Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg

Transcription

- Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med
rygproblematikker
Udarbejdet af
Sisse Søby Dupont fn11s221
Janni Faxø Egeskov fn11s212
Bachelorprojekt januar 2015
University College Sjælland Næstved
Bachelorprojekt
Januar 2015
- Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker
Stability and Rein Tension on Horseback
- A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back Pain
Vejleder: Jan Rafn, fysioterapeut, lektor
Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland
Modul 14
Bachelorprojekt januar 2015
Antal tegn: 64.181
Janni Faxø Egeskov (fn11s212)
Denne opgave er udarbejdet af
fysioterapeutstuderende ved University College
Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus
Næstved/Roskilde, som et led i et
uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens side, og er
således et udtryk for de(n) studerendes egne
synspunkter.
Sisse Søby Dupont (fn11s221)
Denne opgave - eller dele heraf - må kun
offentliggøres med de(n) studerendes tilladelse
jf. lov om ophavsret af 27.02.2010.
2
Bachelorprojekt
Januar 2015
Resume
- et case studie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker
Baggrund: Ridning er en udbredt sport i Danmark og forbindes ofte med overload skader.
Overuse problematikker synes derfor at være en overset faktor i sporten. Litteraturen antyder
dog, at rygproblematikker kan være et problem hos ryttere pga. overuse skader. Dette bakkes
op af fagpersoner i ridesporten, og nedsat core stabilitet og asymmetrisk muskelaktivering ses
ofte som et udbredt problem hos ryttere.
Formål: Formålet med dette studie var at undersøge, om core stabilitet og tøjletræk kan være
disponerende faktorer for ryttere med rygproblematikker, og om der er en sammenhæng
mellem disse to faktorer.
Metode og materiale: Studiet er udarbejdet som et multiple-casestudie med en beskrivende
tilgang til problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data. Der tages udgangspunkt i
tre casepersoner. De blev testet via fem kliniske test for core stabilitet, og deres tøjletræk blev
målt via apparatet Rein Tension Device. Ligeledes blev der indhentet data om tøjletræk ved
måling af 11 testryttere uden rygproblematikker.
Resultater: Alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet. Især i test 5 (leg lowering)
afvigede de markant fra det ønskede tryk på 45 mm Hg. I gennemsnit havde caseperson 1 et
tryk på 21,8 mm Hg, caseperson 2 havde et tryk på 31 mm Hg, og caseperson 3 havde et tryk på
28 mm Hg.
Kun caseperson 1 havde en markant tøjletræks difference på op til 13,15 N. Caseperson 2
havde en max difference på 3,85 N og caseperson 3 havde en max difference på 1,95 N.
3
Bachelorprojekt
Januar 2015
Konklusion:
Nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk kan være en disponerende faktor for
rygsmerter, hvis columna ikke kan opretholdes i neutralstilling.
Med udgangspunkt i resultaterne af test for core stabilitet og måling af tøjletræk kan der ikke
påvises en sammenhæng mellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos ryttere
med rygproblematikker.
Keywords: Casestudie, ridning, ryttere, core stabilitet, tøjletræk, ryg problematikker, asymmetri
Antal ord: 319
4
Bachelorprojekt
Januar 2015
Abstract
Stability and Rein Tension on Horseback
- A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back
Pain
Background: Equestrian sport is a popular sport in Denmark and is often associated with
overload injuries. Overuse injuries seems to be an overlooked factor in equestrian sport.
However, the literature does indicate that back pain could be a problem among riders due to
overuse injuries. This assumption is supported by practitioners in the equestrian sport, and core
instability and asymmetric muscle activity are frequently known problems among riders.
Objective: The purpose of this study was to investigate whether core stability and rein tension
could be predisposing factors for back pain among riders, and to see if there is an association
between these two factors.
Method and material: The study is a multiple-case study with a descriptive approach based on
quantitative data. Three case participants were examined for core stability using five clinical
tests. The rein tension of the three participants was measured by the Rein Tension Device.
There was also data collected about rein tension by measuring 11 riders without back pain.
Results: Core instability was found in all of the case participants. In test 5 (leg lowering) all of
the participants exhibited variations compared to the preferred pressure (45 mm Hg). The
average pressure for case participant 1 was 21,8 mm Hg, case participant 2 had a pressure at 31
mm Hg, and for case participant 3 is was 28 mm Hg. Only case participant 1 had a significant
difference in rein tension with the highest score at 13,15 N. Case participant 2 had a maximum
difference at 3,85 N, and case participant 3 had a maximum difference at 1,95 N.
5
Bachelorprojekt
Januar 2015
Conclusion: Core instability and asymmetric rein tension could be predisposing factors for back
pain if the neutral position of the spine can not be maintained.
Based on the results for the core stability tests and measurement of rein tension, there is no
proven association between core instability and asymmetric rein tension among riders with
back pain.
Keywords: Case study, equestrian, riders, core stability, rein tension, back pain, asymmetry
6
Bachelorprojekt
Januar 2015
Forord
En stor tak til alle de ryttere, som har deltaget i dette projekt. Det havde ikke været muligt at
udarbejde projektet uden jer.
En stor tak til Claus Toftgaard som introducerede os til projektets problemstilling og var med fra
start til at hjælpe os i gang, samt for spændende og lærerig indsigt i erfaringen med behandling
af hest og rytter.
Endnu en stor tak til Søs Fejerskov-Quist for lån af Rein Tension Device, hvilket gjorde det
muligt at teste rytternes tøjletræk, samt for at lægge hus og deltagere til udøvelse af test.
Ligeledes tak for stort arrangement og korrespondance gennem hele projektet.
Tak til Lisbeth Pedersen og Nordgårdens Hestepension for lån af lokale og ridehus til udførsel af
testene.
Tak til Christina Kolter og Gl. Nøglegård for at skaffe ryttere til måling af tøjletræk og for lån af
ridehus og rytterstue.
Tak til Flemming Enoch for skriftlig vejledning i udførelsen af test for core stabilitet og for
anskaffelse af litteratur på området.
Tak til Menke Steenbergen for svar på spørgsmål vedrørende Rein Tension Device og brugen af
dette.
Tak til Henrik Palm Toft for lån af billeder.
Til sidst skal der lyde en stor tak til vores familie for tålmodighed og hjælp under hele projektet.
7
Bachelorprojekt
Januar 2015
Indholdsfortegnelse
1.Baggrund (Janni & Sisse).................................................................................................... 10
1.1 Formål (Janni & Sisse).......................................................................................................... 12
1.2 Problemformulering (Janni & Sisse) .................................................................................... 12
1.3 Definitioner af betydningsbærende ord (Janni & Sisse) ..................................................... 12
1.4 Forforståelse (Janni & Sisse)................................................................................................ 14
2. Teori ................................................................................................................................ 15
2.1 Stabilitet (Sisse) ................................................................................................................... 15
2.2 Fysiske krav i ridning (Janni & Sisse) ................................................................................... 17
2.3 Trækarbejde (Janni) ............................................................................................................ 18
2.4 Core stabilitet og asymmetri (Janni & Sisse) ....................................................................... 19
3. Metode ........................................................................................................................... 21
3.1 Design (Janni) ...................................................................................................................... 21
3.2 Indsamling af baggrundsviden ............................................................................................ 21
3.2.1 Litteratur søgning (Sisse) .............................................................................................. 21
3.2.2 Interview (Janni) ........................................................................................................... 24
4. Materiale......................................................................................................................... 25
4.1 Udvælgelse af casepersoner (Janni).................................................................................... 25
4.2 Beskrivelse af case personer (Sisse) .................................................................................... 26
4.2.1 Caseperson 1 ................................................................................................................. 26
4.2.2 Caseperson 2 ................................................................................................................. 26
4.2.3 Caseperson 3 ................................................................................................................. 27
4.3 Dataindsamling (Janni & Sisse)............................................................................................ 28
4.3.1 Test af core stabilitet .................................................................................................... 28
4.3.2. Måling af tøjletræk ...................................................................................................... 32
4.4 Etiske overvejelser (Sisse) ................................................................................................... 34
4.5 Pilottests (Janni) .................................................................................................................. 35
4.6 Databearbejdning (Janni & Sisse) ........................................................................................ 35
5. Resultater (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for resultater) ............................................... 36
8
Bachelorprojekt
Januar 2015
5.1 Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere ................................................................................ 36
5.2 Resultater for casepersoner ................................................................................................ 37
5.2.1 Caseperson 1 ................................................................................................................. 37
5.2.2. Caseperson 2 ................................................................................................................ 39
5.2.3 Caseperson 3 ................................................................................................................. 41
6. Diskussion (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for al diskussion) .......................................... 44
6.1 Diskussion af metode .......................................................................................................... 44
6.2 Diskussion af materiale ....................................................................................................... 44
6.3 Diskussion af resultater ....................................................................................................... 46
6.3.1 Resultat testryttere ....................................................................................................... 46
6.3.2. Resultater casepersoner .............................................................................................. 47
7. Konklusion (Janni & Sisse) ................................................................................................ 49
8. Perspektivering (Janni & Sisse) ......................................................................................... 50
9. Referenceliste.................................................................................................................. 53
Bilag 1 – Transskriberet interview ........................................................................................ 57
Bilag 2 – Søgehistorie fra PubMed ....................................................................................... 66
Bilag 3 – Søgehistorie fra CINAHL ......................................................................................... 66
Bilag 4 - Interviewguide ....................................................................................................... 70
Bilag 5 - Sværhedsgrader ..................................................................................................... 71
Bilag 6 - Testprotocol ........................................................................................................... 72
Bilag 7 – Informationsbrev ................................................................................................... 75
Bilag 8 - Samtykkeerklæring................................................................................................. 77
Bilag 9 – Data på casepersoner ............................................................................................ 78
Bilag 10 – Eksempel på udregning af korrelation .................................................................. 81
9
Bachelorprojekt
Januar 2015
1. Baggrund
Antallet af sportsskader i Danmark er stigende i takt med at flere og flere dyrker sport
regelmæssigt. Det anslås, at der opstår over 750.000 sportsskader årligt, hvilket kræver
behandling og efterfølgende genoptræning af sportsudøverne. Det er dog svært at få et
overblik over det præcise antal sportsskader pr. år, da mange sportsudøvere ikke tager kontakt
til sygehusvæsenet, hvor læge eller fysioterapeut er involveret (1).
Ridning er en udbredt sport i Danmark, og Dansk Rideforbund er med sine 69.946 medlemmer i
2013 det syvende største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (2).
I 2009 blev der registreret 892 skadestuebesøg efter sportsulykker relateret til ridning (3).
Antallet af registrerede skader kan dog tænkes at være endnu større, hvis statistikken også
indeholdte oplysninger om henvendelse pga. smerteproblematikker hos andet sundhedsfagligt
personale, som fx fysioterapeut.
I ridesporten forbindes skader ofte med overload problematikker eller direkte traume, og
overuse problematikker synes at være en overset faktor i den videnskabelige litteratur.
Dog undersøgte et svensk retrospektivt tværsnitsstudie fra 2010 af Ekberg et al. (4)
forekomsten af skader hos 357 ryttere gennem et år. Studiet viste, at ud af den samlede
forekomst af skader (26,6 %) blev 42 % af disse rapporteret som følger af overuse
problematikker. En tredjedel af disse skader blev rapporteret som værende i ryg regionen.
Endvidere beskrives der i et review af Pugh & Bolin (5) mulige farezoner for overuse skader hos
ryttere. Her lægges bl.a. vægt på lænd og bækken som nogle af de mest udsatte områder, samt
problematikker med muskel ubalance mellem hø. (højre) og ve. (venstre) side af truncus med
muskuloskeletale smerter som følge. Lændesmerter kategoriseres her som en typisk gene hos
ryttere, og at disse kan forårsage uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, der vil påvirke
ridepræstationen.
Asymmetri hos ryttere er også blevet påvist i et studie af Hobbs et al. (6), hvor man bl.a.
undersøgte lateral flexion af columna, højde af skulder og pelvis samt generel holdning af 127
ryttere. Man sammenlignede disse parametre med, hvor mange år rytterne havde redet og
deres konkurrence niveau. Studiet påviste en sammenhæng mellem antal års ridning og
asymmetri af muskelmasse omkring columna, samt højde af skulder og pelvis hos rytterne.
10
Bachelorprojekt
Januar 2015
Studiet indikerer ligeledes, at ryttere på et højt rideniveau er mere disponeret for at udvikle
asymmetrisk holdning og muskelmasse, hvilket kan forårsage potentielle rygsmerter.
Human– og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard har mere end 10 års erfaring med behandling af
ryttere og heste. Han udtaler i et interview til forfatterne af dette studie (se bilag 1), at nogle af
de største problemer han ser hos ryttere, er manglende balance og instabilitet på hesten.
Derudover oplever han ofte, at ryttere har nedsat core stabilitet, asymmetri i aktiviteten af hø.
og ve. side af kroppen samt ulige vægtfordeling på hesten. Dette anses som vigtige faktorer, der
ikke kun spiller ind på rytterens helbred, men som Claus Toftgaard også vurderer at have en
stor påvirkning på hestens bevægeapparat.
Asymmetrisk arbejde kan hænge sammen med årsagen til rygsmerter (7), samt have negativ
indvirkning på core stabiliteten. Dette påvises fx i et tværsnitsstudie af Van Dillen et al. (8) med
80 deltagere, som dyrkede enten symmetrisk eller asymmetrisk sport.
Nedsat core stabilitet er også påvist at hænge sammen med forekomsten af rygsmerter.
Bl.a. viste et kvasi eksperimentelt studie af Hides et al. (9) en sammenhæng mellem evnen til at
aktivere m. transversus abdominis og low back pain (LBP) hos 43 australske elite
fodboldspillere.
I ridesporten kan en kombination af disse faktorer muligvis være medvirkende til
muskuloskeletale smerter, som fx i columna, da rytteren konstant udsættes for en bevægelig
understøttelsesflade samt et vekselvist og dynamisk tøjletræk fra hesten (10). Dog er der endnu
ikke noget evidens for sammenhængen mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere, som kan
bakke denne teori op.
Human– og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard er dog ikke i tvivl om, at disse to faktorer
påvirker hinanden og udtaler, at jo mere instabil rytteren er, jo mere vil man balancere på
tøjlen (se bilag 1). Han mener, at et asymmetrisk tøjletræk i høj grad kan være årsag til skader
hos rytter, bl.a. pga. rotationskomponenten, som kan forårsage asymmetrisk muskeltonus
igennem hele kroppen.
Pga. begrænset litteratur på området om rygproblematikker i ridesporten, vurderes det, at der
er behov for mere videnskabelig forskning i forhold til påvirkningen af core stabilitet og
tøjletræk hos ryttere.
11
Bachelorprojekt
Januar 2015
1.1 Formål
Formålet med dette studie er at sætte fokus på rytterens forudsætninger for opretholdelse af
korrekt opstilling, samt det tøjletræk rytteren udsættes for i ridesporten. Dette er med henblik
på at belyse, om core stabilitet og tøjletræk kan være disponerende faktorer for
rygproblematikker hos ryttere.
Vi vil derfor undersøge core stabilitet og tøjletræk hos tre ryttere med rygproblematikker for at
vurdere, om der kan være en sammenhæng mellem disse to faktorer.
Til at undersøge core stabiliteten vil vi anvende fem forskellige kliniske test, for at belyse
rytterens evne til at opretholde neutral stilling af lumbal columna i forskellige udgangsstillinger.
For at måle det tøjletræk, som rytteren udsættes for i ridningen, vil vi anvende et Rein Tension
Device til indhentning af data om trækfordelingen i højre og venstre tøjle.
Casestudiets formål er at indsamle data og beskrive praksis for at vurdere om der, på baggrund
af disse resultater, kan lægges op til et større og mere uddybende studie og på sigt være med til
at skabe mere evidens på området.
1.2 Problemformulering
Hvilken sammenhæng er der mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med
rygproblematikker, og hvordan påvirker disse to komponenter rytternes problematik?
1.3 Definitioner af betydningsbærende ord
Core stabilitet
Core stabilitet skal i dette projekt forstås som evnen til at opretholde neutral stillingen af
columna via korrekt koordinering mellem muskulatur, ligamenter og nervesystemet. Neutral
stilling er blevet defineret med udgangspunkt i M.M. Panjabis teori, og er den position, hvor der
er mindst mulig stress på de interne strukturer i columna samt en optimal muskelaktivitet for
opretholdelse af denne position (11).
Core stabilitet er i dette studie blevet testet via fem test for lumbal neuromotorisk kontrol.
12
Bachelorprojekt
Januar 2015
Tøjletræk
Tøjletræk skal forstås som det træk, der er mellem
rytterens hånd og hesten via tøjler, som fastsættes på et
bid i hestens mund.
Tøjletrækket defineres i dette studie via Rein Tension
Device, som måler det aktuelle træk mellem bid og tøjle
(12).
Tøjletrækket mellem hest og rytter
Ryttere
Ryttere skal i dette studie forstås som sportsudøvere i ridesporten.
Ridesporten indeholder forskellige discipliner som fx dressur, spring og military.
Dressur er en konkurrenceform, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og
evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af
dommerne.
Spring er ridning på en bane med op til 18 spring, som max må være 160 cm høje og 220 cm
brede. Ekvipagen får fejl, hvis hesten river en bom ned eller stopper foran et spring.
Military består af tre deldiscipliner; dressur, spring og terrænspringning. Det kaldes også for
ridesportens triatlon. I terrænspringning skal hest og rytter gennemføre en terrænbane med
faste forhindringer på tid (13).
