Vejledning til ansøgning for tilskudsordningen for

ANSØGNINGSVEJLEDNING
1. oktober 2015
J.nr.2015-3822
Ref. IRK/SLE/BLP/MHI
Vejledning til ansøgning for
tilskudsordningen for investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme
Side 1 af 40
1
Indhold
1
Indhold ............................................................................................................................................. 2
2
Indledning ........................................................................................................................................ 4
3
Rammer for tilskudsordningen ........................................................................................................ 6
4
3.1
Procesbeskrivelse .................................................................................................................... 6
3.2
Bevillingsrammer .................................................................................................................... 6
3.3
Ansøgningsfrister .................................................................................................................... 8
3.4
Varmepumperejsehold og rådgivning ..................................................................................... 8
3.5
Definitioner af begreber........................................................................................................... 8
Forudsætninger for at kunne modtage støtte fra tilskudsordningen .............................................. 10
4.1
Hvem kan ansøge og til hvad? ............................................................................................... 10
4.2
Hvilke virksomheder er omfattet? ......................................................................................... 10
4.3
Hvad kan der ikke ydes tilskud til? ....................................................................................... 11
5
Tildelingskriterier og krav til projektansøgningen ........................................................................ 12
6
Prioriteringskriterier ...................................................................................................................... 14
7
Støtteberettigede omkostninger ..................................................................................................... 16
7.1
Støtteloft ................................................................................................................................ 18
7.2
Støtte fra andre tilskudsordninger og EU-retslige forhold..................................................... 18
8
Dokumentationskrav og oplysningspligt ....................................................................................... 21
9
Tilsagn eller afslag på ansøgning om tilskud ................................................................................ 21
9.1
Tilskyndelsesvirkning............................................................................................................ 21
9.2
Procedure for behandling af ansøgninger .............................................................................. 22
9.3
Afgørelser og prioritering ...................................................................................................... 23
9.4
Ændring af projekt ................................................................................................................. 23
9.5
Krav til projektgennemførelse og udbetalingsanmodning ..................................................... 24
9.6
Bortfald af tilskud .................................................................................................................. 26
9.7
Revisionsinstruks ................................................................................................................... 27
10
Administration og kontrol ......................................................................................................... 28
10.1
Kontrol................................................................................................................................... 28
10.2
Straf ....................................................................................................................................... 28
10.3
Klage...................................................................................................................................... 28
11
Udfyldelse af ansøgningsskema og projektbeskrivelse ............................................................. 28
11.1
Eksempler på støtteberettigede projekter............................................................................... 29
11.1.1
Case 1 ............................................................................................................................ 29
11.1.2
Case 2 ............................................................................................................................ 29
11.2
Udfyldelse af projektbeskrivelse ........................................................................................... 29
Side 2 af 40
11.2.1
Oplysninger om ansøger ................................................................................................ 29
11.2.2
Kort beskrivelse af det nuværende system .................................................................... 29
11.2.3
Beskrivelse af det planlagte projekt ............................................................................... 30
11.2.4
Beregningsforudsætninger og nøgletal .......................................................................... 31
11.2.5
Resultater ....................................................................................................................... 31
11.2.6
Tidsplan for projektet .................................................................................................... 31
11.2.7
Budget............................................................................................................................ 31
11.3
11.3.1
Oplysninger om ansøger ................................................................................................ 32
11.3.2
Projekttitel og beløb....................................................................................................... 32
11.3.3
Projektperiode................................................................................................................ 32
11.3.4
Oplysninger om projektets udførselssted....................................................................... 32
11.3.5
Projektbeskrivelse og nøgletal ....................................................................................... 32
11.3.6
Tro- og loveerklæring .................................................................................................... 33
11.3.7
Informationskanaler ....................................................................................................... 34
11.3.8
Underskrift ..................................................................................................................... 34
11.4
12
Udfyldelse af ansøgningsskema ............................................................................................ 31
Beregninger ........................................................................................................................... 34
11.4.1
Referenceår .................................................................................................................... 34
11.4.2
Tidsserier ....................................................................................................................... 34
11.4.3
Brændselspriser ............................................................................................................. 36
11.4.4
Afgifter og tariffer ......................................................................................................... 36
11.4.5
Forventet system-COP ................................................................................................... 37
11.4.6
Effektiv varmeproduktion fra varmepumpeanlægget .................................................... 37
11.4.7
Balanceret varmepris ..................................................................................................... 37
11.4.8
Fossil fortrængning ........................................................................................................ 39
11.4.9
Fleksibilitet og indpasning af vindkraft ......................................................................... 39
Lov og retsgrundlag ................................................................................................................... 40
Side 3 af 40
2
Indledning
Ansøgningsmaterialet til ”Tilskudsordning for investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme” består af følgende dokumenter:
1. Vejledning til ansøgning.
2. Ansøgningsskema.
Følgende er bilag til ansøgningsskemaet:
1. Projektbeskrivelse.
2. Principtegninger for det nuværende og det planlagte system, såfremt disse ikke indsættes direkte i projektbeskrivelsen.
3. Seneste årsrapport (skal indeholde den nuværende varmepris).
4. Rapporter fra eksterne rådgivere, såfremt sådanne har været involveret i projekteringen eller har vurderet projektet.
5. Dokumentation for de forudsætninger, der anvendes i beregningerne.
Ansøgningsmaterialet kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/varmepumper.
Ansøgningsmateriale skal sendes til følgende e-mailadresse: varmepumper@ens.dk.
Første ansøgningsrunde starter den 13. juli 2015 og løber til og med den 12. oktober 2015.
Der er afsat 27,5 mio. kr. til denne ansøgningsrunde.
Energistyrelsen opdaterer løbende ansøgningsmaterialet. Vær derfor opmærksom på at anvende den seneste version af vejledningen og ansøgningsskemaet.
Energistyrelsen anbefaler, at man læser hele vejledningen igennem, inden der ansøges om tilskud. Vejledningen kan bl.a. give svar på, om det påtænkte projekt og virksomheden opfylder
betingelserne for at få tilskud.
Side 4 af 40
Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte følgende medarbejdere i Energistyrelsen:
Ida Riise-Knudsen
Tlf.: 33 92 67 79
irk@ens.dk
Bjarne Juul-Kristensen
Tlf.: 33 92 67 52
bjk@ens.dk
Side 5 af 40
3
Rammer for tilskudsordningen
3.1 Procesbeskrivelse
Processen for tilskudsordningen løber på følgende måde:
1. Ansøger indsender ansøgningsskema, projektbeskrivelse samt relevant dokumentation i form af bilag.
2. Energistyrelsen vurderer modtagne ansøgninger på baggrund af tildelingskriterierne og prioriteringskriterierne.
3. Energistyrelsen udmelder afgørelse om afslag eller tilsagn på tilskud.
4. Projektperioden træder i kraft, fra den dato tilsagn er meldt ud, og slutter den dato
projektet er oplyst endeligt afsluttet i ansøgningsskemaet.
5. Senest to måneder efter projektperioden slutter skal ansøger indsende udbetalingsanmodning.
6. Energistyrelsen udmelder afgørelse om godkendelse af udbetalingsanmodning.
7. Energistyrelsen udbetaler først tilskud, når udbetalingsanmodning er godkendt og
projektet er afsluttet.
8. Betingelserne for tilskudsordningen fastholdes under hele denne proces.
3.2 Bevillingsrammer
På Finansloven for 2015 er der aftalt en tilskudsordning for store eldrevne varmepumper på
27,5 mio. kr. i 2015. Puljen skal fremme etableringen og udbredelsen af kendskabet til og anvendelsen af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen.
Derudover skal puljen gennem et demonstrationsprogram dokumentere de driftsmæssige og
selskabsøkonomiske fordele for fjernvarmeværkerne og danne grundlag for, at en storskalaudbygning med store varmepumper kan igangsættes efterfølgende.
Formålet med demonstrationsprogrammet er:
1. at reducere usikkerhederne ved introduktion af varmepumper i fjernvarmen,
2. at indsamle og dokumentere erfaringer med store varmepumper, samt
3. at fremme elektrificeringen af energisystemet.
Side 6 af 40
Den primære målgruppe for tilskudsordningen er mindre og mellemstore decentrale fjernvarmeværker, som i dag typisk er baseret på naturgas. Omstilling til eldrevne varmepumper vil i
mange tilfælde medføre en god samfundsøkonomi i forhold til fortsat naturgasdrift. Samtidig
vil hovedparten af den nuværende støtte til disse værker (grundbeløbet) udløbe i 2018, hvilket
vil tilskynde disse værker til at undersøge andre forsyningsmuligheder, herunder store eldrevne varmepumper.
Tilskudsordningen administreres efter bekendtgørelsen om tilskud til investeringer i eldrevne
varmepumper til produktion af fjernvarme, bekendtgørelsen om revision af regnskaber for tilskud i henhold til bekendtgørelse om til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion
af fjernvarme og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (Den generelle gruppefritagelsesforordning).
Projekter, der har karakter af teknologiske udviklingsprojekter, henvises til energiteknologisk
udviklings- og demonstrationsprogrammet (EUDP), da tilskudsordningens formål ikke er at
fremme teknologiudvikling af varmepumper. Der ydes således ikke støtte til avancerede varmepumpeprojekter, der er baseret på endnu ikke afprøvet teknologi.
Ligeledes afgrænses denne tilskudsordning også fra VE-procesordningen, da tilskudsordningen ikke omfatter procesvarme, men derimod fjernvarme.
Side 7 af 40
3.3 Ansøgningsfrister
Der vil være én ansøgningsrunde i 2015.
