Nyhedsbrev 1 - Ballerup Kommune
Transcription
Nyhedsbrev 1 - Ballerup Kommune
Center for By, Kultur og Erhverv Nyhedsbrev 1 Januar 2015 Center for By, Kultur og Erhverv ønsker jer alle et godt nytår og håber på et fortsat godt samarbejde i 2015. Halfordelingsmødet Bemærk – Halfordelingsmødet er flyttet til onsdag den 25. februar 2015 kl. 18.00 i Atriet på Ballerup Rådhus. Ansøgning om aktivitetstilskud Der skal søges om tilskud til aktiviteter for børn og unge senest den 15. februar 2015. I skal afkrydse på ansøgningsskemaet, at I sørger for at indhente børneattester på alle trænere og ledere, der har kontakt med børnene eller mulighed for at komme i kontakt med børnene. Ansøgningsskema er udsendt til alle kontaktpersoner og kasserere opført i foreningsvejviseren på http://www.ballerup.dk. Alle vores skemaer ligger på ballerup.dk under Kultur og Fritid – Foreninger – Blanketoversigt, http://www.ballerup.dk/blanketter. Det er vigtigt, at I afleverer til tiden, da beregning af tilskuddet afventer, at alle ansøgninger er modtaget. Overskridelse af tidsfristen ”straffes” med et fradrag af 25 % i tilskuddet. Der er udbetaling senest 1. april – tidligere, hvis alle afleverer til tiden. Aflæggelse af tilskudsregnskab Sidste frist for indsendelse af tilskudsregnskab 2014 er den 15. februar 2015. Regnskabet skal aflægges ved udfyldelse af skema, der er udsendt til alle kontaktpersoner og kasserere opført i foreningsvejviseren på www.ballerup.dk I regnskabet skal I opgøre, hvor mange udgifter foreningen har haft til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge. Der hvor udgifterne ikke tydeligt kan adskilles i udgifter til børn/unge og voksne, må I beregne udgiften forholdsmæssigt, så beløbet svarer til børn og unges andel af den samlede udgift. Hvis jeres bevilgede tilskud sidste år overstiger enten kontingentindtægten eller jeres udgifter til aktiviteter, vil differencen blive modregnet. Foreningsberetning – nye foreninger Foreninger, der er blevet godkendt i årene 2012 – 2014 skal senest den 15. februar 2015 indsende en kort beretning, der beskriver foreningens aktiviteter i 2014. Skriv en enkelt eller to A4 side om hvordan året er gået. Kultur- og Fritidsudvalget vil gerne vide noget om, hvor mange og hvor aktive I er. Vi vil også gerne vide om der har været afholdt bestyrelsesmøder og generalforsamling. Ny Kultur- og Fritidspolitik 2014-2019 Ballerup Kommune er kendt for at have en stærk kulturel identitet. Et kulturog fritidsliv, der bevæger sig i feltet mellem ”det traditionelle” og ”fornyelse” og mellem ”det folkelige” og ”det elitære”. For fortsat at sikre denne indsats og profil vedtog Kommunalbestyrelsen en ny Kultur- og Fritidspolitik den 15. december 2014. Den nye Kultur- og Fritidspolitik danner grundlag for de politiske prioriteringer i årene frem mod 2020. Politikken er opdelt i seks temaer: Faciliteter Foreningslivet Kultur og fritid i byens rum Tag ejerskab til kunst og kultur Børn og unges møde med kunst og kultur En håndsrækning Politikken er ligeledes kendetegnet ved fokus på selvorganiserede borgere og et meget bredt foreningsbegreb, der rummer folkeoplysende foreninger, frivillige sociale foreninger, spejdere, hobbyforeninger, løst organiserede foreninger osv. Der skal i 2015 udarbejdes en selvstændig Idrætspolitik. Handleplaner Med henblik på realisering af politikken skal der i samarbejde med borgere, brugere og foreninger udarbejdes en række handleplaner. Processen med udarbejdelse af handleplaner forventes opstartet inden sommerferien 2015. Du kan læse politikken på www.ballerup.dk under nyheder. Fra den 16. januar 2015 er det muligt at hente et trykt eksemplar af politikken ved at henvende sig til et af bibliotekerne eller på Ballerup Rådhus, Holdan Vej 7. Danske Mestre Husk hvis I har nogle danske mestre at give besked til kultur@balk.dk. Receptionen holdes når der er et passende antal mestre. Kurser i 2015 Team Danmarks Basalkurser – kun for idrætsforeninger Sportsskade 16. april Sportsernæring 22. september Sportspsykologi 24.