Rygproblematikker
Rygproblematikker i dette studie er blevet defineret som mekaniske smerter fra strukturerne i
og omkring columna, der er påvirket af stillinger og bevægelser (14).
13
Bachelorprojekt
Januar 2015
1.4 Forforståelse
Vi har den forståelse, at rygproblematikker hos ryttere kan skyldes nedsat core stabilitet og
asymmetrisk muskelarbejde pga. ridningens fysiske krav.
Denne forforståelse udspringer af mange års erfaring som aktive ryttere sammenholdt med
vores faglige viden som fysioterapeuter.
Vi har en forventning om, at der vil være en sammenhæng imellem nedsat core stabilitet og
asymmetrisk tøjletræk hos vores casepersoner.
14
Bachelorprojekt
Januar 2015
2. Teori
I det følgende afsnit gennemgås relevant teori, som baggrundsviden for projektets
problemstilling.
2.1 Stabilitet
Rygsmerter er et generelt udbredt problem, som ofte kædes sammen med klinisk instabilitet af
columna (15).
Instabilitet af columna er blevet defineret af M. M. Panjabi som:
“Clinical instability is defined as a significant decrease in the capacity of the stabilizing system of the spine to maintain the intervertebral neutral zones within the physiological limits so that
there is no neurological dysfunction, no major deformity, and no incapacitating pain.” page 394
(11).
Det vil sige, at stabilitet derimod kan ses som den optimale ledfunktion, hvor der er balance
mellem leddets stabiliserende og mobiliserende faktorer. (14)
Panjabi har udarbejdet en teoretisk model, som definerer hvordan columna stabiliseres og
opretholdes under fysiologisk belastning. Denne model kaldes stabilitetsmodellen. Modellen
tager udgangspunkt i det, han kalder neutralzonen, som er det bevægeudslag, hvor der ingen
eller minimal modstand fra de passive strukturer er. I denne model arbejdes der også med
begrebet neutral stilling. Neutral stilling defineres som den position af columna, hvor der er
minimal stress på de interne og muskulære strukturer (11,16).
Panjabis stabilitetsmodel skabes af interaktionen mellem tre komponenter: det passive system,
det aktive system og det neurale kontrolsystem. Se figur 1.
Kontrolsystem
Passivt system
Aktivt system
Figur 1. Panjas stabiliets model
15
Bachelorprojekt
Januar 2015
Det passive system
Det passive system i columna består af vertebrae, facetled, discus, anteriore og posteriore
ligamenter (16).
Det aktive system
Det aktive system består af muskler og sener. Dette kan opdeles i to undergrupper: de lokale og
globale muskler.
De lokale er stabiliserende muskler, såsom de profunde dele af mm. multifidi, posterior del af
m. psoas og m. transversus abdominis. De er bedst egnet til at skabe den profunde stabilitet i
columna og neutralzonen.
De globale er kontrollerende muskler som aktiveres for at kontrollere bevægeudslaget. Dette er
fx m. oliquus internus og externus samt de superficielle dele af mm. multifidi (14).
Neurale kontrolsystem
Det neurale kontrolsystem sender og modtager konstant signaler til og fra det passive og aktive
system, og dets opgave er at overvåge og styre disse to systemer med den rette mængde input
og output (16).
Panjabis hypotese er, at disse tre systemer tilsammen er med til at opretholde leddets
stabilitet. Hvis der er en dysfunktion i det ene system, og de to andre systemer ikke er i stand til
at kompensere for dette, kan det føre til instabilitet af leddet og i nogle tilfælde smerter og
patologi (14).
16
Bachelorprojekt
Januar 2015
2.2 Fysiske krav i ridning
I ridning udfordres rytteren på flere forskellige fysiske parametre, som bl.a. stabilitet, balance
og mobilitet (10).
På hesten har rytteren en konstant bevægende understøttelsesflade, og dette giver forskellige
bevægelser i hesteryggen og hos rytteren. Disse bevægelser forandres for skridt, trav og galop,
da hver gangart har hver sin forskellige rytme af hovenes placering i underlaget, også kaldet
takt. Dette udfordrer rytterens balance og stabilitet, da takterne stiller forskellige krav til
mobiliteten af columna og pelvis. Columna bevæges i alle retninger i ridning (flexion,
ekstension, lateral flexion samt rotation) samtidig med, at der sker et anteriort og posteriort tilt
af pelvis (10).
Rytterens korrekte opstilling
I ridning kaldes den korrekte opstilling for ryttere det “lodrette sæde”. Dette betyder, at man skal kunne trække en lodret linie fra øreflippen, gennem skulderen, hofteleddet og til
ankelleddet (10).
Her er kroppen i balance, da pelvis er i
midterstilling, og columna kan balancere
oprejst med sine naturlige krumninger.
Kroppen er fleksibel og stabil med jævn
belastning i sener og led med en tilpas
muskelaktivitet. Scapula skal være let
retraheret, så skuldrene får en god og stabil
udgangsposition for arme og hænder til
bevægelse af tøjlerne. Hofte, knæ og ankler
skal være let flekteret samt en anelse
Rytterens korrekte opstilling
udadrotation af hofterne (10).
Opstillingen skal ses som en ideel udgangsposition for ridningens funktionelle krav, og i denne
opstilling kan rytteren sidde midt på hesten med lige meget vægt på begge sædeben (10).
17
Bachelorprojekt
Januar 2015
Muskelaktivitet i ridning
Ridning stiller også krav til det muskulære arbejde. I et casestudie af Terada et al. (17) viste
EMG måling af 12 forskellige overkropsmuskler hos 6 ryttere, at der primært var
muskelaktivitet i m. rectus abdominis, m. trapezius descendes og horizontale, m. deltoideus
medialis, m. flexor carpi radialis, m. biceps brachii og m. triceps brachii. Artiklen nævner, at
muskelarbejdet i ridning er mere fokuseret på stabilisering og kontrol af rytterens opstilling end
på at udvikle kraft, og at der således primært foregår statisk arbejde i muskulaturen.
I et andet casestudie af K. Terada (18) sammenlignede man tre nybegyndere med tre øvede
ryttere. I dette studie blev der påvist en muskelaktivering af m. rectus abdominis, m. erector
spinae og m. adductor magnus. Der blev derudover påvist en forskel i aktiveringen af m.
adductor magnus mellem rytterne. De øvede ryttere havde en mindre muskelaktivering end
nybegynderne. Artiklen indikerer, at evnen til at opretholde korrekt opstilling kan afhænge af
erfaringen med ridning.
2.3 Trækarbejde
I arbejde med træk foran kroppen påvirkes byrden af begrebet reaktionskraft. I Newtons tredje
lov beskrives reaktionskraft, som den modsatrettede kraft der opstår, når der er kontakt
mellem to legemer (7). Denne kraft kan måles i Newton (N) og definere hvilken belastning, en
person udsættes for, fx i trækarbejde. For at forstå belastningens mængde, kan Newton
omregnes til kg. For at gøre dette skal man kende tyngdeaccelerationen på det sted, man
befinder sig. Dette kan forklares med Newtons anden lov, som siger, at et legeme, der påvirkes
af en resulterende kraft, vil accelerere i samme retning, som den resulterende kraft (7). På
jorden vil et legeme altså være påvirket af tyngdekraftens træk i legemet. Dette kan forklares
med formlen:
w (vægten) = m (masse) x g (tyngdeacceleration)
På jorden defineres tyngdeaccelerationen som 9,82 m/s2. Det vil sige, at sammenhængen
mellem N og kg kan forklares med formlen:
N = kg x 9,82 m/s2
18
Bachelorprojekt
Januar 2015
Til omregning fra N til kg anvendes formlen:
Kg = N / 9,82 m/s2
Det vil sige, at en belastning på 10 N svarer til ca. 1 kg. (7).
I trækarbejde kan reaktionskraften være med til at skabe et flexionsmoment af columna, og
tyngdekræften kan samtidig være med til at skabe en kompression samt forskydning i columna
(7). Det kan muligvis påvirke neutral stillingen af columna og ved længerevarende arbejde
forårsage smerter.
Asymmetrisk arbejde
Asymmetrisk arbejde omkring columna kan øge risikoen for udviklingen af lændesmerter.
Asymmetrisk arbejde kan forstås som en aktiveringen af den ene side af muskulaturen, fx ved
rotation eller lateral flexion. Den asymmetriske belastning øges især hvis columna både
flekteres og roteres samtidig, og stiger i grad med størrelsen af flexion, rotation samt varighed
(7).
I ridning arbejder rytteren med et konstant træk foran kroppen via tøjlerne. Hvis trækket er
større end rytteren kan modstå, vil flexionsmomentet opstå og medføre en øget belastning af
columna. Denne belastning kan yderligere øges, hvis rytteren har et asymmetrisk tøjletræk og
columna derved både arbejder i flexion og rotation samtidig.
2.4 Core stabilitet og asymmetri
En tværsnitsundersøgelse af van Dillen et al. (8) undersøgte forskellen på truncus stabilitet hos
80 deltagere med LBP, hvor 30 af deltagerne deltog i asymmetriske fritidsaktiviteter og 50 i
symmetriske. Studiet indikerer, at deltagerne med asymmetrisk fritidsaktivitet havde nedsat
truncus stabilitet i forhold til gruppen med symmetrisk aktivitet.
Det asymmetriske arbejde omkring columna kan altså have en negativ indflydelse på core
stabiliteten. Dette kan muligvis forklares ved de risici, som asymmetrisk arbejde har på
columnas stilling (7), hvilket påvirker det stabiliserende system og bevirker, at columna
udsættes for arbejde uden for neutralzonen (11).
19
Bachelorprojekt
Januar 2015
Et andet tværsnitsstudie af MD. Bussey (19) med 60 kvindelige raske atleter undersøgte
forekomsten af asymmetri omkring pelvis i unilaterale sportsgrene. Deltagerne blev ligeligt
fordelt i tre grupper: en gruppe atleter med unilateral sport, en gruppe atleter med bilateral
sport og en kontrolgruppe. Studiet viste, at der var en signifikant større forekomst af asymmetri
omkring pelvis hos atleterne med unilateral sport end hos de to andre grupper.
I ridning kan rytteren blive udsat for asymmetrisk arbejde via tøjletrækket mellem hest og
rytter. Hvis rytterens core stabilitet ikke kan holde columna i neutral stilling på grund af ydre
faktorer så som tøjletræk og hestens bevægelser, kan strukturerne omkring columna blive
belastet og på sigt medføre instabilitet og i nogle tilfælde smerter og patologi.
20
Bachelorprojekt
Januar 2015
3. Metode
I det følgende afsnit gennemgås metoden til udarbejdelse af projektet. Der vil her blive
beskrevet, hvordan der er blevet indsamlet baggrundsviden og data til studiet, samt foreligge
en beskrivelse af det anvendte materiale og de etiske overvejelser, der har været undervejs.
3.1 Design
Projektet tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige tradition med en beskrivende tilgang til
problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data (20). Studiedesignet er valgt på
baggrund af ønsket om en neutral og objektiv beskrivelse af rytternes muskuloskeletale
problemstillinger.
Projektet er udarbejdet som et multiple-case studie med indlejret design ud fra Robert K. Yin’s definition af casestudier (20, s. 202), da der tages udgangspunkt i tre forskellige cases, som
undersøges på to forskellige parametre.
Casestudiet er valgt på baggrund af begrænset eksisterende data og videnskabelige studier på
området omkring rytters core stabilitet og tøjletræk.
Metoden danner baggrund for ønsket om en mere dybdegående forståelse af sammenhæng på
området, og projektet skal ses som en forundersøgelse, der kan lægge op til en større
videnskabelig undersøgelse på sigt (20).
3.2 Indsamling af baggrundsviden
3.2.1 Litteratur søgning
Der er blevet anvendt forskellige søgemetoder til indhentning af videnskabelig litteratur i
projektet.
Der er foretaget systematisk litteratursøgning via databaserne PubMed, CINAHL, PEDro samt
foretaget kaskadesøgning i referencelister i relevante artikler (21). Der er også foretaget
søgning direkte på bestemte forfattere, samt lavet en bred baggrundssøgning via Google og
Google Scholar på nettet. Litteratur søgningerne er foretaget i perioden maj 2014 til ultimo
december 2014.
21
Bachelorprojekt
Januar 2015
Derudover er der indhentet videnskabelige artikler via skriftlig kontakt med Flemming Enoch
(Specialist fysioterapeut i idræt og muskuloskeletal fysioterapi) og Janne Winther Christensen
(forsker hos Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi på Aarhus Universitet), da
de er specialister på deres område og kunne supplere med artikler, der ikke var publiceret på
databaserne.
Systematisk litteratursøgning
Ved systematisk søgning til indsamling af litteratur blev der udarbejdet en søgematrix med alle
relevante ord ved hjælp af søgeredskabet PICO, som dækker over begreberne Patient,
Intervention, Comparison og Outcome (22). Se tabel 1.
Der er blevet anvendt operatorer som “OR” og “AND” for at specificere søgningen ved en kombination af flere ord i søgestrengen. Ligeledes blev der anvendt MeSH-termer, hvor det var
muligt, for at præcisere søgningerne (22).
Tabel 1. PICO med søgeord.
P
I
C
O
Horse riders
Equestrian athletes
Horseback riders
Athletes (MeSH)
Sport (MeSH)
Core Stability
Core stabilization
Lumbal motor control
Trunck muscle
stabilization
Trunck muscle stability
Transversus
Asymmetric work
Asymmetric sport
Rein tension
Back pain
Low back pain
Back problematic
Spinal instability
Injury
Injuries
Overuse injury
Der blev søgt på følgende kombination af søgeord:
“horseback riders” OR “equestrian athletes” OR “riders” AND “core stability” OR “core stabilization” OR “trunk muscle stability” OR “lumbar motor control” OR “transversus” AND “rein tension” AND “low back pain” OR “spinal instability” OR back pain”. Dette gav nul hits i alle de anvendte søgedatabaser (PubMed, CINAHL, PEDro).
22
Bachelorprojekt
Januar 2015
Da det ikke var muligt at finde artikler, der undersøgte samme problemstilling som i dette
studie, og var det nødvendigt at opdele den systematiske søgning i forskellige genre.
Ved en kombination af “equestrian athletes” AND “overuse injuries” OR “injury” gav det 11 hits i PubMed, et hit i Cinahl og nul hits i PEDro. To artikler blev udvalgt og gennemlæst, det ene var
et retrospektivt tværsnitsstudie, og det andet var et review:
- Injury Rates and Risk-Factors Associated with Eventing: A total Cohort Study of Enjury Events
among Adult Swedish Eventing Athletes. Af Ekberg J et al. (4).
- Overuse Injuries in Equestrian Athletes. Af Pugh TJ, Bolin D (5).
En kombination af søgeorderne: “horseback riders” OR “equestrian athletes” OR “riders” AND “low back pain” OR “spinal instability” OR “back pain” gav 13 hits i PubMed og fire i Cinahl.
Efter gennemlæsning af abstracts blev der udvalgt tre relevante artikler, dog var to af artiklerne
på tysk. En artikel blev udvalgt som relevant:
- Posture, Flexibility and Grip Strength in Horse Riders. Af Hobbs et al. (6).
Ved at kombinere søgeorderne “horseback riders” OR “equestrian athletes” OR “riders” AND “rein tension” gav det tre hits i PubMed og nul i Cinahl.
Ingen af de tre artikler blev vurderet relevante, da de omhandlede hestens helbred.
For at få flere relevante artikler blev søgningen udvidet til at omhandle sportsatleter generelt,
og der blev søgt på kombinationen:
"Athletes"[Mesh] OR "Sports Medicine"[Mesh] OR "Sports"[Mesh] AND “core stability” OR “core stabilization” OR “trunk muscle stability” OR “lumbar motor control” OR “transversus” AND “low back pain” OR “spinal instability” OR “back pain”. Det gav 49 hits i PubMed og 15 i
CINAHL. En kombination af “athletes” AND “core stability” gav 5 hits i PEDro.
Ti artikler blev udvalgt til gennemlæsning af abstracts, og to artikler blev udvalgt som relevante,
et kvasi eksperimentalt studie og et systematisk review:
-A magnetic Resonance Imaging Investigation of the Transversus Abdominis Muscle During
Drawing-in of the Abdominal Wall in Elite Australian Football League Players with and without
Low Back Pain. Af Hides et al. (9).
23
Bachelorprojekt
Januar 2015
- Core Stability Exercises for Low Back Pain in Athletes: A Systematic Review of the Literature. Af
Stuber et al. (23).
Der blev ligeledes søgt på kombinationen:
”Sport” AND “asymmetry” OR “asymmetric work” OR “asymmetric sport” AND “low back pain” OR “back pain”. Det gav 49 hits i PubMed og 8 i Cinahl, og nul hits i PEDro.
Efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts, blev to tværsnitsstudier udvalgt:
-Does the Demand for Asymmetric Functional Lower Body Postures in Lateral Sports Relate to
Structural Asymmetry of the Pelvis? Af Bussey MD (19).
-Trunk Rotation-Related Impairments in People with Low Back Pain who Participated in 2
Different Types of Leisure Activities: A Secondary Analysis. Af Van Dillen et al. (8).
Søgehistorie fra PubMed kan ses i bilag 2, og fra søgehistorie fra CINAHL se bilag 3.
Alle de anvendte studier er blevet læst og kritisk gennemgået med udgangspunkt i CASPtjeklisterne (24).
