Faktaark for de 10 fælles initiativer

Transcription

Faktaark for de 10 fælles initiativer
Efter dialog mellem kommuner og Region Hovedstaden er der udvalgt 10 større fælles initiativer, der i
første omgang skal fokuseres på i implementeringen af den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi
(ReVUS). Der har i en åben proces været nedsat arbejdsgrupper til at beskrive initiativerne. Initiativerne er
beskrevet i faktaark på de følgende sider.
Faktaarkene for de 10 initiativer vil indgå i handlingsplanen for ReVUS for 2015 – 2016. Der gøres
opmærksom på, at der er tale om foreløbige beskrivelser, som vil gennemgå en bearbejdning og
konkretisering for at skabe ensartethed og overskuelighed inden handlingsplanens offentliggørelse.
De 10 fælles initiativer er:
Effektiv og bæredygtig mobilitet
1. Grøn mobilitetsplanlægning
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Sund vækst
4. Copenhagen Science Region
5. Copenhagen Healthtech Cluster
Grøn vækst
6. Klimatilpasning
Kreativ vækst
7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen
8. Kommercialisering af de kreative erhverv
Smart vækst
9. Copenhagen Wifi – mobil og bredbåndsdækning i hele regionen
10. Udvikling af fælles data-hub
1
1. Grøn mobilitetsplanlægning
Region Hovedstaden vil i samarbejde med kommuner, trafikselskaber og de største virksomheder gøre det
mere attraktivt at bruge miljøvenlige transportformer og planlægge pendlertrafikken, så Greater
Copenhagen opnår størst mulig mobilitet for mindst mulig CO2. Flere grønne busser og elbiler og flere folk,
der kører sammen eller tager cyklen, er vejen til at reducere CO2 udslip og trængsel. Samtidig skal der
skabes sammenhæng for pendlere på tværs af transportformer og trafikselskaber – til gavn for effektiv og
bæredygtig mobilitet.
Elementer i initiativet:
Forventede effekter:



Udvikle og udrulle en bedre sammenhængende og
bæredygtig transport forankret i et netværk af 100
af de største private og offentlige virksomheder i
Greater Copenhagen med fokus på:
o bedre mobilitetsløsninger
o påvirke transportvalg
o optimerede varetransporter
o guide til virksomheder
o koncepter for ny mobilitetsservice
o smart vækst og ny teknologi
o Et stærkt strategisk samarbejde med det
nationale erhvervsnetværk, som vil omfatte
25 største virksomheder i DK.
Ca. 10 % af bilturene i pendlingen flyttes til kollektiv
trafik, cykling og samkørsel/delebiler.
 CO2-udledningen fra transportarbejdet til
arbejdspladser reduceres med yderligere 6 % .
 Bedre pendlingsmuligheder sikrer virksomhederne
et større rekrutteringsgrundlag.
 Der vil skabes vækst i grønne mobilitetsløsninger,
som efterspørges i regionen og i metropoler i hele
verden.
Nøgletal:

Samarbejde på tværs af kommuner i Greater
Copenhagen om at bruge mobilitetsplanlægning til
at optimere byplanlægning og byudvikling.



Samarbejde med universiteter og vidensinstitutioner
om evaluering af tiltag, der kan lede til et prioriteret
katalog, måling af transportvaner samt forbedrede
transportmodeller og beslutningsgrundlag.
Initiativet bygger videre på:



Det tværkommunale mobilitetsprojekt, Formel M
med fokus på virksomhedsnetværk, kommunale
arbejdspladser og planlægning
Samarbejder inden for grøn mobilitet om
Supercykelstier, Test en elcykel, cykelparkering ved
busstoppesteder, Smart mobilitet i
Ringbysamarbejdet m.fl.
Trafikstyrelsens nationale erhvervsnetværk
De 100 største virksomheder i Region
Hovedstaden udgør 1/5 af arbejdspladserne og
derfor en væsentlig andel af pendlingen i
regionen.
Vejtransport står for 75 % af transportens CO2udledning
Bilernes andel af personture stiger fra knap 63 %
i 2010 til 68% i 2030 hvis ”business as usual”.
Deltagende parter:
Kommuner og regioner i den danske del af Greater
Copenhagen, Store virksomheder, Universiteter og
vidensinstitutioner, Movia, Andre transportudbydere:
Delebilsorganisationer, Copenhagen Electric,
Supercykelstier, By- og pendlercykler m. fl.,
Pendlerorganisationer, Trafikstyrelsen, Gate 21
Kontakt:


Jens Frost, Region Hovedstaden, tlf. 38 66 55 99.
jens.frost@regionh.dk
Anna Thormann, Gate21, tlf. 43 68 34 44,
anna.thormann@gate21.dk
Yderligere oplysninger:


Forventet samlet budget: 12 mio. kr. over en tre-årig periode. Omfanget af evt. kommunal medfinansiering er
endnu uafklaret.
Projektet kan gennemføres ved Gate 21, den fælleskommunale/-regionale projektplatform.
2
2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne
Formålet er at bidrage til, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse og opnår kompetencer,
som erhvervslivet efterspørger. Nye tværgående samarbejder, styrkede uddannelsesmiljøer og
uddannelser, målrettede praktikpladsindsatser mv. skal i et ambitiøst, nytænkende program bidrage til
mere kompetent faglært arbejdskraft, som allerede i dag mangler i regionen. Det gennemføres i et
samarbejde mellem Region Hovedstaden, kommuner, organisationer og samarbejdsfora.
1.
Kendskabet til erhvervsuddannelserne i
grundskolen øges gennem styrket samarbejde på
tværs af grundskoler, UU-centre og
erhvervsuddannelser, fx gennem tværgående
uddannelsesforløb, praksisnær undervisning,
regionale vejledningspakker og intro og
brobygningsforløb, brug af rollemodeller mv.
2.
Motivere og kvalificere unge mellem 15 og 30 år til
uddannelse ved at gennemføre praksisnær
kompetenceudvikling af unge og voksne, gerne
tilknyttet en virksomhed
3.
Øge praktikpladser og match gennem målrettede
kampagner, test af praktikpladsformer,
priskonkurrencer mv.
At virksomhederne i regionen i højere grad får adgang til
kvalificeret faglært arbejdskraft ved at;
•
25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i regionen
som gennemsnit.
•
Flere unge er uddannelses- og jobparate. Andelen af
18-29-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent i 2020
Nøgletal:
4.
5.
Styrkede uddannelsesmiljøer og forbedre udbud af
erhvervsuddannelser, bl.a. ved etablering af
campus og nye uddannelsesforløb på tværs af
ungdomsuddannelser.
Styrke udbuddet af vækstkompetencer i dialog med
erhvervslivet ved at indarbejde vækstkritiske
kompetencer i uddannelserne via nye
uddannelsesforløb, projektorienteret undervisning
•
I 2020 vil der i Region Hovedstaden mangle 8.000
faglærte.
•
14 % af en ungdomsårgangs elever vælger en
erhvervsuddannelse i regionen efter grundskolen.
•
Ca. 30.000 unge i Region Hovedstaden mellem 15 og
30 år har hverken en kompetencegivende
uddannelse eller er i job.
Deltagende parter:
•
Region Hovedstaden, kommuner, erhvervsskoler,
arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, grundskoler,
UU-centre, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Uddannelsesforum og Hovedstadens
Rekrutteringsservice, RAR
•
•
•
•
•



Den regionale praktikpladsenhed – en målrettet,
koordineret praktikpladsopsøgende indsats
Next EUD: Nye grundforløb og praksis på tværs af
erhvervsuddannelser i samarbejde med
virksomheder.
Copenhagen Skills: synlighed og branding af
erhvervsuddannelser i grundskolen
Upgrade: Samarbejder på tværs af VUC og EUD om
forløb for ikke-uddannelesparate unge
Fra ufaglært til faglært på rekordtid: Udvikling af
modeller til brug for at løfte ufaglærte til faglærte.
MITCampus – uddannelses- og
virksomhedsmiljøWay2go
Skånske og Sjællandske samarbejdspartnere afsøges
Kontakt:
Birgitte Degnegaard, Region Hovedstaden, tlf. 21343371,
email Birgitte Degnegaard@regionh.dk
Forventet projektperiode: 2015-2020
Forventet samlet budget: 35 - 45 mio. kr. under forudsætning af bred deltagelse. Heraf forventes, at der i 20152016 søges om 5 mio. kr. i ReVUS-midler
Videre proces: Øvrige kommuner og interessenter inviteres til at deltage
3
3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Formålet er at styrke koordineringen af efteruddannelsesindsatsen for at imødekomme den store
efterspørgsel på arbejdskraft i de kommende 10 år, hvor der investeres godt 200 mia. kr. i store
infrastrukturprojekter i Danmark. Investeringerne vil betyde, at behovet for arbejdskraft, især inden for
bygge- og anlægssektoren på landsplan vil stige med 8.500 årsværk årligt i perioden 2014 til 2024. I Region
Hovedstaden vil behovet for arbejdskraft gennemsnitligt være på knap 3000 årsværk årligt i 10-års
perioden, særligt inden for bygge-/anlægsbranchen. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning
af beskæftigelsen vil bygge-/anlægsbranchen være den branche med en største procentvise stigning i
Region Hovedstaden i perioden ultimo 14 til ultimo 16, og allerede i dag er der mangel på kvalificeret
arbejdskraft til sektoren og de afledte erhverv. Der er derfor et massivt behov for en styrket koordinering
af efteruddannelse og af den virksomhedsopsøgende kontakt, som både styrker og tager udgangspunkt i de
eksisterende samarbejder mellem skoler, stat og kommuner, arbejdsmarkedets parter, KL og Region
Hovedstaden.


Etablering af uddannelseshold med ledige og
beskæftigede koordineret på tværs af kommunerne i
regionen i første omgang inden for bygge-/anlæg og
chaufførområdet. Første skridt er metode og
redskabsudvikling og projektet udvides
efterfølgende med flere brancher med afledte
arbejdskraftsbehov og øvrige brancher medvækst
eller vækstpotentiale.
Der udvikles/ udarbejdes ensartede og fælles
praksisnære arbejdsredskaber, fx kompetencekort
og tidslinjeskemaer til at understøtte jobcentrenes
arbejde med ledige. Hvert halve år tages bestik af
den aktuelle beskæftigelsessituation og de aktuelle
tendenser. Nye eller reviderede arbejdsredskaber
udarbejdes og føder ind til samarbejdet om
koordineret uddannelseshold.
 Analyser og aktiviteter i forbindelse med de
kommende års infrastrukturprojekter og øvrige
behovsanalyser.
 Samarbejdet mellem kommuner om etablering af
uddannelseshold med deltagere fra flere kommuner.
 Byggepakker og Anlægspakker udviklet i samarbejde
med Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F).
 Erfaringer fra Hovedstadens Rekrutteringsservice og
Uddannelsesforum København og Nordsjælland
 Etablerede netværk for den virksomhedsrettede
indsats mellem jobcentrene

