
hed for at hente topforskere fra øverste hylde b
­ åde
fra Danmark og udlandet. Hvis de, der a­ llerede har
et godt job, skal vælge at flytte, skal vi kunne til­
byde dem noget, der holder – både tidsmæssigt
og økonomisk."
"Vi skal ikke lave smør-på-brødet-forskning. Vi
skal gå efter de banebrydende resultater," siger
Henrik Semb, der er professor i human stam­
cellebiologi.
Indtil nu har forskerne fra DanStem samlet ud­
givet tæt på 100 videnskabelige artikler­i en
række førende videnskabelige tidsskrifter såsom
Nature, Science og Cell.
UD MED VANETÆNKNING
I det hele taget gøres intet halvt på BasicStem, og
vigtigst af alt er fællesskabet og den flade struk­
tur. De ugentlige torsdagsmøder er et levende
bevis på den filosofi.
"For mig er det ugens højdepunkt, når jeg sidder
og lytter til, hvad folk arbejder med, og vi alle by­
der ind med forslag og debat," siger Henrik Semb.
"Det handler også om at opdrage de unge for­
skere og vise dem, at man kan gøre tingene på en
anderledes måde. På den måde er vi for­håbentlig
med til at rokke ved vanetænkningen og gøre
tingene bedre."
NOVO NORDISK FONDEN
37
INTERNATIONALE KONFERENCER
Fonden efterstræber med
Copenhagen Bioscience Conferences
at afholde nogle af verdens bedste
konferencer inden for biomedicin
og bioteknologi.
RUM FOR
VIDENSKABELIG DEBAT
Copenhagen Bioscience Conferences er en række af
videnskabelige konferencer inden for biomedicin og
bioteknologi. Konferencerne samler anerkendte top­
forskere og unge talenter fra hele verden for i fire dage
at diskutere de nyeste videnskabelige resultater og
spændende ideer inden for et forskningsfelt. Formå­
let er at give deltagerne mulighed for at opbygge og
udbygge deres internationale netværk samt udveksle
viden og ideer til at styrke deres forskning fremadrettet.
Konferencerne er åbne for forskere på alle karrieresta­
dier. Deltagelse sker efter ansøgning, hvor de primære
kriterier for udvælgelse er videnskabelige bedrifter og
lyst til at deltage aktivt under konferencen.
TILLID OG ÅBENHED
For at underbygge en afslappet atmosfære af tillid og
åbenhed er antallet af deltagere på hver konference
­begrænset til 150–250 deltagere (inklusive talere). Kon­
ferencerne afholdes i Nordsjælland i omgivelser reser­
veret udelukkende til konferencens deltagere og uden
kommercielle indslag eller aktiviteter.
38
NOVO NORDISK FONDEN
Novo Nordisk Fonden er initiativtager til konferencese­
rien og betaler alle udgifter i forbindelse med indkvarte­
ring, transport og måltider i løbet af konferencen. Del­
tagere dækker deres egne rejseudgifter. Deltagere fra
mindrebemidlede lande kan opnå et rejselegat efter
ansøgning herom.
Centrene i Novo Nordisk Fondens klynge af forsknings­
centre skiftes til – i samarbejde med fonden – at
­arrangere og være vært for en konference. Det er de
enkelte centre, der vælger temaet for konferencen,
sammensætter programmet og udvælger deltagerne.
Der afholdes to konferencer årligt. Den første konfe­
rence blev afholdt i juni 2012, og siden har flere end
1.000 forskere deltaget.
ELLY TANAKA
"Konferencen var på højeste niveau.
Forskerne talte om deres nyeste forskning
på en meget åben måde, der tillod os at
tænke i nye retninger, som vi ikke havde
været opmærksomme på før."
JAY KEASLING
Professor,
Technische Universität
Dresden, Tyskland,
foredragsholder, 1. konference
"Omgivelserne er fantastiske, og
konferencecentret er utrolig flot, hvilket
ansporer folk til at være kreative."
Professor,
Joint BioEnergy Institute,
Berkeley, USA, og
Novo Nordisk Foundation
Center for Biosustainability,
foredragsholder, 3. konference.
"Kvaliteten af præsentationerne var i top, og
muligheden for at kommentere og stille spørgs­
mål – ikke blot under sessionerne, men også
bagefter – har været meget bedre end på nogle
af de større konferencer, jeg normalt deltager i."
ELISABETH M. STORCK
Ph.d.-studerende,
Imperial College, London,
deltager, 2. konference
RINKI MURPHY
læge, underviser,
Department of Medicine,
University of Auckland,
New Zealand,
deltager, 4. konference.
"Du føler virkelig, at selvom du ikke er ret
erfaren, er der stadig plads til dig, og folk er
interesserede i, hvad du har at sige. Jeg tager
en masse nye kontakter med mig hjem."
"Det er en konference med megen interaktion.
Det er let at komme i kontakt med speakers og
andre interessante personer, da de er til stede
hele dagen og indstillet på at gå i dialog."
INÊS CHEN
editor,
Nature Structural
and Molecular Biology
Journal, USA,
deltager, 6. konference.
MEHDI TOTONCHI
postdoc,
Royan Institute, Iran,
deltager, 5. konference
"Konferencens rammer er ideelle for en editor. Det var
godt at have en særlig session, hvor folk kunne stille
spørgsmål (Editors Corner, red.). Jeg har talt med forskere,­
udtrykt mit tidsskrifts interesser – og når artiklerne er
afsluttede, håber jeg, at deltagerne vil sende dem til os."
NOVO NORDISK FONDEN
39
UDDELINGER TIL ENKELTSATSNINGER
Med sine 'enkeltsatsninger' støtter Novo Nordisk Fonden en
række ambitiøse projekter af betydning for samfundet.
Emneområderne spænder bredt og favner både forsknings-,
uddannelses- og formidlingsprojekter.
INSPIRATION,
NYTÆNKNING OG
UDDANNELSE
Novo Nordisk Fondens bestyrelse prioriterer løbende
at bevilge støtte til en række projekter med et bestemt
tema, som fonden finder vigtigt. Disse går under beteg­
nelsen 'enkeltsatsninger'.
Emneområderne for projekterne spænder bredt – fra
talentudvikling over kræftrehabilitering til diabetes­
forskning – og hvert projekt har opnået støtte for en
­periode på op til fem år. I flere tilfælde finder støtten sted
i samarbejde med andre parter, private som offentlige.
Blandt de største enkeltsatsninger er 'Novo Nordisk
Foundation Challenge Programme' oprettet i 2014.
Programmet har til formål at muliggøre verdensklasse­
forskning, der fokuserer på at finde svar på bioteknolo­
giske eller sundhedsmæssige udfordringer.
Temaerne for programmet besluttes af fondsbestyrelsen
og varieres årligt. For at sikre at de bedste projektforslag
og forskerhold kommer i betragtning, udbydes bevillin­
gerne i fri konkurrence og fagfællevurderes af en særligt
nedsat ekspertkomite. De substantielle bevillinger på
DKK 60 millioner over seks år gives til forskergrupper,
der herigennem får økonomi og lang tidshorisont til at
fordybe sig i et givent tema. Projekterne skal være for­
ankret ved en offentlig eller almennyttig dansk forsk­
ningsinstitution.