-25. oktober Invitationer til alle tre kurser udsendes på et senere tidspunkt. Henvendelse til Ballerup og Måløv Idrætsparker Al henvendelse vedr. Ballerup og Måløv Idrætspark rettes til: Kjeld, ah12@balk.dk eller mobil 25 16 97 18. Pepe, pepe@balk.dk eller mobil 25 16 99 01, eller til Tina Eckhaus på kultur@balk.dk eller tlf. 44 77 30 04. Haller mm. i vinterferien Alle haller mm. er åbne i vinterferien. Implementering af nyt nøglebriksystem i Ballerup Idrætspark Vagt og Sikring er i samarbejde med Center for By, Kultur og Erhverv ved at omlægge det eksisterende nøglebrik-/lysstyringsystem til det samme system som der er på skoler, haller mv. Det bevirker, at der i en overgang skal benyttes en kode i stedet for en brik for at komme ind i bygningerne. De relevante foreninger vil modtage særskilt information løbende. Topdanmarkhallen og kunstgræsbanen i Ballerup Idrætspark Fra årsskiftet 2015 er det muligt for hjemmehørende foreninger i Ballerup Kommune, at booke gratis tider til træning i Topdanmarkhallen og kunstgræsbanen i Ballerup Idrætspark. De bookinger der er foretaget inden 1. januar 2015 bibeholdes, dette gælder både for udenbys og indenbys bookinger. De tider der er tilbage, kan de indenbys godkendte foreninger booke i resten af sæson 2014/2015. Fordelingsregler for kommende sæson er endnu ikke udarbejdet. Information fra kulturinstitutionerne Foreningsdag på Ballerup Bibliotek lørdag den 14. marts 2015 Har I lyst til at komme og præsentere jeres forening på denne festlige lørdag, så hører vi meget gerne fra jer. Vi vil gerne vise borgerne de alsidige og spændende fritidsaktiviteter der findes i Ballerup, Måløv og Skovlunde. Forhåbentlig vil dagen også betyde at flere vil få lyst til at deltage i foreningerne. Denne dag skal biblioteket fyldes med sang, musik, leg, dans og meget andet klogt og kreativt. Biblioteket samarbejder med TAPETEN Forenings- og Frivilligcenter om dagen. I kan være med til at forme denne dag! Kontakt Lotte Harsder på Ballerup Bibliotek, lha@balk.dk, 4175 0068. Tilbud fra Biblioteket I en forsøgsperiode i første halvår af 2015 tilbydes lokale foreninger at få deres aktiviteter og arrangementer vist på infoboard-skærme på biblioteket og i kulturhusene. Læs mere på bibliotekets hjemmeside omkring krav til indhold og udformning. Ansøgningsfrister Foreninger: Ansøgning om uddannelsestilskud 1. januar, 1. maj og 1. september Ansøgning om aktivitetstilskud 15. februar Aflevering af tilskudsregnskab 15. februar Erklæring om indhentelse af børneattester 15. februar Beretning (nye foreninger) 15. februar Ansøgning om løntilskud 1. april Aftenskoler: Aflevering af regnskab 1. oktober Ansøgning om tilskud 1. oktober Ansøgning om tilskud til private lokaler 1. marts Foreninger og Aftenskoler Faglokaler: 1. maj Haller, svømme- og gymnastiksale: 1. december Træning til stævner i skoleferier: 1 måned inden henholdsvis jule- og sommerferien (der åbnes kun en hal i denne periode). Kontaktpersoner i Center for By, Kultur og Erhverv Jens Overgaard, Kulturchef Tlf. 44 77 20 13 Peter Bøgelund, Idræts- og Fritidsinspektør Tlf. 20 69 13 61 Gry Andersen, tilskud/webmaster Tlf. 44 77 30 09 Margit Karlsen, aftenskoler/sommerferieaktiviteter/reception for Danske Mestre/Foreningernes Nytårskur Tlf. 44 77 30 05 Tina Eckhaus, anvisning af haller/gymnastiksale/svømmesale/nøglebrikker Tlf. 44 77 30 04 Helle Jensen, anvisning af foreningslokaler/uddannelses- og kursusaktiviteter/foreningsvejviseren på Kulturportalen Tlf. 44 77 30 10 Agnes Pedersen, ledelseskonsulent/Kultur- og Fritidsudvalgsdagsordener og – referater Tlf. 44 77 30 02 Mette Svindt, budget og regnskab Tlf. 44 77 30 13