Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015

Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Studieguide for tilvalg i
Fysisk aktivitet og sundhed
2015 - 16
Del I Studieguiden – dit orienteringskort............................................................................................. 2
Tilvalgets formål og opbygning ............................................................................................................ 3
Fitness og (genop)træning ................................................................................................................... 8
Projektstyring ..................................................................................................................................... 11
Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet ............................................................................................ 17
Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning (VUIO) ............................... 21
Statistik og epidemiologi .................................................................................................................... 26
26. oktober 2015
1
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Del I Studieguiden – dit orienteringskort
Studieguiden er dit “orienteringskort” til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke
forudsætninger, du forventes at have), hvilken “rute” du skal følge (undervisning og opgaver
undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Endelig indeholder den en mængde
praktiske oplysninger. Studieguiden består af to hovedafsnit – først et afsnit med generelle
informationer og dernæst følger et afsnit med detaljeret beskrivelse 3. studieårs moduler.
STUDIEORDNING OG STUDIEGUIDES
Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i den gældende studieordning herfor.
Den forefindes på universitetets hjemmeside. I studieordningen er opført de regler og
bestemmelser, som gælder for bachelorstudiet samt opbygning, moduler og fag. Læs i den når du
har et spørgsmål til studiet. Som regel finder du svaret her.
Studieguiden er et supplement til studieordningens generelle rammer.
START OG SLUTDATOER FOR 3. STUDIEÅRS KVARTER
Undervisningsåret 2015 – 16
Kvarter
Undervisning
Eksamen
Ferie / Helligdage
1.kvarter
1. sept.. – 30. okt.
2. – 7. november
Uge 42: efterårsferie
2.kvarter
9. nov. – 18. dec. +
16. – 22. januar
21. dec. – 1. jan.: juleferie
4. - 15. januar
25. – 29. januar (uge 4): vinterferie
3.kvarter
1. februar – 1. april
4. – 9. april
22. – 28. marts: Påskeferie
4.kvarter
11. april – 15. juni
15. – 30. juni
Optagelsesprøve:
10. – 12. maj
De studerendes dag(institutdyst):
29. april
Fridag ifm. Kr. Himmelfart:
6. maj
26. oktober 2015
2
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
KOMPETENCEBESKRIVELSER
Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af
kompetencebeskrivelser, der anfører, hvad du skal kunne, og dermed hvad du bliver bedømt på.
når du har gennemført undervisningen. Kompetencebeskrivelserne delt i tre:
• Viden
• Færdigheder
• Kompetencer
Tilvalgets formål og opbygning
UDDANNELSENS PROFIL OG MÅL
Den overordnede mission for tilvalgsstudiet er:
at videreudvikle den viden og de færdigheder den studerende har fra
Bacheloruddannelsen i Idræt og sundhed.
På denne baggrund er det visionen, at:
udvikle, uddanne og danne virksomme og kreative fagpersoner, der har dyb indsigt i
kropslige kompetencer samt krops- og bevægelsesfaglig viden.
Formålet med tilvalgsstudiet er:
at give den studerende målrettede teoretiske og professionsrettede kompetencer til
anvendelse i arbejdet som konsulent og/eller projektmedarbejder indenfor en bred vifte
af jobs i den offentlige og private sundheds-, kultur- og fritidssektor.
Kompetenceprofil:
Viden
Den studerende skal have:
• Teoretisk og praktisk viden relateret til jobfunktioner i forskellige kontekster (eksempelvis
trivsels- og fitness-branchen, social-, uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet
samt indenfor oplevelses og turismeområdet).
Færdigheder:
Den studerende skal kunne:
• udvælge og anvende teorier og metoder kritisk til analyse, udvikling og evaluering af
relevante praksissammenhænge (teori praksis kobling).
• planlægge, udføre og evaluere fysisk aktivitet i relation til specifikke målgrupper i
forskellige læringskontekster (eksempelvis trivsels- og fitness-branchen, social-,
uddannelses- og sundhedssektoren, foreningslivet samt indenfor oplevelses og
turismeområdet).
•
26. oktober 2015
3
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
•
analysere og diskutere den individuelle, sociale og samfundsmæssige betydning af idræt og
fysisk aktivitet – særligt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme.
Kompetencer:
Den studerende skal kunne:
• anvende teoretisk og praktisk viden i jobfunktioner som formidler og projektmedarbejder i
•
forskellige kontekster (som nævnt oven for).omsætte teori til praksis og kunne gøre praktiske
problemstillinger egnede til videnskabelig behandling.
anvende videnskabelig viden til rådgivning og planlægning af træning og testning af menneskers
arbejdsevne samt analyse af fysiske krav i forbindelse med idræt og anden fysisk udfoldelse for
forskellige målgrupper.
UDDANNELSENS VARIGHED
Tilvalgsstudiet har et omfang på 45 ECTS og er placeret i efterårssemestret og 1. kvarter af forårssemestret.
TILVALGETS STRUKTUR
Tilvalget er bygget op således det styrker den studerendes teoretiske og professionskompetencer i forhold
til planlægning, implementering og vurdering af indsatser med fokus på fysisk aktivitet og
sundhedsrelaterede faktorer.
Samlet sikrer modulerne en grundig
og anvendelsesorienteret
gennemgang af fire, delvist
overlappende, faser af en given
intervention: Undersøgelse, analyse,
implementering og evaluering.
Evaluere
Undersøge
Fasemodel for Indsats
Implementere
Analysere
Figur I: Oversigtsbillede: Fysisk aktivitet og Sundhed
Undersøgelse Analyse Implementering Evaluering
Projektstyring (9 ECTS)
Fitness & (genop)træning (6 ECTS)
Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet (6 ECTS)
Statistik (5 ECTS)
Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning
26. oktober 2015
4
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
og opgaveskrivning (4 ECTS)
Praktik (15 ECTS)
Som markeret i figur I fungerer modulelementet Projektstyring og -ledelse som en overordnet ramme for
de øvrige indholdselementer. Modulet har således til formål at sætte den studerende i stand til grundigt og
systematisk at gennemtænke, tilrettelægge, koordinere og dokumentere en given indsats. Alt afhængig af
målgruppe (eks. børn i førskolealderen, fysisk funktionshæmmede unge eller psykisk sårbare ældre),
planlægningsniveau (eks. strategisk vs. operationelt) samt ramme (eks. arbejdsplads, børneinstitution,
offentlig park) vil forskellige af de øvrige indholdselementer være særligt relevante. Er der eksempelvis tale
om udvikling af en motions- og sundhedskampagne, vil modulet psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet stå
centralt. I forbindelse med indsatser koncentreret om effektiv fysisk træning af bestemte målgrupper, vil et
modul som Fitness & (genop)træning være i fokus. I øvrigt vil kompetencer med hovedfæste i bestemte
moduler typisk supplerer hinanden i et samlet forløb fra undersøgelse, over analyse og implementering til
evaluering.
