Musikterapeut i Musikskolen og i folkeskolen

Musikterapeut i Musikskolen og i
folkeskolen
Bente Østergaard Callesen Cand.phil. i musikterapi 1988 fra AAU. Ansat som musikskolelærer i Assens Musikskole samt privat praktiserende musikterapeut i Odense i
MulighedernesHus. Kontakt: bente.o.callesen@dlgtele.dk
Indledning
terapeutisk identitet og dette anser jeg for
Jeg har taget imod udfordringen om at
væsentligt for min måde at beskrive, forme
beskrive mit arbejde som musikterapeut i
og forvalte min musikterapeutiske faglighed
en musikskolelæreransættelse. En ansættel-
på. Jeg er i et fagligt fællesskab med under-
se jeg har haft i mere end 10 år nu.
visere ikke behandlere, det fælles fagsprog
Min hensigt er først og fremmest at for-
er fra pædagogikken og udviklingspsykolo-
tælle om mit arbejde som musikterapeut i
gien ikke fra psykoterapiteorien og psy-
musikskolen og i folkeskolen. Jeg vil des-
kiatrien. Med ansættelse i musikskolen er
uden gerne dele nogle af de overvejelser
fokus helt naturligt og selvfølgeligt for mig
og tanker jeg har gjort mig om identi-
yttet fra terapien til musikken. I starten
tet, faglig forståelse og afgrænsning. Og så
frustrerede det mig lidt, og da jeg accepte-
vil det glæde mig, hvis teksten kan sæt-
rede, at det var et nyt vilkår, oplevede jeg,
te gang i en debat om musikterapeutens
at jeg skulle kæmpe lidt mere for at bevare
plads/muligheder/opgaver i musikskolen.
identiteten som musikterapeut. Men i bund
og grund er jeg ligeså meget musikterapeut,
Livsglde
som jeg altid har været.
Det væsentligste overordnede mål i mit arbejde er at give børn, uanset evner og
Min ansttelse
livsvilkår, en mulighed for at opleve og nde
Siden år 2000 har
livsglæden ved at udtrykke og udfolde sig i
musikalske sammenhænge.
stilling
40% af en fuldtids-
været betalt af kommunens soci-
alforvaltning og børneog kulturforvaltning
musikterapitilbud til kommunens børn. Forvaltning
med henblik på at give et
Fra sundhedssektor til skolesektor
Til maj er det 20 år siden jeg afsluttede mu-
og fordeling af midlerne/timerne har væ-
sikterapistudiet i Aalborg. Da jeg for godt
ret overladt til musikskolelederen, som har
10 år siden k fastansættelse i Glamsbjerg
haft det formelle arbejdsgiveransvar. Efter
Musikskole, var det et skift fra hovedsage-
kommunesammenlægningen er det lidt u-
ligt at have arbejdet i
klart hvor pengene skal ndes henne, men
sundhedssektoren
(især psykiatrien) hvor behandling og pleje er overordnede fællesbegreber, til at arbejde i skolesektoren, hvor undervisning
og udvikling er overordnede fællesbegre-
jeg har fortsat mine timer, og en ledelse som
er fast besluttet på at bevare dette tilbud.
Udover disse timer underviser jeg i musikskolen musik og bevægelseshold for 0.2.
ber. Dette har givet anledning til mange
klasse (tidligere også i dagpleje og børne-
tanker, oplevelser og overvejelser om musik-
haver), jeg har nogle timer som musiklæ-
Dansk Musikterapi 2008, 5(1)
19
Bente stergaard Callesen
rer i en 3. klasse og i mellemgruppen på en
bejde. I øjeblikket er timerne fordelt med 3
Specialskole. P.t. er min ansættelse på ca.
x 45 min. ugentligt i 30 uger på 3 forskellige
80% af en fuldtidsstilling. Det er en blandet
skoler. Der er mere end arbejde nok til fuld
stilling med mange arbejdspladser i løbet af
tid men ikke økonomi.
