Kirkeblad, APRIL 2016

Transcription

KIRKEBLAD
Rosenvængets Sogn
APRIL 2016 ‫ ׀‬52. UDGAVE
Konfirmation i
Frihavnskirken og
Lutherkirken
DEN SPANSKE PIANIST
HUGO SELLES
Frihavnskirken 28. april
BØRNEKONCERT MED SILLE GRØNBERG, PALLE
WINDFELDT & LUTHERKIRKENS SPIREKOR
Frihavnskirken 30. april
SOGNEKLUMME | INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
Aktiviteter
SOGNEKLUMME
VED MICHAEL
THORMANN
Så skriver vi april og konfirmationssæsonnen begynder. Det er en dejlig tid med
forår, mere sol og forventningsfulde konfirmander. I sognet har vi ikke mindre
end 96 konfirmander fordelt over fire
dage. Et stort tillykke til dem alle.
Netop pga. konfirmandsæsonnen har vi
valgt at gøre opmærksom på tilmelding til konfirmation 2017 igen i dette
kirkebladet, både tilmeldingen og temaet
om det at blive konfirmeret.
I slutningen af april afholder Lutherkirkens Spirekor samt Sille Grønberg
og Palle Winfeldt sammen en skøn
børnekoncert, hvor alle familier og andre
interesserede er hjertelig velkomne. Det
bliver en festdag!
Derudover er der mange skønne forårskoncerter, som man kan læse mere detaljeret om inde på sognets hjemmeside:
rosenvaengetssogn.dk
Afrofestivallen i marts blev vi desværre
nødt til at udsætte og en ny dato med
præcise tidspunkter for koncerter kommer snarest på hjemmesiden.
Aktiviteterne i sognet er mange i april
og senest har vi fået bekræftet at Ingolf
Gabold gæster sognet med et foredrag.
Bibelmaraton skal i april på udflugt til
en synagoge og Litterær Café holder
forårets sidste café i begyndelsen af
maj, hvor en dyster samtidsroman er på
programmet.
MED ØNSKET OM EN DEJLIG MÅNED
Udgivelse: sidste søndag i måneden
Udgave: 52. udgave
Oplag: 150 stk.
Design: it@reklamedame.dk
Med forbehold for fejl og mangler
2
Bibelmaraton
25
Foredrag ved Ingolf Gabold
25
Pigeaften26
26
Litterær Café
Spejderne: FDF K7 og Rosenvænget Spejderne
27
Gudstjenester
Søndagshøjmesser
Gudstjenester i hverdagen
Gudstjenester for børn
Historie
Den Danske Folkekirke
Om Frihavnskirken
Om Lutherkirken
Luther-rosen
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Det Gamle Testamente
Det Ny Testamente
Folkekirken og Grundloven
Information
Himmelske Dage den 5.-8. maj
Menighedspleje
Store Bededag
Sjælesorg
Fakta om sognet
Kirkelige begivenheder
Tillykke til alle 2016-konfirmanderne
Konfirmation 2017
Hvad er konfirmation?
Konfirmeres: skal – skal ikke?
“At gå til præst”
Når nogen skal døbes
Livets store bgivenheder
Koncerter
“Stemninger og stemmer” – en stille operaaften
Koncertforeningens kor og dirigent Steen Lindholm
Maria Teresa Assing spiller klavermusik af Schubert
Dobbelt korkoncert: Allegrokoret & Canterino-koret
“Torkell Sigur-Björnsson in memoriam”
Soloklaver-koncert: spanske Hugo Selles
Soloklaver-koncert: Cæcilie Grønkjær Tagmose
Sille Grønberg, Palle Winfeldt & Luther Kirkens Spirekor
Vokalkompagniets 20-års jubilæumskoncert
“Salmer i et nyt lys”, Poul Raaby med band
Master class & værkstedskoncert
Koncertomtaler
Omtale af Maria Teresa Assing
Omtale af spanske Hugo Selles
Kontakt
Kirkekontor og personregistrering
Sognets kirketjenere
Sognets præster og kirkemusikere
Sognets menighedsråd
4
5
6
17
18
19
20
21
22
23
24
3
6
7
36
37
9
10
11
12
13
14
16
31
31
32
32
32
32
33
33
33
33
33
34
35
37
37
38
38
Kor & Rytmik
Rytmik for babyer og børn:
Sutter & salmesang samt Salmer & rytmer
Sognets korskole: Luther Kirkens Spirekor, Frihavnskirkens
Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor og Østerbro Pigekor
Voksenkor i sognet: Allegrokoret, Kvindekoret, Harmonize,
Carmen Curlers samt Kirstens Engle
28
29
30
INFORMATION
Himmelske dage den 5.-8. maj
danne ramme om udveksling af meninger
og møder mellem mennesker gennem
workshops, teaterforestillinger, koncerter
med blandt andre Dicte, Folkeklubben og
Suleima, kunstudstillinger og selvfølgelig
debatarrangementer med emner som
religionsfrihed og kirken som konkurrent i
konkurrencestaten.
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK OG
HIMMELSKEDAGE.DK
Københavns kirker og torve lægger rum
til debatter, korsang og fællesspisning,
når Himmelske Dage indtager byen i
Kristi himmelfartsferien
Det, der tidligere hed Danske Kirkedage
er blevet meget mere udadvendt. I stedet
for at afholde arrangementet i et kongrescenter, inddrager Himmelske Dage
i år Københavns indre by. Med arrangementer i blandt andet Københavns kirker, Botanisk Have, Kødbyen, Politikens
Boghal, Cinemateket og Thorvaldsens
Museum gør Himmelske Dage en stor
indsats for at involvere de mennesker,
det hele drejer sig om – nemlig alle med
interesse og nysgerrighed for religion,
tro og mennesker.
Kirkens folkemøde
Kirkefestivalen har været afholdt hvert
tredje år siden 1968, og det er 16. gang i år.
Himmelske Dage har ladet sig inspirere
af det årlige folkemøde på Bornholm. Det
er således Himmelske Dages ambition at
Rosenvængets Sogns deltagelse
Rikke Juul fra Rosenvængets Sogns deltager
i åbningsgudstjenesten
Guds nærvær i byens
puls og rum i Trinitatis
Kirke. Det er en moderne åbningsgudstjeneste med nytænkende teologisk og musikalsk udtryk.
Professionelle rytmiske musikere fra
Brorsonskirken og Sankt Jakobs Kirke i
København samt sangere sætter i samspil med de to præster, Rikke Juul og
Jonas Adelin Jørgensen fokus på Guds
nærvær i byens puls og rum. Gudstjenesten finder sted torsdag den 5. maj kl.
