Karmark Slægten fra Skjern sogn
Transcription
Karmark Slægten fra Skjern sogn
Visionen er at forebygge sekundær traumatisering hos børn og unge i traumatiserede flygtninge familier. ”På centret har vi en vision om at tilbyde behandling til børn af voksne med posttraumatisk stress-syndrom. Behandlingstilbuddet for traumatiserede flygtninge RCT-Jylland indbefatter ikke behandling af resten af familien og børn” ”Vi ønsker, de får hjælp så tidligt i livet som muligt, for at mindske de psykiske vanskeligheder, der i sidste ende kan føre til manglende uddannelse, arbejde og uhensigtsmæssige gruppetilhørsforhold, hvor der f.eks. er kriminel adfærd involveret” Anna Marie Erbs, Projektansvarlig og leder ved RCT-Jylland Dorte Bergholt Hviid, Projektleder og konsulent ved RCT-Jylland 1 Formål med projektet Formålet med projektet er, at give sekundært traumatiserede børn og unge mulighed for stress-reduktion via et musikterapeutisk behandlingstilbud. Baggrund I 2012 var der anslået 85.000 flygtninge i Danmark, hvoraf cirka halvdelen mentes at være ramt af PSTD1. Andre flygtninge havde tilstødende diagnoser indenfor angst og depression. Af MTV-rapporten2 fremgår det, at børn af flygtninge med PTSD er i risiko for sekundær traumatisering. Andelen af børn i risiko for sekundær traumatisering er antageligt stor sammenlignet med opgørelsen på ca. 80.000 børn til voksne med en psykiatrisk sygdom3. Ifølge den landsdækkende traumeundersøgelse mangler der opmærksomhed og behandling i forhold til målgruppen af børn og unge i risiko for sekundær traumatisering. Det gælder både det kommunale system og i det sundhedsfaglige system4. Vi er derfor taknemmelige for at have fået mulighed for at gøre en forskel for børn til flygtninge med PTSD i risiko for sekundær traumatisering via midler fra Sundhedsministeriets SATS-pulje: ”Børn som pårørende til sindslidende”. Beskrivelse af projektets gennemførelse, herunder de væsentligste tiltag i projektet og evt. afvigelser fra projektbeskrivelsen. Projektet forløb fra august/september 2012 til december 2013. Det musikterapeutiske projekt omfattede to indsatsområder: 1. En sommerferieworkshop, der dels skulle udgøre et relevant ferietilbud for familierne dels virke som introduktion og PR for den kommende musikterapi på RCT-Jylland. 96 kommuner indgår i en landsdækkende undersøgelse omkring behov og effekten af indsatser i forhold til flygtningefamilier og deres børn. Projektet er støttet af Social og Integrationsministeriet og udført af LG insight: Traumeundersøgelse - Undersøgelse af indsatsen for flygtninge og deres familier. 2013:3 2 MTV-rapport 2008: 45-52 3 Når børn og unge er pårørende. Psykiatrifondens tema-nummer 2013:3. 4 Traumeundersøgelse - Undersøgelse af indsatsen for flygtning og deres familier. 2013:14 1 2 2. Tidlig indsats i form af musikterapeutiske forløb med familier, børn og unge 40 fredage på RCT-Jylland (svarende til et år). 1. Sommerferieworkshop for flygtningefamilier Workshop som ferietilbud, introduktion og PR for musikterapien Baggrund Størstedelen af familier med PSTD er ressourcesvage. Det betyder at de ikke i særlig høj grad iværksætter ferieaktiviteter med deres børn. Ferieperioden udgør en lang periode, hvor børnene ofte mangler stimulation5. Gennemførelse af ferieworkshops Workshoppen startede senere end planlagt og fungerede derved ikke som PR og introduktion til musikterapien som ellers planlagt. Projektets start blev rykket frem grundet sen tilbagemelding om tildeling af projektstøtte. Da vi således var nået forbi det planlagte starttidspunkt: sommerferien 2012, valgte vi at dele workshoppen i en workshop i efterårsferien 2012 over 2 dage og en workshop i sommeren 2013 over 2 dage. Familierne bekræftede, at det var rigeligt for dem, at deltage 2 dage i træk i en ferieworkshop. Efterårsworkshop blev afholdt på Verdande i Haderslev. Sommerworkshoppen blev den ene dag afholdt i Vojens Musik & Kulturhus og den anden dag på RCT-Jylland. Motivation for deltagelse i ferieworkshoppen I den landsdækkende Traumeundersøgelse udtrykker Kommunale aktører familiernes behov for hjælp til familieaktiviteter grundet økonomiske og ressourcemæssige årsager. De foreslår at et øget samarbejde med frivillige organisationer kan løfte opgaven. Trameundersøgelse 2013:14 5 3 Vi skulle i højere grad virke motiverende i forhold til deltagelse i musikterapien end først antaget6. De motiverende faktorer for deltagelse i workshop og musikterapi bestod i etablering af samarbejde med familiernes trygge relationelle netværk på henholdsvis RCT-Jylland, Verande, 2-sproges konsulenter PPR Haderslev, vuggestuer, dagplejere og børnehaver i Haderslev og Vojens, sundhedsplejersker, sprogskole, familiebehandlere med flere. Disse samarbejdspartnere var særdeles vigtige, særligt i kontaktetableringsfasen og i evalueringsfasen, hvor genererede forældrekompetencer, viden om ressourcer og vanskeligheder, konkrete kontakt og kommunikations øvelser/sanglege mm. skulle internaliseres og føres videre ud i livet. Deltagernes religion, kultur og traditioner var væsentlige faktorer, når der skulle planlægges workshop. F.eks. var der få deltagere den ene dag til workshop i sommeren 2013, da der samtidig var Ramadan. Trods dette virkede workshoppen som introduktion i 2013 og hurtig opstart med familier, børn og grupper efter sommerferien. Venlige påmindelser om aftaler samt relationerne til musikterapeuten og barnets netværk var tydeligvis det, der bar motivationen for deltagelse og fremmøde til musikterapien. 2. Musikterapi med børn, unge og familier Baggrund I 2008 udarbejdede Center for kvalitet i Region Syddanmark en analyse for fremadrettede anbefalinger i forbindelse med behandlingen af patienter med PSTD. Både internationale og nationale behandlingsresultater og anbefalinger er samlet og gjort tilgængelige i en brochure MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering). MTV 2008: ”Anbefaling: Der bør iværksættes interventionsprogrammer med fokus på mor/barn relationer, familieprogrammer til udsatte familier samt psykosocialt strukturerede aktiviteter til børn mellem 8 og 17 år”. Da musikterapi både var et nyt behandlingstilbud på RCT-Jylland og et nyt tilbud til børn og voksne/familier, har projektet fået karaktér af et pilotprojekt, hvilket også kan forklare noget af den lidt stille opstart. 6 4 Traumeundersøgelse 2013 er en landsdækkende undersøgelse, hvor det bl.a. fremgår, at 92 procent af adspurgte aktører i kommunerne mener, at det har stor indvirkning på hele familiens trivsel og den generelle trivsel hos børnene, hvis én eller begge forældre har et traume7. Indsatsen i nærværende projekt var: musikterapi som tidlig indsats i mor/barn relationen (delmål 2a) og musikterapi med børn og unge (delmål 2b) Opstart af musikterapien Musikterapien om fredagen startede før efterårsworkshoppen 2012. En medarbejder på RCTJylland oplyste alle relevante forældre tilknyttet RCT-Jylland om tilbuddet per telefon. Ligeledes blev der taget kontakt til relevante forældre tilknyttet Verdande. Projektet blev slået op på RCT-Jyllands hjemmeside. Da der var tale om en rolig start, valgte vi at informere om tilbuddet til børnehaver, 2sprogskonsulenter m.fl. i Haderslev kommune. Antallet af deltagere steg omkring vinteren 2012-2013. Efter sommerworkshoppen 2013, yderligere PR og netværksarbejde, kom nye deltagere hurtigt i gang. Efter projektets afslutning var der forespørgsler fra PPR Haderslev. Samarbejdet med RCT-Jyllands personale, Verdande, 2-sprogeskonsulenter ved PPR Haderslev, sundhedsplejersker, børnehaver, dagplejere med flere viste sig vigtig for, at flygtninge forældre fik kendskab, interesse og tillid til musikterapien. Familier i musikterapi 14 familier af forskellige størrelser modtog musikterapi. I musikterapien virkede musikken som en hurtig kontaktskaber. Musikterapien havde en så konkret karaktér, at der kunne kommunikeres understøttet med billeder og anvisninger med flygtningefamilier, der i mindre grad talte og forstod dansk. Tolkehjælp var dog nødvendig, når der skulle udfyldelses spørgeskemaer og gives tilbagemeldinger i slutningen af musikterapien. Tolkehjælpen var ikke en del af nærværende projekt og blev f.eks. finansieret af Haderslev kommune og RCT-Jylland. 