Primær kompetence i.f.t. undersøgelse: Indsamle og vurdere oplysninger om enkeltpersoners og/eller
gruppers funktionsdygtighed, fysiske form, almene helbred og trivsel.
I den forbindelse vil der både være fokus på metoder og værktøjer til vurdering af individuel fysisk, psykisk
og social sundhed samt brede sociale udredninger møntet på at bedømme livskvalitet og helbred på
gruppeniveau. Det handler om at danne sig et overblik af den aktuelle motions- og sundhedstilstand og
derfra overveje, om der er behov for indsats, overfor hvilke grupper og om der er tale om problemstillinger,
der faktisk kan gøre noget ved.
De centrale modulelementer er
•
•
•
Fitness & (genop)træning
Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet
Statistik
Primær kompetence i.f.t. analyse: Udrede de faktorer, som er bestemmende for motions- og
sundhedsrelateret adfærd.
Udgangspunktet er en forståelse af motionsadfærd og sundhed som en funktion af et dynamisk samspil
mellem personlig levevis, levevilkår og samfundets generelle virkemåder – blandt andet i form af offentlige
indsatser. Hertil kommer givne forhold som køn, bestemte genetiske faktorer og alder. Afsættet er altså
det, der ofte kaldes det brede motions- og sundhedsbegreb, hvor fysisk aktivitet som sundhedsadfærd
betinges af interaktionen mellem en række individuelle og miljøbestemte faktorer.
Under anvendelse af såvel klassiske som nyligt fremlagte teorier og modeller for motions- og
sundhedsadfærd, opstilles forklaringer på adfærdsmønstre i relation til fysisk aktivitet og inaktivitet. I
tilknytning hertil opbygges kundskaber i relation til at identificere, indsamle og kritisk vurdere videnskabelig
litteratur.
I den forbindelse vil såvel individ- og socialpsykologiske samt sociologiske adfærdsteorier blive
præsenteret, diskuteret og analyseret.
Ovenstående udgør en teoretisk base for udvikling af mål(gruppe)rettede indsatser med sigte på at
intervenere i de bestemmende faktorer for motions- og sundhedsadfærd. Motions- og sundhedspædagogik
fremdrages i den forbindelse specifikt, da denne har til formål at formidle relevant viden mellem
professionelle og borgere for herved at fremme sundhedsrelaterede aktiviteter.
De centrale modulelementer er
•
Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet
26. oktober 2015
5
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
•
•
Statistik
Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og opgaveskrivning
Primær kompetence i.f.t. implementering: Udvikle, planlægge, monitorere og håndtere
programmer/indsatser, som handler om fysisk aktivitet og sundhed.
Implementeringsfasen er den proces, der ligger mellem vedtagelsen af en beslutning (eks. i form af ny
lovgivning, sundhedspolitiske principprogrammer eller lokale motions- og kostpolitikker) og udmøntningen
heraf i forhold til den generelle befolkning eller udvalgte målgrupper. Et eksempel kan være beslutningen
om, at noget skal gøres for at øge andelen af motionsaktive danskere i alle aldre. Implementeringsfasen
begynder, hvor målsætningen omsættes til konkrete indsatser og slutter efter organisering og
gennemførelse af interventioner, der så kan måles i forhold til præstation og effekt.
Vigtige kompetencer er for det første at kunne identificere implementeringsteorier indenfor en række
fagdiscipliner knyttet til såvel natur- og samfundsvidenskab samt humaniora. For det andet at kunne
overføre implementeringsteorier til praksis og konkrete indsatser.
De centrale modulelementer er
•
•
•
Fitness & (genop)træning
Projektledelse og styring
Praktik
Primær kompetence i.f.t. evaluering: Identificere og udvikle virkningsfulde undersøgelsesdesign med vægt
på både proces- og effektevaluering.
Evaluering af praksis og udvikling skal bruges til at svare på, hvad der virker med henblik på at skabe
forståelse, refleksion og læring. Det handler om at gøre dokumentationsarbejde så godt og relevant, at det
aktivt bidrager til realisering af de mål og ambitioner, der er formuleret for en given indsats. Det handler
om at kunne godtgøre for omverdenen, at tildelte ressourcer bruges så effektivt som muligt.
Både i relation til interne og eksterne parter er der typisk brug for:
•
•
•
at vide om indsatsen gør en forskel for udvalgte målgrupper
•
•
Statistik
at lære af gode og dårlige erfaringer, så kommende indsatser bliver endnu bedre
at dokumentere, hvorvidt en given investering faktisk medfører relevante forbedringer.
Under anvendelse af gængse designs for proces- og effektevaluering sættes der fokus på, hvordan indsatser
kan evalueres systematisk og troværdigt.
I forbindelse med evalueringer af indsatser rettet mod en sundhedsadfærd som motion, er formålet er at
levere et veldokumenteret svar på, hvorfor og hvad man har gjort, om det har virket efter hensigten og
hvilke ressourcer, der er brugt til formålet. På den vis bidrager evaluerings- og dokumentationsarbejdet til
en løsningsorienteret erkendelse af, hvad der holder og hvad der ikke holder i relation til motions- og
sundhedfremme og forebyggelse af inaktivitet.
De centrale modulelementer er
Praktik
FORVENTNING TIL DIG SOM STUDERENDE
I forbindelse med skiftet fra 2. til 3. årgang vil du mærke, at vi som undervisere har andre forventninger til
dig som studerende. Du har selv valgt at fortsætte på studiet, hvilket vi tolker, som at du har masser af
motivation til at lære mere om idræt og fysisk aktivitet. Denne forventning indebærer at vi på de fleste
moduler på 3. studieår har valgt at droppe læringsmål, der omhandler aktiv deltagelse. Derfor fører vi ikke
fravær i undervisningen.
