Landzonetilladelse - Helsingør Kommune
Transcription
Landzonetilladelse - Helsingør Kommune
Jette Jønsson Niels Olsen Anders Drachmann, advokat Center for Teknik, Miljø og Klima Mailet dd Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10. november 2015 Sagsnr. 13/1194 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Landzonetilladelse (lovliggørende) til rideskole Vilkår om ny adgangsvej Adresse Matr.nr Ejendom Karlsgårdsvej 17, 3000 Helsingør 15 Borsholm By, Tikøb 61296 Kære Jette Jønsson, Niels Olsen og Anders Drachmann Vi har nu færdigbehandlet jeres ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til rideskole på Karlsgårdsvej 17. Kommunens Teknik-, Miljø og Klima udvalg besluttede på sit møde 6. maj 2015 at tillade rideskolen (planlovens § 35 stk. 1) i sit nuværende omfang (105 elever). Under forudsætning af, at I anlægger en ny adgangsvej, som mindsker generne for naboerne. Udvalget besluttede, at adgangen til virksomheden kunne være over jeres mark ud til Karlsgårdsvej. Dagsordenteksten og oversigtskort er gengivet nedenfor. Se også vores samlede vurderinger. I har 25. juni 2015 (se nedenfor) sendt os et projekt, der viser adgangsvejen, de påtænkte ridestier og fremtidig parkeringspladser. Her er tale om vej markeret med orange på luftfoto nedenfor. Adgangsvejen medfører, ny overkørsel til Karlsgårdsvej. Vejafdelingens tilladelse efter vejloven er derfor nødvendig, og sendt til jer samtidig med landzonetilladelsen her. Vi varsler jer i særskilt brev påbud om at fjerne skurvogn og mobile toiletter, idet disse faciliteter hører til i de eksisterende bygninger. Vilkår Med landzonetilladelsen følger disse vilkår: Virksomhedens adgangsvej er alene over egen mark med udkørsel direkte til Karlsgårdsvej (se skitsen). Adgangsvejen skal være etableret inden 6 måneder. Ridehallen må benyttes til rideskoleformål, i det omfang, den ikke er nødvendig til landbrug. Vi lader dette vilkår tinglyse. Bemærk Tilladelsen (lovliggørende) er omfattet af klageadgang – vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside i morgen 11. november 2015 (se nedenfor). I skal også have byggetilladelse til projektet. I skal være opmærksomme på, at byggetilladelsen kan indebære krav om at ændre bygninger. Så de blandt andet opfylder brand-, isolerings- og adgangskrav. Afgørelsen er truffet efter Landzonebestemmelserne (planlovens § 35 stk. 1). Tinglysningsbestemmelsen (planlovens § 55): Kommunen kan lade betingelser af varig interesse tinglyse for ejers regning. Landzonebestemmelserne (planlovens § 36 stk. 1 nr. 3): Byggeri, som er nødvendigt for landbrugsdrift kan opføres uden landzonetilladelse. Landzonebestemmelserne (planlovens § 37): En række specifikke virksomhedstyper må være i overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. Rideskoler er ikke heriblandt. Klageadgang er fastlagt i planlovens § 58 stk. 1, nr. 1. Habitatdirektiv, Bilag IV – listen over særlig sårbare og truede dyrearter. Lovgivning og praksis – landzonebestemmelser/kommuneplan Kommunen skal ved landzonebehandling (planlovens § 35 stk. 1) afveje virksomheders og bygningers påvirkning af landskab og naboer. Ligesom overordnede planforhold skal inddrages. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en række principielle afgørelser om, hvornår hestehold og navnlig ridehaller, som fylder i landskabet, kræver landzonetilladelse: Haller til tilridning og fremvisning af stutteriheste behøver ikke landzonetilladelse, da de er led i landbrugsdrift. Stutterier er defineret ved professionel hesteavl med udgangspunkt i mindst 5-7 avlshopper. Haller til landbrugsstutterier kan maksimalt være 800 m2. Ridehaller til fritidsformål som hestepensioner og rideskoler kræver uanset størrelse landzonetilladelse med forudgående nabohøring. 