Bachelorprojekt sre46310

Transcription

Modul 13 - Bachelorprojekt
Heroinbehandling og helhedsorienteret indsats
Integrated Approach to Heroin Treatment Program
Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.
Vejleder:
Adjunkt i socialt arbejde, Jeanette Fisker
Hold:
EÅ11
Udarbejdet af:
Jannie Bek Kirkegaard
Studienummer:
SRE46310
Afleveret den:
Maj 2015
Resumé
Mennesker med et stofmisbrug er ofte i besiddelse af komplekse og sociale problemstillinger. Målgruppen vurderes at være en tung samfundsmæssig opgave at støtte og guide videre i livet, hvorfor
begreber som helhedssyn og tværfagligt samarbejde er grundelementer i det sociale arbejde med
denne brugergruppe. Målgruppen i dette projekt er afgrænset til at være brugere visiteret til behandling med lægeordineret heroin, og som aktuelt er tilknyttet Heroinklinikken i Odense. Min motivation for at skrive om målgruppen fremkommer af faglige såvel som personlige interesser.
Af projektet vil det fremgå, at der er plads til forbedring i den helhedsorienterede indsats. Ud fra
den indsamlede empiri blev det tydeliggjort, at Heroinklinikken i Odense ikke i alle tilfælde følger
Sundhedsstyrelsens vejledning. Brugerne udtrykker at tilbuddet er mere af medicinsk- end socialfaglig karakter – samt at alle ikke har modtaget en koordineret social handleplan. Generelt udtrykkes der et fremtidigt ønske om forbedring af den socialt faglige indsats.
Ydermere fremgår det af projektet, at brugerne oplever en væsentlig forbedring af deres liv. Rammen på klinikken medfører en forandring af brugernes stressfaktorer og en positiv effekt af brugernes oplevelse af sammenhæng. Det kan konkluderes, at et af de vigtigste elementer, for brugernes
oplevelse af sammenhæng, er medinddragelse og delagtighed i målet og sammensætningen af tilbuddet.
God læselyst.
Indholdsfortegnelse
1
Indledende afsnit ........................................................................................................ 1
1.1
Indledning - baggrund for emnevalg ..................................................................................... 1
1.1.1
2
Motivation ...................................................................................................................... 2
1.2
Emnets relevans for socialt arbejde ....................................................................................... 3
1.3
Afgrænsning af målgruppe .................................................................................................... 4
1.4
Problemformulering .............................................................................................................. 4
1.5
Begrebsdefinitioner ............................................................................................................... 5
Metodeafsnit .............................................................................................................. 6
2.1
Projektets opbygning ............................................................................................................. 6
2.2
Lovgrundlaget ....................................................................................................................... 7
2.3
Videnskabsteoretiske overvejelser ........................................................................................ 8
2.3.1
Hermeneutik ................................................................................................................... 8
2.3.2
Forforståelse ................................................................................................................... 9
2.3.3
Den hermeneutiske cirkel............................................................................................... 9
2.4
Etiske overvejelser .............................................................................................................. 10
2.5
Præsentation af Heroinklinikken i Odense og de valgte informanter ................................. 11
2.6
Undersøgelsesmetode .......................................................................................................... 12
3
Forskning ................................................................................................................. 15
4
Teoriafsnit ................................................................................................................ 16
4.1
5
Teoretisk grundlag ............................................................................................................... 16
4.1.1
Systemteoretisk model ................................................................................................. 17
4.1.2
Helhedstankegangen .................................................................................................... 18
4.2
Aaron Antonovsky .............................................................................................................. 19
4.3
Peter Ege.............................................................................................................................. 21
4.4
Kritik af teori, metode og empiri ......................................................................................... 22
4.4.1
Metode ......................................................................................................................... 22
4.4.2
Kilder ........................................................................................................................... 24
4.4.3
Teori ............................................................................................................................. 25
Analyseafsnit ........................................................................................................... 26
5.1
Undersøgelsesspørgsmål 1 .................................................................................................. 27
5.1.1
Delkonklusion .............................................................................................................. 32
5.2
Undersøgelsesspørgsmål 2 .................................................................................................. 33
5.2.1
Delkonklusion .............................................................................................................. 39
6
Konklusion ............................................................................................................... 41
7
Perspektivering ........................................................................................................ 42
7.1
8
Ny problemformulering ....................................................................................................... 43
Referencer ................................................................................................................ 44
Bilag 1: Interviewguide - Spørgsmål til afdelingslederen af Heroinkliniken i Odense.
Bilag 2: Interviewguide - Spørsgmål til brugerne af Heroinklinikken i Odense.
Lydfiler med interviewene er uploaded som ekstra materiale.
1
1.1
Indledende afsnit
Indledning - baggrund for emnevalg
Stofmisbrug er et komplekst, socialt, samfundsmæssigt, biologisk, medicinsk og politisk problem.
Gennem de sidste 8 år er antallet af danskere med stofmisbrug steget fra 27.000 i 2006 til 33.000 i
2014 (Sundhedsstyrelsen, http://sundhedsstyrelsen.dk, 2015). I denne gruppe af udsatte, findes der
en lille gruppe, som ikke profiterer af den nuværende substitutionsbehandling, og som har fysiske,
psykiske og/eller sociale problemer. Denne gruppe kan være i målgruppen til lægeordineret heroin.
Erfaringer fra Holland, Tyskland og Schweiz viser, at behandlingen med lægeordineret heroin har
medvirket i et betydeligt fald i brugernes indtag af illegal heroin og væsentligt mindre kontakt til
stofmiljøet. Desuden har de meget få bivirkninger af behandlingen.
Debatten om lægeordineret heroin har været aktuel i mere end 20 år. Emnet har altid været kontroversielt, og debatten har blandt andet varet i mange år, idet der er strenge krav om evidensbaseret
dokumentation for projektet. Danske politikere og eksperter var, ved de tidlige drøftelser, modstandere af tilbuddet. Politikkere fremkom på daværende tidspunkt med udtalelser om, at tilbuddet ”lægeligt set er en uhensigtsmæssig behandling”. Peter Ege, forhenværende social overlæge i Københavns Kommune omtalte det således i 2005 i Ugeskrift for Læger; ”De schweiziske heroinforsøg
var efter min vurdering ikke et tilstrækkeligt grundlag for at anbefale heroinforsøg herhjemme”
(Ege, Ugeskrift for Læger, 2005; 167). Med baggrund i erfaringer og forskning fra blandt andet
Schweiz, Holland og Tyskland har tænkningen om lægeordineret heroin ændret sig i Danmark. I
2007 ændrede politikerne, samt Peter Ege, indstilling til behandlingen og anbefalede det med baggrund i den udarbejdede forskning. Folketinget vedtog i foråret 2008 at indføre behandling med
lægeordineret heroin (Sundhedsstyrelsen, 2015), og siden marts 2009 har behandlingen været tilladt
i Danmark. Danmark er det eneste af de lande hvor tilbuddet udbydes, hvor man ikke har haft en
forsøgsperiode inden tilbuddet blev permanentgjort.
Side 1 af 46
Tilbuddet er rettet mod stofmisbrugere, som forsat har et injektionsmisbrug af illegale opioider1, til
trods for et længerevarende behandlingsforløb med substitutionsbehandling2. Lægeordineret heroin
blev tilbudt i følgende kommuner: Århus, Esbjerg, Odense, Glostrup og København.
Begreberne ”helhedssyn” og ”tværfagligt samarbejde” er grundelementer i socialt arbejde – i særdeleshed i arbejdet med denne målgruppe. ”Kravet til organisationerne inden for det sociale arbejde
er imidlertid nu, at de i større omfang igangsætter et team-samarbejde, hvor flere faglige eksperter
indgår i en dialog om en mere nuanceret og helhedsmæssig belysning af klienternes problemer, som
kan danne grundlag for en sammensat og koordineret indsats, der – hvis det er påkrævet – også kan
inkludere flere professioners indgreb i forhold til klienten” (Ejrnæs, Guldager, Hansen, Hansen,
Jørgensen & Kruse, 2004, s. 336).
Det har således afgørende betydning for indsatsen, at der fokuseres på det hele menneske - det vil
sige alle aspekter af brugerens livsvilkår. Det er en forudsætning, at den helhedsorienterede indsats
koordineres på tværs af sektorer og faggrupper – dette spiller en stor rolle for udførelsen af det sociale arbejde.
1.1.1
Motivation
Min interesse for emnet ”Heroinbehandling og helhedsorienteret indsats” udspringer af både
faglige- og menneskelige interesser for denne udsatte målgruppe. Da jeg første gang hørte om tilbuddet med lægeordineret heroin, var min tanke, hvorfor samfundet skulle bidrage til borgerens
misbrug, når vi i stedet burde tilbyde redskaber til stoffrihed. Det undre mig, at samfundet financierer misbruget og vælger at benytte et præparat, som er ulovligt i Danmark og beskriver denne behandling som skadesreducerende. Jeg antog, at arbejdet med stofmisbrugere, på grund af stofmisbrugerens omfattende problemstillinger, krævede langt mere end blot at ordinere injicerbar heroin.
Jeg forestillede mig, at arbejdet med denne målgruppe omhandlede hjælp og støtte i alt lige fra tilknytning til arbejdsmarkedet, netværk, økonomi, til et stoffrit liv at komme ud af kriminaliteten etc.
1
Opioiderne er de stoffer, der udvindes af råopium, med morfin og kodein som de mest kendte. Betegnelsen omfatter
såvel de naturligt forekommende som de syntetisk fremstillede stoffer. Heroin er det mest kendte illegale rusmiddel i
familien af opioider. Det er narkomanernes fortrukne rusmiddel.
2
Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget.
Side 2 af 46
For at kunne se årsagssammenhænge og arbejde med stofmisbrugerens problemstillinger, er det
efter min opfattelse nødvendigt med en helhedsorienteret indsats, herunder at alle problemstillinger
i stofmisbrugerens liv belyses ved hjælp af et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Jeg ønsker at undersøge, om målgruppen tildeles en helhedsorienteret indsats, som det fremgår af
Lov om retssikkerhed § 5 samt vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 (Sundhedsstyrelsen, 2015).
Derudover ønsker jeg at undersøge, hvilken indflydelse denne indsats i givet fald har på målgruppens oplevede livskvalitet eller deres oplevelse af ”det gode liv”.
1.2
Emnets relevans for socialt arbejde
”Vi taler henført om rusmidler, men kun så længe forbruget er under kontrol og dermed socialt
acceptabelt. Fra det øjeblik hvor man mister kontrollen, og det sker særligt hos dem, der indtager
rusmidler for at få det bedre, hober skaderne sig op” (Ege, 2004, s. 9). Peter Ege taler om skader af
helbredsmæssig, psykisk og social karakter. Alle er områder, som ud over at have store menneskelige omkostninger for det individ det omhandler, ligeledes påvirker omgivelserne (familie/ netværk)
samt har et økonomisk negativt samfundsperspektiv. ”Misbrug er en social diagnose, altså socialt,
kulturelt og politisk bestemt, og er således ikke en værdineutral diagnose som fysisk og psykisk afhængighed” (Ege, 2004, s. 16). Af rapporten ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark”
(Benjaminsen, Andersen & Sørensen, Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, 2009, s.177).
fremgår det, at 61 % af brugerne angiver at have psykiske problemer og heraf oplever 47 % at de i
mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig hjælp til deres psykiske problemer.
Projektet har afsæt i Peter Bundesens definition af et socialt problem ”Det er en observeret uønsket
social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar
for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre” (Bundesen, 2009, s. 14). Peter Bundesen taler om den konstruktivistiske og den objektivistiske tilgang til
sociale problemer. I den objektivistiske tilgang opfattes de sociale problemer som værende givet på
forhånd, hvor de i den konstruktivistiske tilgang konstrueres eller defineres. Opgaven vil tage udgangspunkt i den konstruktivistiske tilgang. Bundesens definition og konstruktivistiske tilgang findes mere relevant for opgaven end f.eks. en afvigersociologisk tradition, hvor ”ambitionen er at
forklare, hvorfor nogle mennesker opfører sig sådan, at det strider mod normerne i samfundet”
(Ejrnæs, et al., 2004, s. 11). I den afvigersociologisk tradition sættes der fokus på brugeren, som i
Side 3 af 46
sin adfærd afviger fra normerne ved for eksempel kriminalitet eller misbrug. Da formålet med opgaven er, at belyse om brugerne af Heroinklinikken i Odense tildeles en helhedsorienteret indsats,
og hvilken indflydelse denne indsats i givet fald har på målgruppens oplevede livskvalitet, findes
Bundesens definition samt den konstruktivistiske tilgang bedre anvendelig for opgaven.
1.3
Afgrænsning af målgruppe
Denne opgave afgrænses til at omfatte de stofmisbrugere der er tilknyttet Heroinklinikken i Odense,
som ikke profiterer af den nuværende substitutionsbehandling, og som har fysiske, psykiske og/eller
sociale problemer. Disse stofmisbrugere er i målgruppen for behandlingen med injicerbar heroin.
Med mindre andet nævnes, vil der gennem hele opgaven blive taget udgangspunkt i den valgte målgruppe.
1.4
Problemformulering
Jeg vil undersøge om og i givet fald hvordan brugerne, af Heroinklinikken i Odense, i behandling
med lægeordineret heroin sikres en helhedsorienteret indsats, samt afklare hvilken indvirkning denne indsats i givet fald har på brugernes livskvalitet. Det giver mig følgende problemformulering og
undersøgelsesspørgsmål som udgangspunkt for mit projekt:
Hvordan sikres brugerne, i behandling med lægeordineret heroin, en helhedsorienteret indsats, og
hvilken indvirkning har denne indsats på brugerens oplevede livskvalitet/brugernes oplevelse af
”det gode liv”?
1. Hvordan sikres og koordineres den sociale indsats med den medicinske behandling for brugerne af Heroinklinikken i Odense?
2. Hvilke tiltag kan medføre, at brugerne af Heroinklinikken i Odense erfarer en øgning i deres
oplevelse af ”det gode liv” og/eller en forbedret livskvalitet?
Side 4 af 46
1.5
Begrebsdefinitioner
For at opnå samme forståelse af begreberne i projektet, vil jeg i nedenstående definere udvalgte
begreber, som kan give anledning til misfortolkninger.
Heroin: Heroin er ligesom morfin, kodein og opium et stof, der fremstilles af opiumvalmuens saft.
Der er to typer heroin. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin kaldes for rygeheroin. Desuden findes der på markedet syntetiske stoffer, der virker på samme måde, fx metadon.
Metadon: Metadon er et morfinlignende præparat. Metadon har en længerevarende effekt. Det kan
anvendes medicinsk, når man ønsker at give patienter en langvarig, stabil smertelindring. Derudover anvendes præparatet hovedsageligt ved afvænning af stofmisbrugere til at mindske abstinenssymptomerne. Metadon kan bruges som erstatningsstof for heroin i en længere periode, så stofmisbrugeren får tid og kræfter til at komme i en bedre sundhedstilstand og forbedre sit sociale liv
(www.uturn.dk, 2015).
Substitutionsbehandling: Den lægelige behandling for stofmisbrug, som primært omfatter undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden, herunder de fysiske og psykiske problemstillinger, der er knyttet til stofmisbruget.
Lægeordineret heroin: Lægeordineret heroin er en behandlingsform og tilbydes kun til de stofmisbrugere, der opfylder betingelserne i vejledning om ordination af injicerbar diacetylmorphin
(heroin) ved opioidafhængighed (Sundhedsstyrelsen.dk, 2015):
 Alder over 18 år.