7 Traumeundersøgelse 2013:26. 5 Børn i musikterapi, individuelt eller i gruppe Forløb hvor børn var alene i musikterapi, var præget af, at familien havde deltaget eller var deltagende i musikterapi. Musikterapien var baseret på at forældrene følte sig trygge og foregik i tæt samarbejde og dialog med forældrene. Børn imellem 4 - 13 år deltog uden forældre i musikterapi. Uanset alder var de hurtige til at benytte musikken og kontakten til at udtrykke dilemmaer og psykisk pres i deres liv. Børnene viste stor glæde ved den individuelle kontakt på deres præmisser. Da børn som er i risiko for sekundær traumatisering mangler opmærksomhed på egne præmisser, kan det være en økonomisk og behandlingsmæssig overvejelse, hvor vidt børn i risiko for sekundær traumatisering, får mest ud af den individuelle musikterapi. F.eks. havde en pige på 6 år deltaget i musikterapi med sin mor 8 gange. Moderen valgte at stoppe musikterapien på baggrund af, at hun syntes, at hun generelt havde for mange opgaver. Men, da moderen kunne se, at pigen blev glad af musikterapien og at hun fik kunstneriske udfoldelsesmuligheder, spurgte hun om datteren kunne fortsætte alene. Pigen gik herefter alene i musikterapi 12 gange. En anden vigtig og praktisk omstændighed var, at pigen ikke var tilmeldt sfo og derved fik tidligt fri fra skole. Da søsteren startede i skolen efter sommerferien 2013, ønskede moderen også, at den mindre søster fik mulighed for musikterapi. Af praktiske grunde kunne de komme samtidig efter skole. Den mindre søster var motiveret for at deltage og havde stiftet bekendtskab med musikterapien gennem den første efterårsworkshop 2012 og deltog også i sommerworkshoppen 2013 med sin storesøster. Moderen fortalte, at pigerne konkurrerede om hendes opmærksomhed hjemme. Ligeledes fortsatte pigerne med at konkurrere om musikterapeutens opmærksomhed i musikterapien. På baggrund af dette valgte vi en arbejdsmodel, hvor de sammen arbejdede med at lytte til hinanden og indgå i turtagning samt, at de hver for sig også fik tilgodeset deres behov for udelt opmærksomhed på egne præmisser. En frivillig fra røde kors gjorde det muligt at tilbyde to aktiviteter i samme tidsrum. Pigerne modtog henholdsvis musikterapi og motorisk træning hver gang. Et andet eksempel ses hos en familie med tvillinger, hvor det retrospektivt havde været bedst at skille børnene ad. Det skyldtes, at da de konkurrerede om opmærksomheden og havde et forskelligt udviklingsniveau. I den familie kom faderen som regel kom alene, da moderen havde store helbredsmæssige problemer grundet PTSD. Selvom vi skiftede mellem fælles aktiviteter/opmærksomhed og dyader, var det for svært for faderen at skifte i opmærksomhedsfokus mellem børnene. Han 6 kunne ikke koncentrere sig om at øve en anerkendende tilgang til drengen, hvilket ellers var meget påkrævet. I praksis var der flere eksempler på, at både børn og forældre kunne have svært ved at dele opmærksomheden mellem flere. Hovedsymptomer ved PTSD er øget stress, genoplevelsesfænomener og undgåelsesreaktioner8, hvilket for forældre kan påvirke evnen til udadvendt opmærksomhed. Barnet i risiko for sekundær traumatisering kan pga. mangler i den tidlig tilknytning med forælderen, have grundlæggende problemer med regulering af arousal, opmærksomhedsfunktioner samt bearbejdning af følelser9. Disse forhold påvirker formodentlig i høj grad evnen til at dele opmærksomheden med flere og mellem flere. Der var gode erfaringer med en forælder og dreng på 4 år, som startede i en dyade: forældre og barn. Dette forløb dannede baggrund for, at de senere kan indgik i en gruppesammenhæng. Der var tryghed og genkendelighed i forhold til, at de kendte musikterapeuten og dagsformen/strukturen i musikterapien med startsang, instrumenter mm. og slutsang. Det gav øget overskud til at indgå og dele opmærksomhed i en gruppe af Syriske mødre med et barn imellem 3-6 år. APC Tidligt i foråret 2013 tog musikterapeuten en uddannelse i at anvende det musikterapeutiske vurderingsredskab APC (Assessment of Parenting Competencies). APC redskabet giver mulighed for en valid og præcis vurdering af ressourcer og svagheder i forældre/barn kontakten. Dette nyudviklede og præmierede vurderingsredskab udmærker sig ved at være kvantitativt, validt og ved at virke konkret for familierne. Praksis er nonverbal, uafhængig af kultur, sprog, religion og musiske færdigheder. APC er i praksis er sjov/legende og faciliterer udviklingsmuligheder hos både forældre og barn. Positive samspilstyper mellem forældre og barn faciliteres i særlig grad10. I projektet kunne redskabet bruges som baggrundsviden til en mere målrettet træning i den videre musikterapi, samt til at vise forælderen hvilke samspilstyper, de var blevet bedre til og 8 9 IDC-10, F.eks. Traumeundersøgelse 2013:18-19 MTV 2008:49-50 Forskning i musikterapi – familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen 2013:24-25. 10 7 hvilke de skulle træne yderligere. APC og de til grundlæggende kvantitative målinger af kontakttyper i henholdsvis ”kliniske” og ”ikke-kliniske” familier i denne teoridannelse, dannede endvidere baggrund for evaluering af forløbene med personalet på RCT-Jylland11. Vi kan fremadrettet se relevansen af, at gennemføre musikterapeutiske forløb i dyader på baggrund af en APC assessment, der indikerer hvilke mål, der kan arbejdes med i musikterapien. Effektmålinger har vist god effekt, når forældre og barn deltager i 10 sessioner musikterapi12. APC kan igen benyttes som vurderingsgrundlag efter 10 sessioner. Sidste APC vil vise, om der er sket en større eller mindre udvikling i samspillet. Det er vigtigt at give en anvendelig og konkret tilbagemelding om kompetencer og kommende træningsområder til familien og netværket efter sidste APC. Ovenfor skitserede musikterapeutiske forløb foreslås fremadrettet, som en del af forælderens øvrige behandling på RCT-Jylland. Det musikterapeutiske forløb skal fungere som tidlig behandlingsindsats mod sekundær traumatisering hos børn af flygtningeforældre. Samarbejdspartnere I sidste halvdel af projektet fik vi et godt samarbejde med sundhedsplejersken Kirsten Mamsen. Lederen af RCT-Jylland, Anna Marie Erbs, og Kirsten Mamsen har tidligere haft et givtigt samarbejde omkring rådgivning af flygtninge mødre og babyer på RCT-Jylland. I samarbejde med sundhedsplejersken startede vi en gruppe med Syriske mødre med et barn