Studieguide - studiepakke Idræt, Innovation og Entreprenørskab

Transcription

Studieguide ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab” 2015-2016
STUDIEGUIDE
for studiepakken
’Idræt, Innovation og
Entreprenørskab’
Side
1
Syddansk Universitet 2015 - 2016
Rev. Oktober 2015
Del 1: Overblik over ” Idræt, Innovation og Entreprenørskab” 4
Studiepakkens profil ..................................................................................... 4
Struktur......................................................................................................... 5
Kompetencemål ........................................................................................... 7
Studiepakkens formål og kompetencemål.................................................... 8
Undervisnings- og arbejdsformer ................................................................. 9
E-learn .......................................................................................................... 9
Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) .......................................... 10
Mødepligt og aktiv deltagelse ..................................................................... 10
Evaluering af modulerne ............................................................................ 10
Nøglepersoner i studiepakken .................................................................... 11
Del 2: Modulbeskrivelser .......................................................... 12
I1: Entreprenørskab og innovation ............................................................. 12
PLACERING ........................................................................................... 12
OMFANG ................................................................................................ 12
FORMÅL ................................................................................................. 12
KOMPETENCEMÅL ............................................................................... 12
INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING ............. 13
PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 1 ............................................... 15
PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 2 ............................................... 16
PRØVER................................................................................................. 17
MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE ............................................. 17
I2: Idrættens praksisområder (IPO) ............................................................ 18
INTRODUKTION .................................................................................... 18
PLACERING ........................................................................................... 18
OMFANG ................................................................................................ 18
FORMÅL ................................................................................................. 18
FORUDSÆTNINGER ............................................................................. 18
PRØVER................................................................................................. 21
Rev. Oktober 2015
Side
2
KOMPETENCEMÅL ............................................................................... 19
MODULANSVARLIG .............................................................................. 21
I3: Designprocesser og teknologi ............................................................... 22
INTRODUKTION TIL DESIGNPROCESSER OG TEKNOLOGI ............. 22
PLACERING ........................................................................................... 22
OMFANG ................................................................................................ 22
FORMÅL ................................................................................................. 22
KOMPETENCER .................................................................................... 23
INDHOLD................................................................................................ 24
UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISERING .................................... 27
PRØVER................................................................................................. 28
MODULANSVARLIGE OG UNDERVISERE........................................... 30
I4: Organisationssociologi og idrætskultur.................................................. 31
PLACERING ........................................................................................... 31
OMFANG ................................................................................................ 31
FORMÅL ................................................................................................. 31
KOMPETENCEMÅL ............................................................................... 31
PRØVER................................................................................................. 33
MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE ............................................. 33
I5: Prejekt-projekt i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI)................. 34
PLACERING ........................................................................................... 34
OMFANG ................................................................................................ 34
INTRODUKTION .................................................................................... 34
FORUDSÆTNINGER ............................................................................. 35
FORMÅL ................................................................................................. 36
KOMPETENCEMÅL ............................................................................... 36
PRØVER................................................................................................. 41
Side
3
MODULANSVARLIG .............................................................................. 41
Rev. Oktober 2015
Del 1: Overblik over ” Idræt, Innovation og Entreprenørskab”
Denne studieguide beskriver studiepakken ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab”.
Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede
modulbeskrivelser gældende for bachelorstudiet - se studieordning her:
http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_ud
dannelse/Idraet/Studieordninger/Bachelor%20-%202014%20%20nyoptagne_002.pdf
Studieguiden for ” Idræt, Innovation og Entreprenørskab” består af to dele:
•
Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og
struktur samt nøglepersoner.
•
Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til
forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og
arbejdsformer, pensum og prøver.
Studiepakkens profil
Studiepakken ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab” har fokus på at kvalificere
idrætsstuderende til at arbejde med idræt og bevægelse inden for innovations- og
entreprenørskabsområdet. F.eks. med henblik på at kunne identificere, evaluere og
implementere nye kommercielle eller sociale ideer inden for området, skabe egne
virksomhedsfelter eller lede og tilrettelægge innovationsfremmende processer.
Det er en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende
argumenter for valget af studiepakke:
•
Man synes, det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og udvikle og
skabe nye aktiviteter, services og produkter inden for idræts- og
bevægelsesområdet.
artefakter og at programmere.
Rev. Oktober 2015
4
Man synes, det er spændende at arbejde med og udvikle teknologiske
Side
•
•
Man synes, det er spændende at arbejde med designprocesser og kreative
processer i teori og praksis og fordybe sig i teorierne bag.
•
Man er kreativ, iderig og har lyst til at arbejde med skabende processer på
idræts- og sundhedsområdet.
•
Man har lyst til at være iværksætter og igangsætte og lede nye tiltag på
idrætsområdet.
Studiepakken ” Idræt, Innovation og Entreprenørskab” har særligt fokus på at
opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at indgå i, igangsætte og gennemføre
produkt- og serviceudviklingsprocesser inden for idræt og bevægelse. I den
forbindelse opøves den studerendes evner til at analysere idræts- og
organisationskulturer med fokus på at kunne udvikle og implementere nye
elementer. Der er fokus på teorier inden for innovations- og
entreprenørskabsområdet, der løbende kobles til det idrætsfaglige felt, både
gennem praktisk arbejde med kroppen (idrætsaktiviteter), udvikling af services og
teknologier (designprocesser) og gennem samarbejde med virksomheder
(workshops).
Struktur
Studiepakken er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af
studiepakken er i alt 75 ECTS.
For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, ud over
studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3.
studieår.
Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I
løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede
Side
5
struktur i studiepakken fremgår af nedenstående oversigt:
Rev. Oktober 2015
3. År
1. Kvarter
2. Kvarter
3. Kvarter
Internt tilvalg eller ITT (fx ’Fysisk aktivitet og sundhed’)
F2 Hum – Samf
Idrætsteori og
forskningsmetoder
Bachelorprojekt
15 ECTS
F3 Videnskabs-
Tværfagligt
teori og etik
valgmodul
3,5 ECTS
10 ECTS
7 ECTS
F1A Energi-
4. Kvarter
omsætning og
F1B Statistik
Organisations-
2. År
7 ECTS
sociologi og
Entreprenørskab og
innovation 2
idrætskultur
3 ECTS
5 ECTS
Tværfagligt
valgmodul
Prejekt/projekt
Entreprenørskab
og innovation 1
Designprocesser og teknologi
5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
Idrættens praksisområder
6 ECTS
Prejekt/projekt 3,5 ECTS
Fællesfag
Obligatoriske moduler (32,5 ECTS)
I1: Entreprenørskab og innovation 1 og 2 (8 ECTS)
I2: Idrættens praksisområder (6 ECTS)
I3: Designprocesser og teknologi (5 ECTS)
I4: Organisationssociologi og idrætskultur (5 ECTS)
Rev. Oktober 2015
Side
Bachelorprojekt (15 ECTS)
6
I5: Prejekt/projekt (8,5 ECTS)
Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul (4. kvarter), som
relaterer sig til alle tre studiepakker på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS):
F1: F1A Energiomsætning og F1B Statistik (7 ECTS)
F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7
ECTS)
F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS).
Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem
FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering
FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol
FV3: Friluftsliv og ekstremidræt.
Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen).
Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS.
Kompetencemål
Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af
kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal
kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de
studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens § 1,
stk. 2 (side 2), fordelt på hhv. viden, færdigheder og kompetencer.
Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de
bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne
deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om – altså
skal der ikke eksamineres i, om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge
Side
7
(niveau 3).
