Positiv psykologi i organisation og ledelse (15 ETCS)

København og Aarhus, efteråret E2015, v. 4
Positiv psykologi i organisation og ledelse
(15 ETCS)
Master i positiv psykologi
Modul 3
Studiekoordinator:
Nina Tange, nina@edu.au.dk
Koordinatorer:
Ib Ravn, ravn@edu.au.dk
Nina Tange, nina@edu.au.dk
Undervisere:
Studiekoordinator, specialkonsulent Nina Tange, nina@edu.au.dk
Lektor Ib Ravn, ravn@edu.au.dk
Erhvervspsykolog, cand.psych.aut., ph.d.-stud. Ebbe Lavendt, el@positivpsykologi.dk
Konsulent, MSc Mads Bab, mads@gnist.dk
Psykolog, ph.d. Eva Hertz, evahertz@gmail.com
Vejledere:
Studiekoordinator, specialkonsulent, Nina Tange, nta@dpu.dk
Lektor Ib Ravn, ravn@dpu.dk
Lektor Jørgen Lyhne, jlyn@via.dk
Lektor Poul Nissen, nissen@edu.au.dk
Konsulent, MSc Mads Bab, mads@gnist.dk
Direktør, psykolog, ph.d. Eva Hertz, evahertz@gmail.com
Konsulent, psykolog Anders Myszak, am@hr7.dk
Formål:
Modulet har til hensigt at give en indføring i positiv-psykologisk relevante teorier og metoder
vedrørende organisation og ledelse, herunder træk af velfungerende organisationer og et meningsfuldt arbejdsliv. Modulet giver indsigt i centrale begreber, teorier og forskning vedrørende psykologiske behov, meningsfylde, coaching og resiliens i arbejdslivet og disses anvendelse gennem strategi og facilitering inden for ledelse og samarbejde.
Kompetencemål:
Viden og forståelse:


Viden om centrale positiv psykologiske tilgange og forskningsresultater inden for ledelse og organisation
Viden om tendenser og udfordringer i arbejdslivet, der i særlig grad kan beriges af den
positive psykologis konstruktive og potentialeforløsende tilgang
Færdigheder:

Færdighed i at anvende elementer af metoder til udvikling af ledelse og samarbejde,
bl.a. job crafting, positiv-psykologisk coaching, facilitering, meningsledelse og positivt
lederskab

Færdighed i at designe og begrunde udviklingsforløb på arbejdspladsen, samt facilitere
medarbejderes deltagelse og engagement heri
Kompetencer:

Kompetence i at beskrive, begrunde og igangsætte ledelsesrelaterede interventioner og
udviklingsprocesser, der sigter mod at forbedre organisation og arbejdsmiljø

Kompetence i at agere kompetent i arbejdslivets mange relationer: som leder til medarbejder, i teamet med kolleger, som koordinator af kolleger og som professionel over for
kunden og borgeren
Indhold:
Modulet omhandler:

Positiv psykologi som ledelsesredskab og tilgang til organisationsudvikling

POS: Positive Organizational Scholarship og job crafting

Styrkebaseret organisations- og teamudvikling

SOAR: Metoder til strategiudvikling

Meningsledelse: Redskaber til at fremme fokus og mening i arbejdslivet

Facilitering og coaching i teori og praksis

Motivation og selvbestemmelsesteori

Mental robusthed
Tilrettelæggelsesform:
Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. De studerendes egne praksisproblemstillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbindelse med hvert
seminar failiteres en række refleksions- og tilegnelsesproesser – individuelt, parvist og gruppevist. Der sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsenterede materiale til egen virkelighed – praktisk såvel som konceptuelt.
Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv-psykologiske interventioner
på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventionernes anvendelse og teoretiske udgangspunkt.
Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Der kommunikeres
via e-learningplatformen Blackboard www.bb.au.dk.
Eksamen og vejledning:
I forbindelse med eksamensopgaven yders der vejledning i et typisk omfang af to vejledningsmøder a 1 time.
Opgaven skal afleveres primo januar 2016. Eksamen i Aarhus er d. 18.-20. januar 2016.
Eksamen i København er d. 20.-22. januar 2016.
Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen i
positiv psykologi. Studieordningen kan findes på studieportalen her:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
Praktiske informationer:
Kompendium udleveres. Se nærmere her: www.studerende.au.dk/artsmaster
Grundbøger
Disse tre skal den studerende selv købe:

Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary performance.
Berrett-Koehler.

Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel

Sheldon, K. (2012). Motivation: Viden og værktøjer fra positiv psykologi. Mindspace
Øvrig litteratur
kan findes i kompendiet.
Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen
http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.
Undervisningsplan MOPP, modul 3, Kbh. og Aarhus, efterår 2015 – oversigt
København
Emne og underviser
Aarhus
Tors. 3. sep.
Kl. 10-16
1. Introduktion til modulet.
Strategi og meningsledelse
Nina Tange
2. Mening i arbejdslivet
Ib Ravn
Tors. 10. sep.
Kl. 10.15-16.00
Kun i Kbh.
Fre. 18. sep.
Kl. 10.15-12.30
3. Dewey og pragmatismen
Fællesforelæsning (formiddag)
Bente Elkjær
4a. Selvbestemmelsesteori: Behovspsykologi og internalisering i arbejdslivet
Ib Ravn
4b. Selvbestemmelsesteori: Ledelse og arbejde
Ib Ravn
Fre. 18. sep.
Kl. 13.30-16.00
4c. Selvbestemmelsesteori: Målindholdsteori
Nina Tange
Fre. 25. sep
10.15-12.30
OBS:
Tors. 26. nov.
13.30-16.00
Tors. 1. okt.
Kl. 10-16
5. Grænser for positiv psykolog: Kritik og selvledelse
Nina Tange
Fre. 25. sep.
Kl. 13.30-16.00
6. Facilitering af mødeprocesser
Ib Ravn
Tors. 8. okt.
Kl. 10.15-16.00
Fre. 2. okt.
Kl. 10-16
7. Positive Organizational Scholarship
Nina Tange
Fre. 9. okt.
Kl. 10.15-16.00
Tor. 22. okt.
Kl. 10-16
8. Positiv psykologi og coaching
Ebbe Lavendt
Tors. 29. okt.
Kl. 10.15-16.00
Fre. 23. okt.
Kl. 10-16
9. Styrkebaseret organisations- og teamudvikling
Mads Bab
Fre. 30. okt.
Kl. 10.15-16.00
Fre. 6. nov.
Kl. 10-16
10. Mental robusthed
Eva Hertz
Ons. 11. nov.(!)
Kl. 10.15-16.00
Kun i Aarhus
11. Videnskabelig metode i positiv psykologi
Fællesforelæsning (heldags)
Anders Myszak
12. Pædagogik er at ville noget med nogen
Fællesforelæsning (formiddag)
Steen Nepper Larsen
Tors. 12. nov.
Kl. 10.15-16.00
Fre. 4. sep.
Kl. 10-16
Tors. 17. sep
10-12.30
Tors. 17. sep.
Kl. 13.30-16.00
Tors. 26. nov.
Kl. 10-12.30
Fre. 11. sep.
Kl. 10.15-16.00
Tors. 24. sep.
Kl. 10.15-12.30
Tors. 24. sep.
Kl. 13.30-16.00
Kun i Kbh.
1. Introduktion til modulet. Strategi og meningsledelse
København: Torsdag d. 3. september, 10-16.
Aarhus: Torsdag d. 10. september, 10.15-16
Underviser
Nina Tange
Formål

At give et overblik over modulets indhold og logik.

Indblik i de teorier og perspektiver, der ligger bag SOAR - en strategitænkning udsprunget af Appreciative Inquiry. Refleksion om, hvorvidt og hvordan SOAR/AI kan
bruges i egen praksis.

Indblik i meningsledelse – og hvordan dette kan anvendes i strategiudvikling.
Indhold
Der gives en oversigt over modulet og dets logik. Modulets forelæsningsgange præsenteres.
Introduktion til SOAR (Strengths, Opportunities, Aspirations og Results) - et alternativ til
SWOT-metoden brugt i strategisk ledelse. SOAR udspringer fra AI og handler om strategiudvikling. Introduktion til meningsledelse: en form for ledelse, der søger at øge medarbejdernes
autentiske oplevelse af mening i arbejdet.
Litteratur
Stavros, J.M., & Wooten, L. (2011). Positive strategy: Creating and sustaining strengthsbased strategy that SOARs and performs. I: K. Cameron & G. Spreitzer (red.), The oxford handbook of positive organizational scholarship (s. 825-842). Oxford University
Press.
Bains, G. (2007). Meaning, Inc.: The Blueprint for Business success in the 21st century. Profile Business. Kap. 3, ”Building a Meaning Inc. culture”, s. 76-100. (Otte elementer eller
måder, hvorpå en virksomhed kan forfølge en positiv mening) (Konsulentgruppe har
undersøgt mange virksomheder, der sætter mening på dagsordenen).
Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford
Heights, OH: Lakeshore Publishers. Forord & s. 8-30
Kolind, L. (2006). Kolind kuren. Fra bureaukrati til vækst. Jyllands-Postens Forlag. Kap 3:
”Der skal være en mening”, s. 46-59. (Erhvervsleder slår et slag for, at virksomheder
skal have en mening at arbejde efter).
Ravn, I. (2009). Meningsledelse – ledelsesredskaber til at skabe mening i arbejdet med. I: C.
L. Eriksen (red.), Det meningsfulde arbejdsliv (s. 57-90). Aarhus Universitetsforlag.
(Samblomstringsteorien om mening-i-arbejdslivet anvendt på ledelse, med teknikker til
skabelse af mening på møder).
Forslag til supplerende læsning
Cooperrider, D., & Godwin, L. N. (2011). Positive organizational development: Innovationinspired change in an economy and ecology of strengths. I: Cameron, K., & Spreitzer,
G. (eds.) The oxford handbook of positive organizational scholarship. Oxford University Press, s. 737-750.
Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford
Heights, OH: Lakeshore Publishers. (Alt om AI).
Kure, N. (2012). Det meningsfulde arbejdsliv og 'religiøficeringen' af organisationen. Dansk
Sociologi, 23(3), 9-29. (Luhmann-inspireret kritik af Kolind, Øvlisen og Josefsen og litteraturen om mening i arbejdslivet og meningsledelse).
Reintoft, S., Flensborg, L. & Højland, T.G. (2009). Positiv psykologi på arbejde. Børsens
Forlag. Kap. 6: "Positiv psykologi i strategi og forandringsledelse" (s. 135-157) Kap. 7:
"Kriseledelse med afsæt i positiv psykologi", s. 167-179. (Letlæste sammenfatninger).
Litteratur, filmklip og andet kan findes på linket: http://appreciativeinquiry.case.edu/
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og sæt den i relation til eget arbejdsliv. Overvej:

Hvad var interessant?

