Færdigt projekt.docx (med enkelte rettelser)

Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................. 4
1.1. Problemformulering ............................................................................................ 5
1.2. Læsevejledning ................................................................................................... 6
2. Introduktion til Mount København ........................................................................... 7
2.1. Læsningen af Mount København ........................................................................ 7
2.2. Paratekster........................................................................................................... 8
3. Metode .................................................................................................................... 11
3.1. Afgrænsning ..................................................................................................... 11
3.2. Arbejdsproces ................................................................................................... 12
3.3. Teori .................................................................................................................. 13
4. Videnskabsteori ...................................................................................................... 15
4.1. Russisk formalisme, nykritik og strukturalisme ............................................... 15
4.2. Poststrukturalisme............................................................................................. 17
Side%1%af%115%
5.5. Forholdet mellem science fiction og magisk realisme ..................................... 33
5.4.3. Teknologi og robotten ................................................................................ 32
5.4.2. Definition af science fiction ....................................................................... 30
5.4.1. Science fictions historie .............................................................................. 29
5.4. Science fiction .................................................................................................. 29
5.3.2. Kendetegn ved magisk realisme ................................................................. 27
5.3.1. Præmisser i magisk realisme ...................................................................... 26
5.3. Magisk realisme ................................................................................................ 25
5.2.1. Novelle eller fortælling? ............................................................................. 22
5.2. Genrer ............................................................................................................... 21
5.1. Annemette Hejlsted .......................................................................................... 20
5. Teori ........................................................................................................................ 20
%
5.6. Fortællerforhold ................................................................................................ 34
5.6.1. Forfatter og implicit forfatter ...................................................................... 35
5.6.2. Fortæller...................................................................................................... 36
5.7. Plot .................................................................................................................... 38
5.7.1. Begivenheden ............................................................................................. 38
5.7.2. Fabula og sjuzet .......................................................................................... 39
5.7.3. Tid-rum-indikatorer .................................................................................... 40
5.8. Karakter ............................................................................................................ 41
6. Analyse ................................................................................................................... 44
6.1. Generelle betragtninger vedrørende Mount København ................................... 44
6.1.1. Gennemgående karakterer og fænomener .................................................. 44
6.1.2. Periteksterne ............................................................................................... 46
6.1.3. Tid, rum og fortællerforhold ....................................................................... 47
6.2. Begrundelse for valg af fortællinger ................................................................. 49
6.3. “Pelikanen” og ”Fuglemenneskerne” ............................................................... 50
6.3.1. ”Pelikanen” ................................................................................................. 50
6.3.2. ”Fuglemenneskerne” .................................................................................. 58
6.4. ”Kikkert” og ”Rumvæsner i Valby” ................................................................. 63
6.4.1. ”Kikkert” .................................................................................................... 64
6.4.2. ”Rumvæsner i Valby” ................................................................................. 70
6.5. “Magneto” og “Magnetos endeligt” ................................................................. 76
6.5.1. ”Magneto” .................................................................................................. 76
6.5.2. ”Magnetos endeligt” ................................................................................... 83
6.6. Opsamling på analyse ....................................................................................... 90
6.6.1. Genrerne i de udvalgte fortællinger ............................................................ 90
6.6.2. Bjergets rolle............................................................................................... 91
6.6.3. Temaer i Mount København ....................................................................... 95
Side%2%af%115%
7. Diskussion ............................................................................................................... 96
%
7.1. Genrer ............................................................................................................... 96
7.1.1. Genrebestemmelse ...................................................................................... 97
7.1.2. Magisk realisme og science fiction ............................................................ 98
7.2. Utopi vs. dystopi ............................................................................................. 100
7.2.1. TEDx ........................................................................................................ 100
7.7.2. Demografi og miljø .................................................................................. 101
7.7.3. Klima ........................................................................................................ 106
7.7.4. Globalisering ............................................................................................ 107
7.7.5. Opsamling ................................................................................................. 109
8. Konklusion ............................................................................................................ 111
!
Side%3%af%115%
9.3. Internetkilder................................................................................................... 115%
9.2. Artikler ............................................................................................................ 114
9.1. Bøger............................................................................................................... 113
9. Kilder .................................................................................................................... 113
%
%
%
1.
!Indledning!
Forestil dig, at den flade by du bor i, får etableret et 3,5 kilometer højt bjerg over en
200-årig periode igangsat af den danske stat. Bjerget kan, ligesom den kinesiske mur,
ses fra rummet. Bjerget rager så godt op i landskabet, så dets overfladeareal er
større end Bornholm. Nye dyrearter opstår. En ny fødekæde etableres på grund af de
ændrede vejrforhold. Man kan tale om et næsten grønlandsk klima på toppen af
bjerget. Bjergets opførelse ændrer tilmed skysystemernes mønstre, hvilket således
giver en stor forskel på bjergets læside og nordvestlige side i form af nedbør og
solskinsdage. Randområder kæmper med den enorme mængde smeltevand, der løber
fra toppen af bjerget. Bjerget tegner nye sociale strukturer, der med etableringen af
smart designede bygninger tiltrækker velhavende mennesker og samtidig skubber
lavtlønnede længere og længere væk fra bjergets top. Bjergets økonomiske vækst
tiltrækker flere rige og ændrer fatalt på demografien.
Med Mount København (2010) tegner bogens forfatter, Kaspar Colling Nielsen, en ny
samfundsorden, hvor det med største naturlighed beskrives, hvordan læreren Stig
Andersen slår katte ihjel for at bruge deres tarme til en perfekt opstrenget
tennisketcher. Hvor Birger Paulsen med selvfølgelighed er 383 år gammel. Hvor alle
metalgenstande synes at klistre magnetisk til Flemming. Hvor parret Ulla Mikkelsen
og Apu Raj bytter kropsvægt. Hvor mennesker i tusindtal får opereret ben om til
vinger, og hvor Thorkild fra Valby får besøg af rumvæsener, der kræver gourmetmad.
Side%4%af%115%
Alt dette er tilfældet i værket Mount København, der danner udgangspunkt for vores
projektarbejde efteråret 2013.
%
”bizar” og ”absurd”, men ingen har kaldt den for ”magisk realistisk”. Vi vil have den
omtale af Mount København har været præget af betegnelser som ”fantastisk”,
og den har derfor vakt vores faglige interesse. Anmeldelserne og den generelle
scene, både fordi den låner fra og indskriver sig i flere genrer. Stilen er ikke set før,
Mount København bryder med den eksisterende litteratur på den danske litterære
billede af nutidige samfundstendenser.
diskussion af, hvorvidt Mount København kan siges at tegne et dystopisk eller utopisk
er interessant at belyse. Det analytiske arbejde leder i sidste ende hen mod en
ikoner. Netop måden, hvorpå genrerne supplerer hinanden, er et centralt element, der
opererer inden for videnskabelige rammer og gør derudover brug af forskellige
magisk realisme. Science fiction, der ligeledes belyser samfundsmæssige tendenser,
%
af
projektet.
Kapitel
4
vil
Side%6%af%115%
videre
hen
indeholde
Mount København. Sidst vil der være en samlet konklusion på hele projektet.
vores
vil gå diskuterende til værks i forhold til genrer og nogle af de temaer, som optræder i
analyse af seks udvalgte fortællinger samt et opsamlende afsnit på analysen. Kapitel 7
der herefter følge nogle generelle betragtninger vedrørende værket, en dybdegående
analytiske begreber samt genrerne magisk realisme og science fiction. I kapitel 6 vil
videnskabsteoretiske overvejelser. I kapitel 5 vil vi redegøre for de udvalgte
udformningen
Kapitel 3 omhandler metode, altså hvilke tanker vi har gjort os omkring
til læsningen af Mount København samt en redegørelse af begrebet paratekster.
Følgende vil kort skitsere opbygningen af dette projekt. Kapitel 2 er en introduktion
1.2.!Læsevejledning!
magisk realistiske genrebetegnelse in mente, når vi arbejder med værket, nøjagtig
ligesom vi vil have øje for træk, der peger i retning af science fiction-genren.
Mount København er et forholdsvist nyt værk, hvilket kan betyde, at kun ganske
få har arbejdet lige så dybdegående med værket, som vi kommer til, og dette har
ligeledes i høj grad været en motiverende faktor.
1.1.!Problemformulering!
Hvordan kommer magisk realisme og science fiction til udtryk i værket Mount
København? Og hvorledes kan disse genrer medvirke til at afspejle værkets
holdninger til de samfundstendenser, bjerget frembringer?
Mount Københavns særegenhed har skabt grundlaget for at udforme de
problemstillinger, vi ønsker at undersøge i forbindelse med arbejdet. For at åbne op
for læsningen af Mount København har vi valgt at introducere og benytte litterære
begreber som genre, plot, tid, fortællerforhold, karakter og paratekster. Det er
bemærkelsesværdigt, at Mount København arbejder med magiske greb, der synes at
tematisere underliggende samfundsmæssige tendenser. Måden, hvorpå fortællingerne
bliver fortalt, har gennem projektarbejdet været en central problemstilling, vi har
ønsket at undersøge. Man kan passende spørge, hvordan brugen af magisk realisme
og science fiction kan bruges til at belyse virkeligheden. Mount Københavns
fortællestil er karakteriseret ved at berette noget tilsyneladende magisk som det mest
Side%5%af%115%
naturlige. Det absurde virker overraskende normalt, hvilket er et typisk træk ved
%
2.
!Introduktion!til!Mount&København!
2.2.!Paratekster!
De tekster, som optræder inden hver fortælling, er skrevet i kursiv og indeholder
fakta om bjerget. Hver af de sytten fortællinger tager som nævnt afsæt i en kort tekst,
der omhandler en beskrivelse af bjerget. Dette er med til at give en idé om, hvilket
København har Colling Nielsen udgivet romanen Den danske borgerkrig 2018-2024
København (2010), som vandt Danske Banks debutantpris. Udover Mount
efterfølgende blevet cand.merc.fil fra CBS. Han debuterede med værket Mount
præsenterer det egentlige værk. En paratekst består af to dele, nemlig periteksten og
beskæftiger Genette sig med begrebet paratekster, altså den tekst der står udenom og
Gerard Genette og hans værk Paratext: Treshold of Interpretation (1997). Her
Til at belyse det paratekstuelle vil vi anvende den franske litteraturteoretiker
emne den følgende fortælling vil kredse om.
(2013), og Colling Nielsen har med de to bøger lagt fundamentet til et anerkendt
epiteksten. Periteksten findes i forbindelse med selve teksten, såsom titel,
Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) har læst filosofi på Syddansk Universitet og er
forfatterskab (internetkilde 1).
introduktion, noter, kapiteloverskrifter, forside osv. Epiteksten har derimod mere
distance til den primære tekst og kan også være repræsenteret gennem medierne, for
en tekst i kursiv, som hører til den efterfølgende fortælling. De sytten fortællinger vil
skrevet i kursiv. Værket er opbygget således, at der forinden hver fortælling optræder
Mount København består af sytten fortællinger samt atten dertilhørende tekster
korte indledninger er, at de giver læseren en idé om, hvad den næste fortælling
bærer præg af at være skrevet i en faktuel og objektiv tone. Det interessante ved disse
derimod de små indledninger til hver af de sytten fortællinger. Disse indledninger
forhold til Mount Københavns peritekst er det ikke forsiden, der er interessant, men
eksempel i form af et trykt interview eller reklamekampagner (Genette, 1997: 5). I
optræde på forskellig vis gennem projektet, og kun seks af dem vil indgå i en
omhandler. Fx starter den tiende kursive indledning med ordene:
2.1.!Læsningen!af!Mount&København!
dybdegående analyse. Dog er alle sytten fortællinger stadig i spil, da vi også vil se på
”Observatoriet på bjerget med dets enorme kikkert gav astronomien nye
værket som helhed, og derfor vil flere fortællinger blandt andet blive nævnt i
muligheder for at udforske verdensrummet, men bjerget kan, som det eneste
fra rummet”1 (Colling Nielsen, 2010: 97).
menneskeskabte byggeri ud over Den Kinesiske Mur, omvendt også tydeligt ses
diskussionen. Vi finder det dermed relevant at nævne dem alle for at undgå
%
Side%8%af%115%
Når vi citerer i kursiv, er det fordi, teksten i værket Mount København optræder således.
%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%
1
uklarheder:
”Pelikanen”, ”Tennismesteren”, ”Opgangen”, ”Kikkert”, ”Fuglemenneskerne”,
”Syltede figner”, ”Magneto”, ”Havenissen”, ”Sammensværgelsen”, ”Rumvæsner i
Valby”, “Vampyren”, ”Grønlænderproblematikken”, ”Glæden ved at spise et æble”,
Side%7%af%115%
”Den talende munk”, ”Den grå dame”, ”Morgenkomplet” og ”Magnetos endeligt”.
%
stilmæssigt adskiller sig fra selve fortællingerne. For det første er de skrevet i kursiv.
for, at disse korte indledninger kan betegnes som en del af parateksten, fordi de
og to intimiderende rumvæsners ustyrlige behov for skaldyr. Man kan argumentere
Den efterfølgende fortælling hedder ”Rumvæsner i Valby” og handler om Thorkild
organisationer og ikke kun har eksisteret i forfatterdebutantens mørke kammer.
faktisk har sat nogle hjul i gang på uddannelsesinstitutioner og hos internationale
muligvis med i deres overvejelser, at tanken om det 3,5 kilometer høje bjerg rent
København, som ved, at idéen har været ude i offentligheden, men dem der gør, har
idéen om bjerget i praksis (internetkilde 2). Det er ikke alle læsere af Mount
TEDx, hvor Colling Nielsen og iværksætteren Mik Thobo-Carlsen præsenterede
Side%10%af%115%
For det andet er de skrevet nøjagtigt ligesom objektive fodnoter – der bliver for
%
eksempel ikke nævnt nogle af karakterernes navne. Noget tyder altså på, at Colling
Nielsen helt bevidst benytter sig af et litterært virkemiddel, som Genette kalder
fictional notes:
”As in fictional prefaces, in fictional notes the author presents himself as an
editor, responsible in detail for establishing and managing the text he claims to
have taken or been giving custody of” (Genette: 340).
Det skal dog understreges, at disse kursive indledninger ikke som sådan står uden for
teksten, men at Colling Nielsen blot benytter sig af dette greb for at skabe en form for
troværdighed omkring tekstens univers. For det tredje skriver Genette, at man ikke
kan skemalægge parateksters karakter, fordi de kan ændre sig i takt med tiden,
forfatterne, stilen og kulturen (Genette: 3-4).
En del af Mount Københavns epitekst må ligeledes siges at være resultatet af en
tidsmæssig udvikling. Genette skriver, at alle kontekstuelle tilhørsforhold principielt
er en del af epiteksten, fordi sådanne kan danne en form for forforståelse hos
modtageren (Genette: 8). I Mount Københavns tilfælde kan man derfor argumentere
for, at blandt andet Danmarks Tekniske Universitet har en betydelig rolle. Colling
Nielsen fik for mange år siden idéen om et bjerg i udkanten af København. Efter at
have ladet sine tanker ligge i tolv år henvendte han sig til biologer, økonomer,
ingeniører osv. for at høre, om opførelsen af bjerget rent faktisk kunne lade sig gøre.
Det betyder, at bogens handling ikke kun er foregået i hans egne tanker, men at det
Side%9%af%115%
har haft en forankring i den virkelige verden i form af den innovative konference
%
er dog en vigtig pointe, at vi i projektet stadig vil forholde os til værket som helhed
og derfor er åbne over for inddragelsen af alle fortællingerne.
3.2.!Arbejdsproces!
udformningen af dette projekt. Der er undervejs blevet truffet afgørende valg, og det
I det følgende afsnit vil vi gøre rede for de metodiske overvejelser i forbindelse med
oplevelser, hvor vi kan genkende de mønstre, værket præsenterer for os. Vi læser
rumvæsner og robotter, som ved første læsning læses ud fra vores tidligere litterære
skabes der allerede en idé om, hvad dette værk er for en størrelse. Vi møder fx
!Metode!
er væsentligt at holde sig for øje, hvilke betydninger disse har haft for udformningen
dermed værket første gang uden nogen teoretisk funderet forventning til, hvad der
3.
af projektet. De metodiske til- og fravalg samt projektets afgrænsning har dermed
skal møde os, da det teoretiske grundlag først bliver valgt efterfølgende. Den første
Ved første gennemlæsning af Mount København uden et egentligt teoretisk grundlag
betydning for det færdige produkt.
gennemlæsning medfører således nogle hypoteser at arbejde ud fra, hvor der skabes
forforståelser som er væsentlige i anden gennemlæsning af Mount København. Anden
gennemlæsning giver et nyt og bredere perspektiv på værket, da vi efter den første
læsning bliver bevidste om nogle af de genremæssige elementer. Dermed har vores
3.1.!Afgrænsning!
arbejdsproces på det metodiske plan været hermeneutisk, da vi har brugt vores
Vi vælger at se på, hvordan værket skrives ind i et univers med science fiction og
Vi arbejder kun med værket Mount København, så genstandsfeltet har fra start været
Hensigten med valget er at udarbejde en dybdegående analyse for derigennem at
magisk realistiske elementer. Værket bliver sat ind i nye rammer, som også skaber
forforståelse til yderligere at gå i dybden med værket.
udlede forskellige genretræk, som derefter kan videreføre analyseresultaterne til en
grobund for yderligere fortolkning. På den måde er flere læsninger af værket med til
meget konkret, idet vi fx ikke arbejder med hele Colling Nielsens forfatterskab eller
diskussion af tonen i værket. Mount København og dens fortællinger er dermed
at åbne op for andre fortolkningsmuligheder. Endelig er det i denne sammenhæng
andre værker, der kan siges at være forankret i magisk realisme eller science fiction.
genstandsfelt for hele dette projekt. Derudover er det som nævnt væsentligt at
væsentligt at nævne, at dette projekt skabes gennem vores egen tolkning af Mount
Som nævnt er der blevet gjort mange til- og fravalg i forbindelse med
forholde sig til hele værket. Alle sytten fortællinger har en forholdsvis stor
udformningen af dette projekt, og derfor kan det være relevant at overveje hvilke
København på baggrund af værkets kontekst, relevant teori og analytiske resultater.
omfangsrigt at arbejde med alle fortællingerne, og derfor har vi udvalgt seks
andre tilgange til Mount København, der kunne have været benyttet. Fx kunne en
forskellighed, og de bidrager alle til det samlede værks indtryk. Det ville være for
fortællinger, som repræsenterer det samlede værk og dets gennemgående træk på
anden tilgang til begrebsapparatet have givet et anderledes og nyt syn på værket.
%
Side%12%af%115%
Værkets fortællinger er i flere anmeldelser blevet kaldt fantastiske. Således kunne
forskellige måder. De udvalgte fortællinger er således ikke ens, men udvider analysen
Side%11%af%115%
med deres forskellighed. Dette valg får betydning for udformningen af projektet. Det
%
man have anskuet Mount København som repræsentant for fantastisk litteratur, på
funderet teoretisk grundlag til at slå ned på de steder i værket, hvor der trækkes i
Side%14%af%115%
genrernes retninger.
%
samme måde som vi vil analysere den ud fra magisk realisme og science fiction. Det
havde bevirket, at man havde ledt efter elementer, hvor Mount København forankrede
sig i andre undergenrer til fantastisk litteratur.
3.3.!Teori!
For at kunne igangsætte og skabe et bredt fundament for en dybdegående analyse har
det været nødvendigt at gøre brug af en række analytiske redskaber forklaret i især
Annemette Hejlsteds Fortællingen – teori og analyse (2007). Hejlsteds begreber
bruges til at åbne op for værket. Hun redegør i sin bog for mange grundlæggende
analytiske begreber, som er brugbare i analysen af de seks udvalgte fortællinger. Der
er i denne forbindelse foretaget endnu et fravalg, da vi kun har gjort brug af de
begreber, vi finder væsentlige i forbindelse med Mount København. Det betyder, at vi
afgrænser os fra en stor mængde tekstanalytiske begreber. Dette er for at bevare den
røde tråd i projektet og begrænse os, da ikke alle Hejlsteds begreber er relevante i
vores læsning af Mount København.
Det er væsentligt at nævne, at vi bruger Hejlsteds udlægning af de analytiske
begreber. Hun kan ses som formidler, og dermed er det hendes måde at se de mange
analytiske begreber på, som vi gør brug af. Dette finder vi dog ikke problematisk, da
Hejlsteds opstilling forekommer systematisk og struktureret, og hun inddrager
dermed et bredt spektrum af anvendelig teori. Vi har desuden brugt supplerende
litteraturanalytiske værker løbende i teorien for indimellem at uddybe det teoretiske
grundlag, men disse vil blive præsenteret løbende i teoriafsnittet.
Endvidere har vi uden om Hejlsteds begreber anvendt genreteori om henholdsvis
magisk realisme og science fiction. Især benytter vi Maggie Ann Bowers’ Magic(al)
Realism (2004), Rigmor Kappel Schmidts Magisk realisme og fantastik i
Side%13%af%115%
Latinamerika (1997) samt Adam Roberts’ Science Fiction (2006) for at have et klart
%
4.!
Videnskabsteori!
mod teksternes formelle sider og ”blotlæggelse af det specifikt litterære” (Hejlsted:
20). De havde således stor interesse for Aristoteles og hans Poetik, hvor flere
formalister fremsatte teser om fortællingens funktionsmåde, og med den russiske
formalisme blev plottet genstand ”(…) for en systematisk og formel videnskabelig
opmærksomhed” (Hejlsted: 20). De russiske formalister begrebssatte blandt andet
rækkefølge af begivenhederne i en fortælling, som læseren møder i fortællingen,
”(…) fornyelsen af plotteorien med udviklingen af en skelnen mellem den
sjuzet og fabula, som vi skal se nærmere på. Det er Viktor Shklovsky, som bidrog til
hvilke periodemæssige kontekster vores analytiske værktøjer er blevet skabt i. I vores
og den kronologiske rækkefølge af begivenhederne” (Hejlsted: 21).
Dette afsnit vil gøre rede for vores videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til,
arbejde med Mount København vil vi benytte os af nogle greb, der har vundet indpas
%
Side%16%af%115%
holdning og ide” (F.S. Larsen: 77).
billeder og disses forhold til tekstens overordnede billeddannelser, dens motiv,
nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser og
” (…) tekststudium og -tolkning, der hviler på en omhyggelig, systematisk og
Stein Larsen beskriver den nykritiske nærlæsning som et
teorier om plot (Hejlsted: 26). For nykritikken var nærlæsning nøgleordet, og Finn
indebar en ret begrænset opmærksomhed på den fortællende prosa, herunder også
2008: 77). Nykritikken var som udgangspunkt interesseret i lyrikken. Denne interesse
frem, og den spredte sig efterfølgende ud over de amerikanske grænser (F.S. Larsen,
I de amerikanske sydstater i 1920’erne og 1930’erne begyndte nykritikken at vokse
20).
formalister, der fik betydning for den videre bearbejdning af fortællingen (Hejlsted:
Udover Viktor Shklovsky var Vladimir Propp og Roman Jakobson vigtige russiske
i den russiske formalisme, nykritikken og strukturalismen, men vi har ligeledes
interesse i at anskue værket poststrukturalistisk, da vi inddrager Mount Københavns
kontekst.
Hejlsted behandler litteraturens videnskabsteori fra Aristoteles’ Poetik til
poststrukturalismen med fokus på læserens synsvinkel. Overordnet forklarer hun,
hvordan teorier og begreber om plot har udviklet sig (Hejlsted, 2007: 17), og dette vil
sammen med relevante kapitler i antologien Litteraturens tilgange (2008) danne
grundlag for vores videnskabsteoretiske overvejelser.
4.1.!Russisk!formalisme,!nykritik!og!strukturalisme!
Før 1900-tallet var det almindeligt at opfatte tekster som tagende udgangspunkt i
forfatterens egen baggrund, og tekster blev dermed anskuet biografisk og
psykologisk. 1900-tallets litterære strømninger, mere præcist den russiske
formalisme, nykritikken og strukturalismen, gjorde alle op med den biografiske og
psykologiske læsning. Dermed vendte man blikket væk fra forfatteren og den
Den russiske formalisme, der tog form i starten af 1900-tallet, var det første reelle
kontekst, teksten var blevet til i, og fokus blev dermed rettet mod teksten.
Side%15%af%115%
opgør med den biografiske læsning. De russiske formalister vendte i stedet blikket
%
Amerikanerne René Welleks og Austin Warrens stod for nykritikkens store
selve teksten, måtte inddrages.
Dermed vendte man tilbage til idéen om, at tekstens kontekst, altså forhold uden for
Roland Barthes er en af periodens væsentlige skikkelser, og med sin bog S/Z
gennembrud med Therory of Literature (1949), og blandt andet Wayne C. Booth kan
ses som en af nykritikkens helt store tænkere med eksempelvis sit begreb om den
(1970) gør han op med sit tidligere strukturalistiske arbejde. Hejlsted beskriver
igennem i 1960’erne. Hos strukturalisterne var der fokus på sprogteori, hvor
Strukturalismen var den periode, der fulgte i sporet på nykritikken, og den brød
(Hejlsted: 40). Barthes udvikler fem koder til at afdække læsningens dynamik og
frasiger sig den objektive metode og anskuer teksten fra læserens synsvinkel”
fokus fra tekstens struktur til tekstens strukturering, hvilket vil sige, at han delvis
implicitte forfatter.
hovedprojektet var udforskningen af fortællingen samt opstillingen af fortællingens
procedurer, hvor hver enkelt kode har en specifik funktion samt påkalder et specifikt
følgende om Barthes’ udvikling fra strukturalist til poststrukturalist: ”Han skifter
grammatik (Hejlsted: 28):
”Strukturalismens funktionelle analyser af litteraturen sigter på at forstå litterære
læseren, at en tekst er mere åben og kræver en aktiv medvirken ved skabelsen af
forholde os til pointen om, at koderne rejser konnotationer, hvilket har den effekt hos
repertoire (Hejlsted: 41). Disse koder vil vi ikke komme nærmere ind på. Vi vil blot
teksters sproglige funktioner (…) Litteratur er primært en speciel måde at få
mening (Hejlsted: 42).
flere grunde.