2 Planlovens § 35 stk. 1: Planlovens landzonebestemmelser indebærer, at bygninger, arealanvendelser og aktiviteter, som ikke er til landbrug, kun må være her med forudgående landzonetilladelse. Planlovens § 36 stk. 1 nr. 3: Indebærer, at byggeri, som er nødvendigt for landbrugsdrift kan opføres uden landzonetilladelse. Kun byggetilladelse er nødvendig til landbrugsbygninger. Planlovens § 37: Indebærer, at en række specifikke virksomhedstyper må være i overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. Rideskoler er ikke heriblandt. Landskabet Landskabet Øerne er i kommuneplanen værdifuldt landskab. Øerne er overdrevsareal til flere landsbyer. Området er bakket, men også med flade partier. Bebyggelsesmæssigt er Øerne karakteriseret ved husmandssteder fra 1800-tallet, opført på spredte bakker, hvoraf navnet. De flade og åbne strøg med små husmandssteder er især sårbare med hensyn til større byggeri. Kommuneplanen indebærer, at byggeri og brug af arealer, som ikke har med landbrug at gøre, kun kan tillades, hvis landskabsværdierne ”ikke forringes”. Oversigtskort med rideskolens placering – Limborggård, Karlsgårdsvej 17. 3 Ansøgning, ejendom, bygninger og adgangsveje - sagsforløbet I søgte i 2013 landzonetilladelse til rideskolen. Herunder tilladelse til, at benytte en nyligt opført ridehal i rideskoleregi. Hallen blev i 2012 opført som landbrugsbygning til at træne heste i. Heste avlet på ejendommen som led i stutteridrift. Rideskolevirksomheden og stutteridriften I har oplyst, at rideskolen skal give økonomisk ballast til stutteriet, og at 80 % af virksomheden er stutteri, mens rideskolen udgør de sidste 20 %. Planen for stutteriet er at sælge ponyer af egen avl, opdraget og tilredet blandt andre heste og rideskoleelever. Rideskolen henvender sig til alle og tilbyder undervisning af handikappede, som I (Jette Jønsson) er specialist i. I betoner, at rideskolen er indrettet i eksisterende bygninger, og ligger i ”rideområde” med ridestier. Hverdage rides kl. 15-18 på 2-4 hold á ca. 5 elever. Tre lørdage om måneden rider ca. 6 hold á 10 elever. Foruden daglig ridning er der en uges sommerlejr. Rideskolen arrangerer også to årlige ridestævner med naborideskolen. Ejendommen og bygningerne Ejendommen er en landbrugsejendom på 16 ha med folde og græsarealer. Den ligger midt i Øerne 1,5 km fra Skindersøvej, Esrumvej og Gurrevej. I de eksisterende længer er der to stalde og en rytterstue. Hertil ridehallen og en ridebane. Et skur og et mobilt toilet indgår også i rideskolen Lade på 403 m2 blev tilladt i 2011, men er ikke opført. Hønsehus er der også (se luftfoto). Adgangsvej nu og i fremtiden Der er nu en ca. 300 meter lang adgangsvej fra Karlsgårdsvej til rideskolen. Adgangsvejen passerer tæt forbi 5 boliger. Parkering foregår langs adgangsvejen med ca. 50 meter til boligerne. Tre mulige adgangsveje er undersøgt, da gener fra trafikken har været omdrejningspunktet i naboernes henvendelser (se nedenfor). De 3 muligheder fremgår her: 4 Tilladelsen her er til den orange vej. Den lilla vej spærres umiddelbart efter Karlsgårdsvej 15. Spærring og vedligehold af den lilla vej, som kun fører til Karlsgårdsvej 11, 13, 15, 19 og 21 samt marken til 23, reguleres af og administreres særkilt efter privatvejsloven. 5 Den ansøgte adgangsvej I har sendt os dette projekt, i forlængelse af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets beslutning om orange vejføring. Ansøgning om vej, 25. juni 2015. Adgangsvejen er godkendt. Vi henstiller til, at kørende og ridende benytter samme overkørsel til Karlsgårdsvej. 6 Nabohøringer Rideskoleprojektet har to gange været i nabohøring på 15 naboejendomme. Ved første høring var adgangsvejen til rideskolen som nu - tæt forbi 5 boliger (violet). I anden høring var adgangsvejen forlagt til midten af ejers mark (orange), med ca. 50 meter til nærmeste boliger. Løsningen forudsatte, at den eksisterende adgangsvej lukkes. 