3 CitronenEIARev 60Jan 2015 DAN

Transcription

3 CitronenEIARev 60Jan 2015 DAN
Projektet Citronen Base Metal
(Grundmetal)
Vurdering af virkning på miljø
(1. udgave)
Januar 2015
6. revision
Licens 2007/02
Licens
Bedford (No. 3) limited
(Et helejet datterselskab af
Ironbark Zinc Limited)
Udarbejdet af
Ironbark Zinc Limited
Level 1
350 Hay Street
Subiaco 6008
Western Australia
Tlf.: + 61 8 6461 6350
og
Orbicon A/S
Ringstedvej 20
DK-4000 Roskilde
Danmark
Tlf.: + 45 46 30 03 10
REV.
NR
UDSTEDELSESDATO
BESKRIVELSE AF REVISION
01
Feb. 2011
Rapportudkast indsendt til Råstofdirektoratet (BMP).
Inddragelse af DMU’s foreløbige bemærkninger (februar 2011).
02
Marts 2011
Skibsfartens påvirkninger opdateret.
Støvpåvirkninger opdateret.
03
Aug. 2012
04
Marts 2013
Inddragelse af Råstofdirektoratets kommentarer (april 2011).
Inddragelse
af
Råstofdirektoratets
kommentarer
(december
2012).
Inddragelse af Råstofdirektoratets kommentarer (februar 2013).
05
Juli 2014
Endelig rapport forelagt Råstofstyrelsen (MLSA) (engelsk, dansk,
grønlandsk)
Inddragelse
06
Januar 2015
af
Råstofdirektoratets
kommentarer
(december
2014).
Endelig rapport forelagt Råstofstyrelsen (MLSA) (engelsk, dansk,
grønlandsk)
ii
Indholdsfortegnelse
1
SAMMENDRAG .............................................................................................................. 1
2
INTRODUKTION ......................................................................................................... 11
3
2.1
Projektomgivelser ................................................................................................. 11
2.2
Ironbark Zinc Limited ............................................................................................ 13
2.3
Projektets historie ................................................................................................. 14
LOVGIVNING I RELATION TIL PROJEKTET ................................................................. 15
3.1
4
5
Grønlandsk lovgivning ........................................................................................... 15
3.1.1
Råstofloven (2009) ................................................................................................15
3.1.2
Nordøstgrønlands nationalpark ................................................................................17
3.2
Internationale forpligtelser ................................................................................... 19
3.3
Transportbestemmelser ........................................................................................ 22
VVM-PROCESSEN ........................................................................................................ 23
4.1
VVM-retningslinjer for minedrift............................................................................ 23
4.2
Plan for undersøgelse ............................................................................................ 23
4.3
Offentlig høring ..................................................................................................... 24
EKSISTERENDE MILJØ ................................................................................................ 25
5.1
Klima ..................................................................................................................... 28
5.2
Topografi ............................................................................................................... 29
5.3
Geologi .................................................................................................................. 30
5.3.1
Aflejringstyper .......................................................................................................32
5.3.2
Mineralisering ........................................................................................................33
5.4
Jordarter ............................................................................................................... 34
5.5
Permafrost og grundvand ...................................................................................... 35
5.6
Overfladevandsressourcer ..................................................................................... 35
5.6.1
Søen Platinova .......................................................................................................35
iii
5.6.2
Østre elv ...............................................................................................................36
5.6.3
Esrum sø og elv .....................................................................................................44
5.6.4
Gossans vandhuller/vandpytter og åer ......................................................................45
5.7
5.7.1
Citronen Fjord .......................................................................................................45
5.7.2
Wandelhavet og Grønlandshavet ..............................................................................50
5.7.3
Havis ....................................................................................................................51
5.7.4
Isbjerge ................................................................................................................51
5.7.5
Nordøstvandetspolyniet (NEW) ................................................................................52
5.8
Flora og Fauna ....................................................................................................... 54
5.8.1
Flora ....................................................................................................................54
5.8.2
Fauna ...................................................................................................................56
5.8.3
Fauna – Grønlandshavet .........................................................................................59
5.8.4
Truede arter ..........................................................................................................69
5.8.5
Det nationale ansvar for arterne ..............................................................................70
5.9
6
Havområder .......................................................................................................... 45
Social- og økonomisk miljø.................................................................................... 70
5.9.1
Lokale indbyggere og deres brug af området .............................................................70
5.9.2
Arkæologi og kulturarv ...........................................................................................71
PROJEKTBESKRIVELSE ............................................................................................... 73
6.1
Anlægsarbejde ...................................................................................................... 73
6.2
Minedrift................................................................................................................ 73
6.2.1
Underjordisk drift ...................................................................................................73
6.2.2
Åben minedrift .......................................................................................................77
6.3
Oparbejdning af malm ........................................................................................... 78
6.3.1
Overførsel af malm til ROM .....................................................................................78
6.3.2
Knusning ..............................................................................................................78
6.3.3
Vægtfyldeseparation (Dense Media Separation) .........................................................78
6.3.4
Formaling .............................................................................................................79
6.3.5
Flotation og reagenser ............................................................................................79
6.3.6
Afvanding af koncentrat ..........................................................................................82
6.4
Opbevaring af koncentrat ...................................................................................... 82
iv
6.5
Mineaffald ............................................................................................................. 82
6.5.1
Geokemisk karakterisering af mineaffald ...................................................................83
6.5.2
Styring af stenaffald ...............................................................................................93
6.5.3
Håndtering af tailings .............................................................................................94
6.6
Havnefaciliteter og lastning af produktet ............................................................ 102
6.7
Afskibning ........................................................................................................... 103
6.7.1
Retningslinjer og bestemmelser for søfart ............................................................... 103
6.7.2
Fragtskibe ........................................................................................................... 106
6.7.3
Sejlrute og tidspunkter ......................................................................................... 107
6.7.4
Nødprocedurer – Søfart ........................................................................................ 110
6.8
Understøttende infrastruktur .............................................................................. 110
6.9
Personale, transport og indkvartering ................................................................. 110
6.10
Strømforsyning og brændstoflager ...................................................................... 111
6.11
Sprængstoffer ..................................................................................................... 111
6.12
Vandforsyning ..................................................................................................... 112
6.13
Værksteder og oplagring ..................................................................................... 112
6.14
Støvkontrol ......................................................................................................... 112
6.14.1
1.1.1
Luftkvalitets modellering ....................................................................................... 114
6.15
Drivhusgas og andre udledninger ........................................................................ 122
6.16
Støj ..................................................................................................................... 122
6.17
Forvaltning af husholdnings- og industriaffald .................................................... 122
6.18
Sundheds- og sikkerhedsledelse ......................................................................... 124
6.19
Beredskab ........................................................................................................... 125
6.19.1
Beredskabsledelse ............................................................................................ 125
6.19.2
Beredskabsplan for søfart .................................................................................. 126
6.20
7
Modellering af luftkvalitet .................................................................................. 114
Projektalternativer overvejet .............................................................................. 126
Konsekvensanalyse og afbødende foranstaltninger ................................................. 129
7.1
Metode for risikoanalyse ..................................................................................... 129
7.2
Citronen Fjord-økosystem – Screening Level Ecological Risk Assessment ........... 130
7.2.1
Terrestrisk jord .................................................................................................... 130
v
7.2.2
Overfladevand ..................................................................................................... 131
7.2.3
Sediment ............................................................................................................ 131
7.2.4
Eksisterende forhold ............................................................................................. 132
7.2.5
Økotoksilogiske tests ............................................................................................ 132
7.3
Flora .................................................................................................................... 132
7.3.1
Vegetation .......................................................................................................... 132
7.3.2
Øverste jordlag .................................................................................................... 133
7.3.3
Faunaens udbredelsesområde ................................................................................ 133
7.3.4
Forvaltning af flora og afbødende foranstaltninger .................................................... 134
7.4
Fauna .................................................................................................................. 134
7.4.1
Levesteder for fauna - ferskvand............................................................................ 134
7.4.2
Levesteder for fauna - havet ................................................................................. 135
7.4.3
Fauna - skibssejlads ............................................................................................. 136
7.4.4
Fauna - mineområde ............................................................................................ 136
7.4.5
Interaktion med faunaen ....................................................................................... 138
7.4.6
Forvaltning af fauna og afbødende foranstaltninger .................................................. 139
7.5
Ferskvandsressourcer og overfladevand ............................................................. 140
7.5.1
Østre elv ............................................................................................................. 140
7.5.2
Søen Platinova ..................................................................................................... 140
7.5.3
Afvanding af åben mine ........................................................................................ 143
7.5.4
Overfladevandets strømning .................................................................................. 147
7.5.5
Vandforvaltning og afbødende foranstaltninger ........................................................ 148
7.6
Deponeringsplads til gråbjerg ............................................................................. 149
7.6.1
Deponeringsplads til gråbjerg ................................................................................ 149
7.6.2
Deponeringspladsens stabilitet............................................................................... 156
7.6.3
Æstetisk tilpassede landskaber .............................................................................. 156
7.6.4
Forvaltning af deponeringspladser og afbødende foranstaltninger ............................... 157
7.7
Tailingsanlæg (TSF) ............................................................................................ 157
7.7.1
TSF-indeslutning .................................................................................................. 157
7.7.2
TSF og overstrømmelse ........................................................................................ 159
7.7.3
TSF’ens stabilitet ................................................................................................. 160
vi
7.7.4
TSF-støv ............................................................................................................. 162
7.7.5
TSF - fauna ......................................................................................................... 162
7.7.6
TSF og det omgivende landskab............................................................................. 163
7.7.7
TSF og nedbørsændringer – kumulative virkninger ................................................... 163
7.7.8
Forvaltning af TSF og afbødende foranstaltninger ..................................................... 165
7.8
7.8.1
Lyd- og støjforhold ............................................................................................... 166
7.8.2
Regelmæssige udledninger .................................................................................... 167
7.8.3
Havfauna ............................................................................................................ 168
7.8.4
Forvaltning af havfauna og afbødende foranstaltninger ............................................. 192
7.9
Skibssejlads – uforudsete hændelser .................................................................. 192
7.9.1
Generelle påvirkninger – uforudsete hændelser ....................................................... 193
7.9.2
Styring af skibssejlads (uforudsete hændelser) og afbødende foranstaltninger ............. 197
7.10
Luftudledninger ................................................................................................... 198
7.10.1
Støv................................................................................................................ 198
7.10.2
Forvaltning af støv og afbødende foranstaltninger ................................................. 202
7.10.3
Drivhusgasser .................................................................................................. 203
7.10.4
Forvaltning af drivhusgasser og afbødende foranstaltninger ................................... 204
7.11
Farlige materialer ................................................................................................ 204
7.11.1
Farlige materialers – uforudsete hændelser.......................................................... 204
7.11.2
Forvaltning af farlige materialer og afbødende foranstaltninger .............................. 205
7.12
8
Vurdering af skibsfart – rutinemæssige begivenheder ........................................ 165
Arkæologi og kulturarv ........................................................................................ 206
7.12.1
Kulturelt betydningsfulde steder ......................................................................... 206
7.12.2
Forvaltning af arkæologi og afbødende foranstaltninger ......................................... 206
MILJØSTYRING ........................................................................................................ 208
8.1
Principper for miljøstyring .................................................................................. 208
8.2
Miljøstyringssystem ............................................................................................ 208
8.3
Foreløbig miljøstyringsplan ................................................................................. 209
9
PLAN FOR MILJØOVERVÅGNING............................................................................... 210
10
AFVIKLINGS- OG NEDLUKNINGSPROCES ................................................................. 216
10.1
Målsætninger for nedlukning ............................................................................... 216
vii
10.2
11
Konceptuel nedlukningsplan ............................................................................... 217
REFERENCER ............................................................................................................ 219
viii
Figurer
Figur 1. Grønland og Citronen Fjordens beliggenhed in Peary Land............................................................................12
Figur 2. Tildelte licensområder i Citronen Fjord (2007 med blåt, 2008 med rødt). ......................................................13
Figur 3. Nordøstgrønlands nationalpark (kort fra Aastrup m. fl. 2005) ......................................................................17
Figur 4. Beskyttelsesområder for fauna og flora i den nordlige del af nationalparken (Aastrup & Boertmann 2009).
.....................................................................................................................................................................................18
Figur 5. Positionen af artsspecifikke kerneområder for pattedyr, fugle og græsarten Puccinellia bruggemanni i
fauna- og florabeskyttelsesområdet nr. 16 (Aastrup & Boertmann 2009). .................................................................19
Figur 6. Placeringen af Ramsarområderne 10 og 11 i Nordøstgrønlands nationalpark (Aastrup & Boertmann 2009).
.....................................................................................................................................................................................21
Figur 7. Vindrosen er baseret på vindmålinger ved Citronen (november 2008 - juli 2009 og juli 2010 – september
2010) ............................................................................................................................................................................29
Figur 8. Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland ....................................................................................................30
Figur 9. Geologisk stratigrafisk søjle for Citronen Fjord ..............................................................................................31
Figur 10. Lokal geologi ved Citronen Fjord (se figur 9, stratigrafisk søjle, for nøgleord). ............................................32
Figur 11. Mineraliseringsområder ved Citronen ..........................................................................................................34
Figur 12. Korrelation mellem vandstrømningen og lufttemperaturen. .......................................................................37
Figur 13. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1994. ...................................................................39
Figur 14. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1997. ...................................................................40
Figur 15. Vandgennemstrømning og samlet zinkkoncentration i Østre elv i 2010. .....................................................41
Figur 16. Vandstrømningsmængder i Østre elv for 1994, 1997 og 2010. ....................................................................41
Figur 17 Sammenligning af zinkkoncentrationer i Østre elv i 1994, 1995, 1997 og 2010. ..........................................42
Figur 18. Zinkmængde i Østre elv. ...............................................................................................................................43
Figur 19. Dybhavsmåling af Citronen Fjord (DHI, 2010). .............................................................................................46
Figur 20. Havvandsstationerne H1–H4 i Citronen Fjord, der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb samt temperatur
med dybde. ..................................................................................................................................................................48
Figur 21. Placeringen af Wandelhavet og Grønlandshavet. ........................................................................................50
Figur 22. Nordøstvandets (NEW) beliggenhed ud for Grønlands østkyst. ...................................................................52
Figur 23. Isen ud for Nordøstgrønland 26. maj 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). ...................................................53
Figur 24. Isen ud for Nordøstgrønland 26. juli 2008 (Boertmann & Nielsen 2010). ....................................................53
Figur 25. Kortet viser NDVI-værdier (Normalised Difference Vegetation Index) fra Nordøstgrønland i august 2004. 55
Figur 26 Foreslået udformning af minen for Citronen-projektet. ................................................................................75
Figur 27 Oversigt over oparbejdningsanlæg og indkvarteringsområde. .....................................................................76
Figur 28. ANP/AGP som en funktion af det samlede svovlindhold. .............................................................................85
ix
Figur 29. Syreneutraliserende potentiale som en funktion af syredannende potentiale. ............................................87
Figur 30. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg over tid. ...........................................................89
Figur 31. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings over tid. ............................................................89
Figur 32. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg................................................90
Figur 33. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings..................................................90
Figur 34. Afgivelsesmængder for bly i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg. ................................................91
Figur 35. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings..................................................91
Figur 36. Estimeret sejlrute. .......................................................................................................................................107
3
Figur 37. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM 10 -koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i
minens nærhed (Golder, 2011). .................................................................................................................................116
3
Figur 38. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM-koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i
minens nærhed (Golder, 2011). .................................................................................................................................117
Figur 39. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m2), baseret på PM10udledninger (Golder, 2011) ........................................................................................................................................118
2
Figur 40. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m ), baseret på PMudledninger (Golder, 2011) ........................................................................................................................................119
2
Figur 41. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ), baseret på PM 10 udledninger (Golder, 2011). .......................................................................................................................................120
2
Figur 42. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ) baseret på PM-udledninger
(Golder, 2011). ...........................................................................................................................................................121
Figur 43. Typiske frekvensbånd for lyde, der skabes af havpattedyr og fisk sammenlignet med nominal lavfrekvente
lyde I forbindelse med kommerciel skibsfart (kilde: OSPAR, 2009). ...........................................................................167
Figur 44. Kanumus og vurderingsområde I Østgrønland (Boertmann m. fl., 2009). .................................................171
Figur 45. Polynier på østsiden af Grønland (Boertmann m. fl., 2009). ......................................................................172
Figur 46. Det skraverede områder markerer de vigtige rastepladser for edderfugle i Nordøstvandet. ....................173
Figur 47. Udbredelse og størrelse af ynglekolonier for edderfugle ved Grønlands østkyst under undersøgelser i juli
og august 2009. (Boertmann og Nielsen 2010). ........................................................................................................174
Figur 48. Ismågens udbredelse og størrelse af observationer, herunder ynglekolonier under undersøgelser i juli og
august 2009 (Boertmann og Nielsen 2010). ..............................................................................................................175
Figur 49. Polarlomviens udbredelse og antal observeret under DCE’s flyoptælling i maj og juni 2008. ....................178
Figur 50. Rosenmågens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. el., 2009). 179
Figur 51. Mallemukkens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. fl., 2009).180
Figur 52. Vigtigste område for isbjørne tæt på Nordøstvandet.................................................................................184
Figur 53. Spredningen af atlantiske hvalrosser i Østgrønlands område. ...................................................................185
Figur 54. Potentialet og yngleområder i 2007 for remmesælen og klapmydsen i Grønlandshavet. .........................187
Figur 55. Den generelle spredning af narhvaler (Boertmann m. fl., 2009). ...............................................................189
x
Figur 56. Beskyttelsesområder for narhvaler (også grønlandshvaler og hvalrosser) i Nordøstgrønland. .................190
Figur 57. Udpegelsen af særlige vigtige områder, der er følsomme over for oliespild om sommeren (foreløbig
vurdering) ..................................................................................................................................................................194
Tabeller
Tabel 1. Oversigt over prøvetagninger for alle baggrundsundersøgelser ved Citronen Fjord. ....................................27
Tabel 2. Metal (i alt) og næringsstofkoncentrationer fra søen Platinova ved 0, 6 og 10 m dybde i forhold til
Grønlands retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) og Det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME,
2007). ...........................................................................................................................................................................36
Tabel 3. Daglige målinger af de samlede metalkoncentrationer i Østre elv (1994, 1997, 2010). ...............................38
Tabel 4. Metalkoncentrationer (i alt) fra Østre elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra
Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). .....................................43
Tabel 5. Metalkoncentrationer (i alt) fra Esrum elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra
Grønland (Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007). .....................................44
Tabel 6. pH-værdier for midlertidige vandpytter og åer ved gossans..........................................................................45
Tabel 7. Vandkvaliteten i Citronen Fjord......................................................................................................................47
Tabel 8. Intervaller i havvandssøjlens metalkoncentrationer i Citronen Fjord (H1-H4) og referencestationer
(Depotbugten og Frederick E. Hyde Fjord Vest) sammenlignet med havvandskvalitetens grænser i de grønlandske
retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011. ............................................................................................49
Tabel 9. Dyrearter, der findes i Citronen Fjord-området, som er på den regionale grønlandske rødliste og IUCN´s
rødliste over truede arter.............................................................................................................................................69
Tabel 10. Det nationale ansvar for arter, der findes i Citronen Fjord-regionen. ..........................................................70
Tabel 11. Foreløbig liste over oparbejdningsmetodernes reagenser. ..........................................................................81
Tabel 12. Stikprøvemængder for hver affaldskilde til programmet for geokemisk karakterisering. ...........................83
Tabel 13. Statistisk oversigt over syre-base analyseresultater. ...................................................................................86
Tabel 14. Oversigt over luftfugtighedstestens varighed. .............................................................................................88
Tabel 15. Oversigt over designkriterier og forudsætninger. ........................................................................................95
Tabel 16. Termistor-målinger at strandområdet (august 2010)................................................................................101
Tabel 17. Åbnings- og lukkedatoer for åbenvandssprækker fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord
(Enfotec, marts 2011). ...............................................................................................................................................109
Tabel 18. Oversigt over PM/PM 10 for zink- og blyudledninger anvendt i støvmodelleringen (Golder 2011). ...........115
Tabel 19. Forventede affaldstyper og bestemmelsessted. ........................................................................................124
xi
Tabel 20. Sammenligning af maksimal modelleret overfladevandskoncentrationer i søen Platinova med
screeningsværdier for ferskvand under 16 års drift og nedlukning. ..........................................................................142
Tabel 21. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer for søen Platinova med
screeningsværdi for ferskvandssediment under 16 års drift og nedlukning. .............................................................143
Tabel 22. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord med
screeningsværdier for havvand under de sidste 3 års drift og nedlukning. ...............................................................144
Tabel 23. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration for Citronen Fjord med screeningsværdier
for havsediment under sidste 3 års drift og nedlukning. ...........................................................................................145
Tabel 24. Inputsløsninger for den geokemiske modellering. .....................................................................................151
Tabel 25. Inputsværdier for overfladevandets hydrologi. ..........................................................................................153
Tabel 26. Vandkvalitet for Citronen Fjord sammenlignet med modelleret vandkvalitet under drift og de sidste 3 års
drift/nedlukning. ........................................................................................................................................................153
Tabel 27. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration i Citronen Fjord med screeningsværdier
for havsediment under driften. ..................................................................................................................................154
Tabel 28. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer i Citronen Fjord med
screeningsværdier for havsediment under de sidste 3 års drift og nedlukning. ........................................................155
Tabel 29. Min. sikkerhedsfaktorer for dæmningsstabilitet ........................................................................................161
Tabel 30: Oversigt over de mest vigtige fuglearter fra Boertmann m. fl.’s (2009) vurderingsområde......................170
Tabel 31. Oversigt over havpattedyr, der forekommer i vurderingsområdet (fra Boertmann m. fl., 2009). .............183
Tabel 32. Oversigt over maksimal anslået afsætning fra zink- og bly i støv (PM/PM 10 ) ved Citronen for receptorer
uden for minens område (Golder 2011).....................................................................................................................199
Tabel 33. Sammenligning af maksimal modellerede jordkoncentrationer med screeningsværdier for jorden. ........200
Tabel 34. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de
første 13 års drift mod screeningsværdier for havvand.............................................................................................201
Tabel 35. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de
sidste 3 års drift/nedlukning mod screeningsværdi for havvand. ..............................................................................202
Tabel 36. Miljøovervågningsprogram for Citronen ...................................................................................................212
Tabel 37. Konceptuel nedlukningsplan for mineprojektet Citronen...........................................................................217
xii
Bilag (volumen 2)
Bilag 1. Tredje baggrundsundersøgelse i Citronen Fjord-området, Nordgrønland 2010. Ironbark & Orbicon. 2010
Bilag 2. Hvirvelløse dyr i Citronen-regionen, Orbicon 2010.
Bilag 3. Den biologiske betydning af Nordøstvandetspolyniet, Nordøstgrønland, Orbicon 2010
Bilag 4. Risikovurderingsmatrix. Ironbark 2010
Bilag 5. MPL-001 Beredskabsplan for signifikant udslip. Ironbark 2012.
Bilag 6. Foreløbig miljøstyringsplan for Citronen
xiii
1
SAMMENDRAG
Ironbarks zinkprojekt Citronen (projektet) inkluderer udvikling, drift og ultimativ udgravning af en
zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Projektet vil bestå af minedrift ved tre
aflejringssteder (både underjordisk mine og åben mine) med en oparbejdning på stedet for at
producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne vil blive afskibet fra stedet til Island og
efterfølgende til et smelteværk til videre oparbejdning. Minens forventede levetid er 14 år.
Projektbeskrivelse
Licensområder/arealer
Udvindingsreserve
Komponenter
Minens
produktionshastighed
Minedriftsmetode
Oparbejdningsform
Minens forventede levetid
Mængde af gråbjerg
EL2007/02, EL2007/31, EL2010/47, EL2011/33
Aflejringer ved Stranden, Esrum og Discovery.
44,9 mio. ton ved en gennemsnitlig kvalitet på 5,4 % Zink + bly
2 x underjordiske miner, 1 x åben mine, 2 x deponeringssteder til
gråbjerg, tailingsanlæg, havn, oparbejdningsanlæg, tilhørende
infrastruktur
3,3 Mtpa (mio. tons pr. år)
”Room and pillar”-minedrift i undergrunden. Konventionel åben
mine, boring og sprængning, hydraulisk udgravning, pålæsning
og transport
Knusning og flotation
Underjordisk mine 11 år, åben mine 3 år
Underjordisk mine 0,41 Mt, åben mine 18,3 Mt
DMS’s mængde af kasseret
affald
Mængde af tailingsaffald
14,4 Mio. ton
Mineaffaldets karakter
Gråbjerg vil ikke være syredannende
Tailingsaffald er syredannende
Cirka 150 ha
Projektets
miljøaftryk
forventede
26,4 Mio. ton
Regional sammenhæng
Citronen Fjord ligger i Peary Land og er et vedhæng til den meget større Frederick E. Hyde Fjord.
Citronen Fjord ligger cirka 2.000 kilometer (km) nordnordøst fra Grønland hovedstad, Nuuk, og 940
km fra Qaanaaq, som er den nærmeste grønlandske bebyggelse. Projektet ligger i spidsen af Citronen
Fjord på den østlige bred, i krydset mellem to glaciale dale, hvor Esrum elven og Østre elven løber, og
er omgivet af nøgne bjerge op til 1.000 m høje. Adgang til projektet sker i øjeblikket via fly, med
mulighed for skibssejlads i sommermånederne via Frederick E. Hyde Fjord.
1
Citronen Fjord-området er beliggende i den højarktiske region med lange, kolde vintre og korte, kølige
somre og med varig permafrost, hvor jorden er frossen hele året. Den daglige gennemsnitstemperatur
kommer over frysepunktet fra juni til september. Nedbøren er meget lav (i størrelsesordenen 200 mm
om året) og falder hovedsageligt som sne. Frederick E. Hyde og Citronen Fjord er lukket af is det
meste af året.
Søen Platinova er den eneste sø i umiddelbar nærhed af projektet. Denne er en lille, afrundet
fordybning, som får vand fra nedbør og smeltning af det aktive lag, der omgiver søen. Østre elv løber
igennem projektområdet før den flyder ud i Citronen Fjord. Dens vigtigste vandkilde stammer fra
lokale gletschere, og afstrømningen er derfor hovedsageligt kontrolleret af lufttemperaturen.
Betydelige mængder af metaller (zink, bly, jern, kadmium, aluminium og nikkel) fra blotlagte områder
med intenst oxiderede sulfidmineraler i projektområdet skylles naturligt ud i Østre elv. Dette fører til
forhøjede metalkoncentrationer i vandsøjlen i to til tre uger, når elven begynder at flyde i slutningen
af maj til begyndelsen af juni. Disse høje metalkoncentrationer er således også fundet i Citronen
Fjord. En anden elv, Esrum elv, lige vest for projektområdet indeholder også forhøjede metal
koncentrationer tidligt i sommersæsonen.
De
lave
temperaturer
i
løbet
af
den
korte
sommersæson
kombineret
med
meget
små
nedbørsmængder resulterer i et sparsomt og usammenhængende vegetationsdække, der består af et
lille antal plantearter (49 identificeret til dato), der har tilpasset sig disse ekstreme forhold. Antallet af
dyr er også meget lavt. Otte fuglearter yngler eller menes at yngle lejlighedsvist i Citronen-området.
Desuden er der et lille antal ikke-ynglende kortnæbbede gæs, som trækker gennem området og
lejlighedsvis stopper op for at spise og hvile. Seks landpattedyr og et havpattedyr findes i området
hele året. Dette omfatter et lille antal moskusokser og ulve. Der er blevet registreret isbjørne i
området ved Frederick E. Hyde Fjord i foråret. Satellitmærkede isbjørne blev registreret i Citronen
Fjord-området i 1990'erne.
Fire dyrearter (ulv, isbjørn, havterne og ismåge), som er opført på Grønlands rødliste over truede
dyrearter, er blevet registreret i Citronen-området. Med undtagelse af ulven, er de rødlistede arter
usædvanlige gæster i projektområdet. Et lille antal ulve er kommet til området gennem årene, og kan
også have formeret sig i området i nogle år, men Citronen-området er ikke kendt for at have særlig
betydning for ulve eller nogen af de andre rødlistede arter.
En lille bestand af fastboende fjeldørreder holder til i Lake Platinova, mens der ikke lever fisk i Østre
elv og Esrum elv. Der vides kun lidt om havfiskene i Citronen Fjord, bortset fra at hornulken er
almindelig og at der er blevet registreret et lille antal fjeldørreder.
Den foreslåede sejlrute vil gå ind de grønlandske farvande og Wandelhavet, og derfor er fauna med
tilknytning til disse to vandområder medtaget i vurderingen. Faunaen i disse områder er primært
2
sæsonbestemte (dog ikke for alle dyr), hvor mange findes i kystzonen og i den økologisk vigtige
Nordøstvandetspolyniet (NEW polynya). Der er registreret og dokumenteret femten havfuglearter, fire
sælarter, fem finhvalsarter, fem tandhvalsarter og 26 fiskearter. Andre pattedyr, der kan forekomme i
område, er isbjørn, hvalros og grønlandshval.
Projektbeskrivelse
Den foreslåede minedrift vil ske med en mængde på 3,3 millioner tons årligt fordelt på tre aflejringer:
Først to under overfladen og senere en åben mine.
Den udvundne malm vil blive transporteret via lastvogn til oparbejdningsanlægget. Malmen vil først
passere gennem en to-trins knusningsproces, der efterfølges af en vægtfyldeseparation (DMS), hvor
affaldsfraktioner (DMS-rester) vil blive fjernet gennem flotation og bortskaffes på en DMSdeponeringsplads. Malmen fortsætter videre gennem to formalingsprocesser inden den føres til
flotation. Formalingsmaterialet fødes ind i en omrørende vandtank med tilsætning af standard
flotationsreagenser. Reagenserne binder sig til metallerne, hvilket får grundmassen til at flyde op til
overfladen. Her bliver den suspenderet i en syrebestandig skum før den bliver indsamlet. Affaldet,
som opstår før flotation, bortskaffes ved tailingsanlægget. Efter flotation renses skummet og
materialet afvandet gennem trykfiltre, der producerer en koncentratmasse. Koncentratet transporteres
gennem overdækkede transportbånd til et helt lukket opvarmet koncentratbygning, før materialet
transporteres væk fra oparbejdningsstedet.
Der vil blive bygget et tailingsanlæg, der kan rumme 3,6 millioner kubikmeter. Anlægget vil have en
dæmningsvæg og vil blive foret med en geomembran for at forhindre nedsivning. Der vil blive bygget
en bortledningsdræn for at forhindre at afstrømning fra bjerget trænger ind i anlægget. Dette
tailingsanlæg vil være operationelt i minens levetid, men anvendes primært til bortskaffelse af tailings
(mineaffald) i det første år. Når der er tilstrækkelig plads til rådighed, vil tailings blive anbragt inde i
den underjordiske mine.
Gråbjerg fra Citronen vil blive deponeret på gråbjergspladsen og DMS-oplagspladsen. Placering af
pladserne er blevet nøje udvalgt for at sikre stabile skråninger, og hvor det er praktisk muligt, for at
passe ind i den naturlige omgivende topografi. Et bortledningsdræn vil blive bygget på den øvre side
af gråbjerget for at forhindre, at vandafstrømning fra bjerget trænger ind i stenaffaldet. Ved lukning
vil gråbjerget udformes med lave sluthældninger og fremadrettede skrå volde for at minimere
vandophobning.
Der vil blive bygget en 15 m bred adgangsmole, der strækker sig ind i Citronen Fjord for at lette
afskibning af koncentrat fra oparbejdningsområdet. Koncentratet vil blive lastet over på isklassetørlastskibe. Produktionshastigheden ved Citronen vil være i overensstemmelse med behovet for tre
3
returrejser om året fra Citronen Fjord til en angivet havn. Transportundersøgelser viser, at
skibsfartsperioden generelt er åben fra juli frem til september (med forbehold for de foreliggende
forhold), men de gennemsnitlige afskibningsdatoer med hensyn til skibets isklasse (PC 4-5) er fra 1.
august til den 28. august. Sejlruten vil afhænge af placeringen af sejlløbet, der skal gå langs Grønlands
østkyst.
Andre store installationer vil være de fire dieselgeneratorer med en samlet elkapacitet på 28 MW og to
25 ML dieseltanke. Desuden skal der opføres en uafhængig lejr til 250 personer, samt et værksted.
Vandforsyningen hentes fra søen Platinova, og søen vil få sin kapacitet forøget gennem opførelsen af
en dæmningsvæg for at muliggøre en større opbevaringskapacitet. Der findes en eksisterende
landingsbane ved projektet. Denne landingsbane vil blive udvidet efter det første driftsår.
Vigtige miljøforhold
Vurderingen af virkning på miljøet har identificeret følgende miljøforhold som værende de centrale
områder, der kræver en detaljeret vurdering og forvaltning af Citronen-projektet.
Ferskvands- eller havvandsressourcer
En Screening-Level Ecological Risk Assessment (SLERA), herunder økotoksicitetsprøvning blev udført
for at vurdere og beskrive potentielle transport- og eksponeringsveje fra forurenende kilder (dvs.
gråbjerg og tailingsanlæg) til potentielle økologiske receptorer på projektet. SLERA identificerede
bestanddele inden for overfladevand, sediment og overfladejord med potentiale til at påvirke
receptorer på projektet. Fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter i Citronen Fjord, ved udmundingen af
Østre elv, blev identificeret som de vigtigste økologiske kontaktsteder.
4
Ud fra toksicitet og geokemiske tests konkluderede SLERA-undersøgelsen, at gråbjerget ikke vil øge
metalniveauerne i akvatiske eller terrestriske miljøer i Citronen Fjord-området over dem, der gælder
for baggrundsniveauer eller tilsvarende retningslinjer. SLERA-resultaterne er opsummeret nedenfor:
Område
Medie
Bestanddele
Receptor
Potentielle risikofaktorer og fase
Søen
Overfladevand
Nul
Nul
Ingen risiko
Sediment
Nul
Nul
Ingen risiko
Overfladevand
Zink
Fiskeædende
Potentiel risiko under de afsluttende tre
Platinova
Citronen
Fjord
fugle
Sediment
Zink
Fiskeædende
fugle
Arsenik
Fiskeædende
fugle, havpattedyr
driftsår og lukning
Potentiel risiko under de afsluttende tre
driftsår og lukning
Potentiel risiko under de afsluttende tre
driftsår og lukning
Økotoksicitetsprøvningen indikerede, at der ikke er nogen toksicitet forbundet med ovenpå flydende
tailings for hvirvelløse dyr og fisk.
Mineaffaldsanlæg
Geokemisk karakterisering blev udført på forskelligt mineaffald (stenaffald, tailings og DMS-rester) for
at vurdere potentialet for frigivelse af forurenende stoffer i miljøet. Det primære fokus var på den
potentielle udvaskning af metaller og dannelse af syre, som kan frigive metaller ud i det omgivende
miljø.
Disse geokemiske testundersøgelser viser, at potentialet for dræning af syreholdigt perkolat og
udvaskning af metaller fra affaldssten er lav og vil føre til ingen eller meget begrænset forurening af
lokaliserede jordøkosystemer på stenaffaldspladsen. Det syrebaserede regnskab viser, at prøver fra
gråbjerg med et lavt samlet indhold af svovl sandsynligvis vil blive klassificeret som værende ikkesyredannende på grund af forekomsten af overskydende neutralisende potentiale i form af calcit
og/eller dolomit. Det samlede indhold af svovl i gråbjerget kan bidrage til forvaltningen af gråbjerg
under driften.
Den geokemiske testundersøgelse viste, at tailings sandsynligvis vil danne syre efter lang tids
udsættelse for ilt og vand, og vil som sådan kræve et ekstra indeslutningsniveau, der normalt er tilladt
i konventionelle tailingsanlæg. Som følge deraf vil dæmningsområdet være foret med en geomembran
til at inddæmme nedsivning og vil blive tildækket ved nedlukning af minen. Som sådan vil tailings
være et fuldt inddæmmet anlæg uden forventet frigivelse af tailings i miljøet.
5
Støv
Modellering af luftspredningen blev udført for at vurdere den potentielle spredning af støv på det
foreslåede
projekt.
Støvudledninger
[dvs.
partikelstof
(PM)]
blev
udviklet
og
estimater
for
jordniveaukoncentrationer PM og indlagring blev beregnet for minedriften ud fra meteorologiske data
og luftudledningskilder.
Støvmodelleringen viste, at de højeste koncentrationer af støv vil opstå langs transportveje, men
dette skyldes dog primært køretøjets slipstrøm og forventes at indeholde minimalt støv fra de
transportlæs, der indeholder metaller såsom zink og bly. Forurening fra støv, der indeholder zink og
bly
vil
sandsynligvis
ske
ved
minen
og
ved
knuseanlægget,
når
lokal
støvspredning
fra
undergrundsventilationen stiger.
Støvspredningen vil blive afhjulpet ved brug af de bedste tilgængelige teknikker til at kontrollere støv
ved punktkilder.
Afskibning
Produktionshastigheden ved Citronen vil være i overensstemmelse med behovet om cirka tre
returrejser om året fra Citronen Fjord til et udpeget opsamlingssted (muligvis Akureyri, Island) ved
hjælp af isklasse-tørlastskibe. Skibstransporten (inkl. isbrydning) har potentiale til at påvirke havfugle
og havpattedyr langs og i nærheden af sejlruten. Det mest følsomme område langs sejlruten er det
Nordøstvandetspolyniet, som er levested for en lang række havpattedyr og ynglende havfugle.
De søfuglearter, der anses for at være de mest følsomme over for påvirkninger fra skibsfarten, er
edderfugl, ismåge, polarlomvie, søkonge, rosenmåge og mallemuk, hvor de mulige konsekvenser for
rosenmågen og mallemukken betragtes som mere signifikante. Skibssejladsen vil ikke foregå inden for
en rækkevidde på fem kilometer fra et fuglefjeld, hvis det er beboet af lomvie (Uria aalge),
polarlomvie (Uria lomvia), søkonge (Alle alle), ride (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis)
eller skarv (Phalacrocorax carbo), da det er ulovligt at skyde eller lave støj i nærheden af disse
bestande.
De havpattedyrarter, der anses for at være mest følsomme over for skibsfarten, er isbjørn, hvalros,
klapmyds, grønlandssæl, remmesæl, grønlandshval og narhval. Potentielle påvirkninger forventes at
være lokale og primært som følge af kortvarig, sjældent forekommende skibssejlads til og fra Citronen
Fjord.
For at reducere risikoen for skibsulykker og for at minimere påvirkningen af miljøet i det usandsynlige
tilfælde af at en ulykke medfører udslip af brændstof eller koncentrat, vil miljø- og sikkerhedsmæssige
procedurer blive gennemført. De anvendte isklasse-tørlastskibe vil være af den højeste "isklasse", der
er egnet til forholdene ud for Grønlands kyst.
6
Den mest alvorlige miljøpåvirkning i forbindelse med en skibsulykke ville være udslip af brændselsolie.
På grund af den langsomme nedbrydning, der skyldes de lave temperaturer, vil olien derfor blive
liggende i lang tid. Sandsynligheden for et stort olieudslip, kemikalieudslip eller uventet tab af
materialer er meget lav på grund af den korte tidsperiode, der er mulighed for at sejle i, det lille antal
ture og de afbødende foranstaltninger, der foreslås. I det usandsynlige tilfælde af at der skulle ske en
skibsulykke, der medfører udslip af brændselsolie eller koncentrat, vil beredskabsplanen blive
aktiveret.
Vegetation og terrestriske levesteder
Vegetationsdækket i Citronen-området er i gennemsnit omkring 5 %, men de fleste områder er
kendetegnet ved næsten nøgne jordområder med løst grus, og domineret af skråninger med ingen
eller meget lidt bevoksning. Sammenhængende vegetation findes mest i fordybninger og langs
vandløb. Denne vegetation er domineret af nogle få plantearter, der er almindelige og udbredte i
Nordgrønland, og det vil derfor ikke påvirke den repræsentative flora i området, hvis projektområdet
bliver ryddet. Blandt de plantearter, man ved der findes i Citronen-området, er der ingen sjældne eller
truede arter.
Vegetationen i Citronen-området giver føde til en række pattedyr og fugle (og hvirvelløse dyr), særligt
moskusokser, sneharer, halsbåndslemminger samt fjeldryper og gæs. Men i betragtning af at
planterne kun dækker en lille procentdel af jorden i Citronen-området, og fordi de samlede miljøaftryk
efter projektet er forholdsvis små, da nogle af de store anlæg bygges på områder med næsten ingen
vegetation (grube og landingsbane), anses tabet af fauna for meget lille i forhold til den omgivende
tilgængelige vegetation.
Fauna
Selvom opførelsen og driften af en mine i Citronen-området har potentiale til at påvirke den lokale
fauna i området, er det opfattelsen, at størstedelen af faunaen i området ikke vil blive væsentligt
påvirket af projektet af følgende grunde:
•
Der lever ingen fisk i Østre elv og derfor forventes det, at projektet ikke vil påvirke elvens
fauna
•
Opførelsen af havnefaciliteter kan kun tilskrives et mindre tab af levested for havets fauna.
Enhver ændring i vandkvaliteten fra suspenderede stoffer under byggeriet vil være midlertidig
•
Fauna, der normalt lever på områder ved projektstedet forventes at flytte til områder uden for
minen, når forstyrrelse og konstruktion påbegyndes
•
Begrænset vegetation i projektområdet vil ikke tiltrække fauna til fødeformål
•
Jagt er forbudt på mineområdet i henhold til lovreguleringen for grønlandske nationalparker.
7
Der er potentiale for skadevirkninger for søen Platinova, idet fjeldørredbestanden kan påvirkes på
grund af de forventede ekstreme udsving i vandmængden i søen, mens søen bruges som
vandforsyning til minedriften. Efter lukningen af projektet vil søen få lov til at vende tilbage til
niveauet før minedrift.
Plan for overfladevand
Det er planen at pumpe 1,3 millioner m3 vand fra Østre elv i søen Platinova i løbet af
sommermånederne (svarende til 1.000 m3 vand i timen). Vandet i søen vil derefter blive brugt som
mineområdets vandforsyning. Bortledning af denne vandmængde fra Østre elv har potentiale til at
ændre elevens strømningsdynamik, men den nødvendige vandmængde udgør anslået 8,8 % af den
samlede afstrømning og kan som sådan ikke forventes at have en betydelig indvirkning på elvens
økologiske systemer eller tilstrømning af vand (Citronen Fjord) på grund af den generelt høje
vandmængde, der flyder i floden som følge af smeltende sne og is.
For at rumme den nødvendige forøgede vandmængde i søen Platinova, vil en dæmning blive bygget
langs søens nordøstlige bred. Brugen af søvand til produktion vil medføre at vandstanden varierer
mellem et lavt niveau i foråret (maj) og et højt niveau i juli og august, når vandet er blevet pumpet
ind i søen fra Østre elv. Den naturlige søs overløb ledes tilbage til Østre elv. Dette overløb vil blive
blokeret, mens søen er i brug for projektet. Søens dæmning forventes ikke at have en negativ
indvirkning på det samlede overfladevand i projektområdet, da tilførslen af overløbsvandet fra søen til
eleven er skønnet til at udgøre en lav procentdel af elvens samlede vandmængde.
Det vil blive bygget bortledningsdræn rundt om op omkring udgravningshøje, undergrundskørslen,
tailingsanlæg og gråbjerge for at forhindre at vand trænger ind i disse faciliteter, især smeltevand om
foråret og sommeren. Vandet vil blive omledt til Østre elv og/eller Citronen Fjord. Et par små
midlertidige
vandløb
kan
også
blive
omledt
rundt
om
minens
faciliteter
til
fjordbredden.
Bortledningsdrænene i udgravningen, nedkørslen, tailingsanlægget og gråbjergene vil bevaret ved
lukning af minen, mens de andre omledninger (ikke påkrævet for langsigtet stabilitet) vil blive fjernet
under genopretning af mineområdet.
Nedbør i projektområdet er meget begrænset, og den årlige afstrømning af det lokale nedbørsområde
er lille og begrænset fra juni til september. Bortledningsdrænene omkring minens faciliteter vil derfor
kun bortlede små vandmængder i løbet af kort tid af året. Det omledte vand vil blive ført til det
oprindelige udstrømningssted.
Utilsigtede udslip af farlige materialer i jord eller vand
Utilsigtede udslip i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af farlige materialer, såsom
brændselsolie,
fedt,
maling
og
kemikalier
kan
potentielt
medføre
forurening
af
jord
eller
vandressourcer ved projektområdet.
8
Brændselsolie, fragt og koncentrat vil blive sendt til og fra projektet hver sommer. Et isklassetørlastskib vil anløbe havnen ved Citronen Fjord cirka tre gange hvert år mellem juli og begyndelsen af
september. Sejlads i de isfyldte farvande udgør en øget risiko for skibsulykker. De skibe, der vil blive
anvendt, vil være af den højeste "isklasse", der er egnet til forholdene ud for Grønlands kyst.
Risikoen for potentiel forurening af havmiljøet på grund af utilsigtet udslip af koncentrat eller
brændselsolie under skibsfarten anses for moderat. Dette skyldes, at den potentielle voldsomhed af
denne hændelse, hvis den forekommer, skønt sandsynligheden for at dette sker, er meget lav.
Kulbrinter (såsom olie, benzin og diesel) kan også forårsage lokaliseret forurening på stedet. Passende
opbevaring (i overensstemmelse med Grønlands lovgivning og retningslinjer) og håndtering af farlige
materialer vil reducere risikoen for forurening af disse materialer. Kulbrinterne vil blive opbevaret
indeni dobbeltvæggede tanke, og rørledninger, der transporterer sådanne materialer, vil også være
dobbeltvæggede for at opsamle lækager eller udslip.
Det vurderes, at risikoen for forurening fra farlig overfladejord eller vandressourcer i og omkring
minens område er lav. Ingen af de planlagte mineaktiviteter vil resultere i mere end en meget
begrænset og lokal forurening.
Drivhusgas
Kuldioxid og andre drivhusgasser vil blive genereret af dieselanlæg og køretøjer. Besøgende fly og
skibe vil også generere drivhusgasser. Projektet vil kræve ca. 50 millioner liter diesel årligt til driften
(80 % på elproduktion og 20 % på mobilt udstyr).
Udledningen vil blive begrænset ved hjælp af dieselolie af høj kvalitet og løbende vedligeholdelse af
anlæg og udstyr. Udvælgelsen af moderne økonomisk udstyr i projekteringsfasen vil yderligere
reducere frembringelsen af drivhusgasser. Udledningen anses ikke at få væsentlig indvirkning på
luftkvaliteten i området.
Genopretning og nedlukning
Når minens levetid er slut er det Ironbarks mål at genoprette jorden til en miljømæssigt acceptabel
tilstand og styre miljøet gennem et pleje- og vedligeholdelsesprogram i tiden efter lukningen. Ironbark
planlægger at udvikle en strategi for genopretning og lukning, der giver mulighed for planlægning af
en
LOM-lukning
(life-of-mine-lukning),
der
er
lydhør
over
for
beslutninger
omkring
projektplanlægningen og ændrede lovgivningsmæssige rammer.
En nedlukningsplan (DCP) vil blive udviklet for minen, og regelmæssigt opdateret og forfinet gennem
hele minens levetid. Nedlukningsplanen vil vurdere resultaterne af test og overvågning samt
9
eventuelle ændringer af det miljømæssige, lovgivningsmæssige og sociale miljø, som kan være
opstået i løbet af minens levetid.
Konklusion
Samlet set konkluderer risikoanalyserne, at de fleste projektaktiviteter har et lavt risikoniveau i form
af forstyrrelse eller forurenelse af miljøet ved Citronen Fjord. Ironbark vil gennemføre passende
foranstaltninger for at håndtere eventuelle risici. Det generelt lave risikoniveau er i overensstemmelse
med arten og omfanget af projektet, som omfatter faktorer såsom:
•
Placeringen i et afsides beliggende område i Grønland, hvor den nærmeste helårsbeboelse er
den danske militærbase på Station Nord, 240 km sydvest for projektet.
•
Placeringen i et arktisk miljø med begrænset nedbør, permafrost og frostgrader det meste af
året resulterer i reduceret forvitring/oxidering af materialer, frysning af mineaffald, begrænset
afstrømning i en kort periode af året og et mindre antal plante- og dyrearter.
•
Tailings vil blive opbevaret i en fuldt foret facilitet eller i undergrunden.
•
Gråbjerg karakteriseres som værende ikke-syredannende med høj neutraliserende egenskab.
•
Modellerede miljøpåvirkninger fra bestanddele er meget konservative, og er baseret på
overdrevne konservative forudsætninger. Værdier skal derfor betragtes som overordnede
maksimalværdier og det er usandsynligt, at disse vil være fuldt realiserede i løbet af projektet.
•
Modellerede
koncentrationsniveauer
fra bestanddele er
under
baggrundsniveauet
eller
vejledende niveauer med undtagelse af nikkel.
•
Modellerede resultater for afstrømningen fra gråbjerg viser, at koncentrationen af metaller i
enten terrestrisk jord, overfladevand eller sedimenter ved projektet ikke forøges i væsentlige
mængder.
•
Der vil kun ske en forholdsmæssig lille forstyrrelse med en begrænset rydning af vegetation i
et område, der i forvejen er sparsomt bevokset.
•
Ingen flora- eller faunabestande er unikke for projektområdet.
•
Afskibning af projektets salgbare produkter vil kun kræve tre returrejser om året mellem
Grønland og indladningshavnen, hvilket begrænser påvirkninger fra skibsfarten.
•
De fleste potentielle påvirkninger har kun lokal indflydelse, som let kan håndteres eller
afbødes.
10
2
INTRODUKTION
Ironbarks zinkprojekt Citronen (projektet) inkluderer udvikling, drift og ultimativ udgravning af en
zink- og blymine ved Citronen Fjord i Peary Land, Grønland. Projektet vil bestå af minedrift ved tre
aflejringssteder (både underjordisk mine og åben mine) med en oparbejdning på stedet for at
producere mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne vil blive afskibet fra stedet til et
smelteværk til videre oparbejdning.
Det er et krav fra de grønlandske myndigheder, at der udarbejdes en vurdering af virkninger på miljø
(VVM) en vurdering af social bæredygtighed (VSB) for at vurdere de potentielle virkninger af projektet
på miljøet og samfundet. VVM-processen er en detaljeret undersøgelse af potentielle miljøpåvirkninger
og identifikation af procedurer, der kan anvendes til at styre eller undgå identificerede virkninger.
En separat vurdering af social bæredygtighed (VSB) er ligeledes blevet forberedt for at kunne vurdere
de socialøkonomiske virkninger af projektet. Denne vil danne grundlag for en plan om påvirkning og
fordele (IBP) samt aftale om påvirkning og fordele (IBA), når den offentlige høringsproces er afsluttet.
2.1
Projektomgivelser
Projektet er beliggende i det højarktiske område ved Citronen Fjord i det Nordøstgrønland (figur 1),
cirka 2.100 km nord for hovedstaden Nuuk. Det afsides beliggende sted ligger ved breddegrad 83° 03’
nord og 28° 15’ vest længdegrad, og som sådan ligger projektet længere mod nord end den nordligste
permanent bemandede flyveplads i verden i Alert, og længere mod nord, end hvad der var den
nordligste mine for grundmetaller i verden ved polaris i Canada (lukket i 2001).
Grønland er verdens største ø, og er placeret i det nordlige Atlanterhav, mellem den 59. og 84.
breddegrad 12. og 72. længdegrad. Canada ligger umiddelbart mod vest, på tværs af Baffin Bay,
mens Island ligger 400 km ud for den sydøstlige kyst og Storbritannien yderligere 1.200 km i samme
retning.
Den nærmeste permanent bebyggelse til Citronen Fjord er Station Nord, der er beliggende 240 km
sydvest. Station Nord er en dansk forpost bemandet i løbet af vinteren af fem militærpersoner. Her
vedligeholdes en landingsbane, der kan anvendes under alle vejrforhold. Alert, en canadisk
militærstation på den nordlige spids af Ellesmere Island, vedligeholder også en landingsbane året
rundt, ligesom Thule, en amerikansk militærbase med lufthavn på Grønland vestkyst.
11
Figur 1. Grønland og Citronen Fjordens beliggenhed in Peary Land.
Aflejringerne i Citronen Fjord blev opdaget og først boret af Platinova A/S i 1993. Undersøgelser i
årene mellem 1993 og 2010 har yderligere afgrænset aflejringsområdet og afsløret en stor mængde
zink- og blysulfid. Aflejringerne er beliggende på licensområder, der indehaves af Bedford (nr. 3)
Limited, et helejet datterselskab af Ironbark under eksklusiv licens 2007/02 (figur 2).
12
Figur 2. Tildelte licensområder i Citronen Fjord (2007 med blåt, 2008 med rødt).
2.2
Ironbark Zinc Limited
Ironbark Zink Limited er et kapitalstærkt selskab, der er noteret på den australske børs (ASX: IBG),
med en markedsværdi på USD 100 mio. Ironbarks hovedfokus er det helejede Citronen-projekt med
aflejringer af grundmetaller. Målet for projektet Citronen Base Metal er at udvikle, etablere og drive en
zink- og blymine ved Citronen Fjord i verdensklasse.
Ironbark er
licenstageren for
aflejringen ved
Citronen Fjord. Ironbark besidder
også flere
efterforskningslicenser, der blev tildelt af Råstofstyrelsen (MLSA) i løbet af 2007, som dækker et
område på 120 kvadratkilometer ved Citronen Fjord, og yderligere 1.700 kvadratkilometer omkring
Citronen Fjord. Virksomheden har et godt omdømme inden for branchen, og søger at opbygge værdi
for aktionærerne gennem udnyttelse og udvikling af sine projekter. Ironbark søger også aktivt at
udvide projektets grundflade, der kontrolleres af Ironbark. Ironbanks bestyrelse og ledelse har
omfattende
teknisk
og
ledelsesmæssig
erfaring
inden
for
minesektoren.
To
fremtrædende
virksomheder inden for grundmetaller, er store aktionærer i selskabet.
13
2.3
Projektets historie
Et sammendrag over historien om efterforskning og vurdering af zinkprojektet Citronen er som følger:
•
1960 – Geologer fra US Geological Survey bemærkede gossans syd for Frederick E. Hyde Fjord,
omkring 20 km øst for Citronen Fjord.
•
1969 – En britisk Joint Services-ekspedition bemærkede gossans i nærheden af Citronen Fjord.
Disse blev prøvetaget, men gav ingen indikation af betydningsfuld mineralisering.
•
1979-1982 – Citronen Fjord blev kortlagt som en del af den systematiske regionale kortlægning af
Grønland Geologiske Undersøgelse (GEUS i dag).
•
1993 – Platinova A/S gennemførte en prøveundersøgelse i Frederick E. Hyde Fjord-området, og
identificerede mineralisering af grundmetaller på bredden af Østre elv (nu kendt som Discovery
Zone). Dette gav anledning til et altfavnende efterforskningsprogram samme sommer.
•
1993-1997 – Omfattende efterforskning foregik over en periode på fem år. Programmet
omfattede også en indledende miljømæssig rekognoscering (1993), og to opfølgende landmålinger
(1994 og 1997).
•
1998 – Kvaerner Metals gennemførte en "størrelsesorden"-undersøgelse af zinkprojektet Citronen.
En nedgang i zinkprisen satte projektet i venteposition.
•
2002 (ca.) – Platinova A/S gik i betalingsstandsning og gav afkald på efterforskningslicenserne.
•
2005 – Globe Star Mining Corp erhvervede ejendomsretten til området, og overførte efterfølgende
ejendomsretten til Bedford (nr.3) Limited;
•
2007 – Ironbark Gold opkøbte 100 % af zinkprojektet Citronen fra Bedford (nr.3) Limited.
•
I 2009 blev firmanavnet ændret til Ironbark Zink Limited (Ironbark). Ironbark vil fortsætte
udviklingen af projektet, herunder yderligere efterforskning i Citronen Fjord-området.
14
3
LOVGIVNING I RELATION TIL PROJEKTET
Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Hjemmestyre blev indført i 1979. Den 21. juni 2009 trådte
den nye selvstyrelov i kraft, der giver Grønlands selvstyre Naalakkersuisut mulighed for at overtage
forvaltningen af bl.a. naturressourcerne. Umiddelbart efter besluttede Naalakkersuisut at overtage
forvaltningen
af
råstofsektoren.
Råstofdirektoratet
blev
den
myndighed,
der
forvalter
alle
råstofaktiviteter på Grønland.
3.1
Grønlandsk lovgivning
Efter Grønland overtog ansvaret for reguleringen og forvaltningen af råstofsektoren, var der behov for
ny lovgivning på området. Den 1. januar 2010 blev der derfor vedtaget en ny lov om råstoffer
(Landstingslov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor).
Denne lov er retsgrundlaget for forvaltningen af råstofsektoren, dvs. alle forhold vedrørende
mineralske ressourcer, herunder også miljø- (såsom forurening) og naturbeskyttelse.
3.1.1
Råstofloven (2009)
Den nye råstoflov (loven) svarer på mange måder til den tidligere råstoflov fra 1998, men indeholder
bl.a. nye bestemmelser om miljø, natur og klima. Desuden fastslå loven, at der skal gennemføres en
VVM, før der kan gives tilladelse til udvinding af råstoffer.
Blandt de vigtigste aspekter i bestemmelserne i loven i forhold til VVM er bestemmelsen om
miljøbeskyttelse. Dette er inkluderet i kapital 13, som er opdelt i tre sektioner omkring
miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse og naturbevaring.
I henhold til miljøbeskyttelse er følgende bestemmelser af særlig betydning for mineprojektet ved
Citronen:
•
Der skal benyttes de bedste tilgængelige teknikker, herunder de mindst forurenende anlæg,
maskiner, udstyr, processer og teknologier (§53).
•
Ved valg af foranstaltninger til at forebygge og afbøde forurening, bør man være opmærksom
på miljøet på stedet, og hvordan metaller og andre forurenende stoffer kan have indflydelse
på bestemte arter og økosystemer (§53).
15
•
Ved valg af område skal det valgte sted placeres, hvor forureningen har mindst indvirkning på
miljøet. Ved valg af maskiner og arbejdsprocesser skal den bedst tilgængelige teknik vælges,
som skaber mindst forurening, emissioner og affald (§53).
I afsnittet om klimabeskyttelse fastsætter loven, at når regeringen i Grønland træffer beslutning om
godkendelse af etablering og drift af et anlæg, lægges der vægt på, at de overvejelser, der er truffet,
skal medvirke til at undgå en negativ indvirkning på klimaet (§56).
I afsnittet i loven om naturbeskyttelse fastsætter loven, at ved tildeling af en licens til godkendelse af
en aktivitet, lægger den grønlandske regering vægt på hensynet til at undgå forringelse af naturen og
arternes
levesteder
i
udpegede
nationale
og
internationale
naturbeskyttelsesområder,
samt
forstyrrelse af arterne i de områder, der er udpeget (§ 60).
