1 Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/Christian Hartmann
Transcription
1 Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/Christian Hartmann
Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/Christian Hartmann Parkboulevarden 9 8900 Randers C Kystdirektoratet J.nr. 13/00333-110 Ref. Line Henriette Broen 14-01-2015 Tilladelse til sandfodring under Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986, nord for Lønstrup, Hjørring Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre på strækningen ved Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 på de vilkår som fremgår nedenfor. Fodringen er en del af et tre-årigt projekt, der også indebærer fodring ved Sommerhusforeningen Harerenden, Grundejerforeningen Nørlev Strand, Grundejerforeningen Fuglebakken samt ved Mårup Strand Grundejerforening og Lønstrup Kystbeskyttelseslag, der begge ligger syd for Lønstrup. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Sandfodring er en kystbeskyttelsesforanstaltning, som kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om fodringen ved Harerenden og Fuglebakken kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). Det ansøgte projekt er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5 i ovenstående bekendtgørelse. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Tilladelsen er gældende i 5 år fra tilladelsens dato. 2. I tilladelsens gyldighedsperiode må der fodres med op til 2000 m3 sand pr. år. Sandet må udlægges langs grundejerforeningens kyststrækning på den måde, som foreningen finder hensigtsmæssigt. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 1 3. Fodringsmaterialet skal bestå af rent sand og svare til det på strækningen naturligt forekommende materiale. 4. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af den godkendte fodringsmængde. 5. Fodringen skal ved udlægningen indpasses bedst muligt i landskabet. 6. Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres efter sandets udlægning. 7. Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter tilladelsens indehaver sig til at ophøre med disse straks. 8. Såfremt der kan påvises forøgede gener med sandflugt fra grundejernes arealer, end der hidtil har været, skal Grundejerforeningen forestå og betale den nødvendige dæmpning af sandflugt efter anvisning af sandflugtsmyndigheden (Naturstyrelsens lokale enhed). Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af projektet for et, i forbindelse med projektets tilstedeværelse eller udførelse, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for projektets effekt. Såfremt projektet berører andre grunde i området, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til, at der indhentes samtykke hertil fra den/de berørte grundejere inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: ”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.” Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 2 vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der indenfor en kortere periode på 20-25 år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Det er Kystdirektoratets praksis at tillade erosionsbeskyttelse, hvis der indenfor en tidshorisont på 20-25 år vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. I den konkrete sag ligger ejendomme særdeles tæt på kanten af en 3-5 m høj skrænt. Siden 1995 er kystlinjen i området rykket knap 20-30 m ind i land, og flere af husene er fjernet eller flyttet tilbage. Kystbeskyttelse med sand er en metode, der tilgodeser mange hensyn i forhold til kystbeskyttelse med såkaldte hårde, passive konstruktioner. Sandet griber ikke negativt ind i den naturlige sandtransport langs kysten som f.eks. høfder og bølgebrydere, det kan indpasses mere naturligt til landskabet og bevare den rekreative brug af området, idet stranden ikke reduceres på sigt som ved skråningsbeskyttelser. Derudover er sandfodring typisk nødvendigt som støtte for hårde konstruktioner. Derudover er sandfodring også i overensstemmelse med Hjørring Kommunes kommuneplan om, at naturen skal have plads til at råde frit langs kysterne. Dette betyder at kommunen ikke finder, at der skal etableres nye faste kystbeskyttelsesanlæg udover, hvad der findes nødvendigt af hensyn til beskyttelse af kystfremspringet ved Lønstrup. Der må siges at være et stort behov for kystbeskyttelse af husene, og ved tilførsel af sand reduceres bølgepåvirkningen ligesom sandfodringen giver en buffer i storm og højvandssituationer. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til projektet. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000områder. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 3 Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af at projektlokaliteten ikke ligger i et Natura 2000-område, samt at projektet heller ikke vurderes at påvirke nærmeste Natura 2000-område, der ligger syd for Lønstrup, da sandtransporten er nordgående. Der er i løbet af sagen ikke fremkommet oplysninger om kendskab til forekomst af bilag VI-arter på projektlokaliteterne. Projektbeskrivelse Ved den første fodring i den tre-årige projektperiode lægges der ca. 1600 m3 sand langs klitfoden på en 240 m lang strækning fra nedkørslen til Nørlev Strand og syd på langs grundejerforeningens kyststrækning. Kort over alle seks lokaliteter i forbindelse med hele projektet kan ses på bilag 1 til ansøgningen. Det konkrete projekt ligger længst mod nord. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hjørring Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark, Geodatastyrelsen og naboer. Naturstyrelsen skrev den 26. februar 2014 følgende: Natura 2000: Det ansøgte projekt er delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, som omfatter habitatområde nr. 7. Området er udpeget for bl.a. klinter eller klipper ved kysten, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) og kystklitter med havtorn. Af planen for Natura 2000-området fremgår det at, ”Den naturlige dynamik og klitudvikling sikres. Kystbeskyttelse bør ikke finde sted og sanddæmpning bør begrænses til et niveau, der både sikrer en vis dynamik og samtidig sikrer bevarelsen af havtornklit, grå/grønne klitter og kalkoverdrev.” Dermed vurderer Naturstyrelsen, at det ansøgte projekt kræver en konsekvensvurdering, da det ikke kan udelukkes, at projektet kan have en væsentlig påvirkning på udpegningsgrundlaget. Kystdirektoratet vurderer, at der for det foreliggende projekt, som blandt de 6 projekter, ligger længst mod nord, ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, idet området ligger uden for Natura 2000-området. Klitfredningslinjen: Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 2 gælder reglerne i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, ikke for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil der på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Risikoen for sandflugt: Det er Naturstyrelsens erfaring, at kystbeskyttelse ved brug af sandfodring kan medføre efterfølgende og omfattende sandflugtsproblemer landværts kystbeskyttelsen. Såfremt der meddeles tilladelse til de ansøgte Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 4 kystbeskyttelsesarbejder, henstiller Naturstyrelsen til, at der for alle de ansøgte strækninger samtidig stilles vilkår om, at ansøger (grundejerforeningerne) skal forestå og betale den nødvendige dæmpning af sandflugt efter anvisning af sandflugtsmyndigheden (Naturstyrelsens lokale enhed). Fredning: Naturstyrelsen bemærker ydermere, at det ansøgte kystbeskyttelsesanlæg syd for Lønstrup er beliggende inden for det fredede område Rubjerg Knude i medfør af overfredningsnævnets kendelse af 25. februar 1948. Hjørring Kommune skrev den 2. april 2014, at kommunen har truffet afgørelse om at sandfodringerne på de seks lokaliteter ikke er VVM-pligtige. Torben Bartholin skrev på vegne af Grundejerforeningen Skallerup Præstegaard den 27. februar 2014 følgende: ”Vi og vor grundejerforenings medlemmer vil blive påvirkede af den kommende sandfodring syd for vor kyst og har derfor interesse i at bidrage med nedenstående relevante informationer og ”forventninger”. Det er vort mål, at medvirker til at projektet vil så få og små konsekvenser som muligt for os og på vore naturområder. Medlemmerne af vor forening og vi, har haft lejlighed til at følge sandfodring i praksis og har set virkningerne af sandfodring, og det er sket på følgende måde: Et sandfodrings projekt blev for i for to år siden gennemført på nogle hundrede meter af stranden syd for Nørlev Strandvej. (…) I den følgende tid blev en del af ”sandfodrings-sandet” blæst nordpå ad stranden, en del op over klitterne og videre ud på arealerne bag ved klitterne. Det løse sand dannede der, dels et dækkende lag over vegetationen, dels større eller mindre klitter. Veje blev dækket af sand. Dynger af sand lejrede sig på og omkring huse og garager. Den del af ”sandfodrings-sandet”, der blev liggende på stranden vanskeliggjorde og-eller forhindrede den kendte og højt værdsatte bilkørsel og parkering på stranden. Det foreliggende projekt har mange lighedspunkter med ovennævnte: Vi finder god grund til at forvente, at sandet ved en kommende sandfodring vil virke på samme måde som det gjorde på ovenstående projekt og det vil sige at: Noget