mellem 3-6 år i Vojens. (Vojens ligger lidt uden for Haderslev). Kvinderne fortalte, at det var vigtigt for deres deltagelse i musikterapi med deres børn, at sprogskolen blev informeret om kvindernes fravær. Efter sommerferien havde vi hjælp af en frivillig fra Røde Kors. Musikterapeut og den frivillige kombinerede motorik i et rum og musikterapi i et andet. Det var en stor hjælp, da familierne var store og havde forskellige behov. Erfaringerne var, at opmærksomhed, empati og gode rammer for samvær var essentielt for opbygning af en tryg kontakt og kommunikation med de traumatiserede flygtningefamilier. Andre samarbejdspartnere var PPR 2-sprogskonsulenter i Haderslev, Verdande, børnehaver, dagplejere med flere. Deres funktion var som tidligere beskrevet at støtte familierne i Music Therapy Assessment and Development of Parental Competences in Families Where Children Have Experienced Emotional Neglect. An Investigation of the Reliability and Validity of the Tool, Assessment of Parenting Competencies (APC). Ph.d. ved Stine Lindahl Jacobsen, 2012 12 Forskning i musikterapi – familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen 2013:24. 11 8 fremmøde, deltagelse og kommunikation med musikterapeuten. Erfaringerne var, at ”carryover” og sammenhæng blev varetaget bedst, hvis viden genereret i forløbene blev videreformidlet til familiernes netværk, som børnehaver, skoler, etc.. Forespørgsel fra Melhedegaard for uledsagede flygtninge I vinteren 2012 fik vi en henvendelse fra et nyåbnet bosted; Melhedegaard i Tørring for uledsagede unge flygtninge. Da der ikke er et tilbud til primært traumatiserede uledsagede flygtninge på RCT-Jylland, måtte lederen Anna Marie Erbs, vurdere rammerne for musikterapi med denne målgruppe. De unge skulle først udredes, hvorefter de kunne tilbydes relevante behandlingstilbud på RCT-Jylland. Musikterapi var relevant som ét af behandlingstilbuddene. Da dette krævede yderligere økonomisk dækning og da det ikke var en decideret ”tidlig indsats” som beskrevet i nærværende projekt, placerede målgruppen i et eventuelt kommende projekt. Musikterapeuten besøgte endvidere Melhedegaard i Tørring den 10.3.2013. Her blev holdt et oplæg om anvendelsen af beroligende musiklytning for personalet. Brugen af musik på stedet samt et eventuelt kommende samarbejde blev drøftet. Formidling I årsskriftet på RCT-Jylland blev der formidlet om det musikterapeutiske projekts start og afslutning. På hjemmesiden ligger der en beskrivelse af projektet. Endvidere har relevante samarbejdspartnere til tidlig opsporing og indsats, fået kendskab til projektet og øget fokus på børn i risiko for sekundær traumatisering. 9 Beskrivelse af i hvilket omfang formål, delmål og de forventede resultater er opnået Evaluering af Delmål og resultater Evaluering af succeskriterier for projektets delmål Delmål 1 Alle familiemedlemmer deltager i et musikterapeutisk sommerferietilbud (efterårsferie og sommerferietilbud). Det er en succes hvis: familiemedlemmerne deltager hele vejen igennem. familiemedlemmerne synes, at ferietilbuddene har en relevans for stort set alle i familien. familiemedlemmerne syntes: ”at de fik noget” af samfundet og RCT. børnene syntes, at de har fået et ferietilbud, som kan matche lidt af det de fleste danske børn får af tilbud over lange ferieperioder. tilbuddet har virket som introduktion og reklame/kickstart for de følgende musikterapeutiske forløb. familiemedlemmerne deltager hele vejen igennem. Familierne deltog delvist hele vejen. De 3 deltagende familierne i efterårsferien 2012 valgte det til i programmet, som de kunne nå og kunne lide. Ud fra disse erfaringer lavede vi inden næste workshop en forhåndsinvitation for at se, hvem der kom til sommerworkshoppen 2013. På baggrund af tilbagemeldinger om formodet deltagelse, udformede vi et program. 10 familiemedlemmerne synes, at ferietilbuddene har en relevans for stort set alle i familien. Familierne syntes især børnene var glade for at deltage i musikterapien. Børnene er i godt humør, glade og spiller når de kommer hjem. Nogle forældre syntes, at der var for meget uro og skiften rundt i løbet af workshoppen 2012, hvilket vi uddyber nedenfor. Udfordringer for forældrene Der kan være flere udfordringer i at deltagelse i musikterapi for forældre med PTSD. Lydfølsomhed og det at skulle dele sin opmærksomhed, kan virke anstrengende og overstimulerende på forældrene. Moderen der syntes, der var for meget uro i workshoppen syntes også, at der var meget larm i musikterapien. Hendes datter sagde på et tidspunkt vredt til sin mor, at hun gerne ville i musikterapi, hvor hun ikke skulle være stille, som der hjemme13. En anden mor syntes, at børnene i en anden deltagende familie fyldte for meget. En far var bekymret for lydniveauet og sine traumereaktioner før musikterapien, men havde ikke problemer med musikterapi i dyade, med sin stille dreng på 2 år. En forældre ”truede” sine børn til at være stille og ”makke ret”. ”Du må aldrig komme til musik mere hvis….”. Nogle gange flyttedes børnene på en markant måde. Moderen kunne trods den bedste vilje pludselig fare op og blive meget vred. Moderen havde vanskeligheder med, verbal afgræsning og ”ikke-truende” afgrænsning af børnene14. Hun satte ikke konsekvente grænser. Moderen imiterede først musikterapeutens måde at afgrænse på og senere støttede musikterapeuten moderen i at afgrænse verbalt og ikke-truende. Ifølge Steven Gross, der underviser i Joyful Playing i Danmark, holder børn op med at lege, når de rammes af traumatiske oplevelser. De bruger energien på overlevelse, hvilket medfører at de i mindre grad udvikles i samspil med andre15. Strukturerede, trygge, arousal-regulerende legesituationer, kan hjælpe børnene med at indgå i positive samspil med andre. På lignende vis gennemfører Center for tortur og traumeoverlevere pt. et projekt for børn med sekundær Traumeundersøgelse 2013:23: ”Børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har traumer, kan have vanskelige opvækstbetingelser. Pårørende må almindeligvis tage udstrakte hensyn til de(n) traumatiseredes følsomhed og deres reaktioner på f.eks. støj eller andre sansninger. Hjemmet kan udvikle sig til et sted, hvor der ikke er plads til, at børnene kan give udtryk for glæde og leg”. 14 Traumeundersøgelse 2013:24 ”Traumatiserede forældre kan ligeledes reagere voldsomt på selv mindre uro eller uheld. Det kan være opfarende adfærd, råb, skæld ud og i mange familier kan hjemmet være præget af vold”. 15 Chief Playmaker Steven Gross er udvikler af Life is Good. Playmakers. Steve refererer til Panksepps studier af rotters leg og hvordan legen forstyrres ved farer. Artikkel: Preschool Playmarker Basic Training:.3-4. 