docBørn og diagnoser i et patologiserings-samfund
download 
Report Transcription
Børn og diagnoser i et patologiserings-samfund
Bacheloropgave 15-06-2015 Børn og diagnoser i et patologiseringssamfund University College Syddanmark. Pædagoguddannelsen, Aabenraa. Vejleder: Bettina B. Hedegaard Antal tegn: 65978 Dorte Davidsen PN12913 og Lene Jensen PN12910 Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles) ............................................................................................................1 Problemformulering (Fælles) ............................................................................................2 Emneafgrænsning, metodevalg og videnskabsteori (Fælles) ...................................2 Børneperspektivet i det senmoderne samfund (Dorte) ...............................................6 Identitet og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (Dorte) .........................9 Hvordan stilles en psykiatrisk diagnose (Lene) ............................................................ 11 Udvikling i antallet af børn med psykiatriske diagnoser (Lene) ............................... 11 Karakteristika for børn med diagnosen ADHD og ASF (Lene) .................................. 12 Det normale og det afvigende (Lene) ........................................................................ 13 Normalitetsbedømmelse i det senmoderne samfund (Lene) .................................. 14 Patologisering i det senmoderne samfund (Lene) .................................................... 17 Stigmatisering (Dorte) ..................................................................................................... 19 Diagnoser og pædagogisk arbejde (Lene) ............................................................... 21 Udviklingstendenser i lovgivningen og ressource anskuelse (Dorte) ...................... 24 Analyse (Lene) ................................................................................................................. 26 Analyse (Dorte) ................................................................................................................ 29 Konklusion (Fælles) .......................................................................................................... 32 Litteraturliste (primær) .................................................................................................... 34 Litteraturliste (sekundær) ............................................................................................... 37 Bilag 1. Artikel: Forældre presser på for at få en diagnose til deres børn Bilag 2. Transskriberet interview med PPR psykolog Bilag 3. Transskriberet interview med skolepædagog. Indledning (Fælles) I starten af 1900- tallet mente man ikke, at børn kunne have psykiske lidelser, nu til dags ser billedet noget anderledes ud, da der ses en stigning i antallet af børn med psykiatriske diagnoser. Det er store ændringer på kort tid. Attention Deficit Hyper Aktive Disorder (herefter betegnet ADHD) og Autismespektrumforstyrrelser (herefter betegnet ASF) er de to diagnoser der er i stærkest stigning, og er dem der fylder mest i den pædagogiske praksis.1 Hvad skyldes denne eksplosion af børn med psykiatriske diagnoser? Er vi blevet bedre til at stille diagnoser eller er udvidelsen af de diagnostiske kriterier årsagen? Er det de udfordringer og krav samfundet stiller til individet, der er en medvirkende faktor til diagnosernes himmelflugt, eller er det samfundets normalitetsbegreb, der med tiden har ændret sig, så samfundet ikke længere er gearet til alle slags børn? I 2013 afsluttes befolkningsundersøgelsen CCC20002, foretaget blandt 3500 børn i alderen 5-7 år. Undersøgelsesresultaterne viste at 4.8 % af de 5-7-årige børn viste tegn på én eller flere psykiske forstyrrelser3. Børn møder skolen i dag med meget forskellige forudsætninger, lige fra undervisningsparate børn til urolige og distræte børn, som har behov for ekstra opmærksomhed og støtte for at klare skolens krav. Når barnet bliver til elev, der skal agere indenfor skolens faglige og sociale rammer, indgår normalitet og afvigelser som et kriterium.4 ”Pædagoger er en faggruppe der betegnes som en central kilde til viden om børns hverdagsliv, og bevægelser på tværs af forskellige sociale kontekster. De har stor indsigt i, hvad der er på spil i forhold til deltagelsesmuligheder i en børnegruppe”. (Maja Rønn Larsen, 2013 s. 6.) I praksis oplever vi i stigende grad, at have berøring med børn med særlige behov. Som pædagoger blive vi en del af den praksis, som bidrager med beskrivelser af vanskeligheder hos børn, hvilket kan blive afgørende i den vurdering der foretages af, hvorvidt barnet skal have en diagnose. Vi mener det er vigtigt at være fagligt Fisker(2012) s. 48 CCC2000 er et forskningsprojekt som undersøger børns udvikling fra de er nyfødte til teenagealderen. Formålet er at blive klogere på fysisk og psykisk helbred hos almindelige børn, så vi kan få øget viden, der kan forebygge psykiske sygdomme. 3 Fisker(2013) s. 17-29 4 Larsen(2009) s. 106 1 2 1 klædt på til denne opgave, så vi som faggruppe kan være med til at give et så nuanceret billede af barnet som muligt, hvor barnets vanskeligheder ikke kun ses i et individuelt, men også i kontekstuelt og relationelt perspektiv. I og med at flere børn får psykiatriske diagnoser, bliver det interessant for os at belyse, hvad denne udvikling kan skyldes samt, hvilken betydning denne tendens har for det enkelte barn. Dette fører os frem til følgende problemformulering. Problemformulering (Fælles) Hvilken betydning kan det have for barnet at det lever i et patologiseringssamfund, hvor et stigende antal børn får en diagnose, og hvad kan denne diagnostiske forøgelse skyldes? Emneafgrænsning, metodevalg og videnskabsteori (Fælles) Vi har gennem opgaven valgt at tage udgangspunkt i børn med særlige behov i 5-7 års alderen, som befinder sig i overgangen fra børnehave til skole. Vi har grundet opgavens omfang fravalgt at belyse problemstillingerne ud fra alle børnepsykiatriske diagnoser, hvormed vi kun redegøre for den øgede patologisering ift. diagnoserne ADHD og ASF, da det er disse der fylder mest i den pædagogiske praksis. Vi vil ikke komme ind på hvorvidt børnene får tildelt den rigtige diagnose, da denne diskussion finder sin berettigelse hos de mennesker der stiller diagnoserne. (psykologer og psykiater)Vi fravælger grundet opgavens omfang, at belyse problemstillingerne ud fra det medicinske aspekt. De teoretikere vi har valgt at benytte i opgaven kan endnu opleves som aktive indenfor hver deres område. Vi begrunder vores valg af teoretiker ud fra vores betragtning af, at de belyser deres teorier ud fra den diskurs og det senmoderne samfund vi i dag er en del af. Dette fællestræk hos dem er relevant for vores valgte måde at anskue opgaven på, idet vi ligeledes vælger at tage udgangspunkt i det foranderlige og den udvikling der sker i samfundet, for i konklusionen at kunne svare på vores problemformulering. 2 Til at redegøre for børnesynet i det senmoderne samfund har vi bl.a. valgt at benytte Dion Sommer, Per Schultz Jørgensen og Lars Dencik, idet de er 3 af Danmarks førende forskere på familie, børne- og barndomsområdet, og er inspireret af den nyeste internationale børneforskning. Som overordnet teoretiker til at redegøre for identitet og identitetsdannelse i det senmoderne samfund, har vi anvendt Peter Clausen5 idet han beskriver dette ift. hvilke udfordringer, de kulturelle- og samfundsmæssige forandringer fører med sig. Til at redegøre for hvordan en psykiatrisk diagnose stilles, samt udvikling i antallet af børn med diagnoser, har vi anvendt Ib Hedegaard Larsen6 da han gennem hans syn og beskrivelse af diagnosebegrebet, sætter spørgsmålstegn ved den omsiggribende brug af diagnoser, og Tine Basse Fisker7, idet hun har udført forskningsarbejde og forfattet forskningsrapporten “mere viden om diagnoser” som levere viden om bl.a. udfordringer i den pædagogiske praksis og udvikling i antallet af børn med en diagnose. Til at redegøre for karakteristika hos børn med ADHD og ASF har vi anvendt Per Hove Thomsen8 da han i mange år har beskæftiget sig klinisk og forskningsmæssigt med børne- og ungdomspsykiatri. Vi anvender Jesper Holst9 til at redegøre for begreberne normalitet og afvigelse, samt normalitetsbedømmelse i det senmoderne samfund, idet han gennem sin teori anlægger et socialpædagogisk perspektiv på dette. Vi benytter Svend Brinkmann10 til at redegøre for patologisering i det senmoderne samfund, idet hans teori fokuserer på udviklingen af disse tendenser, og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i denne udvikling. Til at beskrive stigmatisering, har vi valgt at anvende psykiatrifondens udgave “dømt på forhånd”, da vi antager at de læger, psykologer og professorer der har forfattet bogen, har en årelang erfaring med de problematikker der opstår i forbindelse med psykiske lidelser. Vi anvender Lars fr. H. Cand. Psych. Folkeskolelærer og cand. Pæd.psyk. 7 Ph.d. i pædagogisk psykologi. 8 Professor i børne -og ungdomspsykiatri 9 Cand.pæd.pæd. 10 Professor i psykologi. 5 6 3 Svendsen11 til at redegøre for stigmatisering ift. at være diagnosticeret. Til at redegøre for diagnoser i pædagogisk arbejde anvender vi teori af Maja Røn Larsen12 idet hun gennem forskningsprojektet “diagnosetænkningens betydning for pædagogisk arbejde” forsøger at favne flere perspektiver på hvilken betydning diagnosetænkning får for tilrettelæggelsen af pædagogiske indsatser. Hendes forskningsprojekt er gensidigt inspireret og beriget af Tine Basse Fiskers før omtalte projekt. Ligeledes anvendes teori af Jørgen Rønsholdt m.fl.13 idet deres teori om relationspsykologi bygger på et humanistisk og eksistentielt grundlag. Vi har, i afsnittet om udviklingstendenser i lovgivningen og ressourceanskuelse, valgt kort, at beskrive Gideon Zlotniks14 perspektiv på den, efter hans opfattelse, overdiagnosticering der finder sted. Vi er opmærksomme på at vores valgte teoretiker ikke har de endegyldige svar på vores problemstillinger, og at vi ved at have anvendt andre teoretiker, kunne have opnået et andet og ligeså gyldigt svar på problemstillingerne. For at sætte vores udvalgte teorier i perspektiv, vil den empiriske del af opgaven indeholde kvalitative data i form af to semistrukturerede interviews af: En PPR psykolog (herefter betegnet PPR) og en skolepædagog i indskolingen(herefter betegnet PÆD). Vores interview synes at være valid empiri, da de valgte interviewpersoner må anses at være eksperter på hver deres område. De kvalitative interviews udgør kun et mindre udsnit på hver deres område, hvilket bevirker at reliabiliteten er forholdsvis lav, til gengæld bibringer de til et dybere subjektivt perspektiv på opgavens problemformulering. Vores empiri bygger ligeledes på en artikel, der indeholder en kvantitativ undersøgelse, foretaget af Berlingske research. Filosof og forfatter. Adjunkt, postdoc. 13 Specialist I klinisk psykologi og psykoterapi. 14 Speciallæge i børnepsykiatri. 11 12 4 Vi har skrevet denne opgaven ud fra et humanistisk menneskesyn, og en hermeneutisk tilgang. Vi har gjort os bevidst, at vi på nogle felter bevæger os ind på det naturvidenskabelige område, da vi berører det medicinske og neurologiske videns felt, bl.a. i forhold til diagnosesystemet. Som pædagoger anser vi det for væsentligt, at beskæftige os med hvilket menneskesyn vi arbejder ud fra. Vi er af den overbevisning, at vores opfattelse af og syn på mennesker er opstået som følge af vores opvækst, politiske og kulturelle påvirkninger samt interpersonelle relationer, hvilket har betydning for den måde vi ser os selv, og andre på. Hermeneutikken har en meningssøgende og helhedsorienteret grundtanke, hvilket vil sige at forstå et bestemt fænomen ved at anbringe det i meningsfulde kontekster eller helheder. I hermeneutikken bliver der desuden vægtet, at det er gennem medmenneskelig forståelse og indlevelse at man finder formålet, eller ”sandheden” i et menneskes handling, i forhold til de humanistiske fag. I den hermeneutiske teori, findes den hermeneutiske spiral, som billedlig talt viser at man gennem forforståelse, forståelse samt tolkning, opnår en forståelse af et humanistisk fænomen. Når vi skal forstå noget nyt, benytter vi den viden vi i forvejen har – vores forforståelse af fænomenet, dernæst indsamler vi ny viden og fortolker dette, og opnår dermed en ny forforståelse samt ny viden15. Den hermeneutiske spiral16 15 16 Rønn (2006) s. 178-179 http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik 5 Børneperspektivet i det senmoderne samfund (Dorte) Opvækstvilkårene for børn har undergået betydelige forandringer i tidens løb. Anthony Giddens bruger betegnelsen ”radikal modernitet” om den tidsperiode vi lever i, hvilket understreger den markante forandring der er sket over de sidste årtier, dog med træk fra den klassiske modernitet. Dette understreger det komplicerede forhold der er opstået mellem diskontinuitet og kontinuitet i samfundet og familieforholdene. Lars Dencik m.fl. beskriver familien som et netværk af tætte relationer, som ikke er uforanderlige og kontinuerlige i vores tid. Disse relationer har undergået drastiske forandringer over få generationer, og dog har de ikke mistet betydningen i forhold til langtrækkende konsekvenser for trivsel og udvikling for børnene. I dagens samfund er familien som socialenhed, udsat for massive pres, som kan true familien til sammenbrud, både i forhold til materielle ressourcer, sociale spændinger og kulturelle forventninger. Dion Sommer mener, at der stadig opdrages på værdier, om end der i den senere tid er sket brud på de traditionelle værdier. Han vælger at benytte betegnelsen senmodernitet om samfundet i dag, netop pga. at der stadig eksisterer traditionelle værdier, og derfor er det et samfund i kontinuitet og forandring. 17 Sommer har sammenfattet nogle centrale kendetegn i senmoderniteten, som er centrale for den kontekst børn i dag er en del af. Dog påpeger han, at hver eneste af disse kendetegn ikke influerer alle børn på samme måde. De kan håndteres på mange forskellige måder, og handlemulighederne er mangesidet. Konstant forandring: Det hurtigt forandrende samfund, karakteriseres ved innovation. Traditionel viden forældes hastigt. Der er store og uanede muligheder for at navigere ind i en ukendt fremtid, hvilket kan give anledning til tvivlrådighed og rådvildhed. Kompleksitet: Samfundet kendetegnes ved hyper-mangfoldighed. De værdier og forventninger som er forbundet med de forskellige socialiseringsog læringsforums (institutionen, skolen, familien, venskabsgruppen) kan ikke 17 Sommer (2010) s 9-11 6 absolut overføres til et andet forum. Børn må lære at socialisere sig i mange forskellige arenaer, som kan håndteres på mange forskellige faconer. Aftraditionalisering: Traditionelle normer og værdier kompenseres med ny viden. Alt kan overvejes og er i princippet til forhandling. Normpluralisme: Mange forskellige og alternative syn på f.eks. barn, barndom, familie og opdragelse, kan optræde side om side i samfundets divergente familier. Begrebet eksisterer også i faglige forståelser af børn og barndom. Individualisering: Barnet opfattes som et enestående subjekt, med enestående behov og berettigelse, med overvejelser om, at omsorg er en personlig relation, at opdrage til selvstændighed og ansvar for egen læring. Humanisering: Barnet skal ses og høres, og disciplinering er afløst af omsorg og bekymring for barnet. I betragtning af at der i tiden er tendens til nultolerance og øget konsekvens, er der ikke tale om et ”comeback” til gamle autoritære metoder. Til begrebet hører også, at børn har ukrænkelige rettigheder. Demokratisering: Som potentiel øvelse i tidlig forhandlingskultur, bliver børn medinddraget i beslutninger der angår dem selv. Børnecentrering: Modsat tidligere ses i det senmoderne samfund en decideret interesse i, at forstå børns særegne oplevelser af omverdenen. Rene forhold: Det beskriver den ændring der er sket i forholdet mellem det tidligere substantielle nød/pligt samfund, og den nu senere frisættelse, der indebærer en mere udpræget emotionalitet. Relationen mellem barn og forældre er nu præget af kærlighed.18 Set fra et børneperspektiv betyder det iflg. Per S. Jørgensen, at vi er gået fra det mere familiære trygge, hvor der ikke skete forandringer, til det mere utrygge, hvor familieforhold og mønstre kan ændre sig fra dag til dag. Det enkelte barn skal være omstillingsparat og følelsesmæssig robust i den senmoderne familie- og i nutidens pluralistiske samfund, for ikke at udvikle psykiske lidelser, eller symptomer 18 lbid. s. 12-20 7 derpå.19 Ifølge Søs Bayer20 og Jens Erik Kristensen21 er barndommen som begreb er en relativ ny ”opfindelse”. For et par hundrede år siden blev barndommen adskilt fra voksenlivet, og blev set