Studieguide for kandidatuddannelsen - E15/F16 ()

Transcription

Studieguide
Kandidatuddannelsen
Idræt og Sundhed
1. september 2015 – 30. juni 2016
Syddansk Universitet
Vedtaget i Studienævnet
Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016
Indholdsfortegnelse
Studieguiden ......................................................................................................... 3
Tilpasset idræt og bevægelse............................................................................... 5
Talentudvikling og sportspsykologi ................................................................. 22
Physical activity and health: the evidence for recommendations ................. 41
Videnskabsteori og forskningsmetoder ........................................................... 43
Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing .... 49
Idræts- og sundhedspolitik................................................................................ 56
Kropsbevægelse og fænomenologi.................................................................... 66
Aerob træning og ilttransport .......................................................................... 69
Anvendt videnskabelig metode (Spor 1, Survey baseret idræts &
sundhedsforskning) ............................................................................................ 71
Anvendt videnskabelig metode (spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i
idræts- og sundhedsforskning) ......................................................................... 74
Anvendt videnskabelig metode (Spor 3, Laboratorieteknikker i
arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning) ............. 77
Anvendt videnskabelig metode (Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning)............................... 84
Studieguide for ”Idræt & design – produktudvikling og social forandring”
.............................................................................................................................. 88
Rev.26. oktober 2015
Side 2
Studieguiden
Studieguiden er den studerendes ”orienteringskort” til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt &
Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold
omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer
brugen af E-learn i modulet.
Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og
Sundhed ved SDU i perioden 1. september 2014 – 30. juni 2015. Studieguiden er en uddybning og
præcisering af modulerne i fagkataloget.
Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte
modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets
indhold, kompetencemål og prøveformer mv.
Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og
Biomekanik – herunder flerfaglige moduler og metodemodulet.
Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres
uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden – dog under forudsætning af, at bestemmelserne i
Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger
Skemaplanlægning
Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter.
Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der
forekomme overlap mellem modulerne i skemaet.
Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk
koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB.
Tilmelding til fag og moduler
Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår 10. – 25. maj og 1. – 30.
november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv
orientere sig herom på relevante hjemmesider.
1
Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang.
Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort
omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget.
Side 3
Fag og moduler
Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud:
1. kvarter, efteråret 2015
Udbudte
moduler
Tilpasset Idræt og
bevægelse
Moving in old age
Sportspsykologi
Physical activity
and health - the
evidence for
recommendatio
ns
Videnskabsteori og
forskningsmetoder
Anvendt
videnskabelig
metode
Speciale-workshops
1+2
2. kvarter, efteråret 2015
Udbudte
moduler
Idræt og design
Sundhedspolitik og
idrætspolitik
Aerob
træning
og
ilttranspo
rt
Kropsbevægelse
og
fænomenologi
Fysisk aktivitet og
sundhed –rum
Idræt og
læring
Muscle function
– Resistance
Training
Project governance og
projektmedarbejderen
som konsulent
Sport,
globaliseri
ng og
megaevent
s
3. kvarter, foråret 2016
Speciale
Udbudte
moduler
Physical activity
and health in
work life
4. kvarter, foråret 2016
Speciale
Udbudte
moduler
Best practice in
childhood
Muscle
physiology in
exercise, health
and a historical
perspective
Side 4
Tilpasset idræt og bevægelse
Omfang
15 ECTS
Placering
1. kvarter (efterår 2015)
Formål
Formålet med dette modul er at den studerende erhverver sig dybdegående viden om og
indsigt i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) (eng. Adapted Physical Activity) for mennesker
med funktionsevnenedsættelse og handicap. Alle er forskellige i forhold til forudsætninger og
bevæggrunde for kropsøvelser i kontekster såsom sport og fitness, forebyggelse og
sundhedsfremme samt behandling og rehabilitering. Den idrætsstuderende kan på dette modul
opnå forståelse for disse rammevilkår og blive i stand til at fremme aktiviteter og
bevægelsestilbud i forskellige professionskontekster, samt analysere og arbejde med TIB på et
mere overordnet niveau i forskning, praksisudvikling, forvaltning, m.fl.
Kompetencemål
Viden
Ved modulets afslutning skal den studerende kunne:
• redegøre for handicapforståelser generelt og specifikt i forhold til krop og bevægelse
• reflektere over og analysere konkrete eksempler på TIB med udgangspunkt i modulets
referenceramme
Færdigheder
• gennemføre kvalitative casestudier
• redegøre for universelle og partikulære tiltag i handicappolitik [juster ift. indhold]
• redegøre for former for og omfang af TIB
Kompetencer
• studere meningsfulde kropsøvelser i relevante professionskontekster
• arbejde med TIB i tværfagligt samarbejde inden for relevante professionskontekster
Side 5
Undervisnings- og arbejdsformer
Modulet vil indeholde forskningsseminarer, med udgangspunkt i dagens emne ud fra oplæg
fra underviser, gæsteforelæser eller studerende. Det er målet herigennem at knytte fænomener
og praksisformer fra TIB til relevant forskning og teori for at opnå dybere indsigt i
praksisfeltet.
Der kan desuden indgå mindre øvelses- og gruppeopgaver, og det forventes at de studerende
deltager aktivt i alle seminarer.
Casestudie
De studerende vil i den første uge blive introduceret til casestudie.
Med udgangspunkt i dette skal de studerende selv danne grupper på 4-6 personer og i løbet af
modulet skal de studerende i disse grupper gennemføre studiebesøg og casestudier af TIB i
praksis. Der udarbejdes 3 casestudier med udgangspunkt i ICF modellen ift. deltagelsesaktivitets- og kropsniveau, og tilsammen udgør disse 3 casestudier eksamensopgaven.
E-learn
E-learn vil fungere som kommunikationsplatform for modulet og her vil litteratur (med mindre
copyright ikke tillader det), præsentationer, noter, oplægsmaterialer, samt supplerende
materiale være tilgængeligt for de studerende, i det omfang underviser finder det relevant.
Eksamen
Individuel bedømmelse med ekstern censur og efter 7-trins-skalaen på baggrund af en skriftlig
gruppeopgave (4-6 studerende). Opgavens maksimale omfang er 36.000 anslag, inklusive
mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavens
samlede længde angives på opgavens forside.
Opgaven skal bestå i en skriftlig fremstilling af de tre casestudier og i bedømmelsen lægges
vægt på sammenhængen mellem teori og praksis, samt de studerendes evner til kritisk at lade
dem udfordre hinanden i henhold til modulets kompetencemål (viden, færdigheder og
kompetencer).
Litteratur
Forud for kurset bedes de studerende have anskaffet sig følgende kapitel fra denne bog:
Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Til hver undervisningsgang er angivet både primær og supplerende litteratur. Den primære
litteratur forventes læst forud for hvert seminar, mens den supplerende litteratur er tænkt som
inspiration til videre studier og kan i første omgang informere arbejdet med casestudierne og
eksamensopgaven.
Side 6
Omfang
9 ugers forløb afsluttende med en skriftlig prøve med intern censur, der har udgangspunkt den
afleverede gruppeopgave (15 ECTS point).
Tidsforbrug for studerende
Forskningsseminarer:
43 timer
Gruppevis case-præsentation:
3 timer
Litteraturstudier:
102 timer
Vejledning:
25 timer
Casestudie:
117,5 timer
Eksamen:
120 timer
I alt:
407,5 timer
Side 7
Lektionsplan
Uge 36
Introduktion
Onsdag d. 02.09.2015
Lokale U51
8.15-9.00
Introduktion til modulet (formål, forventningsafstemning, gruppeopgaver,
eksamen)
/Tina Junge & Henrik Eshøj
9.00-11.00
Introduktion til casestudie
/Jonas Vestergaard Nielsen
Primær litteratur
Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. ed. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 114,
side 11-173)
Sekundær litteratur
Flyvbjerg, Bent. 2010. “Fem misforståelser om casestudiet.” I Kvalitative metoder. En
grundbog, red. Svend Brinkmann, Lene Tanggaard, Kap. 5, 463–88. København: Hans
Reitzels Forlag.
Kvale, S, and S. Brinkmann. 2009. Interview. Kapitel 6. Introduktion til et håndværk. 2 ed.
København: Hans Reitzels Forlag.
Ekstra materiale til Ramian’s ’Casestudiet i praksis’ kan findes på:
http://knudramian.pbworks.com/w/page/54968441/Mere%20om%20Casest
udiet%20i%20praksis
Side 8
Onsdag d. 02.09.2015
Lokale U24A
14.15-16.00
Handicapbegrebet
/Jørn Hansen
Primær litteratur
Jørn Hansen: ”The Origin of The Term Handicap in Games and Sports – History of a
Concept”, Physical Culture And Sport Studies And Research Volume LXCV 2015, Special
Issue. Disability Sport and Adapted Physical Activity p. 7-13
Karsten Østerlund m.fl. Idræt, fritid og heldbred for mennesker med funktionsnedsættelse,
Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik 2014,
Movements 2014:9
Sundhedsstyrelselsen: ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, Marselisborg
Centret
Uge 37
Deltagelsesniveau
Mandag d. 07.09.2015
Lokale U51
11.00-14.00
Social integration og inklusionsbegrebet
/Karsten Østerlund
Primær litteratur
Side 9
Torsdag d. 10.09.2015
Lokale U157
9.00-12.00
Inklusion og eksklusion af Socialt udsatte i idrætsdeltagelse – et
brugerperspektiv
/Michael Fehsenfeld
Primær litteratur
Kelly, L., Social inclusion through sportsbased interventions? I: Critical Social Policy 2011,
31: 126 - 150
Thing, L. Motion på recept – er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion
som behandling i velfærdsstaten, www.idrottsforum.org | 2005-04-19
Fehsenfeld, M. (2013), Idrætsforståelse blandt socialt udsatte – Om behovet for ’at være i
samme båd’. I: Tics, træning og tango – Bevæggrunde for bevægelse. Ed. Ravn, s., Hansen, J.
Syddansk Universitetsforlag
Cochrane, T. (2008), Increasing uptake of physical activity: a social ecological approach. In
The Journal of the Royal Society for the Promotion of Health 2008 128: 31
Politiken (2011), Sundhedshysteriet er løbet løbsk (interview med direktøren for
Sundhedsstyrelsen)
http://politiken.dk/debat/ECE1461498/sundhedshysteriet-er-loebet-loebsk/
Side 10
Uge 38
Deltagelses- og aktivitetsniveau
Mandag d. 14.09.2015
Lokale U51
11.00-14.00
Handicapforståelser
•
Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier
•
ICF
•
Tilpasset Idræt og Bevægelse
/Anne-Merete Kissow
Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier:
Primær litteratur
Shakespeare, T. (2004). Social models of disability and other life strategies. Scandinavian
Journal of Disability Research, 6 (1).
Kurth, M. (2013). Handicap hybrid – mellem den medicinske og den sociale model. I: Bonfils,
I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring
og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Goodley, D. (2011). Disability Studies. An Interdisciplinary Introduction. Kapitel
1:Introduction: Global Disability Studies (p. 1-21). London: Sage Publication Ltd.
Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori,
erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Toombs, S. K. (1995). The lived experience of disability. Human Studies, 18 (1): 9-23
ICF
Primær litteratur
Bonfils, I. S. & Olsen, L. (2013). ICF-klassifikation . balancegang eller glidebane? I: Bonfils,
I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring
og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Side 11
Supplerende litteratur
Rimmer, J. H. (2005). Use of the ICF in identifying factors that impact participation in
physical activity / rehabilitation among people with disabilities. Disability and Rehabilitation,
28 (17), 1087-1095
Tilpasset Idræt og Bevægelse
Primær litteratur
Kissow, Anne-Merete. 2010. “Tilpasset idræt og bevægelse.” In Træning i forebyggelse,
behandling og rehabilitering, 2. ed., edited by Beyer Nina, Hans Lund, and Klaus Klinge, kap.
14, s. 173–82. København: Munksgaard.
Standal, Øyvind F., Anne-Merete Kissow, and Inge Morisbak. 2007. “Adapted Physical
Activity and Rehabilitation: A Scandinavian Perspective.” Journal of the Brazilian
Society of Adapted Motor Activity 12 (1): 125–29.
Reid, G. (2003). Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. Adapted
Physical Activity Quarterly 20,3, p. 213. Human Kinetics
Hutzler, Y. & Sherrill, C. (2007). Defining Adapted Physical Activity: International
Perspectives. Adapted Physical Activity Quarterly 24,1,p. 1-20. Human Kinetics
Kissow, Anne-Merete, and Bo Therkildsen. 2008. Tilpasset Idræt og Bevægelse –
introduktion. Roskilde:
Handicapidrættens Videnscenter.
Onsdag d. 16.09.2015
Lokale U30A
9.15-12.00
Aktivitet og deltagelse
•
Aktivitet og deltagelse
•
Forskellighed i idrætsfællesskaber
•
Fællesskabets betydning for personens deltagelse
•
Færdigheder og kontekst
/Anne-Merete Kissow
Primær litteratur
Kissow, A. (2013) Krop og handicap - deltagelse i sociale fællesskaber. Nordiske
Udkast, 2013, nr.2: 82-95
Side 12
Kissow, A. (2013). Participation in physical activity and the everyday life of people with
physical disabilities: a review of the literature. Scandinavian Journal of Disability
Research
Kissow, A. (2013). Krop og Funktionshæmning. I: Tetler, S., Kirkebæk, B., Bonfils, I., Olsen,
L.
Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag
(95-108)
Kissow, A. and Singhammer, J. (2012). “Participation in Physical Activities and Everyday
Life of People with Disabilities.” European Journal of Adapted Physical Activity 5 (2):
65–81.
Hammel, J. et al. (2008). What does participation mean? An insider perspective from people
with disabilities. Disability and rehabiltation,30 (19): 1445-1460
Kissow, A. (in review). You have to show you're capable of something.
Kissow, A. (2013). “Idræt, handicap og social deltagelse.” Ph.D. dissertation., Roskilde
Universitet.
Onsdag d.16.09.2015
Lokale U28a
12.30-14.00
Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus deltagelsesniveau
Uge 39
Aktivitetsniveau
Mandag d. 21.09.2015
Lokale U51
11.15-12.00
Tilpasset fysisk aktivitet i en kommunal kontekst
/Lotte Nygaard
Side 13
Primær litteratur
Andersen LN, Juul-Kristensen B, Sorensen TL, Herborg LG, Roessler KK, Sogaard K.
Efficacy of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on
return to work for sick-listed citizens: A 3-month randomised controlled trial. Scand J Public
Health 2015. http://dx.doi.org/10.1177/1403494815591687.
Andersen LN, Kohberg M, Herborg LG, Sogaard K, Roessler KK. "Here we're all in the same
boat" - a qualitative study of group based rehabilitation for sick-listed citizens with chronic
pain. Scand J Psychol 2014. http://dx.doi.org/10.1111/sjop.12121.
12.15-14.00
Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser
/Mia Beck Lichtenstein
Primær litteratur
Lichtenstein, Mia (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk
Psykologisk Forlag (udkom 4. december 2014).
Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2010): ”Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser”,
Psykolog Nyt, nr. 11.
Lichtenstein, Mia (2014): Exercise Addiction - Validation of the exercise addiction inventory,
prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels. PhD
thesis. University of Southern Denmark.
Lichtenstein, Mia (2013): Besat af træning. Dansk Psykologisk Forlag.
Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2014): Motion kan blive et misbrug. Ugeskrift for
Læger.
Lichtenstein, M. B. (2014): Motionsafhængighed - et moderne
misbrug. www.dm.dk/da/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/Motionsafhaengighed
Onsdag d. 23.09.2015
Lokale U51
8.15-11.00:
Intelligent motion
/Tina Dalager
Side 14
Primær litteratur
Andreas Holtermann, Marie B Jørgensen, Bibi Gram, Jeanette R Christensen, Anne Faber,
Kristian Overgaard, John Ektor-Andersen, Ole S Mortensen, Gisela Sjøgaard, Karen Søgaard.
Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in job-groups
with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE.
BMC Public Health 2010, 10:120 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/10/120
Gisela Sjøgaard, Just Bendix Justesen, Mike Murray, Tina Dalager and Karen Søgaard. A
conceptual model for worksite intelligent physical exercise training - IPET - intervention for
decreasing life style health risk indicators among employees: a randomized controlled trial.
BMC Public Health 2014, 14:652 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/14/652
Uge 40
Aktivitetsniveau
Mandag d. 28.09.2015
Lokale U51
12.00-15.00
Inkluderende idræt med caseeksempler fra praksis
/Heidi Trankjær Bøndergaard
Centrale temaer og spørgsmål:
•
Inklusion og eksklusion/Normal versus speciel
•
Social og faglig inklusion
•
Motoriske vanskeligheder og inklusion
•
Idræt og bevægelse for alle (tilgængelighed og universel design)
Primær litteratur
Bredahl, A. M. 2013. “Sitting and watching the others being active: the experienced
difficulties in
PE when having a disability.” Adapted Physical Activity Quarterly 30 (1): 40–58
Ericsson, I. & Karlsson, M. K. 2014. Motor skills and school performance in children with
daily
physical education in school – a 9-year intervention study. Scandinavian Journal of Medicine
&
Science in Sports. 24, 273–278.
Side 15
Iversen, S., Knivsberg, A., Ellertsen, B., Nødland, M. og Larsen, T. B. 2006. Motor
coordination
difficulties in 5-6-year-old children with severe behavioural and emotional problems.
Emotional and Behavioural Difficulties. 11 (3), 169-185.
Statens Byggeforskningsinstitut. 2009. Tilgængelighed – udfordringer, begreber og strategier.
5-13; 23-29.
Alenkær, Rasmus, red. 2008. Den inkluderende skole – en grundbog. København:
Frydenlund (s.
14-27)
Bøndergaard, Heidi Trankjær. 2014. “Læreres og pædagogers erfaringer med og
holdninger til
inklusion af børn med motoriske vanskeligheder.” Specialeafhandling, Syddansk
Universitet.
Combs, Sue, Steven Elliott, and Kerry Whipple. 2010. “Elementary Physical
Education
Teachers› Attitudes towards the Inclusion of Children with Special Needs: A
Qualitative
Investigation.” International journal of special education 25 (1): 114–25.
Handicapidrættens Videnscenter. 2012. Inklusion i idrætsundervisningen. Vejledning
i, hvordan
man inkluderer børn med funktionsnedsættelse i folkeskolens idrætsundervisning.
Roskilde:
Handicapidrættens Videnscenter.
Jerlinder, Kajsa, Berth Danermark, and Peter Gill. 2010. “Swedish primary-school
teachers’
attitudes to inclusion – the case of PE and pupils with physical disabilities.” European
Journal of Special Needs Education 25 (1): 45–57.
Soulié, Tine. 2009. Inklusion i idrætsundervisningen. Enkelt-integrerede elever i
folkeskolen. En
feltundersøgelse. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter.
Onsdag d. 30.09.2015
Lokale U155
10.00-13.00
Idræts-, forebyggelses- og sundhedspolitik for personer med
funktionsevnenedsættelse
/Bjarne Ibsen
Side 16
Primær litteratur
Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23
Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere.
Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75
(den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag)
Sørensen, Marit; Kahrs, Nina (2011). En idrett for alle? Erfaring med integrering av personer
med funksjonsnedsettelser i norsk idrett. I: Hanstad, Dag Vidar; Breivik, Gunnar; Sisjord,
Mari Kristin; Skaset, Hans B. Skaset. Norsk Idrett - Indre spenning og ytre press. Akilles
forlag 2011 ISBN 978-82-7286-228-1. s. 337-354.
Uge 41
Kropsniveau
Mandag d. 05.10.2015
Lokale U51
12.15-15.00
Neurorehabilitering og idræt
/Jakob Lorentzen
Primær litteratur
Nielsen JB, Willerslev-Olsen M, Christiansen L, Lundbye-Jensen J, Lorentzen J.
Science-based neurorehabilitation: recommendations for neurorehabilitation from
basic science. J Mot Behav. 2015;47(1):7-17. doi: 10.1080/00222895.2014.931273.
PubMed PMID: 25575219.
Lorentzen J, Grey MJ, Geertsen SS, Biering-Sørensen F, Brunton K, Gorassini
M, Nielsen JB. Assessment of a portable device for the quantitative measurement
of ankle joint stiffness in spastic individuals. Clin Neurophysiol. 2012
Jul;123(7):1371-82. doi: 10.1016/j.clinph.2011.11.001. Epub 2011 Nov 25. PubMed
PMID: 22119175.
Side 17
Lorentzen J, Grey MJ, Crone C, Mazevet D, Biering-Sørensen F, Nielsen JB.
Distinguishing active from passive components of ankle plantar flexor stiffness
in stroke, spinal cord injury and multiple sclerosis. Clin Neurophysiol. 2010
Nov;121(11):1939-51. doi: 10.1016/j.clinph.2010.02.167. Epub 2010 May 10. PubMed
PMID: 20457538.
Torsdag d. 08.10.2015
Lokale U89
8.15-11.00
Okklusionstræning til borgere med forreste korsbåndsskade
/Jakob Nielsen
Primær litteratur
Lokale U8
12.00-14.00
Okklusionstræning til borgere med sporadisk inklusionslegeme
myositis
/Anders Nørkær Jørgensen
Primær litteratur
14.00-15.00
Uge 43
Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus aktivitetsniveau
Kropsniveau
Side 18
Mandag d. 19.10.2015
Lokale U51
12.00-15.00
PTSD og fysiske træningsmodeller
/Torben Koue
Primær litteratur
Diaz, A. B., & Motta, R. (2007). The effects of an aerobic exercise program on posttraumatic
stress disorder symptom severity in adolescents. International journal of emergency mental
health, 10(1), 49-59.
Hall KS, Hoerster KD, Yancy WS Jr.Post-traumatic stress disorder, physical activity, and
eating behaviors.Epidemiol Rev. 2015;37:103-15. doi: 10.1093/epirev/mxu011. Epub 2015
Jan 16.
Kimberly A. Babsona, Adrienne J. Heinza, Gil Ramirezb, Melissa Puckettb,Jessica G. Ironsc,
Marcel O. Bonn-Millerd, e, f, Steven H. WoodwardgThe interactive role of exercise and sleep
on veteran recovery from symptoms of PTSD. Mental Health and Physical Activity. Volume
8, March 2015, Pages 15–20
Onsdag d. 21.10.2015
Lokale U51
8.15-9.45
Skuldersmerter, aktivitetsniveau og livskvalitet hos personer med
rygmarvsskade
/Camilla Marie Larsen
Primær litteratur
Shoulder pain in chronic spinal cord injury, Part I: Epidemiology, etiology, and
pathomechanics.
Dyson-Hudson TA1, Kirshblum SC.
J Spinal Cord Med. 2004;27(1):4-17.
Physical activity, quality of life, and functional autonomy of adults with spinal cord injuries.
Kawanishi CY, Greguol M.
Adapt Phys Activ Q. 2013 Oct;30(4):317-37. Review.
Side 19
Effectiveness of home exercise on pain, function, and strength of manual wheelchair users
with spinal cord injury: a high-dose shoulder program with telerehabilitation.
Van Straaten MG, Cloud BA, Morrow MM, Ludewig PM, Zhao KD.
Arch Phys Med Rehabil. 2014 Oct;95(10):1810-1817.
10.15-11.00
Knæ og hofte artrose: Besvær i dagligdagen og relation til Idræt og
Bevægelse.