14:00 i Trinitatis Kirke.
Tilbage på Østerbro afholder Poul Raaby med
Band en koncert Salmer
i et nyt lys som en
sideløbende del af Himmelske dage. Koncerten
afholdes i Frihavnskirken torsdag den 5.
maj kl. 19:00. Koncerten omtales i næste
måneds kirkeblag
3
GUDSTJENESTER
Søndagshøjmesser
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 17. april kl. 10:30
Højmesse ved Lene Tvilling, Allegrokoret og Canterinokoret medvirker
FRIHAVNSKIRKEN
Store Bededag, fredag den 22. april
kl. 10:30 og 12:30
Konfirmation og ved Lene Tvilling,
Østerbro Pigekor medvirker
... og kl. 14:30
Konfirmation ved Lene Tvilling
HØJMESSER
FRIHAVNSKIRKEN
Påskedag den 27. marts kl. 10:30
Højmesse ved Tilde Binger
FRIHAVNSKIRKEN
2. påskedag den 28. marts kl. 10:30
Højmesse ved Tilde Binger
4
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Højmesse ved Kristine Gustav
Højmesse ved Rikke Juul
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Højmesse ved Rikke Juul
Søndag den 1. maj kl. 10:30
Højmesse ved Lene Tvilling
GUDSTJENESTER
FRIHAVNSKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag,
torsdag den 5. maj kl. 10:30
Konfirmation ved Rikke Juul
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 8. maj kl. 10:30
Højmesse ved Lene Tvilling
Højmessen er ugens højdepunkt i
kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og
altergang. Hver søndag har sit eget
navn og nogle tekster, som skal læses
op på netop denne søndag. Prædikenen
midt i gudstjenesten er præstens ugent-
lige fortolkning af kristendommen med
udgangspunkt i læsningen fra Det Ny
Testamente.
Præsterne tilstræber at tale og fortolke på
et sprog, som er moderne, poetisk og varieret. Man skal kunne høre, at det er et godt
gammelt budskab, som er vigtigt lige nu.
Samarbejdet med kirkemusikerne er ligeledes meget vigtigt; musikken er både en
ramme om gudstjenesten og en inspirationskilde i fortolkningen.
Efter hver højmesse serveres kaffe i
våbenhuset
Gudstjenester i hverdagen
LUTHERKIRKEN
Torsdag den 21. april kl. 11:30
Gudstjeneste ved sognets præster
FROKOSTGUDSTJENESTER
LUTHERKIRKEN
Gudstjeneste ved Rikke Juul
Frokostgudstjenesten er friere end den
almindelige højmesse om søndagen.
Præsterne må selv vælge, hvilken tekst
de vil reflektere over. Gudstjenesten
foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles
fadervor strømmer forsamlingen mod
altret for at modtage nadveren. En utraditionel og befriende gudstjeneste.
Efter gudstjenesten er der mulighed for
en let frokost og hyggeligt samvær i
kirkens menighedssal.
5
GUDSTJENESTER | INFORMATION
Gudstjenester for børn
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag den 4. maj kl. 17:30
Gudstjeneste ved Lene Tvilling, Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens
Juniorkor deltager
Hver den første onsdag i måneden med
undtagelse af januar, juli og august er der
Spaghettigudstjeneste i Frihavnskirken.
Ofte medvirker Frihavnskirkens Pigekor
og Frihavnskirkens Juniorkor.
SPAGHETTIGUDSTJENESTE FOR BØRN OG
DERES FAMILIE
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag den 6. april kl. 17:30
Gudstjeneste ved Lene Tvilling
Spaghettigudstjenesten henvender sig
til børn og deres familie og er en kort
børnegudstjeneste med fortælling, leg og
sang. Gudstjenesten varer en halv time
og efterfølgende serveres spaghetti med
kødsovs i kirkens menighedssale. Spisning er gratis.
MENIGHEDSPLEJE
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab,
omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet.
Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel
eller religiøs baggrund – fortjener
næstekærlighed. Sognets præster og
menighedspleje kan konstatere, at
behovet findes: at der i sognet findes
mennesker, der har brug for omsorg og
økonomisk støtte.
6
Menighedsplejens økonomiske grundlag
etableres bla. via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: 3121461714,
MobilePay på telefon: 28 777 207.
INFORMATION
Store Bededag
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK
Store Bededag er fredagen før 4. søndag
efter påske. I dag forbinder mange dagen
med varme hveder og konfirmationer,
men dagen var tiltænkt bøn, faste og
bod.
Bededag siden 1686
Oprindelig hed dagen ekstraordinær,
almindelig bededag, men i dag kender vi
den kun som Store Bededag. Dagen, der
blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af biskop Hans
Bagger fra Roskilde. I løbet af sine to
første år som biskop fik han indført hele
tre faste- og bededage, men det er altså
kun den ene, vi har den dag i dag. Siden
1686 har dagen været på kalenderen
fjerde fredag efter påske.
Fromme fastede
På biskop Hans Baggers tid var bededage et velkendt fænomen. Store Bededag var kun en ud af mange dage, hvor
præsterne i kirken bad for fred, og
fromme borgere fastede. Store Bededag
blev indvarslet allerede aftenen før ved
ringning i kirken. Ringningen var et
signal til, at kroer og forretninger skulle
lukke, og at der ikke længere måtte
drives handel. Man skulle faste, indtil
gudstjenesterne var afsluttede og i øvrigt
afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil
og al slags “verdslig forfængelighed”.
Et falsk rygte
Rygtet siger, at det var Christian den
Syvendes livlæge Struensee, der indførte
bededagen, men dagen fandtes længe før
7
INFORMATION
hans tid. Grunden til at han ofte får æren
for bededagen kan skyldes, at dét var
én af de helligdage, der overlevede den
store helligdagsreform i 1770.
OPSKRIFT PÅ
VARME HVEDER
FRA HJEMMESIDERNE: FOLKEKIRKEN.DK
OG ARLA.DK
Forordningen afskaffede halvdelen af
årets dengang 22 helligdage og Struensee var “arkitekten” bag planen, som
afskaffede blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, Sankt
Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag
som officielle helligdage. Herefter skulle
dagene ikke længere være fridage, men
bruges til arbejde.
Ingen friskbagt brød... varme hveder
Når der blev ringet med kirkens store
klokke, var det et signal til, at alle skulle
holde fri og al handel skulle ophøre.
