Præsentation: Fra elev til studerende

Fra elev til studerende
Maja Bødtcher-Hansen, TEACH.
TEACH
Overblik
 Fra elevtyper i gymnasiet
til studiemønstre på
universitetet
 Et par perspektiver på
gymnasiereformen
 Særlige udfordringer i
mødet med den
akademiske genre
 Ny undervisning på
universitetet?
Dias
2
Fra elevtyper i gymnasiet til studiemønstre
på universitetet
Af ’de integrerede studerende’ genkendes især to typer
studerende:
 De præstationsorienterede
 De forståelsesorienterede
… og ’de akademisk fremmede’ studerende!
Dias
3
De akademisk fremmede
 Har svært ved genrerne.
 Er ikke øvede i at argumentere fagligt.
 Kan ikke se logikken i en uddannelses opbygning.
 Kan ikke stille de ”rigtige” spørgsmål.
 Undrer sig ikke nødvendigvis der, hvor man forventer det.
 Har svært ved at overskue store stofmængder, fordi alt
ligestilles.
Det giver studerende, der…
 Efterspørger meget præcise rammer for opgaver
 Ikke kan få detaljer nok mht. opgaveteknik
 Forvirres over vejlederes forskellige tilgange til den
akademiske genre
 Ikke kan navigere i ’egen’ og ’andres’ tekst
Dias
5
Tænkning  Teknik
 at sætte sig ind i den faglige tradition  citere,
referere, fremstille, bruge viden osv.
 at transformere traditionen  diskutere, fortolke,
analysere, udlægge, argumentere, bedømme,
kritisere osv.
Lars Geer Hammershøj, 2008
Dias
6
Perspektiver på gymnasiereformen
 Samfundsfag som dominerende tilgang til det at
undersøge
(læs Budtz og Stjernfelt: Kampen om disciplinerne)
 Stærkere kompetencer i forhold til fx performance,
samarbejde, tværfaglighed og nye medier
 Store udfordringer i mødet med lange, komplekse tekster,
den akademiske genre og den brede faglige
uddannelse uden professionsretning (vedholdenhed og
abstraktionsevne)
 Forvente med - og trætte af - gruppearbejde?
Dias
7
Studiemønstre på universitetet
 13 fokusgruppeinterviews + 8
individuelle
 i alt 47 studerende
 Interviews med
ressourcepersoner:
Studenterrådgivning,
studievejledning,
studenterpræst og akademisk
skrivecenter
 Ikke repræsentativt, men
centrale kvalitative indsigter
Tine Damsholt og Morten Krogh Petersen, 2006.
Centrale indsigter fra projektet…
 De studerende er ikke ens!
 De har forskellige ønsker til undervisningsformen og
underviserne
 De reagerer forskelligt på samme vilkår
 De fysiske, pædagogiske, sociale og strukturelle rammer
må derfor være fleksible og rummelige for at rumme
mangfoldigheden
Systematiseret heterogenitet i
studiemønstre
 Lystorienteret
 Udviklingsorienteret
 Joborienteret
 Kompetenceorienteret
 Professionsorienteret
 Socialt orienteret
Fire af mønstrene
Lystorienterede
 Ikke fokus på
progression/mål for studiet
 Studiet som hobby
 Uddannelsestilbud som en
buffet
 Ikke forpligtende relation til
studiet
”En af grundene til, at jeg
valgte det, det var det der
med, at så får man gratis
klaver - og
sangundervisning, det var
helt vildt smart.”
(Musikstuderende)
Fire af mønstrene
Udviklingsorienterede
 At studere og lære er et mål
i sig selv
 Målet er faglig og personlig
udvikling (klassisk dannelse)
 Engagement i alt omkring
studiet
 Det livslange forhold
”Jeg sidder ofte herovre efter
timerne og regner, eller sidder
hjemme hos nogle af de andre
og regner eller sidder hjemme hos
mig selv og regner sammen med
nogle af de andre. Jeg kan også
godt finde på at gøre det selv
bare sådan, hvis jeg ikke lige…
”Åh, jeg gider ikke lige at læse
det her!” Så kan jeg altid lave et
eller andet… et eller andet jeg
kan nørkle med omkring fysikken
(…)”
(fysikstuderende)
Fire af studiemønstrene
Joborienterede
 Studiet som middel til
ansættelse
 Fokus på eksamen og
karakterer
 Gør det nødvendige, men
ikke mere
 Hverdagen skal rumme mere
 ”Det gode liv” er uden
for/efter universitetet
”På engelsk ved man ikke, hvad
man skal. Man kan jo så meget.
