Poul Eriksen Strandmarksvej 8 8240 Risskov Kystdirektoratet J.nr

Poul Eriksen
Strandmarksvej 8
8240 Risskov
Kystdirektoratet
J.nr. 15/00700-38
Ref. Ilse Gräber
08-09-2015
Tilladelse til sandfodring ud for matr. Nr. 121d, 121bu, 22es, 22dm,
22et, 121a, Furreby By, Furreby (Hjørring Kommune) (strækning A1-A
og B1-B) (rettet vilkår 2)
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår
nedenfor.
Kystdirektoratet har vurderet, at ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for
projektet.
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVMredegørelse for projektet.
Lovgrundlag
Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1,
nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i
bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008).
Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en vurdering af
virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af
visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013).
Det ansøgte projekt er omfattet af § 3, stk. 1 nr. 5 i ovenstående bekendtgørelse.
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1.
Der må fodres med op til 17.000 m3 sand til sandbufferen. Sandet må
placeres som anført i ansøgningen af 10. juli 2015.
2.
Som kompensationsfodring skal der fodres med 40.-45.000 m3 inden for
en 25-årig periode. Der skal foretages en kompenserende fodring for
minimum hvert 5. år.
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
3.
Sandbufferen kan som vedligeholdelse efter stormskader på bufferen i
løbet af en 25-års periode tilføres maksimalt 15.000 m3.
4.
Fodringsmaterialet skal bestå af rent sand og svare til det på strækningen
naturligt forekommende materiale, indhentet fra godkendt
indvindingsområde.
5.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller
ændringer af den godkendte fodringsmængde.
6.
Efter hver fodring, skal der indsendes foto af lokaliteten umiddelbart efter
fodringen samt oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt
sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter.
7.
Fodringen skal ved udlægningen indpasses bedst muligt i landskabet.
8.
Eventuelle skader på flora og fauna ved fodringsarbejdet skal retableres
efter sandets udlægning.
9.
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter
tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks.
10.
Ved kørsel langs stranden skal der tages hensyn til besøgende på stranden.
11.
Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejerne for egen
regning udfærdige og på den ejendom, hvor projektet etableres på lade
tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.
12.
Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af
ejendommen og projektet er forpligtet til at overholde de i tilladelsen
anførte vilkår.
13.
Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser
og servitutter, byrder m.v.
14.
I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets emailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang
til den originale tinglyste deklaration.
15.
Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering.
16.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller
ændringer af det godkendte projekt.
17.
Projektets ejer forpligter sig til at vedligeholde fodringen.
18.
Tilladelsen bortfalder, hvis projektets anlægsfase ikke er afsluttet indenfor
1 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i
henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer,
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for
et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt
ansvar.
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede fodrings sikkerhed
eller stabilitet.
Såfremt etableringen af sandfodringen har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i
form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at
der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet
iværksættes.
Begrundelse for tilladelsen
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning
af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse”.
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier
som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven
vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at
være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på 20-25 år vil
være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og
infrastruktur. Dette er også Kystdirektoratets praksis.
Endvidere udarbejdede Kystdirektoratet i 2011 en national
kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere
kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling.
Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan
fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og
landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en
helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt.
Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis derfor også vægt på, at
kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt
nabostrækninger. Udgangspunktet er, at en blød og dynamisk form for