Man skulle faste indtil gudstjenesten
og måtte hverken arbejde, rejse, lege
eller spille. Selv bagerene skulle holde
fri og kunne derfor ikke bage frisk brød
på dagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så
købe dem dagen inden Store Bededag og
varme dem på selve dagen.
Skikken kan dokumenteres i midten af
1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
8
Tilberedningstid: 60 min.
Antal: 16 stk.
Ingredienser:
50 g gær
4 dl sødmælk
2 sammenpiskede æg
½ tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
1 kg hvedemel
Lun mælken let og udrør gæren heri.
Tag 2 spsk af æggemassen fra til
pensling og tilsæt resten. Drys salt,
kardemomme og sukker over melet,
og tilsæt mel efterhånden. Ælt dejen
sammen til en let og smidig dej. Tildæk den og lad den hæve 30 minutter.
Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem og form dejen til 16 boller. Læg
dem på en bageplade med bagepapir,
med ca. 1½ cm. imellem bollerne.
Lad dem efterhæve 20 minutter.
Pisk den gemte æggemasse med lidt
vand og pensl bollerne. Bag dem
ved 200 grader i ca. 18-20 minutter.
Lad bollerne køle lidt af, flæk dem,
læg dem tilbage på bagepladen med
skærefladen og lad dem tørre i ovnen
ved 200 grader i 4-5 minutter. Spises
med smør og solbærsyltetøj.
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
Tillykke til alle
2016-konfirmanderne
KONFIRMATIONER
FRIHAVNSKIRKEN
Store Bededag, fredag den 22. april
kl. 10:30 og 12:30
Konfirmation ved Lene Tvilling,
Østerbro Pigekor medvirker
... og kl. 14:30
FRIHAVNSKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag,
KONFIRMATIONER
LUTHERKIRKEN
Lørdag den 23. april kl. 10:30
Konfirmation ved Kristine Gustav
LUTHERKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag,
9
Konfirmation 2017
TO KIRKER OG TRE PRÆSTER STÅR KLAR TIL AT
MODTAGE DIG I ROSENVÆNGETS SOGN
LENE TVILLING
KRISTINE GUSTAV
LUTHERKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
St. Bededag, den 12. maj 2017
FRIHAVNSKIRKEN
RIKKE JUUL
Konfirmationsforberedelserne begynder
ultimo september og afholdes hver torsdag kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Rikke Juul.
LUTHERKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
Konfirmationsforberedelserne begynder
ultimo september og afholdes tirsdage i lige
uger kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Lene Tvilling og Kristine Gustav.
FRIHAVNSKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
10
Det er “først til mølle”-princippet, der er
gældende i fht. valg af konfirmationsdato. Såvidt det er muligt, tages der hensyn til de unges skoler og klasser.
For at melde sig til konfirmationsforberedelse 2016 / 2017 skal man sende en
email til kordegn Flemming Nielsen på
email: fnie@km.dk, hvorefter en tilmeldingsformular fremsendes. Denne
returneres til email: fnie@km.dk
Hvad er konfirmation?
Konfirmation betyder bekræftelse, at
Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens “ja” med
sit “ja” til den kristne tro og bliver
velsignet. Konfirmationen er kirkens
ritual, som markerer overgangen mellem
barndom og ungdom.
Som døbt skal du på vejen mod at blive
voksen også selv tage stilling til din
dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor
Gud bekræfter sit “ja” til dig, og siger at
han holder, hvad han lovede til din dåb.
Som konfirmand gentager du det “ja”,
som blev sagt på dine vegne ved dåben.
Med konfirmationen er kirken med til at
markere, at de børn, som blev døbt, nu er
blevet til unge mennesker.
Hvem siger “ja”?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok
eller tror rigtigt. Men konfirmationen
handler først og fremmest om, at Gud
bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er
med dig, når ungdomslivet begynder.
Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden
skal svare “ja” og et uden spørgsmål til
konfirmanden. Præsten afgør, hvilket
konfirmationsritual, der anvendes. Når
du vælger at blive konfirmeret, siger
trosbekendelsen og “ja” til konfirmationen, siger du ikke noget om, hvor
meget eller hvor lidt du tror. Du siger
“ja” til at tage imod Guds velsignelse
og til, at Gud stadig er med i dit liv.
Konfirmationen er din beslutning, og
det er både du og Gud, som siger “ja” til
hinanden en gang til.
Selve konfirmationsritualet
Den egentlige konfirmation foregår
oppe ved alteret, hvor konfirmanden
knæler. Præsten siger konfirmandens
navn. Mange steder er der tradition for,
at konfirmandens familie rejser sig, når
navnet bliver nævnt. Derefter er der to
muligheder. Enten spørger præsten, og
konfirmanden bekræfter trosbekendelsen
ved at sige “ja”, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med
det samme velsignelsen, ved at præsten
lægger hånden på konfirmandens hoved.
I begge tilfælde slutter præsten ofte med
at læse et bibelvers op: Konfirmandens
eget konfirmationsord.
Fadervor
Selve konfirmationen slutter med at
konfirmanderne og præsten i fællesskab
beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af
gudstjenesten forløber som en normal
gudstjeneste med bøn og salmer. Konfirmationen slutter i mange kirker med,
at konfirmanderne og præsten går ud i
procession.
11
Konfirmeres: skal – skal ikke?
Skal man være helt sikker og tro på en
bestemt måde, før man kan sige “ja” til
at blive konfirmeret? Nej, når det gælder
tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det
handler om at turde tro og håbe og elske.
Barnetro og teenagetro
Da du var yngre, troede du måske, at
Gud var en gammel mand med hvidt
skæg oppe i skyerne, som skabte jorden
på seks dage. Det kaldes barnetro og er
helt naturligt.
Nu er du blevet ældre og måske mere
kritisk. Det er også naturligt. Når man
bliver mere moden, så udvikler ens
forhold til familie og venner sig. Dit
forhold til Gud udvikler sig også, når
du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom
på en mere moden måde, som svarer til
din alder.
12
Tvivl og tro hænger sammen
Tro kan ikke måles eller vejes, derfor
kan man heller ikke sige, at nogle er
meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når
vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har
Guds kærlighed altid. Konfirmationen er
et ja til dåben og et “ja” til at have Gud
med i sit liv.
Viden og tro
Vi lærer i skolen, at det er godt at have
viden. Viden kan vi slå op og læse om
i bøger. Når du går til præst handler det
om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller
nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi håber, vi kan stole på dem.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det
bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du
vil konfirmeres, inden du begynder at gå
til præst.
