Speciale - rudar

Speciale F15, K2 integreret speciale i psykologi og sundhedshedsfremme og sundhedsstrategier
af Lina Harding Madsen
Vejledere: Psykologi: Rashmi Singla & Sundhedsfremme: Bjarne Jacobsen
Antal tegn: 173.523 / Antal normalsider: 72,3
Studieordning: Psykologi 2006 / Sundhedsfremme 2006
1
Abstract
This thesis is a description of the use of mindfulness in a weight loss intervention course, and are
based on a formulation of the problem as follows:
"How does overweight individuals perceive to live in a society, where norms are based on
how much you weigh? How is body and identity perceived by overweight individuals and
which effect does mindfulness have on this perception? If any? In which way do overweight
individuals experience the use of mindfulness to accomplish a change of lifestyle with the
intension of losing weight, compared to previous attempts to lose weight?"
The empirical data have been found through participation observations throughout an eight week
long course in weight loss which uses mindfulness meditation techniques and also through
interviews with four participants.
The themes extracted from the empirical data and used in the analysis is as follows: 1) The origins
of overweight; 2) The relationship to food; 3) The motivation for losing weight; 4) Previous weight
loss attempts; 5) Stress; 6) The relationship with the self; 7) Identity and stigma; 8) The participants
experience with the use of mindfulness.
In this investigation it has been found that secular use of mindfulness techniques has a positive
effect on weight loss attempt in overweight individuals. It has shown that mindfulness helps
overweight individuals reduce the intake of food, make them more aware of themselves, helps them
make healthy choices and accept themselves and the situation that they are in among other positive
outcomes.
2
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT ........................................................................................................................................ 2
1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT ....................................................................................... 6
1.1 MOTIVATION FOR SPECIALET ....................................................................................................... 9
1.2 VÆGTTABSKURSET ...................................................................................................................... 11
1.3 MINDFULNESS .............................................................................................................................. 13
1.4 PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................. 16
1.5 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................. 16
2.0 VIDENSKABSTEORI ............................................................................................................... 17
2.1 VIDENSKABSTEORETISK FORSTÅELSE AF MINDFULNESS ........................................................... 18
2.2 VIDENSKABSTEORETISK FORSTÅELSE AF OVERVÆGT ............................................................... 19
2.3 FÆNOMENOLOGI ......................................................................................................................... 20
2.4 FILOSOFISK HERMENEUTIK ......................................................................................................... 22
3.0 METODOLOGISKE OVERVEJELSER OG METODE ...................................................... 24
3.1 FORSKERENS ROLLE .................................................................................................................... 24
3.1.1 FORFORSTÅELSER ...................................................................................................................... 24
3.1.2 ETIK OG VALIDITET .................................................................................................................... 25
3.2 VALG AF INFORMANTER .............................................................................................................. 27
3.3 DELTAGEROBSERVATION ............................................................................................................ 27
3.4 INTERVIEW ................................................................................................................................... 29
3.4.1 TEMATISERING ........................................................................................................................... 29
3.4.2 DESIGN ....................................................................................................................................... 30
3.4.3 UDFØRSEL AF INTERVIEW ........................................................................................................... 31
3.4.4 TRANSKRIPTION ......................................................................................................................... 31
3.4.5 ANALYSESTRATEGI .................................................................................................................... 32
3
3.4.6 VERIFIKATION ............................................................................................................................ 33
3.4.7 RAPPORTERING .......................................................................................................................... 33
4.0 TEORETISKE GRUNDTANKER........................................................................................... 33
4.1 DET ÅBNE SUNDHEDSBEGREB ...................................................................................................... 34
4.2 IDENTITET .................................................................................................................................... 35
4.3 STIGMATISERING ......................................................................................................................... 37
4.4 OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG.................................................................................................... 38
4.5 STRESS OG MESTRING .................................................................................................................. 39
4.6 SELF-EFFICACY OG MINDFULNESS .............................................................................................. 40
4.7 SAMSPIL MELLEM TEORIERNE .................................................................................................... 41
5.0 ANALYSE................................................................................................................................... 42
5.1 HVEM ER KURSISTERNE? ............................................................................................................. 42
5.1.1 NIKOLAJ ..................................................................................................................................... 43
5.1.2 MALENE ..................................................................................................................................... 43
5.1.3 ANITA ........................................................................................................................................ 44
5.1.4 STINE ......................................................................................................................................... 45
5.2 DANNELSEN AF OVERVÆGT ......................................................................................................... 45
5.3 FORHOLD TIL MAD ....................................................................................................................... 48
5.4 MOTIVATIONEN FOR AT TABE SIG ............................................................................................... 49
5.5 TIDLIGERE VÆGTTAB .................................................................................................................. 53
5.6 STRESS.......................................................................................................................................... 55
5.7 FORHOLD TIL SIG SELV ................................................................................................................ 58
5.8 IDENTITET OG STIGMA................................................................................................................. 60
5.9 DELTAGERNES OPLEVELSE AF AT BRUGE MINDFULNESS ........................................................... 65
5.10 OPSAMLING ................................................................................................................................ 72
6.0 DISKUSSION ............................................................................................................................. 73
7.0 KONKLUSION .......................................................................................................................... 77
4
8.0 PERSPEKTIVERING ............................................................................................................... 78
9.0 LITTERATURLISTE ............................................................................................................... 79
9.1 PUBLIKATIONER .......................................................................................................................... 79
9.2 INTERNETSIDER ........................................................................................................................... 83
5
1.0 Indledning og problemfelt
Flere og flere individer bliver stærkt overvægtige, og overvægt er ikke længere kun et fænomen, der
hører til i den vestlige verden. Overvægt spreder sig hastigt i lande, hvor man ikke tidligere har
kendt til denne problematik, og er derfor blevet til et globalt problem. Normativt bliver overvægt
transformeret til normalvægt i takt med at antallet af overvægtige individer i det omkringliggende
samfund stiger. Normen, for hvornår et individ kan betragtes som at have for meget fedt på
kroppen, bliver forskudt, og de individer, der er overvægtige ifølge deres BMI 1, betragter ikke
længere sig selv som værende overvægtige per definition. Dette nye normative perspektiv på
overvægt resulterer i, at individer, der ikke betragter dem selv som overvægtige på trods af forhøjet
BMI, har en mindre tendens til at forsøge at genetablere en vægt, som kan defineres som
normalvægt ifølge BMI skalaen (Johnson et al., 2015). Der er en masse indirekte omkostninger
forbundet med overvægt (Holm(b) i Holm & Kristensen, 2012). Overvægt er kilde til
livsstilssygdomme og forringet livskvalitet (Johnson et al., 2015), som koster samfundet mange
penge i form af sygdom, for tidlig død, tabt arbejdsevne og førtidspension (Holm(b) i Holm &
Kristensen, 2012). Ifølge professor i sociologi Ulrich Bech er der i takt med moderniseringen i det
vestlige samfund, den øgede viden og de mangfoldige valg, som det er muligt at træffe, sket en
stigning af frygten for at blive syg eller usund. Samfundet er gået ind i en hektisk kamp for at
forhindre det uvisse. Det der opfattes, som at være til størst fare for den menneskelige races ve og
vel, er det som ikke kan ses. Det er de usynlige farer så som sygdomme forårsaget af vores
fødevarer (Bech, 1997). I Danmark viser beregninger, at samfundets kamp mod svær overvægt og
de følgeeffekter, som overvægt kan have, løber op i milliardomkostninger. Prognoser tyder
ligeledes på, at beløbet, der bruges på sundhedsudgifter, bliver stadigt større (Holm(b) i Holm &
Kristensen, 2012).
Den præcise årsag til fedmen som massefænomen er endnu ikke fastlagt. Dog er der ifølge
professor Lotte Holm en bred enighed indenfor biomedicinen om, at årsagen må konstateres at være
multifaktoriel. Arvelige faktorer, fysiologiske egenskaber, sociale og økonomiske forhold samt
begrebet obesogenic environment spiller en væsentlig rolle i udviklingen af fedme og overvægt.
1
BMI defineres som vægt/højde2. Undervægt: BMI < 18,5, Normalvægt: BMI = 18,5-24,9, Overvægt: BMI = 25-29,9,
Fedme (svær overvægt): BMI > eller = 30 (Nedergaard, 2006).
6
Obesogenic environment defineres som værende fedmefremmende omgivelser og udgøres af
parametre såsom stillesiddende arbejde og livsstil kombineret med en alt for stor tilgang til
energitætte fødevarer. En anden teori omkring fedmeudviklingen som massefænomen er "the
welfare regime hypothesis", som bygger på, at politisk skabt ulighed og usikkerhed i samfundet
fører til øget stress hos borgerne. Stress fører til et øget indtag af fødevarer, som giver anledning til
overvægt (Holm(b) i Holm & Kristensen, 2012).
Der kan altså være mange årsager til overvægt, men en af forklaringerne på stigningen i antallet af
overvægtige skal muligvis findes i de konstituerede forbrugs- og spisevaner i det omkringliggende
samfund. Hvis vi ser på Danmark, har måltidskulturen forandret sig i takt med, at
forbrugersamfundet har vundet indpas. Ifølge Holm er det gammeldags måltid, hvor familier samles
om bordet og nyder dagens måltider, i opbrud. Danskerne har fået en tendens til at spise på farten,
eller i øjeblikket, hvor der byder sig noget mad. Dette fænomen kalder hun grazing (Holm(a) i
Holm og Kristensen, 2012), hvilket leder tankerne hen på en ko, der græsser. Danskere har altså en
tendens til at overspise, da tilgangen til mad er blevet forøget med tiden, og det er nærmest blevet
for nemt at skaffe mad (Holm(a) i Holm og Kristensen, 2012). Ligeledes peger professor indenfor
forbrugeradfærd Brian Wansink på, at individer indtager større mængder af fødevarer jo hurtigere
de spiser (Wansink, 2010), hvilket stemmer overens med Holms teori om danskernes evne til at
spise på farten. Disse parametre afspejles i det stigende antal af overvægtige mennesker, og viser at
de fysiske rammer, der sættes om et måltid, kan øge vores indtag af fødevarer. (Holm(a) i Holm og
Kristensen, 2012).
Wansink har forsket i det, som han selv kalder "mindless eating", hvilket handler om, hvorfor
individet ofte spiser meget mere end kroppen egentlig har brug for. Ifølge Wansink spiser individet
på en måde, som kan betegnes som "mindlessly", altså uden at have bevidstheden med. Ved
indtagelse af fødevarer, stopper individet ikke op og reflekterer over, om kroppen er mæt. Til
gengæld søges der efter tegn i omgivelserne, der kan indikere om måltidet er færdigt; som for
eksempel en tom skål eller tallerken. Wansink mener, at vi overspiser, fordi der er signaler rundt
omkring os, der fortæller os, at vi skal spise. Hans forskning viser helt basalt, at så længe der er mad
på tallerkenen, vil individet i de fleste tilfælde fortsætte med at spise. Den rene tallerken giver
individet en indikator for at måltidet er slut (Wansink, 2010). Hvordan skal overvægtige individer
nogensinde komme til at tabe sig, når de lever i et forbrugersamfund, hvor der reklameres og
7
opfordres til at forbrugerne køber og spiser ekstra store mængder, og fødevarer generelt er så stor en
del af hverdagen?
Ph.d. og lektor indenfor sundhed Søren Tange Kristensen beskriver, hvorledes behovet for næring
er blevet en del af en fortolkningspraksis, som ikke kan reduceres til fysiologiske mekanismer
såsom sult- og mæthedsfornemmelser. Derimod udgøres begrebet næring af bestemte
måltidsmønstre og forestillinger fra forskellige betydningshorisonter, som stammer fra
samfundsskabt kulturarv og habitus. Behovet for mad er derfor ofte meget modsætningsfyldt i
forhold til lysten til det at spise mad (Kristensen i Holm & Kristensen, 2012). Lektor indenfor
sociologi Inge Kryger Pedersen peger på, at individet har opnået et ambivalent forhold til egen
krop, hvor denne opfattes som både værende subjekt og objekt. Forholdet til egen krop påvirkes af
den selvrefleksion der sker, når kroppen granskes i spejlet. Denne vurdering af kroppen som noget
udenforstående, der ikke er en del af en selv, skaber en distance til kroppen. Negative aspekter ved
egen krop er noget man gerne vil eliminere, og der kan ved særlige svære situationer opstå en
dualistisk opfattelse hos individet af krop og bevidsthed. Kroppen bliver dermed fremmedgjort
(Pedersen, I.K., 2012).
Der er et paradoks i, at på trods af denne bevidstgørelse og problematisering af kroppen, fortsætter
stigningen af overvægtige, og flere og flere lever med et uhensigtsmæssigt spisemønster, hvor de
skiftevis taber sig og tager på. Kristensen peger på at kroppens fysiologiske signaler om mæthed og
sult ignoreres, og bliver i stedet udskiftet med måltidsmønstre bestemt af kulturelt betingede
faktorer (Kristensen i Holm & Kristensen, 2012). Det enkelte individ lever altså med en daglig
kamp med sig selv og egen krop, men også med samfundsskabte normer. Det er blevet et moralsk
anliggende at være overvægtig. Overvægt forbindes med grådighed, dovenskab, lav selvkontrol,
mangel på disciplin og lediggang. Det kan, ifølge Holm, være svært at være overvægtig, idet at det
kan medføre en kamp om accept i det sociale liv. Overvægt kan medføre stigmatisering og social
eksklusion af det overvægtige individ, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Det ses at
overvægtige oftere vælger ikke at deltage i forebyggende undersøgelser og screeninger, der
potentielt kan være et spørgsmål om liv eller død. Dette, mener Holm, er på grund af at overvægtige
ofte føler, at de bliver behandlet på en nedvurderende måde af sundhedspersonalet. Overvægtige
oplever ligeledes at blive behandlet anderledes på arbejdsmarkedet, hvor de blandt andet får en
lavere løn end normalvægtige. Af kollegaer oplever overvægtige individer ofte at blive udsat for
8
mobberi. Når det kommer til kærlighed og venskab vælges overvægtige ligeledes ofte fra, og de
oplever at have færre venner og større grad af ensomhed (Holm i Holm & Kristensen, 2012).
Overvægt er en belastning både for samfundet og for det enkelte individ, som medfører en bred
vifte af problematikker med sig. De KRAM 2 faktorer, som kommunerne arbejder ud fra, fokuserer
kun på den fysiske sundhed, og man kan derfor argumentere for, at KRAM-faktorerne negligerer
arbejdet med de underliggende psykologiske mekanismer, der kan ligge til grund for overvægt.
En måde, at forsøge at begrænse overindtaget af fødevarer på, kan være ved at benytte mindfulness
i kombination med en livsstilsændring hos det enkelte individ. Mindfulness kan, ifølge professor i
social psykologi Christian H. Jordan et al., fordre et sundere spisemønster og facilitere et vægttab
(jvf. kapitel 1.3 Mindfulness) (Jordan et al., 2014). Dette speciale fokuserer derfor på, hvorledes
mindfulness kan bruges til at kan skabe et vægttab, og på hvilken måde det opleves at bruge
mindfulness af overvægtige individer.
1.1 Motivation for specialet
Dette afsnit afspejler, hvorledes kimen til selve idéen, der ligger til grund for specialets
problemformulering, er blevet sået. I det følgende beskrives en undersøgelse, som er foretaget ud
fra, hvorledes mindfulness indvirker på behandlingen af individer, der lider af overspisning.
Motivationen for udførelsen af dette speciale bygger på erfaringer fra mit arbejde med
kostvejledning og mindfulness i egen praksis, samt på en undersøgelse foretaget af ph.d. i klinisk
psykologi Jean L. Kristeller og professor i psykiatri og adfærd Ruth Q. Wolever. Undersøgelsen er
blevet foretaget overfor en gruppe af individer med lidelsen overspisning (eng. Binge Eating
Disorder (BED), og viser hvorledes det er muligt at benytte mindfulness i behandlingen af BED
(Kristeller & Wolever, 2011). BED er på nuværende tidspunkt ikke en del af diagnosesystemerne
ICD-10 og DSM-IV, og kategoriseres derfor ikke som en spiseforstyrrelse. Lidelsen påtænkes
derimod at blive medtaget i ICD-11, og vil herefter få karakter af at være en spiseforstyrrelse
(Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, 2015).
2
Kost, rygning, alkohol og motion
9
MB-EAT, som konceptet i undersøgelsen benævnes, består i en gruppeintervention foretaget af
Kristeller og Wolever, der har til formål at behandle denne form for lidelse. BED karakteriseres ved
et problematisk forhold til reguleringen af følelser, adfærd samt det psykologiske forhold til
fødevareindtag og identitet. Selvregulering beror normalt på evnen til at kunne observere egne indre
tilstande, også kaldet biofeedback, og sikrer at kroppens indre tilstande er i vedvarende balance.
Selvregulering er ikke længere fungerende hos individer med lidelsen BED (Kristeller & Wolever,
2011).
Kristeller og Wolever peger på, at individer med lidelsen BED typisk bruger fødevarer som en
måde at håndtere følelsesmæssig lidelse. Forholdet til fødevarer kendetegnes ved en indre kamp,
hvor fødevarerne skiftevis undgås eller indtages i store mængder. Fødevarer er ikke længere noget,
der indtages for at ernære kroppen. Indtagelsen af fødevarer og individets kropsvægt skaber derfor
inkongruens i forholdet til egen identitet (Kristeller & Wolever, 2011). Ønsket om at fremstå
kropsmæssigt på en bestemt måde, overfor den omkringliggende verden, forstyrres altså af brugen
af store mængder mad til at kunne dæmpe ubehagelige og uønskede følelser. Individer med BED
reagerer, ifølge Kristeller og Wolever, oftere på tegn fra omverdenen til at spise (Kristeller &
Wolever, 2011).
MB-EAT programmet benytter mindfulness mediation som en metode til at opbygge en særlig
kvalitet af bevidsthed og nærvær hos individer med lidelsen BED. Opbyggelsen af disse kvaliteter,
argumenterer Kristeller og Wolever for, giver anledning til øget selvregulering på tværs af
forskellige kontekster, herunder fysisk, følelsesmæssigt, adfærdsmæssigt samt i forholdet til andre
individer og til individet selv. Yderligere fordrer meditationen selvaccept samt ikke-dømmende
bevidsthed af indre oplevelser og automatiske spisemønstre. Kristeller og Wolever pointerer her
vigtigheden af selvaccept, omsorg og tilgivelse som relevant i forhold til at bryde det
dysfunktionelle mønster i at overspise. Det bliver således en metode til at kunne stoppe uønskede
reaktioner og adfærd (Kristeller & Wolever, 2011).
MB-EAT programmet bringer stor fokus på måden, hvorpå deltagerne i programmet indtager deres
fødevarer. Her benyttes konceptet mindful eating, som en metode til at give deltagerne en fornyet
oplevelse af det at spise. Bevidstheden bliver ledt hen imod den fysiske sult og forskellige typer af
mæthed; en fuld mave og en sensorisk mæthed. Yderligere får deltagerne hjælp til at blive bevidste
om både indre og ydre påvirkninger, som kan aktivere et indtag af fødevarer, og de lærer at stoppe
den uhensigtsmæssige cirkel.
10
På baggrund af Kristeller og Wolevers undersøgelse finder jeg MB-EAT programmet og konceptet i
mindfulness enormt inspirerende i forhold til arbejdet med normalt overvægtige, som ikke kan
klassificeres som havende lidelsen BED. Jeg stiller mig derfor nysgerrig overfor, om brugen af
mindfulness og elementer fra MB-EAT programmet, såsom mindful eating, vil kunne have en
indflydelse på de overvægtsproblematikker, som er tidligere skitseret i indledning og problemfelt.
1.2 Vægttabskurset
I det følgende søges der at gøre rede for selve det vægttabskursus, som ligger til grund for hele
empiriindsamlingen, og som dermed også danner grundlag for specialet.
Vægttabskurset, som udgør basis for empiriindsamlingen, foregår i eget firma. Dette stiller mig i en
paradoksal, men samtidigt spændende, dobbeltrolle. Rollen som behandler og som udforsker giver
anledning til kritisk evaluering af specialet. Etisk har jeg gjort mig nogle overvejelser, som vil blive
nærmere gennemgået i kapitel 3.1.2 "Etik og validitet". Jeg har på trods af de kontroversielle
parametre i undersøgelsen alligevel valgt, at opbygge min empiri således, da jeg havde den oplagte
mulighed, og da jeg så udfordringen, i at kunne dykke ned i empirien på denne måde, som en
spændende og anderledes måde at gå til mit felt på. Kurset er ikke en tidligere udbudt vare, men
derimod sat op som et eksperiment udelukkende som basis for denne undersøgelse. Det skal dog
nævnes, at deltagerne er af den overbevisning, at kurset er en normalt udbudt vare.
Vægttabskurset har til formål at hjælpe overvægtige individer med at tabe sig, og det kan derfor
betragtes som værende en sundhedsfremmende setting. Professorer i sundhedsfremme Jackie Green
og Keith Tones peger på forskellen mellem en setting, som leverer et sundhedsfremmende budskab,
og så en sundhedsfremmende setting, som i sig selv er mere kompleks. En sundhedsfremmende
setting defineres ifølge professor i folkesundhed Don Nutbeam som:
"Where people actively use and shape the environment and thus create, or solve problems
relating to, health. Settings can normally be identified as having physical boundaries, a
range of people with defined roles, and a organizational structure." (Green & Tones, 2010,
s.438)
11
Green et al. trækker på den kritiske teori og udvider denne definition af sundhedsfremmende
settings, og vælger at anskue settings som værende mere grænseløse og flydende (Green & Tones,
2010). Green et al. integrerer ligeledes hensyntagen til effekten af de allerede eksisterende sociale
relationer i settingen, og peger på at settings er socialt konstruerede og bliver medieret gennem
interaktion og aktivitet. Udvidelsen af settingsbegrebet gør derfor, ifølge Green et al., at settings kan
anskues som værende; "(...) arenas of sustained interaction, with pre-existing structures, policies,
characteristics, institutional values, and both formal and informal social sanctions on behaviors."
(Green & Tones, 2010, s. 438).
Rammerne for vægttabskurset bygger på allerede eksisterende samfundsskabte strukturer, der både
er skabt politisk og kulturelt. Den sundhedsfaglige viden, der formidles på kurset, bygger blandt
andet på de officielle kostråd produceret af myndighederne (Fødevarestyrelsen, 2013), samt brugen
af mindfulness, som er en socialt konstrueret trend, der er oppe i tiden (The Huffington Post, 2014),
og som bygger på gammel buddhistisk filosofi og kultur (se nærmere i kapitel 1.3 "Mindfulness").
Den sundhedsfremmende setting skabes, ifølge Green og Tones, altså ikke kun af de fysiske
rammer, som kreerer en vis form for stemning i kraft af lokalet og behandlerens rolle, men medieres
og forstærkes også af forforståelser, traditioner, tidens trend og værdier. De fysiske rammer for
kurset er et lokale i et praksisfællesskab, hvor alle behandlere arbejder med krop og psyke på
forskellige måder. Nogle af behandlerne benytter mere alternative metoder, hvilket afspejles en
smule i den måde lokalerne er indrettet på. Med dette menes, at på trods af at de fysiske settings
foregår i lyse, hvide og meget klassiske lokaler i en gammel fredet bygning, er der et præg af engle,
buddhistiske figurer, stearinlys og diverse former for glaskunst, som man ikke finder på mere
konventionelle steder. Helhedsindtrykket og kombinationen af klassisk konventionelt og det
alternative giver umiddelbart en følelse af ro, og skaber en stemning der kan være med til at påvirke
deltagerne.
Målet med kurset er at facilitere en kostomlægning hos deltagerne med fokus på en sund livsstil og
brugen af mindfulness. Forløbet er bygget op over otte kursusgange, hvor der på hver kursusgang
bliver gjort brug af mindfulness og samtale. Udover dette er der på hver kursusgang en kort
gennemgang af et på forhånd valgt emne. De emner, der bliver berørt på de forskellige kursusgange,
er; blodsukkeret; planlægning af måltider; taktik og det at være forberedt på de situationer
deltagerne møder i hverdagen; kostfibre; sukker; motion; sygdomme og sundhedstilstande, der kan
forværre overvægt. Emnerne bliver udelukkende berørt overfladisk og fylder meget lidt på kurset. I
12
stedet lægges vægten på at udføre mindfulnessøvelser, herunder også mindful eating. Udover
øvelserne bruges samtale til at spore de enkelte deltagere ind på egne udfordringer for at fremme
deres bevidsthed om dem selv, deres egne vaner, grænser og handlinger. Altså for at gøre dem mere
"mindfulle".