I 2014 var Challenge-temaerne forskning i forebyggelse
af diabetes og fedme samt forskning i diabeteskompli­
kationer, og der blev ekstraordinært uddelt DKK 240
millioner fordelt på fire bevillinger. Fremadrettet uddeles
40
NOVO NORDISK FONDEN
årligt to bevillinger. I 2015 er temaerne forskning i hen­
holdsvis det humane mikrobiom og plantemikrobiomet.
STØTTE AF HELE FORSKNINGENS FØDEKÆDE
Selvom langt størstedelen af fondens uddelinger går
­direkte til forskning, støtter fonden også aktiviteter, som
ligger tidligt i forskningens fødekæde. Fonden medvirker
således til at inspirere og begejstre unge og studerende
i grundskolen, på gymnasieniveau og på universiteterne
samt til at øge interessen for naturvidenskab og forsk­
ning i befolkningen generelt.
Blandt fondens initiativer målrettet unge er støtte til
Den Internationale Biologiolympiade i Danmark i 2015.
Her dyster gymnasieelever fra hele verden om at være
bedst til at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver
inden for biologi. Formålet er at vække de unges inter­
esse for naturvidenskab, inspirere de dygtigste elever og
samtidig præsentere Danmark som et velfungerende og
attraktivt land for talentfulde unge med interesse for
biofagene.
Fonden har bevilget DKK 4 millioner til afvikling af
olympiaden, udvikling og afholdelse af eksperimentelle
finale­opgaver samt efterfølgende national vidensdeling
og talentudvikling.
Samlet er det kendetegnende for de enkeltsatsninger,
der opnår støtte fra fonden, at de er ambitiøse og
perspektivrige. Tildeling af støtte sker på baggrund af
indsendte ansøgninger til fonden og efter fagfælle­
vurdering, når det gælder forskningsaktiviteter.
NOVO NORDISK FONDEN
41
JOHAN REEH, ELEV, 7. KLASSE,
INGRID JESPERSENS GYMNASIESKOLE
EMILIA WODZKA,
STUDERENDE, DTU:
Deltagelsen i Unge Forskere
gav mig et virkelig godt
indblik i, hvad det vil sige at
være ingeniør og forsker."
42
NOVO NORDISK FONDEN
EKSEMPEL PÅ EN ENKELTSATSNING
FREMTIDENS
OPFINDERE
At nytænkende forskning ikke er forbeholdt professorer­
på landets universiteter, er den naturvidenskabelige
talentkonkurrence Unge Forskere bevis på. I denne har
tusindvis af elever ved grundskoler og gymnasier over de
senere år dystet på opfindsomhed og gode ideer.
Johan Reeh gik blot i 5. klasse, da han i 2013 første gang
var med i Unge Forskere med et projekt om isolering.
Han havde bygget en ovn på 12x12x12 centimeter ud af
pap og brugte et varmelegeme med strøm igennem til
at måle forskellige materialers isoleringsevne.
"Jeg brugte tang, avispapir, vat og flamingo som isole­
ring. Jeg lagde et lag på to centimeter uden om o
­ vnen og
målte, hvor gode materialerne var til at holde på v­ armen
i ovnen under opvarmning og nedkøling. Flamingo­
var bedst under opvarmning, og avispapir var bedst
under nedkøling," fortæller Johan Reeh, der vandt en
3.-præmie­for sit projekt.
Hun deltog i 2013 med et projekt om brug af litium-luftbatterier i elbiler. Batterierne har stor energikapacitet,
men forurenes af kuldioxid, hvilket nedsætter batterier­
nes ydeevne.
"Projektets fokus var at måle forureningseffekten og
opstille et rensningssystem med henblik på at under­
søge, om det kan betale sig at investere tid og penge i
at udvikle batterierne," fortæller hun.
"Projektet var egentlig bare noget, jeg lavede for sjov.
Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg kunne gå ind i den
akademiske verden og fortsætte med at arbejde med
projektet, men efter at have deltaget i Unge Forskere
valgte jeg at læse på DTU. Efter konkurrencen gik det op
for mig, at jeg gerne ville lave forskningsarbejde," siger
Emilia Wodzka, der vandt 1.-præmien i kategorien 'tek­
nologi' og på den baggrund deltog i to internationale
konkurrencer for forskertalenter.
"Jeg ville gerne finde miljøvenligt materiale til isolering.
Mest af bygninger. Noget, der ikke er giftigt som f.eks.
asbest, som man brugte i 70'erne. Ideen med tang fik
jeg fra Læsø, hvor der er tangtage, og så ville jeg gerne
måle, hvor godt det er til at isolere. Tang var nummer
tre under opvarmning og på en delt andenplads under
nedkøling," siger Johan Reeh, der nu er 13 år og går i 7.
klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.
Han deltog også i Unge Forskere i 2014.
"Det har været fedt at møde så mange mennesker med
samme interesse som mig, og så har det været fedt at
afprøve, om jeg overhovedet duede til noget. Det har
udviklet mig meget," siger Emilia Wodzka, der i dag
læser­Softwareteknologi på DTU.
UDVIKLING AF TALENTER
Konkurrencens formål er at finde, pleje og udvikle talen­
ter og samtidig øge interessen for naturvidenskab, tek­
nologi og innovation blandt børn og unge i Danmark.
Særligt over de seneste år har konkurrencen vokset sig
stor med flere end 1.200 tilmeldte projekter i 2014.
Novo Nordisk Fonden har siden 2011 bevilget i alt DKK
15 millioner til Unge Forskere.
Men hvorfor er det i det hele taget så spændende at
beskæftige sig med forskning? Johan Reeh tøver ikke:
Også for Johan Reeh har konkurrencen betydet et ekstra
fokus på naturvidenskab. Han regner med at vælge en
naturvidenskabelig linje, når han skal i gymnasiet.
"Fordi verden har brug for det. På et tidspunkt kan der
ikke leve mennesker, hvis det bliver for varmt. Polerne
smelter, og vandet stiger. Der er brug for at finde på
­noget nyt, der ikke belaster jorden for meget," siger han.
For 20-årige Emila Wodzka var deltagelse i Unge For­
skere en medvirkende årsag til de uddannelsesvalg, hun
senere traf.
NOVO NORDISK FONDEN
43
BEVILLINGER TIL HUMANITÆRE OG SOCIALE FORMÅL
44
NOVO NORDISK FONDEN
Novo Nordisk Fonden støtter ifølge sin vedtægt hvert år
en række sociale og humanitære formål, herunder
Steno Diabetes Center og flere hjælpeorganisationer.
ET BEDRE LIV
Størstedelen af Novo Nordisk Fondens støtte går til
forskning, men fonden støtter også driften af forsknings­
hospitalet Steno Diabetes Center samt andre sociale og
humanitære formål.
Fondens støtte på DKK 30,4 millioner om året til med­
finansiering af klinikdriften af Steno Diabetes Center,
Novo Nordisk A/S’ forskningshospital, er et af Novo
Nordisk Fondens vedtægtsbestemte formål.