Kapitel 15 i loven handler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). I § 73 anføres det, at
udnyttelse af mineraler kun kan tildeles, når der er foretaget en vurdering af virkninger på miljøet
(VVM) og den er blevet godkendt af den grønlandske regering. Det er endvidere foreskrevet, at den
grønlandske regering vil fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet af VVM (§ 74, 3). Disse
bestemmelser findes i øjeblikket som Retningslinjer fra Råstofdirektoratet - for udarbejdelse af
en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM)-rapport om udnyttelse af råstoffer i Grønland
(2. udgave, januar 2011).
Der har været to ændringer af råstofloven, der blev vedtaget i december 2012 og juni 2014.
Ændringen i december 2012 medførte at Råstofdirektoratet (BMP) blev nedlagt og udskiftet med
dannelsen af Råstofforvaltningen (MRA). Råstofforvaltningen består af Råstofstyrelsen (MLSA) og
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA)
i januar 2013. Ændringen i juni 2014 handlede om ændringer i offentlige høringer for VVM og VSB.
For at opnå en udnyttelsestilladelse, skal Ironbark ansøge om sådan en licens hos Råstofdirektoratet i
henhold til bestemmelserne i afsnit 16 i loven. Ansøgningen om en udnyttelsestilladelse skal ledsages
af en række dokumenter, herunder:
•
En erklæring om at aflejringen ved Citronen Fjord er kommercielt bæredygtigt, og at Ironbark
agter at udnytte aflejringerne.
•
Et lønsomhedsstudie af aflejringerne i Citronen Fjord, hvorpå erklæringen er baseret.
•
En vurdering af virkningerne på miljøet.
•
En vurdering af social bæredygtighed, herunder en samarbejdsaftale (IBA) med de offentlige
myndigheder.
16
3.1.2
Nordøstgrønlands nationalpark
Tolv områder i Grønland er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Dette inkluderer
Nordøstgrønlands nationalpark (figur 3). Med et areal på 972.000 km2 er dette den største
nationalpark i verden, hvoraf 200.000 km2 er sne og isfrit om sommeren. Citronen Fjord er beliggende
i den nordlige del af nationalparken.
Nationalparken blev oprettet den 22. maj 1974 og har ingen permanent befolkning. Om vinteren er
personalet på de tre små militærbaser, en civil vejrstation og en forskningsstation (der er omkring 30
mand) de eneste indbyggere i nationalparken. Dette tal stiger om sommeren, når mange forskere
arbejder i nationalparken.
Figur 3. Nordøstgrønlands nationalpark (kort fra Aastrup m. fl. 2005)
17
Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet er ansvarlig for administrationen af alle beskyttede
områder i Grønland, herunder Nordøstgrønlands nationalpark. Ansøgninger om forundersøgelse,
efterforskning og udnyttelse af mineraler i nationalparken administreres i henhold til Råstofloven.
Den fremtidige forvaltning af nationalparken drøftes i øjeblikket i Grønlands regering. En række
rapporter er udarbejdet, der giver nye oplysninger om forekomsten af flora, fauna og levesteder i
nationalparken, især Aastrup m. fl. (2005), Aastrup & Boertmann (2009) og Boertmann & Nielsen
(2010). Af betydning er det blevet foreslået at opdele nationalparken i tre forvaltningsniveauer:
1. Artsspecifikke kerneområder (dvs. "hot-spots for biologisk mangfoldighed"), som ofte er af
mindre størrelse og med ikke præcise definerede grænser (f.eks. moskusoksers område).
2. Fauna- og florabeskyttede områder, der er større områder ofte med mange specifikke
kerneområder eller særlige naturtyper.
3. Nationalparken uden for de specifikke kerneområder samt fauna- og floraområder.
Ifølge disse forventede forvaltningsniveauer vil det foreslåede projekt blive forvaltet inden for niveau
tre, da det er placeret uden for artsspecifikke kerneområder og faunabeskyttede områder (figur 4).
Figur 4. Beskyttelsesområder for fauna og flora i den nordlige del af nationalparken (Aastrup & Boertmann 2009).
Det fauna- og florabeskyttet område, der ligger nærmest Citronen Fjord, er område 16 (figur 5). Dette
omfatter en række artsspecifikke kerneområder for følgende dyrearter: moskusokse, kortnæbbet gås,
18
lysbuget knortegås, ismåge og fjeldørred. Det omfatter også græsarten Puccinellia bruggemanni. I
betragtning af de store afstande (> 50 km) til de nærmeste kerneområder samt fauna- og
floraområder, er det usandsynligt at projektet kan påvirke floraen og faunaen i disse områder.
Figur 5. Positionen af artsspecifikke kerneområder for pattedyr, fugle og græsarten Puccinellia bruggemanni i fauna- og
florabeskyttelsesområdet nr. 16 (Aastrup & Boertmann 2009).
3.2
Internationale forpligtelser
Grønland har ratificeret en række internationale konventioner om natur og biodiversitet gennem sit
medlemskab af rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne). Grønland deltager også i
forskellige fora for internationalt samarbejde. Konventionerne og de international fora omfatter
følgende:
•
Konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) om bevaring af den biologiske
mangfoldighed, bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og rimelig og retfærdig fordeling af
fordelene ved genetiske ressourcer.
•
Washington-konventionen/konventionen
om
international
handel
med
udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) om bæredygtig handel med truede dyr og
planter.
19
•
Den internationale Hvalfangstkommission om bevaring af hvalbestande, herunder at
sætte grænser for antal og størrelse af hvaler, der kan fanges.
•
Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder af international betydning.
•
Bevarelse af arktiske dyr og planter (CAFF), som er Arktisk Råds arbejdsgruppe om
biodiversitet med mandat til at håndtere bevaring af arktisk biodiversitet, og formidle
resultaterne til regeringer og beboerne i Arktis, og bidrager til at fremme praksis, der sikrer
bæredygtighed for levende ressourcer i Arktis.
•
Den
Nordatlantiske
Havpattedyrskommissionen
(NAMMCO)
er
en
international
organisation for samarbejde om bevarelse, forvaltning og undersøgelse af havpattedyr i
Nordatlanten.
•
Canadisk/grønlandsk fælleskommission om bevarelse og forvaltning af hvid- og
narhvaler (JCNB) indsamler oplysninger og giver anbefalinger, hvad angår den maksimale
årlige fangst af narhval og hvidhval.
•
Den internationale naturbeskyttelsesunion (IUCN) er en international organisation
dedikeret til bevarelse af naturressourcer. IUCN udgiver en "Rødliste", der indsamler
oplysninger fra et netværk af miljøorganisationer for at vurdere, hvilke arter der er mest truet.
•
UNESCO’s verdensarvkonvention er et globalt instrument til beskyttelse af lokaliteter af
kultur- og naturarv. I 2004 blev Ilulissat Isfjord optaget på UNESCO World Heritage List.
•
UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater, der dækker internationalt udpegede
beskyttede områder, der er kendt som biosfærereserver, herunder programmet mennesket og
biosfæren (MAB).
•
Konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (Bonn-konventionen)
er en mellemstatslig traktat, der har til formål at bevare terrestriske, hav- og vandrefuglearter
i hele deres udbredelsesområde.
•
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er en
international miljøtraktat, hvor udviklingslandene er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der
tager sigte på at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren og at yde
bistand til udviklingslandene.
20
•
Aftale om bevaring af isbjørne. En international aftale mellem staterne i den arktiske
region, som beskytter isbjørne i de arktiske lande.
•
Cirkumpolar beskyttelsesstrategi for edderfugle sigter mod at beskytte edderfugle i de
arktiske lande.
Af disse forpligtelser er Ramsar-konventionen, CBD IUCN og UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater af særlig relevans for projektet, som omtalt nedenfor:
Ramsar-konventionen - Grønland har udpeget 11 Ramsarområder. Disse områder skal bevares som
vådområder og bør indarbejdes i den nationale naturbeskyttelseslovgivning, men dette er endnu ikke
blevet gjort i Grønland. To af stederne er placeret inde i Nordøstgrønlands nationalpark (Kilen og
Hochsletter) (figur 6). Disse vådområder af international betydning er placeret mere end henholdsvis
300 og 800 km fra Citronen Fjord. Der forventes ikke at være nogen indvirkning på grund af de store
afstande mellem Ramsarområderne og projektområdet.
Figur 6. Placeringen af Ramsarområderne 10 og 11 i Nordøstgrønlands nationalpark (Aastrup & Boertmann 2009).
Konventionen
om
biologisk
mangfoldighed
–
vejleder
nationale
strategier
og
politikker,
og
implementerer temaer såsom bæredygtig anvendelse og forsigtighedsprincipper. Den anvendelse for
projektet vil være igennem implementering af nationale love og bestemmelser, især Råstofloven.
21
Den internationale naturbeskyttelsesunion – lister over truede arters status (IUCN’s rødliste). Der
findes en række arter fra denne liste i projektområdet. Status for disse arter i projektområdet er
beskrevet i afsnit 5.8.
UNESCO’s verdensnetværk af biosfærereservater – omfatter Nordøstgrønlands nationalpark, hvor
projektet er beliggende. UNESCO’s biosfærereservater findes i forskellige lande på tværs af alle
regioner i verden, og er beregnet til at vise et afbalanceret forhold mellem menneske og natur (f.eks.
bæredygtig udvikling).
3.3
Transportbestemmelser
Se afsnit 6.7.1.
22
4
4.1
VVM-PROCESSEN
VVM-retningslinjer for minedrift
Råstofstyrelsen har udstedt retningslinjer for udarbejdelse af en rapport for vurdering af virkningerne
på miljøet (VVM) omkring udnyttelse af råstoffer. Retningslinjerne angiver en række emner og
spørgsmål, der skal dækkes i løbet af VVM-processen. Heriblandt:
•
En miljømæssig baggrundsundersøgelse, der indebærer indsamling af data to til tre års
baggrundsdata før minedrift.
•
Udarbejdelse af en detaljeret plan (plan for undersøgelse) for VVM-processen, der skal
indsendes til Råstofdirektoratet forud for processens start, og som har en indholdsfortegnelse.
•
En VVM skal dække følgende: ikke-teknisk sammendrag, introduktion af projektet, beskrivelse
af miljøet, en beskrivelse af alle mineprojektets faser, en vurdering af virkninger på miljøet,
en miljømæssig forvaltningsplan, en miljømæssig overvågningsplan, kommentarer fra den
offentlige høring, konklusioner og referencer.
•
En VVM skal indeholde en beskrivelse af den kemiske sammensætning, potentiel syredannelse
og økologiske toksikologiundersøgelser af malm, affald og tailings.
•
De kemiske koncentrationer bør sammenlignes med de internationale retningslinjer, der er
aftalt med Råstofstyrelsen.
4.2
•
Forstyrrelse af det naturlige miljø skal vurderes.
•
Offentligheden skal inddrages i hele processen.
Plan for undersøgelse
I juni 2010 engagerede Ironbark miljøkonsulentfirmaet Orbicon til at udarbejde et udkast til plan for
undersøgelse af en VVM. Formålet med dette dokument var at give Råstofstyrelsen tilstrækkelige
oplysninger til, at den foreslåede VVM-proces for projektet kan godkendes, som det kræves af
Råstofstyrelsens retningslinjer for en VVM. Plan for undersøgelsen omfattede en kort beskrivelse af
projektet, en indholdsfortegnelse for udkastet til en VVM, en liste over undersøgelser, der allerede er
iværksat i Citronen Fjord-området og andre undersøgelser, der er relevante for VVM-processen, en
23
liste over de undersøgelser, der skal udføres i 2010, hvilket vil bidrage med væsentlige oplysninger til
VVM-rapporten og et teknisk notat, der beskriver den planlagte geokemiske prøvetagning.
Ud over de undersøgelser, der allerede er gennemført i Citronen Fjord, blev det foreslået i planen for
undersøgelsen, at følgende yderligere undersøgelser skulle udføres:
1. Geokemiske undersøgelser – Et geokemisk testprogram til at bestemme potentialet for
syredannelse og udvaskning af metaller i forbindelse med projektets gråbjerg, malm og
tailings.
2. Toksikologisk test – Et toksikologisk testprogram til at identificere koncentrationsniveauer for
potentielt giftige materialer fra tailings, der er farlige for vandlevende organismer.
3. Modellering af støvspredning – En model for forventet støvspredning vil blive udarbejdet.
4. Hydrologisk undersøgelse – Data om vandstrømmen og vandkemi i floder og vandløb vil blive
indsamlet med henblik på at beregne den årlige afstrømning. Dette vil gøre det muligt at
bestemme koncentrationer af grundmetaller i Østre elv, især for zink før eventuel minedrift i
nedbørsoplandet
5. Undersøgelse af fjeldørred – Data om udbredelsen af fjeldørred i projektområdet vil blive
indsamlet. Undersøgelsen vil omfatte de nedre dele af Østre og Esrum elv samt søen
Platinova, hvor ørreder tidligere er blevet observeret.
I juni 2010 modtog man bekræftelse fra Råstofstyrelsen (Råstofdirektoratet) om, at planen for
undersøgelsen var godkendt. De supplerende undersøgelser er efterfølgende blevet gennemført og
indgår i VVM’en.
4.3
Offentlig høring
Efter foreløbig godkendelse fra Råstofstyrelsen vil denne VVM blive gjort tilgængelig for kommentarer
fra offentligheden. Rapporten vil blive offentliggjort på Råstofstyrelsens hjemmeside, og vil blive stillet
til rådighed efter Råstofstyrelsens retningslinjer.
Udnyttelsestilladelsen og godkendelserne kan kun udstedes af Råstofstyrelsen efter en grundig
evaluering af VVM’en, som varetages af Råstofstyrelsen og Dansk Center for Miljø og Energi (DCE).
Desuden skal eventuelle berørte organisationer og myndigheder samt offentligheden have mulighed
for at udtrykke deres mening om vurderingen, som nævnt i § 61 (1) og § 61 (2) i loven.
Kommentarerne vil blive evalueret og tages med i beslutningsprocessen, og vil indgå i den endelige
udgave af VVM-rapporten.
24
5
EKSISTERENDE MILJØ
Råstofstyrelsen kræver to til tre års miljømæssige baggrundsundersøgelser, der fyldestgørende
beskriver området forud for projektets start (Råstofdirektoratet, 2007). Forud for 2010 er der blevet
udført detaljerede baggrundsundersøgelser i to år, der blev afsluttet i Citronen Fjord-området i 1994
og 1997 (Glahder og Asmund, 1995 og Glahder, 1998), såvel som en rekognosceringsundersøgelse i
1993 (Glahder og Langager, 1993) og havvandsprøvetagninger i Citronen Fjord i vinteren 1995
(Johansen og Asmund, 1995).
I
2010
gennemførte
Ironbark
og
Orbicon
en anden
baggrundsundersøgelse
af
projektet
i
sommermånederne juli-september (se bilag 1).
En beskrivelse af de obligatoriske undersøgelser i Citronen Fjord-området til dato er vist nedenfor,
med prøvetagningen sammenfattet i tabel 1:
1. Glahder og Langager (1993) – Rekognosceringsundersøgelsen af Citronen Fjord, der blev
udført i 1993, havde til formål at undersøge områdets særlige karakteristika og indsamle
oplysninger til at udforme baggrundsundersøgelsen. I de indsamlede oplysninger indgår
dybdeforhold (maks. 80m) i Citronen Fjord, målinger af vandstrømmen i Øst elv og Esrum elv,
ferskvands- og havvandsprøver, observationer af fauna, kortlægning af områder med
vegetationsdække, samt indsamling og identifikation af 48 højere plantearter i Citronen Fjordområdet.
2. Glahder og Asmund (1995) – Den første miljømæssige baggrundsundersøgelse, der blev
udført i juli og august 1994, omfattede prøvetagning af vand og sediment fra Østre elv og
Esrum elv, fire vandsøjlestationer fra Citronen Fjord (0, 2, 5, 10, 15, 20, 30, 50, 75 og 100 m
dybde) og 30 overfladestationer, havsedimenter fra Citronen Fjord, én fiskeart fra Citronen
Fjord (hornulk – Myoxocephalus quadricornis), tang fra Citronen Fjord (Laminaria sp) og
opportunistiske muslinger, der sad fast på tangen, højere planter (Dryas integrifolia, Salix
arctica og Poa sp.) og animalske ekskrementer: halsbåndslemming (Discrostonyx torquatus),
snehare (Lepus arcticus) og moskusokser (Ovibos moschatus). Desuden blev der registreret
observationer
af
flora
og
fauna
fra
Citronen
Fjord-området
samt
foretaget
vandstrømningsmålinger fra Østre elv for at muliggøre beregning af vandføringen.
a.
Ferskvandsprøver fra Østre elv og Esrum elv blev analyseret for zink, hvor udvalgte
prøver også blev analyseret for kadmium, bly og kobber. Havvandsprøver blev udtaget
på forskellige dybder og blev analyseret for zink, kadmium, bly og kobber. Udvalgte
prøver af tang (Laminaria sp.) og leverne fra fisk (M. quadricornis) blev analyseret for
25
zink, kadmium, bly, kobber og kviksølv. Alle andre prøver opbevares frosne på DCE
(Danmark) og mangler at blive analyseret.
3. Johansen
og
Asmund
(1995)
–
Arbejdet
fokuserede
på
at
fortsætte
og
udvide
vandprøvetagningen i havvandsøjlen i Citronen Fjord for at fange sæsonvariation af
metalkoncentrationer ved hjælp af stikprøver i april. Vandprøver fra Østre elv blev også
indsamlet af DCE i sommeren 1995 for analyse af zinkkoncentrationer.
4. Glahder (1998) – Den anden miljømæssige baggrundsundersøgelse blev gennemført fra den
31. juli til den 13. august 1997. Stikprøver blev indsamlet som under baggrundsundersøgelsen
i 1994 med undtagelse af sedimenter fra Citronen Fjord og overfladehavvandet. Der blev også
taget vandprøver og målinger af vandstrømmen i Østre elv i 1994. Alle vandprøver (hav og
fersk) blev kun analyseret for zinkkoncentration. Resterende stikprøver opbevares af DCE.
5. Ironbark 2010 baggrundsundersøgelse – Den tredje miljømæssige baggrundsundersøgelse af
Citronen Fjord-området (bilag 1) blev foretaget i 2010 af Ironbark og Orbicon. Den blev nøje
udført med udgangspunkt i tidligere baggrundsundersøgelser, der blev foretaget af Glahder og
Asmund (1995) og Glahder (1998). Følgende prøver blev taget:
a.
Citronen Fjord – Fire havsøjlestationer – 0, 2, 5, 10, 15, 20, 30, 50, 75 og 100 m
dybde (eller til maksimal dybde).
b.
Østre elv og Esrum elv – vand og sediment. Permanente stationer i Østre elv og Esrum
elv fra 2. juni - 18. august for at indsamle variationer i metalkoncentrationen
c.
Søen Platinova – sediment og vand.
d.
Havfisk – hornulk (Myoxcephalus quadricornis) og fjeldørred (Salvelinus alpinus)
(lever) fra Citronen Fjord.
e.
Tang (Laminaria sp.) fra Citronen Fjord.
f.
Jordprøver fra fem stationer placeret rundt omkring i Citronen Fjord-området.
g.
Højere planter – arktisk pil (Salix arctica), entired – grønlandsk fjeldsimmer (Dryas
integrifolia) og purpur-stenbræk (Saxifraga oppositifolia).
h.
Dyreekskrementer fra snehare (Lepus arcticus) og moskusokser (Ovibos moschatus).
i.
Observationer af flora og fauna.
j.
Der er blevet indsamlet meteorologiske data siden 2008 – parametrene omfatter
vindretning, vindhastighed, tør temperatur og nedbør.
k.
Der blev indsamlet referenceprøver fra to steder langs Frederick E. Hyde Fjord, hvor
påvirkningen af den foreslåede minedrift blev anset for usandsynlig. Brugen af
referencesteder gør det muligt at skelne ændringer, som følge af gennemførelsen af
26
projektet fra naturlige ændringer og mulige ændringer, som følge af andre
menneskelige påvirkninger. De to steder er Depotbugten, der ligger ca. 20 km øst for
Citronen Fjord og FEHF (vest), der ligger ca. 2 km vest for Citronen Fjordens
udmunding. Prøver bestod af havvandsøjler, havsedimenter, tang (Laminaria sp.),
jord, højere planter (S. arctica, D. integrifolia, S. oppositifolia), dyreekskrementer (L.
arcticus og O. moschatus) og fysisk-kemiske data.
Alle hav- og ferskvandsprøver blev analyseret for en komplet række af metaller og større
ioner. Et repræsentativt udvalg af sedimentprøver fra hav- og ferskvand fra 1994, 1997 og
2010 er i øjeblikket ved at blive analyseret for udvalgte analyser. Alle andre prøver opbevares
i øjeblikket hos DCE før analyse.
Tabel 1. Oversigt over prøvetagninger for alle baggrundsundersøgelser ved Citronen Fjord.
Stikprøvetype
1994
1995
1997
2010
Vand fra Østre elv
X
X
X
X
Vand fra Esrum elv
X
X
X
Vand fra søen Platinova
X
Sediment fra søen Platinova
X
Sediment fra Østre elv
X
X
X
Sediment fra Esrum elv
X
X
X
Havvand (CF)
X
X
X
Havsediment (CF)
X
Højere planter
X
X
X
Dyreekskrementer
X
X
X
Tang
X
X
X
Fisk
X
X
X
Jord
X
X
X
X
Reference – havvandssøjle
X
Reference – sediment (hav)
X
Reference – tang
X
Reference – planter
X
Reference – dyreekskrementer
X
Reference – jord
X
Observationer af fauna
X
X
X
27
5.1
Klima
Der findes kun begrænset data fra Citronen Fjord-området, fordi klimadata kun blev registreret i løbet
af et par år i midten af 1990'erne og fra 2007 til nu. Men det overordnede vejrforhold svarer meget til
Kap Moltke i South Peary Land 110 km syd for Citronen Fjord, hvor data fra 1973 til 2002 for nylig
blev offentliggjort (Mortensen 2003). Vejrstationen ved Kap Moltke ligger på bredden af Independence
Fjord. Der er midnatssol fra midten af april til begyndelsen af september og total mørke fra midten af
oktober til slutningen af februar.
Den årlige gennemsnitstemperatur ved Kap Moltke er -14,7 °C og gennemsnitstemperaturen for den
varmeste måned, juli, er 5,5 °C. Gennemsnitstemperaturen for de tre koldeste måneder, januar,
februar og marts, er henholdsvis -30,3 °C, -30,2 °C og -29,9 °C. Den laveste temperatur, der er
blevet registreret ved Kap Moltke i perioden fra 1973 til 2002, var -46,1 °C.
Der er ikke blevet registreret nedbør (primært snefald) ved Citronen Fjord eller ved Kap Moltke. På
Station Nord, 270 km sydøst for Citronen Fjord, er den årlige gennemsnitsnedbør 190 mm, og
nedbøren ved Citronen Fjord er sandsynligvis i samme størrelsesorden, dvs. mellem 100 og 200 mm
om året.
Figur 7 viser vindhastigheder og vindretninger ved Citronen Fjord ud fra data fra november 2008 – juli
2009 og juli 2010 – september 2010. Storme registreres normalt kun om efteråret og vinteren, og
kommer fra en sydlig eller nordlig retning. Vindene fra syd var typisk relativt varme og tørre
føhnvinde fra indlandsisen, som medvirkede til temperaturstigninger på 10-20 °C inden for en
forholdsvis kort tidsperiode.
28
Figur 7. Vindrosen er baseret på vindmålinger ved Citronen (november 2008 - juli 2009 og juli 2010 – september 2010)
5.2
Topografi
Det foreslåede projekt er beliggende ved Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland. Citronen Fjord er
en lille udstikker af Frederick E. Hyde Fjord, og er beliggende på 83 grader nord og 28 grader vest
(figur
8).
Peary
Land
er
ubeboet
af
mennesker.
Den
nærmeste
beboelse
er
Qaanaaq
i
Nordvestgrønland næsten 1.000 km væk. En lille militær- og forskningsbase, Station Nord, ligger 240
kilometer sydøst for Citronen Fjord.
Projektet ligger i bunden og på østbredden af Citronen Fjord i krydset mellem to glaciale dale, hvor
Esrum elv og Østre elv løber, og er omgivet af nøgne bjerge på op til 1.000 m. De glaciale dale er
fyldt med morænejord, som er blevet udhulet i terrasser, mens bunden af bjergsiderne er dækket
ansamlinger af nedfaldne klippestykker. Citronen Fjord i sig selv er en vandfyldt gletsjerdal. Det meste
af området ligger under 600 m højde med højere bjerge kronet af lokale gletsjerkapper i gennemsnit
på over 1.100 m.
Citronen
Fjord-området
består
af
udstrakte
golde
landskaber
med
klippebunds-
og
kampestensområder. Der findes store områder med mønstret jord, stenringe, flydejord og solifluktion
på de fleste skråninger mod Citronen Fjord. Permafrost er udbredt i Citronen Fjord-området og
strækker sig til dybder på flere hundrede meter. På jorden er tegnene på permafrost synlige, hvor
frostbobler og mønstret jord er almindeligt forekommende.
29
Figur 8. Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland
5.3
Geologi
Zink- og blyaflejringerne ved Citronen er vært for sedimenter i det nedre palæozoiske Franklinske
Bassin (figur 9). Aflejringerne menes at være af typen Sedimentære-Exhalative (SEDEX) og syndepositional med afsætningen ved dannelse. Geologien i Nordgrønland er sammenlignelig med dele af
Nordøstcanada, som også rummer flere store aflejringer med grundmetaller i typen SEDEX og
karbonatbjergart.
30
Figur 9. Geologisk stratigrafisk søjle for Citronen Fjord
I Øvre Ordovicium-Nedre Silurian Amundsen Land Gruppe findes sulfiderne i båndede lag. Denne
gruppe består af muddersten og kiselskifer, der er indlejret på steder med turbiditter og kalkholdige
sammenhobninger af karbonat, der oprindeligt blev ført med strømmen. Strømme af karbonatrester er
nyttige stratigrafiske markører og findes ved Citronen Fjord mellem alle større sulfidrige horisonter.
Den stratigrafiske søjle fremhæver perioder med massive sulfidrige aflejringer i relation til den
regionale geologi.
Erosion i det umiddelbare fjordområde og langs Trolle Land Fault Zone, som strækker sig til den
sydøstlige del af aflejringen, har afsløret et stort tværsnit af rimelig stor tykkelse i geologien i
projektområdet (figur 10). I det centrale strandområde er den "eroderede dal” overlejret af
moræneler/ukonsolideret materiale, at det kan kaldes overjord.
31
Figur 10. Lokal geologi ved Citronen Fjord (se figur 9, stratigrafisk søjle, for nøgleord).
5.3.1
Aflejringstyper
Citronen Fjord er et eksempel på typen Sedimentære-Exhalativ (SEDEX). Sedex-aflejringer er dannet i
undersøiske miljøer med udfældning af sulfider fra metalholdige væsker, der blev indført på
havbunden gennem underliggende frakturer, der fungerer som metalholdige væskekanaler. Store
mængder af svovl udfældes (hovedsageligt som pyrit) og fokuseres omkring ventilationsområderne
eller ”forhøjningerne” på havbunden. Zink- og blyholdige sulfider ved Citronen er lokaliseret som
båndede horisonter inden i disse større sulfidophobninger.
32
5.3.2
Mineralisering
Mineraliseringen af malm er domineret af pyrit med forekomster af variable mængder zinkblende
((Zn/Fe) S) og i mindre grad galenit (PbS) som sulfidarter. En mindre mængde kobberkis (CuFeS2) er
blevet dokumenteret, og som menes at være dannet under remobilisering og berigelse af primær
lagdelt båndet mineralisering. Der er ikke blevet identificeret kobber (Cu) eller sølv (Ag) af økonomisk
betydning i forbindelse med den massive sulfide mineralisering. Primær mineralisering (massive
sulfider) er generelt finkornet til mellemkornet, svagt til moderat lagdelt og parallelt med regionalt
aflejrede sedimenter. Bjergstenartens mineralogi er silt og ler fra muddersten, der er aflejret samtidigt
med den sulfide mineralisering.
Der er i øjeblikket identificeret tre særskilte mineraliseringsområder (figur 11):
•
Discovery – hvor mineralisering først blev opdaget som ragende op over jordoverfladen. Niveau 1,
2 og 3 sulfider forekommer og er overfladisk af natur.
•
Strand – under områdets vigtigste strand i bunden af fjorden. Niveau 1, 2 og 3 forekommer i
området. Mineralisering findes overvejende inden for niveau 2- og 3-horisonter, som er
helholdsvis 110 og 180 m under jordoverfladen.
•
Esrum – under Esrum elven og den tilstødende bakkeside. Mineralisering er overvejende niveau 2og 3-sulfider, som er de samme horisonter som er ved Strand- og Discovery-zonerne.
Mineraliseringen ved Citronen har gjort boringen begrænset, og skæringspunkter viser, at stranden og
Esrum er sammenhængende af natur.
En omfattende geoteknisk vurdering af minens udformning er blevet afsluttet for at sikre, at minen
kan drives på sikker vis og være forenelig med de omkringliggende naturlige strukturer på Citronen,
herunder fjorden (dele af minen vil være under havets overflade). For at sikre et sikkert arbejdsmiljø,
vil minedrift kun ske inden for de tilladte afstande fra havet for at bibeholde en frossen sektion af jord
mellem minen og fjorden. Forholdene i minen vil være som omgivelserne, dvs. frost. Der vil ikke være
nogen form for opvarmning af luften i minen.
33
Figur 11. Mineraliseringsområder ved Citronen
5.4
Jordarter
Områder med hæmmet afvanding i Citronen Fjord-området har fugtig jord med ophobninger af
organisk stof synligt i nogle områder, såsom dem med løvfældende dværgbuske som Salix arctica.
Sammenlignet med andre terrestriske økosystemer, har arktiske økosystemer med busktundra en høj
andel af mikrobielle faste næringsstoffer i jorden i forhold til de mængder, der er fastsat i
vegetationen (Jonasson m.fl., 1999). Dette skyldes, at de fleste arktiske økosystemer har store
forekomster af næringsmiddelholdigt organisk materiale i jorden og lav plantebiomasse, samtidig med
at frigivelsen af næringsstoffer fra jordens organiske stoffer er langsom på grund af miljømæssige
begrænsninger for nedbrydning, parret med høj immobilisering af næringsstoffer af jordens
mikroorganismer (Jonasson m.fl., 1998 og Shaver m. fl., 1996).
Citronen Fjord-området indeholder store områder af mønstret jord, stenringe, jordfyldte sprækker og
blotlagte klipper. De områder, der er i stand til at understøtte jordbunden, har arktisk tundrabuskads
med rødder tæt på jordens hårde overflade. Jordbunden er hovedsagelig tynd (<5 cm) og med grus,
der typisk opsamles langs elvdalene tæt på Citronen Fjord eller andre beskyttede områder, der kan
fastholde den fugtige jord.
34
5.5
Permafrost og grundvand
Projektet er beliggende i et område med kontinuerlig permafrost. Øverste del af permafrosten,
permafrostlaget, ligger generelt cirka en meter under terrænet i løbet af juli og august. Dette svarer
til et aktivt lag med en maksimal tykkelse på cirka en meter. Omfanget af det aktive lag vil afhænge
af jordbundsforholdene. Det aktive lag kan om sommeren nå tykkelser på op til 1,5 m i
grovmaterialer, såsom grus. Under den kolde årstid er den øverste del af permafrostlaget i nærheden
af eller ved terrænet, og det aktive lag er helt frosset. Temperaturmålere blev installeret i
projektområdet i løbet af 2010, som viste temperaturer under frysepunktet ned til 180 m dybde.
I de områder, hvor der er kontinuerlig permafrost, kan det øverste lags placering have en stor
indvirkning på vandforholdet. Intakt permafrost er en uigennemtrængelig vandgrænse. Under den
kolde årstid er permafrostlaget omtrent på terrænniveau, hvilket forhindrer vandgennembrud. I takt
med at sæsonen skifter og det bliver varmere, bevæger permafrostlaget sig ind i jorden/gruset
efterhånden som det aktive lag udvikler sig. Sneen smelter og nedbør gennemtrænger det aktive lag
og strømmer sidelæns (omtrent parallelt med både jordens terræn og permafrostlaget).
Under de varmeste måneder, når det aktive lag har nået sit maksimale omfang, kan en stor
procentdel af nedbøren blive ført gennem det aktive lag og svække elvens vandhydrografi/maksimale
strømning. Den årlige cyklus med frost/optøning har også indflydelse på kontakttiden mellem vand og
sten/klippe og dermed resultatet af vandets kvalitet.
5.6
Overfladevandsressourcer
På grund af den meget lave nedbør i Peary Land (ca. 200 mm/år), er der kun få vådområder, og de er
begrænset til steder, hvor skråninger og jordbundsforhold holder på vandet fra smeltende
isafstrømning i de øvre lag. Der findes mange vandløb i hele området, som primært strømmer i
snesmeltningsperioden i juni-juli.
5.6.1
Søen Platinova
Søen Platinova er den eneste ferskvandssø i umiddelbar nærhed af projektet. Dette er en lille,
afrundede fordybning, der tilføres vand ved nedbør og smeltning af det aktive lag, der omgiver søen.
Søen rummer ca. 0,5 mio. m3 vand. Den maksimale dybde er ca. 11 m, og søen er isfri om sommeren.
En tilsluttende afvandingskanel angiver, at Østre elv får vand fra søen Platinovas udløb under
afstrømningsperioder, men passagen af vand i kanalen er begrænset på grund af den lave årlige
nedbør, og kanalen forbliver typisk tør i det meste af sæsonen. Søen har en bestand af sedentære
fjeldørreder.
35
5.6.1.1 Søen Platinova – Vandkvalitet
Tabel 2 viser baggrundsundersøgelsens prøver af vandkvaliteten i søen Platinova i forhold til
retningslinjerne for Grønlands og Canadas vandkvalitet. Koncentrationerne af alle metaller er lave,
idet alle vandparametre for søen er under de vejledende niveauer.
Tabel 2. Metal (i alt) og næringsstofkoncentrationer fra søen Platinova ved 0, 6 og 10 m dybde i forhold til Grønlands
retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) og Det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007).
Parameter (µg/l)
CCME
BMP
0m
Søen Platinova
6m
10 m
(2007)
(2011)
Zink
<0,5
<0,5
2,1
30
10
Bly
<0,1
<0,1
0,1
1-7
2
Jern
0,013
0,01
0,044
300
30
Kobber
0,2
0,2
0,4
2-4
3
Kadmium
<0,005
<0,005
<0,005
0,017
0,2
Arsenik
0,1
0,1
0,1
5
5
Aluminium
17
14
34
5-100
NA
Nikkel
0,2
0,3
0,2
25-150
5
P i alt
<10
<10
<10
20
-
<20
<20
<20
-
-
<10
<10
<10
-
-
Ammonium (NH 4 +)
-
Nitrat (NO 3 )
*Vandprøver blev taget den 17. august 2010.
5.6.2
Østre elv
Østre elv løber gennem projektområdet, krydser en stor alluvial flodslette, før den løber ud i Citronen
Fjord. Østre elvs afløb skabes af nedbør og grundvand efter smeltning af det øverste aktive
permafrostlag, men den vigtigste vandkilde er fra smeltesne og tilførsel fra lokale gletsjere. På grund
af de sjældne nedbørsperioder i området, er det tydeligt, at den direkte afstrømning hovedsageligt
styres af luftens temperatur og solstråling. Dette illustreres af den markante stigning i 2010, hvor
Østre elv løber kort efter den daglige gennemsnitstemperatur stiger til over frysepunktet (figur 12).
Elven løber kun fra juni til november, når temperaturerne er forholdsvis forhøjede. Vandet i elven er
klart det meste af tiden, men under varmere perioder, skaber den øget tilstrømning fra smeltende
lokale gletsjere turbiditeten.
36
Figur 12. Korrelation mellem vandstrømningen og lufttemperaturen.
Den samlede vandføring i Østre elv i 2010 blev skønnet til 15.671.648 m3. Vandstrømmene startede
den 2. juni (dag nul) og fortsatte i 106 dage til den 15. september. Den maksimale daglige vandføring
skete den 26. juli, hvor 245.376 m3 blev registreret. Det skal dog bemærkes, at vandføringen i Østre
elv ikke er stabil gennem sæsonen som følge af variationer i afsmeltningen som beskrevet ovenfor.
Vandføringen var skønsmæssigt meget højere i tidligere baggrundsundersøgelser, med en maksimal
daglig vandføring på skønsmæssigt over 3.500.000 m3 i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) og over
9.000.000 m3 i 1997 (Glahder, 1998). På grund af vanskeligheden ved at opnå en sikker
vandstrømningsmåling i 2010, forventes det, at værdien for den samlede vandføring kunne have +/25-50 fejl, og må dermed betragtes som en konservativ værdi.
37
5.6.2.1 Østre elv – Vandkvalitet
Østre elv passerer over sulfide blotlagte forekomster (dvs. gossans), hvilket resulterer i frigivelse af
forhøjede metalkoncentrationer i elven, og i sidste ende i Citronen Fjord. Inden for Østre elvs bassin
føres afstrømningen fra bakketoppe og den overfladiske grundvandsstrømning over og gennem
gossans, før vandet løber ud i Østre elv, hvormed mængden af metal/metalloid øges.
Under baggrundsundersøgelsen i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) blev et dagligt målepunkt i Østre
elv (V1) etableret, og vandprøver blev indsamlet og vandstrømningsmålinger blev foretaget hver dag
under feltsæsonen, som varede fra den 8. juni til den 22. august 1994. Ferskvandsprøver og
havvandsprøver blev analyseret for samlet kadmium, kobber, bly og zink. Den gennemsnitlige
samlede zinkkoncentration var 161 mikrogram per liter (µg/l) i prøvetagningsperioden (tabel 3).
Tabel 3. Daglige målinger af de samlede metalkoncentrationer i Østre elv (1994, 1997, 2010).
Enheder i µg/L
Al
As
1994
Antal
prøvetagninger
Gennemsnit
Min. (påvist)
Maks.
Median
Standardafvigelse
1997
Antal
prøvetagninger
Gennemsnit
Min. (påvist)
Maks.
Median
Standardafvigelse
2010
Antal
prøvetagninger
Gennemsnit
Min. (påvist)
Maks.
Median
Standardafvigelse
Cd
Cu
Fe
Hg
Ni
Pb
Zn
19
0,86
0,01
2,8
0,74
1,0
76
161
0,80
2.445
5,1
414
Østre elv (V1) 8. juni til 22. august
18
17
0,91
2,2
0,06
0,03
2,1
7,5
1,0
2,7
0,60
2,0
Østre elv (V1) 22. juni til 11. august
26
13
0,1
37
12,7
8
Østre elv (MP-05) 2. juni til 14. august
51
93,6
4,9
663,5
37,7
148
51
0,25
0,16
0,39
0,22
0,10
51
1,6
0,01
10,9
0,05
2,9
51
0,54
0,10
2,9
0,38
0,52
51
191,9
5,3
4.025,4
51,2
595
51
ND
ND
ND
ND
ND
51
1,2
0,05
8,1
0,16
2,1
51
1,2
0,03
21,4
0,15
3,9
51
463
0,6
3.657
5,5
939
Bemærkninger: ND= Ikke registreret, tom = ikke analyseret.
38
I begyndelsen af feltsæsonen var zinkkoncentrationerne i Østre elv høje (2,45 milligram per liter
[mg/l]), mens vandstrømmene var lave (figur 13). Efterhånden som sommersæsonen i 1994 skred
frem, blev vandstrømmene kraftigere og zinkværdierne faldt med flere størrelsesordener. Disse
tendenser tyder på, at zink og andre metaller skylles fra de oxiderede mineraliserende klipper straks
ved kontakt med vand ("første skyl"), og koncentrationerne falder dermed som følge af fortynding.
Figur 13. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1994.
Under feltsæsonen i 1997 (Glahder, 1998) blev det daglige målingspunkt (V1) igen etableret i Østre
elv, og målingerne gav en lavere gennemsnitlig zinkkoncentration (13 µg/l) end den tidligere
baggrundsundersøgelse og en maksimal zinkkoncentration på 37 µg/l (tabel 3). Disse resultater tyder
på, at igangsætning af prøveudtagningen den 22. juni ikke fangede det første gennemløb og at højere
strømningshastigheder allerede fandtes i Østre elv på det tidspunkt, hvor den daglige prøvetagning
blev igangsat (figur 14).
39
Figur 14. Østre elvs vandstrømning og samlet zinkkoncentration i 1997.
Baggrundsundersøgelsen i 2010, der bygger på tidligere undersøgelser, inkluderede en mere grundig
analyse af vandkvaliteten på udvalgte prøvetagningssteder i hele området (Ironbark, 2010). Der blev
så vidt det var muligt udført prøvetagninger de samme steder som tidligere undersøgelser, dog blev
det daglige målingspunkt i Østre elv (MP-05) flyttet lidt ned (~ 50 m) i forhold til den tidligere
prøvetagningsplacering (V1) hen i mod den nye bro. Den gennemsnitlige samlede zinkkoncentration
på 463 µg/l (tabel 3) og den maksimale koncentration på 3,66 mg/l er forhøjet i forhold til tidligere år,
som synes at relatere sig til mindre vandstrømning i Østre elv i 2010 (figur 15 og figur 16).
40
Figur 15. Vandgennemstrømning og samlet zinkkoncentration i Østre elv i 2010.
Figur 16. Vandstrømningsmængder i Østre elv for 1994, 1997 og 2010.
41
Zinkkoncentrationerne fra vandprøverne i Østre elv fra 2010 er vist i figur 17 og sammenlignet med
tidligere undersøgelser (1994, 1995 og 1997). Koncentrationerne i 2010 viser en lignende tendens
som tidligere års prøvetagninger, hvor der er meget høje zinkkoncentrationer efter indledende
afstrømning tidligt i sæsonen.
4000
3500
3000
Zink (µg/l)
2500
2010
2000
1997
1500
1995
1000
1994
500
0
0
10
20
30
40
50
Dag
Figur 17 Sammenligning af zinkkoncentrationer i Østre elv i 1994, 1995, 1997 og 2010.
I 2010 oplevede man skarpe stigninger i zinkmængden i Østre elv (dag 1 - 12), som tilskrives de
meget høje zinkkoncentrationer, der blev observeret i Østre elv tidligt i sæsonen (maksimum 3.657
μg/l). Den maksimale zinkmængde per dag var 143,9kg, der blev observeret den 10. juni.
Den kumulative zinkmængde for Østre elv vises i figur 18. En høj koncentration af zink ses tydeligt i
Østre elvs første vandstrømme i de år, der blev foretaget målinger, hvilket igen illustrerer den tidlige
sæsonstrømning, der indeholder hovedparten af zinken på grund af kontakten med materialet fra
gossans. Den samlede zinkmængde, der blev ført ned af Østre elv fra 2. juni til 18. august 2010,
anslås til at være mellem 770 og 900 kg.
42
Figur 18. Zinkmængde i Østre elv.
De naturlige koncentrationsintervaller af udvalgte metaller i Østre elv i 2010 er vist i tabel 4.
Koncentrationerne er sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra CCME (2007) og
Råstofdirektoratet (2011). De maksimale koncentrationer af zink, bly, jern, kadmium, aluminium og
nikkel i Østre elv er forhøjede sammenlignet med retningslinjerne.
Tabel 4. Metalkoncentrationer (i alt) fra Østre elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland
(Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007).
Parameter
Østre elv 2010
CCME (2007)
BMP (2011)
0,3 – 3.657
30
10
Bly
0,03 – 21,38
1-7
2
Jern
5,3 – 4.025
300
30
Kobber
0,10 – 2,86
2-4
3
0,00 – 10,86
0,017
0,2
0,01 – 0,39
5
5
0,1- 663
5 - 100
-
0,05 – 8,11
25 - 150
5
(µg/l)
Zink
Kadmium
Arsenik
Aluminium
Nikkel
Fremhævet = over niveauet sammenlignet med retningslinjer for grønlandsk vandkvalitet
43
5.6.3
Esrum sø og elv
Esrum sø ligger ca. 25 km fra Citronen Fjord i de øvre dele af Esrum elvdalen. Dette er en meget
anderledes sø, der er beliggende i bunden af en dal og adskiller to lokale gletsjerkapper på toppen af
et højere bjergplateau. Søen får sit vand primært gennem afvanding fra de omkringliggende gletsjere.
Søen tømmes af Esrum elv, som ligger vest for projektområdet, og som i sidste ende løber ud i
Citronen Fjord. Da søen hovedsageligt får sit vand fra gletsjere, har vandet et højt indhold af
suspenderede faste stoffer (ligesom Esrum elv). Denne elv flyder ikke igennem nogen kendte
zinkmalmlegemer og har lavere koncentrationer af zink end Østre elv.
På den øvre del af Esrum elven løber en gletsjer ned i dalen til et sammenløb, der blokerer Esrum
elven og danner en isdæmning op til Esrum sø. Efter stigninger i solstrålingen og temperaturen i
sommermånederne underminerer smeltningen af gletsjeren i sidste ende isdæmningen og det
opstemte vand strømmer pludseligt ned og oversvømmer Esrum elvens flodslette. Det forventes ikke
at minedriften vil påvirke Esrum Sø eller elven.
5.6.3.1 Esrum elv – Vandkvalitet
De naturlige koncentrationsintervaller af udvalgte metaller i Esrum floden i 2010 er vist i tabel 5.
Koncentrationerne er sammenlignet med retningslinerne for vandkvalitet fra CCME (2007) og
Råstofdirektoratet (2011).
Tabel 5. Metalkoncentrationer (i alt) fra Esrum elv i 2010 sammenlignet med retningslinjerne for vandkvalitet fra Grønland
(Råstofdirektoratet 2011) og det Canadiske Ministerråd for Miljø (CCME, 2007).
Parameter
Østre elv 2010
CCME (2007)
BMP (2011)
0.54 - 4.38
30
10
0.039 - 0.47
1-7
2
(µg/l)
Zink
Bly
Jern
20.5 - 392
300
30
Kobber
0.22 -7.57
2-4
3
0.002 - 0.023
0.017
0.2
Arsenik
0.04 - 0.36
5
5
Aluminium
20.9 - 938
5 - 100
-
Nikkel
0.07 - 0.93
25 - 150
5
Kadmium
Fremhævet = over niveauet for Grønlands retningslinjer for vandkvalitet
44
De maksimale koncentrationer af jern, kobber og især aluminium i Esrum elv er forhøjede
sammenlignet med retningslinjerne. Esrum elv indeholder lave bestanddele af koncentrationer
(gennemsnitlige og maksimale zinkkoncentrationer på henholdvis 2,0 og 4,4 µg/l) sammenlignet med
Østre elv, hvilket tyder på, at afstrømningen/nedsivningen fra gossans i Esrum elv er begrænset.
5.6.4
Gossans vandhuller/vandpytter og åer
Nedbør og smeltevandsafstrømning danner lejlighedsvis vandhuller og vandpytter eller åer på gossans
i Østre elvs bassin, herunder gossans i og stigende op til Discovery-zonen. Disse midlertidige
vandområder synes at bidrage til metalmængden i Østre elv under sommermånederne. Vandets kemi i
forbindelse med de midlertidige gossans vandpytter og åer varierer meget (sur til neutral pH-værdi)
(tabel 6).
Tabel 6. pH-værdier for midlertidige vandpytter og åer ved gossans.
5.7
Sted for vandprøvetagning
Dato
pH-værdi
Østre elv – før gossans
18/8/1993
7,7
Østre elv – i gossans
18/8/1993
7,7
Østre elv – efter gossans
20/8/1993
7,8
Østre elv – efter gossans
Bæk langsomt flydende fra gossans ind i Østre elv (før
prøvetagning 2)
Sø ved lejren (også kendt under navnet søen Platinova)
20/8/1993
7,8
23/8/1993
3,1
23/8/1993
1,8
Lille bæk fra gossans
1/8/1994
2,42
Havområder
5.7.1
Citronen Fjord
Citronen Fjord er en relativt lille fjord, der strækker sig cirka 4 km sydpå fra Frederick E. Hyde Fjord.
Fjorden er blevet dannet fra tidlig istidsaktivitet, hvilket resulterer i en dal, der er flankeret af bjerge
på op til 1000 m på de vestlige og østlige sider. Østre elv og Esrum elv løber ud i Citronen Fjord og
danner deltaer, hvor de mødes i fjorden. På grund af den ekstreme kulde er fjorden islagt det meste
af året.
En dybhavsmåling af Citronen Fjord blev udført i 2010 (DHI, 2010). Dybden overstiger 100 m i det
meste af fjorden, og i den nordlige del målte man mere end 200 m (figur 19). Den vestlige side af
Citronen Fjord har en stejlere hældning end den østlige. Målingen viste, at dybden, hvor den planlagte
havn skal placeres i Citronen Fjord, skråner jævnt udad.
45
.
Figur 19. Dybhavsmåling af Citronen Fjord (DHI, 2010).
5.7.1.1 Citronen Fjord – Vandkvalitet
Under baggrundsundersøgelsen i 1994 (Glahder og Asmund, 1995) blev fire målestationer, H1 - H4,
etableret i Citronen Fjord for at indsamle vandprøver fra flere dybder i vandsøjlen. De gennemsnitlige
samlede zinkkoncentrationer var ens på stationerne H1 - H3 med cirka 1,5 µg/l og højere ved H4 med
4,6 µg/l (tabel 7). Der blev ikke observeret nogen åbenlyse tendenser i zinkkoncentrationer i dybden
ved Citronen Fjordens målestationer.
46
Tabel 7. Vandkvaliteten i Citronen Fjord.
Samlede zinkkoncentrationer (enheder i µg/l)
1994
1995
Station:
H1
H2
H3
H4
H1
H2
H3
H4
Dybde:
0 - 30m
0 - 30m
0 - 50m
0 -100m
5 - 25m
5 -50m
5 - 90m
15 -150m
Dato for prøve
tagning:
29-Jul
29-Jul
29-Jul
29-Jul
1-Jul
1-Jul
1-Jul
1-Jul
Antal
7
7
8
10
5
6
8
7
Gns.
1,6
1,2
1,4
4,6
6,7
4,3
4,3
5,3
Minimum
0,3
0,3
0,4
2,0
4,9
3,0
2,1
2,7
Maksimum
2,4
2,5
3,3
9,2
10,7
6,2
11,1
8,1
Median
1,9
0,7
1,0
3,4
6,1
3,7
2,9
4,8
Standardafvigelse
0,8
1,0
1,1
2,4
2,3
1,3
3,0
2,4
Samlede zinkkoncentrationer (enheder i µg/l)
1997
2010
Station:
H1
H2
H3
H4
H1
H2
H3
H4
Dybde:
0 - 30m
0 - 30m
0 - 50m
0 -100m
0 - 50m
0 - 75m
2 - 100m
0 - 100m
Dato for prøve
tagning:
11-Aug
11-Aug
11-Aug
12-Aug
9-Aug
9-Aug
15-Aug
17-Aug
Antal
7
7
8
10
8
9
9
10
Gns.
1,5
2,4
2,4
2,6
7,1
4,0
1,8
2,5
Minimum
0,8
0,8
0,9
0,3
1,6
0,7
0,1
0,0
Maksimum
4,8
7,0
5,8
11,5
20,1
12,6
7,5
9,9
Median
1,0
1,6
1,9
1,8
5,3
3,2
0,7
0,8
Standardafvigelse
1,5
2,2
1,7
3,3
6,3
3,5
2,4
3,9
På samme måde som i baggrundsundersøgelsen fra 1997 (Glahder, 1998) blev der udført
prøvetagninger fra flere dybder i vandsøjlen fra de fire Citronen Fjord-stationer (H1 - H4). De
gennemsnitlige samlede zinkkoncentrationer i Citronen Fjord var omtrent de samme som i den
foregående undersøgelse. Generelt var koncentrationen af zink og andre metaller højere nær fjordens
vandoverflade og faldt med stigende dybde.
I 2010 havde zinkkoncentrationerne ved Citronen Fjord-stationerne en tendens til at være lavere ved
øgede
dybder
med
undtagelse
af
Temperaturlagdelingen ses tydeligt i
de
indsamlede
vandsøjlen i
prøvetagninger
Citronen Fjord
(figur
fra
50
m
dybde.
20), hvor
ferskere
overfladevand viser højere temperaturer end i det dybere saltholdige vand.
47
Figur 20. Havvandsstationerne H1–H4 i Citronen Fjord, der viser koncentrationer af Zn, Cu, Pb samt temperatur med dybde.
Målingerne blev udført i august 2010.
48
Tabel 8 viser intervallet i vandsøjlens metalkoncentrationer ved fire stationer i Citronen Fjord (H1-H4)
og to referencestationer i Frederick E. Hyde Fjord. Depotbugten i Frederick E Hyde Fjord ligger cirka
20 kilometer øst for Citronen Fjordens udmunding, mens FEHF (vest) er placeret ca. 2 km mod vest.
Koncentrationer af zink, kobber og bly i Citronen Fjord fandtes at overstige retningslinjerne fra
Råstofstyrelsen på nogle dybder og selv i Frederick E Hyde Fjord blev metalkoncentrationer over
Råstofstyrelsens vejledende niveauer registreret i nogle få tilfælde. En mere udførlig redegørelse for
vandkvaliteten i Citronen Fjord er præsenteret i bilag 1.
Tabel 8. Intervaller i havvandssøjlens metalkoncentrationer i Citronen Fjord (H1-H4) og referencestationer (Depotbugten og
Frederick E. Hyde Fjord Vest) sammenlignet med havvandskvalitetens grænser i de grønlandske retningslinjer for
vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011.
Parameter
(µg/L)
Citronen Fjord
H1
H2
Depot
H3
FEHF
bugten
H4
Råstof
direkto
ratet
(2011)
Zink
Kobber
Bly
Kadmium
Kviksølv
Nikkel
1,6 – 20,1
0,7 – 12,6
0,1 – 7,5
0,02 – 9,8
0,8 – 3,4
0,2 – 7,5
10
2,2 – 6,7
1,3 – 6,1
0,3 – 9,7
0,4 – 4,4
0,5 – 4,2
0,4 – 2,1
2
0,9 – 7,5
0,5 – 6,2
0,2 – 7,7
0,1 – 1,2
0,2 – 1,9
0,2 – 4,2
2
0,02 – 0,1
0,01 – 0,05
0,01 – 0,07
0,03 – 0,07
0,02 – 0,04
0,03 – 0,07
0,2
0,002 –
0,001 –
0,001 –
0,001 –
0,001 –
0,002 –
0,003
0,004
0,004
0,004
0,003
0,004
-
1,1 – 1,2
1,3 – 1,6
-
1 – 1,4
1,3 – 2,3
0,05
5
*Vand prøvetaget i august 2010. Dybden varierede 0 – 100m.
Fremhævet = over niveauet for grønlandske retningsliner for vandkvalitet
49
5.7.2
Wandelhavet og Grønlandshavet
Skibsruten vil gå igennem Citronen Fjord og Frederick E. Hyde Fjord og ud i Wandelhavet og
Grønlandshavet (figur 21). Wandelhavet er et vandområde i det Arktiske Ocean, der strækker sig fra
Nordøstgrønland til Svalbard. Havene længere mod nord og nordvest for Wandelhavet er frosset til
året rundt. Wandelhavet strækker sig så langt mod vest som til Kap Morris Jesup. Mod syd strækker
det sig til Nordøstrundingen. Længere mod syd ligger Grønlandhavet.
Grønlandshavet er et vandområde, der grænser op til Grønland i vest, Svalbard mod øst, Fram
Strædet og det Arktiske Ocean mod nord, og Norskehavet og Island mod syd. Havet har arktisk klima
med regelmæssige nordlige vinde og temperaturer, der sjældent når op over 0 °C.
Figur 21. Placeringen af Wandelhavet og Grønlandshavet.
Større øer i Grønlandhavet omfatter Svalbard, Edvards, Eila, Godfred Hansens, Prins Henrik ø, Jan
Mayen Lynns, Norske og Schnauders. Af disse er det kun Svalbard-øerne, der er beboede, og Jan
Mayen har kun midlertidigt udstationeret militærpersonnel.
Klimaet er arktisk og varierer betydeligt på tværs af det enorme havområde. Lufttemperaturerne
svinger mellem -49 °C, tæt på Spitsbergen om vinteren, og 25 °C ved Grønland om sommeren. I
gennemsnit er der -10 °C i syd og -26 °C i nord i februar, hvilket er den koldeste måned. De
tilsvarende temperaturer for den varmeste måned, august, er 5 °C i syd og 0 °C i nord. Sommeren er
meget kort, da antallet af dage om året, hvor temperaturen er over 0 °C, varierer mellem 140 i syd til
31 i nord. Den årlige nedbør er 250 mm i nord, men er dobbelt så høj i syd.
50
Det mest markante kendetegn i det fysiske havmiljø er forekomsten af isbjerge og havis hele året. På
grund af hyppige tåge-, vind- og strømforhold, som kontinuerligt transporterer is og isbjerge gennem
Grønlandhavet mod syd, har Grønlandhavet en lille tidsperiode, hvor erhvervsmæssig sejlads kan
forekomme.
5.7.3
Havis
5.7.3.1 Fastis
Fastis er en form for havis, der er fæstnet til land. Fast is dækker alle fjorde og en fastlandsokkel
langs Nordgrønlands yderkyst det meste af året. Dette omfatter Citronen Fjord og Frederick E. Hyde
Fjord. I de seneste år er havisen i Citronen Fjord tøet op i løbet af sidst i juli, og fjorden har været fri
for fastis det meste af august måned. Lejlighedsvis bliver Frederick E. Hyde Fjord mere eller mindre
isfrit, som det blev observeret i 2010. Fastisens bælte ud for kysten bryder kun sjældent op, og som
regel blokerer den udmundingen af Frederick E. Hyde Fjord hele sommeren (Boertman 1996).
5.7.3.2 Driv- og pakis
Drivis er havis, der flyder på overfladen af vandet. Når drivisen drives sammen i en stor enkelt masse,
kaldes det pakis. Ud for Peary Lands østkyst findes en lang strækning af åbent vand (åbent vand
mellem kyst og is), der normalt udvikler sig i løbet af sommeren i forskydningszonen mellem kystens
fastis og drivisen. Nordøst for dette område dækker mangeårig drivis havet. Drivisen består af en
blanding af mange års is og nyere første års is med spredte isbjerge fra gletsjere på kysten. Drivisen
føres sydpå langs kysten af Den Østgrønlandske Strøm.
5.7.4
Isbjerge
Isbjerge i Grønlandshavet stammer fra glaciale udledninger. De adskiller sig fra havis, da de primært
består af ferskvand, og derfor kan hovedparten af isbjerget være under vand, hvor det ikke kan ses
med det blotte øje. Det er grunden til at de udgør en betydelig fare for skibe.
