SBB - Leverandørportal

Transcription

Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)
Entreprise H07020.200
Jord- og belægningsarbejder
Tavler og belysning
Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen
Juni 2015
SIDE
1 af 106
Indhold H07020.200
INDHOLDSFORTEGNELSE
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ....................................................... 2
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Alment ...................................................................................................................................................2
Orientering ............................................................................................................................................2
Udbud ...................................................................................................................................................2
Spørgsmål til udbudsmaterialet ............................................................................................................4
Tilbud ....................................................................................................................................................4
Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet ...........................................................................................5
SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 7
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
I.
J.
Aftalegrundlaget ....................................................................................................................................7
Sikkerhedsstillelse og forsikring .........................................................................................................10
Entreprisens udførelse ........................................................................................................................11
Bygherrens betalingsforpligtelse .........................................................................................................18
Tidsfristforlængelse og forsinkelse .....................................................................................................20
Arbejdets aflevering ............................................................................................................................20
Mangler ved arbejdet ..........................................................................................................................21
Særligt om ophævelse ........................................................................................................................22
Tvister .................................................................................................................................................23
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 24
Styring og samarbejde ................................................................................................................................24
Arbejdsplads ...............................................................................................................................................34
Jordarbejder ................................................................................................................................................53
Afvanding ....................................................................................................................................................61
Bundsikring af sand og grus .......................................................................................................................72
Stabilt grus ..................................................................................................................................................73
Varmblandet asfalt ......................................................................................................................................75
Armering i asfalt ..........................................................................................................................................81
Kørebaneafmærkning .................................................................................................................................82
Afmærkningsmateriel ..................................................................................................................................84
Vejautoværn og tilhørende udstyr ...............................................................................................................91
Kantpæle .....................................................................................................................................................95
Vejbelysningsmateriel .................................................................................................................................97
Diverse arbejder ........................................................................................................................................105
BILAG ......................................................................................................................... 106
Bilag 1 Tværsnit ........................................................................................................................................106
Bilag 2 Aktivitet 1 ITS Limfjordstunnelen ..................................................................................................106
Bilag 3 Aktivitet 2 ITS Limfjordstunnelen ..................................................................................................106
Bilag 4 ITS .................................................................................................................................................106
Bilag 5 Instruktion hastighedsnedsættelse................................................................................................106
SIDE
2 af 106
BUT H07020.200
BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)
1.
Alment
Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det
udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud.
BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.
2.
Orientering
Entreprisen er benævnt ”H07020.200 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen” og omfatter
etablering af et ekstra hurtigt spor mellem TSA 23 Kridtsvinget og TSA 24 Østre Uttrupvej.
Motorvejen er stationeret fra syd mod nord med udgangspunkt i km. 291.4 og sluttende i
km. 292.8 .
Entreprisen er beliggende i Region Nordjylland og Aalborg kommune.
Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads.
Der henvises til SB ad § 2 stk. 2 for en beskrivelse af entreprisens omfang.
Arbejdet skal udføres i perioden august 2015 til oktober 2015.
3.
Udbud
3.1
Udbudsform
Arbejdet udbydes i offentlig licitation i henhold til tilbudsloven.
Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.
3.2
Kontraktform
Arbejdet udbydes i hovedentreprise.
3.3
Udbudsmateriale
Udbudsmaterialet omfatter:

Nærværende BUT.

Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad § 2, stk. 2, fra og med pkt. C.

Tilbudsliste.
SIDE
3 af 106
BUT H07020.200
3.4
Bedømmelsens faser
Bedømmelsen sker i 2 faser:

Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes.

Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes
til de bydende.
3.5
Udvælgelse
3.5.1
Serviceattest
Bygherren forbeholder sig ret til at kræve, at den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter
at indgå kontrakt, forinden kontraktindgåelse fremlægger serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal i givet fald foreligge senest 3 uger efter anmodning og må højst være 6 måneder
gammel.
3.5.2
Kriterier for udvælgelse
Krav til tilbudsgiverens økonomiske kapacitet:
Nettoomsætningen for seneste regnskabsår skal være mindst 50 mio. kr.
Krav til tilbudsgiverens tekniske kapacitet:
Tilbudsgiveren skal have erfaring med udførelse af entrepriser indeholdende større vej
anlæg (jord, afvandings og belægningsarbejder) samt trafikafvikling på motorvejsprojekter.
3.6
Tildeling
3.6.1
Generelt
Kriterium for tildeling er laveste pris.
3.7
Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.
Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser
vedrørende ovenstående via følgende links:
Skatter og afgifter
Miljøbeskyttelse
www.skat.dk
http://mst.dk
Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt
http://at.dk
SIDE
4 af 106
BUT H07020.200
4.
Spørgsmål til udbudsmaterialet
Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den bydende fremsende sådanne spørgsmål til bygherren senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb.
Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det
er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb.
Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail til udbud@vd.dk med kopi til sho@vd.dk og
tll@vd.dk .
Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på
www.vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud senest 6 kalenderdage før
tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål.
Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettelsesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før
tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på bygherrens eget initiativ
eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende.
Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”H07020
Spørgsmål vedr. ………”
5.
Tilbud
5.1
Alternative tilbud
Alternative tilbud modtages ikke.
5.2
Forbehold
Opmærksomheden henledes på, at udbyder vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at udbyder vil
være berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende
elementer i udbudsmaterialet.
Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, såfremt det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Såfremt forbeholdene ikke kan kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist.
Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold i videst
muligt omfang undgås.
SIDE
5 af 106
BUT H07020.200
5.3
Aflevering og åbning af tilbuddet
Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket ”H07020.200 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen”. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres
afsendernavn, adresse, e-mail adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6.
Tilbud skal afleveres i 1 eksemplar.
Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som
pdf med underskrift og som Excel.
Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn.
Tilbud skal være modtaget hos
Vejdirektoratet, receptionen
Thomas Helstedsvej 11
8660 Skanderborg
senest på tidspunktet anført på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud.
Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist.
Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede.
Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.
5.4
Vedståelse af tilbud
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 56 kalenderdage fra tilbudsfristen.
6.
Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet
Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet.
Såfremt enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt.



Udfyldt og underskrevet tilbudsliste.
Stykliste for tavler
Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud.
Bilag vedr. udvælgelse:

Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår
(revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab). For virksomheder, der har været etableret i mindre end 3 år, fremsendes oplysningerne for så lang en periode som muligt. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne
SIDE
6 af 106
BUT H07020.200

gives for hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal opfylde mindstekravet.
Referenceliste med større vej anlæg (jord, afvandings og belægningsarbejder)
samt trafikafvikling på motorvejsprojekter indenfor de seneste 5 år. Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver, kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet. Hvis tilbudsgiver er
en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes referenceliste for hver
virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde mindstekravet.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder.
SIDE
7 af 106
SB H07020.200
SÆRLIGE BETINGELSER (SB)
A.
Aftalegrundlaget
Ad § 1
Almindelige bestemmelser
Ad § 1, stk. 1
Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De
enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.
Ad § 1, stk. 2
Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler
på parternes vegne.
Ad § 1, stk. 3
Bestemmelserne i Særlige Betingelser og udbudsmaterialet er gældende forud for AB 92.
Ad § 1, stk. 5
Ved helligdage forstås danske helligdage samt 1. maj, 5. juni, 24. december og 31.
december.
Ad § 2
Bygherrens udbud
Ad § 2, stk. 1
Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra
tilbudsdagen.
Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. er gældende for denne
entreprise med de ad § 22 stk. 6 anførte præciseringer.
Ad § 2, stk. 2
Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialet beskrevne arbejder.
Entreprisen omfatter i hovedtræk:
 Jord-, afvandings-, bundsikrings-, stabilgrus-, asfalt-, autoværns-, tavle-, og afmærkningsarbejder på ca. 1 km motorvej
 trafikafvikling
 vejbelysningsanlæg
For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:
A. Entrepriseaftalen
B. Entreprenørens tilbud.
C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser.
D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af juni 2015.
E. Særlige betingelser (SB) af juni 2015.
F. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af juni 2015.
G. Tegninger, entreprise H07020.200 Ekstra spor syd for Limfjordstunnelen, juni 2015, jf.
tegningsfortegnelse.
SIDE
8 af 106
SB H07020.200
H. Afvandingsprojekt
I.
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
J.
Geotekniske rapporter med tilhørende bilag ”H07020 – E45. Aalborg. Sydgående spor
ved Limfjordstunnellen”, april 2015.
K. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):
AAB - Styring og samarbejde, februar 2011
AAB - Arbejdsplads, november 2007
AAB - Jordarbejder, juni 2006
AAB - Afvanding, december 2010
AAB - Bundsikring af sand og grus, november 2003
AAB - Stabilt grus, november 2003
AAB - Varmblandet asfalt, februar 2012
AAB - Kørebaneafmærkning, juni 2010
AAB AAB AAB AAB -
Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, maj 2011
Vejbelysningsmateriel, maj 2011
Afmærkningsmateriel, maj 2011
Vejautoværn og tilhørende udstyr, september 2011
Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning, december 2005
L.
AB 92
M.
Standarder (DS og DS/EN) som findes på http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger,
anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til disse
og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen
for aflevering af tilbud.
N. Håndbøger, vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:
Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0 - 7, december 2012
Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008
O. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder m. m.:
Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, juli 2014
Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, oktober 2013
Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområder. Anlæg og drift, oktober 2013
Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land. Anlæg og drift, oktober 2013
Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje. Anlæg og drift, oktober 2013
Midlertidig vejafmærkning, maj 2013
SIDE
9 af 106
SB H07020.200
Manual for trafikafviklingsplaner for motorvejsudvidelsesarbejder m.m., Rapport 501 –
2014
P. Øvrige forskrifter
Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. september 2005
Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. juni 2010
Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001
Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, februar 2011
Det under punktnumrene C - J nævnte materiale kan hentes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Aktuelle udbud.
Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvejledninger kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk
Oversigt over forkortelser kan ses på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Nyttige genveje > Forkortelseslister.
Ad § 2, stk. 3
Arbejdet kan påregnes overdraget primo juli 2015 og kan påregnes tilladt igangsat i
marken 5. august 2015.
Følgende tidsfrister skal overholdes:
Færdiggørelsesfrist
Arbejdet skal i sin helhed være fuldført, klar til aflevering senest 1. november 2015.
Ad § 2, stk. 6
Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed.
Ved afgivelse af tilbud skal stykliste for tavler udfyldes. Styklisten med dertil hørende enhedspriser er en del af entreprenørens tilbud og tilbudslistens underposter.
Ad § 2, stk. 7
Hvis en dimensionering som følge af målte E-moduler på underlagene giver anledning til
at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i GAB II-laget.
Ad § 3
Entreprenørens tilbud
Ad § 3, stk. 1
Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er
bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere og modtage betaling på entreprenørens vegne,
idet kun én og samme kan fakturere og modtage betaling.
Ad § 3, stk. 3
Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på
en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes
uændret.
Ad § 3, stk. 4
Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder
adgangsforhold.
SIDE
10 af 106
SB H07020.200
Ad § 4
Entrepriseaftalen
Ad § 4, stk. 1
I det omfang, en ydelse ikke måtte være nærmere specificeret i entrepriseaftalen, men er
en nødvendig og naturlig del af entreprisen, forpligter entreprenøren sig til at levere denne
ydelse i en standard svarende til entreprenørens øvrige ydelser efter entrepriseaftalen.
Entrepriseaftalen består af bygherrens udbudsmateriale, entreprenørens tilbud og de bestemmelser, der aftales ved bygherrens accept/parternes kontrakt.
Entreprenøren kan ikke påberåbe sig, at hans tilbud fører til, at krav i kontraktmaterialet
ikke opfyldes.
Ad § 5
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
Ad § 5, stk. 1
Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende
bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af
denne kontrakt.
Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om kontraktens indhold.
Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks.
gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren.
Ad § 5, stk. 2
Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal ske
til anerkendt pengeinstitut.
Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdokument”. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt.
Ad § 5, stk. 4
Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden
igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører.
Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv.
B.
Sikkerhedsstillelse og forsikring
Ad § 6
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
Ad § 6, stk. 1
Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes på Vejdirektoratet.dk > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Indkøb/Udbud og kontrahering > Entreprisekontrakt.
SIDE
11 af 106
SB H07020.200
Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerhedsstillelsen er stillet og godkendt af bygherren.
Ad § 6, stk. 2
Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen.
Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af entreprisesummen, inkl. tillægs- og
fradragsarbejder.
Ad § 6, stk. 6
Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering.
Ad § 8
Forsikring
Ad § 8, stk. 2
Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og
eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.
Ad § 8, stk. 3
Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er
tegnet og præmien betalt.
Entreprenøren skal straks underrette bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen
ikke betales, eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.
C.
Entreprisens udførelse
Ad § 9
Arbejdsplan og afsætning
Ad § 9, stk. 1
Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af
AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.
Ad § 9, stk. 2
Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.
Ad § 10
Entreprenørens ydelse
Ad § 10, stk. 1
Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og
beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelsesmetoder m.v.
De gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherren skal have adgang til disse.
Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke angår
alternativer, idet der henvises til BUT, afsnit 5.1, mht. bestemmelser angående alternativer.
Færdselsregulerende foranstaltninger
Såfremt bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt afhjælpningen inden
for 1 time efter at én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, ifalder der entreprenøren en bod på
10.000 kr., ekskl. moms, pr. påtale:
SIDE
12 af 106
SB H07020.200


Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i henhold til den godkendte
afmærkningsplan
Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kontrol,
og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning
Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist, kan bygherren foranstalte
afhjælpning, som vil ske for entreprenørens regning.
En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor det konstateres, at spærretider ikke overholdes, og/eller der arbejdes uden rådighedstilladelse.]
Ad § 10, stk. 2
Bygherreleverancer
De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos
bygherren, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret.
Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit:
 Skabe for vejbelysning inkl. komponenter
 Armaturer og projektører inkl. lyskilder
Der henvises i øvrigt til SAB – Vejbelysningsmateriel.
Materialer skal overtages af entreprenøren på aftalte steder.
Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse materialer hører under entreprisen.
Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv. omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning.
Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige
fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere
for modtagelsen.
Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne
terminer for levering af bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer.
Det evt. tiloversblevne materiale fra bygherreleverancer eller opbrudte materialer forbliver
bygherrens ejendom og entreprenøren skal – efter bygherrens nærmere anvisning - oplægge det ved afslutning af arbejdet – eller af det pågældende delarbejde.
Afgifter, gebyrer mv. vedr. entreprisens gennemførelse
Forbrugsafgifter til el (byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, samt tilslutningsafgifter for eventuelle midlertidige anlæg,
betales af entreprenøren.
Endvidere afholder entreprenøren affaldsgebyrer, miljø- og deponeringsafgifter samt andre afgifter, der skal betales iht. gældende love, regulativer, vedtægter mv.
Afgifter, gebyrer mv. vedr. permanente anlæg
SIDE
13 af 106
SB H07020.200
Gebyrer, tilslutningsafgifter, investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak, fjernvarme mv. til permanente konstruktioner samt attester, ibrugtagningstilladelse mv. afregnes direkte af bygherren.
Ad § 11
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
Ad § 11, stk. 1
Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i SAB - Styring og samarbejde, afsnit
2.
Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet.
Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kontrollen skal ske i samarbejde med bygherren, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i
kontraktmaterialet.
Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen,
fremgår af SAB.
Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherrens stikprøvekontrol.
Art og omfang er nærmere angivet i kontraktmaterialet.
Ad § 11, stk. 2
Manglende dokumentation, herunder dokumentation af kvalitetskontrol, under
anlægsforløbet vil blive betragtet som manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre
at bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af entreprisesummen.
Ad § 11, stk. 3
Bygherren skal have mulighed for at overvære al prøveudtagning og materialeprøvning på
entreprenørens arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal entreprenøren varsle bygherren.
Ad § 12
Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse
Ad § 12, stk. 4
Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal
ibrugtages, fastlægges, og arbejdet skal gennemgås for mangler.
I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler
samt aftaler om afhjælpning.
Ad § 13
Forhold til myndigheder
Ad § 13, stk. 1
Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og
samarbejde.
Ad § 13, stk. 2
Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på
0,1 t), betales overskridelsen ikke.
Bygherren er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen.
Til brug for bygherrens kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med
overlæs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplys-
SIDE
14 af 106
SB H07020.200
ninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj
gældende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt.
Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafregningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende leverance, anvendes som reduktionsgrundlag.
Ad § 14
Ændringer i arbejdet
Ad § 14, stk. 2
Ingen ændringsarbejder må effektueres uden bygherrens skriftlige accept. Foreligger en
sådan aftale ikke, kan bygherren afvise at betale eventuelle ekstraarbejder henholdsvis
acceptere eventuelle mindrearbejder.
Ad § 14, stk. 3
Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.
Underposter angives som sumposter eller poster med mængder og enhedspriser.
Ved mængdeændringer anvendes den såkaldte ”post for post metode”, som er beskrevet
nedenfor.
For hver underpost gælder en variationsgrænse på +/- 15 % af hele kontraktsummen, dog
maksimalt +/- 100 % af underposten.
Variationsgrænsen er gældende for hver enkelt underpost, og der sker således ingen
sammenlægning af ændringer, uanset om der er tale om merarbejder eller mindrearbejder.
Indenfor variationsgrænsen er entreprenøren forpligtet til at levere det pågældende arbejde til den tilbudte enhedspris.
Hvis variationsgrænsen for underposten overskrides, er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris, medmindre enten bygherren eller entreprenøren
påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede.
Såfremt entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende
priser ikke er til stede, skal entreprenøren senest 25 arbejdsdage efter arbejdets udførelse dokumentere dette samt skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for
den del af afvigelsen, som overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.
Såfremt bygherren påviser, at forudsætningerne for anvendelse af de pågældende priser
ikke er til stede, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning
skriftligt fremkomme med tilbud på ændrede enhedspriser for den del af afvigelsen, som
overstiger variationsgrænsen. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.
Fiktive arbejder
Underposter, hvor arbejdet er fiktivt, er angivet i særlige poster i tilbudslisten. For disse
arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den
tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres.
SIDE
15 af 106
SB H07020.200
Ad § 14, stk. 4
For mindre arbejder, for hvilke der ikke er aftalt enhedspriser, gælder følgende.
Bygherren kan ud over de i § 14, stk. 3 nævnte reguleringer forlange ændringsarbejder i
tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer.
Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherren med regnskab og bilag.
Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt
bygherren finder det nødvendigt, udarbejde et overslag.
Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab, samt hvad der er
udført.
A. Arbejdsløn
Hvis der ikke er anført timesatser i TBL, eller de anførte timesatser ikke er relevante for
den aktuelle kategori af medarbejdere, afregnes medgåede timer efter en timesats, der
beregnes som summen af følgende bidrag:
 Samlede arbejdsomkostninger for bygge og anlæg, jf. Danmarks Statistik. *)
Timesatsen, der fastlægges på årsbasis, henføres til 30. juni i det pågældende år.
 Regulering til det aktuelle tidspunkt i henhold til Lønindeks for bygge og anlæg, jf.
Danmarks Statistik. **)
 Et honorar på 22 %.
*) Se www.dst.dk > Statikstikbanken > Arbejde, løn og indkomst > Løn og arbejdsomkostninger > Samlede arbejdsomkostninger for den private sektor efter branche > Bygge og anlæg/Fortjeneste pr. præsteret time/Lønmodtagere uden ledelsesansvar/I alt
**) Se www.dst.dk > Statistikbanken > Løn > Lønindeks for den private sektor efter branche > Bygge og anlæg/Sæsonkorrigeret
Såfremt en formand og eventuel byggepladsledelse udelukkende er beskæftiget med det
pågældende arbejde, tillægges dennes timer ved ovennævnte beregning. Er vedkommende kun delvist beskæftiget ved arbejdet, vil timerne efter aftale med bygherren forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen.
Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af entreprisen, er ved udførelsen af
regningsarbejder omfattet af bestemmelserne i nærværende pkt. A.
B. Materialer
Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materialer modregnes
entreprenørens tilgodehavender.
Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter
på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus
tilfalder entreprenøren.
Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes.
SIDE
16 af 106
SB H07020.200
Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges 5 %
til administration mv.
C. Materiel
Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end
50.000,00 kr., skal være indeholdt i entreprenørens enhedspriser og timesatser.
Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og entreprenøren forud for anvendelsen.
Til sådan lejebetaling lægges intet honorar.
D. Underentreprenører
Til de rene regningsbeløb lægges 5 %.
I tilfælde af, at arbejdet udføres af et konsortium, bortfalder salærdelen for sådanne regningsbeløb, hvor den enkelte deltager i konsortiet udfører ekstraarbejder som underentreprenør for dette.
Ad § 14, stk. 5
Såfremt der er aftalt enhedspriser, anvendes ”post for post metoden”, jf. ad § 14, stk. 3,
forudsat at mindrearbejderne ikke har karakter af afbestilling eller projektændringer.
Såfremt mindrearbejderne har karakter af afbestilling eller projektændringer, og den samlede entreprisesum ved slutopgørelsen er formindsket med mere end 15 % af kontraktsummen, skal entreprenøren for mindrearbejder ud over 15 % af kontraktsummen godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet. Mindrearbejder
op til 15 % af kontraktsummen reguleres efter ad § 14, stk. 3.
Ad § 15
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
Ad § 15, stk. 2
Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar for selvstændigt at
tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg, der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger.
Ad § 17
Bygherrens tilsyn
Ad § 17, stk. 1
Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet.
Ad § 17, stk. 3
Bygherren kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke
er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.
Ad § 17, stk. 4
Bygherrens gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer,
miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.
Ad § 18
Entreprenørens arbejdsledelse
Ad § 18, stk. 1
Arbejdsledelse og arbejdsklausuler
I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren, meddeler denne bygherren,
hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet.
SIDE
17 af 106
SB H07020.200
Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver.
Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser.
Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke.
Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den
pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale.
Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold
til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes.
Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af
disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overenskomsten skal betales.
Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers
medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår.
Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav
på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til
entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår.
Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer –
gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen.
Entreprenøren er i tilfælde af, at han beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, forpligtet til at
lade sig tilmelde RUT (Register for Udenlandske Tjenesteydere).
Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra
udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom.
Ad § 19
Byggemøder
Ad § 19, stk. 1
De i SAB – Styring og samarbejde anførte møder med projektgennemgang er at sidestille
med byggemøder.
SIDE
18 af 106
SB H07020.200
Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det
efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet
samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.
Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og bekræfte, at betingelserne for
overholdelse af de i ad § 18, stk. 1, nævnte krav vedrørende sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som underentreprenørers lønarbejdere.
Ad § 20
Samvirke med andre entreprenører
Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise, og som
har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads.
Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet
skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.
D.
Bygherrens betalingsforpligtelse
Ad § 22
Betaling
Ad § 22, stk. 1
Der skal udarbejdes aconto-begæringer månedsvis, og de skal opgøres så de følger
kalendermåneden.
Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens web-baserede entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af bygherren.
Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at
entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende
dokumentation.
Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i et ½-dagskursus i anvendelse af Jobmanager.
Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde
foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstraarbejder.
Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes,
kan det retningsgivende oplyses, at aconto-begæringer kan forventes godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en aconto-periode er inddateret.
Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk efter
godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer, og
der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse.
Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 arbejdsdages frist regnes fra den dag, den aktuelle
lukkede aconto-begæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafregningssystemet.
SIDE
19 af 106
SB H07020.200
Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte
afvandingselement er klarmeldt i Webvand og overført til Jobmanager. Der kompenseres
ikke for forsinket udbetaling som følge af manglende dokumentation.
Ad § 22, stk. 5
Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.
Ad § 22, stk. 6
Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets
afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets udførelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelser fra en statslig styrelse.
Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold.
I fastprisperioden gælder
For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes
der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i
færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet.
Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i
kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være generelt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne
dokumenteres på anden måde.
Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende
materiale på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er
forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det
tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan
ikke medregnes.
Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgørelsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen.
Er entreprenøren i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen.
Ad § 22, stk. 7
Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherrens anvisning.
Ad § 22, stk. 10
Slutopgørelse
Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for aconto-betalinger, se ad
§ 22 stk. 1.
Ad § 22, stk. 11
Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.
SIDE
20 af 106
SB H07020.200
E.
Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Ad § 24
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser
Ad § 24, stk. 1
Forholdene påberåbt i henhold til § 24, stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse i det
omfang, de i tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen og dermed forsinker arbejdet.
Dersom arbejdets omfang øges ud over det omfang, som fremgår af aftalegrundlaget, og
dette vil medføre forsinkelser, skal forsinkelsen primært imødegås ved indsættelse af
supplerende mandskabs- og materielressourcer, som betales i henhold til gældende regler. Såfremt dette ikke er muligt, gives tidsfristforlængelse.
Såfremt bygherren har standset arbejdet på grund af forhold, for hvilke entreprenøren er
ansvarlig, eller som følge af, at entreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelige, tilkommer der ikke entreprenøren
tidsfristforlængelse.
Ad § 24, stk. 1, nr. 4
Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte målestation på arbejdspladsen,
som registrerer temperatur, vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste af
Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI’s) målestationer.
En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor
 der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.),
 den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk,
 aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen og
 aktiviteten faktisk ikke kan udføres.
Vejrligsdage registreres på byggepladsen og opgøres ved hvert byggemøde.
Ad § 24, stk. 3
Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for
bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.
Ad § 25
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
Ad § 25, stk. 2
Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen.
Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge, som følger:
For færdiggørelsesfristen
F.
Arbejdets aflevering
Ad § 28
Afleveringsforretningen
Ad § 28, stk. 1
Entreprisen skal afleveres i sin helhed.
kr. 100.000,-
SIDE
21 af 106
SB H07020.200
For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i
forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal entreprenøren, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere.
I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.
Ad § 28, stk. 2
En mangel anses for væsentlig, såfremt den hindrer ibrugtagning af arbejdet.
Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.
G.
Mangler ved arbejdet
Ad § 30
Mangelbegrebet
Ad § 30, stk. 4
Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved
afleveringen, i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.
Ad § 31
Mangler påvist ved afleveringen
Ad § 31, stk. 1
Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af
anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter
med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.
Ad § 32
Mangler påvist efter afleveringen
Ad § 32, stk. 1
Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således, at anvendelsen af
anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved at udføre udbedring af mangler på tidspunkter
med lav trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender. Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning af sådanne krav.
Ad § 34
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
Ad § 34, stk. 1
Bygherren er, i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre bygherren et betydeligt tab eller i
øvrigt er til stor gene for trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen.
Ad § 36
Mangelsansvarets ophør
Ad § 36, stk. 1
For entreprisen gælder 5 års mangelsansvar med nedennævnte undtagelser.
Umiddelbart inden udløb af tidsrum for afhjælpningspligt og –ret foretages besigtigelse af
arbejdet, forinden sikkerhed frigives.
Særlige forhold for varmblandet asfalt
Mangelsansvaret ophører efter 1 år for:
 Belægningers jævnhed
SIDE
22 af 106
SB H07020.200

Belægningers profil
Særlige forhold for kørebaneafmærkning
For kørebaneafmærkning fastlægges mangelsansvarsperioden til følgende:
Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ekskl. gul for
midlertidig regulering)
Kørebaneafmærkning med kort holdbarhed (ekskl. gul for
midlertidig regulering)
4 år
1 år
Kørebaneafmærkning,
som normalt ikke overkøres *)
Anden kørebaneafmærkning på steder
med ÅrsDøgnTrafik pr.
kørespor:
4 år
Ingen
ÅDT < 3.000
3.000<ÅDT<5.000
5.000<ÅDT<10.000
ÅDT > 10.000
3 år
2 år
1 år
Gul kørebaneafmærkning for midlertidig regulering
Funktionstid,
dog maks. ½
år
*) kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og spærreflader undtagen linjer i kryds og
i skarpe kurver, hvor det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. Disse behandles som anden kørebaneafmærkning.
Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden for arbejdet kan der aftales besigtigelse, forinden evt. sikkerhed frigives. For arbejder, hvor mangelsansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages forretning normalt ultimo september. Eventuelle kontrolmålinger kan foretages fra 1. april – 1. august.
Ad § 36, stk. 3
Bestemmelsen er ikke gældende for entreprisen.
I.
Særligt om ophævelse
Ad § 42
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord m.v.
Ad § 42, stk. 3
Hvis entreprenøren er kommet under rekonstruktionsbehandling og ikke inden 5
arbejdsdage, og med rekonstruktørens samtykke, tilkendegiver at ville videreføre entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen.
Hvis entreprenørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at han må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen, kan bygherren hæve aftalen.
Hæveretten er betinget af, at entreprenøren ikke har stillet eller på bygherrens opfordring
ikke straks, og med rekonstruktørens samtykke, stiller betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse.
SIDE
23 af 106
SB H07020.200
J.
Tvister
Ad § 47
Voldgift
Ad § 47, stk. 1
Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser med tredjemand
Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre,
anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB – Styring og samarbejde afsnit 10.
Adcitation ved tredjemands erstatningskrav
Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning
for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at
bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvidere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt
bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med
arbejdets udførelse.
SIDE
24 af 106
SAB – Styring og samarbejde H07020.200
SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)
Styring og samarbejde
1.
Alment
SAB - Styring og samarbejde er supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.
2.
Projektgennemgang
Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse.
3.
Arbejdsplan m.v.
3.1
Generelt
Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller tilsvarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 2 uger efter kontraktindgåelsen.
Arbejdsplanen skal udarbejdes og vedligeholdes i MS-Project version 2002 eller senere
version og fremsendes i elektronisk form i originalt format (native format).mpp.
Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. Periode skal have en detaljeringsgrad
svarende til ugeniveau. Reviderede arbejdsplaner skal afleveres med tilsvarende detaljeringsgrad.
Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt
tidsplanen overholdes.
Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan.
Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:
 Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder
 Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge
 Hvornår materialer leveret af bygherren skal være til disposition
 Hvornår trafik omlægges
 Hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen
 Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare
 Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori,
krav til kompetence mv.)
 Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og –afvikling
 Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse
 Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv.
SIDE
25 af 106
Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren
skriftligt aflevere oplysninger til bygherren om:
 Arbejder udført i perioden
 Planlagte aktiviteter frem til næste byggemøde
 Arbejdets stade
 Anvendt materiel og arbejdsstyrke
 Beskæftigelse af praktikanter
 Vejrforhold og spilddage
Art omfang og dokumentation er angivet i AAB, SAB og monterings- og tilsynsvejledning.
Udover de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3
nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud som minimum tage
hensyn til bl.a.:
Særlige trafikale bestemmelser
at
trafikken på motorvejen inkl. ramper skal opretholdes i hele anlægsperioden, med
undtagelse af arbejder der pågår ved omkørsel (tegn. nr H07020-39301),
at
trafikken på motorvejen ved alle entreprisens arbejder skal påregnes afviklet ved
en skiltet hastighed på 70 km/t i hele anlægsperioden
at
trafikken på motorvejen i spærretiderne skal opretholdes med uændret antal spor
i hver retning,
at
arbejder – der ønskes udført med lånt spor eller med reduceret hastighed – skal
udføres uden for spærretiden,
at
omlægning af trafik ikke må finde sted før godkendelse af nye kørespor for trafikken er indhentet fra vejmyndigheden,
at
trafikomlægninger på motorvejen og ramper, ikke må udføres i tidsrummet kl. 06
– 19,
at
der for en kørebane med ét enkelt kørespor skal være et frit rum med en bredde
på mindst 4,50 m og med 2 kørespor mindst 7,50 m,
at
ansøgning om tilladelse til vejarbejde hos vejmyndigheder skal fremsendes senest 10 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet, ITS-bilag (bilag 4) skal
vedlægges rådighedsansøgningen,
at
overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbskonstruktioner, også i arbejdsområder,
at
vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele
anlægsperioden,
at
der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til
områder uden for eksisterende køresporsarealer,
SIDE
26 af 106
at
overledningen i forbindelse med limfjordstunnelen til enhver tid skal friholdes,
at
slidlags- og stribearbejde skal udføres som natarbejde i en weekend,
at
der skal sikres samkørsel i arbejdskøretøjer for vejarbejdere mellem arbejdsområde og anstillingsplads, for at begrænse ind og udkørsel til/fra arbejdsområdet,
at
arbejdsområdet kun kan tilgås fra E45 i sydgående retning,
at
vejbelysning skal opretholdes i drift i hele anlægsperioden. Dog kan kortere afbrydelser uden for spærretider tillades efter nærmere aftale med tilsynet,
Særlige miljømæssige bestemmelser
at
arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18 og lørdage
mellem kl. 07-14,
Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:
 trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående
perioder,
 arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,
at
der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage
og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 14 samt på hverdage uden
for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18,
Særlige øvrige forhold
at
øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i
entrepriseperioden,
4.
Kontrol
4.1
Entreprenørens egenkontrol
For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren
mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.
4.2
Bygherrens kontrol
Bygherren skal have min. 1 arbejdsdag til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.
5.
Dokumentation
Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer, samt på digital form (dwg
eller dgn-format).
SIDE
27 af 106
Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejdsdage før aflevering.
Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format.
Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne
anført i kontraktmaterialet.
Konstruktioner må ikke påbegyndes, før bygherren har godkendt entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan.
Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og
beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, skal
forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringer effektueres.
Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til bygherrens behandling af
ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af bygherrens eventuelle kommentarer
og gentagen fremlæggelse for bygherrens behandling. Ved genfremsendelse af reviderede dokumenter vil bygherren behandle dette indenfor 5 arbejdsdage.
Senest 10 arbejdsdage forud for færdiggørelse af et dokument skal entreprenøren varsle
bygherren om, hvornår dokumentet er klar til bygherrens godkendelse.
Aflevering af ”Som Udført” materiale aftales med bygherren i forbindelse med aflevering
af entreprisen.
6.
Kvalitets- og miljøledelse
6.1
Alment
Entreprenørens kvalitetsog miljøplan skal omfatte følgende forhold:
 Procedurer og arbejdsprocedurer (jf. AAB 6.2.1)
 Ansvar, beføjelser og kommunikation (jf. AAB 6.2.2)
 Kontrolplaner (jf. AAB 6.2.3)
 Opfølgning af projektgennemgang (jf. AAB 6.2.4)
 Styring af dokumenter og registreringer
 Uddannelse og instruktion
 Styring af underentreprenører og leverandører
 Styring af bygherreleverancer
 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr
6.2
Krav til entreprenørens kvalitetsog miljøplan
6.2.6
Styring af dokumenter og registreringer
På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og
entreprenør.
Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren
 Webvand
SIDE
28 af 106