kystbeskyttelse, som sandfodring er, bør anvendes fremfor hårde og passive
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
konstruktioner, som stenkastninger er. Alle former for passiv kystbeskyttelse
(høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på
sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Årsagen er, at
anlæggene reducerer sedimenttilførsel til kysten nedstrøms, hvilket medfører
læsideerosion.
Kystdirektoratet skal yderligere afveje hensyn som kystlandskabets bevarelse, den
rekreative udnyttelse samt naturens frie udfoldelse. Kystdirektoratet vurderer, at i
modsætning til sandfodring, vil ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg påvirke
kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran samt nedstrøms
anlægget. Endvidere påvirker stenkastningen visuelt oplevelsen af kystlandskabet,
og den rekreative udnyttelse af kysten.
Den konkrete sag
Den ansøgte strækning ligger på en erosionskyst ved Løkken, nord for Løkken
læmole. Det oplyses i ansøgningen, at der inden for en periode på 25 år er sket en
gennemsnitlig tilbagerykning af skrænten på 0,5 m. Lodsejerne oplyser, at der over
de seneste ca. 5 år er observeret tilbagerykninger på helt op til 1,5-2 m pr. år.
Tabel 1: Oversigt over ejendomme
Adresse
Matr. Nr.
Furreby By,
Furreby
Afstand til
skrænt (ca. m)
Strækning
(maj 2015*)
Rolighedsvej 7
121f, 121bu
18,1
A-A1 (65 m)
Rolighedsvej 8
22es
17,0
A-A1 (65 m)
Kongestien 13
22dm, 22et
18,2
B-B1 (105 m)
*Landindspektøropmåling
I tabel 1 vises de ejendomme, som er omfattet af denne tilladelse. Mellem
strækningen A1-A og B1-B ligger en strækning A-B, som er 130 m, og hvor
Kystdirektoratet også behandler en ansøgning om sandfodring. De fleste
beboelser på strækningen A-B ligger tættere på skrænten end i den foreliggende
tilladelse. Den samlede strækning, hvor der søges kystbeskyttelse er ca. 300 m.
Kystdirektoratets vurdering tager udgangspunkt i den samlede strækning på 300
m.
I forbindelse med sagsbehandlingen havde ansøger været i dialog med
Kystdirektoratet om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse i form af en
stenskråning med kompensationsfodring foran den samlede strækning på 300 m.
Ansøger mente, at det i dette tilfælde var den rigtige løsning, hvilket blev bakket
op af DHI (Dansk Hydraulisk Institut).
Med udgangspunkt i de hensyn, som fremgår af kystbeskyttelsesloven og den
udarbejdede kystbeskyttelsesstrategi af 2011 vurderede Kystdirektoratet dog, at
der ikke kunne opnås tilladelse til en 300 m skråningsbeskyttelse. Yderligere fandt
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
Kystdirektoratet, at der stadig var tid nok til at beskytte husene med en
sandfodring. Kystdirektoratet fandt endvidere, at der manglede en redegørelse for,
at der blev anlagt de samme sikkerhedsbetragtninger på den 300 m lange
strækning, når afstanden mellem beboelserne og skrænt varierede. Det var derfor
Kystdirektoratets holdning, at der burde anvendes en risikovurdering, som var
varierende langs strækningen, og at der teknisk skulle redegøres for
nødvendigheden af en skråningsbeskyttelse med kompenserende fodring.
På den baggrund blev projektet tilpasset og opdelt i to ansøgninger, som begge
omfatter sandfodring. Kystdirektoratet finder, at der kan sandfodres på den
samlede strækning på 300 m.
I forhold til den konkrete sag vurderer Kystdirektoratet primært, at sandfodring
gavner den rekreative interesse, da den nuværende strand er meget lav. Samtidig
vil en fodring i højere grad bevare kystlandskabet, end en stenkastning vil gøre.
Samtidig vurderer Kystdirektoratet sekundært, at sandfodringen fremtidssikrer de
bagvedliggende ejendomme, idet kysttilbagerykningen reduceres væsentligt. Set i
forhold til fodringen, som etableres på nabostrækningen A-B, hvor der er behov
for kystbeskyttelse, vil en fodring ud for strækningerne A1-A og B1-B gavne
kyststrækningen og strandens højde i sin helhed.
På erosionskyster kan tilført sand indgår i den naturlige tværtransport og
langstransport. Derfor skal en sandfodring gentages periodisk, hvis man fortsat
ønsker at bremse den naturlige kystudvikling. Som ansøger oplyser, bliver dette
foretaget ca. hvert 3. år. Vedligeholdelsesfodringen bliver imidlertid modsvaret af,
at man ikke skal bekoste en stenkastning og vedligeholde denne.
Sammenfattende finder Kystdirektoratet, at sandfodring som kystbeskyttelse kan
leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål. Sandfodring på den samlede
300 m strækning lever op til Kystdirektoratets målsætning om en helhedsløsning,
hvor kystbeskyttelse udføres ud for flere ejendomme, og hvor projektet både giver
beskyttelse og øger benyttelsen af kysten.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura
2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er Lønstrup Rødgrund (nr. 202)
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn
til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Natura 2000-omådet er udpeget
på baggrund af tilstedeværelsen af et antal stenrev (1170). Det vurderes derfor, at
