Kvalitetsstandard 2015 med rettelser

Transcription

Kvalitetsstandarder
Personlig og praktisk hjælp samt
kommunal træning mv.
2014
TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
STRUER KOMMUNE
POSTBOKS 19
ØSTERGADE 11-15
7600 STRUER
T:
F:
E:
96 84 84 84
96 84 81 09
STRUER@STRUER.DK
WWW.STRUER.DK
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
2.
1.1.
Hvad er kvalitetsstandarder på ældreområdet? ........................................................................ 4
I forhold til borgeren skal kvalitetsstandarderne sikre: .............................. 4
Struer Kommunes grundholdning på Sundheds- og ældreområdet ......................................... 5
Struer Kommune overordnede målsætninger for Sundheds- og Ældreområdet
6
2.
De overordnede politiske intentioner i Struer kommune er: .................................................... 6
3.
Hvordan vurderes behovet for hjælp? ....................................................................................... 8
3.1.
Fælles Sprog II ´s funktionsvurderinger .................................................. 10
3.2.
Opfølgning via løbende behovsvurdering................................................ 11
3.3.
Fleksibel hjemmehjælp ........................................................................... 11
3.4.
Brugerens hjem – personalets arbejdsplads ............................................. 12
3.5.
Visitation til ældreboliger, plejeboliger og plejehjem .............................. 12
4.
Hvem levere hjælpen? .............................................................................................................. 13
4.1.
Hvem udfører hjælpen? .......................................................................... 14
4.2.
Hvornår udføres hjælpen?....................................................................... 14
4.3.
Leverancesikkerhed og erstatningshjælp ................................................. 14
4.4.
Personlig pleje ........................................................................................ 15
4.5.
Praktisk hjælp......................................................................................... 15
4.6.
Tilkøbsydelser ........................................................................................ 15
4.7.
Tilfredshed med hjælpen ........................................................................ 15
4.8.
Hvad koster hjælpen? ............................................................................. 16
4.9.
Et godt arbejdsmiljø ............................................................................... 16
4.10.
Hvis brugeren ikke er tilfreds med hjælpen ............................................. 17
4.11.
Opfølgning på leverede ydelser............................................................... 17
Side 2 af 101
5.
Implementeringen af den nye lovændring pr. 1/1 2015 ........................................................... 17
6.
Kvalitetsstandard: Rehabiliteringsforløb ................................................................................ 19
7.
Kvalitetsstandard: Personlig pleje ........................................................................................... 22
8.
Kvalitetsstandard: Afløsning i eget hjem ................................................................................. 26
9.
Kvalitetsstandard: Ernæring ................................................................................................... 28
10. Kvalitetsstandard: Terminalpleje ............................................................................................ 30
11. Kvalitetsstandard: Planlagt aflastningsophold ........................................................................ 32
12. Kvalitetsstandard: Akut ophold / aflastning på plejehjem...................................................... 34
13. Kvalitetsstandard: Vurdering af borgerens fremtid – herunder boform ............................... 36
14. Kvalitetsstandard: Venteophold på plejehjem ........................................................................ 38
15. Kvalitetsstandard: Målrettede pædagogiske opgaver. ............................................................ 40
16. Kvalitetsstandard: Psykisk pleje og omsorg ............................................................................ 42
17. Kvalitetsstandard: Rengøring .................................................................................................. 44
18. Kvalitetsstandard: Tøjvask ...................................................................................................... 48
19. Kvalitetsstandard: Indkøb ....................................................................................................... 51
20. Kvalitetsstandard: Træning / rehabilitering............................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
21. Kvalitetsstandard: Ambulant genoptræning ........................................................................... 56
22. Kvalitetsstandard: Vedligeholdende holdtræning ................................................................... 59
23. Kvalitetsstandard: Aktivitet ..................................................................................................... 61
24. Kvalitetsstandard: Forebyggende Hjemmebesøg til de over 75-årige .................................... 63
25. Kvalitetsstandard: Omsorgstandpleje ..................................................................................... 65
26. Kvalitetsstandard: Ældreboliger ............................................................................................. 68
27. Kvalitetsstandard: Plejehjem / plejebolig ................................................................................ 70
28. Kvalitetsstandard: Vurderinger og administrative opgaver ................................................... 72
29. Kvalitetsstandard: Boligindretning/ boligskift ........................................................................ 75
30. Kvalitetsstandard: Hjælpemidler/ Forbrugsgoder .................................................................. 77
31. Kvalitetsstandard: Bevilling af nødkald .................................................................................. 80
32. Kvalitetsstandard: GPS ............................................................................................................ 82
33. Kvalitetsstandard: Dagcenter .................................................................................................. 84
34. Kvalitetsstandard: Aflastning i daghjem ................................................................................. 87
35. Kvalitetsstandard: Høreomsorg ............................................................................................... 89
36. Kvalitetsstandard: Handicap kørsel ........................................................................................ 91
37. Kvalitetsstandard: Madtilbud til borgere på kommunens plejecentre (servicepakke) .......... 94
38. Kvalitetsstandard: Madservice ................................................................................................ 98
Side 3 af 101
Kommentar [BB1]: Ændring af
opsætningen gælder for hele dokumentet.
1. Hvad er kvalitetsstandarder på ældreområdet?
Siden 1998 har det været lovbestemt, at kommunernes serviceniveau for den personlige og
praktiske hjælp skal fastsættes i kvalitetsstandarder. Fra 2001 skal standarderne også omfatte
den kommunale træningsindsats. Kvalitetsstandarder for pleje, praktisk hjælp og træning har
med andre ord til formål at beskrive det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har vedtaget for
kommunen – og på den måde synliggøres den politiske prioritering overfor kommunens
borgere, leverandører og andre interesserede.
Kvalitetsstandarderne skal også bruges til at sikre, at der er balance mellem de politiske
beslutninger om det kommunale serviceniveau, og de økonomiske ressourcer, der afsættes til
ældreområdet. Standarderne skal endvidere ses som et bindeled mellem borgerne og
kommunalbestyrelsen, og mellem den kommunale myndighed og leverandørerne af pleje og
praktisk hjælp.
1.1. I forhold til borgeren skal kvalitetsstandarderne sikre:
 Information om de tilbud kommunen tilbyder, når et behov opstår.
 Synliggørelse af borgerens rettigheder og pligter.
 At der gives mulighed for at afstemme borgerens forventninger til kommunens
serviceniveau.
 Et grundlag for borgeren til at bedømme, om ydelserne er i overensstemmelse med de
politiske beslutninger, uanset om hjælpen udføres af den kommunale leverandør eller et
privat firma.
Inden for den overordnede ramme, som det politisk godkendte serviceniveau udgør (beskrevet i
kvalitetsstandarderne), skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af
den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere
med samme behov i hele kommunen. Dette skal ske på baggrund af en visitationspraksis, der på
en gang er ensartet og som samtidig er så fleksibel, at der tages højde for borgernes individuelle
behov.
På baggrund af den enkelte borgers behov tildeles de relevante ydelser. og en samlet tidsramme
opgøres. Det er herefter op til udføreren at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og
effektiv måde om muligt inden for den visiterede tidsramme. Det er op til udføreren at
Kommentar [BB2]: . Forud for
vurderingen af behovet for personlig og
praktisk hjælp samt madservice efter
Servicelovens § 83 forpligtes kommunen
til at tilbyde et tidafgrænset korterevarende
målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis det
vurderes at modtageren kan forbedre sit
funktionsevne og dermed nedsætte behovet
for hjælp efter § 83.I forbindelse med
afslutning af et rehaniliteringsforløb skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagers
behov for hjælp efter § 83.
Kommentar [BB3]: Slettes
Side 4 af 101
tilrettelægge den konkrete opgaveløsning med afsæt i borgerens dagsaktuelle situation og
ønsker, og med afsæt i det gældende værdigrundlag og omsorgsfilosofi, som bl.a. omfatter
tillid, respekt, ligeværdighed og dialog.
Efter serviceloven skal kvalitetsstandarden revideres mindst en gang årligt.
Internet link med servicelovens
Bestemmelser: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=141372
Kommentar [BB4]: . Efter BEK nr. 344
af 26/03/2013 skal kvalitetsstandarden
revideres mindst én gang årligt 1. (Fodnote
indsættes)
2. Struer Kommunes grundholdning på Sundheds- og ældreområdet
Grundholdningen udtrykker den overordnede politiske holdning i forhold til Sundheds- og
Ældreområdet. Ud fra grundholdningen fremkommer de politiske bestemte hoved- og delmål.
”Grundholdningen er, at det enkelte menneske har en forpligtelse til at udnytte egne
ressourcer og dermed tage vare på sig selv, så meget det kan og så længe det kan.”
Struer Kommunes grundholdning er, at alle borgere skal tage vare på sig selv så meget, de kan
og så længe, de kan. Dette ansvar er som udgangspunkt borgerens eget. For raske og
initiativrige borgere volder det ingen problemer. Men for de svageste og mest sårbare borgere
kan helbredet i særlig grad svigte, og de får behov for praktisk og personlig hjælp i
dagligdagen. Struer Kommune har derfor en særlig forpligtelse til at bidrage med såvel
rådgivning som pleje og praktisk hjælp. Det er et vigtigt mål fremover at yde denne gruppe af
borgere den hjælp, der kan medvirke til et bedre liv, og hjælpen skal tilgodeses med den største
ressourceindsats. En konsekvens heraf kan naturligvis blive, at andre grupper af borgere vil
blive tilgodeset med en tilsvarende mindre ressourceindsats.
Der er naturligvis både rettigheder og pligter for de borgere, som er i kontakt med Struer
Kommunes ældreservice. Ud over retten til at modtage hjælp, har borgerne ret til at blive
respekteret som borgere med forskellige behov og ønsker. På samme måde må borgerne indgå
som aktive og ansvarlige partnere, når de fremlægger deres ønsker, og arbejdet skal
tilrettelægges.
De medarbejdere, der kommer i hjemmene, bør betragte sig selv som gæster i de ældres hjem.
Det betyder, at arbejdet skal bygge på gensidig tillid og respekt, så borgernes værdighed vil
blive bevaret, og det samtidig er et godt sted at arbejde for medarbejderne. For borgere er tillid
Side 5 af 101
Kommentar [BB5]: ,
rehabiliteringsforløb
af stor betydning for oplevelsen af tryghed, og når trygheden er til stede, vil trivslen også være
det. Tryghed og trivsel opnås desuden i et fællesskab, og de svageste skal ligesom alle andre
have mulighed for at indgå i forskellige former for fællesskaber. I den forbindelse er de
pårørende af stor betydning, idet de kan yde en speciel og uvurderlig indsats over for denne
gruppe, som andre ikke kan. Er der alvorlige problemer med egen evne til at forstå eller
forklare behov og ønsker, vil Struer Kommune i højere grad søge de pårørende inddraget.
Naturligvis vil dette ske med både borgernes og de pårørendes samtykke.
1.1. Struer Kommune overordnede målsætninger for Sundheds- og
Ældreområdet
 Struer Kommunes ældreservice skal tage udgangspunkt i den enkelte borgeres
individuelle behov for pleje og praktisk hjælp på en måde, der hjælper borgerne til at
klare mest muligt selv.
 Struer Kommune vil støtte sociale og kulturelle aktiviteter, der gør det muligt for
borgere at leve en aktiv dagligdag, bl.a. i fællesskab med andre.
 Struer Kommune vil tilvejebringe et varieret udbud af boliger til ældre og
handicappede.
2. De overordnede politiske intentioner i Struer kommune er:
 At understøtte en udvikling, der fremmer en sundhedskultur frem for en plejeomsorgskultur.
 At understøtte en kultur, der i højere grad giver borgerne det reelle ansvar for og
indflydelse på egen sundhed.
 At gøre det mere synligt for borgerne, hvor de kan få råd og vejledning, og hvilke tilbud
Struer Kommune har for at støtte borgeren i at bevare sundhed og forebygge tab af
funktioner.
 At sikre, at borgerne tilbydes tilstrækkelig hjælp, støtte, trænings- og
aktivitetsmuligheder, der hvor information og den frivillige indsats ikke længere
Side 6 af 101
rækker.
 At sikre, at Helhedsplanen for ældreområdet udformes på en måde, der bedst muligt
understøtter de mål, der sættes for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats i
Struer Kommune.
1) Det betyder, at:
 Tilbuddene til borgere skal være mangfoldige, fleksible og sammenhængende.
 Tilbuddene skal respektere borgernes forskellige livsformer, og de skal støttes i at vælge
og leve efter den livsform, de foretrækker.
 Struer kommune har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for ressourcesvage
borgere og i øvrigt være opmærksom på borgere med særlige behov, herunder demente
og etniske minoriteter.
 Samarbejdet imellem Struer Kommune, de frivillige organisationer og Ældrerådet skal
styrkes, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatsen. De frivillige organisationer
skal have mulighed for at bidrage til den ønskede udvikling af Struer Kommunes
ældreområde. Frivilligt arbejde skal kunne være et supplement til den pleje og omsorg
og de øvrige tilbud, der ligger i kommunalt regi.
 Aktørerne på boligområdet skal samarbejde om at sikre gode fysiske rammer for
borgere, herunder bofællesskaber for borgere samt tilbud til de ressourcesvage borgere.
Samarbejdet bør også omfatte grupper af borgere der selv ønsker at starte aktiviteter
eller danne seniorbofællesskaber.
Side 7 af 101
3. Hvordan vurderes behovet for hjælp?
Ved behov for hjælp til hjemmeboende borgere, skal henvendelse ske til:
Myndighed
Sundheds- og Ældreområdet
Struer Kommune
Voldgade 14C
7600 Struer
Tlf. 9684 8314, 9684 8315,
9684 8316, 9684 8318 eller 9684 8319
På hverdage mellem kl. 8.00 og 9.00 samt 12.00 og 13.00.
Senest 3 hverdage efter at Myndighed har fået henvendelsen, bliver borgeren kontaktet af en
visitator, som sammen med borgeren skal vurdere behovet for støtte og hjælp. Der aftales besøg
i hjemmet. Borgeren er velkommen til at invitere pårørende, bekendte eller en frivillig bisidder
Kommentar [BB6]: Et
rehabiliteringsforløb og herefter behovet fo
evt.
med til mødet. For beboere på plejehjem i Struer kommune og i ældreboliger i umiddelbar
nærhed af omtalte plejehjem gælder, at visitation til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk
hjælp sker i et samarbejde med beboeren og personalet tilhørende det enkelte plejehjem.
Kommunen træffer afgørelse om tildeling af pleje og praktisk hjælp. Tildelingen sker altid på
Kommentar [BB7]: Om et
rehabiliteringsforløb samt
baggrund af en konkret, individuel vurdering af den samlede situation og borgerens behov.
Vurderingen sker i samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende ud fra serviceniveauet i
kvalitetsstandarden, som er vedtaget af Byrådet og ud fra de overordnede mål.
Ved tildelingen af hjælp lægger vi vægt på:
Hvad kan borgeren gøre selv?
Om et rehabiliteringsforløb eller en træningsindsats kan forbedre borgerens muligheder for
Kommentar [BB8]: Det er et centralt
element i rehabiliteringsforløbet, at
borgeren er en samarbejdspartner og aktivt
involveret i forløbet, sådan at forløbet
udmunder i, at borgeren forbedre sin
funktionsevne og dermed nedsætter behove
for hjælp efter § 83.
at klare sig selv?
Er der en ægtefælle eller andre i hjemmet, der kan udføre opgaven?
Hvad kan borgeren og personalet gøre sammen?
Hvad skal personalet gøre for borgeren?
Om boligens indretning og om hjælpemidler har indflydelse på behovet?
Side 8 af 101
Der udfærdiges derefter et afgørelsesbrev, hvor borgeren kan se, hvad vedkommende har fået
bevilget hjælp til, og hvad der ikke kan gives hjælp til. Alle afslag skal begrundes. Omfang,
formål og periode vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp aftales individuelt og fremgår af
afgørelsen. Brevet er aftalegrundlaget mellem borgeren og eventuelle pårørende og udføreren
af hjælpen.
Den hjælp borgeren kan få, er et supplement til de opgaver vedkommende eller andre i
husstanden selv kan klare. Målet er, at borgeren bliver i stand til selv at klare så mange ting
som muligt. Antallet af ydelser og tidsforbruget oplyses til den leverandør, som borgeren har
valgt. Borgeren oplyses om ydelsens omfang, men ikke tidsforbruget.
Baggrunden for denne praksis er,
At borgeren får støtte eller hjælp til udførelse af opgaven, uanset tidsforbruget for den
pågældende opgave
At personalet nogle gange bruger mere eller mindre tid, til at løse opgaven, idet personalet
er forpligtet til at afslutte opgaven. Eksempelvis vil personalet ved en borger, hvor der er
opstået et akut behov være nød til at bruge ekstra tid for at give borgeren en tilfredsstillende
pleje og/eller hjælp
At der kan være tidsforskelle, fordi medarbejdernes fremgangsmåde, arbejdstempo og
arbejdsredskaber hos brugerne kan variere.
Hvis personalet skal yde hjælp et bestemt antal minutter, kan det betyde, at personalet ikke når
at få afsluttet opgaven inden for den afsatte tid. Modsat kan det også betyde, at personalet vil få
overskudstid, fordi de afslutter opgaver hurtigere end den tid, der er sat af til ydelsen. Denne
praksis, hvor hjælpen ydes til den er afsluttet, medfører, at der er indbygget fleksibilitet.
Lov om social service stiller ikke krav om, at borgerne skal oplyses om tidsforbruget til
løsningen af de tildelte ydelser, derimod stiller loven krav om en individuel og konkret
vurdering af borgerens samlede behov og situation - et krav der fordrer, at hjælpen til borgeren
ydes til opgaven er afsluttet, i modsat fald ydes hjælpen ikke individuel. Ønsker borgeren at
bytte ydelser, er det således leverandørens opgave at oplyse, hvor meget tid leverandøren har
sat af til at løse opgaven, og inden for denne tidsramme kan borgeren så bytte opgaver.
Når der er bevilget hjælp, modtager borgeren en Samarbejdsbog. Hensigten er, at medvirke til
en god kommunikation mellem leverandørens ansatte og borgeren. Denne bog skal altid
Side 9 af 101
forefindes i hjemmet. I Samarbejdsbogen skrives beskeder og eventuelle ændringer i den hjælp,
borgeren modtager.
Fælles Sprog II er et dokumentationsredskab, som bruges til at dokumentere kommunens
afgørelser. Fælles Sprog II giver et overblik over borgerens behov, ressourcer og
funktionsevne, og er således et udtryk for, hvad borgeren kan. Funktionsevne beskriver det
konkrete og komplekse samspil mellem borgerens svækkelse, sygdom/handicap, omgivelserne
og personlige faktorer, der er afgørende for borgerens muligheder for at udføre dagligdags
aktiviteter og leve et meningsfyldt liv.
Indsatskataloget tager udgangspunkt i ”Fælles Sprog II” funktionsniveau svarende til
funktionsniveau 0, 1, 2, 3 eller 4.
3.1. Fælles Sprog II ´s funktionsvurderinger
 0 Ingen/ubetydelige begrænsninger
o Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten.
 1 Lette begrænsninger
o Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten
 2 Moderate begrænsninger
o Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance
udføre aktiviteten.
 3 Svære begrænsninger
o Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre
aktiviteten
 4 Totale begrænsninger
o Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig
personassistance.
Det er således borgerens funktionsniveau, der vil være bestemmende for omfanget af den
rehabiliterende støtte eller omfanget af den hjemmehjælp, som kommunen kan bevilge. Det
medfører, at der er en række forhold, der skal tages højde for, når kvalitetsstandarderne
anvendes:
Side 10 af 101
 At der ikke er tale om en skarp grænse mellem de fem funktionsniveauer - ofte vil der være tale
om kombinationer i forhold til forskellige funktionsevner
 At rammer i form af serviceniveau, funktionsniveauer og kvalitetsstandarder forudsættes at
være dækkende for hovedparten af borgernes behov, men der skal og vil altid være tale om en
individuel helhedsvurdering af støtte og hjælp til borgeren. Borgere med helt samme behov vil
få samme serviceniveau
 At borgerens egne ressourcer i videst mulig omfang skal inddrages og være en aktiv del af
indsatsen hos borgeren
 At indsatsen først og fremmest skal tage sigte på at understøtte og vedligeholde borgerens
funktionsevne i videst mulig omfang, og i anden række at kompensere for funktionstab varigt
eller midlertidigt.
