hele Pharma januar 2015

Transcription

hele Pharma januar 2015
Medlemsblad for Pharmadanmark · Januar 2015
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Novo Nordisks forsknings­direktør bekymret over
uddannelses­kvalitet – side 4
Til kamp mod multiresistente
bakterier – side 22
Sådan får du det bedste
ud af 2015 – side 34
Fra patent til patient:
På vej mod kontinuerlig
produktion
Side 14
Leder
Nødvendigt fokus på
kvaliteten i uddannelserne
R
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
2
pharma januar 2015
egeringens Kvalitetsudvalg (Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser) har udgivet sin anden delrapport. Den første delrapport var ikke specielt overbevisende, bl.a. var der paradoksalt nok
forsvindende lidt fokus på netop kvaliteten i uddannelserne. Det rådes der
heldigvis i nogen grad bod på i den nye rapport, som bl.a. beskæftiger sig
med, hvordan de studerendes læringsudbytte kan højnes.
Blandt Kvalitetsudvalgets væsentligste pointer er, at politikerne blander
sig for meget i uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. I stedet for øget
central regulering bør de holde sig til overordnet formålsstyring, fastslår rapporten. Den politiske processtyring betyder nemlig reelt, at den ansvarlige ledelse får mindre handlerum til at arbejde med uddannelsernes kvalitet. Et aktuelt eksempel er studiefremdriftsreformen, som fastsætter strammere krav
til studerende og universiteterne om hurtigere gennemførelse. Mange studerende har været kritiske over for de strammere krav, men også Pharmadanmark har stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at politiske mål
om øget studiehastighed sættes over mål om øget kvalitet.
Kvalitetsudvalget sætter også det kritiske søgelys på et andet relevant ømt
punkt, nemlig det nuværende taxametersystem. Langt størstedelen af bevillingerne til uddannelserne gives i dag via taxametersystemet, hvor midlerne udbetales på baggrund af antal beståede eksamener, og hvor universiteterne tillige får bonus for hurtig færdiggørelse. Her peger udvalget på, at systemet giver
universiteterne et vist incitament til at være tilbageholdende med at stille høje
faglige krav til de studerendes gennemførelse af de enkelte fag i uddannelsesforløbet.
Der er efter vores mening ingen tvivl om, at modellen er effektiv i forhold til
masseproduktion, men at den til gengæld ikke nødvendigvis er den rigtige,
hvis man har ambitioner om at skabe bachelorer og kandidater af den absolut
højeste kvalitet. Og derfor peger udvalget på endnu et område, som er en vigtig parameter, nemlig sikring af den forskningsbaserede undervisning. Efter
udvalgets opfattelse forudsætter dette, at hovedparten af undervisningen
foretages af aktive forskere, som er opdateret inden for fagområdet. Anbefalingen er derfor, at det enkelte universitet som minimum tildeles basisforskningsmidler, som kan sikre dette. Samtidig bør det fremtidige bevillingssystem bestå af en større grundbevilling til uddannelse sammen med et mindre
taxameter. Det kan vi som faglig organisation med en helt naturlig interesse i
universiteternes rammevilkår kun støtte op omkring.
Sidst, men ikke mindst slår Kvalitetsudvalget et slag for, at universiteterne
skal arbejde for, at undervisningsopgaverne bliver ligestillet med forskningsopgaverne for videnskabeligt personale. Det giver god mening, for kvaliteten
af uddannelserne afhænger bl.a. af den status, som universitetsledelsen tildeler undervisningen. Hvis det er forskningsmeritterne, der alene er bestemmende for en fastansættelse på universitetet, så bliver undervisningen sekundær – og dermed den samlede kvalitet af uddannelsen dårligere.
Samlet set giver rapporten således et velfunderet analytisk grundlag for
igen at sætte kvalitetsdagsordenen på uddannelsesområdet. Det er der stort
behov for, efter at ”klar, parat, hurtigst” har været det altoverskyggende mantra i debatten.
Klar, parat,
hurtigst har
været det alt­
overskyggende
mantra.
Antje Marquardsen
Formand
Indhold
04 Forskningsdirektør bekymret for
kvaliteten af færdiguddannede
06 Gør dig mere attraktiv med
udlandsophold
07 Kort om
08 Danmark står alene med manglende
farmaceutautorisation
11 Kort om
12 Valleprotein og human fysiologi
14 Fra patent til patient:
16 Kontinuerlig produktion vil give
siloer baghjul
18 Et skridt tættere på kontinuerlig
produktion
20 Kort om
22 Nye klasser antibiotika skal stoppe
multiresistente bakterier
25 I er en vigtig brik mod
antibiotikaresistens
27 Startpakke om lægemidler
28 Sundhedsministeren åbner døren for
større rolle for apoteker
31 Opdagelsen af heparin og warfarin
gav nyt håb til patientene
34 Velkommen 2015
– velkommen nysgerrighed
36 Valg til TryghedsGruppen, hvad
kommer det os ved?
38 Beskæftigelses­reformen træder i kraft
42 Pharma in English
44 Meddelelser
Gør dig mere attraktiv med udlandsophold
s.06
s.12
s. 04
s.34
Medlemsblad for Pharmadanmark · Januar 2015
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639
Telefontid: 9.30-16.00
(fredag 9.30-14.00)
pd@pharmadanmark.dk
www.pharmadanmark.dk
Formand
Antje Marquardsen
Tlf. 3946 3600
am@pharmadanmark.dk
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Januar 2015
Novo Nordisks forskningsdirektør bekymret over
uddannelseskvalitet – side 4
Til kamp mod multiresistente
bakterier – side 22
Sådan får du det bedste
ud af 2015 – side 34
Fra patent til patient:
På vej mod kontinuerlig
produktion
Medlemsblad for
Pharmadanmark
Januar 2015
Side 14
Redaktion
Kommunikationschef Christian K.
Thorsted
(Redaktør, ansv.)
ckt@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3614
Anne Cathrine Schjøtt
Journalist
acs@pharmadanmark.dk
Malene Dalmark Espeland
Kommunikationskonsulent
mde@pharmadanmark.dk
Peter Arends
Korrektør
Annoncer
Stillings- og produktannoncer:
Connie Faaborg Nielsen,
annoncer@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3600
Grafisk tilrettelæggelse
Jørn Thomsen Elbo A/S
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Deadline for næste numre
Nr.
Udgives Deadline
Februar 2015 18. 3. februar
Marts 2015
18. 3. marts
April 2015
15. 25. marts
ISSN 1902-7966
Oplag: 7.352 stk.
pharma januar 2015
3
Uddannelse
Anne Cathrine Schjøtt / Foto Novo Nordisk
Forskningsdirektør
bekymret for kvaliteten af
færdiguddannede
Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk, er foruroliget over den massive
opnormering af kandidatstuderende på universiteterne. Kvaliteten kan komme under pres, mener han.
H
vis virksomheder som Novo Nordisk og andre danske
forskningsvirksomheder skal kunne blive i overhalingssporet, er det en nødvendighed at blive fodret med de
bedste kandidater. På grund af et stigende optag på både kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser råber Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør hos insulingiganten Novo
Nordisk, nu vagt i gevær.
»Danske universitetsuddannelser er stadigvæk på et højt niveau. Det er også grunden til, at virksomheder som Novo Nordisk kan bevare muligheden for forskningsmæssigt at forblive i
Danmark. Udgangspunktet er godt, men når det er sagt, har vi
været foruroligede over den massive opnormering af kandidatstuderende på universiteterne. Det tror jeg er et alvorligt
problem, da antallet af professorer ikke tilsvarende er fulgt
med,« siger Mads Krogsgaard Thomsen og tilføjer:
»Jeg kan mærke, at kvalitetsniveauet blandt
ph.d.-uddannede er faldet. Vidensniveauet er lavere end for ti
år siden, tror jeg. Men det er jo den forståelige konsekvens af
at uddanne mange flere ph.d.er.«
Ender med for lavtrangerende job
Forskningsdirektøren rækker hånden ud og vil gerne hjælpe
med at lave den optimale ph.d.-plan for fremtiden. Hans forslag
er:
»Man skal sørge for, at der sker en ph.d.-dimensionering
blandt de studerende, så man ikke blindt uddanner flere
ph.d.er. Problemet opstår, når de ender med at tage job, som
egentlig egner sig til kandidater. Det kan være uhensigtsmæssigt at bruge tre-fire år på at blive overuddannet.«
Novo Nordisk har et vist overblik over, hvilke job der mangler
de rette kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Men det er kun
på nogle områder, der mangler egentlige ph.d.er.
4
pharma januar 2015
»Hvis vi får den ventede bedre tilpasning af udbud på universiteterne med efterspørgsel i virksomhederne, vil det alt andet lige gøre, at der bliver mere tid til vejledning af de studerende, hvormed niveauet hæves igen. Dette kræver dog, at der
afsættes de fornødne midler til fastansat videnskabeligt personale«
Manglende undervisere
Opnormeringerne er i sig selv uproblematiske, så længe vidensniveauet blandt personalet og personaleomkostningerne
følger med op. Men sådan har udviklingen bare ikke været, lyder det fra Mads Krogsgaard Thomsen.
»Der er sket en skævvridning, hvor der er kommet uhensigtsmæssigt mange studerende i forhold til antallet af undervisere. Det er vi begyndt at kunne mærke hos os, da niveauet er
faldet,« vurderer forskningsdirektøren.
Han advarer universiteterne mod fortsat at øge optaget af
ph.d.-studerende, når kvalitetsniveauet halter.
»I fremtiden har vi ikke blot brug for flere ph.d.er, men for
ph.d.er af endnu højere kvalitet. Vi skal jo kunne konkurrere
med landene omkring os.«
Novo Nordisk har i en 2020-plan forudsagt, at der er brug for
omkring 3.000 flere personer til forsknings- og udviklingsafdelingerne. Kun en moderat andel heraf vil være ph.d.er.
»Jeg mener, at der fortsat er brug for ph.d.er, men man er
nødt til at håndtere ph.d.-uddannelsen med rettidig omhu og
sikre, at dimensioneringen sker på en måde, der nok er god for
universiteterne og de studerende, men som erhvervslivet skal
være involveret i.«
»Ph.d.erne ender med at
tage job, som egentlig egner
sig til kandidater. Det er
uhensigtsmæssigt at bruge tre-fire
år på at blive overuddannet.«
pharma januar 2015
5
Uddannelse
Af Anne Cathrine Schjøtt
Novo til de studerende:
Gør dig mere attraktiv
med udlandsophold
Hvis du ønsker et job, når dit studie er færdigt, gælder det om at rive teltpløkkerne op og
sætte dem midlertidigt i udlandet. Forskningsdirektør Mads Krogsgaard, Novo Nordisk,
opfordrer til, at alle studerende som minimum tager ét semester i udlandet
Lær anden tankegang
Problemerne med at sikre god forskning opstår, når der er for
mange studerende, der aldrig oplever andre verdener end de
danske universiteter. Dermed mangler de praktisk viden om
forskellige fremgangsmetoder og forskningsmetodikker, hvilket kan få langtrækkende konsekvenser for en forskningsvirksomhed.
»I Danmark tænker vi alle ens, og vi har den samme baggrund. Meget ofte er det derfor en øjenåbner at prøve at være på en anden læreanstalt. Der er utrolig meget tryk på kedlerne
på eksempelvis amerikanske universiteter,« fortæller Mads Krogsgaard om
udlandsophold.
Hos Novo Nordisk ansætter man
hellere studerende, der har været i
udlandet, hvis valget står mellem
to kandidater, der ellers har samme uddannelse og cv.
Eftersom forskningsafdelingen primært ansætter ph.d.er,
tilskynder Mads Krogsgaard
også til, at man tager sin ph.d. i
6
pharma januar 2015
udlandet, hvis man ikke nåede at gøre det på et tidligere uddannelsesniveau.
Kultur er en øjenåbner
For det første lærer man andre fremgangsmåder. For det andet
er det en kvalitet at have oplevet en anden kultur.
»I mange andre lande er det et privilegium at kunne studere
på et universitet. Enten fordi man selv skal punge ud, eller fordi
optaget er begrænset. Derfor er der større tradition for, at de
studerende giver den en ekstra skalle. Den tradition lærer danskere meget af,« understreger forskningsdirektøren.
Følg hjerne og hjerte
Det er dog vigtigt at tænke over, hvordan man vil leve sit liv og
derunder, hvilket studie der passer til både til ønsker og evner.
»Kun når lysten til at drive værket er til stede, får man det
bedste ud af sig selv,« siger Mads Krogsgaard og tilføjer:
»Man skal på et tidspunkt undervejs i sit studieforløb finde
ud af, hvilket område man vil arbejde med, når man bliver færdig. Dermed kan man hurtigere pejle sig ind på, hvad man skal
gøre for at komme derhen. Det gælder uanset, om det kræver
udlandsophold, en ph.d.-grad eller andet.«
Foto Colourbox
H
vis du ønsker et job hos Novo Nordisk, når dit studie er
færdigt, gælder det om undervejs at opleve andre forskningsmiljøer end dit eget, hvis du vil være blandt de bedste inden for dit fag. Derfor opfordrer forskningsdirektør Mads
Krogsgaard, Novo Nordisk, alle studerende til som minimum at
tage ét semester i udlandet.
»Alle skal opleve verden. Alle skal prøve et andet miljø end
det danske. Men man skal tilrettelægge det i samråd med sine
studievejledere, så man prøver noget, der både er relevant og
interessant i forhold til ens eget studie,« siger Mads Krogsgaard.
Han fremhæver især de europæiske og amerikanske universiteter, da forskningsinstitutionerne der har det højeste niveau
og dermed mest læring at tilbyde de studerende.
»Man skal søge derhen, hvor uddannelsesniveauet er højt
rent internationalt.«
Der findes også enkelte asiatiske universiteter, hvor niveauet matcher de vestlige universiteters.
Kort
om
Forbedret måling af
medicinniveau i patienter
Et hold forskere har med projektet DETECT opnået et tilsagn på 24 millioner kroner fra Innovationsfonden til at udvikle et hurtigt, billigt og
præcist måleinstrument, som kan bestemme patienters blodniveau af
lægemiddelstoffer hurtigt.
»Med de massespektrometiske metoder, der anvendes i dag, skal
man vente flere timer og oftest til dagen efter, før man kan få svar på
koncentrationen af et medikament i en blodprøve, og på det tidspunkt
er det ofte ikke længere særligt relevant i forhold til behandlingen,«
fortæller professor Holger Jon Møller fra Aarhus Universitetshospital.
Bestemmelse af koncentrationer af medikamenter i blodet er specielt en udfordring for læger, når det drejer sig om behandlingen af
akut syge patienter. Her ændrer sygdommenes sværhedsgrad sig hurtigt, og doseringen af antibiotika, smertestillende midler og bedøvelsesmidler er kritisk for behandlingernes udfald.
Holger Jon Møller ser derfor store behandlingsmæssige perspektiver i et måleinstrument, som kan give lægen resultatet på under en
halv time.
»Og det er klart en stor fordel i udviklingen af det nye instrument,
at vi løbende kan teste det i forhold til vores nuværende metoder,«
fortsætter han.
Projektet baserer sig på en ny teknologi, som udspringer af et flerårigt samarbejde imellem Aarhus Universitet og Harvard University.
»Vi har igennem de seneste år udviklet og lavet proof-of-concept
på en teknologi, hvor binding af små molekyler til antistoffer kan måles med bestemte DNA sekvenser. Det er den teknologi, vi nu kan lægge de afgørende kræfter i at gøre tilstrækkelig robust, specifik og nøjagtig til et egentligt måleinstrument,« forklarer professor Kurt Gothelf
fra Aarhus Universitet, der leder DETECT-projektet.
Virksomheden Unisense i Aarhus vil stå for udvikling af prototypen
samt for udvikling og markedsføring af det endelige måleinstrument.
Den femte deltager i projektet er virksomheden BioPorto i København,
der skal udvikle og levere de nye unikke antistoffer til brug for teknologien.
Patienten i centrum
med personlig medicin
En stor del af den medicin, som bruges i sundhedsvæsenet, virker ikke eller er direkte skadelig for
den enkelte patient. Derfor sætter Danske Regioner
nu fokus på personlig medicin, hvor man udnytter
viden fra det menneskelige genom til at udvikle
bedre diagnostiske test og mere effektiv medicin.
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at personlig medicin
er fremtiden. Og jeg kan allerede nu se en række
andre sygdomsområder, vi oplagt må tage fat på efter kræft og gigt, fx diabetes. Fordelene er mange:
Først og fremmest at patienterne vil få en medicin,
der virker,« siger Danske Regioners formand Bent
Hansen.
Bent Hansen understreger, at der samtidig er behov for at diskutere de etiske dilemmaer, der kan
opstå i forbindelse med personlig medicin.
»Arbejdet med biomarkører er jo et kig ind i generne og dermed også et indblik i alle mulige andre
potentielle sygdomme, der kan være ”forprogrammeret” i kroppen. Men er vi overhovedet interesseret i at få at vide, at der lurer en alvorlig sygdom,
når vi troede, at vi bare skulle til et helt banalt tjek
hos lægen? Og hvad med et kig ind i vores børn helbredsmæssige fremtid? Den slags dilemmaer vil
dukke op, og derfor kan vi lige så godt begynde at
forholde os til det nu. Videnskaben på det her område kører i højeste gear, men vi skal jo også kunne
følge med som mennesker.«
Regionernes fokus på personlig medicin indebærer, at de i fællesskab har oprettet en gigtbiobank, som skal hjælpe med at finde såkaldte biomarkører. De kan vise, hvilket gigtmiddel patienten
skal sættes i behandling med. Regionernes CancerBiobank arbejder allerede med at identificere biomarkører for kræftpatienter.
pharma januar 2015
7
Branche
Af Christian K. Thorsted
Danmark står alene
med manglende
farmaceutautorisation
Pharmadanmark sendte i ­sidste måned foreningens samlede bemærkninger til Sundhedsstyrelsens negative udtalelse om farma­ceut­
ordination til sundhedsministeren. Pharma­danmark mener bl.a., at
SST helt har overset, at arbejdsopgaverne for farmaceuter i dag har
ændret sig, bl.a. at flere og flere har egentlig patientkontakt.
H
vis sundhedsminister Nick Hækkerup vælger at følge Sundhedsstyrelsens (SST) anbefaling, vil Danmark fortsat være det eneste land i Europa, hvor farmaceuter ikke er underlagt en
autorisationsordning. Hvorfor går Danmark enegang på dette punkt, spørger
Pharmadanmark ministeren, efter at SST
har afvist, at der er behov for farmaceutautorisation.