 Ingen aktiv eller ubehandlede psykiatrisk lidelser, der gør, at patienten ikke kan medvirke til
injektionsbehandlingen.
 Ingen væsentlige somatisk lidelser, som kontraindicerer behandling.
 Intet betydende alkoholmisbrug; dvs. at patienten skal være i stand til fremmøde to gange
dagligt uden at være alkoholpåvirket eller have abstinenssymptomer.
 Intet betydende benzodiazepinmisbrug. Patienter i stabil behandling med benzodiazepiner er
ikke ekskluderet fra injektionsbehandling.
 Ingen graviditet, amning eller aktuelle planer om graviditet.
 Accept af krav om fremmøde og superviseret selvadministration af injektionsbehandlingen.
Kognitive funktionsforstyrrelser: En kognitiv funktionsforstyrrelse kan for eksempel være nedsat
evne til planlægning, hukommelse og koncentration. Da det kan være svært at skelne mellem følgevirkninger, personens tidligere mentale funktionsniveau og personlighed, er det nødvendigt med en
Side 5 af 46
grundig udredning inklusiv en viden om personens tidligere liv og væremåde. Kognitive følgevirkninger kræver stor forståelse, respekt og tålmodighed fra omgivelserne. Udefra kan det, synes at
personen ”ikke gider” og bare ”skal tage sig sammen”, men som oftest handler det om, at funktionsforstyrrelserne gør det vanskeligt for personen at agere. De kognitive funktionsforstyrrelser øges
ved kontinuerligt misbrug af stoffer.
Livskvalitet og ”det gode liv”: Jeg er bevidst om at livskvalitet og oplevelsen af ”det gode liv” er
individuelt, hvorfor det kort uddybes, hvordan begrebet anvendes og defineres i dette projekt. Ejrnæs udtaler at det; ”(..) i et samfund med forskellige livsformer er umuligt at opnå nogen fælles opfattelse af, hvad der skal forstås ved ”et godt liv”” (Ejrnæs, et al., 2004 s. 298).
Projektets beskrivelse af livskvalitet og ”det gode liv” tager afsæt i Aaron Antonovskys oplevelse af
sammenhæng (OAS), som indeholder 3 komponenter: begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed (uddybes i afsnit 4.2).
2
2.1
Metodeafsnit
Projektets opbygning
Projektet tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling. Jeg har valgt at dele mit projekt op i 8
afsnit med dertilhørende underpunkter. Det indledende afsnit omhandler afgrænsning af emnet
samt begrebsafklaring Projektet omhandler ligeledes mit valg af metode herunder videnskabsteoretiske og etiske overvejelser. Det indeholder et udvalg af rapporter omhandlende vigtigheden af en
helhedsorienteret indsats for brugerne. Rapporterne beskriver blandt andet brugernes og de professionelles oplevelser af tilbuddet. Jeg har ydermere valgt at benytte den systemteoretiske model omkring helhedstankegangen til at belyse, hvordan de enkelte dele i brugernes tilværelse påvirker hinanden. Jeg har valgt at inddrage forskellige teoretikere med henblik på at belyse projektet fra flere
ståsteder. Jeg vil i projektet stille mig kritisk i forhold til valg af teori.
Afslutningsvis vil projektet indeholde analyse af mine undersøgelsesspørgsmål samt konklusion af
problemformuleringen. Jeg har valgt at perspektivere til hash som medicin, idet grundtanken kan
stilles parallelt til valgte emne, derudover finder jeg det relevant i diskussionen om lægeordineret
heroin.
Side 6 af 46
2.2
Lovgrundlaget
I følgende afsnit redegøres der kort for det juridiske lovgrundlag i forhold til projektets målgruppe.
Begrundelsen herfor er, at jeg finder det relevant at fremhæve, at forskellige love danner grundlag
for behandlingen med lægeordineret heroin. I den helhedsorienterede behandling med lægeordineret
heroin vil der oftest blive inddraget forskellige fagpersoner, fra forskellige sektorer. Grundet fagpersonalets forskellige faglige baggrunde og kompetencer, kan der opstå udfordringer i det daglige
arbejde.
Reglerne om ordination af, og behandling med, heroin fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr.
9083 (Sundhedsstyrelsen, Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved opioiadafhængighed, 2010). De lovmæssige rammer for tilrettelæggelsen af behandlingen fremgår af Sundhedsloven, Lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, Lov om social service samt Lov om retssikkerhed.
Sundhedsloven udstikker de overordnede rammer for behandlingen, og det fremgår af loven, at det
er kommunen, der skal tilbyde vederlagsfri behandling med afhængighedsskabende lægemidler til
stofmisbrugere. Skal der i forbindelse med behandlingsindsatsen iværksættes medicinsk behandling,
sker denne ud fra Sundhedslovens § 142 (Forebyggelse, 2015).
Af Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed fremgår det, at
ordination af afhængighedsskabende lægemidler, som led i behandling af personer for stofmisbrug,
som hovedregel kun må foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale-, regionaleeller private institutioner.
Lov om social service § 101 beskriver kommunernes forpligtelser i forbindelse med stofmisbrugsbehandling (Ministeriet for Børn, Retsinformation, 2015). Af Lov om social service § 141 fremgår
det, at brugerne skal tilbydes at få udarbejdet en social handleplan for indsatsen (Ministeriet for
Børn, Retsinformation, 2015).
Lov om Retssikkerhed fastlægger den overordnede ramme for sagsbehandlingen. Loven beskriver
i hvilken ånd, sager efter Lov om social service og øvrige sociale indsatser, skal behandles. Dette
har betydning for udsatte borgere, idet netop denne gruppe ofte er i kontakt med de sociale myndigheder (Retssikkerhed, 2015).
Side 7 af 46
Mange forskellige aktører, sektorer og fagligheder medfører et øget behov for koordinering og tæt
samarbejde for at forebygge, at brugerens problem ikke kun bliver belyst ud fra en enkelt faggruppe, men ud fra et helhedssyn.
2.3
Videnskabsteoretiske overvejelser
Inden for videnskabsteori sondres der mellem to hovedretninger: positivisme og hermeneutik (Thurén, 2009, s. 18). Positivismen udspringer af naturvidenskaben og sigter på at benytte sikker viden
fra kildernes iagttagelse og logik. Den positivistiske tilgang bygger på at benytte hårde data og
kendsgerninger, der ikke vægter oplevelser og erfaringer. Hermeneutikken er en fortolkningsbaseret
tilgang, som er humanistisk orienteret (Thurén, 2009, s. 106). Til forståelse af de tilegnede budskaber, benyttes i denne opgave en hermeneutisk synsvinkel til fortolkning. I det følgende vil jeg kort
redegøre for den hermeneutiske tilgang, ligesom jeg vil redegøre for, hvordan jeg vil anvende teorien.
2.3.1
Hermeneutik
”Hermeneutik går ud på at forstå og ikke bare forstandsmæssigt begribe” (Thurén, 2009, kap. 13).
Hermeneutik betyder fortolkning, og er en humanistisk fortolkningsmetode, som handler om at fortolke og forstå menneskers følelser, handlinger og oplevelser i en samfundsvidenskabelig kontekst.
Jeg har valgt denne metode, da det er min opfattelse, at fortolkning er et centralt redskab for min
forståelse af sociale foretagender. Når brugerne agerer i sociale relationer, er fortolkning og forforståelse en grundlæggende tilgang, jeg kan benytte mig af. I relationer mennesker imellem tales og
handles der ikke altid klart og tydeligt, dette medfører, at vi som mennesker tolker andre menneskers fortællinger ud fra egne følelser og oplevelser. Hermeneutikken vægter brugerne, som bevidste subjekter med tanker og følelser og den viden, brugerne skaber gennem forståelse, er et centralt
begreb i hermeneutikken, hvor det handler om at overføre oplevelser fra den andens verden til ens
egen. Desuden er den helhedsorienteret, med fokus på at forstå de enkelte dele i forhold til konteksten (Thurén, 2009, kap. 13). Den hermeneutiske tænkning giver en bred og dyb indsigt og forståelse af for eksempel interviews, men samtidig skal det pointeres, at hermeneutikken ikke fører til den
endegyldige sandhed, idet dens overbevisning er, at konklusionen skal ses som henvisende, da den
opnåede viden altid kan fortolkes yderligere afhængig af hvilke erfaringer, oplevelser, tanker, me-
Side 8 af 46
ninger med videre, der danner grundlag for forforståelsen.
Den hermeneutiske tilgang finder jeg mere anvendelig end den positivistiske tilgang, som har sit
afsæt i naturvidenskaben. Ifølge positivismen har mennesket to kilder til erkendelse, dét vi kan iagttage med vores sanser, og dét vi kan regne ud ved hjælp af vores logik. Mennesket skal ikke give
sig hen til løse spekulationer eller lade følelserne styre. Man skal i stedet kritisk undersøge alle påstande og iagttagelser, og kun benytte de kendsgerninger, som vi med sandsynlighed kan anse for
sikre – altså ”hård fakta”. Den udvalgte målgruppe er af sådan en karakter, at jeg ikke finder den
positivistiske tilgang egnet, da brugerne ikke blot kan iagttages. Ud fra de oplevelser brugeren har,
handler det om at fortolke og forstå brugerens følelser, handlinger og oplevelser i en samfundsvidenskabelig kontekst.
2.3.2
Forforståelse
”Forforståelse præger vores måde at opleve virkeligheden på. (…) Ofte er forforståelsen ubevidst.
Allerede som små socialiseres vi i en bestemt måde at opfatte omverdenen på. Men det forhindrer
ikke, at forforståelsen kan være mere eller mindre adækvat. Man kan kalde korrekt forforståelse
forhåndsviden og fejlagtig forforståelse fordom (Thurén, 2009, s. 70). Nye oplevelser kan kun forstås inden for den forståelsesramme, jeg allerede har. Det nye vil virke tilbage på min generelle forståelse og forandre, udvide og/eller nuancere min forforståelse. For at være åben for disse nye indtryk og erkendelser, er et fokus på min egen forforståelse nødvendig, idet den præger min opfattelse
af virkeligheden i såvel dagligdagen som i videnskaben. Jeg er opmærksom på, at min forforståelse
påvirker mit valg af teori såvel som udvælgelse af empiri.
2.3.3
Den hermeneutiske cirkel
Ved behandling af den udvalgte empiri samt gennemførte interviews tages der udgangspunkt i den
hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er et teoretisk håndgreb i hermeneutikken (Thurén,
2009, s. 69-70). Den hermeneutiske cirkel eller hermeneutiske spiral betegner vekselvirkningen
mellem dele og helheden. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages. Et vekselspil mellem
forforståelse og erfaring, mellem teori og praksis og mellem dele og helhed. ”Større erfaring skaber
en bedre forforståelse, som omvendt betyder, at man opfatter finere nuancer. Forforståelsen udvikles fra fordomme til virkelig forståelse” (Thurén, 2009, s. 70).
Side 9 af 46
2.4
Etiske overvejelser
Det humanistiske grundsyn er centralt i Dansk Socialrådgiverforenings Professionsetik, hvilket vil
sige, at omdrejningspunktet er individet og dets værdier. Mennesket betragtes som et unikt subjekt,
og alle individer er ligeværdige som mennesker. Der er fokus på at sikre det enkelte menneskes
helhed ud fra en opfattelse af, at alle mennesker er forskellige og har individuelle behov. Denne
tankegang er central i de overvejelser, jeg skal være bevidst om som socialrådgiver, idet menneskesynet er afgørende for, hvilke metoder jeg anvender i mine arbejdsgange.
Etik og moral handler ligeledes om, hvordan mennesker behandler hinanden. Bag udtrykkene gemmer der sig en tanke om, at man drøfter og afklarer, hvad der kan anses som en passende adfærd.
Ifølge Aadland (Aaland, 2000, s. 37) handler etik dybest set om, hvad der er rigtigt og forkert, godt
og ondt, hvor moral er knyttet mere direkte til, hvad der er rigtige og forkerte handlinger i en aktuel
situation. Med Aadland kan der kort siges, at etik er teori og moral er praksis. Aadland beskriver 5
former for etik (Aaland, 2000, kap. 5); pligtetikken - handlingen skal være god og er påvirket af
både indre og ydre styring, konsekvensetikken - målet skal være godt for flest muligt, dydsetikken –
tanken bag handlingen skal være god, omsorgsetikken – man skal være god ved personen foran sig
og diskursetikken – når alle, efter åben diskussion, er enige, er beslutningen god. At arbejde etisk
kan ses som et modstykke til at arbejde ud fra en fundamentalistisk tilgang, hvor man tjener bureaukratiet med de retningslinjer og procedurer, der er fastlagt i kommunen.
Af etiske dilemmaer vil jeg reflektere over, hvor valid man kan betegne et interview med mennesker der, af nogen beskrives, som personer, der lever et liv på kanten af samfundet – og som 20 minutter før interviewet, har injiceret dagens første dosis heroin.
Er brugerne mennesker, der kan træffe relevante beslutninger, eller er de styret af deres misbrug?
Og hvis de er styret af deres misbrug, hvem skal så træffe beslutningerne for dem? Hvordan kan vi
som samfund forsvare at vedligeholde borgere i et statsfinansieret misbrug? Jeg vil løbende reflektere over de etiske dilemmaer, som jeg antræffer i forbindelse med projektets udformning.
Side 10 af 46
2.5
Præsentation af Heroinklinikken i Odense og de valgte informanter
Jeg har valgt at belyse min problemstilling fra flere vinkler gennem valg af informanter. Informanterne har alle ønsket at være anonyme. For viden på makroniveau anvendes viden fra sekundær empiri i form af forskningsrapporter, lovgivning på området, Stofbladet samt relevante internetsider.
Heroinklinikken tilbyder behandling med lægeordineret heroin til brugere, hvor andre muligheder er
udtømte. Tilbuddet kræver som udgangspunkt fremmøde to gange dagligt. Efter endt observationstid kan brugerne opholde sig i caféen. Brugerne inddrages i planlægningen af behandlingen, som
sigter mod succesoplevelser hos dem. De grundlæggende principper for behandlingen er baseret på,
at brugerne er der af egen fri vilje. To gange om ugen afholdes der medicinske møder, hvor brugerne har mulighed for at blive øget eller reduceret i medicin. Der arbejdes ud fra et ”harm reduction”
perspektiv (skadesreduktion) - et omsorgstilbud for brugere, der ikke magter den ”almindelige”
misbrugsbehandling, men som har behov for substitutionsbehandling, individuel – og gruppebehandling, kontaktskabende samvær, motivationsskabende samtaler, omsorgspleje, sundheds- og
sygepleje m.m., for at opnå en tilværelse med så lidt skade på egen krop og liv som muligt, men
også for at reducere skaderne for det omgivende samfund.
Præsentation af afdelingssygeplejersken: Har været uddannet som sygeplejerske i ca. 20 år. Var
med til at starte tilbuddet op.
Præsentation af socialpædagog: Socialpædagog og har arbejdet inden for området i 18 år. Ansat i
klinikken siden 1. januar 2015. Pågældende er én af to socialt faglige medarbejdere på klinikken.
Præsentation af bruger E. på 51 år: Har været indskrevet sammenlagt i ca. 4 år. Har været inde
og ude af klinikken et par gange. Startede med at ryge hash som 18årig, prøvede heroin første gang
som 28årig. Opvokset på ungdomspension - anbragt som 5årig. Misbrugsfri periode fra 1996 til
2004, hvor pågældende gennemførte en HF eksamen og påbegyndte pædagoguddannelsen, men fik
ikke afsluttet uddannelsen på grund af plettet straffeattest. Har haft mange småjobs. Er på kontanthjælp. Det langsigtede mål er stoffrihed.