For at fremme forståelsen af deltagernes egen måltidsintentionalitet bliver de bedt om at notere,
hvilken følelse de spiser på henover en uge. De bliver bedt om at benytte en af de
mindfulnessøvelser de har lært på kurset til at blive bevidste om egne vaner og mønstre. Denne
tilgang benyttes for at bevidstgøre dem om egne sult- og mæthedsfornemmelser. Intentionalitet
som begreb defineres af Kristensen som vilkår for bevidsthedsaktivitet, og som værende rettet mod
noget udenfor individet selv. Dette kan også sidestilles med det fænomenologiske begreb
betydningshorisont (Kristensen i Holm og Kristensen, 2012). Altså er det målet at afdække hvilke
udefra kommende påvirkninger, som deltagerne reagerer på, og som eventuelt får dem til at indtage
nogle fødevarer. Ligeledes er det her målet at blive bevidst om, hvilke fødevarer de vælger, og i
hvor store mængder de indtages i de pågældende situationer.
Akademisk kan man spørge sig selv om det er forsvarligt at foretage undersøgelser i egen praksis.
Det vil jeg lade være op til den enkelte at danne sig en mening om. Tanken bag specialet er ikke en
form for evaluering af mit eget arbejde, men vidner nærmere om en form for nysgerrighed. Jeg er
ikke i tvivl om, at mine klienter i min daglige praksis taber sig, hvis de altså da besidder en eller
anden form for motivation for at gøre det. Det kan jo trods alt måles på vægten. Derimod har jeg
med dette speciale et ønske om at undersøge oplevelsen af at bruge mindfulness. Hvilke skjulte
potentialer har dette redskab, denne filosofi? Vil den kunne gavne overvægtige i et bredere
perspektiv, eventuelt i kommunalt sundhedsfremmearbejde? Vil mindfulness som et supplement til
en ganske almindelig livsstilsændring hos den almene dansker kunne bidrage med noget gavnligt?
Og i givet fald hvilket?
1.3 Mindfulness
Mindfulness er en stressreducerende teknik, som bygger på østens filosofiske tankemønstre og
meditationsøvelser. Denne teknik og filosofi vil blive gennemgået i det følgende afsnit.
13
Ifølge professor i medicin Jon Kabat-Zinn er det muligt, at forandre den måde individet ser verden
på gennem dyrkelsen af mindfulness, og dermed ændre individets reaktionelle handling på stress og
stimuli (Kabat-Zinn, 2014). Ifølge Kristeller og ph.d. i klinisk psykologi Kobita Rhikye kultiverer
mindfulness individets evne til at observere indholdet af en oplevelse bevidst udefra, med det
formål at blive opmærksom på den umiddelbare oplevelse, som den fremtræder i nuet. Dette er en
pendant til individets evne til at reflektere over en oplevelse ud fra tidligere erfaringer, og målet
med mindfulness er, at individet udvikler en dybere forståelse og accept af egne naturligt
forekommende tankemønstre (Kristeller & Rihkye, 2008). Kabat-Zinn definerer mindfulness
således: "(...) paying attention in a particular way, on purpose, in the present moment, and nonjudgementally" (Kristeller & Rihkye, 2008, s. 511). Professor Mark Williams et al. peger på, at det
bevidste nærvær opnået gennem mindfulness rummer kvaliteter såsom interesse, åbenhed,
nysgerrighed og omsorg. Det er ikke et neutralt eller tomt nærvær, men det har varme og
medfølelse. Dette begrundes med, at det er svært for det enkelte individ at have negative følelser
imod noget eller nogen, som individet har en oprigtig forståelse for (Williams et al., 2014).
Mindfulness bygger på buddhistisk psykologi samt buddhismen, og er blevet inkorporeret i den
vestlige verden gennem den stigende interesse for meditation og yoga, der har været igennem de
sidste 40 år (Kristeller & Rikhye, 2008). I empirien til dette speciale benyttes mindfulness primært i
sekulær forstand, og der trækkes derfor hovedsageligt på selve den tekniske udførelse, og ikke så
meget på filosofien, der ligger til grund for mindfulness. Meditation har gennem tiden været
anvendt indenfor mange af de psykologiske retninger, men bruges i dag primært som et redskab
indenfor den kognitive psykologi. Dog fokuserer man indenfor den kognitive psykologi ofte kun på
terapeutiske og fysiologiske effekter, og ikke så meget hvordan meditation virker og hvilke
erfaringer, der følger med processen. Ifølge psykolog Christian Huitfeld kan det være problematisk
at benytte mindfulness alene som et terapeutisk redskab og dermed afgrænse det fra forståelsen af
fænomen meditation set i historisk og religiøs kontekst. Huitfeld mener, at det er selve
selvforståelsen af teknikkerne, som bidrager til dybere erkendelse og bevidst opmærksomhed.
Ifølge Huitfeldt afhænger effekten af mindfulness også af graden af den enkeltes opmærksomhed
(Huitfeld, 2007).
Det er dog, ifølge Kabat-Zinn, muligt gennem praktisering af mindfulness at nedsætte
stresssymptomer hos individet, og dermed mindske de eventuelle konsekvenser for både det
psykiske og fysiske helbred. Både fysisk og psykisk fungerer individet normalt uden at være bevidst
14
om det, når kroppen er i balance. Dette skyldes et kompliceret system i kroppen, som normalt
vedligeholder sig selv. Skabes der derimod en ubalance kræver det, ifølge Kabat-Zinn, en del
opmærksomhed fra individets side at bringe ligevægt tilbage i krop og sjæl (Kabat-Zinn, 2014).
Ved at bruge mad som en antagonist til følelsesmæssig tomhed, stress eller anden form for psykisk
ubalance, frem for et middel til at hæmme sultsignaler og fremme den fysiske overlevelse, kan det
være med til at skabe ubalance i hele kroppens system. Længere tids ubalance, som følge af
vanemæssig overspisning, kan resultere i en defekt selvregulering. Kroppens signaler om mæthed
eller direkte utilpashed overhøres, hvilket kan føre til udvikling af livsstilsrelateret sygdom. Ifølge
Jon Kabat-Zinn kan dette være en af grundene til den fedmeepidemi, som er kendetegnene for det
postindustrielle samfund (Kabat-Zinn, 2014).
Undersøgelser foretaget af professor i psykologi Christian H. Jordan et al. viser at mindfulness kan
reducere kalorieindtaget hos overvægtige individer. Selv uden praktisering af mindful eating som
øvelse har det vist sig, at individer øver kontrol over portionsstørrelser og indtager fødevarer i
mindre mængder (Jordan et al., 2014).
Det er oplagt at betvivle, hvorledes mindfulness kan have en væsentlig effekt på oplevelsen af at
skulle foretage en livsstilsændring med vægttab som formål. Verden er fyldt med slankekure og
gode råde til, hvordan det er muligt at foretage et vægttab, og i de fleste tilfælde gives der yderligere
forhåbning om at virkningen vil være vedvarende. Enhver af disse metoder blandet med brugen af
omtanke og sund god fornuft, ville muligvis kunne gøre det samme. Så hvad er det, der muligvis
kan ligge til grund for en eventuel gavnlig effekt ved brugen af mindfulness som supplement til et
vægttabsforsøg? Professor og klinisk psykolog Richard M. Wenzlaff og socialpsykolog Daniel M.
Wegner har lavet undersøgelser om, hvad der sker, når man forsøger at undertrykke sine tanker. Det
der ofte sker er, at tankerne omkring det pågældende emne, som individet forsøger at undertrykke,
dukker op i bevidstheden oftere end andre tanker (Wenzlaff & Wegner, 2000). Man kan sige, at det
muligvis er det, som individet forsøger at gøre, når et vægttab baseres udelukkende på viljestyrke
og selvkontrol. Mindfulness kultiverer netop evnen til at acceptere de tanker, følelser og
fornemmelser, som der måtte opstå i en given situation (Williams et al, 2014), og kan derfor ses
som værende det modsatte af at forsøge at kontrollere tankerne.
15
1.4 Problemformulering
I dette afsnit opridses problemformuleringen, som ligger til grund for både undersøgelsen og
udførslen af specialet. Problemformuleringen er dannet på baggrund af problemfeltet, motivationen
for specialet og den ovenstående baggrundsviden, der er ridset op om mindfulness.
Problemformuleringen lyder som følger:
"Hvordan opleves det at være overvægtig i et samfund, der har normer for, hvor meget
man bør veje? Hvordan opfattes krop og identitet af overvægtige individer? Hvordan
oplevelses det for overvægtige at bruge mindfulness til at foretage en livsstilsændring med
henblik på et vægttab sammenlignet med tidligere vægttabsforsøg?"
1.5 Afgrænsning
Grundet tid og plads er det ikke muligt at tage alle aspekter med i undersøgelsen, og jeg forsøger
derfor i dette afsnit at sætte en ramme, for hvad specialet bør indeholde. I det følgende vil der derfor
blive redegjort for, på hvilken måde jeg afgrænser mig teoretisk i dette speciale.
I dette speciale vælges der udelukkende at tage udgangspunkt i de psykiske aspekter ved stress. Der
bliver derfor ikke redegjort nærmere for kroppens fysiologiske reaktioner på stress, derom de
nævnes periferisk.
Jeg har desuden valgt at undlade Erving Goffmans teori om roller og udelukkende fokusere på
Goffmans teori om stigma, på trods af at det kunne have været et interessant supplement til
specialet.
Mindfulness bruges i undersøgelsen som et sekulært begreb, og jeg har i selve kurset valgt ikke at
fokusere på det religiøse og filosofiske aspekt ved mindfulness. Mindfulness bruges derfor i
undersøgelsen udelukkende som en teknik.
Jeg vælger at omtale mig selv som udforsker i den pragmatiske del af specialet. Denne term
benyttes, da jeg i kraft af min dobbeltrolle i undersøgelsen ikke vil forsvare at påtage mig titlen som
16
forsker. I den teoretiske del benytter jeg derimod termen forsker, da dette gælder som generel teori
for alle, der forsker i et felt.
2.0 Videnskabsteori
I dette kapitel redegøres der for den videnskabsteoretiske tilgang, som ligger til grund for
udførelsen af specialet, samt de videnskabsteoretiske perspektiver jeg har på henholdsvis
mindfulness og overvægt.
Specialet søger at afdække oplevelsen af overvægtiges livsverden samt oplevelsen af at bruge af
mindfulness i forbindelse med et vægttab. Derfor er der her valgt at tage udgangspunkt i
videnskaberne fænomenologi og hermeneutik. Ved brugen af disse tilgange er det muligt at indleve
sig i og opnå forståelse for overvægtiges subjektive meninger og af den intentionalitet, som de
handler ud fra i deres hverdag, når de skal forsøge at træffe et sundt valg (Kvale og Brinkmann,
2008).
Ved indsamlingen af empiri vælges der at gøre brug af den fænomenologiske tilgang. Ligeledes
bruges denne tilgang ved meningskondensering af empirien i analysen. I kraft af min rolle, som
både udforsker og behandler, er det ikke er muligt at bortlægge mine egne forforståelser. Graden af
min egen deltagelse er meget stor, og jeg er derfor meget involveret i projektet og emnet. Derfor
vælger jeg at gøre brug af den filosofisk hermeneutiske tilgang i analysen ved fortolkningen af
meningskondenseringerne.
17
2.1 Videnskabsteoretisk forståelse af mindfulness
Det videnskabsteoretiske perspektiv, som jeg har på mindfulness, og som benyttes i dette speciale,
bygger på den buddhistiske psykologi. Dette perspektiv og teorien bagved vil i dette afsnit blive
uddybet nærmere.
Teorien omkring buddhismen opfattes ofte som en religion, men bør ifølge Chris Mace 3 betragtes
mere som en; "...kompleks og systematisk psykologi end en teologi eller kosmologi." (Mace, 2011,
s. 21). Buddhismen bygger på læren om årsag (karma) og virkning (vipãka) (Fransgaard, 2011), og
består af to dele, som omfatter belæringer om, hvorledes man lever på ret vis, og på hvilken måde
tanker systematiseres (Mace, 2011). Disse belæringer består af teser, som det enkelte individ må
efterprøve, studere og diskutere (Fransgaard, 2011).
Klinisk psykolog Louise Fransgaard beskriver hvorledes mennesket er betinget af alt, der er gjort,
sagt og tænkt. Individet er et "ikke-selv", som er uundgåeligt forbundet med sine indre og ydre
omgivelser. Alt opstår i en afhængighed af årsager og betingelser. Individets udvikling og fremtid er
i buddhismen derfor determineret, af det der sker i nuet. Meditationen benyttes i den henseende til
at kultivere moralske egenskaber, såvel som psykiske og åndelige egenskaber. Nuet er der, hvor
individet har mulighed for at bryde ud af sin cyklus og kan påvirke sin fremtid. Individet har derfor
et meget stort udviklingspotentiale (Fransgaard, 2011).
Et vigtigt element i buddhismen er de fire ædle sandheder, som er som følger: 1) Der er lidelse; 2)
Der er årsager til denne lidelse; 3) Lidelsen kan bringes til ophør; 4) Der er en vej, der fører til
lidelsens ophør. Det er, ifølge Mace, i forbindelse med den sidste sandhed, at man fokuserer på
brugen af mindfulness for at opnå frigørelse fra lidelsen. Måden, hvorpå man opnår denne
frigørelse, er en otteledet vej, som er delt op i tre grupper: 1) opnåelse af etik; 2) opnåelse af
koncentration; 3) opnåelse af visdom. Mindfulness er en del af det at opnå koncentration, idet denne
del består af tre trin: 1) ret bestræbelse; 2) ret opmærksomhed; 3) ret koncentration. Ret
opmærksomhed opnås gennem mindfulness, og er en forudsætning for at opnå ret koncentration og
derefter visdom (Mace, 2011). De otte led i at opnå frigørelse fra lidelsen udgøres af; 1) ret tale; 2)
3
Det har ikke været muligt for mig at finde frem til Chris Mace's titel. Han er dog tilknyttet Department of Psychology
på universitetet i Warwich, England
18
ret handling; 3) ret levevis; 4) ret anstrengelse; 5) ret opmærksomhed; 6) ret koncentration; 7) ret
anskuelse; 8) ret tænkning (Fransgaard, 2011).
Den rette opmærksomhed er, ifølge Fransgaard, et meget centralt aspekt i buddhismen. Er ret
opmærksomhed tilstede hos individet, vil de syv andre led i den otteledede vej også være det, da de
er indbyrdes afhængige. Mindfulness udgøres i den forbindelse af to tilstande; 1) bar
opmærksomhed og 2) klar forståelse. Bar opmærksomhed følger med praktiseringen af
mindfulness, og den involverer at kunne modtage nuet i ren form. Det vil sige, at være i besiddelse
af en vished om, hvad der sker i én gennem sanserne i øjeblikket. Klar forståelse opnås ved
praktiseringen af bar opmærksomhed, og den kendetegnes ved få bevidst kontrol over sig selv og
stræbe efter egne mål og idealer, ved at opøve evnen til at stoppe op og tænke i alle slags situationer
(Fransgaard, 2011).
Buddhismen er altså et komplekst system af lærdomme og leveregler, som kan være svært for
udenforstående ikke-buddhistiske individer at forstå og danne sig et overblik over. Dog er det
overordnede budskab, som jeg forstår det, relativt enkelt. Buddhismen handler om at leve moralsk
korrekt på en måde, som vil frigøre dig fra lidelse og dermed give dig og andre de bedste
forudsætninger i fremtiden. På pragmatisk vis foregår dette bedst gennem meditationens praksis.
2.2 Videnskabsteoretisk forståelse af overvægt
Årsagerne til overvægt kan, som beskrevet i problemfeltet, være multifaktorielle. Jeg anerkender i
dette speciale dette eklektiske syn (jvf. kapitlet 4.0 "Teoretiske grundtanker") på, hvorledes
overvægt udvikler sig. Dog er det perspektiv på overvægt, der ligger til grund for specialet, primært
baseret på overvægt som resultat af habitus. Pierre Bourdieus teori om habitus vil derfor blive
gennemgået i dette afsnit.
For at forstå deltagernes udgangspunkt som overvægtige, kan det være nødvendigt at kigge
nærmere på Pierre Bourdieus habitusbegreb, der sætter fokus på relationen mellem de sociale
strukturer og de mentale strukturer. Ifølge professor Margaretha Järvinen benyttede Bourdieu
habitusbegrebet til at analysere individers positioner i det sociale rum. Habitus kan defineres som
værende de dispositioner, et individ har for at opfatte, bedømme og handle, og som derved er
19
bestemmende for hvilken positionering, et individ har i forhold til andre. Habitus er et produkt af
historien, som skaber praksis og dermed yderligere historie. Individets dispositioner er varige, men
kan godt ændres gennem nye erfaringer og oplevelser. Järvinen pointerer dog, at tidlige erfaringer
vejer tungere i forhold til habitus end erfaringer gjort senere hen i livet. Habitus må derfor opfattes
som værende relativt stabilt. Individet har en tendens til at søge oplevelser og erfaringer, som
bekræfter egen habitus, og søger sjældent situationer, der udfordrer den i stedet. Samtidig danner
habitus et dialektisk forhold mellem virkeligheden og individets forventninger, og det er dette
forhold, der er med til at skabe individets fornemmelse for egne begrænsninger. Mentale strukturer
kan derfor sættes lig med sociale strukturer (Järvinen, 2000).
Ud fra Bourdieus teori om habitus er det muligt at forstå deltagernes dispositioner og dermed den
position, der ligger til grund for deres perspektiver. Ved at kende mere til deltagernes baggrund og
deres tidligere oplevelser og erfaring, giver det mig som udforsker en bedre forudsætning for at
fortolke deres udsagn.
2.3 Fænomenologi
Den fænomenologiske tilgang baseret på den tyske filosof Edmund Husserl samt sociologen Alfred
Schutzs teorier benyttes i dette speciale til indsamlingen af empirisk materiale, der har til formål at
opnå et perspektiv på overvægtiges livsverden, og på hvorledes denne livsverden opleves forandret
ved brugen af mindfulness. Ved at gøre brug af denne tilgang er det muligt at belyse fænomener,
som de er i sig selv, og samtidigt gå bag om den viden jeg, som udforsker, allerede besidder om
emnet, samt de idéer og forestillinger om stereotyper, som jeg måtte have. Dette belyses nærmere i
det følgende.
Det empiriske materiale består af observationer af deltagernes forløb samt udvikling på
vægttabskurset og af interview der foretages cirka to til tre uger efter endt kursusforløb. I den
videnskabsteoretiske retning findes der ingen objektiv sandhed, men udgangspunktet er derimod
førstepersonsperspektivet og interessen for hvorledes samfundet skabes intersubjektivt gennem den
sociale interaktion. På den måde bliver fænomenet, som det fremtræder i sig selv, til det, der er
virkeligheden og grundlag for erkendelsen (Juul & Pedersen, 2012).
20
Ifølge Husserl kan vores bevidsthed ikke eksistere uafhængigt af den eller de genstande som
bevidstheden er rettet imod, og det er heller ikke muligt at tale om denne bevidsthed uden at tale om
disse genstande (Juul & Pedersen, 2012). Derfor sættes der i den empiriske indsamling fokus på
deltagernes forhold til mad og til deres egne kroppe, da specialets formål blandt andet er at afdække
intentionaliteten bag deltagernes daglige madvalg i forskellige kontekster, deres motivation for et
vægttab, deres oplevelse af at være overvægtig og hvorledes disse fænomener opleves at blive
påvirket af brugen af mindfulness. Det er afdækningen af deltagernes erfaringshorisonter, der kan
blotlægge virkeligheden, og som kan give en erkendelse af deres oplevelse af det at være
overvægtig, og hvordan det er at skulle tabe sig. Et sikkert grundlag for fænomenologisk erkendelse
er det oplevende subjekt, som gør erfaringer på baggrund af sin omgang med verden og andre
subjekter. Det eneste man ikke kan betvivle er, ifølge Hussserl, det man oplever. Derfor kan jeg
som udforsker heller ikke betvivle deltagernes oplevelse af deres egen livsverden og de
mangfoldige erfaringer, som de gør sig. Disse erfaringer danner derfor grundlaget for den
fænomenologiske erkendelse i dette speciale (Juul & Pedersen, 2012).
For at forstå fænomenerne, som de viser sig for forskeren, er det ifølge Husserl essentielt at kunne
neutralisere enhver forudgiven indstilling til verden. Dette kalder han for fænomenologisk
reduktion, og han bruger begrebet epoché om at hæve sig op over sine fordomme og sætte
forestillinger om noget absolut givet i parentes. På den måde mener Husserl, at det er muligt som
forsker at opnå et så uforstyrret og rent billedes af virkeligheden som muligt (Juul & Pedersen,
2012). På den baggrund vælger jeg at klarlægge mine forforståelser i kapitel 3.1.1 "Forforståelser".
At studere hverdagslivet knytter sig til filosof og sociolog Alfred Schutz. Schutz har overtaget
begrebet livsverden fra Husserl og kombinerer den fænomenologiske interesse for denne med
pragmatismens teorier om sammenhængen mellem mening og praksis. De to lektorer indenfor
henholdsvis sociologi og statskundskab Søren Kristiansen fra og Nils Mortensen, beskriver
hvorledes Schutz benyttede begrebet commonsence-verden, i stedet for livsverden, for at forklare de
selvfølgeligheder og rutiner, som individet indgår og begår sig i som en del af hverdagslivet.
Commonsence-verdenen karakteriseres ved at være opbygget af fælles selvfølgeligheder, der med
tiden tages for givet. Individet navigerer i denne verden via en naturlig indstilling uden at tænke
nærmere over hvordan eller hvorfor. Den selvfølgelige viden udvides og opbygges, efterhånden
som individet gør sig nye erfaringer, der virker bekendte, og som har relation til allerede
eksisterende erfaringer. Alle nye oplevelser erfares på baggrund af tidligere erfaringer, og
21
oplevelser er således kun unikke ud fra en horisont af forudgående kendskab. Commonsenceverdenen er derfor også relativ, og den bygges op gennem individets egne interesser og
relevanssystemer (Kristiansen & Mortensen, 2005).
Ifølge Kristiansen og Mortensen opererer Schutz med flere forskellige afgrænsede virkeligheder,
der i Schutz's egen terminologi kaldes finitte meningsprovinser, hvoraf hverdagslivets
commonsence-verden kun er en del af (Kristiansen & Mortensen, 2005). Disse andre virkeligheder
udgør ifølge kultursociolog Birthe Bech-Jørgensen for eksempel drømme, fantasier, kunst, religion,
videnskab og leg, og individet bevæger sig hver dag imellem disse virkeligheder (Bech-Jørgensen,
2005).
Bech-Jørgensen beskriver, hvorledes Schutz bruger analogien om "den fremmede" som tilgang til
sit teoretiske arbejde. Den fremmede deler ikke livets grundantagelser, om at livet er det samme,
som det altid har været, og at vi kan stole på den viden, som vi har fået overleveret. Den fremmede
stiller spørgsmålstegn ved alt der ellers forekommer naturligt (Bech-Jørgensen, 2005). I dette
speciale betragter jeg både mig selv som udforsker, men også deltagerne som værende fremmede,
idet begge parter skal udforske en verden, som i normale tilfælde må betragtes som en
commonsence-verden, og tillægge sig nye perspektiver på denne.
Ved at gøre brug af den fænomenologiske tilgang i kombination med commonsence-verdens
begrebet ved indsamlingen af empirien, mener jeg, at det er muligt at blotlægge den subjektive side
af menneskelivet samt den uudtalte form for fælles forståelse, der eksisterer blandt individer.
2.4 Filosofisk hermeneutik
Hermeneutikken benyttes i dette speciale til at fortolke de meningsenheder, der kommer frem i
empirien gennem meningskondenseringen. I denne proces forsøger jeg at opnå en dybere forståelse
for deltagernes oplevelser og afdække det, der umiddelbart kan ligge gemt i deltagernes udsagn. Til
dette bruges den filosofisk hermeneutiske tilgang, hvilken gennemgås i dette afsnit.