3.2.2 Interview
Via et interview med human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard blev der indsamlet
baggrundsviden for at få en fagpersons perspektiv på projektets problemstilling.
Inden interviewet blev der udarbejdet en interviewguide for at angive emner og rækkefølge
(For interviewguide se bilag 4).
Det blev udført som et semistruktureret interview med plads til afvigelser fra interviewguiden
undervejs (25). Interviewet er efterfølgende blevet transskriberet (se bilag 1).
24
Bachelorprojekt
Januar 2015
4. Materiale
I det følgende afsnit beskrives de udvalgte casepersoner i studiet samt de metoder, der er
blevet anvendt til dataindsamling.
4.1 Udvælgelse af casepersoner
Casepersonerne i projekt blev udvalgt ud fra en pragmatisk tilgang blandt frivillige ryttere, som
blev fundet via annoncer på facebook i relevante rytterfora. Denne metode blev anvendt for at
ramme en så stor gruppe af relevante ryttere som mulig.
Elleve ryttere henvendte sig på baggrund af annoncerne. Tre casepersoner blev udvalgt ud fra
kriterierne:
Inklusion
●
Opleve daglige rygsmerter
●
Ride mere end 10 timer ugentligt
●
Være konkurrencerytter
Eksklusion
●
Ikke have et diagnosticeret handicap
●
Rygsmerter må ikke være som følge af traume
Inklusionskriteriet om rygsmerter blev defineret med udgangspunkt i ønsket om at belyse en
hyppig forekommende problematik hos ryttere.
Der blev valgt et minimumskrav på 10 ridetimer ugentligt for at undersøge problematikken hos
ryttere, som rider flere heste dagligt.
Der blev ligeledes defineret et krav om at være konkurrencerytter, da dette stiller krav til den
fysiske præstation og kan give udfordringer i forhold til restitution pga. rygproblematikker.
Rytternes konkurrenceniveau blev defineret ud fra Dansk Rideforbunds sværhedsgrader, hvilket
forefindes i fælles reglementet (se bilag 5).
25
Bachelorprojekt
Januar 2015
Eksklusionskriterierne blev sat for at udelukke, at rygsmerter hos rytterne kunne være
forårsaget af andre faktorer end de undersøgte parametre i dette studie.
4.2 Beskrivelse af case personer
4.2.1 Caseperson 1
Caseperson 1 er en kvinde på 20 år. Hun er 183 cm høj, vejer 73 kg og er højrehåndet.
Case person 1 lider dagligt af uspecifikke rygsmerter, især i lænden. Hun har gået til behandling
hos kiropraktor og er blevet manipuleret i hele columna.
Hun har ikke været udsat for traume el. lign.
Caseperson 1 har redet i 18 år, og rider gennemsnitligt 30 timer om ugen i disciplinen dressur.
Caseperson 1 konkurrerer 6-10 gange årligt i dressur i en sværhedsgrad 5.
Arbejder til dagligt som beriderelev.
4.2.2 Caseperson 2
Caseperson 2 er en kvinde på 38 år. Hun er 165 cm høj, vejer 58 kg og er højrehåndet.
Caseperson 2 oplever dagligt lændesmerter, især efter arbejdsbelastninger eller ved lang tid i
samme stilling siddende el. stående. Hun har det bedst, når ryggen bliver holdt igang.
Caseperson 2 har gået til behandling hos fysioterapeut og fået konstateret nedsat muskelstyrke
omkring columna. Hun er behandlet med træningsterapi og manipulation.
Caseperson 2 har redet i 28 år, og rider gennemsnitligt 14 timer om ugen i disciplinerne dressur,
spring og military.
Caseperson 2 konkurrerer op til 2 gange månedligt i sværhedsgrad 3 (dressur), 0 (spring) og 2
(military).
Arbejder til dagligt som heste- og staldpasser.
26
Bachelorprojekt
Januar 2015
4.2.3 Caseperson 3
Caseperson 3 er en 21 årig kvinde. Hun er 176 cm høj, vejer 66,8 kg og er højrehåndet.
Caseperson 3 lider af uspecifikke lændesmerter, især først på dagen. Hun er ikke behandlet for
rygproblematikken.
Caseperson 3 har redet i 15 år, og rider gennemsnitlig 15 timer om ugen i disciplinerne spring
og dressur.
Caseperson 3 konkurrerer ca. hver anden weekend i spring i sværhedsgrad 2 og 3.
Har sit eget rengøringsfirma samt tager heste i ridning.
27
Bachelorprojekt
Januar 2015
4.3 Dataindsamling
For at belyse projektets problemstilling er casepersonerne blevet testet på to forskellige
parametre:
●
Måling af core stabilitet via 5 forskellige kliniske tests
●
Måling af tøjletræk via Rein Tension Device
De to målemetoder gennemgås i de følgende afsnit.
4.3.1 Test af core stabilitet
For at undersøge rytternes core stabilitet blev der anvendt et testbatteri på fem forskellige
kliniske tests.
I en videnskabelig artikel af Flemming Enoch et al. (26) vurderes disse tests til at have en god
reliabilitet, da alle fem test har en interclass korrelation over 0,93.
Validiteten af testene undersøges ikke i dette studie, og det har ikke været muligt at finde en
samlet validitetsvurdering af disse fem test. Med udgangspunkt i teoriafsnittet vurderes det, at
testene kan anvendes til vurdering af core stabilitet.
For at sikre korrekt udførsel af testene, og for at højne kvaliteten af dette projekt, blev der
modtaget skriftlig vejledning i udførsel af de fem tests fra fysioterapeut Flemming Enoch.
For at sikre at testene blev udført ens hver gang, blev der udarbejdet en testprotokol (se bilag
6), og samme undersøger udførte testene for hver caseperson.
I det næste afsnit følger en kort beskrivelse af de fem test for core
stabilitet.
Udførsel af testene krævede følgende udstyr:
●
Et laservaterpas
●
Tape med cm afmærkning
●
Et målebånd
●
En biopressure feedback unit
●
Et goniometer
Et laservaterpas
En biopressure feedback unit
28
Bachelorprojekt
Januar 2015
Test 1. Repositioning (RPS)
I denne test måles, hvor præcist patienten (pt.) siddende kan vende tilbage til neutral stilling i
lumbal columna efter aktivt at have bevæget pelvis anteriort og posteriort.
Dette måles ved, at 5 cm tape med cm markering placeres på pt.’s lænd med 0 cm markering ud for S1. Et laservaterpas placeres, så laser linien
er præcist ud for 0 cm markeringen.
Udførsel:
Pt. er siddende på briksen med fødderne fri fra underlaget, og
Der sættes tape på patientens
lænd til aflæsning af resultat
af test 1 (26.)
undersøgeren guider pt. til at placere lænden i neutral position.
Pt. instrueres i at huske denne position, og herefter bevæges pelvis to gange fra maksimalt
anterior tilt til maksimalt posterior tilt, for derefter at vende tilbage til neutral stilling.
Der aflæses på tapen, hvor mange cm pt. afviger i forhold til laservaterpassets linie efter
bevægelsen er udført.
Test 2. Sitting forward lean (SFL)
I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker i lænden ved udførsel
af en siddende foroverbøjning af overkroppen. Dette måles ved, at
undersøgeren placerer pt.’s lænd i neutral stilling og markerer med en tusch et punkt ud for S1 samt et punkt 10 cm cranielt for dette.
Udførsel:
Der måles med et målebånd
mellem de to punkter på
patientens lænd i test 2 (26.)
Pt. er siddende oprejst med 90 gr. i hofte og knæ, hænderne hvilende
på lårene og fødderne understøttet.
Pt.’s instrueres i at holde lænden i neutral stilling, mens overkroppen bevæges frem til en
hofteflexion på 120 gr. (eller til den tilgængelige ROM), og derefter tilbage i neutral position
med hjælp fra undersøgeren.
29
Bachelorprojekt
Januar 2015
Efter en grundig instruktion bedes pt. lave 5 gentagelser af foroverbøjning, hvor der for hver
foroverbøjning laves en måling af afstanden i mellem de to markerede punkter på lænden.
Afstanden mellem punkterne måles med et målebånd.
Test 3. Sitting knee extension (SKE)
Denne test måler, hvor meget bevægelse der sker i lumbal columna ved en siddende knæ
extension. Dette måles ved at placere 5 cm tape på pt.’s lænd ud for S1 og laser vaterpassets linie placeres ud for 0 cm
markeringen.
Udførsel:
Udgangsstillingen er den samme som i test 1 (RPS).
Udgangsstilling for test 3. (26.)
Pt. placeres i neutral stilling af lænden og instrueres i at holde positionen, mens der laves en
knæ extension (dog max til -10 gr. extension). Indledningsvis er bevægelsen guidet af
undersøgeren.
Efter grundig instruktion bedes pt. udfører 5 gentagelser af knæ extension med hvert ben. Ved
hver bevægelse i extension aflæses bevægelsen i lumbal columna i cm fra laservaterpassets
linie.
De næste to tests udføres med pt. rygliggende:
Test 4. Bent knee fall out (BKFO)
I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker omkring pelvis ved en rygliggende
udadrotation af hoften. Dette måles ved, at 5 cm tape placeres med 0 markering på SIAS (på
det strakte ben), med retning lateralt mod underlaget. Laservaterpasset placeres ved siden af
pt., så laseren rammer 0 markeringen med en vandret linie.
30
Bachelorprojekt
Januar 2015
Udførsel:
Pt. er rygliggende med den ene fod i underlaget og hofte og knæ
flexteret. Det andet ben er strakt, og armene liggende ned langs
kroppen. Undersøgeren sikre at lænden er i neutral stilling.
Undersøgeren fikserer pelvis på det strakte ben med den ene hånd,
og udadroterer den flexterede hofte til max 45 gr. med den anden
Udgangsstilling for test 4 (26.)
hånd. Herefter prøver pt. selv at udføre bevægelsen.
Efter grundig instruktion udfører pt. selv 5 gentagelser af udadrotation i hoften med både hø.
og ve. ben. Der måles for hver gang pt. er i udadrotation af hoften.
Test 5. Leg lowering (LL)
Denne test måler, hvor meget extension der sker i lumbal columna ved sænkning af begge ben
fra flexteret hofte og knæ rygliggende. Dette måles ved at placere en Pressure Biofeedback Unit
(PBU) under pt’s lænd, og denne oppustes til 40 mm Hg.
Udførsel:
Pt. er rygliggende med 90 gr. flexion i hoften og fuld flexion af
knæene. Armene ligger ned langs siden.
Udgangsstilling for test 5 (26.)
Pt. bedes om at presse lænden ned mod underlaget, så trykket øges til 45 mm Hg. Presset på de
45 mm Hg holdes, imens pt. sænker fødderne til lige over underlaget.
I de første forsøg får pt. lov til at have visuel feedback fra PBS, for at give pt. en fornemmelse af
det ønskede tryk.
Efter grundig instruktion udføre pt. 5 gentagelser uden feedback, og trykket aflæses når
fødderne er lige over underlaget for hver gentagelse.
31
Bachelorprojekt
Januar 2015
4.3.2. Måling af tøjletræk
Til måling af rytternes tøjletræk blev måleapparatet Rein
Tension Device anvendt.
Apparatet er udviklet af firmaet Centaur og kom på
markedet i 2012.
Rein Tension Device består af to sensorer, som placeres
mellem bid og tøjle på hesten.
Gennem en transmitter sendes der data til et
specialdesignet computerprogram, hvilket gør det muligt
at se liveoptagelse af målingen direkte på en computer.
Rein Tension Device fastgjort
mellem bid og tøjler (12).
Data måles i Newton.
Programmet viser grafer for minimum og maximum træk i tøjlerne samt forskel på hø. og ve.
tøjle. Efter endt optagelse viser programmet data om gennemsnitligt træk på hø. og ve. tøjle,
samt højeste og laveste træk på de to sider (12).
Graf fra måling med Rein Tension Device.
Da apparatet er udviklet for få år siden, er der ikke foretaget forskning om validiteten og
reliabiliteten af måleapparatet.
Et lignende apparat er dog blevet brugt i adskillige videnskabelige studier, som måleinstrument
til at undersøge tøjletræk. Bl.a. undersøgte Christensen et al. (27) hvornår tøjletrækket bliver
ubehageligt for hesten. De testede 15 ungheste ved at lokke dem til at strække hovedet frem
ved forskellige tøjlelængde og tøjletræk. Studiet viste, at hestene foretrak et tøjletræk mellem
5,7 N og 10,2 N.
32
Bachelorprojekt
Januar 2015
Til indsamling af data for casepersonerne, blev deres tøjletræk målt ved:
●
2 min. på hver volte1 i trav
●
2 min. på hver volte i galop
Krav til måling:
●
Rytteren havde varmet hesten op inden start af målingerne
●
Der skulle rides på et lige spor rundt på hovslaget2 i hver gangart
●
Der blev redet med sædvanlig optømning i form af bid
Indsamling af data om tøjletræk
Til at underbygge de indsamlede data af tøjletræk hos casepersonerne, blev der udført et
forsøg med måling af tøjletræk hos en større gruppe ryttere uden rygproblematikker.
Via en kontakt i ridesporten blev 11 frivillige ryttere samlet til måling af tøjletræk.
Rytterne blev målt ved:
● 1 min. på hver volte i skridt
● 1. min. på hver volte i trav
● 1. min. på hver volte i galop
Test rytterne fik stillet samme krav som casepersonerne i forhold til opvarmning, normal
optømning og rideretning under målingen.
Det eneste eksklusionskriterie for test rytterne var, at de ingen rygproblematik havde, da
formålet var at indsamle data om tøjletræk hos en bred målgruppe.
1
Volte betegner den retning der rides, hvor den indvendige side er bestemmende for om det er højre eller
venstre.
2
Hovslag er det lige spor hesten går på langs ridebanens kant.
33
Bachelorprojekt
Januar 2015
4.4 Etiske overvejelser
De etiske overvejelser i studiet er taget med udgangspunkt i Helsinki deklarationen (28).
Alle casepersoner fik på forhånd et informationsbrev tilsendt med oplysninger om projektets
formål og plan, samt en beskrivelse af testene for core stabilitet og måling af tøjletræk (se bilag
7). Casepersonerne blev gjort opmærksomme på, at tætsiddende tøj ville være påkrævet i
testene for core stabilitet, og at de endelige resultater for studiet vil blive offentliggjort. Alle
casepersonerne blev bedt om at læse informationsbrevet grundigt igennem, inden de sagde
endeligt ja til deltagelse i studiet.
Test rytterne, som kun deltog i måling af tøjletræk, modtog på testdagen mundtlig information
om projektet, og fik herefter udleveret et informationsbrev på skrift.
På testdagene underskrev alle de deltagende ryttere et informeret samtykke, som tog
udgangspunkt i samtykkeerklæringen fra Det Videnskabsetiske Komité (29), hvor de godkendte
følgende udtalelser:
● Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg ved nok om formål, metode, fordele
og ulemper til at sige ja til at deltage.
●
Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage.
●
Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet, og jeg har fået en kopi af dette
samtykkeark samt en kopi af det skriftlige deltagerinformation om projektet til eget
brug.
Ligeledes blev der i samtykket underskrevet en erklæring fra udførerne på, at forsøgspersonen
havde modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget, og at der blev givet tilstrækkelig
information til, at der kunne træffes beslutning om deltagelse i forsøget (se bilag 8).
Alle deltagere i studiet er blevet anonymiseret, og data som kan føres tilbage til personerne er
blevet destrueret efter projektet afslutning.
De indsamlede data er blevet oplyst til den enkelte deltager, og alle casepersoner er blevet
tilbudt råd og vejledning omkring træningsøvelser i forhold til deres problematik.
34
Bachelorprojekt
Januar 2015
4.5 Pilottests
Inden de endelige test blev udført til resultatindsamling, blev der afviklet pilottests for core
stabilitet samt måling af tøjletrækket. Dette var for at afprøve testmetoderne, så risikoen for
bias blev mindsket og for at sikre at testprotokollen ikke indeholdte fejl.
Dette viste, at erfaring med udførelsen af testene for core stabilitet var en vigtig faktor for at
opnå reliable resultater. Derudover gav pilottestene et indblik i det tidsmæssige aspekt ved
udførelsen af disse, således at tidsprogrammet for casepersonerne og testrytterne blev
udarbejdet hensigtsmæssigt.
4.6 Databearbejdning
Alle data i projektet er angivet på ratioskala, da der anvendes en sand nulværdi i de indsamlede
data (21).
Til bearbejdning af resultaterne i projektet er der anvendt beskrivende statistik via beregninger
af differencer og middelværdier i Microsoft Excel ark.
Pga. få deltagere i projektet var det ikke muligt at anvende mere uddybende og avanceret
statistiske beregninger, som fx udregning af korrelation ved Spearmans Rho (30).
35
Bachelorprojekt
Januar 2015
5. Resultater
I det følgende afsnit beskrives resultaterne af de indhentede data fra testrytterne og
casepersonerne i dette studie. De vigtigste resultater er blevet fremhævet og beskrevet. For
alle indhentede data for casepersonerne se bilag 9.
5.1 Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere
De 11 ryttere i undersøgelsen af tøjletræk var alle kvinder med en gennemsnitsalder på 26,5 år.
Gennemsnitsværdien for højde og vægt var 169 cm og 63,9 kg. Gennemsnittet for ugentlige
ridetimer og års erfaring var henholdsvis 4,9 timer og 16,5 år. Deltagerne bestod af tre
dressurryttere, seks springryttere og to militaryryttere, der red fra sværhedsgrad 0 til 4. Ti ud af
elleve ryttere var hø. håndet.