af sandfodringssandet vil fyge mod nord ad stranden, en del vil lejre sig på stranden, en del vil fyge over -klitterne og fordele sig på vor vej Udemarken og på det klitfredede terrænet bag klitterne. Stranden vil blive dækket af sand, bilkørsel vil blive vanskeliggjort eller forhindret. Nedkørslen ved Nørlev strandvej vil blive spærret for bilkørsel. (…) Følgerne vil være: - Skader på den naturlige og beskyttede vegetation, bag klitterne. -En del af sandet vil lejre sig på vor vej, Udemarken, privat –fællesvej, -der ligger tæt bag klitterne. Udemarken er den eneste vejforbindelse til vor forenings sommerhusområde. -Kørsel og parkering på stranden vil blive vanskelig eller umulig. Gæsterne vil søge andre muligheder, Udemarken vil være parkerings- alternativet. Gæsterne vil herfra trave over det klitfredede område og klitterne til stranden, (der er på strækningen, 800m, kun få overgange over klitterne). Skader på området og klitterne følger.” Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 5 Høringssvaret fra Naturstyrelsen og bemærkningerne fra Torben Bartholin blev den 5. marts 2014 sendt i partshøring til de seks grundejerforeninger/kystsikringslag. Sommerhusforeningen Harerenden bemærkede den 8. marts 2014 følgende: ”Inden Sommerhusforeningen Harerenden etablerede en hård kystsikring neden for sit område, var der typisk en strandbredde på 30 – 40 m. Når så efterårs- og vinterstormene kom, eroderede havet op i de sårbare klitter. Såvel sandstrand som klitter, uden vegetation, gav anledning til megen sandflugt på vores ca. 760 m lange kyststrækning. Relativ sandflugt = 760 x 35 x 0,25 + 760 x 7 x 1 = 11.970, svarende til 1,00. Siden vi har etableret den hårde kystsikring har vi væsentlig mindre strand og vores klitter fremstår med god vegetation. Relativ sandflugt = 760 x 35 x 0,25 x 0,2 + 760 x 4 x 0,2 = 1.938, svarende til 0,16. Når vi deltager i sandfodringsforsøget etablerer vi ca. 160 m strand med en bredde på 20 – 30 m. Vores klitter fremstår stadig med god vegetation. Relativ sandflugt = 600 x 35 x 0,25 x 0,2 + 760 x 4 x 0,2 + 160 x 25 x 0,25 = 2.658, svarende til 0,22. For at afværge den forøgede sandflugt vil Sommerhusforeningen Harerenden fortsat udføre en effektiv sandflugtsbekæmpelse sammen med Naturstyrelsen, bl.a. gennem det årlige klitsyn indkaldt af Naturstyrelsen. Det vurderes ikke, at den forøgede risiko for sandflugt vil kunne registreres uden for Sommerhusforeningen Harerendens område.” Grundejerforeningen Mårup Strand bemærkede den 10. marts 2014 følgende: ”Grundejerforeningen Mårup Strand har noteret sig Naturstyrelsens høringssvar vedr. "lokaliteterne syd for Lønstrup". Vi finder ikke, at evt. sandgener kan blive af et omfang, der har nogen betydning overhovedet ligesom vi heller ikke finder, at "den naturlige dynamik og klitudvikling" m.m. hæmmes af det tiltag, der er planlagt sat i værk. Vi taler om tilførelse af sand i en beskeden højde, der løbende reduceres. Foreningen er naturligvis indstillet på at afhjælpe evt. gener, hvis der skulle blive tale om sådanne. Mårup Strand anser et evt. ønske om en konsekvensvurdering for uacceptabel (også økonomisk for foreningen) og hindrende for en realisering af projektet, hvis 'fødsel' har været nok så vanskelig. En udsættelse til 2015 forekommer bestyrelsen en umulighed.” Kystdirektoratet har den 15. april 2014 talt med Christian Hartmann fra Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986. Han oplyste, at foreningen selv foretager og financierer sandflugtsbekæmpelse, da det er i medlemmernes interesse at holde sandfygningen på et minimum. Christian Hartmann oplyste endvidere, at grundejerforeningen ikke har modtaget henvendelser eller klager fra grundejere nord for strækningen over sandflugt i forbindelse med fodringen i 2011. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 6 Kystdirektoratet vurderer på baggrund af høringssvarende, at såfremt der kan påvises forøgede gener med sandflugt fra grundejernes arealer, end der hidtil har været, skal Grundejerforeningen forestå og betale den nødvendige dæmpning af sandflugt efter anvisning af sandflugtsmyndigheden (Naturstyrelsens lokale enhed). Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser. • Afgørelse om at give tilladelse til projektet, og • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljøministeren. For begge afgørelser gælder følgende: • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. • Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen f. Line Henriette Broen 91 33 84 20 lhb@kyst.dk Kopi til: Hjørring Kommune, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk 7