Læs stillingsopslag

Transcription

Læs stillingsopslag
Beboerkoordinator og praktisk medarbejder til
byggesag på Østerbro
Service ● Forandring ● Engagement ● Trivsel ● Samarbejde
AAB søger en dygtig beboerkoordinator, som skal være med til at sikre, at vores beboere får en
positiv oplevelse, mens håndværkerne renoverer deres lejligheder i Vognmandsmarken på ydre
Østerbro.
Vognmandsmarken, som består af 305 lejemål, skal gennemgå et større renoveringsprojekt som
blandt andet omfatter renovation af badeværelser og altaner.
Derfor har vi brug for en omhyggelig og ansvarsbevidst beboerkoordinator, som vil være med til at
sikre, at beboere bliver vel orienteret om byggeprocessen samt sikre at håndværkerne får adgang
til boligerne.
Ansvar og arbejdsopgaver
Din hovedopgave er håndtering af beboernøgler og sikre at håndværkerne kan få adgang til
boligerne. Det er dig, der modtager nøgler fra beboerne, udlåner dem til håndværkerne og
afleverer dem tilbage til beboerne, når håndværkerne er færdige. Du skal deltage aktivt i varslingen
af adkomst til boligerne i samarbejde med entreprenøren og du skal være med til at sikre, at både
beboerne og entreprenøren overholder aftalefrister mv. Som beboerkoordinator skal du tage dig af
henvendelser fra beboerne, når de har klager eller spørgsmål til byggesagen og det forventes, at
du forholder dig løsningsorienteret til problemer der må opstå.
Dine primære ansvarsområder og opgaver:











Håndtering af beboernøgler
Beboervejledning om arbejdsproces, bistå beboerne ved skader mv.
Tage imod alle beboerhenvendelser vedrørende byggesagen
Løse beboerklager og besvare beboerspørgsmål
Kontrollere og sikre, at både håndværkere og beboere overholder varsler om adgang mv.
Omdeling af nyhedsbrev om byggesagen
Bidrage med gode historier fra beboerne til byggesagens nyhedsbrev
Sikre at eksterne toilet- og badeforhold rengøres som aftalt med entreprenøren
Deltage i bygherremøder og byggemøder som observatør
Deltage i koordineringsmøder med afdelingsbestyrelse og boligafdelingens
ejendomsfunktionærer
Forefaldende praktiske opgaver.
Din profil
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet på en byggeplads og har erfaring med koordinering
af adgang til beboede lejemål. Du kan også have erfaring som ejendomsfunktionær – vigtigst er, at
du kan udfylde rollen som beboerkoordinator.
Vi forventer, at du er omhyggelig og systematisk, at du er praktisk anlagt, serviceorienteret og
holder af at tale med mennesker.
Vi tilbyder:




Tidsbegrænset stilling som beboerkoordinator med start hurtigst muligt i 2016 til og med 30.
september 2017
Arbejdstid 7.30 – 15.00, der må påregnes en ugentligt aftenvagt mellem kl.16.00 – 19.00
efter nærmere aftale
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst
Fast kontorplads i byggelederskuret .
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte projektleder Asger Nøhr Ahmed på telefon: 33 76 04 06.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vedlagt CV, mærket ”Beboerkoordinator / Byggesag” pr.
mail: job@aab.dk, hurtigst muligt og senest den 16. december 2015 kl. 12.00.
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og der vil løbende blive afholdt samtaler.