Ansøgningsrunde 1

Åbning, 1. ansøgningsrunde
o Indsendelse af foreløbige projektbeskrivelser:

Ansøgningsfrist, 1. ansøgningsrunde

Tilsagn, 1. ansøgningsrunde
fra den 13. juli 2015
til og med den 12. oktober 2015
December 2015
3.4 Varmepumperejsehold og rådgivning
På Finansloven for 2015 er der endvidere afsat 4,0 mio. kr. om året i 2015 til et rejsehold, der
har til formål at bistå fjernvarmeværker med konkret projektudvikling, screeninger af lokale
varmekilder, vejledning i forhold til myndighedsbehandling m.v. Rejseholdet skal rådgive og
vejlede interesserede værker om mulighederne for varmepumpeprojekter. Dette sker i form af
screening af projekter, der kan identificere de mest økonomisk favorable løsninger for de enkelte værker. Rejseholdets arbejde kan derved danne grundlag for værkernes udarbejdelse af
en egentlig ansøgning til tilskudsordningen. Ansøgere anbefales derfor at tage kontakt til
Energistyrelsens rejsehold for store varmepumper i fjernvarmesektoren. Kontaktoplysninger
og procedure kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/varmepumper.
Energistyrelsen gør dog opmærksom på, at hvis ansøger har behov for bistand til udfyldelse af
ansøgningen, tilvejebringelse af dokumentation m.v., skal det ske ved hjælp af eksterne rådgivere.
3.5 Definitioner af begreber
Jf. bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme forstås følgende begreber således:
1. Eldrevne varmepumper: Varmepumpe, der drives af en eller flere elmotorer.
2. Kollektive varmeforsyningsanlæg: I henhold til § 2, i lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24.
november 2014 om varmeforsyning, forstås kollektive varmeforsyningsanlæg som virksomheder, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2:
a) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
b) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
Side 8 af 40
c) Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraftvarmeanlæg
med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Dette betyder, at varmepumpen skal have
en varmekapacitet på mindst 0,25 MW.
d) Blokvarmecentraler, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt på 25 MW eller
derunder.
Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til
anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.
3. Decentrale fjernvarmeområder: Områder med et fjernvarmenet, der ikke er forsynet af et
centralt kraftvarmeanlæg i henhold til § 17, i bekendtgørelse nr. 565 af 2. juni 2014 om
tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg (Kraftværksbekendtgørelsen).
4. Vedvarende energikilder: Følgende vedvarende ikke-fossile energikilder: Vindkraft, solenergi, aerotermisk, geotermisk, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomasse,
lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
5. Lavværdi varmekilder: Udeluft, jordvarme, grundvand, spildevand, havvand, industriel
overskudsvarme og andre varmekilder med lav temperatur.
6. Balanceret varmepris: Den gennemsnitlige varmepris ab værk, udjævnet over en planlægningsperiode på 20 år for projektet med en realrente, svarende til markedsrenten, renset
for inflation. Se også afsnit 11.4.7. i vejledningen.
7. Miljøbeskyttelse: Enhver foranstaltning, der tager sigte på at afværge eller forebygge skader på det fysiske miljø eller naturressourcerne ved støttemodtagers egne aktiviteter, at
mindske risikoen for sådanne aktiviteter eller udnytte naturressourcerne mere effektivt,
herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder.
Side 9 af 40
4
Forudsætninger for at kunne modtage støtte fra tilskudsordningen
4.1 Hvem kan ansøge og til hvad?
Der kan gives støtte til investeringer i eldrevne varmepumper, der fungerer som kollektivt
varmeforsyningsanlæg i henhold til varmeforsyningslovens § 2 til levering af vand eller damp
til et fjernvarmenet, der er forsynet af et decentralt naturgas kraftvarme- eller varmeanlæg.
Dette betyder, at varmepumpen skal have en varmekapacitet på mindst 0,25 MW.
Støtteordningen omfatter ikke de centrale fjernvarmeområder. Der skal således være tale om
produktion af fjernvarme i decentrale fjernvarmeområder, hvilket omfatter områder med et
fjernvarmenet, der ikke er forsynet af et centralt kraftvarmeanlæg i henhold til § 17, i bekendtgørelsen nr. 565 af 2. juni 2014 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg (Kraftvarmebekendtgørelsen).
Denne tilskudsordning giver tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper, der er kollektive varmeforsyningsanlæg, og hvor der samtidig efter Energistyrelsens vurdering er tale om
demonstrationsprojekter.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at projekter for etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven. Det fremgår af Varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse, § 26, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved godkendelsen af et
projekt skal påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.
Energistyrelsen kan i henhold til § 30, i bekendtgørelsen dispensere fra reglerne i projektbekendtgørelsen, blandt andet hvis der er tale om et demonstrations- eller udviklingsprojekt. Det
betyder, at kommunalbestyrelsen kan søge Energistyrelsen om dispensation fra samfundsøkonomikravet, såfremt projektet ikke er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, og projektet
i øvrigt efter kommunens vurdering opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen.
4.2 Hvilke virksomheder er omfattet?
Tilskud kan kun gives til juridiske personer. Det vil sige, at både offentlige og private virksomheder kan modtage tilskud, så længe de har den tekniske og finansielle kapacitet til at
gennemføre et tilskudsberettiget projekt. Derudover skal virksomhedens produktionssted eller
bopæl være i Danmark, virksomheden skal afholde omkostningerne til det tilskudsberettiget
projekt, og virksomheden skal enten eje eller drive varmepumpen.
Tilskud kan således ydes til andre juridiske personer end naturgasfyrede kraftvarme- eller
varmeanlægget, der i øvrigt opfylder betingelserne.
Side 10 af 40
Tilsagnshaver/ansøger er derfor den støtteberettigede juridiske person, der:
1. ansøger om tilskud,
2. modtager tilsagnet,
3. afholder projektudgifterne,
4. modtager fakturaer fra leverandører,
5. betaler udgifterne, og
6. som modtager tilskuddet.
Ansøger er modtager af tilskuddet og er ansvarlig for, at betingelser og frister i tilsagnet samt
øvrige vilkår for ordningen overholdes.
Energistyrelsen kan anmode ansøger om oplysninger i hele ansøgnings- og projektperioden
og efter projektets afslutning, enten for at underbygge ansøgningen eller kontrollere, at tilskuddet anvendes korrekt.
4.3 Hvad kan der ikke ydes tilskud til?
Som allerede nævnt kan Energistyrelse kun give tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper, der er et kollektivt varmeforsyningsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til
et fjernvarmenet, der er forsynet af et decentralt naturgasbaseret kraftvarme eller varmeanlæg.
Der kan derfor ikke ydes tilskud til projekter, som:
1. efter Energistyrelsens vurdering ville blive gennemført alligevel,
2. virksomheden er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning, herunder gennemføre projekter, der sikrer, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de ikke er trådt i kraft, eller
3. vedrører forskning og udvikling m.v., herunder projekter omfattet af lov om EUDPordningen.
Side 11 af 40
5
Tildelingskriterier og krav til projektansøgningen
Demonstrationsprogrammet har til formål at dokumentere de driftsmæssige og selskabsøkonomiske fordele for de decentrale fjernvarmeværker ved at installere en stor eldreven varmepumpe, jf. § 6 i bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme.
En ansøgning skal derfor opfylde og dokumentere følgende 10 tildelingskriterier og betingelser for at komme i betragtning til at få tildelt støtte:
1. Den tekniske løsning skal bestå af leverandørtestede standardkomponenter, og anlægsdesignet må ikke give anledning til ekstraordinære tekniske og økonomiske risici
for ansøgeren, fordi programmet til forskel for EUDP ikke har et udviklingsformål.
2. Programmet skal bidrage til at reducere ansøgerens varmeproduktionsomkostninger og
gøre denne mere robust over for fremtidige markedsbevægelser. Ansøgningen skal
derfor påvise en uændret eller lavere balanceret varmepris med tilskud fra programmet
indregnet.
3. Programmet skal bidrage til udfasningen af fossile brændsler i fjernvarmesektoren
gennem øget elektrificering. Projektansøgningen skal derfor som udgangspunkt påvise
en lokal fortrængning af naturgas eller andre fossile brændsler på værkets andre enheder eller i områder med individuel opvarmning. I særlige tilfælde kan en varmepumpe
føre til øget lokal naturgasanvendelse. I så fald skal projektansøgningen påvise, at der
opnås en global fortrængning af fossile brændsler under hensyntagen til anlæggets udveksling med elsystemet.
4. Varmepumpen skal være afbrydelig i perioder, hvor elprisen i spotmarkedet er høj.
Anlægget skal derfor have tilstrækkelig ikke-elforbrugende varmeproduktionskapacitet, så varmepumpe og en eventuel elkedel kan afbrydes i disse perioder.
5. Ansøgningen skal omfatte nyetablering af en stor eldreven varmepumpe, der leverer
varme til fjernvarmeformål i områder, der ligger uden for de centrale fjernvarmeforsynede områder.
6. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet have efterkommet eventuelle krav om tilbagebetaling af støtte, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenlig med det indre marked.
7. Ansøger skal afgive de oplysninger, som Energistyrelsen anmoder om til brug for
sagsbehandlingen.
8. Projektet skal være afsluttet senest den dato, der er anført i tilsagnet.
Side 12 af 40
9. De nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder skal være opnået, inden udbetalingsanmodningen indsendes.
10. Tilsagnshaver indsender udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte tilskudsberettigede oplysninger, dokumentation for betaling og slutrapport rettidigt til Energistyrelsen.
Dertil vil der desuden være en række almindelige supplerende betingelser for støtte. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser i forbindelse med tilsagn om tilskud.
Nogle af betingelserne skal dokumenteres på ansøgningstidspunktet som forudsætning for afgørelse om tilsagnet, mens andre skal være til stede senest i udbetalingsanmodningen. Det vil
fremgå af ansøgningsmaterialet, hvilke elementer der skal foreligge på ansøgningstidspunktet.
Disse skal dokumenteres enten i det ansøgningsskema og projektbeskrivelse, som indsendes
ved ansøgning om tilskud, eller senere i udbetalingsanmodningen. Skabeloner for disse kan
findes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/varmepumper. Med hensyn til udbetalingsanmodning, opgørelse over betalte tilskudsberettigede oplysninger, dokumentation for
betaling og slutrapport udarbejdes formatet for dette, efter tilskudsordningen er oprettet. Vær
derfor opmærksom på, at skabeloner for disse vil løbende kunne findes på Energistyrelsens
hjemmeside.