26. oktober 2015
6
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
7
26. oktober 2015
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Fitness og (genop)træning
PLACERING
1. kvarter.
OMFANG
6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer.
FORMÅL
At den studerende udvikler kompetencer til at kunne vurdere og sammensætte såvel hold- som individuelle
træningsprogrammer i forhold til genoptræning eller præstationsoptimering.
At den studerende opnår forståelse for træningsprincipper og – tilrettelæggelse, herunder betydningen af
skader, overtræning og præstationsoptimering i forhold til udviklingen af træningsforløb. Der sættes særligt
fokus på præstationsoptimering gennem styrketræning og generel fysisk træning samt genoptræning. Den
studerende vælger i forløbet enten at fokusere på styrke/præstationsoptimering eller genoptræning.
KOMPETENCEMÅL
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende (alt efter specialisering):
•
Redegøre for betydningen af skader i forhold til udviklingen af træningsforløb.
•
Redegøre for principperne ved akut behandling af skader.
•
Have indgående viden om træningsplanlægning ift enten genoptræning eller
præstationsoptimering
Færdigheder
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Argumentere for forskellige genoptrænings- og præstationsoptimeringsprogrammer og deres
realiserbarhed på baggrund af relevant litteratur.
•
Udføre behovs- og arbejdskravsanalyser ift enten genoptræning eller præstationsoptimering
26. oktober 2015
8
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Vurdere, planlægge og sammensætte såvel hold- som individuelle træningsprogrammer i forhold til
genoptræning eller præstationsoptimering på baggrund af behovs- og arbejdskravsanalyser
MODULETS FAGLIGE INDHOLD
I modulet er fokus på analyse af (genop)træningsbehov og træningsplanlægning med fokus på
præstationsoptimering eller genoptræning. De to første uger er tilrettelagt som basisuger. Herefter kører
der to spor; præstationsoptimering og genoptræning/skader.
Kombination af praktisk og teoretisk holdundervisning samt arbejde med cases.
OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE
Fokus
Uge
Tema
K-Timer
Basisuge
2 x 3/hold k-timer
36
Basisuge
37
38
39
40
41
Genoptræning &
2 x 3 k-timer/hold
præstationsoptimering
Genoptræning &
2 x 3 k-timer/hold
præstationsoptimering
Genoptræning &
2 x 3 k-timer/hold
præstationsoptimering
Genoptræning &
2 x 3 k-timer/hold
præstationsoptimering
42
43
2 x 3/hold
Efterårsferie
Genoptræning &
2 x 3 k-timer/hold
præstationsoptimering
44
Vejledning
45
Aflevering af opgave
I alt
26. oktober 2015
42 timer
9
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
E-LEARN
Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres.
LITTERATUR
Lægges på E-learn under kurset.
PRØVE
Afsluttende prøve
Individuel skriftlig rapport på max. 10 sider (inkl. Bilag) på baggrund af selvvalgt case med udgangspunkt i et
eller flere af modulets temaer. Det forventes, at der i rapporten, ud over en casebeskrivelse samt en
behovs-/ arbejdskravsanalyse, diskuteres og argumenteres for bl.a. valg af træningsmetoder og principper
samt træningsfysiologiske og organisatoriske overvejelser ift. det pågældende tema.
•
Rapporten afleveres på E-learn – senest kl. 12.00 – mandag i uge 45.
KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET
Den afsluttende prøve skal bestås.
KRITERIER FOR MÅLOPFYLDELSE
For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udførligt kunne
redegøre for og anvende begreber, definitioner og terminologi i relation til styrke- og genoptræning.
Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for det valgte tema.
Endvidere skal den studerende kunne begrunde den praksis, der præsenteres i rapporten, herunder
planlægning og udførelse af træningsprogrammer tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-,
genoptrænings -, eller præstationsmæssigt formål.
NØGLEPERSONER I MODULET
Modulansvarlig:
Søren Smedegaard
Undervisere:
Søren Smedegaard, Lars Nygaard & Anders Jørgensen
Sekretær:
Ulla Rytter
26. oktober 2015
10
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Projektstyring
PLACERING
3. studieår, 1. kvarter.
OMFANG
9 ECTS svarende til 252 arbejdstimer.
FORMÅL
At den studerende tilegner sig faglig viden om projektstyring og projektsamarbejdsformen. Hertil kommer
kompetencer til at identificere muligheder og begrænsninger ved tværsektorielle og -faglige samarbejder.
Den studerende bibringes også indsigt i projektledelse, der i udstrakt grad handler om aktiv styring,
koordination og opfølgning af relevante processer.
KOMPETENCEMÅL
Viden
• Opnå viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer.
Færdigheder
• Beskrivemålstyret projektering fra idéudvikling, etablering over planlægning og monitorering til
proces- og effektevaluering.
• Identificere og anvende typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde.
Kompetencer
• Anvende teoretisk viden vedrørende projektstyring.
• Vurdere igangværende eller potentielle projekter og partnerskaber.
MODULETS FAGLIGE INDHOLD OG ARBEJDSFORM
En vigtig del med undervisningen i projektstyring er at synliggøre måder at kombinere og skabe koblinger
mellem teoretisk og praksisviden. Projektstyring handler i høj grad om at styrke evnerne inden for
videnskabelig baseret praksis. Ambitionen er derfor at koble projektteorien til en gennemgående case, hvor
du sammen med din projektgruppe løbende arbejder med opgaver, der til slut i undervisningsforløbet
munder i en helstøbt projektbeskrivelse.
Undervisningen kommer dels til at foregå ved forelæsninger og holdtimer. Den overordnede tanke er, at
forelæsningerne er det tidspunkt, hvor der er fokus på projektrelateret viden og præsentation af værktøjer
samt diskussion af disse mens holdtimer fungerer som det forum, hvor du får feedback på dele af
projektgruppens projektbeskrivelse og gruppens anvendelse af projektteori og -værktøjer. Den inddeling er
imidlertid fleksibel - idet du også vil få mulighed for at arbejde med cases i forbindelse med
forelæsningstimerne.