"Målet for Steno Diabetes Center er at blive verdens­
førende inden for behandling og translationel forskning i
diabetes med fokus på forebyggelse og de tidlige stadier
af sygdommen. Vi er organiseret i fire afdelinger, der til­
sammen beskæftiger sig med behandling, forskning, ud­
dannelse og forebyggelse, hvilket gør, at vi kan komme
hele vejen rundt om sygdommen. Det gør Steno til et
unikt sted og giver stor international gennemslagskraft,"
udtaler John Nolan, direktør for Steno Diabetes Center.
FORSKNING OG UDDANNELSE
Ud over selve hospitalsdriften støtter fonden årligt forsk­
nings- og uddannelsesprojekter i regi af Steno Diabetes
Center. I 2015 er afdelingen Health Promotion Research
blevet bevilget DKK 10 millioner. Afdelingen arbejder
under mottoet 'Involvering skaber handlekompetence'
og har til opgave at adressere nogle af de største dia­
betesrelaterede udfordringer, nemlig livsstil og hold­
ninger. Den er samfinansieret af Novo Nordisk A/S og
Novo Nordisk Fonden.
Fonden har desuden for året 2015 bevilget hhv. DKK 11,9
millioner og DKK 18,8 millioner til uddannelsesprogram­
merne STAR og REACH, der har fokus på uddannelse af
fagpersonale i diabetes i lav- og middel­indkomstlande.
Programmerne ledes af afdelingen Education.
Samlet er fondens støtte til Steno Diabetes Center hævet
fra DKK 60,4 millioner til DKK 71,1 millioner fra 2014-2015.
Ud over aktiviteterne omkring Steno Diabetes Center
uddelte fonden i 2014 DKK 3 millioner til andre ­sociale
og humanitære formål. Fonden sikrer sig i denne sam­
menhæng, at de humanitære organisationer, som den
støtter, har fokus på menneskers sundhed og velfærd,
at de er anerkendte, og at de fremlægger o
­ ffentlige
­revisionsgodkendte regnskaber. Fondens støtte til huma­
nitære og sociale formål gives til projekter, som fremmer
velfærd for mennesker i Danmark og r­esten af verden.
I 2015 er beløbet til dette formål hævet til DKK 5 millioner.
I 2014 BEVILGEDE FONDEN DKK 3 MILLIONER
I STØTTE TIL FØLGENDE HUMANITÆRE OG SOCIALE
ORGANISATIONER:
LÆGER UDEN GRÆNSER
DKK 500.000
RØDE KORS
DKK 400.000
UNICEF DANMARK
DKK 300.000
BØRNEFONDEN
DKK 300.000
SOLDATERLEGATET
DKK 300.000
KFUMS SOLDATERMISSION
DKK 250.000
INGENIØRER UDEN GRÆNSER
DKK 200.000
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DKK 200.000
MATERNITY WORLDWIDE
DKK 175.000
RED BARNET
DKK 150.000
BØRNS VILKÅR
DKK 150.000
TANDSUNDHED UDEN GRÆNSER
DKK 75.000
NOVO NORDISK FONDEN
45
EKSEMPEL PÅ HUMANITÆR STØTTE
TVÆRFAGLIGT
PATIENTFOKUS
Hver søndag aften sender klinikchef Martin Ridderstråle
en e-mail til de knap 100 ansatte på klinikken på ­Steno
Diabetes Center. Mailen indeholder såvel historiske
patient­data som data om de patienter, der kommer til
behandling i den kommende uge.
"Det er ikke bare data fra en computer," siger Martin
Ridderstråle.
"Det er data, som kommer fra rigtige mennesker, som
vi skal undersøge. Kød og blod. I denne uge kommer
der 339 patienter til lægen," siger Martin Ridderstråle og
peger på computerskærmen.
"Det er vigtigt, at man har et fælles billede af situatio­
nen. Det man kalder alignment. Det vil sige, at vi arbejder
i samme retning. Selvom man er meget erfaren og kom­
petent som behandler, så er det min erfaring, at man kan
blive meget forvirret, hvis man ikke ved, hvorhen man
skal gå," siger Martin Ridderstråle.
Steno Diabetes Center er en specialiseret diabetes­klinik
og behandler årligt ca. 5.600 patienter med type 1og type 2-diabetes. Centret er en integreret del af det
offent­
ige sundhedssystem og modtager patienter fra
­Region Hovedstaden.
Hvor blot 7 procent af type 2-diabetikerne har god kon­
trol med deres diabetes, når de kommer på klinikken
første gang, har 32 procent opnået god kontrol på de tre
vigtige parametre: blodsukker, blodtryk og blodlipider,
når de har været igennem et ni-måneders program på
Steno Diabetes Center.
PATIENTERNE HAR PERSONLIG HJEMMESIDE
Den innovative tilgang til patientbehandling har med­
ført, at Steno i 2014 blev hædret med den uafhængige
nyhedsavis Dagens Medicins initiativpris 'Den Gyldne
­
Skalpel' for arbejdet med at udvikle tværfaglige og
­effektive arbejdsgange, der tager udgangspunkt i den
enkelte patients data og personlige ressourcer.
"I har formået at løfte kvaliteten i behandlingen af den
enkelte diabetespatient, så den er tilpasset det liv, som
patienten har," sagde sundhedsminister Nick Hækkerup
(S) ved prisoverrækkelsen.
"Det er vi meget stolte af, og det er en stor cadeau til
vores personale," siger Martin Ridderstråle.
I klinikken er behandlingen bygget op om tæt samarbej­
de faggrupperne imellem – og hele tiden med p
­ atienten
i fokus.
Fokus på den enkelte betyder også, at Steno tilbyder
­patienter forløb, hvor de indgår i grupper med andre, de
kan tale om deres sygdom med.
"Vi holder flere tværfaglige møder ugentligt. Her har
sygeplejersken, lægen, diætisten og fodterapeuten en
fælles diskussion om patienten, så man ikke har teams,
der er opdelt på basis af professioner, men er opdelt på
basis af patientens behov," siger Martin Ridderstråle, der
har været chef for klinikken siden 1. marts 2013.
Som noget nyt har Steno oprettet 'Mit Steno', der er en
personlig hjemmeside, hvor patienten kan få adgang til
alle vigtige data og oplysninger i vedkommendes journal.
Her kan patienten også opsætte egne mål for behand­
lingen.
"Vi kan også tilbyde patienter et møde med en gruppe af
behandlere samtidig, typisk en yngre og ældre læge, en
sygeplejerske og en diætist. Det er en meget god situa­
tion, for det bliver en snak mellem alle fem personer for
46
at finde en løsning. Det er ikke kun godt for patienten,
det er også godt for personalet, som lærer fra hinanden
og udvikles," siger Martin Ridderstråle.
NOVO NORDISK FONDEN
"Som patient føler man sig tryg ved at få viden om sin
tilstand og sin behandling. Det er dét, der styrer min
hverdag: Hvordan kan vi bidrage til, at patienten føler sig
tryg og fri," siger Martin Ridderstråle.