15 Naboer (4 heraf uden for høringskredsen) har sendt bemærkninger. Naboerne har til den eksisterende adgangsvej (violet) navnlig bemærket, at trafikken giver gener i form af støj, støv, dårlig passage og fare for børn. De giver også udtryk for bekymring for, at virksomheden vokser. Den forlagte adgangsvej (orange) forudser andre naboer vil give samme gener, hvortil påvirkning af helheder og landskab. Ligesom de ikke ønsker den nuværende adgangsvej lukket. Mellem de to høringer er holdt et dialogmøde, hvor en tredje, mulig adgangsvej (gul) blev drøftet. Den går via ”anden mands mark”, og kommunen kan ikke stille vilkår om den. Flere naboer ønsker slet ikke rideskolen, men stiller sig mest positive overfor denne løsning, ligesom markejeren er positiv. Center for Teknik, Miljø og Klimas vurdering Center for Teknik, Miljø og Klima har ud fra besøg på ejendommen, de mange elever og virksomhedens indtægter ved hesteudlejning konkluderet, at her er rideskole som kræver lovliggørende landzonetilladelse. Virksomheden og ridehallen Ridehallen er opført som landbrugsbygning i 2012. Samtidig begyndte naboer, at melde om gener fra kørsel med elever. Hvis der var søgt om rideskole med hal, ville centeret nøje have vurderet påvirkninger af landskab og naboer. Der ville ikke have været en umiddelbar ret til hverken rideskole eller hal. Hallen skæmmer dog i begrænset omfang, set fra vejen, da den ligger bag ejendommens bygninger. Lovliggørende landzonetilladelse til at benytte hallen i rideskoleregi kan derfor kun gives med tinglyst vilkår om, at bygningen skal anvendes til landbrug, hvis der i fremtiden bliver behov for det. Adgangsveje Kørslerne til og fra rideskolen er ca. 20 - 50 på hverdage kl. 15 og 18, alt efter samkørsel og cykling. Lørdage er her ca. 80 - 120 kørsler. Skønnet hviler på, at 1/3 af eleverne måske cykler, og 1/3 betyder dobbelture. Det vil sige forældre afleverer elever, kører en time, vender tilbage og kører hjem. 7 De 5 boliger ud til den nuværende adgangsvej (violet) oplever væsentlige støjog i perioder støvgener. Ligesom passage og udkørsel kan være vanskelig. En ny vej over ejernes mark (orange) vil mindske generne noget, men til gengæld påvirke landskabet. Den vil betyde længere tilkørsel for 5 boliger, da nuværende vej lukkes. Den tredje adgangsvej (gul), som kommunen ikke kan pålægge ejerne, giver færrest gener. Den vil ligge ca. 40-45 meter fra 3 boliger. Tilvæksten i kørsler på selve Karlsgårdsvej er ikke væsentlig med hensyn til trafiksikkerheden. Øvrige bygninger Rytterstue og stalde er indrettede i eksisterende bygninger, og påvirker ikke omgivelserne. Landzonetilladelse og byggetilladelse kan gives. Skuret på marken skæmmer unødigt. Der er ikke praksis for at tillade opholdsrum uden tilknytning til eksisterende bygninger til virksomheder, hvorfor tilladelse ikke kan gives. De mobile toiletter tilgodeser ikke handikappede og lever ikke op til det daglige behov. Toiletfaciliteter skal indrettes i eksisterende bygninger. Samlet set Landzone er forbeholdt landbrug, og beboere kan her forvente støj fra landbrugsaktiviteter. Ved planlægning for andre virksomheder, skal ”nytten” af og de påvirkninger, som de giver anledning til afvejes nøje, med hensyn til især landskab og naboer. Centeret vurderer, at rideskolen hører til på landet, men at den eksisterende adgangsvej giver anledning til væsentlig og generende trafik tæt på boliger. Den her ansøgte adgangsvej kræver ikke i sig selv landzonetilladelse. Den vurderes at give væsentlig færre gener for naboerne. 8 Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 9. november 2015. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. 9 Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde Arkæolog Kopi til orientering Naboerne (høringskredsen) Naboer, der har indgivet bemærkninger og deltaget i dialogmøde Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening – DN og DN-Helsingør: dnhelsingoer-sager@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening – DOF: natur@dof.dk og Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Naturstyrelsen nst@nst.dk 10 Bilag Dagsordentekst med beslutning Landzonebehandling, rideskole Karlsgårdsvej 17, Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/1194 Bilag Bilag Bilag Bilag 1. 