“At gå til præst”
Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men
hvis du vil konfirmeres, skal du først “gå
til præst”. Her lærer du om kristendom,
og taler med præsten og dine kammerater
om livets store spørgsmål. Du kan godt gå
til præst, selvom du ikke vil konfirmeres.
Hvad skal man tro?
Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor
jomfru? Kan Gud være god, når der sker
så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle
gange tvivler?
Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være
sammen om vores spørgsmål til livet,
hinanden og til Gud.
Få noget, du kan bruge i dit liv
Jesus mødte mennesker, når de var mest
ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er
måske ikke lige nu. Men når du selv står
der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære
at bede og synge salmer.
Forstå din kultur og kend dine rødder
I konfirmationsundervisningen hører
du om kristendommens fortællinger,
historie og traditioner. Det kan gøre dig
klogere på din egen tid og kultur.
Mange af Bibelens historier bliver
brugt i bøger, billeder, film, musik og
musikvideoer, som man først rigtigt
forstår, når man kender kristendommens
historier og billeder. Med dem forstår du
måske også bedre vores samfund. F.eks.
hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi
hjælper syge og fattige.
Præsten – en at snakke med
En præst har tavshedspligt. Hvad du
fortæller din præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke til dine
forældre eller lærere. Så er der noget,
du gerne vil tale med et andet menneske
om, kan du bruge præsten.
13
Når nogen skal døbes
Dåb i Frihavnskirken
Frihavnskirken har normalt dåbsgudstjenester de to første lørdage i måneden
kl. 10:30 eller efter aftale med sognets
præster. I skolebørnenes sommerferie er
der dåb om søndagen i forbindelse med
ugens højmesse.
Dåb i Lutherkirken
Lutherkirken har normalt dåbsgudstjenester de to sidste lørdage i måneden
kl. 10:30 eller efter aftale med sognets
præster. I skolebørnenes sommerferie er
der dåb om søndagen i forbindelse med
ugens højmesse.
Barnedåben er en festdag for barnet og
familien, men også for menigheden, som
får et nyt medlem. Ved dåben bliver man
velsignet og får løftet om, at Gud altid
vil følge én.
De fleste bliver døbt, mens de er helt
små, men man kan blive døbt i alle aldre.
Man kan vælge at blive døbt som voksen
eller som ung f.eks. før konfirmationen.
Man skal være døbt for at blive konfirmeret.
Ved adoption bliver barnet tilført det
elektroniske personregister i forbindelse
med dåben og der udstedes en fødselsdåbsattest.
14
Tidspunkt for dåben
Man skal henvende sig til kordegn
Flemmning Nielsen på Rosenvængets
Sogns kirkekontor eller til en af
præsterne i sognet, hvor man ønsker
barnet døbt. Her aftaler man tidspunktfor
dåb, vælger kirke samt hvilken præst,
der skal døbe barnet.
Gud & Snack... og dåbesamtaler
I Rosenvængets Sogn afholder man dåbssamtaler, hvor man samler forældre til en
fælles samtale, der hedder Gud & Snack.
Vi taler om, hvad dåben betyder. Hvad
det betyder at være en familie på Østerbro. Hvad er kristendom og hvad er
kirke? Og hvordan foregår dåben i
kirken?
Vi ”dikker babyer”, hygger om ældre
søskende og forældre, og vi drikker Crement eller god vin.
Formålet er at informere om det praktiske i forbindelse med dåben. Ved
en fælles dåbssamtale som denne får
så mange som muligt glæde af de
spørgsmål, der bliver stillet af gudmor,
far, mor eller onkel.
Gud & Snack, hvorfor dåbssamtaler
aftales individuelt med præsten. Forældrene kontakter den respektive præst for
at aftale tid for mødet.
Faddere
Før dåben skal man vælge mindst to og
højst fem faddere til barnet. Fadderne
skal selv være døbt med den kristne dåb,
men der er ikke noget krav om at være
medlem af Folkekirken.
Gud & Snack afholdes to gange om
måneden; første tirsdag i måneden kl.
16:30 i Frihavnskirken i Willemoesgade
68 og tredje tirsdag i måneden i Lutherkirken i Randersgade 3.
Faddernes navne og adresser skal
oplyses til Rosenvængets Sogns
kirkekontor, Randersgade 3, 1.sal,
2100 København Ø eller til
kordegn Flemming Nielsen
på email: fnie@km.dk
I december afholdes der kun Gud &
Snack én gang og denne er i Lutherkirken. I juli og august afholdes der ikke
15
Livets store begivenheder
Mange af livets store begivenheder er også
store kirkelige begivenheder., således er
kirken er for mange stedet, hvor de store
overgange i livet bliver markeret.
borgerligt viet kan fejre deres bryllup
med en kirkelig velsignelse. Læs mere
i folderen Skal I giftes?, som findes i
våbenhusene samt på hjemmesiden.
Dåb
Dåben markerer, at den døbte bliver
Guds barn og bliver optaget i den kristne
kirke. Store børn, kommende konfirmander og voksne kan også blive døbt. Læs
mere i folderen Når nogen skal døbes, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
Konfirmation
Konfirmation er det ritual i kirken, som
markerer overgangen mellem barndom
og ungdom. Det er en bekræftelse af
dåben og Guds løfte om trofasthed.
Folderen Konfirmation er under
udarbejdelse.
Vielse / bryllup
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et par, som allerede er
16
Begravelse / bisættelse
Kirkelig begravelse og bisættelse er
afsked med en, vi holdt af. Og så er det
forkyndelse af opstandelse, håb og trøst.
Læs mere i folderen At iste nogen, som
findes i våbenhusene samt på hjemmesiden.
HISTORIE
Den Danske Folkekirke
Som medlem af folkekirken hører man
til sognet, hvor man bor. Man har ret
til at få foretaget kirkelige handlinger i
sognets kirke og stemmeret til menighedsrådsvalget.
Sogn
I alt findes der i Danmark omkring 1350
pastorater med ca. 2100 sogne og ca.
2300 kirker, ca. 2400 sognepræster,
omkring 1700 menighedsråd med ca.
13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Sognet ledes af menighedsrådet.
Menighedsrådets opgave er at virke for
gode vilkår for evangeliets forkyndelse
i sognet. De har ansvar for sognets kirke
og kirkegård, og har det overordnede
ansvar for det kirkelige liv i sognet og
de er arbejdsgiver for alle medarbejdere,
bortset fra præsterne.
Provsti
Stifterne er inddelt i godt 10 provstier med
hver sin provst og provstiudvalg. Provstiet
har ansvar for at økonomisk koordinering
og tilsyn med menighedsråd, kirker og
kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er
desuden ramme om samarbejde mellem
sognene i forhold til kirkelige aktiviteter
og administrative opgaver.