Større udbud af relevant arbejdskraft

Smidigere rekruttering af arbejdskraft

Konkrete redskaber til at understøtte jobcentrenes
arbejde med ledige
Nøgletal:

De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de
kommende års infrastrukturprojekter i 2014 til 2024
Deltagende parter:
 Regionens 27 jobcentre
 Relevante skoler
 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
 Region Hovedstaden
 Arbejdsmarkedets parter
Kontakt:
Pernille Kjeldgård, Halsnæs Kommune, tlf. 2713 5327 ·
pekje@halsnaes.dk
 Indsatsen geografiske dækning: Hele region Hovedstaden
 Projektperiode: 1. november 2015 til 31. december 2020

Foreløbigt forventet samlet budget: 33 mio. kr., herunder 5 mio i 2015-16 fra ReVUS-midler.
 Endvidere skal det undersøges muligheden for medfinansiering fra arbejdsmarkedets parter, fx til udvikling af
kompetencekort
4

Videre proces: Projektet er blevet forelagt og drøftet i Embedsmandsudvalget under KKR d. 13. august, hvor der
kom opbakning til projektet og med ønske om at projektet bliver kvalificeret yderligere. Arbejdsgruppen udvides
med Dansk Byggeri, 3F, AMKØst og VEU København og VEU Nordsjælland
5
4. Copenhagen Science Region
Region Hovedstaden vil i samarbejde med kommuner, universiteter, øvrige videninstitutioner, videnbyer,
erhvervsliv og erhvervs- og brancheorganisationer etablere en fælles strategisk platform og ramme for at
udvikle Greater Copenhagen som et internationalt knudepunkt inden for sund, smart og grøn vækst. Målet
er at styrke regionens ekspansive videnmiljøer og tiltrække udenlandske talenter og investeringer.
Samtidig skal de fælles satsninger sikre udvikling af excellente miljøer, hvor forskere, virksomheder og
studerende samarbejder og stiller viden, erfaring og faciliteter til rådighed i fælles forsknings- og
innovationsprojekter.
Tre projektarbejdsgrupper med deltagelse af relevante
parter, skal konkretisere projekter inden for tre områder:
 Fælles målrettet branding og synliggørelse af
Copenhagen Science Region som vision og
resultaterne fra Copenhagen Science City både
nationalt og internationalt. I samarbejde med
Copenhagen Capacity skal parterne kortlægge de
bedste miljøer og succeshistorier som udgangspunkt
for international og lokal branding og synliggørelse.
En grundig drøftelse af navngivning og
”brandhierakiet” er afgørende for at undgå forvirring
om for mange brands og sikre størst mulig effekt i
international og intern branding og synliggørelse af
videnmiljøerne.


Identifikation af udfordringer, muligheder og behov
for fysisk videreudvikling af videnbyer og øvrige
stærke videnmiljøer i regionen. Herunder etablering
af nødvendig infrastruktur og fysiske rammer, der
understøtter møde og samarbejde mellem forskere,
studerende og erhverv. Det kan bl.a. ske ved
etablering af fælles innovationscentre for
virksomheder, uddannelsesinstitutioner og
offentlige myndigheder. Der skal skabes en platform
for styrket samarbejde ml. kommuner,
videninstitutioner og øvrige offentlige myndigheder
om konkrete initiativer. Relevante aktører skal ved
et årligt forum drøfte konkrete aktiviteter for at
udbrede best practice.









Tiltrækning af internationale virksomheder
Antallet af udstedte patenter er øget
Der er tiltrukket 40 nye internationale
topforskere
Forskerstillinger efter ph.d. uddannelsen er
steget med 5 pct.
Kompetenceløft og øget fokus på
talentudvikling indenfor iværksætteri og
innovation
Stigning i hjemtagne eksterne forskningsmidler
på 3 pct. pr. år frem mod 2025
Øget adgang til test, uddannelses- og
forskningsfaciliteter
Stigning i antallet af spin outs
Etablering af dialog og samarbejde med flere
SMV’er
Nøgletal:







12 universiteter
6 universitetshospitaler
Studerende: 160.000
Forskere: 14.000
Ph.d. studerende: 10.000
F&U-midler i alt: 7.000 mio. EUR årligt
F&U-midler (privat): 5.200 mio. EUR årligt
Udvikling af fælles strategiske satsninger inden for
forskning, innovation, uddannelse og
entreprenørskab indenfor sund, grøn eller smart
vækst. Parterne videndeler, udveksler erfaringer og
samarbejder om hvordan man vil: 1) styrke
økosystemet for iværksætteri og spin outs og 2)
styrke kompetencer i sundhedsinnovation indenfor
uddannelsessatsningen Copenhagen Health
Innovation -et samarbejde ml. Region Hovedstaden,
KU, DTU, CBS, Københavns Kommune og en række
erhvervsvirksomheder.
6
Deltagende parter:
Initiativet bygger videre på et allerede stærkt fundament
i regionen med tætte relationer og aktiviteter i
samarbejde med kommuner, universiteter,
videninstitutioner og erhvervsliv. Konkrete igangværende
aktiviteter fokuserer på:
 Forskning i sundhedsteknologi via tværsektorielt
forskningscenter for sundhedsteknologi
 Tiltrækning af udenlandske talenter og investeringer
 Udvikling af videnbydelen Copenhagen Science City,
Lyngby-Taarbæk Videnby, Frederiksberg Videnby og
øvrige videnmiljøer som f.eks. Ballerup Campus og
Favrholm i Hillerød.