13 11 traumatisering. Projektet er støttet med 3 millioner fra Sundhedsstyrelsen er igangsat på baggrund af en større Amerikansk undersøgelse (PSSA), der anbefaler stressreduktion gennem strukturerede psykosociale samspil. Det danske projekt kaldes NUSSA (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet)16. Af forældreudsagn og praksisobservationer fra musikterapi med familierne fremgår det, at jo mere stresset forælderen er, des sværere er det at indgå i leg og gensidigt samspil med barnet. Så, når forældrene som en mor på RCT-Jylland fortæller, at hun er begyndt at lege igen, er det et godt tegn på mindre stress i forhold til barnet17. Ud fra observationer og ”tilkendegivelser” fra forældrene om motivationen for deltagelse i workshoppen er egen fri vilje og intentioner i forhold til at give børnene et godt liv, et bærende motiv for, at forældrene begynder at genoptræne de mere legende, ikke-stressede sider af kontakten med børnene. Vi udleder, at ønsket om ”at børnene får et godt liv” i høj grad er motivationen for, at flygtninge forældrene vælger at deltage i en workshop på børnenes præmisser. familiemedlemmerne syntes: ”at de fik noget” af samfundet og RCT Særligt de familier, der havde længerevarende forløb ytrede stor tilfredshed med, at de fik mulighed for at deltagelse i en musikterapeutisk workshop. børnene syntes, at de har fået et ferietilbud, som kan matche lidt af det de fleste danske børn får af tilbud over lange ferieperioder. Forældrene udtrykte tilfredshed med et tilbud i ferien, hvor de havde tid til at deltage. Børnene blev særligt stimulerede og fik opmærksomhed på deres præmisser i musikterapien. Nogle var glade for, at få en dvd med hjem af deres musik. 16 Center for tortur og traumeoverlevere: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/wm409633 Fra artikkel: Forskning i musikterapi 2013:25: ”Evidensbaseret forskning viser således, at musikterapi med familier har en signifikant effekt i forhold til barnets udvikling, familiens samspil samt tilknytning mellem forældre og barn. Forbedret kommunikation, gensidig afstemthed, mindre forældrestress og større evne til at aflæse barnet er et påvist resultat af musikterapi. Børns evne til social leg samt forældres engagement i barnet forbedres gennem musikterapien”. 17 12 tilbuddet har virket som introduktion og reklame/kickstart for de følgende musikterapeutiske forløb. Der var god sammenhæng imellem planlægning af ferieworkshop og den efterfølgende musikterapi. Det der var vigtigt i startfasen var at skabe en god relation til forældre og netværket, der kunne hjælpe med at støtte. F.eks. ringede vi til en dagpleje og bad hende give besked videre omkring tid og sted, da vi ikke kunne kommunikere med familien via telefon18. Vi måtte bruge de oplysninger, som familierne havde givet adgang til, hvis de ikke allerede var tilknyttet RCT-Jylland, som f.eks. dagplejere, hvor forældre havde givet tilladelse til at de kunne interviewes til projektet. Familiernes netværk fungerede i de fleste tilfælde som vigtige samarbejds- og sparringspartnere. Delmål 2a Musikterapi som tidlig indsats i mor/barn relationen Det er en succes, hvis: fremmødet er over 50 procent. 1/3-del af mødre til små børn, viser en markant positivt ændret adfærd i opmærksomheden og kontakten til deres barn. mødrene udtaler sig om, at deres børn er virker mere opmærksomme og/eller glade. Fremmødet er over 50 procent. 12 ud af 14 deltagende familier, havde fremmøde over 50 procent. Det var størstedelen af familierne. 9 ud af 14 familier var i et længerevarende forløb over 1-2 sessioner. En far meldte afbud i sidste øjeblik og var der 2 gange ud af 5 aftalte. Han responderede verbalt sin tilfredshed med musikterapien og hjemsendt ”trænings-cd”. Det der skulle have fået ham til at deltage i yderligere, kunne måske være en skriftlig samarbejdskontrakt eller, at det var en fast bestanddel af behandlingen. Tydeligheden i forløbet som varighed, skriftelige aftaler om mødegange mm. kunne blive bedre. Et skitseret og aftalt forløb med APC og musikterapi ville fremstå tydeligt for forælderen. Forældre har skrevet under på, at videomateriale måtte bruges i undervisningssituationer på RCT-Jylland, samt samtykke til at musikterapeuten måtte interviewe relevante personer i barnets/familiens netværk. 18 13 1/3-del af mødre til små børn, viser en markant positivt ændret adfærd i opmærksomheden og kontakten til deres barn. Besvarelse af spørgeskemaerne viser ikke en éntydig forandring før og efter musikterapi. Ifølge svarene på spørgeskemaer kunne andre forhold som forældres økonomiske vanskeligheder og stress også påvirke barnets reaktioner. I selve musikterapien trænede vi ændring af adfærd. For at skabe en mere varig ændring skal resultaterne af denne træning viderebringes til netværk for børn og familier, som dagpleje og børnehave, som i følgende case. En dreng deltog i musikterapi med sin mor i et længere forløb. Musikterapeuten kunne observere at moderens adfærd ændrede sig i praksis. I tilbagemeldingen fik moderen vist videoeksempler af episoder, hvor hendes kontakt var hensigtsmæssig og hvor den skulle trænes. En pædagog fra specialbørnehaven var med og kunne følge op på læringen, så der blev sammenhæng i forløbet. mødrene udtaler sig om, at deres børn er virker mere opmærksomme og/eller glade. Mødre og fædre sagde, at børnene snakkede om musikterapien hjemme, øvede sig og glædede sig til musikterapien om fredagen. En mor fortalte i børnehaven, at musikterapi var godt for hendes børn. Delmål 2b Individuel musikterapi for børn og unge Det er en succes hvis: barnet/den unge viser motivation for behandlingen ved at have et fremmøde på 75 procent eller derover. barnet og/eller den unge udtaler sig om at være mere glad og mere aktiv i hverdagen et familiemedlem/en behandler, der kender barnet udtaler sig positivt om ændringer i barnets/den unges adfærd. Eller hvis en bestemt positiv adfærd eller tankegang fastholdes over tid. barnet/den unge i højere grad kan udtrykke stemninger og følelser gennem et kunstnerisk medie, som en ventil for psykisk pres og mulighed for bearbejdning af psykisk materiale. barnet bedre kan mærke sig selv og viser det ved, at blive bedre til at ”stå frem” i skolen og blive mere tydelig og artikuleret omkring egne behov og intentioner i forhold til andre. 14 barnet/den unge viser motivation for behandlingen ved at have et fremmøde på 75 procent eller derover. Børn der deltog i musikterapi viste stor motivation for deltagelse og havde et stabilt fremmøde, som for de flestes vedkommende var over 75 procent. barnet og/eller den unge udtaler sig om at være mere glad og mere aktiv i hverdagen F.eks. havde en familie ikke institutionstilbud til den yngste datter på 2-3 år. Datteren glædede sig til musikterapi og fik et sanghæfte med hjem med sprogstimulerende sanglege og for hele familien. Den ældste datter ville gerne spille guitar og senere keyboard. Hun øvede sig hjemme og viste glæde og interesse ved tilbuddet. Hun kom altid sammen med hele familien. Når denne familie ankom samlet, var det hensigtsmæssig at dele familien efter behov. I familien blev den mellemste dreng presset af den mindste søster. Faderen var svær at fastholde i forløbet, mens moderen deltog hver gang. Én gang kom børnene alene, hvor musikterapeuten oplyste familien om, at der skulle være mindst én voksen med pga. det mindste barns alder. Hjælp fra en frivillig eller en anden var nødvendig for, at musikterapien skulle forløbe positivt for alle parter. et familiemedlem/en behandler, der kender barnet udtaler sig positivt om ændringer i barnets/den unges adfærd. Eller hvis en bestemt positiv adfærd eller tankegang fastholdes over tid. Der er flere eksempler på at barnet og den unge viser positiv adfærd i selve musikterapien og i forbindelse med musikterapi. Det er imidlertid forælderens ændrede adfærd i samspillet med barnet, som kan ændre barnets respons og udviklingsmuligheder. F.eks. skriver Stine Lindahl Jacobsen, 2013: ”Forældres evne til at afstemme sine udtryk efter barnet er essentielt i forhold til barnets emotionelle og sociale udvikling”19. I en familie med tvillinger, forsøgte musikterapeuten at gennemføre øvelser med anerkendelse af hinanden. Faderen i familien fulgte ikke spillereglerne i øvelserne og drengen, der havde ud ad reagerende problematikker, gjorde hele tiden opmærksom på dette. Da der var en tvillingesøster med, var det vanskeligt at fastholde opmærksomheden på løsningen af dette problem, som faderen tydeligvis ikke havde forstået. - Der er tale om en særligt velmenende og støttende fader, hvor et forløb i dyade havde været bedre. Forskning i musikterapi– familier med børn med særlige behov og udsatte familier v. Stine Lindahl Jacobsen 2013:25. 