ugen. Det er en ansættelse med meget stor
medindydelse på planlægningen og meget
Musikterapi med brn i normalklasser
frie rammer for udfyldelse af indhold. Det
På Flemløse Skole en lille kommuneskole
er på en gang en fagligt ensom stilling, men
med ca. 100 elever til og med 6.kl. har
samtidig med store muligheder for et krea-
timerne været tilrettelagt på samme må-
tivt og udviklende samarbejde med mange
de som specialundervisningen. Klasselærer-
faggrupper.
ne har henvist elever, de skønnede kunne
Derudover har jeg startet privatpraksis i
have udbytte og glæde af et musikterapitil-
Odense i MulighedernesHus sammen med
bud hos mig. Jeg har sammen med special-
ere psykologer, samt en parterapeut og en
læreren og lederne (både skole og musiks-
coach.
kole) fordelt timerne, oftest med 30 minutter pr. elev eller lille gruppe. Klasselærer-
Mit arbejdsomrade
ne har haft kontakten til hjemmet. Børnene
Målgruppen for det musikterapeutiske til-
har haft forløb hos mig i skoletiden fra 10 u-
bud i musikskolen henlagt i folkeskolen ger og nogle gennem hele undervisningsåret.
er specialklassebørn samt børn med vanske-
Forløbene evalueres løbende og der lægges
ligheder af den ene eller anden grund. Det
nye planer 3 til 4 gange om året. Jeg arbej-
kan være både i forhold til indlæring, moto-
der i skolens musiklokale med det instru-
rik, selvværd, hjemmesituation, kammera-
mentarium som er der. I en årrække hav-
ter, m.m. Formålet med musikterapien er,
de jeg 10 ugentlige musikterapitimer her og
at give det enkelte barn mulighed for gen-
var en langt mere integreret del af persona-
nem musikken at udvikle en bedre ballast
legruppen, end jeg er nu.
til at klare sig socialt, personligt og indlæringsmæssigt.
Med udgangspunkt i de vanskeligheder
børnene har, og som er baggrunden for at
de er henvist, skaber vi i musikterapien sam-
Musikterapitimerne
men et rum til udfoldelse, mestringsoplevel-
Musikterapitimerne har først og fremmest
ser, accept, voksenkontakt, musikglæde og
været brugt på en
livslyst. Børnene kommer for at lave musik
kommunal folkeskole
i et område med en del børn, som har brug
og nyde samværet med mig, for mange, er
for noget ekstra. Og det har været et til-
bare det at have en voksen for sig selv i en
bud i
halv time, guld værd. Det er både et puste-
specialklasserne på de større skoler
i kommunen. Hvor hovedvægten kommer til
rum, et fristed og en helt særlig relation.
at ligge fremover vides ikke med sikkerhed.
Jeg er ikke lærer, jeg er ikke pædagog, jeg er
Min ansættelse og brugen af musiktera-
bare en autentisk voksen, som kan noget
pitimerne har hele tiden været præget af et
sjovt med musik, som lytter og tager dem
ønske om kontinuitet, stabilitet, udvikling
alvorligt. De vokser af det, nder troen på
og eksibilitet. Det har betydet, at de sko-
deres eget værd, kaster sig over det øvrige
ler jeg kommer på, kender mig, de ved så-
skolearbejde med ny energi og nder ere
dan nogenlunde hvad jeg står for, hvad jeg
nye måder at være sammen med kammera-
laver, og ikke mindst respekterer de mit ar-
terne på.