/Erik Poulsen
Primær litteratur
Brendon Stubbs, Michael Hurley and Toby Smith. What are the factors that influence
physical activity participation in adults with knee and hip osteoarthritis? A systematic review
of physical activity correlates. Clinical Rehabilitation 2015;29:80-94
Anne Lübbeke, Dorith Zimmermann-Sloutskis, Richard Stern et al. Physical Activity Before
and After Primary Total Hip Arthroplasty: A Registry-Based Study. Arthritis Care and
Research 2014;66:277-84
D Judd, AC Thomas, MR Dayton and JE Stevens-Lapsley. Strength and Functional Deficits in
Individuals with Hip Osteoarthritis Compared to Healthy, Older Adults. Disabilility and
Rehabilitation 2014;36:307-12
Avoidance of activity and limitations in activities in patients with osteoarthritis of the hip or
knee: a 5 year follow-up study on the mediating role of reduced muscle strength
MF Pisters, C Veenhof, GM van Dijk, Dekker J; CARPA Study Group. Osteoarthritis and
Cartilage 2014 Feb;22(2):171-7
Uge 44
Gruppearbejde og eksamensvejledning
Tirsdag d. 27.10.2015
Lokale U51
9.00-12.00
Side 20
Torsdag d. 29.10.2015
Lokale U51
8.15-11.00
Undervisere:
Ph.d. stud. Jonas Vestergaard Nielsen, IOB, SDU, jvestergaard@health.sdu.dk
Prof. Jørn Hansen , IOB, SDU, jhansen@health.sdu.dk
Ph.d. Karsten Østerlund, IOB, SDU, kosterlund@health.sdu.dk
Videnskabelig ass. Michael Fehsenfeld, IOB, SDU, mfehsenfeld@health.sdu.dk
Ph.d. Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter, ak@handivid.dk
Adjunkt Lotte Nygård, Institut for Psykologi, SDU, lonygaard@health.sdu.dk
Ph.d. stud. Mia Beck Lichtenstein, Endokrinologi, OUH, mia.beck.lichtenstein@rsyd.dk
Videnskabelig ass. Tina Dalager, IOB, SDU, tdalager@health.sdu.dk
Prof. Bjarne Ibsen, IOB, SDU, bibsen@health.sdu.dk
Ph.d. Jakob Lorentzen, Helene Elsass Center, jlo@elsasscenter.dk
Postdoc Camilla Marie Larsen, IOB, SDU, cmlarsen@health.sdu.dk
Postdoc Erik Poulsen, IOB, SDU, epoulsen@health.sdu.dk
Ph.d. stud. Anders Nørkær Jørgensen, IOB, SDU, ajoergensen@health.sdu.dk
Ph.d. stud Jakob Nielsen, IOB, SDU, jakobnielsen@health.sdu.dk
Cand. idræt Torben Koue, torbenkoue@gmail.com
Cand. Idræt Heidi Trankjær Bøndergaard, heiditb86@hotmail.com
Modulansvarlig:
Tina Junge, tjunge@health.sdu.dk
Henrik Eshøj, heshøj@health.sdu.dk
Modulsekretær:
Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk
Side 21
Talentudvikling og sportspsykologi
Omfang
15 ECTS
Placering
Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret 2015.
Mål
Formålet med modulet ”Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation” er,
at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres
betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet,
at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller ”lag i elitesport” og deres betydning for
elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og
organisationen – samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af
disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne
”talent”, ”ekspertise” og ”miljø” inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund
opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og
elitesportsmiljøer.
Kompetencemål
Viden – kandidaten har:
•
•
Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets
fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse
viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt
feltets udvikling de senere år
Færdigheder – kandidaten kan:
•
•
•
•
•
foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under
hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen,
argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike
teorier og cases på et akademisk niveau
diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i
relation til konkrete cases
gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres
anvendelighed i talentudvikling og elitesport,
opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete
udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling
Kompetencer – kandidaten kan
•
I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks.
kolleger, kommuner eller organisationer
Side 22
•
I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig
konference
• I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum
Indhold
Modulet vil blandt andet indeholde:
•
•
•
•
En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for
forståelsen af talentudvikling og toppræstation,
Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og
sportspsykologi,
To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb,
En videnskabelig konference
Undervisningsform
Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed
og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver.
Eksamen
Modulet bestås via en kombineret prøve.
Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået
1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale.
Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en
samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen – samt refleksioner over
videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået.
2. Obligatorisk præsentation
Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende
power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og
præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne.
Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig
konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede.
Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået.
3. Mundtlig prøve
Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét
spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en
pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Karakter efter 7-trins
skalaen.
Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter.
Side 23
Modulansvarlig
Lektor Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP)
khenriksen@health.sdu.dk
Undervisere
Lektor og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk
Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) – chla@teamdanmark.dk
Ph.d. Stipendiat Andreas Küttel (Ak) - akuttel@health.sdu.dk
Adjunkt Louise Kamuk Storm (LKS) – lkstorm@health.sdu.dk
Modulsekretær
Uddybning af modulet
Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et
godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det
sportspsykologiske fagområde.
Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især
sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. ’Talent’ kan
være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres ’talenter’ senere end
andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere
mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer
deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der
er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt
homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk
profil og livshistorie.
Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra
individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken
sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. ’Talent’ skal i
dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori
talentudviklingen udspiller sig.
Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store
rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling
kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der
skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved
eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle
atleternes psykologiske profil.
I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af
modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til
ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af ’talent’
og ’ekspertise’. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den
større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem
Side 24
at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse
perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis).
Tidsplan for og opbygning af undervisning
Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle
grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af
power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En
detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden.
Tid
Uge 36
Dato
Undervisnings-form
Emne
Tema: Introduktion + Individ
Ons 2/9 12-14
Forelæsning
Ons 2/9 14-17
Holdtimer
Fre 4/9 8-10
Forelæsning
Fre 4/9 10-13
Holdtimer
Introduktion til faget og til de
centrale perspektiver og teorier i
faget
Talentudvikling og
sportspsykologi:
kontekstualisering af feltet i
Danmark og verden
Specialiseringsveje og vejen til
verdenstoppen
Konfront
ationstimer
Ansvarlig
2
KH
3
KH
2
LKS
3
LKS
Specialiseringsveje i praksis
Uge 37
Uge 38
Tema: Individ
tirs 8/9 8-10
Forelæsning
Eliteatleters karrierer,
transitioner og dual careers
2
AK
Tirs 8/9 10-13
Holdtimer
Karierer, livsbaner og
deltagerbaner i sport.
3
AK
Tors 10/9 8-10
Forelæsning
Talentidentifikation
2
CHL
Tors 10/9 1013
Holdtimer
Life skills og psykosociale
færdigheder i karrieren
3
CHL
Trænerfilosofi og definitionen af
den gode træner
3
AK
Tema: Teamet
Man 14/9 9-12
Holdtimer
Tirs 15/9 8-15
Færdighedstræning /
Holdtimer
Coaching samtalen
7
KH &
CHL
Tors 17/9 8-10
Forelæsning
Teampsykologi
2
CHL
Tors 17/9 10-
Holdtimer
Teamet som praksisfællesskab
3
LKS
Side 25
13
Uge 39
Uge 40
Uge 41
Tema: miljøet
Tirs 22/9 10-12
Forelæsning
Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i
talentudvikling
2
KH
Tirs 22/9 12-15
Holdtimer
Gode talentmiljøer i praksis
3
CHL
Fre 25/9 9-11
Forelæsning
Kulturelle perspektiver i
talentudvikling
2
LKS
Fre 25/9 11-14
Holdtimer
Den kulturelt kompetente
praktiker
3
LKS
Tema: Anvendt sportspsykologi
Man 28/9 10-13
Holdtimer
At udvikle sportsspecifikke
sportspsykologiske koncepter
3
KH
Tors 1/10 8-10
Holdtimer
Momentum og modgang i
holdsport
2
CHL
Tors 12/10 1013
Holdtimer
At arbejde med modgang og
momentum
3
CHL
Tirs 6/10 10-13
Holdtimer
Sportspsykologens arbejde med
unge talenter + ATK
3
CHL
Tors 8/10 8-10
Forelæsning
Sportspsykologiens arbejde med
den individuelle udøver
3
KH
Tors 8/10 1013
Holdtimer
3
KH
6
KH,
CHL
Fre 9/10 8-14
Perspektiver på
præstationsangst
Færdighedstræning/
holdtimer
FERIE
Uge 42
Uge 43
Coachingsamtalen
Tirs 20/10 1012
Tirs 20/10 12-
Forelæsning
Karriererådgivning og
karriereprogrammer i
international sport
2
AK
Holdtimer
Dual careers og
karriererådgivning i praksis
3
AK
Side 26
15
Tors 22/10 810
Forelæsning
Perspektiver på motivation
2
CHL
Holdtimer
Færdighedstilegnelse og
ekspertise
3
LKS
2
KH,
3
KH
8
KH,
AK
Tors 22/10 1013
+ forberedelse
Uge 44
TIrs 27/10 9-11
Forelæsning
Tirs 27/10 1114
Holdtimer
Eksamen
Tors 29/10 816
Uge 45
Kulturel ledelse og forandring
samt trænerens og sportschefens
roller
Opsamling – Dilemmaer i
moderne talentudvikling +
vejledning og
konferenceforberedelse
Konference. Alle grupper
fremlægger og opponerer.
Kåring af årets bedste
fremlæggelse.
Eksamen
KH,
CHL,
LKS
Tids- og undervisningsplan
Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages
udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i
undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i
litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i
undervisningen.
De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter:
”Udlægning af dagens tekst”, der består af en gruppes fremlæggelse af
kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen
har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen
fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både
artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På
den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler,
selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt.
”Dagens øvelse”, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den
studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne
tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i
Side 27
undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede
f.eks. empirisk data forud for undervisningen.
Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres.
Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende.
Tid
Indhold
Arbejdsform
Litteratur
Uge 36
Ons
Introduktion til faget
og til de centrale
perspektiver og teorier
i faget
Forelæsning
Præsentation af
modulets tema og
undervisere.
Henriksen, K. (2011)
Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse.
Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s. 15-47
Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent
identification and development in sport:
International perspectives. Routledge.
Kap. 1 s. 1-10
Further readings:
Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006).
Rethinking giftedness and talent in sport.
Quest, 58, 265-282
Ons
Talentudvikling og
sportspsykologi.
Holdtime
Kontekstualisering af
feltet i Danmark og
verden
Der dannes grupper á
2-4 studerende, som
skal arbejde sammen
i hele modulet og
præsentere en case
ved den afsluttende
konference
Fre
Specialiseringsveje og
vejen til
verdenstoppen
Forelæsning
Abernethy, B. (2008) Introduction:
Developing expertise in sport – how
research can inform practice, pp. 1-14. In
Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds)
Developing sport expertise: Researchers
and coaches put theory into practice.
London. Routledge
Collins & MacNamara (2012) The rocky
rod to the top: Why talent needs trauma.
Sports med, 42, 907-914
Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007).
Practice and play in the development of
sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C.
Eklund (Eds.), Handbook of sport
psychology (3rd ed., pp. 184-204).
Hoboken: John Wiley & sons.
Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen,
M. K. (2012) Specialization pathways
among Danish elite athletes: A look at the
developmental model of sport
participation from a cultural perspective.
Side 28
International Journal of Sport Psychology.
Ward, P., Hodges, N.J., Williams, A.M. &
Starkes, J.L. (2004). Deliberate practice
and expert Performance. Defining the path
to excellence. In: A.M. Williams & N.J.
Hodges (Eds.) Skill acquisition in sport:
research, theory and practice. London,
New York: Routledge
Further readings
Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits
of youth sport specialization: Perspectives
and recommendations. Pediatric Exercise
Science, 12, 13-22.
Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To
sample or to specialize?Seven postulates
about youth sport activities that lead to
continued participation and elite
performance. International Journal of
Sport and Exercise Psychology, 7(1), 7-17.
Fre
Specialiseringsveje
i praksis
Holdtime
Gruppearbejde
omkring praktiske
udfordringer ved
talentidentifikation –
en case fra Team
Danmarks
talentudviklingsprogram
Dagens tekst (gruppe
1)
Kap. 5 + 6
Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J.
M. & Elbe, A.-M. (2011): Late
Specialization: the key to success in
centimeters, grams or seconds (cgs)
sports. Scandinavian Journal of Medicine
and Science in Sports, 282-290
Dagens tekst:
Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J.
M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the
top in team sports: Start later, intensify,
and be determined!. Talent Development
and Excellence, 5, 85-100.
Uge 37
Tirs
Eliteatleters
karrierer og
transitioner
Forelæsning
Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A
developmental perspective on transitions
faced by athletes. In M. Weiss (Ed.),
Developmental sport and exercise
psychology: A lifespan perspective (pp. 507527). Morgantown, WV: Fitness
Information Technology.
Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. &
Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career
Development and Transitions of Athletes.
Side 29
International Journal of Sport & Exercise
Psychology. 7, 395-412.
Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U.
(2007). Athletic retirement: A crossnational comparison of elite French and
Swedish athletes. Psychology of Sport and
Exercise, 8(1),101-118.
Further readings:
Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009).
Sport or school? Dreams and dilemmas for
talented young Danish football players.
European Physical Education Review, 15(1),
115–133.
Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007).
Career transitions and career termination.
In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.),
Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp.
712-736). New York: Wiley
Tirs
Karrierer,
livsbaner og
deltagerbaner i
sport
Holdtime
Oplæg: Andreas om
sin karriere som
elitesportudøver
2)
Henriksen & Christensen (2013): Athletes’
careers in Denmark: Nurturing athletic
talents, in Stambulova & Ryba: Athletes’
careers across cultures. Routledge
Kap. 5
Dagens text:
Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.;
Christensen, M.K. (2014) Influential
Relationships as Contexts of Learning and
Becoming Elite. International Journal of
Sport Science and Coaching, 9(6), 1341-56.
Further readings:
Moesch, K., Elbe A.-M., Trier Hauge,
Wikman (2011).
Talent Development in Danish Elite Athletes
: Report for Team Danmark. København:
Institut for Idræt
Tors
Talentidentifikatio
n
Forelæsning
Diskussionsgrupper
om fremtidens
stjerner i forskellige
sportsgrene.
Kap. 2 + 12
Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To
test or not to test?: The use of physical
skills tests in talent detection and and in
Side 30
Oplæg om talent
identifikation
early phases of sport development.
International Journal of Sport and Excercise
Psychology, 7, 131-146.
Christensen, M. K. (2009). "An eye for
talent": Talent identification and the
"practical sense" of top-level soccer
coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3),
365-382.
Further readings:
Gulbin (2008) Identifying and developing
sporting experts, pp. 60-72. In Farrow, D.,
Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing
sport expertise: Researchers and coaches
put theory into practice. London.
Routledge
Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A.
(2002). Psychological characteristics and
their development in Olympic champions.
Journal of Applied Sport Psychology, 14,
172-204
Tors
Life skills og
psykosociale
færdigheder i
karrieren
Holdtime
Life skills og
psykosociale
færdigheder i relation
til karrieren.
Gruppearbejde
omkring udvikling af
og arbejde med life
skills og psykosociale
færdigheder i
talentmiljøer
3)
International pespectives. Routledge. Kap
3 Building talent development systems on
mechanistic principles: making them
better at what makes them good.
Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen,
M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth
soccer academy: A holistic ecological
perspective. Sport Science Review, 21(3-4),
51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x
Dagens tekst
Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills
development through sport: current status
and future directions. International Review
of Sport and Exercise Psychology, 1, 58-78.
doi: 10.1080/17509840701834573
Further readings:
MacNamara, A., Button, A., & Collins, D.
(2010). The role of psychological
characteristics in facilitating the pathway
to elite performance. Part 2: Examining
environmental and stage-related
differences in skills and behaviors. The
Sport Psychologist, 24, 74-96. Retrieved
from
Side 31
http://journals.humankinetics.com/tsp
Uge 38
Man
Trænerfilosofi og
definitionen af den
gode træner
Holdtimer
“What is a good
coach?”
Dagens Text (gruppe
4)
Burton & Radke (2008) Sport Psychology
for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1og 2
Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic
understanding and accuracy in the coachathlete relationship. In Potrac, P. Gilbert,
W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook
of Sports Coaching, pp. 321-332. London:
Routledge
Dagens Text:
Gilbert, W. & Côté, J. (2013). Defining
coaching effectiveness: A focus on coaches’
knowledge. In Potrac, P. Gilbert, W. &
Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of
Sports Coaching, pp. 147- 159. London:
Routledge
Further readings:
MacNamara, Á. (2011). Psychological
Characteristics of Developing Excellence.
In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H.
Performance Psychology for Physical
Challenge, London: Elsevier
Tirs
Coaching
Færdighedstræning /
Holdtime
Hansen & Henriksen (2009) Træneren
som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap.
1-4
Tors
Teampsykologi
Forelæsning
Martin et al. (2014). The social
environment in sport: selected topics.
International Review of Sport and Exercise
Psychology, Vol. 7, 87–105,
Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in
Sports: An Overview and
Recommendations on Diagnostic and
Intervention. The Sport Psychologist, 26,
412-434
Henriksen et al. (2007). Gyldendals
idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens
psykologi.
Further readings:
Larsen (2014). Preparing for the European
Championships: A six-step mental skills
training program in disability sports.
Journal of sport psychology in action, 5,
Side 32
186-197
Tors
Teamet som
praksisfællesskab
Holdtime
Formål: At forstå
begrebet
praksisfællesskab og
at kunne anvende det
i relation til
talentudvikling
Wenger (1998): Communities of Practice,
Cambridge. S. 3-18 (dansk udgave fra 2004
s. 13-30 også ok)
Ronglan, LT (2007): Building and
communicating collective efficacy: A
season-long in-depth study of an elite
sport team. Sport Psychologist, 21(1), 7893
Dagens tekst:
5)
Christensen, M.K., Laursen, D.N. &
Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in
youth elite football: a Danish case study
among talented male under-18 football
players. Physical Education and Sport
Pedagogy, 16, 163-178
Further readings:
Ronglan, Lars Tore (2009)
Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid
og konkurranse. Moving bodies - menneske
i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s. 61-70, NIH
Uge 39
Tirs
Økologiske og
organisationspsykologiske
perspektiver i
talentudvikling
Forelæsning
Kap. 4 s. 39-50
Garcia Bengoechea (2002) Integrating
Knowledge and Expanding Horizons in
Developmental Sport Psychology: A
Bioecological Perspective. Quest. 54, P 120
Schein (1990): Organizational Culture.
American Psychologist. 45 (2), p. 9-19.
Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational
psychology in elite sport: Its emergence,
application and future. Psychology of Sport
and Exercise, 10, pp. 427-434
Further readings:
Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., &
Portus, M. (2010). Expert performance in
sport and the dynamics of talent
development. Sports Medicine, 40, 271283.
Side 33
Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory
of Human Development, in:
Bronfenbrenner, U., ed., Making Human
Beings Human: Bioecological Perspectives
on Human Development, Thousand Oaks,
Sage, CA, 2005, 3-15.
Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart
People or Smart Contexts? Cognition,
Ability, and Talent Development in an Age
of Situated Approaches to Knowing and
Learning. Educational Psychologist, 37,
165-182.
Tirs
Gode talentmiljøer i
praksis
Holdtimer
6)
Henriksen, K. (2010)
Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse.
Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-7
Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011).
Talent development environments: Key
considerations for effective practice. In D.
Collins, A. Button & H. Richards (Eds.),
Performance psychology: A practitioner's
guide (pp. 65-84): Elsevier.
Mills et al (2014) Toward an
Understanding of Optimal Development
