Teknik- og Miljøudvalget 24-02-2015

Transcription

Teknik- og Miljøudvalget
Protokol
24-02-2015 kl. 15:30
Udvalgsværelse 1
Medlemmer
Mette Schmidt Olsen
Henriette Breum
Søren P. Rasmussen
Simon Pihl Sørensen
Henrik Bang
Jens Timmermann
Bodil Kornbek
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
var fraværende
Derudover deltog:
Ulla Agerskov
Bjarne Holm Markussen
Sidsel Poulsen
Christian Røn Østeraas
Mads Henrik L Christensen
Lene Stangerup
Regitze Gottschalch og Tina Reinicke deltog under punkt 1
Side 1 af 35
Indholdsfortegnelse
Energi på Tværs
CO2-reduktionsplan 2015
Ny affaldsordning
LAR medfinansieringsprojekt - Sorgenfri Nord og Stadion
LAR medfinansieringsprojekt - Bondebyen
Helhedsplan for Bellevue Strandpark - fase 2
Anmodning om optagelse af sag om Styr på Energien
Anmodning om optagelse af sag om p-afgifter til ansatte i hjemmeplejen
Anmodning om optagelse af sag om bedre udnyttelse og afmærkning af
kommunens p-pladser
10.
LUKKET SAG: Miljøpris 2014
11.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - februar 2015
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Side 2 af 35
24-02-2015
Sag nr. 1
1.
Energi på Tværs
Sagsfremstilling
Teknik- og Miljøudvalget godkendte i oktober 2014 en proces, hvor LyngbyTaarbæk Kommune sammen med andre kommuner i Region Hovedstaden arbejder
sammen om strategisk energiplanlægning under projektnavnet "Energi på Tværs".
Den 24. november var kommunen således inviteret til fælles temaaften på Amager,
og med denne sag er der lagt op til en temadrøftelse med deltagelse af en
repræsentant for det samlende sekretariat for projektet, kaldet Gate 21. Gate 21
leder Energi på Tværs. Udvalget skal drøfte kommunens holdninger til fire temaer
og give input til den videre retning for projektet. Lignende temadiskussioner finder
sted i Region Hovedstadens øvrige 28 kommuner. Det er således de lokale
fagudvalg, der sammen beslutter projektets karakter og ambitionsniveau.
I det følgende gives en opsummering af projektets historik, vision, økonomi og
metode:
I hovedstadsregionen hænger såvel energi- som transportsystemet sammen i store
infrastrukturanlæg på tværs af kommunegrænser. Det er baggrunden for visionen
om omstilling og samarbejde på tværs af kommunerne i regionen, som skal sikre
enighed om de overordnede rammer for omstillingen og de store, langsigtede
investeringer, som omstillingen kræver.
I 2012 udarbejdede Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden en klimastrategi for
hovedstadsregionen (bilag 1), som skulle føre til en styrket tværkommunal og
regional klimaindsats. Et af fokusområderne er et sammenhængende energiog
transportsystem. Kommunen gav i denne forbindelse en hensigtserklæring om at
støtte op om initiativet.
Energi på Tværs udgør en del af udmøntningen af denne klimastrategi. Projektet
ledes af Gate 21, der samler kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, jf.
www.gate21.dk .
Den foreløbige vision for projektet er:
”Region Hovedstaden og de 29 kommuner vil sikre en ambitiøs,
sammenhængende, fleksibel, omkostningseffektiv, vækstskabende og tværgående
omstilling til 100 % vedvarende energi i energiog transportsystemet frem mod
2050.”
· Ambitiøs – gå foran gennem en aktiv indsats for at udfase de fossile brændsler
· Sammenhængende – skabe synergi mellem energiformer og
Side 3 af 35
besparelsesforanstaltninger samt undgå suboptimering
· Fleksibel – samspil mellem energiformer og teknologier så fluktuerende
energikilder bliver en styrke, og vi får et dynamisk og robust system
· Omkostningseffektiv – der vælges teknologier, som er markedsmodne og ny
teknologi indfases i takt med at eksisterende anlæg er udtjente
· Vækstskabende – samarbejde med virksomheder om at udvikle og indfase nye
teknologier på basis af nyt vidennetværk
· Tværgående – en vision der skaber koblingerne til øvrige regioner i forhold til
samarbejde, udnyttelse af ressourcer og investeringer
I kommunens klimavision er det målet at reducere CO2-udslippet med 20 % i
2020. Udvalget anmodes om at tilkendegive om kommunen kan bakke op om den
foreløbige vision for projekt ”Energ i på Tværs”. Forvaltningen peger på, at LyngbyTaarbæk Kommune erklærer sig enige i den foreløbige vision for projektet, i tråd
med kommunens egen klimavision, se anden sag på dagsordenen herom.
I projektet lægges der op til en indledende politisk drøftelse af fire temaer:
1. Planlægning
2. Samarbejde
3. Økonomi
4. Innovation.
De valg, der skal foretages indenfor de enkelte temaer, er beskrevet nedenfor og
uddybet i notat herom (bilag). På mødet vil Gate 21 endvidere præsentere et
oplæg til udvalgets diskussion (bilag 2).
Ad 1. Planlægning:
I dag foretages der planlægning af elektricitet, varme, affald og transport på
henholdsvis nationalt, regionalt og kommunalt plan samt i de enkelte selskaber.
Udfordringerne ved planlægning i kommunerne er, at der let vælges løsninger, som
ikke nødvendigvis er bedst for regionen som helhed. Blandt spørgsmålene til
drøftelse er:
a) Hvordan håndterer vi den fælles planlægning fremover?
b) Hvilke konkrete beslutninger kan vi tage på regionalt plan (fælles rammer for
transportplanlægning, fælles varmeplan, fælles rammer f or affalds - o g
ressourcehåndtering)?
Ad 2. Samarbejde:
I dag samarbejdes der i større eller mindre grad mellem kommuner, region og
forsyningsselskaber på de forskellige energiområder. Dette sker bl.a. gennem
fælleskommunale interessentselskaber såsom Vestforbrænding, HMN Naturgas og
offentlige virksomheder som Trafikselskabet Movia. Der eksisterer ikke forpligtende
samarbejder fx forsyningsvirksomhederne imellem, ej heller et officielt samarbejde
Side 4 af 35
mellem kommunerne om strategisk energiplanlægning. Blandt spørgsmålene til
drøftelse er:
a) Hvordan organiseres omstillingen?
b) Hvordan kan der etableres velfungerende samarbejder i forbindelse med
omstillingen af energisystemet?
Ad 3. Økonomi:
I dag håndteres investeringer på nationalt plan (fx motorveje og pulje til
Supercykelstier), regionalt plan (fx gennem Vækstforum), kommunalt plan (fx nye
buslinjer) og i de enkelte forsyningsselskaber (fx nye fjernvarmeværker,
sorteringsanlæg og elnet). Blandt spørgsmålene til drøftelse er:
a) Hvor meget skal økonomi vægte i forhold til miljø ved nye investeringer?
b) Hvordan sikres det, at investeringer foretages dér, hvor det bedst kan betale
sig? Skal projektforslag til nye værker og infrastruktur fx i fremtiden behandles på
regionalt eller nationalt plan i stedet for i kommunerne?
c) Hvordan foretager vi investeringerne – adskilt eller sammen? Hvor er der
synergier ved fælles investeringer?
d) Må omstillingen koste mere end alternative fremtidsscenarier?
Ad 4. Innovation:
Region Hovedstaden understøtter allerede innovative virksomheder gennem
Væksthus Hovedstadsregionen og dennes kapitalfond, som råder over 342 mio. kr.
i 2014-2020. Copenhagen Cleantech Cluster er et eksempel på en
klyngeorganisation, som støtter udvikling af grøn teknologi i Danmark. Derudover
eksisterer der samarbejder mellem universiteterne beliggende i regionen (DTU, KU,
AAU) og virksomheder, som sørger for at nye teknologier finder anvendelse i
samfundet. Blandt spørgsmålene til drøftelse er: a) Skal vi som region gå foran
mht. eksempelvis klimamål og valg af teknologier?
b) Hvordan kan man opnå synergier med kommunens erhvervspolitik og grønne
virksomheder?
c) Hvilke dagsordner er særligt vigtige for kommunen? (Vækst og innovation,
herunder lokale arbejdspladser og eksport · Klimamål · Lokal forsyningssikkerhed ·
Andet)
a) Skal midler fra Vækstforum Hovedstaden i højere grad bruges på grøn
innovation?
På baggrund af ovenstående spørgsmål peger forvaltningen på, at udvalget drøfter
Energi på Tværs og tilkendegiver nogle retningslinjer, som Gate 21 kan bruge i det
videre arbejde. Forvaltningen har til dette formål udarbejdet et forslag til
tilkendegivelse i vedlagte udkast til brev til Gate 21 (bilag).
Økonomiske konsekvenser
Opgaven løses på nuværende tidspunkt indenfor rammerne.
Beslutningskompetence
Side 5 af 35
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. den foreløbige vision for projektet lægges til grund for det fremadrettede
arbejde i projektet,
2. temaerne; planlægning, samarbejde, økonomi og innovation drøftes med
henblik på at angive pejlemærker for projektet til brug for Gate 21's videre
arbejde., jf. forvaltningens forslag til tilkendegivelse.
Teknik- og Miljøudvalget den 24. februar 2015
Ad 1. Anbefalet
Ad 2. Anbefalet
Simon Pihl Sørensen (A) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Klimastrategi
2. Oplæg
3. LUKKET BILAG Forslag til beslutning
Side 6 af 35
24-02-2015
Sag nr. 2
2.
CO2-reduktionsplan 2015
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsens vedtog i december 2012 en klimastrategi, der blandt andet
indeholder et mål om at reducere CO2-udslippet med 20 % i 2020. Klimastrategien
er en del af kommuneplanstrategien Grønt Lys.
En analyse af CO2-reduktionspotentialerne har vist, at klimaindsatsen frem mod
2020 bør tilrettelægges indenfor rammerne af 3 strategiske fyrtårnsprojekter om
henholdsvis energiforsyning, energibesparelser og transport, da det er her de
største CO2-reduktionsmuligheder ligger.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede i december 2013, at der hvert år laves en
CO2-reduktionsplan for at følge op på Klimastrategien. Med denne sag fremlægges
et forslag til en CO2-reduktionsplan for 2015 (bilag), der inden for de strategiske
fyrtårnsprojekter skal bidrage til at nå CO2-reduktionsmålet i 2020. Planen
indledes med en status på gennemførte initiativer i 2014.
Jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i november 2013, gennemføres der i 2016
en ny CO2-kortlægning, der skal vise, hvor tæt vi er på målet om 20 % reduktion
fra 2008 til 2020.
En stor del af den ønskede CO2-reduktionen forventes at komme i kraft af
regeringens Energiaftale fra 2012, der blandt andet stiller krav til andelen af
vedvarende energi i energiproduktionen.
Lokalt forventes projekter med afsæt i kommunens Strategiske Energiplan og
udrulningen af fjernvarme at give de største bidrag - svarende til ca. 6 % CO2reduktion frem mod 2020, så der er behov for at iværksætte en lang række
supplerende initiativer, for at nå målet om en reduktion på 20 % inden 2020.
Da 95 % af CO2-udledningen kommer fra andre end kommunen som virksomhed,
er en af hovedudfordringerne, at kommunens mulighed for at påvirke CO2udslippet først og fremmest er indirekte og i høj grad afhængig af samarbejde og
dialog med eksterne klimaaktører som borgere, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
Kendetegnende for en række af de foreslåede initiativer i 2015 er derfor, at
borgerne og virksomhederne er i fokus med initiativer, der gør det lettere at tage
de klimamæssigt rigtige valg. Der er særligt fokus på at støtte op om
Energistyrelsens landsdækkende kampagne BedreBolig, der har til formål at gøre
Side 7 af 35
det nemmere for boligejerne at renovere deres bolig energirigtigt og fremtidssikret.
Planen lægger også op til fortsat at aktivere eksisterende netværk (f.eks. i regi af
vidensbyen, Region Hovedstaden og klimakommunesamarbejdet) og partnerskaber
(f.eks. med Dong og elbilssekretariatet på DTU) i løsningen af de klimarelaterede
udfordringer.
CO2-reduktionsplanen indeholder dels initiativer, der har til hovedformål at
reducere CO2-udslippet, samt initiativer, der indirekte reducerer CO2-udslippet.
De årlige CO2-reduktionsplaner skal fungere som et prioriteringsværktøj for den
fremadrettede klimaindsats i forhold til at nå CO2-reduktionsmålet. Planen vil efter
vedtagelsen være tilgængelig på kommunens hjemmeside.
Efter en forudgående politisk drøftelse og på baggrund af erfaringer fra
klimaindsatsen i 2015 og den løbende idé- og teknologiudvikling på klimaområdet,
udarbejder forvaltningen primo 2016 et forslag til en CO2-reduktionsplan for 2016,
der også indeholder en status for initiativerne i 2015.
Opgaven løses inden for rammen, idet de i CO2-reduktionsplanen foreslåede
aktiviteter primært finansieres af "Klima og varmeplanlægning", hvor der er et
budget på ca. 425.000 kr. årligt. En række af de øvrige aktiviteter, der indirekte
påvirker CO2-udslippet i en positiv retning, finansieres af andre
budget/aktivitetsområder som f.eks. trafik- og energistyringsprojekter m.m.
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at det klimastrategiske arbejde i 2015 tilrettelægges ud fra
den foreslåede CO2-reduktionsplan.
Anbefalet.
Udvalget ønsker en drøftelse af konkrete initiativer til nedbringelse af trasportens
CO2 udledning med henblik på reduktion i forhold til uddannelsesinstitutioner og
erhvervsliv.
Bodil Kornbæk (A) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Co2reduktionsplan 2015
Side 8 af 35
24-02-2015
Sag nr. 3
3.
Ny affaldsordning
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. juni 2014 at øge genanvendelsen af
affald i Lyngby-Taarbæk Kommune ved at indføre indsamling af emballage (glas,
papir, metal og plast) i beholdere ved de enkelte husstande. Målet er at
genanvende en større andel af affaldet fra husholdninger. I dag genanvendes knap
25 % af husholdningsaffaldet i kommunen, mens målet i regeringens
ressourcestrategi er at genanvende minimum 50 %.
Den nye affaldsordning indføres i tre etaper, startende fra efteråret 2015. I nogle
områder (f.eks. nogle rækkehusområder) med begrænsede pladsforhold ved den
enkelte husstand vil der være et særligt behov for dialog med Lyngby-Taarbæk
Forsyning. F.eks. for at finde fælles løsninger, hvor flere husstande deles om
beholdere. Fra 2017 kan ordningerne udbredes til etageboligerne (dvs. boliger med
fælles affaldsløsninger), hvor forsyningen forventer at have en dialog med hver
enkelt bebyggelse om antal, størrelse og placering af beholdere.
Kommunalbestyrelsen bad på mødet den 26. juni 2014 om, at der skulle indhentes
priser på to forskellige løsninger:
Løsning A:
Indsamling af plast og papir henholdsvis glas og metal i hver sin 2-delte beholder
på 240 liter
Løsning B:
Indsamling af plast, metal, glas og papir i én 4-delt beholder på 370 liter. Mindre
husstande med 1(-2) personer kan nøjes med en beholder på 240 liter
Uanset hvilken løsning kommunalbestyrelsen vælger, skal den enkelte husstand
have mulighed for at fravælge beholderne. Alle husstande skal dog betale for
ordningen, ligesom det i dag er tilfældet med f.eks. genbrugsstationen og
storskraldsordningen.
Lyngby-Taarbæk Forsyning har i efteråret 2014 gennemført EU-udbud af bl.a. de to
løsninger for indsamling af emballage. De to løsninger er beskrevet i bilag fra
Lyngby-Taarbæk Forsyning. I bilaget er også vist de tre forskellige farver til
beholderne, som der er indhentet priser på.
Udbudsforretningen har også omfattet indsamling af miljøfarligt affald i røde
Side 10 af 35
”miljøbokse” ved hver husstand. Dette vil gøre det nemt for borgerne at opbevare
og komme af med det miljøfarlige affald, idet boksen kan sættes ud til tømning
efter behov. Ordningen med miljøbokse vil kunne indføres i hele kommunen i
efteråret 2015.
Muligheden for nemmere at kunne sortere emballageaffald fra til genanvendelse vil
mindske mængden af dagrenovation hos den enkelte husstand. Forvaltningen
foreslår, at der som forsøg ved implementering af de nye affaldsordninger i fase 1
(Taarbæk, Lundtofte m.fl.) gives mulighed for, at den enkelte husstand frivilligt
kan vælge kun at få tømt dagrenovation hver 14. dag, og dermed opnå en
besparelse på affaldsgebyret.
Kommunalbestyrelsen bad på mødet den 26. juni 2014 endvidere om, at den
nuværende storskraldsordning blev revurderet med henblik på at reducere
omkostningerne hertil. I forbindelse med udbudsforretningen er der derfor
indhentet priser på at indsamle storskrald hver anden uge (som i dag) såvel som
hver fjerde uge.
Driftsomkostningerne for Lyngby-Taarbæk Forsyning øges, og det vil ændre de
opkrævede gebyrer. Det forudsættes, at minimum 85 % af husstandene er med i
ordningen.
Den samlede gebyrstigning pr. husstand forventes at være på 90-120 kr. årligt.
Heraf går ca. 40 kr. til miljøboksen, mens ændring af storskraldsordningen til
afhentning én gang hver fjerde uge giver en besparelse på ca. 30 kr. pr. husstand
årligt. For en typisk husstand, dvs. villa eller rækkehus med egne affaldsbeholdere,
svarer dette til en stigning på 4-5 % i affaldsgebyret, som i 2015 er på kr.
2.251,25 (grundgebyr samt ugentlig tømning af 1 stk. sæk til dagrenovation).
Baggrunden for den lave stigning er, at Lyngby-Taarbæk Forsyning har valgt at
finansiere indkøbet af alle nye beholdere via den akkumulerede overdækning på
affaldsområdet. Investeringen/købet straksafskrives og bliver derfor ikke indregnet
i gebyret. Der er et lovmæssigt krav der fastlægger, at overdækningen skal
nedskrives over en årrække, og forsyningsselskabet har derfor forberedt og
planlagt, at investeringen skal anvendes til nedskrivning af overdækningen.
Beholderne vurderes at have en levetid på ca. 10 år, hvorefter det vil være
nødvendigt med en løbende udskiftning såfremt modellen for kildesortering
bevares. På dette tidspunkt vil der skulle investeres, og afskrivningen tillægges
gebyret.
Ser man på forsyningens driftsomkostninger pr. tilmeldt husstand, vil løsning A (2
stk. 2-delte beholdere pr. husstand) være ca. 30 % dyrere end løsning B (1 stk. 4delt beholder pr. husstand). Medregnes anlægsinvesteringen (beholderindkøbet)
Side 11 af 35
vil de to løsninger til gengæld være stort set udgiftsneutrale, da den 4-delte
beholder er noget dyrere i indkøb end 2 stk. 2-delte beholdere.
Gebyrstigningen dækker udelukkende implementering af den nye affaldsordning
ved villaer og rækkehuse, mens etageboliger ikke er medregnet. Udgifter til at
indføre affaldssortering ved etageboliger vil blive indregnet i grundgebyret når
etageboligerne bliver omfattet af ordningen. Det må derfor påregnes, at der i de
efterfølgende år vil komme yderligere stigninger i grundgebyret, der skal dække
etableringen af ordninger for etageboliger.
En husstand der frivilligt vælger kun at få afhentet dagrenovation hver 14. dag, vil
kunne spare ca. 300 kr. om året.
Da affaldsområdet er gebyrfinansieret, har de nye ordninger for husholdninger ikke
umiddelbart betydning for kommunens økonomi. Når kommunalbestyrelsen har
foretaget sin endelige beslutning den fremtidige affaldsordning, vil LyngbyTaarbæk Forsyning blive anmodet om at igangsætte implementeringen.
Indstilling
1. indsamlingen af affald til genanvendelse øges ved indsamling af emballage ved
alle husstande i enten
- 1 stk. 2-delt beholder til papir og plast samt 1 stk. 2-delt beholder til glas og
metal (A), eller
- 1 stk. 4-delt beholder til indsamling af papir, plast, glas og metal (B), 2. ved især
etageejendomme og ejendomme med fælles affaldsopsamling findes
”skræddersyede løsninger” i dialog med den enkelte bebyggelse,
3. udvalget tager stilling til, hvilken af de tre farver de nye beholdere skal have,
4. indsamlingen af miljøfarligt affald øges ved uddeling af en ”miljøboks” til alle
husstande til indsamling af batterier, elektronikaffald, sparepærer og farligt affald,
5. der som forsøg ved implementering af de nye affaldsordninger i etape 1 gives
mulighed for, at husstande frivilligt kan vælge kun at få tømt dagrenovation hver
14. dag, og dermed opnå en besparelse på affaldsgebyret, 6. udvalget tager
stilling til, om storskraldsordningen fremover skal ændres fra afhentning hver
anden uge til afhentning hver fjerde uge.
Ad 1: For løsning A stemte 3 (C og A). For løsning B stemte 2 (V). Ø undlod at
stemme
Ad 2: Anbefalet
Ad 3: For grøn løsning stemte 3 (C og A). For grå løsning stemte 2 (V). Ø undlod
at stemme
Ad 4: Anbefalet
Side 12 af 35
Ad 5. Anbefalet med 4 stemmer. V tog forbehold
Ad 6: Anbefalet at storskrald fremover afhentes hver fjerde uge. Udvalget ønsker
en opfølgning på forholdet et år efter ordningen er indfaset i etape 1.
Bilagsfortegnelse
1. LUKKET BILAG med farvemuligheder på beholdere
2. Takster affaldsordning
Side 13 af 35
24-02-2015
Sag nr. 4
4.
LAR medfinansieringsprojekt - Sorgenfri Nord og Stadion
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 5. september 2013 en bruttobevilling på
23,95 mio kr. til medfinansieringsprojekterne Sorgenfrigård Nord og Bondebyen heraf 15,73 mio kr. til Sorgenfrigård Nord. Økonomiudvalget er efterfølgende den
13. november 2014 blevet orienteret om status for LAR- projekter i kommunen og
har godkendt, at forvaltningen arrangerer dialogmøder med borgerne om
medfinansieringsprojekterne. Forvaltningen og Lyngby-Taarbæk Forsyning har
holdt dialogmøde om projektet LAR i Sorgenfrigård Nord med grundejerforeningen.
Der foreligger nu dispositionsforslag til projektet med en ændret projektøkonomi
(bilag), som forelægges til orientering og godkendelse af, at projektet fortsætter til
næste fase, hvor et projektforslag udarbejdes.
Målet med projektet LAR i Sorgenfrigård Nord er, at afkoble regnvandet fra Stadion
og offentlige veje fra fælleskloakken, således at kapaciteten i kloakken forbedres,
og oversvømmelse af boligerne kan undgås. På Stadion tilbageholdes regnvandet
og nedsives lokalt. Vejvand fra de offentlige veje afkobles ligeledes fra kloak og
ledes på terræn til forsinkelse og nedsivning i regnbede på vejene. Vejbedene skal
desuden fremstå som pæne, grønne elementer i området. Regnbedene får
kapacitet til at kunne håndtere regnhændelser op til en 5 års regn. For
regnhændelser større end en 5 års regn introduceres LAR- elementer, som på en
kontrolleret måde via skybrudsveje leder regnvandet frem til Mølleåen - eventuelt
via forsinkelse i parken ved Lykkens Gave. Hermed minimeres risikoen for
ukontrollerede oversvømmelser af haver m.v.
For at sikre grundvandet mod forurening med salt (natriumklorid) fra
glatførebekæmpelse omkobles regnvandet til kloak om vinteren - det vil sige fra 1.
november til 1. april. Det vurderes, at det vil være forsvarligt også af hensyn til
kapaciteten i kloakken, da de voldsomme skybrud typisk forekommer om
sommeren. Løsningen er dyrere i anlæg og drift, sammenlignet med en løsning,
hvor regnvandet ledet til vejbedene hele året. Såfremt kommunen på et senere
tidspunkt ændrer praksis for glatførebekæmpelse og benytter andre midler, kan
frakoblingen fra kloak og nedsivning i regnbede ske hele året, hvilket være en
fordel af hensyn til kapacitet og drift.
Grundejerforeningen udtrykte på omtalte møde stor velvilje til projektet. Der blev
aftalt, at der på foreningens generalforsamling den 25. marts 2015 etableres en
følgegruppe, som Forvaltningen og Forsyningen kan rådføre sig med i udformning
Side 14 af 35
af projektforslaget og rammer for inddragelse af yderligere beboere.
Såfremt udvalget godkender fortsættelse af projektet, skal der udarbejdes
projektforslag og herefter forprojekt til myndighedsbehandling og detailprojekt til
udbud.
Projektforslag forventes forelagt politisk medio 2015. Selve anlægsarbejdet
forventes udført i 2017.
I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget er anlægsbudgettet hævet
fra 15.734.000 kr. til nu 21.587.215 kr. Årsagen til de øgede omkostninger skyldes
primært, at udgifter til byggeplads og udforudseelige udgifter ikke var medtaget i
det tidligere budget, ligesom de er i det andet medfinansieringsprojekt i
Bondebyen. Desuden er økonomi på regnbede justeret, idet der foreslås en lidt
dyrere løsning med omkobling af regnvand til kloak om vinteren.
Et medfinansieringsprojekt skal være godkendt af Forsyningssekretariatet under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det skal være billigere end et traditionelt
spildevandsprojekt, som spildevandsforsyningen udfører på egne spildevandsanlæg
i forbindelse med løsning af kapacitetsproblemer ("sædvanlig afhjælpning").
Med tilpasning også af det traditionelle projekt med uforudseelige udgifter og
byggepladsudgifter bliver udgiften for det traditionelle projekt 23.298.305 kr.
Medfinansieringsprojektet er således stadig billigere end det traditionelle projekt
og vil kunne finansieres 100 % af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Såfremt
omkostningerne til projektet overstiger udgiften til det traditionelle projekt, kan
kommunen skulle afholde meromkostningerne, såfremt disse ikke kan godkendes
af Forsyningssekretariatet. Lyngby-Taarbæk Forsyning har anmodet
Forsyningssekretariatet om accept af den rettede økonomi for det traditionelle
projekt.
Driftsomkostningerne til det færdige anlæg er indtil videre fastholdt til 48.000 kr.
pr. år.
Da projektet er et medfinansieringsprojekt, er det kommunen, der anlægger, ejer
og drifter anlægget. Det medfører også, at det er kommunen, der har ansvar for
anlægget og vil kunne påføres et ansvar ved eventuelle uheld i anlægsperioden
eller ved projektfejl. Der skal derfor tegnes en forsikring for anlægsprojektet.
Økonomisk rammer for dette foreslås forelagt med projektforslaget medio 2015.
Projektet betales af kommunen som projektejer og tilbagebetales 100 % af
Lyngby-Taarbæk Forsyning via spildevandstaksterne over en periode på 25 år.
Driften betales af kommunen i forskud og afregnes årligt med forsyningen.
Løsningen bliver derfor på sigt en nulløsning for kommunen.
Side 15 af 35
Økonomiudvalget.
Indstilling
Forvaltningen foreslår,
1. at der udarbejdes projektforslag for projektet i samarbejde med beboerne i
Sorgenfrigaard området
2. at ansøgning om at frigive den øgede anlægssum forelægges med
projektforslaget, formentlig medio 2015
Ad 1-2: Anbefalet.
Bilagsfortegnelse
1. Dispositionsforslag - LAR i Sorgenfrigård Nord
Side 16 af 35
24-02-2015
Sag nr. 5
5.
LAR medfinansieringsprojekt - Bondebyen
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 5.09.2013 en bruttobevilling på 23,95 mio
kr. til medfinansieringsprojekterne Bondebyen og Sorgenfrigård Nord - heraf 8,216
mio kr. til Bondebyen. Økonomiudvalget er efterfølgende den 13.11.2014 blevet
orienteret om status for LAR-projekter i kommunen og har godkendt, at
forvaltningen arrangerer dialogmøder med borgerne om
medfinansieringsprojekterne. Forvaltningen og Lyngby-Taarbæk Forsyning har
holdt dialogmøde om projektet LAR i Bondebyen i januar 2015. Der foreligger nu
dispositionsforslag til projektet med en ændret projektøkonomi (bilag), som
forelægges til orientering og godkendelse af, at projektet fortsætter til næste fase,
hvor et projektforslag udarbejdes.
Målet med projektet er at reducere belastningen af kloaksystemet i Bondebyen
nord for Peter Lundsvej og samtidig etablere et rekreativt område i Bondebyen. Det
fremgår af dispositionsforlag til projektet, at vejvand og muligvis tagvand ledes til
et genetableret gadekær, hvorfra vandet kan renses og nedsive gennem en faskine
til grundvandet. Anlægget dimensioneres til at klare regnhændelser, som statistisk
forekommer hvert 5 år. Til at håndtere ekstreme regnhændelser og skybrud
etableres LAR- elementer, som på en kontrolleret måde via skybrudsveje leder
regnvandet frem til Mølleåen
Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og desuden i et
område, hvor grundvandet kan være særlig følsomt overfor forurening fra
overfladen (nitratfølsomt indvindingsopland). Det er derfor forslaget, at regnvandet
siver gennem filtermuld, som nedbryder og tilbageholder forurenende stoffer.
Klorid fra glatførebekæmpelse med salt kan dog ikke tilbageholdes i filtermulden.
For at sikre grundvandet mod forurening med klorid, kan regnvandet omkobles til