Stift
Folkekirken er inddelt i 10 stifter med 10
biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop
vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. I Grønland hører
kirken under Grønlands Selvstyre, når
det gælder lovgivning og finansiering.
Folkekirken på Færøerne hører under
med hensyn til lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.
Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har
Dronningen og Folketinget som øverste
myndigheder.
17
HISTORIE
Om Frihavnskirken
et netværk af frivillige, der ønskede at
give en hånd med.
Op gennem århundreder har Frihavnskirken kunnet tilpasse sig de udfordringer,
som bydelens udvikling krævede. For
100 år siden var kirken et trygt sted for
ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by bød på
mange farer og idag er Østerbro et livsstilområde fuld af aktive mennesker, som
gerne vil være med til at tolke livet.
Frihavnskirken er beliggende i Willemoesgade 68, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Frihavnskirken, men der er åbent, når kirketjeneren eller andet personale er til stede
i kirken. Man er velkommen til at gå
indenfor og tænde et lys eller bare nyde
stilheden. Tag også gerne kontakt til en
af præsterne for en samtale.
I sine første år var Frihavnskirken en
meget socialt engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve var en del af
spildproduktet ved de ofte usikre, sociale
forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.
Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første præst, H.P. Mollerup, skabt
en organisation, der kunne dæmme op
for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt
18
Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke!
I årenes løb har kirken lagt hus til mange
forskellige aktiviteter, hvoraf mange har
været båret af kvinder. Frihavnskirken
har altid været en kirke, der er blevet
brugt meget, ikke mindst på grund af
kvinder, der har været villige til at give
en hjælpende hånd med i lokalområdet
og i kirken. Det har i historiens løb skabt
mange fællesskaber og ikke mindst livslange venskaber.
Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel
barokstil efter tegning af Thorvald
Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af
indsamlede midler.
Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave
rummer to store sale samt et bjælkeloft.
Disse smukke bygninger danner rammen
om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i
løbet af ugen.
HISTORIE
Om Lutherkirken
Kirken blev opført for private midler ved
en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde
været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt
over hele landet at samle penge ind til
byggeriet med den begrundelse at kirken
skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.
Lutherkirken er beliggende i Randersgade 3, 2100 København Ø.
Der er ingen fast åbningstid i Lutherkirken, men der er åbent, når kirketjene-ren
eller andet personale er til stede i kirken.
Ligeledes er der åbent efter aftale med
personalet.
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs
Sogn delt i en vestlig og en østlig del,
sidstnævnte fik navnet Rosenvænget
Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet
12.700 indbyggere.
Ved oprettelsen var der endnu ingen
kirke i sognet, men en komité gik straks
i gang med arbejdet på at opføre en
kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse
til at kalde den Luthers-Kirken, idet
hensigten var at få den rejst så den kunne
indvies ved 400-året for reformationens
begyndelse den 31.oktober 1917.
Kirken blev ikke færdig til 400-året for
reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Den blev i stedet indviet den 15.
december 1918 og rummede da 600 faste
siddepladser. Menigheden havde dog
på det tidspunkt allerede i fire år kunnet
holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i
menighedsfløjen på kirkebygningen, der
havde været færdig siden 1914.
Det var planlagt at rejse en statue af
Martin Luther udenfor Lutherkirken.
Statuen var bestilt hos billedhuggeren
Rikard Magnussen, og han nåede også at
udføre den, men der blev ikke råd til at
få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for
Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at
skaffe midler til støbningen i bronze, og
statuen kunne stilles op foran kirken.
I 1941 - 1993 var Lutherkirken det
kirkelige hjemsted for Indenlandsk
Sømandsmission og organisationens
generalsekretær var præst ved kirken.
19
HISTORIE
Luther-rosen
Luther-rosen er Luthers teologi i billedform. Han designede selv rosen, som han
første gang brugte i 1517 på et brev til
sin ven, juristen Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en signetring med rosen. Det blev til Luthers
seglmærke, som han brugte på sine
breve og under sine skrifter, som bevis
på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele. Luther
beskriver selv deres betydning på denne
måde:
ROSENVÆNGETS SOGNS LOGO INSPIRERET AF
“Det første skulle være et sort kors midt
i et hjerte, som skulle have sin naturlige
farve, for at jeg kunne minde mig selv om,
at troen på den korsfæstede gør os salige.
For når man tror af hjertet, bliver man
retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve og
fordærver ikke dets natur. Dvs det slår
ikke ihjel, men gør levende.Men dette
hjerte skal stå midt i en hvid rose for at
vise, at troen giver glæde, trøst og fred.
Men ikke den glæde og fred, som verden
giver, og derfor skal rosen være hvid,
ikke rød. For den hvide farve er ånders
og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt felt,
fordi denne glæde i Ånd og troen er begyndelsen på den kommende himmelske
20
OG OPTEGNET EFTER LUTHER-ROSEN
glæde, som allerede er indtrådt i verden,
og som håbet begriber, men som endnu
ikke er synlig. Og i det blå felt skal der
være en gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar
end alle andre glæder og goder, ligesom
guldet er det ædleste og mest værdifulde
metal.”
Luther-rosen findes i utallige forskellige variationer. Ofte er det latinske
ord “vivit”, som betyder “han (Kristus)
lever”, skrevet i det blå felt. Andre gange
har man i den gyldne ring skrevet tre af
Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide”
(troen alene), “sola gratia” (nåden alene)
og “sola verba” (Ordet alene).
HISTORIE
LUTHER-ROSEN
VIVIT
Betyder “han lever”
på latin.
Sort kors
Lidelse og død, men
også opstandelse.
Rødt hjerte
Menneskets hjerte i
sin naturlige farve.
Blå himmel
Den himmelske
glæde.
Hvid rose
Troens glæde,
trøst og fred.
Gylden ring
Den evige, himmelske
salighed.
folkekirken.dk/reformation
LUTHER-ROSENS SYMBOLIK (FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK)
Kort om Reformationen 1517 - 2017
Man kan ikke sætte en præcis dato for,
hvornår Reformationen begyndte. Allerede i 1400-tallet var mange utilfredse
med kirken, men de fleste tav af frygt for
at ende på kætterbålet. Da Martin Luther
i 1517 skrev sine teser mod afladen, satte
han en lavine i gang, der ikke lod sig
standse.