%
Side%18%af%115%
samt anmeldelser af værket. Vi mener, at værkets kontekst er relevant at inddrage af
kontekst i form af epitekster. Eksempelvis interesserer vi os for TEDx-foredraget
bevæger vi os inden for poststrukturalismen, da vi også vælger at inddrage værkets
strukturalistiske begreber og se på eksempelvis fortæller, karakterer og plot. Alligevel
I vores arbejde med Mount København vil vi benytte formalistiske, nykritiske og
udfoldes af et værks læsere samt af dets forfattere.
rehabiliteres. Plot skal skabes gennem menneskelig aktivitet, hvor det henholdsvis
form for aktivitet, hvis der læses efter et plot. Brooks vil gerne have, at plotting
fortælling som et statisk og fikserbart fænomen. Ifølge ham er der tale om en lav
verden samt forhandler med og om verden (Hejlsted: 42). Brooks opfatter plottet i en
skal fortællingen anses som et forståelsessystem, da mennesket begriber og forstår
Barthes, hvor det er læserens synsvinkel, som anlægges på fortællingen. Ifølge ham
Peter Brooks deler i sit værk Reading for the Plot (1984) samme opfattelse som
sproget til at fungere på” (S.E. Larsen: 148).
Som nogle af de fremtrædende strukturalistiske litteraturteoretikere kan nævnes
Seymour Chatman, Shlomith Rimmon-Kenan og A. J. Greimas, som alle tilhører en
senere udgave af strukturalismen, da de opfattede ”(…) fortællingen som en enhed,
der ikke blot omfatter plot, men også karakterer, fortællere og den fremstillede
verden” (Hejlsted: 36). De videreudviklede de banebrydende teoretiske nydannelser,
som strukturalismen havde ført med sig, hvor de forsøgte at skabe en tættere
forbindelse mellem detaljen og helheden samt at åbne op for begrebet om
fortællingen (Hejlsted: 37).
4.2.!Poststrukturalisme!
Den sidste periode, vi vil berøre, er poststrukturalismen. Med poststrukturalismen
Side%17%af%115%
indførtes på ny opfattelsen af, at den objektive struktur i teksten ikke kunne stå alene.
%
For det første er hele genrespørgsmålet interessant i Mount København, og dermed
kan epiteksterne være behjælpelige i arbejdet med at indkredse værkets genrer,
således at man som læser har nogle forudindtagelser, inden man går i gang med selve
læsningen. Ligeledes vil det være relevant i vores diskussion, som blandt andet vil
kredse om værkets holdninger til de præsenterede samfundstendenser, at inddrage
epiteksterne. De kan enten fungere som en understregning af de holdninger, der kan
Side%19%af%115%
udledes af værket, eller som modsætning til disse holdninger.
%
5.!
Teori!
Følgende vil indeholde en redegørelse af vores teoretiske grundlag, og vi vil således
præsentere de begreber, som vil blive inddraget i vores litterære analyse af Mount
København. Først vil vi beskrive genren som begreb, hvor vi især vil se nærmere på
novellegenren. Yderligere vil vi redegøre for genrerne magisk realisme og science
fiction for at vise hvilke kendetegn, der er gældende for de to genrer. Dernæst følger
en udredning at de begreber, der gør sig gældende under plot, fortællerforhold og
karakter.
5.1.!Annemette!Hejlsted!
Til at belyse hvilke værktøjer, der kan være relevante i en litterær analyse, er især
Fortællingen – teori og analyse af Annemette Hejlsted brugbar. Værket er en
grundbog, som favner bredt inden for fortællingens verden. Hejlsted formulerer, at
bogen skal bruges til at introducere til fortællingens teori og præsentere en analytisk
tilgang til fortællinger af enhver art. Derudover beskriver hun, hvordan bogen skal
sætte fokus på fortællingen fra læserens synsvinkel (Hejlsted: 11).
Med fokus på læserens synsvinkel rettes opmærksomheden mod vilkårene for
menings- og betydningsdannelse, som finder sted hos læseren i mødet med
fortællingen (Hejlsted: 12). Dette fokus er en del af værkets fundament, men er også i
tråd med vores motivation for at skrive projektet, da vi er interesseret i, hvad vi som
læsere af Mount København finder ud af omkring bogens sytten fortællinger, og
Side%20%af%115%
hvordan disse fungerer. Dog er vi også interesseret i, hvad disse fortællinger rent
%
indholdsmæssigt plan, men derimod kan hendes værk give værktøjer, som vi vil
hvilket vi ellers vil se nærmere på. Hejlsted kan derfor ikke være behjælpelig på et
andre ord omfatter Hejlsteds værk ikke en reel analyse af indhold og tematikker,
faktisk fortæller os, og dette beskæftiger Hejlsted sig ikke med (Hejlsted: 12). Med
tilhørsforhold. Det er ikke forfatterne, der har fastlagt trækkene for hver enkelt genre.
ikke implicit til genrekonventioner, altså tager det ikke hensyn til et genremæssigt
kendetegner det pågældende værk (Hejlsted: 168). Et værk forholder sig samtidig
udgøre et mudret indtryk, der gør det problematisk at pege på én genre, der
Hejlsted være problematisk. Således skriver hun, at fortællingers karaktertræk kan
%
Side%22%af%115%
genre er defineret ved et særligt kompleks af træk, hvoraf nogle deles med andre
problematisk og bunder i Aristoteles’ genrekarakteristik, der påpeger, ”at den enkelte
trække i genreetikettens vej. En decideret udelukkelse af andre genrer er ligeledes
genretræk, der trækker i en traditionel novelleretning, eller hvor værket mere synes at
København i en specifik kasse, men derimod at karakterisere, hvor værket har
manifesterer sig i det (Hejlsted: 166). Det er ikke interessant at fastlåse Mount
København, så argumenterer Todorov for, at genren ikke er i værket, men blot
hvis man anskuer en genre ud fra det enkelte værk, der i dette tilfælde er Mount
fænomener og abstrakt teori” (Hejlsted: 166). Her ligger altså problematikken i, at
genreforståelse skal være en blanding af beskrivelsen af ”litteraturhistoriske
Den fransk-bulgarske strukturalist Tzvetan Todorov beskriver godt, hvordan
forfatters genrebevidsthed?
opstået på grund af Mount København, eller er Mount København skrevet ud fra en
manifesterer sig i Mount København, kunne man passende spørge, og er disse genrer
historien gennem de værker, de manifesterer sig i” (Hejlsted: 165). Hvilke genrer
”Genrer er i sig selv historiske. De former ikke kun værker, de formes også selv af
5.2.1.!Novelle!eller!fortælling?!
koder, læseren finder undervejs i læsningen.
uoverensstemmelse mellem det, der bliver lovet via genreetiketten og de tekstlige
genrebetegnelse. Ad den vej forstyrres læseren let i sin læsning, da der kan være
Et værk besidder blot elementer og træk, der forankrer det inden for en bestemt
kunne anvende i projektets analysedel.
5.2.!Genrer!
Afsnittet om genrer skal være med til forme vores forståelse af Mount København, da
specifikke genrer giver læseren en idé om, hvilken teksttype der er tale om. Det skal
understreges, at vi på ingen måde er interesseret i at kategorisere Mount København
under én bestemt genre. Det, der er interessant, er derimod at pege og slå ned på
steder i fortællingerne, der trækker værket i bestemte retninger.
En litterær genre karakteriseres ved en samling tekster, der besidder dele af de samme
træk, fx fortællerstemme, karakterer og plot. Når disse, eller blot nogle af dem, bliver
genkendt af læseren, vil værket skabe et tilhørsforhold til en genre (Hejlsted: 166).
Genreteorien udgør et stærkt dialogisk forhold mellem værk og læser, hvor læseren
afgør, om de forskellige træk har tilstrækkelig med gennemslagskraft til at
karakterisere værket. Ifølge Hejlsted er genrer en form, som læseren forsøger at
placere værket i. Genrer er dog samtidig et signal til læseren om, hvordan den givne
tekst skal læses. På Mount Københavns forside kan vi læse forfatterens og forlaget
Gyldendals eget bud på, hvordan værket skal læses. I Mount Københavns tilfælde er
det som fortællinger. Allerede her er læserens genreinddeling sat i gang, og det
dialogiske forhold er begyndt. Genreetiketten forsøger at placere Mount København,
og forsiden viser, hvilken genreinddeling værket i hvert fald ikke skriver sig ind i.
Ordet fortællinger fortæller, hvordan værket er struktureret, og hvilken stil bogen
Side%21%af%115%
besidder (Hejlsted: 167). At karakterisere en fortælling ud fra én genre kan ifølge
%
genrer” (Hejlsted: 164). Ad den vej finder vi det relevant at redegøre for de to mest
konventionelle. Når man taler om en novelles modus, er det centralt, at der ofte
Hejlsted som konventionelt, og det andet synspunkt er det, der stritter imod det
”(…) og de verdener, de (novellerne, red.) udspiller sig i, er indrettet efter de
skriver:
indgår almindelige mennesker, hverdagsliv og konflikter mellem relationer. Hejlsted
oplagte måder at anskue Mount København på: novelle- og fortællingsformen.
Fortællingen
berettes altid retrospektivt. Endvidere gives en mere præcis definition således: ”et
samme paradigmatiske antagelser som dem, der hersker i deres samtid. Tid-rum-
Fortælling er ifølge Hejlsted et noget løst og bredt begreb. Plottet i fortællingen
enstrenget plot, der styres af et enkelt begær knyttet til en enkelt karakter” (Hejlsted:
og karakterindikatorer konnoterer typisk et verificerbart historisk rum” (Hejlsted:
%
er,
at
den
ikke
som
romanen
Side%24%af%115%
kan
“udfolde
fortællinger bringer til gennembrud” (Nielsen og Skriver: 101).
en
mængde
mange strenge, men er kendetegnet ved en stærk “økonomisering med de pointer,
Den er ikke blot refererende og besidder ikke som romanen flere temaer og spiller på
af de omlejringer, nyheden afstedkommer” (Nielsen og Skriver, 2005: 101).
inden for en horisont, men som også bevidst fortolker og undersøger karakteren
“en novelle er en fortælling, der ikke kun handler om, at noget nyt bryder frem
definition:
Svend Skriver og Erik A. Nielsen præciserer i Dansk litterær analyse (2005) deres
nødvendighed. En novelle må derfor gøre opmærksom på sig selv på anden vis.
tekster, der minder om noveller, bliver de informative paratekster en vigtig
en roman, kunne teksten indeholde langt mere information, men da vi har at gøre med
bliver skildret” (Rasmussen et al., 2012: 249). Var fortællingerne længere, som fx i
personkarakteristikker eller redegøre udførligt for baggrunden for den situation, der
novellen
I Gads Litteraturleksikon (2012) beskrives det, hvordan et af kendetegnene for
172).
175). Fortællingen har således lighedstræk med novellen, da den også ofte er
sammentrængt i et forløb, der er koncentreret om en given begivenhed. Kendetegnet i
fortællingens verden er, at karaktererne og dens verden ikke er voldsomt eksponeret.
Netop fordi Colling Nielsen selv karakteriserer sit værk som bestående af
fortællinger, vælger vi også at benytte termen. Vi mener dog, at fortællingerne kan
sige at have meget tilfælles med novellen, og derfor finder vi det relevant også at
redegøre for novelletræk.
Novellen
Novellen siges at stamme fra Italien og karakteriseres blandt andet ved at være en
kort prosaisk tekst, der omhandler én fortælling. Persongalleriet er skrabet og ofte
slutter den overraskende (Hejlsted: 169). Dette er en noget bred karakteristik af
genren, og således kan den indbefatte mange forskellige typer fortællinger. Hejlsted
fremlægger derfor Søren Baggesens nyere novellebegreb udviklet i 1960’erne
(Hejlsted: 170). Baggesen skitserer fortællepersonligheden, der både kan fungere
eksplicit og være en del af persongalleriet. En sådan fortæller, skriver Baggesen,
bliver til et bindingspunkt mellem læseren og novellens handlingsforløb, og i den
forbindelse nedbrydes identifikationsmuligheden mellem læseren og novellens
karakterer. Dette bevirker, at læserens opmærksomhed rettes mod handlingen snarere
end novellens persongalleri (Hejlsted: 170). Begivenheden eller handlingen udgør
Side%23%af%115%
ofte en clinch mellem to divergerende synspunkter. Det ene synspunkt beskriver
%
opstår det andet skæringspunkt – et andet udfald kan også være sammenbrud. Hvis
skaber kaos, og novellens karakterer forsøger at skabe orden i kaos. Hvis det lykkes,
for novellen, opstår i starten og danner det første skæringspunkt. Begivenheden
udformet af Aage Henriksen. Den påpeger, at begivenheden, der er omdrejningspunkt
Nielsen og Skriver henviser i denne sammenhæng til novellegenrens abstrakte gang,
(Bowers, 2004: 8-10,15).
denne sammensmeltning af det normale og unormale benyttet især i Latinamerika
Grosz i 1921 Gray Day, som blandede det magiske og det realistiske. Senere blev
præget af denne genre, fandtes i 1920’ernes Tyskland. For eksempel skrev George
latinamerikanske litteratur og den tyske ekspressionisme. Den første periode, som var
Magisk realisme er en litterær genre, som er sprunget ud af både den
%
Side%26%af%115%
fortællingens magiske verden (Bowers: 20-21). Selvom det umiddelbart fremstår som
illusioner eller vrangforestillinger, men at de rent faktisk har fundet sted i
realistiske værker, men hun understreger, at de ikke skal ses som resultatet af
begivenheder. Ofte er sådanne overnaturlige elementer altså til stede i magisk
ekstraordinære, og i særlig grad til spirituelle og videnskabeligt uforklarlige
Bowers skriver, at det magiske aspekt kan referere til livets store mysterier,
tid og rum” (Zerlang, 2001: 12-14).
overskridelse af naturlovene og en – komisk, grotesk, romantisk – suspension af
skrive sig tættere ind på virkeligheden (…) [ved at benytte sig af] en magisk
tæppe for at lægge virkeligheden bag sig. Tværtimod er deres mål med magien at
”De magiske realister er således ikke forfattere, der skriver sig op på et flyvende
forfattere naturligvis ikke i ekstrem grad forsøger at fremmedgøre virkeligheden:
stærk kontrast til læserens egne perspektiver (Bowers: 4). Det skal tilføjes, at genrens
sætter spørgsmålstegn ved fortællingens begivenheder, selvom disse muligvis står i
specifikke fortællings verden. Det er altafgørende, at man som læser ikke konstant
fortællerens præmis og dermed acceptere både magiske og realistiske aspekter i den
Det tydeligste kendetegn ved genren magisk realisme er, at læseren skal gå med på
5.3.1.!Præmisser!i!magisk!realisme!
ikke kaos stopper, kan der opstå assimilation, altså at karaktererne tilpasser sig de nye
normer (Nielsen og Skriver: 103).
Endvidere er det relevant at redegøre for, at det, der typisk igangsætter konflikten i
novellen, er, at der altid er tale om en norm, der springer ud af sine faste rammer, der
er ikke plads til den længere – et begreb Hejlsted betegner som en afvigelse (Hejlsted:
65). Noget bliver altså fra starten fortalt normativt – vi får at vide, hvordan et hierarki
bør se ud (Nielsen og Skriver: 103). Nielsen og Skriver påpeger også, at der “I den
samfundsmæssige orden foregår (...) stadige forsøg på at fastholde mennesker i
billeder eller rammer, som kan være åbenlyse og dermed kan godkendes af
samfundet”. Ifølge Nielsen og Skriver opstår novellen altid, fordi et billede
forklejnes. Billedet forsøger gennem handlingen at sprænge rammen. Deri opstår
normativiteten i novellegenren, da man må forvente, at man henimod slutningen
forsøger at ændre på denne uorden.
5.3.!Magisk!realisme!
I arbejdet med Mount København er det væsentligt at se på magisk realisme som
genre. Til at belyse genren vil vi især benytte den engelske litteraturforsker Maggie
Ann Bowers’ værk Magic(al) Realism samt danske Rigmor Kappel Schmidts Magisk
realisme og fantastik i Latinamerika. De har begge forsøgt at definere den magiske
Side%25%af%115%
realisme blandt andet ved at dele begrebet op i ‘magi’ og ‘realisme’.
%
ud. Den amerikansk-britiske forfatter Henry James beskæftigede sig med forholdet
århundrede fordret en detaljeret beskrivelse af virkeligheden, som den rent faktisk ser
Realismen har siden sit litterære gennembrud i den sidste halvdel af det 19.
lidt af et paradoks, står den realistiske del af genren i kontrast til den magiske.
fremmed. Selvom der ofte bliver brugt kvantitative overdrivelser såsom størrelse,
indebære en totalforvandling, men snarere et objekts absorption af noget helt
kendetegn ved den magiske realisme, nemlig metamorfosen. Dette behøves ikke at
ensformige. I forlængelse af brugen af ekstremer kommer Kappel Schmidts andet
præget af over- og underdrivelser, som gør, at ordvalgene sjældent bliver kedelige og
”The only reason for the existence of the novel is that it does attempt to represent
mærkværdigheder. Dette skyldes, at over- eller underdrivelserne bliver leveret på en
realisme. Derimod trækker disse tit i retning af kvalitative menneskelige
alder, vægt osv., er det ikke disse oplysninger, som er de primære i den magiske
mellem fortællinger og virkeligheden:
life (…) The characters, the situation, which strike one as real will be those that
afdæmpet og realistisk facon, og på den måde kommer fokus til at være placeret på
Endelig nævner Kappel Schmidt, at magisk realistiske tekster kan være inspireret af
futures, or for making a moral point” (Bowers: 31).
drugs, or for the purpose of exploring the workings of the mind, imagining our
cannot be simply the imaginings of one mind, whether under the influence of
must be accepted as a part of the material reality, whether seen or unseen. They
matter-of-fact manner in a recognizably realistic setting but the magical things
”Not only must the narrator propose real and magical happenings with the same
både, hvad magisk realistiske værker er afhængige af, og hvad de ikke er en del af:
fremstillinger er af stor betydning (Bowers: 128). Bowers beskriver ganske præcist
realistisk. Dette betyder, at læserens forståelse af den magiske realismes litterære
anset som en del af fortællingens hverdag, kan teksten ikke betegnes som magisk
læser er gået med på fortællingens præmisser. Hvis ikke de magiske aspekter bliver
egenskab ved magisk realisme er af stor betydning, fordi det betyder, at man som
figurernes umulige evner og natur (Kappel Schmidt, 1997: 32-35). Netop denne
touch and interest one most” (Bowers: 22).
Man kan sige, at den klassiske realismes agenda i højere grad var at vise, end det var
at fortælle. Når man læser et realistisk værk, bør man som læser ikke nødvendigvis
godtage fortællingen som fuldstændig mimetisk, men derimod skabe sin egen
virkelighed gennem en forhandling mellem tekstens narrativ og ens egne
forestillinger. Realismen bliver ikke relevant, fordi den mimetisk kan skildre
virkeligheden, men fordi den kan være med til at konstruere en genkendelig verden.
Denne tilgang til realismen er i høj grad nyttig i forhold til den magiske realisme,
fordi genren er fuldstændigt afhængig af, at normale, forestillede og magiske
elementer bliver præsenteret, som var de virkelige (Bowers: 21-22).
5.3.2.!Kendetegn!ved!magisk!realisme!
Kappel Schmidt opremser i sin bog nogle typiske træk ved den magiske realisme.
myter (Kappel Schmidt: 23), hvilket der også kan ses enkelte eksempler på i Mount
Godt nok tager bogens eksempler udgangspunkt i latinamerikanske værker, men de
arketypiske stilfigurer, hun nævner som en af genrens kendetegn, passer i høj grad på
København.
Side%28%af%115%
Mount Københavns karakterer og begivenheder. For det første nævner hun den
%
magiske realismes hyppige brug af kontraster og ekstremer, som sammen er med til
Side%27%af%115%
at give en noget broget stil. Sproget i magisk realistiske værker er blandt andet tit
%
5.4.!Science!fiction!
I arbejdet med fortællingerne finder vi det yderligere relevant at inddrage science
fiction, da denne genre er kendetegnet ved mange af de virkemidler, der benyttes i
Mount København. I det følgende vil der redegøres for genren, og dette vil især være
bygget op omkring Adam Roberts’ Science fiction, idet han i værket ser bredt på
emnet og inddrager mange perspektiver. Derudover vil der også blive gjort brug af
supplerende materiale for at opnå en mere dækkende og fyldestgørende beskrivelse.
5.4.2.!Definition!af!science!fiction!
Science fiction er en litterær genre, der gennem årene er blevet defineret på mange
forskellige måder. Roberts indleder selv sit værk med at beskrive, hvorledes der på
hylderne hos fx en boghandler dannes et billede af, hvilke litterære værker, der
tilhører genren. Ofte vil der være tale om romaner, der i genretrækkene adskiller den
opdigtede verden fra den verden, vi rent faktisk lever i, og som dermed er en
fantastisk form for litteratur, der adskiller fantasien fra den observerede virkelighed
(Roberts: 1).
derimod ikke er nær så entydig, og at der opstår uenigheder om, hvorledes science
Roberts forklarer efterfølgende, at en nærmere specifikation af genren science fiction
Der er mange bud på, hvornår science fiction opstod som genre. Roberts beskriver tre
fiction adskiller sig fra andre fantastiske litterære genrer, hvorfor der i det følgende
5.4.1.!Science!fictions!historie!
forskellige opfattelser af science fictions historie. For det første kan science fiction
ses på tre forskellige definitioner af science fiction.
of estrangement and cognition, and whose main device is an imaginative
“(…) whose necessary and sufficient conditions are the presence and interaction
Darko Suvin definerede i 1979 science fiction som en litterær genre,
ses som værende opstået med Johann Keplers Somnium, sive Astronomia Lunaris,
som blev skrevet omkring år 1600, der omhandler et besøg på månen. Tidligere
litteratur har også handlet om rumrejser, men disse kan ikke betragtes som science
For det andet kan science fiction ses som værende vokset ud af gotisk fiktion, og
fiction, da de havde religiøse udgangspunkter (Roberts, 2006: 39).
det er en almen opfattelse, at science fiction begynder med Mary Shelleys
framework alternative to the author’s empirical environment” (Suvin i Roberts:
genren science fiction (Roberts: 8).
%
Side%30%af%115%
være videnskabelig og dokumentarisk. Derfor må begge elementer være til stede i
det fremmede. Havde vi derimod kun at gøre med cognition, ville genren i stedet
at hvis vi kun havde at gøre med estrangement, ville vi ikke være i stand til at forstå
henviser til det aspekt ved science fiction, at vi forstår det fremmede. Suvin påpeger,
fremmede, og som adskiller sig fra det kendte. Det rationelle og logiske cognition
Estrangement henviser til de elementer i science fiction, der er anderledes og
7-8).
Frankenstein fra 1818, hvor en ambitiøs videnskabsmand kreerer et monster
(Roberts: 42).
For det tredje kan science fiction ses som en genre lokaliseret i 1920’ernes USA,
hvor betegnelsen science fiction første gang blev brugt (internetkilde 3). Flere
teoretikere mener også, at denne periode indeholdt det første ’rigtige’ science fiction.
Selvom idéen om science fiction var velkendt, var Hugo Gernsback den første, der i
Side%29%af%115%
1929 definerede science fiction og gjorde den til en anerkendt litterær genre (Roberts:
50-51).
%
at han adskiller science fiction fra øvrige fantastiske genrer. Han pointerer, at science
Suvin lægger stor vægt på det videnskabelige ved science fiction, og det er netop her,
en kommentar til den måde den fungerer på” (internetkilde 5).
derfor gældende for genren, at den ”giver et nyt perspektiv på vores egen verden og
men at diskursen i science fiction er bygget op omkring logiske og videnskabelige
der foregår i science fiction, skal være muligt og realistisk i den virkelige verden,
verden’ må være mulig inden for videnskabelige rammer. Dermed ikke sagt, at hvad
fabulation. Dog inddrager han også nye aspekter til definitionen, og blandt andet
foregående definitioner, nemlig Suvins cognitive estrangement og Scholes’ structural
definition af science fiction. Grundlæggende udvikler og uddyber Broderick de to
Endelig har også forfatteren og teoretikeren Damien Broderick bidraget med en nyere
fiction må afspejle videnskaben; at den må være rationel, og at den ’alternative
principper. Roberts eksemplificerer dette med ”at rejse med lysets hastighed”. Det er
lange
mener Broderick, at publikum genkender science fiction gennem ikoner som fx
sjældent
videnskabeligt bevist, at dette ikke kan lade sig gøre, men temaet ville være godkendt
derfor
tidsmaskiner, kunstig intelligens, væsner fra fremmede planeter, computerscenarier
der
i science fiction-universet, da der er tale om noget, der lyder videnskabeligt (Roberts:
er
og robotter (Roberts: 11). Broderick er også meget bevidst om science fiction ”as a
fiction
8-9). Sagt på en anden måde beskæftiger science fiction sig med uvirkelige verdener,
science
popular genre” (Roberts: 11). Han ser science fiction som en genre, der henvender sig
I
som samtidig ”kunne tænkes at være virkelige, uden at stride mod det accepterede
finkultur.
til laveste fællesnævner, er skrevet i en ungdommelig tone og derfor bevæger sig væk
seriøs
videnskabelige verdensbillede” (internetkilde 4).
fra
personkarakteristikker og psykologiske aspekter – i stedet kredser genren om det
Eksempler på den uvirkelige verden kan fx ses i form af, at science fiction ofte
finder sted i andre tider. Genren kan foregå i nutiden, men for det meste foregår
konkrete.
%
Side%32%af%115%
dagligdag meget velkendt (Roberts: 111). Roberts beskriver teknologi som følgende:
præsenterer en anden verden med rumskibe og robotter, er teknologi i menneskets
moderne teknologi, såsom iPads, computere, tv osv. Selvom science fiction
højt udviklede teknologi i science fiction, er, at mennesket i dag er omgivet af
almindelige (Roberts: 110). En af grundene til, at en læser nemmere accepterer den
er elementer som associeres med science fiction, hvor højteknologiske maskiner er
sandsynligt betegnes som science fiction. Roberts beskriver, at maskiner og teknologi
Hvis tidsmaskiner, rumvæsner eller robotter er indlejret i et værk, kan genren højst
5.4.3.!Teknologi!og!robotten!
science fiction i fremtiden eller i en fjern fortid (internetkilde 3).
Hvor Suvin fokuserer på ’science’, fokuserer Robert Scholes i stedet på ’fiction’.
Scholes taler om structural fabulation, som Roberts sidestiller med science fiction.