Environments Within Elite English Soccer
Academies
Dagens tekst
Schein (1994) Organisationskultur og
ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af
to organisationers kulturer. s. 35-53
Further readings:
Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom
(eds) (2011) The handbook of
Organisational Culture and climate, kap 12:
“Culture and Performance” af Sonja A.
Sackmann
Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler,
K. K. (2010). Holistic approach to athletic
talent development environments: A
successful sailing milieu. Psychology of
Sport and Exercise, 11, 212-222.
Fre
Kulturelle
perspektiver i
talentudvikling
Forelæsning
Andersen, S.S., & Ronglan, L.T. Elite sports
in Nordic countries: perspectives and
challenges In Andersen & Ronglan(Eds.).
(2012). Same ambitions – different tracks.
Oslo: Norwegian University Press.
Brandão, M. R., & Vieira, L. F. (2013).
Side 34
Athletes’ careers in Brazil: Research and
application in the land of ginga. In N.B.
Stabulova, & T. Ryba (Eds.), Athletes'
Careers Across Cultures (pp. 43-52).
London: Routledge.
Furher readings:
Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture”
Talent development in Scandinavian elite
sport as seen from a cultural perspective
(p. 23-36 & 86-111)
Ryba, T. V., Stambulova, N. B., Si, G., &
Schinke, R. J. (2013). ISSP Position Stand:
Culturally competent research and
practice in sport and exercise psychology.
International Journal of Sport and Exercise
Psychology, 11(2), 123-142.
Fre
Den kulturelt
kompetente praktiker
og forsker
Holdtimer
7)
Schinke, R., & Moore, Z. E. (2011).
Culturally informed sport psychology:
Introduction to the special issue. Journal of
Clinical Sport Psychology, 5, 283-294.
Dagens tekst
Engell, C.L & Breuning J. (2014): Træneren
som mentalitetsudvikler. Uddannelse af
professionelle fodboldspillere. I:
Talentudvikling i sport: Reflekterede
organisationer, gode teams og stærke
atleter. Ålborg universitetsforlag
Furher readings:
Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture”
Talent development in Scandinavian elite
sport as seen from a cultural perspective
(p. 23-36 & 86-111)
Uge 40
Man
At udvikle
sportspsykologiske
sportsspecifikke
koncepter
Holdtime
Dagens tekst (grp 8)
Eksempler på
sportspsecifikke
koncepter
Gruppearbejde ud fra
team Danmarks
skabelon for
udvikling af
sportsspecifikke
Henriksen, K. (2012) De mentale
færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K.
Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i
sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år.
Dansk Sejlunion
Dagens tekst:
Dosil, J. (ED) (2006) The Sport
Psychologist Handbook. A guide for SportSpecific performance enhancement. John
Wiley & Sons
Side 35
Tors
Momentum og
modgang i holdsport
sportspsykologiske
koncepter
Gruppen vælger selv sport / kapitel
Forelæsning
Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of
Psychological Momentum in Sports: Why
qualitative research is needed. Athletic
Insight. 8, 1-15
Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion?
An investigation on momentum in female
elite handball from a team perspective.
International journal of sport and exercise
psychology.
Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do
coaches experience Psychological
Momentum? A qualitative study of female
elite handball teams. The Sport
Psychologist, 26, 435-453
Further readings:
Briki et al. (2013). How psychological
momentum changes in athletes during a
sport competition. Psychology of sport and
exercise, 14, 389-396
Tors
At arbejde med
modgang og
momentum
Holdtime
9)
Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum
i fodbold: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, s.
37-47, 85-121
Dagens tekst:
Jones, M. I. & Harwood, C. (2008).
Psychological Momentum within
Competitive Soccer: Players’ Perspectives.
The Sport Psychologist, 20, 57-72.
Further readings:
Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum
i fodbold: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, s.
13-32, 48-84
Uge 41
Tirs
Sportspsykologens
arbejde med unge
talenter + ATK
Holdtime
Kort opridsning: hvad
kendetegner gode
sportspsykologiske
interventioner med
unge udøvere
Dagens øvelse: Vi
Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C.
(2009). Doing sport psychology: A youth
sport consulting model for practitioners.
The Sport Psychologist, 23, 271-291.
Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014):
Sport Psychology Interventions with
Young Athletes: The Perspective of the
Sport Psychology Practitioner. Journal of
Side 36
kigger i
sportsspecifikke
”aldersrelaterede
træningskoncepter”
(fra Team Danmark
og forbundene) og
identificerer deres
”filosofi om træning
og specialisering”.
10)
clinical sport psychology
MacNamara, Á. (2011). Psychological
Characteristics of Developing Excellence.
In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H.
Performance Psychology for Physical
Challenge, London: Elsevier
Dagens tekst:
Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A.
(2003). High school athletes' perceptions
about sport psychology and preferences
for service. International Sports Journal, 7,
18-24.
Further reading:
McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., &
Olivier, S. (2010). What do young athletes
implicitly understand about psychological
skills? Journal of Clinical Psychology, 4,
158-172.
Langagergaard, M. (2008) Mental
udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I
Henriksen, K. Inspiration til
talentudvikling: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag
Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om
indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til
talentudvikling: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag
Tors
Tors
Sportspsykologien
og arbejdet med
den individuelle
udøver
Sportspsykologiens
grundlæggende
indfaldsvinkler
illustreret via
Forelæsning
Introduktion til Team
Danmarks
sportspsykologiske
model og
professionelle filosofi.
Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment,
G. 2015. Team Danmarks
sportspsykologiske filosofi.
TeamDanmark.dk
Vealey, R. (2007) Mental skills training in
sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund
(Eds.), Handbook of sport psychology (3rd
ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley &
sons.
Traditionel
sportspsykologisk
præstationsoptimerin
g
Further readings:
Holdtime
Nesti (2004) Existential Psychology and
sport: theory and application. Routledge.
Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s. 32 - 37
Henriksen, Hansen & Hansen (2007)
Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal.
Henriksen (2014) Sport psychology at the
Side 37
perspektiver på
præstationsangst
11)
Forskellige teorier og
indfaldsvinkler til
sportspsykologens
arbejde. Stridigheder
mellem psykologiske
skoler og dilemmaer
for den enkelte
konsulent.
Diskussion af cases ud
fra forskellige teorier
Fre
Coachingsamtalen
Færdighedstræning/
holdtimer
Olympics: The case of a Danish sailing
crew in a head wind. International Journal
of Sport and Exercise Psychology, 13, 43-55
Gardner & Moore (2007) The psychology
of enhancing human performance: the
mindfulness-acceptance-commitment
approach. NY, Springer. Kap 2, s. 21-40
(særligt 28-38)
Dagens tekst:
Henriksen, Diment, Hansen & Larsen Using
Acceptance Commitment Training in a
team sport leading up to, during and
following the 2014 Winter Olympic Games.
In ppress
Hansen & Henriksen (2009) Træneren
som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap.
5
Uge 42 ferie
Uge 43
Tirs
Karriererådgivning
og karriere
programmer i
international sport
Forelæsning
Oversigt over
karriereprogrammer
for elitesportsudøver
North, J. & Lavallee, D. (2004). An
investigation of potential users of career
transition services in the United Kingdom.
Psychology of Sport and Exercise, 5(1), 77–
84.
Aquilina, D. (2013). A Study of the
Relationship Between Elite Athletes’
Educational Development and Sporting
Performance. The International Journal of
the History of Sport, 30(4), 374–392.
Further readings:
Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete
Lifestyle Programs. In Lavallee, D. &
Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in
Sports: International Perspectives.(pp.5980) Morgantown, WV: Fitness Information
Technology
Tirs
Dual careers og
karriererådgivning
i praksis
Holdtimer
Andreas fortæller om
sin forskning
Dagens Tekst (Gruppe
12)
Idrættens Analyseinstitut (2013). Team
Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013,
IDAN vidensbank.
Mateos, M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010)
Evaluation of a career assistance
programme for elite athletes: satisfaction
levels and exploration of career decision
making and athletic- identitiy. Kinesiologia
Slovenica, 16 (1), 30-43.
Side 38
Dagens Text:
Stambulova, N. B., Engstrӧm, C., Franck, A.,
Linnér, L. & Lindahl, K. (2014). Searching
for an optimal balance: Dual career
experiences of Swedish adolescent
athletes. Psychology of Sport and Exercise.
Article in press.
Further Readings:
EU Expert Group "Education & Training in
Sport" (2012). EU Guidelines on Dual
Careers of Athletes. Recommended Policy
Actions in Support of Dual Careers in HighPerformance Sport.
Tors
Perspektiver på
motivation
Forelæsning
Storm, Louise Kamuk; Henriksen,
Kristoffer (2014) Motivation: fra
grundlæggende psykologiske behov til
gode idrætsmiljøer. . I: Idrættens værdier
og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil
Borg Høj; Inger Maibom; Torben
Nørregaard Rasmussen. KvaN. s. 141-153.
Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The
‘‘What’’ and ‘‘Why’’ of goal pursuits:
Human needs and the self-determination
of behavior. Psychological Inquiry, 11,
227–268.
Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007).
Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport:
Reflecting on the past and sketching the
future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis
(Eds.), Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport (pp.
281-296). Champaign, IL: Human Kinetics.
Tors
Færdighedsegnelse,
træning og
ekspertise
Holdtimer
Lund, O. (2012) Ekspertise og mesterlære
som teori. I: Lund, O. (2012): Hvordan
foregår mesterlære i elitesport? PhD
afhandling. (s. 14-32)
Further readings
Lund, O. (2012) Learning by joining the
rhythm. Apprenticeship learning in elite
double sculls rowing. Scandinavian Sports
Studies Forum, 3, 167-188
Hodges, Starkes & MacMahon (2006):
Expert performance in sport: A cognitive
perspective. In: Ericsson, Charness,
Feltovich & Hoffman: The Cambridge
Side 39
Handbook of Expertise and Expert
Performance (pp.471-489)
Uge 44
Tirs
Kulturel ledelse og
forandring
Forelæsning
Cruikshank & Collins (2012) Culture
Change in Elite Sport Performance Teams:
Examining and Advancing Effectiveness in
the New Era. Journal of Applied sport
psychology, 24, pp. 338-355
Henriksen (2015): Træneren som kulturel
leder: Bæredygtig sportspsykologi for
unge talenter. I Talentudvikling i sport:
Reflekterede organisationer, gode teams
og stærke atleter. Ålborg
universitetsforlag
Henriksen (in press) Developing a High
Performance Culture: A Sport Psychology
Intervention from an Ecological
Perspective in Elite Orienteering. Journal
of Sport Psychology in Action
Tirs
Tors
Dilemmaer i
moderne
talentudvikling og
sportspsykologi
Eksamen (II)
Holdtimer
Opsamling, vejledning
og konferenceforberedelse
Konference
Oplæg fra hver
gruppe efterfulgt af
kommentarer/spørgs
mål/kritik fra en
opponentgruppe.
1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp. 11+12)
Uge 45: Eksamen (III)
Side 40
Physical activity and health: the evidence for
recommendations
PLACERING
Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke.
OMFANG
15 ECTS
FORMÅL
At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden
af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger.
KOMPETENCEMÅL
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om:
•
Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne
•
Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens
sikkerhed når forskellige metoder vælges
•
Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne
•
Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning
•
Implementering af fysisk aktivitetsprogrammer
•
Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion
•
Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige
befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk
syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse
cancerformer
Færdigheder
Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne:
•
Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i
forhold til forskellige målgrupper
•
Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for
forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af
sundhed/sygdom
•
Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem
fysisk aktivitet og sundhed
Side 41
Kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende:
•
•
Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt
epidemiologisk og statistisk)
Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel
EKSAMEN
Faget afsluttes med en 14 dages eksamensopgave. Opgavens maksimale omfang er 16
normalsider.
GENERELT
-
Faget består overordnet af 7 forskellige temaer
Basale færdigheder i statistik og epidemiologi anbefales.
Studenterfremlæggelser er obligatoriske. I tilfælde af ikke-aktiv deltagelse skal en
synopsis på 5 sider sendes til den fagansvarlige inden for en uge for at bestå temaet.
Senest en uge før semesteropstart bliver en fagspecifik studieguide gjort tilgængelig på
elearn. I denne vil fx information om undervisningsmetoder, tidsmæssig placering,
indhold være beskrevet.
LITTERATUR
Defineres og gøres tilgængelig af de forskellige undervisere. Jf. elearn.
MODULANSVARLIG
Adjunkt, Lars Østergaard
lostergaard@health.sdu.dk
MODULSEKRETÆR
Ulla Rytter
urytter@health.sdu.dk
Side 42
Videnskabsteori og forskningsmetoder
Omfang
15 ECTS
Placering
Modulet er placeret på 1. kvarter.
Særlige forhold
Modulet er obligatorisk.
Mål
Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for
videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser.
Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af
relevans for området idræt og sundhed – samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og
tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant
teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen,
forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Det
sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i
relation til idræt og sundhedsområdet.
Kompetencer
Viden:
Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om:
• Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder
• Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder
• Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder
Færdigheder:
• Udvælge, beskrive og vurdere teori og metodevalg.
• Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder
• Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under
hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer
Kompetencer:
• Genkende specifikke forskningsmetoder
• Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder
• Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data
• Formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere
som f.eks. kommuner eller organisationer
Side 43
Indhold
Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces – bl.a. med
fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx:
•
objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case
•
forskningsdesign og anvendelse
•
forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element
•
forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder
•
metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden
•
systematisk søgning i litteraturdatabaser – herunder dokumentering af søgestrategier
Undervisningsform
Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser
Modulet er delt i to – med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del.
Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori,
forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori og valg af metode.
I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder,
der knytter sig til henholdsvis epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys og kvalitative metoder
indenfor idræts- og sundhedsforskning.
Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper.
E-learn platform
Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer
befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under
platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn.
Eksamen
Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse
Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler – dvs. pensum og egne
noter. Internetforbindelse er ikke tilladt.
Tidsforbrug
Den fælles videnskabelige del: 35 KT – ca. 145 AT (inklusiv KT)
Den fagspecifikke del: 36 KT – ca. 150 AT (inklusiv KT)
Eksamen: 5 KT – ca. 37 AT (inklusiv KT)
Modulansvarlig
Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB
Fagansvarlige er:
Lektor Peter Lund Kristensen plkristensen@health.sdu.dk
Lektor Jasper Schipperijn jschipperijn@health.sdu.dk
Modulsekretær
Side 44
Uddybning af modulet
Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at
undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger,
forandres ens viden om verden og indsigt heri. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad
man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige
spørgsmål afhængig af deres syn på hvad viden er og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det
væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf
følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 4 ugers
fagspecifik forløb, og afsluttet med en 1 uge fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række
videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den
studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den
studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs.
Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen)
Fællesdelen starter med et 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende
gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende
informationssøgning. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og
problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder;
• Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder– herunder dokumentering af
søgestrategier og håndtering af referencer.
• Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases
• Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder
• Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element
• litteratursøgning
• Opgaveskrivning
• Forskerroller
Videnskabsteoretisk forløb:
v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi
Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som:
Hvad er videnskab (og videnskabsteori)?
Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab?
Hvad er erkendelsens grundlag og struktur?
Findes der en objektiv sandhed/erkendelse?
Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen,
og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige
forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora.
Informationssøgning
v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Martin G. Rasmussen, SDU, Biblioteket
Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger
under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser.
Med udgangspunkt i systematisk review vil der være forelæsning, workshop og opgave der løses
mellem undervisningsblokkene. Der forventes et basiskendskab til informationssøgning på videns- og
færdighedsniveau.
Side 45
Vælg af metode & mixed-methods forskning
v/ lektor, Jasper Schipperijn & lektor, Peter Lund Kristensen
Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette
metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og
udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning.
De fire fagspecifikke forløb:
Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys, eller kvalitative
metoder.
På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter:
• Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges)
• Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges)
• Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind)
• Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges)
Epidemiologi
v/ lektor, Peter Lund Kristensen & ph.d.-studerende, Jakob Tarp
Formål
Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den
beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer
hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet
STATA.
Fagligt indhold
I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer,
færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt – herunder
stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, analyse af tværsnitsdata,
håndtering af confounding og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes
metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi
varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag..
Læringsmål
Den studerende skal kunne
• Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og
sundhedsforskning
• Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative
data
• Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data.
• beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål
Laboratorieteknikker
v/ adjunkt, Lars G Hvid
Side 46
Formål
Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i
naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette
danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes
endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke
metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger.
Fagligt indhold
Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og
biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt
skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser.
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
• anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder
• redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og
teoretiske grundlag
• diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige
problemstillinger
• analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater
Surveys
v/ lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Østerlund
Formål
At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af surveys
(spørgeskemaer) på idræts- og sundhedsområdet. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og
kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling,
præsentation og tolkning af ny viden kan varetages.
Fagligt indhold
Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable
spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer,
spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Endvidere arbejdes der med
kritisk læsning af, tolkning af, og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af
videnskabelige tekster i relation til survey baserede undersøgelser.
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
• redegøre for det teoretiske grundlag bagved survey undersøgelser
• beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer
• diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og
sundhedsmæssige problemstillinger
• forstå, beskrive og diskutere resultaterne af survey undersøgelser
Side 47
• analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af survey
undersøgelser
Kvalitative metoder
v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel
Formål
Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige
forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder.
Fagligt indhold
I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående
forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles
dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem
kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske
proces fra rådata til analyseenheder.
Læringsmål
• Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i
forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen
• Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns inden for den
humanistisk samfundsvidenskabelige forskning
• Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder
• Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data
o Dokumentanalyse – diskursanalyse
o Kodning og analyse af observationer og interviews
Side 48
Moving in old age – interdisciplinary
approaches to the study of ageing
International master course and Danish candidate education in Sport and Health
Course size:
15 ECTS
Course period:
The course is structured as an Intensive Program (IP) with a condensed teaching period that lasts three
weeks from September 14th to October 2nd 2015.
Specific conditions:
Teaching language: English.
The examination essay may be delivered in Danish language.
For the international students, the regular attendance of the lessons is obligatory.
Course background and aims:
Background
The oldest population is rapidly increasing in numbers. This goes for a large number of European and
other developed countries, as well as for the least developed countries. According to the most recent
projections the number of European older citizens (65+ years) will increase from 87 million in 2010 to
148 million in 2060.
Aging is associated with a progressive and generalized deterioration of physiological function which
progressively translates into functional impairment, increased rate of disability and dependency. Also,
chronic diseases, including metabolic syndrome, sarcopenia, and cognitive impairment, are more
prevalent with increasing age.
Ageing challenges both the world of sports and the policies of public health.
From a public health perspective, the ageing societies represent one of the most serious challenges for
the future economic sustainability of the health care systems. From the perspective of the single human
being reaching older age may indeed be a very positive and enriching experience, but also a serious
challenge which may turn into poor quality of life.
Regular exercise and everyday physical activity have been consistently identified as essential strategies
for controlling body weight, modifying the trajectories of physiologic decline, reducing the risk of
major chronic diseases and have been indicated as one of the key pillars supporting medical treatments.
Nevertheless, numerous challenges exist when promoting behavioral changes at individual and
population level, such as engaging in physical activity programs and reducing sedentariness.
More and more elderly people become active in various types of exercise and sport activities: How to
tackle future intervention in this field of sport and movement culture?
This IP course builds on the background information and scenarios describe above. The IP combines a
biological and a cultural-humanistic approach to the study of aging and movement.
With respect to the aspect of human biology, the course looks at the normal physiological and
functional changes induced by ageing, age-related diseases and the impact of regular exercise and
Side 49
everyday physical activity as well as sedentary life-style. This part includes lab and field work (e.g.
assessment of neuromuscular function, objective/subjective evaluation of everyday physical activity,
exercise prescription). From the side of humanities and social sciences, ageing is presented as a social
and cultural process with the primary focus describing and making understandable the cultural history,
cultural anthropology, and cultural psychology of ageing and bodily movement. By combining these
different approaches, the student is enabled to find a way among the current theories of activation, of
disengagement and of older people as a social resource.
Objectives
The objective of this IP program is to provide master level students with research based knowledge and
insight on the field of aging and the health enhancing effect of physical activity and exercise.
Biological and humanistic sciences are integrated to provide a comprehensive view of the complexity
of the aging process and to connect lab based knowledge with population perspectives.
Competences
On completion of this course the student should be able to:
Professional competences,
• Participate in the design and implementation of interventions with focus on active and healthy
ageing and “independent living” in older adults;
• Participate in the design and implementation of a set of interventions for creating opportunities to
maximize functional, mental, social and cultural competencies of the older adults, their health and
quality of life, and the interaction with their indoor and outdoor ecosystem, according to their
global current level of functioning.
• Understand the complex interaction between changes in the individual’s competencies (e.g.
physiologic, cognitive, cultural) and the societal demands, in order to provide tailored solutions at
micro (individual) and macro (societal) level.
• Select physiological and functional appropriate evaluation tools including single test, test
batteries, questionnaires, to evaluate the effect of physical activity and exercise according to
specific age-groups and functional level.
• Communicate and undertake interdisciplinary initiatives on subjects, methods, and theories of
special relevance for the area of older adults’ health, physical activity and exercise.
• Deliver high quality work in relation to the multidisciplinary area of aging, health and physical
activity and exercise.
• Develop ideas for policies of ageing in relation to body and movement.
Theoretical and academic competences
• Describe ageing as biological and cultural process;
• Apply central humanistic and sociological theories of ageing to specific situations of older adults
“in movement”;
• Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older
adults on the different biological systems;
• Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older
adults for maintaining physical and cognitive function, delay onset of functional loss and
dependency;
• Describe the relationship between ageing in the main biological systems and specific age-related
diseases;
• Analyze, assess and discuss the movement practice of older adults as well as initiatives of elderlyrelated policies in relation to societal interests and cultural patterns;
• Develop a critical understanding of the scientific material in relation to the area of ageing,
physical activity and exercise;
Side 50
•
Communicate effectively both orally and in writing findings and solutions for a different target
groups (e.g. older adults, policy makers, health care providers).
Content of the course:
The course will deal with best practice issues related to the design, implementation and evaluation of
exercise, physical activity and sedentary behaviour reduction interventions and other active life-style
initiatives targeting older population with a ranging functional capacity, from well functioning to
frailer odler people
In details the program will focus on:
•
•
•
•
•
The academic rationale for the inclusion of physical activity and exercise, and related health
issues in the public health domain;
State-of-the-art scientific data on the physiological, epidemiological, psychological,
sociological, social and cultural factors underpining ‘best practice’ issues in the aging
population and participation in PA and exercise.
Methodological, ethical and practical issues which underpin scientific investigation and
intervention in the field of aging, health, PA and exercise.
Opportunities for students to obtain a European perspective on the general topic, and offer
them tools to evaluate how policy issues differ between countries.
International, multi-disciplinary approach.
For the specific content for the Biological and humanistic areas the course will focus on:
Biology/physiology aspects
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Epidemiology of ageing
Theories of aging and key bio-makers
Physiology of ageing, incl. age-related changes in main biological systems (cardiovascular,
pulmonary , neuromuscular and cognitive function),
Falls and mobility disability
Changes in body composition
Functional status and disability. The disabling process: from pathology to disability.
Exercise prescription: effects of physical exercise on muscle mechanical function,
neuromuscular, cardiovascular and cognitive function, functional performances and activities
of daily living.
Impact of combined aging and sedentary life style on onset of age-related diseases, functional
impairments and functional loss.
Assessment of functional performance and physiologic capacity.
Humanities and sociology aspects
Disciplinary main approaches
•
•
•
•
•
cultural history: change through time
cultural anthropology: difference between cultures
cultural psychology: about self and identity
ageing in sports policy
sports participation and the elderly
Further topics
• the discourses of activation
• how older adults express themselves: the subjective dimension
Side 51
•
•
motivations and barriers for bodily activity among older adults
ageing challenges the mainstream sport, the sports policies – and society
Aims of the cultural part of “Moving in old age”
• To recognize the cultural dimensions of ageing in relation to activity
• To promote older adults’ personal competences
• To reflect about how to integrate movement into everyday life
•
To support transcending qualities of old-age, seeing ageing adults and their rich life experience
as a resource
Teaching methods/Pedagogical issue:
Lectures, seminars, practical workshops, student presentations. The teaching staff will have
international scientific qualifications in core fields.
Learning activities will be based on lectures together with project and case work and seminars.
The ambition is to engage students in the organisation, execution and assessment of various
educational sequences and testing.
Lecture-based topics: Issues are addressed from a multidisciplinary perspective, using lecturers from
different disciplines.
Workshops: Practical workshops related to theoretical areas will be performed as well as student
workshops preparing for student presentations.
Student presentations: Students will be required to make an oral presentation in groups supported by
power points of a self-selected topic. Feedback will be given regarding the academic content and the
mode and style of presentation.
Lab exercise: Practical lab exercise where older people are tested. Aims: providing some basic tools
for testing and evaluating (tests’ toolbox)” the effect of exercise and physical activity interventions for
older people.
Meeting old age: field observations: Meeting older people in their own environment will offer the
student the possibility to address specific issues/questions with older people.
Exercise: Practical exercise program Aims: providing some basic tools to develop exercise and
physical activity interventions for older people.
Observation of physical activity carried out in the municipality: visit at the municipality facility
where a group of older people engage in exercise programs.
E-learn platform:
There will be established an e-learn community on the university’s Blackboard.
The students are expected to read information from the course, download material and place their own
texts in the e-learn platform.
Forms of examination:
Written essay of 20 pages (external evaluation, applying the Danish 7-step scale).
Side 52
Course coordinators:
Research units of Physiology and Biomechanics and Movement, Sport and Society.
Course coordinators are
Ass Prof. Paolo Caserotti pcaserotti@health.sdu.dk (Biologic area)
Ass Prof. Sara Mosberg Iversen siv@sdu.dk (Cultural approaches)
Lectures
Main lecturer of the humanistic part: Sara Mosberg Iversen. Additional lecturers: Henning Eichberg
and Maja Pilgaard.
Main lecturers of the biological part: Paolo Caserotti, Daniela Caporossi, Karen Ranberg Andersen,
Lars Hvid, Per Aagaard, Stefan Mortensen, Christoffer Andersen, Jenny Havn.
Pensum and literature:
Biological area original articles/reviews
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Aagaard P, Magnusson PS, Larsson B, Kjaer M, Krustrup P. Mechanical muscle function, morphology,
and fiber type in lifelong trained elderly. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(11):1989-1996.
Aagaard P, Suetta C, Caserotti P, Magnusson SP, Kjaer M. Role of the nervous system in sarcopenia
and muscle atrophy with aging: strength training as a countermeasure. Scand J Med Sci Sports 2010;
20(1):49-64.
Calbet JAL. Ageing, exercise and cardiovascular health: good and bad news. J Physiol 590.21 (2012) pp
5265–5266
Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old
adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports 2008; 18(6):773-782.
Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet 2013;
381(9868):752-762.
D'Aquila P, Rose G, Bellizzi D, Passarino G. Epigenetics and aging. Maturitas 2013; 74(2):130-136.
Fiatarone Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise
prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002; 57(5):M262-M282.
Horak FB Postural orientation and equilibrium: what do we need to know about neural control of balance
to prevent falls? Age and Ageing 2006; 35-S2
Hvid L, Suetta C, Nielsen JH, Jensen MM, Frandsen U, Ortenblad N, Kjaer M, Aagaard P. Aging impairs
the recovery in mechanical muscle function following 4 days of disuse. Exp Gerontol 2014 52:1-8.
Jin K. Modern Biological Theories of Aging. Aging Dis 2010; 1(2):72-74.
Koster A, Caserotti P, Patel KV, Matthews CE, Berrigan D, Van Domelen DR et al. Association of
sedentary time with mortality independent of moderate to vigorous physical activity. PLoS One 2012;
7(6):e37696.
Kuk JL, Saunders TJ, Davidson LE, Ross R. Age-related changes in total and regional fat distribution.
Ageing Res Rev 2009; 8(4):339-348.
Lacas A and Rockwood K Frailty in primary care: a review of its conceptualization and implications for
practice BMC Medicine 2012, 10:4
Liochev SI. Reactive oxygen species and the free radical theory of aging. Free Radic Biol Med 2013;
60:1-4.
Murabito JM, Yuan R, Lunetta KL. The search for longevity and healthy aging genes: insights from
epidemiological studies and samples of long-lived individuals. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2012;
67(5):470-479.
National Institute on Aging. Biology of Aging - Reserach today for a better tomorrow . 2011.
Nyberg M, Blackwell JR, Damsgaard R, Jones AM, Hellsten Y and Mortensen SP. Lifelong physical
activity prevents an age-related reduction in arterial and skeletal muscle nitric oxide bioavailability in
humans J Physiol 590.21 (2012) pp 5361–5370.
Owen N, Sugiyama T, Eakin EE, Gardiner PA, Tremblay MS, Sallis JF. Adults' sedentary behavior
determinants and interventions. Am J Prev Med 2011; 41(2):189-196.
Pate RR, O'Neill JR, Lobelo F. The evolving definition of "sedentary". Exerc Sport Sci Rev 2008;
36(4):173-178.
Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MM. Contributions of force and velocity to improved power with
progressive resistance training in young and older adults. Eur J Appl Physiol 2007; 99(4):343-351.
Side 53
21 Proctor ND and Parker BA. Vasodilation and Vascular Control in Contracting Muscle of the Aging Human.
Microcirculation, 2006; 13: 315–327,
22 Proctor ND and Moore DJ. Lifelong physical activity and blood flow to active muscles: sufficient supply to
meet the demand. J Physiol 590.23 (2012) pp 5927–5928
23 Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional
responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol
A Biol Sci Med Sci 2004; 59(5):503-509.
24 Shaffer S, Harrison AL. Aging of the Somatosensory System: ATranslational Perspective. Phys Ther.
2007;87:193-207
25 Simpson RJ, Lowder TW, Spielmann G, Bigley AB, LaVoy EC, Kunz H. Exercise and the aging immune
system. Ageing Res Rev 2012; 11(3):404-420.
26 Vincent HK, Raiser SN, Vincent KR. The aging musculoskeletal system and obesity-related
considerations with exercise. Ageing Res Rev 2012; 11(3):361-373.
27 Visser M, Schaap LA. Consequences of sarcopenia. Clin Geriatr Med 2011; 27(3):387-399.
Biological area textbooks
The Epidemiology of Aging
Newman, Anne, Cauley, Jane A. (Eds.) 2012, XVII, 610 p. 111 illus., 56 illus. in color. ISBN 978-94007-5061-6
Chapters:
Part 1 Methods
Chapter 1. The Demography of Aging – Jane A. Cauley, DrPH
Chapter 4. Target populations, recruitment, retention, and optimal testing methods: Methodological
issues for studies in the
epidemiology of aging - Elsa S. Strotmeyer, PhD, MPH, Rachel E. Ward, MPH
Chapter 7. Assessing Functional Status and Disability in Epidemiologic Studies - Jack M. Guralnik,
MD, PhD, Kushang V. Patel, PhD,
Luigi Ferrucci, MD, PhD
Chapter 8. Comorbidity and Multimorbidity - Anne B. Newman, MD, MPH
Part 2. Aging, Geriatric Syndromes and Common Conditions
Chapter 16. Body composition and aging - Marjolein Visser, PhD , Tamara B. Harris, MD, MS
Chapter 17. Epidemiology of Falls and Mobility Disorders - Katherine Ritchey DO, Stephanie
Studenski MD MPH
Chapter 28. Osteoporosis - Jane A. Cauley, DrPH
Physical Dimensions of Aging.
Waneen W. Spirduso, Karen L. Francis, Priscilla G. MacRae 2005 (eds.): Champaign/Ill.: Human
Kinetics, 2nd Ed. ISBN-13: 9780736033152
Chapters:
Chapter 2. Individual Differences
Chapter 6. Balance and Posture
Chapter 9. Health, Exercise, and Cognitive Function
Chapter 11. Physical Function of Older Adults
Suggested additional textbook
Systematic reviews: to support evidence based medicine K Khan 2011 page 9-37 (can be downloaded
free of charge from internet)
Cultural area articles and book chapters – all available online via e-learn (Blackboard)
Blaikie, A. (2004). The search for ageing identities. In O. Daatland & S. Biggs (Eds.). Ageing and
diversity: Multiple pathways and cultural migrations (pp. 79–93). Bristol: Policy Press.
Brownell, S. (1995). Bodybuilding and old peoples’ disco. In Training the body for China: Sports in
the moral order of the People’s Republic (pp. 276-288). Chicago: University of Chicago Press.
Side 54
Calasanti, T. (1996). Incorporating diversity: Meaning, research levels, and implications for theory.
The Gerontologist, 36(2), 147-156.
Chang, M., Leveille, S., Cohen-Mansfield, J. & Guralnik, J. (2003). The association of physicalperformance level with attitude toward exercise in older adults. Journal of Aging and Physical Activity,
11(2), 254-264.
Eichberg, H. (2009). Sports in the life cycle: Diversity in and of ageing. Sport, Ethics and Philosophy,
3(2), 105-114.
Featherstone, M. & Hepworth, M. (1991). The mask of ageing and the postmodern life course. In M.
Featherstone & B. Turner (Eds.) The body: Social process and cultural theory (pp. 371-389). London:
Sage
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case study research. Qualitative Inquiry, 12(2),
219-245.
Gilleard, C., & Higgs, P. (2009). Ageing without agency: Theorizing the fourth age. Aging & Mental
Health, 14, 121–128.
Ibsen, B. (2004). Senior sport and the challenge for organised sports. International Journal of Eastern
Sport & Physical Education, 2(1), 20-30.
Iversen, S. (2014). Play and productivity: The constitution of ageing adults in research on digital
games. Games & Culture. Pre-published online ahead of print. DOI: 10.1177/1555412014557541.
Jespersen, E. & McNamee, M. (2008). Philosophy, adapted physical activity and dis/ability. Sport,
Ethics and Philosophy, 2(2), 87-96.
Johansson, C. (2003). Rising with the fall: Addressing quality of life in physical frailty. Topics in
Geriatric Rehabilitation, 19(4), 239-248.
Katz, S. (2000). Busy bodies: Activity, aging and the management of everyday life. Journal of Aging
Studies, 14(2), 135-152.
Larsen, K. (1999). The sporting life-course: A longitudinal study of life-course and generational
patterns of adult sport and fitness participation. Gerlev: Bavnebanke.
Lupien, S. & Wan, N. (2004). Successful ageing: From cell to self. Philosophical Transactions:
Biological Sciences, 359(1449), 1413-1429.
Povlsen, J. (2000). Representations of the body in old age: Cultural and social change. In J. Hansen &
N. Nielsen (Eds.) Sports, body and health (pp. 71-87). Odense: Odense University Press.
Schefold, R. (1992). Shamans on Siberut: Mediators between the worlds. In C. Lindsay & R. Schefold
(Eds.) Mentawai Shaman – Keeper of the rain forest: Man, nature, and spirits in remote Indonesia (pp.
105-117). New York: Aperture.
Tulle-Winton, E. (2000). Old bodies. In P. Hancock (Ed.) Body, culture and society: An introduction
(pp. 64-83). Buckingham: Open University Press.
Öberg, P. & Tornstam, L. (1999). Body image among men and women of different ages. Ageing &
Society, 19(5), 629-644.
Side 55
Idræts- og sundhedspolitik
15 ECTS; 45 lektioner
Omfang:
2. Semester 2015
Placering:
Kompetencebeskrivelse:
Ved afslutningen af kurset skal den studerende have flg. kompetencer:
Viden: Den studerende har
-
indgående indsigt i teorier og metoder, der belyser og forklarer dansk
idræts- og sundhedspolitik på såvel statsligt som kommunalt niveau.
viden om centrale og/eller aktuelle idræts- og sundhedspolitiske
problemstillinger.
Færdigheder – den studerende kan
-
argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk på et
akademisk niveau om idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger.
opstille relevante problemstillinger og belyse disse ved hjælp af
fagets teorier og metoder.
beskrive og forklare det danske idræts- og sundhedssystem og
forskelle mellem disse.
beskrive og forklare forskelle og ligheder på idrætspolitikken mellem
kommunerne og mellem Danmark og andre lande.
Kompetencer – den studerende kan
-
anvende relevante teorier og metoder til vurdering af idræts- og
sundhedspolitiske problemstillinger.
udarbejde et idræts- og sundhedspolitisk oplæg eller dokument for en
organisation, en kommune eller en statslig institution.
medvirke ved gennemførelse af videnskabelige undersøgelser
indenfor idræts- og sundhedspolitik.
Kurset beskæftiger sig med
Indhold:
-
det politiske output (lovgivning, relevante ressortministeriers og
kommunale myndigheders forvaltning af området, mv.)
den politiske proces (hvem har indflydelse og magt, hvorfor bliver
bestemte holdninger dominerende; politikernes, embedsmændenes,
organisationernes, mediernes, m.fl.s indflydelse, osv.).
Kurset omfatter undervisning i
Teorier og begreber om politik, politiske processer og politiske
institutioner
Side 56
-
Dansk idrætspolitik og sundhedspolitik i et historisk perspektiv
Kommunal idræts- og sundheds politik – forskelle og ligheder
mellem kommunerne
Idrætspolitik i komparativ – international – belysning (derunder
sammenligning med udvalgte europæiske lande)
Internationale organisationers rolle inden for idræts- og
sundhedspolitik
Side 57
Ingen særlige forudsætninger
Forudsætninger:
Undervisningen gennemføres ved forelæsninger og vejledning.
Undervisningsform:
Litteratur
Eskelund, Klaus og Skovgaard, Thomas (red.). Samfundets idræt. Syddansk
Universitetsforlag. Side 13 – 55, 57 – 98, 219 – 280.
Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere.
Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende
indsats. Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404
(kommissionens forslag).
Hansen, Jørn (2012). The institutionalization of Team Denmark. Inn Svein S.
Andersen & Lars Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same Ambitions
Different Tracks. Universitetsforlaget, pp. 43-61.
Hansen, Jørn (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet – hvorledes idræts
(på ny) blev til folkesundhed. In Steen Brock (red.). Folkesundhed.
Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Universitet pp.
155-170.
Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit eget liv – idéhistoriske og
teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og
sundhedsforskningen. In Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning
og tango – bevæggrunde for bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2013
pp. 219-236.
Hansen, Jørn (2008): Den moralske stedfortræder – og andre historier om
idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag Odense.
Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap.
1, pp. 3-23, pp. 425-444.
Eichberg, Henning. Idrætspolitik i komparativ belysning – national og
international. Syddansk Universitetsforlag.
Ibsen, Bjarne (2011). Kommunalreformens betydning for kommunernes
idrætspolitik. i ’Økonomi & Politik’, nr. 2, juni 2011, side 42 – 51.
Ibsen, Bjarne. (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens
Side 58
Analyseinstitut. Side 7 – 27, side 269 - 290.
Jørgensen, Per (2010): Kroppen under behandling – Gymnastikken,
fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca. 1900-1930. In:
Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund
02,2010, pp. 37-54.
Kulturministeriet (2012): Kommissorium for udredningen af idrættens
økonomi og struktur i Danmark (7 sider)
Kulturministeriet (2014): Politisk stemmeaftale om idræt (7 sider)
Kulturministeriet (2014): Udredning af idrættens økonomi og struktur.
Scenarier (63 sider).
Nielsen, Klaus (2005)(red.). Institutionel teori – En tværfaglig introduktion,
pp. 11-64
Thomsen, Jens Peter Frølund (2000): Magt og indflydelse, Aarhus,
Magtudredningen.
Supplerende læsning:
Hall, Peter A. and Taylor, Rosemary C. (1996). Political Science and the
Three New Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp. 936-957
Hansen, Jørn og Skovgaard, Thomas (2012). De olympiske lege – en kort
verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012
Hansen, Jørn (2014). Verdensspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til
Verdensmesterskaberne. Syddansk Universitetsforlag 2014
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet – de nationale mål
og strategier for folkesundheden 2002-10.
Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport –
baggrund og analyser.
Thelen, Kathleen (1999): Historical Institutionalism in Comparativ Politics.
Side 59
Ann. Rev. Poli. Sci 1999. 2: 369-404 se
http://www.uazuay.edu.ec/estudios/com_exterior/tamara/ThelenHistl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf
Winther, Søren og Nielsen, Vibeke Lehrmann (2008): Implementering af
politik, Academica, pp. 11-24, 40-71, 103-142
Sundhedsministeriet (1989): Regeringens Forebyggelsesprogram 1989.
Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008.
Thomsen. Jens Peter Frølund (2005): Diskursanalyse. In: Heine Andersen og
Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels
Forlag, pp. 183-198.
Arbejdsbelastning
Modulet omfatter 15 ECTS – svarende til ca. 420 arbejdstimer for den
studerende.
Arbejdsbelastningen er planlagt fordelt således:
Forelæsninger: 45 timer
Forberedelse dertil: 325 timer.
Opgaveskrivning / eksamen: 50 timer.
Prøveform:
Prøve:
Kurset afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave, der besvares i løbet af en
uge (15. 1. til 21.1 2016).
Ugen før eksamensugen skal den studerende have godkendt et emne og en
problemstilling, som den studerende vil skrive om.
Opgavens maksimale størrelse er 15 normalsider (inklusiv referencer)
Intern censur.
Bedømmelse:
Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren
’12’ opnås, når den studerende præsterer en dyb forståelse og viden i
overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder de beskrevne
kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler.
Side 60
Lektionsplan
Undervisningens
indhold
9. 11.
10-14
U71
11.11
Underviser
Introduktion til faget
-
Bjarne Ibsen
fagets indhold
lektionsplanen
Litteratur
eksamen
Jørn Hansen
Teori (1)
Jens Peter Frølund Thomsen (2000): Magt og
indflydelse, Aarhus, Magtudredningen.
Introduktion til
politikbegrebet og
magtbegrebet
Andrew Heywood (2007): Politics, Palgrave
Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23.
Teori (2)
Andrew Heywood (2008): Politics, Palgrave
Macmillan, Houndmills, kap. 20, pp. 425-444
14-18
U71
Litteratur
Teoretiske
perspektiver på
politiske beslutninger
Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ
belysning – national og international. Side 13 –
21. Syddansk Universitetsforlag.
Bjarne Ibsen
Kulturministeriet (2012): Kommissorium for
udredningen af idrættens økonomi og struktur i
Danmark (7 sider).
Kulturministeriet (2014): Politisk stemmeaftale
om idræt (7 sider).
Kulturministeriet (2014): Udredning af idrættens
økonomi og struktur. Scenarier. 63 sider.
Søren Winther og Vibeke Lehrmann Nielsen
(2008): Implementering af politik, Academica, pp.
11-24, 40-71, 103-142
16.11.
Teori (3)
12-15
Klaus Nielsen (2005)(red.). Institutionel teori – En Jørn Hansen
tværfaglig introduktion, pp. 11-64
Side 61
U51
Introduktion til
-
institutionel
teori
og diskursteori
CASE – Team Danmark:
Jørn Hansen (2012). The institutionalization of
Team Denmark. Inn Svein S. Andersen & Lars
Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same
Ambitions Different Tracks. Universitetsforlaget,
pp. 43-61.
Peter A. Hall & Taylor, Rosemary C. (1996).
Political Science and the Three New
Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp.
936-957
Thomsen. Jens Peter Frølund (2005):
Diskursanalyse. In: Heine Andersen og Lars Bo
Kaspersen (red.) Klassisk og moderne
samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, pp. 183-198.
Kathleen Thelen (1999): Historical
Institutionalism in Comparativ Politics. Ann. Rev.
Poli. Sci 1999. 2: 369-404 se
http://www.uazuay.edu.ec/estudios/com_exterio
r/tamara/ThelenHistl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf
18.11.
12-15
Dansk idrætspolitik
(1)
Bjarne Ibsen og Henning Eichberg (2012). ”Dansk Bjarne Ibsen
idrætspolitik. Mellem frivillighed og statslig
styring”. In: Eichberg. H. Idrætspolitik i
komparativ belysning – national og international.
Side 147 - 209. Syddansk Universitetsforlag.
Dansk idrætspolitik
(2)
Bjarne Ibsen (2014): Grundstøtte eller
Bjarne Ibsen
præstationsstøtte. Virkningen af forskellige former
for statsstøtte til idrætsorganisationerne. I Klaus
Eskelund og Thomas Skovgaard (red.).
Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag.
Side 13 – 55.
Sundhedspolitik (1)
Jørn Hansen (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet – hvorledes idræts (på ny) blev til
folkesundhed. In Steen Brock (red.).
Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfunds-
U71
23.11.
12-15
U51
25.11.
12-15
U71
Forholdet mellem
idræts- og
Side 62
Jørn Hansen
sundhedspolitik
medicin. Philosophia Aarhus Uni. pp. 155-170
Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve
længere og sundere. Forebyggelseskommissionens
anbefalinger til en styrket forebyggende indsats.
Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats)
og side 387 – 404 (kommissionens forslag).
Jørn Hansen (2014) Idrættens sundhedspolitiske
reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden. In:
Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.)
Samfundets idræt. Forskningsbaserede indspark i
debatten om idrættens støttestrukturer. Syddansk
Universitetsforlag, s. 255-280.
Case: Institutionel teori og bemestringsstrategier.
Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit
eget liv – idéhistoriske og teoretiske
forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier
i bevægelses- og sundhedsforskningen. In Susanne
Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning og tango
– bevæggrunde for bevægelse. Syddansk
Universitetsforlag 2013 pp. 219-236.
Sundhedsministeriet (1989): Regeringens
Forebyggelsesprogram 1989.
Sundhedsministeriet (1999): Regeringens
folkesundhedsprogram 1999-2008.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund
hele livet – de nationale mål og strategier for
folkesundheden 2002-10.
Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyser.
(de sidste tre programmer kan findes på nettet)
30.11.
Sundhedspolitik (2):
12-15
U71
Kampen om
definitionsmagten
Per Jørgensen (2010): Kroppen under behandling
– Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og
lægevidenskaben ca. 1900-1930. In:
Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for
idræt, historie og samfund 02,2010, pp. 37-54.
Side 63
Per Jørgensen
02. 12
14-17
Kommunal
idrætspolitik (1)
U71
Bjarne Ibsen (2011). Kommunalreformens
betydning for kommunernes idrætspolitik. i
’Økonomi & Politik’, nr. 2, juni 2011, side 42 –
51.
Bjarne Ibsen
Bjarne Ibsen og Per Jørgensen (2008). Kommunal
idrætspolitik under forandring. I Ibsen, B. (red.).
Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens
Analyseinstitut. Side 7 – 27.
Bjarne Ibsen (2008). Nye stier i den kommunale
idrætspolitik. I Ibsen (red.). Nye stier i den
kommunale idrætspolitik. Idrættens
Analyseinstitut. s 269 - 290.
7. 12.
14–17
Kommunal
idrætspolitik (2)
U71
Malene Thøgersen og Evald Bundgård Iversen
(2014): Den kommunale støtte til
idrætsforeninger. I Klaus Eskelund og Thomas
Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk
Universitetsforlag. Side 57 – 98.
Jens Høyer-Kruse (2014): Ringstedundersøgelsen. Støtteben eller benspænd for
idrætspolitikken i Ringsted Kommune. I Klaus
Eskelund og Thomas Skovgaard (red.).
Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag.
Side 219 – 254.
9. 12.
14-17
International
idrætspolitik (1):
U71
Komparativ
idrætspolitik
14. 12.
International
idrætspolitik (2):
11-14
U51
Komparativ
idrætspolitik
16.12.
International
idrætspolitik (3):
12-15
samt
Evald B.
Iversen og
Jens HøyerKruse
Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ
belysning – national og international. Side 23 –
145, 211 – 273. Syddansk Universitetsforlag.
Bjarne Ibsen
Se litteratur under den 9. 12.
Bjarne Ibsen
Jørn Hansen (2008): Den moralske stedfortræder – Jørn Hansen
og andre historier om idræt og politik. Syddansk
Universitetsforlag Odense.
U71
De store institutioner
og idræt som
politikkens moralske
stedfortræder (FIFA,
WHO, IOC) (1)
Bjarne Ibsen
Materiale på e-learn.
Supplerende læsning: Jørn Hansen og Thomas
Skovgaard De olympiske lege – en kort
Side 64
verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012
Jørn Hansen Verdensspillet. Fodboldhistorie fra
de første spark til Verdensmesterskaberne.
Syddansk Universitetsforlag 2014.
4.1.
12-16
International
idrætspolitik (4):
U42
De store institutioner
og idræt som
politikkens moralske
stedfortræder (FIFA,
WHO, IOC) (2)
6.1.
Opsamling, spørgsmål
Se litteratur under den 14. 12.
Jørn Hansen
Bjarne Ibsen
12-15
Jørn Hansen
U42
Uge 3:
EKSAMEN
Kurset afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave,
som skal afleveres på E-learn senest torsdag den
21. januar 2016 kl. 12.00
Ugen før eksamensugen skal den studerende have
godkendt et emne og en problemstilling, som den
studerende vil skrive om.
Opgavens maksimale størrelse er 15 normalsider
(inklusiv referencer)
Intern censur.
Side 65
Kropsbevægelse og fænomenologi
Omfang:
15 ECTS
Placering:
Faget undervises i 2. kvarter i efterårssemestret 2015.
Mål:
Med fokus på beskrivelse og analyse af bevægelsesaktiviteter, som de udspiller sig i praksis, arbejder
vi i modulet med socialiserings processer på et mikro-niveau. Teoretisk vil vi således fokusere på
fænomenologiske beskrivelser af perception, hvorledes den aktive sansning, bevægelse og selvfornemmelse finder form som en del af socialiserings processer – og videre hvorledes den aktive
sansning, bevægelse og selv-fornemmelse kan forstås som central for manifestationen af en ’bestemt
(sub-)kultur’. Med udgangspunkt i forskellige cases (aktiviteter som de udfoldes i praksis) - undersøger
vi således, hvordan sansning, bevægelse og konkret fysisk interaktion udfolder sig, tager form og får
mening - samt hvordan meninger også samtidig tilskrives.
Kompetencemål:
Teoretiske, akademiske kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
- Kunne arbejde med observationer, der fokuserer på at beskrive bevægelse, sansning og
interaktion (niveau 2)
- Kunne beskrive, forklare og diskutere centrale fænomenologiske begreber med relevans for
bevægelse, sansning og interaktion – samt kunne relatere disse begreber til sociologisk
orienterede teorier – eksempelvis habitus begrebet. (niveau 2-3)
- Kunne anvende fænomenologiske og sociologiske teorier i analysen af kropsbevægelse,
sansning og interaktion (niveau 3)
- Beskrive, analysere og diskutere empiriske data i artikel relateret format (niveau 2)
Professionskompetencer
• Bidrage til begrebslige og analytiske overvejelser i forhold til forskningsrelaterede projekter,
der inkluderer observation af forskellige former for kropslig interaktion. (niveau 1)
• Analysere hvordan meninger produceres på kropsligt interaktivt og sanseligt niveau samt
anvende disse analyser konstruktivt i forhold til indkredsning af centrale begreber, som
eksempelvis efterfølgende skal anvendes i interventions funderede projekter. (niveau 2)
• Kunne beskrive og analysere kulturelle/sub-kulturelle karakteristika i forskellige former for
bevægelsesaktiviteter – og pege på hvordan disse karakteristika på konstruktiv vis kan have
betydning for de begrebsmæssige forståelser, der danner udgangspunkt for interventionsrettede
projektbeskrivelser (niveau 2).
Indhold:
Kurset beskæftiger sig med:
- Fænomenologi som filosofisk foretagende
- Socialiseringsprocesser på mikro niveau – dvs. hvordan erfaringer om krop, sansning og
interaktion får mening og betydning i en social og kulturel situerethed.
Side 66
-
Kropslighed
Intentionalitet, agencitet og habitus
Antropologiske beskrivelser og analyser af sansning og bevægelse
Kurset omfatter undervisning i:
- Hvordan fænomenologi kan anvendes inderdisciplinært i forhold til empiriske data genereret
på baggrund af kvalitative metoder
- Praksis funderet forskning - specielt hvordan man som forsker konstruktivt og kritisk
involverer egen kropslig kompetence i processen med at generere kvalitative data om
bevægelse, sansning og interaktion.
- Kropsforståelser og bevægelses diskussioner forbundet specielt med dans og performance samt
individuelt funderede idræts aktiviteter, som eksempelvis golf og kampsport.
- Hvordan man anvender aktuelle videnskabelige teorier og diskussioner aktivt i analyse af egne
kvalitative data.
Forudsætninger:
Det forventes at den studerende er bekendt med kvalitative metoder, dvs. har stiftet bekendtskab med,
hvordan man arbejder med observation og interview.
Undervisningsform og –forløb:
Forelæsninger og samt holdundervisning. Hold undervisningen vil inkludere forberedelse af oplæg
med udgangspunkt i fælles læste tekster. Det forventes at den studerende på skift fremlægge tekster
som bidrag til fælles diskussion.
Den studerende skal individuelt (eller i grupper med max 2 studerende) have generet data i en selvvalgt
case, senest ved udgangen af 5. uge af undervisningen. Specielt anden halvdel af
undervisningsforløbet inkluderer vejledning i forbindelse med analyser af den genererede empiri samt
skriv af hjemmeopgave.
E-learn platform:
Der bliver oprettet en e-learn-gruppe på universitetets Blackboard.
Litteratur og undervisningsplan:
Litteratur og undervisningsplan vil ligge på e-learn cirka 2 uger før undervisningen begynder Bemærk
at litteratur og undervisningsplan opdateres undervejs i forløbet i afstemning med relevante teoretiske
tematikker som de studerende vælger at beskæftige sig med i de aktuelle cases.
Side 67
Eksamen:
Observation af en udvalgt bevægelsespraksis danner afsæt for den eksamensopgave som den enkelte
studerende (eller gruppe, max. 2 personer) har valgt. Den udvalgte bevægelses praksis samt periode for
observation skal godkendes af underviser. Der afholdes inden eksamen en intern konference (oplæg
ved de studerende) med anvendelse af de præsenterede teorier i analysen af de aktuelt observerede
bevægelsespraksisser.
Den skriftlige hjemmeopgave forventes afleveret i artikelform – (retningslinjer for artikelformat
udleveres undervejs i forløbet). Opgavens omfang må maksimalt være 7000 ord, excl. Litteraturliste.
Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern censur
Modulansvarlig og undervisere:
Fagansvarlig: Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk
Medundervisere: Simon Høffding
Gæsteunderviser: Kathrine Thordahl ogPhD studerende Shannon Cuykendall, Canada
Modulsekretær:
Side 68
Aerob træning og ilttransport
Omfang:
15 ECTS
Placering:
3. kvarter
Kompetencebeskrivelse
Viden – den studerende har:
• Om begrebet den ilttransporterende kæde, herunder at identificere og karakterisere de
enkelte led i kæden og interaktionen mellem disse
• Effekten af træning på den aerobe præstationsevne
• Indsigt i og viden om test, screening- og interventionsprincipper i forhold til udvikling
af aerob arbejdskapacitet
Færdigheder - den studerende kan:
• beskrive og analysere O2 optagelsens forløb ved submaksimalt arbejde (O2
optagelseskinetik) og ved maksimalt arbejde, herunder kunne diskutere
reguleringsmekanismer ved aerob energiomsætning
• gøre rede for gængse markører for aerob præstationsevne ved kortvarigt maksimalt
arbejde (VO2max, v-VO2max, Wattmax) og ved længerevarende, submaksimalt
arbejde (LT, VT, AT, MaxLaSS, critical power, cycling efficiency, running
economy)
• beskrive og diskutere de begrænsende faktorer for aerob præstationsevne ved
maksimalt og submaksimalt arbejde
• gøre rede for effekten af træning på den aerobe præstationsvene
Kompetencer – den studerende kan:
• teste aerob præstationsevne ved maksimalt og submaksimalt arbejde
• gennemføre en test rent teknisk
• vurdere et testresultat i forhold til test kriterier og til eksisterende materiale
• tilegne sig ny viden om ilttransport og aerob præstationsevne gennem læsning af
videnskabelig litteratur samt forholde sig kritisk til dennes kvalitet
• identificere fysiologisk kapacitet og derudfra at planlægge og gennemføre et
træningsforløb for trænere og udøvere
Undervisningsform:
Forelæsninger.
Studenterfremlæggelser af videnskabelige artikler: studiegrupper på 5-6 studerende.
Laboratorieøvelser (hold a ca. 5-6 studerende). Rapport udarbejdes.
Side 69
Indhold:
Kurset er inddelt i tre nogenlunde lige store temaer:
Tema #1
samme
Begrebet ilttransport og aerob præstationsevne, herunder måling/testning af
Tema #2
Begrænsende faktorer for aerob præstationsevne, inklusiv
reguleringsmekanismer
Tema #3
Effekt af træning på aerob præstationsevne
Modulansvarlig:
Kurt Jensen, lektor
Undervisere:
Kurt Jensen, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail
kjensen@health.sdu.dk
Preben K. Pedersen, assoc. professor emeritus, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk
Universitet, E-mail : pkpedersen@health.sdu.dk
Stefan Mortensen, Lektor, IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning, Syddansk Universitet,
E-mail : smortensen@health.sdu.dk
Instruktor
Marie Tscherning Rasmussen, Specialestuderende, Institut for Idræt og Biomekanik,
Syddansk Universitet, E-mail: marir09@student.sdu.dk
Bioanalytiker:
Kirsten Kjær, Bioanalytiker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail:
KKjaer@health.sdu.dk
Modulsekretær:
Undervisningsmateriale:
Videnskabelige artikler og reviews. Listen er pensum.
Tidsplan for og opbygning af modul:
Faget er opbygget af 15 undervisningsenheder a 3 lektioner. Desuden indeholder faget 2
laboratorieøvelser a 2 timer per arbejdsgruppe. Rapport i grupper a 2-3 afleveres senest
ugedagen kl 12 efter øvelsen og bedømmes bestået/ikke bestået..
Eksamen:
Eksamen består af en 4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler, dog ikke brug af internettet.
Bedømmelse efter 7-trins skalaen med intern censur.
Side 70
Anvendt videnskabelig metode
(Spor 1, Survey baseret idræts &
sundhedsforskning)
Omfang:
15 ECTS
Placering:
Særlige forhold:
Mål:
Formålet med modulet Anvendt Videnskabelig Metode, tema Survey baseret idræts &
sundhedsforskning, er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer i forhold til
udvikling, opbygning og gennemførelse af kvantitative survey baserede studier, samt
kompetencer i forhold til analyse af survey data og afrapportering af survey resultater.
På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke
metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis indenfor
survey forskning, samt valg af metode i forhold til specifikke cases.
Kompetencemål:
Professionskompetencer:
• opstille et forskningsdesign og gennemføre en survey dataindsamling
• analysere og afrapportere survey data
• diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til
en konkret problemstilling eller en specifik case
Teoretiske, akademiske kompetencer:
• redegøre for den teoretiske og metodologiske baggrund for survey undersøgelser
• forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data
• analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater
Side 71
Indhold:
Undervisningen bygger videre på den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået
i faget ’Videnskabelig Metode’ eller ’Videnskabsteori og forskningsmetoder’ på 1. kvarter.
Undervisningsforløbet er bygget op omkring de forskellige faser, som survey studier
gennemgår. Til hver fase er der knyttet øvelser eller opgaver, der sikrer, at de studerende får
erfaringsbaserede kompetencer. Endvidere er modulet specialeforberedende, hvilket betyder at
de studerende får mulighed for at arbejde på deres specialeprotokol og forberede deres
dataindsamling.
Forløbets hovedelementer er følgende: Finde, læse og forstå videnskabelige artikler;
Problemformuleringer & metodevalg; Studie designs; Udvælgelse af studiepopulation; Validitet
og realibilitet af survey undersøgelser; Spørgeskemakonstruktion i praksis; SurveyXact
(program til elektronisk spørgeskema); Analyse af survey data (i Excel & SPSS);
Afrapportering af survey resultater; Forberedelse til specialet
Undervisningsform:
Forelæsninger, journal-clubs, ‘hands-on’ holdundervisning i brug af software, gruppe arbejde,
peer feedback
E-learn platform
Forelæsninger samt alt andet materiale bliver uploadet.
Eksamen:
Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur
Tidsforbrug:
Forelæsninger:
15 timer
Holdundervisning:
125 timer
Individuel forberedelse:
120 timer
Gruppearbejde:
110 timer
Eksamensforberedelse:
40 timer
Eksamen:
10 timer
Total
420 timer (=15 ECTS)
Modulansvarlig:
Jasper Schipperijn
Side 72
Undervisere:
Jasper Schipperijn og Karsten Elmose-Østerlund
Modulsekretær:
Ulla Rytter
Side 73
(spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i idrætsog sundhedsforskning)
Omfang:
15 ECTS
Placering:
Særlige forhold:
Mål:
Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og
færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i
aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer
til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den
videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning
af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne.
Kompetencemål:
Viden:
• Epidemiologisk forskningsmetode
• Metoder til sammenfatning og vurdering af evidens baseret på kvantitative undersøgelser
indenfor idræts- og sundhedsforskning
Færdigheder:
• Mundtligt fremlægge og skrifteligt fremstille resultater og fortolkninger af kvantitative
undersøgelser
• Opstille forskningsdesign og analyseplaner for nye kvantitative undersøgelser under
hensyntagen til betydningen af metodiske valg
• Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive og analytiske problemstillinger
baseret på kvantitative data
Kompetencer:
• Kritisk læse og vurdere kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur
Side 74
•
•
•
•
•
Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder i forhold til en konkret
problemstilling eller en specifik case indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning
Kritisk fortolke data fra forskellige typer af undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og
sundhedsforskning
Kvantitativt og systematisk sammenfatte forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og
sundhedsforskning
Foretage evidensvurdering af forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og
sundhedsforskning
Fremstille en forsøgsprotokol
Indhold:
Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på epidemiologisk metode og evidens
er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden i forhold til
udvikling, opbygning, gennemførelse og afrapportering af kvantitative epidemiologiske studier
indenfor idræts- og sundhedsforskning. Desuden er formålet at give de studerende
erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden om hvorledes sammenfatning af flere
undersøgelser på et område gennemføres, og hvordan vurdering af evidens for en given
problemstilling foretages. Endelig er formålet at anvende tilegnede kompetencer, færdigheder
og viden til fremstilling af en forskningsprotokol, som efterfølgende potentielt kan anvendes
som egen specialeprotokol.
Undervisningsform:
Forelæsninger, journal-clubs samt Problem Based Learning gruppe opgaver.
E-learn platform
Materiale fra forelæsninger samt alt andet materiale bliver uploadet.
Eksamen:
24 timers skriftlig opgave med alle hjælpemidler. Vægtes 2/3 af karakteren.
Specialeprotokol som skriftlig opgave, der afleveres inden eksamensugen. Vægtes 1/3 af karakteren.
Tidsforbrug:
Forelæsninger:
15 timer
Holdundervisning/gruppevejledning:
45 timer
Forberedelse:
61 timer
Gruppearbejde:
250 timer
Eksamensforberedelse:
20 timer
Eksamen:
24 timer
Total
420 timer (=15 ECTS)
Side 75
Modulansvarlig:
Anders Grøntved
Undervisere:
Anders Grøntved, Niels Christian Møller, Kristian Traberg Larsen og
Martin Ernst Thomsen
Modulsekretær:
Ulla Rytter
Side 76
(Spor 3, Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og
biomekanisk idræts- og sundhedsforskning)
Omfang:
15 ECTS
Placering:
Særlige forhold:
Mål:
Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og
færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i
aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer
til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den
videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke arbejdsfysiologiske
spørgsmål. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er
herunder et emne.
Kompetencemål:
Professionskompetencer:
• opstille forskningsdesign og gennemføre dataindsamling og analyse under hensyntagen til
betydningen af metodiske valg og problemer
• diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en
konkret problemstilling eller en specifik case.
Teoretiske, akademiske kompetencer:
• redegøre for specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund
• forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data
• analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater.
Kompetencemål: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi)
Side 77
Under kurset skal de studerende have tilegnet sig praktisk og teoretisk kendskab til
målemetoder og analyser af fysisk aktivitet fra celle og muskelniveau til helkrops niveau.
Kurset indeholder en gennemgang af metoder til muskel analyser, Elektromyografiske
metoder, Kraftmålinger, Bevægelsesanalyse, Måling af energiforbrug og disse metoders styrker
og svagheder. Kendskabet til metoderne forventes at være på et niveau, hvor de studerende kan
sammensætte en relevant protokol, hvor disse metoder anvendes og diskutere og begrunde de
metodiske valg.
Indhold: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi)
Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på eksperimentelle, kvantitative metoder er at
give de studerende teoretiske og erfaringsbaserede kompetencer dels med udvikling, opbygning og
gennemførelse af eksperimentelle studier, og dels med oprensning, bearbejdning og analyse af
indsamlet eller eksisterende datasæt. Specifikt fokuseres på at give et indgående kendskab til de
laboratoriemetoder og analyser, der anvendes ved IOBs laboratorier indenfor følgende 4 områder:
Temaforløb om fysiologiske/biomekaniske metoder:
Tema 1. Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse (Karen Søgaard)
Tema 2. Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter (Per
Aagaard og Lars Hvid)
Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske
analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad).
Tema 4. Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen)
Derudover vil der i modulet blive fokuseret på konkrete specialeforberedende aktiviteter. (Gisela
Sjøgaard, Karen Søgaard og andre)
Undervisningen tager afsæt i den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået i faget
’Videnskabelig Metode’ på 1. Kvarter og i øvrigt i de udbudte kandidat moduler på Sundhed og idræt.
Undervisningsforløbets opbygning i 4 temaer, tilbyder en fordybning i målemetoder, fra celle til
helkorpsniveau, der alle som standard anvendes i eksperimentel idrætsfysiologisk forskning på IOB.
Som et forløb gennem hele modulet, understøttes det forberedende arbejde til igangsætning af et
eksperimentelt speciale. Det er således muligt at udarbejde en konkret specialeprotokol som modulets
synopsis og indenfor nogle metoder at gennemføre relevante pilotprojekter med tilhørende
analyseplaner.
Gennemgående forløb: Udarbejdelse af synopsis og konkrete specialeforberedende aktiviteter.
Der arbejdes i grupper med systematiske litteratursøgninger, opstilling af formål og hypotese testning,
design af forsøgsprotokol og pilottest, analyseprotokol, og fremstilling af grafer, plots og tabeller. Der
er mulighed for at arbejde med forberedelse af egen kommende specialeprotokol.
Pilottest af de udarbejdede protokoller gennemføres som praktisk øvelse med fokus på anvendelse af
fysiologiske/biomekaniske metoder til bevægelsesanalyse eller kraftmålinger kombineret med
elektromyografiske målinger. Gennem hele forløbet arbejdes med præsentation, kritik, tilpasning og
detaljering af protokol.
Tema 1: Evaluering af muskelaktivitet:
EMG metoden præsenteres i forelæsninger med fokus på mere avancerede anvendelses og
analyseteknikker. Derudover bliver der indledende foredrag, der dækker andre metoder som NIRS,
bevægelsesanalyse og kontinuerlig blodtryksmåling der med fordel kan anvendes samtidigt med EMG.
Præsentation af specialeegnede projekter med typiske problemstillinger og hypoteser, hvor
elektromyografiske metoder er hensigtsmæssige. Der undervises i den praktiske EMG analyse i
programmet ”Hedera” som med fordel kan anvendes i specialer med EMG data.
Side 78
Tema 2: Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter
Analyse af muskelmekanisk funktion og neuromuskulær aktivitet hos idrætsfolk, ældre og patienter.
Dette belyses udfra 4 forskellige metodiske tilgange.
Metode 1. Bestemmelse af mekanisk muskelfunktion in vivo.
Bestemmelse af maximal kontraktil styrke i human skeletal muskel: isokinetisk og statisk
dynamometry, evaluering af H:Q-ratio, agonist-antagonist muskel co-contraction, metode til at
bestemme hastighed I kraftudvikling (rate of force development: RFD) og maximal power (force plate
analysis)
Forelæsning: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues
Metode 2. Neuromuskulær plasticitet ved træning
Her præsenteres metoder til at evaluere adaptive ændringer i neuromuskulær funktion induceret ved
træning af forskellige populationsgrupper, som athletes, udvalgte patient grupper og ældre borgere.
Lecture: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues
Metode 3. Bestemmelse og evaluering af neuromuskulær funktion: interpolated twitch analysis.
Introduktion til bestemmelse af voluntær muskel aktivering (brug af interpolated twitch technique) og
denne metodes styrker og svagheder. De studerende får hands-on erfaringer med metoderne og
præsenteres for metoder til analyse og fortolkning af resultaterne.
Forelæsning: Assessment of voluntary muscle activation - Basic theory behind assessment of voluntary
muscle activation (muscle vs nerve stimulation), the twitch interpolation technique (electrical
single/doublet/train stimulation, potentiation).
Lab exercise: Assessment of voluntary muscle activation using interpolated twitch
Metode 4. Digital data sampling og signalanalyse - processing / filtering of recorded data signals.
Præsentation af basale elementer indenfor digital dataopsamling og -analyse, herunder A/D converter
teknologi, støjfiltrering (lowpass og highpass filtrering), digitale filtertyper indenfor biomekanisk
forskning, eksmpler på anvendelse indenfor postural sway analyse og CMJ testning på kraftplatform,
filtrering og analyse af muskel EMG signaler, MUAP cancellation, RFD analyse.
Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske
analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad).
Formålet med denne del af kurset er, gennem praktisk arbejde i laboratoriet, at opnå en indgående
praktisk og teoretisk forståelse for anvendelsen af metodespecifikt apparatur og tilhørende
analysemetode(r). Indholdet dækker teoretisk baggrund for en række metoder indenfor
muskelfysiologien og andre forskningsretninger. Der vil blive præsenteret en række analysemetoder
som dels danner baggrund for meget af den viden vi i dag har om muskelfysiologien, og dels er
metoder som vi bruger rutinemæssigt i laboratorierne på IOB.
En vigtig del er den praktiske anvendelse af disse metoder. Behandling, præsentation og tolkning af
data fra udførte eksperimenter vil indgå i denne del. Kurset fokuserer på de anvendte metodernes
princip, anvendelighed, overførbarhed til andre metoder og ulemper/usikkerheder og dermed
begrænsninger. Her ud over vil undervisningen omhandle modeller og design af projekter til studie af
muskelfunktion.
Der præsenteres i 3 forskellige øvelser 3 metoder og efter øvelserne forventes fremlæggelse og
udregnede resultater, baggrund for metoder, samt spørgsmål.
Metode 1. In vitro stimulerede muskler fra rotte. Der dissekeres muskler fra rotter og der ophænge i
krafttransducer. Musklerne blive elektrisk-stimuleret ved forskellige protokoller som simulerer
fysiskaktivitet og kraftudviklingen vil blive fulgt. Efter stimuleringsprotokollen skal musklerne
homogeniseres og præpareres inden de bliver gemt til videre analyse i næste metode.
Metode 2. Bestemmelse af sarcoplasmatisk reticulum (SR) Ca2+ optag og frisætningshastighed. Under
øvelsen præsenteres en fluoremetrisk metode til bestemmelse af SR Ca2+ optagelses- og
frisætningshastighed, målt på SR vesikler fra muskelhomogenat fra øvelse 1. Metoden benytter sig af
en teknik der vi af Ca2+ følsomme fluorescende stoffer gør det muligt at måle Ca2+ koncentrationer
med en høj tidsmæssig opløselighed og stor nøjagtighed. Øvelsen starter med 45 min teori om
principperne for spektrofotometri og fluoremetri, samt metodernes anvendelighed.
Side 79
Metode 3. Bestemmelse af musklens ATP og PCr indhold. Øvelsen vil præsentere metoder til, at
bestemme ATP og PCr indhold i musklerne fra øvelse 1. Øvelsen benytter sig af klassiske
spektrofotometriske principper. Metabolitterne bestemmes ved et koblet assay, hvor man kan estimere
metabolit indholdet ved at koble det til NADH forbrug, som kan bestemme spektrofotometrisk.
Tema 4: Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen)
I dette tema gennemgås måling af fysisk aktivitet ved brug af accelerometre til at evaluere energy
forbrug og efficiency valideret mod 'Golden standard' oxygen uptake (Douglas Bag Metoden) eller online metabolic Card. Der vil blive arbejdet specialeforberedende med præsentation af potentielle
problemstillinger og ideer til specialearbejder.
Temaet vil dække bestemmelse af Oxygen uptake (max and submax) og beregning af arbejds
efficiency med brug af Douglas Bag + Online system (TBD) HR monitor, Blood lactate.
Accelerometre bliver gennemgået som metode til evaluering af mechanisk arbejde. Der arbejdes med
anvendelsen af GT3X+W accelerometer placeret på hofte, håndled, trunkus – med analyse separate for
højre og venstre.
Metoderne vil blive præsenteret både i forelæsninger og som øvelser. Øvelserne vil inkludere målinger
under Level walking, og gang og løb med forskellige stigninger og hastigheder.
General undervisningsform: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og
fysiologi)
Der arbejdes i dele af modulet problemorienteret ud fra de studerendes specialesynopsis i forhold til at
opstille et passende studiedesign og anvende passende metoder i mindre grupper af studerende.
Vi forventer at den studerende før modulets forløb har gjort sig overvejelser om emne for speciale og
der vil på kurset blive taget udgangspunkt i konkrete mulige speciale emner.
Indenfor de 4 temaer bliver der givet forelæsninger om de specifikke metoder og om de mere generelle
overvejelser og principper ved laboratoriearbejde. Der suppleres med en afveksling af gruppearbejde,
fremlæggelser, for nogle temaer øvelser i laboratoriet og tilhørende dataanalyse eller demonstrationer.
Øvelserne udføres af de studerende, men under vejledning af den ansvarlige for øvelsen.
Vi forventer, at de studerende aktivt deltager under øvelserne både med den praktiske udførelse og
med spørgsmål og kommentarer og arbejder selvstændigt med de specialeforberedende pilotstudier.
E-learn platform og litteratur: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og
fysiologi)
Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, tidsplan og resultater fra øvelser kan
findes.
Liste over anbefalet litteratur, der vil blive suppleret gennem kurset:
Tema 1
1. Søgaard K, Olsen HB, Blangsted AK and Sjogaard G (2014). Single motor unit firing
behaviour in the right trapezius muscle during rapid movement of right or left index finger.
Frontiers in Human Neuroscience. 8:881. doi: 10.3389/fnhum.2014.00881
2. Taylor J. L., Olsen, H. B., Sjøgaard, G., and Søgaard, K. (2009) Voluntary activation of
trapezius measured with twitch interpolation. J Electromyogr Kinesiol. 19 (2009) 584–
590
3. Søgaard, K (1995) Motor unit recruitment pattern during low-level static and dynamic
contractions. Muscle Nerve 18:292-300
4. Johansen TI, Samani A, Antle DM, Côté JN, Madeleine P. Gender effects on the
coordination of subdivisions of the trapezius muscle during a repetitive box-folding task.
Eur J Appl Physiol. 2013 Jan;113(1):175-82.
5. Juul-Kristensen B, Clausen B, Ris I, Jensen RV, Steffensen RF, Chreiteh SS, Jørgensen
MB, Søgaard K. Increased neck muscle activity and impaired balance among females
with whiplash-related chronic neck pain: a cross-sectional study. J Rehabil Med. 2013
Apr;45(4):376-84.
Side 80
6. Stashuk D, Farina D and Søgaard K: Decomposition of intramuscular EMG signals.
Chapter 3 in “Electromyography: physiology, engineering and non-invasive applications”
Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press 2004.
7. D. Farina, R. Merletti, C. Disselhorst-klug). Multi-channel techniques for information
extraction from the surface emg. Chapter 7 in “Electromyography: physiology,
engineering and non-invasive applications” Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press
2004.
8. Lisa M. K. Chin, John M. Kowalchuk, Thomas J. Barstow, Narihiko Kondo Tatsuro
Amano, Tomoyuki Shiojiri and Shunsaku Koga. The relationship between muscle
deoxygenation and activation in different muscles of the quadriceps during cycle ramp
exercise. J Appl Physiol 111:1259-1265, 2011.
9. Søgaard K, Blangsted AK, Hansen L, Nielsen PK, Vedsted P, Andersen LL, Sjøgaard G.
Changed activation, oxygenation, and pain response of chronically painful muscles to
repetitive work after training interventions: a randomized controlled trial. Eur J Appl
Physiol. 2012 Jan;112(1):173-81.
Tema 2
1. Jakobsen MD, Sundstrup E, Randers MB, Kjær M, Andersen LL, Krustrup P, Aagaard P.
The effect of strength training, recreational soccer and running exercise on stretchshortening cycle muscle performance during countermovement jumping. Hum. Mov. Sci.
31, 970-86, 2012
2. Thorlund JB, Michalsik LB, Madsen K, Aagaard P. Acute fatigue-induced changes in
muscle mechanical properties and neuromuscular activity in elite handball players
following a handball match. Scand. J. Med. Sci. Sports 18, 462-472, 2008
3. Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard P. Explosive heavy-resistance training in old
and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand. J. Med. Sci.
Sports 18, 773-782, 2008
4. Pearson SJ, Young A, Macaluso A, Devito G, Nimmo MA, Cobbold M, Harridge SD.
Muscle function in elite master weightlifters. Med Sci Sports Exerc. 34, 1199-1206, 2002
5. Van Cutsem M, Duchateau J, Hainaut K. Changes in single motor unit behavior contribute
to the increase in contraction speed after dynamic training in humans. J. Physiol. 513.1,
295-305, 1998
6. Griffin L, Cafarelli E. Transcranial magnetic stimulation during resistance training of the
tibialis anterior muscle. J Electromyogr Kinesiol 17, 446–452, 2007
7. Aagaard P, Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P, Dyhre-Poulsen P. Increased rate of
force development and neural drive of human skeletal muscle following resistance
training. J Appl Physiol. 93, 1318-1326,2002
8. Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MB. Contributions of force and velocity to
improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur. J.
Appl. Physiol. 99, 343–351, 2007
Tema 3
10. Ørtenblad N, Sjøgaard G, Madsen K. Impaired sarcoplasmic reticulum Ca2+ release rate
after fatiguing stimulation in rat skeletal muscle. J Appl Physiol. 2000, 89(1):210-7.
11. Ørtenblad N, Macdonald WA, Sahlin K. Glycolysis in contracting rat skeletal muscle is
controlled by factors related to energy state. Biochem J. 2009, 420(2):161-8.
12. Harris, Hultman and Nordesjø. Glycogen, Glycolytic Intermediates and High-Energy
Phosphates Determined in Biopsy Samples of Musculus Quadriceps Femoris of Man at
Rest. Methods and Variance of Values. Scand J Clin Lab Invest. 1974 33(2):109-20.
(KUN METODE AFSNIT.)
13. Ørtenblad et al. Role of glycogen availability in sarcoplasmic reticulum Ca2+ kinetics in
human skeletal muscle. Journal of Physiology 2011, 589(3):711-25.
Side 81
14. Allen, Lamb and Westerblad. Skeletal muscle fatigue: cellular mechanisms. Physiol Rev.
2008, 88(1):287-332.
15. Handbook of Fluorescent Probes and Research Chemicals. Haugland, R. 6th edition, 1996.
Introduction to Fluorescence Techniques.
16. Principles of Spectrophotometry, Fra: spotlite.nih.gov/assay/index.php/Section17
Spectrophotometry, Basic Biochemical Methods, kap. 3, Alexander & Griffiths, 1993.
17. http://www.chm.davidson.edu/vce/spectrophotometry/Spectrophotometry.html
Tema 4
9. Brooks, A. G., S. M. Gunn, R. T. Withers, C. J. Gore and J. L. Plummer (2005).
"Predicting walking METs and energy expenditure from speed or accelerometry."
Medicine and Science in Sports and Exercise 37(7): 1216-1223.
10. Gladden, L. B., J. W. Yates and E. T. Howley (2012). "Who Needs a Bag?" Medicine and
Science in Sports and Exercise 44(2): 288-289.
11. Gore, C. J., R. K. Tanner, K. L. Fuller and T. Stanef (2013). Determination of Maximal
Oxygen Uptake (VO2max). Physiological Test for Elite Athletes. Australia, Australian
Institute of Sport: 103-122.
12. Hopker, J. G., S. A. Jobson, H. C. Gregson, D. Coleman and L. Passfield (2012).
"Reliability of Cycling Gross Efficiency Using the Douglas Bag Method." Medicine and
Science in Sports and Exercise 44(2): 290-296.
13. Plasqui, G., A. G. Bonomi and K. R. Westerterp (2013). "Daily physical activity
assessment with accelerometers: new insights and validation studies." Obesity Reviews
14(6): 451-462.
Eksamen:
Afleveret skriftlig synopsis og efterfølgende mundtlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern
censur
Tidsforbrug: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi)
Undervisning: 92 KT
Eksamen: 1 KT
Tidsplan:
Anvendt Videnskabelig metode. Efteråret 2015
Detaljeret plan bliver lagt på E-learn.
Intro til modul ved Karen Søgaard
Uge 47 Karen Søgaard og Gisela Sjøgaard
Generel introduktion til modulet Anvendt Videnskabelig metode og Tema 1. Forelæsning med
introduktion til protokolskrivning, hypotese testning og powerberegning. Inddeling i grupper udfra
valg af emne for arbejdsprotokol under modulet (Speciale-planer).
Fremlæggelser med konstruktiv kritik og indspil til hinanden. Fremlæggelse af eksempler på specialer
der er i gang.
Uge 48 og 49
Per Aagaard Tema 2
Forelæsning og introduktion til tema ”Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk,
ældre og patienter. Forelæsninger, gruppearbejde og fremlæggelser
Side 82
Uge 50-51: Niels Ørtenblad Tema 3.
Forelæsning og øvelser.
Lab øvelse 1. In vitro stimulering.
Lab øvelse 2. Fluoremetriske-analyser af SR funktion i muskelprøverne
Lab øvelse 3. Spektrofotometriskanalyse af metabolitter i muskelprøverne
Uge 1: Tema 4 (Kurt og Paolo)
Intro til ”Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet”
Øvelser og databearbejdning i Lab
Forelæsning og præsentation
Uge 2: (Karen Tema 1)
Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse. Introduktion til Hedera som EMGanalyseprogram.
Alle grupper: fremlæggelser resultater fra pilotforsøg og revideret protokolbeskrivelse.
Opsamling og afrunding af modulet. Eksempler på eksamen og mulighed for spørgsmål.
Sideløbende med gennemgangen af tema 1-4 arbejdes med skrivning af analyseplan i protokol,
fremlæggelse og kritik. Der gennemføres hvor det er muligt pilotforsøg udfra de udarbejdede
protokoller og diskuteres databearbejdning og praktisk anvendelse af f eks Hedera analyseprogram,
statistik programmer og excell/grafer.
Modulansvarlig: Karen Søgaard
Undervisere:
Per Aagaard
Niels Ørtenblad
Paolo Casarotti
Kurt Jensen
Lars Hvid
Henrik Baare Olsen
Gisela Sjøgaard
Karen Søgaard
Modulsekretær:
Ulla Rytter
Side 83
(Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning)
Omfang:
15 ECTS
Placering:
Særlige forhold:
Mål:
Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden
om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der
anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den
studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske
problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig
metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder,
professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne.