Undersøgelsen vidste et gennemsnitligt tøjletræk på 5,24 newton (N) i skridt, 8,96 N i trav og
15,85 i galop. Der vidste sig at være en forskel i tøjletrækket på hø. og ve. tøjle i alle 3 gangarter
(se figur 2). Der var størst træk på hø. tøjle i alle tre gangarter.
Figur 2. Gennemsnitlig ve. og hø. tøjletræk i de 3 gangarter.
Mean for tøjletræk
18,4
20
13,3
Newton
15
10,5
10
5
4,3
6,1
7,4
0
Mean
Mean
Mean
Mean
Mean
Mean
skridt ve. skridt trav ve. trav hø. galop ve. galop hø.
tøjle hø. tøjle tøjle
tøjle
tøjle
tøjle
Forskellen i tøjletrækket steg i takt med gangarts typen, således at forskellen var større i galop
end i skridt og trav (se figur 3). Samlet var den højeste difference på 5,4 N i galop.
36
Bachelorprojekt
Januar 2015
Figur 3. Difference mellem hø. og ve. tøjletræk i de 3 gangarter.
Difference mellem hø. & ve. tøjletræk
6
5,4
Newton
5
3,7
4
3
2,3
2
1
0
Difference skridt
Difference trav
Difference galop
5.2 Resultater for casepersoner
5.2.1 Caseperson 1
Test for core stabilitet
Resultaterne for test af core stabiliteten for caseperson 1 viste, at hun afvigede med -1 cm i test
1, som testede evnen til at genfinde neutral stilling af lumbal columna (se tabel 2).
Test 2 viste en gennemsnitlig afvigelse på 0,32 cm hos caseperson 1, i forhold til at holde
neutral stilling ved en siddende foroverbøjning af lumbal columna.
I siddende knæ extension af hø. ben viste testen en gennemsnitlig afvigelse på 0,5 cm med et
max udsving på 1 cm fra neutral stilling. I siddende knæ extension af venstre ben viste testen en
afvigelse på 0,22 cm.
I test 4 for hø. ben havde caseperson 1 et udsving på 2 cm i gennemsnit i forhold til at undgå
rotation af lumbal columna liggende, hvor hun havde en maxværdi på 2,3 cm. For ve. ben i test
4 havde hun et udsving på 1,12 cm i gennemsnit.
I test 5 havde caseperson 1 et tryk på 21,8 mm/Hg i gennemsnit, hvor maxværdien lå på 30
mm/HG og minimum på 12 mm/Hg.
37
Bachelorprojekt
Januar 2015
Tabel 2. Resultater for test af core stabilitet for caseperson 1.
Test
1. Re-positionering cm
2. Sitting forward lean cm
3. Sitting knee extension hø. Ben cm
3. Sitting knee extension ve. Ben cm
4. Bent knee fall out hø. Ben cm
4. Bent knee fall out ve. Ben cm
5. Leg lowering mm/Hg
Gennemsnit min. Værdi max. Værdi
-1
-1
-1
0,32
0,2
0,5
0,5
0,2
1
0,22
0
0,5
2
1,7
2,3
1,12
1
1,3
21,8
12
30
Test for tøjletræk
Måling af tøjletræk i trav af ve. tøjle hos caseperson 1 gav et resultat på 16,3 newton (N).
Denne værdi er gennemsnittet af det målte tøjletræk på både hø. og ve. volte i alt 4 minutter.
Gennemsnittet for hø. tøjle i trav lå på 3,7 N. Det giver en forskel på 12,6 N på hø. og ve. tøjle
(se figur 4).
I galop viste målingen af tøjletræk på ve. tøjle et gennemsnit på 20,4 N, og på hø. tøjle et
gennemsnit på 7,25 N. Dette gav en forskel på 13,5 N.
Figur 4. Resultat for måling af tøjletræk for caseperson 1.
Tøjletræk for caseperson 1
25
20,4
Newton
20
16,3
15
13,15
12,6
10
7,25
3,7
5
0
Mean for
ve. Tøjle
(trav)
Mean for Forskel hø. Mean for
hø. Tøjle & ve. Tøjle ve. Tøjle
(trav)
(trav)
(galop)
Mean for Forskel hø.
hø. Tøjle & ve. Tøjle
(galop)
(galop)
38
Bachelorprojekt
Januar 2015
Sammenhæng mellem core stbilitet og tøjletræk
I test 4 af hø. ben havde caseperson 1 et udsving på over 2 cm fra neutral stilling, og i test 5
kunne hun ikke holde neutral stillingen af columna ved sænkning af begge ben med et
minimum tryk på 12 mm/Hg. Tøjletrækket for caseperson 1 var større på ve. tøjle i både trav og
galop med en difference på henholdsvis 12, 6 N og 13,15 N. I forhold til det målte tøjletræk hos
de 11 testryttere er differencen hos caseperson 1 markant større mellem hø. og ve. tøjle.
Dette viser, at caseperson 1 både har nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk, på trods
af gennemsnitlig 30 timers ridning om ugen. Dette indikerer, at der kan være en sammenhæng
mellem disse to faktorer, som kan være årsag til hendes daglige uspecifikke lændesmerter.
5.2.2. Caseperson 2
Resultaterne for test af core stabiliteten for caseperson 2 viste, en afvigelse på 0,5 cm i test 1,
som testede evnen til at genfinde neutral stilling af lumbal columna (se tabel 3).
Test 2 viste en gennemsnitlig afvigelse på 2,08 cm hos caseperson 2, i forhold til at holde
neutral stilling ved siddende foroverbøjning af lumbal columna.
I siddende knæ extension af hø. ben ses en gennemsnitlig afvigelse på 0,82 cm med et max
udsving på 1 cm fra neutral stilling. I siddende knæextension af venstre ben viste testen en
afvigelse på 0,62 cm.
Test 4 for hø. ben viste et udsving på 1,02 cm i gennemsnit i forhold til at undgå rotation af
lumbal columna liggende. Maxværdi lå på 1,1 cm. For ve. ben i test 4 havde caseperson 3 et
gennemsnitlig udsving på 1 cm.
I test 5 havde caseperson 2 et gennemsnitlig tryk på 31 mm/Hg. Maxværdien lå på 35 mm/HG
og minimum på 25 mm/Hg.
39
Bachelorprojekt
Januar 2015
Tabel 3. Resultater for test af core stabilitet for caseperson 2.
Test
3. Sitting knee extension hø. Ben cm
3. Sitting knee extension ve. Ben cm
4. Bent knee fall out hø. Ben cm
4. Bent knee fall out ve. Ben cm
Gennemsnit Min. værdi Max. værdi
-0,5
-0,5
-0,5
2,08
2
2,1
0,82
0,5
1
0,62
0,5
0,8
1,02
1
1,1
1
0,8
1,2
31
25
35
Det gennemsnitlige målte tøjletræk i trav på ve. tøjle hos caseperson 2 gav et resultat på 11,45
N samlet for hø. og ve. volte.
Gennemsnittet for hø. tøjle i trav lå på 10,1 N. Dette giver en forskel på 1,35 N på hø. og ve.
tøjle (se figur 5).
I galop var gennemsnittet af det målte tøjletræk på ve. og hø tøjle henholdsvis 14,85 N og 11 N.
Dette giver en forskel på 3,85 N.
Newton
16
14
12
10
8
6
4
2
0
14,85
11,45
11
10,1
3,85
1,35
Mean for Mean for Forskel Mean for Mean for Forskel
ve. Tøjle hø. Tøjle hø. & ve. ve. Tøjle hø. Tøjle hø. & ve.
(trav)
(trav)
tøjle
(galop) (galop)
tøjle
(trav)
(galop)
40
Bachelorprojekt
Januar 2015
Sammenhæng mellem core stabilitet og tøjletræk
I test 2 havde caseperson 2 et udsving på 2 cm i afvigelse fra neutral stilling. Derudover var hun
ikke i stand til at holde neutral stilling i test 5 og havde et minimums tryk på 25 mm/Hg.
Tøjletrækket hos caseperson 2 havde kun en difference på 1,35 N i trav og 3,85 i galop. Dette
er mindre end differencen hos de 11 testryttere, og ligger derfor under gennemsnittet i denne
sammenhæng.
Dette viser, at caseperson 2 har nedsat core stabilitet, men der er ikke udpræget asymmetrisk
tøjletræk. Hendes nedsatte core stabilitet kan dog være en mulig forklaring på
lændesmerterne, da hun dagligt har fysisk krævende arbejde i form af staldarbejde og ca. 14
timers ugentlig ridning. Dette arbejde medføre mange foroverbøjninger, hvilket kan være årsag
til hendes smerter pga. nedsat core stabilitet.
5.2.3 Caseperson 3
Resultaterne for test 1 hos caseperson 3 viste en afvigelse på 0,1 cm i evnen til at genfinde
neutral stilling af lumbal columna (se tabel 4).
I test 2 var der en gennemsnitlig afvigelse på 1,76 cm, i forhold til at holde neutral stilling ved
siddende foroverbøjning af lumbal columna.
Siddende knæ extension af hø. ben viste en afvigelse på 0,1 cm i gennemsnit. I siddende knæ
extension af venstre ben viste testen en gennemsnitlig afvigelse på 0,46 cm.
Test 4 for hø. ben viste et gennemsnitlig udsving på 2,14 cm i forhold til at bevare neutral
stilling af lumbal columna. Maxværdien lå på 2,5 cm. For ve. ben i test 4 havde caseperson 3 et
udsving på 2 cm i gennemsnit.
I test 5 havde caseperson 3 et gennemsnitlig tryk på 28 mm/Hg. Maxværdien lå på 30 mm/HG
og minimum på 25 mm/Hg.
41
Bachelorprojekt
Januar 2015
Tabel 4 - Resultater for test af core stabilitet for caseperson 3.
Test
3. Sitting knee extension hø. ben cm
3. Sitting knee extension ve. ben cm
4. Bent knee fall out hø. ben cm
4. Bent knee fall out ve. ben cm
Gennemsnit Min. værdi Max. værdi
0,1
0
0,2
1,76
1,5
2
0,1
0
0,5
0,46
0
0,8
2,14
2
2,5
2
1,8
2,1
28
25
30
Det målte tøjletræk i trav på ve. tøjle hos caseperson 3 gav et gennemsnitlig resultat på 12,75
N samlet for hø. og ve. volte (se figur 6).
Det samlede gennemsnit for hø. tøjle i trav lå på 14,7 N. Dette giver en forskel på 1,95 N på hø.
og ve. tøjle i trav.
I galop var det gennemsnitlige målte tøjletræk på ve. og hø. tøjle henholdsvis 18,8 N og 19,05
N. Her ses en forskel på 0,25 N.
Newton
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
18,8
19,05
14,7
12,75
1,95
Mean for
ve. tøjle
(trav)
Mean for Forskel hø. Mean for
hø. tøjle & ve. tøjle ve. tøjle
(trav)
(trav)
(galop)
0,25
Mean for Forskel hø.
hø. tøjle & ve. tøjle
(galop)
(galop)
42
Bachelorprojekt
Januar 2015
Sammenhæng mellem core stabilitet og tøjletræk
I test to ligger caseperson 3 på 2 cm fra at holde neutral stilling, og i test 4 var hun 1,8 cm til 2,5
cm fra for at holde neutral stilling, idet pelvis roterer med både på hø. og ve. side. Ligeledes i
test 5 havde caseperson 3 svært ved at holde neutral stilling, imens benene sænkes til
underlaget, hvor hun fik en minimum værdi på 25 mm/Hg.
Tøjletrækket var større på hø. tøjle i både trav og galop, men differencen var kun på 1,95 N og
0,25 N henholdsvis i trav og galop. I trav lå gennemsnittet for det samlede tøjletræk lidt højere
(14,7 N) end det gennemsnitlige tøjletræk hos de 11 ryttere (10,5 N), hvilket giver en difference
på 4,2 N.
Ud fra core stabilitets testene ses det, at caseperson 3 har nedsat stabilitet, og et minimalt
asymmetrisk tøjletræk, som vurderes til ikke at have en stor betydning. Dette indikerer, at disse
to faktorer ikke har en sammenhæng. De uspecifikke lændesmerter kan dog være
arbejdsbetinget, da caseperson 3 rider 15 timer ugentligt og har sit eget rengøringsfirma. Dette
kan give uhensigtsmæssige bevægelser i columna pga. nedsat core stabilitet.
43
Bachelorprojekt
Januar 2015
6. Diskussion
Resultaterne i studiet viste, at alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet, men kun
casepserson 1 havde samtidig et betydeligt asymmetrisk tøjletræk. Dette indikerer, at der ikke
kan påvises en sammenhæng mellem core stabilitet og tøjletræk hos casepersonerne i dette
studie.
I det følgende afsnit vil der blive reflekteret over projektets metode og resultater i forhold til
intern og ekstern validitet, design, indsamling og bearbejdning af data.
6.1 Diskussion af metode
Casestudiet blev valgt som metode, da projektet skulle ses som en empirisk undersøgelse, der
indsamlede viden om data og kontekst på et nyt område (20). Der er dog visse begrænsninger
ved valget af dette design. Rammerne for designet er meget frie, hvilket gør det svært at
ensrette i forhold til andre videnskabelige studier. Det giver dog en frihed i forhold til
tilrettelæggelse af studiets metode og materiale.
Ofte indeholder casestudiet et lavt antal deltagere, hvilket mindsker validitet og overførbarhed
af resultaterne. Dette giver også en svaghed i det præsenterede studie. Der blev udvalgt tre
deltagere, da formålet var at indsamle uddybende empiri på to forskellige faktorer hos hver
caseperson. Det lave antal deltagere forringer dog den interne validitet af studiet og mindsker
overførbarheden af resultaterne.
Pga. begrænset eksisterende litteratur om studiets problemstilling, har det også været
nødvendigt at medtage videnskabelige artikler fra lavere niveauer i evidenshierarkiet (21).
Dette kan have påvirket kvaliteten af vores baggrundsviden og forringe belægget for studiets
problemstilling.
6.2 Diskussion af materiale
Casepersonerne meldte sig frivilligt til studiet via opslåede annoncer. Dette kan have påvirket
de endelige resultater, da deltagerne ikke blev udvalgt tilfældigt. Casepersonerne kan have
44
Bachelorprojekt
Januar 2015
valgt at tilmelde sig pga. egen interesse i at blive be- eller afkræftet i forhold til studiets
problemstilling, og ikke med en neutral og objektiv tilgang. Det kan betyde, at resultaterne kan
være påvirket i en positiv retning og derfor ikke give et reelt billede af studiets problemstilling.
Dog bakkes resultaterne for core stabilitet op af videnskabelig studier, som påviser en
sammenhæng mellem nedsat core stabilitet og rygsmerter. Det ses fx i det kvasieksperimentelle studie af Hides et al. (9), hvor MRI scanning af m. transversus abdominis hos 43
fodboldspillere påviste, at fodboldspillere med LBP har signifikant sværere ved at aktivere m.
transversus abdominis end fodboldspillere uden LBP.
En styrke i studiet er grundig forberedelse i udførelsen af core stabilitets testene. Der har været
korrespondance med en specialist på område for at opnå forståelse for korrekt udførelse af
testene, og testene blev afprøvet adskillige gange for at opnå erfaring og kompetence inden
test af casepersonerne.
Validiteten af de fem test for core stabilitet er ikke blevet videnskabeligt vurderet. Hvorvidt
testene kun har fokus på muskelkontrol, eller om casepersonens kropsbevidsthed også spiller
ind er uklart. Da kropsbevidsthed kan være en vigtig faktor for evnen til at forstå og opretholde
neutral stilling i columna, vurderes det dog, at testene giver et fyldestgørende indtryk af
casepersonernes evne til at stabilisere columna.
Målingen af tøjletrækket gav nogle præcise data i og med, at det er et elektronisk måleapparat.
Validiteten af måleudstyret er dog mere uklart, i det man ikke kan redegøre for, om det er
rytteren der trækker i hesten eller omvendt. Dog kan man ud fra Newtons tredje lov om
reaktionskraft fastslå (7), at rytteren udsættes for en lige stor belastning uanset, om det er
rytteren, eller hesten som forårsager trækket.
På trods af nøjagtige data var der også udfordringer i anvendelsen af Rein Tension Device.
Under målingerne for casepersonerne løb apparatet tør for strøm, hvilket resulterede i en
prioritering af det indsamlede data, hvor tøjletræk i skridt derfor ikke blev medtaget i
resultaterne. Det vurderes dog, at det ikke har haft en indvirkning på de endelige resultater, da
tøjletrækket hos de 11 testryttere i skridt viste det laveste gennemsnit af træk (5,24 N) og
asymmetri (2,3 N) i forhold til galop, med et træk på 15,85 N og asymmetri på 5,4 N.
45
Bachelorprojekt
Januar 2015
Til bearbejdning af de indsamlede data er der ikke blevet anvendt avanceret statistiske
beregninger, da dette ikke var muligt pga. for få antal deltagere i studiet. Dette er en svaghed
for studiets resultater, da en udregning af p-værdi kunne have udtrykt sandsynligheden for, om
resultatet er fremkommet ved et tilfælde (21).
Ved mere end fem deltagere kunne man have udregnet korrelationen mellem core stabilitet og
tøjletrækket ved anvendelse af Spearmans Rho, da de indsamlede data kan kategoriseres som
non-parametriske værdier (30). Et eksempel på en udregning af dette hos studiets casepersoner
kan ses i bilag 10.