Præsentation af bruger S. 39 år: Informanten har været indskrevet i ca. 1½ år. Er uddannet socialog sundhedshjælper og efterfølgende assistent. Startede med hash og speed som 13-14årig. Misbruger af heroin som 16årig og som 18årig var pågældende heroinafhængig. Pågældende er kontanthjælpsmodtager. Det langsigtede mål er at blive stoffri. (Jeg observerer, at informanten er tydeligt
påvirket af medicinen. Sidder med lukkede øjnene de første 30 minutter af samtalen og har snøvSide 11 af 46
lende tale).
Præsentation af bruger J. 35 år: Har været misbruger i 10 – 15 år. Debuterede med hash som
16årig. Indskrevet på klinikken i 2 år og 9 måneder. Kontanthjælpsmodtager og tilkendt ressourceforløb, som indeholder træning og mentorstøtte. Ingen uddannelse. Det langsigtede mål er at blive
stoffri. (Jeg observerer, at informanten ikke er voldsomt påvirket af medicinen).
Præsentation af bruger H. 41 år: Pågældende har været indskrevet i ca. ½ år. Har tidligere været
indskrevet, men på grund af afsoning stoppede behandlingen. Startede med hash omkring det 13. år,
speed og kokain som 15årig og heroin som 18årig. Er uddannet som teknisk assistent, web marketingsmanager og har været selvstændig igennem flere år. Har forskellige behandlingsforløb bag sig.
Informanten er kontanthjælpsmodtager. Det langsigtede mål er at blive stoffri. (Jeg observerer slet
ikke informanten, som påvirket).
2.6
Undersøgelsesmetode
Jeg har valgt at beskrive faserne i min interviewundersøgelse, da jeg vurderer, at målgruppen gør, at
jeg ikke 100% kan forberede mig på brugernes adfærd på valgte interviewdag.
Jeg vil tage udgangspunkt i Kvales ”de syv faser af en intervieweundersøgelse” (Kvale, 2009, kap.
6), hvilket er med til at sikre en systematisk opbygning af metode, overvejelser og fremførelse.
Kvale understreger vigtigheden af forskerens erfaringer og færdigheder inden for alle dele af undersøgelsesprocessen, samt at udfaldet af et forskningsforløb afhænger af forskerens evne til at designe
projektet, udforme spørgsmålene, interviewe respondenterne, transskribere, sammenfatte, kategorisere, strukturere og til sidst præsentere det empiriske data.
Tematisering
Formålet med projektet er at undersøge, om den udvalgte målgruppe tildeles en helhedsorienteret
indsats, og hvilken indflydelse denne indsats i givet fald har på brugernes livskvalitet. Ydermere
ønsker jeg at afklare, hvilke ønsker brugerne har til en bedring af den socialfaglige indsats. Jeg er
opmærksom på, at jeg ikke kan udforme relevante interviewspørgsmål, hvis jeg på forhånd ikke har
en vis viden på området og omkring målgruppe. Jeg vil tilegne mig viden gennem litteratur gennemgået på studiet, litteratur på området samt rekvirere relevant forskningsmateriale. Med primært
og sekundært empiri forventer jeg at belyse problemstillingerne på individ- og gruppeniveau. For at
tilegne mig et samfundsmæssigt perspektiv på genstandsfeltet, vil jeg interessere mig for, hvordan
Side 12 af 46
de juridiske rammer for lægeordineret heroin er opstået, samt hvordan det forskningsmæssige niveau italesætter emnet.
Design
Problemstillingen og problemformuleringen skal danne baggrund for projektet. Jeg vælger at holde
problemformuleringen åben, så jeg har mulighed for at ændre den undervejs. Jeg vil udarbejde et
teoretisk afsnit, som skal hjælpe til at emnet bliver belyst. Dernæst vil jeg frembringe undersøgelsesspørgsmål - dette med henblik på analyse og afslutningsvis konklusion og perspektivering.
Interview
Inden interviewene vil jeg udarbejde to interviewguides (se bilag 1 og 2) – én til brugerne af klinikken og én til personalet. De to interviewguides skal understøtte strukturen i interviewene samt sikre,
at jeg får indhentet den information, jeg har behov for til udarbejdelsen af projektet. Mine interviewguides vil være åbne således, at jeg har mulighed for at spørge ind til brugernes og personalets
svar. Denne metode er netop det kvalitative forskningsinterviews styrke, da det giver et bredere og
mere nuanceret billede af interviewets temaer. Det kvalitative og semistrukturede interview bygger
på menneskelige erfaringer, det handler om beskrivelser og fortolkninger. Metoden forsøger at forstå verden ud fra brugernes og personalets synspunkter, udfolde den mening der knytter sig til deres
oplevelse og afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer. Inden interviewet påbegyndes bliver bruger og personale orienteret om formål og fremgangsmåde af interviewet. Bruger
og personale bliver gjort opmærksom på, at de undervejs kan supplere og bidrage med deres viden
på området.
Ved udformningen af de 2 interviewguides skal jeg være opmærksom på, hvilke spørgsmål jeg stiller, hvordan jeg stiller spørgsmålene, samt hvad formålet er.
Lineære spørgsmål: Bruges til indsamling af oplysninger. De medvirker til en afklaring, undersøgelse og en konkretisering af problemstillingen. (Hvorfor, hvordan og hvem gjorde hvad?). Hensigten med disse spørgsmål er hovedsageligt afklarende i forhold til den aktuelle situation.
Strategiske spørgsmål: Stilles med henblik på at påvirke personen på en specifik måde. Intervieweren prøver indirekte at få personen til at tænke og gøre det, som intervieweren synes er godt og
rigtigt.
Side 13 af 46
Cirkulære spørgsmål: Anvendes ofte for at finde et mønster, der binder det hele sammen og prøver at finde forklaringer – formål, personer, relationer, oplevelser, ideer, handlinger mv. Spørgsmålene kendetegnes som nysgerrighed overfor problemstillingen. Cirkulære spørgsmål kan inddeles i
to hovedgrupper: Forskelsspørgsmål og kontekstspørgsmål.
Forskelsspørgsmål: forskelligheder mellem personer.
Kontekstspørgsmål: kobling mellem indhold og adfærd.
Refleksive spørgsmål: Opfordrer informanten til selv at reflektere over sin hverdag. Handlinger og
iagttagelser giver mulighed for nye valgmuligheder. Informanten påvirkes eller guides til at se
fremad, at sætte sig i andres sted og gøre sig tanker om muligheder (Hermansen, Løw & Petersen,
2004, s. 111 – 114).
Aktiv lytning: At lytte er en forudsætning for at kunne samtale og reagere på kommunikation. Det
vil sige, at det at lytte er en forudsætning for at kunne vælge et meningsfyldt gensvar. Carl Rogers
definerer begrebet; ”’aktiv lytning’, som det at lytte opmærksomt på, hvad andre fortæller os”
(Latour & Filtenborg, 2009, kap. 6). Ved aktiv lytning forsøger man aktivt at gribe fakta og følelser
i det, man hører. Man lytter med forståelse, det vil sige at modtageren (lytteren) i kommunikationen
forsøger at sætte sig ind i afsenderens referenceramme, følelser med videre, for derved at kunne
forstå afsenderens budskab, før modtageren svarer på den afsendte kommunikation.
Under mit interview med bruger S. anvendte jeg særligt aktivt lytning, ydermere var jeg særligt
opmærksom på, hvordan jeg formulerede mine spørgsmål, da brugeren var tydeligt påvirket samt
vredladen. Brugeren var netop kommet tilbage på klinikken efter 14 dages karantæne, idet personalet vurderede, at brugeren udviste uhensigtsmæssig adfærd overfor klinikkens læge. Brugerens
kropssprog var meget tydeligt, særligt når samtalen kom ind omkring klinikkens indsats. Jeg observerede knyttede næver, øget toneleje samt store armbevægelser.
Transskription
Jeg har til hensigt at transskribere og vil anonymisere interviewene. Ydermere vil interviewene blive vedlagt som en lydfil, dette for at få detaljerne med og kunne lytte til interviewene igen og igen.
I de transskriberede afsnit, vil jeg undlade ”pause-ordene” som f.eks. øhhh. Transskriberingen bliver skrevet af ordret for at undgå fortolkninger af informantens udsagn. Jeg er opmærksom på, at
skrift og tale kan opfattes forskelligt.
Side 14 af 46
Analyse
Jeg har intentioner om at benytte ”Ad hoc metoden” til analysen – en eklektisk tankegang, hvilket
betyder, at jeg frit kan benytte forskellige teknikker og metoder. Jeg vil benytte de fremstillede undersøgelsesspørgsmål og hypoteser som baggrund for analysen. I analysen vil jeg benytte den fremstillede teori samt indsamlet primær og sekundær empiri.
Verificering:
Validitet er en vigtig faktor, når der udarbejdes rapporter. Jeg vil forholde mig kritisk til metode,
teori og kilder. Ydermere vil jeg have særligt fokus på min dokumentation.
Rapportering:
Jeg håber med dette projekt at skabe fokus på området. Jeg har ydermere en forhåbning om at fremstille en systematisk opgave, som er til gavn for læseren. Jeg vil opstille teori og empiri overfor hinanden og skabe sammenhæng.
Informanterne bliver gjort opmærksomme på formålet, samt at de opnåede informationer ikke vil
blive videregivet og kun benyttet til udarbejdelse af dette skriftlige produkt.
Formålet med at lave interview med brugere og personaler har været, gennem dialog, at opnå viden
om deres opfattelse af nogle fænomener. Den kvalitative metode har rødder i den hermeneutiske
videnskabsteori og forsøger at afdække den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke de
beskrevne fænomener (Kvale, 2009, s. 17-19).
3
Forskning
Jeg har valgt følgende rapporter som basisempiri til min opgave.
”Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling” af Katrine Schepelern
Johansen ved KABS VIDEN 2013. Rapporten omhandler analyse af relationen mellem heroin og
den sociale behandling tyder på, at den sociale behandling er meget mindre i fokus end heroinen i
både planlægning og i den praktiske udførelse af behandlingen. Rapporten angiver, at den sociale
behandling ses som distant til trods for at brugere såvel som personaler, ser den som central og nødvendig.
Side 15 af 46
”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark”, SFI’s rapport fra 2009. Af denne rapport fremgår det, at brugerne har ønsker om mere social behandling samt at brugernes behov for hjælp ikke
afdækkes tilstrækkeligt. F.eks. angiver 61 % af brugerne at de har psykiske problemer, og heraf
oplever 47 % at de i mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig hjælp til disse psykiske problemstillinger.
”Stofmisbrug i et socialt fagligt perspektiv” Servicestyrelsens rapport fra 2010. Det fremgår af denne rapport, at de bedste behandlingsresultater opnås med en helhedsorienteret og individuel indsats,
der tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov.
Ovenstående rapporter beskriver, inden for hver deres undersøgelsesfelt, vigtigheden af en helhedsorienteret indsats for brugerne. Det beskrives, hvordan brugere og medarbejdere oplever dagligdagen og tydeliggør hvilke udfordringer, der er i indsatsen. Disse oplysninger finder jeg egnede til at
besvare min problemformulering.
Udover nævnte rapporter vil jeg benytte relevante artikler, særligt fra magasinet Stof, samt oplysninger fra diverse hjemmesider.
4
Teoriafsnit
”En teori, er et sæt forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare og evt. manipulere med den foreliggende virkelighed” (Den store danske, 2015).
4.1
Teoretisk grundlag
I min analyse benyttes den systemteoretiske model (Huctchinson, 2006, kap. 6). Modellen indbefatter helhedsorienteret arbejde og systemteoretiske problemløsningsmodeller, hvor man har interesse i
det miljø, mennesker skaber mellem sig, at alt hænger sammen, og at man ikke kan røre ved én del
uden at det får konsekvenser for de andre dele. Der er fokus på forståelsen af, hvordan systemerne
er opbygget og defineret, og at man kan skelne mellem systemet og dets omverden. Ydermere drejer det sig om, at man kan identificere mål, som man forsøger at nå i et system. Helhedsorienteret
arbejde indebærer, at man har bredest mulig forståelse for brugerens situation og for, hvad der volder problemer. Mange faggrupper er involveret i et helhedsorienteret arbejde, og kan defineres som
et system. Definitionen på et system er græsk og betyder sammenstilling. Det er en gruppe mindre
Side 16 af 46
enheder som danner en samvirkende helhed. ”Systemteorien er også kendetegnet ved en cirkulær
årsagstænkning. Den fremhæver mangfoldigheden i det, der sker, og tydeliggør, at en hændelse kan
have mange årsager i stedet for bare en enkelt årsag” (Huctchinson, 2006, s. 234).
4.1.1
Systemteoretisk model
Den systemteoretiske model skal hjælpe til at belyse min problemstilling på forskellige niveauer.
Urie Bronfenbrenner, er kendt for udviklingen af systemteoretisk netværkstænkning, og betegnes
som en af pionererne i den ”udviklingsøkologiske model”. Bronfenbrenners udviklingsøkologiske
model har et systemisk perspektiv på socialisering. I den udviklingsøkologiske model opererer man
med 4 systemer, mikro, meso, exo, makro. Disse fire niveauer udgør en dynamisk helhed, som forekommer parallelt med den tid, vi befinder os i. Modellen vil blive brugt med udgangspunkt i min
udvalgte målgruppe og problemstilling.
Mikroniveau: Skabes i ansigt til ansigt-situationer f.eks. mødet mellem brugeren og personalet.
Bronfenbrenner mener, at det er her, at den største udvikling sker. For brugeren kan det have den
betydning, at pågældende ikke føler sig hørt og forstået, og dermed får et skævt billede af sin livssituation og handlemuligheder. Omvendt vil et positivt møde på dette niveau medføre, at brugeren
oplever udvikling og føler sig imødekommet.
Mesoniveau: På mesoniveau defineres forholdet mellem 2 eller flere mikrosituationer, f.eks. kommunalt- og regionalregi. Det er en central hypotese for Bronfenbrenner, at samspillet på mesoniveau
er grundlæggende for den menneskelige socialisering, som for eksempel forekommer når forskellige faggrupper mødes i indsatsen omkring brugeren. Hvis der ikke fokuseres på et velfungerede
samarbejde mellem brugeren og de professionelle, kan det meget vel resultere i konflikter, som
dermed skaber en ugunstig situation i brugerens videre forløb.
Exoniveau: Kan blandt andet være massemediernes fokus, lokal industri, kommuner og lokale foreninger. Exoniveau betegner miljøer eller steder, som brugeren ikke kommer i, men som har indvirkning på de miljøer, brugeren færdes i. Modellen kan understøtte det helhedssyn, der præsenteres
som centralt i socialfagligt arbejde.
Makroniveauet: Henviser til den overordnede politiske styring, kulturelle værdier, religion eller
lignende, som har indvirkning på, hvordan brugeren integreres/accepteres. Af udefrakommende
påvirkninger kan lovgivningen, Danmarks økonomiske situation samt den enkelte kommunes serviceniveau, have indvirkning på brugerens støttemuligheder, hvad angår støtte. Støtten er således
Side 17 af 46
ikke altid optimal, hvilket kan tænkes at resultere i, at brugeren er i fare for yderligere stigmatisering, isolation og følelse af at være anderledes (Hutchinson, 2006, s. 260 – 261).
4.1.2
Helhedstankegangen
For at benytte helhedstankegangen i opgaven, vælger jeg at anvende Jens Guldagers (JG) model for
helhedssyn i socialt arbejde. JG beskriver, hvad han kalder socialrådgiverfagets fælleselementer –
fire vigtige hjørnesten i det sociale arbejde. Forstået således, at det sociale arbejde bør præges af
den viden, de retningslinjer og færdigheder fælleselementerne indeholder.