MARTIN RIDDERSTRÅLE, KLINIKCHEF,
STENO DIABETES CENTER:
Vi tager udgangspunkt i
patientens ønsker og løsningsforslag
– ikke et fast foruddefineret
program fastsat af lægen."
NOVO NORDISK FONDEN
47
DEN INNOVATIONSDRIVENDE FOND
DYNAMO
OG BROBYGGER
Novo Nordisk Fonden ønsker at bygge bro mellem de spændende
biomedicinske og bioteknologiske opdagelser, som forskerne
gør, og opdagelsernes kommercielle anvendelse. Formålet er at
accelerere brugen af ny forskningsbaseret og innovativ viden,
og på det grundlag ­generere merværdi gennem skabelsen af nye
life-science og bioindustrielle virksomheder og dermed arbejds­
pladser til gavn for samfundet.
48
NOVO NORDISK FONDEN
I de forskellige stadier af innovationsværdikæden er
­behovet for støtte forskelligt, idet de tekniske og kom­
mercielle aktiviteter udvikler sig gennem forløbet.­­Fonden
støtter derfor en række initiativer – enten direkte eller via
sit ejerskab af Novo A/S – og dækker dermed hele innova­
tionsværdikæden fra forskningsfund til kommercialisering
af nye diagnostiske metoder, behandlinger, hjælpemidler
og ­teknologier.
Hverken excellent forskning eller muligheder for finan­
siering af ideudvikling fører i sig selv til i­nnovation. Det
kræver også en innovations­kultur, entreprenører og for­
skere, som evner at drive forskningsfundene og ideerne
derhen, hvor de i­nnovative og kommercielle potentialer
kan ud­foldes.
At opbygge og drive en lille biotekvirksomhed fremad­
kræver virkelyst, engagement og tro på bære­dygtigheden.
Det er specielt i de sidste stadier af innovations­værdi­
kæden, at muligheden øges for, at investeringerne bærer
frugt i form af nye produkter og finansielt afkast, men det
er langtfra sikkert. Også her er der tale om et langsigtet
perspektiv.
NOVO NORDISK FONDEN FORETAGER UDDELINGER
FORSKNING
1
UDDELING
EXPLORATORY
PRE-SEED
2
UDDELING
PRE-SEED
NOVO A/S FORETAGER INVESTERINGER
3
UDDELING
SEED
4
VENTURE
INVESTERING
5
INVESTERING
SAMARBEJDE MELLEM NOVO NORDISK FONDEN OG NOVO A/S
1. FORSKNING
2. EXPLORATORY
PRE-SEED
3 . PRE-SEED
4. SEED
5. VENTURE
Novo Nordisk Fonden støtter I den spæde begyndelse
Når de videnskabelige og
Er en idé så bæredygtig og
Viser et spirende selskab
biomedicinsk og biotekno­
handler det om at afprøve,
kommercielle muligheder
lovende, at den klarer sig
sig at have et lovende
logisk forskning af høj
om et fund eller en idé,
ved et fund eller en idé er
frem til det næste stadie,
kommercielt potentiale,
kvalitet. Fonden katalyserer
der er opstået på basis af
afdækket i større grad, kan
som indebærer mere omfat-
kan Novo A/S foretage
skabelsen af stærke forsk-
forskning, holder vand og
forskeren ansøge om en pre-­
tende tekniske og kommer-
en ventureinvestering og
ningsmiljøer med fokus på
kan kommercialiseres.
seed-bevilling fra fonden.
cielle aktiviteter, er der tale
tilføre betydelige midler
nytænkning. Dette skal
Det kræver finansiering,
Fælles for de to pre-seed-
om egentlige investeringer i
til videreudvikling af
skabe gode betingelser for
dels til at teste og udvikle
programmer er, at fonden i
en seed-stadie-virksomhed.
konceptet og selskabet.
at gøre anvendelsesoriente-
den gode idé, og dels til
samarbejde med Novo A/S
På dette stadie får Novo A/S
Mens der i pre-seed- og
rede fund med potentiale
at undersøge patenterings-
støtter innovationsmodnings-
indflydelse i det spirende
seed-stadierne er fokus
for kommercialisering.
og markedsmulighederne.
processen på samme vilkår,
selskab ved medlemskab af
på Norden, foretages
Forskere med forankring
som den støtter forskning –
bestyrelsen.
venture-investeringer
på et nordisk universitet
nemlig i form af donationer
tillige i andre europæiske
eller hospital kan søge
til ansøgerne. Fra 2014 til
lande og i USA.
fondens udvalg for explo­
2015 er støtterammen hævet
ratory pre-seed grants om
fra DKK 20 millioner til DKK
en bevilling til formålet.
25 millioner.
Støtterammen er DKK 12
millioner årligt.
NOVO NORDISK FONDEN
49
NOVO A/S
Det bestemmende
ejerskab
Novo A/S ejes fuldt ud af Novo Nordisk Fonden og er
holdingselskab for Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.
Novo A/S blev etableret i 1999 og har til opgave at for­
valte fondens aktiver bedst muligt.
En central opgave for Novo A/S er at drive virksomhed,
så fonden kan udleve sin rolle som det solide fundament
for den erhvervsmæssige virksomhed, der drives af Novo
Gruppens to store børsnoterede selskaber, Novo Nordisk­
A/S og Novozymes A/S. Novo A/S skal opret­
holde
væsentl­
ig indflydelse på Novo Nordisk A/S og Novo­
zymes A/S og er forpligtet til at bevare sit bestemmende
ejerskab i begge selskaber.
Ved udgangen af 2014 ejede Novo A/S A- og B-aktier
i Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S svarende til
henholdsvis 26,5 procent og 25,5 procent af kapitalen
og havde henholdsvis 74 procent og 70,4 procent af
stemmerne. A-aktierne i de to selskaber er unoterede
og uomsættelige. Stemmevægten på A-aktierne er 10
gange større end på B-aktierne i begge selskaber.
50
Den særlige aktiestruktur med stemmetunge A-aktier
fungerer i praksis som et værn mod eventuelle fjendtlige
overtagelsesforsøg og sikrer, at selskaberne har mulig­
hed for at planlægge langsigtet og forblive på danske
hænder. Novo A/S’ opdrag er at administrere den kon­
trollerende indflydelse til virksomhedernes bedste og i
respekt for mindretalsaktionærernes interesser.
"Det er helt afgørende, at Novo Nordisk A/S og Novo­
zymes A/S har optimale bestyrelser med de rette kompe­
tencer. Skønt vi har stemmemajoriteten i selskaberne, er
et flertal af bestyrelsesmedlemmerne uafhængige i for­
hold til Novo Nordisk Fonden og Novo A/S," siger Sten
Scheibye, ­bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og
Novo A/S.
Novo A/S’ væsentlige indtægter kommer fra aktiebesid­
delserne i Novo Nordisk A/S og i Novozymes A/S. Ind­
tægter fra ejerskabet af selskaberne modtages i form af
dividender og lejlighedsvis deltagelse i aktietilbagekøb.
I 2014 udgjorde dividenden til Novo A/S fra de to virk­
somheder tilsammen DKK 3,4 milliarder og provenuet fra
deltagelse i aktietilbagekøb udgjorde DKK 319 millioner.