Scholes definerer fabulation som ”fiction that offers us a world clearly and radically
discontinuous from the one we know, yet returns to confront that known world in
some cognitive way” (Scholes i Roberts: 10). Scholes anerkender dermed, at science
fiction er interesseret i ting, der ikke forekommer i vores virkelige verden, men han
vil gerne væk fra idéen om, at dette gør science fiction irrelevant for vores
virkelighed. Ifølge Scholes er science fiction nok anderledes end vores verden, men
samtidig konfronterer den vores verden, og han ser science fiction som meget mere
end en videnskabelig version af fabulation. Science fiction er ikke substitut for
faktisk videnskab, men i stedet ”a fictional exploration of human situations made
Side%31%af%115%
perceptible by the implications of recent science” (Scholes i Roberts: 10). Det er
%
already astrenged from because we don’t really know how it works or what the
”Technology is something with which we are simultaneously familiar and
videnskabeligt forankret, tager magisk realisme ofte sine urealistiske træk fra det
ofte er præget af rumvæsner, robotter og i det hele taget er teknologisk og
fortællingens verden, som læseren er nødsaget til at acceptere. Hvor science fiction
%
Side%34%af%115%
begrebsapparat” (G. Larsen, 2012: 69).
eller konkurrere med hinanden, men at begreberne sammen ”udgør et stærkt
arbejde med flere teoretikere og begreber, da begreberne ikke behøver at udelukke
også han inddrager flere begreber og teoretikere. Larsen pointerer selv fordelen ved at
Gorm Larsen behandler ligeledes fortælleren i antologien Litteratur (2012), hvor
fortælleelementer, som er fremherskende i dag (Hejlsted: 133).
en række teoretikere, som har bidraget til begrebsdannelse om fortællere og
fortællinger. Blandt andet behandler Hejlsted i Fortællingen fortælleren. Hun nævner
København, da der både fortælles i de kursive peritekster samt i bogens sytten
Det er væsentligt og interessant at kigge nærmere på fortællerstemmen i Mount
5.6.!Fortællerforhold!
mellem fortællingerne, men derimod hvordan de to genrer arbejder sammen.
af Mount København vil genretrækkene ikke blive brugt til at påvise forskelligheder
begivenhederne, mens science fiction-genren fordrer, at man forstår dem. I analysen
men der findes en grundlæggende forskel: i magisk realisme accepterer man
og relevante temaer. Magisk realisme og science fiction udelukker ikke hinanden,
genrer benytter sig af uvirkelige virkemidler for på den måde at påvise yderst reelle
træk umiddelbart kan virke fremmede for mennesket, er det ikke hensigten. Begge
dyr på helt umærkelig vis overtager hinandens kendetegn. Selvom disse urealistiske
mystiske i naturen. Dette kan blandt andet ses i metamorfosen, hvor mennesker og
boffins are about to invent next” (Roberts: 111).
Roberts skriver, at hovedparten af science fiction omhandler maskinen. De vigtigste
maskiner er rumskibe, robotter og computere (Roberts: 111). Inden for science fiction
adskiller robotter sig betydeligt fra virkelighedens robotter. I science fiction optræder
de nemlig ofte med menneskelige karaktertræk og evner (internetkilde 6).
Betegnelsen og fænomenet ‘robot’ er opfundet af Josef Čapek. Robotterne er hos
Čapek ikke metalliske, men derimod ”fleshy” ifølge Roberts’ betegnelse (Roberts:
116). Roberts beskriver robotten i science fiction således:
“The robot is that place in an SF text where technological and human are most
directly blended. The robot is the dramatisation of the alterity of the machine, the
paranoid sense of the inorganic come to life” (Roberts: 118).
5.5.!Forholdet!mellem!science!fiction!og!magisk!realisme!
Begge genrer tager udgangspunkt i en verden som er fyldt med elementer, der
umiddelbart ligger uden for den almenmenneskelige. Helt konkret kan man
argumentere for, at den mest åbenlyse forskel mellem genrerne findes i forklaringen.
Hvis overnaturlige begivenheder bliver beskrevet som mulige via simplificerede
teknologiske eller videnskabelige forklaringer, peger det i retning af science fictiongenren. Man behøver ikke nødvendigvis at kunne forstå mekanismerne bag et
gigantisk højteknologisk teleskop, men hvis teksten indeholder en forklaring, får man
som læser fornemmelsen af, at man kunne komme til at forstå det.
På dette plan står den magiske realisme i kontrast til science fiction. Her bliver
Side%33%af%115%
det overnaturlige ikke forsøgt forklaret, men er derimod et naturligt forhold i
%
I det følgende vil vi gennemgå de begreber, som vi finder relevante at inddrage i en
forfatter.
interessant område mellem forfatteren og fortælleren, som vi kalder den implicitte
Både Hejlsted og G. Larsen koncentrerer sig om begrebet fokalisering, og deres
forfatteren, men en fiktiv stemme.
hvornår i forhold til den fremstillede verden (Hejlsted: 134). Fortælleren er altså ikke
I arbejdet med fortælleren gælder det om at finde ud af, hvem der taler, hvorfra og
5.6.2.!Fortæller!
analyse af fortællerforholdene i Mount København. Vi vil se på forholdene mellem
forfatter, implicit forfatter og fortæller.
5.6.1.!Forfatter!og!implicit!forfatter!
Forfatteren er den person eller de personer, der formelt har skrevet og skabt en
arbejde med. Det var nykritikeren Wayne C. Booth, der introducerede og definerede
definitioner lægger sig tæt op ad hinanden. Fokalisering kan siges at erstatte begreber
fortælling (Hejlsted: 134). Den implicitte forfatter er derimod lidt mere kompleks at
begrebet om den implicitte forfatter for at adskille forfatter og fortæller:
”Vores opfattelse af den implicitte forfatter inkluderer ikke bare den mening, der
G. Larsen betegner dem henholdsvis indre fokalisering, ydre fokalisering og
(Hejlsted: 146). Både Hejlsted og G. Larsen inddeler fokalisering i tre kategorier, og
om synsvinkel og betegner dermed det sted, ”hvorfra den fremstillede verden sanses”
kan uddrages, men også det moralske og følelsesmæssige indhold af hver eneste
nulfokalisering. Gennem indre fokalisering ses verden fra en bestemt karakters
%
Side%36%af%115%
mellem forskellige begivenheder. Grundet nulfokaliseringen kan fortælleren skifte
fortæller har overblik over hele fortællingens tid og rum og kan således springe
fortællingen og kommentere og vurdere det, der fortælles om. Den alvidende
giver sig til kende, og den alvidende fortæller gør dette ved at stå uden for
beskriver den alvidende fortæller som eksplicit, det vil sige, at fortælleren åbenlyst
København er både nulfokaliseringen og den alvidende fortæller væsentlig. Hejlsted
Nulfokaliseringen er typisk i alvidende fortællinger, og i forbindelse med Mount
springe i tid og rum (G. Larsen: 59).
karaktererne, idet fortælleren har adgang til flere karakterers indre og samtidig kan
derimod har ingen sådanne begrænsninger. Her ved fortælleren mere end
perspektiver, og hændelser, og karakterer beskrives dermed udefra. Nulfokaliseringen
er derimod defineret ved, at fortælleren ikke har adgang til karakterers indre
synsvinkel, og der fortælles dermed kun det, som en karakter ved. Ydre fokalisering
handlingsdel og af alle de lidelser, som karaktererne gennemlever. Den
inkluderer i korthed den intuitive forståelse af en komplet kunstnerisk helhed; det
er hovedværdien, som netop denne implicitte forfatter er forpligtet på” (Booth i
G. Larsen: 64).
G. Larsen beskriver, at det kan være svært at skelne mellem den implicitte forfatter
samt heterodiegetiske fortællere, det vil sige fortællere, der ikke befinder sig på
samme niveau som karaktererne (G. Larsen: 57), og som dermed befinder sig uden
for den verden, fortællingen udspiller sig i. Han forklarer dog, at den implicitte
forfatter ikke er en fortæller, ”men det billede af forfatteren, som teksten skaber” (G.
Larsen: 65), og der findes således et niveau mellem forfatteren og fortælleren.
Hejlsted betegner den implicitte forfatter som fortællingens organiserende princip
eller fortællingens norm og beskriver som G. Larsen, at det kan være uoverskueligt at
Side%35%af%115%
lure forholdet mellem forfatter, fortæller og karakter. Der danner sig altså et
%
mellem indvendigt og udvendigt syn, og således har den alvidende fortæller adgang
sted i fabulaen, hvor fortællingen befinder sig. Omvendt kan der også være tale om
om prolepser, der definerer de greb, der etablerer begivenheder, som følger efter det
5.7.!Plot!
historien, hvor fortællingen befinder sig (Hejlsted: 146).
analepser, der definerer de greb, der etablerer begivenheder, der er sket før det sted i
til mange eller alle karakterers tanker (Hejlsted: 139).
Umiddelbart finder vi det også oplagt at inddrage rammefortælleren, da Mount
Københavns mellemliggende peritekster, der er forudsætninger for de sytten
fortællinger, kan karakteriseres som rammefortællinger. Rammefortællinger er
Hejlsted er inspireret af Peter Brooks’ Reading for the plot (1964). Plotteorien skal
karakteriseret ved, at fortælleren etablerer en ramme for en anden fortæller ved
eksempelvis at være formel, informativ og opstille betingelser for den kommende
danne grobund for vores videre analysearbejde med Mount København. I den
%
Side%38%af%115%
altafgørende for den måde, hvorpå handlingen udvikler sig. De er det styrende
om kerne- og satellitbegivenheder. Kernebegivenhedernes karakteristika er, at de er
for forskellige typer af begivenheder. Her vil vi benytte Seymour Chatmans begreb
sige, at der skabes et plot (Hejlsted: 49). Endvidere er det også relevant at redegøre
behøver en anden begivenhed at stå i kontrast til eller kollidere mod, før man kan
Vigtigt i forhold til begivenheder er også, at de ikke bliver til alene. Begivenheden
begivenheder.
der ikke behøver være tale om menneskelige forbindelser for, at man kan tale om
der, med Hejlsteds ord, kan være plotudløsende kræfter (Hejlsted: 48). Det betyder, at
kontekst yderst relevant, at begivenheden også kan repræsentere fysiske genstande,
personer, der er repræsentanter for begivenheden, men påpeger ligeledes, og i denne
medfører og bidrager til historiens udvikling. Hejlsted påpeger, at det ofte er
Begivenheden kan defineres som et clinch mellem divergerende interesser, der
5.7.1.!Begivenheden!
plotteori, der kunne være relevante i andre sammenhænge.
forbindelse er det nævneværdigt, at Hejlsted opererer med andre værktøjer inden for
fortælling (Hejlsted: 144).
I forbindelse med fortællerforholdene i Mount København er det desuden interessant
at se nærmere på fortællertid, fortælletid, fortalt tid og fortællingens tid. Hejlsted
beskriver fortællertiden som fortælletidspunktet, det vil sige ”den tid, hvori
fortælleren befinder sig i forhold til det fortalte” (Hejlsted: 138). Fx kan fortælleren
befinde sig samtidig med at fortællingen opleves, eller fortælleren kan befinde sig
efter afslutningen af det fortalte forløb. Fortælletiden derimod omfatter den tid, det
tager at fortælle fortællingen. Herunder ser man ofte nærmere på fortælletempoet,
altså om der er forskel på, hvor lang tid det tager at berette om et forløb. Fortalt tid
dækker over den tid, som sjuzettet omfatter, altså fra den første begivenhed, som
læseren præsenteres for, til den sidste begivenhed, som læseren præsenteres for.
Endelig beskriver fortællingens tid, ”hvilket tidsrum fabulaen omfatter, og hvilken
historisk periode fortællingen udspiller sig i” (Hejlsted: 138). Især fortællingens tid er
interessant i forhold til at vurdere, hvilken tidsperiode handlingen i Mount
København udspiller sig i.
I forlængelse af de forskellige former for tid taler Hejlsted også om anakronier, som
betegner ”uoverensstemmelse mellem sjuzet (fortællingen) og fabula (historien) (…)
Side%37%af%115%
altså bevægelser frem eller tilbage i fortællingen” (Hejlsted: 146). Der kan være tale
%
element i fortællingen. Ud fra kernebegivenhederne kan satellitbegivenhederne
udvikle sig. Satellitbegivenhederne stemningsskaber temaet i fortællingen og er med
til at uddybe kernebegivenhederne. For at vise forskellen mellem kerne- og
som
satellitbegivenheder
(Hejlsted:
50).
5.7.3.!TidTrumTindikatorer!
”I videre perspektiv producerer betydningselementerne og deres indbyrdes
relationer rum i takt med tekstens fremadskriden. Rum er således ikke en
fremstilling af eller en én til én repræsentation af noget foreliggende, men netop
betegnes
satellitbegivenheder, kan man sige, at de begivenheder, der tegner fortællingen, kan
kan
et særligt udtryk, der skabes i teksten” (Hejlsted: 81).
liv,
betegnes som kernebegivenheder, mens alle de begivenheder, der fremstiller
Sådan skriver Hejlsted umiddelbart inden hun beskriver, hvordan fortællingens
personernes
Satellitbegivenhederne kan skabe selvstændige historier inden for rammerne af
verden er konstrueret gennem tekstlige koder, kaldet tid-rum-indikatorer. Tid-rum-
%
Side%40%af%115%
to former for observation for at analysere forholdet mellem tid og rum og
være altafgørende for selve plottets udvikling (Hejlsted: 87). Hejlsted benytter sig af
fungerer som en statisk scenografi for tekstens begivenheder, men at den ofte kan
Derudover er det vigtigt at understrege, at en fortællings verden ikke kun
science fiction og magisk realisme in mente.
ellers ikke virkede oplagte. I dette projekt læses Mount København for eksempel med
Hvis en tekst læses ud fra specifikke præmisser, kan den sættes i relationer, som
(Hejlsted: 84-85). Dermed er en teksts læser ikke passiv i skabelsen af tid og rum.
produceres derimod løbende gennem teksten via tilføjelser af nye tid-rum-indikatorer
og erfaringer. Skabelsen af tid og rum sker ikke fra det ene øjeblik til det andet, men
stednavn, hvorefter det er op til læseren at forbinde disse indikatorer med egen viden
For eksempel kan en tekst tydeligt angive et særligt årstal eller et genkendeligt
Tid-rum-indikatorer skaber først et rum og en tid, når de stilles i relation til hinanden.
at scenen derudover foregår om natten.
i månelys, så indikerer fortællingen at dennes verden ligger i en moderne tidsalder, og
størrelser, men hvis man ser på specifikke tid-rum-indikatorer, fx en skyskraber badet
eller herskende ideologier. Sådanne faktorer kan naturligvis eksistere som tidløse
og gader, og mere uhåndgribelige begreber, fx samfundsmæssige institutioner, sprog
indikatorer kan både være konkrete, materielle størrelser såsom stole, trappeopgange
kernebegivenheden.
5.7.2.!Fabula!og!sjuzet!
Begreberne fabula og sjuzet er ligeledes vigtige. Sjuzet betegnes som den rækkefølge,
hvori begivenhederne præsenteres for læseren, mens den kronologiske rækkefølge af
begivenhederne kaldes for fabula (Hejlsted: 54) I mange noveller dukker der glimt af
fortiden op i løbet af fortællingen i form af erindringer eller små historier, som
personerne beretter for hinanden, hvorved der dannes en fabula, der tidsmæssigt går
forud for sjuzettet. Fabula etableres altså, mens sjuzettet læses. Disse forhistorier kan
indeholde mulige forklaringer på personernes ageren på sjuzetniveauet (Hejlsted: 59).
Derudover skal sjuzet og fabulateorien bruges til at understøtte forholdet mellem
periteksterne og epiteksterne, det vil sige de beskrivelser, der giver baggrundsviden
om bjerget før hver enkelt historie. Sammenhængen mellem disse to er med til at
skabe fabula. Todorov kalder fabulaen for den første historie, mens sjuzettet
organiserer begivenhederne for læseren. Ifølge Brooks skal forståelsen af, hvad
Side%39%af%115%
uden at fabulaen eksisterer uden for fortolkningen af den” (Hejlsted: 55).
Brooks’ fremstilling en løbende fortolkning af fabulaen, og det vel at mærke
”Præsentationen af fortællingens begivenheder for læseren (sjuzettet, red.) er i
plottet er, netop ses gennem fabula og sjuzet:
%
karakteristik er kendetegnet ved fortællerens benævnelse, med eller uden fortællerens
fortællingens verden: direkte karakteristik og indirekte karakteristik. Den direkte
centrum på samme måde som fortællingens plot.
at karakterernes koder danner tekstens væv, og derigennem bringes karakteren i
uden for teksten” (Hejlsted: 101). For Barthes er det væsentlige og nytænkende altså,
Karaktermatricen er en betegnelse for velkendte karaktermønstre, som ofte
også påtage sig denne rolle, hvis de foretager sig en vis form for handling.
menneskelige væsner, der kan indtage karakterrollen, fx kan robotter eller rumvæsner
hermed er i stand til at udføre en handling (Hejlsted: 105). Det er ikke kun
egennavn eller en færdighed. Denne indikator angiver så at sige karakteren, som
Karakterindikatoren kan defineres som en egenskab hos karakteren, fx i form af et
dertilhørende vurdering. Man får som læser oplysninger om fortællingens verden
gennem fortællerens udsagn. I den indirekte karakteristik præsenteres tid og rum i
stedet gennem selve beretningen via karakterernes tale eller i form af indre følelser.
5.8.!Karakter!
Med udgangspunkt i Hejlsteds Fortællingen og med supplerende materiale fra Lis
Møller, vil der i det følgende afsnit blive gjort rede for karakter som analytisk begreb
karaktererne i noveller ikke spiller en stor og betydningsfuld rolle. Dermed ikke sagt
I forhold til teorien omhandlende novellen som genre er det en pointe, at
omverdensoplevelser, der gør sig gældende for en bestemt type mennesker, fx barnet
relationer” (Hejlsted: 109).
opbygningen af karakteren i form af tekstens karakterindikatorer og deres indbyrdes
gør sig gældende i form af udefrakommende kodesæt og ”ligger indbygget i selve
forekommer, og som dermed skaber genkendelighed (Hejlsted: 109). Disse mønstre
at karaktererne i Mount København er uvæsentlige, blot at de ikke udfoldes i så høj
eller den voksne.
i fiktionstekster.
grad som i fx romaner. Karaktererne og deres egenskaber kan i denne sammenhæng
Derudover benyttes karakteriseringssystematiseringen til at belyse karaktertræk,
Koderne kan ses i form af handlinger og
siges at få en mindre rolle og dermed også være svære at karakterisere, men de er
stadig med at skabe fortællingerne.
egentlig at fremstille en karakter (Hejlsted: 110). Shlomith Rimmon-Kenan skelner i
men ofte bliver der i højere grad gjort brug af fx handling, tanker og social status til
Begrebet karakter kan opfattes forskelligt, og dermed har det også været behandlet på
mener,
sin bog Narrative Fiction: Contemporary Poetics (1994) mellem to forskellige måder
Poststrukturalisterne
at
tiden.
mange
at karakterisere karakterer på. Hun taler om direkte karakteristik, som betegner
gennem
strukturalisterne har undermineret karakterens betydning ved blot at gøre den til et
fortællerens beskrivelse af karakteren. Derudover benævner Rimmon-Kenan den
måder
instrument til at føre fortællingens handling fremad (Møller, 2012: 46). En af dem,
indirekte karakteristik, der bruges, når karaktererne ”vises og udfoldes i værkets
forskellige
der tilsluttede sig den poststrukturalistiske tankegang, var Roland Barthes, der
verden” (Hejlsted: 111).
identiske koder gentagne gange knyttes til et egennavn, vil der derigennem blive
sig i løbet af en fortælling. De flade karakterer er derimod kendetegnet ved et
flade. De runde karakterer er sammensat af flere forskellige karaktertræk og udvikler
Sidst kan et værks karakterer ifølge Hejlsted beskrives som enten runde eller
sidestillede karakteren med plottet som centrum for fortællingen (Hejlsted: 101).
dannet en karakter. Barthes mener, at ”når karakterer bliver til personer for læseren,
karaktertræk og udvikler sig ikke i løbet af en fortælling (Hejlsted: 116). Denne
Barthes taler især om den semiske kode som værende med til at danne karakteren. Når
er det, fordi egennavnene og personlige pronominer tillader karakteren at eksistere
Side%42%af%115%
%
Side%41%af%115%
%
Side%43%af%115%
inddeling skal ikke ses som værende fast og endegyldig, da mange karakterer vil
placere sig mellem de to kategorier.
%
6.!
Analyse!
Dette kapitel vil først se på de generelle betragtninger vedrørende Mount København.
Dernæst vil følge en redegørelse og en analyse af de seks udvalgte fortællinger. Sidst
vil vi se på bjergets rolle, brugen af genrer samt de temaer, som er gennemgående for
værket, for herigennem at åbne op for spørgsmål af mere diskuterende karakter.
6.1.!Generelle!betragtninger!vedrørende!Mount&København!
Før vi går i dybden med at næranalysere de enkelte fortællinger, finder vi det relevant
at redegøre for nogle af de forhold, der er betydningsfulde for værket som en helhed.
Dermed vil vi i de følgende afsnit redegøre for, hvorledes værket på tværs af
fortællingerne inddrager nogle karakterer og fænomener flere gange, samt hvilken
betydning periteksterne har for læsningen af Mount København. Efterfølgende træder
vi mere ind på analysestadiet ved at se på den tid, som Mount Københavns handling
befinder sig i, altså fortællingens historiske tid, og endelig slutter afsnittet med at
kredse om værkets overordnede fortællerforhold.
6.1.1.!Gennemgående!karakterer!og!fænomener!
Igennem de sytten fortællinger møder vi mange interessante og forskellige karakterer.
Bemærkelsesværdigt er det, at til trods for, at der er tale om sytten fortællinger, så går
Side%44%af%115%
flere karakterer og fænomener igen i flere af fortællingerne.
%
flere mennesker opereres om til fugle, og at Jan Peter starter sit eget firma,
en fugl. “Fuglemenneskerne” er en fortsættelse af Jan Peters historie, hvor vi hører, at
træt af sit almindelige liv, og som derfor vælger at lade sig operere og transformere til
Eksempelvis møder vi i den første fortælling, ”Pelikanen”, Jan Peter Lassen, der er
fortællinger.
åbner en skaldyrsrestaurant, og således skabes der en kobling mellem de to
Valby”, handler om Thorkild, der efter gentagne besøg af et par sultne rumvæsner
idé om, hvad denne skrift skal betyde, men den tiende fortælling, ”Rumvæsner i
kollegerne dog ser skriften spejlvendt. Som læser har man på dette tidspunkt ingen
Værkets niende fortælling handler om Anders Nielsen, der efter et mislykket
JPFly.com, samt hvordan det går ham og hans familie indtil hans død. I den sidste
selvmordsforsøg ender med at leve i en stor kompostbunke på bjerget, hvorfra han
fortælling, ”Magnetos endeligt”, der egentlig har magnetmanden Flemming i fokus,
kommer fuglemenneskerne pludselig politiet til undsætning, og således er
kan skimte en lille hule i et buskads. Dette buskads stifter vi nærmere bekendtskab
i
sammenhængen mellem fortællingerne blive tydeliggjort yderligere senere i kapitlet.
En del af disse fortællinger vil blive behandlet i vores næranalyse, og dermed vil
det tydeligt, at også fænomener og fysiske områder går igen.
med i både ”Grønlænderproblematikken” samt ”Morgenkomplet”, og dermed gøres
fuglemenneskerne også en del af denne fortælling.
Netop ”Magnetos endeligt”, som er værkets sidste fortælling, indeholder udover
fuglemenneskerne også karakterer fra flere fortællinger. Først og fremmest
Flemming, som vi stifter bekendtskab med i fortællingen ”Magneto”. Derudover
støder vi på Ove Ringgaard, der i ”Opgangen”, præsenteres som en velhavende
grønlændere
Oberstløjtnant, der bor i et dyrt boligkompleks på bjerget. Ligeledes møder vi to
andre
Der er således masser af eksempler på, hvorledes de umiddelbart forskellige
mange
fortællinger har fælles karakterer og fænomener, og det er interessant i selve
med
grønlandske
læsningen af fortællingerne, at man momentvis genkender disse. De gennemgående
sammen
”Grønlænderproblematikken”, ender med at få lov til at bosætte sig på bjerget efter
der
meget besvær. I den førnævnte ”Opgangen” hører vi ligeledes om Birger Paulsen, der
karakterer er således med til at skabe et samlet univers omkring fortællingerne. Ikke
parkrangers,
er den helt centrale karakter i ”Den grå dame”, hvor Birger tænker tilbage på en pige,
på og omkring det – de fælles karakterer og fænomener giver også læseren idéen om
nok med at vi via de små peritekster får et indtryk af Mount København samt miljøet
Således går mange af karaktererne igen i flere af fortællingerne, hvor deres roller
én verden, og at fortællingerne foregår i den samme tid og sommetider næsten ’dør
han mødte i sin ungdom.
kan være af skiftende betydning. I én fortælling, kan personen blot være en karakter i
om dør’.
%
Side%46%af%115%
fortællinger til, at bjergets miljø og univers kan udfoldes på de sider, som
fortællingerne i Mount København et godt eksempel på. Der er ikke plads i de enkelte
og Nielsen påpeger, at novellen må økonomisere med dens pointer, og dette er
Periteksterne har en afgørende betydning for Mount København som helhed. Skriver
6.1.2.!Periteksterne!
mængden, mens personen i en anden fortælling kan være selve omdrejningspunktet.
To af de nævnte fortællinger kan betragtes som havende en decideret fortsættelse,
nemlig ”Pelikanen”, der fortsættes med ”Fuglemenneskerne”, samt ”Magneto”, der
fortsættes med ”Magnetos endeligt”.