Isbjerge fra Nordøstgrønlands gletsjere bevæger sig generelt sydpå langs kysten, hvor de
transporteres af Den Østgrønlandske Strøm.
51
5.7.5
Nordøstvandetspolyniet (NEW)
Nordøstvandetspolyniet er et polynya ved Grønlands nordøstkyst (figur 22). Et polynya er et område
med åbent vand omgivet af havis, der sæsonmæssigt opstår på samme tid og sted hvert år. Det
Nordøstvandet begynder typisk at åbne i april og lukker i september. Men selv om vinteren findes der
revner og sprækker med åbent vand.
Figur 22. Nordøstvandets (NEW) beliggenhed ud for Grønlands østkyst.
Åbenvandsområdet varierer betydeligt over længere tidsperiode, men også mellem årene. Den sorte linje markerer
beskyttelseszonen for havpattedyr (narhval, grønlandshval og hvalros) i den nordøstlige del af Grønland.
Omfanget af Nordøstvandet varierer betydeligt fra år til år. Om foråret strækker det sig typisk fra
Nordøstrundingen på ca. 81 ° Nord, 11 ° Vest og sydpå til Henrik Krøyer Holme, som er tre små øer
beliggende på 80 ° 38 'Nord; 13 ° 43 'Vest (figur 23). Senere på sommeren er grænserne knap så
defineret, da et stort område af åbent vand typisk udvikler sig ud for Grønlands nordøstkyst (figur
24).
52
Nordøstvandet
Grønland
Figur 23. Isen ud for Nordøstgrønland 26. maj 2008 (Boertmann & Nielsen 2010).
Blå repræsenterer åbent vand. Lilla og rød indikerer høje iskoncentrationer, gul og grøn lave iskoncentrationer.
Nordøstvandet
Grønland
Figur 24. Isen ud for Nordøstgrønland 26. juli 2008 (Boertmann & Nielsen 2010).
Nordøstvandets forudsigelighed gør det til et vigtigt levested for fugle og pattedyr. Der findes flere
ynglende og ikke-ynglende havfuglekolonier, der lever i hele eller dele af Nordøstvandet eller på
klipperne langs kysten tæt på Nordøstvandet. Under skibsfartsperioden om sommeren (juli-august) er
ynglende og ikke-ynglende mallemukker (Fulmarus glacialis) de mest modtagelige havfugle for
53
forstyrrelser, da de er blevet observeret i mindre isdækkede områder i hele Nordøstvandet om
sommeren og de forlader igen Nordøstvandet kort før det fryser til igen i september. Mallemukken er
ikke noteret på Grønlands rødliste over truede arter (Boertmann 2007).
Hvalrosser, ringsæler og et mindre antal isbjørne lever i Nordøstvandet hele året. Fra maj til juni, når
større områder med åbent vand ses, er der andre havpattedyr, der migrerer til Nordøstvandet.
Remmesæler og narhvaler er almindelige og udbredt i hele Nordøstvandet i august, og et relativt stort
antal grønlandshvaler er blevet registreret i Nordøstvandet og havet lige ud for Nordøstvandet i de
seneste år.
Der findes en række havpattedyr, der er anført på Grønlands rødliste over truede arter, der lever i
Nordøstvandet. Grønlandshvalen er opført som kritisk truet, isbjørnen som sårbar og hvalrossen som
næsten truet. Narhvalen og remmesælen er begge noteret med mangelfulde data.
En mere omfattende beskrivelse af Nordøstvandet er vedlagt som bilag 3 – Den biologiske betydning
af Nordøstvandetspolyniet, Nordøstgrønland.
5.8
Flora og Fauna
Citronen Fjord som er beliggende i den højarktiske region, der defineres som et område med meget
lav nedbør, fire måneder halvmørke om vinteren og en meget kort og koldt vækstsæson. Som sådan
er Citronen Fjord-området et ekstremt barskt miljø, der kun understøtter et lille antal plante- og
dyrearter, der er tilpasset disse mest ekstreme forhold.
Til brug for denne VVM er højere planter, tang og hvirveldyr blevet brugt som en guide for den
overordnede biologiske mangfoldighed i området. I Grønland er disse flora- og faunaelementer bedst
kendt i form af krav til levesteder, kost og følsomhed over for forstyrrelser og forurening. En liste med
forklarende noter over alle arter af højere planter, fugle, pattedyr og fisk, der er registreret fra
området, er medtaget i baggrundsundersøgelsen 2010 (bilag 1).
5.8.1
Flora
Vegetationsdækket
i
Peary
Land,
herunder
Citronen
Fjord-området,
er
sparsomt
og
usammenhængende. En undersøgelse ved hjælp af NOAA-satellitbilleder i 1988 af bevoksningen i
Nordgrønland nord for 74. breddegrad viste, at kun nogle få steder udgjorde vegetationsdækket mere
end 8 %. Mængden af vegetationsdække i Peary Land i august 2004 overvåget fra multispektrale
satellitdata i august 2004 (Normaliseret Difference Vegetation Index (NDVI) beregning), viser, at
Citronen Fjord-området har særligt sporadisk vegetationsdække med lave NDVI-værdier, der angiver
små mængder af grøn plantevækst (figur 25).
54
Citronen
Fjord
Figur 25. Kortet viser NDVI-værdier (Normalised Difference Vegetation Index) fra Nordøstgrønland i august 2004.
Stigende NDVI-værdier indikerer stigende mængder af grøn vegetation (fra Boertmann & Nielsen 2010).
Feltobservationer
i
Citronen
Fjord-området
i
august
2010
bekræftede,
at
det
samlede
vegetationsdække er meget lavt, og at store vidder stort set ingen vegetation har overhovedet.
Sammenhængende vegetation er begrænset til lavlandet under 300 m (Aastrup & Christensen, 1986),
og kun hvor vand er til rådighed under sommermånederne. Sådanne områder omfatter skråninger
under snepletter og langs floder, søer og damme (Møller m. fl., 2004) og findes næsten udelukkende
langs fjordbredden og dalene langs Esrum elv og Østre elv.
Med mindre end to måneders vegetationsvækst om sommeren og meget lidt nedbør kan kun de mest
kulderesistente plantearter vokse i Citronen Fjord-området. Dette er sandsynligvis grunden til, at der
hidtil kun er blevet registreret cirka 50 arter af højere plantearter i dette område (Glahder &
Langager, 1993). Dette bør dog tages som et minimum, idet mellem 74 og 80 arter er blevet
registreret i områder i Peary Land, som har haft flere omfattende undersøgelser (Glahder & Langager
1993).
De højere plantearter kendt fra Citronen Fjord-området består af udbredte og almindelige arter i
Grønland, der når deres nordligste spredning ved Citronen, samt specifikke højarktiske planter med
55
deres spredning begrænset til Nordgrønland. Ingen af de to karplanter, der er karakteristiske for
nationalparken (Potentilla rubella og Puccinellia bruggemanni) er blevet registreret ved Citronen.
Arktisk pil (Salix arctica), grønlandsk fjeldsimmer (Dryas integrifolia) og purpur-stenbræk (Saxifraga
oppositifolia) er blandt de mest almindelige og udbredte plantearter i Citronen Fjord-området. I
vådområder er halvgræsser (Carex spp.), kæruld (Eriophorum spp.) og børste-kobresie (Kobresia
myosuroides) de dominerende arter.
Mangfoldigheden af planter er højere ved vindbeskyttede områder med permanent fugtig jord under
vækstsæsonen, og omfatter typisk fjeldsyre (Oxyria digyna), knop-stenbræk (Saxifraga cernua), og
grønlandsk mælkebøtte (Teraxacum arcticum) samt forskellige arter af græsser. Sådanne "grønne
pletter" findes i dalene langs Østre elv og Esrum elv, syd for søen Platinova og langs Citronen Fjordens
kyst. Disse områder med sammenhængende vegetationsdække er sandsynligvis fourageringsområder
for pattedyr (moskusokser, snehare og halsbåndslemming) og fugle (fjeldrype og gæs på træk).
5.8.2
Fauna
5.8.2.1 Fugle
Sytten fuglearter er blevet registreret i Citronen Fjord-området. Af disse er otte ynglende eller menes
at yngle lejlighedsvist i området. Mest bemærkelsesværdigt blandt de ikke-ynglende fuglearter er et
stort antal gæs, der tilbringer sommeren i Peary Land. Om vinteren (oktober til februar) findes der
ingen fugle ved Citronen Fjord. Fugle, der lever regelmæssigt i området om sommeren, er kort
beskrevet nedenfor. Alle disse fugle findes i store dele af nationalparken. En mere omfattende
beskrivelse er vedlagt som bilag 1.
Dykkere
Rødstrubet lom (Gavia stellata) yngler fåtalligt i hele Peary Land og er en regelmæssig
gæst i Citronen Fjord-området mellem slutningen af juni og midten af september.
Gæs
Den
kortnæbbede
gås (Anser
brachyrhynchus)
er
en
almindelig
ikke-ynglende
sommergæst i Nordgrønland. Gæssene ankommer i slutningen af juni og tager afsted
mellem slutningen af august og midten af september. Kun få gæs findes i Citronen
Fjord-området om sommeren, men mange flokke af trækkende gæs passerer hen over
området i juni-juli og slutningen af august til midten af september. De gæs, som bruger
Citronen Fjord-området til mellemstation, er hovedsageligt blevet registreret langs
56
Citronen Fjordens kyst og i dalene til Østre elv og Esrum elv, hvor de lever af siv og
græs.
Fjeldryper
Fjeldrypen (Lagopus mutus) er en udbredt og relativt almindelig ynglefugl i Citronen
Fjord-området, selvom antallet svinger fra år til år. Fjeldrypen trækker sydpå i de
mørkeste måneder og forlader Citronen Fjord-området i slutningen september-oktober
og vender tilbage i februar.
Kjover og måger
Lille kjove er en regelmæssig gæst, der yngler i Citronen Fjord-området, hvor den er
registreret ynglende i nærheden af søen Platinova i midten af 1990'erne og i 20082010. Lille kjove er en trækfugl, der ankommer i slutningen af maj og forlader stedet
igen i august-september. På ynglepladsen lever kjoverne primært af at spise
lemminger. Gråmågen (Larus hyperboreus) er en regelmæssig gæst ved Citronen Fjord
uden for vinterperioden. Der kendes ikke til nogen ynglesteder i området.
Vadefugle (strandfugle)
Fire vadefuglearter ses regelmæssigt i Citronen Fjord-området. Stor præstekrave
(Charadrius hiaticula) er den mest talrige og udbredte vadefugl med flere par ynglende
på gruslejer ved søer, elve og flodmundinger i Citronen Fjord-området. Islandsk ryle
(Calidris canutus) er den mindst almindelige af de vadefugle, der yngler ved Citronen
Fjord med kun en enkelt registrering fra 1997. Sandløber (Calidris alba) er en
forholdsvis almindelig ynglefugl i Citronen Fjord-området, der typisk yngler på tør
kystnær tundra. Stenvender (Arenaria interpres) yngler fåtalligt i Citronen Fjord,
normalt tæt på kysten. De fire vadefuglearter ankommer til Citronen Fjord mellem
slutningen af maj og begyndelsen af juni og forlader stedet i august - begyndelsen af
september.
Spurvefugle
Snespurven er udbredt i Citronen Fjord-området, men ynglebestanden er lille med
parrene spredt fordelt i dalene og langs fjordbredden. Spurvene ankommer i slutningen
af april og forlader stedet igen i september-oktober.
5.8.2.2 Pattedyr
Seks landpattedyr og et havpattedyr lever hele året i Citronen Fjord-området. Isbjørnen er en
usædvanlig gæst i Frederick E. Hyde Fjord, men er hidtil aldrig blevet registreret i Citronen Fjord. En
mere omfattende beskrivelse kan ses i bilag 1.
57
Ringsælen
Ringsælen (Phoca hispida) er et almindeligt havpattedyr i Citronen Fjord hele året.
Ynglen foregår om foråret, når sælungerne bliver født i snehuler på havisen. Ringsæler
er opportunistiske jægere og spiser en bred vifte af fisk og hvirvelløse dyr.
Moskusoksen
Moskusokser (Ovibos moschatus) kommer i hele Citronen Fjord-området, men det er
generelt en art med lav bestandtæthed og bestanden menes at være lille. Resultaterne
af både sommer- og vinterekskrementer langs Citronen Fjordens kyst og i de
tilstødende dale viser, at moskusokser regelmæssigt finde føde i disse områder i løbet
af året. Kalvene fødes i slutningen af vinteren.
Ulven
Ulven (Canis lupus) er en sjælden gæst i Grønland, og er begrænset til det nordlige og
nordøstlige Grønland. Der er blevet observeret flere ulve i de seneste årtier i Citronen
Fjord-området, men antallet har svinget meget fra år til år. Ulve lever i det nordlige
Grønland.
Polarræven
Polarræven (Alopex lagopus) er det mest almindelige og udbredte rovdyr i Citronen
Fjord-området, men bestanden er lille i de fleste år. Ræven findes hovedsageligt langs
kysten og i dalene. Det er en opportunistisk jæger, men i de år med mange lemminger,
vil lever de næsten udelukkende på denne art i løbet af sommeren.
Isbjørnen
Isbjørnen (Ursus maritimus) er en usædvanlig gæst på fastisen i Frederick E. Hyde
Fjord om foråret, men der er ikke blevet registreret nogle bjørne i Citronen Fjordområdet. De bjørne, der observeres i Frederick E. Hyde Fjord er højst sandsynligt
omstrejfere fra isbjørnebestanden i Øst- og Nordøstgrønland.
Lækatten
Lækatten
(eller
hermelinen)
(Mustela
erminia)
er
et
jordrovdyr,
der
tilhører
væselfamilien. Den er kun blevet observeret et par gange i Citronen Fjord-området. Den
er meget afhængig af halsbåndlemminger og dens antal svinger med antallet af
halsbåndlemminger.
Polarhare
Polarharen (Lepus arcticus) er en forholdsvis almindeligt og meget synligt pattedyr i
Citronen Fjord-området, selv om harebestanden viser store udsving i antal.
58
Halsbåndslemming
Halsbåndlemmingen (Discrostonyx torquatus) er den eneste gnaver i Citronen Fjordområdet, og den har en cyklisk bestandsdynamik, hvor den typisk findes i stort antal
hvert fjerde år og er meget usædvanlig andre år. Der er dog kun foretaget ret få
observationer i området, og den kan være mindre udbredt, selv i de år, hvor bestanden
topper, end i andre dele af Grønland.
5.8.2.3 Fisk
Kun to fiskearter vises med sikkerhed at leve i Citronen Fjord-området: fjeldørred og hornulk. Det må
antages, at i det mindste nogle af andre ni fiskearter, der er blevet registreret i Jørgen Brønlund Fjord
i South Peary Land også kan forekomme i Citronen Fjord (Glahder & Langager 1993).
Hornulken
Hornulken (Myoxcephalus quadricornis) er meget almindelig i Citronen Fjord, hvor den
lever i lavvandede farvande om sommeren.
Fjeldørreden
Der findes en lille ferskvandsbestand (katadrome) af fjeldørreder (Salvelinis alpinus) i søen
Platinova. Der er ikke blevet registreret nogen fjeldørreder fra elve i Citronen Fjordområdet, men flere fjeldørreder fra havgående (anadrome) bestande er blevet fanget i
Citronen Fjord (bilag 1). Det vides ikke, hvor disse fjeldørreder er blevet født.
5.8.3
Fauna – Grønlandshavet
Havlivet i Grønlandshavet har de typiske egenskaber som i arktiske oceaner med lav biodiversitet,
men ofte meget talrige og tætte dyrebestande. Fødekæden fra primærproducenter til de vigtigste
rovfisk er forholdsvis enkel.
En meget væsentlig begivenhed i det arktiske havmiljø er forårsopblomstringen af planktonalger, som
efterfølgende ”afgræsses” på af et stort antal zooplankton, herunder vandlopper af slægten Calanus.
Calanus-vandlopper er vigtige byttedyr for mange små fisk, især arktisk torsk og polartorsk, samt
flere havfugle og havpattedyr. Forekomsten af havfugle er styret af havisens udbredelse, hvilket er
årsagen til de knappe mængder i store områder om sommeren og næsten fraværende i vinter, men på
den anden side, meget talrige i områder med forudsigelige åbne farvande om foråret og sommeren.
Et højt specialiseret samfund findes også på undersiden af den drivende havis, hvor alger bor i eller på
isen. Algerne græsses på af vandlopper, der spises af de to torskearter, polartorsk (Boreogadus saida)
59
og arktisk torsk (Arctogadus glacialis). På grund af overfloden af de to torskearter i Grønlandshavet,
er de også meget vigtige fødeemner for havfugle, hvaler og sæler. Havfugle og havpattedyr findes
hovedsageligt i Nordøstvandetspolyniet (se 5.7.4). Isbjørnen, som primært lever af sæler, er det
øverste rovdyr i dette økosystem.
Det Danske Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet har foretaget en vurdering af
virkningen af kulbrinteaktiviteter på Nordøstgrønlands kyst (The Western Greenland Sea - A
preliminary strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the KANUMAS East
area - NERI Technical Report no. 719, Boertmann m. fl. 2009). Dette vurderede område er i
umiddelbar nærhed af projektets planlagte sejlrute. Derfor har det været betragtet som en rimelig
repræsentation af det biologiske miljø i den foreslåede sejlrute, og har været anvendt i beskrivelserne
af havfaunaen nedenfor.
5.8.3.1 Fugle – Sejlrute
Der findes ca. 15 havfuglearter i undersøgelsesområdet. Om sommeren kommer et stort antal af disse
fugle primært på grund af fraværet af havis og stigningen i omfanget af åbent vand. Nogle arter er
stadig kategoriseret som sjældne eller truede arter på grund af de beskedne antal, der findes i andre
dele af Grønland. Nordøstvandetspolyniet er vært for betydelige ynglekolonier, ligesom andre polynier
i undersøgelsesområdet også er vært for ynglekolonier.
Mallemukken
Ynglekolonier findes i undersøgelsesområdet for det meste på de kystnære klipper og
Nordøstvandets kyster. Mallemukker er udbredte i undersøgelsesområdet, men de findes
dog kun i mindre antal. Mallemukker er overfladeaktive jægere, hvor fisk og krebsdyr
udgør
det
meste
af
deres
kost.
Mallemukker
har
en
gunstig
bevaringsstatus
i
undersøgelsesområdet.
Edderfuglen
Edderfugle findes i stort tal i undersøgelsesområdet. Ynglende edderfugle kan findes ved
kysten og på de mindre øer. Om foråret samles edderfuglene forud for den fældende
sæson om sommeren. Når fældningen er overstået kan de ikke flyve og anses derfor at
være mest sårbare i denne periode. Edderfugle lever af dyr på havbunden og dykker ned
for at nå muslinger, krebsdyr og pighuder. Edderfuglen har en gunstig bevaringsstatus.
60
Riden
Rider beskrives som pelagiske havfugle, der kun besøger kysten, når de skal yngle.
Koncentrationerne i undersøgelsesområdet er generelt lave, selvom de kan findes i større
koncentrationer i sensommeren. Ridens kost består af små fisk som polartorsk og
krebsdyr, der hentes på vandoverfladen. I modsætning til sin nationale bevaringsstatus
som ”truet art” er ridens bestand i Østgrønland stigende (Gilg m. fl. 2005).
Sabinemåge
Sabinemågen yngler på små øer i åbne farvande, ofte sammen med havterner. De
koloniserer de lave øer fra slutningen af maj og forlader stedet i august, når ungerne er
flyvefærdige. De er mest følsomme på dette tidspunkt i ynglekolonien. Sabinemågen er
klassificeret som "næsten truet" på Grønlands rødliste. De lever af små fisk og hvirvelløse
dyr fra vandoverfladen.
Ismågen
Ismågen har en høj bevaringsværdi, og den er rødlistede på grund af sin lille globale
bestand. Det mest vigtige område for ismågen er Nordøstvandetspolyniet og langs
kystens sprækker med åbent vand. Det sker i koncentrationer med migration på drivisen,
i ynglekolonierne og fødeområder, hvor de samles i store koncentrationer om sommeren.
De jager ved havoverfladen, men de drager også fordel af føde efterladt af isbjørne og fra
menneskelige aktiviteter.
Gråmågen
Gråmågen er den mest udbredte og almindeligste ynglende havfugl i den kystnære del af
undersøgelsesområdet. De yngler i løbet af sommermånederne på enten stejle klipper
eller på lave øer, typisk sammen med et stort antal andre havfugle. Gråmågen har en
gunstig bevaringsstatus. Normalt holder den sig til kysten, hvor den er altædende og
lever af andre små havfugle, æg og fugleunger. Affald fra menneskelige aktiviteter udgør
også en del af deres kost, hvis det findes.
Rosenmågen
Rosenmågen er opført som sårbar på Grønlands nationale Rødlist. Det er en sjælden art,
med kun to kendte ynglepladser i Grønland, hvoraf den ene er i Nordøstvandetspolyniet.
Der vides ikke meget om Rosenmågen, men det antages dog, at de yngler ved kysten.
61
Havternen
Havterner
jager
ved
havoverfladen.
Koncentrationerne
findes
hovedsageligt
ved
ynglekolonier langs kysten, der støder op til polynier. Der findes også ynglepar inde i
landet ved søer. I Østgrønland har havternen en gunstig bevaringsstatus, men er dog
opført som ”næsten truet" på den nationale rødliste på grund af faldet i bestanden i
Vestgrønland.
Polarlomvien
Polarlomvien (ynglebestanden) har en ugunstig bevaringsstatus, og den grønlandske
bestand er rødlistet. Koncentrationerne forekommer om sommeren ved ynglekolonier
(kun ved Scoresby Sund-polyniet) og fourageringsområder. Lomvier findes både i
kystnære og åbne farvande. De ses ikke i større antal i Nordøstvandet. Polarlomvier er
dykkende fugle, der bruger en masse tid på vandoverfladen.
Søkongen
Søkongen er den mest talstærke havfugl i undersøgelsesområdet. Flertallet findes nær
Scoresby Sund-polyniet, hvor ynglekolonierne er. Bevaringsstatus for denne ynglebestand
er gunstige. Millioner af fugle fra ynglebestande på Svalbard bevæger sig også gennem
undersøgelsesområdet om foråret og sommeren, og kan potentielt blive forstyrret.
Søkonger lever af store pelagiske krebsdyr, primært vandlopper.
Tejsten
Tejsten er kategoriseret som ”ikke truet” på den nationale rødliste. Det er en almindelig
ynglefugl på kysterne i nærheden af Scoresby Sund-polyniet. Fuglene yngler på kystens
klipper. Tejsten lever af fisk og hvirvelløse dyr, og dykker ned til tangområder ved kysten.
På havet lever de af den fauna, der findes blandt isen.
5.8.3.2 Pattedyr – Sejlruten
Der findes 19 havpattedyr i undersøgelsesområdet, der består af sæl, hval, hvalros og isbjørn.
Havpattedyr er afhængige af de åbne farvande for vejrtrækning og føde. Som sådan er polynier og
fødezoner kritiske levesteder for disse dyr.
Isbjørnen
Isbjørne har både international og national bevaringsværdi. Isbjørnenes antal varierer
både sæsonmæssigt og årligt, hvilket i høj grad skyldes udsving i isens tæthed og
tilgængelighed af byttedyr. Nordøstvandetspolyniet er et vigtigt føde- og parringssted for
62
isbjørne (Aastrup & Boertmann 2009). Mange hier, der ofte placeres i snefaner, findes
langs kysten og isbjørne lever af sæler på havisen, hovedsagelig tæt på kysten (figur 46).
Når Nordøstvandet åbner findes isbjørnene langs kanterne, men i juli og august synes få
forbundet med Nordøstvandet (Boertmann et al. 2009 og Boertmann & Nielsen 2010).
Hvalrossen
Hvalrossens bestand på den grønlandske østkyst er nok mere eller mindre isoleret.
Hvalrossen er klassificeret som næsten truet på den grønlandske rødliste. Den er desuden
en ressource for de mennesker, der bor nær Scoresby Sund. Bestandens bevaringsstatus
er gunstig, da den viser sig tegn på forbedringer, som skyldes at de er beskyttede i
nationalparken. Jagten på hvalrosser sker i den sydlige udkant af parken, nær Scoresby
Sund. Der findes flere vigtige koncentrationsområder på den grønlandske østkyst:
jordbaserede landingspladser og forår/vinter, hvor de samles i store koncentrationer i
nogle polynier. De voksne hanners omstrejfen og deres overvintring i Nordøstvandet
viser, at dette polynya er et vigtigt overvintrings- og parringsområde.
De vigtigste områder for hvalrosser i undersøgelsesområdet er uglits (landingspladser), (
Sandøen og Lille Snenæs) og deres omkringliggende farvande, koncentrationsområder om
sommeren (kysterne ved Hovgaard Ø, Amdrup Land og Kilen) og koncentrationsområder
om vinteren (lavvandede dele af Nordøstvandet og Wollaston Forland-polyniet) (figur 47).
Det er veldokumenteret, at hvalrosser, især når de er trukket i land, er følsomme over for
forstyrrelser, herunder sejlads, trafik på land og flyvemaskiner (Born m. fl. 1995).
Sæler
Der findes fire sælarter langs sejlruten. To hjemmehørende arter, ringsæl (Phoca hispida) og
remmesælen (Erignathus barbatus), og to, der foretager omfattende sæsonmæssige vandringer,
klapmyds (Cystophora cristata) og grønlandssæl (Phoca groenlandica). Sælerne er klassificeret som
ikke truet på Grønlands rødliste med undtagelse af remmesælen, der er klassificeret som at have
utilstrækkelige data.
Grønlandssælen
Grønlandssælen er en forholdsvis almindelig sæl i undersøgelsesområdet og er opført som
”ikke truet" (LC) på Grønlands og de globale rødlister. Grønlandssælen foretager lange
sæsonmæssige
vandringer
mellem
fødsels-
og
fældningsområdet
på
drivisen
og
fourageringsområder om sommeren i mere eller mindre isfrie farvande.
Grønlandssæler samles i store koncentrationer, og føder og plejer deres unger på drivisen
i marts-april (ammeperioden er 10-12 dage). Grønlandssæler spiser primært polartorsk,
lodde, krill og tanglopper.
63
Klapmydsen
Dette er en stor vandrende sæl, der ligesom grønlandssælen samles ved fødsels- og
fældningsområdet på isen. Fødslen finder sted i slutningen af marts og i begyndelsen af
april, og klapmydsen passer kun deres unger i nogle få dage. Antallet af klapmydser blev
stærkt reduceret af norske jægere efter Anden Verdenskrig og har ikke genvundet de
oprindelige antal, der var i bestanden. Det er stadig tilladt for grønlændere at jage disse
sæler for at overleve. Derfor er bevaringsstatussen ugunstig, men opført som af ”ikke
truet" (LC) på Grønlands rødliste.
Ringsælen
Dette er en lille sæl, der har tilpasset sig livet i isfyldte farvande. Den kan vedligeholder
åndehuller i den tykke vinteris og føder unger i snehuler, som den laver i snedriver tæt på
sine åndehuller. Ringsælen er almindelig og udbredt i undersøgelsesområdet, både i
fjordene og på drivisen ud for kysten. De vigtigste ynglesteder anses for at være den
kystnære fastis og den sammenpressede drivis. Ringsælen er opført som ”ikke truet" (LC)
på Grønlands rødliste. Ringsæler adskiller sig fra klapmydser og grønlandssæler, da de
ikke har fødselskolonier og er som sådan mindre følsom over for forstyrrelser.
Remmesælen
Remmesælen er en stor sæl og forbindes normalt med dynamisk drivis. Remmesælen
menes at have en ensartet og omfattende udbredelse, selvom der ikke er så mange eller
ikke er lige så almindelig som ringsæler. De er opført som ”Utilstrækkelige data” på
Grønlands rødliste. De jages året rundt i Scoresby Sund-polyniet.
Bardehvalen
Bardehvaler forekommer i undersøgelsesområdet og inkluderer grønlandshvaler og fem
hvalarter (familien Balaenopteridae): Blå val, finhval, vågehval, sejhval og pukkelhval.
Den mest betydningsfulde bardehvalart i relation til skibsfarten er grønlandshvalen.
Grønlandshvalen
Grønlandshvalens bestand i Østgrønland (Spitsbergen bestanden) er meget lille og er
klassificeret
som
kritisk
truet
på
UICN-listen.
Nylige
observationer
(endnu
ikke
offentliggjorte) i kombination med observation af en kalv i 2009 (Boertmann & Neilsen
2010) viser, at Nordøstvandetspolyniet er særlig vigtig for grønlandshvaler.
64
Vågehvalen
Vågehvaler er relativt små hvaler i forhold til de andre bardehvalsarter. Vågehvaler spiser
et stort udvalg af byttedyr og deres udbredelse og antal skyldes højst sandsynligt
variationen
i
mængden
og
spredningen
af
byttedyr.
Bestanden,
der
findes
i
undersøgelsesområdet, har en gunstig bevaringsstatus. Både den globale rødliste (IUCN
2008) og Grønlands rødliste kategoriserer vågehvalen som af ”ikke truet" (LC).
Sejhvalen
Sejhvalen findes over hele verden, og bevæger sig sæsonmæssigt mellem høje
breddegrader og tropiske farvande. Deres udbredelse synes at være uforudsigelig, idet de
kan opholde sig i bestemte farvande regelmæssigt i et år og derefter ikke blive set i de
følgende år. De lever af småfisk, krill, blæksprutter og vandlopper. Det vides ikke i hvilket
omfang sejhvalen benytter undersøgelsesområdet, men de findes sandsynligvis i de
samme områder som finhvaler, da disse to arter ofte ses sammen. Sejhvalen klassificeres
som "utilstrækkelige data” (DD) på Grønlands rødliste.
Blåhvalen
Blåhvalen er det største dyr i verden. Dens kost består hovedsageligt af krill. Blåhvaler
forekommer
hyppigt
i
farvandet
mellem
Island
og
Grønland
(syd
for
undersøgelsesområdet). Deres vigtigste fourageringsområder i Nordatlanten er ved det
østlige Nordamerika (St. Lawrence Bay, Newfoundland, Labrador) og Grønlandshavet/
Danmarksstrædet, herunder farvande omkring det nordlige og vestlige Island og
farvandet i undersøgelsesområdet (øst for drivisen). Bestanden i undersøgelsesområdet
har en ugunstig bevaringsstatus på grund af kraftig kommerciel hvalfangst i begyndelsen
af 1900-tallet. Blåhvaler er kategoriseret som ”utilstrækkelige data” (DD) på Grønlands
rødliste.
Finhvalen
Finhvaler er almindelige og udbredte i undersøgelsesområdet. De har en global
udbredelse fra tempererede til polare farvande, men er dog mindre udbredt i troperne.
Finhvaler
lever
af
krill
og
fisk
som
sild
og
lodde.
Finhvaler
forekommer
i
undersøgelsesområdet hovedsageligt ud for den østlige side af drivisen og hovedsagelig
om sommeren og efteråret. Finhvaler er kategoriseret som ”Truet”' på den globale
rødliste, men de findes dog i stort antal i Nordatlanten og bestanden her har en gunstig
bevaringsstatus, opført som ”ikke truet” på Grønlands rødliste. Finhvaler jages ikke i
undersøgelsesområdet.
65
Pukkelhvalen
Pukkelhvaler er vidt udbredte og findes sæsonmæssigt i alle oceaner. Deres primære kost
er krill og små fisk. Pukkelhvaler migrerer til fourageringsområder, der ligger mellem
midterste og høje breddegrader om sommeren og parrings- og fødeområder i tropiske
eller i subtropiske områder om vinteren. Denne arts betydning i Østgrønland er ukendt på
grund
af
de
begrænsede
undersøgelser,
der
er
udført.
Dog
er
tallene
i
undersøgelsesområdet stigende, og som sådan er pukkelhvalen opført som ”ikke truet” på
Grønlands rødliste. I 1980'erne blev pukkelhvalerne beskyttet i hele verden.
Tandhvaler
Fem
tandhvalsarter
er
almindelige
i
det
nordlige
Nordatlanten:
Spækhuggeren,
grindehvalen, hvidnæsen, den nordlige døgling og kaskelothvalen. Udbredelsen af disse
arter er ikke begrænset til Arktis. Alle findes i nordlige farvande, og kaskelothvalen og
spækhuggeren forekommer i alle oceaner. Desuden vil de alle undgå tæt isfyldte
farvande, så deres brug af undersøgelsesområdet er begrænset til de isfrie måneder. Med
den forventede reduktion i havisdækket på grund af klimaændringer, kan de blive mere
hyppige og opholde sig her i længere tid i undersøgelsesområdet (Boertmann m. fl.,
2009). Ud over de fem udbredte tandhvalsarter, som er nævnt ovenfor, findes der
udelukkende én arktisk tandhval som findes ud for Østgrønland: Narhvalen.
Narhvalen
Narhvaler er højarktiske pattedyr, der lever primært af hellefisk. Narhvaler migrerer fra
de lavvandede fjorde om sommeren til dybe isfyldte farvande om vinteren og områder i
undersøgelsesområdet. Der handles med narhvalens hud og stødtænder i Ittoqqortoormiit
og Tasiilaq, og dermed er narhvalen vigtige for jægere. Narhvaler er beskyttet i
Nordøstgrønlands nationalpark og anses for at have en gunstig bevaringsstatus.
Langfinnet grindehval
De langfinnede grindehvaler, der er blevet observeret i undersøgelsesområdet, er
sandsynligvis omstrejfende individer, der hører til den kendte store nordatlantiske
bestand. De lever primært af blæksprutter, men også af fisk som torsk og sild.
Grindehvaler fanges lejlighedsvis af jægere fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Den
langfinnede grindehval er opført som ”Utilstrækkelige data” i henhold til IUCN’s (2008)
rødliste.
66
Hvidnæsen
Hvidnæsen er den mest almindelige delfin udfor Sydøstgrønland i Danmark Strædet og
havene omkring Island (Reeves m. fl. 1999). Hvidnæsen foretrækker lavvandede
farvande (under 200 m dybde). Deres kost består hovedsageligt af små stimefisk, såsom
sild, lodde, kysttobis og torsk. Migrationsmønstrene er ukendte. I Grønland fanges
hvidnæsen til fangernes eget forbrug. De er opført som ”Ikke truet” på den globale
rødliste.
Spækhuggeren
Spækhuggeren er toprovdyret i alle oceaner. Deres kost er varieret, hvor forskellige
bestande har speciale i lokale byttedyr, som kan variere i størrelse fra sild til blåhvaler.
De forekommer i næsten alle Grønlands havområder, men findes dog generelt ikke i
kystområder. I Grønland jages spækhuggere som fødeemne, ligesom de betragtes som
konkurrenter til de menneskelige jægere. Spækhuggere er opført som ”Utilstrækkelige
data” på den globale rødliste.
Kaskelothvalen
Kaskelothvaler er den største tandhval, og den tredje største dyr i verden. De findes i alle
oceaner. Der primære kost er fisk og blæksprutter. Kommerciel hvalfangst udtyndede
nogle bestande af disse hvaler i det 19. og 20. århundrede. Den kommercielle hvalfangst
af denne art i det nordlige Atlanterhav ophørte i 1980'erne. På Grønlands rødliste er
kaskelothvaler opført som "ikke relevant" og globalt som ”sårbar” (IUCN 2008).
Den nordlige døgling
Efter kaskelothvalen er den nordlige døgling den største tandhval i det nordlige
Atlanterhav. Den nordlige døgling lever af blæksprutter og fisk, men også rejer,
søstjerner og søpølser. De findes på dybt vand. Den nordlige døglings status på rødlisten
er "Utilstrækkelige data ' på den globale liste og "ikke relevant "på Grønlands liste.
67
5.8.3.3 Fisk – Sejlrute
Der findes kun begrænsede undersøgelser om forekomsten af ikke-kommercielle fisk i Østgrønland. 26
arter er blevet registreret på Nordøstgrønlands sokkel. Disse fisk er sandsynlig kilde til føde for mange
arktiske dyr, og vil spille en vigtig rolle for økologien i denne region. De vigtigste arter er beskrevet
nedenfor.
Hellefisken
Hellefisken er en arktisk (eller subarktisk) fladfisk, der hovedsageligt lever på dybt vand
langs kontinentale skråninger. Om vinteren gyder hellefisken et stort antal æg, som når
de
er
udklækket,
driver
med
undersøgelsesområdet, men ikke
strømmene
i
et
stort
til
gydepladserne.
antal. I Grønland
De
findes
i
fiskes hellefisken
kommercielt.
Polartorsken
Polartorsken er en pelagisk eller semipelagisk fiskeart, der findes i kystnære farvande,
ofte i forbindelse med havis. De findes sædvanligvis i kolde arktiske farvande. Mellem
november og februar gyder polartorsken deres æg, som forbliver under isen, indtil
slutningen af foråret, når isen begynder at smelte. Deres vigtigste kost består af
vandlopper, tanglopper og små fisk. Polartorsken er fælles bytte for flere havpattedyr og
havfugle i undersøgelsesområdet.
Lodden
Lodden er almindelig lille koldtvandsfisk på den nordlige halvkugle. Lodden spiser
plankton, Krill og krebsdyr. Om foråret og sommeren migrerer disse fisk nordpå for at
finde føde og for at gyde, og vender tilbage igen mellem september og november. Lodden
er en vigtig fødekilde for flere kommercielle fisk, hvaler og havfugle, især på deres
sydgående migration.
Fjeldørreden
Den arktiske fjeldørred er udbredt i Grønland og har en cirkumpolar udbredelse. Der er to
typer:
hjemmehørende
og
anadrome
bestande.
Hjemmehørende
bestande
lever
udelukkende i enten søer eller floder, mens anadrome bestande vil migrere ud på havet i
løbet af sommeren, og vende tilbage om efteråret for at gyde. Fjeldørreden betragtes som
en værdifuld fødekilde for det grønlandske folk. De primære kost for søgående bestande er
små fisk, larver, zooplankton og krebsdyr.
68
5.8.4
Truede arter
Fire dyrearter i Citronen Fjord-området er opført på den regionale Grønlandske rødliste over truede
arter (Boertmann, 2007):
•
Ulven er opført som sårbar på grund af dens lille (<1000 dyr) bestand i Grønland
•
Isbjørnen er opført som sårbar på grund af dens lille bestand er faldende
•
Ismågen er opført som sårbar på grund af dens meget lille og faldende bestand (ca. 2.000
voksne) i Grønland
•
Havternen er opført som næsten truet på grund af dens store tilbagegang i Grønland.
Isbjørnen og ismågen er også på Den Internationale Union for Naturbevarelses (IUCN) rødliste over
truede arter (tabel 9).
.
Tabel 9. Dyrearter, der findes i Citronen Fjord-området, som er på den regionale grønlandske rødliste og IUCN´s rødliste over
truede arter.
Vigtigste
Art
Status
Periode
levesteder i
Citronen
område
Citronen
Grønlands
rødliste
status
IUCN’s
rødliste
Fjords
betydning
for
bestanden
Sjælden/
Ulv
usædvanlig
Året rundt
Over det hele
Sårbar
Ikke anført
Lav
gæst
Usædvanlig
Isbjørn
gæst i
Frederick E
Forår
Ishavet
Sårbar
Sårbar
Lav
Pakis/kysten
Sårbar
Næsten truet
Lav
Kysten
Næsten truet
Ikke anført
Lav
(kysten)
Hyde Fjord
Ismåge
Havterne
Lejlighedsvis
gæst
Maj-oktober
Sjælden
Juni -
gæst
september
Bortset fra ulven er de rødlistede arter registreret i Citronen Fjord-området usædvanlige eller sjældne
gæster, og der findes ingen kendte ynglepladser i eller i nærheden af fjorden. Et mindre antal ulve
69
synes at komme i Citronen-området gennem årene og en par stykker har måske i nogle år parret sig i
området. Citronen-området er dog ikke kendt for at være af særlig betydning for ulven eller nogen af
de andre rødlistede arter.
5.8.5
Det nationale ansvar for arterne
Den Grønlandske rødliste erkender også det nationale ansvar for en række arter. Det drejer sig om
arter, hvor mere end 20 % af den globale bestand findes i Grønland, og som Grønlandske derfor har
et særligt ansvar for at beskytte. Fire nationale arter, som man har ansvaret for, er blevet registreret
fra Citronen Fjord-området (tabel 10).
Tabel 10. Det nationale ansvar for arter, der findes i Citronen Fjord-regionen.
Procentdel af den samlede
Arter
verdensbestand i Grønland
(%)
Status i Citronen
Fjord-området
Usædvanlig gæst i Frederick
Isbjørn (Ursus maritimus)
> 20
Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) 1
> 30
Islandsk ryle (Calidris canutus)
> 50
Sjælden ynglefugl
Hvidsisken (Carduelis hornemannii)
> 50
Lejlighedsvis gæst
5.9
E. Hyde Fjord
Almindelig
gæst
om
sommeren
Social- og økonomisk miljø
5.9.1
Lokale indbyggere og deres brug af området
Peary Land har været ubeboet i de sidste 600 år. Den nærmeste grønlandske beboelse (og den
nordligste beboelse i verden) er Qaanaaq i det Nordvestgrønland, 940 km fra Citronen Fjord. Peary
Land, herunder Citronen Fjord, anvendes ikke til fiskeri, jagt eller andre menneskelige aktiviteter af
den grønlandske befolkning eller folk fra andre nationer. Dette skyldes den afsides beliggenhed og det
faktum, at havisen dækker havet omkring Nordgrønland det meste af året.
En lille militær og videnskabelig base, Station Nord, som inkluderer en landingsbane (men ingen havn)
ligger på Grønlands nordøstkyst, 240 km fra Citronen Fjord. Basen har en fast stab på fem personer.
1
Islands/Østgrønlands ynglebestand
70
Yderligere oplysninger om demografi og brugen af Peary Land diskuteres i separat vurdering af social
bæredygtighed (VSB), herunder en plan om påvirkning og fordele (IBP) samt aftale om påvirkning og
fordele (IBA) som krævet af Grønlands regering.
5.9.2
Arkæologi og kulturarv
To Paleo-eskimoiske kulturer er kendt for tidligere at have boet i det nordlige Grønland. Independence
I-kulturen, opkaldt efter Independence Fjord, blomstrede i det nordlige og nordøstlige Grønland fra
2.400 til 1.000 f.Kr. Independence II-kulturen opstod det samme sted i det 8. århundrede f.Kr.,
omkring 600 år efter Independence I forsvinden, men forsvandt derefter omkring 80 f. Kr.
Under den middelalderlige varmeperiode (ca. 1.000 - 1.300 e.Kr.) udbredte Thule-kulturen, der er
forfædre til nytidens Inuitter, sig kortvarigt ud over det meste af Nordgrønland under en periode på
100-200 år. Siden Thule-kulturen forsvandt har regionen været uden menneskelig beboelse.
Arkæologiske spor er udbredt i Peary Land. Især "teltringe" (sten arrangeret i en ring for at stabilisere
et telt lavet af skind), samt sten og knogler og kulturgenstande, såsom knive og nåle findes.
I juli 1994 foretog Grønlands Nationalmuseum og Arkiv en arkæologisk undersøgelse af Citronen
Fjord-området (Kapel, 1994) for at sikre, at ingen beskyttede områder eller andre arkæologiske
interesser ville blive påvirket af efterforskningsaktiviteter, der blev gennemført af Platinova A/S på det
tidspunkt.
Den arkæologiske undersøgelse dækkede et areal på 6,5 km², herunder elvens delta, hvor østkysten
af Citronen Fjord ud til Frederick E. Hyde Fjord blev undersøgt, samt dalene langs Østre elv og Esrum
elv op til en afstand på 4-5 km fra Citronen Fjord.
Der blev ikke fundet bevis for tidligere eskimoiske bopladser i området, hvor det eneste tegn på
potentielle præhistoriske aktiviteter var et sted på Citronen Fjordens østbred, der er markeret som
"A2" i Kapel (1994). Dette sted består af tre sten arrangeret i en række, og kan været placeret af
medlemmer af Thule-kulturen til at støtte en "konebåd" – en 8-10m lang åben båd, der anvendes i
sommerperioden til at flytte folk og ejendele efter årstidens jagtmarker.
I efterfølgende diskussioner med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har de givet udtryk for, at
Kapel-rapporten (1994) i tilstrækkeligt omfang kendetegner arkæologien i Citronen Fjord-området.
Men før minedriften kan påbegyndes skal der udføres en arkæologisk registrering og dokumentation af
den sandsynlige antropologiske struktur (A2) og de omkringliggende omgivelser.
71
I
feltsæsonen
i
2010
blev
A2-stedet
lokaliseret
i
forbindelse
med
de
miljømæssige
baggrundsundersøgelser. Strukturen/strukturer blev fotograferet, målt og en registrering af GPSplaceringen af stedet blev foretaget. Forud for enhver forstyrrelse af området vil en ansat hos
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv tage yderligere fotos og måle A2-strukturen og 10-15 m omkring
stedet som en del af den arkæologiske registrering og dokumentation af lokaliteten.
Stedet vil være korrekt mærket og alle Ironbarks ansatte og leverandører skal gøres opmærksom på
stedet. Ingen forstyrrelse af området må finde sted forud for en arkæologisk registrering,
dokumentation og godkendelse til at forstyrre stedet.
72
6
PROJEKTBESKRIVELSE
Dette afsnit indeholder oplysninger om anlægsarbejdet, minedrift, oparbejdning og tilhørende
faciliteter, der kræves til driften ved Citronen. Mineområdets udformning er præsenteret i figur 26 og
figur 27, hvilket viser de foreslåede placeringer for de respektive anlæg, infrastrukturen og vejene.
6.1
Anlægsarbejde
Anlægsarbejdes skønnes at vare ca. 2 år. Anlægsarbejdet vil bestå af 2 faser. Under den første fase
konstrueres lejrindkvarteringen, brændstofsfacilitet og kommunikationsfaciliteter før den endelige
mobilisering af de første bygningsarbejdere. Anlægsudstyr og materialer vil blive transporteret til
stedet i løbet af det første sejlperiode om sommeren. Havneområdet vil blive færdigbygget.
Den anden fase består af det resterende anlægsarbejde. Dette inkluderer konstruktionen af
transportveje
og
adgangsveje
til
bygning
af
oparbejdningssanlægget
samt
opførslen
af
tailingsanlægget og rørsystemerne.
Hovedparten af projektfaciliteterne vil blive opført ved at udnytte byggefirmaer og deres specialister,
hvor det påkræves.
6.2
Minedrift
Minedriften vil ske med en produktion på tre millioner tons om året (MTPA). Minedriften vil bruge
standardiserede industrielle teknikker til udgravning af hårde bjergarter ud fra mineraliseringens form
og nærhed til overfladen. Aflejringen udgør tre malmzoner: Stranden, Esrum og Discovery. Stranden
og Esrum findes på dybder mellem 100-400 m under overfladen, og skal udvindes ved hjælp af
konventionelle skinneløse underjordiske teknikker. Discovery-malmzonen egner sig til et åbent brud
på grund af den ligger tæt på jordoverfladen. Forholdet mellem den årlige produktionsmængde (åbent
brud og underjordisk) under det nuværende forslag er en 50:50 fordeling, indtil Discoverymalmlegemet er udtømt. Derefter vil minedriften vil foregå 100 % under jorden, indtil år 13, hvor
udgravningen af den åbne mine påbegyndes.
6.2.1
Underjordisk drift
45 mio. tons malm og mineaffald vil blive udgravet fra den underjordiske mine i løbet af dens levetid
på 14 år. Af den samlede udvinding vil ca. 44 mio. tons malm (Strand og Esrum) blive oparbejdet
gennem anlægget, og de resterende 500.000 tons er udvikling af mineaffald, der vil blive bortskaffet i
undergrunden i eksisterende tunneller eller minegange, eller hvor det er uundgåeligt, på en
mineaffaldsdepot på overfladen. Adgang til den underjordiske mine sker via en portal på overfladen.
73
Udgravning foregår med en tykkelse på minimum 4 m, og op til et maksimum på 30 m. Malmblokke
mellem 4 m og 15 m vil blive udgravet ved hjælp af konventionel ”room and pillar”-minedrift. Blokke
på 15 m til 30 m vil blive udvundet ved hjælp af langhulsboring
Planlægning af inedriften vil blive optimeret til produktion, og flåden vil blive nøje valgt for at sikre
stordriftsfordele. Det foreslåede udstyr er i den øvre ende af størrelsen/kapaciteten for underjordisk
minedrift, hvilket giver driftsøkonomi gennem reducerede emissioner, lavere brændstofforbrug og
minimering af det samlede antal kørte kilometer for lastbiler i forhold til mindre udstyr. Underjordisk
materiale vil blive transporteret ved hjælp af 60 ton lastbiler. Foreslået udstyr fra førende
internationale producenter, der deler målet om forøget effektivitet i mineanlægget ved hjælp af
banebrydende
teknologi
til
at
maksimere
output
med
reduceret
brændstofforbrug
og
udledningsemissioner.
74
Åben mine
Koncentrat
depot
Brændstof
depot
Transportbånd
C
ROM
Pad
Brændstof
station
Mineaffald
TSF
Diesel
generator
Havn
Østre elv
Sprængstof
depot
DMS
rester
Søen
Platinova
Oparbejdnings
anlæg
Landings
bane
Citronen
Fjord
Esrum
elv
Figur 26 Foreslået udformning af minen for Citronen-projektet.
75
Figur 27 Oversigt over oparbejdningsanlæg og indkvarteringsområde.
76
6.2.1.1 Underjordisk afvanding
Det formodes at minen vil være tør med undtagelse af bundfældet vand fra oparbejdede tailings, der
anvendes under jorden til opfyldning. Dykpumper vil blive anvendt til at pumpe minevand fra
ramper/minegange og udpegede nedløbsbrønde på niveauerne i tilfælde af lokale optøninger, eller for
at håndtere skyllevand fra opfyldningsdriften, som ikke har haft tid til at fryse. Vand vil blive pumpet
tilbage til oparbejdning.
6.2.2
Åben minedrift
Discovery-malmforekomsten rummer 9,2 mio. tons malm, som kan rentabelt udvindes i forbindelse
med 18 mio. tons mineaffald. Discovery-malmlegemet er lokaliseret i overfladisk dybde og med
variabel topografi. Den åbne mine vil først blive udvundet i de sidste tre år af minens levetid.
Malm, der udvindes i den åbne mine og den underjordiske mine, vil blive kørt til midlertidige lagre
med lastvogn, der er placeret på Run of Mine (ROM)-underlaget til oparbejdning på Citronenanlægget. Mineaffald, der udvindes fra den åbne mine og den underjordiske mine vil blive deponeret
på gråbjergsområdet nord for minen. Under returkørslen fra ROM vil lastbilerne læsse DMS-rester fra
oparbejdningsanlægget til DMS-oplagspladsen.
Det foreslås at bruge benchmarking-udstyr til minedriften for et projekt af denne størrelse - 90 ton
dumpere (lastvogne), som gør brug af en 125 ton gravemaskine. Udstyret vil blive indkøbt fra førende
producenter og leverandører til den globale mineindustri. Ved indkøb af moderne udstyr vil Ironbark
sikre pålideligheden i et afsides miljø og samtidig drage fordel af de effektivitetsgevinster, der findes
ved
at
bruge
moderne
motorer
og
elektroniske
styresystemer,
og
dermed
reducere
driftsomkostningerne ved at reducere brændstofforbruget og som følge deraf reducere emissionerne
fra udstødningsgas.
6.2.2.1 Afvanding af åben mine
Under udvinding af den åbne mine vil vandet blive fjernet ved brug af enten dyk- eller flydepumper.
Der forventes en lille vandmængde. Overfladevandet vil blive omledt rundt om minen ved hjælp af
inddæmning. Det forventes, at der kun vil strømme minimale mængder grundvand ind i minen på
grund af temperaturerne under frysepunktet i jorden. Vandkvaliteten i minen skal rutinemæssigt
testes
og
sammenlignes
koncentrationer,
skal
med
pumpes
vejledende
til
værdier.
Vand,
oparbejdningsanlægget
til
der
ikke
genbrug.
overholder
vejledende
Vand,
overholder
der
retningslinjerne vil blive pumpet videre ud i Østre elv.
77
6.3
Oparbejdning af malm
Oparbejdning af malm ved Citronen vil gennemgå flere stadier: Knusning, vægtfyldeseparation,
formaling, flotation og koncentratafvanding. Den primære knuser er placeret ved siden af ROMunderlaget og er en fuldstændig lukket installation.
Anlægget vil blive fremstillet ekstern ovenpå tre separate pramme, der vil blive afsendt til stedet og
fortøjet ved siden af knuseren inden endelig idriftsættelse. Det operationelle oparbejdningsanlæg vil
være
i
en
enkelt
indelukket
bygning,
der
giver
et
kontrolleret
miljø,
med
varme-
og
udluftningskontrol. Oparbejdningsanlæggets udluftningsventilation vil foregå gennem filterinstallation
(støvfiltrering), og dermed fjerne partikler fra procesanlæggets udsugningsluft. Intern dræning i
oparbejdningsbygningen vil blive opfanget til samlebrønde, der er placeret i gulvet, og vandet
genbruges i anlæggets vandforsyningsnet.
6.3.1
Overførsel af malm til ROM
Malmen vil blive leveret af dumpere til ROM-området (figur 27) og pumpes enten direkte i ROMbeholdertanken eller på ROM-underlaget, som derefter bliver kørt til ROM-beholdertanken med
frontlæsser (FEL). Malmen fødes af et vibrerende knuseanlæg, der trækker malmen fra ROM-siloen ind
i kæbeknuseren, hvor malmen bliver knust.
ROM-underlaget vil blive bygget af stenfyld/stenbrudsmateriale. Underlaget vil være et forhøjet
plateau, hvilket skaber en selvbetjent omledning af overfladevand omkring underlaget. Enhver
dræning fra toppen af underlaget vil blive omledt tilbage i oparbejdningsområdet for genvinding og
genbrug. Dette forventes ikke at være en stor mængde på grund af den ringe nedbør i området
(mindre end 200 mm årligt). Støvudviklingen vil blive minimeret under materialeoverførslen ved at
vande overflader efter behov.
6.3.2
Knusning
En to-trins knuseproces vil reducere malmens størrelse til fraktioner på mindre end 38 mm forud for
den videre oparbejdning. Tragten til knuseren er placeret inden i en bygning med åben front, mens
selve knuseren er placeret ved siden af tragten i en lukket bygning, der skaber et kontrolleret miljø og
gør det muligt for udstødningsluften at blive filtreret gennem filterinstallationen for at fjerne partikler.
6.3.3
Vægtfyldeseparation (Dense Media Separation)
På grund af malmens karakter (båndede sulfider) ved Citronen er det muligt at foretage en
vægtfyldeseparation (DMS). Malmen reduceres til en passende størrelse (<38 mm - opnået gennem
de to foregående knusningstrin) og oparbejdes gennem en cyklon eller roterende tromle, der udnytter
78
den specifikke forskel på vægtfylde (SG) mellem affaldsmaterialer og den metalrige malm. Det lettere
mineaffald adskilles fra den tungere malm ved at bibeholde et adskillelsesstof (indarbejde formalet
ferrosilicium) ved en defineret SG. Mineaffaldet (DMS-rester) fjernes fra procesforløbet og bortskaffes
på en DMS-oplagsplads (cirka otte millioner tons). Malmen fortsætter videre gennem procesforløbet.
Det ferrosiliciumbaserede materiale opløses ikke, og vil dermed blive genbrugt igen og igen ved hjælp
af magnetisk genindvinding i takt med at malmen fortsætter gennem processen. Der kan slippe lidt
ferrosilicium ud under processen på følgende måder: Det kan blive fanget i malmens porer og hulrum
og tabes gennem genindvindingsprocessen, hvor det bliver kasseret i tailings-affaldsstrømmen.
6.3.4
Formaling
For at muliggøre yderligere oparbejdning skal malmens reduceres i størrelse, så at en passende andel
af metallet kan blive udskilt under den efterfølgende flotation. Formaling (pulverisering) ved Citronen
vil blive opnået gennem to møller efter hinanden plus nedknusning for at lette yderligere formaling
efter behov.
6.3.5
Flotation og reagenser
Skumflotation er en almindelig fremgangsmåde for sulfid malm. Flotation virker ved at tilføre
formalede materialer i en omrørt vandtank med tilsætning af standard flotationsreagenser.
Reagenserne binder sig til metallerne, hvorved matricen bliver hydrofob og flyder op til overfladen af
"cellen". Her er suspenderes de i et stabilt skum, før indsamling.
En foreløbig vejledende liste over de reagenser, der skal bruges til processen er anført i tabel 11. På
grund af ændringer i teknologi og gendannelsesteknikker er det muligt, at disse specifikke reagenser
(og deres forbrugsmængder) kan ændre sig, både forud for driften og under driften. De endelige
reagenstyper og forbrugsmængder, der kræves for godkendelse og gældende retningslinjer, vil blive
nærmere fastlagt tættere på projektstart. Aktuelle sikkerhedsdatablade for de angivne reagenser
(tabel 11) blev indhentet fra leverandørnes hjemmesider (se referencer, materialesikkerhedsdatablade
og den tilhørende hjemmeside).
Alle reagenser (undtagen kalk) vil blive leveret i små tromler (205 liter) eller store sække (1000 kg),
og vil blive transporteret til projektområdet i skibscontainere. Disse containere vil blive overført til
projektområdet og oplagres på oplagringspladsen for containere nord for oparbejdningsanlægget.
Trommer og store sække vil tilgås direkte fra containerne efter behov. Kalken vil blive opbevaret i en
oplagringstank. Al opbevaring og inddæmning vil overholde de relevante grønlandske forskrifter for
opbevaring af farlige materialer.
79
Affaldsstrømmen fra flotationen er fine "tailings" som bortskaffes og opbevares i tailingsanlægget.
Tailings vil indeholde eventuelle resterende reagenser enten i de faste tailingskomponenter eller opløst
i supernatanten. Koncentrationen af reagenser vil sandsynligvis være en høj andel af forbruget med
undtagelse
af
kobbersulfat 2.
Størstedelen
af
kobbersulfatet
vil
binde
med
zinkpartiklerne
(kobbersulfatet flyder zinken væk fra affaldet) og afslutter processen i malmkoncentratet (dvs.
produktet). Ingen reagenser
frigøres til
miljøet, da de
vil
være
helt
indeholdt
i
TSF’en.
Koncentrationen af reagenser, der føres ind i processen er meget lav (igen med undtagelse af
kobbersulfat) og illustreres som en procentdel i tabel 11. Denne procentdel er kun for tørre tons og vil
kun blive endnu mindre, da oparbejdningsvæsken også indeholder en betydelig mængde væske,
hvilket yderligere reducerer den samlede procentdel af reagens i tailingsstrømmen.
Der er kun begrænset information til rådighed om den miljømæssige skæbne for reagenser.