kloak om vinteren - det vil sige fra 1. november til 1. april. Det vurderes, at det vil
være forsvarligt også af hensyn til kapaciteten i kloakken, da de voldsomme
skybrud typisk forekommer om sommeren. Der kan arbejdes med alternativer til
denne løsning i udformning af projektforslag.
Der er mange interesser, der skal varetages i projektet i Bondebyen. Ud over den
spildevandstekniske interesse, skal også kulturværdier, trafik, parkering og
rekreative opholdsmuligheder imødekommes. Forvaltningen har afholdt møde med
repræsentanter fra Bondebyen, som udtrykte stor velvilje til projektet. Det blev
aftalt at afholde dialogmøder, hvor borgerne kan give udtryk for, hvilke værdier de
Side 17 af 35
ønsker at projektet skal opfylde. Det er foreløbigt aftalt offentligt møde den 26.
februar 2015 på Lindegården i Bondebyen, hvor også etablering af en følgegruppe
kan aftales. Gadekæret vil desuden indgå som en mulighed i den nye lokalplan for
Bondebyen, som udarbejdes parallelt med dette projekt.
I det dispositionsforslag, der foreligger nu, er der præsenteret tre åbne forslag,
som kan være basis for dialog i den næste fase, hvor et projektforslag skal
udarbejdes. De tre løsninger rummer en del forskelle i forhold til trafikafvikling,
især på Peter Lundsvej ved gadekæret, hvor vejen enten bevares, omlægges eller
lukkes. I det første forslag forlægges Peter Lundsvej udenom gadekæret og den
omgivende grønne forte. I det andet forslag lukkes Peter Lundsvej for
gennemkørsel ved gadekæret og Høstvej foreslås dobbeltrettet. I det tredje forslag
sænkes Peter Lundsvej og kører gennem gadekærets forte, som så er utilgængelig
for trafik under store regnskyl. Det er vigtigt at bemærke, at ingen af de tre forslag
er realitetsbehandlet og kan kombineres. Den valgte løsning skal så følges op af
konkret planlægning. Der er flere detaljer om forslagene i dispositionsforslaget.
Såfremt udvalget godkender fortsættelse af projektet, skal der udarbejdes
projektforslag og herefter forprojekt til myndighedsbehandling og detailprojekt til
udbud.
Projektforslag forventes forelagt politisk medio 2015 medfølgende et revideret
budget for den foreslåede løsning. Selve anlægsarbejdet forventes udført i 2017.
I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget er anlægsbudgettet hævet
fra 8,216 mio kr. til til henholdsvis 10,5 mio kr., 9,7 mio kr. og 11 mio kr for
alternativ 1, 2 og 3. Årsagen til de øgede omkostninger skyldes tilpasning af
projektet for at varetage risiko for grundvandet samt at vurdere alternativer.
Et medfinansieringsprojekt skal være godkendt af Forsyningssekretariatet under
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det skal være billigere end et traditionelt
spildevandsprojekt, som spildevandsforsyningen udfører på egne spildevandsanlæg
i forbindelse med løsning af kapacitetsproblemer ("sædvanlig afhjælpning"). Prisen
for det traditionelle spildevandsprojekt er i Forsyningssekretariatets godkendelse
vurderet til 24.253.000 kr. Det alternative projekt i Bondebyen er således stadig
langt billigere og vil kunne finansieres 100 % af Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Såfremt omkostningerne til projektet overstiger udgiften til det traditionelle
projekt, kan kommunen skulle afholde meromkostningerne, såfremt disse ikke kan
godkendes af Forsyningssekretariatet.
Driftsomkostningerne til det færdige anlæg er indtil videre fastholdt til 25.000 kr.
pr. år.
Side 18 af 35
Da projektet er et medfinansieringsprojekt, er det kommunen, der anlægger, ejer
og drifter anlægget. Det medfører også, at det er kommunen, der har ansvar for
anlægget og vil kunne påføres et ansvar ved eventuelle uheld i anlægsperioden
eller ved projektfejl. Der skal derfor tegnes en forsikring for anlægsprojektet.
Økonomiske rammer for dette foreslås forelagt med projektforslaget medio 2015.
Projektet betales af kommunen som projektejer og tilbagebetales 100 % af
Lyngby-Taarbæk Forsyning via spildevandstaksterne over en periode på 25 år.
Driften betales af kommunen i forskud og afregnes årligt med forsyningen.
Løsningen bliver derfor på sigt en nulløsning for kommunen.
Økonomiudvalget
Indstilling
Forvaltningen foreslår,
1. at der udarbejdes projektforslag for projektet i samarbejde med beboerne i
Bondebyen
2. at ansøgning om at frigive den øgede anlægssum forelægges med
projektforslaget, formentlig medio 2015
Ad 1-2: Anbefalet.
Side 19 af 35
24-02-2015
Sag nr. 6
6.
Helhedsplan for Bellevue Strandpark - fase 2
Sagsfremstilling
Den igangværende renovering af Bellevue Strandpark udføres i henhold til den
vedtagne visionsplan for Bellevue Strandpark. Visionsplanen søges gennemført i 6
faser, hvor faserne er indbyrdes uafhængige jvf. "Bellevue Strandpark projektpræsentation 2012" (bilag).
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i driften af Bellevue Strandpark med et
økonomisk tilskud på 2/33 af den årlige drift og med 2/33 i den igangværende
renovering. De resterende 31/33 afholdes af Gentofte Kommune, Frederiksberg
Kommune, Københavns Kommune og Staten. Lyngby-Taarbæk Kommune er
repræsenteret med et kommunalbestyrelsesmedlem i bestyrelsen for Bellevue
Strandpark.
Det endelige regnskab med forslag til finansiering af Bellevue Strandpark fase 1
blev forelagt Økonomiudvalget den 18. september 2014. Af sagsfremstillingen
fremgår, at forvaltningen undersøger yderligere og vender tilbage med oplysninger
om fase 2 og behovet for finansiering. Gentofte Kommune har i e-mail af 1.
oktober 2014 fremsendt oplysninger om, at fase 1 er på plads og at LyngbyTaarbæk Kommune i den forbindelse er blevet opkrævet 8.370 kr for meget.
Beløbet vil blive overført til fase 2.1 jvf. "Bellevue Strandpark I/S - regnskab for
fase 1" (bilag).
Fase 2.1 omfatter anlæggelse af badebro og rampe ved Bellevue Strandpark og
rampe ved Bellevue Strand samt videreførelse af Helhedsplanen fase 2.1. Gentofte
Kommune har oplyst, at de samlede udgifter til fase 2.1 forventes at beløbe sig til
1.788.000 kr. Lyngby-Taarbæk Kommunes andel af 1.788.000 kr. vil være 108.364
kr. Heraf er der allerede betalt (overført) de 8.370 kr., og der resterer således at
blive opkrævet et beløb på 99.994 kr. for fase 2.1.
Afhængigt af hvad det endelige regnskab bliver for fase 2.1, forventer Gentofte
Kommune at opkræve 99.994 kr. medio januar 2015.
Til fase 2.2 er der afsat - og godkendt i bestyrelsen for Bellevue Strandpark 8.250.000 kr. Lyngby-Taarbæk Kommunes andel til fase 2.2 vil ligge på omkring
500.000 kr. Der er ikke udarbejdet en endelig tidsplan endnu, men Gentofte
Kommune har meldt ud, at der ultimo 2015 forventes opkrævet det beløb, som på
det tidspunkt er brugt. Resten vil blive opkrævet i 2016.
Side 20 af 35
Bevillinger til betaling for Lyngby-Taarbæk Kommunes andel i renovering af
Bellevue Strandpark er tidligere blevet finansieret som anlægsbevilling/
anlægstillægsbevillinger eller af den ikke længere eksisterende anlægskonto
'Udvikling af udflugtsområder'.
Der er ikke afsat finansiering til opgaven. Der er pt. behov for at finansiere 99.994
kr. til fase 2.1 og 500.000 kr. til at finansiere fase 2.2. I alt et
merfinansieringsbehov i 2015 på 599.994 kr. Forvaltningen kan pege på at
finansiere fase 2.1 og fase 2.2 af (forventet overført) mindreforbrug fra 2014 til
2015 på slidlagspuljen.
I givet fald der træffes beslutning om at finansiere af slidlagsmidler i 2015, kan
forvaltningen først oplyse om konsekvenser for udførelse af belægningsarbejder
efter at de offentlige veje er gennemgået i april/maj 2015 for vinterens skader.
Lyngby-Taarbæk Kommunes kr.-andel til finansiering af visionsplanens fase 3 til 6
kendes pt. ikke, da disse faser endnu ikke er projekteret. Fase 3 til fase 6 er ikke
indbyrdes forbundet, men kan udføres individuelt. Forvaltningen har senest i email af 28. januar 2015 spurgt Gentofte Kommune om økonomi og tidsplan for
udførelse af fase 3 til fase 6. Gentofte Kommune har oplyst, at der ikke foreligger
oplysninger om økonomi og udførelsestidspunkter for fase 3 til fase 6 (bilag).
Forvaltningen undersøger finansieringsbehovet for faserne 3-6 og fremlægger
efterfølgende dette til politisk behandling.
Indstilling
1. finansiere 599.994 kr. fra det fra 2014 overførte mindreforbrug på
slidlagspuljen, idet der samtidig sker bevillingsmæssige tilpasning
(slidlagsbevilling nedskrives og helhedsplan for Bellevue Strandpark opskrives)
2. forvaltningen fremlægger budget og finansieringsforslag for fase 3 til fase 6, når
dette kendes.
Ad 1: Anbefalet
Ad 2: Anbefalet, idet udvalget anmoder om et økonomisk overblik over de
forskellige faser i projektet.
Side 21 af 35
Bilagsfortegnelse
1. Bellevue Strandpark - regnskab for fase 1
2. Bellevue Strandpark - projektpræsensation 2012
Side 22 af 35
24-02-2015
Sag nr. 7
7.
Anmodning om optagelse af sag om Styr på Energien
Sagsfremstilling
Søren P. Rasmussen (V) har via email modtaget den 22. januar 2014 anmodet om
at få en sag på dagsordenen med følgende ordlyd:
"Styr på Energien
Kommunens aftale om at reducere energiforbruget og CO2 udledningen har sat
mange initiativer i gang i kommunen med gode resultater til følge. Venstre vil nu
gerne sikre, at det ikke kun er kommunen, der har fokus på aftalen, men at
borgere og lokale virksomheder også får hjælp til at kunne reducere CO2
udledningen og spare penge.
Venstre ønsker, at kommunen deltager i det initiativ Gate 21 har igangsat, hvor
der sættes fokus på at spare energi og penge i virksomheder og butikker. Der
bruges meget energi i kommunens mange butikker og virksomheder. Venstre vil
gerne hjælpe butikkerne og virksomheder med at spare penge og hjælpe til med,
at vi reducerer energiforbruget og CO2 udledningen.
I forhold til borgerne vil Venstre meget gerne, at der indledes et samarbejde med
nogle grundejerforeninger i kommunen for at høste erfaringer, der kan bruges i
hele kommunen. Mange borgere vil gerne gøre en forskel, men har svært ved at
finde de rigtige løsninger for dem. Dette samarbejde kunne også inddrage de lokal
håndværkere for at skabe vækst og udvikling lok alt."
Forslaget indgår i CO2 reduktionsplanen.
Side 23 af 35
24-02-2015
Sag nr. 8
8.
Anmodning om optagelse af sag om p-afgifter til ansatte i
hjemmeplejen
Sagsfremstilling
Mette Schmidt Olsen (C) har via e-mail, modtaget den 27. januar 2015, anmodet
om optagelse af sag på dagsordenen med følgende ordlyd:
"
"Når ansatte i hjemmeplejen kaldes ud til nødsituationer hos kommunens borgere,
forventes hjælpen at være hurtigt fremme.
Da de ansatte ikke altid kan finde lovlige P-pladser i nærheden af borgerens hjem,
medfører dette, at de ansatte af og til parkerer ulovligt og dermed risikerer Pafgifter, som de selv hæfter for.
Det er ikke rimeligt, at stille personalet i valget mellem hurtig hjælp til borgeren
eller P-afgift betalt af egen lomme.
Der ønskes en drøftelse i udvalget af muligheden for at bede forvaltningen komme
med forslag til løsninger, på de problemer hjemmeplejen kan opleve i forbindelse
med parkering i nødsituationer."
Drøftet.
Side 24 af 35
24-02-2015
Sag nr. 9
9.
Anmodning om optagelse af sag om bedre udnyttelse og
afmærkning af kommunens p-pladser
Sagsfremstilling
Henriette Breum (V) har via email, modtaget den 28. januar 2015, anmodet om
optagelse af sag på dagsordenen med følgende ordlyd:
" Venstre ønsker bedre udnyttelse og afmærkning af kommunens p-pladser.
Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder med space management af de kommunale
bygninger, dvs. optimering af udnyttelsen af de eksisterende kvm. Samme princip
ønsker Venstre også skal gælde p-pladserne i kommunen.
Derfor foreslår Venstre en gennemgang af de kommunale p-pladser med henblik
på en tydelig afmærkning af p-båse, desuden ønsker Venstre en vurdering af i
hvilket omfang reserverede pladser eks. ved kommunale instituitoner mv. er
nødvendige."
Drøftet, idet forvaltningen arbejder videre med mulighed for bedre udnyttelse af
kommunens p-pladser samt en analyse af parkeringssituationen generelt.
Side 25 af 35
24-02-2015
Sag nr. 11
11.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - februar 2015
Sagsfremstilling
1. Ny parkeringsbekendtgørelse
Parkeringsbekendtgørelsen er tilrettet i henhold til Kommunalbestyrelsens
beslutning om nedlæggelse af betalt parkering den 20. november 2014.
Bekendtgørelsen ligger på kommunens hjemmeside,
http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/user_uploads/CMP/Trafikvej/06.10.14._bek.omstandsningogparkerinfm.m.doc_.pdf
2. Præciseringer af regulativ for Lyngby Hovedgade
Forvaltningen har præciseret Regulativ for Lyngby Hovedgade (bilag), siden
regulativet blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014.
Præciseringerne fremgår af side 4 i afsnittet under "Tilladelse til udeservering,
vareudstilling mv. ", hvor det tydeliggøres dels at der skal søges om tilladelse for
såvel inventar- som facadezone (udstillingsarealet), dels at det skal ske inden
ibrugtagning. At regulativet er ændret fra, at der skal indgås en skriftlig aftale
(kontrakt) til en skriftlig tilladelse, betyder, at der ikke fremover skal indgås
kontrakter, men blot gives en tilladelse i henhold til regulativet. Derfor er afsnit fra
side 5 "Regler og bestemmelser" udvidet med de tidligere kontraktlige vilkår.
Herudover er ikrafttrædelsesbestemmelsen på side 9 ajourført.
3. Ændring af regulativ for Ulrikkenborg Plads
På baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2015, hvori det indgik
at afskaffe betaling for udeservering m.v. på Lyngby Hovedgade, har forvaltningen
revideret regulativet for Ulrikkenborg Plads, således at de to regulativer tilbyder
samme vilkår, og således at de to områder ikke forskelsbehandles. Regulativet
træder i kraft pr. 1. marts 2015 (bilag).
4. Hastighedsmåling og -kontrol på Skovbrynet
Efter henvendelse fra Sorgenfrigaards Grundejerforening har Forvaltningen
foretaget hastighedsmåling på Skovbrynet vest for Fuglevadsvej. Målingerne er
foretaget i perioden 21.8 - 29.8.2014.
Der er i gennemsnit i hverdagene talt 4760 køretøjer (sammenlagt for begge
retninger). Der er målt en gennemsnitshastighed på 51,4 km/t og 85%-fraktil er
målt til 60 km/t. Der er målt lidt højere hastigheder mod vest end mod øst. Den
tilladelige hastighed på strækningen er 50 km/t.
Side 29 af 35
Der er tale om sekundær trafikvej med cykelstier på begge sider. Begge sider af
veje er stort set uden bebyggelse. Set i det forhold og i forhold til kommunens
andre veje, finder forvaltningen ikke, at Skovbrynet er relevant i forbindelse med
etablering af fartdæmpende foranstaltninger som fast vejinventar. I dag fungerer
jernbanen i øvrigt som fartdæmpende foranstaltning, og herudover har udvalget i
2014 bevilget midler til omdannelse af krydet mellem Fuglkevadsvej og
Skovbrynet.
Der har siden 2010 været to uheld på vejen. Det ene uheld var som følge af et
blackout, der medførte at personen kørte ind i en lygtepæl. Den anden ulykke
skete, da en bilist overså en cyklist i forbindelse, at bilisten drejede ind til
Fuglevad. Ingen af ulykkerne havde baggrund i for høj hastighed.
Forvaltningen har i 2014 anmodet politiet om at iværksætte automatisk
trafikkontrol (ATK) på Skovbrynet. Politiet oplyste på daværende tidspunkt, at
stedet ikke var egnet til ATK med det eksisterende udstyr, men at de ville foretage
hastighedskontrol med lasermåling i det omfang, som de kan prioritere det ind i
andre opgaver.
Regeringen vedtog i 2012 en trafiksikkerhedspakke, der indeholder en bred vifte af
initiativer, der skal bidrage til en styrkelse af trafiksikkerheden. Heri indgår en
massiv styrkelse af Automatisk Trafik Kontrol.
Nordsjællands Politi har i december 2014 informeret om, at politikredsen får tildelt
6 nye køretøjer til ATK, samt at ATK-indsatsen vil blive fordoblet i 2015. Politiet
har bedt om kommunernes input til udpegning af relevante ATK-målesteder. Ud
over andre områder i byen, vil forvaltningen anmode Politiet om at anvende deres
nye udstyr på på Skovbrynet på strækningen mellem Kongevejen og Fuglevadsvej.
5. Omkostninger forbundet med etablering af letbanen i Lyngby-Taarbæk
Kommune
I forbindelse med etablering af letbanen er der nedsat en række arbejdsgrupper
med repræsentation fra alle kommuner og letbaneselskabet. En af disse
arbejdsgrupper har vurderet det meget omfattende omlægningsarbejde af
forsyningsledninger, der allerede starter op i 2015. Der vil være en meget stort
antal forsyningsledninger (flere tusinde kilometre), fordelt på ca. 50 ledningsejere,
som skal flyttes væk fra det kommende banetraceé. Alle ledninger skal flyttes
inden selve letbaneetableringsarbejdet kan igangsættes. Omlægning af
forsyningsledninger forventes afsluttet i slutningen af 2017.
Til varetagelse af opgaven med oplægning af forsyningsledninger vil der skulle
etableres et fælles kontor for de involverede kommuner. Kontoret skal udarbejde
ledningsprotokoller, koordinering mellem ledningsejere, foretage
myndighedsarbejde i forbindelse med gravetilladelser, tilsyn og opfølgning,
afleveringsforretninger samt behandle henvendelser fra trafikanter og borgere.
Samtidig skal kontoret koordinere i forhold til de respektive kommuner. Kontoret,
Side 30 af 35
som finansieres af kommunerne, vil bemandes med ca. 5 personer. Hertil skal
lægges en række driftsudgifter. Forvaltningen vil medio 2015 fremlægge en
bevillingssag med et estimat over de samlede ekstraomkostninger og
tilkøbsydelser i forbindelse med etablering af letbanen.
6. Støttekroner til Lyngby-Taarbæk Forsynings affaldsprojekter
Lyngby-Taarbæk Forsyning har fået tildelt ca. 700.000 kr. i støtte fra
Miljøministeriet. Midlerne kommer fra en pulje, der skal skaffe ny viden og
derigennem understøtte kommunernes arbejde med at nå Ressourcestrategiens
mål om at genanvende minimum 50 % af husholdningsaffaldet i 2022. Der er i
første omgang uddelt 18 mio. kroner til 32 forskellige projekter, og
forsyningsselskabet har fået tildelt støtte til to projekter.
I det ene projekt vil forsyningen se på borgerens vaner fra det øjeblik, hvor affaldet
opstår i køkkenet til det ender i skraldespanden. Hvordan fanges borgerens
interesse i den situation, hvor affaldet opstår i køkkenet og hvilke konkrete
værktøjer kan bruges for at give borgeren incitament til bedre affaldssortering?
Projektet vil omfatte interviews og observationer i husholdninger, og vil blive
gennemført i samarbejde med firmaet The Nudging Company.
Det andet projekt har til formål at understøtte implementeringen af nye
affaldsordninger i kommunen fra efteråret 2015. Forsyningen vil anskaffe en
kampagne-campingvogn, der skal besøge de enkelte områder i forbindelse med
udrulningen af ordningen. Målet er at komme tæt på borgerne, og give nem
adgang til at få svar på spørgsmål om den nye ordning. På den måde kan
problemer tages i opløbet dér hvor borgeren er, så overgangen til den nye
affaldsordning kan forløbe så gnidningsfrit som muligt.
7. Oprettelse af Strandsti laug - Springforbi
Forvaltningen har fulgt Naturstyrelsen, Hovedstadens bestræbelser på at få
renoveret den ødelagte sti langs kysten ved Springforbi. Ødelæggelserne skyldes
især de to orkaner Allan og Bodil. Naturstyrelsen har foreløbig givet tilsagn om at
bevillige 4-5 mill. kr. til istandsættelsen. Dette er ikke tilstrækkelig til en hel
istandsættelse af kyststien. Derfor har Naturstyrelsen arbejdet med en
helhedsplan, som blev præsenteret på et borgermøde den 13. januar 2015 på
Taarbæk Skole.
Helhedsplanen forventes lagt på Naturstyrelsen, Hovedstadens hjemmeside under
nyheder i uge 6. Helhedplanen har et grundlæggende fokus på, hvordan kyststien
kan renoveres. Derudover indeholder den forslag til, hvordan kulturhistoriske træk
fra de nedrevne strandvejsvillaer kan bevares og tydeliggøres. Der er endvidere
præsenteret en række forslag, der klart vil forbedre friluftslivet i hele Springforbi,
hvor der vil blive mulighed for både at gå oppe og nede langs kystskrænten og der
også forslag til, hvordan Springforbi parken får en bedre sammenhæng både
adgangsmæssigt men også visuelt til Dyrehaven.
Side 31 af 35
En række lokaleforeninger har taget initiativ til at danne "Strandstiens Laug ved
Springforbi", de har stiftende generalforsamling 31. januar 2015. På
initiativgruppens vegne har Richard Sandbæk spurgt om en tilkendegivelse fra
Lyngby-Taarbæk Kommune for at sikre, at der er kommunal velvilje for planen om
at bevare og udvikle strandstiområdet. Det initiativgruppens klare hensigt at
strandstilauget skal etablere et godt og konstruktivt samarbejde både med
Naturstyrelsen og med Lyngby-Taarbæk kommune til gavn for Springforbi området
og specielt strandstien.
Borgmesteren har sendt et brev til initiativgruppen med kommunens positive
tilkendegivelse (bilag).
8. Samlet proces- og tidsplan for budgetlægningen 2016-19
Økonomiudvalget har den 15. januar 2015 godkendt den samlede proces- og
tidsplan for budgetlægningen 2016-19. Heri er indarbejdet den allerede fastlagte
plan for effektiviseringsarbejdet frem til sommeren 2015, hvor
kommunalbestyrelsen efter planen skal godkende effektiviseringstiltag svarende til
28 mio. kr.
Ifølge tidsplanen skal der i indeværende møde gives en status for processen.
Forvaltningen vil i mødet give en mundtlig orientering om det igangværende
arbejde.
9. Øgede udgifter til Movia grundet bortfald af indfasningsordning og
voldgiftssag
I forbindelse med ændring af Lov om Trafikselskaber i 2014 og dertil hørende ny
linjefordeling foreslog Movia at indfase de økonomiske effekter over en 3-årig
periode med 33 % i 2016, 66 % i 2017 og med fuld effekt fra 2018. For LyngbyTaarbæk Kommune betød dette forslag ekstraudgifter i 2016 på 0,9 mio. kr., i
2017 på 1,9 mio. kr. og i 2018 på 2,8 mio. kr., jf. sag behandlet i Teknik- og
Miljøudvalget den 6. januar 2015.
En gradvis indfasning over 3 år er en fravigelse fra Lov om Trafikselskabers
generelle finansieringsmodel, hvorfor det kræves, at alle kommuner og regioner er
enige om at gennemføre fravigelsen. Movia orienterer, i brev af 30. januar 2015
(bilag), kommunerne om, at en enkelt kommune har besluttet ikke at tilslutte sig
indfasningen over 3 år, hvorfor forslaget bortfalder.
Det betyder, at de fulde økonomiske konsekvenser slår igennem allerede i 2016.
For Lyngby-Taarbæk Kommune vil bortfald af overgangsordningen således
medføre, at udgifterne til busdriften allerede fra 2016 øges til den fulde effekt på
2,8 mio. kr. og ikke som forventet 0,9 mio. kr. Der er således tale om en stigning
på 1,9 mio. kr. i forhold til den forventede ekstraudgift (med overgangsordningen).
Side 32 af 35
Ovenstående ændringer om øget tilskudsbehov til Movia indarbejdes i Busbestilling
2016, som planlægges behandlet på Teknik- og Miljøudvalget den 24. marts 2014.
Lyngby-Taarbæk Kommune har endvidere modtaget brev fra Movia dateret 28.
januar 2015 (bilag) angående voldgiftssag: "DSB og Metroselskabet mod
Trafikselskabet Movia".
I december 2012 anlagde DSB og Metroselskabet voldgiftssag mod Movia med
påstand om, at Movia uretmæssigt har ændret sit tællesystem for passagerer,
hvorved Movia i perioden 2008-2013 og fremefter har fået en større andel af
billetindtægterne i Hovedstadsområdet, end man ellers ville have fået.
DSBs og Metros krav var 250 mio. kr. for perioden 2008-2013 og knap 50 mio. kr.
om året fra 2014 og frem tillagt pristalsregulering efter nettoprisindekset samt
renter.
Den 21. januar 2015 afsagde voldgiftsretten kendelse i sagen, hvorefter DSB og
Metroselskabet fik delvist medhold i, at Movia har foretaget en forbedring af
bussernes tællesystem for passagerer. Da voldgiftsretten hverken kan konkludere,
at der udelukkende foreligger metodeforbedring eller udelukkende genopretning,
fastlægges den økonomiske effekt af metodeændringerne skønsmæssigt til 50 pct.
af det beløb, som DSB og Metroselskabet har krævet.
Voldgiftsrettens afgørelse betyder derfor, at Movia skal tilbagebetale i alt 161,4
mio. kroner til DSB og Metroselskabet for årene 2008-2014 inklusive tillæg af
pristalsregulering efter nettoprisindekset samt renter. Endvidere bliver Movias
indtægtsgrundlag fremover reduceret med 24,8 mio. kroner årligt tillagt
pristalsregulering efter nettoprisindekset.
De økonomiske konsekvenser af kendelsen fordeles i sidste ende på kommuner og
regioner i forhold til deres andele af billetindtægterne i busdriften. Kendelsen er
afsagt efter afslutningen af den regnskabsmæssige supplementsperiode for 2014.
Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommune for årene 2008 – 2015 skal betale 3,7
mio. kr. Derudover stiger kommunens årlige udgifter til Movia med 0,4 mio. kr. fra
2016.
Movia har kontaktet Økonomi-og Indenrigsministeriet med henblik på en drøftelse
af muligheden for at opnå dispensation fra lånebekendtgørelsen således, at
tilbagebetalingsbeløbet kan finansieres ved lån. Derved spredes de økonomiske
konsekvenser for kommuner og regioner på lånets afdragsperiode.
Ovenstående udgiftsstigninger fra voldgiftssagen vil blive indarbejdet i en særskilt
sag for den kollektive trafik på et senere tidspunkt, idet de foreslåede
lånemuligheder sandsynligvis ikke vil være belyst på busbestillingstidspunkt.
Side 33 af 35
Forvaltningen følger den videre udvikling i sagen. Det bør bemærkes, at
forvaltningen ikke har haft noget kendskab til den igangværende voldgiftssag før
afgørelsen er blevet fremsendt til kommunen ultimo januar 2015.
10. Svar til Grønt Råd om plantevækst i Lyngby Sø fra formanden for
Jeg har drøftet Grønt Råds henvendelse med forvaltningen, der - som jeg også
forstod på det seneste af rådets møder - allerede er i tæt dialog med rosporten om
deres problemer med den øgede vegetation. Forvaltningen følger også søens
økologiske tilstand.
Rosporten
I forbindelse med, at Gladsaxe- og Lyngby-Taarbæk Kommune er ved at udarbejde
en fredningsplejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø, har de to forvaltninger holdt
et særskilt møde med repræsentanter for den samlede rosport på søerne. Mødet
blev afholdt på Gladsaxe Rådhus den 25. februar 2014. Formålet var bl.a. at høre
rosportens tanker om en plejeplan og samtidig få synliggjort, hvor problemerne
med undervandsvegetation, tagrør og åkander er mest massive.
På mødet blev det aftalt, at roerne i fællesskab skulle udarbejde et kort for både
Bagsværd Sø og Lyngby Sø med optegning af arealer/områder, hvor de kunne
forestille sig at søge dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at klippe
undervandsvegetationen jævnligt.
Jeg forstår også, at der den 16. december 2014 er gennemført møde med
rosporten og forvaltningen med henblik på at at drøfte i hvilken udstrækning, der
kan gives dispensation til slåning.
For en god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at drøftelserne mellem rosporten
og forvaltningen udelukkende drejer sig om, hvad myndigheden kan give
dispensation til. Som du sikkert også ved, er det ikke en myndighedsopgave
hverken at klippe eller fjerne plantevækst i Lyngby Sø, og der er ikke afsat
driftmidler til det på Teknik- og Miljøudvalgets område. Spørgsmålet om
finansiering af rosportens behov skal i givet fald tages op med Kultur- og
Fritidsudvalget.
Søens økologiske tilstand
Forvaltningen har drøftet søens tilstand både med dig og Grønt Råd gennem
længere tid - og som jeg forstår det, er der ingen endegyldige sandheder om,
hvordan søen opnår en god økologisk tilstand. De forslag, som ligger i Grønt Råds
henvendelse er ikke uproblematiske af flere årsager:

Lyngby Sø er omfattet af EU’s vandrammedirektiv og skal leve op til
målsætningen: God økologisk tilstand. I øjeblikket lever Lyngby Sø ikke op til
målsætningen, selvom søens tilstand de senere år er blevet en del bedre. For
Side 34 af 35
at kunne leve op til målsætningen kræver det bl.a., at der kommer yderligere
vegetation i søen.

Lyngby Sø er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 hvoraf fremgår, at
der ikke må foretages ændringer af søens tilstand, uden dispensation fra
myndigheden - her kommunen.
Forvaltningen undersøgte undervandsvegetationen i Lyngby Sø i juni 2014 for at
se, hvor vegetationen er og i hvilken udstrækning. I 2014 er der også foretaget
målinger af næringsstoffer (N og P) og klorofyl i Lyngby Sø.
Fremadrettet er det planen, med passende intervaller, at foretage tilsvarende
overvågning af Lyngby Sø for således at følge udviklingen.
Forvaltningen giver en mundtlig orientering på mødet.
11. Gensidig orientering om evt. afholdte møde
Udvalgets medlemmer har mulighed for at orientere hinanden.
Taget til efterretning.
Bilagsfortegnelse
1. Borgmesterbrev til Richard Sandbæk om Strandstilauget
2. Orientering om voldgiftsrettens afgørelse
3. Indfasning af ny linjefordeling
4. Lyngby Hovedgade
5. Ulrikkenborg Plads
Side 35 af 35
Klimastrategi Pixi udgave 2012
Region Hovedstaden
Punkt nr. 1 - Energi på Tværs
Bilag 1 - Side -1 af 28
Region Hovedstaden
Klimastrategi
for hovedstadsregionen
KKR
HOVEDSTADEN
Møde i Teknik- og Miljøudvalget d. 24-02-2015
Introduktion
Hovedstadsregionen står stærkt, når
det gælder klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kommunerne er godt i
gang med energirenovering af deres
bygninger, alle 29 kommuner har
udarbejdet lokale klimaplaner og 26
kommuner har tilsluttet sig Danmarks
Naturfredningsforenings Klimakommune-initiativ. Tilsvarende er Region
Hovedstaden med til en styrket indsats for at reducere CO2-udledningerne
fra regionens 12 hospitaler og øvrige
institutioner.
Men selv om disse tiltag er vigtige,
er de ikke nok. Mange klimaudfordringer går på tværs af myndigheder,
sektorer og geografi. Derfor er der
behov for en indsats for at skabe
bedre, billigere, sammenhængende
og effektive løsninger til gavn for
borgerne og klimaet.
I disse år tegner der sig endvidere
et klart billede af, at regioner, hvor
erhvervsliv, videninstitutioner og
offentlige myndigheder samarbejder
proaktivt om at løse klimaudfordringer, kan vinde store fordele i den
internationale konkurrence mellem
storbyregioner om vækst og udvikling.
På den baggrund har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet
(KKR) Hovedstaden, som samlende
politisk forum for regionens 29 kommuner, udarbejdet denne første fælles
klimastrategi for hovedstadsregionen.
Klimastrategien skal føre til en styrket
tværkommunal og regional klimaindsats på fem politisk prioriterede
områder. Strategien skal endvidere
supplere, understøtte og inspirere den
individuelle, lokale klimaindsats i
kommuner og region.
Den første fælles klimastrategi for
hovedstadsregionen er kommunernes
og regionens bidrag til at realisere
den nye regerings mål om at fremme
klimatilpasningsindsatsen, at CO2udledningen er reduceret med
40 procent i 2020 i forhold til
1990-niveauet og at el- og varmefor-
2
Klimavision for hovedstadsregionen
frem mod 2025
I 2025 er hovedstadsregionen den
mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på
stærke regionale og tværkommunale
samarbejder, hvor innovative offentligprivate partnerskaber bidrager til grøn
vækst i international topklasse.
syningen er dækket af vedvarende
energi i 2035.
Med den fælles klimavision for hovedstadsregionen forpligter kommunerne
og regionen sig til at arbejde for, at
hovedstadsregionen bliver den mest
klimaberedte region i Danmark. Vi
skal være forberedte på de stigende
vandmængder som følge af ekstremregn og stigende vandstand, og i
samspil med erhvervslivet vil vi
bidrage til udvikling af nye løsninger
til klimatilpasning. Klimaberedthed er
ledetråden i strategiens første spor.
Kommunerne og regionen vil desuden
arbejde for, at hovedstadsregionen
bliver den mest energieffektive region
i Danmark. Derved reducerer vi CO2udslip og energiforbrug, samtidig med
at vi styrker markedet for energieffektive teknologier. Energieffektivitet og
3
nedsættelse af CO2-udslippet er ledetråden i strategiens fire øvrige spor.
Et hovedsigte i klimavisionen er
samtidig, at klimastrategien danner
grundlag for nye markante samarbejder på tværs i regionen. Dette gælder
udvikling af tværkommunale og
regionale samarbejder samt et styrket
samspil mellem offentlige og private
aktører om udvikling af nye løsninger,
der bidrager til at skabe ny vækst og
styrker erhvervslivets konkurrenceevne.
Målene er konkretiseret i en række
succeskriterier, som KKR Hovedstaden
og Region Hovedstadens vil bruge i
opfølgningen på implementering af
klimastrategien. Kommuner og region
er enige om at realisere vision og mål,
samt at bruge succeskriterier som
pejlemærker på vej mod målene.
Klimavisionen understøttes af en
række mål inden for klimastrategiens
fem tematiske spor. Målene skal realiseres lokalt via klimaindsatsen i den
enkelte kommune og regionalt via en
tværkommunal/regional klimaindsats.
Kommuner og region vil indgå i de
konkrete handlinger der give
mening for den enkelte.
4
Implementering og opfølgning
Hvis denne klimastrategi skal blive en
succes, er det afgørende, at mange forskellige aktører inddrages og deltager
aktivt. I udvikling og realisering af klimastrategiens satsninger og initiativer
vil der derfor blive lagt vægt på inddragelse at både borgere, kommuner,
virksomheder og videninstitutioner.
Region Hovedstaden har afsat 10
millioner kr. til medfinansiering af
klimastrategiens strategiske satsninger og initiativer. Det forventes, at
regionens midler vil blive suppleret
markant i form af medfinansiering
fra kommuner, stat og andre aktører.
Desuden undersøges muligheder for
at fondsmidler kan medfinansiere
implementering af strategien.
Kommuner og region er enige om, at
der er behov for at følge udfoldningen
af klimastrategien nøje. Derfor nedsættes et Klimapolitisk Forum med
deltagelse af fem kommunalpolitiske
repræsentanter og fem repræsentanter
fra regionsrådet.
Klimastrategiens fremdrift evalueres
én gang årligt, hvor status og realisering af strategiens mål og handlinger
fremlægges for det politiske niveau.
6
Derudover vil opfølgningen ske via
klimakonferencer og -seminarer
for politikere, eksperter, fagfolk og
erhvervsrepræsentanter. Den første
konference vil finde sted i 2012 og
handle om udvikling af fælles vision
for en samlet energiplanlægning i
hovedstadsregionen.
Klimastrategien indgår i den kommende Regionale Udviklingsplans
spor om bæredygtighed og klima.
Opfølgning på klimastrategien vil
blive tænkt sammen med den politiske og administrative opfølgning på
den regionale udviklingsplan.
7
SPOR 1
En klimaberedt region
Klimaændringerne konsekvenser er
allerede synlige og mærkbare. Især
flere tilfælde af ekstrem regn og deraf
følgende overfyldte kloaksystemer,
oversvømmede veje, vand i kældre
osv. har i de senere år gjort følgerne
af de globale klimaændringer uhyre
konkrete for mange.
For at sikre os mod massive ødelæggelser på grund af klimaændringerne,
er vi nødt til at handle nu og her. Kun
hvis vi tænker sandsynligheden for
flere ekstreme vejrsituationer ind i
vores byplanlægning, og når vi bygger
eller renoverer huse og anlægger veje,
kloakering og anden infrastruktur
kan vi undgå voldsomme udgifter til
udbedring af skader. Der kan spares
mange penge ved at investere rettidigt
i en klimaberedt region.
8
På langt sigt er der behov for at
planlægge og igangsætte, hvordan
vi skal håndtere stigningerne i det
globale havniveau. Prognoser forudsiger 0,9-1,6 meters havvandsstigning
i år 2100. Vi skal vurdere, om de
arealer, der er truet af permanent
eller hyppig oversvømmelse, skal
beskyttes eller opgives på længere sigt.
Her er der tid endnu. Men det kan
blive meget dyrt, hvis vi ikke udnytter
tiden fornuftigt.
Det ændrede klima kan også medføre en række gevinster. En effektiv
forebyggende klimaindsats vil give os
ny teknologisk indsigt, og nye samarbejdsrelationer vil give læring, viden og
vækst. Dette forudsætter dog, at kommuner og regioner bliver attraktive
samarbejdspartnere, og at erhvervslivet
inviteres med til at løse problemerne.
SPOR 1 EN KLIMABEREDT REGION
MÅL FOR EN KLIMABEREDT
REGION 2025
1. Der eksisterer langsigtede
planer for klimatilpasning i alle
kommuner og i regionen.
2. Som resultat af fælles risikoscenarier ved vi hvor der er
risiko for oversvømmelse, og
vi har gennemført de nødvendige fælles tiltag, der leder
vandet hen, hvor vi ønsker.
Succeskriterier 2015
· Alle kommuner har udarbejdet
klimatilpasningsplaner
· Risikokortlægning over alle kritiske
steder i hovedstadsregionen er
udarbejdet
· Kommuner og kommunale forsyningsselskaber har de nødvendige forudsætninger for at kunne
implementere og gennemføre
tværkommunalt koordinerede
strategier for klimatilpasning.
· Kommuner og kommunale
3. Klimatilpasning bliver koordineret mellem nabokommuner
i og udenfor regionen og
mellem naboregioner.
4. Region, kommuner, virksomheder og borgere har planer og
har igangsat initiativer for at
håndtere regnvand lokalt.
5. Kommuner og region bidrager
til at udvikle nye løsninger
på klimaudfordringerne i tæt
samspil med erhvervslivet.
forsyningsselskaber har de nødvendige redskaber til at foretage en
effektiv og økonomiske klimatilpasning på vandområdet.
· Kommuner i hovedstadsregionen
samarbejder via KLIKOVAND med
en eller flere nabokommuner om de
konsekvenser af klimaforandringerne, der går på tværs af kommunerne.
· Kommuner og region, borgere og
virksomheder er oplyst om metoder
til forebyggelse af oversvømmelser.
9
Det vil vi:
SAMARBEJDE
Vi vil arbejde for, at alle kommuner i
regionen tilslutter sig det fælleskommunale/regionale KLIKOVAND-initiativ
(klima, kommuner og vand), som i
øjeblikket har opbakning blandt 25
kommuner og 20 forsyningsselskaber
i regionen. Initiativet arbejder på flere
fronter for at sikre, at kommuner og
forsyningsselskaber kan foretage en
effektiv og økonomisk klimatilpasning.
RISIKOKORTLÆGNING
Vi vil arbejde for, at der hurtigst
muligt foretages en detaljeret
kortlægning af risikoen for skader i
forbindelse med de øgede regnmængder. En sådan kortlægning er et godt
første skridt på vejen til en fælles
klimaindsats på tværs – først når vi
har et overblik over konsekvenserne af
de øgede regnmængder, kan vi sætte
ind med en omkostningseffektiv og
koordineret indsats.
10
VÅDEOMRÅDER SOM RESSOURCE
Vi vil arbejde for, at der udarbejdes en
analyse af, hvor regnvandet kan ledes
hen, i de situationer med ekstrem
regn hvor kloakkerne ikke umiddelbart kan aftage vandet. Udover
vådområder er det relevant at se på
befæstede arealer som p-pladser, gangog cykelstier, kørearealer m.v. som
områder, hvor vandet kan opmagasineres, indtil kloakkerne igen kan
aftage det. Analysen skal tage højde
for, at vandet har et potentiale for
at indgå som rekreativt element i
bybilledet og øge naturindholdet i de
grønne områder.
11
SPOR 2
Klimavenlig transport
Transport af mennesker og gods er
en af de helt store klimaudfordringer.
I dag stammer cirka en tredjedel af
vores CO2-udledning fra biler, busser,
fly, skibe, tog og andre transportmidler. Vi bruger så megen energi til
transport, at sektoren tegner sig for
hele 65 procent af Danmarks samlede
olieforbrug.
transportformer. Det vil mindske
klimabelastningen markant, hvis vi
kan få flere passagerer i mere klimavenlige busser og tog, flere elbiler og
cyklister samt mindre trængsel på
vejene.
For at nå det mål er det nødvendigt
forbedre den kollektive trafik, skabe
bedre sammenhæng mellem transportformerne, styrke betingelserne for øget
cyklisme samt medvirke til, at der kommer markant flere elbiler på vejene.
Der er dog lyspunkter. Som følge af
blandt andet den teknologiske udvikling forventes transportmidlernes
CO2-udledning i hovedstadsregionen
uden yderligere indsats at falde med
ca. 5 procent i perioden 2010-2020.
Men selvom vi langsomt bevæger os i
den rigtige retning, er vi milevidt fra
at nærme os de nationale og internationale målsætninger for en omstilling
af transportsektoren.
Som sidegevinster til den mindskede
CO2-udledning er det værd at fremhæve, at en satsning på klimavenlig
transport og en styrkelse af den
kollektive trafik vil medføre mindre
trængsel på vejene og være til gavn for
både borgernes sundhed og livskvalitet.
Derfor vil vi arbejde aktivt for en
omstilling til mere klimavenlige
Der er samtidig markante erhvervsmæssige potentialer i en massiv
12
SPOR 2 KLIMAVENLIG TRANSPORT
satsning på at udbrede elbiler og
andre grønne transportformer.
Udbredelse af elbiler kan føre til
10.000-20.000 nye, vidensbaserede og
blivende arbejdspladser.
MÅL FOR KLIMAVENLIG TRANSPORT 2025
1. Hovedstadsregionen er
foregangsregion for udvikling
af klimavenlig transport med
fokus på elbiler, cyklisme og
kollektiv transport.
2. Hovedstadsregionen er
testområde for en sammenhængende opbygning af et
marked for elbiler og tiltrækker derved investeringer og
skaber nye, blivende jobs.
3. Kommuner og region har indført flådestyring af egen vognpark og udskiftet egne
bilparker til persontransport med elbiler
eller andre klima- og miljøvenlige køretøjer.
Dette er sket i forbindelse med at der
alligevel skal indkøbes nye biler eller via en
omstilling af eksisterende biler til eldrift.
4. Busser i hovedstadsregionen er
baseret på grønne drivmidler.
5 . Mobilitetsplanlægning sikrer et
markant styrket samspil mellem
trafikformer til gavn for den
kollektive trafik og cyklisme.
13
· Der er etableret et kommunalt elbilfællesskab
· 25 procent af den offentlige bilpark
i hovedstadsregionen er elbiler eller
andre biltyper drevet af grøn energi
· Der er 12.000 elbiler i hovedstadsregionen, hvoraf er størstedelen
privatejet
· Der er etableret samarbejde mellem
offentlige myndigheder og private
operatører om planlægning og
udrulning af en sammenhængende
ladeinfrastruktur til elbiler, som er
baseret på fælles standarder, lettilgængelig og synlig i hele regionen
· Kommuner og region har gennemført analyser af egne transportbehov
med henblik på flådestyring og
rationalisering af drift og optimering
af den offentlige vognpark.
· Kommuner og region stiller flere og
skærpede krav til trafikselskabernes
CO2-udledning
· Kommuner og region påvirker
staten til forsat at investere markant
i trafikale rammevilkår, der fremmer klimavenlig transport
14
· Der er udviklet en samlet plan for
at begrænse trængslen i hovedstads
regionen
Det vil vi:
ELBILREGION
Vi vil samle de offentlige og private
aktører om udvikling af en fælles
vision og plan for, at hovedstadsregionen bliver en førende elbilregion.
Sammen etablerer vi en samarbejdsorganisation, der bl.a. skal understøtte
fælles kommunalt og regionalt indkøb
af elbiler. Desuden vil vi udarbejde en
fælles plan for udbygning af en sammenhængende ladeinfrastruktur for
elbiler i hovedstadsregionen.
KLIMAVENLIGE BUSSER
Vi vil undersøge mulighederne for at
formulere fælles klimakrav til trafikoperatører og -leverandører udover
de krav, som allerede stilles i dag.
Kravene kan f.eks. omhandle grønne
drivmidler, transportteknologier i
form af elbusser eller hybridbusser,
krav til køreadfærd, mindre busser til
kørsel i ydertimer o. lign. Movia, KKR
Hovedstaden og Region Hovedstaden
vil nedsætte en administrativ arbejdsgruppe, som udarbejder et forslag til
Movias bestyrelse, KKR Hovedstaden
og regionsrådet i løbet af 2012.
MOBILITETSPLANLÆGNING
Vi vil afprøve forskellige metoder til
mere effektiv mobilitetsplanlægning.
Vi vil i den forbindelse undersøge
mulighederne for at igangsætte et
projekt om samkørsel i hovedstadsregionen. Projektet skal både øge
mobiliteten og reducere behovet for
privatbilkørsel samt afprøve nye teknologiske muligheder for at overkomme de logistiske barrierer, der typisk
er forbundet med samkørsel.
15
SPOR 3
Omstilling til et fossilfrit energisystem
Hovedstadsregionen, Danmark og
resten af verden står overfor en stor
omstilling af den måde, vi producerer
og forbruger energi på. For at sikre
den fremtidige energiforsyning og
undgå yderligere ændringer i klimaet,
skal vi udfase fossile brændsler til
fordel for vedvarende energi. Samtidig
er det afgørende, at vi anvender vores
energiressourcer mere effektivt.
affald fortsat er en integreret del af
energiforsyningen.
I dag stammer kun 18 procent af
energiforbruget i hovedstadsregionen
fra vedvarende energi. Derfor giver
en omstilling til vedvarende energi
en række store udfordringer af både
teknisk og organisatorisk karakter.
Eksempelvis stiller en stor produktion af vindmølle-strøm krav til øget
fleksibilitet i energisystemet, fordi
produktionen er meget svingende.
Det vil derfor være nødvendigt med
store investeringer i ny teknologi,
lagringsmuligheder mv., ligesom
Udvikling af et energisystem frit
for fossile brændsler udgør et stort
erhvervspotentiale. En omstilling til
uafhængighed af fossile brændsler
vil få efterspørgslen på vedvarende
energiog klimateknologier til at
vokse. Grønne teknologier er et
område, hvor danske virksomheder
i forvejen står stærkt. Blandt andet
udgjorde eksporten af energiteknologiog udstyr i 2009 ca. 12 procent af
den samlede danske vareeksport.
Det er næsten dobbelt så meget som
16
Nationale politikker er afgørende
for at nå målet om uafhængighed af
fossile brændsler, men også de lokale
beslutninger og investeringer, der
foretages i disse år, har stor betydning
for vores energiforsyning langt ud i
fremtiden.
SPOR 3 OMSTILLING TIL ET FOSSILFRIT ENERGISYSTEM
i de øvrige EU-lande. Men hvis vi
skal bevare den førerposition, som vi
længe har taget for givet, er det er et
kapløb med tiden, idet andre lande
også investerer massivt på området.
MÅL FOR OMSTILLING
AF ENERGISYSTEMET 2025
1. Region, kommuner,
virksomheder og borgere har
adgang til en fossilfri el- og
varmeforsyning, der primært
er baseret på vedvarende
energikilder som især vind,
sol, biomasse, geotermisk
energi, mv.
2. Kommuner og region
bidrager via efterspørgsel
af vedvarende energi til
forbrug i egne bygninger
til omstilling af energiforsyningen.
17
· Der er etableret en fælles vision for
et sammenhængende energiforsyningssystem i hovedstadsregionen
baseret på vedvarende energi, som
danner grundlag for en langsigtet
planlægning på tværs mellem offentlige og private parter
· Kommuner og region bidrager til
omstilling til vedvarende energi,
f.eks. gennem indkøb af grøn strøm
og investeringer i vindmølleparker,
samt via reduktion af eget energi
forbrug
18
· Strategisk energiplanlægning anvendes bredt i kommuner og energiselskaber.
· Den strategiske planlægning sikrer
gennem tværgående koordination
og samarbejder mellem offentlige og
private aktører overblik over energiforsyningen.
· Der er gennemført projekter for
omstilling af naturgasnettet, så det
kan anvendes i et energisystem
baseret på vedvarende energi.
Det vil vi:
SAMMENHÆNGENDE
ENERGISYSTEM
Vi tager initiativ til at samle regionale
og nationale aktører på energiområdet, som f.eks. kommuner, energi
selskaber, vidensinstitutioner og
leverandører af grønne teknologiske
energiløsninger. Målet er at udvikle en
fælles vision og plan for et fleksibelt
og energieffektivt energisystem i
hovedstadsregionen baseret 100 procent på vedvarende energi i 2050.
Vision og plan skal danne grundlag
for en omstilling af energisystemet
væk fra fossile brændsler, og være
rammen for en sammenhængende
energiplanlægning på tværs af kommuner og øvrige aktører. Planen skal
udpege, hvilke vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse, geotermi
etc., der er samfundsøkonomisk mest
fordelagtige at satse på i hovedstadsregionen for at realisere CO2-målsætningerne. Planen skal desuden forholde
sig til i hvilket omfang varmepumper
og andre vedvarende energikilder
kan bidrage til energiproduktionen.
Initiativet skal koordineres med KL,
energiselskaber og Energistyrelsens
planer.
19
SPOR 4
Energieffektive bygninger
Hele 40 procent af vores samlede
energiforbrug går til el- og varmeforbrug i private og offentlige bygninger.
Derfor vil det i de kommende år være
en stor udfordring at fremme byggeri
af nye energieffektive bygninger og
energirenovering af den eksisterende
bygningsmasse.
Ikke mindst energirenovering er
væsentlig, idet det årlige nybyggeri
kun udgør omkring 1 procent af den
samlede bygningsmasse. I dag er det
kun ganske få af vores bygninger, der
lever op til kravene i det gældende
bygningsreglement, idet en meget stor
del stammer fra tider med væsentligt
mindre eller ingen krav til isolering
og energiforbrug.
Erfaringer viser, at investeringer i
energibesparelser ofte tjener sig ind
i løbet af få år. Alligevel er der mange
barrierer, der forhindrer eller forsinker
20
initiativerne. F.eks. kan der være en
betydelig usikkerhed om, hvad der er
de rigtige løsninger, hvad de koster og
hvilke konsekvenser de har.
Der vil også være klimagevinster at
hente ved at skifte energiforsyningen
ud i de bygninger, som i dag opvarmes
med olie og naturgas med produktions- og forsyningsformer baseret på
vedvarende energikilder.
Kommunerne og regionen råder over
mange bygninger, f.eks. hospitaler,
skoler og institutioner. Når disse skal
renoveres, er det vigtigt at fokusere
på potentialet for energibesparelser
– dette potentiale er eksempelvis på
op til 40 procent i de fleste, ældre
kommunale bygninger. Derfor vil
det kræve massive investeringer, hvis
regionernes og kommunernes samlede
bygningsmasse skal bringes nærmere
de krav, der gælder for nybyggeri, og
SPOR 4 ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER
MÅL FOR ENERGIEFFEKTIVE
BYGNINGER 2025
føre til væsentligt lavere CO2-udledning end i dag. I visse tilfælde kan det
blive nødvendigt at nedrive bygninger,
der har et højt energiforbrug, og som
samtidig er dyre at vedligeholde og
energieffektivisere.
1. Kommuner og region energieffektivi
serer offentlige bygninger, så de lever
op til målene i ”Energistrategi 2050” om
effektivisering af boliger og bygninger.
2. Nybyggeri i kommuner og region lever
op til bygningsreglementets krav om
bedste energiklasse.
3. Ved renoveringsarbejde på offentlige
bygninger i kommuner og region
vurderes samtidigt mulighederne
for at gennemføre energibesparende
tiltag og anden klimarenovering.
4. Hovedstadsregionen er foregangsregion for bæredygtigt hospitalsbyggeri.
5. Med hensyn til borgerinddragelse og
energirenoveringer af bygninger går
hovedstadsregionen foran. Der er opstillet
redskaber, konkrete handlingsplaner, og
etableret samarbejdsfora for at fremme
borgernes viden og adfærd omkring
energieffektivisering af bygninger og
boliger.
21
· Kommuner og region styrer og
vedligeholder offentlige bygninger
energieffektivt, og vil årligt diskutere
og følge op bygningernes energi
effektivitet
· Eksisterende platforme for energi
effektivisering og renovering af
offentlige bygninger og den almene
boligmasse i form af samarbejde
mellem myndigheder, erhvervsliv,
vidensinstitutioner, m.fl. sikrer en
høj grad af synergi og videndeling
· Generel information om energieffektivisering er tilgængelig for borgere
og erhvervsliv ved f.eks. valide data,
enkle beregningsværktøjer og lettere
adgang til pakkeløsninger.
· Der er igangsat en målrettet indsats
for at sikre adgang til bedre og mere
gennemskuelig finansiering af energirenovering.
22
Det vil vi:
ENERGIEFFEKTIVE OFFENTLIGE
BYGNINGER
Kommuner og region vil sammen
med Gate 21 (Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner)
udarbejde en fælles ansøgning til EU’s
ELENA-ordning, der kan hjælpe kommuner og regioner med at forberede
investeringer i energibesparelser og
vedvarende energi. En ELENA-ansøgning for hovedstadsregionen kan føre
til en EU-støtte på ca. 28 mio. kr., hvis
der er tilstrækkelig opbakning. De 28
mio. kr. vil sammen med egenfinansiering på 3 mio. kr. sætte region og
kommuner i stand til at forberede
lånefinansierede investeringer i energibesparelser på ca. 700 mio. kr. Efter
tilbagebetaling af lånene forventes
årlige driftsbesparelser på ca. 50 mio.
kr. Dertil kommer gevinster i form af
bedre indeklima, sparet vedligehold,
nye arbejdspladser og mindsket CO2udledning.
ENERGIEFFEKTIVE PRIVATE
BOLIGER
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden vil i samarbejde med kommuner, virksomheder og organisationer
gennemfører en analyse af, hvordan en fælles strategisk indsats for
energirenovering af private boliger
kan startes. Både energibesparelsespotentialet og erhvervspotentialet
i en sådan satsning vil være stort.
Flere kommuner i regionen arbejder
allerede målrettet mod at opbygge
kompetencer og modeller for at
fremme energibesparelser i almene og
private boliger, herunder både eje - og
lejeboliger.
23
SPOR 5
Klimavenligt forbrug og indkøb
Fra 7 milliarder i dag til 9 milliarder i
2050. Så stor vil udviklingen i verdens
befolkningstal efter al sandsynlighed
blive. En så markant befolkningsvækst
koblet med øget økonomisk vækst vil
føre til øget forbrug, som igen vil føre
til øget CO2-udledning – med mindre
vi formår at udtænke og tage nye
energieffektive løsninger i brug.
Udfordringens størrelse understreges
af, at hver eneste borger i Region
Hovedstaden i dag har et klimafodaftryk på over 19 tons. Det tal
skal holdes op imod, at den enkelte
verdensborger i gennemsnit ikke må
udlede mere end 2 tons drivhusgasser
årligt i 2050, hvis vi skal kunne indfri
det mål som verdens ledere satte på
COP15 i København i 2009; nemlig at
holde den globale temperaturstigning
under 2 grader i 2050.
24
Klimafodaftrykket er en opgørelse
af udledningen af drivhusgasser i et
globalt perspektiv. Klimafodaftrykket
tager udgangspunkt i CO2-udledningen
fra den enkelte borger, virksomhed
eller offentlige myndighed og beregner
den totale CO2-udledning forbundet
med både produktion, transport, forbrug, drift og bortskaffelse af råstoffer,
fødevarer, produkter og services. Det er
en relativt kompliceret beregning, der
er forbundet med usikkerhed.
Den offentlige sektor har med indkøb
på samlet ca. 270 mia. kr. årligt mulighed for at vedtage indkøbspolitikker,
der skubber leverandørerne i en mere
klimavenlig retning. Klimakrav til
leverandørerne kan give dem et tydeligt incitament til at investere i klimavenlig og innovativ produktudvikling
med globalt eksportpotentiale. Det vil
ruste virksomhederne til fremtidens
grønne økonomi.
SPOR 5 KLIMAVENLIGT FORBRUG OG INDKØB
Et andet virkemiddel er mærkningsordninger, som guider myndigheder,
virksomheder og borgere til at købe
klimavenlige varer og serviceydelser.
MÅL FOR
KLIMAVENLIGT
FORBRUG OG
INDKØB 2025
1. Kommuner og region
bruger klimavenlige
indkøb som et
strategisk redskab
til at fremme nye,
grønne løsninger,
der skaber værdi
for både offentlige og
private parter.
25
· Klimafodaftrykket er udviklet
som metode, som anvendes til at
fremme klimavenlige indkøb på
relevante områder.
· Regionen og kommunerne har
udviklet fælles anbefalinger og
værktøjer til at fremme klimavenlige udbud og indkøb i samarbejde
med centrale aktører på det statslige niveau.
· Alle kommuner og regionen har
indarbejdet klimaaspektet i deres
indkøbspolitik og bruger aktivt
indkøb og forbrug til at påvirke
leverandører til en mere klima
venlig adfærd.
· Kommunerne er i dialog med
borgere og virksomheder om deres
CO2-udledning, og på relevante
uddannelser undervises i redskaber og metoder for klimavenlige
indkøb og forbrug.
· Regionen er i dialog med egne
institutioner – særligt hospitalerne
– om at reducere deres CO2udledning ved indkøb og forbrug.
26
Det vil vi:
KLIMAVENLIGE OFFENTLIGE
INDKØB
Region og kommuner vil afdække
erfaringer og samle best practice
med grønne indkøb, og på den baggrund udvikle praktiske redskaber
og metoder til klimavenlige indkøb i
kommuner og regionen. I samarbejde
med Miljøstyrelsen og Klima,- Energiog Bygningsministeriet undersøges
muligheder for at udvikle yderligere
vejledninger i, hvordan offentlige
indkøbsafdelinger kan stille klimakrav
i deres indkøb og udbud.
I samspil med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) vil det
være relevant at identificere områder,
hvor der med fordel kan gennemføres fælles, klimavenlige indkøb og
udbud på tværs af hhv. kommuner og
regioner.
BORGERES OG VIRKSOMHEDERS
KLIMAADFÆRD
Kommuner og region vil iværksætte
initiativer, som retter sig mod, hvad
man som virksomhed eller borger
kan gøre for at reducere sit klimafodaftryk ved at ændre sit forbrugs- og
indkøbsmønster. Der kan også arbejdes med produkters levetid, reservedele, genbrug, spild og affald.
27
KKR
HOVEDSTADEN
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 4820 5000
Fax 4820 5799
E-mail: regionh@regionh.dk
www.regionh.dk
Diskussionsoplæg
Politisk vision for omstilling til vedvarende
energi i hovedstadsregionen
Furesø Kommune d.15/1-2015
Energi på Tværs skal…
At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan
bane vejen for en omstilling af energiog
transportsystemet:
• Udarbejde en vision for energiog transportsystemet i
hovedstadsregionen baseret på 100 % vedvarende
energi i 2050.
• Undersøge, udvikle og implementere tilgange til
strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i
kommunerne i hovedstadsregionen.
Energipolitiske rammer for vision
•
EU
EU-mål
o
De europæiske mål
o
Danmark
•
‘Vores energi’, november 2011
o
De nationale mål
o
o
Det regionale perspektiv
•
Fælles vision
•
Strategiske energiplaner
Øvrige kommunale planer
Mere end 35 % af det endelige energiforbrug dækkes af VE
Vindkraft dækker 50 % af elforbruget
Bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6 % i forhold til 2010
Udledningen af drivhusgasser reduceres med 34 % i forhold til
1990
Hovedstadsregionens fælles klimastrategi 2012
o
o
Det lokale perspektiv
Danmarks energiog transportsystem omlagt til 100 % VE i
2050
El- og varmeforsyning omlagt til 100 % til VE allerede i 2035
40 % CO2-reduktion i 2020 (i forhold til 1990)
Energiaftalen af 22. marts 2012 – effekter i 2020
o
o
o
o
Den regionale klimastrategi
20-20-20 målene: 20 pct. VE, 20 pct. CO2-reduktion og 20 pct.
forbedret energieffektivitet i 2020
2030: 27 pct. VE, 40 pct. CO2-reduktion og 30 pct. forbedret
energieffektivitet (foreslået) i 2030
Styrke den tværkommunale og regionale klimaindsats i
forbindelse med omstillingen til et fossilfrit energiog
transportsystem
Blive foregangsregion for udviklingen af innovative løsninger i et
styrket samspil mellem offentlige myndigheder, erhvervsliv og
videninstitutioner
Regionens energisystem i dag
Fremtidens energisystem
Det er nu vi skal handle!
Forskellige veje til et fossilt frit energisystem, men…
• Omstillingen er mulig med kendt teknologi og kan
finansieres med overkommelige merinvesteringer
Hvis vi handler i fællesskab nu, kan vi:
• Undgå suboptimering og udnytte de samlede ressourcer
mere effektivt
• Udnytte det fulde vækstpotentiale i udviklingen af det
fremtidige energisystem
• Være foregangsregion med de gevinster det medfører
• Sikre sammenhæng i investeringerne, så vi undgår at
overgangen samlet set bliver dyrere
• Undgå at nødvendige investeringer bliver fordyrende ved
at vente
Udskiftningstempo frem mod 2050
I
n
f
r
a
s
t
r
u
k
t
u
r
+Etablering
+Beslutning
I
n
f
r
a
s
t
r
u
k
t
u
r
Overordnet fremgangsmåde
I dag
2025
Bioscenariet
2035
2050
Bioscenariet
Nuværende
energi-system
Vindscenariet
(Kortlægning)
Vindscenariet
Vindscenariet
Visionsoplæg
Mål & delmål
o Potentialer omdannes til fokusområder, understøttes af
tidsperspektiver og prioriteres i forhold til interesse
Tværgående indsatsområder
o Specifikke temaer/områder udvælges, som skal bane
vejen frem mod en realisering af mål og delmål for
omstilingen
Organisering
o Identificere og komme med bud på hvordan
samarbejdet skal organiseres, forskellige
aktørsammensætninger og behov for tværgående
planlægning
Forslag til Tværgående indsatser
1.
2.
3.
4.
5.
Besparelser
– Strategioplæg for energibesparelser ved renovering
– Koordinere strategier for varmeforsyning af nybyggeri
Individuel opvarmning
– Særlig indsats for omlægning fra oliefyr til varmepumper
– Tilbageholdenhed ved omlægning fra gas til varmepumper/pillefyr
Gas
– Få udarbejdet strategi for bedste anvendelse af grøn gas: Fleksibel el,
transport, proces, individuel forsyning
Affald
– Særlig indsats for affaldssortering til genanvendelse og biogas. Hænger
sammen med importstrategi for forbrændingsegnet affald.
Transport
– Særlig indsats for infrastrukturudvikling i transport. Ladestandere og
gastankning
– Krav om brændselsvalg i kommunernes udbudsmateriale for tung trafik
og kollektiv trafik
Forslag til tværgående indsatser
- Om fjernvarme
6. Fjernvarme og indpasning af VE
– Fjernvarmesamarbejde og sammenkobling af net
– Koordinerede strategier for omlægning fra naturgas kraftvarme til store
varmepumper, biomasse og solvarme og indtænke bidrag til
elsystemets fleksibilitet.
– Omlægning fra kul til biomasse i fjernvarmen
7. Udvidelse og omlægning til fjernvarme
– Omlægning fra (især naturgas) til fjernvarme
– Regionale guidelines for udbygning af fjernvarme
(projektbekendtgørelse), herunder beregning af varmepris
Proces
Sep/okt 14’:
Standard
dagsorden
Overordnet ramme
24. Og 25. nov
14’: Temaaften
Mål og strategier
nov 14’ – feb 15’:
Tema-diskussion i
udvalg
Særlige temaer/problemstillinger
13. april 15’:
Borgmestermøde
Efter juli 15’: Etablering
af handlingsplan for
indsatser i ReVUS og
Klimaplan
Udformning af
vision
Handlingsplaner
Implementering
Punkt nr. 2 - CO2-reduktionsplan 2015
21.01.2015
FORSLAG TIL
CO2-REDUKTIONSPLAN 2015
For Lyngby-Taarbæk Kommune
Herunder status for 2014
Fokus på klima og bæredygtighed
Lyngby-Taarbæk vil være en sammenhængende, grøn og bæredygtig kommune.
Robust helhedsorienteret planlægning, dialog og samarbejde på tværs med eksterne klimaaktører
skal sikre, at der privat og kommunalt arbejdes for at reducere CO2-udslippet og at der tages højde
for klimaforandringer gennem forebyggelse og tilpasning.
Fokus for denne plan er reduktion af CO2. Planen indeholder de handlinger, som planlægges sat i
værk i 2015, som led i at nå klimastrategiens mål om 20 % CO2-reduktion i 2020. Klimastrategien
er en del af kommuneplanstrategien ’Grønt Lys’ fra 2012.
Tilpasningsdelen behandles i en selvstændig klimatilpasningsplan, som et tillæg til kommuneplan
2013.
Involvering
Da mindre end 5 % af CO2-udledningen kommer fra kommunen som virksomhed, er en af
hovedudfordringerne, at kommunen i høj grad er afhængig af samarbejde og dialog med eksterne
klimaaktører som borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, i bestræbelserne på at
reducere CO2-udslippet.
Vi vil derfor fortsat inddrage borgerne i løsningen af CO2-problematikken, ved at oplyse om
problemstillingerne, støtte op om den landsdækkende kampagne BedreBolig og anvise muligheder
og løsninger. Borgerne skal kunne se fordelen for både klimaet og privatøkonomien. Vi vil arbejde
for at ændre såvel holdning som adfærd blandt borgerne i samarbejde med virksomheder og
uddannelsesinstitutioner.
I forhold til virksomhederne, vil vi også inddrage og motivere til CO2-reduktioner, arbejde med
partnerskaber og netværk, samt skabe synergi og hente inspiration til at udvikle nye måder at tænke
klimaløsninger på.
Selvom mindre end 5 % af det samlede CO2-udslip kommer fra den kommunale drift, ønsker
kommunen at tage ansvar og gå foran ved at prioritere indsatsen for at reducere CO2-udslippet fra
egen drift.
1
Strategiske fyrtårnsprojekter frem mod 2020
En analyse af CO2-reduktionspotentialerne har vist, at klimaindsatsen frem mod 2020 bør
tilrettelægges indenfor rammerne af tre strategiske fyrtårnsprojekter om henholdsvis
energiforsyning, energibesparelser og transport, da det er her de største CO2reduktionsmuligheder ligger. Kommunen vil understøtte dette ved at være rammeskabende for at
borgere og virksomheder kan ændre adfærd og investere i klimavenlige løsninger og projekter.
Frem mod 2020 vil fyrtårnsprojekterne årligt blive konkretiseret i en række forskellige initiativer i
takt med at ny viden og teknologi opstår.
En stor del af CO2-reduktionen forventes at komme i kraft af regeringens Energiaftale fra 2012, der
bl.a. stiller krav til andelen af vedvarende energi i energiproduktionen.
Denne CO2-reduktionsplan indeholder både de initiativer, der har til hovedformål at reducere CO2udslippet, samt en række af de initiativer, der indirekte påvirker CO2-udslippet.
Kortlægningen af CO2-udslippet i 2008 viste, at der samlet blev udledt ca. 426.650 tons CO2 i
2008, svarende til 8,3 tons CO2 pr. borger. Heraf kom ca. 15.400 tons CO2 fra den kommunale
drift.
I planen gives et bud på den CO2-reducerende effekt af de initiativer, der har med den kommunale
drift at gøre. En ny CO2-kortlægning i 2016, vil give et billede af det samlede CO2-udslip, samt
vise, hvor langt vi er fra målet om 20 % reduktion fra 2008 til 2020.
Fyrtårn 1: Energiforsyning
Udrulningen af fjernvarme forventes at give de største CO2-reduktioner frem mod 2020. Den
forventede CO2 besparelse ved fase 1, anslås til ca. 25.000 tons/år, hvilket svarer til en CO2reduktion på ca. 6 % i 2020 i forhold til CO2-udslippet i 2008. Besparelsen vil øges i takt med, at
det storkøbenhavnske fjernvarmesystem omlægges til mere vedvarende energi.
Kommunen kan sammen med de øvrige kommuner og energiselskaberne i regionen skabe
rammerne for det fremtidige energisystem, så vedvarende energi udnyttes på den
samfundsøkonomisk bedst rentable måde.
Der er på kort sigt behov for individuelle opvarmningsformer baseret på vedvarende energi uden for
de områder, der i første omgang vil blive tilbudt fjernvarme.
Da mængderne af affald til forbrænding ikke er uendelige, og da der, som led i regeringens
ressourcestrategi, forventes øget kildesortering og mindre affald til forbrænding, er der fremadrettet
ligeledes er behov for vedvarende energikilder til levering af varme til fjernvarmenettet.
2
Sådan gjorde vi i 2014:
• Fjernvarme - Etape A
Kommunalbestyrelsen godkendte i september 2013 den første etape for konverteringen til
fjernvarme. Den første etape er Kgs. Lyngby og Fortunbyen, og omfatter en række store
varmekunder, herunder blandt andet boligselskaber, erhverv og kommunale bygninger.
Anlægsarbejdet er i fuld gang i den sydligere del af kommunen, og mange (ca halvdelen af de
potentielle kunder) indenfor det godkendte område, har allerede sagt ja til at få fjernvarme.
Vestforbrænding har i 2014 holdt informationsmøder om fjernvarme, samt løbende opdateret
fjernvarmehjemmesiden med information om, hvor der er gravearbejde og hvordan tidsplanen ser
ud, så borgerne indenfor det godkendte område kan se, hvornår de kan forvente at få tilbudt
fjernvarme.
• Køb af grøn strøm – 2013-15
Som led i kommunens klimapartnerskab med DONG Energy, har ca. en fjerdedel af det forventede
elforbrug til de kommunale bygninger i 2013 været baseret på vindmøllestrøm. Partnerskabet
fokuserer på at reducere energiforbruget og CO2-udledningen i perioden 2013-2015. I 2014 har
dette resulteret i en CO2-reduktion på ca. 800 tons.
• Vedvarende energi
Vejledning om mulighederne for at installere anlæg til vedvarende energi, har indgået som en
væsentlig del i alle kommunens borgerrettede aktiviteter om energimodernisering. I 2014 er der
givet 9 tilladelser og ingen afslag til jordvarmeanlæg i LTK, mens det ikke er muligt at opgøre
antallet af nye solcelleanlæg, da det ikke altid kræver tilladelse fra kommunen. Forvaltningen har
kun kendskab til et enkelt anlæg i 2014.
Ifølge Kommuneplan 2013 må der opsættes solfangere og solceller på alle bygninger undtagen på
bevaringsværdig bebyggelse. I områder med rækkehuse og dobbelthuse gælder dog, at der kun må
opsættes solfangere og solceller efter ensartede retningslinjer. Enkelte rækkehusbebyggelser har
eller er i færd med at udarbejde et koncept for en ensartethed omkring solceller/-fanger på det
eksisterende byggeri - særligt i forbindelse med renovering af tage.
Folderen ”Idékatalog for vedvarende energi”, som giver en kort introduktion til forskellige
muligheder for at udnytte vedvarende energi i boligen, er uddelt til forskellige borgerrettede
arrangementer i løbet af året og kan ses på kommunens hjemmeside. På hjemmeside er der desuden
information om jordvarmeanlæg, solceller og solfangeranlæg. Se link: http://www.ltk.dk/solfangerog-solcelleanlaeg.
• Gate 21-projekt om strategisk energiplanlægning
For at understøtte implementeringen af kommunens strategiske energiplan, deltager kommunen i
regi af Region Hovedstaden i et Gate 21-projekt ’Energi på tværs’ om strategisk energiplanlægning
og omstilling af energisystemet i Hovedstadsregionen. Projektet har til formål at styrke samarbejdet
mellem alle aktører i energisektoren, for derigennem at skabe rammerne for en sammenhængende
energiplanlægning på tværs af kommunerne.
3
I 2014 er der udarbejdet scenarier for den fremtidige energiforsyning i regionen frem til 2050, som
skal danne baggrund for den fælles vision for en bæredygtig omstilling af energiog
transportsystemet i hovedstadsregionen.
Sådan gør vi i 2015:
• Fjernvarme
Hovedledningen til Kgs. Lyngby forventes færdig i 2015, mens det øvrige anlægsarbejde i etape A
forventes færdig i 2018.
Projektforslag for Etape B, der forventes at omfatte centrale dele af Virum og Sorgenfri, forventes
modtaget i første halvdel af 2015.
I forbindelse med Engelsborgskolens tilslutning til fjernvarmenettet i foråret 2015, planlægges et
arrangement, som inddrager og informerer børnene om fjernvarme, ressourcer og energibesparelser.
• Fjernvarme og grøn strøm i de kommunale bygninger
Kommunen har overfor Vesteforbrænding tilkendegivet, at de kommunale bygninger, hvor det er
muligt og økonomisk rentabelt, skal forsynes med fjernvarme. Implementeringen startede i 2014, og
forventes at give en CO2 reduktion i 2015 på 500 tons.
Som led i kommunens klimapartnerskab med DONG Energy, vil en fjerdedel af det forventede
elforbrug til de kommunale bygninger også i 2015 være baseret på vindmøllestrøm, svarende til en
CO2-reduktion på ca. 800 tons.
• Vedvarende energi
For at fremme valget af vedvarende energikilder i forbindelse med nybyggeri og
byudviklingsprojekter, vil disse forhold fortsat blive vurderet og søgt indarbejdet i lokalplaner.
I det omfang byggelov, bygningsreglement, lokalplaner mv. overholdes, gives der tilladelser til
solcelle-/solfangeranlæg efter ansøgning.
For at understøtte en øget udnyttelse af vedvarende energi i private boliger, vil information herom
fortsat være en vigtig del af den løbende informationsindsats.
• Gate 21-projekt om strategisk energiplanlægning
Projektet fortsætter i 2015, hvor det er målet, at kommunerne skal vedtage en fælles energivision
for omstillingen af regionens energiog transportsystem frem mod 2050.
Projektet udarbejder fremtidsscenarier for regionens energisystem, uddanner kommunale
planlæggere i strategisk energiplanlægning og kommer med bud på, hvordan energiområdet skal
organiseres og reguleres fremadrettet.
4
Fyrtårn 2: Energibesparelser
Som led i implementeringen af Strategisk Energiplan 2013 og klimastrategiens mål om at reducere
CO2-udslippet med 20 % i 2020, har kommunen i 2014 gennemført en række forskellige
borgerrettede arrangementer med fokus på energirenovering og energibesparelser. Disse temaer er
vigtige i arbejdet med at reducere CO2-udslippet og omstillingen af energiforbruget til vedvarende
energi. Arrangementerne er planlagt ud fra princippet om, at jo tættere på borgerne vejledningen
kommer, jo større er sandsynligheden for, at dette fører til egentlig handling hos den enkelte borger.
En af hovedudfordringerne er, at kommunens muligheder for at påvirke CO2-udslippet langt hen ad
vejen er indirekte og i høj grad er afhængig af samarbejde og dialog med eksterne klimaaktører som
borgere og virksomheder.
Flere af arrangementerne er gennemført i samarbejde med Energitjenesten, Dong Energy og
interesserede grundejerforeninger.
Initiativer målrettet borgerne generelt:
• ”For enden af vejen”
I oktober 2014 blev der for anden gang afholdt "For enden af vejen" i 2 grundejerforeninger.
Energitjenestens energivejledere foretog en grundig gennemgang af to huse i hver forening, hvor
husenes ejere og interesserede beboere i den pågældende grundejerforening havde mulighed for at
stille spørgsmål og udveksle erfaringer undervejs. Efter de grundige gennemgange fik op til 10 huse
i hver grundejerforening en kortere energigennemgang i deres egne huse. Energitjenesten havde
medbragt en lille udstilling og en mængde materiale, som beboerne kunne få.
For enden af vejen-arrangementerne gør energirenoveringsspørgsmålet meget konkret, da den
enkelte husejer har mulighed for at få en energivejleder helt ind i stuen
• Workshops om energirenovering
I løbet af vinteren og foråret 2014 har forvaltningen og Energitjenesten afholdt 6 workshops af 2-3
timers varighed om energirenovering og energiforsyning i grundejerforeninger. Der har været stor
interesse for arrangementerne.
Energitjenestens energivejleder holdt oplæg om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, når man vil i
gang med at energirenovere sit hus. I de grundejerforeninger, der bestod af rækkehusbebyggelser,
havde energivejlederen på forhånd besøgt og termograferet et af husene, så oplægget var målrettet
den konkrete bebyggelse.
Møderne affødte mange gode spørgsmål og erfaringsudveksling imellem de fremmødte husejere og
gav mulighed for diskussioner og sparring, ligesom naboerne blev opmærksomme på muligheden
for at trække på hinandens erfaringer.
• Energirådgivningscafeer
Forvaltningen har i samarbejde med Energitjenesten afholdt 3 energirådgivningscaféer på
Stadsbiblioteket, hvor borgerne kunne møde en energivejleder til en snak om energirenovering og
energibesparelser. Caféen var godt besøgt, og der blev stillet mange gode spørgsmål om alt fra
oliefyr og isolering, til solceller og sparepærer.
Med placeringen på biblioteket, fangede caféen både de, der specifikt mødte op, fordi de havde set
annoncen, og de, der tilfældigvis kom forbi.
5
Flere af de fremmødte borgere blev hjulpet nærmere en endelig beslutning om at igangsætte tiltag
til at spare på energiforbruget.
• Energimesse
I september 2014 holdt Lyngby Håndværkerforening i samarbejde med Energitjenesten, DONG
Energy og kommunen energimesse på torvet ved Kulturhuset. På messen var der mulighed for at se
og høre om blandt andet LED-belysning, forskellige former for efterisolering, vinduer,
varmepumper og højvandslukker. Tilbagemeldingen fra de deltagende håndværkere har været, at
det var tydeligt, at borgerne har læst og hørt en masse om energirenovering, men de har behov for at