Det er dog andet end blot karaktererne, der går igen i fortællingerne. I fortællingen
”Kikkert”, hører vi om Elias, der til slut i fortællingen gennem et stort teleskop
Side%45%af%115%
opdager en lysende skrift med teksten ’Thorkilds Krebsehaler’, hvor han og
%
fortælleren, som nærmere vil gennemgås i næste afsnit, præsentere disse oplysninger
Og netop fordi bjerget er centralt for læserens oplevelse af Mount København, så må
læseren ikke kan forholde sig til, hvis ikke det bliver beskrevet forholdsvist grundigt.
fortællingerne råder over. Bjerget i sig selv indeholder mange nye elementer, som
i dag, men hvor fremmede elementer optræder.
foregår i en parallel nutidsverden, der har mange ligheder med den verden, vi kender
fortællingens verden muligvis er nutidig. Man kan argumentere for, at handlingen
Den Blå Avis, Super Brugsen osv. Vi ser disse rum-indikatorer som et tegn på, at
virkeligheden. Dermed er der nærmere tale om, at periteksten indeholder fiktionelle
betyder ikke, at periteksten faktisk er faktuel, idet bjerget jo ikke konkret eksisterer i
tidlige afsnit om paratekster er periteksterne skrevet i en meget faktuel tone. Dette
Alle disse oplysninger om bjerget er placeret i periteksterne. Som nævnt i det
byggearbejdet er påbegyndt, og derfor kan det ikke udelukkes, at byggeriet af bjerget
indikator, nemlig krisen i 1930’erne, men der konkretiseres ikke yderligere, hvornår
de samfundstendenser, vi senere vil diskutere. Vi får via den første peritekst en tid-
realistiske elementer. Dette bevirker altså, at værket præsenterer en nutidig tilgang til
mening, da den magiske realismes teori foreskriver, at læseren skal genkende
Dette kan ses som et fortælleteknisk greb, fortælleren benytter sig af for at skabe
fakta, altså en form for pseudofaktuel information, og netop skrivestilen gør, at tonen
blev påbegyndt før krisen i 1930’erne. Den begrænsede information, læseren tildeles i
et andet sted.
bliver faktuel, således at periteksten skaber et realistisk univers, uden at det reelt er
læseren selv aktivt må reflektere over tid-rum-forholdene i værket. Således gives der
forhold til tid, er med til at skabe det dialogiske forhold tekst og læser imellem, hvor
Et af de helt konkrete greb, der er med til at fremstille universet realistisk, er de
som nævnt en masse informationer løbende i værket om, hvilket rum vi befinder os i,
det.
mange tid-rum-indikatorer, der henviser til virkelige lokationer i især Danmark og på
snarere end der gives informationer om værkets tid.
%
Side%48%af%115%
innovative gennemgående tone, der er til stede i værket.
pudsig kobling i valget af klassisk, traditionel alvidende fortæller og så den
skjult i værket. Disse er et emne, vi agter at diskutere senere. Vi ser ligeledes en
læseren i hånden og informeres om de virkelige samfundstendenser, der måske ligger
dette må betegnes som den klassiske, autoritative fortæller. På den måde tages
forbindelse argumenteres for, at Colling Nielsen vælger en alvidende fortæller, da
Københavns fortællinger i en traditionel opfattelse af novellegenren. Der kan i denne
hver enkelt fortælling. Her ses et fortælleteknisk greb, der forankrer Mount
rummet i periteksterne for at bevare det komprimerede, handlingsmættede indtryk i
har samme længde som noveller, er fortælleren som nævnt nødt til at beskrive
periteksterne til at angive baggrunden for fortællingernes verden. Da fortællingerne
Den alvidende fortæller, der beretter gennem hele værket, bruger via nulfokalisering
Sjælland. Disse vil blive behandlet nærmere i næranalysen af de udvalgte
fortællinger.
6.1.3.!Tid,!rum!og!fortællerforhold!
Tid-rum-begrebet spiller en vigtig rolle gennem hele værket Mount København og
skitseres derfor her. Det er ofte kendetegnende for science fiction-genren, at
handlingen udspiller sig i fremtiden, og der kan da også spores elementer i Mount
København, der muligvis hører en fremtid til. Alligevel er miljøbeskrivelserne i
værket ofte af nutidig karakter, hvilket giver den opfattelse, at handlingen foregår i
nutiden. Jan Peter i ”Pelikanen” har eksempelvis en stor samling dvd’er, og det vil
nok være vanskeligt at overbevise ret mange om, at dvd’en stadig fungerer som
eksisterende medie, hvis handlingen fx udspiller sig to hundrede år fremme i tiden.
Side%47%af%115%
Læseren præsenteres ligeledes for genkendelige ting som JBS-undertøj, Nintendo,
%
den alvidende fortæller, der står som formidler af både periteksterne og
periteksterne danner en overordnet ramme for de sytten fortællinger. Det er stadig
Mount København kan desuden ses som værende en rammefortælling, da
uddybet i analysen.
kan de ses som være forbundne, da der optræder et fælles element, som vil blive
Disse to kan ikke ses som værende i direkte forlængelse af hinanden, men alligevel
”Kikkert” og ”Rumvæsener i Valby”
”Magneto” og ”Magnetos endeligt”
fortællingerne, og fortællestemmen skifter således ikke position, som ellers kan være
tilfældet, men hele Mount København er opbygget som en rammefortælling, hvor
periteksterne danner rammerne.
Ligesom hos de førstnævnte fortællinger er ”Magnetos endeligt” en direkte
fortsættelse af ”Magneto”, og derfor er det naturligvis også oplagt at behandle begge
fortællinger. ”Magnetos endeligt” er værkets sidste fortælling, og derfor er det
ligeledes interessant at undersøge, om denne fortælling kan ses som en reel
6.2.!Begrundelse!for!valg!af!fortællinger!
I vores videre analyse vælger vi at se nærmere på nogle enkelte fortællinger for
afslutning.
og ”Fuglemenneskerne”. For overskuelighedens skyld og for at kunne gå nærmere
I dette afsnit vil vi se nærmere på de to sammenhængende fortællinger ”Pelikanen”
6.3.!“Pelikanen”!og!”Fuglemenneskerne”!
dermed at kunne gå mere analytisk i dybden og gribe fat i nogle helt konkrete
eksempler. Vi har valgt at tage udgangspunkt i seks fortællinger, som efterfølgende
kan sættes sammen i tre par, idet der kan ses en sammenhæng mellem fortællingerne.
at være repræsentative for værket som en helhed, således at de udvalgte fortællinger
Helt generelt har det naturligvis været vigtigt at udvælge noveller, der kan siges
skaber et billede af Mount København. Desuden har vi prioriteret, at både science
ind i detaljerne, har vi valgt at adskille de to i analysen.
Mount København.
%
Side%50%af%115%
et fuglemenneske. Operationen lykkedes, og seks måneder efter hopper han ud fra
fugle, hvormed han i sidste ende vælger at lade sig indlægge og blive opereret om til
slapper han af med at se dvd’er om fugle. Han har altid haft en stor interesse for
og i sin fritid amatørornitolog. Han lever et trivielt liv, og efter vagter på hospitalet
“Pelikanen” handler om Jan Peter Lassen, som er ortopædkirurg på Amager Hospital
6.3.1.!”Pelikanen”!
fiction og magisk realisme er synlige i de udvalgte fortællinger, således at vi kan
inddrage nogle gode eksempler på brugen af de to genrer. Genrerne er synlige i
varierende grader og på forskellige måder, hvilket skaber et mere nuanceret billede af
genrebrugen. På baggrund af dette er følgende fortællinger udvalgt til nærmere
analyse:
”Pelikanen” og ”Fuglemenneskerne”
”Fuglemenneskerne” kan ses som en direkte fortsættelse af ”Pelikanen”, og derfor er
det oplagt at behandle begge fortællinger. ”Pelikanen” er desuden den allerførste
Side%49%af%115%
fortælling, og dermed er det interessant at se på, hvordan Mount Københavns
fortællinger begynder.
%
hans mor dør, da han er ti år gammel. Efter den tid trækker Jan Peter sig mere og
Vi får i starten en meget direkte karakteristik af Jan Peter. Vi hører blandt andet, at
Karakteristik af Jan Peter
som lykkelig.
passion for fugle kulmineret, og dermed får vi en indirekte karakteristik af Jan Peter
kan springe ud fra bjerget som en fugl. Ved selv at være blevet til en fugl er hans
Jan Peter har vist gennem forløbet, er det en drøm, da han efter operationen endelig
til at kaste sig ud i uhørt ambitiøse personlige projekter” (Colling Nielsen: 12).
omfang og hele byggeriets umulige karakter inspirerede helt almindelige mennesker
Beskrivelsen af bjerget i periteksten forinden slutter således: ”Bjergets enorme
fortælling, da den opfylder kravet om, at plottet som regel berettes retrospektivt.
fugl er fortællingens fremdrift. ”Pelikanen” skriver sig ligeledes ind som en
også gør sig gældende i “Pelikanen”. Jan Peters drøm om at lade sig operere om til en
Inden for novelleteorien er det selve handlingen, som driver fortællingen, hvilket
Novelletræk
mere ind i sig selv, og han er kun glad, når han betragter fugle. Som barn kan han
sidde hele dage og kigge på forskellige fuglearter i haven, og da han bliver ældre,
Bjerget inspirerer altså helt almindelige mennesker til at kaste sig ud i vanvittige
Desuden knytter fortællingen sig passende til “Pelikanen”, da fortællingen primært
cykler han hver dag ud til Mount København for at betragte fuglelivet.
projekter, hvilket gør sig gældende for Jan Peter, da han beslutter sig for at blive
omhandler én person i form af Jan Peter. Tilsvarende kan man sige, at “Pelikanen”
også passer til det kendetegn, at noveller og fortællinger oftest er centreret om én
opereret om til en fugl.
I forbindelse med Jan Peters forberedelse kan vi udlede en del indirekte
begivenhed, hvilket i “Pelikanen” er operationen. Hvis man anskuer ”Pelikanen” som
påpeger, at en novelle oftest har en overraskende slutning. Den er overraskende, fordi
karakteristik af ham. Vi hører blandt andet, at
”Han trænede tre gange dagligt kun afbrudt af enkelte møder med en gruppe
personen gennemgår en voldsom forvandling fra at være læge og amatørornitolog til
en selvstændig historie, passer den ligeledes glimrende på den novelleteori, der
ingeniører, som han havde hyret, og en gammel studiekammerat med speciale i
et fuglemenneske. Denne forvandling kan ses som en metamorfose, og ofte
%
Side%52%af%115%
acceptere som det magiske, det vil sige forvandlingen til et fuglemenneske.
relatere til. Tilsvarende er det ikke-konventionelle den verden, læseren nu skal til at
normale, borgerlige liv som det konventionelle – en helt almindelig verden, vi kan
konventionelt. Således kan man, hvis man anskuer ”Pelikanen” alene, se Jan Peters
Hejlsted i teorien. Det ene synspunkt er konventionelt, og det andet er ikke-
Det er relevant at tale om de to divergerende synspunkter, som vi refererer fra
at opnå det endelige mål: at blive til en fugl.
med Jan Peters forvandling til et fuglemenneske. Forvandlingen sker udelukkende for
gennemgår karakteren denne for at opnå et mål. Dette kommer til udtryk i forbindelse
hudtransplantationer” (Colling Nielsen: 15).
Her får vi indblik i Jan Peter som meget målrettet, og hans store disciplin i forhold til
hans livsomlægning viser hvor meget, han brænder for sin drøm. En anden egenskab
ved Jan Peter er hans perfektionisme. Dette kommer først og fremmest indirekte til
udtryk gennem hans træning, men ydermere er alle hans dvd’er om fugle sat i
alfabetisk rækkefølge.
Efter operationen kører han direkte ud til bjerget. Det hele er planlagt, og hans
mission er at hoppe ud fra bjerget og svæve hen over København. Bjerget har fra en
tidlig alder givet Jan Peter en lykkefølelse, idet han i sin barndom kun syntes
Side%51%af%115%
lykkelig, når han betragtede dets dyreliv. Baseret på den målrettethed og disciplin,
%
”Pelikanen” slutter brat, da hans liv som fugl først lige er begyndt. Interessant er det
“Det var ikke til at forudse, at læge og amatørornitolog Jan Peter Lassen skulle
I fortællingen er det derfor interessant at se på de mange spring i tid og rum:
ende som et af de mest indflydelsesrige genier i verdenshistorien, idet han, som
også, at de divergerende interesser, altså den clinch mellem det konventionelle og det
ikke-koventionelle, er forankret i personen Jan Peter. Således er der i ”Pelikanen”
ingen anden før ham, ville komme til at udvide, hvad der meningsfuldt kunne
%
Side%54%af%115%
etableres et billede af Jan Peters fremtidige liv: “Med tiden blev Jan Peter en
Inden afslutningen på fortællingen øges fortælletempoet markant, da der på fire linjer
letvægtskarbonplade” (Colling Nielsen: 15).
torsoen. De bortskar desuden hoften og ballerne, som erstattedes med en tynd
undtagen to små bare benrester, som de lod stritte et par centimeter ud fra
“I overensstemmelse med Jan Peters planer amputerede lægerne hans ben
operation, og dermed foregår en stor del af fortællingen i et lavt fortælletempo:
fortælletempoet. Vi hører eksempelvis en meget detaljeret beskrivelse af hans
I forhold til fortællingens afsluttende del er der en bemærkelsesværdig ændring i
over, hvad der meningsfuldt kan betegnes under kategorien menneske.
kategorien menneske. Således læses en stemme, der går ind og gør sig til dommer
normativitet, da der bliver sat rammer for, hvad der meningsfuldt hører ind under
interessant eksempel på den implicitte forfatter i ”Pelikanen”. Her etableres en
om Jan Peters fremtid indtil ”Fuglemenneskerne”. Ovenstående citat er desuden et
der økonomiseres voldsomt med informationerne. Vi må således vente med at høre
Jan Peter kan drive sine drømme. Vi ved dog endnu ikke helt, hvad det indebærer, da
befinder sig efter handlingens forløb og derfor kan tematisere og skitsere, hvor langt
Det kan påpeges, at fortællingen opleves retrospektivt, hvilket betyder, at fortælleren
rummes inden for kategorien: menneske” (Colling Nielsen: 13).
ikke tale om en konflikt mellem karakterer, hvilket er atypisk, men der er mere tale
Der kan argumenteres for, at ”Pelikanen” i sit handlingsforløb er for kort til at
om en indre konflikt for Jan Peter.
kunne karakteriseres som en novelle, da den ikke “undersøger karakteren af de
omlejringer, nyheden afstedkommer”. Dette er også grunden til, at man må anskue
”Pelikanen” og ”Fuglemenneskerne” som en sammenhængende fortælling. Står
”Pelikanen” alene, er det tvivlsomt, om den kan karakteriseres som en novelle, da der
ikke følges op på, hvilket liv Jan Peter lever efter operationen. Fortællingen
bearbejder altså ikke konsekvenserne af operationen.
Plot og tid
Fortællingens tid og dermed fabula strækker sig fra Jan Peters helt tidlige barndom og
frem til hans voksne liv: ”Mange år senere, da Jan Peter var sidst i trediverne, sad han
i sin lænestol” (Colling Nielsen: 14). Jan Peter er altså sidst i trediverne den dag, han
får idéen til operationen, og vi hører, at han allerede dagen efter hæver hele sin
opsparing for at forfølge sin drøm. De to sidste afsnit i fortællingen tager dog afsæt i
en efterfølgende periode i Jan Peters liv, hvilket direkte indikeres af: ”Med tiden blev
Jan Peter en fremragende flyver” (Colling Nielsen: 16). Dermed strækker
fortællingen sig pludselig over en større tidsperiode. Derudover skues der i
fortællingens første afsnit mod en fremtid, hvor Jan Peters indflydelse foregribes.
Med dette in mente strækker fortællingen sig over et endnu større tidsperspektiv.
Således er der heller ikke fuldstændig overensstemmelse mellem sjuzet og fabula.
Side%53%af%115%
Fortællingen indledes dermed med en prolepse, idet der etableres begivenheder, der
følger efter den reelle fortælling.
%
motiver. Vi får at vide, hvilken type han er, samt hvad han er interesseret i: “Da Jan
Allerede på fortællingens første side giver fortælleren os en baggrund for Jan Peters
ganske få vingetag svæve fra Mount København til Hellerup” (Colling Nielsen: 16).
fremragende flyver. Han lærte at fornemme de termiske vinde, og han kunne med
karaktererne i et genkendeligt univers.
får foretaget sine operationer på Privathospital Hamlet, og disse indikatorer placerer
rum-indikatorer. I ”Pelikanen” hører vi, at Jan Peter arbejder på Amager Hospital og
Det er karakteristisk for fortællingerne i Mount København, at der er mange direkte
var sidst i trediverne (...)” (Colling Nielsen: 14). Vi oplever stadig fortællingen
igen frem i tiden for at optimere det narrative drive: “Mange år senere, da Jan Peter
Nielsen: 13). Da fortælleren på cirka en halv side har beskrevet Jan Peter, springer vi
og fortsatte, som han hele tiden havde gjort, med at betragte fuglelivet” (Colling
kan acceptere det magiske. Fortælleren præsenterer desuden det magiske med største
form af de genkendelige rum-indikatorer, og dette gør blandt andet, at læseren lettere
magisk realistisk. Der er mange almindelige elementer fra dagligdagen til stede i
“Pelikanen” er en god repræsentant for Mount København i forhold til at anskue den
Magisk realisme og science fiction
Peter kom i gymnasiet, gik han aldrig med til festerne (...) Jan Peter passede sin skole
retrospektivt, men vi er lidt længere fremme i fabula.
Afsnittet, hvor optakten til den store kernebegivenhed, operationen, opstår, indledes
beskrives videnskabeligt, hvilket også viser dens science fiction-træk:
menneske til udfarende og kosmopolitisk fuglemenneske er central. Forvandlingen
naturlighed, og Jan Peters forvandling fra kedsommelig og ornitologisk funderet
med formuleringen: ”Fra den dag indledte Jan Peter et ambitiøst træningsprogram
fortællingen ikke gå tilbage – det er nu eller aldrig for Jan Peter, hvis han vil ændre
komplicerede korrigerende indgreb, hovedsageligt vedrørende tarmenes og
“De fjernede de to nederste ribben og gennemførte desuden en række
bestående af spinning, yoga, løb og roning” (Colling Nielsen: 14), og herfra kan
sit liv til det bedre. Og hvorfor egentlig til det bedre? På grund af den implicitte
genitaliernes placering og funktionalitet” (Colling Nielsen: 15).
på.
%
Side%56%af%115%
er tilfældet i ”Pelikanen”, da Jan Peter blot får fugleegenskaber, men stadig i høj grad
totalforvandling, men snarere et “objekts absorption af noget helt fremmed”, hvilket
Metamorfosen i den magiske realisme behøver ikke at omhandle en
realisme og magi er central i forståelsen af, hvilke præmisser magisk realisme hviler
realistisk indgang til det magiske liv, som Jan Peter senere opnår. Blandingen af
en radikal kostomlægning er essentiel, hvis man vil ændre sin krop. Det er altså en
er forankret i træningsprogrammet. Læseren ved, at spinning, yoga, løb, roning samt
beskrives med største naturlighed. Den leveres med en overbevisende tone, da den fx
Operationen og dermed forvandlingen læses dog magisk realistisk, da operationen
forfatters budskab i de første linjer om, at han vil udvide rammerne for, hvad der
meningsfuldt kan kaldes et menneske. Generelt kan træningsforløbets elementer
således ses som satellitbegivenheder, der enten leder op til kernebegivenheden eller
følger efter.
Da Jan Peter ser en andrik komme vraltende, kommer han straks til at tænke på,
hvad hans far gentagne gange havde fortalt ham i hans barndom: ”Man kan ikke få
det hele, Jan Peter, nogle gange må man vælge” (Colling Nielsen: 14). Dette er det
første skæringspunkt i fortællingen, da det igangsætter hans forvandling til
Side%55%af%115%
fuglemenneske, hvilket kan ses som starten på det kaos, der sidenhen skal bringes i
orden.
%
magiske består altså i, at han har fugleegenskaber, mens det realistiske består i, at det
har en menneskelig bevidsthed og opfører sig som en moderne superhelt. Det
i fortsættelsen, ”Fuglemenneskerne”.
fald sker ikke for Jan Peter, da han opnår stor succes, hvilket bliver kendt for læseren
begrænsning ses i, at Ikaros rammes af hybris, da solen brænder hans vinger. Dette
”Fuglemenneskerne”
er
central.
Peter dør som 75-årig, og Mads overtager firmaet.
i
Plot og tid
Tiden
fortællingen befinder sig.
%
Side%58%af%115%
sætning
indikerer,
at
da der henvises til en begivenhed, der finder sted, før det sted i historien, hvor
forbinder de to fortællinger. Yderligere kan dette punkt ses som værende en analepse,
(Colling Nielsen: 60). På den måde reetableres handlingen fra “Pelikanen” og
operationen efter en nattevagt, hvor jeg sad og så en dokumentarfilm om gråænder”
hvori læseren bliver delagtiggjort i baggrunden for Jan Peters valg: “Jeg fik ideen til
Nielsen: 59). Teksten refererer desuden til Jan Peters dagbogsoptegnelser på nettet,
Lassens forvandling fra menneske til fugl tiltrak sig en del opmærksomhed” (Colling
”Fuglemenneskerne” kan ses som værende en fortsættelse af “Pelikanen”: “Jan Peter
Første
via sit firma forholdene i Indien, og blandt andet afskaffer han kastesystemet. Jan
fuglemenneskerne, rykker Jan Peter sit firma, JPFly.com, til Indien. Jan Peter ændrer
deres sære udseende, og da den danske statsminister ikke vil lave særregler for
sønnen Mads. Der er dog mange fuglemennesker, som bliver forfulgt på grund af
operation som ham selv. I fortællingen møder han sin kone Ingrid, og sammen får de
resten af verden. Jan Peter starter derfor et firma, hvor mennesker kan få samme
fuglemenneske får. Forvandlingen skaber stor opmærksomhed i Danmark, men også i
Fortællingen handler igen om Jan Peter, og hvilken betydning forvandlingen til et
6.3.2.!”Fuglemenneskerne”!
er fuldstændigt naturligt, at han har fugleegenskaber. Overdrivelser er ligeledes
centrale i magisk realisme. Dette ses der et tydeligt eksempel på i ”Pelikanen”, da
fortælleren skriver, at Jan Peters fedtprocent kommer helt ned på syv på grund af
hans intense træning. Den ekstremt lave fedtprocent kan ses som en overdrivelse.
Ønsket om at kunne flyve siges at optræde i folkelitteratur samt i myter. I den
forbindelse er det relevant at drage en parallel til den magiske realisme, der ofte er
forankret i myter. Man kan undre sig over, at mennesket i 2013 ikke kan flyve på
trods af en stræben efter at være ”fri som fuglen”, når dets udvikling af teknologi har
gjort flytrafikken til et betydningsfuldt transportmiddel. Dette er netop tilfældet i
”Pelikanen”, hvor Jan Peter ender med at svæve hen over København og i
bogstavelig forstand er blevet ”fri som fuglen”. Han er ikke længere bundet til et
kedeligt og trivielt liv.
”Pelikanen” er et godt eksempel på, at den magiske realisme skulle knytte sig til
myter. Således kan der drages en parallel fra ”Pelikanen” til den græske Ikaros-myte
– i hvert fald et stykke hen ad vejen. Ikaros og hans far blev holdt i fangenskab på
Kreta, og da de konstant blev overvåget, besluttede de sig for at konstruere et
vingesæt ud af fjer for på den måde at flygte (internetkilde 7).
Tilsvarende i ”Pelikanen” oplever Jan Peter et utilstrækkeligt liv, han ikke selv
har valgt. Jan Peter holdes i fangenskab på grund af sin fars beslutning om, at han
skal læse medicin i stedet for ornitologi, som han ellers så gerne ville. På den
baggrund beslutter han sig målrettet for at flygte fra sit eget liv og væk til et andet. I
Ikaros-myten kom Ikaros på trods af farens instrukser for tæt på solen, hvilket gjorde,
at hans vinger brændte, og han faldt ned og døde. At sammenligne Ikaros’ dødsfald
med handlingen i ”Pelikanen” er nok at tage munden for fuld, men myten er et godt
eksempel på, at fortællingens eskapistiske motiv er inspireret af en myte, hvilket
Side%57%af%115%
giver den et træk fra den latinamerikanske magiske realisme. Sammenligningens
%
Med undtagelse af to analepser, den ovennævnte dagbogsoptegnelse og et af Jan
novellegenren, hvor samfundet forsøger at fastlåse karakterer i rammer, er Jan Peter
ser tre mænd banke et fuglemenneske. Denne begivenhed medfører, at Jan Peter
og hans JPFly.com netop et eksempel på, at karakteren i fortællingen springer ud af
tilbageskuende.
Peters barndomsminder, som sønnen Mads får nedskrevet, er der overensstemmelse
København
de rammer, samfundet opstiller. En satellitbegivenhed forinden denne er, da Jan
Mount
mellem sjuzet og fabula. Fortællingen skrider kronologisk frem, og den alvidende
i
Peter, Ingrid og sønnen Mads flyver en morgentur langs søerne i København, hvor de
ofte
fortæller gør os læsere opmærksom på, hvornår der ses tilbage i tiden.
som
efterfølgende retter henvendelse til den danske statsminister, som ikke vil gøre
er
Fortællingens tid foregår desuden over en lang periode. Det fortælles, at Jan Peter og
forskel på fuglemennesker og mennesker. Udover denne begivenhed ses der
Fortælletidspunktet
Ingrid får sønnen Mads, og ikke mange linjer senere går Mads fra at være fem til ni år
Som i ”Pelikanen” kan der i ”Fuglemenneskerne” også ses forskellige eksempler
naturligvis også øvrige satellitbegivenheder, som fx Jan Peters møde med Ingrid.
kernebegivenhederne, nemlig at statsministeren ikke vil imødekomme Jan Peters krav
på direkte rum-indikatorer. Vi hører blandt andet om søerne i København, helt
gammel. Her stiger tempoet i fortællingen, så vi hurtigere kan rykke til en af
om ligestilling mellem mennesker og fuglemennesker, hvilket medfører, at Jan Peter
specifikt Vester Søgade. Derudover er der en klar rum-indikator i flytningen af Jan
beskrive det indiske kastesystem, som henviser til en klasseopdeling blandt inderne,
den indiske samfundsstruktur bliver forklaret. Der bruges næsten en side på at
virksomheden oplever rivende vækst. På et tidspunkt går fortællingen ned i tempo, da
”Fuglemenneskerne” går ekstremt hurtigt, hvilket er med til at underbygge, at
det efter blot få år i Indien” (Colling Nielsen: 63). Fortælletempoet i
ender som planlagt. Store institutioner som BBC og CBS optræder i fortællingen,
ender succesfuldt. Dette indikerer en form for realisme, da netop ikke alle operationer
virksomheden medfører, at der foretages de første hundrede operationer, hvor 87
henvendelser fra folk, som ønsker samme operation. Opmærksomheden på
Jan Peter grundlægger virksomheden JPFly.com, hvor han modtager tusindvis af
Den implicitte forfatter
Peters firma til Indien, hvor han også lever resten af sit liv.
rykker JPFly.com til Indien.
Fortællingen rykker sig igen flere år på ganske få linjer: “Hvis JPFly.com ikke
for derefter at vende tilbage til fortællingen ved at beskrive, hvordan JPFly.com er
hvilket er med til at give fortællingen et genkendeligt præg. BBC vælger at lave en
allerede var en bevægelse, der vakte genlyd hos alle statsledere i verden, så blev de
med til at ændre dette system, hvilket indikerer firmaets succes og betydning i Indien.
Den første kernebegivenhed i ”Fuglemenneskerne” er Jan Peters oprettelse af firmaet
affæren blev beskrevet som et historisk gennembrud for menneskeheden” (Colling
Han bliver altså så populær og tiltrækker så stor interesse hos diverse medier, at ”hele
prisvindende dokumentarfilm om Jan Peter, og CBS giver millioner for et interview.
JPFly.com, da dette må siges at sætte gang i hele projektet om menneskers
herved
Nielsen: 59). Dette citat viser den implicitte forfatter, som kommer til orde ved at
ophøjer
kalde
forfatter
forvandling til fuglemennesker. Dernæst kan fødslen af sønnen Mads ses som en
implicitte
kernebegivenhed, da han i sidste ende overtager firmaet, og yderligere ”blev han
fuglemenneskernes status samt funktion og betegner operationen som et historisk
Den
valgt som den første demokratisk valgte udenlandske præsident i Indiens historie”
gennembrud. Dette gør sig også gældende, da Jan Peter får sin søn, Mads. Mads
historisk.
(Colling Nielsen: 66). Den væsentligste kernebegivenhed i ”Fuglemenneskerne” må
bliver betegnet som “den første i Verdenshistorien, som voksede op som
gennembruddet
dog siges at være, da JPFly.com er nødsaget til at flytte til Indien. I forlængelse af
Side%60%af%115%
%
Side%59%af%115%
%
fuglemenneske” (Colling Nielsen: 62). Der er altså tale om et historisk gennembrud
til militære opgaver samt sprængning af laviner. Det magiske er altså en del af den
et magisk præg. Dette gør sig ligeledes gældende, da fuglemenneskerne også benyttes
forsøger at ophøje handlingen til en urealistisk fremmedgørelse af virkeligheden, men
og et menneskeligt aftryk i verdenshistorien, som den implicitte forfatter er med til at
snarere til at komme tættere på virkeligheden. Hvordan den magiske realisme gør
naturlige verden, som teorien også påpeger, nemlig at den magiske realisme ikke
Der er yderligere eksempler på, at den implicitte forfatter træder i karakter: “Det
dette, vil blive uddybet i diskussionen.
give en særlig status.
var derfor naturligt, at Jan Peter grundlagde en virksomhed – JPFly.com” (Colling
Magisk realisme er ofte præget af over- og underdrivelser for at gøre læsningen mere
Nielsen: 59) Det fremføres, at det er oplagt at starte en virksomhed, når man har gang
i opvisninger, talkshows, dokumentarfilm osv.
er
efterhånden er blevet det største selskab i Indien. Et andet eksempel på noget
interessant. Netop disse over- og underdrivelser gør sig fx gældende efter Jan Peters
individprojekt,
Karakteristik af Jan Peter
et
pludselige død, hvor det beskrives, at JPFly.com havde tredoblet det indiske BNP.
om
I analysen af ”Pelikanen” har vi fået mange beskrivelser af Jan Peter, og dermed er en
fortalt
Selvom den voldsomme udvikling kan ses som en overdrivelse, bliver den alligevel
bliver
dybere karakteristik ikke nødvendig. Dog optræder der enkelte nye elementer, som
”Pelikanen”
leveret afdæmpet og realistisk, da vi forinden får at vide, hvordan JPFly.com
i
kan være væsentlige til at beskrive ham.
der
ekstremt er ved Jan Peters begravelse. Til begravelsen flyver over hundrede millioner
Hvor
“Fuglemenneskerne” langt mere globalt og kollektivt orienteret. Dette afspejler sig
allerede i “Pelikanen”. Nøjagtig ligesom i mange af Mount Københavns andre
Et sidste åbenlyst eksempel på magisk realisme i “Fuglemenneskerne”, viser sig
(Colling Nielsen: 61). Inden Jan Peter fik foretaget Lassen-indgrebet, hvilket blev
fortællinger indgår der en form for metamorfose. Jan Peter er så betaget af fuglenes
fuglemennesker fra hele verden over Jan Peters grav, hvilket er en stærk overdrivelse.
navnet på operationen fra menneske til fuglemenneske, følte han sig fremmedgjort fra
frihed, at han selv beslutter sig for at gennemgå den fysiologiske forandring. I
blandt andet i beskrivelsen af Jan Peter: “Alle de opererede nye flyvemennesker følte
andre på grund af hans inderlige ønske om at kunne flyve. I “Fuglemenneskerne”
“Fuglemenneskerne” foregår metamorfosen på et globalt plan, hvilket gør det endnu
en dyb loyalitet over for Jan Peter, og de ønskede alle brændende at arbejde for ham”
bliver det tydeligt, at han aldrig har stået helt alene.
Magisk realisme tager udgangspunkt i den virkelige verden og tilføjer magiske
institutioner som CBS og BBC er med til at konstruere en genkendelig verden.
Som udgangspunkt bliver fortællingen fortalt i den virkelige verden, hvor
Magisk realisme og science fiction
livssituation. Når grænsen mellem fugl og menneske nedbrydes gennem fortællingen,
foretaget det ikke helt ufarlige indgreb, må det bunde i en forholdsvis miserabel
mennesket. Når så stor en del af den indiske befolkning beslutter sig for at få
kun en mystisk forvandling, men også en kritik af den ophøjede part – i dette tilfælde
samfundstendenser. Som Kappel Schmidt har skrevet, er en metamorfose sjældent
mere oplagt at analysere kernebegivenheden som en kommentar til de præsenterede
elementer, som bliver præsenteret, som var de virkelige. Et eksempel på dette kan
Side%62%af%115%
er det oplagt at se det som en kritik af underklassens forhold i Indien, og i det hele
%
være fuglemenneskernes funktion som kameramænd under Tour de France. Tour de
Side%61%af%115%
France placerer sig inden for den genkendelige verden, hvorimod fuglemennesket har
%
taget som en kommentar til den globaliserede verden, hvor firmaer i høj grad rykker
forrige analyseafsnit blive behandlet separat.
Valby” er navnet på fortællingens hovedperson. De to fortællinger vil ligesom i det
%
Side%64%af%115%
ting end at snakke med Elias” (Colling Nielsen: 51).
nødvendigvis trist, men mere fraværende, som om hun var optaget af helt andre
”Den følgende tid ændrede deres samtaler sig. Inga virkede fraværende, ikke
indtil Ingas mor bliver alvorligt syg:
befinder os to måneder inden realtiden. Langdistanceforholdet fungerer fint, lige
Cornell University i staten New York. Herefter springes der frem i fabulaen, så vi nu
første del af fortællingen er parret lykkelige, men så får Inga et ph.d. stipendiat på
har mødt sin kæreste Inga og fået en eftertragtet forskerstilling på OWL. I denne
springes der to år tilbage i fabulaen, hvor vi bliver præsenteret for Elias, som netop
slutter – Elias er lamslået efter sin opdagelse af den mystiske besked. Efter starten
“Kikkert” bliver fortalt retrospektivt, da den starter det samme sted, hvor fabula
I fortællingen om Elias er der tydelige uoverensstemmelser i fabula og sjuzet.
Plot og tid
Krebsehaler”.
resulterer i opdagelsen af en spejlvendt kosmisk henvendelse: ”Thorkilds
bliver han offer for en joke arrangeret i forbindelse med sin polterabend, som
Langdistanceforholdet begynder at krakelere, og mens Elias er allermest ulykkelig,
begyndelsen af deres forhold flytter til USA på grund af gode forskningsmuligheder.
OWL. Elias bliver kærester med en kollega ved navn Inga, som kort efter
”Kikkert” handler om Elias Friis og hans arbejde på det gigantiske nye observatorium
6.4.1.!”Kikkert”!
produktionen til andre lande, hvilket også vil uddybes i diskussionen.
For at forstå de elementer af science fiction, som gør sig gældende i
”Fuglemenneskerne”, kan det være behjælpeligt at anvende Suvins begreber om
estrangement og cognition. Estrangement henvender sig til elementer, som er
fremmede og anderledes. Fuglemenneskerne kan placeres under dette begreb, da de
adskiller sig fra det kendte. Men grunden til at vi accepterer, at fuglemennesker
optræder og eksisterer i Danmark i Mount København kan være, at vi netop forstår
det fremmedartede. Da der udførligt beskrives, hvordan et menneske opereres om til
et fuglemenneske punkt for punkt, appelleres der til begrebet cognition, hvor det
logiske og rationelle element spiller ind. Hvis ikke fremgangsmåden for operationen
blev beskrevet, eller hvordan Jan Peter ihærdigt motionerer hver dag for at få en
fedtprocent under syv, ville det synes mere unaturligt at blive et fuglemenneske. Men
da argumenterne for at blive et fuglemenneske lyder videnskabelige, medfører dette,
at både estrangement og cognition spiller sammen, og science fiction kommer herved
til udtryk. Selvom der langt fra er fyldt med science fiction-ikoner i
“Fuglemenneskerne”, skriver fortællingen sig alligevel ind i genren, fordi det
fremmede bliver gjort videnskabeligt.
6.4.!”Kikkert”!og!”Rumvæsner!i!Valby”!
”Rumvæsner i Valby” og ”Kikkert” kan siges at være forbundne, fordi de har to
gennemgående træk. Begge fortællingers peritekster henviser til det gigantiske
observatorium OWL, OverWhelmingly Large Telescope, som kan ses fra rummet, og
som har stor betydning for fortællingernes begivenheder. Derudover bliver navnet
Side%63%af%115%
Thorkild på mærkværdig vis nævnt i ”Kikkert”, mens Thorkild i ”Rumvæsner i
%
situation, beslutter de sig for at lave en intern polterabendvittighed: de
overhovedet ikke kan forstå. Da han ikke vil forklare sine kollegaer den pinlige
stedet for at sige ”ja” til hans frieri foreslår Inga, at de holder en pause, hvilket Elias
resulterer i en pinlig situation to dage inden opdagelsen af ”Thorkilds Krebsehaler”. I
På grund af en stigende usikkerhed beslutter Elias sig for at fri til Inga, hvilket
først vise sig at give mening for læseren i fortællingen “Rumvæsener i Valby”.
den ikke direkte indflydelse på fortællingens tidligere udvikling. Skriften skal nemlig
væsentlig begivenhed, men fordi den både afslutter fortællingens fabula og sjuzet, har
fortællingen en større dybde. Selvfølgelig er den mystiske skrift i universet også en
opdagelsen af ”Thorkilds Krebsehaler”. Disse satellitbegivenheder giver altså
anakronier i fabula og sjuzet er med til at føre fortællingens narrativ fremad. I
nulfokalisering kan skifte mellem den indre og ydre fokalisering på forskellige
”Kikkert” er et godt eksempel på, hvorledes den alvidende fortæller med sin
omprogrammerer teleskopet, hvilket fører til den banebrydende opdagelse. Disse
indledningen undrer man sig som læser over Elias’ manglende entusiasme:
væsentligste opdagelse nogensinde inden for astronomien (…) Alligevel var der
”Der var ingen tvivl om, at det, som de betragtede, var den største og
samtidig afspejler Ingas opførsel:
tanker. Som læser får man således kun direkte indsigt i Elias’ tanker og følelser, som
fokalisering, mens fortælleren ikke har interesse i at beskrive eksempelvis Ingas
karakterer. Beskrivelserne af Elias er kendetegnet ved en betydelig brug af indre
ingen begejstring at spore i Elias’ blik. Han så mest af alt trist ud, som han sad
der og betragtede computerens generering på skærmen” (Colling Nielsen: 45).
”Elias blev mere og mere bekymret. Til sidst besluttede han sig for at fri til Inga,
elskede hende. Måske var frieriet også et resultat af hans stigende usikkerhed”
dels for at muntre hende op, dels for at bekræfte over for hende, at han virkelig
fordi disse også bidrager til fortællingens udvikling. Helt overordnet kan opførelsen
(Colling Nielsen: 51).
I ”Kikkert” er det relevant at benytte sig af Hejlsteds begreber om begivenheder,
af Mount København anses som en vigtig begivenhed, fordi bjerget er en
forløb. For det første dør Ingas mor, hvilket medfører en klar ændring i hendes humør
satellitbegivenheder får mulighed for at have betydning for fortællingens videre
hun” (Colling Nielsen: 46). At de finder sammen resulterer i, at to
et par måneder tidligere havde mødt en pige på en kongres i Helsingfors. Inga hed
kernebegivenheden siges at være Elias’ møde med Inga: ”Det hele kom sig af, at han
joke, som kollegaerne planlægger at lave, uden at Elias ved noget om den.
befinder sig i hovedet på Elias. Eksempelvis præsenteres læseren for den practical
Nulfokaliseringen viser sig også gennem det faktum, at fortælleren ikke udelukkende
Elias’ tanker, men ikke vælger at fremstille nogle af Ingas tanker og følelser.
stemmen jo ikke tilhører Elias. Citatet viser blot, hvordan fortælleren har indsigt i
Dette betyder naturligvis ikke, at vi har at gøre med en førstepersonsfortæller, da
forudsætning for OWL-teleskopets eksistens. I forhold til karakterernes udvikling må
og holdning til Elias: “Inga virkede fraværende (...) som om hun var optaget af helt
medført – den ene satellitbegivenhed danner grundlag for den næste, og via dem
sig for at fri til sin elskede på grund af den usikkerhed, som hendes humørskift har
Friis, og det er gennem ham, at Ingas eksistens får sin berettigelse. Elias er gennem
Den eneste karakter, man som læser reelt får et indblik i, er hovedpersonen Elias
Karakteristik af Elias
andre ting end at snakke med Elias (Colling Nielsen: 51). For det andet beslutter Elias
begge får man indsigt i Elias’ umiddelbare følelse af ligegyldighed over for
Side%66%af%115%
%
Side%65%af%115%
%
Inga har skuffet ham:
fortællingen kun genstand for én enkelt direkte karakteristik, som finder sted, efter at
færde, er det først til sidst i fortællingens sjuzet, at sløret løftes, uden at dette dog
”Kikkert”. Selvom vi gennem anakronien i fabulaen får en idé om, at der er noget på
”Alligevel var der ingen begejstring at spore i Elias’ blik. Han så mest af alt trist
Man får til slut den fornemmelse, at Elias erkender normbruddet – nemlig at
præsenteres i slutningen som et brud med de normer, Elias tidligere har levet under.
skaber en lukket slutning. Den slørede uorden, der kan anes i begyndelsen,
ud (…) Huden i hans ansigt var tør og havde røde plamager, hans hår var tjavset
universet sender spejlvendte beskeder til menneskeheden, og at han måske mere
umuliggøre hans tur til New York, og at han dermed aldrig ville se Inga igen”
havde registreret, at de var til stede, tænkte kun, at dette helt sikkert ville
”Elias, som slet ikke havde lyttet til, hvad de andre havde sagt, ja som end ikke
accepterer kendsgerningen i stedet for straks at søge en forklaring:
og uredt, og hans blå øjne syntes ikke at fokusere på noget i denne verden”
(Colling Nielsen: 45).
Vi får en nogenlunde idé om, hvordan han ser ud, på trods af at forholdene ikke
gavner indtrykket. Gennem en direkte karakteristik får man et indtryk af, hvordan
Elias og Ingas forhold er:
(Colling Nielsen: 56).
Beskeden med ”Thorkilds Krebsehaler” er ikke det væsentligste for ham, det er
”Inga og Elias var uadskillelige. De var hele tiden sammen, og der var intet
andet, de hellere ville. Selv deres forskningsprojekter, som under normale
derimod Inga. Dette peger mod et andet novelletræk, nemlig at handlingen foregår
%
Side%68%af%115%
befinder sig inden for genren science fiction. Begreberne estrangement og cognition
observatorium i Chile. Netop det faktum, at det er videnskabeligt funderet, gør, at det
Telescope, peger i retning af noget videnskabeligt, og henviser også til et virkeligt
klarere end den synligste stjerne. Alene OWL’s navn, OverWhelmingly Large
eksponeringstid på cirka ti timer, der gør klarheden i billederne fem billioner gange
OWL’s faktuelle dimension. Det har en spejldiameter på to hundrede meter og en
som er et vigtigt kendetegn for science fiction-genren. I periteksten præsenteres
og det unge pars beskæftigelse skaber associationer til en form for videnskabelighed,
Fortællingens virkelighed er forankret i en højteknologisk verden, hvor særligt OWL
Magisk realisme og science fiction
sig også til Skriver og Nielsens teori om novellens økonomisering med pointer.
omkring et enkelt aspekt – i dette tilfælde det unge forskerpars forhold. Dette knytter
omstændigheder optog dem døgnet rundt, måtte vige for deres forelskelse”
(Colling Nielsen: 47).
Her viser fortælleren tydeligt, at de både er flittige, ambitiøse og forelskede. Deres
hovedkuldse forelskelse understreges gennem gentagelser, fordi følelsen konstant
knyttes til de to karakterer, og brugen af denne semiske kode gør deres forhold til
fortællingens umiddelbare omdrejningspunkt.
Novelletræk
Noveller er som nævnt kendetegnet ved at have et begrænset persongalleri, hvilket er
tilfældet i ”Kikkert”. I fortællingen er omdrejningspunktet Elias og Ingas forhold,
som bliver fulgt over en periode på to år. Udover disse to karakterer er det kun et par
af Elias’ kollegaer og Ingas syge mor, der har en form for betydning. Et andet
Side%67%af%115%
novelletræk er den overraskende slutning, som må siges at være eksisterende i
%
mening, at det kan formindske objekter, når det også kan forstørre dem. Vi forstår
teleskopet er bedre end andre, fordi dets spejldiameter er så stor. Ligeledes giver det
umiddelbart giver mening for det almindelige menneske – for eksempel at OWL-
understreger science fiction-trækkene i ”Kikkert”. Det kognitive aspekt er det, der
bemærkelsesværdigt, at karakterændringen går igen i denne fortælling.
slags metamorfose, som eksempelvis var tilfældet i ”Pelikanen”, men det er
ham, der synes, hun pludselig ser anderledes ud. Derfor er der ikke tale om samme
Ingas ændring til en anemone sker dog ikke reelt, men kun i Elias’ hoved. Det er
forestående forandring, som ganske rigtigt kommer – hun vælger at gå fra Elias.
Ligesom i “Kikkert” er der en uoverensstemmelse i “Rumvæsner i Valby”s fabula og
Plot og tid
København kan tiltrække opmærksomhed fra rummet.
fortælling omhandler rumvæsner, da der netop er blevet fortalt, hvordan Mount
som en unaturlig, rund plet. Det er ikke synderligt overraskende, at den kommende
menneskeskabt og derfor fremstår som en fin lille polyp på jordkloden, der stikker op
til, at Mount København tiltrækker opmærksomhed fra rummet, er fordi, bjerget er
Fortællingens peritekst har en klar relation til fortællingen om Thorkild. Grunden
en dertilhørende restaurant for at kunne mætte de to sultne rumvæsner.
fisk dagligt. Det ender med, at Thorkild er nødsaget til at åbne et krebsedambrug med
rumvæsnerne vil synes om. Thorkild bliver nærmest ruineret, da han må hente frisk
Brugsen for at hente fisk og krebsehaler – en delikatesse, som han tænker,
rumvæsnerne bliver aggressive og vil have mere mad, styrter Thorkild ned i Super
eneste, der umiddelbart undrer Thorkild, er tv-mediets imponerende udvikling. Da
rumvæsner springer ud af fjernsynet for at gå ombord i Thorkilds køleskab, og det
”Rumvæsner i Valby” handler om Thorkild, som får besøg fra det ydre rum. To
6.4.2.!”Rumvæsner!i!Valby”!
altså det teknologiske fænomen uden at forstå det i detaljen. Der opstår en
estrangement, idet den spejlvendte skrift ”Thorkilds Krebsehaler” dukker op på
skærmen, særligt fordi forskerne ikke har den mindste idé om, hvad det betyder.
Disse kendetegn passer på Suvins krav til science fiction, nemlig at det præsenterede
skal fremstå videnskabeligt.
Endnu et videnskabeligt træk kan ses i Elias og Ingas kælenavn til hinanden. De
kalder hinanden for Hubbie, og fortælleren informerer os om, at kælenavnet er
inspireret af den amerikanske astronom Edwin Powell Hubble.
Selvom ”Kikkert” i høj grad skriver sig ind i science fiction-genren, besidder den
også et enkelt element fra den magiske realisme. Kappel Schmidt nævner blandt
andet metamorfosen som et typisk kendetegn ved den magisk realistiske genre. Elias’
kæreste bryder på et tidspunkt sammen, fordi hendes mor er blevet alvorligt syg.
Over internettet kan Elias se, hvordan hans store kærlighed på forunderlig vis ændrer
karakter:
”Hendes ansigt var helt forandret, det var rødt og antog nogle besynderlige
former. Elias havde aldrig set Inga sådan før, og midt i det hele kom han til at
lignede en slags anemone, en form for intelligent plante, som trak sig sammen,
tænke på et tv-program, han engang havde set om anemoner. Hendes ansigt
når noget rørte den, eller var det et dyr – en anemone” (Colling Nielsen: 50).
Det er første gang, at Elias ikke udelukkende beundrer Inga, som i øvrigt er omkring
anden del springes der via en analepse tilbage i fabulaen. Overgangen mellem første
Thorkild over rumvæsnernes opførsel, samt hvad væsnernes næste træk kan være. I
sjuzet. Man kan dele fortællingens sjuzet op i tre dele: I den første del spekulerer
to meter høj, for hendes skønhed, og det er med til at skabe en forventning om en
Side%70%af%115%
%
Side%69%af%115%
%
kurs mod køleskabet:
Nielsen: 99). Det første rumvæsen gør altså i denne del sin entre, og det sætter direkte
havde kontaktet ham, havde han siddet en ganske almindelig formiddag (...)” (Colling
ville bjergets enorme skygge indhylle Valby i et natlignende mørke. Første gang, de
velkendte filmscener, hvor en karakter langsomt drømmer sig tilbage i tiden: “Snart
og anden del, altså måden, hvorpå der springes tilbage i fabulaen, minder om
viser tilbage til Thorkild som tiårig, kan siges at ligge uden for fabulas udstrækning
fortælleren: ”I løbet af de kommende år (…)”. Kun en lille analepse på fire linjer, der
rumvæsnernes indtog til åbningen af dambruget. Dette præciseres direkte af
København. Fortællingens tid strækker sig over nogle år, idet fabula strækker sig fra
igen efter fortællingens tidspunkt, hvilket er kendetegnende for store dele af Mount
Hele fortællingen er skrevet i datid, og således befinder den alvidende fortæller sig
”Væsnet havde rodet køleskabet igennem, og det var næsten for banalt, fordi det
erfaringer med rumvæsnerne beskrives ganske udførligt, og der er ingen markante
fortælletempoet ganske jævnt. Fortælletempoet er forholdsvist lavt, idet Thorkilds
på nogle år. Med undtagelse af det nævnte spring nogle år frem i tiden er
jo det, de altid gør – rumvæsner: De roder køleskabe igennem og knytter tætte
udsving i tempoet.
som også giver et indtryk af rumvæsnerne:
følgende passage, som først og fremmest fortæller en del om Thorkilds person, men
meget direkte karakteristik af karaktererne. Et eksempel på dette kan ses i den
karaktertræk, nemlig en form for grådig arrogance. I fortællingen ses der således
sylespidse tænder. Det ene rumvæsen bliver tillagt et særligt menneskeligt
præsenteret som forvoksede, grønne padder med tentakler, gule katteøjne og
Udover Thorkild er fortællingens eneste karakterer de to rumvæsner. De bliver
Karakteristik af Thorkild og rumvæsnerne
bånd til et barn i umiddelbar nærhed” (Colling Nielsen: 99).
Her ses en klar form for intertekstualitet til filmen E.T., hvor et rumvæsen også er på
besøg i køleskabet hos en familie. I denne sjuzettets anden del er læseren
gennemgående vidne til Thorkilds forsøg på at interagere med de fremmede. Til slut
bliver fortællingens anakroni for alvor tydeliggjort, da der bliver sprunget adskillige
år frem i tiden og fortalt, hvordan Thorkild i de kommende år var nødsaget til at åbne
et dambrug.
Det første skæringspunkt, eller en af fortællingens kernebegivenheder, findes
således i anden del af “Rumvæsner i Valby”. Skæringspunktet opstår, da det første
rumvæsen træder ud af Thorkilds tv, fordi denne kernebegivenhed skaber et kaos i
rumvæsnerne med skaldyr og andet godt fra havet, og dette kan ses som en
måtte være dets vom, så han nærmest fløj ud i entreen, hvor væggen til stuen
Thorkild overhovedet ikke nåede at reagere, og skubbede ham med, hvad der
skålen med rejer (...) den lille tykke fór over mod ham med en sådan fart, at
“(...) den anden var en rigtig lille tyksak, der havde stukket hele hovedet ned i
satellitbegivenhed, der udspringer af kernebegivenheden. Til slut i fortællingens
stoppede ham, så han røg ned på gulvet, mens tyksakken triumferende, sådan
fortællingens verden. Thorkild forsøger at skabe en orden i dette kaos ved at fodre
fabula og sjuzet har denne satellitbegivenhed medført en ny kernebegivenhed, nemlig
tolkede Thorkild i hvert tilfælde dets kropssprog, spankulerede tilbage til sit
Side%72%af%115%
han, at det ikke kunne være rigtigt, ja, det var ligefrem urimeligt, han havde jo
forehavende. Mens Thorkild sad på gulvet i entreen, lettere fortumlet, tænkte
åbningen af Thorkilds dambrug i Valby. Thorkild erkender det kaos, der opstår ud af
%
den første kernebegivenhed, og dette medfører, at han selv sætter gang i
satellitbegivenheden, som i sidste ende får så stor betydning, at den kan betegnes som
Side%71%af%115%
førende hen til en ny kernebegivenhed.
%
og fare i flæsket på den lille tykke, men han var stadig bange og kunne ikke
overvejelser fyldte Thorkild med en vrede, der næsten fik ham til at rejse sig op
købt deres livretter til dem i dyre domme, og så fik man bank for det. Og disse
ud i køkkenet, kom han til at glemme det et øjeblik” (Colling Nielsen: 99).
(…) Og da væsnet gik gennem stuen, mens det kiggede på ham og han på det, og
kunne man nu ikke selv bestemme, hvem eller hvad man ville have ind i sin stue?
rigtigt tro sine egne øjne, når han ude i køkkenet så to rumvæsner mæske sig i
Starten er altså overraskende, idet handlingen reelt sættes i gang med de to
spankulerer tilbage til køleskabet, vækker det ikke en umiddelbar frygt eller undren
Da det tykke rumvæsen begraver hovedet i en skål rejer og senere triumferende
Thorkild bliver karakteriseret gennem en ret interessant form for retfærdighedssans.
Fjendskabet mellem det lille tykke rumvæsen og Thorkild bliver her tydeliggjort.
vænne sig til rumvæsnernes tilstedeværelse, hvilket til sidst resulterer i, at han åbner
daglig er de søde og familievenlige” (Colling Nielsen: 104). Thorkild ender med at
kunne forvente, når man holder rumvæsner; af og til kan de være ubehagelige, men til
i forløbet opstår en erkendelse af det umiddelbare kaos: ”(…) det var, hvad man
begyndelsen, så skriver fortællingen sig alligevel ind i novellegenren, fordi der senere
dyre retter” (Colling Nielsen: 102-103).
hos Thorkild. I stedet bliver han fornærmet over, at rumvæsnerne ikke sætter pris på
et dambrug, så han kan fortsætte med at fodre dem med krebsehaler. Denne accept er
rumvæsners pludselige indtog. Selvom den helt store overraskelse kommer i
hans indsats, og denne reaktion er typisk for Thorkilds karakter: “Og han nåede at
ikke bare et træk ved den overordnede novellegenre, men også et træk ved den
Fortællingen starter med, at Thorkild spekulerer over, hvad rumvæsnerne nu vil
tænke, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt i et land som Danmark, der kalder
101). Måden, hvorpå fortællingen er bygget op, og beskrivelsen af, hvordan Thorkild
gøre. Efter de træder ud af hans tv, bliver de ved med at besøge ham, og især hans
magiske realisme, som specielt gør sig gældende i fortællingen om Thorkild.
tackler hele den mærkværdige situation, gør, at der opstår forbindelser til både
køleskab, som efter åbningen af hans eget dambrug er fyldt med friske skaldyr.
sig et af verdens rigeste, at man skal belemres med rumvæsner” (Colling Nielsen:
novellegenren, science fiction og magisk realisme.
”Rumsvæsner i Valby” har et begrænset persongalleri, da fortællingen kun består af
Novellen, magisk realisme og science fiction
selvfølgelighed, og det er i høj grad tilfældet i forhold til Thorkild og rumvæsnerne:
sker, når de magiske begivenheder bliver præsenteret med en vis grad af
at man går med på dets præmisser. Men hvordan kan en sådan accept opstå? Den
Bowers skriver, at det vigtigste aspekt ved læsningen af et magisk realistisk værk er,
Thorkild og de to rumvæsner. Et andet novelletræk er den overraskende slutning, som
”Og som han gik der i den velassorterede fiskeafdeling, begyndte han at nyde
skal sætte punktum for fortællingens primære handling. Det er både en overraskende
slutning, at Thorkild er nødsaget til at åbne et dambrug for at kunne mætte sine to
Side%74%af%115%
lille slyngel” (Colling Nielsen: 100-101).
fantasi var blevet dets yndlingsretter (…) for den skulle jo også have det godt den
det, han begyndte at forkæle det lille væsen med små lækre retter, som i hans
”Han tænkte på helt andre ting, da der pludselig ud af skærmen trådte et lille
væsen, og han havde tænkt, at nu skete der da noget, og at det dog var en utrolig
udvikling, tv-mediet havde foretaget, men det var nu alligevel i overkanten;
Side%73%af%115%
%
rumvæsner, men begyndelsen af fortællingen er ligeledes overraskende:
%
fået forulempet sin ejendomsret af et rumvæsen. Rumvæsnernes tilstedeværelse
skaber i højere grad associationer til en glad hundeejer end til en mand, som lige har
videnskabelige fremskridt ender altså med at føre til en situation, hvor fortællingens
grunden til, at rumvæsnerne vælger at træde ud af Thorkilds tv. Menneskehedens
for nærkontakt med rumvæsner præsenteret. Derfor kan observatoriet anses som
I periteksten står der, at OWL kan ses fra rummet, og implicit bliver muligheden
skyldes, at mennesker bliver hovedpersoner i dilemmaer og konflikter, som opstår på
bliver altså almindeliggjort gennem Thorkilds perspektiv. I forhold til det realistiske
På trods af at det første rumvæsen lige er spankuleret ud af tv’ets formiddagsquiz, går
plan er der mange direkte rum-indikatorer, der peger mod en virkelighed, som man
hovedperson skal tage stilling til, hvordan han bør reagere over for udefrakommende
grund af videnskabelig og teknologisk udvikling.
som læser ville kunne betegne som virkelig. For det første er ”Rumvæsner i Valby”
væsner, som åbenbart er i stand til at rejse ved hjælp af tv-apparater.
Thorkild ned i den lokale Super Brugsen for at forkæle ”den lille slyngel”. Dette citat
fortællingens titel, hvilket indikerer et aldeles konkret og virkeligt rum. Derudover
bliver Thorkilds nærområde beskrevet i starten af fortællingen:
6.5.!“Magneto”!og!“Magnetos!endeligt”!
I følgende afsnit vil vi gå i dybden med de to fortællinger ”Magneto” og ”Magnetos
”Her sad han nu, på sin altan (…) Fra sin klapstol kunne Thorkild se Ellebjergåen
løbe hastigt mellem boligblokkene på den anden side af den asfalterede gård, og
endeligt”. Vi ser ”Magnetos endeligt” som en direkte fortsættelse af ”Magneto”, og
6.5.1.!”Magneto”!
overordnet set valgt at adskille de to.
overskuelighedens skyld og for at kunne gå nærmere ind i detaljerne, har vi
derfor er det naturligt at behandle disse to fortællinger sammen, men for
bag ved husenes røde tage stod Mount København som en kolos, der dækkede
for himlen. Snart ville bjergets enorme skygge indhylle Valby i et natlignende
mørke” (Colling Nielsen: 99).
Denne beskrivelse samt blandt andet benævnelsen af Lademanns dyreleksikon og den
lokale Super Brugsen er med til at give fornemmelsen af en genkendelig virkelighed,
som blandt andet er kendetegnet ved grønne svømmefødder og tentakler, ville man
første er to af fortællingens tre karakterer rumvæsner. Disse underlige skabninger,
Der er flere træk i fortællingen, som peger i retning af science fiction-genren. For det
tiden hans højre arm. En storm raserer Flemmings hus, og da han pludselig ikke har
blandt andet ’Kasse 1’ fra Super Brugsen, som bliver hans yndlingsgenstand og med
tiden er blevet magnetisk. Hans krop tiltrækker derfor mange metalliske genstande,
har skullet lære at tage vare på sig selv. Som voksen opdager Flemming, at han med
som er funderet i konkrete tid-rum-indikatorer.
ikke kunne finde i en “normal” fortællings verden. Det er tydeligt, hvordan
tag over hovedet, hamrer lynene ned i ham. Metallet smelter om ham, og han bliver
Fortællingen handler om Flemming Aksel Møller, der efter en tragisk barndom tidligt
“Rumvæsner i Valby” lever op til Brodericks teori om brug af science fiction-ikoner,
Side%76%af%115%
til Magneto.
%
netop fordi fortællingen handler om rumvæsner, hvilket er et typisk træk for genren.
Scholes mener, at science fiction nok omhandler begivenheder, som ikke er mulige i
Side%75%af%115%
vores almindelige verden, men at den alligevel kan være relevant for denne. Dette
%
Flemmings barndom, hvorefter vi kronologisk bevæger os frem gennem Flemmings
Fortællingen er kronologisk opbygget, og vi starter således med at høre om
I ”Magneto” er der fuldstændig overensstemmelse mellem sjuzet og fabula.
Plot og tid
sig selv, og mobningen er sandsynligvis en indirekte årsag til Flemmings forhold til
forældrene og søsteren sætter Flemming i en situation, hvor han er alene og må klare
høj grad er afgørende for Flemming og dermed også fortællingens udvikling. Tabet af
samt den mobning, han udsættes for i skolen. Disse er kernebegivenheder, fordi de i
op til begyndelsen af hans voksne liv. Herefter sænker fortælleren dog tempoet en
kun lidt over halvanden side på at redegøre for hele Flemmings barndom og hans liv
handlingen skal fremskrives på forholdsvis få sider. Den alvidende fortæller bruger
hurtige fortælletempo kan have den betydning at give fortællingen en fremdrift, da
fortælletiden siges at være ganske kort, og fortælletempoet er forholdsvist hurtigt. Det
dermed er den fortalt i datid gennem hele handlingsforløbet. Overordnet set kan
dermed en forventning hos læseren om, at dette tordenvejr kommer til at spille en
til disse lynnedslag. I periteksten hører vi nemlig om tordenvejret, og der skabes
utallige gange rammes af lynnedslag. Periteksten inden fortællingen knytter sig især
raseres, og at han derefter står uden tag over hovedet, hvilket forårsager, at han
Også stormen er en kernebegivenhed, da den alene er årsag til, at Flemmings hus
hverdagen.
tilknytningsforhold til, og som også er grunden til Flemmings lykke og hans indhold i
Flemmings dør. ’Kasse 1’ er den genstand, som Flemming udvikler det største
Desuden må det siges at være en kernebegivenhed, da ’Kasse 1’ støder på
og syn på andre mennesker.
smule. De efterfølgende seks sider i fortællingen strækker sig over en del år, hvilket
central rolle i den kommende fortælling. Periteksten er således med til at beskrive de
Med henblik på fortællertiden, befinder fortælleren sig efter fortællingen, og
liv og slutter med at høre om hans forvandling til Magneto som voksen.
begrundes i flere direkte tid-indikatorer: ”Nogle år senere, var det blevet værre”
rammer og det miljø, som Flemming lever i, og dermed er vi som læsere med på den
Endelig er Flemmings forvandling til Magneto også en af de helt væsentlige
(Colling Nielsen: 78), ”Som månederne og årene gik, samledes der sig mere og mere
strækker sig over, er fortællingen derfor ganske kort fortalt og i et hurtigt
begivenheder i fortællingen, hvilket vi især bliver klar over i forbindelse med
metal i Flemming Aksel Møllers lille hus” (Colling Nielsen: 79), ”Nogle år senere
fortælletempo. Det er lidt vanskeligt, at sætte præcise år på fortællingens og dermed
læsningen af ”Magnetos endeligt”, hvor Flemming kun optræder som robot.
præmis, som skabes i fortællingen.
fabulas tid, da overgangen fra Flemmings barndom til voksenliv markeres således:
Flemmings forvandling fra menneske til robot er en af fortællingens vigtigste
hærgede en storm i Danmark” (Colling Nielsen: 82). I forhold til hvor lang tid fabula
”Det var først som voksen, at Flemming opdagede det for alvor” (Collin Nielsen: 77).
kernebegivenheder, da Flemmings forvandling har en afgørende betydning for,
satellitbegivenhederne i ”Magneto” hovedsageligt af de episoder, hvor der fortælles
Satellitbegivenhederne er med til at uddybe karakterer og temaer, og derfor består
hvordan handlingen udvikler sig.
Dermed er det vanskeligt at sætte en præcis alder på Flemming som “voksen”.
Efter redegørelsen af fortællertid, fortælletid og fortællingens tid vedrørende
”Magnetos endeligt”, vil vi nærmere sammenligne de to fortællingers tider, og
dermed vil dette uddybes senere i afsnittet.
om Flemmings kontinuerlige tiltrækning og besøg af metal. Eksempelvis er det en
satellitbegivenhed, når Flemming efter en endt arbejdsdag som flaskedreng i Super
Side%78%af%115%
”Magneto” består som de øvrige fortællinger af både kerne- og satellitbegivenheder.
%
Brugsen må pille små metalgenstande af sine bukser.
Side%77%af%115%
Som de første kernebegivenheder støder vi på Flemmings families færdselsuheld
%
udspille sig. Derudover nævnes også Super Brugsen, hvor Flemming som nævnt er
76). Her er vi som læsere ikke i tvivl om, hvor fortællingen geografisk skal til at
boede Flemming derfor alene i et lille hus lidt uden for Stenløse” (Colling Nielsen:
I fortællingen præsenteres vi for mange direkte rum-indikatorer: ”Bare 12 år gammel
beskriver fortælleren også Flemmings personlighed direkte: ”Han var asocial og
i. Udover at fortælleren oplyser os direkte om Flemmings ydre omstændigheder,
Fortælleren oplyser os direkte om Flemmings barndom og det miljø, han er opvokset
I starten af fortællingen får vi en meget direkte karakteristik af Flemming og hans liv.
genstande, der bevægede sig rundt blandt andre genstande, på måder han ikke
”Han så ikke længere de andre elever som mennesker, men mere som en form for
Også hans syn på andre mennesker karakteriseres direkte:
hans opvækst og sociale status.
talentløs” (Colling Nielsen: 77), hvilket lægger sig i forlængelse af opfattelsen af
Stenløse nævnes allerede i den foregående peritekst, hvor vi hører lidt om byens
flaskedreng og selv handler ind, hvilket skaber en identifikation for læseren.
vejrforhold: ”Den øgede nedbør vest for bjerget kom ofte i sommermånederne i form
Nielsen: 75). Periteksten antyder dermed, at den følgende fortælling kan foregå i
forstod og heller ikke interesserede sig for” (Colling Nielsen: 77).
af voldsomme tordenvejr, især egnen omkring Stenløse var stærkt plaget” (Colling
Stenløse, og samtidig kan periteksten sige noget om stemningen i fortællingen, hvor
han dem al sin kærlighed.
%
Side%80%af%115%
metalgenstande selv henvender sig til ham og med tiden bliver en del af ham, giver
til den omsorgsfulde barndom, Flemming aldrig selv fik, og da diverse
de genstande, der af magnetiske årsager knytter sig til ham. Citatet kan også referere
dermed om på egenskaber mellem mennesker og genstande, og han nærer følelser for
mennesker, som vi læsere normalt ser på genstande og omvendt. Flemming bytter
ikke nærer for mennesker, dem nærer han for genstande. Dermed ser Flemming på
det” (Colling Nielsen: 81). Dette kan være et tegn på, at de følelser, som Flemming
1’ var hans absolutte favorit, og han sang for den og vuggede den, når den var ked af
”Flemming var begyndt at tale til alle sine ’børn’, og han havde yndlinge (…) ’Kasse
bliver Flemming meget glad for ’Kasse 1’, som en nat står uden for hans dør:
de følelser, han nærer for de metalliske genstande, han med tiden tiltrækker. Især
karakteristik af Flemming som værende følelseskold. Dette er interessant i forhold til
han ikke nærer følelser over for andre mennesker. Dermed ses en mere indirekte
Allerede her kan der ses tegn på Flemmings udvikling mod at blive til en robot, da
storm og regn kan indikere en lidt nedtrykt stemning. Efter at have læst fortællingen
om Flemming er det netop disse informationer fra periteksten, der fanger vores
opmærksomhed.
Karakteristik af Flemming
Fortælleren placerer Flemming i et lille hus lidt uden for Stenløse, og som 12-årig
mistede han begge sine forældre og sin lillesøster i en færdselsulykke. Det beskrives
dermed, hvordan Flemming i en meget tidlig alder må lære at tage vare på sig selv, da
”Flemming var usandsynlig stor af sin alder” (Colling Nielsen: 76), og derfor tror
kommunen, at han allerede som 12-årig er myndig. Derudover bliver Flemming
mobbet på skolen, og ingen kan lide ham. Denne direkte karakteristik, der tidligt i
fortællingen er med til at påpege hans sociale status, er derigennem med til at vise,
hvilken karakter Flemming er. At han bliver mobbet kan desuden ses som et velkendt
karaktermønster, der vækker en vis genkendelighed hos læseren. Vi får som læsere en
idé om, hvordan Flemming optræder, idet han blev mobbet som barn. Dette er således
et forholdsvist sjældent eksempel på en indirekte karakteristik, hvor vi som læsere
Side%79%af%115%
danner os nogle tanker om Flemming som et mobbet barn.
%
om de store mængder metal i sit hus, for første gang i sit liv føler sig rigtig lykkelig.
udviklingen beskrives det også, hvordan Flemming til trods for, at han er velvidende
i alt en lykkelig tid for Flemming” (Colling Nielsen: 81), og i forbindelse med
metalgenstande som små børn, som han skal tage sig af og har ansvar for. ”Det var alt
flere følelser og nærer omsorg for andre end sig selv, netop fordi han ser sine
udvikling. I takt med, at han bliver mere og mere magnetisk, udvikler han flere og
Flemming kan ses som en rund karakter, der igennem fortællingen gennemgår en
ikke kunne lade sig gøre i den verden, vi lever i. Forvandlingen kan ses som en
snarere en tragisk barndom og et hårdt liv. Netop dette element er magisk og ville
bunder således ikke i teknologisk udvikling, som ellers burde være tilfældet, men
var Flemming Aksel Møller blevet magnetisk” (Colling Nielsen: 76). Forvandlingen
grund af en kontinuerlig række af større og mindre ydmygelser gennem et langt liv,
Flemming forvandler sig til en robot, er i langt højere grad magisk realistisk: ”På
Robotten som ikon er som nævnt et klart science fiction-træk, men måden, hvorpå
metamorfose, hvor forvandlingen sker for at opnå et mål. Dette kan også siges at
hele fortællingen. Robotten som ikon er det eneste science fiction-træk, idet den ikke
denne forvandling, og derfor bliver robotten et stærkt ikon, som i høj grad præger
fortællingen får karakter af at være science fiction. Dog leder hele fortællingen op til
undrer sig synderligt over sin magnetiske tiltrækningskraft, hvilket overføres til
(Colling Nielsen: 77). Gennem fortællingen bliver det tydeliggjort, at Flemming ikke
ligesom ham rensede deres bukser og sko for små metalgenstande, når de kom hjem”
magisk realistisk: ”Flemming troede, det var et normalt problem, at alle andre
Derudover kan Flemmings måde at opfatte sin egen magnetisme på også ses som
være gældende for Flemming, hvilket vil blive uddybet i afsnittet om ”Magnetos
indeholder videnskabelige elementer, men da hele fortællingen kulminerer i
Magisk realisme og science fiction
forvandlingen til robotten, bliver fortællingens stemning meget præget af dette.
læseren, der også accepterer fortællingens præmis. Ligeledes er de førnævnte rum-
endeligt”, hvor vi i højere grad stifter bekendtskab med Magneto og får kendskab til
Ligeledes er det karakteristisk for robotten i science fiction, at den har menneskelige
indikatorer med til at skabe et univers, der er genkendeligt for læseren, hvilket
Et tydeligt træk fra science fiction-genren er robotten som ikon. Da det først er i
egenskaber, og selvom den endelige forvandling er definitiv i fortællingens sidste
derigennem opretholder et realistisk miljø. Det er netop kendetegnende for magisk
det mål, han sigter mod.
linje, så indikeres der, at Flemming som Magneto stadig har menneskelige
realisme, at vi oplever noget magisk og anderledes, men som stadig optræder i
slutningen af fortællingen, at Flemming forvandler sig til en robot, er det her, at
egenskaber:
”Han skreg af smerte og knugede ’Kasse 1’ ind til sig” (Colling Nielsen: 82),
og fremmest er de store mængder af metal i Flemmings hus samt på hans krop meget
Et andet magisk realistisk træk kan ses i form af overdrivelser og ekstremer. Først
genkendelige rammer.
”Han følte ikke længere nogen magnetisme i sin krop, til gengæld kunne han
ekstreme, og denne ekstrem er gennemgående i fortællingen: ”Det var normalt for
%
Side%82%af%115%
præsenteres vi for Flemmings udseende: ”da han var 12, troede alle, at han var 21”
Overdrivelsen ses ikke kun i forbindelse med de magnetiske genstande. I starten
iklædt en jævn overflade af mindre genstande” (Colling Nielsen: 79-80).
ham at have et par skeer siddende i panden, en røremaskine i nakken og i øvrigt være
mærke den kølige, våde dug på metallet, der omsluttede ham” (Colling Nielsen:
83).
Det at kunne føle, både fysisk og psykisk, ses klart som menneskelige egenskaber og
Side%81%af%115%
dermed gøres Magneto til en robot med menneskelige træk.
%
(Colling Nielsen: 76). Disse ekstremer og overdrivelser understreger det magisk
næstsidste afsnit er nemlig skrevet i datid (Colling Nielsen: 173). Dette kan ses som
Det er dog værd at bemærke, at der er en enkelt undtagelse i forhold til fortællertiden;
%
Side%84%af%115%
igangsætter militærets reaktion og dermed kampen mod Flemming. Den næste
motorvejen. Dette er afgørende for det videre forløb, da denne begivenhed
Den første kernebegivenhed kan defineres som, da Flemming angriber en lastbil på
beskrivelser af kampen mellem Ove og Flemming.
kamp mod Ove og militæret på atten sider. Dette betyder, at vi får detaljerede
tid kun udspiller sig over en dag. Dermed udfoldes denne ene dag og Flemmings
I ”Magnetos endeligt” er fortælletempoet sænket en del, især fordi fortællingens
afsnit skues mod en fremtid, og dermed udvides fortællingens tid sig.
umiddelbart specificeres. Som nævnt er det værd at bemærke, at der i allersidste
for en dag. Præcis hvor mange timer fortællingen strækker sig over, kan ikke
strækker sig over en særlig lang periode. I stedet udspiller fortællingens tid sig inden
der ikke nær så tydelige tid-indikatorer, hvilket især skyldes, at fortællingens tid ikke
muligt at indkredse et forholdsvist præcist tidsperspektiv. I ”Magnetos endeligt” er
I ”Magneto” forsyner fortælleren os med mange direkte tid-indikatorer, så det er
fortællerens aktuelle placering.
nutid er således ikke en dramatisk nutid, men en narratologisk nutid, der viser
det, at man kan høre en rungede latter fra metallet” (Colling Nielsen: 173). Denne
ned i lynaflederen, lyser metalmandens øjne og under særligt kraftige tordenvejr siges
der nu fortælles, står metalmanden stadig på toppen: ”På uvejrsdage, hvor lynene slår
benytte nutid og datid. Ved brugen af nutid indikerer fortælleren, at fra det tidspunkt
Flemming blive stående på toppen. I det sidste afsnit skifter fortælleren mellem at
andet hvorledes medierne fulgte episoden, samt hvordan det blev besluttet at lade
beskriver fra en position, hvor han befinder sig efter fortællingens tidspunkt, blandt
en afrunding på den lange kamp mellem Flemming og militæret. Fortælleren
realistiske i fortællingen.
6.5.2.!”Magnetos!endeligt”!
Fortællingen handler om Flemmings søgen mod lynaflederen på toppen af Mount
København. Flemming angriber og ødelægger alt og alle på sin vej, og derfor bliver
militæret indkaldt for at standse ham. Oberstløjtnant Ove Ringgaard indkaldes for at
styre den militære operation, og han igangsætter flere angreb mod Flemming, blandt
andet med af militærhelikoptere, kampvogne og fuglemennesker. Alligevel når
Flemming toppen og lynaflederen, og da han griber om lynaflederen smelter metallet
indefra, og han smelter sammen med den. Det bliver herefter bestemt at lade
Flemming stå på toppen af bjerget som en dekorativ del af dets udseende.
Plot og tid
Som det også var tilfældet i ”Magneto” er der ligeledes i ”Magnetos endeligt”
overensstemmelse mellem sjuzet og fabula, og således er der igen tale om en
kronologisk opbygget fortælling.
I modsætning til ”Magneto”, som blev fortalt i datid, er fortællertiden i
”Magnetos endeligt” nutid. Man kan således undre sig over, hvorfor fortællertiden er
forskellig fra ”Magneto”, eftersom der netop er tale om en fortsættelse. Forskellen på
de to fortællinger er, at ”Magnetos endeligt” er mere dramatisk og spændende, og det
er ikke svært at forestille sig fortællingen filmatiseret som en actionfilm. Netop
fortællertiden i nutid er et virkemiddel til at øge spændingen og intensivere
stemningen. Fortælleren benytter sig således af en dramatisk nutid, som er et stilistisk
Side%83%af%115%
greb, og ikke en narratologisk nutid, hvor fortælleren befinder sig samtidig med
fortællingen.
%
bliver en vigtig brik i kampen mod Flemming samt en central karakter i fortællingen.
kernebegivenhed er indkaldelsen af Oberstløjtnant Ove Ringgaard, der efterfølgende
tyder på, at det er på bjergets top, at Flemming kan opnå en følelse af lykke:
Vi får ingen direkte forklaring på, hvorfor han sigter mod lynaflederen, men noget
dermed opnår sit mål. At dette er helt centralt indikeres allerede i periteksten, hvor
Han mærker hendes duft. Hun smiler til ham og siger: „Flem-ming”.
Det er sommer. Hans lillesøster er der, og hans mor og far. Hun er tre år gammel.
”Englene bærer Flemming mellem sig. Han befinder sig snart på en græsplæne.
Endelig er det afgørende for fortællingen, at Flemming til sidst når lynaflederen og
omdrejningspunktet netop er, hvordan bjerget tiltrækker lynene, samt hvordan
%
Side%86%af%115%
i gang, får vi en fornemmelse af, at han er handlingsparat og autoritær. Igennem
karakteristik i højere grad med til at vise hans egenskaber. Da Ove sætter alle angreb
handlinger i høj grad med til at definere ham som karakter. Dermed er den indirekte
afslører, at han er vokset op på Fyn” (Colling Nielsen: 159). Yderligere er Oves
udseende, og fortælleren beskriver derudover, hvordan ”hans stemme er venlig og
Vi får her en direkte karakteristik, der sætter sit præg på læserens opfattelse af hans
ansigt” (Colling Nielsen: 158).
modtræk til de usædvanligt store og følsomme blå øjne, der dominerer hans
lyst overskæg, der strækker sig nedad forbi mundvigene som et maskulint
”Han er en lille mand, blot 165 cm høj. Han har sideskilning og et veltrimmet,
karakteristik:
fortællingen som mål for Oves mission. Fortælleren beskriver Ove gennem en direkte
er han den karakter, vi hovedsageligt følger, og dermed fungerer Flemming i dele af
Ringgaard også siges at indtage en central karakter. Da Ove træder ind i fortællingen
København. Selvom Flemming stadig er omdrejningspunkt for fortællingen, kan Ove
for at komme tæt på sin familie og dermed nå sit ultimative mål på toppen af Mount
Noget kan derfor tyde på, at Flemming søger at komme så tæt på himlen som muligt
Flemming fyldes af en overstrømmende lykkefølelse” (Colling Nielsen: 173).
lynaflederen producerer energi ud af disse.
I ”Magnetos endeligt” er der mange satellitbegivenheder, som er med til at skabe
en stemning af kaos i fortællingen. Disse ses eksempelvis i form af de mange
forskellige angreb samt nogle af de dertilhørende konsekvenser, fx ambulancernes
udrykninger.
I ”Magnetos endeligt” ses mange rum-indikatorer, fx foregår starten af fortællingen
på motorvej 23, og ligeledes hører vi gennem fortællingen om blandt andet Stenløse
og Avedøre Statshospital. Disse direkte indikatorer gør, at vi hele tiden informeres
om, hvor både Flemming og Ove befinder sig. Derudover er vejret som en
uhåndgribelig rum-indikator med til at sætte rammer for fortællingen, så vi som
læsere får indtryk af de omgivelser, fortællingen udspiller sig i.
Karakteristik af Flemming og Ove
Flemming er stadig en væsentlig karakter, da vi følger hans rejse mod toppen af
bjerget. Dog er han ikke længere den eneste karakter, og han er heller ikke den, vi
følger mest. Han er nu fuldt ud Magneto, og med ’Kasse 1’ som våben er han nu både
modstandsdygtig og en trussel mod samfundet. I ”Magneto” er hans mission at tage
sig af de magnetiske genstande, der følger efter ham, men efter den definitive
forvandling til robot har hans mål ændret sig. Nu er det lynaflederen på toppen af
Mount København, der er hans ultimative mål, som han vil gøre alt for at nå. I
”Magnetos endeligt” viser Flemming eksempelvis tegn på vrede og en reaktion på
Side%85%af%115%
omverdenen, hvor han i ”Magneto” udtrykker en vis ligegyldighed for omverdenen.
%
fortællingen hører vi mange replikker fra Ove: ”Vi har således under 30 minutter til
nogen efterfølgende fortælling. Denne er først og fremmest interessant at se på i
Derudover afsluttes Mount København med en sidste peritekst, der således ikke har
lige fra byggeriets start. Periteksten afsluttes med at skue mod fremtiden:
forhold til slutningen på værket, da den samler op på hele Mount Københavns forløb
rådighed. Her er min plan” (Colling Nielsen: 160).
Dette billede af Ove som en autoritær karakter kan understreges af de velkendte
karaktermønstre, der knytter sig til hans titel som oberstløjtnant. Dette er for mange
”Uendelige generationer vil komme til at gå på det, rutsje ned ad det, forsvinde
en genkendelig titel, som læseren forbinder med netop handlekraft og autoritet.
Således bliver Ove et eksempel på, at både den direkte og indirekte karakteristik er
på det, køre op ad det, ligge på det, græde på det, spise på dets græs, under dets
science fiction-element.
%
hopper
Anders
Nielsen
Side%88%af%115%
ud
fra
bjerget
under
et
København som en helhed, er vi velvidende om, at disse også kan siges at være et
Som nævnt inddrages også fuglemenneskerne, og med henblik på værket Mount
navnet Flemming fremfor Magneto.
egenskaber, hvilket især er synligt i forbindelse med fortællerens konstante brug af
genkendeligt science fiction-træk. Derudover har robotten stadig menneskelige
”Magnetos endeligt”. Her træder robotten som ikon virkelig igennem og bliver et
Mange af de genretræk, der kan ses i ”Magneto”, gør sig ligeledes gældende i
Magisk realisme og science fiction
i ”Morgenkomplet” om Siri, der har en hule på bjerget, hvor hun ofte gemmer sig.
sig på bjerget, og de gemmer sig så godt, at de nærmest forsvinder. Ligeledes hører vi
forsvinder på bjerget. I ”Grønlænderproblematikken” gemmer et helt lille folkeslag
selvmordsforsøg. Ligeledes er der flere eksempler på, hvordan folk gemmer sig og
”Sammensværgelsen”
hvorledes Jan Peter i ”Pelikanen” springer ud fra bjerget, men også i fortællingen
fortællingerne igennem værket. Det er eksempelvis tidligere påpeget i analysen,
Det er bemærkelsesværdigt, at de nævnte handlinger netop er blevet set i
træer, dø på det, gemme sig på det, hoppe ud fra det” (Colling Nielsen: 175).
med til at forme ham som karakter.
Afslutning på Mount København?
Det kan diskuteres, hvorvidt værket Mount København har en reel slutning, da vi
egentlig bliver præsenteret for sytten forskellige fortællinger. Alligevel tyder noget
på, at ”Magnetos endeligt” kan ses som en samlet afslutning på de mange
fortællinger. Dette begrundes blandt andet med, at flere karakterer som nævnt
inddrages i den sidste fortælling.
Endnu en grund til, at ”Magnetos endeligt” kan siges at have karakter af en
slutning, knytter sig til nogle genrekonventioner. Vi har tidligere nævnt, at
fortællingerne har karakter af at ligne noveller – alligevel argumenterer vi ligeledes
for, at værket kan ses som en helhed, eksempelvis i form af de gennemgående
karakterer og fænomener. Netop fordi værket kan ses som en helhed, har vi som
læsere en forventning om, at værket har en samlet afslutning, og dermed er det
oplagt, at det er den sidste fortælling, der kan forme en slutning, hvilket ordet
”endeligt” i titlen også kan indikere.
Denne anskuelse af ”Magnetos endeligt” som værende en form for slutning på
det samlede værk, kan åbne nogle spørgsmål i forhold til værkets holdning, fx om
værket trækkes i en utopisk eller dystopisk retning. Her er det især interessant, at
”Magnetos endeligt” bærer præg af at indeholde kaos. De mange kampe, det
skiftende vejr og den dramatiske stemning i fortællingen er netop elementer, som er
Side%87%af%115%
med til at lede tankerne hen på en nærmest apokalyptisk tilstand.
%
Det gør sig ligeledes gældende for ”Magnetos endeligt”, at der er mange rumindikatorer. Eksempelvis benævnelsen af Hærens Operative Kommando samt dens
brug af kampvognen Leopard 2 A5 skaber for læseren nogle genkendelige rammer
for kampen mod Magneto. I starten foregår kampen ligeledes på motorvej 23, hvilket
igen placerer fortællingen på et realistisk niveau.
Det magisk realistiske kan også ses i andre sammenhænge i fortællingen: ”Ingen
syntes at tænke på, at der et sted under det smukke metal var et lig af et rigtigt
menneske” (Colling Nielsen: 173). Dette er et eksempel på, hvordan den magiske
realisme også indeholder elementer af det mere absurde, hvor hændelsen strider mod
vores virkelighed uden at være direkte magisk. I nutidens danske samfund er det helt
utænkeligt, at man ikke undersøger nærmere, hvad en sådan genstand indeholder,
men blot accepterer dens eksistens.
Vi så i ”Pelikanen”, at fortællingen trak på den græske myte om Ikaros. Det er ikke
just oplagt at se på ”Magnetos endeligt” som en myte, men der er en mulighed for, at
fortællingen er inspireret af en mere nutidig historie – nemlig historien om King
Kong. Der kan ses flere ligheder mellem de to historier. Tydeligst kan beskrivelsen af
Flemmings vej mod toppen af Mount København og lynaflederen sammenlignes med
King Kongs vej mod toppen af Empire State Building i New York. I denne
forbindelse er det ligeledes interessant at se på, hvordan både Flemming som
Magneto og King Kong gøres til turistattraktioner.
Som omtalt i det ovenstående kommenterer fortælleren i ”Magnetos endeligt” på,
at ingen tænkte på, at der bagved metallet var et rigtigt menneske. Ligeledes kan
King Kong siges at fremstilles som et væsen med følelser og menneskelige træk,
Side%89%af%115%
hvilket mange mennesker har svært ved at forstå.
%
6.6.!Opsamling!på!analyse!!
I nedenstående vil der kort samles op på nogle af de ting, som vi har fundet
gennemgående i analysen, og som det er relevant at afrunde inden den efterfølgende
diskussion. Vi vil således først samle op på genrebrugen i de næranalyserede
fortællinger for herefter at opsummere bjergets rolle i fortællingerne, altså hvilken
rolle Mount København reelt spiller i de forskellige fortællinger. Her vil også
inddrages øvrige fortællinger, som ikke har været behandlet i næranalysen. Endelig
vil der samles op på de temaer, som har været gennemgående for værket som en
helhed, idet disse blandt andet vil blive genstand for vores diskussion.
!
6.6.1.!Genrerne!i!de!udvalgte!fortællinger!
Som det tidligere er forklaret, er teorien om genrerne magisk realisme og science
fiction blevet benyttet på en måde, så der opstår et samspil i stedet for en
modarbejdelse af hinanden. Suppleringen kommer til udtryk i flere af bogens
fortællinger, hvilket vi har pointeret gennem analysearbejdet. Det er oplagt at stille
spørgsmålstegn ved, hvor fremtrædende og gennemgående de to genrer er i de
enkelte fortællinger. I ”Magneto” og ”Magnetos endeligt”, hvor Flemming på
mystisk vis bliver magnetisk, er der et tydeligt science fiction-træk i form af robot-
ikonet. Dog er Flemmings udvikling fra menneske til robot magisk realistisk
beskrevet, da udviklingen på ingen måde er videnskabeligt funderet. De magisk
realistiske træk udspiller sig gennem hele fortællingen, og de er med til at fremme
læserens forståelse for, hvorfor Flemming ender som robot. I dette tilfælde supplerer
genrerne hinanden, og de skaber rammerne for fortællingen.
Omvendt er der i fortællingerne om Jan Peters forvandling til fuglemenneske
umiddelbart flest magisk realistiske træk, blandt andet på grund af den delvise
Side%90%af%115%
forvandling fra menneske til fugl. Måden, hvorpå forvandlingen finder sted, er dog
%
fremgangsmåde, havde vi som læsere måske haft sværere ved at forstå og acceptere
at opnå en fedtprocent under syv samt den meget præcise beskrivelse af operationens
videnskabelig facon. Havde vi ikke hørt om Jan Peters benhårde træningsprogram for
tilfredsstillet, fordi operationens proces bliver beskrevet på en forholdsvis
mere funderet inden for science fiction. Læserens kognitive behov bliver
Overordnet spiller bjerget ikke en rolle i forhold til Jan Peters projekt, men det kan
København. Dette bliver især tydeligt i den efterfølgende fortælling, ”Pelikanen”.
projekter, hvilket gør sig gældende for mange af de personer, som optræder i Mount
betydning i værket. Bjerget inspirerer således mennesker til at kaste sig ud i vilde
København. Her gives der tidligt en klar idé om, at bjerget kommer til at have en
(Colling Nielsen: 12). Således lyder de sidste linjer i den første peritekst i Mount
siges, at han bliver inspireret af bjerget med alt dets fugleliv. Således har bjerget altså
præmissen for forvandlingen.
Fortællingerne om Elias og Thorkild er ligeledes funderet i begge genrer. På
Dette kan ligeledes siges at gøre sig gældende i forbindelse med
en væsentlig rolle, men det bliver af mere indirekte karakter.
science fiction-ikonerne i form af rumvæsnerne i “Rumvæsner i Valby”. I disse
”Tennismesteren”. Her møder vi Stig Andersen, som ønsker at genvinde
grund af teknologien og OWL-teleskopet i “Kikkert” skabes der en forbindelse til
fortællinger er de to hovedpersoners reaktioner på hændelserne med til at trække den
katte, herunder en bjergkat som lever på Mount København, for at få fat i deres tarme
klubmesterskabet i sin tennisklub. Stig er ikke den oplagte vinder, og derfor bliver det
til sin ketcher. I ”Tennismesteren” nævnes bjergets direkte betydning heller ikke, men
magiske realisme frem, fordi de uden store overvejelser accepterer begivenhedernes
Således kan det siges, at genrerne ikke modarbejder, men i stedet supplerer
slutningen kan give en opfattelse af, at det alligevel har spillet en indirekte rolle. Stig
et meget ambitiøst personligt projekt, som blandt andet indeholder aflivning af elleve
hinanden, så deres kvaliteter og kendetegn bliver tydeliggjort. Vores teori beskriver,
genvinder klubmesterskabet og sidder mange år senere i klubben:
gang.
hvordan begge genrer ofte benyttes til at sætte fokus på samfundsmæssige
”Han sad blot på terrassen med et tæppe omkring sig under en varm glaslampe
problemstillinger både i den virkelige verden og fortællingernes, og disse
problemstillinger vil tages op i diskussionen, ligesom der vil optræde et afsnit, der går
mere diskuterende til værks i forhold til genrerne.
og kiggede ud i luften, som om han betragtede et eller andet i det fjerne, måske
Mount København er navnet på hele bogen, og dermed gives der allerede ved første
alligevel en fornemmelse af, at Stig har haft bjerget i baghovedet og nu kan betragte
Mount Københavns rolle er således ikke fuldstændigt tydelig, men citatet giver
Mount København” (Colling Nielsen: 33).
øjekast et hint om, at dette bjerg spiller en væsentlig rolle i værket. Mount
det med tilfredshed i kroppen.
6.6.2.!Bjergets!rolle!
København optræder gennem hele værket, dog på mange forskellige måder, og
I ”Magneto” kan bjerget også siges at spille en mere indirekte rolle. I
bjergets rolle, men vi hører, at ”Lynaflederen på toppen af Mount København
dermed indtager bjerget også mange forskellige roller.
”Bjergets enorme omfang og hele byggeriets umulige karakter inspirerede helt
skinnede i solen” (Colling Nielsen: 83). Med ”Magnetos endeligt” in mente ved vi, at
benævnelsen af Mount København får vi som læsere ingen direkte indikation af
almindelige mennesker til at kaste sig ud i uhørt ambitiøse personlige projekter”
Side%92%af%115%
%
Side%91%af%115%
%
lynaflederen på toppen af Mount København bliver Flemmings endelige mål, og
for fortællingernes handling, men snarere at bjerget er del af den miljøbeskrivelse,
Der er også eksempler på, at bjerget hverken spiller en indirekte rolle eller er rammen
”(…) på den anden side af den asfalterede gård, og bag ved husenes røde tage
Valby”:
som finder sted i fortællingerne. Et eksempel på dette kunne være i ”Rumvæsner i
dermed kan benævnelsen af bjerget indikere det mål, Flemming senere vil opnå.
Yderligere kan Mount Københavns rolle også være et middel til at opnå et egentligt
bjerget er at springe ud fra det og dermed tage sit eget liv: ”Kirkens klokker satte i
stod Mount København som en kolos, der dækkede himlen. Snart ville bjergets
mål. Det bliver fx tydeligt i ”Sammensværgelsen”, hvor Anders Nielsens mål med
gang med et metallisk klik. Anders kiggede på sit ur og tog et skridt ud i luften”
enorme skygge indhylle Valby i et natlignende mørke” (Colling Nielsen: 98-99).
%
Side%94%af%115%
træer, dø på det, gemme sig på det, hoppe ud fra det” (Colling Nielsen: 175).
på det, køre op ad det, ligge på det, græde på det, spise på dets græs, under dets
”Uendelige generationer vil komme til at gå på det, rutsje ned ad det, forsvinde
citatet fra afsnittet om ”Magnetos endeligt” omhandlende afslutningen:
Som et godt eksempel på hvilken rolle bjerget har gennem værket, kan vi gentage
Danmark og sågar i forhold til resten af verden.
forstand, hvor dets betydning mere kan ses i forhold til hele København og omegn, i
fortællinger. Periteksterne kan derimod siges at beskrive bjergets rolle i bredere
beskrive Mount København i forhold til de karakterer, som optræder i de forskellige
rolle bjerget kan have. Ovenstående eksempler på bjergets rolle kan dermed siges at
i høj grad er med til at give bjerget betydning og ofte også give udtryk for, hvilken
mange informationer om bjerget og dets funktion. Det kan siges, at periteksterne også
bærer periteksterne præg af en mere faktuel tone, og dermed optræder der i disse
Bjerget beskrives i værkets atten peritekster. Som også tidligere nævnt i projektet
fortællingen i form af miljø og stemning.
og hans rumvæsner, men beskrivelsen af bjerget er alligevel med til at præge
Mount København spiller ikke en direkte rolle i forhold til fortællingen om Thorkild
(Colling Nielsen: 95). Han ender dog i en enorm kompostbunke, og dermed lykkes
det ikke for ham, men overordnet set kan bjerget i denne fortælling siges at være et
middel til at opnå ’målet’.
Dette gør sig ligeledes gældende i ”Magnetos endeligt”, hvor noget tyder på, at
Flemming bruger Mount København og dets lynafleder til at komme tættere på sin
afdøde familie. Da Flemming står på toppen af Mount København, lyder det nemlig,
at ”englene bærer Flemming mellem sig (…). Hans lillesøster er der, og hans mor og
far” (Colling Nielsen: 173). Således bliver toppen af Mount København stedet, hvor
Flemming på sin vis genser sin familie, og dermed kan toppen af det enorme bjerg
ses som midlet for Flemming til at nå sit mål.
Udover at inspirere mennesker har bjerget også en rolle i forhold til de omgivelser,
fortællingerne udspiller sig i. Dette kommer blandt andet til udtryk i ”Opgangen”,
hvor vi ikke hører nærmere om bjergets rolle, men hvor det sætter scenen for
fortællingen, da den omtalte opgang og dermed handlingen udspiller sig på bjerget.
Det samme gør sig gældende i ”Syltede figner”, der handler om Allan Jørgensen og
hans vej op af bjerget i ekstremløbet Copenhagen X: ”Efter godt 30 km på bjerget
drak han sin sidste flaske vand” (Colling Nielsen: 71). Mount København spiller altså
Side%93%af%115%
i flere af fortællingerne en mere direkte rolle, da det sætter de fysiske rammer.
%
6.6.3.!Temaer!i!Mount&København!
Ud fra ovenstående analyse kan vi udlede en række forskellige temaer. Der vil
naturligvis både kunne udledes nogle store og overordnede temaer samt nogle
mindre. I det følgende ses en kort beskrivelse af de temaer, vi finder relevante i
forhold til analysen af Mount København, da disse yderligere kan åbne op for
spørgsmål af mere diskuterende karakter.
Et overordnet tema, vi finder meget væsentlig i forhold til Mount København,
omhandler de utopiske og dystopiske elementer, som optræder gennem værket. Dette
tema kan i høj grad være med til at åbne op for en diskussion af, i hvilken retning
samfundstendenserne i Mount København peger, og hvilken stemning der er
gennemgående i værket. Herunder vil vi blandt andet også berøre temaer, som
omhandler klima, demografi og miljø. Flere steder omtales det klimatiske forhold,
kendte byer og områder samt deres placering i forhold til Mount København, mens
forskellige samfundsklasser også præsenteres. Disse kan være med til at pointere det
enten utopiske eller dystopiske forhold, der gør sig gældende.
Under temaet om utopi og dystopi har vi yderligere valgt at se på et
gennemgående tema om årsag-virkning. Det er relevant at se på de konsekvenser,
Side%95%af%115%
som opførelsen af Mount København tilvejebringer, og dermed også hvilken årsagvirkningseffekt, bjerget kan have.
%
7.!
Diskussion!
Det følgende afsnit vil indeholde to forskellige diskussioner. I forhold til genrerne vil
diskussionen omhandle, hvordan de både kan påvirke og supplere hinanden, herunder
forholdet mellem novelle, fortælling og roman og tilsvarende forholdet mellem
magisk realisme og science fiction. Dernæst vil de dystopiske og utopiske forhold
fortolkes sådan som de tematiseres i Mount København. Herunder spiller
demografien, miljøet og klimaet en vigtig rolle, fordi de skitserer de
samfundstendenser, vi har ønsket at undersøge.
7.1.!Genrer!
Dette afsnit vil søge at gå diskuterende og undrende til værks i forhold til de
genrebetegnelser, vi har benyttet i analysen. Således vil vi se nærmere på, i hvor høj
grad vores delvise karakteristik af fortællingerne som noveller kan siges at være
gældende. Efterfølgende vil vi se nærmere på genrerne magisk realisme og science
fiction. Vi vil uddybe, hvorledes de to genrer reelt virker, og hvordan genrerne virker
på hinanden. Vi har gennemgående argumenteret for, at vi ser de to genrer som
supplerende, men er det også tilfældet? Vi vil diskutere, hvorvidt genrerne i visse
tilfælde kan siges at komme til at konkurrere med hinanden, og om den ene genre kan
Side%96%af%115%
komme til at få et overtag i det ellers umiddelbare samspil.
%
7.1.1.!Genrebestemmelse!
I analysen har vi forsøgt at kategorisere værkets sytten historier som henholdsvis
tredje, så er dens opbygning i hvert fald helt central for indtrykket af værket som en
7.1.2.!Magisk!realisme!og!science!fiction!
helhed.
%
fortællinger og noveller. Betegnelsen fortællinger er valgt, fordi Colling Nielsen selv
på værkets forside betegner historierne sådan, men gennem vores analysearbejde har
i et pars besynderlige vægtskifte:
%
Side%98%af%115%
nutidens fokus på sundhed og motion. Eksempelvis ”Vampyren” tager udgangspunkt
ekspliciteres temaet om at blive ældre. Dette kan lede videre til et spørgsmål om
”Den grå dame” bliver Birger Paulsen 383 år gammel, og via denne ekstrem
hundrede år, og det er ikke længere reelle sensationer, når folk bliver meget gamle. I
optagetheden af at blive så gammel som muligt. I dag bliver mange mennesker over
Et andet eksempel på tematiseringen af noget aktuelt og virkelighedsnært er hele
bygger på en ekstrem overdrivelse, nemlig forvandlingen fra menneske til fugl.
sin drøm. Det helt afgørende for den magiske realisme er dog, at selvrealiseringen
er derfor ikke en helt ung mand. Han dropper sin tilværelse som læge for at forfølge
køber en motorcykel for at realisere sig selv. Jan Peter er i slutningen af trediverne og
kendt billede, om end lidt karikeret, at mænd i deres midtvejskrise går fra konen og
en nødvendighed for mennesket at realisere sig selv for at blive lykkeligt. Det er et
selvrealisering. I dag er spørgsmålet om selvrealisering blevet helt centralt, og det er
fortællingen om Jan Peter og hans fugleforvandling ses som omhandlende
virkelighedsnære emner, men den gør det med helt nye øjne. Først og fremmest kan
Det er tydeligt i værket, at den magiske realisme ser på nogle meget
præcis hvordan de to genrer fremsætter dette virkelighedsnære perspektiv.
nærmere på i det efterfølgende diskussionsafsnit. Her er det mere interessant at se på,
kritik eller tematiserer problemstillinger fra virkeligheden. Disse vil vi som nævnt se
Vi har beskrevet i teorien, at begge genrer har det tilfælles, at de ofte indeholder en
vi påpeget, at fortællingerne har flere ligheder og fællestræk med novellen.
Spørgsmålet er så, om der er steder, hvor fortællingerne bryder så meget med
novellegenren, at det får afgørende betydning for vores indtryk af de enkelte
fortællinger og af værket som helhed.
Vi skriver i vores teori, at novellen har et begrænset persongalleri, hvilket også er
tilfældet i værkets fortællinger. Situationen er blot den, at flere forskellige personer
som nævnt optræder flere gange igennem værkets fortællinger. Mange af
fortællingerne smelter delvist sammen og får derigennem lidt romankarakter. Man
kan derfor sætte spørgsmålstegn ved vores betegnelse af fortællingerne som værende
noveller, da Colling Nielsens værk klart bryder med en typisk novellesamling, og det
kan derfor diskuteres, hvilken betydning formen har for værket. Som læser har man
tit et behov for at genrebestemme det værk, man læser, og fordi det i dette tilfælde er
ret vanskeligt, får man som læser yderligere fokus på genren. Det er ikke til at sige,
hvor bevidst denne handling er fra Colling Nielsens side, men der skabes en vis
fascination af genren, og det er muligt, at dette har været medvirkende til, at vi
gennem værket har været optaget af at beskrive genren, samt at vi har haft et behov
for at kunne sammenligne fortællingerne med noveller.
Desuden er det afgørende for opfattelsen af Mount København som et samlet
værk, at der er markante gengangere i fortællingerne. Der opstår et samlet univers
omkring karaktererne, og man forestiller sig således, at alle karaktererne lever i den
samme verden, hvilket ligeledes leder tankerne hen på romangenren. Ligegyldigt om
Side%97%af%115%
Mount København karakteriseres som en novellesamling, en roman eller noget helt
%
hver måned taget et billede og afspillet dem som en film ville det se ud, som om
”Havde man fra ægteskabets begyndelse placeret dem ved siden af hinanden og
magisk realistiske, fordi ikonerne beskrives magisk realistisk. Ved umiddelbar
tydeligvis ikoner tilhørende science fiction-genren, men derudover er de i høj grad
realistiske træk. Fortællingerne ”Magneto” og ”Rumvæsner i Valby” indeholder fx
dermed
har
science
fiction
en
umiddelbar
fordel
i
%
Side%100%af%115%
på TEDx-konferencen i 2010, og Colling Nielsen udlægger her sin idé meget positivt,
Efter udgivelsen af Mount København holder Colling Nielsen et foredrag om bjerget
%
7.2.1.!TEDx!
retning.
slå ned på nogle af de steder, hvor værket enten trækkes i en dystopisk eller utopisk
og dets konsekvenser fremstilles utopisk eller en dystopisk. Vi er derimod ude efter at
understreges, at vi ikke er interesseret i at afgøre, hvorvidt bjerget Mount København
bestemt retning, er det relevant at inddrage Genettes begreb om epitekster. Det skal
distinktionen mellem det utopiske og det dystopiske, og om værket trækkes i en
udkantsdanmark, jantelov, outsourcing af produktion osv. I forhold til at undersøge
relevante temaer, man også oplever i 2010’ernes virkelighed: selvrealisering,
Mount København peger på mange måder på sin samtid, og man kan se flere
7.2.!Utopi!vs.!dystopi!
at overtage genrestyringen i de fortællinger, hvor fremtrædende ikoner optræder.
science fiction som populær genre er nemmere at genkende og derfor kan komme til
magisk realisme eller science fiction. Dette diskuterende afsnit påpeger blot, at
Som nævnt har det ikke været vores hensigt at karakterisere værket som enten
København, at identifikationen af science fiction-elementerne er nemmere.
slet ikke til at komme udenom, men alligevel er ikonerne så stærke i Mount
alment kendt. Den magiske realisme er ved nærmere læsning også utroligt tydelig og
læsning er science fiction-genren altså den tydeligste genre, fordi dens kendetegn er
Ullas fedme blev overført til Apu, kilo for kilo” (Colling Nielsen: 113).
”Syltede figner” behandler en enorm interesse for at være med i udfordrende løb,
hvilket kan sammenlignes med den stigende interesse for maratonløb, Iron Mans osv.
