Overskrift 1 - Bornholms Regionskommune

Miljøgodkendelse af
Nexø Halmvarmeværk
Teknik & Miljø – februar 2015
Side 2/27
1.
Indledning
1.1.
Baggrund for godkendelse
Bornholms Forsyning A/S har med brev af 13. august 2014 fremsendt ansøgning om
miljøgodkendelse af ny halmkedel og ny akkumuleringstank på det halmfyret varmeværk i Nexø. Teknik & Miljø har været i løbende dialog med Bornholms Forsyning
og de sidste oplysninger i sagen er blevet modtaget ultimo november 2014. Halmvarmeværket er miljøgodkendt første gang i 1989, hvilken har været gældende indtil
nu.
Nexø Halmvarmeværk er beliggende på Halmvænget 2, 3730 Nexø på matr. nr. 312,
Nexø Markjorde – se kort nedenfor og bilag 1.
Nexø Halmvarmeværk er omfattet af pkt. G 201 på bilag 2 i bekendtgørelse nr. 669
af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed.
G 201 er betegnelsen for kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW.
Da halmvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse
af listevirksomhed nr. 682 af 18. juni 2014 vil nærværende miljøgodkendelse blive
udformet som en ny godkendelse og ikke blot som et tillæg til den eksisterende.
Side 3/27
Værket skal udvides kapacitetsmæssigt med henblik på at levere fjernvarme til Svaneke, Aarsdale og Listed, hvilket indgår i et projekt som kommunalbestyrelsen godkendte i henhold til varmeforsyningsloven i april 2014.
Værket udskifter kedlerne og vil fremover være bestykket med følgende kedler:

Ny kedel til halm/røggaskondensering med en samlet indfyringseffekt på
12,5 MW (dertil kommer ca. 1,5 MW fra røggaskondensering samt 1,5 MW
fra absorptionsvarmepumpe).

Reservekedel til fyringsolie på 9 MW (gammel kedel bibeholdes)

Reservekedel til træpiller/flis på 5 MW (gammel kedel bibeholdes)

Værket forberedes til evt. fremtidige elkedler samt solvarme.
Der etableres en ny halmkedel på 12,5 MW indfyret effekt, med røggaskondensering
og absorptionsvarmepumpe, som skal erstatte de nuværende to halmkedler, hvoraf
den ene kedel bibeholdes som reserve. Den nye kedel placeres i en tilbygning vinkelret på værket, og det eksisterende halmlager forlænges for at få plads til ny opriver og
indfødning. Der etableres også ny akkumuleringstank på 3.500 m³, som med det store volumen kan rumme varme svarende til ca. et døgns forbrug i fuld last, og ca. en
uges forbrug om sommeren, hvor kedlen kan slukkes og serviceres. Den ny akkumuleringstank forberedes til solvarme. Eksisterende oliekedel samt én af de gamle halmkedler bibeholdes som reserve/spidslast, og der forberedes for elkedler som fremtidig mulighed for kombineret reserve/spidslast og varmeproduktion. På grund af
røggaskondensering vil mængden af røggasser og forureningen herfra blive minimal,
og væsentligt reduceret i forhold til nuværende drift, endvidere betyder kondensering
og anvendelse af absorptionsvarmepumpe en mere effektiv udnyttelse af brændslet.
Tilkørsel med lastbiler med halm vil finde sted stort set som i dag, da den større effektivitet betyder at brændselsforbruget vil være næsten uændret, selv om værket også
skal forsyne Svaneke, Aarsdale og Listed. Ligeledes vil støjniveauet være lavt som
hidtil, da støjende maskineri placeres inde på værket, og er støjdæmpede af hensyn til
arbejdsmiljø.
Der forventes et salg på 57.000 MWh årligt.
1.2.
Planmæssige forhold
Virksomheden er beliggende i byzone og erhvervsområde. Virksomheden har ligget
der siden opførelsen i 1989. Området er omfattet af lokalplan nr. 073 for et erhvervsområde ved Industrivej i Nexø.
Side 4/27
Mht. gældende lokalplan nr. 073, kræver det beskrevne projekt dispensation fra lokalplanens højdekrav og byggelinjebestemmelser (lokalplanen § 4.1 og § 4.4). Så vidt
det ses, krævers der ikke dispensationer fra lokalplanens principielle indhold (anvendelse eller formål), og det antages at lokalplanens øvrige krav overholdes.
