Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september

Transcription

Studieguide
Kandidatuddannelsen
Idræt og Sundhed
1. september 2015 – 30. juni 2016
Syddansk Universitet
Vedtaget i Studienævnet
Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016
Indholdsfortegnelse
Studieguiden ......................................................................................................... 3
Tilpasset idræt og bevægelse............................................................................... 5
Talentudvikling og sportspsykologi ................................................................. 22
Physical activity and health: the evidence for recommendations ................. 41
Videnskabsteori og forskningsmetoder ........................................................... 43
Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing .... 49
Rev. 7. september 2015
Side 2
Studieguiden
Studieguiden er den studerendes ”orienteringskort” til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt &
Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold
omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer
brugen af E-learn i modulet.
Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og
Sundhed ved SDU i perioden 1. september 2014 – 30. juni 2015. Studieguiden er en uddybning og
præcisering af modulerne i fagkataloget.
Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte
modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets
indhold, kompetencemål og prøveformer mv.
Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og
Biomekanik – herunder flerfaglige moduler og metodemodulet.
Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres
uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden – dog under forudsætning af, at bestemmelserne i
Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger
Skemaplanlægning
Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter.
Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der
forekomme overlap mellem modulerne i skemaet.
Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk
koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB.
Tilmelding til fag og moduler
Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår 10. – 25. maj og 1. – 30.
november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv
orientere sig herom på relevante hjemmesider.
1
Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang.
Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort
omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget.
Side 3
Fag og moduler
Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud:
1. kvarter, efteråret 2015
Udbudte
moduler
Tilpasset Idræt og
bevægelse
Moving in old age
Sportspsykologi
Physical activity
and health - the
evidence for
recommendatio
ns
Videnskabsteori og
forskningsmetoder
Anvendt
videnskabelig
metode
Speciale-workshops
1+2
2. kvarter, efteråret 2015
Udbudte
moduler
Idræt og design
Sundhedspolitik og
idrætspolitik
Aerob
træning
og
ilttranspo
rt
Kropsbevægelse
og
fænomenologi
Fysisk aktivitet og
sundhed –rum
Idræt og
læring
Muscle function
– Resistance
Training
Project governance og
projektmedarbejderen
som konsulent
Sport,
globaliseri
ng og
megaevent
s
3. kvarter, foråret 2016
Speciale
Udbudte
moduler
Physical activity
and health in
work life
4. kvarter, foråret 2016
Speciale
Udbudte
moduler
Best practice in
childhood
Muscle
physiology in
exercise, health
and a historical
perspective
Side 4
Tilpasset idræt og bevægelse
Omfang
15 ECTS
Placering
1. kvarter (efterår 2015)
Formål
Formålet med dette modul er at den studerende erhverver sig dybdegående viden om og
indsigt i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) (eng. Adapted Physical Activity) for mennesker
med funktionsevnenedsættelse og handicap. Alle er forskellige i forhold til forudsætninger og
bevæggrunde for kropsøvelser i kontekster såsom sport og fitness, forebyggelse og
sundhedsfremme samt behandling og rehabilitering. Den idrætsstuderende kan på dette modul
opnå forståelse for disse rammevilkår og blive i stand til at fremme aktiviteter og
bevægelsestilbud i forskellige professionskontekster, samt analysere og arbejde med TIB på et
mere overordnet niveau i forskning, praksisudvikling, forvaltning, m.fl.
Kompetencemål
Viden
Ved modulets afslutning skal den studerende kunne:
• redegøre for handicapforståelser generelt og specifikt i forhold til krop og bevægelse
• reflektere over og analysere konkrete eksempler på TIB med udgangspunkt i modulets
referenceramme
Færdigheder
• gennemføre kvalitative casestudier
• redegøre for universelle og partikulære tiltag i handicappolitik [juster ift. indhold]
• redegøre for former for og omfang af TIB
Kompetencer
• studere meningsfulde kropsøvelser i relevante professionskontekster
• arbejde med TIB i tværfagligt samarbejde inden for relevante professionskontekster
Side 5
Undervisnings- og arbejdsformer
Modulet vil indeholde forskningsseminarer, med udgangspunkt i dagens emne ud fra oplæg
fra underviser, gæsteforelæser eller studerende. Det er målet herigennem at knytte fænomener
og praksisformer fra TIB til relevant forskning og teori for at opnå dybere indsigt i
praksisfeltet.
Der kan desuden indgå mindre øvelses- og gruppeopgaver, og det forventes at de studerende
deltager aktivt i alle seminarer.
Casestudie
De studerende vil i den første uge blive introduceret til casestudie.
Med udgangspunkt i dette skal de studerende selv danne grupper på 4-6 personer og i løbet af
modulet skal de studerende i disse grupper gennemføre studiebesøg og casestudier af TIB i
praksis. Der udarbejdes 3 casestudier med udgangspunkt i ICF modellen ift. deltagelsesaktivitets- og kropsniveau, og tilsammen udgør disse 3 casestudier eksamensopgaven.
E-learn
E-learn vil fungere som kommunikationsplatform for modulet og her vil litteratur (med mindre
copyright ikke tillader det), præsentationer, noter, oplægsmaterialer, samt supplerende
materiale være tilgængeligt for de studerende, i det omfang underviser finder det relevant.
Eksamen
Individuel bedømmelse med ekstern censur og efter 7-trins-skalaen på baggrund af en skriftlig
gruppeopgave (4-6 studerende). Opgavens maksimale omfang er 36.000 anslag, inklusive
mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavens
samlede længde angives på opgavens forside.
Opgaven skal bestå i en skriftlig fremstilling af de tre casestudier og i bedømmelsen lægges
vægt på sammenhængen mellem teori og praksis, samt de studerendes evner til kritisk at lade
dem udfordre hinanden i henhold til modulets kompetencemål (viden, færdigheder og
kompetencer).
Litteratur
Forud for kurset bedes de studerende have anskaffet sig følgende kapitel fra denne bog:
Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Til hver undervisningsgang er angivet både primær og supplerende litteratur. Den primære
litteratur forventes læst forud for hvert seminar, mens den supplerende litteratur er tænkt som
inspiration til videre studier og kan i første omgang informere arbejdet med casestudierne og
eksamensopgaven.
Side 6
Omfang
9 ugers forløb afsluttende med en skriftlig prøve med intern censur, der har udgangspunkt den
afleverede gruppeopgave (15 ECTS point).
Tidsforbrug for studerende
Forskningsseminarer:
43 timer
Gruppevis case-præsentation:
3 timer
Litteraturstudier:
102 timer
Vejledning:
25 timer
Casestudie:
117,5 timer
Eksamen:
120 timer
I alt:
407,5 timer
Side 7
Lektionsplan
Uge 36
Introduktion
Onsdag d. 02.09.2015
Lokale U51
8.15-9.00
Introduktion til modulet (formål, forventningsafstemning, gruppeopgaver,
eksamen)
/Tina Junge & Henrik Eshøj
9.00-11.00
Introduktion til casestudie
/Jonas Vestergaard Nielsen
Primær litteratur
Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. ed. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 114,
side 11-173)
Sekundær litteratur
Flyvbjerg, Bent. 2010. “Fem misforståelser om casestudiet.” I Kvalitative metoder. En
grundbog, red. Svend Brinkmann, Lene Tanggaard, Kap. 5, 463–88. København: Hans
Reitzels Forlag.
Kvale, S, and S. Brinkmann. 2009. Interview. Kapitel 6. Introduktion til et håndværk. 2 ed.
København: Hans Reitzels Forlag.
Ekstra materiale til Ramian’s ’Casestudiet i praksis’ kan findes på:
http://knudramian.pbworks.com/w/page/54968441/Mere%20om%20Casest
udiet%20i%20praksis
Side 8
Onsdag d. 02.09.2015
Lokale U24A
14.15-16.00
Handicapbegrebet
/Jørn Hansen
Primær litteratur
Jørn Hansen: ”The Origin of The Term Handicap in Games and Sports – History of a
Concept”, Physical Culture And Sport Studies And Research Volume LXCV 2015, Special
Issue. Disability Sport and Adapted Physical Activity p. 7-13
Karsten Østerlund m.fl. Idræt, fritid og heldbred for mennesker med funktionsnedsættelse,
Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik 2014,
Movements 2014:9
Sundhedsstyrelselsen: ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, Marselisborg
Centret
Uge 37
Deltagelsesniveau
Mandag d. 07.09.2015
Lokale U51
11.00-14.00
Social integration og inklusionsbegrebet
/Karsten Østerlund
Primær litteratur
Side 9
Torsdag d. 10.09.2015
Lokale U157
9.00-12.00
Inklusion og eksklusion af Socialt udsatte i idrætsdeltagelse – et
brugerperspektiv
/Michael Fehsenfeld
Primær litteratur
Kelly, L., Social inclusion through sportsbased interventions? I: Critical Social Policy 2011,
31: 126 - 150
Thing, L. Motion på recept – er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion
som behandling i velfærdsstaten, www.idrottsforum.org | 2005-04-19
Fehsenfeld, M. (2013), Idrætsforståelse blandt socialt udsatte – Om behovet for ’at være i
samme båd’. I: Tics, træning og tango – Bevæggrunde for bevægelse. Ed. Ravn, s., Hansen, J.
Syddansk Universitetsforlag
Cochrane, T. (2008), Increasing uptake of physical activity: a social ecological approach. In
The Journal of the Royal Society for the Promotion of Health 2008 128: 31
Politiken (2011), Sundhedshysteriet er løbet løbsk (interview med direktøren for
Sundhedsstyrelsen)
http://politiken.dk/debat/ECE1461498/sundhedshysteriet-er-loebet-loebsk/
Side 10
Uge 38
Deltagelses- og aktivitetsniveau
Mandag d. 14.09.2015
Lokale U51
11.00-14.00
Handicapforståelser
•
Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier
•
ICF
•
Tilpasset Idræt og Bevægelse
/Anne-Merete Kissow
Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier:
Primær litteratur
Shakespeare, T. (2004). Social models of disability and other life strategies. Scandinavian
Journal of Disability Research, 6 (1).
Kurth, M. (2013). Handicap hybrid – mellem den medicinske og den sociale model. I: Bonfils,
I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring
og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Goodley, D. (2011). Disability Studies. An Interdisciplinary Introduction. Kapitel
1:Introduction: Global Disability Studies (p. 1-21). London: Sage Publication Ltd.
Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori,
erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Toombs, S. K. (1995). The lived experience of disability. Human Studies, 18 (1): 9-23
ICF
Primær litteratur
Bonfils, I. S. & Olsen, L. (2013). ICF-klassifikation . balancegang eller glidebane? I: Bonfils,
I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring
og virkelighed. København: Akademisk Forlag
Side 11
Supplerende litteratur
Rimmer, J. H. (2005). Use of the ICF in identifying factors that impact participation in