6.3 Diskussion af resultater
6.3.1 Resultat testryttere
Resultatet af målingerne af de 11 testryttere viste et gennemsnitligt tøjletræk på 5,24 N i skridt,
8,96 N i trav og 15,85 N i galop. Dette stemmer godt overens med resultatet fra et andet
casestudie foretaget af Kuhnke et al. (31), hvor de undersøgte tøjletrækket hos 11
højrehåndede ryttere på to forskellige heste. Resultatet gav et gennemsnitligt tøjletræk på 0,7
kg i skridt, 1,1 kg i trav og 1,65 kg i galop.
I samme studie undersøgte man også forskellen på trækket i hø. og ve. tøjle., og om hestens
dominante side havde en indflydelse på dette. Det viste, at den ve. dominante hest blev redet
med et generelt større gennemsnitligt tøjletræk end den hø. dominante hest. Derudover blev
den ve. dominante hest redet med et signifikant tungere tøjletræk på ve. tøjle.
Studiet indikerer, at et asymmetrisk tøjletræk kan være påvirket af både hest og rytters
dominante side, da målingerne på de to heste ellers ville have vist samme resultat.
Resultaterne fra de 11 testryttere i vores studie viste et generelt tungere træk på hø. tøjle. De
ni ud af ti testryttere var højrehåndet, hvilket kan forklare det tungere træk på hø. tøjle. Det
vides dog ikke, om trækket kan være påvirket af hestens dominante side, da dette ikke blev
testet. Dog var det interessant, at der blev påvist et asymmetrisk træk på helt op til 5,4 N hos
testrytterne uden rygproblematikker, hvilket kan indikere, at der ikke er en sammenhæng
mellem rygproblemer og forekomsten af asymmetrisk tøjletræk.
46
Bachelorprojekt
Januar 2015
6.3.2. Resultater casepersoner
Caseperson 1 var den eneste af deltagerne i studiet med et markant asymmetrisk tøjletræk
med en difference op til 13,15 N. Hun var også den eneste af rytterne, som ikke red på sin egen
hest under måling af tøjletræk. Dette kan muligvis have haft indflydelse på resultatet, og ikke
give et sandfærdigt billede af caseperson 1’s egentlige tøjletræk. Dog var der også betydelig nedsat core stabilitet hos caseperson 1, hvilket indikerer, at der kan være en sammenhæng
mellem disse to parametre hos caseperson 1.
Caseperson 2 og 3 havde et generelt mindre asymmetrisk tøjletræk end de 11 testryttere.
Caseperson 2 havde en difference på 1,35 N i trav og 3,85 N i galop, og caseperson 3 havde 1,95
N i trav og 0,25 N i galop i forhold til de 11 testryttere, som lå på henholdsvis 3,7 N i trav og 5,4
N i galop. Dette kan indikere, at rygproblematikker hos ryttere ikke nødvendigvis stammer fra
et asymmetrisk tøjletræk. Dog var der en forskel i rideerfaring og antal ridetimer pr. uge hos
casepersoner og testrytterne. Casepersonerne havde i gennemsnit 20,3 års erfaring i forhold til
testrytterne, som havde 16,5 år. Casepersonerne red mellem 14-30 timer pr. uge, hvor
testrytterne i gennemsnit red 4,9 timer pr. uge. Det er muligt, at mere rideerfaring og et større
antal ridetimer pr. uge hænger sammen med et mindre asymmetrisk tøjletræk.
Dog påviste Hobbs et al. (6), at asymmetri hos ryttere hang sammen med antal års rideerfaring,
og at ryttere på højt konkurrence niveau er mere disponeret for udviklingen af asymmetri og
rygsmerter.
For at få en optimal sammenligning af tøjletrækket hos ryttere med og uden rygproblematikker,
havde det været mest hensigtsmæssigt, at testrytterne havde haft samme erfaring og antal
ridetimer pr. uge som casepersonerne.
Pga. det lave antal deltagere i dette studie og begrænset evidens om tøjletræk hos ryttere, kan
det ikke fastslås, om de målte data er repræsentativefor ryttere generelt.
Alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet, og især i test 5 (leg lowering) var der stor
afvigelse fra det ønskede tryk på 45 mm Hg på måleapparatet (Pressure Biofeedback Unit).
47
Bachelorprojekt
Januar 2015
Caseperson 1 havde her et gennemsnit på 21,8 mm Hg, caseperson 2 havde et gennemsnit på
31 mm Hg, og caseperson 3 havde et gennemsnitligt tryk på 28 mm Hg. Det viser, at alle tre
ryttere kun kunne holde omkring halvdelen af det ønskede tryk, og at der er nedsat
muskelstyrke i core muskulaturen. Et studie af Enoch et al. (26) med 40 deltagere, hvoraf de 25
havde LBP, viste i samme test (Leg lowering), at størstedelen af deltagerne med LBP havde et
tryk mellem 25-40 mm Hg. Det stemmer overens med resultat fra vores studie, og der vurderes
derfor at være en gyldig ekstern validitet i forhold til test af core stabilitet.
Den nedsatte core stabilitet hos alle tre casepersoner var et overraskende fund, da ridning
anses for at være en sport som netop kræver stabilitet pga. de fysiske krav i sporten (10). Dette
kan ses som en indikation på, at casepersonerne på trods af flere timers daglig fysisk arbejde på
hest og i stalden, stadig ikke opnår optimal styrke af core muskulaturen. Det vides dog ikke, om
nedsat core stabilitet vil være et generelt problem hos ryttere, eller om det kun er en
problemstilling hos ryttere med en rygproblematik, hvilket er repræsenteret i dette studie.
48
Bachelorprojekt
Januar 2015
7. Konklusion
Med udgangspunkt i resultaterne kan det konkluderes, at der ikke kan påvises en sammenhæng
mellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker.
Dette kan forklares på baggrund af indhentet data via test for core stabilitet samt måling af
tøjletræk.
Ved måling af core stabilitet via fem kliniske test kunne der påvises en nedsat core stabilitet hos
alle tre casepersoner. Det kunne især ses ved test 5 (leg lowering), hvor ingen af de tre
casepersoner kunne holde det ønskede tryk målt via måleapparatet biopressure feedback unit.
Hos en ud af tre casepersoner blev der målt et asymmetrisk tøjletræk med en difference på
over 10 N. Hos de to andre casepersoner var tøjletræks differecen på maximalt 3,85 N, hvilket
vurderes til at være en minimal difference på hø. og ve. tøjle. Dette bakkes op af resultatet fra
målingen af 11 testryttere, hvor den maximale difference lå på 5,4 N.
Med udgangspunkt i teoriafsnittet i dette studie kan nedsat core stabilitet være en
disponerende faktor for rygsmerter, da strukturerne omkring columna stresses, når neutral
stilling ikke kan opretholdes. Ligeledes kan asymmetrisk trækarbejde være medvirkende til
rygsmerter, da der kan ske en forskydning af columna, idet columna vil blive flektions- og
rotationspræget ved et asymmetrisk træk foran kroppen.
Det var et overraskende resultat, at alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet, på trods
af de fysiske krav som ridning kræver og deres daglige arbejde på hest og i stald.
Det lave antal deltagere i studiet forringer den interne validitet, og formindsker
overførbarheden af resultaterne.
Det er ikke muligt at vurdere, om nedsat core stabilitet er et generelt problem blandt ryttere,
eller om det kun er gældende for ryttere med rygproblematikker, som de repræsenterede i
dette studie. Det er heller ikke muligt, at vurdere om det målte tøjletræk i dette studie er
repræsentativt for ryttere generelt.
Det vil kræve et større og mere uddybende studie af både core stabilitet og tøjletræk hos
ryttere for at påvise dette.
49
Bachelorprojekt
Januar 2015
8. Perspektivering
I udarbejdelsen af dette studie er vi blevet opmærksomme på, at der kan være en problematik
omkring nedsat core stabilitet hos ryttere.
I vores interview med human– og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard nævnte han, at han ofte
oplever en nedsat core stabilitet hos ryttere, på trods af de rider flere heste dagligt (se bilag 1).
Som underviser er han endda begyndt at stille krav til rytternes egen fysiske form, før han
mener, at de kan forlange noget af hesten. Han udtaler, at den nedsatte stabilitet hos rytteren
kan indvirke negativt på hestens bevægelser. Dette kan have en indflydelse på den samlede
præstation for equipagen3 og forringe præstationen i konkurrencesituationer. Det kan altså
både være til gavn for rytterens eget helbred, hestens bevægeapparat samt forbedre
præstationen med en optimal core stabilitet hos ryttere.
Det kunne være interessant at sammenligne core stabiliteten hos en større gruppe ryttere både
med og uden rygproblemer for at se, om der var en forskel i dette. En øget viden omkring core
stabilitet hos ryttere ville både kunne bruges med henblik på forebyggelse af skader samt
mindske ressourcer på behandling af disse. Derudover kan denne viden også anvendes som en
indsats for at forbedre den sportslige præstation i konkurrence henseende.
Fysioterapeutisk træningsterapi kan muligvis forebygge rygproblematikker hos ryttere, da et
systematisk review af Stuber et al. (23) fra 2014 indikerer, at træning af core stabilitet kan
mindske smerteniveauet hos atleter med rygproblematikker. Studiet pointerer dog, at den
tilgængelige evidens for træning af core stabilitet som behandling mod LBP hos atleter er lav,
og at der stadig er behov for større og mere uddybende studier på dette område.
Et review af Brumitt et al. (32) fra 2013 påviser, at der er to forskellige tilgange til træning af
core stabiliteten hos atleter i den videnskabelige litteratur: træning af den motoriske kontrol via
de lokale muskler eller træning af generel funktionalitet via de globale muskler. De lokale
muskler defineres her som m. transversus abdominis og mm. multifidi, og de globale som m.
erector spinae, m. quadratus lumborum, m. obliquus externus og internus abdominis samt m.
rectus abdominis. Et systematisk review, også udarbejdet af Brumitt et al. (33) fra 2013, påviser,
at der ikke er forskel på, hvorvidt man anvender træning af lokal eller global muskulatur i
3
Equipage er den samlede betegnelse for hest og rytter.
50
Bachelorprojekt
Januar 2015
behandlingen af LBP. Det kan derfor udledes, at en optimal træning af core stabiliteten kan
indeholde øvelser for både global og lokal muskulatur for at sikre en optimal muskel
koordinering omkring columna.
Et eksempel på et supplerende træningsprogram til ryttere med øvelser for både lokal og global
muskulatur kunne indeholde følgende øvelserne beskrevet i tabel 5.
Tabel 5. Eksempel på program til træning af core stabilitet.
Øvelse
Beskrivelse
Spænding af muskelkorset
Pt. er rygliggende med begge ben bøjet. Hænderne placeres på
maven, én over og én under navlen. Der tages en dyb
indånding og pustes ud igen. Vejret holdes og det nederste af
maven trækkes ind, uden den øverste hånd bevæger sig. Tag 34 dybe vejrtrækninger samtidig med, at spændingen i maven
holdes.
Udadrotation af det ene ben
Pt. er rygliggende med det ene ben bøjet. Muskelkorsettet
spændes. Det bøjede ben udadroteres og vender tilbage til
startpositionen, uden at den modsatte side af bækkenet løftes.
Gentag med det modsatte ben.
Sænkning af ben
Pt. er rygliggende med begge ben bøjet. Muskelkorsettet
spændes Det ene ben løftes til lodret, herefter løftes det andet
ben til lodret, mens spændingen i muskelkorsettet holdes.
Herefter sættes benene i gulvet, først det ene og så det andet.
Rygekstension
Pt. er maveliggende med begge hænder under panden. Spænd
balderne, pres brystbenet ned mod underlaget. Løft
overkroppen uden at brystbenet løftes fra underlaget.
Mavebøjning
Pt. er rygliggende med bøjede ben. Skulderne løftes fri fra
underlaget. Spændingen i mavemusklerne holdes indtil
skulderne atter hviler i underlaget.
51
Bachelorprojekt
Januar 2015
Planke
Pt. hviler vægten på underarme og tæer. Der spændes i mave,
og rygmuskler samt balder for at holde ryggen i neutralstilling.
Positionen holdes.
Sideliggende planke
Pt. hviler vægten på underarmen og det ene lår.
Muskelkorsettet spændes. Det modsatte ben løftes samtidig
med, at bækkenet løftes fri fra underlaget. Positionen holdes.
Beskrivelse af øvelser og billeder er lånt fra Caddi-Exercise planning (34).
Programmet skulle laves regelmæssigt to til tre gange ugentligt med 3 set af max 15 RM af hver
øvelse for optimal muskelopbygning (35).
Det vil være relevant, at det var en fysioterapeut, som stod for instruktion og opfølgning af
træningsprogrammet til rytterne, så øvelserne blev re- og progredieret hensigtsmæssigt i
forhold til rytternes niveau. Fysioterapeuten vil kunne bruges til screening af rytterne i deres
daglige træning, og på den måde være med til at forebygge fremtidige skader udviklet pga.
uhensigtsmæssig muskelkoordinering eller arbejdsstillinger i columna. Dette ville også kunne
minimere træningspauser pga. skader og på sigt gavne rytterens sportslige præstation.
52
Bachelorprojekt
Januar 2015
9. Referenceliste
(1) Langberg H, Neergaard, C. Forekomst af sportsskader og skadestyper. I: Neergaard C,
Andersen B. Sportsskader - Forebyggelse, behandling og genoptræning. 1. udgave, 2. oplag.
København: Munksgaard Danmark; 2008. s. 15-20.
(2) Danmarks Idrætsforbund. Idrætten i tal – Status på foreningsidrætten i Danmark. Brønby:
2014.
(3) Statens institut for folkesundhed. Ulykkesregistret: Antal skadestuekontakter efter
sportsulykker 2009 fordelt på skadet kropsdel og sportsgren [Internet]. København: 2009.
[Besøgt 2. januar 2015]. Available from:
http://www.si-folkesundhed.dk/Ulykkestabeller/da/sposposkr.shtml.
(4) Ekberg J, Timpka T, Ramel H, Valter L. Injury Rates and Riskfactors Assosiated with Eventing:
A Total Cohort Study of Injury Events among Adult Swedish Eventing Athletes. International
Journal of Injury Control and Safety Promotion. 2011;18(4): 261–267.
(5) Pugh TJ, Bolin, D. Overuse injuries in Equestrian Athletes. Current Sports Medicine Reports.
2004;(3): 297–303.
(6) Hobbs SJ, Baxter J, Broom L, Rossell LA, Sinclair J, Clayton HM. Posture, Flexibility and Grip
Strenght in Horse Riders. Journal of Human Kinetics. 2014;42: 113-125.
(7) Simonsen EB, Hansen LK. Lærebog i biomekanik. 1. udgave, 2. oplag. København:
Munksgaard Danmark; 2007.
(8) Van Dillen LR, Sahrmann SA, Caldwell CA, McDonnell MK, Bloom NJ, Norton BJ. Trunk
Rotation- Related Impairments in People with Low Back Pain Who Participated in 2 Different
Types of Leisure Activities: A Secondary Analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical
Therapy. 2006; 36 (2): 58-71.
(9) Hides JA, Boughen CL, Stanton WR, Strudwick MW, Wilson SJ. An Magnetic Resonance
Imaging Investigation of the Transversus Abdominis Muscle During Drawing-in of the Abdominal
Wall in Elite Australian Football League Players With and Without Low Back Pain. Journal of
Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2010;40(1): 4-10.
53
Bachelorprojekt
Januar 2015
(10) Trættenberg E. Ridning som rehabilitering. 1. udgave. 1. oplag. Oslo. Akilles; 2006.
(11) Panjabi MM. The stabilizing System of the Spine. Part II. Neutral Zone and Instability
Hypothesis. J Spinal Disord. 1992;5(4): 390-397.
(12) Centaur Trainology. Rein Tension Device [Internet]. BA ‘s-Hertogenbosch, Holland. [Besøgt
30. december 2014]. Available from:
http://www.teugeldrukmeter.nl/en/)
(13) Dansk Rideforbund. Discipliner [Internet]. Brønby. [Besøgt 30. december 2014]. Available
from:
http://www.rideforbund.dk/da/Ridesport/Discipliner.aspx
(14) Enoch F. Dynamisk stabilitet. I: Lind P. Ryggen - Undersøgelse og behandling af nedre ryg.
2. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011. s. 417- 444.
(15) Panjabi MM. Clinical spinal instability and low back pain. Journal of Electromyography and
Kinesiology. 2003; 13: 371-379
(16) Panjabi MM. The stabilizing System of the Spine. Part I. Function, Dysfunction, Adaptation,
and Enhancement. J Spinal Disord. 1992;5(4): 383- 389.
(17) Terada K, Mullineaux DR, Lanovaz J, Kato K, Clayton HM. Electromyographic Analysis of
Rider’s Muscles at Trot. Equine and Comparative Exercise Physiology. 2004;1(3): 93–198.
(18) Terada K. Comparison of Head Movement and EMG Activity of Muscles between Advanced
and Novice Horseback riders at Different Gaits. J. Equine Sci. 2000; 11(4): 83–90.
(19) Bussey MD. Does the Demand for Asymmetric Functional Lower body Postures in Lateral
Sports Relate to Structural Asymmetry of the Pelvis?. Journal of Science and Medicine in Sports.
2010; 13: 360-364.
(20) Thisted J. Forskningsmetode i praksis– Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. 1. udgave, 4. oplag. København: Munksgaard; 2010.
(21) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave – Vejledning og værktøjskasse, 2.
udgave, 4. oplag. København: Munksgaard; 2010.