sandfodringsprojektet ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
habitatområde i en sådan grad, at det vil kunne betegnes som skade. Endvidere er
der ikke umiddelbart registreret bilag IV-arter i området, som ville kunne blive
påvirket.
Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af
naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der
har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet
vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for
projektet.
Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af høringssvar samt
oplysninger i Natura 200-planen for området nr. 202.
Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, den valgte
kystbeskyttelsesløsning og beliggenhed.
Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse
Kystdirektoratet skal vurdere om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for
projekter omfattet af bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg
og foranstaltninger på søterritoriet.
Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag I til
bekendtgørelsen.
For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet
udtalelser fra andre berørte myndigheder.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse for
projektet.
Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at det drejer
sig om en begrænset strækning på i alt 300 m, når der også tages højde for
sandfodringsprojektet, som grænser op til dette projekt. Endvidere har
Kystdirektoratet lagt vægt på, at der ikke i nærheden befinder sig Natura 2000områder eller bilag IV-arter, som kan skades. Endelig har Kystdirektoratet i
vurderingen lagt vægt på, at der kan fodres med sand fra et nærliggende område.
Det drejer sig om sand, der føres videre i systemet og som dermed vil gøre gavn
som kystbeskyttelse og øge den rekreative værdi ud for Kongestien. Såfremt
sandet ikke kan komme fra Løkken Læmole er det en forudsætning, at det
kommer fra et andet godkendt indvindingsområde.
Projektbeskrivelse
Projektet omfatter etablering af en sandbuffer og kompensationsfodring.
For at beskytte skrænten mest effektivt placeres sandet i bufferen oppe i skræntens
front og op til knækket, hvor vegetationen begynder. Skrænten og forstranden
moniteres årligt, og bufferen forventes at måtte vedligeholdes med få års
mellemrum samt efter voldsomme storme. For at være rimelig sikre på at have
dækket en omtrentlig 25 års erosionshændelse er ansøger gået ca. 25 år tilbage, og
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
der etableres en buffer, der dækker 25 års erosion. Med en middel tilbagerykning
af skrænten på ca. 0,5 m pr. år og en skrænthøjde på ca. 12 m svarer det til
omkring 150 m3 pr. lbm skrænt. Ud over de mest voldsomme år er der også
medtaget en række milde år, hvorfor det er rimeligt at reducere skønnet. Med en
reduktion til ca. 100 m3 pr. lbm skrænt vil sandbufferen kunne forventes at optage
erosionen i et ekstremt år og derudover erosionen i et par milde år, så
vedligeholdelsen kan foretages med få års mellemrum som nævnt ovenfor. Dvs.
ved etableringen af sandbufferen indbygges i alt ca. 17.000 m3 materiale på de 170
m.
Sandbufferen kombineres med sandfodring på stranden foran bufferen som
kompensation for den sandmængde, der med de nuværende forhold uden sikring
af skrænten indgår i materialeomsætningen. Kompensationsmængden er beregnet
ud fra Kystdirektoratets kystprofiler. Et vægtet gennemsnit giver en middel
erosionsrate på 9,6 m3 pr. m pr. år, hvilket angiver et mål for den mængde, der
skal tilføres den beskyttede strækning, hvis der skal kompenseres for den totale
årligt eroderede sandmængde. For at mindske enhedsomkostningerne påtænkes
sandfodringen udført hvert 3. år i perioden april til juni, så turistsæsonen generes
mindst muligt. Således vil der hvert 3. år fodres med ca. 5.100 m3. Udviklingen
moniteres ved årlig opmåling af strandplanet foran beskyttelsen i tre profiler, og
sandfodringen tilpasses efter de aktuelle forhold, dog fodres der med min. 4.800
m3 ved vedligeholdelsen hvert 3. år.
Sandet til sandbuffer og kompensationsfodring indvindes som udgangspunkt fra
stranden syd for Løkken Læmole. Der er udtaget sandprøver hhv. ved skrænten
helt inde ved foden, hvor der skal sandfodres, og på stranden syd for læmolen i
området, hvor sandet påtænkes indvundet.
Arbejdsmetoden vil være, at det er planlagt at benytte 3 store dumpere samt en
stor grab, der benyttes til at læsse sand på dumperne. Dumperne kører sand fra
klitten syd for molen, langs stranden hen til klitfoden ved Kongestien.
Ved klitfoden læsses sandet af helt inde ved klitfoden på en strækning på ca. 300
m. Denne proces fortsætter i hele sandbufferens bredde. Når de 2 første rækker
sand er læsset af på stranden, kører dumperne oveni det første række aflæssede
sand og læsser af oveni 1. række. Sådan fortsætter processen indtil toppen af
klitten er nået. Herefter vil bufferen få en lige skråning ned i bufferens bredde.
Anlægsmaskinerne er store dumpere som kan læsse 15 tons sand pr. læs. Grabben