Rev. Oktober 2015
Studiepakkens formål og kompetencemål
Formålet med studiepakken er at give de studerende et grundlæggende og bredt
kendskab til teorier og metoder af relevans for området idræt, innovation og
entreprenørskab. Den studerende kvalificeres til at kunne varetage opgaver i
relation til innovation og entreprenørskab på idrætsområdet i såvel private som
offentlige organisationer, herunder også civilsamfundets foreningsliv. Desuden
kvalificeres den studerende til at kunne indgå i, igangsætte og gennemføre produkt-,
serviceudviklings- og innovationsprocesser med fokus på idræt og bevægelse.
Studiepakken er særligt målrettet den studerende, der gerne vil arbejde som
igangsætter, ideudvikler eller iværksætter på idræts- og sundhedsområdet, både
inden for privat og offentligt regi. Det er målet med studiepakken, at den studerende
ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer:
Viden
Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende:
•
•
•
•
kunne redegøre for metoder og teorier inden for entreprenørskab og
innovation med særligt fokus på idræt og bevægelse
have indsigt i og forståelse for forskellige organisationsteorier og –kulturer
inden for idræt i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund
have kendskab til grundlæggende redskaber i relation til udvikling og
implementering af idrætsrelaterede projekter (forretningsplaner)
kunne redegøre for og diskutere forskellige digitale muligheder inden for
arbejdet med og udviklingen af idræts- og bevægelsesområdet.
Færdigheder
•
•
•
kunne deltage i, igangsætte, udvikle og reflektere over idrætslig praksis i
relation til udvalgte temaer og bevægelsesmiljøer
kunne planlægge, facilitere og evaluere innovative og entreprenørielle
processer
kunne anvende innovations -, entreprenørskabs- og organisationsteori i en
konkret produkt- eller serviceudviklingsproces med fokus på idræt og fysisk
aktivitet
kunne analysere og vurdere idræts- og organisationskulturer med henblik på
at identificere mulige forandrings- og udviklingsområder.
Rev. Oktober 2015
Side
•
8
Kompetencer
•
•
•
•
•
kunne designe, diskutere og vurdere udvalgte metoder og processer i relation
til aktivitets-, organisations- og produktudvikling
kunne handle selvstændigt i komplekse sociale systemer inden for
idrætsfeltet i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund
kunne indgå i mindre forsknings- og forandringsprocesser, hvor der på
samme tid anvendes, genereres og udvikles viden
kunne løse opgaver i relation til idræt, innovation og entreprenørskab i såvel
private som offentlige organisationer, herunder udvikle og evaluere
aktiviteter, produkter og koncepter samt planlægge, afvikle og evaluere
større udviklingsprojekter
kunne varetage basal programmering i relation til produktudvikling inden for
idræt og bevægelse.
Undervisnings- og arbejdsformer
Studiepakken arbejder med mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer, bl.a.
forelæsninger for alle studerende, hold- og gruppeundervisning, vejledningsmøder,
ideudviklingsprocesser og en del selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper.
Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om
vejledningsmøder, feedback samt nødvendig kommunikation om skemaændringer,
møder m.v.
De studerende opfordres desuden til selv at iværksætte læringsaktiviteter uden for
den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning,
samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m.
E-learn
E-learn er også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie.
Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder for at
se, om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer.
Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der
en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer.
Rev. Oktober 2015
Side
modulbeskrivelserne.
9
Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af
Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT)
I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer
hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være
mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte
vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes, at
den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser,
eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis
og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag
på 5 ECTS har således 140 AT.
Mødepligt og aktiv deltagelse
I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens
del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Ud over
prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og
aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, §29,
Prøveformer, er det fx beskrevet, hvad ”aktiv deltagelse” betyder.
Evaluering af modulerne
Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er
anonym, og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at
forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studiepakken
foretages elektronisk ved, at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema,
som skal udfyldes ved afslutningen af modulet.
På denne studiepakke er der desuden løbende evalueringer, ligesom der vil være
små tests undervejs. Disse tjener til at undersøge muligheder for at teste på
entreprenørielle kompetencer og bidrager således også til at udvikle studiepakken,
ligesom de fungerer som et godt afsæt for såvel den enkelte studerende som holdet
Side
10
til at reflektere over deres læring.
Rev. Oktober 2015
Nøglepersoner i studiepakken
Sekretær
Jette Tromborg. Tlf. 6550 3421. E-mail: jtromborg@health.sdu.dk
Side
11
Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, m.m.
Rev. Oktober 2015
Del 2: Modulbeskrivelser
I1: Entreprenørskab og innovation
PLACERING
2. studieår, 1. og 3. kvarter på studiepakken ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab”.
OMFANG
8 ECTS point. 1. kvarter (del 1): 5 ECTS. 3. kvarter (del 2): 3 ECTS.
FORMÅL
At den studerende udvikler kompetencer til at identificere, planlægge, evaluere og
implementere nye kommercielle, offentlige og sociale ideer med sigte på
kunder/brugere inden for det idræts- og sundhedsfaglige område.
KOMPETENCEMÅL
Viden:
Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om:
 Grundlæggende teorier og begreber inden for entreprenørskab og innovation
 Individets, gruppers og organisationers roller i entreprenørielle/innovative
processer
 Innovationsprocesser i praksis
 Forretningsmodeller og forretningsplaner
 Juridiske og økonomiske aspekter ved etablering og drift af nye
organisationer, og forandring af eksisterende organisationer
 Innovationspædagogisk teori og praksis.
Færdigheder:
 Bidrage til idegenererings- og innovationsprocesser
Rev. Oktober 2015
Side
 Screene nye forretnings- og innovationsmuligheder
12
Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne:
 Skabe en forretningsmodel og strukturere en forretnings/implementeringsplan
 Udføre en kortfattet mundtlig præsentation (elevator pitch).
Kompetencer:
Ved modulets afslutning skal den studerende kunne:
 Indgå konstruktivt i kommercielt, offentligt og socialt entreprenørskab med
inddragelse af relevante teorier og metoder
 Tilrettelægge innovationsfremmende processer i private, frivillige og
offentlige organisationer.
INDHOLD, UNDERVISNINGSFORMER OG ORGANISERING
Del 1 består af undervisning i teori om entreprenørskab og innovation kombineret
med praktiske øvelser. Der er særlig fokus på at opøve kompetence til at afdække
behov, opdage/skabe nye ideer, gennemføre systematiske tests og evaluere nye
ideer samt at deltage konstruktivt i innovationsprocesser. Del 2 har fokus på
organisering og implementering af nye ideer samt træning i metoder til at skabe
forretningsmodeller, udforme forretnings-/implementeringsplaner og vælge
hensigtsmæssige selskabs- og ejerformer for nye projekter/organisationer.
Undervisningen består i begge dele af en blanding af forelæsninger, diskussion,
gruppearbejde og praktiske øvelser og bygger i høj grad på de studerendes aktive
deltagelse.
Da vi arbejder med konkrete ideer/cases i undervisningen, bedes du/I inden første
undervisningsdag tænke over en ide/projekt, du/I kunne tænke jer at arbejde med.
Vi opfordrer til, at der arbejdes i grupper på 2-4 personer. Casen kan både være en
”business” case (ny virksomhed eller nyt forretningsområde i eksisterende
virksomhed) og en case rettet mod offentlig/frivillig sektor. Der vil på 1.
undervisningsdag være mulighed for at genoverveje valget af case og
undervisningsdagene.
Rev. Oktober 2015
Side
valgte case, både i selve undervisningen og via hjemmearbejde mellem
13
gruppesammensætning. Undervejs i undervisningen arbejdes der løbende med den
Litteratur:
• Designing for Growth, Jeanne Liedtka og Tim Ogilvie, Columbia (2011)
• Vi er på vej – offentlig innovation 2.0, Annemette Digmann et al., Gyldendal
(2012) (Grundpille 2 s. 47-68 og Grundpille 4 s 103-132)
• Business Model Generation, Aleksander Ostervalder og Yves Pigneur (2010)
(Introkapitel s. 1-56; http://www.businessmodelgeneration.com/book )
• SDSI Metodekatalog (Gratis metodekatalog med Toolkit og
anvendelsesanvisninger) http://www.syddansksundhedsinnovation.dk/media
/1542290/sdsi-metodekatalog-2.pdf
• Klods Hans, H.C. Andersen http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/klods_hans
• What Makes Entrepreneurs Entrepreneurial?, Saras Sarasvathy http://www.effectuation.org/sites/default/files/documents/what-makesentrepreneurs-entrepreneurial-sarasvathy.pdf
• Why the lean startup changes everything, Steve
Blank, https://hbr.org/2013/05/why-the-lean-start-up-changeseverything/ar/1
• Hypothesis-Driven Entrepreneurship: The Lean
Startup, https://hbr.org/product/hypothesis-driven-entrepreneurship-thelean-startup/812095-PDF-ENG
Supplerende materiale:
•
•
•
•
•
•
•
http://innovationsguiden.dk/brugere/analyse
http://innovationsguiden.dk/brugere/ide-ogkonceptudvikling/brainstorm
Erhvervs- og byggestyrelsens
metodehåndbog: www.startvaekst.dk/file/102779/metodehaandbog.pdf
Video-cases med iværksættere: www.idea-toolbox.dk
”den gyldne sol”, fra bogen ”Start with why” af Simon
Sinek https://gumroad.com/l/EpJI
http://www.servicedesigntoolkit.org/downloads.html
Innovationsspørgsmålet: http://www.midtlab.dk/files/Regionshuset/HRafdelingen/Organisation%20og%20Ledelse/Midtlabfilbibliotek/Kompeten
cel%C3%B8ftet/Innovationssp%C3%B8rgsma%CC%8Alet%20.pdf
How to Build a Startup, Steve Blank Side
https://www.udacity.com/course/how-to-build-a-startup--ep245
14
•
Rev. Oktober 2015
•
Evangilizing for the Lean Startup, Eric Ries http://ecorner.stanford.edu/authorMaterialInfo.html?mid=2329
•
Unlearn Your MBA, David Heinemeier Hansson http://ecorner.stanford.edu/authorMaterialInfo.html?mid=2351
•
The Art of the Start, Guy Kawasaki http://ecorner.stanford.edu/authorMaterialInfo.html?mid=1171
PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 1
I september/oktober gennemføres 34 lektioner. Ved første undervisningsdag vil
begge undervisere, afdelingsleder Jan Bendtsen, IDEA Entrepreneurship Centre og
innovationskonsulent Dorthe Kjerkegaard være til stede og gennemgå
undervisningsplanen og tilrettelægge forløbet i detaljer. De første undervisningsdage
har vi fokus på entreprenørskab med Jan Bendtsen som underviser. Senere har vi
fokus på innovation med Dorthe Kjerkegaard som underviser. Del 1 afsluttes med en
bunden hjemmeopgave, som består af to case-beskrivelser og en række spørgsmål til
casene, som besvares ud fra den gennemgåede litteratur og læringen fra øvelser,
tests og diskussioner.
Studiebelastning del 1:
-
Konfrontationstimer
34 timer
-
Forberedelse/læsning
68 timer
-
Forberedelse af eksamen/eksamen 38 timer
I ALT
140 timer
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
Uge
36
37
38
39
40
41
43
44
45
K-timer
4
4
4
8
4
8
2
Læsning
8
8
8
16
8
16
4
24
14
Side
15
Eksamen
Rev. Oktober 2015
PLAN FOR UNDERVISNINGEN - DEL 2
I februar/marts gennemføres 20 lektioner fordelt på 5 undervisningsdage. På første
undervisningsdag gennemgår vi undervisningsplanen og tilrettelægger forløbet i
detaljer. Undervisningen bliver, ligesom i del 1, delt mellem Jan Bendtsen og Dorthe
Kjerkegaard. I Jans undervisning er der især fokus på forretningsmodel og
forretningsplan. I Dorthes undervisning er der fokus på kunder/ samarbejdspartnere
og implementeringsplaner for innovationsprojekter i den offentlige sektor og den
frivillige sektor.
Ved undervisningens start vælger de studerende en konkret case, de vil arbejde med
i forløbet. Det kan være en case fra del 1 undervisningen eller en case, du/I arbejder
med i et andet fag. Casen skal formuleres som en konceptbeskrivelse på ca. 1 side,
som indeholder 3 hovedelementer:
1) ”pain”/innovationsudfordring (hvilket problem/udfordring adresseres?)
2) ”value proposition”/behovsanalyse (hvilken værdi tilføres kunder/brugere via
påtænkt ydelse/produkt?)
3) målgruppe (hvem henvender ydelsen/produktet sig især til?).
Studiebelastning del 2:
-
Konfrontationstimer
20 timer
-
Forberedelse/læsning
40 timer
-
Forberedelse af eksamen/eksamen 14 timer
I ALT
74 timer
Uge 6
Uge 7
Uge 8
Uge 9
Uge 10
K-timer
4
4
4
4
4
Læsning
8
8
8
8
8
8
6
Side
16
Eksamen
Uge 11
Rev. Oktober 2015
PRØVER
Læringsprøve
Efter del 2: Video-pitch af idé/implementeringsplan + feed back, B/IB. Intern
bedømmelse.
Afsluttende prøve
Efter del 1: 8 timers bunden skriftlig hjemmeopgave, 7-trinsskala. Intern censur.
MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE
Modulansvarlig: Dorthe Kjerkegaard, Dorthe.Kjerkegaard@rsyd.dk,
innovationskonsulent og projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation, innovativ
byggeri og drift http://www.syddansksundhedsinnovation.dk
Undervisere:
Dorthe Kjerkegaard
Jan Bendtsen, jabe@sdu.dk , Afdelingsleder IDEA Entrepreneurship
Side
17
Centre www.idea-sdu.dk
Rev. Oktober 2015
I2: Idrættens praksisområder (IPO)
INTRODUKTION
Som innovatører inden for området idræt og bevægelse må vi aldrig glemme vores
grundlæggende håndværk: kroppen. Vi adskiller os fra andre universitetsstudier –
også dem med et særskilt fokus på innovation og entreprenørskab – ved at bruge
kroppen fysisk, formidle med kroppen og generelt ved at være opmærksomme på
kroppens betydning ift. læring, trivsel, sundhed, kreativitet, formidling osv. IPOmodulet tager sit afsæt i praksis, hvor kroppen er en central og aktiv medspiller. Det
er i denne sammenhæng, vi skal være innovative i IPO.
PLACERING
2. studieår, 1., 2. og 3. kvarter på studiepakken ”Idræt, Innovation og
Entreprenørskab”.
OMFANG
6 ECTS, fordelt med ca. 2 ECTS pr. kvarter.
FORMÅL
At den studerende udvikler kompetencer til at kunne deltage i, igangsætte, udvikle
og reflektere over idrætslig praksis i relation til udvalgte temaer og
bevægelsesmiljøer.
Formålet er at gøre viden om innovation og entreprenørskab anvendeligt inden for
idrættens praksisområder – og det der ligger mellem disse. Undervisningen stræber
mod at stimulere de studerende til at se nye muligheder med kroppen.
