tilbudsblanket og følgebrev als havbakker

Transcription

tilbudsblanket og følgebrev als havbakker
Budgivere Als Havbakker
Himmerland
J.nr.
Ref. KPO
februar 2015
Vedr. tilbud på forpagtning Als Havbakker
Hermed fremsendes udbudsmateriale vedr. arealet Als Havbakker. Udbuddet
er annonceret i Østhimmerlands Folkeblad og Hadsund Folkeblad og på
Naturstyrelsen hjemmeside samt på www.graesning.dk
Bud skal være distriktet i hænde senest torsdag d. 12. marts kl 12.00.
Naturstyrelsen Himmerland forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de
indkomne tilbud herunder at forkaste dem alle. Tilbud skal anføres på
vedlagte blanket, benyttes blanketten ikke, eller udfyldes den ikke korrekt,
kan distriktet se bort fra tilbudet.
Areal til bortforpagtning vist med gul ramme
Du bedes venligst mærke konvolutten ”tilbud Als Havbakker”. Du er
velkommen til at overvære åbningen af tilbud.
Naturstyrelsen • Møldrupvej 26 • 9520 Skørping
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 98 39 27 14 • CVR 33157274 • EAN 5798000860308 • aaf@nst.dk • www.nst.dk
Arealet skal fastholdes som strandeng/overdrev/klit og må ikke gro til og
græsningen er et led i denne naturpleje. Der må ikke sprøjtes, gødskes eller
udfodres på arealet, idet driften skal ske med størst mulig hensyntagen til
miljø og naturpleje. Arealet skal afgræsses hvert år og de nærmere
betingelser fremgår af vedlagte udkast til forpagtningskontrakter.
Grundbetaling:
Der medfølger betalingsrettigheder med basisværdi til 9,53 ha. Det i
kontrakten anførte antal overdragne betalingsrettigheder modsvarer det areal
bortforpagter mener, maksimalt kan oppebære enkeltbetaling. Du skal derfor
være opmærksom på, at det støtte-berettigede areal kan afvige væsentligt fra
det medfølgende antal betalingsrettigheder. Bortforpagter tager ikke ansvar
for størrelsen af det støtteberettigede areal ifht. enkeltbetalingsordningen.
Det skyldes, at vegetationen på arealet løbende ændres gennem
vækstsæsonen såvel som gennem forpagtningsperioden, ligesom
Naturerhvervstyrelsens fortolkning af reglerne kan skifte. Det er således op
til tilskudsansøger selv at leve op til bestemmelserne om grundbetaling og
der henvises til Naturerhvervsstyrelsens hjemmeside
(www.naturerhverv.dk). Forpagter har pligt til at sørge for, at de overdragne
betalingsrettigheder ikke inddrages, dvs. de skal anvendes efter de til enhver
tid gældende regler.
Tilskud til afgræsning/pleje samt vedr. økologi:
Der er ikke verserende miljøtilsagn på arealet.
Der er ikke krav om økologisk drift af jorderne. Der kan efter ansøgning til
Naturerhverv opnås dispensation med bortfald af omlægningstid, idet det
overfor ministeriet for Fødevareerhverv kan dokumenteres, at arealet har
været drevet uden sprøjtemidler og gødskning i en længere periode.
Arealet har en HNV-værdi (High Nature Value) på 5 og derover, der kan
derfor søges om tilskud til afgræsning, selvom det ikke ligger i et særligt
udpeget Natura-2000 område. Tilskud udgør 1.650 kr/ha*år.
Handyr, jagt og øvrige forhold:
Der må ikke være tyre på arealet, dette begrundes i hensynet til publikum.
Jagt- og fiskeretten forbliver hos bortforpagter. De nærmere betingelser for
hvert enkelt areal fremgår af kontrakterne.
Med venlig hilsen
Karen Poulsen
72543899 el. mobiltlf. 22826455,
him@nst.dk, kpo@nst.dk
2
Tilbudsblanket Als Havbakker
Tilbud på forpagtningsleje kr i alt pr. år (beløbet angives excl. andel af evt.
tilskud til pleje ved afgræsning)
…………………………………………
Hvis De er økolog angives autorisationsnr: ………………………..
Bedriftens CVR nr: ………………………….
Bedriftens CHR-nr: ………………………….
Dyrenes race/art: ……………………………..
Underskrift: ………………………………………
Dato: …………………………….
Sted: …………………………….
Navn:
………………………………………………
Adresse:
………………………………………………
Tlf. nr. i dagtimerne:
………………………………………………
E-post-adresse:
………………………………………………
3