26. oktober 2015
11
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
PROJEKTGRUPPER
Arbejdsformen i Projektstyring er baseret på gruppearbejde idet projekter som oftest foregår i samarbejde
med kollegaer eller eksterne samarbejdspartnere. Dele af gruppearbejdet er skemalagt i form af
forelæsninger og holdtimer. Det er en selvstændig udfordring at få denne type processuelle samarbejder til
at fungere optimalt. Ved at tilrettelægge effektive gruppeseancer viser I, at I er på vej til at blive
kompetente projektmedarbejdere. Vi anbefaler, at I hurtigst muligt forventningsafstemmer og indgår faste
aftaler for, hvordan og hvornår I skal mødes i projektgrupperne ud over de skemalagte timer. Grupperne vil
være inddelt på forhånd ud fra kriteriet om, at der skal være 4 personer i hver gruppe og at hvert køn skal
være repræsenteret. I enkelte tilfælde kan der blive dannet 3- eller 5-mandsgrupper så det går op med det
samlede antal af studerende.
CASE-OPGAVER
Undervisningsforløbet i projektstyring tager afsæt i en enkelt case, hvor du skal anvende din
projektfaglighed på netop dette ene projekt. Casen er selvvalgt og med det krav at den skal give dig
mulighed for at afprøve projektledelsesteorier i tillempet virkelighed. Casen skal bruges til at producere en
omfattende projektbeskrivelse som du undervejs i forløbet udbygger, fordi du får ny viden og nye værktøjer
samt kvalificerer de beskrivelser, figurer eller oversigter du i samarbejde med din gruppe har udformet
tidligere i forløbet. De produkter, som gøres til genstand for diskussion i holdtimer, vil derfor ikke være
endelige, men procesprodukter, som munder ud i en færdig projektbeskrivelse, som er den skriftlige del af
den kombinerede prøve.
FORVENTEDE ARBEJDSTIMER
Forløbets er fordelt på 9 uger og indebærer såvel forelæsninger, holdtimer, vejledning, gruppearbejde og
eksamen. Forelæsningstimerne, holdtimerne og vejledning er de timer, du tilbringer i et
undervisningslokale og kaldes konfrontationstimer (KT). Forberedelsestimer (FT) indebærer læsning af
pensum og gruppearbejde. Når du lægger KT til FT, får du det vi kalder arbejdstimer (AT). Gruppearbejdet
er både det arbejde i udfører sammen i gruppen og individuelt arbejde med casen.
OMRÅDE
KT
FT
AT
Forelæsningstimer
22
48
70
Holdtimer/sparring
10
40
50
Gruppearbejde/ individuelt arbejde med
eksamenscase
Vejledning
Eksamen(læsning og forberedelse af præsentation)
I alt
26. oktober 2015
90
1
9
10
32
32
252
12
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING
Hvornår
Uge 36
Hvad
Tema og litteratur
F1a
Tirsdag
d. 1/9
Kl.
11.15 –
14.00
Hvorfor projekter og
hvad er et projekt?
F1b
Fredag
d. 4/9
Kl.
12.15 14.00
Hvornår
Uge 37
F2
Mandag
d. 7/9
Kl.
12.15 –
15.00
Introduktion til
systemisk
projektledelse
Hvad
Tema og litteratur
Projektets
målsætning
Hvorfor
At opnå viden om hvorfor man projektorganiserer sig og opnå
viden om de udfordringer, der er forbundet med igangsætning
af projekter
• At opnå viden om hvordan samfundets strukturer fordrer
til projekter
• At opnå viden om hvad der er relevant at udføre i
projekter vs. drift
• At opnå viden om de usikkerheder, der er forbundet med
projekter
• At opnå viden omkring kendetegn ved
projektarbejdsformen
• At opnå viden omkring den systemiske tilgang til
projektarbejde
•
•
•
•
•
H1
Torsdag
d. 10/9
Kl.
08.15 –
14.00
Hvornår
Uge 38
Udvikling af
projektgruppen +
Målsætning målformulering og
målhierarki
Hvad
Tema og litteratur
F3
Interessentanalyser,
Mandag kommunikationsplan
d. 14/9 og organisering
kl.
13.1516.00
26. oktober 2015
Hvorfor
At opnå viden om projektets målsætning
At opnå viden om hvordan man anvender målsætning som
ledelsesværktøj
At opnå viden om bruge af projekttrekanten til
forventningsafstemning i projekter
At opnå viden om forskellen mellem målsætningens 3
dele; i formål, leverancer og succeskriterier
At opnå viden om operationel og kontekstuelle
usikkerheder
At opnå viden om anvendelsen af SMART-principperne i
målsætningen
• At skabe gode forudsætninger for projektgruppens
arbejde.
• At opnå forståelse for målsætnings værktøjets
centrale pointer.
• At udarbejde en målsætning for et projekt.
Hvorfor
At opnå viden om hvordan et projekt kan organiseres. At opnå
viden om hvordan man forholder sig til interessenter og
målretter kommunikationen
• At opnå viden om rollefordeling – herunder ansvar og
beføjelser i en projektorganisation
• At opnå viden om hvordan man udarbejder en
interessentanalyse
• At opnå viden om forskellige tilgange til interessenter
• At opnå viden om hvordan man udarbejder en
kommunikationsplan
Hvem
Andreas
Signe
Hvem
Andreas
Signe
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hvem
Andreas
13
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
H2
Fredag
d. 18/9
Kl.
08.1514.00
Hvornår
Uge 39
Målsætning målformulering og
målhierarki
F4
Mandag
d. 21/9
kl.
12.1515.00
H3
Torsdag
d. 24/9
kl.
08.1514.00
Hvornår
Uge 40
Midtvejsevaluering
F5
Tirsdag
d. 29/9
kl.
11.1514.00
Milepælsplanen,
risikoanalysen og
estimering
V1
Fredag
d. 2/10
08.15 –
12.00
Hvornår
Uge 41
Se særskilt
dokument på e-learn
vedr.
vejledningstider
Hvad
Tema og litteratur
Interessentanalyse,
kommunikationsplan
og organisering
Hvad
Tema og litteratur
Hvad
Tema og litteratur
F6
Kommunikation
Mandag
d. 5/10
Kl.
12.1515.00
H4
Fredag
d. 9/10
Milepælsplan og
risikoanalyse
26. oktober 2015
•
•
At udarbejde en målsætning for et projekt.
At udvikle et grafisk overskueligt målhierarki.
Hvorfor
At reflektere og konsolidere den læring, som er forekommet
og at forstå vurderingskriterierne
•
•
•
At udarbejde en interessentanalyse.
At udarbejde en kommunikationsplan.
At udarbejde en projektorganisering.
Hvorfor
At opnå viden om hvordan man sikrer fremdrift i et projekt og
at opnå viden om hvordan man forholder sig til usikkerheder
og håndterer risici i projekter.
• At opnå viden om hvordan man opbygger en milepælsplan
• At opnå viden om hvordan man udarbejder en
risikoanalyse
• At opnå viden om typer af aktiviteter og estimering af
disse
• At opnå viden om hvordan og hvorfor man ændrer
(milepæls)planer
Hvorfor
At opnå viden om hvordan man kommunikerer effektivt i et
projekt
• At opnå viden om forskellige kommunikationsaspekter i et
projekt
• At opnå viden om de udfordringer, som er forbundet med
kommunikation i projekter
• At opnå viden om et projektets brand
• At opnå viden om hvordan man kan pitche et projektets
idé
• At udarbejde en milepælsplan.
• At udarbejde en risikoanalyse.
• At opnå forståelse for sammenhængen mellem
Signe
Hold 2
Hold 3
Hold 1
Hvem
Andreas
Signe
Hold 3
Hold 1
Hold 2
Hvem
Andreas
Søren
og
Signe
Hvem
Andreas
Søren
Hold 3
Hold 1
14
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Kl.
08.1514.00
Hvornår
Uge 43
F7
Mandag
d.
19/10
Kl.
08.1510.00
H5
Fredag
d.
23/10
Kl.
08.1514.00
Hvornår
Uge 44
V2
Onsdag
d.
28/10
kl.
08.1512.00
Fredag
d.
30/10
kl.
12.00
milepælsplanen og risikoanalysen.
Hvad
Tema og litteratur
Læring og evaluering
i og af projekter
•
Læring og evaluering
af projekter
Hvad
Tema og litteratur
Se særskilt
dokument på e-learn
vedr.
vejledningstider
•
•
Hvorfor
At udarbejde den fulde projektbeskrivelse
At opnå viden om hvordan de forskellige projektværktøjer
hænger sammen
At opnå viden om hvordan læring og evaluering i og af
projekter kan opnås
•
•
At udarbejde evaluering af projektet.
At opnå viden om hvilken værdi læring og evaluering i
og af projekter har.
Hvorfor
Signe
Hold 2
Hvem
Søren
Signe
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Hvem
Søren
og
Signe
Aflevering af
projektbeskrivelse
på e-learn
E-LEARN
Fungerer som kommunikationsplatform hvor både slideshows, supplerende litteratur samt den afsluttende
prøvebesvarelse placeres.
LITTERATUR
Grundbog (skal købes i studenterboghandlen):
Lindegaard, Mette & John Ryding Olsson (2008), Power i projekter og portefølje, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 2. udgave.
Der vil forekomme tilføjelser i pensum i form af yderligere artikler, som vil blive gjort tilgængelige på elearn.
PRØVE
Kombineret prøve
26. oktober 2015
15
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Den skriftlige del af den kombinerede prøve skal udfærdiges som en helstøbt projektbeskrivelse, hvor I
demonstrerer evnen til at 1) anvende teoretisk viden inden for projektstyring og 2) identificere og anvende
typiske planlægningsværktøjer i relation til projektarbejde.
Projektbeskrivelsen må MAX fylde 12 normalsider. En normalside udgør 2.400 anslag. Ved ét anslag forstås
ethvert typografisk element – eksempelvis også blanke/mellemrum. Hver tabel, figur og graf indgår hver
som ét anslag.
Projektbeskrivelsen uploades senest fredag d. 30. oktober kl. 12.00 på e-learn på courset ”Projektstyring
(E15)” under knappen ”Assignments”.
Den mundtlige del af den kombinerede prøve varer 25 minutter (inklusiv 5 minutters votering), hvoraf de
første 10 minutter består en præsentation fra den studerende og de sidste 10 minutter er afsat til
spørgsmål fra eksaminator og censor. De første 10 minutter skal indeholde en 2-delt præsentation:
1. En præsentation af én del af projektbeskrivelsen, hvor I skal demonstrere evnen til at anvende
viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer i relation til casen.
2. En diskussion af den problemstilling, som er koblet på den del af projektbeskrivelsen, som er
præsenteret, hvor I skal demonstrere evnen til at diskutere og vurdere dele af jeres projekt.
De to dele skal rent tidsmæssigt fordeles ligeligt med en max forskydning på 60/40 til enten den ene eller
anden del.
De sidste 10 minutter er afsat til spørgsmål fra eksaminator og censor. Disse spørgsmål kan være rettet
mod projektbeskrivelsen og det mundtlige oplæg. Det kan forventes, at eksaminator og censor spørger ind
til alle dele af pensum i relation problemstillingen og projektbeskrivelsen.
Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter.
Den studerende får en individuel karakter efter 7 trins skalaen. Ekstern censur.
Kriterier for målopfyldelse:
For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende
demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Jf. § 3.5.3.3 i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til
at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via
studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige
prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve.
NØGLEPERSONER I MODULET
Modulansvarlig:
Andreas Bolding Christensen
Undervisere:
Andreas Bolding Christensen
Signe Vig Jensen
Søren Svane Hoyer
Sekretær:
Ulla Rytter
26. oktober 2015
16
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Psykologi, pædagogik og fysisk aktivitet
PLACERING
2. kvarter.
OMFANG
6 ECTS svarende til 168 arbejdstimer.
22 forelæsningstimer, 15 gruppetimer samt 2 fremlæggelsestimer.