54
Bachelorprojekt
Januar 2015
(22) Hagen KB, Herbert R, Jantvedt G, Mead J. Evidensbaseret praksis. 1. udgave, 1. oplag.
København: Munksgaard Danmark; 2008.
(23) Stuber KJ, Bruno P, Sajko S, Hayden JA. Core Stability Exercises for Low Back Pain in
Athletes: A Systematic Review of the Literature. Clin J Sport Med. 2014; 24(6): 448-456.
(24) Odense universitetshospital. Tjeklister [Internet]. Odense. [Besøgt 6. januar 2015].
Available from:
http://www.ouh.dk/wm440061
(25) Kvale S. Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 15.
oplag. København: Hans Reitzels Forlag; 1997.
(26) Enoch F, Kjaer P, Elkjaer A, Remvig L, Juul–Kristensen B. Inter–examiner Reproducibility of
Tests for Lumbar Motor Control. BMC Musculoskeletal Disorders 2011, 12:114.
(27) Christensen JW, Zhakikh TL, Antoine A, Malmkvist J. Rein tension acceptance in young
horses in a voluntary test situation. Equine Veterinary Journal. 2011;43(2): 223–228.
(28) Lægeforeningen. Helsinki-deklarationen [Internet]. København. [Besøgt 16. november
2014]. Available from:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20og%20re
gler/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN
(29) Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Samtykkeerklæring til habile personer [Internet].
[Besøgt 19. november 2014]. Available from:
http://www.cvk.sum.dk/forskere/vejledning%20modul/fortrykmateriale.aspx
(30) Kirkwood BR. Essentials of Medical Statistics. Blackwell Science; 1988: 147-152
(31) Kuhnke S, Dumbell L, Gauly M, Johnson JL, McDonald K, Von Borstel UK. A Comparison of
Rein Tension of the Rider’s Dominant and Non-Dominant Hand and the Influence of the Horse’s Laterality. Comparative Exercises Physiology. 2010: 1-7
(32) Brumitt J, Matheson JW, Meira EP. Core Stabilization Exercise Prescription, Part I: Current
Concepts in Assessment and Intervention. Sports Health. 2013;5(6): 504-509.
55
Bachelorprojekt
Januar 2015
(33) Brumitt J, Matheson JW, Meira EP. Core Stabilization Exercise Prescription, Part 2: A
Systematic Review of Motor Control and General (Global) Exercise Rehabilitation Approches for
Patients With Low Back Pain. Sports Health. 2013;5(6): 510-513.
(34) Caddi-Exercise planning. Beskrivelse og billeder af øvelser for mave og rygmuskulatur.
[Besøgt 4. januar 2015]. Available from:
http://caddi.com/
(35) Danmarks Idræts-forbund. Styrketræning. 2. udgave, 2. Oplag. Brønby: 2006.
56
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 1 – Transskriberet interview
Interview med Claus Toftgaard d.20/11 2014
I alt 27:49 min.
Interviewer = I (i kursiv skrift)
Claus = C (i almindelig skrift)
Stillede spørgsmål er markeret med fed skrift.
I: Til at starte med skal vi lige høre, om det er okay at vi optager interviewet?
C: Ja, det er det.
I: Og om det er okay at vi refererer til det i opgaven?
C: Det er det også.
I: Sådan. Ja. Men du må gerne starte med at fortæller lidt om din baggrund og uddannelse.
C: Ja. Ja, men altså jeg startede jo som, jeg gik i beriderlære tilbage i halvfemserne og fik en rygskade, så
jeg måtte opgive min ridekarrierer.. og blev revalideret som fysioterapeut.
I: okay.
C: Ja, så jeg skulle lære noget om min egen krop, og det var en god start, og ehm… Så blev jeg uddannet hestefysioterapeut i Holland bagefter og… så er jeg siden blevet uddannet akupunktør på mennesker.
Og.. så har jeg været i USA og forske i Michigan sammen med Hillary Clayton i en måneds internship
derovre.
I: Hende har jeg også haft mailet med..
C: Ja, lige præcis. De er fantastiske.. og har været i samarbejde med dem derovre, og en anden
fysioterapeut, som har skrevet en ph.d., eller der er to, som også har udviklet equiband og alt det der i
forhold til træning af heste.
I: Ja okay.
C: De er også derovre fra.
I: Okay.
C: Og.. Jamen så har jeg arbejdet med mennesker i de første år efter min fysioterapiuddannelse, og så er
det gradvis blevet, eller det gik ret hurtigt med menneskerne der.. der gik vist 3 år som fysioterapeut
udelukkende med patienter med svær til middel med.. altså skader, genoptræning.. og så er det mere
ovre i hesteafdelingen med behandling af heste og behandling af ryttere, ikke..
I: Ja. Og hvad årstal blev du uddannet fysioterapeut?
C: 1998.
I: 1998? Okay, ja.
C: Ja, så det er nogle år siden.
I: Ja.
C: Det går stærkt.
I: Ja, det glæder vi os til! (griner). Yes, godt, ehmm… Ja det siger jo også det næste spørgsmål.. med erfaringen med arbejdet med ryttere.. det har så også nogle år på bagen?
57
Bachelorprojekt
Januar 2015
C: Ja det er så min egen rejse igennem min egen krop, der har gjort at jeg blevet så nørdet eller så
specifik med det.
I: Ja..
C: Så jeg har selv været kronisk smertepatient i 20 år, kan man sige… og det har så gjort at den rejse i forhold til træning og i forhold til behandling.. jeg har prøvet alt muligt behandling, you name it..
I: Ja.
C: Øh.. altså, virkelig. Øhm.. så på den måde har jeg prøvet rigtig meget. Så jeg udsætter hverken hest
eller rytter for noget, som jeg ikke har udsat min egen krop for..
I: okay, ja..
C: Det er min holdning.
I: Ja. Det er en meget god tilgang (griner). Ja, men hvad er din erfaring med den hyppigste
problematik hos ryttere?
C: ja men det er, altså det jeg ser rigtig meget af, er at der opstår skader på hesten. Det vil sige, at
mange gange har rytterne oplevet forskellige skader, eller måske samme skade på hesten, mange gange
øhmm… og der er rigtig mange som kommer lige før hesten skal aflives, fordi jeg er ligesom sidste udkald i den sammenhæng. Så det vil sige, når det hele er gået rigtig meget i hårdknude
træningsmæssigt osv., så skal jeg rede trådene ud i forhold til at sige: hvad er rytteransvar og hvad er
hesteproblemstilling her.
I: Ja.
C: og så laver jeg sådan en individuel analyse på rytteren mobilitet, stabilitet og styrke, og så det
sammen på hesten.
I: Ja.
C: og så nogle gange sender jeg hesten i aquatræning eller anden træning, og så træner rytteren ved
siden af, og så kobler vi dem sammen senere, ikke.
I: Ja.
C: Det er sådan det jeg laver mest af. Og så laver jeg rigtig mange foredrag for dyrlæger og alle mulige
andre, der er interesseret i at vide mere om sammenspillet kan man sige, interaktionen mellem hest og
rytter rent biomekanisk.
I: Ja. Og hvad er det så… er der noget du finder hos de her ryttere, der går igen?
C: øh.. ja! De er meget ubalanceret, kan man sige… højre venstre, og de er meget ubalanceret i forhold
til hvor meget vægt de har på forfoden og på hælen.
I: Ja.
C: Det er det jeg ser rigtig meget af.
I: Ja.
C: det vil sige, når de kommer op på hesten, den instabilitet balancemæssigt de har, den påvirker
hestens bevægeapparat enormt meget.
I: ja.
C: så det ser jeg rigtig meget af! Jeg tror jeg har testet 600 ryttere, og jeg tror ikke der er en der har stået
i balance endnu i lodplan.
I: Nej.
C: Det kan man sige, det er ret sindssygt i forhold til at det er… Så det er… Det er mange gange, der hesten mekanisk… en ting er at man rider lige ud på dem eller i skoven, og de kan til dels også springe 58
Bachelorprojekt
Januar 2015
og… det er en mildere træning i forhold til dressur arbejdet, hvor det er… kan man sige, lidt fabriksarbejde, det er ensidigt gentaget arbejde, selvom det er gymnastik og træning stadig..
I: ja, ja..
C: Så det er der, at der er flest skader, ikke…
I: ja.. øhm.. ja. Så har vi lavet et spørgsmål med hvordan, hvordan rytterne selv beskriver
problematikken? Om de selv siger, det er dem eller hesten der er problemet?
C: jamen, det kommer lidt an på, hvor du er i dit liv, kan man sige.. fordi det hænger også lidt psykisk
sammen med, om du er klar til at kigge lidt indad hos dig selv…
I: ja.
C: …eller om det kun er udad.
I: Ja.
C: dem der kun kigger udad, de tager selvfølgelig til dyrlæge, fordi der er noget galt med hesten. Men
øh.. det er lidt en anden.. øh, kan man sige indfaldsvinkel jeg har, for jeg tror ikke at vi får løst
problemet, før vi får rytterne til at kigge på sig selv.
I: nej.
C: Så det er jo meget, det jeg ser. Øhh.. de kommer til mig, når de er klar til det at komme til mig. Så
finder de mig på en eller anden måde.. På den måde tænker jeg, at når man begynder at undre sig over,
at man får den samme skade igen og igen, eller man undre sig over, at hesten altid er sur og vender
røven til, når den skal ud og ride, eller hvad den nu signalerer af ubehag i forhold til træning, ikke..
I: Ja.
C: Så er det som regel at.. hvis man har.. hvis man vil sin heste på en fælles front, kan man sige, ikke… at det ikke bare bliver en sports rekvisit..
I: ja og den skal jo holde i mange år..
C: Det er jo det..
I: Men jeg tænker også, er der ikke mange ryttere der er ubevidste om det? At det kan være dem selv,
der har nogle skavanker?
C: jo jo jo, jeg har mange, der kommer på workshops, der siger: hold da op, det var virkelig en
øjenåbner, eller dyrlæger der siger: hold da op, sådan har jeg aldrig tænkt på det før. Altså du ved, det er
lige som om, at man får sat noget i gang hos rytterne..
I: lige præcis.
C: Så de begynder at tænke lidt ud af boksen, ikke..
I: ja. Og det er jo fantastisk at det går den retning.
C: ja det gør det rigtig meget.
I: det bliver jo mere og mere..
C: Ja det gør det rigtig meget. Der er stor interesse for det. Så det er ligesom om, at der er ligesom en
udvikling i, måske hele samfundet, at man gerne vil dybere med tingene. Man er træt af.. øh.. at surfe
rundt på overfladen..
I: Ja, ja.
C: Det gælder i mange af livets sammen..
I: ja.
C: Så det er åbenbart også her.. Det er fedt.
59
Bachelorprojekt
Januar 2015
I: jeg tænker, at det er sjovt at det har været sådan noget med: sadel og bid.. og nu er man så endelig
kommet til rytteren!
C: mmm, ja lige præcis! Som måske er den vigtigste komponent.
I: lige præcis.
C: man har surfet rundt i sadel og bid i mange år, og det er også vigtigt.
I: Ja ja, ingen tvivl om det. Det er jo et samspil der skal fungere.
C: så der er rigtig mange… det er også derfor faggrænserne af tværfaglighed er vigtige..
I: ja.
C: …at vi ikke bure os inde i vores små verdner, nu er jeg fysioterapeut, nu er jeg kiropraktor, eller nu er
jeg.. altså det bliver alt sammen så unuanceret synes jeg, ikke…
I: lige præcis. Så hvis du sådan skal sige det største problem hos rytterne?
C: Det er deres balance.. instabilitet. Absolut.
I: og hvad giver det af problematikker i forhold til ridningen?
C: Jamen det gør, at hesten bliver belastet i forskellige dele af kroppen hele tiden.. fordi hvis rytterne er
instabile, så er det ligesom at løfte en rygsæk med 15 kg, der hænger ude på den ene skulder..
I: ja..
C: .. når vi bærer den, så prøv at lave gymnastik på højt plan med 15 kg på den ene skuldre.. og så prøv
lige at skulle ud om morgenen den næste dag og være frisk og smidig.. de får ondt..
I: Ja.
C: .. rigtig ondt.. og de er smadder søde, de der heste, for de gør det igen og igen og igen. Og de bliver
ved med at fortælle, at de har pisse ondt, men rytterne er en lille smule langsomme om at fatte, at: når
der er måske noget.. men når den så bliver halt, så! Nu er den halt! Så kan vi godt se det. Men det er
lang tid i forvejen, at man kunne have fået den information, at man træningsmæssigt var på vej et sted
hen, hvor man måske ikke skulle hen..
I: Ja.. Så det forringer præstationen?
C: I høj grad, i høj grad.. Det er derfor, at jeg ser rigtig mange, som konsekvent tager til dyrlæge hver 5.
eller 6. uger og får sprøjtet eller ledbehandlet hestene, ikke..
I: okay..
C: det foregår helt, altså.. og især de professionelle.
I: ja.. Hold da op.
C: øh ja.. Der er mange penge i sporten, så man skal ikke tage fejl.
I: nej det er jo det. Nu ved jeg godt, at det ikke er så meget rytterne du har med at gøre, men hvis du
skal sige en form for behandling, du så bruger på nogle af de her ryttere?
C: jamen jeg laver en mobilitets test på dem. Så jeg tester flexion og ekstension på dem i lænd og
bækken, og så tester jeg lateral flexion og rotation.. på Balimo stolen, som I kender.
I: ja.
C: så det vil sige, at jeg hurtigt kan komme frem til hvilke bevægeakser, der er udsatte, eller hvaffor
nogle diagonaler rytterne har udfordringer med, ikke.
I: Ja.
C: og så har jeg så en hofte niveaumåler, hvor man simpelthen kan sætte ind på ilium og så måle
højden..
I: ja. Okay.
60
Bachelorprojekt
Januar 2015
C:.. på skulder og iliums højde. Så det vil sige, så får man et helt klart indblik i, hvordan de motorisk
fungere på hesten, ikke.
I: Ja.
C: og så balancetest også. Og så kan jeg hurtigt skyde mig ind.. men så derfra, så overgår.. så sender jeg
dem videre i forhold til videre udredning og træning. Altså, jeg har ikke selv fysisk træning med rytteren..
I: nej, nej.
C: men det kan være at det kommer på sigt.. øh.. måske.
I: ja. Okay. Så det er ofte, ja… finde ud af om der er noget asymmetri?
C: ja.
I: eller hvad er det, det hedder: malaligenment?
C: ja lige præcis. Asymmetri især, og så også især styrkemæssigt højre, venstre håndethed.
I: ja.
C: for det er det, jeg ser meget i kontakten med dyret også, at der er en højre venstre forskel i deres
støtte på bidet, ikke.
I: ja.
C: og det er klart, at det er hesten meget sensibel over for. Fordi hvis man har mere støtte på den ene
tøjle, så roterer atlas, og så har du spændinger..
I: nåå, på hesten?
C: på hesten.
I: ja ja.
C: og så har du faktisk en konstant kontraktion på den ene side og en, hvad kan man sige, forlængelse i
den anden. Og så får man.. nå så først atlas går ud i forhold mekanisk, så går hele kroppen ud…
I: nåå..
C: …kan man sige. På sigt. Med mindre man rider ligeud.. eller.. hvis man skal rundt på cirkler og den skal gymnasticeres, øhh.. på en sund måde, så kommer der problemer. Altså, det kan bare ikke undgås. Nej..
I: okay. Tilbagemelding fra rytterne så, efter de har været igennem noget træning, behandling.. Hvad
er det så?
C: jamen, det er… altså mange gange er det meget positive ting, fordi de oplever lige pludselig, at de har fået nogle redskaber, som de ikke kendte til.
I: Ja, ja.
C: ..Og de har måske fået en kropsbevidsthed, som de heller ikke kendte før. Så det er lige som om deres
bevidsthedsniveau er et andet sted, eller hvad man sige, deres mentalitet, træning, tanker omkring
ridning er flyttet fra noget ydre til noget, hvad kan man sige… indre. Altså at det er, at du skal ned og mærke noget.
I: ja.
C: …du skal ikke være oppe i dit hovedet. Du skal faktisk ned i din krop og mærke noget. Der er mange… vores liv er så mentalt orienteret, vi skal mental træne, vi skal alt muligt, men det som rigtig mange har
svært ved, det er at mærke. Det lyder lidt langhåret, men at mærke sig selv.
I: mm.. være kropsbevidste.
C: så det vil sige, at du kommer ud til ryttere, som.. det er nok den sværeste sport overhovedet, tror jeg..
eller en af de sværeste rent mekanisk..
I: det tror jeg også.
61
Bachelorprojekt
Januar 2015
C: så.. så jeg kan ikke forstå, at det ikke er blevet en vigtigere del af grunduddannelsen, både for
beriddere og for ryttere.. at de skal til at hente al den her viden som.. altså når vi er voksne.. og det
tager hundrede år for rytterne at lære det, altså.. eller det tager lang tid. Så det er en helt fundamental
ændring der skal til i uddannelsen af ryttere…
I: ja. Ja.
C: og nu havde jeg en henvendelse fra Dansk Rideforbund, som.. øhh.. hvor de der beriddere havde et
fag, som hed krop og… krop og sport eller sådan et eller andet, og det synes de var helt håbløst, det kunne de ikke bruge til noget.
I: okay..
C: så ringede sekretæren og spurgte om jeg ville ind over. Ja det vil jeg, det er lige før jeg vil gøre det
gratis! (griner). Så hvad hedder det… det fortæller bare lidt om… mange af beridderne må opgive karrieren, som jeg selv måtte, pga. rygskader, ikke.
I: ja..
C: så det er meget, meget, kan man sige, tankevækkende, at vi ikke er kommet længere i forhold til at
tænke profylaktisk..
I: ja.. også i forhold til andre sportsgrene, hvor man ofte har noget andet træning. Der synes jeg, det
virker som om der er meget mere fokus på.. ja sportsudøveren. Og her.. der er det hesten..
C: ja, men der er.. man tænker meget på hesten…
I: ja det gør man.
C: … men hesten kan ved gud i himlen ikke gøre jobbet, før den kan bevæge sig igennem, den der sidder oven på. Så det er.. det er lidt en gammeldags holdning, kan man sige..
I: ja.
C: og det er også derfor, at jeg er meget… måske, altså.. folk synes jeg er en snegl. Altså, fordi jeg gør tingene helt anderledes og tænker helt anderledes. Og det er klart, at det får man selvfølgelig på hatten
for nogle gange. Men altså..
I: nogle skal jo være de første.
C: sådan er det.
I: Godt. Øhm.. nu kommer der så lidt mere specifikt omkring det her med core stabilitet.
C: ja.
I: Hvad din erfaring er omkring core stabiliteten hos rytterne? Vi har været lidt inde på det.
C: ja.. men den er meget, meget ikke eksisterende kan man sige! (griner) Fordi når man tester dem, så
har de det der svare til 30 sek. effektiv træning oppe på hesten, ikke. Men man rider løs i 20 min, en halv
time.. så det vil sige, at hvis man tester dem, så er deres stabilitet max… altså stabilitet og styrke max
30 45 sek.
I: Og er det nogle bestemte tests du bruge til det?
C: Jeg bruger kombinationstest. Jeg bruger bare planken som eksempel, som en grundtest til at sige,
hvor meget stabilitet og styrke har du i forhold til at være velkoordineret? Jamen vi snakker, nogle kan i
10 sek.
I: ja..
C: …og de kan.. der er ingen… de aner ikke hvor deres led er i planken. Det er lige før, man ikke tør at lave planken med dem, fordi de udsætter sig selv for skader, bare ved at lave planken, fordi de
simpelthen er så.. (griner).. asymmetriske og…
62
Bachelorprojekt
Januar 2015
I: ja.
C: men.. så det kan jeg sige helt klart: det er meget lav standard. Altså, seriøst..
I: okay.
C: Altså, det er generelt hvad jeg ser, når jeg er ude i workshops og sådan noget.
I: ja.
C: De professionelle er lidt noget andet. Der kan I godt opleve nogle der har, altså.. en stabilitet. Fordi
det også giver stabilitet at ride..
I: ja, ja.
C: for det er træning i sig selv, øh.. men jeg ser jo rigtig mange som kun rider en, eller to eller tre heste..
I: ja. Men det er jo også stadig en del.
C: ja.
I: så noget arbejde bliver det da til.
C: ja, men det er ligesom.. jeg kan ikke, og vil ikke se rytterne stille store krav til hestene, før de kan
honorerer det selv. Så er det bare af hesten og ned på gulvet og.. ”hvad kan du der moster? Nå, okay,
det kunne du så ikke. Ej, men så synes jeg lige at du slapper lidt af deroppe!” (griner). ”Så tag det lige roligt med de ben der”, jo.. men det må hænge sammen, ikke. Så hvis man vil noget.. altså det er dyr vi udsætter for det her træning, det er ikke en cykel eller en ketcher man har i hånden, vel..
I: nej, lige præcis.
C: så på den måde..
I: ja, så hvilken indvirkning har den her manglende core stabilitet så på ridningen?
C: jamen, den har jo det, at hesten, som så skal stabilisere rytteren, begynder at tage mindre skridt for at
holde balancen.
I: ja.
C: det vil sige, at jo mindre stabil rytteren er, jo mindre skridt tager hesten, fordi den bliver usikker på
hvor balancen og stabiliteten er for rytteren. Og det hænger meget… det vil sige, at hesten begynder at
gå mindre og mindre, jo mere instabil rytteren er. Og det er det rytteren ikke forstår. De forstår ikke, at
hesten går med så små skridt her, men da jeg købte den, kunne den trave solen sort. Så siger jeg:
”jamen søde skat, kan du bare sidde på bolden og holde balancen?” Altså jeg tester meget på bold også.
I: ja.
C: altså pilatesbolden…
I: ja.
C: øh.. ”næ det kan jeg ikke!” Nå okay. Jamen så er sandsynsligheden for at du kan hjælpe din hest med at finde balancen ikke så stor.
I: så det er igen en forringelse af præstationen, som på sigt..
C: og bevæge apparatet.. på hesten..
I: ja den naturlige bevægelse.. ja. Det er jo rimelig tankevækkende. Tænker du, at den her ringe eller
nedsatte core stabilitet kan give nogle problematikker i rytterens bevægeapparat?
C: jamen altså, det ser jeg jo rigtig meget, fordi det liv vi fører i dag foran computeren, og skærme, og
telefoner.. øhm, og hvor mange timer vi er plantet i siddende stilling.. og vores holdning er.. når jeg ser
folks holdning, så.. så er der altså rigtig lang vej hjem. Og vi har mega udfordringer med smertetilstande i
bevægeapparatet.. det er jo hele vejen rundt.
I: ja.
63
Bachelorprojekt
Januar 2015
C: så det kan jeg kun sige, ja det er en stor udfordring med.
I: ja. Er der nogle af de ryttere du har her, hvor altså, de har en skade?
C: masser.
I: ja.
C: whiplash, diskusprolaps, trafikulykker, altså det spænder øh.. migrænepatienter, så det er alt muligt,
kan man sige ikke. Så der findes.. det er bare en bred vifte af alt. Skiskader, andre sportskader..
I: Ja. Også nogle som er pådraget ved at ride?
C: masser! Fald fra hest, brækkede ribben, brud på rygsøjlen, brud på nakke, osv. Så det er der.
Neurologiske forstyrrelser, dropfod..
I: okay, også hos ryttere?
C: Oh yes. Så jeg møder… sklerose patienter har jeg også nogle. Så altså.. det er virkelig, virkelig.. bredt
kan man sige.
I: ja. Ja.
C: fælles for dem er, at de alle sammen gerne vil ride dressur.
I: Hm, ja okay. Ja, så er det lidt i forhold til det her tøjlekontakten. Om du har nogen erfaringer med at
måle, eller tøjletrækket, med det her Rein Tension Device?
C: altså det har jeg lidt erfaring med, for jeg har været lidt med på sidelinien sammen med Søs ved nogle
målinger, så jeg kan ikke sige at jeg har stor erfaring med det, men jeg har været med til nogle forsøg.
I: ja. Hvad mener eller tænker du, at man kan bruge de her målinger til?
C: jamen jeg synes, at det er en visuel god ting for rytteren at have, og det kan en god måde at få startet
en kommunikation med rytteren i forhold til, hvordan man indvirker på hesten, ikke.
I: ja.
C: der synes jeg, der kan bruge det rigtig godt. Altså det siger ikke.. Man kan også have en hest der er
meget på forparten og har vægt på tøjlen, osv osv.. så.. Det er et godt redskab til at gøre rytteren mere
bevidst.
I: Som udgangspunkt for at give et billede..
C: ja noget feedback i forhold til hvis man er meget lidt bevidst, eller kropsbevidst, så er det jo meget
vigtigt at finde ud af, at man har 4 kg mere i den ene tøjle end den anden tøjle for eksempel..
I: ja. Tænker du, at nedsat core stabilitet kan have en påvirkning på den her tøjlekontakt?
C: Oh yes. Altså i den grad. Det er jeg slet ikke i tvivl om.
I: ja.
C: Fordi at jo mere instabil rytteren er, jo mere kommer man til at balancere på tøjlekontakten..
I: ja så det er..
C: Oh yes. Så det vil sige idet du ikke er stabil, det kommer hesten så til at betale regningen på. Og
mange gange i munden også.
I: så i stedet for at holde balance selv, så er det tøjlerne man hænger i?
C: Yes.
I: Tænker du at det kan give, hvis vi igen snakker rytteren, kan det give nogle skader på rytteren at
sidde og have forskelligt tøjletræk?
C: jamen altså.. fordi rotationskomponenten kommer jo ind, når du sidder og har asymmetrisk
tøjlekontakt, så har du helt sikkert asymmetrisk tonus i muskulaturen igennem hele kroppen ikke. Så ja i
høj grad. Så dem der er højre stærk, venstre stærke.. hvad kan man sige.. og det er mange gange
64
Bachelorprojekt
Januar 2015
rotation i hele længdeaksen, den er påvirket. Så ja det gør den i høj grad. Helt ind til de stabiliserende
muskler tæt på rygsøjlen, og så der ud af til de store muskelgrupper. Så ja det betyder rigtig meget.
I: det er jo noget af det, som vi har erfaret nu her, at nogle af dem som har de her rygproblemer, og som
rider mange heste… det viser jo så også bare, at de får jo så åbenbart ikke nok træning, eller den rigtige
træning til at kunne hjælpe på sig selv på..
C: Nej, men det er jo fordi, at hvis man ikke selv har været lidt i dybden med sin egen krop og har
forstået hvad det er for nogle spændingstilstande der er og hvor de er, så kan man sige.. så kommer de
op på en hest, som måske forstærker deres eget spændingssystem. SÅ det vil sige, at hvis hesten så også
er højre stærk, så får vi lige pludselig en dobbelt effekt på spændingen.. og spændingsmønsteret hos
rytteren også.
I: ja.
C: så det vil sige at… plus hesten kan have nogle fysiske problemer, der gør at den ikke kan bevæge sig, de steder hvor den skal kunne bevæge sig. Og det betaler rytteren så renten for.. og der skal de så være
antenne for det manglende, hvad skal man sige.. jeg har jo redet rigtig mange heste, som har været så
vind og skæve, ikke..
I: ja.
C: men det betaler min krop jo for, så når jeg hopper ned af de heste, så har jeg jo ondt.
I: ja.
C: mange gange samme sted som hesten har ondt. Så nogle heste kan jeg slet ikke ride på, fordi at de er
så spændte og låste, som for eksempel i SI leddet. Så jeg kan ride på dem i 10 min, og så bliver jeg
simpelthen nød til at hoppe af, ellers får jeg hold i ryggen.
I: ja. Okay. Det er jo også tankevækkende.
C: så på den måde er det begge veje, kan man sige. Så man kan ikke sige… mange gange skal beridderen løse nogle problemer for nogle ryttere, som måske har redet hesten meget skæv…
I: ja.
C: …og det kommer de der rider så også til at lægge krop til.
I: ja det er selvfølgelig rigtigt.
C: så det er begge veje rundt, at det..
I: man kan sige, nogle af dem, som rider mange heste i løbet af en dag, bliver alligevel udsat for..
C: oh yes, men de er også krøblinge, når de når 50 60 år. Man kan se de gamle beriddere, de kravler
rundt som krøblinge, ikke.
I: ja.
C: men de har heller ikke.. mange af dem har heller ikke trænet ved siden af, og har ikke… og det er også derfor at vi ser så meget voldsom ridning. Det er jo fordi, at folk ikke har… er trænet nok og balanceret nok til at mærke små nuancer.
I: ja.
C: så jo mere du misbruger din krop, jo mere misbruger du så også hestens krop, kan man sige. Så det
hænger sammen i misforståelser mange gange.
I: ja. Noget vi mangler at spørge om?
C: ellers kan I bare ringe, hvis I mangler et eller andet.
I: Ved du hvad, så stopper vi her. Tak for det.
65
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 2 – Søgehistorie fra PubMed
Search
#136
#135
#134
#84
#130
#131
#35
#129
#128
#127
#126
#125
#124
#122
#121
#120
#119
#118
#116
#117
#115
#114
#112
#111
#106
#105
#104
#94
#87
#97
#95
#91
#88
#81
#80
#77
#76
Query
Search ((((("Athletes"[Mesh]) OR "Sports Medicine"[Mesh]) OR "Sports"[Mesh]))
AND (((((core stability) OR core stabilization) OR trunk muscle stability)
OR lumbar motor control) OR transversus)) AND (((low back pain)
OR spinal instability) OR back pain)
Search (("Athletes"[Mesh]) OR "Sports Medicine"[Mesh]) OR "Sports"[Mesh]
Search "Sports Medicine"[Mesh] Sort by: Relevance
Search sport
Search ((((horseback riders) OR equestrian athletes) OR riders)) AND (((low back pain) OR
spinal instability) OR back pain)
Search ((((horseback riders) OR equestrian athletes) OR riders)) AND rein tension
Search rein tension
Search ((((((horseback riders) OR equestrian athletes) OR riders)) AND (((((core stability) OR
core stabilization) OR trunk muscle stability) OR lumbar motor control)
OR transversus)) AND rein tension) AND (((low back pain) OR spinal instability)
OR back pain)
Search ((low back pain) OR spinal instability) OR back pain
Search ((((core stability) OR core stabilization) OR trunk muscle stability)
OR lumbar motor control) OR transversus
Search ((horseback riders) OR equestrian athletes) OR riders
Search (equestrian athletes) AND ((overuse injuries) OR injury)
Search (overuse injuries) OR injury
Search ((sport) AND (((asymmetry) OR asymmetric work) OR asymmetric sport))
AND ((low back pain) OR back pain) Sort by: Relevance Filters: Humans
Search ((sport) AND (((asymmetry) OR asymmetric work) OR asymmetric sport))
AND ((low back pain) OR back pain)
Search (low back pain) OR back pain
Search ((asymmetry) OR asymmetric work) OR asymmetric sport
Search panjabi Field: Author - First Sort by: Relevance
Search panjabi Sort by: Relevance
Search panjabi Field: Author Sort by: Relevance
Search (spinal instability) AND low back pain Field: Title/Abstract Sort by: Relevance
Search (spinal instability) AND low back pain Sort by: Relevance
Search "Leisure Activities"[Mesh] Sort by: Relevance
Search leisure activities Sort by: Relevance
Search (core stability) AND lumbar motor control
Search (("Athletes"[Mesh]) AND core stability) AND low back pain
Search ((horseback riders) AND spinal instability) AND low back pain
Search asymmetry tension
Search "Sports"[Mesh]
Search asymmetric sport
Search asymmetric work
Search asymmetry
Search asymmetric
Search sport athletes
Search "Athletes"[Mesh]
Search athlete
Search (horseback riders) AND spinal instability
Items found
49
137061
9350
206560
13
3
11
0
54734
12330
1186
11
1063085
40
49
50030
38174
119
405
355
201
406
167375
169991
7
0
0
231
129925
343
2109
36027
61836
24662
3949
32582
0
66
Bachelorprojekt
#75
#72
#71
#70
#66
#54
#52
#50
#44
#42
#40
#39
#36
#28
#26
#24
#22
#20
#19
#12
#11
Search (equestrian riders) AND core stability
Search equestrian riders
Search (horseback riders) AND core stability
Search (horseback riders) AND rein tension
Search (horseback riders) AND low back pain
Search low back pain
Search overuse injuries
Search injuries
Search injury
Search spinal instability
Search back problematic
Search back problems
Search back pain
Search transversus
Search lumbar motor control
Search trunk muscle stability
Search trunk muscle stabilization
Search core stabilization
Search core stability
Search equestrian athletes
Search horseback riders
Januar 2015
0
60
0
0
3
26050
12640
836483
1062595
5406
367
6207
50030
1083
1236
723
318
1607
8330
20
23
67
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 3 – Søgehistorie fra CINAHL
Search
ID#
S30
Search Terms
Search Options
Actions
Search modes - Boolean/Phrase
View Results (8)
View Details
Edit
View Results (2,341)
View Details
Edit
View Results (2)
View Details
Edit
View Results (2)
View Details
Edit
View Details
Edit
View Results (15)
View Details
Edit
View Details
Edit
View Details
Edit
View Details
Edit
View Results (4)
View Details
Edit
View Results (1)
View Details
Edit
View Details
Edit
View Details
Edit
View Results (618)
View Details
Edit
View Results (0)
View Details
Edit
View Details
Edit
View Results (655)
View Details
Edit
View Results (326)
View Details
Edit
S15 AND S24 AND S29
S29
S26 OR S27 OR S28
S28
asymmetric sport
S27
asymmetric work
S26
asymmetry
S25
S14 AND S15 AND S24
S24
S22 OR S23
S23
sport
S22
athletes
S21
S13 AND S15
S20
S2 AND S19
S19
S17 OR S18
S18
injury
S17
overuse injuries
S16
S13 AND S14 AND S15
S15
S10 OR S11 OR S12
S14
S4 OR S5 OR S6 OR S7 OR S8
S13
S1 OR S2 OR S3
68
Bachelorprojekt
Januar 2015
S12
back pain
S11
spinal instability
S10
low back pain
S9
rein tension
S8
transversus
S7
lumbar motor control
S6
trunk muscle stability
S5
core stabilization
S4
core stability
S3
riders
S2
equestrian athletes
S1
horseback riders
View Details
Edit
View Results (179)
View Details
Edit
View Details
Edit
View Results (0)
View Details
Edit
View Results (370)
View Details
Edit
View Results (15)
View Details
Edit
View Results (17)
View Details
Edit
View Results (74)
View Details
Edit
View Results (216)
View Details
Edit
View Results (325)
View Details
Edit
View Results (2)
View Details
Edit
View Results (4)
View Details
Edit
69
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 4 - Interviewguide
Anvendt til interview med Claus Toftgaard
1. Uddannelse og erfaring
1.1 Fortæl kort om din uddannelsesbaggrund.
1.2 Hvad er din erfaring i arbejdet med fysioterapi til ryttere?
2. Problematikker og behandling
2.1. Ud fra din erfaring hvad er den hyppigste problematik ryttere henvender sig med?
2.2. Hvordan beskriver rytterne selv deres problematik?
● er det dem der eller hesten der er problemet?