»Når alle europæiske lande – også vores nordiske naboer – som noget helt na-
turligt opfatter farmaceuter som sundhedspersoner og derfor lader dem være
omfattet af en autorisationsordning, så
savner vi, at SST forholder sig til, hvorfor
netop danske farmaceuter og det danske
sundhedsvæsen kan klare sig uden en
autorisationsordning,« siger Antje
Marquardsen, formand for Pharmadanmark.
Baggrunden er, at Pharmadanmark
sidste år henvendte sig til daværende
sundhedsminister Astrid Krag for at bede
om at få farmaceuter underlagt samme
autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i Danmark. Henvendelsen
blev udarbejdet i tæt samarbejde med de
sundhedsvidenskabelige fakulteter på
KU og SDU og Danmarks Farmaceutiske
Selskab – altså repræsentanter for
den samlede farmaceutstand. Svaret trak
ud, fordi ministeriet insisterede på at
koble spørgsmålet sammen med moderniseringen af apotekervæsenet, selv om
de to ting efter Pharmadanmarks mening
ikke har meget med hinanden at gøre. I
oktober kom så SST's udtalelse om farmaceutautorisation. Det svar kommenterede Pharmadanmark i sidste måned i et
brev til ministeren. Det skete i samarbejde med Danmarks Farmaceutiske Selskab, de sundhedsvidenskabelige fakul-
Dansk holdning til autorisation bekymrer
SST’s afvisende holdning til farmaceutautorisation skaber bekymring
på europæisk plan.
»Det er bekymrende at høre, at
danske farmaceuter fortsat er
uautoriserede, hvilket farmaceuter
ellers er i resten af Europa,« siger
Roberto Frontini, præsident for The
European Association of Hospital
Pharmacists (EAHP).
Han forklarer, at EAHP på en lang
række områder samarbejder med
EU-Kommissionen om at øge mobiliteten for sundhedsprofessionelle
8
pharma januar 2015
på tværs af europæiske sundhedssystemer.
»Jeg kan ikke lade være med at
være bange for, at den unormale
måde, hvorpå farmaceutprofessionen bliver behandlet på i Danmark,
kan gøre det sværere for danske
farmaceuter at tage del i det europæiske arbejdsmarked, herunder
det fremtidige European Professional Card for farmaceutprofessionen.
Danske farmaceuter har nogle rettigheder mht. mobilitet, som de er i
deres gode ret til at forvente at kun-
ne udnytte,« siger Roberto Frontini.
Han er også bekymret for patientsikkerheden som følge af den afvisende danske holdning over for
autorisation.
»Der er nogle potentielle implikationer for beskyttelsen af patientsikkerheden, når information om farmaceuters opførsel og handlinger
ikke bliver delt effektivt på grund af
et inkonsekvent syn på farmaceutprofessionen, fastslår han.«
– SST skal adressere konsekvenserne for patientsikkerheden af, at farmaceuter ansat uden for apotekssektoren
arbejder med patientbehandling – men ikke er reguleret.
– SST skal se nærmere på,
hvordan de kliniske farmaceuter indgår i samarbejdet
omkring patientbehandling
på landets sygehuse og i
sundhedssektoren i øvrigt.
– Ansøgningen om autorisation af farmaceuter skal ikke
slås sammen med farmakonomernes ønske om autorisation. Der er stor forskel på
de to faggruppers uddannelse og funktioner.
– En autorisation betyder ikke,
at udlevering af håndkøbsmedicin på apotek fremover
kompliceres af indhentning
af samtykkeerklæringer og
journalføring.
– SST skal redegøre for, hvorfor Danmark – som det eneste EU-land – ikke underlægger dets farmaceuter en
autorisationsordning.
– SST skal redegøre for, hvordan barrieren for arbejdskraftens frie bevægelighed
kan fjernes uden en autorisationsordning.
– SST skal forholde sig ikke til,
hvordan de danske sundhedsmyndigheder for farmaceuternes vedkommende vil
leve op til hensigten med aftalen om at etablere en gensidig advarselsordning, der
forpligter medlemsstaterne
til straks at advare andre
medlemsstater, hvis en
sundhedsfaglig person ikke
længere har tilladelse til at
praktisere på grund af en disciplinær sanktion.
Foto Colourbox
Opsummering af
bemærkninger
teter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet samt Sygehusapotekernes og Amgros’ Koordinationsudvalg.
»Det var naturligvis skuffende, at SST
ikke bakkede op om vores ønske, men
det mest ærgerlige er i virkeligheden, at
styrelsens svar slet ikke forholder sig til
de helt konkrete problemstillinger, der er
ved, at farmaceuter ikke er autoriserede.
Og så lader SST desværre til at mene, at
autorisation kun er relevant for apoteksfarmaceuter i primærsektoren – det er en
stor misforståelse,« siger Antje Marquardsen.
Farmaceuter uden for apotekssektoren
I svaret til ministeren konstaterer Pharmadanmark, at SST’s udtalelse synes at
bygge på den antagelse, at farmaceuter
enten er ansat i lægemiddelindustrien eller på apotek. Men det er ikke tilfældet.
»Mange og et stigende antal farmaceuter er ansat i sundhedssektoren uden
for apotekssektoren.
Inspireret af de gode erfaringer med
projekter, hvor apoteksansatte farmaceuter foretager medicingennemgange for
borgere på kommunale plejehjem og bosteder, er flere kommuner begyndt selv
at ansætte farmaceuter,« skriver Pharmadanmark i svaret.
Aktuelt kender Pharmadanmark til 14
kommuner, som har farmaceuter ansat,
og man må forvente, at flere kommuner
vil følge efter i de kommende år.
Tilsvarende er der, på baggrund af de
gode erfaringer med kliniske farmaceuter
på hospitalerne, farmaceuter som ansættes direkte på hospitalsafdelinger dvs.
ikke på sygehusapotek og dermed ikke reguleret af apotekerlovgivningen. Man ser
også i stigende grad, at farmaceuter ansættes i regioner til opgaver omhandlende
patienters medicinering i almen praksis.
Det er bl.a. sket som en udmøntning af regeringens handlingsplan for den ældre
medicinske patient. Også her har det givet
anledning til, at nogle praktiserende læger har ansat farmaceuter direkte i almen
praksis. Endelig har Pharmadanmark
kendskab til nogle få eksempler på farmaceuter, som udøver patientrådgivning om
medicin som selvstændig virksomhed.
»Der er således et stigende antal farmaceuter, som leverer en sundhedsfaglig
ydelse og har direkte patientkontakt,
men som i dag ikke er reguleret som
sundhedspersoner. Denne manglende regulering kan patienterne ikke være tjent
med, og det bør ændres ved at underlægge farmaceuterne den samme autorisationslovgivning som alle andre sundhedspersoner.«
Farmaceuter ansat på apotek kan i
dag indklages for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager
over sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling af patienter, men det gælder ikke for farmaceuter uden for apotekssektoren.
Farmaceuters patientbehandling
SST vurderer i sit svar, at farmaceuter
ikke udøver en virksomhed, som indebærer patientbehandling. Det er Pharmadanmark uenig i.
Rapporten Klinisk farmaci anno 2013
på de danske sygehusapoteker doku-
pharma januar 2015
9
Foto Colourbox
Branche
Danske Regioner:
Farmaceuter er sundhedspersoner
I Sundhedsstyrelsen (SST) er der ringe forståelse for Pharmadanmarks
ønske om at lade farmaceuter blive omfattet af en autorisationsordning
på linje med de fleste andre sundhedspersoner. Men i et høringssvar fra
Danske Regioner til SST vedr. vejledning om ordination og håndtering af
lægemidler bakker regionerne op om Pharmadanmarks syn på farmaceuten som sundhedsperson.
»Det bør overvejes, om farmaceuter og farmakonomer skal omfattes af
begrebet sundhedspersoner, idet disse faggrupper i tiltagende grad
spiller en vigtig rolle på hospitalerne som lægens medhjælp i hele eller
dele af arbejdsprocesserne omkring optagelse af medicinanamnese,
medicingennemgang og i arbejdet omkring FMK og det enstrengede
medicinmodul.«.
Pharmadanmark har inviteret Danske Regioner til en dialog om spørgsmålet.
menterer, at arbejdsopgaverne for sygehusansatte farmaceuter har ændret sig
markant inden for de seneste 10 år, således at betydeligt flere sygehusansatte
farmaceuter i dag har direkte kontakt
med patienter. Og tendensen fortsætter.
Der er for nylig i satspuljeaftalen for
2014-2017 afsat relativt store summer
bl.a. til ansættelse af kliniske farmaceuter i psykiatrien med henblik på at forebygge og løse de mange og alvorlige medicinrelaterede problemer, som ses
blandt disse patienter.
»Sygehusansatte farmaceuter er involveret i patientspecifik klinisk farmaci,
hvor farmaceuten er i direkte kontakt
med patienten og kortlægger patientens
medicinhistorie med henblik på at belyse
patientens reelle medicinforbrug. Farmaceuten har ofte patientsamtaler som led i
en medicingennemgang. En medicingen-
10
pharma januar 2015
nemgang er en systematisk og kritisk
gennemgang og vurdering af patientens
samlede forbrug af lægemidler med det
formål at optimere den medicinske behandling. Dette kan både ske ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus,«
forklarer Pharmadanmark i svaret til ministeren.
Det er korrekt, som Sundhedsstyrelsen skriver, at ansvaret for eventuelle
ændringer i ordinationen er den behandlende læges.
»Men selve undersøgelsen og opfølgning på udvalgte punkter udføres ofte af
kliniske farmaceuter, fordi disse har den
fornødne lægemiddelfaglige ekspertise,
og farmaceuten bør naturligvis selv have
ansvaret for sine beregninger og anbefalinger. Sygehusansatte farmaceuter, der
forestår patientspecifik klinisk farmaci,
er således i praksis en del af det sund-
hedspersonale, som varetager behandlingen af patienten.«
Bevægelighedsproblematik
Pharmadanmark pointerer i svaret, at
danske farmaceuters frie bevægelighed i
det indre marked kan blive forringet pga.
den manglende autorisation.
»SST har ikke anvist nogen løsning
på, hvordan danske farmaceuter skal
kunne dokumentere i udlandet, at de er i
”good standing” i deres hjemland, og
dermed undgå at blive afvist og sendt
rundt i systemet pga. manglende dokumenter, når de ansøger om autorisation i
udlandet.”
Pharmadanmark har jævnligt kontakt
med farmaceuter, som løber ind i vanskeligheder i den forbindelse og har sågar i
enkelte tilfælde været nødsaget til med
advokatbistand at udforme ”good standing” certifikater selv for at sikre, at foreningens medlemmer ikke blev forhindret i at tage arbejde i udlandet.
Pharmadanmark er især forundret
over, at Sundhedsstyrelsen ikke finder
det relevant at vide, om en dansk farmaceut er i ”good standing”, idet Sundhedsstyrelsen stiller krav til, at udenlandske farmaceuter, som ønsker at arbejde på et dansk apotek, skal fremvise
”good standing” certifikater.«
Ministeriet har nu anmodet SST oplyse,
hvorvidt Pharmadanmarks bemærkninger giver styrelsen anledning til bemærkninger. Det svar afventer Pharmadanmark
sammen med sine alliancepartnere.
Kort
om
Orphazyme hædret
Det unge danske biotekfirma Orphazyme er blevet kåret til EY Entrepreneur Of The Year i life science-kategorien (EY = Ernst & Young).
»Prisen er en validering af vores forskning inden for små og oversete
sygdomsområder og støtter vores ambition om at levere hårdt tiltrængte
behandlinger til patienter over hele verden,« sagde chief scientific officer
Thomas Kirkegaard Jensen ved overrækkelsen.
Thomas Kirkegaard er en af firmaets grundlæggere og er uddannet humanbiolog. Han har tidligere medvirket i Pharmdanmarks netværksarrangement Pharma på Tværs, hvor han fortalte om at starte en virksomhed,
der har udspring i et akademisk miljø. Han fortalte også om sine tanker og
overvejelser i forbindelse med karriereskift fra forsker til entreprenør/
grundlægger, og om den store arbejdsindsats i etableringsfasen.
Orphazyme udvikler lægemiddelkandidater til behandling af lysosomale ophobningssygdomme, som er genetiske sygdomme, der skyldes mangel på eller defekt af et af lysosomernes hydrolaser, der medvirker ved
nedbrydningen af normale stofskifteprodukter. Det fører til symptomer fra
et eller flere organer eller centralnervesystemet med intelligensdefekter
og deformiteter.
Ideen til Orphazyme opstod i øvrigt ved en barnedåb, hvor en dygtig
forsker (Thomas Kirkegaard Jensen), en patentrådgiver (Martin Rahbek
Kornum) og en venturemand (Anders Hinsby) mødtes. Et såkaldt pre-seed
grant fra Novo Nordisk Fonden gjorde det senere muligt at etablere virksomheden, herunder at sikre patentrettighederne. Efterfølgende investerede også Novo Seeds i virksomheden. Senest har Orphazyme hentet 20
mio. euro i ny kapital. Pengene skal bruges til et klinisk studie og bredere
forskning i virksomhedens nicheområde.
Titlen som EY Entrepreneur Of The Year i Danmark gives til virksomheder, der bedst forener de værdier, der skaber en international succes:
Mod, vedholdenhed, strategisk overblik, eksekvering, sund fornuft og
ikke mindst godt solidt købmandsskab.
Diabetes­
plaster vinder
produktpris
Den danske medico-virksomhed Reapplix har
vundet Ingeniørens Produktpris i innovationskategorien. Virksomheden har udviklet en særlig
teknologi, som kan omdanne biologisk materiale til plastre, der effektivt heler diabetiske sår.
»LeucoPatch løser et stort problem blandt
diabetikere. Det er simpelt at bruge, og det udnytter kroppens egen biologi. Produktet afspejler grundig research og har rigtig meget viden
bygget ind i sig. Derfor Innovationsprisen,« lød
begrundelsen.
Baggrunden for opfindelsen er, at 10-15.000
sår hos diabetikere hvert år kræver behandling
og er årsag til, at op mod 1.000 tæer, fødder og
ben amputeres alene i Danmark. Det problem
skal LeucoPatch bidrage til at løse.
Opfindelsen fungerer ved, at LeucoPatch skaber et biologisk aktivt plaster baseret på patientens eget blod udelukkende ved hjælp af mekaniske processer. Plasteret kan dermed levere en
aktivt helende sårbehandling, der kan hjælpe
patienter med de fodsår, der ellers ofte kræver
lange og omfattende behandlingsforløb. Sårcentret på Bispebjerg Hospital, Steno Diabetes Center og Lund Hospital har været blandt deltagerne
i de hidtidige kliniske studier.
»Den logiske opbygning af produktet og de
hidtidige resultater fra kliniske studier af patienter med langvarige fodsår, hvoraf halvdelen heler efter behandling med LeucoPatch, er fantastisk imponerende. Kan de hidtidige resultater
bekræftes i det planlagte studie, vil vores mulighed for at tilbyde en mere tilfredsstillende behandling til denne hårdt belastede patientgruppe blive betydeligt bedre i fremtiden,« siger professor og overlæge Lise Tarnow fra Steno Diabetes Center.
De lovende resultater, det udbredte behov for
behandling og teknologiens store potentiale har
ført til en kapitaltilførsel fra tre danske ventureinvestorer: SEED Capital, Vækstfonden og
Novo Seeds.
pharma januar 2015
11
Boksord
de
flytter
sig
Blå bog: Ulla Ramer Mikkelsen, 39 år
2015 - : Nutrition Scientist, Arla Foods Ingredients, Arla
2013-2014: Affiliation og Postdoc, Sektion for Idræt, Institut for Folkesundhed,
Aarhus Universitet
2010-2014: Postdoc, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital & Center for
Sund Aldring, Københavns Universitet
2010: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, KU, Institut for Idrætsmedicin,
Bispebjerg Hospital
2004: Cand. scient. i Biologi, Aarhus Universitet, Fysiologisk Institut
Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Chili
Valleprotein
og human
fysiologi
Hvorfor skifter du job?
Jeg har altid syntes, at Arla virker som en spændende arbejdsplads. Da jeg så, at Arla Foods Ingredients (AFI) søgte en Nutrition Scientist inden for netop mit forskningsområde og med
min baggrund, så jeg muligheden for at tage min forskning med
videre i en privat virksomhed.
Stillingen virker som et godt match i forhold til mine kompetencer og er i tråd med min egen forskning inden for muskelfysiologi med fokus på tilpasning til træning og proteinindtag. Jeg
har udført en række studier på ældre, patienter og raske unge
mennesker med at måle cellulær regulering i muskulaturen og
se, hvordan denne ændres med træning, medicin og samtidig
indtagelse af protein.
Jeg er meget glad for mit forskningsområde, og jeg var i
gang med at søge midler til nye projekter. Det var derfor ikke et
helt let valg at skifte job, men med denne stilling kan jeg tage
springet til en privat virksomhed, uden at jeg opgiver mit forskningsfelt.
siteter og hospitaler, nationalt såvel som internationalt. Jeg rykker på sin vis om på den anden side af bordet, hvor jeg hidtil
selv har været blandt de forskere som udførte disse studier.
Derudover bliver jeg ansvarlig for AFI's evidensgrundlag inden for bl.a. muskelfysiologi. Her skal jeg sikre, at, AFI's studier
er baseret på nyeste viden om hvordan forskellige former af valleprotein påvirker human fysiologi.
Afdelingen Health & Performance Nutrition er en del af AFI,
som er et datterselskab under Arla Foods. Her kommer jeg til at
arbejde i et team med bl.a. andre nutrition scientists med baggrunde fra fx molekylærbiologi, biomedicin og human ernæring.
Afdelingen udvikler værdiberigede valleprotein produkter,
som fx kan anvendes til at forbedre restitution og muskeltilpasning hos atleter og dermed deres præstationsevne. Produkterne anvendes også til ældre, som i forbindelse med træning har
behov for proteintilskud for at optimere muskelresponset og
modvirke tab af muskelmasse.
Hvad skal du lave i dit nye job?
I mit nye job skal jeg være ansvarlig for de kliniske forsøg og
projekter, som AFI laver i samarbejde med forskere ved univer-
Hvad er udfordringerne i dit nye job?
Det bliver nyt for mig, at målet med mit arbejde i sidste ende er
salg. Jeg har været vant til at blive målt på forskningsresultater
12
pharma januar 2015
Job siden sidst
og publikation af disse. Jeg har hidtil deltaget i hele processen
omkring forskningen og selv været involveret i alle aspekter af
de studier, jeg har lavet. Det kommer jeg ikke til i samme grad
fremover. Fordelen er, at jeg kan være involveret i flere projekter
og dermed udvide mit kompetenceområde og min faglige viden. Det glæder jeg mig til.
Hvad kan du med din uddannelse og baggrund bidrage med
hos AFI?
Jeg kommer med et indgående kendskab til muskelfysiologi og
de cellulære mekanismer bag muskeltilpasning til træning, som
jeg har opnået gennem ti års forskning. Dermed kender jeg
også analysemetoderne, som anvendes til at undersøge disse
mekanismer, og har praktisk erfaring med dem. På den baggrund kan jeg være med til at designe, analysere og evaluere
studierne, så AFI bedst muligt får besvaret deres spørgsmål.
Min forskningsmæssige baggrund er et plus i min nye stilling, da jeg er vant til selv at varetage forskningsprojekter fra
start til slut.
Aysegül Sekeroglu
Albertslund Apotek
Lone Skovhauge
Region Midtjylland, Sygehusapotek
Amalie Kai Bentzen
DTU Danmarks Tekniske Universitet
Lotte Bech Aggergaard
Silkeborg Svane Apotek
Anders Peter Larsen
MSD Danmark ApS
Louise Elsa Zinglersen
Sundhedsstyrelsen
Ane Eriksen
Fertin Pharma A/S
Louise Ramhøj
DTU Danmarks Tekniske Universitet
Ann Bygvraa Svenningsen
Xellia Pharmaceuticals ApS
Louise Winnecke Jensen
Region Hovedstaden, Sygehusapotek
Benny Bang-Andersen
Lundbeck Research US, Inc
Maja Jessen
H. Lundbeck A/S
Chinar Sami Saeed
Statens Serum Institut
Maja Myren
National Institutes of Health
Claus Kristensen
Københavns Universitet
Marie Bøgh
Novo Nordisk A/S
Dorthe Konradsen
UNICEF Supply Division
Martin Mollwitz Heltved
Statens Serum Institut
Ellis Pedersen
Københavns Universitet
Mette Kielsholm Fife
Ferring Pharmaceuticals A/S
Feng Wan
Københavns Universitet
Mohammed Usman Khan
Novo Nordisk A/S
Geke Aline Boer
Nina Segerlund
Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Statens Serum Institut
Aau
Pernille Louise Puggaard
Hanne Dybdahl Skovmand
Boehringer Ingelheim Danmark A/S
KLIFO A/S
Peter Ifversen
Helene Maria Gylling
FEF Chemicals A/S
Biotech Research and Innovation
Centre (BRIC)
Philip Christophersen
Novo Nordisk A/S
Imrana Shahzada
Bioporto Diagnostics
Pia Bachmann Holst
Novo Nordisk A/S
Janus Houe Magnussen
Novo Nordisk A/S
Randi Bonke Mikkelsen
Københavns Universitet
Jonas Johannesen
Novo Nordisk A/S
Rie Bak Jäpelt
Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Katharina E. Pribil Olsen
Novo Nordisk A/S
Rikke Mie Rishøj
SDU, Det Tekniske Fakultet
Kathrine Bruun Svan
Region H, Klinisk Farmaceutisk
Samantha Donslund Schwab
Service
ALK-Abelló A/S
Kathrine Åsberg Madsen
København Apoteket Trianglen
Signe Ziir Ingvarsen
Københavns Universitet
Katrine Hovgaard Husum
LEO Pharma
Simon Lumbye Andersen
Parexel Denmark A/S
Katrine Kanne
Sandoz A/S
Susanne Berg Nielsen
Novo Nordisk A/S
Linda Holst Hochmuth
Boehringer Ingelheim Danmark A/S
Ulla Ramer Mikkelsen
Arla Foods
Line Rørbæk Olsen
H. Lundbeck A/S
pharma januar 2015
13
Boksord
fra
patent
til
patient
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
14
pharma januar 2015
Underdirektør Erik
Bach og farmaceutisk
specialist Morten Allesø
er sammen med et
helt hold af Lundbeck­
specialister i færd med at
gøre klar til deres første,
delvist kontinuerlige
tabletproduktion.
pharma januar 2015
15
Boksord
fra
patent
til
patient
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler
Kontinuerlig
produktion vil give
siloer baghjul
Fremtidens lægemiddelproduktion
vil foregå ved, at råvarer hældes
ind i maskinen i den ene ende, og
ud af den anden ende kommer det
færdigpakkede produkt. Den første
sådanne ændring er allerede sket i
lægemiddelindustrien, fortæller professor, som spår den kontinuerlige
metode en stor fremtid.
I
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
16
pharma januar 2015
fremtiden vil maskiner omdanne råvarer til
færdigpakkede medicinalprodukter, som det
eksempelvis ses hos fødevareindustrien og
kemiindustrien. Dermed skippes en masse led
i den klassiske lægemiddelproduktion. Omlægningen til den kontinuerlige produktion,
som denne effektive metode kaldes, er dog
svær og dyr. Det kræver både nye arbejdsgange hos medicinalvirksomhederne og nyt udstyr. Alligevel vurderer professor Jukka Rantanen, Institut for Farmaci på Københavns Universitet, at det bliver fremtiden for mange medicinalvirksomheder.
»Hvis hvert produktionsområde kan samles, og man slipper for de enkelte transportled, mellemprodukter og analyser mellem
hvert led i processen, kan virksomhederne
reducere produktionsomkostninger ved at
mindske forbruget af råvarer og energi,« fortæller Jukka Rantanen og tilføjer:
»En kontinuerlig proces er en bedre produktionsmåde. Man kan gøre processerne
mere produktionsvenlige. Det er mere effektivt og hurtigere, der er færre spildprodukter,
det giver økonomiske besparelser, og det gør
produktionen mere grøn.«
Myndigheder med åbne arme
Han ser en gylden fremtid inden for kontinuerlig produktion, til trods for at det i lang tid har
været set som en umulighed på grund af de
strenge regulatoriske krav til og overvågning
af lægemiddelproducenterne.
»Det er en megatrend i lægemiddelfremstillingen. De fleste store selskaber forsker i
kontinuerlig produktion, da mange selskaber
ser fornuften i at bevæge sig væk fra de forældede og ineffektive metoder« siger han.
Men det kræver mere forskning og undervisning i det på universiteterne, hvis den kontinuerlige produktion skal få mulighed for at
sprede sig hos virksomhederne.
Både den amerikanske sundhedsmyndighed FDA og den europæiske sundhedsmyndighed EMA har udgivet en række guidelines,
der skal fremme implementeringen af nye
teknologier som kontinuerlig produktion.
70 pct. af medicinalprodukterne bliver i
dag fremstillet på traditionelle tabletmaskiner. Godt nok er det nyere udgaver end de
førstpatenterede, men de bygger på det samme princip som den første tabletmaskine, der
blev patenteret samme år, som Tivoli i København åbnede: 1843.
Batchproduktion er enhedsproduktion
Når forbrugeren indtager en tablet, kan der
have været mange veje til dens endelige udformning. Forbrugeren bemærker det ikke,
men produktionsmetoden har stor betydning
for det endelige produkt.
Traditionelt bliver tabletter produceret ved
en batchfremstilling, hvor de enkelte led som
granulering, tørring og tablettering er adskilte. Hver del af processen har sin egen analysemetode.
»Den klassiske produktion kan betyde, at
hele batches risikerer at blive smidt ud, hvis
en enkelt enhedsoperation slår fejl,« fortæller han.
Den nye produktionsmetode foregår ikke
på samme måde som batches, men alligevel
vil virksomheder kunne afgrænse produktionen tidsmæssigt og kalde fx en dags færdigproduktion for en batch. Dermed vil man stadig i tilfælde af fejl kunne spore alle påvirkede pakninger af et givet lægemiddel. Samtidig giver den kontinuerlige produktion større
mulighed for fleksible doser baseret på individuelle patientbehov.
Den klassiske produktion kan betyde, at
hele batches risikerer at blive smidt ud,
hvis en enkelt enhedsoperation slår fejl
Den klassiske batchproduktion
I den traditionelle batchproduktion er de enkelte enhedsoperationer som granulering, tørring og tabletfremstilling fysisk
adskilte fra hinanden. Det betyder, at der er transport og kvalitetsopfølgning mellem hvert enkelt led i produktionen.
Blanding
Komprimering
Overtrækning
Formaling
Valsekompaktering
Sigtning
Granulering
Operation
Rute for produkt I
Rute for produkt II
Den nye kontinuerlige produktion
Ved kontinuerlig produktion bliver råvarerne bearbejdet til det færdige lægemiddel i en samlet produktionslinje uden afbrydelse . På den
måde opnår man både praktiske og økonomiske besparelser. En omlægning til denne slags produktion kræver dog, at produktionsmetoden bliver implementeret i den spæde forskning i forsknings- og udviklingsafdelingerne.
pharma januar 2015
17
fra
patent
til
patient
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler
Lundbeck
Et skridt tættere
på kontinuerlig
produktion
Siden 2010 har Lundbeck haft et tværfagligt fokus, som danner
rammen om en ny produktionsplatform, hvor råvarer bliver
lavet til en tabletgranulat uden afbrydelse. Dermed forenkles
fremstillingsprocessen og muliggør kontinuerlig produktion i
fremtiden.
D
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
18
pharma januar 2015
anmarks største producent af småmolekylemedicin, Lundbeck, har
siden 2010 forsket i en kontinuerlig produktionsplatform. Virksomheden
har nu den første tablet, som baserer sig
på den nye teknologi, i fase 3-forsøg. Forskergruppen bag mener, at den nye fremstillingsmetode, der inkluderer alle afdelingerne på tværs af Lundbeck, både har
optimeret forskningsprocessen og fremstillingsprocessen.
»Tidligere oplevede vi, at forskerne i
forsknings- og udviklingsafdelingen tog
en beslutning tidligt i forløbet, som ville
få betydning for alle de andre afdelinger
senere i udviklingsforløbet. Nu sørger et
team på tværs af afdelingerne for, at projektet er tilrettelagt mest optimalt fra
start med hensyn til alle faglige områder,« fortæller Erik Bach, underdirektør,
bulkproduktion, Lundbeck.
Nyt fokus fra begyndelsen
Fordi kontinuerlig produktion ikke har
været med i tankerne fra start i udviklingen af ældre produkter, er det vanskeligt
for medicinalproducenter at ændre produktionen af disse til en kontinuerlig proces. Derfor glæder det for både forsknings- og produktionsenheden, at der nu
er et tværfagligt samarbejde, som sikrer
lægemidlerne den rette start.
»En beslutning kunne tidligere tage
flere uger før godkendelse, nu kan det
samme afklares på få dage, da meget af
den fremstillingstekniske viden allerede
er inkorporeret i bestemmelserne for
platformen. Det guider forskerne i deres
valg. Når samspillet mellem tabletformulering og procesteknologi er beskrevet i
en platform, gør det også, at vi bevæger
os væk fra det subjektive valg af procesteknologi og i stedet gør det på bagrund
af bred, faglig viden i virksomheden,«
forklarer farmaceutisk specialist Morten
Allesø, Pharmaceutical Technology & Innovation, Lundbeck.
Ens hjælpestoffer letter processen
Lundbecks tabletter er især lavdosisprodukter (typisk mindre end 20 pct. lægemiddelstof i tabletten). Derfor består en
tablet for en stor del af hjælpestoffer. Da
hjælpestofferne i flere af Lundbecks medicinske præparater ofte er ens, kan
Lundbeck i grove træk lave den samme
proces for flere nye produkter fremadrettet.
»Men vi skal væk fra vådgranulering
og hen til tørgranulering (roller compacti-
Rollercompactoren sættes i gang
on) for, at man kan skabe det første led i
den kontinuerlige proces,« forklarer Morten Allesø.
På nuværende tidspunkt er tabletproduktionen af en nuværende fase 3-lægemiddelkandidat kun semikontinuerlig.
Først sker tørgranuleringen, hvorefter der
er fysisk transport forud for den traditionelle tabletproduktion.
Dette er et skridt mod fremtiden, hvor
Lundbeck forventer at gå fra batch-operation til et mere kontinuerligt setup,
hvor granulatet fra roller compactoren fødes direkte ned i tabletmaskinen.
Ingen gammel medicin på nye flasker
Når den nye produktionsform er både billigere, mere effektiv og energibesparende, bør alle produktioner flyttes over på
den nye metode. Men det afviser Lundbeck er en mulighed.
»Man tager ikke bare et eksisterende
produkt baseret på vådgranulering og
flytter fra batch- til kontinuerlig produktion,« siger Erik Bach og forklarer:
»En del af de klassiske enhedsoperationer i en tabletproduktion er ikke kontinuerlige. Det gælder eksempelvis en traditionel vådgranulering. Roller compaction og tabletkomprimering derimod er
Opsamling af flager af komprimeret indgangspulver
lige inden de rives i stykker til at give det endelige
granulat. Flagerne bruges til teknisk måling
kontinuerlige enhedsoperationer, men de
kræver et andet valg af hjælpestoffer end
produkter, der baseres på vådgranulering.«
Har en medicinalvirksomhed først registreret en fremstillingsproces for et
produkt, er det vanskeligt at ændre den
til en billigere proces. Derfor bruges den
samme fremstillingsproces ofte gennem
hele produktets levetid.
Erik Bach understreger dog, at Lundbeck gør sig mange tanker om fremtiden,
hvor de forventer en mere holistisk tilgang til fremstillingsprocesserne.
»For at være innovative udfordrer vi altid den måde, vi gør tingene på. Man skal
turde stille spørgsmålstegn ved alle vores processer for at være i stand til at forbedre vores produktion.«
Men en fuldt kontinuerlig produktion
vil først blive set om mange år. Dels skal
maskinfabrikanterne lave maskiner, der
er fuldt kompatible med den kontinuerlige produktion, dels skal laboratorieanalyserne kunne udføres automatisk gennem produktionen, og IT-systemerne skal
ændres, så de fungerer med en kontinuerlig produktion.
Opsamling af granulat under kørsel
Nu sørger et team på
tværs af afdelingerne for,
at projektet er tilrettelagt
mest optimalt fra start.
pharma januar 2015
19
Kort
om
Dansk biotekfirma solgt til Korea
Den danske biotekvirksomhed Contera Pharma er blevet solgt til
det børsnoterede koreanske selskab Bukwang Pharmaceuticals.
Contera Pharma udvikler innovativ medicin til behandling af
de symptomer, der rammer patienter med Parkinsons sygdom,
hvor især bevægelsesevnen påvirkes. De to stiftere John Bondo
Hansen og Mikael Thomsen fortsætter i firmaet.
John Bondo Hansen siger:
»Potentialet i vores projekter og den mulighed, som vores lægemiddelkandidat repræsenterer, er nu blevet anerkendt af
Bukwang Pharmaceuticals, og vi ser frem til at samarbejde med
Bukwang om at fortsætte vores bestræbeler på at udvikle nye behandlinger til patienterne.«
Novo Seeds og Seed Capital er de største investorer i Contera
Pharma. Læs interview med grundlæggerne af Contera Pharma i
næste nummer af Pharma.
Fra PAF til PFA
Det store pensionsselskab PFA skal overtage både opsparing
og forpligtelser over for medlemmerne af Pensionskassen for
Apotekere og Farmaceuter (PAF). Det er beslutningen, efter en
overvældende majoritet af PAF-medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling stemte for forslaget om overdragelse.
Beslutningen indebærer, at forsikringsbestanden overdrages til
PFA og – som en direkte følge heraf – at PAF nedlægges.
Tidligere adm. direktør i Pharmadanmark Arne Kurdahl har
sammen med pensionskassens formand Jesper Gulev repræsenteret PAF i bestræbelserne på at finde et større pensionsselskab til at videreføre PAF’s pensionsordninger De er derfor naturligvis tilfredse med udfaldet af generalforsamlingen.
20
pharma januar 2015
»Aftalen med PFA er en stor fordel for pensionskunderne i
PAF. De skal nu betale lavere administrationsomkostninger, og
de får mere tidssvarende og fleksible forsikringsdækninger end
hidtil – uden samtidig at skulle bruge for store dele af deres
indbetalinger til at dække udgifterne hertil. PAF blive nu også
del af et større investeringsfælleskab, og det betyder lavere investeringsomkostninger. Endelig overgår PAF-medlemmerne til
markedsrente frem for at blive i gennemsnitsrente. Det giver
mulighed for en bedre forrentning – vi forventer mindst samme
afkast på kapitalen – og med lavere omkostninger er der udsigt
til, at den samlede forrentning af medlemmernes opsparing på
langt sigt vil blive højere,« siger de samstemmende.
De fremmødte på generalforsamlingen repræsenterede sammen med de indkomne fuldmagter over 650 medlemmer. Kun
16 medlemmer var imod, og 2 undlod at stemme.
Tilbage står alene den afsluttende myndighedsgodkendelse,
først og fremmest Finanstilsynets endelige tilladelse, der først
kan opnås efter udløbet af en tremåneders frist efter Finanstilsynets offentliggørelse i Statstidende af ansøgningen om bestandsoverdragelse. Det forventes, at overdragelsen kan ske pr.
1. april 2015.
Aftalen med PFA er tiltrådt af Danmarks Apotekerforening og
Pharmadanmark, som også har indgået en aftale om, at alle
fremtidige pensionsbidrag for farmaceuter ansat på apotek (og
for apotekere, der ønsker det) indbetales til PFA.
Behov for
mere viden
Fald i svage smertestillere
om MRSA
Fødevareminister Dan Jørgensen har offentliggjort sin supplerende trepunktsplan for den smitsomme bakterie MRSA
(Methicillin Resistente Staphylococcus
Aureus). Den bygger på mere forskning i
MRSA, mere hygiejne samt en udfasning
af brugen af det bredspektrede antibiotika tetracyklin.
»Eksperterne er kommet med deres
forslag til, hvordan vi kan begrænse husdyr-MRSA, men de bekræfter også, at der
ikke findes nogen hurtige løsninger. For
mig står det klart, at de indsatser, vi tidligere har gjort her i Danmark, ikke er nok.
Der skal yderligere handling til,« understreger Dan Jørgensen og fortsætter:
»Jeg vil forhandle en samlet handlingsplan for MRSA-bekæmpelse med
Folketingets partier. Et af hovedformålene bliver at nedbringe brugen af antibiotika i den danske svinesektor markant
samt få udfaset den særligt kritiske
slags.«
Formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde, siger om trepunktsplanen.
»Vi har løbende haft fokus på at målrette forbruget af antibiotika fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika,
men man skal være forsigtig med en generel begrænsning af brugen af antibiotika. Syge dyr må og skal altid kunne behandles. Indsatsen for en sænkning af
forbruget skal ske i samspil med, at
sundhedstilstanden forbedres gennem
tiltag i de enkelte besætninger.«
Den Danske Dyrlægeforening mener,
at MRSA-problemet skal løses som et
One Health-problem, det vil sige som et
tværgående samarbejde mellem læger,
dyrlæger, forskere og myndigheder.
efter receptpligt
Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er faldet med cirka 12
procent, siden der 30. september 2013
blev indført receptpligt for store pakninger. Faldet var størst lige efter receptpligten, hvor der stadig stod mange store
håndkøbspakninger hjemme i medicinskabene. I de seneste tre måneder, hvor
flere af de "gamle" store pakninger er
brugt op, ligger det månedlige salg omkring 6,5 procent lavere end niveauet før
receptpligten.
Mens håndkøbssalget af store pakninger er forsvundet, så er salget af store
pakninger på recept steget svarende til
knap halvdelen af det bortfaldne hånd-
købssalg i store pakninger. Knap en fjerdedel af det bortfaldne håndkøbssalg af
store pakninger sælges nu i stedet i små
pakninger på apotek, mens fem procent
sælges i små pakninger i detailhandlen.
Detailhandlen har dermed mere end
fordoblet sit salg af svage smertestillende håndkøbslægemidler.
En gennemgang fra Landspatientregistret viser, at antallet af indlæggelser på
grund af forgiftninger i 1. halvår af 2014
er faldet med 31 procent, og at antallet af
indlæggelser på grund af selvmordsforsøg med svage smertestillende lægemidler er faldet med hele 58 procent.
Krav udvekslet for ny
apoteksoverenskomst
Overenskomstforhandlingerne for farmaceuter ansat på privat apotek er nu sat i
gang, og Pharmadanmark har udvekslet krav med Danmarks Apotekerforening.
Kravene fra Pharmadanmarks side er bl.a. forbedring af faste løndele, sammenhængende arbejdstid og udbygning af pensionsordningen. Pharmadanmark
stiller også op med krav om farmaceutbemanding på filialer – det er der ikke krav
om i dag.
Pharmadanmarks krav er blevet fastsat gennem input fra en spørgeskemaundersøgelse til apoteksfarmaceuterne om deres ønsker og efterfølgende drøftelser i den baggrundsgruppe, der følger overenskomstforhandlingerne.
Farmakonomforeningen valgte 5. januar at indgå en ny overenskomst med
Apotekerforeningen – en aftale som indeholder lønstigninger på cirka en procent.
Farmakonomforeningens indgåelse af en aftale ændrer ikke på overenskomstforhandlingerne for farmaceuter ansat på privat apotek.
Første møde mellem Pharmadanmark og Apotekerforeningen er fastsat til 28.
januar, hvor kravene konkretiseres, og det videre forløb planlægges.
Pharmadanmarks forhandlingsdelegation består af adm. direktør Niels Fugmann og advokat Sidsel Hagmann fra sekretariatet og apoteksfarmaceuterne
Heidi Eirheim, Søborg Apotek, og Peter Merrild, Kolding Løve Apotek
Pharmadanmarks baggrundsgruppe, som følger forhandlingerne, består af
Heidi Eirheim, Peter Merrild, Stine Larsen og Mia Bendix Andersen.
pharma januar 2015
21
Lægemidler
Af Anne Cathrine Schjøtt
Nye klasser antibiotika
skal stoppe multiresistente bakterier
Det er lang tid siden, at en helt ny klasse af antibiotika er blevet introduceret for at
dræbe bakterier, der har udviklet resistens over for de allerede anvendte antibiotika.
Københavns Universitet har et forskerteam, der udelukkende forsker i antibiotika
N
år nye antibiotika skal udvikles for at komme
uden om resistensen, der florerer blandt bakterie, bliver man nødt til at sigte imod nye
klasser af antibiotika.
Den seneste nye klasse af antibiotika blev introduceret i 2003. Men den er baseret på et lægemiddelstof, der blev fundet 20 år tidligere. På Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet er et forskningsteam dedikeret til at finde nye
klasser af antibiotika. Både egen forskning og forskning som en del af et fælleseuropæisk projekt
(ENABLE) mod antibiotikaresistens foregår på universitetet.
»De sidste 20 års tid har antibiotikaforskningen
næsten stået stille. Der er ikke rigtigt fundet nye typer af antibiotika. Der er kun lavet nye varianter af
allerede eksisterende præparater som penicillin og
fluoroquinolon,« fortæller Henrik Franzyk, lektor på
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.
Udviklingen af antibiotika er gået i stå, fordi de
kommercielle virksomheder mangler et økonomisk
incitament til at forske i dem. Det er både dyrt og tager lang tid, og virksomhederne risikerer, at bakterierne bliver resistente, før produktet har tjent sig
selv ind. Derfor er universiteterne nødt til at påtage
sig den vigtige opgave, siger lektoren.
Ram et gen og dræb bakterien
Specielt to forskellige klasser af antibiotika er i fokus på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Forskerne
undersøger mulighederne for nye måder at dræbe
22
pharma januar 2015
bakterier på. Gennem KU’s eget forskningsinitiativ
forsøger forskerne at ødelægge membranen på bakterien udefra med hjælp af antimikrobielle peptider
og analoger heraf.EU-projektet har en anden tilgang
ved at forsøge at ramme et bestemt livsvigtigt gen
inde i bakterien og dermed ødelægge bakteriens
mulighed for at vokse og dele sig. Her bruges nogle
andre antimikrobielle peptider til at bane vej ind i
bakterien for et peptidnukleinsyre (PNA), som så
forhindrer, at bakteriens DNA bliver oversat til et essentiel komponent for bakterien.
Den spæde forskning peger i retning af, at begge
disse to nye klasser antibiotika skal gives intravenøst. Men eftersom de formentligt primært skal
bruges til personer, der grundet smitte med resistente bakterier i forvejen er på hospitaler, kan de
behandles af sundhedsfaglige personer.
Da de nævnte projekter fortsat er i forskningsstadiet, er der langt til et endeligt lægemiddel. Hvis alt
går som planlagt, vil det fælleseuropæiske forskningsprojekt i bedste fald blive til et nyt lægemiddel
inden for fem år.
t
c
g
a
c
g
t
t
a
c
g
c
a
t
g
a
a
g
c
t
g
c
a
a
t
g
c
g
t
a
c
t
DNA
Antisense oligomer
a
g
c
u
g
c
a
a
u
g
c
g
u
a
c
u
a
c
g
t
t
a
c
g
c
a
mRNA
a
c
g
t
t
a
c
g
c
a
a
g
c
u
g
c
a
a
u
g
c
g
u
a
c
u
Intet protein
mRNA
DNA transskriberes i cellen til et mRNA, som
derefter translateres til et protein.
EU-projektet: mRNA’et påhæftes et antisense oligomer,
så det ikke kan deltage i den normale biokemiske proteinsyntese i cellen,
hvorefter bakterien hverken kan formere sig eller overleve.
EU-projekt: Dræber bakterier indefra
Det fælleseuropæiske EU-projekt arbejder med en ny klasse antibiotika, som har til formål at få en såkaldt antisense peptidnukleinsyre (PNA) ind i bakterien. Hertil bruges nogle antimikrobielle peptider til at trænge igennem bakteriernes
membraner, så peptidnukleinsyren kan forhindre, at bakteriens mRNA bliver afkodet til et protein, som er nødvendig for
bakteriernes overlevelse.
Bakteriens DNA bliver naturligt i cellerne oversat af et enzym til et ”messenger-RNA” (mRNA) ved transskription. Tre af
nukleobaserne (symboliseret ved bogstaverne i figuren nedenfor) koder tilsammen for en aminosyre i et protein eller peptid. Normalt vil en mRNA dermed blive omdannet til et protein på naturlig vis i bakterien, men den proces kan ødelægges
af en antisense oligomer (i form af et PNA med f.eks. 12 nukleobaser), som binder utroligt effektivt til et velvalg sted på
mRNA-kæden. Dermed kan mRNA’et ikke aflæses af ribosomet, som sætter aminosyrerne sammen til peptider og proteiner. Hvis det manglende enzym eller protein er livvigtigt for cellens overlevelse, sættes cellen ud af funktion, så den hverken kan dele sig eller leve ret længe.
Ubehandlet E. coli
4 µg/ml
Scanning-elektromikroskopi billeder af E. coli. Det første er uden
behandling, de næste efter behandling med stigende koncentrationer
af en antibakteriel peptidanalog (efter PhD afhandlingen:
Peptidomimetics as novel antibiotics af Rasmus D. Jahnsen, Institut for
32 µg/ml
Lægemiddeldesign og Farmakologi, 2014). Den minimale inhiberende
koncentration (MIC) er 4 µg/mL, hvor der ses begyndende ødelæggelse af membranen. Ved 8 x MIC er membranen helt perforeret.
pharma januar 2015
23
Lægemidler
Sådan kan bakterier blive anti­biotika­resistente
Kilde: Københavns Universitet
Optaget af lægemidlet begrænses
Targetprotein
overudtrykkes
Lægemidlet
inaktiveres eller
nedbrydes
Bakterier
Target for
lægemiddel ændres
Targetprotein
Lægemidlet inaktiveres
og pumpes ud igen
Lægemiddel
Specifikt eksempel: Penicillin
Ved behandling af bakterier med penicillin kan der opstå nogle få mutanter, som overudtrykker enzymet β-lactamase. Dette enzym katalyserer
nedbrydningen af lægemidlet, og hvis disse bakterier overlever behandlingen, opstår der penicillinresistente bakterier.
Kilde: Københavns Universitet
Penicillin
β-factamasse
Inaktivt stof
24
pharma januar 2015
Af Anne Cathrine Schjøtt
Opråb til farmaceuter:
I er en vigtig brik mod
antibiotikaresistens
Politikerne overser farmaceuter i kampen mod antibiotikaresistens. Hvis patienter vejledes bedre og bliver
oplyst om konsekvenserne ved selvmedicinering, kan nogle af de uheldige tilfælde minimeres, vurderer
WHO, der derfor opfordrer til ændringer i honoreringen af apotekets ydelser
D
er er noget galt, når man i 19 ud af
44 europæiske og østlige lande
kan købe antibiotika på apotek
uden recept. Det viser en ny WHO-undersøgelse. Det er et stort problem, da hele
verdens sundhed er truet af antibiotikaresistens, advarer Hanne Bak Pedersen,
som er ansvarlig for lægemiddel- og medicotekniske områder for verdenssundhedsorganisationen WHO i Europa.
Specielt farmaceuterne har en stor
rolle i bekæmpelse af antibiotikaresistensen. Farmaceuter er blandt de bedst
placerede til at fremme hensigtsmæssig
anvendelse af antibiotika, så deres rolle
er lige så vigtig som den, politiske beslutningstagere og behandlere har.
»Vi mener, at man politisk har undervurderet, hvad farmaceuter kan bidrage
med i forhold til at give information til
forbrugere og patienter, når de bruger
antibiotika,« siger Hanne Bak Pedersen.
Derudover kan samarbejdet mellem
læge og farmaceut styrkes.
»I Danmark har vi et godt samarbejde,
men i mange andre lande er det knapt så
stærkt, og det vil påvirke os alle over landegrænserne.«
Resistensudviklingen
På Københavns Universitet er et korps af
antibiotikaforskere også bekymret over
resistensudviklingen. En bakterieart bliver resistent over for antibiotika, når den
udsættes for behandling, som ikke dræber alle de pågældende bakterier i kroppen. Derefter kan de resistente bakterier
spredes ved kontakt- og dråbeinfektion.
»Når patienter ikke får tilstrækkelig
instruktion i, at de skal fuldføre hele kuren med antibiotika for at undgå resistensuddvikling, kan det ske, at de stopper behandlingen før tid, fordi de føler
sig raske. Dermed har overlevende bakterier med stor sandsynlighed udviklet
resistens over for den behandling, de var
udsat for,« fortæller Henrik Franzyk, lektor på Institut for Lægemiddeldesign og
Farmakologi.
Selvom der ikke sker politiske ændringer lige foreløbig, kan farmaceuter og
farmakonomer tage sagen i egen hånd.
»Mange patienter stopper halvvejs i
deres antibiotikabehandling. Tilmed viser
undersøgelser, at når folk næste gang
bliver syge, kan der være tendens til, at
de går i gang med selvmedicinering med
resterne af de gamle produkter,« siger
Hanne Bak Pedersen.
Derfor spår hun, at et fokus på vejledning på apotekerne vil øge bevidstheden
i befolkningen. Det er Henrik Franzyk
enig i:
»Læger og apotekernes farmaceuter
skal være mere omhyggelige med at forklare folk, at det er uhyre vigtigt at tage
hele pakken med antibiotika, da man ellers er med til at skabe et problem for
hele samfundet.«
Betal for service – ikke produkter
Selvom de værste eksempler især ses i
Østeuropa, har Danmark stadigvæk noget at arbejde med. WHO mener, at medlemslandene, herunder Danmark, bør
samarbejde om en ny model ved at og
bevæge sig væk fra betaling for farmaceutiske produkter til betaling for den
farmaceutiske service.
Derfor er der på antibiotikaområdet
brug for nytænkning. Hanne Bak Pedersen foreslår bl.a. at apoteksfarmaceuten
kan blive betalt for at se recepten igennem. Dermed kan farmaceuten vurdere,
om det antibiotika, der bliver ordineret,
er korrekt i forhold til diagnosen og indikationen. Det løfter automatisk samarbejdet med lægen om målrettet brug af
antibiotika.
»Ny diagnostika, der er under udvikling (såkaldte Point of Care Test), giver os
i den nære fremtid bedre mulighed for at
verificere, om patienten har brug for antibiotika eller ej. Flere lande i Europa fokuserer netop på farmaceutens rolle i optimering af brug af antibiotika for at sikre,
at overforbruget af antibiotika mindskes,« uddyber hun.
Lande som England og Holland arbejder specifikt med at udvikle nye modeller, hvor farmaceuten bliver brugt som en
nøgleressource i målrettet brug af antibiotika. Apoteket spiller en vigtig rolle i
sundhedssystemet lokalt og bør i Europa
have en anden funktion end blot at være
et lægemiddelsupermarked, hvis det står
til WHO.
»Et lægemiddel er ikke bare et færdigvareprodukt. God information om korrekt
brug er yderst vigtig. Især for antibiotika
er det problematisk uden information,
når det kan blive udleveret uden recept –
og endda også i lande, hvor recept ellers
kræves.«
pharma januar 2015
25
Lægemidler
Lande hvor antibiotika
kan sælges uden recept
Kilde: WHO
Ja
Nej
Intet svar
Her kan man købe
antibiotika på online
uden recept
Kilde: WHO
Ja
Nej
Intet svar
26
pharma januar 2015
Farma
Af Christian K. Thorsted
Startpakke om lægemidler
Ny bog ”Praktisk farmakologi” skal ses som et
forsøg på at levere den væsentligste information
om lægemidler til farmaceuter og farmakonomer
under uddannelse, men er også relevant for andre
sundhedspersoner, forklarer de to forfattere. De
manglede selv en tilsvarende bog, da de var grønne
på lægemiddelområdet.
D
af alle recepter, der indløses på danske apoteker. For hver gruppe er angivet navne for lægemidler i gruppen, hvilke sygdomme
de skal bruges til at behandle, en simpel virkningsmekanisme,
vigtige bivirkninger og særlige oplysninger.
Anden del handler om de 25 hyppigste scenarier, som kan løses ved brugen af håndkøbslægemidler – hvordan håndterer
man for eksempel smerter hos små børn? Og hvordan behandles svær akne?
Bogens tredje og sidste del består af ti korte introduktionskapitler. Hvert kapitel omhandler mindre oplyste områder inden
for farmakologien. I denne del berøres bl.a. naturlægemidler, receptreglerne og reglerne for tilskud til medicin.
PRAKTISK FARMAKOLOGI
en samlede informationsmængde inden for farmakologi
er enorm, og specielt som ny i faget kan det være ganske
uoverskueligt at skaffe sig overblik. Men en ny bog skreAnton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage er begge farmaceuvet af to farmaceuter forsøger nu at gøre indføringen til farmater og ansatte ved Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjekologiens verden lettere.
nesteforskning, Syddansk Universitet.
»Vi har oplevet, først som studerende og senere som undervisere, at der manglede en bog, som trak den væsentligste viden frem på en let og overskuelig måde, og heraf kom idéen til
denne bog. Den skal ses som et forsøg på at lave en startpakke
AKUTTE KIRURGISKE TILSTANDE
M O RTE N L A K SA FO S S L AU R I T
til dem, der gerne vil vide noget om brugen af lægemidler
– med
SEN
Akutte
kirurgiske
tilstand
fokus på det væsentligstePraktisk
og ikke
på
ligegyldige
detaljer,«
fore henvender sig til medicinstuderende,
farmakologi er en
præcis og opslagsvenlig guide til
yngreaflæger
ogdler
andre
Anton Pottegård
med behov for viden om akut kirurgi. Bogen
lægemi
i praksis.
klarer den ene af bogensbrug
toment
forfattere,
farmaceut Anton Potteer
som en hjælp til at træffe de rette umidde
Tore B. Stage
lbare valg for
Bogen
indehol
den akut
informa
syge der
kirurgis
tion om
gård.
ke patient:
de 100
mest solgte
Hvilken
smertes
tillende medicin
lægemi
pper irøntgen
Danmabilleder
skal jegddelgru
rk: navne
give? Hvilke
for
lægemi
dler
i gør jeg
skal der tages? Hvad
gruppe
n, hvilke sygdom
Bogens anden forfatter,
farmaceut
Tore
me deBjerregaard
bruges til at behandStage,
i forhold
le, deres
til en septisk patient?