Vandholdig kobbersulfat (aktiveringsmiddel) har potentielt en bioakkumuleringseffekt i levende væv
(primært på grund af kobber) og vil binde let til sedimentet. Brændt kalk syntes ikke at have en
bioakkumuleringseffekt eller koncentreret toksicitet i fødekæden. Tailings bliver typisk ikke analyseret
for koncentrationer af reagenser. Dette skyldes primært de ekstremt små mængder reagens i forhold
til mængden af tailings. Derudover vil reagenserne, hvis de nogensinde blev frigivet til miljøet, være i
en multikemisk opløsning og individuelle virkninger på miljøet ville være umuligt at vurdere.
2
Forbruget af kobbersulfat skønnes at bruge en standard beregning for oparbejdningen af zink, og er
baseret på mængden af kobbersulfat pr. % zink.
80
Tabel 11. Foreløbig liste over oparbejdningsmetodernes reagenser.
Reagens
Kemisk
Type
Form
Forbrug
% vægt*
Toksitet/Økotoksitet
Vægtfylde
FeSi
Ferrosilicium
Formalet
0,16 kg/t
0,016
Formalet ferrosilicium forventes ikke at være
toksisk. Fe (oral, rotte) LD50 30.000 mg/kg, Si
(oral, rotte) LD50 3.160 mg/kg
Depressant
Dextrin
Modificeret stivelse
Pulver
0,1 kg/t
0,01
Ingen oplysninger fundet, og forventes ikke at
være toksisk.
Depressant
CaLigno
Kalcium Lignosulfonat,
teknisk, Borregarde R-SO3H
Pulver
0,35 kg/t
0,035
Oral, rotte LD50> 715 g/kg Dette stof forventes
at være toksisk for vandorganismer.
Blokker
D200
Alkohol ethoxylat, monobutyl
æterblanding
Væske Wsol
0,02 kg/t
0,002
Oral, rotte LD50 6.560 mg/kg. Ingen LC50-data
tilgængelig, men forventes at være toksisk for
vandorganismer.
Samler
SEX
Sodium Ethyl Xanthate
Pulver eller
piller
0,14 kg/t
0,014
Sodium ethyl xanthate har en akut oral (rotte)
LD50 værdi på >800 mg/kg.
Samler
9323
Dialkyl dithiophosphinate
monothiophosphinate
blanding
Ufortyndet
væske
0,13 kg/t
0,013
Oral, rotte LD50> 5.000 mg/kg skønnet. Ingen
vand LC50 tilgængelig.
Aktivator
CuSO4.5H
2O
Vandholdig kobbersulfat
Væske
0,8 kg/t
0,08
IF6-3N
Polyglykolblanding, C&MS
Ufortyndet
væske
0,02 kg/t
Flokkulerin
gsmiddel
Magnafloc
M10
Kopolymer af acrylamide og
natrium akrylet
Pulver
0,05 kg/t
konc.
Brændt
kalk
CaO
Kalciumoxid
Faststoffer
størrelse 100
% -3 mm
1,75 kg/t
0,002
Malmkoncentrat/opbevares i
tailingsanlægget (TSF).
Ingen oplysninger fundet. Udledning i vandløb
ved store koncentrationer kan påvirke
vandorganismer.
Akut toksitet LD50 oral (rotte)> 2.000 mg/kg
Toksitet for fisk (Brachydanio rerio) h/LC50 357
mg/l.
0,175
Opbevares i tailingsanlægget
(TSF).
Oral, rotte LD50 300 mg/kg.
LC50/96-timers værdier for fisk er mindre end 1
mg/l. IC50/72-timers værdier for alger er mindre
end 1 mg/l. (Toksicitetsdata for kobber).
Skumvæsk
e
Slutpunkt/
bestemmelsessted
Opbevares i tailingsanlægget
(TSF).
På grund af produktets høje pH-værdi forventes
det, ved høje koncentrationer, at danne
betydelig økotoksitet ved udsættelse for
vandorganismer og akvatiske systemer.
* Tørre tons, ekskl. enhver væske
81
6.3.6
Afvanding af koncentrat
Efter flotation renses skummet og materialet afvandes gennem trykfiltre for at producere et
koncentratkage. Koncentratet er en finkornet "filterkage" med 80 % partikler, der passerer 15 um,
hvor det endelige produkt bevarer ca. 8-10 % fugt. Spildevandet opsamles i koncentratets afvandings
område
og
recirkuleres
tilbage
gennem
procesanlægget.
Koncentratet
transporteres
med
transportbånd til opbevaring, hvor koncentratet placeres i en bygning før det afskibes fra stedet.
6.4
Opbevaring af koncentrat
Koncentratet vil blive opbevaret i en fuldstændig lukket, opvarmet bygning. Koncentratet holdes tørt
og opbevares forud for afskibning til Island. Indgangen til bygningen sker via en forseglet dør og
udsugningsluften fra skuret filtreres gennem filtreringsinstallationer som på andre procesanlæg på
stedet.
6.5
Mineaffald
Citronen-projektet vil producere 3 affaldsstrømme:
1. Gråbjerg (stenaffald)
2. DMS-rester
3. Tailings.
Gråbjerg (stenaffald) er et biprodukt tilknyttet udvikling og drift af underjordiske og åbne miner.
Gråbjerg består af stenaffald, der ikke er mineraliseret og dom er mineraliseret – sidstnævnte er sten,
der indeholder mineralisering af en subøkonomisk karakter (ingen indeholdte værdier) eller af tekniske
grunde ikke kan oparbejdes. Gråbjerg ved projektet vil blive deponeret på en deponeringsplads for
gråbjerg.
DMS-rester er hovedsageligt gråbjerg, der bestående af ikke/lav mineraliseret sten på en størrelse
mellem> 1,5 mm og <38 mm. DMS-rester vil blive bortskaffet på en DMS-deponeringsplads.
Tailings skabes som følge af skumflotation, der adskiller de værdifulde metaller fra resten af
materialet. Opbevaring af tailings ved Citronen vil ske gennem to metoder. Den første er et
tailingsanlæg (TSF) og den anden er den underjordiske mine. Tailings vil blive placeret i minens
hulrum som en fortykket slam, som den omgivende temperatur vil fryse ned over tid.
82
Mineaffaldet vil blive håndteret således, at enhver afvanding eller frigivelse til miljøet, der kommer fra
mineaffald vil overholde retningslinjer og begrænsninger, som aftalt mellem de grønlandske
myndigheder og Ironbark.
6.5.1
Geokemisk karakterisering af mineaffald
Undersøgelserne af geokemisk karakterisering blev udført for at udvikle en forståelse af potentialet for
dræning af syreholdigt mineaffald og udvaskning af metaller fra gråbjerg og tailings, der forventes fra
Citronen-projektet. En oversigt over karakteriseringen er angivet i tabel 12. Den fulde geokemi af
mineaffald/malm
af
lav
kvalitet,
tailings
og
andre
materialer,
herunder
rester
fra
vægtfyldeseparationen (DMS), koncentrat før flotation (tailings før flotation), overliggende jord
(moræneler) og gossans er præsenteret i Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation,
Tetra Tech, juli 2012.
Tabel 12. Stikprøvemængder for hver affaldskilde til programmet for geokemisk karakterisering.
Geokemisk analyse
Kinetisk
Statisk afprøvning
afprøvning
Test af
Prøvetype
Syre-base
analyse
Grundstofanalys
Mineralogi
(ABA) med
e efter fire-
(XRD og
bestemmels
syreoplukning
optisk)
e af sulfur
Procedure for
syntetisk
udvaskning af
nedbør (SPLP)
dannelse af
syrer (netto)
(NAG
pH/udvinding
s
Test af
fugtighed I
celler
(HCT)
analyse)
Gråbjerg
32
32
2
6
12/2
6
3
3
3
_
_
3
9
8
1
3
_
_
Tailings
komponente
r
Andre
materialer
32 borekerner af stenaffald/malm af lav kvalitet blev udvalgt fra den egnede åbne mine i Discoveryzonen, som vil give den største tonnage af gråbjerg, der skal lagres på overfladen. To mineraliserede
prøver af stenaffald/malm af lav kvalitet blev indsamlet fra Strandzonen og en mineraliseret prøve af
stenaffald/malm af lav kvalitet blev udtaget i Esrum-zonen.
Grovere og renere tailingsdelprøver, der blev indhentet fra seneste pilottest af flotationen og som blev
sammensat ved at bruge et forhold på 40 % renere tailings og 60 % grovere tailings, blev også testet
(ABA). Yderligere detaljer i forbindelse med udvælgelsen af andre materialer, der udsættes for
83
geokemiske karakterisering er angivet i Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation,
Tetra Tech, juli 2012.
En oversigt over testresultaterne kan ses under afsnit 6.4.1.
6.5.1.1 Syre-base analyse
Syre-base analyse (ABA) er den mest almindeligt anvendte statisk testmetode til at vurdere
materialets kapacitet til at producere og neutralisere syre. Alle stikprøver gennemgik en ABA med
bestemmelse af svovl. Tabel 13 viser en oversigt over ABA-resultaterne for alle gråbjergprøver,
gråbjergprøver udvalgt til fugtighedstest af celler og tailingsprøver.
Sulfat (svovl) er lavt i gråbjergprøverne (<0,07 vægt %). Det lave svovlindhold i de fleste prøver
tyder på, at en minimal oxidation af pyrit har fundet sted til dato. Svovlindholdet i gråbjergprøverne er
på cirka 1 % eller mindre.
Net Neutralisering Potential (NNP) som en funktion af det samlede svovlindhold (figur 28) viser, at
gråbjergsprøverne generelt kategoriseres som nettoneutraliserende uanset svovlindhold, hvorimod at
det for tailingsprøverne i alle tilfælde må anses for sandsynligt, at der i sidste ende vil dannes syre.
Resultaterne tyder på, at i takt med at svovlindholdet i Citronen-projektets affaldsmaterialer (dvs.
gråbjerg, tailings, tailings før flotation) overstiger 8 % vægt, vil prøverne sandsynligvis blive
klassificeret som PAG.
84
Figur 28. ANP/AGP som en funktion af det samlede svovlindhold.
85
Tabel 13. Statistisk oversigt over syre-base analyseresultater.
Svovl i alt
Prøvetype
Prøver
Statistikker
for
stenaffald/malm
alt
af
Pyretisk sulfidsvovl
Ikke
opløseligt
(HNO 3 udvindelig)
svovl
Netto neutralisering
potentiale
NNP
Neutralisation
potential ratio
ANP/ AGP
(Vægt %)
(Vægt %)
(Vægt %)
(Kg CaCO 3 /ton)
Gennemsnit
4,45
3,20
1,15
407,9
94.0
Median
1,16
0,91
0,30
322,7
20.0
Minimum
0,04
0,01
0,00
-474,4
0.4
34,30
25,18
9,05
897,4
961.6
9,23
6,94
2,27
256,1
5.7
8,8
6,965
1,81
174,3
1.8
Minimum
1,38
1,13
0,25
-0,8
1.0
Maksimum
21,4
15,23
6,12
851,1
25.1
31,11
25,96
4,81
-551,2
0.3
33,21
25,61
7,44
-603,1
0.2
36,54
32,69
3,63
-752,7
0.3
lav
kvalitet (n= 32)
Maksimum
Gennemsnit
Alle prøver for fugtighed i
Median
celler for stenaffald/malm af
lav kvalitet (n= 6)
HC-3;
Strand/Esrum
L3
Tailingskomposit
HC-4;
Strand
L2
Tailingskomposit
HC-5;
Discovery
Tailingskomposit
Ikke
relevant
L1
HC = Fugtighed i celle, L = mineraliseret vandret niveau
ANP/AGP ≥ 2 = danner sandsynligvis ikke syre (non-PAG), ANP/AGP <1 = danner sandsynligvis syre (PAG), ANP/AGP fra 1 til 2 er i usikkert område.
86
Ved at bruge NNP-kriterier til at skelne mellem ikke-PAG og PAG-stenaffald viser, at kun én prøve af
mineraliseret stenaffalds/malm af lav kvalitet forventes at generere syre. Figur 29 viser, at to ud af de
32 stenaffalds-/malmprøver, der har været ABA-analyseret, er identificeret som PAG ved hjælp af
ANP/AGP ≤ 1 og fem prøver i det usikre område (ANP/AGP> 1 og <2). En prøve er på ANP/AGPskæringspunktet på ANP/AGP = 1,0, der har omtrent lige syredannende og syreneutraliserende
potentiale. Prøven blev identificeret som PAG, men også kunne ligge i det usikre område.
Figur 29. Syreneutraliserende potentiale som en funktion af syredannende potentiale.
6.5.1.2 Testresultater af fugtighed i celler
Test af fugtighed i celler er en accelereret kinetisk nedbrydningstest, der udføres ved stuetemperatur
på <¼ tommer materiale. Under proceduren udsættes materialet for fugtigt, oksideret luft som
accelererer nedbrydningen af sulfidmineraler. På en ugentlig basis skylles de nedbrudte faststoffer
med vand og perkolatet analyseres for sine kemiske bestanddele. Seks stenaffalds/malmprøver og tre
tailingskompositter blev udsat for kinetisk test for yderligere at vurdere det syredannende potentiale
87
og metaludvaskningen. Testen blev udført i perioder på 30 til 107 uger. Testen blev indstillet, hvis det
blev observeret, at afgivelsesmængden af pH og zink var stabilt og egnet til at blive anvendt til
modellering af afgivelsesmængder. En oversigt over luftfugtighedstestens varighed ses i tabel 14.
Tabel 14. Oversigt over luftfugtighedstestens varighed.
Tailings
Gråbjerg
Prøvetype
Lab-id
Prøve-id
Startdato
Slutdato
Uger
HC-1
IBX041- CF08-165
3-Jun-10
21-Jun-12
107
HC-2
IBX042- CF08-168
3-Jun-10
11-Mar-11
40
12-Aug-10
21-Jun-12
97
HC-6
CF08-153 (6468.4)
HC-7
CF08-172 (47-51)
12-Aug-10
11-Mar-11
30
HC-8
CF09-191 (64-68)
12-Aug-10
10-Nov-11
65
HC-9
CF09-186 (84-88)
12-Aug-10
10-Nov-11
65
HC-3
Strand/Esrum L3
17-Jun-10
11-Mar-11
38
HC-4
Strand L2
17-Jun-10
21-Jun-12
105
HC-5
Discovery L1
15-Jul-10
10-Nov-11
69
Alle fugtighedsceller i gråbjerg og tailings producerer perkolater med relativt stabil neutral til basisk
pH (henholdsvis figur 30 og figur 31).
Ugentlige afgivelsesmængder (mg/kg/uge) er præsenteret i følgende figur for henholdsvis gråbjerg og
tailings:
•
Zink (figur 32 og figur 33)
•
Bly (figur 34 og figur 35).
88
Figur 30. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg over tid.
Figur 31. pH-værdi for perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings over tid.
89
Figur 32. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg.
Figur 33. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings.
90
Figur 34. Afgivelsesmængder for bly i perkolat taget fra fugtighedsceller i gråbjerg.
Figur 35. Afgivelsesmængder for zink i perkolat taget fra fugtighedsceller i tailings.
91
Ved testens afslutning dannede luftfugtighedscellerne perkolat med neutral pH-værdi og høje sulfatog kalciumkoncentrationer samt relativ lav jernkoncentration. Det forventes, at tailings i sidste ende
vil producere højere jernkoncentrationer i perkolatet, når enten calcitten har fuldt ud opbrugt
syreindholdet, der bliver dannet, eller når calcittens overflade er belagt med bundfald fra gips og ikke
længere er reaktiv.
Fugtighedstesten af tailingsprøver viser, at perkolatet med neutrale pH-værdi indeholder forhøjede
koncentrationer af regulerede metaller, herunder zink, kadmium, kobber, bly og nikkel og metalloider,
herunder arsen og selen i forhold til gældende retningslinjer for vandkvalitet. Der blev også observeret
isolerede overskridelser af de lovmæssige vejledende værdier for jern og kviksølv. Disse høje
udvaskningsmængder af metaller i kombination med forhøjet sulfat og kalcium tyder på, at
pyritoxidation finder sted, men at den tilhørende surhedsgrad i vid udstrækning bliver neutraliseret af
let tilgængelige karbonatmineraler.
Udvaskning af regulerede indholdsstoffer og sulfat fra gråbjergprøverne er lav sammenlignet med
tailings og meget varierende. Denne variation i perkolatkvalitet forbundet med testen af fugtighed i
stenaffaldet tyder på, at perkolatkvaliteten er påvirket af svovlindholdet og tilgængeligheden af det
overskydende neutraliseringspotentiale. Det fremgår af den lave metalafgivelse, der er forbundet med
ikke-PAG-gråbjergprøven sammenlignet med den ret ensartede afgivelse af de forhøjede kadmium-,
bly- og zinkniveauer i forbindelse med PAG-gråbjergprøven.
Udvaskningsmængden af sulfat og metal i forbindelse med kinetisk testning af gråbjerg og tailings
under laboratorieforsøg er forhøjet i forhold til tallene, der forventes i praksis på grund af lave
temperaturer på stedet, der reducerer bakteriel aktivitet og den tilhørende mængde af sulfidoxidation.
6.5.1.3 Test af syredannelse (NAG)
pH-værdien for NAG blev målt i 12 gråbjerg-/malmprøver, inklusiv fugtighedscelleprøver i gråbjerg/malm af lav kvalitet. Ekstraktet af to af disse prøver (HC-1 og HC-2) blev analyseret for opløste
metaller.
pH-niveauer for NAG under 4,5 er normalt karakteriseret som syredannende, mens værdier over seks
er karakteriseret som ikke-syredannende. Ti af de 12 analyserede prøver resulterede i alkaliske pHværdier, som viser, at prøverne ikke forventes at danne syre som svarer til ABA-resultaterne, hvilket
tyder på, at prøverne lå i området usikkert til usandsynligt for syredannelse.
HC-1 gav en pH-værdi for NAG på 2,92, der svarer til ABA-resultaterne og nedbrydningsberegninger,
som tyder på, at prøven sandsynligvis i sidste ende vil danne syre. En anden prøve resulterede i en
92
meget lav gav en pH-værdi for NAG på 1,74, hvilket bekræfter ABA-resultaterne (NNP= -464,4 mg
CaCO 3 /kg sten og ANP/AGP= 0,4).
6.5.2
Styring af stenaffald
Stenaffald fra Citronen vil blive placeret i deponeringspladsen til gråbjerg (WRD) og oplagspladsen for
DME-rester (DRD) (figur 26). Deponeringspladserne er blevet placeret således for at sikre stabile
skråninger, og hvor det er praktisk, at blande disse ind i den naturlige omgivende topografi.
Deponeringspladserne konstrueres ved at vippe stenaffaldet af ”på toppen”, hvilket danner
”opfyldningsbakke” og forkanten af skåningen (~ 37 grader). Ved nedlukning af anlægget (eller når
tilladt under driften) vil skråningen blive skubbet ned (ved hjælp af en bulldozer) til den ønskede
"opskubbede” bakke og forkant. Ved nedlukning er WRD’ere designet med lave endelige skråninger (~
20 grader) og fremadvendte skrå volde for at minimere vandophobning. Et bortledningsdræn vil blive
bygget på den øvre side af deponeringspladsen for at forhindre vandafstrømning fra bjerget ind på
deponeringspladsen.
DMS-rester vil blive kørt fra ROM-underlaget i lastvogne (OP og UG) og materialet deponeres på DRD.
Konstruktionen af DRD foregår som konstruktionen af WRD med lave endelige skråninger og
fremadrettede skrå volde.
Den geokemiske karakterisering tyder på, at blandingen af gråbjerg ud fra det samlede svovlindhold
sandsynligvis vil være en acceptabel strategi til at forhindre syreholdige forhold og begrænse
mængden af metalperkolat. Foreløbige data tyder på, at skæringspunktet for svovl på ca. 8
vægtprocent er en acceptabel værdi til at adskille ikke-syredannende og potentielt syregenererende
materiale. Dog bør operationel styring af stenaffald også være baseret på visuelle observationer, da
de første ABA-resultater tyder på, at skifer/muddersten og massive sulfidlitologier kan udgøre det
eneste potentiale til at danne ARD-perkolat. Afgørelser om blanding af syredannende stenaffald vil
blive baseret på resultaterne af yderligere karakterisering og de skønnede mængder af syredannende
og ikke-syredannende stenaffald. Ikke-syredannende stenaffald vil fortrinsvis blive benyttet som
byggemateriale. Selvom syredannende stenaffald blandes (opblandes) med ikke-syredannende
litologier.
Potentiel udvikling af en operationel model for stenaffald baseret på samlet svovl og stentype/litologier
i
kombination
med
mineplanlægning
vil
hjælpe
med
at
identificere
PAG
og
ikke-PAG-
stenaffaldsmængder, placeringer og muliggøre passende blanding af stenaffald under driften.
Visuelle observationer under boring vil blive gennemført sammen med bekræftelse og tilfældige
analytiske prøvetagninger for at kontrollere stenaffaldets forventede adfærd. Yderligere geokemisk
karakterisering vil hjælpe med finjusteringen af denne styringsmodel for stenaffald.
93
Styringen af stenaffald er sammenfattet i Miljøstyringsplanen, afsnit 8.3. En detaljeret Plan for styring
af stenaffald vil blive udviklet forud for anlægsfasen.
6.5.2.1 Nedlukning af stenaffaldets deponeringsplads
Nedlukning af deponeringspladserne for gråbjerg og DMS-rester vil blive nærmere beskrevet i en
nedlukningsplan (DCP). Planen vil indarbejde den skiftende udformning af deponeringspladsen samt
de tre primære mål for nedlukning ved Citronen, som for alle strukturer er: Fysisk sikkert for
brugerne, fysisk stabilt og kemisk stabilt.
Deponeringspladserne vil blive udformet til at danne en stabil struktur. Dette vil sandsynligvis omfatte
at skråninger skubbes ned til en vinkel mindre end en hvilevinkel. Toppen af stenaffaldets
landskabsform vil blive udjævnet med uskadeligt materiale og formet til at danne en konveks form,
der modvirker ophobning af vand. Volde mellem stigningerne vil blive fremadskrånende for at
modvirke ophobning af vand. En forkant vil blive bygget ved foden af deponeringspladsen til at
opfange slam og forhindre rester kommer ned i Østre elv.
6.5.3
Håndtering af tailings
Tailings bortskaffes på to metoder – i en konventionel dæmning (tailingsanlæg, TSF) og som
opfyldning i den underjordiske mine.
6.5.3.1 Dæmningens udformning og stabilitet
TSF’en bliver det endelige opbevaringssted for den producerede tailings fra udvindingsprocessen af
zink og bly. Designet inkluderer et foringssystem med lav gennemtrængelighed for at minimere at
tailings eller procesvand siver ud i det omgivende miljø. TSF vil indarbejde en primær geomembran og
en sekundær jordforing.
TSF’en dækker et areal på 30,6 ha, hvor den ultimative kapacitet forventes at være på 3,6 millioner
kubikmeter.
Tabel
15
opsummerer
designkriterier
og
forudsætninger,
der
anvendes
til
gennemførlighedsdesignet af TSF’en. Stedspecifikke designkriterier for TSF’en blev udviklet ud fra
følgende retningslinjer og publikationer:
•
International Commission on Large Dams (ICOLD) – forskellige publikationer
•
Canadian Dam Association (CDA) – Sikkerhedsretningslinjer for dæmninger, januar
1999
94
•
The Mining Association of Canada – en vejledning til styring af talingsanlæg,
september 1998.
Tabel 15. Oversigt over designkriterier og forudsætninger.
1.0 Grundlæggende data
1.1 Det samlede mængde af tailings er på 9.0 Mt
1.2 Tailings produceret er 240 t/dag
1.3 Behov for opbevaring af 580.557 m3 tailings år 1; 371.000 m3 for år 2 til 8
1.4 Vægtfylde for tailings faststoffer = 3.6
1.5 Slam fra tailings består af 58 % faststoffer efter vægt
2.0 Dæmningsstabilitet
2.1 Min. sikkerhedsfaktorer – se tabel 29, afsnit 7.7.6
2.2 Maximum Design Earthquake (MDE) = maksimal troværdige jordskælv (MCE)
2.3 Brug af pseudo-statiske analysemetoder
2.4 Peak Ground Acceleration (PGA) indregnet med 50 % for pseudo-statisk analyse
2.5 Forudsætning af, at tailings er fuldt flydende under jordskælvsbetingelser
3.0 Nedbør
3.1 Omledninger beregnet til en 24-timers storm, der opstår hvert 100. år.
3.2 Under driften vil opmagasinering fuldt ud rumme afstrømningen som følge af 24-timer 50 % PMP-forhold
(Probable Maximum Precipitation) ud over den normale mængde som bestemt ud fra opmagasineringens
vandbalance, hvor der samtidigt opretholdes minimum 1 m resterende fribord mellem dæmningens top og den
maksimale vandstand.
3.3 Nødoverløb designet til at klare 24-timers PMP-forhold og samtidig opretholde 1m (minimum) resterende
fribord mellem dæmningens top og den maksimale vandstand.
3.4 Brug analysemetoder Soil Conservation Service (SCS), teknisk udgivelse 55 (TR-55)
3.5 Antecedent Moisture Condition (AMC) II forudsættes
TSF’ens beliggenhed er udvalgt ud fra egnet topografi, og er vist i figur 26.
En geokemisk karakterisering har vist, at tailings danner syre. Som sådan vil TSF’en kræve et ekstra
inddæmningsniveau mod nedsivning, der er normal procedure i konventionelle tailingsanlæg. Derfor
vil dæmningens bund og vægge blive foret med en 60 mil (1,5mm) tyk High Density Polyethylene
(HDPE) geomembran for at hindre udsivning igennem dæmningens vægge. Dette vil afbøde enhver
frigivelse af vand eller tailingsmateriale gennem dæmningen gulv eller vægge. Det vil også begrænse
95
muligheden for ustabilitet på grund af opbygning af porevandstryk. HDPE-foringer er den mest
almindelige form for geomembran der anvendes til dette formål på grund af deres fremragende
kemiske og UV-resistens, såvel som at være slidstærk og derfor praktisk at installere. Dæmningen vil
indeholde fem primære jordopfyldningszoner. Formålet med disse forskellige zoner er beskrevet
nedenfor fra opstrøms til nedstrøms.
Dæmningens opstrømsside vil bestå af et beskyttende opfyldningslag. Dette materiale er ikke kritisk
for stabiliteten af strukturen, og findes for at beskytte HDPE-geomembranen imod skader fra miljøet
(hovedsagelig opbygning af is). Den skal bestå af materiale med mindre korn (15 mm minus) og være
fri for organisk materiale.
Det næste materiale på dæmningen vil være underlag til HDPE-membranen. Dette materiale vil tjene
som underlag til geomembranen og vil også have en lav gennemtrængelighed for dæmningen i
tilfælde af at foringen skulle lække. Dette materiale vil være meget tilsvarende det materiale, der
anvendes som beskyttende foring, bortset fra at dette materiale vil have en specifikation for
permeabilitet og derfor har en større mængde småpartikler.
For at forhindre at underlaget ikke migrerer ned i afløbets stenlag i tilfælde af at der skabes en
vandtrykssøjle, er det nødvendigt med et filtermateriale. Dette materiale består af et sandet
materiale, der er grovere end underlaget og finere end afløbsgruset. Dette materiale vil have en
højere permeabilitet for at der kan løbe mere vand gennem dette materiale end underlaget. Dette
materiale sørger for at småpartiklerne ikke migrerer ned i dræningsstene og laver huller i dæmningen.
Dræningsgrus vil blive placeret umiddelbart efter filtermaterialet. Formålet med dette materiale er at
dræne vand (stigende eller proces), der infiltrerer ind i dæmningen. Dette materiale er kritisk for
dæmningens funktion. Dette materiale vil gøre det muligt at dræne vand og sænke grundvandsspejlet
(det niveau, som vandet i et åbent rør ville stige til) i dæmningen for at sikre den nødvendige
sikkerhedsfaktor med hensyn til strukturens stabilitet. Jo bedre dette materiale dræner vandet fra
dæmningen, jo mere stabil er strukturen.
Den strukturelle opfyldningszone efter dæmningen vil blive bygget af sten og fyldmateriale fra
området. Stenopfyldningsmaterialet vil give dæmningen strukturel styrke til at modstå jordskælv.
Dette materiale kan være en kombination af sten fra udvikling af minen, stenaffald eller lokalt
opfyldningsmateriale.
En udlagt jorddæmning, som den der er udviklet til dette projekt, er normal praksis ved
dæmningsbyggerier til tailings. Det er en miljømæssig forsvarlig og sikker måde at opbevare tailings
på. Et program til regelmæssigt overvågning og analyse af de centrale elementer i tailingsanlægget,
herunder karakteristika ved tailings, dæmning til tailings, vand og nedsivning, vil blive etableret og
96
vedligeholdt. I øjeblikket forventes det, at overvågningsinstallationer ved dæmningen vil bestå af
overvågning af bestemte punkter langs dæmningen for eventuelle bevægelser, piezometre til måling
af fundament og vandstand, termistorovervågning og grundvandsovervågning ned langs dæmningen
for at overvåge vandkvaliteten.
Analysen af overvågningsdata, som vil omfatte en sammenligning af de seneste data mod tidligere
resultater og udviklingsforventninger, foretages ifølge en tidsplan, så der sikres en hurtig detektering
af ugunstige forhold.
Der
oprettes
et
rutinemæssigt
inspektionsprogram
til
løbende
vurdering
af
miljø-
og
sikkerhedsmæssige resultater for inddæmningen og tilhørende strukturer, herunder alle kritiske
strukturer såsom tailingsdæmningen, stranden og den supernatante dam.
6.5.3.2 Transport og deponering af tailings
Tailings vil blive pumpet fra oparbejdningsanlægget til TSF’en eller i undergrunden via en HDPE rørledning. Rørledningen vil blive lagt i en inddæmmet bund og på overfladen for at muliggøre
regelmæssig visuel inspektion og vedligeholdelse af rørledninger.
Deponeringen af tailings inden i dæmningen sker via et HDPE-rør, der løber langs TSF’ens væg med
intermitterende haner til at styre placeringen af deponeringen. Deponering af tailings vil ske fra
dæmningen samt flere punkter rundt om inddæmningen. Tailings vil blive deponeret i TSF’en på
diskrete steder for at oprette skrånende tailingsstrande, der holder vandpølen så langt væk fra
tailingsdæmningen som muligt og opretholder en minimal supernatant vandpøl på en udpeget
placering væk fra TSF’en for geninvindingsformål under driften.
Tailingsslammet skønnes at bestå af 60-70 % tørstof. Efterhånden som tailings bliver deponeres ved
hver hane vil det sprede sig og forblive vådt (på grund af slammets varme temperatur), indtil
deponeringen standser og starter igen ved en ny hane. Når deponeringen af tailings er ophørt hvert
sted vil det fryse idet fugtindholdet fortsat forventes at ligge på omkring 50 %. I løbet af mines levetid
vil størsteparten af tailings være frossen. Tailings vil blive deponeret på en måde, der fremmer
frysning.
Genindvindingen af vand forventes at være minimal (baseret på lignende arktisk erfaring), og vil være
begrænset
til
de
varmere
sommermåneder.
I
løbet
af
disse
måneder
vil
en
bærbar
genindvindingspumpe blive installeret på passende steder i dæmningen, så vandet kan blive opfanget.
En HDPE-rørledning vil blive lagt ved siden af tailingslinjen til at returnere vandet tilbage til
oparbejdningsanlægget.
97
Et afledningsdræn vil blive bygget på den øvre side af tailingsdammen for at forhindre afstrømning af
vand fra bjerget ned i anlægget. Ligeledes vil et dræn også blive konstrueres ved dæmningsvæggens
forkant for at aflede enhver overfladestrømning fra dæmningen.
TSF’en vil i første omgang blive bygget til at rumme 1,5 millioner m3 tailings, hvilket svarer til ca. et
års produktion af tailings. Når der er tilstrækkelig med plads (hulrum) i minen, vil tailings blive
deponeret som opfyldning i den underjordiske mine. Når deponering af tailings i minen ikke er muligt
vil tailings midlertidigt blive deponeret i TSF’en. Enhver nødvendig udvidelse af TSF’ens kapacitet vil
blive opnået gennem efterfølgende forhøjning af dæmningens vægge og udvidelse af HDPE-foring,
hvilket er almindelig praksis i branchen.
Håndtering af tailings er blevet sammenfattet i planen for miljøstyring, afsnit 8.3. En plan for styring
af tailingsanlægget vil blive udviklet forud for anlægsfasen.
6.5.3.3 Design af fribord
Gennem hele anlæggets levetid vil procesvandet under normale driftsforhold blive isoleret fra
dæmningen ved at skabe en bred strand af tailings. På grund af inddæmningens relativt korte afstand
forventes vandbølger ikke at påvirke dæmningens top under normale driftsforhold, eller når
vandoverfladen
stiger
under
storme.
Der
vil
blive
opretholdt
tilstrækkelig
lagerkapacitet
i
inddæmningen således, at der vil være et resterende fribord på minimum of 1 m over vandoverfladens
maksimale stigning, der kan opnås under Probable Maximum Flood (PMF) (Maksimale sandsynlige
oversvømmelse).
6.5.3.4 Nedbørsstyring for TSF
Håndteringen af Citronen Fjordens nedbørsstyring for TSF’en i tilfælde af ekstreme vejrforhold vil
bestå i at begrænse, så vidt det er praktisk muligt, mængden af nedbør, der kommer ind i TSF. Dette
opnås ved at konstruere en omdirigeringskanal til overfladevand langs den østlige side af den
ultimative TSF. På grund af den lille mængde afstrømning, der forventes, vil adgangsvejene have et
afløb, der kan bruges som omledningskanal. Omledningen af overfladevandet vil samle afstrømninger
fra TSF’ens afvandingsområde og omlede det nord og syd om TSF og i sidste ende ud i Østre elv.
Overfladevandets omledning er udformet til at håndtere et nedbør, der sker en gang hvert 100. år,
hvor nedbøren falder i 24 timer i træk.
Begivenheder
med
ekstreme
nedbørshændelser
hver
100.
år
kan
resultere
i
overløb
af
overfladevandets omledning. Hvis der opstår en fejl af overfladevandets omledning vil overfladevandet
blive omledt til TSF’en. Under driften tages der højde for at have en tilstrækkelig opbevaringskapacitet
98
i TSF’en for at kunne modtage afstrømningen som følge af en 50 % PMF hændelse (under
forudsætning af at overfladevandets omdirigering fejlede ved hændelsens start) og samtidig
opretholde 1 m (minimum) resterende fribord til tailingsdæmningens top. Overskydende vand, der
opbevares i TSF’en under drift, vil blive udledt gennem et midlertidigt genindvindingssystem som
krævet under sommermånederne.
6.5.3.5 Nødafløb
Når TSF’en nærmer sig slutningen af sin levetid vil en tilstrækkelig opbevaringskapacitet på 50 % PMF
ikke længere være opnåeligt. På det tidspunkt vil et nødafløb blive bygget til at beskytte
tailingsdæmningen mod overløb under ekstreme nedbørshændelser.
Designet af overløbet er baseret på følgende kriterier:
•
Afløbet
vil
blive
designet
til
at
håndtere
afstrømning
til
PMP
under
en
24-timers
nedbørshændelse.
•
Nedbør fra nødafløbet er designet til at klare nedbør på anslået 81 mm.
•
Afløbet skal kunne klare spidsbelastninger under en PMP-hændelse og samtidig opretholde
minimum 1 m resterende fribord ved lukkeforhold.
•
De nordlige og sydlige omledningsdræn antages at svigte ved påbegyndelsen af afløbets
konstruktion.
•
Nødafløbet antages at være beklædt med stenblokke med en tilsvarende Manningtal, som
angivet i “Open Channel Hydraulics” (Chow, 1959) hvor n = 0,035.
•
Den oprindelige stigning i overfladevandet i Citronen Fjordens TSF-inddæmning ved
påbegyndelsen af PMP antages at være på 68,75 m ved en 24-timers nedbørshændelse,
hvilket stemmer overens med bunden af det foreslåede nødafløb.
Nødafløbet er konstrueret til at udtømme afstrømning fra storme til og med den fulde PMF-hændelse,
og samtidig bibeholde minimum 1 m resterende fribord til tailingsdæmningens top under drift (og
nedlukning). I forbindelse med konstruktionen af nødafløbet antages det, at omledningskanalerne
rundt om TSF vil svigte ved påbegyndelsen af Maksimal sandsynlig nedbørsmængde (PMP) ved storm,
og afstrømning fra hele oplagsområdet på 155 ha omdirigeres gennem tailingsanlægget.
Afløbet vil blive placeret i den nordlige ende af TSF’en. Udledning fra afløbet vil blive dirigeret væk fra
TSF’en og følge den naturlige topografiske hældning mod Citronen Fjord. Det forventes ikke, at en
bundfældningstank vil være nødvendig for afløbet på dette stadie på grund af den lave risiko for
miljøforurening. Årsagerne til dette er:
99
•
Under en PMP-hændelse vil fastsættelsen af 1 m fribord tillade bundfældning af tailings før
overløb.
•
Størstedelen af tailings vil være frossen, og vil ikke være en del af nedbørsløsningen.
•
Testresultater for økotoksiciteten konkluderede, at koncentrationerne fra det dekanterede
vand fra tailings (herunder 100 %) ikke er giftigt for laverestående vandmiljøer.
Men under driften skal yderligere test af supernatant udføres for at overvåge supernantantens
toksicitetsniveau og den sandsynlige suspensionsmængden af faststoffer. Resultaterne af denne
overvågning vil så blive brugt til at revurdere risikoen for supernatant slipper ud i miljøet i en
oversvømmelsessituation.
6.5.3.6 Design og test af opfyldning af tailings i minen
For at opnå en effektiv miljøindsats, dække behovet for strukturelt fyld til minens stabilitet og for at
øge genvindingen vil tailings blive brugt som opfyldning under jorden. Opfyldning vil være påkrævet i
alle minens hulrum og får lov til at fryse på stedet, hvilket giver en ekstra mekanisme for jordstøtte.
Der blev overvejet to alternativer, iset opfyldning og pastaudfyldning. Efter nærmere gennemlæsning
om emnet, positive resultater for termistorer i jorden og for at undgå omkostningerne til
tilsætningsstoffer
til
fyldmaterialet
blev
iset
genopfyldning
valgt
som
gennemførligt.
Gennemførligheden blev evalueret ud fra styrke, egenskaber for levering til brydningsfront og
frysetiden.
Når den isede opfyldning er placeret under jorden vil det overskydende vand dekanteres og pumpes
ud af minen. Normalt er tailingsmassen, som bruges til opfyldning, fortykket i et fortykningsanlæg,
men denne idé blev afvist på grund af besværligheden under arktiske forhold. Blandingsforholdet på
55:45 (faststoffer/vand i tailingsmassen) som møllen vil producere, kan pumpes under jorden af
centrifugalpumper. Opfyldningen, der forventes at blive ført ned i hulrummene, sker ved 2 °C. Ved
denne temperatur i hulrum, hvor der skal opfyldes 10.500 m3, vil den forventede frysetid være 75
dage.
Beregning af underjordiske temperaturer
Citronen-området har kontinuerlig permafrost, hvor jorden forbliver frossen hele året, og i et område,
hvor den ultimative dybde, som projekteret ved hjælp af målte geotermiske gradient, er ca. 400 m.
For at sikre at jorden er frosset i minen blev temperaturen målt ved at placere termistorer i borehuller
ved varierende dybde. Aflæsningerne blev foretaget fra 1. juli til 15. august 2010, der er den
varmeste tid på året. Resultaterne vises i tabel 16. Den beregnede geotermiske gradient ved hjælp af
data (dog ikke de første 12 m, som er ikke-lineær) er 29,4 m pr. 1 °C eller 88,2 m pr. 3 °C. Dette
100
resultat svarer i hovedtræk til de data, der er indsamlet fra målinger på andre arktiske steder og
anerkendte tommelfingerregler på 100 m pr. 3 °C for arktisk permafrost temperaturgradient.
Tabel 16. Termistor-målinger at strandområdet (august 2010).
Dybde under
Temperatur
overfladen (m)
(°C)
0
-13,6
4
-13,4
8
-13,1
12
-13,1
14
-13,0
70
-10,5
100
-9,7
150
-8,4
Dybden af dækket til minens bund ved Strand-aflejringerne spænder fra 116 m niveau II sulfid (i
midten af ressourcen) til 211 m til niveau III, også i midten af Strandområdet. Ved at bruge den målte
temperaturgradient vil stentemperaturen på disse to dybder være 9,6 °C ved 116 m og 6,4 °C ved
211 m.
Overfladetopografiens
forskelle
over
Esrum-aflejringen
påvirker
dybden
af
dækket
til
den
underjordiske Esrum-mines bund. Dybden af dækket ved Esrum spænder fra 275 m i den nordlige del
af aflejringerne til niveau II sulfid til 592 m til niveau III sulfid ved den sydvestlige del af aflejringerne.
Temperaturgradienter tyder på, at temperaturen være lige under 0 °C i den dybeste del af Esrumaflejringen.
Termiske analyser blev udført for at måle tiden til frysning af tailingsslammet i et hulrum under
jorden. Det typiske rum er cirka 1.000 m sideværts under jorden. Rummet er et minehulrum med
vægge, gulv og loft i rummet, der består af blotlagte sten. Den beskrevne model blev anvendt til at
bestemme den nødvendige tid for tailingsmassen at fryse efter at være blevet pumpet ind i
hulrummet. To forskellige rumstørrelser blev overvejet: 7 m x 10 m x 150 m og 14 m x 10 m x 150
m.
Overgangsmodellerne blev kørt i fem år for at afgøre, hvor lang tid der er nødvendig for at slammet
fryser helt. Modellen viser, at for rummet på 150 m x 7m forventes slammet at fryse helt på 75 dage.
For rummet på 150 m gange 14 m forventes slammet at fryse helt på 200 dage.
101
6.5.3.7 Nedlukning af TSF
Nedlukning af tailingsanlægget vil bestå af to hovedelementer: Et jorddækket system for tailings, der
er deponeret i dæmningen og et overfladevandssystem. Det jorddækkede system vil blive udformet til
at begrænse vandindtrængningen ind i anlægget. Overfladevandsystemet vil efter lukningen lede
vandet hen over den opfyldte tailingsanlægs overflade, for at yderligere reduceres vandinfiltrationen.
Tailingsanlægget vil blive ændret i løbet af driftens sidste måneder, hvilket er nødvendigt for at danne
den endelige overfladetopografi, som vil give positiv dræning til det endelige nødafløb. Den endelige
tailingsdeponering vil tage højde for bundfældningen efter nedlukningen. Overfladevandssystemet
efter nedlukning er designet til at minimere vandopsamlingen på overfladen af TSF-dækket og
mindske risikoen for infiltration.
Tildækningskonstruktionen efter nedlukning består af et 0,5 m tykt lag af svært gennemtrængeligt
materiale fra affaldssten og DMS-rester. Overfladen vil om nødvendigt blive armeret for at reducere
risikoen for overfladeerosion og for at stedet kan vende tilbage til lignende tilstand, som ligner den,
der fandtes før minedriften. Erosionsbeskyttelsen, der består af stenblokke, vil blive placeret, efter
behov, i afvandingskanalerne for at begrænse erosion.
Nedlukning af tailingsdæmningen vil primært bestå af vegetation på dæmningen top og skråning, hvis
det kræves. Progressiv opfyldning af nedstrøms hældningen kan ske umiddelbart efter opførelsen af
den endelige dæmning. Under driften udføres en evaluering af dæmningen med hensyn til erosionen.
Hvis der opdages uacceptable erosionsniveauer kan omstrukturering af nedstrøms hældningen være
påkrævet ved nedlukning.
Alle omledte grøfter, der blev bygget for at begrænse tilstrømningen til tailingsanlægget vil blive
efterladt og blive naturligt udfyldt med sten og jord fra de skråninger, der findes over grøfterne.
6.6
Havnefaciliteter og lastning af produktet
Stedet vil kræve velegnede havnefaciliteter til at have plads til ankommende skibe, som vil blive
dannet af en 15 m bred anløbsmole, der bygges af sten/grus. Anløbsmolen vil gå ud i Citronen Fjord
til en vanddybde på 12 m, som der kræves til isklasse-tørlastskibe. Anløbsmolen vil afsluttes med en
sammenpresset topbelægning og stenbeskyttelse af skråningerne. Molehovedet vil blive lavet af en
rektangulær spunscelle fyldt med sten/grus. Fra molehovedet bliver det muligt at få adgang til
tørlastskibene til lastning af koncentrat og ankommende forsyninger. Forankringer bliver land- og
havplaceret for at sikre fortøjningen af skibene.
102
Et lagerområde vil blive etableret ved siden af havnen med plads til 1000 TEU af forsendelse, som der
er planlagt pr. år. Sprængstoffer (detonatorer og brisante sprængstoffer) vil blive losset og flyttet til
sprængstofslageret, der er placeret på den sydlige udstrækning af området. Sprængemner
(ammoniumnitrat i pilleform) vil blive opbevaret i containere i lagerområdet.
En 200 ton kran, der er placeret på molehovedet, vil blive brugt til at losse containere fra skibet, der
vil blive flyttet af containergaffeltrucks til det tilstødende containerområdet. Koncentratet vil blive
lastet på faste transportbånd, der går fra koncentratbygningen. Transportbåndene løber ved siden af
molen og overføres derefter til den faste læssemaskine. Læssemaskinen vil være et overdækket
transportbånd med en sliske, der placerer koncentratet ind i lastrummet. Denne type operation kan
udføres i de fleste vejrforhold.
6.7
Afskibning
På grund af Citronen Fjordens afsides beliggenhed, som kun er tilgængelig via fly eller skib, skal det
salgsbare slutprodukt (koncentrat) og de krævede mængder af forsyninger, hjælpematerialer og
tunge genstande afskibes til og fra Citronen. Der skal etableres en indladningshavn (muligvis Akureyri,
Island) til at håndtere al forsendelse af koncentrat fra stedet (og omlade koncentratet til et almindeligt
fragtskib til en udpeget havn i Europa) og fungere som en indladningshavn for forsendelse af
leverancer til Citronen. Skibstransport er blevet sammenfattet i dette afsnit og diskuteres også i
nærmere detaljer i rapporten Navigational Safety Investigation (MTHøjgaard, juli 2014).
6.7.1
Retningslinjer og bestemmelser for søfart
Alle forsendelser, der er nødvendige for projektet, vil ske i overensstemmelse med de relevante og
gældende regler og retningslinjer for de grønlandske farvande. Følgende dokumenter skal overholdes:
•
International Maritime Organisations (IMO) resolution 1024 - Retningslinjer for skibe, der
sejler i polare farvande
•
IMO’s cirkulation 221 - Obligatorisk skibsmeldesystem
•
Søfartsstyrelsens (DMA) bestemmelse. 417 - Bekendtgørelse af teknisk forskrift om
sejladssikkerheden i de grønlandske territorialfarvande.
•
IMO’s resolution 893 - Retningslinjer for rejseplanlægning
•
IMO’s cirkulation 1185 - Guide til overlevelse i koldt vand
•
DMA - Teknisk forskrift om anvendelse af isprojektører ved sejlads i grønlandske farvande
•
IMO
cirkulation
-
Retningslinjer
for
ejeres/operatørers
forberedelse
af
nødbugseringsprocedurer.
103
Sejlads i isfyldte farvande vil blive foretaget af et erfarent rederi med kendskab til navigation i
nordgrønlandske farvande.
6.7.1.1 International Søfartsorganisation (IMO)
I 2009 godkendte IMO’s Maritime Safety Committee (MSC) de reviderede retningslinjer for skibe, der
opererer i polare farvande. IMO er ved at udvikle et udkast til internationale sikkerhedsforskrifter for
skibe, der opererer i polare farvande (Polarforskrift 3 og Ballastvandkonvention 4), som dækker alle
forhold inden for design, konstruktion, udstyr, drift, uddannelse, eftersøgning og redning samt
miljøbeskyttelse, som er relevante for skibe, der sejler i ugæstfri farvande omkring de to poler.
6.7.1.2 International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL)
MARPOL-konventionen er den vigtigste internationale konvention om forebyggelse af forurening af
havmiljøet fra skibe af driftsmæssige eller utilsigtede årsager. Det er en kombination af to traktater,
der blev vedtaget i 1973 og 1978, og inkluderer også protokollen af 1997 (bilag VI). Den er løbende
blevet opdateret med ændringer gennem årene.
Den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) blev vedtaget den 2.
november 1973 ved IMO og dækker forurening med olie, kemikalier, skadelige stoffer i emballeret
form, spildevand og affald. Protokollen af 1978 angående den internationale konvention af 1973 om
forebyggelse af forurening fra skibe (1978 MARPOL-protokollen) blev vedtaget på en konference om
sikkerhed og forebyggelse af forurening for tankskibe, og blev afholdt i februar 1978 som reaktion på
en bølge af tankskibsulykker i 1976-1977. Da MARPOL-konventionen af 1973 endnu ikke var trådt i
kraft, indlemmede MARPOL-protokollen i 1978 den oprindelige konvention. Det kombinerede
instrument benævntes "Den internationale konvention om forebyggelse af havforurening fra skibe,
1973”.
Konventionen indeholder bestemmelser, der sigter på at forebygge og minimere forurening fra skibe –
både utilsigtet forurening og alt andet fra rutinemæssige operationer, og inkluderer i øjeblikket seks
tekniske bilag.
Bilag I - Regulations for the Prevention of Pollution by Oil – Dækker forebyggelse af olieforurening fra
de operationelle foranstaltninger samt fra utilsigtede udledninger. Ændringerne i 1992 til bilag I har
gjort det obligatorisk for nye olietankskibe at have dobbeltskrog, og indførte en overgangstidsplan for
eksisterende tankskibe til at få dobbeltskrog, som efterfølgende blev revideret i 2001 og 2003.
3
4
http://www.imo.org/MediaCentre/HotTopics/polar/Pages/default.aspx
http://www.imo.org/OurWork/Environment/BallastWaterManagement/Pages/Default.aspx
104
Bilag II Regulations for the Control of Pollution by Noxious Liquid Substances in Bulk – Bilag II
beskriver udledningskriterier og foranstaltninger til bekæmpelse af forurening med skadelige
væskemasser, der transporteres som massegods. Omkring 250 stoffer blev vurderet og optaget på
listen som bilag til konventionen. Ingen udledning af restprodukter indeholdende skadelige stoffer er
tilladt inden for 12 miles af nærmeste land.
Bilag III Prevention of Pollution by Harmful Substances Carried by Sea in Packaged Form – Bilag III
indeholder generelle krav til udstedelse af detaljerede standarder for emballage, mærkning,
mærkning,
dokumentation,
stuvning,
mængdebegrænsninger,
undtagelser
og
meddelelser
til
forebyggelse af forurening med skadelige stoffer. Den International Maritime Dangerous Goods Code
(IMDG-koden) har siden 1991 inkluderet havmiljøforurening.
Bilag IV Prevention of Pollution by Sewage from Ships – Bilag IV indeholder krav til bekæmpelse af
spildevandsforurening på havet.
Bilag V Prevention of Pollution by Garbage from Ships – Dette bilag omhandler forskellige typer af
skrald og præciserer afstande fra land og den måde, hvorpå de kan bortskaffes. Kravene er meget
strengere i en række "særlige områder", men måske er det vigtigste element i bilaget det komplette
forbud mod dumpning i havet af alle former for plast.
Bilag VI Prevention of Air Pollution from Ships – Reglerne i dette bilag fastsætter grænseværdier for
udledninger af svovlindhold og nitrogenoxider fra skibes udstødning samt partikler, og forbyder
forsætlige udledninger af ozonnedbrydende stoffer. Emissionskontrolområder fastsætter strengere
standarder.
6.7.1.3 Arktisk råd
De nordlige polarområder, det Arktiske Ocean og arktiske kystområder reguleres af nationale regler i
de respektive lande og deres eksklusive økonomiske zone (EEZ), mens folkeretten og IMO’s regler
udgør den retlige ramme for det internationale farvand i Ishavet (herunder Grønlandshavet).
Der er dog etableret en mellemstatslig gruppe på højt niveau, der er baseret på Ottawa-erklæringen
fra 1996. Det er Arktisk Råd, der er oprettet for at give en mulighed til at fremme samarbejde,
koordination og samspil mellem de arktiske stater med inddragelse af de arktiske oprindelige samfund
omkring særlige problemer for en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse i Arktis.
105
Medlemsstaterne i Arktisk Råd er Canada, Danmark (inklusive Grønland og Færøerne), Finland, Island,
Norge, Rusland, Sverige og USA. Derudover er der permanente deltagere, der repræsenterer
forskellige grupper af oprindelige folk.
Mange af de opgaver og aktiviteter Arktisk Råd behandler er miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling,
og gennemføres i følgende arbejdsgrupper:
•
Arktisk miljømåle og vurderingsprogram (AMAP)
•
Bevarelse af arktisk flora og fauna (CAFF)
•
Katastrofeforebyggelse, beredskab og afværgeforanstaltninger (EPPR)
•
Beskyttelse af arktisk havmiljø (PAME)
•
Arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling (SDWG).
Arbejdsgruppens bestyrelser består typisk af repræsentanter fra de nationale statslige organer i
Arktisk Råds medlemsstater, som er forbundet til mandaterne for arbejdsgrupper og repræsentanter
for de faste deltagere. Det er arbejdsgruppernes ansvar at udføre de programmer og projekter, der er
givet bemyndigelse til af Arktisk Råds ministre. Disse mandater er angivet i de ministerielle
erklæringer, som er de officielle dokumenter, der er vedtaget på ministermøderne. Alle beslutninger i
Arktisk Råd og dens underorganer opnås ved konsensus af de otte arktiske medlemslande.
6.7.2
Fragtskibe
To løsninger blev overvejet til transport af koncentrat fra Citronen Fjord: En isbrydende slæbebåd med
pram versus to isklasse-tørlastskibe. Løsningen med isklasse-tørlastskibe blev valgt på grund af den
større lasteevne, hvilket resulterer i færre nødvendige rejser om året, nem betjening og større
økonomiske fordele.
Afskibning til og fra Citronen vil benytte to højt isforstærkede forsyningsskibe.
A. En Polarklasse 3 (PC3). Fartøj på 65.000 dødvægt lastekapacitet (DWCC), der er beregnet til at
transportere zink- og blykoncentrater, arktisk diesel og TEU (Class & Non Class) uden isbrydereskorte.
B. En Polarklasse 4 (PC4). Fartøj på 55.000 DWCC, der er beregnet til at transportere zink- og
blykoncentrater, arktisk diesel og TEU (Class & Non Class) uden isbrydereskorte.
Koncentratproduktionen vil være cirka 300.000 tons om året (maks. 320.000). Baseret på den valgte
skibskapacitet svarer dette til et krav om cirka 3 retursejladser om året.
106
De to skibe i polarklassen vil transportere omkring 360.000 wet metric tons (WMT) zink og ca. 20.000
WMT bly. På alle tidspunkter vil polarklasse-skibene sejle i konvoj med PC3-fartøjet, både større i form
af dimensioner og hestekræfter, som eskorte for det mindre PC4.
6.7.3
Sejlrute og tidspunkter
Da isdækket varierer fra år til år er der ingen specifik sejlrute fra de åbne farvande i Grønlandshavet
til Citronen Fjord. Sejlruten vil afhænge af sprækkerne i isen, der udvikler sig i forskydningszonen
mellem kystens fastis og drivisen. Derfor kan den endelige sejlrute ikke afgøres før tættere på hver
sejlperiode og skal tilpasses den enkelte tur.
Der findes tre isområder, som et skib vil krydse fra åbent farvand i Grønlandhavet til Citronen Fjord og
tilbage:
1. Pakisen i det nordlige Grønlandshav fra åbent farvand til Cape Nordostrundingen.
2. Pakisen i Wandelhavet fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord.
3. Fastisområdet i Frederick Hyde Fjord, herunder fastisen på havet.
En estimeret sejlrute er vist i figur 36.
Figur 36. Estimeret sejlrute.
107
Det vigtigste element ved isdækket i Wandelhavet, som vil påvirke adgangsforholdet til Citronen
Fjord, er forekomsten af åbenvandssprækker til sejlads, der løber fra Cape Nordostrundingen nordpå
til Frederick Hyde Fjordens østlige indgang, i de fleste somre.
Undersøgelser af skibsruten viser, at den mest sandsynlige periode for passage vil være mellem juli og
september, med forbehold for de gældende forhold (Enfotec 2011). Sejlruten vil blive dikteret af
placeringen af åbenvandssprækkerne, der udvikler sig i isen.
Det gennemsnitlige antal dage (med datoer), hvor der er åbenvandssprækker mellem Cape
Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord er vist i tabel 17. Åbenvandssprækkerne har været åbne i
gennemsnit 42,5 dage i løbet af de sidste 28 år. Der har dog været en stor grad af variation i det antal
dage, hvor isen forblev åben fra det ene år til det andet i den historiske optegnelse, hvor den højeste
åbenvandsperiode var på 100 dage i 1990 og kun 12 dage i 1997 og 2009. Et åbenvandsområde kan
dannes på ethvert tidspunkt mellem midten af juni til slutningen af september, men sker hyppigst i
den sidste uge af august og den første uge af september.
På den ”nordgående” tur vil polarklasse-fartøjerne lodse TEU og arktisk diesel ved den angivne
indladningshavn, inden turen går til Citronen Fjord. Arktisk diesel vil blive lodset efterfulgt af TEUlasten.
Koncentratlasten vil afskibet til den ”sydgående” tur. Ud over lastningen af koncentrat vil de to skibe
også indlæse gods, der skal tilbagetransporteres, som vil bestå af enten tomme eller lastede TEU’er og
dermed bistå projektet med opretholdelsen af en effektiv TEU-forsyningskæde. Farligt gods
(sprængstoffer) og kontrolleret stof vil blive afsendt i egnede godkendte beholdere (i henhold til
fastlagte transportaftaler).
Hvis afskibning fra mineområdet ikke er muligt på grund af ugunstige forhold eller isforhold, vil
oparbejdningen af koncentratet fortsætte indtil der ikke er brændstof nok til at køre kraftværket
og/eller der ikke er plads til at opbevare koncentratet. Det ekstra koncentrat vil midlertidigt blive
opbevaret
på
et
passende
sted
i
koncentratbygningen.
Når
alle
depotrum
er
væk
vil
oparbejdningsanlægget overgå til en vedligeholdelsesfase indtil skibsfarten kan genoptages det
følgende år.
Da de fleste operationelle aktiviteter vil ophøre under denne tid vil miljøpåvirkninger blive reduceret.
En stambesætning vil forblive på stedet for at sikre, at al nødvendigt overvågning, servicering og
vedligeholdelse vil finde sted. Afhængigt af økonomien vil andre alternativer for at få produktet væk
fra mineområdet undersøges på det gældende tidspunkt, men sandsynligheden for at dette sker er
lav.