19 15 Drengen kunne tydeligvis ikke komme videre i en ny rolle, før faderen forstod at ændre sin tilgang til ham. Dette er ét blandt mange eksempler, der viser vigtigheden af, at forældrene deltager i den tidlige indsats. APC brugt som grundlag for og evaluering af musikterapien ville egne sig til, at kunne arbejde med problematikken i dyade. APC redskabet kan bla. benyttes til grafisk og via videoklip, at illustrere hvordan forælderens forholdemåde skaber forskelle i barnets muligheder for respons og samspil. barnet/den unge udtrykker i højere grad stemninger og følelser gennem et kunstnerisk medie, som en ventil for psykisk pres og mulighed for bearbejdning af psykisk materiale. Børn på 4-5 år har udtrykt psykisk pres via spontansang om det gode og det onde, hvor fortællinger om hverdagsepisoder med mor og far indgik sporadisk blandet med fantasien20. Musikterapeuten viste børnene muligheder for at udtrykke sig gennem musik: instrumenter og sang, bevægelse, maling mm.. Børn og unge viste tydeligt musikterapeuten, hvordan de ville støttes. Børnene benyttede musikterapien til at udtrykke vanskeligheder og ressourcer, hvor musikterapeuten støttede, skabte trygge overskuelige rammer, regulerede forløb af arousal, stillede passende udfordringer og reflekterede støttende gennem sprog, handlinger og musik. Børnene viste stor hengivenhed og glæde ved, at få opmærksomhed på egne præmisser. Børn kunne som i børne- og ungdomspsykiatrien benytte musikterapien som: ”kontaktform”, ”følelsesmæssigt sprog”, ”eksperimentelt rum” og ”som mulighed for både frihed og struktur”21. En pige på 6-7 år gik først i musikterapi med sin mor, herefter alene og så med sin søster. I slutningen af sit individuelle forløb tegnede hun et billede af musikterapeuten og sagde: ”jeg vil være ligesom dig, når jeg bliver stor”. Vi tolker, at pigen blev reguleret og stimuleret i samspillet med musikterapeuten på en ny måde, der styrkede hendes selvoplevelse og selvtillid. Senere udtrykte hun følelser, der blev bearbejdet og snakket om i musikterapien. Hun var f.eks. skamfuld over at have snydt sin søster, viste vrede og andre følelser, hvor vi trøstede og hjalp med at bearbejde. - Familien stillede store krav til pigen omkring stille opførsel, artighed, Et eksempel blandt mange lignende indenfor musikterapi med børn er f.eks. dette dybdegående caseeksempel, hvor en pige udsat for en voldelig mor, kunne benytte sangskrivning til at udtrykke følelser og tanker. Under sangskrivningen indgik ”dele” af traumet, som endnu ikke var italesat. Specialeprojekt 2013 ved Miriam Lucas Arranz: How songwriting contributes to the treatment of trauma in a child exposed to gender violence against her mother. 21 Irgens-Møller 1998 i Dorte Bergholt Hviid 2005, MIPO. 20 16 kunstneriske og boglige færdigheder og magtede i mindre grad at stimulere hende og støtte hendes selvoplevelse. I musikterapien fik hun stimuleret andre vigtige sider at sig selv. Men, der var på intet tidspunkt tvivl om, at hendes forældre gjorde hvad de kunne for, at pigen og hendes søskende kunne få nogle gode fritidstilbud og ”et godt liv”. Som i dette tilfælde foregik musikterapien med børn i tæt samarbejde med forældrene. at barnet bedre kan mærke sig selv og viser det ved, at blive bedre til at ”stå frem” i skolen og blive mere tydelig og artikuleret omkring egne behov og intentioner i forhold til andre. Pigen i ovenstående eksempel, var i tiltagende grad i verbal opposition til sin mors krav om ro i hjemmet. Nogle børns vanskeligheder begyndte at vise sig i skolen, mens andre fik større støtte i specialbørnehaver, hvilket kunne løfte dem videre. Ud over det personlige, sociale og musiske område var det sproglige et træningsområde for alle børnene. Det sproglige område kunne støttes via gentagelse af sange, vejrtrækningsøvelser, billedunderstøttet kommunikation med mere. Samarbejde med PPR’s 2-sprogskonsulenter omkring forældre/barn-musikterapi for flygtningebørn med vanskeligheder, har fungeret rigtig godt. Samarbejde og materiale-udvikling omkring 2-sprogs børn kunne udgøre et kommende samarbejdsområde i arbejdet med at støtte til integration og reducere risikoen for sekundær traumatisering hos børn i flygtningefamilier. Evalueringsredskaber Spørgeskemaer Forældre har i de længerevarende forløb i høj grad besvaret spørgeskemaer før og efter musikterapien. De har også medvirket i et semistruktureret interview efter workshoppen. Det semistrukturerede interview gav brugbare svar, mens besvarelser af spørgeskemaerne var mindre anvendelige og pålidelige. Imidlertid fik spørgeskemaerne deres relevans i forhold til at skabe dialog med netværket og derved sikre ”carry-over” effekt og sammenhæng imellem musikterapien og familiens/barnets hverdag. Derved viste spørgeskemaerne ikke de forventede forskelle før og efter forløbet omkring forældreevne og effekten af musikterapien, men anviste dialogen med netværket, som en mulighed for at skabe sammenhæng i indsatsen for familierne. Følgende er et eksempel på en besvarelse af spørgeskemaet, der virkede tilfældig eller som om forælderen ikke forstod spørgsmålet. 17 Spørgsmål: ”Vil dit barn gerne snakke (øjenkontakt, pludren, aktivitet i kroppen, rækker ud?)”. Besvarelse inden forløb på 8 gange i gruppe: ”I meget høj grad”. Efter forløb: ”I nogen grad”. Efter sidste besvarelse på spørgeskemaet fortalte moderen på eget initiativ om hendes oplevelse af barnets glæde ved musik og her musikterapien. Hun sagde, at han gerne vil komme igen. Forældre og børn der har deltaget i musikterapi fortæller alle om barnets glæde ved musik og sanglege. Forældrenes svar på spørgsmålene kan have forskellige årsager, der ikke nødvendigvis viser, om børnene eller familierne har glæde af musikterapi eller opnår bedre forældreevner. En oplagt kilde til fejl er, at de ikke har forstået spørgsmålet, grundet vanskeligheder med det danske sprog. Måske ved de heller ikke, hvad der menes med spørgsmålet. Der kan være kulturelle forskelle i opdragelsen af børn. F.eks. kan forældre være mere opmærksomme på om deres barn opfører sig pænt, er ordentligt klædt, er dygtige til at spille etc. end de er på øjenkontakten med barnet. At blive opmærksom på om barnet har øjenkontakt, kan måske i sig selv være et bevidstgørende spørgsmål. Måske har forælderen ikke vægtet øjenkontakt før musikterapien, men opdager mere bevidst at øjenkontakten måske ikke er fuldt tilstede. Eks. 1. Musikterapi i gruppe mor til pige 3-4 år 4 3 2 1 0 Aktiv fritid? Mor