physical activity / rehabilitation among people with disabilities. Disability and Rehabilitation,
28 (17), 1087-1095
Tilpasset Idræt og Bevægelse
Primær litteratur
Kissow, Anne-Merete. 2010. “Tilpasset idræt og bevægelse.” In Træning i forebyggelse,
behandling og rehabilitering, 2. ed., edited by Beyer Nina, Hans Lund, and Klaus Klinge, kap.
14, s. 173–82. København: Munksgaard.
Standal, Øyvind F., Anne-Merete Kissow, and Inge Morisbak. 2007. “Adapted Physical
Activity and Rehabilitation: A Scandinavian Perspective.” Journal of the Brazilian
Society of Adapted Motor Activity 12 (1): 125–29.
Reid, G. (2003). Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. Adapted
Physical Activity Quarterly 20,3, p. 213. Human Kinetics
Hutzler, Y. & Sherrill, C. (2007). Defining Adapted Physical Activity: International
Perspectives. Adapted Physical Activity Quarterly 24,1,p. 1-20. Human Kinetics
Kissow, Anne-Merete, and Bo Therkildsen. 2008. Tilpasset Idræt og Bevægelse –
introduktion. Roskilde:
Handicapidrættens Videnscenter.
Onsdag d. 16.09.2015
Lokale U30A
9.15-12.00
Aktivitet og deltagelse
•
Aktivitet og deltagelse
•
Forskellighed i idrætsfællesskaber
•
Fællesskabets betydning for personens deltagelse
•
Færdigheder og kontekst
/Anne-Merete Kissow
Primær litteratur
Kissow, A. (2013) Krop og handicap - deltagelse i sociale fællesskaber. Nordiske
Udkast, 2013, nr.2: 82-95
Side 12
Kissow, A. (2013). Participation in physical activity and the everyday life of people with
physical disabilities: a review of the literature. Scandinavian Journal of Disability
Research
Kissow, A. (2013). Krop og Funktionshæmning. I: Tetler, S., Kirkebæk, B., Bonfils, I., Olsen,
L.
Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag
(95-108)
Kissow, A. and Singhammer, J. (2012). “Participation in Physical Activities and Everyday
Life of People with Disabilities.” European Journal of Adapted Physical Activity 5 (2):
65–81.
Hammel, J. et al. (2008). What does participation mean? An insider perspective from people
with disabilities. Disability and rehabiltation,30 (19): 1445-1460
Kissow, A. (in review). You have to show you're capable of something.
Kissow, A. (2013). “Idræt, handicap og social deltagelse.” Ph.D. dissertation., Roskilde
Universitet.
Onsdag d.16.09.2015
Lokale U28a
12.30-14.00
Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus deltagelsesniveau
Uge 39
Aktivitetsniveau
Mandag d. 21.09.2015
Lokale U51
11.15-12.00
Tilpasset fysisk aktivitet i en kommunal kontekst
/Lotte Nygaard
Side 13
Primær litteratur
Andersen LN, Juul-Kristensen B, Sorensen TL, Herborg LG, Roessler KK, Sogaard K.
Efficacy of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on
return to work for sick-listed citizens: A 3-month randomised controlled trial. Scand J Public
Health 2015. http://dx.doi.org/10.1177/1403494815591687.
Andersen LN, Kohberg M, Herborg LG, Sogaard K, Roessler KK. "Here we're all in the same
boat" - a qualitative study of group based rehabilitation for sick-listed citizens with chronic
pain. Scand J Psychol 2014. http://dx.doi.org/10.1111/sjop.12121.
12.15-14.00
Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser
/Mia Beck Lichtenstein
Primær litteratur
Lichtenstein, Mia (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk
Psykologisk Forlag (udkom 4. december 2014).
Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2010): ”Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser”,
Psykolog Nyt, nr. 11.
Lichtenstein, Mia (2014): Exercise Addiction - Validation of the exercise addiction inventory,
prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels. PhD
thesis. University of Southern Denmark.
Lichtenstein, Mia (2013): Besat af træning. Dansk Psykologisk Forlag.
Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2014): Motion kan blive et misbrug. Ugeskrift for
Læger.
Lichtenstein, M. B. (2014): Motionsafhængighed - et moderne
misbrug. www.dm.dk/da/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/Motionsafhaengighed
Onsdag d. 23.09.2015
Lokale U51
8.15-11.00:
Intelligent motion
/Tina Dalager
Side 14
Primær litteratur
Andreas Holtermann, Marie B Jørgensen, Bibi Gram, Jeanette R Christensen, Anne Faber,
Kristian Overgaard, John Ektor-Andersen, Ole S Mortensen, Gisela Sjøgaard, Karen Søgaard.
Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in job-groups
with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE.
BMC Public Health 2010, 10:120 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/10/120
Gisela Sjøgaard, Just Bendix Justesen, Mike Murray, Tina Dalager and Karen Søgaard. A
conceptual model for worksite intelligent physical exercise training - IPET - intervention for
decreasing life style health risk indicators among employees: a randomized controlled trial.
BMC Public Health 2014, 14:652 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/14/652
Uge 40
Aktivitetsniveau
Mandag d. 28.09.2015
Lokale U51
12.00-15.00
Inkluderende idræt med caseeksempler fra praksis
/Heidi Trankjær Bøndergaard
Centrale temaer og spørgsmål:
•
Inklusion og eksklusion/Normal versus speciel
•
Social og faglig inklusion
•
Motoriske vanskeligheder og inklusion
•
Idræt og bevægelse for alle (tilgængelighed og universel design)
Primær litteratur
Bredahl, A. M. 2013. “Sitting and watching the others being active: the experienced
difficulties in
PE when having a disability.” Adapted Physical Activity Quarterly 30 (1): 40–58
Ericsson, I. & Karlsson, M. K. 2014. Motor skills and school performance in children with
daily
physical education in school – a 9-year intervention study. Scandinavian Journal of Medicine
&
Science in Sports. 24, 273–278.
Side 15
Iversen, S., Knivsberg, A., Ellertsen, B., Nødland, M. og Larsen, T. B. 2006. Motor
coordination
difficulties in 5-6-year-old children with severe behavioural and emotional problems.
Emotional and Behavioural Difficulties. 11 (3), 169-185.
Statens Byggeforskningsinstitut. 2009. Tilgængelighed – udfordringer, begreber og strategier.
5-13; 23-29.
Alenkær, Rasmus, red. 2008. Den inkluderende skole – en grundbog. København:
Frydenlund (s.
14-27)
Bøndergaard, Heidi Trankjær. 2014. “Læreres og pædagogers erfaringer med og
holdninger til
inklusion af børn med motoriske vanskeligheder.” Specialeafhandling, Syddansk
Universitet.
Combs, Sue, Steven Elliott, and Kerry Whipple. 2010. “Elementary Physical
Education
Teachers› Attitudes towards the Inclusion of Children with Special Needs: A
Qualitative
Investigation.” International journal of special education 25 (1): 114–25.
Handicapidrættens Videnscenter. 2012. Inklusion i idrætsundervisningen. Vejledning
i, hvordan
man inkluderer børn med funktionsnedsættelse i folkeskolens idrætsundervisning.
Roskilde:
Handicapidrættens Videnscenter.
Jerlinder, Kajsa, Berth Danermark, and Peter Gill. 2010. “Swedish primary-school
teachers’
attitudes to inclusion – the case of PE and pupils with physical disabilities.” European
Journal of Special Needs Education 25 (1): 45–57.
Soulié, Tine. 2009. Inklusion i idrætsundervisningen. Enkelt-integrerede elever i
folkeskolen. En
feltundersøgelse. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter.
Onsdag d. 30.09.2015
Lokale U155
10.00-13.00
Idræts-, forebyggelses- og sundhedspolitik for personer med
funktionsevnenedsættelse
/Bjarne Ibsen
Side 16
Primær litteratur
Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23
Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere.
Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75
(den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag)
Sørensen, Marit; Kahrs, Nina (2011). En idrett for alle? Erfaring med integrering av personer
med funksjonsnedsettelser i norsk idrett. I: Hanstad, Dag Vidar; Breivik, Gunnar; Sisjord,
Mari Kristin; Skaset, Hans B. Skaset. Norsk Idrett - Indre spenning og ytre press. Akilles
forlag 2011 ISBN 978-82-7286-228-1. s. 337-354.
Uge 41
Kropsniveau
Mandag d. 05.10.2015
Lokale U51
12.15-15.00
Neurorehabilitering og idræt
/Jakob Lorentzen
Primær litteratur
Nielsen JB, Willerslev-Olsen M, Christiansen L, Lundbye-Jensen J, Lorentzen J.
Science-based neurorehabilitation: recommendations for neurorehabilitation from
basic science. J Mot Behav. 2015;47(1):7-17. doi: 10.1080/00222895.2014.931273.
PubMed PMID: 25575219.
Lorentzen J, Grey MJ, Geertsen SS, Biering-Sørensen F, Brunton K, Gorassini
M, Nielsen JB. Assessment of a portable device for the quantitative measurement
of ankle joint stiffness in spastic individuals. Clin Neurophysiol. 2012
Jul;123(7):1371-82. doi: 10.1016/j.clinph.2011.11.001. Epub 2011 Nov 25. PubMed
PMID: 22119175.
Side 17
Lorentzen J, Grey MJ, Crone C, Mazevet D, Biering-Sørensen F, Nielsen JB.
Distinguishing active from passive components of ankle plantar flexor stiffness
in stroke, spinal cord injury and multiple sclerosis. Clin Neurophysiol. 2010
Nov;121(11):1939-51. doi: 10.1016/j.clinph.2010.02.167. Epub 2010 May 10. PubMed
PMID: 20457538.
Torsdag d. 08.10.2015
Lokale U89
8.15-11.00
Okklusionstræning til borgere med forreste korsbåndsskade
/Jakob Nielsen
Primær litteratur
Lokale U8
12.00-14.00
Okklusionstræning til borgere med sporadisk inklusionslegeme
myositis
/Anders Nørkær Jørgensen
Primær litteratur
14.00-15.00
Uge 43
Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus aktivitetsniveau
Kropsniveau
Side 18
Mandag d. 19.10.2015
Lokale U51
12.00-15.00
PTSD og fysiske træningsmodeller
/Torben Koue
Primær litteratur
Diaz, A. B., & Motta, R. (2007). The effects of an aerobic exercise program on posttraumatic
stress disorder symptom severity in adolescents. International journal of emergency mental
health, 10(1), 49-59.
Hall KS, Hoerster KD, Yancy WS Jr.Post-traumatic stress disorder, physical activity, and
eating behaviors.Epidemiol Rev. 2015;37:103-15. doi: 10.1093/epirev/mxu011. Epub 2015
Jan 16.
Kimberly A. Babsona, Adrienne J. Heinza, Gil Ramirezb, Melissa Puckettb,Jessica G. Ironsc,
Marcel O. Bonn-Millerd, e, f, Steven H. WoodwardgThe interactive role of exercise and sleep
on veteran recovery from symptoms of PTSD. Mental Health and Physical Activity. Volume
8, March 2015, Pages 15–20
Onsdag d. 21.10.2015
Lokale U51
8.15-9.45
Skuldersmerter, aktivitetsniveau og livskvalitet hos personer med
rygmarvsskade
/Camilla Marie Larsen
Primær litteratur
Shoulder pain in chronic spinal cord injury, Part I: Epidemiology, etiology, and
pathomechanics.
Dyson-Hudson TA1, Kirshblum SC.
J Spinal Cord Med. 2004;27(1):4-17.
Physical activity, quality of life, and functional autonomy of adults with spinal cord injuries.
Kawanishi CY, Greguol M.
Adapt Phys Activ Q. 2013 Oct;30(4):317-37. Review.
Side 19
Effectiveness of home exercise on pain, function, and strength of manual wheelchair users
with spinal cord injury: a high-dose shoulder program with telerehabilitation.
Van Straaten MG, Cloud BA, Morrow MM, Ludewig PM, Zhao KD.
Arch Phys Med Rehabil. 2014 Oct;95(10):1810-1817.
10.15-11.00
Knæ og hofte artrose: Besvær i dagligdagen og relation til Idræt og
Bevægelse.
/Erik Poulsen
Primær litteratur
Brendon Stubbs, Michael Hurley and Toby Smith. What are the factors that influence
physical activity participation in adults with knee and hip osteoarthritis? A systematic review
of physical activity correlates. Clinical Rehabilitation 2015;29:80-94
Anne Lübbeke, Dorith Zimmermann-Sloutskis, Richard Stern et al. Physical Activity Before
and After Primary Total Hip Arthroplasty: A Registry-Based Study. Arthritis Care and
Research 2014;66:277-84