108
Tabel 17. Åbnings- og lukkedatoer for åbenvandssprækker fra Cape Nordostrundingen til Frederick Hyde Fjord (Enfotec,
marts 2011).
År**
Åbningsdato
1978
25
Juli
2
September
36*
1979
6
Juli
15
September
49*
1980-83
Lukkedato
Dage pr. sæson
Ingen data tilgængelige
1984
13
Juli
25
September
74
1985
14
Juli
30
September
77
1986
13
Juli
18
September
59*
1987
7
9
September
12*
1988
21
27
September
65*
August
Juli
1989
Ingen data tilgængelige
1990
7
Juni
15
September
100
1991
10
Juni
5
September
87
1992-93
Ingen data tilgængelige
1994
22
Juni
3
August
26*
1995
17
Juli
30
September
41*
1996
20
Juni
15
September
51*
1997
23
Juni
5
September
31*
1998
24
Juni
30
September
93*
1999
23
Juli
10
September
34*
2000
10
Juli
10
September
32*
2001
22
Juli
10
September
24*
2002
22
Maj
5
September
63*
2003
13
August
August
19*
2004
7
Juli
6
2005
22
Juni
16
August
24*
2006
2
Juni
16
September
41*
2007
31
Juli
19
August
2008
7
Juni
3
September
38*
2009
3
Juli
9
September
12*
2010
24
Maj
27
September
23*
29
September
Gennemsnit:
62
15
42,4 dage/år
* Dage ikke sammenhængende
109
6.7.4
Nødprocedurer – Søfart
Se afsnit 6.16.2.
6.8
Understøttende infrastruktur
På grund af stedets afsides beliggenhed vil Ironbark være nødt til at bygge al understøttende
infrastruktur for at muliggøre løbende drift på stedet. Dette vil omfatte en 1500 m landingsbane, elproducerende anlæg, minens driftsfaciliteter og indkvarteringsfaciliteter.
6.9
Personale, transport og indkvartering
Under de to års anlægsbyggeri vil den forventede anvendelse af arbejdskraft være svarende til 300
fuldtidsansatte medarbejdere (lokale og udenlandske). Når konstruktionen er færdig og minedriften er
startet, vil dette antal falde til cirka 470 pr. år med 290 arbejdere på mineområdet på et hvilket som
helst givet tidspunkt.
Minepersonalet vil blive indkvarteret i motelagtig stil så længe de er på stedet. Indkvarteringen vil
bestå af en selvdrevet lejr med madlavnings- og spisefaciliteter, værelse med eget bad og
underholdningsfaciliteter.
I konstruktionsfasernes begyndelse vil den nuværende, midlertidige indkvartering blive benyttet. Det
planlægges at opføre en lejr så tidligt som muligt, så den kan bruges af anlægsarbejderne og
efterfølgende istandsættes til brug for minepersonalet.
Under minedriften vil lejren være udviklet til at kunne indkvartere cirka 290 personer ud fra et 8+1
koncept, og vil bestå af otte indkvarteringsblokke spredt rundt om en central receptionsblok. Dette
layout blev udvalgt, så beboerne i lejren kan få adgang til de central faciliteter via smalle
tilslutningskorridorer uden at skulle gå udenfor.
Alle bygninger, tilhørende faciliteter og el-anlæg vil blive udformet og bygget i henhold til de
grønlandske bygningsregulativer for at overholde kravene, herunder disse for varmeisolering og
brandsikkerhed. Lejren vil blive opdelt i flere brandsektioner for at undgå brandspredning.
Bygningerne vil blive leveret som fuldt udstyrede, præfabrikerede moduler, der er udstyret med onsite
anlæg,
såsom
fundamenter,
tilslutning
af
forgreningssystemer,
indretning
og
møbler.
Fundamentet vil indbefatte præfabrikerede elementer og bestå af stålrammer fastgjort til nedgravede
betonklodser. Bygningerne vil blive placeret med gulvhøjden løftet 1 meter over jordens overflade for
at bevare permafrosten.
Under driftens indledende faser vil personalet komme Citronen med fly fra Keflavik, Island, via Station
Nord, og derfra videre til Citronen. Den eksisterende permanente landingsbane er 300 m. Det er
nødvendigt at etablere en landingsbane på 1500 m for de planlagte fly, når der flyves direkte fra
110
Keflavik til Citronen. Det er påtænkt, at personalet vil bestå af en blanding af grønlændere, danskere,
europæere og nordamerikanere.
Medarbejdere på stedet vil arbejde efter en fast Fly In Fly Out (FIFO)-rotation, som vil bestå af
arbejde i 6 uger og fri i 3 uger. Minepersonalet vil blive indlogeret i motelagtig indkvartering under
deres ophold på mineområdet. Indkvarteringen vil være en 250 personers selvstændig lejr med
madlavnings- og spiserumsfaciliteter, en-suite badeværelser og underholdnings faciliteter.
6.10 Strømforsyning og brændstoflager
Fire No.7 MW dieselgeneratorer vil stå for strømforsyningen i mineområdet (+2 reservegeneratorer)
med en samlet elkapacitet på 28 MW. Generatorerne vil blive anbragt i kraftværksbygningen (som
støder op til lastbilsværkstedet), og et glykol-varmegenvindingssystem vil blive benyttet til at
genvinde energi og give varme til stedets bygninger.
Dieselolie til kraftværket vil blive opbevaret i hovedbrændstoftanke, der er placeret på den nordlige
udstrækning af mineområdet, 600 m fra de vigtigste minefaciliteter i henhold til lovgivningen. De to
tanke har en lagerkapacitet på 25 millioner liter hver. Der forventes derfor en samlet lagerkapacitet på
cirka 70 millioner liter. Brændstoftankene er konstrueret i overensstemmelse med de tekniske
forskrifter for brandfarlige væsker (1985), der gælder for opbevaring af brændstof i Grønland. Hver
tank er placeret i et jordinddæmmet område med 115 % opbevaringskapacitet. Diesel vil blive pumpet
fra hovedtankene til intermediære opbevaringstanke/brændstofdepoter, der er beliggende ved siden af
kraftværksbygningen og værkstedet. Brandsikringssystemet vil blive installeret for kraftværksbygning
og dieseltankene.
Dieselen leveres fra Island og overføres via rørledninger på jordoverfladen, der løber fra molehovedet
til hovedbrændstoftankene.
Flybrændstof vil også blive afskibet til minen og oplagres i en specialtank, der er placeret på
brændstofopbevaringsområdet.
Overførsel
af
flybrændstof
til
landingsbanen
vil
ske
med
specialindrettet lastbil og trailere til brændstof.
6.11 Sprængstoffer
Sprængstoffer (detonatorer og ammoniumnitrat) vil blive brugt til sprængning i undergrunden og den
åbne mine. Disse sprængstoffer vil blive opbevaret på sprængstoflageret, der er placeret på
mineområdets sydlige udstrækning. Det skønnes, at der vil blive brugt 39.000 tons sprængstof under
111
hele minens levetid. Under sprængningen er der risiko for at der bliver frigivet salt fra kvælstof ud i
miljøet. Størstedelen af sprængningen vil ske under jorden, hvor det forventes at de meste af det
frigivede kvælstof vil blive opfanget under jorden og fjernet enten sammen med malmen til
oparbejdningsanlægget eller til tailingsanlægget med tailingen. Sprængning under udgravningen af
den åbne mine vil medføre, at der blive frigivet mere kvælstof ud i miljøet. Men i betagtning af, at den
samlede mængde kvælstofindhold i sprængstoffet er cirka 1/3 og mængden pr. hul er lille (6 kg/hul),
forventes den frigivne mængde at være ubetydelig.
6.12 Vandforsyning
Vandforsyningen til minen ved Citronen vil blive ført fra søen Platinova. Søen vil få sin nuværende
kapacitet forøget fra 0,5 millioner m3 til 1,8 millioner m3 gennem opførelse af en dæmningsvæg. Den
naturlige tilstrømning til søen Platinova er ikke tilstrækkelig til at opretholde de nødvendige
vandmængder til produktionsstedet, så en sæsonbestemt pumpning fra Østre elv blive iværksat for at
tilføre de 1.664.400 m3 vand (om året), der kræves til driften. Vand pumpes fra søen Platinova til
oparbejdningsanlægget
til
konsum.
Drikkevand
vil
blive
pumpet
til
et
selvstændigt
vandrensningsanlæg før konsum.
6.13 Værksteder og oplagring
Minefaciliteter vil inkludere et hovedværksted til vedligeholdelse af mobilt driftsudstyr (køretøjsflåde),
herunder lette køretøjer. I denne facilitet vil der også være et kedelanlæg/fremstillingsværksted og
elektrikerværksted for at muliggøre selvforsyning på stedet.
I oparbejdningsanlægget vil der være et lille værksted, hvor mindre vedligeholdelsesarbejde kan
udføres. Den underjordiske mine vil også have et lille værksted under jorden for at muliggøre
servicering og reparation af udstyr, hvilket fjerner behovet for opbevaring af alt udstyr på overfladen.
6.14 Støvkontrol
Der er blevet identificeret flere operationelle områder som potentielle støvkilder, og vil derfor kræve
særlig støvkontrol:
•
Åben mine
•
Underjordisk mine
•
Oparbejdningsanlæg/koncentratbygning
•
Tailingsdæmning
•
Søbåret lastested for koncentrat
•
Mineområdets veje.
112
Traditionel
støvkontrol
lastbilsmonteret),
men
i
et
minedriftsmiljø
denne
sker
fremgangsmåde
i
gennem
et
koldt
brug
af
miljø
vandstråler
er
helt
(statisk
klart
og
underlagt
omgivelsestemperaturer og herskende vejrforhold.
Åbne miner skaber støv gennem lastnings- og transportaktiviteter samt overfladesprængninger. Med
hensyn til lastning og transport sker den dominerende støvudledning under lastningen. Stenbunker
gøres våde før lastning i områder, hvor der skabes masser af støv (med forbehold for temperatur).
Overfladeboring benytter vand (eller lufttåge) efter behov for at holde støvet nede. Under
overfladesprængstoffer skabes der betydelige mængder gas, der giver energi, så fine partikler
kommer i suspension. Muligheden for at kontrollere støvet under sprængning er begrænset, idet det
ikke er muligt at gøre området vådt af sikkerhedsmæssige årsager. Vind kan i høj grad påvirke støv
fra
sprængning,
og
under
ugunstige
forhold
kan
sprængningen
udskydes
for
at
reducere
støvdannelsen.
Underjordisk minedrift skaber støv ved minens brydninger, der transporteres gennem luften og
udstødes fra minen via ventilationshætter. Opretholdelse af et godt arbejdsmiljø er at foretrække ved
at minimere støv på kildeplaceringer (brydningsfronter) snarere end at håndtere støv i suspension.
Det er generelt tilstrækkeligt at gøre stenbunker i mineskakter og hulrum våde samt sprøjte
vanddampe rundt for at opnå dette, og en balance skal opnås mellem støvsuspension og undgå at
fryse fugten, der blev sprøjtet på det sprængte materiale.
Oparbejdningsanlægget og koncentratbygningen vil blive opvarmet for at sikre, at en passende
atmosfære opretholdes. Udsugningsluften fra disse bygninger vil blive filtreret.
Deponering af tailings i TSF’en vil være som vådt slam og dermed udgøre en mekanisme for
bekæmpelse af støv ved at det indeholder et lag vand, indtil det skal inddæmmes fra TSF’en eller
fryses på stedet.
Lastning af koncentrat til tørlastskibet vil foregå på havnen. Støv vil blive minimeret ved brug af
overdækkede transportører, luger til lastrum og en sok, der er monteret på den teleskopiske sliske,
der fører til lastrummet.
Det omstrejfende støv fra mineområdet veje kan holdes nede ved at gøre dem våde ved brug af en
vandlastbil, men i et koldt klima skal det styres omhyggeligt for at undgå potentiel opbygning af is.
Ved opbygning af is udelukkes muligheden for, at støvet bliver luftbåret. Regelmæssig vedligeholdelse
af vejbelægningen gennem planering vil hjælpe med at minimere støvdannelse.
113
6.14.1
Modellering af luftkvalitet
1.1.1 Luftkvalitets modellering
For at vurdere den potentielle spredning af støv på det foreslåede mineområde blev der udført en
modellering af luftspredningen. Støvudledninger (partikelstof, PM) blev udviklet og koncentrationer og
sedimentationsestimater af PM på blev prognosticeret for minedriften ud fra meteorologiske data,
luftemissionskilder og receptorer, der var placeret på projektet (Golder, 2011).
To scenarier blev modelleret som tog højde for PM-emissioner (med partikelstørrelse på 30 µm eller
mindre) og PM 10 -emissioner (med partikelstørrelse på 10 µm eller mindre). Et sammendrag af de
estimerede forurenende emissioner for minens aktiviteter, der indgik i støvmodelleringen, er vist i
tabel 18. Arbejdskørslen i minen forventes at bidrage med det meste støv på stedet (både PM og
PM 10 ), men det er ikke sandsynligt, at støvet indeholder zink eller bly. Knusningen skønnes at
producere mindre støv end transportaktiviteter, dog er det mere sandsynligt at støvet indeholder en
andel af zink og bly.
Den geografiske fordeling af de maksimale årlige PM og PM 10 -koncentrationer er vist i henholdsvis
figur 38 og figur 39. Den geografiske fordeling ville være den samme for sedimentationen af bly og
zink, når man antager, at zink- og blyindholdet i emissionerne var de samme som i malmen (figur 4043). De maksimale værdier skyldes hovedsageligt knusningen. Andre kilder, såsom dem, der er
forbundet med arbejdskørsel og sprængning, har lavere prognosticeret påvirkning.
Støvovervågningen vil blive udført ved hjælp af sedimentmålere i løbet af hver feltsæson for at
bestemme naturlig afsætning af støv, herunder bly- og zinkkoncentrationer, i projektet før
forstyrrelser. Støvovervågningen vil fortsætte under driften for evaluering af støvkontrollen og
støvstyringsteknikker.
114
Tabel 18. Oversigt over PM/PM 10 for zink- og blyudledninger anvendt i støvmodelleringen (Golder 2011).
115
Knusningsområde
Åben mine
3
Figur 37. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM 10 -koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011).
116
Knusningsområde
Åben mine
3
Figur 38. Geografisk fordeling af maksimale, årlige gennemsnit af PM-koncentrationer (ug/m ) prognosticeret i minens nærhed (Golder, 2011).
117
Figur 39. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m2), baseret på PM10-udledninger (Golder, 2011)
118
2
Figur 40. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af zink (g/m ), baseret på PM-udledninger (Golder, 2011)
119
2
Figur 41. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ), baseret på PM 10 -udledninger (Golder, 2011).
* Tyske retningslinjer for kontrol af luftkvalitet, maksimale blyniveauer (Luft, 2002
120
2
Figur 42. Geografisk fordeling af prognosticeret, maksimal årlig afsætning af bly (g/m ) baseret på PM-udledninger (Golder, 2011).
* Tyske retningslinjer for kontrol af luftkvalitet, maksimale blyniveauer (Luft, 2002).
121
6.15 Drivhusgas og andre udledninger
Mineområdet udledning kommer primært fra mines kraftværk. Den underjordiske ventilation vil udlede
dieselos, der genereres under jorden, og mobilt udstyr, der opererer på overfladen, vil frit udlede
gasser direkte til atmosfæren. Brug af sprængstoffer til sprængning skaber gasser, som udledes i
luften. Det kan være i form af direkte overfladesprængning eller via ventilationsskakter i forbindelse
med underjordisk sprængning.
Luftemissioner kan kun beregnes ud fra det forventede brændstofforbrug på stedet og de tekniske
specifikationer for kraftværket. Den samlede udledning vil være i omegnen af 132.700 tons CO 2 ,
hvilket svarer til brændstofforbruget på cirka 50 millioner liter diesel om året. Dette er beregnet ved
hjælp af faktoren 2,68 kg kulstof pr. liter brændstof. Dette tal kan sammenlignes med Grønlands
samlede bidrag på 685.000 tons i 2008 (Nielsen m. fl., 2010). Udvikling af Citronen-projektet vil øge
Grønlands CO 2 -udledning.
Udledningen vil blive begrænset ved brug af diesel af høj kvalitet og løbende vedligeholdelse af anlæg
og udstyr. Udvælgelsen af moderne, økonomisk udstyr i projekteringsfasen vil yderligere reducere
udviklingen af drivhusgasser. Det vil blive undersøgt, om der kan findes potentielle reduktioner i
mængden af drivhusgasser, når udstyret er i drift og den præcise emission kan beregnes.
Mængden af kvælstofoxider, svovloxider og partikler fra det valgte kraftværk på 7 MW er henholdsvis
1.776, 127 og 30 mg/m3.
6.16 Støj
Støj er blevet identificeret til overvejelse for projektet. Taget projektets afsides beliggenhed i
betragtning er det usandsynligt, at støj vil påvirke det omkringliggende miljø. Støjpåvirkninger på
faunaen anses som værende ubetydelig, da faunaen generelt bevæger sig væk fra støjområder.
Området er ikke et fortrukket levested for dyr. Støjpåvirkninger med hensyn til medarbejdere vil blive
overvåget og i overensstemmelse med passende sikkerhedsbestemmelser for støjbegrænsninger.
Hvor det er nødvendigt vil maskinudstyr blive monteret med støjreducerende anordninger og
medarbejdere vil være forpligtede til at skulle bære høreværn, hvor det angives.
6.17 Forvaltning af husholdnings- og industriaffald
Husholdnings- og industriaffald vil blive bortskaffet gennem brug af et forbrændingsanlæg ifølge
normal praksis i afsidesliggende miljøer tilsvarende Citronen. Forbrændingsanlægget vil være af typen
Atlas 600 SL B WSP (eller lignende), der kan brænde 400 kg brændbart affald om dagen og 100 liter
slamolie pr. time. Affald vil blive bortskaffet i overensstemmelse med gældende regler.
122
Forbrændingsanlægget vil blive installeret som en tidlig prioritet i begyndelsen af anlægsfasen, og vil
have tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere brændbart affald, der skabes under anlægsperioden.
Den vil fortsætte under minedriftsfasen.
Forbrændingsaske vil blive bortskaffet på en losseplads på området, hvilket også vil håndtere alt ikkebrændbart affald, som ikke behøver at blive fjernet fra stedet. Lossepladsen vil blive placeret mellem
dæmningsvæggen og oplagspladsen til gråbjerg, som støder op til den, for at sikre, at deponeringen
er fuldt indkapslet. Medicinsk affald skal forbrændes og bortskaffes tilsvarende husholdnings- og
industriaffaldet.
Dækkene til det mobile udstyr vil blive repareret, hvor det er muligt, men ved slutningen af dækkenes
levetid, skal de være indkapslet på oplagspladsen eller placeres i den underjordiske mine forud for
efterfyldning af tailings. En del af metalaffald vil også blive bortskaffet til deponering eller under
jorden.
Spildevand og udløb fra lejren og administrationsfaciliteter vil blive behandlet ved hjælp af et
brugsfærdigt rensningsanlæg. Spildevand fra lejren vil blive ført til rensningsanlægget via rørledninger
under de arktiske korridorer til hovedlageret. Udledt materiale fra spildevandet vil blive ført til
procesanlægget.
Rensningsanlægget
vil
blive
installeret
som
en
prioritet
i
begyndelsen
af
anlægsfasen.
En oversigt over husholdnings- og industriaffald kan ses i tabel 19. Der er blevet indarbejdet en
affaldshåndteringsplan i den overordnede miljøstyringsplan i afsnit 8.3.
123
Tabel 19. Forventede affaldstyper og bestemmelsessted.
Affaldstype
Oprindelse
Husholdningsaffald,
der
kan
gå
Indkvarteringsi
Bestemmelsessted
Behandling
og
Forbrændingsovn
Brændes
og
Losseplads på området
Nedgraves
administrationsfaciliter
forrådnelse
IndkvarteringsIkke-brændbart affald
administrationsfaciliter,
værksted for tunge og lette
køretøjer,
oparbejdningsanlæg, havn
Medicinsk affald
Lægeklinik
Forbrændingsovn
Brændes
Industriaffald
Værksted for tunge og lette
Forbrændingsovn,
Genbruges, hvis det kan,
køretøjer,
losseplads på området
brændes eller nedgraves.
Forbrændingsovn
Brændes
oparbejdningsanlæg, havn
Spildolie
Værksted for tunge og lette
køretøjer,
oparbejdningsanlæg, havn
Forbrændingsaske
Forbrændingsovn
Losseplads på området
Nedgraves
Dæk
Tunge og lette køretøjer
Deponeringsplads
Genbruges,
hvis
det
er
muligt, ellers brændes.
Spildevand
Indkvarterings-,
administrationsafvaskningsfaciliteter
Brugsfærdigt
og
Biologisk
nedbrydning
rensningsanlæg,
derefter
restmateriale
bortskaffelse
vand
bortskafning
af
i
til
slam
af
til
Østre elv og tørret slam på
deponeringsanlæg
Farligt
affald
reagenser)
(f.eks.
Oparbejdningsanlæg,
TSF
eller
et
depotområde
godkendt facilitet
eksternt
Behandles
gennem
ved
fortynding
oparbejdnings-
anlægget eller inddæmmes
og
transporteres
bort
fra
stedet
6.18 Sundheds- og sikkerhedsledelse
Sundheds- og sikkerhedsledelsen på stedet vil foregå efter nordamerikanske regler for minedrift, der
anses for at være det toneangivende lovmæssige styringsgrundlag. Disse krav vil blive overholdt ved
Citronen gennem en velkendt risikobaseret tilgang ifølge bedste internationale praksis. Personalets
fortsatte velvære og tilvejebringelse af et sikkert arbejdsmiljø skal sikres gennem implementering af
124
et sundheds- og sikkerhedsledelsessystem med udgangspunkt i OHSAS 18 001, en anerkendt synergi
af internationale sundheds- og sikkerhedssystemer.
Som en del af sundheds-, sikkerheds-og miljøledelsessystem vil operationen stræbe efter løbende
forbedring gennem uddannelse, optimering og udvikling af driftsprocedurer. Ironbarks engagement i
sundhed og sikkerhed er i overensstemmelse med dets sociale ansvar og virksomhedens politik, som
har nul skader som sit fundament.
6.19 Beredskab
6.19.1
Beredskabsledelse
Citronen vil udvikle en beredskabsplan for området, der dækker alle mulige sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssige nødsituationer og deres styring. Udviklingen af planen og tilhørende procedurer vil
bruge analyseværktøjer til beregning af risici og sandsynligheder, og vil inkludere alle eventualiteter
og ressourcekrav, der kræves til at kunne håndtere en nødsituation. Stedets beredskabsplan skal
iværksætte specifikke foranstaltninger, der skal følges, og som ledelsen kan tage kontrol over, hvis
der skulle opstå en nødsituation. Den grundlæggende forudsætning er, at nødsituationer, selvom de
ikke forventes, skal være godt planlagt.
Det er afgørende for tilvejebringelsen af et sikkert arbejdsmiljø og drift, at der er tilstrækkelige
ressourcer til at håndtere nødsituationer. Eventuelle nødsituationer under minedrift i så fjerne egne
som Citronen, kræver et team med en høj grad af selvforsyning. Citronen vil have et udrykningshold
(ERT), som vil bestå af specialiseret personale fra arbejdsstyrken, og som er uddannet i forskellige
aspekter af nødberedskab. En fuldtids ERT-koordinator udpeges på stedet, som udover at opfylde
denne rolle vil også være stedets læge. Til at støtte ERT-koordinatoren vil være "vagtpersonale”, der
hentes ind fra driften og ledelsen, og som er blevet uddannet som paramedicinere, brandmænd og i
inden for andre redningsområder.
ERT vil modtage passende ressourcer i form af en ambulance på stedet, brandvogn, medicinske
ressourcer
og
sundhedsfaciliteter,
samt
regelmæssig
træning
og
øvelser
for
at
sikre
redningstjenestens højeste beredskab. Gennem uddannelse og opretholdelse af et veludstyret ERT, vil
stedet ved Citronen være i stand til at håndtere nødsituationer.
ERT-bestemmelser vil støtte backupsystemer og sikkerhedskontrollen for at minimere potentielle
farer. Backupgeneratorer vil være til rådighed for at sikre en fortsat drift af livsvigtige systemer,
herunder ventilation, kommunikation og strøm/varme til indkvarteringsfaciliteter, sundhedspleje og
125
landingsbane. Nødevakueringsplanlægning vil blive udført, hvor der tages højde for at sikre, at rettidig
evakuering kan blive påvirket.
Miljømæssige scenarier, der vil blive indarbejdet i beredskabsplanen, inkluderer (men er ikke
begrænset til): ild, små og store brændstofspild, små og store kemikalieudslip, og eventuelle
utilsigtede udslip af brændstof, kemikalier, tailings, metalkoncentrat eller ethvert affaldsprodukt ud i
Østre elv og/eller Citronen Fjord.
En forberedende ledelsesplan for udslip af opbevaret materiale er blevet udviklet, som skitserer disse
scenarier i relation til uforudsete udslip af materialer. Denne plan, beredskabsplan for signifikant
udslip, kan findes i bilag 5, og vil udgøre en del af miljøstyringssystemet (afsnit 8.2). Denne plan vil
blive opdateret forud for påbegyndelsen af byggeriet, og senere igen under driften på stedet.
6.19.2
Beredskabsplan for søfart
En specifik Beredskabsplan for søfart vil blive udviklet særskilt i tillæg til stedets beredskabsplan.
Denne plan vil blive udviklet i samarbejde med Ironbark og rederiet, og baseres på gældende
søfartsbestemmelser (såsom dem, der er angivet af Søfartsstyrelsen) med hensyn til sikker og
miljømæssig ansvarlig skibsfart i nødsituationer.
Beredskabsplanen for signifikant udslip, der er nævnt i § 6.16 (tillæg 5) omfatter uforudsete udslip af
kulbrinte, kemikalier eller metalkoncentrat på havet, og vil være omfattet af denne overordnede
Beredskabsplan for søfart.
6.20 Projektalternativer overvejet
Placeringen af malmzoner, og dermed den åbne mine og underjordiske mine, er fast. Alle andre
elementer i projektet har en vis grad af fleksibilitet, alt efter placering. Dette gav Ironbark
fleksibilitet til at flytte eller omdesigne komponenter for at undgå eller minimere indvirkningen på
miljømæssige faktorer. Følgende alternative faktorer til projektet har været overvejet:
•
Geologisk placering
•
Licenstilladelser
•
Ressourcekvalitet
•
Tilgængelighed til ressource
•
Placering af områder med potentiel bevaringsværdi
•
Praktiske spørgsmål omkring udvinding af ressourcer
•
Økonomisk rentabilitet ifm. projektets omfang.
126
Transport af malm, underjordisk knuser
Ironbark undersøgte muligheden for at placere en knuser under jorden og få malmen transporteret til
overfladen via transportbånd, men kravene til knusning af Discovery-malmen i den åben mine
udelukkede at den primære knuser kunne blive placeret under jorden.
Transport af malm, knuser ved portal
Ironbark vurderede gennemførligheden af en primær knuser placeret ved portalen, og få malm
transporteres på transportbånd til oparbejdningsanlægget. Den afsides primære knuser havde flere
driftsmæssige ulemper, og transportbåndets tilpasning krydsede det mest egnet sted til DMSoplagspladsen. Realiseringen af transportbåndets driftsøkonomi ventes også at blive meget reduceret,
hvis strømmen skal genereres af en dieselgenerator.
Stor åben mine ved stranden
Ironbark foretog en afvejning af at undersøge muligheden for en stor åben mine ved Stranden
malmzone, men det blev anset for ikke muligt på grund af den umiddelbare nærhed til Citronen Fjord
og kravet om at aflede Østre elv rundt om minens højeste punkt. En stor åben mine ville også have
skabt betydelige mængder stenaffald, der skulle bortskaffes til en meget stor oplagsplads.
Startermine ved stranden
I de tilfælde, hvor malmlegemet (Strand Syd) er tæt på overfladen er det muligt at udgrave en
startermine for at udvinde indledende malm forud for udviklingen af en underjordisk nedkørsel. Kravet
om at aflede Østre elv på grund af dens nærhed til enhver potentiel startermine har udelukket
vedtagelsen af denne fremgangsmåde.
Placering af deponeringspladser
Ironbark undersøgte andre mulige placeringer af gråbjerg, men ingen egnede alternative placeringer
blev
anset
for
hensigtsmæssige
i
betragtning
af
overfladevandets
strømninger,
nærhed
til
mineaktiviteter og overfladens topografi.
Tailingsanlæg
Ironbark undersøgte andre muligheder for placering af TSF, men egnede alternativer blev ikke fundet
på grund af overfladevandets hydrologi, geotekniske krav og overfladens topografi.
Deponering af tailings under minens levetid
Ironbark vurderede potentialet for at opbevare alt operationelt mineaffald i et stort TSF, men et
passende stort område, som opfylder de nævnte krav, var ikke tilgængeligt.
127
Bortskaffelse af tailings i havet
Den tilstødende dybe fjord giver en velegnet mekanisme til bortskaffelse af tailings i et undersøisk
miljø. Der blev foretaget en foreløbig vurdering for at vurdere egnetheden af
bortskaffelse af
projektets tailings i Frederick E Hyde Fjord. Yderligere undersøgelser er påkrævet før man går videre
med denne alternative løsning.
Elproduktion
Ironbark undersøgte mulighederne for bæredygtige energikilder (vandkraft og vind), men disse blev
anset for at være sporadiske energikilder og derfor ikke egnede. Brugen af en forseglet/emballeret
nukleart ”batteri” som er almindeligt forekommende i fjerntliggende samfund i Nordamerika blev
undersøgt, og ville have givet tilstrækkelig strøm på en bæredygtig måde, men den grønlandske
politik om atomkraft samt de følelsesmæssige aspekter, der er forbundet med atomkraft i en
nationalpark blev anset for at udelukke denne mulighed.
Zinksmelteværk ved Citronen
Ironbark undersøgte muligheden for at yderligere at forfine koncentratet gennem smeltning på stedet
for at producere et rent metalprodukt, men den betydelige mængde energi, der kræves til ristning
heraf og efterfølgende elektrolytisk udvinding er uoverkommelige på grund af kravet om at bruge
diesel til elproduktion. De miljømæssige konsekvenser af et smelteværk er også langt mere
omfattende end en mine med et oparbejdningsanlæg på grund af, at smelteværker danner og
forbruger syre og de markante skorstensemissioner.
128
7
7.1
Konsekvensanalyse og afbødende foranstaltninger
Metode for risikoanalyse
Ironbark anvender en model for risikoanalyse, der er baseret på australsk/new zealandsk standard
(AS/NZS) 4360:2004 Risk Management, som er et vurderingsværktøj til miljøspørgsmål. Modellen
anvender en 5x5 risikomatrix med fire bestemte risikoniveauer – Lav til ekstrem (tillæg 4)
Den generelt accepterede måling af risiko er et resultat af sandsynligheden for at en hændelse
indtræder, og konsekvensen af denne hændelse. En hændelse, der f.eks. har en høj sandsynlighed og
en moderat konsekvens, anses for at have en lignende risikoniveau som en hændelse, der har en
moderat eller lav sandsynlighed, men høj konsekvens. For at maksimere resultatet af håndtering af
risici er det vigtigt, at der afsættes ressourcer på et prioriteret grundlag, og at de højest prioriterede
spørgsmål bearbejdes først.
Ironbark har foretaget en risikoanalyse af større projektopgaver og aktiviteter (aspekter), der har
potentiale til at påvirke miljøet. Risikobedømmelsen af prioriteter fra denne analyse viser, at de fleste
mineaktiviteter har en medfødt (risikoen før afbødning eller styring) lav risiko, med en aktivitet
vurderet som moderat og to aktiviteter vurderet som høj. Ironbark anser dette generelt lave
risikoniveau til at være i overensstemmelse med arten og omfanget af projektet, som omfatter
faktorer såsom:
•
Placering i et afsides beliggende område af Grønland, hvor den nærmeste helårsbeboelse er
den danske militærbase på Station Nord, 240 km sydvest for projektet.
•
Placering i et arktisk miljø med begrænset nedbør, permafrost og minusgrader. Dette
resulterer i reduceret forvitring/oxidering af materialer, frysning af mineaffald, begrænset
afstrømning i en kort periode af året og et mindre antal plante- og dyrearter, som er i stand til
at tilpasse sig disse ekstreme forhold.
•
Tailings vil være indeholdt i et fuldt beklædt anlæg og placeret under jorden.
•
En forholdsvis lille forstyrrelse med begrænset rydning planlagt i en region med lav vegetation
•
Ingen bestande af flora eller fauna, der er unikke for projektområdet, eliminerer risikoen for
katastrofale eller store konsekvenser ved specifikke miljømæssige faktorer.
•
De fleste potentielle påvirkninger har kun en lokaliseret indflydelse, som let kan styres eller
afbødes.
Et vigtigt resultat fra vurderingen af virkningerne på miljøet er at rangordne virkningerne, så
specifikke foranstaltninger kan prioriteres og udvikles til de påvirkninger, der har høj risiko, for at
reducere resterende risiko (risikoen efter afbødende foranstaltninger er gennemført) så meget som
muligt. Ironbark mener, at ved at gennemføre kontrolforanstaltninger, der er identificeret i dette
129
dokument og Citronens miljøstyringsplan (EMP) (tillæg 6), kan niveauet for den resterende risiko
reduceres til lav eller moderate niveauer.
7.2
Citronen Fjord-økosystem – Screening Level Ecological Risk Assessment
Projektaktiviteter, især i forbindelse med deponering af mineaffald på deponeringspladser og
tailingsanlægget, kan potentielt føre til forurening af økosystemet med kemikalier, herunder giftige
tungmetaller.
For at vurdere potentielle kemiske frigivelsespunkter og transportveje, og beskrive potentielle
eksponeringsveje fra forurenende kilder til potentielle receptorer (dvs. akvatiske og terrestriske
planter og dyr) blev en Screening-Level Ecological Risk Assessment (SLERA) for jord-, hav- og
ferskvandssedimenter, og hav- og ferskvandsoverfladevand, herunder en toksicitetstest indledt (Tetra
Tech, april 2012).
Resultatet af den indledende screening og konservative modellering af fødenettet udpegede potentielle
økologiske forbindelser (COPEC’er) til økologiske receptorer, som vækker bekymring (ROC) på
mineområdet, og som støttede en beslutning om at foretage en mere realistisk eksponering og
risikokarakterisering ved hjælp af forbedrede antagelser for mineområdet. Justeringer omfattede
anvendelse af bioakkumuleringsfaktorer, faktorer for brug af området og kostsammensætning.
Den konservative modellering identificerede en række medier/COPEC/øvre-trofisk niveau ROCkombinationer, for hvilke der blev fundet acceptable risici på området. Modelleringen fokuserede på de
medier/COPEC/ROC-kombinationer, for hvilke en potentiel risiko blev fundet, som et resultat af den
konservative modellering, og for hvilke passende referenceværdier for toksicitet (TRV’er) fandtes i den
toksikologiske litteratur. Fraværet af passende TRV’er for nogle medier/COPEC/ROC-kombinationer
betyder, at det ikke er muligt at afvise potentiel risiko for disse særlige kombinationer.
Standard økologisk risikovurdering i praksis (USEPA 1997) placerer økologisk risiko inden for
rammerne af vurdering og målingsslutpunkter, hvor vurderingsslutpunkter er de karakteristika af et
miljø, der skal beskyttes, og målingsslutpunkter giver bestemte indikatorer for denne grad af
beskyttelse. Resultaterne af den konservative modellering af fødenettet antyder muligheden for risiko
for nogle COPEC’er i visse medier og for visse typer receptorer. Resultaterne af SLERA diskuteres
nedenfor for jord, sediment og overfladevand ved projektet.
7.2.1
Terrestrisk jord
Ud fra den indledende screening af SLERA blev der ikke identificeret nogle uorganiske bestanddele
som COPEC’er i den terrestriske overfladejord ved projektet, fordi de maksimale modellerede
130
koncentrationer var mindre end den respektive ESV. Nogle COPEC’er blev dog identificeret som
usikkerheder på grund af mangel på modellerede data. Det skal bemærkes, at de usikre COPEC’er
muligvis kan udgøre en risiko for receptorer.
7.2.2
Overfladevand
De økologiske receptorer, der blev identificeret, og som kan blive eksponeret for COPEC’er i Citronen
Fjordens overfladevand, inkluderede akvatiske miljøer, pattedyr (surrogatarter inkluderede spættet
sæl for Citronen Fjord) og fugle (surrogatarter inkluderede sølvmåge, plettet mudderklire og
bæltestødfisker).
Risiciene for akvatiske miljøer blev defineret i relation til koncentrationen af COPEC’er i Citronen
Fjordens overfladevand under de første 13 5 års drift, og under de sidste tre års drift/nedlukning og
søen Platinova under drift/nedlukning ud fra økologiske screeningsværdier.
Der var tre overfladevands-COPEC’er (bly, nikkel og zink) under de sidste tre års drift/nedlukning med
potentiel risiko for akvatiske miljøer i Citronen Fjord. Potentiel risiko for fødenettet blev indikeret for
zink for bæltestødfisker under de sidste tre års drift/nedlukning.
7.2.3
Sediment
De økologiske receptorer, der blev identificeret, og som kan blive eksponeret for COPEC’er i
sedimentet i Citronen Fjorden, inkluderer indgår i hvirveldyr, pattedyr og fugle.
Arsenik og zink var de eneste COPEC’er indeholdt i screeningen for Citronen Fjordens sediment under
de sidste tre års drift/nedlukning. Risiciene for hvirveldyr blev defineret i relation til koncentrationen af
COPEC’er i sedimentet i Citronen Fjord ud fra økologiske screeningsværdier. Arsenik og zink
indikerede potentiel risiko for bentiske miljøer i Citronen Fjordens sediment under de sidste tre års
drift/nedlukning. Potentiel risiko for fødenettet blev fundet for arsenik og zink i Citronen Fjordens
sediment under de sidste tre års drift/nedlukning for bæltestødfisker. Spættet sæl og sølvmåge blev
også fundet at være udsat for risiko for arsenik i sedimenter i Citronen Fjorden under de sidste 3 års
drift/nedlukning.
5
SLERA-undersøgelsen blev udført ud fra en levetid for minen på 16 år.
131
7.2.4
Eksisterende forhold
Nuværende forhold indikerer, at zink, der forekommer i sedimenter og overfladevand i naturlig form i
Citronen Fjord, udgør en risiko for akvatiske receptorer. Overfladevandets zinkkoncentrationer som er
forbundet med den første vandskylning i Østre elv under sommerens optøning er et godt stykke over
overfladevandets screeningsværdi på 0,01 mg/l med minimale koncentrationer på ca. 0,4-0,5 mg/l til
maksimale koncentrationer på over 2 mg/l. Derfor er risikoen i forbindelse med zinkkoncentrationerne
i sediment og overfladevand under driften og nedlukningen muligvis ikke berettiget på grund af den
naturlige baggrundskoncentration af zink i Østre elv.
7.2.5
Økotoksilogiske tests
Der blev ikke observeret nogen signifikant dødelighed for mysid rejer (Americamysis bahia) og
fårehoved-tandkarte (Cyprinodon variegatus) ved testkoncentrationerne, herunder 100 % tailings
supernatant (den klare væske over et sediment eller bundfald). Resultaterne af disse tests viser, at
der ikke er nogen toksicitet forbundet med tailings supernatanten blandt begge arter, fordi den
beregnede LC 50 var større end 100 %. Derfor er risikoen for lavere tropisk niveau i akvatiske miljøer
angivet i SLERA som ikke underbygget af de toksikologiske tests.
7.3
Flora
7.3.1
Vegetation
Der vil være behov for rydning af vegetation til etablering af deponeringspladsen til gråbjerg, DMSoplagspladsen, tailingsanlægget, oparbejdningsanlægget, adgangsveje, landingsbane
og
anden
infrastruktur, herunder indkvarteringslejren. En stor del af det område, hvor forstyrrelsen vil foregå,
er karakteriseret ved næsten nøgen jord med løst grus og ødelagte skråninger med ingen eller meget
lidt bevoksning.
I gennemsnit er vegetationsdækket i Citronen-området omkring 5 %, men nogle områder, såsom
Discovery-området og det område, hvor landingsbanen vil blive bygget, har stort set ingen vegetation.
Sammenhængende vegetation findes for det meste i fordybninger og langs vandløb. Denne vegetation
er domineret af nogle få plantearter, der er almindelige og udbredte i Nordgrønland, og derfor vil
rydningen i projektet ikke påvirke den repræsentative flora i området. Blandt de (ca.) 50 plantearter,
som der vides at forekomme i Citronen-regionen, er ingen af dem sjældne eller truede.
132
Tabet af vegetation betragtes for det meste som midlertidigt, da genvækst vil finde sted, når minen er
lukket og genoprettelse tilskyndes. Genvækst vil sandsynligvis tage lang tid (eventuelt mere end 50
år) på grund af de ekstreme vejrforhold.
Vegetationsstyring og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6
– Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger, herunder minimering af forstyrrelse ved at planlægge, at
infrastrukturen har et så lille miljøaftryk som muligt, for at undgå, så vidt det er praktisk muligt,
enhver rydning af restvegetationen under opførelsen, så ingen vegetation bliver forstyrret af
midlertidigt arbejde, såsom adgangsveje eller minekontorer.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.3.2
Øverste jordlag
Rydning af vegetation vil også kræve at noget af det øverste jordlag fjernes. Mindre end 10 % af
jorden i projektområdet har et jordlag og det meste af dette findes i små områder langs fjorden.
Selvom det meste af jorden ved deponeringspladsen til gråbjerg og ved tailingsdammen vil blive
belagt og tabt, skal jorden ved fjorden bevares, hvor det er praktisk muligt og efterfølgende sættes
tilbage på plads ved slutningen af minens levetid.
Da det samlede areal, der vil miste sit jordlag, er lille i forhold til den omkringliggende tilgængelige
jord, anses det samlede tab af jord for at være ubetydeligt. Med afbødende foranstaltninger, der
gennemføres ved slutningen af minens levetid, reduceres påvirkningen yderligere.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.3.3
Faunaens udbredelsesområde
Vegetationen i Citronen-området giver mad til en række pattedyr og fugle (og hvirvelløse dyr), særligt
moskusokser, snehare og halsbåndslemming samt fjeldryper og gæs på træk.
Da vegetationsdækket kun udgør en lille procentdel af jorden ved Citronen, og på grund af at
mineprojektets samlede miljøaftryk er relativt lille, idet flere af de større anlægsarbejder i området
næsten ingen vegetation har (åben mine og landingsbane), anses påvirkningen på faunaens
udbredelsesområde at være meget lille i forhold til den omgivende tilgængelige vegetation. Det
133
forventes, at arter som snehare, halsbåndslemming og fjeldryper kan tilpasse sig til menneskelig
tilstedeværelse og infrastruktur, og der bør derfor gøres en indsats for at bevare nogle områder af den
sammenhængende vegetation som en potentiel fødekilde. Tabet af terrestriske levesteder som følge af
mineprojektet anses derfor for ubetydeligt.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.3.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter rengøring af maskiner forud for ankomst til stedet,
foranstaltninger for pleje af køretøjer for at undgå spredning af ukrudt på stedet og gennemførelse af
ukrudtsbekæmpende foranstaltninger
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.3.4
Forvaltning af flora og afbødende foranstaltninger
Minimere forstyrrelser ved at planlægge infrastrukturen til at have så lille et miljøaftryk som muligt.
• Under anlægsarbejdet skal rydning af restvegetation vil så vidt muligt undgås.
• Ingen vegetationen må forstyrres for midlertidige arbejder, såsom adgangsvejer, områder til
udgravningsmateriale eller minekontorer.
• Køretøjer og udstyr må ikke parkere på eller køre over vegetation, der skal bevares.
• Hvis der findes brugbart overjord skal det bevares til brug i progressiv genopretning og til
genopretning
ved afslutning af minens levetid.
• Rensning af maskiner forud for ankomst til stedet, da der ikke er vaskefaciliteter til rådighed, og
udstyret vil ikke få adgang til mineområdet, hvis det ikke er rengjort.
• Foranstaltninger for pleje af maskiner og køretøjer vil undgå utilsigtet spredning af ukrudt på hele
mineområdet.
• Ukrudt på mineområdet vil blive fjernet totalt eller kontrolleret ved brug af de mindst giftige
metoder,
der er praktisk muligt (dvs. fysisk eller vha. andre midler for fjernelse før brug af kemikalier).
7.4
Fauna
7.4.1
Levesteder for fauna - ferskvand
Søen Platinovas overordnede dynamik vil ændre sig når der bygges en dæmning til at øge
vandkapaciteten til ca. 1,8 millioner m3. Vandet vil blive pumpet ud i søen fra Østre elv i løbet af
134
sommeren. Vandstanden i søen vil falde gradvist i løbet af efteråret, vinteren og foråret på grund af
det vand, der skal bruges i oparbejdningsanlægget og til drikkevand.
Der findes ingen fisk i Østre elv og derfor forventes det, at projektet vil have meget lidt påvirkning på
flodens fauna.
Søen Platinova har en fast bestand af fjeldørreder. Udsvingene i vandets mængde og kvalitet i søen på
grund
af
pumpning
kunne
potentielt
have
en
påvirkning
på
søens
økosystem,
herunder
fjeldørredbestanden.
De langsigtede påvirkninger af fjeldørredbestanden er vanskelige at vurdere med sikkerhed. Årlige
udsving i søens dybde i stor skala kan have en negativ påvirkning på ynglen af ørreder, og kan føre til
nedgang eller tab af denne bestand i søen. Hvis fjeldørredbestanden i søen Platinova går tabt under
minens levetid anbefales det, at der indføres fisk fra en fastboende bestand i området, når minen er
lukket og søens niveau er stabiliseret.
Det er sandsynligt, at faunaen vil blive påvirket, hvis vandstanden i søen Lake Platinova når et
unaturligt lavt niveau, hvorfor betydningen af denne påvirkning anses for høj.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Disse
foranstaltninger
omfatter
overvågning
af
fjeldørredens
sundhed
og
genindførelse af søens dæmning for at tillade vandstanden at vende tilbage til sit naturlige niveau, når
minen er lukket og fisk fra en fastboende bestand i regionen skal genindføres efter minens lukning.
Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor.
7.4.2
Levesteder for fauna - havet
Havnen og noget af den tilhørende infrastruktur vil blive bygget ved bredden af Citronen Fjord. Dette
vil kræve profilering af kysten igen. Et 15 m bredt dige vil også blive opført.
Udgravningen til at gøre vandet ved havnen dybere vil føre til et lokalt tab af lavvandede levesteder
og en midlertidig stigning af suspenderet materiale i havvandet. Opførelsen af selve havnen vil føre til
et mindre tab af levesteder i tidevandsområdet. Profilering af kysten og havbunden vil fortsætte igen
efter minens lukning.
Der kendes kun lidt til havets flora og fauna i Citronen Fjord. Data, der er blevet indsamlet i
forbindelse med den økologiske baggrundsundersøgelse antyder dog, at hornulken er den eneste
hjemmehørende havfisk i lavvandede farvande, og at den anadrome fjeldørred kun findes i et mindre
135
antal om sommeren, og at der findes kun meget få/ingen muslinger eller tang ved lave dybder (under
10 m). Der blev ikke registreret havpattedyr (sæler) eller havfugle i det sydøstlige hjørne af fjorden i
løbet af baggrundsundersøgelsen i 2010.
Stigningen i suspenderet materiale i havvandet på grund af udgravning og opførelse af et dige vil
være midlertidigt, og vil sandsynligvis have mindre indflydelse på havflora og -fauna end den meget
store mængde af dynd, som naturligt udledes i fjorden fra Østre elv og Esrum elv under de varmere
måneder. Det blev observeret, at hele fjorden var dækket af et lag på ca. 2 m meget sandet vand i
fire til fem dage under en særligt varm periode (som har forårsaget en stigning af is, der smelter
opstrøms).
Påvirkning fra havnen under driften og efter driftsfasen anses også for at være meget lav på grund af
områdets lille areal. Det kan derfor konkluderes, at tabet af levesteder i havet under opførelsen og
driften af havnen har en meget lille betydning for havfloraen og -faunaen i Citronen Fjord.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.4.3
Fauna - skibssejlads
Se afsnit 7.8.
7.4.4
Fauna - mineområde
En række minedriftsaktiviteter kan potentielt forstyrre pattedyr og fugle i mine område:
•
Støj forstyrrelser fra sprængning ved den åbne mine og fra knusere, kraftværk, lastbiler og
anden infrastruktur. Især den intermitterende sprængningsstøj, som kan høres på lang
afstand fra minen, har potentiale til at skræmme pattedyr og fugle.
•
Visuelle forstyrrelser fra personale, veje, bygninger og andre projektstrukturer, som kan få
pattedyr og fugle til at undgå at benytte levesteder i og omkring mineområdet.
Pattedyr og fuglearter reagerer meget forskelligt på støj og visuelle forstyrrelser. Blandt de pattedyr,
der jævnligt kommer til Citronen må moskusokser og ulve generelt betragtes som de potentielt mest
følsomme over for forstyrrelser fra projektet.
136
Indtil videre er møder mellem moskusokser og menneskelige aktiviteter i Nordgrønland sjældne og
man ved relativt lidt om de kortsigtede og langsigtede virkninger af f.eks. mineprojekters indvirkning
på moskusokser. Nogle reaktioner på støj og visuelle forstyrrelser fra projektområdet må dog
forventes, i det mindste fra visse dele af bestanden.
Moskusokser opbygger deres fedtdepoter i løbet af sommeren, mens de om vinteren generelt taber
sig. Det kan derfor siges, at moskusokser er særligt følsomme over for forstyrrelser sidst på vinteren
(marts - maj), når fedtdepoterne er lave og føderessourcerne ofte er udtømte. Den sene vinter falder
også sammen med den kælvende periode, som gør køer og kalve særligt sårbare over for enhver form
for forstyrrelse.
Ulve i Nordgrønland viser ofte relativt lidt frygt for mennesker, sandsynligvis fordi de sjældent eller
aldrig har mødt mennesker før. Men støj og menneskelige aktiviteter fra projektet vil mest sandsynligt
medvirke til, at ulve undgår projektområdet og de nærliggende omgivelser. Andre pattedyr, såsom
polarræv og snehare vil normalt kunne vænne sig til menneskelige aktiviteter, hvor de ikke jages.
Dette blev observeret i lejren ved Citronen, hvor harer blev observeret mellem teltene søgende efter
føde.
Det er sandsynligt, at nogle af halsbåndslemmingerne i Citronen Fjord-området vil leve i
projektområdet, eftersom lemminger har været kendt for at følge stier og veje, der fører dem direkte
gennem områder med menneskelig beboelse, og hvor de ikke viser frygt for mennesker. Når
lemminger vandrer søger de ikke til en bestemt destination – de flytter blot væk fra deres overfyldte
fourageringsområder i jagten på nye. Som sådan forventes det, at lemminger, ved Citronen, vil
bevæge sig i og omkring projektområdet, hvor der er vegetation til rådighed.
Blandt de fuglearter, der regelmæssigt forekommer i eller tæt på projektområdet, er kortnæbbede
gæs kendt for at være følsomme over for forstyrrelser, især i den tre ugers periode, hvor de fælder
deres svingfjer og er ude af stand til at flyve. Selvom ingen eller meget få gæs syntes at opholde sig i
Citronen Fjord-området over sommeren (eller i fældeperioden), blev der observeret klare tegn på, at
gæs havde udnyttet de grønne vegetationspletter langs fjordbredden og i de nærliggende dale
tidligere samme år. Det er sandsynligvis gæs, der har tilbragt et par dage på at fouragere i disse
områder, før de fortsatte mod nord og nordvest. Det er uvist om gæssene flyttede væk, fordi de blev
forstyrret af aktiviteterne ved Citronen-lejren, fordi føderessourcerne blev udtømt eller af andre
årsager.
Blandt de fugle, der yngler i projektområdet, især den lille kjove, stor præstekrave, sandløber og
stenvender kunne potentielt blive forstyrret af minedriften. Disse tre vadefuglearter er dog ikke
kendte for at være særligt følsomme over for støj eller visuelle forstyrrelser, men vil sandsynligvis
undgå at yngle inden for nogle få hundrede meter fra den menneskelige infrastruktur.
137
Mineaktiviteter ved projektet har potentiale til at være årsag til lokaliseret forstyrrelse af landpattedyr
og fugle, især moskusokser, lemminger, ulve, kortnæbbede gæs og ynglende vadefugle. Men det er
sandsynligt, at disse arter vil rykke til områder uden for mineområdet, når forstyrrelser og
konstruktionsarbejdet påbegyndes. Da denne bevægelse ikke er så langt væk området, anbefales det,
at køretøjer (eller tilsvarende støjende maskiner) forbydes uden for mineområdet i perioden marts til
medio august, hvor disse arter er mest følsomme over for forstyrrelser. En undtagelse til dette vil
være når miljøpersonalet skal rejse ud i naturområderne for prøvetagning eller overvågning. Den
samlede støj eller visuelle påvirkning fra minen betragtes som lav for den lokale fauna.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter et forbud mod kørsel og ophold for personer uden
for projektområdet, medmindre ledelsen har givet tilladelse til det.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.4.5
Interaktion med faunaen
Projektet kan potentielt føre til øget direkte dødelighed blandt dyr og fugle på grund af de bliver kørt
ihjel, øget rovdrift i reder af fugle på grund af forøget koncentration af rovdyr, der bliver tiltrukket af
menneskelige aktiviteter og krybskytteri.
Lastbiler og andre køretøjers trafik langs arbejdsvejene og transportvejene udgør en potentiel risiko
for dyr bliver kørt ihjel. Men i betragtning af det lille antal dyr, der forventes på mineområdet, og hvis
rimelige hastighedsgrænser indføres, så anses de forventede påvirkninger at være lave.
Det er blevet foreslået, at den menneskelige udvikling i fjerntliggende områder kan føre til
koncentrationer af rovdyr, der bliver tiltrukket af menneskelige aktiviteter (såsom polarræve) og
nedsat overlevelse af ynglefuglenes reder. Det lykkedes ikke i en nylig undersøgelse fra tundraen i
Alaska, at påvise en sådan sammenhæng mellem infrastruktur og overlevelse for vadefuglenes reder
som gruppe (Liebezeit m. fl. 2009). Der blev registreret en lavere produktivitet blandt nogle få
vadefuglearter tættere på infrastrukturen, men samtidig blev der ikke registreret en sammenhæng
mellem infrastruktur og reder blandt de mest almindelige vadefuglearter (Liebezeit m. fl. 2009). Der
blev dog fundet beviser for, at risikoen for rovdrift af spurvefuglenes reder blev forhøjet inden for fem
kilometer af infrastrukturen (Liebezeit m. fl. 2009). De eneste spurvefugle, som yngler regelmæssigt i
projektområdet er snespurve. For at minimere risikoen for denne potentielle effekt anbefales det, at
der ikke efterlades madspild for ikke at tiltrække ådselædere til mineområdet.
138
Jagt inde i Nordøstgrønlands nationalpark er strengt forbudt, bortset for en lille gruppe af lokale folk,
der bor i Avanersuaq og Ittoqqortoormiit. Jagt vil blive forbudt på mineområdet, og som sådan vil
påvirkningen fra krybskytteri betragtes som ubetydeligt.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger omfatter håndhævelse af fastsatte hastighedsgrænser langs
vejene, og at sikre tilstrækkelig uddannelse af lastbilchauffører og andet personale til at være
opmærksomme på risikoen for dyr, og hvordan man kan minimere eventuelle negative konsekvenser.
Denne påvirkning vurderes at have lav risikofaktor.
7.4.6
•
Forvaltning af fauna og afbødende foranstaltninger
Vandet, der kræves til oparbejdning, vil blive hentet fra afvanding og TSF’en sammen med
søvand.
•
Overvågning af søen Platinovas vandstand månedligt. Fjeldørredens sundhed og antal vil også
blive overvåget.
•
Ved nedlukning af minen vil søens dæmning blive ændret for at vandet kan vende tilbage til
naturlige vandstand.
•
Observation af faunaen under turene vil blive registreret.
•
Forbud mod mennesker og køretøjer (snescootere og terrængående køretøjer) uden for
projektområdet i perioden marts til midten af august (dvs. personalet bør ikke have lov til at
gå på opdagelse i området), medmindre ledelsen har givet godkendelse.
•
Sikre at fastsatte hastighedsgrænser håndhæves langs veje for at minimere risikoen for dyr
bliver kørt ihjel.
•
Sikre at lastbilchauffører og andet personale er uddannet til at være opmærksomme på
risikoen for dyr, og hvordan man kan minimere eventuelle negative konsekvenser.
•
Sikre at madspild ikke efterlades, så ådselædere ikke tiltrækkes til mineområdet.
•
Forbyde krybskytteri af moskusokser og andre dyr udført virksomhedens ansatte og
leverandører i henhold til lovgivningen for nationalparker.
•
Naturligt forekommende fauna må ikke fanges, fodres, skades eller forstyrres. Hvis relokation
af fauna er påkrævet, skal Ironbarks miljørepræsentant kontaktes.
•
Enhver utilsigtet død eller skade på fauna skal rapporteres i minens
hændelsesrapporteringssystem.
•
Borehuller (eller lignende) dækkes efter afslutning af boring.
139
7.5
Ferskvandsressourcer og overfladevand
7.5.1
Østre elv
Under sommerperioden på de 3 måneder, når Østre elv flyder, vil 1,3 millioner m3 vand blive pumpet
ind i søen Platinova til brug for minen, svarende til 1.000 m3 vand i timen. Bortledningen af denne
mængde vand har potentiale til at ændre strømningsdynamikken i Østre elv.
Østre elvs gennemsnitlige årlige udledning i løbet af tre måneders strømning er omkring 17 millioner
m3 (Tetra Tech, 2010). Pumpning af den nødvendige mængde vand til søen Platinova fra Østre elv
svarer cirka til 8,8 % af den samlede afstrømning. Da udledningen af Østre elv hovedsageligt styres af
lufttemperaturen (ikke nedbør) er strømmen lavest under koldere perioder. Under kuldeperioder vil
pumpning af vandet derfor kunne føre til en betydelig mængde vand, der pumpes væk fra den
nederste del af Østre elv (de sidste 2 km af elven, før den løber ud i fjorden), og vil derfor blive mest
berørt af reduktionen i vandstanden. Men selv en væsentlig sænkning af denne del af floden under
nogle få dage vil have ringe indflydelse på vanddynamikken i området, eller elvens flora og fauna, da
der lever meget få vanddyr (og ingen fisk) her.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5. og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af Østre elvs vandstand, strømning og
spildevand på tidspunkter, hvor floden flyder.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.5.2
Søen Platinova
Vandforsyningen til projektet vil komme fra søen Platinova. Det årlige krav er anslået til at være
1.664.440 m3. Den nuværende vandlagring i søen er kun 0,5 mio. m3, og dermed er det nødvendigt at
bygge en 8 m høj dæmning langs den nordøstlige bred for at øge vandlagringskapaciteten til ca. 1,8
millioner m3. Vandet i søen vil blive brugt til driften af oparbejdningsanlægget, og som drikkevand for
projektet. Dette vil resultere i udsving i vandstanden, der er betydeligt lavere end de naturlige
niveauer om foråret (maj) og højere i juli og august, når vandet er blevet pumpet ind i søen under
Østre elv strømning.
