Vejledning i praksis

København, efteråret E2015
Vejledning i praksis
Masteruddannelsen i Vejledning
Modul 3
Koordinator:
Lektor Helle Merete Nordentoft (Jakobsen) hmn@edu.au.dk
Undervisere:
Lektor Helle Merete Nordentoft hmn@edu.au.dk
Professor Karen Lund karlund@edu.au.dk.dk
Professor Katrin Hjort katrinh@sdu.dk
Lektor Christian Lystbæk christianl@au.dk
Lektor Christina Fogtman Fosgerau fogtmann@hum.ku.dk
Lektor Steen Nepper Larsen stla@edu.au.dk
Docent Cato Bjørndal cato.bjorndal@uit.no
Ph.d. stipendiat Jaana Kettunen jaana.h.kettunen@jyu.fi
Ekstern lektor Trine Hinchly Harck trineharck@gmail.com
Ekstern lektor Pia Baggesen pia.baggesen@sund.ku.dk
Vejledere
Lektor Helle Merete Nordentoft hmn@edu.au.dk
Post.doc. Kamilla Nørtoft zfk889@hum.ku.dk
Ekstern lektor Trine Hinchly Harck trineharck@gmail.com
Ekstern Lektor Pia Baggesen pia.baggesen@sund.ku.dk
Lektor Christian Lystbæk christianl@au.dk
1
Formål
Formålet med modul 3 er at indføre de studerende i
 vejledningsmetoders praksis og teorigrundlag
 analyser af vejledningskommunikation
Kompetencemål
Viden og forståelse:
Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig overblik over og indsigt i:
 udvalgte vejledningsmetoder og praksisformer og disses teoretiske forankring
 kommunikative og dannelsesmæssige processer i vejledningen
 vejledningskontekstens påvirkning på vejledningsrelationen
 Forskelle og grænsetilfælde mellem psykologisk orienteret og filosofisk orienteret vejledning,
Færdigheder:
Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig færdigheder i at analysere og vurdere:
 anvendelsesområder for forskellige vejledningsmetodiske tilgange
 konflikter og magtforhold i vejledning og dens kontekster
 de praktiske implikationer af udvalgte teoretiske tilgange til vejledning
 færdigheder i at analysere vejledningens praksis på dens teoretiske grundlag
Kompetencer:
Efter gennemført modul 3 har den studerende erhvervet sig kompetence til:
 at gennemføre supervision, analyse og ledelse af vejledningsforløb
 at forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning med forslag til teoretisk
begrundet handlinger i praksis
 at anvende teorier og metoder til analyse af forskellige vejledningspraksisformer
Indhold:
Indholdsmæssigt er undervisningen bygget op om 4 hovedtemaer:
 Vejledning i en institutionel kontekst
 Vejledningens dynamik
 Vejlederen som “social arkitekt”
 Gruppevejledning
Undervisningens forløb på modul 3
Undervisningen er bygget op omkring 4 seminarer i købet af efteråret. Seminarerne
rummer både undervisning og vejledning Undervisningen er sammensat som en
blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. Dialoger og øvelser i undervisningen tager afsæt i, at de studerende har
læst de centrale tekster, som undervisningen tematiserer. Disse tekster gennemgås
således ikke nødvendigvis i undervisningen med mindre, der er ting, som den studerende ikke forstår i teksten.
1. Seminar: 10-11/9
2. Seminar: 15-18/9
2
3. Seminar 21-23/10
4. Seminar 24-26/11
Undervisningen foregår på DPU i København. Hvor undervisningen foregår på DPU
kan ses på black board under edu@dpu, klik derefter på ”information” og vælg den
konkrete dato under den pind, som hedder ”lokaleoversigt”.
Vejledning på modul 3
På modulet er der afsat tid til 3 individuelle vejledninger i studiegrupper med 4-5 studerende og 1 vejleder i hver studiegruppe. Vejledningen varer mellem 2 og 4 timer
pr. gang. Se mere om vejledningen på black board.
1) Problemformuleringsseminar: 18/9
2) Analyseværksted: 23/10
3) Individuel vejledning i grupper: 26/11
Den 3. dimension på modul 3
Den 3. dimension fokuserer på tre forhold, som har betydning for kompetenceudvikling ifm. Master i Vejledning studiet. Det sker gennem forskellige øvelser to gange i
løbet af modulet ved at reflektere over disse punkter:
 Hvilke kompetencer ønsker du som studerende at udvikle på modulet – og hvordan bidrager modulet til at dette sker?
 Hvordan bidrager undervisningen og vejledningen til at skabe synergi mellem de
teoretiske perspektiver, som introduceres, og de studerendes egen praksis?
 Hvordan bidrager din egen indsats som studerende til at denne synergi skabes?
Eksamen
Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination
 Videooptagelser af egne vejledningssamtaler/vejledningsforløb danner grundlag for den analyserende skriftlige del af opgaven, som reflekterer over de
valgte vejledningsmetoder og deres teoretiske forankring. Eksamen kan aflægges individuelt eller af indtil tre studerende som gruppeeksamen med individuel bedømmelse (se studieordning).
Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen ivejledning: http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/797_11-022011_Masteruddannelse%20i%20vejledning.html
Praktiske informationer:
Hvor finder undervisningen sted?
Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164,
2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen
http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.
3
Litteratur
Kompendium
 Kompendier udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster
 I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet supplerende litteratur til
undervisningsgangene.
 Litteratur, som mærket med * i undervisningsplanen kan findes i kompendiet og
litteratur mærket med # findes i elektronisk udgave og lægges på BB.
Grundbog på modulet (må de studerende selv købe)
Nordentoft, H. M. & Olesen, B. R. (2014): Kommunikation i kontekst. København:
Munksgaards Forlag.
Black board: Øvrig litteratur kan findes på Blackboard/e-learning
Samlet oversigt over litteraturen på modul 3
 Allen 2015. Understanding mentalizing, Findes på
http://www.menningerclinic.com/education/clinical-resources/mentalizing
 Alrøe, Helle og Kristiansen, Marianne (1997): Mediet er ikke budskabet. Video i
observation af interpersonelle samtaler. I Helle Alrøe og Marianne Kristiansen
(red): Videoobservation, s. 73-101. Serie om interpersonal kommunikation. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag.
 Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi
och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur.
 Amundson, N. (2009). Reflections on Group Counselling. I VejlederForum Magasinet Vinter 2009 s. 53-54. Studie og Erhverv
 Bjørndal, C. (2003): Det vurderende øje. Observation, vurdering og udvikling i
undervisning og vejledning. Århus: KLIM.