Jobmanager
Paveman
DANBRO
Vejman.dk
Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående.
Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for
hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles.
En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved
hvert byggemøde.
Entreprenøren skal beskrive hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest
revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives.
Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning.
Stikprøvekontrollen af tavler, min. 20%, foretages af bygherren og sammenlignes med
kontrolskema. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og bygherrens kontrol, hæves kontrollen til 100%.
Den udvidede kontrol betales af entreprenøren.
6.2.7
Uddannelse og instruktion
Særlige krav til kurser ud over lovgivningen:
 ”Vejen som arbejdsplads”, se afsnit 8.2.1
Entreprenørens ingeniører, formænd, chauffører og medarbejdere, som er beskæftiget
med arbejder på veje i drift, skal alle have gennemført deltagelse i et af bygherren godkendt kursus ”Vejen som arbejdsplads”.
Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø
repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen.
For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende
indhold og kvalitet vil blive accepteret.
6.2.8
Styring af underentreprenører og leverandører
Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt
eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitetsog miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i
overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol).
SIDE
29 af 106
Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være
omfattet af en kvalitetsog miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktmaterialet.
Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.
6.2.9
Styring af bygherreleverancer
Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i kontraktmaterialet.
6.2.10
Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr
Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering
mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.
7.
Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne
Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende
sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” og ”koordinerende arbejdsmiljømøder”.
Terminologi: Den i branchen tidligere anvendte betegnelse ”sikkerhedsrepræsentant” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant.
7.1
Alment
AAB afsnit 7.1, 3. tekstblok, udgår og erstattes af:
Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende arbejdsmiljømøder. Referater af koordinerende arbejdsmiljømøder skal tilgå bygherren.
Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed.
Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til
kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikkerhed og sundhed.
På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø.
Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads.
Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoordinator.
SIDE
30 af 106
7.1.1
Koordinering
Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende arbejdsmiljømøder/byggemøder
mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker.
Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i
en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage.
7.1.2
Tidsplan
Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige arbejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette
kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.
7.2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder
7.2.1
Alment
AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af:
Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i
henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første
byggemøde.
7.2.2
Afgrænsning
Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende:
 Entreprisens anstillingspladser
 Fælles skurby
 Fælles adgangsveje
 Fælles foranstaltninger i forbindelse med belysning, renhold og ryddelighed for
fælles skurby/ anstillingsplads
 Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig
 Adgangsveje
 Byggepladsbelysning
Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag 5.
7.2.3
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af:
Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdelse
af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter.
Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren
med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator
ajourfører PSS´en.
SIDE
31 af 106
Entreprenøren skal sikre sig , at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med
PSS´en.
Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbejdet
kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.
7.3
Beredskabsplan
Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold :










Personskade
Tingskade
Nedfald af materialer
Uforudset jordforurening
Uforudset grundvandsforurening
Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient
Spild af brændstof og kemikalier
Brand
Dybe udgravninger ved afvandingsarbejder
Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse.
Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus.
Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres.
8.
Trafiksikkerhed og –afvikling
Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med betegnelsen ” afmærkningsplan for trafikafvikling”.
8.2
Arbejder ved eller på veje i drift
Tekst i AAB udgår og erstattes af tekst under pkt. 8.2.1 og 8.2.2:
8.2.1
Alment
Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet, Niels Bohrs Vej 30,
9220 Aalborg Øst.
Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Aalborg kommune.
Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget
med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for
råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave.
Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr.
færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren
og bygherren .
SIDE
32 af 106
Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af
vejtrafikken jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere eller hvor
der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.
8.2.2
Afmærkningsplaner for trafikafvikling
Bygherrens afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er foreløbig godkendt af
politi og vejmyndighed og skal anvendes ved entreprenørens ansøgning om rådighedstilladelse.
Entreprenøren skal i tillæg til trafikafviklingsplanerne for bygherrens kommentering som
minimum komme med følgende oplysninger:

Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterfølgende aktivitet.

Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det
konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling.

Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen.

Plan for arbejdsområdets indretning, jr. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder.
Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført i marken.
Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsareal og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må
ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden.
Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og fremsender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren.
Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed
over vejareal.
9.
Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere
9.1
Alment
Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af udbudsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2.
10.
Erstatningssager uden for kontraktforhold
Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse følges følgende procedure:
 Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatningskravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom.
SIDE
33 af 106



Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af
fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvarsplacering og det krævede erstatningsbeløb.
Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering
eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller såfremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om
sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren.
Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansvaret, kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede –
udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren.
SIDE
34 af 106
SAB – Arbejdsplads H07020.200
Arbejdsplads
SAB - Arbejdsplads er supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads
1
Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse
Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved
arbejdets start hovedsagelig som eksisterende vejarealer.
Trafikledelsessystem
Der er etableret og idriftsat et trafikledelsessystem (TL-system), som giver trafikanterne
trafikinformationer i anlægsperioden.
1.1
Igangværende entrepriser og arbejder
Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder
1.4
Forurenede arealer
Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i forurenede arealer henvises til SAB
jordarbejder, afsnit 7.
2.
Afsætning
Ved afsætningspunkter benævnt i det følgende forstås et midlertidigt etableret fikspunkt,
der anvendes til afsætning.
2.1
Bygherrens afsætning
Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning skal anvendes ved bygherrens og
entreprenørens afsætning:



Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til
DKTM
Koter angives i meter i henhold til bygherrens højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)
Vinkler angives i nygrader (400 gon)
Til entreprenørens afsætning må der ikke anvendes andre afsætningspunkter end de af
bygherren udleverede.
Snarest muligt efter kontraktindgåelse aftaler entreprenøren og bygherren form af afsætningsdata. Entreprenøren må påregne 5 arbejdsdages behandlingstid på udarbejdelse af
afsætningsdata.
Vejprojekt
Tværsnit for hver 20 m med koter og afstande til færdigvejs- og råjordstværprofiler. Tværsnitsdata udleveres desuden på digital form.
SIDE
35 af 106
Kantpæle
Afsætningsdata for kantpæle udleveres på digital form. Til brug for entreprenørens detailafsætning vil hver tavles placering i vejens længderetning blive markeret med træpæl ved
tilsynets foranstaltning. Yderligere data udleveres kun efter nærmere aftale og mod dækning af Vejdirektoratets udgifter. Der skal desuden påregnes 10 arbejdsdage til udarbejdelse af yderligere data.
Afvandingsprojekt
Afvandingsprojekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog)
samt afvandingsplaner.
Afsætningsdata skal derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes
afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøndene etableres.
Til brug for entreprenørens detailafsætning vil fundamenter til portaler, RL- og RT-masters
placering i vejens længderetning blive markeret med træpæl ved bygherrens foranstaltning.
2.2
Entreprenørens afsætning
Al øvrig afsætning påhviler entreprenøren, herunder også jævnlig kontrol af om bygherrens afsætningspunkter er blevet beskadiget.
Entreprenøren skal levere digitale leverancer til bygherren iht. IKT Beskrivelsen.
Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne.
Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter.
I forbindelse med entreprisens arbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for
alle 20 m-stationer:
a.
I påfyldningsområder: Afsætning af skråningsfod
b.
I afgravningsområder: Afsætning til skråningstop
Kørebaner
Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede afsætningsdata.
Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til
eksisterende vejoverflade.
3.
Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:
SIDE
36 af 106
Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og
som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inkluderer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved arbejder i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet.
Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal
et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være
indbefattet i arbejdsområdet.
Arbejdsstedet: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde og hvor
konflikt mellem de, der arbejder, og trafik kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt
eller stationært.
Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet, hvor der ikke udføres
vejarbejde, er gående arbejdsmæssig færdsel eller opbevares materialer.
Trafikvej: Vej, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i
større byer.
Lokalvej: Vej, der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker.
Desuden anvendes følgende definitioner:
Adgangsveje: Vej som entreprenøren har ansvar for – mellem det offentlige tilgængelige
vejnet og arbejdsområde/anstillingsplads.
Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag,
stationære arbejdssteder mv.
3.1
Arbejdsområder
Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste entreprisegrænser.
Entreprenørens opmærksomhed henledes på, at arbejdsområder på eksisterende vejarealer kun kan benyttes i omfang, jf. rådighedstilladelser.
For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser.
Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn.
De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren.
Der må ikke løftes byrder ind over uafskærmet spor i drift eller anden offentlig trafik, naboarealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser.
SIDE
37 af 106
Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes denne belysning dagligt ved arbejdets ophør.
Arbejdskøretøjer må ikke anvende nærlys når de i arbejdsområdet kører eller holder imod
kørselsretningen. Arbejdspladslys skal have plan skærm og være rettet bort fra trafikken,
så lysstyrken ikke overskrider lysstyrkekravet i følgende tabel:
Højde over vejen
6m
8m
10 m
12 m
14 m
16 m
Maksimal lysstyrke
1500 cd
3000 cd
5000 cd
8000 cd
11000 cd
15000 cd
Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med
bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger.
Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk
inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren.
Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket.
3.2
Arbejdsplads
Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads.
Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område som vist
på tegning H07020-9001.
Der er lavet en aftale med Tech College Aalborg for brug af arbejdsareal ved skolen. Arealet ligger på matr.nr. 13u Øster Sundby, Aalborg, med adresse Øster Uttrup vej 1, 9000
Aalborg.
I denne aftale gøres specielt opmærksom på følgende forhold:
Arealet ligger på matr.nr. 13u Øster Sundby, Aalborg, med adresse Øster Uttrup vej 1,
9000 Aalborg.
Arealet kan anvendes i perioden fra 27. juli 2015 til 31. december 2015.
Arealet kan anvendes af Vejdirektoratets entreprenør til møde- og opholdspavilloner,
mindre oplag af materialer (ikke sand, grus, jord og sten). Der opstilles ikke campingvogne eller andet til overnatning. Entreprenøren skal opsætte byggeplads-hegn om det lejede.
Rygning er forbudt på hele skolens område, hvilket entreprenøren skal overholde.
Tech College Aalborg leverer efter nærmere aftale, og mod betaling for forbrug, (el, vand
og kloak).
SIDE
38 af 106
Adgang til pladsen kan kun ske fra Øster Uttrup Vej af eksisterende vej på grunden. Der
udleveres adgangskort til port efter nærmere aftale mellem parterne. Porten er åben i tidsrummet ca. 6.30 – 17.00 mandag til torsdag (fredag kl. 16.00).
Af hensyn til øvrig færdsel til skolen, tilstræbes det, at materialelevering sker uden for tidsrummet 7.45 – 8.15 og 14.00 – 15.30.
Der kan etableres gående adgang fra det lejede til motorvejsrampen via det grønne område syd for det lejede. Entreprenøren retablerer i så fald hegnet mod rampen.
Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående
og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen.
På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der
benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.
Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og
arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder.
Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til
materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves
iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster
med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt.
Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for
afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.
Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele
entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og
lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren.
Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør.
For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for
teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri,
skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.
3.3
Adgangsveje
For adgang til del af arbejdsområde skal entreprenøren etablere ind- og udkørsel som vist
på tegning H07020-39401 – H07020-39406, jf. VD typetegninger for trafikafvikling nr.
24255, 24256, 24257 og 24260.
Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden
være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.
SIDE
39 af 106
De i BEK om bygge- og anlægsarbejde, §8, nævnte skilte skal opsættes med angivelse
af: ”Byggeplads – Adgang forbudt”.
Generelt gælder – udover færdsels- og vejloven - at:
 Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer
nærmere end 3,0 m fra kørebane kant efter nærmere aftale med vejmyndigheden
 Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet fra motorvej skal ske under
anvendelse af gult, blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke
spærrer for afvikling af trafikken
4.
Færdselsregulerende foranstaltninger
I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber, hvor forklaring på følgende er hentet fra ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:
Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart
definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer.
Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted.
Maskinelt vejarbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er
fører eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk
totalvægt på mindst 1,5 ton.
Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af
siddende, stående eller gående personer.
Beskyttelsesmodul: Maskine eller køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 7 tons, som
beskytter vejarbejdere mod vejtrafikken.
Desuden anvendes følgende definitioner:
Ubeskyttet arbejde: Arbejde hvor vejarbejderen i forhold til vejtrafikken er ubeskyttet indenfor arbejdsstedet. Maskinelt arbejde og arbejde bag beskyttelsesmodul betragtes ikke
som ubeskyttet arbejde. Vejarbejderen bærer personlige værnemidler som f.eks. sikkerhedsvest.
Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor
eller flytning af kørespor.
Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS.
Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antallet af kørespor på vejen inkl. ramper
4.1
Alment
Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave,
er gældende for entreprisen.
SIDE
40 af 106
Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den
etablerede afspærring og afmærkning.
Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for
trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder
og trafikområder.
Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.
Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommunen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver
og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik.
Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforanstaltninger, der etableres i entreprisen.
Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for
vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er:
Spærretider for vej nr. 70 (E45):
Mandag – Fredag:
Kl. 6.00 – 9.00 og kl. 15.00 – 18.00
Lørdag:
Ingen spærretid
Søn- og helligdage:
Ingen spærretid
Rejsedage:
Kl. 7.00 – 18.00
Der er flg. rejsedage i 2015: 09.10.2015 og 18.10.2015.
Se i øvrigt aktuelle spærretider på www.vejdirektoratet.dk.
På motorvejens trafikområder er vejforløbet, i udførelsesperioden, udformet til 70 km/t.
Ved udkørsler fra arbejdsområder, der er i venstre side af trafikretningen, skal hastigheden ved hver udkørsel ved bestilling sænkes kortvarigt til 50 km/t. Til regulering af hastigheden skal benyttes variable tavler. Hastighedsnedsættelsen skal indmeldes/koordineres med T.I.C. Alle hastighedsnedsættelser skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de påbegyndes og når de afsluttes. Se instruktion herfor på bilag 5.
4.2
Grænse mod arbejdsområder
På motorveje med nødspor kan der for vejarbejder etableres et arbejdsområde, inkl. adgangsveje, med en længde på maksimalt 500 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder
med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads.
For at færdiggøre alle nødvendige vejarbejder i et delområde med en længde over 500 m
inden den fastlagte tidsfrist, er det nødvendigt at flytte nødpladsen inden for delområdet.
Nødpladsen flyttes til ny lokalitet, der i arbejdsperiodens start forberedes hertil, ved at arbejder på ny lokalitet for nødplads er udført frem til og med udlægning af fremtidigt asfaltbærelag. Arbejderne på arealerne ved nødpladsens tidligere placering kan efter flytning af
SIDE
41 af 106
nødplads opstartes og færdiggøres sideløbende med de øvrige arbejder inden for delområdet. Tilsvarende skal i arbejdsområde med rampetilslutning udføres nye belægninger
for alternativt trace i området, så kørespor for rampe kan flyttes og belægninger i arbejdsområdet kan færdiggøres.
Nødpladsen etableres altid mod yderrabatten og tilgås fra det langsomme spor. Der etableres kun nødplads når der arbejdes i aktivitet 1.
Nødpladsen etableres som vist på principtegning 24255, og kombineres med arbejdsindog udkørsel.
I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider med lånt nødspor, er trafikområdet vejsidens 2 reducerede kørespor med kantbaner/rabatter – alt med en bredde
af det frie rum på min. 7,5.
I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i midterrabatten, består trafikområdet i hver vejside generelt af:
 Indre kantbane mod arbejdsareal
 2 reducerede spor
Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), energiabsorberende afspærring
eller trafikværn. Ved slidlagsarbejder i side mod nødspor, hvor trafik placeres i reducerede spor mod midterrabatten på færdig slidlag kan afstribning undlades helt eller delvis og
erstattes af kantafmærkning.
Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets
karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre
andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken.
Trafikværn
Der kan kun anvendes trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, se ”Bekendtgørelse
om afmærkning af vejarbejder mv. § 67”.
Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet.
Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg:



Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde.
Trafikværn med W (dyn) ≤ 0,10 m og H≥1,0 m må kun anvendes som trafikværn
mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres
tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt.
Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af
vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med
SIDE
42 af 106



underførte færdselsarealer anvendes trafikværn med W ≤ 1,3 m, højde H ≥ 0,8
m.
Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i
vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere
Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor arbejdsområdet, kommer ud i trafikområdet, skal anvendes trafikværn med H
≥ 1,00 m og W(dyn) ≤0,1 m..
Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m.
Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant
eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse
A.
4.3
Kortvarige lån af trafikområder
Entreprenøren kan i weekender få tilladelse fra vejmyndigheden via bygherren til sporspærringer eller andet lån af et trafikområde på motorvejen inkl. ramper.
Udenfor kan myldretid, undtagelsesvist tillades kortvarige sporspærringer for etablering af
et arbejdsområde i del af et kørespor på motorvejen i tidsrummet, eksempelvis i forbindelse med aflæsning af materiel og materialer, kontrol af underboring og udførelse andre
arbejder nær kørespor. Hertil anvendes afspærring som flg.:
 Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens tunge spor, udføres iht.
MO251.
 Arbejder, der påkræver afspærring af motorvejens hurtige spor, udføres iht.
MO252
 Arbejder, der kræver afspærring i Limfjordstunnellen udføres iht. Limfjordstunnellens forhåndsgodkendte trafikledelsesanlæg, som bilag 2 og bilag 3.
Meget kortvarige lukninger (op til 15 min.) af motorvejens ene vejside i en trafiksvag periode om aftenen/natten med politiets bistand kan i særlige situationer påregnes tilladt. Ethvert kortvarigt lån skal i forvejen specifikt godkendes af både vejmyndigheden og politiet.
Alle kortvarige godkendte indgreb skal den pågældende dag indmeldes til T.I.C., når de
påbegyndes og når de afsluttes. Indgrebene skal senest dagen før kl. 12 være varslet til
tilsyn.
Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruks for Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder
på motorveje”.
4.4
Adgangsåbninger
På motorvejen er adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeret primært ved begyndelsen/enden af en afmærkning af et arbejdsområde.
SIDE
43 af 106
I de øvrige faser på motorvejen etableres adgangsåbninger til arbejdsområder på tilsvarende måde, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse faser ikke en del af trafikområdet.
Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller motortrafikvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger.
4.5
Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger
4.5.1
Alment
Entreprenøren skal påregne arbejdet udført i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser,
medmindre andet aftales med bygherren.
Beskrivelsen af, hvilke aktiviteter der udføres i de enkelte faser, er ikke fuldstændig, ligesom der kan være mindre forberedende eller afsluttende arbejder, der skal udføres mellem faserne.
Adgangsvejene beskrevet nedenfor er også vist på anlægsfaseplanerne med nedenstående navne.
Alle de nedenstående henvisninger til tegninger skal findes i ”Tegningslisten”. Standard
tegningerne findes i Håndbog. Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje.
Inden aktivitet 1 opstartes kan entreprenøren udføre forberedende arbejder indeholdende
rydning af træer og bevoksning samt muldarbejder i udsætningsområder. Der må ikke foregå arbejder indenfor sikkerhedszonen.
Arbejdsområdet tilgås altid fra E45 i sydgående retning.
Anlægsfase 1 - Aktivitet 1
Anlægsfaseplan
Afmærkningsplan for trafikafvikling
Bilag 2
tegning nr.
tegning nr.
H07020-39201
H07020-39401 – H07020-39403
Trafikafvikling
Eksisterende nødspor langs E45 inddrages i arbejdsområdet og der vil være to kørespor i
sydgående retning på hhv. E45 mod Århus og ind ad Kridtsvinget. Køresporene på E45 vil
have reduceret bredde.
I særlige situationer kan E45 indsnævres til et spor og ligeledes et spor i Kridtsvinget,
hvilket kun må ske i weekendnætter. Dette skal aftales med tilsynet.
Ved NV frakørselsrampe v. Øster Uttrup Vej skal der være passage for alle køretøjer på
anlagt interimsvej.
Ved udkørsel fra arbejdsområdets ved NV frakørselsrampe v. Øster Uttrup Vej skal arbejdskøretøjer benytte frakørselsrampen op til Øster Uttrup Vej, uanset om køretøjet skal
videre sydpå.
Anlægsarbejde
I denne anlægsfase skal den vestlige side af motorvejen etableres, herunder afvanding,
belysning, autoværn og nyt nødspor.
SIDE
44 af 106
Anlægsfase 2 - Aktivitet 2
Anlægsfaseplan
Afmærkningsplan for trafikafvikling
tegning nr.
tegning nr.
H07020-39202
H07020-39404 – H07020-39406
Trafikafvikling
Trafikken sideflyttes mod vest og ud på det nyetablerede nødspor. Der vil fortsat være to
kørespor i sydgående retning hhv. på E45 mod Århus og ind mod Kridtsvinget. Køresporerne på E45 vil have reduceret bredde.
I særlige situationer kan det hurtige af de spor spærres, hvilket kun må ske i weekendnætter. Dette skal aftales med tilsynet.
Anlægsarbejde
I denne anlægsfase skal der etableres den østlige side af motorvejen – selve udvidelsen
fra to til tre spor, herunder afvanding og belysning.
Anlægsfase 3 - Omkørsel
Omkørselsvejvisning
Bilag 3
tegning nr.
H07020-39301
Trafikafvikling
Der laves omkørsel for trafikken fra nord mod Århus. Trafikanterne skal kunne orientere
sig vha. omkørselsvejvisningen.
Anlægsarbejde
I denne anlægsfase skal der udlægges slidlag og udføres kørebaneafmærkning i hele vejens bredde på E45 i sydgående retning. Arbejdet skal udføres som natarbejde, jf. SAB –
Styring og samarbejde, afsnit 3.1.
Gældende for alle anlægsfaser
I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht.
de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling:







4.5.1.1
Trafikværn.
Midlertidig kørebaneafmærkning.
Diverse færdselstavler
Energiabsorberende afspærring.
Gult blink, lys eller løbende lys.
Afmærkningsvogne/TMA.
Interimsbelægning
Arbejdets omfang
Arbejdet omfatter:
 Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer.
 Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper.
 Infotavler
SIDE
45 af 106
Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende.
Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og
vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer.
Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og T.I.C., forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger.
4.5.2
Materialer
Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ” Håndbog: Afmærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave.
4.5.2.1
Midlertidig kørebaneafmærkning
På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med
RL som min. R3 iht. AAB for kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af kortere varighed
(under en uge) kan anvendes gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB for
kørebaneafmærkning.
Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2
mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen.
Kantlinjer udføres profilerede udenfor tættere bebygget område, dog ikke på ramper.
4.5.2.2
Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler
Der anvendes følgende tavler:
 Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og
Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.
 Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på
hhv. én eller to standere.
 N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. Håndbog for afmærkning
af vejarbejder
 N44, markeringskegler
 Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44.
 O41-45 på 2 standere
 N 43 spidsmarkering
Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.
4.5.2.3
Trafikværn
Krav til trafikværn fremgår af ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. § 67”.
4.5.2.4
Energiabsorberende afspærring eller autoværnsbegyndelser
Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:
SIDE
46 af 106


Enkeltdæksæt som påkørselsdæmper foran autoværnsender jfr. manual for trafikafvikling
Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som tværafspærring
Som autoværnsender kan anvendes godkendte energiabsorberende autoværnsbegyndelser testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.
4.5.2.5
Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys
Nedennævnte skal overholde krav i ”Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv.”:
 Z93 Gult blinksignal.
 Løbelys.
 N46 markeringslygter.
4.5.2.6
Afmærkningsvogne
Der anvendes 4 m tavlevogn iht. ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m.”.
4.5.2.9
Mobile fundamenter
Mobile fundamenter til skiltestandere, hegn m.v. skal være eftergivelige eller lavere end
0,10 m.
4.5.3
Udførelse
4.5.3.1
Generelt
Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren.
Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til
rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne.
Sammen med den overordnede plan udarbejder og fremsender entreprenøren en procedure, som angiver i detaljer eksempelvis tidspunkter for aktiviteter, hvad der skal laves,
hvem der er på stedet og hvem, der kan kontaktes, hvis noget uforudset skulle indtræffe.
Ved start af en omlægning indmeldes dette til T.I.C.
Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til T.I.C.
Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så
nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles.
Ved alle trafikomlægninger på motorveje inklusive ramper fjernes med plantallerkenfræser eller ved vandfræsning alle kørebane-afmærkninger, der ikke er i rigtig placering for
forestående placering af kørespor.
SIDE
47 af 106
Eksisterende kørebaneafmærkning, der ikke er på belægning – der fjernes ved fasens
belægningsarbejder – anbefales fjernet forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde.
4.5.3.2
Trafikværn
Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase.
Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse
overgangstykker anvendes.
Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning.
Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets
dynamiske arbejdsbredde.
4.5.4
Kontrol
4.5.4.1
Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning
Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit.
Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2
gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle kontroller dokumenteres med logbog.
På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. kontrol mellem kl. 11:00 og
13:00 og 3. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være
mindst 6 timer mellem de to kontroller, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00.
Kontrollen fremgår af logbogen.
Ved tilkald fra bygherren eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger
(eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en
mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er
påbegyndt.
Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.
4.5.4.2
Logbog
Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog med video indhold, der som minimum har følgende informationer:
Vedr. daglig gennemgang:
 Hvem har forestået eftersynet og hvornår?
 Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?
 Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater).
 Hvad er rettet og hvornår.
 Er der foretaget andre foranstaltninger(fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?
SIDE
48 af 106
Hvert tilsyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder.
Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal:
 Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført.
 Hvem har udført ændring, hvorfor.
 Hvornår er indmeldinger herom givet til T.I.C og af hvem.
5.
Ledninger
Af tegningsmaterialet fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har
kendskab til.
Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler, kabler for nødtelefoner og kabler for motorvejens belysning,
ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne.
Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler.
Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før
arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler.
Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger
flere gange.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives der besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved
anlægsarbejdet, orienteres ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af
ejerforhold.
Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet:
 Lavspændingsledninger:
 Vejafvandingsledninger:
Alt som vist på ledningsplan H07020-8001.
Entreprenøren skal være opmærksom på at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i
frostvejr.
Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning.
Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede.
Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.
5.1
Verifikation af eksisterende ledninger
Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen,
blotlægger entreprenøren ved håndgravning alle eksisterende ledninger og kabler, som
SIDE
49 af 106
berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af
ledningerne overholdes.
Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes
bygherrens tilsyn og ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger.
Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger.
5.2
Sikring
Entreprenøren udarbejder arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger, som skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast.
Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg afstives den fritliggende installation
mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes.
Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast
fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser.
5.3
Døde ledninger
Døde ledninger opgraves, frasorteres den opgravede jord og bortskaffes i det omfang, de
er til gene for efterfølgende arbejder jf. SAB - Jordarbejder. Det bemærkes, at der i ledningsprotokollen kan være angivet enkelte døde kabler/ledninger, som kan fjernes. Inden
opgravning skabes vished om, at ledningen/kablet virkelig er død/dødt.
Døde ledninger og kabler omfatter primært:

6.
Annullerede el- og tele-/signalkabler.
Laboratoriefaciliteter
De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til
de fremlagte prøvningsmetoder, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.
I denne forbindelse skal en entreprenør – der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater kontrolleret / kalibreret i forhold til Vejdirektoratets laboratorium – i god tid
inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af
de til kontrollen / kalibreringen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc.
Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier
som angivet i SAB samt AAB.
SIDE
50 af 106
Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres
af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.
Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet
og gøres tilgængelige for bygherren i JobManager.
Ved entreprisens opstart indkalder entreprenøren bygherren til laboratoriemøder om hhv.
jord og belægning med deltagelse af bygherren for afstemning af forventninger til arbejdsgange. Bygherrens paradigmer til laboratoriemøder/forberedende møder kan anvendes. De findes på Leverandørportalen -> Retningslinjer og paradigmer -> Indkøb: Entreprisestyring -> Møder i anlægsfasen -> Paradigmer.
7.
Miljøforhold
7.1
Alment
Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods
iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt
mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales
nærmere med bygherren.
7.2
Støjgener
Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt
støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.
Målinger skal gennemføres efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, se
www.mst.dk.
7.3
Vibrationsskader og vibrationsgener
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder
samt metoder og udstyr for måling af vibrationer.
7.4
Støvgener
Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften
uden for arbejdsområdernes afgrænsning.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges.
Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse.
Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission
af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.
SIDE
51 af 106
Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion
kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.
7.6
Forurening af tilstødende veje og konstruktioner
Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer,
autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt
under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst
muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer.
Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye
vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener.
Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres
på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.
7.8
Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening
Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfældningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af recipienter i
form af søer, vandløb eller lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam,
oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et
omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening.
Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse
svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.
Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene
vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer.
Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til
sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den
overvågning og opfølgning, der vil finde sted.
7.9
Affaldshåndtering og -bortskaffelse
Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive:
 hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under
entreprisens gennemførelse
 hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen
 kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med
gældende affaldsregulativ
SIDE
52 af 106
 containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold
 oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning
7.9.1
Materialer og produkter
Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende
materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der findes egnede alternativer.
Der skal, så vidt muligt:
 anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for
vedligehold
 undgå anvendelse af PVC rør
 vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler
 anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse
 vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå
størst mulig genanvendelsesgrad.
 Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering.
Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.
8.
Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser
Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geoteknisk rapport som nævnt i
SB § 2 stk. 2 punkt i. Indholdet af denne forudsættes bekendt af entreprenøren.
Afpropning
Inden anlægsarbejderne igangsættes, skal filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser sløjfes. Undtaget herfor er de boringer, entreprenøren efter aftale med tilsynet bibeholder i udførelsesperioden for pejling af
vandstand. Disse boringer sløjfes, når behovet for pejling er ophørt.
De filtersatte geotekniske boringer fremgår af den geotekniske rapport.
Sløjfning foretages i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og
brønde på land” (BEK nr. 1260 af 28/10/2013).
Ved geotekniske boringer skal minimum den øverste meter af boringen forsegles med
bentonit.
Sløjfningen skal udføres efter aftale med tilsynet.
SIDE
53 af 106
SAB – Jordarbejder H07020.200
Jordarbejder
Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder
1.
Alment
Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget.
2.
Forberedende arbejder
2.2
Rydning
2.2.1
Alment
Rydning fremgår af tegningsbilaget.
Under rydningen hører også:
Autoværn
Arbejdet omfatter nedtagning af vejautoværn inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager.
Portaler
Arbejdet omfatter nedtagning af 2 stk. portaler inkl. fundamenter og bortskaffelse til godkendt modtager.
Øvrigt vejudstyr - kantpæle, belysningsanlæg, signalanlæg, større tavler m.v.
Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling i depot til genanvendelse i projektet.
2.2.3
Udførelse
For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen
må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnitsvis.
Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt.
Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.
2.4
Opbrydning og optagning af belægninger
2.4.1
Alment
Befæstelser
Arbejdet omfatter opbrydning, optagning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og en del
af de underliggende ubundne bærelag.
Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag, jf. geoteknisk rapport.
SIDE
54 af 106
Afstribning
Fjernelse af afstribning på blivende vej- og stiarealer, hvor der ikke pålægges nyt slidlag,
skal udføres med plantallerkenfræser eller tilsvarende, således at overfladen beskadiges
mindst muligt. Det demarkerede areal skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%)
og afstrøes med stenmel.
Hvor der udføres demarkering på ABB, forud for slidlagsbelægning skal denne udføres
med finvalset fræser med en linjeafstand på maksimal 8 mm.
Asfaltfræsning
Ved tilslutning til eksisterende belægninger skal der udføres fortanding ved fræsning.
Ved sideudvidelser skal der efter fortandingsfræsning rengøres grundigt med højtryksspuling eller lignende før klæbning.
Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten asfaltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses.
Asfaltskæring
Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfaltarealer.
Rillefræsning
Arbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbelægninger i forbindelse med tilslutning til eksisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger.
Chaussésten, granitkantsten m.m.
Arbejdet omfatter opbrydning og bortskaffelse af fundamenter til en af tilsynet godkendt
modtager.
2.4.3
Udførelse
Asfalt, betonrester, sløjfede ledninger og kabler m.m. genanvendes eller bortskaffes ved
entreprenørens foranstaltning. Dokumentation for lovlig bortskaffelse afleveres til tilsynet.
Opbrydning af ubundne vejmaterialer uden for fremtidigt vejareal skal udføres på en sådan måde, at den opbrudte vej efter muldudlægning er i plan med det omliggende terræn.
Området skal efter muldudlægning fremstå som en jævn, harmonisk flade. Dette medfører, at dele af dæmninger skal bortgraves, eller at jordmaterialer skal tilføres.
3.
Muldjords- og blødbundsarbejder
3.1
Muldjord
3.1.1
Alment
Afrømning
Arbejdet omfatter afrømning af muld:
a) Inden for bassinets fremtidige skråningstop
b) I udsætningsområder
SIDE
55 af 106
Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet
i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7.
Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal
deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom.
Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske
rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor
ikke i råjordsdisponeringen.
Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter.
Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbeklædning af nedennævnte områder.
Udlægning
Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer:
a) udsætningsområder, t=0,30m
Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget.
Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte
muld.
3.1.3
Udførelse
Efter muldudlægning pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød
og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt.
4.
Tørholdelse
4.1
Afværgeforanstaltninger
Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes.
Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interimsveje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner, jf.
typetegning nr. 768.
Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres.
Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende dimension, således at opholdstiden bliver længst mulig.
Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer.
Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrettelægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb.
SIDE
56 af 106
Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geotekstil
pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet.
Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tørvejrssituationer).
Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid
sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl.
Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding.
5.
Råjordsarbejder
Afgravning og indbygning henholdsvis udsætning fremgår af nedenstående skemaer.
Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen.
5.1
Der er forudsat udført jordstabilisering af råjorden på visse strækninger efter aftale med
tilsynet.
Afgravning
5.1.1
Alment
Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra opbrudte nødspor, etablering af et nyt 3.
spor og regnvandsbassin.
5.1.2
Materialer
For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordarts-beskrivelser
og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapport.
5.1.3
Udførelse
Generelt
Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener for motorvej og ramper fremgår af
skemaet nedenfor.
Ved sideudvidelser i nødsporet er udgravning forudsat til 0,475 m under eks. færdigvej og
i det nye 3. spor er koblingshøjden på 1,065 m målt fra eks. færdigvej.
Vej
MV Nødspor
MV nye
3.spor
Bassin
Sum
Strækning
(m)
Total
Afgravning
(m³)
Afgravning
til
indbygning
(m³)
Afgravning til
udsætning
(m³)
291735 - 292440
730
50
680
291500 - 292560
4800
0
4800
292500
430
0
430
5960
50
5910
Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at
permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtståen-
SIDE
57 af 106
de grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af
planum imødegås. Dette gøres fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum. Fra dette niveau etableres byggedræn, og først når afdræningen er effektiv, færdigudgraves til planum.
I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrettelægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum.
Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man overalt anvender de bedst egnede materialer til indbygning.
5.2
Indbygning
5.2.1
Alment
Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne.
Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af
dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til anvendelse efter tilsynets anvisning.
Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det omfang de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen.
5.2.2
Materialer
Den leverede råjord må ikke indeholde japansk pileurt, herunder rod- og stængeldele af
denne.
Den leverede råjord skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt
uden forudgående nedtørring.
Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskellen mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4%, vil umiddelbart
kunne accepteres.
5.2.3
Udførelse
Placeringen af indbygnings- og udsætningsvolumenerne for motorvejen fremgår ovenstående skema.
Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det underliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af
friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen.
Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m.
Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale.
Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej.
5.2.4
Kontrol
Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1000 m3 indbygget jord, udgør et kontrolafsnit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks. 2500
2
m et kontrolafsnit.
SIDE
58 af 106
5.4
Udsætning
5.4.1
Alment
Råjordsarbejdet omfatter udsætning af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsager ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et overskud i projektet.
5.4.3
Udførelse
Udsætningsområdernes beliggenhed fremgår af planerne.
Udsætningsområdernes kapacitet fremgår af nedenstående skema:
Udsætningsvolumen
( m³)
Udsætningsområde
TSA 23 Aalborg N Nordøst kvadrant (Udsætningsområde 2)
TSA 23 Aalborg N Sydøst kvadrant (Udsætningsområde 1)
1700
I alt
9000
7300
Udsætningsmuld og overskudsmuld skal fordeles på udsætningsområdet.
Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder.
5.4.4
Kontrol
Inden muldudlægning afleverer entreprenøren et nivellement af udsætningsområderne til
tilsynet.
6.
Græssåning
6.1
Græs
6.1.1
Alment
Alle ryddede skråninger, bassiner, rabatter, udsætningsområder og trug skal tilsås med
græs.
6.1.2
Materialer
Der skal anvendes en frøblanding bestående af:

Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis)

Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata)

Stivbladet svingel (Festuca Durinscula)

Krybende hvene (Agrostis stolonifera)

Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.)

Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum)
35%
25%
20%
5%
5%
10%
2
Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m .
Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. hvene og italiensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sortsprøvning, er anerkendt til plænebrug.
SIDE
59 af 106
For alm. hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af
Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.
6.1.3
Udførelse
Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til erosion.
2
Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m . For at sikre fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir.
2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse.
Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning.
6.1.4
Kontrol
Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.
7.
Håndtering af forurenet jord
7.1
Alment
Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal.
Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, transport, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger under afsnit 3 og 5.
Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgravningsmængder.
Definitioner
Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de belagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger.
Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabatjord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord.
Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen.
SIDE
60 af 106
Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner.
Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter.
Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på områdeklassificerede (byzone-) arealer.
Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på områdeklassificerede (byzone-) arealer.
Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus.
Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening.
7.3
Genplaceringslokaliteter
Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal genplaceres inden for projektet.
Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,1 m sand eller på fastbelægning.
SIDE
61 af 106
SAB – Afvanding H07020.200
Afvanding
Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.
1.
Alment
1.1
Omfang
Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder:

supplering af og tilslutning til eksisterende afvanding

annullering af eksisterende afvanding

regulering af eksisterende brønde

anlæg af faskine
Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er hentet fra gamle afvandingsplaner og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker.
Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste
kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper.
Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for
valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.
Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges
som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i
udbudsmaterialet.
Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbejder.
Følgende merydelser kan blive aktuelle:

Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nødvendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld.

Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde
af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet.

Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg
mindre end 1,0.

Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og afløbsledninger.
1.2
Generelt grundlag
Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyldes, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.
Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf,
er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1.
SIDE
62 af 106
2.
Materialer
2.2
Dræn
2.2.2
Plastdrænrør
Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål.
Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters
standardprogram.
Vejdræn
Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i
2
ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m ).
Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør
2
af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m ).
Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale
midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe
med stærkt afvigende farve fra røret.
Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.
Byggedræn og bundsikringsdræn
Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.
2.3
Tætte ledninger
2.3.1.1
Betonrør, standardrør og specialrør
Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke
som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne
henholdsvis "B" og "FR".
I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B"
eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstrækningen
anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.
2.3.2
Plastrør
Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal
2
være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m ).
Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid
være mindst som de tilsvarende rør i beton.
2.3.2.1
Plastrør, gravitation
Plastrør skal overholde følgende:
SIDE
63 af 106
Rør og formstykker, PVC-U
Normkrav
Rør og formstykker, PP
Rør og formstykker, PE
Strukturrør af
PVC-U, PP og PE
DS/EN 1401
DS/EN 1852
DS/EN 12666
DS/EN 13476-2 eller -3
Slagtest
Gennemføres ved
–10º C iht. DS/EN
1401,
tabel 10
Gennemføres ved
1852,
tabel 8.
Gennemføres
ved –10º C iht.
DS/EN 1852, tabel 8 eller DS/EN
1401, tabel 10
Gennemføres ved
13476-2 eller -3,
annex H.
K-værdi
Mindst 65 iht.
DS/EN 922
Styrke
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne over for indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t.
Supplerende
Krav
Tætningsringe
Tæthed
af samlinger
Specielt for PVC-U:
mindst 65 iht.
DS/EN 922.
Fittingsmateriale
skal have modstandsevne overfor
indvendigt tryk,
svarende til 10
MPa, 60º C og
1000 t.
Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.
Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spidsende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.
Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger:
Nominelt mål
Ø160
Ø200
Ø250
Ø300 og Ø315
Ø400
Ø500
Ø600
Ø700
Ø800
Ø900
Ø1000
Ø1100
Ø1200
Ø1300
Ø1400
Ø1500
Ø1600
Ø2000
Minimum indvendig diameter i mm.
149
180
233
283
392
491
588
684
781
885
985
1085
1185
1285
1385
1485
1585
1985
SIDE
64 af 106
2.3.2.2
Plastrør, tryk
Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).
2.3.4
Andre materialer
Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor ledningstoppen ligger mindre
end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene
for bundsikringsmateriale, kvalitet II.
2.3.5
Annullering
Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på
fck= 1-5 MPa.
2.4
Brønde
2.4.1
Dæksler, riste, stiger mv.
Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2.
Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning.
Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600.
Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kN,
med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel.
Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124.
Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsynes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes
med fast karm.
Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm.
Ø600 mm riste leveres med min. 850 cm2 gennemstrømningsareal fordelt på maks. 30
stk. aflange huller.
For nedløbsbrønde gælder:
o
Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261 og 26269.
o
Karm skal være med langt skørt.
o
Karm langs kantsten skal være med 3 flanger og hængslet så rist lukker i
med kørselsretning.
o
Øvrige karme skal være med 4 flanger.
o
Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af
brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belægning.
o
Tværsnit af flanger skal være ensartet.
o
Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist.
o
Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45000 mm2.
SIDE
65 af 106
2.4.3
Plastbrønde
Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:
Nominelt mål
Ø315
Ø450
Ø600
Ø800
Ø1000
Ø1250
2.5
Minimum indvendig diameter i mm.
275
395
595
795
985
1235
Betonbygværker
Betonbygværker skal overholde kravene i AAB - Betonbroer. Bygværker udføres i henhold
til typetegninger
2.5.5
Linjeafvanding
Til sikring mod overløb til omliggende arealer fra den planlagte faskine ca. km 292.5 etableres der en overløbsrende bestående af et kombineret rende og rist system i 100% vandtæt og frostsikker beton i én enhed – uden løse riste, certificeret i henhold til EN 1433.
Systemet skal have en indvendig bredde på min. 200 mm.
Systemet skal kunne tætnes med vandtætte samlinger i henhold til EN 1433 og skal indeholde et komplet tilbehørsprogram som bl.a. renseelement, bladfang og endevægge. Udløb skal være med integreret læbetætningsring for tilslutning af kloakrør.
Rendens hydrauliske kapacitet skal være mindst 50 l/sec ved 25 ‰ fald.
2.7
Jordkonstruktioner
Hvor der på typetegninger og i tilbudslister er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150 kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten
32/150 bortfalder kravet om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne.
Faskine/ regnbed.
Med henblik på at nedsive vejvandet fra en del af de belagte arealer etableres der i midterrabatten ca. st. 292.500 en kombineret faskine/ regnbed.
Faskinen/ regnbedet opbygges af materialer som angivet på ”principskitse regnbed/ faskine”.
3.
Udførelse
3.1
Generelt
Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern
afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet.
SIDE
66 af 106
Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennemføres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.
Entreprenøren skal, ved etablering af brønde på eksisterende ledningsstrækninger eller
disses forlængelser, ved forudgående opmåling på stedet, sikre sig, at brøndene placeres
i flugt med ledningsstrækningernes centerlinjer.
3.2
Dræn
3.2.1
Opgravning
3.2.1.2
Vejdræn
Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens
bredde skal være mindst 0,50 m.
3.2.2
Lægning, samling og tilfyldning
Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.
3.2.2.3
Vejdræn
Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset
opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum.
Vejdræn skal følge vejens krumning.
3.2.2.5
Byggedræn
Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved
nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig periode og afproppes efter endt brug.
3.3
Tætte ledninger
3.3.1
Opgravning
Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale
med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.
3.3.2
Understøtning, lægning, samling og tilfyldning
Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig afstand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne.
Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal
ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås
fleksibel samling.
Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i samme kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det
nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning.
SIDE
67 af 106
Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mellem kronekanterne være friktionsmateriale.
Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre
end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10
m over ledningstop.
Udbedring af skader på eksisterende ledninger.
Bygherren er for tiden i gang med at få TV-inspiceret en del af det eksisterende ledningsnet og har indtil videre konstateret 3 ledningsbrud indenfor projektområdet. Det må påregnes at der kan dukke flere skader op, og de forventes udbedret lokalt ved opgravning
og reparation. Entreprenøren vil blive anmodet om at udbedre disse skader efter nærmere aftale med tilsynet i hvert enkelt tilfælde.
3.3.2.4
Annullering af ledninger
Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer:
o
Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes (med sand eller beton)
o
Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes
o
Øvrige ledninger afproppes
Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet.
De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.
3.4
Brønde
1,00 m brønde udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede brøndbunde. 1,25 m brønde udføres in situ som vist på typetegning nr. 26203. Brønddelene
samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse.
Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning
nr. 26202, 26261 eller 26269.
Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist:
o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m.
o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m.

