Åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale

Transcription

Åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale hjerteinsufficiente patient
- Et empiri – og litteraturstudie
http://www.elephantjournal.com/2013/12/compassionate-listening-hospital-chaplaincy-spiritual-care-enver-rahmanov/
Spiritual/existential care to the terminal heart failure patient
- an empirical and literature study
Bachelorprojekt i sygepleje, modul 14
D. 5. januar 2015, af:
Amal Farah Mohamed (Sn11s031) & Claire Heedal (Sn3736)
Vejleder: Gundula Stephanie Bergstrøm
Hold: Sn11S
University College Sjælland - Næstved.
Anslag uden mellemrum: 60.777
Bachelorprojekt i sygepleje
5. Januar 2015
Amal Farah Mohamed (Sn11s031)
Claire Heedal (Sn3736)
Bekræftelse for udfærdigelse af studiet:
Sygeplejerskeuddannelsen Næstved
Parkvej 190
4700 Næstved
Tlf. +45 7248 2500
Fax +45 7248 2505
www.ucsj.dk
campnae@ucsj.dk
Med henvisning til bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 § 19 stk. 6 i bekendtgørelsen
om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser:
Bekræfter vi her ved vores signaturer, at studiet er udfærdiget i overensstemmelse med
de tekniske- og juridiske retningslinjer samt uden uretmæssig hjælp. Endvidere giver
vi hermed tilladelse til, at studiet må udlånes til studerende og lektorer via University
College Sjællands bibliotek, samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner.
___________________________________________
Dato
Studerendes signatur
___________________________________________
Dato
Studerendes signatur
2
5. Januar 2015
Abstract:
The purpose of this bachelor project is to create an understanding for, how nurses in a
department of cardiology observe the terminal heart failure patients' spiritual/existential
questions, and how they try to help the patient seek answers.
The bachelor project is an empirical- and literature study, based on human science, with a
phenomenological and hermeneutical approach. It is a qualitative study with individual semistructured interviews with two nurses, in order to collect data. Subsequently, the empirical
data is studied with Joyce Travelbees theory of relations, Katie Erikssons theory of suffering,
along with the empirical articles of Strang et al. (2002), Madsen & Winther (2010) and Lien
et al. (2013). The bachelor projects' results show that there is a great difference in how the
nurses observe the terminal heart failure patients’ spiritual/existential questions, and try to
help the patient seek answers.
It is concluded, that the nurses challenges regarding spiritual/existential care are due to
personal barriers, lack of time and space, and missing personal competencies. This means that
the patient is suffering unnecessarily and that the good relation is hard to establish.
3
5. Januar 2015
Resumé:
Formålet med dette bachelorprojekt er, at skabe forståelse for, hvordan en sygeplejerske på en
kardiologisk afdeling iagttager den terminale hjerteinsufficiente patients
åndelige/eksistentielle spørgsmål, samt forsøger at hjælpe denne med at søge svar.
Bachelorprojektet er et empiri – og litteraturstudie, og tager udgangspunkt i
humanvidenskaben, herunder fænomenologi og hermeneutik. Tilgangen er kvalitativ, og der
er anvendt individuelle semistrukturerede interviews med to sygeplejersker som
dataindsamling. Efterfølgende studeres de empiriske data med inddragelse af Joyce
Travelbees relationsteori, Katie Erikssons lidelsesteori, samt de empiriske artikler af Strang et
al (2002), Madsen & Winther (2010), og Lien et al. (2013).
Bachelorprojektets resultater viser, at der er stor forskel på, hvordan sygeplejerskerne
iagttager den terminale hjerteinsufficiente patients åndelige/eksistentielle spørgsmål, samt
hvordan de forsøger at hjælpe patienten med at søge svar.
Der konkluderes, at sygeplejerskens udfordringer i forhold til åndelig/eksistentiel omsorg
skyldes personlige barrierer, manglende tid og rum, samt manglende kompetencer. Dette
betyder at patienten lider unødvendigt, og at den gode relation er udfordrende at opnå.
4
5. Januar 2015
Indholdsfortegnelse:
Indledning:
7
Problemlegitimering:
Disposition:
Personlig dimension:
Samfundsmæssig dimension:
Videnskabelig dimension:
Sygeplejefaglig dimension:
7
7
8
8
11
12
Afgrænsning:
14
Problemformulering:
15
Formål:
15
Metode – og videnskabsteoretisk afsæt:
Disposition for metode – og videnskabsteoretiske afsæt:
Søgestrategi:
Videnskabsteoretiske overvejelser:
Fænomenologien:
Hermeneutikken:
Designet:
Før overvejelser:
Juridiske og etiske retningslinjer:
Gennemførelsen af interviewet:
15
15
15
17
18
18
20
20
20
22
Databearbejdning af empiri:
Meningskondensering – analysemetode:
Bearbejdning af fænomener og temaer:
23
23
23
Teoripræsentation:
Joyce Travelbee og relationen:
Katie Eriksson og lidelsesbegrebet:
Udvalgte artikler:
”Spiritual needs as defined by Swedish nursing staff”
”Lindrende sygepleje – sygeplejerske – og patientperspektiver”
”Det er mit hjerte, det drejer sig om – eksistentielle overvejelser hos patienten med
atrieflimren”
24
24
25
27
27
28
Analyse og diskussion:
Disposition for afsnittet:
Tilstedeværelse i ensomheden:
Delkonklusion:
Valgfrihed:
Delkonklusion:
At finde mening:
Delkonklusion:
29
29
29
30
31
32
33
35
29
5
5. Januar 2015
Dødsangst:
Delkonklusion:
35
36
Konklusion:
37
Perspektivering:
38
Kritiske refleksioner:
39
QR-Koder:
41
Litteratur – og referenceliste
42
Bilag 1:
49
Bilag 2:
50
Bilag 3:
51
Bilag 4:
53
6
5. Januar 2015
Indledning:
Vores formål med denne opgave er at skabe en forståelse for hvordan en sygeplejerske på en
kardiologisk afdeling arbejder med den terminale hjerteinsufficiente patients
åndelige/eksistentielle spørgsmål i sin dagligdag.
Vi har oplevet under vores kliniske forløb, at de terminale hjerteinsufficiente patienters
eksistentielle og åndelige omsorg var en udfordring for sygeplejerskerne. Derfor har vi sat os
for at undersøge, hvordan sygeplejerskerne på kardiologisk afdeling møder disse patienters
behov for eksistentiel og åndelig støtte.
Under vores praktik oplevede vi den daglige travlhed, som sygeplejerskerne arbejder under,
og reflekterede over om den kunne være en barriere for at indgå i åndelige/eksistentielle
samtaler med patienterne.
Vi har valgt en kvalitativ tilgang for at undersøge, hvordan sygeplejerskerne iagttager, at den
terminale patient har eksistentielle og åndelig spørgsmål, samt hvordan sygeplejersken kan
hjælpe patienten med at søge svar på disse. For at belyse dette, har vi valgt at anvende
individuelle semistrukturerede interview med to sygeplejersker.
I projektet arbejdes der med relevante empiriske undersøgelser, og der inddrages Erikssons
teori om det lindende menneske, Joyce Travelbee teori om relationer, samt artiklerne af
Strang et al. (2002), Madsen & Winther (2010) og Lien et al. (2013).
Problemlegitimering:
Disposition:
I dette afsnit præsenteres problemlegitimeringen. Der studeres i følgende perspektiver:
”personlig dimension”, ”samfundsmæssig dimension”, ”videnskabelig dimension”, samt
”sygeplejefaglig dimension”. Afslutningsvist afgrænses problembaggrunden til den endelige
problemformulering.
7
5. Januar 2015
Personlig dimension:
Under et af vores kliniske forløb, på en af regionens kardiologiske afdelinger, har vi stiftet
bekendtskab med patienter med hjerteinsufficiens (hjerteinsuff.).
Hjerteinsuff. patienter bliver rutinemæssigt henvist til hjertesvigtsambulatoriet efter
diagnosticering. Her undervises patienten med udgangspunkt i patientens vidensniveau og
behov i områder som f.eks. sundhedsfremme og forebyggelse, og kan blive screenet for
depression(region sjællands retningslinje for hjerteinsufficiens). Det er vores erfaring, at
hjerteinsuff. patienter i den tidlige og sene palliative fase kan få hjælp til at søge svar på deres
åndelige/eksistentielle spørgsmål igennem disse samtaler. Derimod har vi personligt oplevet,
at de terminale hjerteinsuff. patienter, der pga. symptombyrden ikke længere kan være i eget
hjem/plejecenter, og derfor er indlagt på den kardiologiske afdeling, ofte er en overset gruppe.
Samfundsmæssig dimension:
Vi vil i vores opgave tage udgangspunkt i definitionen af hjerteinsuff., som europæisk
kardiologisk selskab definerer som:
”Hjerteinsufficiens er et syndrom bestående af både symptomer og objektivt bevis for
dysfungerende hjerte” (Hildebrandt & Gustafsson, 2009, s. 15).
Der levede i 2011 ca. 33.000 mennesker i Danmark med hjertesvigt, og der blev
diagnosticeret 7000 nye tilfælde i det år (Koch, 2014, s. 36).
Den gennemsnitlige overlevelse er ca. 5 år fra første indlæggelse. Sammenlignet med andre
alvorlige sygdomme som f.eks. c. colon, mammae, prostata og blære lever hjerteinsuff.
patienter kortere tid. Patienter der indlægges med hjerteinsuff. har en dødelighed på 20-25%
indenfor de første 3 måneder, og de der overlever de første 3 ugers indlæggelse, betegnes som
at have kronisk hjerteinsuff. 2-års mortaliteten er på dette 30%, og 5-års mortaliteten 50-75%
(Hildebrandt & Gustafsson, 2009, s. 19). I fremtiden, da ældregruppen er støt stigende, vil
flere patienter blive indlagt med hjerteinsuff. (Hildebrandt & Gustafsson, 2009, s. 21).
Det er derfor ikke kun en alvorlig diagnose at skulle leve med, men antallet af patienter med
hjerteinsuff. er også stigende.
Ifølge Lubkin og Larsen (Klinik, 2014) defineres kronisk sygdom som:
8
5. Januar 2015
”Kronisk sygdom er en irreversibel, progredierende eller latent tilstand eller
funktionsnedsættelse, som indbefatter hele det omgivende miljø herunder støtte til pleje og
egenomsorg, opretholdelse af funktionsniveau samt forebyggelse af yderligere
funktionsnedsættelse”
(Lubkin & Larsen, 2014, s.502).
Ifølge Finderup & Ludvigsen er hjerteinsuff. en af disse kroniske sygdomme, og har mange
forskellige faser (se figur 1).
Figur 1 illustrerer kronisk sygdoms særlige forløb, med flere stabile faser og gentagende
nedadgående forløb, der tilsammen strækker sig over flere år.
I vores opgave ønsker vi at tage udgangspunkt i den sidste og terminale (døende) fase hvor
patienten vil være døende.
Figur 1. (Finderup, J & Ludvigsen, M. S., s. 506)
I Den Danske Kvalitetsmodels sygdomsspecifikke akkrediteringsstandart for
hjerteinsufficiens står der, at formålet er:
” At sikre, at alle patienter med hjerteinsufficiens udredes, behandles, plejes og rehabiliteres i
henhold til klinisk, evidensbaseret praksis” (IKAS).
9
5. Januar 2015
Med denne akkrediteringsstandart skal der sikres, at hjerteinsuff. patienterne udredes,
behandles, plejes og rehabiliteres i forhold til gældende retningslinjer, ”Hjerteinsufficiens
DCS vejledning 2007. Nr. 3”.
I denne standart står der intet om varetagelsen af patientens åndelige/eksistentielle spørgsmål.
Ser man på akkrediteringsstandarten ”Ved livets afslutning 2.19.1 Palliativ behandling af den
uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende” fra 15. november 2011, henvender
den sig til den uhelbredelige patient, og dennes pårørende, og har til formål at sikre, at:
-
”patienten oplever en palliativ behandling, der er værdig, respektfuld og empatisk,
når aktiv behandling er udsigtsløs
pårørende til patienten inddrages i det palliative forløb på en værdig og respektfuld
måde, når patienten ønsker dette” (IKAS)
Derudover er den rettet mod enheder der udfører palliativ pleje.
Ifølge ”Anbefalinger for den palliative indsats, 2011 er ”DDKM under udvikling og er på
nuværende tidspunkt (november 2011) obligatorisk for sygehusvæsenet, mens det er frivilligt
for kommunerne og hospice, om de ønsker at anvende kvalitetsmodellens standarder”
(Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 59).
Målet med den palliative indsats er at lindre patienten og pårørendes fysiske, psykiske, sociale
eller eksistentielle/åndelige lidelser, og at betragte mennesket som et helt menneske, indlejret
i sit kulturelle og sociale netværk (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s.12).
Palliation defineres i 2002 af WHO som:
”Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som
står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og
lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af
smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”(
Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 11).
I ”Anbefalinger for den palliative indsats” (2011) står der også, at målgruppen tager
udgangspunkt i WHO definitionen for palliativ indsats, hvilket involverer ”alle patienter med
livstruende sygdom”, og ikke som tidligere ”patienter med uhelbredelig sygdom”. Det betyder
at fagprofessionelle allerede fra diagnosetidspunktet bør være bevidste om, der kan være
palliative behov. (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 13).
10
5. Januar 2015
Mange kroniske sygdomme er livstruende og dermed er WHO’s palliative definition også
gældende for dem – deriblandt hjerteinsuff.. Der har dog ikke været tradition for at forske i
palliation i forhold til disse sygdomme (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 19).
Der skelnes internationalt mellem basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliative
indsats ydes i de dele af sundhedsvæsenet, der ikke har palliation som hovedopgave. Herunder
