Internet Markkort (IMK) – nyt i 2016?
Transcription
Internet Markkort (IMK) – nyt i 2016?
Internet Markkort (IMK) – nyt i 2016? Nogle af støttebetingelserne er blevet ændret, og du bør derfor tjekke dine markblokke og eventuelt indsende forslag til at ændre en eller flere af dem. Nu kan du søge støtte til flere græsarealer Reglerne for støtteberettigede græsarealer er blevet lempet. Følgende arealer kan derfor være støtteberettigede, hvis du har en landbrugsdrift på dem: visse lysåbne arealer i skov arealer i forbindelse med lufthavne arealer, der også bruges til rekreative formål. De har typisk et støtteberettiget areal på 0 i IMK eller ligger uden for markblok. Det er dit eget ansvar at vide om arealerne overholder støttebetingelserne. Du kan læse mere i faktaarket om støtteberettigede græsarealer og i kapitel 4 i Vejledning om direkte arealstøtte 2016. Nye støtteberettigede arealer kræver ændring af markblok Hvis arealerne overholder støttebetingelserne, og du vil søge støtte til dem, skal du derfor sende os et forslag til ændring af markblokken. Det gælder også, hvis du skal have oprettet en ny markblok. Nye regler for støtte til markveje Fra 2016 er flere markveje og arbejdsveje ikke længere støtteberettigede. Det gælder markveje og arbejdsveje, som har ligget det samme sted mere end 1 år. Dine sprøjtespor er stadig støtteberettiget. Plantedækket på vejen har ingen betydning for, om vejen er støtteberettiget. Du kan se de specifikke regler i kapitel 5 i Vejledning om direkte arealstøtte 2016. De markveje og arbejdsveje, der ikke er støtteberettigede, er ikke nødvendigvis blevet taget ud af markblokken. Vi anbefaler derfor, at du sender et forslag om ændring af markblokken, hvis du har en markvej eller arbejdsvej i de markblokke, hvor du søger støtte. Vi har forbedret IMK NaturErhvervstyrelsen forsøger hele tiden at forbedre brugeroplevelserne, og vi har derfor lavet ændringer i IMK til ansøgningssæsonen 2016. IMK er nu væsentlig hurtigere end tidligere. Desuden kan IMK nu også bruges i Internet Explorer 11 end Firefox. Det er blevet mere brugervenligt at anvende tegneredskaberne, ligesom der er kommet et nyt tegneredskab ”Udvid mark”, som du kan bruge for at slette huller i marker og udvide marker. Du kan også printe det udsnit, der vises i kortet, dvs. alt, du får vist på skærmen. Strukturen for korttemaer er ændret Vi har ændret rækkefølgen for korttemaerne, deres navne og hvilke grupper, de enkelte korttemaer ligger i. Det har vi gjort for at sikre bedre overblik og brugervenlighed i IMK. De korttemaer, de fleste ansøgere skal bruge for at ansøge om grundbetaling, ligger i gruppen ”Grundbetaling, MFO og grønne krav”, ”Marker” og ”Miljø- og økologitilsagn”. Nye korttemaer i 2016 Følgende nye korttemaer er lagt ind i IMK: Permanent Græs i Miljøsårbare områder Tilsagn, Pleje af græs 2015-2020 Tilsagn, Økologisk arealtilskud 2015-2020 Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Tel +45 33 95 80 00 landbrug@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk Ny knap: ”Markkontrol” Ved at klikke på knappen Markkontrol kan du tjekke dit markkort for, om der er marker, som: 1. har overlap med andre ansøgeres marker 2. krydser markblokgrænser 3. har fået nyt markbloknummer I alle tre situationer skal du tjekke den enkelte mark. Er der overlap med en anden ansøgers indsendte marker, skal overlappet løses. Markkontrollen tjekker dit markkort for de nævnte fejl. Disse og andre fejl vil du stadig få fejlbeskeder om i skemakontrollen. Læs om de nye betingelser for støtte Du kan læse mere i Vejledning om direkte arealstøtte 2016 og se flere faktaark på vores hjemmeside: Naturerhverv.dk/grundbetaling