 Andersen, T. (2001): Reflekterende Processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag.
 Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak
og transkripsjon som utviklingsredskap. I Ulvestad, A. & F. Kärki (red.) Flerstemt
veiledning. Oslo: Gyldendal.
 Buhl, M. (2011). Multimodality. On video mediated counselling for educational
purposes. I: Vietnam Forum for Lifelong Learning: Building a Learning Society.
Hanoi: Proceedings.
 Buhl, R. & Skovhus. R (2011): Om vejledningens didaktik i uddannelsesinstitutioner. I P. Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik. Albertslund: Schultz
 Christensen, Roland C.: The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening,
and Response. I Roland C. Christensen, David A. Garvin & Ann Sweet (red.)
(1991). Education for Judgement. The Artistry of Discussion, s. 153 – 172. Leadership. Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press.
 Dempsey, Nicholas P. (2010): Stimulated Recall Interviews in Ethnography. Qual
Sociology, 33:349–367
 Debess, B. (2015): Perspektiver på ukrudt – en undersøgelse af narrative elementer i gruppesupervision. Modul 3 opgave på, Master i Vejledning.
 Dysthe, Olga (red)(2003): Dialog, samspil og læring. København: Klim.
4





















Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og Aaslan,
D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. I Eide et
al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.
Fogtmann, C. (2014: )Mentaliseringens dimensioner. I C. Fogtmann: Forståelsens
Psykologi – mentalisering i teori og praksis kapitel 3. Samfundslitteratur.
Fogtmann, C. (2011): Mentaliseringsteori og interaktionsanalyse. Integration af
sprog og psykologi. NyS 41. S. 10-39.
Hansen, Helle Krogh (2006): Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv. Forskerskolen for livslang læring, Roskilde Universitet.
Harck, T.H. (2014). Et fællesskabsbaseret vejledningsforløb i produktionsskolen. I
Liv i skolen nr.2 maj 2014 s. 51-59. VIA UC
Harck, T.H. (2011). Gruppevejledning i et systemisk perspektiv: didaktiske refleksioner. I
Plant, P .& Nielsen, G.F.& Hansen, F.T. (red.) (2011): Vejledningsdidaktik. Kap 3.
Schultz
Heath, Christian (1997): The Analysis of Face to Face Interactions using Video. I
David Silverman: Qualitative research: Theory, method and practice, kapitel 12.
London: sage Publications.
Hjort, Katrin (2014): Det affektive arbejde – Omsorg som global forretning. Klinisk
Sygepleje – 24 årgang No 3 2014
Hjort, Katrin (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Hjort, Katrin (2013): ”Det affektive arbejde og adgang til omsorg. I Dansk Sociologi TEMA: velfærdsprofessioner Nr. 3 24. årgang, November 2013. Kbh.: Dansk Sociologiforening
Hjort, Katrin (2014):Adgang til omsorg og læring – om nogle af konkurrencestatens konsekvenser. I Knud Illeris (red): Læring i konkurrencestaten – kapløb eller
bæredygtighed. Kbh: Samfundslitteratur
Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde
Universitetsforlag
Hjort, Katrin (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag
Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? – om at forhandle sig til
velfærd. Kommer i Gjallerhorn sommer 2015 EFTERSENDES Manchet vedhæftes
Holmgren, Allan (2007): Det handler om koordinering – ikke om forståelse. Forord i Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 9-11. København, Dansk
Psykologisk Forlag.
Holmes, J.( 2005): Notes on mentalizing – old hat or new wine? British Journal of
psychotherapy 22 (2), s. 179-197.
Horsdal, Marianne (1999): Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet. Borgen, København
Hutters, C. & Krøjer, J0 (2006): Metodehåndbog i fortælleværksteder. Folkehøjskolernes forening i Danmark
Hutters, C., og Krøjer, J. (2009). Fortælleværksteder – kollektive refleksioner over
uddannelsesvalg. I VejlederForum Magasinet Vinter 2009 s. 43-47
5














Jacobsen, M. Hviid & Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle
selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen: Selvet sociologiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag.
Jordan, B. & Henderson, A. (1995): Interaction analysis. The Journal of Learning
Sciences, 4(1).
https://webapps.jyu.fi/wiki/download/attachments/14849121/Jordan+ja+Hende
rson%282%29.pdf?version=1&modificationDate=1320219654000
Just, Eva (2008): Gruppeprocesser I supervisionsgruppen. I A. Juutelainen (red):
Supervision i sundhedsprofessioner, kapitel 6, s. 125-151. København: Hans Reitzel
Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2004): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel – Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Kettunen, J., Vuorinen, R., & Sampson, J. P. (2013). Career practitioners' conceptions of social media in career services. British Journal of Guidance & Counselling,
41, 302-317. http://dx.doi.org/10.1080/03069885.2013.781572
Kettunen, J., Sampson, J.P., & Vuorinen, R. (2015). Career practitioners´ conceptions of competency for social media in career services. British Journal of Guidance & Counselling, 43, 43-56.
http://dx.doi.org/10.1080/03069885.2014.939945
Larsen, Steen Nepper (2002): Dannelse er mere end uddannelse. Asterisk nr.4,
2002.
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhier
arki/nr4april2002/030908102535-amp-type-doc.pdf
Larsen, Steen Nepper (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme
med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet.
København: Gnosis, (DPU).
http://pure.au.dk/portal/files/15978596/kategoriale.pdf
Larsen, Steen Nepper (2014): At ville noget med nogen – kritiske tanker om
pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet i Thomas Aastrup Rømer, Svend
Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim.
Larsen, Steen Nepper (2014): Et forsvar for fagligheden. Fagligt Forum, Dansk
Magisterforening.
http://dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Forsvarforfagligheden
Larsen, Steen Nepper (2014): “Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive
Capitalism”, Culture Unbound Vol.6.
http://www.cultureunbound.ep.liu.se/v6/a09/
Larsen, Steen Nepper (2013): Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk
revitalisering. Munkebo: Fjordager.
Larsen, Steen Nepper (2014): Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om
undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde i SNL og Stig Skov Mortensen (red.):Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia tænketank for pædagogik og dannelse.
6





















Larsen, Steen Nepper (2014): Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en
kliché?” I C. Aabro (red.): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. København: Dafolo Forlag.
Larsen, Steen Nepper (2014): Kritik – et essay. Social Kritik nr.140.
Larsen, Steen Nepper (2015): Top-Down University Governance Eradicates Thinking and Good Teaching. I Elias Westergaard and Joachim S. Wiewiura (eds.): On
the Facilitation of the Academy. Rotterdam: Sense Publishers.