er så stor, at den kan læsse 15 tons sand på 5 minutter. For at klare transporten af
den mængde vi får tilladelse til, vil det tage 2,5 måned med 3 dumpere og 1 grab.
Der køres hver dag ugens 5 dage fra kl. 8,00 til kl. 17,00. Såfremt tilladelsen bliver
forsinket, og anlægsperioden skal forkortes, skal antallet af maskiner øges, for at
blive færdige inde efterårsstormene sætter ind.
Anlægsperioden forventes at blive i efteråret 2015.
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos
Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands Kystmuseum, Hjørring
Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og
Geodatastyrelsen og naboer.
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Hjørring Kommune skrev den 18. august 2015 bl.a. følgende:
” Hjørring Kommune har ingen bemærkninger til det ansøgte og kan anbefale
tilladelse meddelt.
Hjørring Kommune noterer, at det følger af ansøgningen, at der er ønske om at
nyttiggøre (by-pass) sand fra sydsiden af Løkken Læmole til brug for
sandfodring nord for læmolen. Hjørring Kommune vil tage initiativ til at søge en
generel nyttiggørelsestilladelse til brug for denne sag og evt. andre tilsvarende
sager. Hjørring Kommune vil tage en aktiv rolle i dette spørgsmål, idet der er
væsentlige rekreative interesser såvel syd og nord for læmolen - ligesom der også
i forbindelse med transporten af sandet skal tages det fornødne hensyn til
fiskerierhvervets aktiviteter ved molen”.
Naturstyrelsen skrev den 14. august 2015 bl.a. følgende: (700 og 701)
” Råstofudnyttelse:
Naturstyrelsen opfatter ansøgning som, at der ansøges om en bypass, men
bekendtgørelsen er endnu ikke underskrevet, så det er på nuværende tidspunkt
ikke muligt at søge om bypass. Da det er udenfor en havns dækkende værker og
da det heller ikke er en sejlrende, vil det ikke være muligt at nyttiggøre.
Råstofindvinding vil ikke kunne fortages uden for råstofindvindingsområderne.
Strandbeskyttelseslinjen:
For så vidt angår strandbeskyttelseslinjen kan Naturstyrelsen, pga. en meget
stor sagsmængde, først besvare Kystdirektoratets høring med udgangen af
august.
Natura 2000 og bilag IV-arter:
Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på
Natura 2000-områder ej heller ødelægge eller beskadige yngle- samt
rasteområder for bilag IV-arter.”.
Søfartsstyrelsen skrev den 10. august 2015 følgende: (700 og 701)
Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte.
I øvrigt henvises til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed
ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
Nabo Jørgen Sederberg-Olsen har den 18. august 2015 oplyst pr. telefon og skrevet
pr. mail den 23. august 2015:
Vi har fulgt sandfygningen på vore grunde siden 1954. Denne er tiltaget i takt
med at klitterne syd for åen (Klostergrøften), efter dennes udretning, er føget ned
i åen og sandet er lagt op på nordsiden af denne. Disse sandforekomster som
stammer fra det område, der nu er blottet for beskyttelse, kunne man nu med en
forholdsvis let indsats bringe tilbage. Det drejer sig om en sandtransport på vel
100 til 150 meter. Denne sandfodring, som man har søgt om syd for
Klostergrøften, ville blive meget enklere og formentlig være langt billigere til
glæde for alle parter.
Kystdirektoratet bemærkninger:
Som det fremgår ovenfor i afgørelsen fritager en tilladelse til sandfodring efter
kystbeskyttelsesloven ikke modtageren for pligt til at opnå andre tilladelser og
godkendelser. Dette gælder bl.a. nyttiggørelsestilladelsen.
Kystdirektoratet har foretaget en vurdering af naboens høringssvar.
Kystdirektoratet vurderer, at den forslåede løsning ikke er hensigtsmæssig.
Begrundelsen er bl.a., at sandet ud for området mod nord kan tjene som
kystbeskyttelse i det område.
Kystdirektoratet har besigtiget kysten ud for ejendommen i
foråret 2015
Alle bemærkninger blev den 20. august 2015 sendt partshøring til ansøger, som
ikke havde bemærkninger.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder 3 afgørelser:

Afgørelse om at give tilladelse til projektet,

afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og

afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Alle tre afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren.
For alle tre afgørelser gælder følgende:

Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.

Klagefristen er 4 uger fra den 01-09-2015 (version 1).
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk

Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og
fødevareministeren sammen med sagens akter.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Med venlig hilsen
Ilse Gräber
igr@kyst.dk
Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Nordjyllands
Kystmuseum, Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening,
Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening,
Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer.
Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk
Bilag: Grønne markeringer af de ansøgte strækninger
Kystdirektoratet
Lemvig
Højbovej 1
DK-7620
Tel +45 99 63 63 63
kdi@kyst.dk
www.kyst.dk