2. 3. 4. Kort og luftfotos med veje, bygninger mv. Ansøgning, oplysninger og referat af besigtigelse Nabobemærkninger og ejersvar herpå Sagsforløb, sket i sagen Indledning/Baggrund Ejerne af Karlsgårdsvej 17 i Øerne har indrettet rideskole med ca. 35 heste og 105 elever uden nødvendig landzonetilladelse. Flere naboer har siden 2012 henvendt sig om gener af trafik til og fra rideskolen. Udvalget skal beslutte, om kommunen skal give lovliggørende landzonetilladelse til rideskolen, og i givet fald i hvilket omfang. For at mindske generne fra kørsel af en 300 meter lang og smal adgangsvej, foreslår Center for Teknik, Miljø og Klima, enten at give tilladelsen til en rideskole med væsentlig færre elever, eller stille ejerne en tilladelse i udsigt til rideskolen med det nuværende omfang, hvis de kan finde en adgangsvej, som minimerer generne for naboerne. Retsgrundlag Planlovens § 35 stk. 1: Planlovens landzonebestemmelser indebærer, at bygninger, arealanvendelser og aktiviteter, som ikke er til landbrug, kun må være her med forudgående landzonetilladelse. Planlovens § 36 stk. 1 nr. 3: Indebærer, at byggeri, som er nødvendigt for landbrugsdrift kan opføres uden landzonetilladelse. Kun byggetilladelse er nødvendig til landbrugsbygninger. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en række principielle afgørelser om, hvornår hestehold og navnlig ridehaller, som fylder i landskabet, kræver landzonetilladelse: Haller til tilridning og fremvisning af stutteriheste behøver ikke landzonetilladelse, da de er led i landbrugsdrift. Stutterier er defineret ved professionel hesteavl med udgangspunkt i mindst 5-7 avlshopper. Haller til landbrugsstutterier kan maksimalt være 800 m2. Ridehaller til fritidsformål som hestepensioner og rideskoler kræver uanset størrelse landzonetilladelse med forudgående nabohøring. Planlovens § 37: 11 Indebærer, at en række specifikke virksomhedstyper må være i overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. Rideskoler er ikke heriblandt. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens vision 2020 er blandt andet at trække børnefamilier til og udvikle oplevelsesrige omgivelser. Visionen kobler til kommuneplanens ”friluftsnetværk”, som omfatter rideskolens arealer, hvor ”friluftsliv er muligt og kan styrkes”. Arealerne, som rideskolen ligger på, er samtidig værdifuldt landskab. Ifølge kommuneplanen kan byggeri og brug af arealer, som ikke er til landbrug kun tillades her, hvis landskabsoplevelsen ikke forringes. Sagsfremstilling Ejerne søgte i 2013 landzonetilladelse til rideskolen. Herunder tilladelse til, at benytte en nyligt opført ridehal i rideskoleregi. Hallen blev i 2012 opført som landbrugsbygning til at træne heste i. Heste avlet på ejendommen som led i stutteridrift. Ejerne oplyser, at rideskolen skal give økonomisk ballast til stutteriet (ansøgning vedlagt som bilag), og at 80 % af virksomheden er stutteri, mens rideskolen udgør de sidste 20 %. Planen for stutteriet er at sælge ponyer af egen avl, opdraget og tilredet blandt andre heste og rideskoleelever. Rideskolen henvender sig til alle og tilbyder undervisning af handikappede, som ejer er specialist i. Ejerne betoner, at rideskolen er indrettet i eksisterende bygninger, og ligger i ”rideområde” med ridestier. Hverdage rides kl. 15-18 på 2-4 hold á ca. 5 elever. Tre lørdage om måneden rider ca. 6 hold á 10 elever. Foruden daglig ridning er der en uges sommerlejr. Rideskolen arrangerer også to årlige ridestævner med naborideskolen. 1. Ejendom, bygninger og tilkørselsforhold Ejendommen er en landbrugsejendom på 16 ha med folde og græsarealer. Den ligger midt i Øerne 1,5 km fra Skindersøvej, Esrumvej og Gurrevej. Der er en ca. 300 meter lang adgangsvej fra Karlsgårdsvej til rideskolen. Adgangsvejen passerer tæt forbi 5 boliger. Parkering foregår langs adgangsvejen med ca. 50 meter til boligerne. I de eksisterende længer er der to stalde og en rytterstue. Hertil ridehallen og en ridebane. Et skur og et mobilt toilet indgår også. Lade på 403 m2 blev tilladt i 2011, men er ikke opført. Hønsehus er der også (se luftfoto, vedlagt som bilag). 