Fælleselementerne er;
 Helhedssynet.
 Systematisk sagsarbejde der indeholder faserne: a) beskrivelse af problemet, b) vurdering af
problemet, c) handleplan og d) opfølgning.
 Kommunikation, der indeholder teori, viden og færdigheder i dialogen med de mennesker,
indsatsen vedrører.
 Etikken, der indeholder retningslinjer for forholdet borger og socialrådgiver
I JGs øjne er helhedssynet det mest centrale af socialrådgiverfagets fælleselementer.
JG beskriver ydermere tre idealer til helhedssynet (Guldager, Sociologi og socialt arbejde, 2004, s.
33-34). Første ideal for helhedssynet er ”at begribe og forstå baggrunde for og sammenhænge mellem menneskers sociale problemer, ressourcer og behov”. Målet er altså at belyse menneskers sociale problemer, ressourcer og behov. Det er centralt at de sociale problemer ikke betragtes som isoleret, men skal ses i en sammenhæng med menneskers ressourcer og behov. Andet ideal er ”At kunne
koble problem, ressourcer og behovsforståelse sammen – med opgaven som hjælper, rådgiver, advokat eller igangsætter” Det vil sige, sammen med sine muligheder og begrænsninger i forhold til
borgerne og forholdet til det sociale system og det omgivende samfund. Tredje ideal er ”At kunne
omsætte disse forståelser i handling og behandling overfor klienterne, det sociale system og det
omgivende samfund” (Guldager, Sociologi og socialt arbejde, 2004, s. 33-34).
Jeg er i projektet bevidst om, at helhedstankegangen ikke udgør en egentlig teori, men vælger alligevel at inddrage den i teoriafsnittet, da JG beskriver, at helhedssynet kan betragtes som en teoreSide 18 af 46
tisk model. Ydermere er det helhedsorienterede arbejde beskrevet i Lov om Retssikkerhed § 5
(Retssikkerhed, 2015).
4.2
Aaron Antonovsky
Til at belyse spørgsmålene i min problemformulering har jeg taget udgangspunkt i forskellige teorier. Jeg har ladet mig inspirere af professor Aaron Antonovsky (AA). AA er født i 1923. Han har
taget en doktorgrad på Yale University i sundhedssociologi, og gennem mange år forskede han i
folkets sundhed. Som professor i medicinsk sociologi og stressforsker forskede AA i 1970’erne,
hvordan israelske kvinder tilpassede sig overgangsalderen både fysisk og psykisk. Forskningen
havde endvidere et blik for stress og helbredstilstand, idet man i 1960’erne var begyndt at blive mere opmærksomme på sammenhænge mellem psykiske belastninger og helbredet. I de mange interviews med kvinderne spurgte AA også om, om kvinderne havde været i koncentrationslejr under 2.
verdenskrig. Ikke overraskende viste det sig, at en langt større procentdel af de kvinder, der havde
stærkt traumatiske oplevelser med sig fra krigstiden, også var dem, der gav udtryk for, at de ikke
havde den livskvalitet, de kunne ønske sig. Men AA mødte imidlertid en gang imellem nogle kvinder der, på trods af deres oplevelser i koncentrationslejrene, havde formået at komme videre i tilværelsen og udtrykte en tillid til og glæde ved livet. Langsomt gik det op for AA, at han var begyndt at
vende formålet med sin forskning. Udgangspunktet havde været at uddybe årsager til sygdommenes
opståen og udvikling, men nu gjaldt det for ham om at finde årsager til sundhedens opståen og udvikling. På dette tidspunkt, hvor man traditionelt havde forskningen rettet mod behandling af sygdom som et biologisk fænomen og at forhindre sygdomme i at opstå, var dette banebrydende tænkning – at sundhed ikke blot var fravær af sygdom, og at sundhed måske havde sine egne mekanismer (Thybo, 2003, nr. 49, s. 2). Det er altså ikke de ting mennesket udsættes for, der er afgørende
for sundheden, men det afgørende er, hvordan mennesket tackler de problemer/udfordringer, som
det møder i livet.
AA arbejder ud fra begrebet ”oplevelse af sammenhæng” (OAS). Komponenterne af OAS er ifølge
AA; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Gennem hele livet møder vi forskellige
stressorer (AAs betegnelse for sygdom, kriser, konflikter og spændinger) og har man en stærk OAS,
er det lettere at håndtere disse. Der er grund til at tro at mennesker, som oplever sig sunde er mindre
Side 19 af 46
tilbøjelig til at blive syge. Sundhed (forstået som følelsen af OAS i kraft af livsmod, livsglæde, vitalitet og mestringskompetencer) giver overskud til at klare hverdagens krav.
Begribelighed: Er den udstrækning, mennesket opfatter de indre og ydre stimuli de udsættes for,
som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information. At
individet for eksempel forstår en information, som pågældende bliver givet, og kan se sammenhængen i den. Når et menneske med en stærk følelse af begribelighed, møder uventede eller uforudsigelige stimuli, så formår det, at håndtere det og derved fastholde begribeligheden.
Håndterbarhed: Forstås af AA, som den måde individet opfatter, at der er tilstrækkelige ressourcer
til deres rådighed, til at klare de krav de bliver stillet overfor, samt de stimuli de bliver bombarderet
med. Med ressourcer til rådighed mener AA, at individet selv har kontrol over eller kontrolleres af
en legitim anden, for eksempel at modtage støtte og hjælp fra andre eksempelvis familie, venner,
behandlere eller øvrige i ens netværk. AA italesætter, at mennesket selv skal øjne de handlemuligheder, pågældende har, samt gribe de tilstedeværende ressourcer. Et individ med klar håndterbarhed, oplever ikke verden som urimelig, eller at verden er imod en.
Meningsfuldhed: Er ifølge AA, at individet oplever at de problemer og krav som tilværelsen fører
med sig, er værd at investere energi og engagement i. At man kan se en mening i de ting, som man
laver. At man, som menneske, i stedet for at ville være foruden udfordringerne skal imødegå og
glæde sig over dem. Individet skal føle, at det er værd at gøre noget ved situationen, og er motiveret
for at handle. AA betegner meningsfuldhed som motivationselementet (Antonovsky, 2000, kap. 2).
Sætter man nævnte punkter sammen, giver dette ifølge AA, en oplevelse af sammenhæng. Den
samlede definition af OAS er, som følger:
”Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man
har en gennemgående, blivende men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer
fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige
resurser til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i”. (Antonovsky, 2000 s. 37).
Som professionel, kan jeg arbejde med OAS begrebet ved, at ruste brugeren til bedre at mestre sit
liv. AAs teorier kan i praksis anvendes på følgende måde;
Side 20 af 46
Begribelighed: Som professionel kan man støtte individet ved at fastholde åbne- og lukketider,
informere tydeligt og sagligt om ændringer på klinikken, ved sygdom orienteres om, hvem der er
”backup” for brugerens kontaktperson. Dette vil medføre at individet kan håndtere den stimulus,
han/hun udsættes for – at hændelsen passer ind i den aktuelle sammenhæng eller på anden vis kan
forklares. Man kan dermed sige, at læreprocessen til begribelighed er forudsigelighed, det vil sige at
mønstre og rutiner, man som individ kan henholde sig til.
Håndterbarhed: Som professionel kan man støtte individet til at opnå bedre håndterbarhed, ved for
eksempel af have fokus på mestring i samtalerne gerne ud fra specifikke oplevede situationer, eller
ved at korrigere grove udtalelser, snak om vold og lignende på en tydelig og værdig måde (voksen
til voksen) og på en måde hvorpå, at individet kognitivt kan forstå informationen. Læringsprocessen
til håndterbarhed er belastningsbalance, at krav ikke må overstige individets ressourcer.
Meningsfuldhed: Som professionel kan man for eksempel støtte individet til at opnå meningsfuldhed ved medinddragelse i behandlings- og/eller handleplanen. Læreprocessen til meningsfuldhed er delagtighed/deltagelse.
Mennesket kan sagtens klare negativt eksternt stress (de såkaldte stressorer), hvis det besidder de
rigtige mestringsstrategier. Det er styrken af OAS hos personen, som påvirkes af stressorerne, der
bestemmer om udfaldet er skadeligt, neutralt eller helbredsfremmende. En bruger som oplever følelsen af sammenhæng vil, ifølge AA, være bedre i stand til at se problemer som udfordringer, vise
en større interesse og motivation for at løse problemet. En sådan bruger evner ydermere at analysere
og reflektere på konsekvenser og egen mestring/handling. Brugeren fastholder eller øger derved
oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
4.3
Peter Ege
Til at belyse misbrugets udfordringer både på individ og samfundsniveau har jeg, ud over de nævnte
rapporter, valgt at benytte Peter Ege (PE) som empiri. PE er forhenværende socialoverlæge i Københavns kommune og har gennem 40 år arbejdet med misbrugere. Han har skrevet flere bøger om
emnet – blandt andet ”Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne” (Ege, Stofmisbrug og
afhængighed hos unge og voksne, 2004). Som beskrevet i det indledende afsnit, var PE tidligere
modstander af tilbuddet, men idet den udenlandske evidens påviser, at tilbuddet gør en markant
ændring for brugerne, ændrede han mening og tilsluttede sig positivt behandlingen.
Side 21 af 46
PE beskriver, at de sociale problemer ofte står i kø hos misbrugeren. Der ses blandt andet problemer
i forhold til bolig, økonomi, gæld, arbejde og uddannelse. PE skriver ” ”Der er altid behov for socialrådgiverfaglig bistand i et samarbejde med misbrugerens socialcenter” (Ege, 2004, s. 101-102).
PE skriver videre, at det er vigtigt, at behandlingen af stofafhængighed og afhjælpning af de sociale
problemer integreres fra behandlingens start, og at der skal gøres et målrettet arbejde for at afhjælpe
misbrugerens sociale, personlige og psykiske problemer. PE skriver, ”Behandlingen kræver tålmodighed og langmodighed samt et tæt samarbejde mellem den psykiatriske afdeling, specialambulatorier, distriktspsykiatrien, den praktiserende læge og det sociale system som har ansvaret for et
relevant botilbud, støtte/kontaktpersonordning, væresteds- og aktivitetstilbud” (Ege, 2004, s. 108).
4.4
Kritik af teori, metode og empiri
Jeg vil i dette afsnit diskutere validiteten af de metoder og kilder, som jeg har benyttet, samt diskutere teoriens anvendelighed.
4.4.1
Metode
Kvale understreger vigtigheden af forskerens erfaringer og færdigheder inden for alle dele af undersøgelsesprocessen. Udfaldet af et forskningsforløb afhænger af forskerens evne til at designe projektet, udforme spørgsmålene, interviewe respondenter, transskribere, kondensere, kategorisere,
strukturere og slutteligt præsentere empirisk data.
For at anskueliggøre kritik af metoden, har jeg valgt systematisk at gennemgå de metodiske tiltag
ud fra Kvales ”Validering på syv stadier” (Kvale, 2009, s. 275).
Tematisering
Opgavens emne var ringe belyst, den var kun dækket ind af få teoriske forudsætninger og var ikke
belyst af én teori. Idet min nysgerrighed og egne erfaringer inden for området, har været grundlaget
for projektet, kan det muligvis betyde, at jeg fremkommer med fortolkninger, som ikke kan belyses
teoretisk.
Design
Formålet med opgaven har fra starten været, at få belyst om den udvalgte målgruppe tildeles en
helhedsorienteret indsats, og hvilken indflydelse denne indsats i givet fald har på målgruppens livskvalitet. Det anvendte design, herunder min problemstilling, skulle være åben med mulighed for
Side 22 af 46
ændringer. Der har dog ikke været behov for at ændre i den oprindelige problemstilling. Undersøgelsesspørgsmålene er blevet tilrettet under processen.
Interview
Jeg har ingen grund til at mistro interviewpersonernes udsagn, på trods af at de fire brugere jeg foretog interviews med, kort tid forinden, havde indtaget dagens første dosis heroin. Jeg havde løbende i
interviewene mulighed for at stille uddybende spørgsmål for at efterprøve, om jeg havde forstået
interviewpersonernes udtalelser, og få forklaret de udsagn, som var utydelige. I særligt ét af interviewene var interviewpersonen tydeligt berørt af sin situation. Her gjorde jeg mig observationer
omkring interviewpersonens kropssprog (beskrevet under punkt 2.6).
Transskription
Hvert interview er gemt som lydfil, så jeg havde mulighed for at lytte indspilningerne igennem igen
og igen. Jeg havde intentioner om at transskribere interviewene, men da det blev for tidskrævende,
fravalgte jeg dette. Fravalget kan have medført, at små detaljer er gået tabt. Det har ligeledes heller
ikke været muligt, i samme grad, at dokumentere citaterne fra interviewene.
Analyse
De to undersøgelsesspørgsmål der er blevet fremstillet i projektets indledende afsnit, danner grundlag for analysen. Hvis de to undersøgelsesspørgsmål kan besvares ud fra indsamlede empiri og teori, mener jeg, at jeg har et godt grundlag for at få besvaret problemformuleringen i min konklusion.
For at undgå egne fortolkninger i analysen, har jeg fremstillet empiri og teori overfor hinanden. Jeg
har sørget for at være grundig i referencerne til interviewene, da jeg mener, at dette er vigtigt for
interviewenes troværdighed.
Validering
Den indsamlede viden fra interviewene kan ikke betegnes som hundrede procent valid, idet udsagnene bygger på få informanters viden og forståelse. Ydermere kan der ikke refereres tilbage til informanterne, idet de har ønsket af være anonyme.
Jeg kunne med fordel have interviewet flere brugere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker
med videre på området. Ydermere kunne jeg have valgt at have udarbejdet et kvalitativt spørgeskema, udsende dette til de øvrige kommuner, som har et tilsvarende tilbud som i informant Kommunen. Ved at anvende den kvalitative metode, var der fremkommet en mere målbar viden.
Side 23 af 46
Rapportering
Under punktet, rapportering, kan man se på projektets anvendelighed. Et kritikpunkt kunne være, at
projektet ikke genererer ny viden på området. Jeg mener dog, at have overskueliggjort og sat fokus
på emnet ved hjælp af brugernes udsagn sammenholdt med anvendt teori. Heroinklinikken i Odense
har modtaget et eksemplar af projektet til gennemlæsning.
4.4.2
Kilder
Under dette afsnit vil jeg forholde mig til udvalgte kilders troværdighed. Ved at benytte fagbøger,
sikres jeg et kvalitetsfilter for eksempel gennem forlæggere og redaktører. Derudover har jeg benyttet flere kilder, så emnet kunne belyses fra flere vinkler. Kilderne er anvendt til informationssøgning
og som inspirationskilde. Derfor danner kilderne et grundlag for generelt indblik og overblik over
emnet. Kilderne skal betegnes som en model for mit arbejde.
For at afklare om de udvalgte kilder er hensigtsmæssige og troværdige, er der en række kildekritiske
spørgsmål, som man kan stille sig selv, herunder hvem forfatteren og/eller bestilleren af rapporten
er, forlag samt udgivelsesår. Et vigtigt kriterium er ligeledes, om forfatteren henviser til anden litteratur og objektivitet.
De udvalgte rapporter, som er anvendt i dette projekt, kan være farvet af, at de er udarbejdet på
baggrund af et stykke ”bestilt arbejde”. Rapporten fra SFI ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i
Danmark” og Stofmisbrug i et socialfagligt perspektiv er udarbejdet for Socialstyrelsen (daværende
Servicestyrelse). Med baggrund i ovenstående, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om der er forhold i rapporten, som ikke kommer til udtryk for eksempel forhold, som vil kræve en tilførsel af
økonomiske midler til at varetage opgaven på en mere hensigtsmæssig vis.
Rapporten ”Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling” er udarbejdet af KABS VIDEN på bestilling af KABS, som er Glostrup Kommunes misbrugscenter, og som
udfører behandling med lægeordineret heroin. KABS VIDEN beskrives som et Videnscenter, som
blandt andet tager sig af forskningsprojekter, arrangerer konferencer og udgiver fagbøger. KABS
VIDEN beskrives som økonomisk uafhængig af behandlingen i KABS, men jeg vælger at forholde
mig kritisk overfor, at rapporten er finansieret af samme organisation, som udfører den behandling/indsats, der undersøges i rapporten.
Side 24 af 46
Magasinet Stof
STOF udgives af Center for Rusmiddelforskning via en bevilling fra socialministeriets satspulje.
Igen her kan man tænke, om bladet er ”i lommen på staten” og omvendt kan man, når man læser
nogle af artiklerne i bladene, få tanken at forfatterne har et idealistisk billede af, hvad der er muligt
og ikke muligt i et samfundsmæssigt/samfundsøkonomisk perspektiv.
Internet
Der er ikke forskel på, hvordan man behandler trykte kilder og internetkilder. På internettet er der
ikke de samme kvalitetsfiltre, som hos forlæggere og redaktører. Generelt bør det gælde, at der stilles de samme krav til internetdokumenter, som til trykte kilder. Nogle kriterier er dog vigtigere end
andre – som regel vil ophavets troværdighed, informationens korrekthed og sidens ajourførthed
være centrale kriterier. Ydermere bør man altid huske på, at internetkilder er forskellige og tjener
forskellige formål som for eksempel information, nyheder, markedsføring og personlige holdninger.
Jeg har benyttet en del internetkilder, men jeg har været omhyggelig med at udvælge disse. Jeg har
blandt andet anvendt følgende internetsider; www.retsinformation.dk, www.socialstyrelsen.dk og
www.sundhedsstyrelsen.dk, som blandt andet publicerer forskningsrapporter og tager relevante emner op. Jeg antager, at disse kilder er troværdige. Ydermere har jeg anvendt Odense Kommunes
hjemmeside og deres kvalitetsstandarder inden for området.
4.4.3
Teori
Begrænsninger i systemteorien
I systemteorien kan menneskesynet være for deterministisk. Man betoner at brugeren bestemmes af
sin plads i systemet, hvilket kan gøre brugeren for systemloyalt. Man kan blive for konservativ, idet
man hævder, at det de er, er det, der bør være – det bedste er det, der overlever. Ambitionen om at
være helhedsorienteret kan gå ud over refleksionsdybden, og ydermere kan der være for meget fokus på at få brugerne til at passe ind i systemet, og for lidt fokus på brugernes faktiske ønsker og
behov (Hutchinson, 2006, s. 281 - 283).
Begrænsninger i helhedstankegangen
Helhedssynet afhænger af den enkelte socialrådgivers egen forståelse af, hvad det indebærer, rådgiverens rolle overfor målgruppen samt rådgiverens menneskesyn. Ydermere er socialrådgiveren
Side 25 af 46
praktiker og skal kunne omsætte sit helhedssyn; systematisk, forståeligt og etisk forsvarligt. Det at
viden og erkendelse skal omsættes til væren og handlen sammen med brugerne, er en nødvendighed
for, at det praktiske arbejde skal lykkes. Endvidere bør der være fokus på, at man i arbejdet med at
”komme hele vejen rundt omkring brugeren”, kan overse eller overhøre, hvad brugeren ønsker af
indsatsen. Målgruppen i denne opgave kan have svært ved at rumme mange ændringer på én gang,
hvorfor man skal have brugernes perspektiv for øje, under hele processen. Der kan både være ressourcer og udfordringer i helhedstankegangen, da der ikke er nogle præcise definitioner af metoden
eller en vejledning til dets anvendelse.
Begrænsninger hos Antonovsky
AAs teoriopbygning er til dels opbygget på baggrund af kvinder i koncentrationslejre under ekstremt pres og med frygt for døden. Jeg kan være i tvivl om, om denne målgruppe kan sammenlignes
med brugere med heroinmisbrug? Skal mennesker i den kategori mon altid kunne begribe, håndtere
og se mening for at trives? Jeg kan tvivle på, om AAs teori gælder for alle mennesker, til alle tider
og på alle steder. Jeg kunne forestille mig, at brugere med heroinmisbrug ser en mening med at bruge heroinen? Af anvendt teori fremgår det, at brugerne ofte ser misbruget, som en form for selvmedicinering, at brugeren oplever bedre at kunne mestre livet. Så når brugeren fornemmer, at misbruget fører til håndterbarhed og bedre trivsel, så kan det formentligt føre til oplevelsen af mestring.
Men ikke en særlig sund form for mestring i samfundets øjne. Mestring og OAS er den oplevelse,
den enkelte skal have, men den stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvad jeg, som socialrådgiver, eller samfundet, som helhed mener er, mestring af tilværelsen. Dette kan medføre et dilemma
i det sociale arbejde, som jeg, som socialrådgiver, skal tage højde for. Et andet kritikpunkt til AAs
teori, sat i relation til denne målgruppe af heroinbrugere, kan være, at hvis brugeren ikke er i besiddelse af handlekraft og evnen til at reflektere over sine handlinger, så vil det være svært at hjælpe
den enkelte, hvis de ikke har en indre motivation til at se meningsfuldhed i deres liv.
med værdighed
5
Analyseafsnit
Med baggrund i de udvalgte teorier, vil jeg i følgende afsnit analysere ud fra de to udarbejdede undersøgelsesspørgsmål. Afslutningsvis vil jeg udfærdige den endelige konklusion med baggrund i
mine delkonklusioner og den opstillede problemformulering samt perspektivere til relevant emne.
Side 26 af 46
5.1
Undersøgelsesspørgsmål 1
Hvordan koordineres den medicinske behandling med den sociale del af indsatsen for brugerne af
Heroinklinikken i Odense?
Ifølge lovgivningen skal Kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbrugere jævnfør Lov
om social service § 101. I kommunalt regi kan misbrugere tilbydes ambulant behandling, substitutionsbehandling samt døgnbehandling. Som tidligere anført har lægeordineret heroinbehandling været tilladt i Danmark siden 2008, med opstart i marts 2009 – dette med baggrund i evidens og erfaring på området fra Holland, Tyskland og Schweiz, som viser, at behandlingen med lægeordineret
heroin blandt andet har medført en tydelig bedring af brugernes helbredsmæssige- og sociale forhold.
I de udenlandske forsøg har heroinbehandling været givet sammen med social behandling. I Tyskland forsøgte man enten individuel case management eller psykoedukation3/ rådgivning i gruppe. I
England fik brugerne tildelt en nøglemedarbejder, der forestod ugentlige møder – mødefrekvensen
blev sat ned efter tre måneder. Her havde alle brugerne et månedligt møde med en læge og mulighed for individuelle psykologsamtaler, rådgivning og gruppebaserede programmer. Det er en generel erfaring i forbindelse med stofmisbrug, at en række psykosociale problemer spiller sammen med
stofmisbruget og ofte er med til at fastholde brugerne i misbruget og i nogle tilfælde har været årsag
til, at misbruget oprindeligt er blevet etableret. Den danske model har lagt sig tæt op af de udenlandske undersøgelser, som inkluderer socialbehandling sammen med heroinbehandling. Bruger H.
oplyser, at den sociale behandling giver pågældende tryghed; 0.28.12 ” Men jeg føler helt sikkert
også en tryghed ved at vide, at jeg kan få noget hjælp her. Det ved jeg, at jeg kan, for det har jeg jo
også benyttet mig af før. Den tryghed betyder rigtig meget”.
En måde hvorpå man kan tydeliggøre, at der er tale om heroinbehandling – og ikke fri heroin, er
ved at stille krav om, at der samtidig skal foregå social behandling, som det fremgår af vejledning
nr. 9083 (Sundhedsstyrelsen, Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved opioiadafhængighed, 2010). Ved interviewet med bruger S. på Heroinklinikken i Odense fremkommer det, at pågældende ikke oplever, at der tildeles en social behandling. Bruger S. udtaler det således; 23.04 ”Det sociale behandling her, det er der altså ikke noget
af. Det er et medicinsk tilbud, og man kan ikke kalde det behandling. Man kan kalde det et medi3
Psykoedukation er læren om de forskellige stoffers virkning.
Side 27 af 46
cinsk tilbud og ikke en skid andet”. Bruger S fortsætter; 34.46 ”De kunne ligeså godt være min pusher”. Af rapporten ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” (Benjaminsen et al., 2009, s.
200) fremgår det, at de brugere som modtager en lav behandlingsintensitet, ikke oplever at de får
tilstrækkelig og nødvendig hjælp. Ifølge dydsetikken er tanken bag handlingen, at den skal være
god (Aaland, 2000, s. 74), hvilket Heroinklinikken Odense bestræber sig på. Ud fra Odense Kommunes værdimæssige ramme om social stofmisbrugsbehandling fremgår det blandt andet at de tilbud, som gives, skal fordre social inklusion og det enkelte menneske, skal sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt samt accept af den enkeltes ret til at træffe egne valg. Der skal i
samarbejde med brugerne sikres individuelt tilrettelagte tilbud, der er sammenhængende, koordinerende, fagligt bæredygtige, og som bygger på inddragelse og hjælp til selvhjælp. Brugerne skal mødes i øjenhøjde med brugerens egen definition af det gode liv (Odense Kommune, 2014). Denne
tilgang skal sikre, at de tildeles den sociale behandling, som det fremgår af vejledning nr. 9083
(Sundhedsstyrelsen, Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved opioiadafhængighed, 2010).
Afdelingssygeplejersken udtaler, at tanken bag Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9083 var, at den
sociale behandling allerede eksisterede i kommunerne, og derfor ikke er en del af financieringen af
lægeordineret heroinbehandling; 0.20.20 ”Jeg tror måske at Sundhedsstyrelsen har taget for givet,
at det kunne man godt ude i Kommunerne”. Behandlingen med lægeordineret heroin er, ifølge afdelingssygeplejersken, substitutionsbehandling på lige fod med metadonbehandling, og skal derfor
rummes inden for den allerede eksisterende sociale behandling i kommunen og ud fra det eksisterende serviceniveau. Ifølge teoretiker Bronfenbrenners økologiske model, der omtaler det politiske
niveau i sin beskrivelse af makro-niveauet, giver han udtryk for at udefrakommende påvirkninger så
som lovgivning, kommunens serviceniveau eller Danmarks økonomiske situation kan have indvirkning på brugerens støttemuligheder. Af interview med bruger E. fremkommer det, at pågældende er
tilfreds med den sociale indsats, der leveres på klinikken. Bruger E. udtrykker det således; 22.43
”Jeg tænker, de er meget fleksible her på stedet, men de er også underlagt nogle regler, der begrænser dem i at kunne gøre, som de godt kunne tænke sig at gøre. Men bortset fra det, så er det
jeg oplever, at alt kan faktisk lade sig gøre dernede, altså inden for rimelighedens grænser. (..) Det
handler bare for mig om, at åbne min mund og bede om hjælp, så gør de alt for at hjælpe en – det
gør de”. Ifølge SFI’s rapporten (Johansen K. S., 2013, s. 137) kastes der kritik over tidspunktet for
introduktionen af heroinbehandlingen. Det, at kunne tilbyde en intensiv, målrettet og tilpasset beSide 28 af 46
handling til brugerne i heroinbehandling, kan være svært i en tid, hvor man flere steder oplever besparelser på den kommunale misbrugsbehandling. Ydermere fremgår det af rapporten, at de bedste
resultater opnås, når der ydes en helhedsorienteret og individuel indsats med diverse behandlingsydelser fra sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske professionelle, sammensat ud fra
den enkelte brugers behov.
Ifølge den systemteoretiske model drejer det sig om, at man kan identificere mål, som man forsøger
at nå i et system. Helhedsorienteret arbejde indebærer, at man har bredest mulig forståelse for borgerens situation og for, hvad der volder problemer. Mange faggrupper er involveret i et helhedsorienteret arbejde, og kan defineres som et system. En helhedsorienteret indsats er blandt andet nødvendigt, fordi en indsats rettet mod et problem, ofte vil have sideeffekt på et andet problem. Det er
alt afgørende, at den samlede indsats koordineres i en social handleplan, for at en positiv forandring
kan fastholdes. Dette vil, som oftest fordre en indsats, der går på tværs af forskellige tilbud og sektorer. (Ege, Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne, 2004, s. 102).
Af interviewet med E. fremgår det, at der ikke er samarbejde mellem de kommunale sagsbehandlere
og Heroinklinikken samt, at kommunen lader brugeren være i fred; 28.09 ”Der er ikke noget samarbejde, altså når du går her, så lader kommunen dig være”. Det fremgår af Lov om retssikkerhed
§ 5, at Kommunerne har pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation. Derudover
har Kommunernes en forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser, herunder også beskæftigelseslovgivningen. Afdelingssygeplejersken er til dels enig i
E’s antagelse om, at der ikke er noget samarbejde mellem kommunen og heroinklinikken. Afdelingssygeplejersken udtaler; 31.36 ”Jeg tror godt vi kunne være bedre til at gøre en helhedsorienteret indsats. Nogle gange går vi meget op i vores regler og vores rammer, fordi det giver en struktur
og en ro, men det giver også en risiko for at komme til at behandle hinanden ens, og det er ikke god
behandling. I virkeligheden så behandler man først godt, når man tør at behandle forskelligt”. Dog
oplever bruger E., at der afholdes samarbejdsmøder på klinikken uden informantens tilstedeværelse;
30.24 ”Ja, jeg ved så bare ikke, hvad de snakker om. Jeg kunne godt tænke mig at være en flue på
væggen nogen gange til de møder der”. Afdelingssygeplejersken forklarer, at der dagligt afholdes
middagskonference, hvor fokus er rettet på den medicinske behandling, samt at der afholdes ugentlige klientkonferencer, hvor fokus er rettet på den socialfaglige indsats og de enkeltes behandlingsplaner. Begge disse møder er uden deltagelse af brugerne. Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings
etikvejledning fremgår det under punkt 2.6 at; ”Socialt arbejde er baseret på værdien af klientens
Side 29 af 46
deltagelse og på samarbejde med klienten. Socialt arbejde indebærer at løse sociale problemer i
loyalitet med klienternes interesser og i samarbejde mellem klienter og socialrådgivere” (Aadland,
2000, s. 318). Som det fremgår af ovenstående, kan de etiske principper være nok så relevante og
velmenende, men i praksis følges de etiske principper langt fra. Personalet afholder regelmæssige
møder uden brugernes deltagelse, hvor brugernes behandling og indsats drøftes, og hvor der træffes
indgribende beslutninger, som vedrører brugernes liv, uden at brugerne bliver inddraget.
Ifølge den videnskabsteoretiske tilgang, hermeneutik, betragtes mennesket som et unikt subjekt, og
alle individer er ligeværdige som mennesker, der er fokus på at sikre det enkelte menneskes helhed
ud fra en opfattelse af, at alle mennesker er forskellige og har individuelle behov. Den hermeneutiske cirkel eller hermeneutiske spiral betegner vekselvirkningen mellem del og helheden. Delene kan
kun forstås, hvis helheden inddrages (Thurén, 2009, s. 70). Det er centralt at de sociale problemer
ikke betragtes som isolerede, men skal ses i en sammenhæng med menneskers ressourcer og behov.
Målet er altså at belyse menneskers sociale problemer, ressourcer og behov (Guldager, Sociologi og
socialt arbejde, 2004, s. 33-34). Denne tilgang og tænkning om helhedssynet i socialt arbejde, fremhæves i et retligt perspektiv af Lov om retssikkerhed § 5 (Retssikkerhed, 2015) og fremfører videre,
som et led i indsatsen i Lov om social service § 141, at kommunalbestyrelsen skal; ”skønne, om det
er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen”, jf. dog stk. 2. ”Ved denne
vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget
af indsatsen” (Retsinformation, 2015). Dette bekræftes i rapporten ”Stofmisbrug i et socialt fagligt
perspektiv” (Lauridsen, Kronbæk & Lundsberg, 2010, s. 29) ”en effektiv indsats skal være koordineret, samlet og systematiseret i en social handleplan der inddrager alle borgerens forhold”. Afdelingssygeplejersken udtaler i interviewet, at den sociale handleplan ikke er en integreret del af heroinbehandlingen på klinikken i Odense; 21.01 ”Uh ha, de kan jo sige nej til den, men det kører ikke
lige nu, faktisk. Det er pinligt få, der får det lavet, men når det kører, så burde de få den lavet indenfor de første par måneder – det er målet”, hvilket ligeledes fremgår af kommunens hjemmeside;
”Der følges som minimum op på handleplaner hver 6. måned i form af et opfølgningsmøde”
(Odense Kommune, 2015). Derudover oplyser informanten, at der siden opstart af tilbuddet, er pågået diskussioner om, hvem der skal udfærdige de sociale handleplaner for brugerne; 21.25 ”De har
diskuteret meget frem og tilbage, om det skulle ligge hos os i behandlingscentret, eller om det skulle
ligge i Social Centret. Det der talte for, at det skulle ligge hos os, det var, at det jo er os, der har
den tætte kontakt til brugeren. Det der taler imod, det er, at dem der sidder i Social Centret, de har
et bedre overblik, end vi har, og der er den landet. Men det er faktisk først noget, der er faldet på
Side 30 af 46
plads her i foråret, hvor den skulle ligge”. Ifølge Odense Kommunes hjemmeside fremgår det, at
handleplaner efter § 141 i Lov om social service er et vigtigt styrings- og koordineringsredskab både i forhold til den iværksatte behandlingsindsats og i forhold til koordinering af øvrige indsatser
på forskellige områder i samarbejde med borgeren og samarbejdspartnere (Odense Kommune,
2015). Man kan kun undre sig, når Odense Kommune vurderer, at det er vigtigt, at brugernes indsats koordineres ved hjælp af en handleplan, og dette ikke effektueres i praksis - der kan være flere
årsager hertil. Som det fremgår ved informant A., er der gennem en længere periode pågået en diskussion af, hvilke professionelle, der skulle have ansvaret af udarbejdelsen af handleplanerne. En
anden årsag kan være, at hovedparten af de ansatte på klinikken har en sundhedsfaglig baggrund og
dermed ikke vægter dette styringsredskab i samme omfang, som en socialrådgiver ville gøre.
Vigtigheden i forhold til den tætte kontakt til brugerne kommer til udtryk blandt flere informanter,
blandt andet udtaler S.; 24.53 ”Jeg kunne godt tænke mig, at man havde en fast sagsbehandler, som
kendte til én (..)”. Informanten fortsætter; 45.16 ”Hvis man havde en fast sagsbehandler, så man fik
ordnet de der forskellige ting, man nu kæmper med i hverdagen”. Afdelingssygeplejersken udtaler
dog, at 16.28 ”I Jobcentret har vi været så privilegeret, at der er en sagsbehandler, der har lyst til
at have alle vores”. Ifølge Bronfenbrenner skabes den største udvikling på mikronivaeu – ansigt til
ansigt situationer f.eks. mødet mellem brugeren og personalet. Det har betydning for brugeren, at
pågældende føler sig hørt og forstået. Af Odense Kommunes hjemmeside fremgår det, at; ”For borgere på kontanthjælp, sikres koordinering og samordning med beskæftigelsessagsbehandlere udstationeret i Socialcentret for at opnå en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte borger”
(Odense Kommune, 2015). Socialpædagogen udtaler i den forbindelse; 01.36 ”Jeg synes, at her
godt kunne ønske en socialrådgiver tilknyttet til stedet. (..)” Socialpædagogen fortsætter; 02.16
”Indsatsen ville blive bedre og stærkere ved det”. Peter Ege tilslutter sig informantens udtalelser;
”Der er altid behov for socialrådgiverfaglig bistand i et samarbejde med misbrugerens socialcenter” (Ege, 2004, s. 101-102). PE skriver videre, at det er vigtigt, at behandlingen af stofafhængighed og afhjælpning af de sociale problemer integreres fra behandlingens start, og at der skal gøres et
målrettet arbejde for at afhjælpe misbrugerens sociale, personlige og psykiske problemer. Af ovenstående fremgår det, at den helhedsorienterede indsats på Heroinklinikken i Odense kan optimeres i
forhold til en øget social faglig indsats. Årsagen til, at der ikke forefinder en helhedsorienteret indsats, kan som tidligere nævnt eventuelt skyldes, at størstedelen af personalet har en sundhedsfaglig
Side 31 af 46
baggrund, og altså ikke er uddannet til at varetage en helhedsorienteret indsats overfor denne komplicerede målgruppe.
5.1.1
Delkonklusion
Ovenstående giver indtryk af, at tilbuddet er mere af medicinsk- end af social faglig karakter, dette
fremgår ligeledes af anvendt sekundær empiri. Ud fra Odense Kommunes værdimæssige ramme om
den sociale behandling på stofmisbrugsområdet fremgår det, at behandlingen skal fordre et individuelt tilrettelagt tilbud som er fagligt bæredygtigt, sammenhængende og koordineret samt at brugeren skal mødes med respekt – altså at behandlingen skal være etisk god og tage afsæt i velbeskrevne
teorier og metoder. Af analysen fremgår det ligeledes, at de etiske principper ikke spiller sammen
med den aktuelle praksis. Der afholdes ugentlige møder, uden brugernes tilstedeværelse, hvor brugernes situation og fremtid drøftes, og der træffes beslutninger uden at brugerne oplever sig medinddraget. Brugerne udtrykker ønske om, at det kunne være interessant at vide, hvad der bliver sagt
om dem på disse møder. Socialt arbejde er baseret på værdien af brugernes deltagelse og samarbejde med brugeren, hvilket man ikke kan sige, finder sted ved disse daglige møder.
Der er delt tilfredshed blandt informanterne med den sociale indsats på klinikken. Afdelingslederen
fortæller, at Sundhedsstyrelsen i sin forberedelse og implementering af vejledningen påtænkte at
den socialfaglige del af behandlingsforløbet, skulle udføres af kommunerne som hidtil (Johansen K.
S., 2013, s. 129). Sundhedsstyrelsen ansatte derfor ikke ressourcer til at styrke en helhedsorienteret
indsats for brugerne af den lægeordinerede heroinbehandling, som i dag udfordrer det daglige arbejde på Heroinklinikken i Odense.
Af ovenstående kan det således udledes, at koordineringen af den medicinske og sociale behandling
for brugerne af heroinklinikken i Odense ikke i alle tilfælde følger vejledningen, som Sundhedsstyrelsen udstedte i 2008. Brugerne udtrykker ikke entydigt, at de i forløbet har modtaget en udbytterig
social indsats samt koordineret social handleplan med fokus på fremtidige udviklingspunkter. De
socialfaglige handleplaner, som lovgivningen foreskriver, skal udarbejdes til brugerne, er endnu
ikke implementeret i den daglige drift. Behandlingen af stofafhængighed og afhjælpning af de sociale problemer kræver en målrettet indsats og et tæt samarbejde mellem sundhedssystemet og det
sociale system. Den sociale handleplan er tænkt som et styringsredskab for den tværfaglige og tværSide 32 af 46
sektorielle indsats. Ikke blot brugerne, men ligeledes personalet udtrykker et ønske om en mere
dybdegående social faglig indsats overfor brugerne - gennem ansættelse eller en fast tilknytning af
en socialrådgiver. Aktuelt udføres langt størstedelen af den sociale behandling på Heroinklinikken i
Odense af det sundhedsfaglige personale, indenfor de gældende rammer, men der udtrykkes plads
til forbedring, hvilket brugerne ligeledes udtaler i interviewene. Det, at flertallet af de professionelle
har en sundhedsfaglig baggrund, kan medvirke til at brugerne ikke tildeles den samme koordinerede
og helhedsorienterede indsats, som ville have været tildelt, såfremt personalet i klinikken var sammensat af en bredere faglig gruppe.
5.2
Undersøgelsesspørgsmål 2
Hvilke tiltag kan medføre, at brugerne af Heroinklinikken i Odense oplever en positiv ændring i
deres syn på det gode liv/forbedret livskvalitet?
”Sygdom er, hvordan man har det – Sundhed er, hvordan man ta’r det”. Dette gruk af Piet Hein
beskriver en skelnen mellem sundhed og sygdom. Om man er syg eller rask, knytter sig til krop og
helbred og drejer sig om, hvordan man har det. Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om, hvordan man ta’r det. En stærk følelse af sammenhæng i livet vil kunne give brugerne en oplevelse af
det gode liv. I det følgende vil brugernes oplevelse af det gode liv, blive analyseret med afsæt i Aaron Antonovskys teori om sundhedsfremme samt med fokus på oplevelsen af sammenhæng.
Adspurgt til livet før og efter tilknytning til heroinbehandlingen udtaler J.; 7.05 ”Forskellen er, nu
føler jeg faktisk, at jeg har et rigtigt liv igen – altså stort set” Pågældende tilføjer; ”Jeg er sådan
rimelig tilfreds, sådan på en skala fra 1 til 10, tror jeg den er oppe på 8”. Om forskellen udtaler H.;
12.32 ”Det, at gå fra ikke at have et liv, vil jeg sige, til at få et liv. Til at få en hverdag, jeg kan bruge til noget, jeg har lyst til, i stedet for at lave penge. Så det er faktisk fra ikke noget liv, til et liv”.
Socialpædagogens indtryk af brugernes ændrede livskvalitet, er som følger; 13.01 ”Jeg tænker den
er væsentlig, den er stor, fordi de er jo ikke så stressede mere, som de har været engang. De har
mere overskud til at få økonomien til at hænge sammen. Så jeg synes at høre, at når man sådan
kommer ind i faste rammer (..) så får man langt mere ro på”.
Ud fra mange års forskning i menneskets sundhed konkluderer Antonovsky (AA) (Antonovsky,
2000, kap. 5), at det ikke er de ting brugerne udsættes for, der er afgørende for sundhed, men det
Side 33 af 46
afgørende er, hvordan brugerne tackler de problemer/udfordringer, som de møder i livet. Det handler ikke om, at der er nogen, som er født mere privilegerede og heldige. Det gode liv tilhører enhver,
der kan forstå at integrere det svære i det lette. En del af det sundhedsfremmende arbejde bliver
således at fokusere på ressourcer og mestringsstrategier, styrke brugernes følelse af begribelig,
håndterbarhed og meningsfuldhed samt mobilisere de evner, der hjælper brugerne til at håndtere
stressorer. AA definerer (Antonovsky, 2000, s. 33– 40), at meningsfuldhed er, når individet oplever at de problemer og krav, som tilværelsen fører med sig er værd at investere energi og engagement i. At man kan se en mening i de ting, som man laver. Bruger H. udtaler, at pågældende finder
det optimalt at være helt medicinfri – og håber det for fremtiden; 24.35 ”At jeg blev helt medicinfri.
Det ville jo være det optimale. At kunne stå op om morgenen uden at skulle have noget medicin. Det
håber jeg også engang ude i fremtiden”. Medicinfrihed er noget af det, som der fylder meget for
brugerne, og mange af dem har stoffrihed som primært ønske ved indskrivningen. Som professionel
kan man støtte og guide brugeren mod stoffrihed, ved i samarbejde med brugeren, at finde de områder, som brugeren motiveres af og forsøge at fastholde brugeren, ud fra de forudsætninger pågældende har, i vejen mod stoffrihed. For at brugeren opnår meningsfuldhed, skal brugeren delagtiggøres i målet, dette kan for eksempel gøres gennem inddragelse af udarbejdede handle- og/eller behandlingsplan. J. fortæller videre, at pågældendes drømme handler om partnerskab; 13.26 ”Jeg synes jeg har et meget godt liv nu, men altså, det kunne selvfølgelig være godt at få en kæreste og
komme væk fra det her nede”. De udvalgte informanter har drømme for fremtiden, og som AA’s
teori definerer skal mennesket føle, at det er værd at gøre noget ved situationen, at man er motiveret
for at handle, for på den måde at skabe meningsfulhed (Antonovsky, 2000, kap. 5). En anden måde
brugerne kan opleve meningsfuldhed er igennem heroinklinikkens tilbud og aktiviteter, hvorvidt det
drejer sig om gruppetilbud, kreative tilbud, cafétilbud eller andre aktiviteter, så er det brugernes
delagtighed i sammensætningen, der giver dem oplevelsen af meningsfuldhed.
E. beretter, at et godt og meningsfuldt liv for pågældende er; 21.49 ”Når jeg kan vågne om morgenen og bare være glad, uden der er nogen speciel grund til det, og ikke leve det stressede liv, jeg
har levet”. Ifølge teorien skal tre områder være opfyldt før, der er tale om det gode liv. Ovenfor er
meningsfuldhed anvendt, dernæst henvises til håndterbarhed, som omhandler de ressourcer, brugerne har til rådighed, til at klare de krav, de bliver stillet overfor i dagligdagen – hvordan mestrer
brugerne forskellige situationer? Brugerne med en stærk følelse af sammenhæng er bedre til at
håndtere stressorer. Brugerne kan registrere og bedømme hvorvidt stressorerne er truende, positive,
ufarlige eller irrelevante. De brugere som ikke besidder en stærk følelse af sammenhæng og ikke
Side 34 af 46
har tillært sig mestringsstrategier, kan have behov for at blive korrigeret eller støttet videre i situationen. Det er derfor vigtigt, at såfremt brugeren ikke selv besidder ovenstående, formår at tage imod
de tilstedeværende ressourcer og hjælp fra eksempelvis familien, venner, behandler eller andre i éns
nærværk. S. fortæller således; 44.56 ”Alt det sociale med familie, det har jeg sådan set på plads.
Det der halter for mig, er det hernede”. Tidligere er det skildret, hvordan andre brugere har benyttet personalet på klinikken i Odense, og hvordan den sociale indsats udnyttes i den daglige drift. S.
giver i interviewet udtryk for, at pågældende ikke har spurgt efter hjælp fra personale; 31.40 ”Jeg
ved det sku ikke, jeg har ikke prøvet at spørge dem. Det kunne være jeg skulle prøve at spørge
dem”. Som tidligere skrevet, fremgår det af Odense Kommunes kvalitetsstandard på området, at
brugerne selv har en del af ansvaret for behandlingen, hvorfor det forventes, at brugerne selv er opsøgende i forhold til håndtering af udfordringer.
