docUnge førstegangsvælgeres veje i det politiske spin
download 
Report Transcription
Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spin
2015 Indhold Forord................................................................................................................................................... 2 Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spin-univers ............................................................ 3 Den loyale vælger .............................................................................................................................. 13 Framing og affection Skal teorien om framing genovervejes? ........................................................................................... 29 Politisk socialisering blandt unge En undersøgelse af en vennegruppes politiske forståelse og individets påvirkelighed .................... 45 Politikeren eller mennesket En analyse af personaliseringens påvirkning på den politiske tillid i Danmark 1994-2011 ............... 60 1 Kære læser, Fjerde nummer af Studentertidsskriftet P.S. har nu set dagens lys. Og kan man i denne sammenhæng tale om god timing så må det være her. Midt i valgkampen udkommer således dette nummer indeholdende 5 artikler, der alle omhandler forholdet mellem vælgerne og det politiske. To af artiklerne kommer omkring de yngre vælgere, og hvordan denne gruppe danner deres holdninger og tilgår det politiske univers, to af artiklerne vedrører loyalitet og tillid mellem vælgere og politikere/partierne, mens det sidste af de 5 bidrag består af en teoretisk vægtet diskussion af det fænomen, der indenfor politisk kommunikation kaldes framing. Alle projekterne, som danner grundlag for artiklerne, er udarbejdet i løbet af foråret 2014, men alle har de fået fornyet relevans og fornyet aktualitet i og med, at de udkommer som artikler her umiddelbart inden valget. Redaktionspanelet består også denne gang dels af medlemmer af alumneforeningen, som alle ser det som en enestående mulighed for at få et indblik i, hvad der sker på deres gamle studieretning, hvilke emner, der skrives gode projekter om, og måske også, hvilke studerende og potentielt kommende medarbejdere, der skal holdes et ekstra godt øje med. Derudover har forskere ved instituttet indgået som redaktører på baggrund af deres kompetencer på de specifikke artiklers fokusområde. Alle artiklerne er skrevet på baggrund af projekter, der er skrevet mellem 4. semester og speciale, og der har været tilknyttet to redaktører til hver artikel. Indholdet i dette fjerde nummer af P.S. er som følger: 1. Lina Chaaban, Anders Clausen, Jacob S. Therkelsen og Rasmus T. Nielsen: Unge førstegangsvælgere veje i det politiske spin-univers Redaktører: Gitte Rye Larsen, Aalborg Tekniske Gymnasium og Niels Nørgaard Kristensen, Aalborg Universitet 2. Nicolaj Winther Olsen: Den loyale vælger Redaktører: Jon Gerner, Nordeafonden og Ditte Shamshiri-Petersen, Aalborg Universitet 3. Simon Kildahl Lauritsen, Jesper Juncker og Mads Marturin: Framing og affektion – skal teorien om framing genovervejes? Redaktører: Daniel M. Simonsen, Århus Universitet og Troels Fage Hedegaard, Aalborg Universitet 4. Kasper Christiansen og Lasse Klattrup: Politisk socialisering i en vennegruppe Redaktører: Martin Mikkelsen, Aalborg Universitet og Johannes Andersen, Aalborg Universitet 5. Theis G. Pedersen, Frederik Karstrøm, Josephine Pagani, Joachim Madsen og Kasper Andsbjerg: Personalisering og politisk tillid Redaktører: Jan Bendix Jensen, Thisted Kommune og Lena Kjeldsen, Aalborg Universitet God læselyst, Sanne Lund Clement 2 Unge førstegangsvælgeres veje i det politiske spinunivers Anders Clausen og Jacob S. Therkelsen deres budskaber. I stedet går dansk politik alt Artiklen er skrevet på baggrund af 4. for meget op i strategi, taktiske overvejelser semesters projekt. og værdipolitiske markeringer, hvis man spørger vælgerne (Bræmer, 2012). I 2012 tænker 1 ud af 16 vælgere på konkret politik, Abstract når de forskellige politiske partier bliver Artiklens udgangspunkt er at afdække unge nævnt for dem, hvilket er mere end en førstegangsvælgeres kognitive eller halvering på to år (Bræmer, 2012). emotionelle proces, når de skal navigere i det politiske spin-univers, og dermed hvordan de I de senere år er der sket en betydelig unge finder frem til, hvem de sympatiserer professionalisering af den politiske med. Indtager de en kommentatorrolle, hvor kommunikation, hvilket også bidrager til at der reflekteres over, hvordan partierne fremstille politik som ren strategi. Denne reflekterer som en slags modstand til det udvikling af spin-universet kan siges at have strategiske aspekt i politik? Eller kaster spin- resulteret i en omfattende mediestrøm, som universet en mørk sky over den politiske kan være uoverskuelig for enhver vælger (Andersen, 2013, s. 8). debat, der gør det uoverskueligt for vælgeren at reflektere? Pointen er, at vi ønsker at Specielt for de unge førstegangsvælgere kan undersøge de unges oplevelser, meninger, denne proces, som ikke er erfaringsbaseret, følelser og forståelser i forbindelse med det være kompleks (Andersen, 2013, s. 44). For strategiske lag i politik. Dermed forsøges det de unge, som kan anses for ikke at være at belyse, hvilke genveje de anvender, eller politisk færdigdannede, kan dette spin- hvor refleksive de unge egentligt er, når de univers skabe forvirring eller måske mistillid. skal navigere i det politiske spin-univers. Derfor er det centrale i artiklen at belyse og undersøge, hvordan de unge finder frem til, hvem eller hvad de sympatiserer med? Det Introduktion interessante er dermed at undersøge, Vælgerne får sjældent øje på det politiske hvordan førstegangsvælgeren navigerer indhold, når toppolitikerne træder frem med 3 rundt i et komplekst politisk univers, hvor man kan argumentere for, at vi adskiller os, den øgede medialisering, konstante politiske er ved, at vi i højere grad ønsker en teoretisk tilbud og politisk spin forsøger at påvirke generalisering af vælgernes navigation i vælgeren. forbindelse med det politiske ”teater”. Vi har ikke undersøgt respondenterne kvantitativt, Artiklens bidrag men dermed kvalitativt. Dermed bidrager Artiklens formål er at nuancere og belyse artiklen med at belyse vælgernes ageren på unges genveje i det politiske univers. Derfor et mere nuanceret plan. Vores ønske er at er fokus i høj grad placeret på de unge – belyse nogle tanker og processer, som kan hvordan kommer de unge frem til, hvem de fortælle os om, hvordan unge sympatiserer med? Hvordan navigerer de førstegangsvælgere navigerer i spinuniverset. rundt i spin-universet? Og kan de betegnes som andenordensvælgere? Man kan udlede, at de metodiske tilgange, vi benytter os af, er Teori valgt med inspiration fra ”Genveje til et Dette afsnit har til hensigt at redegøre for kryds”, dog adskiller vi os ved at fokusere nogle af de teoretiske tilgange, som er blivet udelukkende på de unge førstegangsvælgere. anvendt i artiklen. Det fænomen, som vi Dermed bidrager artiklen med en mere ønsker at undersøge, er vælgerne. Derfor er dybdegående og præciserende kortlægning det vigtigt at inddrage forskellige af unge førstegangsvælgeres kognitive eller forklaringsmønstre på dette fænomen, som emotionelle proces, når de forholder sig til enten afviger eller stemmer overens med den det politiske spin-univers. empiri vi indsamler. En anden inspirationskilde er fra artiklen ”vi Førsteordensvælgere kan anses som en alle er spindoktorer”. Ønsket i artiklen var at vælger, der iagttager enten partier, generalisere et stort antal respondenters kandidater, medier eller diverse politikforslag politiske refleksivitet, hvorfor den metodiske – og evaluerer det hele ud fra politiske tilgang har været overvejende kvantitativ. analyserammer. Samlet set er det Der er eksempelvis benyttet karakteristiske ved meget af den associationsanalyse til at kvantificere eksisterende litteratur i forbindelse med vælgernes umiddelbare tanker. Der, hvor vælgeradfærd, at alle har en forståelse af 4 individet som en førsteordensvælger er samtidig en vælger, der ynder at gå bag (Winther et al., 2011, s. 21,). Dog rejses om scenen og selv vurdere, om et parti spørgsmålet, om disse teorier om eksempelvis håndterede en krise eller sag på førsteordensvælgeren undervurderer den rette måde (Winther et al., 2011, s.19). vælgeren, hvor vælgeren i det moderne Når de unge førstegangsvælgere er politiske teater evner at reflektere dybere. motiverede til at stemme, er udfordringen at Argumentet fra Sigge Winther et al. i ”Vi er finde ud af, hvordan de finder frem til, hvem alle spindoktorer” (2011) er, at mange de vil sympatisere med. Det er denne vælgere anskuer sagerne, ligesom den afklaring, vi har forsøgt at operationalisere og eksisterende litteratur fremlægger det. De indsamle empiri på. De skal for første gang anskuer partiernes handlinger i første orden, identificere et parti, de oplever en vis som politik udspiller sig, men nogle vælgere tilknytning til, og derfor skal have deres kryds observerer også til tider fra en privilegeret (Andersen, 2013, s. 44,). Dermed skal de position - helt udefra, i anden orden (Winther unge have udviklet et blik/forståelse på det et al., 2011, s. 21). politiske, der gør det muligt for dem at se De sidste mange år har vælgerbefolkningen forskel. Mere præcist kan de unge været vidne til, at medierne har søgt bag om førstegangsvælgere opdeles i tre forskellige det politiske ved, at politiske kommentatorer typer. analyserer, hvordan det politiske spil bør Når vælgere skal afgøre, hvilket parti de vil spilles, og hvem der bør spille med hvornår; stemme på, vil nogle fokusere på det en debat om debatten. I tillæg til dette er politiske indhold. Her vil der blive fokuseret mediernes dækning blevet mere fokuseret på på de interesser og problemer, der kan gøre proces frem for indhold (Winther et al., 2011, sig gældende i relation til et givent politisk s. 19). Denne anderledes type vælger kaldes spørgsmål og på partiernes svar og for andenordensvælgeren. holdninger (Andersen, 2013, s. 44). Andenordensvælgerne iagttager ikke blot Andre vil i højere grad være optaget af, hvilke partiernes handlinger - de iagttager, hvordan grupper af unge der især er optaget af et partierne iagttager deres handlinger. Det er givent spørgsmål. Altså hvorvidt den gruppe en vælger som ser spin og proces alle vegne. af unge man selv tilhører består af en særlig Han iagttager, hvordan andre iagttager. Det politisk horisont som man mere eller mindre 5 bevidst følger. Her er det centrale for de idealistisk ontologi baseres artiklen på en unge at man bekræfter et fællesskab gennem fænomenologisk videnskabsteoretisk bestemte politiske holdninger og sympatier i position, da det undersøgte område består af forhold til bestemte politiske partier aktørers egne beskrivelser og oplevelser af (Andersen, 2013, s.44). virkeligheden. Til sidst vil der være unge, der er optaget af Kvalitative interviews tillod, at unge form og processer, dvs. den måde politikken førstegangsvælgeres opfattelser af politik og præsenteres af politikere og medier. Det er spin kunne afdækkes, hvilket kom til udtryk unge vælgere der er optaget af strategiske gennem et fokusgruppeinterview med en 2.G fremstød, spin og evner til at kommunikere, klasse samt to gruppeinterview med hhv. tre hvor den politiske kommentators tilgang til gymnasieelever og to piger. Ved anvendelse politik er adapteret (Andersen, 2013, s. 45). af interviewmetoden kan vi som undersøgere Det er netop disse tre former for unge træde ind i de unge førstegangsvælgeres førstegangsvælgere sammen med første-og livsverden og afdække deres tanker, andenordensvælgeren vi vil forsøge at meninger og opfattelse af spin-universet belyse. Vi vil undersøge hvordan de navigerer (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 17-18). På rundt i spin-universet, og om teorien denne måde interageres med informanter for stemmer overens med empirien, eller om vi at forstå og opnå viden, hvorfor disciplinen finder frem til en helt anden måde at inden for den fænomenologiske position er navigere og reflektere politik på. at påvirke informanterne mindst muligt på trods af interaktionen med genstandsfeltet (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 186). Vi Design og Metode har derfor i interviewene valgt at lade Det essentielle i den præsenterede respondenterne tale og reflektere mest problemstilling er at undersøge, hvordan muligt uden vores indblanding. Spørgsmål unge førstegangsvælgere opfatter og som ”Hvordan opfatter du politisk spin?” navigerer i den politiske verden, hvorfor efterlod et stort råderum til at svare i, hvilket deres livsverden er det klare netop havde til formål at respondenterne omdrejningspunkt. For at kunne afdække kunne svare hvad end de selv forbandt med dette er kernen i artiklen metoden, hvortil begrebet. problemstillingen tilgås. Med afsæt i en 6 Fokusgruppe samt gruppeinterview blev Det ønskede var netop at afdække, hvordan anvendt som ramme omkring interviewene, unge førstegangsvælgere umiddelbart da disse fordrede begrænset interaktion med italesætter spin og politik, men at lade informanterne, og dermed kunne interviewet informanterne selv styre interviewet var ikke præges mindst muligt med egne antagelser en mulighed, da den formodede uerfarenhed (Ingemann, 2012, inden for området kunne præge s. 123). Fokusgruppeinterviewet blev anvendt med interviewsituationen i en negativ og henblik på at lade 2.G klassen udtale sig som informationsfattig retning (Brinkmann & samlet enhed, hvor respondenternes Tanggaard, 2010, s. 35). Interaktionen indbyrdes interaktion kunne inspirere og få mellem undersøger og informant er således flest mulige til at deltage. Dette har uundgåelig, hvorfor interviewet ikke er en resulteret i et større empirigrundlag. neutral metode, men bevidstheden om dette Gruppeinterviewene fungerede samtidig som kan forhindre visse faldgrupper i den supplement, hvor respondenternes efterfølgende analyse og konklusion refleksioner kunne uddybes nærmere. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 30). Endvidere blev interviewene foretaget ud fra Relevante pointer og interessante en semistruktureret metode, hvor bemærkninger er uddraget fra interviewene informanterne havde plads til at bidrage med og genstand for meningsfortolkning (Kvale, egne overvejelser og indskydelser, da det 1997, s. 230). Informanternes refleksioner undersøgte genstandsfelt indeholder dybere over, hvordan de finder frem til, hvem de vil lag, end hvad eksisterende teori umiddelbart sympatisere med, vil blive analyseret ud fra kan forklare. teoriernes forklaringsmønstre. Derigennem Interview- Gruppe Gruppe type forsøges det at finde lighedspunkter, samt Fokusgruppe hvor teorien adskiller sig fra virkeligheden, Gustav, som efterfølgende vil blive diskuteret. Navn Stine og Lærke Andrea og 2.F Robert Igennem en teoretisk generalisering, hvor Alder 19 18-19 teori testes på empiri, vil i sidste ende Beskæftigelse Tjener 18-19 tilvejebringe artiklens konklusion på, hvordan Gymnasie- Gymnasieelever elever STX STX unge førstegangsvælgere navigerer i det politiske spin-univers. Tabel 1 7 Analyse og Resultater – Unge vælgere på eleverne i 2.F anvendte politikernes forskellige veje troværdighed til at navigere i spin-universet. Det er tydeligt, at de unge Et andet og måske mere klassisk førstegangsvælgere anvender meget udgangspunkt for unge førstegangsvælgere forskellige veje til at navigere i den politiske var skellet mellem politisk indhold over for debat. Samtidig er det også form og processer. Hovedparten af eleverne bemærkelsesværdigt, at størstedelen af dem, kan siges at opdeles ud fra de to veje. vi har talt med, bruger en eller flere genveje. Samtidig kan man argumentere for, at det er De unge er bevidste om, at der er noget, de nogle forholdsvis typiske udgangspunkter de ikke ved og ikke kan overskue ved den unge navigerer efter, da de samtidig er politiske debat. Dog er de i stand til at bryde førstegangsvælgere. Endvidere er det svært igennem denne begrænsning og finde frem entydigt at betegne de unge, der er optaget til, hvem eller hvad de hver især sympatisere af form og processer, som med. andenordensvælgere, da de ikke giver udtryk Fælles diskussionen med 2.F på Hasseris for nogle refleksioner over den politiske Gymnasium tilvejebragte informationer om debat udover, at den er uoverskuelig. brug af forskellige genveje. Et gennemgående Dermed er der i højere grad tale om, at nogle aspekt som flere gange kom til udtryk i af de unge er optaget af form og processer, besøget var, at den politiske debat men ikke giver udtryk for den refleksivitet overordnet set er uoverskuelig. 2.F havde en som andenordensvælgere fordrer. opfattelse af den politiske debat som svær at En mere konkret vej at navigere efter for 2.F finde rundt i, hvorfor man kan udlede at de i var brugen af kandidattests. Som resultat af højere grad anvender genveje til at navigere den uoverskuelige debat anvendte store dele med. Nogle af eleverne havde det af eleverne disse tests for at finde frem til, udgangspunkt at den politiske troværdighed hvem de sympatiserede med - nogle i et var afgørende for, hvem eller hvad de noget mere refleksivt brug af testen end sympatiserede med. Hvorvidt dette andre. Til sidst var der dele af klassen, der udgangspunkt skyldes medierede skandaler, også betegnede ens nære sociale gruppe i mistillid og politisk kynisme er umiddelbart deres tilfælde deres forældre som afgørende svært at slå fast, dog er det sikkert at dele af for, hvordan de navigerer. Dette kan igen 8 anses som forholdsvis typisk for klargøre, hvad der var afgørende for, hvem hjemmeboende førstegangsvælgere. eller hvad hun sympatiserede med, og Opsummerende anvendte 2.F genveje som samtidig reflekterede hun over spin og politikernes troværdiged, politisk indhold, processer i den politiske debat. I den form og proces, kandidattests og forældrenes forbindelse var hun den type vælger, der påvirkning som den måde, hvorpå de tilnærmelsesvis mest kunne betegnes som navigerer i det politiske spin-univers. andenordensvælger. Lærke derimod gjorde Endvidere kan man udlede, at disse aspekter klart udtryk for, at hun var optaget af form stemmer overens med de gængse og processer. Det afgørende for hende var, forestillinger om førstegangsvælgeren, dog hvordan politikere agerede og fortæller teorien også at store dele af de kommunikerede i den politiske debat. De unge stemmer efter gruppetilknytning, refleksioner Lærke gav udtryk for kan siges at hvilket vi i fælles diskussionen med 2.F ikke minde om andenordensvælgeren. Dog oplevede. forekom der ikke nogle refleksioner af Gruppeinterviewet med to informanter fra førsteorden, hvorfor hun i højere grad kan Café Klostertorvet, Lærke og Stine, gav betegnes som en typisk førstegangsvælger, ligeledes anvendelig empiri i forhold til at som er optaget af strategiske fremstød og finde frem til, hvordan unge navigerer i spin- spin. universet. De to informanter kunne opdeles Gruppeinterviewet med Gustav, Robert og som henholdsvis optaget af formen, og Andrea fra Hasseris Gymnasium gav en lidt henholdsvis optaget af substansen. Stine gav anderledes indsigt i de unge op til flere gange udtryk for, at det var det førstegangsvælgeres genveje. Gustav og politiske indhold der var afgørende for Robert havde en klar opfattelse af den hvordan hun navigerede i den politiske politiske debat som værende præget af debat. Dog gav hun også udtryk for nogle personsager. Gustav gav således udtryk for, bevidste eller underbevidste refleksioner at dette var en god ting, da det var over, hvordan hun iagttager hvordan medvirkende til at bekræfte, hvorvidt den partierne iagttager. Hun udledte nogle givne politikker kunne ”styre” landet. Man refleksioner som både anskuede den politiske kan udlede, at for Gustav var det mængden scene forfra og bagfra. Hun formåede at af personsager og dermed også politikernes 9 troværdighed, han anvendte, som genvej til Unge vælgeres forskellige veje at finde frem til, hvem eller hvad han sympatiserede med. Robert var af samme Illustrerende citater Robert: ”Jeg stemmer det Den nære samme som sociale mine forældre. baggrund Det er ikke fordi jeg tænker ’det stemmer hun, det vil jeg os stemme’ men jeg er bare så mega meget påvirket, at jeg stemmer det samme.” 2.F: ”Jeg synes det er meget Troværdighed svært at finde rundt i. Man hører det ene fra en politiker i medierne, hvor medierne bagefter siger noget andet, så det er rigtig svært hvor man skal sætte sin stemme” 2.F: ”Jeg synes det er svært at Kandidat-test finde rundt i debatterne. Kandidattesten er et godt alternativ, hvor man kan læse om de forskellige politikeres holdninger.” holdning. Dog understregede han i højere grad den påvirkning ens nære sociale gruppe har på, hvordan man navigerer i den politiske debat. Man kan udlede, at Robert anvendte hans forældres politiske horisont til at navigere i spin-universet. Andrea var i højere grad optaget af konkret politik eller manglen på den. Hun gav udtryk for nogle forholdsvis økonomiske og rationelle refleksioner, som kunne betegnes som den forbrugeristiske medborger. Dog med forbehold, idet hun endnu ikke var i stand til at klargøre specifikt hvilke genveje hun anvendte. Når unge førstegangsvælgere skal finde ud af, hvem eller hvad de sympatiserer med, sætter de flere processer i gang samtidig, som udfoldes i forskellige genveje. De genveje er forsøgt belyst. På denne måde kan de unge førstegangsvælgere udgøre eksemplariske illustrationer af forskellige måde at navigere i det politiske spin-univers. 