NOVO NORDISK A/S
Novozymes A/S
Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som
igennem mere end 90 år har stået for innovation og leder­
skab inden for diabetesbehandling. Novo Nordisk har des­
uden en førende position inden for hæmofilibehandling,
væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT).
Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation.
Sammen med kunder i en lang række industrier skaber
vi morgendagens industrielle, biologiske løsninger, der
både forbedrer vores kunders forretning og udnyttelsen af
­verdens ressourcer.
Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger
flere end 41.000 medarbejdere i 75 lande og markeds­fører
sine produkter i 180 lande. Novo Nordisk A/S omsatte i
2014 for DKK 88,8 milliarder.
Novozymes har hovedkvarter i Danmark og beskæftiger
flere end 6.000 medarbejdere globalt. Virksomheden har
mere end 700 produkter i 130 lande. Novozymes omsatte
i 2014 for DKK 12,5 milliarder.
I den 12 personer store bestyrelse er der otte generalforsam­
lingsvalgte medlemmer, hvoraf tre repræsenterer Novo A/S.
Dertil kommer fire medarbejdervalgte medlemmer.
I den 10 personer store bestyrelse er der syv generalforsam­
lingsvalgte medlemmer, hvoraf de to repræsenterer Novo
A/S. Dertil kommer tre medarbejdervalgte medlemmer.
NOVO NORDISK FONDEN
NOVO NORDISK FONDEN
51
VÆKST OG KAPITAL
AKTIV FORMUEFORVALTNING
Ud over at varetage fondens ejerskab i Novo Nordisk
A/S og Novozymes A/S foretager Novo A/S investerin­
ger, finansielle såvel som i virksomheder med anvendel­
sesorienteret forskning ­
inden for life-science-området.
Gennem konsolidering af fondens formue muliggøres et
afkast, der kan uddeles af fonden til videnskabelige samt
humanitære og sociale formål.
"Novo A/S har en vigtig og betroet opgave i at forvalte
Novo Nordisk Fondens formue. Det er en klar målsætning
at præstere et tilfredsstillende økonomisk afkast ­inden
for den vedtagne risikoprofil," siger Eivind Kolding, CEO
i Novo A/S.
Ved etableringen af Novo A/S i 1999 udgjorde fondens og
Novo A/S’ formue, der ikke var bundet til aktiver i Novo
Nordisk A/S og Novozymes A/S, tilsammen omkring DKK
600 ­millioner. Ved udgangen af 2014 var denne samlede
formue vokset til omkring DKK 56 milliarder og udgøres
af:
• Langsigtede investeringer i selskaber inden for lifescience og bioindustri. Disse omfatter investeringer i:
52
Større, veletablerede virksomheder på det
biomedicinske og bioindustrielle område
Virksomheder i venture-fasen
Virksomheder i seed-fasen
ren investeringsmæssigt attraktiv, underbygget af solide
makro-trends i form af stigende global velstand og en
aldrende befolkning, hvilket­skaber høj økonomisk vækst
på området.
"Gennem vores investeringer kan vi ikke alene skabe et
godt økonomisk afkast, men også medvirke til at bringe
nye eller bedre produkter og løsninger på markedet til
at møde helbredsmæssige udfordringer globalt," siger
Eivind Kolding.
De finansielle investeringer foretages af afdelingen ­Novo
Finance og har til formål at opnå afkast samt skabe
­diversitet i Novo A/S’ samlede investeringsportefølje. De
sikrer, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab
af likvide midler, hvis der opstår behov for kapital i en
virksomhed i Novo Gruppen eller i andre selskaber, hvor
Novo A/S besidder en væsentlig ejerandel, eller hvis nye
investeringsmuligheder skal forfølges. I 2014 opnåede
Novo A/S et afkast på DKK 3,3 milliarder af den finan­
sielle portefølje.
"Vi investerer langsigtet og har derfor størstedelen af
vores finansielle aktiver placeret i aktier og mindre dele i
obligationer og andre kreditprodukter. Især vores aktie­
portefølje er global," siger Thorkil Kastberg Christensen,
finansdirektør i Novo A/S.
• Finansielle investeringer primært placeret i aktier,
­virksomhedskreditter og obligationer, som ved behov
kan realiseres hurtigt.
En del af de finansielle investeringer håndterer Novo A/S
selv, mens en del forvaltes af nøje udvalgte forvaltere
rundt omkring i verden.
INVESTERINGSTRATEGI
Novo A/S fokuserer sine langsigtede investeringer mod
life-science af flere årsager. Novo Gruppen har sit
­historiske udgangspunkt i life-science og har opbygget
væsentlige kompetencer inden for området, som kan
nyttiggøres både ved investering i og under det efter­
følgende ejerskab af life-science-virksomheder. Novo A/S
søger gennem aktivt og langsigtet ejerskab at styrke ud­
viklingen i selskaberne i porteføljen. Samtidig er sekto­
"Vi bruger megen tid på at finde de rigtige mennesker
til at hjælpe os. De skal investere ansvarligt og efter
principper, vi kan identificere os med. Derfor skal deres
processer og porteføljer til enhver tid være transparente.
I vores investeringsfilosofi fokuserer vi på langsigtet
værdi­­
skabelse i levedygtige selskaber med gode pro­
dukter og god l­edelse, ikke på hurtige gevinster," siger
Thorkil­ ­­Kastberg Christensen.
NOVO NORDISK FONDEN
EIVIND KOLDING,
CEO, NOVO A/S:
Vi har et godt udgangspunkt
for at skabe værdi ved
investering i omhyggeligt
udvalgte virksomheder med
afsæt i vores ledende kompetencer inden for life-science
kombineret med et aktivt
og langsigtet medejerskab."
NOVO NORDISK FONDEN
53
HANS SCHAMBYE, TARIQ SETHI OG ULF NILSSON,
TRE AF DE FIRE GRUNDLÆGGERE AF GALECTO BIOTECH.
54
NOVO NORDISK FONDEN
NOVO SEEDS
KATALYSATOR FOR
KOMMERCIALISERING
Novo Seeds udvikler nye, små innovative biotekvirksom­
heder ved at understøtte universitetsforskere og tidlige
life-science-virksomheders muligheder for at afprøve det
kommercielle potentiale i lovende forskningsfund. En vig­
tig ambition er at bidrage til udvikling af en dynamisk og
succesfuld biotekindustri i Danmark og resten af Norden.
Novo Seeds, der er en afdeling i Novo A/S, blev etableret
i 2007 og har i dag tre fokusområder: At deltage i ud­
deling af exploratory pre-seed- og pre-seed-bevillinger
(gennem Novo Nordisk Fonden) samt at foretage seedinvesteringer.
De to pre-seed-programmer sigter mod den helt tidlige
fase på vejen mod etablering af en start-up-biotekvirk­
somhed. I denne fase handler det om at afprøve og
udvikle det kommercielle potentiale i anvendelsesorien­
terede forskningsfund. Ud over den økonomiske støtte
tilbyder Novo Seeds sparring i forbindelse med den kom­
mercielle udvikling af projekterne.
Når et positivt kommercielt potentiale er tilstrækkelig
afdækket, kan der blive tale om en seed-investering.