FORMÅL
At den studerende opnår viden og indsigt i de psykologiske og pædagogiske processer, der er
bestemmende for motions- og sundhedsrelateret adfærd. Modulet fokuserer på teorier om dannelse og
forandring af livsstil. Den studerende tilegner sig også viden om, forståelse for samt færdigheder i kritisk at
kunne forholde sig til sundhedsformidling og -pædagogikkens værdigrundlag, teorier, strategier og praksis
med relevans for området fysisk aktivitet.
KOMPETENCEMÅL
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende:
•
Have kendskab til grundlæggende sundhedspædagogisk og sundhedspsykologisk litteratur
•
Have kendskab til sundhedspædagogiske, sundhedspsykologiske og formidlingsmæssige
problemstillinger
Færdigheder
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Tilrettelægge og diskutere interventioner til udvikling af fysisk aktivitet med udgangspunkt i
konkrete psykologiske og pædagogiske redskaber, samt at diskutere muligheder for at evaluere
interventioner
•
Vurdere og anvende psykologisk teori i relation til adfærdsændringsinitiativer for varierende
målgrupper
•
Identificere og definere relevante begreber og gældende præmisser for de i modulet udvalgte
teorier (eksempelvis Stress, Coping, Theory of Planned Behaviour, Transteoretiske Model, og Selfefficacy).
26. oktober 2015
17
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Analysere, diskutere og vurdere igangværende interventioner herunder især sundhedsfremmende
og forebyggende kampagner ud fra psykologisk og pædagogisk litteratur og empiri.
MODULETS FAGLIGE INDHOLD
Modulbeskrivelse:
Modulet Psykologi, Pædagogik og Fysisk aktivitet skal give den studerende en grundlæggende
sundhedspsykologisk, sundhedspædagogisk og helhedsorienteret indsigt i individets forudsætninger for
adfærdsændring. Desuden skal modulet give den studerende en indsigt i relevante motivationsteorier og
eksempler på praktisk anvendelse af disse. Supplerende skal den studerende opnå en sundhedspædagogisk
indsigt i arbejdet med motivationsinterventioner. Afsluttende skal den studerende opnå færdigheder til at
udvikle hensigtsmæssige fysisk aktivitetsinterventioner for udvalgte målgrupper. Modulet består af
forelæsninger, praktisk og teoretisk holdundervisning samt studenterfremlæggelser. Der tages
udgangspunkt i konkrete temaer. De studerende skal efter hvert tema omsætte deres viden i en tilknyttet
case. Casene fungerer som en rød tråd for anvendelse og diskussion af de relevante pædagogiske og
psykologiske emner.
18
26. oktober 2015
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
OVERORDNET STRUKTUR OG TIDSPLAN FOR UNDERVISNING OG CASEARBEJDE
Uger
Fokus
Tema
Ktimer
Underviser
Intro / Teori 1 Sundhedspsykologi og Sundhedspædagogik
Teori 2
Den bio-psyko-sociale model
2
2
Teori 3
Case 1
Stress og Coping
Stress og Coping
2
2
Teori 4
Case 2
Adfærdsmodeller 1
Adfærdsmodeller 1
2
2
TB
TB
TB
TB
TB
TB
TB
TB
Teori 5
Eksternt oplæg - erfaringer fra en sundhedskonsulent
2
BP
Teori 6
Case 3
Adfærdsmodeller 2
Adfærdsmodeller 2
2
2
TB
TB
49
Teori 7
Case 4
Eksternt oplæg Interventions mapping
Interventions mapping
2
2
CP
CP
50
Teori 8
Sundhedspædagogik 1
2
AMD
Teori 9
Eksternt oplæg – erfaringer fra en sundhedskonsulent
2
DR
51
Teori 10
Case 5
Sundhedspædagogik 2
Sundhedspædagogik 2
2
3
AMD
AMD
1
1
1
2
Teori 11
Case 6
Case 7
Fremlæggelse
Hold 1
Fremlæggelse
Hold 2
Undervisere
Motion på recept + oplæg til casearbejde
Casearbejde Motion på recept
Casearbejde Motion på recept
Fremlæggelse og diskussion
2
2
2
2
TB
TB
TB
TB
Fremlæggelse og diskussion
2
TB
46
47
48
2
26. oktober 2015
Thomas Bredahl (TB), Bjørn Pedersen (BP), Christina
Pedersen (CP), Anne Marie Dahler (AMD), Dorte Ruge (DR)
19
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
E-LEARN
Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende
prøvebesvarelse placeres.
LITTERATUR
Der købes grundbog samt downloades litteratur fra e-learn. Informationer, beskeder samt evt. supplerende
litteratur lægges på E-learn under kurset.
PRØVE
Afsluttende prøve:
Skriftlig prøve. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur.
Opgaven udleveres på E-learn mandag den 18. januar 2016 kl. 9.00.
Den skriftlige besvarelse afleveres på E-learn onsdag den 20. januar 2016 senest kl. 9.00 (der skal skrives
eksamensnr. på forsiden)
Opgaven skal opfylde gældende officielle krav fra studieordningen og må maksimalt fylde 7 normalsider
(maksimalt 16.800 anslag), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag.
En normalside udgør 2.400 typeenheder. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element, dvs. ikke blot
bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke.
Kriterier for målopfyldelse:
For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende
demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til
motivation, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik.
Den studerende skal kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området
motivationsteori, adfærdsændring, sundhedspsykologi og sundhedspædagogik i forbindelse med fysisk
aktivitet og træning.
Endvidere skal den studerende på baggrund af teori kunne diskutere planlægning og udførelse af
adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-,
rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål.
Det forventes, at den studerende i forvejen besidder generelle kompetencer i forhold til opgavetekniske
formalia.
NØGLEPERSONER I MODULET
Modulansvarlig:
Thomas Bredahl
Undervisere:
Thomas Bredahl (TB), Bjørn Pedersen (BP), Christina Pedersen (CP), Anne Marie Dahler (AMD), Dorte Ruge
(DR)
Sekretær:
Ulla Rytter
26. oktober 2015
20
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Videnskabelig undersøgelse, informationssøgning og
opgaveskrivning (VUIO)
PLACERING
2. kvarter, 3. studieår
OMFANG
4 ECTS
FORUDSÆTNINGER
Det forventes, at den studerende:
•
Kan redegøre for og anvende PBL som metode.
•
Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt i gruppeprocesser.