Hvad åbner teksterne op for af nye muligheder?
2. Mening i arbejdslivet
København: Fredag d. 4. september, 10-16
Aarhus: Fredag d. 11. september, 10.15-16
Underviser
Ib Ravn
Formål

At stifte bekendtskab med induktive og deduktive teorier om mening i arbejdslivet

Tage kritisk stilling til, samt anvende reflekterende på eget arbejdsliv, en eudaimonisk
teori for mening i arbejdslivet, der betoner menneskers opblomstring.
Indhold
Fra forskningslitteraturen præsenteres et par induktive og ateoretiske forstillinger om mening
i arbejdslivet. Det efterfølges af en såkaldt eudaimonisk teori for arbejdslivsmening. Den udskiller hedoniske faktorer (goder som god løn, fryns, kort rejseafstand, hygge, ros fra ens leder etc.) og fokuserer på eudaimoniske, dem der bidrager til menneskers opblomstring. Mening i arbejdet oplever man ifølge denne teori, når man 1) realiserer sine potentialer og ”signaturstyrker” 2) og bruger dem til at yde sit unikke bidrag i 3) en organisation, der skaber
værdi for kunder og borgere, samtidig med at man 4) deltager i et produktivt arbejdsfællesskab.
Litteratur (i prioriteret rækkefølge)
Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(4), 59-75. (Dagens centrale tekst).
Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – teori og praksisudvikling. Erhvervspsykologi, 6(4),
44-73. (Supplement til og praksisforlængelse af ovenstående tekst).
Eagleton, T. (2007). The meaning of life. London: Oxford University Press. Kap. 4, "Is life
what you make it?", s. 135-175. (En af ret få filosofiske tekster om livsmening, der siger
noget konstruktivt).
Baumeister, R. F. (1991): Meanings of life. New York: Guilford (Kap. 3: “The four needs for
meaning: An existential shopping list”, s. 29-57.) (Velskrevet sammenfatning af socialpsykologisk litteratur om livsmening som behov for purpose, value, efficacy and selfworth.)
Forlag til supplerende læsning
Isaksen, J. (2000). Constructing meaning despite the drudgery of repetitive work. Journal of
Humanistic Psychology, 40, 84-107 (Forsøg på at identificere den mening, arbejdere får
ud af ensidigt gentaget arbejde).
Jacobsen, B. (2007): An invitation to existential psychology. Wiley. Kap 8: ”To find the
meaning of life in a chaotic world”, s. 131-148. (Hvad eksistenspsykologien kan bidrage
med til spørgsmålet om livsmening).
Rosso, B. D., Dekas, K. H. & Wrzesniewski, A. (2010). On the meaning of work: A theoretical integration and review. Research in Organizational Behavior, 30, 91-127. (Større
forskningsoversigt, der viser hvad (og hvor lidt) mainstream organisationsforskning kan
sige om meningen med arbejdet).
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og reflektér over, hvilken rolle mening spiller i dit eget arbejdsliv – og for de
kunder, borgere, elever eller kursister, du forsøger at være "værdifuld for", som dagens pensum udtrykker det.
3. Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter.
Fællesforelæsning torsdag den 17. september i festsalen
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Underviser
Katrin Hjort, dr.phil., professor i uddannelsesforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.
Formål
Formålet med foredraget er at oplyse om de aktuelle transformationer af organiseringen af
velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige Nordiske lande med
henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver.
Mål
Målet med denne forelæsning er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at analysere
og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i professionelt arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter.
Indhold
Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i velfærdsorganisering og velfærdsorganisationer.
Litteratur:
Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? – om at forhandle sig til velfærd.
Kommer i Gjallerhorn sommer.
Hjort, Katrin (2014):”Adgang til omsorg og læring – om nogle af konkurrencestatens konsekvenser” in Knud Illeris (ed): Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed”. Kbh: Samfundslitteratur
Hjort, Katrin (2014): ”Det affektive arbejde – Omsorg som global forretning”. Klinisk Sygepleje – 24 årgang No 3 2014
Hjort, Katrin (2013): ”Det affektive arbejde og adgang til omsorg” i Dansk Sociologi TEMA:
velfærdsprofessioner Nr. 3 24. årgang, November 2013. Kbh.: Dansk Sociologiforening
Forslag til supplerende læsning:
Hjort, Katrin (2001). Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Hjort, Katrin (2008). Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag.
Hjort, Katrin (2012). Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
4a+b. Selvbestemmelsesteori:
Behovspsykologi, internalisering, ledelse og arbejde
København:
Torsdag 17. september, 13.30-16.00 (a)
Fredag 18. september, 10.15-12.30 (b)
Aarhus:
Torsdag 24. september, 10.15-12.30 (a)
Torsdag 24. september, 13.30-16.00 (b)
Undervisere
Ib Ravn
Formål
At blive bekendt og fortrolig med motivation og selvbestemmelsesteori (Self-Determination
Theory, SDT), specielt i en arbejdsmæssig kontekst.
Indhold
Vi fokuserer på SDTs behovspsykologi og spektret af motivationstyper der optræder under
internalisering af de nødvendigheder, enhver kultur sætter (fra amotiveret og ekstern til introjiceret, identificeret og integreret motivation), samt undersøger hvordan disse kategorier er
blevet anvendt i forskning i ledelse og arbejdsliv. Vi undersøger deres relevans for eget arbejdsliv, og tolker den gode ledelsesmæssige og kollegiale indsats som et spørgsmål om god
behovsstøtte. Endelig zoomer vi ind på SDT-forskernes stedmoderlige behandling af støtte til
det tredje behov, tilhørsforhold, og vi undersøger i hvilken udstrækning facilitering af gruppeprocesser og social læring kan udgøre en støtte til tilhørsforhold.
Litteratur
Sheldon, K. (2012): Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace. (Letlæst
intro til SDT, plus andre af forfatterens egne perspektiver)
Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The 'what' and 'why' of goal pursuits: Human needs and
the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227-268.
Deci, E.L., & Ryan, R.M. (2014).The importance of universal psychological needs for understanding motivation in the workplace. I: Marylene Gagne (red.): The Oxford handbook
of work engagement, motivation, and self-determination theory (s. 13-32). Oxford University Press.
Forlag til supplerende læsning
Pink, D. (2011). Motivation. Den overraskende sandhed om hvad der motiverer os. L&R
Business. (Letlæst intro om autonomi, mesterskab og formål som motivatorer i liv og
arbejde, efter Deci og Ryan).
Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic
motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55: 68-78.
(Oversigt over SDT).
Stone, D., Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2009). Beyond talk: Creating autonomous motivation
through self-determination theory. Journal of General Management, 34(3), 75-91 (SDT
anvendt på ledelse og arbejdsliv).
Forberedelse til undervisningen
Find de 3-4 blogposts om SDT på www.ibravn.blogspot.dk (under Self-Determination Theory
i klummen til højre) og læs derefter litteraturen til denne gang. Orientér jer på SDTs hjemmeside www.selfdeterminationtheory.org, og se bl.a. de mange validerede spørgeskemaer, der
ligger dér (registrér jer ved at angive ”For study purposes”).
4c. Målindholdsteori (SDT fortsat) og Eksamensopgaven
København: Fredag 18. september, 13.30-16.00
Aarhus: Fredag 25. september, 10.15-12.30
Underviser
Nina Tange
Læringsmål