inden mt Trækker barnet sig i kontakten? Mor efter mt Aggressiv adfærd? Personale inden mt Matcher musikterapi behovet? Personale efter mt Ovenstående Eks. 1 er et eksempel på hvordan svar på udvalgte spørgsmål fordeler sig. Moderen har deltaget i et musikterapeutisk forløb i ¾ år med 2 mindre piger. Her er besvarelse fra moderen før og efter musikterapi vedr. pigen på 3-4 år, samt personalets besvarelse før og efter musikterapi. Moderens svar omkring hvorvidt hun mener musikterapi matcher barnets behov efter musikterapien, passer ikke til hendes forløb og resten af hendes svar. Det er som om moderen svarer på, at hun ”håber” det går godt, da hun står for at skulle flytte - fremfor om musikterapien har matchet barnets behov. Jeg tror, jeg får svar på noget andet end jeg spørger om, fordi moderen er vældig følelsesmæssigt berørt omkring håbet og troen på, at det kommer til at gå godt for hende og hendes børn, når hun flytter og samtidig stopper musikterapien. Hun 18 udtrykker stor glæde ved, at børnene har kunnet fastholde deltagelsen i musikterapi i den måned, hvor de stoppede på institution. I øvrigt bekræfter alle besvarelserne, at samtlige familier udtrykker et behov for, at børnene kan få en aktiv fritid. Se f.eks. en anden mors besvarelse med en pige på næsten samme alder ud fra lidt andre udvalgte spørgsmål nedenfor. Endvidere fremgår det af stort set alle besvarelser, at musikterapien matcher børnenes behov i høj grad. Eks. 2. Musikterapi i gruppe mor til pige 4-5 år 4 3 2 1 0 Aktiv fritid? Reflektere over egne handlinger? Mor inden mt Udtrykke egne behov Mor efter mt Matcher musikterapi behovet? Personale inden mt Moderen i Eks. 2. fortæller ved besvarelse af spørgeskemaet, at hun læser godnathistorier på Dansk, Kurdisk og Arabisk. Inden musikterapi fortæller moderen under besvarelse af spørgeskemaet, at pigen på 4-5 år ønsker at ”gå til gymnastik og ballet”. Efter musikterapi fortæller moderen ved besvarelse af spørgeskemaet, at pigen gerne vil ”gå til musik” og ”spille violin”. Familien vil gerne integreres og leve som danskere. Personalet der besvarer spørgeskemaet er en pædagog i børnehaven, der ved ganske lidt om familien, da kontakten med familien er sparsom. Monitorering af effekt har været et tema på RCT-Jylland i flere år, hvilket også henviser til nogle af de ovenstående vanskeligheder med at benytte besvarelser på spørgeskemaerne. Vi kan foreslå at benytte APC redskabet til kvantitativt at understøtte de mere kvalitative interviews. APC redskabet brugt i starten og slutningen af musikterapien, kan validt vise eventuelle forskelle i samspillet mellem forældre og barn. Vurderingen kan fungere trods forskellig kultur samt sproglige og psykiske vanskeligheder. Besvarelserne af spørgeskemaerne ved personale i netværket viste, at der var stor forskel på hvor godt pædagoger i vuggestuer, børnehaver og lærere i skolen kendte familien. Adspurgte dagplejerne kendte familierne godt, men familierne fortalte generelt ikke, at de havde deltaget 19 i musikterapi eller for den sags skyld anden aktivitet, der involverede barnets oplevelser. Informationsniveauet fra forælderen til barnets institution var for de flestes vedkommende lavt. Årsager til, at projektet opnåede de væsentligste resultater Samarbejdspartnere, netværk og tillid var vigtige elementer i opstarten af musikterapien. Det var tillidsvækkende at musikterapien foregik på RCT-Jylland, hvor de fleste havde erfaringer med en tryg relation. Det der gjorde en stor forskel var også et stort opsporende arbejde med PR til forskellige relevante institutioner og derefter, at en person i netværket foreslog familien at deltage i musikterapi. Workshopdage virkede godt i forhold til at snakke med de forældre som afprøvede musikterapien med deres barn. Rum, rammer og instrumenter var en nødvendig struktur for en vellykket musikterapi. Forældrene gav tydeligvis udtryk for, at transport var en barriere for deltagelse. F.eks. gav rum og rammer i Vojens Musik & Kulturhus mulighed for, at vi kunne lave en gruppe med Syriske flygtninge mødre i Vojens. Lokalerne på RCT-Jylland har endvidere været helt nødvendige for udførelse af musikterapien. APC redskabet, teori og praksis omkring APC har givet mulighed for, at arbejde mere præcist i musikterapien og give mere præcise tilbagemeldinger til forældrene om, hvad de skal ”gøre mere af” i samspillet med barnet. Videooptagelser er imidlertid en stor del af redskabet, hvilket skal prioriteres. Det var vigtigt med en hjælper, frivilligt eller betalt, når der kom familier med meget forskellige behov. Barrierer, der hindrede at I opnåede det forventede Færre havde lyst til at deltage end først antaget. Det kan skyldes at både musikterapi og tilbud til børn, unge og familier var nyt og ukendt/utrygt. Men det opsporende og motiverende arbejde er ifølge Traumeundersøgelse 2013 vigtigt, idet der mangler opmærksomhed på og behandlingstilbud i forhold til målgruppen sekundært traumatiserede børn og unge. Nogle familier ville ikke deltage grundet for lang køreafstand. Der manglede økonomisk dækning af transport og/eller, at musikterapien skulle vær flyttet tættere på. Vi var i nogle tilfælde nødt til at tilkøbe tolkehjælp i forbindelse med information om musikterapien, udfyldelse af spørgeskemaer og tilbagemelding til forældre. 20 Forældres PTSD har medvirket til at de generelt har haft vanskeligheder med at huske aftaler. Derfor skulle der sendes sms om aftalen dagen før. Endvidere skulle der opbygges et forudsigeligt mønster. Når dette var opbygget, var det imidlertid svært at melde ferie en fredag, hvor forældrene så kom alligevel på det sædvanelige tidspunkt. Det sidste hang også sammen med sproglige vanskeligheder. Sundhedsplejersken havde ikke mulighed for, at deltage i et fælles projekt pga. besparelser på området. Trods dette hjalp hun med opstarten til en gruppe med Syriske mødre i Vojens. De primært traumatiserede unge uledsagede flygtninge var ikke medtaget som målgruppe for projektet. På sigt kan det vise sig nødvendigt at medtage dem i et specialiseret behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge som RCT-Jylland. Opnåede projektet det uventede resultater såvel positive som negative i henhold til de konkrete resultater blandt de involverede børn unge og deres familier eller på andre måder andre organisatoriske samarbejdspartnere, ”Børnerådgiver” Musikterapeuten blev hurtigt forældrenes allierede i forhold til vanskeligheder med at få barnet optaget på institution, økonomiske vanskeligheder i forhold til sfo, manglende viden om fritidstilbud og muligheder. Familierne havde en skamfuldhed i forhold til vanskelighederne, men havde brug for hjælp. Der er stor forskel på modtagelsen af en flygtningefamilie og en familie, hvor forælderen har arbejde i en virksomhed i Danmark. En familie der flytter til Danmark, hvor faderen f.eks. har arbejde på LEGO, bliver som regel tilbudt ”relocation”, med hjælp til tilrettelæggelse af skole, fritid, flytning med mere. Flygtningefamilier med særlig behov for støtte, får en helt anden velkomst i Danmark. Med fokus på børnene, mangler familierne også, som i ”relocation” programmet, støtte eller hjælp til at organisere familiens fritidsinteresser og f.eks. valg af sfotilbud, der kan vælges fra og skal finansieres. Som MTV 2008 og kommunerne fremtidigt lægger vægt på, har der på lignende vis i dette projekt vist sig behov for en helhedsorienteret indsats som sagsholder (MTV, behandling) eller tovholder (kommunen). Da kommunerne fremadrettet arbejder på, at der er en sammenhæng i indsatsen for flygtningefamilier, kan vi foreslå, at der oprettes en ”børnerådgiver” på RCTJylland, der bla. kan støtte forældrenes gode intentioner om integration af børnenes via fritidsinteresser, sfo tilbud mm. På den måde støttes børnene i at indgå i det ”normale” miljø trods forældrenes psykiske og økonomiske vanskeligheder. 