Seed-investeringerne foretages på kommercielle vilkår og
bruges til etablering af en biotekvirksomhed eller til at
udvikle en nystartet biotekvirksomhed. Ud over kapital bi­
drager Novo Seeds også med ledelsesmæssig, strategisk
og operationel vejledning til biotekvirksomhederne.
Fra 2014 til 2015 er investeringsrammen hævet fra DKK
130 millioner til DKK 150 millioner. Ved udgangen af
2014 havde Novo Seeds en portefølje af 24 aktive explora­tory pre-seed-projekter, 16 aktive pre-seed-projekter og
17 seed-virksomheder.
"Vores formål er at skabe værdi baseret på forskning og
produktudvikling. Derfor udvikler vi idéer og projekter,
der både har kommercielt potentiale, bibringer væsent­
lig ny viden og gør en forskel for mennesker. Vi ønsker
at være katalysator for, at opfindelser og innovation kan
kommercialiseres," siger Søren Carlsen, Managing Part­
ner i Novo Seeds og Novo Ventures.
VIDEN FRA FLERE VERDENER
En af de virksomheder, Novo Seeds har investeret i, er
Galecto Biotech.
I 2010 fik forskerne Hakon Leffler og Ulf Nilsson fra
Lunds Universitet sammen med biotekentreprenøren
Hans Schambye en pre-seed-bevilling på DKK 500.000
til at udforske potentialet af TD139, en hæmmer af pro­
teinet galectin-3 i behandlingen af kræft. En samarbejds­
partner, fibroseeksperten Tariq Sethi fra Kings College i
London, påviste imidlertid i løbet af projektet, at TD139
har et stort behandlingspotentiale over for den døde­
lige sygdom lungefibrose. Herefter blev Galecto Biotech
etableret med Novo Seeds som første investor. I alt er
der investeret SEK 88 millioner fra Novo Seeds og tre an­
dre investorer. Virksomheden fokuserer nu på at udvikle
TD139 til behandling af lungefibrose.
Hans Schambye, CEO i Galecto, siger:
"Vi oplever Novo Seeds som en stærk og engageret
investor, der udnytter sit netværk og omdømme til at
skabe opmærksomhed om virksomheden og hjælpe
med at tiltrække nye investorer. Novo Seeds har spillet
en central rolle, lige siden Galecto tog de første trin som
spin-out-selskab og frem til i dag, hvor det amerikanske
medicinalselskab Bristol-Myers Squibb netop har indgået
en optionsaftale om at købe Galecto for op til USD 444
millioner."
HANS SCHAMBYE, CEO I GALECTO
At Galecto Biotech kom godt
fra start og fortsat udvikler
sig hurtigt og målrettet
skyldes i høj grad støtten fra
Novo Seeds."
NOVO NORDISK FONDEN
55
NOVO VENTURES
HJÆLPER INNOVATIVE
PRODUKTER PÅ VEJ
Novo Ventures har til formål at investere i life-sciencevirksomheder, der baseret på original produktudvikling
har et væsentligt kommercielt potentiale.
Siden etableringen i 2000 har Novo Ventures investeret
DKK 6 milliarder i 102 virksomheder, der står bag bane­
brydende nye forskningsbaserede produkter og teknolo­
gier, som har potentiale til at forbedre menneskers hel­
bred og velfærd verden over. En del af virksomhederne er
efter en udviklingsperiode solgt videre til farmaceutiske
og medico-tekniske virksomheder – flere med et signifi­
kant økonomisk udbytte. Fra 2014 til 2015 er investe­
ringsrammen hævet fra DKK 1,2 milliarder til DKK 1,5
milliarder.
Ud over finansiel støtte tilbyder Novo Ventures strate­
gisk rådgivning og arbejder aktivt med at udvikle virk­
somhederne, bl.a. gennem bestyrelsesarbejde, ligesom
virksomhederne kan trække på Novo Ventures’ omfat­
tende netværk og erfaring samt kommercielle og viden­
skabelige ekspertise inden for life-science. Som investor
har Novo Ventures en langsigtet, fleksibel tidshorisont og
kan derfor støtte virksomhederne, indtil det rette tids­
punkt for et videresalg. Novo Ventures har medarbejdere
i København, London, Boston og San Francisco og inve­
sterer i virksomheder i både Europa og USA.
"Vi søger internationalt efter life-science-virksomheder,
som har fokus på forskning og udvikling af lægemidler
og udstyr til gavn for patienter, og som gennem vores
økonomiske og ledelsesmæssige støtte kan skabe finan­
siel værdi. Vi tror på, at værdi bedst skabes gennem tæt
samarbejde mellem dedikerede investorer og dygtige
iværksættere," siger Søren Carlsen, Managing Partner i
Novo Seeds og Novo Ventures.
FRIHED OG UAFHÆNGIGHED
En af de virksomheder, Novo Ventures har investeret i,
er amerikanske Inogen, der udvikler innovative respira­
toriske produkter til patienter, der har brug for ekstra ilt
i dagligdagen, f.eks. personer med rygerlunger (KOL).
56
NOVO NORDISK FONDEN
Inogen har bl.a. udviklet et lille apparat, som trækker ilt
ud af luften, og som folk kan tage med sig på udflugter
eller rejser. Novo Ventures har investeret DKK 204 mil­
lioner i virksomheden.
"Vores kompakte, lette og rejse-godkendte bærbare ilt­
koncentratorer er designet til at frigøre mennesker fra at
bære tunge ilttanke, fra at genopfylde tanke og fra at
være bundet til stationære apparater. Vi mener, at vo­
res produkter gør det muligt for mennesker at genvinde
deres frihed og uafhængighed, så livet kan leves i nuet
og ikke efter, hvor mange minutter, der er tilbage i en
ilttank," siger Raymond Huggenberger, CEO for Inogen.
Han anslår, at flere end 2,5 millioner mennesker i USA og
flere end 4,5 millioner globalt får iltbehandling.
"At have Novo som investor har gavnet Inogen på flere
måder. Novos omfattende netværk og erfaring inden for
life-science gav os strategisk støtte og rådgivning, som
vi måske ikke kunne få på anden måde," siger Raymond
Huggenberger.
RAYMOND HUGGENBERGER, CEO, INOGEN:
Novos lange tidshorisont
og fleksibilitet gør dem til
en ideel partner for os."
EN MAND BENYTTER ET TRANSPORTABELT ILTAPPARAT FRA INOGEN.
FOTO: INOGEN
NOVO NORDISK FONDEN
57
STORE INVESTERINGER
VÆRDISKABELSE
PÅ LANGT SIGT
Det voksende økonomiske afkast i Novo A/S, ikke mindst
fra Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, har de sene­
ste år muliggjort, at Novo A/S har kunnet kaste øjnene
på meget store investeringsmuligheder inden for lifescience. Fokus er her på veletablerede virksomheder i
både Danmark og Nordeuropa, gerne med en ledende
position på deres område og som fortrinsvis er solide og
overskudsgenererende med gode vækstmuligheder.
tilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og land­
brugssektoren.