FORUDSÆTNINGER
Har et personligt motiv for at studere på studiepakken og derfor er motiveret
for at lære og forandre sig selv og sine omgivelser.
Rev. Oktober 2015
Side
•
18
Det forventes, at den studerende:
•
Kan redegøre for og anvende grundlæggende aktivitetsudviklingsværktøjer
fra Modul 5, relateret til Fiskens tre faser: afklaring, idégenerering og
energistyring.
•
Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt
i gruppeprocesser.
•
Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder:
naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktiskpædagogisk.
KOMPETENCEMÅL
Viden:
Ved afslutningen af modulet skal den studerende:
•
have indsigt i og forståelse for idrættens praksisområder i spændingsfeltet
mellem stat, marked og civilsamfund
•
have indgående kendskab til aktivitetsudvikling, innovation og
entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder.
Færdigheder:
•
deltage i udvalgte idrætslige praksisområder
•
udvikle idrætslig praksis i forskellige kontekster og bevægelsesmiljøer
•
planlægge, igangsætte og evaluere idrætspraksis.
Kompetencer:
•
analysere idrætslige praksisformer
•
udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse samt reflektere over
gennemføre iværksætterprocesser på praksisområdet
Målene sættes i relation til IPO’s temaer i skemaet under næste afsnit.
Rev. Oktober 2015
Side
•
19
muligheder og begrænsninger
I hvert modul møder I to overordnede temaer. Temaerne Konceptudvikling (Q1, Q3)
og Formidling og didaktik (Q2) relaterer sig til en gennemgående progression
gennem alle tre kvarterer.
I 1. kvarter starter I med at være deltagere i og analysere et koncept, i 2. kvarter
underviser I hinanden på SDU, mens I i 3. kvarter selv udvikler og formidler
koncepter til/på folkeskoler i Odense.
Desuden vil I i hvert kvarter møde et kropsligt baseret tema på 4*3 timer, hvor fokus
er på deltagelse, analyse og refleksion af en udvalgt praksisform. Det er her kroppen
som håndværk og den aktuelle praksisform, som er udgangspunktet for jeres
læreproces. Den største procentdel af studietimerne i IPO går til aktiv deltagelse i
undervisningen. Forberedelse til og refleksioner over undervisningen
sammensmelter med modulets læringsprøver – i studieordningen omtalt som
’praksisprojekter’. Mere herom senere.
Se kobling mellem mål, temaer og tidsmæssig placering i skemaet nedenfor.
Tema
Overordnede mål
Konceptudvikling –
Aktivitetsudvikling 2.0
Formidling og
didaktik
Kroppen
- undertema
kommer til
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder (V2)
udvikle idrætslig praksis i forskellige kontekster og
bevægelsesmiljøer (F2)
udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse
samt reflektere over muligheder og begrænsninger (K2)
gennemføre iværksætterprocesser på praksisområdet (K)
planlægge, igangsætte og evaluere idrætspraksis (F1)
udvikle nye praksisformer, formidle og begrunde disse
samt reflektere over muligheder og begrænsninger (K2)
deltage i udvalgte idrætslige praksisområder (F1)
analysere idrætslige praksisformer (K1)
entreprenørskab i relation til idrættens praksisområder (V2)
deltage i udvalgte idrætslige praksisområder (F1)
analysere idrætslige praksisformer (K1)
Tidspunkt
Q1, (Q2), Q3
Læringsprøve Q1 og Q3
er relateret hertil.
Q2, (Q3)
Læringsprøve Q2 er
relateret hertil.
Q1: parkour
Q2: vandaktiviteter
Q3: bevægelseskommunikation
(præciseres senere)
+ med i temaer ovenfor
Marked og Civil
have indsigt i og forståelse for idrættens praksisområder i
spændingsfeltet mellem stat, marked og civil samfund (V1)
Løbende
Perspektiv sammen med
øvrige temaer
Side
Samfund’
•
20
Idræt i ’Stat,
Rev. Oktober 2015
Litteratur
Daniel Pinks budskaber og seks ’senses’ fra bogen nedenfor anvendes som primær
litteratur gennem hele IPO-forløbet. Dette suppleres af arbejdsark vedr.
konceptudvikling og tekster til de øvrige temaer, som typisk oploades på e-learn.
Primær litteratur:
•
Pink, Daniel H. (2008): A Whole New Mind – Why Right-Brainers will Rule the
Future, Marchall Cavendish International, second edition London, UK.
PRØVER
Læringsprøver
•
Aktiv deltagelse i praksisprojekt 1
o Analyse af koncept.
•
o Lektionsplaner til, afvikling af og refleksioner over undervisning.
•
o Udvikling, afvikling, visualisering af og refleksioner over koncept.
Hertil, i hvert af de tre kvarterer:
•
Minimum 80 % aktiv deltagelse, målt over alle undervisningstimer i det
enkelte kvarter.
Prøverne bedømmes B/IB. Intern bedømmelse.
Krav til beståelse af modulet
Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet.
MODULANSVARLIG
Side
21
Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, 2. Sal, bygning 39.
Rev. Oktober 2015
I3: Designprocesser og teknologi
INTRODUKTION TIL DESIGNPROCESSER OG TEKNOLOGI
Design og teknologi i idræt, sundhed og læring får en til stadighed mere
fremtrædende rolle. Det gælder såvel udvikling af nye produkter og services som
forandring af social praksis i formidling af idræt og sundhed. Begreber som design,
kreativitet, sensorteknologier og eksperimenterende design af menneske-teknologi
interaktion vil derfor være centrale elementer i dette modul.
Centrale spørgsmål i modulet vil blandt andet være: Hvordan udformes en
designproces? Hvilke benspænd kan der arbejdes med i ideudviklingsprocesser?
Hvilke udvælgelses- og valideringsværktøjer findes, og kan vi evt. selv designe?
Hvilke programmeringsværkøjer er umiddelbart tilgængelige? Hvilke forudsætninger
opstår, når teknologi anvendes? Hvilke sensorer og aktuatorer er tilgængelige?
Hvordan holdes bevægelsesmålet i fokus? Hvilke præmisser arbejder man med, når
teknologi indgår i design af leg, læring og bevægelse? Er ”tinkering” vejen til at
overvinde programmeringsbarrieren for idræt og sundhedsstuderende?
Kurset tager afsæt i påstanden ”at designmetoder er af afgørende betydning i
udvikling af produkt- og services med høj kvalitet, der tillige kan have en digital
dimension”. Derfor indgår teori om og praksis i kreativitet og ideudvikling samt
organisering af den innovative proces som et væsentligt omdrejningspunkt.
PLACERING
2. studieår, 2. og 3. kvarter på studiepakken ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab”.
(November – april)
OMFANG
5 ECTS
Rev. Oktober 2015
Side
At den studerende får forståelse for og færdigheder i at gennemføre
designprocesser med fokus på idræt, bevægelse og teknologi. At den studerende kan
diskutere teorier om design og kreativitet i relation til idræt og bevægelse samt
anvende disse i forhold til udvikling af digitale artefakter, koncepter og produkter på
idrætsområdet.
22
FORMÅL
KOMPETENCER
Viden
Ved afslutningen af modulet skal den studerende:
• kunne beskrive udvalgte teorier om design og kreativitet i relation til idræt og
bevægelse
•
have indsigt i og forståelse for procesdesign inden for ide- og
konceptudvikling
•
på basalt niveau kunne beskrive metoder til udvikling af interaktive artefakter
og disses brugergrænseflader i relation til idræt og bevægelse
•
have kendskab til forskellige typer af programmerings- og designparadigmer
•
kunne redegøre for teknologiens forudsætninger og muligheder inden for
udviklingen af koncepter for idræts- og bevægelsesområdet, herunder
interaktion gennem sensorer og aktuatorer.
