docDOWNLOAD - Rosenvængets Sogn
download 
Report Transcription
DOWNLOAD - Rosenvængets Sogn
Kirkeblad Rosenvængets Sogn MArts 2016 (Frem til Påske) ׀51. UDGAVE SpaghettiGudstj. oG fællesspisning Frihavnskirken 2. marts Læs mere side 6 Spire- & passionsGudstjeneste Lutherkirken 10. marts Læs mere side 6 PAssionsmusikgudstjeneste Frihavnskirken 17. marts Læs mere fra side 5 2 SogneKlumme | indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Aktiviteter SOGNEKLUMME VED MICHAEL THORMANN Der er forår i luften og det beyder at vi traditionen tro bringer teksten til Kaj Munks Den blå anemone – en smuk tradition inspireret af sognets kordegn. Frihavnskirken holdt vinterferie i uge 7 og har fået gulvtæppe i kirkerummet. Vi synes resultatet er blevet flot og samtidig skulle akustikken være belevet endnu bedre. Vi har en hele tre børne- og ungdomsgudstjenester i begyndelsen af marts; spaghettigudstjeneste og to Passionsgudstjenester; en for Lutherkir-kens Spirekor og en for de store kor. I weekenden op til påske har vi fornøjelsen af den spændende Afro Music Festival med hele seks koncerter med spændende navne indenfor afromusikken og desuden tre ceremonier med de to migrantmenigheder, der hr til huse i Lutherkirken. Sluttelig vil jeg igen minde om at tilmelding til konfirmtion 2017 eri fuld gang på email: fnie@km.dk St. Bededag, den 12. maj 2017 er der konfirmation ved Lene Tvilling i Frihavnskirken. Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 er der konfirmation ved Kristine Gustav i Lutherkirken og ved Rikke Juul i Frihavnskirken. Påskekirkebladet er at finde i kirkerne den første weekend i marts. Med ønsket om en god måned Udgivelse: sidste søndag i måneden Udgave: 51. udgave Oplag: 150 stk. Design: it@reklamedame.dk Med forbehold for fejl og mangler FDF K7 og KFUM Rosenvænget Spejderne 8 Bibelmaraton9 Pigeaften9 Litterær Café 10 Gudstjenester Søndagshøjmesser4 Frokostgudstjeneste5 Passionsmusikgudstjeneste5 Spaghettigudstjeneste6 Spire- & passionsgudstjeneste 6 Historie Kaj Munks Den blå anemone3 Det Gamle Testamente 20 Det Ny Testamente 21 Luther-rosen 22 Kort om Reformationen 1517 - 2017 23 Den Danske Folkekirke 24 Folkekirken og Grundloven 25 Om Frihavnskirken 26 Om Lutherkirken 27 Information Menighedspleje7 Sjælesorg19 Fakta om sognet 29 Kirkelige begivenheder Konfirmation 2017 Konfirmeres: skal – skal ikke? “At gå til præst” Hvad er konfirmation? Livets store bgivenheder Koncertomtaler Københavns Lettiske Kor “Stemninger og stemmer” – en stille operaaften Kontakt Kirkekontor og personregistrering Sognets kirketjenere Sognets præster og kirkemusikere Sognets menighedsråd 11 12 13 14 28 18 18 29 29 30 30 Kor & Rytmik Rytmik for babyer og børn: Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor Voksenkor i sognet: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize, Carmen Curlers samt Kirstens Engle 15 16 17 Information Kaj Munks Den blå anemone Som en tradition i hver martsudgave af sognets kirkeblad, vil vi i anledningen af foråret bringe Kaj Munks digt Den blå anemone. Digtet beskriver smukt, det mirakel, der sker i naturen hvert forår omkring den 1. marts og digtet er skrevet selvsamme dato i 1943. Digtet Den blå anemone kom med i Kaj Munks sidste digtsamling, der udkom i 1946. Kaj Munk selv blev myrdet den 4. januar 1944 af den tyske besættelsesmagt. 1. Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted dér i fjor. 2. På Lolland jeg den hented, et kærtegn fra min fødeø. Så gik jeg her og vented og tænkte: “Den må dø; den savner jo sit skovkvarter, sin lune luft, sit fede ler; i denne fjendske zone forgår min anemone; jeg ser den aldrig mer” 4. Hvad var det dog, der skete? Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts det smelter ved at se det den første dag i marts. Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad min sjæl og glæden«. da jeg sad i vint’rens grumme done. Nu gør min anemone mit hjerte atter glad. 3. Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus ukuelig og sikker trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd, en lille amazone og dog min anemone som søens bølge skær. 5. For denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la’r mig nyfødt arve en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor, en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor! 3 4 Gudstjenester Søndagshøjmesser højmesser Søndag den 28. februar kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Kristine Gustav Søndag den 6. marts kl. 10:30 Frihavnskirken Ved Lene Tvilling, Østerbro Pigekor medvirker Søndag den 13. marts kl. 10:30 som skal læses op på netop denne søndag. Prædikenen midt i gudstjenesten er præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Ny Testamente. Præsterne tilstræber at tale og fortolke på et sprog, som er moderne, poetisk og varieret. Man skal kunne høre, at det er et godt gammelt budskab, som er vigtigt lige nu. Frihavnskirken Ved Rikke Juul, Kirstens Engle medvirker Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og altergang. Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, Samarbejdet med kirkemusikerne er ligeledes meget vigtigt; musikken er både en ramme om gudstjenesten og en inspirationskilde i fortolkningen. Efter hver højmesse serveres kaffe i våbenhuset Gudstjenester Gudstjenester Passionsmusikgudstjeneste Torsdag den 17. marts kl. 19:30 Frokostgudstjeneste Torsdag den 10. marts kl. 11:30 Lutherkirken Ved Kristine Gustav Frokostgudstjenesten er friere end den almindelige højmesse om søndagen. Præsterne må selv vælge, hvilken tekst de vil reflektere over. Gudstjenesten foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor strømmer forsamlingen mod altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste. Frihavnskirken Ved Kristine Gustav. Desuden medvirker Frihavnskirkens Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor, dirigent Marlene Lollike, organist/pianist Morten Schousboe samt iscenesætter Kirsten Schultz Hansen. En fin tradition i Rosenvængets Sogn, hvor sognets korskole medvirker... og en smuk optakt til påske. Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost og hyggeligt samvær i kirkens menighedssal. 5 6 Gudstjenester Gudstjenester for børn Spaghettigudstj.: “Hold påskeglæden højt” Onsdag den 2. marts kl. 17:30 Frihavnskirken Ved Rikke Juul Hver den første onsdag i måneden med undtagelse af januar, juli og august er der Spaghettigudstjeneste i Frihavnskirken. Ofte medvirker Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor. Spaghettigudstjenesten henvender sig til børn og deres familie og er en kort børnegudstjeneste med fortælling, leg og sang. Gudstjenesten varer en halv time og efterfølgende serveres spaghetti med kødsovs i kirkens menighedssale. Spisning er gratis. Spire- & passionsgudstjEneste Lutherkirken Torsdag den 10. marts kl. 17:30 Ved Kristine Gustav, Lutherkirkens Spirekor medvirker Gudstjeneste for børn og deres familie. Gudstjenesten indeholder bibelfortælling og sang og varer en halv time, hvor Lutherkirkens Spirekor synger 3 - 4 sange. Bagefter er der fælles spisning i kirkens menighedssal. Menuen er sæsonnens suppe med brød. Spisning er gratis. information Menighedspleje Menighedspleje er en forening af frivillige, tilknyttet sognet. Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte i sognet. Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske – uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund – fortjener næstekærlighed. Vi lægger stor vægt på, at hjælpe mennesker i nød, mennesker i sorg, mennesker der er ensomme, samt yde diakonal omsorg for medlemmer på plejehjem og etablere sorggrupper. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at behovet findes: at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte. Sognets levende julekalender i 2014 indsamlede til menighedsplejen hver dag i december. Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714, MobilePay på telefon: 28 777 207, indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. 7 8 Aktiviteter FDF K7 og KFUM KFUM – Rosenvænget Spejderne Lutherkirken Hver tirsdag kl. 18:30 - 20:00 Alder: 6 - 7 år (0. - 1. klasse) Metropolernes Helte (Troppen) FDF K7 – Frihavn Frihavnskirken Hver mandag kl. 18:00 - 19:30 Alder: 7 - 8 år (1. - 2. klasse) Puslinge/Tumlinge Hver mandag kl. 18:00 - 20:00 Alder: 9 - 12 år (3. - 6. klasse) Pilte/Væbnere 1 - 2 gange pr. måned Alder: 13 - 15 år (7. - 9. klasse) Seniorvæbnere Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en børne- og ungdomsorganisation bestående af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne i FDF er frivillige voksne, der giver børn og unge oplevelser, som gør dem i stand til at begå sig i et fællesskab – med tillid til sig selv og respekt for andre. Siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med børn og unge. Læs mere på: fdfk7.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ... Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at udvikle sig som menneske og øve positiv indflydelse på sin omverden. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil børnene lære at danne deres egen mening i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden. Læs mere på: rosenvaenget-spejder.dk og rosenvaengetssogn.dk > spejder > ... Aktiviteter Aktiviteter Pigeaften Mandag den 29. februar kl. 18:00 Frihavnskirken, lille sal Bibelmaraton Tirsdag den 1. marts kl. 19:30 Frihavnskirken, lille sal Ved Rikke Juul Tirsdag den 15. marts kl. 19:30 Frihavnskirken, lille sal Ved Rikke Juul En læsegruppe, som sammen læser hele Bibelen henover en længere periode. Læsegruppen mødes hver anden tirsdag i ulige uger og som forberedelse, læser man et aftalt antal sider i Bibelen. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage i læsegruppen, men det en fordel for forståelsen af fortællingerne, at man har et overblik over Bibelen. For mere information kontakt Rikke Juul på telefon: 2449 7301 eller email: rj @ km.dk Ved Lene Tvilling. Pernille Østrem fortæller om 18 gode grunde til at parforholdet går ad Helvede til Pigeaftenerne er en hyggelig aften i godt selskab med andre kvinder og et altid spændende foredrag. Spisning kl. 18.00, kl. 19:00 er der foredrag efterfulgt af samtale og diskussion. Tidens kvinder har mange ansigter; nogle står på hovedet i bleer, børn, karriere og parforhold, andre er singler eller ensomme og savner at have nogen at mødes med. Til Pigeaftenerne er der plads til alle, så lad os finde ud af, om vi kan være noget for hinanden og andre! Det er gratis at deltage og spise, men tilmelding til spisning er nødvendig senest kl. 12:00 fredagen før til Lene Tvilling på email: ltv@km.dk. Øl og vin kan købes på stedet. 9 10 Aktiviteter Litterær Café Mandag den 14. marts kl. 19:30 Lutherkirken Ved Kristine Gustav og boghandler Allan Olsen. Vi diskuterer Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuterer vi litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads til at tale, lytte og dele tanker om temaer, som dukker op efter endt læsning. Dette er en enestående mulighed for at få læst nogle bøger og derefter diskuteret dem med andre. Til hver gang udvælges en ny bog, som alle deltagere forventes at have læst. Tilmelding er ikke nødvendig, der er plads til alle med læse- og samtalelyst... Bogen: Den gamle mand og havet ... handler om en gammel fiskers heroiske kamp med at fange en kæmpe sværdfisk og siden forsvare sin fangst mod de griske hajer. En saga om fiskeren og havet, en mytisk beretning om menneskets vilkår. Om mennesket, ‘der kan tilintetgøres, men ikke besejres’. Fortællingen fremstilles i en enkel og rolig stil uden et overflødigt ord. Bogen har bevaret mytens, folkeeventyrets, sagaens, den sande poesis klarhed og jævnhed, umiddelbare sandhedsforhold. De forskellige ting og episoder “betyder” ikke noget, de er. Og det er det inderste kendemærke for stor poesi. Hemingways mest berømte og roste klassiker, som han først modtog Pulitzerprisen for og året efter Nobelprisen. kirkelige begivenheder Konfirmation 2017 To kirker og tre præster står klar til at modtage dig i Rosenvængets Sogn Lene Tvilling Kristine Gustav LutherKirken St. Bededag, den 12. maj 2017 Frihavnskirken Konfirmation ved Lene Tvilling Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 Lutherkirken Konfirmation ved Kristine Gustav Konfirmationsforberedelserne begynder ultimo september og afholdes tirsdage i lige uger kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Lene Tvilling og Kristine Gustav. Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 Frihavnskirken Konfirmation ved Rikke Juul Frihavnskirken Rikke Juul Konfirmationsforberedelserne begynder ultimo september og afholdes hver torsdag kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Rikke Juul. Det er “først til mølle”-princippet, der er gældende i fht. valg af konfirmationsdato. Såvidt det er muligt, tages der hensyn til de unges skoler og klasser. For at melde sig til konfirmationsforberedelse 2016 / 2017 skal man sende en email til kordegn Flemming Nielsen på email: fnie@km.dk, hvorefter en tilmeldingsformular fremsendes. Denne returneres til email: fnie@km.dk 11 12 Kirkelige begivenheder Konfirmeres: skal – skal ikke? Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Skal man være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man kan sige “ja” til at blive konfirmeret? Nej, når det gælder tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det handler om at turde tro og håbe og elske. Barnetro og teenagetro Da du var yngre, troede du måske, at Gud var en gammel mand med hvidt skæg oppe i skyerne, som skabte jorden på seks dage. Det kaldes barnetro og er helt naturligt. Nu er du blevet ældre og måske mere kritisk. Det er også naturligt. Når man bliver mere moden, så udvikler ens forhold til familie og venner sig. Dit forhold til Gud udvikler sig også, når du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom på en mere moden måde, som svarer til din alder. Tvivl og tro hænger sammen Tro kan ikke måles eller vejes, derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Konfirmationen er et ja til dåben og et “ja” til at have Gud med i sit liv. Viden og tro Vi lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan vi slå op og læse om i bøger. Når du går til præst handler det om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi håber, vi kan stole på dem. Hvad tror du på? Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst. kirkelige begivenheder “At gå til præst” Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men hvis du vil konfirmeres, skal du først “gå til præst”. Her lærer du om kristendom, og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan godt gå til præst, selvom du ikke vil konfirmeres. Hvad skal man tro? Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor jomfru? Kan Gud være god, når der sker så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle gange tvivler? Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være sammen om vores spørgsmål til livet, hinanden og til Gud. Få noget, du kan bruge i dit liv Jesus mødte mennesker, når de var mest ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er måske ikke lige nu. Men når du selv står der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære at bede og synge salmer. Forstå din kultur og kend dine rødder I konfirmationsundervisningen hører du om kristendommens fortællinger, historie og traditioner. Det kan gøre dig klogere på din egen tid og kultur. Mange af Bibelens historier bliver brugt i bøger, billeder, film, musik og musikvideoer, som man først rigtigt forstår, når man kender kristendommens historier og billeder. Med dem forstår du måske også bedre vores samfund. F.eks. hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi hjælper syge og fattige. Præsten – en at snakke med En præst har tavshedspligt. Hvad du fortæller din præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke til dine forældre eller lærere. Så er der noget, du gerne vil tale med et andet menneske om, kan du bruge præsten. 13 14 Kirkelige begivenheder Hvad er konfirmation? Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Konfirmation betyder bekræftelse, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens “ja” med sit “ja” til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Som døbt skal du på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit “ja” til dig, og siger at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du det “ja”, som blev sagt på dine vegne ved dåben. Med konfirmationen er kirken med til at markere, at de børn, som blev døbt, nu er blevet til unge mennesker. Hvem siger “ja”? Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder. Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare “ja” og et uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes. Når du vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen og “ja” til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt du tror. Du siger “ja” til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i dit liv. Konfirmationen er din beslutning, og det er både du og Gud, som siger “ja” til hinanden en gang til. Selve konfirmationsritualet Den egentlige konfirmation foregår oppe ved alteret, hvor konfirmanden knæler. Præsten siger konfirmandens navn. Mange steder er der tradition for, at konfirmandens familie rejser sig, når navnet bliver nævnt. Derefter er der to muligheder. Enten spørger præsten, og konfirmanden bekræfter trosbekendelsen ved at sige “ja”, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med det samme velsignelsen, ved at præsten lægger hånden på konfirmandens hoved. I begge tilfælde slutter præsten ofte med at læse et bibelvers op: Konfirmandens eget konfirmationsord. Fadervor Selve konfirmationen slutter med at konfirmanderne og præsten i fællesskab beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af gudstjenesten forløber som en normal gudstjeneste med bøn og salmer. Konfirmationen slutter i mange kirker med, at konfirmanderne og præsten går ud i procession. Rytmik & kor Rytmik for babyer og børn SALMER & RYTMER Lutherkirken Næste holdstart: efter sommerferien Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år) Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år) Pris: kr. 425,00 pr. hold Ved Merete Tønning SUTTER & SALMESANG Lutherkirken Næste holdstart: efter påske Ugedag og tidspunkt ikke fastsat for hverken 3 - 6 mdr. eller 6 - 9 mdr. Pris: kr. 425,00 pr. hold Ved Tóra Vestergaard Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og remser samt musik at lytte til. Musikken og teksterne bliver formidlet via dans, bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan man gennem en hyggelig stund med musik og sanglege styrke båndet til sit barn og stimulere dets sanser. Formålet med undervisningen er at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for. I kan forvente, at vi synger salmer og sange, siger remser, danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter. Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på email: tora_vestergaard@hotmail.com Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på email: merete@toenning.com 15 16 Rytmik & kor Sognets korskole Lutherkirkens spirekor Frihavnskirkens juniorkor Lutherkirken Frihavnskirken Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år) Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år) Kontingent: kr. 200,00 pr. år Opstart i januar og august Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (12 - 13 år) Kontingent: kr. 400,00 pr. år Opstart i januar og august FRIHAVNSKIRKENS PIGEKOR Frihavnskirken Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år) Kontingent: kr. 300,00 pr. år Opstart i januar og august ØSTERBRO PIGEKOR Onsdag kl. 18:45 - 21:00 (14 - 20 år) Frihavnskirken Kontingent: kr. 600,00 pr. år Opstart i januar og august Der er audition for optagelse i koret to gange årligt Korleder Marlene Lollike træffes på telefon: 2680 4408 eller email: mlo@rvsogn.dk Rytmik & kor Voksenkor i sognet ALLEGROKORET – ØSTERBRO seniorkor Frihavnskirken og Lutherkirken Mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang) For information og tilmelding kontakt FOF København på telefon: 4596 0100. Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk Kvindekoret Af danmark – FOR SANGGLADE KVINDER Lutherkirken Mandag kl. 17:00 - 19:30 For information og tilmelding kontakt dir. Susanne Dyhr på telefon: 2236 2936 HARMONIzE – Pop-pigekoret Kirstens engle – FOR KVINDER 40+ Lutherkirken Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00 For information og tilmelding kontakt Kirsten Brunbech på email: k.brunbech@get2net.dk CARMEN CURLERS – KOR FOR BØSSER OG LESBISKE Lutherkirken Torsdag kl. 19:15 - 21:45 For information og tilmelding kontakt Elsebeth på email: elskeballetski@youmail.dk Frihavnskirken Tirsdag kl. 19:00 - 21:30 For information og tilmelding kontakt dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756. 17 18 koncertomtaler Koncerter Jessie v. Villumsen Katalin Góra Regina Fredriksson Galya Kolarova Ewelina Koniec Stefanie Andersen Københavns Lettiske Kor Lutherkirken Lørdag den 27. februar kl. 17:00 Fri entré, donationer modtages gerne 5-års jubilæumskoncert med Københavns Lettiske Kor, der bla. synger de mest elskede lettiske sange, nye lettiske værker samt skandinaviske melodier. Koret dirigeres af Sabíne Soida. “Stemmer og stemninger” – en stille operaaften Frihavnskirken Torsdag den 31. marts kl. 20:00 Entré: kr. 50,00 En operaaftem med seks unge kunstnere, der spiller og synger arier mm. af Dvorak, Tjajkovskij, Verdi, Rossini, Mozart mfl. Medvirkende: - Jessie Villarreal Villumsen (mezzosopran) - Katalin Góra (sopran) - Regina Fredriksson (sopran) - Galya Kolarova (klaver) - Ewelina Koniec (mezzosopran) - Stefanie Andersen (mezzosopran) information Sjælesorg styrke til at ændre det, som kan ændres – eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Man har altid mulighed for at tale med sin præst, men hvad er sjælesorg og hvad kan præsten gøre? En præst kan i en samtale lytte og trøste, når man har allermest brug for det. Tale om problemer i livet f.eks. hvis man har mistet livsglæden og måske også livsmodet eller har mistet et nært familiemedlem. Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed. Når en præst udøver sjælesorg skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte, trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er – i en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har alle tavshedspligt. 19 20 historie Det Gamle Testamente Jesus var jøde Jesus voksede op som jøde. For ham var de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne kendte også de gammeltestamentlige tekster som helligskrifter, og de forstod Jesus som den Messias, profeterne havde spået om. Selv om Det Gamle Testamente altså ikke er kristent, er det nødvendigt for at forstå Jesus og Det Nye Testamente. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Adam og Eva, Noas ark, Moses, David og Goliat. På en top ti over verdens mest populære historier, ville mange sikkert komme fra Det Gamle Testamente. Det er også her vi finder De ti Bud, profetier, klagesange og kærlighedsdigte. Det Gamle Testamente er skrevet på hebræisk og består af de fem Mosebøger, profetbøgerne og forskellige andre skrifter som Højsangen, Jobs bog og Salmernes bog; i alt 39 skrifter. De er også jødernes helligskrifter og muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen. Er det sandt? Teksterne i Det Gamle Testamente er hverken skrevet som avisartikler eller historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun nogle få hundreder år gammel. Fortællinger i Det Gamle Testamente er ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om, hvad der faktisk skete, kan den godt tale sandt om vores liv. Historien om Moses, der modtager de ti bud, er en fortælling – men De ti Bud giver god mening. De gammeltestamentlige fortællinger handler blandt andet om det at være menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds billede. historie Det Ny Testamente Fire evangelier og en glædelig nyhed “Evangelium” er græsk og betyder glædeligt budskab. I Det Ny Testamente har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første kristne bevarede og fortalte om Jesus. Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Det Ny Testamente handler om Jesus De 27 nytestamentlige tekster er skrevet i løbet af de første to århundreder e. Kr. De er skrevet på græsk, som var den tids internationale sprog, og begynder med de fire evangelier, som handler om Jesus, Apostlenes Gerninger og breve, som handler om de første kristne, og Johannes Åbenbaring, som er en vision om verdens ende og en ny skabelse. Breve fra fortiden De ældste tekster i Det Ny Testamente er breve, som er skrevet af missionæren Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til de menigheder, han havde grundlagt i Middelhavsområdet og til den kristne menighed i Rom. Brevene handler om alt fra Paulus’ rejseplaner og løsningsforslag på konkrete problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus’ kristendomsforståelse er helt afgørende for den kristendom, vi kender i dag. Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om hinanden. Det skyldes, at de to sidste formentlig bygger på Markusevangeliet, der er skrevet omkring år 70 e. Kr. Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere fra de andre evangelier i både stil og indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har skrevet dem. Lignelser om livet Det er fra de første tre evangelier, vi kender Jesus´ lignelser. En lignelse er en historie, Jesus fortæller, for at stille skarpt på virkeligheden. Nogle af de mest kendte historier er lignelsen om Den barmhjertige Samaritaner og lignelsen om Den fortabte søn. Troen på, at Jesus er Guds søn Alle skrifterne i Det Ny Testamente fortæller om troen på Jesus Kristus. De viser, at der var forskellige forståelser af Jesus, men de er fælles om at tro på, at Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem Gud er. 21 22 historie Luther-rosen Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han første gang brugte i 1517 på et brev til sin ven, juristen Christoph von Scheurl. Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers seglmærke, som han brugte på sine breve og under sine skrifter, som bevis på, at de var ægte. Rosen består af forskellige dele. Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: Rosenvængets Sogns logo inspireret af “Det første skulle være et sort kors midt i et hjerte, som skulle have sin naturlige farve, for at jeg kunne minde mig selv om, at troen på den korsfæstede gør os salige. For når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort kors, som skal dræbe og gøre ondt, så lader det dog hjertet beholde sin farve og fordærver ikke dets natur. Dvs det slår ikke ihjel, men gør levende.Men dette hjerte skal stå midt i en hvid rose for at vise, at troen giver glæde, trøst og fred. Men ikke den glæde og fred, som verden giver, og derfor skal rosen være hvid, ikke rød. For den hvide farve er ånders og engles farve. Denne rose står midt i et himmelblåt felt, fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske og optegnet efter Luther-rosen glæde, som allerede er indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig. Og i det blå felt skal der være en gylden ring som tegn på, at denne salighed i himlen varer evigt og aldrig får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder, ligesom guldet er det ædleste og mest værdifulde metal.” Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske ord “vivit”, som betyder “han (Kristus) lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange har man i den gyldne ring skrevet tre af Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide” (troen alene), “sola gratia” (nåden alene) og “sola verba” (Ordet alene). historie LUTHER-ROSEN VIVIT Betyder “han lever” på latin. Sort kors Lidelse og død, men også opstandelse. Rødt hjerte Menneskets hjerte i sin naturlige farve. Blå himmel Den himmelske glæde. Hvid rose Troens glæde, trøst og fred. Gylden ring Den evige, himmelske salighed. folkekirken.dk/reformation Luther-rosens symbolik (fra hjemmesiden: folkekirken.dk) Kort om Reformationen 1517 - 2017 Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Man kan ikke sætte en præcis dato for, hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse med kirken, men de fleste tav af frygt for at ende på kætterbålet. Da Martin Luther i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte han en lavine i gang, der ikke lod sig standse. Paven afviste Luthers opfordring til kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev vidt udbredte, og han fik mange støtter. Resultatet blev en sprængning af kirken i en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker. Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen. De følgende år bredte Reformationen sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i midt- og sydtyskland, som kulminerede i bondekrigen 1524 - 25. 