2. Hensyn og kommuneplan Kommunen skal ved landzonebehandling afveje virksomheders og bygningers påvirkning af landskab og naboer. Ligesom overordnede planforhold skal inddrages. Landskabet Øerne er i kommuneplanen værdifuldt landskab. Øerne er overdrevsareal til flere landsbyer. Området er bakket, men også med flade partier. Bebyggelsesmæssigt er Øerne karakteriseret ved husmandssteder fra 12 1800-tallet, opført på spredte bakker, hvoraf navnet. De flade og åbne strøg med små husmandssteder er især sårbare med hensyn til større byggeri. Kommuneplanen indebærer, at byggeri og brug af arealer, som ikke har med landbrug at gøre, kun kan tillades, hvis landskabsværdierne ”ikke forringes”. 3. Høringer om mulige adgangsveje Tre mulige adgangsveje er undersøgt, da gener fra trafikken har været omdrejningspunktet i naboernes henvendelser. De 3 muligheder fremgår af kortbilag og naboernes bemærkninger er sammenstillet. Projektet har to gange været i nabohøring på 15 naboejendomme. Ved første høring var adgangsvejen til rideskolen som nu - tæt forbi 5 boliger (violet). I anden høring var adgangsvejen forlagt til midten af ejers mark (orange), med ca. 50 meter til nærmeste boliger. Løsningen forudsætter, at den eksisterende adgangsvej lukkes. 15 Naboer(4 heraf uden for høringskredsen) har sendt bemærkninger. Naboerne har til den eksisterende adgangsvej (violet) navnlig bemærket, at trafikken giver gener i form af støj, støv, dårlig passage og fare for børn. De giver også udtryk for bekymring for, at virksomheden vokser. Den forlagte adgangsvej (orange) forudser andre naboer vil give samme gener, hvortil påvirkning af helheder og landskab. Ligesom de ikke ønsker den nuværende adgangsvej lukket. Mellem de to høringer er holdt et dialogmøde, hvor en tredje, mulig adgangsvej (gul) blev drøftet. Den går via ”anden mands mark”, og kommunen kan ikke stille vilkår om den. Flere naboer ønsker slet ikke rideskolen, men stiller sig mest positive overfor denne løsning, ligesom markejeren er positiv. 4. Center for Teknik, Miljø og Klimas vurderinger Center for Teknik, Miljø og Klima har ud fra besøg på ejendommen, de mange elever og virksomhedens indtægter ved hesteudlejning konkluderet, at her er rideskole som kræver lovliggørende landzonetilladelse. 5. Virksomheden og ridehallen: Ridehallen er opført som landbrugsbygning i 2012. Samtidig begyndte naboer, at melde om gener fra kørsel med elever. Hvis der var søgt om rideskole med hal, ville centeret nøje have vurderet påvirkninger af landskab og naboer. Der ville ikke have været en umiddelbar ret til hverken rideskole eller hal. Hallen skæmmer dog i begrænset omfang, set fra vejen, da den ligger bag ejendommens bygninger. Lovliggørende landzonetilladelse til at benytte hallen i rideskoleregi kan derfor kun gives med tinglyst vilkår om, at bygningen skal anvendes til landbrug, hvis der i fremtiden bliver behov for det. 6. Adgangsvejen: 13 Kørslerne til og fra rideskolen er ca. 20 - 50 på hverdage kl. 15 og 18, alt efter samkørsel og cykling. Lørdage er her ca. 80 - 120 kørsler. Skønnet hviler på, at 1/3 af eleverne måske cykler, og 1/3 betyder dobbelture. Det vil sige forældre afleverer elever, kører en time, vender tilbage og kører hjem. De 5 boliger ud til den nuværende adgangsvej (violet) oplever væsentlige støjog i perioder støvgener. Ligesom passage og udkørsel kan være vanskelig. En ny vej over ejernes mark (orange) vil mindske generne noget, men til gengæld påvirke landskabet. Den vil betyde længere tilkørsel for 5 boliger, da nuværende vej lukkes. Den tredje adgangsvej (gul), som kommunen ikke kan pålægge ejerne, giver færrest gener. Den vil ligge ca. 40-45 meter fra 3 boliger. Tilvæksten i kørsler på selve Karlsgårdsvej er ikke væsentlig med hensyn til trafiksikkerheden. 