 At støtte og hjælp til borgeren vurderes og justeres løbende - såvel når der er et øget behov, som
når behovet reduceres
3.2. Opfølgning via løbende behovsvurdering
Ved opstart af hjælp, vil der efter ca. 14 dage og igen efter 1 måned blive fulgt op på, om
brugeren har fået leveret den aftalte hjælp. Opfølgningen sker enten ved telefonisk eller
personlig henvendelse fra visitatoren og skal ses som en kontrol af, hvorvidt der er
overensstemmelse mellem afgørelsen, de leverede ydelser og det fastlagte serviceniveau i
kvalitetsstandarden.
Brugerens behov for hjælp bliver løbende revurderet dog mindst en gang om året. Forud for det
Kommentar [BB9]: (Besparelser) hvert
2. år.
årlige opfølgningsbesøg vil visitatoren kontakte brugeren med henblik på at aftale et tidspunkt
Kommentar [BB10]: Fjern ”det årligt”
for besøget. Det udførende personale vil derudover løbende følge brugerens behov for hjælp og
Kommentar [BB11]: Tilføj et
melde ændringer til visitatorerne i Myndighed.
3.3. Fleksibel hjemmehjælp
Brugeren har sammen med personalet mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan
udførelsen af hjælpen skal tilrettelægges.
Brugeren har ret til at bytte til andre ydelser – dog kun inden for den tidsramme leverandøren
har afsat til at udføre de visiterede ydelser. Bytteopgaverne skal dog være sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis brugeren ønsker at bytte mellem pleje og praktisk hjælp,
forudsætter det, at vedkommende er bevilget både pleje og praktisk hjælp. Retten til at bytte
mellem plejeopgaver og praktiske opgaver begrænses dog, hvis brugeren får hjælp til både
pleje og praktisk hjælp, og har valgt to forskellige leverandører til at udføre disse opgaver.
Side 11 af 101
Hvis brugeren gentagne gange fravælger en visiteret ydelse, skal der ske en revurdering med
henblik på at få justeret hjælpen. Er der tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den
tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal personalet levere den hjælp, der er bevilget. Når
brugeren får bevilget hjælp, udleveres en Samarbejdsbog, der altid skal være at finde i
vedkommendes hjem. I Samarbejdsbogen skrives beskeder og eventuelle aftalte ændringer i
Kommentar [BB12]: Fjernes stå på
tidligere side.
den hjælp, du modtager.
3.4. Brugerens hjem – personalets arbejdsplads
Den kommunale hjemmepleje eller den private leverandør vil vurdere personalets arbejdsmiljø.
Hjemmets indretning skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Den kommunale
hjemmepleje eller den private leverandør skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), der
sikrer at eksempelvis hjælpemidler, el-ledninger, el-apparater m.v., som personalet skal bruge,
er i orden. Samtidig vurderes med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø, da hjælpen bygger på et
samarbejde, hvor der udvises gensidig respekt.
De der udfører arbejdspladsvurderingen foretager vurderingen med respekt for, at det er
brugerens hjem det drejer sig om.
Det kan være nødvendigt at ommøblere, fjerne tæpper og/eller installere tekniske hjælpemidler
i brugerens hjem, før vedkommende kan få hjælp, for eksempel ved at udskifte sengen med en
plejeseng.
De nødvendige rengøringsmidler og arbejdsredskaber skal findes i brugerens hjem. For at sikre
et godt arbejdsmiljø skal rengøringsmidlerne være miljøvenlige og rengøringsredskaberne i
forsvarlig stand.
Da ældreområdet også fungerer som uddannelsessted, kan personalet være ledsaget af
praktikanter, elever eller studerende, som i perioder også vil udføre den aftalte hjælp.
I private hjem, hvor der modtages en serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, er det
forudsætning for ydelsen, at der ikke ryges i det tidsrum, hvor medarbejderen er i hjemmet, og
at medarbejderen ikke må ryge sammen med borgeren i hjemmet.
3.5. Visitation til ældreboliger, plejeboliger og plejehjem
Ansøgning om optagelse på plejehjem fremsendes til Myndighed i Struer Kommune.
Bedømmelsen sker på grundlag af borgerens aktuelle funktionsniveau som beskrevet i
ansøgning og som det fremgår af en lægelig statusbedømmelse, som Struer Kommune
rekvirerer hos borgerens egen læge.
Side 12 af 101
Ved godkendelse af ansøgningen meddeles borgeren, at vedkommende optages på venteliste.
Ledige plejehjemspladser fordeles af visitationsudvalget. Brugere med det største aktuelle
behov prioriteres først.
Ansøgning om tildeling af en ældrebolig foregår efter samme procedure, dog sker
bedømmelsen af ansøgerne uden den forudgående indhentning af de lægefaglige oplysninger.
Struer Kommune har inddelt ældreboligerne i 4 kategorier, hvor niveau 1 er forbeholdt
ansøgere med varige og omfattende fysiske eller psykiske funktionstab. Kriteriet om
funktionsnedsættelse mindskes gradvist i forhold til niveauerne 2, 3 og 4.
4. Hvem levere hjælpen?
Fra den 1. januar 2003 skal brugeren vælge, om vedkommende vil have praktisk hjælp og
personlig pleje ydet fra den kommunale hjemmepleje eller en af de private leverandører, som
kommunen har godkendt. Undtaget herfra er beboere i plejehjem og ældreboliger i umiddelbar
tilknytning til plejehjem, der fortsat vil modtage hjælpen fra plejehjemmets personale.
I forbindelse med visitationsbesøget vil brugeren få udleveret informationsmateriale fra de
forskellige leverandører. I informationsmaterialet gives en præsentation af hver enkelt
leverandør. Visitator skal sikre at valget af leverandør foretages af borgeren, evt. støttet af en
pårørende. Visitator vil være neutral i sin vejledning af borgeren i valg af leverandør, og
således ikke advokere for bestemte leverandører.
De private leverandører er ligesom den kommunale hjemmepleje forpligtet til at efterleve
Byrådets kvalitetsstandard for pleje og praktisk hjælp. Brugeren har mulighed for at ændre sit
valg af leverandør. Hvis brugeren ønsker at gøre brug af denne valgmulighed, skal
vedkommende blot henvende sig til den visitator, der har udstedt afgørelsesbrevet.
Leverandørskiftet kan derfor ske senest 30 dage efter anmodningen om at skifte.
Brugeren har også mulighed for selv at vælge en person til at udføre den aftalte hjælp. Den
udpegede person skal godkendes af kommunen, som ansætter pågældende i det antal timer, der
er bevilget. Det tilstræbes, at både personlig pleje og praktisk hjælp udføres af den samme
medarbejder, således at der er mulighed for en god kontakt mellem personale og bruger.
Side 13 af 101
Kommentar [BB13]: Efter
udbudsmodellen
4.1. Hvem udfører hjælpen?
Alle medarbejdere fra Struer Kommune og den private leverandør er i besiddelse af et Id-kort
med billedlegitimation. Hovedparten har en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet.
Kommentar [BB14]: slet
Kommentar [BB15]: tilføj e
Alle medarbejdere har tavshedspligt.
Da den kommunale leverandør og i nogle tilfælde den private leverandør også fungerer som
uddannelsessted, kan det faste personale være ledsaget af elever eller studerende, som i
perioder også vil udføre den aftalte hjælp.
4.2. Hvornår udføres hjælpen?
Personlig pleje kan udføres på alle tidspunkter af døgnet alle ugens dage. Praktisk hjælp – dvs.
rengøring og tøjvask udføres i dagtimerne på hverdage mellem kl. 8.00-16.00. Tidspunkterne
for hjælpens udførelse aftales mellem brugeren og personalet.
Hjælpen udføres kun, når brugeren selv er til stede i hjemmet. Det er vigtigt, at brugeren melder
afbud til hjemmeplejen eller den private leverandør, hvis vedkommende f.eks. er bortrejst på
tidspunktet for et aftalt besøg. Har brugeren ikke meldt afbud, vil personalet, af hensyn til
vedkommendes sikkerhed, kontakte pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil personalet sende
bud efter en låsesmed. Udgiften til en låsesmed betales af brugeren.
4.3. Leverancesikkerhed og erstatningshjælp
Leverandøren skal sikre, at der leveres hjælp i overensstemmelse med den trufne afgørelse, så
brugerne af hjælp ikke mærker til de problemer, der måtte være i forhold til ledelse af eller
arbejdstilrettelæggelse hos leverandøren. Leverandøren skal således have et beredskab, der kan
håndtere hændelser som sygdom hos personalet, ferieperioder, personalemangel og lignende.
I det følgende er angivet hvilke pligter og rettigheder leverandøren og borgeren har i
forbindelse med leverancesikkerheden.
Generelt gælder, at:
 ved ændringer kontaktes borgeren af leverandøren senest samme dags morgen.
 ved akut opståede situationer dog så hurtigt som muligt.
 brugeren vil blive kontaktet telefonisk, hvis et besøg må flyttes mere end en ½ time i
forhold til det aftalte tidspunkt, når det drejer sig om personlig hjælp, og ved praktisk
hjælp, hvis besøget må flyttes mere end 1 time i forhold til det aftalte tidspunkt.
Side 14 af 101
Kommentar [BB16]: Da den
kommunale og de private leverandør e
4.4. Personlig pleje
For så vidt angår borgere, der modtagerdaglig pleje, må der ikke forekomme aflysninger fra
leverandørens side. Hvis plejeydelsen undtagelsesvis ikke kan leveres på det aftalte tidspunkt,
skal erstatningshjælpen ydes samme dag - medmindre brugeren klart tilkendegiver et andet
ønske.
For borgere, der modtager hjælp til ugentlig pleje (eks. ugentligt bad), kan ydelsen flyttes i op
til 1 dag.
4.5. Praktisk hjælp
For så vidt angår den praktiske hjælp, skal leverandøren - i de tilfælde, hvor det på grund af
særlige forhold ikke har været muligt at levere hjælpen i overensstemmelse med den indgåede
aftale, sikre at erstatningshjælpen, der aftales individuelt, gives indenfor 1-3 dage. Eventuelle
afvigelser skal registreres i Samarbejdsbogen.
4.6. Tilkøbsydelser
De private leverandører har mulighed for at tilbyde brugerne tilkøbsydelser ud over de opgaver,
som er indeholdt i ydelsesbeskrivelserne for pleje og for praktisk hjælp. Det skal bemærkes, at
det kun er de private leverandører, som under den nuværende lovgivning har adgang til at
levere tilkøbsydelser. Ydelserne kan f.eks. være: Ekstra rengøring, hovedrengøring,
vinduespudsning, eller tilbud om gåture
Såfremt leverandøren indgår aftale med en bruger af praktisk hjælp om tilkøbsydelser, gøres
der opmærksom på, at disse ydelser skal indgås på en særskilt aftale. Aftalen skal være skriftlig
og leverandøren skal efter anmodning dokumentere over for kommunen, hvilke sådanne aftaler
der er indgået.
Brugeren skal selv betale for eventuelle tilkøbsydelser. Tilkøbsydelser, som aftales mellem
leverandøren og brugeren, er kommunen uvedkommende og uden økonomiske forpligtelser for
kommunen. Aftaler om tilkøb skal indgås med respekt for vilkårene i Lov om visse
forbrugsaftaler ("dørsalgsloven").
4.7. Tilfredshed med hjælpen
Struer Kommune undersøger ved stikprøver tilfredsheden med hjælpen. Det kan ske ved
udsendelse af spørgeskema eller ved besøg i brugerens hjem. Struer kommune har opstillet
efterfølgende servicemål, der gælder ved leverance af personlig pleje og praktisk hjælp:
Side 15 af 101
 At borgeren modtager hjælp til personlig pleje og omsorg senest 3 hverdage efter
bevilling af hjælpen.
 At borgeren modtager hjælp senest 10 hverdage efter indgåelse af aftalen om hjælp til
praktiske opgaver (f.eks. rengøring).
 At minimum 85 % af de brugere, der modtager hjælp, er tilfredse med kvaliteten af
ydelserne.
 At hos brugere, der modtager hjælp hver uge, udføres 70 % af hjælpen pr. måned af
samme gruppe (5-10 medarbejdere).
 At hos brugere, der modtager daglig hjælp, udføres 60 % af hjælpen pr. måned af
samme gruppe (5-10 medarbejdere).
4.8. Hvad koster hjælpen?
Varig hjemmehjælp er gratis. Ved midlertidig hjemmehjælp er betalingen afhængig af
Kommentar [BB17]: Slettes, da
opkrævning for midlertidigt hjemmehjælp
efter § 83 forsvinder, men der kan opkræve
efter servicelovens § 84? ( afløsning +
aflastning § 161 stk 2)
husstandens indkomst.
4.9. Et godt arbejdsmiljø
En god service fra den kommunale eller private leverandør forudsætter:
 At borgeren taler åbent og ærligt med visitator om eventuel utilfredshed eller
uoverensstemmelse.
 At borgeren respekterer, at hjælperen har tavshedspligt.
 At borgeren er hjemme på det aftalte tidspunkt, og opholder sig i hjemmet mens
hjælpen ydes, eller har sendt afbud dagen før, hvis aftalen ønskes aflyst.
 At borgeren oplyser om ændrede forhold, som kan have betydning for
hjemmehjælpsaftalens grundlag.
 At borgeren accepterer personalets anvendelse af nødvendige arbejdsmiljøbetingede
hjælpemidler eller gennemførelsen af eventuelle boligændringer med det formål at
skabe et bedre arbejdsmiljø.
 At borgeren og hjælperen udviser gensidig respekt for hinanden i samarbejdet.
 At jævnfør Struer Kommunes rygepolitik, må medarbejdere ikke ryge indendørs på
arbejdspladser.
Side 16 af 101
4.10.
Hvis brugeren ikke er tilfreds med hjælpen
Struer Kommune håber naturligvis, at brugeren bliver tilfreds med hjælpen, men skulle der
opstå problemer, er det bedst, at vedkommende først henvender sig til leverandørens leder eller
til Myndighed.
Der er mulighed for at indbringe en klage over en truffen afgørelse til Socialudvalget i Struer
Kommune, der efter fornyet vurdering og hvis borgeren ikke får medhold i klagen, vil
videresende klagen til Ankestyrelsen i Aalborg
4.11.
Opfølgning på leverede ydelser
Struer Kommune revurderer løbende kvaliteten af alle ydelser der leveres til brugerne. Der
gennemføres systematiske brugerundersøgelser og samtaler. Kvalitetsstandarden revideres
samlet en gang årligt.
Kommentar [BB18]: Helt nyt afsnit
pga lovændring.
5. Implementeringen af den nye lovændring pr. 1/1 2015
Med lovændringen i serviceloven1 som træder i kraft den 1. januar 2015 indsættes efter § 83
den nye § 83 a. Det fremgår af § 83 a, at rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges på baggrund
af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer, og hvor der
både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.
Formålet med § 83 a er at understøtte, at Struer Kommune arbejder systematisk med
rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de grundlæggende principper for
rehabiliteringsforløb. Samtidig er formålet at skabe klarhed omkring hjælpen for den enkelte
modtager, og at fremme en fokuseret og koordineret indsats for de forskellige medarbejdere,
som yder hjælp til modtageren.
Kommunalbestyrelsen forpligtes med § 83 a til, forud for vurderingen af behovet for
hjemmehjælp, at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb,
hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne og dermed
nedsætte behovet for hjemmehjælp. Samt til at fastsætte individuelle mål for den enkelte
modtager i forhold til hjælp efter § 83.
1
2014/1 LSF 25 (Husk laves om når lovbekendtgørelsen kommer)
Side 17 af 101
Målgruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a er de personer, som er omfattet af målgruppen
for hjælp efter § 83, og hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens
funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Ud over ældre er bl.a.
mennesker med handicap også målgruppe for hjælp efter § 83, og dermed omfattes mennesker
med handicap også af den foreslåede § 83 a. Ingen borgere er på forhånd udelukket fra at blive
tilbudt et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Et rehabiliteringsforløb skal
baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede
situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.
Den brede tilgang til forbedringen af modtagerens funktionsevne har til formål at sikre, at bl.a.
også borgere med en demensdiagnose vil kunne omfattes af tilbud om et rehabiliteringsforløb.
En forbedring af funktionsevnen hos en borger med en demensdiagnose kan for eksempel bestå
i, at borgeren bliver bedre i stand til at håndtere sin hverdag. Kommunalbestyrelsens vurdering
af, om rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne, går således
på, at der kan forventes en positiv udvikling i borgerens samlede funktionsevne, som nedsætter
behovet for hjælp efter § 83, herunder udskyder eller reducerer behovet for hjælp efter § 83.
Rehabiliteringsforløbet i Struer Kommune vil været fokuseret på at træne hverdagsaktiviteter,
så borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp, eller med mindst mulig hjælp fra kommunen.
Både omsorg og hjælp til selvhjælp indgår således implicit i medarbejdernes tilgang til
borgeren.
Rehabiliteringsforløbet defineres i lovændringens forarbejder som "tidsafgrænset
og korterevarende, indbefatter dels, at der skal sættes en tidsramme for det samlede forløb, og
dels at der skal være tale om et intensivt forløb, som er overskueligt for borgeren, og som
samtidig understøtter en fokuseret indsats.2”.
Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, vil blive vurderet senest 1. januar 2017 3, og de
som ansøger om personlig pleje, vil blive vurderet, ved henvendelsen omkring muligheden for,
at styrke eller genvinde sine daglige færdigheder via et kortvarende og tidsafgrænset
rehabiliteringsforløb.
2
3
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L25/som_fremsat.htm#dok (Skal også laves om, side 10)
Ikrafttrædelsesbestemmelser 2014/1 LSF 25 (Husk laves om når lovbekendtgørelsen kommer)
Side 18 af 101
Kommentar [BB19]: Indsæt nyt afsnit
om rehabiliteringsforløb.
6. Kvalitetsstandard: Rehabiliteringsforløb
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83a, 88
Hvilket behov
Tilbyder et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret
dækker ydelsen?
rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne
forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for
hjemmehjælp.
Hvad er formålet
At borgeren fastholder eget funktionsniveau eller helt eller delvis genvinder
med ydelsen?
denne, så borgeren opnår størst mulig selvstændighed
At vurdere om et målorienteret rehabiliteringsforløb kan gøre, at borgeren
forbedrer sin funktionsevne fysisk, psykisk og socialt.
Bevarer borgeren som aktiv samarbejdspartner. Hjælpen ydes ud fra
borgerens ressourcer, heri at styrke borgerens vedligeholdelsesfunktion
ved, at motivere og støtte borgeren til, at deltage så aktivt som muligt i
forløbet.
Hvilke aktiviteter
Alle indsatser, som kan bevilges som almindelig § 83 eller grundlæggende
indgår i ydelsen?
sundhedslovs ydelser efter sundhedslovens § 138 som for eksempel:
Træning i at håndtere genstande.
Træning i mobilitet med/uden hjælpemiddel indendørs og udendørs.
Træning i anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Træning i at planlægge og udføre oprydning i egen bolig.
Træning i at udføre rengøringsopgaver, herunder anvendelse af
rengøringsredskaber.
Træning i at sikre indkøb af dagligvarer herunder planlægge indkøb,
bestille varer, sætte varer på plads
Træning i tøjvask, herunder sortering af tøj, anvendelse af
vaskemaskine/tørretumbler, lægge tøj sammen samt lægge tøj på
plads.
Træning i forflytning.
Træning i personlig pleje, herunder at bade/af- og
Side 19 af 101
påklædning/toiletbesøg.
Træning i at tilberede, anrette og indtage mad og drikke.
Træning i opvask og oprydning i relation til måltider/
mad/drikke.
Træning i social kontakt eller etablering i sociale aktiviteter samt
igangsætning af træning i eksisterende tilbud i kommunen.
Hvilke aktiviteter
Holdtræning
indgår ikke i ydelsen?
Hvem kan modtage
Brugere, der er vurderet til funktionsniveau 1, 2, 3 og 4
ydelsen?
Hvad er ydelsens
Ydelsens omfang vurderes individuelt i forhold til brugerens behov.
omfang?
Rehabiliteringsforløbet har en varighed på mellem 8 og 12 uger, og er
en styrket og fokuseret indsats med tværfagligt/tværsektorielt
samarbejde.
Er der
Hjemmeboende brugere:
valgmuligheder m.h.t. Rehabiliteringsforløbet er omfattet af frit-valgs ordningen.
leverandør?
Beboere på plejehjem / ældrecentre:
Der er ikke mulighed for frit valg af leverandør på plejehjem og
ældrecentre i Struer Kommune.
Hvem leverer
ydelsen?
Rehabiliteringsterapeuter ansat i Myndighed, Sundheds- og
ældreområdet.
Den af Struer Kommune gennem udbud godkendte leverandør,
som brugeren vælger i forbindelse med bevilling af
rehabiliteringsforløb
På plejehjem / ældrecentre:
Udførelsen af rehabiliteringsforløbet varetages af ansatte medarbejdere
ved plejehjem /ældrecentre
Kompetencekrav til
Udføreren er en person, der er i stand til at yde en kompetent faglig
udføreren.
indsats i forhold til den enkelte brugers behov
Medfører ydelsen
Rehabiliteringsforløbet er gratis.
Side 20 af 101
omkostninger for
Der kan være udgifter til hjælpemidler der ikke bevilges efter Service
modtagerne?
Lovens § 112.
Hvad er kommunens
At tilbyde brugerne personlig hjælp eller støtte efter en
målsætning for
individuel og konkret vurdering.
ydelsen?
At vurderingen tager udgangspunkt i borgeren ressourcer og
behov og borgerens egne mål
At styrke brugeren i at kunne håndtere sin tilværelse, så vaner
og livsindhold bevares så vidt muligt.
At rehabiliteringsforløbet kan skabe de ønskede forbedringer af
borgerens funktionsevne.
At tilbyde rehabilitering som en tværgående og tværfaglig
metode, der samler indsatser af forskellig karakter i forhold til
at hjælpe den enkelte borger til at genvinde den bedst mulige
mestringsevne.
Hvordan følges der
Under rehabiliteringsforløb revurderes der løbende på fastsatte
op på ydelsen?
mål af rehabiliteringsterapeuten.
Der testes på: fysisk niveau, visiterede minutter og livskvalitet
via spørgeskema.
Eventuelt opfølgningsbesøg med samme test 1-3 måneder
senere.
Visitator kontakter borger efter endt rehabiliteringsforløb med
afgørelse om afslutning af hjælpen/visitation af hjælp efter
Servicelovens § 83.
Vurdering af klage sager
Opfølgende besøg af visitator ved borgere med behov for
hjemmehjælp ( § 83)
Ved rene vurderingsbesøg på eksempelvis rengøring laves ikke test
som ovenfor beskrevet og der er ikke opfølgningsbesøg ved
rehabiliteringsterapeut.
Hvor ofte foretages
der brugerundersø-
Struer Kommune vil gennemføre en løbende brugertilfredshedsmåling.
gelser?
Side 21 af 101
7. Kvalitetsstandard: Personlig pleje
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83 og 88.
Arbejdsmiljøloven.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Hjælp til personlig pleje.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
At bevare borgeren som en aktiv samarbejdspartner.
Hjælpen ydes ud fra borgerens ressourcer. Hjælp til selvhjælp.
At styrke borgerens vedligeholdelsesfunktion ved, at motivere
og støtte borgeren til, at deltage så aktivt som muligt i
opgaverne.
At tilbyde borgeren den nødvendige og tilstrækkelige hjælp til,
at opretholde en personlig hygiejne og fremtræden, der
understøtter personens sundhed, selvrespekt og integritet.
Alle aktiviteter ydes som hjælp til selvhjælp.
o Sengebad/brusebad en gang ugentligt eller efter brugerens
ønske med faglig begrundelse og almindelig oprydning
herefter.
Hjælp til personlig hygiejne:
o Daglig øvre og nedre toilette.
o Hårvask én gang ugentligt. Øget hyppighed fordrer faglig
begrundelse.
o Tandhygiejne 2 gange dagligt. Øget hyppighed fordrer faglig
begrundelse.
o Observation og pleje af hud.
o Neglerensning og klipning af finger- og tånegle.
o Frisering.
o Oprulning af hår.
o Barbering.
Af- og påklædning.
Toiletbesøg:
o Hjælp til toiletbesøg.
o Tømning af urinkolbe.
o Tømning af toiletspand.
o Skift af inkontinenshjælpemidler.
Hudpleje.
o Smøre med ikke lægeordineret hudcreme.
Hjælp til kropsbårne hjælpemidler:
o Høreapparater.
o Briller.
o Proteser.
Grundlæggende forebyggelse af komplikationer ved sengeleje:
o Lettere mobilisering af kroppen.
o Forebyggelse af tryksår.
Side 22 af 101
Kommentar [BB20]: Besparelser:
Slettes?
Forflytninger:
o I og af seng, stol mv.
Vending og lejring efter skønnet behov:
o Rekvirering af hjælpemidler.
Praktiske gøremål, som KUN foregår i forbindelse med personlig
pleje:
o Sengeredning
o Tømning af skraldeposer ved besøg i hjemmet.
Kommentar [BB21]: Tilføj oprulning
af hår?
Klipning af tånegle ved sukkersyge og neglesygdomme.
Hvilke aktiviteter
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der er vurderet til funktionsniveau 2, 3 og 4 eller er visiteret
til plejehjem.
Hvad er ydelsens
omfang?
Er der
valgmuligheder m.h.t. Den personlige hjælp er omfattet af frit valgsordningen i
hjemmeplejeregi, hvilket giver leverandører adgang til at søge om
leverandør?
godkendelse som leverandør af ydelserne.
Kommentar [BB22]: Fjernes pga
vedtagelse af udbudsmodellen.
Der er ikke p.t. mulighed for frit valg af leverandør på plejehjem og
Hvem leverer
ydelsen?
Den af Struer Kommune godkendte leverandør, som brugeren vælger i
forbindelse med bevilling af personlig pleje.
Kommentar [BB23]: Ret til: igennem
udbud godkendte leverandør,
Udførelsen af ydelsen varetages af ansatte medarbejdere ved plejehjem
/ældrecentre.
Kompetencekrav til
udføreren.
indsats i forhold til den enkelte brugers behov.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Varig hjælp til personlig pleje er gratis.
Hvis der er tale om midlertidig hjælp, kræves der en indtægtsbestemt
betaling, hvorfor der her angives et bestemt timetal for hjælpen.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At tilbyde brugerne personlig hjælp eller støtte efter en individuel
vurdering.
At styrke brugeren i at kunne håndtere sin tilværelse, så vaner og
livsindhold bevares så vidt muligt.
At leverancen stemmer overens med den indgåede aftale.
Side 23 af 101
Kommentar [BB24]: Rettes til: Hjælp
til personlig pleje er gratis.
Kommentar [BB25]: Byttes om j.fr
rehabiliteringstanken.
Hvis et besøg flyttes mere end ½ time i forhold til det aftalte
tidspunkt, orienteres borgeren telefonisk.
Iværksættelse af hjælpen kan ske fra dags dato, og skal ske
indenfor 3 hverdage efter visitationsbesøget.
At morgenplejeopgaverne som hovedregel er påbegyndt tidligst kl.
07.00 og senest kl. 10.30, med mindre borgeren har andre ønsker.
At max. 10 % udtrykker manglende tilfredshed med de tildelte
ydelser.
At hos de borgere, der modtager hjælp hver uge, udføres hjælpen af
max. 3 – 6 personer.
At hos de borgere der modtager daglig hjælp, udføres hjælpen af
max. 10 – 15 medarbejdere (dag, aften og nat).
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Mål for kvalitet af ydelsen vurderes ved:
Vurdering af og handling på opfølgningsinformationer.
Brugerens hjælp revurderes løbende og minimum 1 gang årligt.
Revurderes af behovet efter 3 måneder hos nye brugere.
Dialog med brugeren evt. via spørgeskema og / eller interview.
Tilsyn.
Vurdering af klagesager.
Hvor ofte foretages
der brugerundersøgelser?
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Der vil blive udarbejdet en arbejdspladsvurdering i brugerens hjem,
som kan bevirke, at der kan blive tale om ændringer af brugerens hjem.
(Eks. flyt eller bortskaffelse af møbler) og ibrugtagning af relevante
hjælpemidler, for at imødekomme medarbejdernes fysiske
arbejdsmiljø.
Husdyr må ikke være til gene for medarbejderen ved udførelse af
arbejdet.
Indtil ugen før en ikke daglig ydelse skal leveres (f.eks. et ugentligt
bad), har brugeren, såfremt denne meddeler, at han / hun ikke kan
modtage hjælpen på det aftalte tidspunkt, krav på at blive tilbudt et
alternativt tilbud.
Takker brugeren nej til det foreslåede tidspunkt, bortfalder borgerens
krav på levering af ydelsen.
Hvis en bruger meddeler, at han / hun ikke kan modtage en ikke daglig
ydelse på det aftalte tidspunkt, mindre end en uge før ugedagen herfor,
bortfalder borgerens krav på levering af denne ydelse.
Visitator skal altid informeres, når en borger afmelder en ydelse, og der
ikke kan aftales et alternativt leveringstidspunkt. Ændringer i
tidspunktet for levering af en ydelse, skal altid noteres i
samarbejdsbogen hos borgeren.
Side 24 af 101
Kommentar [BB26]: Besparelse:
Rettes til min. Hv. 2 år.
Side 25 af 101
Kommentar [BB27]: Fjernes ikke
lovbestemt mht til kvalitetsstandard
8. Kvalitetsstandard: Afløsning i eget hjem
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Arbejdsmiljøloven.
Servicelovens § 84
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Afløsning af pårørende der passer en nærtstående person med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Når leverandøren udfører den bevilgede hjælp til ydelsen:
Afløsning og aflastning, er det overordnede formål at sikre:
At hjælpe pårørende til personer med et stort plejebehov til at
opretholde et selvstændigt og aktivt liv, såvel udenfor hjemmet
som i hjemmet.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Afløsning i hjemmet
Formidling af kontakt til frivillige
Hvilke aktiviteter
Døgnafløsning i hjemmet
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der vurderes til Fælles Sprogs funktionsniveau 3 eller 4 og
som efter en individuel vurdering ikke kan være alene.
Hvad er ydelsens
omfang?
Afløsning i hjemmet aftales individuelt med borgeren og dennes
pårørende.
Afløsning i eget hjem er som udgangspunkt ikke omfattet af
Er der
valgmuligheder m.h.t. fritvalgsordningen, men med henblik på at mindske antallet af hjælpere
i det enkelte hjem, ydes afløsning sædvanligvis af den af brugeren
leverandør?
valgte leverandør til almindelig hjemmehjælpsopgaver efter
servicelovens paragraf 83.
Struer Kommune og den af Struer Kommune godkendte leverandør,
Hvem leverer
som brugeren vælger - (privat firma eller kommunal hjemmepleje).
ydelsen?
Kompetencekrav til
udføreren
Det er Struer Kommunes målsætning at hjælpen til brugerne skal ydes
af medarbejdere med relevant faglig uddannelse.
For de leverandører, der ønsker godkendelse til leverance af praktisk
hjælp gælder, at 90 % af medarbejderne skal have en social- og
sundhedsuddannelse (social- og sundhedshjælper, social- og
sundhedsassistent eller en uddannelse, som svarer hertil).
I forbindelse med ferieafløsning kan der anvendes ikke-uddannet
personale hos de brugere, hvor det vurderes at være fagligt
acceptabelt.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Kommentar [BB28]: Obs kan kræves
betaling?
Afløsning i hjemmet er gratis.
Side 26 af 101
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At minimum 85 % af de borgere, der modtager hjælp, er tilfredse
med kvaliteten af ydelserne.
At de bevilligede ydelser ydes indenfor den aftalte tid.
Brugeren vil blive kontaktet telefonisk, hvis et besøg må flyttes
mere end en time i forhold til praktisk hjælp og en halv time i
forhold til personlig pleje
At brugeren deltager aktivt i opgaveløsningen, så man opnår hjælp
til selvhjælp.
At brugeren føler sig tryg ved hjælpen.
At opgaverne udføres af så få forskellige hjælpere som muligt.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Der følges op på ydelsen efter 14 dage og igen efter en måned
Brugertilfredshedhedsundersøgelse gennemføres årligt.
Hvor ofte foretages
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Årligt.
Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de arbejder i
brugerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Medarbejderen er omfattet af tavshedspligt.
arbejdet.
Side 27 af 101
9. Kvalitetsstandard: Ernæring
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service § 83.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Hjælp til tilberedning, anretning og indtagelse af mad og drikke.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Støtte brugere, der ikke selvstændigt kan tilberede, anrette eller indtage
mad og drikke, således de får en ernæringsrigtig kost og tilstrækkelig
væske, hvilket bidrager til brugerens velvære og trivsel.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Spisning i caféen på plejehjemmene/centrene.
Madservice, dvs. udbringning af mad
Opvarmning og anretning af mad i hjemmet.
Borddækning.
Afrydning efter måltiderne.
Opvask
Tilberedning og anretning af smørrebrød.
Hjælp til indtagelse af mad og drikke.
Stille drikkevarer og mad frem til mellemmåltider.
Hjælp til spisning af lægeordinerede diæter.
Som hovedregel ydes der ikke hjælp til at tilberede varm mad i
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? hjemmet.
Oprydning /opvask efter gæster i brugerens hjem.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Hvad er ydelsens
omfang?
Borgere, der midlertidigt eller varigt ikke selvstændigt kan tilberede,
anrette eller indtage mad og drikke, svarende til funktionsniveau 2, 3
og 4 i Fælles Sprog.
Tilberedning af morgenmad og kold mad, herunder lave kaffe og
te, smøre snitter til mellemmåltider, anrette frugt samt forberedelse
og oprydning/opvask dagligt.
Opvarme tilberedt mad i mikroovn eller gryde i dagtimer, anretning
af mad, udskære mad samt servere drikkevarer.
Sikre at mad og drikke er tilgængeligt for brugeren.
Hjælp med at støtte en kop og håndtering af bestik.
Observation af brugerens almentilstand.
Tilbyde og give tilstrækkelig væske efter brugerens ønske og en
faglig vurdering.
Føre væskeskema efter behov samt hensigtsmæssige handlinger på
baggrund heraf.
Støtte til bestilling af madservice.
Er der
valgmuligheder m.h.t. Ernæring er omfattet af frit valgsordningen i hjemmeplejeregi, hvilket
giver leverandører adgang til at søge om godkendelse som leverandør
leverandør?
Side 28 af 101
af ydelserne.
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af ernæring – (privat firma eller kommunal
hjemmepleje).
/ældrecentre.
Bespisning i café eller på plejehjem kan ske i det geografisk tættest
placerede center/plejehjemsmiljø.
Kompetencekrav til
udføreren
indsats i forhold til den enkelte brugers behov og opgavens art.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Ydelserne tildeles både som midlertidig og varig støtte og hjælp
 Ved midlertidig hjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling
efter § 161 i serviceloven
 Ved varig hjælp opkræves ikke betaling.
Der kræves betaling for madservice efter gældende betalingstakster
fastsat af Struer Kommunes Byråd.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Der henvises til Struer Kommunes overordnede kostpolitik.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
En gang årligt eller ved behov.
Kommentar [BB30]: Slettes pga
lovændring mht til betaling for midlertidigt
hjælp.
Kommentar [BB31]: Ændres pga
besparelsen til hv. 2. år eller efter behov.
For madservice gælder at Struer Kommune ønsker brugerundersøgelser
Hvor ofte foretages
gennemført en gang årligt.
der
brugerundersøgelser?
Side 29 af 101
besparelsen til hv. 2. år eller efter behov.
10.
Kommentar [BB33]: Fjernes Skal
ifølge lovgivningen ikke være en
kvalitetsstandard.
Kvalitetsstandard: Terminalpleje
Hvad er ydelsens
lovgrundlag:
Hvilket behov
dækker ydelsen:
Hvad er formålet
med ydelsen:
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen:
Døgnophold med behov for pleje / omsorg til døende.
At styrke håbet og livskvaliteten og til sidst at sikre en værdig og
fredelig død.
Pleje / omsorg
Hjælp og støtte til den døende og dennes pårørende.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i
ydelsen:
Behandlinger der kræver sygehusindlæggelse – f.eks. opstart af
kompleks smertebehandling.
Hvem kan modtage
ydelsen:
Borgere der er i terminalfasen og hvor hospitalsbehandling er
udsigtsløs og at den døendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse
på sygehus.
Hvad er ydelsens
omfang:
Terminale ophold strækker sig typisk fra få uger til ca. 3 måneder.
Hvordan følges op på Der afholdes tværfaglige teammøder.
ydelsen:
Hvem leverer
ydelsen:
Hjemmeplejens Døgnafsnit på Vestcenter Kilen eller aflastningsstuer
på Solvang og Uglev
Hvad er målsætning
for ydelsen:
Hos borgere i den terminale fase skal hjælpen / støtten rettes mod at
styrke håbet og livskvaliteten og til sidst at sikre en værdig og
fredelig død.
At støtte / hjælpe de pårørende.
Der er fastlagt en egenbetaling pr. døgn for midlertidigt ophold.
Betalingen dækker udgifter til bl.a. kost, vask / lån af sengelinned,
tøjvask.
Betaling for transport til solidarisk pulje
Betalingen reguleres 1 gang årligt.
Hvad koster
opholdet:
Hvad skal borgeren
medbringe:
Eget tøj
Toiletartikler
Evt. medicin
Incontinens-hjælpemidler
Hjælpemidler
Samarbejdsbog
Side 30 af 101
Kvalitetsmål:
At sikre, der foretages en opfølgning / revurdering af den enkelte
borgeres behov.
Side 31 af 101
11.
Kommentar [BB34]: Kan fjernes ikke
lovbestemt.
Kvalitetsstandard: Planlagt aflastningsophold
Hvad er ydelsens
lovgrundlag:
Hvilket behov
dækker ydelsen:
At aflaste ægtefælle / samboende, som i det daglige tager del i de
svagere / svageste borgeres plejebehov.
Hvad er formålet
med ydelsen:
At medvirke til at sikre, at ægtefælle / samboende kan blive aflastet i
forbindelse med ferie, familiebesøg, weekendfri, udkørthed, sygdom /
indlæggelse.
At medvirke til at sikre, at borgeren kan blive boende længst muligt i
eget hjem.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen:
Pleje / omsorg
Sociale aktiviteter.
Individuel vurdering af borgerens behov for at indgå i
vedligeholdelsestræning, ADL m.v.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i
ydelsen:
Intensiv genoptræning.
Hvem kan modtage
ydelsen:
Borgere der har behov for aflastningsophold.
Hvad er ydelsens
omfang:
Der bevilges typisk aflastning svarende til max. 4-5 uger årligt.
Opholdet kan fordeles over et kalenderår.
Hvordan følges op
på ydelsen:
Der afholdes tværfaglige teammøder.
Hvem leverer
ydelsen:
Hjemmeplejens Døgnafsnit v/Vestcenter Kilen
Aflastningsstuer på Solvang og Uglev
Svalegangen v/Vestcenter Kilen
for ydelsen:
At forbedre borgerens livskvalitet.
Hvad koster
opholdet:
tøjvask.
Side 32 af 101
Hvad skal borgeren
medbringe:
Eget tøj
Toiletartikler
Evt. medicin
Hjælpemidler
Samarbejdsbog
Kvalitetsmål:
borgeres behov.
Side 33 af 101
12.
Kvalitetsstandard: Akut ophold / aflastning på plejehjem
Hvad er ydelsens
lovgrundlag:
Der er ikke lovkrav om at hjælpen skal gives i form af døgnophold.
Hvilket behov
dækker ydelsen:
Døgnophold med behov for pleje / omsorg til borgere med akut
opstået sygdom / situation eller akut forværring af en allerede kendt
sygdom / situation, som ikke kræver sygehusindlæggelse og som ikke
kan afhjælpes af Hjemmeplejen.
Hvad er formålet
med ydelsen:
At observere og yde pleje / omsorg til borgere med akut opstået
sygdom / situation.
At borgeren forbliver i nærmiljøet og undgår uhensigtsmæssig
sygehusindlæggelse.
At borgeren hurtigst muligt genvinder den habituelle tilstand.
Støtte og hjælp til igen at kunne være i eget hjem
Støtte og hjælp til vurdering af borgerens fremtidige behov for hjælp.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen:
Pleje / omsorg
Observation af borgerens almene tilstand, såvel fysisk, psykisk og
socialt.
Vurdering af det fremtidige plejebehov / boform.
Individuel vurdering af borgerens behov for træning af daglige
færdigheder m.m.
Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig, er der kollektiv aftale om
transport.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i
ydelsen:
Behandlinger der kræver sygehusindlæggelse – f.eks. akut lammelse,
akut udredning, kompleks smertebehandling
Hvem kan modtage
ydelsen:
Borgere der har akut behov for midlertidigt ophold.
Hvad er ydelsens
omfang:
Akutte ophold strækker sig typisk over 3-4 uger.
ydelsen:
Hvem leverer
ydelsen:
Hjemmeplejens Døgnafsnit ved Vestcenter Kilen
Svalegangen ved Vestcenter Kilen
Aflastningsstuer på Solvang og Uglev (aflastning)
for ydelsen:
Hvad koster
opholdet:
Side 34 af 101
Kommentar [BB35]: Kan fjernes ikke
lovbestemt
tøjvask.
Hvad skal borgeren
medbringe:
Eget tøj
Toiletartikler
Evt. medicin
Hjælpemidler
Samarbejdsbog
Kvalitetsmål:
borgeres behov.
Side 35 af 101
13.
Kvalitetsstandard: Vurdering af borgerens fremtid – herunder
boform
Hvad er ydelsens
lovgrundlag:
Hvilket behov
dækker ydelsen:
Konkret individuel vurdering af borgerens fremtid – herunder boform.
Hvad er formålet
med ydelsen:
At finde frem til egnet bolig, der dækker borgerens behov og støtter
borgerens ressourcer.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen:
Pleje / omsorg
Sociale aktiviteter
Observation af borgerens tilstand, fysisk, psykisk og socialt
Individuel vurdering af det fremtidige plejebehov / boform
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i
ydelsen:
Behandlinger der kræver sygehusindlæggelse.
Hvem kan modtage
ydelsen:
Borgere der har et væsentligt og begrænset egenomsorgsevne.
Borgere der har behov for konkret individuel vurdering af fremtidigt
behov for pleje / omsorg og boform – f.eks. plejebolig / ældrebolig.
Hvad er ydelsens
omfang:
Opholdet kan vare 3-8 uger.
Hvordan følges op
på ydelsen:
Der afholdes teammøder med aktuel status af borgerens situation.
Hvem leverer
ydelsen:
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen:
Medfører ydelsen
omkostninger for
borgeren:
Der er fastlagt egenbetaling pr. døgn for vurderingsophold.
Betaling dækker udgifter til bl.a. kost, vask / lån af sengelinned,
tøjvask.
Betaling reguleres 1 x årligt.
Hvad skal borgeren
medbringe:
Eget tøj
Toiletartikler
Evt. medicin
Side 36 af 101
Kommentar [BB36]: Slettes ikke
lovbestemt med kvalitetsstandard.
Incontinensmidler
Evt. samarbejdsbog
Kvalitetsmål:
At sikre, at der foretages en vurdering af den enkelte borgers
ressourcer og behov for boform.
Side 37 af 101
14.
lovbestemt med kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard: Venteophold på plejehjem
Hvad er ydelsens
lovgrundlag:
Hvilket behov
dækker ydelsen:
At dække behovet for pleje / omsorg.
At give borgeren tryghed i venteperioden.
Hvad er formålet
med ydelsen:
At yde pleje og omsorg indtil der kan tilbydes en plejehjemsplads.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen:
Pleje / omsorg
Individuel vurdering af borgerens behov for vedligeholdelse af
færdigheder.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i
ydelsen:
Behandlinger der kræver sygehusindlæggelse.
Genoptræning.
Hvem kan modtage
ydelsen:
Borgere der har behov for venteophold.
Hvad er ydelsens
omfang:
Venteophold indtil der kan tilbydes permanent plejehjemsplads.
ydelsen:
Hvem leverer
ydelsen:
for ydelsen:
Hvad koster
opholdet:
Hvad skal borgeren
medbringe:
Eget tøj
Toiletartikler
Evt. medicin
Hjælpemidler
Samarbejdsbog
tøjvask.
Side 38 af 101
Kvalitetsmål:
borgeres behov.
Side 39 af 101
15.
Kvalitetsstandard: Målrettede pædagogiske opgaver.
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 81, 83, 86, 124 og § 192
Retssikkerhedslovens § 1.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Målrettede pædagogiske opgaver.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At brugeren får større forståelse for sin egen situation.
At brugeren lærer hjælp til selvhjælp og lærer at tage vare på eget
liv og egne problemer.
At brugere, pårørende og andre modtager den undervisning,
rådgivning og vejledning, som der er behov for i relevante
situationer.
At støtte brugere, så hverdagen bliver overskuelig og tryg.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Oplæring og undervisning som er relateret til de bevilligede ydelser
f.eks. rengøringsopgaver. Rådgivning og vejledning overfor
borgere og pårørende.
Strukturering af dagligdagen og dagligdags gøremål m.m.
Guidning / spejling i forhold til brugere, der har mistet evnen til at
håndtere praktiske situationer vedr. egen adfærd.
Overordnet økonomisk ansvar i forhold til brugeren.
Hvilke aktiviteter
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der er vurderet til funktionsniveau 2, 3 og 4 eller er visiteret
til plejehjem.
Hvad er ydelsens
omfang?
Er der
valgmuligheder m.h.t. Den målrettede pædagogiske opgave er omfattet af frit valgsordningen
i hjemmeplejeregi, hvilket giver leverandører adgang til at søge om
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af pædagogiske opgaver – (privat firma eller
kommunal hjemmepleje).
Side 40 af 101
Kommentar [BB38]: Fjernes pga
dækkes ind af ny lov 83 a
/ældrecentre.
Kompetencekrav til
udføreren.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Varig hjælp til pleje og praktisk bistand er gratis.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
At tilbyde brugerne pædagogisk støtte efter en individuel
vurdering.
ydelser.
Tilsyn.
Struer Kommune vil gennemføre løbende brugertilfredshedsmåling.
Hvor ofte foretages
der
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
arbejdet.
Side 41 af 101
16.
Kvalitetsstandard: Psykisk pleje og omsorg
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83, 81, 84 og 88.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Personlig behov i forbindelse med det mentale og psykosociale liv,
som borgeren midlertidigt eller varigt ikke selv er i stand til at udføre
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale forhold.
at yde brugeren støtte og omsorg ud fra en individuel vurdering
at styrke brugeren i at kunne håndtere sin tilværelse, så vaner og
livsindhold bevares så vidt muligt
at tilbyde brugeren at vedligeholde sociale relationer og traditioner
og deltage i relevant socialt samvær
at drage omsorg for en værdig død
Struktureret samtale
Strukturering af hverdagen
Støtte til at arrangere transport til aktiviteter, besøg hos læge,
tandlæge, frisør o. lign.
Støtte til telefonering, udfyldelse af papirer, læsning af breve mm.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der er vurderet til funktionsniveau 2, 3 eller 4 eller er visiteret
til plejehjem.
Hvad er ydelsens
omfang?
Psykisk hjælp og støtte samt omsorgsrelaterede opgaver
Kommentar [BB39]: Fjernes: 84 pga
ikke lovbestemt mht kvalitetsstandard.
Kommentar [BB40]: Fjernes pga ny
lov.
Er der
valgmuligheder m.h.t. Den personlige hjælp er omfattet af frit valgsordningen i
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af personlig og/eller praktisk hjælp – (privat
firma eller kommunal hjemmepleje).
/ældrecentre.
Kompetencekrav til
udføreren
Medfører ydelsen
Varig hjælp til personlig pleje er gratis.
Side 42 af 101
Kommentar [BB42]: Slet Varig
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
At tilbyde brugerne psykisk pleje og omsorg efter en individuel
vurdering.
ydelser.
At hos de borgere, der modtager hjælp hver uge, udføres hjælpen af
max. 3 – 6 personer.
At hos de borgere der modtager daglig hjælp, udføres hjælpen af
max. 10 – 15 medarbejdere (dag, aften og nat).
Tilsyn.
Hvor ofte foretages
der
Side 43 af 101
fjernelse af midlertidigt hjælp i ny lov.
17.
Kvalitetsstandard: Rengøring
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83, 84 samt 88 stk. 3.
Arbejdsmiljøloven
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Behov i forbindelse med varetagelse af nødvendige praktiske opgaver i
hjemmet i form af rengøring, som brugeren midlertidigt eller varigt
ikke selv er i stand til at udføre på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale forhold.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At renholde boligen i samråd med brugeren med udgangspunkt i
afgørelsen om tildeling af rengøring, den udarbejdede
arbejdspladsvurdering samt Struer Kommunes serviceniveau.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Rengøringshjælpen omfatter rengøring af et areal, der som
udgangspunkt maksimalt svarer til en ældrebolig på ca. 65 m2, dvs. i
entré, badeværelse, køkken, opholdsstue samt soveværelse.
Velfærdsteknologiske hjælpemidler bringes i anvendelse, hvor det er
muligt.
Kommentar [BB44]: Ændret opsætning
Rengøringsydelsen kan omfatte følgende opgaver:
Entré
Støvsugning eller gulvvask samt tørre støv af. Rystning af
dørmåtte.
Badeværelse
Håndvask, toilet, fliser, bruseområde og gulv rengøres. Skift af
håndklæder.
Køkken
Støvsugning og gulvvask samt tørre støv af. Aftørring af
køkkenbord. Mikroovn/komfur/emhætte aftørres. Efterse og
eventuelt aftørre spild i køleskab og under vask.
Soveværelse
Støvsugning eller gulvvask samt tørre støv af. Skifte
sengelinned.
Opholdsstue
Støvsugning eller gulvvask samt tørre støv af.
De enkelte opgaver er nærmere defineret som følger:
Rengøring af gulve:
Omfatter støvsugning af gulvtæpper eller gulve med anden belægning f.eks. træ eller klinker, samt gulvvask i køkken og bad.
Ryste eller støvsuge indvendige dørmåtter.
Side 44 af 101
Fejning af gulve
Aftørring/afvaskning:
Der tørres over med hårdt opvredet klud fra vand eller sæbevand
Afvaske - rengøring med rigeligt sæbevand.
Støve af:
Afhængig af inventarets art med hårdt opvredet klud, tør klud,
miljøklud eller fjerkost på borde, stole og vandrette glatte flader.
Støvsugning af møbler.
Ordne blomster.
Lufte ud.
Eventuelt rengøring af hjælpemidler.
Skifte sengelinned.
Hvilke aktiviteter
Hovedrengøring eller ekstra rengøring (efter håndværkere).
Flytning af tunge møbler ved rengøring.
Opvask og oprydning efter gæster.
Pasning af have.
Pasning af husdyr.
Udvendig og indvendig vinduespudsning.
Gardinvask.
Pudsning af kobber og sølvtøj.
Renholdelse af opgang og indvendig trappevask i etageejendom.
Aftøring af skabe udvendigt (bytteydelse)
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der vurderes til Fælles Sprogs funktionsniveau 2, 3 eller 4 og
som efter en individuel vurdering ikke selv er i stand til at udføre de
praktiske opgaver ved rengøring i hjemmet.
Hvad er ydelsens
omfang?
Hjælpen ydes som udgangspunkt hver 14. dag.
Er der
valgmuligheder m.h.t.
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Den praktiske hjælp er omfattet af fritvalgsordningen, hvilket giver
private leverandører adgang til at ansøge om godkendelse som
leverandør af ydelserne.
forbindelse med bevilling af praktisk hjælp - (privat firma eller
Side 45 af 101
Kompetencekrav til
udføreren
personale hos de brugere, hvor det vurderes at være fagligt
acceptabelt.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
 Ved midlertidig hjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling
 Ved varig hjælp opkræves ikke betaling.
Hjælp til praktiske opgaver (f.eks. rengøring) skal kunne
iværksættes senest 10 hverdage efter indgåelse af aftalen. Ved
ændring i opgaverne efter en revisitation, skal opgaverne kunne
ændres med dags varsel.
mere end en time i forhold til praktisk hjælp.
til selvhjælp.
udbud: Medarbejdere der udfører personlig
pleje og praktisk hjælp, skal have
kvalifikationer, således at de kan honorere
ovennævnte krav. Personale som udfører
personlig pleje og praktisk hjælp skal
således have en social- og sundhedsmæssig
uddannelse som social- og sundhedshjælper
eller social- og sundhedsassistent. Anden
relevant sundhedsuddannelse og/eller
erhvervserfaring, der vil kunne sidestilles
hermed, vil også kunne godkendes.
Kommentar [BB47]: Ændres iforhold
til Udbudsmaterialet:
Ved afvikling af kortere ferieperioder på
maksimum 4 uger, vil der kunne accepteres
personale uden social- og sundhedsmæssig
uddannelse.
Kommentar [BB48]: Slettes. Pga ikke
midlertidigt hjælp j.fr ny lov.
Kommentar [BB49]: Rettes: opkræves
ikke betaling.
vurdering af / handling på opfølgningsinformationer.
borgerens hjælp revurderes løbende efter behovet, dog min. 1
gange årligt i forbindelse med revisitation.
brugertilfredshedsundersøgelse én gang årligt.
løbende udvikling og tilpasning af ydelsens indhold efter den
sociale, faglige og teknologiske udvikling.
Opfølgningen foretages af Myndighed i Struer Kommune.
besparelse til: hv. 2. år
Hvor ofte foretages
For praktisk hjælp gælder at Struer Kommune ønsker systematisk
brugerundersøgelser i form af et spørgeskema gennemført en gang
årligt.
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Side 46 af 101
Er der gæster i hjemmet, gives som hovedregel ikke rengøringsydelse.
arbejdet.
Indtil ugen før en ikke daglig ydelse skal leveres (f.eks. hjælp til
rengøring hver 14. dag), har borgeren såfremt denne meddeler at han /
hun ikke kan modtage på det aftalte tidspunkt, krav på at blive tilbudt
et alternativt tidspunkt.
Takker borgeren nej til det foreslåede tidspunkt, bortfalder borgerens
Hvis en borger meddeler at han / hun ikke kan modtage en ikke daglig
Visitator skal altid informeres, når en borger afmelder en ydelse og der
tidspunktet for levering af en ydelse skal altid noteres via mobilomsorg
eller for private leverandører i servicearket hos borgeren.
Side 47 af 101
Kommentar [BB53]: Vedtaget ifølge
besparelserne: Hvis en borger meddeler at
denne ikke kan modtage indsatsen
bortfalder borgens krav på levering af
indsatsen.
18.
Kvalitetsstandard: Tøjvask
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83, 84 og 88 stk. 3.
Arbejdsmiljøloven
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Behov i forbindelse med varetagelse af nødvendige praktiske opgaver i
hjemmet i form af tøjvask, som brugeren midlertidigt eller varigt ikke
selv er i stand til at udføre på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale forhold.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At vaske tøj i samråd med brugeren med udgangspunkt i afgørelsen om
tildeling af hjælp, den udarbejdede arbejdspladsvurdering samt Struer
Kommunes serviceniveau.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Ydelsen tøjvask kan omfatte følgende opgaver:
Sortering af vasketøjet
Maskinvask i hjemmet eller på fællesvaskeri
Vask af personlig beklædning
Vask af håndklæder, karklude og viskestykker
Vask af sengelinned
Ophængning af vasketøj/tørretumbling af tøj
Sammenlægning af vasketøj
Lægge vasketøj på plads
Hvilke aktiviteter
Strygning af tøjet.
Rulning af tøjet.
Håndvask / strygning af enkelte tøjstykker (bytteydelse)
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der vurderes til Fælles Sprogs funktionsniveau 2, 3 eller 4 og
som efter en individuel vurdering ikke selv er i stand til at udføre de
praktiske opgaver ved rengøring i hjemmet.
Hvad er ydelsens
omfang?
Hjælpen ydes som udgangspunkt hver 14. dag.
Den praktiske hjælp er omfattet af fritvalgsordningen, hvilket giver
Er der
valgmuligheder m.h.t. private leverandører adgang til at ansøge om godkendelse som
leverandør af ydelserne.
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af praktisk hjælp - (privat firma eller
Side 48 af 101
Kompetencekrav til
udføreren
personale hos de brugere, hvor det vurderes at være fagligt acceptabelt.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Ved midlertidig hjælp opkræves en indtægtsbestemt brugerbetaling
Ved varig hjælp opkræves ikke betaling.
Hjælp til praktiske opgaver (f.eks. rengøring) skal kunne
iværksættes senest 10 hverdage efter indgåelse af aftalen. Ved
ændring i opgaverne efter en revisitation, skal opgaverne kunne
ændres med dags varsel.
mere end en time i forhold til praktisk hjælp og personlig pleje.
til selvhjælp.
vurdering af / handling på opfølgningsinformationer.
borgerens hjælp revurderes løbende efter behovet, dog min. 1
gange årligt i forbindelse med revisitation.
brugertilfredshedsundersøgelse én gang årligt.
løbende udvikling og tilpasning af ydelsens indhold efter den
sociale, faglige og teknologiske udvikling.
Opfølgningen foretages af Myndighed i Struer Kommune.
Hvor ofte foretages
For praktisk hjælp gælder at Struer Kommune ønsker systematisk
brugerundersøgelser i form af et spørgeskema gennemført en gang
årligt.
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Side 49 af 101
udbud: Medarbejdere der udfører personlig
pleje og praktisk hjælp, skal have
kvalifikationer, således at de kan honorere
ovennævnte krav. Personale som udfører
personlig pleje og praktisk hjælp skal
således have en social- og sundhedsmæssig
uddannelse som social- og sundhedshjælper
eller social- og sundhedsassistent. Anden
relevant sundhedsuddannelse og/eller
erhvervserfaring, der vil kunne sidestilles
hermed, vil også kunne godkendes.
Kommentar [BB56]: Ændres iforhold
til Udbudsmaterialet:
Ved afvikling af kortere ferieperioder på
maksimum 4 uger, vil der kunne accepteres
personale uden social- og sundhedsmæssig
uddannelse.
midlertidigt hjælp bortfalder med ny lov.
Kommentar [BB58]: Ændres: Rettes:
opkræves ikke betaling.
arbejdet.
Indtil ugen før en ikke daglig ydelse skal leveres (f.eks. hjælp til
rengøring hver 14. dag), har borgeren såfremt denne meddeler at han /
hun ikke kan modtage på det aftalte tidspunkt, krav på at blive tilbudt
et alternativt tidspunkt.
Takker borgeren nej til det foreslåede tidspunkt, bortfalder borgerens
Hvis en borger meddeler at han / hun ikke kan modtage en ikke daglig
Visitator skal altid informeres, når en borger afmelder en ydelse og der
tidspunktet for levering af en ydelse skal altid noteres i
samarbejdsbogen hos borgeren.
Side 50 af 101
Kommentar [BB62]: Vedtaget ifølge
besparelserne: Hvis en borger meddeler at
denne ikke kan modtage indsatsen
bortfalder borgens krav på levering af
indsatsen.
19.
Kvalitetsstandard: Indkøb
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 83 stk. 1 nr. 2, 88 stk. 3.
Arbejdsmiljøloven.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Hjælp til indkøb af dagligvarer.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Medvirke til, at brugeren får de nødvendige dagligvarer.
Sikre at dagligvarer bliver bestilt og bragt.
Bestille varm mad, kølemad eller frostmad.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Indkøbsydelsen indeholder følgende delydelser:
Skrive indkøbsliste.
Ringe eller faxe bestilling af varer.
Efter udbringning – sætte varer på plads.
Støtte og vejledning til at betale regninger (evt. Betalingsservice
eller hente penge i pengeinstitut) efter gældende regler.
Afhentning af medicin på posthus eller ved lokal købmand, hvis
borgeren har behov for at få medicinen låst ned i hjemmet.
Hvilke aktiviteter
Hvem kan modtage
ydelsen?
At medarbejderen henter dagligvarer.
At få afhentet varm mad med mindre der er tale om en akut
situation.
Udføreren kan ikke lægge penge ud for brugeren.
Brugere, der er visiteret til Fælles Sprogs niveau 2, 3 eller 4 og som
efter individuel vurdering ikke selv er i stand til at udføre de praktiske
opgaver i forbindelse med indkøb.
Brugere der ikke har pårørende, eller andre, der kan påtage sig besøg i
bank og på posthus.
Hvad er ydelsens
omfang?
Er der
valgmuligheder m.h.t. Den praktiske hjælp er omfattet af frit valgsordningen i
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af praktisk hjælp – (privat firma eller
Side 51 af 101
Kommentar [BB63]: Ændret til udbuds
godkendte leverandør
/ældrecentre.
Kompetencekrav til
udføreren
Opgaven udføres af en person, der er kompetent i forhold til ydelsens
kompleksitet.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Brugerne afholder udgifterne der vedrører indkøb, dog ikke eventuel
betaling for udbringning. Struer Kommune forudsætter at der bestilles
varer ved de handlende, der har tilkendegivet omkostningsfri levering.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At brugeren i videst mulig omfang har mulighed for at opretholde
hidtidige levestandard og værdighed.
At brugeren har adgang til de dagligvarer, som daglig husførelse
kræver.
At der er sikkerhed for, at varens kvalitet er optimal.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Dialog med brugeren evt. via spørgeskema og /eller interview.
Anmeldt og uanmeldt kommunalt tilsyn.
Hvor ofte foretages
der
Side 52 af 101
20.
Kvalitetsstandard: Genoptræning/ vedligeholdelsestræning
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service § 86, § 88 stk. 3
Arbejdsmiljøloven
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Ydelsen skal dække et behov for hjælp til at genoptræne og
vedligeholde fysisk og psykisk færdigheder efter en konkret individuel
vurdering.
Formålet er at borgeren bliver så selvhjulpen i de daglige gøremål som
muligt. Dette sker via træning og udvikling af fysiske, psykiske og
sociale færdigheder i samarbejde med borgeren.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Med udgangspunkt i aktuelt funktionsniveau udarbejdes sammen med
borgeren en træningskontrakt, hvor kortsigtet og langsigtet mål aftales,
samt hvor og hvordan træningen skal foregå og en forventet varighed
af forløbet.
Forløbet afsluttes med en samtale, hvor opnåede resultater drøftes samt
hvorledes opnåede resultater holdes ved lige.
Træning kan omfatte følgende:
 træning af personlige færdigheder, f.eks. personlig hygiejne,
påklædning.
 træning i mobilitet i og udenfor hjemmet.
 træning i helt eller delvis at kunne klare daglige gøremål, f.eks.
madlavning, indkøb, tøjvask, rengøring, havearbejde.
 træning i kognitive, psykiske og sociale funktioner, f.eks. at
overskue, tilrettelægge og organisere daglige gøremål, tale/læse
færdigheder i forbindelse med ovenstående.
 træning af specifikke færdigheder – f.eks. balance, bevægelighed,
udholdenhed, lungekapacitet og styrke – der kan være en
forudsætning for at kunne udføre ovenstående gøremål.
 træning i brug af relevante hjælpemidler
 vejledning/instruktion i udleverede træningsprogram
 opfølgning efter sygehusindlæggelse
 mobilitetsvurdering af ny indflyttede borgere på lejecentret med
efterfølgende handlingsplan for træningsindsatsen eller
vedligeholdende aktiviteter
Træningen kan foregå enkeltvis i borgerens eget hjem, ved selvtræning
efter instruktion, eller på hold - typisk i lokalområdet.
Træningen kan også foregå på Hjemmeplejens døgnafsnit indtil
borgerkan klare sig i eget hjem igen.
Perioden for træningsforløbet vurderes individuelt og løbende af
terapeuten i samråd med borgeren i træningskontrakten i forhold til
godkendte faglige standarder.
Tidspunktet for træningen aftales med borgeren indenfor normal
arbejdstid på hverdage.
Side 53 af 101
Kommentar [HH64]: O verskrift
redigeret i forhold til indholdet og opgaven
Kommentar [HH65]: Erstattes af:
funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom,
der ikke hehandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse. Behovet vurderes ud
fra en konkret inviduel helhedsvurdering.
Formålet er, at borgeren opnår samme grad
af funktionsevne som tidligere eller bedst
mulige funktionsevne såvel bevægelses- og
aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt
som socialt herunder træning i de
færdigheder, som borgeren har brug for i
sine daglige gøremål.
Kommentar [HH67]: Ny
tekstAfgørelse om
genoptræning/vedligeholdelsestræning
meddeles skriftligt og ledsages af formål,
omfang og indhold.
Kommentar [HH68]: Slettes
Kommentar [HH69]: Indsæt: aftales i
samarbejde med borgeren
Kommentar [HH70]: Genoptræning og
vedligeholdelsestræning
Henvendelse om træning kan komme direkte fra borgeren eller
pårørende til Funktionslederen for genoptræning tlf. 96 84 84 70.
Øvrige samarbejdsparter, hjemmesygeplejerske, visitator,
praktiserende læge, sygehus m.fl. kan også henvende sig om behov for
træning.
Terapeuten visiterer ud fra en individuel faglig vurdering af behov,
omfang og tidsramme. Dette sker i samarbejde med borgeren,
pårørende og evt. andre faggrupper. Træningen påbegynder hurtigst
muligt og senest 3 uger efter henvendelsen.
Hvis træningen afslås, skal dette gøres skriftligt.
Terapeuten vurderer om træningen mest hensigtsmæssigt kan foregå i
borgerens eget hjem eller på center/plejehjem
Der kan visiteres til kørsel med egen betaling.
Kommentar [HH71]: Ny tekst:
En afgørelse om vedligeholdelsestræning
skal ses i sammenhæng med den hjælp, der
eventuelt gives efter servicelovens §
83(personlig og praktisk hjælp) og
koordineres hermed.
Behandling - f.eks. ultralyd, varme, massage.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? Disse former for individuel behandling varetages fortsat af de
praktiserende fysioterapeuter.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Hvad er ydelsens
omfang?
Voksne, hvor funktions- og færdighedsniveauet er nedsat eller truet
efter en tidligere lidelse eller alderdomsbetinget svækkelse. Borgeren
skal ikke have været indlagt i forbindelse hermed.
Hjælpen bevilliges med baggrund i en konkret individuel vurdering i
op til 3 måneder. Er der behov for udvidet træningsperiode skal dette
visiteres.
Terapeut med rette kompetencer varetager opgaven.
Er der
valgmuligheder m.h.t. Ligeledes kan terapeuten i særlige tilfælde inddrage en kollega, med
særlige faglige kompetencer.
leverandør?
Kompetencekrav til
udføreren
Personalet består af autoriserede ergoterapeuter eller fysioterapeuter.
Opgaven kan videregives til andet relevant fagpersonale efter aftale
med terapeuten.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
For borgeren er ydelsen gratis. Hvis træningen foregår på center kan
der blive tale om udgifter til kørsel/evt. mad - og drikkevarer på
lokalcentret.
Der kan visiteres til kørselsordning efter gældende kompetenceplan.
Der er brugerbetaling på kørselsordningen.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At minimum 85 % af de borgere, der modtager hjælp, er tilfredse med
kvaliteten af ydelserne.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Mål for træningsforløbet skal løbende evalueres og justeres sammen
med borger.
Side 54 af 101
Målgruppen for kommunal
genoptræning/vedligeholdstrænng vil typisk
være ældre borgere og,som efter sygdom,
som ikke er behandlet i sygehusregi er
midlertidigt svækket – eller grundet nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for træning.
Når borgeren er blevet så selvhjulpen i de daglige gøremål som muligt,
i forhold til de mål der er blevet aftalt, evalueres og afsluttes det
samlede træningsforløb.
Hvor ofte foretages
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal kunne deltage aktivt i genoptræningen og
vedligeholdelsestræningen.
For at undgå arbejdsskader, skal borgeren informeres om og acceptere
krav til arbejdsmiljø og arbejdsforhold for terapeuterne, hvis dette er
relevant.
Klageadgang:
Klage over personale bør rettes til den pågældende.
Klagen kan også rettes til funktionslederen for genoptræning.
Klager over afgørelser behandles efter gældende klageregler som
medsendes ved skriftlige afgørelser
Side 55 af 101
21.
Kvalitetsstandard: Ambulant genoptræning
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Sundhedsloven § 84, § 140, § 171, § 172, § 251
Arbejdsmiljøloven
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Ydelses dækkes efter lægefagligt skøn om behov for genoptræning
jf. § 84 om genoptræningsplaner efter udskrivelse fra sygehus.
Udskrivning kan ske både fra stationære afsnit, ambulatorium,
skadestue samt dagafsnit.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af
funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne,
bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Genoptræningsplanen, som er udarbejdet i samarbejde med borgeren,
fungerer som lægelig henvisning til genoptræning.
Genoptræningsplanen skal indeholde:
En beskrivelse af borgerens funktionsevne umiddelbart forud
for hændelse/sygdom
En beskrivelse af borgerens funktionsevne på
udskrivningstidspunktet
En beskrivelse af borgerens genoptræningsbehov på
udskrivningstidspunktet. Her skal begrænsninger i
funktionsevne være beskrevet
Et mål for genoptræningsindsatsen.
Med udgangspunkt i aktuelt funktionsniveau udarbejdes der en
træningskontrakt med borger, hvor kortsigtet og langsigtet mål aftales.
Desuden beskrives hvor og hvordan genoptræningen foregår samt en
forventet varighed af forløbet.
Genoptræningen kan foregå i borgerens eget hjem, ved selvtræning
efter instruktion eller på et kommunalt træningscenter.
Genoptræning kan foregå individuelt eller på hold.
Perioden for genoptræningen forløber efter beskrivelse for
genoptræningsindsatsen herunder tidspunktet for ophør. Tidspunkt for
træning aftales med borger indenfor normal arbejdstid på hverdage.
Der kan dog være mulighed for at imødekomme borgers særlige
tidsbehov,
Ventetid:
Senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplan modtager
borger et informationsbrev med bekræftelse på genoptræningsopgaven
og oplysning om snarlig kontakt for træningsaftale.
Træning begynder hurtigst muligt og senest 2 uger efter henvendelsen.
Hvis der er ventetid orienteres borger i informationsbrevet herom.
Der ydes ingen behandling – f.eks. ultralyd, varme, massage. Der kan
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? dog være genoptræningsforløb, hvor der kortvarigt er behov for at
løsne strukturer for at fortsætte genoptræningen.
Side 56 af 101
Hvem kan modtage
ydelsen?
Borgere i Struer kommune som har modtaget en genoptræningsplan.
Borgere fra andre kommuner, som har en genoptræningsplan, kan
vælge at modtage genoptræning i Struer kommune.
Hvad er ydelsens
omfang?
Genoptræning ydes efter beskrevne mål i genoptræningsplanen.
Struer kommune har valgt at indgå aftale med Klinik for Fysioterapi,
Er der
valgmuligheder m.h.t. Ølbyvej 41, 7600 Struer vedr. genoptræning af knæ.
Alle øvrige ambulante genoptræningsydelser varetages af kommunale
leverandør?
ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Genoptræningsydelser kan også vælges hos en anden kommune. I så
fald skal Struer kommune orienteres og vil medvirke til at sørge for at
der bliver tilrettelagt et genoptræningsforløb i den valgte kommune.
Kompetencekrav til
Genoptræning ydes af autoriserede fysioterapeuter og ergoterapeuter.
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Genoptræningen er vederlagsfri for borgeren
Regler for befordring eller befordringsgodtgørelse gives ud fra
følgende retningslinjer:
For pensionister: Befordring eller befordringsgodtgørelse fås, hvis
udgiften overstiger kr. 25.
For ikke pensionister:
1. Befordring ydes hvis borgerens tilstand udelukker befordring
med offentligt transportmiddel.
2. Hvis afstanden til genoptræningsstedet overstiger 50 km.
Befordringsgodtgørelse udbetales hvis udgiften overstiger kr.
60.
Befordring aftales med kontaktpersonen i Struer kommune.
Hvis genoptræning vælges i anden kommune er bopælskommunen
alene forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til den
berettigelse der ville være, hvis borgeren havde valgt det
genoptræningssted, som Struer kommune havde henvist til.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Ved komplikationer, udeblivelse eller andet fremsendes efter aftale
med borger en status på et genoptræningsforløb til visiterende hospitals
læge. Efter aftale med borger orienteres egen læge med en kort
slutstatus efter alle forløb.
Struer kommune vil gennemføre en løbende brugertilfredshedsmåling.
Hvor ofte foretages
Side 57 af 101
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal kunne deltage aktivt i genoptræningen.
relevant.
Klageadgang:
Klager over sundhedspersoners faglige virksomhed i forbindelse med
genoptræningen skal stiles Patientombuddet.
Klager over serviceniveau, herunder ventetider, organiseringen og
omfanget af genoptræningen, i forhold til genoptræning, der ydes af
kommunen efter udskrivning fra sygehus, skal rettes til den kommune,
der yder genoptræningen.
Side 58 af 101
22.
Kvalitetsstandard: Vedligeholdende holdtræning
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service § 86, § 88 stk. 3
Arbejdsmiljøloven
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Ydelsen skal dække et behov for hjælp til at optræne og vedligeholde
fysiske og psykiske færdigheder efter en konkret individuel vurdering
på hold.
Formålet er at borgeren formår at vedligeholde sit aktivitetsniveau og
deremed være aktiv i eget liv.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Ved en personlig samtale med borgeren aftales formålet med
holdtræningen, forventningerne afstemmes og aktuelle funktionsniveau
afklares.
Træning kan omfatte følgende:
 træning af specifikke færdigheder – f.eks. balance, koordination,
udspænding, bevægelighed, udholdenhed, lungekapacitet og styrke
– der er en forudsætning for at kunne være selvhjulpen i daglige
gøremål.
 netværksdannelse med øvrige holddeltagere
Træningen foregår på hold på et ældrecenter, sundhedscenter eller
andet sted i lokalområdet.
Effekten af holdtræning vurderes efter 3 måneder sammen med borger.
Holdtræningstilbuddet kan forlænges i optil 1 år, hvorefter alle borgere
på holdtræning skal genvisiteres.
Henvendelse om træning kan komme direkte fra borgeren eller
pårørende til funktionslederen for genoptræning tlf.96 84 84 70.
Hjemmesygeplejersker, visitator, praktiserende læge, sygehus m.fl. kan
også henvende sig om behov for holdtræning.
Det tilstræbes at borger tilbydes et hold, hvor der er blandt brugerne er
ensartethed i forhold til sygdomsårsag/funktionsnedsættelse eller hvor
den enkelte terapeut vurderer bedst udnyttelse af netværket for borger.
Træning begynder hurtigst muligt og der kan i en venteperiode for
oprettelse/plads på et hold tilbydes individuel vedligeholdende træning.
Hvis træningen afslås, skal dette gøres skriftligt.
Der kan visiteres til kørsel med egenbetaling.
Behandling - f.eks. ultralyd, varme, massage.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? Disse former for individuel behandling varetages fortsat af de
praktiserende fysioterapeuter.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Voksne, hvor funktions- og færdighedsniveauet er nedsat eller truet
efter en tidligere lidelse eller aldersbetinget svækkelse.
Hvad er ydelsens
Holdtræning tilbydes så længe borger efter terapeutens vurdering
Side 59 af 101
omfang?
profiterer af tilbudet.
Holdtræning tilbydes af Struer kommunes fysio- og ergoterapeuter,
Er der
valgmuligheder m.h.t. som har kompetence til at varetage den konkrete holdtræning.
leverandør?
Kompetencekrav til
udføreren
Personalet består af autoriserede ergoterapeuter eller fysioterapeuter.
Opgaven kan videregives til andet relevant fagpersonale efter aftale
med terapeuten.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
For borgeren er ydelsen gratis. Hvis træningen foregår på center kan
der blive tale om udgifter til kørsel/evt. mad - og drikkevarer på
lokalcentret.
Der kan visiteres til kørselsordning efter gældende visitationskriterier.
Der er brugerbetaling på kørselsordningen.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Ved alle nye forløb på hold evalueres forløbet mellem borger og
terapeut efter 3 måneder. Herefter kan borger fortsætte i op til 1 år,
hvorefter alle borgere på hold vurderes med hensyn til effekten af
træning på hold.
Hvor ofte foretages
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Borgeren skal kunne deltage aktivt i holdtræningen.
relevant.
Klageadgang:
Klage over personale bør rettes til den pågældende.
Klagen kan også rettes til funktionslederen for genoptræning.
Klager over afgørelser behandles efter gældende klageregler som
medsendes ved skriftlige afgørelser
Side 60 af 101
23.
Kvalitetsstandard: Aktivitet
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service §§ 79, 83 stk. 3.
Arbejdsmiljøloven.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Aktiviteter og socialt samvær i aktivitetscentre og Aktivitetshus.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At give brugerne mulighed for fysiske, psykiske og sociale aktiviteter
og samvær.
At give brugerne mulighed for at komme med ønsker til aktiviteter,
således at udbudet er varieret set over en uge.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Aktivitetstilbud i gruppe sammensat efter behov:
Et visiteret tilbud for en gruppe brugere med samme behov, med
henblik på stimulering, aktivering og støtte til at skabe social kontakt.
Individuelle tilbud:
Et visiteret tilbud med henblik på aktivering og stimulering til at
deltage i gruppeaktiviteter hvor det er muligt.
Åbne tilbud:.
Organiseres af frivillige alene, eller med støtte af personale.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Brugere, der er visiteret til Fælles Sprogs niveau 2, 3 eller 4.
Åbne tilbud kan benyttes af alle pensionister og efterlønsmodtagere
bosiddende i Struer Kommune.
Hvad er ydelsens
omfang?
Der visiteres til kørsel til aktivitetstilbud i dagtimerne på hverdage.
Nej
Er der
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Struer Kommunes plejehjem, centre og distrikter.
Kompetencekrav til
udføreren
Ydelsen leveres primært af relevant uddannet personale ansat i Struer
Kommune.
Der samarbejdes med frivillige hjælpere, pårørende med flere.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
I de åbne tilbud afholder brugerne normalt selv udgifter til transport.
Side 61 af 101
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
At styrke brugeren til socialt samvær med andre i og udenfor egen
bolig.
At respektere det enkelte menneskes behov for aktiviteter.
At brugeren styrkes i at bevare tidligere kulturelle / kreative behov.
ydelser.
Aktivitetstilbud til brugeren revurderes løbende og minimum 1
gang årligt.
Revurdering af tilbud til nye brugere foretages efter 3 måneder.
Tilsyn.
Hvor ofte foretages
der
Side 62 af 101
24.
Kvalitetsstandard: Forebyggende Hjemmebesøg til de over
75-årige
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service § 79a, vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
d. 4. juni 2010.
Hvad er formålet med Forebyggende hjemmebesøg skal medvirke til at igangsætte og
motivere ældre borgere til at vedligeholde deres helbred, udnytte egne
ydelsen?
ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.
Formålet er desuden at forebygge eller løse problemer i opløbet,
forbedre muligheden for at klare sig selv samt skabe tryghed og
trivsel.
Hvad er ydelsens
omfang?
Borgere, der er fyldt 75 år, får skriftligt tilbud om mindst et
forebyggende hjemmebesøg, indenfor en 12 mdr. periode. Besøget
varer gennemsnitlig en time.
Hvilke ydelser indgår Der sker ingen bevilling af ydelser, som f.eks. hjemmehjælp,
hjælpemidler o.a.
ikke?
Hvem tilbydes
ydelsen?
Hvad er ydelsens
indhold?
Er der valgmulighed
m.h.t. leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Kompetencekrav til
udførelsen!
Ydelsen tilbydes borgere, der er fyldt 75 år.
Undtaget er borgere, som får personlig og praktisk hjælp bevilliget
efter Lov om social service § 83 og borgere, der bor på
plejehjem/center eller i ældrebolig med tilknytning til
plejehjem/center.
Samtalen tager udgangspunkt i, hvad borgeren ønsker at
drøfte. Samtalen kan omhandle hverdagslivet, trivsel, det
sociale netværk, bolig, kost, motion, aktiviteter,
sundhedstilstand eller økonomi.
På baggrund af besøget kan der henvises til forskellige
sundhedsfremmende og forebyggende tilbud enten i
kommunalt, privat eller frivilligt regi.
Ved konstatering af behov for støtteforanstaltninger opfordres
borgeren til at tage kontakt til de respektive instanser.
Sundhedsmedarbejderen kan være behjælpelig med at formidle
kontakten efter aftale med borgeren.
Kun kommunal leverandør. SundhedscenterStruer.
Sundhedskonsulenter fra SundhedscenterStruer.
Sundhedskonslenten har en mellemlang, videregående uddannelse
indenfor sundhedsområdet og har en bred praksiserfaring, specielt
med fokus på målgruppen.
Side 63 af 101
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtageren?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Ydelsen er gratis for borgeren.
At sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
At medvirke til at forebygge sygdom, ulykker og isolation.
At borgeren støttes i at opleve sundhed, tryghed og trivsel.
At borgeren bliver i stand til at håndtere trivsels- og
sundhedsproblemer.
At udskyde behovet for kommunal hjælp og medvirke til
forebyggelse af unødige lægebesøg og indlæggelser.
Side 64 af 101
25.
Kvalitetsstandard: Omsorgstandpleje
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Sundhedsloven - lov nr. 546 af 24. juni 2005, § 131 og 132.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende
tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående
handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Yde forebyggende og behandlende tandpleje, så borgeren så
vidt muligt sikres acceptable funktionelle og kosmetiske mundog tandforhold, således at selvværd opretholdes og sundhed og
trivsel fremmes.
Behandlingsgevinsten for patienten skal til enhver tid være
større end belastningen ved gennemførelse af behandlingen.
Patienterne skal så vidt muligt sikres smertefrihed.
Servicemål
Efter indvisitering kontaktes
plejehjemmet/borgeren/kontaktpersonen indenfor 14 dage for
aftale om tid.
For plejehjemsbeboere/beboere i plejeboliger eller ældreboliger
aftales senest en tid ved førstkommende besøg på
plejehjemmet/plejecentret.
Ved akut behov for nødhjælp ydes denne om nødvendigt
samme dag på skolehverdage. Sub-akutte problemer kan løses
på omsorgstandplejeteamets førstkommende
omsorgstandplejedag. Dette vil være indenfor 1 uge.
I skolesommerferierne er der mulighed for nødbehandling alle
onsdage.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Generel og individuel forebyggelse i nært samarbejde med
omsorgspersonale og/eller pårørende, herunder regelmæssig
hjælp til mundhygiejne. Der tilbydes undervisning af
plejepersonale.
Undersøgelse af tand-, mund og kæberegionen med intervaller
fastsat på grundlag af tandfaglige kriterier sammenholdt med
den enkeltes generelle tilstand. Helprotesebærere undersøges
mindst 1 x årligt.
Behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser
i tænder, mund og kæber, herunder nødvendige tandprotetiske
behandlinger. Behandlingerne skal være realistiske, d.v.s. at
fordelen ved behandlingen skal være større end ulempen ved
behandlingen eller ved ikke at behandle. Behandlingerne vil
ofte være af henholdende og palliativ karakter
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? Der gives ikke tilskud til kørsel; dog kan der ud fra økonomiske
Side 65 af 101
kriterier søges om hjælp til transport efter social- og pensionslovene.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Personer over 18 år, hvis funktion og egenomsorg er så
begrænset, at de har behov for hjælp til almindelige daglige
funktioner og/eller for egentlig pleje
Personer på plejehjem, jf. Servicelovens § 192
Ved visitationen foretages en faglig bedømmelse af patientens evne og
mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Der indgår tillige en
tandlægefaglig bedømmelse af patientens tandlægelige behov for
eventuel specialbehandling.
Børne- og ungdomstandplejen kan visitere unge, der fylder 18
år direkte over i omsorgstandplejen.
Personer på plejehjem, efter § 192 i Serviceloven tilbydes
automatisk omsorgstandpleje.
Den Kommunale Tandpleje kan visitere personer fra
specialtandplejen til omsorgstandplejen efter en tandlægefaglig
vurdering, såfremt det skønnes, at det er muligt at behandle på et
mindre specialiseret niveau.
Er der
leverandør?
Struer Kommunale Tandpleje.
Privatpraktiserende tandlæger eller tandteknikere med hvem
Struer Kommune indgår aftale.
Kommunen er forpligtet til at oplyse om tilbudet og valgmuligheden.
Hvis man ikke ønsker kommunal omsorgstandpleje bevares retten til
sygesikringstandpleje efter reglerne i Sundhedsloven §65
Kompetencekrav til
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Er der særlige
Personalet har en tandplejefaglig relevant uddannelse og
fornøden viden om funktionsnedsættelser hos borgergruppen.
Personale har tavshedspligt iflg. Straffeloven § 263 stk. 2.
Der føres journal iflg. gældende regler
Personalet arbejder efter Sundhedslovens afsnit III: regler om
patienters retssikkerhed
Egenbetaling på maksimalt 405 kr. årligt (2007 priser).
Egenbetalingen fremskrives svarende til prisudviklingen.
Egenbetaling plejehjemsbeboere og alle øvrige pensionister
opkræves med 1/12 hver måned. Beløbet trækkes af pensionen.
Hjemmeboende, ikke pensionister, opkræves 1 x årligt – første
gang efter første besøg.
Den Kommunale Tandpleje vurderer regelmæssigt, om indskrevne
patienter skal behandles på et andet niveau.
Borgeren skal give accept af træk af egenbetaling i pensionen
Side 66 af 101
forhold at tage
hensyn til?
og til indhentning af relevante helbredsoplysninger hos egen
læge.
Melde afbud, hvis der opstår forhindringer.
Klageadgang:
Klage over visitation sker til direktøren for området gennem
overtandlægen.
Klager over behandlingen kan rettes til lederen af Struer Kommunale
Tandpleje, eller Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,
Frederiksborggade 15, 2 sal, 1360 Kbh K
Side 67 af 101
26.
Kvalitetsstandard: Ældreboliger
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om almene boliger §§ 5 og 54.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Boligtilbud til borgeren, som af psykiske og/eller fysiske grunde har et
varieret behov for en specialindrettet handicapvenlig bolig.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At boligen passer til borgerens funktionsniveau.
At give borgeren mulighed for at flytte til en egnet bolig.
At give borgeren mulighed for vedligeholdelse af funktions-niveauet
for derved at kunne bevare sin selvhjulpethed længst muligt.
At give borgeren mulighed for at blive længst muligt i egnet hjem.
At boligen sikrer det fysiske arbejdsmiljø for personalet.
At sikre et varieret og tilstrækkeligt udbud af velegnede boliger i
lokalområdet.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Personlig vejledning vedrørende bomuligheder, boligstøtte,
fremgangsmåde ved boligansøgning mv.
Ergoterapeutisk rådgivning vedrørende indretning af boligen til
personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Anmeldelse af adresseændring til Folkeregister og Posthus.
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? Ind- og udflytning påhviler den enkelte lejer, bistået af dennes familie.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Tilbudet gives til pensionister efter en individuel helhedsvurdering til
borgere med et særligt behov for en speciel boligindretning.
Boligerne anvises til de borgere, der aktuelt har det største behov og
som kan udnytte boligtypens muligheder. Borgeren vurderes til
minimum funktionsniveau 2.
Hvad er ydelsens
omfang?
Udlevering og evt. gennemgang af informationsmaterialet vedr.
ældreboliger.
Hvem leverer
ydelsen?
Struer Kommune råder over et større antal boliger indenfor kategorien
ældre- og handicapvenlige boliger.
Et antal af disse boliger er ejet af Struer Boligselskab, Arbejdernes
Andelsboligforening og Boligselskabet Midt Vest men det er stadig
Struer Kommune der har anvisningsretten til boligerne.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Der betales for obligatoriske ydelser som husleje, indskud, samt el og
varme efter gældende regler.
Side 68 af 101
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At overholde normerne for god sagsbehandling.
At forbedre ansøgernes livskvalitet.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Ved at afholde beboermøder.
Embedslægetilsyn foretages ved et uanmeldt tilsyn om året.
Tilsyn ved levnedsmiddelkontrollen løbende.
Beboermøderne afholdes to gange årligt.
Hvor ofte foretages
Struer Kommune foretager løbende brugerundersøgelser.
der
Side 69 af 101
27.
Kvalitetsstandard: Plejehjem / plejebolig
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Definition på en
plejebolig
Lov om social service, § 192.
Lov om almene boliger § 5 og 54.
Arbejdsmiljøloven
Plejeboliger er boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og
servicefunktioner med tilhørende personale svarende til beboernes
behov. Plejeboliger er ét eller flere rums boliger med selvstændigt bad
og toilet. Fra boligen skal der kunne tilkaldes hurtig hjælp, og brugeren
skal have mulighed for tæt kontakt til personalet døgnet rundt.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Bolig for borgere som af psykiske og / eller fysiske grunde har et
omfattende, varigt behov for pleje, samvær, aktiviteter og tæt kontakt
til personale døgnet rundt
Hvad er formålet
med ydelsen?
Plejeboliger tilbydes med det formål at sikre, at brugerens individuelle
behov for pleje, omsorg og et godt hverdagsliv kan tilgodeses døgnet
rund, for at brugeren derved kan opleve:
tryghed, sikkerhed og nærvær
samvær og støtte tilpasset den enkeltes muligheder og behov
mulighed for vedligeholdelse af funktionsniveau
samarbejde med pårørende
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Rådgivning vedr.:
plejeboligerne
øvrige faciliteter
økonomi i forbindelse med flytning/ophold
visitation
indretning af boligen
Ind- og udflytning påhviler den enkelte selv, bistået af dennes familie.
Hvilke aktiviteter
Hvem kan modtage
ydelsen?
Personer, der efter ansøgning og visitation, tilbydes permanent ophold i
plejebolig.
Hvad er ydelsens
omfang?
bolig
personlig pleje
praktisk hjælp
forplejning
aktivitets- og træningstilbud
vedligeholdelse af boliger og omgivende fællesarealer
Borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til fx en
Er der
valgmuligheder m.h.t. plejebolig/plejehjemsplads, kan frit vælge imellem de
plejeboliger/plejehjemspladser, der indgår i bopælskommunens
leverandør?
boligtilbud. Dette gælder, uanset om plejeboligen er ejet af kommunen,
en almen boligorganisation eller en selvejende institution.
Herudover har borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til
Side 70 af 101
fx en plejebolig/plejehjemsplads, ret til frit at vælge et lignende boligtilbud i en anden
kommune. Det er dog en forudsætning, at tilflytningskommunen også vurderer, at den
pågældende borger har behov for en plejebolig/botilbud (dobbeltvisitation).
Hvem leverer
ydelsen?
Struer kommunes plejehjem / plejecentre
Kompetencekrav til
udføreren
Udføreren er en person, der er i stand til at yde en kompetent faglig og
personlig indsats i forhold til den enkelte brugers behov.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Der betales for obligatoriske ydelser som er husleje, el og varme efter
gældende regler.
Derudover kan den enkelte vælge at købe
forplejning
vask og leje af linned
vask af personligt tøj
servicepakke
omsorgstandpleje
arrangementer
udflugter
Alt andet påhviler den enkelte efter individuelle behov.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At de svageste brugere kan flytte til en plejebolig.
At boligen svarer til brugerens funktionsniveau.
At boligen giver mulighed for nærhed, tryghed og overskuelighed
for brugeren.
At boligen skal sikre det fysiske arbejdsmiljø for personalet.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Der tilrettelægges 2 uanmeldte tilsyn årligt, udført af Myndighed,
Sundheds og Ældreområdet fra Struer kommune, hvorefter der
udarbejdes en tilsynsrapport.
Embedslægetilsyn foretages ved et uanmeldt tilsyn om året.
Tilsyn ved levnedsmiddelkontrollen løbende.
Struer Kommune vil gennemføre løbende brugertilfredshedsmåling.
Hvor ofte foretages
der
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Personalet er omfattet af arbejdsmiljøloven, hvorfor der udarbejdes en
arbejdspladsvurdering, der løbende tilpasses.
Side 71 af 101
28.
Kvalitetsstandard: Vurderinger og administrative opgaver
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om social service
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Forvaltningsloven.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Vurderinger og administrative opgaver for borgerne og brugerne.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At finde frem til den rette service for borgerne og brugerne.
Dokumentere den ydede hjælp.
Tilgodese borgernes ret til aktindsigt og information.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Hjemmebesøg med udarbejdelse af funktionsvurdering.
Visitering.
Revurdering.
Tilpasning.
Dokumentation vedrørende borgeren.
Brugerrettet konference.
Kontakt til samarbejdspartnere.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Alle borgere, der har behov for personlig pleje og /eller træning.
Hvad er ydelsens
omfang?
Ydelsens omfang vurderes individuelt i forhold til borgerens behov.
Er der
valgmuligheder m.h.t. Visitation
Struer Kommune anvender et visitationskoncept, som er besluttet af
leverandør?
Byrådet. Dette visitationskoncept er opbygget efter en model, som i
forenklet form kan illustreres på følgende måde:
1. Politisk vedtaget serviceniveau
i forhold til grupper af borgere med forskellige
funktionsniveauer
2. Konkret og individuel vurdering
af borgerens funktionsevne, behov, situation, boligforhold m.v.
3. Afgørelse om hjælpens indhold og omfang hos borgeren
i forhold til det vedtagne serviceniveau og eventuelle behov for
afvigelser efter individuel vurdering af borgerens situation
specifikke ydelser, som skal ydes, f.eks. lægeordineret
behandling
Borgeren oplyses om, hvilke ydelser der leveres, og kan oplyses om en
overordnet tidsramme, men borgeren har ikke lovmæssigt krav på en specifik
Side 72 af 101
tidsudmelding, kun på besked om, hvilke ydelser kommunen kan tilbyde.
Når en borger har taget stilling til, hvilken leverandør der ønskes, sender
visitator kopi af serviceafgørelsen til den pågældende leverandør med en
tidsangivelse af opgaveløsningen, og en aftale om udførelse af hjælpen.
Leverandører er forpligtiget til at overholde retningslinjer for opstart af hjælp,
som beskrevet i Struer Kommunes kvalitetsstandard for personlig og praktisk
hjælp.
Det er leverandørens opgave at sikre, at de bevilgede ydelser planlægges og
udføres på en sådan måde, at de overordnede mål med hjælpen nås.
Revisitation
Revisitationer gennemføres hvis borgerens behov ændrer sig. Visitator foretager
en revisitering på baggrund af henvendelse fra borgeren, leverandøren,
hjemmesygeplejen eller andres tilbagemelding.
Det er et krav til alle leverandører, at den medarbejder, der leverer hjælpen har
forudsætninger for, at vurdere om der sker væsentlige ændringer i den enkelte
borgers tilstand, der påkræver ny vurdering. Dette er gældende hvad enten
borgerens situation ændre sig positivt eller negativt.
Leverandørens opgaver
Det er leverandørens opgave, at levere den hjælp, der er bestilt i
opgavebestillingen fremsendt af visitator, indenfor rammerne af de i Struer
Kommune vedtagne kvalitetsstandarder.
Spørgsmål vedrørende den bevilgede hjælp rettes til Struer Kommunes visitator.
Leverandøren skal i samarbejdsbogen skriftligt meddele borgeren, på hvilket
tidspunkt hjælpen udføres.
Side 73 af 101
Leverandøren skal sikre, at eventuelle ændringer i tider for løsning af opgaverne
sker inden for rammerne af det i kvalitetsstandarderne beskrevne.
Hvem leverer
ydelsen?
forbindelse med bevilling af den vurderede hjælp – (privat firma eller
/ældrecentre.
Kompetencekrav til
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Hjemmeplejen:
Visitationen varetages af kommunalt ansatte medarbejdere med en
sundhedsfaglig baggrund, som har gennemgået visitatoruddannelse
eller lignende.
Visitationen varetages af kommunalt ansatte medarbejdere med en
sundhedsfaglig baggrund, som har gennemgået visitatoruddannelse
eller lignende.
Der er ingen omkostninger for borgeren.
At tilbyde brugeren de ydelser, der løbende vurderes at være behov
for, set i relation til det kommunale serviceniveau og den gældende
lovgivning.
At ydelserne dokumenteres efter gældende juridiske forskrifter.
At brugeren tilbydes og kan profitere af den tværfaglige indsats,
der er tilgængelig kommunalt, amtskommunalt og privat.
At brugeren får sit behov for ydelser vurderet. Der gives en skriftlig
afgørelse med klagevejledning
Hvor ofte foretages
der
Side 74 af 101
29.
Kvalitetsstandard: Boligindretning/ boligskift
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Foretage nødvendige boligindretninger for borgere med varige fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren.
At formindske borgerens praktiske problemer.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Foretage boligindretninger f.eks. følgende:
 fjernelse af dørtrin
 etablering af ramper
 udvidelse af døre
 etablering af lifte
 udvidelse af rum
Boligskift kan i særlige tilfælde blive aktuel, hvis nuværende bolig
med ændringer ikke kan gøres egnet til den enkelte bruger.
Indretning som må betragtes som normalt udstyr for en bolig
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? Merudgifter ved flytning (flyttemand, o. lign) samt øgede driftsudgifter
(f.eks. ekstra varme) kan søges efter Serviceloven.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Alle borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
boligmæssige problemer.
Hvad er ydelsens
omfang?
Omfanget af ydelsen beror på en individuel konkret vurdering.
Er der
Frit valg
valgmuligheder m.h.t. Det kan ved større og bekostelige indretninger være nødvendigt at
indhente flere tilbud.
leverandør?
Borgeren kan vælge en anden håndværker end dem, som kommunen
har valgt.
Det er også muligt at vælge andre materialer, blot de er velegnede.
Hvis den valgte løsning er dyrere end det beløb, kommunen har
bevilget, afregnes egenandelen direkte med håndværkeren.
Hvem leverer
ydelsen?
Kompetencekrav til
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Kommunens ergoterapeuter forestår sagsbehandlingen og træffer
afgørelse inden for gældende kompetence.
Ved større boligændringer træffer socialudvalget afgørelse i sagen.
Sagsbehandling vedrørende boligindretning/boligskift udføres af
autoriserede ergoterapeuter.
Håndværkerne skal være faglærte og momsregistrerede
Mindre boligindretninger bevilges normalt som tilskud. Bor ansøger i
lejebolig, er kommunen forpligtet til at betale for reetablering ved
fraflytning.
Side 75 af 101
Bor ansøger i ejerbolig, er kommunen ikke forpligtet til reetablering.
Bor ansøger i ejerbolig, hvor der bevilges en betydelig udgift til
boligindretningen, ydes hjælpen som et rente- og afdragsfrit lån.
Er der sket en væsentlig værdiforøgelse i huset, kan kommunen optage
lån i dette. Vurderingen af værdiforøgelsen foretages af SKAT,
Herning.
Hvor tilbagebetaling kræves oprettes og tinglyses pantebrev.
Lånet forfalder til udbetaling til kommunen ved ejerskift.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At 90 % af borgerne bliver betjent indenfor gældende
sagsbehandlingstid.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Ergoterapeuten vil normalt følge op på boligindretningen undervejs
og/eller ved sagens afslutning.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstid er beskrevet i ”Serviceinformation om tidsfrister
for sagsbehandling ved Struer Kommune”. Tidsfristerne varierer fra 4
til 24 uger afhængig af sagens karakter.
Klagemulighed
Klager over personale bør først rettes til den pågældende medarbejder.
Klagen kan også rettes til lederen på området.
Klager over afgørelser behandles efter gældende klageregler, som
medsendes ved skriftlige afgørelser.
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Der kan normalt ikke ydes tilskud til boligindretninger der er foretaget
inden ansøgningen er modtaget.
Side 76 af 101
30.
Kvalitetsstandard: Hjælpemidler/ Forbrugsgoder
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om Social Service §§ 112 og 113.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Behov for at kunne klare sig selv på trods af funktionsnedsættelsen.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
at fremme personens mulighed for at være mere selvhjulpen i de
daglige gøremål.
at formindske personens praktiske problemer.
at fremme personens mulighed for at deltage aktivt i det omgivende
samfund.
Området er stort og omhandler blandt andet følgende:
Hjælpemidler til daglig livsførelse (påklædning, toiletbesøg,
husholdning)
Hjælpemidler til transport (kørestol, el-køretøj)
Hjælpemidler til kommunikation (syn, hørelse, tale)
Nødkald
Særligt personlige hjælpemidler (brystproteser, arm- og
benproteser, stomi, inkontinens, ortopædisk fodtøj, testmaterialer
til diabetes)
Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles
bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige
befolkning som målgruppe.
normalt indbo, f.eks. madrasser, kontorstole, hvilestole, telefoner
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? almindelige informationsteknologiske hjælpemidler
hjælpemidler som er omfattet af anden lovgivning
Hvem kan modtage
ydelsen?
Personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktonsevne kan
henvende sig mundtligt eller skriftligt og ansøge om hjælpemidler
og/eller forbrugsgoder.
Hvad er ydelsens
omfang?
Ydelsen bevilges efter en konkret individuel vurdering som indeholder
flg.:
undersøgelse / analyse af brugerens funktionsniveau og behov
såvel fysisk, psykisk og socialt
sagsbehandling efter gældende kompetence i forbindelse med
ansøgning om hjælpemidler og forbrugsgoder
afprøvning, tilpasning og instruktion i brugen af hjælpemidlet
( ansøgeren, de pårørende og plejepersonalet )
støtte og vejledning af valg af hjælpemidler
evt opfølgning på hjælpemidlets funktion
Er der
Hjælpemidler bevilges som et udlån (bortset fra særligt personlige
Side 77 af 101
valgmuligheder m.h.t. hjælpemidler). Det vil sige at brugte hjælpemidler genbruges, hvis de
opfylder behovet.
leverandør?
Særligt personlige hjælpemidler bevilges og tilpasses den enkelte
bruger og genbruges ikke.
Forbrugsgoder bevilges som regel som et tilskud. Der er delvis
egenbetaling.
Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidlet.
Ansøgerens ret til at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunen
kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.
Der er også muligt at købe et dyrere hjælpemiddel end det bevilgede
mod selv at betale for differencen. Ansøgeren opnår ikke ejendomsret
over hjælpemidlet af denne grund.I visse tilfælde kan ansøgeren få
refunderet en del af egenbetalingen ved tilbagelevering.
Indkøbsaftaler er indgået på en række hjælpemidler.
Disse priser danner grundlag for udregning af en evt. egenbetaling.
Hvem leverer
ydelsen?
Kommunens sagsbehandlere forestår sagsforløbet.
Hjælpemiddelfirmaer/ andre leverandører leverer hjælpemidlet/
forbrugsgodet.
Kompetencekrav til
udføreren
Sagsbehandling vedrørende hjælpemidler og forbrugsgoder udføres af
Sagsbehandling vedrørende personlige hjælpemidler udføres af
administrativt uddannet personale. Får nødvendig faglig rådgivning fra
ergoterapeuterne.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Der kan blive tale om delvis brugerbetaling også i forbindelse med
reparationer eller ved bortkomst af hjælpemidlet.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At ansøgeren med brug af hjælpemidlet/ forbrugsgodet opnår
yderligere funktioner, bevarer eksisterende funktioner eller opnår
kompensation for tabte funktioner og at hjælpemidlet er en væsentlig
lettelse i dagligdagen.
At min. 80 % udtrykker tilfredshed med ydelsen
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Der er ingen automatisk opfølgning. Afhængig af sagens karakter kan
der ske opfølgning på udlån ved kontakt til bruger, pårørende og/eller
plejepersonale.
Der kan foretages tilfredshedsundersøgelse på udvalgte hjælpemidler.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstid er beskrevet i ”Serviceinformation om tidsfrister
for sagsbehandling ved Struer Kommune”. Tidsfristerne varierer fra 4
til 24 uger afhængig af sagens karakter.
Side 78 af 101
Klagemulighed
Klagen kan også rettes til den ledende medarbejder i afdelingen.
Klager over afgørelser behandles efter gældende klageregler, som
Der er ikke fastlagt jævnlige brugerundersøgelser.
Hvor ofte foretages
der
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Der kan normalt ikke ydes hjælp såfremt hjælpemiddelet/
forbrugsgodet er anskaffet inden ansøgningen.
Side 79 af 101
31.
Kvalitetsstandard: Bevilling af nødkald
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Lov om social service § 112 stk. 1
Der kan bevilges nødkald til hjemmeboende personer udenfor
plejeboligområdet, der har en lidelse, der nødvendiggør akut tilkald af
hjælp, og hvor telefon eller andet kommunikationsudstyr fx .
mobiltelefon ikke kan anvendes.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At borger kan forblive i egen bolig med sikkerhed for, at man i akutte
situationer (risiko for fald eller anden årsag, der kræver akut hjælp)
kan tilkalde hjælp fra hjemmesygeplejen.
Ved bevilling installeres nødkaldeanlæg, og der gives instruktion i
Hvilke aktiviteter
brugen af dette i borgers egen bolig.
indgår i ydelsen?
Installation forudsætter, at der er oprettet fastnet telefonlinje
Borger skal stille nødvendige forlængerledninger til telefon og el til
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? rådighed og skal selv betale telefonabonnement.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået
handicap, sygdom eller som følge af ulykke skader.
Hvad er ydelsens
omfang?
Et nødkaldeanlæg som tilsluttes telefonnet og el.
Ved aktivering af nødkald sendes alarmen til hjemmesygeplejen, der
vurderer og handler på den aktuelle situation.
Kommunen har leverandøraftale med Tunstall.
Er der
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Struer Kommune, Myndighed, Sundheds og Ældreområdet
Kompetencekrav til
Sagsbehandling samt installation vedrørende nødkald udføres af
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Borger skal selv afholde udgiften til el-forbruget samt fastnet
telefonabonnement. Borger skal have et fastnet (analog)
telefonforbindelse for at nødkaldet kan fungere. Hvis borger har brug
for flere stik eller anden opkobling til fx internet, skal borger selv
betale for dette.
Hvis borger ikke har en fastnetforbindelse, skal borger selv sørge for
at få oprettet en fastnet (analog) telefonforbindelse med abonnement.
Side 80 af 101
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At give Borger mulighed for at blive i egen bolig med opretholdelse af
den fornødne sikkerhed.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Sagsbehandlingstid
Ved bevilling revurderes ydelsen 3 måneder efter installation. Herefter
revurderes 1 gang om året.
Indenfor 4 uger. Ergoterapeuten vurderer om der er tale om akut
behov, og handler hurtigst muligt ud fra dette.
Klagemulighed
Klager over afgørelsen behandles efter gældende klageregler, som
Klagen kan også rettes til funktionsleder for afdelingen.
Hvor ofte foretages
Der er ikke fastlagt jævnlige brugerundersøgelser.
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
I de tilfælde, hvor borger ikke har fastnet telefonlinie, kan der efter en
konkret individuel vurdering, søges om hjælp til oprettelsen.
Sagsbehandlingstiden kan blive forlænget, hvis der vurderes behov for
indhentelse af yderligere oplysninger fx lægepapir.
Side 81 af 101
32.
Kvalitetsstandard: GPS
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Serviceloven kap. 24§ 125
Hvilket behov
dækker ydelsen?
GPS søgesystem er et hjælpemiddel, som i nogle tilfælde kan bevare
eller øge livskvaliteten for demente borgere, samtidig med at
personale eller pårørende har mulighed for at spore borger
Personalet kan advares når borger overskrider en zone
borger kan kalde på hjælp
GPS- systemet til demente er en ”tracker” som borger kan bære
personligt. Den har kontakt til en mobiltelefon med sms, som
omsorgspersonalet har på sig samt til et GPS- kort på en computer.
Formålet med, at bruge et GPS system til en borger med
demens er, at forbedre livskvaliteten for denne borger ved at
mindske risikoen for, at borgeren udsætter sig selv eller andre
for at lide væsentlig person skade ved at forlade hjemmet/
plejeboligen/ daghjemmet.
Et pejlesystem må ikke bruges til overvågning af den dementes
færden. Må kun bruges til pejling, hvis borgeren med demens
ikke er kommet hjem efter en aftalt tidsperiode.
Visitering til GPS efter kriterier
Revurdering opfølgning hver 3 mdr. eller efter behov
Dokumentation vedrørende borgeren.
Vejledning om GPS til pårørende og personale
Borgere med demens, som er vant til at gå tur, har behov for at være
sig selv, som oftest klarer det uden problemer, men en gang i mellem
har svigt i hukommelse, orientering og realitetssans og fornuft..
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Hvem kan modtage
ydelsen?
Hvad er ydelsens
omfang?
Ydelsen vurderes individuelt i forhold til borgerens behov. Vurdering
laves af demensteamet i Struer Kommune
Der er ingen valgmulighed m.h.t. leverandøren, Condigi er leverandør
Er der
valgmuligheder m.h.t. i Struer Kommune.
Systemnavn TeleVagt Localizer GPS
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Udførelsen/ visitering varetages af Struer Kommunes demensteam i
tæt samarbejde med de pårørende samt evt. hjemmeplejen/
privathjælpen.
Tekniskserviceleder er superbruger af systemet.
Udførelsen af ydelsen varetages af Struer Kommunes demensteam i
tæt samarbejde med de ansatte medarbejdere ved plejehjem
/ældrecentre samt de pårørende.
Tekniskserviceleder er superbruger på systemet.
Side 82 af 101
Kompetencekrav til
udføreren
Hjemmeplejen:
Visitationen varetages af demensteamet med en sundhedsfaglig
baggrund, som har gennemgået demenskoordinatoruddannelsen eller
lignende.
Visitationen varetages af demensteamet med en sundhedsfaglig
baggrund, som har gennemgået demenskoordinatoruddannelsen eller
lignende.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Der er ingen omkostninger for borgeren.
At tilbyde den demente borger størst mulig bevægelsesfrihed og
dermed så normal en tilværelse som mulig. efter den gældende
lovgivning.
At ydelserne dokumenteres efter gældende juridiske forskrifter.
At kunne lokalisere en borger der er blevet borte og ikke kan tage
vare på sig selv.
At den demente borger kan profitere af ydelsen.
At den demente borger får sit behov for ydelser vurderet. Der gives en
skriftlig afgørelse med klagevejledning
Struer Kommune / demensteamet vil gennemføre en løbende
Hvor ofte foretages
brugertilfredshedsmåling.
der
Side 83 af 101
33.
Kvalitetsstandard: Dagcenter
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
(Arbejdsmiljøloven)
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Ydelsen skal dække behov for socialt samvær, samt fysisk og psykisk
stimulation hos pensionister og efterlønsmodtagere, som ikke ved eget
initiativ kan dække dette behov eller behov for aflastning af en
ægtefælle.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Formålet er ved en bevidst indsats, at give større livskvalitet og dermed
øge muligheden for at borgeren kan forblive i eget hjem:
ved at forebygge eller udbedre ensomhed, samt give dagen et
meningsfyldt indhold
ved at forbedre eller vedligeholde funktionsniveauet ved psykisk,
fysisk eller social stimulation
ved at aflaste en ægtefælle/nærtstående
Borgeren skal være motiveret for at modtage tilbuddet.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Ydelsen indeholder deltagelse i relevante aktiviteter i et dagcenter /
daghjem i en visiteret tidsperiode i løbet af ugen.
Henvisning kan komme fra borgeren, pårørende, egen læge,
plejepersonale, m.m.
Ansøgningsskema modtages/ udfyldes - evt. suppleret med oplysninger
fra hjemmeplejen / hjemmesygeplejen eller visitatorerne.
Terapeuten i dagcentret analyserer og undersøger borgerens behov for
aktivitetstilbud fysisk, psykisk og/eller socialt. Valget af aktiviteter
træffes sammen med borgeren. Dette foregår ved hjemmebesøg, hvorr
også visiteringen foretages.
Der visiteres samtidig til evt. kørsel.
I forbindelse med visitering til Lærkehuset skal borgeren være
diagnosticeret (demenskoordinatoren har ansvaret herfor).
Endvidere aftales nærmere om mål med opholdet, starttidspunkt, behov
for pleje, for middagshvil, for mad og lign.
Første gang borgeren er på dagcentret vises rundt og præsenteres
En evt. ægtefælle kan være med første gang.
Der henvises endvidere til det enkelte dagcenters informationsmateriale.
Aften, nat, helligdage og weekends.
Hvilke aktiviteter
Komplekse og tidskrævende plejeopgaver.
Støtte til borgere med komplekse adfærdsforstyrrelser, som f.eks. kræver
skærmning.
Støtte til borgere, som overvejende har behov for én til én støtte.
Side 84 af 101
Hvem kan modtage
ydelsen?
Hjemmeboende pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, –
som ikke kan benytte de ”åbne” tilbud i kommunen. Der skal være behov
for hjælp eller støtte fra dagcenterpersonale.
Borgeren skal være i stand til at indgå i gruppesammenhænge.
Borgeren skal kunne følge dagcentrets dagsrytme
Borgeren skal kunne magte at være sammen med andre og modtage
stimuli.
Fællessprog katagori 2 og 3 tæller for 2 pladser.
Hvad er ydelsens
omfang?
Deltagelse i aktivitetstilbud i dagcentrene/ daghjemmet Lærkehuset efter
en konkret individuel vurdering af behov.
Tidsperioden hvor brugeren benytter tilbuddet kan være for en kortere
periode eller permanent. Behovet er afgørende for dette.
Tilbudet forefindes i dagscenter på Vestcenter Kilen, Solvang eller
Er der
valgmuligheder m.h.t. Lærkehuset.
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Dagcentret eller Lærkehuset.
Kompetencekrav til
udføreren
Visitationen foretages af personalet i dagcentre/Lærkehuset. Ydelsen
foretages af dagcenterpersonalet/personalet i Lærkehuset.
Dagcenterpersonalet kan være en terapeut, en beskæftigelsesvejleder, en
SSA eller andet personale under vejledning af terapeut/SSA.
Der kan være tilknyttet frivillige hjælpere under vejledning.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Deltagelse i tilbuddet er gratis.
Der er egenbetaling for eventuelt bevilget kørsel efter gældende takst.
Endvidere kan der blive tale om betaling til f.eks. forplejning, udflugter,
underholdning, evt. materialer til eget forbrug.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At 90 % af brugerne og/ eller de pårørende er tilfredse med de tildelte
tilbud.
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Mål for kvaliteten skal løbende og mindst en gang årligt evalueres og
justeres.
Dette skal foregå sammen med dagcenterpersonaleog den enkelte
borger/pårørende.
Der er ikke planlagt faste brugerundersøgelser.
Hvor ofte foretages
der
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Hvis det er relevant skal borgeren informeres om krav til arbejdsmiljø/
APV for dagcenterpersonalet.
Borgeren skal være motiveret.
Borgeren skal overholde de indgåede aftaler (ringe afbud o. lign).
Side 85 af 101
Borgeren skal være færdig til tidspunkt for taxa- afhentning.
Der tilbydes mulighed for hvile i seng eller hvilestol.
Side 86 af 101
34.
Kvalitetsstandard: Aflastning i daghjem
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Behov for dagaflastning af pårørende der passer en person med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Udsætte flytning til døgnophold/bolig med døgnbemanding.
Aflaste en pårørende.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Deltagelse i relevante aktiviteter i et dagcenter.
Måltider.
Middagshvil i seng eller hvilestol.
Kørsel til og fra dagcenter.
Aktivitetspersonalet analyserer og undersøger borgerens behov for
aktivitetstilbud fysisk, psykisk og/eller socialt.
Visitering til evt. kørsel.
Aften, nat, helligdage og weekends.
Hvilke aktiviteter
Hvem kan modtage
ydelsen?
Hjemmeboende pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, på
funktionsniveau 3 og 4 jf. fællessprog II.
Hvad er ydelsens
omfang?
Deltagelse i aktivitetstilbud i dagcentret efter
en konkret individuel vurdering af behov – dog max 2 gange ugentlig på
hverdage.
Visiteringen kan være til en venteliste, hvis der ikke er ledige
dagcenterpladser.
Struer Kommune er leverandør.
Er der
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Dagcentret Vestcenter Kilen
Kompetencekrav til
udføreren
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Deltagelse i tilbuddet er gratis.
Kørsel og måltider: Der er en egenbetaling jf. gældende takst.
Der medbringes eget sengelinned.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
At 90 % af brugerne og/ eller de pårørende er tilfredse med de tildelte
tilbud.
Hvordan følges der
Mål for kvaliteten skal løbende og mindst en gang årligt evalueres og
Side 87 af 101
op på ydelsen?
justeres.
Der er ikke faste brugerundersøgelser.
Hvor ofte foretages
der
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Hvis det er relevant skal borgeren informeres om krav til arbejdsmiljø/
APV for dagcenterpersonalet.
Borgeren skal være motiveret.
Borgeren skal overholde de indgåede aftaler (ringe afbud o. lign).
Borgeren skal være færdig til tidspunkt for taxa- afhentning.
Side 88 af 101
35.
Kvalitetsstandard: Høreomsorg
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Indsatsen beror sig på en kommunalpolitisk beslutning, dvs. er ikke
bestemt ved lov.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Det er værdifuldt for borgeren at få så normal en hverdag som muligt
med sit hørehandicap.
Hvad er formålet
med ydelsen?
Formålet er, at borgeren bruger sit hørehjælpemiddel, at det virker
optimalt og at borgeren ved, hvor man henvender sig, når det ikke
virker.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Høreomsorgsassistenten:
 daglig telefontræffetid mellem kl. 8,00 – 8.30
 holder åben konsultation i SundhedscenterStruer 4 timer ugentligt
fordelt på 2 formiddage og på Thyholm 2 time mandage i ulige
uger.
 motiverer til brug, hvis borgeren ikke anvender høreapparatet
 afdækker behov for og giver rådgivning/vejledning, undervisning
og instruktion
 afdækker behov for og giver instrumentel hjælp (vedligeholdelse
og reparation), hvis borgeren ikke selv kan
 vejleder og instruerer pårørende/personale/elever om borgerens
hørehjælpemiddel, hvis borgeren ikke selv kan håndtere
hjælpemidlet
 afdækker behov for ændring eller behov for nye høretekniske
hjælpemidler og henviser til/tager kontakt til hørepædagogen
 dokumenterer kontakt med borgeren
 underviser elever, studerende og ansatte i kommunen.
Bevilling af høreapparat og andre hørehjælpemidler indgår ikke i
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? ydelsen.
Indstilling af høreapparat eller andre ydelser, der kræver en
audiologisk faglighed, indgår heller ikke i ydelsen.
Hørehandicappede borgere, som ikke selv er i stand til at varetage brug
Hvem kan modtage
og/eller vedligeholdelse af deres høreapparat / hørehjælpemiddel.
ydelsen?
Høreomsorgsassistenten kontaktes sædvanligvis direkte fra den
hørehandicappede borger eller via hørepædagogen.
Hvad er ydelsens
omfang?
Hjælpen og omfang af hjælpen aftales i samråd med borgeren efter en
individuel vurdering af dennes behov.
Er der valgmuligheder m.h.t.
leverandør?
Kommunen tilbyder høreomsorg v. SundhedscenterStruer. Der er ikke
private leverandører, og derfor ingen valgmuligheder mht. leverandør.
Kompetencekrav til
udføreren
Hjælpen ydes af en høreomsorgsassistent, som skal have gennemgået
relevant faglig og personlig oplæring.
Side 89 af 101
Høreomsorgsassistenten skal følge den faglige udvikling på området.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Hjælp fra høreomsorgsassistenten og de materialer, hun bruger til
reparation, er gratis for borgeren.
Batterierne til høreapparaterne er gratis for borgeren, og kan hentes i
SundhedscenterStruer, på Sundhedscenter Thyholm, i Infocenter Struer
og Thyholm(Midtpunkt) eller i bogbussen.
Batterier til øvrige høretekniske hjælpemidler må borgeren selv
anskaffe.
Det er målsætningen:
at borgerens livskvalitet ikke reduceres unødigt med et
hørehandicap.
Der aflægges opfølgende besøg i samråd med borgerne og efter en
individuel vurdering.
Hvis høreområdet udvælges som indsatsområde – enten politisk eller
internt i afdelingen – kan der foretages en tilfredshedsundersøgelse hos
borgerne.
Hvor ofte foretages
Når området udvælges som indsatsområde – enten politisk eller internt
i afdelingen, ellers ikke.
Side 90 af 101
36.
Kvalitetsstandard: Handicap kørsel
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Lov om Trafikselskaber af 24.juni 2005, §11 om individuel
handicapkørsel.
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Behov for individuel handicapkørsel, som rækker ud over transport til
læge/speciallæge, behandling / genoptræning på sygehus.
Hvad er formålet
med ydelsen?
At borger med et varigt svært bevægelseshandicap, der ikke kan
benytte offentlige transport muligheder, kan blive kompenseret i form
af tilbud om individuel kørselsordning.
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Handicapkørsel kan benyttes til fritidsformål, såsom besøg hos familie
og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter, kirke, frisør,
idrætsaktiviteter.
Kan også benyttes til behandling hos fysioterapi (herunder også
handicapridning og –svømning), alm. tandlæge, fodterapeut og lign.
Handicapkørsel kan ikke benyttes til læge / speciallæge (da dette hører
Hvilke aktiviteter
indgår ikke i ydelsen? under anden kørselsordning) samt genoptræning /behandling på
sygehus.
Det er ikke muligt at til vælge trappetjener i Struer kommune.
Hvem kan modtage
ydelsen?
Borger over 18 år, der opfylder alle nedenstående kriterier:
- er svært bevægelseshæmmede og anvender et
ganghjælpemiddel.
- har fast bopæl i Struer kommune
- har et varigt handicap.
- er afskåret fra at benytte offentlige transportmidler på normale
vilkår, dvs. er ude af stand til at stige på og af bussen.
Side 91 af 101
Hvad er ydelsens
omfang?
-
104 enkeltture pr. kalenderår.
borger serviceres fra gadedør til gadedør i gadeniveau.
En tur koster 3,-kr. pr. km., dog altid minimum 30,-kr.
Der tilbydes kørsel alle ugens 7 dage fra kl.06,00 – 24,00(sidste
afhentningstidpunkt.)
Efter individuel vurdering kan der:
- visiteres til ekstra tid, til f.eks. hjælp til at låse op/ i , hvis
borger går meget langsomt.
- visiteres til ekstra ture til kontinuerlige ikke-selvvalgte
aktiviteter (f.eks. ridefysioterapi) på baggrund af
sandsynliggjorte behov.
- visiteres til en gratis ledsager, hvis borger er ude af stand til at
klare sig selv under transporten eller kan få sygdomsmæssige
anfald under kørslen.
Der skelnes mellem to typer rejser:
- korte rejser op til 100 km. hvor bestilling skal ske minimum 2
timer i forvejen.
- lange rejser over 100 km. hvor bestilling skal ske minimum 4
hverdage før afrejse.
Er der
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Visitering til handicapkørsel foregår hos Myndighed i Struer
kommune.
Selve ordningen håndteres af Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270
Højbjerg.
www.midttrafik.dk/handicapkoersel
Midttrafik har en rejsegaranti, da vognen kan komme fra 5 min. før til
20 min. efter det aftalte afhentningstidspunkt.
Opleves forsinkelser udover dette, skal man ringe til Midttrafik tlf.
87408300.
Kompetencekrav til
udføreren
Visitering foregår ved Myndighed i Struer Kommune.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Det koster 3,-kr. pr. kilometer, dog altid minimum 30,-kr. pr. tur.
Det koster ikke noget at være med i ordningen.
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Side 92 af 101
Hvordan følges der
op på ydelsen?
Transportministeriet har ikke fastsat regler for klageadgang.
Der er ikke mulighed for at anke kommunens afgørelse, men sagen kan
revurderes på baggrund af nye oplysninger. Al henvendelse skal ske til
Bestillerenheden, Struer kommune.
Sagsbehandlingstid
At afgørelse træffes indenfor 4 uger efter, at ansøgningen er modtaget i
kommunen
Der er ingen planer herfor.
Hvor ofte foretages
der
Side 93 af 101
37.
Kvalitetsstandard: Madtilbud til borgere på kommunens
plejecentre (servicepakke)
Hvad er ydelsens
lovgrundlag?
Ydelsen er udformet på baggrund af lov om social service § 91
Hvilket behov
dækker ydelsen?
Døgnkost, der dækker de ernæringsmæssige behov
Hvad er formålet
med ydelsen?
Hvilke aktiviteter
indgår i ydelsen?
Kommentar [BB89]: Ændres til § 79
og §83
At forebygge og udbedre konsekvenser af fejlernæring
At være kilde til god livskvalitet
Produktion og levering af døgnkost
Næringsindhold
Udgangspunktet for energiindholdet er et gennemsnit af behovet for
mænd og kvinder over 75 år og i følgende gældende ”Anbefalinger for
den Danske Institutionskost” og de ”Nordiske
Næringsstofanbefalinger” på 9 MJ (2150 kcal) for en døgnkost.
Standardportionerne tager udgangspunkt i anbefalingerne til
”sygehuskost” med et lidt højere fedtindhold end anbefalet til raske
med almindelig appetit. Det betyder en energiprocentfordeling
(E %) der ser således ud:
Protein ca. 18 E %
Fedt ca. 40 E %
Kulhydrat ca. 42 E %
Den anbefalede daglige måltidsprocentfordeling er:
Morgenmad 20-25 %
Middagsmad 25-30 %
Aftensmad 20-25 %
Mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og sen aften)
tilsammen 20-35%
Derudover tilbydes diæter og specielkost som f. eks
Små berigede portioner
Diabeteskost
Energireduceret kost
Kost ed ændret konsistens
Kolesterolreduceret kost
Øvrige lægeordinerede diæter (f.eks. kaliumreduceret ved
nyresygdom, glutenfri kost ved glutenallergi)
Mulighed for fravalg af fisk og indmad
Portionsstørrelserne er beregnet efter energiindholdet og
enrgiprocentfordelingen således at gennemsnittet passer over en uge.
En standard døgnkost (9 MJ) består af:
Side 94 af 101
Kommentar [BB90]: Ændres:
Energitæt kost
Kommentar [BB91]: Ændres
Diabetes/hjertevenlig kost
Kommentar [BB92]: Tilføj: m
Kommentar [BB93]: Tilføjes (
blødkost, gratinkost, purekost)
Morgen:
150 g surmælksprodukt eller 150 g øllebrød eller 150 g havregrød
eller ½ skive brød med ost
2/2 skiver brød med ost eller marmelade eller pålæg
Formiddag:
1 stk. frugt eller ½ skive brød med ost eller marmelade
Middag:
80 g helt kød eller 100 g fars eller 120 g fisk
100 g ris eller kartofler eller 75 g pasta,
1,2 dl sovs
75 g kogte grøntsager eller 50 g råsalat
Sur-varer som tilbehør 30 g
2 dl dessert, frugtgrød, mælkegrød eller 2,5 dl suppe
Eftermiddag:
Dagens kage eller brød
Aften:
1 portion ”lun” ret (f.eks. suppe, kød til brød/kartoffelsalat,
frugt/mælke – grød) eller
½ skive rugbrød med pålæg og pynt
½ skive rugbrød med pålæg og pynt
½ skive franskbrød med ost og pynt
Sen aften:
Småkager
Drikkevarer:
4 glas mælk eller juice eller saft
8 kopper kaffe eller te
Vand
Kommentar [BB94]: Ændres: 6 glas
Kommentar [BB95]: Ændres: 6 kopper
Valg mellem servicepakker.
Borgeren kan vælge mellem følgende:
1. Døgnkost: 3 hovedmåltider (morgen-, middags- og aftensmad)
samt 3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag, sen aften)
Eller sammensætte blandt følgende servicepakker efter behov.
2. Morgenmad
3. Middagsmad
4. Aftensmad
5. Mellemmåltider
Vedrørende morgenmad:
Bestilles som rekvisitions varer bl.a.
Ost, hel eller skivesåret – også danablu
Side 95 af 101
Pålæg
Marmelade
Rug- og franskbrød, hel eller skiveskåret
Øllebrød (plejeafsnittene varmer øllebrøden)
Havregryn til havregrød (plejeafsnittene laver selv
havregrøden)
Surmælksprodukter
Vedrørende middagsmad
Borgeren modtager for en periode på max. 1 måned ad gangen en
menuplan for middagsmaden.
Menuplanen sammensættes således, der tages hensyn til årstider,
søndage og højtider (inkl. Mortens aften)
Menuplanen udarbejdes af produktionskøkkenet, hvor der tages hensyn
til borgerens ønsker (brugerinddragelse), energiindhold, variation,
højtider (søn- og helligdage) og økonomi.
Vedrørende aftensmad
Det enkelte plejeafsnit kan vælge imellem:
1. fade med smurt smørebrød- 4 forskellige slags pålæg. Der
tages hensyn til visiterede diæter/specialkost, men ikke
individuelle ønsker.
2. pålægsfade – 2 slags skiveskåret pålæg og 1 slags blødt pålæg
med pynt/tilbehør. Derudover1 ”lun” ret. 1 pålægsfad rækker
til max. 8 personer *
3. Pålæg i skiver. Pynt levers ved siden af. Derudover 1 ”lun
ret”.*
Kommentar [BB96]: Ændres 4 laves
om til 3
* Brød og smør kan bestilles i køkkenet som rekvisitions varer
Vedrørende mellemmåltider:
Bestilles som rekvisitionsvarer Bl.a.
Kage
Frugt
Drikkevare
Hvem kan modtage
ydelsen?
Beboere på kommunens plejehjem/centre.
Hvad er ydelsens
omfang?
Borgeren skal kunne få mad 365/366 dage om året.
Mad og drikkevarer ifølge de valgte servicepakker.
Lægeordinerede diæter ydes uden merpris
Drikkevarer er dog uden øl, sodavand, vin, spiritus, tranebærsaft,
sveskejuice.
Der serveres øl, vin, sodavand til middagsmaden ved højtider.
Der serveres øl og sodavand til aftensmaden ved højtider.
Ekstra hovedretter, biretter, kød, kartofler, sovs og salat kan leveres
mod ekstra betaling.
Side 96 af 101
Kommentar [BB97]: Tilføj: Der kan
udarbejdes individuelle dagskostsforslag
Nej
Er der
leverandør?
Hvem leverer
ydelsen?
Maden leveres af Struer Kommunes kostafdeling
Kompetencekrav til
udføreren.
Madproduktionen skal tilrettelægge og udføres af fagligt uddannet
personale (f.eks. økonoma, køkkenleder, ernæringsassistent eller
tilsvarende kvalifikationer). Alle medarbejdere skal som minimum
have hygiejnecertifikat ifølge gældende lov.
Alle medarbejdere skal være bekendt med Struer Kommunes
målsætning for madservice og have et indgående kendskab til de
enhver tid gældende ”anbefalinger for den danske institutions kost”
samt øvrige officielle anbefalinger som mad til ældre.
Medfører ydelsen
omkostninger for
modtagerne?
Aktuelt taksblad kan fås ved henvendelse på Struer kommunes
hjemmeside
Hvad er kommunens
målsætning for
ydelsen?
Produktion
Maden produceres med udgangspunkt i den til enhver tid gældende
Fødevarelov
Egenkontrolbekendtgørelse.
Anbefalinger for den danske institutionskost
Øvrige officielle anbefalinger som mad til ældre
Kommentar [BB98]: Ændres: for
Kommentar [BB99]: Ændres: for
Derudover skal leverandøren leve op til de til enhver tid gældende love
og bekendtgørelser om kvalitet og dokumentation.
Mulighed for næringsberegning af individuelle menuer.
Er der særlige
forhold at tage
hensyn til?
Plejepersonalet på det enkelte centre er behjælpelig med at udfylde
madskema i henhold til hvor stor en del af servicepakken den enkelte
beboer ønsker.
Servicepakkerne bestilles for en kalendermåned ad gangen, dog med
mulighed for afbestilling af enkelte måltider, der er frameldt senest 3
dage før.
Side 97 af 101
Kommentar [BB100]: Ændres:
Madens indhold kan dokumenteres og at
der altid kan oplyses om
energiprocentfordeling i retterne/menuerne.
Kommentar [BB101]: Ændres til
ydelse skemaet
Kommentar [BB102]: Ændres til:. Ved
udrejse skal maden afbestilles 7 dage før.
Ved sygehus indlæggelse skal der ikke
betales for mad fra den første hele
fraværsdag.
38.
Kvalitetsstandard: Madservice
Hvad er ydelsens lovgrundlag? § 83 i Lov om Social Service
“Struer Kommune har en fleksibel madservice til hjemmeboende
Struer Kommunes
pensionister og beboere på plejecentrene. Med borgeren i
overordnede kostpolitik,
godkendt af byrådet maj 2003. centrum skal det forebygges, at borgeres tilstand svækkes, den
raske borger understøttes og den svage borger sikres optimal
ydelse og livskvalitet. Madservice skal af borgene opleves som en
vigtig og naturlig del af den samlede service kommunen tilbyder
borgerne i lokalområderne. Borgerne skal sikres valgmulighed og
indflydelse.”
Hvilket behov dækker
ydelsen?
Hvad er formålet med
ydelsen?
Hvilke aktiviteter indgår i
ydelsen?
Hovedretter, biretter og diverse tilvalgsydelser. Til borgere, som
på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, eller sociale problemer, ikke selv kan lave mad.
Medvirke til, at borgeren får velsmagende, sund og
ernæringsrigtig mad tilpasset den enkeltes behov.
Sikre borgerens velvære og trivsel.
Inden for madservice tilbydes:
Normalkost samt specialkost og lægeordineret diætkost.
Hoved- og biretter samt tilvalgsydelser i form af forskellige
energi- og proteinrige mellemmåltider, et udvalg af grøntsagsog frugtsupper/grød og øllebrød.
At køle- eller frostmad leveres en gang om ugen i eget hjem.
At maden kan hentes eller spises hos leverandøren – f.eks. i
spisestuen på plejehjem eller i cafe.
Borgeren modtager for en periode på maks.1 måned af gangen
en menuplan med mulighed for som minimum at vælge
imellem 10 forskellige hovedretter og 10 forskellige for- og
efterretter pr. uge i 4-ugers intervaller
Levering af mad. Maden placeres efter aftale med borgeren i
køleskab eller fryser.
Menuplanen er sådan sammensat at der er taget hensyn til
årstider, søndage og højtider.
Udstyr til opvarmning, samt fryser til opbevaring af frosset
mad.
En standard middagsportion består af:
200 g kogte kartofler eller
225 g kartoffelmos eller
100 g kogte ris og 100 g kartofler eller
60 g rå pasta og 100 g kartofler.
120 g færdig tilberedt kød eller
150 g fisk elle tilsvarende ægge-/vegetar ret.
Side 98 af 101
Kommentar [BB103]: Slettes
75 g. grøntsager eller råkost.
1,5 dl sovs, hvor det er relevant.
eller
3,0 dl sammenkogt ret
eller
400 g hele middagsretter f.eks. irsk stuvning
eller
3,5 dl suppe (hvis den serveres som hovedret)
1,5 dl dessert eller 2,5 dl suppe
Der leveres tilbehør passende til retterne:
Survarer
Mælk
Madbrød, tvebakker og kammerjunkere
Syltetøj
Hvilke aktiviteter indgår ikke i Det forventes at borgeren selv har:
ydelsen?
Smør
Sukker
Kanel
Saft
Tilbud om madservice i Struer Kommune gives til:
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, eller sociale problemer, ikke selv
kan lave mad.
Borgeren skal kunne få mad 365/366 dage om året.
Ydelsens hyppighed
Kølede og frosne middagsretter 1 gang om ugen
Varmholdt mad leveres dagligt.
Ved akut opståede behov, skal der være mulighed for levering
samme dag, uanset at der normalt ikke leveres dagligt.
Borgeren har efter Serviceloven mulighed for frit valg mellem
Er der valgmulighed m.h.t.
godkendte leverandører.
leverandør?
Hvem leverer ydelsen?
Maden leveres af leverandører godkendt af Struer kommune.
Kompetencekrav til udføreren Madproduktionen skal tilrettelægges og udføres af fagligt
uddannet personale (f.eks. økonoma, køkkenleder,
køkkenassistent eller tilsvarende kvalifikationer). Alle
medarbejdere skal som minimum have hygiejnecertifikat.
Hvad koster ydelsen for
borgeren?
Medarbejderne skal være bekendt med kommunens målsætning
for madservice og har et indgående kendskab til ”Anbefalinger
for den danske institutionskost” fra 2009. Lægeordinerede diæter
skal følge den ”Den nationale kosthåndbog”.
Betaling af madservice sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om
personlig og praktisk hjælp m.v. og således at modtageren betaler
for en eventuel difference mellem byrådets tilskud til madservice
og prisen på det valgte tilbud
Side 99 af 101
Kommentar [BB104]: ernæringsfaglig
e
Hvad er kommunens
kvalitetsmål?
Maden produceres med udgangspunkt i Fødevareloven (lov
nr. 526 af 24. juni 2005) og Bekendtgørelse om autorisation
og registrering af fødevarevirksomheder mv. nr. 149 af 25.
februar 2009)
Maden er lavet med udgangspunkt i ”Anbefalinger for den
danske institutionskost” fra 2009.
Retterne skal deklareres efter bestemmelser for færdigpakkede
fødevarer.
Der er mulighed for næringsberegning af individuelle menuer
Borgeren har valgmulighed: mellem antal retter per måltid
(hovedret og biret)
Mellem forskellige menuer
Maden skal være fremstillet af gode og sunde råvarer
Kommentar [BB105]: Tilføjes: 10 før
antal
Ved levering af kølede middagsretter og tilbehør:
Skal maden have været varmebehandlet til mindst 75oC og
være højst +2 til +5o C på leveringstidspunktet
Leveres mellem kl. 08.30 og kl. 16.00
Ved levering af frosne middagsretter:
Skal maden have været varmebehandlet til mindst 75oC og
være højst –15oC på leveringstidspunktet
Leveres mellem kl. 08.30 og kl. 16.00
.
Udføreren har underretningspligt til hjemmeplejen, hvis det i
forbindelse med levering konstateres forhold der går ud over det
normale.
Hvordan følges der op på
ydelsen?
Er der særlige forhold at tage
hensyn til?
Visitator skal sørge for at den enkelte borger modtager det rette
tilbud om madservice.
Alle personer, der arbejder med brugere skal sørge for at motivere
borgeren til at spise den rette mad og drikke tilstrækkeligt.
Alle personer, der arbejder med disse brugere skal være
opmærksomme på specielle forhold såsom portionsstørrelse,
konsistens, indhold eller andet. Borgeren kan sammen med den
primære sygeplejerske og i samarbejde med leverandøren af
madservice lægge en speciel kostplan. Den endelige vurdering af
behovet foretages af visitator.
Visitator er ansvarlig for opfølgning af bevillingen, hvis der
gentagne gange fravælges mad skal der ske en revurdering af den
bevilgede madservice.
Udføreren er omfattet af Arbejdsmiljøloven. Arbejdet skal ifølge
§ 42 udføres sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Udføreren har tavshedspligt.
Madchaufføren skal bære navneskilt og kunne legitimere sig
overfor borgeren samt som minimum have hygiejnecertifikat.
Side 100 af 101
Kommentar [BB106]: Tilføj nyt
afsnit: ved levering af varme middagsrettet:
Skal maden have været varmebehandlet til
mindst 75 grader C. Og være minimum 65
grade C ved leveringen.
Leveres mellem 11:00 og 13:00
Hvis den ugentlige levering af køle og -frostmad flyttes mere
end +/- 60 minutter i forhold til den aftalte tidspunkt bliver
borgeren orienteret telefonisk.
Side 101 af 101

Kvalitetsstandard 2015 med rettelser

Transcription

Similar documents

Teater og drama i pædagogisk arbejde Rehabilitering som

342 Struer - Humlum - Oddesund - Struer

Kvalitetsstandarder 2015 (Forklæde)

Miljøtilsynsrapport

Kunstnere arbejder sammen pr. post

Har du en kronisk sygdom, kræft eller anden langvarig sygdom ? Så

Fælleskommunal samarbejde og projekter

Genbrugshjælpemidler mv. (pdf - nyt vindue)