drøfte mulighederne i lige netop deres bolig, hvilket de fik lejlighed til på messen. Begge dage var
der desuden mulighed for at se og få en snak om el-biler.
• Bevaringsværdige bygninger
Forvaltningen har i løbet af 2014 arbejdet med en genregistrering af kommunens bevaringsværdige
bygninger med bevaringsværdi 4. I den forbindelse er der sket en reduktion i antallet af
bevaringsværdige bygninger, idet det i forbindelse med kommuneplan 2013 kun er bygninger med
bevaringsværdi 1-3, der er bevaringsværdige. Dette betyder, at der i forbindelse med
byggesagsbehandling nu kan stilles krav om energibesparende tiltag for de bygninger, som ikke
længere er bevaringsværdige. Genregistreringen forventes færdig, primo 2015.
• Energikrav til bygninger
Kommuneplan 2013 fastlægger, at kommende lokalplaner skal sikre, at al nybyggeri skal opfylde
kravene til bedste lavenergiklasse i det til enhver tid gældende bygningsreglement.
Det betyder, at nybyggeri skal opfylde kravene til bygningsklasse 2015, som er fastsat i
Bygningsreglement 2010. Fra udgangen af 2018 forventes det, at 2020-kravene bliver obligatoriske
for offentlige byggerier og ved udgangen af 2020 også for andre byggerier. Tilladelse til fravigelse
kan kun ske efter en konkret miljømæssig og økonomisk vurdering.
Ved projekter, der opføres som lavenergibebyggelse, er kommunen forpligtet til at dispensere fra
kravet om tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarmeforsyning.
Ovenstående er fastsat på baggrund af en vurdering fra Erhvervsstyrelsen om, at den nye
bygningsklasse 2020 ikke med nuværende teknologier og løsninger er privatøkonomisk rentabel.
Kommunalbestyrelsen har tidligere i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 stillet
særlige krav til større bolig- og erhvervsbebyggelser. På baggrund af Erhvervsstyrelsens vurdering
vil forvaltningen afvente 2018, hvor ny kommuneplanstrategi forventes startet op. På dette
tidspunkt kan det vurderes, om der skal stilles særlige energikrav ud over de gældende i
Bygningsreglementet.
Initiativer målrettet virksomheder:
• Energibesparelser i mindre og mellemstore virksomheder
Som led i kommunens klimapartnerskab med DONG Energy gennemføres i efteråret/vinteren
2014/15 en kampagne med fokus på energibesparelser i mindre og mellemstore virksomheder. Ca.
65-70 lokale virksomheder får uden omkostninger tilbud om at få foretaget en energiscreening, et
6
energitjek og efterfølgende udarbejdet en energirapport, der kan give dem et overblik over, hvordan
de kan reducere energiforbruget og omkostningerne til energi.
• Energifokus i autobranchen
I samarbejde med de 7 kommuner i Natur og Miljøsamarbejdet blev der i 2014 gennemført en
tilsynskampagnen om ” Energitilsyn i autobranchen”. Kampagnen bestod af et gåhjemmøde under
overskriften ”Se her hvordan I kan spare penge på energien”, samt en folder om ”Energiråd til
autoværksteder”. 4 ud af kommunens 22 autoværksteder deltog i mødet.
• Lokale håndværkere som klimaambassadører
I samarbejde med fem nordsjællandske kommuner gennemførtes i februar 2014 et orienteringsmøde
med fokus på den nye ’BedreBolig-ordning’, energirenovering og energivejlederuddannelse for
interesserede håndværkere. Mødet lagde bl.a. op til, at håndværkerne kunne netværke med andre
firmaer og evt. få den manglende partner i hus eller finde sammen i mindre klynger, for at blive
mere konkurrencedygtige ved udbud af større opgaver. Mødet havde også til formål at klæde
håndværkerne på til proaktivt at støtte op om de kommunale initiativer på området, og
Energistyrelsens ’BedreBolig’ kampagne, der løber de næste to år.
• Renovering i vidensbyen
I regi af vidensbynetværket Klima og Grøn Teknologi er der udarbejdet et overordnet projektforslag
om ’renovering i Vidensbyen’. Projektet har fokus på at udvikle metoder/processer til at dele data
og viden om eksisterende byrum og bygningsmasse. Vidensby-bestyrelsen har afsat ressourcer til, at
der arbejdes videre med at finde finansiering til at føre projektet ud i livet.
• Deleøkonomi
I september 2014 holdt Vidensbyen et medlemsmøde med fokus på deleøkonomi. Mødet tog
udgangspunkt i et PhD-projekt om ’Den delende by’ og gav anledning til en lang række forslag til,
hvordan der kan arbejdes med deleøkonomi og Smart City i Lyngby. Vidensbysekretariatet og
vidensbynetværket ’Klima og Grøn Teknologi’ arbejder videre med disse input.
Initiativer målrettet den kommunale drift:
• Energirenovering– grøn energistyring
Den løbende energioptimering har til formål at udføre energirigtig vedligeholdelse af de
kommunale bygninger. Herunder driftsoptimering af tekniske anlæg, energisparende tiltag og
energirenovering af bygningerne. Status for initiativerne afrapporteres i ’Grøn Energistyring 2014’
medio 2015. Nedenstående 5 eksempler på energioptimeringsprojekter i 2014 resulterede i en
samlet CO2-reduktion på ca. 84 tons:
- Virum Skole, renovering af belysningsanlæg
- Trongårdsskolen isolering af etagedæk mod krybekælder
- Trongårdsskolen, udskiftning af vinduer
- Trongårdsskolen, montering af strålevarme i gymnastiksale
- Lyngby Stadion Opvisningshallen, installering af strålevarme
7
• IT
Trods en voldsom udvikling i hele it-miljøet forventes energiforbruget og dermed CO2-udslippet
herfra at ligge på et relativt stabilt niveau.
Generelt er mængden af servere og andre aktive enheder i Rådhusets serverrum reduceret og
udskiftet med nye og mere effektive servere og storageenheder. Flere systemer leveres som
"hostede" løsninger, hvor en ekstern leverandør driver serverne. Antallet af trådløse antenner
(access points) er dog fordoblet på skolerne og udbygget med 20 % på de administrative lokationer.
Antallet af switche (netværksfordelere) er reduceret på samtlige skoler i forbindelse med
udskiftning og opgradering af såvel det kablede som det trådløse netværk. Et nyt kommunalt
fibernetværk mellem alle LTK's lokationer forventes dog at være relativt strømkrævende.
En lang række brugere har fået mere end én skærm, ligesom antallet af mobile enheder pr. person er
stigende. Til gengæld er der nu relativt nye stationære computere hos alle brugere, som er mere
strømbesparende end tidligere.
• Skolerenovering
’Skolerenoveringsprojektet’, som er et projektforslag fra vidensbynetværket ’Klima og Grøn
teknologi’, tager udgangspunkt i fremtidig renovering af kommunale bygninger. Konceptet har
fokus på helhedsorienteret renovering og optimering af lokaleanvendelsen, og dermed CO2reduktion. Projektideen indgår i kommunens arbejde med renovering af de kommunale bygninger.
En række DTU-studerende er koblet på projektet og har fokus på brugerinvolvering i
Lundtofteområdet.
• Big Data Hackathon
Kommunen var sammen med Lyngby Taarbæk Forsyning, Vidensbysekretariatet og en række
lokale virksomheder partner på en Big Data Hackathon på DTU, der samlede 65 studerende på
tværs af landets universiteter til et intensivt 48 timers udviklingsforløb for at finde nye løsninger på
energimæssige udfordringer. Deltagerne konkurrerede om at udvikle ’Smart City’løsninger, i
Lyngby-Taarbæk baseret på Big Data, som kommunen stillede til rådighed.
2 af vinderprojekterne om henholdsvis smart energirenovering og ’Byens Bedste Bygninger’ blev
præsenteret for forvaltningen primo 2015. Det undersøges hvorvidt det er meningsfuldt og muligt at
videreudvikle et eller flere af projekterne, med henblik på at implementere dem i kommunen.
• Nordic Built
Lyngby-Taarbæk Kommune har sammen med flere lokale aktører underskrevet det såkaldte
”Nordic Built Charter”, der sætter rammen for at renovere og bygge på en mere bæredygtig måde
og ikke mindst at dele erfaringer med andre i Skandinavien. Konkret gennemføres store dele af de
kommunale anlægs- og renoveringsprojekter allerede ud fra 2015-kravene og der stræbes mod at
leve op til kravene i bygnings-reglementet 2020. Fortløbende energirenoveringer og -optimeringer
af den kommunale bygningsmasse medvirker til at reducere CO2-udslippet. På sigt stiles mod at
opnå CO2-neutralitet over bygningernes livscyklus. Der projekteres ud fra det bedste i den nordiske
designtradition med robuste, slidstærke, fleksible og bæredygtige løsninger med fokus på Space
Management.
8
Indsatsen for at reducere CO2-udslippet fra energiforbruget vil i 2015 bygge videre på initiativer og
resultater fra 2014. Men der vil i år være særlig fokus på at støtte op om Energistyrelsens
landsdækkende kampagne BedreBolig, der fra oktober 2014 og 2 år frem skal gøre det nemmere for
boligejere at renovere deres bolig energirigtigt og fremtidssikret. Ordningen er en del af regeringens
vækstplan og den landsdækkende markedsføring i bl.a. TV og på sociale medier blev lanceret i
oktober 2014.
BedreBolig giver bl.a. håndværkere, arkitekter og ingeniører mulighed for at uddanne sig til
BedreBolig-rådgivere, der kan rådgive boligejere fra plan til færdig energirenovering. Rådgiveren
gennemgår boligen og lægger en plan for hensigtsmæssige energiforbedringer. Med planen følger
også en økonomisk beregning på renoveringerne og energibesparelsen.
Initiativer målrettet borgerne generelt:
• Nye boligejere - ejendomsmæglerkampagne
Som led i klimapartnerskabet med Dong Energy og for at støtte op om Bedre Bolig kampagnen,
gennemføres i løbet af 2015 en kampagne, der med udgangspunkt i de lokale ejendomsmægleres
kontakt med nye boligejere, skal sætte fokus på og motivere nye boligejere til at energirenovere
deres boliger i forbindelse med indflytning.
• BedreBolig planer
I samarbejde med Energitjenesten tilbydes op til 50 borgere – efter først til mølleprincippet – at få
foretaget et energitjek med efterfølgende udarbejdelse af en BedreBoligplan. Borgerne rådgives
desuden til, hvordan de kan komme videre i processen med at energirenovere deres huse. Udgiften
på 3.000 kr. pr. BedreBoligplan deles som udgangspunkt mellem kommunen og husejeren - dog
betaler kommunen hele beløbet, hvis husejeren efterfølgende dokumenterer en besparelse på mere
end 4000 kwh.
• Workshop om energirenovering
Der er planlagt endnu en grundejerforeningsworkshop til afholdelse i januar 2015. På workshoppen
vil der være fokus på hvilke konkrete muligheder den enkelte husstand har for at minimere sine
varmeudgifter, samt hvilke konkrete alternativer, der er til fossile brændsler.
• Fordrag om energibesparelser i boligselskaber
I samarbejde med Energitjenesten tilbydes en række boligselskaber i kommunen foredrag om
energibesparelser, målrettet beboerne i boligselskaberne.
9
Initiativer målrettet børn og unge:
Da børnene er fremtidens forbrugere, giver det god mening at iværksætte en række initiativer og
kampagner, der har til formål at involvere børn og unge i klimaindsatsen. Forvaltningen vil derfor, i
samarbejde med ’åben-skole koordinatoren’, introducere en række tilbud, som skolerne kan vælge
at gøre brug af. Det drejer sig om;
• Energidage i Tivoli
Som led i kommunens klimapartnerskab med DONG Energy tilbydes kommunens skoler en række
spændende aktive klima/energiskoledage i Tivoli i foråret 2015. Arrangementerne er gratis for
skolerne.
• Vestforbrændings skoletjeneste
Vestforbrænding tilbyder undervisningsmaterialer og besøg på lokale genbrugsstationer og
forbrændingsanlægget i Glostrup. Tilbuddene er tilpasset de enkelte klassetrin og giver indsigt i,
hvad der sker med affaldet, og hvordan affaldet kan blive til ressourcer, elektricitet og fjernvarme.
• Grønt Flag Grøn Skole
Sammen med Friluftsrådet vil forvaltningen relancere konceptet ’Grønt Flag Grøn Skole’, som er et
miljøundervisningsprogram udviklet af Friluftsrådet. Materialet har fokus på klima og miljø. Målet
er, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø.
• ElBarometret
Forvaltningen vil, i samarbejde med en række andre kommuner, Energitjenesten og CO2-Guide
ApS, deltage i udviklingen af ’ElBarometeret’ som bliver et landsdækkende undervisningstilbud til
7-10. klasse. ’ElBarometeret’ gør brug af digitale medier til at påvirke de unges energiforbrug.
Tanken er, at de unge skal kunne måle og sammenligne deres elforbrug og lære sig nye vaner via
medier (smartphone, tablet og web), de er fortrolige med i deres hverdag. Projektets deltagere søger
netop nu fondsmidler til udvikling af programmet.
Initiativer målrettet virksomheder:
• Energibesparelser i mindre og mellemstore virksomheder
Kampagnen som gennemføres i samarbejde med DONGEnergy fortsætter i 2015. I alt kontaktes ca.
65- 70 virksomheder, der formodes at kunne finde store besparelser på energiforbruget.
• Vejledning om energibesparelser i boligselskaber
I samarbejde med Energitjenesten tilbydes ejendomsfunktionærer og beboerbestyrelser i større
boligselskaber rådgivning om klimavenlig renovering og ejendomsdrift.
10
Initiativer målrettet den kommunale drift:
• Klimavenlig projektering og ejendomsdrift
Der vil også i 2015 være fokus på at skabe bedre sammenhæng mellem bl.a. projektering, udbud og
opførelse af kommunalt nybyggeri. Det skal bl.a. fremme, at energibetragtninger indarbejdes og
opfølges tidligere i projektfasen. Kommunalt nybyggeri følger som minimum bygningsreglementets
krav, og hvor det er muligt og rentabelt, opføres det efter lavenergiklasse 2020.
Mange års grøn energistyring har resulteret i, at mange af de lavthængende frugter er plukket, mens
de mere udgiftstunge investeringer i forhold til energioptimering står tilbage. Med udgangspunkt i
en analyse fra 2013 af energitilstanden i 67 kommunale bygninger udarbejdes en investeringsplan
for den fremadrettede renovering af de kommunale bygninger – en plan, der skal sikre, at
energirenovering i højere grad samtænkes med den løbende bygningsrenovering og den daglige
driftsoptimering.
• IT
Indsatsen fra 2014 med at reducere antallet og erstatte ældre udstyr med nyt og mere energieffektivt
udstyr fortsætter i 2015, hvor der også igangsættes et printprojekt, der skal reducere antallet af
printere og MFP-enheder yderligere. Til gengæld bliver de nuværende enheder flere steder erstattet
af endnu større enheder, der må forventes at bruge en smule mere i strøm. Alt i alt forventes
energiforbruget og CO2-udslippet dog stadig at kunne holdes på et stabilt niveau.
Fyrtårn 3: Transport
CO2-udslippet fra trafikken er betinget af en lang række forhold, der i bedste fald kun er delvist
påvirkeligt for kommunen. For at sikre en bæredygtig og klimavenlig transport kan kommunen
indrette byen med en blanding af boliger og arbejdspladser, der gør det muligt for flere at bo og
arbejde indenfor gå- eller cykelafstand og dermed undgå at skulle bruge bilen.
Kommunen kan også opprioritere de bæredygtige transportformer som gang, cykel og kollektiv
transport, så det bliver et nemmere valg at skifte til disse. Bl.a. ved at sørge for gode
skiftemuligheder og mulighed for at dele, samkøre og kombinere transportformer, så det praktisk
bliver muligt at omlægge transportvaner.
Bilen er kommet for at blive, men der er mange og gode muligheder for at biler – og offentlige
transportmidler - i fremtiden kan køre på mere bæredygtige drivmidler som f.eks. el eller gas. Dette
gælder også busser og lastbiler. Kommunen kan i den sammenhæng arbejde for at fremme
infrastruktur til alternative drivmidler.
11
• Letbanen
Med udgangspunkt i kommuneplan 2013, forventes Letbanen at tiltrække nye arbejdspladser og nye
indbyggere, der alt andet lige betyder et større CO2-udslip. Der arbejdes derfor på, at byudviklingen
og fortætningen omkring de kommende letbanestationer sker på et grønt og bæredygtigt grundlag,
så CO2-udslippet ikke stiger unødvendigt.
Letbanen forventes at få ca. 43.000 daglige passagerer i 2020, stigende til ca. 50.000 i 2032,
afhængigt af i hvilket omfang kommunernes byudviklingspotentialer realiseres. Letbanen vurderes
dagligt at kunne flytte ca. 7.000 personture ind i den kollektive trafik, hvoraf ca. 4.000 kommer fra
bilerne. Der foreligger ikke et samlet skøn over letbanens påvirkning af CO2-udviklingen.
• Supercykelstier
For at øge cykeltrafikkens andel af den samlede transport, samarbejder kommunen med 21
kommuner og Region Hovedstaden om at udarbejde et net af cykelpendlerruter (supercykelstier) i
hovedstadsregionen. Supercykelstierne skal gøre det attraktiv for pendlere at cykle over længere
afstande. Der skal ikke nødvendigvis anlægges nye cykelstier, men de eksisterende cykelstier skal
opgraderes og forbindes.
• Cykelparkering ved stationerne
For at forbedre cykelparkeringsforholdene ved Lyngby Station i almindelighed og for at skabe
bedre forhold for cykelpendling i sammenhæng med bus, S-tog og en kommende letbane, har
kommunen (i 2013) i samarbejde med DSB søgt og fået midler til etablering af en
cykelparkeringskælder på Lyngby Station.
Med cykelparkeringskælderen anlægges godt 1.000 centralt beliggende cykelparkeringer ved
Lyngby Station. Der tilføres netto 740 ekstra cykelparkeringspladser, idet gamle pladser samtidig
nedlægges. Projektering og udbud er udført i 2014 og anlægsarbejderne forventes udført 2015.
(Der er afsat midler på budget 2014 – 2017 til kommunens andel af projektet.)
• Kampagne - Bevæg dig til skole – uden bil
For at få flere borgere - børn som voksne - til at gå eller tage cyklen i stedet for bilen til skole, har
kommunen gennem de seneste ti år arrangeret en række lokale cykelkampagner for børn
sideløbende med den nationale cykelkampagne ’vi cykler til arbejde’. Målgruppen for årets
kampagne var elever i 0.- 3. klasse, da det er på disse klassetrin, flest køres til skole i bil. Fokus for
kampagnen var, at børnene skulle opmuntres til aktivt at bevæge sig til skole - uanset om det er
gående eller cyklende - så transporten ikke sker i bil.
Kampagnen blev suppleret med en særlig kampagne for Kongevejens skole, idet Kongsvænget i
hele maj måned var afspærret om morgenen i tidsrummet kl. 7.45 – 8.15, for at sætte fokus på
forholdene for elever, der cykler og går i skole.
12
• Elcykelprojekt – medvind på cykelstierne
Kommunen fik i 2014 støtte fra Region Hovedstaden til køb af 5 elcykler, som i 2014 er udlånt i en
periode på 3 måneder til 5 borgere – primært fra kost og motionsgruppen - der normalt pendler
mere end fem kilometer i bil dagligt. Borgerne gennemfører før og efter deltagelse i projektet et
sundhedstjek hos kommunens sundhedsvejleder.
Erfaringer fra nabokommunerne viser, at ca. 50 % af deltagerne fortsætter på egen elcykel efter
projektet. Dette svarer godt til den foreløbige evaluering efter første runde af projektet i Lyngby.
• Elbiler i den kommunale drift
Med udgangen af 2014 er i alt 15 konventionelle biler i den kommunale drift udskiftet til elbiler.
Elbilerne sparer op mod 1.200 kilo CO2 pr. bil pr. år. Erfaringerne med elbilerne er gode, både i
forhold til driftssikkerhed og brugertilfredshed.
El-hybridbiler overvejes som alternativ til elbiler i de situationer, hvor der ikke måtte kunne
etableres infrastruktur til elbiler.
Det er planen løbende at udvide flåden af elbiler i den kommunale drift. Bilerne købes så vidt
muligt med tilskud fra det strategiske elbilspartnerskab.
I regi af Region Hovedstadens Elbilssekretariatet er der igangsat en flådeanalyse, der dels skal give
et bud på, hvordan den nuværende samlede bilpark udnyttes mest effektivt, samt et bud på hvor i
den kommunale drift det fremadrettet giver bedst mening at gå over til elbiler.
• Handleplan for kollektiv trafik
Kommunegruppe København Nord, KKN, har de senest år udarbejdet fælles strategi og handleplan
for at udvikle den kollektive trafik. Målene er:
• Rejsehastigheden i udvalgte korridorer skal øges
• Nye superstoppesteder med læskærme, realtidsinformation ”CountDown” mv.
• Bedre information til passagererne før og under rejsen (information på hjemmesider mv.)
• Udbredelse af erhvervskortet til virksomheder
• Bedre markedsføring og information om den kollektive trafik.
Som opfølgning på KKN’s strategi for den kollektive trafik er Lyngby-Taarbæk Kommune i gang
med at udskifte ældre buslæskærme og opsætte nye læskærme ved flere stoppesteder, der ikke
tidligere har haft læskærm.
Der arbejdes også på opsætning af realtidsinformation ”CountDown” ved centrale stoppesteder i
kommunen. Tiltag, der skal medvirke til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv, med den
afledte effekt, at CO2-udslippet fra f.eks. privatbilismen potentielt reduceres.
I 2014 er der desuden opsat to informationsskærme på Lyngby Station der viser realtidsinformation
for alle busserne på stationen
• Shuttlebus fra motorvejen
I 2013 blev der idriftsat et 2-årigt forsøg med en shuttlebus, der skulle forbinde motorvejsbusserne
med bl.a. DTU og K-Nord. Der blev indsat miljøvenlige hybridbusser på linjen.
Evalueringen af passagerudviklingen på shuttlebussen viste i løbet af vinteren 2013/2014, at der var
et markant lavere passagertal end forventet. Shuttlebusforsøget blev derfor nedlagt allerede i juni
2014.
13
• Byudvikling/-fortætning
I kommuneplanstrategien ’Grønt Lys’ lægges der op til at byudvikling skal ske via byfortætning i
kommunens stationsnære områder. Strategien forventes at medvirke til at reducere CO2-udslippet
på transportområdet, da det gøres mere attraktivt at anvende offentlige transport til og fra arbejde.
Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter samarbejdet vedrørende anlæg af en letbane langs Ring 3.
Letbanen skal forbinde fem centrale S-togslinjer i byfingrene og dermed udfylde et behov for at
komme på tværs i Hovedstadsområdet med kollektiv transport. Områderne omkring
letbanestationerne defineres som stationsnære, hvor byfortætning er mulig.
• Supercykelstier
Anlægsarbejder vedrørende Supercykelsti Ring 4 forventes udført i 2015, og hele strækningen
(Lyngby - Albertslund) forventes indviet i 2016. Når Ring 4-ruten er anlagt, forventes der på hele
ruten dagligt ca. 850 nye cykelpendlere og ca. 340 færre biler.
Anlægsarbejder vedrørende Allerødrutens 1. etape forventes også udført i 2015, mens Allerødrutens
2. etape forventes udført i 2016. Hele strækningen (København -Allerød) forventes indviet i 2016.
Der forventes på hele ruten dagligt ca. 1500 nye cykelpendlere og ca. 600 færre biler.
Statens pulje for supercykelstier har givet tilsagn om støtte til de to ruter og der er afsat midler på
budget 2014 – 2017 til kommunens andel af projektet.
Kommunen vil også søge om tilskud fra statens pulje til supercykelstier til Helsingørruten, som er
en rute fra København til Helsingør, der går gennem Lyngby Kommune via sti langs
Helsingørmotorvejen, Lundtoftegårdsvej, Nymøllevej og sti mod nord til Rudersdal kommune.
• Cykelparkering ved stationerne
Anlægget af den nye cykelparkeringskælder ved Lyngby station udføres i løbet af 2015.
• Bevæg dig til skole – uden bil 2015
Forvaltningen vil i samarbejde med repræsentanter fra skoler og fælleselevråd tage initiativ til, at
kampagnen ’ Bevæg dig til skole - uden bil 2015’ nytænkes og suppleres med henblik på at
forankre kampagnen bedre på skolerne.
• Gåbus
Som et supplement til de årlige ’Bevæg dig til skole – uden bil’ kampagner, vil forvaltningen
opfordre skolerne til at deltage i ’Gåbusprojektet’. Dansk Skoleidræt inviteres til et skoleledermøde
for at præsentere ’Gåbus-projektet’, der går ud på, at få ældre elever til at følge yngre elever til
skole med det formål at skabe sikre, sunde og sociale transportvaner i en tidlig alder. Elever fra 6.9. klasse uddannes til gåbus-chauffører, som samler de yngre elever op på fastlagte stoppesteder.
Med sig har chaufførerne en smartphone, hvor de registrerer, hvem der stiger ombord på gåbussen.
Når gåbussen ankommer til skolen, sendes der automatisk en mail til forældrene om, at bussen er
nået sikkert frem.
I 2014 var der ikke umiddelbart interesse for projektet, men ideen relanceres i 2015.
14
• Elcykelprojekt – medvind på cykelstierne
Udlån af de 5 elcykler fortsætter i 2015, således at 5 borgere/bilister ad gangen med 3 måneders
mellemrum låner elcyklerne. Formålet er at få borgere der dagligt kører i bil til arbejde, til at cykle i
stedet for. Elcyklerne udlånes til ca. 15-20 borgere i løbet af 2015.
• Elbiler
Det er planen løbende at udvide flåden af elbiler i den kommunale drift. I 2015 planlægges endnu 6
konventionelle biler udskiftet med elbiler. Bilerne købes med tilskud fra det strategiske
elbilspartnerskab. (Der er på budgettet årlig afsat 500.000 kr. til indfasning af elbilerne).
• Handleplan for kollektiv trafik
Der arbejdes i 2015 videre med opsætning af nye buslæskærme og count down-moduler, for på
denne måde at gøre det mere attraktivt at bruge kollektiv trafik.
• Trafikløsninger i studiebyen
En undergruppe under vidensbynetværket Klima og Grøn Teknologi vil undersøge muligheden for
projektudvikling i forhold til bæredygtige trafikløsninger i studiebyen – herunder hvilke
transportløsninger, der er forenelige med den smarte by, letbane, supercykelstier m.m
Plan 2016
Efter en forudgående politisk drøftelse og på baggrund af erfaringer fra klimaindsatsen i 2015 og
den løbende ide- og teknologiudvikling på klimaområdet, udarbejder forvaltningen primo 2016 et
forslag til en CO2-reduktionsplan for 2016, der også indeholder en status for initiativerne i 2015.
Plan 2016 vil have fokus på CO2-reducerende initiativer inden for de strategiske fyrtårne om
energiforsyning, energibesparelser og transport. I 2016 gennemføres en ny CO2-kortlægning, der
skal vise, hvor tæt vi er på målet om 20 % reduktion fra 2008 til 2020.
15
Punkt nr. 3 - Ny affaldsordning
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S
Sagsnr.:
S2014-0540
Dok.nr.:
D2015-3016
Ref.:
rum
Dato:
27-01-2015
Priser og fremtidige takster i forbindelse med nye affaldsordninger
På Kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni 2014 blev det besluttet at glas, papir, plast og metal
skal indsamles ved den enkelte husstand i plastbeholder, dog således at der indhentes priser på
dels en løsning med 2 x 2-delte beholdere (løsning A) og dels en løsning med 1 x 4-delt beholder
(løsning B). Den enkelte husstand kan fravælge beholderen/beholderne. Valget af endelig model
afgøres af en samlet afvejning mellem pris og forventet genanvendelsesprocent.
Lyngby-Taarbæk Forsyning har i efteråret 2014 gennemført udbud på indsamling og transport af
affald samt levering og udbringning af affaldsbeholdere for at indhente konkrete priser på drift og
indkøb ved de 2 løsningsmodeller.
Kommunen anmodede også Lyngby-Taarbæk Forsyning om at indhente priser på:
1) Indsamling af miljøfarligt affald hos villaer og rækkehuse i en rød miljøboks på 42 liter
2) Indsamling af storskrald enten hver anden uge eller hver måned – uden indsamling af glas,
papir, (småt) metal og plast
3) Mulighed for at få hentet dagrenovation hver anden uge
Det er vurderingen, at de indkomne tilbud for både indsamling og transport samt beholderlevering
giver nogle gode og lave priser.
Sammenstilling af omkostninger for Lyngby-Taarbæk Forsyning:
(Dette er IKKE de fremtidige gebyrer)
Beholdertype
Løsning A:
2 X 2-delt
beholder
Løsning B:
1 X 4-delt
beholder
1 X miljøboks
Volumen
Tømningsfrekvens
LTF
investering
(indkøb af beholdere)
LTF omkostning
pr. tilmeldt husstand pr. år
(niveau 2015)
Vægtet pris pr.
tilmeldt husstand
(10 år)
ekskl. moms
inkl. moms
inkl. moms
3.858,00 kr.
(inkl. beholder
investering)
3.417,00 kr.
(inkl. beholder
investering)
2 X 240 l
Hver 3. og 8.uge
Kr. 7.264.000
Kr. 305,00
370 l
Hver 4. uge
Kr. 10.080.000
Kr. 230,00
42 l
Efter behov
(ca. 1 gang årligt)
Kr. 800.000 kr.
Kr. 80,00
Lyngby-Taarbæk Forsyning finansierer indkøbet af de nye beholdere via den akkumulerede overdækning på affaldsområdet, og investeringen/købet straksafskrives. Hvis der alene ses på driftsomkostningerne pr. tilmeldt husstand, vil løsning A (2 stk. 2-delte beholdere pr. husstand) være dyre-
re (305 kr.) end løsning B (230 kr.). Medregnes investeringen (beholderindkøbet) vil de to løsninger
til gengæld være stort set udgiftsneutrale, da den 4-delte beholder er noget dyrere i indkøb end 2
stk. 2-delte beholdere.
På baggrund af de ændrede driftsomkostninger er der beregnet de forventede ændringer i gebyrer.
Det forudsættes, at gebyrændringen vil blive lagt på grundgebyret og dermed pålagt alle husstande, uanset om husstanden har fravalgt beholderen eller ej. I beregningerne for grundgebyret er det
forudsat, at 85 % villaer og rækkehuse er med i alle ordninger.
Det fremtidige gebyr pr. husstand tilmeldt med 1 stk. sækkestativ inkl. moms for 2016:
Grundgebyr
Dagrenovation
Glas, papir, glas og
metal
Miljøboks
Storskrald
(hver 4. uge)
I alt
Nuværende
ordning (2015)
Kr. 1.086,25
Kr. 1.165,00
Kr. 0,00
Fremtidigt gebyr
(Løsning A: 2x2)
Kr. 1.086,25
Kr. 1.165,00
Kr. 110,00
Fremtidigt gebyr
(løsning B: 1x4)
Kr. 1.086,25
Kr. 1.165,00
Kr. 80,00
Kr. 0,00
Kr. 0,00
Kr. 40,00
Kr. -30,00
Kr. 40,00
Kr. - 30,00
Kr. 2.251,25
Kr. 2.371,25
Kr. 2.341,25
Det er i eksemplet ovenfor medregnet, at der indføres miljøbokse til farligt affald samt at storskraldsordningen ændres fra afhentning hver anden uge til afhentning hver fjerde uge.
Udgifterne til indføring og drift af nye affaldsordninger for etageboliger er ikke medregnet i stigningen for 2016. Udgifterne vil blive indregnet i grundgebyret, når etageboligerne bliver omfattet af ordnin-
gen.
Det må derfor påregnes, at der i de efterfølgende år vil komme yderligere stigninger i grundgebyret, der skal dække etableringen af ordninger for etageboliger.
På baggrund af erfaringer fra andre kommuner vurderes det, at der ikke er væsentlig forskel i den
indsamlede mængde plast, metal, glas og papir som følge af om der vælges den ene eller anden
type beholdere (løsning A eller B).
Løsning A:
Indsamling af glas, metal, papir og plast i 2 x 2-delte beholdere
2-delt beholder – set oppefra
Der vil blive opstillet 2 beholdere, begge inddelt i 2 kamre, ved hver enkelt husstand. Beholderne
har et volumen på 240 liter og er forsynet med en skillevæg i midten, så de to affaldstyper adskilles. Beholderne hentes fra en fast standplads eller skal sættes ud til skel af borgeren på tømmedagen, hvis adgangsvejen ikke er i orden.
De årlige driftsomkostninger pr. tilmeldt husstand (villa eller rækkehus) vil være kr. 305,00 inkl.
moms for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Denne omkostning inkluderer tømning af beholdere samt
behandling og salg af indsamlet glas, metal, papir og plast.
Indkøb og levering af beholdere finansieres som planlagt via overdækning på affaldsområdet. Investeringen straksafskrives og der pålægges derfor ikke investeringstillæg. Engangsudgiften for indkøb af beholdere er ca. kr. 7.080.000 ekskl. moms.
Løsning B:
Indsamling af glas, metal, papir og plast i 1 x 4-delt beholder
4-delt beholder – set oppefra
Der vil blive opstillet én beholder med 4 kamre ved hver enkelt husstand. Beholderen har et volumen på 370 liter (mindre husstande med 1(-2) personer kan evt. nøjes med en beholder 240 liter)
og er forsynet med en skillevæg i midten, samt yderligere en indsats med to små kamre. På den
måde er der 4 kamre i alt, hvori affaldstyperne sorteres.
Beholderne hentes fra en fast standplads eller skal sættes ud til skel af borgeren på tømmedagen,
hvis adgangsvejen ikke er i orden.
moms for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Denne omkostning inkluderer tømning af beholdere samt
behandling og salg af indsamlet glas, metal, papir og plast.
Indkøb og levering af beholdere finansieres som planlagt via overdækning på affaldsområdet. Investeringen straksafskrives og der pålægges derfor ikke investeringstillæg. Engangsudgiften for indkøb af beholdere udgør ca. kr. 10.080.000 ekskl. moms.
Løsning A:
Indsamling af plast og papir henholdsvis glas og metal i hver sin 2-delte beholder på 240 liter. Husstanden får følgende valgmuligheder:
Standardløsning
Fravalg af plast og papir
Fravalg af glas og metal
Fravalg af begge beholdere
Oversigt over husstandens valgmuligheder ved implementering af henholdsvis løsning A og B:
Løsning B:
Indsamling af plast, metal, glas og papir i én 4-delt beholder på 370 liter. Alternativt kan mindre husstande med 1(-2) personer nøjes med en beholder
240 liter. Husstanden får følgende valgmuligheder:
Standardløsning
Alternativ (mindre husstande)
Fravalg af beholder
Indsamling af miljøfarligt affald i miljøboks
Alle villaer og rækkehuse får udleveret en rød plastikboks på 42 liter. I boksen skal borgeren lægge
farligt affald, f.eks. småt elektronik, malerspande, sprayflasker og lignende.
Når boksen er fyldt sættes den på låget af stativet til dagrenovation. Boksen vil herefter blive afhentet og udskiftet med en ny tom boks i forbindelse med den ugentlige tømning af dagrenovation.
Indholdet i boksen skal efterfølgende manuelt sorteres af professionelle og behandles.
Miljøbokse er indført i en stor del af landets kommuner, og i Vestforbrændings opland findes ordningen i bl.a. Gentofte, Hillerød, Brøndby og Københavns Kommuner.
moms for Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Forsyning. Denne omkostning inkluderer afhentning af bokse ved dagrenovationsstativ, samt efterfølgende sortering og behandling.
Indkøb og levering af miljøbokse finansieres som planlagt via overdækning på affaldsområdet. Investeringen straksafskrives og der pålægges derfor ikke investeringstillæg. Engangsudgiften for
indkøb af beholdere er ca. kr. 800.000 ekskl. moms.
Mulighed for 14. dages tømning af den nuværende sæk til dagrenovation
Implementering af sortering af emballage (løsning A eller B), forventes at medføre mindre affald i
sækken til dagrenovation alt efter, hvor god den enkelte husstand er til at sortere sit affald. Derfor
vil det være fordelagtigt, hvis husstanden selv kan vælge mellem at få tømt sin dagrenovation en
gang om ugen (som i dag) eller en gang hver 14. dag (forudsat at kapaciteten er tilstrækkelig). På
den måde indbygges der et økonomisk incitament til at sortere bedre i den enkelte husstand. Der
vurderes ikke at blive problemer med lugtgener, da der anvendes engangssække til dagrenovationen.
I 2015 er gebyret for at få tømt en sæk én gang om ugen kr. 1.165,00 inkl. moms om året. Hvis en
husstand vælger at få tømt dagrenovationssækken hver anden uge i stedet for ugentligt, vil gebyret
kunne nedsættes med 300 kr. til i alt kr. 865,00 inkl. moms om året (baseret på 2015 priser).
Halvering i antallet af storskraldsafhentninger
For at reducere udgifterne på affaldsområdet er der mulighed for at ændre ordningen for storskrald
fra afhentning hver anden uge til afhentning hver fjerde uge. Storskraldsordningen vil efter fuld
implementering af de nye ordninger for indsamling af papir, plast, metal og glas ikke længere omfatte disse affaldstyper.
Det forventes, at den indsamlede mængde affald i storskraldordningen vil være den samme uanset
antallet af afhentninger. Samlet vil en ændring af antallet af afhentninger betyde en årlig reduktion
på kr. 30,00 inkl. moms pr. grundgebyr.
Omkostninger til nye affaldsordninger tillægges grundtaksten
Driftsomkostningerne for Lyngby-Taarbæk Forsyning pr. tilmeldt husstand ved de nye affaldsordninger for villaer og rækkehuse er beskrevet ovenfor. Udgifterne til den samlede drift af affaldsområdet vil stige, hvilket medfører gebyrstigninger, da området økonomisk set skal hvile i sig selv.
Det nuværende opkrævningssystem
Det nuværende opkrævningssystem er opbygget af to gebyrer:
•
Et gebyr for indsamling af dagrenovation, der er afhængigt af beholderstørrelse og tømningsfrekvens
•
Et grundgebyr pr. husstand, som indeholder udgifter til henholdsvis genbrugsplads, storskrald, kuber til glas og papir, farligt affald og administration. Gebyret er udregnet som et
gennemsnit af samtlige husstande og der skelnes ikke mellem forskellige boligtyper (villaer,
rækkehuse, etageboliger og lignende)
I 2015 er grundgebyret på 1086,25 pr. husstand inkl. moms.
Fremtidig opkrævning af udgifter forbundet med nye affaldsordninger
Lyngby-Taarbæk Forsyning anbefaler, at udgifterne for implementering og drift af nye affaldsordninger bliver en del af grundgebyret. Dette har følgende konsekvenser:
Økonomiske incitamenter til at affaldssortere
Da grundgebyret er obligatorisk, vil der ikke være nogen økonomisk gevinst ved at framelde sig de
nye affaldsordninger. Hvis der samtidig tilbydes 14-dages tømning af sækken til dagrenovation, vil
husstande som er gode til at sortere og bruge de nye beholdere, kunne opnå en besparelse ved at
overgå til kun at få tømt sækken hver anden uge. Det samme gælder de husstande, der i dag har
to sække til dagrenovation og som fremover vil kunne nøjes med én.
En omkostningsægte fordeling af udgifterne mellem forskellige boligtyper
Etageboliger og andre husstande, som ikke i første omgang får tilbudt beholdere til sortering, vil
også komme til betale til ordningen via grundgebyret. Dette vil over en årrække udligne sig, når
alle husstande bliver omfattet af ordningen og får beholdere til sortering.
Minimale administrationsomkostninger i forbindelse med opkrævning
Administrationsomkostningerne ved at lægge udgifterne til nye affaldsordninger i grundgebyret er
minimale, da driftsomkostningerne blot skal indregnes i dette ved almindelig budgetlægning.
Implementeringsplan
Eksempler på pæne affaldsskjul fra Gentofte Kommune:
Punkt nr. 4 - LAR medfinansieringsprojekt - Sorgenfri Nord og Stadion
LAR i Sorgenfrigård Nord
DISPOSITIONSFORSLAG
LAR i Sorgenfrigård Nord
DISPOSITIONSFORSLAG
Rekvirent
Hjortekærbakken 12
2800 Kongens Lyngby
Rådgiver
Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projektnummer
3631400031
Projektleder
Lars Wiboe Pilmann
Kvalitetssikring
NIRA/HETA
Revisionsnr.
3
Godkendt af
CORP
Udgivet
22. januar 2015
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING ....................................................................................................... 7
1.1.
Projekttype ................................................................................................. 7
1.2.
Formål med projektet ................................................................................. 7
1.3.
Formål med denne rapport ........................................................................ 8
1.4.
Baggrund ................................................................................................... 8
2. FORUNDERSØGELSER ..................................................................................... 9
2.1.
Nedsivning ift. grundvandshensyn ............................................................. 9
2.2.
Nedsivning ift. geologien .......................................................................... 10
2.2.1
Screening ................................................................................. 10
2.2.1.1. Geologien i Sorgenfrigård ........................................................ 10
2.2.1.2. Effekt på grundvandsspejl ved nedsivning ............................... 11
2.2.1.3. Anbefalinger afledt af screening ............................................... 11
2.2.2
Geotekniske undersøgelser ..................................................... 12
2.2.2.1. Resultat af geologisk undersøgelse ......................................... 12
2.2.2.2. Resultat af undersøgt nedsivningsevne ................................... 12
2.2.2.3. Resultat af PID-målinger .......................................................... 13
2.3.
2.4.
2.5.
Fysiske forhold og planforhold ................................................................. 13
2.3.1
Eksisterende ledninger i jord .................................................... 13
2.3.2
Stadion ..................................................................................... 14
2.3.3
Planforhold ............................................................................... 14
2.3.4
Vejstatus ................................................................................... 16
Hydrauliske modellering .......................................................................... 16
2.4.1
Modelforudsætninger, levetid, sikkerhedsfaktorer og
regnhændelser ......................................................................... 17
2.4.2
Frakoblede arealer ................................................................... 17
2.4.3
Effekter i afløbssystemet af de planlagte tiltag......................... 18
2.4.4
Konklusion ................................................................................ 18
Skybrudsbassin i Lykkens Gave .............................................................. 18
2.5.1
Eksisterende fællesbassin i Lykkens Gave .............................. 18
2.5.2
Strategi for bygværker langs Mølleåen .................................... 19
2.5.3
Nødvendigt magasinvolumen til forsinkelse af skybrud i
Lykkens Gave ........................................................................... 20
2.5.4
Undersøgelse af eksisterende fællesbassin i Lykkens
Gave ......................................................................................... 21
2.5.5
Muligheder for udformning af magasin i Lykkens Gave ........... 21
2.5.6
Vurdering af løsning med skybrudsbassin i Lykkens Gave ..... 22
2.5.7
Revurdering af formål med skybrudsbassinet i Lykkens
Gave ......................................................................................... 23
3. PRINCIPPER FOR VANDHÅNDTERING ......................................................... 24
3.1.
Nuværende strømningsveje ..................................................................... 24
3.2.
Principfunktion for fremtidige strømningsveje. ......................................... 25
3.2.1
Håndtering af regnvand på terræn ........................................... 25
3.2.1.1. Fuglevadsvej og Caroline Amalie Vej....................................... 25
3.2.1.2. Gangstien Rosenstien .............................................................. 26
3.2.1.3. Vandets krydsning af veje ........................................................ 28
3.2.1.4. Caroline Amalie Vej .................................................................. 29
3.2.1.5. Borgevej, Agnes Vej, samt en aflægger af Caroline
Amalie Vej ................................................................................ 29
3.2.1.6. Gyrithe Lemches Vej ................................................................ 30
3.2.1.7. Skovbrynet og krydsning af Nærumbanen ved Fuglevad
Station ...................................................................................... 31
3.3.
Princip for udformning af nedsivningsanlæg ........................................... 32
3.3.1
Omkobling af regnvand ............................................................ 32
3.3.2
Nedsivningsanlæg – regnbed................................................... 33
3.3.2.1. Rensning i regnbed .................................................................. 34
3.3.2.2. Filtermuld .................................................................................. 34
3.3.2.3. Oprensning ............................................................................... 34
4. BORGERINDDRAGELSE ................................................................................. 35
4.1.
Deltagelse som drivkraft .......................................................................... 35
4.1.1
4.2.
Borgerne og deres vej .............................................................. 35
Aktiviteter ................................................................................................. 36
4.2.1
Opstartsarrangement ............................................................... 36
4.2.2
Følgegruppe ............................................................................. 36
4.2.3
Kommunikation ......................................................................... 36
4.2.4
Mobil tegnestue og skurvogn ................................................... 37
5. ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER ....................................................... 38
6. PROJEKTØKONOMI OG -TIDSPLAN.............................................................. 41
6.1.
Projektøkonomi ........................................................................................ 41
6.2.
Tidsplan ................................................................................................... 43
7. DET VIDERE ARBEJDE ................................................................................... 44
7.1.
Undersøgelser ......................................................................................... 44
Lyngby-Taarbæk
Forsyning A/S - LAR i Sorgenfrigård Nord
Bilag 1 - Side
-6 af 44
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1
Notat - Vurdering af nedsivning Sorgenfrigård
Bilag 2
Notat - Geoteknisk rapport nr. 23176
Bilag 3
Tegning - LER oplysninger
Bilag 4
Notat, Vold på Lyngby Stadion, modeldokumentation
Bilag 5
Tegning – Projektområdet
Bilag 6
Tegning – Hydraulisk undersøgelse
Bilag 7
Tids- økonomi og ressourceplan - revideret jf. dispositionsforslag
6 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-7 af 44
1.
INDLEDNING
1.1.
Projekttype
Dette er et projekt der har til hensigt at forbedre forholdene i afløbssystemet i boligkvarteret Sorgenfrigård Nord, så det er tilpasset klimaforandringerne.
Traditionelt udføres projekter vedr. afløbsforhold af forsyningerne, men dette projekt
udføres af Lyngby-Taarbæk Kommune, som et medfinansieringsprojekt. Det vil sige,
at det medfinansieres af Lyngby-Taarbæk Forsyning, idet projektet løser problemer i
afløbssystemet.
Medfinansieringsprojekter skal godkendes af Forsyningssekretariatet, for at LyngbyTaarbæk Forsyning må bruge takstmidler til det, og denne godkendelse er givet projektet.
Lyngby-Taarbæk Kommune er projektejer, Lyngby-Taarbæk Forsyning varetager projektledelsen, og Orbicon er rådgiver på projektet for Forsyningen.
1.2.
Formål med projektet
Målet er, at regnvandshåndtering af vejvand fra kommunale veje skal ske på terræn.
Det betyder at den eksisterende fælleskloak ikke kræver en udvidelse af sin dimension for at kunne håndtere fremtidens regn.
Med vand på terræn opnås også et mere attraktivt beboelsesmiljø, og en afløbsløsning som er billig i drift og meget robust mod klimaforandringer og skybrud. Afløbssystemer på terræn, vil skabe langt større værdi for området, end tilsvarende ”usynlige” ledninger under jorden.
At håndtere regnvandet lokalt, fremfor at lede det i kloakken, kaldes Lokal Anvendelse/Afledning af Regnvand (LAR), og at anlæg der gør dette, er et LAR-anlæg.
Afvandingssystemet med LAR-anlæg skal leve op til servicemålet for regnvandskloakerede områder (T=5; statistisk forekommende hvert 5. år), men suppleret med skybrudsveje frem til Mølleåen vil klimaprojektet også være robust mod skybrud (op til
T=100 statistisk forekommende hvert 100. år).
Klimatilpasningen, som Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at gennemføre, bliver
således todelt:

For regnhændelser op til T=5 introduceres LAR-elementer, som afskærer, forsinker, renser og nedsiver overfladevandet (regnvand)
fra en del af oplandet. Ved at lede overfladevandet på terræn vil det
i fremtiden ikke optage plads i den eksisterende fælleskloak. Regnvandet vil blive forsinket og nedsivet lokalt.

For regnhændelser fra T=5 op til T=100 (ekstreme regnhændelser;
”monsterregn”) introduceres LAR-elementer, som på en kontrolleret
måde (skybrudsveje) leder overfladevandet (regnvandet) frem til
7 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-8 af 44
Mølleåen. Herved undgås, at veje, bygninger og andre værdier beskadiges.
1.3.
Formål med denne rapport
Denne rapport er et dispositionsforslag, der med afsæt i den godkendte medfinansieringsansøgning, via forundersøgelser skal afsøge mulighederne for at etablere nedsivningsanlæg, skybrudsveje og skybrudsbassin i kvarteret Sorgenfrigård Nord.
Rapporten skal hjælpe til at højne vidensniveauet om forholdene på stedet og i området, og med afsæt beskrive et muligt principiel forslag til udformning af anlæggene,
Principforslaget skal bruges som oplæg til en borgerinddragelsesproces, hvori borgernes input, forslag og ønsker skal være med til at forme den endelige vej frem for projektet.
1.4.
Baggrund
Projektet er opstået på lokalt initiativ med et ønske om at undgå ødelæggende oversvømmelser i kvarteret, fra skybrud i fremtiden.
Borgerne har oplevet, at overfladevand fra stadion løb ned over Agnesvej og videre til
Caroline Amalie vej. Der oplevedes vand strømmende ukontrollabelt fra veje og ind på
parceller, og derudover oplevedes også opstuvende vand fra fælleskloaken.
Grundejerforeningen har udarbejdet dokumentet ”Sorgenfrigårds Grundejerforening:
Initiativ imod vandskader” hvilket bl.a. indeholder registrering af iagtagelser.
Lyngby-Taarbæk Kommune og -Forsyning har i samarbejde med Orbicon arbejdet
med mulige forslag og ideer til at sikre projektområdet og mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. En metode hertil er LAR-løsninger og etablering af skybrudsveje. Herved frigives kapacitet i fælleskloaken, og vandet styres på terræn til
steder, hvor det ikke gør skade.
8 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-9 af 44
2.
FORUNDERSØGELSER
Der er iværksat en række forundersøgelser, til undersøgelse af om projektet er realiserbart, samt for at afsøge eventuelle begrænsnigner.
2.1.
Nedsivning ift. grundvandshensyn
Projektområdet er beliggende i et OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). OSD områder er områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand, og dette skal der tages højde for i projektet.
Projektets mål er bl.a. at etablere nedsivningsanlæg, og for at få lov hertil, skal der
søges om nedsivningstilladelse. For at denne kan gives ,skal der foreligge en risikovurdering, der belyser projektets miljømæssige effekter på grundvandet.
Af ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling
og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD)” fremgår, at:
Tagvand, vejvand og vand fra befæstede arealer
NST vurderer, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et
problem i sårbare områder. Vejsalt udgør generelt ikke en risiko for forurening af grundvandet, men kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der
saltes intensivt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at op til 5 % af vejsaltet kan være
tilsætningsstoffer, som er miljømæssigt relevante, fx jerncyanid og azotriazoler. Der kan
anvendes alternativ glatførebekæmpelse i trafikintensive områder. Endelig er det muligt
at rense vej- og overfladevand inden nedsivning, fx ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar.
Såfremt der skal gives en myndighedstilladelse til nedsivning af regnvand skal der foreligge en risikovurdering.
Da man i Lyngby-Taarbæk Kommune i vintermånederne udfører glatførebekæmpelse
ved saltudspredning (Natriumklorid), vurderes der at være risiko for, at vejvand der
nedsives i vintermånederne vil tilføre klorider til grundvandet. Dette er uønskeligt, og
det vil ikke være muligt at opnå nedsivningstilladelse. Derfor skal der gøres noget
andet.
En mulighed kunne være at ændre praksis for glatførebekæmpelse, men dette er
uden for dette projekts rammer, og dermed ikke noget dette projekt kan påvirke.
En anden mulighed er at udforme de tekniske løsninger/projektkomponenter således,
at det er muligt at omkoble vejvandet i vintermånederne til det eksisterende kloaksystem, som i dag. I praksis kan dette være en ventil/spjæld til kloaksystemet, der er
åbent i vinterperioden og lukket i sommerperioden. Dette er inden for dette projekts
rammer, og derfor indarbejdes dette heri og uddybes i senere afsnit.
9 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-10 af 44
2.2.
Nedsivning ift. geologien
2.2.1
Screening
Den altafgørende forudsætning for etableringen af et nedsivningsanlæg er, at
den underliggende geologi og grundvandsspejl er egnet hertil. Derfor er der
foretaget en screening af jordforholdene.
Screeningen er lavet på baggrund af
data fra GEUS Jupiterdatabase og Den
geologiske Øresundsmodel.
2.2.1.1. Geologien i Sorgenfrigård
1. 3D visualisering af den geologiske model.
På baggrund af modellen forventes over- Figur
Projektområdet er markeret til venstre med rød streg og
flade-lagene i projektområdet at bestå af pil.
moræneler med en tykkelse på ca. 5
meter efterfulgt af smeltevandssand. Tykkelsen af moræneleret er usikkert, idet der
kun findes få geotekniske oplysninger fra boringer i området.
Figur 2. Snit fra den geologiske model, visende forventede jordlag og det sekundære vandspejl i
området.
Konklusionen af screeningen er, at området, geologisk set, er velegnet til nedsivning, i
kraft af det vand-umættede sandlag, hvortil der via moræneler kan nedsives.
Screeningen anbefaler, at jordlagenes tykkelse, samt morænelerlagets nedsivningsevne verificeres ved geotekniske undersøgelser.
Screeningsnotatet er bilagt denne rapport som bilag 1.
10 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-11 af 44
2.2.1.2. Effekt på grundvandsspejl ved nedsivning
Effekten af nedsivning af vejvand fra Gyrithe Lemches vej, Caroline Amalie vej, Borgevej, Fuglevadsvej og Rosenstien er beregnet for grundvandsmagasinet i sandmagasinet. Dels som følge at en 5-årshændelse, hvor der er regnet med at 526 m³ vand
nedsiver i løbet af et døgn, og dels og et årligt gennemsnit, hvor 12.268 m³ nedsiver
jævnt over et år.
Figur 4. Potentialehævning ved nedsivning af 526 m³ i
løbet af ét døgn (T5-hændelse), Kurveækvidistancen
er 5 cm. De 4 vejbede og bassinet ved Skovbrynet er
markeret med grønne cirkler.
Figur 3. Potentialehævning ved nedsivning af 12.268 m³
fordelt jævnt over ét år. Kurveækvidistancen er 1 cm.
Beregningen viser, at nedsivningen kun vil medføre en ubetydelig vandspejlsstigning i
det underliggende grundvandsmagasin på hhv. 40-100 cm ved 5-årshændelsen og
maksimalt 10 cm gennemsnitligt hen over året. Hævningskeglen ved 5-årshændelsen
forventes væsentligt udjævnet efter ca. 1 uge, men er ikke beregnet nærmere.
Bemærk, at der i beregningerne er taget udgangspunkt i nedsivning i bassin i Lykkens
Gave. Dette er ikke længere en del af projektet, som beskrevet i 2.5. Der nedsives
dermed mindre vand, og potentialehævningerne bliver mindre.
Screeningsnotatet er bilagt rapporten som bilag 1.
2.2.1.3. Anbefalinger afledt af screening
Det fremhæves i screeningen, at den mest kritiske faktor er nedsivningsevnen af moræneler-laget, hvor både den hydrauliske ledningsevne og tykkelsen af laget er usikker. Det anbefales derfor i screeningsnotatet, at der udføres boringer ned til det underliggende sandlag, ved de planlagte nedsivningsområder for derved at få belyst disse
forhold.
Yderligere oplyser screeningen, at det vil være en effektiv løsning at udføre de planlagte nedsivningsanlæg med underliggende faskiner, og afpasse dybden på faskinerne for at opnå den ønskede nedsivning pr. døgn.
11 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-12 af 44
2.2.2
Geotekniske undersøgelser
Dines Jørgensen & Co. A/S. har udført geotekniske undersøgelser i området til verificering af den forventede geologi, samt for at bestemme jordlagenes nedsivningsevne.
Endvidere er også udtaget prøver til PID-målinger (Photo Ionisations Detektor), til
vurdering af en evt. forurening fra flygtige forbindelser (benzin, olie, klorerede opløsningsmidler)
Den geotekniske rapport er vedlagt som Bilag 2.
I rapporten er beskrevet opførelse af et betonbassin i parken Lykkens Gave. Dette er
en misforståelse, og er slet ikke på tale.
2.2.2.1. Resultat af geologisk undersøgelse
Der er udført 5 geotekniske boringer. For placering, se bilag 2. (Forsøgt gengivet på Figur 5)
I området omkring parken, i boring 1 og 2 konstateredes hhv. ca. 2,8 og 1,8 meter fyld og
herefter sandlag. Dette stemmer ikke overens
med forventningen om forekomsten af lag af
moræneler.
I boring 3 og 5 konstateredes hhv. ca. 0,3 og
1,5 meter fyld, 1,8 og 1 meter morænelerlag,
og herefter sandlag. Lagtykkelsen af ler i disse
boringer er mindre end forventet.
I boring 4 konstateredes ca. 1,2m fyld, herefter
6,5m ler, og derefter sandlag. Dette stemmer
meget godt med det forventede.
Figur 5. Uddrag af geoteknisk rapport; Oversigt over hvor de geotekniske undersøgelser
er foretaget.
Ift. screening af de geologiske forhold, overrasker det, at der i flere af boringerne ikke observeres det forventede morænelerlag. Det
”manglende” morænelerlag betyder, at nedsivningsforholdende i parken og på midten
af Borgevej er bedre end forventet, og at nedsivningsanlæg placeret her, har større
effekt end hvis placeret højere i projektområdet mod boldbanerne. Dog betyder en
højere nedsivningsevne også, at der i disse områder er større risiko forbundet med
beskyttelsen af grundvandsmagasinet, da vandet nemmere ledes hertil.
2.2.2.2. Resultat af undersøgt nedsivningsevne
Følgende nedsivningsevner er bestemt af den geotekniske undersøgelse:


Fyldlag:
Fyldsand:
3,33x10-6-1,25x10-3 m/sek. (bestemt ved nedsynkning)
8x10-5 m/sek. (bestemt ved sigteanalyse)
12 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-13 af 44



Lerlag:
Sandlag:
2,25x10-4 m/sek. (bestemt ved sigteanalyse)
Senglacielt flydejord: 2x10-7 m/sek. (bestemt ved sigteanalyse)
2.2.2.3. Resultat af PID-målinger
Der er udtaget jordprøver til
Dybde
B1
B2
B3
B4
B5
PID-måling. Resultater heraf
(mut.)
er anført i Figur 6.
82,2
8,7
4,5
16,4
8,3
0,50
PID-måling er ikke en decide13,6
3,9
7,6
14,9
7
1,00
ret jordanalyse, der kan bruges til at klassificere jorden
16,6 7,5
7,5
5,1
7,1
1,50
efter, men det er en nem og
17,2 8,4
4,5
4,6
3,1
2,00
hurtigt metode, der kan give
15,8 6,9
3,8
3,7
3,4
2,50
en indikation om hvorvidt der
6,1
7,5
3,00
kan forventes forurening eller
ej.
6,8
3,50
For PID-værdier mellem 10
Figur 6. Resultat af PID-målinger. Dybde af fyldlag i boringen er vist
og 100 ppm tales om mode- med brun farve. Enhed: ppm
rate værdier, og for PID-værdier over 100 ppm tales om forhøjet værdier.
Alle de foretagne PID-målinger er under 100 ppm, og der er ikke nogen af resultaterne
der indikerer forurening i området.
2.3.
Fysiske forhold og planforhold
2.3.1
Eksisterende ledninger i jord
Der er foretaget en søgning af ledningsoplysninger i projektområdet dækkende Caroline Amalies Vej, Borgevej, Gyrithe Lemches Vej, Fuglevadsvej og Skovbrynet. Ved
henvendelse til Ledningsregistret (LER) er det oplyst, at der er 5 ledningsejere i projektområdet.
Ledningsejerne er:
- Lyngby-Taarbæk Forsyning vandledninger
- Lyngby-Taarbæk Forsyning Afløbsledninger
- Gasledning
- El kabler
- Tele- og signalkabler
Den samlede ledningsplan for området er angivet i
bilag 3.
Således foreligger nu et grundlag til indpasning af detailløsninger, i det videre projektforløb. Nedsivningsanlæg placeres typisk i vejsiderne, og ”slås” her om pladsen med
kloakledninger og enten gas- eller fjernvarmeledninger, foruden krydsende stikledninger. Dette billede ser ud til også at være gældende for dette projektområde
13 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-14 af 44
2.3.2
Stadion
Ved tidligere kraftige regnhændelser er der observeret regnvand løbende fra boldbanerne på Lyngby Stadion, ned over parcellerne på Agnesvej og videre ned mod Caroline Amalie Vej, til parceller dér. I forbindelse med dette klimatilpasningsprojekt af
Sorgenfrigård Nord kvarteret, er der derfor planlagt tiltag på Lyngby Stadion, der skal
sikre tilbageholdelse af regnvand på stadions egen grund.
Dette gøres bl.a. ved anlæggelsen af en vold ved skellet mod Sorgenfrigård Nord
kvarteret, samt etablering af faskiner mv. på stadions matrikel.
Dette projekt har leveret rådgivning til Lyngby-Taarbæk Kommune om voldens højde,
og det er aftalt, at stadion selv etablerer volden, vha. overskudsjord fra projekter andetsteds på matriklen, som alternativt ville skulle bortkøres.
Beregninger foretaget af Orbicon viser, at volden skal være én meter høj. Denne
bergning er videregivet til Lyngby-Taarbæk Kommune, med henblik på myndighedsarbejde og efterfølgende etablering. Beregning af højden på jordvold er vedlagt som
bilag 4.
0,8 ha af boldbanerne på Lyngby Stadion er kunstgræsbaner. Kunstgræsset indeholder miljøfremmede stoffer, og Kommunen forventer at Stadion indenfor 3 år etablerer
et egnet nedsivningsanlæg, som kan tilbageholde og nedbryde de forurenende stoffer
(så længe der ikke anvendes kloridholdige produkter) i drænvandet, fra kunstgræsbanerne. Indtil dette nedsivningsanlæg er etableret, er der givet en midlertidig udledningstilladelse til offentligt spildevandssystem i Agnes vej. Udledningstilladelsen er
tidsbegrænset til 3 år, og udledningen vil være 4 l/s.
2.3.3
Planforhold
Ved screening af Miljøportalen, samt af Lyngby WebGIS, kan følgende konstateres
med relevans for nærværende projekt;

Området er områdeklassificeret mht.
jordforurening, det vil sige, at det er et
”område med krav om analyser”.
Regionen bør desuden høres for kendskab til jordforurening V0.
Såfremt der forekommer overskudsjord
til bortskaffelse i projektet, skal dette
forklassificeres i forbindelse med bortskaffelsen.
Lyngby-Taarbæk Kommune kan som
myndighed kræve, at der søges om tilladelse til genanvendelse af opgravet
områdeklassificeret jord (V1 og V2) efter
Miljøbeskyttelseslovens § 19, også selv
14 / 44
Figur 7. Fredet område.
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-15 af 44

om anvendelsen sker på samme matrikel.
Natura2000 og §3 arealer berøres ikke
direkte, men kommunen skal konfirmere at udførelse af projektet ikke kræver
stillingtagen/tilladelse

Der er åbeskyttelseslinje inden for
arealet i parken Lykkens Gave. Hvis
projektet projekteres med terrænændring, skal der søges dispensation for
åbeskyttelseslinjen hos kommunen,
som vandløbsmyndighed.

Projektområdet er beliggende i område
med særlige drikkevandsinteresser
(OSD), det er dog ikke et nitratfølsomt
indvindingsområde (NFI). Grundvandet
skal beskyttes og kommunen har oplyst, der skal ansøges om nedsivningstilladelse, og at der stilles krav om risikovurdering ved nedsivning i projektområdet

Fredsskovsareal er nærmest i nordlige
del af parken uden for projektområdet
og kræver derfor ikke tilladelse, da det
ikke forventes berørt.

En stor del af parken er fredet og projektets tiltag i parken kræver dispensation hos Fredningsnævnet.
Da der er givet mange dispensationer
for det meget store fredede områder
(inklusive bygninger), forventes det muligt at opnå dispensation, men kommunens holdning til projektet kan dog have
væsentlig betydning.
Projektet vil snarere fremme end reducere biodiversitet, sikre øget variation i
park og være et naturligt element
(vand) i ”ådalen”. Det vurderes, at projektet ikke er i modstrid med de overordnede formål med fredningen

Der er ingen fortidsminder, diger eller
kulturhistoriske interesser ligger i nær-
Figur 8. Åbeskyttet område.
Figur 9. Områder med fredsskov.
15 / 44
Figur 10. Område med skovbyggelinje.
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-16 af 44
heden af projektområdet.

Der er lokalplaner under udarbejdelse for projektområdet

Der er skovbyggelinje for parken, men projektet må problemfrit kunne få dispensation hos kommunen, da projektet ikke omfatter bebyggelse som bygninger, skure eller master.
2.3.4
Vejstatus
Vejene i projektområdet, hvorfra der afkobles
vejvand er alle kommunale veje: Gyrithe Lemches Vej, Caroline Amalie Vej og Fuglevadsvej.
2.4.
Hydrauliske modellering
Figur 11. Vejstatus i projektområdet.
Der er foretaget hydraulisk modellering, for at se effekterne i afløbssystemet af de
planlagte tiltag. Hertil er anvendt softwaren MIKE URBAN 2014 fra DHI.
Den anvendte afløbsmodel, er den netop udarbejdede georefererede afløbsmodel for
Lyngby-Taarbæk, udarbejdet af Grontmij medio juni 2014.
16 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-17 af 44
Denne model har forholdsvis høje befæstelsesgrader i forhold til tidligere modeller,
hvilket slører resultatet af effekterne en del. Derfor er anvendt en T5-CDS-regn til visning af effekterne.
Endvidere indeholder modellen ikke interne fiktive overløb, der i tilfælde af, at vandet
står over terræn, flytter vandet fra brønd til brønd, såfremt terrænet hælder.
2.4.1
Modelforudsætninger, levetid, sikkerhedsfaktorer og regnhændelser
I de videre modelberegninger anvendes følgende:
Der antages en levetid for
anlægget på 50 år ud fra
en forventning om, at på
det tidspunkt vil vejarealerne gennemgå en omlægning/fuld renovering
(se Lyngby-Taarbæk
Kommunes Klimatilpasningsplan dateret 17/12
2013).
T5
T10
T100
Levetid (år)
50
50
50
Klimafaktor
1,15
1,15
1,2
1,2
1,2
1,2
Fortætningsfaktor
1,05
1,05
1,05
Samlet sikkerhedsfaktor
1,45
1,45
1,51
Modelusikkerhedsfaktor
Figur 12. Levetid og faktorer til fremtidige beregninger.
I henhold til Spildevandskomiteens anbefalinger i Skrift 29 er der anvendt en klimafaktor over levetiden på 1,15 for en hændelse statistisk forekommende hvert 5. og hvert
10. år (T5 og T10) og 1,2 for en hændelse statistisk forekommende hvert 100. år.
Derudover anvendes en modelusikkerhedsfaktor på 1,2 og en fortætningsfaktor på
1,05.
Den samlede sikkerhedsfaktor ses tabellen i Figur 12.
5- årshændelsen anvendes til at bestemme nedsivningsanlæggenes størrelse, 10årshændelsen anvendes til at modellere effekter på fællessystemet, og 100årshændelsen bruges til at modellere afstrømning på terræn, samt bestemmelse af
magasinvolumen til evt. forsinkelse af skybrud i Lykkens Gave ved Fuglevad St.
Der benyttes regnhændelser i form af CDS-regn, beregnet ud fra en årsmiddelnedbør
på 650 mm, med 1 minuts tidsskridt, og varighed på 4 timer. Ved bassindimensionering anvendes dog anden varighed, ud fra en overvejelse om hvilken varighed, der vil
være værst for bassinet.
2.4.2
Frakoblede arealer
Størrelsen på det frakoblede, reducerede vejareal er 1,81 ha, og er udlæst af afløbsmodellen.
Det reducerede areal fordeler sig på veje, som
vist på Figur 13.
Vej
Reduceret
areal (ha)
Gyrithe Lemches Vej
0,59
Caroline Amalie Vej
0,45
Fuglevadsvej
0,68
Skovbrynet
0,09
Sum
1,81
Figur 13. Frakoblede vejarealer
17 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-18 af 44
2.4.3
Effekter i afløbssystemet af de planlagte tiltag
Illustration af effekterne er vedlagt i oversigtsform, se bilag 6, og gennemgås kort her.
På bilaget vises brøndene i afløbssystemet med farvede prikker. Prikkerne er farvet,
alt efter hvor højt vandet står i afløbssystemet, i forhold til terræn, og signaturforklaringen viser niveauerne.
Inderst i brønd-prikkerne vises statussituationen, og udenom vises plan-situationen.
Hvis der sker en ændring, udenfor det givne interval i signaturforklaringen, skifter prikken farve fra inderst til yderst.
Det understreges, at de illustrerede opstuvninger, for nærværende, alene skal ses
som modeltekniske indikatorer for om der sker en ændring. Det vil ikke kunne sammenlignes med, hvad der opleves i området.
Resultatet er, at der ses forbedringer på Rosenstien, på Caroline Amalie Vej og Agnesvej, samt på Fuglevadsvej og Gyrithe Lemches Vej. Størst er effekten på Gyrithe
Lemches Vej og Caroline Amalie Vej.
2.4.4
Konklusion
Det forventes, at volden på Lyngby Stadion omtalt i afsnit 2.3.2 vil få en stor effekt, og
opleves som en mærkbar forbedring for især beboerne på Agnesvej, men også Caroline Amalievej, hvortil vandet tidligere er strømmet fra stadion, via Agnes vej.
Det vil få en positiv effekt på afløbssystemet at frakoble de tiltænkte vejarealer. Størrelsen af effekten er dog ikke klar, med den anvendte model.
2.5.
Skybrudsbassin i Lykkens Gave
Fra starten af dette projekt, har det været et ønske at etablere et skybrudsbassin i
parken Lykkens Gave ved at etablere åbne bassiner i parken og eventuelt udnytte det
eksisterende fællesbassin. Formålet hermed er at beskytte Mølleåen hydraulisk og
stofmæssigt ift. skybrud. Derudover er det formålet at beskytte Nærumbanen mod
oversvømmelser.
Mulighederne herfor er blevet undersøgt i nærværende dispositionsforslag. Afsnittet er
blevet opdateret ift. tidligere udgaver af dispositionsforslaget, da den nyeste udgave af
rapporten ”Bygværker langs Mølleåen” er modtaget efterfølgende. Denne har givet
anledning til genovervejelse af den oprindelige projektide med et skybrudsbassin.
2.5.1
Eksisterende fællesbassin i Lykkens Gave
18 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-19 af 44
Der er forbindelse fra parken Lykkens Gave i dag til Mølleåen i form af et overløb fra
et eksisterende underjordisk fællesbassin. Det har derfor været overvejet, hvorvidt det
var muligt at bruge det eksisterende fællesbassin til regnvandsbassin.
Placeringen af bassinet fremgår af Figur 14.
Det eksisterende bassin er fra 1959, lavet i beton og med et volumen på 280 m³. Bassinet er forbundet til den afskærende ledning Ø700 ledning, med en Ø150 ledning, og
har et nødoverløb på Ø600 til Mølleåen.
Figur 14. Situationsplan over placering af eksisterende fællesbassin i Lykkens Gave.
2.5.2
Strategi for bygværker langs Mølleåen
Lyngby-Taarbæk Forsyning har udarbedjet en strategi for den fremtidige struktur for
bygværker langs Mølleåen. Fællesbassinet ved Lykkens Gave indgår heri, hvorfor
strategien overordnet præsenteres i det følgende.
Rapporten Bygværker langs Mølleåen af 11. juni 2014 beskriver strategien for den
fremtidige struktur for bassiner og bygværker langs Mølleåen i Lyngby-Taarbæk
Kommune. Strategien udspringer oprindeligt af, at kapaciteten i den afskærende ledning til Lundtofte Renseanlæg ikke udnyttes optimalt, idet der ses aflastninger til Mølleåen i situationer, hvor der er plads i ledningen.
Kravene i vandplanerne til aflastninger til Mølleåen fra afløbssystemet skal opfyldes.
Derfor er strategien blevet opdateret, så der tages udgangspunkt i at optimere afløbssystemet, så det skal udbygges mindst muligt, samtidig med at kravene til udledte
stofmængder overholdes.
Den mest omkostningseffektive løsning er en kombination af fælles- og separatkloakering. Langs Mølleåen bliver der nedlagt 11 mindre fællesbassiner, og der etableres 6
integrerede regnvands- og fællesbassiner. Ved at etablere styring på bassinerne prioriteres afledningen af fællesvand til den afskærende ledning. Det renere separatvand
aflastes til Mølleåen, i tilfælde hvor der ikke er plads i den afskærende ledning. Ved
19 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-20 af 44
fortrinsvist at aflaste det rene vand, kan der samlet set etableres et mindre bassinvolumen end i et fællessystem, hvor den totale udledte stofmængde opfylder kravene.
Separatkloakeringen påtænkes udført delvist som regnvandsafledning på terræn.
Nærværende projekt bidrager hertil, men da den største del af regnvandet nedsives i
oplandet, aflastes den afskærende ledning yderligere ift. strategien præsenteret i
Rapporten Bygværker langs Mølleåen af 11. juni 2014.
Det eksisterende fællesbassin ved Lykkens Gave planlægges nedlagt ifølge rapporten. Dog skal overløbsfunktionen fra den afskærende ledning bibeholdes. Udløbet fra
bassinet skal derfor tilkobles den afskærende ledning. Desuden skal afløbskapaciteten til den afskærende ledning øges fra Ø150.
Det skal pointeres, at den beskrevne funktion af afløbssystemet ved kombinationsløsningen først opnås til fulde, når hele strategien er implementeret. Der vil derfor være
en overgangsperiode, hvor funktionen mht. serviceniveau samt aflastningerne til Mølleåen skal opfyldes.
2.5.3
Nødvendigt magasinvolumen til forsinkelse af skybrud i Lykkens Gave
Til bestemmelse af størrelsen på magasinvolumen i Lykkens Gave er anvendt en
kombination af Spildevandskomitéens LAR-dimensioneringsregneark og Spildevandskomitéens bassin-dimensioneringsregneark.
På dette projektstadie, er bestemmelse af magasinvolumenet belagt med stor usikkerhed, idet den er afhængig af de opstrøms detail-løsninger i oplandet; antallet af
nedsivningsanlæg, og deres kapacitet.
For at få en indikation om størrelsen på bassinet, beregnes først kapaciteten i de opstrøms LAR-anlæg (regnbede og grøfter mv.). Beregningerne udføres med Spildevandskomitéens LAR-dimensioneringsregneark. Der benyttes parametrene nævnt i
afsnit 2.4.1 og areal fra 2.4.2. Det antages, at der laves regnbede på 10% af arealet,
og der regnes på en 5 års gentagelsesperiode.
Resultatet af beregningen, bruges til bassindimensioneringen med Spildevandskomitéens bassin-dimensioneringsregneark, hvor der anvendes det beregnede afløbstal for
nedsivningsanlæggene, og øvrige faktorer som ovenfor, dog er valgt en gentagelsesperiode på 100 år.
Resultatet er et volumen i størrelsesordnen 1.400 m³ for et bassin uden afløb. Såfremt
der etableres afløb fra bassinet, reduceres volumenbehovet, jf. Figur 15.
Afløbstal, udløb (l/s/ha)
Nødvendigt volumen (m3)
Afløb (l/s)
0
1.400
0
5
120
9
20 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-21 af 44
6,6
-
12
Figur 15. Sammenhæng mellem afløb fra magasin i Lykkens Gave og magasinstørrelsen.
2.5.4
Undersøgelse af eksisterende fællesbassin i Lykkens Gave
Det er undersøgt, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at bruge det eksisterende
fællesbassin til regnvandsbassin i stedet for at nedlægge det i fremtiden. Dette gælder
også i overgangsfasen indtil strategien for bygværker langs Mølleåen er implementeret. Dermed ledes fællesvandet udenom bassinet og direkte til den afskærende ledning, der går til Lundtofte Renseanlæg, som det også er planen i fremtiden.
For at modellere statussituationen for fællesbassinet, er anvendt T10-hændelsen, da
dette er servicemålet for fællessystemet. Ved denne modellering ses, at Ø150 ledningen til den afskærende ledning er fuldtløbende, bassinets volumen er brugt fuldt ud,
og nødoverløbet på Ø600 til Mølleåen er også fuldtløbende. Det er ikke undersøgt,
hvorvidt den afskærende ledning er fuldt udnyttet, men på baggrund af rapporten Bygværker langs Mølleåen antages dette ikke at være tilfældet.
Det er undersøgt om en forøgelse fra Ø150 til en større dimension til den afskærende
ledning er mulig. Det fremgår af rapporten Bygværker langs Mølleåen af afløbskapaciteten skal øges, en forøgelse af dimensionen vil derfor være i overensstemmelse
hermed, og det vil være hensigtsmæssigt at etablere denne i forbindelse med dette
projekt.
En forøgelse af dimensionen til hhv. Ø300 og Ø500 giver opstuvninger på to strækninger opstrøms Lykkens Gave. For Ø500 kommer der også opstuvninger nedstrøms.
I begge tilfælde giver det en mindre samlet aflastning til Mølleåen.
Det kan konkluderes, at indtil tiltagene i den afskærende ledning er implementeret, er
det ikke muligt at opfylde serviceniveauet ved at øge afløbskapaciteten og nedlægge
fællesbassinetkader.
Det vil være hensigtsmæssigt at etablere den planlagte større afløbskapacitet i forbindelse med dette projekt, hvor der skal ændres på anlægget omkring Lykkens Gave.
Det anbefales derfor, at kapaciteten øges til Ø500, og der etableres et spjæld, så afløbet til den afskærende ledning drosles ned, så aflastningen fastholdes på nuværerende niveau.
Der vil dermed være brug for fællesbassinet i overgangsperioden indtil den afskærende ledning kan udnyttes optimalt. Indtil da vil det ikke være muligt at anvende bassinet
som regnvandsbassin.
2.5.5
Muligheder for udformning af magasin i Lykkens Gave
Der er lavet en undersøgelse af magasineringsmulighederne i parken Lykkens Gave.
Tilgangen har været, at de eksisterende stier i området hæves op til en meter, for at
21 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-22 af 44
se hvad det kunne generere af volumen på terræn. Resultatet er vist på Figur 16, hvor
det ses, at der herved kan findes et volumen på 90-120 m³.
Derudover vil det også være muligt at grave af, for derved at skabe et volumen. Til
brug hertil er stiplet træernes drypzone, hvilket er så godt som sammenfaldende med
dets rødder, således at graves der udenfor drypzonen, forventes rødderne ikke at tage
skade. Dette viser et muligt areal på 500m².
Det ses således, at det ikke er muligt at finde den samlede bassinkapacitet i parken,
og heller ikke hvis volumenet fra det eksisterende fællesbassin inkluderes. Det vil
være nødvendigt med et afløb fra bassinet.
Figur 16. Muligt magasinvolumen i parken Lykkens Gave, ved hævning af stier 1m. ift. idag.
2.5.6
Vurdering af løsning med skybrudsbassin i Lykkens Gave
Ovenstående undersøgelser af løsningen med skybrudsbassin i Lykkens Gave viser,
at det vil blive svært at finde tilstrækkeligt volumen til at rumme de beskrevne vandmængder fra skybrud, medmindre der laves afløb til Mølleåen.
Det er vigtigt at bemærke, at bassindimensioneringen er foretaget for de vandmængder, der afledes fra projektområdet, som omfatter nogle af vejene i området. Dermed
er der ikke taget hensyn til, at der under skybrud sker betydelig afstrømning fra privat
grund. Vandet vil strømme mod Lykkens Gave, hvilket ses af strømningskortet vist i
Figur 17.
22 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-23 af 44
Det konkluderes, at fastlæggelsen af behovet for magasinvolumen i Lykkens Gave, er
belagt med stor usikkerhed, indtil detailudformningen af de i projektområdet opstrøms
vejbede, er kendt. Det forventes, at bassindimensioneringen i nærværende projekt er
for lille, hvis afstrømning fra private grunde også skal håndteres. Til en endelig vurdering heraf, kræves en modelberegning, hvor afstrømning fra terræn inkluderes.
Etableringen af bassinkapacitet i selve parken vil kræve kraftig terrassering, pga. det
stejle terræn, og der skal etableres erosionssikring pga. vandets høje hastighed som
følge af et stort terrænfald. Ydermere, er parken fredet, hvilket besværliggør processen.
Det er muligt på sigt at udnytte det eksisterende fællesbassin som regnvandsbassin,
men både kapaciteten på 280 m3 og udløbets dimension er for lille. Desuden skal der
etableres en ekstra udløbsledning, da der i så fald både skal være udløb fra regnvandsbassinet og overløb fra den afskærende ledning.
I forbindelse med projektforslag vurderes, om der skal ske forsinkelse i parken, inden
udløb til Mølleåen.
2.5.7
Revurdering af formål med skybrudsbassinet i Lykkens Gave
Det er konkluderet ovenfor, at det vil være kompliceret at etablere et skybrudsbassin i
Lykkens Gave. Derfor er formålene med skybrudsbassinet overvejet i det følgende.
Det fremgår af risikokortlægningen i Lyngby-Taarbæks Kommune Klimatilpasningsplan, at der er begrænset risiko omkring Lykkens Gave. Skybrudsbassinet vil beskytte
Nærumbanen mod oversvømmelser.
Skybrudsbassinet er placeret nedstrøms boliger, og vil derfor ikke have betydning for
risikoen for oversvømmelser af ejendomme.
Skybrudsbassinet vil beskytte Mølleåen mod hydraulisk belastning. Traditionelt set
bygger man ikke bassiner til beskyttelse mod hydraulisk belastning ved hændelser,
der forekommer så sjældent statistisk set. I stedet opereres der ved skybrud med, at
vandet skal ledes hurtigst muligt væk til steder, hvor det gør mindst skade.
I stedet for bassinet foreslås det, at skybrudsvandet ledes direkte til Mølleåen via terrænløsninger, skybrudsveje. Mølleåen er det lavest liggende punkt, og det vurderes,
at vandet vil gøre mindst mulig skade, hvis det ledes hertil på kontrolleret vis. Princippet er beskrevet i 3.2.1.7.
Med hensyn til udledte stoftmængder, vurderes det, at den direkte udledning af skybrud ikke udgør et problem. Traditionelt set tager man ikke hensyn til stofudledninger
ved skybrud, da det er de mere hyppige kraftige hændelser, der giver anledning til
overløb, som er det største stofmæssige problem.
23 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-24 af 44
Den største stofbelastning findes desuden i first-flush, som LAR-anlæggene i oplandet
vil optage, da de dimensioneres til en 5-årshændelse. Skybrud > T5 vil give anledning
til opstuvninger fra fælleskloakken i de områder, som ikke separeres. Opspædet spildevand vil strømme til Mølleåen, og give anledning til stofudledning. Disse hændelser
er inkluderet i stofmængdeberegningerne, der ligger til grund for strategien i rapporten
Bygværker langs Mølleåen. I rapporten er der ikke taget stilling til skybrudsløsninger.
3.
PRINCIPPER FOR VANDHÅNDTERING
De overordnede principper for vandhåndteringen er, at regnvandet skal håndteres på
overfladen i sommerhalvåret, hvortil det skal ledes til nedsivningsanlæg, der leder
vandet til grundvandsmagasinet. I vinterhalvåret, hvor der glatførebekæmpes med salt
(Natriumklorid), skal det kloridholdige regnvand ledes til den eksisterende kloak for at
mindske risikoen for forurening af grundvandet.
I projektområdet etableres der nye vejbrønde; omkoblingsbrønde med mulighed for at
koble vejvandet fra det eksisterende afløbssystem, via en klap eller lignende. Klappen
vil være lukket i sommerperioden, hvor vandet således vil løbe forbi henover omkoblingsbrøndende og blive på vejene, hvorfra det ledes ind i nedsivningsanlæggene. I
vinterperiodens start, åbnes klapperne manuelt og vejvandet vil løbe til det eksisterende afløbssystem.
Under kraftige regnhændelser ledes regnvandet på overfladen fra Gyrithe Lemches
Vej og Caroline Amalie Vej ad Fuglevadsvej og Rosenstien til Skovbrynet, som leder
vandet forbi Fuglevads Station og ud i Mølleåen, for til sids at ende i Øresund.
Når håndtering af overfladevand sker på veje skelnes mellem to situationer:
T5 – Normalsituation
Servicemål for regnvandssystemer er, opstigning på terræn, maksimalt må forekomme hvert 5. år. Det nye system for afledning af vejvand skal således dimensioneres til
T5.
T100 – Ekstremsituation
De seneste års kraftige regnhændelser har vist, at klimaændringerne giver behov for
kunne håndtere store regnmængder på terræn, uden at bygninger og anlæg beskadiges. Denne situation kaldes T100. Derfor skal det sikres, at overfladevandet holdes
ude på vejarealerne og ledes ned i Mølleåen, uden at overskylle haver og kældre under vejs.
3.1.
Nuværende strømningsveje
Ved T100-situationen, vil vandet strømme i af de topografisk bestemte strømningsvejene i området. En overordnet visning af strømningsvejene i Sorgenfrigård Nord kvarteret er vist i Figur 17.
24 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-25 af 44
Figur 17. Strømningsveje i området, status. De farvede linjer viser hvordan regnvand vil løbe på terræn i
Sorgenfrigård Nord
Af Figur 17 ses hvordan der på nuværende tidspunkt ved voldsomme regnhændelser,
løber vand fra Lyngby Stadion gennem parcellerne til Agnesvej og videre til Caroline
Amalie Vej, videre til Borgevej og samles på Fuglevadsvej ved Skovbrynet, og videre
heraf til udledes i Mølleåen.
3.2.
Principfunktion for fremtidige strømningsveje.
De fremtidige forhold skal tilbageholde vandet på boldbanerne, samt styre skybrudsvandet på vejene i skybrudsrender, uden om ejendommene i området og videre ned til
opsamling i parken og herfra lede vandet ud i Mølleåen.
I forbindelse med detailprojekteringen skal der foretages en hydraulisk modellering af
overfladen for endelig dimensionering af skybrudsvejene, men der er lavet overslag på
størrelsen af disse til denne rapport.
3.2.1
Håndtering af regnvand på terræn
I det følgende gennemgås principperne for de enkelte veje. Det samlede projektområde med principperne vist kan ses på bilag 5.
3.2.1.1. Fuglevadsvej og Caroline Amalie Vej
Disse veje er kvarterets gennemkørselsveje, og på Caroline Amalie Vej er der endvidere busdrift. På disse veje vurderes det begrænset hvor meget af vejmatriklen, der
kan inddrages til nedsivningsanlæg. Der er dog nødvendigt at etablere noget, det kan
ske ved udbygning af vejdæmpende foranstaltninger, som f.eks. ses på Fuglvadsvej.
25 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-26 af 44
Derudover er for disse to veje regnvandsrender indbygget i kantstens-opsamlingen en
oplagt løsning for afkobling af regnvand fra fælleskloakken.
Regnvandsrender i terræn er en forholdsvis billig løsning til at frakoble regnvand. For
de to veje er overslagsmæssigtberegnet tværsnit for regnvandsrender der kan håndtere en T5-hændelse. Beregningerne er mundet ud i to rendetyper (Type 1 og Type 2).
Tværsnittet for en rende er betinget af vejens hældning, og størrelsen af det tilkoblede
opland.
Figur 18. Snit af regnvandsrende Type 1 og Type 2.
Renderne skal etableres i begge vejsider. Fuglevadsvej Syd er vist i et snit af hele
vejen. De øvrige snit er blot beskrevet.
Figur 19. Fuglevadsvej mod syd set fra Skovbrynet
Figur 20. Snit af Fuglevadsvej Syd med render.
3.2.1.2. Gangstien Rosenstien
Gennem områdets midte (fra Caroline Amalie Vej, via Borgevej til Fuglevadsvej) er
der anlagt en smal asfalteret sti, der har et forholdsvist stort fald på ca. 60 ‰ ned mod
26 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-27 af 44
Skovbrynet. Det er derfor oplagt ved at omdanne stien til en kanal til afledning af
regnvand ved at etablere forhøjede kanter langs stien. Gangstien har potentiale for
både at håndtere normale regnhændelser for op til T5-situationen og regnvand under
ekstremhændelse – T100-situationen.
Figur 21. Gangstien set mod øst op mod Borgevej
Det foreslås, at hændelser op til T5-situationen, håndteres af ral-kasser, der etableres
i den ene side af gangstien, hvor vandet kan opmagasineres og nedsive.
I situationer større end T5 og op til T100 stuver vandet op på stien, hvor det afledes til
T-krydset Fuglevadsvej/Skovbrynet. Alle oplandets veje (med en undtagelse af Fuglevadsvej) hælder ind mod gangstien, også Borgevej der pt. ikke er en del af projektområdet. Anlægges stien med en passende kanthøjde, vil den være meget effektiv til
bortledning af skybrudsvand. Princippet for kanal med ralkassen med kanter er illustreret i Figur 22.
Kanterne kan enten etableres som stålkanter eller gummikanter. De trænge pladsforhold, hensyn til hækkenes rodnet samt anlægsøkonomien og levetiden vil have betydning for det endelige valg af løsning til etablering af kanter.
Størrelsen på ralkasserne og kanternes højde skal dimensioneres ud fra det samlede
opland til stien. Gangstiens areal og dermed afstrømning er begrænset, men vandet
fra de dele af Caroline Amalie Vej, hvor der ikke er vejbed, skal også ledes til denne
sti. Beregningerne vil illustrere, hvor store vanddybder der kan forventes langs stien
ved en T100-situation. Vanddybden vil være størst på de strækninger, hvor der er
mindst fald. Kanthøjden vælges ud fra den største beregnede vanddybde.
På grund af det store fald, vil vandet der strømmer til ral-kasserne og på stien opnå en
relativt høj hastighed, som kan føre til erosion. Der skal derfor etableres foranstaltninger mod erosion i ral-kasserne og langs stien.
27 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-28 af 44
Figur 22. Snit af gangsti med ral-kasse og høj kant i form af stålkant.
3.2.1.3. Vandets krydsning af Fuglevadsvej
Irish crossing
Ved håndtering af vand på terræn, er det uundgåeligt, at vandet enkelte steder skal
krydse vejbanerne. Hvor gangstien munder ud i Fuglevadsvej, kan afstrømningen
rørlægges under Fuglevadsvej, eller føres over ved en såkaldt ”Irish Crossing”.
En Irish Crossing er en mindre forsænkning i vejen, der som et omvendt vejbump
både leder vandet over vejen og tjener som fartdæmpende foranstaltning. På billedet
nedenfor anes forsænkningen i vejen ved T-krydset for den tilstødende vej ved at
følge venstre kantsten.
Figur 23. Eksempel på Irish Crossing fra Vanløse.
Den primære fordel ved en Irish Crossing er, at vandafledningskapaciteten ikke er
begrænset, som hvis afstrømningen var rørlagt under Fuglevadsvej. Den fartdæmpende effekt på trafikken er en anden fordel, fordi krydsningen sker ved et vejkryds,
hvor hastigheden af trafikanterne bør sænkes.
Pga. den fartdæmpende effekt på trafikken ved en Irish Crossing skal anlæg heraf ske
i samråd med Lyngby-Taarbæk Kommunes vejfolk.
28 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-29 af 44
Rørlagt krydsning
Det er også en mulighed at lade Rosenstien lede vandet ned til en brønd, der fører
vandet i en ledning, der ledes under Fuglevadsvej. Herved er der ingen trafikale gener. Der vil dog altid komme en hændelse der er større end den man har dimensioneret for, og dermed vil dette rør en dag være for lille, og der skal alligevel tænkes i at
skabe en løsning, der kontrolleret styrer overløbet i den retning, det er ønskeligt.
3.2.1.4. Caroline Amalie Vej
Vejen er anlagt med den laveste lokale vejkote ud for nummer 45A. Det betyder at
vejvandet under ved en T100-hændelse (når fælleskloakken er fuld), stuver op her og
strømmer ind på ejendommen via terræn. Dette problem skal løses ved en dyb rende,
der udligner de 15 cm, som gangstien ligger højere end denne lavning. Den dybe rende skal have kapacitet til T100 hændelser. Renden forslås derfor udført indbygget i
fortovet med en rist overdækning, og sideindløb ved nr. 45 A. Dele af renden kan evt.
udføres som rør.
Figur 24. Snit af Caroline Amalie Vej, ved nr. 45
3.2.1.5. Borgevej, Agnes Vej, samt en aflægger af Caroline Amalie Vej
Disse veje er for nærværende ikke en del af projektområdet, men det ville være oplagt
at de var.
De er alle stilleveje, hvor der ville kunne findes areal til nedsivning af regnvand. Agnesvej er anlagt med grønne rabatter (i stedet for fortove). Borgevej er ligeledes anlagt
med grønne rabatter, men også med vejindsnævringer der kan inddrages til nedsivning. Aflæggeren af Caroline Amalie Vej er anlagt uden rabat fortov eller lignende.
Men fordi vejen er blind og kun betjener fire ejendomme, vurderes det at en del af den
ene vejbane uproblematisk ville kunne udtages til regnvandshåndtering.
Nedsivning af vejvand lokalt, er en både bæredygtig og robust løsning for regnvandshåndtering. Nedsivningen sker ved, at vejens nedløbsriste sløjfes og erstattes med
afløb til regnbede. Regnbede kan opbygges simpelt som lavninger i rabatten, men kan
29 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-30 af 44
også tilføjes filtermuld og underliggende faskiner. Filtermulden og faskinen vil henholdsvis sikre en bedre rensning af vejvandet og øge forsinkelsesvolumenet. Faskinen
vil samtidig sikre en forsinkelse af vandet selv ved frost i jordoverfladen.
Figur 25. Borgevej
Figur 26. Regnbed på Borgevej
For at sikre vejkassen mod indsivning af vand opbygges regnbedet med en membran
ind mod vejkassen.
3.2.1.6. Gyrithe Lemches Vej
Denne vej ligger uden for Sorgenfrigård Nord oplandet, men under kraftig regn sker
der opstuvning af vand på vejen, dette afstrømmer ind i oplandet og ned ad Fuglevadsvej. På begge sider af kørerbanen er der gode muligheder for at etablere en effektiv regnvandsnedsivning. Denne løsning forventes også at reducere problemer med
kælderopstuvninger i nabooplandet på den nordligste del af Caroline Amalie Vej.
30 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-31 af 44
Figur 27. Gyrithe Lemches Vej – Regnvand kan nedsives i de brede græsrabatter
Figur 28. Principsnit Gyrithe Lemches Vej. Nedsivning i vejgrøfter.
3.2.1.7. Skovbrynet og krydsning af Nærumbanen ved Fuglevad Station
Det foreslås, at vandet i skybrudssituationer ledes kontrolleret på vejen Skovbrynet
ned til Mølleåen. Princippet er illustreret på Figur 30, hvor det vises, at vandet enten
kan ledes ud i Mølleåen opstrøms eller nedstrøms Møllevej. Det er lettest at lede vandet ud opstrøms vejen, men kapaciteten under vejen og gennem en vandmølle er
afgørende for valg af udledningspunkt.
Figur 29 Skovbrynet – Vejen udnyttes som skybrudsvej for at lede vandet til Mølleåen.
31 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-32 af 44
Denne løsning kræver, at vandet skal krydse Nærumbanen. Det er ikke muligt at lave
et defineret kanalforløb med kantsten. Det er derfor nødvendigt med dialog med Lokalbanen ift. afklare muligheder og begrænsninger ift. terrænregulering og krydsning.
Efter krydsning med banen flader terrænet ud, hvilket bremser vandet. Dette er hensigtsmæssigt, da vandet skal drejes mod nord. Hertil etableres fx linjeafvanding i forbindelse med et vejbumb og omlægning af vejens profil, så vandet ledes ud til Møllåen.
På baggrund af detaljerede modelberegninger skal vejens profil, krydsning af banen,
højden af kantsten og linjeafvandingen på vejen Skovbrynet fastlægges i det videre
forløb.
Figur 30 Forslag til princip for skybrudsafledning.
3.3.
Princip for udformning af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæggende udformes principielt som beskrevet i de følgende afsnit.
3.3.1
Omkobling af regnvand
Som beskrevet i afsnit 2.1, er det nødvendigt med omkoblingsmulighed, således at
vejvand kan ledes til kloakken i vinterperioden i stedet for i nedsivningsanlæggene.
Årsagen hertil er vejsalt.
Udover at vejsalt (Natriumklorid) har en potentiel risiko for at forurene grundvand og
recipienten, har vejsalt også negative konsekvenser for jorden og vegetationen. Klorid
ødelægger planters stofskifte og udtørrer dets celler, hvis planterne ikke har udviklet
resistens over for klorid. Natrium påvirker jorden og dens struktur, så jorden pakkes
ved at luften fjernes og pH-værdien ændres. De typiske skader sker om foråret, hvor
32 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-33 af 44
saltkoncentrationen i jorden er høj efter vinterens glatførebekæmpelse og planternes
optag af vand og nærring fra jorden er størst.
Figur 31. Principskitse for regnbed med omkoblingsmulighed til kloak.
På Figur 31 ses tegning af vejbed med omkoblingsfunktion. Det er dette princip der
tiltænkes anvendt på dette projekt. Om sommeren er omkoblingen lukket, og vandet
fylder brønden op og løber henover og videre til nedsivningsanlægget (vist med
blå/grøn pil). I vinterperioden åbnes for omkoblingen, og vandet løber ned i brønden
og ud til den afskærende kloakledning (vist med blå/rød pil).
3.3.2
Nedsivningsanlæg – regnbed
Lokal nedsivning sker ved, at vejvand nedsives i et regnbed, hvor vandet renses gennem et lag af beplantet filtermuld. Det nødvendige magasinvolumen i regnbedet opnås
enten ved at opstuve vand oven på jorden, som det vises i Figur 32, eller kan suppleres med en faskine under regnbedet, som vist på Figur 31.
Figur 32. Regnbed til rensning og nedsivning af vejvand. Vandet magasineres på terræn og renses ved
nedsivning gennem filtermuld. Magasinvolumen kan øges ved at indbygge en faskine under filtermulden
(ikke vist på figuren).
33 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-34 af 44
3.3.2.1. Rensning i regnbed
Ved nedsivning af regnvand fra overfladen, kan der generelt forventes at ske en rensning, der sikrer, at grundvandet ikke forurenes ud over grund‐ og drikkevandskvalitetskriterierne. Renseevnen i selve nedsivningsanlægget afhænger dog af anlæggets
design.
Ved nedsivning af overfladevand fra parkeringsarealer skal det sikres, at nedsivningsanlægget både har en god sorptionskapacitet og en umættet zone tilstede, da der
ellers vil kunne forekomme en uacceptabel lokal påvirkning af grundvandet. Dette
opnås bedst ved at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket jordoverflade. Den
del af forureningen, der ikke nedbrydes vil blive ophobet i overjorden i nedsivningsanlægget. Overjorden skal derfor med mellemrum udskiftes for at forhindre en dybere
nedtrængning af de stoffer der primært fjernes ved sorption.
For PAH’erne og tungmetallerne samt de tungere organiske stoffer gælder det, at hvis
man afgraver den øverste del af jorden i nedsivningsarealet fjerner man risikoen for
forurening af grundvandet på lang sigt. En måde at reducere risikoen yderligere på er
at anvende et areal til nedsivningen med et relativt højt organisk indhold i den øvre del
af jordsøjlen, eksempelvis 5 %, hvorved man kan få stofhastigheder, der er 1000 gange lavere end vandets, og herved samtidig stimulere muligheden for biologisk omsætning. De miljøfremmende stoffer opkoncentreres i den øverste del af jorden og den
forurenede jord kan fjernes når koncentrationen bliver for høj.
De lettere oliekomponenter og PAH’er med simpel ringstruktur samt plastblødgørerne
forventes at blive biologisk omsat i den umættede zone.
3.3.2.2. Filtermuld
Nedsivningsanlæggene ved Sorgenfrigårdsvej Nord etableres med underliggende
filtermuld. Filtermulden skal opbygges i en tykkelse af min. 30 cm i en blanding af
vækstmuld, kalk og tilsat organisk stof i form af eksempelvis kompostjord. Filtermulden skal indeholde ca. 5 % organisk stof. Denne blanding vil blandt andet forbedre
renseevnen for tungmetallerne og PAH’erne.
3.3.2.3. Oprensning
Det vurderes, at levetiden på filtermulden er mellem 15-30 år. Filtermulden skal moniteres for at kontrollere indholdet af de miljøfremmede stoffer. Det anbefales, at der
optages prøver hvert 10. år af mulden i overfladen og i 30 cm dybde. Filtermulden skal
skiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet klasse 3 jord. Der kan
vælges at monitere i udvalgte bede, som forventes at blive belastet mest.
34 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-35 af 44
4.
BORGERINDDRAGELSE
I forbindelse med omdannelse og klimatilpasning af lokale områder, kan det være
nødvendigt at søge ny viden om området, der rækker ud over det tekniske, og inddrage borgerne for at styrke medejerskab. Her inddrages borgere generelt i en mere kvalitativ og kreativ kortlægning af området om dets kvaliteter og historier. Borgerne er så
at sige eksperter på deres eget hverdagsliv. På spildevandsområdet har der ikke været tradition for at inddrage borgernes opfattelser og ønsker til et område, hvor der skal
etableres et regnvandsteknisk anlæg. Men de nye udfordringer som klimaforandringerne tegner, er der brug for at få nogle erfaringer med, hvordan borgere kan få en
aktiv rolle i sådanne projekter. Klimaforandringerne har gjort, at det er blevet mere
effektivt at etablere anlæg tæt på borgernes dagligdag. Derfor er det blevet nødvendigt at inddrage borgerne mere aktivt. Det er effektivt at tage udgangspunkt i et områdets værdier og udfordringer i opstartsfasen af et projekt. Det handler om at bringe
borgerne på banen fra start, så deres viden kan blive bragt i spil tidligt, og de kan være med til at forme projektet hen ad vejen.
4.1.
Deltagelse som drivkraft
For at fremme samarbejdet med grundejere og grundejerforeninger, foreslås det at
planlægge en række arrangementer. Det er vigtigt for projektet, at der er lokal opbakning og at den lokale viden om området og dets brug kommer i spil. Både med hensyn
til at indarbejde borgernes og interessegruppers viden om områdets brug og at borgerne selv skal indtage en aktiv rolle i forbindelse med afkobling af deres tagvand.
En succesfuld borgerinddragelse forudsætter at arenaen for inddragelse er kridtet op.
Borgerne og interessegrupperne skal være bevidste om hvor, og hvor meget indflydelse de kan få på projektet. Pseudo-inddragelse, hvor færdigprojekterede projekter
bliver præsenteret som åbne over for nye ideer, fordrer ikke en aktiv inddragelse og
en positiv opbakning. Der lægges op til at etablere en tidlig inddragelse og samarbejde med borgerne og interessegrupperne med blandt andet et opstartsarrangement og
en følgegruppe.
4.1.1
Borgerne og deres vej
Projektet er opstået på lokalt initiativ med et ønske om at undgå ødelæggende oversvømmelser fra skybrud i fremtiden. Borgerne oplevede at overfladevand fra stadion
løb ned over Agnesvej og videre til Caroline Amalie vej. Der vil blive bygget en vold,
så overfladevand fra stadion holdes her, og ikke strømmer videre ned i området. Forsyningen har i samarbejde med Orbicon arbejdet videre på ideen med at sikre projektområdet og mindske risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Området består af
både kommunale veje og private fællesveje. For nærværende omhandler projektet de
kommunale veje. Orbicon lægger op til en anderledes deltagelse fra borgerne og
myndighedernes side. Borgerne skal inddrages mere aktivt end der lægges op til på et
traditionelt borgermøde. Dette stiller både krav til borgerne og myndighederne, da
disse skal indtage en ny og anderledes rolle end hidtil. Der kan dog opnås mange
direkte og afledte fordele ved at få borgerne til at deltage. En positiv proces kan føre
til, at borgerne bliver bevidste om udfordringerne og får inspiration til at gå med i et
35 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-36 af 44
fælles projekt og inddrage de private fællesvej i projektet. Derudover vil det åbne op
for muligheden for, at borgerne kan afkoble deres tagvand på sigt.
Resultatet heraf vil være større positve effekter for områdets afløbssystem.
4.2.
Aktiviteter
Orbicon foreslår forskellige aktiviteter, som kan underbygge ideen om at borgerne skal
deltage aktivt for at dele viden om området og dets fremtid samt skabe et medejerskab til projektet.
4.2.1
Opstartsarrangement
Projektet igangsættes ved et opstartsarrangement, som foreslås afholdt i parken ved
Lykkens Gave. Formålet med opstartsarrangementet er at:
 Øge opmærksomheden om projektet, udfordringerne og mulighederne
 Bringe borgernes viden og visioner om området i spil
 Skabe et fundament til den videre proces
Arrangementet indeholder forskellige aktiviteter som skal understøtte ovennævnte
formål. Blandt andet har Orbicon gode erfaringer med forskellige kortlægningsøvelser,
som bringer borgernes viden og visioner i relation til udfordringerne med klimatilpasning. Udover at kortlægge områdets muligheder, kan arrangementet synliggøre planlægningen i borgerhøjde, så interesserede har mulighed for at følge med i projektet og
få afmystificeret eventuelle uklarheder, samt have mulighed for at styrke projektet med
lokal viden om området. Fordelen ved at afholde et arrangement i området, frem for et
borgermøde er blandt andet at arrangementet fungerer som blikfang og kan tiltrække
personer og familier, som ikke ville have mødt op til et borgermøde. Til arrangementet
vil det være nemmere for borgerne og andre interesserede at stille spørgsmål end til
et traditionelt borgermøde, da formen er mere uformel. Det er muligt for borgerne at
indgå i en dialog med projektteamet frem for en overvejende envejskommunikation
ved et borgermøde.
4.2.2
Følgegruppe
På opstartsarrangementet inviteres til en følgegruppe, som skal fungere i samspil med
projektteamet bestående af myndigheder og rådgivere. Interesserede borgere kan
melde sig til følgegruppen. Orbicon har gode erfaringer med at invitere til planlægnings- og projektmøder, hvor både myndigheder og borgere deltager. Fordelen er, at
projektteamet får viden om de lokaleforhold og følgegruppen får et indgående indblik i
projektets faser og udfordringer. Følgegruppen kan fungere som indgang til de øvrige
borgere under projekteringsfasen og den efterfølgende anlægsfase.
4.2.3
Kommunikation
Kommunikationen mellem myndigheder og borgere er essentiel. Det er vigtigt at borgerne bliver orienteret om projektets gang. Den nedsatte følgegruppe kan være med
til at planlægge kommunikationen og hvilke platforme som skal benyttes, så den
kommer ud til flest mulige. Orbicons erfaring fra tidligere projekter viser at springet fra
36 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-37 af 44
skitseprojekt til detailprojekteringen kan være vanskeligt at formidle, da detailprojekteringen og myndighedsbehandlingen tager lang tid og kan være svær at forholde sig til.
Derfor lægges der op til udarbejdelse af en kommunikationsplan, hvor der kontinuerligt
bliver udsendt historier og status på projektet.
4.2.4
Mobil tegnestue og skurvogn
Den mobile tegnestue er et led i inddragelsen under projekteringen. Formålet med den
mobile tegnestue er at synliggøre projekteringen for borgerne, så interesserede har
mulighed for at følge med i projektet og stille spørgsmål samt komme med ideer til
projektet. Det er ikke muligt at inkorporere nye store ideer, men borgerne kan komme
med kommentarerer som projektteamet evt. ikke har medregnet. Til den mobile tegnestue kan der etableres 1:1 illustrationer af enkelte anlæg, så det er muligt for borgerne at få en rumlig oplevelse af de kommende anlæg. Under selve anlægsfasen
inviteres til åbne skurvognsmøder, hvor rådgiver og entreprenør er tilstede for at besvare spørgsmål om anlægsfasen mm.
37 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-38 af 44
5.
ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER
Anlægsomkostninger
Projektets anlæg og drift forventes gennemført med 100 % medfinansiering fra Lyngby
Taarbæk Forsyning. Dette er muligt da alle omkostninger kan henføres til håndtering
af overfladevand, jf. medfinansieringsbekendtgørelsen.
Opdateret anlægsoverslag for klimaprojektet er opstillet i nedenstående skema, sammenlignet med den oprindelige oversalgspris.
Der er indberegnet en procensats til dækning af administrationsomkostninger hos hhv.
projektejer (kommunen) og forsyningsselskabet.
Udgangspunkt
Budget på Overslagspris kr. Ændring* baggrund af ekskl. moms dispositionsforslag Anlægsaktivitet
Gyrithe Lemches Vej
575 m grønne grøfter på begge vejsider
Caroline Amalie Vej
10 regnbede
Rosenstien
250 m opsamlingstrug
Fuglevadsvej
18 stk. regnbede
Stadion
Etablering af dige og grøft. Krydset Fuglevadsvej /Skovbrynet
Arbejdsplads
Uforudsete udgifter
Rådgiver
Administration
10% af anlægsomkostning
20% af anlægsomkostning
kr. 1.280.000
kr. 3.130.000
kr. 666.000
kr. 5.854.000
kr. 500.000
kr. 698.000
sum kr. 12.128.000
kr. ‐
**)
kr. ‐
**)
21%
9%
0%
5%
0%
16%
8%
kr. 1.550.000
kr. 3.400.000
kr. 666.000
kr. 6.124.000
kr. 500.000
kr. 810.500
kr. 13.050.500
kr. 1.305.050
kr. 2.610.100
Anlægssum kr. 12.128.000
40% kr. 16.965.650
kr. 2.176.000
kr. 1.430.400
34% kr. 2.925.000
19% kr. 1.696.565
Total kr. 15.734.400
37% kr. 21.587.215
18% af anlægssum
Andel af anlægssum ***)
*) Ændring ift. Medfinansieringsansøgningen
**) Ydelsen har ikke været indeholdt i Medfinansieringsansøgningen. Hverken for den konventionelle, eller alternative løsning.
**) I Medfinasieringsansøgningen, var andelen sat til 10% af Anlægssum+rådgiver. I revideret beregning er andelen sat til 10% af Anlægssummen alene
Korte bemærkninger til ændringer i anlægsoversalget:





Gyrithe Lemches Vej:
Overslaget er opjusteret med udgift til omkoblingsbrønde
Caroline Amalie Vej:
Fuglevadsvej:
Krydset Fuglevadsvej/Skovbrynet
Overslaget indeholder omkostninger til krydsning af vand fra Rosenstien over
Fuglevadsvej, samt skybrudsveje på Skovbrynet og opdimensionering af tilløb
til afskærende ledning
Arbejdsplads:
38 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-39 af 44

Overslaget er tilføjet anslået udgifter til arbejdsplads på 10% af anlægssummen. Det har ikke været medregnet før, hverken i LAR-projektet eller for overslaget for den sædvanlige afhjælpning.
Uforudseelige udgifter:
Overslaget er tilføjet uforudseelige udgifter anslået til 20% af anlægssummen.
Det har ikke været medregnet før, hverken i LAR-projektet eller for overslaget
for den sædvanelige afhjælpning.
Vedr. anslået rådgiverandel og administrationsomkostninger for projektejer, se afsnit
6.1.
Driftsomkostninger
Levetiden for klimaprojektet er vurderet til 50 år ud fra en forventning om, at på det
tidspunkt vil vejarealerne gennemgå en omlægning/fuld renovering.
Omkostninger til løbende drift af anlæggene fordeler sig på følgende hovedposter:
 Driftsopgaver i henhold til overholdelse af vilkår for nedsivning af vejvand.
 Drift- og vedligeholdelse af regnbede og grønne arealer fra LAR-anlæg.
 Drift af regnbedenes tilknyttede brønde og drænledninger.
 Tømning af vejbrønde og styring af omkobling i disse
Da håndtering af vand fra Stadion alene håndteres og vedligeholdes af Lyngby Stadion selv, udgår denne driftsomkostning fra dette projekt.
Driftsomkostningerne er beregnet på baggrund af følgende forudsætninger:
 Driftsomkostninger til eksisterende, blivende anlæg er ikke medregnet.
 Omkostninger til forsyningsselskabets administration er ikke medregnet.
Omkostninger til løbende drift af skybrudsveje:
 Løbende drift af skybrudsveje består af fejning langs kantsten, som i dag. Det
forventes ikke, at der vil være behov for ændret drift, hvorfor denne udgift ikke
er medtaget.
I nedenstående tabel er de samlede driftsomkostninger for de enkelte hovedpunkter
vist. Det vurderes at alle driftsomkostninger kan finansieres af Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Driftsopgave
Årlige driftsomkostninger
[kr. ekskl. moms]
Regnbede i veje
Driftsopgaver for nedsivning af vejvand*
14.000
Drift og vedligeholdelse af regnbede og
4.500
grønne arealer fra LAR-anlæg**
Drift af til regnbedene tilknyttede brønde og
2.200
drænledninger***
Grøft/dige på
Drift og vedligeholdelse af grønne arealer
stadion
fra LAR-anlæg**
39 / 44
26.000
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-40 af 44
Sti og Parkområde
Drift og vedligeholdelse af grønne arealer
1.000
fra LAR-anlæg**
SUM
47.700
Overslag oversdriftsudgifter et fastholdt på samme niveau som i medfinansieringensansøgningen.
Noter:
*: Driftsopgaver for nedsivning af vejvand:
Ved at håndtere regnvand separat opstår der, ligesom i områder med separat regnvandskloak, et behov for at oprense anlæggene for den forurening, der afledes med
det separate regnvand. Denne opgave vil, ligesom oprensning af sediment fra regnvandsbassiner, naturligt ligge hos forsyningen. På årsbasis indeholder regnvand fra
en ha befæstede vejareal ca. 500 kg forurenet materiale. I LAR-anlæg opsamles forureningen i de øvre jordlag i de regnbede eller grøfter, hvor vandet håndteres. Regnbede skal derfor med mellemrum (10-30 år eller 30-50 år afhængig af belastningen) oprenses ved at det øverste jordlag graves op og deponeres. Da det er svært at skille
forurenet jord fra den ikke-forurenet jord regnes med, at der afgraves ti gange den
forurenede mængde. På den baggrund skal der afsættes 5.000 -10.000 kr./ha red./år
til oprensning af regnbede afhængig af belastning. Til gengæld sparer forsyningen
udgifterne til håndtering af regnvand i kloakken.
Driftsomkostningerne indeholder følgende opgaver:
 Prøvetagning og analyser.
 Udskiftning af filtermuld i bede og grøfter der håndterer vejvand.
 Reetablering af nedsivningsområdet efter udskiftning af filtermuld.
**: Drift og vedligeholdelse af regnbede og grønne arealer fra LAR-anlæg:
Drift og vedligeholdelse af regnbede og grønne arealer fra LAR-anlæg mellem 5 - 8
kr./m2/år afhængig af plejeniveauet:
Det ønskede plejeniveau er afgørende for plejeomkostningerne. De forskellige dele af
vejene vil have forskellig beplantning og derfor også forskelle i plejeniveauet. Alt efter
skitseprojekttype, vil der blive differentieret hvor stor en del af projektområdet vil karakteriseres med laveste og højeste plejeniveau.
Den gennemsnitlige pris for drift og vedligeholdelse af regnbede og grønne arealer fra
LAR-anlæg fastsættes til 6,5 kr./m2/år.
40 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-41 af 44
6.
PROJEKTØKONOMI OG -TIDSPLAN
6.1.
Projektøkonomi
I forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser, diverse projektmøder samt
udarbejdelse af dispositionsforslag i foråret 2014, har det været relevant at gennemgå
økonomien for projektets gennemførelse, idet de enkelte nødvendige delydelser i er
nærmere konkretiseret og identificeret.
Økonomien i ansøgning om medfinansiering, og dermed aftalen, er baseret på en
procentdel af anlægsoverslaget og samtidig fastlagt på et mere overordnet vidensniveau end der er kommet frem i den indledende fase som er gennemført i foråret 2014.
Tilføjelsen af arbejdsplads og uforudsete udgifter til budgettet, har som anført i afsnit
5, opjusteret den samlede anlægssum.
Ressourceforbruget hos hhv. Kommunen og Forsyningen, er fortsat anslået til at udgøre 10% af anlægssummen. I kraft af stigningen i anlægssum, er selve beløbet derfor steget tilsvarende.
For at anslå omfanget af konsulentydelser, er lavet nedenstående overslag. Den samlede sum udgør ca. 17% af anlægssummen, mod 18% tidligere anslået. Dog bemærkes at procentsatserne er udregnet med udgangspunkt forskellig anlægssum.
41 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-42 af 44
Omkostningseffektiviteten i forhold til den traditionelle løsning er kontrolleret i Forsyningssekretariatets regneark og LAR projektet er trods de reviderede overslag fortsat
den mest omkostningseffektive løsning.
42 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-43 af 44
6.2.
Tidsplan
Tidsplanen er revideret ift. projektets stade. Det skubber udføreselsen til 2016-2017.
tidsplanen giver indtryk af en udførelse på 9 mdr., hvilket i sig selv vurderes i overkanten, men fastholdes i tilfælde af, at der kommer en hård vinter på tværs.
Detaljeret tidsplan fremgår af revideret tids- økonomi- og ressourceplan for projektet,
vedlagt som bilag 12.
43 / 44
Lyngby-Taarbæk
Bilag 1 - Side
-44 af 44
7.
DET VIDERE ARBEJDE
7.1.
Undersøgelser
Det skal afklares i næste projektfase, hvorvidt det er fysisk muligt at finde plads til de
påkrævede nedsivningsarealer, når der tages højde for busbane-bredder, ind- og udkørsler, svingradier mv.
Når mulige placeringer af nedsivningsanlæggene er identificeret, skal der foretages
geotekniske undersøgelser til verificering af forventet nedsivningsforhold. Disse bør
kombineres med prøveudtagning til forklassificering af overskudsjord, der skal bortskaffes
Der skal udarbejdes en risikovurdering ved nedsivning af vejvand i OSD-område, og
hvis der skal foretages arbejde i parken Lykkens Gave, skal der udarbejdes ansøgning om dispensation for å- og skovbeskyttelseslinje samt fredning.
I forbindelse med detailprojekteringen skal der foretages en hydraulisk modellering af
overfladen for endelig dimensionering af skybrudsvejene.
Befæstelsesgraderne for den den nye afløbsmodel skal kalibreres.
Der skal tages kontakt til ejeren af Nærumbaneanlægget, for at afsøge muligheder for
krydsning af skybrudsvand. Arbejder ved en bane er erafringsmæssigt forbundet med
en masse krav, hvilket bør frem i lyset så hurtigt som muligt. Derudover, kunne det
være at Nærumbanen havde forslag til anden måde at passere skinnerne på. Dette
vil vise sig ved en dialog.
Kapacitet i den afskærende ledning skal endvidere undersøges, og det samlede projekt skal koordineres med den samlede indsats og strategiplan for fremtidig struktur for
bygværker langs Mølleåen.
Det er desuden ikke afklaret om der skal udarbejdes tillæg til lokalplan i denne forbindelse. Dette skal hurtigt afklares så det kan indgå i tdsplanen for projektet.
Projektet er opstået på lokalt initiativ, og der er således stor interesse omkring det. Det
er derfor vigtigt at borgene inddrages viderefrem, og derfor skal den næste fase af
projektet indledes med udarbejdelse af en strategi for borgerinddragelse og kommunikation gennem projektet. Se evt. afsnit 4.
44 / 44
LAR i Bondebyen
DISPOSITIONSFORSLAG
LAR i Bondebyen
DISPOSITIONSFORSLAG
Rekvirent
Hjortekærbakken 12
2800 Kongens Lyngby
Rådgiver
Orbicons A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projektnummer
3631400029
Projektleder
Lars Wiboe Pilmann
Kvalitetssikring
NIRA /HETA
Revisionsnr.
2
Godkendt af
CORP
Udgivet
30. oktober 2014
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ............................................................................................. 7
1.1
Projekttype ....................................................................................... 7
1.2
Formål med projektet ....................................................................... 7
1.3
Baggrund ......................................................................................... 9
1.4
Kort om forte om gadekær ............................................................... 9
1.5
Formål med denne rapport ............................................................ 10
2 FORUNDERSØGELSER ......................................................................... 11
2.1
Nedsivning ift. grundvandshensyn ................................................. 11
2.2
Nedsivning ift. geologien ................................................................ 12
2.3
2.4
2.2.1
Screening ....................................................................... 12
2.2.1.1
Geologien i Bondebyen .................................................. 12
2.2.1.2
Effekt på grundvandsspejl ved nedsivning ..................... 13
2.2.1.3
Anbefalinger afledt af screening ..................................... 14
2.2.2
Geotekniske undersøgelser ........................................... 14
2.2.2.1
Resultat af geologisk undersøgelse ............................... 15
2.2.2.2
Resultat af undersøgt nedsivningsevne ......................... 16
2.2.2.3
Resultat af PID-målinger ................................................ 16
Fysiske forhold og planforhold ....................................................... 16
2.3.1
Eksisterende ledninger i jord .......................................... 16
2.3.1.1
Ved forte- og gadekærsanlægget................................... 17
2.3.1.2
Ved udledning af skybrudsvand ved Mølledammen ...... 17
2.3.2
Planforhold ..................................................................... 18
2.3.3
Træer .............................................................................. 19
2.3.4
Peter Lunds Vej .............................................................. 19
Hydrauliske modellering ................................................................ 20
2.4.1
Effekter i afløbssystemet af de planlagte tiltag ............... 20
2.4.1.1
Effekter på Høstvej ......................................................... 20
2.4.1.2
Effekter på afløbssystemet i det centrale Lyngby .......... 21
2.4.2
Modelforudsætninger, levetid, sikkerhedsfaktorer og
regnhændelser ............................................................... 21
2.4.3
Frakoblede arealer ......................................................... 22
2.4.4
Magasinvolumen i forte med gadekær ........................... 23
3 FORSLAG TIL UDFORMNING AF FORTE- OG GADEKÆRSANLÆG 24
3.1
Regnvandstekniske og æstetiske hensyn til udformning af
Forte/gadekærsanlæg ................................................................... 24
3.2
Forslag 1 ........................................................................................ 25
3.3
Forslag 2 ........................................................................................ 26
3.4
Forslag 3 ........................................................................................ 27
3.5
Kontrol af volumen, og vurdering af anlæggets størrelse .............. 28
3.6
Muligheder for afkobling af Høstvej og Peter Lunds Vej ............... 28
3.7
Principper for vandhåndtering for delelementerne i forslagene ..... 30
3.7.1
Omkobling i vinterperioder ............................................. 30
3.7.2
Irish crossing .................................................................. 31
3.7.3
Nedsivning på forten....................................................... 31
3.7.4
Gadekær, æstetik og sikkerhed. .................................... 32
3.7.5
Overløbsfunktion fra forten ............................................. 32
3.7.6
Skybrudsveje .................................................................. 33
3.7.7
Opsamling af skybrudsvand og udledning til Mølleåen .. 34
4 BORGERINDDRAGELSE ....................................................................... 35
4.1
Deltagelse som drivkraft ................................................................ 35
4.1.1
4.2
Borgerne og deres vej .................................................... 35
Aktiviteter ....................................................................................... 36
4.2.1
Gadekærsfest ................................................................. 36
4.2.2
Følgegruppe ................................................................... 36
4.2.3
Gadekærslaug ................................................................ 37
4.2.4
Kommunikation ............................................................... 37
4.2.5
Mobil tegnestue .............................................................. 37
5 ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER ............................................. 39
5.1
Anlægsomkostninger ..................................................................... 39
5.2
Driftsomkostninger ......................................................................... 40
5.2.1
Driftsopgaver for nedsivning af vejvand ......................... 40
6 PROJEKTØKONOMI OG -TIDSPLAN .................................................... 42
6.1
Projektøkonomi .............................................................................. 42
6.1.1
6.2
Bemærkninger til udvidet økonomi på projektering
(konsulentydelser) .......................................................... 42
Tidsplan ......................................................................................... 43
7 DET VIDERE ARBEJDE ......................................................................... 44
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S - LAR i Bondebyen
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1
Notat - Vurdering af nedsivning Bondebyen
Bilag 2
Notat - Geoteknisk rapport nr. 23175
Bilag 3
Tegning - LER oplysninger for Peter Lunds Vej
Bilag 4
Tegning - LER oplysninger for Gammel Lundtoftevej ved Mølledammen
Bilag 5
Tegning - Hydraulisk undersøgelse
Bilag 6
Tegning - Forslag 1
Bilag 7
Tegning - Forslag 2
Bilag 8
Tegning - Forslag 3
Bilag 9
Tegning - Strømning på terræn
Bilag 10
Tegning - Opsamling skybrudsvand
Bilag 11
Tids-, økonomi- og ressourceplan – revideret jf. dispositionsforslag
6 / 44
1
INDLEDNING
1.1 Projekttype
Nærværende projekt vedrørende Bondebyen har til hensigt at forbedre forholdene i afløbssystemet og skydbrudssikre byområdet, hvormed projektet bidrager til klimatilpasningen i Kgs. Lyngby.
Med Medfinansieringsbekendtgørelsen (BEK 89 af 30/01/2013) har spildevandsselskaberne fået mulighed for at medfinansiere kommunale klimatilpasningsprojekter
over spildevandstaksterne, såfremt projektet afhjælper problemer med håndtering af
regnvand. Der er indgået kontrakt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og LyngbyTaarbæk Forsyning om at gennemføre projektet vedrørende Bondebyen som et medfinansieringsprojekt. Kontrakten er underskrevet d. 22. juli 2013. Nærværende medfinansieringsprojekt er blevet godkendt af Forsyningssekretariatet, hvilket er en forudsætning for at Lyngby-Taarbæk Forsyning må medfinansiere over takstmidler.
Dette projekt udføres som et medfinansieringsprojekt, hvilket vil sige, at projektet ejes
af Lyngby-Taarbæk Kommune, og at det medfinansieres af Lyngby-Taarbæk Forsyning. Lyngby-Taarbæk Kommune har bedt Lyngby-Taarbæk Forsyning om at stå for
projektet og forestå projektledelsen. Orbicon udfører rådgivningen og projekteringen
for forsyningen.
1.2 Formål med projektet
Projektets mål er at skybrudssikre Bondebyen ved samtidig at etablere af et rekreativt
område i området. Dette sker ved håndtering af regnvand på terræn. Det betyder, at
den eksisterende fælleskloak ikke kræver en udvidelse af sin dimension for at kunne
håndtere fremtidens regn.
Med vand på terræn opnås et mere attraktivt beboelsesmiljø, og en afløbsløsning som
er billig i drift og meget robust mod klimaforandringer og skybrud. Afløbssystemer på
terræn vil skabe langt større værdi for området, end tilsvarende ”usynlige” ledninger
under jorden.
I Bondebyen vil et klimaprojekt som dette særligt kunne forbedre det historiske kulturmiljø i Bondebyen ved etablering af et gadekær, når projektet i øvrigt udføres under
hensyntagen til historiske, æstetiske, funktionelle og trafikale forhold.
Projektets formål er at frakoble vejvand, fra den kombinerede spildevands- og regnvandskloak - og hvis muligt, også tagvand - fra en del af vejene i Bondebyen i Lyngby.
Vejene er Gammel Lundtoftevej (fra Toftebækvej til Peter Lunds Vej), Lyngbystræde,
Asylgade (mellem Nørregade og gl. Lundtoftevej), og til sidst Nørregade (fra Lyngbystræde til gl. Lundtoftevej). Se Figur 1 for vejenes placering.
7 / 44
Det frakoblede regnvand ledes til en central plads, hvorfra det skal nedsive til grundvandet. En måde at etablere den centrale plads kan være ved at kombinere den med
etableringen af en forte med gadekær.
At håndtere regnvandet lokalt, fremfor at lede det direkte i kloakken, kaldes Lokal Anvendelse(/Afledning) af Regnvand (LAR). Anlæg med denne funktion betegnes LARanlæg. Klimatilpasningen, som Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at gennemføre,
bliver to-delt:
 For regnhændelser, der statistisk forekommer op til hvert 5. år (T=5), introduceres LAR-elementer, som afskærer, forsinker, renser og nedsiver regnvandet
fra en del af oplandet. Ved at lede regnvandet på terræn vil det i fremtiden
ikke optage plads i den eksisterende fælleskloak. Regnvandet vil blive forsinket og nedsivet lokalt ved gadekæret.
 For ekstreme regnhændelser og skybrud fra T=5 op til T=100 introduceres
LAR-elementer, som på en kontrolleret måde vha. såkaldte skybrudsveje leder regnvandet frem til Mølleåen. Herved undgås, at veje, bygninger og andre
værdier beskadiges.
Figur 1. Kort over projektområdet.
8 / 44
Klimatilpasningen gennem LAR-anlæg dimensioneres, efter kommunens ønske, til at
håndtere regnvand til et øget servicemål (T=100).
Afvandingssystemet med render og lokal forsinkelse og nedsivning vil leve op til servicemålet for regnvandskloakerede områder (T=5). Systemet suppleres med skybrudsveje helt frem til Mølleåen, hvormed klimaprojektet også vil være robust overforskybrud (op til T=100).
1.3 Baggrund
Ideen til etablering af gadekær i Bondebyen i Lyngby kommer fra den lokale forening,
Bondebylauget ved formand Niels Friderichsen. Foreningen ønsker at genskabe et
forte med gadekær i krydset ved Nørregade, Peter Lundsvej og Gammel Lundtoftevej.
Historisk var her placeret et gadekær, dog 10-20 meter sydligere, hvor der i dag er boliger.
Lyngby-Taarbæk Forsyning ser fordele ift. regnvandshåndtering ved etablering af en
forte med gædekær, idet dette kan kombineres med et nedsivningsanlæg. Anlægget
vil være hensigtsmæssigt placeret i forhold til at forsinke og nedsive regnvand fra opstrøms overfladearealer, som i dag, ved voldsom regn, er medvirkende til problemer
på den sydligere beliggende Høstvej.
Projektet har endvidere interesse ved Lyngby-Taarbæk Forsyning, fordi det foreslåede
projekt er forbundet med væsentlige besparelser i forhold til et traditionelt projekt med
etablering af betonforsinkelsesbassin i fællessystemet, eller etablering af ny separat
regnvandskloak.
1.4 Kort om forte om gadekær
En ”forte” er en gammel betegnelse for
den grønne åbne plads midt i landsbyen. Forten var fælleseje, og benyttedes som samlingssted for de omkringliggende gårde i mange anledninger, og
her blev bl.a. holdt majfester. Ofte var
der placeret et gadekær i forten.
At genskabe og imitere denne type anlæg, på et sted som Bondebyen, vil
passe æstetisk godt ind i området.
Kombineret med regnvandstekniske
funktioner, bliver det til et multifunktionsanlæg til gavn for mange. Forten
med gadekæret vil i kraft af dets aflastende effekt på afløbssystemet, bi-
9 / 44
Figur 2, Gammelt kort over landsbyen Volsted i Himmerland. Landsbyen er tydeligt anlagt omkring den
centrale forte med gadekær.
drage til at imødegå fremtidens klimaforandringer. Projektet fremgår af Lyngby-Taarbæk Kommunes klimatilpasningsplan, hvorfor det er i tråd med den samlede klimatilpasningsstrategi i kommunen.
1.5 Formål med denne rapport
Nærværende rapport er et dispositionsforslag, der med afsæt i den godkendte medfinansieringsansøgning, skal afsøge konkrete muligheder for at etablere et nedsivningsanlæg i Bondebyen og resultere i konkrete løsningsforslag.
Der er gennemført tekniske forundersøgelser og dermed befinder projektet sig nu på
et højere vidensniveau end medfinansieringsansøgningen. Med afsæt heri er der skitseret 3 forskellige forslag til udformning af anlæg, der kombinerer etablering af teknisk
anlæg med hensynet til ønsket fra borgergruppen Bondebylauget, om etablering af et
gadekær. Forslagene belyser desuden de konsekvenser projektet vil få for parkering
og trafik i området.
De 3 forslag skal bruges som oplæg til en borgerinddragelsesproces, hvori borgernes
input, forslag og ønsker skal være med til at forme den endelige vej frem for projektet.
10 / 44
2
FORUNDERSØGELSER
2.1 Nedsivning ift. grundvandshensyn
Projektområdet er beliggende i NFI og OSD-område (Nitratfølsomt område og Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Det er områder, hvor grundvandet er særlig
vigtigt for indvindingen af drikkevand,hvilket der skal tages højde for i projektet. Der
skal ansøges om nedsivningstilladelse, og til denne skal udføres en risikovurdering.
Af ”Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling
og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD)” fremgår, at:
Tagvand, vejvand og vand fra befæstede arealer
NST vurderer, at nedsivning af tagvand til grundvandet generelt ikke udgør en forureningsrisiko. Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et
problem i sårbare områder. Vejsalt udgør generelt ikke en risiko for forurening af grundvandet, men kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, der
saltes intensivt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at op til 5 % af vejsaltet kan være
tilsætningsstoffer, som er miljømæssigt relevante, fx jerncyanid og azotriazoler. Der kan
anvendes alternativ glatførebekæmpelse i trafikintensive områder. Endelig er det muligt
at rense vej- og overfladevand inden nedsivning, fx ved dobbeltporøs filtrering eller filterjord. Løsningen kan benyttes, hvor grundvandsressourcen er meget sårbar.
Såfremt der skal gives en myndighedstilladelse til nedsivning af regnvand skal der foreligge en risikovurdering.
Da man i Lyngby-Taarbæk Kommune i vintermånederne udfører glatførebekæmpelse
ved saltudspredning (Natriumklorid), vurderes der at være risiko for, at vejvand der
nedsives i vintermånderne vil tilføre klorider til grundvandet. Dette vurderes uhensigtsmæssigt, og det vil ikke være muligt at opnå nedsivningstilladelse så længe glatførebekæmpelse sker ved saltning.
En mulighed kunne være at ændre praksis for glatførebekæmpelse. Dette kræver beslutninger på et helt andet niveau og er dermed uden for dette projekts rammer, og
dermed ikke en løsning, der her kan medregnes.
En anden mulighed er at udforme de tekniske løsninger således, at det er muligt at
omkoble vejvandet i vintermånederne til det eksisterende kloaksystem, som i dag. I
praksis kan dette være en ventil/spjæld eller lignende til kloaksystemet, der er åbent i
vinterperioden og lukket i sommerperioden. Dette er inden for dette projekts rammer,
og derfor indarbejdes dette heri.
11 / 44
2.2 Nedsivning ift. geologien
2.2.1
Screening
Den altafgørende forudsætning for etableringen af et nedsivningsanlæg er, at
den underliggende geologi og grundvandsspejl er egnet hertil. Derfor er der
foretaget en screening af forholdene.
Screeningsnotatet er vedlagt som bilag 1.
Screeningen er lavet på baggrund af data
fra GEUS Jupiterdatabase og Den geologiske Øresundsmodel.
Figur 3. 3D visualisering af den geologiske model.
Projektområdet er markeret til højre med rød streg og
pil.
2.2.1.1 Geologien i Bondebyen
Bondebyen ligger på skråningen af en morænebakke ned mod Mølleåen. Terrænkoten falder fra kote + 37 m mod nordøst ved vejkrydset Gl. Lundtoftevej/Toftebæksvej
til kote +30 m med vejkrydset Gl. Lundtoftevej/Nørre Allé.
På baggrund af den geologiske model forventes overfladelagene at bestå af moræneler ned til 5-10 meters dybde, som det fremgår af Figur 4. Tykkelsen af morænelerslaget er usikker, idet der kun findes få geologiske oplysninger fra boringer i området.
Figur 4. Snit fra den geologiske model, visende forventede jordlag og vandspejl i projektområdet.
12 / 44
Under morænelerslaget træffes smeltevandssand ned til omkring kote -6 m. Grundvandsspejlet i sandlaget mellem de to morænelerslag står omkring kote +16 m til +18
m med gradient mod vest mod Mølleåen. Grundvandet udgør det sekundære grundvandsmagasin, og i dele af sandmagasinet er vandspejlet frit, dvs. der er en umættet
del af magasinet på mellem 6 og 10 m under Gl. Lundtoftevej.
Under sandlaget er der moræneler ned til omkring kote -24 m. De ca. 18 meter moræneler hviler direkte på kalksandskalk, muligvis adskilt af et tynd sandlag. Kalken udgør
det primære grundvandsmagasin i området, hvorfra der indvindes vand.
På baggrund af screeningen konkluderes det, at området geologisk set er velegnet til
nedsivning, fordi der via moræneleret kan nedsives til det vandumættede sandlag,.
Screeningen anbefaler, at jordlagenes tykkelse, samt morænelerlagets nedsivningsevne verificeres ved geotekniske undersøgelser.
2.2.1.2 Effekt på grundvandsspejl ved nedsivning
Som en del af screeningsnotatet i bilag 1, er den forventede størrelse og udbredelse
på hævningskeglen i grundvandsspejlet som følge af nedsivning blevet beregnet.
Beregningerne er foretaget for to scenarier:
1. En 5-årshændelse (T=5), hvor det er antaget, at 700 m³ vand skal nedsive i
løbet af ét døgn
2. Et årligt gennemsnit, hvor det er antaget, at 4.500 m³ skal nedsive jævnt over
et år.
Figur 6. Potentialehævning af grundvandsspejl ved
nedsivning af 700 m³ i løbet af ét døgn (T5-hændelse), kurveækvidistancen er 20 cm.
Figur 5. Potentialehævning af grundvandsspejl ved
nedsivning af 4.500 m³ fordelt jævnt over ét år, ækvidistancen mellem kurver er 1 cm.
Det skal bemærkes, at der ud fra forsigtighedsprincippet er anvendt en konservativ tilgang. De 700 m³ er meget højt sat, og til cirka det dobbelte af, hvad der forventes.
13 / 44
Desuden er det ikke realistisk, at dette volumen kan nedsive på ét døgn. Således er
de beregnede hævningskegler højere end det forventede. Hævningskeglerne for de to
scenarier er illustreret i Figur 6 og Figur 5, og de er vist i større udgave i bilag 1.
Selv med de højt satte vandmængder, konkluderes det, at nedsivningen kun vil medføre en ubetydelig vandspejlsstigning i det underliggende grundvandsmagasin.
Ved 5-årshændelsen vil vandstanden lokalt hæve sig med ca. 5 m lige under nedsivningspunktet. Uden for en radius på ca. 150 m vil hævningen i grundvandsstanden
være under 20 cm. Nedsivning ved en 5-årshændelse løfter således kortvarigt (ca. 1
uge) vandspejlet til 5 m under terræn. Denne hævning på 5 m er baseret på nedsivning af 700 m³, som er cirka den dobbelte mængde, af hvad der forventes.
På årsbasis vil nedsivningen hæve grundvandsspejlet ca. 10 cm lige under nedsivningslokaliteten. Uden for en radius på 250 m vil hævningen være mindre end 3 cm.
På årsbasis vurderes nedsivningen derfor at være udbetydlige ift. risiko for forhøjet
vandstand.
2.2.1.3 Anbefalinger afledt af screening
På baggrund af screeningen anbefales det, at det tekniske anlæg udføres med en underliggende faskine. Herved udvides mulighederne for anlæggets størrelse, da volumenet ikke skal findes over terræn. Det vil give en større frihedsgrad i den æstetiske
udformning af anlægget.
Som øverste grænse for hvor dyb faskinen kan være, anbefales det, at der er et lerlag
af passende tykkelse imellem faskinebund og det umættede sandlag. Den passende
tykkelse skal sikre, at der ikke er direkte adgang til grundvandet. Det har således til
formål at beskytte grundvandet, i tilfældet af, at der trods omkoblingstiltagene, alligevel kommer kloridholdigt vand til nedsivning, eller i tilfældet af at en tankbil vælter og
spilder olie, som kommer i nedsivningsanlægget.
Lerlagets tykkelse foreslås at være 1-2 m tykt.
2.2.2 Geotekniske undersøgelser
Dines Jørgensen & Co. A/S har udført geotekniske undersøgelser i området til verificering af forventet geologi, samt for at bestemme en værdi for morænelerets nedsivningsevne. Endvidere er der også udtaget prøver til PID-målinger (Photo Ionisations
Detektor), til vurdering af en evt. forurening med flygtige forbindelser (benzin, olie, klorerede opløsningsmidler).
Den geotekniske rapport er vedlagt som bilag 2.
Bemærk at det fremgår i den geotekniske rapport, at der anlægges et betonbassin.
Dette er en misforståelse, og der skal ses bort herfra.
14 / 44
2.2.2.1 Resultat af geologisk undersøgelse
Der er udført to geotekniske boringer. For placering, se Figur 7.
I boring 1 konstateredes ca. 1 m fyld og 5 m ler, og herefter det forventede sandlag, jf.
afsnit 2.2.1.1. Lagtykkelserne stemmer overens med det forventede. Overgangen fra
ler- til sandlag er ca. i kote 24 m.
I boring 2 konstateredes ca. 2 m fyld og 2,5 m ler, og herefter det forventede sandlag,
jf. afsnit 2.2.1.1. Lagtykkelserne er mindre end det forventede. Overgangen fra ler- til
sandlag er ca. i kote 25,5 m.
Set i lyset af den forholdsvis store forskel mellem overgangskoterne i boring 1 og 2,
vælges der en afstand på 2 m mellem faksinens underside og overgangen mellem lerog sandlag. Dette anbefales fremfor 1 m for at være på den sikre side. For en faskine,
der anlægges med underside 2 m over overgangen mellem lerog sandlag, vil bundkoten være 27,5 m.
Figur 7. Oversigt over hvor de geotekniske undersøgelser er foretaget.
15 / 44
2.2.2.2 Resultat af undersøgt nedsivningsevne
Følgende nedsivningsevner er bestemt af Dines Jørgensen:



Fyldlag:
Lerlag:
Sandlag:
1,25-1,5x10-7 m/sek. (bestemt ved nedsynkning)
7,5x10-7 m/sek. (bestemt ved sigteanalyse)
Dette er i overensstemmelse med det forventede, på baggrund af screeningen, og
nedsivningsforholdene fastholdes derfor at være gunstige på stedet.
2.2.2.3 Resultat af PID-målinger
Der er udtaget jordprøver til PID-måling. Resultater
heraf er anført i Figur 8.
PID-måling er ikke en decideret jordanalyse, der kan
bruges til at klassificere jorden efter. Det er en metode,
der kan give en indikation af, hvorvidt der kan forventes forurening.
PID-værdier mellem 10 og 100 betragtes som moderate værdier, og PID-værdier over 100 betragtes som
forhøjede værdier.
Dybde
B1
B2
0,50
157,9
125,7
1,00
162,2
173,0
1,50
187,3
12,1
2,00
13,6
14,4
2,50
14,1
13,9
(mut.)
Figur 8. Resultat af PID-målinger.
Dybde af fyldlag i boringen er vist med
brun farve.
Der var forventet, at der ville være forskel på niveauet af værdier i fyldlaget og lerlaget. Denne opdeling ses ikke, tværtimod, jf. Figur 8. Dines Jørgensen er kontaktet, og
har ikke kunne kommet med en forklaring på dette forhold. De oplyste, at de selv var
overraskede over resultatet, og af samme grund udførte målingerne tre gange, med
samme resultat. De oplyste endvidere, at ingen af prøverne havde en olielugt, eller
anden speciel lugt.
På baggrund af PID-målingerne, er der formodning om, at der er forurenet jord, hvor
gadekærsanlægget skal etableres. Det er endvidere et forhold, der bør undersøges
nærmere.
2.3 Fysiske forhold og planforhold
2.3.1 Eksisterende ledninger i jord
Der er foretaget en søgning af ledningsoplysninger i projektområdet dækkende krydset Gammel Lundtoftevej, Peter Lundsvej og Nørregade. Ved henvendelse til Ledningsregistret (LER) er det oplyst, at der er 5 ledningsejere i projektområdet.
Ledningsejerne er:
- Lyngby-Taarbæk Forsyning vandledninger
- Lyngby-Taarbæk Forsyning afløbsledninger
- Gasledning
16 / 44
-
El-kabler
Tele- og signalkabler
2.3.1.1 Ved forte- og gadekærsanlægget
Et udsnit af samlet ledningsplan for Peter Lunds Vej ses på Figur 9 og i stor format i
bilag 3.
Afhængig af størrelsen på det tekniske anlæg, ser det ud til, at der i forbindelse med
projektets udførelse skal omlægges el-ledninger, vandledning, gasledninger og teleledning.
Figur 9 Et udsnit af samlet ledningsplan for Peter Lunds Vej.
2.3.1.2 Ved udledning af skybrudsvand ved Mølledammen
Et udsnit af samlet ledningsplan for Gammel Lundtoftevej/Lyngby Hovedgade ses på
Figur 10 og i stort format i bilag 4.
Umiddelbart vurderes her, at det kun er vandledning skal omlægges. Dertil kommer
krydsning af gas, kloak, el og tele, når skybrudsvand skal ledes fra Gammel Lundtoftevejs østlige side til Mølledammen.
17 / 44
Figur 10 Et udsnit af samlet ledningsplan for Gammel Lundtoftevej/Lyngby Hovedgade.
2.3.2 Planforhold
Ved screening af Miljøportalen, samt af Lyngby WebGIS, kan følgende konstateres
med relevans for nærværende projekt:




Projektområdet er beliggende i nitratfølsomt område og område med særlige
drikkevandsinteresser
Området er områdeklassificeret mht. jordforurening
De berørte veje i projektområdet er alle kommuneveje
Området er omfattet af lokalplan nr. 199. Lyngby-Taarbæk Kommune har oplyst, at ny lokalplan for området står foran udarbejdelse.
18 / 44
2.3.3 Træer
De store piletræer på arealet mellem Gammel Lundtoftevej/Peter Lunds Vej har i dag
status af bevaringsværdige. De er begrænsende for den fysiske udformning af det
fremtidige forte med gadekær, forstået på den måde, at der ikke kan graves eller påfyldes inden for et areal svarende til træernes krone; drypzonen. Dette vil kunne
svække rødderne og gøre træerne mindre modstandsdygtige over for storme.
Således skal forten med gadekær enten anlægges uden for træernes drypzone, eller
også skal træerne fjernes.
På grund af den nuværende status som bevaringsværdige, kræver en fjernelse af træerne, en forudgående udarbejdelse af lokalplan, hvori træernes status ændres. Denne
lokalplan har høringsperioder og kan påklages, hvilket kan påvirke projektets tidsplan.
Bondebyen står foran at få udarbejdet en ny lokalplan. Heri kan træernes status ændres. Det er således en mulighed at træerne fældes, hvis det findes at være den bedste løsning. Planarbejdet forventes at foregå i efteråret 2014 – vinter 2014/2015.
2.3.4 Peter Lunds Vej
Mulighederne for den fysiske udformning af forte med gadekær, er ud over de store
piletræer også afhængige af Peter Lunds Vej. Såfremt tracéet for Peter Lunds Vej forlægges, er der plads til en større forte med gadekær. Hvis Peter Lunds Vej lukkes for
gennemkørsel, vil der være endnu mere plads til gadekærsanlægget.
Der er dog trafikale hensyn at tage, og herunder antal af parkeringspladser i området.
Lyngby-Taarbæk Kommunes vejafdeling har oplyst, at såfremt tracéet på vejen ændres, skal der forud herfor laves et større matrikulært udredningsarbejde. Endvidere
oplyses, at for, at Peter Lunds Vej kan lukkes, skal den del af Høstvej, der i dag er
ensrettet, gøres dobbeltrettet. Dette vil ske på bekostning af ca. 12 parkeringspladser.
Der er ikke markeret båse på vejen, hvorfor antallet er baseret på optælling fra Google
Streetview, hvor der holder 12 stk biler af forskellig størrelse.
For at der kan træffes beslutning om lukning af Peter Lunds Vej, skal der gennemføres en trafikanalyse, inkl. trafiktælling og redegørelse for parkeringsforhold, samt en
høring af borgene i området. Først efter et positivt udfald af disse undersøgelser, vil
det være muligt at træffe beslutning om lukning af vejen.
19 / 44
2.4 Hydrauliske modellering
Der er foretaget hydraulisk modellering for at vise effekterne på afløbssystemet af de
planlagte tiltag. Hertil er anvendt softwaren MIKE URBAN 2014 fra DHI.
Den anvendte afløbsmodel, er den udarbejdede georefererede afløbsmodel for
Lyngby-Taarbæk, udarbejdet af Grontmij medio juni 2014.
Denne model har forholdsvis høje befæstelsesgrader i forhold til tidligere modeller,
hvilket slører resultatet af effekterne en del. Derfor er anvendt en 5-års regn (T5 CDS)
til visning af effekterne.
2.4.1 Effekter i afløbssystemet af de planlagte tiltag
Illustration af effekterne er vedlagt i oversigtsform, se bilag 5, og gennemgås kort her.
På bilaget vises brøndene i afløbssystemet med farvede prikker. Prikkerne er farvet alt
efter, hvor højt vandet står i afløbssystemet i forhold til terræn, og signaturforklaringen
viser niveauerne.
Inderst i brøndprikkerne vises statussituationen, og udenom vises plansituationen.
Hvis der sker en ændring udenfor det givne interval i signaturforklaringen, skifter prikken farve fra inderst til yderst.
Det understreges, at de illustrerede opstuvninger, for nærværende, alene skal ses
som modeltekniske indikatorer for, om der sker en ændring. Det vil ikke kunne sammenlignes med, hvad der opleves i området.
Resultatet er, at der ses forbedringer på Gl. Lundtoftevej , Nørregade og Asylgade, og
også en del af Asylgade, hvor der ikke frakobles, og det samme ses for en brønd på
Peter Lunds Vej.
2.4.1.1 Effekter på Høstvej
Høstvej hænger kun sammen med afløbssystemet på en sidegren og nedstrøms det
kommende gadekærs placering. Derfor påvirkes opstuvningerne i brøndene på Høstvej ikke ved frakobling af vejvandet på de i Figur 13 listede vejarealer. Det kan således konkluderes, at oversvømmelserne på Høstvej ikke afhjælpes ved nærværende
projekt.
Hvorvidt delvis separering af vejvand fra Høstvej, er nok til at undgå oversvømmelser
på Høstvej er ikke undersøgt, men det anbefales at undersøge dette, såfremt der kapacitetsmæssigt er plads til vandet i nedsivningsanlægget ved gadekæret. Muligheden
herfor vil først vise sig, når udformningen af gadekærsanlægget er nærmere fastlagt.
Det er gransket, hvorvidt det er en mulighed at frakoble vejvand fra Høstvej, og lede
det til gadekæret. Se afsnit 3.6.
20 / 44
2.4.1.2 Effekter på afløbssystemet i det centrale Lyngby
I spildevandsplanen står nævnt, at nærværende projektet vil gavne afløbssystemet,
der løber fra det centrale Lyngby. Dette er for så vidt korrekt, idet både vandet fra
Bondebyen og vandet fra det centrale Lyngby føres til Lundtofte Renseanlæg via
samme afskærende ledning. I praksis forventes der dog ikke at kunne konstateres nogen ændringer i det centrale Lyngby. I nedenstående figur er vist hvilke deloplande,
der belaster det centrale Lyngby mest. Her er Bondebyen ikke en del af.
Bondebyen
Figur 11. Visning af hvorledes fællesvandet fra det centrale Lyngby ledes til Lundtofte Renseanlæg, samt hvilke
oplande der optager mest kapacitet i hovedledningen hertil.
2.4.2 Modelforudsætninger, levetid, sikkerhedsfaktorer og regnhændelser
I de videre modelberegninger anvendes følgende:
Der antages en levetid for
T5
T10
anlægget på 50 år ud fra
Levetid (år)
50
50
en forventning om, at på
Klimafaktor
1,15
1,15
det tidspunkt vil vejareaModelusikkerhedsfaktor
1,2
1,2
lerne gennemgå en omlægning/fuld renovering
Fortætningsfaktor
1,05
1,05
(se Lyngby-Taarbæk
Samlet sikkerhedsfaktor
1,45
1,45
Kommunes KlimatilpasFigur 12. Levetid og faktorer til fremtidige beregninger.
ningsplan dateret 17/12
2013).
21 / 44
T100
50
1,2
1,2
1,05
1,51
I henhold til Spildevandskomiteens anbefalinger i Skrift 29 er der anvendt en klimafaktor over levetiden på 1,15 for en hændelse statistisk forekommende hvert 5. og hvert
10. år (T5 og T10) og 1,2 for en hændelse statistisk forekommende hvert 100. år. Derudover anvendes en modelusikkerhedsfaktor på 1,2 og en fortætningsfaktor på 1,05.
Den samlede sikkerhedsfaktor ses af tabellen i Figur 12.
5-årshændelsen anvendes til at bestemme nedsivningsanlæggenes størrelse, 10-årshændelsen anvendes til at modellere effekter på fællessystemet, og 100-årshændelsen bruges til at modellere afstrømning på terræn.
Til dimensionering af nedsivningsanlæggene benyttes Spildevandskomitéens regneark ud fra en årsmiddelnedbør på 650 mm. Ved den fremtidige bassindimensionering
anvendes en anden varighed ud fra en overvejelse om hvilken varighed, der vil være
værst for bassinet.
2.4.3 Frakoblede arealer
Størrelsen på det frakoblede, reducerede vejareal er 0,66 ha, og er udlæst af afløbsmodellen. Det reducerede areal fordeler sig på veje, som vist på Figur 13.
Såfremt det er muligt, frakobles også de tagsider, der vender ud til de frakoblede veje.
Dette udgør følgende reducerede arealer, der delt op på de samme veje, og giver
regnvolumener for samme 5-årsregn, vist i Figur 14.
Dermed er det muligt samlet at frakoble 0,82 ha reduceret areal.
Vej
Reduceret Volumen
areal [ha]
[m³]
Areal
Lyngby Stræde
0,08
0,06
27
Nørregade
0,23
0,19
80
Asylgade
0,05
0,04
17
Gl. Lundtoftevej
0,45
0,37
159
Sum
0,81
0,66
282
Figur 13. Oversigt over frakoblede vejarealer.
Tagarealer ved
følgende veje
Reduceret Volumen
areal [m²]
[m³]
Lyngby Stræde
147
6,3
Nørregade
374
16
Asylgade
466
20
Gl. Lundtoftevej
624
27
1.610
69
Sum
Figur 14. Oversigt over lettest tilgængelige tagsiderarealer..
22 / 44
2.4.4 Magasinvolumen i forte med gadekær
Til bestemmelse af det nødvendige volumen for forten med gadekæret, er anvendt
simple Excel-beregninger. Det er antaget, at koncentrationstiden (tilløbstiden til bassinet) er lig nul. Det er en meget konservativ antagelse, idet alt vandet fra oplandet ikke
når bassinet samtidig. En T5 regnhændelse er anvendt iht. afsnit 2.4.2
Til beregning af faskinestørrelse, er anvendt en hulrumsprocent på 40%, svarende til
en stenfaskine. Det vil være muligt at lave faskiner med større hulrumsprocent, eksempelvis findes der plastkassetter, der kan bære tung last og har næsten dobbelt så
stor hulrumsprocent. Hvorvidt det ene eller andet anvendes, skal bestemmes i den videre detailprojektering. For nærværende er regnet med den mest konservative hulrumsprocent.
Det nødvendige magasinvolumen til vej- og tagvand fremgår af hhv. Figur 13 og Figur
14. Samlet svarer det til et volumen på 351 m 3.
23 / 44
3
FORSLAG TIL UDFORMNING AF FORTE- OG GADEKÆRSANLÆG
3.1 Regnvandstekniske og æstetiske hensyn til udformning af Forte/gadekærsanlæg
Regnvandsteknisk, er der brug for et anlæg med et påkrævet volumen, hvori det tilledte regnvand kan opbevares for nedsivning. Nedsivningen foregår forholdsvist langsomt, anslået til under 10 m³/t, og det over 4 timer tilledte vand udgør op til 350 m³,
såfremt både vej- og tagarealer medregnes.
Ud fra en betragtning om at etablere et samlingssted, som en forte, foreslås udformningen som en forsænkning i arealet på op til ca. 40 cm, og med et anlæg på siderne
på 1:5 (dvs. en hældning på 1 m ned og 5 m hen, eller svarende til ca. 11 grader).
Denne forsænkning giver ikke det nødvendige volumen. Der er således brug for et
kompromis mellem den regnvandstekniske funktion og stedets anden anvendelse. Det
er oplagt, at størstedelen af det påkrævede volumen skal findes ved etablering af en
stor faskine under forten, således at der i forten og faskinen tilsammen er det påkrævede volumen.
Forte
Gadekær
Faskine
Figur 15. Princip for opbygning af forte/gadekærs/faskine-anlæg.
I forten placeres gadekæret, som ikke tages i regning i den regnvandstekniske funktion, men alene er et æstetisk element. For at sikre at gadekæret ikke bare løber ud i
den underliggende faskine, udlægges en tæt membran under gadekæret. Under resten af forten udelades membranen, hvorved vandet holdes i gadekæret.
For nærmere beskrivelse af gadekærets udformning og sikring af vandkvalitet, se
3.7.4.
I dette kapitel følger 3 forskellige forslag til udformning af forte med gadekær, med beskrivelse af konsekvenserne for trafikårer, træer og parkeringspladser.
Forslagene på de efterfølgende sider er opstillet skematisk i en ”fakta-ark-opstilling”,
og skitseret af landskabsarkitekt for at give et bedre indtryk af udformningen.
Skitserne er vedlagt som bilag 6-8.
24 / 44
3.2 Forslag 1
Plan-elementer:
 Forte- og gadekærsanlægget placeres på østlig grøn kile, samt nuværende udkørsel fra Peter Lunds Vej.
 Peter Lunds Vej forlægges, og for at
få plads hertil fældes de to piletræer.
 Høstvej berøres ikke, trafikretning
som i dag.
 Parkeringsforholdene reduceres
med anslået 6 pladser; 3 på Peter
Lundsvej og 3 på Gl. Lundtoftevej.
Frakobling af regnvand:
Afløbssystemet aflastes ved at vejvand
kobles fra følgende veje:




Gammel Lundtoftevej til Nørregade
Lyngby Stræde
Asylgade
Nørregade
Vandet ledes fra disse veje til forte- og
gadekærsanlægget.
Udformning af forte- og gadekærsanlæg
Udformning som vist under ”plan-elementer”.
Areal i gadeniveau:
Dybde af forte:
Areal af fortebund:
(heraf gadekær:
Dybde af faskine under
Fortebund:
Volumen forte:
Volumen faskine:
Total volumen:
Skitse:
514 m²
0,4 m
329 m²
78 m²)
1,8 m
126 m3
245 m 3
372 m3
25 / 44
Hvis tagvand fra tagarealer tæt på de
frakoblede veje, også frakobles, er der
behov for yderligere 0,5 m faskine
dybde.
3.3 Forslag 2
Plan-elementer:
 Forte/gadekærsanlægget placeres
på østvestlig grøn kile, samt nuværende udkørsel fra Peter Lunds Vej.
 Peter Lunds Vej lukkes for gennemkørsel, nord for Lindegården.
 De to piletræer fældes.
 Høstvej berøres, idet at trafikretningen gøres dobbeltrettet.
 Parkeringsforhold reduceres med
anslået 15 pladser. Heraf anslås de
12, at skyldes dobbeltretningen.