D Judd, AC Thomas, MR Dayton and JE Stevens-Lapsley. Strength and Functional Deficits in
Individuals with Hip Osteoarthritis Compared to Healthy, Older Adults. Disabilility and
Rehabilitation 2014;36:307-12
Avoidance of activity and limitations in activities in patients with osteoarthritis of the hip or
knee: a 5 year follow-up study on the mediating role of reduced muscle strength
MF Pisters, C Veenhof, GM van Dijk, Dekker J; CARPA Study Group. Osteoarthritis and
Cartilage 2014 Feb;22(2):171-7
Uge 44
Gruppearbejde og eksamensvejledning
Tirsdag d. 27.10.2015
Lokale U51
9.00-12.00
Side 20
Torsdag d. 29.10.2015
Lokale U51
8.15-11.00
Undervisere:
Ph.d. stud. Jonas Vestergaard Nielsen, IOB, SDU, jvestergaard@health.sdu.dk
Prof. Jørn Hansen , IOB, SDU, jhansen@health.sdu.dk
Ph.d. Karsten Østerlund, IOB, SDU, kosterlund@health.sdu.dk
Videnskabelig ass. Michael Fehsenfeld, IOB, SDU, mfehsenfeld@health.sdu.dk
Ph.d. Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter, ak@handivid.dk
Adjunkt Lotte Nygård, Institut for Psykologi, SDU, lonygaard@health.sdu.dk
Ph.d. stud. Mia Beck Lichtenstein, Endokrinologi, OUH, mia.beck.lichtenstein@rsyd.dk
Videnskabelig ass. Tina Dalager, IOB, SDU, tdalager@health.sdu.dk
Prof. Bjarne Ibsen, IOB, SDU, bibsen@health.sdu.dk
Ph.d. Jakob Lorentzen, Helene Elsass Center, jlo@elsasscenter.dk
Postdoc Camilla Marie Larsen, IOB, SDU, cmlarsen@health.sdu.dk
Postdoc Erik Poulsen, IOB, SDU, epoulsen@health.sdu.dk
Ph.d. stud. Anders Nørkær Jørgensen, IOB, SDU, ajoergensen@health.sdu.dk
Ph.d. stud Jakob Nielsen, IOB, SDU, jakobnielsen@health.sdu.dk
Cand. idræt Torben Koue, torbenkoue@gmail.com
Cand. Idræt Heidi Trankjær Bøndergaard, heiditb86@hotmail.com
Modulansvarlig:
Tina Junge, tjunge@health.sdu.dk
Henrik Eshøj, heshøj@health.sdu.dk
Modulsekretær:
Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk
Side 21
Talentudvikling og sportspsykologi
Omfang
15 ECTS
Placering
Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret 2015.
Mål
Formålet med modulet ”Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation” er,
at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres
betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet,
at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller ”lag i elitesport” og deres betydning for
elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og
organisationen – samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af
disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne
”talent”, ”ekspertise” og ”miljø” inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund
opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og
elitesportsmiljøer.
Kompetencemål
Viden – kandidaten har:
•
•
Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets
fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse
viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt
feltets udvikling de senere år
Færdigheder – kandidaten kan:
•
•
•
•
•
foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under
hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen,
argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike
teorier og cases på et akademisk niveau
diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i
relation til konkrete cases
gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres
anvendelighed i talentudvikling og elitesport,
opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete
udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling
Kompetencer – kandidaten kan
•
I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks.
kolleger, kommuner eller organisationer
Side 22
•
I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig
konference
• I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum
Indhold
Modulet vil blandt andet indeholde:
•
•
•
•
En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for
forståelsen af talentudvikling og toppræstation,
Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og
sportspsykologi,
To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb,
En videnskabelig konference
Undervisningsform
Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed
og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver.
Eksamen
Modulet bestås via en kombineret prøve.
Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået
1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale.
Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en
samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen – samt refleksioner over
videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået.
2. Obligatorisk præsentation
Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende
power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og
præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne.
Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig
konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede.
Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået.
3. Mundtlig prøve
Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét
spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en
pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Karakter efter 7-trins
skalaen.
Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter.
Side 23
Modulansvarlig
Lektor Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP)
khenriksen@health.sdu.dk
Undervisere
Lektor og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk
Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) – chla@teamdanmark.dk
Ph.d. Stipendiat Andreas Küttel (Ak) - akuttel@health.sdu.dk
Adjunkt Louise Kamuk Storm (LKS) – lkstorm@health.sdu.dk
Modulsekretær
Uddybning af modulet
Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et
godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det
sportspsykologiske fagområde.
Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især
sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. ’Talent’ kan
være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres ’talenter’ senere end
andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere
mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer
deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der
er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt
homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk
profil og livshistorie.
Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra
individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken
sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. ’Talent’ skal i
dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori
talentudviklingen udspiller sig.
Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store
rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling
kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der
skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved
eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle
atleternes psykologiske profil.
I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af
modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til
ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af ’talent’
og ’ekspertise’. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den
større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem
Side 24
at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse
perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis).
Tidsplan for og opbygning af undervisning
Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle
grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af
power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En
detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden.
Tid
Uge 36
Dato
Undervisnings-form
Emne
Tema: Introduktion + Individ
Ons 2/9 12-14
Forelæsning
Ons 2/9 14-17
Holdtimer
Fre 4/9 8-10
Forelæsning
Fre 4/9 10-13
Holdtimer
Introduktion til faget og til de
centrale perspektiver og teorier i
faget
Talentudvikling og
sportspsykologi:
kontekstualisering af feltet i
Danmark og verden
Specialiseringsveje og vejen til
verdenstoppen
Konfront
ationstimer
Ansvarlig
2
KH
3
KH
2
LKS
3
LKS
Specialiseringsveje i praksis
Uge 37
Uge 38
Tema: Individ
tirs 8/9 8-10
Forelæsning
Eliteatleters karrierer,
transitioner og dual careers
2
AK
Tirs 8/9 10-13
Holdtimer
Karierer, livsbaner og
deltagerbaner i sport.
3
AK
Tors 10/9 8-10
Forelæsning
Talentidentifikation
2
CHL
Tors 10/9 1013
Holdtimer
Life skills og psykosociale
færdigheder i karrieren
3
CHL
Trænerfilosofi og definitionen af
den gode træner
3
AK
Tema: Teamet
Man 14/9 9-12
Holdtimer
Tirs 15/9 8-15
Færdighedstræning /
Holdtimer
Coaching samtalen
7
KH &
CHL
Tors 17/9 8-10
Forelæsning
Teampsykologi
2
CHL
Tors 17/9 10-
Holdtimer
Teamet som praksisfællesskab
3
LKS
Side 25
13
Uge 39
Uge 40
Uge 41
Tema: miljøet
Tirs 22/9 10-12
Forelæsning
Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i
talentudvikling
2
KH
Tirs 22/9 12-15
Holdtimer
Gode talentmiljøer i praksis
3
CHL
Fre 25/9 9-11
Forelæsning
Kulturelle perspektiver i
talentudvikling
2
LKS
Fre 25/9 11-14
Holdtimer
Den kulturelt kompetente
praktiker
3
LKS
Tema: Anvendt sportspsykologi
Man 28/9 10-13
Holdtimer
At udvikle sportsspecifikke
sportspsykologiske koncepter
3
KH
Tors 1/10 8-10
Holdtimer
Momentum og modgang i
holdsport
2
CHL
Tors 12/10 1013
Holdtimer
At arbejde med modgang og
momentum
3
CHL
Tirs 6/10 10-13
Holdtimer
Sportspsykologens arbejde med
unge talenter + ATK
3
CHL
Tors 8/10 8-10
Forelæsning
Sportspsykologiens arbejde med
den individuelle udøver
3
KH
Tors 8/10 1013
Holdtimer
3
KH
6
KH,
CHL
Fre 9/10 8-14
Perspektiver på
præstationsangst
Færdighedstræning/
holdtimer
FERIE
Uge 42
Uge 43
Coachingsamtalen
Tirs 20/10 1012
Tirs 20/10 12-
Forelæsning
Karriererådgivning og
karriereprogrammer i
international sport
2
AK
Holdtimer
Dual careers og
karriererådgivning i praksis
3
AK
Side 26
15
Tors 22/10 810
Forelæsning
Perspektiver på motivation
2
CHL
Holdtimer
Færdighedstilegnelse og
ekspertise
3
LKS
2
KH,
3
KH
8
KH,
AK
Tors 22/10 1013
+ forberedelse
Uge 44
TIrs 27/10 9-11
Forelæsning
Tirs 27/10 1114
Holdtimer
Eksamen
Tors 29/10 816
Uge 45
Kulturel ledelse og forandring
samt trænerens og sportschefens
roller
Opsamling – Dilemmaer i
moderne talentudvikling +
vejledning og
konferenceforberedelse
Konference. Alle grupper
fremlægger og opponerer.
Kåring af årets bedste
fremlæggelse.
Eksamen
KH,
CHL,
LKS
Tids- og undervisningsplan
Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages
udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i
undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i
litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i
undervisningen.
De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter:
”Udlægning af dagens tekst”, der består af en gruppes fremlæggelse af
kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen
har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen
fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både
artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På
den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler,
selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt.
”Dagens øvelse”, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den
studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne
tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i
Side 27
undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede
f.eks. empirisk data forud for undervisningen.
Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres.
Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende.
Tid
Indhold
Arbejdsform
Litteratur
Uge 36
Ons
Introduktion til faget
og til de centrale
perspektiver og teorier
i faget
Forelæsning
Præsentation af
modulets tema og
undervisere.
Henriksen, K. (2011)
Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse.
Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s. 15-47
Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent
identification and development in sport:
International perspectives. Routledge.
Kap. 1 s. 1-10
Further readings:
Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006).
Rethinking giftedness and talent in sport.
Quest, 58, 265-282
Ons
Talentudvikling og
sportspsykologi.
Holdtime
Kontekstualisering af
feltet i Danmark og
verden
Der dannes grupper á
2-4 studerende, som
skal arbejde sammen
i hele modulet og
præsentere en case
ved den afsluttende
konference
Fre
Specialiseringsveje og
vejen til
verdenstoppen
Forelæsning
Abernethy, B. (2008) Introduction:
Developing expertise in sport – how
research can inform practice, pp. 1-14. In
Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds)
Developing sport expertise: Researchers
and coaches put theory into practice.
London. Routledge
Collins & MacNamara (2012) The rocky
rod to the top: Why talent needs trauma.
Sports med, 42, 907-914
Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007).
Practice and play in the development of
sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C.
Eklund (Eds.), Handbook of sport
psychology (3rd ed., pp. 184-204).
Hoboken: John Wiley & sons.
Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen,
M. K. (2012) Specialization pathways
among Danish elite athletes: A look at the
developmental model of sport
participation from a cultural perspective.
Side 28
International Journal of Sport Psychology.
Ward, P., Hodges, N.J., Williams, A.M. &
Starkes, J.L. (2004). Deliberate practice
and expert Performance. Defining the path
to excellence. In: A.M. Williams & N.J.
Hodges (Eds.) Skill acquisition in sport:
research, theory and practice. London,
New York: Routledge
Further readings
Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits
of youth sport specialization: Perspectives
and recommendations. Pediatric Exercise
Science, 12, 13-22.
Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To
sample or to specialize?Seven postulates
about youth sport activities that lead to
continued participation and elite
performance. International Journal of
Sport and Exercise Psychology, 7(1), 7-17.
Fre
Specialiseringsveje
i praksis
Holdtime
Gruppearbejde
omkring praktiske
udfordringer ved
talentidentifikation –
en case fra Team
Danmarks
talentudviklingsprogram
Dagens tekst (gruppe
1)
Kap. 5 + 6
Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J.
M. & Elbe, A.-M. (2011): Late
Specialization: the key to success in
centimeters, grams or seconds (cgs)
sports. Scandinavian Journal of Medicine
and Science in Sports, 282-290
Dagens tekst:
Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J.
M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the
top in team sports: Start later, intensify,
and be determined!. Talent Development
and Excellence, 5, 85-100.
Uge 37
Tirs
Eliteatleters
karrierer og
transitioner
Forelæsning
Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A
developmental perspective on transitions
faced by athletes. In M. Weiss (Ed.),
Developmental sport and exercise
psychology: A lifespan perspective (pp. 507527). Morgantown, WV: Fitness
Information Technology.
Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. &
Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career
Development and Transitions of Athletes.
Side 29
International Journal of Sport & Exercise
Psychology. 7, 395-412.
Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U.
(2007). Athletic retirement: A crossnational comparison of elite French and
Swedish athletes. Psychology of Sport and
Exercise, 8(1),101-118.
Further readings:
Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009).
Sport or school? Dreams and dilemmas for
talented young Danish football players.
European Physical Education Review, 15(1),
115–133.
Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007).
Career transitions and career termination.
In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.),
Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp.
712-736). New York: Wiley
Tirs
Karrierer,
livsbaner og
deltagerbaner i
sport
Holdtime
Oplæg: Andreas om
sin karriere som
elitesportudøver
2)
Henriksen & Christensen (2013): Athletes’
careers in Denmark: Nurturing athletic
talents, in Stambulova & Ryba: Athletes’
careers across cultures. Routledge
Kap. 5
Dagens text:
Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.;
Christensen, M.K. (2014) Influential
Relationships as Contexts of Learning and
Becoming Elite. International Journal of
Sport Science and Coaching, 9(6), 1341-56.
Further readings:
Moesch, K., Elbe A.-M., Trier Hauge,
Wikman (2011).
Talent Development in Danish Elite Athletes
: Report for Team Danmark. København:
Institut for Idræt
Tors
Talentidentifikatio
n
Forelæsning
Diskussionsgrupper
om fremtidens
stjerner i forskellige
sportsgrene.
Kap. 2 + 12
Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To
test or not to test?: The use of physical
skills tests in talent detection and and in
Side 30
Oplæg om talent
identifikation
early phases of sport development.
International Journal of Sport and Excercise
Psychology, 7, 131-146.
Christensen, M. K. (2009). "An eye for
talent": Talent identification and the
"practical sense" of top-level soccer
coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3),
365-382.
Further readings:
Gulbin (2008) Identifying and developing
sporting experts, pp. 60-72. In Farrow, D.,
Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing
sport expertise: Researchers and coaches
put theory into practice. London.
Routledge
Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A.
(2002). Psychological characteristics and
their development in Olympic champions.
Journal of Applied Sport Psychology, 14,
172-204
Tors
Life skills og
psykosociale
færdigheder i
karrieren
Holdtime
Life skills og
psykosociale
færdigheder i relation
til karrieren.
Gruppearbejde
omkring udvikling af
og arbejde med life
skills og psykosociale
færdigheder i
talentmiljøer
3)
International pespectives. Routledge. Kap
3 Building talent development systems on
mechanistic principles: making them
better at what makes them good.
Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen,
M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth
soccer academy: A holistic ecological
perspective. Sport Science Review, 21(3-4),
51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x
Dagens tekst
Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills
development through sport: current status
and future directions. International Review
of Sport and Exercise Psychology, 1, 58-78.
doi: 10.1080/17509840701834573
Further readings:
MacNamara, A., Button, A., & Collins, D.
(2010). The role of psychological
characteristics in facilitating the pathway
to elite performance. Part 2: Examining
environmental and stage-related
differences in skills and behaviors. The
Sport Psychologist, 24, 74-96. Retrieved
from
Side 31
http://journals.humankinetics.com/tsp
Uge 38
Man
Trænerfilosofi og
definitionen af den
gode træner
Holdtimer
“What is a good
coach?”
Dagens Text (gruppe
4)
Burton & Radke (2008) Sport Psychology
for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1og 2
Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic
understanding and accuracy in the coachathlete relationship. In Potrac, P. Gilbert,
W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook
of Sports Coaching, pp. 321-332. London:
Routledge
Dagens Text:
Gilbert, W. & Côté, J. (2013). Defining
coaching effectiveness: A focus on coaches’
knowledge. In Potrac, P. Gilbert, W. &
Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of
Sports Coaching, pp. 147- 159. London:
Routledge
Further readings:
MacNamara, Á. (2011). Psychological
Characteristics of Developing Excellence.
In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H.
Performance Psychology for Physical
Challenge, London: Elsevier
Tirs
Coaching
Færdighedstræning /
Holdtime
Hansen & Henriksen (2009) Træneren
som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap.
1-4
Tors
Teampsykologi
Forelæsning
Martin et al. (2014). The social
environment in sport: selected topics.
International Review of Sport and Exercise
Psychology, Vol. 7, 87–105,
Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in
Sports: An Overview and
Recommendations on Diagnostic and
Intervention. The Sport Psychologist, 26,
412-434
Henriksen et al. (2007). Gyldendals
idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens
psykologi.
Further readings:
Larsen (2014). Preparing for the European
Championships: A six-step mental skills
training program in disability sports.
Journal of sport psychology in action, 5,
Side 32
186-197
Tors
Teamet som
praksisfællesskab
Holdtime
Formål: At forstå
begrebet
praksisfællesskab og
at kunne anvende det
i relation til
talentudvikling
Wenger (1998): Communities of Practice,
Cambridge. S. 3-18 (dansk udgave fra 2004
s. 13-30 også ok)
Ronglan, LT (2007): Building and
communicating collective efficacy: A
season-long in-depth study of an elite
sport team. Sport Psychologist, 21(1), 7893
Dagens tekst:
5)
Christensen, M.K., Laursen, D.N. &
Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in
youth elite football: a Danish case study
among talented male under-18 football
players. Physical Education and Sport
Pedagogy, 16, 163-178
Further readings:
Ronglan, Lars Tore (2009)
Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid
og konkurranse. Moving bodies - menneske
i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s. 61-70, NIH
Uge 39
Tirs
Økologiske og
organisationspsykologiske
perspektiver i
talentudvikling
Forelæsning
Kap. 4 s. 39-50
Garcia Bengoechea (2002) Integrating
Knowledge and Expanding Horizons in
Developmental Sport Psychology: A
Bioecological Perspective. Quest. 54, P 120
Schein (1990): Organizational Culture.
American Psychologist. 45 (2), p. 9-19.
Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational
psychology in elite sport: Its emergence,
application and future. Psychology of Sport
and Exercise, 10, pp. 427-434
Further readings:
Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., &
Portus, M. (2010). Expert performance in
sport and the dynamics of talent
development. Sports Medicine, 40, 271283.
Side 33
Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory
of Human Development, in:
Bronfenbrenner, U., ed., Making Human
Beings Human: Bioecological Perspectives
on Human Development, Thousand Oaks,
Sage, CA, 2005, 3-15.
Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart
People or Smart Contexts? Cognition,
Ability, and Talent Development in an Age
of Situated Approaches to Knowing and
Learning. Educational Psychologist, 37,
165-182.
Tirs
Gode talentmiljøer i
praksis
Holdtimer
6)
Henriksen, K. (2010)
Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse.
Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-7
Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011).
Talent development environments: Key
considerations for effective practice. In D.