ligger sygehusafdelinger, der udøver palliation til alle faser af sygdommen (tidlig, sen &
terminal). I den terminale fase ydes det til patienter der pga. symptombyrden ikke kan være i
eget hjem/plejecentre (Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, s. 15).
Videnskabelig dimension:
På hjerteforeningen.dk kan man se en liste over deres støttede forskningsprojekter fra 2014.
Der er 76 projekter, og ud fra titlerne at bedømme, er der ikke én der har en
åndelig/eksistentiel tilgang. Projekterne omhandler samtlige hjertesygdomme, og ikke kun
hjerteinsuff. som vi fokuserer på. De har en meget naturvidenskabelig tilgang, og omhandler
primært fysiologisk og medicinske aspekter.
Under ”aktuelle nyheder” på hjerteforeningen.dk kan man se samtlige nyheder fra 2014. De er
kronologisk opdelt efter dato, og der kommer kontinuerligt nye til. Ikke én af disse nyheder
handler om den åndelige/eksistentielle dimension.
Fra 5. december 2013 er der dog en nyhed, der omhandler, at hjerteinsuff. patienter skal have
bedre palliativ pleje. Nyheden henviser ydermere til et igangværende phd. projekt af Kristina
Grønborg Laut, som fokuserer på ”at sikre et ensartet tilbud til alle patienter uanset sygdom,
alder, køn og social status i deres sidste levetid”.
På Ucviden.dk, fandt vi under studenterprojekter, et diplomprojekt fra 2014 med titlen: ”Man
skal da bare have en god føling med situationen: en kvalitativ undersøgelse af kardiologiske
sygeplejerskers oplevelse af egne kompetencer i forhold til basal palliativ indsats”. Denne
opgave har fokus på at undersøge den kardiologiske sygeplejerskes forståelse af palliation og
oplevelse af egne kompetencer i forhold til dette.
Desuden fandt vi to bacheloropgaver, hvor den ene tager udgangspunkt i sygeplejerskens
kommunikation om eksistentielle livsvilkår og patientens mestring, og den anden undersøger,
hvilken betydning det har for patienten, at der ikke er fokus på palliativ pleje, og at døden
ikke tematiseres i sygeplejen, samt manglende kommunikation om tanker og følelser omkring
døden.
11
5. Januar 2015
Disse tidligere projekter viser, at vi ikke er de eneste, der har oplevet manglende viden inden
for dette område. Vores projekt har dog en anden tilgangsvinkel.
I forhold til international viden om området, vil dette blive præsenteret nærmere under vores
metodeafsnit.
Sygeplejefaglig dimension:
Ifølge artiklen ”Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv” (Ausker et
al., 2008) bliver patienternes religiøse og eksistentielle tanker, under sygdom, mere
intense/tiltagende. Religiøsiteten er langt fra forsvundet, i stedet er den blevet privatiseret
(Ausker et al., 2008).
Ausker et al. undersøgte via spørgeskemaer på forskellige afdelinger på Rigshospitalet
patienternes helbred, religiøsitet, eksistentielle tanker og religiøse adfærd.
Der blev blandt andet spurgt, om patienten havde haft eller havde savnet en samtale om
livsspørgsmål eller religiøse emner. 19% svarede, at det havde de. I fritekst kunne de angive
hvem samtalepartneren var. Kun 11% angav sygeplejersken, hvor familien/ægtefællen var den
hyppigste med 32%. Derudover angav over halvdelen af patienterne i undersøgelsen at tænke
mere over meningen og formålet med livet under deres sygdom og indlæggelse (Ausker et al.,
2008).
I artiklen ”døende patienter har brug for åndelig omsorg” har Rita Nielsen interviewet 12
alvorligt syge og døende mennesker, mens de var indlagt på Sankt Lukas Hospice, og fundet
ud af, at det vigtigste for dem i forhold til åndelig omsorg var, at på et hospice kunne man ”få
lov til at være sig selv”. Men hvis det er, at man på et hospice kan ”få lov til at være sig selv”,
hvorfor kan man så ikke det på en almindelig sengeafdeling, som en kardiologisk afdeling?
Rita Nielsen skriver, at grundene kan være ”behovet for enestue, støtte til selvbestemmelse, at
ens krop behandles med værdighed, at personalet kan rumme ens reaktioner og først og
fremmest at få støtte til at kunne praktisere sin tro og sit livssyn”. Samtidigt skriver Rita
Nielsen at der er ”famlen og stor usikkerhed inden for området” (underforstået åndelig
omsorg) (Nielsen, 2006), og dette på trods af, at sygeplejersken er forpligtet til dette ifølge de
sygepleje etiske retningslinjer § 3.2:
”at sygeplejersken skal yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til
fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov” (DSR.dk).
12
5. Januar 2015
Åndelig omsorg defineres som:
Åndelig omsorg kan forstås som det at være opmærksom på menneskers eksistentielle
spørgsmål og ressourcer, at lytte til den mening, de eksistentielle spørgsmål har i menneskets
livshistorie, og at hjælpe mennesket i arbejde med disse med udgangspunkt i dets eget livssyn.
(Lyngaa & Jørgensen red., 2007, s. 407).
Artiklen ”åndelig omsorg – et forsømt område” (Frølund, J. C., 2006) viser at den åndelige
dimension kan være svær for sygeplejersken, og derfor ofte forsømmes. Derudover nævner
den, at hvis de åndelige behov ikke opfyldes, kan det påvirke patienten i en negativ retning,
såsom; håbløshed, vrede, skyldfølelse, angst, isolation, mindsket livsmod og manglende
forståelse af meningen med livet og lidelsen (Frølund, J C, 2006, s. 38). Ydermere mener hun,
at for at sygeplejersken kan skabe indblik i patienters åndelig behov, kræver det, at hun
udviser respekt for patientens integritet og autonomi samt skaber tillid. Det betyder at
sygeplejersken har sympati og udviser empati for den enkelte patient.
I undersøgelsen i artiklen interviewede hun en sygeplejerske og en terminal patient om
meningen med livet. Her fortalte patienten, at han syntes at sygeplejerskerne var gode til at
tage hånd om hans behov, men at de ikke havde talt med ham om åndelige behov. Der var
ingen der havde taget initiativ hertil, og han havde heller ikke selv gjort opmærksom på det.
Sygeplejersken gav i den forbindelse udtryk for, at hun kun spurgte til disse emner, hvis
patienten selv tog initiativ til samtalen (Frølund, J C, 2006, s. 41).
Der blev også spurgt ind til tro i interviewet. Sygeplejerskens holdning var at ”tro er en
privatsag”, hvor patienten mente at: ” Det er svært at snakke om, og sygeplejersken spørger jo
heller ikke”. Patienten nævnte ydermere, at han ikke ønskede en egentlig samtale om emnet
men, at spørgsmål for at klarlægge behov og ønsker ville være fyldestgørende (Frølund, J C,
2006, s. 43).
I den internationale artikel ”Spiritual care perspectives of danish registered nurses” refererer
Kirsten Haugaard Christensen & de Sales Turner, 2008, til et interview med 6 sygeplejersker
på et sygehus i Holstebro. Nogle af spørgsmålene lød:
”When and how did you recognize that the patient had spiritual, existential, or religious
questions or needs?”
” At the time, what did you think the patient’s spiritual needs were, and what led you to think
this?” ”Describe what you did to help the patient to meet his or her spiritual needs?”
13
5. Januar 2015
Resultatet var, at de interviewede sygeplejersker mente, at det var vigtigt at have en god
relation til patienten, og den fysiske omsorg banede vejen for den åndelige. De mente
desuden, at åndelig omsorg var et komplekst område og krævede hårdt arbejde. Et af
problemerne i forhold til dette, var mangel på tid. Sygeplejerskerne beskrev også åndelig
omsorg som et meget privat område for patienten, og ofte blev det anset som en form for
hemmelighed mellem patienten og sygeplejersken.
Afgrænsning:
I vores opgave vil vi tage udgangspunkt i hjerteinsuff. patienter over 65 år, da det er her
prævalensen er størst, da den stiger med alderen (Koch, 2014, s. 36). Derudover afgrænser vi
os fuldstændigt fra den bio-medicinske dimension ved hjerteinsufficiens.
Det er først efter 2011 at hjertesvigts patienter er kommet under WHO’s definition på palliativ
indsats. Plejen af døende patienter sætter større krav til sygeplejerskens kompetencer. Udover
WHO’s definition ligger begrebet Total Pain også til grund for gældende anbefalinger
indenfor palliation i Danmark. Total pain hos døende patienter betyder en samlet omsorg for
og dækning af patientens fysiske, psykiske, sociale, eksistentielle og åndelige behov.
Figur 2. (Spile, M., 2014 s. 455)
Hjerteinsuff. er en kronisk sygdom, og har derfor forskellige faser (se figur 1), men pga.
opgavens omfang, ønsker vi kun at tage udgangspunkt i den del af forløbet, hvor patienten er
terminal.
14
5. Januar 2015
Derudover er vi bevidste om Total Pain begrebet, men ønsker kun at tage udgangspunkt i de
eksistentielle og åndelige behov.
Problemformulering:
Hvordan kan sygeplejersken på kardiologisk afdeling iagttage, at patienter med kronisk
hjerteinsuff. i den terminale fase, har eksistentielle/åndelige spørgsmål, og hvordan kan
sygeplejersken hjælpe patienten søge efter svar?
Formål:
Formålet er at skabe forståelse for, hvordan en sygeplejerske på en kardiologisk afdeling
arbejder med den terminale hjerteinsuff. patients åndelige/eksistentielle spørgsmål i sin
dagligdag. Med andre ord; hvordan sygeplejersken iagttager patientens åndelige/eksistentielle
spørgsmål og forsøger at hjælpe patienten med at finde svar på disse.
Metode – og videnskabsteoretisk afsæt:
Disposition for metode – og videnskabsteoretiske afsæt:
Studiet er udarbejdet som et litteratur – og empiristudium. Det tager sit afsæt i
humanvidenskaben med en kvalitativ tilgang. Empirien er indsamlet i form af individuelle
semistrukturerede interview med to sygeplejersker, arbejdende på en kardiologisk afdeling på
et af Regionens sygehuse. Empirien indsamles i et fænomenologisk perspektiv, og udledes via
meningskondensering til fænomener. Efterfølgende bliver disse fænomener samlet i temaer
der studeres i et hermeneutisk perspektiv.
Søgestrategi:
Vi har i vores litteratursøgning i de internationale databaser søgt på søgeordene:
Spiritual*, spirituality, existential*, existentialism, nursing & heart failure.
Desuden har vi søgt efter litteratur på dansk, engelsk, norsk eller svensk.
15
5. Januar 2015
Vi har søgt på de internationale databaser pubmed.com, cinahl.com, og cochrane.com. Der er
foretager boolske – og MeSHsøgninger for at give os så specifikke resultater som muligt.
Derudover har vi benyttet os af kædesøgning. Vi har ikke opsat nogle konkrete
inklusion/eksklusionskriterier andet end sprog, pga. de sparsomme resultater vi allerede fik
ved denne søgning (se bilag 1 – søgematrix for internationale databaser).
Desuden har vi søgt på de danske databaser DSR.dk (fagbladet Sygeplejersken),
klinisksygepleje.dk og ugeskriftet.dk (Ugeskrift for læger). Søgeordene her har været:
”åndelig”, ”eksistentiel”, samt ”sygeplejerske og patientperspektiv” (se bilag 2 – søgematrix
for nationale databaser).
I den internationale søgning dækker ”spiritual*” også begrebet ”spiritual care”. Der er en
løbende debat om dette begrebs indhold og definition. Nogle forfattere bruger oversættelsen
”eksistentiel omsorg” for spiritual care, hvor andre bruger ”åndelig omsorg” – forstået som
åndelige refleksioner. Dem som bruger ”eksistentiel omsorg” lægger ofte mere vægt på det
almenmenneskelige. Christian Juul Busch og Anne Hirsch skriver, at de anbefaler man
oversætter ”spiritual care” med åndelig OG eksistentiel omsorg. På den måde opretholdes
bredden i det engelske begreb (Kaasa, 2008, s. 115-116). Pga. denne kompleksitet i begrebet,
har vi, i vores litteratursøgning, søgt på både existentialism, existential*, spirituality og
spiritual*. Dette er for at sikre, at vi dækker hele begrebet, og ikke adskiller den åndelige og
eksistentielle dimension.
I vores analyse har vi udvalgt artiklen ”spiritual needs as defined by Swedish nursing staff” af
Susan Strang et. al., fundet via vores litteratursøgning. Den er udvalgt på baggrund af dens
formål med at karakterisere meningen af ”spiritual needs” og betydningen af sygeplejerskens
rolle for dette.
Ydermere har vi udvalgt artiklerne ”lindrende sygepleje - sygeplejerske – og
patientperspektiver” af Madsen & Winther på baggrund af dennes belysning af begrebet
lindrende sygepleje, samt ”Det er mit hjerte det drejer sig om – eksistentielle overvejelser hos
patienten med atrieflimren” af Lien et al. pga. artiklens eksistentielle tilgang.
16
5. Januar 2015
Videnskabsteoretiske overvejelser:
Dette bachelorprojekt er et empiri – og litteraturstudium, og det tager udgangspunkt i den
humanvidenskabelige tradition, herunder fænomenologien og hermeneutikken.
Humanvidenskab er ”menneskevidenskab”, og søger gennem fortolkningen, en forståelse for
det undersøgte (Thisted, 2012, s. 48).
Vores bachelorprojekt har en kvalitativ tilgang. Det vil sige, at der er anlagt et fortolkende
perspektiv overfor det undersøgte. Der er fokus på det meningsfulde i situationen, og de data
der kommer ud af vores empiriske undersøgelse, vil være udtryk eller handlinger der vil
analyseres fortolkende. Målet for en kvalitativ undersøgelse er at forstå den sag der
undersøges, og det ideelle er en forståelse der kan skabe grobund for handling (Thisted, 2010,
s. 30).
Når man arbejder kvalitativt, arbejder man med fortolkningen af problemstillingerne inden for
det valgte felt. Det betyder, at vi arbejder ud fra fortolkningen og forståelsens faser i