Paven afviste Luthers opfordring til
kirkelig reform. Luther nægtede at indordne sig, selv da han blev smidt ud af
kirken og dømt fredløs. Hans tanker blev
vidt udbredte, og han fik mange støtter.
Resultatet blev en sprængning af kirken i
en katolsk og flere forskellige protestantiske kirker.
Hermed var Europas kulturelle og kirkelige enhed endegyldigt brudt sammen.
De følgende år bredte Reformationen
sig hurtigt, og flere teologiske opfattelser florerede. Der udbrød uroligheder i
midt- og sydtyskland, som kulminerede i
bondekrigen 1524 - 25.
21
HISTORIE
Det Gamle Testamente
Jesus var jøde
Jesus voksede op som jøde. For ham var
de gammeltestamentlige bøger helligskrifter, og hans budskab blev til i medspil og modspil til dem. De første kristne
kendte også de gammeltestamentlige
tekster som helligskrifter, og de forstod
Jesus som den Messias, profeterne havde
spået om.
Selv om Det Gamle Testamente altså
ikke er kristent, er det nødvendigt for at
forstå Jesus og Det Nye Testamente.
Adam og Eva, Noas ark, Moses, David
og Goliat. På en top ti over verdens mest
populære historier, ville mange sikkert
komme fra Det Gamle Testamente. Det
er også her vi finder De ti Bud, profetier,
klagesange og kærlighedsdigte.
Det Gamle Testamente er skrevet på
hebræisk og består af de fem Mosebøger,
profetbøgerne og forskellige andre
skrifter som Højsangen, Jobs bog og
Salmernes bog; i alt 39 skrifter.
De er også jødernes helligskrifter og
muslimer kender flere gammeltestamentlige fortællinger fra Koranen.
22
Er det sandt?
Teksterne i Det Gamle Testamente er
hverken skrevet som avisartikler eller
historiske opslagsværker. Historieskrivning, som vi forstår det i dag, er kun
nogle få hundreder år gammel.
Fortællinger i Det Gamle Testamente er
ikke beskrivelser af faktiske begivenheder. Selv om en tekst ikke handler om,
hvad der faktisk skete, kan den godt tale
sandt om vores liv. Historien om Moses,
der modtager de ti bud, er en fortælling –
men De ti Bud giver god mening.
De gammeltestamentlige fortællinger
handler blandt andet om det at være
menneske, om vores forhold til hinanden, til verden og til Gud; om død og
kærlighed, om fremmedhad og menneskeværd og om at være skabt i Guds
billede.
HISTORIE
Det Ny Testamente
Fire evangelier og en glædelig nyhed
“Evangelium” er græsk og betyder
glædeligt budskab. I Det Ny Testamente
har vi fire evangelier, som alle er bygget op omkring det budskab, de første
kristne bevarede og fortalte om Jesus.
Det Ny Testamente handler om Jesus
De 27 nytestamentlige tekster er skrevet
i løbet af de første to århundreder e. Kr.
De er skrevet på græsk, som var den
tids internationale sprog, og begynder
med de fire evangelier, som handler om
Jesus, Apostlenes Gerninger og breve,
som handler om de første kristne, og
Johannes Åbenbaring, som er en vision
om verdens ende og en ny skabelse.
Breve fra fortiden
De ældste tekster i Det Ny Testamente
er breve, som er skrevet af missionæren
Paulus ca. 50 år e. Kr. Paulus skrev til
de menigheder, han havde grundlagt i
Middelhavsområdet og til den kristne
menighed i Rom.
Brevene handler om alt fra Paulus’ rejseplaner og løsningsforslag på konkrete
problemer i menighederne til forkyndelse af kristendom. Paulus’ kristendomsforståelse er helt afgørende for den
kristendom, vi kender i dag.
Tre af evangelierne, Markus-, Matthæusog Lukasevangeliet, minder meget om
hinanden. Det skyldes, at de to sidste
formentlig bygger på Markusevangeliet,
der er skrevet omkring år 70 e. Kr.
Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere
fra de andre evangelier i både stil og
indhold. Selv om evangelierne har forfatternavne, ved vi ikke, hvem der har
skrevet dem.
Lignelser om livet
Det er fra de første tre evangelier, vi
kender Jesus´ lignelser. En lignelse er
en historie, Jesus fortæller, for at stille
skarpt på virkeligheden. Nogle af de
mest kendte historier er lignelsen om
Den barmhjertige Samaritaner og
lignelsen om Den fortabte søn.
Troen på, at Jesus er Guds søn
Alle skrifterne i Det Ny Testamente
fortæller om troen på Jesus Kristus. De
viser, at der var forskellige forståelser af
Jesus, men de er fælles om at tro på, at
Jesus er Guds søn og udtrykker, hvem
Gud er.
23
HISTORIE
Folkekirken og
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske folkekirke og om
religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er
den danske folkekirke, og understøttes
som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes
ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde,
24
der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige
bidrag til nogen anden gudsdyrkelse
end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige
og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.
AKTIVITETER
Aktiviteter
Den danske komponist Ingolf Gabold
gæster Lutherkirken med et foredrag,
hvor entréen ubeskåret går til sognets
menighedspleje.
BIBELMARATON
FRIHAVNSKIRKEN, LILLE SAL
Tirsdag den 12. april kl. 19:30
Læsegruppe ved Rikke Juul
Gruppetur til synagoge, kontakt Rikke
Juul for mere information på email:
rj@km.dk. Læsegruppen læser sammen
læser hele Bibelen henover en længere
periode og mødes hver anden tirsdag i
ulige uger. Som forberedelse, læser man
et aftalt antal sider i Bibelen.
Ingolf Gabold har bla. været lærer ved
Statens Teaterskole og lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, virket
som programdirektør for DR, arbejdet for TV 2, TV3 og TvDanmark og
været ansat som dramachef i Danmarks
Radio.
Han er manden bag serier som Den serbiske dansker, Rejseholdet, Nikolaj og
Julie, Krøniken, Ørnen og Forbrydelsen.
BIBELMARATON
Ved Rikke Juul
FOREDRAG VED INGOLF
GABOLD
LUTHERKIRKEN
Entré: kr. 50,00
Læsegruppen læser sammen læser hele
Bibelen henover en længere periode og
mødes hver anden tirsdag i ulige uger.
Som forberedelse, læser man et aftalt
antal sider i Bibelen.
25
AKTIVITETER
I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuterer vi litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads til at tale, lytte
og dele tanker om temaer, som dukker
op efter endt læsning.
PIGEAFTEN
Mandag den 2. maj kl. 18:00
Ved Lene Tvilling
Pigeaftenerne er en hyggelig aften i godt
selskab med andre kvinder og et altid
spændende foredrag. Spisning kl. 18.00,
efterfulgt af foredrag kl. 19:00.
Tidens kvinder har mange ansigter;
nogle står på hovedet i bleer, børn,
karriere og parforhold, andre er singler
eller ensomme og savner at have nogen
at mødes med. Til Pigeaftenerne er der
plads til alle.
Det er gratis at deltage og spise, men
tilmelding til spisning er nødvendig.
Tilmelding senest kl. 12:00 fredagen før
til Lene Tvilling på email: ltv@km.dk.
Øl og vin kan købes på stedet.
LITTERÆR CAFÉ
LUTHERKIRKEN, KORCENTRET
Mandag den 9. maj kl. 19:30
Ved Kristine Gustav og boghandler Allan Olsen. Vi diskuterer Frysende våde
vejbaner af Jan Sonnergaard
26
Dette er en enestående mulighed for at
få læst nogle bøger og derefter diskuteret
dem med andre.
Til hver gang udvælges en ny bog, som
alle deltagere forventes at have læst.
Tilmelding er ikke nødvendig, der er
plads til alle med læse- og samtalelyst...
AKTIVITETER
Spejderne
FDF K7
FRIHAVNSKIRKEN
Formålet med FDF er at møde børn og
unge med evangeliet om Jesus Kristus,
og siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med
børn og unge.
Bogen: Frysende våde vejbaner
... er en kulsort samtidsroman om en
mand i midtvejskrise, der må manøvrere
sig igennem tilværelsen når ungdommens
idealer et efter et forsvinder.
50-årige Jesper får et grusomt wake up
call, da hans ungdomsven Henrik dør i
en alder af 48. Jesper bor alene i en lille
lejlighed i København, han er blevet fyret
og ser sortsynet på sit liv og storbyen
omkring sig. Han hænger så meget fast i
drømmen om sin ungdomstid i 1980’erne,
at han er ved at give op på livet. Indtil han
møder den smukke og mystiske Julia.
“Frysende våde vejbaner” handler om
kærlighed, venskab og svigt. Om livet i
en velfærdsstat under afvikling og om
København, hvor man så let forulykker.
ROSENVÆNGET
SPEJDERNE
LUTHERKIRKEN
Spejderarbejde handler om at lære børn
at føle ansvar for sig selv, hinanden og
naturen. Gennem spejderarbejdet vil
børnene lære at danne deres egen mening
i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden.
27
RYTMIK & KOR
Rytmik for babyer og børn
SALMER & RYTMER
LUTHERKIRKEN
Næste holdstart: efter sommerferien
Onsdag kl. 15:30 - 16:15 (2 - 3 år)
Onsdag kl. 16:30 - 17:15 (4 - 5 år)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ved Merete Tønning
SUTTER & SALMESANG
LUTHERKIRKEN
Næste holdstart: 1. april 2016
Fredag kl. 10:30 - 11:15
Fredag kl. 11:45 - 12:30
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Ved Tóra Vestergaard
28
Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og
remser samt musik at lytte til. Musikken
og teksterne bliver formidlet via dans,
bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan
man gennem en hyggelig stund med
musik og sanglege styrke båndet til sit
barn og stimulere dets sanser.
Formålet med undervisningen er at
stimulere barnets umiddelbare glæde ved
musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse
giver mulighed for. I kan forvente, at
vi synger salmer og sange, siger remser,
danser, leger, bruger fantasi, bruger kroppen, lytter og bruger forskellige rekvisitter.
Tilmelding til Tóra Vestergaard med barnets navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på
email: tora_vestergaard@hotmail.com
Tilmelding til Merete Tønning med barnets navn og fødselsdato samt forældres
mobil- og telefonnummer sendes på
email: merete@toenning.com
Sognets korskole
RYTMIK & KOR
LUTHERKIRKENS
SPIREKOR
FRIHAVNSKIRKENS
JUNIORKOR
LUTHERKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Opstart: januar og august
Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år)
Torsdag kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år)
Kontingent: kr. 200,00 pr. år
Onsdag kl. 16:15 - 18:00 (12 - 13 år)
FRIHAVNSKIRKENS
PIGEKOR
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år)
ØSTERBRO PIGEKOR
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag kl. 18:45 - 21:00 (14 - 20 år)
Der er audition for optagelse i koret
to gange årligt
Korleder Marlene Lollike træffes på telefon: 2680 4408 eller email: mlo@rvsogn.dk
29
RYTMIK & KOR
Voksenkor i sognet
ALLEGROKORET
– ØSTERBRO
SENIORKOR
FRIHAVNSKIRKEN OG LUTHERKIRKEN
Mandag kl. 9:45 - 12:15 (sang) og
onsdag kl. 9:45 - 11:45 (teori og sang)
For information og tilmelding kontakt
FOF København på telefon: 4596 0100.
Se også hjemmesiden: allegrokoret.dk
KVINDEKORET AF
DANMARK – FOR
SANGGLADE KVINDER
LUTHERKIRKEN
Mandag kl. 17:00 - 19:30
dir. Susanne Dyhr på telefon: 2236 2936
HARMONIZE –
POP-PIGEKORET
FRIHAVNSKIRKEN
Tirsdag kl. 19:00 - 21:30
dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756.
30
KIRSTENS ENGLE –
FOR KVINDER 40+
LUTHERKIRKEN
Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00
For information og tilmelding
kontakt Kirsten Brunbech på email:
k.brunbech@get2net.dk
CARMEN CURLERS –
KOR FOR BØSSER OG
LESBISKE
LUTHERKIRKEN
Torsdag kl. 19:15 - 21:45
For information og tilmelding
kontakt Elsebeth på email:
elskeballetski@youmail.dk
KONCERTER
Koncerter
Jessie v. Villumsen
Katalin Góra
Regina Fredriksson
Galya Kolarova
Ewelina Koniec
Stefanie Andersen
“STEMMER OG
STEMNINGER” – EN
STILLE OPERAAFTEN
FRIHAVNSKIRKEN
Torsdag den 31. marts kl. 20:00
Entré: kr. 50,00
En operaaftem med seks unge kunstnere, der spiller og synger arier mm.
af Dvorak, Tjajkovskij, Verdi, Rossini,
Mozart mfl.