Collins, A. Button & H. Richards (Eds.),
Performance psychology: A practitioner's
guide (pp. 65-84): Elsevier.
Mills et al (2014) Toward an
Understanding of Optimal Development
Environments Within Elite English Soccer
Academies
Dagens tekst
Schein (1994) Organisationskultur og
ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af
to organisationers kulturer. s. 35-53
Further readings:
Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom
(eds) (2011) The handbook of
Organisational Culture and climate, kap 12:
“Culture and Performance” af Sonja A.
Sackmann
Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler,
K. K. (2010). Holistic approach to athletic
talent development environments: A
successful sailing milieu. Psychology of
Sport and Exercise, 11, 212-222.
Fre
Kulturelle
perspektiver i
talentudvikling
Forelæsning
Andersen, S.S., & Ronglan, L.T. Elite sports
in Nordic countries: perspectives and
challenges In Andersen & Ronglan(Eds.).
(2012). Same ambitions – different tracks.
Oslo: Norwegian University Press.
Brandão, M. R., & Vieira, L. F. (2013).
Side 34
Athletes’ careers in Brazil: Research and
application in the land of ginga. In N.B.
Stabulova, & T. Ryba (Eds.), Athletes'
Careers Across Cultures (pp. 43-52).
London: Routledge.
Furher readings:
Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture”
Talent development in Scandinavian elite
sport as seen from a cultural perspective
(p. 23-36 & 86-111)
Ryba, T. V., Stambulova, N. B., Si, G., &
Schinke, R. J. (2013). ISSP Position Stand:
Culturally competent research and
practice in sport and exercise psychology.
International Journal of Sport and Exercise
Psychology, 11(2), 123-142.
Fre
Den kulturelt
kompetente praktiker
og forsker
Holdtimer
7)
Schinke, R., & Moore, Z. E. (2011).
Culturally informed sport psychology:
Introduction to the special issue. Journal of
Clinical Sport Psychology, 5, 283-294.
Dagens tekst
Engell, C.L & Breuning J. (2014): Træneren
som mentalitetsudvikler. Uddannelse af
professionelle fodboldspillere. I:
Talentudvikling i sport: Reflekterede
organisationer, gode teams og stærke
atleter. Ålborg universitetsforlag
Furher readings:
Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture”
Talent development in Scandinavian elite
sport as seen from a cultural perspective
(p. 23-36 & 86-111)
Uge 40
Man
At udvikle
sportspsykologiske
sportsspecifikke
koncepter
Holdtime
Dagens tekst (grp 8)
Eksempler på
sportspsecifikke
koncepter
Gruppearbejde ud fra
team Danmarks
skabelon for
udvikling af
sportsspecifikke
Henriksen, K. (2012) De mentale
færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K.
Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i
sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år.
Dansk Sejlunion
Dagens tekst:
Dosil, J. (ED) (2006) The Sport
Psychologist Handbook. A guide for SportSpecific performance enhancement. John
Wiley & Sons
Side 35
Tors
Momentum og
modgang i holdsport
sportspsykologiske
koncepter
Gruppen vælger selv sport / kapitel
Forelæsning
Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of
Psychological Momentum in Sports: Why
qualitative research is needed. Athletic
Insight. 8, 1-15
Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion?
An investigation on momentum in female
elite handball from a team perspective.
International journal of sport and exercise
psychology.
Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do
coaches experience Psychological
Momentum? A qualitative study of female
elite handball teams. The Sport
Psychologist, 26, 435-453
Further readings:
Briki et al. (2013). How psychological
momentum changes in athletes during a
sport competition. Psychology of sport and
exercise, 14, 389-396
Tors
At arbejde med
modgang og
momentum
Holdtime
9)
Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum
i fodbold: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, s.
37-47, 85-121
Dagens tekst:
Jones, M. I. & Harwood, C. (2008).
Psychological Momentum within
Competitive Soccer: Players’ Perspectives.
The Sport Psychologist, 20, 57-72.
Further readings:
Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum
i fodbold: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, s.
13-32, 48-84
Uge 41
Tirs
Sportspsykologens
arbejde med unge
talenter + ATK
Holdtime
Kort opridsning: hvad
kendetegner gode
sportspsykologiske
interventioner med
unge udøvere
Dagens øvelse: Vi
Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C.
(2009). Doing sport psychology: A youth
sport consulting model for practitioners.
The Sport Psychologist, 23, 271-291.
Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014):
Sport Psychology Interventions with
Young Athletes: The Perspective of the
Sport Psychology Practitioner. Journal of
Side 36
kigger i
sportsspecifikke
”aldersrelaterede
træningskoncepter”
(fra Team Danmark
og forbundene) og
identificerer deres
”filosofi om træning
og specialisering”.
10)
clinical sport psychology
MacNamara, Á. (2011). Psychological
Characteristics of Developing Excellence.
In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H.
Performance Psychology for Physical
Challenge, London: Elsevier
Dagens tekst:
Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A.
(2003). High school athletes' perceptions
about sport psychology and preferences
for service. International Sports Journal, 7,
18-24.
Further reading:
McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., &
Olivier, S. (2010). What do young athletes
implicitly understand about psychological
skills? Journal of Clinical Psychology, 4,
158-172.
Langagergaard, M. (2008) Mental
udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I
Henriksen, K. Inspiration til
talentudvikling: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag
Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om
indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til
talentudvikling: Et psykologisk perspektiv.
Odense: Syddansk Universitetsforlag
Tors
Tors
Sportspsykologien
og arbejdet med
den individuelle
udøver
Sportspsykologiens
grundlæggende
indfaldsvinkler
illustreret via
Forelæsning
Introduktion til Team
Danmarks
sportspsykologiske
model og
professionelle filosofi.
Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment,
G. 2015. Team Danmarks
sportspsykologiske filosofi.
TeamDanmark.dk
Vealey, R. (2007) Mental skills training in
sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund
(Eds.), Handbook of sport psychology (3rd
ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley &
sons.
Traditionel
sportspsykologisk
præstationsoptimerin
g
Further readings:
Holdtime
Nesti (2004) Existential Psychology and
sport: theory and application. Routledge.
Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s. 32 - 37
Henriksen, Hansen & Hansen (2007)
Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal.
Henriksen (2014) Sport psychology at the
Side 37
perspektiver på
præstationsangst
11)
Forskellige teorier og
indfaldsvinkler til
sportspsykologens
arbejde. Stridigheder
mellem psykologiske
skoler og dilemmaer
for den enkelte
konsulent.
Diskussion af cases ud
fra forskellige teorier
Fre
Coachingsamtalen
Færdighedstræning/
holdtimer
Olympics: The case of a Danish sailing
crew in a head wind. International Journal
of Sport and Exercise Psychology, 13, 43-55
Gardner & Moore (2007) The psychology
of enhancing human performance: the
mindfulness-acceptance-commitment
approach. NY, Springer. Kap 2, s. 21-40
(særligt 28-38)
Dagens tekst:
Henriksen, Diment, Hansen & Larsen Using
Acceptance Commitment Training in a
team sport leading up to, during and
following the 2014 Winter Olympic Games.
In ppress
Hansen & Henriksen (2009) Træneren
som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap.
5
Uge 42 ferie
Uge 43
Tirs
Karriererådgivning
og karriere
programmer i
international sport
Forelæsning
Oversigt over
karriereprogrammer
for elitesportsudøver
North, J. & Lavallee, D. (2004). An
investigation of potential users of career
transition services in the United Kingdom.
Psychology of Sport and Exercise, 5(1), 77–
84.
Aquilina, D. (2013). A Study of the
Relationship Between Elite Athletes’
Educational Development and Sporting
Performance. The International Journal of
the History of Sport, 30(4), 374–392.
Further readings:
Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete
Lifestyle Programs. In Lavallee, D. &
Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in
Sports: International Perspectives.(pp.5980) Morgantown, WV: Fitness Information
Technology
Tirs
Dual careers og
karriererådgivning
i praksis
Holdtimer
Andreas fortæller om
sin forskning
Dagens Tekst (Gruppe
12)
Idrættens Analyseinstitut (2013). Team
Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013,
IDAN vidensbank.
Mateos, M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010)
Evaluation of a career assistance
programme for elite athletes: satisfaction
levels and exploration of career decision
making and athletic- identitiy. Kinesiologia
Slovenica, 16 (1), 30-43.
Side 38
Dagens Text:
Stambulova, N. B., Engstrӧm, C., Franck, A.,
Linnér, L. & Lindahl, K. (2014). Searching
for an optimal balance: Dual career
experiences of Swedish adolescent
athletes. Psychology of Sport and Exercise.
Article in press.
Further Readings:
EU Expert Group "Education & Training in
Sport" (2012). EU Guidelines on Dual
Careers of Athletes. Recommended Policy
Actions in Support of Dual Careers in HighPerformance Sport.
Tors
Perspektiver på
motivation
Forelæsning
Storm, Louise Kamuk; Henriksen,
Kristoffer (2014) Motivation: fra
grundlæggende psykologiske behov til
gode idrætsmiljøer. . I: Idrættens værdier
og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil
Borg Høj; Inger Maibom; Torben
Nørregaard Rasmussen. KvaN. s. 141-153.
Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The
‘‘What’’ and ‘‘Why’’ of goal pursuits:
Human needs and the self-determination
of behavior. Psychological Inquiry, 11,
227–268.
Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007).
Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport:
Reflecting on the past and sketching the
future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis
(Eds.), Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport (pp.
281-296). Champaign, IL: Human Kinetics.
Tors
Færdighedsegnelse,
træning og
ekspertise
Holdtimer
Lund, O. (2012) Ekspertise og mesterlære
som teori. I: Lund, O. (2012): Hvordan
foregår mesterlære i elitesport? PhD
afhandling. (s. 14-32)
Further readings
Lund, O. (2012) Learning by joining the
rhythm. Apprenticeship learning in elite
double sculls rowing. Scandinavian Sports
Studies Forum, 3, 167-188
Hodges, Starkes & MacMahon (2006):
Expert performance in sport: A cognitive
perspective. In: Ericsson, Charness,
Feltovich & Hoffman: The Cambridge
Side 39
Handbook of Expertise and Expert
Performance (pp.471-489)
Uge 44
Tirs
Kulturel ledelse og
forandring
Forelæsning
Cruikshank & Collins (2012) Culture
Change in Elite Sport Performance Teams:
Examining and Advancing Effectiveness in
the New Era. Journal of Applied sport
psychology, 24, pp. 338-355
Henriksen (2015): Træneren som kulturel
leder: Bæredygtig sportspsykologi for
unge talenter. I Talentudvikling i sport:
Reflekterede organisationer, gode teams
og stærke atleter. Ålborg
universitetsforlag
Henriksen (in press) Developing a High
Performance Culture: A Sport Psychology
Intervention from an Ecological