Det tredje område som skal være til stede for at opnå livskvalitet og det gode liv er begribelighed,
som er den udstrækning, brugeren forstår en information, og kan se sammenhængen i den. At brugeren kan håndtere de stimuli, pågældende udsættes for – at hændelsen passer ind i den aktuelle
sammenhæng eller på anden vis kan forklares. S. forklarer i den forbindelse, at pågældende ikke
forstår sammenhængen i forbindelse med 14 dages karantæne fra klinikken; 33.05 ”(..) De smed
mig jo ud herfra, fra den ene dag til den anden, med et kæmpe heroinmisbrug, som metadon simpelthen ikke kan klare alene (..) De vidste, at de smed mig ud i et sidemisbrug – et kæmpe misbrug
(..)”. S. fortsætter; 43.37 ”lige nu kæmper jeg egentlig med, at få smidt det sidemisbrug jeg fik af at
være ude de 14 dage uden noget som helst - prøver på at klare mig med så lidt som muligt, men det
er fandme svært. Jeg kan ikke forstå det, de sagde, at det var for at hjælpe mig med de 14 dage, (..)
men de definerer ikke hjælpen. Altså de smed mig ud på en racerbane”. Begribelighed omhandler,
ifølge teorien, brugerens forståelse af den givne information, og som det fremgår af S. udtalelse, har
pågældende ikke forstået årsagen til karantænen og finder den ubegrundet og urimelig. Man kunne
forestille sig, at den beskrevne situation kunne være undgået ved, at brugerne fra tilbuddets opstart
og løbende under behandlingen fik/får tydelige informationer om tilbuddet og dets indhold, eventuelt ved brug af opslagstavle eller udleverede sedler, strukturerede åbningstider uden afvigelser – så
få ubekendte faktorer som muligt, hertil kunne det i den skrevne situation have været givtigt med en
faglig begrundelse for beslutningen, for at brugeren derved opnåede en forståelse og oplevelse af
sammenhæng.
Side 35 af 46
Af den anvendte sekundære empiri fremgår det, at de basale behov så som bolig, mad, medicin,
søvn, tryghed og stabilitet skal være opfyldt for at opnå livskvalitet/det gode liv, hvilket afdelingslederen bekræfter i interviewet; 22.32 ”Det der står på langt de fleste af vores brugeres behandlingsplan, det er, at de gerne vil have noget at bo i, de vil gerne være fri af kriminalitet, de vil gerne
have nogle pænere tænder, og så vil de gerne have kontakt til deres familie”. I forlængelse heraf
vurderer informanten, at brugerne definerer deres oplevede livskvalitet som følger; 27.23 ”Det jeg
tror, de siger, det er, at de gerne vil føle, der er brug for dem, og de vil gerne slippe for det liv, der
følger med at være i misbrug. Når du går mange af dem på klingen, vil mange af dem rent faktisk
godt kunne leve med at få noget medicin i en eller anden form i resten af deres liv. Men vi har bare,
som samfund haft en tradition for at have en anden forventning til dem - At en succes var lig med
stoffrihed”. Opfattelsen af succes er forskellig fra individ til samfundsniveau. Bronfenbrenners makroniveau (Hutchinson, 2006, s. 260-261) vedrører blandt andet den politiske styring, kulturelle
værdier, religion og kommunens serviceniveau, som har indvirkning på, hvordan brugeren accepteres af samfundet. Informant E. har en opfattelse af ikke at være god nok og af at være sat i bås; 9.24
”I bund og grund handler det nok om, at jeg ikke har det så godt med mig selv. Jeg føler mig ikke
god nok eller sådan – jeg ved det ikke (..) Jeg opsøger ikke venner, jeg opsøger ikke kærester og
piger og sådan noget (..)”. E. fortsætter; 13.10 ”Det sætter mig i en eller anden bås jo”. Ud fra
AA’s teori kan man udlede, at E. har en stressfaktor eller et vilkår, som tyder på, at E., med sin udtalelse, ikke har ressourcer til at opnå en oplevelse af sammenhæng. En stressfaktor kan have afgørende betydning for brugerens liv og kan hæmme brugerens livskvalitet.
Rapporten ”Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling” (Johansen
K. S., 2013) beretter, at brugernes livskvalitet er forbedret med 10,5 %. Der er opnået størst forbedring på livsområderne ”stoffer og alkohol” og ”penge”. Informant E. erfarer, at tilbuddet har givet
pågældende både positive og udfordrende oplevelser. Pågældende er ambivalent og føler sig
stavnsbundet af behandlingen, men samtidig oplever pågældende også en ro; 01.13 ”Jeg er faktisk
stavnsbundet af det her. Det gode ved det er, at jeg ikke hver morgen, når jeg vågner, skal tænke
over, hvor skaffer jeg lige 1000 kr. fra i dag. Men det dårlige ved det er så, at man er stavnsbundet
fordi, jeg kan ikke tage nogen steder, jeg kan ikke tage væk fra Odense. Med mindre jeg skal i nærheden af Århus eller København, hvor de også har en heroinklinik” E. fortsætter; 15.10 ”Det giver
en ro jo, og samtidig synes jeg også, det er et handicap på den måde, at det er svært for mig at gå
ud og søge arbejde og sådan noget”. I bladet HUS FORBI (Matarese, 2014, s. 14) forklares det,
Side 36 af 46
hvorledes rammerne for behandlingen af brugere på Valmuen i København, begrænser brugernes
muligheder for at få en ”normal” tilknytning til omverden. I rapporten ”Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling” (Johansen K. S., 2013, s. 97) peger potentielle
brugere (brugere i metadonbehandling, som er i målgruppen til lægeordineret heroin) blandt andet
på, at heroinbehandlingen er vanskelig at passe, hvis man bare skal have et nogenlunde almindeligt
liv samtidig med sin heroinbehandling. Brugerne af metadon sammenligner heroinbehandling med
et fuldtidsjob (Johansen K. S., 2013, s. 112). Ud fra ovenstående udtalelser, kan det udledes, at brugerne mener, at de ville opleve en større følelse af sammenhæng ved etablering af heroinklinikker
rundt i landet, som sikrer dem mulighed for øget frihed. I dag er det op til Regeringen at vedtage,
hvorvidt der skal etableres yderligere klinikker. Gennem tilfredshedsundersøgelser, brugernes udtalelser og evaluering af tilbuddet, kan udfordringen forelægges Regeringen på et sagligt niveau.
Antonovsky mener, at menneskets oplevelse af sammenhæng ændrer sig over tid. Ændringerne foregår i mødet af den modgang, de problemer og udfordringer mennesket møder livet igennem. Den
oplevelse af sammenhæng brugerne har; ”opnået gennem barndommen og ungdomsårene, er kun
foreløbige og kan derfor kun anvendes til kortsigtede forudsigelser om stresshåndtering og helbredstilstand” (Antonovsky, 2000, s. 123). Brugerne udtrykker ligeledes ændringer i deres oplevelser af sammenhæng. H. har ændret sit ønske fra at ”overleve” til en mere sundhedsfremmende
indsats; 38.10 ”En mere sundhedsvinkel måske, med noget motion og noget sund mad, men det er
måske der, hvor jeg er lige nu (..) Men havde du spurgt mig om det for et halvt år siden, havde jeg
sagt; det kan jeg slet ikke – og sund mad – bare jeg får noget mad. Men det er der, hvor jeg er nu –
en sundere livsstil og vide noget mere om det, for det er ikke noget, jeg kender ret meget til”. S.
afslører et stort ønske om en anderledes indsats i forhold til perioder med fravær fra klinikken for
eksempel i forhold til ferie eller, som pågældende netop har været udsat for karantæne på grund af
uhensigtsmæssig adfærd; 43.08 ”(..) jeg skal først til at køres op igen – i stedet for der bare ligger
en plan (medicinsk plan) til mig (..) Nu skal jeg til at spørge to gange om ugen, om jeg kan blive
øget en streg, og det vil tage mig, måske, 1½ måned, inden jeg er oppe på min dosis igen. Og så er
det ved at være sommer, og så skal jeg snart ud og rejse – som jeg så nok ikke magter på det tidspunkt, for der er jeg jo først lige blevet stabiliseret igen”. J. bevidner ikke ønsker om en ændret
indsats i tilbuddet; 26.15 ”Jeg er rimelig tilfreds med sådan som det egentlig er (..) Da jeg startede
var det helt anderledes, der er selvfølgelig kommet flere og flere regler (..) reglerne er strammet
Side 37 af 46
meget op (..) før kunne man få lidt mere, når man blev sat op, det var lidt nemmere at blive sat op
(..) nu kan du kun blive sat op 2 gange om ugen, og så er det ikke engang sikker, at du bliver sat op,
det skal tages op på møde”. En bruger, som oplever følelsen af sammenhæng, vil ifølge AA’s teori,
være bedre i stand til at se problemer som udfordringer, vise en større interesse og motivation for at
løse problemet (Thybo, 2003, nr. 49, s. 3). En sådan bruger evner ydermere at analysere og reflektere på konsekvenser og egen mestring/handling. Bruger J. beskriver dog videre; 29.56”Det nytter
ikke noget, at man bare tænker, at nu starter jeg hernede, så kører det bare derud af. Der er også
folk, som stadig går hernede, som stadigvæk tager noget (..) hvis ikke mere end før. (..) så der er
også nogen, som det ikke går så godt for (..) For mig har det været godt, vil jeg sige - indtil videre”.
Informant J. fortæller under interviewet, at pågældende er stoppet med at komme på Varmestuen,
da pågældende ved, at omgangskredsen der ikke vil være sund for vedkommende, at misbrugsfristelsen vil være for stor; 24.27 ”Jeg er simpelthen stoppet helt med at komme på Varmestuen”. Her
konkluderer AA’s teori, at brugeren kan klare negativt eksternt stress (de såkaldte stressorer), hvis
brugeren besidder de rigtige mestringsstrategier (Antonovsky, 2006, kap. 6). Adspurgt hvad E. kunne ønske af forbedringer i tilbuddet svares følgende; 32.47 ”Det er et svært spørgsmål, synes jeg.
Der er mange ting, man godt kunne tænke sig. (..) De skulle måske være noget mere fleksible omkring det der med, at der ikke må komme noget med ud af huset, så man ikke bare kører fast i dét
her – i den rytme her”. E.s ønske om at kunne tage medicinen med ud fra klinikken afvises af afdelingssygeplejersken, som udtaler; 35.06 ”Det får de aldrig – ikke i Danmark – jeg kan simpelthen
ikke forestille mig det, men det kan godt være, jeg siger noget andet om 10 år”. Afdelingssygeplejersken vurderer dog; 25.14 ”Jeg tror også vi kunne gøre mere, hvis vi turde give dem mere medicin
i perioder, for det er jo sådan, de gør på gaden, hvis nu. Jo mere vi tør efterligne, det der sker på
gaden, jo bedre når vi dem, jo mere tror jeg, de føler sig forstået og mødt”. Denne anderledes
tænkning, som afdelingssygeplejersken her fremkommer med, står i kontrast til Peter Eges holdning
til indsatsen omkring misbrugsbehandling; ”Behandlingen kræver tålmodighed og langmodighed
samt et tæt samarbejde mellem den psykiatriske afdeling, specialambulatorier, distriktspsykiatrien,
den praktiserende læge og det sociale system som har ansvaret for et relevant botilbud, støtte/kontaktpersonordning, væresteds- og aktivitetstilbud” (Ege, 2004, s. 108). Afdelingssygeplejerskens udtalelser om bedre at kunne nå brugeren, og Peter Eges udtalelser omkring det tætte samarbejde ligger i god tråd med Jens Guldagers beskrivelse af socialrådgiverens helhedssyn, hvor målet
er at belyse brugerens sociale problemer, ressourcer og behov - at kunne koble problemer, ressourcer og behovsforståelsen sammen, for at omsætte disse forståelser i handling og behandling over for
Side 38 af 46
brugeren, det sociale system og det omgivende samfund (Guldager, Sociologi og socialt arbejde,
2004, s. 33-34)
5.2.1
Delkonklusion
I ovenstående udtrykker brugerne en væsentlig forbedring af deres liv fra før og efter opstart af behandlingen med lægeordineret heroin. De bevidner, at være gået fra ikke at have et liv, til pludseligt
at have et liv. Brugerne både opleves og udtrykker selv en forandring i forhold til stressorer. Rammerne og den ro som skabes på klinikken, opleves at have en positiv effekt på brugernes erfarede
livskvalitet og oplevelsen af sammenhæng. Leveringsgarantien af det foretrukne stof og den økonomiske gevinst synes ligeledes at have en positiv effekt, som medfører at brugerne opleves og føler sig mere modtagelige overfor andre indsatser med henblik på ”det gode liv”. Brugerne udtrykker
drømme og ønsker for fremtiden, udover et stoffrit liv. Ses der på, hvilke tiltag der kan forbedre
brugernes oplevede livskvalitet og deres oplevelse af ”det gode liv”, udtrykker brugerne ikke et
entydigt svar. Indsatsernes påvirkning er meget individuelt alt afhængig af, hvad man, som bruger,
har med i sin rygsæk, hvor langt man er i sin aktuelle behandling og hvilke drømme og ønsker, man
har for sin fremtid. Fælles for de interviewede brugere fra Heroinklinikken i Odense er, at de på den
ene side har et ønske om stoffrihed, men på den anden side kan de ikke være konkrete omkring
hvilke indsatser, der måske kan medvirke til, at de kan nå deres ønskede mål. Det må konkluderes,
at der er forskellige forståelser for, hvordan ”det gode liv” opleves. Ud fra en af informanternes
forståelse, har samfundet en forventning om, at succes er lig med stoffrihed, hvorimod Odense
Kommune mener, at brugerne skal mødes i øjenhøjde med deres egen definition af ”det gode liv”.
Desuden må det konkluderes, at den socialfaglige indsats for nogle af brugerne er sekundær i forhold til den medicinske behandling, dette fremkommer både af anvendt sekundær litteratur samt
tydeliggøres i de udførte interviews.
Det kan konkluderes, at brugerinddragelse og delagtighed i målet og sammensætningen af tilbuddet
har væsentlig betydning for brugernes oplevelse af sammenhæng. Derudover kan det konkluderes at
brugernes mestring af stressorer, hvad enten de er positive, truende, ufarlige eller irrelevante, ligeledes har betydning for oplevelsen af sammenhæng. Brugere som ikke besidder en stærk følelse af
sammenhæng eller ikke har tillært sig mestringsstrategier, har behov for støtte til håndtering af
stressorer for at få et godt liv. Ud fra ovenstående opleves det, at ikke alle formår at tilspørge hjælp
fra omgivelserne herunder familie, venner og de professionelle. Trods det at Odense Kommunes
kvalitetsstandard angiver, at brugerne selv har del af ansvaret for behandlingen, må det konkluderes
Side 39 af 46
at gældende retningslinjer ikke nødvendigvis følges. Som noteret i ovenstående undersøgelsesspørgsmål, bliver der ikke udarbejdet sociale handleplaner for alle brugere.
Ud fra ovenstående kan det ligeledes udledes, at der ikke opleves tydelighed i kommunikationen til
brugerne. Man forsøger en struktureret tilgang, dog må det konkluderes at nogle af brugerne ikke
har oplevelsen af sammenhæng i tilbuddet. Som tidligere skrevet kan man forestille sig, at tydelige
informationer fra opstartsfasen og løbende, samt strukturerede åbningstider uden afvigelser og sikring af, at der er så få ubekendte faktorer som muligt, kan give brugerne en øget oplevelse af sammenhæng.
På baggrund af undersøgelsen ”Heroinbehandling i Danmark – en undersøgelse af brugere og behandling i Danmark” (Johansen, K. S., 2013 s. 104) kan det udledes, at brugernes livskvalitet er
forbedret på enkelte områder, dog føler nogle brugere sig begrænsede i deres muligheder. Brugerne
oplever at være stavnsbundet på grund af behandlingen, og har oplevelsen af at behandlingen kan
sammenlignes med et fuldtidsjob. På nuværende tidspunkt er der fem heroinklinikker tilgængelige i
Danmark. Det er ikke op til de enkelte Kommuner at vedtage åbning af yderligere klinikker. Brugernes utilfredshed omkring situationen og/eller tilbuddet skal udtrykkes gennem undersøgelser og
høringer, hvorefter det er op til Regeringen/Sundhedsministeriet at vedtage ændringer og finde økonomi til at etablere yderligere klinikker.