Bornholms Regionskommune vil på baggrund af det oplyste være indstillet på at
gennemføre dispensationsbehandling efter planlovens § 19, der indebærer naboorientering i min. 2 uger.
1.3.
Øvrige forhold
Miljøgodkendelsen gives efter § 33 i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr.
879 af 26. juni 2010. Miljøgodkendelsen er retsbeskyttet i 8 år. I den tid kan der kun
meddeles påbud eller forbud, hvis der kommer nye oplysninger om skadevirkninger
ved forureningen og dette ikke kunne forudses, hvis forureningen er væsentlig større
eller anderledes, end forudsat i godkendelsen, eller hvis vilkårene i godkendelsen ikke
overholdes.
Side 5/27
2.
Godkendelse
Bornholms Regionskommune giver hermed Bornholms Forsyning godkendelse til
efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven til udvidelse af kapaciteten på det eksisterende
Nexø Halmvarmeværk beliggende på det nuværende Halmvænget 2 (vejnavn ændres), matr. nr. 312, Nexø Markjorde, 3730 Nexø, på følgende vilkår:
2.1.
Generelt
A1
Ved ophør af virksomhedens drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende
tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.
A2
Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast
belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning«
menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig
for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
A3
Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes
lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.
A4
Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW.
Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der
er mindre end 5 MW.
2.2.
B1
Støj
Halmvarmeværkets bidrag til støjniveauet ved nærmeste beboelses udendørs
opholdsareal må ikke overstige:
Mandag-fredag
Mandag-fredag
Lørdag
Lørdag
Søn- og helligdage
Alle dage
kl. 07.00-18.00
kl. 18.00-22.00
kl. 07.00-14.00
kl. 14.00-22.00
kl. 07.00-22.00
kl. 22.00-07.00
45 dB(A)
40 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
35 dB(A)
Side 6/27
Maksimalbidraget for støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).
Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau (re 20 Pa).
B2
Endvidere må virksomhedens korrigerede, ækvivalente støjniveau ikke overstige 70 dB(A) i områder, der anvendes til industri/erhverv.
B3
For dagsperioden kl. 07.00-18.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer.
For aftenperioden kl. 18.00-22.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
den mest støjbelastede time.
For natteperioden kl. 22.00-07.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
den mest støjbelastede halve time.
2.3.
C1
2.4.
D1
Lugt
Halmvarmeværket må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfor
eget areal. Det er tilsynsmyndigheden, der vurderer om en lugtgene er væsentlig.
Luftforurening
Virksomheden skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i
nedenstående tabel:
Tabel 1- Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
Brændsel
Biomasseaffald
Indfyret effekt
5 MW – 50 MW
Emissionsgrænseværdier
mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas
Støv
CO
NOX
100 *
625
300**
*dog 40 mg/normal m3 for anlæg, der anvender tørrensningsanlæg.
**NOX regnet vægtmæssigt som NO2
Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles
skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelan-
Side 7/27
læg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere
særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet
betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.
Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder
røggasser med henblik på udledning i luften.
Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination
af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med
en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kW.
D2
Prøvetagning og analyse skal ske efter de i nedenstående tabel nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og
usikkerhedsniveau.
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært mateStøv
MEL-02
riale i strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOX) i
NOX
MEL-03
strømmende gas
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende
O2
MEL-05
gas
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total
organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsde- UHC (TOC)
MEL-07
tektion)
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende Cd, Ni, V, Cr,
MEL-08a
gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)
Cu og Pb.
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende
Hg
MEL-08b
gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic
PAH
MEL-10
Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
MEL-15
Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS) QA af AMS
MEL-16
Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag HCl og HF
MEL-19
NaOH)

Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til
luften:www.ref-lab.dk.
Side 8/27
D3
Afkasthøjden skal være minimum 32 m over terræn og have en indvendig
diameter 0,90 m.
D4
For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv og metaller, eller hvor der eventuelt skal måles for PAH og dioxiner, skal der indrettes
et målested med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 –
8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Lufvejledningen.
2.5.
E1
2.6.
Affald
Aske og slagger fra forbrænding af faste brændsler og biomasseaffald samt
affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
Beskyttelse af jord og grundvand.
F1
Slam, spildolie, og faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal
opbevares i egnede beholdere.
F2
De i vilkår F1 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod
vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal
være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og
uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
Ved ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden
er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
F3
2.7.
2.7.1.
G1
Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
Automatisk kontrol.
Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt AMS-udstyr til
løbende visning og registrering af CO. Anlæg med tør røggasrensning skal
endvidere være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning og registrering
af støv.
Side 9/27
Kedlerne skal drives med et indhold af O2 i røggassen, der altid er større end
4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog
ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan
overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og
en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyrenækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2 i vilkår D2.
G2
AMS-målere, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende
standarder, vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med
hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere.
AMS skal overholde følgende kvalitetskrav udtrykt som den maksimale usikkerhed (95 % konfidensinterval):
-20 % af grænseværdien for NOX.
-10 % af grænseværdien for CO.
-30 % af grænseværdien for støv.
Kvalitetssikring af AMS skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i EN14181. AMS skal ved ibrugtagning kalibreres (QAL2 omfattende 5
parallelmålinger udført over én dag). Herefter underkastes AMS kontrol med
parallelmålinger efter referencemetoder (AST omfattende 3 parallelle målinger) hvert 3. år. AMS og O2-måler skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt
serviceeftersyn (funktionstest uden linearisering). AMS og O2-måler efterses
og justeres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger (som erstatning for QAL3).
Andre metoder (f.eks. PEMS) til kontinuert måling af NOX kan anvendes på
anlæg, der fyres med homogene brændsler, herunder konstant kvælstofindhold, hvis der er en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte
mængde NOX, regnet som NO2, er som ved AMS-målingen. Den alternative
metode skal kvalitetssikres og kontrolleres efter principperne i EN 14181,
som beskrevet for AMS, i det omfang det er muligt.
G3
De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af
kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden
er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende
stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes
herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.
Side 10/27
2.7.2.
Præstationskontrol
G4
Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med
henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår D1 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gasog oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke
der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår G1-G3.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret
hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. For alle anlæg,
undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1
årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter
udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende
frekvens:
– For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol.
– For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år.
– For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år.
– For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år.
Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.
G5
Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 i vilkår D2 nævnte metoder
eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og
usikkerhedsniveau.
G6
Emmisionsgrænseværdierne anses for overholdt når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emmisionsgrænseværdien.
Side 11/27
2.7.3.
G7
2.8.
Støj
Virksomheden skal senest 3 måneder efter at anlægget er taget i drift lade en
akkrediteret støjmåling/beregning udføre for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår B1 er overholdt. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden.
Driftsjournal.
H1
Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
– Olieforbrug på gasmotorer.
– Justering af brændere.
– Justeringspunkt for gasmotorer.
– Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.
– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
– Dato for skift af filterposer.
– Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift.
– Dato for skift af elektroder i elektrofilter.
– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.
– Forbrug af type og mængde brændsel.
– Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
– Antal driftstimer pr. år.
– Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år for naturgas- eller oliefyrede
kedelanlæg > 5 MW.
H2
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.
Side 12/27
3.
Bornholms Regionskommunes vurdering af sagen
3.1.
Lokalisering
Nexø Halmvarmeværk er en eksisterende virksomhed beliggende i byzone i Erhvervsområde 202 E.01 (Kommuneplan 2009). Værket har ligget på lokaliteten siden
opførelse i 1989. Mod nord-øst er der åben, lav bebyggelse – mod vest og syd – erhvervsområde.
Det vurderes at udvidelse af værkets kapacitet kan ske uden væsentlige miljøgener.
Dette gælder ligeledes for til- og frakørsel til værket.
3.2.
Støj
Halmvarmeværket indplaceres i støjmæssig henseende i ”boligområde for åben og lav
boligbebyggelse. Der er et boligområde af den type vest og nordvest for virksomheden og derfor fastsættes de støjgrænser der følger heraf i Miljøstyrelsens vejledning
om ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984.
Erfaringsmæssigt forekommer der ikke meget støj fra de interne processer på anlægget og det vurderes, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. Virksomheden skal - i henhold til vilkår G7 - senest 3 måneder efter at anlægget er taget i
drift lade en akkrediteret støjmåling/beregning udføre for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår B1 er overholdt. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden.
3.3.
Lugt
Miljøstyrelsens lugtvejledning (nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder) anfører, at der kan fastsættes vilkår om, at en virksomhed ikke må give anledning til lugtgener udenfor eget areal. Da der erfaringsmæssigt ikke er lugtproblemer
ved halmvarmeværker anser Teknik & Miljø det ikke for nødvendigt at fastsætte præcise lugtkriterier som vilkår, men vælger i hvert enkelt tilfælde at vurdere om hvorvidt
der er tale om ”væsentlige lugtgener” eller ej.
3.4.
Luftforurening
Idet den oliefyrede reservekedel antages at have en driftstid mindre end 500 timer
årligt vil emissionsgrænseværdierne for NOX, CO og UHC ikke være gældende for
denne motor (jfr. Bekendtgørelse om begrænsning af emissioner af NOX, UHC og
CO fra motorer og turbiner nr. 621 af 23/6 2005).
Der er derfor i nærværende miljøgodkendelse ikke fastsat vilkår til emissioner fra
reservekedlen. Såfremt driftstiden overskrider 500 timer årligt vil der således være
krav til overholdelse af de i bekendtgørelsen fastsatte grænseværdier.
Side 13/27
Miljøstyrelsen har i deres luftvejledning (nr. 2/2001) fastsat vejledende grænseværdier
for hvor meget virksomhederne må belaste omgivelserne med – de såkaldte Bværdier. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel. For at bestemme om Bværdien overholdes fortages en spredningsberegning for afkastet med OMLmodellen med anvendelse af den fastsatte emissionsgrænseværdi og den maximale
luftmængde. Derudfra kan skorstenshøjden bestemmes.
Af OML-beregningerne kan det ses, at med en 32 m høj skorsten overholdes Bværdien for støv med en faktor 8. For CO overholdes grænseværdien med en faktor
6,5 og for NOX med en faktor 1,5.
På grund af røggaskondenseringen vil mængden af røggasser og forurening derfra
blive minimal og væsentlig reduceret i forhold til tidligere drift på Nexø Halmvarmeværk. Kondensering og anvendelse af absorptionsvarmepumpe betyder en mere effektiv udnyttelse af brændslet.
3.5.
Spildevand
Der forekommer spildevand fra anlægget i form af husspildevand og regnvand samt
processpildevand (kondenseringsvand fra røggaskondensering og skyllevand fra
blødgøringsanlæg). Det forventes, at der skal udledes maximalt 1.000 m³ kondenseringsvand årligt og maximalt 5 m³ skyllevand årligt. Processpildevand og husspildevand ønskes ledt til offentlig kloak efter foregående rensning i en båndfilterenhed
med pH-justering og tilsætning af polymer.
3.6.
Råvarer og affald
Vilkår for bortskaffelse af slagger og aske givet i bekendtgørelse om anvendelse af
bioaske til jordbrugsformål nr. 818 af 21. juli 2008.
Det vil maximalt produceres 1. 000 aske årligt fra forbrænding af halm. Denne bortskaffes i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål nr.
818 af 21. juli 2008.
Området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, men der er
ingen drikkevandsboringer i umiddelbar nærhed.
Eventuelt spild eller lækage vil derfor ikke være til umiddelbar fare for drikkevandskvaliteten.
Side 14/27
3.7.
Driftsforstyrrelser og uheld
Iltmåleren, der styrer SRO-anlægget og dermed sørger for kontinuerlig drift, er indrettet således, at såfremt iltprocenten falder ud af det optimale område på 10 % O2 ±
5 % reduceres indfyringen indtil iltniveauet igen er normalt.
3.8.
Konklusion
Det vurderes, at Bornholms Forsyning har truffet de nødvendige foranstaltninger til
at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige
teknik uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til
omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Det vurderes, at til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.
Bornholm Regionskommune finder det på det foreliggende grundlag godtgjort, at de
formelle og miljømæssige forudsætninger for at meddele miljøgodkendelse på de
anførte vilkår er til stede.
Side 15/27
3.9.
Generelle forhold
I henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal tilsynsmyndigheden indkræve brugerbetaling for
tilsyn og godkendelse senest den 1. marts fra de virksomheder, hvor myndigheden
har udført brugerbetalingspligtige opgaver i det foregående år, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet. Tilsynsmyndigheden kan opkræve særskilt brugerbetaling for behandling af en godkendelsesansøgning, når behandlingen er afsluttet.
For tid anvendt af miljømedarbejdere på de i § 1 nævnte opgaver betales 302,95 kr.
pr. time (2014 timesats) og 308,70 kr. pr. time (2015 timesats).
Tilsynsmyndighed er Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø.
Der er i godkendelsen ikke taget stilling til anden lovgivning.
Godkendelsen offentliggøres i på Bornholms Regionskommunes hjemmeside onsdag
den 4. februar 2015.
Følgende har modtaget underretning om afgørelsen:
Bornholms Regionskommune, Plan & Byg
Embedslægeinstitutionen
DOF og deres lokalafdeling
Danmarks Naturfredningsforening og deres lokalafdeling
Greenpeace
Tejn d. 4. februar 2015
……………………
Louise Lyng Bojesen
Miljøchef
……………………
Helle Renée
Sagsbehandler
Side 16/27
3.10.
Klage over miljøgodkendelse
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som anført i klagevejledningen jf. bilag 3.
Klage over afgørelsen skal være indgivet senest d. 4. marts 2015.
Tilsynsmyndighedens afgørelse kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter, at den er offentligt bekendtgjort.
3.11.
Betingelser, mens en klage behandles
En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøstyrelsen bestemmer andet.
Bilag:
1.
2.
3.
4.
Oversigtskort
Oversigtskort
Klagevejledning
Virksomhedens ansøgning (fungerer i praksis som miljøteknisk beskrivelse)
Side 17/27
5. Bilag 1: Oversigtskort med beliggenhed af Nexø Halmvarmeværk
Side 18/27
Bilag 2: Oversigtkort som viser virksomhedens placering.
Side 19/27
Bilag 3: Klagevejledning.
Klagevejledning
Miljøbeskyttelsesloven
Bornholms Regionskommunes afgørelser og beslutninger efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, medmindre andet fremgår af lovens kapitel 11 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Hvem kan klage?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Adressaten for afgørelsen
Enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen påklage Miljøstyrelsens afgørelser
Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter lovens kapitel 3,4 og 5
Danmarks Fiskeriforening kan påklage afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så
vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer og havet
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark kan påklage afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan påklage kommunalbestyrelsens og
ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er
berørt
Forbrugerrådet kan påklage afgørelser i det omfang, de er væsentlige og
principielle
Endelig kan lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur
og miljø som hovedformål påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76
Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller
organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen
berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, kan påklage afgørelser efter
kapitel 3-5 og 9 a
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, påklage afgørelser efter kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen
har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse
Hvordan, hvor og hvornår kan du klage?
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af
www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger
på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Side 20/27
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du
klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i
Klage-portalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer
uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den
myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter
anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt
din anmodning kan imødekommes.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at adressaten for påbuddet ikke er
forpligtet til at efterkomme påbuddet eller forbuddet, før klagen er afgjort. Det kan
dog i afgørelsen bestemmes, at en sådan klage skal efterkommes straks. I så fald skal
påbuddet eller forbuddet efterkommes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
En klage over afgørelser efter § 70 a og b har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
En klage over en ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Derimod har en klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at tilladelsen, godkendelsen eller dispensationen kan udnyttes, inden klagen er
afgjort. Udnyttelsen sker dog for egen regning og risiko.
En klage over vilkår om sikkerhedsstillelse efter lovens § 39 b, stk. 2 ikke opsættende
virkning.
Indbringelse for domstolene
Natur- og Miljøklagenævnet afgørelser kan indbringes for domstolene. En sådan
retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt.
Selvom der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandling af klager
Nævnet opkræver et gebyr på 500 kr. (2015) for at behandle klagen. Hvis gebyret ikke er indbetalt efter en frist, der fastsættes af nævnet, afvises klagen. Klagen afvises
endvidere, hvis klageren ikke er klageberettiget eller hvis klagen ikke er rettidig.
Side 21/27
Hvis klageren får helt eller delvist medhold, tilbagebetales gebyret, dog med visse
undtagelser, som nærmere fremgår af Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af
klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v.
Hvis der er væsentlige oplysninger i en sag, som klageren eller eventuelle andre parter ikke kender, vil sekretariatet informere disse for at få deres eventuelle bemærkninger til oplysningerne.
Når en sag er afgjort, sender sekretariatet afgørelsen til klageren og andre, der skal
underrettes.
Side 22/27
Bilag 4:
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
Bormholms Varme A/S, Industrivej 1, 3700 Rønne. Tlf. 56925600. CVR-nr. 31582148
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
Nexø Halmvarmeværk, Halmvænget 2, matr. nr. 312 Nexø Markjorder.
3)
4)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis
ejeren ikke er identisk med ansøgeren. Ejer er identisk med ansøger
Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
Torben Jørgensen, Industrivej 1, tlf. 60262410
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
På listen i bilag 2 er varmeværket omfattet af punkt: G 201 :" Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg,
gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW."
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller
ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
Udvidelse af varmeværkets kapacitet, ved etablering af ny halmkedel med 12,5 MW indfyret effekt
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Virksomheden er ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen.
8)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
Det ansøgte er ikke midlertidigt. Den nye halmkedel forventes at sættes i drift i oktober 2015.
C. Oplysninger om etablering
9)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og /eller ændringer.
Der opføres nye bygninger, akkumuleringstank, skorsten, og ny tilkørselsvej, jf. oversigtsplan.
10)
Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont
for gennemførelse af disse.
Byggearbejder ønskes påbegyndt primo 2015 og forventes afsluttet ultimo 2015.
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil.
Oversigtsplan er vedhæftet
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
Lokaliseringen er fastholdt, da det teknisk/økonomisk er optimalt, endvidere reduceres emmissionerne
13)
Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds
driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
Virksomheden er i permanent drift.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
Der etableres en ny tilkørsler til grunden, i samråd med Vejvirksomheden.
Der bliver ikke ændringer vedr. halmkørsel; da mængder og tidspunkter ikke ændres.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
–
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
–
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages
arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
–
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
–
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
–
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsy-
Side 23/27
ningsselskabet og befæstede arealer.
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere
samt rørføring.
–
Interne transportveje.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
–
Tegninger over indretning følger senere. Da arbejdet udbydes som funktionsudbud i totalentreprise, kommer tegningerne først efter licitation, ved indgåelse af kontrakt, primo november 2014.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.
Forbrug af råvarer og hjælpestoffer vil være stort set uændret: den større effektivitet betyder at brændselsforbruget vil
være næsten uændret, og da kondensvandet fremover anvendes til askebefugtning, vil det nuværende vandforbrug hertil
på ca. 800 m3/år bortfalder.
Ny halmkedel erstatter de to gamle halmkedler – kun oliekedel til spids/reservelast bibeholdes.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
Procesdiagram for ny kedelanlæg mv. foreligger først efter licitation, når vi indgår kontrakt, primo november 2014
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
Ny Halmkedels indfyrede effekt : 12,5 MW (dertil kommer ca. 1,5 MW fra røggaskondensering, og ca. 1,5 MW fra
absorptionsvarmepumpe).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt
beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.
Da ny kedelanlæg omfatter både posefiltre og efterfølgende kondensering vil der ikke længere kunne være forøget støvemission ved start og stop af kedel.
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
20)
Redegørelse for virksomhedens muligheder for at anvende BAT, til at forebygge eller begrænse forureningen fra virksomheden,
ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5.
Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer” skal der redegøres for, hvorfor disse stoffer ikke
kan substitueres.
Det nye kondenserende kedelanlæg med absorptionsvarmepumpe, vurderes at være den bedst tilgængelige teknologi for
halmvarmeværker, da energien i brændslet udnyttet bedst muligt, og dermed reducerer brændselsmængden og der deraf
følgende emissioner. Røgrensningen bliver også er væsentlig bedre den nuværende.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
21)
For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert
afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og eventuelt mikroorganismer. For de enkelte
afkast angives luftmængde og temperatur.
Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og
luftforurening fra virksomheder.
For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.
Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
Standardvilkårerne for emissioner overholdes – forventede emissioner og masssestrømme kan først angives når vi indgår kontrakt, primo november 2014
22)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
Der er ingen emisssioner fra diffuse kilder
23)
Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
kan først angives når vi indgår kontrakt, primo november 2014
Side 24/27
Spildevand
24)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger:
–
Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m.