Larsen, Steen Nepper (2015 i proces): Negative konsekvenser af målstyringen af
(ud)dannelse for universitetsansatte og -studerende? i Malene Friis Andersen &
Lene Tanggaard (red.): Det moderne arbejdsliv (foreløbig arbejdstitel), Aarhus:
Klim.
Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser.
Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44
Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed Fokus på Familien, 29, 36-49.
Lystbæk, C.T. 2011. Kan de vise vise vej? In Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik.
Albertslund: Schultz
Løw, O.(2009). Vejledning som reflekterende processer og positioner. I O. Løw:
Pædagogisk vejledning kap.6. Akademisk Forlag
Mørck, L.L. (2005). Bidrag til en social læringsteori. I C.N. Jensen.(red) (2005):
Voksnes læringsrum. Billesø og Baltzer
McLeod, J. (2003). Counselling theories: Diversity and convergence. In J. McLeod:
An Introduction to Counselling, kapitel 3, s. 41-78. Buckingham: Open University
Press
McLeod, J. (2003): Multiculturalism as an approach to counselling. In J. McLeod:
An Introduction to Counselling, kapitel 10, s. 243-270. New York: Open University
Press.
McLeod, J. (2003):The counseling relationship. I J. McLeod: An Introduction to
Counselling, kapitel 12, s. 293-322. New York: Open University Press.
Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3.
NICE-modellen (www.nice-network.eu/323.html)
Nielsen, G.F (2011): Vejledningsdidaktiske grundbegreber og -positioner. I P.
Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik. Albertslund: Schultz
Nielsen, Mie Femø & Nielsen, Søren Beck (2005) Samtaleanalyse. Frederiksberg,
Samfundslitteratur
Nielsen, Søren Beck (2012): Sprogpsykologi. Det teoretiske grundlag. København:
Samfundslitteratur
Nordentoft, Helle Merete (2015): Linedans på video. Vejlederforum, 17/3.
Nordentoft, HM & Olesen, B. Ravn (2014): Fra hurtige vurderinger til grundige
analyser – kvalificering af professionel dialog med patienten. Sygeplejersken 12,
s. 84-88
Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Kommunikation i kontekst. København: Munksgaard.
Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Systemisk kommunikation. I H. M.
7




















Pearce, Barnett (2007): Forgreningspunkter: Øjeblikke, som forandrer verden. I:
Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 17 - 35. København, Dansk
Psykologisk Forlag.
Peräkyla, A. & Vehvilfinen, S (2003): Conversation Analysis and the Professional
Stocks of Interactional Knowledge. Discourse and Society #14: s. 727-750
Raudaskoski, P. (2010): Observationsmetoder (Herunder videoobservation). I
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag.
Ravn, Ib (2011): Facilitering. Ledelse af møder, der skaber værdi og mening. København: Hans Reitzels Forlag.
Rasmussen, K. K.(2009). Tvivl, håb og fællesskab. I VejlederForum Magasinet Vinter 2011 s. 26 – 28. Schultz
Ryberg, B.(2006). Refleksive processer. I F.B Andersen,.& J. Gleerup & B. Ryberg
& P. Schaarup.: Ledelse i refleksive processer. JCVU
Schilling, B. (1997): Systemisk supervision. En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Psykologisk Forlag.
Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle,
der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag.
Skagen, K.(2004). I veiledningens landskap. Kristiansand: Høyskoleforlaget
Skovhus, Randi Boelskifte (2010): Gruppevejledning og refleksion . Modul 4: Masterprojekt. Masteruddannelse i vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk
konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i
et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels Forlag.
Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64
Thomsen, R.& Skovhus, R. B.& Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz kap.5, 6 og 7
Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92
White, M. (2009): Kort over narrative landskaber. København: Hans Reitzels Forlag, s. 29-76.
White, M (2006): Narrativ teori s 25-49. Købehavn, Hans Reitzels Forlag
Ølgaard, B. (1991): Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory
Bateson. Åbyhøj: Forlaget ASK.
Westmark, Thilde: Nissen, Dorte; Offenberg, Lasse og Lund-Jacobsen, Dorte
(2012): Ekspert- og proces konsulent. Kan man være lidt af hvert? I Thilde Westmark, Dorte Nissen; Lasse Offenberg og Dorte Lund-Jacobsen: Konsulent – men
hvordan? København s. 47-55. Akademisk Forlag
. Westergaard, J. (2012): Effektiv gruppevejledning af unge. Schultz kap. 3
8
Skematisk oversigt over undervisningen på modul 3 efterår 2015
1. seminar 10-11/9
Introduktion til modul 3 og analytiske perspektiver på
samtaler i en institutionel kontekst
Torsdag 10/9: 10 - 16
Introduktion til modulets indhold og metoder og til ”Den 3.
dimension” v/Lektor og koordinator for modul 3 Helle Merete Nordentoft og docent Cato Bjørndal
Fredag 11/9: 9 – 15
Teoretisk og praktiske perspektiver på brug af video i kvalificering af vejledningsprocesser. Tidligere modul 3 studerende Uffe Lindberg Wewer Jakobsen, master i vejledning
Bitten Aastrup Blaabjerg og lektor Helle Merete Nordentoft
2.seminar 15-18/9
Vejledningssamtalens dynamik
Tirsdag 15/9: 10 - 16
Teoretiske perspektiver på vejlederroller og analyser af
samtaler i en institutionel kontekst v/ lektor Helle Merete
Nordentoft
Onsdag 16/9: 9 - 15
Systemisk vejledning i teori og praksis v/ lektor Helle Merete Nordentoft
Torsdag 17/9
10 – 12.30
13.30 – 14.30
Fællesforelæsning: Forandringer i velfærd og nye krav til
kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter v/
professor
Katrin Hjort
Mentalisering – kunsten at møde den vejledte i praksis
v/Lektor Christina Fogtman
Fredag 18/9
9 – 11.30
12.30 -15
Magt og asymmetri i vejledningssamtalen v/professor Karen Lund
Problem formuleringsseminar i studiegrupperne
9
3.seminar 21 - 23/10
Vejlederen som social arkitekt
Onsdag 21/10
10 – 12.30
Vejlederen som social arkitekt v/lektor Helle Merete Nordentoft
13.30 -16
Vejledning i de sociale medier v/ph.d. stipendiat Jaana Kettunen pr. videolink
Torsdag 22/10
10 – 12.30
Ledelse af vejledningsprocesser v/ lektor Christian Lystbæk
13.15 - 17
Analyse-værksted med studiegrupper og vejledere
Fredag 23/10
9 – 12.30
Et narrativt perspektiv på analyser af vejledning i praksis v/
ekstern lektor Pia Baggesen
Den 3die dimension v/ lektor Helle Merete Nordentoft
13.30 - 15
4.seminar 24-26/11
Vejledning i grupper
Tirsdag 24/11
13 - 15
Individuel vejledning i studiegrupper
Onsdag 25/11: 9-15
Gruppevejledning i praksis v/ Ekstern lektor Trine Harck
Torsdag 26/11
10 – 12.30
Fællesforelæsning: Pædagogik er at ville noget med nogen –
syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik,
dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik v/Lektor
Steen Nepper Larsen
13.30 – 16
Den 3die dimension, evaluering, intro til eksamen og modul 4
v/ lektor Helle Merete Nordentoft
10
1.seminar: 10-11/9 på DPU i København
Introduktion til modul 3 og teoretiske/analytiske perspektiver på videooptagelse af
samtaler i en institutionel kontekst
Torsdag 10/9: 10-16
Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis
Underviser: Lektor og koordinator for modulet Helle Merete Nordentoft, DPU
Mål
Efter undervisningen er den studerende indsigt i
 modulet – mål og midler
 teoretiske perspektiver på forholdet mellem teori og praksis i analyser af vejledningspraksis
Indhold
De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold
til modul 3 i undervisningens første afdeling. I anden afdeling diskuteres forholdet
mellem teori og praksis med særligt fokus på, hvordan et etnometodologisk perspektiv kan belyse vejledningspraksis.