20
Dansk Musikterapi 2008, 5(1)
Musikterapeut i Musikskolen og i folkeskolen
I tidens løb har jeg også haft nogle tera-
børnene kommer ind i et normalt socialt
peutiske forløb med børn som skulle hjælpes
fællesskab og opbygger nye relationer med
igennem aktuelle kriser, så som skilsmisse,
musikinteressen som fællesnævner.
dødsfald i familien, ulykker/svær sygdom,
Vi har gerne, et par gange om året, ar-
o.lign. Forløbene har været gode og vigtige,
rangeret en minikoncert, hvor de har spil-
men de færreste har haft den intensitet og
let og sunget for hinanden og de voksne,
dybde jeg synes de skulle have.
som har med dem at gøre i det daglige. Ved
Grunden hertil står mere og mere tyde-
juletid arrangerede vi en fælleskoncert for
ligt for mig. Det er en arbejdsform som hø-
de to skolers specialklasseelever med stor
rer til i sundhedssektoren ikke i skolesek-
succes. Til disse koncerter vælger børnene
toren.
og jeg noget af det vi har lavet i en perio-
De intensivt bearbejdende terapiforløb
de, som vi synes kan bruges til at vise for
fungerer ikke på skolen. Vi er midt i børne-
andre. Vi laver også meget som ikke egner
nes skolehverdag, i deres musiklokale (som
sig til koncertformen, men det er alligevel
er et undervisningslokale), med alle de lyde
ofte noget som har givet selvtillid nok til at
og afbrydelser som er en del af hverdagen.
turde stille sig frem.
Derfor skal den slags forløb foregår udenfor
skolen. (Fx i privatpraksis, hvor rammerne
er til det).
Musikterapi med brn i specialklasser
I specialklasserne er det igen én og én eller
i små grupper, at børnene får tilbud hos
mig. Børnene har særlige behov, det være
sig fysiske, psykiske, og udviklingsmæssige
handicaps/problemer, som gør det vanskeligt at følge folkeskolens almindelige undervisning. Arbejdet med disse børn i speci-
Muligheder og opgaver
Musikterapi, som et tilbud i folkeskolen i
samarbejde med musikskolen, opleves her
som et godt supplement til undervisningen
i skolernes bestræbelser på at favne, sikre
trivsel og udvikle fagligheden hos
alle sko-
lens elever. Dette er én af de mange muligheder og opgaver som jeg vil ønske bliver
mulig mange ere steder.
alklasserne går først og fremmest ud på at
Derudover er der en stor opgave, i at væ-
nde deres personlige udviklingsmuligheder
re med til at give et musikundervisningstil-
gennem det musikalske udtryk og udvikle
bud til de børn og unge med diverse handi-
deres musikalske ressourcer. Fordelingen af
caps, som gør at de ikke kan følge den al-
timerne afgøres af specialklasselederen og
mindelige undervisning i musikskolen. Her
jeg efter indstilling fra klasselærerne. Arbej-
ser jeg musikterapeuterne sidde inde med
det med disse børn har ere gange medført,
store kompetencer både til selv at undervi-
at børnene efter et halvt år med musikte-
se, men også som vejleder til de øvrige læ-
rapi har kunnet deltage i musikskolens in-
rere. Vi kan være med til at hjælpe disse
strumentalundervisning på lige fod med de
børn ind i musikalske sammenhænge med
øvrige elever. Det har været en åbning for
alle de andre musikskoleelever. Og, vi kan
nogle personlige ressourcer og givet børne-
hjælpe musikpædagogerne med at håndtere
ne en ballast til at kunne følge musikskolens
disse elever, når der er brug for det.
instrumentalundervisning, så musikskolens
Flere musikterapeuter arbejder rundt
formålsparagraf også er kommet til at gæl-
om i landets musikskoler, og jeg glæder mig
de dem. Den store gevinst ved dette er at
til at høre mere om deres arbejde.
Dansk Musikterapi 2008, 5(1)
21
Bente stergaard Callesen
Afslutning
des, men dette var hvad jeg valgte at beskrive. Jeg håber det har givet stof til eftertanke
Dette var en beskrivelse af mit arbejde som
og debat, samt lyst til at bringe mere fokus
musikterapeut i musikskolen og folkeskolen.
på musikskolen som arbejdsplads for musik-
Meget kunne uddybes, noget kunne udela-
terapeuter.
22
Dansk Musikterapi 2008, 5(1)