7. Øvrige bygninger: Rytterstue og stalde er indrettede i eksisterende bygninger, og påvirker ikke omgivelserne. Landzonetilladelse og byggetilladelse kan gives. Skuret på marken skæmmer unødigt. Der er ikke praksis for at tillade opholdsrum uden tilknytning til eksisterende bygninger til virksomheder, hvorfor tilladelse ikke kan gives. De mobile toiletter tilgodeser ikke handikappede og lever ikke op til det daglige behov. Toiletfaciliteter skal indrettes i eksisterende bygninger. 8. Samlet set Landzone er forbeholdt landbrug, og beboere kan her forvente støj fra landbrugsaktiviteter. Ved planlægning for andre virksomheder, skal ”nytten” af og de påvirkninger, som de giver anledning til afvejes nøje, med hensyn til især landskab og naboer. Centeret vurderer, at rideskolen hører til på landet, men at den giver anledning til væsentlig og generende trafik tæt på boliger. Med baggrund i naboernes bemærkninger, praksis og klageret vurderer centret derfor, at virksomheden enten må indskrænke med 1/3 eller finde en mindre belastende adgangsvej. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. 14 Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, enten 1. at give afslag på landzonetilladelse til rideskolen, eller 2. at give lovliggørende landzonetilladelse til rideskolen med eksisterende vejadgang og tinglyst vilkår om: Begrænsning til 65 elever. Ridehal må benyttes til rideskoleformål i det omfang, den ikke er nødvendig til landbrug. Ligeledes skal skur og mobile toiletter varsles fjernet, og toiletter skal indrettes efter Byggelovens forskrifter, eller 3. at administrationen kan udstede lovliggørende landzonetilladelse til virksomheden i det ønskede omfang, hvis ejerne inden 4 uger sender en ansøgning, som dokumenterer adgangsvej, ridestier og parkering, der mindsker generne for naboerne. Landzonetilladelse og med tinglyst vilkår om: Ridehal må benyttes til rideskoleformål, i det omfang, den ikke er nødvendig til landbrug. Ligeledes skal skur og mobile toiletter varsles fjernet, og toiletter skal indrettes efter Byggelovens forskrifter. 15 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 08-04-2015 Udsat til besigtigelse på næste møde. Supplerende sagsfremstilling Ejendommen besigtiges den 6. maj 2015, kl. 17.00. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, enten 1. at give afslag på landzonetilladelse til rideskolen, eller 2. at give lovliggørende landzonetilladelse til rideskolen med eksisterende vejadgang og tinglyst vilkår om: Begrænsning til 65 elever. Ridehal må benyttes til rideskoleformål i det omfang, den ikke er nødvendig til landbrug. Ligeledes skal skur og mobile toiletter varsles fjernet, og toiletter skal indrettes efter Byggelovens forskrifter, eller 3. at administrationen kan udstede lovliggørende landzonetilladelse til virksomheden i det ønskede omfang, hvis ejerne inden 4 uger sender en ansøgning, som dokumenterer adgangsvej, ridestier og parkering, der mindsker generne for naboerne. Landzonetilladelse og med tinglyst vilkår om: Ridehal må benyttes til rideskoleformål, i det omfang, den ikke er nødvendig til landbrug. Ligeledes skal skur og mobile toiletter varsles fjernet, og toiletter skal indrettes efter Byggelovens forskrifter. 16 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-05-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann Anders Drachmann (C) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet. Udvalget vedtog principielt indstilling nr. 3 med vejadgang henover egen mark (vist med orange på kortbilag). Vejen (vist med lilla på kortbilag) spærres umiddelbart efter Karlsgårdsvej nr. 15. Vedligeholdelsen af vejstrækningen (vist med lilla) indtil afspærringen ved Karlsgårdsvej nr. 15 overdrages til ejerne af Karlsgårdsvej 11, 13, 15, 19 og 21. Der gives overkørselstilladelse til den nye (orange) vej. Overkørslen fra den eksisterende (lilla) vej bibeholdes. Der foretages fornødne høringer efter Privatvejsloven vedr. lukningen af den lilla vej og overdragelsen af vedligeholdelsen. 17