21 Samarbejde Der opstod et samarbejde med 2-sprogskonsulenter i PPR Haderslev, sundhedsplejerske indenfor flygtningeområdet og frivillige i Røde Kors. 2-sprogskonsulenterne ville gerne benytte musikterapien både i forbindelse med integration; børnenes sproglige og sociale udvikling og til at træne forældrekompetencer for derved styrke barnets udviklingsmuligheder. Generelt fik sprogtræning bevågenhed fra forældre. F.eks. fik et barn sendt cd med hjem til sproglig stimulering. Samarbejde og materiale-udvikling omkring 2sprogs børn kunne udgøre et kommende samarbejdsområde i arbejdet med at støtte til integration og reducere risikoen for sekundær traumatisering hos børn i flygtningefamilier. Samarbejde med sundhedsplejerske gav mulighed for at skabe en mødregruppe med Syriske kvinder i Vojens. - Den tidlige opsporing kan naturligt foregå her. Optimalt ville der kunne følges yderligere op via i et musikterapeutisk i forløb dyade på RCT-Jylland. Endvidere ville det også være optimalt for kvinderne her at kunne bruge en ”børnerådgiver” på RCT-Jylland. Med tilladelse til udfyldelse af spørgeskemaerne fra familierne, opstod der konstruktiv gensidig sparring omkring vanskeligheder og ressourcer med f.eks. dagplejere, der i høj grad var alene med familierne. Vi havde gode erfaringer med at skabe sammenhæng og ”carry-over” ved tilbagemeldinger til institutioner, dagplejere m.fl. om hvad forældre og barn havde trænet sammen i musikterapien. Det kunne også være at barnet konkret fik en cd med sange med hjem og sendt til institutionen. En frivillig fra Røde Kors hjalp med at dække familiernes forskelligartede behov efter sommeren 2013. Den frivillige ytrede imidlertid ønske om mere uddannelse indenfor området. Samarbejdspartnere ville gerne opfordre familier til at deltage i musikterapi på RCT-Jylland. Vi mener, at musikterapien på RCT-Jylland gav muligheder for positive ændringer i forældre/barn relationen, som ellers var et svært område at komme ind på for personale, der arbejdede med børn i risiko for sekundær traumatisering. Et eksempel på vanskeligheder med at komme i kontakt med flygtningeforældre ses af projektet ”følelsernes sprog”. Projektet er støttet af Integrationsministeriet og udviklet i samarbejde mellem Det nye Børnehus i Århus og SYNerGAIA i 2010. Her konkluderes det bla.: ”Konklusionen er også, at forældre og formidling fortsat er en udfordring, hvor vi stadig ikke helt har knækket koden”. I projekt ”frirum”, Røde Kors 2011, anbefales opsporing og behandling af børn i risiko for sekundær traumatisering i forbindelse med de voksnes behandlinger på RCT centre og som minimum, at børnene får tilbud om deltagelse i en børnegruppe. 22 Dokumentér og vurdér projektets resultater, herunder resultaternes betydning for andre aktører på området. Konkretiser dette i forhold til projektets særlige fokus på fx rekruttering af børn, støtte til børn i samarbejde med familien, udvikling og iværksættelse af nye indsatser Ifølge den landsdækkende Traumeundersøgelse 2013, mangler der opmærksomhed og behandling af børn i risiko for sekundær traumatisering. RCT-Jylland spiller en rolle i behandlingen af flygtningeforældre ramt af PTSD i Region Syddanmark. Behandling foregår på baggrund af en tryg relation/alliance. Når denne relation er dannet kan det give mulighed for en intervention i forældre/barn dyaden, der direkte kan virke mod årsagen til sekundær traumatisering via støtte til at positivt samspil mellem forældre og barn. Behandlingen skal rette sig mere imod forælderen end barnet, fordi det er forælderen, der kan ændre barnets respons og udviklingsmuligheder. Forælderens øvrige behandling på RCT-Jylland giver forælderen øgede kompetencer til at forstå og kompensere for symptomerne ved PTSD. Derved gives forælderen både redskaber til at mestre egne psykiske problematikker og ved et musikterapeutisk forløb, kan forælderen erhverve redskaber, der er med til at sikre, at deres børn ikke ”arver” de psykiske symptomer ved PTSD. Forældrene på RCT-Jylland viser generelt motivation for, at deres børn får et godt liv med gode muligheder. Det har endvidere været motivationen for deltagelse i musikterapi som en hel familie og for børnenes individuelle deltagelse i musikterapi. Vi mener, at RCT-Jylland har en vigtig opgave i forhold til opsporing og behandling af børn i risiko for sekundær traumatisering, idet de faggrupper, der gør en stor forskel for børn i risiko for sekundær traumatisering, i de fleste tilfælde ikke har en tryg relationel adgang til forælderen. Endvidere er fokusområdet som regel ikke at skabe en ændring forælderens tilgang til barnet men, at opnå en vellykket integration af barnet. RCT-Jylland tilbyder i forvejen behandling, der afhjælper årsagen til sekundær traumatisering, men vil med et musikterapeutisk forløb og APC i dyade kunne tilbyde, at løfte samspillet imellem forældre og barn. APC vurderingsredskab og musikterapi APC vurderingsredskabet anvendt sammen med musikterapi imødekommer flere vilkår for behandling af dyader med flygtninge forælder og barn. Der tilbydes en legende nonverbal tilgang, som er uafhængig af sprog, kultur, musisk kunnen mm.. APC viser validt og præcist kompetencer og svagheder i kontakten mellem forældre og børn. APC faciliterer udvikling hos børn og forældre. Særligt faciliteres udviklingen af et positivt samspil mellem forældre og børn. Efterfølgende musikterapi á 10 sessioner kan have en effekt, hvilket vurderes ved anvendelse af APC igen. En tilbagemelding om forældrekompetencer og fokusområder for samspillet med 23 barnet, kan formidles sammen med forælderen til én eller flere relevante personer i kommunen/netværket, som f.eks. kontaktpædagog i børnehaven. Motivation og opsporing Vi har erfaret at opsporingen kan være et indsatsområde, der kan udgøre en stor motivationsfaktor for forældrene og samtidig kan virke opmærksomhedsskabende i forhold til børn i risiko for sekundær traumatisering. Opsporingen kan konkret bestå i information og PR om musikterapi tilbuddet på RCT-Jylland. Workshop, mødregrupper og børnegrupper kan være relevante områder at arbejde med, som PR for behandlingen i dyade på RCT-Jylland. Workshop kan foregå på RCT-Jylland á la sommerworkshoppen 2013. Mødregrupper kan arrangeres i samarbejde med sundhedsplejersker indenfor flygtningeområdet og børnegrupper kan arrangeres i samarbejde med to-sprogskonsulenter i PPR. ”Børnerådgiver” Den foreslåede ”Børnerådgivers” opgave kunne ligeledes være at modvirke sekundær traumatisering og medvirke til en vellykket integration af barnet i nærmiljøet. Vi har observeret et behov for en børnerådgiver på RCT-Jylland, der hjælper flygtningefamilier med at integrere deres børn i institutioner og fritidsliv. Opgaven er