Side 13 af 40
6
Prioriteringskriterier
Såfremt der blandt de støtteberettigede projekter i hver ansøgningsrunde ansøges om flere
midler, end bevillingsrammen tillader i den pågældende runde, vil Energistyrelsen prioritere
mellem ansøgningerne.
Ved udvælgelsen af projekter vil der blive lagt vægt på en helhedsbetragtning for at sikre, at
der skabes erfaringer med et bredt spektrum af varmepumpekoncepter og varmekilder. I udvælgelsen af projekter lægges der ligeledes vægt på, hvordan projektet opfylder nedennævnte
kriterier, jf. § 15 i bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme, hvorfor det er vigtigt, at dette afspejles i ansøgningen.
a) Demonstration af variation af anlægskoncepter: Der vil i prioriteringen af projekterne
blive lagt vægt på, at der demonstreres projekter, som anvender både forskellige varmepumpekonfigurationer og forskellige varmekilder. Vurderingen heraf vil afhænge
af de modtagne ansøgninger, og det vil være Energistyrelsens ansvar at foretage denne
prioritering. Da det ikke på forhånd skal afgøres, hvilke koncepter der er mest perspektivrige for målgruppen, og da det inden for demonstrationsprogrammets økonomiske ramme kun er muligt at støtte et begrænset antal projekter, skal prioriteringen sikre, at der støttes et bredt spektrum af anlægskoncepter.
b) Kort gennemførselstid: Tilskudsordningen har til formål at kickstarte udbygningen
med store varmepumper. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt etableres en række projekter, som giver erfaringer med etablering og drift af store varmepumper for på den måde at reducere risikoen og usikkerhederne herom. På denne baggrund prioriteres projekter, som kan etableres og sættes i drift inden for en forholdsvis kort tidshorisont.
c) Replicerbarhed og skalerbarhed: Som tidligere beskrevet er det vigtigt, at der forholdsvis hurtigt etableres flere store varmepumper. Derfor prioriteres det højt, at de
støttede projekter har en høj evne til at ”trække andre med” og derved kickstarte udviklingen. Derfor bliver der lagt vægt på, at de støttede projekter kan repliceres og
skaleres, og at koncepterne derved kan anvendes på andre sammenlignelige værker.
Koncepter, som er unikke pga. særlige forhold i et konkret fjernvarmesystem, vil derfor blive prioriteret lavere end mere generelle koncepter. Se afsnit 11.2.3 i vejledningen.
d) Graden af varmeprisreduktion (selskabsøkonomi): Der ydes tilskud til projekter, der
kan medvirke til at demonstrere de driftsmæssige og selskabsøkonomiske fordele for
fjernvarmeværkerne. Derfor er det vigtigt, at de støttede projekter kan demonstrere en
god selskabsøkonomi. Der vil derved blive lagt vægt på, at projektet kan påvise en reduktion i den balancerede varmepris.
e) Graden af fortrængning af naturgas og/eller fossile brændsler: Projekter, som kan påvise en særlig høj fossil fortrængning, vil ligeledes blive prioriteret højt.
Side 14 af 40
f) Evnen til at indpasse vindkraft i energisystemet: Projekter, der er designet med en højere grad af fleksibilitet, og som muliggør indpasningen af større mængder vindmøllestrøm, vil ligeledes blive prioriteret. Hovedformålet er dog stadig at demonstrere de
driftsmæssige og selskabsøkonomiske fordele for fjernvarmeværkerne, hvorfor ovenfor beskrevne aspekter prioriteres højere.
Tabellen nedenfor angiver den vægtning, som prioriteringskriterierne b-f vil blive tildelt i tilfælde af, at der er behov for en prioritering. Prioriteringskriterium ”a” har ikke fået tildelt en
vægt i tabellen, da projektansøgerne ikke har mulighed for at påvirke dette, fordi det afhænger
af det samlede ansøgerfelt. Kriterium a vil i stedet blive vurderet af Energistyrelsen i forbindelse med sammensætning af det samlede program i de enkelte ansøgningsperioder.
For konkrete eksempler på, hvordan disse kriterier dokumenteres og vurderes se afsnit11.1.1
og 11.1.2 i vejledningen.
Prioriteringskriterium
b. Kort gennemførselstid
c. Replicerbarhed og skalerbarhed
d. Graden af varmeprisreduktion
e. Graden af fortrængning af naturgas og/eller fossile brændsler
f. Evnen til indpasning af vindkraft
I alt
Vægt
15 pct.
20 pct.
30 pct.
20 pct.
15 pct.
100 pct.
Side 15 af 40
7
Støtteberettigede omkostninger
Der gives tilskud til de omkostninger, som er nødvendige og direkte relateret til gennemførslen af projektet samt opnåelsen af det højere miljøbeskyttelsesniveau.
De støtteberettigede omkostninger omfatter:
1. ekstern rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale og
projektering. Dette vil sige, at man godt kan søge om støtte til det forarbejde, der har
direkte relevans for udfyldelsen af ansøgningen om tilskud.
2. miljøundersøgelser (vurdering af virkninger på miljøet (VVM)),
3. anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter og lignende til varmepumpen. Dvs., at
der kan ydes støtte til anlægskomponenter, der transportere, indvinder, opgraderer og
leverer kold og/eller varm energi, og som samtidig bidrager til opfyldelsen af både
prioriteringskriterierne samt tildelingskriterierne,
4. entreprenørydelser og installation, herunder de bygninger varmepumpen skal installeres i,
5. følgearbejde der er nødvendigt for varmepumpens etablering, og
6. krævet revision af regnskabet.
Omkostningerne skal opgøres eksklusiv merværdiafgifter (moms). Ved opgørelse af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter
eller lignende. Salg af energibesparelser skal ikke modregnes de støtteberettigede omkostninger.
Energistyrelsen kan efter ansøgning godkende andre omkostninger end dem nævnt ovenover,
hvis omkostningerne efter Energistyrelsens vurdering er af væsentlig og direkte betydning for
projektets gennemførelse.
De støtteberettigede omkostninger omfatter dog ikke:
1. finansierings- og pengeinstitutomkostninger,
2. køb af jord,
3. drifts omkostninger, herunder leje af jord,
4. arbejde som udføres af indehavere eller ansatte i den virksomhed, der modtager tilskud, med mindre særlige forhold taler herfor, eller
Side 16 af 40
5. omkostninger, som er afholdt, inden Energistyrelsen har givet tilsagn om tilskud, på
nær udgifter til forarbejde, som beskrevet under punkt 1 under de støtteberettigede
omkostninger ovenfor.
Hvis et projekt vedrører både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger,
og det ikke er muligt at foretage en opdeling af projektet, kan Energistyrelsen yde tilskud i
forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger, der vedrører tilskudsberettigede omkostninger.
Nedenstående figur illustrerer et eksempel på, hvilke omkostninger der kan ydes støtte til:
I eksemplet på figuren etableres et nyt skrubbertårn til røggaskondensering på en affaldsforbrænding eller lignende. Skrubbertårnet består af to trin, hvor en stor energimængde kan udvindes i trin 1 ved afkøling med fjernvarmereturvand. En delstrøm af skrubbervandet afkøles
yderligere af en varmepumpe og ledes til skrubberens trin 2, hvor den resterende energi udvindes. Hvis skrubbertårnet skulle etableres uden varmepumpeløsningen, ville det derfor kun
bestå af et enkelt trin.
I dette eksempel vil de støtteberettigede omkostninger udgøre varmepumpeanlægget og dets
installation og tilslutning, samt meromkostningen for det aktuelle skrubbertårn i forhold til et
traditionelt skrubbertårn uden varmepumpe. Der kan således ikke søges tilskud til hele skrubSide 17 af 40
bertårnet men udelukkende prisforøgelsen, som skyldes det ekstra trin pga. varmepumpeanlægget.
7.1 Støtteloft
Støtteloftet er fastsat til 25 procent af de støtteberettigede omkostninger, men Energistyrelsen
kan dog også hæve støtteintensiteten i intervaller på fem procentpoint fra 25 procent til 40
procent, hvis:
1. der udelukkende er lavværdi varmekilder til rådighed, eller
2. varmepumpen er driftsmæssig fleksibel med henblik på indpasning af diskontinuerlige
vedvarende energikilder, og hvis dette medfører en højere estimeret balanceret varmepris, end tilfældet ville være uden denne driftsmæssige fleksibilitet.
Det samlede støttebeløb pr. projekt kan dog højest udgøre 1,5 mio. kr. pr. installeret MWvarme ved en støtteintensitet på 25 procent. Såfremt støtteintensiteten hæves, hæves støtten
pr. installeret MW varme i tilsvarende intervaller fra 1,5 mio. kr. indtil 2,4 mio. kr. ved en
støtteintensitet på 40 pct. Hvis projektet kan opnå højere støtteintensitet, jf. de to ovenstående
punkter, bliver støtteniveauet baseret på en vurdering af den estimerede balancerede varmepris sammenlignet med den nuværende varmeforsyning. Den samlede støtte pr. projekt kan
ikke udgøre mere end 20 mio. kr.
7.2 Støtte fra andre tilskudsordninger og EU-retslige forhold
Tilskudsordningen administreres efter bekendtgørelsen om tilskud til investeringer i eldrevne
varmepumper til produktion af fjernvarme, bekendtgørelsen om revision af regnskaber for tilskud i henhold til bekendtgørelse om til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion
af fjernvarme og i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (Den generelle gruppefritagelsesforordning)
Der kan ydes støtte fra andre støtteordninger, forudsat at betingelserne vedrørende kumulering
i artikel 8, i EU-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 14. juni 2014 er overholdt.
Hvilket betyder, at ansøgere skal tage hensyn til hvilken anden støtte de får fra offentlige myndigheder.