erkendelsesprocessen.
Figur 3: Forståelsens og fortolkningens faser i erkendelsesprocessen(Thisted, 2012, s. 169)
Vi starter med et formål der er baseret på vores forforståelse. En forforståelse er de antagelser
og den kontekst vi forstår implicit og eksplicit i dette projekt (Thisted, 2012, s. 60).
Efterfølgende opnår vi en forståelse under selve gennemførslen af undersøgelsen, og til sidst
opnår vi en efterforståelse, der er med at give os en ny forforståelse. Disse faser påvirker alle
den tidligere fase, da skabelsen af ny viden jo altid vil medføre udvikling af ens tidligere
viden, og dermed en ny forforståelse, forståelse, og efterforståelse (Thisted, 2012, s. 168-170).
Indenfor den kvalitative metode, gør vi brug af den forstående forskningstype. Denne
forskningstype har til formål at forstå de sammenhænge, der er relevante i det aktuelle
undersøgelsesfelt. Der søges en dybere forståelse for aktørens måde at handle og opleve
situationen på, ud fra deres livs – og handlingsverden (Thisted, 2012, s. 92-93).
17
5. Januar 2015
Fænomenologien:
Vi bruger den fænomenologiske tilgang, når vi udleder fænomener af vores empiri.
Fænomenologi betyder ”læren om fænomenerne”. Det er en filosofisk retning inden for
humanvidenskaben, som beskæftiger sig med de enkelte fænomener, som kan være
handlinger og begivenheder, sådan som de tager sig ud for os. Dette betyder, at de udledte
fænomener i vores projekt beskrives ud fra, hvordan sygeplejerskerne på kardiologisk
afdeling iagttager disse (Thisted 2011, s. 54).
Ifølge den tyske filosof Edmund Husserl, er fænomenologien en filosofisk retning som tager
udgangspunkt i at analysere erfaringer, sådan som det viser sig for det enkelte menneskes
bevidsthed. Inden for fænomenologien er livsverden den verden eller virkelighed, vi hver især
lever i, kender og ikke sætter spørgsmålstegn ved. Det er den livsverden sygeplejerskerne skal
forholde sig til(Thisted, 2012, s. 54-57).
Måden vi har tænkt os at anvende fænomenologien på i vores projekt, er at analysere
sygeplejerskens erfaringer og oplevelser, som hun har med terminale patienter. Det er
sygeplejerskernes erfaringer med vores overordnede tema ”eksistentielle/åndelige spørgsmål”,
som vi, på baggrund af vores bearbejdning af data, udleder fænomener ud fra.
Fænomenerne udleder vi ved at gennemgå den indsamlede empiri, altså vores
interviewmateriale, og gennemarbejder den ved brug af de trin, som Kvale præsenterer som
meningskondensering og meningsfortolkning. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227-230).
Hermeneutikken:
Fortolkningen af den sag der skal undersøges, og den verden den befinder sig i, er kernen i
humanvidenskaben. Derfor er humanvidenskaben bygget på en fortolkende – eller
hermeneutisk tilgang. Det grundlæggende for hermeneutikkens fortolkningsprincip er den
hermeneutiske cirkel/spiral:
18
5. Januar 2015
Figur 4
.
Den hermeneutiske spiral viser, hvordan forståelsen for et felt bygger på den helhed det
indgår i.
På samme måde skal vi være bevidste om, at alle tekster har en forfatter, og dennes ideologi
kommer til udtryk gennem teksten.
Da teksttolkning er udgangspunktet for hermeneutikken (Thisted, 2012, s. 57), tager vi i
denne opgave afsæt i Hans-Georg Gadamers (Gadamer) (1900-2002) hermeneutiske
fortolkningsvidenskab i forhold til det kvalitative forskningsinterview i vores analyseafsnit.
Gadamer mener, at der allerede på forhånd er givet en mening i den givne tekst, og at det
handler om, gennem fortolkningen, at afdække denne. I denne tolkning må vi forholde os til
det der bliver sagt, og denne forholden-sig er en implicit del af fortolkningsprocessen
(Thisted, 2012, s. 58).
Derfor arbejder vi også hermeneutisk, hvor vi prøver at forstå informanternes holdninger, og
deres meningshorisont.
Fordi vi som interviewere har vore forforståelse (og fordomme), og informanterne har deres,
har vi også forskellige meningshorisonter. Men i det, at vi er i stand til at forstå
informanternes udtalelser, har meningshorisonterne nærmet sig hinanden så meget, at der sker
en horisontsammensmeltning. Vores meningshorisonter har udviklet sig, og vi har fået en
dybere forståelse for de sammenhænge vi ønskede at undersøge (jfr. Den hermeneutiske
spiral, figur 4) (Thisted, 2012, s. 59).
19
5. Januar 2015
Denne fortolkningsproces tager udgangspunkt i vores forforståelse, som er baseret på såvel
erfaring, som tilegnet viden.
Vores forforståelse er, at det er udfordrende for sygeplejersken på en kardiologisk afdeling at
udøve åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale hjerteinsuff. patient, og vi har en hypotese
om, at sygeplejersken derfor undlader at udøve åndelig/eksistentiel sygepleje til patienten.
Designet:
Før overvejelser:
Vi ønskede at undersøge vores problemstilling via et kvalitativt semistruktureret
forskningsinterview. Et fleksibelt design er kendetegn ved kvalitativ forskning, og kommer
særligt til udtryk ved det semistrukturerede interview. Vi havde på forhånd formuleret nogle
åbne spørgsmål, ud fra vores problemformulering. Da interviewet er semistruktureret, kunne
nye spørgsmål komme til, og andre udelades, alt efter hvordan interviewet formede sig.
I interviewguiden havde vi formuleret spørgsmålene med den viden, at informanterne er
sygeplejersker der arbejder på en kardiologisk afdeling, og derfor har erfaring med
hjerteinsuff. patienter. Vi var bevidste om, at sygeplejerskens erfaring med åndelige og
eksistentielle behov var meget personlige og kunne variere (Thisted, 2012, s. 173-186).
Vi ønskede at interviewe to sygeplejersker arbejdende på Kardiologisk afdeling på et af
Regionens sygehuse. Vi valgte to pga. projektets sparsomme størrelse og tidsramme. Kvale
og Brinkmann skriver i ”Interview – introduktion til et håndværk” (2009): ”Interview så
mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide" (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 133). Derfor vurderede vi, at to var fyldestgørende.
De to informanter blev udvalgt ud fra, at de havde arbejdet på den kardiologiske afdeling i
flere år, og derfor har erfaring med hjerteinsuff. patienter.
Juridiske og etiske retningslinjer:
Da vi foretager en empirisk undersøgelse, er der naturligvis krav om, at vi følger de gældende
etiske retningslinjer og juridiske love (Glasdam, 2011, s. 24). Derfor er det vigtigt, at vi gør os
overvejelser om disse inden vi starter vores empiriindsamling.
20
5. Januar 2015
Før vi kan behandle personfølsomme oplysninger, kræver det, at informanten har givet sit
samtykke til dette. Derfor har vi udarbejdet en samtykkeerklæring, som informanten
underskriver inden empiriindsamlingens start (se bilag 4). Vi er bevidste om, at man er
forpligtet til at registrere projekter der behandler personfølsomme oplysninger hos
datatilsynet. Vores projekt indeholder dog ikke personfølsomme data, og det er derfor ikke
aktuelt.
De videnskabsetiske retningslinjer bygger på FN’s menneskerettighedserklæring og
Helsinkideklarationen. De angiver principperne for god etisk standart indenfor biomedicinsk
forskning. På baggrund af disse, har forskellige sundhedsvidenskabelige professioner
udarbejdet deres egne retningslinjer(Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden).
I ”Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden” står der, at sygeplejeforskning
vejledes af følgende etiske principper:
-
Princippet om autonomi
-
Princippet om at gøre godt
-
Princippet om ikke at gøre skade
-
Princippet om retfærdighed
Vi har i vores søgestrategi redegjort for, at vores undersøgelse ikke er foretaget tidligere, det
viser relevansen for vores studie.
Desuden skal vi sikre os at rammerne for studiet er i orden.
Da vi ønskede at interviewe sygeplejersker fra en kardiologisk afdeling, har vi indhentet
tilladelse fra afdelingssygeplejersken. Informanterne (sygeplejerskerne fra den kardiologiske
afdeling) er blevet informeret både mundtlig og skriftligt om undersøgelsens formål og
gennemførsel, og har givet deres samtykke til deltagelse (se bilag 4). I forbindelse med disse
ting, holder vi os indenfor de juridiske retningslinjer udarbejdet af University College
Sjælland.
Interviewet blev optaget via diktafonen på en telefon, og blev efter projektet afslutning slettet.
Informanterne blev anonymiserede, og kun projektets forfattere samt vejleder kender deres
identitet.
Til sidst er vi opmærksomme på, at meget forskningsetik også udspiller sig i mødet med
informanterne. Vi har selvfølgelig bestræbt os på at være troværdige, tillidsfulde og udvise
respekt (Glasdam, 2011, s. 29-32).
21
5. Januar 2015
Gennemførelsen af interviewet:
Interviewene foregik på samme dag, og i studierummet på den kardiologiske afdeling, hvor de
to informanter arbejder. Interview nr. 1 med informant A var aftalt på forhånd, og det var
dette vi kom for at udføre.
Da vi ankommer på afdelingen er atmosfæren rolig. Afdelingssygeplejersken er ikke til stede,
men vi informerer souschefen om vores ankomst, og viser at tilladelsen til dataindsamlingen
er underskrevet af afdelingssygeplejersken (bilag 3). Både souschef og afdelingssygeplejerske
er tidligere briefet om, via mail, at interviewet vil foregå den gældende dag og tidsrum.
Studierummet blev udvalgt som lokalitet, da det giver os mulighed for at bevare en uforstyrret
og behagelig atmosfære.
Interview nr. 2 med informant B var egentlig tiltænkt en anden sygeplejerske, men denne
havde desværre ikke mulighed for at deltage pga. travlhed. Interview nr. 2 blev derfor
foretaget med en sygeplejerske der deltog med kort varsel. Denne var derfor ikke informeret
skriftligt inden interviewets start. Informanten i interview nr. 2 opfyldte stadig kriterierne for
udvælgelsen af informanterne.
Vi startede begge interviews med en briefing, hvor vi informerede om formålet for
interviewet, at det blev optaget, og fik klarlagt informanternes eventuelle spørgsmål inden vi
gik i gang. Derudover gennemgik vi samtykkeerklæringen (bilag 4), for at sikre os at de
juridiske og etiske retningslinjer blev fulgt, og informanterne underskrev denne. Den
underskrevne tilladelse til dataindsamlingen, samt informanternes samtykkeerklæringer
opbevares af bachelorprojektets forfattere for at sikre deres anonymitet. Derfor er bilag 3 og 4
uden underskrift.
Briefingen af informant B til interview 2 var ekstra grundig pga. den manglende skriftlige
information.
Ligeledes afsluttede vi med en debriefing, hvor vi informerede informanterne til at komme
med yderligere kommentarer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149).
Under interviewet var det projektets ene forfatter (interviewer 1) der udførte det.
Projektets anden forfatter (interviewer 2) var til stede under hele interviewet, og tog noter om
blandt andet nonverbal kommunikation, og mulige emner interviewer 1 ikke fik bedt
informanten om at uddybe. Til slut i interviewet fik projektets anden forfatter mulighed for at
bede informanten uddybe nogle af de emner som denne havde noteret undervejs.
Vi var meget bevidste om, at interviewene var en interpersonel situation (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 143), og nøgleordene i interviewsituationen skulle være fortrolighed og
22
5. Januar 2015
tryghed. I interview situationen stillede vi opfølgende spørgsmål baseret på aktiv lytning
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 159). Aktiv lytning er en færdighed der læres gennem viden og
erfaringer i praksis. Det består af verbal og nonverbal kommunikation, og kræver at vi
reflekterer over det vi har hørt, så vi kan stimulere den vi kommunikerer med til at fortælle.
Samtidigt sikrer vi os også, at vi fik en forståelse for den mening informanten har (Jørgensen,
2010, s.107).
Databearbejdning af empiri:
Meningskondensering – analysemetode:
Det kaldes meningskondensering når interviewpersonernes mening gives en kortere
formulering. Her er det vigtigt at forfatteren får hovedbetydningen frem, omformuleret i få
ord. Meningskondensering en analysemetode, udviklet af Giorgi (1975)på baggrund af
fænomenologisk filosofi. Formålet med denne metode er at der bruges almindeligt sprog,
under hensynstagen til stringens og disciplin når data analyseres. Det er en måde hvorpå vi
kan beskæftige os med data, uden at det behøver udmønte sig i kvantitative udtryk (Kvale &
Brinkmann 2009, s. 227-228).
Vi startede med at læse begge interviews igennem efter transskriberingen, for at finde
fænomener som de to interviewede sygeplejersker gav til udtryk. Disse fænomener er
meningsenheder, og disse data blev sammenfattet til temaer, i en kortere, sammenfattet
udgave. Det vil sige, at formålet med at meningskondensere var, at vi sørgede for at
sygeplejerskens meninger kom til udtryk gennem få ord.
Bearbejdning af fænomener og temaer:
Vi har i dette afsnit valgt at udlede fænomenerne som sygeplejerskerne giver udtryk for, i
forhold til vores problemstilling. Fænomenerne er blevet udledt med inspiration vha. Strangs
et al.’s artikel ”Spiritual needs defined by sweedish nursing staff” fra 2002. De udledte
fænomener anvendes herefter som temaer, og vil blive analyseret i det kommende
analyse/diskussionsafsnit.
23
5. Januar 2015
Fænomener:




Temaer:
Dødsangst
At finde mening
Tilstedeværelse i ensomheden
Mod til valgfrihed
Patientens
religiøse/eksistentielle
tanker, og
sygeplejerskens
forhold dertil
Relationer og
Åndelige/eksistentielle
behov
Teoripræsentation:
Joyce Travelbee og relationen:
Joyce Travelbee (Travelbee) , født i New Orleans i USA i 1926, er en amerikansk
sygeplejeteoretiker, og har skrevet om forholdet mellem patient og sygeplejerske. Hun
definerer sygeplejen således:
”Sygepleje er en mellemmenneskelig proces hvorved den professionelle kliniske sygeplejerske
hjælper en person, en familie eller et samfund med at forbygge eller håndtere erfaringen af
sygdom og lidelse og, om nødvendigt finde mening i disse erfaringer” (Travelbee, 2002, s.
38).
Ifølge Travelbee er det sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten med om muligt at finde
mening i lidelsen, og hjælpe patienten med at bære denne lidelse. Heraf udspringer ønsket om
etablering af et menneske til menneske forhold. Travelbee ser mennesket som unikke
individer der deler fælles menneskelige erfaringer som for eksempel sygdom og lidelse, men
24
5. Januar 2015
oplevelsen er forskellig fra menneske til menneske. På baggrund af denne synsvinkel har hun
udviklet de 5 samspils faser som har til mål at skabe et menneske til menneske forhold.
Ved det første møde danner patienten og sygeplejeren gensidige antagelser om hinanden.
Gennem interaktionen brydes den stereotype opfattelse og det er den professionelle
sygeplejerskes opgave at se patienten som et unikt menneske. Det fører til fremvæksten af
identiteter, hvor parterne evner at se det unikke i hinanden. Det har betydning ift. at få
etableret en reel tilknytning. Når parterne etablerer en tilknytning skabes en erfaring som er
med til at skabe empati. Travelbee fremhæver empati således:
”Empati er evnen til at sætte sig ind i eller dele og forstå et andet individs øjeblikkelige
psykiske tilstand. Det er en proces, hvorved et individ bliver i stand til at se længere end bare
til den ydre adfærd, og nøjagtigt fornemme en andens indre oplevelse på et givent tidspunkt”
(Travelbee, 2002, s. 175).
Som følge af empatien skabes ønsket om at hjælpe patienten med lindring og dette kaldes
sympatifasen. Her hjælper sygeplejersken, med sin omsorg, så patienten ikke skal bære sin
lidelse alene. Når de foregående faser er gennemlevet skabes en gensidig forståelse og
kontakt mellem sygeplejersken og patienten og de deler nært forbundne tanker og følelser.
Når menneske til menneskeforholdet er opnået, danner det et godt grundlag for
sygeplejehandlinger.
Katie Eriksson og lidelsesbegrebet:
Katie Eriksson (Eriksson)er født i 1943 i Finland, og har skrevet flere sygeplejeteorier om
blandt andet omsorg og lidelse.
Eriksson mener at ”lidelse er noget helt igennem ondt og har ingen mening i sig selv, men ved
at gå igennem sin lidelse, kan det enkelte menneske finde en mening med den” (Eriksson,
2010, s. 15).
Lidelse har ikke nødvendigvis noget årsagsgrundlag, og at lide vil altid være fundamentalt
uværdigt. Derfor vil det, at prøve at finde en mening i lidelsen, være en måde hvorpå den
lidende kan bekræfte sin egen værdighed overfor sig selv (Eriksson, 2010, s. 42-43).
Lidelse er derfor ikke et stationært fænomen.
25
5. Januar 2015
Figur 5. Lidelsen som kamp – en positionsmodel (Eriksson, 2010, s. 32).
Lidelsen er en kamp mellem lidelse og lyst, det gode og det onde. I den gode lyst findes
mening, kraft og ægte livsglæde. Derimod er den onde lidelse helt igennem ond, og den
lidende oplever ofte situationen som håbløs. Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at når
lidelsens kamp er mest intensiv, mangler den lidende ofte evnen til at formidle sin lidelse til at
andet menneske (Eriksson, 2010, s. 31-35).
Meningen med lidelsen opstår i, at den lidende forsoner sig med situationen, og dermed finder
mening og mulighed. Fornægter vi lidelsen og den del af livet, fornægter vi muligheden for at
blive et helt menneske (Eriksson, 2010, s. 48-49).
Eriksson præsenterer ydermere 3 forskellige former for lidelse som vi møder i plejen, nemlig
sygdomslidelse, plejelidelse, og livslidelse (Eriksson, 2010, s. 76-77).
Ved sygdomslidelse menes den lidelse der opleves i forhold til behandling og sygdom.
Smerte-lidelse relationen er central, og den uudholdelige lidelse kan lindres ved at vi forsøger
at reducere smerten. Denne fysiske smerte kan drive mennesket til psykisk og åndelig død, og
bør lindres med alle midler vi har til rådighed (Eriksson, 2010, 77-80).
Plejelidelse er den lidelse der opleves i relation til selve plejesituationen. Plejelidelse opstår i
forhold til utilstrækkelig pleje, og er ikke et symptom i sig selv. Derudover kan den
sammenfattes i følgende 4 punkter:
-
Krænkelse af patientens værdighed
-
Fordømmelse og straf
-
Magtudøvelse
-
Manglende pleje
26
5. Januar 2015
Krænkelse af patientens værdighed handler om, at fratage patienten dennes autonomi. Alle
former for krænkelse af værdighed medfører lidelse, i modsætning til det står at bekræfte
patientens værdighed. Det gøres ved at give hver enkelt patient individuel pleje.
Fordømmelse kommer fra den opfattelse af, at det er sygeplejersken opgave at afgøre, hvad
der er rigtigt og forkert for patienten. Fordømmelse og straf hører ofte sammen, og en måde at
straffe på kunne være ved at ignorere patienten eller ikke at give caritiv pleje.
At udføre magt vil sige at tvinge patienten til noget denne ikke ville vælge selv at gøre, og
dette kan forekomme både direkte og indirekte.
Manglende pleje kan handle om manglende evne til at se, hvad patienten reelt har brug for.
Det kan være alt fra mindre forseelser og sjusk, til decideret vanrøgt (Eriksson, 2010, s. 8088).
Livslidelse har relation til alt hvad der indebærer at leve og at være menneske blandt
mennesker. Det omfatter hele ens livssituation, og indebærer alt – inkl. truslen mod ens
eksistens (Eriksson, 2010, s. 88).
Til sidst er det dog vigtigt at nævne, at Eriksson mener at lidelse kan lindres! Forudsætningen
er, at vi skaber en sygeplejekultur hvor mennesket føler sig respekteret, plejet og velkomment.
For at lindre patientens lidelse handler det om, at vi ikke krænker patientens værdighed, ikke
misbruger vores magt eller fordømmer patienten, men giver patienten den pleje denne har
brug for. Sygeplejersken kan for en kort stund lindre den svære lidelse ved et blik, ord,
kærtegn eller lignende (Eriksson, 2010, s. 90). Derudover mener Eriksson, at der er ved at ske
et paradigme skift, fra fokus på sygdomsdiagnoser og symptomer, til det lidende menneske og
lidelse generelt (Eriksson, 2010, s. 94-99).
Udvalgte artikler:
”Spiritual needs as defined by Swedish nursing staff” af Strang, S. et al.
Journal of Clinical nursing 2002.
Artiklen omhandler hvordan sygeplejersker, på 6 forskellige afdelinger på et sygehus i
Sverige, karakteriserer ”spiritual needs” – herunder både åndelig og eksistentielle behov, og
for hvilken gruppe af patienter disse behov var vigtigst.
Et spørgeskema blev sendt til 191 sygeplejersker, og 141 deltog i baggrundsspørgsmålene, der
havde en mere holistisk tilgang, og tog meget udgangspunkt i den afdeling den givne
sygeplejerske arbejdede på. I de to åbne hovedspørgsmål deltog 102 sygeplejersker.
27
5. Januar 2015
Spørgsmålene lød ”how would you describe the term spiritual need?” og ”are there any
special areas or group of patients for whom spiritual needs have an especially important
role?”.
Dataene blev analyseret i 3 kategorier; spirituel, religiøs og eksistentiel. Derudover var der
sub-kategorier bestemt ud fra Yaloms 4 eksistentielle retninger, nemlig mening, frihed,
isolation og død.
Hovedparten af sygeplejerskerne havde kun begrænset teoretisk viden om emnet, men havde
dog stadig mange gode tanker om forbedringen af åndelig/eksistentiel omsorg. De havde dog
svært ved at differentiere mellem åndelig/eksistentiel og general psykosocial omsorg. De
patienter der har størst behov for åndelig/eksistentiel omsorg, definerede sygeplejerskerne
som de alvorligt syge patienter, de døende patienter, og de patienter der aktivt praktiserer
deres religion.
Alt i alt, kunne studiet konkludere, at der er en villighed blandt sygeplejerskerne til at være
opmærksomme på patientens åndelig/eksistentielle behov, men at yderligere uddannelse ville
være nødvendigt for at styrke deres kompetencer.
”Lindrende sygepleje – sygeplejerske – og patientperspektiver” af Madsen, K. H & Winther,
B.
Klinisk sygepleje, 2010.
Artiklen omhandler det lindrende aspekt af sygeplejen, og formålet er at fremlægge et bud på
en definition af lindrende sygepleje, på baggrund af en beskrivelse af hvad der kendetegner
denne.
I artiklen består lindrende sygepleje af elementer af omsorgs – og plejehandlinger der udøves
til patienter uanset symptomernes eller sygdommens art, og uafhængigt af, om patienten lider
af akut, kronisk eller uhelbredelig sygdom. Lindrende sygepleje er en kerneaktivitet i al
sygepleje, og helt essentiel i forhold til palliativ sygepleje.
Artiklens empiri er indsamlet via et kvalitativt fokusgruppe interview, og efterfølgende har
man lavet en begrebsanalyse af nærvær i forhold til lindrende sygepleje. Konklusionen er, at
nærvær er essentielt og en forudsætning for den lindrende sygepleje.
28
5. Januar 2015
”Det er mit hjerte, det drejer sig om – eksistentielle overvejelser hos patienten med
atrieflimren” af Lien, M. et al.
Klinisk sygepleje, 2013.
Artiklens formål er at belyse eksistentielle overvejelser hos patienter med atrieflimren i
forbindelse med sygdomsdebut. Empirien er indsamlet via tre individuelle interviews, og
efterfølgende sat i en teoretisk forståelsesramme i forhold til Yaloms eksistentielle begreber;
døden, isolation og meningsløshed. Derudover er der inddraget Katie Erikssons teori om
lidelse. Der konkluderes, at der er manglende fokus på eksistentielle aspekter ved atrieflimren,
