Optimereret kvælstofgødskning af løg

tema - gødning
Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk
Peder Krogsgård
Optimereret
kvælstofgødskning
af løg
Resultater af forsøg med kvælstofgødskning af løg med
det tyske KNS-system viser, at systemet fungerer, men
at der skal foretages tilpasninger i forhold til kulturtid,
udsædsmængde og forventet udbytte
I Tyskland er brugen af det såkaldte KNSsystem meget udbredt i grønsagsproduktionen. Den gennemsnitlige besparelse
i mængden af udbragte kvælstofgødninger (N) på konventionelle grønsagsbedrifter ligger i gennemsnit på omkring
50 procent.
KNS-systemet (KulturbegleitendenNmin-Sollwert-System) går ud på, at man
løbende bestemmer N-indholdet i jorden
og tilpasser N-mængden og tilførselstidspunktet til den aktuelle afgrødes behov på dens forskellige udviklingstrin.
På den måde kan man sikre sig, at afgrøden altid er optimalt forsynet med N, og
at den hverken er under- eller overforsynet med N.
Løbende jordprøvetagning
For at anvende KNS skal der udtages
jordprøver flere gange i løbet af vækstsæsonen. Man kan vælge enten at gøre
det selv eller lade sin konsulent foretage
analyserne ved hjælp af en hurtigtest,
eller jordprøverne kan indsendes til et
laboratorie.
Projektet ”I dybden med rødderne” har fået
støtte af Produktionsafgiftsfonden for frugt og
gartneriprodukter (GAU).
Ved hjælp af KNS-systemet kan man gøde sine løg optimalt med kvælstof
– her økologiske planteløg.
36
Gartner Tidende 2 / 2015
Ulempen ved sidstnævnte er, at der i
højsæsonen, hvor tingene går hurtigt,
kan ske en uhensigtsmæssig forsinkelse,
før tallene når frem.
Resultaterne fra marken kan betyde, at
gødningsplanerne skal revideres flere
gange i løbet af sæsonen, hvis jordens
N-indhold er ændret på grund af mere
eller mindre mineralisering (kraftig nedbør, tørke, køligt vejr med videre). Dette
stiller krav til både driftslederen og den
tilknyttede planteavlsrådgiver.
Test i såløg
Såløg blev valgt som testafgrøde, fordi
den ikke bruger ret meget kvælstof i
starten af vækstsæsonen. Ofte vil man
opleve, at for tidlig udbragt kvælstof
bliver udvasket fra rodzonen, inden den
når at blive optaget af løgene.
Løg er jo kendetegnet ved at have et
lille rodnet, som ikke går ret langt ned
i jorden. Endvidere er løg følsomme
overfor at få udbragt for store mængder
kvælstof på forkerte tidspunkter, hvilket
kan give kvalitetsforringelser og et større
svind på lageret.
Hos en udvalgt løgproducent blev der
gennemført gødskning af løg på baggrund af KNS-systemet, som blev
sammenlignet med den traditionelle
gødskningsstrategi på ejendommen. Til
bestemmelse af nitrat i jorden blev der
anvendt en RQeasy nitrattester samt
laboratorieanalyser til sammenligning.
Som hjælp til beregning af resultaterne
er der lavet et styringsredskab i form af
et excel-regneark.
Mineralisering forsyner kulturen
I 2014 var foråret tidligt og lunt, og som
følge heraf, kom sæsonen tidligt i gang.
Mineraliseringen af N har i hele sæsonen
ligget over middel, og derfor har løgene
haft rigeligt N til rådighed (se figuren).
Løgene blev etableret med en NP-startgødning udlagt ved såning. N og P har
stor betydning for, at kulturen kommer
godt i gang og får en ensartet udvikling,
hvilket igen har stor betydning for, at de
kan sprøjtes hurtigt og skånsomt med
herbicider. Hvis løgene i denne fase er
uens, dør mange af planterne, og hvilket
kan betyde et mindre udbytte samt uens
løgstørrelse.
KNS-systemet fungerer i løg
KNS-systemet fungerer i løg. Dog skal
man være opmærksom på forskelle i dagog kulturlængden i Danmark i forhold til
Tyskland, hvilket har betydning for, hvornår N-gødningen skal tildeles. I Danmark
starter løgdannelsen omkring Skt. Hans.
Ved at bruge KNS-systemet har man
løbende kontrol med den tilgængeligt N i
jorden og kan derfor tilpasse den tilførte
N-mængde i forhold til mineraliseringen
på arealet. Ofte vil man kunne reducere
N-tildelingen, hvis der er ”gammel strøm”
i jorden (forfrugt, efterafgrøder, brug af
husdyrgødning med videre). I løg betyder det, at man kan undgå udfordringer
Kns i forhold til ugentlige målinger
250
25,0
200
20,0
150
15,0
målt N-min
Kg N/ha
Målinger igennem hele kulturtiden har
vist, at mineraliseringen af N i jorden
langt hen ad vejen har været nok til at
forsyne kulturen. Fra kulturstart og frem
til anden eftergødskning er der blevet
anvendt 71 kilo N pr hektar. Anden eftergødskning skulle ikke have været udført
ifølge planen, idet der var 34 kg N for
meget i forhold til den beregnede norm
på 130 kilo N til at gøre løgene færdige
(se figuren). Ved en fejl blev der dog
tilført 54 kilo N pr hektar.
Behov
Tildelt N
10,0 jordtemp
100
50
5,0
0
0,0
Løgmarkens indhold af nitratkvælstof i løbet af vækstsæsonen 2014. Startgødningen
er givet ved etablering i uge 15 (36 N), 1. eftergødskning (+ 35 N) er foretaget i uge
21 – og ved en fejl blev 2. eftergødskning (+ 54 N) foretaget i uge 25. Den beregnede N-norm til løg i aktuelle mark er 130 kilo.
med manglende afgroning, halsløg og
som følge heraf gråskimmelangreb på
lageret. Samtidig vil det kunne give nogle
pæne besparelser på dækningsbidraget.
Omvendt kan man ved en vurdering af
arealet også tildele mere N, hvis der
potentiale til et højere udbytte. n
THE GREEN WAY
TO GROWTH
Plantemaskiner
til speedling,
4-kant potter og
barrodsplanter
Alt i specialmaskiner til
gartnerier og planteskoler
• Jordbearbejdning
• Såmaskiner
• Rækkefræser
• Plantemaskiner
• Plastnedlægger
• Gødningsudstyr
• Redskabsbærer
• Radrenser
• Sprøjteudstyr
Ydinggade 39A DK-8752 Østbirk Tel. +45 7578 2230 www.ydingsmedie.dk
Gartner Tidende 2 / 2015
37