som noget for sig selv. Barnet havde tid til at forandre sig uafhængigt af de voksne. I det forrige århundrede blev det spået, at det kommende århundrede ville blive barnets århundrede. Til dette må siges, at barndommen som livsfase i dag er trængt, ikke mindst af politiske og didaktiske viljer, der vil alt muligt med børnene. Børn ses i dag som menneskelige ressourcer, og gøres til genstand for lærings- og uddannelsesinitiativer. Tendenserne i nutidens børnesyn understøtter det dominerende syn, at børn fra en tidlig barndom skal lære noget bestemt – være fremtidens menneskelige ressourcer. Det inkluderende børnesyn, der i 2004 blev introduceret gennem loven om lærerplaner, hvor også forestillingen om, at den negative sociale arv kan forebygges gennem inklusion, indbefatter at alle skal være med i det livslange læringsræs, og ikke ligge det offentlige til last. Identifikationen på det nutidige børnesyn sætter det enkelte barn i fokus, som et unikt væsen, et reservoir af potentialer og ressourcer. Det enkelte barn skal inkluderes med interesse i det nationale arbejdsfællesskab, hvor barnet skal vedligeholde sine ressourcer gennem uddannelse – en livslang læring og kompetenceudvikling, som starter ved fødslen. Børnene forstås som en del af nationens ”Human kapital”, der senere skal give afkast, og derfor ikke må spilde sin tid med at være børn.22 Carsten Rene Jørgensen er af den opfattelse, at de kulturelle forandringer, som i dag bl.a. er præget af rastløshed, nedbrydning af grænser og autoritet, påvirker og intensiverer tilbøjelighed til uro og impulsivitet, og besværliggøre opretholdelse af opmærksomhed, hvilke er forhold der kan øge chancen for psykiske lidelser. I spændingsfeltet mellem samfundsbestemte krav om accepteret og Jørgensen (1999) s. 108-115 Rektor på det Frie Gymnasium 21 Lektor på PDU 22 http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9GGHVR/$file/Talen_aap14-01_trykt.pdf 19 20 8 hensigtsmæssig adfærd, og flere børn der har svært ved at opfylde disse krav pga. f.eks. trang til fysisk aktivitet, kort opmærksomhedsfokusering og vanskeligheder ved at indgå i længerevarende dialoger, vil disse børn nu blive udpeget som værende forstyrrende, og deres adfærd som uhensigtsmæssig. Her findes måske en af grundende til at disse børn nu henvises til udredning, for at få barnet til at opfører sig kongruent i forhold til den herskende sociale struktur og diskurs i samfundet i dag, som betegner velfungerende, selvstændige og selvdisciplinerende børn.23 Identitet og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (Dorte) Identitet og identitetsdannelsen skal ses i relation til – og er påvirket af den globalisering og de kulturelle og samfundsmæssige forandringer der ses i det senmoderne samfund.24 ”Idem” er den latinske betegnelse for identitet, og begrebet betyder enshed og lighed. Iflg. Peter Clausen udvikles og skabes identiteten via de relationer vi indgår i, den er dynamisk og kan udvikles og forandres hele livet. Identiteten konstrueres allerede som spæd, i det tidlige samspil med omsorgspersoner, som en gryende selvfornemmelse. I det anerkendende samspil udvikles selvværdet, der er af afgørende betydning for en tryg og stabil identitetsdannelse. I dag skal identitetsdannelsen ses i et relationel og kontekstuel perspektiv, i forhold til den forandrede verden/det senmoderne samfund, hvor det før i tiden var funderet på traditionelle bindinger til familien, slægtskabstraditioner og lokalsamfundet. I et samfund, med kulturel frisættelse og mangfoldighed, hvor kravene til omstillingsparathed og fleksibilitet er betydeligt forøget, kan børnene opleve udfordringer i forhold til at kunne identificere sig.25 Per S. Jørgensen taler om 2 aspekter ved identiteten, som er afhængige af hinanden: Den personlige identitet, hvor man er i overensstemmelse med sig selv, og at oplevelsen af sig selv er den samme over tid. Den sociale identitet, hvor man Brinkmann (2010) s. 179-193 Clausen (2004) s. 77 25 ibid s. 60-66 23 24 9 sammenligner sig selv med andre og identificeres af andre, som et bestemt menneske med særegnede træk og væremåde.26 Jørgensen er af den opfattelse, at for at kunne bibeholde sin identitet, eller at have oplevelsen af at ”være den samme” er det vigtigt at være knyttet til sociale arenaer og indgå i sociale samspil, hvor identiteten som social konstruktion både bliver vedligeholdt og nuanceret. Børn der bliver marginaliseret f.eks. på baggrund af særlige behov, eller af at have fået en diagnose, tilhører ofte ikke disse stabile arenaer, og har ofte ikke samme muligheder for at deltage i sociale samspil. Dette kan resultere i svækkelsen af identiteten. Det vil kunne påvirke barnets selvværd i negativ retning, og antageligvis udvikle en form for afvigeridentitet. Disse børn vil forsøge at opbygge en alternativ identitet sammen med andre ligestillede, hvilket evt. vil resultere i en overidentificering med denne gruppe, som vil styrke den svage identitet.27 Barnets identitet, adfærd, læring og selvforståelse præges af andres kategorisering af- og adfærd over for barnet, derfor er det pædagogiske arbejde i forhold til barnets identitet, yderst vigtigt. En ekstern kategorisering har tendens til at blive en selvopfyldende profeti – Hvis et barn kategoriseres som ”ham med ADHD” af andre omkring ham, vil der være en tendens til at behandle barnet samstemmende med de motiver, og karaktertræk der er kendetegnende for ADHD. Dette kan præge barnet til at handle i overensstemmelse med kategoriens, ofte negative karaktertræk.28 For barnet kan det, at få en diagnose være medvirkende til at skabe sygdomsroller og sygdomsidentitet, og lægge kimen til en ekskluderende selvforståelse og identitet. Diagnosticeringen kan fører til segregering, og reaktioner og handlinger på dette, fra såvel pædagoger og forældre, kan medvirke til at børnene skal leve med dette faktum.29 Det at få en psykiatrisk Brørup (1999) s. 167 lbid. s. 178-179 28 Gilliam (2013) s. 395-402 29 Bryderup (2011) s. 272 26 27 10 diagnose eller at ligge i ”gråzonen”, hvor diagnosen endnu ikke er en realitet, kan ændre barnets selvopfattelse og dermed også dets identitet. Diagnosen kan ses som en forklaring på ”hvem man er” og derved blive kilde til en ny identitet. 30 Hvordan stilles en psykiatrisk diagnose (Lene) ”En stillet diagnose i psykiatrisk forstand er et øjebliksbillede af klientens tilstand beskrevet ved symptomer svarende til en diagnose, der blot er et symbolsk sprogligt udtryk for tilstanden”. (Ib H. Larsen, 2009 s. 37) Psykiatriske diagnoser stilles på baggrund af diagnosemanualer, som indeholder beskrivelser af symptomer på forskellige forstyrrelser. Tidligere så man at børnepsykiatriske diagnoser var præget af psykoanalytisk tænkning med hypoteser om årsagsforhold. I den seneste udgave af diagnosemanualen ICD brydes der iflg. Larsen endeligt med tidligere psykoanalytiske opfattelser af, hvad sygdom er. Dette betyder at en psykisk lidelse nu kan defineres udelukkende ved sin fremtrædelsesform.31 Der findes aktuelt to diagnosesystemer. I Danmark anvender vi overvejende ICD1032 med undtagelse af diagnosticering af ADHD, som stilles ud fra den amerikanske diagnosemanual DSM-V33. ADHD er således en amerikansk skabt diagnose. Manualerne revideres med års mellemrum, hvor nye diagnoser kommer til og nogle udgår. Den seneste udgave af DSM-V udkom i maj 2013, og ICD forventes at følge efter med version ICD-11 i 2017. Hvor der tidligere var stor forskel på de to manualer, har de i dag nærmet sig hinanden, og vi må derfor forvente at de ændringer, der har været i DSM-V også kan være at finde i ICD-11.34 Udvikling i antallet af børn med psykiatriske diagnoser (Lene) Iflg. Tine Basse Fisker hersker der ingen tvivl om, at antallet af børn med psykiatriske diagnoser, både i internationale og danske sammenhænge, er stærkt stigende, ej Brinkmann (2010) s 256-258 Larsen(2009) s. 36-37 32 International Classification of Diseases, udviklet af verdenssundhedsorganisationen WHO 33 Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, udviklet af den amerikanske psykiaterforening 34 Fisker(2012) s. 16-17 30 31 11 heller tvivl om hvilke diagnoser det drejer sig om.35 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2011”Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-2010” viser, at den diagnosekategori der har været i størst vækst, er gruppen af adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser i barndom eller opvækst. Her ses en stigning fra 2.512 børn i 2001 til 9.810 børn i 2010. Kategorien omfatter bl.a. børn med diagnosen ADHD. For kategorien psykiske udviklingsforstyrrelser er tallet steget fra 1.641 børn i 2001 til 3.696 børn i 2010, denne gruppe omfatter bl.a. ASF.36 Iflg. Fisker vil de nylige og kommende ændringer i diagnosemanualerne, kunne føre til en stigning i antallet af socio-emotionelle diagnoser i årene fremover.37 I DSM-V ses det at alderskriteriet for første manifestation af ADHD er hævet fra 7 år til at være 12 år, og det er blevet muligt at graduerer forstyrrelsen som mild, moderat eller svær. Ligeledes ses der en udbygning af det autistiske spektrum, således alle diagnoser under dette spektrum lægges sammen under diagnosen ASF, som fremover kan gradueres i tre grupper afhængig af symptomernes alvorlighed. ASF med; støttebehov, stort støttebehov, eller meget stort støttebehov. Hvor det før var et spørgsmål om man havde ADHD eller ASF kan man herved have dem i mere eller mindre grad.38 Karakteristika for børn med diagnosen ADHD og ASF (Lene) ADHD er en klinisk diagnose, som hverken kan stilles ved blodprøver eller hjernescanning, men bygger på adfærdsbeskrivelser og typiske symptomer. Børn med ADHD har symptomer indenfor 3 kerneområder: hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhed. Symptomerne er synlige fra den tidlige barndom. Der ses mangel på opmærksomhedsfilter, som gør at barnet overvældes af irrelevante sanseindtryk. Der ses manglende delt opmærksomhed, barnet er let afledelig og præget af manglende overblik og manglende evne til planlægning. Det har dårlig rumlig orientering, og ikke alderssvarende tidsfornemmelse. Der ses urolig ibid s. 38 Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 22 37 Fisker (2012) s. 53 38 http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18089.pdf 35 36 12 adfærd og manglende impulshæmning.39 Kønsfordelingen er tre drenge per en pige. 40 ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Diagnosen stilles på baggrund af kliniske diagnosekriterier. Der er tale om et spektrum, hvor symptomerne kan være mere eller mindre udtalte.41 Der ses forstyrret og ofte forsinket sprogudvikling, ritualiseret og tvangspræget adfærd, og forsinket eller afvigende motorisk udvikling. Der ses vidt forskellige intelligensniveauer, manglende udvikling i selektiv social tilknytning og evne til socialt samspil. Der er forstyrrelser i evnen til ”som om leg”, barnet er præget af indsnævrede stereotype, og gentagne adfærdsmønstre og interesser. Da symptomerne har en gennemgribende karakter, diagnosticeres tilstanden oftest relativt tidligt, i de fleste tilfælde før skolealderen.42 Kønsfordelingen er 4 drenge per 1 pige, når autisme optræder uden udviklingshæmning, og 2:1 når den optræder med.43 Den adfærd der ses hos børn med ADHD og ASF, kan i sociale fællesskaber risikere at blive betegnet som afvigende i forhold til normen. Det normale og det afvigende (Lene) Iflg. Jesper Holst er det svært at tænke sig, at der ikke skabes forventninger, normer og kutymer i et socialt fællesskab. Vores forståelsesformer og adfærd reguleres via de formelle og uformelle normer, der er etableret og konstant udvikles i de forpligtende sociale grupperinger og miljøer, vi indgår i.44 Reguleringen er normernes funktion, hvilket betyder at adfærdsmønstre og forståelsesformer, der ikke er i overensstemmelse med normerne, bemærkes og dermed er afvigende. ”Normerne kan kun opretholde deres funktion som regulerende, hvis de følges op af stadige bedømmelser og interventioner i forhold til, hvad Thomsen(2013) s. 63-67 http://www.ipis.gl/da/information/diagnoser/adhd(hentet 41 Fisker(2014) s. 30 42 Thomsen (2013) s. 81-83 43 http://handicapcenter.herning.dk/media/3146495/Mennesker-med-autisme-sociale-indsatserder- virker_Socialstyrelsen_web.pdf 44 Holst (2012) s. 359-360 39 40 13 der betragtes som afvigende og i forhold til, hvad der kan skabe en risiko for afvigelse”.(Holst, 2012, s. 360) Denne proces betegner Holst som en social kontrolproces, idet normer etableres, mennesker og deres handlinger bedømmes, og der reageres på det der afviger, eller rummer en risiko for afvigelse fra normerne. Processen udgør deraf omdrejningspunktet i diskussioner og analyser af normalitet og afvigelser.45 I pædagogiske institutioner, herunder børnehaver og skoler, er den sociale kontrolproces et grundlæggende vilkår, idet pædagogiske institutioner danner rammen om forpligtende målrettede fællesskaber.46 Det er iflg. Holst meningsfyldt både at tage stilling til, hvordan forventninger, normer og kutymer etableres, og til stadighed ændres i forskellige institutionelle og kulturelle sammenhænge, og hvordan bedømmelsesprocedurer, stemplinger og diagnosticeringer af det afvigende foregår og udvikler sig, samt hvordan de benyttede interventionsformer fortsat forandres og forklares.47 Normalitetsbedømmelse i det senmoderne samfund (Lene) I den nuværende samfundsmæssige og pædagogiske diskussion argumenteres der iflg. Holst ud fra en forestilling om, at de senmoderne samfundsmæssige vilkår, præget af individualisering, kulturel frisættelse og kontingens, har bevirket, at normalitetsforståelsen er blevet atomiseret i mange forskellige normalitetsopfattelser. En øget grad af social og kulturel differentiering og mangfoldighed har bevirket, at der ikke længere eksisterer en samlet samfundsmæssig forståelse af normalitet. Iflg. Holst har normalitetsbegrebet hermed mistet sin mening. Samtidig med at der sås tvivl om en sammenhængende normalitetsforståelse, opleves der en i øjenfaldende udvikling mht. normalitetsbedømmelsen: ibid s. 360 ibid s. 360 47 ibid s. 360-361 45 46 14 Der kan, dog på det teoretiske og ideologiske plan, ses en tendens til, at normalitetsbedømmelsen vendes fra at være rettet mod individet, til at pege mod samfundet og dets pædagogiske institutioner.48 En tendens der iflg. Holst også kan ses i den specialpædagogiske debat og udvikling. Med en ny forståelse af handicapbegrebet, hvor handicap ses som resultat af sociale konstruktioner, eller som direkte samfundsmæssig undertrykkelse af en gruppe samfundsborgere, bliver samfundets institutioner genstand for vurdering, og dem interventioner rettes mod. De skal udvikles så de bliver i stand til at imødekomme opdragelses- og undervisningsmæssige behov for alle børn, uanset om der er tale om almene eller specielle behov.49 Trods normalitetsbegrebets påståede meningsløshed i det senmoderne samfund, og på trods af et sigte mod at rette de normaliserende bestræbelser mod samfundet og dets institutioner, opleves der ikke desto mindre: At et øget antal børn og unge visiteres til special- og socialpædagogiske foranstaltninger efter en normalitetsbedømmelse udført af dertil uddannede professionelle. At integrationsbestræbelserne ift. børn og unge, der af den ene eller anden årsag opleves som problematiske i børnehaver eller skoler, ikke har medført et fald i antallet af børn, der henvises til specielle skoler og institutioner – nærmere modsat Og at antallet af individorienterede diagnoser og mennesker der får diagnoser og dertilhørende støttende foranstaltninger stadig stiger. Vi oplever en modsætning. På den ene side påstås det at normalitetsbegrebet har mistet sin mening, og er blevet afløst af talrige divergerende normalitetsopfattelser. På den anden side ser vi, at menneskers normalitet udredes og vurderes intenst med deraf følgende kategoriseringer og henvisning til specialiserede foranstaltninger.50 ibid s. 369-370 ibid s. 370 50ibid s. 370-371 48 49 15 Iflg. Holst foretages en normalitetsbedømmelse ud fra forskellige vurderingsmåder og kriterier. Her skitseres tre forskellige traditionelle former: Statistisk normalitetsbedømmelse: Adfærd, præstationer, holdninger osv. vurderes ud fra om det synes at være almindeligt eller ualmindeligt. Der skelnes mellem et formelt og uformelt plan. Når vi på det uformelle plan vurderer andre mennesker, og deres måder at forholde sig på, gør vi det ud fra nogle forestillinger vi alle bærer rundt på om det menneskeligt almindelige. På det formelle plan udfærdiger videnskaben som fx intelligensforskningen, udviklingspsykologien og de aktuelle internationale undersøgelser, statistiske kurver og standarder for almen udvikling, adfærd og kunnen, hvilket det normale og afvigende kan vurderes og måles ud fra. Moralsk normalitetsbedømmelse: Mennesker vurderes