og at dette giver patienten unødvendig angst. Standardiserede behandlingsforløb tager ikke i
høj nok grad hensyn til helhedsorienteret pleje, og dette er et problem. De eksistentielle tanker
hos patienter med atrieflimren er næsten uberørt forskningsområde, og det kunne derfor være
relevant at undersøge i større omfang.
Analyse og diskussion:
Disposition for afsnittet:
I dette afsnit diskuteres de udledte fænomener i forhold til den præsenterede teori af Joyce
Travelbee om relationer, og Katie Erikssons lidelsesbegreb. Der udover har vi inddraget de
præsenterede artikler af Strang et al. fra 2002, Lien et al. fra 2010, samt Madsen & Winther
fra 2013.
Da vores fænomener er opdelt med inspiration fra Yaloms 4 eksistentielle retninger; døden,
mening, ensomhed og valgfrihed, er vores analyse og diskussion også opdelt på samme måde.
Hvert fænomen bliver efterfulgt af en delkonklusion, der skal ses i forhold til vores
problemformulering. Afslutningsvis sammenfattes delkonklusionerne i en endelig konklusion
på bachelorprojektets problemformulering.
Tilstedeværelse i ensomheden:
Informant A nævner flere gange, at måden A udøver åndelig/eksistentiel omsorg på, er via
nærhed, eller bare det som A kalder for ”være-være”: ”… Det der at have muligheden for
bare at være-være… og bare sidde der...”
29
5. Januar 2015
På spørgsmålet om, hvilke udfordringer A ser for at udøve åndelig/eksistentiel omsorg
fortæller A: ”Tiden eller rummet - det kunne lige så godt ske på en firesengsstue… at du lige
har to minutter, men to minutter det… så bliver du forstyrret eller risikoen er der…”.
På samme måde, i forhold til udfordringerne svarer B:” Der er jo en udfordring der hedder
tid, fordi det er jo sindsyg vigtigt ikke at gå ind til en patient, og starte noget du ikke kan
færdiggøre…”.
Strang et al gør opmærksom på, at nogle af de emner sygeplejerskerne nævner i forhold til
eksistentiel isolation er, at det er meget nemt at føle sig ensom når man står overfor sin egen
uafvendelige død. Derfor mener sygeplejerskerne, at det er vigtigt, at man er god til at lytte, til
at tilbringe tid med patienterne, og diskutere tankerne bag meningen med livet – værdier og
bekymringer. Desuden nævner sygeplejerskerne, at det at yde trøst, og at fungere som et link
mellem andre faggrupper (f.eks. en præst) er væsentligt.
Dog skal sygeplejersken respektere når patienten vælger ensomheden, og give patienten
mulighed for at trække sig tilbage og have ro (Strang et al., 2002, s. 53-54).
I forhold til ensomhed, mener Lien et al. at sygeplejersken skal passe på, at den psykiske
omsorg (herunder åndelig/eksistentiel omsorg) ikke bliver negligeret, og primært omhandler
praktiske informationer og handlinger af den bio-medicinske dimension. En patient der
konfronteres med sygdom og død, vil altid opleve eksistentiel isolation. Her er det
sygeplejerskens opgave, at være opmærksom på ensomhed og angst, således at denne bliver
italesat og bearbejdet (Lien et al, 2013, s. 54-56). Madsen & Winther beskriver i forhold til
lindrende sygepleje, at det at skabe rum for plejen er centralt. Dette gælder både det fysiske
rum, men i særdeleshed også patientens ”mentale” rum. Med det mentale rum mener Madsen
& Winther, der hvor der er plads til at se, forstå, gøre og være nærværende i forhold til
patienten (Madsen & Winther, 2010, s. 46).
Delkonklusion:
Begge informanter er meget forsigtige med ikke at overskride patientens integritet og at
respektere denne, samt dennes autonomi. Dette støttes af Lien et al.s pointering af vigtigheden
af psykisk omsorg, hvor ensomheden lindres. Madsen & Winther er også optagede af
vigtigheden af at skabe rum for den lindrende sygepleje. Gøres dette ikke, vil det medføre det,
Eriksson kalder for plejelidelse. Under plejelidelse hører fordømmelse og straf. Man kan ud
30
5. Januar 2015
fra disse fænomener sige, at når sygeplejersken vurderer hvad der er rigtigt og forkert for
patienten, så udviser hun en fordømmende adfærd. Det gør sig også gældende ved manglende
caritativ pleje – det er en bevidst eller ubevidst straf. Om det så er fordi tiden eller rammerne
ikke er til denne caritative pleje, eller om det ikke gøres pga. sygeplejerskens egen
berøringsangst overfor emnet er sådan set irrelevant. Resultatet forbliver det samme – netop at
patienten lider.
Valgfrihed:
Fænomenet ”valgfrihed” handler både om patientens ret og ansvar for at træffe valg omkring
dennes liv, men i ligeså høj grad om sygeplejerskens valg i forhold til den
åndelige/eksistentielle omsorg.
Informant A fortæller: ”… altså jeg tør godt sige ”er du bange” og ”er du bange for at dø”…
jeg tør godt bruge de ord som de tænker alligevel, og jeg tør godt bruge ord som
”angstprovokerende”, ”ikke at kunne trække sit vejr”, så de ligesom føler sig forstået…”
Informant B nævner personlige barrierer som en form for berøringsangst. Berøringsangst kan
både være overfor det at iagttage patientens eksistentielle/åndelige spørgsmål, som det kan
være i forhold til at hjælpe patienten med at søge svar på disse. B siger: ” Vi kan rigtigt godt
lide, som sygeplejersker, at behandle folk og gøre dem raske. Det der med at sige ”nu er vi
kommet til kort”, det passer os jo ikke rigtigt. Det er jo ikke det vi er her for… Men det er jo
også en del af det… Man kan ikke gøre alle raske.”
Strang et al. fremhæver, at punkter såsom respekt, integritet og autonomi i forhold til
patienten er væsentlige for sygeplejerskerne og patienterne. Desuden skulle patientens
kulturelle og sociale behov respekteres. Dette hænger meget sammen med overstående afsnit
om ensomhed, hvor patienten og dennes lidelse bliver overladt til dem selv.
A fortæller, at denne ikke har berøringsangst overfor at udøve åndelig/eksistentiel omsorg,
men samtidigt er A dog meget bevidst om den professionelle rolle som sygeplejerske: ” …
Jamen kommer vi nu ind over nogle ting som egentlig måske er psykologkrævende, eller
kræver nogle andre faggrupper, som jeg ikke bare kan tillade mig at sidde og nikke ja og nej
til… for jeg er ikke uddannet til det…”
31
5. Januar 2015
I forhold til berøringsangst nævner B: ” Jeg tror ikke at vi tager de samtaler så meget som vi
egentlig burde… Og igen, om det er noget berøringsangst, eller hvad det er […]”
Strang et al. konkluderer blandt andet, at der er en stor villighed blandt sygeplejerskerne til at
være opmærksom på åndelig/eksistentiel omsorg, men at personalet havde en udfordring i,
hvad denne omsorg skulle indeholde. Desuden nævner Strang et al. at yderligere undervisning
i åndelig/eksistentiel omsorg vil styrke sygeplejerskens kompetencer. Madsen & Winther
beskriver i deres konklusion, at den lindrende sygepleje, med nærvær som det centrale
element, har trange vilkår i et moderne sundhedsvæsen (Madsen & Winther, 2010, s. 49). Til
det siger Eriksson, at der er ved at ske et paradigmeskift omkring sygehuskulturen, hvor der
flyttes fokus fra diagnose og symptomer af sygdommene, og til det lidende menneske og
lidelse (Eriksson, 2010, s. 94-95).
Derfor kan lidelse dog lindres, mener Eriksson. Det sker netop ved at udvikle miljøet på
sygehuset, og plejekulturen, og derved støtte patienten i lidelsens drama. På den måde bliver
patienten set som individ, og får lige netop den pleje og behandling som denne behøver
(Eriksson, 2010, s. 92).
Delkonklusion:
A signalerer, ved at bruge udtryk som ”er du bange for at dø” til den terminale hjerteinsuff.
patient, ikke at have berøringsangst for den åndelige/eksistentielle omsorg. Hvorimod B har
en mere bio-medicinsk tilgang, da B nævner, at sygeplejersken gerne vil behandle patienten
og gøre denne rask. Dog mener B også, at samtalerne omkring åndelige/eksistentielle behov
ikke bliver taget i det omfang de burde, og at dette kan skyldes berøringsangst.
Det er tydeligt, at der er stor forskel på måden informant A og B udøver den
åndelige/eksistentielle omsorg på. Ud fra vores empiriindsamling lader det til, at A måske
tilhører den gruppe der har mere fokus på det lidende menneske og lidelse, hvor B måske har
mere fokus på sygdomssymptomer og sygdomsdiagnose. Madsen og Winthers konkluderer, at
den lindrende sygepleje har trange kår i den nuværende pleje kultur og sygehusmiljø, og at
dette derfor påvirker den åndelige/eksistentielle omsorg. I forhold til dette, mener Eriksson, at
der er ved at ske et paradigmeskift i sygehuskulturen, hvor der flyttes fokus fra diagnose og
symptomer af sygdommene, og til det lidende menneske og lidelse (Eriksson, 2010, s. 94-95).
Strang et al. efterlyser undervisning i åndelig/eksistentiel omsorg, og at dette vil styrke
sygeplejerskens kompetencer.
32
5. Januar 2015
At finde mening:
A mener, at have oplevet følgende i forhold til hvordan man kommer ind på de
åndelige/eksistentielle spørgsmål: ” Det kommer ind gennem samtalen. Du kan hurtigt
fornemme det. De små ord de bruger, og så er der så dem som… skilter med det […]ved at
have koranen eller biblen eller noget andet liggende - så du er ikke i tvivl, et lille kors eller
lille bamse med et kors - sådan nogle småting…” .
B har ikke oplevet konkret at iagttage, patienten have åndelige/eksistentielle spørgsmål. B
mener, at det sker under samtalen – f.eks. vedr. slukningen af en ICD enhed, hvor patienten
bliver konfronteret med dennes uafvendelige dødelighed.
Alle informanterne i Lien et al. 2013 gav udtryk for at søge en årsag eller mening med
sygdommens opståen. Ingen af dem oplevede denne menings søgen for specielt religiøs, men
der blev udtrykt, at denne menings søgen gav muligheden for at se tilværelsen i et nyt lys.
Denne tilgang er mere eksistentiel, hvorimod Strang et al. 2002 nævner spiritualitet eller
religiøsitet. Dette er troen på en større magt, og Strang et al. påpeger vigtigheden af, at
patienten i forhold til sin tro skal have muligheden for at praktisere denne. For at udøve
lindrende sygepleje, er nærvær, ifølge Madsen & Winther, helt essentielt. Desuden mener de,