Opnå kendskab til psykologisk målteori - specifikt: SDT’s Goal Contents Theory.

Introduktion til modul 3-eksamensopgaven
Indhold
SDT’s målindholdsteori fremfører, at livsmål ikke er født lige: nogle er bedre for vores psykologiske sundhed end andre. Kasser & Ryan (1996) skelner mellem intrinsiske mål (personlig udvikling, nære relationer, samfundsbidrag og fysisk sundhed) og ekstrinsiske (penge,
popularitet og tynd-udseende) og hævder, at de første dækker menneskets psykologiske behov
for autonomi, kompetence og tilhørsforhold, mens de sidste er kompensatoriske.
Modul 3 eksamensopgaven introduceres.
Litteratur knyttet til undervisningen
Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., & Soenens, B. (2010). The development of the five minitheories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and future directions. I: T. C. Urdan & S. A. Karabenick (red.), Advances in motivation and
achievement, v. 16A—The decade ahead: Theoretical perspectives on motivation and
achievement (pp. 105-165). London: Emerald (Læs s. 145-152 om ”Goal Contents
Theory”.)
Forslag til supplerende læsning
Kasser, T., & Ryan, R. M. (1996). Further examining the American dream: Differential correlates of intrinsic and extrinsic goals. I: Personality and Social Psychology Bulletin, 22
(pp. 80-87)
Forberedelse til undervisningen
Læs teksten og overvej hvilke af indholdsteoriens delmål (nævnt ovenfor) der ligger bag din,
kollegernes og ledelsens indsats på din nuværende arbejdsplads.
5. Kritik af positiv psykologi
København: Torsdag d. 26. november, kl. 13.30-16.00
Aarhus: Fredag d. 25. september, 13.30-16.00
Underviser
Nina Tange
Læringsmål
At forholde sig nuanceret til kritik af positiv psykologi.
Indhold
Der fremføres løbende kritikker af henholdsvis forskning og praksis inden for positiv psykologi. Men hvad er det, der reelt kritiseres? Er det positiv psykologi i praksis? Er det forskning
indenfor positiv psykologi? Eller er det tidens tendenser generelt? I undervisningen vil vi
komme ind på alle tre områder.
Litteratur
Brinkmann, S. (2014). Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang (kap 1 & 2). Gyldendal
Business
Ørsted, C. (2013). Livsfarlig ledelse (kap. 4, 5, 7 og 10). People’s Press
Debat mellem Svend Brinkmann, Hans Henrik Knoop og Gitte Haslebo på Lederne.dk
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og tænk over den ift. dine egne oplevelser med kritik af positiv psykologi.
Hvilke kritikker møder du oftest? – Og hvordan forholder du dig til kritikken?
6. Facilitering af mødeprocesser
København: Torsdag 1. oktober, 10-16
Aarhus: Torsdag 8. oktober, 10.15-16
Underviser
Ib Ravn
Formål
At stifte bekendtskab med facilitering som procesledelsesform, der i særlig grad betoner styrker og potentialerealisering.
Indhold
Facilitering er den kunst at hjælpe en gruppe mennesker frem mod deres mål ved at styre på
formen for deres interaktioner – hvor man typisk fokuserer på indholdet, dvs. det vi siger og
ved og beslutter. "Faciliterende ledelse" forstås internationalt som en mere delegerende og
involverende ledelsesform end den traditionelle, mens facilitering i den flade danske organisationskultur ofte vil have en mere styrende funktion.
Litteratur
Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel
(kap. 1, 4, 8-11, i alt 114 sider). (To praktiske og fire teoretiske kapitler om møder og
facilitering).
Forslag til supplerende læsning
Bens, Ingrid (2006). Facilitating to lead. Leadership strategies for a networked world. San
Francisco: Jossey-Bass. (Hvad det vil sige at lede på en faciliterende måde.)
van Loon, C. & Larsen, L. (2012): Facilitering: En artikel med inspiration, værktøjer og tips
til at skabe øget dynamik, ejerskab og kvalificerede resultater i gruppeprocesser gennem
bevidst design. Implement.
Hogan, C. (2003). Understanding facilitation: Theory and principles. London: Kogan Page.
(Facilitering belyst ud fra en lang række meget forskellige teorier inden for ledelse,