ud fra om deres handlinger er rigtige eller forkerte, der ses et formelt og uformelt niveau. På det uformelle niveau bærer vi alle rundt på kulturelt etablerede og forankrede normer og værdier, ud fra hvilke, vi vurderer andre menneskers måder at forholde sig på, og deres handlinger som rigtige eller forkerte. På det formelle plan er det domstolene og juraen, der vurderer om mennesker har gjort noget forkert. Medicinsk normalitetsbedømmelse: Mennesker vurderes som raske eller syge. Afgørelsen sker på grundlag af medicinsk videnskab og foretages af psykiatere og læger. Disse tre traditionelle måder at afgøre normalitet på er rettet mod individet. Det er individets normalitet, eller afvigelse der vurderes, og efter at afvigelsen er afklaret og beskrevet, er det individet som skal helbredes eller normaliseres.51 51 ibid s. 372 16 Patologisering i det senmoderne samfund (Lene) ”Generelt er diskursen om sygdom og sundhed blevet en ny samfundsmæssig megadiskurs, der sætter nye skel og har store konsekvenser for både enkeltpersoner og grupper”. (Brinkmann, 2010, s. 8) Iflg. Brinkmann fylder diskussioner om sygdom og sundhed mere og mere. Hvor de centrale eksistentielle, sociale og moralske diskussioner i samfundet tidligere handlede om forholdet mellem det gode og det onde, det rette og det slette, handler det nu i højere grad om det sunde og det usunde.52 Sygdomsbegrebet er blevet udvidet med en fremvækst af alle mulige nye diagnoser, i særdeleshed inden for det psykiatriske felt. Der ses en øget patologisering af tilværelsen, og hvad der før blev opfattet som almindelige menneskelige problemer, særlige livsstile, og afvigelser fra normer, bliver nu gjort til sygdomme eller forstyrrelser der kræver behandling.53 Samfundsmæssigt sker der i disse år en omfattende patologisering af både vores psykiske og organiske liv, en patologisering der fører til, at såvel uønsket adfærd, som ubehagelige følelser og utilstrækkelige måder at tænke på ofte bliver diagnosticeret ved hjælp af hurtigt ekspanderende diagnostiske manualer.54 Brinkmann forholder sig kritisk til den øgede patologisering. Han mener at forholdet mellem den aktuelle diagnostiske praksis, vores almene skelen mellem livsproblemer, og patologisering, er brudt sammen og han anser patologiseringstendensen som problematisk af flere årsager. Som det første fremhæver han, at den øgede patologisering kan føre til en økonomisk skævvridning, idet det er ressourcekrævende at behandle menneskers for noget, der kan anskues som almene problemer. Dernæst problematiserer han patologiseringen, fordi der ligger et muligt paradoks i, at denne risikerer at virke helt modsat det ofte gode sigte, således den øger den menneskelige sårbarhed og mindsker den menneskelige modstandsevne. Endeligt problematiserer han, at adfærdsformer der faktisk kan siges at være udtryk for adaptive strategier ift. Brinkmann(2012) s. 16 ibid s. 8 54 ibid s. 9 52 53 17 bestemte miljøbetingelser, bliver klassificeret som sygelige af diagnosesystemer, hvilket må siges at være uhensigtsmæssigt, hvis de er adaptive.55 Iflg. Brinkmann, taler statistikerne deres utvetydige sprog om væksten af antallet af psykiske problemer, dog hersker der uenighed om hvordan tallene skal fortolkes. Spørgsmålet er, om vi er faktiske vidner til en epidemi, i dette tilfælde af diagnoser til børn, eller om vi begyndt at patologisere uønsket og problematisk adfærd hos børn, og diagnosticere det som enten ADHD eller ASF. Blandt kritiske sociologer er epidemiforklaringen yndet, idet de mener, at samfundet grundlæggende har ændret sig i en retning, der gør bl.a. børn sårbare over for at udvikle psykiske lidelser, hvorfor det ifølge denne forklaring er et faktum, at der ses flere børn med disse diagnoser i dag. Patologiseringsforklaringen peger derimod på, at mange psykiske sygdomme i virkeligheden er et resultat af moralske domme over uønsket, eller afvigende adfærd.56 Vi har iflg. Rønsholt m.fl en tendens til at patologisere individer, der truer samfundets systemer. Eks. vis når klassens urolige elev beskrives som værende udenfor normalspektret, diagnosticeres og anbringes i specialpædagogiske rammer. ”De adfærdsvanskelige børn kan udgøre en trussel mod systemet, fordi de signalerer, at der er noget galt med måden vi strukturere undervisningen på. Når det adfærdsvanskelige barn patologiseres bliver barnet problembæreren. Den situation, der i virkeligheden kunne have været et socialt eller strukturelt problem, bliver individualiseret og overført til barnet, og truslen mod systemet falder bort” (Rønsholdt m.fl. s. 20) Patologiseringen af afvigelser og den deraf følgende normalitetsforståelse bliver således en effektiv metode til regulering af adfærd og opretholdelse af magt.57 ibid s. 19-20 ibid s. 20 57 Rønsholdt m.fl.(2013) s. 20 55 56 18 Stigmatisering (Dorte) Patologiseringen er født og tilskyndet af magthavere inden for psykologien, psykiatrien og religiøse og politiske retninger. Stigmatisering kan forklares som en naturlig tendens for magthaverne, til at kategorisere afvigere fra normen. Stigmatisering eller stigma er den græske betegnelse for ”mærkning” eller ”der er sat et mærke”. Tilsyneladende findes betegnelsen i alle civilisationer, og med tiden har det fået en negativ betydning om personer, der af den ene eller anden grund afviger fra normen. Goffmann definere betegnelsen som en ”mærkat” på en person, som udskiller og reducere sig fra, at være accepteret til at være mindre betydningsfuld. Han skelner mellem om ”mærkaten” er synlig eller ej. På baggrund af dette hemmeligholdes f.eks. psykiske lidelser ofte, som en håndtering af stigmaet. Goffmann er også af den opfattelse, at nogle håndtere sit stigma ved at socialisere sig med andre i samme situation, i særlige ”sygdomsmiljøer”.58 Der kan være store følelser forbundet med stigmatisering, og hos de stigmatiserede kan disse følelser nedsætte og minimere vedkommendes selvfølelse, og give anledning til f.eks. depression. Per Vendsborg m.fl. beskriver flere teorier omkring stigma, og om hvorfor betegnelsen er opstået. Bl.a. er det en nødvendighed for mennesker at kategorisere alle fænomener for at kunne holde sammen på omverdenen. En anden teori beskriver stigma, som psykologiske mekanismer der er iboende mennesker. Her er der en tendens til at hævde sig selv over andre og adskille sig fra andre i ”dem” og ”os”. I teorien er her 3 grundformer for afstandstagen, som er klare, tydelige og biologisk forankret, og er en del af den menneskelige udviklingshistorie:59 58 59 ”Afstandstagen fra individer, som anses for smittende – reelt eller symbolsk. Vendsborg m.fl. (2011) s. 9-14 lbid s. 12 19 Vrede og straffende holdninger til mennesker, som præsterer meget lidt i det sociale samspil. Had mod mennesker, som er biologisk forskellige f.eks. af anden race” (Vendsborg m.fl. 2011 s. 13) Stigmatisering kan være et spørgsmål om moral. Hvis man ikke lever op til de moralske krav, og den adfærdsmæssige forventning som samfundet stiller, vil man blive udelukket fra det sociale fællesskab. Ofte sker stigmatisering for at øge trygheden i den gruppe der stigmatisere.60 Lars Fr. H. Svendsen er af den opfattelse at det at få en diagnose, er et stort indgreb i et menneskes liv. Det er et kraftfuld mærkat der sættes og kan resultere i, at eksempelvis barnet bliver sin diagnose. I det barnet vil blive kategoriseret qua sin diagnose, flyttes opmærksomheden fra individet til kategorien, og kan fører til en form for dobbelt identitet. At få en diagnose er således også, at få en ny selvidentitet. Barnet kan blive ”reduceret” til sin lidelse, og vil definere sig selv med sin diagnose, hvilket kan bevirke at andre også vil benytte denne definition. Det er indlysende at diagnosens formål ikke er at kategorisere andre, kun de lidelser de har. Dette bliver ubetydeligt når kategoriseringen ofte indebærer stigmatiseringsprocesser der bevirker at, f.eks. barnet bliver reduceret til et udtryk for lidelsen. Det diagnostiske blik fører til, at opmærksomheden flyttes fra barnet til kategorien som barnet qua sin diagnose placeres i, hvilket kan fører til stigmatisering. Barnet bliver dermed en afviger på trods af at diagnosen intet siger om barnets ressourcer, men blot om dets lidelser. Den tiltagende sygeliggørelse bevirker, at der ses tendenser til at karakterisere selv uanseelige afvigelser for patologiske. Egenskaber, der hos mennesker tidligere blev anerkendt som normale, bliver nu i øget udstrækning betragtet som afvigende, hvilket påvirker identitetsdannelsen og virker stigmatiserende. Svendsen er af den påstand at den forøgede diagnosticering, medvirker til øget grad af stigmatisering.61 60 61 lbid. s. 13 Brinkmann (2010) s. 58-62 20 I 2008 sendte Sundhedsstyrelsens Center For Forebyggelse et debatindlæg ud, omkring forebyggelsen af stigma og stigmatisering. Det afsluttende kapitel i dette indlæg omhandlede forslag til indsatser og forebyggende aktiviteter. Her var der bl.a. fokus på sprogets brug omkring begrebet, og betydningen af dette. Ved at benytte metoden, hvor man omtaler mennesket først og siden kategorien f.eks. ved at ændre sproget fra at sige ”det diagnosticerede barn” til at sige ”barnet med diagnosen” kan man ud fra dette understrege, både over for sig selv og andre, at kategorien/diagnosen kommer til at fylder mindre i forhold til barnet, hvilket virker af-stigmatiserende. Således kan man være medvirkende til, at beskytte den sårbare og stigmatiserede gruppe, sprogligt.62 Denne tilgang vil kunne føre til, at der i det pædagogiske arbejde opnås et større blik for barnets ressourcer. Diagnoser og pædagogisk arbejde (Lene) Maja Røn Larsen fremfører et meget centralt dilemma, hvad angår pædagogik og diagnoser. ”I 25 år har vi nok tænkt vi har arbejdet med fællesskaber, men det har vi måske ikke. Vi har arbejdet med de børn der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af”(Larsen, 2013 s. 1). Når der opstår store vanskeligheder omkring et barn, slipper man iflg. Larsen det almenpædagogiske fokus på den kontekst, og de sammenhænge barnet tager del i, og retter blikket mod det enkelte barn. Med et diagnostisk blik på enkeltbørn mener hun, at vi er i risiko for at overse essentielle aspekter af børnelivet, hvilket kan betyde, at vi mister blikket for betydningsfulde pædagogiske nøgler til at hjælpe børnene, nøgler som bl.a. associerer sig med at arbejde med de fællesskaber, som børnene indgår i.63 Iflg. Larsen er det en pædagogisk opgave at have intentioner på børns vegne. Dog er det vigtigt at påpege nødvendigheden af at knytte vores pædagogiske indsats til det, børnene har deres opmærksomhed rettet mod, da vi ellers ikke når 62 63 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2008/CFF/Socialt_udsatte/Stigmatisering.pdf Larsen(2013) s. 1 21 nogen vegne. Det kræver dog et fokusskifte, at lede efter børns intentioner, hvilket indebærer ændringer i observatørens interesse, således at man ser med barnet fra dets position, frem for på barnet hvilket kan være med til at påpege, hvad barnets uønskede handlinger er en del af.64 Man kan anlægge forskellige perspektiver på vanskeligheder omkring et barn. Man kan kigge på barnet som et individ med individuelle dysfunktioner og forudsætninger, eller med barnet ud i dets livsbetingelser som dets handlinger retter sig mod. Disse forskellige perspektiver giver iflg. Larsen adgang til meget forskellige videns former, som atter fører til adskillige divergente pædagogiske løsningsstrategier. Perspektiv på barnet: Hvad er der galt med barnet? På hvilken måde afviger barnet fra normen? En potentiel diagnose. Individuel intervention, forsøger at opøve barnets kompetencer hvor de er svage. Perspektiv med barnet: Handlinger bliver forsøgt forstået som forsøg på deltagelse. Analyse af hvad det er barnet deltager i, både den konkrete situation og den sociale kontekst som involverer andre børn og voksne. Intervention, fokus på sociale dynamikker og relationelle forhold frem for på individet.65 Børn deltager i sociale sammenhænge med de forudsætninger de har, hvad enten det er børn med eller uden diagnose, men deres deltagelse afhænger altid af de vilkår, der er til stede. For at få pædagogiske intentioner med børn til at lykkes er det iflg. Larsen væsentligt at beskæftige sig med både deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Et fokus på fællesskabet ses let at falde ud, når der er tale om børn med en diagnose 64 65 ibid s. 2 ibid s. 4 22 på trods af, at disse børns fokus på deltagelsesmuligheder er lige så stort som hos andre børn.66 Det kan iflg. Fisker være en kunst at forsøge at finde balancen mellem hensynet til den enkelte og hensynet til fællesskabet. Når hensynet til den enkelte kommer til at fylde i en sådan grad, at det er på bekostning af fællesskabet, opstår der ifølge Fisker frustration og afmagt hos selv de dygtigste professionelle omkring barnet. En følge af denne afmagt og frustration, kan blive en optagethed på fejl og mangler.67 Iflg. Rønsholdt m.fl. er vores daglige fortolkninger prægede af et videnskabeligt fokus på at udpege og behandle det, der ikke fungerer, hvorfor der i den pædagogiske praksis kan ses en tendens til at være langt mere optaget af risici end muligheder.68 Mange af os er ikke bevidste om disse fejloptagede perspektiver. For at kunne sigte mod mere balancerede og ressourceorienterende fortolkninger er vi tvunget til først at blive bevidste om, hvor fokuserede vi egentligt er på det dysfunktionelle.69 Det kræver både beslutsomhed og refleksion, at vælge at vende sit blik mod de ressourcer og muligheder vores adfærd også er udtryk for, idet opmærksomheden på fejl og farer ligger os så naturligt. Der er iflg. Rønsholdt m.fl. behov for en øget bevidsthed på, hvornår vi vælger det pessimistiske og fejlfokuserende perspektiv, og hvorvidt disse skal være fremtrædende i vores automatiske fortolkninger. Et positivt og ressourcefokuserende blik vil medføre langt mere udvikling og livskvalitet end fejlfinderperspektivet. Til trods for en øget udbredelse af det ressourceorienterede og anerkendende perspektiv som teoretisk disciplin, har dette ikke været tilstrækkeligt til at overgå de problemfokuserende fortolkninger, som ofte vinder når vi møder udfordringer i den pædagogiske praksis.70 Vi har for vane at definere andre ud fra deres umiddelbare adfærd, og se denne som et ydre udtryk for deres indre vedvarende ibid, s. 5-8 Fisker (2014) s. 99 68 Rønsholdt m.fl. (2013) s. 129 69 Ibid, s. 130 70 ibid. s. 130 66 67 23 træk. I professionelle relationer udpeges den med mindst definitionsmagt oftest som indehaver af negative personlighedstræk, og der ses en udtalt tendens til at negligere relationelle faktorer, når vi vurderer andre uden blik for vores egen andel i adfærden.71 Ifølge Larsen, er de forståelseskategorier der anvendes i beskrivelserne af et barn på tværs af skole og daginstitutionsområdet, knyttet til de kriterier der er forbundet med ressourcefordelingen til støttende foranstaltninger72. Udviklingstendenser i lovgivningen og ressource anskuelse (Dorte) Der er sket mange og større sociale, kommunale og politiske lovændringer på daginstitutions- og skoleområderne i forhold til vores målgruppe de seneste år. Kommunalreformen i 2007 flyttede på baggrund af de nye bekendtgørelser, det fulde ansvar for specialundervisning, fra amterne ud til kommunerne. Forskellen mellem den almene undervisning og specialundervisningen blev formelt ophævet med folkeskoleloven af 2007, og ønsketænkningen var her, at almindelig- og specialundervisning skulle koordinere og supplere hinanden, gennem bl.a. undervisningsdifferentiering.73 I 2012 blev der gennemført ny lovændring om en inkluderende folkeskole: ”Elever med behov for støtte i under ni timer (à 60 minutter) ugentligt er med lovændringen fra 2012 ikke længere omfattet af reglerne om specialundervisning, men af de almindelige bestemmelser i folkeskoleloven. ” (UVM.dk). Baggrunden for dette tiltag, mener vi at kunne finde i Danmarks tilslutning til FN`s konvention om børns rettigheder og Salamanca erklæringen, hvor staten dermed sikrede alle børns ret til uddannelse, og at sondringen mellem normale og specielle børn skulle ophæves.74 ibid. s. 134 Larsen (2013) s. 5 73 Larsen (2010) s.13-18 74 http://www.leksikon.org/art.php?n=4939 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 71 72 24 Den nye folkeskolereform fik sin realitet i 2014, med intentionen om at ”gøre en god folkeskole bedre ”og med 3 hovedmål: 75 ” 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af socialbaggrund for de faglige resultater. 