Ud over husspildevand og regnvand, og skyllevand fra blødgøringsanlæg, som hidtil;
fremkommer der processpildevand i form af kondenseringsvand fra røggaskondensering.
–
For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt
oplysning om eventuelle mikroorganismer.
Kondenseringsvand fra røggaskondensering forventes at udgøre max 1.000 m3/år og heraf forventes ca. 800 m3
anvendt som ”askevand”, idet der hidtil er anvendt ca. 800 m3/år vand til befugtning af aske, i vandbad under kedel. Overløb fra vandbad føres via slamfang til kloak: Max ca. 500 m3/år, med omtrent neutralt pH, og mindre end
0,003 mg/l Cadmium.
Skyllevand fra blødgøringsanlæg afledes som hidtil til kloak: Max 5 m3/år, neutral pH.
–
Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.
Kondenseringsvand: max 5 m3/døgn vinterperiode varierende ned til næsten 0 m3/døgn i sommerperiode.
Skyllevand: max 10l/døgn.
–
Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned
eller år.
Ingen kølevand
–
–
Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.
Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som
er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte
tilførte stoffer og mikroorganismer.
Evt. Overløb fra vandbad føres via slamfang til kloak. Det er sandsynligt af der ikke er mere kondensvand end der
er behov for til askevand.
25)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet.
Alt spildevand afledes til kloak.
26)
27)
28)
Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere
basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg.
Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende
stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse.
Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal
ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.
Støj
29)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs
arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
Støjniveau i kedelrum overstiger ikke 80 dB målt 1 m fra støjkilden.
Støjniveau fra skorsten er < 35 dB målt i skel til boligområde overfor Andersen Nexø vej.
Der foregår kun ubetydelig intern kørsel, og intern transport vil ske med traverskran i indendørs halmlager, og vil ikke
give anledning til støj uden for bygning.
Ventilatorer støjdæmpes ved støjdæmpende kabinetter.
30)
Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2 skal der indsendes en beregning af det samlede støjniveau i de mest
støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om
støj.
Affald
31)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives
Side 25/27
EAK-koderne.
Der vil maksimalt dannes ca. 1.000 tons/år aske fra forbrænding af halm. Asken vil kunne spredes til jordbrugsformål
efter Bioaskebekendtgørelsen, eller alternativt deponeres.
32)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
Aske opbevares i en lukket container som vådaske 8 tons container. Container flyttes af lastbil. Der opbevares max 8
tons aske på virksomheden.
33)
Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
Hele askemængden forventes nyttiggjort som gødning på landbrugsjord som hidtil.
Jord og grundvand
34)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering
og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.
Der er indrettet kar og opkanter, hvor der kan være fare for udslip af olie, kemikalier m.m.
Håndtering af affald giver ikke problemer i denne anledning.
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
35)
Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder risikoforholdene.
Egenkontrolvilkår bør indeholde:
–
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.
–
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
–
Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.
–
Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.
Ingen forslag
Side 26/27
Generelt
Indretning og drift
Luftforurening
Affald
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
9. Slam og spildolie samt kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere.
10. De i vilkår 9 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes
inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og
kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
11. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt
som muligt, efter at de er konstateret.
12. Overjordiske tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast
tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret
til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget
skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse.
Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
Præstationskontrol
19. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der ved præstationskontrol foretages
3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 7 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for
gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 13-18.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et
tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter,
at disse er foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der
herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol
hvert andet år for dette eller disse stoffer.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve,
at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert
andet år.
For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende frekvens:
– For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol.
– For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år.
– For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år.
– For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år.
Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.
20. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
21. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale
standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
Side 27/27
22. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
Driftsjournal
23. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
– Olieforbrug på gasmotorer.
– Justering af brændere.
– Justeringspunkt for gasmotorer.
– Dato for vask af kompressor på gasturbineanlæg.
– Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.
– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
– Dato for skift af filterposer.
– Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift.
– Dato for skift af elektroder i elektrofilter.
– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.
– Forbrug af type og mængde brændsel.
– Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
– Antal driftstimer pr. år.
– Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år for naturgas- eller oliefyrede kedelanlæg > 5 MW.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i
mindst 5 år.