Kommuner, viden- og uddannelsesinstitutioner,
videnbyer, forskerparker, erhvervsliv, SMV’er,
offentlige parter, erhvervs- og
interesseorganisationer, højteknologiske
innovationsnetværk
Kontakt:

Karin Jørgensen, Region Hovedstaden, tlf. 38 66 55
22, karin.joergensen@regionh.dk

Marianne Thye Nielsen, Region Hovedstaden, tlf. 23
42 12 63, marianne.thye.nielsen@regonh.dk
 Indsatsens geografiske dækning: Greater Copenhagen
 Forventet projektperiode: 2015-2020
 Forventet samlet budget: 40-100 mio. kr. Heraf forventes det, at der søges om 5 mio. kr. i ReVUSmidler i 2015 og 10 mio. kr. i 2016. Desuden forventes søgt om strukturfondsmidler og
erhvervsudviklingsmidler.
 Videre proces: De kommuner, som ikke har været med i den af K29 nedsatte arbejdsgruppe
inviteres til at deltage, hvis relevant. Relevante parter i Region Sjælland og Region Skåne inviteres
til at deltage i konkretisering af elementerne i initiativet. Der udestår endelig godkendelse af
eksterne parters deltagelse i initiativerne.
7
5 Copenhagen Healthtech Cluster (CHC)
Formålet er at gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og
velfærdsløsninger i 2025. Copenhagen Healthtech Cluster samler aktører fra hospitalsvæsenet, ældre- og
socialområdet, forskningsmiljøer om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste og
kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger, som kan øge livskvaliteten for borgerne og skabe job og
vækst i Greater Copenhagen.
CHC identificerer og initierer konkrete sund vækst
muligheder med henblik på at udvikle, implementere og
udbrede nye løsninger, der bistår hospitaler og
kommunal social- og ældrepleje med at sikre at borgerne
bedre sundhed ved at:
 Reducere behandlingsfejl
 Forebygge indlæggelser
 Sikre hurtig tilbagevenden til eget hjem og liv
 Mobilisere borgernes egne ressourcer
I perioden 2016-2018 vil CHC initiere 9-12 konkrete sund
vækst muligheder. De konkrete sund vækst muligheder
bidrager til følgende effekter:
 10 % stigning i beskæftigelsen i 2025 inden for sund
vækst, som følge af innovativ efterspørgsel på
hjemmemarkedet, stigning i udviklings- og
innovationsaktiviteter, bl.a. med deltagelse af
udenlandske virksomheder, og eksport.
 Offentlig private samarbejder om test af løsninger
inden for ny sundheds- og velfærdsteknologi er
steget med 50 % i 2025
Nøgletal:
CHC faciliterer samarbejder mellem hospitaler, social- og
ældrepleje og virksomheder, ved at:
 Drive en systematisk dialog mellem virksomheder,
hospitaler og kommuner om konkrete sund vækst
muligheder.
 Støtte etablering af specialiserede testmiljøer og
forretningsudvikle eksisterende udviklings og
testlabs.
 Udvikle en borgercenteret sund vækst dataplatform
CHC vil medvirke til at udvikle løsninger der:
 Reducere behandlingsfejl:
I 2014 var der 182.600 utilsigtede hændelser i
den danske hospitals- og plejesektor
 Forebygge indlæggelser:
I 2014 blev der på landsplan gennemført 63.500
forebyggelige indlæggelser af ældre og 55.000
genindlæggelser svarende til en omkostning på
ca. 1,1 mia. kr.
Deltagende parter:

CHC pilotprojektet i 2014 med deltagelse af Region
Hovedstaden, Københavns Kommune, Væksthus
Hovedstadsregionen, DTU, Københavns Universitet,
en række virksomheder og samarbejdspartnere og
Copenhagen Capacity .


CHC’s opstarts år i 2015, hvor CHC’s indsatser og
organisering blev besluttet og kickstartet.

Der samarbejdes løbende med øvrige initiativer
såsom den nationale klynge Welfare Tech og
kvalitetsfondsbyggerierne.
Regioner, hospitaler og kommuner i Greater
Copenhagen.
 Danske og udenlandske virksomheder.
 Københavns Universitet, DTU, CBS og GTS’er.
 Øvrige vækst-, klynge- og innovationsaktører inden
for sundheds- og velfærdsområdet.
Kontakt:

Thomas Hammer-Jakobsen, direktør for CHCsekretariat, tlf.:61193731
Email: thj@copcap.com



Indsatsens geografiske dækning: Greater Copenhagen
Projektperiode: 2015 og frem
Forventet samlet budget: 20 – 40 mio. kr. Budget etableres af såvel resultatkontrakt med CopCap,
Strukturfondsmidler, ReVUS midler, kommunernes medfinansiering samt evt. EU og andre eksterne midler. Heraf
søges der i 2015 om 7 mio. kr. og 2016 om 11 mio. kr. i ReVUS-midler

Videre proces: Elementerne i CHC initiativet vil blive konkretiseres regi af Greater Copenhagen samarbejdet. Der
inviteres til CHC workshop i Greater Copenhagen regi ultimo oktober 2015.
8
6. Klimatilpasning
Initiativet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt bredt anerkendt
som klimaberedt region i 2025. Det skal ske gennem en samlet og længerevarende tværgående indsats
med fokus på




Samarbejde på tværs. En forudsætning for at opnå en klimaberedt region i 2025 er forankring og
ejerskab gennem et stærkt samarbejde og løbende vidensdeling på tværs af aktører. Vand kender
ikke de administrative grænser.
Fra plan til handling. Hyppighed og konsekvenser af fremtidige oversvømmelser skal forebyggelse
af gennem en fokuseret og koordineret indsats fra plan til handling og derigennem en forøgelse af
investeringer.
Et effektivt beredskab. Begrænsning af konsekvenser ved oversvømmelser gennem fokus på et
effektivt beredskab.
Grøn vækst. Klimatilpasningsindsatsen skal være en driver for grøn vækst ved at understøtte
innovation og eksport..