(…) Det gør det nemt under
studiet, at man ved, hvad man
bliver. Jeg føler mig heldig
nogen gange, når jeg snakker
med dem fra engelsk, for jeg
skal jo ikke overveje, hvad jeg
skal bruge det til. (…)Og jeg skal
ikke bekymre mig for, hvor jeg
kan få arbejde.”
(studieskifter fra engelsk til
medicin)
Dias
13
Fire af studiemønstrene
Socialt orienterede
 Studiet er middel til et godt
socialt liv
 Fokus er på de gode sociale
relationer - på holdet,
læsegruppen, fredagsbar,
rustur, fester mm.
 Hvorvidt det faglige fungerer
er underordnet ift. om
studiet giver mening socialt
set.
”Det var lidt mærkeligt… vi
havde ikke så meget
sammen…det virkede ikke som
om, folk ville …ville ha’ det…
Det virkede som om, folk gik der
meget for at lære noget…få sig
en uddannelse og…og venner,
det var noget man havde i
forvejen. Det har jeg også, men
det skulle gerne være sjovt at
gå i skole. Et eller andet til at
opveje.”
(Frafalden, dansk)
Et sidste citat:
”Vi har lige afleveret en opgave her i januar, og vi satte os
op for at drikke nogle øl, og jeg tænkte: ”Ja! Hyggeligt!” (…)
Vi havde lige været igennem samme fase, og det var
sådan meget relaxing, men så er der én, der begynder at
kritisere Habermas, og det er sådan skånselsløst… Altså, det
er virkelig sådan: ”Fuck Habermas, den store nar!” Og så
sidder der så en anden, der går fuldstændig amok… Sådan
Arrrrghh!”
Dias
15
Så hvad betyder det for
uddannelserne?
 Vi skal være eksplicitte omring mål og struktur for
uddannelserne
 … men vi skal rumme forskellige mønstre og rationaler!
 Underviserrollerne veksler mellem: Ikon/idol (lyst),
interaktion/mentor (udvikling), en-vejs-kommunikation
(job), sparring/coach (kompetence), mester-lærling
(profession), kammerat (social)
Dias
16
Ny undervisning på universitetet?
 Undervisningsbaseret forskning?
 Skriftlighed i undervisningen og systematisk peer feedback
 Debatter og argumentationsøvelser
 Innovation og entreprenørskab https://innovation.blogs.ku.dk
 Online and blended learning
http://obl.ku.dk
 Casebaseret undervisning
 Studerende som meddesignere af undervisning
Dias
17
Se/læs mere
 Damsholt, Tine og Petersen, Morten Krogh: ”Det skal summe af liv”,
2006.http://cas.ku.dk/kvalitet/inspiration/rapport_det_skal_summe_af_liv_.pdf
 Herskin, Bjarne: ”Hvad er caseundervisning?”, in Undervisningsteknik for
universitetslærere – formidling og aktivering, 2001.
 Hammershøj, Lars Geer: At forholde sig akademisk - om opgaveskrivning på
lange videregående uddannelser, 2008.
 Hvithamar, Annika og Schaffalitzky de Muckadell, Caroline: ”Case-baseret
undervisning – et overset værktøj for klassiske humanistiske fag”, DUT nr. 14,
2013.
 Johannesen, B. F., Ulriksens L. og Holmegaard H. T.: ”Deltagerforudsætninger”
in Universitetspædagogik, 2013.
 Ulriksen, Lars: ”Foredrag om overgangen fra gymnasium til universitet”, 2014:
http://www.ind.ku.dk/Nyheder/2014/larsulriksen/
Til slut
Spørgsmål?
Kommentarer?
Dias
19