3. Tilliden til- og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis”. (UVM.dk) Her blev tiltag som bl.a. længere skoledage for alle elever, fremmedsprog fra 1.st. klasse og øget indflydelse til forældre og inddragelse af elever, en kendsgerning. I 2007 kom der ændringer i serviceloven. Med denne lovændring, blev det således graden af den fysiske og psykiske funktionsnedsættelse, der blev afgørende om berettigelse til handicapkompenserende ydelser. Diagnosen var nu ikke længere afgørende for at få bistand. Det afgørende i sondringen mellem funktionsnedsættelse og handicap, er fokusset på, at handicappolitikken i mindre omfang handler om diagnoser, fejlfinding og ”reparation” af det enkelte individ, men mere om ændringer af omgivelserne, så der i størst muligt omfang tages hensyn og skabes rummelighed til mennesker med funktionsnedsættelse, så de, på lige vilkår som andre, kan fungere i samfundet.76 Gideon Zlotnik er af den opfattelse, at det er et grundlæggende princip, at for at få hjælp der retter sig mod de eksakte problematikker et barn med udfordringer kan have, skal barnet have en diagnose. Dette gør det tillokkende at få en diagnose, da den kan være billetten til eksperthjælp – diagnosen udløser ressourcer.77 Den kan blive en afgørende faktor for at få hjælp i form af støttetimer eller specialtilbud, som bevilliges efter bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §1. kap.1.78 Desuden kan det give mulighed for økonomisk hjælp til bl.a. medicin og forskellige hjælpemidler, der er forbundet 75http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/2014/Juni/140611%20minigu ide%20reform.pdf 76 http://www.centerforautisme.dk/media/218909/NAP_Lovgivning_web.pdf 77 http://www.outsideren.dk/wp-content/uploads/2009/10/2006_nummer551.pdf 78 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163980 25 med barnets nedsatte funktionsevne, efter servicelovens kap.9 §41.79 Zlotnik fremhæver, at det at få en diagnose ofte kun løser de kortsigtede problemer, så som f.eks. støttetimer, men at barnet er kategoriseret resten af livet, og skal leve med dette faktum. 80 Zlotnik ser ikke diagnosticering som irrelevant, når og hvis den stilles på en redelig måde, han mener dog at udviklingen har taget en negativ drejning. Han er af den opfattelse, at måden hvorpå diagnosen stilles i dag, er blevet overfladisk og lemfældig. Han stiller spørgsmålstegn ved om de spørgeskemaer der b.la benyttes ved de diagnostiske udredninger besvares for overfladisk i forhold til barnet. Han mener det kræver koncentration og et indgående kendskab til barnet og ikke mindst en sproglig begavelse, at udfylde disse.81 Analyse (Lene) Indledningsvis spurgte vi hvad eksplosionen af børn med psykiatriske diagnoser kan skyldes, samt hvilken betydning det kan have for barnet, at det lever i et samfund præget af patologisering. Listen af svar er lang, og der findes sikkert ikke noget entydigt svar på dette komplekse spørgsmål. Den udvikling, der ses i det senmoderne samfund, hvor barnet iflg. Sommer kan påvirkes af centrale kendetegn, familiemæssige ændringer og det nutidige børnesyn, bevirker at barnet i dag skal være både omstillingsparat og robust for iflg. Per S. Jørgensen, ikke at udvikle psykiske lidelser eller symptomer derpå. Symptomer, som efter vores vurdering vil kunne sidestilles med de karakteristika der ses hos børn med ADHD og ASF- og særligt efter ændringer i diagnosemanualerne, hvor Fisker bl.a. fremhæver at diagnoser kan gradueres, hvorved symptomer kan forekomme i mere eller mindre grad, og alderskriteriet for første manifestation af ADHD er ændret. De ændringer der ses, mener vi derfor kan have indflydelse på den stigning af diagnoser der ses, og samtidig vurderer vi, 79 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=167849 80http://www.outsideren.dk/wp-content/uploads/2009/10/2006_nummer551.pdf 81 http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/diagnosens-magt 26 at de kan få store konsekvenser for barnet, idet Larsen påpeger, at den sidste rest af psykoanalytisk tænkning om årsagsforhold er forsvundet med den sidste udgave af ICD-10, således at en psykisk lidelse nu udelukkende defineres ud fra symptomer og adfærd. Vi forholder os derfor kritisk til ændringerne i diagnosemanualerne, idet de har ændret sig i en retning der har - og fortsat vil kunne forårsage at et stigende antal børn vil være i risiko for at komme i betragtning til en diagnose, uden det nødvendigvis er påkrævet. Denne risiko oplever PÆD. også i praksis, og hun fremhæver i spørgsmålet om fordele og ulemper ved at børn diagnosticeres “Det var måske bare en periode i deres liv, hvor de havde det rigtig rigtig svært, mor og far blev skilt eller ... de findes også, der hvor det sådan ups vi skulle måske lige have trukket i nødbremsen lidt” og hun fortsætter “Men det er ikke sikkert, at det absolut var diagnosekrævende, og det tænker jeg kan være en ulempe, fordi der er mange, der i perioder har det svært” (bil. 3, s. 6). Brinkmann forholder sig kritisk til den øgede patologiseringstendens, han mener ses i samfundet, en udvikling tallene i Sundhedsstyrelsens rapport “Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2007-2010” kan bekræfte. Han fremhæver at udvidelsen af sygdomsbegrebet kan føre til en øget fremvækst af særligt psykiatriske diagnoser. Fra praksis fremhæver PPR. “Det er et spørgsmål om det er, fordi man er blevet bedre til at finde noget der altid har været der, men som man bare ikke har haft øje for. Eller man faktisk får øje for det, og så kalder det noget, noget som måske ikke helt rigtigt er det alligevel” (bil.2, s, 3). Som andre mulige svar på den øgede diagnosticering der ses, fremhæver Brinkmann epidemiforklaringen, hvormed det er samfundet, der har udviklet sig i en retning, der gør børn sårbare overfor at udvikle psykiske lidelser, og patologiseringsforklaringen, hvor der ses en udvikling ift. sygeliggørelse af hvad der før blev opfattet som almindelige menneskelige problemer, særlige livsstile, og afvigelser fra normer. En udvikling der også kan afspejle sig i artiklen “Forældre presser på for at få en diagnose til deres børn”. I denne artikel kan en undersøgelse foretaget af Berlingske research blandt alle PPR afdelinger i landet, 27 berette “at 67 ud af 100 har følt et pres fra forældre til at henvise til psykiatrien” (bil.1, s.1). “Bjarne Nielsen der er formand for pædagogiske psykologers forening genkender problemet, han mener at der er en udvikling, hvor forældre ønsker en ekspert forklaring, hvis deres barn ikke opfører sig efter bogen” (bil.1, s.1). I foregående fremstilling kan det ligeledes blive centralt at bemærke, at det iflg. Holst alene kan være barnet og dets adfærd der igennem en social kontrolproces bliver genstand for en vurdering, og dermed også barnet der skal interveneres imod. Iflg. Holst har normalitetsbegrebet undergået en stor forandring i takt med det senmoderne samfund og et samlet normalitetsbegreb er trods intentioner om at vende normalitetsbedømmelsen mod samfundet, afløst af mange divergerende normalitetsopfattelser. Dette mener vi, kan have store konsekvenser for barnet, da normalitetsbedømmelsen iflg. Holst bl.a. vurderes ud fra de kulturelt etablerede og forankrede normer, vi alle bærer rundt på, hvilket kan føre til mange forskellige opfattelser af samme barn- og hermed vidt forskellige interventioner. Disse forskellige opfattelser af barnet ser vi også komme til udtryk i praksis idet PPR. kan berette om forældre der trods hendes vurdering af, at der ikke er behov for udredning af barnet alligevel ønsker noget andet. “Jeg synes vi havde forståelse nok ift., hvordan skolen kunne håndtere barnet, og skolen følte sig i stand til at løfte opgaven, og det er faktisk ikke engang et barn, der er beskrevet til hverken støtte eller specialklasse eller noget. Jeg tænker, at forældrene har efterlyst det her, og så er de jo ikke kommet nogen vegne med mig, og så er de gået til egen læge” (bil. 2, s. 6). Ud fra disse betragtninger kan normalitetsopfattelse - og bedømmelse også have væsentlig indvirkning på den stigning, der ses i antallet af diagnoser til børn. Udover de ovenstående tænkelige årsager til den øgede diagnosticering, fremhæves der fra praksis også en risiko i den måde sproget anvendes på, PPR. udtaler “Jeg tænker generelt, at så er der simpelthen et sprogbrug og en forståelse i hele vores samfund der ligger rigtig meget op til, at det er det diagnostiske sprog, vi bruger, når vi beskriver børns vanskeligheder eller udfordringer” (bil.2. s.1), hun siger endvidere “Hvis man på møder sidder og bruger 28 ord som hører hjemme i ICD-10 og DSM-V, som er de diagnostiske manualer, hvis man beskriver børnene med det sprogbrug, så skaber man jo forståelse der ligger op ad noget psykiatri” (bil. 2. s.4). Vi mener det sprog der bruges om barnet i den pædagogiske praksis, i høj grad afhænger af, hvordan vi som pædagoger ser og opfatter barnet. Det kan derfor have store konsekvenser for barnet hvis barnet, som PPR fremhæver det, opfattes ud fra forståelser der ligger op ad psykiatri. Vi vurdere derfor at det kan være væsentligt i det pædagogiske arbejde, at have særlig opmærksomhed på dette, da det iflg. Larsen har afgørende betydning for barnets muligheder, om vi ser med barnet eller på barnet, idet der herved fremkommer forskellige vidensformer og løsningsstrategier. En betragtning PPR. fra praksis ikke er uenig i, hun udtaler “Jeg er meget optaget af, at sproget er med til at skabe det vi ser, og har mulighed for overhovedet at få øje på” (bil. 2, s.4). Analyse (Dorte) Som det fremgår af artiklen vi har taget udgangspunkt i, fremhæves der et pres fra forældre for at få en diagnose til deres børn, et pres vi vurdere kan har indflydelse på den øgede diagnosticering vi ser. Iflg. Bjarne Nielsen opstår presset på baggrund af forældrenes behov for fralæggelse af ansvar for børnenes adfærd, han udtaler “De vil meget nødigt have et medansvar for, hvis deres barn agerer uhensigtsmæssigt, og derfor er det en lettelse for forældre at få at vide, at deres barn fejler noget” (bil.1.s.1) Vi forholder os imidlertid kritisk til, om dette reelt er den væsentligste årsag til den stigning der ses, eller om det kan skyldes andre forhold. Vi har derfor spurgt både PPR. og PÆD. hvor de oplever presset kommer fra. PPR. er af samme opfattelse som Bjarne Nielsen “Jeg tror mest det kommer fra familierne” (bil.2, s. 1) og hun fortsætter “ Så tænker jeg også i nogle sammenhænge, at for nogle forældre kan det være rart med en diagnose for så er man ligesom uden skyld”(bil. 2, s. 2) Pæd. udtaler derimod “Jeg oplever mest det er fra professionel side at behovet er der.” og hun fortsætter ”Jeg tror, som udgangspunkt så har vi et arbejdsfelt, hvor vi har nogle mål vi skal nå som pædagoger og som lærer, og for at vi kan nå de mål med vores børn, eller de børn der går i skole, så tror jeg at vi måske nok er dem der har det største behov 29 for at få en diagnose, og det er ikke så meget for at finde ud af om søren er rød eller grøn, men mere for at det udløser timer” (bil. 3, s.1) Vi mener, ændringerne i den nye folkeskolereform har medført større krav til den enkelte, om at kunne tage ansvar for egen læring og handling, samt øget krav om fleksibilitet, samarbejdsevne og selvregulering. Krav vi vurdere kan være egenskaber og træk som ses hos børn som klarer sig godt, men som opleves som indsnævrede hos de børn der falder uden for normen. Hertil siger PÆD. “Som jeg sagde tidligere så tror jeg simpelthen vi har et system, et skolesystem, et samfund der bombarderer med så mange krav” samtidig siger hun “ De her børn skal lære det som vi andre skulle i slutningen af 2. klasse” (bil.3, s. 2) Dette giver os en formodning om, at de ændringer skolereformen har medført, og behovet for flere ressourcer også kan have indflydelse på den øgede diagnosticering der ses. Iflg. Zlotnik har udviklingen taget en negativ drejning, han henviser til måden hvorpå diagnoser stilles, og hævder at metoden er blevet overfladisk og lemfældig. Han har et kritisk blik på de spørgeskemaer der anvendes og besvarelserne heraf, og han mener et indgående kendskab til barnet er nødvendigt for at udfylde disse. Som vi indledningsvis skrev, vil vi som kommende pædagoger blive en del af den praksis, som bidrager med beskrivelser af børn, og vi forholder os i den forbindelse kritiske til, om der er nok fokus på konteksten i det pædagogiske arbejde, og vi har derfor spurgt PÆD. om dette, hvortil hun svarer: “ Jeg synes vi er meget opmærksomme på hvad konteksten er, fordi vi faktisk ikke ser dem som børn der har vanskeligheder vi ser dem mere som et individ hvor der er nogle ting rundt om der gør det sværere. Men når man så skal diagnosticere dem, eller man skal søge timer på dem så er man nødt til at gå ind og fortælle hvad det er der er svært og så er det at fejlfinding egentlig er i højsædet” (bil. 3, s, 5) Vi vurdere, at dette fejlfinder perspektiv kan komme til at fylde en del i den pædagogiske praksis, dette er PÆD. enig med os i, hun udtaler ” Det tænker jeg godt man kan have svært ved at komme ud af” (bil.3, s. 10) og hun fortsætter “ Vi har også haft en tendens til i rigtig mange år at skulle finde fejl”(bil.3, s. 12) Dette udsagn bekræftes af Rønsholdt m.fl., og han fremhæver den beslutsomhed og refleksion det kræver 30 at vende dette fokus til at se det positive og velfungerende. Han mener, vi som professionelle i den pædagogiske praksis, har tendens til at overse relationelle faktorer og være blinde for vores egen andel i adfærden hos barnet. Dette fejlfinder perspektiv sidestiller vi med det diagnostiske blik Larsen omtaler. Hun fremhæver at et diagnostisk blik på enkeltbørn kan udgøre en risiko for, at vi overser væsentlige aspekter af børnelivet, og at dette kan føre til at vi kan miste blikket for betydningsfulde pædagogiske værktøjer, som relatere sig til at hjælpe børnene i de fællesskaber de indgår i. Denne betragtning er Matias Jensen i artiklen ikke uenig i, han udtaler “Så snart man siger diagnose, glemmer nogen forståelsen af miljøet, forældre, ungdomsmiljø, rollemodeller og hvordan lærerne tilgår barnet. Du kan til sidst ikke se løsningen. Du får skyklapper på, du ser kun problemet, og ikke hvad du selv gør, som måske påvirker barnet” (bil.1, s.1) Vi mener et negativt og fejl fokuseret blik fra professionelle, i høj grad kan få konsekvenser for den måde barnet opfatter sig selv på, hvilket kan påvirke dets identitet, som iflg. Clausen udvikles og skabes via de relationer det indgår i. At få en psykiatrisk diagnose, eller at ligge “i gråzonen” hvor diagnosen endnu ikke er en realitet, kan iflg. Mik-Meyer ændre barnet selvforståelse og dets identitet. Vi er af den opfattelse at barnet, gennem et dysfunktionelt og diagnostisk blik, kan være i risiko for at blive kategoriseret ud fra dets umiddelbare adfærd, hvilket iflg. Gilliam kan føre til at pædagogen behandler barnet samstemmende med de motiver og karaktertræk, der er kendetegn for kategorien. Dette kan, for barnet, resultere i en selvopfyldende profeti, hvilket iflg. Bryderup kan føre til sygdomsidentitet. Barnet vil således identificere sig med diagnosen. Iflg. Svendsen er det at få en diagnose et stort indgreb i barnets liv, og barnet vil qua sin diagnose blive kategoriseret, hvilket kan bevirke at barnet kan blive stigmatiseret. Vendsborg m.fl. mener, at stigmatisering opstår gennem iboende psykologiske mekanismer, der bevirker at man har behov for at kategoriserer andre i “dem” og “os”. Vi mener at det kan have store konsekvenser for barnet at blive stigmatiseret, da dette iflg. Vendsborg m.fl. vil kunne føre til udelukkelse fra fællesskabet. Vi anser det derfor som væsentligt, i det pædagogiske arbejde, at have særlig fokus på 31 børnefællesskaber, idet børn med en diagnose iflg. Larsen i forvejen ofte er i risiko for at falde ud af disse fællesskaber. Konklusion (Fælles) Vi er, gennem vores projekt, nået frem til den konklusion, at der ikke findes et entydigt svar på vores problemstillinger. Der er mange faktorer der har indvirkning på den stigning af diagnoser vi ser, og det har stor betydning for barnet, at det vokser op i et samfund præget af patologisering. Den øgede patologisering af børns uønsket eller afvigende adfærd, og deraf følgende diagnosticering mener vi, er en af årsagerne til den stigning af diagnoser der ses. Vi mener, at samfundet grundlæggende har ændret sig i en retning der gør børn sårbare over for at udvikle psykiske lidelser. Vi forstår derfor både patologiseringsforklaringen og epidimiforklaringen som valide årsager til den øgede diagnosticering. Ligeledes ser vi den sociale kontrolproces, som en af årsagerne til den øgede diagnosticering, idet den samlede normalitetsforståelse er blevet til mange forskellige normalitetsopfattelser, hvilket fører til forskellige normalitetsbedømmelser. Disse bedømmelser foregår ud fra forskellige traditionelle former, på et formelt og uformelt niveau. Dette har store konsekvenser for barnet, idet der foregår en social kontrolproces i alle de forpligtende sociale fællesskaber og miljøer det indgår i. Vi mener, de ændringer der ses i de diagnostiske manualer, ligeledes har afgørende betydning for barnet, idet de vil medføre at et øget antal børn, der ikke nødvendigvis er berettiget til en diagnose, alligevel kan få en diagnose. At få en diagnose har stor betydning for barnet, idet den påvirker dets identitet og udgør en stor risiko for at barnet bliver stigmatiseret. Vi konkluderer, at sproget der anvendes når børns vanskeligheder beskrives, også har stor indvirkning på forøgelsen af diagnoser. Det har samtidig stor betydning for barnet, idet sproget kan fastholde et fokus på det dysfunktionelle i den pædagogiske praksis, og dermed mistes blikket for barnets ressourcer og udviklingspotientialer. Vi konkludere ligeledes at der ses et pres fra flere steder, for at få barnet diagnosticeret, bl.a. fra forældrene grundet ansvarsfralæggelse, og samtidig også fra den pædagogiske praksis, hvilket her sker med forsæt i, at få udløst ressourcer 32 til at kunne varetage barnets behov. Disse pres kan vi se har stor indvirkning på den øgede diagnosticering. At få en diagnose er på mange måder indgribende i barnets liv, og vi ser det derfor som væsentligt at vi som pædagoger forholder os kritiske til den individualiseringstendes der ses i samfundet, idet den medvirker til en forståelse af, at det dysfunktionelle skal findes og korrigeres hos det enkelte barn. 33 Litteraturliste (primær) Brinkmann, Svend (red.) (2012) Indledning, Kap.1. Patologiseringstesen. 