23 24 historie Den Danske Folkekirke Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Som medlem af folkekirken hører man til sognet, hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget. Sogn I alt findes der i Danmark omkring 1350 pastorater med ca. 2100 sogne og ca. 2300 kirker, ca. 2400 sognepræster, omkring 1700 menighedsråd med ca. 13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet. Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. De har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet og de er arbejdsgiver for alle medarbejdere, bortset fra præsterne. Provsti Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar for at økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver. Stift Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansiering. Folkekirken på Færøerne hører under med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre. Dronning og Folketing Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget som øverste myndigheder. historie Folkekirken og Grundloven Fra hjemmesiden: folkekirken.dk Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om religionsforhold i øvrigt. § 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. § 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. § 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. § 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. § 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. § 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. § 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 25 26 historie Om Frihavnskirken et netværk af frivillige, der ønskede at give en hånd med. Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være med til at tolke livet. Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede i kirken. Man er velkommen til at gå indenfor og tænde et lys eller bare nyde stilheden. Tag også gerne kontakt til en af præsterne for en samtale. I sine første år var Frihavnskirken en meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn. Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke! I årenes løb har kirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter, hvoraf mange har været båret af kvinder. Frihavnskirken har altid været en kirke, der er blevet brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der har været villige til at give en hjælpende hånd med i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb skabt mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber. Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af indsamlede midler. Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave rummer to store sale samt et bjælkeloft. Disse smukke bygninger danner rammen om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i løbet af ugen. historie Om Lutherkirken Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet med den begrundelse at kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse. Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø. Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren eller andet personale er til stede i kirken. Ligeledes er der åbent efter aftale med personalet. Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet 12.700 indbyggere. Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den “Luthers-Kirken”, idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober 1917. Kirken blev ikke færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15. december 1918 og rummede da 600 faste siddepladser. Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden 1914. Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Lutherkirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne stilles op foran kirken. I 1941 - 1993 var Lutherkirken det kirkelige hjemsted for “Indenlandsk Sømandsmission” og organisationens generalsekretær var præst ved kirken. 27 28 kirkelige begivenheder Livets store begivenheder Mange af livets store begivenheder er også store kirkelige begivenheder., således er kirken er for mange stedet, hvor de store overgange i livet bliver markeret. borgerligt viet kan fejre deres bryllup med en kirkelig velsignelse. Læs mere i folderen Skal I giftes?, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Dåb Dåben markerer, at den døbte bliver Guds barn og bliver optaget i den kristne kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs mere i folderen Når nogen skal døbes, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Konfirmation Konfirmation er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Det er en bekræftelse af dåben og Guds løfte om trofasthed. Folderen Konfirmation er under udarbejdelse. Vielse / bryllup Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er Begravelse / bisættelse Kirkelig begravelse og bisættelse er afsked med en, vi holdt af. Og så er det forkyndelse af opstandelse, håb og trøst. Læs mere i folderen At iste nogen, som findes i våbenhusene samt på hjemmesiden. Kontakt | information Kirkekontor & personregistrering Frihavnskirken og Lutherkirken har fælles kirkekontor og personregistrering i Lutherkirken. Kontorets åbningstid er mandag til fredag kl. 10:00 - 14:00 samt onsdag kl. 16:00 - 18:00. Kordegn Flemming Nielsen Rosenvængets Sogn Kirkekontor og personregistrering Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 3542 1744 Email: fnie@km.dk Sognets kirketjenere I Rosenvængets Sogn er der fire kirketjenere, som arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken: - Anne-Sofie Eidorff - Kirsten Schultz Hansen - Martin Anker Madsen - Andreas Esmann-Jensen Træffes telefonisk og i Luther Kirken tirsdag til fredag kl. 10:00 - 14:00. Henvendelser foretages på telefon, email og ved fremmøde i Lutherkirken i ovennævnte tidsrum. Fakta om sognet Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra tidligere i 1912 - 1931 hvor en opdeling af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed Rosenvænget. Derfor navnet Rosenvængets Sogn, som indtil 30. november 2008 alene omfattede Lutherkirken. Flytning af Frihavns Sogns personregistrering gældende fra 11. september til 1. søndag i advent 2008 blev af de Telefon: 3542 1743 Email: aja@rvsogn.dk involverede parter underskrevet den 11. september 2008. Davids Sogn, Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn blev sammenlagt og oprettet som ét sogn kaldet Rosenvænget Sogn fra søndag den 30. november 2008. Rosenvængets Sogn svarende til det oprindelige Frihavns Sogn (Frihavnskirken) og det oprindelige Rosenvængets Sogn (Lutherkirken) blev fra den 1. januar 2012 et selvstændigt sogn. 29 30 Kontakt Sognets præster og kirkemusikere Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling Willemoesgade 68a 2100 København Ø Telefon: 2143 0506 Email: ltv@km.dk Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag og torsdag kl. 10:00 - 11:00 samt tirsdag kl. 17:00 - 18:00. Fredag er fridag. Sognepræst Kristine Gustav Randersgade 3, 2.sal 2100 København Ø Telefon: 2140 3513 Email: kng@km.dk Træffes bedst telefonisk mandag til torsdag kl. 8:00 - 9:00. Fredag er fridag. Sognepræst Rikke Juul Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal 2100 København Ø Telefon: 2449 7301 Email: rj@km.dk Træffes bedst telefonisk tirsdag til fredag kl. 13:00 - 15:00. Mandag er fridag. Læs mere om sognets præster på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > præster Organist Erik Bremer Telefon: 4010 8448 Email: ebr@rvsogn.dk Organist Morten Schousboe Telefon: 2989 6730 Email: frihavnskirkemusik @rvsogn.dk Korleder Marlene Lollike Telefon: 2680 4408 Email: mlo@rvsogn.dk Læs mere om sognets kirkemusikere på: rosenvaengetssogn.dk > kirker > kirkemusikere Kontakt Sognets menighedsråd Menighedsråd Kasserer Anders Aarup Claus Gammelby Hansen Rosenvængets Sogn Willemoesgade 62, st.th. Lindenovsgade 17, 1.tv. Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø 2100 København Ø 2100 København Ø Telefon: 3526 2022 / 2627 2465 Email: cgh@snirkel.dk Telefon: 3542 1743 Email: anders.aarup@mail.tele.dk Ivan Rod Email: 7043@sogn.dk Kontaktperson Peter Haystrup Carl Johans Gade 6, 2.th. Amager Landevej 42, 3.sal, 10 2100 København Ø sekretær 2770 Kastrup Telefon: 2170 0858 Anne-Sofie Eidorff Telefon: 2382 6182 Email: co.ivan.rod@gmail.com (ikke medlem af menighedsrådet) Email: peter@haystrup.dk Kate Lefevre Schøtt Jensen Randersgade 3, 1.sal 2100 København Ø Bygningskyndig Jan Jull Nielsen Vordingborggade 6e, 2.sal, 23 Telefon: 3542 1743 Classensgade 5, 1.tv. 2100 København Ø Email: aja@rvsogn.dk 2100 København Ø Sommeradr.: Kircheinersvej 64 Træffes telefonisk og i Luther Telefon: 3538 8892 / 2014 9455 4500 Nykøbing Sj. Kirken tirsdag til fredag kl. Email: jan@janjull.dk Telefon: 3834 4320 / 5032 0433 10:00 - 14:00. Email: schoett@pc.dk Amanda Brunbech Norsker Arendalsgade 8, 2.th. Kirsten Bille MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER 2100 København Ø Odensegade 26, st. Telefon: 4162 6285 2100 København Ø (14 medlemmer) Email: amanda.norsker@gmail.com Email: fotograf@kirstenbille.dk Formand Michael Thormann Anders Gustav Svendsen Lars Hedemark Slagelsegade 6, 4.sal Gl. Kongevej 123, 3.th. Slagelsegade 7, 3.tv. 2100 København Ø 1850 Frederiksberg C 2100 København Ø Telefon: 2094 1178 Telefon: 2261 6608 Telefon: 2757 0705 Email: mt@ruko.dk Email: svendsen@inbound.dk Email: lars.hedemark@hotmail.com Næstformand Allan Olsen Benedikte Sveigaard Stine Rothe Høje Gladsaxe 23, 4. mf. Vangede Bygade 72, 1.mf. c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1 2860 Søborg 2820 Gentofte 2400 København NV Telefon: - Telefon: 2621 3067 Email: prinsessekilling@gmail.com Email: tjallan6@hotmail.com E:benedikte.sveigaard@hotmail.dk Læs menighedsrådsreferater på: rosenvaengetssogn.dk > sognet > menighedsrådsreferater 31 Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet rosenvaengetssogn.dk