Begge disse fortællinger kan også siges at omhandle idéen om selvrealisering gennem
henholdsvis et vægttab og gennemførelsen af et løb som personligt projekt, og igen er
det afgørende, at fortællingerne er ekstreme og overdrevne.
Den magiske realisme vil gerne kritisere, og ved at kritisere virkeligheden ved brug
af ekstremerne skabes der en form for ironisering, der bløder kritikken op og gør den
mere skjult. Overdrivelserne er tekniske greb, der skaber en vis distance til den
virkelighed, vi kender, så tematiseringen og kritikken ikke bliver for direkte.
Det er ligeledes kendetegnende for science fiction, at den tager udgangspunkt i
virkeligheden, men for at skjule kritikken lidt befinder den sig ofte i en anden tid eller
i et miljø med nye elementer, så kritikken og tematiseringen ikke er så direkte, som
det eksempelvis er tilfældet i rå socialrealisme.
En helt afgørende forskel mellem magisk realisme og science fiction er dog, at
science fiction i modsætning til den magiske realisme kan ses som en populær genre.
Mange er bekendte med genrens ikoner, da disse optræder vidt og bredt i populære
og
romaner og film. For at kunne genkende de magisk realistiske træk påkræves en vis
genreviden,
genreidentifikationen samt læserens kognitive forhold til værket. Dette er tydeligst i
forbindelse med science fiction-ikonerne. Læseren bliver hurtigt bevidst om de
velkendte ikoner, og derfor kan de fortællinger, der indeholder ikoner nemt komme
Side%99%af%115%
til at fremstå meget som science fiction, selvom de måske har ligeså mange magisk
%
forhold til natur og klima.
indgå i et økosystem, og således vil Danmark fremstå som et “visionary country” i
først og fremmest vil være visuelt smukt, samt hvordan det vil skabe nye dyrearter og
hvilket der er utallige eksempler på i hans oplæg. Han beskriver, hvordan bjerget
”Vampyren”, hvordan bjerget har stor betydning for hele Danmarks demografi:
gennemgående og centralt tema, og for eksempel nævnes det i periteksten til
ikke kun har karakter af at være positive og neutrale. Demografien er nemlig et
også en anden rolle i forhold til værkets tematikker, hvilket betyder, at periteksterne
bjerget vil afstedkomme som del af en brandingstrategi. I forlængelse af dette
enorme byggeplads (…) En stor del af Danmarks befolkning havde hverken råd
”Byerne i området omkring Avedøre mærkede tydeligt, at de var en del af den
Iværksætteren Mik Thobo-Carlsen taler herefter om de økonomiske fordele,
påpeger han også det kulturelle aspekt i forhold til, at vi selv må tage ansvar og aktivt
til at bo på bjerget eller benytte sig af de aktiviteter, der blev udvidet på bjerget,
%
Side%102%af%115%
konsekvenserne af Mount Københavns opførelse på et personligt og specifikt plan.
modsatte er tilfældet for Apu. I fortællingerne ses således virkningen og
kort tid går fra at være byens tykke pige til at være slank og attraktiv. Præcis det
på vægt og motion, og dette udmønter sig positivt for Ulla i fortællingen, da hun på
Samtidig peger fortællingen om Ulla og Apu på den ekstreme opmærksomhed, der er
specifikt demografisk billede af det generelle billede, som periteksten opridser.
mens selve fortællingen dykker ned i en personlig beretning. Den tegner således et
forhold i en anden jysk by, Esbjerg. Periteksten befinder sig på et overordnet plan,
Den efterfølgende fortælling handler om Apu Raj og Ulla Mikkelsens mærkværdige
(Colling Nielsen: 106).
første- eller andengenerationsgæstearbejdere fra andre steder end Europa”
Mount København stod færdigt, var over 60 procent af befolkningen i Vejle
historie som boligområde for bjergets mange arbejdere (…) Ca. 100 år efter
bo på øen. Dermed kom Jylland og Fyn til at spille en vigtig rolle i bjergets
det ikke længere var muligt for familier med en almindelig husstandsindkomst at
og denne eksklusivitet udvidede sig til at omfatte det meste af Sjælland, således at
udbygge kulturlivet i Danmark i stedet for blot at være forbrugere af det. Således kan
bjerget ses som en god fremtidssikring, og han påpeger, at Danmark faktisk ikke har
råd til ikke at bygge bjerget.
Der er altså mange argumenter for, at bjerget vil medføre positive virkninger, og
derfor fremstår Mount København som del af en utopisk fremtid. På konferencen
opsummeres det utopiske billede i en teaser for bjerget med sloganet “The mountain
that changed Denmark”. Den positive stemning understøttes desuden af romantisk
stemningsmusik med blandt andet fuglefløjt (internetkilde 2).
7.7.2.!Demografi!og!miljø!
%
Det utopiske indtryk videreføres mange steder i værkets peritekster, hvor fortælleren
ofte forholder sig positivt eller neutralt i forhold til bjerget:
“På satellitbilleder ligner Mount København en lille perfekt cirkel, om vinteren
hvid, og om sommeren grøn. På baggrunden af floder, der bugter sig henover
kloden som blå blodårer, bjergkæder og skyer, ligner cirklen på billedet en fejl i
grafikken, en mystisk polyp, der ikke burde være der” (Colling Nielsen: 97).
Periteksterne skitserer ofte i romantiserende stil bjerget som årsagsforklaring til den
Side%101%af%115%
konsekvens, der fremstilles i den efterfølgende fortælling. Periteksterne spiller dog
%
kommer
også
til
udtryk
i
periteksten
Hvis man fører tanken til ende, kan man sige, at der i den virkelige verden eksisterer
Dette
I periteksten inden gives årsagerne til og baggrunden for de konsekvenser, der viser
fortællingerne.
et usynligt bjerg, altså et stærkt opdelt samfundshierarki, som alle ved, eksisterer,
i
til
sig
selvom det ikke kan ses med det blotte øje, som det kan i Mount København. Bjerget
problematikken mellem rig og fattig, der de sidste år har fyldt en del i mediebilledet.
”Grønlænderproblematikken”:
”Det var som sagt dyrt at bo på Mount København, men alligevel tiltrak bjerget
Man kan i Mount København ane en kritik af den demografiske stigmatisering, som
fungerer således som et påskud, et fortælleteknisk greb, til at tematisere
folk fra alle samfundets lag af vidt forskellige årsager. Det enorme og vilde
konstant udvikler sig.
tydeliggøre
problematikken
i
Danmark
anno
2010
om
for at studere, ligesom Københavns vestegn langt fra har det bedste ry. På den måde
velkendt fænomen, at flere og flere flytter fra provinsen ind til de store byer, særligt
Stenløse, som geografisk befinder sig på bjergets skyggeside. Bjerget fungerer som
distance til de problemer som findes i bjergets omegn. Flemming bor for sig selv i
I modsætning til Flemming har de velhavende på Mount København en tydelig
lille smule som børn” (Colling Nielsen: 42).
forstørrelsesglas, vin, opslagsværker og bøllehatte på hovederne, fremstod de en
undersøgerne spiste ost og drak vin (...) Som de sad dér, udmattede med deres
“Hele dagen gik med at undersøge området, kun afbrudt af en kort pause hvor
blevet rekonstrueret i deres egen opgang:
opgangsdøren. De konkluderer, at der må være sket et mord i Esbjerg, som så er
uskyldige interesse i en blodpøl, som på mystisk vis er dukket op foran
velhavende. Fortællingens omdrejningspunkt er de rødvinsdrikkende velhaveres
boligbyggeri i Esbjerg. Opgangen er trods dens hærgede udseende forbeholdt de
bygning på Mount Københavns nordlige side er en tro kopi af en opgang i et socialt
spiller en rolle i både “Opgangen” og “Magnetos endeligt”. Den særlige opgang i en
Opdelingen mellem over- og underklassen er også illustreret ved Ove Ringgaard, som
terræn var ideelt til lyssky handler af enhver slags. Prostituerede og narkomaner
samlede sig for foden af bjerget mod Brøndby Strand, hvor de kunne ordne deres
forretninger i det tætte skovområde” (Colling Nielsen: 115).
Begge disse peritekstuelle passager omhandler bjergets betydning for specifikke
samfundsklasser, hvad enten det er indvandrere eller småkriminelle. Det er ikke noget
nyt fænomen, at kriminaliteten blomstrer i og omkring urbane områder, ligesom at
ikke-etniske danskere i høj grad finder arbejde i byggebranchen. Mount København
kan dermed læses som et realistisk og en anelse dystopisk indlæg i debatten om
udkantsdanmark, men i stedet for at omhandle København kontra provinsen befinder
den økonomiske elite sig nu på bjerget, mens de lavtuddannede og fattige enten bor
på Fyn, i Jylland eller i bjergets forstæder.
Det kan i nogen grad virke ekstremt, at 60 % af befolkningen i Vejle er
og
indvandrere, men ikke desto mindre er tallenes overdrivelse og ekstremitet med til at
eksplicitere
kan man også se det symboliseret ved, at bjergets vertikalitet er et billede på det
udløsende årsag til begge fortællingernes handling, men det er tydeligt, hvordan
udkantsdanmark og massevandringen til de store byer. I dagens Danmark er det et
samfundshierarki, bjerget Mount København skaber, og som måske også eksisterer i
%
Side%104%af%115%
Flemming møder Oberstløjtnant Ringgaard i “Magnetos endeligt”, og man kan
virkningsforholdet veksler i forhold til henholdsvis over- og underklassen. Netop
Side%103%af%115%
virkeligheden.
%
top, og fra starten af “Magnetos endeligt” er denne destination hans mål. Dermed kan
mål. I slutningen af “Magneto” står Flemming og skuer mod lynaflederen på bjergets
over- eller underklassen, der sejrer. Der kan argumenteres for, at Flemming når sit
mellem over- og underklasse. Det kan være svært at afgøre, om det i denne kamp er
overklassen og Ove Ringgaard. Spørgsmålet tematiserer derfor en stærk distinktion
afslutning, netop fordi underklassen i form af Flemming gør modstand mod
diskutere, om Mount Københavns afsluttende fortælling kan fungere som værkets
klasseopdeling trækkes frem i fortællingerne.
dystopisk retning, da mange negative konsekvenser såsom udkantsområder og
Generelt trækker fortællingernes tematisering af demografien og miljøet værket i en
sammenlignes med Christiania, der af turister opfattes som en dansk attraktion.
omgivelserne dér minder en del om deres oprindelige kultur. Dette kan ligeledes
grønlænderne må varetage turismen på bjergets top, hvilket passer dem fint, da
praksis så stor en befolkningsgruppe? Løsningen i Mount København bliver, at
måske lidt et laissez faire-forhold til ejendomsskatten, men hvordan fjerner man i
%
Side%106%af%115%
bjerget bygget skisportssteder, samtidig med at bjerget er selvforsynende med energi.
Hundige Strand som den smukkeste strand i verden. Ligeledes bliver der på toppen af
til klimaet. Eksempelvis kårer New York Times inden fortællingen “Morgenkomplet”
i periteksterne, og derfor er det måske ikke overraskende, at tonen er positiv i forhold
så dystopisk som forholdet til demografi og miljø. Beskrivelserne af klimaet ses især
dommedagsprofeti set i forhold til spørgsmålet om klima, og stemningen er ikke nær
Det er vigtigt at understrege, at Mount København ikke fremstår som en
høj grad er vi villige til at gå på kompromis med vores nuværende levestandarder?
overfor. Hvordan skal vi tackle den menneskelige indflydelse på naturen, og i hvor
bjergets opførelse, minder en del om problematikker, som verden i virkeligheden står
og eksotiske planter. De klimamæssige ændringer, som bliver konsekvensen af
betyder fx, at der opstår en tropisk regnskov med alt, hvad det indebærer af krybdyr
hvilket blandt andet skyldes en gigantisk kompostbunke på den nordlige side. Det
til “Sammensværgelsen”, at Mount København er et selvforsynende økosystem,
tilbage mod de menneskelige konsekvenser. For eksempel forklares det i periteksten
så høj grad betydning for de omkringliggende egnes flora og fauna, som så igen peger
Bjerget er ikke kun årsag til ændringer i menneskers tilværelse, det har i mindst lige
7.7.3.!Klima!
Flemming siges at sejre, idet han når sit mål og føler lykke.
Man kan dog også argumentere for, at det i sidste ende er Flemming som taber
slaget, da han bliver nedkæmpet af fuglemenneskerne, som repræsenterer JPFly.com
og den innovative klasse. Yderligere bliver det besluttet, at han skal blive stående på
bjergets top. Flemming bliver således en af bjergets største turistattraktioner, selvom
“der et sted under det smukke metal var et lig af et rigtigt menneske” (Colling
Nielsen: 173). Selvom Flemming har været tiltrukket af bjergets lynafleder, har han
nødvendigvis ikke selv bestemt, at han skulle ende som statue på bjergets top, hvor
andre tilsyneladende ikke synes at tænke nærmere over statuens tidligere
menneskeliv, men blot værdsætter den som en attraktion.
Derfor kan der ikke udledes nogen direkte sejrherre, men pointen kan i stedet
være netop at skildre kampen mellem de to klasser.
En anden tydelig samfundsproblematik, som Colling Nielsen refererer til, ses i
”Grønlænderproblematikken”. Fortællingen handler om, hvordan grønlænderne
illegalt bygger små jordhuler på Mount København. I periteksten forinden fortælles
der, at politiet er magtesløse i den massive illegale aktivitet. Da en politimand ved et
uheld kommer til at skyde en grønlænder, hvilket medierne efterfølgende dækker,
bliver befolkningen opmærksom på grønlændernes illegale tilstedeværelse på Mount
København, som jo egentlig er forbeholdt de velhavende. Der kan i fortællingen
Side%105%af%115%
drages paralleller til situationen på Christiania i København. Christianitterne har
%
periteksten til “Den talende munk”, hvor risikoen for uventede naturkatastrofer bliver
Det er dog ikke kun positive effekter, der beskrives. Dette illustreres blandt andet i
fremsætter en vis utilfredshed med, at staten ikke tilgodeser denne gruppe med fx
del af indtjeningen betales i skat. Der skildres et billede af, at eliten i Danmark
iværksættere og selvstændige oplever i et socialdemokratisk Danmark, hvor en stor
%
Side%108%af%115%
i bedste velgående, og hvor det er svært for ildsjæle og iværksættere at etablere sig.
dystopisk retning, fordi den fremstiller det førnævnte samfund, hvor janteloven lever
vinden kan bære dem. Dermed trækker fortællingen “Fuglemenneskerne” værket i en
kun er plads til normalitet, og de dermed er nødsaget til at søge andre luftlag for at
innovative og idérige mennesker isoleres og fremmedgøres i et samfund, hvor der
kan man sige, at “Fuglemenneskerne” er et skræmmeeksempel på, at minoriteter samt
synes mulig, og hvor det kan lade sig gøre at udrydde fattigdom. På den anden side
frit kan bevæge sig mellem landegrænser og kontinenter, hvor økonomisk vækst
flytning til Indien er forestillingen om et globaliseret drømmesamfund, hvor firmaer
områder todelt. I den utopiske afdeling kan man argumentere for, at JPFly.com’s
ovenstående måske peger i en dystopisk retning, så er problematikken på flere
flytning til Indien trækker værket i en utopisk eller dystopisk retning. Selvom det
Man kan i denne forbindelse passende spørge, om fremstillingen af JPFly.com’s
bjerget.
da de sandsynligvis vil have svært ved at skaffe økonomiske midler til opførelsen af
interessant, da den kan referere til Colling Nielsen og Thobo-Carlsens egen situation,
Danmark ikke er plads til det innovative. Denne tematik kan siges at være særlig
nødsaget til at outsource virksomheden, hvilket kan ses som en parallel til, at der i
skabes så at sige ikke plads til det innovative JPFly.com, og de må som nævnt se sig
Endelig skitseres den jantelov, der i Danmark stadig lever i bedste velgående. Der
lempelige skatteforhold, der skal skabe økonomisk vækst og igangsætte erhvervslivet.
præsenteret.
7.7.4.!Globalisering!
Periteksten inden fortællingen om fuglemenneskerne beskriver, hvordan opførelsen af
Mount København medfører et så omfattende byggeboom, at der er brug for ekstra
arbejdskraft i landet, og hvordan “virksomheder fra hele verden blev tiltrukket af
Mount Københavns naturskønhed samtidig med dets centrale placering i Europa”
(Colling Nielsen: 58). Periteksten tegner altså et positivt globaliseret billede af
Danmark, men i “Fuglemenneskerne” udspiller det sig ganske anderledes. Man kan i
“Fuglemenneskerne” argumentere for, at Mount København opstiller et kritisk billede
af Danmark som international spiller, der taber arbejdspladser til udlandet. I Mount
København mister Danmark firmaet JPFly.com til Indien, fordi Danmarks
statsminister ikke vil imødegå Jan Peters krav om bedre rettigheder for
fuglemennesker. Dette kan ses som en parallel til virkeligheden i forhold til, at en stat
ikke formår at beskytte en minoritet. JPFly.com tager konsekvensen – de vil ud, hvor
de i bogstavelig forstand kan baske med vingerne, og de flytter firmaet til Indien.
At outsource sin virksomhed er endvidere en realitet, der længe har været en
problemstilling i vestlige lande med et løntungt arbejdsmarked, siden globaliseringen
viste sit ansigt. På den måde kan man sige, at Mount København skitserer den nye
verdensorden, hvor vesten taber økonomisk terræn, og hvor outsourcing er normalen.
Det absolut tilfældet i “Fuglemenneskerne”, hvor fortælleren overdriver ved at sige,
at Indiens BNP tredobles og fattigdommen falder med 60 %.
I forlængelse af dette er det også en mulighed, at statsministerens afvisning skal
ses som billede på noget andet. Statsministerens afvisning af rettigheder for
Side%107%af%115%
fuglemenneske kan nemlig ses som et symbol på den klaustrofobiske følelse,
%
7.7.5.!Opsamling!
I forhold til at se Mount København som omhandlende samfundstendenser er det en
pointe, at værkets persongalleri består af ganske almindelige mennesker. Det er
historien om den gennemsnitlige dansker, der befinder sig i vanvittige situationer,
hvilket fx understøttes af brugen af ordinære navne som Allan Jørgensen, Anders
Nielsen, Ulla Mikkelsen osv. Det er netop en pointe, at persongalleriet ikke består af
fx præsidenter og filmstjerner. Det er tværtimod fortællingen om helt almindelige
mennesker, som påvirkes af det enorme bjergs opførelse. Således kan brugen af
almindelige mennesker bidrage til, at vi som læsere har lettere ved at forholde os til
de tendenser, de givne karakterer er med til at skitsere.
Der gives anledning til at fremføre det argument, at Mount København ikke
udelukkende kan anskues utopisk eller dystopisk, men at der må være en blanding af
henholdsvis positive og negative fremstillinger af tendenserne i værket for på den
måde at tegne et realistisk billede.
Man kan også sige, at når der optræder utopiske elementer i værket, er det på
bekostning af noget dystopisk, som ikke bliver nævnt, eller som bliver skjult af
fortælleren. Eksempelvis nævnes det ikke, hvad der er sket med det enorme område,
hvorpå bjerget er bygget. Tankerne ledes hen mod andre lande, hvor hele byområder
ryddes brutalt for at skabe plads til erhverv, et sportsstadion osv. Til gengæld
beskrives der vidt og bredt, hvilken velstand bjerget er med til skabe for de
mennesker, der befolker det.
Der danner sig et mønster i forhold til stemningen i henholdsvis periteksterne og
fortællingerne. Fortællingerne trækker ofte værket i en dystopisk retning, hvorimod
Side%109%af%115%
TEDx-foredraget og periteksterne tit trækker værket i en utopisk retning.
%
Med især TEDx-foredraget in mente kan man derfor ikke undgå at undre sig over,
hvilken holdning, der egentlig intenderes i værket. Det er en mulighed, at Colling
Nielsen virkelig er begejstret for idéen, og at han ved TEDx-foredraget om Mount
København netop fokuserer på de muligheder, bjerget kan skabe. Værket Mount
København er derimod en nærmere beskrivelse af både de positive muligheder og
negative konsekvenser, som vil opstå i forbindelse med det store byggeri. Der skabes
Side%110%af%115%
således et billede af, at der med store muligheder og potentiale også følger
udfordringer og problemer.
%
8.!
Konklusion!
måden, hvorpå vi har arbejdet med Mount København. De har dannet grundlag for
vores læserfortolkning og kan dermed siges at have sat rammerne for udformningen
af projektet.
Ens for begge genrer er yderligere, at de kommenterer på eksisterende
samfundstendenser.
Vi har i et diskuterende afsnit påpeget, at værket både trækker i en utopisk og
i selve fortællingerne, som viser de personlige konsekvenser, der opstår på grund af
Mount København indskriver sig i dansk litteratur som nytænkende og
Indledningsvis spurgte vi til de to genrer magisk realisme og science fiction og
bjergets opførelse. Dog kan vi ikke endegyldigt konkludere på bjergets betydning
dystopisk retning. De utopiske elementer findes hovedsageligt i epiteksten og
deres rolle i Mount København, samt hvorledes de to genrer kunne være medvirkende
som en allegori for faktiske samfundstendenser, men meget peger på, at værket
opsigtsvækkende. Efter at have læst og arbejdet med værket har vi fået et indtryk af,
til at afspejle værkets holdninger til de samfundstendenser, bjerget frembringer. Disse
Mount København berører nogle af de tendenser, som kan siges at gøre sig gældende
fortællingernes enkelte peritekster. Derimod finder man mange af de dystopiske træk
to overordnede problemstillinger er således dem, vi har ønsket at svare på gennem
i dagens Danmark.
hvad dette værk blandt andet indeholder.
projektet.
accept af magiske unaturlige elementer. Science fiction benytter sig ligeledes af
Københavns genkendelige tid-rum-indikatorer, overdrivelser og den gennemgående
kommer til udtryk. Den magiske realisme er blandt andet tydeliggjort via Mount
derigennem at kunne vise, hvordan genrerne magisk realisme og science fiction
For at åbne op for det analytiske arbejde har vi benyttet litterære værktøjer for
Københavns åbenhed faktisk sige noget om de egentlige samfundstendenser frem for
emnerne behandlet således, at vi som læsere forstår pointerne, og dermed kan Mount
sætter ting på spidsen ved hjælp af de to genrer og deres virkemidler, dog bliver
dermed vidt omkring, hvilket kan ses som værende en af værkets styrker. Værket
berører blandt andet emner som globalisering, klima og demografi, og det kommer
som Colling Nielsens måde at bidrage til samfundsdebatten. Mount København
Disse forskellige elementer, som trækker værket i forskellige retninger, kan ses
elementer, der umiddelbart befinder sig uden for den almindelige referenceramme,
Side%112%af%115%
blot at berøre dem overfladisk og uden egentlige holdninger.
%
men besidder samtidig også genkendelige elementer. Derudover optræder der i Mount
København ikoner og videnskabelige forklaringer. Der er sammenfald mellem begge
genrers virkemidler, men en grundlæggende forskel finder man i det faktum, at man i
Vi har ikke karakteriseret Mount København som værende inden for magisk
magisk realisme accepterer det unaturlige, mens man i science fiction forstår.
realisme eller science fiction-genren, men derimod påpeget hvordan disse genrers
Side%111%af%115%
kendetegn kommer til udtryk, og hvorledes de begge har haft stor betydning for
%
9.
!
Kilder!
9.1.!Bøger!
Bowers, Maggie Ann (2004): Magic(al) Realism, Routledge – Taylor & Francis
Group. Introduktion samt kapitel 1,2 og 7.
Genette, Gerard (1997): Paratext: Treshold of Interpretation, Cambridge University
Press. Side 1-17, 340-347.
Skriver, Svend & Nielsen, Erik A (2005): Dansk litterær analyse, DR’s forlag, 3.
udgave. Side 101-114.
Zerlang, Martin (2001): Fem magiske fortællere, Forlaget Spring, 1. udgave. Side 718
9.2.!Artikler!
Larsen, Finn Stein (2008): ”Nykritik” i Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd von
Buchwald og Mølgaard, Niels: Litteraturens tilgange, Academia, 2. udgave, 1. oplag.
Side 77-98.
Ringgaard, Dan, Rösing, Lilian Munk, Simonsen, Peter og Thomsen, Mads
Larsen, Gorm (2012): ”Fortæller” i Kjældgaard, Lasse Horne, Møller, Lis,
Hejlsted, Annemette (2007): Fortællingen – teori og analyse, Forlaget
Rosendahl: Litteratur – Introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag.
Side 57-64.
Samfundslitteratur. Kapitel 1-5, 7.
Roberts, Adam (2006): Science Fiction, Routledge – Taylor & Francis Group, 2.
Side 145-174.
Buchwald og Mølgaard, Niels: Litteraturens tilgange, Academia, 2. udgave, 1. oplag.
Nielsen, Kaspar Colling (2010): Mount København, Gyldendal, 2.udgave, 1. oplag.
udgave. Kapitel 1,2 og 7.
Møller, Lis (2012): ”Karakter” i Kjældgaard, Lasse Horne, Møller, Lis, Ringgaard,
Larsen, Svend Erik (2008): ”Strukturalisme” i Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd von
Schmidt, Rigmor Kappel (1997): Magisk realisme og fantastik i Latinamerika,
Dan, Rösing, Lilian Munk, Simonsen, Peter og Thomsen, Mads Rosendahl: Litteratur
%
Side%114%af%115%
– Introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag. Side 45-55.
forlaget Klim, 1. udgave. Kapitel 1,2.
Rasmussen, Henrik, Berman, Jeanne, Jakobsen, Kamilla Hygum (2012): Gads
Side%113%af%115%
Litteraturleksikon, Gads Forlag 1. udgave.
%
9.3.!Internetkilder!
Internetkilde 1:
www.forfatterweb.dk/oversigt/zcolling00
Internetkilde 2:
www.video.tedxcopenhagen.dk/video/911111/kaspar-colling-nielsen-mik
Internetkilde 3:
www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/science_fiction
Internetkilde 4:
www.sciencefiction.dk/faq.html#hvadersciencefiction
Internetkilde 5:
www.litteratursiden.dk/artikler/science-fiction-som-genre
Internetkilde 6:
www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_ko
mmunikation/Måleteknik_og_industriel_elektronik/robot/robot_(Science_fiction)?hig
hlight=robot
Internetkilde 7:
Side%115%af%115%
www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Gr%C3%A6sk_og_romersk_mytologi/Ikar
os
%