at nærvær er en forudsætning for at kunne tolke og tyde de signaler patienten sender –
herunder også signaler af spirituel eller religiøs grad.
Et lidende menneske vender sig ofte mod Gud og spørger ”hvorfor”, mener Eriksson
(Eriksson, 2010, s. 67). På denne måde sender patienten bevidst eller ubevidst et form for
signal som sygeplejersken kan opfange. Dette hvorfor spørgsmål erstattes, ifølge Travelbee,
af troede mennesker, af spørgsmålet ”hvorfor ikke”. Troende mennesker har nemmere ved at
finde svar på livets store spørgsmål (Travelbee, 2002, s. 102).
A henviser til brugen af en imam/prædikant eller lignende ved religiøse spørgsmål, der ligger
uden for A’s religiøse vidensområde – der primært er den kristne tro. A inddrager også måden
at være kristen på i det danske samfund, at der kan være stor forskel, og at nogle er det som A
kalder ”kristen light” eller ”semi kristen”. A mener ikke, der er den store forskel på måden at
udøve åndelig kontra eksistentiel omsorg på, og på spørgsmålet ” Gør du noget anderledes for
at imødekomme åndelige og religiøse spørgsmål end de eksistentielle spørgsmål?” svarer A ”
Nej, jeg er bare til stede, det er en del, ligeså naturlig del af mennesket sådan som meget
andet”.
33
5. Januar 2015
Informant B har, som med patienternes eksistentielle spørgsmål, ikke oplevet at patienten
direkte henvendte sig med åndelige spørgsmål.
Dog siger B:” … Jeg har været udsat for en pårørende, som jeg privat kender […]Hun ville
gerne have mig med til, kan man sige, i et efterforløb, at synge en salme og noget. Så man kan
sige, det er jo en del af noget tro…”.
I forhold til relationen mellem sygeplejerske og patient sagde A: ”Den er jo altafgørende, hvis
det er en jeg ikke har kemi med så kommer du ikke langt, […]Du betror dig jo ikke, der findes
næsten ikke noget der er mere privat end ens religion og ens tro og overbevisninger. Du er
meget sårbar og derfor skal den der tillid bare være der”.
B svarede: ”Øhm.. altså, en relation er jo altid super vigtig. Måske specielt for de
[…]kroniske hjertesvigtspatienter […]De åbner nok også mere og mere op, jo flere gange de
har set en, så det synes jeg egentligt hænger ret godt sammen […]så kan de nogle gange tage
et skridt videre måske og ligesom åbne op når man bringer på banen […]at vi har lige noget
vi er nødt til at snakke om.”.
Strang et al. giver udtryk for, at lige gyldigt hvilket ekstra arbejde eller problemer det kan
give personalet, at en patient ønsker at udøve sin religion, skal der være plads til dette. I en
mere eksistentiel tilgang til ordet ”mening” skriver Strang et al. (2002, s. 53), at mange
sygeplejersker, var stødt på patienternes spørgsmål som ”hvorfor mig?” og ”hvorfor nu?”
samt spørgsmål om skyld. Eriksson mener, at et hvert menneske der lider på et eller andet
tidspunkt vil stille spørgsmålet ”hvorfor”. Når et menneske der lider ikke længere har behov
for at spørge ”hvorfor”, så har det genvundet sin værdighed i lidelsen (Eriksson, 2010, s. 36).
Travelbee nævner, at tillid til sygeplejersken er et vigtigt element i mødet med patienten, og
dette må sygeplejersken gøre sig fortjent til (Travelbee, 2002, s. 114). Travelbee nævner
ydermere, at sygeplejerskens tilstedeværelse således er en forudsætning for tillid, og
etablering af en gensidig relation. Derudover ser Travelbee også mennesket som et unikt
individ, der deler fælles menneskelige erfaringer, som for eksempel sygdom og lidelse, men
oplevelserne er forskellige fra menneske til menneske. Dette udvikler sig vha. de fem
samspilsfaser, der fører frem til et menneske til menneske forhold.
34
5. Januar 2015
Delkonklusion:
Man kan således sige, at det er en naturlig del af mennesket at søge efter mening, og det kan
være ved at vende sig mod en højere magt i lidelsen. Eriksson nævner det, og både
sygeplejerskerne i vores empiriindsamling, informanterne i Lien et al., samt sygeplejerskerne
Strang et al. oplevede det. Informant A oplevede i form af samtaler, og brug af genstande med
religiøs symbolik, som et tegn på patientens religiøse tilhørsforhold. B oplevede det som at
deltage i de pårørendes ritualer. Derfor er det, at hjælpe patienten med at søge mening en
naturlig del af sygeplejen, og den dertilhørende åndelige omsorg.
Informant B nævner, at de kroniske hjerteinsuff, patienter åbner mere og mere op, jo flere
gange de har set sygeplejersken, og har fået opbygget et tillidsforhold til sygeplejersken
gennem den hjælp sygeplejersken har ydet. Gennem den tilstedeværelse sygeplejersken har
haft, har patienten og sygeplejersken, ifølge Travelbee, fået en relation, og de er derved i gang
med samspilsfaserne (Travelbee, 2002, s. 169-191).
Dødsangst:
Informant A fortæller, at hjerteinsuff. er en progredierende sygdom, og at chok og angst
derfor vil være en kontinuerlig del af forløbet. Tager vi udgangspunkt i NYHA 3-4, hvor
patienten er terminal, fortæller A, at det er dødsangsten der kommer til udtryk.
Informant B synes, at det er personalet der ofte tager initiativ til at tale om eksistentielle
spørgsmål, og det er primært i forbindelse med slukningen af en ICD enhed. B synes ikke
denne har været ude for, at patienten har haft eksistentielle spørgsmål, eller har gjort tegn til at
ønske at tale om disse emner udover episoderne omkring slukningen af ICD enhederne.
B siger: ”… Og det at skulle tage den snak med dem om, at nu vælger vi simpelthen at slukke
for det udstyr der skal hjælpe dig med at leve, fordi nu er vi ved at være der hvor vi… det kan
jo godt lede frem til noget…”.
Strang et al. 2002 skriver, at det er naturligt, at konfrontationen med den nærtstående død
giver dødsangst. Sygeplejerskerne i undersøgelsen foretaget af Strang et al. oplevede også, at
det var de alvorligt syge patienter, de døende, og de patienter der aktivt praktiserer deres
religion, der havde det største behov for åndelig/eksistentiel omsorg. Derfor mener Strang et
al. at det blandt andet er i den palliative pleje, den åndelige/eksistentielle sygepleje er i
35
5. Januar 2015
højsædet (Strang et al., 2002, s. 51&54). Lien et al. nævner, at oplevelse af at miste kontrollen
over sit eget liv, kan være voldsomt angstprovokerende. Ligeledes oplever en af
informanterne i Lien et al. (2013, s. 53), at når symptomerne er værst, opstår angsten for at dø.
I forhold til dødsangst, mener Eriksson ikke, at lidelse er et synonym med angst, men en
patient der lider kan føle angst, og denne angst kan være årsag til lidelse (Eriksson, 2010, s.
31).
Til spørgsmålet om, hvordan A forholder sig i forhold til de eksistentielle spørgsmål i denne
fase, svarer A: ” Være til stede… og det er en af de sværeste ting, fordi tid har vi for lidt af
[…]For det andet så er jeg ikke uddannet psykolog. Jeg er bare mig… og derfor så har vi, vi
har jo vores sygehuspræst…”.
B svarer: ” Øhm, Hvis det så leder til, at de har nogle, så vil jeg sige, at jeg er ret åben
omkring det. Øh, jeg prøver ikke at pådutte dem noget[…]lige sådan noget som de
eksistentielle spørgsmål handler jo også lige så meget om, at lade dem tale, for jeg har ikke et
svar på tingene. Jeg kan lytte til dem, og høre på hvad de har af tanker, men jeg har ikke et
svar på noget af det […]Hverken på det eksistentielle eller noget mere religiøst […]Det er
noget vi tror. Vi har jo så vores præst, men hende bruger vi desværre nok ikke nok…”.
I Strang et al. (2002, s. 54) beskrives det, at sygeplejersken fandt det yderst vigtigt, at
patienterne havde mulighed for at tale om deres tanker om, og frygt for at dø, samt selve
døden. Disse samtaler kunne være med både personalet og hospitalspræsten. Selv om mange
patienter har et behov for at sætte ord på deres tanker og følelser om døden, er der også
patienter der mangler ord i denne fase af livet. Dette beskriver Eriksson som livslidelse (2010,
s. 31). Desuden mener Travelbee, at det netop er det at være til stede, der er sygeplejerskens
forudsætning for at opfange spørgsmål, tanker og følelser som patienten har. En af måderne
sygeplejersken hjælper patienten med at genvinde/håndtere sygdom og lidelse på, er ved at
etablere en tæt relation til patienten, således at patienten oplever sig forstået og samhørig med
noget, dvs. patienten oplever, at denne ikke er alene (Travelbee, 2010, s. 33).
Delkonklusion:
Både informant A og B arbejder som kardiologiske sygeplejersker, og har i kraft af dette
erfaring med terminale hjerteinsuff. patienter. Dog er der stor forskel på, hvad de er stødt på
36
5. Januar 2015
af eksistentielle spørgsmål. A fortæller at det er dødsangsten der er i fokus. B fortæller, at
denne ikke har haft nogen spontane oplevelser med patienters eksistentielle tanker, men at
disse kan komme frem under samtaler om slukningen af en ICD enhed. Sygeplejerskerne i
undersøgelsen foretaget af Strang et al. påpeger også, at det blandt andet er blandt de døende,
de eksistentielle tanker komme kraftigst til udtryk. Lien et al. nævner, at det kan være
voldsomt angstprovokerede at miste kontrollen over sit liv, og at når symptomerne er værst,
kan dødsangsten træde frem hos patienten. Dette er Erikssons begreb livslidelse, hvor lidelsen
er i forhold til alt hvad der indebærer at leve og være menneske. Eriksson skriver, at ”måske
er en af de allerdybeste former for livslidelse manglen på kærlighed” (Eriksson, 2010, s. 88).
Gennem tilstedeværelsen og nærværen er sygeplejersken en aktiv medspiller i patientens
lidelses drama, og gennem den kærlighed dette giver, kan livslidelsen lindres.
I lidelsens drama, trækker den lidende sig ofte tilbage, men på trods af dette, har den lidende
stadig et ønske om fællesskab. For at komme til forsoningen, er det altafgørende, at den
lidende kan være en del af fællesskabet, og ikke føler sig fortvivlet – f.eks. ved ikke at blive
set, og være en del af fællesskabet. Dette kan sygeplejersken være med til at forhindre
gennem sin kærlighed.
Eriksson støttes af Travelbee, der mener, at det er gennem tilstedeværelsen, men især igennem