Det fremgår heraf, at der ved vurdering af, om tærsklerne i forordningens artikel 4 og de maksimale støtteintensiteter i artikel 41 er overholdt, skal tages hensyn til den samlede statsstøtte
til den aktivitet eller det projekt, der ydes støtte til.
Side 18 af 40
Det maksimale samlede støtteloft til driftsstøtte til produktion af el fra vedvarende energikilder og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i små anlæg er i forordningens artikel 4, stk. 1, V, begrænset til 15 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt.
De støtteberettigede omkostninger efter artikel 41 er de yderligere investeringsomkostninger,
der er nødvendige for at fremme produktion af energi fra vedvarende kilder, og fastsættes som
følger:
procent af støtteberettigede omkostninger
artikel 41, nr. 6, litra
a og litra b, omkostninger
Artikel 41, nr. 6, litra
c, omkostninger
Små virksomheder
Mellemstore virksomheder
Store virksomheder
65
55
45
50
40
30
Støtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger efter denne støtteordning kan kumuleres med støtte fra andre ordninger inden for de ovennævnte rammer med:
a) enhver anden støtte, når de pågældende foranstaltninger vedrører forskellige, identificerebare omkostninger, og/eller
b) anden støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper
helt eller delvist, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskrivelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb efter denne forordning.
Støtte efter denne støtteordning kan dog ikke kumuleres med nogen form for de minimisstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis sådan en kumulering ville medføre en
overskridelse af den højeste støtteintensitet i henhold til artikel 41. For ansøgere der også
modtager de minimis-støtte, gælder det dermed, at ansøgerne som udgangspunkt gerne må
modtage anden støtte, der ikke er de minimis-støtte, samtidig med at de modtager de minimisstøtte.
Støttereglerne fastsat i denne tilskudsordning skal altså sammenholdes med de generelle støttelofter jf. artikel 41, hvis der skal opnås støtte fra andre ordninger.
Er der på tilsagnstidspunktet givet tilsagn om anden offentlig støtte til de tilskudsberettigede
udgifter, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse således, at den samlede støtte ikke
overstiger de grænser, der er fastsat i forordningen. Det ovenstående betyder dermed, at man
kan kumulere støtte fra denne tilskudsordning med anden statsstøtte, man vil dog max kunne
få 40 pct. i støtte fra denne tilskudsordning. Man kan så derudover få op til 25 pct. oven i de
Side 19 af 40
40 pct. fra denne tilskudsordning i form af anden statsstøtte, og dermed opnå op til 65 pct.
støtte i alt, så længe det ikke overskrider de 15 mio. euro fra artikel 4 i forordningen. Det vil
altså være EU forordningens rammer fra artikel 41 og de 15 mio. euro fra artikel 4, der sætter
grænserne for den samlede kumulerede støtte.
Ansøger skal være opmærksom på, at en eventuel kommunegaranti kan udgøre statsstøtte.
Der kan rettes henvendelse til kommunen for afklaring af, om en kommunegaranti har karakter af statsstøtte. For uddybning af opgørelse og udregning af størrelsen af statsstøtte henviser
Energistyrelsen til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og
88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02). Jf. artikel 4.2 kan støtteelementet for individuelle garantier beregnes på følgende måde:
”I forbindelse med en individuel garanti bør subventionsækvivalenten beregnes som differencen mellem garantiens markedspris og den faktisk betalte pris.
Når garantier for den pågældende type transaktion ikke forekommer på markedet, foreligger
der ikke nogen markedspris for garantien. I så fald bør støtteelementet beregnes på samme
måde som subventionsækvivalenten ved et lån på lempelige vilkår, nemlig som differencen
mellem den markedsrente, virksomheden skulle have betalt uden garantien, og den rente, der
er opnået som følge af statsgarantien, efter fradrag af eventuelle betalte præmier. Hvis der
ikke foreligger nogen markedsrentesats, og medlemsstaten i stedet ønsker at anvende referencesatsen, understreger Kommissionen, at betingelserne i meddelelsen om referencesatserne
gælder ved beregningen af støtteintensiteten i forbindelse med en individuel garanti. Det betyder, at man må være særlig opmærksom på tillægget til basissatsen, for at der kan tages
hensyn til den særlige risikoprofil i forbindelse med den pågældende transaktion, den virksomhed, der har fået garantien, og sikkerhedsstillelsen.”
Dette vil altså sige, i det tilfælde en kommunegaranti udgør statsstøtte, og støtten ydes til
samme omkostninger og udgifter, som tilskudsordningen yder støtte til, skal støtteelementet i
garantien medregnes i forhold til den maksimale støttesats, der kan tildeles efter tilskudsordningen. Det vil man umiddelbart kunne opgøre på den måde, at man beregner støtteintensiteten for garantien, således at det beregnes hvor stor en procentdel, som garantiens støtteelement udgør i forhold til de støtteberettigede omkostninger. Den procentdel der er ”tilbage”,
altså forskellen mellem støtteintensiteten for kommunegarantien og den maksimalt tilladte
støtteintensitet for tilskudsordningen, vil der kunne gives støtte til efter tilskudsordningen.
Overstående forudsætter som nævnt, at der er sammenfald mellem de støtteberettigede omkostninger dækket gennem kommunegarantien og tilskudsordningen, samt at der ikke må ske
en overskridelse af den maksimale støtteintensitet i henhold til EU-Kommissionens forordning.
Side 20 af 40
Et eventuelt tilsagn om anden offentlig støtte til investeringer skal anføres i ansøgningsskemaet. Det skal ligeledes anføres, hvis ansøger har søgt om anden offentlig støtte, men endnu
ikke modtaget tilsagn.
Det er tilsagnsmodtager, der skal sikre overholdelse af reglerne om kumuleret støtte, når der
ansøges om støtte fra forskellige støtteordninger, og Energistyrelsen kan stille som betingelse
for tilsagn for denne ordning, at reglerne herfor overholdes.
Hvis der opnås tilsagn om anden offentlig støtte til investeringer, efter Energistyrelsen har udstedt tilsagn om tilskud til investeringen, er tilsagnshaver forpligtet til at give Energistyrelsen
oplysninger herom uden ugrundet ophold.
8
Dokumentationskrav og oplysningspligt
Ansøger er modtager af tilskuddet og ansvarlig for, at betingelser og frister i tilsagnet bliver
overholdt.
Der kan ikke ansøges om flere uafhængige projekter i samme ansøgningsskema.
I hele ansøgnings- og projektperioden og efter projektets afslutning kan Energistyrelsen anmode ansøger om yderligere oplysninger, enten for at underbygge ansøgningen eller kontrollere at tilskuddet anvendes korrekt.
Tilskudsmodtager har i projektperioden pligt til at meddele Energistyrelsen om forhold, der
kan medføre bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Derudover skal tilskudsmodtager orientere Energistyrelsen om væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som fremgår af
tilsagnsskrivelsen, f.eks. udskydelse af projektet på grund af leveranceforsinkelse eller manglende tilladelse fra offentlige myndigheder, som betyder, at projektet ikke kan gennemføres.
Se afsnit 9.4 i vejledningen.
9
Tilsagn eller afslag på ansøgning om tilskud
Efter modtagelse af ansøgningen gennemgår og vurderer Energistyrelsen oplysningerne i
ansøgningen. På baggrund heraf samt evt. efter yderligere oplysninger er indhentet
fra ansøger, afgør Energistyrelsen, om projektet er støtteberettiget samt tilskuddets maksimale
størrelse.
9.1 Tilskyndelsesvirkning
Det er en forudsætning for, at der kan gives tilskud efter det EU-retlige grundlag, at der er en
tilskyndelsesvirkning. Støtte anses for at have en tilskyndelsesvirkning, hvis modtageren før
projektets eller aktivitetens påbegyndelse har indsendt en skriftlig ansøgning.
Side 21 af 40
9.2 Procedure for behandling af ansøgninger
Efter modtagelse af ansøgningen gennemgår og vurderer Energistyrelsen oplysningerne i ansøgningen. På baggrund heraf samt efter evt. yderligere oplysninger er indhentet fra ansøger,
afgør Energistyrelsen om projektet er støtteberettiget.
Hvis der er flere tilskudsberettigede ansøgninger, end den indikative økonomiske ramme giver mulighed for at imødekomme, foretager Energistyrelsen en prioritering af ansøgningen på
baggrund af prioriteringskriterierne.
I forbindelse med vurderingen af ansøgningen vurderer Energistyrelsen, hvilke omkostninger
der er tilskudsberettigede, i den forbindelse kan Energistyrelsen nedsætte det ansøgte tilskudsgrundlag, hvis for eksempel:
1. de oplyste omkostninger vurderes at være sat for højt,
2. der er medtaget omkostninger af et urimeligt omfang,
3. de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet,
4. der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter eller lignede,
5. der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud, eller
6. der er medtaget omkostninger, som skønnes at omfatte aktiviteter uden betydning for
projektet.
Tilsagn om tilskud meddeles for et maksimalt tilskudsbeløb.
Energistyrelsen gør derfor opmærksom på, at tilsagn om tilskud kun kan meddeles, hvis der
ikke er indgået aftaler om aktiviteter, leverancer m.v. eller påbegyndt projekter inden modtagelse af skriftligt tilsagn. Dette gælder dog ikke aktiviteter udført i forbindelse med udformning og dokumentation af ansøgningen, herunder forundersøgelser og miljøundersøgelser.
Forundersøgelser, anden dokumentation, samt rådgivningsarbejde der skal bruges som dokumentation for ansøgningen eller dens udformning, kan derfor godt iværksættes, inden der er
meddelt tilsagn, men der vil ikke kunne opnås tilskud, hvis udgifter hertil allerede er afholdt
eller finansieret under en anden støtteordning, med mindre reglerne om kumulation gør det
muligt. I disse tilfælde må der søges om tilskud til øvrige støtteberettigede omkostninger.
Forundersøgelser, der skal danne grundlag som dokumentation for ansøgningen, skal som hovedregel være påbegyndt så tæt på ansøgningstidspunktet som muligt og tidligst ved denne
støtteordnings åbning.