Det kan ydermere konkluderes, at brugernes oplevelse af sammenhæng ændrer sig over tid, og læringsprocessen udfolder sig bedst, når brugeren har tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. At det skal læres gennem det levede liv, jo bedre brugerne er til at opleve tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig – på trods af modgang - des bedre konditioner
gives følelsen af sammenhæng. Brugerne bevæger sig fra et ønske om blot at overleve og sikre de
basale behov, til at beskrive ønsker og drømme for fremtiden – og udtrykker disse ønsker til deres
omgivelser.
Side 40 af 46
Alle i målgruppen kan have oplevelsen af sammenhæng. Det, at brugerne har truffet en frivillig
beslutning, om at de vil tage imod og deltage i tilbuddet, gør det formentligt lettere for brugerne at
få en oplevelse af sammenhæng, at se mening, kunne begribe og håndtere, for dermed at mestre sit
liv, på trods af samfundets modsatrettede holdning. Indsatsen skal i virkeligheden rette sig mod
brugernes mestring. Socialrådgivere kan facilitere forskellige brugeres oplevelse af sammenhæng/mestring af livet og den situation, de måtte befinde sig i. Det kan gøres gennem samtale og
den måde, man tilgår en given bruger. Man vil kunne undersøge om brugeren oplever sammenhæng/mestring eller brugeren skal støttes heri.
6
Konklusion
Det er min vurdering, at på baggrund af den primære- og sekundære empiri, har det været muligt at
analysere på projektets undersøgelsesspørgsmål samt belyse forholdet mellem heroinbehandlingen
og den helhedsorienterede indsats på Heroinklinikken i Odense. I følgende afsnit vil jeg konkludere
på opgavens indhold med udgangspunkt i ovenstående analyse, mine delkonklusioner og den fremstillede problemformulering;
Hvordan sikres brugerne, i behandling med lægeordineret heroin, en helhedsorienteret indsats, og
hvilken indvirkning har denne indsats på brugernes oplevede livskvalitet/brugernes oplevelse af
”det gode liv”?
Af ovenstående fremgår det, at der er plads til forbedring af den helhedsorienterede indsats samt at
tilbuddet er mere af medicinsk- end af socialfaglig karakter. Ud fra indsamlet empiri er jeg blevet
opmærksom på at Heroinklinikken i Odense ikke i alle tilfælde følger vejledningen, som Sundhedsstyrelsen udstedte i 2008. Enkelte brugere udtrykker, at de ikke har modtaget en udbytterig social
indsats samt en koordineret social handleplan, som lovgivningen foreskriver. Brugere såvel som
personale udtrykker samstemmigt et fremtidigt ønske om en mere dybdegående socialfaglig og helhedsorienteret indsats.
Brugerne oplever en væsentlig forbedring af deres liv fra før til efter opstarten med lægeordineret
heroin – ydermere udtrykker brugeren en forandring af stressfaktorer i dagligdagen. Strukturen på
klinikken samt den ro personalet og rammen sikrer, opleves at have en positiv effekt på brugerens
Side 41 af 46
erfarede livskvalitet og oplevelse af sammenhæng. På individ- og samfundsniveau er der forskellig
forståelse af, hvordan ”det gode liv” og oplevelsen af sammenhæng forstås samt hvilke forventninger og succeskriterier, der er til tilbuddet om lægeordineret heroin.
Fælles for de fire informanter, som har stillet sig til rådighed til interviewene er, at deres langsigtede
mål, er stoffrihed. Dog fremgår det af analysen, at brugerne ikke har entydige svar og holdninger til
hvilke tiltag, der kan medføre en forbedret livskvalitet, øget oplevelse af sammenhæng samt støtte
dem yderligere til at nå deres ønskede mål. Ønsker til indsatserne er individuelle alt afhængig af,
hvad brugerne har med i ”rygsækken”, hvor langt de aktuelt er i behandling og hvilke drømme og
ønsker, de har for fremtiden.
Det kan til slut konkluderes, at brugerinddragelse og delagtighed i målet og sammensætningen af
tilbuddet har væsentlig betydning for brugernes oplevelse af sammenhæng.
7
Perspektivering
I forbindelse med udarbejdelsen af projektet om lægeordineret heroin og den helhedsorienterede
indsats, blev jeg opmærksom på, at psykoaktive stoffer4, som medicin, kan have en gavnlig effekt
på udvalgte brugere både i forhold til deres samlede funktionsniveau og deres oplevede livskvalitet.
I den forbindelse stiller jeg mig undrende overfor, hvorfor Staten udelukkende har valgt at benytte
heroin som lægeordineret medicin, når undersøgelser i udlandet viser en stor effekt af hash som
smertelindrende medicin for blandt andet patienter med skelrose eller alvorlige cancerlidelser.
I Danmark er der indtil videre kun to godkendte lægemidler, der indeholder cannabinoider, og de to
cannabismedikamenter udskrives kun i sjældne tilfælde (Ringgaard, 2015).
Ligesom heroin, ligger der i andre lande, herunder Holland og USA, en række erfaringer med medicinsk brug af hash samt forskning af den positive virkning af aktive stoffer i Cannabis. I Danmark
har Sundhedsstyrelsen, under Sundhedsministeriet, det overordnede ansvar for indsamling og for4
Psykoaktive stof er et stof, som påvirker ens adfærd og væremåde.
Side 42 af 46
midling af information om Cannabis (hash). Styrelsen har oprettet en særlig hjemmeside om narko,
hvor man finder de årlige rapporter; ”Narkosituationen i Danmark”, herunder Cannabis, samt oplysninger om lovgivningen på området.
I februar 2014 udsendte Sundhedsstyrelsen et notat om medicinsk brug af cannabis efter, der i pressen har været styrket fokus på, at der er et stigende antal danskere, der benytter cannabis, som medicin (Wendelbo-Madsen, 2014). Der er en del offentliggjort medicinsk forskning, der viser de negative effekter ved brug af Cannabis – særligt over længere perioder. Derimod er der meget lidt
medicinsk forskning om de gavnlige effekter i mennesker, herunder om effekt, kvalitet og sikkerhed. Hash er et af de mest brugte illegale rusmidler i verden, men bag den ulovlige facade er der
ved at åbne sig et hav af muligheder for at udnytte hash medicinsk. Hamp indeholder stoffer med
gavnlige effekter til behandling af en række sygdomme; fra cancer til Alzheimers syge og sklerose
(Degn, Petersen, & Hansen, 2015).
Ligesom ved indførelsen af heroin, som medicin, for en udvalgt målgruppe, kunne man da ikke forestille sig, at hash ligeledes kunne sidestilles, som medicin, for en tilsvarende afgrænset målgruppe, og hvilke konditioner skal der være til stede, for at denne form for behandling kan tilbydes i
Danmark? Dette leder mig frem til følgende ny problemformulering:
7.1
Ny problemformulering
Hvilke konditioner skal være tilstede for, at Cannabis legaliseres, som et medicinalt produkt til
mennesker diagnosticeret med sklerose, og hvilken indvirkning vil denne behandlingsform have på
disse menneskers oplevede livskvalitet?
Side 43 af 46
8
Referencer
Albertsen, K. (29. marts 2015). sundhedsstyrelsen. Hentet fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/tidsskrifter/vital/2001/vital01_01/kap13.htm
Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag.
Benjaminsen, L., Ditte, A. &., & Sørensen, M. (2009). Den sociale stofmisbrugsbehandling i
Danmark. SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.
Bundesen, P. (2009). Sociale Problemer og Socialpolitik . Syddansk Universitetsforlag.
Degn, M., Petersen, G., & Hansen, H. S. (2.. Maj 2015). farma.ku.dk. Hentet fra
http://www.farma.ku.dk/index.php/Kroppens-egne-cannabinoider-pa/2603/0/
Den store danske. (26.. April 2015). Hentet fra
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_o
g_fagudtryk/teori
Ege, P. (2004). Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne. København: Hans Reizels Forlag.
Ege, P. (2005; 167). Ugeskrift for Læger. Ugeskrift for Læger.
Ejrnæs, M., Guldager, J., Hansen, F. K., Hansen, H., Jørgensen, C., & Kruse, F. (2004). Sociologi
og socialt arbejde. (3. udg.). Frederiksberg: Forlaget Metropol.
Forebyggelse, M. f. (20. April 2015). Retsinformation. Hentet fra
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710
Guldager, J. (2004). Sociologi og socialt arbejde. (3. udg.). Frederiksberg: Forlaget Metropol.
Hermansen, M., Løw, O., & Petersen, V. (2004). Kommunikation og samarbejde - i proffesionelle
relationer. (2. udg.). København: Akademisk Forlag A/S.
Hutchinson, G. S., & Oltedal S. (2006). Modeller i socialt arbejde (2. udg.). København: Hans
Reitzels.
Johansen, K. S. (2013). Heroinbehandling i Danmark - en undersøgelse af brugere og behandling.
KABS VIDEN.
Johansen, K. S., & Birk, K. (2013) Social behandling og heroin. Stofbladet (18), 8-13.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
Latour, A., & Filtenborg, J. (2009). Kommunikation og personlig udvikling. (3. udg.). Århus:
Forlaget Klim.
Side 44 af 46
Lauridsen, M., Kronbæk, M., & Lundsberg, P. S. (2010). Stofmisbrug i et socialtfagligt perspektiv.
Servicestyrelsen.
Matarese, M. (2014). Heroin stavnsbinder stofbrugerne. HUS FORBI (nr. 12), 14.
Ministeriet for Børn, L. I. (5. januar 2015). Retsinfo. Hentet fra
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849
Odense Kommune. (u.d.). Hentet 22. april 2015 fra
http://www.odense.dk/subsites3/stofbehandlingen/topmenu/csaadan_arbejder_vi/alov_om_s
ocial_service#Handleplaner
Retsinformation. (18.. April 2015). Hentet fra
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849#Afs5
Retssikkerhed, L. o. (januar 5 2015). Socialstyrelsen. Hentet fra Socialstyrelsen.dk:
http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/hjemloshed/udbredelse-afhjemlosestrategien/lovgivning/retssikkerhedsloven
Ringgaard, A. (2.. Maj 2015). Videnskab.dk. Hentet fra http://videnskab.dk/krop-sundhed/cannabiskan-draebe-kraeftceller-og-bremse-sklerose
Socialstyrelsen. (27. marts 2015). Socialstyrelsen . Hentet fra Socialstyrelsen.dk:
http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/metoder-og-tilgange/handleplaner
Sundhedsstyrelsen. (2010). Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved opioiadafhængighed. Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (5. januar 2015). Hentet fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/TILSYN/ordination/Heroin_vers_10mar10.pdf
Sundhedsstyrelsen. (27. marts 2015). http://sundhedsstyrelsen.dk. Hentet fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/soeg?q=antal%20af%20misbrugere
Sundhedsstyrelsen.dk. (27. marts 2015). Hentet fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/08aug/HeroinOrdnStofmEval2010til12da.pdf
Thurén, T. (2009). Videnskabsteori for begyndere. (2. udg.). København: Rosiante & Co.
Thybo, P. (2003). Sygdom er hvordan man har det - sundhed er hvordan man ta'r det. Kognition &
Pædagogik (nr. 49).
Wendelbo-Madsen, F. B. (26. februar 2014). Medicinsk brug af cannabis 2. udgave.
Sundhedsstyrelsen.
www.uturn.dk. (27. marts 2015). Hentet fra www.uturn.dk:
http://www.uturn.dk/fakta_metadon.html
Side 45 af 46
Aadland, E. (2000). Etik - dilemma og valg. Psykologisk forlag A/S.
Side 46 af 46
Bilag 1
Interviewguide - Spørgsmål til afdelingslederen af Heroinklinikken i Odense.
Baggrundsinformation:
Forklar hvordan lovgivningen bag tilbuddet hænger sammen.
Hvor mange brugere er I normeret til? Hvor mange har I aktuelt indskrevet?
Hvordan er de fordelt på alder?
Hvordan er forsørgelsen for de brugere I pt. har indskrevet?
Hvor længe er brugerne typisk indskrevet?.
Organisationen / personalesammensætningen:
Hvor mange ansatte er I?
Hvilke faggrupper er repræsenteret / personalesammensætningen?
Hvordan er I kommet frem til den sammensætning af personaler?
Den socialfaglige indsats:
Hvordan arbejder I socialfagligt med brugerne?
Hvem bevilger denne indsats?
Er der en opdeling i behandlingen medicinsk/socialt - beskriv?
Hvilke tilbud er der til brugerne udover heroinen?
Helhedsorienteret indsats:
Hvad er en helhedsorienteret indsats for dig?
Ser du behandlingen hos jer som helhedsorienteret – beskriv?
Den socialfaglige indsats – hvad er det for jer her i huset?
Hvorfor tror du, at den socialfaglige indsats fylder så lidt i forhold til behandlingsindsatsen jf. vejledningen nr. 9083?
Hvad tror du behandlingen kan gøre for brugernes livskvalitet?
Hvorfor har I lavet tilbuddet, som I har?
Udredning:
Er der mulighed for kognitiv udredning af borgeren i forbindelse med indskrivning hos jer?
Benytter I, at lave udredninger for at give borgeren det bedst mulige tilbud?
Fremadrettet:
Hvordan kan I optimere den sociale indsats for brugerne?
Hvad kræver det for, at det kan lykkes?
Bilag 2
Interviewguide - Spørgsmål til brugerne af Heroinklinikken i Odense.
Baggrundsinformation:
Hvor længe har du været indskrevet?
Hvilken forsørgelse har du?
Hvad er din uddannelsesbaggrund?
Hvor mange år har du været misbruger?
Hvorfor tror du, at du blev afhængig af stoffer?
Hvordan har misbruget påvirket dit liv?
Beskriv dit liv før og efter du blev tilknyttet behandlingen.
Tidligere indsats:
Hvilker former for behandling har du været igennem, inden du blev tilknyttet Behandlingscentret?
Oplevet livskvalitet/det gode liv:
Hvad ønsker du at opnå med behandlingen?
Hvornår oplever du, at du har et godt liv / livskvalitet?
Hvad skal det til, for at du har et godt liv?
Den sociale / helhedsorienterede indsats:
Hvad tænker du om den sociale indsats / helhedsorienterede indsats (indsatsen ud over heroinen)?
Hvordan ville det være for dig, hvis du kun skulle indtage heroinen og efterfølgende observeres –
altså ingen social kontakt til medarbejderne?
Hvad bruger du tilbuddet til ellers?
Hvad synes du er godt og mindre godt ved det tilbud, du har?
Hvor mange øvrige professionelle har du kontakt til?
Hvordan oplever du de øvrige professionelle taler sammen omkring din samlede indsats?
Fremadrettet:
Hvad kunne du ønske dig mere af?
Lever behandlingen op til de forventninger du havde?

Bachelorprojekt sre46310

Transcription

Similar documents

Narkomaner på statens regning

Designudsalg fra 28.12.2012

HEROINBEHANDLING I DANMARK

se avisen - Platan Tæpper

Helhedsorienteret seksualundervisning (pdf)

Ombygning af Kongens Ege, Gammel Hadsundvej 2, Randers C. til

Rent vand på minkfarm i Bække

Sammendrag, virksomhedsdata, subkommunale data og GIS