Det faglige indhold fordeler sig på en række kvalitative metodologiske tilgangsvinkler
med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Den studerende arbejder i praksis med
at tilvirke datamateriale ved hjælp af kvalitative interviews, deltager- og/eller
videoobservationer, dokument- og kildeindsamling samt casestudier. Det tilvirkede
datamateriale bearbejdes og analyseres undervejs i forløbet.
Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om:
-
specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund
hvorledes krav om transparens og konsistens håndteres i forhold til forskellige
metodologiske valg
Færdigheder:
-
opstille forskningsdesign og gennemføre generering og analyse af empiri under
hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer
diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i
forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case
Kompetencer:
Side 84
-
forholde sig kritisk-analytisk til generering, tilvirkning, behandling og analyse af
empiri
analysere og vurdere egne og andres forskningsresultat
Indhold:
Det faglige indhold i dette temaforløb fordeler sig på en række kvalitative metodologiske
tilgangsvinkler med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Der arbejdes i praksis med forskellige
tilgange til kvalitative interviews, deltagerobservation, tekst-/dokumentanalyse og casestudier.
Endvidere arbejdes der løbende ud fra den enkelte studerendes specialesynopsis. En synopsis der kan
tage forskellige drejninger alt afhængig af hvad de forskellige metodologiske/metodiske tilgange
lægger op til.
Temaforløbet er opdelt i fire underforløb:
1) Et 1-ugesforløb med fokus på forskellige overordnede metodologiske tilgange til kvalitativ
forskning. Centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber ridses op, og tematiseres i forhold til
forskellige former for studiedesign og anvendelse af konkrete metoder indenfor det kvalitative
forskningsfelt. Det forventes at den studerende har første udkast til specialesynopsis færdigt efter den
første uge.
2) Et knap 3-ugers forløb med særligt fokus på sociologiske, historisk relaterede og diskursanalytiske
metoder. I krydsfeltet mellem historie og sociologi arbejdes der primært med dokument- og
kildeanalyse, diskursteori, genalogi og institutionel teori. Det klargøres hvilke forskellige
videnskabsteoretiske præmisser de forskellige traditioner bygger på, og der arbejdes i praksis med hvad
det betyder for helt konkrete analyser af empirisk materiale. De studerende skal igennem forløbet bl.a.
generere eget selvstændigt empirisk materiale og analysere dette. Analyse af tekster i bred forstand
(herunder fx også arkitektur og design) og forskellige former for data bliver de typiske former for
empirisk materiale, der arbejdes med.
3) Et godt 3-ugers forløb med særligt fokus på interviews, observationer og case-studier (inklusiv
etnografisk feltarbejde) og de videnskabsteoretiske præmisser, som disse metoder på forskellig vis
fungerer i sammenhæng med. Forskerens rolle diskuteres løbende i forhold til de forskellige
metodologiske valg og de metoder, der bliver præsenteret i denne del af forløbet.
Der arbejdes med, hvordan den aktuelle case, felten og et fler-stedet feltarbejde kan etableres, og med
hvordan diverse problematikker forbundet med anvendelsen af ’aktiv’ såvel som ’passiv’
deltagerobservation kan håndteres. I forbindelse med deltager-observation indgår praktiske øvelser
såvel som videnskabsteoretiske relaterede overvejelser om, hvad det vil sige at man genererer empiri.
Endvidere inkluderes der metodologiske overvejelser, der er specielt relevante i forbindelse med
henholdsvis fænomenologi, sanse-etnografi og auto-etnografi.
I forbindelse med håndteringen af forskellige interviewformer introduceres elicitations-teknikker
ligesom anvendelsen af videooptagelser kort berøres. Derudover arbejdes der særskilt med, hvordan en
interview-guide udarbejdes og anvendes i forskellige former for interviews og hvordan man
transskriberer interviews. Ligeledes introduceres det kvalitative analyseprogram NVivo i
sammenhæng med forskellige måder at kode noter og transskriptioner på. Antropologisk,
fænomenologisk og narrativt orienterede analyser berøres – og forskelle fremhæves.
4) Et 1-ugesforløb med fokus på etik, opsamling af indholdet fra de foregående uger samt forberedelse
til eksamen
Undervisningsform:
Undervisningen foregår ved en kombination af forelæsninger og øvelser. Desuden arbejdes der
undervejs med generering, bearbejdning og analyse af empiri. Den studerende skal således være
Side 85
klar på at forberedelsen til undervisningen både inkluderer tekstlæsning samt praktisk
forskningsrelateret arbejde som eksempelvis observation, renskrivning af noter, interviews,
transskription osv.
E-learn platform og litteratur:
Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, læseplan og dele af læsepensum kan
findes.
Grundbøger der anvendes:
Hammersley, Martyn og Paul Atkinsen (2007): Etnography, Routledge: New York
Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (2010): Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag:
København (samme grundbog anvendes i faget Videnskabelig Metode – 1. kvarter på
kandidatuddannelsen)
Hastrup, K.,Rubowk, C. og Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011) Kulturnanlyse – kortt fortalt.
Frederiksberg: Samfundslitteratur
Ravn, Susanne og Hansen, Jørn (2013): Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse.
Odense: Syddansk Universitetsforlag (bestilles via forlagets hjemmeside).
Derudover vil en række relevante artikler indgå. Disse bliver lagt på e-learn – eller skal
downloades via elektroniske tidsskrifter, Universitetsbiblioteket, når det er muligt. Vil fremgå
af undervisningsplanen. NB: Grundbøgerne kan købes i SDU studenterboghandelen, dog kan
Tics, træning og tango med fordel bestilles via forlagets hjemmeside.
Det kvalitative analyseprogram NVivo kan downloades via E-learn (PC såvel som Mac version
findes)
Eksamen:
Kombineret prøve på baggrund af en udarbejdet synopsis på fire sider ved individuel opgave
eller 4+2 ved gruppeopgaver (max 3 i en gruppe og altså max 8 sider ved en gruppeopgave).
Ved den mundlige del af eksamen tages der udgangspunkt i synopsis, men der eksamineres
også bredt i hele pensum. Den mundtlige del af eksamen (30 minutter pr. studerende) afvikles
som en individuel prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur
Afleveringsdato for synopsis den 11. januar mundtlig eksamen den 19, 20, 21 og 22. januar.
Tidsforbrug:
Undervisning: 64 KT – ca. 296 AT (inklusiv KT)
Eksamen: 1 KT – ca. 41 AT (inklusiv KT)
Modulansvarlig:
Lektor Susanne Ravn: sravn@health.sdu.dk, tlf. 65 50 34 68
Professor Jørn Hansen: jhansen@health.sdu.dk tlf. 65 50 34 59
Side 86
Undervisere:
Primærundervisere: Lektor Susanne Ravn og professor Jørn Hansen
Gæsteundervisere: Post doc. Evald Iversen, ph.d.-studerende Anders Bank Lodahl, ph.d.studerende Andreas Küttel, Ph.d.-stipendiat Torben Hansen og Ph.d. stipendiat Louise Kamuk
Side 87
Studieguide for ”Idræt & design –
produktudvikling og social forandring”
Kurset indgår i en konstituerende valgpakke og har således et tværfagligt udgangspunkt.
Side 88
Introduktion til Idræt og Design
Vores verden er i konstant udvikling, og i dag er Danmark i langt mindre grad en tidligere en
producerende nation. Vi har udliciteret det meste af masseproduktionen til Østeuropa og Kina, og
skaber nu vores eget grundlag for forbrug gennem at tænke nye produkter og services. Der er ingen
tvivl om at det vil ændre sig. Nye produktionsmetoder med 3D printere og større grad af
automatisering i al produktion gør det muligt at lave mere dedikerede produkter til en lav pris, så
fordelene ved den industrielle tilgang i nogen grad udviskes. Men med alle disse forandringer følger
også at vi har fået udviklet et samfund, hvor vi bliver mere og mere usunde og stillesiddende. Derfor er
vi nødt til at genskabe den verden vi lever i på ny – eller sagt med andre ord (re-)kreerer den – altså
omskabe praksis og til dels nyskabe teknologi i denne, vores verden. Det er det, vi skal tilegne os
kompetencer til at kunne i modulet – designe en anden verden – godt nok i små bidder, og for vort
vedkommende specielt med fokus på sport, bevægelse, læring og sundhed.
Det andet perspektiv vi vil have et øje til er, hvordan vi kan skabe en entreprenant kultur og forme
start-up virksomheder i en såkaldt tåget fremtid. Dette vil være vores vision at vi kan skabe grundlag
for etablering af virksomheder, der er med til at forme fremtiden. Dette støtter tillige op om samfundets
ønske om at vi som kreativ nation fortsat kan og vil være værdiskabende, også inden for det idræts-,
lærings- og sundhedsfaglige felt.
Nedenfor figur 1 er udtryk for den sammenhæng som kursets forskellige dele har til hinanden. Det er
samtidigt en skitse over, hvordan Human Movement Computer Interaction HMCI som udviklings- og
forskningsområde defineres i kurset. Notat om HMCI findes på e-learn.
Figur 1 Model for Idræt & Design
Med afsæt i den skitserede samfundsudvikling, er det opfattelsen i modulet, at design og innovation i
bevægelse, sundhed og idrætsundervisning gennem årene har fået en mere fremtrædende rolle. Det
gælder såvel udvikling af nye produkter og services som forandring af social praksis i formidling af
idræt og sundhed. Disse begreber såvel som entreprenørskab og kreativitet vil blive diskuteret og
defineret. Ligeledes vil der i teori og praksis blive arbejdet med forskellige design og
kreativitetsmetoder, og de vil blive afprøvet som metode i innovation af mock-ups og »rapid
prototypes« af produkter, services eller social praksis i idræt.
Centrale spørgsmål i modulet vil blandt andet være:
•
•
Hvordan bruger og udnytter vi den viden som forskning og teori inden for fysisk aktivitet,
læring og bevægelseskultur kommer frem til?
Hvad er brugbart, og hvordan kan det implementeres i dagligdags praksis, der tillige på mange
felter er blevet digitaliseret og teknologiseret.
Følgende spørgsmål vil således også være interessante:
•
•
Hvilke metoder kan bringes i anvendelse, når ny praksis med idræt, bevægelse og fysisk
aktivitet ønskes styrket eller indgå i andre praksiskontekster eller på nye måder i eksisterende
praksisser?
Hvordan kommunikeres i den digitale verden, når omdrejningspunktet er idræt, bevægelse og
læring?
Side 89
•
•
Hvordan designer vi, for at viden kan skabe forandring?
Hvordan kan entreprenørskab i idræt og bevægelse være en reel mulighed?
Derfor tager kurset tillige afsæt i, at designmetoder er af værdi i både produkt- og serviceudvikling og
social forandring, hvorfor teori om og praksis i kreativitet og ideudvikling samt organisering af den
innovative proces indgår.
Omfang
15 ECTS
Placering
Modulet er placeret på 2. kvarter (november-januar 2015-16).
Formål
Formålet med modulet er at opnå viden om og kompetence i at kunne designe i idræts-, sundheds- og
bevægelsesaktiviteter.
Målet er at den studerende kan anvende denne viden i relation til fysisk aktivitet samt igangsætte,
analysere og vurdere processer i udvikling af produkter og services. Endvidere at opnå eller styrke
kompetencer til at igangsætte og designe socialt innovative processer knyttet til formidling og læring i
idræt med et afsæt i interaktionen mellem teknologi og menneskelig bevægelse.
Kompetencemål
Viden
•
•
•
•
designtænkning og -metoder samt design research
innovations- og kreativitetsteorier samt social forandring inden for feltet idræt, bevægelse og
læring
teorier om fysisk aktivitet i undervisningen og kropslig forankret læring
interaktionsdesign og programmering med afsæt i forskellige typer af digital / analog
kommunikation
Færdigheder
•
•
•
kunne demonstrere og arbejde med designprocesser i udvikling af produkter, services og social
innovation af idræts- og sundhedsaktiviteter i relation til det gennemførte projektarbejde
kunne anvende og vurdere brugen af udvalgte teorier om fysisk aktivitet og læring, såvel
naturvidenskabeligt som humanistisk og samfundsvidenskabeligt
på basalt niveau kunne udvikle interaktionsdesign og fremstille og teste en prototype.
Kompetencer
•
i et design research perspektiv kunne analysere og vurdere designprocesser og teknologiske
præmisser i forbindelse med udvikling af produkter og services i idræt.
Side 90
Indhold
Der vil blive gennemgået forskningsbaserede eksempler på forløb med produkt- og servicedesign samt
social design i idræt og sundhed. Et centralt tema vil være viden, der handler om fysisk aktivitet og
læring, og den bliver behandlet både fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt og fra et humanistisksamfundsvidenskabeligt (embodied) perspektiv. Denne viden kobles i en treklang med viden om
designprocesser og -forskning samt viden om digital teknologi.
Som inspiration til projektarbejdet inddrages cases med eksempler på udvikling af mock-up og
testmodeller af net-services eller apps i forhold til idræt og sundhed samt udvikling af
bevægelsesstimulerende rum og inventar.
Kurset vil bestå af en halvdel, hvor der arbejdes med:
•
•
•
Teori om design, entreprenørskab og innovation samt praksis i designprocessen
Teori om fysisk aktivitet og læring samt kropsligt forankret læring og embodiment
Teori om programmering, interaktionsdesign og kommunikationsteori
Den anden halvdel af kurset vil bestå af et gruppebaseret design- og innovationsforløb, hvor de tre
områder kombineres i varierende omfang i et projektarbejde med udgangspunkt i produktudvikling i et
idræts-, bevægelses- eller sundhedsmiljø og dertil hørende arbejde med teoretisk fundament for det
specifikt valgte tema.
Det vejlederstøttet projektarbejde knytter sig til et samarbejde med en ekstern partner og teoriarbejde
om det valgte emne. Det idrætsfaglige emne, der indgår som inspiration i modulet kredser om emnet
»Fysisk Aktivitet i undervisningen« og »Kropsligt Forankret Læring« (embodiment).
Dette kommer til udtryk ved at der i år tilbydes mulighed for projektarbejde inden for tre områder:
1. Temaet fysisk aktivitet og læring på erhvervsskoler og i samarbejde med virksomheder.
2. Der vil for eksempel være et projekt om udvikling af digitale lære- og træningskoncepter for
handicappede elever på Egmont Højskolen.
3. Endvidere vil det være befordrende, hvis den studerende møder til kurset med en identificeret
mulighed for innovativ udvikling af et produkt eller en service, der dækker et kendt behov i et
bevægelsesrelateret praksisfelt. Her kræves det at samarbejdspartneren er identificeret, så
projekt kan indledes fra start af kurset.
Strukturen vil være at ca. En tredjedel af grupperne vil arbejde i hver af de skitserede områder. På dette
grundlag vil dele af instituttets innovationsforskning indgå som cases og danner grundlag for
projektarbejdet.
Med ovenstående tager kurset afsæt i at designmetoder er af værdi i både produktudvikling og social
forandring, hvorfor teoretisk indsigt såvel som praktisk erfaring indenfor kreativitet og ideudvikling
samt organisering af den innovative og entreprenante proces indgår i kurset.
Undervisningsform
Modulet er fortrinsvis organiseret som seminarer á 4-8 timers varighed, hvor tyngden af seminarene er
placeret i starten af kurset. Seminarerne bygges op af vekselvirkning mellem mindre forelæsninger,
gruppearbejde om cases, holdtimer med studenterinvolverende aktiviteter og øvelser. Forberedelsen til
og bearbejdningen af seminarerne vil inkludere individuel læsning og opgaver i arbejdsgrupper. Dertil
kommer en ugentlig vejledningsgang i projektgrupper. Sideløbende med dette, gennemføres
projektarbejde, hvor der samarbejdes med en virksomhed, organisation / forening eller institution om
udvikling af et produkt eller en service.
Side 91
E-learn platform
Der oprettes et forum på E-learn til modulet. På e-learn ligger ligeledes artikler og kapitler fra bøger,
som anvendes i undervisningen og som kan downloades i løbet af modulet. Her forefindes ligeledes
opgaver og materialer fra undervisningen.
Desuden opfordres de studerende til at anvende e-learn til kommunikation internt i projektgrupperne,
for at styrke vejlederfunktionen og -processen.
Litteratur
NB: Forudsætning for at deltage i kurset er at den studerende har læst bogen – se: Ide- og
kreativitetsværktøjet ”Den Kreative Platform i skolen” af: Søren Hansen og Christian Byrge, hent fra:
http://vbn.aau.dk/files/52369437/Den_kreative_platform_i_skolen.pdf.
Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på e-learn senest to uger inden modulets start.
Forventeligt læsepensum pr. Undervisningsuge er i gennemsnit: ca. 120 sider.
Projektopgave og mock-up
Opgaven er en gruppeopgave, hvor man skal være mellem 2 og 4 medlemmer i gruppen.
Opgavens omfang er max 30.000 anslag (max. 14 normalsider) ved 2 studerende i gruppen, max.
40.000 anslag (max. 18 normalsider) ved 3 eller 4 studerende i gruppen. Omfanget er inkl.
indholdsfortegnelse og noter. Litteraturlisten kommer derudover. Opgavens forside skal indeholde:
Titel, navn(e) på forfatter(e), navn på vejleder(e), antal anslag samt afleveringsdato. Sammen med
opgaven afleveres til investorkonferencen en mock-up / prototype, enten i form af videocase eller en
model eller en skitse af model, der indgår som en del af det innovative arbejde.
Fokus i opgaven skal være analyser af den innovative kontekst relateret til projektarbejdet, herunder
redegørelse og analyse af muligheden eller behovet for produktudviklingen eller interventionen. Der
bør således indgå kritiske diskussioner af praksis og relevant teori i forhold til opgavens emne. I
samarbejde med vejleder udvælges et eller to tema som der fokuseres på i opgaven.
Derudover skal opgaven vise, at den studerende kan reflektere over egen innovationsproces med
inddragelse af de teorier, som undervisningen har indeholdt. Opgaven skal være aktivt understøtte af
designprocessens visualiserende og konkretiserende elementer. Endvidere skal, som bilag, indgå
workshopdrejebøger, metodekort mm.
I opgavens perspektivering skal der formuleres 3 problemorienterede spørgsmål, divergerende
opfattelser eller paradokser, som skal fungere som udgangspunkt for oplægget ved den individuelle
mundtlige prøve.
Opgaven bør indeholde:
• Videnskabelig baggrund for den innovative praksis.
• Kort beskrivelse af mock-up / (rapid)-prototype. Modellen vises i øvrigt frem ved en
minikonference. Fremvisningen kan bestå af én eller kombination af følgende 3 former /
elementer:
o Fysisk model / teknisk model af artefaktet / konceptet (eller kombinationer af disse).
o Visuel præsentation af et produkt- eller servicekonceptet.
o Præsentation af medvirken til faciliterende funktion i et udviklingsforløb i social
forandring (intervention).
• Procesbeskrivelse (hvor der ikke tages udgangspunkt i »og-så« beskrivelser – det vil sige
procesbeskrivelsen skal være teoribaseret).
Side 92
•
•
•
Kritisk vurdering af og refleksion over designprocessen – gerne med afsæt i et problemfelt
inden for design research.
Vidensbaseret kritisk vurdering af forandrings- og/eller produktpotentialet (validering).
+ bilag:
o designbrief
o drejebog for designworkshops
o udviklede og anvendte metodekort
o den udviklede procesplan / tidsplan for innovationsforløbet samt
o skitser, kodebilag mm.
o logbog over gennemførte aktiviteter
Prøve
Modulet afsluttes med en kombineret prøve. Prøven består af demonstration af en praksis, evt. gennem
video eller et produkt- eller en service-mock-up samt en skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig
prøve med ekstern censur alternerende med intern censur. Der gives en samlet karakter for den
kombinerede prøve, herunder en vurdering / validering af kvaliteten og potentiale (innovationshøjde og
realiseringsgrad) af den udviklede mock-up (social praksis, servicekoncept eller produkt).
I både demonstrationen og opgaven og ved det mundtlige forsvar lægges der vægt på, at den
studerende kan beskrive og analysere såvel design konteksten eller den sociale forandringskontekst og
designmetoden samt et interaktionsdesign, hvis det indgår, herunder koble praksis og teori i forhold til
det afviklende projektarbejde. Endvidere lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i
designteoretiske samt videns- og teoribaserede diskussioner, herunder at reflektere over egen
læreproces i gruppen.
Den mundtlige prøve afvikles som kombineret gruppe- / individuel prøve og er berammet til 40
minutter inkl. votering pr. studerende. Eksaminationen indledes med, at de studerende holder et
gruppeoplæg (pitch) på en samlet varighed af maksimalt 5 minutter pr. studerende, som tager
udgangspunkt i det gennemførte designforløb (denne del indgår i de 40 min.). Denne del af eksamen er
til forhandling om, hvilken form den skal have. Derefter gennemføres en individuel eksamination af 25
minutter varighed med hver studerende i gruppen. Denne eksamination vil både handle om kritisk
refleksioner i forhold til opgaven samt orientering i kursets øvrige litteratur. Minimum 50 sider og op
til 200 sider af pensum skal erstattes af temaspecifik litteratur for jeres konkrete projekt. Endvidere
skal litteratur fra alle videnstemaer indgå i petitum (jeres samlede og herunder også selvvalgte pensum
skal have et omfang af minimum 600 sider).
Bedømmelse
Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren ’12’ opnås, når den
studerende viser en dyb forståelse og viden i overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder
de beskrevne kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler.
Modulansvarlig
Modulet udbydes af forskningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi. Fagansvarlig er:
Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk
IOB-undervisere på modulet er:
Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk
Jørgen Jakob Friis – jjfriis@health.sdu.dk
Instruktor: Buster Skyum
Side 93
Tidsplan for og opbygning af undervisning
Uge
Fælles tværvidenskabelig del
Underviser
Arbejdsform
KT
46
Introduktion til kurset. Gennemgang
af CIS-modellen.
Lars og besøg
af øvrige
undervisere
Et seminar á 4
lektioner + 2
lektioner til
gruppedeling
8
15
Opstart på projektarbejde og
gruppeinddeling
Jørgen Jakob
2 lektioner
Designværktøjer og designtænkning
samt metoder i
konceptudviklingsworkshop til
erhvervsskoleprojekt
Teknologiseminar 1
Lars
Et seminar á 4
lektioner
4
8
Jørgen Jakob
4 timer
Lars
Et seminar á 4
+1
Teknologi –
Introduktionsforelæsning:
46
46
Øv.
AT
4
10
1
10 / 10
4
5 / 10
(4)
10 / 5
Øvelser i programudvikling 1 (alle)
47
Præsentation af designeksempler –
samt kreativitet – hvad er det?
Introduktion til Fysisk aktivitet og
Læring I
Vejledning
47
48
Teknologi seminar 2
Jørgen Jakob
Vejledning 1
lektion/gruppe
Jørgen Jakob
Alle: 2 timer
Øvelser i programudvikling 2 Hold 1
Hold 1 3 timer
Hold 2 3 timer
Et seminar á 4
lektioner
4
Designtænkning og design research –
del 1
Øvelser i programudvikling 3
Lars
4
48
Jørgen Jakob
Hold 2 4 timer
4
5/5
48
Teknologiseminar 3
Jørgen Jakob
Alle: 2 time
4
10 / 5
Hold 1 4 timer
Hold 1 3 timer
Hold 2 3 timer
49
Designtænkning og design research –
del 2
Lars
Et seminar á 4
lektioner
4
49
Aktive hjerner – bliver vi kloge af at
bevæge os? Del 2
Lars
Et seminar á 4
lektioner
4
Et seminar á 4
lektioner
4
Vejledning
50
Embodied learning – bliver vi kloge
af at bevæge os? Del 3
10 / 5
1
10 / 10
Vejledning 1
lektion/gruppe
Lars
10 / 10
Vejledning 1
lektion/gruppe
50
Jørgen Jakob
Hold 1 3 timer
3
5 / 10
1
10 / 10
Hold 2 3 timer
Vejledning
50
Inddragelse i designprocesser
Lars
Et seminar á 3