konsulentvirksomhed og samarbejdsprocesser).
Hunter, D. (2009). The art of facilitation. New York: Wiley (Del 1, kap. 1-2, s. 19-35; Del 2,
kap. 7, s. 183-195.) (Generel, praktisk introduktion til facilitering).
Høier, M. O. (red.), Hersted L., & Laustsen, L. (2011). Kreativ procesledelse. Dansk Psykologisk Forlag. (42 meget detaljerede procesøvelser om kommunikation, samarbejde og
anerkendelse, med teoretiske ophængspunkter).
Ravn, Ib, & Petersen, Vibeke (2015). Skolens teammøder: Facilitering og refleksive processer. Samfundslitteratur.
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og lystlæs blogposterne under ”Facilitation” (se i klummen til højre) på
www.ibravn.blogspot.dk. Udvælg en af mødetyperne på din arbejdsplads (personalemøde,
projektmøde, ledergruppemøde, netværksmøde e.l.) og opdag hvilke elementer af traditionel
mødeledelse det rummer og hvilke elementer af moderne facilitering, du kunne ønske dig at
se.
7. Positive Organizational Scholarship
København: Fredag d. 2. oktober, 10-16.
Aarhus: Fredag d. 9. oktober, 10.15-16.
Underviser
Nina Tange
Formål
At introducere forskning, metoder og perspektiver, der udspringer fra Positive Organizational
Scholarship (POS).
Indhold
POS er en skole inden for international organisations- og ledelsesforskning, der har ladet sig
inspireret af positiv psykologi. Skolens førende repræsentanter og vigtigste forskning præsenteres.
Litteratur
Bernstein, S. D. (2003). Positive organizational scholarship: Meet the movement: An interview with Kim Cameron, Jane Dutton, and Robert Quinn. Journal of Management Inquiry, 12(3), 266-271.
Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary performance. BerrettKoehler.
Wrzesniewski, A., & Dutton, J. (2001). Crafting a job: Revisioning employees as active crafters of their work. Academy of Management Review, 26(2), 179-201.
Forslag til supplerende læsning
Berg, J. M., Dutton, J. E., & Wrzesniewski, A. (2013). Job crafting and meaningful work. I:
B. J. Dik, Z. S. Byrne & M. F. Steger (red.), Purpose and meaning in the workplace (s.
81-104).Washington: American Psychological Association.
Cameron, K. (2008). Paradox in positive organizational change. Journal of Applied Behavioral Science, 44, 7-24.
Cameron, K., Dutton, J. E., & Quinn, R. E. (eds.) (2003). Positive organizational scholarship.
San Francisco: Berrett-Koehler.
Cameron, K., & Spreitzer, G. (eds.) (2011). The oxford handbook of positive organizational
scholarship. Oxford University Press.
Dutton, J. E. and Heaphy, E. (2003). The power of high quality connections. In K. Cameron,
J. E. Dutton and R. E. Quinn (red.), Positive organizational scholarship (s. 263-278).
San Francisco: Berrett-Koehler.
Dutton, J. & Ragins, (2006). Exploring positive relationships at work: Building a theoretical
and research foundation. Lawrence Erlbaum Publishers.
Dutton, J., Roberts, L., & Bednar, J. (2011). Prosocial practices, positive identity, and flourishing at work. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M., & Nakamura, J. (Eds.), Applied
positive psychology: Improving everyday life, schools, work, health, and society. New
York: Routledge. (s. 155-170)
Quinn, R. E., & Wellman, N. (2011). Seeing and acting differently: Positive change in organizations. I: K. Cameron & G. Spreitzer (eds.), The oxford handbook of positive organizational scholarship (s. 751-762). Oxford University Press..
Stephens. J. P., Heaphy, E., & Dutton, J. (2011). High quality connections. In: Cameron, K.,
& Spreitzer, G. (Eds.), Handbook of Positive Organizational Scholarship. New York:
Oxford University Press.
Wrzesniewski, A. (2010). Callings. I: K.S. Cameron & G. Spreitzer (red.), Handbook of positive organizational scholarship. Oxford University Press.
Wrzesniewski, A., Berg, J. M., & Dutton, J. E. (2010). Turn the job you have into the job you
want. Harvard Business Review, 88(6), June
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og sæt den i relation til eget arbejdsliv. Overvej:

Hvad var interessant?

Hvad åbner teksterne op for af nye muligheder?
8. Positiv psykologi og coaching
København: Torsdag 22. oktober, 10-16
Aarhus: Torsdag 29. oktober, 10.15-16
Underviser
Ebbe Lavendt, cand.psych.aut., MAPP (Univ. Penn), ph.d.-studerende, erhvervspsykolog ved
Center for Positiv Psykologi
Formål
Undervisningen sigter mod, at de studerende

opnår kendskab til teori og forskning om positiv psykologi og coaching

opnår kendskab til praktisk anvendelse af teori og forskning i forbindelse med ledelsesog organisatorisk coaching, og

inspiration til, hvor de kan lære mere om positiv psykologisk coaching.
Indhold
Mange af forskningsområderne inden for positiv psykologi er relevante i forbindelse med
coaching – f.eks. håb, motivation, målsætning, beslutningstagning, ukuelighed, præstationsforbedringer osv. En række positiv psykologiske test og interventioner anvendes desuden
flittigt af coaches. Der findes efterhånden en del litteratur om kombinationen af positiv psykologi og coaching. Det meste af litteraturen er teoretisk, men der findes også empiriske studier
– hovedsagligt kvalitative undersøgelser. Vi skal se på, hvordan forskningsresultater, teorier,
modeller, test og interventioner fra positiv psykologi anvendes i praksis – herunder i forbindelse med ledelses- og organisatorisk coaching.
Litteratur knyttet til undervisningen
Kauffman, C. (2006). Positive psychology: The science at the heart of coaching. I: D. R.
Stober & A. M. Grant (red.), Evidence based coaching handbook: Putting best practices
to work for your clients (s. 219-253). Hoboken, NJ: Wiley.
Linley, P.A. & Kauffman, C. (2007). Positive coaching psychology: Integrating the science
of positive psychology with the practice of coaching psychology. International Coaching Psychology Review, 2(1), 5-8.
Green, Suzy; & Lavendt, Ebbe (21. juli 2011). Suzy Green on positive psychology and coaching [video]. Center for Positiv Psykologis YouTube-kanal.
Kauffman, C. (2009). Positiv psykologi og coaching: Fra teori til intervention. Erhvervspsykologi, 7(4), 2-21.
Kauffman, Carol, & Lavendt, Ebbe (1. november 2011). Carol Kauffman on positive psychology and coaching [video]. Center for Positiv Psykologis YouTube-kanal.
Lavendt, Ebbe (september 2008). Evidensbaseret coaching – Samtaler baseret på den bedst
tilgængelige viden. Foredrag i foredragsrækken Coaching - forskning og praksis, Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Lavendt, Ebbe (3. november 2013). Positiv psykologi og arbejdsglæde. København: Center
for Positiv Psykologi.
Forslag til supplerende læsning
Lavendt, Ebbe (2010). Køb af coaching - råd og vejledning om effekt, forbrugersikkerhed og
værdi for pengene [lang version]. Center for Positiv Psykologi.
Lavendt, E. (2011). Positive psychology coaching: An annotated bibliography from scholarly
and practice-based literature. Center for Positiv Psykologi, april.
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og overvej, i hvilken udstrækning den coaching, du førhen har modtaget, givet eller hørt om, har været positiv-psykologisk orienteret eller kompatibel hermed. Se de to
videoer optaget af Ebbe Lavendt, der begge ligger på Center for Positiv Psykologis YouTubekanal: Suzy Green on positive psychology and coaching (21. juli 2011) og Carol Kauffman on
positive psychology and coaching (1. november 2011).
9. Styrkebaseret organisations- og teamudvikling
København: Fredag 23. oktober, kl. 10-16
Aarhus: Fredag 30. oktober, kl. 10.15-16
Underviser
Mads Bab, M.Sc. i Applied Positive Psychology (Univ. East London), direktør for Gnist.
Formål