Færdigheder
• demonstrere og arbejde med designprocesser og kreativitet i relation til
produkt- og serviceudvikling inden for idræts- og bevægelsesområdet
•
facilitere ide- og konceptudvikling
•
på basalt niveau kunne arbejde med digital interaktion
•
på basalt niveau kunne udvikle tekniske prototyper og programmere disse til
ønsket adfærd.
Kompetencer
• vurdere og anvende udvalgte teorier om design og kreativitet i forhold til
idræt og bevægelse, herunder inddrage relevant naturvidenskabelig såvel
som humanistisk og samfundsvidenskabelig viden
forestå og evaluere designprocesser inden for idræt og bevægelse
•
analysere de anvendte programmeringsteknologiers muligheder i forhold til
design af produkter, koncepter og services med fokus på idræt og bevægelse
•
planlægge, beskrive samt udføre og evaluere en teknologifunderet mock-up
proces inden for idræt og bevægelse.
Side
23
•
Rev. Oktober 2015
Figur 1: Model for kurset Designprocesser og Teknologi. Den horisontale akse i
figuren illustrerer tidsperspektivet, hvor første del af kurset ligger i anden kvarter
(Q2) og vil have fokus på, at der tilegnes design- og programmeringsværktøjer med
afsæt i teori-praktikkoblinger. Tredje kvarter (Q3) vil have fokus på design og
fremstilling af et teknologibaseret bevægelsesartefakt. Den vertikale akse viser
spændingsfeltet mellem menneske-krop-bevægelse og interaktionsdesign /
teknologiske muligheder. Endelig viser de diagonale akser perspektiver på
designprocessen, som der i mindre grad vil være fokus på i kurset, men som bør
være et væsentligt element at forholde sig til i ”Prejekt-projekt” kreationsprocessen.
Bemærk, at den horisontale akse ikke er en tidslinje i gængs forstand, men at hver af
de tre ”procesdele” kan indeholde en vilkårlig række cykliske iterationer.
INDHOLD
Undervisningen vil overordnet folde sig ud i to temaer:
Indføring i og anvendelse af design- og kreativitetsmetoder og teorier herom
Design og implementering af teknologi-interaktion.
Side
De to områder vil blive kombineret i læringsøvelserne med udgangspunkt i
produktudvikling eller serviceudvikling i idræts- og bevægelsesmiljøer. Målet er at
etablere et praksiskoblet design- og teknologifundament, som kan anvendes i
Prejekt-projekt forløbet. Kurset ses som et værktøjsfag for Prejekt-projekt modulet.
Der udvikles en mock-up, som præsenteres til den afsluttende læringsprøve.
24
•
•
Rev. Oktober 2015
Tidsplan for og opbygning af undervisning
Uge
Fælles tværvidenskabelig del
Underviser
Arbejdsform
KT
AT inkl.
KT
43
Deltagelse i workshop i
forbindelse med WHINN
konferencen
Lars + Mads
Workshop
10
10
46
Introduktion til modulets sigte
og gennemgående
modeller/værktøjer
Lars (3 lek.)
Et seminar á 3
lektioner
6
9
Jørgen Jakob (3
lek.)
+
Lars (3 lek.)
Et seminar á 3
lektioner
6
9
Jørgen Jakob (3
lek.)
+
Jørgen Jakob (3
lek.)
Et seminar á 3
lektioner
6
9
Et seminar á 6
lektioner
6
9
Lars (3 lek.)
Et seminar á 3
lektioner
6
9
Jørgen Jakob (3
lek.)
3 lektioner til
øvelser
Jørgen Jakob (2
lek.)
Et seminar á 2
lektioner
6
9
Lars (4 lek.)
4 workshop-
Den Kreative Platform –
forståelsen og teorien bag
praksis
Teknologi Øvelser 1
47
Kreativitet hvad er det?
Ledelse af kreative processer.
Metodekort og variationer /
benspænd i den kreative
proces.
- Udarbejdelse af metodekort
Teknologi øvelser 2
48
Teknologi Teori 1 og øvelser 3
Teknologi Teori 2 og øvelser 4
Jørgen Jakob (4
lek.)
49
Forskningsfundering og
evidens i digital produkt og
serviceudvikling
Lars (3 lek.)
3 lektioner
øvelse i
programmerin
g
3 lektioner
øvelse i
programmerin
g
4 lektioner til
øvelse
Lars (2 lek.)
Introduktion til designopgave
og gruppeinddeling samt
inddragelse i design
51
Teknologi teori 3
Arbejde med designprocesplan
samt første version af
Rev. Oktober 2015
Side
50
25
Udvælgelses- og
valideringsværktøjer
designbrief og 2 lektioner til
litteratursøgning
1
5
6
lektioner
Teknologi teori 4
Jørgen Jakob
Et seminar á 2
Jørgen Jakob
Udarbejdelse og arbejde med
designdrejebog (2t)
Lars (gr. 1, 2, 3)
2
øvelseslektion
er
Designprocessen: Kig tilbage –
kig frem
Lars
Et seminar á 2
lektioner
Fokusering af designspørgsmål,
omformulering,
brugerinddragelse,
videreudvikling af drejebog til
uge 7 og 8, …
Workshop A: Studenterstyret
proces
Gruppe 1+2+3
6
9
6
9
Lars
4 lektion med
gruppearb. og
vejledning
Lars (gr. 1, 2, 3)
5 workshops af 6
2 timer – se
deling af
grupper
9
Lars
5 workshops af 5
2 timer – se
deling af
grupper
9
Lars (gr. 4, 5, 6)
Lars (gr. 4, 5, 6)
Gruppe 4+5+6
7
Workshop B: Studenterstyret
proces
Gruppe 1+4 (eller anden form)
Gruppe 2+5
Et seminar á 2
Gruppe 3+6
Programmering af mock-up
Jørgen Jakob
Vejledning af
grupper 6 lekt.
5
9
9
Programmering af mock-up
Jørgen Jakob
Vejledning af
grupper 6 lekt.
5
9
10
Testning af mock-up
Lars / Jørgen
Jakob
Vejledning 1
5
lektion/gruppe
9
11
Justering og tilretning af digital
mock-up
Jørgen Jakob
Vejledning ½
2
lektion/gruppe
9
12
Produktpræsentation
Lars og Jørgen
Jakob
Aflevering af
synopsis før
præsentatione
n
4
4
90
140
Rev. Oktober 2015
Side
Lektioner i alt
26
8
UNDERVISNINGSFORM OG ORGANISERING
Modulet består af en vekselvirkning mellem holdtimer, oplæg og læringsøvelser i
design og programmering. Modulet er fortrinsvist organiseret som seminarer
og/eller workshops à 2-8 timers varighed, hvor hvert seminar ofte vil bestå af både
teoretiske oplæg, praktiske øvelser i designprocesser samt oplæg om teknologi og
programmering og dertil hørende øvelser. Disse vil kunne varieres således, at der vil
være seminarer, der udelukkende består af designprocestænkning og
øvelser/workshops i kreativ ideudvikling samt andre praksisser inden for design.
Andre seminarer vil næsten udelukkende kunne bestå af teoretisk introduktion til
teknologi og øvelser i programmering.
Over de to kvarterer er kurset opdelt med en række teoriperspektiver med
tilhørende øvelser i efteråret, og i foråret vil der være en større gruppebaseret
designopgave med udarbejdelse af drejebog og gennemførelse af et designforløb
sammen med medstuderende. Denne designopgave tager sigte på udvikling af et
koncept for et digitalt produkt/service. Dette design fremstilles i en delvist
funktionel mock-up form, og dele af designet udvikles som teknologisk løsning i
kursets sidste øvelser.
Seminarer og workshops er således bygget op af vekselvirkning mellem mindre
forelæsninger, gruppearbejde med studenterinvolverende aktiviteter og øvelser.
Forberedelsen til og bearbejdningen af seminarerne vil inkludere individuel læsning
og gruppebaserede øvelser.
E-learn platform
Der oprettes et forum på E-learn til modulet. På E-learn ligger ligeledes artikler og
kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen, og som kan downloades i løbet af
modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen.
Desuden kan de studerende anvende E-learn til kommunikation internt i
projektgrupperne.
Litteratur
Side
27
Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på E-learn senest to uger
inden modulets start.
Forventeligt læsepensum for hele kurset 200 sider + 50 siders selvvalgt inden for det
område, hvor det afsluttende design mock-up udarbejdes.
Rev. Oktober 2015
PRØVER
Læringsprøver
• Aktiv deltagelse i øvelser
• Aflevering af øvelsesprodukter.
Afsluttende prøver
• Praktisk prøve: Produktpræsentation på baggrund af øvelsesprodukter.
Intern censur. 7-trinsskalaen.
Alle læringsprøver og den afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at
bestå modulet.
Læringsprøver for Designprocesser og Teknologi i 2. kvarter:
1. Aktiv deltagelse – minimum 80 % mødepligt og aktiv deltagelse til
undervisning
2. Designbrief og projektspecifik litteratur (øvelsesprodukter)
3. Programmeringsøvelser (øvelsesprodukter)
4. Teknologi-refleksion (øvelsesprodukter).
Ad. 2: Udform et designbrief (brug skabelon), som indeholder innovationsspørgsmål,
der relateres til modulets tematik, som tager udgangspunkt i forholdet mellem
teknologi og et interaktionsdesign som stimulerer til eller fremmer fysisk aktivitet /
bevægelse. Der skal ligeledes anvendes og være henvisninger til minimum to
videnskabelige tekster og minimum 2 populærvidenskabelige tekster, der legitimerer
jeres innovationsspørgsmål og dermed det forventede koncept / den senere
udviklede mock-up.
Rev. Oktober 2015
Side
Ad. 4: En kort tekst – redegørelse over det centrale i det behov jeres koncept
udfylder. En teorifunderet beskrivelse af og refleksioner over interaktionsdesignet I
har udviklet – baseret på den litteratur (teorier og begreber), der har været
gennemgået (maksimal 4 sider).
- Mindst 3 idéer opstået gennem mini-brainstorm baseret på Jeres egne
udviklede metodekort (der tager udgangspunkt i Mindstorms og de teorier, vi
har arbejdet med i kursets teknologidel)
28
Ad. 3: Skab et digitalt interagerende artefakt (»robot«), der er medierende i /
inspirerende til fysisk aktivitet. Til dette skal I kunne fremvise en delvist fungerende
mock-up implementeret i Lego Mindstorms eller anden udviklings-(mock-up)
platform, som illustrerer konceptet.
- Et niveau 0 / context diagram, der overordnet beskriver interaktionen mellem
bruger(e) og artefakt.
Læringsprøver for Designprocesser og Teknologi i 3. kvarter:
1. Aktiv deltagelse – minimum 80 % mødepligt og aktiv deltagelse til
undervisning
2. Drejebog og udvikling af metodekort – aflevering senest dagen før I skal
gennemføre workshoppen for jeres medstuderende / samarbejdsgruppe
(øvelsesprodukter)
3. Pitch af mock-up’en – den bevægelsesstimulerende ”robot” / interface –
der præsenteres til ”investorkonference”, på maksimalt 7½ min (praktisk
prøve)
4. Illustreret og teorifunderet refleksionsprodukt. Som bilag vedhæftes
designbrief, metodekort og workshopdrejebøger samt teknologirefleksion
(praktisk prøve).
Ad. 2: Udformning af drejebog til gruppens workshopper, hertil minimum 6
metodekort: 2 viden/research- kort, 2 idégenereringskort og 2 valideringskort. Skal
foreligge før første workshop – og justeres til anden workshop.
Ad. 3: Mock-up af bevægelsesstimulerende digital artefakt (kan evt. være en
videreudvikling af Jeres opgave i 2. kvarter):
a) pitch af jeres koncept, hvor behov, målgruppe, funktion samt kvalificeret
validering præsenteres, herunder vurdering af konceptpotentialet
b) en fungerende – men evt. enten horisontalt eller vertikalt afgrænset –
prototype/mock-up af artefaktet
c) video, der demonstrerer artefaktets anvendelse med andre brugere end
deltagere på holdet – meget gerne video af testsituation.
Ad. 4: En kort tekst – illustreret procesbeskrivelse (det vil sige, dokumentér løbende
jeres proces) og efterfølgende teorifunderede refleksioner i forhold til, hvad I har
lært ved processen (maksimalt 10 sider + maksimalt 15 siders bilag).
•
•
Rev. Oktober 2015
29
•
Illustreret procesbeskrivelse (undgå ”og-så” formuleringer – det vil sige,
beskrivelsen skal være teoribaseret)
Kritisk teorifunderet vurdering af og refleksion over designprocessen
o Hav særligt fokus på, om innovationsspørgsmålet var tilstrækkeligt
fokuseret
Vidensbaseret kritisk vurdering af produktpotentialet
Redegørelse for, hvordan I har struktureret og udviklet menneske-artefakt
interaktionen. Herunder, at I forholder jer til, hvordan I i praksis har arbejdet
med, at teknologi indgår i et samspil med eller mellem mennesker
Side
•
Refleksionsproduktet bør indeholde:
•
•
+ bilag:
o designbrief
o tidsplan
o design-dokumenter, drejebog, metodekort, skitser, kodebilag mm.
Refleksionsproduktet skal afspejle ”Visualization” dimensionen (sørg for aktiv
brug af illustrationer og dokumentation, der understøtter og kobler til
teksten).
Investorkonference
Til investorkonferencen præsenteres mock-up’en / prototypen for medstuderende
samt investor-boardet, som er underviserne og en intern censor.
Efter præsentationen (maksimalt 10 min), som indeholder det i ”ad 3” skitserede, vil
der være mulighed for at stille enkelte spørgsmål, både fra medstuderende samt fra
investor-boardet, til designets styrker / potentialer og svagheder.
MODULANSVARLIGE OG UNDERVISERE
Modulet udbydes af forskningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi.
Fagansvarlig er:
Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk
Undervisere:
Side
30
Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk
Ekstern lektor Jørgen Jakob Friis – jjfriis@health.sdu.dk
Instruktor Buster Skyum
Rev. Oktober 2015
I4: Organisationssociologi og idrætskultur
PLACERING
2. studieår, 2. kvarter på studiepakken ”Idræt, Innovation og Entreprenørskab”.
OMFANG
5 ECTS point.
FORMÅL
Formålet med faget er at give den studerende viden om begreber, teorier og
metoder inden for organisationssociologi, med særlig fokus på idrætten, der kan
bruges til at forstå, hvad en organisation er, og hvordan den udvikles og
vedligeholdes.
Denne viden skal give de studerende færdigheder i at analysere organisationers
strukturer og kulturer ud fra de præsenterede teoretiske perspektiver, således at
den studerende opnår kompetencer i at forstå og analysere den måde,
organisationer fungerer og udvikles på.
KOMPETENCEMÅL
Viden:
Den studerende skal have viden om samt kunne redegøre for forskellige
organisationsformer, som findes på idrætsområdet. Dette både inden for det
offentlige område, det kommercielle område og i det civile samfund.
henblik på at identificere mulige forandrings- og udviklingsområder.
Rev. Oktober 2015
Side
baseret viden samt analysere idræts-, organisations- og bevægelseskulturer med
31
Færdigheder:
Den studerende skal kunne reflektere over og anvende organisations- og sociologisk
Kompetencer:
Den studerende skal kunne agere og handle selvstændigt i komplekse sociale
systemer inden for idrætsfeltet i spændingsfeltet mellem stat, marked og
civilsamfund. Den studerende skal kunne håndtere konflikter og problemstillinger
ved at kunne opstille løsningsmodeller, muliggjort gennem kritiske analyser og
teoretiske forståelser af idrætten.
Faget vil give en grundlæggende, men ikke udtømmende teoretisk indsigt i
organisationsteori. Faget vil således fokusere på følgende områder:
•
•
•
Organisationsforståelse
Organisationskulturteori
Idrætskultur og idrætsvaner.
Undervisningen består i en blanding af forelæsninger, gruppearbejde og diskussion
og bygger i meget høj grad på den studerendes aktive deltagelse.
E-learn platform
Der oprettes et forum på E-learn til modulet. På E-learn ligger ligeledes artikler og
kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen og som kan downloades i løbet af
modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen.
Litteratur
Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på E-learn senest to uger
inden modulets start. Forventeligt pensum for faget er ca. 400 sider.
Undervisningssprog
Side
32
Kun dansk
Rev. Oktober 2015
PRØVER
Afsluttende prøver
Skriftlig hjemmeopgave/rapport. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern censur.
MODULANSVARLIG OG UNDERVISERE
Modulansvarlig: Postdoc Jens Høyer-Kruse – jhkruse@health.sdu.dk.
Undervisere:
Postdoc Jens Høyer-Kruse (JHK) - jhkruse@health.sdu.dk
Side
33
Professor Bjarne Ibsen (BI) - bibsen@health.sdu.dk .
Rev. Oktober 2015
I5: Prejekt-projekt i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI)
PLACERING
2. studieår, 1., 2., 3. og 4. kvarter på studiepakken ”Idræt, Innovation og
Entreprenørskab”.
OMFANG
8,5 ECTS, fordelt med 3,5 ECTS spredt jævnt over 1. til 3. kvarter og 5 ECTS i 4.
kvarter.
INTRODUKTION
Prejekt-projekt 1 i Idræt, innovation og entreprenørskab (PPI) adskiller sig fra de
øvrige moduler på studiepakken, da modulet forløber gennem alle studieårets fire
kvarterer. Yderligere er det centralt for PPI, at modulet 1) vil forsøge at koble faglige
elementer og personlige refleksioner fra de øvrige moduler på studiepakken, og 2) at
de studerende i grupper skal agere i en konkret innovationsproces i samarbejde med
en ekstern partner.
Modulet bygger på et grundlæggende metodisk fundament af handlingsrettet
forandringspraksis, som sigter mod, at de studerendes viden, færdigheder og
kompetencer (jf. måltaksonomien) på samme tid genereres og afprøves. Studerende,
underviserne og eksterne partnere vil i samspil påvirke denne proces, hvor
erkendelse og forandring af praksis går hånd i hånd.
Vi vil i fællesskab skabe et miljø, hvor vi på samme tid undersøger, udvikler og lærer.
Med PPI som IIE’s sammenbindende modul sigter vi mod, at I studerende i sidste
ende vil forandre jeres eget læringssyn og gøre en reel forskel for en ekstern partner.
Termen prejekt-projekt henviser til forholdet mellem den divergente og konvergente del af en
innovationsproces (Herlau & Tetschner 2006).
Rev. Oktober 2015
Side
1
34
På næste side vises en overordnet figur til forståelse af modulet.
Studiepakkens teorier (mv.)
kobles og begrundes, så de
samlet skaber mening og
IIE:Teorier,
modeller,
værktøjer
handlingsgrundlag.
Studiepakkens teorier (mv.)
sættes i perspektiv til og
anvendes i den virkelige
verden.
Studiepakkens og modulets
grundlæggende sigte er
PPI
undervisning
Læring
(stud.)
Studiepakken og PPI-modulet er
under udvikling, mens vi afvikler.
Denne proces agerer vi i og
Forandringsproces
forsøger samtidig at forstå og
reflektere over den.
de(n) studerendes læring
Ekstern
parner
og læreproces.
Innovationsproces ift. et
virkeligt problem/behov,
som udmunder i
produkt/koncept/service.
FORUDSÆTNINGER
Det forventes, at den studerende:
•
Har et personligt motiv for at studere på studiepakken og derfor er motiveret
for at lære og forandre sig selv og sine omgivelser.
•
Kan redegøre for PBL’s grundprincipper og kan anvende værktøjer fra PBLforløbet i praksis: eksempelvis 7-trinsmodellen, samarbejdsaftalen,
mødestyring med roller/dagsorden.
•
Kan tage ansvar for og planlægge egen læreproces og indgå hensigtsmæssigt
i gruppeprocesser.
•
Besidder en grundlæggende viden inden for hvert af de tre vidensområder:
naturvidenskabeligt, humanistisk-samfundsvidenskabelig og praktiskpædagogisk.
Kan anvende E-learn, Blackboard.
Side
35
•
Rev. Oktober 2015
FORMÅL
Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig forudsætninger for at
kunne begrunde og anvende innovations- og entreprenørskabsteorier knyttet til
udvikling af praksis og produkter inden for idræt og bevægelse. Modulet kobler alle
elementerne i studiepakken og sigter dermed bredt mod at give de studerende
kompetencer til at forestå innovative processer inden for private såvel som
offentlige og civilsamfundsorganisationer.
KOMPETENCEMÅL
Viden:
•
identificere og udvælge relevante begreber og principper inden for design- og
kreativitets-teori, innovations- og entreprenørskabsteori samt teorier og
begreber relateret til interaktionsdesign/programmering
•
redegøre for udvalgte teorier og begreber i relation til eget pre-projekt.
Færdigheder:
•
demonstrere egen praksis inden for et selvvalgt pre-projekt, der viser
aktivitets-, produkt- eller konceptudvikling
•
planlægge, facilitere og evaluere innovative og entreprenante processer på
idræt- og bevægelsesområdet
•
fremvise mockup af et produkt eller et koncept med fokus på idræt og
bevægelse inden for stat, marked og/eller civil samfund.
Kompetencer:
agere selvstændigt i komplekse sociale systemer inden for idrætsfeltet
•
designe, diskutere og vurdere udvalgte metoder og processer i relation til
aktivitetsudvikling og/eller produktudvikling
•
begrunde og anvende idræts- og bevægelsesviden samt innovations- og
Rev. Oktober 2015
Side
•
36
Ved afslutningen af studiepakken skal den studerende kunne:
entreprenørskabs-teori i en konkret produkt- eller konceptudviklingsproces
•
konstruere, planlægge, afvikle og evaluere et konceptudviklingsforløb
sammen med en ekstern partner inden for stat, marked eller civilsamfund.
Undervisningen tager udgangspunkt i et større innovationsprojekt (innovationsproces), som vægtes mere og mere, som året skrider frem. Projektet gennemføres i
samarbejde med en ekstern partner, som er i besiddelse af et virkeligt problem/
behov.
Undervisningen afvikles primært i workshopper af tre timer, som ligger spredt ud
over hvert kvarter. Fra 3. kvarter indgår temaer og deadlines i undervisningen, som
relaterer sig direkte til de konkrete innovationsprojekter. I 4. kvarter afholdes
løbende vejledningsworkshops, hvor den enkelte gruppe får sparring fra undervisere
og/eller fra de øvrige grupper.
I løbet af studieåret vil studiepakken IIE afvikle nogle særlige dage – camp,
workshop, ekskursion, seminar – hvor studerende og mennesker fra ’virkeligheden’
vil møde hinanden. Måske vil I også få tilbuddet om at deltage i andre faglige
arrangementer. Disse dage kan kobles til PPI-forløbet og IIE generelt.
Tabellen på næste side giver et overblik over PPI’s centrale områder ift. indhold,
Side
37
undervisningsform og organisering.
Rev. Oktober 2015
1. kvarter
2. kvarter
3. kvarter
4. kvarter
IIE speciel event
Camp (eksternt)
(konference)
Intern workshop
Ekskursion
(start Q4)
Seminardag
Undervisning
- med supplerende PPIlitteratur
4 workshopper
4 workshopper
4 workshopper
Temaer til
innovationsprojekt
Projektdage
Tematiserede
workshops
Løbende vejledning
og sparring
Teori, modeller og
værktøjer fra øvrige
moduler  anvendes,
begrundes og kobles
Forandringsportefølje
E&I 1
IPO
DP&T
OS&IK
IPO
DP&T
E&I 2
IPO
Værktøj
præsenteres
Proces startes
Værktøj anvendes
og udvikles
Fortløbende proces
Værktøj anvendes
Fortløbende
proces
Mere fokus på
proces m. partner
Værktøj anvendes
(osv.)
Udvalgte dele
indgår i afsluttende
prøve
Læring på kryds
og tværs
Projektgrupper
dannes
Læring på kryds og
tværs
Projektgrupper
arbejder
(Læring på kryds
og tværs)
Projektgrupper
Arbejder i dybden
Stimulering til
læring på tværs
Vejledningsworkshops med
tema som del af
PPI-undervisning
Primær vejleder
følger gruppe
Gruppearbejde
Vejledning
Ekstern partner
- samarbejde og
innovationsproces
Læringsprøver
Vejledningsworkshops, evt.
med tema
Idéer, historier
og overblik
Konkret partner
findes --> aftale
indgås
Innovationsproces
påbegyndes
Innovationsproces
videreføres
Portefølje
Portefølje
Portefølje
Vejledning (AD)
Portefølje
Vejledning (AD)
Seminardag:
Mockup/
fremvisning
Afsluttende prøve
Kombineret
Opgave (gruppe)
Mdt forsvar (indiv.)
Side
38
En mere specifik undervisningsplan oploades på e-learn – og udvikles desuden
løbende.
Rev. Oktober 2015
Forandringsportefølje
Som en integreret del af den studerendes læreproces gennem modulet – og dermed
studieåret – anvendes en forandringsportefølje, som på samme tid fungerer som
middel til og dokumentation for læring. Forandringsporteføljen har en fast
grundskabelon ud fra modulets kompetencemål og fokusområder, men vil også
samtidig være under forandring.
Processen med forandringsporteføljen sættes i gang i starten af 1. kvarter.
Porteføljen (benævnt logbog i studieordningen) er en del af modulets læringsprøve,
og udvalgte dele herfra indgår desuden i den afsluttende prøve.
Litteratur
Liedtka-modellen med budskaber og værktøjer gennem innovationsfaserne What
is?, What if?, What wows? og What works? anvendes som grundbog gennem hele IIE
og PPI. Modulet forsøger desuden at anvende og koble den litteratur, som
studiepakkens øvrige moduler bygger på, i relation til en konkret innovationsproces.
Primær litteratur:
•
Liedtka, Jeanne & Ogilvie, Tim (2001): Designing for Growth – a design
thinking tool kit for managers, Columbia University Press, New York.
Hertil kommer lidt supplerende litteratur ift. eksempelvis læring gennem
forandringsprocesser (aktionsforskning), visualisering, prejekt-projekt og
gruppepædagogik, som oploades løbende på e-learn.
E-learn platform
Modulet har et tilhørende kursus på Blackboard (e-learn), hvor alle informationer,
Side
39
planer, undervisningsmateriale og supplerende litteratur samles.
Rev. Oktober 2015
Timefordeling
Oversigten nedenfor viser et overblik over den normerede arbejdstidsfordeling i
modulet. Det mest bemærkelsesværdige er de mange timer til ’gruppearbejde’ i 4.
kvarter, som dækker over dybdegående arbejde med de aktuelle
innovationsprojekter.
Workshop (undervisning)
- én workshop er typisk 3 ktimer
- tematiseret
Vejledningsworkshops
- skemasatte sparringsrunder
med undervisere og andre
studerende
- kan være tematiseret
Individuelt arbejde
- litteratur
- forandringsportefølje,
refleksioner, skriftliggørelse og
visualisering
Gruppearbejde
- i relation til konkret projekt og
partner
- herunder individuelt arbejde
til/med gruppens projekt
- herunder afvikling af seminar
(læringsprøve)
Afsluttende prøve
- opgave og mundtligt prøve
- hænger sammen med punktet
ovenfor
AT/kvarter
AT i alt
1. kvarter
2. kvarter
3. kvarter
4. kvarter
SUM
12
(4 ws.)
12
(4 ws.)
12
(4 ws.)
6
(2 ws.)
42
(med
ovenfor)
16
16
(ca. 2t/uge)
16
28
16
12
12
56
8
10
86
104
20
20
36
34
140
238
Side
40
8,5 ECTS-point = 238 arbejdstimer.
Rev. Oktober 2015
PRØVER
Læringsprøver
Se uddybninger under det enkelte punkt.
Evalueringen omfatter tre dele:
•
Fremmøde og aktiv deltagelse til workshops og vejledningsworkshops i 3.-4.
kvarter relateret direkte til gruppens innovationsprojekt. (kaldet ”aktiv
deltagelse i vejledningen” i studieordningen)
o Minimum 80 % pr. studerende.
•
Udarbejdelse af forandringsportefølje (1.-4. kvarter). Procesmateriale fra
porteføljen skal indgå i den afsluttende opgave (4. kvarter)
o Igangsættes fra starten af 1. kvarter.
•
Fremvisning af et mockup af et produkt, services eller koncept inden for
idræt og bevægelse (4. kvarter)
o Dette sker på seminardag i juni 2016

Hvor hver gruppe sørger for tre eksterne gæster
o Individuelle pitches på 1 minut, gruppefremlæggelse og faglig
diskussion på samlet ca. 25 minutter.
Prøverne bedømmes B/IB. Intern bedømmelse.
Afsluttende prøver
En kombineret prøve i forbindelse med evaluering af projektarbejde.
Gruppeopgave efterfulgt af individuelt mundtligt forsvar.
Ekstern censur. 7 trins-skala.
Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet.
Side
Mads Hovgaard, mhovgaard@health.sdu.dk, 2. Sal, bygning 39.
41
MODULANSVARLIG
Rev. Oktober 2015

Studieguide - studiepakke Idræt, Innovation og Entreprenørskab

Transcription

Similar documents

Inspiration og links til entreprenørskab og innovation i

klakx på skovvangskolen - innovation og entreprenørskab

Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt

GRUNDBOG

Specialisering MODULBESKRIVELSE

Studieguide for tilvalg i Fysisk aktivitet og sundhed 2015

social media praktikant til danish entrepreneurship award 2015

K06: Anvendt psykologi i et sundhedsperspektiv