10 Teoretisering Førstegangsvælger Førstegangsvælger Førstegangsvælger Politisk indhold Form og processer Stine: ”Jeg tænker meget på bløde værdier og søger meget nogen, som har samme billede af verden som jeg. Jeg hører meget på mærkesager.” Lærke: ”Når det er debatter handler det om hvorvidt de kan argumentere for deres sag. Så går jeg egentlig ikke så meget op i hvad de snakker om.” genveje til at finde frem til, hvem de sympatiserer med. Det kan konkluderes, at Førsteordenssyn disse genveje overordnet set ligner typiske førstegangsvælgerrefleksioner. Disse omhandler således forældrenes påvirkning, konkret politisk substans samt form og processer. Udover dette fandt vi også frem til, at de unge tilsyneladende er meget optaget af personsager, hvorfor de enkelte Andenordenssyn politikeres troværdighed bliver anvendt til at navigere efter. Ud fra vores undersøgelser kan man ikke konkludere, at de unge førstegangsvælger indtager en rolle som amatøranalytiker i sin tilgang til det politiske. Dermed kan man ikke Tabel 2 betegne de unge, som vi har undersøgt, som andenordensvælgere. De unge har problemer Konklusion nok med at forholde sig til den politiske Man kan konkludere at artiklens indledende debat, hvorfor refleksioner bag om ”spin- overvejelser, om at brugen af spin har taget laget” er usandsynligt. overhånd og dermed skygger for fokus på det Overordnet kan man konkludere, at de unge politiske indhold, forekommer plausible. førstegangsvælgere bærer præg af, at de er Størstedelen af de undersøgte unge har givet unge førstegangsvælgere. Den refleksivitet udtryk for, at den politiske debat er og indsigt, som teorier om uoverskuelig, hvorfor det antages at det andenordensvælgeren og den ekstreme fokus på politikkens form har taget forbrugeristiske medborger fordrer, er ikke overhånd. gennemgående ved de unge, som i stedet Denne mindre gennemsigtighed i den giver udtryk for at være påvirkelige og politiske debat kan siges at have medført, at ustabile rent politisk samt at være mindre de unge i højere grad anvender forskellige politisk dannede. Dermed anses den stigende 11 brug af spin i den politiske debat kun til at Bræmer, Michael (2012): Vælgerne forvirre de unge førstegangsvælgere til at oplever kun strategi og spin, Ugebrevet finde frem til, hvem eller hvad de A4. sympatiserer med. http://www.ugebreveta4.dk/vaelgerneoplever-kun-strategi-og-spin_14264.aspx Sidst identificeret den 30/5 2014 Litteraturliste Andersen, Johannes(2013): Vælgernes Videnskabsteori- økonomi, politik og veje til et kryds I Genveje til et kryds, forvaltning, PREPRINT. kapitel 1., 1. udgave, Aalborg Ingemann, Jan Holm (2012): Kvale, Steiner(1997): InterView: En universitetsforlag. introduktion til det kvalitative Brinkmann & Tanggaard (2010): forskningsinterview, 1. udgave, Hans Kvalitative metoder – en grundbog, 1. Reitzel forlag. udgave, 2. oplæg, Hans Reitzel forlag. Winther, Nielsen et al. (2010): Vi er alle spindoktorer: Om konceptualisering og måling af andenordensvælgeren, tidskrift økonomi og politik. 12 Den loyale vælger Nikolaj Winther Olsen del af forklaringen på de udfordringer, som Artiklen er baseret på speciale fra ramte partiet i forbindelse med deltagelsen i meritgivende MA-uddannelse i Public regering med Socialdemokraterne og Opinion and Polling ved University of Essex, Radikale Venstre, tilskrives blandt andet en UK højredrejning af partiet (Bræmer, 2013). Dette forløb, hvor SF formentlig blev straffet af vælgerne for at rykke mod midten, er Abstract inspirationen til denne artikel. På baggrund af Hvor loyale er vælgerne over for deres parti, historien om SF skulle man tro, at vælgerne når partiet rykker sig mod midten? I denne straffer partiet ud fra en rationel betragtning artikel undersøger jeg dette spørgsmål ved om, at partiet ikke længere repræsenterer hjælp af et online eksperiment, og på deres holdninger, men en sådan rent rationel baggrund af teorier, der tegner et billede af tilgang udfordres af dele af den forholdet mellem vælger og parti som drevet videnskabelige litteratur inden for af følelser i højere grad end rationalitet. I det holdningsdannelse og vælgeradfærd. Et fem minutter lange eksperiment udsættes billede af vælgerne som rationelle og oplyste deltagerne for information om deres partis borgere er langt fra det billede af vælgerne, politik, men nogle deltagere får information, som tegnes i forskningen af vælgerne som som jeg har manipuleret til at være mere politisk uopmærksomme og uinteresserede midterorienteret end partiets nuværende (Campbell, Converse, Miller & Stokes 1960; politik. Konklusionen er, at vælgerne i høj Converse, 1964; Zaller, 1992). Til gengæld grad accepterer, at deres parti rykker mod betones i nyere forskning følelsers betydning midten, om end der er en øvre grænse. for vælgernes holdningsdannelse og stemmeadfærd, og det er teorier med dette Introduktion fokus, jeg vil inddrage i denne artikel. Da Socialistisk Folkeparti for første gang Formålet med denne artikel er altså at deltog i et regeringssamarbejde efter valget i undersøge mekanismen, der gør vælgerne 2011, havde det negative konsekvenser, både internt i partiet og i meningsmålingerne. En 13 mere negative over for deres parti, når det regnskab er nyttig til at forstå ideen, hvor rykker mod midten. regnskabet ikke opgøres i penge, men i en følelsesmæssig evaluering af et koncept. I Teori og tidligere studier tilfældet med SF kan man forestille sig en Både teori, design og metode i denne artikel vælger, som stemmer på SF, og som har et er inspireret af Redlawsk, Civettini & positivt følelsesmæssigt regnskab til partiet. Emmerson (2010), som har benyttet samme Når vælgeren får ny information om partiet, type online eksperiment til at undersøge som vedkommende ikke bryder sig om, så vælgernes utilfredshed med deres parti. bliver det løbende regnskab justeret i en Deres teoretiske udgangspunkt er motivated negativ retning, og dette sker, hver gang reasoning og affective intelligence. Jeg vil vælgeren får ny information om partiet. benytte samme teoretiske ramme, fordi disse Pointen her er, at vælgeren bruger det teorier handler om de mentale processer, følelsesmæssige regnskab til at huske på sin som foregår, når man modtager ny evaluering af partiet, men glemmer de information, hvilket er omdrejningspunktet situationer, som fører til opdateringer af for denne artikel. regnskabet. Han vil således ikke nødvendigvis kunne huske alle de situationer, der har ført To af ophavsmændene til teorien om til, at han ikke længere er så positiv over for motivated reasoning er Milton Lodge og partiet, men hans regnskab vil altid være Charles Taber. De formulerer en tretrinsteori, opdateret. Ifølge Lodge og Taber (2000) er der betoner, at 1) sociale koncepter er der dog en bias i opdateringen af regnskabet, affektive, 2) affekten gemmes i et løbende som opstår, fordi man gerne vil beskytte sine regnskab og 3) man bruger en ”hvordan- eksisterende holdninger. Lodge og Taber føler-jeg?”-genvej til at hente affekt fra det (2000) skriver, at de fleste vælgere er biased løbende regnskab, når man skal evaluere ny reasoners, hvilket vil sige, at ny information information (Lodge og Taber, 2000). Første evalueres med bias fra ens eksisterende trin viser, at følelser spiller en vigtig rolle, når følelser. Det er særligt, når ens eksisterende man skal forstå, hvordan mennesker danner overbevisninger udfordres, når man har holdninger. Det andet trin relaterer sig til, meget stærke holdninger, og når der er tale hvordan man husker sin bedømmelse af om komplekse problemstillinger. I sådanne sociale koncepter. Analogien med et 14 tilfælde er man mere tilbøjelig til at forsøge Motivated reasoning handler altså om, at at beskytte sine eksisterende holdningsdannelse i høj grad er præget af overbevisninger, hvilket fører til, at man ikke følelser, og at man ønsker at beskytte og evaluerer ny information objektivt (se også opretholde ens eksisterende overbevisninger. Edwards og Smith (1996)). Denne bias får Teorien om affective intelligence tager også vælgerne til at bruge mere tid på at læse udgangspunkt i følelsers betydning, men information, der går imod deres eksisterende giver et andet bud på, hvad der sker, når man overbevisninger, fordi de ønsker at finde udsættes for information, som går imod ens argumenter imod det, de har læst (Taber og eksisterende overbevisninger. Redlawsk, Young, 2013). Det tredje trin i teorien er, at Civettini og Emmerson (2010) skriver, at man evaluerer koncepter ved at trække på information, som strider mod ens det løbende regnskab. Det vil sige, at når en eksisterende overbevisninger, kan beskrives vælger bliver bedt om at give sin mening om som uventet, og at det kan medføre følelser eksempelvis et politisk parti, så begynder som bekymring og vrede, fordi det er en vedkommende ikke at tænke på, hvad han trussel mod vores eksisterende har læst i partiets partiprogram, og hvad verdensbillede. Normalt, skriver de, deres politiske ordfører sagde i sidste uge. bearbejdes information ubevidst, og kan Disse begivenheder har vælgeren brugt til at endda skabe entusiasme, men når der sker opdatere sit løbende regnskab, og når han noget uventet, bearbejdes informationen skal evaluere partiet, bruger han det løbende aktivt, og der skabes bekymring eller måske regnskab som en genvej som en hurtig og endda vrede (Redlawsk, Civettini og Lau, effektiv måde at give sin evaluering på. 2007; Marcus og Mackuen, 1993). Der skal Grunden til, at man benytter sig af sådan en dog en vis mængde uventet information til, genvej er, at mennesket ønsker at bruge så få før den bliver bearbejdet aktivt frem for ressourcer på at træffe en beslutning som ubevidst, fordi der er det, som Redlawsk, muligt. Huddy, Sears og Levy (2013) kalder Civettini og Lau (2007) kalder en konservativ dette for kognitiv økonomi, hvilket henviser bias i den måde, vi bearbejder information til balancegangen mellem et lavt på. Dette er en klar kobling til teorien om ressourceforbrug og en tilfredsstillende motivated reasoning og betoningen af, at beslutning. 15 man forsøger at beskytte sine eksisterende eksperimentet udsættes for information om overbevisninger. deres politiske parti. En del af informationen Som nævnt er artiklen inspireret af Redlawsk, er i overensstemmelse med vælgerens egne Civettini og Emmerson (2010), som holdninger, mens en del ikke er. Redlawsk, kombinerer de to teoretiske aspekter. Deres Civettini og Emmerson (2010) finder, at først teori er, at når man udsættes for når 28 % af informationen er i information, som udfordrer ens eksisterende uoverensstemmelse med vælgerens egne overvejelser, så forsøger man at beskytte holdninger, begynder de at blive mere dem, men kun indtil en vis grænse. Hvis man negative i evalueringen af deres parti. I tråd bliver udsat for en tilpas stor mængde med den teoretiske ramme finder de, at information, som udfordrer ens deltagerne bruger længere tid på at læse verdensbillede, så begynder man aktivt at uventet information, og at graden af negative bearbejde informationen, fordi man er blevet følelser stiger med graden af uventet bekymret eller ligefrem vred over det, man information. I et lignende design, men med har hørt eller læst. I forhold til artiklens fokus fokus på affective intelligence, finder vil det sige, at vælgerne ifølge teorien i nogen Redlawsk, Civettini og Lau (2007) en grad er villige til at acceptere, at deres partiet sammenhæng mellem vælgernes søger mod midten, men på et tidspunkt vil holdningsmæssige afstand til deres kandidat det blive for meget, og vælgerne vil aktivt og fremkomsten af følelserne entusiasme, overveje, om de stadig kan støtte op om bekymring og vrede. Ved en lav grad af deres parti. uoverensstemmelse er vælgeren entusiastisk, Redlawsk, Civettini og Emmerson (2010) men når den holdningsmæssige afstand til undersøger, hvordan vælgerne reagerer på, kandidaten øges, forsvinder entusiasmen og at deres parti flytter sig væk fra vælgernes erstattes med bekymring eller endda vrede. egne holdninger. Deres design er altså i Disse studier indikerer, at vælgerne er loyale nogen grad anderledes end mit, men over for deres parti, men at der er en grænse formålet er det samme, nemlig at undersøge for deres loyalitet. Denne artikels bidrag i vælgernes loyalitet over for deres parti. De forhold til tidligere studier er for det første, benytter samme metode som jeg, the at jeg benytter virkelige partier i dynamic information board, hvor deltagerne i eksperimentet frem for fiktive kandidater, 16 hvilket er hvad tidligere studier har gjort. overbevisninger, hvis de er meget stærke. Dette gør eksperimentet mere Med andre ord bør vælgere med stærk virkelighedstro, hvilket altid kan være partitilknytning være mere loyale over for udfordringen i eksperimenter. Dernæst er jeg deres parti. interesseret i, hvordan vælgerne reagerer på, Det er desuden vigtigt at nævne, at en vælger at deres parti rykker mod midten, i ikke nødvendigvis er enig i alt det, partiet står modsætning til de nævnte studier, der er for (Hillygus og Shields, 2008; Lavine, interesserede i afstanden mellem vælgeren Jognston og Steenbergen, 2012). Dette er og partiet/kandidaten. formentlig i højere grad tilfældet i En diskussion af vælgernes loyalitet over for topartisystemer som det amerikanske, men deres parti kræver en inddragelse af hele også i dansk kontekst er det vigtigt at have spørgsmålet om partiidentifikation. for øje, og i forhold til mit eksperiment er det Michiganskolen påstår, at ens tilknytning til vigtigt at have in mente i analysen. et politisk parti primært er betinget af ens Baseret på teori og tidligere studier har jeg forældres socialklasse, deres partitilknytning følgende forventninger: og ens egen socialklasse (Campbell et al., - Når deltagerne bliver eksponeret for 1960). I den modsatte lejr påstår blandt udsagn, der er udtryk for, at deres andre Fiorina (1981), at partiidentifikation er parti søger mod midten, bliver de et løbende regnskab, der ikke har samme mere negative i deres evaluering af stabilitet og rodfæste, som Michiganskolen partiet, men kun når de er blevet påstår. Min tilgang, inspireret af Neundorf, eksponeret for en vis mængde Stegmueller og Scotto (2011) er den midtersøgende udsagn pragmatiske, at mennesker er forskellige, og - Deltagerne bruger mere tid på at læse at nogen har stærkere tilknytning til deres midtersøgende information end parti end andre. Det betyder, at når man status-quo information undersøger vælgernes tilknytning til deres - At læse midtersøgende udsagn gør parti, så må man tage højde for, hvor stærk deltagerne mere bekymrede og deres tilknytning er. Dette er i tråd med mindre entusiastiske motivated reasoning, hvor teorien er, at man i højere grad forsøger at beskytte sine 17 Design og metode læst. Desuden har eksperimentet en relativ Designet er et online eksperiment, som i høj høj realisme, idet deltagerne tvinges til at grad er inspireret af Redlawsk, Civettini og træffe hurtige beslutninger om, hvilken Emmerson (2010). Metoden er det såkaldte information de vil tilgå. Dette afspejler en dynamic information board, som er udviklet virkelighed, hvor man konstant skal vælge og af David Redlawsk, der har givet mig adgang vrage mellem store mængder information til at benytte softwaren. Den giver forskeren om både politik og andre emner. Billede 1 mulighed for at stille deltagerne spørgsmål viser et eksempel på, hvordan skærmbilledet som et normalt spørgeskema, men det ser ud, når informationen løber ned over unikke i softwaren er the dynamic skærmen. Billeder 2 viser et eksempel på den information board. Deltagerne får på deres information, som kommer op, når man computerskærm et antal overskrifter, som klikker på en overskrift. løber ned over skærmen. Deltagerne kan selv vælge hvilke overskrifter, de vil klikke på, og dermed læse mere om, men typisk kører overskrifterne så hurtigt ned over skærmen, at deltageren ikke kan nå at læse al information. Det skaber en situation, som er mere realistisk end et normalt information Billede 1. Den dynamiske informationstavle board, fordi det udsætter deltagerne for stress, og tvinger dem til at udvælge hvilken information, de er interesserede i, og hvilken information de vil overhøre (Lau og Redlawsk, 2001). Dette design er velegnet, fordi det giver mulighed for at kontrollere den information, deltagerne udsættes for, og det eksperimentelle design gør, at jeg kan være sikker på, at variationen mellem grupperne i forhold til evaluering af deres Billede 2. Information parti kun kan skyldes den information, de har 18 The dynamic information board er altså er 3-foldigt: 1) hvis deltagerne bliver trætte kernen i eksperimentet. Det eksperimentelle af at læse om politik, kan de læse om nogle design fremgår af figur 1. mere lette emner, 2) det øger realismen, idet man i den virkelige verden sjældent bliver udsat for 100 % politiske nyheder og 3) det gør det sværere for deltagerne at gætte formålet med eksperimentet, idet nogen tror, at de upolitiske overskrifter er en del af manipulationen. De resterende 80 overskrifter er dog sammensat forskelligt på tværs af grupperne, og det er den reelle Figur 1. Eksperimentelt design manipulation. Den ene type information er I introduktionen stilles spørgsmål om hvilket stats quo-information, som er taget direkte parti, deltageren ville stemme på, hvis der fra partiets partiprogram, hjemmeside eller var valg i dag, og hvor stærk tilhænger fra udtalelser af partiets vedkommende er af dette parti. Efter disse folketingsmedlemmer. Det er således udtryk spørgsmål bliver deltagerne tilfældigt inddelt for partiets reelle politiske holdninger. Den i tre lige store grupper, hvorefter selve anden type information er midtersøgende eksperimentet begynder. Hver deltager bliver information, som jeg har manipuleret ved at eksponeret for information fra det parti, som tage status quo-information og skrevet om, vedkommende i introduktionen har angivet, så det er mere midterorienteret end partiets at vedkommende ville stemme på. reelle politik. Den manipulerede information I hver gruppe løber der 100 overskrifter ned er inden eksperimentet blevet kodet af fem over skærmen, men forskellen på grupperne medstuderende fra Politik og Administration. er, hvilken information, der er tilgængelig. I De blev ikke på forhånd fortalt, hvad formålet alle grupperne er 20 af overskrifterne dog med eksperimentet er, og de fik både status ens, og relateret til information, der ikke har quo- og midtersøgende information, som de med politik at gøre. Det er eksempelvis skulle kode til at være enten mere nyheder om sport, kultur og kendte. midtersøgende, udtryk for partiets Formålet med at inkludere disse overskrifter nuværende politik, eller mere ideologisk. På 19 baggrund af kodningen ændrede jeg i 25 ud eksperimentet handler om, for at tjekke om af 256 stykker midtersøgende information. de har gennemskuet manipulationen. Der indgår i alt 1.044 stykker information i Et eksempel på et forløb kunne være eksperimentet, fordelt ligeligt mellem de otte følgende. En deltager klikker på linket og får partier, som opnåede valg til Folketinget i eksperimentet op på sin skærm. 