Ifølge hermeneutikken er vores forståelse af os selv og af verden ikke nødvendigvis tilgængelig og
lige til at gå til. Derfor er fortolkningens kunst uundværlig, når det kommer til at afdække den
22
mangfoldige viden, der kan ligge gemt i os selv og vores omverden. Fortolkninger beror sig på
forskerens evne til at overskride det umiddelbare. Den filosofiske hermeneutik, som
fortolkningsmetodik, bygger på en forståelse af individets væren, og den gør brug af generelt
anvendelige principper i fortolknings- og forståelsesprocessen af empirien (se eventuelt kapitel 3.0
"Metodologiske overvejelser og metode") (Kvale & Brinkmann, 2009). Ved anvendelse af
hermeneutikken stræbes der efter;
“(...) at udvikle en fortolkende forståelse af den mening, der ligger gemt i menneskelige
livsytringer, hvilket forudsætter kendskab til den historiske kontekst, som ytringerne
fremkommer i.” (Juul & Pedersen, 2012, s.110).
Individet fødes ind i en verden, der er givet på forhånd, og som er bestemmende for ens muligheder
for væren. Individet er derfor indskrevet i en verden af betydninger, som det ikke selv kan styre.
Muligheden for at reflektere over egen væren i verden og formulere egen forståelse af den er dog
tilstede. Ifølge den filosofiske hermeneutik er det ikke muligt at frasige sig sin væren i verden, da
den forståelsen af den verden, som forskeren er en del af, altid vil være udgangspunkt for forskerens
fortolkning. Bevidstheden om egne forforståelser er derfor essentiel for skabelsen af ny viden, da
forskeren ikke er en neutral observatør. Forforståelser er i den filosofiske hermeneutik tværtimod
produktive for erkendelsen. Det er disse, der gør forskeren i stand til at erfare noget, og som udgør
forskerens forståelseshorisont. Dog skal det tilføjes, at ikke alle forforståelser er bevaringsværdige.
Nogle forforståelser kan ikke fastholdes i mødet med nye erfaringer. Det er derfor vigtigt, at være
åbent for nye input og ny viden (Juul & Pedersen, 2012).
Erkendelse drejer sig, ifølge Gadamer, om det, som han kalder horisontsammensmeltning. Her
opstår ny viden i mødet med andre horisonter, som man må sætte i relation til sin egen. Den
hermeneutiske cirkel handler altså her om at gå frem og tilbage mellem sine forforståelser og nye
erfaringer, og den illustrerer i filosofisk hermeneutik forskerens relation til sin genstand. Forskeren
er ikke længere udenforstående, men bliver i sin fortolkningsproces en del af den verden, som er
hans genstandsfelt. Cirklen er ikke længere et redskab, som den er i andre grene af hermeneutikken.
Den optræder derimod som et afsæt i menneskets historiske væren i verden, hvor forskeren flytter
ind i den hermeneutiske cirkel (Juul & Pedersen, 2012).
23
3.0 Metodologiske overvejelser og metode
Da jeg i dette speciale har påtaget mig en lidt anden rolle, end den man normalt ville finde
akademisk forsvarligt, starter jeg i dette afsnit med at gennemgå min egen rolle som udforsker både
teoretisk og pragmatisk. Efterfølgende findes en gennemgang af procedurerne omhandlende valg af
informanter, og dernæst gennemgås, hvorledes empirien er blevet indsamlet gennem brugen af
metoderne deltagerobservation og semistrukturerede interviews.
3.1 Forskerens rolle
I det følgende afsnit gennemgås mine egne forforståelser som udforsker samt etik og validitet. Dette
gøres for at sikre, at de metodologiske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsen støtter op
om en kvalitet af forskningsadfærden.
3.1.1 Forforståelser
I kraft af at jeg har en tidligere uddannelse indenfor ernæring og sundhed, mit arbejde som
mindfulnessinstruktør og så min rolle som udforsker, har jeg et særligt syn på de problemstillinger,
som jeg går til. Derfor må mit eget perspektiv på overvægtige og mindfulness indtænkes som en del
af undersøgelsen (jvf. kapitel 3.1.1 Etik og validitet). Der redegøres således i dette afsnit for, hvilke
forforståelser jeg, som udforsker, går til mit felt med.
Det er min klare forståelse, at brugen af mindfulness vil have indflydelse på den måde deltagerne
færdes i forskellige sociale kontekster. Dette begrunder jeg til dels med mine erfaringer fra
kostvejledninger af individer, der har ønsket at foretage en livsstilsændring med henblik på at tabe
sig. Til dels begrundes denne forforståelse også på baggrund af den viden, som jeg har opnået om
mindfulness, blandt andet vedrørende dens potentielle evne til gøre individer i bedre stand til at
acceptere sig selv og de situationer, som de befinder sig i samt til at opnå større bevidsthed om sig
24
selv (jvf. kapitel 1.3 Mindfulness). Derfor har jeg en forventning om, at deltagerne muligvis vil
opleve det lettere at holde fast i egne mål om at tabe sig, og dermed være i stand til at takke nej til
uhensigtsmæssige fødevarer eller mængder deraf i sociale kontekster, hvor de tidligere har været
ude af stand til dette.
3.1.2 Etik og validitet
I det følgende gennemgås tanker vedrørende etik og validitet, herunder tanker omhandlende min
egen rolle som udforsker.
Den fulde grad af deltagelse i observationen af vægttabskurset er med til at kompromittere min egen
position som udforsker. Professor James P. Spradley peger på, at jo mere man ved om en situation,
jo sværere er det undersøge den. Jo mindre fortrolig man er med den pågældende situation, jo bedre
vil forskeren være til at få øje på strukturer og uskrevne regler (Spradley i Pedersen et al., 2012).
Min baggrund som kostvejleder og mindfulnessinstruktør kan være med til at sløre mit syn på feltet,
da jeg har for stor indsigt og en for stor grad af selvfølgelighed omkring emnet. Jævnført Schutz (se
eventuelt kapitel 2.3 "Fænomenologi") er det derfor essentielt, at jeg kan gøre mig selv til den
fremmede i den commonsence verden, som jeg udforsker. Professor i pædagogisk psykologi Steinar
Kvale og professor i almen psykologi og kvalitativ metode Svend Brinkmann peger på, at hvis
forskeren har et for højt interpersonelt samspil med sine informanter, vil dette kunne påvirke
forskeren i en grad, der kan påvirke resultaterne af undersøgelserne. Ifølge Kvale og Brinkmann er
forskerens rolle essentiel for den videnskabelige viden og de etiske beslutninger, der træffes i
kvalitativ forskning (Kvale & Brinkmann, 2009). Cand.psyk og ph.d. Martin Pedersen et al.
pointerer ligeledes, at observationer er foretaget ud fra et særligt perspektiv, og at dette perspektiv
må indtænkes som en del af undersøgelsen (Pedersen et al. i Pedersen et al., 2012). De forforståelser
jeg går til denne undersøgelse med, bliver derfor klarlagt i kapitel 3.1.1 "Forforståelser".
Ifølge Kvale og Brinkmann er integritet en afgørende faktor for moralsk forskningsadfærd (Kvale &
Brinkmann, 2009). I undersøgelsen stræber jeg efter at være ærlig og retfærdig og efter at trække på
min viden og mine erfaringer fra tidligere undersøgelser, for at sikre netop denne moralske
forskningsadfærd. Ligeledes stræber jeg, i henhold til Kvale og Brinkmann, efter gennemsigtighed i
25
forhold til de procedurer, der ligger til grund for de endelige resultater af undersøgelsen. Dette gøres
for at opretholde en videnskabelig kvalitet (Kvale & Brinkmann, 2009).
Da deltagerobservation i dette speciale bruges som en del af en form for psykoterapeutisk forløb,
hvor jeg som forsker samtidig optræder i en behandlerrolle, bør der i undersøgelsen tages hensyn til
dette. Der kan i kraft af, at kurset er blevet udbudt gratis af undertegnede, og i kraft af egen
dobbeltrolle som både behandler og interviewer, opstå et enten bevidst eller ubevidst ønske fra
deltagernes side om at honorere de i interviewet stillede spørgsmål, således at det kommer til
udtryk, at kurset har haft den hensigtsmæssige virkning, uanset hvilken effekt det så end måtte have
haft på de pågældende deltagere. Med andre ord; vil informanterne føle sig frie til at svare upåvirket
i interviewet? Dette må anses som værende en faktor, der kan have indflydelse på validiteten af det
fundne resultat. Dog vil jeg mene, at det vil komme til udtryk i den indsamlede empiri. I tilfælde af
at mine egne forforståelser udelukkende bliver bekræftet, må det kunne siges, at der er en risiko for,
at deltagerne udelukkende taler mig efter munden i løbet af interviewene. Er det modsatte dog
tilfældet, vil jeg på det stærkeste formode, at deltagerne taler ud fra reelle erfaringer, som giver
anledning til et validt materiale.
Yderligere kan der være andre årsager end brugen af mindfulness, der ligger til grund for en
eventuel forandring eller oplevelse hos deltagerne. Dette kan være en kompromitterende faktor, da
en eventuel forandringsproces kan komme til udtryk som en kausalitet af brugen af mindfulness, da
det er der fokus i interviewet primært ligger. Som psykolog Carl Rogers for eksempel peger på, kan
en personlig forandring faciliteres, idet en klient deltager i et kongruent forhold med en terapeut,
som oprigtigt indlever sig i individets fortælling og problematik. Det at terapeuten favner klientens
følelser accepterende og lyttende kan gøre at klienten langsomt begynder at lytte til sig selv og
acceptere sig selv. På den måde overtager klienten terapeutens attitude overfor sig selv (Rogers,
1961). Denne effekt ligger tæt op af virkningen fra mindfulness, og den kan derfor umiddelbart give
indtrykket af, at brugen af mindfulness har været den virkende faktor.
26
3.2 Valg af informanter
I det følgende gennemgås, hvorledes informanterne, som i jeg i dette speciale vælger at omtale som
deltagerne, er fundet. Samt hvilke parametre som deltagerne er valgt ud fra.
Empiriren til dette speciale indsamles via deltagere på et otte ugers vægttabskursus afholdt af "The
Mindful Way", et firma specialiseret i kostvejledning og mindfulness, som undertegnede selv ejer.
Kurset er blevet udbudt gratis til gengæld for, at deltagerne er villige til at indgå i indsamlingen af
forskellige former for empiri. Empirien udgøres af deltagerobservation på de otte kursusgange samt
semistrukturerede interviews, som foretages efter kursets afslutning.
Kurset er blevet udbudt via det sociale medie Facebook samt annonceret på Roskilde Kommunes
intranet. Da optagelsen af deltagere er gået efter først til mølleprincippet, er det tilfældigt, hvem der
har fået en plads. I første omgang er der blevet fyldt otte pladser på holdet, hvoraf syv personer er
ansatte fra kommunen, og en er kommet til fra Facebook. Tre af disse personer har meldt fra, da vi
nærmer os januar, og alvoren i at skulle tabe sig har sat ind. Dette betyder, at der er fem deltagere,
som er ansatte fra kommunen, på dette vægttabshold. Det er derfor forventeligt, at der vil være
forskel på, hvor meget engagement de forskellige deltagere lægger i projektet, da overvægt og
vægttab kan være et enormt svært og følsomt emne at arbejde med. Yderligere er en person stoppet
i forløbet efter seks kursusgange grundet et alvorligt kræfttilfælde hos ægtefællen.
I kraft af først til mølle princippet er der ikke taget højde for parametre såsom køn og alder. Dog er
der en geografisk parameter i udvalget, da vægttabsholdet afholdes i Roskilde, og derved udelukker
deltagere fra andre landsdele.
3.3 Deltagerobservation
Under kursets forløb foretages der, som nævnt, deltagerobservation på de enkelte kursusgange.
Dette afsnit har til formål at beskrive denne proces nærmere. Pedersen et al. definerer
deltagerobservation som:
27
"(...) en undersøgelsesmetode, hvorved en forsker forstår en hændelse eller flere
hændelsers mening gennem observation og deltagelse i den eller de kontekster, hvor
personer sætter disse hændelser i værk." (Pedersen et al. i Pedersen et al., 2012, s. 17)
Deltagerobservationen bruges i dette speciale som design med fuld grad af deltagelse. Dette vil
blandt andet sige, at der er en lav grad af struktur, da hensigten er at undersøge psykologiske
fænomener i naturlige omgivelser. I dette tilfælde er de naturlige omgivelser et kursusforløb, som
deltagerne ikke er klar over er sat op til formålet.
Psykologisk forskning må, ifølge Pedersen et al., tage udgangspunkt i, hvordan individet lever i en
almindelig hverdagspraksis (Pedersen et al i Pedersen et al., 2012). At følge deltagerne i de otte
uger, kan give mig en større forståelse af deres commonseceverden og de strukturer og
selvfølgeligheder, som deltagerne er en del af. Ved at træde ind i deres sociale verden gennem dette
otte ugers kursus, er det muligt for mig at tilbringe tilpas lang tid med deltagerne, til at opdage
adfærd, tanker og mønstre, som ellers ville være skjult for mig i et enkelt interview á en times
varighed. Pedersen et al peger på, at forskeren, igennem brugen af deltagerobservation som
supplement til interview, har mulighed for at få en større indsigt i den menneskelige eksistens, som
interviewene i sig selv ikke ville kunne bidrage med, samt få adgang til information, som ellers ville
være skjult. Som metodisk tilgang er observation en indgangsvinkel til individets adfærd, følelsesliv
og tænkning (Pedersen et al. i Pedersen et al., 2012). Derfor benyttes denne tilgang i dette speciale
for at opnå en bredere forståelse af deltagernes oplevelse af sig selv, af deres arbejde med
mindfulness og deres kamp for at tabe sig.
Jeg vil karakterisere kursusforløbet som et psykoterapeutisk rum, da det er præget af samtale, som
kan fordre dybere selvindsigt hos deltagerne. Ifølge professor i klinisk psykologi Carsten René
Jørgensen er det ved observation i det psykoterapeutiske rum muligt at få adgang til dybereliggende
psykologiske mekanismer, som ikke nødvendigvis er kendt af deltagerne selv. Ikke alle er i stand til
at udvise den grad af selvindsigt, der til tider skal til for at belyse psykologiske fænomener.
Ligeledes kan det være svært at italesætte kernen i individets udfordringer. Derfor kan det være
hensigtsmæssigt at benytte denne tilgang til observation, da det kan igangsætte en udviklingsproces
hos individet (Jørgensen i Pedersen et al., 2012).
28
3.4 Interview
I dette speciale benyttes et semistruktureret interview med hver af deltagerne efter kursusforløbet er
endt. Dette afsnit har til formål at gennemgå denne interviewform punkt for punkt, for at gøre
fremgangsmåden mere gennemsigtig.
Dette gøres for at opnå større indsigt i deltagernes oplevelse af deres brug af mindfulness i forløbet.
I interviewene bruges den fænomenologiske tilgang til at illustrere, hvorledes deltagerne oplever det
at være overvægtige og benytte mindfulness i deres vægttab. Hvorimod der i analysen af empirien,
opnået gennem interviewene, benyttes meningskondensering, der honorerer den filosofiske
hermeneutiske tilgang. Her behandles fortolkningen af de oplevelser, der er kommet frem i
interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009).
I det kvalitative forskningsinterview benyttes samtalen som forskningsmetode. Det bygges op af
hverdagslivets samtaler, men forskningsinterviewet rækker ud over den almene udveksling af
mening og synspunkter. Forskningsinterviewet bliver en opmærksomt spørgende metode, hvor
interessen allerede er defineret på forhånd. Det er i interaktionen mennesker imellem at viden
konstrueres (Kvale & Brinkmann, 2009).
I en interviewundersøgelse er der, ifølge Kvale og Brinkmann, syv faser. Disse faser udgøres af
tematisering, design, udførelsen af interviewet, transskriptionen, analysen, verifikation og
rapportering (Kvale & Brinkmann, 2009). I det følgende vil de overvejelser, som jeg har gjort mig
om de syv faser, kort blive gennemgået.
3.4.1 Tematisering
Tematiseringen af dette speciale er dannet ud fra den argumentation, der er foretaget i indledningen
og problemfeltet. Denne argumentation kombineret med den baggrundsviden om mindfulness,
samfundet og overvægtige, som jeg har fremført ovenfor, har ført til problemformuleringen, som er
det styrende element for temaet i specialet og dermed også i interviewene.
29
3.4.2 Design
Interviewene bygger på et semistruktureret design, hvor formålet er at få indblik i deltagernes
livsverden. I det følgende afsnit vil designet bliver nærmere beskrevet.
Det semistrukturerede livsverdensinterview består af en interviewguide med forskningstemaer,
hvorunder der er forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Designet er valgt med henblik
på at være så eksplorerende som muligt i samtalen med deltagerne, dog indenfor de
forskningstemaer, som jeg har valgt at tage hensyn til i interviewguiden. Det er min erfaring fra mit
arbejde med overvægtige, at det kan være et følsomt emne at tale om. Derfor leder samtalen ofte
hen på andre mere håndterbare emner, såsom hvad den enkelte har spist, og hvordan vedkommende
"lever op til de krav" for sund livsstil, som de har en formodning om ville honorerer mine idéer om,
hvordan de burde leve. Altså bliver samtalen med overvægtige, der ønsker at tabe sig, ofte en
opremsning af alt det, som de mener, vil kunne "give dem point" hos mig, og dermed er det rigtige
at sige. I henhold til Kvale & Brinkmanns fænomenologiske tilgang til et forskningsinterview
(Kvale & Brinkmann, 2009) har jeg derfor på forhånd valgt nogle forskningstemaer, som vil kunne
hjælpe både mig selv og deltagerne til at blive indenfor et relevant emne. De undersøger stadig
deltagernes egne perspektiver på deres oplevelse af at bruge mindfulness i forbindelse med et
vægttab. Dette giver dog mulighed for at åbne op for nye interessante perspektiver på fænomenet.
Deltagerne er på dette tidspunkt i forløbet bekendt med mig, samt det overordnede emne for
specialet, grundet vores otte uger sammen på vægttabskurset. Der er derfor allerede forinden skabt
en god kontakt imellem os. Jeg har dog med fuldt overlæg valgt ikke at informere deltagerne om
mere specifikke detaljer vedrørende specialet, da jeg ikke vil komme i den situation, hvor jeg
kommer til at præge deres svar i interviewene. På trods af vores forudgående kendskab til hinanden,
lægges der alligevel ved hvert interview ud med en kort briefing af deltagerne, hvor formålet med
interviewet ridses op. Dette gøres i henhold til Kvale & Brinkmann, som pointerer det positive ved
at få deltagerne til at slappe af og åbne op på denne måde. Ligeledes starter interviewguiden med et
bredt indledende opvarmningsspørgsmål, der har til formål at give deltagerne frihed til at fortælle
og dermed mulighed for at komme med yderligere aspekter på emnet (Kvale & Brinkmann, 2009).
Interviewguiden afsluttes med en debriefing, ligeledes i henhold til Kvale og Brinkmann, hvor
interviewet rundes af, og hvor der er mulighed for en mere løs og åben snak, og deltagerne kan byde
ind med eventuelle spørgsmål. Dette gøres for at stræbe mod, at deltagerne går fra interviewet med
30
en god fornemmelse i kroppen. Et interview kan komme til at berøre meget følsomme emner, og det
er derfor vigtigt at sende deltagerne godt af sted efterfølgende (Kvale & Brinkmann, 2009).
3.4.3 Udførsel af interview
I det følgende beskrives kort, hvorledes interviewene har fundet sted, for at give læseren en idé om
de forhold og rammer, der har været under interviewene.
Tre ud af de fire interviews er blevet foretaget samme sted, som selve vægttabskurset er blevet
afholdt. Det vil sige, at det er et sted, som deltagerne er fortrolige med, og som de (efter deres egne
udtalelser) finder sig godt til rette i (se eventuelt beskrivelsen af lokalerne i kapitel 1.2
"Vægttabskurset"). I disse interviews har der været ro og ingen forstyrrelser. Jeg har sørget for at
lave the og kaffe samt sætte vindruer frem på bordet, for at gøre stemningen ekstra behagelig for
deltagerne. Det sidste interview er foretaget i den pågældende deltagers eget hjem, da hun er blevet
opereret i knæet, og hun ikke har mulighed for at komme ud af huset. Jeg er derfor blevet inviteret
ind i hendes hjem. Alle interviews har været af cirka 60-90 minutters varighed. Dette interview er
foretaget alt imens fjernsynet kørte i baggrunden, og det har ikke været muligt for mig at skabe en
lige så behagelig stemning som i de tre første interviews.
3.4.4 Transkription
Dette afsnit er en kort beskrivelse af hvilke tanker, der er gjort på forhånd af transskriptionen.
Transskriptionen er foretaget af tre forskellige mennesker, mig selv inkluderet, og der er derfor
udarbejdet følgende retningslinjer, som hver enkelt har kunne arbejde ud fra.
For at være i stand til at transskribere de fire interviews har jeg valgt at optage dem på diktafon.
Allerede i transskriptionen begynder den første del af den analytiske proces, da der her sker en
fortolkning af, hvad der høres og opleves i interviewsituationen (Kvale & Brinkmann, 2009). Jeg
har derfor udarbejdet nogle retningslinjer som følges i transskriberingen af alle interviews, for at
sikre, at de bliver så ensartede som muligt (se evt. transskriptioner og retningslinjer i bilag 2-5). Jeg
31
har endvidere valgt at udelade lyde såsom "øh" for læsevenlighedens skyld. Hver deltager har fået
tildelt et pseudonym, således at de kan være anonyme. Personlige kendetegn og stedsangivelser
vælger jeg af samme årsag at gøre ukendte.
3.4.5 Analysestrategi
I dette afsnit belyses den analysestrategi, der ligger til grund for behandlingen af empirien, der er
indhentet via observation og interview.
I analysen af empirien vælger jeg at starte med at meningskondensere, således at jeg kan danne mig
et større overblik over indholdet i interviewene. I denne fænomenologiske proces reduceres større
mængder af tekst ned til mindre meningsenheder (Kvale & Brinkmann, 2009).
I meningskondenseringen er jeg kommet frem til følgende temaer: 1) Dannelsen af overvægt; 2)
Forhold til mad; 3) Motivationen for at tabe sig; 4) Tidligere vægttab; 5) Stress; 6) Forhold til sig
selv; 7) Identitet og stigma; 8) Deltagernes oplevelse af at bruge mindfulness. Disse temaer
fortolkes ud fra principper om tekstfortolkning i henhold til den hermeneutiske meningsfortolkning.
Det første princip omhandler, at det opnåede empiriske resultat ikke kan modsiges logisk. Et andet
princip forudsætter loyalitet overfor det sagte i interviewet. Her forsøger jeg at forstå det sagte ud
fra min egen referenceramme. Et yderligere princip, som jeg vælger at tage højde for, er at indsamle
så meget viden om de temaer, der fortolkes. Det sidste princip jeg anvender i meningsfortolkningen
er, at der via fortolkningen af det sagte gøres plads til fornyelse (Kvale & Brinkmann, 2009)
I meningsfortolkningen af meningsenhederne vil jeg benytte mig af selvforståelse, kritisk
commonsense-forståelse og teoretisk forståelse i henhold til den hermeneutiske tradition indenfor
analysestrategier. I selvforståelsen formuleres deltagernes egne opfattelser af deres udsagn i
kondenseret form. Fortolkningen gennem kritisk commonsence-forståelse rækker ud over
selvforståelsen og giver en bredere forståelsesramme overfor indholdet i udsagnene. I denne proces
forholder jeg mig kritisk overfor det sagte, og jeg undersøger, om der kan være en anden mening
bag. I den teoretiske forståelse anlægges den teoretiske ramme for fortolkningen af
meningsenhederne (Kvale & Brinkmann, 2009).
32
3.4.6 Verifikation
Jeg har i kapitel 3.1 "Forskerens rolle" redegjort for mine tanker vedrørende validitet i forhold til
min egen rolle som udforsker. Dertil vil jeg i dette afsnit tilføje teoretiske anskuelser om validitet i
forhold til selve interviewet og bearbejdning af dette.