At opnå indsigt hvordan den styrkebaseret metode har forretningsmæssig relevans

Forstå styrkebaserede metoders fordele og ulemper i organisatorisk kontekst

Inspiration til teambaseret anvendelse af VIA karakterstyrker der bl.a bygger på principper fra narrative metoder
Indhold
Et styrkebaseret fokus er central for den positive psykologi og især arbejdet med VIA karakterstyrker står som et af feltets centrale fokusområder. Evidensen ift. de psykologiske gavnlige effekter af at kende, forstå og bruge sine karakterstyrker er i dag stærkt underbygget – se
blot listen af forskning på: http://www.viacharacter.org/www/Research/Research-Findings. På
denne forelæsning undersøger vi forskellige indgangsvinkler ved arbejdet med VIA karakterstyrker i organisationer og teams herunder den forretningsmæssige relevans. Der vil også blive tale om en del praktisk involvering i form af workshops hvor forskellige teamorienterede
tilgange afprøves. Bemærk at fokus er rettet mod anvendelsen af VIA karakterstyrker, hvorfor
andre metoder (Gallup og Realize2) kun berøres sporadisk.
Litteratur
Mayerson, Neal (2015, udkommer juni). Brug af karakterstyrker til at skabe bæredygtig succes. Kognition og Pædagogik, nr. 96, s. x-x).
Kaplan, R.E., & Kaiser, R.B. (2014). Frygt dine styrker. Det, du er bedst til, kan blive dit
største problem. Dansk Psykologisk Forlag.
Bab, Mads (2013). Gnisten i arbejdslivet. Dansk Psykologisk Forlag (del 2, s. 17-60).
VIA Institute (2015). VIA strengths at work. http://www.viacharacter.org/www/viammstrengthswork
Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2014). From strengths use to work performance: The
role of harmonious passion, subjective vitality, and concentration. The Journal of Positive Psychology, 9(4), 335-349.
Harzer, C., & Ruch, W. (2013). The application of signature character strengths and positive
experiences at work. Journal of Happiness Studies, 14(3), 965-983.
Forslag til supplerende læsning
Bab, Mads (udk. ult. 2015). Styrkebaseret ledelse – bøvl eller business. Aarhus: Gnist.
Hippe Brun, P., & Ejsing, M. (2010). Styrkebaseret ledelse. Dansk Psykologisk Forlag.
Rath, T., & Conchie, B. (2008). Strengths-based leadership. New York, NY: Gallup Press.
Harzer, C., & Ruch, W. (2012). When the job is a calling: The role of applying one's signature
strengths at work. Journal of Positive Psychology, 7(5), 362-371.
Bab, M., & Eriksen, M. (2014). Build & Share Introduced - Explore positive psychology with
LEGO®. Aarhus: Gnist.
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og forbered (gerne i stikordsform) en business case
(http://da.wikipedia.org/wiki/Business_case), hvor du redegør for hvorfor og hvordan arbejdet
med VIA karakterstyrker er relevante for den organisation du er ansat i.
10. Mental robusthed: Belastninger og stress i det postmoderne arbejdsliv
København: Fredag 6. november, 10-16
Aarhus: 9-10-11. november, kl. 10.15-16 (følger)
Underviser
Eva Hertz, cand.psych., ph.d., Center for Mental Robusthed
Formål
Opnå kendskab til teori og forskning om stress og mental robusthed (resiliens), kendskab til
praktisk anvendelse af teori og forskning om træning af mental robusthed, samt inspiration til
hvor man kan lære mere om temaerne.
Indhold
Mental robusthed er et sæt psykologiske færdigheder, der hjælper når vi skal håndtere udfordringer, svære hændelser og stress. I 1960’erne begyndte amerikanske psykologer at interessere sig for, hvorfor nogle skolebørn trivedes og var gode til at lære og få venner, selv om de
kom fra belastede miljøer. Forskere har nu identificeret en række indbyrdes forbundne færdigheder, der sammenfattes i ”mental robusthed”. Med vores nuværende viden om hjernens
plasticitet ved vi, at man kan træne mental robusthed. I lyset af danskernes mange fraværsdage bliver mental robusthed en vigtig faktor i det post-moderne arbejdsliv.
Litteratur
Reivich, Karen & Shatté, P. (2002). The Resilience Factor (s. 63-185). New York: Broadway
Books.
Segerstrom, S.C., Smith, T.W., & Eiserlohr-Moul, T.A. (2011). Positive psychophysiologyThe body and self-regulation. In: Sheldon, Kennon M., Kashdan, Todd B and Steger,
Michael F (eds.) Designing positive psychology, Chapter 3, p. 25-37, Oxford University
Press.
Smith, B.W., Tooley, E.M. Christopher, P.J. Kay, V.S. (2010). Resilience as the ability to
bounce back from stress: A neglected personal resource? The Journal of Positive Psychology Vol 5 (3) p. 166-176.
Wright, T.A. (2010). More than Meets the Eye: The role of employee well-being in organizational research. In: Linley, A.P., Harrington, S. And Garcea, N. (eds.). Oxford Handbook of Positive Psychology and Work, Chapter 12, p 143-154. Oxford University
Press.
Forslag til supplerende læsning
Brunwasser, S.M., Gillham, J.E. & Kim, E.S., (2009). A meta-analytic review of the Penn
resiliency program's effect on depressive symptoms. Journal of Consulting and Clinical
Psychology, 77(6), 1042-1054.
Hughes, V. (2012). The roots of resilience. Nature, vol. 490, October 11, s. 165-165
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen og sæt den i relation til eget arbejdsliv. Overvej:

Hvad var interessant?