2.3. Hvad ser du som det største problem hos ryttere?
● hvordan kommer problematikken til udtryk i deres ridning?
2.4. Hvilke typer behandling benytter du dig typisk af?
2.5. Hvilken effekt mærker rytterne af behandlingen/træningen efterfølgende?
3. Core stabilitet
3.1. Hvad er din erfaring med core stabilitet hos ryttere?
3.2. Hvilken indvirkning mener du core stabilitet har på ridning?
3.3. Hvad mener du nedsat core stabilitet kan give af problematikker hos ryttere?
4. Tøjlekontakt
4.1. Har du nogen erfaring med måling af tøjlekontakt med apparatet Centaur rein tension device?
4.2. Hvad mener du en måling af rytterens tøjlekontakt kan bruges til?
4.3. Mener du at nedsat core stabilitet kan have en påvirkning på tøjlekontakt hos rytteren?
70
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 5 - Sværhedsgrader
S.48 i Fælles Reglementet fra Dansk Rideforbund
71
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 6 - Testprotocol
Testprotokol til test for core stabilitet
Testene udføres i et lukket lokale.
Der skal bruges en briks, et laservaterpas, tape med cm afmærkninger, en tus, et målebånd og en
biopressure feedback unit.
De første tre tests udføres med pt. siddende:
1. Repositioning (RPS) (komme tilbage til neutral position)
Her måles, hvor præcist pt. siddende kan vende tilbage til neutral stilling i lumbal columna efter aktivt at
have bevæget pelvis anteriort og posteriort via tapemarkering lumbalt på pt. og et laservaterpas.
Udførsel:
Pt. er siddende på briksen med fødderne fri fra underlaget, og undersøgeren guider pt. til at placere
lænden i neutral position (midt mellem anterior og posterior tilt).
5 cm tape med cm markering placeres på pt.’s lænd med 0 cm markering ud for S1, som den caudale ende af tapen.
Et laser vaterpas placeres så laser linien er præcist ud for 0 cm markeringen på tapen.
Pt. instrueres i at huske denne position, og skal herefter bevæge pelvis to gange fra maksimalt anterior
tilt til maksimalt posterior tilt og derefter vende tilbage til neutral stilling.
Der aflæses herefter på tapen, hvor mange cm pt. afviger i forhold til laser vaterpassets linie.
2. Sitting forward lean (SFL)
Her måles, hvor meget bevægelse der sker i lænden ved udførsel af en siddende foroverbøjning
af overkroppen. ROM måles med et 15 cm målebånd (OBS! minus vaterpas).
Udførsel:
Pt. er siddende oprejst med 90 gr. i hofte og knæ, hænderne hvilende på lårene og fødderne
understøttet på gulvet.
Undersøgeren placerer pt.’s lænd i neutral stilling og markerer med en tusch et punkt ud for S1 samt et punkt 10 cm cranielt for dette.
Pt.’s instrueres i at holde lænden i neutral stilling, i mens overkroppen bevæges frem til en hofteflexion på 120 gr. (eller til den tilgængelige ROM), og derefter tilbage i neutral position
med hjælp fra undersøgeren.
Herefter bedes pt. om at lave en foroverbøjning med undersøgerens finger på de markerede
punkter ved S1 og 10 cm kranielt for dette. Efter en grundig instruktion bedes pt. lave 5
gentagelser af foroverbøjning, hvor der for hver foroverbøjning laves en måling af afstanden
imellem de to markerede punkter på lænden. Afstanden mellem punkterne måles med et
målebånd med 1 decimal.
72
Bachelorprojekt
Januar 2015
3. Sitting knee extension (SKE)
Her måles, hvor meget bevægelse der sker i lumbal columna ved en siddende knæ ekstension.
Der måles ved brug af tapemåling i cm på lænden. Der testes ved ekstension af både højre og
venstre ben.
Udførsel:
Samme udgangsstilling som i test 1. (RPS). Ingen understøttelse af fødderne.
For at fastsætte ROM i knæleddet hos pt., fixerer undersøgeren med den ene hånd pelvis i
neutral stilling og med den anden hånd bevæges knæet i ekstension, dog maks til -10 gr.
ekstension.
5 cm tape placeres på pt. ud for S1 og laser vaterpassets linie placeres ud for 0 mm
markeringen i den caudale ende af tapen.
Pt. placeres i neutral stilling af lænden og instrueres i at holde positionen, i mens der laves en
knæ ekstension. Indledningsvis er bevægelsen guidet af undersøgeren ved at denne med
fingrene holder på de tidligere markerede punkter ved S1 og 10 cm cranielt (markeret med
tusch).
Efter grundig instruktion bedes pt. udfører 5 gentagelser af knæ ekstension til -10 gr. med hvert
ben. Ved hver bevægelse i ekstension aflæses lændens bevægelse i cm fra laser vaterpassets
linie.
De næste to tests udføres med pt. rygliggende:
4. Bent knee fall out (BKFO)
Her testes, hvor meget bevægelse der sker omkring pelvis ved en rygliggende udadrotation af
hoften. Der måles ved brug af cm tape placeret på SIAS på pt.
Der testes udadrotation af begge ben.
Udførsel:
Pt. er rygliggende med den ene fod hvilende i underlaget og hoften flexteret. Knæet flexteres til
120 gr., og armene er ligger ned langs kroppen. Undersøgeren sikre at lænden er i neutral
stilling.
5 cm tape placeres med 0 markering på SIAS (på det strakte ben), med retning lateralt mod
underlaget. Laservaterpasset placeres ved siden af pt., så laseren rammer 0 markeringen med
en vandret linie.
Undersøgeren fikserer pelvis på det strakte ben med den ene hånd, og udadrotere den
flekterede hofte til max 45 gr. med den anden hånd. Herefter prøver pt. selv at udføre
bevægelsen med feedback fra undersøgerens fingre på SIAS.
Efter grundig instruktion udfører pt. selv 5 gentagelser af udadrotation i hoften med hvert ben.
Der måles for hver gang pt. er i udadrotation af hoften.
73
Bachelorprojekt
Januar 2015
5. Leg lowering (LL)
Her måles, hvor meget extension der sker i lumbal columna ved sænkning af begge ben fra
flekteret hofter og knæ rygliggende. Der måles ved at bruge en Pressure Biofeedback Unit
(PBU).
Udførsel:
Pt. er rygliggende med 90 gr. flexion i hoften og fuld flexion af knæene. Armene ligger ned langs
siden.
Undersøgeren placerer en PBU under pt’s lænd, og denne oppustes til 40 mm Hg. Herefter bedes pt. om at presse lænden ned mod underlaget, så trykket øges til 45 mm Hg.
Presset på de 45 mm Hg holdes, imens pt. sænker fødderne til lige over underlaget.
I de første forsøg får pt. lov til at have visuel feedback fra PBS, for at give pt. en fornemmelse af
det ønskede tryk.
Efter grundig instruktion udføre pt. 5 gentagelser uden feedback, og trykket aflæses når
fødderne er lige over underlaget for hver gentagelse.
74
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 7 – Informationsbrev
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Tusinde tak for din interesse i vores projekt.
Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af to fysioterapeut
studerende fra University College Næstved i forbindelse med vores afsluttende bachelor
projekt.
Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, skal du fuldt ud forstå, hvad forsøget går ud på,
og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne
deltagerinformation grundigt igennem.
Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget vil vi bede dig om at underskrive en
samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil
underskrive samtykkeerklæringen.
Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit
samtykke tilbage. Dine data vil herefter bliver destrueret.
Formål med forsøget
Formålet med projektet er at undersøge styrken i mave/ryg muskulatur hos ryttere samt deres
tøjlekontakt til hesten.
Som deltager i projektet skal du derfor testes for styrken i mave/ryg muskulaturen samt din
tøjlekontakt til hesten.
Med accept fra deltageren vil der også blive taget foto under ridningen for at dokumentere
rytterens opstilling på hesten.
Da projektet laves som et case studie er der i alt 3 ryttere, som deltager i projektet.
Plan for forsøg
Vi vil forsøge at afvikle alle tests samme dag.
Test af styrke i mave/ryg
Styrken i mave/ryg muskulaturen testes på en briks gennem 5 forskellige test. Der sættes ca. 45
min. af til dette, og testen udføres i et lokale med to undersøgere til stede.
Optimal påklædning i disse tests vil være tætsiddende shorts og top.
For at kunne aflæse resultaterne af testene vil du få påsat tape på huden i lænden og ved
hoften.
Test af tøjlekontakt
Tøjlekontakten testes via et apparat, som bliver påført mellem hestens bid og tøjlerne.
75
Bachelorprojekt
Januar 2015
Du skal varme hesten op i ca. 15-20 min. i et ridehus, hvorefter du bliver målt på begge volter i
skridt, trav og galop i samlet 12 min. Der skal under målingen rides på et lige spor rundt på
hovslaget.
Efter forsøget vil du blive oplyst om dine resultater, hvis dette ønskes, og der vil være mulighed
for at modtage råd og vejledning i forhold til behandling og træningsøvelser.
Deltagelse i forsøget er på eget ansvar. Der kan være risici ved forsøget, som vi endnu ikke
kender, fx faldrisiko fra hesten. Vi beder dig derfor om at fortælle, hvis du oplever problemer
med dit helbred, mens forsøget står på.
Forsøgsresultater
Alle deltagere i projektet vil blive anonymiseret, og alle billeder med ansigter vil blive sløret.
Forsøgets resultater vil blive offentliggjort og være tilgængelige via skolens database.
Projektet afsluttes og afleveres d.7. januar 2015, og forventes at blive offentliggjort ultimo
januar 2015.
Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkelig indblik i, hvad det vil sige at
deltage i forsøget, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din deltagelse i forsøget.
Hvis du vil vide mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte os på nedenstående
informationer.
Janni Faxø Egeskov
tlf. 2275 7382
faxoe86@hotmail.com
Sisse Søby Dupont
tlf. nr. 2889 7070
sisse.s.84@hotmail.com
Endnu engang tak for din interesse i projektet.
Med venlig hilsen,
Janni Faxø Egeskov & Sisse Søby Dupont
Fysioterapeut studerende
76
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 8 - Samtykkeerklæring
Projektets titel: “Core stabilitet og tøjlekontakt hos ryttere med ryg problematikker”
Erklæring fra forsøgspersonen:
Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg ved nok om formål, metode, fordele og
ulemper til at sige ja til at deltage.
Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage.
Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet, og jeg har fået en kopi af dette
samtykkeark samt en kopi af det skriftlige deltagerinformation om projektet til eget brug.
Forsøgspersonens navn:______________________________________________________
Dato og underskrift:
__________________________________________________________________________
Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektet resultater samt få en kopi af det afsluttet
bachelor projekt?:
JA_____ (sæt kryds)
NEJ_____ (sæt kryds)
Erklæring fra dem der afgiver information:
Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget.
Efter vores overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning
om deltagelse i forsøget.
Navne på dem der har afgivet information.
Dato og underskrift:
__________________________________________________________________________
Janni Faxø Egeskov
Sisse Søby Dupont
77
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 9 – Data på casepersoner
Case person 1
Test for lumbal
neuromotorisk kontrol
Test
1.
forsøg
2.
forsøg
3.
forsøg
5.
forsøg
4. forsøg
-1
-1
3. Sitting knee extension hø.
Ben cm
3. Sitting knee extension ve.
Ben cm
4. Bent knee fall out hø. Ben
cm
4. Bent knee fall out ve. Ben
cm
0,5
0,2
0,3
0,4
0,5
0,3
0,5
0
0
1,7
min.
Værdi
Mean
max.
Værdi
-1
-1
-1
0,2
0,32
0,2
0,5
0,2
1
0,5
0,2
1
0,2
0,4
0,5
0,22
0
0,5
1,8
2
2,2
2,3
2
1,7
2,3
1
1,1
1
1,2
1,3
1,12
1
1,3
30
30
20
17
12
21,8
12
30
Rein Tension Device
Trav hø. Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
diff.
trav ve.
Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
diff.
Max.
52,2
33
54,6
35,6
Min.
5
0
3,8
0
Mean
17,5
4
15,1
3,4
Mean for ve. Tøjle (trav)
16,3
Mean for hø. Tøjle (trav)
3,7
Galop hø. Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
13,5
diff.
galop ve.
Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
diff.
Max.
95,4
109,2
69,3
43,2
Min.
5,9
0
4,3
0
Mean
21,4
8,3
19,4
6,2
Mean for ve. Tøjle (galop)
20,4
Mean for hø. Tøjle (galop)
7,25
16,3
13,3
3,7
Forskel hø. & ve. Tøjle (trav)
12,6
20,4
7,25
Forskel hø. & ve. Tøjle (galop)
13,1
11,7
13,15
78
Bachelorprojekt
Januar 2015
Case person 2
Test for lumbal
Test
Ben cm
Ben cm
cm
cm
1. 2.
forsøg forsøg
3.
forsøg
4. forsøg
5.
forsøg
-0,5 -0,5
2 2,1
Mean
min.
Værdi
max.
Værdi
-0,5
-0,5
-0,5
2,1
2,1
2,1
2,08
2
2,1
0,5 1
0,8
0,8
1
0,82
0,5
1
0,5 0,5
0,5
0,8
0,8
0,62
0,5
0,8
1 1
1
1,1
1
1,02
1
1,1
0,8 1
1
1
1,2
1
0,8
1,2
35 25
30
30
35
31
25
35
diff.
trav ve.
Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
diff.
Rein Tension Device
Trav hø. Volte
ve. hø.
Tøjle Tøjle
Max.
27,3 31,7
32,7
37,5
Min.
0 0
1,9
0
Mean
10,3 9,7
12,6
10,5
2,1
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
diff.
51,5
62,6
1,4
0
15,4
11,3
11,45
10,1
Galop hø. Volte
ve. hø.
Tøjle Tøjle
Max.
36,5 36,4
Min.
Mean
14,3 10,7
14,85
11
11,45
10,1
Forskel hø. & ve. tøjle (trav)
1,35
Forskel hø. & ve. tøjle (galop)
diff.
3,6 0
0,5
3,6
galop ve.
Volte
4
14,85
11
3,85
79
Bachelorprojekt
Januar 2015
Case person 3
Test for lumbal
Test
1.
forsøg
2.
forsøg
3.
forsøg
5.
forsøg
4. forsøg
0,2
0
Ben cm
Ben cm
cm
cm
1,8
2
1,5
2
0
0
0
0
0,5
2
min.
Værdi
Mean
max.
Værdi
0,1
0
0,2
1,5
1,76
1,5
2
0
0,5
0,1
0
0,5
0,5
0,5
0,8
0,46
0
0,8
2
2
2,2
2,5
2,14
2
2,5
1,8
2
2
2,1
2,1
2
1,8
2,1
30
25
30
25
30
28
25
30
Rein Tension Device
Trav hø. Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
trav ve.
Volte
diff.
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
Max.
27,8
34,1
28,5
36,7
Min.
2,8
3,7
2,8
3,7
Mean
13,2
14,7
12,3
14,7
12,75
14,7
Galop hø. Volte
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
1,5
galop ve.
Volte
diff.
ve.
Tøjle
hø.
Tøjle
Max.
57,7
65,7
51,5
70,2
Min.
3,6
0
4,7
4,7
Mean
18,9
16,8
18,7
21,3
18,8
19,05
Mean for ve. tøjle (trav)
12,75
Mean for hø. tøjle (trav)
14,7
Forskel hø. & ve. tøjle (trav)
1,95
Mean for ve. tøjle (galop)
18,8
Mean for hø. tøjle (galop)
Forskel hø. & ve. tøjle
(galop)
19,05
2,1
diff.
2,5
diff.
2,6
0,25
80
Bachelorprojekt
Januar 2015
Bilag 10 – Eksempel på udregning af korrelation
Udregning af korrelations koefficienten via Spearman Rho:
𝑟 = 1 − 6Σ𝑑
𝑛(𝑛 − 1)
Udregningen er foretaget i Microsoft Excel ark.
Udregninger er lavet på resultaterne fra alle casepersonerne.
Korrelation mellem test 1 og tøjletræk
Re positionering /trav: -0,50
Re positionering/galop: -1,00
Sitting forward lean /trav: -1,00
Sitting forward lean /galop: -0,50
Sitting knee extension hø./trav: -0,50
Sitting knee extension ve./trav: -1,00
Sitting knee extension hø./galop: 0,50
Sitting kne extension ve./galop: -0,50
Bent knee fall out hø. /trav: 0,50
Bent knee fall out ve./trav: 0,50
Bent knee fall out hø. /galop: -0,50
Bent knee fall out ve./galop: -0,50
Leg lowering /trav: -1,00
Leg lowering/galop: -0,50
81

Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg

Transcription

Similar documents

ambitiøse junior strategikonsulenter til core & company

THOR ”MINITONS” BENDIX MADSEN Facebook |https://www

Managementkonsulent (-er) til Bøgetorp ApS

Information til virksomheden om praktik på

Veerst, Bække og Gesten kirkeblad

Information til forældre med børn, der deltager i

HP Pavilion All-In-One 23

Artikel fra Sjællandske Næstved