Og meget
andet.
virkningsmekan
isme, de vigtigst
e bivirkninger og særlige
supplerer:
oplysninger om den enkelte lægemiddelgru
Emnerne i bogen dækker, hvad man alminde ppe.
ligvis kan komme ud
»Når man først har lært
sig
navnene
på
de enkelte
lægemidfor på
en
k afdeling
Derudo
i Danmar
verkirurgis
gennem
Bogen te
går bogen
er en praktisk
25k.hyppigs
anlagt
er,ANDE
AKUT
TEde
KIRU
RGISKproblem
E TILST
brugsbo
som
kang.løses
Den ved
M O RTE N L A K SA FO S S L AU R I T
kan brug
være
enhåndkø
hjælp forfulgt
af
lige
for hånden
bslæge
ler, kommer virkningsmekanismerne,
skarpt
af
bivirkSEN
midler –i situatio
hvordan
ner med
håndte
mankeforpatiente
akutte rer
kirurgis
eksemp
smerte
r
r, el
hos
hvor
Akutte
små
man
børn?
kirurgiske
skal
tænke
Og hurtigt.
tilstande henvende
r sigog
til handle
medicinstu
derende,
behand
ninger og doseringer, forhvordan
slet
ikke
at
tale
om
interaktioner
mellesyngre
sværlæger
akne?
Det ene øjeblik står
ogen
andre
medupåvirke
man
behov for tviden
med
om
rask,
akut
kirurgi.
patient med en Bogen
ment som en hjælp til at træffe de rette
lille byld, det næsteermed
umiddelbare valg for
en multimo
rbidat
patient
lem de forskellige lægemidler.
Oplevelsen
med
lære
allelende
disi septisk
En række suppler
den akut
shock.
syge kirurgiske
ende
patient:
kapitler
Hvilken smertestil
indehol
der desude
medicin
n
skal jeg give? Hvilke røntgenbilleder skal
de væsentligste informa
der tages? Hvad gør jeg
tioner om som
naturlæ
gemidle
r,
Bogenblevet
se ting er meget rammende
beskrevet
at
forsøge
at
er bygget opi forhold
til enleseptisk
i generel
patient?
emner
Og
receptlovgivni
meget
vedrøre
andet.
nde
akut
ngen og
kirurgi
reglerne for tilskud
og
sygdomsspecifikke kapitler, blandt andet til medicin.
mave-ta
Emnerne i bogen dækker,
giske,
slukke tørsten ved at drikke
af
en brandhane
– hvad
prøv
atrm-kirur
forestille
man almindelig
vis kan komme ud
karkirurhenven
Bogen
giske, urologis
der sig
keen
ogkirurgisk
for på
til
thoraxk
sundhe
irurgisk
dsprofe
afdeling
e sygdom
i ssionell
Danmark.
e, derme.
Bogen
er en praktisk anlagt
har
brugpædago
brugsbog.
for
Mange
dig det, det er ikke nemt.
Det
viletvioverblik
forsøge
atvære
bod
påi situatione
med
Den
kan
over
en hjælp
giske
den
lige
illustrat
praktisk
for
ioner
esamt
brug
ogråde
afhånden
fotos
et
omfang
srigt r med
akutte kirurgiske patienter, hvor man
receptp
skal tænke og handle hurtigt.
dler og
stikordsligtige
håndkø
registerlægemi
bslægeenlig.
gørDet
midler;
bogen
særdele
s
brugerv
ene
øjeblik
bogen.«
står man med en rask, upåvirket patient
særligt farmaceutstuderende og
med en
farmako
nomer,
men
byld, det næste
en multimorbid patient i septisk shock.
også f.eks. hjemmelille
sygeplejersker,med
medicin
studere
nde og
De håber, at ”Praktisk
farmakologi”
vil
blive
et
uundværligt
færdigu
ddanne
de
læger.
Bogen er bygget op i generelle emner
Morten Laksafoss Lauritse
vedrørende akut kirurgi og
n
sygdomsspecifikke kapitler, blandt andet
opslagsværk for sundhedsprofessionelle.
mave-tarm-kirurgiske,
Afdelingslæge, Gastroenheden,
karkirurgiske, urologiske og thoraxkiru
En håndbog i akut kirurgi.
rgiske sygdomme.
Kirurgiskat
Mange pædagogiske illustrationer og
sektion,
fotos farmaceu»Oprindeligt var tanken,
bogen
skulle skrives til
samt et omfangsrigt
Hjælper med at træffe de
stikordsregister gør bogen særdeles brugerven
Hvidovre Hospital
lig.
Håndbrigtige
valg
og i den
i situatio
praktis
ner med
ke brug
ter og farmakonomer under uddannelse. Men vi har indset, at
akutte
kirurgis
af receptp
ke patient
ligtige
lægem
idler er.
bogen også er relevant for andre sundhedsprofessionelle fagVelillus
treret og
designet
og håndkø
bslæge
midler
En håndbog i akut kirurgi.
til kittellommen
Hjælper med at træffe de
grupper, fx læger og sygeplejersker,
som vi naturligvis håber,
ISBN: 978-87-7749-77
rigtige valg i situationer med
7749-532-8
6-6
akutte kirurgiske patienter.
kan få gavn af bogen,« siger Anton Pottegård.
Velillustreret og designet
til kittellommen
Tore Bjerregaard Stage peger på, at det, så vidt vides, er før9 7 8 8 7 7 7 4 9 7728
ste gang, en sådan bog udkommer på dansk.
»Derfor håber vi, at mange vil få gavn af bogen, og at den vil
gøre det nemmere at komme ind i farmakologiens verden.«
Anton Pottegård og Tore B. Stage
Morten Laksafoss Lauritsen
TISTKE
PKARIRK
AUKU
T
RG
ISGI
FARMAKOLO
KE
ATKILUSTTA
TENDE
KIRURGISKE
TILSTANDE
Afdelingslæge, Gastroenheden,
Kirurgisk sektion,
Hvidovre Hospital
ISBN: 978-87-7749-536-6
Praktisk farmakologi.indd 1
Bog i tre dele
Bogen opdeles i tre dele. I den første del findes information om
de 100 mest solgte lægemiddelgrupper, som dækker 95 procent
21/11/14 17.47
Praktisk farmakologi
af Anton Pottegård og Tore Bjerregaard Stage.
FADL’s Forlag. Pris: 300,00 kr.
pharma januar 2015
27
Branche
Af Christian K. Thorsted / Foto Ulrik Jantzen
Sundhedsministeren
åbner døren for større
rolle for apoteker
De sundhedsfaglige ambitioner er meget begrænsede i regeringens forslag til en modernisering af apotekssektoren, men
sundhedsministeren lægger nu op til, at apotekerne bl.a. skal
spille en rolle i forhold til kronikerne.
L
ovforslaget om modernisering af
apotekssektoren bevæger sig langsomt, men sikkert igennem det politiske system. Den politiske behandling
ender måske med at betyde, at der faktisk skrives flere sundhedsfaglige opgaver for apotekerne ind i loven. Sundhedsminister Nick Hækkerup foreslår nu, at
apotekerne i fremtiden skal gennemføre
medicinsamtaler for kronikere.
Apotekerne er en del af sundhedsvæsenet, og derfor bør apotekernes kompetencer også benyttes, hvor det kan for-
bedre borgernes medicinske behandling.
Med dette udgangspunkt vil jeg fremsætte et ændringsforslag, som forpligter
apotekerne til at yde medicinsamtale til
kronikere efter lægehenvisning,« sagde
sundhedsminister Nick Hækkerup i sidste måned i et svar til Liselott Blixt (DF),
medlem af folketingets Sundhedsudvalg.
Ministeren definerede i svaret en medicinsamtale som en samtale mellem en
borger og en apoteksfarmaceut med det
formål at øge borgeres kendskab til den
medicinske behandling af den eller de
Pharmadanmark: Brug for nye ydelser
Pharmadanmark fastslår, at et af de store problemer i sundhedsvæsenet er medicinområdet, herunder efterlevelse af behandlingen og bivirkninger. Derfor skal patienterne tilbydes nye ydelser med fokus på
bedre medicinsikkerhed, først og fremmest farmaceutiske medicingennemgange.
Pharmadanmark har også påpeget, at lovforslaget i dets nuværende
form ikke gør nok for at forbedre rådgivningen til de grupper, som har
særligt brug for det, herunder en række kronikergrupper, der kunne
have glæde af den monitorering og rådgivning, som farmaceuterne
kunne have let adgang til at give dem.
Pharmadanmark mener på den baggrund, at moderniseringen af apotekssektoren først og fremmest bør sigte imod at øge tilgængeligheden og brugen af de faglige ressourcer, der findes i apotekervæsenet
– både hos de farmaceuter, der er ansat på de private apoteker, og på
sygehusapotekerne.
28
pharma januar 2015
kroniske sygdomme, som borgeren lider
af. Formålet er bedre medicinefterlevelse
ved at tage udgangspunkt i borgerens vaner og vanskeligheder i forbindelse med
medicinindtagelsen.
Medicingennemgang eller
medicinsamtale?
Liselott Blixts spørgsmål til ministeren
omhandlede dog ikke indførsel af medicinsamtale til kronikere, men derimod en
egentlig medicingennemgang til borgere
over 65 år, der bruger fem eller flere
slags medicin. Hun bad således ministeren om at vurdere udgifter og afledte gevinster ved at tilbyde en sådan årlig medicingennemgang. Apotekerne har allerede i dag ifølge apotekerloven mulighed
for at levere medicingennemgang som en
serviceydelse, men de er ikke forpligtede
til det, og de skal opkræve betaling for
gennemgangen.
Både Venstre og Dansk Folkeparti ønsker, at apotekerne skal udføre medicingennemgange, men så langt synes ministeren altså ikke umiddelbart at være pa-
Pharmadanmark:
En god start
rat til at gå, primært af økonomiske grunde.
Som udgangspunkt er jeg positiv
indstillet over for indførsel af en årlig medicingennemgang til borgere over 65 år,
der bruger fem eller flere slags medicin,
som et vederlagsfrit tilbud til disse borgere. Men jeg er samtidig også bevidst
om, at det vil være forbundet med udgifter til apotekerne samt til andre aktører i
sundhedsvæsenet, herunder særligt
praktiserende læger. Hertil kommer, at
der ikke er klarhed over, om indsatsen
også vil være forbundet med mindre medicinforbrug hos borgerne eller mindre
brug af fx sygehusvæsenet.«
Økonomisk gevinst skal undersøges
Nick Hækkerup mener derfor, at de økonomiske konsekvenser – merudgifter såvel som gevinster ved medicingennemgang på apotekerne – skal undersøges.
Han forslår derfor, at der skal gennemføres forsøg i et afgrænset område med
medicingennemgang. Ministeren ønsker
helt konkret, at disse forsøg skal give vi-
den om, hvorvidt apotekernes indsats giver anledning til ændringer i borgernes
medicinering, og fx hvordan antallet af
lægebesøg og indlæggelser på sygehus
udvikler sig. Indsatsens resultat skulle så
sammenholdes med et andet geografisk
område, hvor borgerne ikke har haft mulighed for at modtage medicingennemgang på apoteket.
Lovforslaget om apoteksmodernisering er efter 1. behandlingen i Folketinget
overgået til en mere indgående behandling i Sundhedsudvalget. Herefter skal
det 2. og 3. behandles i folketingssalen,
inden det vil kunne vedtages. Det betyder, at det nok først bliver vedtaget i foråret – afhængig af hvad der sker under
udvalgsbehandlingen.
Fordi lovforslaget kun er fremsat, og
ikke vedtaget, kan der stadig nå at ske
ændringer i det i løbet af Folketingets behandling.
Pharmadanmark finder det postivt,
at ministeren vil tilbyde kronikere
en medicinsamtale.
Det er naturligvis positivt, at ministeren anerkender, at der vitterligt
er brug for en særlig indsats på medicinområdet, og en medicinsamtale
er en god start. Men alligevel bør
politikerne benytte muligheden for
konkret at skrive ind i den nye apotekerlov, at ældre og kronikere skal
have en egentlig medicingennemgang, hvor der sker en systematisk
og kritisk vurdering af den enkeltes
lægemiddelbehandling, fx en gang
om året. Det ville virkelig gøre en
forskel mht. at øge kvaliteten og sikkerheden i den medicinske behandling for disse borgere ,« siger Antje
Marquardsen, formand for Pharmadanmark.
Hun peger på, at der er store uløste
problemer ved ikke mindst de ældres medicinering. Det er senest
blevet påvist i forbindelse med medicingennemgange hos plejehjemsbeboere i Københavns Kommune.
Her identificerede apoteksfarmaceuter fejl hos over 90 procent af de
ældre.
En del af løsningen ligger ifølge de
københavnske erfaringer ligefor,
nemlig at lade apoteksfarmaceuter
gennemgå ældres og kronikernes
medicin. På den måde findes fejl og
uhensigtsmæssigheder, og behandlingen kan optimeres i dialog med
lægerne,« siger Antje Marquardsen.
Hun mener, at lovforslaget om modernisering af apotekssektoren er en
oplagt mulighed for i langt højere
grad end i dag at sørge for at inddrage apoteksfarmaceuternes kompetencer i at løse problemerne. Politikerne bør derfor sørge for konkret at
skrive ind i den nye apotekerlov, at
ældre og kronikere skal have deres
medicin gennemgået, fx en gang om
året, af en farmaceut, foreslår hun.
Pharmadanmark sendte 9. januar et
brev til folketingets sundhedsordførere med foreningens syn på bl.a.
farmaceuttilstedeværelse på filialer
og på nødvendigheden af nye faglige tiltag på apotekerne.
pharma januar 2015
29
Ku’ det ikke være skønt at
få lidt mere ud af dine penge?
Som medlem af Pharmadanmark kan du få Danmarks højeste rente på
din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på
de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke
nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.
Fokus på det, der er vigtigt for dig
Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente
Hvis det er det du kigger efter, så ring til os
direkte på 3378 1956 – eller gå på lsb.dk/pharma
og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Du skal være medlem af Pharmadanmark – og have afsluttet
din uddannelse.
Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er
en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal
kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.
Dubehøverikkeiførsteomgangatflyttediteksisterende
realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.
Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014.
30
pharma januar 2015
Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver,
som investerer tid til at høre dine behov og
ønsker og du får klar besked.
Lån & Spar har eksisteret siden 1880.
Vi har altid sørget for, at helt almindelige
mennesker kan gøre bankforretninger på
ordentlige betingelser.
Ring til Lån & Spar: 3378 1956
eller book møde på: lsb.dk/pharma
Farmacihistorie
Af Svend Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse
Opdagelsen af heparin
og warfarin gav nyt håb
til patientene
Lægemidlerne heparin og warfarin blev miraklerne, der
revolutionerede behandlingen af koagulationslidelser.
Læs historien bag lægemidlerne.
A
ntitrombotisk behandling med heparin og warfarin blev mirakelkuren, der revolutionerede behandlingen og forebyggelsen af blodpropper i
hjerte, hjerne og lunger. Her var problemet, at dannelsen af blodpropper kunne
tilstoppe blodkar og forhindre en tilstrækkelig tilførsel af blod til vævet. Dette førte ofte til hjertesvigt (hjerteinfarkt),
apopleksi og lungeemboli med dødelig
udgang. Netop det dødelige forløb var,
hvad man oplevede før indførelsen af den
antitrombotiske behandling i 1950´erne.
Men heparin og warfarin hæmmer dannelsen af blodpropper, og dette gav nyt
Fig. 2. Heparin Leo og det lavmolekylære heparin, tinzaparin (Innohep). (Dansk Farmacihistorisk Fond,
foto: Carsten Andersen).
håb for mange patienter med tromboemboliske tilfælde. Historien om opdagelsen af de antitrombotiske midler er fascinerende. Heparinets opdagelse beroede
på en næsten målrettet forskning, mens
opdagelsen af warfarin var mere dramatisk og præget af heldige tilfældigheder.
Starten på heparin
I dag er det velkendt, at heparin findes
bundet i forskellige væv, bl.a. i leveren.
Allerede i slutningen af 1800-tallet anede
man, at hundens lever indeholdt en antikoagulerende substans. Det fascinerede
forskere, der var optaget af naturens antikoagulerende substanser som iglens hirudin, slangegift og ekstrakter af krabber
og snegle. Interessen var knyttet til det
vigtige spørgsmål: Hvorfor koagulerer
det cirkulerende blod ikke i karrene? Er
Fig. 1. Professor William Henry Howell (1860-1945),
den ihærdige pioner bag udviklingen af heparin.
der i blodet en substans som forhindrer
dette – og er det hirudin? I dag erkender
vi, at så enkelt er det ikke. Blodets koagulationssystem rummer talrige faktorer, hvoraf nogle fremmer og andre hæmmer tendensen til blodets koagulation.
Blandt de hæmmende faktorer er antitrombin, hvis effekt forstærkes kraftigt,
når vi behandler med heparin. Her beror
heparins antikoagulerende effekt på en
forbigående binding af heparin til antitrombin, hvorved der opnås en udtalt
inhibering af trombinaktiviteten.
Howell og McLean
William Henry Howell (fig. 1) hørte til den
kreds af forskere, som hældede til den
antagelse, at det var hirudin, som var ansvarlig for, at vort blod ikke koagulerer i
karrene. Han var professor i fysiologi ved
Johns Hopkins Universitet i Baltimore. Af
statur var han en lille og spinkel person,
præget af fairness og høflighed, en me-
pharma januar 2015
31
Pharma
Fig. 3. Sødkløver, Melilotus officinalis. Dikumarol blev isoleret fra den mugne plante. (Dansk
Farmacihistorisk Fond).
Fig 5. Warfarin
(Marevan)
tabletter.
(Foto: Henrik
Permin).
get veltalende person, hvilket tydeligt
kom til udtryk i hans fremragende forelæsninger. Han stod som en autoritet, en
velrenommeret forsker, der også var velkendt gennem sine lærebøger.
I 1915 kom Jay McLean, der var lægestuderende, til universitetet og bad Howell om mulighed for at forske. Det skulle
være et selvstændigt arbejde, som han
ville publicere inden for et år. Helt naturligt forslog Howell ham at fortsætte laboratoriets arbejde med tromboplastin,
dvs. den faktor, som starter blodets koagulation. Ved ekstraktion af lever og andre væv med forskellige metoder kunne
studenten nu bekræfte Howells opfattelse af, at det drejede sig om et fosfatid.
Men herudover fandt McLean en anden
faktor, der tværtimod hæmmede blodets
koagulation. At dette – fundet af heparin
– var et guldæg stod næppe klart for studenten og måske heller ikke for hans vejleder. I McLeans selvstændige artikel fra
1916 finder man således kun en lapidarisk bemærkning om fundet af en koagulationshæmmende faktor, som vil blive
undersøgt nærmere. Nu havde McLean
nået sit mål, at fuldføre et projekt inden
for et år. Han forlod sit heparinspor, og
der gik 24 år, før han atter skrev om heparin, nu i forbindelse med nogle mindre,
kliniske undersøgelser. Meget tyder på,
at McLean senere i sit liv med bitterhed
fortrød, at han forlod heparinforskningen. Hans kirurgiske karriere blev ikke
vellykket, og hans krampagtige forsøg på
at understrege sin position som heparinets opdager samt hans økonomiske
problemer blev en lidt trist afslutning af
hans liv.
32
pharma januar 2015
Heparinprojektet
Howell fortsatte efter 1916 projektet med
andre studenter. Han anede tidligt en terapeutisk mulighed for heparin som antikoagulerende middel, for intravenøs injektion udløste hos hunde en forlænget
koagulationstid. Heparin blev isoleret fra
hundens lever ved vandig ekstraktion, og
stoffet viste en kraftig antikoagulerende
aktivitet. I en alder af 68 år kunne Howell
i 1928 dokumentere, at heparin var et
carbohydrat – et kondensationsprodukt
af glucuronsyre, antageligt med sulfatgrupper. I denne publikation fortalte han,
at hans eksperimenter med hunde gav
ham ideen til at anvende heparinet i forbindelse med blodtransfusioner for at
undgå koagulation, hvilket med held blev
afprøvet på patienter med anæmi. En
kommerciel produktion af heparin blev
gennemført af firmaet Hynson, Westcott
& Dunning i Baltimore, og heparin blev
undersøgt i klinikken. Men klinikerne
fandt bivirkninger som feber og kvalme,
og i Stockholm lød beskeden, at ”patienterne rystede af feber, hvorved sengenes
raslen kunne høres helt ud i hospitalets
forhal”. En storstilet oprensning fandt
sted i Toronto og Stockholm, og problemet blev løst ved fremstilling af en krystallinsk form for heparin. I Danmark blev
heparin introduceret på markedet i 1940
af Løvens kemiske Fabrik (nu LEO Pharma) under navnet Heparin Leo (fig. 2), og
Heparin Novo blev markedsført i 1951.
Med heparin rådede man nu over et antikoagulerende middel. Det blev det første
mirakel indenfor behandlingen af tromboemboliske sygdomme. I dag muliggør
lavmolekylære hepariner (bl.a. tinzapa-
rin), med længere virkningstid og mere
stabil effekt, én daglig indgift uden monitorering. Det skal ligesom ufraktioneret
heparin injiceres, og kan ikke gives som
tabletter – men her blev warfarin løsningen.
Sødkløversygdommen
I 1922 påvistes hos kreaturer i Canada en
sygdom med stærk blødningstendens,der blev betegnet som sødkløversygdommen. Det var en helt ny sygdom, hvor dyrene trivedes vel, før de pludselig døde,
som regel om natten, og obduktion viste
indre blødninger. Sygdomsårsagen blev
sporet til kvægets indtagelse af muggent
hø med indhold af skimlet stenkløver
som ”sødkløverarterne” Melilotus alba
og Melilotus officinalis (fig. 3). Betegnelsen sødkløver refererer til deres indhold
af det sødligt duftende kumarin. Det
skulle senere vise sig, at mikroorganismer i den mugne stenkløver under fugtige forhold fremmer oxideringen af kumarin til dikumarol (et warfarin-lignende
stof ), som er ansvarlig for blødningerne.
Frisk hø gav ingen problemer, men under
den økonomiske krise i 1920´rne måtte
man uheldigvis nøjes med dårligt kløverholdigt hø fra den magre jord.
En dramatisk historie førte til opdagelsen af det toksiske stof dikumarol. I
en brølende snestorm i februar 1933 nåede en bonde frem til Universitetet i
Wisconsin. Han havde mistet mange af
sine præmierede køer og tyre, som var
omkommet af indre blødninger. Med sig
havde han en død ko, en mælkejunge
med dens blod, som ikke ville koagulere,
samt det mugne kløverhø. Alle universitetets døre var lukkede på nær døren til
professor Karl Paul Links biokemiske afdeling i veterinær- og agronomafdelingen
(fig. 4). Link kunne kun råde den fortvivlede landmand til at undgå fodring med
det mugne hø. Mælkejungen og det mugne kløverhø blev efterladt på laboratoriets gulv, men Links letbevægelige student fra Tyskland protesterede på sit
mangelfulde sprog: ”Vat da Hell, a farmer
shtruggles nearly 200 miles in dis
Fig 4. Professor Karl Paul Link (1901-1978) eksperimenterede med warfarin til bekæmpelse af
rotter. Kassen indeholder lokkemad med indhold
af warfarin. Det blev en salgssucces, men den
medicinske anvendelse af warfarin som et antikoagulerende middel fik langt større betydning.
(Wisconsin Research Alumni Foundation).
mord med warfarin. Han overlevede, da
han fulgte forskriften for rotteudrydelse,
der meget heldigt kun resulterede i en
langvarig forgiftning, og blev reddet med
blodtransfusion og store doser af vitamin
K. Dette medvirkede stærkt til at ændre
synet på warfarin!
Sau-wetter – and has to go home vit promises dat might come in 5, 10, 15 years,
maybe never … get some good hay … Ach
Gott! How can you do dat ven you haf no
money?” Link har senere i sin omtale af
opdagelsen af dikumarol og warfarin fortalt denne historie og berettet, at studenten eksperimenterede med blodet til de
sene nattetimer. Der herskede et vist
mål af frisprog i Links laboratorium, og
Link var meget afholdt af sine studenter,
der gerne søgte arbejde i hans laboratorium. Det var velbegrundet, for Link engagerede sig i sine studenter, og han
henviste ofte til deres utrættelige indsats.
Dikumarol og warfarin
I Links laboratorium blev kaniner fodret
med forskellige udtræk af det mugne kløverhø for at afsløre den fraktion, der indeholdt den antikoagulerende substans,
bedømt ved koagulationstesten. Efter flere års arbejde lykkedes det at isolere
stoffet. Den unge medarbejder Harald
Campbell iagttog det krystallinske dikumarol i mikroskopet en sen nattetime.
Følgende berettes om den festlige begivenhed: ”When Link came in that day,
Campbell was asleep on the couch, and a
lab technician was drunk, stating, "I´m
celebrating, Doc. Campy has hit the jackpot”. Det stod nu klart, at dikumarol var
ansvarlig for blødningerne, og at dets
dannelse i det mugne kløverhø skyldtes
høets indhold af mikroorganismer.
Det blev nu en indlysende mulighed at
anvende dikumarol og beslægtede stoffer som antikoagulantia i klinikken, og laboratoriet syntetiserede adskillige dikumarollignende forbindelser. Blandt disse
fandt Link et meget potent stof, nr. 42,
som senere blev benævnt warfarin. Patentrettighederne blev overdraget til
Wisconsin Alumni Research Foundation,
og kliniske undersøgelser blev gennemført på flere hospitaler, bl.a. Wisconsin
General Hospital. De viste, at dikumarol,
men især warfarin, var velegnet til behandling og forebyggelse af tromber og
embolier, som hjerteinfarkt og lungeemboli. Her spillede heldet en afgørende
rolle, for i starten turde hverken Link eller lægerne at undersøge warfarin i klinikken. Det var for giftigt, men var derimod velegnet som rottegift, og warfarinsalget gav laboratoriet en solid indtægt.
Men to årsager bidrog til en kovending. I
Europa konkurrerede man om lignende
forbindelser som antikoagulantia. Selv
ynder Link dog at pege på beretningen
om en marinesoldat, som forsøgte selv-
Nye antikoagulantia
Blandt de klassiske midler er warfarin
det foretrukne lægemiddel ved behandlingen og forebyggelsen af tromboemboliske sygdomme (fig. 5). Men monitorering med blodprøver er nødvendig pga.
de mange interaktioner med forskellige
lægemidler og kostemner. Heparin kan
også anvendes, men her kræves daglige
injektioner. Der er forsket i udviklingen af
nye orale antikoagulantia med mindre
potentiale for interaktioner og en hurtigere indsættende virkning. Dette er delvist opnået med bl.a. dabigatranetexilat
(Pradaxa), apixaban (Eliquis) og rivaroxaban (Xarelto). De kræver ikke blodprøver
til monitorering af koagulationsparametre, men desværre findes der ikke specifikke antagonister til at stoppe eventuelle blødninger. Det skal erindres, at alle
blodfortyndende præparater kan give
øget blødningsrisiko - og at specifikke
antagonister kan være nødvendige ved
større blødninger, akutte operationer
med mere. Her har warfarin den fordel, at
blødninger kan standses ved indgift af vitamin K. Tilsvarende kan blødninger, forårsaget af ufraktioneret eller lavmolekylært heparin, standses ved indgift af protaminsulfat. Det er muligt, at nye antikoagulantia vil udkonkurrere anvendelsen
af heparin og warfarin – men opdagelsen
af Howels heparin og Links warfarin har
været til stor gavn for den medicinske
verden.
pharma januar 2015
33
Selvledelse & Trivsel
Af Malene Gude, Gude Coaching
Velkommen 2015
– velkommen nysgerrighed
Har du fundet Kongevejen i det nye år?
Og hvad ved dronningen egentlig om skinke?
Nysgerrig? Så læs med her!
D
et nye år venter på os blankt og fint. Somme tider mere
gråt i gråt. Den ydre såvel som den indre vejrudsigt kan
hurtigt se dyster ud. Men jeg er fast besluttet på at få
max ud af hvert eneste solstrejf, brise og regndråbe, som 2015
vil byde på. Og jeg har en plan for hvordan. Vil du med, så læs
mere her!
Fokus for 2015
Jeg vil parkere, ”pytificere” og udradere alt det grå, som jeg
ikke vil have med fra 2014. Til gengæld vil jeg fokusere på alt
det, som jeg gerne vil have mere af i 2015. Man siger jo, at vi
får, hvad vi forestiller os. Længere er den ikke. So it better be
good!
Men er det ikke bare pop, fis og overfladiskhed? Måske. Men
hvis du alligevel giver dig tid til at tænke over den øvelse, som
jeg vil præsentere her, så tror jeg nok, at du faktisk vil komme
et skridt nærmere, et spadestik dybere ind til alt det, som virkelig betyder noget for dig. Og så bliver det nemmere at bruge tiden på det, som er vigtigt – og skrue ned for alle de mange tanker og den kolossale energimængde, du bruger på at spekulere
over alt det, som du burde, kunne eller skulle have gjort anderledes, og for alt det krudt, du bruger på at bekymre dig om
fremtiden, og om det hele nu går godt. I stedet har du fokus på
det, som du allerhelst vil have, og det er altså starten på en rigtig udbytterig opadgående spiral, hvor ting løser sig, og nye
muligheder kan opstå.
Så nu giver det forhåbentlig lidt mening for dig at læse mere
om denne her øvelse. Den er ganske enkel. Keep it simple.
Kongevejen
Som eksempel har jeg opdelt et papir i to kolonner og til venstre skrevet alt det, jeg gerne vil have mere af. Det kalder jeg
Kongevejen, for lidt royal har man vel lov at være. Rettelig burde det hedde Dronningevejen, for hun er faktisk med i årets
34
pharma januar 2015
Kongevej, men det er ikke så mundret. Mange af os har nikket
til hendes ord om at tale andre op i stedet for ned. Det behøver
man ikke være royal for at se den gode mening i. Men jeg har
faktisk også et sjovt billede af dronningen i mit indre inspirationskatalog. Det er af hendes udtryk, da hun skal vælge en skive
skinke under et Rune Klan show. Alene det med at udvælge sig
en passende skive skinke er jo helt absurd for en dronning,
men hun går til makronerne med en umættelig nysgerrighed og
undersøger udvalget nøje. Pludselig får noget så ordinært som
skiveskåret skinke en helt ny dimension. Det kan godt være, at
jeg er lidt tosset, men det er nu en gang mit billede på at huske
en af de vigtige ting, som det hele handler om for mig. Nysgerrighed. For hvis vi først stopper med at være nysgerrige på livet,
så er det ved at være forbi. Derfor står nysgerrighed lige nu
øverst på min Kongevej – den vej, jeg allerhelst vil køre videre
ud i 2015 på.
Parkeringspladsen
I papirets højre kolonne har jeg parkeret alt det, som jeg sagtens kan undvære (læs: gerne vil af med). Det kan vi jo passende lade blive i 2014. Jeg har fyldt en del punkter på til inspiration, men husk nu, at du selv bestemmer dine egne. Der er en
oplagt reciprok sammenhæng mellem det, jeg ønsker, og det,
jeg ønsker bort. Hold derfor øje med, at alle punkterne på parkeringspladsen får en positiv modpart i Kongevejens kolonne.
Når jeg har fyldt punkter ud med stort som småt, så er det
perfekt at løbe, cykle eller gå mig en tur og lade det hele forankre sig imens. Bagefter kan jeg se det hele igennem i et nyt
lys og flytte punkter til eller fra.
Så er det tid til at prioritere, så jeg får fokuseret på, hvad der
er vigtigst for mig lige nu i denne tid. Der kan godt være en del
overvejelser her. Hvis jeg vil gøre det vigtigste først i 2015, skal
punktet så stå øverst? Her er der ingen rette facit. Du har kun
selv det rette svar, for det er jo individuelt, hvad du selv finder
Øvelseseksempel
Kongevejen
- det jeg vil have
mere af i 2015:
• Nysger righe d
• Ru mmelighed
• Nærvær
• Tale an dre op (ta
k til Dronningen)
• Holdning – beke
nd kulør, byd ind
• Handling – gør
noget ve d det
• Gøre det vigtigste
først (burde
det så stå øverst?)
• Gøre ting enkle
på enkel vis
• Mo d
• Tillid
• Kærlighed
• Glæde
Parkeringspladsen
– det jeg lader bli
ve i 2014:
• Magelighe d
• Tidsrøvere
• Overspringshand
linger
• Overfla diskhed
• Overperfektion
isme
• Handlingslam me
lse
• Mindreværd
• Fr ygt
• Mistænkso mhed
• Tale an dre ne d
(tak igen til Dronnin
gen)
• Bekymringer
• Brok – især over
ting, so m det er for
sent at æn dre
• Nullermæn d (OK,
den går nok ikke, me
n
de skal i hvert fald
ikke bestemme, om
jeg skal have gæste
r eller ej)
vigtigst nu og her. Og i øvrigt er dokumentet ”levende”, så du
kan evaluere og justere prioriteterne undervejs hen over året.
Brug listen
Nu kommer det sidste – og vigtige – punkt i øvelsen: Brug listen! Hav den på dig et sted, hvor du støder på den. Alle kender
til, hvordan gode tiltag bliver arkiveret i en mappe. Så sker der
ikke et hak. Det skal ud og flyve i hverdagen. Så hav listen på
din telefon, som screen saver eller hængt op i stuen og på kontoret. Du skal blive mindet om den i hverdagen, for at komme
godt videre. Det er god gammeldags vaneændring.
Dronningen var nysgerrig på skinke, da hun blev 70 år. Hvad
mon hun finder på, når hun om lidt bliver 75? Hvad mon du selv
finder på?
God vind, rigtig godt nytår og bevar nysgerrigheden!
pharma januar 2015
35
Forsikring
Af Christian K. Thorsted
Valg til TryghedsGruppen,
hvad kommer det os ved?
Pharmadanmarks tidligere adm. direktør Arne Kurdahl, der indtrådte i repræsentantskabet i Trygheds­
Gruppen i foråret 2014, stiller op til genvalg i Region Hovedstaden. Valget er vigtigt for de mange Pharma­
danmark-medlemmer, som er forsikret via Pharmaforsikring.
F
ra den 20. januar og frem til den 3.
februar skal der i Region Hovedstaden vælges nye medlemmer til repræsentantskabet i TryghedsGruppen.
Og det er ikke et ligegyldigt valg for Pharmadanmarks medlemmer. TryghedsGruppen er hovedejer af forsikringsselskabet
Tryg, hvor cirka 3.000 af Pharmadanmarks medlemmer – via Pharmaforsikring – har deres forsikring.
»De centrale spørgsmål i valget er for
det første, hvad der skal ske med overskuddet i TryghedsGruppen, skal det tilbage til medlemmerne eller skal det
forstsat akkumuleres? For det andet, skal
TryghedsGruppen fortsat bestå af både
kunderne i Tryg og pensionskunderne i
Nordea Liv og Pension?« forklarer Arne
Kurdahl, tidligere adm. direktør i Pharmadanmark, som stiller op til genvalg.
TryghedsGruppen er måske nok mest
kendt for sine aktiviteter gennem TrygFonden, der støtter en lang række almennyttige projekter, men TryghedsGruppen
får hovedsageligt sine indtægter fra sit
ejerskab af 60 procent af aktierne i forsikringsselskabet Tryg. Ejerskabet er eksistensbetingelsen for TryghedsGruppen
og dermed også for TrygFonden. Den er i
parentes bemærket altså ikke en fond,
men lever på en årlig bevilling i TryghedsGruppen. Og ejerne består af Tryghedsgruppens medlemmer, der er alle forsikringstagere i Tryg, og alle, der har en
pensionsordning i Nordea Liv- og Pension. Repræsentantskabets vigtigste opgave er derfor at varetage medlemmernes
interesser, først og fremmest gennem
ejerskabet af Tryg. TryghedsGruppen har
bestemmende indflydelse i Trygs bestyrelse.
36
pharma januar 2015
Et afgørende valg for Trygs fremtid
Ved valget i Region Hovedstaden vælges
21 ud af Repræsentantskabets 70 medlemmer. Og valget denne gang er måske
mere afgørende for TryghedsGruppens
og dermed Trygs fremtid end tidligere
valg.
»Det mest afgørende spørgsmål er,
hvordan TryghedsGruppen skal repræsentere kunderne i Tryg. Det er helt oplagt, at vi som kunder har en interesse i
både de forsikringstilbud, vi får fra Tryg,
og i det overskud fra Tryg, som lander i
TryghedsGruppen. Der ingen tvivl om, at
når Tryg giver et højt overskud, så skyldes det i stor udstrækning, at priserne er
presset op i forhold til de skadeserstatninger, der udløses,« siger Arne Kurdahl.
Han fortsætter:
»Derfor er det også oplagt, at vi overvejer, om en del af det overskud, vi bidrager til, skal kanaliseres tilbage til medlemmerne i form af en årlig bonus. Det
kan lade sig gøre samtidig med, at vi sikrer, at TrygFonden fortsætter sine almennyttige aktiviteter, og samtidig med, at vi
sikrer et kapitalgrundlag, så TryghedsGruppen kan være en langsigtet, stabil
ejer af Tryg.«
TryghedsGruppens formue vokser hastigt år for år og er i dag i størrelsesordenen 37 milliarder kroner. Sagt med andre
ord ejer medlemmerne af TryghedsGruppen en hurtigt voksende formue, men en
formue, som ikke giver afkast til sine ejere. De årlige overskud (i 2013 knap 2 milliarder kroner) akkumuleres i en meget
stor pengetank. Overskuddet stammer
hovedsagelig fra TryghedsGruppens ejerskab til aktieposten i Tryg og for en mindre dels vedkommende fra afkastet af in-
vesteringerne af den øvrige kapital i Falck
Healthcare fitness-aktiviteter mv.
Kunderne finansierer overskuddet
Arne Kurdahl peger på, at TryghedsGruppens medlemssammensætning passer
meget dårligt med den måde, TryghedsGruppen får sine indtægter på.
»Det er hovedsageligt kunderne i Tryg,
der er med til at finansiere det overskud,
der kanaliseres ind i TryghedsGruppen.
Pensionskunderne i Nordea Liv og Pension har en helt anden relation til TryghedsGruppen. Livsforsikringsforretningen blev handlet frem og tilbage nogle
gange omkring årtusindskiftet, og pensionskunderne endte i Nordea, men de er
stadig medlemmer i TryghedsGruppen og
har ved dennes opløsning krav på 35 procent af formuen. Men pensionsmedlemmerne har ikke siden 2002 bidraget til
kapitaldannelsen i TryghedsGruppen, for-
di deres pensioner ligger i Nordea. De
har derfor ikke samme interesser i forhold til de forsikringsprodukter, Tryg skal
tilbyde. Derfor bliver det en væsentlig opgave af få delt medlemsgruppen op, så
pensionskunderne får råderet over deres
andel af formuen og forsikringstagerne
over deres andel.«
Fordele ved opsplitning
Arne Kurdahl mener, at der kan være store fordele forbundet med både at gennemføre en opsplitning af ejerskabet til
formuen og at indføre en tilbagebetaling
af dele af TryghedsGruppens overskud til
medlemmerne.
»TryghedsGruppen har jo som hovedaktionær en afgørende indflydelse på,
hvilken profil Tryg skal have over for kunderne. Det vil være betydeligt lettere at
sikre stringens i forvaltningen af medlemmernes interesser, hvis de alle har
samme interesse, og det vil være mere
legitimt at sikre en økonomisk sund drift
i Tryg, hvis vi dermed kan sikre både det
langsigtede ejerskab af TrygFonden og
sende penge tilbage til medlemmerne.
Det vil skabe en større loyalitet blandt
medlemmerne/ Trygs kunder, og i sidste
ende være med til at styrke Trygs markedsposition,« siger Arne Kurdahl.
Danske Bank har i en aktuel aktieanalyse netop vurderet konsekvenserne af
både en opsplitning af medlemskredsen,
hvor kunder i Nordea Liv og Pension købes ud for et engangsbeløb, og indførelse af en bonusordning. Danske Bank
konkluderer, at bonusordningen i sig selv
vil styrke Trygs markedsposition, og at
en opsplitning vil give mulighed for en
betydeligt højere bonusudbetaling end
TryghedsGruppen ejer 60 pct. af aktierne i Tryg forsikring A/S og sidder i dag på en formue på 37 milliarder kroner. Heraf udgør værdien
af aktieposten i Tryg lidt mere end halvdelen.
Tryg er det største skadeforsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 19 procent. Omsætningen var i 2013 på cirka 20 milliarder kroner.
3.000 af Pharmadanmarks medlemmer er – via Pharmaforsikring –
forsikret i Tryg. Samtlige apotekere i Danmark har deres erhvervsforsikringer i Tryg, det samme har Pharmadanmark og Apotekerforeningen.
Sådan foregår valget
Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden begynder den 20. januar og løber til den 3. februar.
Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGruppen. I brevet er der en afstemningskode, man skal bruge til
at stemme elektronisk via www.tryghedsgruppen.dk/valg. Man kan
også stemme pr. brev.
Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har
en police i Tryg eller Nordea Liv og Pension.
Når valget begynder, kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se
mere om, hvad de enkelte kandidater står for. Der er opstillet 35
kandidater til de 21 pladser.
Valget gælder for en femårig periode.
hvis kunderne ikke udskilles. Danske
Bank vurderer, at der selv uden en opsplitning vil kunne blive tale om bonus
på i underkanten af 10 procent af den årlige præmie.
Arne Kurdahl præsenterer sammen med
en gruppe af kandidater sine synspunkter på hjemmesiden www.trygbonus.nu
pharma januar 2015
37
Arbejdsmarked
Af Christian K. Thorsted
Beskæftigelses­
reformen
træder i kraft
2015 står i Beskæftigelsesreformens tegn. Det bliver
en kæmpe logistisk opgave for a-kasserne at leve
op til reformens krav om flere samtaler til de ledige,
vurderer Akademikernes A-kasse.
F
olketinget vedtog som en af sine sidste gerninger i 2014 den meget omtalte Beskæftigelsesreform. En central del af reformen går ud på, at man
som ledig hyppigere skal til samtaler på
jobcentret og i a-kasserne i de første
seks måneder.
»Fremover skal de ledige allerede efter to ugers ledighed til en såkaldt
cv-samtale i a-kassen – det har indtil nu
været tre uger. Det kalder vi i Akademikernes A-kasse et velkomstmøde. Derefter følger seks jobsamtaler – indtil nu to
– i jobcentret , hvoraf to holdes fælles
med a-kassen. A-kassen holder som hidtil to rådighedssamtaler i de første seks
måneder,« forklarer Michael Jacobsen,
sekretariatschef i Akademikernes A-kasse.
Han forklarer videre, at der efter de
første seks måneder holdes jobsamtaler i
jobcentret senest hver tredje måned og
rådighedssamtaler i a-kassen efter behov. I modsætning til tidligere, hvor der
afholdes rådighedssamtaler mindst hver
tredje måned. Der holdes også en fælles
Måned
1/2
CV-samtale
"Afklaring"
A-kasse
Foto Colourbox
(rådigheds­samtaler)
38
tage i cirka 16.000 fælles samtaler på
jobcentrene om året fordelt på 94 jobcentre,” fortæller han.
Gradvis indfasning af fælles samtaler
Den ny beskæftigelsesreform gælder kun
for de forsikrede ledige – altså ledige,
der får dagpenge, og den indfases gradvist. Fra 1. juli 2015 deltager a-kassen i to
fælles jobsamtaler i jobcentret: den fælles jobsamtale, der ligger i femte/sjette
ledighedsmåned, og den efter 16 måneders ledighed. Fra 1. juli 2016 deltager
a-kassen også i den fælles jobsamtale,
som skal afholdes mellem tredje og sjette ledighedsuge. A-kassen skal dog kun
deltage i denne, hvis a-kassen vurderer,
at der er behov for det. Akademikernes
A-kasse forventer at deltage i tre ud af
fire af disse fælles samtaler.
Sekretariatschef Michael Jacobsen
lægger ikke skjul på, at det bliver en logistisk udfordring.
»Den logistiske opgave bliver betydelig. Akademikernes A-kasse skal fremover, når reformen er fuldt indfaset, del-
Bag reformen står regeringen, Venstre,
De Konservative og Dansk Folkeparti. Det
er altså en bred politisk aftale, der derfor
også vil gælde efter et valg med et eventuelt andet flertal.
Aftalen bygger i det store og hele på
det udspil til reform, som regeringen
fremlagde først på sommeren sidste år.
1
Fællessamtale:
"Min plan"
Jobcenter
A-kasse
jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed, hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.
pharma januar 2015
2
Jobsamtale
Fællessamtale:
"Min Plan"
Rådighedssamtale
3
Jobsamtale
4
5
6
Jobsamtale
Fælles eller
jobsamtale
Fælles eller
jobsamtale
Fællessamtale
Rådighedssamtale
Pharmadanmarks
sommerhuse
Sommerperioden 2015 samt efterårsferien (uge 42)
Pharmadanmarks medlemmer vil i sommerperioden fra lørdag den 23. maj til lørdag den 12.
september 2015 (uge 22-37) kunne disponere over foreningens tre sommerhuse i Danmark
og feriehytten i Norge.
Sommerhusenes beliggenhed
Erica – Langbakkevej 13, Femmøller, 8400 Ebeltoft
Verbascum – Helleager 2, Rågeleje, 3210 Vejby
Dryas – Hytten i Norge: Beitostølen, 220 km. nord for Oslo
Soldug – Paradisdalen 20, Tversted, 9881 Bindslev
Udlejning
Alle sommerhuse udlejes normalt for en periode af en uges varighed i sommerferiesæsonen
samt i efterårsferien. I ugerne 22-37 og 42 trækkes lod om udlejningen. Resten af året kan
husene lejes uden lodtrækning for en uge ad gangen – evt. for en weekend.
Priser pr. uge – eksklusive slutrengøring
Højsæson: 3800 kr.
Uden for sæson: 2800 kr.
For Dryas, Norge, er der en særlig vintersæson fra ultimo december til ultimo april, og for
denne periode trækkes der lod senere på året. Annonceringen vil ske ultimo juli eller primo
august.
Ønsker du at deltage i lodtrækningen til et sommerhus eller feriehytten i sæsonperioden,
skal du udfylde en elektronisk ansøgningsblanket. Den kan findes på www.pharmadanmark.
dk/medlemskab/sommerhuse
Ansøgningsblanketten skal være sekretariatet i hænde senest den 6. februar 2015.
Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Hvis du bliver udtrukket, får du mail i uge 7/8, mens dem, der ikke har fået ønskerne opfyldt,
vil få mail i uge 9.
Dryas:
Vinterlodtrækningen og sommerlodtrækningen er adskilt, mens ellers er retningslinjerne de
samme. Eventuelle forespørgsler om udlejning og lodtrækningerne skal rettes til Jette Hansen
(jh@pharmadanmark.dk)
Billederne af husene kan ses på Pharmadanmarks hjemmeside.
Alle ferieboliger er røgfri
pharma januar 2015
39
Ferieboliger
Pharmaforsikring - Forsikringsforeningen for medlemmer
af Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening
Se billeder af husene og få mere information på
Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk
Nu foretages der lodtrækning for sommer- og efterårssæsonen 2015 i Pharmaforsikrings ferieboliger i Le Broc, Nice, Lucca i Toscana og på Bornholm.
Er du Tryg familie kunde, d.v.s. er du registreret
som ”Farmaceut Familie” kunde, eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet
Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse forudsætninger, vil din ansøgning ikke blive behandlet.
Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri og husdyr må ikke medbringes.
Le Broc
Le Broc, som er en lille sydfransk landsby, ligger
ca. 25 km fra Nice og ca. 1 times kørsel fra Italien.
Bebyggelsen er udformet som en terrassebebyggelse og ligger 450 m. over havet med en enestående udsigt.
Hus 1. – nr. 17
Terrassehuset er på ca. 76 m2 i to plan med en stue
og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine.
Der er fladskærms-tv med danske kanaler, radio,
iPhone og iPad-afspiller.
På 1. sal er der to soveværelser med fransk altan,
barneseng, høj stol, nyere badeværelse med vaskemaskine. Separat toilet med håndvask. Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge i stuen.
Der må max. være seks personer.
Udenfor er der en stor terrasse med markise, havemøbler og grill.
40
pharma januar 2015
Hus 2. – nr. 23
Terrassehuset er på ca. 70 m2 i et plan med stue og
to soveværelser. Mulighed for ekstra opredning på
drømmesenge i stuen. Der må max. være seks personer. Ellers er alt det samme som i hus nr. 1.
Til bebyggelsen hører swimmingpool, tennisbaner
og squash-baner.
Udlejning for sæsonen, som er fra 23. maj til 17.
oktober, sker ved lodtrækning.
Lejen udgør kr. 3.350,- pr. uge + slutrengøring.
Indtil 23. maj og fra 17. oktober til 26.december er
lejen kr. 2.500,-. Her kan man leje husene uden
lodtrækning. Det er ikke muligt at leje husene uden
for sæsonen for 2016, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september.
Deltagelse i lodtrækningen sker ved at indsende
en ansøgning på Pharmaforsikrings hjemmeside
www.pharmaforsikring.dk. under sommerhuse.
Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest
fredag den 6. februar 2015.
Hvis du har specielle ønsker m.h.t. at leje hus 1 eller 2, så anfør venligst dette, ellers vil du få det
hus, som er ledigt i den ønskede periode.
Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jette Schmidt Hansen, e-mail: jh@pharmadanmark.dk og på foreningens hjemmeside www.
pharmaforsikring.dk.
Lucca, Toscana, Italien
Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat. Huset ligger i en pragtfuld
natur omgivet af olivenlunde op ad en blød bjergskråning, der vender mod syd. Lejligheden er på
128m2 i to etager med det synlige tagtømmer i de
skrå lofter på øverste etage, hvilket gør lejligheden utrolig smuk og intim. I lejligheden til seks
personer er der to badeværelser, tre soveværelser
og integreret køkken/stue.
Der må max overnatte otte personer, men der er
kun senge og sengetøj til seks.
Der forefindes tv, stereoradio og alt i børneudstyr.
I køkkenet er der komfur, køleskab, fryser, opva-
skemaskine samt vaskemaskine. Der findes air-condition. Der hører swimmingpool incl. børnepool til
lejligheden, som ligger 50 meter fra terrassen, som
er placeret 10 meter fra huset med en fantastisk
udsigt.
Udlejning for sommersæsonen, som er fra 23. maj
til 17. oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående.
Lejen udgør kr. 4.950,- pr. uge + slutrengøring
Uden for sæsonen er lejen kr. 4.000,- Her kan man
leje lejligheden uden lodtrækning.
Det er ikke muligt at leje lejligheden uden for sæsonen 2016, førend dette bliver annonceret i Pharma i begyndelsen af september.
Bornholm, Svanebakken i Svaneke
Huset ligger med en enestående udsigt over Svaneke by og Østersøen. Der er gåafstand til byen og
klippebadestrand.
Huset er i to plan, i alt ca.105 m2 med fire soveværelser til max. ni personer. I stueetagen er der alrum med lille brændeovn (åbent køkken og spise/
opholdsstue) med to udgange til terrassen og to
soveværelser. Farve-tv med digitalbox til Canal+ og
fællesantenne, dvd, stereoanlæg med cd-afspiller.
I køkkenet forefindes køleskab, elkomfur med grill
og ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og diverse køkkenting. Badeværelse med bruseniche, toilet, vaskemaskine og tørretumbler, På 1. sal er der
to værelser og opholdsstue med sovesofa samt toilet. Der er barneseng og trip-trap stol samt div.
børneudstyr.
Udlejning for sæsonen, som er fra 23. maj til 17.
oktober, sker ved lodtrækning som ovenstående.
Lejen udgør kr. 4.450,- pr. uge + slutrengøring.
Uden for sæsonen er lejen kr. 3.000,-. Her kan man
leje huset uden lodtrækning.
Det gælder for alle husene, at de udtrukne får besked via mail i uge 7/8. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 9.
Hovden, Norge
Hytten er beliggende i et hytteområde 290 km fra
Oslo og 214 km fra Kristianssand.
Hytten er på 88 m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og fire soveværelser. Der findes tv
med danske kanaler, dvd og radio med cd-afspiller. Køkkenet er forsynet med elkomfur med ovn,
køleskab, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Der
findes ligeledes en stor fryser. Badeværelse med
bruser, vaskemaskine og tørretumbler.
Der er mulighed for mange gode naturoplevelser i
et ualmindeligt skønt naturterræn. Der findes et
stort badeland lige i nærheden med en helt ny og
meget lækker spaafdeling.
Ovennævnte hytte kan uden lodtrækning lejes fra
25. april til 12. december.
I juni, juli og august er lejen kr. 3.000,- pr. uge +
slutrengøring. Øvrige måneder er lejen kr. 2.700,pr. uge.
Der foretages lodtrækning for vintersæsonen.
Henvendelse se ovenstående.
pharma januar 2015
41
pharma
in english
The January edition of
Pharma contains articles
on the quality of new
graduates, the efforts to
combat insulin resistance
and Pharmadanmark’s
continued battle for a
certification scheme for
pharmacists.
Chief science officer worried about
the quality of new graduates
If large pharmaceutical companies such as Novo Nordisk and other Danish research
enterprises are to stay in the fast lane, it is imperative that they are able to recruit the
best graduates. With the increasing number of students taking both Master’s degrees
and PhDs, Mads Krogsgaard Thomsen, chief science officer at insulin giant Novo Nordisk, is now sounding the alarm.
“The course level at Danish universities is still high. This is also the reason that
companies such as Novo Nordisk are able to continue to base their research operations in Denmark. The foundation here is good. That being said, we have been worried
about the large increase of students taking Master’s degrees at Danish universities. I
believe this is a serious problem as the number of professors has not risen correspondingly,” says Mads Krogsgaard Thomsen and adds:
“I can feel that the quality level of PhD students has fallen. Knowledge levels are
lower than they were ten years ago, I think. But that is the understandable consequence of producing so many more PhDs.”
The chief science officer is reaching out and wants to help by setting out an optimum PhD plan for the future. His suggestion is:
“It has to be ensured that PhD numbers are restricted and targeted so that more
PhDs are not just blindly produced.”
Continuous production to
provide a step up
A s a regular
azine,
part of the mag
cludes pages
Pharma now in
h
re readers wit
in English whe
ay
m
nd
ou
l backgr
an internationa
t
os
m
s
it
mar y of
get a brief sum
s
w
ne
t – both
relevant conten
anmark and
d
a­
m
from Phar
ma­ceutical
from the phar
l.
field in genera
42
pharma januar 2015
Pharma’s From Patient to Patient series
now looks at production.
The article describes how machines in
the future will convert raw material to
packaged products as we know them
from the food and pharmaceutical industries. This would eliminate many links in
the traditional production chain. This reorganisation to continuous production –
as this efficient method is called – is,
however, cumbersome and expensive.
Both new workflows within the pharmaceutical companies and new equipment
are required. Nonetheless, Professor
Jukka Rantanen of the Department of
Pharmacy at the University of Copenhagen believes that this will be the future for many pharmaceutical manufacturers.
“If each production area can be gathered in one place and you avoid the
transport, intermediates and analysis between each link in the process, the busi-
nesses will be able to reduce their production costs by reducing their use of
raw materials and energy,” explains Jukka Rantanen and adds:
“A continuous process is a more effective production method. Processes can
be made more production-friendly. It is
more efficient and quicker. There are fewer waste products It provides both financial savings and makes production greener.”
He predicts a golden future for continuous production despite the fact that it
has long been seen as impossible due to
the stringent requirements and monitoring of the pharmaceutical industry, manufacturing and the products themselves.