2011. De politiske nyheder fordeler sig på Vedkommende ville stemme på Venstre, hvis emnerne velfærd, økonomi, indvandring og der var valg i dag, og angiver, at han føler sig værdipolitik. som en stærk tilhænger af partiet. I kontrolgruppen, gruppe 0 %, er ingen Deltageren bliver af systemet tilfældigt information midtersøgende, men alt er status placeret i eksempelvis gruppe 2, og i løbet af quo. I den anden gruppe, gruppe 20 %, udgør de næste fem minutter ruller der 100 midtersøgende information 20 % af den overskrifter ned over deltagerens skærm, politiske information, som kan tilgås af hvoraf 20 af dem er om upolitiske nyheder og deltageren, altså 16 ud af 80. Endelig i den 80 af dem er om Venstre, heraf 16 tredje gruppe, gruppe 40 %, udgør midtersøgende og 64 status quo. Deltageren midtersøgende information 40 % af den vælger selv, hvilke overskrifter, han vil klikke politiske information, altså 32 ud af 80. Det på, og efter de fem minutter afsluttes fremgår ikke af overskriften, om eksperimentet, og han bliver stillet de informationen er udtryk for status quo eller afsluttende spørgsmål. midtersøgende, så deltageren kan ikke bevidst vælge eller fravælge det ene frem for Data det andet ud fra overskriften. Efter Linket til eksperimentet blev delt via mit eksperimentet bedes deltageren evaluere Facebooknetværk, herunder i grupper på partiet på en skala fra 1 til 10, og skal Facebook og ved at betale for en dernæst angive, om vedkommende føler promovering af opslaget. Det blev desuden entusiasme, bekymring eller vrede. Derefter delt på LinkedIn, herunder i grupper med angives, i hvilken grad partiets holdninger er i tilknytning til Djøf, Politik og Administration overensstemmelse med deltagerens egne og Aalborg Universitet. Endelig blev linket holdninger, såvel som partiets egen ideologi. også delt på hjemmesiden Reddit. Jeg har Endelig spørges der til, hvad deltagerne tror ingen statistik over, hvor deltagerne kommer 20 fra, men de største bidragsydere er gennemførte eksperimentet, men fem formentlig Facebook og LinkedIn. Det giver deltagere havde gennemskuet formålet med en sample frame, som formentlig har højere eksperimentet, og er derfor fjernet fra uddannelse end populationen, som er den analysen. Tilbage er 302 deltagere, der danske befolkning med stemmeret. Desuden fordeler sig med 88 i gruppe 1, 100 i gruppe 2 kan det forventes, at deltagerne har højere og 114 i gruppe 3. Ujævnheden i fordelingen politisk interesse og politisk viden end skyldes matematiske tilfældigheder. populationen, og det viser sig desuden, at deltagerne er mere venstreorienterede end Resultater befolkningen. Disse skævheder kan potentielt Tabel 1 bekræfter, at eksperimentet har have betydning for resultaterne, og dermed i virket, idet den viser den gennemsnitlige hvilken grad, de kan generaliseres til andel midtersøgende information, deltagerne befolkningen. Dette kræver dog, at der er en har tilgået i de tre grupper. De faktiske sammenhæng mellem skævhederne og den gennemsnit ligger meget tæt på den andel måde, deltagerne reagerer i eksperimentet. midtersøgende information, som var Shamshiri-Petersen (2010) finder en tilgængelig i hver gruppe, så deltagerne er sammenhæng mellem politisk interesse og blevet udsat for den tilsigtede påvirkning. stabilitet over tid i partivalg. Dette kan Gruppe Gruppe 1 / 0 % Gruppe 2 / 20 % Gruppe 3 / 40 % indikere, at deltagerne i eksperimentet måske har en stærkere tilknytning til deres parti end befolkningen i almindelighed, og derfor har en større modstand mod aktivt at bearbejde midtersøgende information. Gennemsnit 0,0 % (0,0) 18,1 % (8,4) 36,2 % (16,7) N 88 100 114 Standardafvigelse i parentes Tabel 1. Andel midtersøgende information tilgået Omvendt er disse vælgere også dem, som har lettest ved at gennemskue, at der rent faktisk For at undersøge, om påvirkningen har haft er tale om midtersøgende information (jf. den tilsigtede effekt, sammenlignes Zaller, 1992), så det er svært at afgøre deltagernes svar på, hvorvidt de mener, hvilken betydning, skævhederne har. partiet er loyalt over for dets egen ideologi Data blev indsamlet i perioden 28. juli 2014 og principper på tværs af de tre grupper. til 29. august 2014. I alt 307 personer Tabel 2 viser, at billedet ikke er helt klart. 21 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Total 2 Gruppe 1 /0% 0,0 % (0) 4,6 % (4) 54,0 % (47) 41,4 % 36) 100 % (87) Gruppe 2/ 20 % 2,0 % (2) 6,1 % (6) 58,6 % (58) 33,3 % (33) 100 % (99) Gruppe 3 / 40 % 2,6 % (3) 5,3 % (6) 57,9 % (66) 34,2 % (39) 100 % (114) man kan lave stålfaste konklusioner på baggrund af gennemsnittene, men der ses dog en tendens, som er værd at undersøge nærmere i form af regressionsanalyser. Gruppe Gruppe 1 / 0 % Gruppe 2 / 20 % Χ har en p-værdi på 0,691. Rå tal i parentes Tabel 2. I hvilken grad mener du, at partiet er loyalt over for dets egen ideologi og principper? Gruppe 3 / 40 % Total χ2 er langt fra signifikant, og gruppe 2 og Gennemsnit 7,39 (1,42) 7,19 (1,42) 6,99 (1,64) 7,15 (1,51) N 88 100 114 302 ”Nu vil jeg gerne bede dig om at beskrive, hvor godt du kan lide partiet. Skala fra 1: Synes meget dårlig om partiet til 10: Synes meget godt om partiet” Standardafvigelse i parentes gruppe 3 er stort set identiske i fordelingen af Tabel 3. Gennemsnitlig partievaluering svar. Til gengæld mener deltagerne i gruppe Jeg kører tre lineære regressionsmodeller, en 1, som kun har set status quo information, i for hver gruppe. Det gør det muligt, at markant højere grad end deltagerne i de to effekten fra den uafhængige variabel, øvrige grupper, at deres parti er loyalt over andelen af midtersøgende information, kan for dets ideologi og principper. Dette tyder variere på tværs af grupperne. Ulempen ved altså på, at deltagerne i gruppe 2 og gruppe 3 at køre tre modeller er dog, at jeg formelt er blevet udsat for en påvirkning, som ikke kan teste forskellen på koefficienterne deltagerne i gruppe 1 ikke er, og på tværs af modellerne. Jeg vil dog eksperimentet lader derfor til at virke. sammenligne dem uden at lave formelle Jeg går derfor videre med analysen, og jeg tests, men med det forbehold, at der netop sammenligner den gennemsnitlige ikke er tale om en statistisk test af forskelle. partievaluering på tværs af grupperne i tabel Den afhængige variabel i modellerne er 3. Her fremgår det, at deltagerne i gruppe 1 partievaluering, som er på en skala fra 1 til har den højeste vurdering af deres parti, 10. Den er altså formelt set ordinalskaleret, mens den gennemsnitlige evaluering er men jeg behandler den som kontinuerlig, lavere, både i gruppe 2 og i gruppe 3. hvilket gør mig i stand til at køre lineære Standardafvigelserne er dog for høje til, at regressioner. Den primære uafhængige 22 Model 1 Model 2 -1,0 (1,4) Model 3 -2,0* (1,0) 2,4** (0,9) 1,6* (0,7) 3,8*** (0,6) 3,6*** (0,9) 3,0*** (0,7) 4,9*** (0,6) Partitilknytni ng 0,6 (0,3) 0,5 (0,3) 0,9** (0,3) Stærk partitilknytni ng Konstant 0,9* (0,4) 1,0** (0,3) 1,6*** (0,3) 4,0 (0,8) 4,8 (0,7) 2,7 (0,6) N 88 100 114 0,356 0,370 0,580 variabel er andel af midtersøgende Midtersøgen de info. information. Jeg vælger at benytte en variabel, som er udtryk for, hvor stor en Egne holdninger, lav (ref.) Egne holdinger, midt Egne holdninger, høj Svag partitilknytni ng (ref) andel, den midtersøgende information udgør af al den information, som deltageren har tilgået. På den måde måles vægten af midtersøgning, som den enkelte deltager er udsat for, og der er taget højde for, at nogle deltagere tilgår mere information end andre. Variablen er altså målt i procent, og den varierer fra 0 til 1. De to øvrige uafhængige variabler i modellerne er partitilknytning og hvorvidt man mener, partiet er i overensstemmelse med ens egne holdninger og værdier. Førstnævnte inddrages som kontrol på baggrund af forventningen om, at Justeret R 2 Afhængig variabel er partievaluering på en 10-skala. Ustandardiserede koefficienter med standardfejl i parentes Stjerner markerer p-værdier: * < 0,05, ** < 0,01, *** < 0,001 personer med stærk partitilknytning er mere loyale over for deres parti. Sidstnævnte Tabel 4. Lineær regression, partievaluering inddrages af hensyn til, at man som regel ikke Først og fremmest er det er helt enig med sit parti, jf. teoriafsnittet. bemærkelsesværdigt, at modellerne har høje Man kan således forestille sig deltagere, som R2, henholdsvis 0,356, 0,370 og 0,580. Det vil rent faktisk godt kan lide, at partiet er mere sige, at modellerne forklarer mellem 35 og 58 midtersøgende, hvis de selv er mere % af variationen i partievalueringen, hvilket midterorienteret end partiet. Dette tages der er meget tilfredsstillende. Model 1 er højde for ved at kontrollere for egne analysen af deltagerne i gruppe 1, som ikke holdninger. De tre modeller fremgår af tabel har været udsat for nogen midtersøgende 4. information. Det er særligt afstanden mellem egne holdninger og partiet, som har stærk indflydelse på deltagernes evaluering af partiet. De som mener, at partiet i nogen 23 grad er i overensstemmelse med deltagerens 1 point mere negativ end en deltager, som egne holdninger, svarer i gennemsnit 2,4 slet ikke har tilgået noget midtersøgende point højere i evalueringen af partiet end de, information. Med andre ord er denne som mener, at partiet kun i lav grad er i koefficient meget lille, og eftersom overensstemmelse med deltagerens egne standardfejlen er meget høj, er den også holdninger. Tilsvarende er de, som i høj grad langt fra at være signifikant. I model 3 er mener, at partiet er i overensstemmelse med koefficienten for denne variabel steget til det deltagerens egne holdninger, 3,6 point mere dobbelte, altså -2,0, og den er signifikant på positive end referencegruppen. Disse 0,05-niveau. Derudover er koefficienten for ustandardiserede koefficienter er meget de øvrige variabler også steget markant, og høje, og også højsignifikante. Derudover ses partitilknytning har nu en væsentlig en noget mindre effekt fra partitilknytning, betydning for evaluering af partiet. Modellen idet de stærkest tilknyttede evaluerer partiet forklarer 58 % af variationen i 0,9 point højere end de svagest tilknyttede. partievalueringen, hvilket er meget højt. Afstanden mellem deltagerens egne Resultaterne af regressionsanalyserne er i holdninger og partiets holdninger er altså nogen grad en indfrielse af forventningerne, den primære forklaring på variationen i baseret på motivated reasoning og tidligere partievaluering i gruppe 1, mens studier. Effekten af midtersøgende partitilknytning kun er af mindre betydning. information er insignifikant i gruppe 2, men Disse positive effekter fra de to variabler er bliver dobbelt så høj og signifikant i gruppe 3. som forventet. Dette indikerer, at der skal en vis grad af Model 2 har omtrent den samme midtersøgende information til, før det har en forklaringskraft som model 1, og effekt på deltagernes evaluering af deres koefficienterne for de to kontrolvariabler er parti. Det skal dog nævnes, at der ikke er tale stort set de samme. Andelen af om en formel test af forskelle mellem midtersøgende information lader dog ikke til koefficienterne, og at standardfejlene er at have nogen signifikant effekt blandt relativt høje. Ikke desto mindre går deltagerne i gruppe 2. Koefficienten er på - resultaterne i den forventede retning. For at 1,0, hvilket betyder, at en deltager, som har blive mere sikker på, om effekterne skyldes tilgået 100 % midtersøgende information, er et ønske om at beskytte sine eksisterende 24 overbevisninger, som det forventes på information gør dem mere negative over for baggrund af motivated reasoning, deres parti, hvis de eksponeres for en vis undersøger jeg, hvor lang tid deltagerne mængde af den. Den næste del af analysen bruger på at læse midtersøgende information har til formål at undersøge, om i forhold til status quo-information. eksponeringen for midtersøgende Forventningen er, at man bruger mere tid på information har fået deltagerne til at blive at læse midtersøgende information, fordi mindre entusiastiske og mere bekymrede, og man begynder at argumentere imod den for at det derfor er en følelsesmæssig reaktion, at beskytte sine overbevisninger. Jeg der får dem til at blive mere negative. Tabel 5 beregner en værdi, som er udtryk for den viser andelen af deltagere, der giver udtryk gennemsnitlige tid, deltageren har brugt på for at være entusiastiske og bekymrede, at læse midtersøgende information, divideret fordelt på de tre grupper. med den gennemsnitlig tid, vedkommende Gruppe 1/0% Entusiasme 26,1 % (23) Bekymring 29,5 % (26) Vrede 1,1 % (1) har brugt på at læse status quo-information. Hvis denne værdi er 1, har vedkommende brugt præcist lige så meget tid på et læse midtersøgende information som status quoinformation. Resultatet af beregningen er Gruppe 2 / 20 % 20,0 % (20) 28,0 % (28) 0,0 % (0) Gruppe 3 / 40 % 27,2 % (31) 26,3 % (30) 2,6 % (3) Rå tal i parentes Tabel 5. Følelser, fordelt på grupper 1,13 med en standardafvigelse på 0,60. Det vil sige, at deltagerne i gennemsnit bruger 13 Som det fremgår af tabel 5, så er der ikke % længere tid på at læse midtersøgende nogen sammenhæng grupperne imellem, i information end status quo-information, forhold til fremkomsten af følelser. Gruppe 2 hvilket bakker op om teorien om motivated er en smule mindre entusiastisk end de reasoning. Standardafvigelsen er dog relativt øvrige grupper, men derudover er der ikke høj, hvilket skaber en vis usikkerhed om noget mønster. Forventningen baseret på resultatet. teorien om affective intelligence er, at Foreløbigt har jeg altså fundet indikationer deltagerne i gruppe 2 og særligt i gruppe 3 på, at deltagerne bearbejder midtersøgende skulle udtrykke lavere grad af entusiasme og information mere end status quo- højere grad af bekymring og vrede. Dette er information, og at midtersøgende ikke tilfældet, hvilket der kan være forskellige 25 forklaringer på. En forklaring kan være vist omfang. Blandt gruppen af deltagere, der eksperimentets længde. Redlawsk, Civettini udsættes for en moderat mængde og Lau (2007) benytter et eksperiment på midtersøgende information, har mere end 100 minutter, og Redlawsk, eksponeringen ikke nogen signifikant effekt, Civettini og Emmerson (2010) benytter et på hvilket er tilfældet i gruppen, der udsættes 25 minutter. Til sammenligning varer mit for store mængder midtersøgende eksperiment kun 5 minutter, og det kan information fra deres parti. Dette måske betyde, at der ikke på samme måde er understøtter teorien om, at vælgerne ønsker tid til at fremkalde følelser. Den manglende at beskytte deres eksisterende holdninger, og effekt kan også skyldes, at spørgsmålet om at der derfor skal en vis mængde hvilke følelser, deltagerne havde, ikke var midtersøgende information til, før det har nuanceret nok, idet der spørges til, om man indflydelse på evalueringen af deres parti. har følelsen eller ej. Tidligere studier har Dette understøttes af, at deltagerne i benyttet mere avancerede metoder til at gennemsnit bruger længere tid på at læse måle fremkomsten af følelser. midtersøgende information end status quoinformation. Jeg havde forventet, at Konklusion deltagerne i gruppe 3 ville udtrykke mindre Konklusionen på eksperimentet er, at entusiasme og større bekymring, som følge af vælgerne i høj grad er loyale over for deres at have læst mere midtersøgende parti. Dette efterlader partierne med et vist information, men dette er ikke tilfældet. manøvrerum for at bevæge sig mod midten, Dette kan skyldes eksperimentets korte varighed. men der er dog en grænse for vælgernes loyalitet, idet midtersøgningen på et Disse konklusioner skal tages med de tidspunkt skader vælgernes opbakning til forbehold, at deltagerne i eksperimentet ikke partiet. har samme sammensætning som befolkningen på nogle væsentlige punkter, og Forventningerne fra teorierne og tidligere studier er dermed delvist blevet indfriet. at resultaterne er behæftet med en vis Analysen viser, at vælgerne er loyale over for usikkerhed. Ikke desto mindre giver artiklen deres parti, selv når partiet søger mod en anledning til, at spørgsmålet undersøges mere midterorienteret politik. Men kun i et yderligere. Jeg har valgt ikke at lade det 26 fremgå, om en nyhed var udtryk for status of Arguments." Journal of Personality and quo eller midtersøgning. I virkelighedens Social Psychology 71(1):5-24. verden spiller medierne en stor rolle, og det Fiorina, Morris P. 1981. Retrospective kunne være interessant at gentage Voting in American National Elections. eksperimentet, men med større eksponering New Haven, CT: Yale University Press. af, om informationen er udtryk for, at partiet Hillygus, D. Sunshine og Todd G. Shields. rykker mod midten eller ej. Dette kunne 2008. The Persuadable Voter. formentlig forstærke effekterne. Oxfordshire: Princeton University Press. Jeg står meget gerne til rådighed for sparring, Huddy, Leonie, David O. Sears og Jack S. hvis nogen ønsker at bygge videre på Levy. 2013. Introduction: Theoretical artiklen, og jeg udleverer på forespørgsel Foundations of Political Psychology. In gerne data, som ligger til grund for The Oxford Handbook of Political eksperimentet. Psychology. Oxford: Oxford University Press pp. 1-19. Litteraturliste Lau, Richard R. og David P. Redlawsk. 2001. “Advantages and Disadvantages of Bræmer, Michael. 2013. ”Regeringen får Cognitive Heuristics in Political Decision vælgerne til at se blåt.". URL: Making." American Journal of Political http://www.ugebreveta4.dk/regeringen- Science 45(4):951-971. faar-vaelgerne-til-at-se-blaat 14172.aspx Lavine, Howard G., Christopher D. Campbell, Angus, Philip E. Converse, Johnston og Marco R. Steenbergen. 2012. Warren Miller og Donald E. Stokes. 1960. The Ambivalent Partisan. How Critical The American Voter. New York: John Loyalty Promotes Democracy. Oxford: Wiley & Sons Inc. Oxford University Press. Converse, Philip E. 1964. The Nature of Lodge, Milton og Charles S. Taber. 2000. Belief Systems in Mass Publics. In Three Steps toward a Theory. In Elements Ideology and Discontent, ed. David Apter. of Reason. Cognition, Choice, and the pp. 206-261. Bounds of Rationality. Cambridge: Edwards, Kari og Edward E Smith. 1996. Cambridge University Press chapter 9, pp. “A Disconfirmation Bias in the Evaluation 83-213. 27 Marcus, George E and Michael B The Affect Effect : Dynamics of Emotion in Mackuen. 1993. “Anxiety, Enthusiasm, Political Thinking and Behavior, ed. W. and the Vote: The Emotional Russel Neuman, George E Marcus, Ann N. Underpinnings of Learning and Crigler og Michael B. Mackuen. Chicago: Involvement During Presidential University of Chicago Press chapter 7,pp. Campaigns." The American Political 152-179. Science Review 87(3):672-685. Shamshiri-Petersen, Ditte. 2010. Neundorf, Anja, Daniel Stegmueller og Holdnings- og partiskift blandt danske Thomas J. Scotto. 2011. “The Individual- vælgere på basis af paneldata. Phd- Level Dynamics of Bounded Partisanship." afhandling ved Institut for Statskundskab Public Opinion Quarterly 75(3):458-482. ved Aalborg Universitet. Redlawsk, David P., Andrew J. W. Civettini Taber, Charles S. og Everett Young. 2013. og Karen M. Emmerson. 2010. “The Political Information Processing. In The Affective Tipping Point: Do Motivated Oxford Handbook of Political Psychology. Reasoners Ever Get It?" Political Oxford: Oxford University Press pp. 525- Psychology 31(4):563-593. 558. Redlawsk, David P., Andrew J. W. Civettini Zaller, John R. 1992. The Nature and og Richard R. Lau. 2007. Affective Origins of Mass Opinion. Cambridge: Intelligence and Voting: Information Cambridge University Press. Processing and Learning in a Campaign. In 28 Framing og affection Skal teorien om framing genovervejes? Jesper Juncker, Mads Marturin og Simon undersøger hvordan vælgernes affekt kan Kildahl Lauritsen. påvirke vælgeradfærden. Igennem Artiklen er udarbejdet på baggrund af et 4. undersøgelsen påvises det, at der findes en semesters projekt. mangel i den grundlæggende antagelse i framing-litteraturen, og at litteraturen kan nuanceres ved at tage høje for vælgernes Abstract følelsesmæssigheder. Når der tales om vælgeradfærd, er rationalitetstilgangen anerkendt som den gængse. Det er også tilfældet når det drejer Indledning sig om kumulative overvejelser omkring Historisk set har der været en udvikling i den stemmeafgivelsen i samfundet. Det anses danske politiske kommunikationsmetode, som en selvfølgelighed at vælgere i hvor framing er blevet implementeret som et forbindelse med valg stemmer ud fra egen hverdagsbegreb og benyttes af politikerne. nyttemaksimering, hvilket anfægtes i denne Dette kan ses i folketingssalen, hvor artikel ud fra en undren over hvorfor udviklingen er gået fra en argumentationens vælgernes følelsesmæssigheder ikke bliver debat, til en avanceret mediescene. Denne taget i betragtning når der tales om politisk mediescene er blevet understøttet af den framing. Er det virkeligt ikke muligt, at teknologiske udvikling som indebærer tv, vælgerens følelser påvirke individets mobiltjenester og internettet. Det giver rationalitet og kan man tale om at vælgerne adgang gennem et større udsnit af stemmer ud fra deres følelser omkring den medieprodukter og kommunikationsformer, pågældende, uden nødvendigvis at dele som har betydning for den politiske holdninger med politikeren? Artiklen her kommunikation. spørger om hvorfor der ikke findes et Denne udvikling har stor betydning for hvad vidensgrundlag for vælgernes ikke-rationelle politikkerne siger, da det nemt kan deles, handlinger og deres stemmeadfærd, og tweetes og foreviges på internettet. Dette 29 har eksempelvis synliggjort de politiske teorierne. Blandt andet menes der, at der personer, der benytter framing som redskab. ville være en større tilslutning til det tidligere Framing, som ordet også indikerer, betyder folketingsparti Kristendemokraterne, baseret ”at sætte ting i en ramme” og betegnes som på deres værdier, men partiet bliver en proces hvor en afsender, ofte journalister fremstillet som et tabu-parti, delvist af deres og politikere, indpakker specifikke budskaber, navn da vælger ikke kan associere sig med for at skabe en fælles forståelsesramme det (Hoffmann-Hansen, 2007). I omkring en politisk sag. undersøgelser som er foretaget af Altinget og Igennem framing bliver der ofte tilbudt en Danmarks Radio, er en større del de danske løsning og visse aspekter bliver fremhævet, vælgere enige med partiets og politikernes som understøtter argumentationen i den værdier, men når valgdagen kommer, er enkelte sag. Framing forklarer modtageren antallet af stemmer på partiet stærkt under hvordan emner skal fortolkes, tænkes og forventning. (Danmarks Radio, u.d.) forstås. Denne proces gør budskabet mere Dette indikerer at vælgerne ikke spiseligt; lettere at forstå og forholde sig til, nødvendigvis stemmer rationelt, men vi får kort sagt en fuld pakke. Framing er en muligvis ud fra affektion. Dette har vist at der strategisk handling, som når en politisk aktør findes en mangel i vidensgrundlaget for pakker en sag ind i argumenter, og benytter teorierne og på denne baggrund opstår en ord som gavner