Gammel Lundtoftevej til Nørregade
Lyngby Stræde
Asylgade
Nørregade
gadekærsanlægget.
Udformning som vist under ”plan-elementer”
Areal i gadeniveau:
Dybde af forte:
Areal af fortebund:
(heraf gadekær:
Fortebund
Volumen forte:
Volumen faskine:
Total volumen:
Skitse:
790 m²
0,4 m
562 m²
78 m²)
0,7 m
203 m3
441 m3
644 m3
26 / 44
behov for yderligere 0,3 m faskinedybde.
3.4 Forslag 3
Plan-elementer:
 Trafik opretholdes på Peter Lunds
Vej
 Peter Lunds Vej sænkes og føres
igennem forteanlæg
 Ved kraftig regn og fuldt bassin vil
der stå vand på Peter Lunds Vej,
som ikke kan passeres
 Parkeringsforhold berøres minimalt
 Høstvej berøreres ikke
 Et træ fældes
 Gammel Lundtoftevej til Nørregade
 Lyngby Stræde
 Asylgade
 Nørregade

gadekærsanlægget.
Udformning som vist under ”plan-elementer”
Areal i gadeniveau:
Dybde af forte:
Areal af fortebund:
(heraf gadekær:
Fortebund
Volumen forte:
Volumen faskine:
Total volumen:
Skitse:
677 m²
0,4 m
338 m²
79 m²)
0,87 m
152 m 3
253 m3
405 m3
27 / 44
behov for yderligere 0,3 m faskine
dybde.
3.5 Kontrol af volumen, og vurdering af anlæggets størrelse
Kontrol af hvorvidt de opstillede forslag kan rumme det forudsatte volumen, foretages
ved at betragte den nødvendige dybde for faskinen under forten. Den maksimale tilladelige bundkote (BK) for faskinen er 27,5 m, jf. afsnit 2.2.2.1.
Forslag 1
Forslag 2
Forslag 3
Terrænkote
30,0
30,0
30
BK forte
29,6
29,6
29,6
BK nødv. faskine, vejvand
27,8
28,9
28,7
BK nødv. faskine, vej- & tagvand
27,3
28,6
28,4
Figur 16. Kontrol af forslagenes volumen, baseret ud fra anlæggets bundkote (BK)
Det ses, at forslagene 2 og 3 vil kunne indeholde det nødvendige volumen, hvorimod
forslag 1 kan indeholde vejvand, og halvdelen af de påtænkte tagarealer.
Regnes baglæns ud fra maksimal dybde af faskine, kan udledes at størrelsen på et
nødvendigt areal i gadeplan på ca. 550 m², såfremt der skal etableres et anlæg, der
kan håndtere vej- og tagvand fra omtalte arealer, og samtidigt indeholder et gadekær
med et volumen på ca. 80 m³. Såfremt anlægget kun skal kunne indeholde vejvandet,
er størrelsen i gadeplan ca. 465 m².
3.6 Muligheder for afkobling af Høstvej og Peter Lunds Vej
I det indledende arbejde blev det på baggrund af terrænkoter konkluderet, at regnvand
fra Høstvej og Peter Lunds Vej ikke kunne afledes på overfladen til forten med gadekær. Disse veje er derfor ikke inkluderet i de tre forslag, der er præsenteret i de forrige
afsnit.
Det er efterfølgende blevet undersøgt, hvorvidt en fraktion af regnvandet fra Høstvej
og Peter Lunds Vej på anden vis kan afledes til forten, se Figur 17.
Høstvej er kotemæssigt beliggende fra ca. kote 30,3 m til 27,5 m (øst mod vest). Peter
Lunds Vej støder ind på Høstvej i kote ca. 28,8 m. Terrænet ved forten ligge i kote 30
m, men faskinebunden under gadekæret er anbefalet til kote 27,5 m jf. afsnit 2.2.1.1.
Ved en kombination af render og rør, vil det være muligt at tilknytte arealer fra Peter
Lunds Vej og Høstvej på strækningen øst for Peter Lunds Vej.
For at sikre mod tilbagefald og opstuvning er det hensigtsmæssigt med et fald på render og rør på mindst 10 ‰.
På strækningen langs Høstvej fra Toftebækvej til Peter Lunds Vej falder terrænet fra
ca. 30,3 m til ca. 28,8 m over en 92 m lang strækning. Dette svarer til et fald på 16 ‰.
Det vil derfor være muligt at aflede vandet i render på terræn langs Høstvej frem til
Peter Lunds Vej.
28 / 44
Langs Peter Lunds Vej stiger terrænet fra 28,8 m mod syd til 30 m mod nord over en
80 m lang strækning, hvormed der ikke kan etableres render i terræn. Ved at lægge
rør fra krydsningen mellem Peter Lunds Vej og Høstvej frem til faskinen under forten
er det muligt at opnå et fald på 10 ‰, hvis røret løber på faskinen i kote 28 m.
Denne løsning kræver, at der etableres nedløbsbrønde fra Peter Lundsvej til røret, der
fører vandet til faskinen. Det skal bemærkes, at regnvandet ved denne løsning bypasses filtermulden, hvilket kan have miljømæssige konsekvenser, som skal belyses nærmere.
Den ekstra tilførsel af regnvand medfører at der tilkobles 0,18 reducerede hektar vejareal og 0,076 reducerede hektar tagareal. Det betyder at der er et ekstra behov for volumen i faskinen of forten på 110 m3 fordelt på 77 m3 til vejvand og 33 m3 til tagvand.
Det samlede volumenbehov er 540 m3 for en løsning, der håndterer vej- og tagvand
fra Lyngby Stræde, Nørregade, Asylgade Gl. Lundtoftevej, Peter Lundsvej og en del af
Høstvej.
Projektområde
Høstvej
Figur 17 Ilustration af terræn lavere end kote 28,8 m i området omkring Høstvej og Peter Lunds Vej.
29 / 44
3.7 Principper for vandhåndtering for delelementerne i forslagene
Det overordnede princip for vandhåndteringen er, at regnvandet skal håndteres på
overfladen i sommerhalvåret, hvor det skal ledes til nedsivningsanlæg, der infiltrerer
vandet til grundvandsmagasinet. I vinterhalvåret, hvor der glatførebekæmpes med salt
(Natriumklorid), skal det kloridholdige regnvand ledes til den eksisterende kloak for at
mindske risikoen for forurening af grundvandet.
I projektområdet etableres nye vejbrønde, omkoblingsbrønde med klapper med mulighed for at aflede vejvandet til det eksisterende afløbssystem.
Under kraftige regnhændelser ledes regnvandet via overløb fra gadekæret ud på
Gammel Lundtoftevej. Skybrudsvejen fører vandet væk fra området og ned til krydset
ved Lyngby Hovedgade, hvor vandet ved linjeafvanding føres til Mølleåen nord for kirken. For princip for linjeafvanding se Figur 23.
3.7.1 Omkobling i vinterperioder
Som beskrevet i afsnit 2.1, er det nødvendigt med en omkoblingsmulighed. Om sommeren er omkoblingen lukket, og vandet fylder brønden op og løber henover og videre
til nedsivningsanlægget. I vinterperioden åbnes for omkoblingen, og vandet løber ned i
brønden og ud til den afskærende kloakledning.
Årsagen til, at regnvand skal ledes til kloakken i vinterperioden er vejsalt. Udover at
vejsalt (Natriumklorid) har en potentiel risiko for at forurene grundvand og recipienten,
har vejsalt også negative konsekvenser for jorden og vegetationen. Klorid ødelægger
planters stofskifte og udtørrer dets celler, hvis planterne ikke har udviklet resistens
over for klorid. Natrium påvirker jorden og dens struktur, så jorden pakkes ved at luften fjernes og pH-værdien ændres. De typiske skader sker om foråret, hvor saltkoncentrationen i jorden er høj efter vinterens glatførebekæmpelse, og planternes optag
af vand og nærring fra jorden er størst.
30 / 44
3.7.2 Irish crossing
For at få vandet til fra Nørregade til gadekæret, skal det passere Gl. Lundtoftevej. En
måde at gøre dette på kan være en såkaldt ”Irish crossing”. En Irish crossing er en
mindre forsænkning i vejen; et tværgående trug, og selvom det lyder drastisk, er det
det ikke, hvilket Figur 18 viser. På billedet anes forsænkningen i vejen ved T-krydset
for den tilstødende vej ved at følge venstre kantsten.
Figur 18. Eksempel på Irish crossing i Krogebjerg/Ørhagevej i Vanløse.
En Irish crossing har ud over vandhåndteringsfunktion, også en fartdæmpende effekt
på trafikken, og anlæg heraf skal derfor ske i samråd med Lyngby-Taarbæk Kommunes vejfolk.
3.7.3 Nedsivning på forten
På forten skal vandet samles til nedsivning. Da tilledningen af
regnvand sker hurtigere, end det kan nå at nedsive, er det nødvendigt med et areal, hvorfra der kan nedsives. Da volumenet,
er delvist over og under jorden, skal det sikres, at vandet kan
komme hurtigt nok ned til faskinen under jorden, så det ikke stuver op på terræn. Det vil derfor være nødvendigt at etablere enkelte bypass-muligheder direkte til faskinen i form af fx lodrette
Figur 19. Kuppelrist.
afløb med kuppelrist på toppen. Eneste synlige i denne forbindelse vil være kuplen på kuppelristen, som ville kunne skjules med fx større sten, hvis
ønsket. I faskinen opbevares vandet og nedsiver.
Det bemærkes, at det ikke er fuldt belyst, om det får konsekvenser ift. miljøaspektet i
nedsivningsanlægget, at bypasse filtermulden, da filtermulden omsætter og tilbageholder en stor del af de forurenende stoffer i regnvandet. Dette skal undersøges nærmere i de videre undersøgelser.
31 / 44
3.7.4 Gadekær, æstetik og sikkerhed.
For at gadekæret skal være det æstetiske element, som det forventes, kræves det, at
der er en vanddybde større end 0,8 m og anbefalet på ca. 1 m. Hvis vanddybden er
mindre, er der risiko for, at gadekæret gror til i siv og rør og tørrer ud i solrige, regnfattige perioder.
Gadekærets sider bør således udformes med et anlæg, der dels tillader opnåelse af
dybde på forholdsvis lidt plads, og dels udformes under sikkerhedsmæssige hensyn,
således at en person, der er faldet i vandet, kan gå op ved egen kraft. Som vejledende
herfor, kan det nævnes, at der i Københavns Kommune projekteres våde bassiner
med et anlæg på 1:5 ud fra sikkerhedsmæssige hensyn.
Figur 20 viser gadekæret i Skov Hastrup ved Hvalsø, 17 km sydvest for Roskilde. Her
er både forholdsvis stejle kampestensbelagte sider, og let skrånende græsbelagte flader, hvor det er muligt for en person at komme op med egen kraft.
En gentagelse af dette princip, vurderes som en god løsning i Bondebyen, da det
kombinerer de føromtalte hensyn til nødvendige vanddybder, for at undgå sivskov,
samt også de sikkerhedsmæssige hensyn. Gadekæret i Skov Hastup ligger lige ud til
en vej, og som barriere mellem vej og gadekær er kampestenene fortsat op og danner
et højbed, der er beplantet. Samme barriere-princip mellem vej og gadekær kunne anvendes i Bondebyen, eller der kunne opsættes hegn, tilpasset stedets karakter.
Figur 20. Gadekær i Skov Hastrup, Sankt Hans aften 2014. Gadekærets størrelse er ca. 200
m²
3.7.5 Overløbsfunktion fra forten
Selve bassinvolumenet i forten med gadekær er dimensioneret til en 5-årshændelse.
Ved større regnhændelser ledes overskydende vand tilbage på Gammel Lundtoftevej
vha. et overløb.
32 / 44
Overløbet foreslås udformet som en brønd med kuppelrist i forten, der så vidt muligt
skjules for at sikre det æstetiske udtryk. Vandet løber til brønden, og ned i et rør, der
fører vandet videre nedstrøms til en ny brønd, hvor i vandet stuver op, i og løber ud fra
på vejen.
Udløbsbrønden forslås integreret i et trafikbump, der kan erstatte den eksisterende
trafikchikane syd for bassinområdet, på Gl. Lundtoftvej.
Figur 21 Principskitser for overløb fra forten med gadekær til vej, der fungerer som skybrudsvej.
3.7.6 Skybrudsveje
Vejene i området er gamle hulveje, som er gravet ned i terrænet, og vejene er derfor
velegnet til afledning af vand på terræn. Vandet vil naturligt løbe i siden af vejen på
flere strækninger. Vejene
omdannes til skybrudsvej
ved at hæve kantsten og
fortov/cykelsti. Hvor der er
behov, etableres der render
i chaussésten til at styre
vandet, og enkelte indkørsler hæves. Renderne udføres i stil med de eksisterende chausséstensrender i
området, således at de også
kan anvendes til parkeringsareal.
I forbindelse med detailprojekteringen skal der foretages en hydraulisk modellering af overfladen for endelig dimensionering af skybrudsveje.
Figur 22. Kortet viser strømningsveje i området. De blå linjer viser hvordan regnvand fra vejene vil løbe på terræn i Bondebyen, såfremt vejriste blændes af.
For samlet oversigt over skybrudsveje, se bilag 9.
33 / 44
3.7.7 Opsamling af skybrudsvand og udledning til Mølleåen
Før krydset ved Lyngby Hovedgade ledes vandet ind i Mølleåen. Vandet foreslås ”grebet” i linjeafvanding, der går på tværs af vejen før Lyngby Hovedgade. Det forventes,
at flere parallelle rækker af linjeafvanding er nødvendigt, for at løsningen skal være robust. Afløbet fra linjeafvandingen opsamles i en manifoldledning, og ledes til Mølleåen
for udløb.
For at tilføje større robusthed, kan der etableres et vejbump med foranliggende linjeafvanding for at forhindre, at vandet fortsætter ned i Hovedgaden, i tilfælde af anden afvanding er tilstoppet. For illustration af princippet, se Figur 20 og bilag 10
Denne løsning skal verificeres med Lyngby-Taarbæk Kommunes vejfolk.
Figur 23 Principskitse for linjeafvanding til Mølleåen
34 / 44
4
BORGERINDDRAGELSE
I forbindelse med omdannelse og klimatilpasning af lokale områder, kan det være givende at søge ny viden om området, der rækker ud over det tekniske, og inddrage
borgerne for at styrke medejerskab.
På spildevandsområdet har der ikke været tradition for at inddrage borgernes viden og
ønsker til et område, hvor der skal etableres et spildevandsteknisk anlæg. Klimaforandringerne har gjort, at det er blevet mere effektivt at etablere anlæg tæt på borgernes
dagligdag.
Derfor er det blevet afgørende at inddrage borgerne mere aktivt for at gennemføre et
succesfuldt projekt. Borgerne inddrages generelt i en mere kvalitativ og kreativ kortlægning af området om dets kvaliteter og historier. Borgerne er så at sige eksperter på
deres eget hverdagsliv.
4.1 Deltagelse som drivkraft
Det er effektivt at tage udgangspunkt i et områdes værdier og udfordringer i opstartsfasen af et projekt. Det handler om at bringe borgerne på banen fra start, så deres viden kan blive bragt i spil tidligt, og de kan være med til at forme projektet hen ad vejen.
En succesfuld borgerinddragelse forudsætter, at arenaen for inddragelse er kridtet op.
Borgerne og interessegrupperne skal være bevidste om hvor, og hvor meget indflydelse de kan få på projektet. Pseudo-inddragelse, hvor færdigprojekterede projekter
bliver præsenteret som åbne over for nye ideer, fordrer ikke en aktiv inddragelse og
en positiv opbakning.
4.1.1 Borgerne og deres vej
Projektet er opstået på baggrund af et lokalt initiativ med ønske om at skabe et gadekærsmiljø i Bondebyen. Forsyningen har for Lyngby-Taarbæk Kommune, i samarbejde med Orbicon arbejdet videre på ideen og er kommet frem til tre forslag, som er
beskrevet i nærværende rapport.
Udfordringen bliver at formidle disse forslag som ideer og skitser, der kan danne
grundlag for det videre arbejde. Derfor lægger Orbicon op til en anderledes deltagelse
fra borgerne og myndighedernes side. Borgerne skal inddrages mere aktivt, end der
lægges op til på et traditionelt borgermøde. Dette stiller både krav til borgerne og myndighederne, da disse skal indtage en ny og anderledes rolle end hidtil. Der kan opnås
mange direkte og afledte fordele ved at få borgerne til at deltage. En positiv proces
kan føre til, at borgerne bliver bevidste om udfordringerne og får inspiration til at gå
med i et fælles projekt og afkoble deres eget tagvand.
35 / 44
4.2 Aktiviteter
Vi ønsker, at borgerne får en aktiv rolle i forbindelse med planlægning og den kommende drift af gadekæret. For at fremme samarbejdet med grundejere og grundejerforeninger, foreslås det derfor at planlægge en række arrangementer. Aktiviteterne
skal styrke den lokale opbakning, og sikre at den lokale viden om området og dets
brug kommer i spil.
4.2.1 Gadekærsfest
Projektet igangsættes ved at vi kontakter bestyrelsen i Bondebylauget. Efterfølgende
afholdes et opstartsarrangement, som foreslås afholdt ved det grønne areal ved Peter
Lunds vej. Formålet med opstartsarrangementet er at:



Øge opmærksomheden om projektet, udfordringerne og mulighederne
Bringe borgernes viden og visioner om området i spil
Skabe et fundament til den videre proces
Arrangementet indeholder forskellige aktiviteter, som skal understøtte ovennævnte
formål. Blandt andet har Orbicon gode erfaringer med forskellige kortlægningsøvelser,
som bringer borgerne på banen i relation til udfordringerne med klimatilpasning.
Udover at kortlægge områdets muligheder kan arrangementet synliggøre planlægningen i borgerhøjde, så interesserede har mulighed for at følge med i projektet og få afmystificeret eventuelle uklarheder samt have mulighed for at styrke projektet med lokal viden om området. På dagen har interesserede mulighed for at spørge mere uformelt ind til de tre forslag, som både er skitseret på traditionelle planer og aftegnet i 1:1
på et mindre udsnit af den pågældende vej. På den måde er det muligt at få en ide
om, hvordan det færdige projekt kommer til at se ud.
Fordelen ved at afholde et arrangement i området frem for et borgermøde er blandt
andet, at arrangementet fungerer som blikfang og kan tiltrække personer og familier,
som ikke ville have mødt op til et borgermøde. Til arrangementet vil det være nemt for
borgerne og andre interesserede at stille spørgsmål, da formen er uformel. Det er muligt for borgerne at indgå i en dialog med projektteamet frem for en overvejende envejskommunikation ved et borgermøde.
4.2.2 Følgegruppe
På opstartsarrangementet inviteres der til en følgegruppe, som skal fungere i samspil
med projektteamet bestående af projektledere fra kommunen, forsyningen og rådgiver. Interesserede borgere kan melde sig til følgegruppen.
Orbicon har gode erfaringer med at invitere til planlægnings- og projektmøder, hvor
både myndigheder og borgere deltager. Fordelen er, at projektteamet får viden om de
36 / 44
lokaleforhold og følgegruppen får et indgående indblik i projektets faser og udfordringer. Følgegruppen kan fungere som indgang til de øvrige borgere under projekteringsfasen og den efterfølgende anlægsfase.
Figur 24 Aktiviteter til borgerinddragelse ved klimatilpasning af et gårdmiljø i København.
4.2.3 Gadekærslaug
Der lægges op til at nedsætte et gadekærslaug, hvis der er interesse for dette. Lauget
skal fungere som vidensgruppe, der bliver klædt på med viden af projektteamet. Lauget skal være med til at planlægge udførelsen af kæret og sætte den efterfølgende
drift i system.
Formået med lauget er, at det i fællesskab med myndighederne kan planlægge, hvilket udtryk det ønskes, at kæret skal have som bestemmes af driftsintensiteten. Borgerne får på den måde et ejerskab til anlægget og kan bistå med tilbagemeldinger om
tilstanden til myndighederne og indgå i et samarbejde om driften.
4.2.4 Kommunikation
Kommunikationen mellem myndigheder og borgere er essentiel. Det er vigtigt, at borgerne bliver orienteret om projektets gang. Den nedsatte følgegruppe kan være med
til at planlægge kommunikationen og hvilke platforme, som skal benyttes, så informationen kommer ud til flest mulige. Orbicons erfaring fra tidligere projekter viser, at springet fra skitseprojekt til detailprojekteringen kan være vanskeligt at formidle, da detailprojekteringen og myndighedsbehandlingen tager lang tid og kan være svær at forholde sig til. Derfor lægges der op til udarbejdelse af en kommunikationsplan, hvor der
kontinuerligt bliver udsendt historier og status på projektet.
4.2.5 Mobil tegnestue
Den mobile tegnestue er et led i inddragelsen under projekteringen. Formålet med den
mobile tegnestue er at synliggøre projekteringen i borgerhøjde, så interesserede har
mulighed for at følge med i projektet og stille spørgsmål samt komme med ideer til
projektet. Det er ikke muligt at inkorporere nye store ideer, men borgerne kan komme
med kommentarerer, som projektteamet ikke har medregnet. Til den mobile tegnestue
37 / 44
kan der etableres 1:1 illustrationer af enkelte anlæg, så det er muligt for borgerne at få
en rumlig oplevelse af de kommende anlæg.
38 / 44
5
ANLÆGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGER
5.1 Anlægsomkostninger
Projektets anlæg og drift forventes gennemført med 100 % medfinansiering fra Lyngby
Taarbæk Forsyning. Dette er muligt, da alle omkostninger kan henføres til håndtering
af overfladevand, jf. medfinansieringsbekendtgørelsen.
Opdateret anlægsoverslag for klimaprojektet er opstillet i nedenstående skema, for de
forskellige forslag. Der er indberegnet et fast beløb til dækning af administrationsomkostninger hos hhv. projektejer (kommunen) og forsyningsselskabet.
Anlægsaktivitet
Udgangspunk t
Overslagspris
kr. ekskl. moms.
Gadekær og regnvandsbassin inkl. indløb
Omlægning af Peter Lunds Vej
Vandføring på Nørregade, Asylgade,
Gammel Lundtoftevej og Lyngby stræde
Diverse ledningsomlægninger
Skybrudsvej fra gadekær til Mølleåen
Skybrudssikring (ombygning) af krydset
Gammel Lundtoftevej/Lyngby Hovedgade
Anlægsum
Arbejdsplads - 10 % af anlægssum
Uforudseelige – 20 % af anlægssum
Anlægsarbejde, sum
Rådgiver
Administrationsomk. Projektejer/LTF
Realiseret forbrug til indledende
arbejder pr. 30.04.14
Total
Forslag 1
Ændring*
850.000
1.300.000
1.000.000
200.000
1.500.000
Forslag 2
Resultat
Ændring*
Forslag 3
Resultat
Ændring*
Resultat
20%
0%
1.020.000
1.300.000
70%
-80%
1.445.000
260.000
70%
-80%
1.445.000
1.300.000
15%
0%
15%
1.150.000
200.000
1.725.000
15%
0%
15%
1.150.000
200.000
1.725.000
15%
0%
15%
1.150.000
200.000
1.725.000
0%
10%
350.000
5.745.000
0
-1%
350.000
5.130.000
0
19%
350.000
6.170.000
350.000
5.200.000
520.000
10%
574.500
-1%
513.000
19%
617.000
1.040.000
6.760.000
10%
10%
1.149.000
7.468.500
-1%
-1%
1.026.000
6.669.000
19%
19%
1.234.000
8.021.000
936.000
37%
2.140.000
42%
2.140.000
35%
2.140.000
520.000
10%
601.500
12%
601.500
19%
617.000
0
100%
306.366
100%
306.366
100%
306.366
28%
10.516.366
18%
9.716.866
35%
11.084.366
8.216.000
*Ændring ift. Medfinansieringsansøgningen
Korte bemærkninger til ændringer i anlægsoversalget:





Gadekær og regnvandbassin:
Overslaget er justeret ift. udgangspunktet på 500 m², samt forhøjet med seneste erfaringspriser for irish crossing.
Omlægning af Peter Lunds Vej:
I forslag, hvor vejen ikke omlægges, er posten ikke taget fuldt ud. Dette skyldes ydelser indregnet heri, som ikke fuldt ud kan tages ud.
Vandføring på Nørregade, Asylgade, Gammel Lundtoftevej og Lyngby stræde:
Der er generelt forhøjet aht. omkoblingsmulighed for vintervand.
Skybrudsvej fra gadekær til Mølleåen:
Overslaget er generelt forhøjet aht. omkoblingsmulighed for vintervand.
Realiseret forbrug til indledende arbejder:
Overslaget er tilføjet de omkostninger til projektet som LTF har afholdt , førend
dispositionsforslagets udfærdigelse
For ændring i anslået rådgiverandel, se afsnit 6.1.1.
39 / 44
5.2 Driftsomkostninger
Levetiden for anlægget (gadekær og render i vejareal) er vurderet til 50 år ud fra en
forventning om, at på det tidspunkt vil veje og øvrige arelaer gennemgå en omlægning/fuld renovering.
Ved LAR-løsningen sløjfes vejbrøndene ikke, men suppleres med en omkoblingsanordning. Dermed er der driftsomkostninger i forbindelse med oprensning. Derudover
skal skal der foretages omkobling to gange om året. Vejen og renderne skal plejes
ved fejning, men det vurderes, at behovet for fejning ikke øges ved etablering af LARløsningen.
Forsyningens opgave i dag, består i at vedligeholde hovedkloakken og håndtere det
vejvand, der ledes til kloakken. Ved separering af regnvand opnås derved en væsentlig driftsbesparelse, uanset om dette sker i separat kloak eller via render på terræn.
Neden for en kort beskrivelse af de driftsopgaver, der vil være forbundet med den foreslåede LAR-løsning med afledning af vand i render i vejen.







Fejning/spuling af render maksimalt 10 gange om året, især om efteråret
Oprensning af vejbrønde og acodræn ca.1 gang om året
Omkobling af afløb 2 gange om året
Vinternedbør håndteres på renseanlægget
Drift af faskine
Regnvandsbassin med filtermuld, udskiftning af filtermuld hvert 10. år inkl. deponi af klasse 4 jord
Regnvandsbassin, græsslåning og renhold
Bemærk, at der er lagt op til, at gadekærslauget er ansvarlig for driften af gadekæret.
Overslaget for de årlige driftsomkostninger til at udgøre 25.000 kr. ekskl. moms. Hvilket er tilsvarende de nuværende driftsomkostninger. I den senere detailprojektering
skal der foretages en mere præcis vurdering af driftsomkostsningerne.
I dette projekt forventes en aftale om medfinansiering på op til 100 % fra Lyngby-Taarbæk Forsyning af driftsomkostninger.
De præsenterede driftsopgaver beskrives nærmere i de følgende afsnit.
5.2.1 Driftsopgaver for nedsivning af vejvand
Ved at håndtere regnvand separat opstår der, ligesom i områder med separat regnvandskloak, et behov for at oprense anlæggene for den forurening, der afledes med
det separate regnvand. Denne opgave vil, ligesom oprensning af sediment fra regnvandsbassiner, naturligt ligge hos forsyningen.
40 / 44
På årsbasis indeholder regnvand fra en hektar befæstet vejareal ca. 500 kg forurenet
materiale. I LAR-anlæg opsamles forureningen i de øvre jordlag i de regnbede eller
grøfter, hvor vandet håndteres. Forten skal derfor med mellemrum oprenses ved, at
det øverste jordlag graves op og deponeres. Oprensningsfrekvensen afhænger af belastningen, men er typisk mellem 10-30 år eller 30-50 år.
Da det er svært at skille forurenet jord fra den ikke-forurenet jord regnes med, at der
afgraves ti gange den forurenede mængde. Til gengæld sparer forsyningen udgifterne
til håndtering af regnvand i kloakken. Beløbet er inkluderet i de samlede driftsomkostninger præsenteret tidligere.
Driftsomkostningerne indeholder følgende opgaver:
 Prøvetagning og analyser.
 Udskiftning af filtermuld i bede og grøfter, der håndterer vejvand.
 Reetablering af nedsivningsområdet efter udskiftning af filtermuld.
Det ønskede plejeniveau er afgørende for plejeomkostningerne. Alt efter skitseprojekttype, vil der blive differentieret hvor stor en del af projektområdet vil karakteriseres
med laveste og højeste plejeniveau.
41 / 44
6
PROJEKTØKONOMI OG -TIDSPLAN
6.1 Projektøkonomi
I forbindelse med gennemførelse af forundersøgelser, diverse projektmøder samt udarbejdelse af dispositionsforslag i foråret 2014, har det været relevant at gennemgå
økonomien for projektets gennemførelse, idet de enkelte nødvendige delydelser i projektet er blevet nærmere konkretiseret og identificeret.
Økonomien i ansøgningen om medfinansiering, og dermed aftalen, er baseret på en
procentdel af anlægsoverslaget og samtidig fastlagt på et mere overordnet vidensniveau, end der er kommet frem i den indledende fase, som er gennemført i foråret
2014.
Den samlede økonomi estimeres nu (for forlag 1) til ca. kr. 10,5 mio. kr. og den udvidede økonomi fordeler sig med ca. kr. 1,2 mio. på konsulentydelser, ca. kr. 0,7 mio.
på anlægsøkonomi samt kr. 0,4 mio. i Forsyningens ressourseforbrug og indledende
arbejder for projektetet
Dette er en udvidelse på 2,3 i forhold til de kr. 8,2 mio. der er angivet i aftalen og ansøgningen.
6.1.1 Bemærkninger til udvidet økonomi på projektering (konsulentydelser)
Det udvidede overslag på konsulent ydelser på 1,2 mio. kr. skyldes i høj grad den
kompleksitet, som projekt har udviklet sig til at have samt den vægt, der lægges på en
grundig borgerinddragelse. Yderligere supplerende undersøgelser bl.a. trafikanalyser
og udmatrikulering af vejareal og den udvidede borgerinddragelse andrager ca. 50%
af det forhøjede overslag for konsulent honorar.
Den resterende udvidelse fordeler sig på hhv. myndigheds-, projekterings- og udførelsesfasen. I projekteringsfasen lægges der op til en proces, hvor input fra borgere og
interessenter vil være afgørende for den endelige løsning, hvilket er mere tidskrævende. Ydermere har projektet nu en anden teknisk løsning med faskine under gadekær og med omkoblingsmulighed i vinterhalvåret, hvilket er en mere kompleks løsning
end tidligere antaget.
Desuden er der realiseret ca. kr. 100.000 mere end først skønnet i forbindelse med
forundersøgelser og dispositionsforslag.
42 / 44
Aktivitet
Konsulent
LTJ
LTF
(kr)
(timer)
(timer)
Dispositionsforlag – Realiseret forbrug
150.000
50
100
Gennemførte forundersøgelser – Realiseret forbrug
175.000
Supplerende forundersøgelser
275.000
Borger-/brugerinddragelse
125.000
100
60
Projektforslag
340.000
50
80
Forprojekt – myndighedsbehandling
175.000
150
60
Detailprojekt
250.000
20
70
Udbud
75.000
20
40
Anlægsarbejde
375.000
50
70
Projektstyring – projektregnskab mv.
200.000
55
110
2.140.000
247.500
354.000
Udgiftsoverslag i alt
Revideret økonomisk overslag for gennemførelse af projekt LAR i Bondebyen ekskl.
Anlægsudgifter.
Omkostningseffektiviteten i forhold til den traditionelle løsning er kontrolleret i Forsyningssekretariatets regneark og LAR projektet er trods de reviderede overslag fortsat
den mest omkostningseffektive løsning.
6.2 Tidsplan
Tidsplanen er revideret, idet arbejdet vedr. ny lokalplan for området er medtaget i
planlægningen. Dette har resulteret i en forskydning af projektet på 3 måneder.
Detaljeret tidsplan fremgår af revideret tids- økonomi- og ressourceplan for projektet,
vedlagt som bilag 11.
Aktivitet
2014
Dispositionsforslag
Supplerende forundersøgelser
Borger-/brugerinddragelse
Projektforslag
Forprojekt - myndighedsbehandling
Detailprojekt
Udbud
Anlægsarbejde
43 / 44
2015
2016
2017
7
DET VIDERE ARBEJDE
Det videre arbejde består i at få præciseret anlæggets udformning. Hertil er denne
rapport et bidrag. Et endnu vigtigere element i projektet, er borgerinddragelse, som
bør foregå for dels at få gode ideer, men også idet etableringen af anlægget vil ændre
og påvirke området, muligvis i form af ændret vejforløb for Peter Lunds Vej, eller en
helt lukket Peter Lundsvej. Det vil efter al sandsynlighed også ske på bekostning af
parkeringspladser.
Mere om borgerinddragelse i afsnit 4.
Supplerende forundersøgelser afhængig af valg af løsningsforslag:




Såfremt Peter Lunds Vej skal omlægges skal der foretages en matrikulær udredning og tinglysning, ved Lyngby-Taarbæk Kommune.
Såfremt Peter Lunds Vej skal lukkes, skal der ligeledes været udført trafiktælling, og –simulering, der redegør for, hvor trafikken flytter sig hen. Konsekvenser af nedlæggelse af P-pladser skal ligeledes belyses.
Såfremt træerne skal fældes, skal deres status som bevaringsværdige ændres. Dette kan gøres i udarbejdelsen af ny lokalplan for området, som er på
beding og forventes udført efterår-vinteren 2014/2015
Der er kendskab til, at der skal udføres fjernvarmearbejde i området i 2016, og
projektet skal koordineres hermed. Ligeledes er der planer for arbejde på
vandledningerne, som projektet også skal koordineres med.
Andre forarbejder i forbindelse med indledende projektering
 Supplerende geotekniske undersøgelser
 Jordforureningsundersøgelser
 Hydraulisk modellering af skybrud på terræn
 Risikoanalyse for nedsivning
Det skal herudover besluttes hvorvidt vejvand fra Høstvej skal tilledes nedsivningsanlægget.
44 / 44
Punkt nr. 6 - Helhedsplan for Bellevue Strandpark - fase 2
Punkt nr. 11 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - februar 2015
Sagsnummer
Sag-345038
Movit-3004985
Alle kommuner i Region Hovedstaden
og Region Sjælland samt Region Hovedstaden
og Region Sjælland
Sagsbehandler TOR
Direkte +45 36 13 16 40
Fax TOR@moviatrafik.dk
CVR nr: 29 89 65 69
EAN nr: 5798000016798
30. januar 2015
Indfasning af ny linjefordeling
Movias bestyrelse fik i 2014 til opgave at implementere ændringerne i lov om trafikselskaber
vedrørende en ny fordeling af buslinjerne og en ny finansieringsmodel. Movia organiserede
arbejdet omkring en politisk styregruppe med deltagelse af KKR-formandskaberne, regionsrådsformændene, Københavns overborgmester og Movias formandskab. Styregruppen holdt
møder i marts, juni og oktober. Styregruppen fastlagde tre hovedformål, som skulle være
retningsgivende for arbejdet:

Der skulle etableres et sammenhængende regionalt net af buslinjer med regional betydning.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skulle være begrænsede.

Der skulle være en solidarisk indfasning af de økonomiske konsekvenser på tre år
Movia sendte før sommerferien et forslag til linjefordeling ud til kommuner og regioner. I forslaget indgik tillige, at de økonomiske konsekvenser skulle indfases over tre år.
Movias bestyrelse vedtog 9. oktober 2014 et forslag til vedtægtsændring med en treårig indfasning af de økonomiske konsekvenser ved den nye finansieringsmodel og linjefordeling.
En sådan gradvis indfasning er en fravigelse fra lovens generelle finansieringsmodel og kræver, at alle kommuner og regioner er enige om at gennemføre fravigelsen.
Ikke alle kommuner indgav høringssvar, og ikke alle høringssvar berørte spørgsmålet om
indfasning. På den baggrund sendte Movia 4. november et høringsbrev om indfasningen til
alle kommuner og begge regioner med svarfrist 19. december 2014.
Ved svarfristens udløb havde 40 kommuner og to regioner svaret. Svarene fra fire af de fem
manglende kommuner indløb lige før og efter jul, mens den sidste kommune har haft sagen i
kommunalbestyrelsen 27. januar 2015. Kommunalbestyrelsen i den sidste kommune har
som den eneste besluttet ikke at tilslutte sig indfasningen, og forslaget bortfalder derfor.
Det betyder, at de fulde økonomiske konsekvenser slår igennem i 2016. Movia har tidligere
fremsendt trafikbestillingsgrundlaget for 2016, baseret på forudsætningen om en treårig ind-
Trafikselskabet Movia
Administrerende direktør
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Telefon 36 13 14 00
Fax 36 13 20 97
movia@moviatrafik.dk
www.moviatrafik.dk
1/4
Sagsnummer
Sag-345038
Movit-3004985
fasning, således at første års indfasning var indregnet. Vedlagte oversigt viser den samlede
effekt samt, hvordan bortfaldet af indfasningsperioden påvirker trafikbestillingsgrundlaget for
2016.
Movias bestyrelse har bedt mig informere alle kommuner og de to regioner om udfaldet af
høringen og vil desuden indkalde den politiske styregruppe (Movias formandskab, formandskaberne for de to kommunekontaktråd, de to regionsrådsformænd samt Københavns overborgmester) til en drøftelse af konsekvenserne af den manglende mulighed for at gennemføre en treårig indfasning af den nye linjefordeling og finansieringsmodel.
Venlig hilsen
Dorthe Nøhr Pedersen
2/4
Sagsnummer
Sag-345038
Movit-3004985
Bilag 1
Effekten af bortfaldet af indfasning, samlet og i forhold til trafikbestillingsgrundlag
2016
Trafikbestillingsgrundlag
2016
Kommuner:
København
Overgangsordning ny
finansieringsmodel
Trafikbestillingsgrundlag
2016
- uden overgangsordning
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Mio. kr. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 374,5
-18,7
393,2
Frederiksberg
63,8
3,8
60,0
Albertslund
11,4
-0,2
11,6
Ballerup
24,8
-2,3
27,1
Brøndby
17,4
-0,2
17,6
8,3
3,3
5,0
Gentofte
38,9
0,7
38,2
Gladsaxe
33,0
2,9
30,1
Glostrup
11,2
-1,6
12,8
Herlev
16,0
-0,6
16,6
Hvidovre
27,2
1,8
25,4
Høje-Taastrup
25,0
0,6
24,4
4,4
-0,3
4,7
Egedal
18,6
1,7
16,9
Lyngby-Taarbæk
32,3
-1,9
34,2
Rødovre
30,7
3,2
27,5
Rudersdal
35,7
-2,0
37,7
Tårnby
20,8
-0,9
21,7
4,3
0,5
3,8
Furesø
19,4
0,3
19,0
Allerød
18,0
-0,3
18,3
Fredensborg
26,8
1,8
25,0
Frederikssund
26,7
2,5
24,1
Halsnæs
7,7
-1,1
8,8
Gribskov
23,3
3,3
20,0
Helsingør
41,6
-1,1
42,7
Hillerød
31,4
0,4
31,0
Hørsholm
17,4
1,7
15,7
Lejre
26,5
5,6
20,9
Greve
13,9
0,4
13,5
Roskilde
52,7
-0,7
53,4
Køge
38,8
-2,0
40,8
Solrød
6,3
2,3
4,0
Stevns
8,7
1,5
7,2
Kalundborg
36,3
0,2
36,1
Sorø
13,7
0,0
13,7
Odsherred
18,3
-1,5
19,8
Dragør
Ishøj
Vallensbæk
3/4
Sagsnummer
Sag-345038
Movit-3004985
Næstved
34,1
0,0
34,1
Slagelse
39,9
-0,5
40,4
Faxe
12,5
-0,7
13,2
Holbæk
29,5
-1,1
30,6
Ringsted
21,4
1,1
20,3
Lolland
44,0
-1,3
45,3
Vordingborg
24,4
-0,3
24,7
Guldborgsund
29,7
-0,5
30,2
Kommuner total
1.461,4
0,0
Anm: Trafikbestillingsgrundlaget i første og sidste kolonne er incl. busdrift og administration
1.461,4
4/4

Teknik- og Miljøudvalget 24-02-2015

Transcription

Similar documents

Barselsvikar - miljøsagsbehandler til Ringsted Kommune

Bilag 1 Udvalgsafsnit 2016

Er LAR dit nye indsatsområde?

hvem der kommer - Center for Kunst & Interkultur

BRAND OG FØRSTEHJÆLP OPFØLGNING

Seniorrådets pjece - Lyngby Taarbæk Kommune