1. udg. 3. oplag. Aarhus: Klim Bryderup, Inge, M. (2011). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. 1. udg. 1.oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Clausen, Peter (2004). Anvendelse af nyere psykologi. 1. udg. 1. oplag. Århus: Systime. Dencik, Lars m.fl. (2008). Familie og børn i en opbrudstid. 1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Fisker, Tine B. (2014). Den sårbare inklusion – diagnoser og fællesskabende pædagogik i dagtilbud. 1. udg. 1. oplag. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Gilliam, Laura(2013)Kap. 7.2. Identitet. I: Ankerstjerne Trine og Stig Brostrøm. Håndbog til pædagoguddannelsen1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Holst, Jesper(2012). Kap. 17. Det normale og det afvigende. I: Andersen, Peter Østergaard, Thomas Ellegaard (red.)Klassisk og moderne pædagogisk teori. 2. udg.1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Per S. (1999). Kap.8. Identitetsdannelse i ungdomstiden. I: Brørup, Mogens m.fl. Den nye psykologihåndbog, 2. udg. 2.oplag. Forlaget Gyldendal. Larsen, Ib Hedegaard. (2010). Barnet bag diagnosen. 1. udg. 2. oplag. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Meyer, Nanna M. (2010). Kap. 12. Min helt egen sygdom. I: Brinkmann, Svend. Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. 1. udg. Århus: Forlaget Klim. Nielsen, Klaus og Carsten Rene Jørgensen. (2010). Kap. 9. Patologisering af uro. I: Brinkmann, Svend. Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. 1. udg. Århus: Forlaget Klim. 34 Rønn, Carsten (2006). Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne – iagttagelser, viden, teori, refleksion. 1.udg. Forlag: Alinea Rønsholdt, Jørgen m.fl. (2013). Relationspsykologi i praksis.1. udg. 1. oplag. Frederikshavn: Dafolo Forlag. Sommer, Dion. (2010). Børn i senmoderniteten. 1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Svendsen, Lars Fr. H. (2010). Kap. 3. Patologisering og stigmatisering. I: Brinkmann, Svend. Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. 1. udg. Århus: Forlaget Klim. Thomsen, Per Hove(2013)Psykiske lidelser i skolealderen.1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag Vendsborg, Per m.fl. (2011). Dømt på forhånd. 1. udg. 1. oplag. København NV: Psykiatrifondens Forlag. Rapporter Fisker, Tine Basse(2012)Mere viden om diagnoser, 1. udg. Udgivet af: Institut for uddannelse og pædagogik(DPU), Aarhus universitet. Udført for: BUPL. Sundhedsstyrelsen. (2011) Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. Tidsskrifter Fisker, Tine Basse. (2013)Tema, rundt om diagnoser.50.årgang nr.6. København K: Forlaget skolepsykologi. 35 Web. kilder Larsen, Maja Rønn(2013)Diagnoser og pædagogisk arbejde. Udgiver: BUPL. (hentet d.11-5) http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-94PHSW/$file/DiagnoserOgPaedArb.pdf http://www.ipis.gl/da/information/diagnoser/adhd(hentet (d. 24/5) http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2008/CFF/Socialt_udsatte/Stigmatisering.pdf (hentet d. 18-5) http://www.leksikon.org/art.php?n=4939 (hentet d. 20-5) http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18089.pdf (hentet d. 24/5) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 (hentet d. 20-5) http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/2014/Juni/14 0611%20miniguide%20reform.pdf (hentet d. 20-5) https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340 (hentet d. 20-5) http://www.centerforautisme.dk/media/218909/NAP_Lovgivning_web.pdf (hentet d. 26-5) http://www.outsideren.dk/wp-content/uploads/2009/10/2006_nummer551.pdf. (hentet d. 19-5) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163980 (hentet d. 20-5) https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=167849 (hentet d. 20-5) http://www.outsideren.dk/wp-content/uploads/2009/10/2006_nummer551.pdf (hentet d. 19-5) 36 http://handicapcenter.herning.dk/media/3146495/Mennesker-med-autismesociale-indsatser-der-virker_Socialstyrelsen_web.pdf (hentet d. 24/5) http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/diagnosens-magt (hentet d. 5-6) Litteraturliste (sekundær) Becker, Howard S. (2005). Outsidere. Studier i afvigelsessociologi. 1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Carsten Rene. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. 2. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar.(2007)Interview.1. udg. 14. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Larsen, Jørgen E. (2009). Udenfor eller indenfor. 1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bent. (2005). Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. 1. udg. 1. oplag. København K: Hans Reitzels Forlag. Mark, Kirsten.(2012)Skriftlige opgaver i det pædagogiske arbejdsfelt. 2. udg. 1. oplag. Akademisk forlag. Rutter, Michael og Marjorie Rutter. (1997). Den livslange udvikling – forandring og kontinuitet. 2. udg. København K: Hans Reitzels Forlag. Tidsskrift for socialpædagogik. 15. årg. Nr.1, 2012. Tema: Diagnoser og diagnosticering. Nielsen, Margit Margrethe(2014)Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP.1. udg. 2. oplag. Frederikshavn: Dafolo A/S 37 Bilag 1 Forældre presser på for at få en diagnose til deres børn Ditte Faber (BNB) Søndag den 22. marts 2015, 22:32 Psykologer melder, at forældre har stort fokus på at finde diagnoser, hvis deres børn opfører sig problematisk i skolen. »Uetisk,« mener psykolog om dét at trække et barn gennem en udredning kun for diagnosens skyld. Ånd lettet op. Problemerne med dit barn skyldes en diagnose, så du kan nu læne dig tilbage. Eksperterne klarer resten. Sådan ser skrækscenariet ud for Mathias Jensen, der er psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vesthimmerland. Det er skrækscenariet for, hvordan forældrene ser situationen, hvis deres barn har adfærdsmæssige problemer i skolen. Mathias Jensen er hverken for eller imod diagnoser, men han mener, at barnets muligheder for at få et bedre liv skal være det vigtigste i alle situationer. Diagnosen løser ikke meget i sig selv. »Så snart man siger diagnose, glemmer nogen forståelsen af miljøet, forældre, ungdomsmiljø, rollemodeller, og hvordan lærerne tilgår barnet. Du kan til sidst ikke se løsningen. Du får skyklapper på, du ser kun problemet, og ikke hvad du selv gør, som måske påvirker barnet,« siger Mathias Jensen. Han er en af de PPR-psykologer, der har følt et pres fra forældre til at henvise et barn til en psykiatrisk udredning, skriver Berlingske. Berlingske har sendt et spørgeskema til alle PPR-afdelinger i landet. Her svarer 67 ud af 100, at de har følt sig pressede af forældre til at henvise til psykiatrien. 64 psykologer har svaret på, om de har afvist et ønske om henvisning. Heraf har 52 svaret ja. 46 ud af 66 har i stedet peget på problemer med opdragelse, når de har afvist at foretage en henvisning. Berlingske har tidligere beskrevet, at flere og flere børn opfører sig forstyrrende i undervisningen, selv om de ikke har og heller ikke kommer til at få en diagnose. Det kan netop være i de tilfælde, at både forældre og lærere leder efter en diagnose. Mathias Jensen ser altid på barnets miljø og relationer, for i alle tilfælde er det afgørende for, at barnet kommer til at fungere. Han oplever, at en diagnose bliver set som et problem, der er inde i barnet, og at løsningerne hovedsageligt kommer til at handle om noget i barnet alene. »Man kan diskutere, om barnet overhovedet ville have fået diagnosen, hvis forholdene var anderledes. Et barns udvikling sker altid i forhold til det miljø, det er i, og nogle børn er mere sårbare end andre. Det handler ikke om skyld, men man skal heller ikke fjerne forældrenes ansvar,« siger Mathias Jensen. Bjarne Nielsen, der er formand for Pædagogiske Psykologers Forening genkender problemet. Han mener, at der er en udvikling, hvor forældre ønsker en ekspertforklaring, hvis deres barn ikke opfører sig efter bogen. »De vil meget nødigt have et medansvar for, hvis deres barn agerer uhensigtsmæssigt, og derfor er det en lettelse for forældre at få at vide, at deres barn fejler noget,« siger Bjarne Nielsen. En diagnose er overskuelig, fordi den kommer med en forklaring og værktøjer til, hvordan man tackler symptomerne, samt støttetilbud. Det mener Mette With Hagensen, der er formand for foreningen Skole og Forældre. »Frem for at vi skal bruge en forfærdeligt masse ord på at forklare barnets adfærd, og hvad man skal gøre, så giver diagnosen en viden og nogle handleanvisninger,« siger hun. Om det er rigtigt eller forkert at lede efter diagnoser i den grad, psykologerne oplever det, vil hun ikke være dommer over. Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Lærerforeningen, hører fra nogle lærere, at de også er glade for at få en diagnose på bordet. Han gør dog opmærksom på, at en diagnose ikke løser problemet alene. »For eksempel skal der stadig sættes forskelligt ind over for forskellige former for autisme, så dér er det ikke nok at få en diagnose. Dér er det vigtigere at finde ud af, hvad vi skal gøre for at få den specifikke elev til at fungere,« siger han. Det er det fokus, psykologerne savner, og selv om forældrene kommer igennem med deres vilje, så kommer der ikke nødvendigvis en diagnose ud af en henvisning. Før et barn kommer til udredning, foretager psykiatrien en visitation, hvor de afviser alle dem, der ikke har tydelige symptomer. »De kommer ikke ind, bare fordi de gerne vil. Hvis vi kan se, det ikke har noget med psykiatri at gøre, så peger vi på en pædagogisk behandling i netværket,« siger Hanne Børner, næstformand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. 1 Ender en henvisning alligevel med en udredning og en diagnose, mener hun stadig, at børn med diagnoser ikke kun skal behandles med medicin. Derfor bliver samarbejdet mellem forældre, skole og psykolog ved med at være meget vigtigt. Mathias Jensen har set børn med milde symptomer, der klarer sig udmærket uden den medicin, der tit bliver anbefalet. »En diagnose kan være god, men ikke for alle. Jeg føler, det er uetisk at hive et barn igennem en udredningsproces i børnepsykiatrien eller en diagnosticering bare for diagnosens skyld,« siger Mathias Jensen. En diagnose kan både hjælpe et barn til at få forståelse og hjælp fra omverdenen, men den kan også skade barnets selvforståelse og blive en undskyldning »Nå, ja. Det er, fordi jeg har ADHD«. Mathias Jensen vil altid lade tvivlen komme barnet til gode, men han savner, at de voksne omkring adfærdsvanskelige børn er deres ansvar bevidst. 2 Bilag 2. Transskriberet interview med PPR Psykolog (foretaget torsdag d.30/4-2015. Interviewer: Hvor oplever du i stigende grad presset på udredning af børn kommer fra? Interviewperson: Det er et meget godt spørgsmål (kort pause) Jeg tror måske jeg tænker generelt, at så er dér simpelthen et sprogbrug og en forståelse i hele vores samfund, som ligger rigtig meget op til, at det er det diagnostiske sprog vi bruger når vi beskriver børns vanskeligheder eller udfordringer. Så kan man sige i nogen sammenhænge, så er det måske nogle aktive forældre, nogen der forholder sig til ting, de tænker det må vi kunne kalde noget, det må der være en årsag til og så kan man sige det kan være sådan nogle almindelige velfungerende forældre som sådan er opsøgende og synes, at det, vil man gerne forstå indenfor den ramme i psykiatrien. I andre sammenhænge, altså jeg kommer jo mest i børnehaverne, og der synes jeg ikke i børnehaverne som sådan er så stort et ønske om at få nogle diagnoser. Der kan godt være ønsker om at få nogle ressourcer, men ressourcerne i hvert fald i vores kommune hænger jo ikke direkte sammen med børnenes diagnoser, altså specialpædagogisk team, som er dem i kommunen som giver støtte, er mere interesseret i nogle beskrivelser af behov end i nogle sådan faktiske diagnoser. Så jeg synes når vi arbejder på småbørnsområdet, jeg tror mest det kommer fra familierne. Jeg er jo ikke som sådan så optaget af diagnoser på den måde andet end jeg, er optaget af at prøve at snakke udenom dem. Forstået på den måde at jeg er optaget af at vi fra i morgen eller fra i næste uge prøver på at gøre noget som kan fremme barnets udvikling. Det vil sige at, jeg synes at jeg godt på nogle beskrivelser, på møder og sådan hvad der kommer frem, kan jeg jo godt få en fornemmelse af hvad jeg tænker barnets behov er. Og når jeg har forstået det som PPR psykolog, så synes jeg, så kan vi jo godt komme i gang med arbejdet, og så har jeg ikke altid så meget brug for at kalde det noget. Nogen gange kan man sige, nu har jeg været herude i 5 år og jeg kan jo godt nogen gange tænke at, nogen gange så kan en diagnose hjælpe på de voksnes forståelse af hvad det er børnene er udfordret af. Senest sad jeg på en skole hvor det var VISO og ikke BUC, som siger at de vurdere at han ligger indenfor autismespektret, og hvor der så stadigvæk er en 0.klasse lærer som siger ”ah men han gør det nok også med vilje, for at irriterer” Hvor jeg sådan tænker at her var det bare rart at have VISO´s undersøgelse i ryggen også i forhold til at sige ah det tror jeg faktisk ikke, fordi ud fra hvor svært det har vist sig for ham ift. det, det, og det og både 1 neuropsykologisk undersøgelse, observationer og samtaler så tror vi faktisk ikke på det er for at irritere. Så tænker vi det er et udtryk for nogle ting han har svært ved, og håndtere og forstå eller sådan, og der kan man sige, der kan den ekspertise og ekspertbeskrivelse af nogle vanskeligheder, der kan den jo have sin berettigelse, fordi det først er der folk ligesom er nødt til at sige, nå okay eksperterne har nok ret, det er nok ikke kun for at irritere han gør det. Så tænker jeg nogen gange, altså jeg synes ikke som sådan at børnehaverne egentligt efterspørger det, når vi snakker børnehaver, men nogen gange kan jeg godt tænke at de kan have svært ved at se hvad børnenes reelle udfordringer er, sådan at de måske kommer til at gøre for lidt for dem, at have for lidt fokus på hvad er det de her børn har brug for. Og så tænker jeg, nå det er nok bare, han er nok bare lidt nederlagspræget, det skal vi nok bare lige få vendt ved at et eller andet, og så tænker jeg men måske er der også nogle lidt mere socialkognitive vanskeligheder, eller overbliksvanskeligheder, eller du ved et eller andet andet, så man kan sige der faktiske er brug for at vi lige får udtænkt pædagogisk set, hvordan går vi lige til det, og det kan man jo sige går den modsatte vej, det går jo i retning ikke nødvendigvis af en udredning og en diagnose, for det tænker jeg ikke som sådan, men en forståelse af hvad er det så for nogle specifikke behov et barn kan have. Så tænker jeg også i nogle sammenhænge at for nogen forældre kan det være rart med en diagnose for så er man ligesom uden skyld, og det ved jeg godt det er en holdning eller noget der versere i samfundet som sådan, og jeg tænker også nogen gange at den kan være på spil altså, og særligt fordi jeg tænker det fraskriver os jo ikke et ansvar for at vi er nødt til som voksne at være dem der laver et miljø hvor børnene kan udvikle sig uanset hvad man kalder deres måder at være på. Interviewer: Tænker du man har fokus nok på konteksten, ift. henvisning af børn til udredning, eller oplever du der er et mere individuelt fokus hvor man tillægger vanskelighederne som noget iboende i barnet? Interviewperson: Kort ja, jeg vil sige der er forskel. Jeg synes jeg oplever forløb, jeg er eks.vis lige blevet ringet