Tilrettelæggelse af undervisningen
1) Vi taler om de studerendes forventninger til modulet, hvorefter modulets koordinator supplerer med uddybende information.
2) Introduktion til den 3. dimension.
3) Docent Cato Bjørndal fra Tromsø, Norge holder et oplæg om brugen af video i
kvalificering af vejledningsprocesser.
4) Teoretisk oplæg om perspektiver på forholdet mellem teori/praksis.
Litteratur
 *Bjørndal, C. (2012). Veilederes møte med seg selv. Betydningen av videoopptak og transkripsjon som utviklingsredskap. I Ulvestad, A. & F. Kärki (red.) Flerstemt veiledning. Oslo: Gyldendal.
 *McLeod, J. (2003). Counselling theories: Diversity and convergence. In J.
McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 3, s. 41-78. Buckingham: Open
University Press
 *Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur.
Supplerende litteratur
 Skagen, K.(2004). I veiledningens landskap. Kristiansand: Høyskoleforlaget
 Nielsen, Søren Beck (2012): Sprogpsykologi. Det teoretiske grundlag. København: Samfundslitteratur.
 Nielsen, Mie Femø & Nielsen, Søren Beck (2005) Samtaleanalyse. Frederiksberg, Samfundslitteratur
Forberedelse til undervisningen
 Læs teksterne i kompendium og på BB til første undervisningsgang.
11
 Overvej – og skriv gerne ned de forventninger I har til modul 3.
Fredag 10. september: 9-15
Teoretiske, praktiske og metodiske perspektiver på brug af video i kvalificering af vejledningsprocesser.
Undervisere: Tidligere modul 3 studerende og master i vejledning Uffe Lindberg Wewer Jakobsen, master i vejledning Bitten Aastrup Blaabjerg og lektor Helle Merete
Nordentoft
Mål:
Undervisning i at arbejde med video – praktisk, metodisk og analytisk: Efter undervisningen har den studerende fået kendskab til, hvordan man praktisk kan gennemføre
en videooptagelse. Herudover vil den studerende blive bekendt med, hvordan der
kan arbejdes med video i kompetenceudvikling af vejledere.
Indhold:
Fokus i undervisningen er, hvordan I kan arbejde med video – og hvordan video kan
bidrage til kompetenceudvikling af vejledningspraksis. Herudover vil der blive givet
eksempler på, hvordan I som vejledere kan gøre brug af jeres erfaring med vejledningssamtale, ved at gøre jer selv til genstand for refleksion, undersøgelse og observation.
Tilrettelæggelse af undervisningen:
 Oplæg om hvorfor og hvordan I kan arbejde med video og hvordan video kan bidrage til kvalificering af vejledning
 Resten af undervisningen er bygget op omkring analytiske og praktiske perspektiver på video cases fra forskning og tidligere studerende på Masteruddannelsen i
Vejledning..
Litteratur knyttet til undervisningen:
1. *Buhl, M. (2011). Multimodality. On video mediated counselling for educational purposes. I: Vietnam Forum for Lifelong Learning: Building a Learning
Society. Hanoi: Proceedings.
2. Alrøe, Helle og Kristiansen, Marianne (1997): Mediet er ikke budskabet. Video
i observation af interpersonelle samtaler. I Helle Alrøe og Marianne Kristiansen (red): Videoobservation, s. 73-101. Serie om interpersonal
kommunikation. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag.
3. Jordan, B. & Henderson, A. (1995): Interaction analysis. The Journal of Learning Sciences, 4(1).
https://webapps.jyu.fi/wiki/download/attachments/14849121/Jordan+ja+He
nderson%282%29.pdf?version=1&modificationDate=1320219654000
4. *Raudaskoski, P. (2010): Observationsmetoder (Herunder videoobservation). I
Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. København: Hans
Reitzels Forlag.
5. *Nordentoft, Helle Merete (2015): Linedans på video. Vejlederforum, 17/3.
12
6. *Nordentoft, HM & Olesen, BR (2014): ”Fra hurtige vurderinger til grundige
analyser – kvalificering af professionel dialog med patienten” Sygeplejersken
12, s. 84-88
Supplerende litteratur:.
 Dempsey, Nicholas P. (2010): Stimulated Recall Interviews in Ethnography.
Qual Sociology, 33:349–367
 Bjørndal, C. (2003): Det vurderende øje. Observation, vurdering og udvikling i
undervisning og vejledning. Århus: KLIM.
 Hansen, Helle Krogh (2006): Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv. Forskerskolen for livslang læring, Roskilde Universitet.
 Heath, Christian (1997): The Analysis of Face to Face Interactions using Video.
I David Silverman: Qualitative research: Theory, method and practice, kapitel
12. London: sage Publications.
 Skovhus, Randi Boelskifte (2010): Gruppevejledning og refleksion. Modul 4:
Masterprojekt. Masteruddannelse i vejledning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Forberedelse til undervisningen:
 Med inspiration i den angivne litteratur overvej, hvilke forhold, som kan få betydning for, hvordan du 1) konkret kan arbejde med en video på modul 3 og
analyse af en af dine egne vejledningssamtale og 2) hvordan du kunne arbejde
med at bruge video i kompetenceudvikling på dit arbejde?
2. seminar: 15 – 18/9 på DPU
Vejledningssamtalens dynamik
Tirsdag 15/9: 10 – 12.30
Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter
Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU og Joan Høgstedt Larsen/tidligere
modul 3 studerende og master i vejledning 
Mål



Formålet med undervisningen er de studerende får indsigt i og øver sig på at
lave analyse med et mikro-sociologisk afsæt på vejledning som en institutionel
praksis.
Med udgangspunkt i en tidligere opgave, som Joan – en tidligere modul 3 studerende har lavet diskuterer vi, hvad dette perspektiv kan betyde for vejlederens rolle og ageren i en konkret institutionel sammenhæng. Hvordan kan vejlederen finde balancen mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt
være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for
om det ene eller det andet er spil?
Efter undervisningen har den studerende kendskab til centrale begreber og
metoder i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.
13
Tilrettelæggelse af undervisningen
1) Introduktion til centrale begreber i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.
2) Analytisk øvelse, hvor disse begreber bringes i spil i forhold til en opgave af
modul 3 studerende om forholdet mellem at være personlig og professionel i
vejledningspraksis.
Litteratur
1. *Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk
konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels
Forlag.
2. *Jacobsen, M. Hviid & Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen:
Selvet - sociologiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag.
3. *Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og
Aaslan, D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. In Eide et al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal
Norsk Forlag.
4. *Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2004): At skabe en klient.
Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.
5. Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel – Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.
6. *Vejledning er mange ting: Transkription fra en vejledning
7. Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Kommunikation i kontekst. København: Munksgaard.
Supplerende litteratur
 McLeod, J. (2003): The counseling relationship. I J. McLeod: An Introduction
to Counselling, kapitel 12, s. 293-322. New York: Open University Press.
 Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København: Forlaget
Samfundslitteratur
 #Peräkyla, A. & Vehvilfinen, S (2003): Conversation Analysis and the Professional Stocks of Interactional Knowledge. Discourse and Society #14: s. 727750
Forberedelse til undervisningen
 Læs tekst 1-5. Med afsæt i disse tekster, må du gerne overveje, hvordan de
institutionelle rammer og begreber, som nævnes i artiklerne får betydning ift.
vejledningssamtaler i din praksis. Hvorfor og hvordan er dine vejledningssamtale institutionelle?
 Læs transkriptionen (6) i kompendiet igennem og overvej: Hvordan vejlederen
balancerer mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det
ene eller det andet er spil?
14

Hvordan kan tekst 1-5 være med til at begrebssætte interaktionen mellem
vejlederen og den vejledte?
Tirsdag 15/9: 13.30 – 16
To teoretiske perspektiver på en vejledningssamtale i en institutionel kontekst
Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU
Mål
 Formålet med undervisningen er de studerende får indsigt i og øver sig på at lave
analyser af en vejledningssamtale ud fra to teoretiske perspektiver
Tilrettelæggelse af undervisningen
 Jeg præsenterer en case – dvs. en videosekvens sammen med en transkription
 Klassen deles i 4-6 grupper
 Hver halvdel arbejder med et teoretisk perspektiv i forhold til en casen i den første halvdel af undervisningen
 I den anden halvdel af undervisningen mødes de to grupper i hver sin gruppe,
hvor de udveksler deres analytiske fund i forhold til det teoretiske perspektiv,
som de har arbejdet med i den første del af undervisningen
 Fælles opsamling
Litteratur
 Kapitel 1, 2, 4 og 5 i Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Kommunikation i
kontekst. København: Munksgaard.
 *Transkription fra en vejledningssamtale
Forberedelse til undervisningen
 Læs kapitel 1, 2, 4 og 5 igennem i ”Kommunikation i Kontekst”
 Læs transkriptionen i kompendiet igennem og overvej, hvordan de teoretiske
forståelser, som præsenteres i kapitlerne får betydning for, hvordan transkriptionen fra vejledningssamtalen kan fortolkes
Onsdag den 16/9: 9 - 15
Systemisk vejledning – i teori og praksis
Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft
Mål:
Efter undervisningen har den studerende udviklet et kendskab til centrale begreber/kategorier og metoder i systemisk vejledning og supervision.
Indhold
Undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst teksterne i kompendiet og
består af 2 dele:
1. Vi laver en systemisk vejledning i praksis.
2. Neutralitetsbegrebet udforskes gennem analyse af en video og transkription
fra en vejledning.
15
Tilrettelæggelse af undervisningen
Undervisningen veksler mellem øvelser - praktiske og analytiske - og kortere teoretiske input.
Litteratur
1. *Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3.
2. *Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed
Fokus på Familien, 29, 36-49.
3. *Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92
4. *Spørgsmålstyper i systemisk vejledning
5. *Øvelse i spørgsmålstyper i systemisk vejledning
6. Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag.
7. Nordentoft, H. M. & Olesen, B. Ravn (2014): Systemisk kommunikation. I H. M.
Nordentoft & B. Ravn Olesen: Kommunikation i kontekst, kapitel 3. København:
Munksgaard.
Supplerende litteratur
 Andersen, T. (2001): Reflekterende Processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag.
 Ølgaard, B. (1991): Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory Bateson. Åbyhøj: Forlaget ASK.
 Schilling, B. (1997): Systemisk supervision. En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Psykologisk Forlag.
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen i kompendiet og
1. Kig på øvelsen i spørgsmålstyper i kompendiet og se på, hvilke spørgsmålstyper
vejlederen bruger og med hvilken effekt (brug især tekst 3 og 4)
2. Overvej en konkret udfordring i din vejledningspraksis, som du kunne tænke dig
at få undersøgt i en systemiske vejledning, som vi laver i forbindelse med undervisningen.
Torsdag den 17/9: 9 – 13.30 Morgenmad, fællesforelæsning og frokost
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsning i festsalen
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Fælles forelæsning
”Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og
klienter.
Underviser: Katrin Hjort dr.phil., Professor i Uddannelsesforskning, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
16
Formål:
Formålet med forelæsningen er at oplyse om de aktuelle transformationer af organiseringen af velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige
Nordiske lande med henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver.
Mål:
Målet med denne forelæsning er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at
analysere og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i
professionelt arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger
på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter.
Indhold:
Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i velfærdsorganisering og velfærdsorganisationer.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? – om at forhandle sig til
velfærd. Kommer i Gjallerhorn sommer 2015 EFTERSENDES Manchet vedhæftes.
 Hjort, Katrin (2014):Adgang til omsorg og læring – om nogle af konkurrencestatens konsekvenser. I Knud Illeris (red): Læring i konkurrencestaten – kapløb eller
bæredygtighed. Kbh: Samfundslitteratur
 Hjort, Katrin (2014): Det affektive arbejde – Omsorg som global forretning. Klinisk
Sygepleje – 24 årgang No 3 2014
 Hjort, Katrin (2013): ”Det affektive arbejde og adgang til omsorg. I Dansk Sociologi TEMA: velfærdsprofessioner Nr. 3 24. årgang, November 2013. Kbh.: Dansk Sociologiforening
Supplerende litteratur:
 Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde
Universitetsforlag
 Hjort, Katrin (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
 Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag
 Hjort, Katrin (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur
17
Torsdag den 17/9: 13.30 – 16
Mentalisering – kunsten at møde den vejledte i praksis.
Underviser: lektor Christina Fogtman Fosgerau
Mål:
 at give de studerende et indblik i mentaliseringsteorien
 at få dem til at reflektere over mentaliseringsevnens vigtighed i vejledningssamtalen
 at gøre dem i stand til at udpege når der er og ikke er
mentaliseringsprocesser i spil i konkrete samtaler
Indhold
 Teoretisk indføring i mentaliseringsbegrebet og dets antagelser og mulighederne
for at opøve denne evne.
 Uddybning af, hvordan mentaliseringsprocesser traditionelt er blevet studeret
sammen med mit bud på, hvordan den udspiller sig i samtaler
Tilrettelæggelse af undervisningen:
Oplæg om mentaliseringsbegrebet efterfulgt af en analytisk øvelse, hvor de studerende afprøver de teoretiske perspektiver på en konkret vejledningssamtale.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 *Fogtmann, C. (2011): Mentaliseringsteori og interaktionsanalyse. Integration af
sprog og psykologi. NyS 41. S. 10-39.
 *Holmes, J.( 2005): Notes on mentalizing – old hat or new wine? British Journal of
psychotherapy 22 (2), s. 179-197.
Supplerende litteratur:
 Allen 2015. Understanding mentalizing, Findes på:
http://www.menningerclinic.com/education/clinical-resources/mentalizing
 Fogtmann, C. (2014: )Mentaliseringens dimensioner. I C. Fogtmann: Forståelsens
Psykologi – mentalisering i teori og praksis kapitel 3. Samfundslitteratur.
Fredag 18/9: 9 – 11.30
Magt/asymmetri i vejledningssamtalen
Underviser: Professor Karen Lund, DPU
Mål
At de studerende får indblik i, hvordan sociale positioner forhandles i samtaler, herunder hvordan den overordnede rollefordeling og samfundsskabte sociale strukturer
slår igennem på mikroniveau. Desuden er det et mål, at de studerende får øvelse i at
analysere samtaler fra et tæt sprogligt perspektiv og i den forbindelse får indsigt i
betingelser for interkulturel kommunikation.
Indhold
Med udgangspunkt i viden fra feltet interkulturel kommunikation, hvor samtaler mellem deltagere med forskellig sproglig og/eller kulturel baggrund analyseres, vil der
18
blive sat fokus på, hvilken rolle sprog (i ental og flertal) har for forhandlingen af sociale positioner i vejledningssamtaler, herunder for udøvelse af magt gennem eksplicitte
og implicitte markeringer.
Tilrettelæggelse af undervisningen
Der vil indgå såvel øvelser i at analysere samtaler og forholde sig til vejledningsrelevante aspekter af disse som diskussion af centrale teoretiske begreber.
Litteratur:
1. *Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64
2. *Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser.
Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44
3. McLeod, J. (2003): Multiculturalism as an approach to counselling. In J.
McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 10, s. 243-270. New York:
Open University Press.
Forberedelse
Læs de 3 artikler og sæt dig især ind i de centrale faglige begreber (interkulturel
kommunikation, pragmatisk kompetence, reparation af samtalen, ansigtstab, dominansforhold, misforståelser, ordforrådsproblemer og evt. andre). Overvej hvad det
betyder for vejledningssamtaler, at der kan være tale om modsatrettede hensyn
(Svennevig) eller at en samtalepart navigerer i kaos/misforståelser (Lund).
12.30 -15: Problem formuleringsseminar i studiegrupperne
3.seminar 21 - 23/10 på DPU
Vejlederen som social arkitekt
Onsdag 21/10: 10 – 12.30
Vejlederen som social arkitekt
Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft
Mål


At den studerende kender til betydningen og implikationerne ved at betegne
en vejleder som ”en social arkitekt”.
At den studerende præsenteres for et kommunikativt perspektiv på, hvorfor
og hvordan man kan agere som en ”social arkitekt”.
Indhold og tilrettelæggelse af undervisningen
 Første del af undervisningen tager afsæt i kollektiv akademisk vejledning som
case præsenteres den studerende for det teoretiske grundlag for modellen og
de muligheder og udfordringer den rummer ift. at vejlederen kan facilitere lærings- og valgprocesser.
 Anden del af undervisningen lægger op til en diskussion af, hvordan erfaringerne med kollektiv akademisk vejledning kan overføres til andre vejledningskontekster.
19
Litteratur
 Dysthe, Olga (red)(2003): Dialog, samspil og læring. København: Klim.
 *Christensen, Roland C.: The Discussion Teacher in Action: Questioning, Listening, and Response. I Roland C. Christensen, David A. Garvin & Ann Sweet
(red.) (1991). Education for Judgement. The Artistry of Discussion, s. 153 –
172. Leadership. Boston, Massachusetts: Harvard Business School Press.
 *Holmgren, Allan (2007): Det handler om koordinering – ikke om forståelse.
Forord i Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 9-11. København,
Dansk Psykologisk Forlag.
 *Pearce, Barnett (2007): Forgreningspunkter: Øjeblikke, som forandrer verden. I: Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, s. 17 - 35. København, Dansk Psykologisk Forlag.
 *Westmark, Thilde: Nissen, Dorte; Offenberg, Lasse og Lund-Jacobsen, Dorte
(2012): Ekspert- og proces konsulent. Kan man være lidt af hvert? s. 47-55. I
Thilde Westmark, Dorte Nissen; Lasse Offenberg og Dorte Lund-Jacobsen:
Konsulent – men hvordan? København, Akademisk Forlag.
Supplerende litteratur
 Ravn, Ib (2011): Facilitering. Ledelse af møder, der skaber værdi og mening.
København: Hans Reitzels Forlag.
 Just, Eva (2008): Gruppeprocesser I supervisionsgruppen. I A. Juutelainen
(red): Supervision i sundhedsprofessioner, kapitel 6, s. 125-151. København:
Hans Reitzel
 Nielsen, Søren Beck (2012): Sprogpsykologi. Det teoretiske grundlag. København: Samfundslitteratur.
Forberedelse
Læs teksterne og overvej
1. Hvad bliver du særligt optaget af i de tematikker, som teksterne beskriver
2. Hvordan du kan udvikle din rolle som social arkitekt i din vejledningspraksis
ift. til de muligheder og udfordringer teksterne skitserer.
Onsdag 21/10: 13.30 – 16
Vejledning i de sociale medier/Social media in guidance practice
Underviser: ph.d. stipendiat Jaana Kettunen pr. videolink
Purpose/Mål:
This lecture offers an analytical view regarding the varying ways of experiencing social media in guidance. After this session students are acquainted and identify the
aspects that are educationally critical for expanding an understanding of social media
and competency for social media in career services in a more complex and complete
direction.
20
Content/indhold og tilrettelæggelse
This online presentation explores the findings of Jaana´s doctoral research on social
median and competency for social media in guidance. It provides a basis for understanding the different ways in which guidance practitioners think about social media,
and its character and purpose in career services. The critical aspects identified in the
research will be combined with the practical exercise in that will offer opportunities
to reflect and gain a deeper understanding of the application of new technologies in
guidance practice.
Literature/litteratur
 *Kettunen, J., Vuorinen, R., & Sampson, J. P. (2013). Career practitioners' conceptions of social media in career services. British Journal of Guidance & Counselling,
41, 302-317. http://dx.doi.org/10.1080/03069885.2013.781572
 Kettunen, J., Sampson, J.P., & Vuorinen, R. (2015). Career practitioners´ conceptions of competency for social media in career services. British Journal of Guidance & Counselling, 43, 43-56.
http://dx.doi.org/10.1080/03069885.2014.939945
Torsdag 22/10: 10 – 12.30
Ledelse af vejledningsprocesser
Underviser: Lektor Christian Lystbæk
Mål
Målet med undervisningen er, at deltagerne udvikler indsigt i ledelse af vejledning
med særligt fokus på vejledningsdidaktik, herunder vejledningens institutionelle og
praktiske organisering.
Indhold
Undervisningen præsenterer og diskuterer følgende temaer:
Vejledning som en institutionel praksis
Organisering af vejledning
Vejledningsdidaktik
Tilrettelæggelse af undervisningen
Undervisningen består af underviser oplæg samt refleksion/diskussion.
Litteratur
 *Nielsen, G.F (2011): Vejledningsdidaktiske grundbegreber og -positioner. I P.
Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik. Albertslund: Schultz
 *Buhl, R. & Skovhus. R (2011): Om vejledningens didaktik i uddannelsesinstitutioner. I P. Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik. Albertslund: Schultz
 *Lystbæk, C.T. 2011. Kan de vise vise vej? In Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik. Albertslund: Schultz
21

NICE-modellen (www.nice-network.eu/323.html)
Forberedelse
Deltagerne bedes læse litteraturen samt overveje:
Hvordan er vejledingen organiseret i din vejledningskontekst?
Hvorfor er vejledningen organiseret på denne måde?
Torsdag 22/10: 13.15 – 17
Analyseværksted med alle vejledere på modulet
Mål:
Analyseværkstedet er en del af vejledningen på modulet og formålet med værkstedet
er at kvalificere de studerende analytiske blik og give redskaber til at få hul på analysen i modulopgaven.
Indhold og tilrettelæggelse
I den første time samles alle vejledere og deres studiegrupper. I denne time kommer
to af vejlederne med et oplæg om, hvordan man kan analysere. De næste to timer
arbejder studiegrupperne med at analyse sammen med deres vejledere. Til slut samles alle grupper og vejledere til en fælles opsamling.
Litteratur
Nielsen, Mie Femø og Nielsen, Søren Beck (2005): Samtaleanalyse. Samfundslitteratur.
Fredag 23/10: 9 – 12.30
Et narrativt perspektiv på analyser af vejledning i praksis
Underviser: Ekstern lektor Pia Baggesen
Formål:
Målet med undervisningen er, at de studerende tilegner sig et meta-perspektiv i forståelsen af, hvordan den narrative tilgang kan anvendes som analytisk udgangspunkt
for udforskning af praksis.
Indhold:
Undervisningen tager afsæt i Michael Whites definitioner og bruger disse som afsæt
til at diskutere muligheder og begrænsninger med den narrative tilgang som analytisk
udgangspunkt.
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, diskussion og en case-baseret øvelse i grupper.
Litteratur:
 *White, M (2006): Narrativ teori s 25-49. Købehavn, Hans Reitzels Forlag
 *White, M. (2009): Kort over narrative landskaber. København: Hans Reitzels
Forlag, s. 29-76.
 *Debess, B. (2015): Perspektiver på ukrudt – en undersøgelse af narrative
elementer i gruppesupervision. Modul 3, MiV
22
Forslag til supplerende læsning:
 Hutters, Camilla & Krøjer, J0 (2006): Metodehåndbog i fortælleværksteder.
Folkehøjskolernes forening i Danmark
 Horsdal, Marianne (1999): Livets fortællinger – en bog om livshistorier og
identitet. Borgen, København
Forberedelse til undervisningen:
Overvej hvilke muligheder og begrænsninger, der er ved den narrative tilgang. Overvej, hvad du vil få ud af at undersøge din egen vejledningspraksis med et narrativt
perspektiv, Hvad vil du få øje på?
Fredag 23/10: 13.30 – 15
Den 3die dimension
Underviser: lektor Helle Merete Nordentoft
Mål
At skabe rum for refleksioner over egen komptenceudvikling
Indhold
Gennem forskellige øvelser reflekterer de studerende over egen kompetenceudvikling.
4.seminar 24-26/11 på DPU
Vejledning i grupper
Tirsdag 24/11: 13 - 15
Individuel vejledning i studiegrupper
Onsdag 25/11: 9-15
Gruppevejledning i praksis
Underviser: Ekstern lektor Trine Hinchely Harck
Mål
Efter denne undervisningsgang har de studerende
 fået indsigt i teoretiske perspektiver på gruppevejledning som praksisform i
vejledningen
 fået kendskab til forskellige metodiske tilgange til gruppevejledning
 i fællesskab gjort sig vejledningsdidaktiske overvejelser i forhold til udvikling,
planlægning og udførelse af gruppevejledning i egen kontekst
Indhold og tilrettelæggelse af undervisningen
Undervisning tager afsæt i et oplæg, hvor jeg introducerer teoretiske perspektiver,
der kan begrunde gruppevejledning som praksisform og introducerer forskellige me23
todiske tilgange til gruppevejledning. Undervejs vil de studerende komme til at forholde sig til oplægget i mindre grupper. Efterfølgende arbejder de studerende i grupper med vejledningsfaglige og vejledningsdidaktiske spørgsmål og overvejelser i forbindelse med udvikling, planlægning og gennemførelse af gruppevejledning i egen
kontekst set i lyset af faglige temaer og perspektiver introduceret tidligere og i dagens undervisning.
Litteratur
 *Amundson, N. (2009). Reflections on Group Counselling. I VejlederForum Magasinet Vinter 2009 s. 53-54. Studie og Erhverv
 *Harck, T.H. (2011). Gruppevejledning i et systemisk perspektiv: didaktiske refleksioner. I
Plant, P.&Nielsen, G.F.& Hansen, F.T. (red.) (2011): Vejledningsdidaktik. Kap 3.
Schultz
 *Hutters, C., og Krøjer, J. (2009). Fortælleværksteder – kollektive refleksioner
over uddannelsesvalg. I VejlederForum Magasinet Vinter 2009 s. 43-47
 *Rasmussen, K. K.(2009). Tvivl, håb og fællesskab. I VejlederForum Magasinet
Vinter 2011 s. 26 – 28. Schultz
 Thomsen, R.& Skovhus, R. B.& Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz kap.5, 6 og 7
 *Westergaard, J. (2012): Effektiv gruppevejledning af unge. Schultz kap. 3
Supplerende litteratur
 Harck, T.H. (2014). Et fællesskabsbaseret vejledningsforløb i produktionsskolen. I
Liv i skolen nr.2 maj 2014 s. 51-59. VIA UC
 Ryberg, B.(2006). Refleksive processer. I Andersen, F.B.& Gleerup,J.& Ryberg, B.&
Schaarup, P.: Ledelse i refleksive processer. JCVU
 Løw, O.(2009). Vejledning som reflekterende processer og positioner. I Løw, O.
Pædagogisk vejledning kap.6. Akademisk Forlag
 Mørck, L.L. (2005). Bidrag til en social læringsteori. I Jensen, C.N.(red) (2005):
Voksnes læringsrum. Billesø og Baltzer
Forberedelse
Læs teksterne og overvej med afsæt heri vejledningsfaglige begrundelser for gruppevejledning som praksisform, og hvilke nye og anderledes muligheder for deltagelse
den kan give vejledte (og vejleder). Overvej endvidere hvordan en gruppevejledningspraksis vil udfordre dig som vejleder.
Overvej desuden et fokus – et tema eller en problemstilling, som du som vejleder
forestiller dig ville være relevant at bruge som afsæt for en gruppevejledning med
vejledte i din kontekst.
Torsdag 26/11: 9.30 – 13.30: Morgenkaffe, fællesforelæsning og frokost
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 forelæsning i festsalen
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
24
Forelæsning:
Pædagogik er at ville noget med nogen – syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik
Underviser
Steen Nepper Larsen, Lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet. stla@edu.au.dk & www.gnosis.au.dk
Mål:
At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pædagogik, dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på
baggrund af en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et
tilforladeligt og vederkvægende tiltag.
Indhold:
At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger
en samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk
dannelse
på universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og biopolitiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og
artikuleres?
Litteratur knyttet til undervisningen:
 *Larsen, Steen Nepper (2002): Dannelse er mere end uddannelse. Asterisk nr.4,
2002.
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhiera
rki/nr4april2002/030908102535-amp-type-doc.pdf
 *Larsen, Steen Nepper (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme
med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet.
København: Gnosis, (DPU).
http://pure.au.dk/portal/files/15978596/kategoriale.pdf
 *Larsen, Steen Nepper (2014): At ville noget med nogen – kritiske tanker om
pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet i Thomas Aastrup Rømer, Svend
Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim.
 *Larsen, Steen Nepper (2014): Et forsvar for fagligheden. Fagligt Forum, Dansk
Magisterforening.
http://dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Forsvarforfagligheden
 *Larsen, Steen Nepper (2014): Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive
Capitalism. Culture Unbound Vol.6.
http://www.cultureunbound.ep.liu.se/v6/a09/
Supplerende læsning
25






Larsen, Steen Nepper (2013): Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk
revitalisering. Munkebo: Fjordager.
Larsen, Steen Nepper (2014): Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om
undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde i SNL og Stig Skov Mortensen (red.):Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse.
Larsen, Steen Nepper (2014): Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en
kliché?” I C. Aabro (red.): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. København: Dafolo Forlag.
Larsen, Steen Nepper (2014): Kritik – et essay. Social Kritik nr.140.
Larsen, Steen Nepper (2015): Top-Down University Governance Eradicates Thinking and Good Teaching. I Elias Westergaard and Joachim S. Wiewiura (eds.): On
the Facilitation of the Academy. Rotterdam: Sense Publishers.
Larsen, Steen Nepper (2015 i proces): Negative konsekvenser af målstyringen af
(ud)dannelse for universitetsansatte og -studerende? i Malene Friis Andersen &
Lene Tanggaard (red.): Det moderne arbejdsliv (foreløbig arbejdstitel), Aarhus:
Klim.
Forberedelse til undervisningen:
I den bedste af alle verdenen køber og læser de studerende de med *angivne teksten
oven for inden seancen. De aktiverer og læser også de 4 www-links. Men jeg forventer selvfølgelig ikke, at samtlige 219 sider, der gemmer sig bag 2008-linket læses af
andre end særligt hengivne læseheste. Den lille SNL-SSM-unibog fra 2014 har jeg til
salg på mit kontor i D247 for sølle 30 kr.Nogle dage inden udsendes nogle powerpoint-overflødiggørende og oversigtsgivende følgesedler til foredraget. De bedes
medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet version.
Torsdag 26/11: 13.30 – 14.30
Den 3die dimension
Underviser: lektor Helle Merete Nordentoft
Mål
At skabe rum for refleksioner over egen komptenceudvikling
Indhold
Gennem forskellige øvelser gør de studerende status over egen kompetenceudvikling.
Torsdag 26/11: 14.30 – 16
Opsamling på og evaluering af modul 3 + intro til eksamen og til modul 4
Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft
Mål
At den studerende har evalueret modulet, føler sig klædt på til eksamen og modul 4.
Indhold
26


Tips til og gennemgang af, hvad vi vægt på til eksamen.
Evaluering og intro til modul 4: Udlevering af en plan for forløbet
27