Dæksel- og ristekoter:
o -0,05 m / -0,08 m i trug
o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade)
o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt
Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.
Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktionsmæssigt svarer til betonringene.
SIDE
68 af 106
Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning
nr. 26261 eller nr. 26269.
Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde
med rist i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr. 26202. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke.
I forbindelse med etablering af brøndene 102, 103, 104 105 og 106 bliver der af sikkerhedshensyn behov for ekstra udgravning i skråningen. Brøndene er placeret ved foden af
en anlæg 1,5 skråning og med bundkote ca. 2 m under terræn. Udgravning ind i skråningen kan udføres med anlæg 1 for etablering af brøndene 103, 104 og 105, mens der ved
udgravning for brønd 102 og 106 kan anvendes anlæg 0,5.
3.5
Betonbygværker
Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfabrikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.
3.5.5
Linjeafvanding
Linjeafvandingen til overløbssikring lægges med vandret overside i den angivne kote og
monteres i henhold til producentens generelle lægningsvejledning.
3.7
Jordkonstruktioner
Faskine/regnbed.
Med henblik på at nedsive vejvandet fra en del af de belagte arealer etableres der i midterrabatten ca. st. 292.500 en kombineret faskine/regnbed.
Faskinen/regnbedet opbygges som vist på ”principskitse regnbed/faskine”.
Ledningsstrækningen 596 – 597 afbrydes og afproppes, når faskinen inkl. tilløb og afløb
er etableret.
Hvor terrænet omkring faskinen ligger lavere end kote 5.20 etableres en sikret overløbskant i form af en betonplanke bxh = 150 x 500 mm. Planken funderes på et 100 mm tykt
lag SG i 500 mm bredde. Betonplanken armeres med 4 stk Y 8 mm armeringsjern. Den
kan udføres i sektioner á 3 – 5 m.
3.7.4
Sikring af ind- og udløb
Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningen nr. 26511.
3.8
Vandlænsning
Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet foreligger.
SIDE
69 af 106
3.9
Diverse arbejder
3.9.2
Afstivning
Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales
med tilsynet inden arbejdet opstartes.
3.9.6
Underboring af ledning
Underboring skal udføres på følgende lokaliteter:
 E45, station 292/500 (langs med eksisterende spoletracé)
Underboringer udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af pilotrørsmetoden.
De anførte dybder er omtrentlige gennemsnitsdybder under vejoverflade/terræn.
Underboringer udføres med PE trykrør .
4.
Kontrol
4.3
Udførelseskontrol
4.3.1
Registrering og indmåling
Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyanlagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med
støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, ledningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, eksisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vandløb samt foringsrør og foringsrørsender.
Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen
med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden
konstruktionen tildækkes.
4.3.1.1
Nivellement af ledninger
Dræn
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt.
Ved fald under 10‰:
Ved fald over 10‰:
pr. 10 m
pr. 20 m
Tætte ledninger
Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved retningsændringer, vertikalt eller horisontalt.
Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01
m.
SIDE
70 af 106
Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen,
som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende ledninger.
4.3.1.3
Indmåling af knuder
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabsdata for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for
knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende knuder.
4.3.1.4
Borerapporter
For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette
borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivellement af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder
og start- og slutkoter m.v. Koordinater skal inddateres i webvand.
4.3.1.5
Indmåling af ledningstilslutninger
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompasretning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af
tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.
4.3.1.6
Indmåling af ledningsknækpunkter
Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde.
Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.
4.3.1.7
Annullerede ledninger
For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvolumen. Opgørelse afleveres til tilsynet.
Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand.
Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaffelse afleveres til tilsynet.
4.3.2
Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning
Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i omkringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr.
brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog minimum 2
stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand.
4.3.3
Betonbygværker
Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning.
Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.
SIDE
71 af 106
4.4
Kontrol af det færdige anlæg
4.4.1
TV-inspektion
Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger.
Herudover kan det blive aktuelt at TV-inspicere enkelte eksisterende nabostrækninger.
Dette aftales i hvert enkelt tilfælde med tilsynet.
TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og
optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kontrolordning.
Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er
konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden udlægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen.
På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan
f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Medie, format og omfang aftales med tilsynet.
Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand.
Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TVinspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CDrom med data i DAS-format.
SIDE
72 af 106
SAB – Bundsikring af sand og grus H07020.200
Bundsikring af sand og grus
Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.
1.
Alment
Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter indbygning i alle veje inden for entreprisen.
2.
Materialer
Alle materialer i bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II.
Kravene til bundsikringen suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < 7.
3.
Udførelse
3.2
Udlægning
Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.
3.3
Komprimering
Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.
3.5
Arbejdstrafik
Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Efter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i
hele planums udstrækning.
4.
Kontrol
4.2
Materialer
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
4.3
Komprimering
Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes
gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af
komprimeringskontrollen.
2
Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m .
4.4
Overflade
Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet.
SIDE
73 af 106
Stabilt grus
Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.
1.
Alment
Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende:

DS/EN 1097-2 Metoder til bestemmelse af knusningsmostand (Los Angeles)
Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført i tegningsbilaget (belægningsskemaet).
2.
Materialer
Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II.
Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav:

Knusningsgraden ved Los Angeles må højest være 30 %, kategori DS/EN 13424
LA30.
3.
Udførelse
Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til tegningsmaterialet.
3.3
Komprimering
Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.
4.
Kontrol
4.1
Generelt
Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.
4.2
Materialer
Materialeanalysen omfatter endvidere bestemmelse af knusningsgrad pr. påbegyndt ca.
3
500 m . Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt
3
2500 m .
Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.
SIDE
74 af 106
4.3
Komprimering
Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.
4.4
Overflade
Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6
punkter pr. profil. For nødspor mindst 4 punkter pr. profil.
Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet.
SIDE
75 af 106
SAB – Varmblandet asfalt H07020.200
Varmblandet asfalt
Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.
1.
Alment
1.1
Entreprenørens ydelser
Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (belægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af
en forventet trafikbelastning i en 20 års periode.
Særlige forhold
Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30 meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning,
medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.
Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.
1.2
Underlag
Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SGlaget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kravene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.
1.3
Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse
Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.
1.4
Genbrug
Der må ikke anvendes genbrugsmaterialer i slidlag på motorvej og ramper.
1.5
Funktionskrav
1.5.1
Friktionskoefficient
Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er opnået, efter at afhjælpning har fundet sted.
Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvejen og rampen ved TSA 23 Kridtsvinget.
1.5.2
Jævnhed i længderetning
Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets profilograf.
SIDE
76 af 106
Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil
bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være
bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.
Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på motorvejen.
Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målingerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.
Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning
har fundet sted.
1.5.3
Profil
Langbølgethed må ikke forekomme.
Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af
ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævnhedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang retskede.
Tværfald
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre
end 3‰.
Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt
være mindre end 3‰.
2.
Materialer
2.1
Råmaterialer
2.1.1
Bindemidler og klæbemidler
Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fastsættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor alene påhviler entreprenøren.
For slidlagsmaterialer på motorvejen skal anvendes modificeret bitumen af elastomertypen overholdende krav til elastisk tilbagegang på mindst 50 % jf. Bindemidler og klæbemidler – Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål.
2.1.2
Stenmaterialer
ABB
På motorvejen skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor.
Slidlag
Til grovfraktion skal, bortset fra lyst tilslag, anvendes knuste klippeskærver.
SIDE
77 af 106
2.2
Varmblandede asfaltmaterialer
2.2.0
Generelle krav
For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallstabiliteten, er disse krav gældende i denne entreprise.
Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåelsen.
For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente
egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method
B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal forelægges bygherren.
ABB
På motorvejen er krav i AAB svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor gældende.
For motorvejen gælder følgende ændringer:
 Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0.
 Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0.
SMA11
For motorvej gælder følgende ændringer:
 Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 7,0 til 6,0.
 Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 95,0 til 96,0.
2.2.1
Lyst tilslag
Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til belyst vej, medmindre
andet er angivet nedenfor.
3.
Udførelse
3.1
Afretning og opretning
Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som
bindemidlet i det efterfølgende lag.
3.3
Klæbning
Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.
Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.
Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter
tilsynets og leverandørens anvisninger.
SIDE
78 af 106
3.4
Udlægning
Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere
strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet.
Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som referencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver kørebaneside eller ultralydsudstyr.
Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippestrækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.
Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger
skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.
Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor
udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge,
vippestrækninger og brotilslutninger.
Første afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:
På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der inden
2
for en delstrækning på ca. 2000 m er udlagt mindst den fastsatte gennemsnitsmængde.
2
2
På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m merforbrug og maksimalt 5 kg/m på
andet underlag.
Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.
På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag
afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf.
tegningsbilagene, kan skjoldet udelades.
3.5
Kanter, samlinger, dæksler og lignende
3.5.2
Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven
belægningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag. Afvigelserne må
ikke være ensidige.
3.5.3
For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv nødrabat og nødspor, i
fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter. Vedrørende
detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger henvises til tegningsbilaget, hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med tilhørende tekst.
Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50%) i en
bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdiggøres.
Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udføres motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs
kørebanekant, og overbredden fjernes. Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal
2
være indeholdt i m -prisen for de enkelte lag.
På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.
SIDE
79 af 106
Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med regulering af dæksler m.v.
3.5.4
Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og
nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.
4.
Kontrol
4.1
Alment
Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entreprenøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med hastighed > 80 km/t.
De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren
tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium.
I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøveresultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejdirektoratets afdeling ”Målinger” - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af
de til kontrollen/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes,
udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfylder krav og specifikationer.
Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer
vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog
for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e).
esultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vejdirektoratets afdeling ”Målinger”, og som dette er aftalt på opstartsmødet.
4.2
Dokumentation af kontrol
Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.
Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt.
Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 borekerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udtages mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3
dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.
Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt.
Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.
Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler
det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte materialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.
Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige
kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.
SIDE
80 af 106
Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer
på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere,
at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet.
Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for
alle 20 m-stationer.
Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.
Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.
Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.
5.
Afhjælpning (jf. AB92 § 36)
Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte
SIDE
81 af 106
SAB – Armering i asfalt H07020.200
Armering i asfalt
1.
Alment
Arbejdet omfatter udlægning af et langsgående armeringsnet over samlingen til sideudvidelserne.
Armeringsmetode 2:
Armeringsmetode 2 anvendes i forbindelse med armering af samling mellem to bituminøse bærelag.
2.
Materialer
Armeringsmetode 2:
Der anvendes et armeringsnet af typen som Tensar ARG/AR1, Hatelit C40/17 eller hermed ligestillet.
3.
Udførelse
Armeringsnettet placeres på oversiden af sideudvidelsens nederste bundne bærelag og
ind på det eksisterende bundne bærelag, som er nedfræset til samme højde.
Nettet udlægges i en tilstrækkelig banebredde at der opnås et overlap på min. 0,5 m ind
på hver af de tilstødende belægninger.
Det er et krav, at underlaget for armeringsnettet er fast. Såfremt skæring/fræsning har
medført, at underlaget er blevet løst, udbedres dette efter tilsynets anvisninger forud for
udlægning af armeringsnettet.
Armeringsmetode 2:
Ved fastklæbning af armeringsnet skal der anvendes en emulsionsmængde med en
blivende bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger.
Armeringsnettet placeres med et overlap som angivet ovenfor, med mindre andet er angivet på tegningsmaterialet. Overlap mellem enkelte baner af nettet skal være mindst 300
mm.
SIDE
82 af 106
SAB – Kørebaneafmærkning H07020.200
Kørebaneafmærkning
Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) indeholder supplerende, særlige beskrivelser til AAB
for Kørebaneafmærkning, juni 2010.
1.
Alment
1.1
Omfang
Arbejdet omfatter levering og udførelse af plan og profileret kørebaneafmærkning med
lang holdbarhed.
1.4
Standarder
De standarder der er nævnt i AAB kørebaneafmærkning, skal anvendes i den udgave der
er gældende på licitationstidspunktet.
2.
Materialer
Kørebaneafmærkning skal udføres med termoplastisk materiale.
2.5.1
Refleksionsegenskaber
Refleksionskravet for langsgående afmærkning er R3 og skal være opfyldt i tør tilstand.
3.
Udførelse
3.1
Kørebaneafmærkning generelt
Al kørebaneafmærkning kræves udført med lang holdbarhed.
Spærreflader skal udføres med parallel afslutning mod begrænsningslinjen.
Fuldt optrukne midter- og kantlinjer skal brydes (punkteres) ud for sideveje og overkørsler. Dette gælder også markoverkørsler.
4.
Kontrol
4.1
Generelt
Kontrolmålinger skal udføres af entreprenøren som beskrevet i Tilsynshåndbogen
for kørebaneafmærkning, Juni 2010.
Første kontrolmåling udføres året efter at kørebaneafmærkningen er udført - mellem 1.
april og 1. august.
Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af mangelansvarsperioden – mellem 1. april og
1. august.
Langsgående: kontrolkategori A (kontrolmåling).
Tværgående: kontrolkategori B (visuelt).
SIDE
83 af 106
SAB – Kørebaneafmærkning H07020.200
Mindre anlæg, hvor kørebaneafmærkningen er 500 m eller derunder: kontrolkategori B
(visuelt)
SIDE
84 af 106
SAB- Afmærkningsmateriel H07020.200
Afmærkningsmateriel
1.
Alment
Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til
AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel
1.1
Omfang
Levering og opsætning af tavler
Levering og opsætning af gitterstandere og RP-portaler,
Fundamenter til gitterstandere og RP-portaler
Dimensionering, levering og opsætning af eftergivelige master til tavler
Dimensionering og levering af fundamenter til eftergivelige master
For udskiftning af projektør samt projektørmast til portalbelysning henvises til SAB - Vejbelysningsmateriel.
Udføres i andre entrepriser
Fjernelse af eksisterende vejudstyr.
Fremføring af strøm til portalbelysning.
1.3
Standarder/Anvisninger
De relevante standarder, der er nævnt i AAB Fælles for vejudstyr, maj 2011 og
AAB Afmærkningsmateriel, maj 2011, skal anvendes i den udgave, der er gældende på
datoen for udsendelse af udbudsmaterialet.
DS/EN 12373 erstattes af DS/EN ISO 7599.
2.
Materialer
2.1
Stål
Gælder kun for RP, RL og RT portaler.
Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling udover DS/EN 10160 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme.
2.9.9
Placering af standere og master
2.9.9.1
Placering af projektørmaster til portalbelysning
Projektørmasterne placeres generelt i samme afstand fra kronekant som den nærmeste
portalsøjle ved den aktuelle portal.
Hvor intet andet er angivet, skal projektørmaster med armaturer opstilles vinkelret på vejens centerline.
SIDE
85 af 106
Nøjagtig placering af projektørmast skal godkendes af tilsynet inden fremstilling af mast
påbegyndes.
3.
Udførelse
3.1
Stål
3.1.3
PR-portaler, RL- og RT-master
Arbejdstegning 221 og 222 i Vejregeler for projektering af tavleportaler, hæfte 9.10.14.4,
juli 2008:
Udskæringer til låge i søjler for RP-portaler, RL- og RT--master inkl. fremstilling af låge og
monteringsbeslag til sikringsholder udgår.
For at sikre, at der ikke kan stå vand i bunden af søjlerne, skal disse forsynes med 2 stk.
afvandingshuller i form af udskårne halvcirkler med en radius på 30 mm i de sider af søjlen, der står parallelt med kørebanen. De 4 huller placeres således, at diameteren i halvcirklen flugter med overkanten af fodpladen. Hullerne placeres med en centerafstand på
100 mm og symmetrisk om søjleaksen. Se principskitse på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor
> Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering
og teknik > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel Portalsøjler Drænhuller
3.1.4
Galgestander af firkantrør
Arbejdstegning 203 i Vejregler for projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler, hæfte 9.10.10.4, juli 2008:
For at sikre, at der ikke kan stå vand i bunden af søjlerne, skal disse forsynes med 1 stk.
afvandingshul i form af udskåret halvcirkel med en radius på 30 mm i centerlinjen af søjlens fire sider. De 4 huller placeres således, at diameteren i halvcirklen flugter med overkanten af fodpladen. Se principskitse på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Portalsøjler
3.13
Eftergivelige master
Hastighedsklasse
Master testet ved 70 km/h accepteres for veje med Vø < 80 km/h.
Master testet ved 100 km/h accepteres for alle hastigheder.
Klassificering
Mastetype skal være klassificeret som LE eller NE.
Sikkerhedsklasse
Mastetype skal være minimum sikkerhedsklasse 2.
Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB –
Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN
12767, herunder hastighedsklasse, klassificering og sikkerhedsklasse.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over de tavlemaster, der umiddelbart
kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår, momentkapacitet (kNm),
SIDE
86 af 106
2
stivhed (kNm ), klasse, minimum frihøjde fra terræn til underkant tavle samt minimum friafstand centerlinjemast – centerlinje mast, som masterne kan opsættes i.
Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr >
Afmærkningsmateriel Evalueringsskema / Sign Posts Schedule for Evaluation
For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet, herunder også om tavlemasterne opfylder de danske krav i henhold til AAB - Afmærkningsmateriel, bl.a. med hensyn til hastighedsklasse, klassificering
og sikkerhedsklasse.
De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de tavlemaster, der opfylder de
stillede krav, fremgår af skemaet.
Hvis der ønskes anvendt tavlemaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren
indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til
ovenstående. Hvis kravene er opfyldt, medtages de på skemaet.
3.13.1
Masteplacering
Til tavlebredder > 500 cm skal anvendes min. 3 master. Det skal sikres, at afstanden fra
center mast til center mast er min 150 cm. målt ved en påkørselsvinkel på 20 og at afstanden fra forkant tavle til center mast er ≥ 25 cm.
3.14
Tavler
Der skal anvendes refleksfolie i materialetyper, som angivet på detailtegninger, typetegninger eller i styklisten til de enkelte tavler.
Valg af materialetyper fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Der må eksempelvis ikke anvendes type 5, hvis tegninger eller vejregler foreskriver type
4. Ligesom der ikke må anvendes type 4 eller 5, hvor der foreskrives type 3.
3.19
Mærkning
3.19.1
Tavler
Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel
3.19.1.1
Printede tavler
Alle tavler skal være mærket med en synlig transparent mærkat, der er klistret eller printet
på tavlerne i nederste venstre hjørne eller for rondeller i tavlens centerlinje i tavlens underkant.
SIDE
87 af 106
Mærkningen skal placeres, så den er fuldt synlig og læsbar fra jorden efter montering.
Mærkaterne skal også være forsynet med et gyldigt CE-mærke med fabrikantens CEnummer (vist med 01234). Mærkaternes udseende bør følge det viste eksempel.
Mærkaternes størrelser for de enkelte tavletyper:
Mærkatstørrelser
Højde h (mm)
Bredde b (mm)
Versalhøjde v
(mm)
Mindre færdselstavler
20
40
5
Vejvisningstavler
40
75
10
Portaltavler
75
120
20
3.23
Svejsning
3.20.3
Udførelsesklasser
Svejsninger skal udføres efter de udførelsesklasser (EXC), der er anført på tegninger eller i beskrivelser.
Udførelsesklasserne vælges ud fra følgende kriterier:
–
–
–
EXC 1. Ikke bærende svejsesømme. Karakter D
EXC 2. Alt udstyr ekskl. portaler samt T- og L-master. Karakter C
EXC 3. Portaler samt T- og L-master. Karakter B
Såfremt intet ikke er anført, skal svejsninger som minimum udføres i overensstemmelse
med EXC 2.
3.23
Fundering
3.23.9
Opsætning af LS1 Ø60.3
Til opsætning af LS1 Ø60.3 skal der ved samtlige standere anvendes jordfugtig beton
som tilbagefyld.
3.25
Montering
Tavler skal placeres symmetrisk på masterne med mindre tavlen er vist eller foreskrevet
placeret sideforskudt.
Tavler, opsat på én mast, skal placeres så tavlen er centreret på masten med mindre tavlen er vist eller foreskrevet placeret sideforskudt.
SIDE
88 af 106
Vejledning ”Montering af portalsøjler” findes på: vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik
> Vejudstyr > Portalsøjler.
4.
Kontrol
Entreprenøren skal udfylde og underskrive kontrolskema for visuel kontrol for hver tavleposition. Skema til kopiering kan findes i Monterings- og tilsynsvejledning.
Stikprøvekontrollen, min. 20%, foretages af tilsynet og sammenlignes med kontrolskema.
Viser der sig uoverensstemmelser mellem det af entreprenøren underskrevne kontrolskema og tilsynets kontrol, hæves kontrollen til 100%.
Den udvidede kontrol betales af entreprenøren.
Kontrolskema til eftergivelige master findes på vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik
> Vejudstyr > Kontrolskemaer Eftergiveligt Vejudstyr
4.13.3
Kvalitetskrav
Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav.
Udførelsesklasse (EXC)
Tværgående stumpsøm, træk U, ≥0,5
(udnyttelsesgrad U)
<0,5
Tværgående stumpsøm, korsformet
Tværgående stumpsøm, T-samling
Tværgående kantsøm,
a >12 mm eller t >20 mm
a ≤ 12 mm og t ≤ 20 mm
Langsgående kantsøm og kantsøm til
afstivninger
Karakter efter DS/EN ISO 5817
4.14
1
0
0
0
0
2
10
0
10
5
3
20
10
20
10
4
100
50
100
50
0
0
5
0
10
5
20
10
0
0
5
10
D
C
B
B+
Reference tavler
Entreprenøren skal efter opsætning af den første tavle medvirke ved en gennemgang
med bygherretilsynet. Formålet er at sikre at materialer, mål, placering mm. er korrekt,
samt opnå enighed om at kvaliteten af det udførte er tilfredsstillende iht. Monterings- og
tilsynsvejledning samt øvrige forskrifter. Tavlerne/opsætningen bruges efterfølgende som
reference ved eventuel uenighed mellem entreprenør og bygherretilsyn om kvaliteten af
det øvrige udførte arbejde. Referencetavlernes tavlenummer noteres i byggemødereferat.
5.
Dokumentation
Når kravet er eftergivelige master, skal det dokumenteres, at de tilbudte master er testet
efter DS/EN 12767.
Prøvningsrapport fra akkrediteret prøvningsanstalt skal vedlægges tilbuddet.
SIDE
89 af 106
Hvis kravene til masterne, som fremgår af oversigtsskemaet (med angivelse af momentkapacitet mv., jf. pkt. 3.13), er opfyldt, er denne prøvningsrapport ikke nødvendig.
5.1
Komponenter med CE-afmærkning
Når kravet er CE-mærkede betonfundamenter, skal det dokumenteres, at de tilbudte fundamenter er CE-mærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel
følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen.
Når kravet er CE-mærkede kantpæle, skal det dokumenteres, at de tilbudte kantpæle er
CE-mærket. Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note) eller på fakturaen.
6.
Dimensionering
Ved projektering af tavleportaler, som går ud over vejreglernes dimensioneringsdiagrammer, skal disse dimensioneres i overensstemmelse med de i ”Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Afmærkningsmateriel, Udbud, Maj 2011, afsnit 6 Dimensionering (side 33)”
anførte
standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren.
6.2.1
Vindlast
Terrænkategori II er gældende i nærværende entreprise.
Vindlastklasser efter DS/EN 12899-1:2007.
Afstand fra terræn til center af tavle
Terrænkategori I, vref. = 27 m/s
< 1,75 m
< 5,40 m
< 9,15 m
< 15,00 m
Afstand fra terræn til center af tavle
Terrænkategori II, vref. = 24 m/s
< 4,00 m
< 10,90 m
< 17,40 m
6.3.1
Vindlastklasse
2
WL2 (0,60 kN/m )
2
WL3 (0,80 kN/m )
2
WL4 (0,90 kN/m )
2
WL5 (1,00 kN/m )
Vindlastklasse
2
WL2 (0,60 kN/m )
2
WL3 (0,80 kN/m )
2
WL4 (0,90 kN/m )
Midlertidige deformationer, bøjning
Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for bøjning iht.
DS/EN 12899-1:2007, tabel 11 er følgende:



Stålkonstruktioner:
Tavleplader
Øvrige konstruktioner:
klasse TDB3
klasse TDB6
klasse TDB4
SIDE
90 af 106
6.3.2
Midlertidige deformationer, torsion
Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for materiel udsat for torsion iht.
DS/EN 12899-1:2007, tabel 12 er følgende:


Stålkonstruktioner:
Øvrige konstruktioner:
klasse TDT6
klasse TDT6
SIDE
91 af 106
SAB- Vejautoværn og tilhørende udstyr H07020.200
Vejautoværn og tilhørende udstyr
Vejautoværn og tilhørende udstyr - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejautoværn og tilhørende udstyr (AAB) og Fælles for vejudstyr - AAB
1.
Alment
1.1
Generelt
De på planerne viste autoværnsstrækninger indbefatter eventuelle tilbageføringsstrækninger, energiabsorberende autoværnsbegyndelser nedføringer samt overgangstykker til
eksisterende autoværn.
Specifikt
Vejautoværn skal tilsluttes eksisterende autoværn og eksisterende broautoværn. På
strækninger med betonplint skal vejautoværn være udført med sceptre på fodplade til
fastgørelse i betonen med iborede bolte.
1.2
Definitioner
Autoværnet er defineret ud fra følgende funktionskrav: Styrkeklasse H, arbejdsbreddeklasse W3, skadesrisikoklasse A.
1.4
1.4.1
CE - mærkning
Vejautoværn og påkørselsdæmpere
Vejautoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærket.
Det skal dokumenteres, at det anviste vejautoværn opfylder de danske krav i henhold til
AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til styrkeklasse, arbejdsbredde og skadesklasse.
Det skal dokumenteres, at den anviste påkørselsdæmper opfylder de danske krav i henhold til AAB – vejautoværn og tilhørende udstyr, blandt andet med hensyn til hastighedsklasse, relevante påkørselsvinkler, Z – klasse og D – klasse.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over det vejautoværn og de påkørselsdæmpere, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår
styrkeklasse, arbejdsbredde (W), dynamisk udbøjning (D), ASI, CE – mærke, billede/tegning samt anvendelsesområde.
Oversigtsskemaet kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr >
Autoværn/Safety Barrier
For at komme på skemaet har autoværnsproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering, herunder også om vejautoværnet
og påkørselsdæmperen opfylder de danske krav i henhold til AAB – Vejautoværn og tilhørende udstyr.
De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de vejautoværn og påkørselsdæmpere, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet.
SIDE
92 af 106
Hvis der ønskes anvendt vejautoværn eller påkørselsdæmpere, som ikke fremgår af
skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet
for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter det medtages på skemaet.
1.5
Levetid
Vejautoværn skal have en levetid på mindst 50 år
1.6
Æstetik
Geometri og design
Krav til geometri og design er givet i nedenstående tabel.
Forhold
Visuelle krav
Udseende
Vejarkitektoniske og æstetiske parametre
Geometrikrav
Højde af autoværn
Designkrav
B-profil
Overgang til Bro‐autoværn
Krav
Åbent autoværn i stål med varmforzinket
overflade.
Autoværn skal fremstå som en markant
synlig afviser profil, der skal have en konstant højde og et retlinet forløb uden spring
og uden afvigende og dominante samlingsdetaljer mellem bro-, vej- autoværn,
og skal forløbe parallelt med vej.
H = 600 mm - 750 mm i forhold til nødsporskant.
Der kan tilbydes løsninger med B‐profil.
B‐profil skal visuelt være et skarpt kantet
B-profil med lige flader
Bro‐autoværn og vej‐autoværn skal have
samme afviser‐system og have samme
højde.
Tabel 1: Geometri- og designkrav til vejautoværn
2
Materialer
I nærværende projekt anvendes kun stålautoværn.
2.1
Overfladebehandling
2.1.1
Alle elementer undtaget bolte og møtrikker skal varmforzinkes med et gennemsnitskrav
på 90 µm.
Ingen enkeltmåling må være mindre end 65 µm.
Bolte og møtrikker varmforzinkes og centrifugeres med mindst 50 µm med underskåret
gevind til mål efter forzinkning.
SIDE
93 af 106
2.3
2.3.1
Dimensionering
Generelt
Vejdirektoratet har udarbejdet en synopsis for projektering af vejautoværn og tilhørende
udstyr. Denne udleveres af fagprojektlederen.
2.3.2
Vejautoværn
Der stilles følgende generelle krav til autoværn i denne entreprise:
Motorvejens midterrabat: H1, W3, A
Motorvejens yderabat: H1, W3, A
2.3.3
Påkørselsdæmpere
Påkørselsdæmpere skal opfylde følgende krav:
Hastighedsklasse

På motorvej kræves hastighedsklasse 110 km/t.
Opfangning af køretøj efter påkørsel
Påkørselsdæmpere skal være ikke-opfangende og leve op til vejreglens test 4.
Placering af køretøj efter påkørsel
Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse Z1.
Udbøjningsklasse
Påkørselsdæmpere skal opfylde kravene til klasse D1.
2.3.4
Eftergivelige autoværnsender
Styrkeklasse
 På motorvej kræves styrkeklasse P4.
Placering af køretøj efter påkørsel
Eftergivelige autoværnsender skal opfylde kravene til klasse Z1.
Udbøjningsklasse
Energiabsorberende autoværnsender skal opfylde kravene til klasse D1.
2.3.5
Autoværnsovergange og overgange mellem vej- og broautoværn
Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejdsbredde udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, eller som minimum med et delstykke for hver mellemliggende Wklasse.
3
Udførelse
3.1
Generelt
Placering af autoværnet sker i henhold til projektet, men entreprenøren skal kontrollere,
om der skal foretages tilpasning til eksisterende forhold (f.eks. broautoværn).
SIDE
94 af 106
3.3
Opsætning
Entreprenøren skal forinden nedramning af stolper sikre sig, at eventuelle ledninger, afvandingsledninger, brofundamenter eller andet ikke beskadiges derved.
Vejautoværn, påkørselsdæmpere og eftergivelige autoværnsender opsættes i den højde
som blev anvendt ved testen. Vejautoværn skal højdemæssigt flugte med vejbelægningens overflade.
Ved frakørsler med skarpe horisontalkurver, kan det overvejes at forsyne autoværnet
med beskyttelse for motorcyklister.
Der gøres opmærksom på, at broafvanding normalt ikke fremgår af afvandingsprojekt for
vejanlægget, og at det i nogle tilfælde kan ligge højere end vejafvandingen.
Hvis entreprenøren ønsker at nedgrave stolper i stedet for at nedramme dem, skal det
forinden aftales med tilsynet.
Ved tilslutning til broautoværn skal der tages hensyn til flugten heraf, og reglerne i ”Vejregel for opsætning af broautoværn- og rækværker” skal følges.
Opsætning af paddehegn på autoværn anses ikke for en strukturel ændring.
3.5
Dilatationssteder
Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor entreprisen skal placering af
dilatationssteder koordineres, således disse kommer til at ligge med en afstand så tæt på
400 m. som muligt. Nøjagtig placering aftales med tilsynet.
5
Dokumentation
Hvis det tilbudte udstyr i forvejen er nævnt i oversigtsskema – autoværn, skal der kun indsendes en kopi af CE-mærket. For udstyr der ikke er nævnt i oversigtsskema - autoværn,
skal anvisningen under pkt. 1.4.1 følges.
SIDE
95 af 106
SAB- Kantpæle H07020.200
Kantpæle
5.
Kantpæle
Kantpæle skal leveres i følgende klasser:
- D2 for kantpæle monteret på sokkel i terrænniveau
- D3 for ”selvrejsende” kantpæle
- D4 for kantpæle monteret på autoværn
Kantpæle skal opfylde kraverne til klasse WL2
Det skal dokumenteres, at de anviste kantpæle opfylder de danske krav i henhold til AAB
– Afmærkningsmateriel, blandt andet med hensyn til kravet om test i henhold til DS/EN
12899-3, herunder CE-mærkning.
Arbejdet omfatter levering af fundamenter, kantpæle, beslag til montering på autoværn og
kilometerplader, alt i henhold til tegningsbilag.
Beslag til montering på autoværn skal være i kvalitet som vist på Vejdirektoratets tegning
nr. 25340, som findes på vejdirektoratet.dk > vejsektor > leverandørportal > retningslinjer
og paradigmer > data, tegninger og værktøjer > data og tegningstandarder
Tekst på kilometerplader oplyses af tilsynet.
Arbejdet omfatter endvidere nedgravning af fundamenter, montering af beslag på autoværn samt montering af kantpæle og kilometerplader. Strækninger med autoværn er vist i
tegningsbilaget. Kantpæle monteret i beslag på autoværn skal monteres så top af kantpæl er 0,60 m over overside autoværn.
Tilsynet udleverer afsætningsdata for kantpæle.
Kantpæle skal placeres i begge kørebanesider på motorveje, i 100 m kilometreringer.
Ved ramper med radius mindre end 2000 m, suppleres med kantpæle iht. vejreglerne.
På motorveje med 4 meter bred midterrabat monteres kantpæle på autoværnet. På motorveje med delt tracé placeres kantpæle som ved vejens sider.
I vejenes sider nedgraves fundamenter, så der er 0,9 m til bagkant kantpæl fra asfaltkant
eller bagkant asfaltkile. Hvor forkant sideautoværn er mindre end eller lig med 1,0 m fra
asfaltkant, monteres kantpælene på autoværnet.
Eventuelle supplerende tegninger vil blive udleveret inden arbejdets udførelse.
SIDE
96 af 106
SAB- Kantpæle H07020.200
5.1
Dokumentation
Når kravet er CE-mærkede kantpæle, skal det dokumenteres, at de tilbudte kantpæle er
testet efter DS/EN 12899-3.
Dette kan gøres ved at angive oplysningerne på en eventuel følgeseddel (delivery note)
eller på fakturaen.
SIDE
97 af 106
SAB - Vejbelysningsmateriel H07020.200
Vejbelysningsmateriel
Supplerende bestemmelser til AAB – Fælles for vejudstyr og AAB - Vejbelysningsmateriel.
1
Alment
1.1
Omfang
Arbejdet omfatter etablering/tilpasning af vejbelysning i følgende anlæg:






Foretage justering af optik i eksisterende vejbelysningsarmaturer
Flytning af eksisterende master til nye positioner grundet tilføjelse af ekstra spor
Etablering af nye vejbelysningsmaster
Etablering af ny vejbelysningsmast på bro
Udskiftning af mastearme på eksisterende vejbelysningsmaster
Udskiftning af portalbelysning stander og projektører
Vejbelysningsarmaturer samt projektører for portalbelysning er bygherreleverance.
Det eksisterende belysningsanlæg skal holdes i drift under hele anlægsperioden.
1.3
Standarder/anvisninger
Ud over de i AAB – Fælles for vejudstyr og AAB – Vejbelysningsmateriel nævnte standarder/anvisninger gælder følgende:




Stærkstrømsbekendtgørelsens Afsnit 6 SBEI
SIK-meddelelser
Elforsyningsselskabets lokale bestemmelser
Leverandør anvisninger
For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage
før fristen for aflevering af tilbud.
1.4
CE-mærkning
1.4.1
Belysningsmaster
Belysningsmaster skal være CE-mærkede.
Det skal dokumenteres, at de anviste master opfylder de danske krav i henhold til AAB –
Vejbelysningsmateriel, blandt andet med hensyn til korrosionsbestandighed (25 års levetid), vindlast, anvendte partielle lastfaktorer (klasse A i henhold til DS/EN 40-3-3:2003) og
maksimal horisontal udbøjning (klasse 2 i henhold til DS/EN 40-3-3-:2003).
Det skal dokumenteres at de anviste master opfylder kravene til terrænkategori.
Vejdirektoratet har udarbejdet et oversigtsskema over de master, der umiddelbart kan anvendes på det danske statsvejnet. Af skemaet fremgår, hvilken terrænkategori og referencevindhastighed masterne kan opsættes i.
SIDE
98 af 106
Oversigtsskemaet kan findes på www.vd.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Vejbelysningsmateriel - oversigtsskemaer.
For at komme på skemaet har masteproducenterne indsendt den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for deres CE-certificering.
De indsendte oplysninger er efterfølgende evalueret, og de belysningsmaster, der opfylder de stillede krav, fremgår af skemaet.
Hvis der ønskes anvendt belysningsmaster, som ikke fremgår af skemaet, skal leverandøren indsende den nødvendige dokumentation til Vejdirektoratet for en evaluering i henhold til ovenstående, hvorefter de medtages på skemaet.
1.5
Levetid
Entreprenøren skal dokumentere, at den krævede levetid for de tilbudte produkter er
sandsynlig.
2
Materialer
2.3
Træ
Af æstetiske årsager, må træmaster ikke anvendes.
2.4
Fiberforstærket polymerkomposit
Af æstetiske årsager, må master af fiberforstærket polymerkomposit ikke anvendes.
2.5
Plast
Kabelrør i jord skal være røde PE-rør, Ø50, Ø75 Ø110 mm. Kabelrør under veje skal være trykklasse PN10/SDR17. Øvrige kabelrør i jord skal være med ringstivhed på mindst
SN8.
2.6
Beton
Af æstetiske årsager må betonmaster ikke anvendes.
2.8
Overfladebehandling
Mastedele, der nedgraves, skal udvendigt og indvendigt - af leverandøren - behandles
med en velegnet korrosionsbeskyttelse på den nedgravede del, korrosionsbeskyttelsens
lagtykkelse skal som minimum være 350 μm.
Overgangen mellem evt. malerbehandling eller anden korrosionsbeskyttelse og mast skal
udstrække sig til 100 - 150 mm over færdigreguleret terræn.
SIDE
99 af 106
3
Udførelse
3.1
Stål
Det eksisterende belysningsanlæg som tilpasses den nye udformning er alle af stål og af
æstetiske årsager skal nye master der leveres under nærværende entreprise være af stål.
3.12
Tilspændingsmomenter
Bolte tilspændes efter leverandørens anvisninger.
3.13
Master
Master skal være koniske i henhold til definitionerne i AAB.
Den angivne højde er den nominelle højde, i henhold til definitionerne i AAB.
Portalbelysningsmaster leveres iht. VD typetegning 24071 C.
3.14
Svejsning
Der accepteres ingen synlige svejsesømme på vejbelysningsmaster
3.15
Lugeåbning og luge
Lugeåbning i mast skal som minimum opfylde følgende dimensioner 80 x 400mm.
Lugeåbning placeres på bagsiden af masten set i kørselsretningen.
3.19
Masteindsats/sikringsindsats
Masteindsatse fastgøres med rustfri stålskruer til C-skinne i masten.
Masteindsatse leveres med 3 stk. sikringer.
SIDE
100 af 106
Gruppekabler tilsluttes i masteindsatsens klemmer med ens fasefølge i alle master.
I portalbelysningsmast etableres der forgreningsdåse som FIBOX Piccolo, PC F 65 G inkl.
DIN-skinne samt terminalklemmer og rustfri kabelforskruninger for gruppekabel og armaturkabler.
3.21
Arme
Til nye master der etableres anvendes mastearme af typen enkelt arm med skarpt knæk
og udlæg på max. 1.500 mm.
På eksisterende master hvor eksisterende mastearme skal udskiftes, erstattes disse af
typen dobbelt arm med skarpt knæk og udlæg på max. 1.500 mm.
3.23
Armaturer
Vejbelysningsarmaturer er bygherreleverance.
Til entreprisen leveres følgende armaturer:
Vejbelysning:
Philips SGS361/100TF med tilførende lyskilde samt armaturkabler
På frakørselsrampen afkørsel 24 foretages der justering af optik i de eksisterende armaturer fra position 2 til position 1. Ved justering af optikken foretages der en rengøring af
armaturerne.
Portalbelysning:
Philips DVP626 CDM-T med tilhørende afskærmning ZGM450
Projektører monteres i henhold til fabrikantens anvisninger og forsynes med afskærmninger og lyskilder i henhold til portalbelysningstegningerne.
3.25
Mærkning og brugsanvisning
Masteindsatse mærkes i bestandig udførelse med armaturwattage samt spejlstilling/optik.
Al tekst og skiltemateriale samt deres fastholdelse skal udføres på en i miljøet og med
den anvendte fastgørelsesmetode 100% holdbar måde, som eksempelvis resopalskilte.
"Dymo"-skilte el. lign. accepteres ikke.
Al tekst skal udføres tydelig, let læselig, med versalskrift, store bogstaver og på dansk.
3.26
Armaturkabler
Alle kabler i master skal være H07RN-F 2x1 mm².
Skumklodser leveres og monteres af el-entreprenøren som følger:
 Den første skumklods monteres ≤ 1 m fra masteindsatsen.
 Den sidste skumklodsmonteres ≤ 1 m fra armaturarm eller armaturet.
 Skumklodserne monteres med ≤ 2,5 m mellemrum
SIDE
101 af 106

1 skumklods monteres lige under mastelugen.
Der kan evt. anvendes plasticrør i de master, hvor der monteres armaturer, som leveres
med kabel formonteret.
3.27
Lyskilder
Vejbelysningsarmaturer leveres med lyskilder.
3.28
Vejbelysningsskabe
I entreprisen genanvendes eksisterende vejbelysningsskabe.
3.29
Styring
I entreprisen genanvendes eksisterende styring.
3.30
Kabelgrave
Kabelgrave skal generelt have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler og kabelrør kan
udlægges mellem 0,7 og 0,8 m under terræn.
3.31
Kabler i jord
Kabler for belysningsanlæg skal svare til NKT type NOIK-AL 4X16 mm
2
Kabler fremføres i rør Ø75mm.
3.32
Kabler i rør
Kabelrør under veje udføres som styrede underboringer Ø110mm.
Mellem km. 292.300 og 292.380 oplægges kabel i stålrør Ø50mm på brokant. Opføring
fra jord til kantbjælke aftales på stedet med tilsynet.
3.33
Fundering
Fundamenter til belysningsmaster skal leveres som præfabrikerede betonfundamenter af
samme leverandør, som leverer masterne.
Der skal i mastefundamenter være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider, som er forskudt 180º.
Kabelrør i fundamenter skal være Ø50 mm glatte rør.
Der skal være indstøbt løfteanordninger i fundamenterne. Mastebolte accepteres ikke
som løfteanordning.
Højden på fundamenterne må maksimum være 1300 mm.
Betonfundaments plader monteres i bunden af masten og 250 mm under terræn.
SIDE
102 af 106
Fundamenter leveres med indbyrdes bolt afstand 250mm.
For dokumentation af bæreevnen se www.vd.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr >
Fundamenter. Hvis der er foreskrevet anvendelse af eftergivelige master, skal fundamenternes bredde i alle monteringssituationer målt vinkelret på påkørselsretningen ved den
udførte test være større end eller lig med den ved påkørselstesten anvendte fundamentbredde.
På bro over Kridtsvinget opsættes ny vejbelysningsmast, via mastekonsol på kantbjælke.
Det henhøre entreprenøren at information om armeringsjernsplacering inden mastekonsol
etableres.
3.34
Montering
Master skal orienteres således at lugeåbning vender mod trafikkens kørselsretning.
Mastecenterlinjen skal være i lod.
Armaturets længdeakse på masterne skal orienteres vinkelret på vejens centerlinje, eller
direkte mod modstående armatur.
Det plan, der dannes af armaturskærmens underside eller et eventuelt skørt, skal vinkelret og parallelt med vejen have en hældning på 0º. Undtaget herfra er armaturer monteret
på mastetop.
For projektørbelysningen gælder der at projektørerne skal indstilles så de peger mod de
punkter på portaltavlerne som angivet på ovennævnte portalbelysningstegninger. Indstillingen udføres med laserstråler og skal ske ved at rette projektøren, med på monteret laser, mod det sted på portaltavlen der er angivet på portalbelysningstegningerne.
SIDE
103 af 106
4
Kontrol
Kontrolplanen er opdelt i kontrolpunkter for de enkelte delelementer.
Nr.
Emne
Reference
Metode
Omfang
Tidspunkt
1.1
Kabeltracé
Tegning
VK
1.2
Kabeltracé
Tegning
VK
1.3
Kabeltracé
VK
1.4
Kabeltracé
VK
2.1
Foringsrør
Tegning
VK
3.1
Tegning
VK/MK
4.1
Fundamenter
Fundamenter
Kabler
4.2
Kabler
VK
5.1
5.2
Master
Master
VK/MK
VK
5.3
Master
VK
6.1
6.2
Armaturer
Armaturer
Bygherreleverance
Lyskilder
Skabe
VK
MK
Kontrol af andre kabler
og ledningers placering
Kontrol af nærføring til
andre kabler og
ledninger
Kontrol af bund og
kabeldækning
Kontrol af afmærkningsbånds /pladers placering
Kontrol af rørplaceringer
i forhold til kabeltracé
Kontrol af korrekt
afsætning
Kontrol af korrekt
montering
Kontrol af korrekte kabeltyper og dimensioner
Kontrol af kabelindføringer i master
Kontrol af lodsætning
Kontrol af jordkomprimering omkring master
Kontrol af kabeltilslutninger
Kontrol af spejljustering
Kontrol af modtaget bygherreleverancer
Kontrol af lyskildetyper
Se slutkontrolrapport
Kontrol af opmærkning
Kontrol af modtaget bygherreleverancer
3.2
7.1
8.1
VK/MK
Tegning
8.2
Skabe
Bygherreleverance
VK: Visuel kontrol
MK: Målekontrol
5
VK
VK
MK
VK
MK
Løbende
Acceptkriterium
100 %
Dokumentation
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
Løbende
100 %
100 %
Kontroljournal
Kontroljournal
Løbende
100 %
Kontroljournal
Løbende
Modtagelse
100 %
100 %
Kontroljournal
Kontroljournal
Løbende
Afslutning
100 %
100 %
Modtagelse
100 %
Kontroljournal
Slutkontrolrapport
Kontroljournal
Dokumentation
Der skal afleveres indmålingsdata som angivet i ”Registrering af indmålingsdata for vejbelysning til DGP”, der kan findes på www.vd.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinjer og paradigmer > Vej- og trafikfaglighed > Projektering og teknik > Vejudstyr > Vejbelysningsmateriel – anlægsdokumentation.
Der skal afleveres slutkontrolrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning iht.
Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61.
SIDE
104 af 106
For belysningsmaster vist i oversigtsskema – vejbelysningsmateriel skal der afleveres en
kopi af CE-mærket. For belysningsmaster der ikke figurerer i oversigtsskemaet, skal instruksen i pkt. 1.4.1 følges.
6
Dimensionering
6.2
Belastninger
6.2.1
Vindlast
Anlægget skal dimensioneres for følgende:


Terrænkategori II
Basisvindhastighed 24 m/s
6.4
Beregning
6.4.7
Fundering
Dimensionering af fundering skal tage højde for skråningsanlæg.
6.6
Dokumentation
For fundamenter anvendt i skråning skal der indsendes beregning som dokumentation for
anvendelse af korrekt fundament tilpasset den aktuelle situation.
SIDE
105 af 106
SAB – Diverse arbejder H07020.200
Diverse arbejder
1.
Foringsrør
Under entreprisen hører lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørene skal
udføres af PEH, f.eks. UPOREN anlægsrør fra UPONOR med indvendig diameter mindst
100 mm, som samles med dertil hørende samlinger. De lægges mindst 0,75 m under
færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet areal eller bagkant grøft. Rørene tætnes for
enderne. Til arbejdet hører ligeledes tydelig markering af rørenderne i marken samt en
entydig indmåling af disse i forhold til afsætningspunkterne.
Fyldestgørende dokumentation omfatter:
 indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i
Webvand.
 nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata
indmeldes i Webvand.
Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet.
I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres i begge
ender til synlig pæl.
SIDE
106 af 106
SAB – Diverse arbejder H07020.200
BILAG:
Bilag 1 Tværsnit
Bilag 2 Aktivitet 1 ITS Limfjordstunnelen
Bilag 3 Aktivitet 2 ITS Limfjordstunnelen
Bilag 4 ITS
Bilag 5 Instruktion hastighedsnedsættelse
C
L
EKSISTERENDE FORHOLD
3.50
0.50
2.50
Kant
l
i
nj
e
Vognbanel
i
nj
e
3.50
Kant
l
i
nj
e
0.50
Terræn
Kørebane
Nødspor
Kørebane
ANLÆGSFASE 1
3.00
Var.
0.50
Kant
l
i
nj
e
Vognbanel
i
nj
e
2.35
Kant
l
i
nj
e
1.00 0.50
0.
15
C
L
Terræn
Arbejdsområde
Kørebane
Kørebane
Trafikværn T3 som spengler med N42
N42 på fod
ANLÆGSFASE 2
2.50
3.00
0.500.50
Kant
l
i
nj
e
Kant
l
i
nj
e
Vognbanel
i
nj
e
0.50
Var.
0.
15
C
L
Arbejdsområde
Kørebane
Kørebane
Trafikværn T3 som spengler med N42
C
L
FÆRDIG VEJ
Nødrabat
Kørebane
3.50
Kørebane
0.50
2.50
Kant
l
i
nj
e
Vognbanel
i
nj
e
3.50
Vognbanel
i
nj
e
3.50
Kant
l
i
nj
e
1.00 0.50
Kørebane
Nødspor
H07020 - EKSTRA SPOR SYD FOR LIMFJORDSTUNNELEN
Bilag 1
Tværsnit
Bilag 2 - aktivitet 1
ITS limfjordstunnelen
Bilag 3 - aktivitet 2
ITS limfjordstunnelen
Bilag 4
Bilag 5
Vejdirektoratet har lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk

SBB - Leverandørportal

Transcription

Similar documents

Kommentarer til AB92 ”Med de nedenfor anførte forbehold leveres i

Aftaleformular vedr. sikkerhedsstillelse af leverancer i byggeriet

Det brev kan du læse her - Nørrebrogade 9

UDBUD AF BELÆGNINGSARBEJDER 2007

Vejledning om vinterbyggeri

Læs stillingsopslag

Carsten Gotborgs materiale

Boligforeningen AAB Invitation til rejsegilde: