Afslag på ansøgning - Masterpiece .dk masterpiece.dk

Charlotte Juel og Mads Peter Steenberg
Lemchesvej 19
2900 Hellerup
Kystdirektoratet
J.nr. 12/00815-19
Ref. Marianne Jakobsen
10-03-2015
Afslag på ansøgning om stenkastning på matr.nr. 10k Munkerup Gde.,
Søborg beliggende Munkerup Strandvej 68, Gribskov Kommune
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til at
etablere en stenkastning ved foden af skråningen.
Lovgrundlag
Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1,
nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009).
Begrundelse for afslaget
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af
følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. ”
Kystdirektoratet har i den konkrete sag især lagt vægt på behovet for
kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningernes tekniske og miljømæssige
kvalitet, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse og den rekreative
udnyttelse af kysten.
Efter Kystdirektoratets praksis for behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse
mod erosion kræver det som udgangspunkt, at ejendom eller infrastruktur er truet
af beskadigelse eller ødelæggelse inden for en periode på ca. 25 år, vurderet ud fra
den gennemsnitlige årlige erosion på den pågældende kyststrækning, for at der
kan gives tilladelse. Det er videre Kystdirektoratets praksis som udgangspunkt ikke
at give tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer som skove, haver og
naturarealer.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
1
Grundlaget for Kystdirektoratets praksis er bemærkningerne til lov om
kystbeskyttelse (lovforslag 127 – 2005-06), hvori det hedder: ”Behovet for
kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af
kysten. […]En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der
inden for en kortere periode, typisk 20-25 år, vil være risiko for beskadigelse eller
ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur”.
Kystdirektoratet udarbejdede i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi, hvor én
af målsætningerne er, at kystbeskyttelse skal ”udføres optimeret, langsigtet og ud
fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Der skal anvendes bløde
løsninger frem for hårde konstruktioner, og kystbeskyttelsen skal foretages i
rette tid”. Strategien underbygger og implementerer kystbeskyttelseslovens
formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling.
Hvis man anvender de offentligt tilgængelige ortofotos på Danmarks Miljøportal
fremgår det, at der fra 1954 til 2012, altså 68 år, ikke er sket nogen målbar
tilbagerykning af bevoksningsgrænsen. I hele perioden har der været et
erosionsskår, som har været groet til. Denne tilgroning gør det vanskeligt at måle
afstanden mellem hus og skrænt nøjagtigt, især da der er blade på træerne på de
fleste fotos. Afstanden mellem hus og skrænt er tilnærmelsesvis 24-26 meter over
alle årene. Det er dette erosionsskår, der er blevet åbnet under stormen i december
2013, og her er der sket en ny erosion. På ortofotos fra foråret 2014 kan man
tydeligt se træerne på toppen af skrænten, her uden blade, og det er muligt at måle
afstanden mellem hus og skrænt til mellem 21 og 22 meter. Det fremgår af de
indsendte billeder og af ortofoto, at den tidligere bevoksning på den stejle skrænt
er væk.
Kystdirektoratet anerkender, at der er sket en erosion i de sidste år, og at der kan
ske erosion fremover. Imidlertid mener vi ikke, at trusselsbilledet mod huset er
påtrængende. Især ikke, hvis man i stedet for en stenkastning anvender en løsning
som sandfodring, og anvender den i tide. En væsentlig del af løsningen på
skrænten er også at håndtere grundvandsproblematikken samtidig.
Det er ikke Kystdirektoratets praksis at give tilladelse til at beskytte skrænter og
naturarealer herunder arealer beskyttet af §3 i Naturbeskyttelsesloven, med
mindre der ligger bebyggelse eller infrastruktur, der kan være udsat for en
erosionsrisiko i løbet af 20-25 år, og det skønner vi ikke er tilfældet her.
Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet bl.a. vægt på, at kystbeskyttelsen
ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning
på nabostrækninger.
Kystdirektoratet finder, at en stenkastning altid har en indvirkning på
sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Det tilbageholder
tilførsel af sediment til den kystnære sandtransport.
Endvidere vurderer Kystdirektoratet, at ethvert hårdt kystbeskyttelsesanlæg
påvirker kystens naturlige udvikling ved at skabe øget erosion foran samt
nedstrøms anlægget. Endvidere vil anlægget visuelt påvirke oplevelsen af
kystlandskabet, og på sigt påvirke den rekreative udnyttelse af kysten.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
2
Ud fra strategien finder Kystdirektoratet, at en eventuel kystbeskyttelse ud for
strækningen bør ske som sandfodring.
Sand- og ralfodring kan leve op til kystbeskyttelsesstrategiens hovedformål, da det
har en helt anden virkning på kystudviklingen end en hård konstruktion som en
skråningsbeskyttelse. Samtidig er sandfodringen med til at bevare strandplanet og
muligheden for ophold på og ved stranden.
Der er ikke noget i det fremsendte materiale der taler for at fravige praksis det
konkrete sted.
Kystdirektoratet finder samlet, at en stenkastning ikke er en formålstjenlig
løsning, men at der kan være behov for en blød løsning med sandfodring på
strækningen.
Kystdirektoratet varslede den 28-01-2013 afslag på ansøgningen om
kystbeskyttelse.
Kystdirektoratet har ikke modtaget nogen bemærkninger fra jer til varslet om
afslag.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse
kan påklages til miljøministeren.
For afgørelsen gælder følgende:
 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.
 Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
 Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Med venlig hilsen
Marianne Jakobsen
+45 40 44 15 33
mja@kyst.dk
Kopi til: Naturstyrelsen, Gribskov Kommune, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark,
Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og
Geodatastyrelsen.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
3