også at søge midler til familieture og aktiviteter, der fremmer samspillet mellem forældre og børn. Disse ture og aktiviteter kan indgå som et led i at hjælpe forældrene med, at give børnene muligheder og stimulation, trods typiske økonomiske og ressourcemæssige vanskeligheder. Omkring alle fremtidige indsatser iværksat for familier på RCT-Jylland som f.eks. en børnerådgiver, mener vi man skal søge at koordinere mellem kommune, forældre mfl.. Forældre skal inddrages i så høj grad som muligt og høres i forhold til deres behov. Tryghed og dialog skal få familierne til at føle sig velkomne i Danmark, hvor RCT-Jylland på fortsat vis medvirker til vellykket integration. Børn og unge i musikterapi Børn og unge der er i risiko for sekundær traumatisering kan benytte musikterapien til stressreduktion som ventil og udtryksmulighed, øget selvfornemmelse og evne til selvregulering, selvtillid, musiske evner og sprogstimulation/træning. En relevant opgave, som vi dog må prioritere sekundær da, der formodentlig er større gevinst ved den tidlige indsats med forældre/barn. Musikterapi i gruppe i nærmiljøet prioriteres før individuel musikterapi. Uledsagede unge flygtninge 24 En tredje opgave er behandlingstilbud til unge uledsagede flygtninge. Det er en helt ny målgruppe, der skal have et særligt tilbud på RCT-Jylland, hvilket inkluderer udredning og tværfaglig behandling. RCT-Jylland har via et specialiseret behandlingstilbud til voksne kompetencen til på sigt at udvikle et behandlingstilbud til unge uledsagede flygtninge. Hvilke medarbejdere/frivillige/fagprofessionelle har været involveret? Beskriv de væsentligste erfaringer, som de involverede har tilegnet sig, herunder også hvorvidt der har været udfordringer/successer i forhold til forløbet Det var væsentligt, at familiens netværk blev inddraget i musikterapien. Særligt med henblik på at skabe sammenhæng og give musikterapien en værdi for familierne. Ofte hjalp netværket med at fastholde familier i at overholde aftalerne om deltagelse i musikterapi. Børnehaver og dagplejere virkede meget tilfredse med gensidig sparring omkring flygtninge familierne. Vi forstiller os, at det kunne være udtryk for flere ting; som behov for en sammenhængende indsats for familierne, behov for mere viden, vejledning og uddannelse indenfor området og magtesløshed i forhold til at skabe dialog omkring børnenes behov og hverdag med flygtninge forældre med PTSD. 2-sprogskonsulenter i Haderslev ville gerne benytte musikterapien med forældre/barn-dyaden. Vi forestiller os, at det var uden for deres arbejdsfelt at arbejde med familien men, at behovet opstod ud fra den viden, at forælderens samspil med barnet har meget stor indflydelse på barnets udviklingsmuligheder. Samarbejde med sundhedsplejerske var oplagt, men svært grundet besparelse indenfor området. Trods dette fik sundhedsplejersken etableret grundlaget for gruppen med 5 syriske mødre og deres børn i Vojens. Samarbejde med sundhedsplejerske giver en oplagt mulighed for en tidlig indsats mod sekundær traumatisering via støtte til positivt samspil mellem forældre og baby/barn. Samarbejdet med den frivillige fra Røde Kors viste flere muligheder i praksis. Vi ønsker at undersøge hvorvidt samarbejdet med organisationer som f.eks. Røde Kors, kan indfri behovet for etablering en ”børnerådgiver” på RCT-Jylland. 25 Hvordan videreføres projektets resultater? Vi undersøger muligheden for at søge nye midler til musikterapeutiske behandlingsforløb med APC og musikterapi for dyader af flygtninge forældre og børn. Vi undersøger økonomi og muligheder for at bistå til henholdsvis grupper med mødre og babyer med sundhedsplejesker og henholdsvis 2-sprogede børn i børnehaver og skoler i samarbejde med 2-sprogskonsulenter fra PPR Haderslev. Dette skal ses som opsporende, opmærksomhedsskabende og motiverende indsats for behandling i dyade på RCT-Jylland. Organisationer som Røde Kors adspørges om muligheden for, at stille med en frivillig eller søge midler til en børnerådgiver funktionen på RCT-Jylland. 26 Kilder 1. Rapport om undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark. Social- og Integrationsministeriet, LG insight (2013). Link: http://www.sm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/Publikationer2013/Traumeundersøgelse/Rapport%20om%20traumeundersøgelse.pdf 2. Tværfaglige integrationsindsatser – Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner i projektet ”Integration – en fælles indsats”. Social- og Integrationsministeriet, LG insight (2012). Link:http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/699/Rapport_tværfaglig_indsat s_juni2012e.pdf 3. Familieliv i eksil. Om en styrket indsats for udsatte og traumeramte flygtningefamilier. Konferencerapport ved Social- og Integrationsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Link:http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/TraumatiseredeFlygtninge/Documen ts/Konferencerapport%20-%20FAMILIELIV%20I%20EKSIL.pdf 4 http://relocationsyd.dk/en/auto-draft/ 5. Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund http://www.traume.dk/sites/default/files/Flygtningeb%C3%B8rn%20%20virkningsfulde%20indsatser.%20Forskningsregistrant%20om%20psykosociale%20interve ntioner%20for%20b%C3%B8rn%20og%20unge%20med%20flygtningebaggrund_0.pdf Center for Udsatte Flygtninge, 2011 6. MTV rapport 2008 Link: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/default.asp?id=409751 7. Når børn og unge er pårørende. Psykiatrifonden, temanummer 2013 Link: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/naar-boern-og-unge-er-paaroerende.aspx 8. Forskning i musikterapi– familier med børn med særlige behov og udsatte familier” v. Stine Lindahl Jacobsen 2013. Link: http://vbn.aau.dk/files/76335191/2013F_forskning_i_MT_familier.pdf 9. Musikterapi i projekt der skal styrke tosprogede børns sociale evner og sprog, v. Matthias Granum 2013 Link: http://integrationsnet.dk/projekter/god-skolestart/ 27 10. NUSSA (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet) Nye metoder til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af PTSD” v. Psykiatrien i Region Syddanmark Link: http://www.traumeogtorturoverlevere.dk/wm409633 11. Music Therapy Assessment and Development of Parental Competences in Families Where Children Have Experienced Emotional Neglect An Investigation of the Reliability and Validity of the Tool, Assessment of Parenting Competencies (APC). Ph.d. ved Stine Lindahl Jacobsen, 2012: http://vbn.aau.dk/files/68298796/42798_jacobsen2012.pdf 12. Preschool Playmarker Basic Training, Steven Gross Link: www.lifeisgood.com 13. Udvikling af den musikalske relation med unge sindslidende i et socialpsykiatriske aktivitetstilbud. Dorte Bergholt Hviid 2005, MIPO: http://journals.aau.dk/index.php/MIPO/article/view/82/47 14. Følelsernes sprog - psykoedukation i børnehøjde. Udgivet af Integrationsministeriet, 2010: Link: http://www.nyidanmark.dk/NR/exeres/14AF2755-242C-4AAD-AE7756D2D54A72F7.htm 15. friRum - En håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier. Røde Kors, SINDs Pårørenderådgivning 2011. Link: http://www.rodekors.dk/media/202365/Frirumhaefte_trykklar.pdf 16. How songwriting contributes to the treatment of trauma in a child exposed to gender violence against her mother. Specialeprojekt 2013 ved Miriam Lucas Arranz 28