Søen Platinova er i øjeblikket forbundet med Østre elv via en midlertidig oversvømmelseskanal på den
nordøstlige
side
af
søen.
Vandet
strømmer
normalt
kun
ud
af
søen
periodisk
under
snesmeltningsperioden fra juni til begyndelsen af august, selvom dette ikke er nok for migrationen af
140
fjeldørreder. Den årlige udledning i Østre elv via denne kanal er estimeret til 0,5 millioner m3.
Dæmningen vil blokere dette udløb for at øge søens vandlagringskapacitet. Når projektet slutter og
behovet for vand til oparbejdning stopper, vil en ny dræningskanal blive etableret, der udleder søen
Platinovas overløb tilbage til Østre lev.
Ændringen
af
søen
Platinovas
vandmængde
vil
have
ringe
indflydelse
på
det
samlede
overfladevandssystem i projektområdet andet at det midlertidige afløb fra søen vil stoppe udledningen
af vand til Østre elv. Der forventes dog nogle negative virkninger for søens økosystem, herunder
bestanden af fjeldørreder på grund af udsvingene i vandmængde og -kvalitet i søen grundet
pumpning.
Der forventes ingen påvirkning af Østre elv idet bortledningen af vand fra floden ikke får betydning,
da elven allerede får en meget stor mængde vand (ca. 17 millioner m3) fra den smeltende sne og is.
Ændring af søen Platinovas vandstand til projektets vandforsyning anses for at have stor betydning.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.4.6 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af fjeldørredbestanden i søen
Platinova og fastsætte tilfredsstillende bestandantal. Om nødvendigt indføre fjeldørreder fra
nærliggende bestande til supplere bestanden.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
Mellem juni og september hvert driftsår vil 1,3 millioner m3 vand blive pumpet fra Østre elv ind i søen
Platinova. I løbet af vandstrømningens første 25 dage (ca.) indeholder Østre elv naturligt forhøjede
metalkoncentrationer, især zink, kobber, kadmium og bly på grund af vandets kontakt med gossans
(oxiderede og forvitrede sulfidsten) i elvens afvandingsområde. Dette inkluderer maksimale
koncentrationer på 3.657 µg/l zink, 21 µg /l bly og 11 µg/l kadmium (2010). Derfor vil der ikke blive
pumpet vand i løbet af denne periode for at sikre, at minimale metalkoncentrationer omledes til søen.
Hvis der bliver pumpet vand med høje metalkoncentrationer ind i søen Platinova kan det muligvis øge
koncentrationen af metal i vandsøjlen, som kan have en negativ indvirkning på søens økosystem,
herunder søens faste bestand af fjeldørreder. For at minimere metalkoncentrationerne i søen, skal der
tages prøver af elvvandet og analysere det for metaller for at sikre, at niveauet er inden for de
acceptable grænser, før pumpning til søen påbegyndes.
I SLERA-undersøgelsen var de COPEC’er, der blev identificeret i søens Platinovas overfladevand efter
16 års drift og nedlukning, aluminium, arsenik, kadmium, kobber, jern, bly, kviksølv, nikkel og zink.
Overfladevandets screening sammenlignede de modellerede maksimale koncentrationer af COPEC’er i
søen efter 16 års drift og nedlukning med de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet
(Råstofdirektoratet 2011) og de canadiske retningslinjer for vandkvalitet (CCME 2007).
141
Screeningen af COPEC’er i søen Platinovas overfladevand under driften/nedlukningen indikerede, at
alle COPEC’er var under de foreskrevne vejledende værdier (tabel 20). Dog er nogle værdier over
naturlige baggrundsniveauer.
Tabel 20. Sammenligning af maksimal modelleret overfladevandskoncentrationer i søen Platinova med screeningsværdier for
ferskvand under 16 års drift og nedlukning.
Søen Platinovas
COPEC’er
vandkvalitet
Screeningsværdi
af
overfladevand
Kilde til
screeningsværdi
af overfladevand
Elimineret fra
risikovurdering
Mg/l
Mg/l
Aluminium
1,02E-04
0,100
a
Ja
Arsenik
Ikke over baggrund
0,004
b
Ja
Kadmium
2,76E-06
0,0001
b
Ja
Kobber
8,26E-06
0,002
b
Ja
Jern
Ikke over baggrund
0,30
b
Ja
Bly
2,52E-04
0,001
b
Ja
Kviksølv
Ikke målt
0,00005
b
Ja
Nikkel
9,51E-05
0,005
b
Ja
Zink
5,38E-04
0,010
b
Ja
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011.
Sedimentkoncentrationer (tabel 21) er alle under screeningsværdier for ferskvandssedimentet med
undtagelse af bly og nikkel. Kviksølv blev bevaret som manglende data på grund af manglende
screeningsværdier til rådighed. Bly og nikkel blev derefter vurderet for eksponering af nedre og øvre
trofisk miljøniveau. Denne vurdering bekræftede, at nikkel krævede yderligere evaluering i en forfinet
stedbestemt antagelsesanalyse for en fødenetsmodel (bisamrotte, sølvmåge, plettet mudderklire og
bæltestødfisker). Resultaterne af denne analyse viste, at der ikke var nogen potentiel risiko fra nikkel
til de øverste trofiske receptorer under driften eller nedlukningen.
142
Tabel 21. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer for søen Platinova med screeningsværdi for
ferskvandssediment under 16 års drift og nedlukning.
Modelleret
Screeningsværdi
Kilde til
koncentration
for sediment
screeningsværdier
(Mg/kg)
(Mg/kg)
for sediment
Arsenik
3,42
17
a
Ja
Kadmium
0,823
3,5
a
Ja
Kobber
12,61
197
a
Ja
Bly
122,1
91,3
a
Indeholdt
Kviksølv
1,00E-03
NA
NA
Manglende data
Nikkel
32,63
18
b
Indeholdt
Zink
157,30
315
a
Ja
COPEC’er
Elimineret fra
risikovurdering
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2002; b= NOAA, 2008
Ved nedlukning vil vandet ikke længere blive pumpet til søen Platinova. På grund af de lave
metalkoncentrationer, der skønnes at komme i søen, og de opnåede resultater under SLERA,
forventes det, over tid, at vandkvaliteten hurtigt vil vende tilbage til den oprindelige tilstand. Denne
aktivitet er derfor blevet anset for at have en lav påvirkning.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer at pumpning af vand fra Østre elv kun påbegyndes
når vandkvaliteten er under aftalte vejledende grænser.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.5.3
Afvanding af åben mine
I de sidste tre års drift af minen er det planlagt at udvinde aflejringerne ved at skabe en åben mine i
Discovery-området. Under denne tid skal vand, der trænger ind i gruben afvandes for at lette
minedriften (afsnit 6.1.2.1 Afvanding af åben mine). Vand, der trænger ind i gruben vil komme fra
nedbør, sneafsmeltning og lokaliseret afstrømning. Det forventes ikke, at grundvandet vil bidrage til
indstrømning på grund af permafrosten. Store mængder overfladevand, der kommer fra det
omgivende landskab vil blive omledt rundt og væk fra udgravningskanten ved hjælp af behørige
udformede og installerede bortledningsdræn og jordvolde.
143
Vand, der trænger ind i gruben, forventes at komme i kontakt med gråbjerg/malm, der er blotlagt på
grubens vægge. De geokemiske karakteriseringsundersøgelser (afsnit 6.1.2.1 Afvanding af åben
mine) har indikeret, at denne kontakt kan potentielt føre til forhøjede koncentrationer af metal i
vandet i udgravningen. Skulle vand fra gruben komme i kontakt med Østre elv og Citronen Fjord, kan
der være en risiko for kontaminering af disse miljøer.
Den modellerede vandkvalitet i Citronen Fjord (SLERA, juli 2012) ved Østre elvs udmunding, er anført
i tabel 22, hvor de sidste tre års drift og nedlukning er anført. Dette inkluderer input fra ikke kun
afstrømning fra grubens vægge, men også perkolat, der kan komme fra deponeringspladsen og DMSoplagspladsen som angivet i den konceptuelle model for minen.
Tabel 22. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord med
screeningsværdier for havvand under de sidste 3 års drift og nedlukning.
Modelleret
koncentration
COPEC’er
Aluminium
Screeningsværdi
for
overfladevand
ug/l
ug/l
27,2
a
5
Kadmium
0,179
0,2b
0,547
Bly
risikovurdering
2
3,6
b
2
Østre elv
NA
NA
Ja
NA
NA
Ja
0,01 – 0,12
0,01 – 10,9
Ja
0,4 – 6,7
0,1 – 2,9
Ja
NA
NA
Indeholdt
0,2 – 7,7
0,01 – 21,4
b
30
Citronen
Ja
b
<5
(2010) ug/L
Fjord
b
3,73
Jern
Elimineret fra
100
Arsenik
Kobber
Background range
b
Kviksølv
<0,05
0,005
Ja
NA
NA
Nikkel
25,5
5b
Indeholdt
1,3 – 2,3
0,05 – 8,1
Indeholdt
0,02 – 20,1
0,1 – 3.657
Zink
216
b
10
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a
b
= CCME, 2007a; = Råstofdirektoratet, 2011; NA Ikke tilgængelig
Resultaterne viser at bly, nikkel og zink overskrider screeningsværdierne for overfladevand og
krævede yderligere vurdering. Det er vigtigt at bemærke, at niveauerne for bly var lavere end
baggrundskoncentrationerne i Østre elv og Citronen Fjord (også Frederick E. Hyde Fjord – tabel 26,
afsnit
7.6.1).
Zinkkoncentrationerne
er
lavere
end
baggrundsværdierne
for
Østre
elv.
144
Baggrundsniveauerne for zink, bly og nikkel i Østre elv og bly og zink i Citronen Fjord er alle højere
end Råstofdirektoratets vejledende værdier.
Ironbark
foreslår,
at
der
træffes
følgende
foranstaltninger
for
at
sikre,
at
den
potetielle
miljøpåvirkning, der er identificeret af SLERA, effektivt bliver vurderet og håndteret:
•
Ironbark forpligter sig til at løbende foretage geokemiske tests og overvågning for yderligere
at forfine SLERA-modellen under minedriften
•
Ironbark forpligter sig til passende afbødende foranstaltninger for at styre vandkvaliteten i
Citronen Fjord, hvis den igangværende SLERA-model viser, at dette er påkrævet
•
Ironbark forpligter sig til at overholde de miljømæssige betingelser for licensen som aftalt af
både Ironbark og MRA efter de offentlige høringssessioner og kommentarerne i hvidbogen, og
som opdateres løbende under minedriften.
Arsenik og zink var over screeningsværdierne for sedimenter i fjorden og krævede dermed yderligere
evaluering (tabel 23).
Tabel 23. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration for Citronen Fjord med screeningsværdier for
havsediment under sidste 3 års drift og nedlukning.
Maksimal
Screeningsværd
Kilde til
Elimineret fra
koncentration
i for sediment
screeningsvær
risikovurderin
mg/kg
mg/kg
di for sediment
g
Arsenik
270
41,6
a
Indeholdt
Kadmium
0,3
4,2
a
Ja
Kobber
2,4
108
a
Ja
Bly
12,5
112
a
Ja
Kviksølv
NA
NA
NA
Manglende data
Nikkel
NA
15,9
b
Manglende data
Zink
1.090
271
a
Indeholdt
COPEC’er
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2002, b= NOAA, 2008
Bly, nikkel, zink og arsenik blev yderligere vurderet for eksponering for nedre og øvre trofiske miljøer.
Denne vurdering bekræftede, at arsenik og zink kræver yderligere evaluering i en forfinet stedbestemt
antagelsesanalyse
for
en
fødenetsmodel
(spættet
sæl,
sølvmåge,
plettet
mudderklire
og
bæltestødfisker). Resultaterne af denne analyse viste, at der er potentiel risiko for fiskeædende fugle
samt havpattedyr, hvis udgravningens udledning kommer ud i elven/fjorden.
145
Mængden af vand, der skal pumpes fra gruben, menes at være lav. Dette skyldes, at nedbøren er
meget lav i Citronen-området (<200 mm om året) og at afledningsdræn og jordvolde vil begrænse
mængden af vand ind i gruben i første omgang. Desuden vil vandet i gruben højst sandsynligt være
frossen, der igen begrænser grundvandsbevægelse og eller overfladestrømninger.
Estimater
af
vandkvaliteten
fra
SLERA
Geochemical
model
repræsenterer
de
maksimale
koncentrationer af bestanddele i Citronen Fjord ved Østre elvs udmunding (dvs. ingen fortynding). Det
er rimeligt at forvente, at en vis udvanding af vandet fra områdets indgange (f.eks. perkolat fra
gråbjergsdeponeringen), vil finde sted i Citronen Fjord, men en sammenligning af vandkvaliteten i
august 2010, der blev prøvetaget i Østre elv (MP-05) med kvaliteten af overfladevandet fra Citronen
Fjord prøvetaget på den samme dag, tyder på at blandingen er begrænset (25-50 % fortynding) og
stærkt varierende afhængig af bestanddelene.
Derfor blev der ikke anvendt en fortyndingsfaktor til at repræsentere Citronen Fjordens vandkvalitet.
Derudover er opholdstiden for ferskvand i Citronen Fjord anslået til kun at være et par dage (Glahder
og Asmund, 1995), hvilket tyder på, at udelukkelse af en fortyndingsfaktor, når man overvejer risici
for Citronen Fjord, højst sandsynlig vil være alt for konservativ og mere tilbøjelig til at repræsentere
det værst tænkelige scenario, som måske ikke realiseres.
Som tidligere nævnt afvandes gruben under driften. Vandkvaliteten skal rutinemæssigt analyseres for
at bestemme det rette bortskaffelsessted. Hvis vandkvaliteten opfylder de grønlandske retningslinjer
(Råstofdirektoratet, 2011) vil vandet blive pumpet direkte til Østre elv. Men hvis vandkvaliteten ikke
overholder disse retningslinjer vil vandet blive pumpet til oparbejdningsanlægget med henblik på
genbrug. Alt spildevand fra oparbejdningsanlægget vil derefter blive udledt til, og indeholdt i
tailingsanlægget efter normal praksis. Kemisk behandling af vandet kan overvejes, hvis ovenstående
afbødende foranstaltninger ikke klarer risikoen til et acceptabelt niveau. Efterfølgende vurderes
risikoen for forurening under driften som lav.
Efter nedlukning (når anlægget nedlægges), kan det være nødvendigt med alternative afbødende
foranstaltninger for at håndtere grubevandet, da pumpning ikke vil være mulig, når minen er lukket.
Når afvanding fra gruben ophører, vil alt vand forblive som en grubesø i bunden. Der er en potentiel
risiko
for
at
vandet
kan
forlade
grubesystemet,
enten
via
grundvandsinfiltration
eller
fra
overfladeoverløb, men sandsynligheden for dette anses at være meget lav grundet permafrosten i
grubens vægge.
Efterhånden som driften skrider frem, og flere data er tilgængelige, er det Ironbarks hensigt at
fortsætte SLERA og de geokemiske karakteriseringsundersøgelser for yderligere at forfine den
forventede kemi af gruben. Hydrologiske undersøgelser vil også blive gennemført, og vil give flere
oplysninger om mekanismen bag grubens nedsivning. Ved at få en mere præcis model for, hvad der
vil
ske
med
gruben,
vil
bidrage
til
at
fastslå
den
mest
hensigtsmæssige
og
effektive
146
efterbehandlingsstrategi for at sikre, at enhver udledning af vand ikke medfører forurening af miljøet
og efterleve retningslinjernes værdier.
Grundet den høje vandmængde i Østre elv (anslået til ca. 17 mio. m3/år) og den anslåede lille
mængde afvanding, der er nødvendig, forventes det, at potentielt forurenende vand vil blive yderst
fortyndet før det ledes ud i Citronen Fjord. Det er også meget sandsynligt, at denne udvanding (dog
ikke medtaget i modellen) yderligere vil reducere metalkoncentrationer i fjorden. Men på grund af
resultaterne af de modellerede koncentrationer i SLERA, er risikoen for forurening derfor blevet
betragtet som værende middel.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af udledningens vandmængde fra den
åbne grube, og fortsætte med den geokemiske testning af grubevandet. Smeltevand vil blive
forhindret i at komme ned i gruben ved konstruktionen af bortledningsdræn.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
7.5.4
Overfladevandets strømning
De fleste minefaciliteter vil blive placeret langs Citronen Fjordens sydøstlige bred. Dette inkluderer
brændstoflagre, havn, containerlager, kraftværk, knusere, hovedlager og indkvarteringsbygninger.
En landingsbane på 1.000 m og 4,5 km transportveje vil blive bygget mellem gruben og knuseren på
havnen.
Desuden
vil
flere
tilkørselsveje
forbinde
landingsbanen,
sprængstoflageret
og
brændstoflageret med transportvejen. En række bygninger (sprængstoflager, lufthavnsterminal) vil
også blive opført. Opførelsen af landingsbanen, veje og bygning vil kræve reprofilering af terrænet.
Der
vil
blive
bygget
bortledningsdræn
omkring
grubens
top,
den
underjordiske
nedkørsel,
tailingsanlægget og deponeringspladsen til gråbjerg for at forhindre at vand trænger ind i disse
faciliteter, især smeltevand om foråret og sommeren. Vandet vil blive omledt til Østre elv og/eller
fjorden. Et par små midlertidige vandløb kan også blive omledt uden om minens faciliteter ved
bredden af fjorden. Bortledningsdræn i gruben, nedkørslen, tailingsanlægget og deponeringspladsen til
gråbjerg vil forblive lukkede, mens andre (ikke påkrævet for langsigtet stabilitet) vil blive fjernet
under genoprettelse af minen.
Der vil blive bygget stenkister ved to punkter i Østre elv for at tillade minekørsel. Østre elvs
vandstrøm er begrænset til juni-september/oktober. Når elven løber styres vandføringen primært af
lufttemperaturen, hvor høje temperaturer forårsager massiv smeltning af opstrøms gletsjere.
147
Stenkisterne vil være dimensioneret i overensstemmelse hermed, og vil blive bygget for at undgå en
ophobning af "inddæmmet" vand, der kommer opstrøms for indsnævringspunkterne under flere dage
med varme, når der opstår spidsbelastninger i vandstrømningen. Stenkisterne vil også blive
konstrueret og dimensioneret til at håndtere frostgrader, og især under opbrydning, når blokke af is
vaskes ned ad elven.
Der vil også blive sat stenkister, så en lille bæk kan løbe under vejen, der støder op til DMSoplagspladsen. Konstruktionen af veje vil ikke kræve andre ændringer af elve eller vandløb.
Stenkisterne vil blive fjernet ved nedlukning af minen.
Stenkisterne burde ikke medvirke til nogen væsentlige indsnævringer af Østre elvs strømning eller
føre til erosion langs bredden af elven.
Nedbøren i projektområdet er meget begrænset, og den årlige afstrømning af det lokale
afvandingsområde er lille og begrænset fra juni til september. Bortledningsdrænene omkring minens
faciliteter vil derfor kun omlede små mængder vand i løbet af en kort tid om året. Det omledte vand
vil blive ført til dets oprindelige udstrømningssted. Betydningen af dette vurderes derfor til at være
lav, og der forventes ingen negativ påvirkning. Ændringen i topografien som følge af opførelse af
faciliteter til minen forventes at have en lav påvirkning på strømningsforløb og kapaciteten af vandløb
og elve i projektområdet. Ved nedlukning af minen vil dræning af overfladens topografi genindføres,
hvor det er praktisk muligt.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.5.5 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer opførelse af bortledningsdræn og jordvolde til at
omlede vandstrømningen til Østre elv.
Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor.
7.5.5
•
Vandforvaltning og afbødende foranstaltninger
Overvåge
vandstanden
månedligt,
herunder
Østre
elvs
vandstand,
strømning
og
vandudledning under strømninger, mængden af afvanding udstrømmende fra gruben.
•
Vandkvaliteten i Østre elv vil blive prøvetaget og analyseret i de første uger før pumpning.
Pumpning vil kun påbegynde, når vandkvaliteten er under aftalte vejledende grænser. Vandet
fra gruben vil blive pumpet ud i elven efter søen for at forhindre vand trænger ind i søen.
•
Overvåge fjeldørredbestanden i søen Platinova. Fastslå tilfredsstillende niveau for bestand. Om
nødvendigt indføre fjeldørreder fra nærliggende søer til at supplere bestanden.
148
•
Vand, der kræves til oparbejdning, vil blive hentet fra afvanding og TSF’en sammen med
søvand.
•
Ved nedlukning vil dæmningen vil blive ændret for at vandstanden kan komme så tæt på den
oprindelige vandstand som overhovedet muligt.
•
Udledningskanal mellem søen Platinova og Østre elv vil blive genetableret efter drift.
•
Fortsætte geokemiske tests af grubevand. Analysere grubevandet før afvanding. Undersøge
alternativer, hvis acceptabel vandkvalitet ikke opnås før afvanding.
•
Smeltevand vil blive forhindret i at komme ind i gruben ved etablering af bortledningsdræn og
jordvolde på grubens top.
•
Vand pumpes fra undergrunden til oparbejdningsanlægget eller direkte til TSF’en. Ved
nedlukning vil genopfyldning af is og permafrost forhindre dannelse af ARD.
•
Bortledningsdræn og jordvolde vil blive bygget efter behov for at omlede vandstrømningen til
Østre elv.
•
Opretholde et afbræk på minimum 50 m fra dræningslinjer for forstyrrelser, medmindre andet
er godkendt.
•
Tage prøver af vandkvaliteten, hvis potentielle kontaminanter menes at have nået naturlige
afvandingskanaler.
•
Sikre, at ingen konstruktionsmaterialer (såsom grus, knuste basaltsten (blue metal))
efterledes i elvlejer eller bredder eller i andre vandløb og dræningskanaler.
7.6
•
Stenkister konstrueres, hvor naturlige vandstrømninger skal bibeholdes.
•
Fjerne stenkister ved minelukningen.
Deponeringsplads til gråbjerg
7.6.1
Deponeringsplads til gråbjerg
Deponeringspladsen til gråbjerg vil blive placeret syd for TSF’en. Der vil blive deponeret ca. 18,7 mio.
tons gråbjerg på deponeringspladsen. Perkolater, der kommer fra deponeringspladsen er en potentiel
forureningskilde
for
det
terrestriske
økosystem omkring
deponeringspladsen
og
nærliggende
vandressourcer, som f.eks. Østre elv og Citronen Fjord.
Den geokemiske karakterisering, der blev udført på gråbjergsmaterialet viser, at gråbjerg generelt er
ikke-potentielt syredannende (ikke-PAG), uanset dets svovlindhold. Kun én ud af 32 undersøgte
prøver kunne forventes at danne syre. Tests af gråbjerget fugtighed har vist, at efter 107 (maks.)
ugers (gennemsnittet var 68 uger) testning, dannede fugtighedsceller i gråbjerget perkolater med
relativt stabil neutral til basisk pH.
149
Smeltevandsstrømmer, der passerer gennem deponeringspladsen og kommer i kontakt med
gråbjerget vil medføre en ubetydelig frigivelse af bestanddele. Den meget lave årlige nedbør ved
Citronen (mindre at 200 mm om året) betyder, at det største potentiale for udvaskning af vand vil
være gennem kontakt med smeltevand fra bjergsiderne bag deponeringspladsen, der løber gennem
gråbjerget og løber ud i Østre elv. For at minimere kontakten med det rindende vand, konstrueres et
afledningsafløb for at aflede smeltevandet uden om deponeringspladsen og direkte i Østre elv.
Rester fra vægtfyldesorteringen (DMS) vil blive deponeret på DMS-oplagspladsen som ligger vest for
tailingsdammen mellem transportvejen og landingsbanen. Perkolater fra DMS-oplagspladsen er
ligeledes en potentiel forureningskilde for Østre elv og Citronen Fjord.
Tests af sporbart metalindhold, der blev udført på deponeringspladen for gråbjerg, tyder på at
forhøjede metal-/metallignende koncentrationer som bly, zink, kadmium og arsenik sandsynligvis ville
være fra deponeringspladsens afstrømning. SLPS-resultaterne viste, at prøver af DMS-rester
producerede alkalisk pH. Disse resultater tyder på, at frigivelse af bestanddele generelt vil være
begrænset under kontakten med vand. Dog blev arsenik observeret med lidt forhøjede værdier over
Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (5 µg/l) i udtrækket fra DMS-rester.
En forkantsdæmning vil blive bygget ved foden af DMS-oplagspladsen til at indfange enhver
afstrømning
fra
deponeringen
(enten
vand
eller
silt).
Forkantsdæmningen
vil
også omlede
vandstrømninger fra Østre elv væk fra forkanten af deponeringspladsen (i perioder med høj strømning
skifter deltaet fra år til år). Forkanten vil aflede vandet væk fra deponeringspladsen, som kan påvirke
stabiliteten af deponeringspladsen. Hvor det er muligt skal vandet ligeledes undgå kontakt med
deponeringspladsen, idet den geokemiske test tyder på, at begrænsede bestanddele, såsom metaller,
vil blive frigivet under sådanne omstændigheder. Arsenik i udtræk fra DMS-rester vil sandsynligvis
blive udvandet til niveauer langt under Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet,
når det kommer i kontakt med elven. I løbet af 2010 blev arsenikniveau målt til mellem 0,01μg/l og
0,39μg/l (afsnit 5.6.2.1, tabel 3) i Østre elv.
Vandkvaliteten for deponeringspladsen til gråbjerg og DMS-oplagspladsen (herunder afstrømning fra
grubens vægge) blev anslået til at give input til den geokemiske model. Data, der anvendes til at
estimere vandkvaliteten blev indhentet fra det geokemiske karakteriseringsprogram (Tetra Tech, juli
2012) og baggrundsdata, primært prøveudtagninger i 2010. Et sammendrag af inputløsninger ses i
tabel 24.
150
Tabel 24. Inputsløsninger for den geokemiske modellering.
Parameter
pH-værdi
Afstrømning fra grubens
Østre elv –
Gråbjerg/malm
DMS perkolat
tidlig sæson
perkolat (HC-1)
(HC-2)
8
8,11
8,72
8,2
vægge (HC-1, HC-2,
syredannende malm)
Mg/l
Bikarbonat
84
141,5
79,3
75
Sulfat
19
52,8
22
71
Al
0,0021
0,016
0,16
0,56*
As
8,00E-05
3,40E-04
5,90E-04
0,098
Ba
0,0039
0,021
0,021
0,02
Ca
28,2
55,5
18,1
80,6
Cl
2,2
5
12
6,9
Cr
1,05E-05
1,00E-04
1,00E-04
1,00E-04
Fe
0,0125
0,004
0,001
5,00E-10
Mn
0,0213
0,047
0,0082
0,03
Mg
7,17
12,7
14,8
12,7
Cu
2,81E-04
5,90E-04
2,80E-04
0,015
Si
6,8
0,89
0,094
0,61
Cd
0,00154
1,80E-04
2,50E-06
0,008
Na
1,466
4,6
4,6
3,7
Co
2,81E-04
2,30E-04
2,30E-04
2,20E-04
Zn
0,492
0,036
8,00E-04
6,9
K
0,248
1,7
10
Pb
8,70E-05
4,30E-04
5,00E-02
Ni
8,27E-04
0,.001
0,67
Hg
1,15E-05
1,00E-05
3,30E-05
5,50E-02
1,00E-05
Bemærkninger: Ikke-detekterede værdier blev konverteret til ½ af rapporteringsgrænsen *Aluminiumskoncentration sat til 10 mg/l i
prøver fra gossans
HC – prøve fra fugtighedscelle
Den anvendte metode til at bestemme de hydrologiske inputparametre for den geokemiske model er
sammenfattet i tabel 25. Klimadata fra Alert, Nunavut, Canada blev anvendt til at estimere
afstrømningen fra hver facilitet. Afvandingsområdet repræsenterer den fulde udbygning af hver
facilitet med undtagelse af gruben for hvilket hele dræningsområdet blev vurderet. For at være
forsigtig blev afstrømningen beregnet under forudsætning af, at 100 % af smeltevandet og nedbøren
vil komme i kontakt med gråbjerg/DMS-rester (dvs. afstrømningskoefficient på 1). Beregningerne er
baseret på den antagelse, at afstrømningen/nedsivningen, der stammer fra hver facilitet, vil være
størst i løbet af juni og juli (80 pct. i løbet af 60 dage) og de resterende 20 % af
afstrømningen/nedsivningen vil forgå i løbet af august måned (~ 30 dage).
151
De minimale strømningsmængder for Østre flod, der blev observeret under baggrundsundersøgelsen,
blev
anvendt
i
blandingsforholdet
kombination
(f.eks.
med
bidrag
til
den
den
beregnede
samlede
afstrømning/nedsivning
belastning)
for
den
for
at
geokemiske
estimere
model.
Minimumsstrømningerne fastsatte øvre skøn over procentdelen af strømningen til Østre elv for hver
facilitet. Den mindste daglige strømning tidligt i sæsonen i Østre elv til dato blev målt den 7. juni 2010
(25.234 m3/dag), mens den mindste strømning sidst i sæsonen blev målt den 11. august 1994
(23.007 m3/dag).
Tabel 26 indeholder den anslåede vandkvalitet i Citronen Fjord ved Østre elvs udmunding, under
driften og nedlukningen, og sammenligner denne kvalitet med de forhold, der allerede findes i
Citronen Fjord, Frederick E. Hyde Fjorde og Østre elv.
152
Tabel 25. Inputsværdier for overfladevandets hydrologi.
Afvandingsområ
Afvandingsk
80 %
Tidlig sæson
Bidrag til samlet
de
oefficient
afvanding
Østre elv
afstrømning
Årlig nedbør
(Alert, Canada)
Facilitet
(Fodaftryk)
Afvanding i
alt/sæson
(Juni-juli, 60
(100 %)
M2
M
369.840
0,15
334.509
493.713
dage)
Minimum
%
M3
M3/dag
M3/dag
1
56844
758
25.234
3,00 %
0,15
1
51414
686
25.234
2,72 %
0,15
1
75884
1012
25.234
4,01 %
Deponerings
plads for
gråbjerg
DMSoplagsplads
Åben mine
Tabel 26. Vandkvalitet for Citronen Fjord sammenlignet med modelleret vandkvalitet under drift og de sidste 3 års drift/nedlukning.
Vandkvalitetsværdier for Østre elv, Frederick E Hyde Fjord og grønlandske retningslinjer for vandkvalitet (Råstofdirektoratet 2011) inkluderet som en sammenligning.
Østre elv
Enheder i µg/L
COPEC
Frederick E. Hyde
Fjord
Citronen Fjord
Baggrunds
Råstof
Baggrunds
Modelleret
Modelleret
Råstof
Baggrunds
koncentration
direktoratets
koncentration
drift (13 år)
sidste 3 års
direktoratets
koncentration
(2010)
retningslinjer
(2010)
drift/nedlukni
retningslinjer
ng
for havvand
for ferskvand
(2010)
0,6 – 3.657
10
0 – 20,1
0,586
216
10
0.2 – 7.5
0,03 – 21,38
1
0,1 – 7,67
1,66
3,59
2
0.2 – 4.2
0,01 – 10,9
0,1
0,01 – 0,118
0,0022
0,179
0.2
0.03 – 0.07
Kobber
0,1 – 2,9
2
0,4 – 6,68
0,191
0,546
2
0.4 – 2.1
Nikkel
0,05 – 8,1
5
1,3 – 2,3
0,912
25,5
5
1 – 2.3
Zink
Bly
Kadmium
Fremhævet = værdier over retningslinjer.
153
Screeningen af COPEC’er i vandet i Citronen Fjord under de sidste tre års drift og under lukning
indikerede, at den maksimale estimerede koncentration af bly, zink og nikkel var over vejledende
niveauer. Nikkel blev også over naturligt forekommende baggrundsniveauer.
Screeningen af COPEC’er i sedimenter i Citronen Fjord under driften indikerer, at der ikke er
metalkoncentrationer, der var over screeningsværdierne. Men under de sidste tre års drift og
lukningsfasen ligger arsenik og zink over de foreskrevne værdier. Alle andre COPEC’er var under
screeningsværdierne under driften og nedlukningen (tabel 27 og tabel 28). Derfor er zink og arsenik
de eneste COPEC’er, der er evalueret i det næste trin.
Tabel 27. Sammenligning af maksimal modelleret sedimentkoncentration i Citronen Fjord med screeningsværdier for
havsediment under driften.
COPEC’er
Koncentratio
Screeningsværd
Kilde til
Elimineret fra
n
i for sediment
screeningsvær
risikovurderin
di for sediment
g
(Mg/kg)
(Mg/kg)
Arsenik
7
41,6
a
Indeholdt
Kadmium
2,41
4,2
a
Ja
Kobber
1,28
108
a
Ja
Bly
5,9
112
a
Ja
Kviksølv
NA
NA
NA
Manglende data
Nikkel
NA
15,9
b
Manglende data
Zink
6
271
a
Ja
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2002; b= NOAA, 2008
For yderligere at vurdere påvirkningerne af disse metaller i vand og sedimenter i Citronen Fjord, blev
arsenik, bly, nikkel og zink vurderet både med hensyn til direkte toksicitet og indirekte toksicitet (dvs.
trofisk overførsel) i identificerede receptorer for mineområdet. Den potentielle fødenetsrisiko fra
arsenik og zink blev fundet for alle øvre trofisk niveau akvatiske organismer (dvs. spættet sæl,
sølvmåge, plettet mudderklire og bæltestødfisker).
154
Tabel 28. Sammenligning af maksimale modellerede sedimentkoncentrationer i Citronen Fjord med screeningsværdier for
havsediment under de sidste 3 års drift og nedlukning.
Maksimal
Screeningsværdi
Kilde til
koncentration
for sediment
screeningsværdi
Mg/kg
Mg/kg
for sediment
Arsenik
270
41,6
a
Indeholdt
Kadmium
0,3
4,2
a
Ja
Kobber
2,4
108
a
Ja
Bly
12,5
112
a
Ja
Kviksølv
NA
NA
NA
Manglende data
Nikkel
NA
15,9
b
Manglende data
Zink
1.090
271
a
Indeholdt
COPEC’er
Elimineret fra
risikovurdering
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2002, b= NOAA, 2008
De geokemiske testundersøgelser indikerer, at potentialet for syrestensdræning og metalperkolat fra
gråbjerg er lav og vil føre til ingen eller meget begrænset forurening af lokaliserede terrestriske
økosystemer på deponeringspladsen. Det syre-baserede-regnskab viser, at gråbjergsprøver med lav
totalsvovl sandsynligvis vil blive klassificeret som ikke-syredannende på grund af forekomsten af
overskydende neutraliseringspotentiale i form af calcit og/eller dolomit.
Geokemisk modellering viser, at metalkoncentrationerne (med undtagelse af nikkel), der forventes i
Citronen Fjordens overfladevand fra deponeringspladsen til gråbjerg, ligger inden for områderne for
naturlige baggrundsniveauer i Østre elv og Citronen Fjord. Testresultaterne for toksicitet fastslog, at
disse koncentrationer (herunder nikkel) ikke forventes at udgøre en risiko for vandorganismer.
Modellerede sedimentkoncentrationen for arsenik og zink forventes at være over retningslinjerne og
baggrundsniveauerne, når den åbne mine er i drift og under nedlukning, hvilket kan udgøre en lav
fødenetsrisiko for fiskeædende fugle og havpattedyr i fjorden. Toksicitetstestningens resultater tyder
igen på, at disse koncentrationer næppe vil udgøre en risiko for receptorer.
Samlet set menes risikoen for forurening af miljøet fra deponeringspladsen at være lav. Men på grund
af risikoen for modelleret forhøjet indhold af arsenik og zink i sedimenterne skal denne risiko
opgraderes til middelniveau.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udarbejdelse af en forvaltningsplan for gråbjerg og
blanding af stenaffald for at forhindre ARD-dannelse.
155
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
7.6.2
Deponeringspladsens stabilitet
Indflydelsen af vand er den vigtigste faktor i forhold til skråningsstabilitet med to primære påvirkere:
en stigning i materialets tæthed og en stigning i porevandstrykket. Porevandstryk kan forårsage et
fald i den effektive spænding i skråningen og derfor en reduktion af materialets forskydningsstyrke.
Den naturlige hvilevinkel for gråbjerg, "der er dumpet", er 37 °. Hvis materialet blev efterladt som
dumpet kan en stigning i vægten gennem fugtighed eller belastning ovenfra fremme skråningens
sammenbrud.
For at sikre langsigtet stabilitet for gråbjergene bliver de udformet, og efterfølgende skubbet til en lav
skrånet hældning på 20° med et lavt faldende høfder på 5°, der er placeret hver 10 m.
Deponeringspladsens fremkommende samlede vinkel (øverste top til nederste forkant) er gunstigere
sammenlignet med gråbjergets naturlige hvilevinkel, og dermed hæmmer muligheden for at danne en
faldende mekanisme ved at reducere mængden af "risiko" materiale.
Deponeringspladsens design fremmer velegnet og hurtig dræning af opfanget overfladevand.
Gråbjergets hårde natur og kornfordeling (fint til ekstremt groft) fører til en låsende matrix, der er
modstandsdygtig over for erosion og stabilt på de foreslåede skrånende vinkler.
Deponeringspladserne har også et forkantsafløb til at indfange afstrømning af overfladeslam fra
skrænterne.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udformning af deponeringspladser for at sikre
hurtig
dræning
af
vand,
og
konstruktionen
af
en
forkant
til
at
aflede
vandet
væk
fra
deponeringspladsens kant.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.6.3
Æstetisk tilpassede landskaber
Fremgangsmåden for en åben mine kræver, at der skal fjernes en væsentlig del af jordlaget, der rager
op over overfladen ved Discovery-området, der efterlader en åben grube. Materialet, der fjernes fra
malmlegemet, deponeres enten i deponeringspladsen til gråbjerg eller tages væk til videre
oparbejdning. Deponeringspladsen vil blive bygget, så den passer ind med konturerne af de
eksisterende landskabsformer så vidt muligt. Ændringen af den visuelle herlighedsværdi af området
omkring den åbne mine og deponeringspladserne vil være permanente.
156
Ændringer
i
topografien
grundet
minedrift
vil
have
en
indvirkning
på
områdets
visuelle
herlighedsværdi, dog er regionen ikke beboet af mennesker. Betydningen af de permanente
ændringer i områdets visuelle herlighedsværdi anses derfor at være lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.6.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer planlægning af deponeringspladsen til gråbjergs og
DMS-oplagspladsen så de så vidt muligt passer ind i det omgivende landskab.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.6.4
Forvaltning af deponeringspladser og afbødende foranstaltninger
Modellere potentiel udvikling af grube sø og overvåge vandkvalitet.
• Fortsætte geokemisk karakterisering af grubevægges afstrømning.
• Udvikle en forvaltningsplan for gråbjerg.
• Indeholder mest gråbjerg i den udgravede sektion.
• Konstruere bortledningsdræn og dæmninger på bjergsiden (øverste) af deponeringspladsen for at
forhindre
at smeltevand trænger ind i gråbjerget.
• Blande gråbjerg for at forhindre dannelse af ARD.
• Fortsæt karakteriseringstest af gråbjerg gennem hele projektet for at sikre, at testresultater fra før
projektstart og antagelser har gyldighed.
• Designe deponeringspladsen til gråbjerg for at sikre en hurtig bortledning af vand.
• Konstruere bortledningsdæmning ved deponeringspladens forkant for at aflede vandet væk fra
deponeringspladsens kant.
• Ved nedlukning brække ned de yderste skråninger fra hvilevinkel til blidere hældning på 20° med
høfder hver 10 m.
• Planlægge at deponeringspladsen til gråbjerg og DMS-oplagspladsen så vidt muligt passer ind
i det omgivende landskab.
7.7
Tailingsanlæg (TSF)
7.7.1
TSF-indeslutning
Udsivende perkolater fra TSF’en er en potentiel forureningskilde for den nærliggende Østre elv,
Citronen Fjord og terrestriske økosystemer.
157
Den geokemiske karakterisering af tailingsmateriale viste, at de sandsynligvis vil danne syre (afsnit
6.4.1). Resultater fra syre-base-regnskabet viser, at alle tailings-luftfugtighedsceller producerer
neutraliserende potentielle forhold (ANP/AGP) på under 1, der indikerer, at de er potentielt
syredannende (afsnit 6.4.1.1, tabel 13). Indholdet af spormetaller i tailingsprøverne tyder på, at
forhøjede metal/metallignende koncentrationer, såsom bly, zink, kadmium og arsenik, vil være
sandsynlige, hvis der er afstrømning fra dammen. De geokemiske testundersøgelser viste, at hvis der
skulle sive perkolat ud fra anlægget, så ville der være dræning fra syresten og metaludvaskning fra
tailings, og at dette kan føre til forurening af de modtagende vandkilder.
7.7.1.1 Økotoksikologiske tests (tailings-supernatant)
Økotoksikologiske tests blev udført ved hjælp af tailings-supernatant fra seneste test af låst
cyklusflotation af prøver fra Citronen-projektet. Den låste cyklusflotationstest anvendte reagenser
svarende til dem, der forventes at blive brugt under projektet. Tailings-supernatanten blev betragtet
som en acceptabel analog for nedsivning og afstrømning under drift og nedlukning. Koncentrationer af
bestanddele af udpegede potentielle økologiske forbindelser (COPEC’er) og andre regulerede
bestanddele i masseprøven var generelt forhøjede i forhold til de estimerede koncentrationer for
nedsivning/afstrømning fra deponeringspladsen til gråbjerg under drift og nedlukning (SLERA, juli
2012, tabel 7-1). Koncentrationerne af kobber, nikkel, bly, zink og jern i supernatanten var forhøjede
over de økologiske screeningsværdier i SLERA (canadiske retningslinjer for miljøkvalitet 2002; EU’s
miljøkvalitetskrav 2008 og Råstofdirektoratets grønlandske retningslinjer for vandkvalitet 2011).
Gråbjergets perkulatskoncentrationer inkluderede resultater fra det "første skyl" fra de længst kørende
tests af luftfugtigheden i celler (HC-1 og HC-2), som repræsenterede de største koncentrationer i
bestanddele fra hver celle.
En foreløbig 48-timers test til fastlæggelse af koncentrationsområdet blev udført ved hjælp af mysidrejer, Americamysis bahia. Tailings-supernatanten blev fortyndet ved hjælp af kunstigt havvand til en
maksimal koncentration på 10 % supernatant. Resultaterne fra denne test viser, at LC50, den
koncentration, der er dødelig for 50 % af testorganismerne, var større end 10 % tailings-supernatant
(dette var den højest testede koncentration i denne test til fastlæggelse af koncentrationsområdet).
Ved afslutningen af testen til fastlæggelse af koncentrationsområde blev to 96-timers tests udført ved
hjælp af Mysid-rejer, Americamysis bahia og fårehovedtandkarpe, Cyprinodon variegatus. Tailingssupernatanten blev saltet til 30 ppt. Prøven, der indeholdte salt, blev derefter anvendt til konstruktion
af en fortyndingsrække af 9 koncentrationer ved hjælp af kunstigt havvand som en fortynding
(100 %, 50 %, 25 %, 12,5 %, 6,25 %, 3,125 %, 1,56 %, 0,78 %, 0,39 % og en kontrol, 0 %). Ingen
signifikant dødelighed blev observeret i nogen af testkoncentrationerne, herunder 100 % tailingssupernatant.
158
Resultaterne af disse tests indikerer, at der ikke er nogen toksicitet forbundet med tailingssupernatanten for begge arter, fordi den beregnede LC50 var større end 100 %. Derfor er risikoen for
lavere trofisk niveau akvatisk miljø (Tetra Tech, april 2012) ikke understøttet i de toksikologiske
undersøgelser.
Potentialet for tailingsanlægget til at øge niveauet af metaller i vand- eller jordmiljøet til niveauer, der
kan påvirke det øverste trofiske akvatiske liv i Citronen Fjord-området, herunder fisk, fugle og
pattedyr eller lavere trofisk niveau-miljø, herunder bentiske makro-hvirvelløse dyr og akvatiske
miljøer, betragtes derfor ikke som signifikant.
TSF’en vil være et foret anlæg og som sådan forventes TSF’en ikke at frigive nedsivning eller
perkolater i miljøet. Et bortledningsdræn vil blive bygget, som vil føre smeltevand fra bjergskråningen
væk fra TSF’en, og dermed yderligere reducere risikoen for overskydende vand i anlægget. I
betragtning af TSF’ens konservative design til fuldt ud at fastholde alle tailings og vand i anlægget, og
resultaterne af de toksikologiske undersøgelser, betragtes potentialet for forurening af vandressourcer
og jord fra tailingsanlægget for at være lavt.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7. og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer det faktum, at TSF’en vil være et lukket, foret
anlæg, hvor der ikke vil være nogen udsivning i miljøet.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.7.2
TSF og overstrømmelse
Grundlaget for TSF-styringssystemet er at minimere mængden af vand, der kan trænge ind i
anlægget. Overskydende vand i anlægget reducerer lagerkapaciteten og vil øge den tid, det tager for
tailings at fryse. Bortledningsdræn (udviklet til 100 års hyppighed med 24 timers oversvømmelser) vil
forhindre vandafstrømningen trænger ind i anlægget.
Vandet vil dog trænge ind i anlægget under bundfældning af tailings, nedbør og snefald, og dette skal
håndteres. Lokalt vand vil blive fjernet fra systemet (fra bundfældning og nedbør) via bærbart
pumpeudstyr. Vandet vil blive returneret til anlægget til genbrug. Store regnskyl kan ikke håndteres
ved blot at pumpe, og yderligere styring skal gennemføres for at sikre, at store nedbørsmængder kan
styres tilfredsstillende for at forhindre forurening af nedstrøms miljøet.
Under driften vil TSF’en have kapacitet til helt at inddæmme afstrømning fra en 24-timers 50 % PMPhændelse (maksimale sandsynlige nedbør) ud over den normale driftsmængde. Desuden er der også
medtaget resterende fribord på minimum på 1 m i konstruktionen. Efterhånden som anlægget fyldes
159
med tailings, vil lagringskapaciteten blive revurderet og et nødafløb blive bygget for at sikre, at en
PMF-hændelse overstrømmer anlægget ved et forudbestemt punkt.
Hvis TSF’en overstrømmes af vand på grund af en PMP-hændelse vil overskydende vand løbe over
anlægget, forlade anlægget via nødafløbet, spredes ud i miljøet og i sidste ende nå Citronen Fjord. Det
forventes ikke, at vandet vil indeholde en stor mængde faststoffer eller en høj koncentration af
forurenende stoffer, dels på grund af at størstedelen af tailings vil være frossen og ikke har mulighed
for at løbe ud i nedbørsopløsningen og dels på grund af det faktum, at en så høj mængde vil udvande
enhver kontamination før det kommer ud i miljøet. Det er heller ikke sandsynligt, at akvatiske
organismer vil blive forurenet eller dø af en overstrømning, idet økotoksicitetstests har vist, at selv
ved 100 % koncentration af supernatant var der ingen signifikant dødelighed. Under driften vil vandet
løbende blive testet, analyseret og overvåget for vandbalancen, suspension af faststoffer og toksitet.
Ved nedlukning vil TSF’en blive dækket af et 1 m lag af uskadeligt spildmateriale, således at vandet
ikke kan blandes med tailings, og vil blive skrånende mod nord for at hjælpe vandet væk fra
anlægget. Disse foranstaltninger vil yderligere reducere risikoen for forurenet vand ud i fjorden.
Som følge af de mange kontroller og udformningen af anlægget anses risikoen for forurening af
miljøet ved en overstrømning af TSF’en for at være lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer opførelse af bortledningsdræn og inddæmning for
at forhindre, at smeltende is fra bjergsiderne trænger ind i TSF.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.7.3
TSF’ens stabilitet
TSF’en blev udformet ud fra stedspecifikke kriterier, der blev hentet fra følgende agenturers
udgivelser:
•
International Committee on Large Dams (ICOLD) – Diverse meddelelser.
•
Canadian Dam Association – Retningslinjer for sikkerhed for dæmninger, januar 1999g
•
The Mining Association of Canada – En guide til forvaltning af Tailingsanlæg, september
1998.
Acceptable designkriterier for skråningsstabilitet for jord- og stenudfyldte dæmninger, som blev
støttet af International Committee on Large Dams (ICOLD) og Canadian Mining Association blev
benyttet ved design af Citronen Fjordens tailingsdæmning. Disse krav er sammenfattet i tabel 29.
160
Tabel 29. Min. sikkerhedsfaktorer for dæmningsstabilitet
Belastningstilstand
Minimums
Hældning
Stabil nedsivningstilstand med maksimal
sikkerhedsfaktor
1.5
Nedstrøms
opbevaringsmængde
Jordskælv
1.1
Nedstrøms
Forud for designforundersøgelsen blev en lokal undersøgelse udført under feltsæsonen i 2010 ved
Citronen, hvor der blev boret huller under opsyn af kvalificeret geoteknisk ingeniør. Der blev tager
uforstyrrede prøver, som blev holdt frosne forud for de geotekniske tests på et laboratorium i
Danmark, således at beregningen af den bærende kapacitet, og for at lette brugen af designet. Der
blev foretaget tests ud fra de relevante standarder, som var beregningen af parametrene til brug i
designet.
Ved udvælgelse af tailingsdæmningstype blev der taget hensyn til jordskælvsmodstand, relative
omkostninger, miljøresultater, let nedlukning, let foring af geomembranen, og muligheden for at
konstruere dæmningen i den tildelte konstruktionssæson. Ud fra de tilgængelige data om tilgængelige
konstruktionsmaterialer på stedet, blev en konventionel jord- og stendæmning med en opstrøms
skråning med geomembranforing valgt. Dæmningen vil blive bygget i etaper med lokalt tilgængelige
materialer placeret og komprimeret i stigninger. Tailingsdæmningen vil generelt inkludere finkornet
lavere permeabilitetsmaterialer på steder i dæmningens opstrømsdel og grove stenmaterialer af høj
styrke i dæmningens nedstrømsdel. Mellemliggende filtermaterialer vil være påkrævet til overgangen
mellem finkornet og grovkornet materialer. Det finkornede materiale på dæmningens opstrømsflade
vil være en velegnet overflade til geomembran. Yderligere oplysninger om opførelsen af anlægget ses
i afsnit 6.4.3.1.
Der blev gennemført stabilitetsvurderinger for TSF’en ud fra følgende kriterier, der er opsummeret
nedenfor:
•
Samlet tailingsmængde over projektets levetid er 9,0 mio. tons med en tailingsproduktion på
240 ton/dag.
•
Krav til deponering af tailings for det første år er 1.580.557 m3 og 371.000 m3 for år 2 til 8.
•
Vægtfylde af tailingsfaststoffer = 3,6, tailingsslam består af 58 % faststof efter vægt;
•
Maximum Design Earthquake (MDE) = Maximum Credible Earthquake (MCE).
•
Brug pseudo-statiske analysemetoder.
•
Peak Ground Acceleration (PGA) indregnet med faktor på 50 % for pseudo-statisk analyse.
•
Det antages at tailings bliver fuldt flydende under jordskælvsramte forhold.
•
Bortledninger beregnet til 100 år, 24-timers stormforhold.
•
Den udvendige side af dæmningen vil blive opretholdt i en drænet tilstand, som udelukker
dannelsen af is i stenfyldningens porerum. Som sådan vil der ikke findes nogen is i
161
tilstrækkelige mængder til at danne ishævning, som langsomt kan løsne dæmningen og flytte
materialet ned ad skråningen.
•
Under driften vil opstemningen bestå fuldstændig af afstrømning fra 24 timers 50 % PMPhændelse ud over den normale driftsmængde, som bestemt ud fra den opstemte vandbalance,
mens der opretholdes et resterende fribord på 1m (minimum) mellem dæmningens top og den
maksimale vandstand.
•
Nødafløb, der er udformet til at klare 24-timers PMP-hændelse og samtidig opretholde
resterende fribord på 1 m (minimum) mellem dæmningens top og den maksimale vandstand.
Tailingsdæmningen er udviklet til at modstå jordrystelser i forbindelse med det maksimale troværdige
jordskælv (MCE) uden frigivelse af tailings eller supernatant. Ud fra den seismiske evaluering fra Voss,
Poulsen, Simonsen og Gregersen (2007) er den tilsvarende spidsacceleration i grundfjeldet ved
opstemningen anslået til 0,061 g.
Der vil blive foretaget yderligere boringsundersøgelser og geofysik på mineområdet, før den gøre
endelige tekniske udformning af strukturerne forud for konstruktion. Dette vil det muligt at yderligere
forbedre konstruktion og specifikationer for opførelse og nedlukning af TSF’en for at sikre, at
brugsegnede strukturere designes og bygges.
Taget de beskrevne tekniske kriterier og specifikationer i betragtning, er der en lav sandsynligheden
for, at væggen vil svigte/bryde ned.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer vedligeholdelse af en nødafløb og konstruktion af
bortledningsdræn for at minimere indstrømningen fra omgivelserne.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.7.4
TSF-støv
Se afsnit 7.10 - Støv.
7.7.5
TSF - fauna
TSF’en kunne potentielt tiltrække enten pattedyr eller fugle til faciliteten for at søge efter en
vandkilde. Dette kan medføre at pattedyr bliver fanget i det opslæmmede tailings ude af stand til at
komme ud. Fugle kan også blive påvirket af at drikke bundfaldsvandet fra tailings, som indeholder
forhøjede metaller og kemikalier fra oparbejdningen.
162
Det forventes ikke at mange pattedyr vil gå ind på TSF’en på grund af manglen på mad ved anlægget
og kemien i vandet. Det er også usandsynligt, at et dyr ville sidde fast i slammet, da det vil være
frossen i størstedelen af året og være rimeligt hårdt, selv i sommermånederne. Denne påvirkning
vurderes derfor som lav.
Fugle i projektområdet har mulighed for at søge vand fra en række forskellige ressourcer om
sommeren, og det vil derfor næppe være et foretrukket drikkested. Om vinteren vil vandet være
frosset, og der vil ikke være nogen fugle, da de trækker sydpå i de koldeste og mørkeste måneder.
Derfor vurderes denne påvirkning også som lav.
For at kunne afgøre, om tailings-supernatant vil være giftigt for havfaunaen i det usandsynlige
tilfælde, at der skete en udsivning til fjorden, er der blevet implementeret et økotoksikologisk
testprogram (Tetra Tech, april 2012). Der blev ikke observeret nogen signifikant dødelighed blandt de
testede mysider og fisk i alle testkoncentrationer, herunder 100 % tailings-supernatant. Denne
påvirkning er derfor blevet vurderet som lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer overvågning af fauna ved de anvendte faciliteter.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.7.6
TSF og det omgivende landskab
Konstruktion af TSF’en vil kræve en større genprofilering af området. I et landskab med næsten ingen
vegetation, såsom projektområdet, vil anlægget i en vis udstrækning passe ind i omkringliggende
landskab, og vil derfor betragtes den overordnede betydning af de permanente ændringer af
topografien ved tailingsdammen som værende lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.7.7 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan. Disse foranstaltninger inkluderer udformning af tailingsdammen så den passer så
vidt muligt ind i det omgivende landskab.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.7.7
TSF og nedbørsændringer – kumulative virkninger
Tailingsdammen er blevet udformet efter nuværende internationale standarder. Der er ikke blevet
specifikt tænkt på klimaændringer, men den samlede nedbørsmængde og dens påvirkning på dammen
163
er blevet taget i betragtning. Der vil blive opretholdt tilstrækkelig lagerkapacitet i opdæmningen, så
der er minimum 1 meters fribord til det maksimale vandniveau, der kan opnås under den sandsynlige
maksimale oversvømmelse (PMF). PMF er den største oversvømmelse, der kan tænkes at forekomme
på et særligt sted, normalt skønnet ud fra den sandsynlige maksimale nedbørsmængde, og hvor
snesmeltningen er kombineret med de værste oversvømmelsesbetingelser.
Håndteringen af stormvand i Citronen Fjord for TSF’en vil være begrænset til, i videst muligt omfang,
mængden af stormvandsafstrømning, der løber ind i TSF’en. Dette vil være ledsaget af konstruktionen
af en omdirigeringskanal til overfladevand langs den østlige side af den ultimative TSF. På grund af
den lille mængde afstrømning, der forventes, vil adgangsvejene have et afløbsdræn, der kan bruges
som
omledningskanal.
Omledningen
af
det
indsamlede
overfladevand
vil
flyde
fra
TSF-
afvandingsområdet og transportere vandet nord og syd om TSF’en og tilsidst ud i Østre Elv.
Omledningen af overfaldevandet er udformet til at bortlede en 24-timers nedbørsmængde, der kan
opstå hvert 100. år.
TSF’ens vandstyring vil blive overvåget dagligt under hele minens levetid. Designet og kapacitet vil
blive gennemgået årligt. Hvis det skulle være nødvendigt med ændringer på grund af ændringer af
nedbørsmængden, vil disse blive registreret under gennemgangen og de passende justeringer udført.
Der forventes ikke, at ændringer i nedbørsmængden, potentielt fra klimaændringer (under minens
korte 14-årige levetid) vil medføre en forøgelse større end den forventede for PMF’en eller 100-års,
24-timers stormvejret.
Ved nedlukning er den overordnede designfilosofi, at reducere mængden af vand, der kan trænge ind i
TSF’en, fysisk ved at dække dammen og ved at designe et overfladevandsystem til at aflede vand fra
dammen. Overdækningssystemet vil blive udviklet til at begrænse vandindtrængningen ind i
anlægget. Overfladevandsystemet vil efter nedlukning føre vandet hen over det inddæmmede
tailingsanlægs overflade for yderligere at reducere vandindtrængningen.
Tailingsanlægget vil blive ændret i løbet af driftens sidste måneder, hvilket er nødvendigt for at danne
den endelige overfladetopografi, som vil give positiv dræning til det endelige nødafløb. Den endelige
tailingsdeponering vil tage højde for bundfældningen efter nedlukningen. Overfladevandssystemet
efter nedlukning er designet til at minimere vandopsamlingen på overfladen af TSF-dækket og
mindske risikoen for infiltration.
Tildækningskonstruktionen efter nedlukning består af et 0,5 m tykt lag af svært gennemtrængeligt
materiale fra affaldssten og DMS-rester. Overfladen vil om nødvendigt blive armeret for at reducere
risikoen for overfladeerosion og for at stedet kan vende tilbage til lignende tilstand, som ligner den,
der fandtes før minedriften. Erosionsbeskyttelsen, der består af stenblokke, vil blive placeret, efter
behov, i afvandingskanalerne for at begrænse erosion.