Disse store investeringer har til formål at sikre langsig­
tet værdiskabelse samt diversitet i den samlede investe­
ringsportefølje.
I 2014 erhvervede Novo A/S alle aktier i Sonion, som er
en ledende producent af komponenter til høreapparater
globalt. Sonion investerer kraftigt i forskning og udvik­
ling for konstant at medvirke til udvikling af forbedrede
høreapparater for derved at medvirke til, at hørehæm­
mede kan føre en normal tilværelse.
Mens det økonomiske afkast fra Novo A/S’ ventureinve­
steringer i stor udstrækning genereres gennem salg af
virksomhederne, vil afkastet fra de store investeringer
også komme gennem dividende samt værditilvækst over
tid. Novo A/S har ikke nødvendigvis en plan om fremti­
digt salg, når der foretages en stor investering.
FLEKSIBEL TILGANG
Novo A/S har en fleksibel tilgang til sine store investe­
ringer. Det indebærer, at både minoritets- og majoritets­
ejerandel har interesse, og Novo A/S kan investere i såvel
børsnoterede som privatejede selskaber.
I 2013 købte Novo A/S alle aktierne i New Xellia Group,
som er en specialiseret farmaceutisk virksomhed, der har
mange års erfaring i udvikling og produktion af læge­
midler til behandling af infektioner med multiresistente
bakterier.
Investeringerne i disse tre højteknologiske og videns­
baserede virksomheder bidrager til at udvikle og be­
vare a­rbejdspladser samt værdiskabende produktion i
Danmark. Alle de tre virksomheder agerer globalt fra et
dansk udgangspunkt.
SONION
"Som fællesnævner for vores investeringer søger vi gen­
nem sæde i bestyrelsen aktiv indflydelse på selskabets
strategi og større strategiske initiativer samt sammen­
sætning af de øverste ledelseslag. Samtidig er det vigtigt,
at virksomhederne har værdier og aktiviteter, der ikke er
i strid med Novo Gruppens Charter," siger CEO i Novo
A/S og leder af afdelingen for store investeringer, Eivind
Kolding.
I 2012 købte Novo A/S 25,7 procent af aktierne i Chr.
Hansen Holding A/S. Chr. Hansen har gennem 140 år
udviklet naturlige ingredienser til fødevare- og kost­
58
NOVO NORDISK FONDEN
•
Sonion (tidligere Microtronic) blev grundlagt i 1974 i Roskilde
Privat virksomhed 100 procent ejet af Novo A/S
• Hovedsæde i Roskilde og afdelinger i Polen, Holland, USA, Kina, Philippinerne og Vietnam
• Flere end 3.200 ansatte på globalt plan
•www.sonion.com
•
Foto fra SONION
Med vores store investeringer i
veletablerede virksomheder skaber
Novo A/S værdi gennem langsigtet
og aktivt ejerskab."
NOVO
NOVONORDISK
NORDISKFONDEN
FONDEN
59
55
59
NOVO NORDISK FONDENS HISTORIE
DET BEGYNDTE
MED EN REJSE
I 1922 rejste professor August Krogh fra
Københavns Universitet på forelæsningsturné
til universiteterne på USA’s østkyst efter at
have modtaget Nobelprisen i medicin/fysiologi
to år tidligere.
Det var på denne tur, at den anerkendte
danske videnskabsmand tog en afstikker
til Toronto i Canada. En afstikker, som ikke
bare kom til at ændre hans eget og
hustruen Marie Kroghs liv på afgørende
vis, men som blev startskuddet til en
enestående videnskabelig odyssé...
60
NOVO NORDISK FONDEN
LÆS MERE
LÆS MERE
NOVO NORDISK FONDEN
61
Novo Nordisk
Fondens Historie
1920
Fysiologen August Krogh
fra Københavns Universitet
modtager Nobelprisen i
fysiologi/medicin for sin
opdagelse af den kapillærmotoriske reguleringsmekanisme.
1921
Det lykkes den unge
læge og forsker Frederick
Banting, assisteret af den
læge­studerende Charles Best
på University of Toronto i
Canada at fremstille virksomt insulin. Deres chef,
professor i fysiologi, John
J. R. Macloed, inddrager
kemikeren James B. Collip
i arbejdet. Med hans
fremstillingsmetode bliver
den første diabetiker
behandlet med okseinsulin
i januar 1922.
1922
Under deres rejse til USA
overtaler Marie Krogh
sin mand til at besøge de
canadiske forskere i Toronto.
Mødet forløber positivt, og
August Krogh overdrages
retten til at fremstille insulin
i Skandinavien. Der er dog
én betingelse; insulinet skal
gøres bredt tilgængeligt
og overskuddet fra salget
af insulin skal gå til videnskabelige og humanitære
formål.
Brødrene Pedersen grund­lægger Novo Terapeutisk
­Laboratorium, og deres
første Insulin, ’Novo’, kommer
i ­handlen. Dette bliver startskuddet til en årtier lang
rivalisering imellem Novo
og Nordisk; to selskaber, to
kulturer. Mens Krogh og
co. tilhører samfundseliten
og har dybe rødder i viden­skabens verden, kalder
brødrene Pedersen sig slet
og ret ’fabrikanterne’.
1923
August Krogh, diabeteslægen H. C. Hagedorn
og apotekeren August
Kongsted indgår en aftale
om udvikling, produktion
og salg af insulin, som bliver
grundlaget for den selvejende institution Nordisk
Insulinlaboratorium samt
Nordisk Insulinfond.
Den første danske insulin
fremstilles i kælderen i
Hagedorns villa.
August og Marie Kroghs rejse til USA og Canada førte
til udviklingen af diabetesmedicin i verdensklasse og
et efterfølgende dansk erhvervs- og eksporteventyr
og opbygning af fonde, der gennem årene er blevet lagt
sammen og i dag bærer navnet Novo Nordisk Fonden.
1925
1926
Novo vælger den hellige
ægyptiske apistyr som sit
logo.
1924
1926
Nordisk Insulinfond
konstituerer sig.
Fonden skal støtte
forskning i fysiologi
og endokrinologi.
1935
Novo etablerer sin første
nye fabriksbygning
ved Fuglebakken på
Frederiksberg. Bygning
tegnes af arkitekten
Arne Jacobsen.
1938
1951
Novo grundlægger
Hvidøre Diabetiker
Sanatorium på Hvidøre
Slot. Her får diabetikere
behandling, ligesom
de lærer om, hvordan
de bedst kan leve med
deres sygdom.
Novo’s Fond dannes.
Af formålsparagraffen
fremgår, at fondens
formål er ”at yde bistand
til sociale, humanitære
eller videnskabelige
formål”. Fonden uddeler
sine første midler i 1955.
1938
1942
H.C. Hagedorn kommer på kant
med en af sine mest betroede
medarbejdere, kemikeren
Thorvald Pedersen, og fyrer ham.
Harald Pedersen, der arbejder for
August Krogh, vælger i loyalitet
at følge sin bror.
”Hvad vil De da?”
spørger August Krogh.
”Vi vil lave insulin,”
svarer Harald Pedersen.
1927
Nordisk etablerer sin
første f­ abriksbygning i
Gentofte. ­Nordisk
Insulinfond foretager
sine første uddelinger.
1932
Nordisk opfører Niels
Steensens Hospital. Navnet
er valgt for at ære den
danske videnskabspioner
Niels Steensen (1638-86).
På hospitalet kan mindrebemidlede diabetikere få
behandling.
Selvom Nordisk Insulin-­
labo­ratoriums vedtægter ­
intet indeholder om
uddelings­­virksomhed,
­foretager også det gennem årene betydelige
donationer til både videnskab og en række andre
områder. De første donationer gives i 1938.
Nordisk Insulinfonds
H.C. Jacobæus Forelæsning (i dag Jacobæus
Prisen) uddeles for første
gang. Prisen gives som
belønning for ekstraordinære bedrifter inden
for medicinsk forskning.
1959
Novo’s Fond etablerer
et udvalg til at varetage
uddelinger inden for
”medicinen og dertil
knyttede naturvidenskabelige områder”.
Formanden for udvalget
er Poul Iversen. Dette
bliver starten på den
udvalgs- og komitestruktur,
der kendetegner Novo
Nordisk Fonden i dag.
1963
1969
1974
Novo Prisen (i dag Novo
Nordisk Prisen på DKK
3 millioner) uddeles
for første gang. Prisen
gives som belønning
for enestående læge­
videnskabelig forskning
eller anden forskningsindsats, der kan komme
lægevidenskaben til
gode. Første modtager
bliver professor, dr.med.
Erik Warburg.
August Krogh Prisen
(i dag Marie og August
Krogh Prisen) uddeles
første gang. Prisen uddeles årligt til en frem­
ragende dansk sundhedsvidenskabelig forsker.
Den uddeles i samarbejde
med Dansk Medicinsk
Selskab (i dag Organisa­
tionen af Lægeviden­
skabelige Selskaber).
Novo Terapeutisk Laboratorium A/S fusionerer
i 1973 med sit datterselskab Novo Industri A/S
(oprettet i 1957) og overtager datterselskabets
navn. I 1974 børsnoteres
selskabet.
1985
Efter flere års tilløb til sam­
arbejde dannes Novo Nordisk
Fonden 12. januar ved fusion
af Nordisk Insulinlaboratorium,
Nordisk Insulinfond og Novo’s
Fond. De to selskaber Nordisk
Gentofte A/S og Novo Industri
A/S fusioneres også og bliver til
Novo Nordisk A/S.
Nordisk
insulinlaboratorium
Nordisk
gentofte
1957
1966
Niels Stensens hospital
indvier et nyt forskningslaboratorium.
Her forskes i årsagerne
til og udviklingen af
diabetes.
Hagedorn Prisen uddeles
første gang. Prisen gives
som belønning for en
fremragende forskningseller udviklingsindsats
inden for et område af
dansk intern medicin.
Den uddeles i samarbejde
med Dansk Selskab for
Intern Medicin.
hagedorn
forskningslaboratorium
niels
steensens
hospital
Nordisk Gentofte A/S
børsnoteres.
1979
Nordisk Insulinlaboratorium
omorganiseres og får tre
enheder under sig.
1) Den erhvervsdrivende
del med navnet Nordisk
Gentofte,
2) Forskningslaboratoriet
på Niels Steensens Hospital
gøres til en selvstændig
enhed med navnet Hagedorn
Forskningslaboratorium,
3) Niels Steensens Hospital.
Uddelingerne varetages fortsat af Nordisk Insulinfond.
1987
1984
Nordisk Insulinfond
arrangerer det første i
en række af viden­skabelige symposier under
navnet Nordisk Insulin
Symposium. De erstattes
fra 1995 af de mere
uformelle Novo Nordisk
Foundation Research
Meetings.
Fondens historie med uddeling
af stipendier begynder, da Novo’s
Fond uddeler sit første HallasMøller Stipendium. Knud HallasMøller var Harald Pedersens svigersøn og Novo’s administrerende
direktør 1961-1981. Stipendiet er
femårigt og dækker modtagerens
løn samt driftsudgifter til et
forsknings­projekt.
2007
1999
Fonden får selvstændig ledelse og
sekretariat. Niels
Steensens Hospital og
Hvidøre Hospital
lægges sammen
under navnet Steno
Diabetes Center.
1992
Fonden etablerer et
helejet datterselskab,
Novo A/S, til at forvalte
fondens formue samt
fondens ejerskab i
Novo Nordisk A/S og
Novo­zymes A/S, der
etableres det følgende
år. S­ amtidig opstår
­begrebet Novo Gruppen, der dækker over ­
d­e tre nævnte selskaber.
Novo Nordisk Fonden
bevilger DKK 600 mio. til
etablering af Novo Nordisk
Foundation Center for
Protein Research ved
Københavns Universitet.
Centret indvies i 2009 og
er det første forskningscenter i fondens center­
klynge, der i dag består af
fire forskningscentre og
en biobank i København
og omegn.
2010
Fonden flytter sammen
med Novo A/S ind i
sit nuværende domicil
på Tuborg Havnevej
i Hellerup.
2012
2013
2014
2015
Novozymes Prisen uddeles
første gang. Prisen er på
DKK 3 million og belønner
en enestående forsknings­
indsats eller teknologisk
indsats, der fremmer udvik­
lingen af bioteknologisk
videnskab. Første modtager
er den franske professor
Bernard Henrissat.
Fondsbestyrelsen
beslutter at øge de
samlede årlige udbetalinger gradvist
til DKK 1,5 mia. i 2018.
To nye forskningsprogrammer initieres:
I ”Challenge Programme”
(DKK 60 millioner per
bevilling) søges svar på
biotekno­logiske eller sundhedsmæssige udfordringer,
f.eks. diabetes, mens
”Interdisciplinary Synergy
Programme” (DKK 15 millioner per bevilling) har til
formål at muliggøre nytænkende, risikobetonet,
tværdisciplinær forskning.
Og rejsen
fortsætter....
Fonden afholder
”The Stem Cell Niche”,
den første konference
i Copenhagen Bioscience Conferencesserien. Fonden uddeler
de første af sine hidtil
mest ambitiøse individuelle stipendier:
Laureate Research
Grants på DKK 40 mio.
over syv år.
"Vores vision er at yde
et betydende bidrag
til forskning og udvikling,
der forbedrer menneskers
helbred og velfærd."
Sten Scheibye
Bestyrelsesformand
Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk FondeN
Hvorfor : Hvordan
Koncept og design:
Maria Elskær Grafisk Design
Tryk: Bording Pro A/S
Konceptfotos: Henrik Sørensen Photography
Øvrige fotos:
Erik Veng: s. 22,
Ernst Tobisch: s. 5, 11,
Christian Als: s. 36, 38
Jon Nordahl, s. 53
Tekst og redaktion:
Christian Mostrup Scheel
©2015 Novo Nordisk Fonden
Telefon: +45 3527 6600
nnfond@novo.dk
www.novonordiskfonden.dk
N OVO N OR D ISK FON D EN : H VORFOR : HVORDAN
Novo nordisk fonden
Tuborg Havnevej 19
DK 2900 Hellerup
DAnmark
2015