Ifølge professor og cand.psyk. Lene Tanggard og Brinkmann skal et godt interview samt
bearbejdningen af det indeholde både kommunikativ og pragmatisk validitet (Brinkmann &
Tanggaard, 2010). I henhold til Tanggard og Brinkmann lader jeg mig inspirere af syv forskellige
kriterier for at opnå kvalitativ validitet i undersøgelsen, hvilket betyder, at jeg forsøger bedst muligt
at; 1) vedkende mig mit perspektiv, herunder mine værdier og forforståelser; 2) beskrive deltagerne
og deres livsvilkår; 3) forankre mine data i eksempler; 4) triangulere med andre undersøgelser og
teori; 5) opnå kohærens ved at fremstille mit materiale således at der er en vis sammenhæng; 6)
tydeliggøre forskellen mellem generelle og specifikke tilfælde; 7) skabe resonans ved at give en så
præcis præsentation af genstandsfeltet som muligt (Brinkann & Tanggaard, 2010).
3.4.7 Rapportering
Rapporteringen er selve udformningen af specialet.
4.0 Teoretiske grundtanker
I dette speciale vælger jeg bevidst ikke at bevæge mig indenfor en bestemt teoretisk retning, da jeg
er af den overbevisning, at måden, individet og samfundet skabes på, afhænger af den givne
situation. Jeg er således af den overbevisning, at der ikke er én teoretisk retning, der indeholder den
fulde sandhed. Derimod kan man finde små dele af sandheden i hver en teori, og det er op til os som
forskere, at stykke delene sammen, for at opnå et større billede af sandheden. Jeg opfatter derfor
33
dette speciale som værende en eklektisk sammensætning af sandheder. Ifølge Simo Køppe kan
eklekticisme hverken undgås eller vælges fra. Køppe peger på eklekticismen som værende en
grundlæggende faktor for nyskabelse af teori, og han kalder det direkte for en eksistensberettigelse
for videnskabelig udvikling. Eklekticisme undersøger grænsefladerne og inspirerer til udvidelse af
teori samt nye begrebsdannelser. Teorier eksisterer, ifølge Køppe, ikke alene som autonome
størrelser, men der eksisterer derimod flere forskellige teorier, som anskuer samme
fænomenområde fra andre aspekter, og som har mulighed for at supplere med nye synspunkter og
synsvinkler. Egenskaber ved en given disciplin udvides altså med andre egenskaber, som er
afgrænset ud fra andre kriterier. Køppe argumenterer for, at udviklingen af teori ville gå i stå, hvis
ikke der tilføres nye elementer udefra (Køppe, 2008). På baggrund af dette vil jeg derfor i det
følgende speciale læne mig op de forskellige teoretikere og teoretiske retninger, som jeg finder, er
relevante i forhold til at give et kvalificeret svar på problemformuleringen fra flere forskellige
synspunkter. Disse teorier vil blive gennemgået i de efterfølgende underafsnit.
4.1 Det åbne sundhedsbegreb
Dette speciale tager udgangspunkt i professor Steen Wackerhausens åbne sundhedsbegreb, hvilket
vil blive gennemgået i det følgende afsnit. Det åbne sundhedsbegreb lyder som følger:
“Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af et subjekts sundhed kvaliteten af generaliseret handlekapacitet - er relationsforholdet mellem subjektets mål,
dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder (...)” (Wackerhausen, 2005,
s.50).
Sundhed defineres altså, ifølge Wackerhausen, som individets passende handlekapacitet set ud fra
de omstændigheder og livsvilkår, som det enkelte individ er blevet givet. Sundhed skal derfor ikke
ses som en fysisk eller psykisk tilstand, med skal derimod ses som en optimal balance imellem
individets egne mål, handlekompetencer og vilkår. Denne balance opstår ud fra individets
livsformer, værdier og kulturelle tilhørsforhold. Wackerhausen har udviklet dette sundhedsbegreb
netop for at tage hensyn til de faktorer, som han ikke fandt i de eksisterende syn på sundhed
omfavnede.
34
Ser man på Wackerhausens åbne sundhedsbegreb i forhold til overvægtige, som har et ønske om at
tabe sig, må man kunne sige, at selve det at have svært ved at indfri dette mål, vil i sig selv kunne
være svækkende for individets sundhed. Det kan være svært at tabe sig, og samtidig holde den nye
livsstil ved lige. Overvægtige kæmper ofte, hvad der minder om en evig kamp, for at tabe sig, og
dermed opnå de samfundsskabte idealer om sundhed og udseende. Dette kan i sig selv være
opslidende for psyken. Flere og flere mennesker har uhensigtsmæssige spisemønstre, hvor de skifter
mellem at overspise og sulte sig. Sult og mæthed er blevet et kulturelt konstrueret fænomen, frem
for en fysiologisk funktion (Holm og Kristensen, 2012).
I dette speciale benyttes Wackerhausen til at analysere deltagernes sundhed i forhold til deres egne
opnåede mål i forbindelse med vægttab. I analysen af empirien ses der nærmere på, hvorledes
mindfulness har indvirkning på deltagernes oplevelse af egne handlekompetencer, hvilken
indflydelse det har på, hvordan de definerer deres mål, og hvorledes mindfulness styrker dem i at nå
disse mål.
4.2 Identitet
Til at belyse deltagernes forhold til egen identitet samt til de kontekster, som de bevæger sig i, har
jeg valgt at gøre brug af Svend Brinkmanns identitetsteori i kombination med lektor emeritus
Kathrine O'Doherthy Jensens tanker om mad og identitet.
Ser man på identitet ifølge O'Doherthy Jensen, så ligger spisevaner og identitet tæt op af hinanden.
De valg man tager i dagligdagen markerer overfor en selv og andre, hvem man er som person.
Spisevaner viser tydelige forskelle og ligheder individer imellem, hvilket er med til at danne
identiteten. Kroppen, og hvad man vælger at putte i den, muliggør interaktion med omverdenen og
de sociale fællesskaber. Måden, individet spiser på, er med til at inkludere og ekskludere fra disse
fællesskaber.
Tendensen i samfundet viser, at individet har et stigende ønske om at ændre på sin kropsvægt. Dette
kan være som et led af en strategisk planlægning af individets egen identitet (Jensen i Holm &
Kristensen, 2012).
35
Ifølge Brinkmann opfattes identitet som noget, der skabes i samspillet med de sociale kontekster.
Identitet skabes ikke nødvendigvis ud fra selvrealisering og personlig udvikling, som det ofte er
populært at forestille sig. Brinkmann sætter fokus på det moralske anliggende, som en identitet
besidder, frem for den æstetiske fremtoning, som et individ opnår ved at agere på bestemte måder.
Det moralske anliggende er ikke kun, hvad individet finder rigtigt og forkert, men også den morale,
som er blevet skabt i samfundet. Brinkmann bygger blandt andet sin teori på filosoffen Charles
Taylor, som beskriver identitet som værende defineret af de forpligtelser et individ har, som danner
rammen om hvilke præmisser, man vurderer godt eller dårligt ud fra (Brinkmann, 2011).
Identitet kan, ifølge Brinkmann, siges at være en form for selvfortolkning i forhold til, om man
lever i henhold til overordnede moralske værdier. Det er ikke, hvad man gør, der er med til at skabe
identiteten. Det er, hvor man hører til. Det er individets forståelse og fortolkning af egen
livssituation. Brinkmann afviser æstetiske ønsker for en given tilværelse, som havende
identitetskonstituerende effekt for individet. Det er først i det tilfælde, at et ønske for at leve på en
bestemt måde er betydningsfuldt nok indenfor moralske rammer, at identiteten skabes. Individet kan
altså identificere sig med bestemte værdier, og agerer derefter. Af samme årsag er identitet ikke
noget, der ændres let. Identitet i praksis dannes også på baggrund af den selvfortolkning, der sker
ved positioneringen i det sociale liv. Positioner forhandles og produceres konstant i det sociale
samspil med andre individer, og udspiller sig på baggrund af den moralske horisont. Hvem
individet er afhænger altså af de sociale praksisser i de sociale arenaer (Brinkmann, 2011).
I forbindelse med forbrugersamfundet er blevet mere omfattende, er der flere genstande, som har
fået symbolsk værdi. Genstande og forbrugsgoder bliver brugt som en måde at signalere sin
identitet på. Denne symbolske værdi er dog, ifølge Brinkmann, ikke oprigtig nok til at kunne danne
grundlag for individets identitet. Smag ændrer sig hurtigt i takt med at nye produkter eller tendenser
indføres på markedet og i samfundet, og ligger derfor ikke indenfor en værdihorisont, hvor man kan
definere smag som meningsfuldt for individet (Brinkmann, 2011).Jeg vil mene, at det er muligt at
sidestille slankekure, sund livsstil i form af fitness, sport, sund mad etc. med disse genstande og
forbrugsgoder, som Brinkmann omtaler i sin teori om identitet og forbrugersamfundet.
Altså finder jeg det nærliggende at argumentere for, at adfærdsændring i forhold til madvaner og
livsstil i henhold til sundhed ikke nødvendigvis manifesterer sig ubetinget i individet. Først når
ændringen er meningsfuld og af en værdi, der stemmer overens med individets moralske
værdihorisont, kan en ændring finde sted.
36
4.3 Stigmatisering
Ordet stigma henviser til et kropsligt mærke, som antikkens grækere benyttede til at afsløre noget
dårligt ved den moralske status hos individet, der bar det. Mærket blev skåret eller brændt ind i
huden på den pågældende. Senere hen i historien er mærket gået hen blevet et usynligt form for
stempel, og begrebet henviser snarere til vanæren hos et individ end til et decideret kropsligt tegn
(Goffman, 2014). I det følgende beskrives stigmatisering i forhold til overvægt.
Ifølge sociologen Erving Goffman opdeler samfundet individer i kategorier ud fra, hvad der er
naturligt og normalt forekommende. Allerede ved første møde med et individ vil denne
sandsynligvis blive placeret under en given kategori baseret på vedkommendes udseende, og
individet får på den måde tildelt en social identitet. Denne tilsyneladende sociale identitet siger
noget om, hvilke egenskaber individet menes at have, og førstehåndsindtrykket giver anledning til
normative forventninger og krav til vedkommende. Den faktiske sociale identitet hos et individ
optræder først, når de formodede egenskaber bekræftes. I tilfælde af at individet ved første møde
placeres i en kategori med uønskede og afvigende egenskaber, stemples dette individ med et stigma,
og der sker en uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet. Et
stigma er altså en relation mellem et individs egenskaber og en stereotypificering af individet
(Goffman, 2014).
Ifølge Holm bryder overvægt med samfundets normer for, hvad der er smukt, sundt og godt. Det
kan derfor medføre et stigma, hvis et individ er overvægtigt. Stigmatiseringen kan have negative
konsekvenser for det overvægtige individ i form af social eksklusion, nedsættende vurderinger og
diskrimination. At leve med et stigma betyder, at det ikke er muligt at opnå fuld social accept i
samfundet. Stigma har, ifølge Holm, betydning for individets identitet og opfattelse af sig selv.
Stigma kan blive så omfattende, at det bliver et altoverskyggende personlighedstræk, som
gennemtrænger alle aspekter af individets liv (Holm(b) i Holm & Kristensen, 2012).
37
4.4 Oplevelse af sammenhæng
Dette afsnit redegør for Aaron Antonovskys begreber salutogenese og oplevelse af sammenhæng.
Oplevelse af sammenhæng vil i det følgende vil blive benævnt OAS. Dette begreb omfatter ifølge
Antonovskys teori tre kernekomponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky arbejdede med stress og mestringsressourcer, og
har udviklet begreberne salutogenese samt OAS. Salutogenese er en modpol til patologien, og
fokuserer på, hvad der holder nogle folk raske, når andre bliver syge. Den klassiske forestilling om
dikotomien mellem syg og rask forkastes og derimod anskues individets sundhed ud fra et bredere
syn, hvor den individuelle historie om sundhed og sygdom bliver taget i betragtning. Antonovsky
benytter i stedet hypotesen om, at individet befinder sig på et kontinuum mellem godt og dårligt
helbred. Hvor på dette kontinuum, man er på et givet tidspunkt, afhænger af den enkeltes
mestringsressourcer, og hvilke stressfaktorer man udsættes for (Antonovsky, 2000)
Antonovsky definerer den samlede OAS således:
“Oplevelse af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i
hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1)
de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og
forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav,
disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i.”
(Antonovsky, 2000, s.37)
Antonovsky
opdeler
OAS
i
tre
kernekomponenter;
begribelighed,
håndterbarhed
og
meningsfuldhed. Begribelighed er måden, hvorpå individet kognitivt er i stand til at forstå de
situationer og påvirkninger, som individet er udsat for. Dette kan både omfatte påvirkninger fra det
ydre og indre miljø. Begribeligheden opstår i det øjeblik, individet ser disse situationer og
påvirkninger som sammenhængende, strukturerede og tydelige. Omvendt vil en lav grad af
begribelighed være lig med opfattelsen af kaos, tilfældigheder, uforklarlighed og uorden. Verden vil
altså være mere forståelig for individet, og graden af OAS vil være større, hvis begribeligheden er
høj. Håndterbarhed omfatter den grad af forståelse for, hvilke ressourcer individet har til rådighed
at operere med i forhold til krav, der kan opstå ud fra både det ydre og det indre miljø. Hvis
individet føler, at han eller hun har kontrol egne ressourcer, har det en indflydelse på
38
retfærdighedsfølelsen i forhold til disse krav. Har man tilstrækkeligt kontrol til at håndtere den
givne situation, vil man ikke føle sig som et offer af situationen, og dermed have en højere grad af
OAS. Meningsfuldhed dækker over den følelsesmæssige forståelse og meningsdannelse, og ikke
kun den kognitive. Hvis et individ føler, at livet og de udfordringer, det bliver mødt med, er
forståelige samt værd at engagere sig og investere sig i følelsesmæssigt, vil personen med al
sandsynlighed have en højere grad af OAS (Antonovsky, 2000).
De tre komponenter hænger meget tæt sammen, og de udgør tilsammen forudsætningen for, i hvor
høj grad individet oplever sammenhæng. De påvirker dermed individets modstandsressourcer. En
generel modstandsressource opstår derfor som resultat af en kombination af alle tre komponenter.
Dog er den vigtigste af de tre komponenter i OAS, ifølge Antonovsky, meningsfuldheden. Hvis
man har lav begribelighed og håndterbarhed men høj grad af meningsfuldhed, vil man ifølge
Antonovsky stadig have stort livsmod og engagement i forhold til at finde forståelse og ressourcer.
Den næst vigtigste komponent er begribelighed. Dette begrundes med, at håndterbarhed er afhængig
af en vis grad af forståelse. Håndterbarhed er stadig vigtig, selvom det, ifølge Antonovsky, er den
mindst vigtige af de tre komponenter. Har individet ikke tillid til egne ressourcer, vil det påvirke
graden af meningsfuldhed og dermed påvirke individets mestringsevner. Evnen til at mestre en
situation eller påvirkning er derfor et resultat af OAS som helhed.
4.5 Stress og mestring
Stress er en fysiologisk reaktion på indre og ydre stimuli, som samtidig udmønter sig psykisk hos
individet. Professor og læge Hans Selye fandt frem til betegnelsen stress, og han definerede stress
som værende: "organismens uspecifikke respons på ethvert pres eller ethvert krav" (Kabat-Zinn,
2014, s. 342). I dette afsnit vil jeg dog redegøre for Antonovskys teori om mestring af stress, da
Antonovsky fokuserer på stress som en psykisk faktor.
Stressfaktorer har, ifølge Antonovsky, den effekt, at de svækker den samlede OAS hos individet.
Hvis individet ikke er i besiddelse af en vis mængde generelle modstandsressourcer, kan dette
udvikle sig til en stressfaktor. Antonovsky definerer stressfaktorer som:
39
“(...) noget, der bringer entropi ind i systemet på en bestemt måde - dvs. en livsoplevelse
kendetegnet af inkonsistens, under- eller overbelastning og udelukkelse fra at tage del i
beslutningstagning.” (Antonovsky, 2000, s.47).
Hvor på kontinuumet et individ befinder sig mellem generelle modstandsressourcer eller generelt
modstandsunderskud, er bestemmende for, hvor stærk OAS individet har og kan få i forhold til
livsoplevelser. Stressfaktorer bliver, ifølge Antonovsky, opdelt i tre kategorier; kroniske
stressfaktorer, væsentlige livsbegivenheder og akutte, daglige irritationsmomenter.
Kroniske stressfaktorer omfatter en vedvarende og stadig oplevelse af utilstrækkelige ressourcer.
Det er en livssituation, som er kendetegnende for en persons liv generelt. Det er altså noget
generaliserende og langvarigt, og er en primær determinant for individets OAS. Væsentlige
livsbegivenheder er karakteriseret af situationer, som har større betydning for individets tilværelse.
Det kan for eksempel være et dødsfald, skilsmisse, fyring, familieforøgelse eller pensionering.
Disse begivenheder kan skabe en spændingstilstand, og det er graden af OAS, der er bestemmende
for, hvorledes individet mestrer disse. Daglige irritationsmomenter omfatter mindre påvirkninger i
individets tilværelse, og er ifølge Antonovsky kun interessante, hvis de finder sted i større
mængder. Hvis de kun eksisterer i moderat grad, har de ingen indflydelse på OAS.
I henhold til tidligere omtalte welfare regime hypothesis ses det, at stress fører til overspisning og
dermed også til overvægt (Holm, 2012). Man kan derfor argumentere i henhold til Antonovsky, at
samfundets opbygning er blevet grundlag for kroniske stressfaktorer, som individet forsøger at
mestre på bedst mulige måde. Overspisning kan altså være en måde at håndtere situationen, hvis
individets ressourcer ikke tilstrækkelige.
4.6 Self-efficacy og mindfulness
Ifølge professor og psykolog Albert Bandura og professor i pædagogik Elizabeth M. Ozer er selfefficacy et produkt af individets tro på egne evner til at håndtere og have kontrol over en given
situation. Self-efficacy har at gøre med tilliden til, at man kan mobilisere kognitive ressourcer, samt
skabe den fornødne motivation til at udføre de handlinger, der er påkrævede for at være i kontrol
over situationen. Individets egen bedømmelse af self-efficacy påvirker, hvilke aktiviteter og miljøer
40
individet indgår og færdes i. Individet vil have en tendens til at trække sig fra situationer, som
bedømmes til at være uden for egne evner til at håndtere og mestre situationen. Hvis individet selv
tror på, at det er i stand til at håndtere en given situation, vil han eller hun altså ikke kognitivt
konstruere angst- eller modstandsfyldte tankemønstre, som gør at individet fjerner sig fra den givne
situation (Ozer & Bandura, 1990).
Ifølge psykolog Christina M. Luberto et al. hænger mindfulness sammen med øget oplevelse af selfefficacy. Dette begrunder Luberto et al. med mindfulnessens evne til at regulere emotioner. Det er
endnu uklart, hvad det er, der præcis gør, at mindfulness har denne effekt på individet. Ikke desto
mindre har det, ifølge Luberto et al., vist sig, at være tilfældet. Mindfulness menes at skabe indsigt i
forhold til følelsers flygtighed, og individet kan opnå en forståelse af at følelse er foranderlige.
Dette mener Luberto et al. gør, at individet opnår en større grad af mod, frygtløshed, følelse af
frihed og større grad af ressourcer til at handle i forhold til en given situation og dermed bedre
forudsætninger for at skabe eget liv. Dette argumenterer, ifølge Luberto et al., for at mindfulness er
med til at styrke et individs self-efficacy (Luberto et al., 2014).
4.7 Samspil mellem teorierne
Teorierne, gennemgået i det ovenstående kapitel, hænger sammen og påvirker hinanden, hvilket jeg
i det følgende vil argumentere kort for.
Wackerhausens teori om at evnen til indfrielsen af mål styrker et individs sundhed, hænger sammen
med Brinkmanns identitetsteori. Denne siger, at motivationen og evnen til at indfri disse mål er
baseret på et individs moralske anliggender. Altså er målene nødt til at være vigtige for individet,
før det vil have potentiale til at indfri disse mål. Og først der vil der kunne opstå sundhed.
Ser man på resultatet af stigmatisering hos det overvægtige individ, vil de normer, der er i
samfundet, kunne give individet en forkert oplevelse af egen selvfølelse og identitet. Dette kan have
indflydelse på, om et mål om vægttab dannes ud fra et moralsk eller æstetisk anliggende, og dermed
også på hvilket potentiale for indfrielse målet har. Er det ikke individets helt eget ønske, men
derimod en påvirkning udefra, vil det være sværere for den overvægtige at tabe sig, da motivationen
derfor vil være lavere.
41
Hvad der er vigtigt for det enkelte individ, og i hvor stor grad et mål om at tabe sig vil kunne blive
gjort til et moralsk anliggende, må kunne siges at hænge sammen med individets OAS. I hvor høj
grad et individ finder meningsfuldhed i at udføre et mål, og har de rette ressourcer til at handle i
forhold til vægttab, er bestemmende af hvor stærk OAS er. Dette påvirkes igen af hvor stor grad af
modstandsressourcer det enkelte individ har, og hvor stærk den pågældendes self-efficacy er.
5.0 Analyse
I det følgende analyseres den empiri, der er fundet gennem deltagerobservation og interview med
deltagerne fra vægttabskurset. Denne empiri fortolkes gennem brug af den teori, som er fremstillet
ovenstående i specialet. Først vil der være en kort beskrivelse af, hvem de enkelte deltagere er, og
derefter vil empirien fremstilles i form af analyse af deltagernes udtalelser, og den sættes op ved
hjælp af citater fra de fire interview.
5.1 Hvem er kursisterne?
Følgende afsnit afspejler deltagerne på vægttabsholdet. Der gives en gennemgang af den enkeltes
baggrund og forudsætning for at deltage på holdet samt en beskrivelse af den oplevelse, jeg har af
den enkelte deltager gennem kursets forløb,
Fælles for deltagerne er, at de alle arbejder på Rådhuset i Roskilde Kommune. De har alle
stillesiddende kontorarbejde, og spiser i Rådhusets kantine. Kantinen består af en buffet med masser
af mulighed for at spise sundt hver dag. Alle deltagere på kurset finder det svært at begrænse sig,
når det kommer til mængden af mad, som de tager fra buffeten. Ligeledes finder de det alle
problematisk, at der er kage hver torsdag og is hver fredag som en del af buffeten. Disse tilbud har
de haft svært ved at sige nej til, og har flittigt taget for sig af både kage og is. Frokosten er et ivrigt
diskuteret emne på kurset.
42
5.1.1 Nikolaj
Nikolaj er 60 år gammel og arbejder på med stillesiddende arbejde. Nikolaj vejer ved starten af
kurset 104 kg, og hans mål med at deltage i kurset er på sigt at blive i stand til at tabe sig 20 kg.
Dog ønsker han optimalt set at tabe sig 30 kg, men det er ikke noget, som han forventer, kommer til
at ske. Han har derfor valgt at sætte et mere realistisk mål for ham selv. Det er første gang Nikolaj
forsøger at tabe sig. Nikolaj er gift, og sammen med konen lever han et forholdsvis inaktivt liv, hvor
hygge i sofaen med snacks hver aften er noget, de nyder at gøre sammen. Han giver også udtryk for
at han til tider spiser ekstra måltider hen ad nattetid.
Nikolaj fortæller, at han ikke dyrker nogen former for motion, og han er meget glad for mad. En
sjælden gang imellem kører Nikolaj på cykel til arbejde, men dette sker, efter hans egne udtalelser, i
et ekstremt langsomt tempo. Udover det er han i ny og næ med til pausegymnastik på arbejdet.
Dette, forklarer han dog, går mest ud på at strække ud.
Som person vil jeg betegne Nikolaj som en meget hyggelig mand, der gemmer sig bag sin humor.
Han kan dog være svær at opretholde en samtale med, da han fremtræder en smule useriøs i sin
kommunikation. Han giver oftest ikke et direkte svar på mine spørgsmål, men forsøger at pjatte en
smule i stedet.
I starten af forløbet virker Nikolaj meget træt. Han falder ofte hen siddende op, og han taber til tider
ting, som han sidder med i hænderne. Ofte begynder Nikolaj at falde forover på stolen, imens vi
andre taler eller ved gruppemeditationerne.
5.1.2 Malene
Malene er 55 år gammel og arbejder på Roskilde Rådhus som sekretær. Hun er gift og har fire børn,
og bor til leje i et rækkehus med sin mand og yngste søn. Malene arbejder hos Roskilde Kommune
på rådhuset som sekretær. Malene vejer ved starten af kurset 98 kg. Hendes mål er at komme ned
under 90 kg.
Malene har primært taget på i forhold til livskriser og ved graviditet. Hun har efter eget udsagn
været på utallige slankekure. Af helbredsmæssige udfordringer har Malene for højt blodtryk, som
43
hun er medicineret for, og hun lider af slidgigt. Malene er med i Dansk Vandrelaug og hun får sin
primære motion her igennem. Udover det cykler hun en gang imellem.
Som person er Malene meget udadvendt og snakkende. Hun virker dog umiddelbart en lille smule
usikker på sig selv, og taler ofte i halve ufuldendte sætninger. Malene udtaler på kurset, at hun har
behov for at bevise, at hun er i stand til at tabe sig.
5.1.3 Anita
Anita er 54 år gammel og arbejder som familieplejekonsulent. Hun vejer 83 kg, og hun vil gerne
komme ned på 70-75 kg. Arbejdet foregår delvist på kontor, hvor hun står op det meste af tiden ved
sit skrivebord, og delvist rundt omkring hos familier i kommunen. Anita er gift, men oplever ikke at
have støtte i sit vægttab derhjemme. Hun føler derfor, at hun mister motivationen for at tabe sig, når
hun er i hjemmet. Anitas mand er ligesom hende selv glad for søde sager. Dog er Anitas primære
problem, efter hendes eget udsagn, at hun spiser for meget til hver enkelt måltid. Hun har svært ved
at begrænse sig.
Anita har været ramt af stress, og som følge af dette har hun været langtidssygemeldt. Derfor har
hun tidligere haft deltaget på et mindfulnesskursus, som har hjulpet hende meget. Hun har dog
aldrig aktivt forsøgt sig med at bruge det til at foretage et vægttab. Hun dyrker heller ikke
mindfulness i hverdagen mere, da hun har svært ved at fastholde rutinen.
Anita bevæger sig meget i hverdagen, da hun er turleder i Dansk Vandrelaug. At gå er vigtigt for
hende, og det er hendes ambition at kunne blive ved med at gøre det mange år endnu. På nuværende
tidspunkt lider hun en smule af bevægelsesproblemer, hvilket blandt andet skyldes hendes ryg. Til
kursusgangene er hun nødt til at sidde i en af centerets lænestole i stedet for de klapstole, som alle
andre bruger. Anita dyrker, udover at gå, ingen typer af motion, der kan få hendes puls lidt op. Hun
har tidligere gået i et motionscenter, spillet fodbold og badminton.
44
5.1.4 Stine
Stine er 39 år gammel og arbejder som økonomikonsulent i Roskilde kommune. Stine er gift og har
fire børn, hvoraf to af dem er stedbørn. De to børn, der er hendes egne, er tvillinger. Drengen lider
af ADHD og pigen er handikappet og tilbringer noget af tiden i aflastning. Børnenes biologiske far
er ikke inde i billedet. De bor alle i et hus i Vestsjælland.
Stine vejer 83 kg ved kursets start, og hendes ønske er at tabe sig, således at hun kommer under 70
kg. Hun har en lang historie med vægttabsforsøg, men har endnu ikke haft succes. Stine dyrker
gymnastik og løber til hverdag. Hun har dog i en periode været ramt af en knæskade, som hun er
blevet opereret for, og er i den sidste del af kurset sygemeldt på baggrund af dette.
Stine har et meget travlt liv, hvor hun forsøger at jonglere mange bolde i forhold til børn, arbejde,
mand og venner. Hun er efter eget udsagn meget perfektionistisk, og har tidligere været sygemeldt
på grund af stress. Stine er meget snakkende, og det kan til tider være svært at følge med. Hun er en
kvinde, der er fyldt med energi.
5.2 Dannelsen af overvægt
I det følgende forklares, hvorledes deltagernes habitus kan ses som værende den primære årsag til
deres overvægt.
For deltagerne er det forskelligt hvordan og hvornår et liv med overvægt er kommet for dem. For
alle deltagerne finder man umiddelbart den største del af forklaringen i deres habitus. De fortæller
alle, hvorledes deres familier enten har de samme problemer med overvægt, som de selv, eller
hvordan madvanerne stammer fra barndomshjemmet. Selvom Anita først bliver overvægtige i de
tidlige teenageår, er hun en af dem, der er meget bevidst om, hvordan hendes overvægt blandt andet
stammer fra den opvækst, hun har haft. Anita fortæller, hvordan hendes mor har haft samme trang
til søde sager som Anita selv, og hun beskriver, hvordan hygge har været en central del i hendes
familie og deres måltidsmønstre. For Stine er det lidt anderledes. For hende stammer overvægten,
ifølge hende selv, ikke fra madvanerne i hendes barndomshjem. Dog er det tydeligt at høre på Stine,
45
at familien har spist den samme type mad, som Stine selv har et problem med den dag i dag. Stine
fortæller:
"Ja men jeg tror det er kommet lidt efterhånden som jeg er flyttet hjemmefra. Også nåh
ja... For vi har aldrig været vant til junkfood hjemme i mit hjem, altså. Vi fik aldrig
pizzaer eller burgere eller sådan nogle ting. Jo det kunne være hjemmelavet burger, min
far har selv lavet pizzaer eller sådan et eller andet, men så var det jo med hjemmelavet dej
og altså det hele ikke også." (Bilag 2, l. 298-301)
Nikolaj mener heller ikke at hans overvægt stammer fra madvanerne i hans barndomshjem. Dog
var Nikolajs far slagter, hvilket kan hænge sammen med Nikolajs forhold til mad (jvf. 5.3 "Forhold
til mad").
For Stine kom problemet først da hun flyttede hjemmefra og, efter eget udsagn, blev en fattig
studerende. Her blev hendes møde med forbrugersamfundets mange billige tilbud på usund mad i
kombination med de madvaner, hun havde opnået gennem hendes habitus, en kritisk faktor for
dannelsen af hendes overvægt:
"...jeg tror så da jeg flyttede hjemmefra, ja men altså... Det var jo også det der med det
skulle også være billigt, skulle spare... ja men så er det nemt noget med at så bliver det
pasta og det bliver det hvide brød og det mange af de der billige ting ikke også, altså... og
så sniger det sig bare på. Ja og så arbejdede jeg ved en pølsevogn, da jeg boede i
København og skulle læse..." (Bilag 2, l. 313-316)
Stine havde ikke forestillet sig, hvilke konsekvenser det havde for hende at leve af den mad, som
hun følte, at hun havde råd til at købe. Og det, at hun arbejdede i en pølsevogn, hvor hun kunne
sørge for at få noget at spise, var en af de ting, der gjorde at hun fik ekstra kilo på kroppen. Hun
oplevede dog ikke dengang sit indtag af mad som problematisk:
"Og selv jeg ikke synes, jeg spiste ikke meget, jo jeg spiste måske en hotdog og en toast
eller et eller andet som aftensmad ikke. Det er jo forkert mad, altså. Men det var jo mine
studieår, altså. Det gjaldt jo om at hive nogle ekstra penge ind..." (Bilag 2, l. 322-324)
For Nikolaj kom overvægten langsomt snigende: "Jeg tror det har sikkert givet nogle hop ind
imellem.... Og eller er det sådan stort set kommet jævnt henover de sidste 30 år." (Bilag 4, l. 44-45).
Nikolaj informerer samtidig om, at han for ti år siden også har taget nogle spring opad i vægt på
46
fem kg ad gangen. Senere i interviewet kommer vi ind på Nikolajs historie med psykologer,
depressioner og parterapeuter, hvor han fortæller mig, at han for ti år siden led af depression. Dette
kan tyde på, at hans vægtøgning har hængt sammen med hans psykiske trivsel. Som det ses hos
andre deltagere, har de også en tendens til at spise i større mængder og mere usundt, når de ikke er i
psykisk balance. Ligesom Stine, arbejdede Nikolaj også i en grillbar, da han studerede.
For Malene har historien med overvægt været en lille smule anderledes, end hos de tre andre
deltagere. Malene oplever et svigt i sin barndom, hvor forældrene bliver skilt, og faren forsvinder
ud af deres liv. Moren går fra at være hjemmegående husmor til at skulle ud på arbejdsmarkedet, og
samtidig tager hun bruddet meget hårdt. På den bekostning ændrer hele familiens hverdag sig. Dette
involverer også måltidmønstrene, som går fra at være præget af familiemåltider til at være uden
nogen form for struktur. Det går nu hen og bliver tilfældigt, hvordan og hvad familien spiser. På
baggrund af dette, mener Malene, at kimen til hendes overvægt og tendensen til at spise på sine
følelser er blevet lagt. Malene fortæller om den effekt, som hun føler det har haft på sit voksne liv:
"Så møder jeg så (mandens navn) der på et eller andet tidspunkt, og vi får alle disse børn,
og der kommer meget hygge ind i vores liv ik'. Fordi for et eller andet sted fra at ha' sådan
en brudt barndommen, så har jeg, jeg har meget brug for hyggen omkring måltidet og
hyggen omkring. Altså hyggen kommer ind over vores liv og det koster også nogen kilo
ik'." (Bilag 5, l. 336-339)
Det ses altså at deltagerne har opnået en bestemt form for livsstil i deres barndom, som de har en
tendens til at føre videre i deres voksne liv. På trods af at der har været forskellige livskriser og
begivenheder, som har været yderligere årsag til vægtøgning hos deltagerne, vil jeg vove at
argumentere for, at vægtøgningen stadig er på baggrund af uhensigtsmæssige livsstile, som er
dannet ud fra deres habitus. Havde de haft en anden form for livsstil fra barns ben af, er det ikke
sikkert, at de samme livskriser og begivenheder havde haft samme effekt på deres indtag af
fødevarer. Ligeledes bliver mødet med forbrugersamfundets mange tilbud på usunde fødevarer ikke
til at håndtere på en hensigtsmæssig måde på baggrund af de forudsætninger, som de har erhvervet
sig gennem deres habitus.
47
5.3 Forhold til mad
Deltagerne har hver deres tætte forhold til mad, som gør, at de igennem livet er blevet overvægtige
og samtidig har haft svært ved at tabe sig. I dette afsnit undersøges deltagernes forhold til mad, for
at give en idé om, hvor svært det er for dem at lægge deres livsstil om.
Stine har en forkærlighed for slik, chokolade og kage, og hun har i det hele taget en forkærlighed
for mad generelt: "Jeg elsker mad. Al mad." (Bilag 2, l. 411). I løbet af interviewet fortæller Stine
utroligt meget om mad. Både om den sunde slags, men også om den knap så sunde. Men Stine
udtaler alligevel om sine egne madvaner: "Jo fordi selvfølgelig har jeg ikke voldædt og…" (Bilag 2,
l. 118). Mellem linjerne kan det dog tyde på, at Stine alligevel spiser en hel del mere, end hun gerne
vil lade det være kendt udadtil. Både i løbet af kursusgangene og igennem interviewet forsøger
Stine at fortælle, hvor sundt hun spiser. Det er noget, der ofte præger samtalerne i en stor grad.
Nikolajs forhold til mad definerer han selv som et kærlighedsforhold. Han er altid sulten, og føler
sig aldrig mæt. Mad er noget, der fylder enormt meget i hans dagligdag, og han bruger lang tid i
køkkenet hver dag for at lave rigtig gode måltider til ham selv og hans kone. Nikolaj fortæller om
hans forhold til mad:
"Ja vi har nogle venner, som er sammen med tit. Og vi er tit ude og spise osv. Så spørger
de også sådan: "Hvornår tænker I ikke på mad?" (Trækker vejret dybt ind) Jaaa.... Mens vi
spiser for eksempel. (Nikolaj griner Men lige så snart vi er færdige, så begynder vi at
tænke på; hvornår får vi det næste måltid?" (Bilag 4, l. 325-329).
Når Nikolaj spiser fortsætter han til fadende er tomme. Han besidder umiddelbart ikke selv evnen til
at stoppe på baggrund af at hans fysiologiske grundbehov for næring er opfyldt. I henhold til Brian
Wansink kan man argumentere for at Nikolaj benytter de tegn, der er i hans omgivelser for, hvornår
han er mæt. Nikolaj siger det selv således:
"Altså min kone, hun er en meget morsom dame. Eller hun kan godt lide at være morsom
vil jeg hellere sige. For hun siger altid; "Du behøver jo ikke at tømme fadene." (...) Det er
jo selvfølgelig rigtig nok. (griner) Principielt. På den anden side, hvad fanden, nu er det
der jo. Så kan vi lige så godt spise det (Griner sagte)." (Bilag 4, l. 346-350).
48
For Anita er forholdet til mad ikke kendetegnet ved et kærlighedsforhold, som det er hos Nikolaj og
Stine. Hos Anita er hendes forbrug af mad mere stimuleret af en vanemæssig faktor. Anita siger:
"Jamen jeg tror på mange områder at jeg er en smule automatiseret omkring det at spise, og jeg
har sådan set meget godt styr på hvad jeg bryder mig om og hvad jeg ikke bryder mig om." (Bilag
3, l. 209-210). Anitas akilleshæl ligger i mængderne, som hun konsumerer. Hun er meget glad for
sund mad i form af frugt og grønt, men de mængder, som hun spiser i løbet af en dag, er, ifølge
hende selv, større end de burde. Dette hænger muligvis også sammen med de rammer, som hun selv
sætter for sine måltider. Anita udtaler sig:
"Og for eksempel det der med at det stadig er en stor udfordring for mig at prøve at lade
være med at spise samtidig med at jeg gør noget andet. Det kan jeg mærke, det er specielt
når jeg er på arbejdet faktisk." (Bilag 3, l. 213-215).
For Malene udgør maden en måde at forholde sig til sine egne følelser. De perioder hvor hun har
haft det sværest i sit liv, er også der, hvor hun har haft de største problemer med at kontrollere sin
vægt. Derudover karakteriserer hun sig selv som en hyggespiser.
Deltagernes forhold til mad, kan argumenteres for er dannet gennem deres habitus. Som
gennemgået i tidligere afsnit, tager deltagerne deres madvaner med fra deres barndom, og gennem
livet udvikler de sig så til de vaner, som deltagerne har ved kursets begyndelse. I henhold til
Bourdieu er det de tidlige påvirkninger, der danner grundlaget for habitus, og disse kan være svære
at ændre på. Det er dog ikke umuligt
Ser man på problematikken i henhold til Wansink, kan man se en tendens hos deltagerne til at spise
mere på grund af det udbud de bliver mødt med i dagligdagen. Blandt andet kantinens udbud af mad
gør at deltagerne oplever at have svært ved at kontrollere deres madindtag. Det kan tyde på, at de
gennem tiden har spist på en måde, der kan betegnes som mindlessly.
5.4 Motivationen for at tabe sig
Det er forskelligt hvor motivationen for at tabe sig kommer fra hos deltagerne. I det følgende
beskrives, hvorledes deltagerne i dette emne bliver delt op i to grupper. Den ene gruppe består af de
49
tre, der er ældst af deltagerne. Her ligger motivationen bag vægttabet funderet i opnåelse af sundhed
samt i en frygt for at blive syg, få skavanker eller miste evnen til at bevæge sig uden smerter med
alderen.
For Stine, som er lidt yngre end de andre, ligger motivationen hovedsageligt i udseendet. For hende
er det mere et spørgsmål om at kunne passe det tøj, som hun ønsker at gå i, og hvordan hun ses
igennem andres øjne. Hun fortæller i interviewet: "Det er, at det er irriterer mig, altså jeg går og
bliver irriteret på mig selv over, at synes tøjet sidder ad helvede til og jeg skal op i nogle større
størrelser, end jeg plejer, og..." (Bilag 2, l. 662-663). Til at starte med kan det tyde på at Stines
ønske om at tabe sig hovedsageligt er baseret på et æstetisk anliggende, og derfor ikke er et mål, der
er oprigtigt nok til at være identitetsskabende. Stines mål med at tabe sig virker umiddelbart, som
om det er dannet på baggrund af samfundsskabte normer, og derfor ikke stammer direkte fra hende
selv, men snarere fra ydre påvirkninger. Da jeg spørger ind til hendes udsagn uddyber Stine, ved at
fortælle hvordan det både handler om hendes psykiske velvære men også det fysiske.:
"...både mit udseende men også mit velvære. Min maves funktion eller hvordan jeg skal
sige, for ellers så har jeg det meget med.. men det kan jeg også godt mærke, altså den der
oppustethed som jeg ellers døjede rigtig meget med, den har jeg ikke tilnærmelsesvis."
(Bilag 2, l. 671-673).
Dette udsagn kan virke som et mere moralsk anliggende, og derved være en større
motivationsfaktor, idet at moralsk anliggende i henhold til Brinkmann er identitetsskabende. Dog
virker det ikke, som om det er Stine primære grund til at ville tabe sig. Yderligere da jeg spørger
Stine, om hun er bange for sygdomme, svarer hun klart nej. Men alligevel har hun en mindre frygt
gemt i sig for at blive syg, som hun tænker over i større eller mindre grad i hverdagen, når hun
handler ind. "(...) jeg tænker da helt klart over alle de der giftstoffer, som der er i alt muligt mad i
forhold til kræft og sådan noget, og det har da garanteret en eller anden form for indvirkning."
(Bilag 2, l. 704-705). Stine forbinder dog ikke sin egen overvægt med risikoen for sygdomme.
Selvom Stine kan være perifert nervøs for at blive ramt af sygdomme, og nogle af hendes madvalg
bliver påvirket deraf, påvirkes Stines OAS altså i en positiv retning forhold til dette.
For Nikolaj handler motivationen for at tabe sig mest om at undgå sygdomme og skavanker som
følge af overvægt. Nikolaj har gennem de senere år oplevet en stigende gene ved at være
overvægtig:
50
"Der har det været stigende generende, på den måde, at det er ikke den måde... Jo der er
nogle forskellige ting, hvor man får nogle konkrete, hvad skal vi kalde det,
ubehageligheder, eller....dårlige kondition og sådan nogle ting." (Bilag 4, l. 131-133).
Små ting som at binde sine egne snørebånd er blevet et problem i hverdagen, og Nikolaj frygter at
det bliver værre, og de ting, som han er i stand til, vil blive yderligere indskrænket. Samtidig
oplever Nikolaj en frygt for at ende som de andre overvægtige, som han ser i samfundet. For ham er
denne frygt ligeledes en motivationsfaktor. Ligeledes fik en alarmerende besked fra lægen Nikolajs
motivation til at stige betydeligt. Nikolaj blev informeret om at hans livsstil havde forårsaget varig
skade på hans krop, idet han fik konstateret irreversibel mavebrok. Denne meget konkrete besked
fik Nikolaj til at tænke lidt mere over at lave en ændring. Der skulle dog alligevel gå nogle år før, at
han var helt klar. Der sker også det, at i løbet af de otte uger kurset varer, falder Nikolaj om med en
blodprop under en ferie i Tyskland. Han bliver indlagt i nogle dage, og kommer ud på den anden
side uden mén. Episoden virker dog til at have styrket Nikolajs motivation yderligere. Dette kan
skyldes at Nikolajs mål om at tabe sig bliver et moralsk anliggende for ham, og dermed styrkes hans
OAS idet meningsfuldheden øges. Nikolajs helbred er en vigtig faktor for ham, i det øjeblik at det
er alvor, og helbredet rent faktisk allerede er blevet svækket. Indtil det punkt har det ikke været
virkeligt nok for ham, at han kunne risikere at blive syg.
For Anita handler motivationen for at tabe sig ligeledes af en kombination mellem det ydre
udseende og evnen til at kunne bevæge sig. Anita siger om sin overvægt: "Det er jo i den lave ende.
Men alligevel har det generet mig på den måde, at jeg... Det irriterer mig, at mit tøj strammer. Så
kunne jeg så bare købe noget større tøj. Det har jeg så ikke lyst til vel." (Bilag 3, l. 99-100). Om
udseendet siger Anita: "Mit det har en tendens til at sætte sig her på maven. Det synes jeg ikke er
særligt pænt vel." (Bilag 3, l. 105-106). Selvom det ikke er hendes fremtoning, der er mest relevant
for Anita, har det alligevel en vis indflydelse på hende. Om sin opmærksomhed på helbredet, siger
Anita:
"Og så selvfølgelig også det her med at rent helbredelsesmæssigt er det ikke særligt sundt.
Hverken at spise for meget, og det er jo det jeg gør eftersom at jeg har for meget vægt ik.
Det er jeg udmærket godt klar over, men også det der med hvad det kan have af betydning
med følgesygdomme. Det er jeg meget opmærksom på. Og jeg har også den der følelse af
at jeg må virkelig holde igen. For ellers er jeg bekymret for om jeg ville blive rigtig
overvægtig, hvis jeg ikke hele tiden har en opmærksomhed på det." (Bilag 3, l. 126-131).
51
Anitas fritidsbeskæftigelse med at vandre, udgør en stor del af hendes motivation for at tabe sig.
Hendes helbred og evne til at bevæge sig er de faktorer, der har størst betydning for hende. Hvis
Anita skulle gå hen og blive helbredsmæssigt besværet, vil det ikke længere være muligt for hende
at vandre i naturen. Anita udtaler sig:
"Og jeg er jo meget glad for at bevæge mig og gå og sådan noget. Og det ville virkelig
være et kæmpe tab for mig, hvis jeg fik så store problemer fysisk, at jeg ikke kunne bevæge
mig ved egen kraft. Det ville jeg virkelig synes ville gå ud over min livskvalitet." (Bilag 3, l.
145-148).
Det er tydeligt gennem forløbet med deltagerne, at Anita er en meget bestemt dame, som besidder
en hel del holdninger og en særlig grad af stædighed. Denne stædighed skinner også igennem, når
det kommer til hendes vægt. Anita har sat sig en grænse for, hvor meget hun må veje. Denne
grænse er tæt på at blive overskredet, hvilket har gjort, at hun nu er meget motiveret for sit vægttab.
Anita siger om dette: "Det har da i hvert fald været trods alt en motivationsfaktor for mig. For
ellers tænker jeg "Ok næste gang runder jeg måske de næste ti kg". Det kan jo ikke blive ved med at
gå." (Bilag 3, l. 143-144). Det er meget meningsfuldt for Anita at kunne bibeholde sit helbred og sin
mobilitet, således at hun stadig kan være i stand til at gøre de ting, der er vigtige for hende. At
vandre er et moralsk anliggende for hende, og det er noget, der er med til at definere hendes
identitet.
For Malene betyder det ydre ikke lige så meget som frygten for at blive syg. Udseendet går hun
ikke længere så meget op i, som hun har gjort. Dog fylder det alligevel i hendes bevidsthed, og det
er et emne som tit berøres mellem hende og hendes mand. Malene er bange for at blive ramt af en
livsstilssygdom og dø for tidligt, og det er primært her hendes motivation for at tabe sig ligger gemt.
Udover at have for højt blodtryk fejler Malene dog ingenting på nuværende tidspunkt. Malenes
helbred og et længere liv er altså det, der er meningsfuldt for hende. Tanken om at blive syg skaber
frygt hos hende, og hun besidder en forståelse af, at den livsstil, som hun hidtil har levet med, kan
være årsag til sygdom. Malenes OAS kan derfor siges at være stærk i forhold til motivationen for at
tabe sig.
Generelt udviser deltagerne meningsfuldhed i forhold til hver deres motivation for at tabe sig, og
dermed have potentiale for at have en høj grad af OAS. Dette kombineret med mål, som kan
52
defineres som moralske anliggender, kan gøre at vægttabet er et realistisk mål indenfor rækkevidde
for deltagerne.
5.5 Tidligere vægttab
Alle deltagerne har tidligere forsøgt at tabe sig op til flere gange. De fleste af gangene har dog været
uden succes. I det følgende afsnit gives der en skildring af blandt andet den frustration, som
deltagerne har været igennem i deres kamp for at tabe sig.
Fælles for deltagerne er en frustration over at være blevet overvægtige, og de vil alle gerne tabe sig.
Stine siger for eksempel om frustrationen: "Det er jo bare spørgsmålet om, at jeg altid synes at det
var for meget, altså, og at jeg ville gerne ned på de der 63-65 kg, som jeg synes jeg har det bedst
med rent psykisk" (Bilag 2, l. 100-102). Stine har svinget meget i sin vægt, og har prøvet adskillige
gang på at komme ned i vægt. Dog uden succes: "Det har ligesom været en magisk grænse, jeg
aldrig har kunnet komme under." (Bilag 2, l. 112).
Frustrationen hos deltagerne ligger meget i en uforståenhed overfor årsagen til både vægtøgningen,
men også til hvorfor det ikke lykkes at tabe de overflødige kilo. Stine fortæller om hendes kamp:
"Men så er det jo bare sneget sig deropad, sådan lige så stille og roligt uden at jeg egentlig har
tænkt så meget over det, fordi jeg har trænet så meget." (Bilag 2, l. 120-122). Og Stine fortæller
yderligere om sine mislykkede forsøg på at tabe sig:
"Og har jo altid dyrket meget sport og løbet og... og ja men, det har været i sådan
perioder, så har jeg prøvet noget Nupo eller et eller andet. Men det er ligesom om jeg har
ligget fast omkring de der 70." (Bilag 2, l. 106-108).
Denne frustration kan give en lavere OAS hos deltagerne. Frustrationen er et udtryk for mangel på
begribelighed og håndterbarhed, idet deltagerne ikke forstår på hvilken måde deres livsstil hænger
sammen med både deres vægtøgning men også deres forsøg på at tabe sig. De ressourcer, de føler,
at de har til rådighed, har ikke været nok til at opnå deres tidligere mål om vægt.
53
Stine har et par gange i sit liv, imellem hun har været 20-30 år, oplevet at tabe sig til den ønskede
vægt. Dette har dog været i forbindelse med, at hun har haft det psykisk dårligt, og har derfor ikke
været som følge at et decideret vægttabsforsøg. Om hendes egentlige vægttabsforsøg siger hun:
"Det har været så lidt. Så det har været demotiverende på en eller anden vis, altså. Så har
jeg... så har man prøvet de der NUPO kure og ellers også så har jeg ikke haft rygrad og så
er jeg faldet i at spise chokolade eller et eller andet andet. Og så—eller også så har der
vært et eller andet , åh så kan det sgu’ også være lige meget ikke, altså." (Bilag 2, l. 235238).
Anita er ligeledes en af dem, der har oplevet at tabe sig meget i forbindelse med stress og livskriser.
Ud over disse vægttab har Anita gentagne gange forsøgt sig med at tabe sig, men har ikke haft
succes med det. Kun én gang har hun tabt sig som følge af en livsstilsændring, men var ikke i stand
til at bibeholde den lavere vægt. I takt med at Anita holdt op med at gå i træningscenter, sneg
vægten sig på igen. Om det med at gå i træningscenter, siger Anita: "Psykisk er det ikke godt for
mig. For jeg skal lave et offer. Jeg vil hellere gøre noget, som jeg også får glæde af på anden vis."
(Bilag 3, l. 174-175). Også den måde Anita følte, at hun slavisk skulle følge et bestemt
kostprogram, var et stort problem for hende:
"Og det havde jeg faktisk lidt svært ved at gøre, fordi jeg syntes ikke det gav mening at jeg
skulle spise noget, når jeg ikke var sulten. Så jeg tror der var for lidt fokus på den
psykologiske side af sagen." (Bilag 3, l. 177-179).
Stine har forsøgt sig med en del motion igennem tiden, men har også her følt en del frustration over
ikke at nå sit mål med det samme. Hun fortæller om det at gå i træningscenteret: "...men problemet
er, at når jeg begynder at træne, så bliver det så tydeligt på mig, og så lige pludselig så ser jeg for
meget ud. Så det stoppede jeg egentlig med igen..." (Bilag 2, l. 128-129). Det er altså ikke muligt for
Stine at opnå det mål, som hun har med at gå i træningscenteret, og hun begyndte derfor at løbe i
stedet: "...og begyndte at løbe i stedet for, og så synes jeg bare ikke, at selvom jeg løb de der 10
eller 15 kilometer, så kunne jeg bare ikke komme af med det." (Bilag 2, l. 129-131).
Malene har forsøgt sig med at tabe sig nogle gange, hvoraf den ene gang har været en stor succes
for hende. Hun tabte cirka 25 kg, men tog dem langsomt på igen. Malene forsøger at forklare
årsagen til, at hun tog på igen:
54
"...så føler jeg: 'Ok nå men nu kan jeg mærke bukserne er lidt løse', og jeg føler lidt selv,
jeg kan se det i ansigtet, og så tænker jeg: 'Nå ok, så går det nok. Du ser sku meget godt
ud. Det går nok.' Og så giver jeg jo lidt slip, altså det er lidt kontrollen jeg slipper ik."
(Bilag 5, l. 525-528).
Forklaringen på, hvorfor Malene ikke kan bibeholde sin nye vægt, kan man argumentere for, i
henhold til Wansink, ligger i de tegn omkring os, som fortæller os, om vi skal spise eller ej.
Malenes tøj er en smule for stort efter hendes vægttab, så derfor føler hun muligvis, at hun kan
tillade sig at spise lidt mere igen. Ser man på vægtøgningen i forhold til Brinkmann, kan man
argumentere for, at det at spise sundt og holde vægten, muligvis ikke har været et moralsk
anliggende for hende, men snarere et æstetisk anliggende. Malene har dermed ikke formået at skabe
en identitet, hvor hun identificerer sig med en der lever sundt og ikke er overvægtig. Det kan så
have været for nemt for Malene, at blive påvirket af signaler og tegn i omgivelserne.
Frustrationen hos deltagerne kan skabe lav grad af OAS. Når de tidligere har oplevet ikke at lykkes
med deres vægttab, og har oplevelsen af, at det den kamp, de kæmper, ikke fører nogen vegne,
mister de muligvis meningsfuldhed i forhold til at tabe sig. Begribeligheden og håndterbarheden
svækkes ligeledes, idet at forståelsen for situationen ikke er der, og den måde, hvorpå de forsøger at
tabe sig på, ikke virker.
5.6 Stress
I det følgende afsnit skitseres deltagernes forhold til stress. Stress er en faktor, der har vist sig at
have påvirket deltagerne til at spise mere usundt, i større mængder og på kortere tid gennem deres
tilværelse. I henhold til Holm, er stress forbundet med overspisning og overvægt. Deltagerne
kæmper med stress i flere forskellige kontekster af deres liv, hvilket vil blive gennemgået i det
følgende.
Arbejdet er noget der stresser alle deltagerne. Dette hænger muligvis sammen med, at de alle er
tilknyttet den samme arbejdsplads. I løbet af kursusgangene bliver samtalen jævnligt præget af
deltagernes desperation over den oplevelse, som de har af at have manglende indflydelse på
mængden og omfanget af deres egne arbejdsopgaver. De føler sig ikke hørt, når de forsøger at give
55
udtryk for deres frustrationer overfor deres overordnede på arbejdspladsen. Især Anita har en meget
stærk udstråling af vrede og frustration, når hun snakker om det. Under en mindfulnessøvelse på en
af kursusgangene, som omhandlede at acceptere nuet og dermed også den følelse af stress, som man
kan opleve, bliver Anita direkte vred på mig. Øvelsen omhandlede egentlig situationer fra deres
hverdagsliv i hjemmet, men da ordet stress bliver nævnt, bliver gruppen nærmest oprørt, og snakken
går højt omkring stress på arbejdspladsen. Dette gør at Anita misforstår øvelsen. Hun fortæller mig
efter øvelsen, hvordan hun blev så irriteret, at hun ikke kunne forholde sig til øvelsen. Anita skælder
mig ud, fordi hun ikke føler, at jeg forstår hvor meget pres hendes arbejdsgiver lægger på hende.
Anita fortæller ligeledes hvordan stress på arbejdspladsen har en indflydelse på hendes store indtag
af mad. Anita siger om de pressede situationer:
"Fordi så kan der godt komme til at gå sådan lidt overspisning i det. Hvor jeg i
virkeligheden ikke... Hvor jeg bare spiser, fordi det gør jeg lige nu, eller det plejer jeg at
gøre i denne her situation uden at tænke nærmere over 'Har jeg overhovedet brug for
noget?'" (Bilag 3, l. 227-229).
Også i privatlivet er deltagerne pressede. Stine oplever for eksempel, at hun står meget alene med
alle opgaverne i hjemmet. Det er meget tydeligt både for hende selv men også hendes mand i denne
tid, hvor hun er bundet til sofaen på grund af et opereret knæ. De ting hun normalt tager sig af, skal
manden nu sørge for, og han er meget overrasket over arbejdspresset. Stine fortæller hvordan hun
ofte ikke slapper af før kl. 21.30.
Når jeg spørger Stine om hendes familieliv stresser hende, siger hun straks nej. Stine er et meget
struktureret menneske, som sørger for at alt er på plads og alt er sørget for. Alt er planlagt ned til
mindste detalje. For eksempel fortæller hun, at når hendes datter skal afleveres til
aflastningshjemmet, så er alt tøj sat sammen hjemmefra i sæt og pakket ned i poser mærket med den
pågældende ugedag, hvor det skal bruges. " Så er jeg sikker på, at tager de nogen steder, så er hun
også ser pæn ud i tøjet." (Bilag 2 , l. 183-184). Stine siger videre " Men det er nok sådan jeg har det
bedst. Fordi så ved jeg, at der er til det hele og der er styr på det og.." (Bilag 2, l. 192-193). Stine
siger om andres syn på hende: "Folk der kender mig vil sige jeg er perfektionist i mere eller mindre
grad." (Bilag 2, l. 851-852). Og hun fortæller ligeledes, hvordan hun stiller store kritiske krav til sig
selv.
56
Også det at skulle overholde en vis form for livsstil stresser deltagerne. Stine fortæller, hvordan hun
oplever stress i forbindelse med at skulle sørge for at komme ud og løbe:
"Af og til bliver jeg jo også lidt stresset over, at jeg jo også skulle nå de her skide løbeture,
altså jeg skulle virkelig planlægge og finde ud af, hvornår jeg skulle ud og løbe fordi …..
ellers så nåede jeg det ikke altså." (Bilag 2, l. 133-135)
Omkring madlavningen i hverdagen siger Stine: "Jeg er ikke kræsen, og jeg elsker at
eksperimentere, og sådan noget. Jeg synes bare, når jeg har tiden til det. Problemet er jo tiden i
hverdagen, ikke, altså." (Bilag 2, l. 415-416).
Stine oplever at have fået et redskab igennem mindfulnessen, der ikke alene kan hjælpe hende selv,
men som også kan hjælpe hendes søn. Da sønnen lider af ADHD, kan der være en del uro i og
omkring ham, som gør at hverdagen kan blive yderligere stressende for familien. Idet at Stine selv
er en meget travl og lettere stresset kvinde, finder hun det ofte svært at finde roen til at sætte sig ned
og bruge tiden på sig selv til at meditere. Men gennem hendes søn oplever hun en sammenhæng i at
bruge det. På den måde faciliteres brugen af mindfulness gennem sønnen. Stine fortæller i
interviewet, hvorledes hun sammen med sønnen har skabt et rum for at meditere: "Vi behøver ikke
snakke ret meget, men bare lige sludre en lille smule og så egentlig bare ligger stille og roligt og
falder til ro og får ro i kroppen og så altså... mere skal der egentlig ikke til." (Bilag 2,l. 156-158).
Hun fortæller yderligere:
"Og jeg må nok tilstå, at det er der jeg har været bedst til det. Det har været sammen med
ham, fordi han også gerne ville have det der godnat ritual, hvor det så ligesom er blevet,
nå men så... (puster ud) virkelig har fået pustet ud og fået den der..." (Bilag 2, l. 164-166).
Det virker umiddelbart svært for Stine at gøre noget for sig selv. Udadtil fremviser hun en meget
stærk identitet som mor, og som den der holder familien sammen. Det virker derfor som om, at hun
tilsidesætter sig selv, for at tage vare på den opgave, som er uhyre vigtig for hende. Hun nævner
også selv, hvordan fokus netop ikke er direkte på hende, når hun bruger mindfulness til at hjælpe
sin søn: "Ja, der har fokus ikke været så meget på mig og min – men mere det der med at vi begge
to fik roen i hovedet, altså…" (Bilag 2, l. 174-175).
Stress er en facilitator for deltagerne til at spise i større mængder og træffe nogle mere usunde valg.
Stine forklarer hvorledes mindfulness er med til at afhjælpe dette: "...normalt, når jeg ikke bruger
57
det der mindfulness, så kører jeg nok i rigtig højt gear. Og ja der er jeg nok tilbøjelig til bare at
gribe ud efter det nemmeste ikke også..." (Bilag 2, l. 900-902)
Malene oplever ligeledes, hvordan kombinationen af arbejdspres, familieliv, rollen som mor og
hvad livet nu ellers byder på har en indflydelse på hendes stressniveau. Malene fortæller, hvilken
indflydelse det har på hende og hendes forudsætninger for at gennemføre en livsstilsændring:
"...altså hvor jeg på en eller anden måde bliver brunget ud af min normale rytme..... Så kan
jeg...... Eller hvis jeg er bekymret over et eller andet. Hvis nu der er et eller andet, noget
med et af mine børn, eller jeg får sådan en bekymring eller sådan noget , så kan jeg... Så
bliver jeg egentlig revet ud af min, min zone eller hvad man skal sige, der hvor jeg..."
(Bilag 5, l. 654-657).
Deltagerne oplever altså høj grad af stress i flere forskellige aspekter af deres liv. Især på arbejdet
føler de alle en stor mængde af stress. Dermed kan deltagernes OAS svækkes, idet de bevæger sig
nærmere modstandsunderskud og længere væk fra modstandsressourcer.
5.7 Forhold til sig selv
Det følgende er en gennemgang af deltagernes syn på sig selv, deres egen krop samt deres
kropsvægt. Dette kan ses som et indledende afsnit til kapitel 5.8 Identitet og stigma, som følger
dette afsnit.
Stine er et menneske, som bruger meget tid på sin fremtoning i alle henseender. Hun er
perfektionist, og har det bedst hvis der er fuldstændig styr på tingene. Det er tydeligt at mærke og
høre på Stine, at hendes udseende og fremtoning generer hende i både i forhold til hende selv, men
især også i forhold til andre mennesker. Når man taler med hende, bruger hun meget tid på at
fremstå på en god måde både i forhold til mad, men også i forhold til hvordan hun gerne vil se ud.
Hendes mål og intentioner bliver på den måde også en måde hun iscenesætter på en bestemt måde.
Stine fortæller om sin opfattelse af sig selv som overvægtig:
"Jeg har altid syntes, jeg lignede en ko på billeder, og jeg havde haft en drøm om at jeg
skulle have lavet nogle gode billeder hos fotografen, og jeg fik lavet sådan en fotobog som
58
jeg faktisk synes er rigtig god men jeg kan jo også godt se, at det er nogen kilo siden
(griner) men ja så ja og det er jo nok – altså jeg ved jo jeg kan komme derned, jeg ved min
krop kan se sådan ud. Og så – ja altså, hvad er det så bare lige, der skal til ik..." (Bilag 2,
l. 2225-230)
For Nikolaj har hans eget selvbillede ligeledes blevet anderledes med tiden. Selvom han aldrig har
været glad for at eksponere sig selv, er det med årene blevet en større hæmsko for ham. Tidligere
har han for eksempel brugt tid på at ligge og solbade i haven, hvilket han nu ikke længere har lyst
til. Det er tydeligt igennem interviewet, at det ydre har en vis betydning for Nikolaj. Han ytrer, at
mænd også kan være ret forfængelige med relation til ham selv. Da jeg spørger Nikolaj hvilket
forhold han har til sin egen krop, svarer han grinende: "Det er ikke helt det samme
kærlighedsforhold, som der er til mad i hvert fald." (Bilag 4, l. 701-702)
For Anita betyder udseendet, som tidligere omtalt, en lille smule i forhold til hendes overvægt. Det
er dog kun i forhold til hende selv, at Anita går op i udseendet. I forhold til andre mennesker
betyder det ikke noget for hende. Anita siger:
"På den måde er jeg ikke et menneske der går så meget op i mit udseende i det hele taget.
Så jeg har ikke tænkt "Det kan jeg ikke" eller "Det vil jeg ikke" fordi sådan og sådan. Jeg
har heller ikke sådan tænkt nærmere over, hvis jeg skulle på stranden eller i en svømmehal
eller et eller andet. Så galt synes jeg ikke det har været." (Bilag 3, l. 120-123).
Deltagerne udviser generelt en frustration over ikke altid, at have viljestyrke nok til at træffe de
sunde valg i alle situationer. Til tider nyder de at spise usundt, men får så en følelse af at have gjort
noget forkert bagefter. Malene fortælle om en aften ude med en veninde:
"...vi havde spist sund og god mad, og så får du noget chokolade senere ik'. Når jeg så
kører hjem, så tænker jeg: 'Jahhh du havde været lige lykkelig. Det havde været lige
hyggeligt. Hvorfor gjorde du det?' Og det er sådan noget, der er sådan en irritation. Altså
jeg kan blive sådan irriteret på mig over: 'Tag dig dog sammen ik'!'" (Bilag 5, l. 350-354).
Umiddelbart kan det altså tyde på, at deltagerne ser sig selv som dårlige mennesker i kraft af deres
"forkerte" madvalg. Dette skyldes givetvis den positionering, som deres selvfortolkning baseres på.
Normen og diskursen omkring overvægtige individer i samfundet er bestemmende for den sociale
59
praksis deltagerne indgår i. Dette leder hen til en tendens til stigmatisering, som vil blive
gennemgået i nedenstående kapitel.
5.8 Identitet og stigma
I det følgende gennemgås hvorledes deltagerne oplever deres egen identitet og den stigmatisering,
som de til tider føler sig udsat for. I den forbindelse bliver der draget paralleller til teori af Svend
Brinkmann og Erving Goffman.
Når jeg spørger deltagerne, om deres overvægt har været med til at danne hvem de er, svarer både
Stine og Nikolaj klart nej. Malene og Anita har dog en formodning om, at det må have haft en
indflydelse. Malene er dog lidt uvis over på hvilken måde. Da jeg spørger Anita, hvilken form for
påvirkning det har haft, svarer hun: "Jeg har i hvert fald aldrig forestillet mig at jeg skulle være
fotomodel, og det er der også grunde til ikke, fordi jeg har jo ikke sådan de der klassiske træk i
øvrigt..." (Bilag 3, l. 714-715). Dette kan tyde på at Anitas selvværd er en smule påvirket af hendes
historie med overvægt, hvilket muligvis også ligger til grund for hendes lettere hårdere fremtoning.
Ser man på dette i henhold til Holm, kan overvægt, og den positionering overvægtige har, komme
til at fylde enormt meget i individets liv. Dette understøttes af, at Anitas opfattelse af sig selv har
haft en betydning for, hvilke mennesker Anita har omgivet sig med. Anita fortæller: "... det har da
betydet noget i forhold til hvem jeg sådan har... hvilke værdier andre har, som jeg er venner med,
og har lyst til og omgås og sådan noget ik'." (Bilag 3, l. 726-727). Anita forsætter"...det der er
sikkert forstærket af at jeg ikke, aldrig selv har synes at jeg var nogen skønhedsåbenbaring, hverken
vægtmæssigt eller på anden led..." (Bilag 3, l. 730-731)
Malene oplever det ubehageligt at være i selskab med slanke mennesker. Hun fortæller om sin bror
og hans venner, som løber maraton, dyrker meget motion og spiser sundt. Anita ser sig selv gennem
deres øjne, og sætter sig selv uden for deres fællesskab, fordi hun ikke føler sig som en del af den
norm, som de sætter i kraft af deres fælles interesse for sund livsstil. Malene fortæller, hvordan hun
føler hendes selvværd svækkes en smule:
"Min bror han går meget op i om man har mave, altså mænd har mave og deres venner
de... Altså mange af deres venner er også lidt sådan ik'. Nogen af dem i hvert fald ik'. Men
60
dem der så var der i lørdags, det var sådan nogen, slanke mennesker alle sammen ik' der
kan jeg lige pludselig godt føle argh... det kan irritere mig eller gøre mig sådan lidt
argh..." (Bilag 5, l. 368-371).
Malene fortæller videre, hvordan hendes overvægt ikke afholder hende fra at deltage i
arrangementer eller gøre ting, men hvordan hun til gengæld er meget bevidst omkring hendes egen
overvægt i forhold til andre, og hvordan det er en gene for hende. Denne bevidsthed stammer
muligvis fra den norm, som Malene ser som værende den udbredte i samfundet. Om den måde, som
hun oplever at samfundet ser på overvægtige, udtaler Malene:
"Det er jo fordomsfuldt stadigvæk at være overvægtig i vores samfund ik'. Det ser jeg det
som. En fordom der ligger ned over folk, at de... Altså man sådan generelt kigger på
overvægtige som nogen, der ikke kan styre sig selv. Som ikke kan styre adgangen til
køleskabet, eller sådan lidt... Det tænker jeg er lidt af en fordom i vores samfund." (Bilag
5, l. 719-722).
Malene fortæller yderligere, hvorledes denne norm har påvirket hende, og hvordan hun har følt det
som værende direkte skamfuldt at være overvægtig. Malene er altså nervøs for den
stereotypificering, der kan opstå om overvægtige individer. Malene fokuserer ikke på sine egne
egenskaber som person, men føler sig positioneret som en udenforstående i selskab med
normalvægtige individer. Med andre ord oplever Malene, at hun er blevet tildelt en tilsyneladende
identitet i samfundet og i hendes omgangskreds.
Det er sandsynligvis også derfor, at det er så vigtigt for deltagerne at positionere sig på en god
måde. Stine fortæller for eksempel, hvorledes hun forsøger at imponere vennerne med hendes
madlavning og fremtoningen derigennem:
"Men altså når vi skal mødes med vennerne, er det gerne herhjemme. Og hvis det er deres
tur, så skal vi ud og spise mange gange, fordi nogen af dem har det sådan, at jamen men...
De synes ikke de kan leve op til det de måske har fået her." (Bilag 2, l. 416-419)
Stine fortæller videre om hendes egen fremtoning: "...jo jeg har nok også ry for, at jeg rigtig godt
kan lide at lave sådan noget, altså." (Bilag 2, l. 438-439). Stine forsøger at vende hendes
tilsyneladende sociale identitet til noget positivt, og positionerer sig selv som en, der er god til mad,
og ikke kun som en der elsker mad.
61
Når det kommer til at skulle spise sammen med andre, har det en vis betydning for deltagerne
hvordan de fremstår. De har svært ved at bryde vanerne fuldstændig, og stå ved, at de har valgt at
leve på en ny måde. For ikke at skille sig ud, vælger alle deltagerne derfor at blive ved med at spise
usundt, når de er ude blandt andre. I starten af kurset blev der snakket meget om alle de selskaber,
som de forskellige deltagere var inviteret til, og hvordan det var en hæmsko for dem, at de ikke
følte, at de kunne deltage på lige fod med alle andre. Stine fortæller om dette:
"Familien har jo kommenteret det, de har efterhånden holdt op med det, men .. og jeg vil
da også sige, at når vi kommer ud nogen steder, og der bliver serveret fødselsdagsboller
og kager og sådan noget, jamen så tager jeg jo også en bolle. (...) ...men så tager jeg bare
én bolle og så tager jeg måske et lille bitte stykke kage, i stedet for at man skal smage alle
kagerne eller man skal have et stort stykke lagkage. (...) Jeg bryder mig heller ikke om at
skille mig ud fra flokken på den måde, men så tænker jeg over, at jeg bare ikke skal have
ret meget, altså." (Bilag 2, l. 528-534)
Stines familie har altså kommenteret hendes livsstilsændring så meget, at de efterhånden er blevet
trætte af det. Umiddelbart kan det tyde på at deltagerne føler sig stigmatiserede og ekskluderede
indenfor egne fællesskaber, hvis de skiller sig ud og påtager sig en anden rolle end den deres
omgangskreds er vant til. De skal forholde sig til denne her meget svære balancegang imellem at
have et mål om at tabe sig, men samtidig opretholde den position, som de har udadtil.
Nikolaj oplever ligeledes, at han til tider er nødt til at bibeholde en vis form for rolle i de
fællesskaber han er i, og ønsker ikke at skille sig for meget ud. Derfor spiser han og drikker stadig
de samme typer mad, øl og vin, når han er sammen med andre. Nikolaj fortæller hvordan han
håndterer en konkret hverdagssituation i den madklub, som han går i: "Så tager jeg eksempelvis en
halvanden liter mineralvand med ik. Og så tager jeg af hver af vinene, der tager jeg sådan en... En
slat ik? Og det synes jeg... Det er sådan meget..." (Bilag 4, l. 434-435). I et enkelt tilfælde
planlægger Nikolaj allerede i marts måned, at undlade at deltage i en julefrokost i december måned.
Her ved han, at han ikke kan inddrage sin nye livsstil i denne kontekst, og han ønsker derfor ikke at
udsætte sig selv for dette dilemma.
Ved at bruge mindfulness oplever deltagerne at have fået et redskab, hvor de kan have en fod
indenfor begge lejre, uden at kamme over enten til den ene eller anden side. Nikolaj udtaler sig, om
det at indgå i fællesskaber generelt, hvor der spises mad sammen, efter han er startet på at bruge
62
mindfulness: "Men jeg synes egentlig når man ellers indgår i nogle sociale sammenhænge og sådan
noget ik. Så synes jeg egentligt det er 'nå ok fint nok'." (Bilag 4, l. 464-465). Stine siger om det at
spise den mad, der bliver serveret til selskaber på en mindful måde: "Det synes jeg er nemmere, end
skal sige nej fordi så ville jeg ikke kunne spise noget af det der blev serveret til nogle af vores
fødselsdage." (Bilag 2, l. 545-546). I forbindelse med dette begynder Stine at fortælle om datterens
udfordringer med at føle sig udenfor, idet hun ikke kan tåle gluten, mælk og sukker, og derfor ikke
har mulighed for at deltage i sammenkomster på lige fod med andre børn. Da spørger jeg Stine, om
den samme følelse af at føle sig udenfor også gjaldt for hende selv. Hun sukker, imens hun svarer:
"Ja måske nok. Det tror jeg måske. Det er nok også derfor jeg har truffet det valg jeg har, tror jeg,
altså..." (Bilag 2, l. 562-563). Ved at bruge mindful eating har deltagerne en mulighed for at undgå
social eksklusion og nedsættende vurderinger i de sociale praksisser, som de indgår i.
Nikolaj har oplevet at blive konfronteret med sin overvægt af sine kollegaer på arbejdet. Han har
fundet dette meget grænseoverskridende og fortæller:
"Jeg har oplevet nogle kollegaer, og de har faktisk overskredet mine personlige grænser
ret voldsomt. Men der er faktisk nogen som så ligesom har sagt... Nej ehhh... ikke lige med
de ord, men 'skal du ikke snart tage og tabe dig lidt?'" (Bilag 4, l. 521-524)
Til trods for hans oplevelse af at blive krænket af kollegaer, svarer Nikolaj direkte, da jeg spørger
ham, om han nogensinde føler sig stigmatiseret, følgende:
"Nej men jeg synes ikke, at jeg oplever. Jeg kan ikke huske... noget, hvor jeg har oplevet, at
der er nogen, der ligesom har, hvad skal vi kalde det, ytret sig negativt. Det tror jeg sgu
ikke rigtigt." (Bilag 4, l. 590-592).
Til gengæld mener Nikolaj, at det er de overvægtige selv, der har en tendens til at stigmatisere sig
selv. Ham selv inklusiv. Her mener Nikolaj, at overvægtige positionerer sig i en bestemt
stigmatiserende rolle. Han siger:
"Jamen nu kan der jo også være en vis form for selviscenesættelse ik. Fordi man kan jo
sådan selvironisk sige at, hvis jeg for eksempel omtaler min far, så siger jeg, han er sådan
set ligesom mig, sådan en lille tyk mand ik altså. Og sådan nogle ting kan man jo sådan set
gøre. Og så kan du kalde det selvstigmatisering, hvis du synes, men..." (Bilag 4, l. 587590).
63
Deltagernes negative syn på de overflødige kilo, rækker også ud til andre overvægtige. I forbindelse
med at Nicolaj fortæller, hvorledes han selv føler sig krænket af kollegaerne, udtaler han i
interviewet: "Jeg overskrider ikke folk. Det kunne jeg aldrig drømme om altså. Men jeg tænker da
nogle gange, når jeg ser folk rundt omkring i bybilledet... Der tænker jeg. Hold da kæft hvor jeg
tænker." (Bilag 4, l. 531-535). Nikolaj fortæller yderligere, hvordan han finder overvægtige dybt
deprimerende.
Malene fortæller i interviewet om en episode, hvor hun har været med til at ansætte en ny
medarbejder på sin arbejdsplads. Her fortæller Malene, hvorledes hun selv har valgt en overvægtig
person fra, fordi der var en vis inkongruens mellem den pågældendes personlighed og så udseendet.
For Malene hang det indre og det ydre ikke sammen med hendes egne forestillinger om
overvægtige. Malene udtaler om situationen:
"...hun var det sødeste, dygtigste menneske, og virkelig tunede ind. Virkelig, Men det
clashede helt vildt, at hun var så overvægtig. Det hang slet ikke sammen med hende. Og
der sad jeg selv og tænkte gud nej Malene nu bliver du sku fordomsfuld ik'." (Bilag 5, l.
729-732).
Malene fortæller yderligere om sit eget syn på overvægtige: "Ja at de ikke sådan har kontrol, det er
jo sådan... Hvad skal man sige? Nå men at de bare, og de æder bare, eller de drikker bare, eller de
gør bare, de har ikke styr på det." (Bilag 5, l. 738-739).
Ligeledes har Stine en negativ opfattelse af andre overvægtige: "(...) jeg tror, et eller andet sted
oppe i mit hoved, så har folk en sundere livsstil mere styr på tingene, end folk med ikke sund
livsstil." (Bilag 2, l. 735-737) Og Stine fortsætter: "(...) jeg vil ikke sige jeg væmmes ved at se sådan
en tyk, fed person, det vil jeg ikke sige, men og alligevel lidt..." (Bilag 2, l. 744-745). Årsagen til at
Stine tænker på denne måde kan måske forklares med at hun identificerer sig med andre
overvægtige mennesker og ser sine egne problemer i dem. Stine udtaler:
"Fordi jeg har det sådan lidt, ej kom nu ind i kampen, altså tænk på dig selv og på dine
børn og dine altså.. og det er måske også derfor jeg selv har sådan en ”nej nu må du
kraftedme tage dig sammen” ikke, altså du skal sgu ikke ende med alle de der deller på
maven og jeg ved ikke hvad..." (Bilag 2, l. 749-751).
64
Under samtalen med Nikolaj kommer vi ind på hans fremtoning som den glade, rare, tykke mand,
siger han: "Det kan jo så også være et skjold ik altså. (...) Det er så fint nok også, og det er nok
meget godt for at holde folk lidt på afstand osv osv osv. Men det ville også være lidt dejligt at være
lidt slankere." (Bilag 4, l. 602-607). Det kan altså tyde på, at Nikolaj positionerer sig i en bestemt
rolle, for at undgå at andre stigmatiserer ham som den overvægtige. Han har ikke lyst til at
identificere sig med sin vægt og udtaler efterfølgende, at han faktisk er ked af at være overvægtig.
Deltagerne oplever en generel stigmatisering i samfundet, men oplever også at blive stigmatiseret i
deres egne sociale praksisser. Det er en svær balancegang for dem, at bibeholde deres tidligere
identitet i de vante omgangskredse såsom familien og blandt venner, og samtidig leve op til det nye
sæt af moralske værdier, som ligger til grund for deres livsstilsændringer.
5.9 Deltagernes oplevelse af at bruge mindfulness
I dette afsnit gennemgås deltagernes samlede oplevelser af, hvad mindfulness har bidraget med i
deres liv og i deres kamp for at tabe sig. I det følgende vil der derfor være hver af deltagernes
individuelle forståelse af, hvilken effekt de har kunne mærke.
En fælles ting for deltagerne, som der går en del tid med at snakke om kurset igennem, er at det er
svært at finde tid og ro til at meditere. At sætte sig ned og sætte tid af til fordybelse har været svært
for dem alle. De har derfor udviklet hver deres måde at meditere på, og får løst problemet den vej
igennem. Anita bruger især mindfulness, når hun går ude i naturen på hendes vandreture. Stine
spiller musik og øver meditation derigennem. Nikolaj tager små øjeblikke på arbejdet foran
computeren, hvor han lukker øjnene og mediterer. Malene forsøger at øve sig på at være i nuet ved
at fokusere på de ting, hun laver i det pågældende øjeblik. Hver især forsøger de sig yderligere med
at øve sig hjemme fra på stille meditationer eller kropsscanninger, hvor fokus blive flyttet rundt i
kroppen til de forskellige kropsdele. På hver deres måde får de, på trods af udfordringer, et vist
udbytte af at rette opmærksomhed imod dem selv og nuet.
Nikolaj fortæller mig under interviewet, at han altid siger: "Man skal altid gå med tingene og ikke
imod tingene." (Bilag 4, l. 114-115). Ved at bruge mindfulness, bliver dette nemmere for ham at
65
følge. Generelt for deltagerne gælder det, at de er blevet bedre til at acceptere. Deltagerne oplever
accepten af, at et vægttab ikke sker fra den ene dag til den anden. Til dette sige Malene for
eksempel:
"Det er rigtigt svær at forklare, men på en eller anden måde så tænker jeg måske, at jeg er
sådan lidt anderledes fokuseret oppe i mit hoved. På den måde at jeg ikke behøver hurtige
resultater, men jeg behøver måske, at om to år eller altså så... Nej ikke noget tidspunkt
på... Men om lang tid, så har det virket." (Bilag 5, l. 537-540).
Deltagerne oplever yderligere en generel accept af dem selv, som den de er i nuet, og de er bevidste
om, at det ikke vil ændre sig med det samme. Samtidig har de opnået en opmærksomhed på dem
selv, som gør, at de er mere bevidste om deres livsstilsændring. Stine siger om dette:
"Og får roen for mig selv og vide hvad er det der skal til, for at du egentlig har det godt.
Og ja, nok indse ja, jamen jeg taber mig ikke 10 eller 15 kg. over night, altså. Og det har
jeg nok heller ikke godt af, vel, altså." (Bilag 2, l. 244-246)
For Nikolaj hjælper mindfulness til at gå med tingene, som han siger. For ham bliver det at bruge
mindfulness en måde at opnå succes med egne mål på. Dog føler han endnu ikke, at han har opnået
denne succes. Nikolaj beskriver det således:
"Hvis du nu virkelig koncentrerer dig om det du, hvad skal man sige, fordyber dig i den,
hvad skal man sige, i den proces der. Så giver det et godt resultat. Det giver en positiv
stemning osv. Og så kan det kan det give lidt succes." (Bilag 4, l. 120-123).
For Nikolaj har mindfulness dog ikke været med til at gøre, at han bedre har kunne acceptere sin
egen krop. Tværtimod er han blevet mere opmærksom på sin egen overvægt og på de fysiologiske
følger, som overvægten har for ham. På den måde har det derimod styrket hans motivation og givet
ham et mere moralsk funderet ønske om at tabe sig. Det kan tyde på at, i henhold til Wackerhausen,
at hans mål for at tabe sig har transformeret sig til et ægte mål. Dette kan dog både skyldes en øget
opmærksomhed og bevidsthed fra Nikolaj selv, og
det kan skyldes hans oplevelse med
blodproppen.
Deltagerne har i forbindelse med at bruge mindfulness oplevet en følelse af at blive bedre til at
mærke sig selv og deres kroppes signaler, og dermed også bedre til at mærke mæthed og sult. Stine
66
fortæller om dette: "...jeg prøver at mærke efter om jeg er mæt og tænker nej. Så skal jeg ikke have
den der ekstra portion, som jeg jo nok ellers har været rigtig god til at tage, altså." (Bilag 2, l. 269270). I det hele taget er mængden af den mad, som de spiser, blevet væsentligt reduceret i løbet af
kurset, og deltagerne føler alligevel ikke at de lider et afsavn. Stine kommenterer følgende, da hun
bliver spurgt hvorledes hun oplever at skulle tage et valg imellem at leve sundt og usundt: "Jamen
jeg oplever det egentlig ikke så problematisk mere." (Bilag 2, l. 478). Her er hun blevet mere
bevidst om hendes egne fysiologiske behov, og har derfor kunne tage højde for disse på en
anderledes måde, end hun hidtil har kunne. Denne opmærksomhed har gjort, at hun er i stand til at
planlægge sig ud af de sultbehov, som der opstår i løbet af dagen. Flere af deltagerne oplever
ligeledes, at mindfulness har haft en effekt på deres måde at købe ind på. Hvor indkøbene tidligere
kan have været en kamp, fortæller både Nikolaj og Stine om, hvordan det for dem ikke længere er
svært at vælge den sunde mad, når der handles. Stine siger til dette: "Ja det faktisk fordi, når jeg går
ned og handler så er jeg meget mere fokuseret på og… altså jeg står meget længere tid i
grøntafdelingen, end jeg plejer." (Bilag 2, l. 493-494)
Stine oplever at kunne bruge mindfulness, når hun føler sig lækkersulten, og hun normalt ville
begynde at lede efter noget at spise i skufferne. Hun har udviklet sin egen form for mindfulness,
hvor hun mediterer imens hun spiller musik. Stine siger: "...men så går jeg ned og sætter mig ved
klaveret eller med saxofonen eller et eller andet..." (Bilag 2, l. 248-249)
For Nikolaj har mindfulness været med til at gøre hans enorme behov for at spise og hans
sultfornemmelser til at leve med. At meditere har gjort, at det ikke fylder på den samme negative
måde, som det tidligere har gjort. Nikolaj fortæller hvordan han oplever det nu: "'Nå men det er ok'.
Og det kan du faktisk godt leve med." (Bilag 4, l. 229).
For Anita er hendes forhold til mad blevet lidt anderledes i takt med, at hun er begyndt at bruge
mindfulness. Det er blevet nemmere for hende at stoppe op og reflektere, når hun føler et behov for
at spise. Anita fortæller:
"Der synes jeg faktisk, det er blevet ret meget bedre. At jeg er blevet bedre til at... At lige
stoppe op og få en lille intern snak med mig selv om; hvad er det egentlig jeg skal have, og
hvor meget skal jeg have og skal jeg have det. Og nogle gang tænker jeg 'Nej det behøver
jeg sådan set ikke. Jeg behøver måske slet ikke have noget.'" (Bilag 3, l. 232-236).
67
Anita finder en smule besynderligt, at hun aldrig har været i stand til at reflektere over det før, for
som hun siger: "Nogle gange er det sådan nogle elementære ting. 'Hvorfor har du ikke tænkt over
det noget før?' Nå... Men det har jeg så ikke. Det gør jeg nu. Godt nok." (Bilag 3, l. 250-251). Om
sit ændrede forhold til mad, siger Anita:
"...det har ændret sig på den måde, at jeg godt kan se mening i at spise mindre. Og jeg
har... Og det er sådan en mental måde at arbejde på. At finde ud af, at jeg har virkelig
behov for mindre end jeg har spist hidtil ik. Det har jeg godt vidst teoretisk. Men det der
med at omsætte det i handling, og så få det godt med det." (Bilag 3, l. 313-316).
Malene har også haft gavn af mindfulness i forhold til den mængde, hun spiser. Malene siger i
interviewet: "Jeg tænker måske i virkeligheden, at når jeg spiser det, spiser jeg ikke så meget af det.
Jeg stiller mig tilfreds med mindre, rent faktisk ik'. Men jeg vil stadig væk gerne have det, altså...."
(Bilag 5, l. 446-448). Ud over at mængden af mad, som Malene indtager, er reduceret, oplever hun
ligeledes, at hun er begyndt at handle anderledes og mere sundt til hverdag. Hun er i stand til at tage
det bevidste valg, selvom hun ofte er fristet på hendes indkøbsture. Malene fortæller:
"Der kan godt være nogen diskussioner. Og jeg kan... Jeg skal også kigge på tingene. Altså
jeg tager det jeg lige op i hånden og kigger lidt på posen og sådan lidt, og så ligger jeg
den igen ik'. Men så synes jeg så også, når jeg går ud af butikken og ikke har købt noget,
så har jeg det sådan dejlig tilfredsstillelse inde i mig selv." (Bilag 5, l. 482-485)
Malene bruger grinende et eksempel, hvor hun har været ude og handle med sin datter:
"...en dag hvor jeg var ude at handle med min datter, hvor hun så sagde: 'Altså mor, hvis
du ikke skal have det, så skal du ikke stå og kigge på det.' Så siger jeg: 'Nej. Men det
faktisk meget rart og lige kigge på posen. Den pose kunne jeg egentlig godt tidligere måske
lige have kastet ned i kurven og taget med ud'. Men det er egentlig meget rart lige at kigge
på det. 'Nårh... Den skal jeg jo ikke have.' Og så gå ud af butikken. Det er en enorm
tilfredsstillelse." (Bilag 5, l. 487-492).
At kunne beherske sig og acceptere sit eget valg om ikke at ville spise usundt, giver altså Malene en
form for styrke. Malene siger det selv på denne måde: "'Ok jeg kan beslutte at det køber jeg ikke. Så
jeg ligger det tilbage. Ja men ok... Men så er det mig, der bestemmer, om jeg skal have det eller ej
ik.', tænker jeg." (Bilag 5, l. 502-504).
68
Nikolaj oplever ligeledes, hvordan det er blevet nemmere for ham at træffe sunde bevidste valg i
hverdagen. Om det at handle ind tidligere fortæller han: "Og der har jeg da før i tiden tit købt sådan
impulsting, hvor jeg så bagefter; "Fuck hvorfor købte du egentlig det? Det ved du jo egentlig godt
er usundt." (Bilag 4, l. 375-376). Nikolaj er blevet mere bevidst om egne styrker og svagheder i
forhold til mad, og har nu fået mulighed for at agere derefter. Han fortæller om dette: "Den eneste
måde, når vi er hjemme i de stabile rammer osv... Så kan det så gå galt alle de andre steder... Men
hjemme i de stabile rammer, der er der kun en ting: Det der kommer ind, det er ok." (Bilag 4, l.
384-385). Det er dog stadig svært for Nicolaj at bevæge sig uden for de vante kontekster. Der
hjælper mindfulness umiddelbart ikke, og han falder tilbage i de gamle vaner omkring madvalg.
I forhold til tidligere vægttabsforsøg, føler deltagerne altså umiddelbart, at det er nemmere, at
forholde sig til den svære proces. Anita pointerer i interviewet, at hvis en livsstilsændring er for
drastisk for hende, så går det ud over hendes humør. Ved at bruge mindfulness som supplement til
en kostændring, har hun bedre kunne holde fast i sig selv og den type mad og livsstil, som hun selv
godt kan lide. Livsstilen er bare blevet mere moderat, og Anita har kunne tilpasse den på en måde,
således at det har været muligt at tabe sig på egne præmisser. Anita siger for eksempel:
"...og jeg synes netop også det igen er en rigtig god oplevelse for mig, at jeg ikke på den
måde skal vælge noget fuldstændig fra. Altså det kan jeg gøre hvis det passer mig, men det
er ikke noget jeg siger, at det skal jeg." (Bilag 3, l. 567-569).
For Stine er det også blevet nemmere at forholde sig til processen. Stine siger blandt andet: "...jeg
synes det går meget bedre, fordi... Jeg synes det er gået bedre, for jeg har egentlig fået nogen gode
redskaber til at tænke over, hvad det er .. at jeg også får den der sukkertrang." (Bilag 2, l. 242244). Særligt øvelserne vedrørende mindful eating, har Stine følt, var brugbare for hende:
"Og også de her øvelser vi har haft med det der med at sidde og være længe om at spise et
eller andet ting, og egentlig smage efter og nyde smagene altså... på en anden måde, end
bare det der (spiselyd) ind i hovedet. Det... så jeg har da forhåbning om, at der sket noget
mere om et års tid (griner)" (Bilag 2, l. 275-278).
Under kursusgangene fortæller Stine, hvordan øvelserne har hjulpet hende til at nyde en enkelt
lakrids i op til tyve minutter ad gangen. Denne tilgang gør, at hun kan nøjes med den ene lakrids i
stedet for en hel pose. På den måde føler hun, at hun får dækket et behov, som hun har for søde
sager, og stadig er i kontrol over sig selv.
69
Også Anita har fået et positivt udbytte fra brugen af mindfulness i forhold til at kunne begrænse sit
indtag af mad og søde sager. Anita fortæller i interviewet:
"Jeg synes i forvejen jeg har spist en variabel og sund kost, fordi jeg altid godt har kunne
lide det grønne, og... og grøntsager og sådan noget. Så det har ikke været min store
udfordring. Men for eksempel med det der med specielt chokolade og lakrids og sådan
nogle udvalgte ting, som jeg godt kan lide. Eller noget særligt, kage eller is i virkeligheden
også ik. Der er jeg blevet bedre til at afgrænse mig selv. Begrænse det. Og også hvis jeg
virkelig har sådan en ekstrem trang til for eksempel et stykke chokolade eller noget. Altså
chokolade. Så kan jeg bedre finde ud af at sige "Nå men så tager jeg bare to små stykker",
og så koncentrerer jeg mig om at spise dem. Og så kan jeg faktisk godt, når jeg virkelig er
fokuseret, sige 'Nå men det var egentlig nok'." (Bilag 3, l. 254-262).
Ligeledes kan Anita, ligesom Stine, bruge den bevidsthed, som hun har opnået til at dække
eventuelle behov for søde sager på en mere hensigtsmæssig måde. Anita fortæller:
"Der synes jeg, at her på det seneste, der er jeg blevet... At jeg er blevet bedre til at lave en
afvejning med mig selv, at ok hvis jeg kan mærke at jeg har en enorm stor trang til noget
sødt for eksempel... (...) Altså min vægtning i forhold til hvad jeg skal have, den skal være
lidt til den søde side. Og det kan jo også være grønt ik. (...) Og så give mig selv en chance
for at finde ud af 'Nå men var det så fint nok?'" (Bilag 3, l. 407-412).
Det er dog ikke altid, at Anita oplever det positive udbytte. Som Anita selv siger, så er det lidt med
dagsformen, og hun føler stadig til tider, at hun skal bruge meget psykisk energi på sine
måltidsmønstre:
"Men der er også nogle situationer hvor jeg tager mig selv i at nu er jeg begyndt at spise et
eller andet uden egentlig at have forholdt mig til det. Og det er i virkeligheden den største
udfordring her. Det er at jeg skal bruge rigtig meget psykisk energi på at forholde mig til
det. (...) Så jeg er... Det er langt fra automatiseret, og det er det der gør at det kan være
lidt anstrengende ik." (Bilag 3, l. 334-339).
Om de situationer, hvor Anita føler det problematisk at opretholde sin nye livsstil, siger hun:
"Der er nok en sammenhæng med når jeg synes tingene går lidt hurtigt ik. (...) Meget
tankevirksomhed om alt muligt, så kører det sådan, nå men så er det det der med det
70
automatiske igen ik. Ligesom hvis jeg har gang i en hel masse på jobbet. Det har jeg
typisk. Så er det der jeg ikke lige får stoppet op og tænkt..." (Bilag 3, l. 349-353)
Anita føler sig ikke mindre stresset på arbejdet, selvom hun dyrker mindfulness regelmæssigt. Det
er hendes stressniveau umiddelbart for omfattende til. Anita føler dog, at hun har fået et redskab at
arbejde med i forhold til hendes mønstre i de stressede situationer. Anita siger:
"Men det tror jeg, at det bliver jeg bedre til. For nu kender jeg mit eget mønster, og jeg er
opmærksom på det på en anden måde end jeg tror, jeg har været tidligere. Så jeg kan
bedre stoppe mig selv også, hvis jeg først er kommet i gang." (Bilag 3, l. 369-371).
Nikolaj oplever det som overraskende, hvor nemt han har det med at holde sig til sin nye livsstil.
"...det handlede jo også om noget med at sætte et mål og komme igennem med målet, og føle en sejr
på det, og..." (Bilag 4, l. 497-498). Nikolaj føler, at det at tabe sig ved at supplere med brugen af
mindfulness har været en positiv oplevelse for ham, og han oplever processen som nemmere idet, at
der bliver fokuseret på den mentale del også. Han siger:
"Det synes jeg jo faktisk , fordi jeg har jo aldrig tænkt på det på den måde. Det kan jeg
ligeså godt sige. Jeg har jo nok, som den jeg nu er, været meget sådan inde på... Jamen der
var sådan en opskrift på hvordan man gør. Man skal gøre sådan, sådan og sådan ik. Og så
følger vi den, og så er det det. Men det der med at der er nogle flere ting i det, og der
ligesom er en, hvad skal vi kalde det, en mental investering i det. Det har jeg i hvert fald
aldrig nogensinde haft inde over." (Bilag 4, l. 879-883).
