EBK-09-04-2015 - 00 Referat uden bilag

Transcription

EBK-09-04-2015 - 00 Referat uden bilag
Referat
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde
Torsdag den 09-04-2015 Kl. 16:00
Udvalgsværelse 3
Deltagere:
Henrik Nielsen , Finn Olsen , Jens Munk , Helle Caspersen , Henning Duvier Stærmose , Pia
Dam , Curt Sørensen , Bruno Hansen , Steven Johannes Legêne
Indholdsfortegnelse
Sag Tekst
Sidenr.
1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1
2. Turismestrategi 2015-2020 ....................................................................................1
3. Budget 2016 fortsat - Temaer og udviklingsområder - Erhvervs,- Beskæftigelses- og
Kulturudvalget.....................................................................................................4
4. Årsberetning 2014 - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget ..............................5
5. Svendborg Lokallistes byrådsgruppe - "Svendborgdagen" ...........................................6
6. Proces for Beskæftigelsesplan 2016 .........................................................................7
7. Orientering. Lokalplanforslag 586 for virksomhedsdomicil , Hovedvejen 26, Kirkeby .......9
8. Principbeslutning. Lokalplan 588 for område til dagligvarebutik ved Lerchesvej,
Svendborg ........................................................................................................11
9. Evaluering af landsbypuljen for 2014 .....................................................................13
10. Kullinggade 6a - Supplerende ansøgning om tilskud til bygningsforbedring ................15
11. Tilskud til Drejø Forsamlingshus ..........................................................................17
12. Kondemnering af kælderlejlighed .........................................................................19
13. Kondemnering af lejlighed ..................................................................................20
14. Tids- og procesplan for planstrategi 2015..............................................................21
15. Ansøgning til forsøgsordning for kyst- og naturturisme (Christiansminde)..................23
16. Svendborg Sommermusik ...................................................................................26
17. Betaling af driftsudgifter for Lokalhistorisk arkiv på Thurø .......................................28
18. Fyns 11. musikskole - ansøgning om midler ..........................................................29
19. Fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus ...............................................................32
20. Prisudvikling for leje af Gudmehallerne .................................................................33
21. Orientering .......................................................................................................34
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
1. Godkendelse af dagsorden
13/32139
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt, idet pkt. 14 udgår.
2. Turismestrategi 2015-2020
14/40702
Beslutningstema:
Strategi for udvikling af turisme 2015-2020.
Indstilling:
Direktionen indstiller,


at de seks strategiske temaer godkendes som
Svendborg Kommunes prioriterede indsatser for
turismeudvikling 2015-2020
at turismearbejdet sker i samskabelse med en
bredde af lokale og regionale turismeaktører og
-interessenter.
Sagsfremstilling:
Byrådet i Svendborg har i 2014 besluttet, at ”Turisme og Natur” skal være
en af ’bropillerne’ til mål om udvikling forstået som flere arbejdspladser og
flere indbyggere.
Som en del af Vækstplan for dansk turisme og ny lovgivning om national
turisme- organisering er der i 2015 dannet et nyt udviklingsselskab Dansk
Kyst- og Naturturisme. Herigennem arbejdes på at skabe netværk og
stærkt partnerskab om Østersøturismen. Lokalt og regionalt indgår
Svendborg Kommune i tværgående samarbejder om turistservice og
udvikling af turisme gennem SvendborgEvent, Naturturisme I/S og
Udvikling Fyn/ Destination Fyn.
Kommunale nøgletal om udviklingen i Region Syddanmark viser, at de
erhvervsmæssige specialer og styrker i Svendborg Kommune er turisme,
fødevarer og transport. Undersøgelser for Svendborg/Sydfyn som et af de
20 særlige kystferiesteder i Danmark viser også, at Svendborg og Det
sydfynske Øhav netop har store potentialer for turismeudvikling med
aktive og nærværende oplevelser i naturen kombineret med byliv og
events.
Der er behov for en prioriteret strategi og handlingsplan for udvikling af
turisme. Dermed vil Svendborg Kommune stå stærkere som
1
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
samarbejdspartner, og turisme-aktørerne kan se og opleve, hvor
kommunen satser og understøtter turismeudvikling.
Lokale nøglepersoner fra turismeerhvervet, lokale interessenter for sport
og uddannelse, foreninger og borgere har de seneste år bidraget med
input til en række eksisterende politikker og strategier for turisme.
Administrationen har med afsæt i eksisterende data, undersøgelser,
politikker og strategier udarbejdet et samlet overblik og vurderet på, hvor
der med fordel kan sættes ind for at skabe bedre rammer for
turismeerhvervets udviklingsmuligheder og understøtte turismefremme
generelt.
Der foreslås seks strategiske temaer med tilhørende arbejdsprogrammer til
realisering i perioden 2015-2020. Turismeudviklingen vil ske i samskabelse
med lokale turismeaktører og de turismeorganiseringer, som Svendborg
Kommune indgår i:
Udviklingsudvalget og turismeinteressenter har den 23. februar 2015 givet
feedback på strategioplæg vedr. turisme. Figuren ovenfor er en
viderebearbejdning. De konkrete input fra interessentmødet i februar bliver
taget i betragtning i det videre arbejde. Udviklingsudvalget har på møde
den 23. marts 2015 anbefalet Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Kulturudvalget, at det anmoder administrationen om at beskrive følgende
anlægstemaer vedr. Turisme og Natur til budgetforhandlingerne:
Øhavets hovedstad – forbindelser ved by og havn/skiltning og
formidling
Aktiv temaferie – Cykelruter/eventuelt opgradering af faciliteter,
skiltning mv.
2
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Næste skridt bliver at skabe sammenhængende overblik over
enkeltprojekter til at omsætte turismestrategien til praksis og en samlet
tidsplan. Desuden vil overvejelser om gunstige rammevilkår for
turismeerhvervet indgå i kommuneplansammenhæng.
Der lægges op til, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget
fortløbende får status på turismestrategien og en gang om året evaluerer
og eventuelt reviderer den.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Økonomiske konsekvenser:
Svendborg Kommunes samarbejdsaftaler og medfinansiering til
SvendborgEvent, Naturturisme I/S, Udvikling Fyn og Kulinarisk Sydfyn
forventes at bidrage til realisering af turismestrategien.
Byrådet har i Budget 2015-2017 afsat i alt 447.000 kr. som supplerende
medfinansiering til Naturturisme I/S Interreg-projekt ’Nordens bedste
resort for moderne aktiv kystferie’. Det vil delvist kunne finansiere
projekter indenfor temaerne ’Hotspots for aktiv ferie, samt ’Markedsføring i
Det sydfynske Øhav’.
Realisering af enkelte projekter indenfor turismestrategien vil kunne være
afhængig af, at der kan skaffes ekstra finansiering.
Erhvervsmæssige konsekvenser:
Samlet set skal realiseringen af turismehandlingsplanen medvirke til at
skabe bedre rammebetingelser for turismen og understøtte forretningerne
hos det lokale turismeerhverv og oplevelsesaktører.
Lovgrundlag:
Ingen direkte.
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt
Pia Dam (A) og Curt Sørensen (A) har følgende mindretalsudtalelse:
Turismestrategien bør videreudvikles og implementeres med afsæt i, at
Svendborg bevares som færgeby.
Finn Olsen (L) og Bruno Hansen (F) kan støtte den udtalelse.
Bruno Hansen (F) har følgende mindretalsudtalelse: Strategien bør
fokusere på det skandinaviske og nordtyske marked, som er meget
interessant for Øhavet og Svendborg by.
Helle Caspersen (V) har følgende mindretalsudtalelse: Spørgsmålet om
færgetrafik er ikke en del af turismestrategien.
3
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
3. Budget 2016 fortsat - Temaer og udviklingsområder - Erhvervs,Beskæftigelses- og Kulturudvalget
14/40983
Beslutningstema:
Udvælgelse af temaer til budget 2016.
Indstilling:
Direktionen indstiller, at

administrationen anmodes om at beskrive de af
Udviklingsudvalget anbefalede anlægstemaer
vedr. Turisme og Natur.
Sagsfremstilling:
På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 5. marts blev
det besluttet at
arbejde videre med følgende temaer:
-
Kunstudsmykning i forbindelse med anlægsarbejder
Mulighed for mindst en fuldtidsstilling på SAK
Folkebibliotekets udvikling – med afsæt i rapporten af samme
navn
Midlertidige anvendelser/aktiviteter ifm. havneudvikling
Det Blå Bånd, forlængelse til den runde lystbådehavn
(klimasikring)
Frederiksøen – Kultur og Erhverv
Jessens Måle – omprofilering
Nordre Kaj – infrastruktur
Beskrivelser af ovennævnte temaer vil foreligge til maj mødet.
Det blev desuden besluttet, at der udarbejdes et sparekatalog på 1,2 mio.
kr. som ligeledes vil foreligge til maj mødet.
Udviklingsudvalget har på møde den 23. marts anbefalet Erhvervs-,
Beskæftigelses- og Kulturudvalget, at det anmoder administrationen om at
beskrive følgende anlægstemaer vedr. Turisme og Natur til
budgetforhandlingerne:
-
Øhavets hovedstad – forbindelser ved by og havn/skiltning og
formidling
Aktiv temaferie – Cykelruter/eventuelt opgradering af faciliteter,
skiltning mv.
Oversigt og bilag fra Udviklingsudvalget er vedlagt.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Udvidelsesforslag fra fagudvalg ledsages af tilsvarende finansieringsforslag
inden for den eksisterende serviceramme. Besparelsesforslagene reducerer
udvalgets tildelte ramme. Finansiering af anlægstemaer via
Udviklingsudvalget sker ved tværgående prioritering jf. budgetproceduren.
4
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Lovgrundlag:
Den kommunale Styrelseslov.
Bilag:
Åben - Budgettemaer - turisme og natur - Turisme og natur_Budget
temaer 2016_referat 23.3.2015 Udviklingsudvalget.pdf
Åben - Opsamling fra møde med interessenter vedr. Turisme og Natur
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt.
4. Årsberetning 2014 - Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Kulturudvalget
14/26574
Beslutningstema:
Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2014 til godkendelse.
Indstilling:
Direktionen indstiller, at