Forankring og ejerskab: Samarbejde på tværs


Samarbejde på tværs af kommuner, forsyninger og øvrige
aktører med afsæt i en fælles forståelse om
klimatilpasning som fælles opgave.
Etablering af et Task Force for klimatilpasning, som skal
hjælpe kommuner og region fra plan til handling og
medvirke til tværgående koordinering, formidling og
match-making. Task Force skal også igangsætte
forprojekter med innovative klimatilpasningsløsninger.
Etablering af Living Lab – en platform for innovativ
udvikling og koordinering af efterspørgsel af løsninger på
tværs af kommuner / forsyningsselskaber. Skal også skal
være et
International/national showroom af løsninger i 1:1.

Projekt om en målrettet og koordineret beredskabsindsats
på tværs af kommuner, forsyninger, beredskaber og øvrige
aktører.

Bedre grundlag for kyst- og stormflodssikring gennem
analyse af behov, udarbejdelse af metode til opstilling af
sikringsniveau og finansieringsmodeller og gennem
belysning af udviklingsperspektiver ved etablering af
sikringsforanstaltninger.



Fælles ansvar på tværs af aktører med afsæt i en fælles forståelse
om klimatilpasning som fælles opgave.
Fælles overblik over hvordan vi sikrer en klimaberedt region i
2025.
Forebyggelse: Fra plan til handling





Bedre og mere omkostningseffektive løsninger som følge af
tværgående vidensdeling og koordinering af projekter og planer.
Flere langsigtede handlings- og investeringsplaner på tværs af
aktører.
Flere planlagte klimatilpasningsprojekter som følge af forbedring
af beslutnings- og handlingskompetencer hos aktører.
Bedre beskyttelse af regionens bygninger, strande, rekreative
arealer og øvrige værdier i kystnære områder til gavn for borgere,
virksomheder og turisme som følge af konkrete
kystsikringsprojekter på tværs.
Afklaring af nødvendige tiltag mod skader fra havniveaustigning
og stormflod samt overblik over kommunernes forskellige
serviceniveauer for kystbeskyttelse
Minimering af konsekvenser: Et effektivt beredskab
Igangsættelse af konkrete tværgående
demonstrationsprojekter, herunder Isbryderprojektet
”Nordkystens fremtid” om kystsikring på nordkysten og
ansøgning om EU-midler til storskala
demonstrationsprojekt om naturbaseret klimatilpasning.

Minimering af omkostninger til udbedring af skader forårsaget af
skybrud og stormflod.
Grøn Vækst: Klimatilpasning som grøn vækstdriver



Øget jobskabelse indenfor klimatilpasning som følge af øgede
investeringer.
Øget eksportpotentiale gennem flere demo- og
innovationsprojekter.
Internationalt fokus på regionen som følge af EU-Horizon 2020
lighthouse-projekt og Living Lab med showroom og innovative
udviklingsaktiviteter.
Nøgletal:


Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen
forventes at løbe op i et tocifret milliard beløb over de
næste 20-30 år. De massive investeringer vil medføre en
markant vækst på området.
Skybruddet over København 2. juli 2011 kostede ca. 6
9
Erfaring fra formaliserede samarbejder mellem kommuner og
vandselskaber i hovedstadsregionen: KLIKOVAND og
Regnvandsforum. DOLL-projektet, Harrestrup Å-projektet,
miljøtjenesten i Københavns Kommune. mm.
Gladsaxe, Fredensborg, Gribskov og Københavns Kommune har
bidraget med input og Fakta-ark.
milliarder i skader. Stormen Bodil i 2013 udgjorde i direkte
skader ca. 85 millioner kr. alene på nordkysten på
Sjælland.

En nedslidning af kysten vil påvirke turismeøkonomien i
regionen – de nordsjællandske kystkommuner havde en
omsætning relateret til turisme på 3 mia. sidste år.
EU vurderer, at havvandsstigninger kan medføre fald i BNP
på op mod 1,7 % i den nordiske del af unionen. For
Danmark er det økonomiske tab vurderet til ca. 5
milliarder kr. pr år. i 2080.
Deltagende parter:
Region, Kommuner, vandselskaber, KLIKOVAND,
Regnvandsforum, Gate 21, CLEAN, VandiByer, DTU, KU, AAU,
RUC, Teknologisk Institut, Copenhagen Solutions Lab, Dansk
Miljøteknologi, Inno-MT, DI, RealDania, SME, Hitachi m.fl.
Kontakt:


Bjarke Tveterås Tind, Region Hovedstaden, Tlf. 20 59 96
97, bjarke.tveteraas.tind@regionh.dk
Martin Moneaux, Gladsaxe Kommune, Tlf. 39 57 59 37,
tmfmkm@gladsaxe.dk.