164
7.7.8
Forvaltning af TSF og afbødende foranstaltninger
•
TSF’en vil være et lukket, foret anlæg, hvor der ikke er nogen udsivning til miljøet.
•
Konstruktion af bortledningsdræn og inddæmning for at forhindre, at smeltevand fra
bjergskråningen bag tailingsanlægget trænger ind i anlægget.
•
Vandstanden i anlægget vil blive overvåget og indrettet til at forhindre enhver overstrømning.
Der vil blive installeret afskæringsventiler og alarmer. Overskydende vand pumpes fra
anlægget, hvis det kræves.
•
Deponeringsmetoder vil fremme permafrost for at minimere potentialet for dannelse af ARD
på lang sigt.
•
Overdækning med et lag af uskadelig stenaffald ved nedlukning.
•
Udvikle en plan for forvaltning af TSF’en.
•
Konstruere TSF’en ifølge design for et sikkert og stabilt anlæg.
•
Opretholde tilstrækkelig fribord i anlægget.
•
Vedligeholde nødafløb for 1:100 nedbørshændelser.
•
Konstruere
bortledningsdræn
og
inddæmning
for
at
forhindre,
at
smeltevand
fra
bjergskråningen bag tailingsanlægget trænger ind i anlægget.
7.8
•
Planlægge at tailingsanlægget passer ind i det omgivende landskab så vidt det er muligt.
•
Overvåge faunaens brug af anlægget.
Vurdering af skibsfart – rutinemæssige begivenheder
Produktionsmængden ved Citronen vil svare til nødvendigheden af tre retursejladser om året fra
Citronen
Fjord
til
den
udpegede
indladningshavn
ved
hjælp
af
isklasse-tørlastskibe.
Søfartsundersøgelser viser, at "vinduet" for sejlads generelt er åbent fra juli frem til september (med
forbehold for de fremherskende forhold), men de gennemsnitlige afskibningsdatoer med hensyn til
skibe i isklasse (PC 4-5) er fra 1. august til 28. august. Sejlruten vil være afhængig af de
åbenvandssprækker, der udvikler sig langs Grønlands østkyst.
Isklasse-tørlastskibene vil blive administreret på en måde, der minimerer brugen af ressourcer og
emissioner. Derfor vil ruten fra Citronen Fjord til indladningshavnen blive valgt ud fra lokationen af de
mest åbne farvande og undgå at bryde isen om nødvendigt, dvs. at skibet hellere tage en længere
sejlrute end at øge brændstofforbruget, når der skal brydes is. Den maksimale hastighed under
forhold med grødis ville være fem knob, så turen fra Citronen Fjord via åbne farvande og tilbage igen
anslås til at vare omkring syv til otte dage.
165
7.8.1
Lyd- og støjforhold
Skibe skaber støj på grund af skibsskruen, motoren, vandstrømningen over skroget og skrogets
fleksibilitet. Støj fra skibe ligger for det meste i et lav frekvensområde, mellem 5-100Hz, men i nogle
tilfælde kan det være højere. Skibstransport (inkl. isbrydning) har potentiale til at fortrænge
havpattedyr, især hvis pattedyrene forbinder negative begivenheder med støj, hvilket er tilfældet i
den sydlige del af Østgrønland, hvor narhvaler og hvalrosser jages fra motorbåde (vurderet af
Boertmann m. fl. (2009)). De højeste støjniveauer fra skibsaktiviteter er fra isbrydere, især under
isbrydningen. Støjspidsniveauer kan dermed overskride det omgivende støjniveau op til 300 km fra
sejlruten (Davis m. fl., 1990).
Den vedvarende støj fra skibsskruer overdøver havpattedyrenes undersøiske lyde, og dette er blevet
demonstreret for hvidhvaler og spækhuggere i Canada (Foote m.fl., 2004 og Scheifele m.fl., 2005).
Kaskelothvaler viste formindsket fourageringindsats ved emissioner fra luftkanoner, men det er ikke
klart, om dette skyldtes overdøvning af ekkolokationslyde eller adfærdsmæssige reaktioner fra hvaler
eller byttet (Miller m. fl., 2005 i Jochens 2008). De mest støjsårbare hvalarter langs sejlruten vil være
narhvaler og grønlandshvaler, og der vil være en risiko for midlertidig fortrængning fra kritiske
levesteder. Andre hvaler forekommer om sommeren og de vil ligeledes være sårbare, men deres
forekomst er mindre regelmæssig og findes ikke ingen kendte koncentrationsområder langs sejlruten
(Boertmann m. fl., 2009).
Sæler udviser generelt betydelig tolerance over for undervandsstøj (Richardson m. fl., 1995), hvilket
bekræftes af en undersøgelse i arktisk Canada, hvor ringsæler kun viste begrænset undvigelse ved
seismiske operationer (Lee m. fl, 2005). I en anden undersøgelse havde ringsæler vænnet sig til
industriel støj (Blackwell m. fl., 2004). Men hvalrosser på landgangspladser og fødende klapmydser og
grønlandssæler på drivisen har potentiale til at blive forstyrret og fordrevet af aktiviteter, såsom
boring (ikke af selve den seismiske støj), selv om drægtighedsperioden er tidligt om foråret, før
skibstrafikken vil sætte ind.
Helikoptere skaber kraftig støj, der kan skræmme havpattedyr samt fugle. Især hvalrosser, der er
trukket op på land eller is, vil være følsomme over for denne aktivitet, og helikopterstøj udgør en
risiko for vandring af hvalrosser fra vigtige fourageringsområder. Isbjørne er tilsyneladende relativt
tolerante over for støjende aktiviteter, da deres snehuler giver akustisk isolering (Linell m. fl., 2000).
Bekymringer vedrørende akustiske virkninger i forbindelse med støj fra store fartøjer, såsom
Citronens isbryder-slæbebåd har hovedsagelig fokuseret på dyr, der overvejende bruger lave
frekvenser til at høre og kommunikere (figur 44). Men ud over den fremherskende lavfrekvente
udstrålede støj kan moderne fragtskibe udstråle højfrekvent støj. Støjen i disse frekvensbånd har
166
potentialet til at forstyrre (over relativt korte afstande) mange havpattedyrs kommunikationssignaler,
herunder tandhvalsarter, som der typisk ikke er tænkt på i form af lyddæmpning fra skibsfartsstøj.
Figur 43. Typiske frekvensbånd for lyde, der skabes af havpattedyr og fisk sammenlignet med nominal lavfrekvente lyde I
forbindelse med kommerciel skibsfart (kilde: OSPAR, 2009).
7.8.2
Regelmæssige udledninger
Skibe producerer en række materialer fra skibets normale drift, som skal fjernes fra skibet. Dette kan
gøres enten ved udslip i havet, forbrænding om bord eller bortskaffes på land ved havnebaserede
faciliteter. Disse regelmæssige udledninger inkluderer spildolie, ballastvand, lastvand, olieholdigt vand
og slam, spildevand, affald og gråvand. Disse udledninger er primært reguleret gennem IMO’s
internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973. Hvor det er muligt vil disse
udledninger bortskaffes på tilgængelige havnebaserede faciliteter eller i havet inden for de tilladte
grænser, som anvist af disse regler. På grund af det lille antal ture som skibet forventes at skulle sejle
for projektet, forventes påvirkning fra disse regelmæssige udledninger at være ubetydelige.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.8.2.1 Ballastvand
De miljømæssige betænkeligheder ved ballastvand er indførelsen af invasive ikke-hjemmehørende
arter. Ved indførelse i nye områder kan disse arter trives og blive en trussel mod andre oprindelige
hjemmehørende arter og økosystemet.
167
Der findes flere internationale eksempler på arter, der har forårsaget alvorlige skader på det marine
økosystem efter at være blevet introduceret til nye områder. Et eksempel herpå er amerikansk
ribbegople (Mnemiopsis leidyi), der viser den enorme indflydelse en lille, tilsyneladende uskadelige art
kan have på et nyt levested. Når den amerikanske ribbegople spreder sig, bliver hele det pelagiske
økosystem markant ændret, og fangsten af pelagiske fisk blev alvorligt reduceret.
Ved en konference i 2004 blev Den Internationale Konvention om Kontrol og Håndtering af skibes
ballastvand og sedimenter (BWM-konventionen) vedtaget, som er en ny international konvention til at
forhindre den potentielle ødelæggende effekt af spredningen af skadelige akvatiske miljø, der
transporteres i skibes ballastvand. Konventionen kræver, at alle skibe skal implementere en
ledelsesplan for ballastvand og sedimenter. Alle skibe skal have en registreringsbog for ballastvand og
efterleve ballastvandsprocedurerne efter en given standard. Eksisterende skibe er forpligtet til at gøre
det samme, men efter en indfasningsperiode (IMO 2010):
• Standard for udskiftning af ballastvand (G11)
• Designe og konstruktion til at lette kontrol af sediment på skibe (G12)
• Udpegning af ballastvandudskiftningsområder (G14)
• Modtagefaciliteter for sediment (G1)
• Modtagefaciliteter for ballastvand (G5).
Ballastvand på tørlastskibe vil altid blive udskiftet midt på havet mellem Citronen og indladningshavn
for at minimere risikoen for at indføre nye arter i oprindelses- eller destinationshavnen. Dette er i
henhold til anbefalingerne fra IMO om ballastvandshåndtering (IMO, 2004). Risikoen for spredning af
fremmede arter vurderes at være lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
7.8.3
Havfauna
Havpattedyr, især store hvaler, er sårbare over for sammenstød med skibe. Disse kollisioner kan
resultere i mindre skader til døden. I Arktis er der registreret nogle episoder om sammenstød mellem
skibe og havpattedyr (Arktisk Råd, 2009). Men dette skyldes sandsynligvis den relativt lille mængde af
skibstrafik, der forekommer i denne region. For dette projekt er grønlandshvalen af særlig betydning,
da den er en større hval og er mindre manøvredygtig end mindre hvaler.
168
Den hastighed, hvormed skibe sejler, er blevet fremhævet som en afgørende faktor for antallet af
kollisioner med havpattedyr. Skibshastigheder på mellem 10 - 14 knob medfører en stigning i
sandsynligheden på 50 % eller mere for, at et dyr vil overleve en kollision med et skib (Arktisk Råd
2009).
Den forventede hastighed for en isbryderslæbebåd er mellem fire knob under isforhold til 11 knob i de
åbne farvande. Skibets besætning vil overvåge vandforholdet på alle tidspunkter (fra om bord på
skibet
og
under
helikopterrekognoscering),
herunder
udkig
efter
forekomsten
af
eventuelle
havpattedyr.
Risikosandsynligheden er klassificeret som lav på grund af den ringe sandsynlighed for en kollision
med faunaen. Dette er baseret på den lave hyppighed af forventede ture og fartøjets lave hastighed.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.8.3.1 Havfugle
Forekomsten af havfugle er underlagt omfanget af is, hvilket er grunden til at de er fåtallige i store
områder om sommeren og næsten fraværende om vinteren, men på den anden side, meget talrige i
områder med forudsigelige åbne farvande om foråret og sommeren og langs kystområder nær
polynier.
Da klipper med fugle er stejle, utilgængelige områder, er de normalt beskyttet mod forstyrrelser fra
naturlige rovdyr. Derfor er fuglene særligt følsomme over for forstyrrelser fra menneskelige aktiviteter
i områderne omkring fuglefjelde. Deres forsvarsstrategi er at flygte fra truslen, og de kan reagere
kraftigt, selv hvis de kun er lidt ophidsede (Grønland Naturinstitut, 2003). Forstyrrelser under
yngletidsperioder kan medføre, at forældrenes efterlader æg og unger.
Tabel 30 giver et overblik over fugle, der er blevet registreret i et undersøgelsesområde på Grønlands
østkyst (figur 45) (Boertmann m. fl., 2009) samt de fugle, man kan støde på sejladsen til og fra
Citronen Fjord.
169
Tabel 30: Oversigt over de mest vigtige fuglearter fra Boertmann m. fl.’s (2009) vurderingsområde.
Art
Forekomst
Vigtigste
Grønlands
Vigtigheden af
Risiko for
levested
rødlistestatus
vurderings
bestanden
området for
fra
bestanden
skibssejlads
Ismåge
b/s/w; året rundt
c&o
Sårbar (VU)
Høj
Mellem
Polarlomvie
b/s/mi; sommer
c&o
Sårbar (VU)
Høj
Mellem
Søkonge
b/mi; sommer
c&o
Ikke truet (LC)
Høj
Lav
Edderfugl
b/m; sommer
c
Ikke truet (LC)
Høj
Lav
Kongeedderfugl
b/m; sommer
c (forår)
Ikke truet (LC)
Mellem
Lav
Havlit
b/m; sommer
c (forår)
Ikke truet (LC)
Mellem
Lav
Mallemuk
b/s/w; året rundt
c&o
Ikke truet (LC)
Lav
Mellem
Grå thorshane
b/mi; sommer
c (forår)
Ikke truet (LC)
Lav
Lav
Almindelig klove
b; sommer
c
Ikke truet (LC)
Lav
Lav
Ride
b/s/mi; sommer
c&o
Sårbar (VU)
Lav
Lav
Gråmåge
b/s/mi; sommer
c
Ikke truet (LC)
Lav
Lav
Sabinemåge
B; sommer
c
Næsten truet (NT)
Lav
Lav
Rosenmåge
b/s; sommer
c&o
Sårbar (VU)
Lav
Lav
Havterne
B; sommer
c
Næsten truet (NT)
Lav
Lav
Tejst
b/s/w; året rundt
c&o
Ikke truet (LC)
Lav
Lav
Lunde
B; sommer
c&o
Næsten truet (NT)
Lav
Lav
B = yngler, s = bliver sommeren over, w = bliver vinteren over, m = fælder, mi = gæst, c = ved kysten, o = på havet.
170
Citronen-projekt
Figur 44. Kanumus og vurderingsområde I Østgrønland (Boertmann m. fl., 2009).
171
Den Internationale Union for Naturbevarelses (IUCN) rødliste over truede arter indeholder alle fugle,
der er angivet i tabel 30 som ikke truet, med undtagelse af ismågen, der er opført som næsten truet.
Grønlands rødliste over truede arter (Boertmann 2007) angiver edderfugl, polarlomvie, ride og ismåge
som sårbare; havternen, lunde og sabinemåge som næsten truet og de andre arter som ikke truet.
Havfugle findes lokalt i stort antal i kystområder og i isfrie områder i Nordøstgrønland om foråret og
om sommeren, og mange arter yngler i kolonier tæt på polynier (dvs. Nordøstvandetspolyniet) (figur
46), hvor bestandene kan findes så tidligt som i maj måned.
Nordøstvandet
Citronen Fjord
spolyniet
Figur 45. Polynier på østsiden af Grønland (Boertmann m. fl., 2009).
Projektet har til formål, at udføre aktiviteter i overenstemmelse med den grønlandske styrelseslov,
bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle i perioden 15. april – 15.
september foreskriver, er det ulovligt at skyde eller skabe uundgåelige forstyrrelser, herunder sejlads
og fragt indenfor 1.000 m af en havfuglekoloni (defineret som sted med mindst 10 havfugleynglepar),
der er beboet af polarlomvier (Uria lomvia), lomvie (Uria aalge), Alk (Alca torda), søkonger (Alle alle),
rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo). Det er
desuden ulovligt at flyve (lodret eller vandret) indenfor 3.000 m fra en koloni, der er beboet af de
samme havfuglearter i en helikopter eller fastvinget flyvemaskine. For havfuglekolonier, der er
beliggende på en ø eller halvø og beboet af edderfugle (Sometaria mollissima), tejst (Cepphus grylle),
lunde (Fratercula arctica), havterne (Sterna paradisaea) eller andre mågearter, undtagen rider, er
afstanden 200 m. Skibsfart på afmærkede ruter er undtaget fra ovennævnte regler.
172
Følgende vurdering giver en risikovurdering for potentielle konsekvenser af skibsfarten til og fra
Citronen Fjord for de fuglearter, der anses for at være mest vigtige (edderfugl, ismåge, rosenmågen,
lomvier, søkonger og mallemuk) i relation til sejlrute og Nordøstvandetspolyniet. (Risici for havfugle
fra potentielle olieudslip er behandlet i afsnit 7.9, skibsfartens indvirkning - Utilsigtet udslip.
Edderfugl (Somateria mollissima)
Denne havfugl ankommer til Nordøstvandet i slutningen af april og begyndelsen af maj. I juni spreder
edderfuglene sig og begynder at yngle spredt langs kysten (figur 47). I 2008 blev omkring 4.600
edderfugle observeret langs kysten i maj-juni (Boertmann m. fl. 2009). Mellem juli og august 2009
blev 1.384 fugle observeret her (Boertmann & Nielsen 2010) (figur 48).
Citronen Fjord
Figur 46. Det skraverede områder markerer de vigtige rastepladser for edderfugle i Nordøstvandet.
De blå pletter viser vigtige yngleområder (Aastrup & Boertmann 2009).
I juli er flokke på op til 100 hanner blevet registreret ud for kysten (Falk m. fl. 1997). I juli og august
var de fleste edderfugle, der blev observeret fra flyoptællinger i 2008 og 2009, hovedsageligt hunner
med unger, ikke- eller mislykkede ynglende og hanner (Boertmann m. fl., 2009 Boertmann & Nielsen
2010). Senere i august-september forlader edderfuglene i fællesskab Nordøstvandet og trækker
sydpå. Edderfugle observeres næsten udelukkende tæt på kysten.
173
Figur 47. Udbredelse og størrelse af ynglekolonier for edderfugle ved Grønlands østkyst under undersøgelser i juli og august
2009. (Boertmann og Nielsen 2010).
Edderfuglebestanden er kategoriseret som ikke truet på IUCN’s og Grønlands rødlister. Den vigtigste
ynglekoloni findes på den militære forpost Daneborg, dog er hunner med dununger blevet observeret
på kysten ved Nordøstvandet (Boertmann & Nielsen 2010). Som den grønlandske styrelseslov
foreskriver det ovenfor, skal skibssejlads indenfor 200 m fra et kystområde, der er bosat af
edderfugle, undgås.
I betragtning af at edderfuglen er relativ talrig på kysten ved Nordøstvandet og har en gunstig
bevaringsstatus og at kystzonen (og ynglebestanden) vil blive undgået inden for 200 m, vurderes
skibsfartens potentielle risiko for at påvirke denne art som lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
174
Ismåge (Pagophila eburnean)
Det vigtigste område for ismågen er ved Nordøstvandetspolyniet og åbenvandsområderne langs
kysten nordvest for Nordøstvandet. Ynglekolonierne er placeret på enten stejle klipper, ofte på
fjerntliggende nunatakker, på lave grusøer, strande eller endda morænedækkede isflager (Boertmann
m. fl., 2009). Grønlands største koloni af denne højarktiske måge ligger på Henrik Krøyer Holme
(Boertmann & Nielsen 2010) (figur 49), hvor 100-300 par yngler (Aastrup & Boertmann 2009).
Den grønlandske styrelseslovs bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2004 om beskyttelse og fangst af
fugle i perioden 15. april – 15. september foreskriver, er det ulovligt at skyde eller skabe uundgåelige
forstyrrelser, herunder sejlads og fragt indenfor 1.000 m af en havfuglekoloni (defineret som sted med
mindst 10 havfugleynglepare), der er beboet af polarlomvier (Uria lomvia), lomvie (Uria aalge), Alk
(Alca torda), søkonger (Alle alle), rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv
(Phalacrocorax carbo). Det er desuden ulovligt at flyve (lodret eller vandret) indenfor 3.000 m fra en
koloni, der er beboet af de samme havfuglearter i en helikopter eller fastvinget flyvemaskine. For
havfuglekolonier, der er beliggende på en ø eller halvø og beboet af edderfugle (Sometaria
mollissima), tejst (Cepphus grylle), lunde (Fratercula arctica), havterne (Sterna paradisaea) eller
andre mågearter, undtagen rider, er afstanden 200 m. Skibsfart på afmærkede ruter er undtaget fra
ovennævnte regler.
Figur 48. Ismågens udbredelse og størrelse af observationer, herunder ynglekolonier under undersøgelser i juli og august
2009 (Boertmann og Nielsen 2010).
175
Yngleperioden synes at være spredt ud fra midten af juni til begyndelsen af august (Falk m. fl., 1997).
Foreløbige resultater fra satellitsporing af ynglende ismåger tyder på, at under ynglen forlade de
voksne jævnligt reden i nogle dage og flyve så langt som 400 kilometer fra kolonierne efter føde. I
august begynder nogle af mågerne at sprede sig og flyver væk fra Grønland mod den nordlige del af
Svalbard. Ynglekolonier kan være følsomme over for forstyrrelser, specielt lave helikopterflyvninger,
men på den anden side, under visse omstændigheder, er ismåger i stand til at vænne sig til
forstyrrelser (f.eks. findes der en koloni ved Station Nord, som er meget tæt på landingsbanen)
(Boertmann m. fl., 2009). Ismågen er opført som sårbar på Grønlands rødliste over truede arter,
hovedsageligt på grund af forventede reduktioner af dens primære levested, havisen.
Der er en potentiel risiko for, at skibsfarten kan påvirke ismågen, men i hvilket omfang er svært at
sige. Der vil foregå skibssejlads i Nordøstvandet, der som nævnt er et vigtigt område for denne fugl.
Men for at reducere denne risiko vil sejladsen kun foregå uden for et udelukkelsesområde 200 m fra
kysten, og der vil kun være relativ få ture i løbet af sommermånederne (ca. 2-3 retursejladser om
måneden). Derudover vil støj fra skibet være begrænset til motorstøjen, da det forventes, at der ikke
vil være is i Nordøstvandet (skibene vil følge åbenvandssprækker). Den potentielle risiko vurderes
derfor som middel.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
Polarlomvie (Uria lomvia)
Polarlomvier findes både i kyst- og havområder. Der er kun to eller tre ynglekolonier ifølge Boertmann
m. fl.’s (2009) vurdering af området, og alle ynglekolonier er beliggende ved Scoresby Sund-polyniet,
i en stor afstand fra Citronens sejlrute.
Nylige undersøgelser tyder på, at voksne og unge lomvier fra kolonier i Svalbard migrerer gennem
farvandet ud for Østgrønland om efteråret. Når ungerne er to-tre uger gamle (og stadig ikke kan
flyve) forlader de kolonien i selskab med hannen. Så snart de er i vandet starter ungen at svømme
(migrere) ledsaget af hannen. Hannen fælder så alle svingfjer og kan ikke flyve i flere uger. Det er
sandsynligt, at en betydelig del af de unger og fældende voksne lomvier fra Svalbard-bestanden
svømmer/driver til havet ud for Grønland østkyst, selvom konkrete data er begrænsede. Lomvierne
tilbringer efterfølgende en del af efteråret i de østgrønlandske farvande, før de flyver ud til
overvintringsområderne længere sydpå. Under den svømmende migration vil lomvierne være meget
176
sårbare over for olieforurening. Koncentrationerne af polarlomvier er også følsomme over for
helikopteroverflyvninger.
Bestanden af polarlomvier er opført som sårbar på Grønlands rødliste på grund af tilbagegang, og
opført som ikke truet på IUCN’s rødliste.
Den sydlige del af den foreslåede sejlrute går sandsynligvis gennem et område, hvor lomvier fra
Svalbard-bestanden forekommer om efteråret. De begrænsede data tyder på, at de fleste lomvier er
længere fra kysten end den foreslåede sejlrute. På grund af, at den sandsynlige sejlrute krydser
polarlomviernes svømmende migrationsområde, når de rejser mellem Svalbard og Grønlandshavet,
vurderes de derfor at have en middelhøj risikoklassifikation.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
Søkonge (Alle alle)
Søkongen er opført som ikke truet på Grønlands og IUCN’s rødlister. Denne art er den mest talrige
ynglende havfugl på Grønlands østkyst, men ynglespredningen er begrænset til kysterne i nærheden
af Scoresby Sund-polyniet (figur 50). Arten har reder i store kolonier på urer eller talussten under
stejle klipper, og søkongen kan fouragere ved høje tætheder på op til ca. 100 km fra kolonier, hvor
fødes i vid udstrækning er pelagiske krebsdyr. Ynglende voksne ankommer til ynglekolonierne i juni og
flyvefærdige unger og voksne forlader kolonierne i august-september. Om efteråret migrerer de
gennem Baffinbugten og det nordlige Davis Stræde og overvintrer i Davis Strædet eller længere
sydpå. Voksne fælder deres svingfjer efter ynglen, kan ikke længere flyve og samles i store mængder
i kystområderne.
Da de mest følsomme forekomster af søkonger har ynglekolonier i Scoresby Land (væk fra sejlruten),
og arten har en gunstig bevaringsstatus, er risikoen for denne art er lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
177
Citronen Fjord
Scoresby Sund
Figur 49. Polarlomviens udbredelse og antal observeret under DCE’s flyoptælling i maj og juni 2008.
N = Det samlede antal individer under undersøgelserne (fra Boertmann m. fl., 2009).
Rosenmåge (Rhodosthetia rosea)
Rosenmågen er en sjælden art, der er kendt for at yngle regelmæssigt i Grønland på kun to steder;
Henrik Krøyer Holme i Nordøstvandetspolyniet er et af disse steder (Egevang og Boertmann, 2008).
På Henrik Krøyer Holme er der blevet registreret nogle få par blandt ismåger og terner (figur 51).
Selvom man kun kender lidt til de grønlandske bestandes fænologi og biologi, er ynglefugle
sandsynligvis begrænset til kystmiljøet, mens ikke-ynglende og trækfugle forekommer i marginale
isområder ved polynier og på drivisen (Boertmann m. fl., 2009). Ynglepladsen på Henrik Krøyer Holme
er følsom over for forstyrrelser. Ikke-ynglende rosenmåger findes i et relativt højt antal i
Nordøstvandet om sommeren (Falk m. fl., 1997 og Meltofte m. fl., 1981). Arten er i stand til at bygge
rede sporadisk i tid og rum, når de kommer til et gunstigt sted.
Rosenmågen betragtes som truet i Grønland og kategoriseres som sårbar på Grønlands rødliste, og
som ikke truet på IUCN’s rødliste. Som ynglefugle begrænser de sig til det kystnære miljø, og sejlads
til og fra Citronen Fjord vil ikke skabe støj inden for tre kilometer af ynglende fugle, og risikoen for
denne art vurderes derfor som lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
178
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
Citronen Fjord
Henrik Krøyer Holme
Figur 50. Rosenmågens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. el., 2009).
Mallemukke (Fulmarus glacialis)
Mallemukken yngler i seks kolonier på klipper langs kanten af Nordøstvandet (Falk m. fl., 1997) (figur
52). I begyndelsen af 1990'erne blev ynglebestanden skønnet til at være omkring 1.500 par (Falk &
Møller, 1995). Ud over ynglebestanden blev en række ikke-ynglende mallemukker også sat i
forbindelse med kolonierne. Det samlede antal af mallemukker i Nordøstvandet om sommeren blev
derfor estimeret til 5.100 fugle (Falk m. fl., 1997). Mallemukker ankommer til kolonierne i april-maj
og forlader Nordøstvandet kort før det fryser til igen i september (Falk m. fl., 1997).
Under yngleperioden blev mallemukker registreret i lave koncentrationer i hele polyniet (Falk m. fl.,
1997). Undersøgelser fra luften for fugle og pattedyr i 2008 og 2009 kunne også registrere lave
koncentrationer af mallemukker i Nordøstvandet (Boertmann m. fl., 2009 og Boertmann & Nielsen,
2010).
Bestanden af mallemukker anses ikke for truet på hverken IUCN’s eller Grønlands rødliste over truede
arter, og er blevet kategoriseret som ikke truet på begge lister. Ynglekolonierne er følsomme, fordi
mange mallemukker ofte hviler sig på vandoverfladen under yngleklipperne (Boertmann m. fl., 2009),
179
hvilket gør dem sårbare over for olieudslip. Ligeledes er overflyvende helikoptere en risiko for de
ynglende mallemukker. Ifølge Grønlands selvstyre er det i øjeblikket ulovligt at skyde eller støje
indenfor 3000 m af et fuglefjeld, hvis det er beboet af mallemukker (Fulmarus glacialis).
Da Mallemukken er kategoriseret som ikke truet på IUCN’s og Grønlands rødliste over truede arter og
da skibstrafikken til og fra Citronen Fjord ikke vil skabe støj inden for tre kilometer af et fuglefjeld, der
er beboet af mallemukker, og når helikoptere anvendes, vil specifikke flyvehøjder og ruter være
gældende. Derfor vurderes risikoen for denne art som middel.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
Citronen Fjord
Nordøstvandets
polyniet
Figur 51. Mallemukkens udbredelse og størrelse af ynglekolonier på Grønlands østkyst (Boertmann m. fl., 2009).
7.8.3.2 Fisk
Benfisk (teleosts) har indre ører, der kan spore partikelforskydninger, der er skabt af lydvibrationer i
vandet, når lydkilden er tæt på. Bruskfisk (bruskfisk, herunder hajer og rokker) er i stand til at opdage
disse vibrationer tæt på kilden gennem deres sidelinje. Nogle fiskearter er også i stand til at høre
lydkilder, der er meget længere væk. Disse arter har ofte svømmeblærer i tæt forbindelse med det
180
indre øre. Gasboblen i svømmeblæren er mere kompressibel end vand og pulserer ved udsættelse for
lyd, og derved skaber partikel bevægelse, der stimulerer de auditive nerver og otolither i det indre
øre. For eksempel har torsk udvidelser af svømmeblæren, der tillader dem at skelne mellem høj og lav
omgængelige ultralydsimpulser (Grønland Naturinstitut, 2003). Torsk er også i stand til at skelne
mellem lyde, der er adskilt af rum eller afstand. Deres mest følsomme hørelse er på 75 dB re 1 μPa
ved 160 Hz. Evidens tyder på, at sild kan høre lyde i området 30 Hz til 4 kHz (Thomsen, 2006) med en
høretærskel på 75 dB re 1 μPa ved 100 Hz (Grønland Naturinstitut, 2003).
Der har kun været begrænset forskning i fiskenes hørelse, og kun få arter er blevet grundigt
undersøgt. Fisk, der sandsynligvis vil være følsomme over for støj, er ofte beskrevet som
”hørespecialister” og kan høre et bredt frekvensområde, såsom torsk. Høregeneralister, såsom laks,
menes kun at være i stand til at høre et smalt frekvensområde og forventes ikke at være følsomme
over for de fleste støjkilder. Sondringen mellem generel hørelse og speciel hørelse er specialistens
evne til at opfange trykdelen af et lydfelt, ud over partikelbevægelsesfeltet, som alle fisk kan opfange.
Følsomheden over for tryk er oftest opnået gennem svømmeblære eller andre luftfyldte strukturer, og
effektivt øger fiskens aktive høreområde op i de højere frekvenser.
De fleste fisk ud for Østgrønlands kyst gyder om vinteren, uden for den foreslåede periode for
skibssejlads. Både gydende og ikke-gydende fjeldørreder migrerer tilbage til den flod eller sø, de blev
født i, i juni-september til vinteren i ferskvand efter at have brugt to til fire måneder på havet. De
mest følsomme levesteder er derfor flodmundinger og deres tilstødende kystområder. Selvom der er
blevet fanget anadrome fjeldørreder i Citronen Fjord er bestanden ukendt. Esrum og/eller Østre elv er
usandsynlige kandidater på grund af de meget høje suspenderede stoffer og metalkoncentrationer,
samt at Østre elv tørrer ud. Der er ikke blevet registreret nogen fjeldørreder fra elve i Citronen Fjordområdet.
Tilstedeværelsen af tørlastskibe vil ikke medføre støjpåvirkninger, der ville forårsage fysisk skade på
fisk eller væsentligt forstyrre fjeldørredens gydningsadfærd. Det forventes, at størstedelen af fiskene
svømmer væk for at undgå at nærme sig lydkilden fra skibssejladsen. Selvom ”hørespecialister”,
såsom sild og torsk kan være i stand til at opfange støj fra skibssejladsen, vil støjen være kortvarig og
sjælden
og
de
mest
markante
potentielle
virkninger
vil
sandsynligvis
være
kortsigtede
adfærdsændringer. Risikoen for denne påvirkning vurderes derfor som lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
181
7.8.3.3 Havpattedyr
De havpattedyr, der kan forekomme under skibstrafikken til og fra projektet, svarer til dem, der findes
i vurderingsområdet som beskrevet i Boertmann m. fl. (2009) (figur 44), og er anført i tabel 31.
Følgende vurdering giver en risikovurdering af de potentielle påvirkninger af skibsfarten til og fra
Citronen Fjord for de mest betydningsfulde havpattedyrarter (isbjørn, hvalros, sæler, grønlandshval og
narhval) i relation til sejlruten.
Isbjørn (Ursus maritimus)
Nordøstvandetspolyniet er et vigtigt føde- og parringsområde for isbjørne (Aastrup & Boertmann
2009). Der findes mange isbjørnehuler til parring langs kysten, og bjørnene lever af sæler på havisen,
hovedsagelig tæt på kysten (figur 53). Når Nordøstvandet åbner findes bjørnene langs iskanterne,
men i juli og august synes kun få at opholde sig omkring Nordøstvandet (Boertmann m. fl., 2009 og
Boertmann & Nielsen 2010).
Lejlighedsvise møder med de enkelte isbjørne på isen kan være muligt fra juli til september, men kun
lidt er kendt om effekten af støj og isbrydere på isbjørne. Fire Isbjørne, der blev overvåget på
Svalbard, brugte højst 14 % af deres tid i vandet (Boertmann m. fl., 2009). Støjforplantning gennem
luften er langt mindre effektivt end gennem vand, og påvirkningerne for arter fra luftbåren støj, som
kan opstå på is i sejlruten vurderes ikke som markant. Denning-isbjørne har vist sig at være
forholdsvise tolerante over for støjende aktiviteter, idet deres snehuler giver akustisk isolering (Linell
m. fl., 2000).
Selvom sejlruten er et vigtigt område for isbjørne vurderes det, at sjældent passerende skibe ikke vil
have den store indvirkning på bestanden. Denning-isbjørnenes lokationer er tættere på kysten og det
er usandsynligt at skibe i det åbne vand vil forstyrre isbjørnene.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
182
Tabel 31. Oversigt over havpattedyr, der forekommer i vurderingsområdet (fra Boertmann m. fl., 2009).
Art
Forekomst
periode
Isbjørn
Hele året
Vigtigste
Udbredelse og
Status på
Vurderings
levesteder
forekomst i
Grønlands
områdets
vurderings
rødliste
betydning for
området
Udbredt
Sårbar
bestanden
Høj
Lavt antal meget
Nær truet
Høj
Hovedsageligt
isfyldte farvande
Hvalros
Hele året
Kystnære farvande
lokalt
Klapmyds
Marts-Oktober
Drægtig på drivisen
Talrige
Ikke truet
Høj
Grønlands
Marts-Oktober
Drægtig på drivisen
Talrige
Ikke truet
Høj
Kystnære farvende
Vidt spredt i lavt
Mangelfulde data
Høj
og på havet
antal
Hele området,
Almindelig og
Ikke truet
Høj
normalt på is
udbredt
Hele året
Iskanten
Udbredt, meget få
Kritisk truet
Høj
Narhval
Hele året
Fjorde, iskanter
Almindelig
Mangelfulde data
Høj
Vågehval
Juni-Oktober
Isfri farvande
Ukendt
Ikke truet
Pot. middel
Sejhval
Juni-Oktober
Isfri farvande
Ukendt
Mangelfulde data
Pot. middel
Blåhval
Juni-Oktober
Isfri farvande
Ukendt
Mangelfulde data
Pot. middel
Finhval
Juni-Oktober
Isfri farvande
Ukendt
Ikke truet
Pot. middel
Pukkelhval
Juni-Oktober
Isfri farvande
Ukendt
Ikke truet
Pot. middel
Grindehval
Juni-Oktober
Uden for isdækkede
Ukendt
Ikke truet
Sandsynlig lav
Ukendt
Ikke gældende
Sandsynlig lav
Ukendt
Ikke gældende
Ukendt
Meget sjælden
Kritisk truet
Ukendt
Ikke gældende
Sandsynlig lav
Sandsynlig sjælden
Ikke gældende
Sandsynlig lav
sæl
Remmesæl
Ringsæl
Grønlandshv
Hele året
Hele året
al
områder
Hvidnæse
Juni-Oktober
Uden for isdækkede
områder
Spækhugger
Juni-August
Hovedsageligt isfri
områder, hele
Hvidhval
Sommer
Kaskelot
Maj-November
Nordlig
Maj-November
området
Fjorde og lavvandede
Lav
farvande
Fjorde og lavvandede
farvande
døgling
Kun dybt vand,
primært sydlige del
183
Figur 52. Vigtigste område for isbjørne tæt på Nordøstvandet.
Området viser, hvor isbjørnehunner med unger ofte er blevet registreret (Aastrup & Boertmann 2009).
Hvalrosser (Odobenus rosmarus)
Bestanden af hvalrosser på Grønlands østkyst er sandsynligvis mere eller mindre isoleret. Hvalrossen
er klassificeret som næsten truet på Grønland rødliste. Den er desuden en ressource for de
mennesker, der bor i byen Ittoqqortoormiit. Bestandens bevaringsstatus er gunstig, da der ses tegn
på forbedringer, og jagten kun tager hanner ved yderkanten af området.
De vigtigste hvalrosområder i vurderingsområdet er uglits (landingsområder), (Sandøen og Lille
Snenæs) deres omkringliggende farvande, sommerkoncentrationsområder (kysterne ved Hovgaard Ø,
Amdrup Land og Kilen) og vinterkoncentrationsområder (lavvandede dele af Nordøstvandet og
Wollaston Forland-polyniet) (figur 54). Nordøstvandet er også levested for hvalrosser med unger hele
året (Born m. fl., 2009).
Det er velkendt, at hvalrosser, især når de er trukket op på land, er følsomme over for forstyrrelser,
herunder sejlads, trafik på land og flyvning (Born m. fl., 1995). Dette blev for eksempel dokumenteret
af Born & Knutsen (1997), som, på grundlag af feltarbejde i Boertmann m. fl.’s (2009)
vurderingsområdet, konkluderede, at flytrafikken ikke bør gå tættere end 5 km fra hvalrossernes
uglits for at minimere forstyrrelser.
Den potentielle risiko for hvalrosser fra skibsfarten er blevet vurderet som lav. Dette skyldes primært
de sjældent forekommende skibe, der passerer gennem det åbne vand. Skibe og helikoptere vil ikke
komme nærmere end 5 km fra opholdsområderne, som er kendt som følsomme områder for
hvalrosserne.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
184
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
Citronen Fjord
Kilen
Amdrup
Hovgaard Ø
Wollaston Forland
Figur 53. Spredningen af atlantiske hvalrosser i Østgrønlands område.
Baseret på observationer, der blev foretaget af sælfangere, forskellige ekspeditioner og indfødte jægere, der jager til eget
brug i området – og fangststatistikker (Boertmann m. fl., 2009).
Sæler
Der findes fire sælarter langs sejlruten. To hjemmehørende arter, ringsæl (Phoca hispida) og
remmesælen (Erignathus barbatus), og to, der udfører omfattende sæsonmæssige vandringer,
klapmyds (Cystophora cristata) og grønlandssæl (Phoca groenlandica). Sælerne er klassificeret som
ikke truet på Grønlands rødliste, bortset fra remmesælen, som er klassificeret som data
utilstrækkelige.
Grønlandssæl
Grønlandssælens yngleområder (figur 54) på drivisen er meget vigtige koncentrationssteder i martsapril. Der kendes ikke til nogen særlige vigtige steder uden for parringssæsonen (Boertmann m. fl.,
2009). Da ynglepladserne for grønlandssælen ikke er i nærheden af sejlruten og forekommer i marts
april er risikoen lav.
185
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
Klapmyds
Yngle- og fældepladser (figur 55), hvor der kan forekomme høje tætheder i foråret og forsommeren er
de mest kritiske levesteder for klapmydsen i denne periode, og det er her de er følsomme over for
forstyrrelser.
Klapmydsfødslerne er mere spredte end grønlandssæler, men mere eller mindre inden for det samme
drivisområde og ligeledes i marts-april. Der kendes ikke til nogen særlige vigtige steder for
klapmydsen uden for ynglesæsonen.
Da yngleområderne ikke er i nærheden af sejlruten og forekommer i marts-april er risikoen lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
Ringsæl
Ringsælen er en økologisk vigtig art på Grønlands østkyst. Dens foretrukne steder varierer fra område
til område, men ingen særlig vigtige områder er kendt. Den er en vigtig ressource for indbyggerne i
byen Ittoqqortoormiit.
Ynglende ringsæler er afhængige af stabil havis, når de skal etablere territorier, yngle og skal tage sig
af ungerne. Denne stedfaste adfærd gør dem sårbare over for forstyrrelser og især aktiviteter, der
forstyrrer den stabile is. Men ringsæler samler sig ikke i drægtigheds- og fødselsperioden som
grønlandssælen og klapmydsen. Derfor er populationen mindre følsom over for lokaliserede
forstyrrelser.
Bestanden er opført som ikke truet på Grønlands rødliste. Men reduktionen af is, primært om
sommeren, kan have en negativ effekt. Er derfor risikoen middel.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
186
Citronen Fjord
Figur 54. Potentialet og yngleområder i 2007 for remmesælen og klapmydsen i Grønlandshavet.
Det potentielle område er området, hvor fødsler er blevet registreret i de seneste årtier Øigärd m. fl., (2008) (Boertmann m.
fl., 2009).
Remmesæl
Remmesælen er opført som at have utilstrækkelige data på Grønlands rødliste. Bestanden har en
gunstig bevaringsstatus hos IUCN og den ensartede udbredelse af remmesæler menes at være god
beskyttelse mod overudnyttelse.
Remmesæler giver meget ofte lyde, især i yngletiden om foråret (Burns 1981). De kan derfor være
sårbare over for akustisk forstyrrelse (støj) (Wiig m. fl., 1996). Deres fødevaner gør dem også sårbare
over for olieforurenet bentos. Men den spredte fordeling gør remmesælbestanden mindre sårbar over
for forstyrrelser end de dyr, der lever i flok. Risikoen er derfor lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
187
Bardehvaler
Bardehvaler, der forekommer i vurderingsområdet, omfatter grønlandshvaler samt fem arter i familien
(familie Balaenopteridae): blåhval, finhval, vågehval, sejhval og pukkelhval. Den mest markante
bardehvalart i relation til skibsfarten er grønlandshvalen.
Grønlandshval
Grønlandshvalen betragtes som kritisk truet på IUCN’s og Grønlands rødlister på grund af artens
ekstreme sjældenhed. Grønlandshvalerne øst for Grønland hører til Spitsbergen-flokken. Denne
bestand er stadig meget lille, måske findes der kun et par hundrede af dem. Dog er antallet af
observationer steget siden midten af 1980'erne, og i 2009 blev en hunhval og kalv observeret ud for
Østgrønland (Boertmann & Neilsen 2010). Dette var den første observation af kalve i Spitsbergenflokken i mange årtier. Det er sandsynligt, at Nordøstvandetspolyniet er et fourageringsområde for
grønlandshvaler. Denne særlige bestand af grønlandshvaler blev næsten udryddet af to århundreders
hvalfangst (fra 1611).
Grønlandshvaler er følsomme over for forstyrrelser (støj), og kan undgå områder med aktiviteter
såsom boring og seismiske undersøgelser. Den lokalt baserede population kan fortrænges eller
reduceres ved øget trafik og olieaktiviteter (Wiig m. fl., 1996). Skibe, der er nødvendige for projektet,
vil lave cirka to til tre retursejladser pr. måned i sommerperioden.
Eventuelle påvirkninger er mest tilbøjelige til at være lokale, og på grund af den korte, sjældne sejlads
til og fra Citronen er de potentielle konsekvenser af skibsfarten kortsigtede adfærdsændringer på et
individuelt niveau. Men i betragtning af artens ekstreme sjældenhed, og betydningen af de nye
polynier for denne art, er risikoen for forstyrrelse fra skibsfarten blevet klassificeret som middel.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
Tandhvaler
Fem tandhvalsarter er almindelige i det nordlige Nordatlanten: spækhugger, grindehval, hvidnæse,
nordlig døgling og kaskelothval. Fordelingen af disse arter er ikke begrænset til Arktis. Alle findes i
188
boreale farvande, og kaskelothvaler og spækhuggere findes i alle oceaner. Desuden vil de alle undgå
ispakkede farvande, så deres brug af vurderingsområdet er begrænset til de isfrie måneder. Med den
forventede reduktion i havisdækket på grund af klimaændringer, kan de blive mere hyppige og
opholde sig i længere tid i vurderingsområdet (Boertmann m. fl., 2009).
Ud over de fem udbredte tandhvalsarter, der er nævnt ovenfor, findes der én arktisk tandhval, der
udelukkende forekommer ud for Østgrønland: narhvalen.
Narhval
Bestanden af narhvaler ud for Østgrønlands kyst vil sandsynligvis have en gunstig bevaringsstatus, da
de er fuldt beskyttet i Nordøstgrønlands nationalpark (Boertmann m. fl., 2009). Jagten på narhvaler er
reguleret i Østgrønland, og mange narhvaler fanges af jægere fra Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Det er
ukendt om fangsten er bæredygtig. Der er dog en generel bekymring for bevarelsen af narhvalen, idet
en væsentlig del af verdens bestand af narhvaler findes ud for Østgrønlandske kyster, og det er en
ressource for de samfund, der lever i Østgrønland. Den generelle spredning af narhvaler er vist i figur
55.
Figur 55. Den generelle spredning af narhvaler (Boertmann m. fl., 2009).
Der findes ingen oplysninger om populationstendenser fra Østgrønland, og populationen er opført som
utilstrækkelige data på Grønlands rødliste og næsten truet på IUCN’s rødliste.
189
Der findes meget lidt information til at belyse kritiske og vigtige levesteder ud for det østlige
Grønland. Om foråret samles narhvaler langs fastisens kanter for at vente på at fjordene bliver fri for
is, som det ses langs den sydlige iskant i Nordøstvandetspolyniet i maj 2008 (Boertmann m. fl.,
2009). Et stort antal er også blevet rapporteret fra nogle fjorde, især Kangerlussuaq, og som ikke er i
nærheden af sejlruten. Retningslinjer for miljøkonsekvensvurderinger af seismiske undersøgelser i
grønlandske farvande (Boertmann 2010) fastlægger foreløbige specifikke sommerbeskyttelsesområder
for narhvalen (figur 56).
Figur 56. Beskyttelsesområder for narhvaler (også grønlandshvaler og hvalrosser) i Nordøstgrønland.
Beskyttelsesperioden for narhvalen er fra 1. juli til 30. september (Boertmann 2010).
Cosens og Dueck (2006) fandt, at isbrydere skabte støj på et niveau, narhvaler forventes at registrere
op til 30 km væk, og at arten menes generelt at være følsomme over for støjpåvirkninger (seismiske
undersøgelser, boring, skibsfart, olieaktiviteter), der kan fortrænge dem fra kritiske levesteder. Der er
ikke blevet observeret narhvaler i Citronen eller Frederick E. Hyde Fjord til dato.
190
Narhvaler foretager regelmæssige vandringer mellem lavvandede grunde i fjordene om sommeren,
hvor de tilsyneladende ikke jager føde, og overvintrende grunde i dybe og tætpakkede, isfyldte
farvande, hvor de lever. Citronen Fjord og Frederick E. Hyde Fjord kan derfor være beboet af
narhvaler i nogle år. De er selskabelige og forekommer som regel i grupper, der består fra et par til
mere end 100 narhvaler.
Ud fra narhvalens støjfølsomhed, regelmæssige vandring til lavvandede grunde i fjorde om sommeren
og forekomsten i grupper, er der en potentiel påvirkning fra skibsfarten, der kan fortrænge narhvalen i
Citronen Fjord og adfærdsmæssige ændringer for arten kan ske. Potentielle indvirkninger på narhvaler
fra skibsfarten vurderes at være middel.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.8.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en middelhøj risikofaktor.
7.8.3.4 Skibssejlads og fauna –kumulative indvirkninger
Driften af tørlastskibe, der er nødvendig for Citronen-projektet, kan have en kumulativ indvirkning på
havmiljøet. Der kan være enkelte påvirkninger fra skibsfarten (men ikke begrænset til):
• Skade eller død som følge af en kollision
• Lokaliseret forurening fra regelmæssige skibsudledninger
• Kortsigtet fortrængning eller kortsigtede fortrængning af byttedyr fra støj
• Skade eller død forårsaget af et utilsigtet olieudslip.
Det er meget vanskeligt at vurdere kumulative indvirkninger for det pelagiske havmiljø, da det er
vanskeligt at foretage overvågning af fauna og vand i dette område. Der er også stor naturlig
variation i dette område, der bidrager til faunaens forekomst og adfærd, som f.eks. isdække og
tykkelse, som ændrer sig fra år til år.
Antallet af ture til og fra projektet i sommermånederne er meget lavt. Hver retursejlads tager cirka ni
dage, og her vil et tørlastskib kun passere Grønlands kyst fire til fem dage hver gang i løbet af en
gennemsnitlig 42 dages sæson (af åbentvandssprækker).
I betragtning af det meget lille antal ture, der kan gennemføres, og den lave risiko forbundet med
vurderingen af de enkelte påvirkninger, vil de kumulative virkninger sandsynligvis være ubetydelige.
191
7.8.4
•
Forvaltning af havfauna og afbødende foranstaltninger
Specifikke procedurer, handlinger og ansvar til at undgå eller minimere indvirkningen på
havpattedyr og havfugle vil blive integreret i EMP’en (miljøstyringsplan) i tilfælde, der stødes
på arter under skibsfarten.
•
Der vil ikke blive skabt nogen betydelig støj inden for fem kilometer radius af et fuglefjeld,
hvis det er beboet af lomvier (Uria aalge), polarlomvier (Uria lomvia), søkonger (Alle alle),
rider (Rissa tridactyla), mallemuk (Fulmarus glacialis) eller skarv (Phalacrocorax carbo).
•
7.9
Observationer af fauna under skibsfarten vil blive registreret.
Skibssejlads – uforudsete hændelser
Dette afsnit omhandler potentialet for uforudsete eller utilsigtede udslip af brændselsolie, kemikalier
og uventet tab af materiale i forbindelse med skibsfarten, sandsynligheden og de potentielle
konsekvenser for de miljømæssige ressourcer og receptorer, hvis uheldet skulle ske.
Sejlads i mere eller mindre isdækkede farvande udgør en øget risiko for skibsulykker. Hvis der skulle
ske et uheld, er der risiko for, at dieselolie eller produktkoncentrat på tørlastskibet kunne slippe ud i
vandet, hvilket medfører forurening af havmiljøet. Dette ville udgøre en meget alvorlig trussel for
vandmiljøet og dyrelivet i området.
Den mest alvorlige miljøpåvirkning i forbindelse med en skibsulykke ville være et olieudslip. På grund
af den langsomme nedbrydningshastighed i forbindelse med de lave omgivelsestemperaturer, vil olien
blive bevaret i lang tid. Desuden gør betingelserne i Arktis ethvert genopretningsforsøg meget
vanskeligt.
I det usandsynlige tilfælde af, at en skibsulykke fører til uventede udslip af brændstof, kemikalier eller
produktkoncentrater vil Site Emergency Response Plan (beredskabsplan) sættes i værk. Dette
inkluderer en særlig Loss of Containment Emergency Management Plan (beredskabsplan for signifikant
udslip) (bilag 5), som vil blive yderligere udviklet med rederiet forud for byggeriet og driften.
Beredskabsniveauet vil afhænge af omstændighederne ved spildet og karakteren af de ressourcer, der
er truet i henhold til følgende generelle retningslinjer:
• Niveau 1 - et lille udslip, der kan styres ved brug af faciliteter, som rederiet eller lokale stiller
til
rådighed for udslipstedet.
192
• Niveau 2 - et middelstort udslip, som skønnes at være meget usandsynligt, og som kræver
inddragelse af projektets beredskabsressourcer i tillæg til rederiets faciliteter og arbejdskraft.
• Niveau 3 - et stort spild, hvor der kræves eksterne ressourcer til håndteringen.
Det mest sandsynlige scenario i et niveau 1-udslip, der kan påvirke vandoverfladen, ville være et
mindre udslip af brændselsolie under tankning, som ville føre til lokaliserede påvirkninger af
vandkvaliteten i en kort periode (f.eks. to til tre dage). Niveau 2 eller 3-udslip er mere alvorlige og
kan være forårsaget af et forlis efter en kollision eller brand med et brændstofudslip, og endelig et
olieudslip som sandsynligvis vil være det mest alvorlige af alle spild. Andre begivenheder såsom
motornedbrud på et fartøj eller brud på slæbetov vil sandsynligvis ikke føre til udslip, og dermed
forudses der ikke nogen væsentlige virkninger for disse.
Zinkkoncentrat som frigives i havet som følge forlis af tørlastskib kan medføre forhøjede
koncentrationer af zink i miljøet. Malmen ved Citronen indeholder lave koncentrationer af andre
metaller, såsom bly, kadmium og kobber. Konsekvenserne af dette scenarie er ukendte, selvom der vil
kunne forventes en høj fortyndingsfaktor. Koncentratets vægtmængde vil sandsynligvis få det til at
synke til bunds, hvor det kan medføre lokaliseret død af havorganismer. Det blev dog vurderet, at
virkningerne af et forlist tørlastskib, der fragtede zinkmalm i 1991 ud for Vestgrønland var ubetydelig
(Boertmann, 1996).
7.9.1
Generelle påvirkninger – uforudsete hændelser
Generelt betragtes olieudslip som langt mere skadelig ved kystzonen end ved spild i det åbne hav.
Dette er dog ikke gældende i et område som det nordøstlige Grønland, der er domineret af havis i den
største del af året (Boertmann m. fl., 2009). Is kan opsamle og transportere olie over lange afstande,
men kan også begrænse spredningen af olieudslip i forhold til situationen i isfrie farvande og endda
beskytte kyster fra at blive forurenet. Desuden er isens kanter, åbenvandssprækker og polynier meget
vigtige i en biologisk forstand og er derfor potentielt meget følsomt over for olieudslip. Viden om
olieudslippets virkemåde i isfyldte farvande er dog begrænset.
Om sommeren (fra juli til september) er drivisen meget spredt og næsten alle kyster har mindst en
smal strækning af åbent vand. Figur 58 viser en udpegning af særligt vigtige områder, der er
følsomme over for olieudslip om sommeren (Boertmann m. fl., 2009). Om sommeren er
havpattedyrene ud for Nordøstgrønland mere udbredt end andre tidspunkter af året, men havfuglene
samles nær kystnære ynglekolonier. Sent i sæsonen bevæger de enorme Svalbard-bestande af
søkonger og lomvier sig gennem området i selskab med en del af den truede ismåges ynglebestand
193
(fra Nordgrønland, Svalbard og arktisk Rusland). Fjeldørrederne samles ved flodmundingerne, før de
svømmer ind i og op til ferskvands gyde- og overvintringsområder.
I ethvert havmiljø vil olieudslip påvirke dyrearter, som kan opdeles i tre kategorier:
•
Fysisk kontakt med olien i enhver del af vandsøjlen eller på land kan reducere
isolereringsevnen for pels eller fjer, hvilket fører til hypotermi eller forhindrer flyvningen
eller opdriften hos fugle.
•
Giftig forurening med indtagelse, indånding eller absorption (i tilfælde af æg) kan
beskadige fordøjelsessystemet, lever eller lunger. Kontaminanter kan indtages én gang
efter et enkelt olieudslip, gennem årene i områder med olieaktivitet eller i situationer med
udslip på et lavt niveau, eller gennem fødekæden, da de går i arv til højere trofiske
niveauer i bioakkumuleringsforløbet.
Ressourceknaphed forårsaget af utilgængelige fødekilder kan påvirke både hjemmehørende og
migrerende populationer.
Figur 57. Udpegelsen af særlige vigtige områder, der er følsomme over for oliespild om sommeren (foreløbig vurdering)
(Boertmann m. fl., 2009).
194
Isforhold kan påvirke omfanget eller alvoren af konsekvenser for dyrelivet på flere måder. Den
samlede genopretning efter et olieudslip er tilbøjelig til at tage længere tid i arktiske områder, fordi
den biologiske nedbrydning og spredning tager længere tid på grund af den koldere temperatur. Olien
vil højst sandsynlig udslippet i områder med åbent vand, da det er her sejlruterne findes. Dette
betyder, at olien vil samles i åbenvandssprækker, polynier og iskanter. Det er i disse områder, hvor
fugle og pattedyr har en tendens til at finde føde, og hvor havpattedyr kommer op til overfladen for at
ånde. Perioden for sejllads foregår også i løbet af sommermånederne, når den største biologiske
aktivitet er i gang på disse vigtige områder.
Sandsynligheden for et storstilet olieudslip er meget lav, men hvis det usandsynlige alligevel skulle
ske, vil dette sandsynligvis føre til død for en lang række dyrearter. Sejlruten passerer gennem et
biologisk rigt område, som er sårbart over for olieforurening, dels på grund af sommertiden, når
faunaen samles for at yngle og søge føde. Desuden betyder de kolde temperaturer og isforhold, at olie
på overfladen bliver liggende i miljøet i længere tid, og kan også blive fanget under isen. Som sådan
er risikoklassifikationen for utilsigtet udledning blevet vurderet som høj.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en høj risikofaktor.
7.9.1.1 Konsekvenser af olieudslip - havfugle
Fuglebestande er særligt udsatte for at blive påvirket af et niveau 2- eller 3-olieudslip, der inkluderer
de store forsamlinger af edderfugle i polynier før yngleperioden. Nogle rødlistede havfuglearter (f.eks.
polarlomvier og ismåge) kan også forekomme i disse polynier, og populationerne i disse vil blive udsat
for øget dødelighed i tilfælde af stort olieudslip.
Havfugle (dvs. alke, måger og vandfugle) er meget følsomme over for olieudslip på grund af deres
potentielle eksponering for olie på havoverfladen og tendensen til at samles i høje koncentrationer
under kritiske perioder, såsom yngletiden og migration. Olien påvirker hovedsageligt fugle ved at
fjerne deres naturlige opdrift og fjerenes varmeisolerende egenskab, og ved indtagelse af føde samt
pleje. Havfugle, der rammes af olie, dør af underafkøling, sult og drukning.
Fugle, der fouragerer på havet, er følsomme over for eksponeringen af olie. Dette kunne være særligt
skadeligt for bestanden i yngletiden, når forældrefugle giver føde til ikke flyvefærdige unger og
195
derefter
fældende
unger.
Olie
irriterer
fordøjelsesorganerne,
skader
leveren,
nyrerne
og
saltkirtelfunktionen og forårsager anæmi.