Side 22 af 40
En forundersøgelse, dokumentation m.v. vil ikke kunne opnå tilskud, hvis projektet stopper
efter undersøgelsen, idet det er et krav for at kunne opnå støtte, at hele projektet gennemføres
eller hvis der ikke meddeles tilsagn til projektet.
9.3 Afgørelser og prioritering
På grundlag af oplysningerne i de indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningerne er støtteberettigede. Energistyrelsen kan meddele afslag, hvis ansøgningen ikke
er tilstrækkelig oplyst. Forinden vil Energistyrelsen dog anmode ansøger om at indsende en
fyldestgørende ansøgning inden en nærmere fastsat frist. Der kan endvidere meddeles afslag,
hvis betingelserne for støtte eller øvrige vilkår ikke er opfyldte.
Ved meddelelse om afslag eller tilsagn opgiver Energistyrelsen, om ansøger er støtteberettigede, dvs. om de opfylder tildelingskriterierne eller ej, og om de opfylder prioriteringskriterierne eller ej. Begge skal opfyldes for at opnå tilsagn om tilskud.
Hvis en ansøger får afslag, men er støtteberettigede, dvs. opfylder tildelingskriterierne, henviser Energistyrelsen til, at ansøger har mulighed for at ansøge igen ved de to andre ansøgningsrunder i 2016.
Hvis Energistyrelsen beslutter at give tilskud til et projekt, sender Energistyrelsen et tilsagnsbrev til ansøger. Tilsagnsbrevet indeholder en tilsagnsskrivelse, et budget over godkendte tilskudsberettigede udgifter samt en oversigt over generelle og særlige betingelser for udbetaling
af tilskuddet. Derudover vil der evt. være oplysning om, at Energistyrelsen kræver revision af
regnskab, hvis tilskuddet er 500.000 kr. eller derover.
Helt eller delvist afslag på en ansøgning kan gives hvis:
1. betingelserne for tilsagn eller øvrige vilkår i lovgrundlaget ikke er opfyldt, eller
2. ansøger ikke efter Energistyrelsens anmodning har indsendt en fyldestgørende ansøgning eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat frist.
9.4 Ændring af projekt
Energistyrelsen kan efter at have givet tilsagn godkende, at et projekt ændres, og kan i den
forbindelse ændre støttegrundlag og tilskudsbeløb, der følger heraf. Ændringen kan godkendes, når den er i overensstemmelse med projektets formål, og dermed ikke ændrer, at projektet
er prioriteret til tilsagn. Ændringen må ikke gennemføres af ansøgeren, førend Energistyrelsens godkendelse foreligger.
Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget inden rimelig tid før den dato, hvor
projektet skal være afsluttet.
Side 23 af 40
Derudover forpligter de støttede projekter sig til skrifteligt at orientere Energistyrelsen, hvis
der sker betydelige afvigelser fra den indsendte tidsplan og begrunde årsagerne til afvigelsen.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig anmodning tillade, at en ny tilskudsberettiget ejer
eller driftsansvarlig indtræder i et allerede meddelt tilsagn i stedet for den oprindelige tilsagnsmodtager, også selvom projektet er påbegyndt. Anmodningen skal være underskrevet af
såvel overdrager og erhverver af virksomheder, som projektet tilhører.
Hvis projektet ikke gennemføres, som det er beskrevet i den godkendte projektbeskrivelse,
skal Energistyrelsen hurtigst muligt oplyses herom.
Energistyrelsen afgør, om tilsagnet skal bortfalde, og om det udbetalte tilskud skal tilbagebetales. Når Energistyrelsen opgør tilbagebetalingskravet, tillægger Energistyrelsen renter i
overensstemmelse med renteloven, dog mindst 50 kr.
9.5 Krav til projektgennemførelse og udbetalingsanmodning
Når projektet er afsluttet, skal ansøger indsende en udbetalingsanmodning senest to måneder
efter projektets afslutning til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagnet er bortfaldet, hvis ansøgning om udbetaling ikke indgives rettidigt. Hvis dette er tilfældet frafalder tilsagnet, og midlerne kan herefter omfordeles.
Skabelonen for udbetalingsanmodningen udarbejdes, efter tilskudsordningen er trådt i kraft og
kan derfor rekvireres på Energistyrelsens hjemmeside i løbet af 2015. Udbetalingsanmodningen skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte
tilskudsberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af den, der tegner virksomheden, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene m.v.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at:
1. projektet er gennemført som godkendt i tilsagnet,
2. betingelser for tilsagn og øvrige fastsatte vilkår er opfyldte, og
3. at tilskudsberettigede aktiviteter kun udføres eller leveres af momsregistrerede virksomheder, medmindre nedenstående gælder.
Energistyrelsen kan fravige betingelsen om anvendelse af momsregistrerede virksomheder til
udførelse eller levering af tilskudsberettigede arbejdsopgaver, når de er momsfritaget i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven).
Enhver, der søger om tilskud efter bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme, er forpligtet til efter anmodning fra Energitilsynet at
afgive enhver oplysning, der har betydning for udbetaling af tilskuddet.
Side 24 af 40
Energistyrelsen kan forlænge fristen for ansøgning om udbetalingsanmodning. Forlængelsen
kan dog kun ske, hvis projektet er påbegyndt. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at tilskud vedrørende omkostninger til udførte aktiviteter udbetales helt eller
delvist, selv om ansøger ikke har gennemført projektet, som det var forudsat i tilsagnet. Ved
vurderingen af udbetalingsanmodningen lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at væsentlige dele af projektet er gennemført, eller
at en fuldstændig gennemførelse ville være forbundet med betydelige vanskeligheder.
Indeholder en regning både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder, skal det
fremgå, hvilke dele af regningen der vedrører henholdsvis de tilskudsberettigede og de ikketilskudsberettigede arbejder. Energistyrelsen kan altid forlange at få yderligere oplysninger og
de originale bilag forevist.
Når Energistyrelsen har modtaget og kontrolleret tilskudsmodtagerens udbetalingsanmodning,
udbetales tilskuddet til tilskudsmodtagerens NemKonto.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være fyldestgørende og indeholde alle nødvendige
informationer og dokumentation til brug for sagsbehandlingen, og den skal underskrives, af
den der kan tegne virksomheden.
Her er en kort oversigt over de væsentlige elementer i forhold til udbetaling:
1. Det er dig, der som tilsagnshaver skal gennemføre projektet.
2. Du skal gennemføre projektet inden for den projektperiode, som står i tilsagnet.
3. Alle udgifter skal afholdes af dig og betales inden for projektperioden.
4. Alle fakturaer skal udstedes til dig, ikke f.eks. bestyrelsesmedlemmer, samarbejdspartnere eller kommunen.
5. Du skal sørge for at indhente alle nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder.
6. Du skal kunne dokumentere alle dine udgifter og gemme alle fakturaer.
7. Der kan ikke bevilges budgetændring, efter den godkendte projektperiodes udløb.
8. Alle udgifter skal være betalt inden for den godkendte projektperiode.
Side 25 af 40
9. Udbetaling sker på grundlag af din opgørelse af dokumenterede projektudgifter og
indtægter.
10. Alle udgifter skal være betalt og fremgå af regnskabet, når det revideres.
11. Anmodning om slutudbetaling m.v. skal være modtaget i Energistyrelsen senest to
måneder efter, at projektet er afsluttet.
12. Tilskuddet udbetales til din NemKonto. Det er derfor vigtigt at søge for, at du har en
NemKonto tilknyttet dit CVR-nummer, og at oplysningerne i CVR-registret er korrekte.
Tilskuddet er skattepligtigt i udbetalingsåret og vil blive oplyst til SKAT af Energistyrelsen.
9.6 Bortfald af tilskud
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og
tilskuddet kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis:
1. tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller ansøgningen om udbetaling,
2. betingelserne for tilskud eller udbetaling ikke er opfyldte,
3. projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud, medmindre der er
opnået tilladelse hertil,
4. fristerne for projektets gennemførelse og indsendelse af udbetalingsansøgning, som er
fastsat i tilsagnet, overskrides,
5. der er indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller
gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede projekt, inden modtagelse
af skriftligt tilsagn. Dette gælder dog ikke arbejder i forbindelse med udformning og
dokumentation af tilskudsansøgning,
6. tilskudsmodtageren ikke opfylder de for tilskuddet nærmere fastsatte vilkår, eller
7. tildeling af tilskuddet er i strid med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 (gruppefritagelsesforordningen) eller Kommissionens meddelelse om
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi af 2014-2020 (miljørammebestemmelserne).
Side 26 af 40
Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige
beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er
fastsat i § 5, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Den tillagte rente udgør dog mindst 50
kr.
9.7 Revisionsinstruks
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om
størrelsen af de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger og en slutrapport. Regnskabet skal være underskrevet af den, der tegner virksomheden, og skal være vedlagt en liste
over regnskabsbilagene.
Format og skabelon for slutrapport vil blive udarbejdet løbende og kan først senere i 2015
findes på Energistyrelsens hjemmeside. Det samme gælder nedenstående ansøgererklæring.
Udgør det ansøgte tilskudsbeløb under 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges kopi af regnskabsbilagene vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisninger.
Udgør det ansøgte beløb mere end 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning samt revideres i overensstemmelse med revisorinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse om revision af regnskaber for tilskud i henhold til bekendtgørelse om til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion
af fjernvarme.
Regnskabsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte tilskudsberettigede
omkostninger eller lægges til grund for regnskaber herover, skal af det udførende firma være
påført oplysninger om følgende:
1. hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører,
2. hvilken aktivitet, der er udført i forhold til det støtteberettigede projekt,
3. fakturadato,
4. start- og slutdato for aktiviteten, og
5. det udførende firmas CVR-nummer.
Dækker en regning både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede aktiviteter, skal
det fremgå, hvilke dele af regningen der vedrører henholdsvis tilskudsberettigede og ikketilskudsberettigede aktiviteter.