Indsatsens geografiske dækning: Hovedstadsregionen – med snitflader til Region Sjælland
Forventet samlet budget: 65,5 mio - heraf 17,5 mio. kr. i ReVUS-midler. Forventet medfinansiering
– endnu ikke endelig afklaret: Heraf 10 mio. kr. fra KLIKOVAND / kommuner /vandselskaber. Heraf
X mio. kr. fra 3-kommunesamarbejdet i Gribskov, Helsingør og Halsnæs. Heraf 9 mio kr. fra
kommuner og vandselskaber (bl.a. time-forbrug). Øvrig ekstern finansiering: EU-midler, statsmidler,
fonde, Forsikring og Pension (skal ansøges / afklares). Heraf søges der i 2015 om mellem 13,5 og
17,5 mio. i 2015 i ReVUS-midler.
Videre proces: Konkrete projektplaner/kontrakter/bindende samarbejdsaftaler udarbejdes:
o Samarbejde på tværs: Igangsættes 2015.
o Task Force: Igangsættes 2015.
o Living Lab: Igangsættes 2015/2016
o Effektivt beredskab: Igangsættes i starten af 2016.
o Analyse af kyst- og stormflodssikring: Igangsættes 2015/2016.
o Demo-, innovations- og udviklingsprojekter: Igangsættes 2016.
o EU-ansøgning: Igangsættes 2015/2016.
10
7. Flere kinesiske turister til regionen
Destinationer verden over ser en stigende gæstestrøm fra Kina og konkurrencen om de kinesiske
turister er i dag global og intens. Region Hovedstaden vil i samarbejde med kommuner,
turismeaktører samt øvrige relevante aktører i Greater Copenhagen yde en ambitiøs og målrettet
indsats for at sikre fortsat vækst i kinesiske overnatninger og styrket europæisk markedsandel på
det kinesiske rejsemarked. Indsatsen skal sikre, at Greater Copenhagen senest i 2015 er i top 10
over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.

Ambitiøse, vedvarende digitale kampagner. For at
sætte Greater Copenhagen på det kinesiske
verdenskort skal vi gennemføre ambitiøse
kampagner med Kinas førende online platforme og
sociale medier

DIGITAL MARKEDSFØRING I KINA
 100.000 unikke besøg på projektets digitale
platforme i 2016-2017.
 Eksponeringer af historier til kinesiske forbrugere på
det sociale medie Sina Weibo: 1,3 mio. i 2015; 1,5
mio. i 2016; 2,0 mio. i 2017.
Udvikling af produkter og produktpakker med appel
til det kinesiske marked. Der skal udvikles og samles
produktpakker på tværs af metropolregionen, så de
matcher markedets efterspørgsel

Styrke modtagelse og relation til kinesiske gæster og
samarbejdspartnere. Der skal leveres ”Kina-klar”
servicekurser for Greater Copenhagen’s
serviceaktører, der suppleres med målrettede online
redskaber.
PAKKETERING AF PRODUKTER
 Udvikling og promovering af minimum 5 konkrete
produkter / projekter målrettet kinesiske turister.
 Øget andel af kinesiske turister, der opholder sig i
Danmark mere end én overnatning (baseret på toårlige visitor surveys)
BEDRE MODTAGELSE AF KINESISKE GÆSTER
 80 % af partnere, der deltager i kulturtræningskur
ser og kinaklar-rådgivning, skal være meget tilfredse
med forløbene.
 Optimering af udbytte af samarbejdsaftaler med
kinesiske søsterbyer. Optimering af servicemødet
med kinesiske turister.
SAMARBEJDE I GREATER COPENHAGEN
 Mindst 8 kommuner deltager i 2017 i samarbejdet.
Nøgletal:


Initiativet er en geografisk og indholdsmæssig
udvidelse af det eksisterende Chinavia-projekt,
der er forankret i Wonderful Copenhagen og
Kina er verdens største udrejsemarked med 107
mio. udrejser i 2014.
 I 2014 stod Greater Copenhagen for 92 % af
samtlige kinesiske overnatninger i hele landet.
 Kinesiske besøgendes gennemsnitlige
døgnforbrug er på 1.762 kr.
 I 2013 stod kinesiske besøgende for 52,5 % af al
tax free shopping i Danmark.
Deltagende parter:

Kommuner i Hovedstadsregionen, Region
Hovedstaden, Wonderful Copenhagen.
11

medfinansieres af Vækstforum Hovedstaden.
Initiativet har samtidig stærke synergier til
ruteudviklingsindsatsen i regi af Global
Connected, samt til indsatsen i regi af den
nationale kompetenceudviklingsindsats inden
for turisme.
Kontakt:


Kenneth Kay Jensen, Region Hovedstaden, tlf. 38 66
55 12, kekj@regionh.dk
Nina Vodstrup Jensen, Region Hovedstaden, tlf. 38
66 55 65, Nina.vodtrup.jensen@regionh.dk
 Samlet forventet budget: Det samlede budget udgøres af 6 mio. kr. fra Region Hovedstaden, samt
dele af midlerne fra Københavns Kommunes bevilling på 4,6 mio. kr. (i alt 2015-2018) til styrkelse af
samarbejde med Beijing. Endvidere kobler Helsingør Kommune en eksisterende satsning på
kinesiske turister på 300.000 kr. ind i initiativet – herudover vil eksisterende initiativer inden for
bl.a. turismeuddannelse eventuelt kunne indgå. Heraf søges der i 2015 om 6 mio. kr. i ReVUSmidler (tilsagnsbudgetteres i budgetår 2015) .
 Videre proces: Der er mulighed for at koble sig på projektet både frem mod opstart den 1. januar
2016, og der lægges op til at flere parter kobler sig på i udrulningen.
12
8. Kommercialisering af de kreative erhverv
Formålet er, at virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner kommer ind i varige vækstforløb.
Det skal ske gennem en mere koordineret og målrettet indsats med få stærke aktører inden for
indsatsområderne: interaktive digitale medier, design samt fødevarer. Der fokuseres på opbygning af
kompetencer omkring forretningsforståelse, kommercialisering, finansiering, skalering og
internationalisering mv. Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, erhvervsliv og relevante
organisationer udvikle initiativet.
Forventede effekter
Interaktive digitale medier
 Klyngesekretariat for forretningsudvikling, private
investeringer og internationalisering.
 Masteruddannelse i spil og interaktive produktioner
– nationalt samlingspunkt for uddannelser.
 Private danske og udenlandske virksomheder
engagerer sig i de masterstuderendes projekter
og betaler deres studieafgift.
 For hver årgang vil der være tre af de
studerendes projekter, der udvikler rettigheder
(intellectual property) til film og spil, og opretter
en virksomhed på bagrund af disse rettigheder.
 Der skabes 2000 nye jobs i DK i perioden, ca.
750 arbejdspladser inden for kreative
kernevirksomheder og ca. 1250 arbejdspladser
afledt heraf i distributionssektoren,
markedsføring og andre understøttende
servicevirksomheder. Ca. 1700 af disse vil blive
skabt i Greater Copenhagen.
 Mindst 10 kommuner i Greater Copenhagen
deltager i 2017 i samarbejdet.
Design
 Markedsmodningsforløb for mindre design- og
modevirksomheder med vækstpotentiale.
 Matchmaking mellem mindre design- og
modevirksomheder og investorer.
 Videreudvikling og test af skaleringsforløb via
designmetoder for 15-20 af regionens virksomheder.
Fødevarer
Afventer yderligere konkretisering
Design
 Deltagende virksomheder skal som minimum
øge omsætningen med mindst 15 procentpoint
eller øge beskæftigelsen med mindst 10
procentpoint.
 Design Society skal gennem sine aktiviteter
bidrage til at øge den private værditilvækst med
500 mio. kr. i perioden 2015-2017.
 Design Society skal være en kreativ
erhvervsklynge for design og mode.
Fødevarer
Afventer derudover yderligere konkretisering.
Nøgletal:
Interaktive
 Det globale marked for interaktive produkter er
i dag 1,7 mia. kr. og alene inden for de
kommende tre år forventes markedet at stige
med yderligere 50 pct. Markedet er dermed
blandt de hurtigst voksende i verden, og
industriens potentiale i Regionen og i Danmark
13


er langt fra indfriet.
68 % af alle danske spiludviklervirksomheder er
lokaliseret i Greater Copenhagen (64 % i
Hovedstadsregionen).
Antallet af spiludviklerfirmaer steg fra 70 i 2009
til 149 i 2013.
Deltagende parter:
 Initiativet er en videreudvikling og samling af
klyngeinitiativet Interactive Denmark og
computerspiluddannelsen EUCROMA.
Interactive Denmark/EUCROMA (lead partner), Region
Hovedstaden, Københavns Kommune og andre offentlige
og private aktører.
Design
 Initiativet samler og udvikler dele de aktiviteter,
der finder sted i Danish Fashion Institute, INDEX:
Design to Improve Life, Dansk Design Center.
Design
Danish Design Society (lead partner), Danish Fashion
Institute, INDEX: Design to Improve Life, Dansk Design
Center, Væksthus Hovedstadsregionen,
Erhvervsstyrelsen, Innovationsnetværket – livsstil, bolig
og beklædning.
Fødevarer
Fødevarer
Kontakt:


Kenneth Kay Jensen, Region Hovedstaden, tlf. 38 66
55 12, kekj@regionh.dk
Lene Jermin, Region Hovedstaden, tlf. 38 66 55 65,
lene.jermin@regionh.dk




Indsatsens geografiske dækning: Greater Copenhagen
Forventet samlet budget: består udover 11 mio. kr. fra Region Hovedstaden af 2,9 mio. kr. fra
Københavns Kommune (dog kun i 2016). I alt 13, 9 mio. kr. Heraf søges der i 2016 om i alt 11 mio.
kr. i ReVUS-midler (tilsagnsbudgetteres i budgetår 2016)
Videre proces: Der er mulighed for at koble sig på projektet både frem mod opstart den 1. januar
2016, og der lægges op til at flere parter kobler sig på i udrulningen.
14
9. Copenhagen wifi og tidssvarende mobil og bredbåndsdækning
Formålet er at etablere et wifi-net i regionen, som opleves mere sammenhængende. Et wifi-net kan styrke
mulighederne for at udvikle bedre servicetilbud til borgere, virksomheder og turister samt løse
samfundsudfordringer baseret på intelligent teknologi. Regionen vil desuden samarbejde om, at der senest
i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele Greater Copenhagen, som gør det
attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i regionen. Det gennemføres i et samarbejde mellem
region, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner.