Udvalgsbidraget til regnskab og årsberetning for
2014 fremsendes til endelig godkendelse i
Byrådet.
Sagsfremstilling:
Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning for 2014 foreligger til
godkendelse.
Årsberetningen 2014 indeholder økonomiske oversigter og tabeller samt
beskrivelser af de enkelte politikområder og opfølgning på mål ”Hvad
nåede vi i 2014”.
Regnskabsresultatet for 2014 viser et samlet driftsregnskab på
serviceområderne på i alt 191,4 mio. kr. og på indkomstoverførslerne
476,5 mio. kr.
Dette resultat sammenholdt med budgettet giver en mindre udgift på i alt
23,6 mio. kr. fordelt med 3,2 mio. kr. på serviceområderne og 20,4 mio.
kr. på indkomstoverførslerne.
Mindreforbruget på serviceområderne består af Kultur, Fritid og Sekretariat
med 1,2 mio. kr., Institutioner med 2,0 mio. kr. og Byg, Plan og Erhverv
med 1,2 mio. kr. Modsvarende er der på Borgerservice og Jobcenter tale
om et merforbrug på 1,2 mio. kr.
Mindreforbruget på indkomstoverførselsområdet kan henføres til
mindreforbrug på beskæftigelsesindsats med 3,5 mio.kr., mindre forbrug
5
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
på sociale ydelser med 5,2 mio. kr., mindre forbrug på sygedagpenge med
7,8 mio. kr. og mindre forbrug vedr. forsikrede ledige med 14,3 mio. kr.
Der henvises i øvrigt til det vedlagte tekstdokument, der beskriver
regnskabet på de enkelte politikområder.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Udvalgets bidrag til regnskab 2014 og dermed overførsler jf.
overførselsreglerne indgår i kommunens samlede regnskab 2014.
Lovgrundlag:
Lov om kommunernes styrelse.
Svendborg Kommunes regnskabsprocedure.
Bilag:
Åben - EBK's driftsoverførsler til 2014/15-16
Åben - EBK årsberetning 2014
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Indstilles.
5. Svendborg Lokallistes byrådsgruppe - "Svendborgdagen"
15/8733
Beslutningstema:
Svendborg Lokallistes byrådsgruppe fremsender oplæg til afholdelse af
”Svendborgdagen”.
Sagsfremstilling:
Finn Olsen fremsender på vegne Svendborg Lokallistes byrådsgruppe
forslag til afvikling af erhvervsfremmeindsats, jfr. budgetforlig 2015-18,
følgende:
”SVENDBORGDAGEN
1. Til en opstart samles 10 – 15 fremtrædende erhvervsledere på Sydfyn
f.eks. på Hotel Svendborg, til et møde med det formål/Tema at drøfte hvordan kan vi skabe mere erhverv og vækst på Sydfyn? Mødet indledes
med eksterne oplægsholdere.
2. Erhvervslederne kontaktes enkeltvis af en repræsentant fra Svendborg
Kommune sammen med en erhvervsrepræsentant - for at sikre
partnerskab mellem kommune og erhverv -.
3. Erhvervslederne skal bringe deres netværk rundt i Danmark i spil. Dette
netværk skal inviteres til at aflægge Svendborg et besøg for at se på
mulighederne for at etablere virksomhed her.
4. Netværket modtager en invitation fra Svendborg Kommune til deltagelse i
en erhvervs - og vækstfremmende konference- ”Svendborgdagen”
6
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
5. Konferencen begynder med, at de lokale erhvervsledere, gæster,
repræsentanter fra Svendborg Alliancen og politikere transporters rundt for
at se på de lokaliteter vi har for at etablere erhverv.
6. Forinden er de lokale erhvervsbyggegrunde gennemgået for pris- og
lokalplanjusteringer, således at det vi kan tilbyde, er særdeles attraktivt.
For eksempel kunne byggegrunde sælges til 25 % af udbudsprisen ved
byggeri inden for 2 år, billigere byggesagsomkostninger o.s.v.
7. Efter besigtigelsen samles deltagerne på Hotel Svendborg, hvor man for
erhvervslederne fremlægger mulighederne for etablering af erhverv i
Svendborg Kommune. Der fortælles om byens faciliteter, kulturliv,
arbejdskraft, uddannelsesmuligheder, bosætning o.s.v
8. Konferencen afsluttes med, at deltagerne overværer en ligahåndboldkamp
i GOG, hvor man deltager i sponsorarrangementet. Efter kampen deltager
man i aftermatch med deltagelse af spillere, sponserer m.fl.
Der sættes kommunale ind på at lave et arrangement, der virkelig giver
genlyd. Det vil sige meget PR inden arrangementet både i skrevne medier
landsdækkende TV osv.
Konferencen slutter med, at alle kører til en håndboldkamp i GOG, hvor
man deltager i sponsorarrangement og bliver budt velkommen af GOG’s
toastmaster o.s.v.
9. Efter kampen i GOG deltager man i aftenmatch, hvor spillere også er der
og det hele slutter med en overnatning på Hotel Svendborg
Alle kommunale ressourcer sættes ind på at lave et arrangement, der
virkelig giver genlyd. Det vil sige masser af PR inden arrangementet både i
skrevne medier, landsdækkende TV o.s.v.”
Administrationens bemærkninger:
I forbindelse med budgetforlig 2015-18 besluttede forligspartierne
følgende:
”Erhvervsfremmeindsatsen styrkes
Med henblik på at understøtte kommunens øvrige erhvervsrettede
satsninger – f.eks. etableringen af Erhvervskontakten, Fremtidsfabrikken
og Campus Svendborg – afsættes en pulje i 2015 på 600.000 kr. til nye
erhvervsfremmeinitiativer. Initiativerne skal herudover koordineres med
erhvervsorganisationerne og – foreningerne, SvendborgAlliancen og det
kommende initiativ i forbindelse med arbejdet med byrådets politiske
målsætninger. Der skal derfor udarbejdes et konkret oplæg til, hvorledes
puljen udmøntes. Forligsparterne vil på det grundlag træffe beslutning om
det videre arbejde og om puljens udmøntning”.
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Fremsendes til Økonomiudvalget med en indstilling om, at der arbejdes
videre med ideen i dialog med fx Svendborg Erhvervsråd og Svendborg
Alliancen.
6. Proces for Beskæftigelsesplan 2016
7
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
15/8228
Beslutningstema:
Orientering om processen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for
2016.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at orienteringen om beskæftigelsesplan 2016
tages til efterretning.
Sagsfremstilling:
Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen,
der trådte i kraft 1. januar 2015 skal kommunalbestyrelserne inden 31.
december 2015 godkende en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Grundlaget for beskæftigelsesplanen er blandt andet:
·
·
·
·
Det forudgående års resultater og effekter i form af en udarbejdet
resultatrevision
Den gældende lovgivning
Beskæftigelsesministerens udmeldte målsætninger for det kommende
år samt
Lokale udfordringer, prioriteringer og målsætninger.
I modsætning til tidligere år, hvor der var krav om en forudgående høring i
de lokale beskæftigelsesråd skal den vedtagne beskæftigelsesplan først
efter vedtagelsen sendes til orientering til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år fokusområder/mål for det
kommende år. Fokusområderne i 2015 var: Flere unge i uddannelse, færre
skal førtidspensioneres, bekæmpelse af langtidsledigheden og
virksomhedssamarbejdet. Beskæftigelsesministeren har endnu ikke
udmeldt fokusområder for 2016, men det forventes, at der fortsat vil være
fokus på områderne fra 2015. Ministerens udmelding forventes ultimo
marts eller primo april.
Beskæftigelsesområdet har i de seneste år været præget af en omfattende
reformbølge startende med en reform af fleksjob og
førtidspensionsområdet, dernæst kontanthjælpsreformen med indførelse af
nytte aktivering og uddannelseshjælp, reform af sygedagpengeområdet
med ny visitationsmodel og indførelse af jobafklaringsforløb og senest
beskæftigelsesreformen, hvor der er fokus på intensiveret kontaktforløb og
målrettet opkvalificering.
Senest er der på beskæftigelsesområdet udmeldt et udspil til en reform af
refusionssystemet, et udspil på integrationsområdet samt anden fase af
anbefalinger fra det såkaldte Carsten Koch udvalg. Reformen af
refusionssystemet lægger op til, at det alene er borgerens varighed på
offentlig forsørgelse, der er afgørende for refusionens størrelse, mens de 2
andre udspil følger de tidligere reformers fokus på virksomhedsrettede
aktiviteter og øget tværfaglighed, hvor der er behov for det. Forslagene
8
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
forventes i løbet af 2015 at blive omsat til lovforslag i det omfang, der kan
opnås enighed herom. Beskæftigelsesplanen for 2016 vil indarbejde de
tiltag, der følger af reformerne og de seneste udspil.
De fynske kommuner har i de seneste år haft et tæt samspil om
beskæftigelsesindsatsen, hvilket blandt andet udmønter sig i et fælles
tillæg til kommunernes beskæftigelsesplaner. I tillægget for 2015 er der
fokus på bygge- og anlægsområdet, virksomhedskontakten og de unge.
De fynske udvalgsformænd har 10. marts været samlet og drøftet
fokusområderne for 2016. Der var enighed om at videreføre punkterne fra
2015 samt at arbejde med at supplere med et samarbejde om
virksomhedsindsatsen overfor integrationsflygtninge og et samarbejde om
at sikre kvalificeret arbejdskraft til industrien.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget vil løbende blive inddraget i
processen omkring udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplanen vil blive sat på dagsordenen i forbindelse med
udmeldelse af ministermål og ved udarbejdelse af resultatrevisionen før
sommerferien. Udvalget bliver derudover inddraget via udarbejdelse af
strategier indenfor de enkelte områder, som f.eks. de allerede godkendte
strategier for bygge- og anlægsområdet og virksomhedssamarbejdet. På
kommende møder fremlægges mentorstrategi og aktiveringsstrategier for
hhv. jobparate og aktivitetsparate. Endelig vil udvalget få
beskæftigelsesplanen forelagt inden den fremsendes til byrådets
godkendelse i december.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Processen omkring beskæftigelsesplanen 2016 har ingen direkte
økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.
Lovgrundlag:
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (L1482).
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Taget til efterretning.
7. Orientering. Lokalplanforslag 586 for virksomhedsdomicil ,
Hovedvejen 26, Kirkeby
14/39804
Beslutningstema:
Orientering om status for udarbejdelse af tillæg til kommuneplan 2013.05
og lokalplanforslag 586 for domicil Hovedvejen 24, Kirkeby.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

At udvalget tager orienteringen til efterretning.
9
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Sagsfremstilling:
Lokalplanudarbejdelsen er igangsat på baggrund af beslutning i Erhvervs-,
Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 14. 08 2014.
Der har været afholdt 3 møder med ejeres rådgivende arkitekt til afklaring
og levering af, hvilke materialebidrag, der er en forudsætning for
udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Efterfølgende er der afholdt internt
opstartsmøde med kommunens øvrige afdelinger.
På seneste møde den 19. februar 2015 med rådgiver er status for
lokalplanudarbejdelsen følgende:
Miljøforhold – Lokalplanforslaget skal indeholde VVM screening,
miljøscreening, trinmodel OSD med krav om planlægningsmæssig
redegørelse for placering i det åbne land og løsningsforslag for sikring af de
særlige drikkevandsinteresser. Naturstyrelsen har her som statslig
myndighed en vetoret.
Rådgiver mangler at levere tidligere fremsendte VVM-screeningsskema i
udfyldt stand. Kommunen vil herefter foretage en miljøscreening af planer
og programmer med hovedvægt lagt på OSD redegørelsen, herunder at
der skal foreligge en OSD undersøgelse på kommuneplanniveau. En sådan
findes allerede, men skal opdateres i forhold til det aktuelle projekt.
OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) kræver i
lokalplansammenhæng, at der i redegørelsen argumenteres og angives,
hvilke tiltag der sættes i værk til beskyttelse af grundvandsinteresserne.
Der er her fokuseret på processpildevandsløsninger i forbindelse med
etablering af vaskehal, værksted og tankanlæg ligesom overfladevand fra
parkeringsanlæg og lign. skal bortledes på sikker vis.
Rådgiver er enig med kommunen om, at en gangbar løsning kun findes
ved kloakering og dermed tilslutning til rensningsanlæg. Kommunen
afventer tilbagemelding herom fra rådgiver/ejer. Øvrige miljøforhold
forventes at kunne sikres via tekniske løsninger på egen grund.
Vejadgang til området har været drøftet med forslag om direkte
tilslutning til eksisterende rundkørsel, hvilket er afvist af Vejdirektoratet,
ligesom kommunen har afvist fælles indkørsel med pendlerplads med
henvisning til den for korte afstand til rundkørslen. Tilbage vurderes
muligheden for indkørsel fra A-9 midt for området, hvilket kræver flytning
af eksisterende venstresvingsanlæg. Endelig vurderes at anvende netop
den eksisterende venstresvingsbane for derefter at etablere en indkørsel
fra kommunevejen Slæbæk Skov, nu blind vej grundet motorvejsanlægget.
Natur, der er registreret 2 nye §3 vandhuller i den nordlige del af
grunden, hvilket dog ikke betyder forhindringer i forhold til udnyttelsen af
grunden i øvrigt.
Skovbyggelinje – afgørelse i NMKN søges genoptaget som ny sag med
begrundelse i, at lokalplanen vil indeholde bestemmelser om etablering af
skovagtigt afskærmende beplantning, som en forudsætning for
ibrugtagning.
Det videre forløb – Når kommunen har afklaret de udestående forhold
med rådgiver, vil kommunen tage initiativ til et møde med Naturstyrelsen
med henblik på en forhåndsafklaring af planlægningsmæssig begrundelse
10
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
og tilstrækkelig sikring af grundvandsinteresser, således at den videre
proces kan ske med forventning om ikke at blive mødet med et statsligt
veto.
Lovgrundlag:
Planloven.
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Taget til efterretning.
8. Principbeslutning. Lokalplan 588 for område til dagligvarebutik
ved Lerchesvej, Svendborg
14/9533
Beslutningstema:
Principbeslutning om udarbejdelse af lokalplanforslag ved Lerchesvej,
Svendborg.
Indstilling:
Direktionen indstiller, at der træffes principbeslutning om, at ny lokalplan
for Lerchesvej 2 tager udgangspunkt i

At princippet i rammelokalplan 349 fastholdes i
forhold til trafikafviklingen på Nyborgvej,
således at der ikke vil være mulighed for
indkørsel/frakørsel fra Nyborgvej
eller

At der kan etableres indkørsel fra Nyborgvej for
lastbiler, idet det vurderes som en
sikkerhedsmæssig forsvarlig løsning.
Sagsfremstilling:
Efter en udvikling, hvor havnefunktionerne ændredes og sporarealer blev
tilovers besluttede Svendborg Byråd i 2003 at sætte gang i en
planlægningsproces for havnen og banearealerne.
Som følge af det blev Lokalplan 349, Svendborg Havn og banearealer
vedtaget i maj 2005.
DSB har som ejere af ejendommen, matr. nr 769f, Svendborg
Bygrunde, ønske om at udnytte den byggemulighed, der er beskrevet i
rammelokalplan 349, Svendborg Havn og banearealer.
Der har været en mangeårig dialog med naboer og Svendborg Kommune
for at finde en god løsning, der tilgodeser DSB´s ønske om at udnytte
grunden, med særlig fokus på etablering af en ny dagligvarebutik.
11
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Byrådet vedtog i april 2005 lokalplan 349, Svendborg Havn og
banearealer. I lokalplanen udlægges området ved Lerchesvej til
centerformål.
Centerformål defineres her som følgende: Butikker, liberale erhverv,
mindre ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed i tilknytning
til butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed, boliger samt lignende
formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området.
Centerformål kan endvidere rumme forskellige former for lettere, ikke
miljøbelastende erhverv samt uddannelse og kulturelle formål.
Dagligvare- og udvalgsvarebutikker må maksimalt være 1000 m².
Vejadgang til området (matr. nr. 769f, Svendborg Bygrunde) skal i
henhold til lokalplan 349 ske fra Lerchesvej.
Lokalplan 349 er en rammelokalplan og derfor ikke byggeretsgivende. Der
skal således vedtages en ny lokalplan, så man politisk får mulighed for at
tage stilling til de konkrete projekter, ligesom der sker en fornyet offentlig
høring.
Som det er i dag, er det administrative grundlag den politisk vedtagne
lokalplan 349.
Et væsentligt punkt i lokalplan 349, i forhold til disponeringen af havne- og
sporområderne var trafikafviklingen i det nye planområde.
Der er særlig to hensyn i den trafikale disponering som beskrives i
lokalplanen;


at den gennemkørende trafik på Nyborgvej
generes mindst mulig og
at trafikken på Jessens Mole reduceres.
Af den grund har fokus i dialogen været en sikring af, at vejadgangen blev
fra Lerchesvej. Der har været afsøgt forskellige konkrete løsninger. Det
kan ikke på en forsvarlig måde tillades, at trafikken til en dagligvarebutik
har indkørsel fra Lerchesvej. Det vil betyde, at lastbiler med varer skal
køre mod færdselsretningen for at få den nødvendige sving-radie. Politiet
har afvist denne løsning.
Bygherre har via rådgiver gjort sandsynligt, at der kan etableres en
trafiksikker løsning fra Nyborgvej for lastbiler, der skal ind til butikken.
Planafdelingen finder dog fortsat, at der i forhold til trafikafviklingen og
formålet med lokalplan 349 er en uafklaret problemstilling, som ikke alene
drejer sig om trafiksikkerheden det enkelte sted.
Det drejer sig om at sikre en fornuftig afvikling af den gennemkørende
trafik på Nyborgvej. Uagtet, at der kan skabes en tilstrækkelig trafiksikker
løsning, finder planafdelingen, at den gennemkørende trafik på Nyborgvej
vil blive generet af de nødvendige foranstaltninger og at det således er i
modstrid med rammelokalplanen.
Såfremt man ønsker at fremme planlægningen med mulig indkørsel fra
Nyborgvej vil en konkret vejløsning skulle behandles i Miljø-, Klima- og
Trafikudvalget.
12
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Lovgrundlag:
Planloven.
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Princippet i rammelokalplan 349 fastholdes i forhold til trafikafviklingen på
Nyborgvej, således at der ikke vil være mulighed for indkørsel/frakørsel fra
Nyborgvej.
9. Evaluering af landsbypuljen for 2014
13/27087
Beslutningstema:
Evaluering af landsbypuljen 2014, samt beslutning om nedlæggelse af
puljen i 2015.
Indstilling:
Direktionen indstiller til udvalgets beslutning,

at landsbypuljen ikke genoprettes i 2015, og at
overskydende midler tilbageføres til
rådighedsrammen for aktiviteter under
byfornyelsesloven.
Sagsfremstilling:
Svendborg Kommune har i 2014 haft en særlig pulje under
byfornyelsesloven, Landsbypuljen. Puljen kan anvendes til nedrivning af
nedslidte boliger, nedlagte erhvervsbygninger, samt til bygningsforbedring
på boliger indenfor kommunens kulturmiljøer. Puljen kan kun anvendes på
landet og i de mindre bysamfund.
I 2014 har kommunen modtaget 38 ansøgninger efter Landsbypuljen,
heraf 26 ansøgninger om nedrivning, og 12 ansøgninger om
bygningsforbedring.
Nedrivning:
Der er givet 13 tilsagn om nedrivning, hvoraf 9 er gennemført og 1 er
igangværende. I 3 af sagerne har vi ikke modtaget ejers endelige
tilkendegivelse af, om de ønsker nedrivningen gennemført. Det drejer sig
blandt andet om Gudme Møbelfabrik, Gartneriet i Vejstrup, og en større
privat bolig.
Der er givet 9 afslag, idet det ansøgte ikke levede op til kriterierne for det,
der kan støttes med puljen. Herudover er 4 ansøgninger blevet annulleret.
Bygningsforbedring:
13
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Der er givet 5 tilsagn om bygningsforbedring, hvoraf 1 er gennemført,
mens 4 er under udførelse. Herudover er der givet 6 afslag, idet
ansøgningerne ikke opfylder kriterierne for landsbypuljen.
Erfaringer med Landsbypuljen:







Der er en moderat interesse for landsbypuljen.
Der er størst interesse for nedrivninger.
Nedrivning af boliger er lettere og billigere at gå
til end nedrivning af erhverv. Boligerne kræver
oftest ingen juridisk bistand, de tekniske
undersøgelser samt selve nedrivningen er
mindre omfattende, processen fra ansøgning til
gennemførelse er kortere, og der er umiddelbart
større chance for, at nedrivningen bliver en
realitet.
Erhvervssagerne er omkostningstunge både i
forhold til selve nedrivningen og rent
administrativt. Nedrivning af større
erhvervsmæssige bebyggelser, rummer
potentielt et større løft til omgivelserne, end et
enkelt hus, omvendt er disse sager sværere at
bringe i hus.
Bygningsforbedringssagerne kunne i de fleste
tilfælde have været behandlet via kommunens
anden selvstændige pulje til bygningsforbedring.
De gennemførte nedrivninger er baseret på
frivillige aftaler, hvor ejer selv har henvendt sig.
Generelt er landsbypuljen administrativt
tidskrævende.
Det er administrationens vurdering, at arbejdet med landsbypuljen ikke
står mål med resultatet og den tid, som kommunen investerer i samme.
Puljen resulterer i for få og for spredte nedrivninger/bygningsforbedringer.
Der kan også stilles spørgsmål ved, om det er de dårligste og mest
skæmmende bygninger, som er blevet nedrevet, idet kommunen ikke har
prioriteret opsøgende arbejde, men har behandlet ansøgninger indgivet af
interesserede ejere.
På nuværende tidspunkt er der brugt omkring 1/3 årsværk på
Landsbypuljen, som fragår fra byggesagsbehandling.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Landsbypuljen eksisterer i 2014 og 2015.
Kommunens anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal
medfinansiering. Statens andel udgør mellem 50-60 %. Svendborg
Kommune skal finansiere resten, inkl. administration af puljen, hvilket
erfaringsmæssigt svarer til knap 1/3 årsværk.
I 2014 og 2015 har Svendborg Kommune, for hvert år, afsat i alt
2.143.000 kr. til aktiviteter efter byfornyelsesloven, undtaget
områdefornyelsen. Aktiviteterne omfatter bygningsforbedring af fredede og
bevaringsværdige bygninger, sager om bolighygiejne/skimmelsvamp og
Landsbypuljen.
14
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
De kommunale midler har i 2014 været prioriteret således:
Bygningsforbedringssager
150.000 kr.
”Skimmelsvampsager”
100.000 kr.
Landsbypuljen
1.893.000 kr.
I forhold til Landsbypuljen 2014, så er der disponeret over 964.297 kr.
Herudover er der reserveret yderligere 807.552 kr. i forhold til åbne
tilsagn. Hvis de åbne tilsagn gennemføres er Svendborg Kommunes
samlede udgift i forhold til landsbypuljen på 1.771.849 kr.
Hvis Landsbypuljen ikke genoprettes i 2015, anbefales det, at
overskydende midler tilbageføres til rådighedsrammen for aktiviteter efter
byfornyelsesloven, hvorefter det er muligt at frigive til eksempelvis
skimmesvamp- og bygningsforbedringssager.
Lovgrundlag:
Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven).
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Landsbypuljen fortsættes i 2015, men beløbet halveres, og den resterende
sum tilbageføres til rådighedsrammen for aktiviteter under
byfornyelsesloven.
10. Kullinggade 6a - Supplerende ansøgning om tilskud til
bygningsforbedring
14/8051
Beslutningstema:
Stillingtagen til om kommunalt tilskud til bygningsforbedring skal hæves
fra 300.000 kr. til 600.000 kr.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at udvalget træffer beslutning om forøget tilskud
til bygningsforbedring.
Sagsfremstilling:
I april 2014 meddelte bygningsforbedringsudvalget i Svendborg Kommune
tilsagn om støtte på 300.000 kr. til istandsættelse af det fredede hus i
Kullinggade 6A.
Ejer af ejendommen søger tilskuddet forhøjet til 600.000 kr.
15
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Årsagen er, at der har været afholdt licitation på opgaven, og at de
anslåede håndværksudgifter ikke holdt budgettet.
Den samlede istandsættelse var indledningsvist budgetteret til 4,1 mio. kr.
Ud fra de indkomne tilbud, vil projektet ende omkring 6,35 mio. kr.
Kulturstyrelsen, der er myndighed på de fredede ejendomme, har
godkendt istandsættelsen, der skal redde ejendommen fra et totalt forfald.
En del af projektet omfatter, at huset hæves for at beskytte det mod
fremtidige oversvømmelser. Husets meget dårlige stand og hævningen vil
betyde, at huset skal tages ned i forbindelse med renoveringen.
Kulturstyrelsen har d. 9. februar 2015 tilkendegivet, at de hæver deres
tilskud fra 1,4 til 2,4 mio. kr. samt et lån på 1,5 mio. kr.
Igennem de senere år har ejeren søgt om at få lov til at nedrive huset, at
ophæve fredningen, eller om statslig overtagelse. Kulturstyrelsen har
afslået alle ansøgninger. Huset skal således bestå som et fredet hus.
Huset er et af de ældste huse i Svendborg. Det er opført omkring år 1660.
Huset har et boligareal på 108 m2 fordelt på stue og 1. sal
Kulturstyrelsen har hævet deres tilskud betragteligt, hvorfor ansøger beder
kommunen gøre det samme.
Administrationen bemærker, at der er tale om et højt tilskud til en
enkeltstående bygning.
I Svendborg Kommune er der ca. 110 fredede ejendomme, svarende til en
bevaringsværdi på 1. Der er desuden knap 1200 ejendomme med en
bevaringsværdi på 2,3 og 4, som også kan søge tilskud til
bygningsforbedring. Endelig bemærkes det, at registreringen af
bevaringsværdige bygninger kun er gennemført i det gamle Svendborg
Kommune, samt i udvalgte kulturmiljøer.
Det bemærkes, at Svendborg Kommunes bygningsforbedringsudvalg ikke
har kompetence til at træffe afgørelse i sager om tilskud større end
300.000 kr., hvorfor ansøgningen forelægges Erhvervs-, Beskæftigelsesog Kulturudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Det supplerende tilskud på 300.000 skal reserveres fra rammen til
aktiviteter under Byfornyelsesloven for 2015.
Svendborg Kommune afholder indledningsvist hele tilskuddet, men
modtager efterfølgende refusion fra staten på 50 %. Dvs., at Svendborg
Kommunes andel reelt beløber sig til 150.000 kr. svarende til 50 % af den
tildelte støtte.
Det bemærkes, at kommunen samtidig skal indbetale et bidrag til
Byggeskadefonden på 1,5 procent af de støtteberettigede udgifter, som i
dette tilfælde svarer til omkring 60.000 kr. Staten yder også 50 % refusion
på denne udgift, hvorved kommunens andel bliver ca. 30.000 kr.
Det vil være muligt at imødekomme hele eller dele af ansøgningen, hvis
landsbypuljen 2015 ikke genoprettes.
16
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Der er pt. kun afsat 150.000 kr. til bygningsforbedring for 2015.
Der henvises dog til dagsordenspunktet omkring Landsbypuljen, hvor der
er foreslået en omfordeling af midlerne til aktiviteter under
Byfornyelsesloven for 2015.
Det bemærkes, at kommunen pt. har tre ansøgninger om tilskud til
bygningsforbedring til behandling.
Lovgrundlag:
Lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Bilag:
Åben - Bilag - Ansøgning om supplerende tilskud til bygningsforbedring.pdf
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Kommunens tilskud forhøjes fra 300.000 til 600.000 kr.
For stemte Henrik Nielsen (C), Finn Olsen (L), Helle Caspersen (V), Pia
Dam (A), Steven Johannes Legêne (Ø), Bruno Hansen (F).
Imod stemte Curt Sørensen (A), Henning Stærmose (løsgænger) og Jens
Munk (O).
11. Tilskud til Drejø Forsamlingshus
14/29652
Beslutningstema:
Beslutning om kommunalt tilskud til bygningsforbedring vedrørende Drejø
forsamlingshus.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

At udvalget træffer beslutning om tilskud til
projektet.
Sagsfremstilling:
Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilskud efter
Byfornyelsesloven til istandsættelse af Drejø Forsamlingshus.
Foreningen Drejø Forsamlingshus har udarbejdet en projektplan for såvel
istandsættelse og udvidelse af forsamlingshuset med henblik på at styrke
ø-samfundets sociale og kulturelle liv. Målsætningen er blandt andet at
give plads til workshops og udstilling til formidling af ø-havet set i
17
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
sammenhæng med Skarø, Hjortø og Birkholm til glæde for både turister og
øboerne. Et initiativ, som man ønsker, kan bidrage til øget bosætning og
flere arbejdspladser.
Svendborg Kommune har via byfornyelsesloven mulighed for at give støtte
til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende
anvendelse. Støtte kan gives til følgende arbejder:



Udvendige bygningsarbejder - eksempelvis
istandsættelse af tag og facader
Energiforbedrende tiltag
Tilgængelighedsfremmende tiltag – eksempelvis
handicaptoiletter og niveaufri adgang
De støtteberettigede udgifter, vedrørende Drejø forsamlingshus beløber sig
til ca. 386.200 kr. Svendborg Kommune kan vælge at støtte med op til 100
%.
Hele Drejø er i den seneste kommuneplan udpeget som et af Svendborg
Kommunes 35 kulturmiljøer. I 2014 er der desuden udarbejdet lokalplan
for dele af Drejø By, herunder forsamlingshuset. Lokalplanen er lavet for at
skabe bedre muligheder for fælles aktiviteter, øget bosætning og
turisterhverv på Drejø.
Forsamlingshuset er opført i 1896. Det er 185 m2 stort og ønskes udvidet
med en tilbygning på 78 m2. Udvidelsen er ikke en del af ansøgningen.
Forsamlingshuset er registreret med en bevaringsværdi på 5.
(bevaringsskalaen går fra 1-9, hvor 1 svarer til et fredet hus).
Det bemærkes, at Svendborg Kommunes bygningsforbedringsudvalg ikke
har kompetence til at varetage sager om tilskud til forsamlingshuse, eller
til at træffe afgørelse i sager om tilskud større end 300.000 kr, hvorfor
ansøgningen forelægges for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Hele projektet omkring Drejø forsamlingshus er anslået til 2.550.000 kr.
Foreningen har foreløbig indsamlet omkring 755.900 kr. fra fonde mv.
Foreningen har desuden en egenkapital på 300.000 kr., og investerer
derudover 100.000 kr. i form af arbejde udført i eget regi (eks. male- og
gravearbejde).
Svendborg Kommune har, som nævnt i sagsfremstillingen, mulighed for at
støtte projektet med op til 386.200 kr., svarende til 100 % af de
støtteberettigede udgifter efter Byfornyelsesloven.
Svendborg Kommune afholder indledningsvist hele tilskuddet, men
modtager efterfølgende refusion fra staten på 60 %. Dvs., at Svendborg
Kommunes andel reelt beløber sig til 154.480 kr. svarende til 40 % af den
tildelte støtte.
Tilskuddet skal reserveres fra rammen til aktiviteter under
Byfornyelsesloven for 2015.
18
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Det vil være muligt, at imødekomme hele eller dele af ansøgningen, hvis
landsbypuljen 2015 ikke genoprettes.
Der er pt. kun afsat 150.000 kr. til bygningsforbedring for 2015.
Der henvises dog til dagsordenspunktet omkring Landsbypuljen, hvor der
er foreslået en omfordeling af midlerne til aktiviteter under
Byfornyelsesloven for 2015.
Det bemærkes, at kommunen pt. har tre ansøgninger om tilskud til
bygningsforbedring til behandling.
Lovgrundlag:
Lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) § 38a og 38b.
Bilag:
Åben - Bilag - projekthæfte for Drejø forsamlingshus.pdf
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Ansøgningen imødekommes.
12. Kondemnering af kælderlejlighed
14/39659
Beslutningstema:
Forbud mod beboelse og ophold i lejligheden Enghavevej 37, kl. tv, 5700
Svendborg, jf. Byfornyelseslovens § 76.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at der nedlægges forbud mod beboelse og
ophold i lejligheden med ikrafttræden den 9.
maj 2015.
Sagsfremstilling:
På baggrund af en henvendelse fra lejerne af lejligheden er der foretaget
en teknisk undersøgelse ved en rådgiver.
Rådgiveren har i den besigtigede bolig konstateret fugt- og skimmelangreb
i et omfang, som skønnes at udgøre nærliggende sundhedsfare ved ophold
og beboelse.
Det er på baggrund af undersøgelsen og rådgiverens anbefaling vurderet,
at der er nærliggende sundhedsfare forbundet med at bo og opholde sig i
lejligheden. Som følge heraf skal der nedlægges forbud mod beboelse og
ophold.
19
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Der er foretaget partshøring af ejer og lejere, men der er ikke modtaget
bemærkninger.
På ovennævnte baggrund indstilles det, at der træffes beslutning om
kondemnering af ejendommen, jf. byfornyelseslovens § 76, stk. 1, således,
at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. Ejeren kan søge
kondemneringen ophævet ved at fremsætte forslag til ombygning, som
afhjælper forholdene. Fristen for fremsendelse af sådanne forslag
fastsættes til 10 måneder fra afgørelsens dato.
Samtidig med beslutningen om kondemnering fremsættes tilbud til lejerne
om permanent genhusning efter bestemmelserne i byfornyelseslovens §
61.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Ved et forbud mod beboelse har beboeren krav på genhusning jf.
Byfornyelseslovens § 61.
Byg, Plan og Erhverv betaler flytteudgifterne.
Lovgrundlag:
Byfornyelsesloven.
Bilag:
Åben - Enghavevej 37 - Rapport fra Søren Garde Rådgivning
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt. Udvalget beder om, at problematikken drøftes i Huslejenævnet.
13. Kondemnering af lejlighed
14/32453
Beslutningstema:
Forbud mod beboelse og ophold i lejligheden Møllergade 111, st. tv, 5700
Svendborg, jf. Byfornyelseslovens § 76.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at der nedlægges forbud mod beboelse og
ophold i lejligheden med ikrafttræden den 13.
april 2015.
Sagsfremstilling:
På baggrund af en henvendelse fra lejeren af lejligheden er der foretaget
en teknisk undersøgelse ved en rådgiver.
20
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Rådgiveren har i den besigtigede bolig konstateret fugt- og skimmelangreb
i et omfang, som skønnes at udgøre nærliggende sundhedsfare ved ophold
og beboelse.
Det er på baggrund af undersøgelsen og rådgiverens anbefaling vurderet,
at der er nærliggende sundhedsfare forbundet med at bo og opholde sig i
lejligheden. Som følge heraf skal der nedlægges forbud mod beboelse og
ophold.
Der er foretaget partshøring af ejer og lejere, og der er modtaget
bemærkninger fra den ene ejer. Det vurderes, at der ikke er fremført nye
oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Særligt bemærkes, at direktionen
udtrykkeligt havde bedt om en udtalelse fra ejers rådgiver i forhold til den
af Søren Garde udarbejdede rapport, men at en sådan ikke er modtaget.
På ovennævnte baggrund indstilles det, at der træffes beslutning om
kondemnering af boligen, jf. byfornyelseslovens § 76, stk. 1, således, at
der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. Ejerne kan søge
kondemneringen ophævet ved at fremsætte forslag til ombygning, som
afhjælper forholdene. Fristen for fremsendelse af sådanne forslag
fastsættes til 10 måneder fra afgørelsens dato.
Samtidig med beslutningen om kondemnering fremsættes tilbud til lejeren
om permanent genhusning efter bestemmelserne i byfornyelseslovens §
61.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Ved et forbud mod beboelse har beboeren krav på genhusning jf.
Byfornyelseslovens § 61.
Byg, Plan og Erhverv betaler flytteudgifterne.
Lovgrundlag:
Byfornyelsesloven.
Bilag:
Åben - Møllergade 111 tv (5700) - Bilag - Rapport fra Søren Garde
Rådgivning.pdf
Åben - Møllergade 111 (5700) Skimmelsvamp
Åben - Møllergade 111 tv (5700) - Varsel af kondemnering - Jørgen KiilNielsen
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt. Udvalget beder om, at problematikken drøftes i Huslejenævnet.
14. Tids- og procesplan for planstrategi 2015
15/6883
Beslutningstema:
Tids- og procesplan for planstrategi 2015.
21
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Indstilling:
Direktionen indstiller til videresendelse til Byrådet, at:
1) Processen for planstrategi 2015 og kommende kommuneplan
igangsættes som foreslået i tids- og procesplanen.
2) Lokalområdestrategien fra 2012 bevares i et selvstændigt
dokument.
Sagsfremstilling:
I henhold til Planloven skal Byrådet i første halvdel af hver valgperiode
offentliggøre en planstrategi. Planstrategien angiver Byrådets kurs for
udviklingen i kommunen og sætter rammerne for kommuneplanen.
Planstrategien skal indeholde følgende:
Byrådets vurdering af
udviklingen og
oplysninger om
planlægning siden
vedtagelse af sidste
kommuneplan.
Byrådets strategi
for udviklingen.
Byrådets beslutning
om at revidere
kommuneplanen.
Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen følgende:
1. Planstrategien udarbejdes med afsæt i
Svendborgvisionen og de tre tværgående
temaer; det kreative, sunde og maritime liv.
2. Lokalområdestrategien fra 2012 bevares i et
selvstændigt dokument, idet administrationen
vurderer, at strategien stadig er aktuel og
relevant. Se lokalområdestrategien i bilag 3,
side 22-27.
Administrationen har udarbejdet et udkast til en tids- og procesplan for
udarbejdelse af Byrådets planstrategi.
2.
2. og 3.
3.
4.
4. kvartal 2015 og 1.
kvartal
kvartal
kvartal
kvartal
kvartal
2015
2015
2015
2015
2016
Opstart af planstrategiproces
Analyse og inddragelse til planstrategi
Udarbejdelse af udkast til planstrategi
Politisk godkendelse af planstrategi
Offentlig høring og endelig politisk vedtagelse
Se bilag 2 for en samlet tids- og procesplan for planstrategi 2015 og
kommuneplan.
Tids-og procesplanen afspejler, at administrationen anbefaler en hurtig
planstrategiproces med afsæt i eksisterende strategier og politikker,
bropillerne i de politiske mål, samt de nyeste analyser og deres
anbefalinger, så som Kontur 2014, analyser fra Fynsprojektet (2013) og
22
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Landsplanredegørelsen (2013). Skabelon for indholdet i planstrategien
fremgår i bilag 1.
En hurtig planstrategiproces giver mulighed for at prioritere ressourcerne
til kommuneplanrevisionsprocessen. Kommuneplanrevisionsprocessen vil
være en samskabende og ny måde at udarbejde en kommuneplan på, med
det formål at udvikle ejerskab og bred opbakning til kommuneplanen.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Økonomiske konsekvenser:
Ingen.
Erhvervsmæssige konsekvenser:
Planstrategien er en del af kommunens strategiske udvikling og er derfor
rammesættende med henblik på kommunens langsigtede udvikling og
investeringspotentialer.
Lovgrundlag:
Lov om planlægning.
Bilag:
Åben - Bilag 1 Skabelon for 'planstrategi 2015'
Åben - Bilag 2 Tids- og procesplan med samskabelse
Åben - Bilag 3 Strategi Svendborg Kommune 12
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Indstilles med den bemærkning, at EBK-udvalget skal have planstrategien
til behandling to gange forud for byrådets behandling.
15. Ansøgning til forsøgsordning for kyst- og naturturisme
(Christiansminde)
14/31047
Beslutningstema:
En national forsøgsordning for kyst- og naturturisme giver mulighed for, at
der ti steder i Danmark kan gives tilladelse til at afprøve nye ideer til
turismebyggeri og -anlæg inden for kystnærhedszonen og
strandbeskyttelseslinjen. Hotel Christiansminde har udarbejdet et
projektforslag, som hotellet ønsker fremmet gennem forsøgsordningen.
Byrådet har beslutningskompetencen til at fremsende ansøgning til
Naturstyrelsen. Ansøgningsfristen er 1. maj 2015.
Indstilling:
Direktionen indstiller til oversendelse til byrådets afgørelse,

At der indsendes ansøgning til den statslige
forsøgsordning for kyst- og naturturisme med
mulighed for at få godkendelse til at planlægge
for etablering af Øhavscenter Christiansminde.
23
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Sagsfremstilling:
Som en del af vækstplan for dansk turisme har regeringen sammen med
aftaleparterne iværksat en forsøgsordning til at fremme udvikling af kystog naturturisme i Danmark inden for strandbeskyttelseslinjen og
kystnærhedszonen.
Efter ansøgning fra kommunerne skal der udvælges op til i alt ti
nyskabende forsøgsprojekter i Danmark. Kommuner, der får udvalgt et
forsøgsprojekt, får godkendelse af miljøministeren til at igangsætte
planlægningsproces (eller landzonetilladelse) inden for
strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den
1. maj 2015.
Ved udvælgelse af forsøgsprojekter vil der blive lagt vægt på:



Potentiale for at udvikle kyst- og naturturisme
og øget tiltrækning af udenlandske turister
Synergi og samspil med kommunens politikker,
planlægning og aktiviteter for turisme
Projekter, der er bæredygtig, arkitektonisk
indpasset og opført under særlig hensyntagen til
natur og landskab.
Svendborg Kommunes har indkaldt ønsker til forsøgsprojekter og fik et
forslag fra Hotel Christiansminde om projekt for et center for mad og aktiv
ferie i Det sydfynske Øhav, der ønskes fremmet gennem forsøgsordningen.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget godkendte 5. februar 2015,
at der kunne arbejdes videre på dette projektforslag til oplæg til
ansøgning. Udvalget understregede vigtigheden af at tilgodese den
offentlige adgang til kysten, badebroer mv. Udvalget præciserede
endvidere, at man ikke så for sig, at Svendborg Kommune skal indgå som
partner eller kan bidrage med økonomi til realisering af forsøgsprojektet.
Administrationen fortolker Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets
beslutning fra februar således, at der ikke skal ske nogen form for
kommunalt tilskud eller supplerende kommunal medfinansiering.
Hotel Christiansminde har viderebearbejdet projektet ’Øhavscenter
Christiansminde’. Projektet har ambition om på en ny og innovativ måde
bruge de lokale styrkepositioner og markedstendenser til at skabe vækst
og vise en ny vej for kystturismen. Nærhed til naturen, aktiviteter i
naturen og naturens fødevarer er omdrejningspunktet. Ønsket er at skabe
et internationalt kendt, autentisk rekreativt oplevelsesmiljø med moderne
aktiv sport, undervisning, bevægelse og fødevarer ved Svendborg
Sund/Det sydfynske Øhav. Målgruppen er ’Det gode liv’-segmentet, Special
Interest-turisteren (dykning, havkajak, cykling, vandring osv.), lokale
borgere, skoler, virksomheder o.lign.
Det arkitektoniske hovedgreb består af ”Øen” med en nyopført bygning på
et opfyldt areal i Svendborg Sund til undervisning, café mv., ”Pladsen” til
ophold, vandsport, promenade, gennemgående cykelsti osv., og ”Ryggen”
med støttefaciliteter for friluftsliv og vandsport samt nye hotelværelser
bygget ind i terrænet. Oplæg til ansøgning og supplerende materiale er
vedlagt som bilag.
Administrationens bemærkninger:
24
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Projektområde er omfattet af strandbeskyttelseslinjens
planlægningsmæssige restriktioner, som forsøgsordningen giver tilladelse
til at fravige. Der er en eksisterende lokalplan for området og et eventuelt
godkendt forsøgsprojekt vil indebære, at der skal udarbejdes en ny.
Forsøgsordningen er en unik mulighed for at få statens tilladelse til at
planlægge for aktiviteter, som normalt ikke er mulige inden for gældende
lovgivning.
Administrationen vurderer, at projektet kan opfylde forsøgsordningens
krav om at tiltrække udenlandske turister, bæredygtighed og indpasning i
natur og landskab. Projektet kunne understøtte kommunens
udviklingsstrategi om aktiv kystferie med Svendborg og Det sydfynske
Øhav som maritimt og kulinarisk centrum i Danmark.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Økonomiske konsekvenser:
Forsøgsordningen indeholder ikke fra statens side muligheder for
økonomisk tilskud. Der er tilsvarende ikke taget stilling til eventuel
kommunal medfinansiering af projektet. Staten stiller ikke krav om, at
kommunerne afsætter økonomiske midler til forsøgsprojektet.
De afledte udgifter til projektet er endnu ikke klarlagt præcist, men
forventes konkretiseret i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan.
Hvis forsøgsprojektet realiseres og tiltrækker betydeligt flere turister,
aktivitetsudbydere gæster og lokale til stedet vil det få afsmittende
virkning på de tilstødende offentlige friarealer. Det vil betyde afledte
udgifter til opgradering af vejadgangsforholdene, parkering og
servicefaciliteter.
Erhvervsmæssige konsekvenser:
Forsøgsordningen lægger op til, at der tænkes stort og ambitiøst med nye
indtjeningsmuligheder for turisme- og oplevelseserhvervene.
Projektejer estimerer med 5.000-10.000 nye turistovernatninger i området
og heri en øget udenlandsk andel af overnatninger fra 12% til 18%, et
turismeskabt vækstforbrug i Svendborg og omkringliggende kommuner
som følge af Øhavscenteret på ca. 10-17 mio. kr. og en vækst på 20-28
fuldtidsstillinger over en tre-års periode. Administrationen har ikke
mulighed for at vurdere projektejers estimat over projektets bidrag til
overnatning, omsætning mv.
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede på mødet
den 5. februar 2015:
Der kan arbejdes videre med at omdanne forslaget til en ansøgning, så
oplæg til ansøgning kan behandles politisk i april.
Udvalget lægger vægt på, at der skal etableres et projekt, som tilgodeser
den offentlige adgang til kysten, badebroer mv.
Udvalget præciserer, at det ikke ser for sig, at Svendborg Kommune skal
indgå som partner eller kan bidrage med økonomi til realiseringen af
projektet.
25
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Bruno Hansen (F) har flg. mindretalsudtalelse: SF kan ikke støtte, at
forslaget bearbejdes til en ansøgning, da området fortsat skal bevares som
folkepark. Henning Stærmose (løsgænger) og Steven Legêne (Ø) kan
tilslutte sig mindretalsudtalelsen.
Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant.
Lovgrundlag:
Forsøgsordningen indgår i Lov nr. L. 70A om ændring af lov og
planlægning og lov om naturbeskyttelse, der blev vedtaget af Folketinget
den 19. december 2014.
Bilag:
Åben - Ansøgningsskema forsøgsordning for kyst og
naturturisme_Svendborg Kommune
Åben - Bilag 1 Oversigts- og matrikelkort
Åben - Bilag 2 - Grundejeraftale Hotel Christiansminde
Åben - Bilag 3 Forsøgsprojekt Øhavscenter Christiansminde - uddybende
beskrivelse og illustrationer
Åben - Bilag 4_Tidsplan ØC
Åben - Bilag 5 Kort vedrørende beskyttet natur
Åben - Interessetilkendegivelser for projektet_tilsendt fra HC
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Indstilles.
Bruno Hansen (F) og Steven Legêne (Ø) henviser til deres udtalelse fra
mødet i februar.
16. Svendborg Sommermusik
15/7259
Beslutningstema:
Ansøgning fra bassist Jens Holgersen om tilskud på 130.000 kr. til afvikling
af en koncertrække på scenen på Lille Torv.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at der bevilges et tilskud på 70.000 kr. til det
ansøgte formål af De frie Kulturmidler.
Sagsfremstilling:
Svendborg Musikråd videresender med en musikfaglig udtalelse, ansøgning
om tilskud til sommermusik 2015, da det ansøgte beløb er større end
Musikrådets grænse for bevilling af tilskud, hvilket er 12.500 kr.
26
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Bassist Jens Holgersen har igen i år taget initiativ til gennemførelse af en
række fredagskoncerter i alt 13 koncerter i løbet af juni, juli og august på
scenen på Lille Torv.
Det er tredje år med disse koncerter, og ansøger oplyser, at
musikprogrammet de første to år har været meget varieret og moderat i
lydstyrken, hvilket har appelleret til et meget bredt publikum. Der har til
alle koncerter været stor publikumsinteresse med mange positive
tilkendegivelser fra både byens borgere og turister.
Størrelsen på orkestrene har varieret fra få musikere og op til seks/syv
musikere. Samtlige musikere modtager tarifmæssig betaling samt dækket
eventuelt transport.
Musikerhonorar for 13 koncerter, hver gang med et orkester i
størrelsesordenen fem til syv udgør 136.000 kr. Det samlede budget inkl.
annoncering og kodaafgift er på 152.500 kr.
På indtægtssiden er der indgået samarbejde med Restaurant Torvet om
betaling af kodafgiften på 6.500 kr. samt forplejning af de optrædende.
Visit Svendborg har bevilget et tilskud på 5.000 kr. medens Fynske Bank
er søgt om 6.000 kr.
Musikrådet udtaler:
”Idéen om igen at arrangere koncerter i sommer-månederne hilser
Svendborg Musikråd velkommen. Netop denne periode har aldrig i
nævneværdig grad stået i musikkens tegn, idet mange af byens
musikarrangører holder ferie. Og det er en skam, da Svendborg ellers er
kendt som en særdeles aktiv musikby resten af året – så lad os endelig
fortsætte med at sætte spot på musikken også i sommerperioden.
Programmet er alsidigt med flere forskellige musikgenrer inden for det
rytmiske område, og musikrådet ser det ydermere som et plus, at
arrangøren i programmet vil gøre brug af lokale musikere og tillige krydre
det med et frisk pust udefra i form af udenbys orkestre”.
Administrationens bemærkninger
Svendborg Sommermusik har i hvert af årene 2013 og 2014 modtaget et
kommunalt tilskud på 70.000 kr. til gennemførelse af sommerkoncerter på
Lille Torv. I 2013 blev beløbet givet via kommunens Stadepladsafgift og i
2014 fra puljen De frie Kulturmidler.
Ansøgningen har været drøftet med Svendborg Event, der bakker op om
koncerterne og støtter med markedsføring.
Ansøgningen lever op til de generelle krav for tilskud fra De frie
Kulturmidler og understøtter indsatsområdet ”kunst og kultur mellem
bygninger”. Der tages ikke entré til koncerterne, der foregår i det offentlige
rum.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
På konto 3.64, De frie kulturmidler er der pr. 16. marts 2015 uforbrugte
midler på 700.000 kr.
Bilag:
Åben - Regnskab 2014
Åben - Program 2014
Åben - Budget 2015
27
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Åben - Ansøgning 2015
Åben - Ansøgningsskema
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt.
17. Betaling af driftsudgifter for Lokalhistorisk arkiv på Thurø
14/12495
Beslutningstema:
Henvendelse fra Foreningen Bergmannhus om ændring af råderetsaftalen,
så Svendborg Kommune betaler forholdsmæssigt til driftsudgifterne for
Thurø Lokalhistorisk Arkiv.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at der ikke gives tilskud til Thurø Lokalhistorisk
Arkiv.
Sagsfremstilling:
Center for Ejendomme og Teknisk Service har afholdt møder med Thurø
Lokalhistorisk Arkiv sammen med Foreningen Bergmannhus. Seneste møde
var i slutningen af august 2014, på baggrund af Økonomiudvalgets
beslutning af 19. august 2014, hvor sagen blev udsat med henblik på
dialog igen med interessenterne og borgerne.
Efter dette møde fremsendte Foreningen Bergmannhus en skriftlig
tilkendegivelse, at de vil overtage drifts- og vedligeholdelsesudgifterne på
ejendommen. Denne udgift er inkl. at Thurø Lokalhistoriske Arkiv har til
huse på stedet og det nuværende bibliotek. Der er således ikke tale om
yderligere udgifter til driften af ejendommen.
Hermed besluttede byrådet den 16.09.2014 at godkende, at der kunne
indgås en råderetsaftale med Foreningen Bergmannhus for en 25-årig
periode. Dette betyder, at Foreningen Bergmannhus og Thurø
Lokalhistorisk Arkiv kan forblive i huset og dermed har sikkerhed for, at
Svendborg Kommune ikke kan anvende bygningen til andet formål.
Foreningen Bergmannhus er fremkommet med ønske om, at Svendborg
Kommune skal give tilskud til driften på kr. 20.000,00 (2015 kr. og
dyrtidsreguleret fremadrettet hvert år) grundet, at Thurø Lokalhistorisk
Arkiv optager 1. sal af Bergmannhus.
Huset stilles gratis til rådighed mod, at drifts- og
vedligeholdelsesudgifterne overgår til Foreningen Bergmannhus og gennem
hele forløbet har Foreningen Bergmannhus været oplyst om, at Thurø
Lokalhistoriske Arkiv ikke bidrog til drifts- og vedligeholdelsesudgifter, jf.
28
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Projektet Bergmannhus, Thurø den 4. juni 2014 side 18 udarbejdet af
Foreningen Bergmannhus.
Samlet set er der 10 lokalhistoriske arkiver i Svendborg Kommune.
Alle arkiverne er foreningsdrevne og bortset fra Egense Lokalhistoriske
Arkiv, bor de gratis i kommunale lokaler, typisk i tilknytning til skole eller
bibliotek. Egense Lokalarkiv, der bor til leje i forsamlingshuset får et
ekstraordinært kommunalt tilskud på 1.800 kr. til dækning af huslejen.
Foruden gratis husleje får arkiverne et årligt driftstilskud hver på 7.500 kr.
samt betalt licensen af deres fælles registreringssystem Archibas og deres
forsikringer.
Herudover modtager Schack, der er en sammenslutning af samtlige arkiver
et årligt driftstilskud på 10.000 kr. til fælles aktiviteter for arkiverne.
Der fremgår ikke af arkivloven nogen forpligtelse til at oprette
lokalhistoriske arkiver. Det følger deraf, at lokalarkiverne ikke er omfattet
af arkivloven, og at der derfor heller ingen kommunal forpligtelse er til at
stille lokaler til rådighed for arkiverne eller i øvrigt yde støtte til deres
virke. Svendborg Kommunes støtte til lokalarkiverne er besluttet på møde i
Udvalget for Kultur og Planlægning den 13. februar 2008.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Det kommunale tilskud til arkivområdet udgør samlet 140.000 kr. (2014niveau).
Der kan ikke anvises finansiering til afholdelse af de bygningsmæssige
driftsudgifter for lokalhistorisk arkiv på Thurø, da der ikke længere er
noget budget for Bergmannhus.
Lovgrundlag:
Ingen.
Bilag:
Åben Åben Åben Åben Åben -
Brev_Foreningen_Bergmannhus_tilskud.pdf
Vedr. Bergmannhus
Fremtidig anvendelse af Bergmannhus, Thurø
Råderetsaftale med Foreningen Bergmannhus
Projektet Bergmannhus.docx
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Det indstilles til Økonomiudvalget, at der fra EBK-udvalgets ramme
finansieres et tilskud til lokalhistorisk arkiv Thurøs husleje efter samme
principper som gælder for det ekstraordinære tilskud til lokalarkivet i
Egense.
18. Fyns 11. musikskole - ansøgning om midler
15/8085
29
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Beslutningstema:
Beslutning om kommunal støtte til Fyns 11. Musikskole, når den tidligere
støtte via Kulturregion Fyn ophører med udgangen af 2015
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at der ikke ydes tilskud til medfinansiering til
Fyns 11. musikskole.
Sagsfremstilling:
Fra Samrådet for Musikskoler på Fyn har de fynske kommuner modtaget
følgende redegørelse, som har været præsenteret for den administrative
styregruppe for Kulturegion Fyn.
Fyns 11. Musikskole er den røde tråd, som er etableret gennem mange år i
hele det fynske musiklivs talentarbejde. Vedhæftet er det musikalske
økosystem (bilag 1), som grafisk viser, hvordan alle musikinteressenter på
Fyn har lavet et gennemgribende system, som sikrer de bedste vilkår og
muligheder for fynske musiktalenter.
Den røde tråd starter ved musikskolernes samarbejde med
vuggestuer/dagpleje, børnehaver og skoler. Den føres videre til
musikskolernes hovedskoler, hvor der decentralt er mulighed for at blive
optaget på talentlinjer. De dygtigste og mest engagerede elever fra
talentlinjerne, kan søge optagelse i Fyns 11. Musikskoles forskellige
projekter. Da eleverne igennem Fyns 11. Musikskole opnår et meget højt
musikalsk niveau, er der et naturligt samarbejde med MGK, Syddansk
Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Tip Toe Bigband o.l. Disse
institutioner er repræsenteret i forskellige styregrupper, som sikrer
videndeling, musikalsk/pædagogisk udvikling og samarbejde i hele
musikmiljøet. Hertil kommer et socialt og pædagogisk netværk, som
højner værdien af de fynske kommuners tilskud i form af skjulte værdier
og branding af Fyn som et respekteret og seriøst talentudviklingsområde.
Som det dokumenteres i de støttebreve Samrådet for Musikskoler har
modtaget (bilag 2), er Fyns 11. Musikskole en integreret del af de fynske
børn og unges musikalske udvikling, som ikke umiddelbart kan erstattes.
Fyns 11. Musikskoles projekter fanger de unge mennesker lige på det
niveau, hvor der skal inspireres og motiveres mest, for at det fynske
musikliv kan få glæde af, at de udvikles til lokale professionelle musikere,
musikpædagoger og kulturforbrugere. Herudover er Fyns 11. Musikskole
beviset på, hvordan alle kommuner på Fyn sammen kan opnå succes, når
man samlet investerer midler i et visionært projekt. De forskellige
projekter og koncerter udbydes til hele Fyn, og derfor er der aktiviteter i
alle kommuner næsten hvert år. Alle børn og unge fra alle kommuner kan
søge optagelse i talentskolerne og orkestrene, også elever, som ikke går i
musikskoler eller garder.
Budgettet for Fyns 11. Musikskole i 2016, er på kr. 1.725.400 pr. år. (bilag
3).
De samlede udgifter finansieres af tilskud fra kommunerne på Fyn, som
danner basis for ansøgninger til Staten og fonde. Ligeledes er der
indtægter fra afholdte koncerter. Finansieringen fremgår af budgettet.
30
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Der søges om et tilskud fra de fynske kommuner på kr. 925.400 hvert år i
perioden 2016-18. Tilskuddets ansøges hos de enkelte kommuner ud fra
en fordelingsnøgle med afsæt i musikskolernes aktivitetsniveau. (Se bilag
4). Tilskuddet er en forudsætning for at kunne søge Statens
talentpuljemidler. Det skal bemærkes, at budgetter og aktiviteter hvert år
justeres og nytænkes i forhold til det samlede tilskud.
I 2016 forventes statens talentpuljemidler at blive ansøgt om et tilskud på
kr. 650.000. Det endelige og realisable budget vil afspejle resultatet af
disse ansøgninger. Lykkes det ikke at opnå tilstrækkelig ekstern
finansiering, vil udgiftsbudgettet blive tilpasset.
På baggrund af ovenstående ansøger Samrådet af Musikskoler på Fyn
herved om 925.400,- kr. samlet fra de fynske kommuner.
Administrationen bemærker:
Deltagerliste fra Fyns 11. Musikskole for ca. 3 mdr. siden, samlet var 16
elever med fra hele Svendborg kommune (dvs. både elever fra Svendborg
Musikskole og andre, men med adresse i Svendborg Kommune) i samtlige
tilbud under Den 11. musikskole fordelte sig således:
Fyns Ambitiøse Ungdoms Bigband: 0 (1 har boet i Svendborg og gået i
Svendborg musikskole)
Fyns Ambitiøse Ungdoms SymfoniorkesTer: 5
Fyns Klassiske Talentskole: 3
Fyns Rytmiske Talentskole: 3
Syddansk Folkemusik Talentskole: 5
I alt 16 (17).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
På baggrund af ovenstående ansøger Samrådet af Musikskoler på Fyn
herved om 925.400,- kr. samlet fra de fynske kommuner. Fordelingsnøglen
som er beskrevet i bilag tager udgangspunkt i musikskolens størrelse og
ikke indbyggertallet og udgør for Svendborg Kommunes vedkommende
111.000 kr.
Eventuel finansiering kan findes enten ved,
a) at midlerne findes inden for musikskolens eksisterende budget,
b) eller at finansieringen findes inden for udvalgets øvrige ramme,
c) eller ved at der reduceres i det kommunale tilskud til Kulturregion
Fyn,
d) eller at der tilføres midler til området.
Administrationen bemærker hertil, at der i den politiske styregruppe for
Kulturregion Fyn ikke er et ønske om at ændre på kommunernes tilskud til
Kulturregion Fyn. Administrationen kan ikke pege på finansiering.
Bilag:
Åben - Bilag 1 Musikkens fynske økosystem
Åben - Bilag 2 Udklip af støttebreve til Fyns 11. Musikskole
Åben - Bilag 3 Budget 2016 Fyns 11. Musikskole
Åben - Bilag 4 - Fordelingsnøgle Fyns 11. Musikskole - Beløb pr.
kommune..xlsx
Åben - Bilag 5 Årsregnskab 2013 11 Musikskole
Åben - Bilag 6 Årsregnskab 2014 Fyns 11 Musikskole
31
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Indstillingen kan ikke godkendes, og punktet sendes til
budgetforhandlingerne.
19. Fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus
14/13349
Beslutningstema:
Stillingtagen til fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus.
Indstilling:
Direktionen indstiller,


At der ikke indgås råderetsaftale vedr. bygning
3
At bygningen tidligst udbydes til salg ved
udgangen af 2017.
Sagsfremstilling:
Byrådet besluttede den 28. oktober 2014, at kommunen beholder bygning
3 (administrationsbygning) indtil der er fundet lokaliteter til nuværende
brugere og herefter sælges ejendommen. Spørgsmålet om bygning 3 blev
tilbagesendt til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der samtidig
bemyndiges til at indgå en råderetsaftale.
Kultur, Erhverv og Udvikling har afholdt møde i januar 2015 med
foreninger, klubber og korps i Gudme, Gudbjerg og Hesselager. På mødet
blev det besluttet at nedsætte en projektgruppe der arbejder med forslag
til råderetsanvendelse fa Gudme Rådhus.
Med udgangspunkt heri er tilbagemelding til Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Kulturudvalget, at foreninger og borgere i lokalområdet ikke ønsker at
indgå råderetsaftale på Gudme Rådhus.
Projektgruppen forespørger herefter Erhvervs-, Beskæftigelses- og
Kulturudvalget om at arbejde videre med mulighederne for et
Foreningshus/Borgerhus i Gudme Rådhus. Arbejdsgruppen ønsker at
undersøge mulighederne for at købe huset og dermed give større
muligheder for anvendelse.
Huset ønskes i en planlægningsperiode frem til udgangen af 2017 at blive
anvendt som kommunale lokaler, der stilles gratis til rådighed for
Folkeoplysende aktiviteter.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Samlede driftsudgifter forbliver uændret på ca. 250.000,00 kr. årligt.
Provenu tilgår ejendomssalgspuljen.
32
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Bilag:
Åben - Gudme Rådhus møde 17. februar 2015
Åben - Referat :Gudme Rådhus møde 19. januar 2015
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Det indstilles, at bygning 3 først udbydes til salg med udgangen af 2017.
20. Prisudvikling for leje af Gudmehallerne
15/7938
Beslutningstema:
Gudmehallerne ansøger om, at priserne for leje af haltimer reguleres efter
Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

at ansøgning fra Gudmehallerne A/S om at
lejeprisen én gang årligt fra januar 2016
reguleres efter Danmarks Statistiks
nettoprisindeks ikke imødekommes.
Sagsfremstilling:
Gudmehallerne A/S ansøger om, at der tages stilling til lejepris en gang
årligt reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Første gang pr.
1. januar 2016.
Gudmehallerne følger jfr. lejekontrakt af 27.november 2008 den, af
Byrådet godkendte pris- og lønfremskrivningstakst, som er gældende for
alle andre haller – selvejende, såvel som private – som Svendborg
Kommune samarbejder med.
En ændring af fremskrivningen for Gudmehallerne kan danne præcedens
for samarbejdet med øvrige haller i kommunen.
Hvis prisudviklingstakten på halleje overstiger den af byrådet besluttede
pris- og lønfremskrivning kan det betyde, at et fald i timetildelingen til de
foreninger, som anvender hallen. Det skyldes, at Folkeoplysningsudvalget
administrerer ud fra den præmis, at den tildelte ramme til
lokaletilskudskontoen skal holdes. Derfor har den hidtidige praksis været,
at hvis priserne stiger, så justeres på timetildelingen.
Forskellene på nettoprisindekset og den kommunale prisfremskrivning er
over de seneste år således:
År
Nettoprisindeks
(år 2000=100)
KLprisfremskrivning
33
Prisfremskrivning i
Svendborg (0,35%
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
1213
1314
1415
1,3 pct.
1,0 pct.
effektiveringsreduktion)
0,65 pct.
1,3 pct.
1,2 pct.
0,85
0,4 pct.
1,4 pct.
1,05
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:
Såfremt priserne stiger mere end tildelingen til Folkeoplysningsudvalgets
lokaletilskudskonto er de økonomiske konsekvenser enten
a) at tildelingen af timer for folkeoplysende foreningers brug af
Gudmehallerne justeres ned så lokaletilskudskontoens ramme
overholdes
b) eller tildelingen af lokaletilskud til andre folkeoplysende foreninger
justeres ned, så lokaletilskudskontoens ramme holdes
c) eller lokaletilskudskontoen tilføres merforbruget til Gudmehallerne
hver år.
Administrationen kan ikke anvise finansiering.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-03-2015:
Det indstilles, at såfremt, der skal ske en årlig fremskrivning af
lejeudgiften, skal denne følge den af Byrådet godkendte fremskrivning.
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Godkendt.
21. Orientering
13/32139
Beslutningstema:
Sager til orientering.
Indstilling:
Direktionen indstiller,

At orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling:
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmer:
34
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Administrationen:
Orientering vedr. fokusliste for igangværende og kommende lokalplaner.
Oversigt over forespørgsler og status vedr. Frederiksøen.
Oversigt over de frie kulturmidler pr. april 2015.
På grund af KL’s JobCamp-konference den 5. og 6. november
2015,foreslås udvalgets møde den 5. november 2015 flyttet til onsdag den
4. november 2015 kl. 16.00.
Bilag:
Åben - Lokalplanoversigt april 2015
Åben - Henvendelser vedr leje Frederiksøen.xlsx
Åben - De frie Kulturmidler 2015 - Oversigt EBK april 2015
Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015:
Til efterretning.
35
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015
Underskriftsblad:
Mødet sluttede kl.: 20:00
Henrik Nielsen
Jens Munk
Henning Duvier Stærmose
Pia Dam
Curt Sørensen
Bruno Hansen
Steven Johannes Legêne
36