Hvad åbner teksterne op for af nye muligheder?
11. Videnskabelig metode i positiv psykologi
Underviser:
Anders Myszak, cand.psych., organisationspsykolog ved Center for Mental Robusthed
Formål
At den studerende tilegner sig mere viden om og bedre forståelse for positiv psykologis videnskabsteoretisk ståsted(er) og udvider sine færdigheder at skrive den gode MoPP opgave.
At den studerende specifikt:

Får en kort introduktion til den videnskabelige psykologis historie, med fokus på centrale tendenser, begreber, genstand og sandhedskriterier,

Tilegner sig en bedre forståelse for hvad, om noget, der udskiller videnskabelige erkendelsesprocesser fra andre måder at observere og forstå verden på.

Introduceres til centrale begreber (eksv. teori, metode, evidens, signifikans, normalfordeling mm) og hvordan man gør brug af disse i akademiske opgaver.

Opnår kendskab til hvordan empiri skabes/indsamles i psykologiske studier eller eksperimenter

Opnår kendskab til hvordan man kritisk læser og vurderer viden der præsenteres i en
psykologisk eller positiv psykologisk fagtidsskrift.
Indhold
Enhver skreven opgave, der er af psykologisk relevans, bygger på årtusinder af filosofisk
tænkning og ca. 150 års videnskabelig teoretisering og empiriindsamling inden for den moderne videnskabelige psykologi. Positiv psykologi er et område af psykologien, der i vid udstrækning stammer fra andre psykologiske traditioner, som fx humanistisk og eksistentialistisk psykologi. Vi skal se på, hvordan det ”prisme” at iagttage og beskrive verden på, som
kaldes for positiv psykologi, kan se ud, samt hvad det indebærer for at skrive den gode opgave.
Litteratur
Christensen, Gerd (2014): Psykologiens videnskabsteori (2. udg.). Samfundslitteratur.
Danner, D. D., Snowdon, D. A. & Friesen, W. A. (2001). Positive emotions in early life and
longevity: Findings from the nun study. Personality Processes and Individual Differences. 80(5), 804-813.
Andre ressourcer (kigges på før undervisning)
http://flash1r.apa.org/apastyle/basics/index.htm
12. Pædagogik er at ville noget med nogen
Syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik
Fællesforedrag torsdag den 26. november i festsalen
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Underviser:
Steen Nepper Larsen, Lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet.
stla@edu.au.dk & www.gnosis.au.dk
Formål:
At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pædagogik,
dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på baggrund af en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling
om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et tilforladeligt og vederkvægende
tiltag.
Indhold:
At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger
en samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk dannelse på
universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og biopolitiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og artikuleres?
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Larsen, Steen Nepper (2002): «Dannelse er mere end uddannelse» i Asterisk nr.4, 2002.
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr4ap
ril2002/030908102535-amp-type-doc.pdf
*Larsen, Steen Nepper (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet. København: Gnosis,
(DPU). http://pure.au.dk/portal/files/15978596/kategoriale.pdf
*Larsen, Steen Nepper (2014): ”At ville noget med nogen – kritiske tanker om pædagogisk
arbejde i kontrolsamfundet” i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene
Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim.
*Larsen, Steen Nepper (2014): ”Et forsvar for fagligheden”, Fagligt Forum, Dansk Magisterforening. http://dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Forsvarforfagligheden
*Larsen, Steen Nepper (2014): “Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive Capitalism”,
Culture Unbound Vol.6. http://www.cultureunbound.ep.liu.se/v6/a09/
Supplerende læsning
Larsen, Steen Nepper (2013). Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering.
Munkebo: Fjordager.
Larsen, Steen Nepper (2014). ”Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning,
forskning, formidling og professionsarbejde” i SNL og Stig Skov Mortensen
(red.):Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia - tænketank for
pædagogik og dannelse.
Larsen, Steen Nepper (2014). “Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?” i
Aabro, C. (red.): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. København: Dafolo
Forlag.
Larsen, Steen Nepper (2014). “Kritik – et essay”, Social Kritik nr. 140.
Larsen, Steen Nepper (2015). “Top-Down University Governance Eradicates Thinking and
Good Teaching” in Elias Westergaard and Joachim S. Wiewiura (eds.): On the Facilitation of the Academy. Rotterdam: Sense Publishers.
Larsen, Steen Nepper (2015 i proces). ”Negative konsekvenser af målstyringen af
(ud)dannelse for universitetsansatte og -studerende?” i Malene Friis Andersen & Lene
Tanggaard (red.): Det moderne arbejdsliv (foreløbig arbejdstitel), Aarhus: Klim.
Forberedelse til undervisningen:
I den bedste af alle verdenen køber og læser de studerende de med *angivne tekster ovenfor
inden seancen. De aktiverer og læser også de 4 www-links. Men jeg forventer selvfølgelig
ikke, at samtlige 219 sider, der gemmer sig bag 2008-linket læses af andre end særligt hengivne læseheste. Den lille SNL-SSM-unibog fra 2014 har jeg til salg på mit kontor i D247 for
sølle 30 kr.
Nogle dage inden udsendes nogle power-point-overflødiggørende og oversigtsgivende følgesedler til foredraget. De bedes medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet version.