op ude fra børnepsyk, af en psykolog fra børne- og friklinikken. Hun var meget, Jeg har lavet en meget meget lang undersøgelse PPV vurdering på drengen fordi jeg har fulgt familien længe, og jeg har længe tænkt at der har været nogle emotionelle behov, og relationelle behov som ikke er blevet stillet i tilfredsstillende grad. Jeg tænker han er blevet svigtet på en eller anden måde. Det har jeg forsøgt at få beskrevet i min rapport, og der ringede hun faktisk for at få en uddybende snak fordi hun tænkte at de var inde i, kan han have ADHD eller kan han have noget indenfor autismespektret, og det var så lige for at finde ud af hvordan han er i kontakten og hvordan vi skal forstå det, og hvor 2 hun faktisk fulgte det op og lyttede til det jeg beskrev. Jeg kan jo også være i tvivl om hvad der skyldes hvad, men når man har kendt historien siden barnet var 3 år, og man ved hvordan han ikke er blevet mødt følelsesmæssigt på noget tidspunkt, og i forhold til et relativt stort traume han også har været udsat for, eller familien har været udsat for, tænker jeg det er rigtig væsentligt at have med, og så kan man jo sige at så kan man få noget der ligner autisme, hvis det er sådan at man ikke bliver set på sine følelser, sine emotioner og relationer i 3, 4 eller 5 år. Så kan det jo ligne noget, og så tænker jeg det var egentligt dejligt hun både ville høre på mig og spurgte ind til det, og så er jeg jo spændt på at se hvad de når til af konklusion. Andre gange, nu henviser jeg jo ikke ret mange, men så har jeg jo også kolleger der siger gud nu fik han diagnosen Infantil autisme, hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre. Vi troede bare det var angst eller, og hvor man sådan tænker hold da op, og det kan jeg så sige jeg synes måske, afhængig af hvad men henviser på, altså ADHD har jeg jo nogen gange svært ved helt at forstå om det overhovedet findes eller hvad det egentligt er, det synes jeg er en pudsig diagnose, og autisme synes jeg også der er noget manipulation i det. Der er godt nok nogen der kan mange ting i kontakten og i deres måder at være på som så stadigvæk kan få diagnosen infantil autisme, og også hvor jeg møder forældre der tænker nå!. Det et spørgsmål, om det er fordi man bliver bedre til at finde noget der altid har været der, men som man bare ikke har haft øje for. Eller får man måske faktisk øje på og kalder noget, noget som måske ikke helt rigtigt er det alligevel. Interviewer: Hvad er det typisk for en type adfærd børn henvises med? Interviewperson: Uro og jah jeg tænker dem vi hører mest om er dem som fylder og larmer, så det vil sige om det er uro eller sådan konfliktniveau, det kan også være graden af konflikter, børn der har svært ved krav, svært ved at indgå og høre efter, og sådan. Det er jo sjældent dem der er stille og passive, de får jo nogen gange desværre lov til at sidde mere for sig selv, hvis ikke de larmer. Det er jo dem vi nogen gange får øje på, og så kan der være noget motorik eller sprog, men så viser det sig måske der lige lidt mere til det. Det er mest dem der ligesom støjer på en eller anden måde, ikke nødvendigvis i fysisk forstand, men som sådan giver besvær. Interviewer: Tænker du at man kan stoppe den udvikling i forøgelse af diagnoser, og hvor tænker du man skal have sit fokus hvis det var? Interviewperson: Jeg svinger lidt i hvad jeg tror. Der er også nogen der siger vi alle burde have diagnoser, og den grøft kan man jo også sætte os i, og hvis vi alle sammen så får en diagnose, så forstår vi bedre hvordan vi skal håndtere hinanden, 3 og så kan man gå den anden vej og sige at vi alle, det skal være mangfoldigt, faktisk når jeg taler med børnepsyk, har vi sådan en videokonference hvor vi hver måned har mulighed for at gå på videokonference med dem og præsentere sagen. , og når jeg snakker med dem siger de jo faktisk, nogen af de ting som jeg selv tænker, at psykiatrien jo ikke har svar på alting, og selvom ham du fortæller om nu gør det og det, så er det jo ikke sikkert at det har noget med psykiatrien at gøre. Man kan blive lullet ind i en retorik om at uanset hvad der er af problemer, så er det så børnepsykiatrien man skal spørge om hvad skal vi gøre ved det, hvor man kan sige, og det siger jeg nu her på 5. år, hvor jeg synes jeg i 3 år 4 år har lidt gået i den modsatte grøft, synes gud nu må jeg hellere henvise alle børn, for ellers synes de bare jeg er en dårlig PPR psykolog der ikke får set alt det der er. Jeg tænker man er nødt til at tage fat på et samfundsmæssigt plan, det handler simpelthen om den måde man taler om tingene på, altså den måde vi bruger sproget på, og den måde vi kategorisere ting på i vores sprog. Hvis man på møder sidder og bruger ord som hører til i iCD10 og dsm5, som er de diagnostiske manualer, hvis man beskriver børnene med det sprogbrug, så skaber man jo forståelser der ligger op ad noget psykiatri. Jeg var til et foredrag med en psykolog som har skrevet en bog der hedder styrkebaseret pædagogik, altså inden for positiv psykologi hvor hun tager fat i styrker, altså positive måder at beskrive vores forskellige styrker og svagheder på, så stædig bliver til vedholdende, det er ligesom en formulering af noget positivt, hvor man kan sige, hvad er det så der er det gode, i stedet for at tage fat i hvad er det så vi ikke kan finde ud af, så kan man tage fat i hvor er så vores styrker. Vores styrker kan jo også være vores svagheder i andre sammenhænge, men det er med på en eller anden måde og sige, hvad er det så godt for, hvor kan det virke. Jeg er meget optaget af at sproget er med til at skabe det vi ser og har mulighed for overhovedet at få øje på. Interviewer: Har i oplevet flere henvisninger efter den nye skolereform/inklusionstanken er slået igennem? Interviewperson: Folkeskoleloven er jo lavet om, så nu skal PPR først komme ind i billedet, når børnene har brug for støtte i den overvejende del, dvs. mere end 9 timer ugentligt. På den måde har man jo indbygget at man ligesom forventer at der skal være mindre behov for PPR, fordi skolerne i øget omfang skal løse opgaverne selv. Jeg vil sige jeg synes det kan være svært, nu er jeg jo igen mest i børnehaverne heldigvis, men jeg synes det kan være en rigtig stor udfordring at få børn i skole nogen steder. Jeg synes der er stort spring fra hvad pædagoger magter i børnehaveregi, og så hvordan rammerne ser ud når børnene kommer i skole. Så jeg synes der er stor risiko for at de falder igennem i skoleopstarten, og 4 der er nogle steder et meget stort fokus på fagligheden, på bekostning af det sociale, det med at blive en gruppe, det med at blive en elev, i det hele taget det med at finde ud af hvad går det ud på at gå i skole. Det er der mange steder der ikke bliver sat ordentligt tid af til, og der er meget fokus på at kan de så læse på et eller andet trin, er de nået op på et eller andet trin i stedet for at sige at det er en god klasse hvor der er fred og ro, hierarkisk og samspilsmæssigt til at man så senere kan lære noget af det faglige. Men det er meget indskolingen jeg er i når jeg overhovedet er på skolen, så jeg har lidt svært ved helt at sige om der bliver kaldt mere på os i skolerne. Interviewer: Hvilke fordele og ulemper ser du ved at børn i stigende grad får diagnoser? Interviewperson: Jamen som jeg også tror jeg sagde, det kan være en fordel hvis det giver en større forståelse hos de voksne, for at børnene har brug for lidt mere end standard. Altså hvis man kan komme væk fra at han gør det nok for at irritere, og så til at tænke der er noget han ikke har lært endnu, der er noget han har brug for en særlig pædagogik for at lære. Hvis diagnoserne kan hjælpe med til det, så er det da fint, jeg kan godt tvivle lidt på det, fordi man jo stadigvæk kan få lyst til at sige, nå ja når han så har autisme, skal han så ikke over og gå i en klasse for børn med det. Jeg tænker ulemperne kan være at det er svært at se nuancerne når vi prøver at putte alle vores oplevelser med børnene ind i én bestemt ramme, altså det der med at man sidder og tænker, det er da også mærkeligt at han har autisme og så gør han sådan og sådan og sådan, for det troede jeg da ikke børn med autisme de kunne, altså at man prøver at dreje sine tanker ind for det skal jo passe ind i den kasse, eller det kan ikke passe at han gjorde sådan for det kan man jo ikke når man har autisme, så man begynder at tvivle på ens intuition. Interviewer: Hvad oplever du diagnoserne bliver brugt til? Interviewperson: Jeg synes i nogen udstrækning at der bliver de altså brugt til at man ligesom kan få det man har brug for. Altså, det bliver en legalisering af, at han har den diagnose, så det er ikke helt forkert at putte ham i social klasse, eller give ham denne her støttepædagog, for der er ligesom bevis for at han fejler noget. Jeg har oplevet børn hvor vi længe ikke har kunnet få nogen diagnose, også fordi det mere har været noget somatisk, eller en genforandring, altså mere somatisk funderet ting som, nogle uopdaget hjernemæssige ting, eller måske en cerebral parese, et eller andet man ikke helt kan sætte fingeren på hvad er, og de børn har åbenlyse behov for noget særligt, men kan ikke få et fordi de ikke har en diagnose. Så kan de ikke komme i specialbistand, eller specialbørnehave eller, og de render rundt i børnehaverne og alle kan se at det ikke går, og hvis de der 5 socialrådgivere kunne tage ud bare lige en halv time, så vil de også kunne se der var et behov, men der er de meget sådan bundet op på, det har de i hvert fald været i en periode at det skulle være BUC der sagde noget, det var ikke nok at jeg sagde noget, og lavede nogen vurderinger. Det er selvfølgelig igen en blanding af, hvis der er et system så skal det beskrives ud fra den her målestok, og så kan man sige at hvis det ud fra den målestok giver et udslag så har man ret til noget, krav på noget og hvis ikke det gør, så har man ikke. Det bliver ikke retfærdigt, men det er selvfølgelig en måde at gøre det på, og det er en målestok at bruge, men det er et problem der hvor man så ikke kan få det puttet ind, og jeg synes også at diagnoser kan være et problem hvor det kan være nogle udviklingsmæssige ting, hvor barnet ikke er blevet set og mødt, og måske er blevet delvist omsorgssvigtet, eller hvad skal man sige også af almindelige familier, men hvor de ikke er blevet mødt på deres behov at så skal man så kalde det noget psykiatrisk5 år senere, fordi man glemmer historikken, man glemmer nå ja mor var faktisk meget deprimeret i en lang periode samtidig med at far var bortrejst, og mormor døde. Interviewer: Oplever du der henvises børn der ikke opfylder kriterierne for udredning? Interviewperson: Jeg har så sent som i denne uge set et udskrivningsbrev fra BUC der er kommet, på et barn hvor forældrene så er gået til egen læge, og så er der så givet 3 diagnoser. Det har jeg svært ved at forstå hvad vi skal bruge det til, og det er jeg spændt på at høre, for det er så en der går i skole, og jeg er spændt på at høre om jeg bliver kontaktet. Jeg har jo ikke været med i det, kan man sige, de har ikke henvendt sig til mig, men det er også fordi jeg ligesom sagt jeg ikke synes der var behov for noget yderligere. Jeg synes vi havde forståelse nok ift. hvordan skolen kunne håndtere barnet, og skolen følte sig i stand til at løfte opgaven, og det er faktisk ikke engang et barn der er beskrevet til hverken støtte, specialklasse eller noget. Jeg tænker forældrene har efterlyst det her, og så er de jo så ikke kommet nogen vegne med mig, og så er de gået til egen læge, og så er der så kommet det her ud af det, hvor jeg tænker også der er nogle familiære ting i det, og noget som er svært at rykke på når ikke forældrene kan mere end det de kan, eller hvad skal man sige. Så kan jeg være spændt på, hvad så tænker de så når nu de ligesom i gåseøjne har fået bevis for at hun fejler altså noget, hvad kommer de så og siger til skolen, og hvad kommer de så og siger til mig, men det må vi jo se. Jeg synes det der med når de tager udredning via egen læge og ikke inddrager os det synes jeg det er altid sådan lidt problematisk, igen fordi jeg er lidt orienteret imod, hvad kan vi gøre for at hjælpe, og den diagnose hjælper jo ikke noget i sig selv, der skal jo komme nogen og sige hvordan vi så arbejder 6 pædagogisk med det, for at de diagnoser ligesom kan blive omsat, og særligt hvis man ikke går et specielt sted hvor de har forstand på børn med diagnoser, så har pædagoger, personale og forældre brug for at der er nogen der siger, hvad er det så vi skal gøre mere af, og hvad er det så vi skal gøre mindre af. Mere end bare at sige det er autisme, og hvad så skal man så læse sig til resten. Interviewer: Tænker du det kan gøre en forskel hvis pædagoger og lærer bliver bedre til at spotte et barns behov for hjælp tidligere end det ses i dag og vil man derved kunne undgå nogle henvisninger? Interviewperson: Ja det tænker jeg. Det er min grundlæggende tænkning, at det har stor betydning hvordan børn bliver mødt ift. hvad de kan udvikle. Man må også sige at der findes børn hvor der bliver gjort rigtig rigtig meget godt, uden at det sådan helt har kunnet rette op på det, og med de børn kan det er jo svært at vide hvad der er iboende og hvad der er kommet før, under og efter fødslen. Hvad er genetik og hvordan skal vi forstå det, men selvom de børn tidligt får de allerbedste vilkår, så er der jo stadigvæk noget de bøvler med. Så man kan sige alt går jo ikke væk ved det rette miljø. Men jeg tænker at det indenfor et bredt spektre kan lade sig gøre for børn at udvikle sig bedre og dårligere, der kan godt blive til budt noget som, ja det er så nummer 1000 eksempel, min søn har gået i børnehave med et barn der nu er flyttet til en anden kommune, hvor jeg ved der er givet en diagnose og der er særlige behov. Det barn tænker jeg blev ikke mødt af det pædagogiske personale i vores børnehave. Jeg synes simpelthen ikke de behandlede barnet efter det behov det viste. Jeg tror det er en ADHD diagnose der er givet, hvor jeg tænker der kunne have været hjulpet så meget mere, bare i den tid jeg så det barn i den børnehave, og den måde de gik til det på de pædagoger. Så kan man sige at der måske også har været nogle usikre forældre, nogen der har været i tvivl om hvordan man skulle gøre, hvor jeg tænker der kunne i hvert fald have været sat ind meget tidligere. Det er jo igen uro, det er ADHD, som jo også er eksploderet med 800 % på 5-10 år, altså det er jo fuldstændig vildt at man kan tænke sig at noget eksplodere på den måde, det giver jo ikke mening. Helle Kjærgaard har skrevet en bog der hedder mit urolige barn, som jeg tænker har en meget god måde at tale om uro på uden at det er patologisk, og om hvordan man kan håndtere det og arbejde med det, hun har 5 S’ er som er samvær, struktur, stimulering, sund kost og søvn, hvor jeg tænker det med at tage udgangspunkt i hvad er det så vi kan gøre, selvfølgelig er der børn der har mere brug for nogle bestemte rammer, nogle bestemte måder, mere tydelighed, mere regelmæssighed end andre men det er ikke nødvendigvis så specielt det de har brug for, men hvis de ikke får det på det tidspunkt hvor de har rigtig meget brug for det, så …. (kort pause) Jeg tænker jeg nogen gange at jeg 7 kunne da godt have lavet en ADHD dreng ud af min søn hvis jeg havde villet, og det er blevet det helt modsatte, nok ikke det modsatte men det er han ikke blevet vel. Da han startede i skole tænkte jeg hold da op, hvor er fokus lige henne og han er totalt fokuseret nu og selvfølgelig også alt muligt andet men jeg håber da det har haft betydning det jeg har gjort, og det tænker jeg da det har, for der var da også noget der pegede i den anden retning, som jeg også tror man kunne have fodret hvis det var det man gerne ville have haft. Så jeg tror stadig på at miljø har en betydning, selvom jeg ved at også genetik spiller ind. Men vi er bare så mange nu efterhånden der skal kæmpe om handicap parkering, hvis alle med ADHD skal have et handicapskilt. Jeg synes ligesom vi er nødt til at sige at der er noget der er alvorligere end andet, og jeg synes der er en del ADHD diagnoser som ikke er reelle, jeg synes der er for mange. Det er en blandet landhandel og jeg har haft det sådan lidt på det sidste, at nu, er jeg bare nødt til at henvise alle til børnepsyk, for det er også en dårlig psykolog der ikke kan se alle de vanskeligheder, og vi er da nødt til ikke, og så tager jeg to af børnene på videokonference hos BUC og så siger de, jamen hvad vil du henvise på, og jeg siger jamen det ved jeg ikke rigtig men det må i jo vide, jamen det skal du jo vide, for det er jo ikke nok at han bare lige gør det og det, det kan du ikke sende ham til BUC for. Så tænker jeg nå gud nå, det er ligesom det må vi da kunne bare der er et eller andet vi ikke forstår eller et eller andet vi er trætte af, så må han da have en diagnose, og så sidder de derinde og siger det er du nok nødt til at undersøge lidt mere, og det kan også godt være at hvis han begavelse ikke er så høj, eller der er et eller andet, så kan det være det der er, og det er altså ikke psykiatri. Og så sidder jeg og tænker ej hvor er det altså rart at de sidder og siger det, i den screeningsposition som de jo har, og siger det er du nødt til at undersøge noget mere, i stedet for bare at sige skynd dig at sende ham ind han har nok OCD eller andet. Så jeg tænker at psykiatrien måske heller ikke er så firkantet, som de jo nogen gange bliver gjort til. De bliver bare rigtig meget bedt om det og så kan man jo sige at hvis ikke de selv får en henvisning som de nogen gange får fra mig eks. vis hvor der også står alt muligt andet, om andre relationelle, familiemæssige forhold som også kunne spille ind, så er det ikke sikkert at de får spurgt ind til det. Det er ikke sikkert at forældrene er interesseret i at fortælle om det eller tænker det er relevant at fortælle om det. Hvis de tænker han er jo bare opmærksomhedsforstyrret eller der er jo bare et eller andet helt galt med ham, så er det jo det billede man får præsenteret, og diagnoserne kommer jo på baggrund af symptomer, og symptomer det beskriver de voksne der er sammen med børnene. Så diagnoser er jo lavet på baggrund af det du siger om dem du kender på en eller anden måde, for jo mindre børnene er jo mindre kan de selv bidrage. 