Samarbejde om at udvikle, udbrede og markedsføre
en fælles wifi-løsning i Greater Copenhagen til
borgere, turister og forretningsdrivende
Udvikle og teste wifi-løsninger til blandt andet
intelligente Smart City-løsninger samt undersøge
aspekter vedrørende standarder, sikkerhed og
privacy



En mere sammenhængende wifi-løsning i Greater
Copenhagen
Greater Copenhagen opleves, som digital frontløber
Flere turister og virksomheder tiltrækkes til regionen
Det er mere attraktivt at bo og drive virksomhed i
Greater Copenhagen
Nøgletal:
Samarbejde med staten, kommuner, teleselskaber
om at kortlægge områder med mindre god mobil- og
bredbåndsdækning samt udvikle og finde
løsningsmodeller på udfordringerne i områderne i
Greater Copenhagen, som er mere tidsvarende.

Der er generelt en veludbygget mobil- og
bredbåndsdækning i Greater Copenhagen, men
fortsat huller, hvor dækningen er mindre god.

Den eksisterende lovgivning tillader gratis wifiadgang til afgrænsede formål i én time om
dagen, som er en barriere for en tidsvarende
dækning.
Deltagende parter:

Den tidligere regerings vækstpartnerskabsaftale med
Vækstforum Hovedstaden og Sjælland om at
fremme mobil- og bredbåndsdækningen, bl.a.
gennem udvikling af OPP-løsningsmodeller
Region Hovedstaden / Københavns Kommune / HøjeTaastrup Kommune / Vallensbæk Kommune / Ballerup
Kommune / Bornholms Regionskommune / DTU /
Københavns Universitet / Øresundskommitteen / Gate
21

DOLL Living Lab udvikler og tester Smart Cityløsninger, som er baseret på kommunikation via
wifi-net

Øresundsregionen gennemfører en
konsulentundersøgelse, der skal afdække erfaringer
med etablering af wifi til brug for partnerne i
Øresundsregionen.
Kontakt:

Henrik Aagaard Johanson, Region Hovedstaden,
2332 6265, henrik.johanson@regionh.dk
 Forventet samlet budget: 10 mio. kr. til projektledelse, tekniske undersøgelser og udvikling
 Videre proces: De kommuner, som ikke har været med i arbejdsgruppen inviteres til at deltage.
15
10. Udvikling af fælles data-hub
Formålet er at fremme anvendelsen af Big Data og smart city løsninger i Greater Copenhagen ved at
etablere en fælles kommunal og regional data-hub samt et kompetencecenter for intelligente Smart Cityløsninger. Greater Copenhagen har gode forudsætninger for at blive blandt verdens førende
udviklingscentre for intelligente og smarte byer. Bl.a. ved at styrke opsamling og gøre offentlige data
tilgængelige for kommerciel anvendelse samt styrke en mere koordineret indsats for udvikling og
implementering af smart city-løsninger i region og kommuner i tæt samarbejde med private virksomheder
og videninstitutioner.

På baggrund af en behovsanalyse etableres en fælles
kommunal og regional data-hub og
kompetencecenter inden 2018

Hub’en formidler offentlige data til forskning,
offentlig og kommerciel anvendelse samt
demonstrer og understøtter fælles projekter blandt
kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder

Udvikling af fælles regionalt og kommunalt charter
for håndtering af offentlige data i en smartcity
kontekst.
 Andelen af virksomheder som anvender offentlige
data og udnytter digitaliseringens fordele stiger
årligt

Accelereret implementering af smart city løsninger i
byerne indenfor fx mobilitet, energi og belysning

Styrkede kompetencer inden for data og smart city
teknologier

Øget tiltrækning af internationale virksomheder og
investeringer
Nøgletal:

Virksomheder, der baserer sig på data fra fx
sensorer, offentlige datasæt og sociale medier,
klarer sig generelt 5-6 pct. bedre målt på indtjening
end andre virksomheder


Den fælles data-platform, som udvikles i partnerskab
mellem, Region Hovedstaden, Københavns
Kommune, CLEAN og Hitachi, OpenData.dk og
eksisterende livinglabs

Grunddataprogrammet fra 2012 aftalt mellem
regeringen, KL og Danske Regioner, som løber frem
til 2016

Invest in Denmarks igangværende analyse af
potentialer og muligheder for Smart City-løsninger i
Danmark i partnerskab med bl.a. Region
Hovedstaden, Københavns Kommune m.fl.
Big Data løsninger havde et marked på knap 125
mio. kr. i 2010 og forventes at vokse med 40 pct.
årlig.
Deltagende parter:
Region Hovedstaden / Københavns Kommune /
Frederiksberg Kommune / Gentofte Kommune / HøjeTaastrup Kommune / Vallensbæk Kommune / Gate21 –
Albertslund Kommune / Egedal Kommune / Fredensborg
Kommune / Furesø Kommune /Frederikssund Kommune
/ CLEAN / Hitachi / DTU / Københavns Universitet
Kontakt:

Henrik Aagaard Johanson, Region Hovedstaden,
2332 6265, henrik.johanson@regionh.dk



Forventet samlet budget: 11 mio. kr.
Videre proces: De kommuner, som ikke har været med i arbejdsgruppen inviteres til at deltage.
16

Faktaark for de 10 fælles initiativer

Transcription

Similar documents

Handlingsplan 2015-2016

ORGANISERING & KONTAKTPERSONER

ORGANISERING & KONTAKTPERSONER

Specialiseret indsats for unge med psykose

ORGANISERING & KONTAKTPERSONER

Tilskud til opstart af CPH Food Loft – et kreativt madhus • Skabe

pdf-file

VÆGTTABS KURSUS

MØDETIDSPUNKT MØDESTED