Perspective in Elite Orienteering. Journal
of Sport Psychology in Action
Tirs
Tors
Dilemmaer i
moderne
talentudvikling og
sportspsykologi
Eksamen (II)
Holdtimer
Opsamling, vejledning
og konferenceforberedelse
Konference
Oplæg fra hver
gruppe efterfulgt af
kommentarer/spørgs
mål/kritik fra en
opponentgruppe.
1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp. 11+12)
Uge 45: Eksamen (III)
Side 40
Physical activity and health: the evidence for
recommendations
PLACERING
Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke.
OMFANG
15 ECTS
FORMÅL
At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden
af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger.
KOMPETENCEMÅL
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om:
•
Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne
•
Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens
sikkerhed når forskellige metoder vælges
•
Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne
•
Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning
•
Implementering af fysisk aktivitetsprogrammer
•
Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion
•
Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige
befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk
syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse
cancerformer
Færdigheder
Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne:
•
Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i
forhold til forskellige målgrupper
•
Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for
forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af
sundhed/sygdom
•
Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem
fysisk aktivitet og sundhed
Side 41
Kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende:
•
•
Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt
epidemiologisk og statistisk)
Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel
EKSAMEN
Faget afsluttes med en 14 dages eksamensopgave. Opgavens maksimale omfang er 16
normalsider.
GENERELT
-
Faget består overordnet af 7 forskellige temaer
Basale færdigheder i statistik og epidemiologi anbefales.
Studenterfremlæggelser er obligatoriske. I tilfælde af ikke-aktiv deltagelse skal en
synopsis på 5 sider sendes til den fagansvarlige inden for en uge for at bestå temaet.
Senest en uge før semesteropstart bliver en fagspecifik studieguide gjort tilgængelig på
elearn. I denne vil fx information om undervisningsmetoder, tidsmæssig placering,
indhold være beskrevet.
LITTERATUR
Defineres og gøres tilgængelig af de forskellige undervisere. Jf. elearn.
MODULANSVARLIG
Adjunkt, Lars Østergaard
lostergaard@health.sdu.dk
MODULSEKRETÆR
Ulla Rytter
urytter@health.sdu.dk
Side 42
Videnskabsteori og forskningsmetoder
Omfang
15 ECTS
Placering
Modulet er placeret på 1. kvarter.
Særlige forhold
Modulet er obligatorisk.
Mål
Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for
videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser.
Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af
relevans for området idræt og sundhed – samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og
tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant
teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen,
forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Det
sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i
relation til idræt og sundhedsområdet.
Kompetencer
Viden:
Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om:
• Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder
• Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder
• Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder
Færdigheder:
• Udvælge, beskrive og vurdere teori og metodevalg.
• Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder
• Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under
hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer
Kompetencer:
• Genkende specifikke forskningsmetoder
• Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder
• Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data
• Formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere
som f.eks. kommuner eller organisationer
Side 43
Indhold
Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces – bl.a. med
fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx:
•
objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case
•
forskningsdesign og anvendelse
•
forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element
•
forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder
•
metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden
•
systematisk søgning i litteraturdatabaser – herunder dokumentering af søgestrategier
Undervisningsform
Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser
Modulet er delt i to – med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del.
Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori,
forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori og valg af metode.
I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder,
der knytter sig til henholdsvis epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys og kvalitative metoder
indenfor idræts- og sundhedsforskning.
Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper.
E-learn platform
Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer
befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under
platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn.
Eksamen
Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse
Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler – dvs. pensum og egne
noter. Internetforbindelse er ikke tilladt.
Tidsforbrug
Den fælles videnskabelige del: 35 KT – ca. 145 AT (inklusiv KT)
Den fagspecifikke del: 36 KT – ca. 150 AT (inklusiv KT)
Eksamen: 5 KT – ca. 37 AT (inklusiv KT)
Modulansvarlig
Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB
Fagansvarlige er:
Lektor Peter Lund Kristensen plkristensen@health.sdu.dk
Lektor Jasper Schipperijn jschipperijn@health.sdu.dk
Modulsekretær
Side 44
Uddybning af modulet
Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at
undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger,
forandres ens viden om verden og indsigt heri. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad
man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige
spørgsmål afhængig af deres syn på hvad viden er og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det
væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf
følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 4 ugers
fagspecifik forløb, og afsluttet med en 1 uge fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række
videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den
studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den
studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs.
Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen)
Fællesdelen starter med et 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende
gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende
informationssøgning. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og
problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder;
• Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder– herunder dokumentering af
søgestrategier og håndtering af referencer.
• Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases
• Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder
• Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element
• litteratursøgning
• Opgaveskrivning
• Forskerroller
Videnskabsteoretisk forløb:
v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi
Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som:
Hvad er videnskab (og videnskabsteori)?
Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab?
Hvad er erkendelsens grundlag og struktur?
Findes der en objektiv sandhed/erkendelse?
Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen,
og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige
forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora.
Informationssøgning
v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Martin G. Rasmussen, SDU, Biblioteket
Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger
under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser.
Med udgangspunkt i systematisk review vil der være forelæsning, workshop og opgave der løses
mellem undervisningsblokkene. Der forventes et basiskendskab til informationssøgning på videns- og
færdighedsniveau.
Side 45
Vælg af metode & mixed-methods forskning
v/ lektor, Jasper Schipperijn & lektor, Peter Lund Kristensen
Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette
metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og
udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning.
De fire fagspecifikke forløb:
Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys, eller kvalitative
metoder.
På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter:
• Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges)
• Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges)
• Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind)
• Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges)
Epidemiologi
v/ lektor, Peter Lund Kristensen & ph.d.-studerende, Jakob Tarp
Formål
Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den
beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer
hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet
STATA.
Fagligt indhold
I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer,
færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt – herunder
stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, analyse af tværsnitsdata,
håndtering af confounding og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes
metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi
varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag..
Læringsmål
Den studerende skal kunne
• Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og
sundhedsforskning
• Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative
data
• Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data.
• beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål
Laboratorieteknikker
v/ adjunkt, Lars G Hvid
Side 46
Formål
Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i
naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette
danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes
endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke
metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger.
Fagligt indhold
Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og
biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt
skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser.
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
• anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder
• redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og
teoretiske grundlag
• diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige
problemstillinger
• analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater
Surveys
v/ lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Østerlund
Formål
At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af surveys
(spørgeskemaer) på idræts- og sundhedsområdet. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og
kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling,
præsentation og tolkning af ny viden kan varetages.
Fagligt indhold
Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable
spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer,
spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Endvidere arbejdes der med
kritisk læsning af, tolkning af, og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af
videnskabelige tekster i relation til survey baserede undersøgelser.
Læringsmål
Den studerende skal kunne:
• redegøre for det teoretiske grundlag bagved survey undersøgelser
• beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer
• diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og
sundhedsmæssige problemstillinger
• forstå, beskrive og diskutere resultaterne af survey undersøgelser
Side 47
• analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af survey
undersøgelser
Kvalitative metoder
v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel
Formål
Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige
forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder.
Fagligt indhold
I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående
forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles
dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem
kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske
proces fra rådata til analyseenheder.
Læringsmål
• Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i
forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen
• Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns inden for den
humanistisk samfundsvidenskabelige forskning
• Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder
• Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data
o Dokumentanalyse – diskursanalyse
o Kodning og analyse af observationer og interviews
Side 48
Moving in old age – interdisciplinary
approaches to the study of ageing
International master course and Danish candidate education in Sport and Health
Course size:
15 ECTS
Course period:
The course is structured as an Intensive Program (IP) with a condensed teaching period that lasts three
weeks from September 14th to October 2nd 2015.
Specific conditions:
Teaching language: English.
The examination essay may be delivered in Danish language.
For the international students, the regular attendance of the lessons is obligatory.
Course background and aims:
Background
The oldest population is rapidly increasing in numbers. This goes for a large number of European and
other developed countries, as well as for the least developed countries. According to the most recent
projections the number of European older citizens (65+ years) will increase from 87 million in 2010 to
148 million in 2060.
Aging is associated with a progressive and generalized deterioration of physiological function which
progressively translates into functional impairment, increased rate of disability and dependency. Also,
chronic diseases, including metabolic syndrome, sarcopenia, and cognitive impairment, are more
prevalent with increasing age.
Ageing challenges both the world of sports and the policies of public health.
From a public health perspective, the ageing societies represent one of the most serious challenges for
the future economic sustainability of the health care systems. From the perspective of the single human
being reaching older age may indeed be a very positive and enriching experience, but also a serious
challenge which may turn into poor quality of life.
Regular exercise and everyday physical activity have been consistently identified as essential strategies
for controlling body weight, modifying the trajectories of physiologic decline, reducing the risk of
major chronic diseases and have been indicated as one of the key pillars supporting medical treatments.
Nevertheless, numerous challenges exist when promoting behavioral changes at individual and
population level, such as engaging in physical activity programs and reducing sedentariness.
More and more elderly people become active in various types of exercise and sport activities: How to
tackle future intervention in this field of sport and movement culture?
This IP course builds on the background information and scenarios describe above. The IP combines a
biological and a cultural-humanistic approach to the study of aging and movement.
With respect to the aspect of human biology, the course looks at the normal physiological and
functional changes induced by ageing, age-related diseases and the impact of regular exercise and
Side 49
everyday physical activity as well as sedentary life-style. This part includes lab and field work (e.g.
assessment of neuromuscular function, objective/subjective evaluation of everyday physical activity,
exercise prescription). From the side of humanities and social sciences, ageing is presented as a social
and cultural process with the primary focus describing and making understandable the cultural history,
cultural anthropology, and cultural psychology of ageing and bodily movement. By combining these
different approaches, the student is enabled to find a way among the current theories of activation, of
disengagement and of older people as a social resource.
Objectives
The objective of this IP program is to provide master level students with research based knowledge and
insight on the field of aging and the health enhancing effect of physical activity and exercise.
Biological and humanistic sciences are integrated to provide a comprehensive view of the complexity
of the aging process and to connect lab based knowledge with population perspectives.
Competences
On completion of this course the student should be able to:
Professional competences,
• Participate in the design and implementation of interventions with focus on active and healthy
ageing and “independent living” in older adults;
• Participate in the design and implementation of a set of interventions for creating opportunities to
maximize functional, mental, social and cultural competencies of the older adults, their health and
quality of life, and the interaction with their indoor and outdoor ecosystem, according to their
global current level of functioning.
• Understand the complex interaction between changes in the individual’s competencies (e.g.
physiologic, cognitive, cultural) and the societal demands, in order to provide tailored solutions at
micro (individual) and macro (societal) level.
• Select physiological and functional appropriate evaluation tools including single test, test
batteries, questionnaires, to evaluate the effect of physical activity and exercise according to
specific age-groups and functional level.
• Communicate and undertake interdisciplinary initiatives on subjects, methods, and theories of
special relevance for the area of older adults’ health, physical activity and exercise.
• Deliver high quality work in relation to the multidisciplinary area of aging, health and physical
activity and exercise.
• Develop ideas for policies of ageing in relation to body and movement.
Theoretical and academic competences
• Describe ageing as biological and cultural process;
• Apply central humanistic and sociological theories of ageing to specific situations of older adults
“in movement”;
• Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older
adults on the different biological systems;
• Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older
adults for maintaining physical and cognitive function, delay onset of functional loss and
dependency;
• Describe the relationship between ageing in the main biological systems and specific age-related
diseases;
• Analyze, assess and discuss the movement practice of older adults as well as initiatives of elderlyrelated policies in relation to societal interests and cultural patterns;
• Develop a critical understanding of the scientific material in relation to the area of ageing,
physical activity and exercise;
Side 50
•
Communicate effectively both orally and in writing findings and solutions for a different target
groups (e.g. older adults, policy makers, health care providers).
Content of the course:
The course will deal with best practice issues related to the design, implementation and evaluation of
exercise, physical activity and sedentary behaviour reduction interventions and other active life-style
initiatives targeting older population with a ranging functional capacity, from well functioning to
frailer odler people
In details the program will focus on:
•
•
•
•
•
The academic rationale for the inclusion of physical activity and exercise, and related health
issues in the public health domain;
State-of-the-art scientific data on the physiological, epidemiological, psychological,
sociological, social and cultural factors underpining ‘best practice’ issues in the aging
population and participation in PA and exercise.
Methodological, ethical and practical issues which underpin scientific investigation and
intervention in the field of aging, health, PA and exercise.
Opportunities for students to obtain a European perspective on the general topic, and offer
them tools to evaluate how policy issues differ between countries.
International, multi-disciplinary approach.
For the specific content for the Biological and humanistic areas the course will focus on:
Biology/physiology aspects
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Epidemiology of ageing
Theories of aging and key bio-makers
Physiology of ageing, incl. age-related changes in main biological systems (cardiovascular,
pulmonary , neuromuscular and cognitive function),
Falls and mobility disability
Changes in body composition
Functional status and disability. The disabling process: from pathology to disability.
Exercise prescription: effects of physical exercise on muscle mechanical function,
neuromuscular, cardiovascular and cognitive function, functional performances and activities
of daily living.
Impact of combined aging and sedentary life style on onset of age-related diseases, functional
impairments and functional loss.
Assessment of functional performance and physiologic capacity.
Humanities and sociology aspects
Disciplinary main approaches
•
•
•
•
•
cultural history: change through time
cultural anthropology: difference between cultures
cultural psychology: about self and identity
ageing in sports policy
sports participation and the elderly
Further topics
• the discourses of activation
• how older adults express themselves: the subjective dimension
Side 51
•
•
motivations and barriers for bodily activity among older adults
ageing challenges the mainstream sport, the sports policies – and society
Aims of the cultural part of “Moving in old age”
• To recognize the cultural dimensions of ageing in relation to activity
• To promote older adults’ personal competences
• To reflect about how to integrate movement into everyday life
•
To support transcending qualities of old-age, seeing ageing adults and their rich life experience
as a resource
Teaching methods/Pedagogical issue:
Lectures, seminars, practical workshops, student presentations. The teaching staff will have
international scientific qualifications in core fields.
Learning activities will be based on lectures together with project and case work and seminars.
The ambition is to engage students in the organisation, execution and assessment of various
educational sequences and testing.
Lecture-based topics: Issues are addressed from a multidisciplinary perspective, using lecturers from
different disciplines.
Workshops: Practical workshops related to theoretical areas will be performed as well as student
workshops preparing for student presentations.
Student presentations: Students will be required to make an oral presentation in groups supported by
power points of a self-selected topic. Feedback will be given regarding the academic content and the
mode and style of presentation.
Lab exercise: Practical lab exercise where older people are tested. Aims: providing some basic tools
for testing and evaluating (tests’ toolbox)” the effect of exercise and physical activity interventions for
older people.
Meeting old age: field observations: Meeting older people in their own environment will offer the
student the possibility to address specific issues/questions with older people.
Exercise: Practical exercise program Aims: providing some basic tools to develop exercise and
physical activity interventions for older people.
Observation of physical activity carried out in the municipality: visit at the municipality facility
where a group of older people engage in exercise programs.
E-learn platform:
There will be established an e-learn community on the university’s Blackboard.
The students are expected to read information from the course, download material and place their own
texts in the e-learn platform.
Forms of examination:
Written essay of 20 pages (external evaluation, applying the Danish 7-step scale).
Side 52
Course coordinators:
Research units of Physiology and Biomechanics and Movement, Sport and Society.
Course coordinators are
Ass Prof. Paolo Caserotti pcaserotti@health.sdu.dk (Biologic area)
Ass Prof. Sara Mosberg Iversen siv@sdu.dk (Cultural approaches)
Lectures
Main lecturer of the humanistic part: Sara Mosberg Iversen. Additional lecturers: Henning Eichberg
and Maja Pilgaard.
Main lecturers of the biological part: Paolo Caserotti, Daniela Caporossi, Karen Ranberg Andersen,
Lars Hvid, Per Aagaard, Stefan Mortensen, Christoffer Andersen, Jenny Havn.
Pensum and literature:
Biological area original articles/reviews
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Aagaard P, Magnusson PS, Larsson B, Kjaer M, Krustrup P. Mechanical muscle function, morphology,
and fiber type in lifelong trained elderly. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(11):1989-1996.
Aagaard P, Suetta C, Caserotti P, Magnusson SP, Kjaer M. Role of the nervous system in sarcopenia
and muscle atrophy with aging: strength training as a countermeasure. Scand J Med Sci Sports 2010;
20(1):49-64.
Calbet JAL. Ageing, exercise and cardiovascular health: good and bad news. J Physiol 590.21 (2012) pp
5265–5266
Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old
adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports 2008; 18(6):773-782.
Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet 2013;
381(9868):752-762.
D'Aquila P, Rose G, Bellizzi D, Passarino G. Epigenetics and aging. Maturitas 2013; 74(2):130-136.
Fiatarone Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise
prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002; 57(5):M262-M282.
Horak FB Postural orientation and equilibrium: what do we need to know about neural control of balance
to prevent falls? Age and Ageing 2006; 35-S2
Hvid L, Suetta C, Nielsen JH, Jensen MM, Frandsen U, Ortenblad N, Kjaer M, Aagaard P. Aging impairs
the recovery in mechanical muscle function following 4 days of disuse. Exp Gerontol 2014 52:1-8.
Jin K. Modern Biological Theories of Aging. Aging Dis 2010; 1(2):72-74.
Koster A, Caserotti P, Patel KV, Matthews CE, Berrigan D, Van Domelen DR et al. Association of
sedentary time with mortality independent of moderate to vigorous physical activity. PLoS One 2012;
7(6):e37696.
Kuk JL, Saunders TJ, Davidson LE, Ross R. Age-related changes in total and regional fat distribution.
Ageing Res Rev 2009; 8(4):339-348.
Lacas A and Rockwood K Frailty in primary care: a review of its conceptualization and implications for
practice BMC Medicine 2012, 10:4
Liochev SI. Reactive oxygen species and the free radical theory of aging. Free Radic Biol Med 2013;
60:1-4.
Murabito JM, Yuan R, Lunetta KL. The search for longevity and healthy aging genes: insights from
epidemiological studies and samples of long-lived individuals. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2012;
67(5):470-479.
National Institute on Aging. Biology of Aging - Reserach today for a better tomorrow . 2011.
Nyberg M, Blackwell JR, Damsgaard R, Jones AM, Hellsten Y and Mortensen SP. Lifelong physical
activity prevents an age-related reduction in arterial and skeletal muscle nitric oxide bioavailability in
humans J Physiol 590.21 (2012) pp 5361–5370.
Owen N, Sugiyama T, Eakin EE, Gardiner PA, Tremblay MS, Sallis JF. Adults' sedentary behavior
determinants and interventions. Am J Prev Med 2011; 41(2):189-196.
Pate RR, O'Neill JR, Lobelo F. The evolving definition of "sedentary". Exerc Sport Sci Rev 2008;
36(4):173-178.
Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MM. Contributions of force and velocity to improved power with
progressive resistance training in young and older adults. Eur J Appl Physiol 2007; 99(4):343-351.
Side 53
21 Proctor ND and Parker BA. Vasodilation and Vascular Control in Contracting Muscle of the Aging Human.
Microcirculation, 2006; 13: 315–327,
22 Proctor ND and Moore DJ. Lifelong physical activity and blood flow to active muscles: sufficient supply to
meet the demand. J Physiol 590.23 (2012) pp 5927–5928
23 Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional
responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol
A Biol Sci Med Sci 2004; 59(5):503-509.
24 Shaffer S, Harrison AL. Aging of the Somatosensory System: ATranslational Perspective. Phys Ther.
2007;87:193-207
25 Simpson RJ, Lowder TW, Spielmann G, Bigley AB, LaVoy EC, Kunz H. Exercise and the aging immune
system. Ageing Res Rev 2012; 11(3):404-420.
26 Vincent HK, Raiser SN, Vincent KR. The aging musculoskeletal system and obesity-related
considerations with exercise. Ageing Res Rev 2012; 11(3):361-373.
27 Visser M, Schaap LA. Consequences of sarcopenia. Clin Geriatr Med 2011; 27(3):387-399.
Biological area textbooks
The Epidemiology of Aging
Newman, Anne, Cauley, Jane A. (Eds.) 2012, XVII, 610 p. 111 illus., 56 illus. in color. ISBN 978-94007-5061-6
Chapters:
Part 1 Methods
Chapter 1. The Demography of Aging – Jane A. Cauley, DrPH
Chapter 4. Target populations, recruitment, retention, and optimal testing methods: Methodological
issues for studies in the
epidemiology of aging - Elsa S. Strotmeyer, PhD, MPH, Rachel E. Ward, MPH
Chapter 7. Assessing Functional Status and Disability in Epidemiologic Studies - Jack M. Guralnik,
MD, PhD, Kushang V. Patel, PhD,
Luigi Ferrucci, MD, PhD
Chapter 8. Comorbidity and Multimorbidity - Anne B. Newman, MD, MPH
Part 2. Aging, Geriatric Syndromes and Common Conditions
Chapter 16. Body composition and aging - Marjolein Visser, PhD , Tamara B. Harris, MD, MS
Chapter 17. Epidemiology of Falls and Mobility Disorders - Katherine Ritchey DO, Stephanie
Studenski MD MPH
Chapter 28. Osteoporosis - Jane A. Cauley, DrPH
Physical Dimensions of Aging.
Waneen W. Spirduso, Karen L. Francis, Priscilla G. MacRae 2005 (eds.): Champaign/Ill.: Human
Kinetics, 2nd Ed. ISBN-13: 9780736033152
Chapters:
Chapter 2. Individual Differences
Chapter 6. Balance and Posture
Chapter 9. Health, Exercise, and Cognitive Function
Chapter 11. Physical Function of Older Adults
Suggested additional textbook
Systematic reviews: to support evidence based medicine K Khan 2011 page 9-37 (can be downloaded
free of charge from internet)
Cultural area articles and book chapters – all available online via e-learn (Blackboard)
Blaikie, A. (2004). The search for ageing identities. In O. Daatland & S. Biggs (Eds.). Ageing and
diversity: Multiple pathways and cultural migrations (pp. 79–93). Bristol: Policy Press.
Brownell, S. (1995). Bodybuilding and old peoples’ disco. In Training the body for China: Sports in
the moral order of the People’s Republic (pp. 276-288). Chicago: University of Chicago Press.
Side 54
Calasanti, T. (1996). Incorporating diversity: Meaning, research levels, and implications for theory.
The Gerontologist, 36(2), 147-156.
Chang, M., Leveille, S., Cohen-Mansfield, J. & Guralnik, J. (2003). The association of physicalperformance level with attitude toward exercise in older adults. Journal of Aging and Physical Activity,
11(2), 254-264.
Eichberg, H. (2009). Sports in the life cycle: Diversity in and of ageing. Sport, Ethics and Philosophy,
3(2), 105-114.
Featherstone, M. & Hepworth, M. (1991). The mask of ageing and the postmodern life course. In M.
Featherstone & B. Turner (Eds.) The body: Social process and cultural theory (pp. 371-389). London:
Sage
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case study research. Qualitative Inquiry, 12(2),
219-245.
Gilleard, C., & Higgs, P. (2009). Ageing without agency: Theorizing the fourth age. Aging & Mental
Health, 14, 121–128.
Ibsen, B. (2004). Senior sport and the challenge for organised sports. International Journal of Eastern
Sport & Physical Education, 2(1), 20-30.
Iversen, S. (2014). Play and productivity: The constitution of ageing adults in research on digital
games. Games & Culture. Pre-published online ahead of print. DOI: 10.1177/1555412014557541.
Jespersen, E. & McNamee, M. (2008). Philosophy, adapted physical activity and dis/ability. Sport,
Ethics and Philosophy, 2(2), 87-96.
Johansson, C. (2003). Rising with the fall: Addressing quality of life in physical frailty. Topics in
Geriatric Rehabilitation, 19(4), 239-248.
Katz, S. (2000). Busy bodies: Activity, aging and the management of everyday life. Journal of Aging
Studies, 14(2), 135-152.
Larsen, K. (1999). The sporting life-course: A longitudinal study of life-course and generational
patterns of adult sport and fitness participation. Gerlev: Bavnebanke.
Lupien, S. & Wan, N. (2004). Successful ageing: From cell to self. Philosophical Transactions:
Biological Sciences, 359(1449), 1413-1429.
Povlsen, J. (2000). Representations of the body in old age: Cultural and social change. In J. Hansen &
N. Nielsen (Eds.) Sports, body and health (pp. 71-87). Odense: Odense University Press.
Schefold, R. (1992). Shamans on Siberut: Mediators between the worlds. In C. Lindsay & R. Schefold
(Eds.) Mentawai Shaman – Keeper of the rain forest: Man, nature, and spirits in remote Indonesia (pp.
105-117). New York: Aperture.
Tulle-Winton, E. (2000). Old bodies. In P. Hancock (Ed.) Body, culture and society: An introduction
(pp. 64-83). Buckingham: Open University Press.
Öberg, P. & Tornstam, L. (1999). Body image among men and women of different ages. Ageing &
Society, 19(5), 629-644.
Side 55

Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september

Transcription

Similar documents

4. Fysisk aktivitet og sundhed

Studieguide for kandidatuddannelsen - E16/F17 ()

Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed

Studieguide for kandidatuddannelsen - E15/F16 ()

Indstilling

Møde i fagligt forum for religion

P R O G R A M Institut for Folkesundhed Kandidatafslutning Onsdag

AARHUS UNIVERSITET

NORD- OG NORDVESTJYLLAND

Indholdsliste til S&P

SIKKERHEDSDATABLAD Ecobrite Perfekt Clean

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015

FYSISK AKTIVITET - Danske Fysioterapeuter

Serviceydelser