Nikolaj er blevet bevidst om, at der skal mere til for ham end ugeskemaer over, hvad han skal spise,
og han kan se fordelene ved at bruge mindfulness som et redskab til vægttab for at kompensere for
eventuelt manglende selvdisciplin og viljestyrke: "Især fastholdelsen tror jeg er lettere. Fordi ellers
er det jo overjeget og intellektet der skal styre det hele. Det... Det er ikke nok." (Bilag 4, l. 896-897).
Om den komplicerede proces, som han føler, det er at grundfæste nye vaner, siger Nikolaj: "Nu tror
jeg faktisk i virkeligheden, hvad skal vi kalde det, at rødderne de får bedre fat helt fra starten, om
man så må sige. Det er mit håb i hvert fald." (Bilag 4, l. 908-909).
Generelt føler Stine, at hun har fået det bedre i takt med, at hun er begyndt at bruge mindfulness:
"...ja altså jeg kan faktisk godt mærke, at jeg får det lidt bedre med mig selv, men jeg vil nok heller
ikke tillade, at jeg får det så godt med mig selv, så jeg kan få lov til at blive på vægten..." (Bilag 2, l.
71
819-820). Hun er dog, som hun fortæller i interviewet nervøs for, at hun får det for godt, sådan at
hun accepterer den vægt hun har. Hun finder det grænseoverskridende at skulle slippe kontrollen,
og give sig selv helt hen i meditationen, og dermed også effekterne af den. Stine fortæller videre:
"...jeg er bedre til at mærke mig selv, og jeg bliver bedre til at være tilfreds med mig selv. men med
den der baghovedet, at jeg vil alligevel ikke tillade at det gør, at jeg går i stå med vægttabet, altså."
(Bilag 2, l. 832-834)
Generelt om den effekt af mindfulness, som Stine oplever, fortæller hun:
"...jeg har fået oplevelsen af, at det.. ja ro i andet, ja altså det der med at finde sig selv og
finde roen, det har nok været det primære, altså, det der med at prøve at lukke alt ud, altså
alle de der tanker, som der jo typisk flyver gennem hovedet på en hele tiden og altid
nærmest, som nok også er med til, tror jeg og... altså den ro gør at jeg også er bedre til at
få tænkt over de ting, jeg skal tænke over i løbet af dagen..." (Bilag 2, l. 874-878).
Også Malene har oplevet at få det mentalt bedre i løbet af kurset. Hun ser mindfulness som et
redskab til at få ro på det, som hun kalder "de dumme tanker". Ved at meditere bremser Malene de
automatiske tanker, og gør plads til nye. På den måde føler hun, at hun kan tænke mere rationelt om
sig selv og de situationer, som hun befinder sig i. Malene siger om det at bruge mindfulness: "Jeg
tænker på det som et værktøj til og skabe ro og fokus i en stresset hverdag faktisk." (Bilag 5, l. 708).
Malene siger yderligere: "Så jeg tænker det som et redskab man tager med sig, og har med sig, og
har det i sig ik'." (Bilag 5, l. 715).
5.10 Opsamling
Selvom det for dem alle stadig er en svær kamp at tabe sig, oplever alle deltagerne at have gavn af
at bruge mindfulness i forhold til at begrænse deres indtag af mad, og opnå den psykiske ro til at
træffe nogle sundere og mere bevidste valg i deres hverdag. De er dog alle også enige om, at det er
en proces, de er på vej igennem. Selvom deltagerne oplever, at deres livsstilsændringer umiddelbart
kommer nemmere til dem, end de hidtil har været vant til, vil det stadig tage tid, før det bliver et
indgroet mønster.
72
Mindfulness har bidraget med en øget sensitivitet overfor deltagernes fysiologisk behov. Dette har
gjort dem i stand til bevidst at handle anderledes i forhold til måltidsmønstre. Deltagerne er blevet
mere opmærksom på egne mønstre generelt, og de har opnået en større grad af selvindsigt. De har
gennem mindfulness opnået et redskab til at træffe sunde bevidste valg, og til at skabe en smule ro i
en ellers stresset hverdag.
Deltagerne har oplevet at de kan indgå i fællesskaber og undgå social eksklusion, ved at spise
mindre portioner af den mad der bliver serveret. Dermed kan de indgå under de gængse sociale
normer og spilleregler, der er for hvordan man agerer ved sammenkomster, og har stadig
muligheden for at tabe sig. Her afkræftes min forforståelse om, at deltagerne ville kunne fastholde
en sund livsstil i alle sociale kontekster. Jeg havde en forestilling om, at de ville blive i stand til at
sige nej til is, slik, kage og andre former for usund mad. I stedet er de nu i stand til at indtage de
disse fødevarer i mere moderat grad.
Mindfulness kan ses som en måde at styrke deltagernes OAS og self-efficacy på. Det at de ændre
deres livsstil, men stadig holde fast i måltidsmønstre, som de kan lide at følge, gør det meget mere
meningsfuldt, begribeligt og håndterbart for dem. Deltagerne oplever umiddelbart at blive styrket af
dette. Anita udtaler i interviewet: "...det er en meget stor tilfredsstillelse for mig, at jeg følger det,
jeg synes virker for mig." (Bilag 3, l. 442-443). Dette citat finder jeg meget sigende om den
oplevelse deltagerne generelt har fået ud af at bruge mindfulness som et hjælpende redskab i deres
vægttab.
6.0 Diskussion
I det følgende afsnit diskuteres de empiriske fund som er blevet gjort på baggrund af analysen ud
fra den teoretiske ramme, som er blevet sat for dette speciale.
Hvad er det, der ligger til grund for ønsket om et vægttab? Kommer ønsket om at tabe sig fra egne
indre motiver eller stammer det fra samfundsskabte normer omkring udseende og sundhed? Ud fra
både empirien og teorien kan det tyde på, at der i samfundet er blevet skabt en form for frygt for at
73
blive syg eller gammel før tid. Ligeledes ses der en frygt for ikke at passe ind, hvis man ikke har
den rigtige kropsvægt, som afspejler samfundets normer for udseende. Man kan diskutere, om der
er så meget frygt i denne verden, at det er svært for det enkelte individ at tage frygten seriøst.
Frygten i sig selv er ikke nødvendigvis motiverende nok til at kunne skabe handlefærdigheder. Vi
lever i det her risikosamfund, hvor vi skal forholde os til risici hele tiden og alle vegne, så
konsekvensen af de reelle risici drukner måske en smule i mængden. De punkter, hvor individet
godt er klar over, at der er noget galt, er muligvis så nemme at forholde sig til, at det bliver skubbet
i baggrunden til fordel for at skulle forholde sig til alle de ukendte faktorer. Dette kan muligvis være
årsag til, at nogle individer først reagerer på egen overvægt i det øjeblik, at det har forårsaget reel
skade på kroppen. Som det også ses i empirien.
Ud fra den fundne empiri er det min overbevisning at mindfulness kan være med til at sætte fokus
på et individs moralske anliggender og værdier, og derved være identitetsskabende for individet.
Det kan diskuteres hvornår et mål om at tabe sig er et moralsk anliggende frem for et æstetisk
anliggende. Hvornår er målet vigtigt nok, til at det kan have den motiverende effekt til at deltagerne
er i stand til at gennemføre og vedligeholde vægttabet. Vil et mål, som er dannet på baggrund af
samfundsskabte normer omkring udseende, kunne være vigtigt nok for individet til at kunne
kategoriseres som et moralsk anliggende? Eller vil et sådan mål altid kun kunne defineres som
æstetisk, og altså dermed ikke være grundlag for identitetsskabelse.
Den æstetiske fremtoning er den der ofte vinder indpas i nutidens forbrugersamfund, og i en stresset
hverdag kan det måske være svært at nå langt nok ned under overfladen til rent faktisk, at kunne
afdække egne moralske værdier og betydninger. Ved at være bevidst nærværende kan det være
muligt at komme i kontakt med de underliggende bevæggrunde for at ville leve sundt, hvilket kan
give deltagerne fokus og opmærksomhed på mål, der ligger ud over det umiddelbare. Mål opstået
ud fra moralske betydninger og værdier kan, efter egen vurdering, være mere motiverende end mål
skabt på baggrund af æstetikken. Disse mål vil umiddelbart også være af større mening for individet
samt ikke desto mindre mere begribelige. Dette vil altså kunne være med til at styrke individet
OAS.
I henhold til Antonovsky giver en styrket OAS større mulighed for at sundhed. Den styrkede OAS
kan komme fra at afdække individets moralske værdier og dermed finde frem til de mål, som er af
yderste vigtighed for individet. Vigtige mål må betegnes at være et moralsk anliggende og dermed
være mere motiverende at indfri. Derved vil jeg argumentere for at mindfulness kan være med til at
74
afdække disse mål, skabe motivation og dermed være en katalysator til sundhed. Mindfulness' evne
til at skabe selvindsigt og bevidst nærvær hos individet kan være med til at afdække disse moralske
anliggender. Dyrkelsen af mindfulness kan altså være med til at gøre det nemmere for individet at
se bagom æstetiske anliggender, som er skabt ud fra samfundets normer, og derved komme i
kontakt med det, der er vigtigt for individet selv og ikke for andre. Dette kan øge individets selfefficacy i form af handlefærdigheder og indre ressourcer. Dette må siges at kunne holdes op imod
Wackerhausen, som peger på, at evnen til at indfri mål giver sundhed i sig selv, og graden af
sundhed afhænger af kvaliteten af handlekapacitet.
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at det er svært at tabe sig. Individet er nødsaget til at ændre
vaner for at tabe sig, og skal derfor positionere sig på en helt ny måde i de sociale fællesskaber. I
henhold til Schutz kan man sige, at individet gøres til den fremmede, når han eller hun skal påtage
sig en anden form for levevis, end der er vant til. I kraft af at individet ønsker at tabe sig, og ændrer
hele sin måde at leve på, er individet nødt til at indgå i samfundet på en ny og ukendt måde. I denne
proces kan der opstå social eksklusion fra de fællesskaber, som individet normalt indgår i uden
problemer. I og med at der er fokus på nye og sunde vaner, sættes individet uden for de normer,
som ellers kendetegner fællesskabet. Ved at bruge mindfulness kan det tyde på, at individet stadig
kan indgå på lige fod med det sociale fællesskabs normer, ved at holde fast i gamle vaner på nye
måder. Mindfulness kan muligvis skabe den indsigt og bevidsthed til at kunne balancere mellem
gamle og nye vaner på en hensigtsmæssig måde, der ikke saboterer et forsøg på at tabe sig.
Da self-efficacy et produkt af individets tro på egne evner til at håndtere og have kontrol over en
given situation, kan mindfulness derfor være med til at øge individets self-efficacy. Individet gives
et redskab, der kan hjælpe med at mobilisere kognitive ressourcer og dermed skabe rammerne for
den fornødne motivation til at udføre vægttabet. Individet opnår altså en øget form for kontrol over
de situationer, som kan være svære i et vægttabsforløb, om dette så er en fødselsdag med boller og
lagkage, julefrokosten, indkøbene eller når lækkersulten melder sig om aftenen. Individet behøver
derfor ikke nødvendigvis at trække sig fra situationer, som kan være hæmmende for vægttabet, men
kan indgå i dem og stadig mestre situationen. Mindfulness kan altså være med til at kreere selfefficacy, som giver individet mod, håb og styrke til at gennemføre sit vægttab på en behagelig og
overskuelig måde.
Jeg mener, at ovenstående argumenterer for at mindfulness kan være med danne de fornødne
rammer for, at individet kan skabe en ny identitet som værende sund, og dermed opnår en rolle, som
75
en der kan styre sig. Gennem både teorien og empirien ses det, at overvægtige ofte opfattes på en
negativ måde som værende ukontrollerede og dovne mennesker, der ikke kan styre sig selv. Dette
afspejler også overvægtiges egen fortolkning af samfundet og deres eget syn på andre overvægtige
individer. På baggrund af dette drager jeg den konklusion, at overvægtiges egen selvfortolkning er
afspejlet i dette perspektiv. Denne selvfortolkning, kan ved hjælp af mindfulness, og de positive
effekter det har på individet, omskrives, og det kan være muligt for individet at fortolke sig selv på
nye og mere positive måder. Gennem en ny måde at positionere sig selv kan individet altså opnå en
ny rolle i samfundet og de sociale fællesskaber, som er baseret på positive egenskaber. Dette mener
jeg, vil kunne være en måde at afhjælpe stigmatisering af disse individer i samfundet, idet individets
ageren og fremtoning vil gøre at den tilsyneladende sociale identitet vil være tættere op af den
faktiske sociale identitet.
På trods af at det kan tyde på at mindfulness har haft en positiv indflydelse på deltagernes vægttab,
kan der dog være flere årsager til at deltagerne alle har tabt sig. Selve vægttabskurset er en
sundhedsfremmende setting, som gør brug af alment kendte råd om sund kost og livsstil. Man kan
derfor argumentere for, at deltagerne ville kunne have haft samme vægttab uden brug af
mindfulness. Dog vil jeg mene, at det ikke ville have været muligt at skabe den samme psykiske
effekt og oplevelse uden brugen af mindfulness.
Det er interessant at se på i hvilket omfang, det er nødvendigt at inddrage mindfulness, før det har
en effekt. Virker det ved kun at bruge det som sekulært begreb, eller er det nødvendigt at gøre brug
af hele teoretiske aspekt, den ældgamle filosofi, som det er bygget på og det religiøse, der ligger til
grund for mindfulness og dets praksis og virkning? Huitfeld mener, at det er selve selvforståelsen af
teknikkerne, som bidrager til dybere erkendelse og bevidst opmærksomhed. I det vægttabskursus
som empirien er baseret på, er mindfulness dog udelukkende blevet benyttet som et sekulært
begreb, og der er kun blevet gjort brug af selve de mindfulnessbaserede teknikker til at støtte om
vægttabet. Dette kan tyde på, at en intervention, der gør brug af mindfulness, ikke behøver at være
meget omfangsrig i teorien og filosofien bag mindfulness, før det kan have en positiv effekt på et
vægttab. Dette kan være med til at spare tid og gøre det nemmere og mere økonomisk at
implementere, hvis der gøres brug af teknikken i for eksempel offentligt regi. Så hvad er det så ved
mindfulnessteknikkerne, der virker? Et bud på at besvare dette spørgsmål ville kunne være at se på
undersøgelserne af Wenzlaff og Wegner. En forklaring på, at et sekulært brug af mindfulness virker
i forhold til vægttab, kunne ligge i den måde, at tankerne accepteres i stedet for at undertrykkes.
76
Ved undertrykkelse opstår der endnu flere tanker om at spise. Idet at behovet og lysten til mad
accepteres i stedet for at forsøges fortrængt, er det muligt at der kommer færre tanker omhandlende
mad.
7.0 Konklusion
I dette afsnit svares der på den problemformulering, som tidligere er opridset i specialet. Denne
lyder som følger:
"Hvordan opleves det at være overvægtig i et samfund, der har normer for, hvor meget
man bør veje? Hvordan opfattes krop og identitet af overvægtige individer? Hvordan
oplevelses det for overvægtige at bruge mindfulness til at foretage en livsstilsændring med
henblik på et vægttab sammenlignet med tidligere vægttabsforsøg?"
Det ses gennem analysen af empirien og udvalgt teori, at overvægtige oplever det som svært at leve
i et samfund, hvor de skiller sig ud fra normerne for kropsvægt. Der er et negativt syn på
overvægtige, der gør at overvægtige kan føle sig stigmatiserede i nogle situationer. Dette syn på
overvægtige findes også hos overvægtige selv.
Deltagerne oplever ikke nødvendigvis, at deres egen overvægt er identitetsskabende for dem, men
deres positionering og selvfortolkning afspejler sig alligevel i deres egne kropsforståelser. Dette kan
tyde på, at deltagernes identitet ubevidst påvirkes af deres kropsvægt. Kropsvægten kan ses som et
resultat af deres habitus.
Mindfulness har en positiv indvirkning på deltagerne på flere forskellige måder. De har blandt andet
oplevet at kunne spise i mindre portioner og over længere tid. Deltagerne har oplevet at være bedre
til at mærke fysiologiske symptomer på mæthed og sult. De har yderligere fået en smule mere ro i
en stresset hverdag. På trods af at dette dog ikke har været i særlig stor grad, har flere af deltagerne
alligevel oplevet at få det bedre psykisk. Mindfulness har været et effektivt redskab for deltagerne
til at blive mere bevidste om dem selv og til at skabe selvindsigt. Gennem denne bevidsthed oplever
de bedre at kunne træffe sunde valg, som er hensigtsmæssige i forhold til deres vægttab. Samtidig
77
er de blevet bedre til at acceptere den situation de er i, deres overvægt og det aspekt, at det vil tage
tid og kræfter at tabe sig. Deltagerne oplever yderligere en generel accept af dem selv, som den de
er i nuet, og de er bevidste om, at det ikke vil ændre sig med det samme. Samtidig har de opnået en
opmærksomhed på dem selv, som gør, at de er mere bevidste om deres livsstilsændring
Deltagerne har kunne ændre deres livsstil med respekt for deres egne præferencer i forhold til mad.
Dermed har de kunne fastholde nogle af deres tidligere måltidsmønstre, men de har samtidigt været
i stand til at modificere dem, således at de stadig har kunne foretage et vægttab. Dette har gjort, at
de har kunne deltage i de sociale fællesskaber, som de er en del af, uden at skille sig ud. Ved at
bruge mindful eating har deltagerne altså en mulighed for at undgå social eksklusion og
nedsættende vurderinger i de sociale praksisser, som de indgår i.
.
8.0 Perspektivering
Jeg finder det relevant at arbejde videre med, hvorledes mindfulness kan indgå som et redskab i en
vægttabsintervention blandt andet i det kommunale arbejde i sundhedscentre med borgere, som har
brug for at tabe sig. Jeg ser det som et godt redskab at supplere til det kommunale arbejde med
KRAM-faktorer. Det ville kunne være interessant at undersøge, om mindfulness ville kunne have
samme indvirkning på for eksempel rygning og alkohol. Ligeledes ville undersøgelser på hvorledes
mindfulness ville kunne hjælpe socialt udsatte borgere med at ændre livsstil, idet mindfulness som
redskab kan være med til at arbejde med psyken på en økonomisk effektiv måde, da dette kan gøres
hjemmefra af borgeren selv.
Da det er en undersøgelse baseret på empiri fra kun fire individer, ville det være hensigtsmæssigt at
lave et større studie, for at kunne finde ud hvor omfattende effekten af mindfulness i forhold til et
vægttab er. Ligeledes ville det være relevant, at undersøge om mindfulness kan fungere som et
redskab til at skabe et varigt vægttab.
78
9.0 Litteraturliste
9.1 Publikationer
Antonovsky, A. (2000): Helbredets Mysterium. København: Hans Reitzels Forlag.
Bech-Jørgensen, Birthe (2005): Alfred Schutz og hverdagslivet; i Ulff-Møller: Alfred Schutz Hverdagslivets sociologi - En tekstsamling, Hans Reitzels Forlag
Beck, Ulrich (1997): Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet, Hans Reitzels Forlag, 1.
udgave, 7. oplag, København
Brinkmann, Svend (2011): Identitet - Udfordringer i forbrugersamfundet, Forlaget Klim, 1.
udgave, 3. oplag
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Kvalitative metoder - en grundbog, Han Reitzels
Forlag, 1. udgave, 4. oplag
Fransgaard, Louise (2011): Buddhistisk meditation i vestlig psykoterapi; i Psyke & Logos, Dansk
Psykologisk Forlag, Årgang 32, nr. 1
Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2013): De officielle
kostråd, Fødevarestyrelsen
79
Goffman, Erving (2014): Stigma - Om afvigerens sociale identitet, Samfundslitteratur, 2. udgave,
3. oplag
Green, Jackie & Tones, Keith (2010): Health Promotions - Planning and Strategies; Sage
Publications Ltd., 2. udgave
Holm, Lotte (a) (2012): Måltidets sociale betydning; i Holm, Lotte & Kristensen, Søren Tange:
Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, Forfatterne og Munksgaard, 2.
udgave, 2. oplag, København
Holm, Lotte (b) (2012): Fedme som socialt problem; i Holm, Lotte & Kristensen, Søren Tange:
Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, Forfatterne og Munksgaard, 2.
udgave, 2. oplag, København
Huitfeld, Christian (2007): Den sekulære meditation og fænomenologisk bevidsthedsforståelse,
Psyke og Logos, nr. 28
Jensen, Kathrine O. (2012): Mad og identitet; i Holm, Lotte & Kristensen, Søren Tange: Mad,
mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, Forfatterne og Munksgaard, 2.
udgave, 2. oplag, København
Johnson et al. (2015): Perceptions of overweight in US and global cultures; i Eating Behaviors, nr.
17, Elsevier Ltd.
Jordan, Christian H. et al. (2014): Mindful eating: Trait and state mindfulness predict healthier
eating behavior; i Personality an Individual Differences, Elsevier
80
Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bransholm (2012): Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori en indføring, Hans Reitzels Forlag, København
Järvine, Margaretha (2000): Pierre Bourdieu; i Andersen, I. H. & Kaspersen, L. B.: Klassisk og
moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave
Kabat-Zinn, Jon (2014): Lev med livets katastrofer - Sådan bruger du kroppens og sindets visdom
til at håndtere stress, smerte og sygdom, Dansk Psykologisk Forlag, 2. udgave, 1. oplag
Kristensen, Søren Tange (2012): Krop og spiseproblemer; i Holm, Lotte & Kristensen, Søren
Tange: Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver, Forfatterne og
Munksgaard, 2. udgave, 2. oplag, København
Kristiansen, Søren & Mortensen, Nils (2005): Sociologiske analyser af hverdagslivet; i Esmark,
Anders et al.: Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag
Kristeller, Jean L. & Rihkye, Kobita (2008): Meditative Traditions and Contemporary
Psychology; i Rao, K. Ramakrishna et al.: Handbook of Indian psychology, Cambridge University
Press India Pvt. Ltd.
Kristeller, Jean L. & Wolever, Ruth Q. (2011): Mindfulness Based Eating Awareness Training
for Treating Binge Eating Disorder: The Conceptual Foundation; i Eating Disorders nr. 19, Taylor
& Francis Group
81
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): Interview - introduktion til et håndværk, Hans
Reitzels Forlag, 2. udgave, 4. oplag København
Køppe, Simo (2008): En moderat eklekticisme, Psyke og Logos, nr. 29
Luberto, Christina M. et al. (2014): Mindfulness Skills and Emotion Regulation: the Mediating
Role of Coping Self-Efficacy, Mindfulness, nr. 5
Mace, Chris (2011): Mindfulness og psykisk trivsel - Terapi, teori og videnskab, Dansk
Psykologisk Forlag
Nedergaard, Gustav (2006): Human ernæring - Grundbog i ernæringslære, Nucleus Forlag, 4.
udgave
Ozer, Elizabeth M. & Bandura, Albert (1990): Mechanisms Governing Empowerment Effects: A
Self-Efficacy Analysis, Journal of Personality and Social Psychology, Vol. 58, No. 3
Pedersen, Inge K. (2012): Kampen med kroppen - Alternativ behandling i et bruger- og
samfundsperspektiv, Aarhus Universitetsforlag
Pedersen, Martin et al. (2012): Deltagerobservation - En metode til undersøgelse af psykologiske
fænomener, Hans Reitzels Forlag, København
Rogers, Carl. (1961): On Becoming a Person - A Therapist's View of Psychotherapi, Western
Behavioral Sciences Institute, La Jolla, California
82
Wansink, Brian (2010): Mindless eating, Bantam Books, USA
Wenzlaff, Richard M. & Wegner, Daniel M. (2000): Thought suppression, Annual Reviews
Psychology, nr. 51
Williams, Mark et al. (2014): Bevidst nærvær - En vej ud af nedtrykthed, Akademisk Forlag, 1.
udgave, 9. oplag, København
9.2 Internetsider
Landsforeningen
mod
spiseforstyrrelser
og
selvskade
(2015):
http://www.lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/bed/diagnosekriterier-for-fagfolk/, set d. 19. maj
2015 kl. 17.47
The Huffington Post (2014): http://www.huffingtonpost.com/2014/01/02/will-2014-be-the-yearof-_0_n_4523975.html, set d. 21.maj 2015 kl. 14.31
83