Side 27 af 40
10 Administration og kontrol
10.1 Kontrol
Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af udbetalingsanmodninger
og afsluttede sager om tilskud. Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er
forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes. Energistyrelsen har
dog ikke lovhjemmel til at føre tilsyn med de tilskudsberettigede projekter.
10.2 Straf
Der kan ifaldes straf for overtrædelser efter straffeloven.
10.3 Klage
Energistyrelsens afgørelser i forbindelse med tilsagn eller afslag på tilskud kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
11 Udfyldelse af ansøgningsskema og projektbeskrivelse
En ansøgning om støtte fra tilskudsordningen består som minimum af nedenstående dokumenter. Skabeloner til ansøgningsskema, projektbeskrivelse samt oplysninger om fælles ansøgning fra flere virksomheder kan findes på Energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/varmepumper.
Dokumenter vedrørende ansøgning og projektbeskrivelse:
1. udfyldt ansøgningsskema,
2. udfyldt projektbeskrivelse (bilag 1),
3. principtegning for det eksisterende anlæg samt det planlagte projekt. Vedlægges direkte i projektbeskrivelsen eller som bilag,
4. seneste årsrapport (årsregnskab, skal indeholde den nuværende varmepris),
5. eventuelle rapporter om projektet fra rådgivere/energikonsulenter m.v. som har vurderet/udviklet projektet, samt
6. bilag der dokumenterer forudsætninger til brug for beregningerne i projektbeskrivelsen.
Det anbefales, at projektbeskrivelsen udfyldes først, da flere af værdierne genbruges i ansøgningsskemaet.
Side 28 af 40
11.1 Eksempler på støtteberettigede projekter
Som eksempel på projekter, der kan modtage støtte, har Energistyrelsen foretaget de nødvendige beregninger på to fiktive cases. Disse er kort beskrevet her, og udfyldte ansøgningsskemaer, projektbeskrivelser og bilag kan findes på Energistyrelsens hjemmeside:
www.ens.dk/varmepumper.
11.1.1 Case 1
Et mellemstort fjernvarmeværk med et varmebehov på 37.500 MWh, der dækkes af tre naturgasmotorer og to naturgaskedler, som overvejer at installere en 3 MW varmepumpe til at supplere varmeproduktionen fra de øvrige anlæg.
11.1.2 Case 2
Et lille ”fritvalgsværk” (fjernvarmeværk der ligger i et decentralt fjernvarmeområde, er baseret på naturgas, og som har fået mulighed for at etablere en 1 MW biomassekedel). Varmebehovet er på 10.000 MWh, der dækkes af en flisekedel på 1 MW, en gasmotor og en gaskedel. Værket overvejer at installere en varmepumpe på 1 MW til at supplere de øvrige enheder.
11.2 Udfyldelse af projektbeskrivelse
Til brug for den mere detaljerede beskrivelse af projektet anvendes skabelonen, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Projektbeskrivelsen udfyldes med oplysninger om projektet samt resultater af de udførte beregninger og de anvendte forudsætninger. Det anbefales,
at projektbeskrivelsen udfyldes førend ansøgningsskemaet, da flere af værdierne fra projektbeskrivelsen skal bruges i ansøgningsskemaet.
De anvendte forudsætninger skal dokumenteres, såfremt de afviger fra nedenstående liste med
standardforudsætninger. Dette gøres ved at vedlægge en række bilag.
Såfremt der er yderligere oplysninger, der ikke umiddelbart kan indeholdes i skabelonen for
projektbeskrivelsen, men findes relevante for Energistyrelsens vurdering af projektet, vedlægges disse som bilag.
Nedenstående afsnit beskriver de enkelte dele af ansøgningsskemaet. Beregningsmetoder og forudsætninger beskrives i afsnit 11.4
11.2.1 Oplysninger om ansøger
Ansøgningsskemaet udfyldes med oplysninger om den virksomhed, der skal have støtten udbetalt.
11.2.2 Kort beskrivelse af det nuværende system
Skriv den årlige varmeleverance ab værk (inklusiv net-tab), som varmeværket opfylder, samt
antallet af målere der er tilsluttet fjernvarmenettet.
Side 29 af 40
Tabellen udfyldes med oplysninger om det eksisterende fjernvarmesystem. Herved forstås de
varmeproduktionsenheder (motorer, kedler, elpatroner, solvarmeanlæg, varmepumper, overskudsvarmeindvinding osv.), som ansøger råder over ved ansøgningens indgivelse.
Endvidere beskrives det nuværende forbrug af el og brændsler til varmeproduktion i MWh/år.
El til pumper og øvrigt hjælpeudstyr, hvoraf der ikke betales energiafgift, medregnes ikke.
Beskriv systemets opbygning inklusive temperaturniveauer over året, akkumuleringstanke,
indbyrdes forbindelser mellem enhederne osv. Inkluder gerne en principskitse direkte i dokumentet eller vedlæg denne som bilag.
11.2.3 Beskrivelse af det planlagte projekt
Beskriv hvilke ændringer og nye installationer, der skal foretages i forbindelse med det planlagte projekt. Beskrivelsen skal minimum indeholde følgende:
1. varmepumpeteknologi,
2. varmekilde,
3. eventuelle andre nye varmeproduktionsenheder og lagre i forbindelse med projektet,
4. indpasning og integration med andre enheder,
5. produktionsmønster for de forskellige enheder inkl. varmepumpeanlægget,
6. status for forarbejder, samt
7. en principskitse (indsat i dokumentet eller vedlagt som bilag).
Beskriv også, i hvilken grad de tekniske løsninger og erfaringer fra projektet kan repliceres og
skaleres til andre varmeværker.
Her taler det for projektets replicerbarhed og skalerbarhed, hvis der er valgt standardiserede
løsninger, hvis varmekilden er bredt tilgængelig, hvis værket har et almindeligt udbredt design osv. Samtidig taler det imod projektets replicerbarhed og skalerbarhed, hvis der er specielle tekniske udfordringer, hvis varmekilden er unik for det givne projekt, eller hvis løsningen
kræver særlig stor eller særlig lille skala for at være økonomisk rentabel.
Ofte kan der vindes meget på økonomien i fjernvarmesystemer og varmepumper i særdeleshed ved at sænke fremløbstemperaturen. Beskriv eventuelle tiltag for at sænke fremløbstemperaturen, der allerede er iværksat, eller som er inkluderet i projektet.
Side 30 af 40
11.2.4 Beregningsforudsætninger og nøgletal
Til beregningerne skal der så vidt muligt benyttes faktiske priser, værdier og tidsserier. Undtaget er dog brændselspriser, hvor værdierne i afsnit 11.4.3, skal benyttes som udgangspunkt.
Dette gør det lettere at sammenligne de indkomne projektansøgninger over en 20-årig periode.
Er der en særlig god grund til at benytte faktiske brændselspriser, er dette dog også tilladt, såfremt der kan argumenteres for årsagen. Hvis de anvendte forudsætninger afviger fra standardforudsætningerne, beskrives disse i tabellen og dokumentation vedlægges som bilag.
For afgifter, tariffer skal Energistyrelsens standardværdier anvendes se afsnit 11.4.4 i vejledningen.
11.2.5 Resultater
Resultaterne af beregningerne angives i tabellen, og relevante værdier overføres til ansøgningsskemaet.
Beregningsmetoder er beskrevet i afsnit 11.4.
11.2.6 Tidsplan for projektet
I tekstfelterne indsættes tidsplanen for projektet. Alle nøgledatoer skal medtages, og det skal
fremgå, hvornår de væsentlige dele af anlægsarbejdet forventes at forløbe. I øvrigt anføres den
forventede dato for investeringsbeslutningen, indkørselsperioden samt den forventede idriftsættelsesdato.
11.2.7 Budget
Her beskrives det overordnede anlægsbudget for projektet. Alle beløb skal så vidt muligt være
baseret på faktiske priser, tilbud eller overslag fra leverandører. Er sådanne ikke tilgængelige,
anvendes overslag, hvilket skal angives for de enkelte priser. Der henvises til Energistyrelsens
teknologikatalog, der kan findes på styrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/info/talkort/fremskrivninger-analyser-modeller/teknologikataloger.
Alle relevante udgifter skal medregnes, inklusive udgifter til allerede udført forarbejde. Angiv
hvorvidt de enkelte poster er støtteberettigede, hvilket beløb der ansøges om, og beregn støtteprocenten som det ansøgte beløbs andel af de samlede støtteberettigede udgifter.
Oplysninger, om hvilke udgifter, der kan støttes, findes i afsnit 7 i denne vejledning.
11.3 Udfyldelse af ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/varmepumper
og udfyldes med oplysninger fra projektbeskrivelsen samt supplerende oplysninger. Nedenstående afsnit beskriver de enkelte dele af ansøgningsskemaet. Det anbefales, at projektbeskrivelsen udfyldes førend ansøgningsskemaet, da flere af værdierne fra projektbeskrivelsen
skal bruges i ansøgningsskemaet.
Side 31 af 40
11.3.1 Oplysninger om ansøger
Skemaet udfyldes med oplysninger om den virksomhed, der skal have støtten udbetalt.
11.3.2 Projekttitel og beløb
Projektet gives en beskrivende titel.
De samlede udgifter, samlede støtteberettigede udgifter det ansøgte beløb og den beregnede
støtteprocent kopieres hertil fra budgettet i projektbeskrivelsen. Støtteprocenten beregnes som
det ansøgte beløbs andel af de samlede støtteberettigede udgifter. Oplysninger om hvilke udgifter, der kan støttes, findes i afsnit 7 i denne vejledning.
11.3.3 Projektperiode
Projektperioden er den periode, som investeringen skal gennemføres indenfor. Datoen for investeringsbeslutningen markerer formelt projektperiodens begyndelse, og denne må ikke ligge, før der evt. gives tilsagn fra Energistyrelsen. Projektperioden slutter den dag varmepumpen sættes i drift.
Projektperioden, der er godkendt af Energistyrelsen, er i tilsagnsbrevet angivet med en begyndelsesdato og en afslutningsdato.