De arter, der mest sandsynligt vil blive påvirket af et olieudslip, afhænger af omstændighederne ved
uheldet f.eks. tidspunkt på året, lokation, størrelse og type af olie samt typen af natur, der påvirkes.
Alvorlige hændelser kan være skadelige for populationens størrelse (Piatt m. fl., 1990).
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
7.9.1.2 Konsekvenser af olieudslip - fisk
Fisk i det åbne hav er mindre tilbøjelige til at blive påvirket af et olieudslip, fordi de er i stand til at
opdage olien og kan bevæge sig andre steder hen for at undgå den (Boertmann m. fl., 2009).
Fortynding og spredning af olien vil også mindske virkningerne for pelagiske fisk. Derimod er fisk på
kysten mere modtagelige for et olieudslip eftersom koncentrationen af olie er større på grund af at
olien bliver opfanget af kystlinjen. Kystnære fisk, såsom fjeldørreder, vil være særligt sårbare over for
olieudslip.
Fiskeæg og larver vil også være særligt sårbare over for olie. Teoretisk set kan konsekvenserne for
fiskeæg og laver være betydelige og reducere den årlige rekruttering, hvilket kan have betydning for
den efterfølgende størrelse af bestanden.
Olieudslip kan også påvirke fiskebestandene ved kontaminering af fiskekødet, hvilket gør dem
uegnede til konsum. Dette er igen mest tilbøjeligt til at forekomme i områder, hvor olien vil
akkumulere sig, generelt nær kysten, hvor fiskeriet sker. De meste af det kommercielle fiskeri foregår
længere sydpå end den foreslåede sejlrute, dog kan olien blive ført sydpå af de sydgående strømme.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
7.9.1.3 Konsekvenser af olieudslip - havpattedyr
Havpattedyr kan også blive påvirket af oliespild, selvom individerne (undtagen isbjørne) ikke er
afhængig af at have et intakt pelslag til isolering. Isbjørne er mere følsomme over for olie end hvaler
og sæler, da de sluger olie, som de soignerer fra deres pels, og denne vane kan føre til døden for
196
bjørnen. Isbjørne er mere afhængige af deres pels til isolering end sæler og oliesølede skind øger
varmetabet, som igen giver anledning til forhøjet stofskifte (Boertmann, 1996).
Hvaler og sæler synes at være temmelig ufølsomme over for tilsnavsning af olie. Men hvis sæler eller
hvaler fanges i de områder, hvor olien har akkumuleret, kan de opleve skadelige virkninger fra
indånding af fordampede kulbrinter. Hvalros og remmesæl lever af bunddyr, der også kan blive
eksponeret for olie gennem deres føde, hvis olien synker og ophobes på havbunden. Grønlandshvaler,
som forekommer i lavt antal (og er rødlistede), tilhører en bestand, som næsten blev udryddet
gennem overdreven udnyttelse. Genoprettelsen af denne bestand kan stoppe ved selv en lille stigning
i dødeligheden.
I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at de seneste undersøgelser viser, at ikke mindst
spækhuggere er meget følsomme over for indånding af oliedampe. Dette kunne også gælde for
narhvaler og grønlandshvaler, der ofte forekommer i de tætteste isfyldte farvande. Under et større
olieudslip vil sådanne områder med begrænset åbent vand blive dækket af olie, og hvaler vil derfor
blive tvunget til overfladen her. Hvalrosser og andre sæler, der lever på drivisen kan også være
sårbare over for dette scenario. Sæler, der føder på drivisen, vil være meget udsat for et olieudslip i
området, og mange voksne og unger kan blive indsnavset i olien. Voksne sæler er temmelig robuste i
forhold til at være indsnavset i olie, men ungerne er mere tilbøjelige til at bukke under. Hvalrosser er
også følsomme, fordi populationen er koncentreret på relativt få steder, og også fordi de er flokdyr.
Selvom sæler kan tåle lidt olie på deres pels, kan en sådan indsmøring af olie påvirke lokale fangere,
idet tilsølede skind ikke er til nogen nytte og umulige at sælge.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.9.2 og mere detaljeret I bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
7.9.2
Styring
af
skibssejlads
(uforudsete
hændelser)
og
afbødende
foranstaltninger
Sikkerhed under sejladsen er en høj prioritet for Ironbark. Der vil blive gjort alt for at reducere
risikoen for en skibsulykke og for at minimere påvirkningen af miljøet i det usandsynlige tilfælde af, at
en hændelse medfører udslip af brændstof eller koncentrat. Det foreslåede rederi, Fednav Limited, er
blevet valgt på grund af deres ekspertise inden for skibsfart i arktiske miljøer. Virksomheden har
været involveret i arktisk skibsfart i mere end halvtreds år. Fednav vil bruge IceNav™-systemet, et
computerbaseret navigationssystem, der er afgørende skibsfarten i den arktiske region.
197
De isklasse-tørlastskibe, der skal bruges, vil være af den højeste "isklasse" og egnet til forhold ud for
Grønlands kyst. Fednavs miljøpolitik kan findes på www.fednav.com/en/company/environmentalpolicy.
Sandsynligheden for et stort spild på grund af en udblæsning eller en skibsulykke er meget lav på
grund af den korte periode for skibssejllads, det begrænsede antal ture og valget af den foreslået
skibstype.
Beredskabsstrategien for olieudslip vil være at begrænse udslippet, fjerne olien, hvor det er muligt og
rydde op, hvor det er relevant. Der vil blive implementeret oprydningsteknikker for at undgå
yderligere konsekvenser for følsomme miljøer.
•
Isklasse-tørlastskibe vil blive brugt til at transportere koncentrat og forsyninger.
•
Specialbyggede forseglede tanke vil blive brugt til brændstoflagring og transport.
•
En beredskabsplan for brændstof- og oliespild for projektet vil blive udviklet.
•
Regelmæssig vedligeholdelse af brændstoftanke gennemføres for at sikre efterlevelse af
lovbestemmelser til offshore brug og reducere muligheden for brud eller lækage.
•
Optankninger
vil
blive
udført
under
rolige
vejrforhold
samt
streng
overvågning
af
genopfyldning vil blive gennemført.
•
Spildevand, gråvand og køkkenaffald vil blive behandlet og bortskaffet i henhold til MARPOLstandarder.
•
Lastvand og drænvand vil blive behandlet og bortskaffet i henhold til MARPOL-standarder.
•
Ballastvand vil altid blive udskiftet midt på havet under sejlruten mellem Citronen –
indladningshavn for at minimere risikoen for indførelse af nye arter i oprindelseshavn eller
ankomsthavn.
7.10 Luftudledninger
7.10.1
Støv
Denne indvirkning vedrører det luftbårne støv og emissioner af partikler, der skabes fra projektet.
Dette omfatter potentielle støvemissioner fra minedrift, herunder oparbejdningsanlægget, knuser og
arbejdsveje. Spredning af støv kan potentielt medføre forurening af vand og jord, og påvirker også
visibiliteten.
Minedrift i åben mine forårsager støv, der skabes ved pålæsnings- og transportaktiviteter, og ved
overfladesprængninger. Underjordisk minedrift forårsager støv som følge af arbejdet i minen. Støvet
198
transporteres i luften og udledes fra minen via ventilationsudgange. Støv vil også blive skabt under
knusningen af malm, idet materialet brydes ned til mindre delstørrelser. Koncentrat, der skal lastes til
skibene, har potentiale til at skabe støv under transport af materialet. Flygtigt støv skabes langs
arbejdsvejene under transportkørsel med lastbiler og andre køretøjer.
En støvspredningsmodel, der blev udviklet til projektet, fremhæver de områder, hvor der er mest
tilbøjelighed for at skabe støv under driften. De anvendte aktivitetsmængder ved vurdering af
emissionerne samt indholdet af zink og bly i hver kilde er forsigtigt anslået, og de estimerede
virkninger, der er præsenteret i denne rapport vil næppe forekomme under hele mines levetid.
Den maksimale årlige afsætning fra zink- og bly i støv ved receptorer uden for minens område
forventes at ligge mellem henholdsvis 0,13-0,33 g/m2 og 0,02-0,05 g/m2 (tabel 32).
Tabel 32. Oversigt over maksimal anslået afsætning fra zink- og bly i støv (PM/PM 10 ) ved Citronen for receptorer uden for
minens område (Golder 2011).
Forurenende
Maksimal årlige
gennemsnitskoncentration
materiale
Maksimal årlig afsætning
(g/m2)
3
(ug/m )
PM
Zink
Bly
PM 10
Zink
Bly
2,83
8,21
0,11
0,33
0,02
0,05
14,20
4,1
0,43
0,13
0,06
0,02
Luftspredningsmodellen, der er udviklet til projektet (afsnit 6.12.1) skønnede, at de højeste
koncentrationer af støv vil forekomme langs arbejdsveje, hvor støvet i forbindelse med transporten
hovedsageligt vil være forårsaget af køretøjets slipstrøm under tung kørsel og indeholder metaller,
såsom zink og bly. De højeste støvkoncentrationer, der indeholder zink og bly (og dermed afsætning)
vil ske omkring knuser-området.
Koncentrationerne af bly og zink i overfladejorden blev anslået i SLERA (2012) ved hjælp af
resultaterne
af
støvdispersionsmodellering,
der
blev
præsenteret
i
Golders
rapport
for
luftkvalitetsmodellering (Golder 2011) og metoden for koncentrationseksponering i USEPA (1999).
Rapporten evaluerede støvemissioner fra mineveje og andre kilder til potentiel frigivelse fra den
foreslåede minedrift. Screeningen af overfladejorden blev sammenlignet med modellerede maksimale
199
koncentrationer af bly og zink i overfladejorden, der skyldes afsætning af støv, til screeningsværdier
for overfladejorden. Screeningsværdierne var tilgængelige for alle COPEC’er fra NOAA (2010) og CCME
(2007b).
Sammenligningen af den maksimale koncentration med screeningsværdier af jorden viste, at den
maksimale koncentration af bly (50 mg/kg) og zink (331 mg/kg) var under screeningsværdi
(henholdsvis 600 og 360 mg/kg) (tabel 33). Derfor forventes de modellerede koncentrationer af bly og
zink i overfladejorden ikke at udgøre en risiko for økologiske receptorer.
Tabel 33. Sammenligning af maksimal modellerede jordkoncentrationer med screeningsværdier for jorden.
Maksimal
Screenings
Kilde for
koncentration
værdi af jord
screenings
Mg/kg
Mg/kg
værdi
Aluminium
NA
50
a
Manglende data
Arsenik
NA
12
b
Manglende data
Kadmium
NA
22
b
Manglende data
Kobber
NA
91
b
Manglende data
Bly
50
600
b
Ja
Kviksølv
NA
50
b
Manglende data
Nikkel
NA
50
b
Manglende data
Zink
331
360
b
Ja
COPEC’er
Elimineret fra
risikovurdering
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = NOAA, 2010; b = CCME, 2007b
Støvafsætningen på vegetationen forventes for det meste at finde sted omkring knuseren, hvilket gør
planterne mindre spiselig for dyrelivet. Virkningen af dette menes at være meget lav på grund af den
begrænsede mængde vegetation inden for projektområdet (ca. 5 % vegetationsdække), og kun få dyr
forventes at udnytte vegetationen tæt på minen (se afsnit 7.4.4).
Ud fra afsætningsmodellen er det sandsynligt, at små mængder af støv vil sætte sig i Østre elv og i
Citronen Fjord. Modellen viser, at kun små mængder af metaller, især bly og zink, fra dette støv vil
komme ind i elven og fjordsystemerne. Støv fra minedriften vil sandsynligvis kun medføre en
ubetydelig stigning i koncentrationen af metal i elven og fjorden, der allerede indeholder naturligt høje
koncentrationer af metal på grund af vandets afvaskning henover gossans med højt sulfidindhold i den
øvre del af elven (afsnit 5.6. 2.1 og 5.7.1.1).
Screening
af
overfladevandet
i
SLERA
(2012)
sammenlignede
de
modellerede
maksimale
koncentrationer af COPEC’er i hvert overfladevandområde under minedriften og under nedlukning med
200
screeningsværdier for overfladevandet. Disse koncentrationer inkluderede input fra alle potentielle
kilder, herunder støv. De anvendte screeningsværdier var fra CCME (2007a) og Råstofdirektoratet
(2011).
Screeningen af COPEC’er i Citronen Fjord under minedriften indikerede, at den maksimalt skønnede
koncentration af alle COPEC’er var under screeningsværdier for overfladevandet (tabel 34).
Tabel 34. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de første 13
års drift mod screeningsværdier for havvand.
Screeningsværdi
Kilde til
er for
screeningsværdi
overfladevand
er for
Mg/l
Mg/l
overfladevand
Aluminium
1,01E-02
0,100
a
Ja
Arsenik
2,14E-05
0,005
b
Ja
Kadmium
2,20E-06
0,0002
b
Ja
Kobber
1,91E-04
0,002
b
Ja
Jern
Ikke over baggrund
0,030
b
Ja
Bly
1,66E-03
0,002
b
Ja
Kviksølv
1,15E-05
0,00005
b
Ja
Nikkel
9,12E-04
0,005
b
Ja
Zink
5,86E-04
0,010
b
Ja
COPEC’er
Koncentration
Elimineret fra
risikovurderin
g
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011.
Bly, nikkel og zink, der har højere koncentrationer end screeningsværdier for overfladevandet i
Citronen Fjord under de sidste tre års drift på grund af minedrift i den åbne grube (tabel 35).
Bly, nikkel og zink blev yderligere evalueret op mod nedre og øvre trofiske receptorer. Denne analyse
viste, at under sidste tre år, når den åbne grube er i drift, vil der være potentiel risiko for fiskeædende
fugle fra maksimalt modellerede koncentrationer af zink. Igen skal det bemærkes, at denne antagelse
sandsynligvis er alt for konservativ.
201
Tabel 35. Sammenligning af maksimale modellerede overfladevandskoncentrationer for Citronen Fjord under de sidste 3 års
drift/nedlukning mod screeningsværdi for havvand.
Screeningsværdier
Kilde til
for overfladevand
screeningsværdier
Mg/l
Mg/l
for overfladevand
Aluminium
2,72E-02
0,100
a
Ja
Arsenik
3,73E-03
0,005
b
Ja
Kadmium
1,79E-04
0,0002
b
Ja
Kobber
5,47E-04
0,002
b
Ja
Jern
<5,0E-03
0,030
b
Ja
Bly
3,6E-03
0,002
b
Indeholdt
Kviksølv
<5,0E-05
0,00005
b
Ja
Nikkel
2,55E-02
0,005
b
Indeholdt
Zink
2,16E-01
0,010
b
Indeholdt
COPEC’er
Koncentration
Elimineret fra
risikovurdering
Maksimal koncentration er lavere end screeningsværdi
Maksimal koncentration er højere end screeningsværdi
a = CCME, 2007a; b= Råstofdirektoratet, 2011
Den samlede spredning af støv fra projektaktiviteter forventes ikke at forårsage betydelig forurening
eller stigninger i metalniveauer i ferskvand, i havvand eller på landområder omkring minen. De
forventede maksimale koncentrationer af støv i både luftkvalitetsmodellen og SLERA tyder på, at
risikoen for økologiske receptorer er lav, især da det meste støv vil blive skabt under de sidste tre års
drift, når gruben udvindes. Endvidere vil der blive iværksat afbødende foranstaltninger for at mindske
udslip af støv specifikt fra knuseren, arbejdsveje og andre minefaciliteter for at sikre, at støv holdes
på et minimum og inden for de gældende vejledende grænser. Det forventes, at risikoen for denne
påvirkning er lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.10.2 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.10.2
•
Forvaltning af støv og afbødende foranstaltninger
Vælge køretøjer og andet udstyr ud fra energieffektive teknologier for at optimere
emissionsmængder.
202
•
Der vil blive iværksat byggemetoder, der vil holde støvdannelsen på et minimum, og som
krævet sørge for at gøre arbejdsområde, veje og andre områder, der ligger umiddelbart op til
konstruktionen våde, når det er muligt.
•
Rydning vil ske ifølge aftalt rydningsplan, der er indeholdt i konstruktionsplanen og holdes på
et minimum. "Tæpperydning" vil ikke blive praktiseret.
•
Bruge vand til at holde støvemissioner nede på grusveje, lagre og arbejdsområder, når det er
muligt.
•
Ingen fysisk kontrol af støv er muligt ved sprængning af sikkerhedsmæssige årsager.
Sprængning vil kun ske på tidspunkter, hvor vindforholdene er optimale for minimal
støvdannelse.
•
Knusning vil ske inden en forseglet bygning. Alt støv vil blive filtreret ved brug af passende
installationsfiltre.
•
Alle transportører vil blive dækket for at minimere støv fra knust malm og koncentrat.
•
Koncentrat vil blive lodset ved hjælp af overdækkede transportører, luger på lastrum og en
sok, der er monteret på teleskopiske sliske, der udledes direkte til lastrummet.
•
Bevare et tyndt lag af våd tailings/isdække gennem afsætningsteknik for at minimere, at støv
blæses væk fra overfladen.
•
Vedligeholde
dieselgeneratorer,
køretøjer
og
andet
brændstofdrevet
udstyr
i
overensstemmelse med producentens specifikationer for at minimere emissioner.
•
Anvende yderligere støvhæmmende kontroller, hvor støvniveauerne anses for overdrevne.
•
Ingen materialer (herunder gummi eller plastprodukter, spildolie eller andet affald) må
brændes medmindre det er tilladt.
•
Støv vil blive overvåget regelmæssigt.
•
Indrapportering af alle støvniveauer, der anses for overdrevne som en miljømæssig hændelse.
7.10.3
Drivhusgasser
Kuldioxid og andre drivhusgasser vil blive produceret af dieselgeneratorer og køretøjer. Besøgende fly
og skibe vil også producere drivhusgasser.
Grønland er ikke en del af Kyoto-protokollen, men Grønlands Selvstyre har anmodet Danmark om, at
ratificere Kyoto-protokollen uden forbehold for Grønland. I forbindelse med den danske ratifikation har
Grønland og Danmark indgået en rammeaftale om, at ratificere Kyoto-protokollen. Ifølge denne aftale
skal Grønland aktivt sørge for, at reducere udledningen af drivhusgasser med 5,2 % i forhold til 1990niveauet (655.000 tons). Dette mål er dog fritaget for emissioner fra mineralindustrien. I 2007 var
kuldioxidemissionerne steget til 674.000 tons, som er 2,9 % i forhold til 1990-niveauet (Grønlands
Selvstyre 2009).
203
Der vil blive brugt omkring 50 millioner liter diesel årligt i forbindelse med projektet (80 %
elproduktion og 20 % mobilt udstyr). Emissionerne er opgjort som cirka 132.700 ton kuldioxid
(forudsat emissionen fra en liter diesel producerer 2,654 g CO 2 ) (USEPA, 2005). Den anslåede
produktion af kuldioxid fra minedriften vil svare til ca. 20 % af den samlede kuldioxidemission for
Grønland beregnet for 2007.
Emissionsniveauet fra skibene er internationalt reguleret med luftforureningsgrænser for svovldioxid
og nitrogenoxid, der er fastsat af IMO’s MARPOL bilag VI. Tørlastskibene vil blive reguleret i henhold til
disse regler. I betragtning af den begrænsede mængde sejlture (ca. tre om året), der kræves til
transport af koncentratet, vurderes drivhusgasemissionerne fra skibsfarten at have en ubetydelig
indvirkning på miljøet.
Ved at vælge princippet for bedste tilgængelige teknik (BAT) vil Ironbark sikre, at bestemte
emissioner fra kraftværket, lastbiler og andre kilder holdes på et minimum, og disse emissioner
vurderes ikke at have en betydelig indvirkning på luftkvaliteten i området. Med disse foranstaltninger
på plads, og det faktum, at projektets emissioner ikke bidrager til Grønlands emissionsmål, vurderes
påvirkningen som lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.10.4 og mere detaljeret i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.10.4
•
Forvaltning af drivhusgasser og afbødende foranstaltninger
Brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for at sikre, at emissionerne holdes på et
minimum og reducere energiforbruget gennem energieffektive metoder.
7.11 Farlige materialer
7.11.1
Farlige materialers – uforudsete hændelser
Uforudsete udslip i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af farlige materialer såsom
brændstof, smørefedt, maling, kemikalier og sprængstoffer kan potentielt medføre forurening af jord
og vandressourcer på projektet.
204
Kulbrinter (såsom olie, benzin og diesel) kan have toksiske virkninger på miljøet. På grund af deres
organiske natur bliver små mængder kulbrinter generelt nedbrudt af bakterier i jorden, men denne
proces er meget langsommere i det arktiske klima. Passende opbevaring (i overensstemmelse med
det grønlandske hjemmestyres regler og retningslinjer) og håndtering af farlige materialer vil reducere
risikoen for forurening af disse materialer. Store mængder kulbrinter vil blive opbevaret i
inddæmmede tanke, og rørledninger, der transporterer sådanne materialer, vil ligeledes være
inddæmmet for at opfange spild. I tilfælde af et olieudslip, vil alle farlige materialer blive bevaret i
inddæmningen.
Vedligeholdelse af køretøjer og udstyr, og hurtige reaktioner på eventuelle udslip vil reducere
forurening af jorden i mineområdet.
Det vurderes, at risikoen for forurening fra farligt overfladejord eller fra vandressourcer i og omkring
mineområdet er lav. Ingen af de planlagte mineaktiviteter vil føre til mere end en meget begrænset og
lokaliseret forurening.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.11.2 og i yderligere detaljer i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.11.2
•
Forvaltning af farlige materialer og afbødende foranstaltninger
Designe
og
konstruere
opbevaringsfaciliteter
til
farlige
materialer
med
egnede
uigennemtrængelige materialer.
•
Alle farlige stoffer vil blive indeholdt og opbevaret i egnede inddæmmede faciliteter. Områder
med
høj
potentiale
for
kontamination
(såsom
værksteder)
vil
blive
indeholdt
på
uigennemtrængelige asfalteret/cementeret område.
•
Udvikle specifikke forvaltningsplaner og procedure for transport, håndtering og opbevaring af
farlige stoffer, såsom sprængstoffer, brændstof, smøremidler og kemikalier.
•
Koncentrat vil blive opbevaret i en indelukket bygning på grusunderlag med foring.
•
Procedurer
vil
blive
indført
til
at
kontrollere
indlæsning/udlodsningsspørgsmål
i
koncentratbygningen.
•
Farligt affald, som ikke kan bortskaffes eller behandles på mineområdet, skal opbevares og
emballeres i henhold til gældende standarder, og afskibes til et ekstern godkendt facilitet.
205
7.12 Arkæologi og kulturarv
7.12.1
En
Kulturelt betydningsfulde steder
arkæologisk
undersøgelse
af
Citronen-projektområdet
blev
gennemført
af
Grønlands
Nationalmuseum i juli 1994. Formålet med denne undersøgelse var at sikre, at ingen steder af
arkæologisk interesse ville blive påvirket af de efterforskningsaktiviteter, der foregik på det gældende
tidspunkt. Undersøgelsen dækkede et areal på 6,5 km2f.
Der blev ikke fundet beviser for tidligere eskimoisk beboelse, dog blev der foretaget observationer,
der foreslog at menneskelig aktivitet i området i historiske og præhistoriske tider. Af betydning var et
sted med 3 sten, som højst sandsynligt har været brugt til at støtte en åben båd, der blev anvendt af
folk i Thule-kulturen.
Disse sten vil kræve dokumentation og registrering af Grønlands Museum. Indtil dette tidspunkt, vil
placeringen af stenene kortlægges og indgår i stedets planer som et område, der skal undgås og
efterlades uforstyrret. Virkningen af eventuelle kulturelle betydningsfulde steder anses derfor at være
lav.
Forvaltning og afbødende foranstaltninger diskuteres i afsnit 7.13.2 og i yderligere detaljer i bilag 6 –
Miljøstyringsplan.
Denne påvirkning vurderes at have en lav risikofaktor.
7.12.2
•
Forvaltning af arkæologi og afbødende foranstaltninger
Ingen forstyrrelse af den mulige antropologistruktur og nære omgivelser (15 m radius) på
Citronen Fjordens østlige bred, før arkæologiske registrering og dokumentation udføres af en
person (er) fra Grønlands Nationalmuseum.
206
•
Hvis materiale af potentiel arkæologisk eller kulturarvsmæssig betydning afdækkes eller
åbenbares, skal arbejdet straks ophøre inden for en radius på 20 m fra materialet og
Grønlands Nationalmuseum eller anden relevant myndighed skal underrettes, så snart det er
praktisk muligt.
207
8
8.1
MILJØSTYRING
Principper for miljøstyring
Ironbark har til formål at drive sin virksomhed på en effektiv og miljømæssig ansvarlig måde, der er
forenelig med forventningerne hos sine aktionærer, Grønlands selvstyre og samfundet. Ironbark er
forpligtet til at opfylde sit miljømæssige ansvar som det kræves i henhold til lovbestemmelserne, og
som omfatter sociale forpligtelser og minimering af miljøpåvirkningerne. Grundlaget for Ironbarks
miljømæssige styringsrammer ligger i ledelsens engagement og tildelingen af ressourcer til at etablere
systemer baseret på reduktion af miljømæssige risici.
8.2
Miljøstyringssystem
Ironbark er forpligtet til at udvikle og implementere et miljøstyringssystem (EMS) i overensstemmelse
med den internationalt anerkendte løbende forbedringsmodel ISO14001:2004. Ironbarks EMS vil være
en struktureret, dokumenteret tilgang til styring af risici og potentielle miljøpåvirkninger, som følge af
projektet. De vigtigste elementer i Ironbarks miljøstyring omfatter:
•
En vurdering af miljørisici
•
Identifikation af den relevante regeringspolitik, lov og retningslinjer
•
Inddragelse af betingelserne for godkendelse og andre forpligtelser
•
Udvikling og implementering af miljøkontrol og forbedringer
•
Overvågning af miljøpåvirkninger og resultater
•
Korrigerende foranstaltninger for at løse problemer, efterhånden som de identificeres
•
Gennemgang af procedurer og planer for at sikre løbende forbedringer.
EMS’en fungerer som et robust værktøj til miljøstyring ved Citronen til at styre miljørelaterede
aspekter, og vil gennemgå og opdatere, som et led i sin løbende forbedring for at indarbejde
miljøstyringen og kontrolkrav, forpligtelser og godkendelsesbetingelser, som følge af VVM-processen.
EMS’en vil sikre, at de miljømæssige forpligtelser, der er forbundet med Citronen-projektet i
tilstrækkelig grad styres på en måde, der er planlagt, kontrolleret, overvåget, registreret og revideret.
Miljøuheld skal indberettes, undersøges, analyseres og dokumenteres. Oplysninger indsamlet fra
undersøgelserne af hændelsesforløbet vil blive analyseret til at overvåge tendenser og udarbejde
programmer for forebyggelse, som omfatter korrigerende og forebyggende foranstaltninger, der
208
træffes for at fjerne årsagerne til hændelserne. Alle medarbejdere, leverandører og underleverandører
vil være forpligtet til at overholde Ironbarks EMS og det gældende korrigerende system for manglende
opfyldelse ved Citronen.
8.3
Foreløbig miljøstyringsplan
Citronens
foreløbige
miljøstyringsplan
(EMP)
(bilag
6)
opsummerer
forpligtelser
og
forvaltningsforanstaltninger, som Ironbark vil gennemføre for at sikre, at projektrisici styres på et
acceptabelt niveau. EMP’en skitserer målene for styringen under hvert miljøaspekt, der er identificeret
i VVM’en, de potentielle virkninger for miljøet, de afbødende foranstaltninger for hver virkning, hvem
som er ansvarlig for hver forpligtelse, såvel som den gældende fase forud for konstruktion, byggeri,
drift og nedlukning for hvilket, der kræves styring. De forpligtelser, der er skitseret i EMP’en, har til
formål at skabe grundlag for hvilke miljøpræstationer og overholdelse, der kan måles gennem hele
projektet.
Der vil blive udviklet flere detaljerede miljøstyringsplaner til specifikke områder som reaktion på de
miljømæssige styringskrav tættere på projektets påbegyndelse. Der vil blive udviklet arbejdsgange ud
fra disse planer. EMP’en og arbejdsgange vil regelmæssigt blive gennemgået og opdateret under
minens levetid.
Miljøstyringsforpligtelser, der er beskrevet i EMP’en vil blive medtaget i de relevante kontraktaftaler og
tekniske specifikationer udarbejdes til projektet. Alle Ironbarks medarbejdere, leverandører og andet
personale, der er ansat på projektet vil blive gjort opmærksom på EMP’en gennem stedets
induktionsforløb. Under alle faser i projektet vil de miljømæssige aspekter løbende blive overvåget for
at overholde miljøstyringsforanstaltninger, hvor eventuelle manglende overholdelse gribes an og
forbedringstiltag implementeret.
De miljømæssige mål og resultater, som Ironbark stræber efter at opnå ved anvendelsen af EMP’en er
skitseret nedenfor under hvert af de miljømæssige aspekter.
209
9
PLAN FOR MILJØOVERVÅGNING
Miljøovervågning af Citronen-Projektet er i sagens natur en langsigtet aktivitet, og kræver både et
konceptuelt grundlag for at give testbare foranstaltninger for forandring og fortsat engagement til at
indhente de nødvendige grundlæggende oplysninger, der er brug for til langsigtede evalueringer.
Økosystemer er ifølge deres natur dynamiske systemer, og tilpasser sig løbende ændringer i miljøet.
Desuden kan bestande af fisk, fugle, pattedyr og andre biota svinge med naturlige cyklusser, og
vandkvaliteten viser betydelig naturlig variation efterhånden som de årlige vejrmønstre ændres. I en
bredere forstand vil faunaen reagere på karakteristiske måder ved udvælgelse og tilpasning af det
fysiske og kemiske miljøs elementer. Overvågningsprogrammet skal være omfattende og fleksibelt
nok til at vise, om en ændring skyldes menneskelige aktiviteter eller naturlige variationer.
Formålet med miljøovervågningsprogrammet er at udvikle en omfattende og fleksibel metode til at
vurdere miljøtilstanden og udviklingen i Citronen Fjord-området, herunder både rumlige og
tidsmæssige variationer i vand- og sedimentkvalitet samt sundhed og overflod af levestederne og
biota
i
området. Disse
oplysninger
vil
give
indsigt
i
effektiviteten
af
styringsstrategier i
overensstemmelse med lovgivningsmæssige, politiske og ledelsesmæssige krav, samt angive, hvor
målene er nået, hvis aktioner bør fortsætte og om strengere kontrol eller styring er berettiget.
Fysisk-kemisk vandanalyse og biologiske overvågningsmetoder vil give mulighed for tidlig opdagelse
af potentielle væsentlige virkninger, således at der kan træffes tidlig styringsindsats for at forhindre
økologisk vigtige påvirkninger. Overvågning af reaktioner på økosystemniveau i biologiske samfund
vil give oplysninger om den økologiske betydning af de sandsynlige påvirkninger.
Det foreslås, at overvågningen af de følgende miljømæssige aspekter skal iværksættes:
•
Ferskvand og havvand fra Østre elv, søen Platinova og Citronen Fjord
•
Minens jordbaserede jord
•
Sedimenter fra Østre elv, søen Platinova og Citronen Fjord
•
Udbredelse, sundhed og størrelse af flora
•
Udbredelse, sundhed og antal af fauna
•
Meteorologiske data
•
Støvemissioner fra minen
•
Geokemisk karakterisering af mineaffald
•
Grubens søvand
210
•
Vandkvalitet, sedimentære og biotiske indikatorer (f.eks. tang) ved to referencestationer i
Frederick E. Hyde Fjord.
Hvor det er muligt har prøvetagningsstationerne, der blev anvendt i baggrundsundersøgelserne,
blevet bibeholdt for at sikre datakontinuitet. Rutinemæssig overvågning vil påbegynde forud for
konstruktion for at sikre maksimale forudsætninger af baggrundsdata for udviklingen. Prøverne vil
blive indsamlet og analyseret i overensstemmelse med Råstofdirektoratets retningslinjer.
Ironbark vil foretage regelmæssige revisioner af sit miljøovervågningsprogram for at fremme løbende
forbedringer og muliggøre, at programmet vurderes i forhold til dets evne til 1) indberette om
risikoen for den økologiske sundhed af Citronen-miljøet; 2) fastslå, om myndighedskrav og
miljømæssige målsætninger opfyldes; 3) identificere vigtige komponenter, der skal indgå i
overvågningsprogrammet og i samme grad identificere eventuelle komponenter, der ikke tilføjer
værdi; og 4) identificere manglende viden, der skal udfyldes af yderligere målrettede undersøgelser.
Ironbark vil rutinemæssigt overvåge, indsamle og rapportere overvågningsdata for både minens
emissioner og påvirkninger til de grønlandske myndigheder, herunder:
• Eventuelle miljømæssige hændelser eller uforudsete hændelser, der fører til et udslip af materiale
i miljøet (atmosfærisk, akvatisk og terrestrisk).
• Eventuel manglende overholdelse af miljøregler eller licensbetingelser.
• Eventuelle klager eller klager modtaget.
• Registreringer af interaktioner med fauna.
Tabel 36 skitserer de foreslåede overvågningsparametre og prøvetagningssteder. Hvor det er
relevant inkluderer programmet kontrolsteder, hvor ingen forventede projekt påvirkning fra minen
sandsynligvis vil blive oplevet.
211
Tabel 36. Miljøovervågningsprogram for Citronen
Overvågningsasp
Steder/aktiviteter, der skal
ekt
overvåges
Udledning af vand
Østre elv; Esrum elv
fra elv
Ferskvandskilde
Søen Platinova
Parametre, der skal overvåges
Hyppighed
Varighed
Vandstrømning, niveau og udledning ved
Løbende
hjælp af selvregistrerende trykloggere, der
strømningsperioden (sidst i
tre
installeres i elvene
maj til tidligt i oktober)
nedlukning
Vandniveauer før og efter konstruktion af
Ugentligt
Minens levetid
under
Minens
levetid;
år
efter
dæmningen;
Bestand af fjeldørreder
Mindst årligt, mere detaljeret
overvågning skal fastlægges
Ferskvandskvalitet
Østre elv (repræsentative
En række metaller, ioner og/eller andre
Østre elv: en permanent
Minens
prøvetagningsstationer, herunder
analytter ifølge aftale med
station dagligt under
tre
steder før, stødende op til og efter
Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber,
indledende strømninger;
nedlukning
minen)
kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv
andre stationer hver anden
Esrum elv (repræsentative
Miljøparametre: pH, opløst ilt, turbiditeten,
prøvetagningsstationer, herunder
saltholdighed, suspenderede faststoffers
steder før, stødende op til og efter
Analytter
minen)
kan
tilføjes
eller
udelades
afhængig af fortolkningen af observerede
tendenser i dataene
Søen
Platinova
(tre
levetid;
år
efter
uge under strømninger
Esrum elv: en permanent
station dagligt under
indledende strømninger;
andre stationer hver anden
uge under strømninger
Søen Platinova: hver anden
prøvetagningsstationer)
uge
Havvandskvalitet
Citronen Fjord
En række metaller, ioner og/eller andre
Under tidlige strømninger fra
Minens levetid;
(prøvetagningsstationer) og
analytter ifølge aftale med
Østre elv og Esrum elv,
tre år efter
referencestationer i Frederick E. Hyde
Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber,
derefter månedligt under
nedlukning
Fjord
kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv
strømninger
212
Overvågningsasp
Steder/aktiviteter, der skal
ekt
overvåges
Parametre, der skal overvåges
Hyppighed
Varighed
Årligt (august)
Minens levetid;
ved stigende dybder
Miljøparametre: pH, opløst ilt, turbiditeten,
saltholdighed, suspenderede faststoffer ved
stigende dybder
Analytter kan tilføjes eller udelades
afhængig af fortolkningen af observerede
tendenser i dataene
Sedimentkvalitet i
Østre elv (repræsentative
En række metaller, ioner og/eller andre
ferskvand
prøvetagningsstationer, herunder
analytter ifølge aftale med
tre år efter
steder før, stødende op til og efter
Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber,
nedlukning
minen)
kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv
Esrum elv (repræsentative
E Miljøparametre: pH, opløst ilt,
prøvetagningsstationer, herunder
turbiditeten, saltholdighed, suspenderede
steder før, stødende op til og efter
faststoffer
minen)
Analytter kan tilføjes eller udelades
Søen Platinova (tre
afhængig af fortolkningen af observerede
prøvetagningsstationer)
tendenser i dataene
Sedimentkvalitet i
Citronen Fjord
En række metaller, ioner og/eller andre
havvand
(prøvetagningsstationer) og
analytter ifølge aftale med
tre år efter
referencestationer i Frederick E. Hyde
Råstofdirektoratet, herunder zink, kobber,
nedlukning
Fjord
kadmium, bly, nikkel, arsenik og kviksølv
Årligt (august)
Minens levetid;
213
Overvågningsasp
Steder/aktiviteter, der skal
ekt
overvåges
Parametre, der skal overvåges
Hyppighed
Varighed
Miljøparametre: redox-potentiale, pH, opløst
ilt, turbiditeten, saltholdighed,
suspenderede faststoffer
Analytter kan tilføjes eller udelades
afhængig af fortolkningen af observerede
tendenser i dataene
Støvafsætning
Steder, hvor støvafsætninger blev
Samlede suspenderede partikler og PM10-
Ført månedligt, men kan
Minens levetid;
skønner ud fra støvmodellering og ved
partikler, metalkoncentrationer i partikelstof
derefter falde til årligt
tre år efter
referencesteder
nedlukning
Metalkoncentration
Repræsentative prøvetagningsstationer
Metaller (herunder identificerede COPEC’er)
er i væv på højere
I mineområdet og 2 referencestationer
i arktisk pil (Salix arctica) og grønlandsk
tre år efter
fjeldsimmer (Dryas integrifolia)
nedlukning
planter
Metalindhold i
Ekskrementer fra pattedyr i
Metaller i ekskrementer fra lemming, hare
pattedyr
projektområdet
og moskusokse
Metalindhold i
Prøvetagningsstationer i Citronen Fjord
havfisk
Metaller (herunder identificerede COPEC’er)
Årligt (august)
Årligt (august) eller
opportunistisk
Minens levetid;
Minens levetid;
tre år efter
nedlukning
Årligt (august)
Minens levetid
Årligt (august)
Minens levetid
i væv på hornulk (Myoxocephalus
quadricornis)
Metalindhold i
Prøvetagningsstationer i Citronen Fjord
Metaller (herunder identificerede COPEC’er)
havalger
og referencestationer i Frederick E.
i Laminarin sp
Hyde Fjord
214
Overvågningsasp
Steder/aktiviteter, der skal
ekt
overvåges
Lokal klima
Meteorologisk station
Parametre, der skal overvåges
Hyppighed
Varighed
Meteorologiske data, herunder vindretning,
Løbende
Minens levetid
Årligt (august)
Minens levetid
vindhastighed, temperatur, relativ
luftfugtighed, tryk og nedbør
Højere fauna
Mineområde og nærliggende
Observationer af fugle, pattedyr og andre
omgivelser
dyr lavet i forbindelse med andre
overvågningsaktiviteter
215
10 AFVIKLINGS- OG NEDLUKNINGSPROCES
10.1 Målsætninger for nedlukning
Når minens levetid er slut, er det Ironbarks mål, at den bringes tilbage til en miljømæssig
acceptabel tilstand og styre miljøet gennem et pleje- og vedligeholdelsesprogram efter
nedlukning (hvis påkrævet).
En afviklings- og nedlukningsplan vil blive indsendt til grønlands selvstyre i overensstemmelse
med §§ 43 og 73 i råstofloven.
Planlægning af nedlukningen ved Citronen vil være en aktiv og kontinuerlig proces, der vil være i
konstant udvikling. Nedlukningsforløbet, som Ironbark foreslår at vedtage, er en dynamisk
tilgang, der giver mulighed for at udvikle en nedlukningsplan (DCP), som vil blive opdateret og
forfinet gennem hele minens levetid. Nedlukningsplanen vil regelmæssigt blive opdateret for at
indarbejde minens udvikling og tage resultaterne fra tests og overvågning med i overvejelserne
samt eventuelle ændringer af de miljømæssige, lovgivningsmæssige og sociale miljøer, der kan
være sket i løbet af minens levetid.
De altoverskyggende mål for nedlukning ved Citronen er følgende:
1. Fysisk sikker, så stedet er tilbage sikkert for alle brugere (mennesker og dyreliv);
3. Fysisk stabilitet der sikrer, at stedet kan betragtes som sikkert fra overdreven køling og
erosion; og
Kemisk stabilitet således, at ethvert materiale forbliver på overfladen og ikke vil frigive stoffer i
en koncentration, der medfører væsentlig skade på miljøet:
1. Fysisk sikker, så området efterlades sikkert for alle brugere (mennesker og dyr).
2. Fysisk stabil for at sikre, at stedet kan betragtes som sikkert mod sammenfald og
erosion.
3. Kemisk stabilt således, at eventuelle tilbageværende materialer på overfladen ikke
firgiver stoffer i en koncentration, der medfører væsentlig skade på miljøet.
216
10.2 Konceptuel nedlukningsplan
En kort konceptuel nedlukningsplan er skitseret i tabel 37. Ironbark foreslår, at denne bliver
brugt som grundlag for det løbende nedlukningsforløb som beskrevet ovenfor.
Tabel 37. Konceptuel nedlukningsplan for mineprojektet Citronen.
Mineanlæg
Åben grube
Nedlukning og handlingsplan for nedlukning
•
•
•
•
Underjordiske
hældninger
•
•
Deponeringsplads til
gråbjerg og DMSoplagsplads
•
•
•
•
Tailingsanlæg
Mindre omlægning omkring toppen af gruben kan være
nødvendig i slutningen af minens levetid for at styre
overfladevandet strømning.
Bibeholde grubens topdæmning for at afskrække folk og fauna i
at komme ind i gruben.
Tillade at gruben fyldes med vand.
Bibeholdes som permanent hul. Genopfyldning af gruben med
mineaffald foreslås ikke.
Fjern alle kilder til farlige stoffer (midlertidig brændsel og
oplagring af olie, bl.a. aflagte maskiner og udstyr).
Den faldende indgang vil blive genopfyldt med gråbjerg for at
forhindre adgang i overensstemmelse med de relevante regler
for minen.
Gråbjergets landskabsform vil blive udformet til at danne en
stabil struktur. Dette kan omfatte at presse jordvoldenes
skråninger ned til en mindre vinkel.
Den øverste del af gråbjergets landskabsform vil blive udjævnet
med uskadeligt materiale og formet til at danne en konveks form
for at modvirke ophobning af vand.
Voldene mellem høfder vil blive fremadskrånende for at modvirke
ophobning af vand.
En
forkantsdæmning
vil
blive
bygget
ved foden
af
deponeringspladsen for at opfange slam eller gråbjerg, der
kommer fra deponeringspladsen og forhindre enhver i at komme
til Østre elv.
•
•
Rørledningen og haner vil blive fjernet.
Toppen af TSF’en vil blive overdækket med 1 m lag af
affaldsmateriale enten fra undergrunden eller gruben. Toppen vil
blive skrånende mod nord for at få vandet til at strømme fra
anlægget.
•
•
Alle dele af anlægget vil blive fjernet fra stedet.
Området vil blive reprofileret for at genindføre eventuelle
overfladeafløb.
Oparbejdningsanlæg
217
Mineanlæg
Veje
Nedlukning og handlingsplan for nedlukning
•
•
•
Veje vil blive efterladt og rippet for at fremme fornyelse af
vegetation.
Eventuelle installerede stenkister vil blive fjernet og afløb
genetableret.
Veje, der er nødvendige med henblik på overvågning, vil forblive
intakte.
Rørledninger og
tanke
•
Alle rørledninger og tanke vil blive fjernet fra området eller
begravet efter behov i henhold til gældende regler.
Havnefaciliteter
•
•
Alle bygninger og udstyr vil blive fjernet fra stedet.
Betonfundamenter vil blive brudt op og dækket med stenfyld
eller groft materiale.
Området vil blive omformet, hvor det er muligt, for at genoprette
naturlig hældning og afløb.
•
Landingsbane
Dæmning ved søen
Platinova
•
•
•
•
Andre bygninger og
infrastruktur
(magasin
sprængstoffer,
indkvarterings-,
forplejningsfaciliteter
osv.)
Alle lokationer, hvor
muligt
•
•
•
•
•
Landingsbanen efterlades efter lukning. Eventuelle specifikke
krav fra Trafikministeriet og Statens Luftfartsvæsen for Grønland
vil blive indarbejdet i den endelige nedlukningsplan.
Dæmningen vil blive delvist fjernet ved lukningen for at give
søen mulighed for at vende tilbage til sit oprindelige maksimale
niveau.
Dræningskanalen mellem Østre elv og søen Platinova vil blive
genindført.
Søen vil blive genoprettet med fjeldørreder, hvis det kræves.
Alle andre bygninger og infrastrukturer vil blive fjernet eller
begravet.
Flydende pramme sættes ud i vandet igen og trækkes væk for
bjærgning eller videresalg.
Fjern alt almindeligt affald uden for anlægsområdet eller begrav
det efter behov.
Alt forurenet jord vil blive fjernet og begravet på
deponeringspladsen, i den underjordiske mine eller i
tailingsanlægget (alt efter, hvad der anses for mere egnet i
henhold til forureningstype).
Rip overfladen for at afbøde sammentrykning og fremme naturlig
vækst af vegetation.
218
11 REFERENCER
Aastrup, P. & Boertmann, D. 2009. Biologiske Beskyttelsesområder i Nationalparkområdet,
Nord- og Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 729. 91 sider.
Aastrup, P., Bay, C. & Christensen, B. 1986. Biologiske miljøundersøgelser i Nordgrønland
1984-85. Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgelser, 113 sider.
Aastrup, P., Egevang, C., Lyberth, B. & Tamstorf, M. 2005. Naturbeskyttelse og turisme i
Nord- og Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU br. 545. 133
sider.
Arctic Council (2009). Arctic Marine Shipping Assessment 2009 Final Report.
Blackwell, S.B., Lawson, J.W. and Williams, M.T. 2004. Tolerance by ringed seals (Phoca
hispida) to impact pipe-driving and construction sounds at an oil production island. – J.
Acoust. Soc. Am. 115: 2346-2357.
Boertmann, D. 1996. Environmental impacts of shipping to and from Citronen Fjord. A
preliminary assessment. NERI Technical Report 162. 35 sider.
Boertmann, D. 2007. Grønlands Rødliste, 2007. Direktoratet for Miljø og Natur, Grønlands
Hjemmestyre. 152s. http://www2.dmu.dk/Pub/Groenlands_Roedliste_2007_DK.pdf
Boertmann, D., Johansen, K., Rasmussen, L., Schiedek, D. Ugarte, F., Mosbech, A., Frederiksen,
M. and
Bjerrum, M. 2009. The Western Greenland Sea. A preliminary strategic
environmental impact assessment of hydrocarbon activities in the KANUMAS East area.
National Environmental Research Institute, Aarhus Universitet. 246 sider. - NERI Technical Report
No. 719
Boertmann, D. & Nielsen, R.D. 2010. Geese, seabirds and mammals in north and northeast
Greenland. Aerial surveys in summer 2009. National Environmental Research Institute,
Aarhus University. 66 sider. – NERI Technical Report No. 773.
Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K. & Mosbech, A. Juni 2010. Guidelines to
environmental impacy assessment of seismic activities in Greenland waters. 2nd
edition. National Environmental Research Institute, Aarhus Universitet. – NERI Technical Report
No. 785.
219
Born, E. W. 1995. Status of the polar bear in Greenland, Side 81-103 in Wiig, Ø., Born, E.W.
and Garner, G. (eds.). Polar Bears. Proceedings of the 11th Working Meeting of the IUCN/SSC
Polar Bear Specialist Group. – Occasional Paper of IUCN/SSC No 10. Gland Schweiz og
Cambridge, Storbritannien.
Born, E. W. and Knutsen, L. Ø. 1997. Haul-out activity of male Atlantic walruses
(Odobenus rosmarus rosmarus) in northeastern Greenland. – Journal of Zoology (London)
243: 381-396.
Bureau of Minerals and Petrol, Greenland Home Rule (BMP) 2007. BMP – guidelines – for
preparing an Environmental impact assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in
Greenland. BMP Nuuk. 16 sider.
Bureau of Minerals and Petrol, Greenland Home Rule (BMP) 2011. BMP – guidelines – for
preparing an Environmental impact assessment (EIA) Report for Mineral Exploitation in
Greenland. BMP Nuuk.
Burns, J. J. 1981. Bearded seal (Erignathus barbatus) Erxleben, 1777. Side 145-170 in:
Ridgway, S.H., & Harrison, R.J. eds. Handbook of marine mammals. Vol 2. Seals. – Academic
Press, London.
Canadian Council Of Ministers for the Environment (CCME) 2002. Canadian Sediment Quality
Guidelines for the Protection of Aquatic Life. Tabel 1 og 2 – Probable Effect Level for Interim
Freshwater and Marine Sediment Quality Guidelines.
Canadian Council Of Ministers of the Environment (CCME) December 2007a. Canadian Water
Quality Guidelines for the Protection of Aquatic Life. Summary Table for Interim Freshwater
and Marine Sediment Quality Guidelines.
Canadian Council Of Ministers of the Environment (CCME) 2007b, Canadian Soil Quality
Guidelines for the Protection of Environmental and Human Health (CSQG). Tabel 1 –
Canadian Soil Quality Guidelines.
Chow, V.T. (1959). Open Channel Hydraulics. New York, NY: McGraw-Hill.
Cosens, S.E. and Dueck, L.P. 2006. Icebreaker Noise in Lancaster Sound, N.W.T., Canada:
Implications for Marine Mammal Behaviour. Marine Mammal Science, 9 (3): 285-300.
220
Davis, R. A., Richardson, J., Thiele, L., Dietz, R. And Johansen, P. 1990. State of the Arctic
Environment. Report of underwater noise. 9. november 1990 – Finnish Initiative on
Protection of the Arctic Environment.
Egevang, C. and Boertmann, D. 2008. Ross’s Gulls (Rhodostethia rosea) Breeding in
Greenland: A review, with Special Emphasis on Records from 1979 to 2007. – Arctic 61:
322-328.
Enfotec Technical Services March 20011. Definition of Ice Conditions and Ship Access to
Citronen Fjord Greenland. Draft Report for Ironbark Zinc Ltd.
Falk, K., Hjort, C., Andreasen, C., Christensen, K. D., Elander, M., Ericson, M., Kampp, K.,
Kristensen, R. M., Møbjerg, N., Møller, S., and Weslawski, J. M. 1997. Seabirds utilising the
Northeast Water polynya. – Journal of Marine Systems 10: 47-65.
Foote, A. D., Osborne, R. W. and Hoelzel, A. R. 2004. Whale-call response to masking boat
noise. – Nature 428: 910.
Glahder, C. 1998. National Environment Research Institute. Second Baseline Study in the
Citronen Fjord Area, North Greenland 1997. NERI Research Notes No. 83. 46 sider.
Glahder, C. and Langager, H.C. National Environment Research Institute & Greenland Field
Investigations. 1993. Reconnaissance in the Citronen Fjord area, North Greenland. 80 sider.
Glahder, C. and Asmund, G. 1995. National Environment Research Institute. Baseline study in
the Citronen Fjord area, North Greenland 1994. 40 sider.
Golder Associates, January 2011. Air Quality Modeling Report for the Proposed Citronen
Mining Operations. 38 sider
Greenland Institute of Natural Resources (2003) Biodiversity of Greenland - a country study.
Technical Report No. 55, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, 165 sider.
Grønlands Selvstyre. 2009. Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af
drivhusgasser 2008-2012, 99 sider.
IMO (2010) International Maritime Organisation. Accessed online: www.imo.org (11. januar
2010).
IUCN 2008. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. Hjemmeside besøgt feb. 2012
http://www.iucnredlist.org/.
221
Jochens, A. D., Biggs, K., Benoit-Bird, D., Engelhaupt, J., Gordon, C., Hu, N., Jaquet, M.,
Johnson, R., Leben, B., Mate, P., Miller, J. , Ortega-Ortiz, A., Thode, P., Tyack, P. T and Würsig,
B. 2008. Sperm whale seismic study in the Gulf of Mexico: Synthesis report. – U.S. Dept.
of the Interior, Minerals Management Service, Gulf of Mexico OCS Region, New Orleans, LA. OCS
Study MMS 2008-006. 341 sider.
Johansen, P. and Asmund, G. 1995. Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøundersøgelser i
Citronen Fjord april 1995. 7 sider.
Jonasson, S., Michelsen, A. and Schmidt, I. K. 1999. Coupling of nutrient cycling and carbon
dynamics in the Arctic, integration of soil microbial and plant processes. Applied Soil
Ecology 11: 135-146
Kapel, H. 1994. Citronen Fjord, Nordgrønland. Arkæologisk rekognoscering udført I
forbindeldse med et tilsynsbesøg. 20pp.
Lee, K., Azetsu-Scott, K., Cobanli, S. E., Dalziel, J., Niven, S., Wohlgeschaffen, G., and Yeats, P.
2005. Overview of potential impacts from produced water discharges in Atlantic
Canada. Pp. 319-342 in Armsworthy et al. (eds.): Offshore oil and gas environmental effects
monitoring. Approaches and technologies. – Batelle Press, Columbus, Ohio.
Liebezeit, J. R., S. J. Kendall, S. Brown, C. B. Johnson, P. Martin, T. L. McDonald, D. C. Payer, C.
L. Rea, B. Streever, A. M. Wildman, and S. Zack. 2009. Influence of human development and
predators on nest survival of tundra birds, Arctic Coastal Plain, Alaska. Ecological
Applications 19:1628–1644
Linell, J. D. C., Swenson, J. E., Andersen, R. and Barnes, B. 2000. How vulnerable are denning
bears to disturbance? – Wildlife Society Bulletin 28: 400-413
Luft, TA. 2002. First General Administrative Regulation Pertaining to the Federal
Emission Control Act (Technical Instructions on Air Quality Control – TA Luft) of 24 July
2002. Federal Ministry for Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety.
Meltofte, H., Elander, M. and Hjort, C. 1981. Ornithological observations in Northeast
Greenland between 74°30’ and 76°00’N. lat., 1976. – Meddr Grønland, Biosci. 3: 53 sider.
Møller, P., Glahder, C. & Boertmann, D. 2004. Foreløbig miljøvurdering af land- og havområder i
Nordgrønland. Status i forbindelse med afgrænsningen af kontinentsoklen. 2 udgave.
Danmarks Miljøundersøgelser. 66 s.- Faglig rapport fra DMU nr. 431. 66 sider.
222
Mortensen, N.G. 2003. Klimamålinger på Kap Moltke 1973-2002. In.: Peary Land (eds)
Martens, G., Jensen, J.F., Meldgaard, M. & Meltofte, H. Forlaget Atuagkat.
MTHojgaard, juni 2014. Navigational Safety Investigation in connection with Citronen
Zinc and Lead Project.
Muus, B. 1990. Fisk side 23-153 in Muus, B, Salomonsen, F & Vibe V. (ed.) Grønlands Fauna. –
Gyldendal, København.
National Environment Research Institute. 2010. Proposal for Greenland Water Quality
Guidelines in connection with mining activities.
Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen,
M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K.,
Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L. 2010. Denmark’s National Inventory.
Report 2010. Emission Inventories 1990-2008 - Submitted under the United Nations Framework
Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. – NERI Technical Report No 784.
OSPAR, 2009. Overview of the impacts of anthropogenic underwater sound in the marine
environment. 134 sider.
Overrein, Ø. 2002. Virkninger av motorferdsel på fauna og vegetasjon. – Rapportserie nr.
119. Norsk Polarinstitutt, Tromsø.
Piatt, J. F., Carter, H. R. and Nettleship D. N. 1990. Effects of Oil Pollution on Marine Bird
Populations. Proceedings from: the Oil Symposium Herndon, Virginia, 16.-18. oktober 1990.
Price, W.A., 2009, Prediction Manual for Drainage Chemistry from Sulphidic Geologic
Materials, MEND Report 1.20.1. CANMET – Mining and Mineral Sciences Laboratories, Smithers,
British Columbia, Canada, december 2009.
Reeves, R. R., Smeenk, C., Kinze, C. C., Brownell, R. L. & Lien, J. 1999. White-beaked dolphin
- Lagenorhynchus albirostris (Gray, 1846). Pp 1-30 in Ridgway, S.H. & Harrison, S.R. eds),
Handbook of Marine Mammals, Vol. 6. – Academic Press, London.
Richardson, W. J., Greene, C. R. Jr., Malme, C. I. and Thomson, D. H. 1995. Marine mammals
and noise. – Academic Press, San Diego. 576 sider.
223
Ross, W. G. 1993. Commercial whaling in the north Atlantic sector. Side 511-561 in Burns,
J.J., Montague, J.J. and Cowles C.J. (eds.) The Bowhead Whale. – Special publication No. 2 of the
Society for Marine Mammology.
Scheifele, P. M., Andrew, S, Cooper, R.A., Darre, M., Musiek, F.E. & Max, L. 2005. Indication of
a Lombard vocal response in the St. Lawrence River beluga. – J. Acoust. Soc. Am. 117 (3):
1486–1492.
Shaver, G. R., Giblin, A. E., Nadelhoffer, K. J. and Rastetter, E. B. 1996. Plant functional types
and ecosystem change in arctic tundra. In: Smith, T., Shugart, H. H. and Woodward, F. I.
(Eds.), Plant Functional Types, Cambridge University Press, Cambridge. Side 152-172
Tetra Tech, september 2010. Stream Discharge and Water Supply Estimates Citronen
Fjord Development Project. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd.
Tetra Tech, april 2012. Citronen Project Mine Waste Geochemical Characterisation-Final
Report. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd.
Tetra Tech, juli 2012. Citronen Project Screening Level Ecological Risk Assessment
(SLERA) – Final Report. Udarbejdet for Ironbark Zinc Ltd.
Thomsen, F., Lüdemann, K., Kafemann, R. and Piper, W. 2006. Effects of Offshore Wind Farm
Noise on Marine Mammals and Fish. Biola, Hamburg, Tyskland på vegne af COWRIE Ltd.
Wiig, Ø., Belikov, S. E., Bultonov, A.N. and Garner, G.W. 1996. Selection of marine mammal
Valued Ecosystem Components and description of impact hypotheses in the Northern
Sea Route Area. – INSOP Working paper, NO. 40 – 1996, II.4.3.
Websider til sikkerhedsdatablade
Ferrosilicium – www.washingtonmills.com, www.orica.com
Dextrin – www.sciencelab.com
Kalcium Lignisulfonat – www.orica.com
D200 – www.hunstman.com
Sodium Ethly Xanthate – www.flottec.com
Dialkyl dithiophosphinate monothiophosphinate 9323 – www.cytec.com
Vandholdig kobbersulfat - www.sciencelab.com
IF6-3N – www.interfroth.com
224
Magnafloc M10 – www.edsi.ca/safety
Brændt kalk – www.chemicallime.com
225