relationen, at sygeplejersken er medvirkende til, at patienten finder meningen i
lidelsen(Travelbee, 2010, s. 35).
Både A og B mener også, at det er nærheden og tilstedeværelsen, der er i fokus i forhold til at
hjælpe patienten med at søge svar. Dette bakkes op af Madsen & Winthers konklusion, som
siger, at nærvær er essentielt og er en forudsætning for at sygeplejersken tolker og sanser på
patientens lidelse, og vælger en relevant lindringsstrategi eller udøver lindrende
sygeplejehandlinger (Madsen&Winther, 2010, s. 49).
Konklusion:
I dette bachelorprojekt er det belyst hvordan sygeplejersken iagttager, at den terminale patient
med kronisk hjerteinsuff. har åndelige/eksistentielle spørgsmål, samt hvordan sygeplejersken
kan hjælpe patienten med at søge svar på deres åndelige/eksistentielle behov.
Vi kan konkludere, at det er en udfordring for sygeplejerskerne at iagttage disse spørgsmål,
blandt andet pga. manglede tid, de fysiske rammer og en opfattelse religionen som værende
privat, giver den åndelige/eksistentielle omsorg ringe vilkår. Der var meget stor forskel på,
37
5. Januar 2015
hvordan informanter iagttog patienternes eksistentielle/åndelige spørgsmål, og dette kommer
til udtryk i besvarelserne. Den ene informant havde mere biomedicinsk tilgang til
sygeplejeprofessionen, hvor den andens tilgang var mere holistisk.
Begge informanter var bevidste om, at personlige barrierer f.eks. berøringsangst i forhold til
at se sin egen død i øjnene, muligvis kunne spille en rolle når eksistentielle/ åndelige
spørgsmål skulle iagttages. Informanterne var også meget bevidste om deres egen
professionelle rolle herved menes, at sygeplejerskerne er bevidste om hvor deres
kompetenceområde går til, f.eks. at den religiøse hjælp ikke ligger i sygeplejen, men hos
præsten og de inddrog gerne andre professioner som psykolog og iman/prædikant.
På grund af ovenstående barrierer, får det den betydning at patienten lider, og at lidelsen både
er en livslidelse, en plejelidelse, og en sygdomslidelse. Sygeplejersken kan lindre patientens
lidelse gennem den gode relation som indebærer samtale med patienten og lytte til dennes
behov. Dette gøres ved at støtte patienten i lidelsens drama gennem tilstedeværelse og
nærvær. Disse begreber er netop kodeord i den lindrende sygepleje, og dermed en del af
sygeplejerskens ansvars og virksomhedsområde.
Informanterne nævnte ikke manglende viden om eksistentielle/åndelige behov som en barriere
i plejen, dette var dog heller ikke et af spørgsmålene, men dette efterlyste Strang et al..Bl.a.
nævnes undervisning i åndelig/eksistentiel omsorg, og at dette vil styrke sygeplejerskens
kompetencer.
Perspektivering:
Vi har gennem analyse, fortolkning og diskussion belyst hvordan den åndelige/eksistentielle
omsorg til den terminale hjerteinsuff. patient har ringe vilkår i sygeplejen.
Et mål i modulbeskrivelsen for University College Sjællands modul 14 indebærer, at
reflektere over muligheder og barrierer for implementeringen af udviklings- og
forskningsresultater inden for sygeplejeprofessionen, derfor er det relevant at diskutere
studiets resultater.
På baggrund af dette bachelorprojekts resultater er det relevant, at åndelig/eksistentiel omsorg
i højere grad implementeres i forhold til den terminale hjerteinsuff. patient, da sygeplejersken
på den kardiologiske afdeling finder det udfordrende. Der mangler dog viden på området om,
hvordan man bedst tilpasser den åndelige/eksistentielle omsorg til den enkelte patient. Den
palliative definition er blevet ændret, fra at omhandle ”patienter med uhelbredelig sygdom” til
38
5. Januar 2015
nu at omhandle ”patienter med livstruende sygdom”. Det kunne derfor også have været
interessant at undersøge inddragelsen af f.eks. palliative teams i forhold til den terminale
hjerteinsuff. patient, og hvorledes den åndelige/eksistentielle omsorg således blev varetaget.
Men pga. dette bachelorprojekts omfang, har det ikke været muligt. Vi har dog en formodning
om, at der vil opstå en samfundsmæssig udfordring i det danske sundhedsvæsen, da vi
forudser en større efterspørgsel på palliationstilbud til den terminale hjerteinsuff. patient
grundet forbedret behandling og diagnostik. Denne udfordring kræver, at den palliative
indsats udvikles og implementeres over tid. I forhold til dette, er sygeplejersken på den
kardiologiske afdeling en aktiv medspiller, da det i særdeleshed er sygeplejerskens
kompetencer og opmærksomhed på den terminale hjerteinsuff. patients åndelige/eksistentielle
spørgsmål der danner grundlag for udøvelsen. De tidligere nævnte barrierer, såsom tid, rum,
personlig berøringsangst og kompetencer har selvfølgelig en direkte indflydelse på den
åndelige/eksistentielle omsorg, men vi reflekterer også over, om generelle ressourcemæssige
besparelser, og sygehuskulturen kan gøre det yderligere udfordrende. Vi finder det meget
interessant, om en større synliggørelse og et mere intensivt fokus på åndelig/eksistentiel
omsorg kunne forbedre livskvaliteten for den terminale hjerteinsuff. patient. For at
tydeliggøre og støtte dette fokus, kunne bachelorprojektets fund danne grundlag for en artikel,
der f.eks. kunne bringes i fagbladet ”sygeplejersken, og dermed inspirere andre
sygeplejersker.
Kritiske refleksioner:
Vores bachelorprojekt tager sit udgangspunkt i humanvidenskaben, hvor vi forholdt os
fænomenologisk til vores to kvalitative semistrukturerede individuelle interviews, og
efterfølgende fortolkede det med en hermeneutisk tilgang.
At arbejde fænomenologisk i empiriindsamlingen var udfordrende, da empirien ofte ender
med at være meget bred. Vi mener dog, at vores informanter holdt sig inden for
interviewguidens temaer. Under de semistrukturerede individuelle interviews har vi forsøgt at
holde vores egen forforståelse ude, og blot undersøge informanternes oplevelse af
fænomenerne. Omvendt er begge bachelorprojektets forfattere uvante interviewere, og dette
kan derfor have en indflydelse på resultaterne.
39
5. Januar 2015
Vi valgte at indhente vores egen empiri for at støtte vores litteratursøgning, da den havde
resulteret i et meget sparsomt udvalg af litteratur omhandlende hjerteinsuff. og
åndelig/eksistentiel omsorg. Dette kan tyde på, at der er mindre fokus på emnet, og er derfor
med til at støtte relevansen af dette bachelorprojekt.
Den fundne empiri har spillet en meget forskellig rolle i forhold til dette bachelorprojekt.
Noget har givet anledning til overvejelser og inspiration, hvor andet er benyttet mere konkret i
projektet f.eks. til at legitimere problemformuleringen, eller har været en del af analysen.
Fælles for de fundne artikler er dog, at man skal være bevidst om validiteten og reliabiliteten
af dem (Thisted, 2010, s. 141-142). Det er kun kort forklaret hvordan resultaterne i artiklerne
er indhentet, og derfor forholder vi os kritiske til dem.
I forhold til validiteten og reliabiliteten af dette bachelorprojekt, er den svær at måle pga. den
humanvidenskabelige tilgang. Vi kunne have sat flere inklusions/eksklusionskriterier op for
vores informanter, da man kunne formode at sygeplejersker med større erfaring måske også
har stødt på flere patienter med åndelige/eksistentielle spørgsmål. Omvendt siger Strang et al.
(2002), at det i lige så høj grad kommer an på sygeplejerskens personlige kompetencer. Vi
kunne også have valgt at have flere end to informanter, antallet to blev dog valgt på baggrund
af bachelorprojektets omfang. Vi erkender dog, at flere informanter havde været med til at
højne bachelorprojektets validitet.
40
5. Januar 2015
QR-Koder:
I denne bacheloropgave er der i litteratur- og referencelisten benyttet QR-koder.
QR står for ‘‘Quick Response’’ og er en stregkodetype, som benyttes til at overføre
informationer til mobile enheder så som tablets og smartphones.
I denne opgave bruges QR koderne til at gengive hjemmesideadresserne, så læseren ikke
behøver at indtaste dem manuelt, for at få adgang til kildeteksterne.
Der findes mange gratisprogrammer (apps), der sammen med enhedens kamera, og en internet
adgang, kan give adgang til kildeteksterne.
Programmerne kan hentes ved at søge efter ”QR” på appstore(Apple) eller Google
Play(android). Som eksempler kan nævnes ”ScanLife” og ”QR Code Reader”
Vejledning til anvendelse af QR-koder:
Applikationen startes på den mobile enhed, og enhedens kamera føres over QR koden, så den
ses i søgefeltet på skærmen. Når Applikationen har genkendt koden, vil den enten gå direkte
til siden, eller vise hjemmesideadressen og spørge, om man ønsker at åbne siden
Vi har valgt at anvende QR-koderne i dette bachelorprojekt, for at udnytte den digitale mulig,
og gøre det nemmere for læseren at finde kilderne.
41
5. Januar 2015
Litteratur – og referenceliste
Bøger og artikler:
Ausker, N et al. 2008 ” Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv”
Ugeskrift for Læger, Lægeforeningen 2008.
http://ugeskriftet.dk/videnskab/danske-patienter-intensiverer-eksistentielle-tanker-ogreligioest-liv
Lokaliseret på ugeskriftet.dk d. 29/9-14
Side 1-6
= 6sider
Christensen, Kirsten Haugaard & Turner, de Sales. 2008 ”Spiritual Care Perspectives of
Danish Registered Nurses”
American Holistic Nurses Association, 2008
http://search.ebscohost.com.ezucs.statsbiblioteket.dk:2048/login.aspx?direct=true&db=rzh&AN=2009871638&site=ehostlive
Lokaliseret på Cinahl.com d. 22/10-14
Side 7-14
=7sider
Eriksson, Katie. 2010 ”Det lidende menneske”
2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark
Side 1-106
=106sider
Frølund, Jannie Christina. 2006 ”Åndelig omsorg – et forsømt område”
Klinisk sygepleje, 20. årgang, nr. 3, 2006
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisk-sygepleje-online/2006/20063/aandelig-omsorg-et-forsoemt-omraade/
Lokaliseret på klinisksygepleje.dk d. 29/9-14
Side 38-47
= 9sider
42
5. Januar 2015
Glasdam, Stinne red. 2011, ”Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige områdeindblik I videnskabelige metoder”