“This is a megatrend in the manufacture of pharmaceuticals. Most large pharmaceutical companies are researching
continuous production as many of them
see the sense in moving away from obsolete and inefficient methods,” he says.
New classes to stop
multi-resistant
strains of bacteria
When new antibiotics are created, new classes of antibiotics have to be produced to counteract the resistance that is rife among bacteria.
The latest new class of antibiotics was introduced in 2003. But it was based on a drug
that was identified 20 years before that. At the
Faculty of Health Sciences at the University of
Copenhagen, a research team is dedicated to
identifying new classes of antibiotics. The faculty is carrying out both its own independent
studies and research as part of a joint European project (ENABLE) on antibiotics resistance.
“In the past 20 years, research into antibiotics has almost stagnated. No new types of
antibiotics have really been identified. Only
new variants of existing drugs such as penicillin and fluoroquinolones,” explains Henrik
Franzyk, reader at the Department of Drug Design and Pharmacology.
The development of antibiotics has stagnated because commercial companies lack
the financial incentive to conduct research
into antibiotics which is both expensive and
time-consuming as pharmaceutical companies
risk that the bacteria become resistant before
the product has paid for itself. That is why the
universities have had to take on this important role, says the reader.
The University of Copenhagen is attempting to produce new classes of antibiotics. The
faculty is focusing in particular on two different classes of antibiotics. Researchers are investigating new ways of killing bacteria. The
University of Copenhagen is conducting its
own research in which researchers are attempting to kill bacteria by destroying the
membrane of the bacteria from the outside using antimicrobial peptides and their analogues.
The EU project has taken a different approach and is attempting to target a certain
critical gene inside the bacterium and destroying the bacterium’s ability to grow and divide.
Pharmadanma
rk
Salary Statisti ’s
is now availabcs
le
in English.
You can find it
Pharmadanmaon
rk
Denmark is the only
country without a
certification scheme
for pharmacists
If Health Minister Nick Hækkerup elects to follow the recommendations of
the Danish Health and Medicines Authority, Denmark will continue to be
the only country in Europe that does not have a certification scheme for
pharmacists in place. Why is Denmark choosing its own path in this area?
asks Pharmadanmark. And why has the Danish Health and Medicines Authority rejected the need for such a certification scheme?
“When all other countries in Europe – including our Scandinavian neighbours – regard it as a matter of course to classify pharmacists as health
professionals and therefore include them in their certification schemes, we
need the Danish Health and Medicines Authority to tell us why Danish
pharmacists and the Danish health service are able to work without such a
certification scheme,” says Antje Marquardsen, president of Pharmadanmark.
Last year, Pharmadanmark applied to Health Minister Astrid Krag to request that pharmacists be included in the same certification legislation as
other health professionals in Denmark. In October, the Danish Health and
Medicines Authority issued a statement rejecting the need for a certification scheme for pharmacists.
pharma januar 2015
43
INFO
Kommende netværksmøder
Kurser i ledelse
Nye regler for sundhedspersoners samarbejde med
industrien
Onsdag den 4. februar 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds
Alle 1, 2900 Hellerup
Bliv klogere på, hvad de nye regler betyder for dig i din arbejdsdag.
Arrangør: Regulatorisk netværk, netværket for Klinisk udvikling og netværket for Yngre forskere
Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA Lederforum
igen en række kurser i ledelse med medlemsrabat.
Help the Physician – Crowdsourcing
Thursday 26 February 2015 from 16.30-19.30, Pharmadanmark,
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Pharmadanmark's Network of Young Researchers and Innovation
Forum CPH want to connect innovative minds across disciplines to
create a catalyst for problem-solving minds. As a young life scientist
you are trained to identify and investigate problems and expertly find
the answers through hard work and innovative thinking.
Organized by: Network of Young Researchers
and Innovation Forum CPH
Økonomisk støtte
Knud Wegges Rejselegat
Næste frist for ansøgninger til Knud Wegges Rejselegat er den 1.
februar 2015.
Legatportionerne er op til 100.000 kroner og går til rejselegater til medlemmer, som ønsker at videreuddanne sig.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater.
Studiefonden
Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. februar 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater.
Uddannelsesfonden for Pharmadanmark – Hospital
Næste frist for ansøgninger til Uddannelsesfonden for
Pharmadanmark – Hospital er den 1. marts 2015.
Medlemmer af Pharmadanmark – Hospital med kandidateksamen kan
søge om støtte fra fonden.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater.
Klavs Steen Andersens Fond
Næste frist for ansøgninger til Klavs Steen Andersens Fond er den 15.
marts 2015.
Klavs Steen Andersens Fond er en fond i tilknytning til Pharma­
danmark, men også farmakonomstuderende og farmakonomer kan
søge fonden.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater.
44
pharma januar 2015
Professionel Projektledelse 2
02. februar - 27. april 2015 kl. 17.00-21.00, Ingeniørhuset,
København.
Professionel Projektledelse 2
02.-04. marts 2015 kl. 9.00-17.00, Hotel Scandic, Aarhus.
Kontingent 2015
Kontigentet for medlemskab af Pharmadanmark holdes
for 12. år i træk i ro.
Dit kontingent til Pharmadanmark er sammensat af flere
dele og varierer, afhængigt af hvor du er ansat, og hvilken kreds du tilhører. Det er derfor vigtigt, at du giver
medlemsadministrationen besked om ændringer i dine
ansættelsesforhold så hurtigt som muligt.
Du kan give besked om ændrende ansættelsesforhold på
din personlige side. For at få adgang til ”Min side” skal
du være logget ind på Pharmadanmarks hjemmeside som
medlem.
Kontingenter opkræves kvartalsvis, med forfaldsdato:
5. februar, 5. maj, 5. august og 5. november.
Kontingenter pr. 1. januar 2015
Alle satser er pr. kvartal
Kontingent til Pharmadanmark
1.155 kr
Kredsenes Fællesfond 50 kr
Forhandlingsfond
31 kr
PDA inkl. Forenede Gruppeliv
300 kr
Samlet kontingent
1.536 kr
Nedsat kontingent, ledige uden PDA eller
medlemmer på orlov uden løn
Aktiv udland inkl. PDA og Forenede Gruppeliv
Passive
Studerende
Pensionister
Pharmadanmark – Hospital, Uddannelsefonden
445 kr
745 kr
445 kr
75 kr
75 kr
25 kr
Arrangementer
Seniornetværket – Sjælland
Onsdag den 11. februar 2015 kl. 11.00-14.00, Pharmadanmark,
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Seniornetværket inviterer til foredrag med cand. pharm. Gert Petersen,
der fortæller om nye og gamle lægemidler til gravide, fødende og
ammende.
Tilmelding med navn og tlf. nr. til 2683 1923.
Arrangør: Seniornetværket – Sjælland
Farmakoterapi gynækologi
Torsdag den 19. februar 2015 kl. 18.00-21.00, Symbion, Fruebjergvej 3,
2100 København
Kom og hør når overlæge Torben Munk fortæller om gynækologiske
lidelser og hormonbehandlinger.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - København
Børneseminar - børn og sygdom generelt
Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel,
Jernbanegade 18, 5000 Odense C
Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Første arrangement sætter
fokus på børn og sygdom generelt.
Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca
Fælles netværksdag
Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 9.00-16.15, Aalborg
Pharmadanmark - Apotek - Nordjylland inviterer farmaceuter til en
inspirerende og faglig netværksdag.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Nordjylland
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Tirsdag 17. marts 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle
1, 2900 Hellerup
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i
dette to timers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark - Privat
Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD
Onsdag den 18. marts 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel,
Jernbanegade 18, 5000 Odense C
Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Andet arrangement sætter
fokus på ørebørn, smerter og ADHD.
Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca
Børneseminar - astma, allergi og eksem
Onsdag den 23. april 2015 kl. 19.00-22.00, First Grand Hotel,
Jernbanegade 18, 5000 Odense C
Apotek - Fyn inviterer til børneseminar. Tredje arrangement sætter
fokus på astma, allergi og eksem.
Arrangør: Apotek - Fyn og AstraZeneca
Facilitering og mødeledelse
Torsdag den 7. maj 2015 kl. 17.00-19.45, Pharmadanmark, Rygårds
Alle 1, 2900 Hellerup
Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i
dette minikursus i værdiskabende mødeledelse.
Arrangør: Pharmadanmark – Privat
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Mandag 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds
Alle 1, 2900 Hellerup
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i
dette to timers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark - Privat
Job i Sverige eller Norge?
Torsdag den 29. januar 2015 kl. 17.00-20.00, Akademikernes Akasse,
Vester Farimagsgade 13, 1606 København V
Grib chancen og få job med faglige udfordringer nu.
Arrangør: Pharmadanmark
Arrangementer for studerende
Karriereaften om muligheder på
lægemiddelområdet
Mandag den 16. februar 2015 kl. 16.00-19.00,
Aarhus Universitet
Kom og bliv klogere på dine muligheder på
lægemiddelområdet. Hvor får du job med en
uddannelse i fx molekylær medicin, molekylærbiologi eller medicinalkemi?
Arrangør: Pharma Student
Karriereveje inden for Regulatory
Affairs
Torsdag den 5. marts 2015 kl. 16.30-19.00,
Pharmaschool, København
Kom og bliv klogere på dine jobmuligheder
inden for Regulatory Affairs.
Arrangør: Pharma Student
Virksomhedsbesøg Statens Serum
Institut
Tirsdag den 10. marts 2015, SST, Artillerivej
5, København S
Pharma Student inviterer til besøg hos
Statens Serum Institut.
Arrangør: Pharma Student
Virksomhedsbesøg Alk-Abelló
Nordic A/S
Tirsdag den 5. maj 2015, Sauntesvej 13, 2820
Gentofte
Pharma Student inviterer til virksomhedsbesøg hos Alk-Abelló Nordic A/S.
Arrangør: Pharma Student
Karriereaften på AAU
Tirsdag den 26. maj 2015 kl. 16.00-19.00,
Aalborg Universitet
Hvor går man hen med en MedIS-uddannelse?
Kom og bliv klogere på dine muligheder på
lægemiddelområdet med Pharmadanmark.
Arrangør: Pharma Student
Se mere
p
pharma
danmark
å
.dk
pharma januar 2015
45
Pharmadanmark Hospital
Hovedmøde 2015
Tid: 11-12. april 2015
Sted: Århus – Comwell, Værkmestergade 2
Lørdag: Fagligt og socialt program.
Søndag: Generalforsamling- alle er velkomne
Endeligt program offentliggøres i Pharma og på
Pharmaforum februar 2015.
Tilmelding: Online tilmelding via Pharmaforum åbner 1. marts 2015
Job i Sverige
eller Norge?
Grib chancen og få job med
faglige udfordringer nu
Efterspørgslen på danske farmaceuter er stor i både
Sverige og Norge. Derfor sætter Pharmadanmark endnu engang rammerne for et møde mellem de nordiske apotekskæder og danske farmaceuter. For mens
det jobmæssigt ser sløjt ud for især nyuddannede farmaceuter i Danmark, så skriger de på farmaceutisk
kompetence i Norge og Sverige.
Pharmadanmark sætter fokus på karrieremuligheder i
det sydlige Sverige og i Norge samarbejde med forskellige apotekskæder. På mødet informerer Pharmadanmark om, hvad man skal tænke på i forhold til kontrakt og løn, mens Akademikernes A-kasse fortæller,
hvordan man er stillet i forhold til a-kasse og dagpenge både før og efter et ophold i udlandet.
Børn – hvad gør vi?
Lægemiddelbehandling af børn er en udfordring for alle
parter – barnet, pårørende, læger, sygeplejersker, farmaceuter m.fl.
Vi husker alle, at børn ikke er små voksne. Men hvad er
det nu for en klinisk farmakologisk udfordring, som vi
står overfor, når børn skal have lægemidler?
Der sker en del på det regulatoriske område, og vi må
forvente, at der kommer flere lægemidler i styrker afprøvet på børn.
Det kan få betydning for den magistrelle produktion,
men der er stadig store udfordringer for produktions- og
kvalitetsfarmacueter, når der skal fremstilles præparater til børn. Hvordan løser vi problemerne med doseringsnøjagtighed, stabilitet og holdbarhed, og hvad må
det smage af?
Der er næppe mange, der synes, at det er en fornøjelse
at få taget en blodprøve. Det kan være særligt vanskeligt ved børn, men er det den eneste udfordring? Har volumenet en betydning? Hvad med referenceintervaller?
Problemstillinger, som håndteres på klinisk biokemiske
afdelinger eller i den kliniske farmaci.
I Danmark har vi ikke et netværk for farmaceuter, der arbejder med disse problemstillinger. Men vi har muligheder gennem et samarbejde med kolleger i Norge og Sverige – Scandinavian Pediatric Pharmacist Group – SPPG.
Vi hører om samarbejdet, og hvordan vi kan bidrage.
Vel mødt til hovedmødet i Pharmadanmark – Hospital
11. – 12. april 2015
Hilsen
SHAU og Pharmadanmark Hospital Kredsbestyrelse
46
pharma januar 2015
Herefter får kæderne mulighed for at fortælle, hvad de
kan tilbyde af udfordringer og karrieremuligheder. Og
det er måske slet ikke så lidt – kæderne tilbyder efter
eget udsagn mange muligheder for videreudvikling
og kompetenceudvikling – også for nyuddannede.
Du vil også kunne møde danske farmaceuter, som selv
har prøvet at arbejde i andet nordisk land. I pauserne
er det mulighed for at stille spørgsmål til kædernes repræsentanter og få informationsmateriale.
Du kan møde
• Lloyds Apotek – Sverige
• Vitusapotek – Norge
• Boots – Norge
• Apotek1 - Norge
Sted
Akademikernes A-kasse (AKA)
Vester Farimagsgade 13
1606 København V
Lokale: Buenos Aires på 1. sal
Tilmelding
Du tilmelder dig på www.pharmadanmark.dk senest
den 28. januar.
Faglig stærk informationsfarmaceut søges!
Helsinge Apotek tilbyder et spændende job til en fagligt
top-motiveret/motiverende farmaceut. Du kan være nyuddannet eller erfaren – blot du virkelig brænder for apoteksbranchen
og de muligheder og udfordringer, denne verden kan byde på.
Ønsker DU;
• at være med til at præge fremtiden på et apotek i rivende udvikling?
• at arbejde på et apotek med værdier som høj effektivitet, humor i hverdagen, respekt og imødekommenhed overfor kunderne og hinanden?
• at betjene vores kunder på et højt fagligt niveau med efterlevelse af branchestandarder og god service for øje?
• at gennemføre og udvikle vores sundhedsydelser til plejepersonale og lave medicingennemgange?
• at udvikle dig selv og apotekets personale, så apoteket hele tiden kan leve op til kundernes forventninger?
Kan DU;
• arbejde selvstædigt – og i team
• være kvalitetsbevidst – og samtidig uhøjtidelig og humoristisk
• coache og sparre med flere faggrupper – internt og eksternt
• undervise og afholde/styre morgenmøder eller mindre kurser
• beskrive dig selv som positiv, fleksibel, initiativrig og lattermild
Så kan VI, til den rette kandidat, bl.a. tilbyde;
• et udfordrende job med ansvar for
- morgenmøder og anden intern kompetenceudvikling
- elevers og farmaceutstuderendes uddannelse på apoteket
- apotekets faglige sundhedsydelser: Tjek på Inhalationen,
Medicingennemgang, Kompetenceudvikling af plejepersonale.
• en flok glade og engagerede kolleger, der arbejder effektivt i
faglige og ledelsesmæssige team
• personlig uddannelses-/kompetenceudviklingsplan med
gode efteruddannelsesmuligheder
• godt arbejdsmiljø i flotte lokaler med stort selvvalg, lyst farmaceutkontor og lagerrobot
• arbejdstid fra 130-160 timer pr. måned
Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning senest 2.
februar 2015, og gerne på mail til:
Apoteker Ane Børsting
Helsinge Apotek, Østergade 35, 3200 Helsinge
191ab@apoteket.dk - www.helsingeapotek.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
souschef Luise Vollstedt eller apoteker Ane Børsting.
Helsinge Apotek ligger på gågaden i Helsinge 2 minutters gang fra tog og bus. Apoteket har 6 håndkøbsudsalg i de Nordsjællandske sommerhusområder og servicerer mange sommerhusgæster i ferieperioderne. Apoteket anvender C2 (Cito-IT), ROWA Robot Vmax samt Nomeco
VMI og er medlem af A-apoteket. Apoteket er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (reakkrediteret januar 2013).
Apoteket er uddannelsesapotek for farmaceutstuderende (forårssemesteret) og farmakonomelever.
Apotek 1 er Norges ledende apotekkjede med
ca. 3000 ansatte i over 290 apotek, og bedriften
er i stadig vekst. Apotek 1 Norge AS og
Apotek 1 Gruppen AS omfatter også multidose
og grossistvirksomhet, og er eiet av tyske
Phoenix group.
JO BB I NORGE?
Apotek 1 søker flere dyktige og kundefokuserte farmasøyter!
Vi er
Norges største farmasøytiske arbeidsgiver, og vi er en sterk og solid organisasjon. Vår lange erfaring
med kjededrift gjør at Apotek 1-kjeden er et velfungerende og moderne apotekkonsept.
Vår ambisjon er å være ledende når det gjelder kompetanse og velkvalifisert rådgivning til våre kunder.
Faglig og personlig videreutvikling av våre medarbeidere står derfor sentralt i Apotek 1.
Vi tilbyr
Faste stillinger og vikariater og har konkurransedyktige betingelser. Les gjerne mer om oss og våre ledige
stillinger på www.apotek1.no.
Er du klar for noe nytt? Høres jobb i Apotek 1 Norge spennende ut? Ta kontakt med oss på Rekrutteringsavd.
på tlf: +47 21 61 10 00 eller på e-post: jobb@apotek1.no om du har spørsmål eller ønsker mer informasjon!
Vi ser fram til å høre fra deg!
VELKOMMEN TIL NORGE!
pharma januar 2015
47
ID-nr 42222
PDA giver
økonomisk
tryghed og tid
til eftertanke
Som medlem af Pharmadanmark har du en ekstra sikring ved
ufrivillig arbejdsløshed. Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse
(PDA) giver op til 13.600 oven i det, du kan få fra en
statsanerkendt A-kasse, hvis du ufrivilligt skulle blive ledig.
Læs mere her: www.pharmadanmark.dk
Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: pd@pharmadanmark.dk Telefon: 3946 3600
Sorteret Magasinpost (SMP)