aktøren. (Slothuus, 2010) undren om hvorvidt framing-litteraturen Her kan der stilles spørgsmål ved de teorier tager hensyn til vælgerens affektion og som beskriver og bekræfter framings afgjorte rationalitet, og om dette hensyn kan betydning for de politiske budskaber. nuancere den eksisterende litteratur. Denne Teorierne er udarbejdet ud fra en antagelse artikel er udarbejdet på baggrund af et omkring vælgernes rationalitet, men projekt, som havde til opgave at belyse en benyttes denne antagelse om rationalitet i mulig mangel, samt starte en diskussion om, litteraturen, eller inddrages modtagers hvorvidt teorierne tager forbehold for alle de affektionsforhold? faktorer der spiller ind i den politiske I Framing-litteraturen antages det at kommunikation. Under udformningen af vælgerne handler rationelt, men inkorporerer projektet, opstod der en undren over ikke nødvendigvis dette som et element i hvordan framing-litteraturens forhold til 30 holdning og vælgeradfærd, undlader at tage en undren over, hvordan man ville kunne højde for at vælgerne er affektive. Dette nuancere teorierne hvis forskerne i stedet ledte projektet til at stille spørgsmålet: antog, at mennesker ikke er rationelle. ”Hvordan kunne en nuancering af framing- Rationalitet beskrives bredest muligt som en teorierne blive udformet, hvis disse antager egen nyttemaksimering – opnået gennem en at mennesker ikke er rationelle? ” række faste målsætninger, med mindst mulige omkostninger for vælgeren. Inden for Teoretisk og metodologisk udgangspunkt vælgeradfærden dikterer den rationelle Da denne undersøgelse er teoretisk tung, vil adfærd, at den rationelle vælger vil stemme der her først blive brugt en del plads på at på det parti eller kandidat der mest gennemgå undersøglsens teoretiske og sandsynligt kan realisere vælgerens faste metodologiske udgangspunkt. Der vil først målsætninger med færreste midler. ske en belysning af projektets udslagsgivende Vælgernes rationelle adfærd i forhold til teorier. Dette afsnit vil omhandle teorierne stemmeafgivelse kan blandt andet ses ud fra som illustreret af Rune Slothuus, John Zaller, deres handlinger, på baggrund af sager, eller Dennis Chong & James N. Druckman og Adam såkaldte issues, som indebærer alle former F. Simon & Jennifer Jerit. Ud over en for politiske problemer, spørgsmål eller beskrivelse og begrundelse for valg af uenigheder (Nannested, 2009, pp. 841, 847; litteratur, vil der blive lagt vægt på hvorledes Nielsen, 2009, p. 1197). I framing litteraturen de adskiller sig, da artiklen ønsker at belyse bliver der ikke taget højde for at den manglende teori på området. stemmeafgivelse kan ske på baggrund af Projektet har, igennem undersøgelse af den følelser. Det er en antagelse i den hidtidige nuværende litteratur omkring framing, litteratur, om at vælgerne overvejer alle holdning og adfærd, observeret at framing- muligheder og konsekvenser, samt at de litteraturen har en antagelse om, at vælgerne træffer den beslutning der er den bedste for dem, på baggrund af deres prædispositioner. er rationelle. Dette er på trods af at flere teoretikere pointerer, at mennesker ikke altid En anden tilgang til rationalitet er Morris P. handler rationelt i politiske situationer Fiorinas model. Denne antager at vælgerne (Shamshiri-Petersen, 2010) (Hansen & sammenfatter informationer, om partiernes Hansen, 2012). Dette har skabt grundlag for løfter og præsentationer over tid, til 31 erfaringer, hvor så vælgerne tager holdninger, og den rationelle antagelse om af udgangspunkt i dette og stemmer derudfra. vælgeradfærden bliver påvirket i samme grad Et grundlæggende element ved Fiorinas som holdninger, er afbilledet med model er at de erfaringer vælgerne opnår, lighedstegnet mellem holdning og adfærd. ikke bliver forkastet ved valgets afslutning, (Fishbein & Ajzen, 1975) men at vælgeren tager disse erfaringer med, og forsat indsamler information. Dette skaber en partiidentifikation for vælgeren. Fiorinas teori beskriver hvordan vælgerne er retrospektive, som beskrives i at de kun ser tilbage på hvad, der er blevet opnået af resultater, fra partiet eller kandidaten, og vurderer ud fra dette, om partiet eller Foruden denne lighed har hver af teorierne kandidaten skal straffes, eller belønnes med hovedsageligt ét fokusområde, hvori de ligger en stemme. (Nielsen, 2009, p. 1199) størstedelen af forklaringskraften. Slothuus, Framing-litteraturen bliver i denne fokuserer i høj grad på afsenderens undersøgelse opdelt i fire fokusområder, betydning, hvor Simon & Jerit ligger hvor alle fire har en række ligheder, og en hovedvægt på retorikken der bliver anvendt, række udslagsgivende distinktioner. De alle og slutteligt har henholdsvis Zaller og Chong har en enighed om at der er en form for & Druckman fokus på kvantitet og kvalitet. prædisposition som rydder op og frasorterer Rune Slothuus har, som nævnt, særligt fokus informationer som kan virke uinteressante på at afsenderen har en stor betydning for at eller modstridende med vælgerens opnå et vellykket frame (Slothuus & de prædisposition. Denne lighed er illustreret på Vreese, 2010). Flere af de klassiske og nyere Figur 1, som viser den generelle antagelse i studier af vælgernes holdninger, understøtter framing-litteraturen. I figuren ses framing Slothuus’ teori og påviser, at folk ofte lytter som indpakket information, som bliver til det eller de partier, som de føler sig mest leveret til vælgeren direkte, eller indirekte knyttet til (Carsey & Layman, 2006) igennem medierne. Her menes, at et (Campbell, et al., 1960). Modtagerne kan vellykket frame ville ændre vælgernes ligefrem reagere modsat budskabet i et 32 frame, hvis det kommer fra et parti, de ikke information manages to develop with the kan lide. Endelig er det muligt, at folk er så greatest intensity.” (Zaller, 1992, p. 311). farvede af deres partitilhørsforhold, at Zaller konkluderer i citatet, at individer ikke partiafsenderen fuldstændigt dominerer bevidst evaluerer hvor stærkt et givet frame holdningsdannelsen, uanset framing. er, men at vælgerne simpelthen omfavner (Slothuus & de Vreese, 2010) det frame de hører oftest. Adam F. Simon & Jennifer Jerit udtrykker Chong & Druckman argumenterer i stedet igennem deres teori at afsenderen af framet for, at politisk kommunikation interagerer i er uden betydning, da man vælger at vælgernes bevidsthed. Deres undersøgelse fokusere på hvad der kommunikeres om, og Framing Public Opinion in Competitive hvordan. Deres teori ligger ingen tryk på Democracies (2007), argumenterer for, at der hvem der er afsendere og er derfor foregår en bevidst overvejelse, hvori modstridende med Slothuus’ teori. I stedet vælgerne sorterer de svage frames fra og de fokuserer de på, at politiske budskaber, resterende skaber, i fællesskab, vælgernes såfremt de benytter specifikt sprog, kan præferencer som en form for kompromis optages i modtagerens hukommelse, hvorfra mellem frames. Chong & Druckman’s det senere kan fremkaldes ved at benytte undersøgelse har konkluderet, at et svagt samme sprog. Denne cyklus af optagelse og frame også kunne direkte påvirke adfærden fremkaldelse, kan benyttes til at få vælgeren hos vælgeren negativt. Herudover blev der til at huske hvorfor netop dette budskab er konkluderet at et svagt frame skader et værd at lytte til. (Simon & Jerit, 2007) politisk budskab mere end ingen I modsætning til Slothuus’ og Simon & Jerits’ kommunikation overhovedet. (Chong & framing-teorier, ser Zaller framing som en Druckman, 2007) konstant strøm af information og ikke som Når disse teorier bliver opstillet mod enkeltstående budskaber. Zaller konkluderer hinanden, kan man se at opfattelsen af hvad i sin teori om framing, at intensiteten af der gør et frame og hvor fokusområdet ligger informationsstrømmen har den største for de forskellige teorier, er divergerende. betydning for holdningsdannelse og adfærd. Disse uoverensstemmelser tyder på basal Dette udtrykkes igennem citatet; ”[citizens] uklarhed i teorierne, som giver anledning til are blown about by whatever current of vores diskussion af hvilken betydning framing 33 har for holdning og vælgeradfærd. Projektets både kvalitative og kvantitative metoder at analyse, er udgangspunktet have muligheden for at arbejde med begge teoridiskuterende og på denne måde vil typer af data, men de indeholder alle et teoriernes argumenter være bærende for element af forforståelse inden for emnet. Det analysen. I denne artikel deler vi ligeledes er her hvor den teoridiskuterende teoriernes hovedpunkter ud på afsender, undersøgelse ikke passer på de klassiske retorik, kvalitet og kvantitet. Disse fire designs, da denne undersøgelse forsøger at hovedpunkter skal illustrere teoriernes omgå en eventuel forforståelse af emnet. Der kapacitet og derved belyser vi hvor der findes skal også være plads til at undersøge teoretiske huller; elementer teorierne ikke selvmodsigende og inkonsistent kan forklare fyldestgørende. datamateriale, hvilket de standardiserede Denne form for undersøgelse afviger fra kvalitative metoder ikke er gode til. klassiske teori- eller empiri-styrede (Brinkmann & Tanggaard, 2010) undersøgelser, og i den sammenhæng har Eftersom projektet ønsker at diskutere teori, der undervejs i arbejdet, været meget fokus og ikke lader sig styre af empiri, vil det være på metodologien. Arbejdet med mere fordelagtigt at udvikle en metodisk problemstillingen kan klassificeres som tilgang, der lægger vægt på disse teoridiskuterende, og derfor er det ikke en metodologiske aspekter. Det vil blive naturlighed at kunne anvende klassiske typer nødvendigt at indsamle data, på baggrund af af undersøgelsesdesign. de erkendelser undersøgelsen opnår, hvor de Der er blevet opstillet flere kriterier for indsamlede data kan udvikle det teoretiske undersøgelsens design, som vil komme til udgangspunkt, der således skaber et nyt udtryk i dette afsnit. Undersøgelsen ligger sig udgangspunkt for indsamling af mere data. op af de klassiske kvalitative metoder, i den Undersøgelsen vil udvikle sig til en diskussion forstand at der benyttes primært kvalitative af, hvordan samspillet mellem den data, samt at undersøgelsen indeholder en nuværende litteratur og framing er, samt hvis grad af subjektivitet, men der er dog hvilke målbare effekter der er på framing i flere situationer, hvor det teoridiskuterende virkeligheden. Undervejs i analysen vil der projekt afviger fra de etablerede blive opstillet teoretiske argumenter, undersøgelsesdesign. Det er almindeligt for underbygget af empiri. Disse argumenter vil 34 blive benyttet til at forklare litteraturens følsomhed, i forhold til vælgerenes og mangler og argumentere for at menneskers politikernes inddragelse af følelser i politik. ikke-rationalitet kan være et overset element Affekt er den følelsesmæssige evaluering af i framing- og adfærdslitteraturen. Der foregår kandidaten, objektet eller hændelsen, kaldet ikke en verifikation eller falsifikation af de stimuli, som skaber vælgernes attitude mod etablerede framing-teorier, men der arbejdes disse, og som sker uden en bevidst rationel i stedet på at påpege mangler, menneskelige evaluering af informationen – dette faktorer, som den eksisterende litteratur perspektiv fungerer derfor som en direkte overser. kritik af de rationelle perspektiver. Vælgerne vil ikke altid handle fornuftsbaseret, som Hvad er Affektion? framing-litteraturen antager. Affektion spiller I den hidtidige litteratur om framing har det, en rolle hos alle vælgere; også selv om som sagt, været rationalitet der er bindeled vælgeren ikke selv umiddelbart selv er mellem holdninger og adfærd. Men opmærksom på det (Isbell & Ottati, 2002; hvorledes kan affektion pålægges et ansvar i Shamshiri-Petersen, 2010). Ved at tage vælgerens adfærdsændringer, uden at dette udgangspunkt i affektion, anfægter artiklen påvirkes af deres holdninger? Kan vælgere på den nuværende rationalitetstilgang i forhold baggrund af stimuli fra politikere eller partier til vælgeradfærd og der søges efter et nyt frembringe ubevidste følelser og humør, og vidensgrundlag, med udgangspunkt i affektionstilgangen. således ændre vælgerens stemmeadfærd uden sammenfaldende ændringer i Affektion kan beskrives som humør (1), holdninger, alene på baggrund af politikernes følelser (2) og en summarisk evaluering (3). eller partiernes udstråling? Affektion kan Humør (1) er en følelse, en tilstand som meget vel være utilregneligt, og er derved en udtrykkes ved at være eksempelvis glad, sur, mere indviklet tilgang end trist eller rasende, uden en egentlig handling rationalitetstilgangen. Der vil derfor her blive eller grund kan tilkobles til denne. Det er den redegjort for hvorledes affektion i denne simpleste form for affekt – Jeg er glad. sammenhæng skal forstås. Vælgerne vil være fra tid til anden i Affektion beskrives, af Linda Isbell & Victor forskellige humør. Når humør kan Ottati (2002), som stemmeadfærdens sammenkobles til en ting eller hændelse, 35 transformeres humør til følelser. Ligesom vælgeren er ubevidst om at være påvirket af humør er følelser (2), en ting som ændrer sig. følelsesmæssigheder, kan der derfor antages Men hvor humør er mere en tilstand af at vælgeren er ikke‐rationel. Den bevidste hvordan man føler man er, er følelser affektion er når vælger er klar over sin kognitivt forbundet til hændelser. Følelser følelsesmæssige evaluering og kan derved kommer dertil kun til udtryk som respons på antages at være delvist rationel. Dette skaber stimuli og kan være negative eller positive, og en sammenhæng mellem holdning og bestå af vrede, glæde og stolthed, med flere. adfærd. Dog er dette ikke tilfældet hos den Følelser kan på samme måde kobles til en ubevidst affektive vælger. (Isbell & Ottati, person, men her argumenteres der for at 2002) vælgeren samler tidligere vurderinger og Den ubevidste affektion omhandler således inddrager dem i en evaluering af personen. om hvordan vælgere bliver påvirket ubevidst Vælgeren kan, som beskrevet ovenfor, af en handling. Dette kan være igennem et transformere humør til følelser. Ligeledes kan interview med en given politiker, som en vælgeren transformere følelser til humør, vælger derefter bliver påvirket af. Vælgerens hvis vælgeren ikke længere kan associere uvidenhed om at være påvirket af sine følelser til et bestemt stimuli, og det interviewet, gør sig således synligt idet at bliver forvandlet til humør. Sidste punkt vælgeren ændrer holdninger. summerer affektionen igennem en Det interessante heraf, er antagelsen om at summarisk evaluering (3) og indebærer den ubevidste affektion, altså vælgerens attitude mod en kandidat eller et følelsesmæssigheder, uforsætligt påvirker parti. Summarisk evaluering sker uden en den information som vælgeren agerer ud fra bevidst rationel evaluering på baggrund af og kan ændre vælgerens stemmeadfærd, informationer – det sker altså på baggrund af uden at ændre holdninger. Ligeledes kan den akkumulerede evaluering af hvad partier, ud fra denne argumentation, påvirke vælgeren syntes om personen eller vælgerens holdninger uden at ændre deres kandidaten. Denne evaluering af stimuli eller adfærd, hvis de vækker en ubevist affekt hos affektion kan ske ubevidst eller bevidst. Den vælgeren. Det er særligt nødvendigt at have ikke‐rationelle affekt, er den affekt som en grundforståelse af affektion, da analysen vælgerene er ubevidst omkring. Hvis 36 bliver bygget på teoriernes manglende Ligeledes konkluderer Slothuus at vælgeren forståelse af affektion og delvis rationalitet. positionerer sig ud fra den information som vælgeren har fået, og selv søgt. Slothuus’ Nuancering af teorier teori om framing tager, ligesom Som tidligere nævnt, er undersøgelsen opdelt nærhedsmodellen og positionering, afsæt i i fire kategorier: Afsender, kvalitet og antagelsen om at vælgeren vil vælge det kvantitet, samt retorik. Denne nuancering parti, eller den kandidat, som vælgeren deler tager udgangspunkt i den teoretiske flest værdier med (Slothuus, 2010; Slothuus & de Vreese, 2010). gennemgang ovenfor og benytter affektionslitteraturen til at forsøge at give de fire Fiorina, vil argumenterer mod Slothuus om at grundteorier bedre forklaringskraft. De fire afsenderen har en betydning. Fiorina kategorier vil først blive gennemgået fokuserer på at vælgerene er retrospektive, enkeltvis, og der vil derefter blive samlet op hvor de tager stilling til hvordan de skal og generaliseret. Undersøgelsens konklusion positionere sig, på baggrund af hvad kan virke banal, men vi vil argumentere for, partierne har opnået (Nielsen, 2009, p. 1199). at det er vigtigt at gøre de grundlæggende Som Slothuus argumenterer, er det antagelser i litteraturen tydelige og derfor afsenderen alene, der er den overbevisende bliver denne meget teori-tunge gennemgang faktor for vælgeren (Slothuus & de Vreese, kondenseret til meget enkle koncepter. 2010). Fiorina argumenter for at det er Afsender afsenderens handling der betyder mest og at vælgeren løbende samler information om Tidligere i artiklen blev Fiorinas partiet, for at finde deres position i forhold til nærhedsmodel nævnt, i analysen bliver vælgerens egen (Nielsen, 2009, p. 1199). Der denne model benyttet til at sammenligne er konsekvenser for afsenderen, på baggrund hvorledes teorierne kigger på effekten af af hvilken politik der blev ført før, da framing, og teorierne forklarer hvorledes vælgerne vil belønne afsenderen, med en vælgerne determinerer hvem de skal stemme stemme, hvis den førte politik passer overens på. Størstedelen af framing-litteraturen med vælgernes overbevisning. Hertil findes argumenterer for at vælgerne tager afsæt i der ligeledes en antagelse om at vælgernes deres værdisæt, og prædispositioner, sat op overbevisning er baseret på deres værdisæt imod den information de modtager. 37 og præferencer, som vælgeren tager afsæt i, vælgere havde nogle følelser indblandet, for når vælgeren skal måle partierne. Dette er eksempel da han under en Tv-debat, udbrød der en bred enighed om, igennem højlydt og beskyldte de andre kandidater for litteraturen, både framing og rationalitet. at lyve. Eller når han benytter intertekstuelle Affektionslitteraturen har tydeliggjort referencer, til tidligere problemstillinger ved sammenhængen mellem Slothuus’ afsender EU-samarbejdet, ved for eksempel at dele og affektion. Derudover har kanelsnegle eller skipperpiber ud i affektionslitteraturen pointeret, at vælgeren forbindelse med en gadekampagne. Dette vil er utilregnelig. Dette er med vælgerne associere med stærk affektion, som argumentationen om, at vælgerens følelser på visse vælgere kan styrke og humør ikke nødvendigvis kan kollektivt afsenderportrættet (Isbell & Ottati, 2002). determineres (Isbell & Ottati, 2002). Kvantitet & Kvalitet Vælgerene har som regel divergerende Chong & Druckmans teori om stærke og følelser og humør. Disse følelser og humør svage frames, lægger sig meget op ad kan påvirke hvordan vælgerne anskuer retningsmodellen. De argumenterer for at afsenderen, og derved påvirke ekstreme frames er bedre end moderate stemmeadfærden, ud fra Slothuus’ teori. frames, hvilket tilskriver vælgeren en bevidst Slothuus’ teori bliver styrket når den bliver affektiv, eller delvist rationel tankegang. Der suppleret med affektionslitteraturen. Hans er også ideen om at svage frames kan skade teori beskriver at afsenderen er vigtig for et partiets opbakning støtter op om den delvise vellykket frame, og affektionslitteraturen kan rationalitet. (Chong & Druckman, 2007) supplere ham på den måde, at vælgeren har Fiorinas model er, ligesom Slothuus’ visse forudbestemte følelser over for afsender-centrerede teori, afsenderen. Affektionen kan enten styrke sammenhængende med Zallers argumenter eller svække afsenderens troværdighed, for hvordan ændringer i de politiske afhængig af vælgerens synspunkt på informationsstrømme danner holdninger, afsenderen. Som eksempel kan man se ikke som en øjeblikkeligt målbar effekt, men Morten Messerschmidts stærke ved gradvist at lægge mere radikale afsenderportræt, under holdninger i vælgernes bevidsthed. Zaller og europaparlamentsvalget i år 2014. Mange Fiorina, deler samme overbevisningen om at 38 vælgerne er rationelle, og inddrager prædispositioner. Samme evaluering ligger forudindtagede issues, som påvirker også til grund for vælgernes adfærd (Chong & vælgernes adfærd. Men der er visse Druckman, 2007; Zaller, 1992; Fishbein & elementer hvor Zaller anerkender det delvist Ajzen, 1975). rationelle adfærd. Han argumenterer for at Når affektionsbegrebet bliver præsenteret elitens framing ikke indeholder fuldstændig opstår der en mangel i både Chong & information, og forsøger at slippe igennem Druckmans og Zallers framingteorier. Dette vælgernes sortering af frames, ved at benytte sker når danske valgforskere, som Rune ord der efterligner partier som vælgeren Slothuus (2010) og Ditte Shamshiri-Petersen stoler på. Zaller accepterer også ideen om (2010), finder et affektivt element i framing, ”motivated reasoning”. Dette bliver forklaret og at hverken Chong & Druckman eller Zaller, ved at han argumenterer, for at politisk med en grad af enighed, kan forklare hvordan bevidste vælgere søger information der framing påvirker vælgernes adfærd, hvordan allerede ligger inden for deres holdninger, og kan teorierne så forbedres, så de tager højde forkaster information der ligger udenfor. Når for at vælgerne ikke altid er rationelle? vælgerne søger politisk information er de Der skal naturligvis i den forbindelse tages derfor underlagt en form for ”confirmation højde for at begge framing-teorier er udviklet bias”, hvor de forsøger at finde argumenter i USA, og derfor er kommet til, ud fra en der allerede understøtter deres antagelse om, at der kun findes to relevante prædispositioner. (Zaller, 1992) sider af en given sag, da amerikanerne Zallers og Chong & Druckmans teorier, ligger effektivt benytter et topartisystem. Det kan inden for kommunikationsteorier som har være et argument for den manglende baggrund i tidligere forskning. Det drejer sig affektion i teorierne, at det ikke er nær så bland andet om Fishbein & Ajzens (1975) relevant, når der kun findes to sider, fornuftsstyrede holdningsantagelse. Dette hvorimod der i Danmark er mange partier betyder at disse teoretikere allerede tager man kan flytte sin stemme til, og at højde for hvorledes rationalitet spiller ind på afstanden mellem dem, i forhold retnings- og individets adfærd, da deres forskning bygges nærhedsmodellerne, ikke er nær så stor som på at holdninger skabes ud fra evalueringer, i det amerikanske system. Man kan derfor som foregår på baggrund af vælgernes opstille argumentet at der ikke skal så meget 39 framing til, for at flytte en stemme i at tre elementer, en kognitiv eller Danmark, som der skal til i USA, hvilket vil fornuftsbaseret evaluering, en affektiv eller give de affektive perspektiver mere følelsesmæssig evaluering, og en konativ eller betydning, hvor en lille ændring i holdninger adfærdsmæssig evaluering (Ibid.). Fishbein & kan få en vælger til ændre stemmeadfærd, Ajzen lægger meget vægt på den kognitive da vælgerne så føler sig tættere knyttet til et evaluering, men projektet har tydeliggjort at andet parti. den affektive evaluering bør have et større Med ovenstående i mente, kan der stille fokus. Dette sker da teorierne får en større spørgsmål til validiteten. Der benyttes mest forklaringskraft når de benyttes ved amerikanske teorier, og der kan der stilles analysering af dansk moderne politisk spørgsmål til, om der er et validitetsproblem i kommunikation. Dette bliver begrundet da forhold til de originale teorier, idet de ikke Danmark er et flerpartis demokrati, hvor tager højde for de affektive dimensioner. Der vælgerne nemmere kan identificer sig med er en sandsynlighed for, at projektet med en politikerne og de tætte politiske værdier nuancering af teorierne, kan gøre dem mere imellem partierne. valide i forhold til, at blive benytte i Europa, Vælgerens politiske prædispositioner kan ses som er kendt for flerpartisystemer. Rune som den første sub-evaluering og det er her Slothuus er den eneste teoretiker som de fornuftsstyrede overvejelser foregår. Det benyttes fra framing-litteraturen, der har er her hvor, ifølge Zaller, vælgerne udviklet teori, samt foretaget undersøgelser i accepterer eller forkaster den Danmark. kommunikation der modtages. Derefter Hvis affekt skal inkluderes i teorierne, skal foregår den følelsesmæssige evaluering, hvor det ske i den del hvor vælgerne overvejer det den affektive vælger overvejer hvilke følelser frame der er blevet modtaget, i forbindelse de har over for den pågældende med vælgernes prædispositioner. Der foregår kommunikation, hvilket påvirker den et antal subevalueringer når vælgeren konative evaluering, hvor vælgeren overvejer modtager politisk kommunikation, hvilket hvordan vælgerens adfærd skal ændres. kan forklares som komponentiel (Eagly & Chaiken, 1993) holdningsdannelse (Eagly & Chaiken, 1993). Her er forståelsen af holdning at den består 40 Retorik 2009, pp. 1200-1201). Ligeledes kan dette Simon & Jerit konkluderer, i deres teori, at rationale sammensættes med affekt. vælgerne er mest modtagelige overfor Simon & Jerit ser meget simpelt på følelser, framing, hvis afsenderen benytter retoriske men for at forklare sammenhængen mellem virkemidler. Med rationalitet og affektion i følelser og retorik, er der behov for en mente, ville man fokusere på at vække nuancering af følelsesbegrebet. Linda M. følelser i vælgeren. Dette bliver gjort med Isbell & Victor C. Ottati (2002) kan benyttes udgangspunkt antagelsen om, at kunne til at supplere Simon & Jerits teori. Isbell & optage framet og senere fremkalde det hos Ottari teori bygger på hvorledes humør og vælgeren. Når framet bliver fremkaldet hos adfærd skal forstås i politisk perspektiv. Dette vælgeren på sigt, bliver framet omsat til et kan forklares igennem et eksempel på et positions-issue, idet at vælgeren positionerer vellykket frame: Vælgeren får en sig ud fra de følelser som retorikken skaber, tryghedsfornemmelse og en vis glæde af at og som efterfølgende påvirker modtage framing der passer inden for deres vælgeradfærden. (Simon & Jerit, 2007; prædispositioner. Når framet herefter bliver Nannested, 2009, p. 1199) glemt, bliver denne følelse omsat til humør. De omtaler også, at vælgeren har brug for Her vil vælgeren være glad og når de troværdighed for at kunne acceptere et efterfølgende modtager framing der benytter frame. Dette bliver ligeledes beskrevet som, samme sprog, vil de huske hvor humøret region of acceptability, en kommer fra og der vil igen blive omsat til troværdighedsgrænse, som forudsætter at følelser. Derfor kan deres teori benyttes ved partiet ikke har en for ekstrem holdning og at sammensætte affektion og forståelse om holder sig inden for en acceptabel grænse retorik, og det vil kunne belyse hvordan (Simon & Jerit, 2007). Region of acceptability, vælgeren bliver påvirket af evaluering, bliver udtrykt af George Rabinowitz & Stuart følelser og humør. (Ibid.) Elaine MacDonald igennem deres Antagelsen om den særskilte påvirkning af retningsmodel, som argumenterer for at vælgerens stemmeadfærd, med vælgere positionerer sig i ekstreme retninger, udgangspunkt i følelser og humør, ville der for således at trække i denne retning, dog blive dannet en ændring i forholdet mellem inden for troværdighedsgrænse (Nielsen, 41 holdninger og adfærd, som tidligere blev ny måde at anskue framing-litteraturen på. præsenteret i artiklens indledning (Figur 1). På den nye grundfigur, ses det at affekt er blevet et mellemled mellem framing, holdning og adfærd. Det er ikke længere Konklusion antaget at et holdningsskifte resulterer i et Under udformningen af undersøgelsen, tilsvarende adfærdsskifte, som er opstod der en undren over hvordan framing- konkluderet på baggrund framingteorierne, litteraturens forhold til holdning og samt rationalitets- og affektions-litteraturen: vælgeradfærd, undlader at tage højde for at At grundtanken i framing-litteraturens vælgerne er affektive. Som dertil ledte til antagelse er, at forholdet mellem vælgernes problemformuleringen: ”Hvordan kunne en holdning og stemmeadfærd foregår rationelt. nuancering af framing-teorierne blive Der antages at et skift i holdning vil medføre udformet, hvis disse antager at mennesker et tilsvarende skift i adfærd. Affektions- ikke er rationelle? ”. Svaret hertil ligger i litteraturen antagelse herom bliver dog at revideret model for framing. personer er mere tilbøjelige til at ændre adfærd, uden at ændre holdninger. Dette bliver påvist på baggrund af vælgerens følelsesmæssige evaluering af personer og kandidater. Projektet er derved kommet frem til at affekt er en vigtig del af den menneskelige adfærd, som burde være et På baggrund af en trekløver-effekt, som er hovedelement i framing-litteraturen. dukket op i flere af de nye nuancerede I denne sammenhæng er det er vigtigt at framingteorier, er det blevet nødvendigt at fokusere på, at dette ikke er en endegyldigt opstille en ny grundfigur for framing, og besvarelse. Det er et forslag til hvordan forholdet mellem holdning og adfærd. Dette teorierne kan nuanceres, men ikke den påpeger manglerne i litteraturen, og viser eneste måde at undersøge emnet på. Vi har hvordan de kan forklares. På denne måde har blot undersøgt hvorledes affektion kan projektet vist, hvorledes affektion, og en ny påvirke vælgerne og udarbejdet et forslag til forståelse af rationalitet, kan nuancere hvordan en nuancering af framing- teorierne om framing, og der kan opstilles en 42 litteraturen kunne se ud på denne baggrund alene. Fishbein, M. & Ajzen, I., 1975. Belief, Attitude, Intention, and Behavior: An Introduction to Theory and Research. Reading: Addison-Wesley. Litteraturliste Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 2010. Kvalitative Metoder - En Grundbog. 4. Vælgere uden omtanke, Aalborg: Ej red. København: Hans Reitzel. Udgivet. Campbell, A., Converse, P., Miller, W. E. skaber fløjkrig hos Kristendemokraterne. Voter. New York: Wiley. [Online] Carsey, T. M. & Layman, G. C., 2006. Available at: http://www.kristeligt- Changing Sides or Changing Minds?. dagblad.dk/kristendemokraterne/abort- American Journal of Political Science Vol. skaber-fl%C3%B8jkrig-hos- 50, Nr. 2, pp. 464-477. kristendemokraterne [Senest hentet eller vist den 17 april Chong, D. & Druckman, J. N., 2007. 2014]. Democracies.American Political Science Isbell, L. & Ottati, V., 2002. The Emotional Voter: Effects of Episodic Review Nr. 101, Vol. 4, pp. 637-655. Affective Reactions on Candidate Danmarks Radio, u.d.. Kandidattesten. Evaluation. The Social Psychology of [Online] Politics, Årgang 5, pp. 55-75. Available at: http://www.dr.dk/nyheder/politik/kv13/ Hoffmann-Hansen, H., 2007. Abort & Stokes, D. E., 1960. The American Framing Public Opinion in Competitive Hansen, P. D. & Hansen, N. D., 2012. Nannested, P., 2009. Rational Choice / kandidat-testen Public Choice. I: L. B. Kaspersen & J. [Senest hentet eller vist den 12 marts Loftager, red. Klassisk og Moderne 2014]. Politisk Teori. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 838-854. Eagly, A. & Chaiken, S., 1993. The psychology of attitudes. Psychology & Nielsen, K. T., 2009. Vælgeradfærdsteori. I: L. B. Kaspersen & J. Loftager, red. Marketing, 5(12), pp. 459-466. Klassisk og Moderne Politisk Teori. 43 København: Hans Reitzels Forlag, pp. 1188-1206. partier: Kan den rette indpakning gøre Shamshiri-Petersen, D., 2010. Holdnings politiske forslag mere spiselige?. Politica og partiskifte blandt danske vælgere på Nr. 3, Årgang 42, pp. 345-360. basis af paneldebat, Aalborg: Institut for Slothuus, R., 2010. Framing og politiske Slothuus, R. & de Vreese, C. H., 2010. Økonomi, Politik og Forvaltning. Political Parties, Motivated Reasoning, Simon, A. F. & Jerit, J., 2007. Toward a and Issue Framing Effects. The Journal of Theory Relating Political Discourse, Politics Vol. 72, No. 3, pp. 630-645. Media, and Public Opinion. Journal of Communication Nr. 57, pp. 254-271. Zaller, J., 1992. The Nature and Origins of Mass Opinion. Cambridge: Cambridge University Press. 44 Politisk socialisering blandt unge En undersøgelse af en vennegruppes politiske forståelse og individets påvirkelighed Kasper D. S. Christiansen & Lasse G. Klattrup. Redaktør: Johannes Andersen. Indledning Nærværende artikel lægger vægt på den Skrevet på baggrund af projektet ”Politisk sekundære socialisering som foregår socialisering blandt unge - En undersøgelse igennem uddannelse og deltagelse i sociale af en vennegruppes politiske forståelse og sammenhænge, med fokus på sidstnævnte individets påvirkelighed”, juni 2014. (Jerlang & Jerlang, 1996:404-405) (Olesen, 2011:628). Netop den sociale påvirkning på individet fandt projektgruppen yderst Abstract Denne artikel bygger på et 4. semesters interessant og valgte derfor, at belyse den projekt lavet på baggrund af temakredsen politiske socialisering som er processen hvori ”politisk kommunikation og deltagelse”. individet tilegner sig politiske holdninger fra Projektet er navngivet ”Politisk socialisering dets sociale samfund (Bouché, 2011:806). Da blandt unge” og stiller spørgsmålstegn ved individets socialisering kan ses som en proces unges politiske forståelse, og hvordan man der løbende er i udvikling, ses teenageårene som ung bliver politisk socialiseret. Fokus vil som fundamental for udviklingen af ligge på, hvordan det unge individ potentielt individets politiske identitet (Buckingham, bliver påvirket af sin vennegruppe. Det søges 2003:10). Derfor er der fokus på unge i derfor, at belyse informanternes forståelse alderen 17-18 år, da det kan formodes, at de og holdninger til bestemte politiske emner på den ene eller anden måde i forvejen er for herefter, at analysere deres diskussion af begyndt at reflektere over politik og deres disse emner. Artiklen har derfor til formål, at rolle i samfundet. Der blev dermed valgt at præsentere de vigtigste elementer fra undersøge den politiske socialisering i en projektet, med hovedvægt på de empiriske vennegruppe for, at afdække deres politiske resultater, analysen og diskussionen heraf. forståelse og hvorledes individerne potentielt Der vil dog også blive frembragt metode til påvirker hinanden på det politiske område. undersøgelsen, samt de socialpsykologiske Herfor blev denne problemstilling søgt teorier som har dannet forståelsesrammen afdækket i projektet: for projektets analyse. 45 Hvilken betydning har venner for unges medlem af et politisk parti og om de politiske socialisering? diskuterer politik med deres venner eller Herigennem var det formålet, at afdække familie. Desuden har de også skulle vennegruppens politiske forståelse og positionere sig selv på en politisk skala og hvordan denne kommer til udtryk i deres svare på hvilket parti de potentielt ville samtale med hinanden. Derfor er fokus de stemme på. Minidemografien havde til socialiserende elementer i en gruppe venners formål give projektgruppen en politiske diskussion. grundlæggende forståelse af informanternes livsverden. Metode Informanterne Informanterne i projektet bestod af seks Gruppeinterview Formålet med projektet var, at opnå mænd i alderen 17-18 år som alle bor i vennegruppe kan have betydning for unges Randers. Nogle har været venner siden politiske socialisering. Derfor var det folkeskolen, mens andre er kommet til nødvendigt, at sætte sig ind i genstandsfeltet senere. Fælles for informanterne nu er, at de og undersøge nærmere hvorledes venner spiller fodbold sammen og så går fungerer som socialiseringsagenter for størstedelen af informanterne også på individerne i en gruppe. For, at dette skulle samme skole nu og de bruger megen tid kunne lade sig gøre, var det nødvendigt, at sammen i fritiden. Herfor kan informanterne analysere gruppen i en situation hvor på grund af deres fælles interesser og tid politiske emner skal diskuteres ud fra egne sammen kategoriseres som en vennegruppe. synspunkter. Det er herfor vigtigt at notere Dette gør dem derfor oplagte til at indgå i sig, at det er den subjektive sandhed der projektets undersøgelse omkring unges søges analyseret da individerne ser verdenen politiske socialisering. subjektivt (Højberg, 2004:312-317). Netop Forud for gruppeinterviewet blev herfor var det i projektet nødvendigt, at informanterne pålagt at udfylde en analysere empirien ud fra den hermeneutiske minidemografi omkring dem selv. Herpå har opfattelse af, at individets handlinger er en de skulle tilkendegive navn, alder og afspejling af dets egen fortolkning og uddannelse. Herefter skulle de svare på, om forståelse af verden (Langgaard, 2011:128- de generelt følger med i politik, om de er 129). forståelse for og fortolke hvordan en 46 På grund af ovenstående ønske om at forstå debat og få en forståelse for socialiseringen i den politiske socialisering er metodevalget gruppen. Herefter blev der spurgt mere faldet på et gruppeinterview. Valget faldt specifikt ind til informanternes politiske herpå, på grund af et vigtigt element af ståsted for, igen, at opfordre til debat og få gruppeinterview, nemlig at informanterne gruppen til at reflektere over deres mulige kan supplere hinanden mens de taler og forskelle. Efter ovenstående del opstillede herfor kan der opnås forståelse for gruppens intervieweren forskellige politiske emner på interaktion under diskussion af forskellige skift for, at gå lidt i baggrunden og lade emner. Gruppeinterviewet i projektet blev informanterne diskutere frit hvad de mente lavet som et semistruktureret herom. Emnerne som var opstillet var gruppeinterview, hvilket vil sige at der var kontanthjælp, skat og statens rolle i mulighed for informanterne at kommunikere samfundet. Herved har der været opstillet indbyrdes omkring det der faldt dem ind, specifikke emner som har krævet interaktion hvilket skulle give en bredere forståelse for i gruppen, hvilket har medvirket til at vennegruppens politiske socialisering. indsamle empiri omkring den politiske Gruppeinterviewet skulle derfor fungere som socialisering i gruppen. metode til, at kunne analyse den processuelle socialisering som individerne gennemgår i samtale med hinanden. Der var Teori Til at belyse projektets problemstilling var det derfor et ønske om at nå indblik i gruppens nødvendigt, at erhverve en baggrundsviden påvirkning på individets politiske socialisering omkring menneskets sociale identitet. ved, at se om individerne havde konsensus Herigennem er der dannet en eller om der var uenigheder som kunne sætte forståelsesramme til projektet på baggrund gang i socialiseringsprocessen i gruppen. af flere teoretiske tilgange til genstandsfeltet. Derfor havde starten af interviewet til formål, De vigtigste elementer herfra vil nu blive at lære vennegruppen at kende og hvordan frembragt. den identificerede sig selv.Herefter blev der frembragt spørgsmål omkring politik og Holdninger og det sociale Først og fremmest var det nødvendigt, at gruppens holdninger til forskellige spørgsmål gøre sig klar over hvad en holdning er og heromkring, dette for netop at opfordre til hvordan denne dannes. Shelly Chaiken beskriver holdninger som værende noget alle 47 har og at disse anvendes til at evaluere kategoriseres af udenforstående individer forskellige objekter positivt eller negativt eller grupper. Individet og gruppen tillægges (2001:899). Objekter som evalueres er alt i et derved forskellige egenskaber som gør dem individs interne og eksterne sociale miljø sammenlignelige. (Jenkins, 2000:8) (Chaiken, 2001:899-900). Holdninger dannes På baggrund af Jenkins teorier omkring social således ved mødet med et objekt, hvilket var identitet var det en formodning at en social yderst relevant for projektets analyse påvirkning på individet kunne spores i det omkring afdækningen af informanternes kommende gruppeinterview omkring holdninger til politik (Chaiken, 2001:899- informanternes politiske forståelse og 901). Såfremt informanterne havde holdninger. Denne baggrundsviden gjorde holdninger hertil ville det netop betyde, at de det især interessant, at søge videre i det havde haft et møde med dette objekt og socialteoretiske felt, hvilket ledte til social derved interessant at analysere den identity approach. eventuelle sociale påvirkning på dette møde. Individets påvirkning af det sociale har været Social Identity Approach (SIA) SIA lægger også vægt på, at individet påvirkes et stort fokus for den velkendte af de grupper som det er en del af. Michael socialantropolog Richard Jenkins og han Hogg beskriver en gruppes tilhørsforhold til mener, at individet er let påvirkeligt af dets individet som psykologisk: ”A group excists sociale omgangskreds. Jenkins’ lægger vægt psychologically if three or more people på, at individet kun kan eksistere i kraft af det construe themselves in terms of shared sociale og derved skabes individet gennem attributes that distinguish them collectively sammenligning med andre individer. from other people.” (Hogg, 2006:111). En Individets identifikation med andre og gruppe dannes altså på baggrund af fælles hvordan disse opfatter individet spiller derfor egenskaber og værdier som kollektivt er en stor rolle for dannelsen af individet sammenlignelige og er med til at adskille (Jenkins, 1994:197). Individets påvirkelighed gruppen fra andre individer (Hogg, af det sociale definerer Jenkins’ som 2006:115). Hogg lægger derfor, ligesom gruppeidentifikation, hvilket opdeles i to Jenkins, også vægt på at individet felter. Først, at et individ selv identificerer sig identificerer sig selv med andres egenskaber som en del af en gruppe og næst når gruppen og med gruppens værdier. Ligeledes mener 48 Hogg også, at den sociale identitet gør at relevant for projektets analysedel, men også individerne, på grund af gruppens påvirkning for interviewet idét det var nødvendigt at herpå, bliver mere ensartede. Dette sker på undersøge vennegruppens forståelse og baggrund af målet om, at kunne identificere diskussion af politik. Hvis politik spillede en sig med gruppen og hermed individerne heri stor rolle for vennegruppe ville dette være et (Hogg, 2006:115-117). Der kan derfor spores stort referencepunkt for gruppen og derfor en vis enighed omkring at individer påvirkes have en betydning for gruppenormen. Det af de grupper de indgår i, på grund af deres skulle dog vise sig at politik netop ikke var identifikation med gruppen. Denne omdrejningspunktet for informantgruppen, identifikation kalder Hogg for social men dette gjorde det ikke mindre interessant kategorisering, hvori individet i stigende grad at undersøge vennegruppens sociale bliver påvirket af gruppen (Hogg, 2006:118). påvirkning på hinanden inden for politik. Når en gruppe adskiller sig fra andre grupper Næste afsnit vil beskæftige sig med hvorledes er den kategoriseret og herved bliver individerne bliver påvirket af at være medlem individerne i gruppen set som prototyper på af en gruppe. gruppens identitet (Hogg, 2006:118). Disse prototyper er en måde hvorpå gruppens Uniformitet & Konformitet Leon Festinger’s teori omkring uniformitet i forskelle fra andre individer ekspliceres og grupper omhandler hvorledes individerne samtidigt hjælper medlemmerne til at søger at opnå enighed i gruppe. Festinger identificere sig selv med gruppen (Hogg, mener, ligesom Jenkins, at individet søger at 2006:118). Medlemmerne af en gruppe bliver få bekræftet sine holdninger for, at føle de er derfor, på grund af medlemskabet, mere valide. Herfor afprøves holdninger i det identiske ved hjælp af social kategorisering sociale, hvilket er afgørende for om og identificering. holdningen er valid i den sociale kontekst Hogg konstaterer desuden, at det kun er individet er i. Inden for en gruppe som emner som er relevante for gruppen som der individet er medlem af vil der, ifølge bliver kommunikeret om (2006:124). Det vil Festinger, oftest være ensartede holdninger således sige, at såfremt informanterne ikke og hvis dette ikke er tilfældet vil dette skabe finder politik relevant vil der heller ikke være megen kommunikation i søgen efter at opnå megen kommunikation herom. Dette var især uniformitet – enighed (Festinger, 1950:271273). Om denne kommunikation skriver 49 Festinger: ”[…] communication is not an end Når et individ bliver påvirket af gruppen til at in itself but rather is a means by which the modificere en holdning eller værdi, er der communicator hopes to influence the person tale om at individet konformere til gruppen he addresses in such a way as to reduce the (Odde, 2011:322). Konformitet blev i discrepancy that exist between them.” projektet set som, at kunne være en bevidst (1950:273). En potentiel uenighed i gruppen eller ubevidst proces hvori et individ tilpasser vil altså føre til kommunikation herom for, at sig vennegruppens norm gennem mindske holdningsafstanden blandt påvirkningen. Når individet konformerer til gruppemedlemmerne med det mål at skabe gruppen er der tale om, at gruppen styrkes uniformitet i gruppen. Der er altså tale om, at og individets status ligeledes styrkes heri, individet er afhængig af det sociale og at netop som SIA’s teori om prototyper lægger mennesker som anser sig selv for en del af en op til (Odde, 2011:322). gruppe søger efter en vis form for enighed i gruppen. Eftersom at informanterne som Hovedpunkter og fællestræk fra teorierne Det elementære i projektet var, at indgik i projektet har været venner i mange frembringe de socialiserende elementer som år blev det formodet at de i forvejen ville kan findes i en vennegruppes diskussion af være tilnærmelsesvis enige omkring visse politiske emner. Herved skulle den politiske emner. Spændende ville det være socialiserende proces, igennem gruppens hvis der inden for visse diskussionsemner uniformitet eller uenigheder, forstås gennem ikke var enighed, om dette ville lede til den socialpsykologiske teorier og analyseres formodede interaktion imellem herudfra. Gennem ovenstående teoriafsnit informanterne for at søge efter denne form blev det projektgruppen klart, at individer for uniformitet som Festinger taler om. Dog som er en del af en gruppe vil blive påvirket noterer Festinger også, at individer kan have heraf gennem effekten af forskellige referencegrupper hvori de finder socialiseringsprocessen. Jenkins lagde især validitet omkring deres holdninger, hvilket vægt på, at individets socialisering spiller en kan gøre at individer også kan være uenige i stor rolle i og med, at individet identificerer grupper og have grundlag for deres holdning sig selv igennem den gruppe som det indgår i andetsteds (Festinger, 1950:271-273). (Jenkins, 1994:197; 2000:8). Ligesom Jenkins ligger SIA og Hogg også vægt på, at individet påvirkes gennem den sociale kontekst ved 50 hjælp af sammenligning med andre socialiserende elementer der eksisterer i en medlemmer og adskillelse fra udefra stående vennegruppes samtale. individer (Hogg, 2006:111-118). Desuden lægger Hogg også vægt på, at emnerne som Analyse og Diskussion Vennegruppens forståelse for politik Et blik på projektets indsamlede empiri diskuteres i gruppen skal have en relevans i gruppen for overhovedet, at kunne blive resulterede i interessante informationer både accepteret som samtaleemne (Hogg, omkring vennegruppens forståelse af politik 2006:124). Netop dette mener Festinger også og hvordan de var politisk socialiseret. Til som værende vigtig for, at et emne skal spørgsmålet omkring hvad politik er svarer kunne have en effekt på individets en af informanterne i gruppeinterviewet: socialiseringsproces i og med, at ”Holdninger. […] der findes jo forskellige kommunikation kun kan eksistere på holdninger rent politisk. Altså du kan jo være baggrund af relevant emne, eller i forsøget blå blok, rød blok og på den måde så, altså på at overvinde uenigheder (Festinger, politik er jo opbygget omkring holdninger. Og 1950:271-273). så tænker jeg, altså når jeg tænker politik, så Gennem disse socialpsykologiske teorier tænker jeg demokrati, retten til at sige hvad ligges der høj vægt på individernes man sådan føler, retten til at have en sammenlignelighed med hinanden indbyrdes holdning.”. En anden informant tilkendegiver og deres forsøg på at opnå uniformitet. sin enighed heri, mens de resterende Netop gennem diskussion af emner udvikler informanter accepter stiltiende. Her kommer individerne en hvis form for uniformitet det til udtryk at de forstår politik som gennem forsøg på konformering af individer bestående af holdninger og demokrati. som fremviser uenigheder med gruppen. De Holdninger er for de unge et individs politiske sociale rammer, som individet indgår i, spiller ståsted og dets mening om forskellige derfor en stor rolle for individets løbende politiske emner. Hvor demokrati er udvikling af dets politiske identitet. Gennem ytringsfriheden, muligheden for at stemme diskussion af politik skal der derved søges, at og at respektere andre individers holdninger. spore individernes holdninger og Der er således tale om at de unge i projektets diskussionen af disse for, at kunne belyse de vennegruppe generelt har en forståelse for hvad politik er og herfor var der tegn på at 51 Politikkens betydning Da informanterne skulle diskutere hvilken den politiske socialisering allerede er indtrædende og igangværende for dem. betydning politik havde for dem, var der en Allerede i starten af gruppeinterviewet søger blandet holdning hertil, men én skærer de forskellige medlemmer at få valideret igennem og siger omkring regeringen: ”Ja, hinandens holdninger, ved hele tiden at det synes jeg. Det må man jo sige, det er. Det bekræfte hinandens udsagn. Når de har er jo dem, der laver lovene, vi lever efter. Det opnået en fælles forståelse for hvad politik er jo dem, der laver de retningslinjer, vi skal er, skyldes det ifølge Festinger, at der er følge. Så på den måde der synes jeg, at politik opstået uniformitet i vennegruppen. det er pisse vigtigt. For ellers så har vi jo Vennegruppen opnår altså en enighed i egentlig i teorien ikke noget samfund. Vi har gruppen omkring hvordan de forholder sig til jo ikke noget, vi kan leve ud fra.”. Han et bestemt emne, hvilket i forhold til udtrykker her at politik er vigtigt for projektet var en meget interessant samfundet, hvilket bliver valideret af flere iagttagelse. Her kan det desuden fremhæves, informanter da politik danner og strukturerer at når valideringen sker er det ikke samfundet ved at være lovgivende og udelukkende andre der bekræfter en udforme retningslinjer for samfundet. Der informants udtalelse, det er også den bliver desuden udtalt at samfundets informant der snakker som med sit kropsprog eksistensgrundlag vil være væk uden politik. og med måden at udtrykke noget bestemt på, som er opsøgende i forhold til at få Samme informant udtaler senere at han validering. Dermed danner informanterne en desuden finder politik interessant fordi, man form for konsensus omkring et givent emne, har mulighed for at udtrykke sin mening og få altså en uniformitet fordi de hele tiden både indflydelse på samfundet gennem sin søger bekræftelse men også giver stemmeret: ”Altså jeg gør. Jeg synes, det er bekræftelse. Vennegruppen kan derfor siges spændende. Jeg synes, det er fedt, man får at være i konstant uniformitetssøgen da der lov til at sige sin egen mening. Jeg synes, det er denne søgen efter bekræftelse i gruppen er fedt at have stemmeret. Altså man ved jo og medlemmerne bevæger sig fra at være et eller andet sted, at så har man jo en validitetssøger til validitetsgiver. indflydelse på, hvordan det hele det kommer til at gå.”. Denne interesse er en anden informant meget enig i, hvilket kan tyde på at 52 han konformere sig til holdningen arbejdsløs i en periode. For heromkring. Denne interesse er dog mere gruppemedlemmerne med begrænset begrænset hos resten af informanterne, interesse for politik var deres interesse altså hvilket skyldes at de ofte oplever at et kontekstbestemt. De finder politik politisk emne ikke har relevans for dem. En af interessant hvis de oplever en nærhed fra dem udtaler: ”Jeg synes, det er pisse kedeligt politikerne og at emnet er relevant for dem. at se det og sådan noget i fjernsynet og De er ikke opsøgende i forhold til at få sådan noget, men vi havde et foredrag ovre informationer der omhandler politik. Her var på handelsskolen, hvor der kom nogle der altså tydelige tegn på at politikere og skulle snakke om deres parti, og informantgruppen ikke så politik som yderst det synes jeg egentlig faktisk var meget relevant hvilket ifølge Festinger medfører at spændende. Hvor man lige fik lidt at vide om, kommunikationen, og herved den politiske hvad de gik ind for og så videre.”. Dette er socialisering, bliver reduceret. Dette kunne spændende fordi de her udtrykte, at de fandt ses i gruppeinterviewet og indikerer at politik i fjernsynet kedeligt og hvis emnet var gruppen ikke har politik som referencepunkt. for langt fra deres virkelighed, men de gav et Da medlemmerne af gruppen har forskellige eksempel hvor de havde oplevet at politik var grader af interesse, viser dette at den spændende. I forbindelse med et valg havde politiske socialisering mest er aktuel i deres skole af besøg af en gruppe politikkere gruppen når der forekommer politiske emner til en politisk debat hvor de fandt det som er virkelighedsnære for dem og derved spændende fordi politikkerne var fysisk til har mere relevans for dem. Dog validerer de stede. Her var det interessant at notere at ofte hinanden udtalelser i diskussionen af selvom nogle af informanterne havde en politik hvilket er med til at gøre den politiske begrænset interesse for politik, kunne de socialisering aktuel i bestemte kontekster. stadig finde politik spændende såfremt det var mere virkelighedsnært og aktuelt for Vennegruppens politiske ståsted På trods af informanternes blandede dem. interesse gav alle udtryk for at de havde en En anden informant nævnte, at han fandt fornemmelse af hvilket parti de ville stemme politik der omhandlede arbejdsmarkedet på. De stemmer alle sammen på partierne spændende fordi hans mor havde været Venstre og Socialdemokratiet, men har vurderet ud fra minidemografien ikke en 53 fuldstændig ens forståelse af partierne. Der af en større gruppe hvor dét at stemme er en var to informanter som var usikre på deres norm. Normdannelse opfatter Sherif som et valg af parti. De havde samme holdninger resultat af at hvert individ bliver påvirket af som det parti de ville stemme på, men deres gruppen som helhed, hvilket også ses i og usikkerhed skyldtes, at de ikke fandt med at vennegruppen udtrykte sig samtidigt partierne fuldstændig troværdige. Disse to kritisk over for dem som ikke ville stemme. informanter ville stemme Socialdemokratiet, Det kan ifølge Hogg være et udtryk for at men mente ikke at de som en del af gruppen er ved at danne sig en social regeringen udførte den politik som de var identitet. Det sker ifølge Hogg når en gruppe valgt til og deraf kom usikkerheden. positionere sig i forhold til andre grupper, Selvom nogle gruppemedlemmer var usikre altså ’os’ der stemmer og ’dem’ som ikke gør. på hvilket parti de skulle stemme på og vurderede at nogle måske var utroværdige Socialiseringsagenter Det ses i gruppeinterviewet at vennegruppen var de dog alle enige om at det var vigtigt at er blevet politisk socialiseret og det kan stemme. Hvis der er en utilfredshed eller formodes at socialiseringsprocessen stadig er usikkerhed på nogle partier skal man i hvert igangværende ifølge informanterne selv, men fald stemme blankt for at vise det, hvilket ses hvilke agenter bliver de socialiseret af. Her i følgende citat: ”Hver gang der bliver vendt mener de selv at de bliver påvirket fra flere noget politisk, så vil man jo altid have en forskellige steder, men at nogle mening til det, der bliver sagt. Man vil jo altid socialiseringsagenter har haft større enten kunne nikke genkendende eller ryste på indflydelse end andre. I nærværende projekt hovedet. På den måde synes jeg, at det er lidt fokuseres der på forældre, skolen og underligt, at folk ikke har en holdning. Jeg vennegruppen som socialiseringsagent. synes egentlig, det er noget pis det der med, Eftersom at det ud fra gruppeinterviewet var at folk ikke gider at stemme.”. Vennegruppen tydeligt at informanterne også lagde vægt på i projektet har derfor en norm hvori det at de var politisk socialiseret fra andre hedder sig, at det er en samfundsborgers socialiseringsagenter bliver der i dette afsnit pligt at stemme. De kan have påvirket lagt vægt på disse udsagn. hinanden og dannet uniformitet omkring Forældre og skolen som socialiseringsagent Det er blevet påvist i undersøgelser af denne holdning eller de kan alle være en del Herbert Hyman, Robert E. Dowse og John 54 Hughes at forældre har en stor betydning for socialiseringsagent, og ikke hans forældre. et individs politiske socialisering fordi det er Han stemmer desuden også modsat af sine en del af hele individets opvækst. forældre. For at et individs holdninger kan Nærværende projekt indikerer at forældrene bestå er det ifølge Festinger nødvendigt at få spiller en rolle i socialiseringsprocessen. valideret sine holdninger hos minimum én Projektet kan dog ikke konkludere herpå referencegruppe. At han derfor har været i efter der i nærværende projekt har været stand til at danne andre holdninger en sine noget interaktion mellem de unge og deres forældre kan derfor skyldes at skolen agerer forældre. Alle informanter på nær én som hans politiske referencegruppe. erindrer at de har diskuteret politik med deres forældre og med stor sandsynlighed Vennegruppen Alle medlemmer i vennegruppen validerer også er blevet påvirket heraf. Flere af dem hinanden i forhold til at de i meget udtrykker at de i store træk mener det begrænset omfang diskuterer politik, da samme som deres forældre. Eksempelvis politik for gruppen ikke har en særlig relevans nævner en: ”Jeg tænker, man bliver påvirket og gruppens primære fællesinteresse er meget af ens forældre, af hvad man mener. fodbold. To informanter udtaler: ”Vi går ikke […] altså jeg er blevet påvirket meget af mine og snakker om det [politik] i hverdagen. […] forældre af deres holdninger og meninger, og Det er nok fordi, vi er meget interesserede i det er jo egentlig også det, jeg mener stort fodbold. Det er mest det, der sådan vi snakker set, det de siger.”. De reflekterer derefter om.”. De indikerer her at de ser sig selv som selv over at ud over de diskussioner de har en gruppe som ser fodbold som det mest med deres forældre er det også forældrenes relevante. Som gruppe diskuterer de kun status økonomisk og på arbejdsmarkedet politik når der er store politiske som har påvirket dem. De unges udtalelser i begivenheder, som eksempelvis et valg. En gruppeinterviewet indikerer også at skolen tredje årsag til at de ikke diskuterer politik ligeledes har en rolle for et individs politiske kan ifølge informanterne skyldes, at de på socialisering. Her oplever elever dog en mange områder ligner hinanden rent politisk forskel mellem hvor stor rolle denne har haft og fordi de har viden om hvilke holdninger de på informanterne. Én informant mener, at hver især her. Det uddyber en af skolen har været den primære informanterne: ”Vi ligner jo meget hinanden sådan altså nogle gange, på nogle fronter 55 ligner vi jo hinanden politisk […] Vi ligner blandt vennerne allerede tidlig i skolen. To hinanden lidt politisk. […] Det er nok det her andre informanter udtaler nemlig at de er med, at der skal noget stort op, før vi gider blevet påvirket i skolen, her nævnes især [diskutere politik], fordi at så ved vi egentlig faget samfundsfag: ”Vi har jo haft fag med godt hinandens holdninger måske. Så godt hinanden altså sådan samfundsmæssigt og kender vi jo hinanden.”. Ud fra denne alt det der, når vi har skullet diskutere udtalelse og den uniforme holdning hertil kan politik.”. De har gået i samme klasse i det tyde på at vennegruppen i forvejen har folkeskolen. Samfundsfag har sat rammerne påvirket hinanden og til dels er uniforme i for hvordan deres politiske holdninger er deres holdninger til politik. Det virker derfor blevet dannet. Desuden gik de i en klasse til at den politiske socialisering, selvom hvor flere af de andre elever var politisk fodbold er mere relevant en politik for aktive og medlem i en politisk vennegruppen, har spillet og stadig spiller en ungdomsorganisation som så har medført at rolle for vennegruppen. de har deltaget i debatter og diskussioner. Vennegruppen identificerer sig med Politisk debat har derfor været en fast del af hinanden i forhold til fodbold, hvilket gør at vennegruppens undervisning, hvilket de i meget begrænset omfang danner naturligvis har indflydelse på deres politiske normer inden for politik, hvilket begrænser socialisering. Der kan også være tale om at den politiske socialisering i vennegruppen. der igennem debat i skolen har været et Ifølge Hogg bliver grupper dannet når åbent forum hvori informanterne gennem individer kan identificere sig med hinanden. deres vennegruppe har været påvirket til at Vennegruppen er derfor socialt kategoriseret være eller blive uniforme. Dette kan også som en fodboldgruppe. Når det er muligt for have medvirket til dannelsen af individerne at have forskellige politiske vennegruppen da individer søger mod holdninger og være politisk socialiseret grupper med sammenlignelige holdninger. skyldes det at de får der holdninger valideret Vennegruppens politiske holdninger. i andre referencegrupper, eksempelvis i Gruppeinterviewet bestod desuden af en skolen og ved forældrene. diskussion af informanternes holdning til 3 Der er også indikationer på at der kan have forskellige emner. Det første omhandlede været foregået en politisk socialiserings hvorvidt kontanthjælp skulle bevares, sænkes 56 eller afskaffes. Det næste emne var om det skal skæres ned, fordi at der er mange, skatten i Danmark skulle sænkes og ved det der udnytter det, og det burde laves om på.”. sidste emne skulle de diskutere hvor meget Når flere informanter har samme holdning vil magt staten skulle have over det enkelte en anden ikke stå alene, det kan både skyldes individ. Det interessante i forhold til denne at han er enig eller at han er bange for at del af gruppeinterviewet var ikke blive udstødt af gruppen hvis han ikke har en informanternes holdninger, men anden referencegruppe. interaktionen imellem dem. Det var især interessant fordi teorierne omkring gruppedannelse var markante her. Konklusion Formålet med den kvalitative undersøgelse Informanterne blev afhængigt at emnet delt var, at opnå forståelse for unges politiske op i grupper, det var tydeligt at når en viden og hvilken betydning de har for informant fremsagde sin holdning søgte han hinandens politiske socialisering. I det at få den valideret. Vennegruppen blev under følgende konkluderes hvorvidt vennegruppen disse diskussioner opdelt i mindre grupper, som har indgået i projektet har betydning for eksempelvis da en informant kom med et informanternes politiske socialisering. argument hvorfor han syntes at skatten Det gjorde sig gældende for informanterne at skulle kom et modargument fra en anden: de alle havde en politisk forståelse som ”Det er jo fordi, at jeres forældre de har haft afspejler deres uddannelsesniveau. Dette råd til det [uddannelse].”. Her ses det at en havde tydeligvis givet informanterne uenighed omkring et emne opdeler dem i forudsætning for at deltage i politiske grupper, én gruppe for sænkelse af skat og diskussioner. Dog er det kun i anledningen af én gruppe imod. Der var også eksempler på større politiske begivenheder at hvor gruppen blev enige om et enige, og informanterne giver udtryk for at de deres holdninger blev uniforme. Da nogle diskuterer politik. Dette kan skyldes at politik mener at kontakthjælpssystemet ikke ikke er omdrejningspunktet for fungerer optimalt bliver de valideret af et vennegruppen, da det er fodbold og ikke andet medlem af vennegruppen der siger: politik der er relevant at diskutere for ”Ja, jeg synes også helt klart, at det er informanterne i gruppen. Politik diskuteres systemet, der har fejlet, og at kontanthjælp 57 derfor kun i begrænset omfang i informanternes politiske socialisering, især vennegruppen. når der forekommer større politiske Informanterne har dog forskellig politisk begivenheder. Dette sås ligeledes tydeligt interesse da det interesserer nogle mere end under gruppeinterviewet når vennegruppen andre og de har, til dels, desuden også skulle diskutere politiske emner hvori forskellige politiske holdninger. Der kan kommunikation og delvis uniformitet spillede derfor argumenteres for at vennegruppen en stor rolle. ikke eksisterer som politisk referencegruppe Litteraturliste for individerne her i, hvilket betyder at vennegruppen som socialiseringsagent kun Bouché, V.P., (2011), “Political har begrænset indflydelse. Individerne giver Socialization”, Ishiyama, J.T. & Breuning, dog udtryk for at skolen, deres forældre og M. (red.), 21st Cen-tury Political Science: medierne har været med til at udvikle deres A Reference Handbook, SAGE politiske forståelse og er blevet påvirket Publications, Thousand Oaks, s. 805-813. herigennem til at finde deres politiske ståsted. Dog giver de også udtryk for, at de Buckingham, D., (2003), The Making of Citizens: Young People, News and efter de er startet på en mellemuddannelse Politics, Routledge, London & New York. er begyndt selv at reflektere over politik og distancere sig selv fra deres forældre. Chaiken, S., (2001), ”Attitude Formation: Function and Structure”, Smelser, N. J. & Vennegruppen kan derfor stadig have Baltes, P. B. (red.), International betydning for informanternes politiske Encyclopedia of the Social & Behavioral socialisering, da der gennem Sciences, Elsevier Ltd, s. 899-905. gruppeinterviewet var tydelige tegn på de Festinger, L., (1950), “Informal social gruppeprocessor som omtales i communication”, Psychological Review, teoriafsnittet. Herfor kan der derfor vol. 57(5), s. 271-282. argumenteres for, at vennegruppen er underlagt normer og søger efter uniformitet i Hogg, M., (2006), “Social Identity Theory”, Burke, P. (red.), Contemporary form af at få valideret deres holdninger. Der Social Psycholog-ical Theories, Stanford kan derfor stadig være mulighed for at University Press, USA, s. 111-136. vennegruppen har indflydelse på 58 Højberg, H., (2004), ”Hermeneutik”, i samfund, Munks-gaard-Rosinante, Fuglsang, L. & Olsen, P. B. (red.), København. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Sørensen, A., (2011), Viden, videnskab Universitetsforlag, Gylling. og virkelighed, Forlaget Jenkins, R., (1994), ”Rethinking Ethnicity: Samfundslitteratur, Frederiksberg. identity, categorization and power”, Odde, D., (2011), ”Konformitet”, Ethnic and Racial Studies, Vol 17, No. 2. Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Jenkins, R., (2000), “Categorization: Forlag, Finland. Identity, Social Process and Langergaard, L. L., Rasmussen, S. B., Olesen, H.S., (2011), ”Socialisering”, Epistemology”, Current so-ciology, vol. Sociologisk leksikon, Hans Reitzels 48(3), s. 7-25. Forlag, Finland. Jerlang, E. & Jerlang, J., (1996), Socialisering og habitus - Individ, familie, 59 Politikeren eller mennesket – En analyse af personaliseringens påvirkning på den politiske tillid i Danmark 1994-2011 Kasper Andsbjerg, Joachim Madsen, bekræfte med sikkerhed, at der eksisterer en Josephine Pagani, Theis Gulstad Pedersen og sammenhæng mellem disse - det er blot Frederik Karstrøm Frederiksen sandsynliggjort, at der i kraft af personalisering sker en påvirkning af vælgernes politiske tillid. Abstract Inden for de seneste tyve år er dansk politik i stigende grad personliggjort. Analysen lægger Indledning op til at undersøge, hvorvidt det har Massemedierne har siden midten af det 20. konsekvenser for den politiske tillid, at der århundrede rykket grænsen mellem de sker personalisering af dansk politik og finder professionelle politikere og vælgerne her, at den politiske tillid i dansk kontekst har (McAllister 2007: 6). Dette er særligt sket via været stigende fra 1994-2011. Analysen tager tv-mediet i de såkaldte soft news- hensyn til forskellig demografisk programmer, hvor vælgerne ser politikerne sammensætning blandt vælgerne, men også som noget andet og mere end politikere, at tillid kan udtrykkes på forskellige måder. eftersom der i dag er mange flere Overordnet set giver vælgerne ikke udtryk mediekanaler til både nyheder og for, at de ikke anser personalisering, underholdning. En forskydning af politik i herunder politikernes private liv, fortællinger retning mod et øget fokus på politikere som m.v., for værende relevant i forhold til deres personer kan muligvis få betydning for, hverv som politikere. Dette er sket samtidigt hvordan vælgerne ser på politik og politikere med, at den politiske tillid er steget, og i særdeleshed (Elmelund-Præstekær et al., derfor synes det, at de to forskellige 2010: 88-89). tendenser modsiger hinanden. Dermed kan Der er udbredt enighed i litteraturen om, at det på baggrund af de to delanalyser ikke politik i dag i høj grad er præget af afvises, at der er en sammenhæng mellem personalisering (fx McAllister, 2007; personalisering og den politiske tillid. Andersen & Borre, 2003; Driessens et al., Ligeledes er det heller ikke muligt at 2010), altså at fokus i mediedækningen af 60 politik i højere grad er på politikerne som complexity, political expertise” (Luskin, 1990: personer frem for politikerne som 332). Soft news kan beskrives som en ny form repræsentanter for et politisk parti. for nyheder, som benyttes til at formidle Den øgede personalisering kan ses som en blandt andet politik til de målgrupper, der konsekvens af, at de fleste politiske partier førhen ikke var store nyhedsforbrugere. I soft har orienteret sig mod markedet i håb om at news er det ikke selve indholdet i politikken, vinde stemmer. Den politiske dagligdag man interesserer sig for i det meste af tiden, betragtes i mange tilfælde som værende i en men nærmere mere jævne aspekter såsom permanent tilstand af den valgkamp, som i politikerens person eller dagligdag, hvori det gamle dage kun foregik i forbindelse med politiske indhold får en mindre fremtræden. folketingsvalget senest hvert fjerde år Soft news-programmerne appellerer således (Norris, 2000: 140). På et tidspunkt har bredere end konventionelle udviklingen i markedsorienteringen medført, nyhedsprogrammer (hard news), hvor der er at politikere må give mere af sig selv som fokus på det rent substantielle frem for det (privat)personer for at nå ud til vælgerne på personlige, og Baum finder, at soft news gør det politiske marked, fordi det personlige er politik mere tilgængeligt og forståeligt for et af de få parametre, hvor de politiske politisk usofistikerede vælgere (Baum, 2003: partier kan differentiere sig fra hinanden 180). (Lees-Marchment, 2001: 708-709). Set i et historisk perspektiv er politikere En større effekt af at anse politikerne som netop gået fra at være politiske velkendte personer er, at den ellers abstrakte modsætninger til at være personlige politik gøres mere tilgængelig for modsætninger (Bruun Andersen et al., 1985: vælgergrupper, som ellers ikke ville have 389); Altså er fokus ændret fra at handle om udvist interesse for politik. Baum (2003) har politikere som politikere til at handle mere undersøgt sammenhængen mellem forbruget om politikere som personer, og dette giver af de såkaldte soft news-programmer og basis for personkonflikter, som lettere kan personlig grad af politisk sofistikation, dog påkalde sig mediernes og vælgernes uden selv at forholde sig til opmærksomhed. Personkonflikter kan netop begrebsdefinitionen. Politisk sofistikation kan fremstilles som interessante uanset politisk forstås som individets “(…) political cognitive interesse, og derfor er personalisering i 61 umiddelbar forstand lettere at beskæftige sig tilliden til de folkevalgte politikere. Vi med rent journalistisk (Baum, 2003: 180). forsøger således at svare på: Inden for forskningslitteraturen er Hvilke konsekvenser har det for vælgernes personalisering beskrevet ad flere politiske tillid, at politik personaliseres? ombæringer, men sjældent er fænomenet Artiklens fokus er på, hvordan den politiske blevet kvantificeret. Elmelund-Præstekær et tillid påvirkes, når politik personaliseres, og al. (2010: 103) har påvist, at mere end på om politisk interesse har indvirkning på halvdelen (65 %) af interviewene i danske den tillid, vælgerne har til politikerne. Selve soft news-programmer, eksempelvis begrebet ‘politisk tillid’ beskrives af Go’Morgen Danmark og Aftenshowet, i Hetherington (2005: 9) som forholdet mellem forbindelse med valgkampen til folketinget i politikernes resultater opvejet mod de 2007 var personorienterede. forventninger, vælgerne har til deres Der er som sådan enighed om, at politikere. Vedrørende personalisering som personalisering kan være negativt for begreb handler det om mennesket bag demokratiet. Om dette som problemstilling politikeren; Altså når vælgerne inddrages i også er entydigt negativt for netop politikernes private sfære og dermed får et demokratiet, står endnu uklart i og med, at indblik i politikerens privatliv (jf. McAllister, der er flere parametre i forbindelse med 2007). demokrati, der kan påvirkes enten negativt eller positivt som f.eks. politisk interesse, Teori tillid til politikere, politiske institutioner og Politisk tillid det demokratiske system osv. Det er netop Mark Warren (1999) beskrev, hvordan den derfor, at det ville være problematisk at politiske tillid har udviklet sig gennem tiden. I påstå, at demokratiet kun bliver påvirket denne artikel er der kun interesse for de dele negativt af en øget personalisering. På af teorien, som dækker demokratiets baggrund af dette stilles der i denne artikel udfordringer med hensyn til tillid til både det spørgsmål til, hvordan denne udvikling demokratiske system og politikerne. påvirker vælgernes opfattelse af politik, og Warrens teori fremhæver, at tillid i et om den øgede personliggørelse reelt svækker demokrati er en nødvendighed. For at sætte politisk tillid i skarpere relation til 62 personalisering anvendes en tredelt opfattelse af en politiker, eftersom forståelse af politisk tillid, som foreslår tre opfattelsen af hændelser afhænger af den mål for politisk tillid; (1) Tillid til tid, de kommer frem i, samt hvor længe den regeringsformen eller hele det politiske pågældende hændelse måtte stå på. system, (2) politisk kynisme som generel Mediedækket har således også betydning, da mistillid og skepsis og (3) tillid til det her ses på, hvor ‘intenst’ medierne ‘officeholders’, dvs. de personer som dækker en bestemt hændelse eller lignende, bestrider politiske embeder, altså politikerne gentagne hændelser (Bowler & Karp, 2004: (Schiffman et al., 2010: 372). Vi forudsætter, 276, 284). at objektet for personalisering i politik er I denne artikel operationaliseres teorien politikeren, og vi antager, at denne aktør er således, at en politisk nyhedshistorie ikke den første, som vælgerne bedømmer som nødvendigvis behøves at blive betegnet som følge af personaliseringen; Politikeren agerer en skandale, før man kan tale om som person på vegne af et politisk parti, nyhedsmediernes betydning for denne, og måske endda som frontfigur, og vælgerne er hvordan historien opfattes af vælgerne. Vi således i første omgang i kontakt med ‘bløder’ som sådan teorien lidt op ved også at personen frem for partiet. Det er derfor se på nyhedsmediernes betydning for plausibelt, at vælgeren vurderer politikeren, almindelige nyhedshistorier, og at vælgerne før vedkommende vurderer partiet. også forholder sig til disse. Personlige og politiske skandaler Træthedseffekten Bowler & Karp (2004) opstiller forskellige Ud fra den mere skandaleorienterede del af mekanismer, der kan have en effekt på forskningslitteraturen har Kumlin & Esaiasson vælgernes tillid til politikere; Bowler & Karp (2012) arbejdet med teorier for, hvordan beskriver således, hvordan (1) vælgernes større mediebelyste politiske historier forventninger, (2) politiske fejltagelser og (3) påvirker de politiske vælgeres tillid. Forinden fejlvurderinger kan have en indvirkning på den teoretiske udlægning er det givet, at vælgernes fremadrettede tillid til politikerne vælgerne efterhånden accepterer, at dårlig (Bowler & Karp, 2004: 273). opførsel er typisk for politikere, eftersom Teorien belyser, at tiden blandt andet spiller politikerne er i en konstant kamp om en væsentlig rolle i forhold til vælgernes opmærksomhed (jf. den permanente 63 valgkamp), og at journalisterne til enhver tid Frontstage, backstage og middle region er villige til at bruge ressourcer på at dække I 1959 udgav Goffman sit værk The disse intriger (Kumlin & Esaiasson, 2012: Presentation of Self in Everyday Life, hvor han 263). præsenterede sin teori om den Kumlin & Esaiasson (2012: 268) arbejder med dramaturgiske model. Modellen dækker over et begreb om “collective scandal memory”, begreberne frontstage og backstage, som altså et begreb for den kognitive proces og bruges til at forklare forholdet mellem de mentalitet med hensyn til opfattelsen af forskellige roller, som skuespillerne og politiske nyhedshistorier. Selvom begrebet forestillingens tilskuere spiller i en given indikerer noget kollektivt, skal det dog situation. betragtes på det individuelle niveau, hvor der Massemedierne, især soft news-programmer, er mulighed for, at hver enkelt vælger kan opstiller en ny form for social situation, som opfatte tingene på sin egen måde. Goffman ikke havde forudset og derfor ikke Teorien er således, at jo mere almindelige beskæftiget sig med. Som er relevant store politiske nyhedshistorier og skandaler eksempel kan et soft news-program opstille bliver, jo mindre betydning tillægges et interview med en politiker; På den ene historierne af vælgerne ifm. vurdering af side opstår der en privat situation mellem politisk tillid. Det er ikke nødvendigvis et interviewer og politiker, men på den anden udtryk for, at vælgerne i højere grad bliver side foregår dette i det offentlige rum, hvor ligeglade, men blot at mange tophistorier alle kan være tilskuere. ikke kan opretholde samme afgørende Dette er to karakteristiske situationer som betydning, når der kommer nye historier til. beskrevet i Goffmans teori, og som kan Derfor kaldes det også for en træthedseffekt. fortolkes som værende modsætninger, der Eftersom vi i denne artikel interesserer os for nu sammenblandes i særlige tv-genrer. relationen mellem personalisering og politisk Politikeren vil ikke længere være i stand til at tillid, tilpasses ovennævnte teori således, at leve op til normen om en passende social elementet om demokratisk tillid substitueres adfærd i en privat situation, da interviewet med politisk tillid. På den måde opnår vi en bliver sendt direkte i en ny situation, den dybere og mere specifik analyse med større private situation, hvor alle kan se med. sammenhæng mellem de enkelte dele. Joshua Meyrowitz har påpeget, at der er 64 opstået en tredje situation, som er skabt af Massemedierne er altså medvirkende til at massemedierne og den nye form for bringe de politiske ledere tættere på deres kommunikation blandt andet i vælgere eller omvendt, da der åbnes op for nyhedsmedierne. Dette eksempel illustrerer en scene, som vælgerne ellers ikke havde således den nye dimension i Goffmans teori adgang til (Meyrowitz, 1990: 92). Denne nye og dramaturgiske model, hvor der ikke scene giver blandt andet anledning til at længere kun er tale om front- og backstage. undersøge denne analyses problemstilling, Denne nye dimension beskriver Meyrowitz om hvilke konsekvenser personalisering af som middle region (Meyrowitz, 1985: 47). politik har for vælgernes tillid til politikere. Denne nye ‘scene’ opstår, da tilskuerne får Vi arbejder i den forbindelse ud fra fire mulighed for at se både front- og backstage. variabler, som skal testes i analysen med Det er vigtigt at beskæftige sig med middle henblik på at afklare en eventuel region, fordi politikerne kommer tættere på sammenhæng mellem personalisering, vælgerne og omvendt. Dette gør sig politisk interesse og politisk tillid. De fire gældende, da skellet mellem front- og variabler, vi beskæftiger os med, er (1) backstage bliver nedbrudt, hvorfor der opstår politisk tillid, (2) politisk interesse, (3) en ‘middle region’, hvor vælgerne kan få begreberne front- og backstage samt (4) bedre adgang til politikernes backstage. uddannelsesniveau. Analysens formål er Dette betyder, at politikerne konstant derfor at synliggøre, hvad der øger eller ‘optræder’ overfor deres vælgere, hvilket mindsker politisk tillid i forholdet mellem også lægger et pres på dem; Vælgerne har nu vælgere og politikere. mulighed for at bedømme politikerne ud fra deres privatliv (familie, bopæl, livsførelse Design m.v.), samtidigt med at politikerne skal anses Vælgernes opfattelse er vælgernes som professionelle. Dette betyder, at virkelighed helhedsindtrykket forstærkes, da politikeren Tillid et centralt begreb i denne analyse, og ikke længere er i stand til at holde deres som tidligere nævnt udvises politisk tillid på backstage skjult fra offentligheden, og baggrund af evaluering af en række dermed tvinges de til at tage ansvar for deres handlinger, som en politisk aktør har udført. handlinger på alle scener. Ud fra denne forståelse af politisk tillid kan 65 begrebet således anses for at være et Valgundersøgelserne som kvantitativt produkt af social interaktion mellem politiker datasæt og vælger, og denne interaktion er helt I dansk kontekst har Valgprojektet siden 1994 grundlæggende for vælgerens opfattelse af indeholdt en variabel om, “Hvor stor tillid har politikerens handlinger og dermed også tillid du til danske politikere i almindelighed? Har til politikeren. Vælgernes opfattelse er så at du meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille sige vælgernes virkelighed, og denne tillid, eller meget lille tillid?”. Denne variabel virkelighed vil vi gerne søge at forstå, hvilket har direkte relevans i en artikel om politisk vil afspejle sig i de metodiske beslutninger, tillid, og variablen er fokuseret til én af tre der træffes gennem dette afsnit. overordnede typer af tillid (jf. Schiffman et Virkelighedserkendelsen er, at virkeligheden al., 2010: 372), nemlig tillid til så at sige foregår i hovedet på de politiske embedsindehavere, dvs. politikere i vælgere. Vælgerne bærer altså på en unik almindelighed. virkelighedsopfattelse – dét der i En mere konkret forståelse af politisk tillid er forskningslitteraturen betegnes som en ligeledes, at politisk tillid er en normativ ”subjective understanding” (Seidman, 1998: vurdering af de præsterede politiske 4). Vi er som sådan nødt til at behandle resultater; Med andre ord hvordan vælgerne vælgerne som informanter, dvs. personer vurderer politikere på baggrund af vælgernes som ud fra en række spørgsmål skal forventninger til dem (jf. Hetherington, 2005: informere om deres subjektive forståelse af 9). Dette forhold indfanges i Valgprojektet i virkeligheden. Det vigtige er nemlig, at stillingtagen til udsagnet, om hvorvidt “Man informanten selv får mulighed for at angive, i kan i almindelighed stole på, at vore politiske hvilke tilfælde vedkommende selv har ledere træffer de rigtige beslutninger for opfattelsen af som vælger at have tillid til en landet”. Denne variabel er et mere indirekte politiker. Så for at være i stand til at sige mål for politisk tillid, men samtidigt leder den noget gyldigt om vælgernes politiske tillid, respondenten til at forholde sig til én må vi komme så tæt på vælgernes forståelse af politisk tillid. Det står i virkelighedsopfattelse som muligt. modsætning til førstnævnte spørgsmål, hvor respondenten må besvare spørgsmålet ud fra egen forståelse af tillid som begreb og 66 følelse. På baggrund af variationen i systematiseret (Andersen et al., 2013: 5). Det spørgsmålenes ordlyd må der forventes en oprindelige formål med undersøgelsen har forskel i respondenternes svar, men alligevel været at få “(…) indblik i vælgernes måder at en vis korrespondens, eftersom få hold på det politiske’” og for at “(…) åbne spørgsmålene dybest set søger at måle det for dimensioner i vælgernes tankegang” samme fænomen. (Andersen et al., 2013: 6). Der er således Rammen for selve analysen vil have et brugbart materiale at hente i denne tidsmæssigt interval fra 1994 til 2011 og undersøgelse, selvom hensigten med den opererer heri udelukkende med danske ikke har været at belyse størrelsen af tilliden forhold. Først i begyndelsen af 1990’erne til politikerne. gjorde personfiksering af politik og påstande Analysen bygger som omtalt på to datasæt; om indholdstømning indtog i den offentlige Dels de kvantitative data fra debat (Goul Andersen, 1994: 1), og på valgundersøgelserne 1994-2011, dels de baggrund heraf findes det mest anvendelige kvalitative interviews fra empiri først fra 1994 og frem. Samtidigt har Valgdagbogsprojektet. undersøgelsen sin afslutning i 2011, hvilket i Den bagvedliggende tanke er, at de to skrivende stund var året for det senest datasæt skal komplementere hinanden, og at afholdte folketingsvalg. der på den måde bliver tale om Interviews som kvalitativt datasæt datatriangulering, hvor data fra Analysen benytter kvalitative data indsamlet valgundersøgelserne skal fungere som på baggrund af 118 vælgere, der oprettede analysens primære data. I de kvalitative sig som brugere til undersøgelsen og samlet interviews vil vi identificere passager, som skrev omtrent 600 indlæg til kan fungere som eksempler på de Valgdagbogsprojektet. Disse data er fortolkninger, der kan udledes af den indsamlet gennem interviews samt kvantitative analyse. Eksemplerne muliggør deltagelse i den digitale undersøgelse, hvor en mere individorienteret og dybdegående vælgerne har haft mulighed for at ytre sig og fortolkning af empirien. give udtryk for deres personlige oplevelse og forståelse af de emner, der var på tale under valgkampen 2011, hvilket senere er blevet 67 Første delanalyse cirkuleret om nulpunktet, hvilket reelt set Analysen har til hensigt at undersøge kan betyde, at der både kan være effekten af personalisering af politik på forekommet en stigning eller et fald. vælgernes tillid til politikere, og med hensyn Stigningen er derfor heller ikke signifikant, og til personalisering anses dette i et teoretisk derfor anses den generelle tillid for at have perspektiv ved hjælp af differentiering været nogenlunde stabil og uden mellem frontstage, middle region og udsvingninger i hverken positiv eller negativ backstage. I den forbindelse antages det, at retning i den ellers korte regeringsperiode der siden 1994 er skabt et stigende antal soft 2005-2007. Fra 2007 og frem til 2011 er det news-programmer på de danske tv-stationer statistisk sikkert og vist, at den generelle tillid (der findes ingen statistik på området), til politikere er faldet (signifikant på 0,01- hvilket har givet potentiale for, at vælgerne niveau). 