+ 2 lektioner
5
Side 94
51
Teknologiseminar 4
Jørgen Jakob
Vejledning 1
lektion/gruppe
Entreprenørskab og intreprenørskab
Lars Elbæk
Et seminar á 4
+ 1 pr gr.
Jørgen Jakob
51
Pitch og præsentationstræning
Lars Elbæk
4
1
5 / 15
4
1
5 / 15
1
5 / 15
1
5 / 15
Vejledning
Et seminar á 4
+ 1 pr gr.
+ ”pitch”
træing +
vejledning
Juleferie
1
Programmering af koncepter
Jørgen Jakob
Projektarbejde
/ vejledning
1
Innovationsstrategier – Teori-U
Lars og Jørgen
Jakob
Et seminar á 4
+ 1t pr gr.
4
Vejledning
2
Slutseminar
Lars og Jørgen
Jakob
Træning af
pitch
2
Vejledning
Lars og Jørgen
Jakob
Projektarbejde
/ vejledning
2 /
3
Aflevere opgave
10 / 20
5
1
0 / 35
Mundtlig eksamen
55
28
150 /
200
Milepælsplan for designprocessen og opgave
Uge 46 opstart (udlevering af designbreif)
Uge 47 primo deadline for gruppe inddeling og deadline for aftalte med samarbejdspartner fx
virksomhed, institution, organisation, idrætsklub
Uge 47 ultimo deadline for tema
Uge 48 ultimo første brugerundersøgelser samt præsentation af koncept/design breif: ide,
designspørgsmål, behov/mulighed, vidensgrundlag (forskning skitseres som understøtter jeres ide),
tidsplan
Uge 49 og 51 Designaktiviteter: kreativ platform med samarbejdspartner, rapid prototyping,
brugerundersøgelser mm.
Uge 01 Opgaveskrivning og udvikling af endelig mock-up og / eller prototype
Uge 02 Præsentation af mock-up, refleksion over proces, opdateret tidsplan og øvrige bilag
Uge 03 Aflevering 14. januar
Tema 1: Designtænkning, designmetoder og opstart på projektarbejde (LE)
Overskriften for temaets undervisning kan bedst sammenfattes i følgende lille sætning: ”Altid som
aldrig før”. Hvad er det for et kursus vi skal i gang med (at designe)? Det er fjerde gang kurset kører –
har vi lært noget? Ja det er fjerde iteration (og hvad er iteration så?) – og er vi i stand til at udnytte
vores erfaringer og omdesigne ud fra de foregående oplevelser? Ja det tror vi på. Vi har blandt andet
planlagt en anden form for projektforløb i det aktuelle kursus.
Side 95
Jeg vil introducere værkstøjdelen af designprocessen – og blandt andet med brug af ice-breakers fra
den kreative platform. Men hvad er design? Hvad er kreativitet? Kan vi alle være kreative, og hvordan
fremmer vi kreativitet? Ja vi skal igennem en workshopproces – hvor vi arbejder med speed
prototyping – ud fra et designspørgsmål om fysisk aktivitet og læring koblet til en digital platform på
erhvervsskolerne – og hvad er det så for noget? – Prøv det – oplev det!!
Hvem er jeg – ja og egentlig var jeg erklæret ordblind, og alligevel sidder jeg her og tro, at jeg kan
noget – der kan føre frem til sjove ting – eller hvad det nu er der har ført med sig. Av – det var vist nok
en farlig introduktion – tør jeg stå ved den? – Eller har jeg allerede fejlet? – og i så fald: Hurra så er jeg
godt på vej til at kunne noget mere!
Vi vil indlede med at skitsere rammerne og forventninger til, hvad kurset kan føre med sig. Så vil der
komme et par små inspirationsindlæg omkring, hvordan der kan arbejdes entreprenant, innovativt
igennem design inden for bevægelse, fysisk aktivitet, læring og sport. Herunder kommer underviserne
også på banen med deres fagområder og skitsere kort eksempler på, hvad de har arbejdet med, som kan
relateres til design af bevægelse- (produkter og koncepter).
Kreativitetsøvelserne vil blive brugt til at lave gruppedannelser – ups her ser jeg en opgave, jeg endnu
ikke ved, hvordan jeg vil løse. Det bliver spændende – tør jeg fejle og prøve noget helt andet? – Eller
skal vi først designe processen til os selv, for efterfølgende at gennemføre processen?
Kurset hedder Idræt og design. Vi vil ikke gå dybere ind i at definere idræts-begrebet, men der imod
arbejde med en indføring i design-begrebet. Vi vil ud fra tekster og praksisøvelser se på hvordan vi kan
se designbegrebet ind i vores egen ’interaktive’ bevægelses- og idrætskontekst – det vi måske fremover
vil benævne ”Movement engineering” (bevægelses-ingeniørarbejde).
NB: Litteratur: ”Ideudvikling ved kreativ innovation” af Henning Sejer Jakobsen og Simon Olling
Rebsdorf er obligatorisk købelitteratur til kurset. Er bestilt i boghandlen på SDU.
Tema 2: Aktive hjerner – bliver vi kloge af at bevæge os? – Fysisk aktivitet og læring (LE)
Del 1 – Fysisk aktivitet og læring, neurofysiologisk, kognitiv og læring i skolen
Det er efterhånden anerkendt viden at fysisk aktivitet og motion har en udtalt sundhedsgavnlig
virkning. At denne motion også har en gavnlig virkning på den psykiske og kognitive sundhed for både
børn, unge, voksne og ældre på den anden side, er ikke i samme grad kendt viden. At det netop er
sådan udfordre blandt andet vores forventninger til undervisning og læring. Eksempelvis er det helt
almindeligt at sige ”sæt dig nu ned og lær noget” – underforstået, se og få læst. Vi ved også i dag, at
stillesiddende adfærd påvirker menneskers sundhedstilstand negativt, til trods for at sundhedsstyrelsen
anbefaler at motionere dagligt. Vil det betyde at vi skal til at forventer en anden adfærd af kroppen i
akademiske sammenhænge? – Ja man kan spørge om du forventer at sidde stille eller bevæge dig?
Mange af os tror at vi skal sidde stille, for at hjernen kan blomstre. Men hvad, hvis vi kunne opnå et
endnu større udbytte eller en forbedret oplevelse, hvis vi i højere grad lagde op til, at jeres krop kunne
inddrages som kognitiv ressource?
Den stigende forskning i kroppen, som indeholdt i studiet af kognitive aspekter har åbnet nye
muligheder for at øge viden om kroppen som potentiel læringsressource. Ved at undersøge nærmere,
hvordan kroppen indgår i kognitive processer, kan vi opnå en bedre forståelse af læring generelt.
Spørgsmålet er dog om fysisk aktivitet virkelig kan facilitere læring og koncentration, eller om hjernen
fungerer mest optimalt, når kroppen er passiv? Med dette spørgsmål som udgangspunkt, vil vi
diskutere udfordringer i forskningen omhandlende fysisk aktivitet og kognition.
Del 2: – Embodied cognition / Kropslig forankret læring / ”robotter i læring af AI”
Vi mangler til stadighed viden om, hvordan kognitive processer influeres, når der opmuntres til mere
fysisk aktivitet i alle samfundets institutioner fra børnehave til voksenuddannelserne. EmbodimentRev.26. oktober 2015
Side 96
hypotesen, som betragter kroppen som det formidlende element mellem individets verden og
kognition, vil blive diskuteret med reference til adskillige paradigmer; blandt andet filosofi,
fænomenologi, psykologi, sociologi, og kognitions- og neurovidenskab. Endvidere vil diverse
metaanalyser, som har søgt at frembringe et opdateret overblik af sammenhængen mellem børn og
unges fysiske aktivitet / bevægelser og kognitive evner, kortfattet diskuteres. Dette ses tillige i forhold
til hvordan embodied cognition inspirerer robotdesign og således også befrugter forståelsen af
menneskers (kropslige) læring.
Tema 3: Data, information og teknologiens forudsætninger (JJF)
Hvad skal vi overhovedet med teknologi i et kursus, som handler om idræt, bevægelse og design?
Faktisk er bevægelse og tilegnelse af viden to områder, som man inden for IT og robotteknologi har
forsket intensivt i gennem årtier, og det giver os en unik chance for at forstå os selv bedre, samt for at
lave løsninger, hvor teknologi og menneske spiller sammen så optimalt som muligt.
Hvis man ser på den endeløse række af nye produkter, der strømmer på markedet for at hjælpe os med
at kvantificere vores fysiske aktivitet (skridttællere, repetitionstællere osv) og de mange forsøg på at
give kvalitativt feedback i en rehabiliteringssituation (f.eks Icura og Bandcizer) samt ikke mindst de
mange forsøg på at anvende elementer af spil og leg i en kontekst af fysisk aktivitet (Wii, Kinect,
Playstation Move etc), så bliver det tydeligt at teknologi har fået en til stadighed mere fremtrædende
position. Desuden har udbredelsen af smartphones og vores stadigt større accept af ’Internet of things’
og ’pervasive computing’ medført at vi oplever teknologi som en naturlig del af vores hverdag. Der er
heller ikke tvivl om at vi med de nye muligheder, der er opstået i de sidste årtier har ændret vores helt
grundlæggende holdning til, hvor meget teknologi kan indgå i vores hverdag. Spørgsmålet er så bare,
hvordan vi sikrer at det, vi bruger teknologien til også giver mening ud over nyhedens interesse. Man
møder ofte folk der mener, at teknologi kan løse alle problemer - mens andre lægger armene over kors
og bliver skeptiske lige så snart man nævner muligheden af at inddrage teknologi i et felt, hvor man
ikke har tradition for det. Begge parter tager fejl, men som med så meget andet er der brug for at man
forholder sig kritisk men konstruktivt til mulighederne og begrænsningerne inden man træffer et valg.
Formålet med dette tema er derfor at komme nærmere til at forstå, hvornår det giver mening at
inddrage teknologi, og på hvilke præmisser – samt hvordan det skal gribes an.
Først må vi slå fast, at begrebet ’teknologi’ i dag sjældent bliver opfattet som udtryk for fortidens
mekaniske konstruktioner, men nu næsten er synonymt med digital teknologi. Det omfatter derfor
oftest et produkt, som er blevet programmeret til at kunne interagere med sine omgivelser på en
bestemt måde som - hvis det er gjort godt - sjældent er noget vi lægger mærke til. Men hvis man ved,
hvad man skal kigge efter, så er det desværre ofte tydeligt, at meget teknologi er skabt på teknologiens
betingelser frem for brugerens. Det er derfor nødvendigt at forstår de begrænsninger teknologien har,
så man kan tage dem i betragtning når teknologi skal indgå i en brugssituation på en meningsfuld
måde.
Jeg er overbevist om at den bedste tilgang til anvendelse af teknologi er at være bevidst om, hvor man
bedst lægger snittet mellem digital og analog verden. Eller med andre ord at man er ekstremt selektiv
mht., hvordan teknologien skal interagere med mennesker, og hvornår det giver mening at forvente at
det skal ske på menneskets præmisser, og hvornår man skal have mest fokus på teknologiens
muligheder og begrænsninger.
Netop det spændingsfelt skal vi udforske i det indledende opstartsseminar og i de to forelæsninger i
tema 3. Men at arbejde med teknologi er også et håndværk, og uden praktisk erfaring er det utrolig
svært at omsætte viden til praksis. Derfor skal vi i de tilhørende øvelsesgange arbejde i praksis med at
Side 97
designe og programmere teknologiske løsninger, så I gennem egne erfaringer får en hands-on baseret
fornemmelse af, hvilke vilkår teknologien arbejder under.
På opstartsseminaret skal vi beskæftige os helt grundlæggende med at forstå teknologiens præmisser
og samtidigt også tage fat på den første refleksion over den kropslige / erkendelsesmæssige link, der er
mellem teknologi og mennesker.
Vi kommer omkring en række af de helt hårde kendsgerninger, der følger af teknologiens digitale
præmisser set i forhold til vores analoge og meget komplekse verden, og så skal vi tale om, hvad der
egentlig er grundstenen i intelligens, og på hvilke måder kunstig intelligens og menneskelig intelligens
ligner hinanden – især med fokus på inddragelse af kroppens betydning for vores opfattelse og
erkendelse af den verden vi agerer i.
Ud fra det vil jeg give jer et overblik over, hvilke begreber og faglige kompetencer, som jeg forventer
at I får med fra mine temaer, samt introducere de teknologier I skal arbejde med i dette forløb. Vi skal
også – helt lavpraktisk – ud og prøve et eksempel på en teknologi der anvender gamification og andre
underholdende elementer for at være attraktiv.
På det første seminar tager vi udgangspunkt i, hvad der kendetegner det at lagre og anvende
information. Der er to perspektiver på det – strukturering og processering. Hvis ikke vi forstår de to
elementer, så kan vi ikke udvikle teknologi, der kommunikerer på en relevant måde. Især mht. at
afgrænse det teknologiske niveau for kommunikation bliver svært. I dette første seminar skal vi snakke
om strukturer især. Når det handler om at forstå de iboende informationsstrukturer for et givet domæne
er det nemt at ryge i den grøft, at man fokuserer på det man føler sig hjemme i, men for at skabe gode
resultater, er man nødt til at kunne skifte mellem at betragte helheden og detaljen.
Derfor skal vi i dette tema diskutere hvad information egentlig er, og hvordan vi a) finder frem til det
vigtigste information og b) repræsenterer denne information i et formaliserende system. Vi tackler også
informationsbegrebet ud fra forskellige vinkler. Både med afsæt i informationsteoretiske begreber og
med et besøg til den moderne computers fader Alan Turing. Jeg kan varmt anbefale at man får set ’The
imitation game’ inden vi mødes til denne forelæsning.
Endelig ser vi også på nogle konkrete forsøg på at ’kvantificere’ ellers abstrakte størrelser, der indgår i
vores normale vurdering af om en aktivitet er underholdende og engagerende.
Ud fra den grundlæggende forståelse for, hvordan sensorer fungerer vil vi grave lidt mere ned i, hvad
der er udfordringen i at skabe teknologi, der på rette måde kan sortere i sanseindtrykkene fra en
kompleks omverden.
Det vil sige at ud over at se på den information vi indsamler, så skal vi også diskutere, hvordan vi
skaber relevant interaktion gennem at opbygge processer, der håndterer informationen og giver
feedback på den. Vi skal altså have den digitale verden til at mødes med den komplekse verden, der
omgiver os og vi er en del af.
Det er især noget der kan drille, når man anlægger et fokus, der er baseret på, hvordan man inden for
sport ser på data og information, og vi skal have udfordret det syn, så vi er i stand til at se nye
muligheder i design af en fysisk interaktion frem for at lade os begrænse af, hvad der allerede findes.
»Der er måske nok nogen der bliver rige af at være second-movers, men på dette kursus er formålet at
skabe noget nyt«.
I det andet seminar fortsætter vi med at se på, hvordan vi også kan give udtryk for vores resultater
efterhånden som de opstår i behandlingen af de indsamlede data. Blandt andet gennem fysiske
Side 98
artefakter, eller andre typer af aktuatorer (udtryk) der fungere som teknologiens kommunikative
element i den dialog, der opstår med brugeren. Samtidigt tager vi hul på, hvordan man egentlig kan
designe og udvikle den rette type af produkter, hvilket igennem et tinkering / hacking mindset også er
en form for dialog mellem designeren og dennes valgte medie.
Vi skal altså blive mere beviste om de parametre, der kan beskrive vores valg af virkemidler til
implementeringen af en meningsfuld dialog mellem teknologi og mennesker, og vi vil samtidigt se på
metoder og strategier for bedst at undersøge og udvælge de rette virkemidler og medier gennem en
proces, der er stramt styret, men samtidigt åben for nye impulser.
Gennem dette fokus får vi endnu tydeligere identificeret, hvilke forskelle der er mellem tankesættet
bag et rent teknisk fokus og et rent æstetisk ditto – og forhåbentligt bliver vi dygtigere til at ramme det
’sweet spot’ hvor teknologiens forudsætninger matcher brugerens forventninger.
Tema 4: Menneske – teknologi – interaktion og kommunikation (JJF)
Efter at have afsøgt de grundlæggende mekanismer for teknologi i en interaktionskontekst vil vi i dette
tema fortsætte med at se på, hvad der kendetegner den gode (meningsfulde) interaktion mellem
teknologi og bruger. Skal det lige som med underlægningsmusik vurderes som godt når man slet ikke
lægger mærke til det? Eller skal det netop provokere og inspirere ved at ’stikke ud’ eller på anden
måde bryde vores begreb om normalitet? En fejl man nemt begår i design af menneske-teknologi
interaktion er at tage et ensidigt udgangspunkt i enten teknologien eller mennesket. Vi vil se på om
man kan undgå det ved at tilgå interaktionen fra flere vinkler. Både fra en klassisk
kommunikationsteoretisk vinkel og ud fra den viden om data strukturering og processering vi fik i
første tema.
Vi skal nå dybere ind i at forstå den formaliserende proces, der foregår når noget komplekst skal
formidles gennem en teknologi, og de indsigter man skal bringe i spil, når man skal forstå det domæne
man arbejder inden for. Yderligere skal vi se på nogle af de elementer der traditionelt er blevet forsøgt
for at øge kvaliteten af en menneske-teknologi interaktion. Et væsentligt omdrejningspunkt vil være
den inddragelse af krop og kropslighed som er essentiel for vores fagfelt inden for idræt. Især med det
formål at gøre op med den ’flade’ og endimensionelle rolle som teknologi ofte i dag har gennem
smartphone-apps og hjemmesider.
Undervejs skal vi se på, hvad der kendetegner interaktionen mellem mennesker og teknologi og nogle
af de faktorer man kan vælge at inddrage i processen, med at skabe et design, hvor krop og teknologi
fungerer sammen, og hvordan vores krop har betydning for blandt andet læring. For hvad er den gode
interaktion i grunden? Vi skal snakke om, hvordan teknologien kan spille op til os, og hvor vi lægger
snittet mellem teknologi/menneske med hensyn til regler, motivation og initiativ.
Blandt andet ved at se på forskellige bud på, hvordan teknologi og fysisk aktivitet hænger sammen.
Nogle med afsæt i sport – andre med afstikkere over i gamification og relaterede område. Vi vil også
diskutere, hvorvidt en antropromorf tilgang kan have sin berettigelse.
Det skulle gerne resultere i at vi får en god fornemmelse af, hvordan man bedst gennem skitser og
mock-ups kan gennemgå den proces, hvor nye typer af interaktion designes og testes inden man tager
den dyre vej frem til design-for-manufacturing, hvor en endelig prototype bliver til et slutprodukt og
sættes i produktion.
Formålet med temaet er at give jer indsigt i en samling af designbetragtninger, som I kan forholde jer
selektivt til, når I selv skal i gang med at arbejde som designere, der på god måde kan inddrage
teknologi, der hvor det giver mening.
Side 99
Pointen er at man i designfasen ofte bør bruge mest tid på at overveje, hvordan teknologien skal
'præsentere sig'. Skal den være synlig eller mere diskret? Skal den være garant for regelsæt eller blot
skabe rammen for friere aktivitet, skal den være underholdende, interagerende eller blot opsamle data
til selvmotivation?
Mulighederne er mange og hvis man ikke gør sig klart, hvad man vil, er man på sikker kurs mod noget,
der garanteret vil tilbyde brugerne en rodet oplevelse.
Øvelser i programudvikling 1:
På denne første gang skal vi gøre os bekendte med grundlæggende programmering gennem et grafisk
interface. I får en introduktion til udviklingsværktøjet SCRATCH og så skal I ellers hurtigst muligt i
gang med at lave nogle øvelser, hvor I skal arbejde med at designe og opbygge kontrolstrukturer og
algoritmer, der understøtter en eller anden form for interaktion. Vi introducerer desuden MakeyMakey
som et potentielt fysisk interface til jeres programmer.
Jeres opgave bliver at lave noget der – under antagelse af at man kan anvende sensorer til at opsamle
data fra omgivelserne med – kan skabe et relevant feedback. Der vil blive stillet konkrete opgaver og
senere bliver der mulighed for lidt mere fri udforskning.
Først skal vi lære at beskrive en interaktion gennem et såkaldt Niveau 0 diagram. Ud fra jeres
erfaringer fra første øvelsesgang vil I have fået en idé om, hvad der kan lade sig gøre, og det skal vi
sætte i system.
Vi bygger derpå videre på erfaringerne og laver lidt flere øvelser med Scratch. Her får I også adgang til
et sensorværktøj som vi har fået udviklet sammen med Teknisk fakultet, og som gør det muligt at
skabe fysisk interagerende spil og teknologier. Igen vil der være nogle konkrete problemer der skal
løses, hvorefter der bliver mulighed for at arbejde med nogle selvvalgte udfordringer.
I skal i løbet af øvelsesgangen nå at bygge en mock-up, som kan reagere på baggrund af sensor input.
Undervejs skal I være klar til at demonstrere det I får lavet for hinanden, og diskutere det ud fra de
begreber vi har lært i seminarerne.
I bliver introduceret for nogle andre muligheder for teknologisk prototypebygning. Vi skal gennem
øvelser med det såkaldte Arduino board, med nogle forskellige perifære enheder koblet på, så I får en
grundlæggende erfaring med, hvad der kan lade sig gøre. Det kræver lidt teknisk gå-på-mod, men til
gengæld rummer det en masse muligheder, hvis man gerne vil bygge noget mere avanceret.
Vi introducerer også et par eksempler på, hvordan man kan lave mock-ups af f.eks. smartphone
applikationer, samt hvordan man kan lave hurtige apps til android platformen.
Endelig vil I blive introduceret til nogle af de muligheder der i dag findes inden for fabrikering af
prototyper – herunder 3D print, laserskæring osv.
I skal til denne øvelsesgang selv forberede en idé med tilhørende niveau 0 diagram og en tidlig papirbaseret mock-up. Vi skal også inden øvelsesgangen have aftalt hvilken teknologi I har lyst til at arbejde
med. I skal så arbejde med at udvikle en prototype af en udvalgt del af funktionaliteten i jeres koncept.
Side 100
Der vil være hjælp til at løse tekniske udfordringer, og hvis det er timet godt nok i forvejen kan vi
måske også få hjælp fra ingeniørerne i det nye robot-laboratorium.
Da vi har taget hul på interaktionsdelen vil vi også introducere en model for design af brugeroplevelser. Det skal I arbejde med at bruge i praksis, og så skal I også arbejde videre med jeres projekt
med valgfri teknologi.
Tema 5: Innovation og Entreprenørskab (LE)
Teori-U er med rekordfart blevet et hovedværk inden for innovation. Værket forsøger at indfange de
komplekse processer, som gør sig gældende når innovation skal ledes. Det er således båden en
læringsteori, en innovationsteori, en vidensteori og en form for aktionsforskningsteori, vil jeg mener,
samt en ledelsesteori. Samtidigt ser den også på innovation som et personligt anliggende, hvor din
personlighed og autentiske deltagelse med bestemte menneskelig kvaliteter er afgørende.
Samtidigt vil vi se på og undersøge forskellige paradokser i entreprenørskab, for at forstå den
spændene og til tider usikre rejse man begiver sig ud i, når man vil etablere sig som selvstændig
iværksætter med en start-up virksomhed.
Side 101
Idekatalog til projektsamarbejder – identificerede behov
eller muligheder
•
Bobles – SIS – Styropack interaktiv motorikmiljø
•
Design af interaktive rehab/trænings teknologier til Egmont Højskolen
•
Byg interaktive applikationer eller installationer med sportssensoren til Egmont højskolens
beveægelseslaboratorium
•
Odense Kommune skoleudvikling – med forskningsbaseret fokus på krop og bevægelse
(Bevægelig Skole)
o
Artefakter til FA og læring
o
Social forandring – didaktik udvikling i forhold til FA og læring
o
Kropsligt forankret læring – se projektskriv
•
Apps for FA, træning samt FA og læring
•
Svendborg Gymnastikforening v/Jakob Kramer
•
Tress
•
PlayAlive – Læringssatellitter
•
UNO – legepladsdesign og indendørs læremiddeldesign – tema omkring læring af boglige
færdigheder i skolens rum
•
Find selv andre og ny muligheder og behov.
Side 102

Studieguide for kandidatuddannelsen - E15/F16 ()

Transcription

Similar documents

Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed

Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september

Studieguide for kandidatuddannelsen - E16/F17 ()

4. Fysisk aktivitet og sundhed

AARHUS UNIVERSITET

Indstilling

Møde i fagligt forum for religion

HYBRID AGENCY PROGRAM - Kreativitet & Kommunikation

NORD- OG NORDVESTJYLLAND

MODUL 6 prøvebestemmelse januar 2015

MV SANDER 2 – 12 hours

U-62 Friktions Spray