•
Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder: naturvidenskabeligt,
humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktisk-pædagogisk.
•
Besidder en specialiseret viden knyttet til studieretningen på andet studieår.
•
Kan anvende E-learn, Blackboard.
•
Har et personligt motiv for at studere på tilvalget Fysisk aktivitet og Sundhed, og derfor er
motiveret for at lære.
FORMÅL
At øge den studerendes evne til at:
•
Udarbejde fundamentet i en videnskabelig undersøgelse.
•
Skrive videnskabelige opgaver og foretage videnskabelig informationssøgning.
•
Igangsætte den første proces af en videnskabelig undersøgelse i god tid.
KOMPETENCEMÅL
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om akademiske opgavers grundlæggende
struktur – herunder forholdet mellem problemformulering, metode, teori, analyse, diskussion og
konklusion samt videnskabelige kriterier og forskningsetiske overvejelsers betydning for akademiske
opgavers udførelse
26. oktober 2015
21
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Færdigheder
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne
•
Foretage en konkret undersøgelsesplanlægning indenfor en begrænset ressourcemæssig ramme.
•
Formulere en faglig relevant problemformulering som lægger op til en videnskabelig undersøgelse,
og begrunde sammenhængen mellem undersøgelsens problemfelt, formål, problemformulering,
fænomen, redskaber og metode.
•
Udføre videnskabelig informationssøgning knyttet til en selvvalgt undersøgelse.
Kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Identificere faglige metoder, teori og empirisk materiale der er hensigtsmæssig at anvende i
forhold til en konkret undersøgelsestype.
•
Redegøre for og diskutere kriterier i den gode universitetsopgave, som knytter sig til en
videnskabelig undersøgelse.
INDHOLD
Det centrale: Den studerendes respektive undersøgelsesfundament udgør det gennemgående
problemscenario i undervisningsforløbet. Se mere information under Undervisnings- og arbejdsformer.
Modulets indhold relaterer sig til tre overordnede temaer, som er gensidigt afhængige:
•
1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning
•
2) Informationssøgning
•
3) Opgaveskrivning
Ad 1) Videnskabelig undersøgelse: fundament og undersøgelsesplanlægning
Under dette tema præsenteres forskellige typer af undersøgelser og forskerroller, som hver har sine unikke
kendetegn og som hører hjemme i forskellige videnskabsteoretiske paradigmer. Temaet fokuserer på de
sammenhænge, der eksisterer i en undersøgelses fundament, og ikke på at gå i dybden med udvalgte
fagområder eller forskningstyper. Dette kommer den studerende i høj grad til selv at gøre i forbindelse med
praktikforløbet og bacheloropgaven.
Med undersøgelsens fundament menes her parametrene problemfelt og formål (hvorfor spørger du?),
problemformulering (hvad spørger du om?), fænomen (hvad spørger du til?), redskaber (hvad spørger du
26. oktober 2015
22
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
med?) og metode (hvordan spørger du?) – og sammenhængen mellem disse (ud fra pentagon i Rienecker
og Stray Jørgensen: Den gode opgave). Temaet er gennemgående i modulet og behandles eksplicit i
undervisningsgangene 1-5.
Ad 2) Informationssøgning
Dette tema handler om at foretage en systematisk informationssøgning med udgangspunkt i en konkret og
selvvalgt undersøgelse. Litteratursøgningen bygger videre på den del som foregik i forbindelse med
undervisningen i F2 hum samf idrætsteori og metode. Der gives en fælles forelæsning med fokus på
fremgangsmåde og principper for fremsøgning af litteratur i relevante databaser. Temaet behandles i
undervisningsgang 1 og 2.
Ad 3) Opgaveskrivning
Dette tema beskæftiger sig med kriterier for den gode universitetsopgave. Her skelnes mellem generelle
forhold, som gælder for alle typer af undersøgelser og opgaver; og mere specifikke forhold, som knytter sig
til de forskellige vidensområder. Selve opgaveskrivningen bliver realiseret i praksis i foråret i henholdsvis
praktikforløbet og bacheloropgaven.
Det er vigtigt at understrege, at modulet beskæftiger sig med udviklingen af undersøgelsens fundament.
Selve udførelsen i praksis er ikke en del af modulet, men kommer i forårets moduler.
UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER
Modulet består primært af holdundervisning med to hold á cirka 40 studerende.
Undervisningen vil i stor udstrækning lægge op til deltageraktivitet og interaktion mellem studerende. Den
enkelte studerende – eller i par 1 – vælger en ’faglig undren’ i relation til et fagfelt, hvor den studerende har
særlig interesse. Denne faglige undren udvikles og ekspliciteres løbende gennem VUIO til et
undersøgelsesfundament (jf. modulets mål). Denne personlige case udgør det gennemgående
problemscenario i undervisningsforløbet og der arbejdes med dette både i og uden for undervisningen.
Under modulet arbejdes i faste arbejdsgrupper, hvor de studerende giver feedback på skriftligt materiale
fra de øvrige i gruppen. Til den enkelte undervisningsgang er der knyttet et tema/problemscenario (fx
indledning, problemformulering, teori, metode) som de studerende, alene eller i grupper, skal arbejde med.
Den studerende, eller gruppen, up-loader på blackboard minimum 48 timer før den kommende
undervisningsgang.
1
Par: Såfremt studerende skal danne gruppe i praktik eller BA-forløb, kan dette par også anvendes i VUIO. Skrivning i
trioer er også muligt, men sjældent forekommende.
26. oktober 2015
23
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Arbejdsportefølje
Den studerende udarbejder løbende en arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament – det
gennemgående problemscenario – hvis centrale dele præsenteres i slutningen af undervisningsforløbet
(Gang 9). Arbejdsporteføljen knytter sig til den enkelte undersøgelses fundament, hvorfor den enten
udarbejdes individuelt eller i par. En del af forberedelsen til og efterbehandlingen af undervisningen er
netop løbende at udvikle fundamentet til og planlægningen af ens selvvalgte undersøgelsesfundament.
Arbejdstimer for den studerende
Se fordelingen af arbejdstimer for den studerende i tabellen nedenfor.
Modul VUIO
Arbejdsbelastning
4 ECTS point
112 arbejdstimer i alt
Undervisning
27 K-timer i alt
Forberedelse, efterbehandling,
85 arbejdstimer.
arbejdsportefølje – alene eller i grupper.
Svarende til ca. 3,1 timers forberedelse mv. til 1 K-time.
Tabel 1: Fordeling af arbejdstimer i modulet.
LITTERATUR
Rienecker, Lotte & Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 4. udgave 2012.
Desuden supplerende artikler og uddrag fra bøger, som oploades i vidensbank på E-learn-kurset.
Endelig den litteratur, som de studerende selv søger og finder relevant.
En nærmere plan uploades på E-learn-kurset inden modulet starter.
PRØVER
Læringsprøver
Den studerende udarbejder løbende en skriftlig arbejdsportefølje over undersøgelsens fundament jævnfør
studieguidens intentioner. Denne skal uploades på E-learn senest torsdag den 21. januar 2016, kl. 12.00.
Bedømmes med bestået / Ikke bestået.
Afsluttende prøve
Ingen.
26. oktober 2015
24
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
NØGLEPERSONER I MODULET
Modulansvarlig
Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk, 65 50 40 71, 6011 3576
Underviser:
Jan Toftegaard Støckel, jtoftegaard@health.sdu.dk, 65 50 40 71, 6011 3576
Majbritt Ursula Johansen fra biblioteket, muj@bib.sdu.dk 6550 2658
Modulsekretær:
Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk, 65 50 34 90.
25
26. oktober 2015
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
Statistik og epidemiologi
PLACERING
2. kvarter.
OMFANG
5 ECTS svarende til 140 arbejdstimer.
FORMÅL
At den studerende opnår kendskab til grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber. At den
studerende er i stand til at vurdere videnskabelige epidemiologiske og kliniske studier ud fra basale
designmæssige og statistiske parametre. Efter forløbet har de studerende således opnået kendskab til
undersøgelsesdesigns som fx tværsnitsstudier, kohorte studier, case-control studier og randomiserede
kliniske undersøgelser. Den studerende er også i stand til at vurdere fejlkilder og har kendskab til begreber
som effekt-modifisering, konfounding, randomisering, kontrolgruppe m.v. Den studerende kan anvende
mål for association og statistisk signifikans samt benytte en statistisk programpakke til praktisk dataanalyse.
KOMPETENCEMÅL
Professionskompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Anvende grundlæggende epidemiologiske og statistiske begreber i forbindelse med egne og andres
resultater (eksempelvis gengivet i forskningslitteratur) (niveau 2).
•
Applicere statistiske værktøjer i relation til undersøgelse af fysisk aktivitet og helbred (niveau 2).
Teoretisk, akademiske kompetencer
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
•
Redegøre for anvendelsesområder for epidemiologi (niveau 2).
•
Redegøre for hvornår og hvorfor de mest almindelige forskningsdesigns anvendes (niveau 2)
•
Redegøre for grundlæggende statistiske metoder (niveau 2).
•
Vurdere epidemiologiske og statistiks anvendelsesmuligheder i relation til fysisk aktivitet og sundhed.
MODULETS FAGLIGE INDHOLD
Modulet er såvel teoretisk som praktisk funderet. Modulet omfatter indføring i grundlæggende
epidemiologiske og designmæssige kundskaber, samt brug af den statistiske software-pakke STATA.
Underviser er til stede ved alle lektioner.
26. oktober 2015
26
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
FORVENTNINGER TIL DE STUDERENDE


At de studerende aktivt udnytte hinandens ressourcer – feks gennem elearn eller anden
interaktiv kilde (UR opretter et forum)
At de søger supplerende viden fra andre kilder end pensum, feks via artikler, net-baserede
ressourcer og biblioteket mm.
TIDSPLAN FOR OG OPBYGNING AF UNDERVISNING
Modulet afvikles i perioden uge 46 (2014) til uge 2 (2015).
Undervisningen i epidemiologi veksler mellem forelæsninger og diskussioner af udleveret
materiale. Undervisning i statistik/stata veksler mellem en indledende forelæsning og praktiske
øvelser med stata. Erfaringsmæssigt er der stor forskel på hvor hurtigt de studerende tilegner sig
viden om statistik og stata. Som følge deraf, tilpasses progressionen i statistik gennem forløbet.
Nedenstående oversigt er derfor vejledende.
Uge
Fokus
47
Introduktion til epidemiologi og forskningsdesigns. Deskriptiv statistik.
Alice Kongsted
48
MA: Introduktion til Stata. Datamanagement. Hypotesetest.
Epidemiologiske associationsmål. Krydstabeller. Jan Hartvigsen
TO: Sammenligning af to grupper. Jan Hartvigsen
49
Lineær regression. Multipel regression. Alice Kongsted
50
Fejlkilder og usikkerhed. Bias. Kausalitet. Kritisk litteraturlæsning. Jan
Hartvigsen
51
Logistisk regression. Jan Hartvigsen
01
Opsamling/spørgetime. Jan Hartvigsen
Bemærk
Der tages forbehold for ændringer i indholdet af undervisningen.
26. oktober 2015
27
Studieguide – Tilvalg fysisk aktivitet og sundhed
E-LEARN
Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter og supplerende litteratur placeres.
LITTERATUR
Statistik
Kirkwood B, Sterne J. Essential Medical Statistics. Wiley-Blackwell, 2003.
StataCorp. Stata: Release 11. College Station, TX: StataCorp LP., 2009.
(Del af Stata software pakken)
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Supplerende litteratur
Juul S. Epidemiologi og evidens. Munksgaard Danmark, 2006.
Artikler, datafiler og forelæsninger (.ppt) lægges på E-learn
PRØVE
Afsluttende prøve:
Skriftlig prøve. Eksamen består i besvarelse af 10 spørgsmål, inklusiv data-analyse i Stata.
Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur. Alle hjælpemidler er tilladt.
KRAV TIL BESTÅELSE AF MODULET
Den afsluttende prøve skal bestås.
NØGLEPERSONER I MODULET
Modulansvarlig:
Jan Hartvigsen
Undervisere:
Jan Hartvigsen
Alice Kongsted
Sekretær:
Ulla Rytter
26. oktober 2015
28