80.0 70.0 54.2 60.0 50.0 40.0 Pct. 30.0 20.0 10.0 0.0 2010 2008 almindelighed” (figur 1) fremgår det, at den 2006 1994 På grafen “Tillid til danske politikere i 59.9 2004 Statistisk oversigt for 1994-2011 69.8 70.1 Tilli d… 2002 gennem de personliggjorte episoder. 66.4 2000 bredere grundlag for at opfatte politik 1996 personalisering af politik - og dermed får et 60.2 1998 via tv eller radio oftere oplever Årstal 1 Figur 1 : Tillid til danske politikere i almindelighed. såkaldte generelle tillid til politikerne (jf. Goul Andersen, 2014: 6) i perioden 1994 til 2007 Dernæst betragter vi værdierne på den er stigende, hvor der er sket en overordnet anden graf; “Man kan i almindelighed stole stigning på 15,9 procentpoint - denne på, at vore politiske ledere træffer de rigtige stigning er signifikant på 0,01-niveau. I beslutninger for landet”, hvor ‘politiske perioden 2005-2007 kan man se på ledere’ i denne artikel anses for værende nedenstående kurve, at der er sket en lille stigning i tilliden til politikere. Vi kan dog ikke 1 Grafen er baseret på spørgsmålet: “Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? Har du meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid, eller meget lille tillid?”. Andelen af dem, som har tillid til politikere, er dem med enten “meget stor” eller “ret stor” tillid. N= 14.015. Data: Valgprojektet 1994-2011 med 95 % sikkerhed sige, at dette skulle være tilfældet, da vi på baggrund af test af sikkerhedsintervallet kan se, at intervallet har 68 partilederne og den til enhver tid siddende har haft et positivt udfald set fra vælgernes regering. Udsagnet om at kunne stole på, at perspektiv. politiske ledere træffer de rigtige Ved første øjekast slår det læseren, at beslutninger, betegner den såkaldte andelen af enige ikke udvikler sig nært så pragmatiske tillid (jf. Goul Andersen, 2014: drastisk som andelen af uenige, som vist på 6), hvilket derfor vil blive den gennemgående figur 2. Vi ser derfor også, at afstanden begrebsomtale. Den vigtigste af disse to mellem kurverne øges over den første typer af tillid er den generelle tillid, da det er halvdel af perioden, hvilket i 2001 giver en denne artiklen beskæftiger sig med. Den betragtelig overvægt af personer med tillid til generelle tillid antages at være mest de politiske lederes beslutninger. Imidlertid påvirkelig i middle region af den årsag, at det angiver flere og flere personer, at de har er her, hvor vælgerne bliver i stand til at hverken tillid eller ikke tillid til politikernes kende politikeren som menneske bedre, beslutninger, hvilket indebærer en form for hvilket kan skabe øget mellemmenneskelig balancegang i analysen af pragmatisk tillid; tillid. Vælgerne bevæger sig netop ikke kun fra at Med hensyn til den pragmatiske tillid, så have tillid til ikke at have tillid, altså ikke kun forventes denne at være mest påvirkelig i mellem to grupper, men også i en frontstage. Det skyldes, at der på frontstage mellemposition. Det har også sin signalværdi, tages udgangspunkt i politikernes at flere vælgere over tid (med undtagelse af performance med udgangspunkt i strategiske 2007-2011) placerer sig lige midt i mellem at overvejelser, som politikeren eller dennes udtrykke tillid eller ikke at udtrykke tillid til kreds af embedsmænd sandsynligvis gør sig; politiske lederes beslutninger. I betragtning Overvejelser, der handler om præsentation af af et stigende antal politiske sager får politiske resultater og positive vælgerne et potentielt bredere (måske mere personhistorier. Dermed kommer kun forvirrende) grundlag at foretage deres velvalgte sider og ikke hele personen bag vurderinger ud fra, og dette kan betyde, at politikeren til udtryk her. Den pragmatiske flere vælgere placerer sig i hverken eller- tillid kan siges at være en tillid, som bygger kategorien. på vurderinger af politiske præstationer, som 69 Bowler & Karp (2004) har som bekendt beskrevet de mekanismer, der eksisterer i forhold til enkeltpersoner inden for politik, og hvordan deres adfærd kan have indvirkning på vælgernes tillid til dem som politikere. Blandt de første mekanismer er, at vælgerne typisk har meget store forventninger til de 2 Figur 2 : Man kan i almindelighed stole på, at politiske folkevalgte politikere, og oftest er disse også ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. højere end de forventninger, politikerne opstiller for dem selv, og derfor kan Både den generelle og pragmatiske, politisk forventningerne muligvis også være tillid er i perioden 1994-2011 skiftende, men urealistisk høje (Bowler & Karp, 2004: 273). udviklingen skal ikke nødvendigvis tolkes som De høje forventninger kan være en en negativ ting, fordi det kan betyde en øget medvirkende årsag til, at både den generelle bevidsthed blandt vælgerne med hensyn til og pragmatiske tillid periodevist stiger, fx i tilliden (Warren, 1999: 6). Man kan derfor forbindelse med folketingsvalg og argumentere for, at de sekventielle fald i regeringsskifter. både generel og pragmatisk tillid sker på Når man ser på den generelle og den baggrund af, at vælgerne er blevet mere pragmatiske tillid, så kan man rent statistisk bevidste og politisk sofistikerede. Som se en stærk positiv sammenhæng Warren selv beskriver det, så er tilliden (gamma>0,3) mellem de to; Jo højere den mellem politikere og vælgere en ene type tillid er, jo højere vil den anden også langdistancerelation, og derfor man ikke med være. sikkerhed påvise en negativ effekt, da Uddannelsesniveau påvirker politisk tillid langdistancerelationen er en åben proces. Siden starten af 1990’erne, hvor soft newsprogrammerne blev en del af indholdet på 2 Grafen er baseret på spørgsmålet: “Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”. Andelen af enige er en sammenlægning af “Helt enig” og “Delvis enig”, og uenige er på samme måde sammenlagt af “Helt uenig” og “Delvis uenig”. N= 28.144. Data: Valgprojektet 1994-2011 danske tv-kanaler, har vælgerne derfor fået et bredere, men samtidigt mere forvirrende grundlag at vurdere politikere ud fra. Det ser vi i den trivariate analyse, hvor 70 sammenhængen mellem politisk interesse og lavtuddannede vurderer tilliden til politikere politisk tillid (den generelle variant) ud fra politikeres handlinger i middle region. kontrolleres for skoleuddannelse. Figur 3: Effekten af politisk interesse på politisk tillid Vi ser netop, at fra 1998 og fremefter er kontrolleret for skoleuddannelse. korrelationen mellem politisk interesse og politisk tillid aftagende for de højtuddannede respondenter - dvs. de respondenter som har gennemført en studentereksamen eller HF. Vi tolker det sådan, at personer med højere uddannelse har en højere grad af politisk sofistikation, hvilket gør at deres fokus ligger mere på det substantielle politiske indhold *Signifikant på 0,01-niveau, **Signifikant på 0,05-niveau. Data: Egne beregninger på baggrund af Valgprojektet 19942011. end på personlige forhold. Ud fra dette kan man sige, at der hos højtuddannede personer Forholdet mellem variablerne politisk har indfundet sig en træthedseffekt (jf. interesse, politisk tillid og skoleuddannelse Kumlin & Esaiasson, 2012), da disse finder viser sig at variere fra måling til måling; I personalisering og personliggørelse mindre enkelte år ses det, at skoleuddannelse ikke væsentlig i forhold til politik. har den store effekt på politisk tillid, men Soft news-programmerne appellerer med skoleuddannelse har dog tydelig effekt på deres lette indhold i høj grad til vælgere med politisk interesse. Det er således lav grad af politisk sofistikation. For vælgere sandsynliggjort, at sammenhængene mellem uden politisk interesse og med lav variablerne er både forklarende, uddannelse, folkeskole (t.o.m. 10.kl. og real) interagerende og specificerende i både er den generelle tillid lav, eftersom politisk positiv og negativ retning. interesse og politisk tillid er stærkere I anden delanalyse vil vi foretage en korrelerede for lavtuddannede end for interviewanalyse med henblik på at genfinde højtuddannede (se figur 3). Til gengæld viser resultaterne fra første delanalyse i en analysen en højere tillid for lavtuddannede kvalitativ sammenhæng. Her har med stor politisk interesse, eftersom de informanterne haft mulighed for at uddybe deres opfattelser af politik, hvilket kan 71 fungere mere afklarende end blot den siger informanten, at han stadig har tillid, kvantitative første delanalyse. men på grund af de fejl, som den politiker informanten førhen stemte på, har begået, Anden delanalyse vælger informanten ikke længere at stemme Interviewanalyse på den pågældende politiker. Dette giver udtryk for, at tilliden har flyttet sig for På baggrund af interviewene fra informantens vedkommende fra politikeren Valgdagbogsprojektet kommer det frem, at til partiet. også den generelle positive personalisering af Til dette uddrag kan Bowler & Karps teori en politiker ikke nødvendigvis ‘falder i god jord’ hos vælgerne. Analysen viser, at nogle inddrages, da informanten beskriver, vælgere ikke anser det for værende seriøst, hvordan vedkommende droppede at stemme at en politiker fortæller om sit privatliv og personligt på baggrund af fejltagelser. Dette om, hvad der er sker i personens tilværelse af giver som udgangspunkt et udtryk for, at forskellig karakter. Uanset om historien er personaliseringen går i en negativ retning. god og ‘lykkelig’, så er det ikke dét, vælgerne Ifølge både Bowler & Karp, og også Kumlin & ønsker deres politiske repræsentanter skal Esaiasson, kan dette være på grund af en bruge deres tid i medierne på. træthedsfornemmelse, hvor individet som vælger ikke føler at kunne stole på den I det første uddrag (FV-1112094) udtaler pågældende politiker længere og derfor informanten: “Jeg har ind imellem og i en fravælger at stemme personligt. I Bowler & lang årrække stemt personligt på en politiker. Karps tolkning kan det have været som følge Den politiker er stadigvæk stillet op, men der af for høje forventninger og politikernes stemmer jeg ikke personligt mere (...) Det er manglende evne til at leve op til disse ikke fordi jeg vil sige at jeg har mistet tilliden, (Bowler & Karp, 2004: 273). I Kumlin & men jeg vil bare sige at der skete noget som Esaiassons tolkning lægger det op til, at gjorde at jeg ikke stemmer personligt mere vælgerne bliver trætte af fejlene, og derfor (...) Jeg mistede ikke tilliden, men der blev får flere fejl efter en vis grænse ikke større begået for mange fejl på et tidspunkt.” betydning (Kumlin & Esaiasson, 2012: 278). I dette interview giver informanten udtryk Enkelte informanter udtaler sig også om for, at vedkommende er gået fra at stemme bestemte nyhedsprogrammer, hvor både personligt til at stemme på et parti. Ydermere 72 politikken og politikeren bag er i fokus. Her ifølge vælgerne er mere fokus på personer kan det argumenteres for, at det er end på politikken. politikerens fremtrædende backstage i Medierne opfattes af informanterne for at nyhedsprogrammerne, der gør det muligt for være for fokuseret på politik som de politiske kommentatorer at gøre selve underholdning, hvor politik skal indeholde programmet underholdende og for nogle spænding og nye tophistorier frem for at vælgere mere fængende. Vælgerne har informere befolkningen om de mere ligeledes fået adgang til politikernes middle konkrete og betydningsfulde emner, der er region, hvilket gør op med skellet mellem aktuelle i folketinget i en periode. Medierne front- og backstage, hvorfor medvirker dermed til at presse denne nyhedsprogrammerne og de politiske personalisering af politikerne igennem, trods kommentatorers fokus flyttes fra politiken og vælgerne giver udtryk for, at det ikke ses som over på eksempelvis personsager værende noget, der skaber en positiv (Meyrowitz, 1985: 47). Altså oplever de fornemmelse hos vælgerne, men tværtimod i adspurgte informanter den stigende en mere negativ retning. Når front- og personalisering af politikerne i backstage erstattes med middle region, så får nyhedsprogrammerne som underholdning. vælgerne i højere grad adgang til dele af Ud fra anden delanalyse konkluderes det, at politikernes private liv. Sammenfattende kan informanterne i interviewene føler en vis der på baggrund af denne analyse ikke ses en irritation over mediernes fokus på generel positiv opfattelse af personalisering personsager, som fjerner fokus fra politik. af politikere. Dette skyldes at vælgerne helst Vælgerne er ikke tilfredse med de gentagne ser, at politikerne beskæftiger sig med politik sager, der påvirker deres opfattelse af frem for at berette om, hvad der aktuelt sker politikerne. Personalisering har en negativ i deres privatliv. indvirkning på måden hvorpå politikerne opfattes, eftersom både gode og dårlige Diskussion og konklusion sager dukker op i forbindelse med dækningen Den politiske tillid, der steg fra 1994 til 2011, af en politiker som person. Dette er en er den generelle tillid til enkelte politikere. udvikling, medierne medvirker til, og hvor der Det er denne form for tillid, vores respondenter har givet udtryk for i de uddrag 73 af interviews, vi har inddraget i artiklen. fra 1994 og frem til i dag, hvorfor det er Ligeledes er der også blevet set på den sandsynligt, at antallet af soft news- pragmatiske tillid, hvor det er politikernes programmer er steget efterfølgende. De politiske resultater og bedrifter, der her tages lavtuddannede uden politisk interesse følger op til vurdering. mest med i soft news-programmer, hvilket Grundet de mange faktorer, der spiller ind, skaber lav politisk tillid. Ses der derimod på har det ikke været muligt at se, om de lavtuddannede med stor politisk interesse, personalisering har haft direkte konsekvenser så stiger tilliden. Med hensyn til de for vælgernes politiske tillid. Dette skyldes, at højtuddannede er tendensen, at de med soft personalisering ikke kan sættes i direkte news-programmernes fremfærd mister noget forbindelse med resultaterne for den målte af interessen, da de hellere vil fokusere på politiske tillid, og ej heller kan det afvises, at den “rå” politik. Det ses ganske tydeligt her, det er grundet andre faktorer end at de højtuddannede bliver påvirket af personalisering, at resultaterne fremgår træthedseffekten, hvor de ikke længere således. Vælgerne giver ligeledes udtryk for, ønsker at følge med i, hvad nyhedsmedierne at de ikke anser personalisering, herunder bringer af personaliserende stof. politikernes private liv, fortællinger m.v., for I første delanalyse er sammenhængen værende relevant i forhold til deres hverv mellem politisk interesse, skoleuddannelse som politikere. Dette er sket samtidigt med, og politisk tillid ikke afvist, og det indebærer at den politiske tillid er steget, og derfor blot, at sammenhængens gyldighed er mere synes det, at de to forskellige tendenser sandsynlig. Vi har ikke dokumenteret modsiger hinanden. sammenhængen eksperimentelt, og derfor er I forbindelse med udviklingen og udbredelsen den fortsat teoretisk, eftersom effekterne på af nyhedsmedier siden 1994 ser man også et politisk tillid er svære at isolere i skifte, i forhold til hvordan vælgerne får operationaliseringen, og fordi politisk tillid informationer og viden om politik. Dette ses udvises på baggrund af meget mere end blot eksempelvis ved, at de lavtuddannede får politikeres optræden i middle region. Særligt informationer med hensyn til politiske vil det være svært at dokumentere nyheder gennem soft news-programmer. sammenhængen, fordi tillid er en kognitiv Personalisering har givetvis taget størst fart tilstand, som respondenten selv skal give 74 Litteraturliste udtryk for, og at respondenterne ikke nødvendigvis har samme opfattelse af Andersen, Johannes & Ole Borre (2003): politisk tillid og personalisering som begreb. “Personfaktorer” i Jørgen Goul Andersen Informanterne, der bruges i anden & Ole Borre (red.) Politisk forandring. delanalyse, gør os i stand til at konkludere, at Værdipolitik og nye skillelinjer ved vælgerne lader sig påvirke af personalisering, folketingsvalget 2001. Aarhus: Systime uanset hvilken form det måtte have. Således Academic. er vælgerne i størstedelen af tilfældene Andersen, Johannes et al. (2013): skeptiske og negativt indstillede i forhold til Genveje til et kryds - vælgernes personaliseringen. Det fænger ikke vælgerne, perspektiv på et folketingsvalg (pp. 5- at politikere bruger taletid i nyhedsmedierne 17). 1. udgave, 1. udgivelse. Aalborg: på at fortælle om private anliggender eller Aalborg Universitetsforlag for den sags skyld, at de medvirker i Baum, Matthew A. (2003): “Soft News forskellige ikke-politiske sammenhænge blot and Political Knowledge: Evidence of for at appellere mere folkeligt, således de Absence or Absence of Evidence” i fremstår mere ‘jævne’ og ‘menneskelige’. Political Communication, vol. 20 (2), pp. Dermed kan artiklen, på baggrund af de to 173-190. delanalyser, ikke afvise, at der er en Bruun Andersen, Michael et al. (1985): sammenhæng mellem personalisering og den “Kampen om friheden” (pp. 351-390) i politiske tillid. Ligeledes er det heller ikke Michael Bruun Andersen et al. (red.) muligt at bekræfte med sikkerhed, at der Dansk Litteraturhistorie – Bind 8: 1945- eksisterer en sammenhæng mellem disse. 1980. København: Gyldendal. Derfor kan det i konklusionen Driessens, Oliver, Karin Raeymaeckers, sandsynliggøres, at der ved personalisering af Hans Verstraeten & Sarah politikere sker en påvirkning af den politiske Vandenbusschte (2010): tillid hos vælgerne, og denne påvirkning er “Personalization according to politicians: specificeret af politisk interesse og A practice theoretical analysis og skoleuddannelse. meditization” i Communications, vol. 35 (3), pp. 309-326. 75 Elmelund-Præstekær, Christian, Louise Müller & Louise Nowak Rasmussen Political Sophistication” i Political (2010): “Soft news i 2007-valgkampen: Behavior, vol. 12 (4), pp. 331-361. Balanceret, men ukritisk snak om Personalization of Politics” i Hans-Dieter (1), pp. 88-139. Klingemann & Russell J. Dalton (red.) The Goul Andersen, Jørgen (1994): Personer Oxford Handbook of Political Behavior. eller politik? Partilederne og 1994- Oxford: Oxford University Press. place. New York: Oxford University for Statskundskab. Press. Goul Andersen, Jørgen (2014): “Kapitel Meyrowitz, Joshua (1990): “Redefining 17. Stigende politisk mistillid” i the situation: Extending dramaturgy into Forthcoming. a theory of social change and media Hetherington, Marc J. (2005): “Political effects” (pp. 72-108) i Stephen H. Riggins Trust and Its Evolution” (kap. 2) i (red.): Beyond Goffman - Studies on Hetherington, Marc J. (red.) Why Trust Communication, Institution, and Social Matters: Declining Political Trust and the Interaction. Berlin: Walter de Gruyter & Demise of American Liberalism. Co. Kumlin, Staffan & Peter Esaiasson Norris, Pippa. (2000): A Virtuous Circle. Cambridge: Cambridge University Press. (2012): “Scandal Fatigue? Scandal Elections and Satisfaction with Warren, Mark E. (1999): Democracy and Trust, Cambridge University Press. Democracy in Western Europe, 19772007” i British Journal of Political Science, vol. 42 (2), pp. 263-282. Meyrowitz, Joshua (1985): No sense of Valgprojekt. Aarhus Universitet: Institut Princeton University Press. McAllister, Ian (2007): “The mennesker i politik” i Journalistica, vol. 4 valget. Arbejdspapir nr. 4 fra det Danske Luskin, Robert C. (1990): “Explaining Lees-Marchment, Jennifer (2001): “The Marriage of Politics and Marketing” i Political Studies, vol. 49 (4), pp. 692-713. 76 www.skolenforstatskundskab.aau.dk