8 Bilag 3. Transskriberet Interview med skolepædagog i indskolingen 0.-1.klasse, almindelig klasse (foretaget d.9/5-2015 Interviewer: Hvor oplever du presset for udredning af børn kommer fra? Interviewperson: Jeg tænker, at det i hvert fald ikke kun er et sted fra. Jeg tænker faktisk, at det er et samsurium af det hele. Jeg oplever mest, at det er fra professionel side at behovet er der, og så mener jeg at vores skolesystem i dag det gør at, der popper rigtig mange børn op, som jeg tænker førhen bare havde krudt i røven. Jeg tænker kravene til vores børn i dag, de har så mange ting de skal opfylde, i vores skolesystem, meget mere end vi andre skulle. Vi skulle egentligt bare gå i skole, og lære at regne og skrive, og så skulle vi være gode ved hinanden, men de skal forholde sig til rigtig mange ting hele tiden, og jeg tror det er derfor der er nogle børn der boner ud. De børn som er lidt urolige indeni, de har svært ved at være i det der med alle de krav hele tiden som er hele vejen rundt. Jeg tror, som udgangspunkt så har vi et arbejdsfelt, hvor vi har nogle mål vi skal nå som pædagoger og som lærer, og for at vi kan nå de mål med vores børn, eller de børn der går i skolen så tror jeg at vi måske nok er dem der har det største behov for at få en diagnose, og det er ikke så meget for at finde ud af om Søren han er rød eller grøn, men mere for at det udløser timer. Det udløser timer, i hvert fald på min arbejdsplads, hvor vi så kan gøre noget, vi kan lave noget gruppeinddeling, vi kan tage en lille gruppe børn ud, der kan arbejde i et lille værksted med et eller andet, sådan at presset mindskes omkring de her børn, som har den her uro i kroppen. Jeg tænker ikke nødvendigvis at det er fordi de har ADHD eller de er autister, eller de er et eller andet, men mere det her med at det giver nogle timer, hvor vi kan gøre noget andet som jeg mener, er bedre for de her børn. Interviewer: Hvis det er jer der gør opmærksom på at der er et problem, oplever du så nogen gange at forældrene siger, at de kan de ikke se vanskelighederne, eller at de ikke vil være med til at gøre noget ved det? Interviewperson: Vi har flere forældre som har sagt nej tak til at få deres børn visiteret til en udredning. Vi har flere forældre, der siger det er os der har et problem, og det erkender vi nok at vi har, det er ikke fordi vi siger, at det forældrene ser, ikke passer, men det er bare nogle andre krav der bliver stillet, end når de er hjemme. Børnene er på hjemmebane, og de fleste børn kan agere i det 1 felt der hedder deres familie, der er de i trygge rammer, og der bliver ikke stillet alle de krav hele tiden, til noget fagligt og noget socialt, og nu skal vi også kunne være i den gruppe og vi skal kunne gå i festsalen og sidde 250 børn og synge morgensang, eller de der forskellige ting man trækker dem rundt i. Så jeg kan godt forstå forældrene kan have svært ved at se det. Vi har også nogle børn der aldrig bliver udredt, som har en forfærdelig skolegang er jeg nødt til at sige, de har det så slemt. På min arbejdsplads finder man så nogle ressourcer til at gøre noget for de børn. B. la har vi en dreng lige nu, som har det sindssygt svært, han er 3 gange om ugen ude på en rideskole og passe nogle heste sammen med en pædagog, hvor han går derud 3 timer og han er i himlen i de 3 timer, og så kommer han tilbage til en virkelighed han ikke kan være i. Interviewer: Tænker du at hvis han fik en diagnose, så ville han være et af de børn de måske ville havne på en specialskole? Interviewperson: Ja, jeg tænker han ville have meget bedre af at være et sted hvor han var i en lille enhed, hvor han måske havde en 5-6 kammerater han skulle forholde sig til, hvor personalenormeringen var bedre. For det er ikke fordi hans intellekt fejler noget, men rammen er forkert, der er alt for mange indtryk hele tiden, og det er rigtig synd. Men desværre, tror jeg det bliver ved med at være sådan for ham. Interviewer: Hvad oplever du som årsagen til at flere og flere børn får en diagnose? Interviewperson: Som jeg sagde tidligere så tror jeg simpelthen vi har et system, et skolesystem, et samfund der bombardere med så mange krav. De børn der går i 1. klasse, de har engelsk, de har matematik, om 14 dage skal de til at lære at gange, de går i 1. klasse, de skriver sætninger, de skriver historier, de laver boganmeldelser i dansk, de skal forholde sig til IT, de skal en hel masse og de går kun i 1. klasse. Jeg tænker, at da jeg gik i 1. klasse skulle jeg læse Mette så en ko og Søren så en so, det var ligesom på det niveau. De her børn de skal lære det som vi andre vi skulle i slutningen af 2. klasse. Det er det de trækker helt ned i 1. klasse nu. De børn der går i 0. klasse, de har dansk, de har matematik, og de har selvfølgelig også idræt og bevægelse og kreative fag, men kravene til børn i dag er større, og det er derfor jeg tænker at vores børn, som har en lille smule vanskeligt ved at være i sin egen krop, eller være i en ramme som er lidt firkantet, at de bonger ud. Jeg er rystet over hvor mange krav der er til børn, og hvordan deres lærerplaner ser ud i 1. klasse. Det har jeg ikke tænkt over før, men det er jeg jo blevet en del af nu med den nye skolereform, hvor jeg skal vide hvad årsplanerne er i dansk og matematik f.eks. 2 Interviewer: Når du så siger det, tænker du så at forældrene har et ansvar ift. børnenes adfærd, eller tænker du mere det handler om krav? Interviewperson: jeg tænker det er krav, vores samfund og måden det hele er skruet sammen på, det med hende Antorini der siger at vores børn skal være den bedste udgave af sig selv, og de skal lære mest muligt og alt det der, og selvfølgelig skal de det, og det har vi altid skullet, men jeg synes simpelthen de strammer elastikken, ud over alle grænser. Jeg tænker lidt på, at forældrene har selvfølgelig et ansvar, i hvordan deres børn kommer ud, der er noget omkring kultur i familien, der er noget omkring rammen de er i, enebørn, søskende, der er rigtig mange forskellige parametre der gør, eller der har indvirkning på børnene, selvfølgelig er der det. Jeg tænker i bund og grund, at de børn der kommer fra helt almindelige familier, kan have sindssygt svært ved at være i det, de kan være trætte allerede når de kommer om morgenen. Der er krav om at de skal læse 1530 min. hver dag de kommer hjem, og så går de jo til 7 forskellige slags sport, de har et dagsprogram der faktisk er mere fyldt op end forældrenes. Der er godt nok mange krav til de børn, og selvfølgelig kan der være noget om arv og miljø. Der er jo ret faktisk nogle forældre der ikke magter opgaven, at opdrage deres børn og passe dem, og nogle af de børn er jo også dem vi ser der popper op, og som har nogle helt særlige diagnoser som tidlig skadede eller et eller andet hvor de er nødt til at være i en lille enhed et eller andet sted på skolen, i en specialklasse. Men helt almindelige familier kan også have børn, der har svært ved at være i det. Jeg tænker det er et fælles ansvar, samarbejdet mellem forældre, skole, pædagoger altså for at hjælpe disse børn bedst muligt, så er man nødt til at tale samme sprog, og hjælpe hinanden og bakke hinanden op i de beslutninger der tages, og der hvor man har det gode samarbejde, er også der hvor børnene rykker. Interviewer: Oplever du, den nye skolereform har indflydelse på antallet af henvisninger? Interviewperson: Jeg tænker ikke antallet af henvisninger er steget, men jeg kan i hvert fald se, at børnene bliver max presset i den nye skolereform. De der lange skoledage med mange flere faglige fag ind, gør at børnene er booket op, de er fyldt op fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 14.00 om eftermiddagen og nogen gange til kl. 15.00, også selvom man går i 1. klasse. Så kan det godt være de lægger noget bevægelsesbånd ind og alt det der, og det er også rigtigt fint men det er bare ikke nok ift. at man er et barn på 7 år, og så skal have en arbejdsdag der hedder fra kl. 8.00-14.00 eller 15.00. Jeg synes vores unger er kommet på ekstra arbejde, og der er rigtig mange der er trætte og pressede i det her. Det synes jeg de er. Selvom vi gør alt hvad vi kan med sjove bevægelsesfaglige ting, så er det stadigvæk noget vi styrer, det er ikke børnenes fri fantasi eller fri leg eller andet, så 3 jeg tænker at de er på arbejde selvom de er ude og lave hentediktat, eller sådan et quiz og byt med nogle regnestykker eller sådan noget, så er det stadig styret af os, og deres hjerne arbejder med fagligt indhold. Det er ikke det samme som at gå hen og grave henne i sandkassen og grave et hun hvor man dækker kammeraten til eller man bygger et hus eller laver et eller andet med nogle biler. De er på arbejde de timer. Jeg tror ikke henvisninger på min arbejdsplads er steget det sidste halve år, jeg tror det er det samme. Interviewer: Tænker du alligevel at der er nogle flere børn der bonger ud? Interviewperson: Ja det tænker jeg. Det er dem vi har i klasserne uden at de får klistret en diagnose på tænker jeg, dem hvor vi nogen gange tænker uh man burde måske, der kunne godt være et eller andet fordi at de er presset i den her struktur og de mange krav. I den klasse jeg er i, er der jo en støtte på i nogle timer, og ofte bruger vi den støtte hvis selve barnet der har støttetimerne kører ud af skinnerne og det bare går godt for ham den dag, så flytter vi støtten over til at lave noget andet med den gruppe børn som måske har det bedre ved bare at sidde 2 eller 3 i et grupperum. Interviewer: Er der opmærksomhed nok på konteksten ift. børn i vanskeligheder, de børn som ender med at blive henvist til udredning? Interviewperson: Om der er opmærksomhed nok på dem, alle sager er forskellige. Jeg synes det er svært at sige. Jeg tror jeg har en arbejdsplads der er meget fremme i skoene mht. til det, de har haft specialklasser i mange år derude og der har været stor samarbejde lærer og pædagoger imellem i mange år, og jeg tror egentligt at de er, nu er det ofte ikke mig der er med til at spotte hvem det er der skal på specialcentermøde eller hvem skal vi lave en særlig indsats for. Jeg gør det jo i min egen lille gruppe som er en normalklasse, men jeg tror mine kolleger dem som har det meget tæt inde på livet, jeg synes de er gode til at tage højde for omgivelserne. Hvad er det der gør at Karl-Åge ikke kan være i den her sammenhæng? Vi har et barn lige nu der er i aflastning, og vi kan mærke forskel på den dreng når han kommer i morgenåbning, han kommer med taxa og bliver afleveret og selv går ind. Der er forskel på den uge hvor han er i aflastning, og den uge han er hjemme hos hans familie. Interviewer: I forhold til hvad? Interviewperson: På hvordan han kommer ind, hvordan han starter dagen, hvordan vi møder ham, fordi han kommer syngende op ad gangen jamen du godeste, han kan ordne hele verden den uge hvor han er i aflastning, hvor han er i ro, hvor der er en fast ramme, han ved lige præcis hvad han skal forholde sig til, 4 tænker jeg og hvor det flyder mere når han er hjemme hos hans mor. Her kommer han måske ud af døren med et skænderi eller et eller andet i bagagen, så er det jo klart at han rækker hånden ud og rager alle tasker der hænger ned af gangen ned, for nu er det hele alligevel noget lort, nej det ved jeg jo ikke om han tænker, men han har startet dagen skævt, og det kan være meget svært at få ham fanget ind, og få ham guidet ind i det gode igen når man står i en morgenåbning med 70 børn, hvor vi er 2 voksne. Det er meget meget afgørende for de her børn, hvordan de starter hjemmefra. Jeg har desværre en dreng lige i øjeblikket, som ikke kan få hans medicin hjemmefra længere, da moderen ikke kan få det i ham, så han kører med taxa ud til os, og så skal han starte ude hos os sammen med de andre 70 børn, med at spise morgenmad og have sin medicin. Det er ikke nogen succes vil jeg lige sige, det er svært for ham. Når han kommer, så er de andre på vej over til noget stikbold, og det er noget han gerne vil. Han har det jo ikke godt i hans egen krop indtil han har fået medicin, så der er stor forskel på, og jeg synes vi er meget opmærksomme på hvad konteksten er, fordi vi faktisk ikke ser dem som børn der har vanskeligheder, vi ser dem mere som et individ hvor der er nogle ting rundt om der gør det sværere. Men når man skal diagnosticere dem, eller man skal søge timer på dem, så er man jo nødt til at gå ind og fortælle hvad det er der er svært, og så er det at fejlfinding egentligt er i højsædet, men jeg synes når vi så har scoret de timer, så forsøger vi at tage udgangspunkt i det positive, det der lykkedes, hvornår er det de blomstre, de her børn. Hvad ramme er det de kan fungere i. Men jeg tror den er svær. Interviewer: Hvad oplever du diagnoserne bliver brugt til? Interviewperson: Den bruger vi jo til at hente de timer på. I dagligdagen går vi ikke rundt og kigger på nåh, men ham der det er en ADHD og ham der er en autist eller. Interviewer: Det er ikke sådan, at i tænker, når i har et barn med ADHD, så er det denne tilgang vi skal have til ham/hende? Interviewperson: Nej, for de er jo forskellige, de er ligeså forskellige som dig og mig. Og det, der er det rigtig gode på min arbejdsplads er, at vi laver noget vi kalder et inklusionsskema på alle de der børn vi har, hvor vi skriver hvad det er som lykkedes, og hvad er deres ressourcer, og dagsrytmen, hvem får medicin hjemmefra, og hvem skal have hvornår osv. for hvis jeg en dag ikke er der, og der kommer en vikar, så kan de læse det her først. Så er de fri for, at gå rundt være famlende, for det spotter børnene med det samme, de er jo kloge rigtig mange af dem, så de udnytter det jo til lige at sno sig udenom det. Men der har vi det her skema hvor der er fokus på ressourcer og hvad det er der lykkedes, og så er det her vi sætter 5 ind, og vi kan faktisk nå langt. Jeg vil sige, ham vi har med diagnose i min klasse, han bliver aldrig kaldt en med diagnose, men han bliver kaldt mørke Jacob, fordi han er sort. Hans forældre siger selv når de ringer ” goddag jeg er far til mørke Jacob”. Jeg synes ikke vi går rundt og kigger diagnoser, og i mange af specialklasserne er de jo også blandet, men ud fra hvor er de fagligt, hvor er der socialt, hvem kan sammen, fordi det kan rent faktisk godt være at det er en med autistiske træk og en med ADHD der kan godt sammen, når ham med ADHD er medicineret, og at de har et eller andet fantastisk sammen, så i vores specialklasser der er de ikke sorteret efter hvad diagnose de har, men mere hvem de svinger sammen med, hvor der er noget god energi. Vi havde en kæmpe specialklasse som er blevet delt i 2, og de er blevet delt efter hvem de kunne sammen med, og ift. hvem de kunne spejle sig i, for det er ikke fedt at være anderledes, når de nu kommer op i begyndende præpuberteten, og de har det rigtig rigtig svært, og så er det fedt at have nogle lidelsesfæller. Interviewer: Hvilke fordele og ulemper ser du ved at børn i stigende grad får en diagnose? Interviewperson: Fordelen er at det udløser de timer som jeg har nævnt, for så kan vi rent faktisk give dem et tilbud som de kan være i. Ulemperne, det tænker jeg kan være, at der er nogen der får et stempel i panden med et eller andet, hvor det måske bare var en periode i deres liv hvor de havde det rigtig rigtig svært, mor og far blev skilt eller …. de findes også, der hvor det var sådan ups vi skulle måske lige have trukket i nødbremsen lidt, og lige have givet ham et halvt år mere, eller, nej det ved jeg ikke, men de findes, dem hvor vi sætter gennemgribende udviklingsforstyrrelse på eller noget andet, for vi kan ikke lige helt definere hvad det nødvendigvis er. Men det er ikke sikkert, at det absolut var diagnosekrævende og det tænker jeg kan være en ulempe fordi at der er mange der i perioder har det svært. Interviewer: Hvilken betydning har det for det pædagogiske arbejde at flere og flere børn får en diagnose? Interviewperson: Det gør det faktisk spændende, meget meget udfordrende, for vi kan jo ikke bare sige at den her model brugte jeg sidste år, jeg gjorde sådan sidste år med den klasse, så er jeg også nødt til at gøre sådan med den her, men nej sammensætningen af børn er jo forskellig hver evig eneste gang så man er nødt til at finde på noget nyt. Det kan godt være man kan hente lidt erfaring i et eller andet men man kan ikke bare overføre det, og så læne sig tilbage og gøre ligesom man plejer. Jeg synes det er spændende, det er hårdt, og til tider måske endda også for hårdt, især hvis man kæmper lidt med systemet omkring at man 6 synes der måske skal lidt flere timer til. Det er jo et spørgsmål om at være god til at formulere sig skriftligt, for at kunne hente de her timer. Så der er godt at kunne alliere sig med nogen som har det skrevne sprog i sin magt, for så kan man se at vi får de timer, når der er nogen der sådan er velformuleret skriftligt. Det betyder meget. Jeg kan godt lide at de bliver blandet i klasserne, at man ikke sådan piller ud. Da jeg gik i skole, dem som havde det lidt svært, de kom i hjælpeklasse, men de var mærkelige, dem gad vi ikke lege med vel, de blev simpelthen ekskluderet når man var i skolegården. Den lille gruppe børn, det kan godt være at de egentligt hørte lidt til i min klasse også, men vi legede ikke med dem. I dag, der lærer vi altså, at vi er forskellige, der er nogen der er sorte i hovedet, der er nogen der har svært ved, at være i store lege, der er nogen der bedst trives i en lille regel leg, og det lære børnene i de her klasser. De lærer på godt og ondt at skulle rumme hinanden, og jeg vil sige at vi har rigtig mange børn som godt kan øve sig i det her, og også fra normale familier og uden diagnoser, de kan også have det svært i at skulle indgå i en fodboldkamp med nogle andre. Man behøver ikke have en diagnose for at have det svært skal jeg hilse at sige. Hvis man er enebarn, så er man jo vant til at bestemme, og har ingen modstand, så det er en øjenåbner at starte i skole for nogen. Interviewer: Oplever du nogen pædagogiske dilemmaer i arbejde med børn med diagnoser? Interviewperson: Nogle af de dilemmaer der opstår, er nok hvis samarbejdet ikke helt fungere. Interviewer: Med forældrene? Interviewperson: Ja med forældrene, hvor man så kommer til at være den der, eller kommer til, hvor man nogle gange går ind og tager nogen beslutninger, fordi man i et sådan lige i et kort øjeblik kan tænke, jeg er den kloge, sådan sagt lidt sarkastisk men hvor jeg tænker det her er i hvert fald godt for barnet i den her relation eller i den her kontekst, eller i den her sammenhæng arbejdsmæssigt, og så man på en eller anden måde kommer til at overrule forældrene lidt. Det synes jeg kan være et dilemma ift. når samarbejdet er svært. For når samarbejdet funger så synes jeg, at jeg har god erfaring med, at hver gang man laver et nyt tiltag eller gør et eller andet, og formulere det for forældrene, gerne hvis det er nogen der kommer på skolen hver dag, kan man sige til dem mundtligt, at vi har overvejet sådan, fordi vi kan se det virker for ham eller hende, og så siger forældrene, det bakker vi op om, det snakker vi om når vi kommer hjem til middagsbordet eller noget andet. Men det her med at børnene kommer hjem og siger, så har de sagt sådan og sådan, eller nu skal jeg sidde ved et bord alene eller noget andet, så 7 kan forældrene tænke, det er også hende den dumme pædagog, hvorfor sætter hun nu ham i skammekrogen, og det kan være et dilemma, fordi forældrene har følelser i klemme, og det er deres guldklumper, og vi står på den anden side og kigger med nogle andre briller. Ikke fordi vi ikke holder af ungerne, for det gør vi, men det er bare 2 forskellige måder man tit griber tingene an på. Der kan sikker også være andre dilemmaer som jeg ikke lige tænker, for man er jo meget optaget af den lille verden man selv er i, den lille enhed man selv har ansvaret for, og det kan godt være at der er nogle dilemmaer andre steder i større eller mindre klasser eller i andre sammenhænge som jeg ikke er rendt ind i men måske kan rende ind i om 2 år. Interviewer: Tænker du pædagoger er medvirkende til at vi ser flere og flere børn med diagnoser? Og på hvilken måde? Interviewperson: Jeg tror vi er lidt medvirkende, men også sammen med lærerne. Ikke fordi jeg skal udstille lærerne, men jeg tror ved det at lærerne har en anden, et andet fagligt mål, de har et eller andet målorienteret de skal nå, så tror jeg de kan have mere fokus på det der med at når børnene boner ud, at for at deres undervisning kan fungere eller for at de kan nå målene, jeg tror måske den ligger mere i skoledelen, for jeg synes SFO, jeg synes tit vi oplever at når man kommer i SFO, man kommer i fritiden, man lander der efter kl. 14.00, så de der børn der har fyldt helt vildt hele dagen så pyh, deres skuldre kommer ned, og så er de ude og spille fodbold eller med til rollespil, eller med i snitteskuret eller de er der hvor de har lyst til at være. Så jeg tror oftest, og der kan også, vi er jo pædagoger med i skolen også, vi er måske også med til at se dem nu, men jeg tror i forhold til den der ramme der hedder folkeskolen, der er vi lige godt til at italesætte dem som nogen der har vanskeligheder i det system vi har. Når vi forlanger af dem at de skal gå i skole i 6-7 timer om dagen, så vil der være nogen der boner ud, og de behøver ikke at have brug for en diagnose, men de har det bare svært, og har måske bedre af at være i en lille enhed, hvor jeg går i en arbejdsgruppe hvor vi er 4. Interviewer: Oplever du børnene får den hjælp de har behov for efter de har fået en diagnose? Interviewperson: Ja, oftest man kan altid ønske sig mere, og vi har en tendens til at sige ah det var ikke nok timer, vi kunne godt have brugt 5 timer mere og hvis vi så havde fået de 5 timer så var det bare 5 timer mere, det er det der med at være tilfreds med det man får. Men jeg synes, at opleve at børnene får, jamen førhen fik man timer til det enkelte barn, så der kunne man sige, at Oscar havde 10 støttetimer og dem satte vi på Oscar no mater what. I dag, får skolen og SFO’en 8 sammen en pulje timer, som man selv skal fordele ud på dem, man nu synes har behovet, og det synes jeg godt kan være vanskeligt. Interviewer: Snakker vi her også om de børn der har diagnoser? Interviewperson: Det kommer an på hvad kategori diagnosen ligger i, der er kategori 1, 2 og 5 og et eller andet. Interviewer: Hvad hører under de forskellige kategorier? Interviewperson: Det kan jeg ikke lige huske, men det har noget at gøre med at oftest så får stedet en pulje som de selv skal fordele. Børn der går i specialklasser er noget andet, men de inkluderede børn, som er i normale klasser, de har en fælles pulje, som der bliver taget fra, så det er hele tiden en forhandling og man skriver en rigtig god begrundelse for hvorfor Oscar nu skal have 2 timer mere om ugen, fordi vi kan se at han profitere af at have den lidt tætte kontakt til en støtteperson fredag morgen, da den er svær for ham. Så man kan hele tiden redigere i den fordeling af timer, men hvis man giver Oscar 2 timer mere, så bliver de taget et andet sted fra, så man skal jo også være sikker på, at det man ser, og det man argumentere for er reelt, og at det ikke bare er mig der tænker, at det kunne være letter for mig som underviser, for så skal jeg ikke ned til ham så mange gange, og lige lægge hånden på skulderen af ham og sige, det er altså her det foregår, eller hvad det nu kunne være. Men jeg synes som udgangspunkt på min arbejdsplads, der er vi godt til at fordele midlerne altså timerne, vi har nogen der godt kunne bruge lidt flere timer, selvfølgelig har vi det, men jeg synes vi er gode til at udnytte dem, og ligge dem på de tidspunkter på dagen hvor vi kan mærke behovet er størst. Vi har desværre ikke så mange støttepædagoger, jeg kunne godt tænke mig, vi havde et par stykker mere, så dem vi har, ikke skulle løbe så stærkt. Interviewer: Oplever du at pædagoger i deres arbejde oftest befinder sig inden for fejlfindingskulturen eller en kultur præget af positiv psykologi? Interviewperson: Som jeg sagde før så tror jeg at vi starter, fordi man ser noget der enten ikke er hensigtsmæssigt, eller særlig godt for barnet, og det er vel at være fejlfinder, for man ser, de boner ud i en eller anden sammenhæng de ikke kan være i, og så er det man undersøger derfra, men jeg synes som udgangspunkt at de fleste pædagoger er gode til at finde det positive. Man kan godt nogen gange i frokostpausen sige åh for satan, det er sgu også træls, men jeg synes i mødet med de pågældende børn, der synes jeg som udgangspunkt vi er gode til at sige til Oscar, det der er super godt, det skal vi have noget mere af. Eller spørge ham om hvordan arbejder du bedst, vi har jo meget fokus på læringsstile og 9 sådan noget ude hos os, så vi kan jo godt opleve at der sidder en halv klasse med hørebøffer på, når de f.eks. vis skal arbejde selv, eller nogen ligger på gulvet, eller nogen går rundt og læser, og der tænker jeg at nogle af de børn som har det svært, med eller uden diagnoser art det er fedt for dem at der ligesom bliver åbnet op for nogle andre muligheder, end det der røv til sæde undervisning. Det er godt vi er kommet væk fra det. Interviewer: For lige at vende tilbage til det spørgsmål med dilemmaer, tænker du så nogen gange at det kan være et dilemma hvis man skal se det hele ud fra det positive, ud fra det der virker, og man så har nogle børn i vanskeligheder så vil du vel ikke kunne opnå, at få noget hjælp til de her børn, hvis du skal tænke ud fra den positive vinkel. Interviewperson: Jeg vil jo sige at der er et dilemma, for jeg er jo nødt til at starte i det negative, jeg er nødt til at finde fejlen, eller finde vanskeligheden for at jeg kan sige at nu ved vi det er det her der er svært, og der er behov for nogle timer for så kan vi tage vedkommende ud i den der lille gruppe, så kommer der jo en ekstra voksen. Man har jo den der klasse på 25 og man står der alene de fleste af timerne, så kan man jo ikke bare pille 4 børn ud, og så lave en lille arbejdsgruppe, eller sige at det er jer 4 der går til stranden og finder skaller, men kan jo ikke sende dem afsted selv, og derfor er det jo det der med, at man starter i det der ikke virker for at få de der timer ind for at man kan gøre noget andet. Men herefter er det så at man tager udgangspunkt i det positive, fordi man ved at det virker for det barn at komme ud, hvor der er højt til loftet og frisk luft, og så kan det godt være at den der rapport der skal udarbejdes, den bliver lavet ved at man går til stranden, og samler nogle skaller, og det er dem man skriver og tegner lidt om, når man kommer tilbage, hvor de andre læser det i en bog. Men det kræver ofte ekstra hænder at gøre de her ting hvor man tager udgangspunkt i det positive, og det der virker, for det er meget med at lave hold deling, og lave noget forskellige værksteder, eller stationer så man kan gå derhen hvor man synes det er bedst. Der er også andre gange hvor man skal hele vejen rundt for at prøve at udfordre sig selv lidt, og arbejde på nogle forskellige plan, men der er også bare nogen gange hvor det bare er udenadslære eller en øvelse, og så er det jo fedt at man kan vælge den måde, der passer en bedst, men der kan man ofte godt bruge et par ekstra hænder. Interviewer: Tænker du at det billede man får af barnet i en fejlfindingsproces, de negative egenskaber man tillægger barnet er lette at lægge fra sig? Interviewperson: Det tænker jeg godt man kan have svært ved at komme ud af, og der er det rigtig fedt at man ikke er alene om opgaven, her kan man forstyrre 10 hinanden lidt. Der kan være nogen hvor det skurer i ens ører at han eller hun bliver ved med at sige sådan, og så kan man sige at, nu har han faktisk rykket sig ift. lige den der del, eller et eller andet. Her er man jo et klasseteam, og der er nogle gode snakke og en siger at det er da også skide træls at han altid skal sparke ham der når de spiller fodbold, hvor der så er en anden som siger, ja det kan godt være at han stadig har svært ved det med fodbold, men nu skal du bare høre hvordan han har rykket på et eller andet andet niveau. Man kan godt komme til at sidde i sin egen lille andedam og tænke det er sgu også bare, altså i en negativ spiral, og derfor tænker jeg det er godt at der er flere voksne omkring en klasse eller en gruppe børn, fordi man har hinanden at sparre med, og bliver forstyrret af, fordi man ikke ser det hele selv. Det kan godt være, at det jeg ser hver evig eneste dag er, at han går ud og sparker den pågældende på fodboldbanen. Men det er rigtigt, man kan nemt komme til at lulle sig hen i det der. Interviewer: Synes du der lyttes nok til pædagogens perspektiver i arbejdet omkring et barn i vanskeligheder? Interviewperson: Ja det synes jeg faktisk der gør. Jeg synes faktisk pædagogerne, generelt er rigtig gode til, at komme med idéer til, hvad kan vi gøre, og hvis de ser noget, jeg synes der bliver lyttet rigtig meget til hvad det er der bliver indberettet, eller kommer på møder. Jeg synes faktisk både pædagoger og lærere er ligestillet i den her opgave. Ledelsen tager begge hold lige alvorligt når man kommer med en bekymring om et eller andet Men jeg tænker også at det kan blive bedre, og det er fordi jeg tænker pædagogerne i mange år har været sådan lidt en skygge af sig selv, eller man har været sådan lidt en undergruppe, eller under lærerne, altså lærerne har haft en højere status i mange år, men ved det at pædagoger bliver mere og mere skriftlige, bliver mere og mere mål, ikke fordi alt kan måles, men bliver lidt mere målstyret, i de her tiltag man gør, man beskriver mere, der ligger jo handleplaner og alt muligt på børnene, alle aktiviteter er jo en pædagogisk overvejelse, man kan selvfølgelig også bare sige, i dag spiller jeg bare fodbold fordi jeg har lyst og fordi det er sjovt. Men oftest er de aktiviteter og tiltag man går og laver i sit arbejde, det er jo ud fra at man tænker at der er en gruppe børn der har det svært med et eller andet, som man skal have inkluderet, der er nogen andre der skal have øjnene op for at den her gruppe kan noget i ikke kan, og det kunne måske være spændende for jer at prøve at bevæge jer derover. Jeg synes ved den der øgede skriftelighed, at vi bliver taget mere og mere alvorligt. Interviewer: hvis du står med et barn hvor du tænker at dette barn har nogle vanskeligheder fordi det er konteksten omkring barnet, som det er galt med, hvor du så har en lærer der mener, barnet har en diagnose, og det er vi nødt til at lave 11 en henvisning på, oplever du så der bliver lyttet nok til det du ser ift. at vanskelighederne ikke er iboende i barnet, men tillægger det konteksten? Interviewperson: Her tænker jeg måske nok vi ville stå, hvis det er så karikeret som du siger, men oftest er det ikke så forskelligt hvilken oplevelse man har men, der tænker jeg jo der vil blive lyttet til os begge to, og så kan det godt være at for at være sikker på at man ikke overser noget, så vil vi lave en udredning. Jeg har bare ikke prøvet at stå i en situation hvor vi ikke er enige. Jeg tror vi i fremtiden vil komme til at stå stærkere da pædagoguddannelsen bliver mere teoretisk og de opgaver man skal skrive, rapporter man skal stille op når man er i praktik, og man skal til eksamen i praktikken nu, jeg tror simpelthen at kravene til pædagoguddannelsen bliver højnet så meget at pædagogerne kommer til at føle sig stærkere i den argumentation fremadrettet, og jeg tror det er fordi man har været lidt forsigtig når man har stået ved siden af de andre, og har tænkt de er bedre til det, end vi er. Vi har også haft en tendens til i rigtig mange år at skulle finde fejl, der har jo været et kæmpe boom af diagnoser, og hvis vi bare kunne klistre nogen på de her børn, så var den hellige grav vel forvaret, men det er den jo ikke, det går jo ligesom op for en at, det er jo ikke bare løsningen, altså der skal laves nogle pædagogiske tiltag, og det er jo også det lærerne de ser. Jeg tænker lidt, at lærerne vil have godt af at have lidt mere, et længere modul på uddannelsen med pædagogik, det ville jeg ønske de havde. De har rigtig meget didaktik, og der kunne vi jo få lidt af deres didaktik og de kunne få lidt af vores pædagogik. For den synes jeg er lidt for kort i vores uddannelse, til når man skal ud og være i det her nye, hvis man vil være skolepædagog. 12