Alle projektets udgifter skal være afholdt og betalt inden for projektperioden. En udgift er afholdt, når ansøger/tilsagnshaver har påtaget sig eller indgået aftale om en økonomisk forpligtelse i tilknytning til investeringen. Alle regninger og fakturaer skal være dateret inden for
projektperioden.
Forarbejder til ansøgningen er i nogle tilfælde undtaget fra ovenstående. Se en detaljeret beskrivelse i afsnit i afsnit 9.2 i denne vejledning.
Hvis investeringen ikke er afsluttet, kan Energistyrelsen annullere tilsagnet om tilskud. Eventuelt allerede udbetalte tilskud til investeringen kan blive krævet tilbagebetalt.
11.3.4 Oplysninger om projektets udførselssted
Såfremt varmepumpen ikke installeres ved ansøger, noteres adressen, hvor varmepumpeanlægget placeres.
11.3.5 Projektbeskrivelse og nøgletal
Dette felt indeholder bl.a. værdier fra Projektbeskrivelsen. Det anbefales at udfylde projektbeskrivelsen, inden denne del udfyldes. Indholdet af projektbeskrivelsen er beskrevet i forrige
afsnit. Ansøgningsskemaet udfyldes med de specifikke nøgletal fra projektbeskrivelsen til
brug for vurdering af den samlede ansøgning.
Til oplysninger om ”Beregnet gennemsnitlig system-COP” og ”Varmepumpens andel af den
årlige varmeproduktion” anvendes varmepumpens effektive varmeproduktion. Effektiv varSide 32 af 40
meproduktion defineres som den varmemængde, som tilføres fjernvarmesystemet yderligere
ved installation af varmepumpesystemet. I visse tilfælde er den effektive varmemængde ikke
den samme som varmemængden, der gennemløber varmepumpen. se afsnit 11.4.6 i vejledningen.
Til oplysning om ”Beregnet gennemsnitlig system-COP” anvendes varmepumpens elforbrug
ekskl. forbrug til evt. afgiftsfritaget hjælpeudstyr.
11.3.6 Tro- og loveerklæring
Ansøgeren skriver særskilt under på tro og love på en række oplysninger, der danner grundlag
for at vurdere om ansøgningen er tilskudsberettiget.
Her skriver du under på følgende:
1. at projektet ikke er pålagt efter anden lovgivning,
2. at varmen fra værket leveres til et decentralt fjernvarmeområde,
3. at varmepumpen består af standardkomponenter,
4. at varmepumpen er en nyanskaffelse og ikke er indkøbt endnu,
5. at ordningen har haft en tilskyndelsesvirkning,
6. at eventuelle krav om tilbagebetaling af støtte, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, er efterkommet,
7. om nogle af de udgifter, der søges støtte til allerede er afholdt, samt
8. om der er ansøgt om eller opnået støtte til projektet fra andre støtteordninger.
Side 33 af 40
11.3.7 Informationskanaler
Til brug for Energistyrelsens interne evaluering af ordningen bedes ansøgeren svare på en
række spørgsmål om information forud for ansøgningen samt om ansøgningsmaterialet.
11.3.8 Underskrift
Ansøgningsskemaet dateres og underskrives af en for ansøger tegningsberettiget person. Ved
underskrift bekræftes det:
1. at ovenstående oplysninger er korrekte,
2. at alle betingelser for opnåelse af tilskud, der er beskrevet i vejledningen, er opfyldt,
samt
3. at ansøger på ansøgningstidspunktet ikke har et udestående krav om tilbagebetaling af
støtte, som Kommissionen tidligere har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne.
11.4 Beregninger
Det foreslåede projekt skal gennemregnes for at dokumentere de parametre, som den enkelte
ansøgning vurderes på. Til brug for disse beregninger anvendes en række forudsætninger.
Disse er opsummeret nedenfor. Efter forudsætningerne gennemgås beregningsmetoderne for
specifikke nøgledata.
Det anbefales, at beregningerne, der ligger til grund for projektet, udføres på timebasis henover året for at kunne tage højde for svingende varmebehov, priser og lignende. Såfremt den
enkelte ansøger og dennes rådgivere ikke har mulighed for at udføre de detaljerede beregninger, benyttes gennemsnitsværdier på månedsbasis. I det følgende beskrives beregningerne
som udført på timebasis.
11.4.1 Referenceår
Alle beregninger skal udføres med faste værdier gennem hele planlægningsperioden. Det vil
sige, at afgifter og tariffer fastlåses til 2015-niveau gennem alle årene i anlæggets levetid. For
tidsserier der beskriver variationer henover året, såsom meteorologiske data, benyttes standard
referencer eller faktiske værdier fra seneste hele år (2014). Der skal således ikke bruges fremskrivninger for brændselspriser, tariffer m.v.
Dette betyder også at alle beregninger renses for inflation, og alle priser og beløb angives i
2015-priser.
11.4.2 Tidsserier
Selvom der regnes med faste værdier gennem planlægningsperioden, anbefales det, at der anvendes tidsserier for relevante variationer henover året. Dette gælder for meteorologiske data,
elspotpriser samt varmeproduktionen.
Side 34 af 40
Udetemperatur, solindstråling og andre meteorologiske data
For meteorologiske data anvendes data fra DMIs Design Reference Year (DRY).
Landet er delt ind i fem til seks zoner afhængig af, hvilke data der skal bruges. En nærmere
beskrivelse af datasættene samt information om valg af datasæt findes her:
http://www.dmi.dk/fileadmin/Rapporter/TR/tr13-19.pdf.
Data kan findes her:http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2013/TR1319_DRY.zip
Elpris
Beregningerne skal antage faste elpriser i planlægningsperioden og skal anvende faktiske tidsserier for variation over året for hhv. Vestdanmark og Østdanmark. Elspotpriserne for 2014
kan findes på Energinet.dks hjemmeside:
http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-markedsdata/Sider/default.aspx
Såfremt elforbruget afregnes uden for spotmarkedet, bruges faktiske priser fra 2014.
Varmeleverance
Såfremt den faktiske varmeleverance ab værk kendes på time- eller månedsbasis, skal denne
bruges til beregningerne af driften af anlægget, afhængig af om der regnes på time- eller månedsbasis. Hvis ikke behovet kendes, eller projektet indeholder større udvidelser af fjernvarmeområdet, beregnes varmeleverancen på timebasis som funktion af udetemperaturen. Den
totale årlige varmeleverance fordeles efter tidsserien med udetemperaturer fra DRY, som kan
findes på DMIs hjemmeside (se ovenfor). Dette gøres således, at 40 pct. af varmeleverancen
er kontinuert grundlast, og 60 pct. afhænger lineært af udetemperaturen hele året, så længe
denne er under 17,0 °C.
I timer hvor udetemperaturen er under 17,0 °C, beregnes varmeforbruget, Qtime som:
𝑄𝑡𝑖𝑚𝑒 = 𝑄å𝑟𝑙𝑖𝑔 ∙ 7 ∙ 10−6 ∙ (17,1 °𝐶 − 𝑇) + 𝑄å𝑟𝑙𝑖𝑔 ∙ 4,566 ∙ 10−5
Hvor Qårlig er det årlige totale varmeforbrug i MWh, T er temperaturen i den pågældende time,
og de to konstanter repræsenterer hhv. fordelingen af det variable varmeforbrug på gradtimer i
det valgte referenceår (7 ∙ 10-6) og fordelingen af det konstante varmeforbrug på antallet af
timer i året (4,566 ∙ 10-5).
I timer hvor temperaturen er over 17,0 °C, beregnes varmeforbruget således som:
𝑄𝑡𝑖𝑚𝑒 = 𝑄å𝑟𝑙𝑖𝑔 ∙ 4,566 ∙ 10−5
Side 35 af 40
11.4.3 Brændselspriser
Beregningerne skal antage uændrede brændselspriser i faste priser i planlægningsperioden, og
ansøger skal som udgangspunkt anvende følgende værdier:
Naturgas:
Træpiller:
Træflis:
Halm:
Biogas:
Elpris:
2,30 kr./Nm3
209 kr./MWh (inkl. transport)
1269 kr./ton
261 kr./MWh
495 kr./ton
180 kr./MWh
600 kr./ton
149 kr./MWh
Faktiske priser eller tilbud fra leverandør.
Se forrige afsnit om tidsserier.
Ansøger kan anvende faktiske prisaftaler, såfremt disse dokumenteres. Husk at angive dette i
afsnit 4 i projektbeskrivelsen.
11.4.4 Afgifter og tariffer
Følgende værdier skal anvendes i beregningerne for de mest almindelige afgifter og tariffer:
Naturgas:
2,542 kr./Nm3
E-formel
Lov om afgift af naturgas og bygas
(Elpatronordningen):
Maximal energiafgift:
180,36 kr./MWh (kedel)
NOX-afgift:
26,40 kr./kg NO2-ækvivalent
Såfremt de faktiske emissioner for enhederne ikke kendes, anvendes følgende
værdier per indfyret normalkubikmeter:
NOX-afgift, motor:
0.1460 kr./Nm3
NOX-afgift, kedel:
0,0420 kr./Nm3
Metanafgift, motor:
0,0660 kr./Nm3
El:
El-afgift:
Rumvarmegodtgørelse:
PSO-tarif:
Distributionstarif:
Net- og Systemtarif:
Biomasse:
NOX-afgift (træflis, < 1 MW):
2,40 kr./GJ
NOX-afgift (anden fast, < 1 MW):
35,60 kr./ton ~ 2,40 kr./GJ
Svovlafgift (halm):
26,50 kr./ton
Svovlafgift (træpiller med svovlholdigt bindemiddel): 46,10 kr./ton
Biogas:
Energiafgift:
NOX-afgift, motor (< 1 MW):
NOX-afgift, kedel (< 1 MW):
Energi- og CO2-afgift:
Afgiftsrefusion, motor:
Afgiftsrefusion, kedel:
0,878 kr./kWh
0,498 kr./kWh
0,214 kr./kWh
0,133 kr./kWh (B-niveau)
0,071 kr./kWh
2,47 kr./GJ
5,30 kr./GJ
1,30 kr./GJ
Side 36 af 40
Metanafgift, motor (<1 MW):
1,20 kr./GJ
Grundbeløb 1: Værkets grundbeløb 1 fra seneste regnskabsår skal medregnes fra første år i
planlægningsperioden og frem til og med 2018, hvor grundbeløb 1 bortfalder.
Grundbeløb 2 (8-øre): Værkets nuværende grundbeløb 2 skal medregnes fra første år i planlægningsperioden og frem til og med 2019, hvor grundbeløb 2 forventes at bortfalde.
Treledstarif: Indregnes som normalt til og med udgangen af september 2015. Hvis værket
overgår til grundbeløb, kan dette medregnes til og med 2018.
Overskudsvarme: Overskudsvarme er afgiftsbelagt som beskrevet i SKATs juridiske vejledning: SKATs hjemmeside og på Energistyrelsens side:
www.sparenergi.dk/offentlig-og-erhverv/varme/overskudsvarme/afgifter. Den
nøjagtige betydning af denne afgift for økonomien i et varmepumpeprojekt afhænger af den specifikke selskabsøkonomiske konstruktion. Konkrete aftaler
skal derfor anvendes i beregningerne.
11.4.5 Forventet system-COP
COP-faktoren for hele varmepumpesystemet beregnes som mængden af leveret varme på et
år, divideret med mængden af el der forbruges af selve varmepumpen. Afgiftsfritaget elforbrug uden for selve varmepumpeanlægget, f.eks. til grundvandspumper m.m., indgår ikke i
system-COP, men oplyses særskilt i en efterfølgende række.
11.4.6 Effektiv varmeproduktion fra varmepumpeanlægget
Den effektive varmeproduktion defineres som den varmemængde, der fortrænges på øvrige
produktionsenheder ved drift af varmepumpesystemet. I visse tilfælde er den effektive varmemængde ikke den samme som varmepumpens varmeeffekt ganget med antallet af driftstimer. Det opstår typisk hvis varmepumpen bruges til at køle returvand i forbindelse med lavtemperatur solfangere, røggaskondensatorer, m.v. I disse tilfælde er det nødvendigt at se på
driften af alle de forbundne enheder med og uden varmepumpen for at finde den effektive
varmeproduktion.
11.4.7 Balanceret varmepris
Den balancerede varmepris for hele værkets varmeproduktion gennem planlægningsperioden
skal beregnes både for det nuværende system og for det samlede system efter idriftsættelse af
den planlagte varmepumpe. For det nye system beregnes varmeprisen med og uden tilskud.
Den balancerede varmepris skal altså beregnes for tre forskellige cases, og den beregnes for
værkets samlede varmeproduktion.
Der regnes i faste 2015-priser, og der anvendes en planlægningsperiode på 20 år. Varmeproduktionen kan enten fastholdes over planlægningsperioden, eller der kan forudsættes en udSide 37 af 40
vikling i den leverede varmemængde. Denne udvikling skal dog være den samme for det eksisterende anlæg og det planlagte projekt, altså i alle tre cases.
Det skal fastsættes, hvilket år anlægget idriftsættes, bl.a. i forhold til at definere, i hvilket år
grundbeløb 1 ophører. Der regnes kun i ”hele år” og alle pengestrømme konteres i slutningen
af året. Investeringsomkostningerne konteres ved udgangen af år 0, altså året inden anlægget
idriftsættes.
Følgende metode skal i denne sammenhæng anvendes til beregningen af den balancerede
varmepris:
Der opstilles en betalingsrække for år 1 til 20 med de estimerede årlige udgifter (investeringer, reinvesteringer, køb af brændsel, køb af el, salg af el samt øvrig drift og vedligeholdelse),
der er nødvendige for at levere den forudsatte varmemængde. For investeringer, der har en levetid ud over planlægningsperioden, opgøres en scrap-værdi, der konteres i år 21.
Scrap-værdien af den pågældende investering beregnes forholdsmæssigt ud fra restlevetiden,
sammenholdt med den forudsatte totale levetid. Alle udgifter tillægges en positiv værdi, mens
alle indtægter samt scrap-værdien tillægges en negativ værdi i betalingsrækken.
Betalingsrækken opstilles før finansiering (uden finansieringsomkostninger). Dette princip er
sædvanlig praksis ved screenings- og feasibilityanalyser.
Nutidsværdien af betalingsrækken opgøres (eksempelvis med funktionen
NPV/NUTIDSVÆRDI i Excel). Til denne beregning anvendes i alle projekter en diskonteringsrente, svarende til markedsrenten renset for inflation. Diskonteringsrenten sættes til 3
pct., der er fastlagt ud fra en forudsat nominel markedsrente på 5 pct. og en forudsat gennemsnitlig inflation på 2 pct. over planlægningsperioden.
Herefter beregnes de udjævnede årlige omkostninger til at levere varme til nettet ved at udjævne nutidsværdien til årlige annuiteter over 20 år (eksempelvis ved funktionen PMT/
YDELSE i Excel).
En tilsvarende række af værkets varmeproduktion (i MWh/år) i hvert år i planlægningsperioden udjævnes på samme måde.
Endeligt divideres de udjævnede årlige omkostninger den udjævnede årlige varmeproduktion:
𝐵𝑎𝑙𝑎𝑛𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑟𝑖𝑠 =
𝑈𝑑𝑗æ𝑣𝑛𝑒𝑑𝑒 å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 [𝑘𝑟./å𝑟]
𝑈𝑑𝑗æ𝑣𝑛𝑒𝑡 𝑙𝑒𝑣𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑚æ𝑛𝑔𝑑𝑒 [𝑀𝑊ℎ/å𝑟]
Bemærk: Der er ikke forudsat et risikotillæg ved fastlæggelse af diskonteringsrenten. Såfremt
ansøger vurderer, at der bør indgå et risikotillæg (hvorved ansøgers krav til forrentning bliver
højere end markedsrenten renset for inflation), kan ansøgeren gennemføre følsomhedsberegSide 38 af 40
ninger med en højere diskonteringsrente. Dermed kan ansøger vurdere, om projektet vil være
rentabelt med et højere forrentningskrav (og dermed højere diskonteringsrente), inden der tages stilling til, om ansøgningen skal indsendes.
11.4.8 Fossil fortrængning
Det skal beregnes, hvor meget naturgas og evt. andre fossile brændsler, der fortrænges lokalt
ved gennemførelse af det planlagte projekt. Dette beregnes som den direkte reduktion i det totale brændselsforbrug som følge af idriftsættelsen af de planlagte produktionsenheder.
Nuværende og forventet naturgasforbrug som følge af ændringen anføres i projektbeskrivelsen. Såfremt der sker fortrængning af andre fossile brændsler end naturgas (for eksempel olie
i en oliekedel), anføres de tilsvarende oplysninger i de relevante felter. Såfremt projektet indeholder en udvidelse af fjernvarmenettet ind i naturgasområder eller områder med anden individuel opvarmning med fossile brændsler, kan denne fortrængning medregnes, hvis hele eller dele af varmebehovet leveres med varmepumpen.”
Såfremt projektet undtagelsesvis forventes at føre til et øget forbrug af naturgas lokalt, skal
der dokumenteres en global fortrængning af fossile brændsler, således at det samlede fossile
brændselsforbrug bliver reduceret. I modsat fald er projektet ikke støtteberettiget. Hvis dette
er tilfældet skal det beskrives i tekstfeltet hvordan beregningen er udført.
Øget naturgasforbrug kan for eksempel opstå, hvis en røggaskondenserende eldrevet varmepumpe fører til en så betydelig sænkning af produktionsprisen på en gasmotor, at dennes antal
driftstimer øges.
I dette tilfælde beregnes den globale fossile fortrængning ud fra det øgede brændselsforbrug
for gasmotoren, det øgede elforbrug som følge af varmepumpen og reduktionen af fossile
brændsler på et brændselsfyret kondenskraftværk med en el-virkningsgrad på 45 pct.
I skemaet anføres den årlige globale fortrængning, samt hvordan den er beregnet.
11.4.9 Fleksibilitet og indpasning af vindkraft
Fleksibiliteten af varmepumpen vurderes på baggrund af følgende to parametre:
1. Hvorvidt varmepumpen kan afbrydes i perioder med særligt høje elpriser. Dette kræver, at der er øvrige enheder til stede, der kan overtage produktionen fra varmepumpen, at drift af varmepumpen ikke er påkrævet for driften af en anden produktionsenhed, der ikke kan stoppes. Såfremt varmepumpen er en del af en fjernkølingsløsning,
kræves det tillige, at der er andre kølemuligheder til rådighed.
2. Antal fuldlasttimer som beregnes som varmepumpens effekt i forhold til dens årlige
varmeproduktion. Antal fuldlasttimer kan ses som et mål for, hvor fleksibelt varmepumpen indgår i den samlede fjernvarmeproduktion. Jo lavere antal fuldlasttimer for
varmepumpen, jo større fleksibilitet.
Side 39 af 40
12 Lov og retsgrundlag
Denne tilskudsordning bygger på følgende lov- og retsgrundlag.
Forordninger og henstillinger:
1. Kommissionens forordning (EF) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af
støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(Generel gruppefritagelsesforordning)
2. Kommissionens meddelelse om retningslinjer om statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020 af 28. juni 2014 (miljørammebestemmelserne).
Love og bekendtgørelser:
1. Bekendtgørelse nr. 849 af 1. juli 2015 om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme.
2. Bekendtgørelse nr.850 af 1. juli 2015 om revision af regnskaber for tilskud i henhold
til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion
af fjernvarme
3. Lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 om varmeforsyning.
4. Lovbekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg.
5. Lovbekendtgørelse nr. 565 af 2. juni 2014 om tilladelse til etablering og ændring af
elproduktionsanlæg.
Side 40 af 40