1. udgave, Nyt nordisk forlag Arnold Busck,
Kapitel 2, jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet
Side 24-34
= 10sider
Kapitel 3.1 studier af litteratur, side 35-93
= 58sider
Kapitel 3.2 interview og observation, side 94-153
= 59sider
Hildebrandt, Per & Gustafsson, Finn red. 2009, ”Hjertesvigt i klinisk praksis”
1. oplag, Munksgaard Danmark, København,.
Side 1-246
= 246sider
Jastrup, S & Rasmussen, D. H red. 2014 ”Klinik – Grundbog i sygeplejen”
1. udgave, 1. oplag, Munksgaard København.
Kapitel 19, Spile, M side 453-473
Kapitel 21, Finderup, J & Ludvigsen, M S, side 497-516
= 39sider
Jørgensen, Kim red., 2010, ”Kommunikation – for sundhedsprofessionelle”.
1. bogklubudgave, 1. oplag Gyldendals bogklub efter overenskomst med Gads forlag
Kapitel 5. Aktiv lytning, side 107-118
= 11sider
Kaasa, Stein red. 2008. ”Palliasjon”
2. udgave. 2 Oplag. Gyldendal Norsk forlag AS,
Kapitel 6, eksistensiell og åndelig omsorg, side 115-142
Kapitel 40, kronisk hjartesvikt, side 619-631
= 17sider
= 12sider
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend. 2009, ”Interview – introduktion til et håndværk”
2. udgave. 3 Oplag. Hans Reitzels Forlag København
Kapitel 2. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler,
side 41-64
=23sider
Kapitel 4. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview, side 79-98
=19sider
Kapitel 5. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, side 99-116
=17sider
Kapitel 6. Tematisering og design af en interviewundersøgelse, side 117-142
=25sider
Kapitel 7. Udførelse af interview, side 143-162
=19sider
Kapitel 9. Interviewkvalitet, side 183-198
=15sider
Kapitel 10. Transskription af interview, side 199-210
=11sider
Kapitel 11. Forberedelse til interviewanalyse, side 211-222
=11sider
Kapitel 12. Interviewanalyser med fokus på mening, side 223-242
=19sider
Kapitel 15. Den sociale konstruktion af validitet, side 267-292
=25sider
43
5. Januar 2015
Lien, Maria et al. 2013 ”Det er mit hjerte det drejer sig om – eksistentielle overvejelser hos
patienter med atrieflimmer”
Klinisk sygepleje, 27. årgang, nr 2. 2013
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/klinisk-sygepleje-online/2013/20132/det-er-mit-hjerte-det-drejer-sig-om-eksistentielle-overvejelser-hos-patienter-medatrieflimren/
Side 50-58
=8sider
Lyngaa, Janne & Jørgensen, Birgit Bidstrup (red), 2007, ”sygeplejeleksikon”
1. Udgave, 1.oplag. København: Munksgaard Danmark.
Side 407
=1side
Madsen, Kirsten Halskov & Winther, Bodil. 2010 ”Lindrende sygepleje – sygeplejerske- og
patientperspektivet”
Klinisk sygepleje, 24. årgang, nr. 1, 2010
http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/abstracts-tidligere-numre/2010/20101/lindrende-sygepleje-sygeplejerske-og-patientperspektiver/
Side 42-50
=8sider
Nielsen, Rita: ”Døende patienter har brug for åndelig omsorg”
Sygeplejersken, blad 5, 2006
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2006-05-50-1-Aandelig_omsorg.aspx
Lokaliseret på sygeplejersken.dk d. 29/9-14
Side 1-6
= 6sider
44
5. Januar 2015
Overgaard, Anne Elsebet, 2003, ” Åndelig omsorg – en lærebog”.
Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/s
Kapitel 5. Katie Eriksson og lidelsen, s. 58-82
Kapitel 6. Joyce Travelbee og menneskets søgen efter mening, s. 83-106
Kapitel 9. Mødet med det lidende menneske, s. 118-125
Kapitel 10. Hjælp til at finde mening og sammenhæng, s. 126-131
=24sider
=23sider
=7sider
=5
Strang, S. et al, 2002, ”spiritual needs as defined by swedish nursing staff”
Journal of Clinical Nursing 2002.
http://search.ebscohost.com.ezucs.statsbiblioteket.dk:2048/login.aspx?direct=true&db=rzh&AN=2002058771&site=ehostlive
Lokaliseret på Cinahl.com d. 22/10-14
Side 48-57
=9sider
Thisted, Jens 2012, ”Forskningsmetoder i praksis”
1.udgave. 2. Oplag. Munksgaard Danmark, København.
Side 1-228
=228sider
Travelbee, Joyce. 2002 ”Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen”
1. udgave, 1. oplag, 2002, Munksgaard Danmark
Side 1- 258
=258sider
45
5. Januar 2015
Hjemmesider:
Akkrediteringsstandard ”hjerteinsufficiens”
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/Arkiv/1.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse-(2009-2012)/Sygdomsspecifikke-akkrediteringsstandarder/3.5.1-Hjerteinsufficiens(1/1).aspx
Lokaliseret på Ikas.dk d. 7/10.14
=2sider
Akkrediteringsstandard ”ved livets afslutning”
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/Arkiv/1.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse-(2009-2012)/Generelle-patientforl%C3%B8bsstandarder/Ved-livets-afslutning(2)/2.19.1.aspx
Lokaliseret på Ikas.dk d. 7/10-14
=2sider
Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden:
http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf.
Lokaliseret på DSR.dk d. 13/10-14
Side 1-12
=12sider
46
5. Januar 2015
Hjerteinsufficiens DCS vejledning 2007. Nr. 3
Dansk cardiologisk selskab,
www.cardio.dk/docman/doc_download/146-hjerteinsufficiens
Lokaliseret d. 8/10-14 på cardio.dk
side 1-35
= 35sider
Klinisk retningslinje ”hjerteinsufficiens”, 2011
http://dok.regionsjaelland.dk/dokument.asp?DokID=287802&q=hjerteinsuff
Lokaliseret d. 10/12-14 på dok.regionsjaelland.dk
Side 1-2
=2sider
Koch, Mette Bjerrum et al: ”Hjertekarsygdomme i 2011, incidens, prævalens og dødelighed
samt udviklingen siden 2002”
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, februar 2014.
http://www.hjerteforeningen.dk/files/Rapporter_mm/Hjertekarsygdomme%20i%202011.pdf
Lokaliseret på hjerteforeningen d. 8/10-14
Side 1-71
= 71sider
Sygeplejeetiske retningslinjer, 2014
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.aspx
Lokaliseret på DSR.dk d. 13/10-14
Side 1-12
=12sider
47
5. Januar 2015
Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for den palliative indsats”, 2011
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
Lokaliseret på SST.dk d. 7/10-14
Side 1-81
= 81sider
University College Sjælland: Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i
opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, Næstved, 14. Juni 2013.
Side 1-12
=12sider
I alt er dette bachelorprojekt baseret på 1570 siders litteratur.
48
5. Januar 2015
Bilag 1:
Søgematrix for internationale databaser
(Søgning udført 22 oktober 2014)
”Existential*”
”Spiritual*”
”Spiritual*”
OR
”Existential*”
”Nursing”
”heart failure”
(”Spiritual*” OR
”Existential*”)
AND
”Nursing”
”Existential*”)
AND
”heart failure”
”Existential*”)
AND
”Nursing”
AND
”heart failure”
Artikler til gennemsyn
Brugbare artikler
Cinahl
369
5319
Cochrane
10
105
Pubmed
1550
20366
5662
112
21817
13708
23957
3009
5683
302071
87537
35
8
113
29
0
65
0
0
14
4
2
1
0
0
0
49
5. Januar 2015
Bilag 2:
Søgematrix for nationale databaser
(Søgning udført d. 29. september 2014)
DSR:
Åndelig
Eksistentiel
Sygeplejerske og
patientperspektiv
Klinisk
Sygepleje:
Åndelig
Eksistentiel
Sygeplejerske og
patientperspektiv
Ugeskriftet.dk
Åndelig
Eksistentiel
Sygeplejerske og
patientperspektiv
Resultater
Til
gennemsyn
Brugbare
artikler
164
176
5
1
1
0
52
0
0
45
70
1
2
1
2
7
1
1
16
46
0
1
0
1
4
0
0
50
5. Januar 2015
Bilag 3:
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i
forbindelse med opgaver og projekter i/på University College Sjælland, Næstved
I perioden: 6. oktober 2014 – 5. januar 2015
Opgave/projekt: Åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale hjerteinsufficiente patient.
Formål: At skabe forståelse for, hvordan en sygeplejerske på en kardiologisk afdeling arbejder
med den terminale hjerteinsuffiente patients åndelige/eksistentielle spørgsmål i sin dagligdag.
Problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken på kardiologisk afdeling iagttage, at
patienter med kronisk hjertesvigt i den terminale fase, har eksistentielle/åndelige spørgsmål,
og hvordan kan sygeplejersken hjælpe patienten med at søge svar på disse?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Fagpersonale
2
Sygeplejersker
Patienter i et bestemt
afsnit eller med en
bestemt diagnose
Andre
51
5. Januar 2015
Information til deltagerne
Der gives mundtlig
information
Der gives skriftlig
information
Hvornår?
Hvem informerer?
Inden interviewets start
Projektets forfattere
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Efter aftale med
afdelingen
Projektets forfattere
mailer det til
informanterne
Med venlig hilsen
Amal Farah Mohamed (studienr. Sn11s031) og Claire Heedal (studienr. Sn3736).
Uddannelsessted: UCSJ Næstved
E-mail adresse og telefon: Sn11s031@ucsj.dk, 42329490 og Claire@heedal.dk, 26130525
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) Gundula Bergstrøm
Uddannelsessted: UCSJ Næstved
E-mail adresse og telefon: Gbe@ucsj.dk
Vejleders underskrift:
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:
Navn:
52
5. Januar 2015
Bilag 4:
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter
i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale hjerteinsufficiente
patient.
Udarbejdet af: Amal Farah Mohamed & Claire Heedal
Formålet med opgaven/projektet: At skabe forståelse for, hvordan en sygeplejerske på en
kardiologisk afdeling arbejder med den terminale hjerteinsufficiente patients
åndelige/eksistentielle spørgsmål i sin dagligdag.
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken på kardiologisk afdeling
iagttage, at patienter med kronisk hjertesvigt i den terminale fase, har eksistentielle/åndelige
spørgsmål, og hvordan kan sygeplejersken hjælpe patienten med at søge svar på disse?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift:
Dato:
53

Åndelig/eksistentiel omsorg til den terminale

Transcription

Similar documents

oplæg fra Kurt Klaudi klausen

Bryggergården skal gribe flere komplekse

Hvem skal være Årets Psykiatriske Sygeplejerske 2015?

Patienten overlevede, men klinikken døde

HOLD 2 - FADLs

Modul 4 kirurgiske forløb

Modullitteratur til modul 2, hold SOB15 Sygepleje

Læs artiklen fra Familie Journalen her...KLIK

Modulbeskrivelse

MINIGUIDE - Dansk Sygeplejeråd