Medvirkende:
- Jessie Villarreal Villumsen (mezzosopran)
- Katalin Góra (sopran)
- Regina Fredriksson (sopran)
- Galya Kolarova (klaver)
- Ewelina Koniec (mezzosopran)
- Stefanie Andersen (mezzosopran)
KONCERTFORENINGENS
KOR OG DIRIGENT STEEN
LINDHOLM
FRIHAVNSKIRKEN
Entré: kr. 50,00
Musik af Mendelssohn, Brahms og
Rheinberger, over Grieg til nyere musik
af Nystedt og Niels la Cour.
31
KONCERTER
MARIA TERESA ASSING
SPILLER KLAVERMUSIK
AF SCHUBERT
FRIHAVNSKIRKEN
Entré: kr. 80,00
Lækkerier af Franz Schubert for solo
klaver: 4 Impromptues op. 90 og den
posthume a-mol sonate op. 143. Læs
omtale side 34
Thorkell Sigurbjörnsson døde den 30.
januar 2013 – denne koncert er en hyldestkoncert til hans minde. kammerkoret
Staka og dirigent Stefan Arason.
DOBBELT KORKONCERT:
ALLEGROKORET &
CANTERINO-KORET
FRIHAVNSKIRKEN
Dobbelt korkoncert med Allegrokoret og
Canterino-koret. Dirigent Phillip Jacobsen
”THORKELL SIGURBJÖRNSSON IN
MEMORIAM“
FRIHAVNSKIRKEN
Entré: kr. 50,00
32
SOLOKLAVER-KONCERT:
SPANSKE HUGO SELLES
FRIHAVNSKIRKEN
Musik af Scarlatti, Bartók, Selles og
Schumann. Læs omtale side 35
KONCERTER
SOLOKLAVER KONCERT:
CÆCILIE GRØNKJÆR
TAGMOSE
LUTHERKIRKEN
Lørdag den 30. april kl. 15.00
Musik af Beethoven og Schumann.
VOKALKOMPAGNIETS
20-ÅRS JUBILÆUMSKONCERT
FRIHAVNSKIRKEN
”SALMER I ET NYT LYS”:
POUL RAABY MED BAND
FRIHAVNSKIRKEN
Torsdag den 5. maj kl. 19:00
Koncert som en del af Himmelske dage
KANTONSSCHULE
RYCHENBERG’S
GYMNASIEKOR OG BAND
FRIHAVNSKIRKEN
SILLE GRØNBERG,
PALLE WINDFELDT
& LUTHERKIRKENS
SPIREKOR
Fredag den 6. maj kl. 19:00
Musik af Haydn, schweizisk musik på
fire sprog mm.
MASTER CLASS &
VÆRKSTEDSKONCERT
FRIHAVNSKIRKEN
LUTHERKIRKEN, KORCENTRET
Børnekoncert for børn, familie og venner
Lørdag den 7. maj kl. 15:00
Elever af Peter Hanke
33
KONCERTOMTALER
allerede som 5-årig og opdagede snart
sin kærlighed til musik og særligt til
klaveret.
MARIA TERESA ASSING
SPILLER KLAVERMUSIK
AF SCHUBERT
FRIHAVNSKIRKEN
Entré: kr. 80,00
Lækkerier af Franz Schubert for solo
posthume a-mol sonate op. 143.
Pianist Maria Teresa Assing serverer
lækkerier af Franz Schubert for solo
posthume a-mol sonate op. 143
Maria Teresa Assing er en af Danmarks
mest distingverede og ekspressive koncertpianister.
Hun er født i København og har rødder i en dansk-polsk kunstnerfamilie.
Hun startede sin musikalske opdragelse
34
Få år senere fik hun 1. præmie for sit spil
ved Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, og det er siden blevet til guldmedalje, talentpræmieog flere 1. priser
ved Steinway Festivalen.
Som 16-årig forlod hun Danmark for
at opsøge den legendariske tjekkiske
klaverpædagog bosat i Norge, Jiri
Hlinka, som blev hendes læremester i en
årrække. Samtidig fulgte hun gymnasiet
og tog studentereksamen fra Bergen
Katedralskole.
Fra Norge videre til Tyskland, hvor hun
fortsatte sine klaverstudier ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg
i klaverklassen hos professorerne Evgeni
Koroliov, Elgin Roth og Marco Antonio
de Almeida.
Efter diplomkoncert i Hamburger
Musikhalle i 2000 vendte hun hjem til
København for at gå i solistklassen på
Det Kgl. Danske Musikkon-servatorium
hos docent Anne Øland. Herfra havde
Maria Teresa Assing debutkoncert - i
Den sorte Diamant - i 2002 med begejstrede anmeldelser.
Maria Teresa Assing er i dag en aktiv
solist og kammermusiker med et stort og
alsidigt repertoire fra barok til avantgarde. Hendes koncertvirksomhed omfatter optrædender og radio/tv-transmis-
KONCERTOMTALER
sioner i hele Europa både med orkestre
og ved solorecitals.
Særligt bemærket har hun gjort sig med
sine fortolkninger af klavermusik af
J.S. Bach, F. Schubert, F. Chopin og
Olivier Messiaen. Hun har arbejdet med
dirigenter som Leif Segerstam, Maximiano Valdés, Gürer Aykal, Tamás Vetö og
Matthias Aeschbacher og har modtaget
en række fornemme priser for sit spil,
heriblandt Jacob Gades Legat og Sonyprisen.
Maria Teresa Assing udsendte sin debut
CD i 200-året for Frédéric Chopins
fødsel med flere af hans mest elskede
og kendte klaverværker og høstede
begejstrede anmeldelser i udenlandske
musikmagasiner. Hun er nu CD aktuel
med sin nyeste udgivelse af partitaer for
klaver af J.S. Bach.
SOLOKLAVER-KONCERT:
SPANSKE HUGO SELLES
FRIHAVNSKIRKEN
Gratis adgang – donationer velkomne
Musik af Scarlatti, Bartók, Selles og
Schumann
Hugo Selles er blandt de mest talentfulde musikere i sin generation. Født i
Santander (Cantabria / Spanien) i 1988,
Hugo begyndte sine musikalske studier i
en alder af seks. Siden starten, har Hugo
udforsket forskellige musikalske genrer
(herunder klassisk, jazz, progressiv rock,
elektronisk og improvisation). Hugo har
optrådt og modtaget priser som pianist
i Spanien, Italien, Danmark og Sverige
– som regel med uropførelser (af andre
komponister og hans egne stykker) på
sit repertoire eller improvisationer som
ekstranumre.
Hugo Selles har i sin studietid modtaget
stipendier fra bl.a. Fundación Botin i
Santander. Som komponist, udforsker
Hugo Selles mange forskellige stilarter.
Hans igangværende projekt Psychic
Equalizer er blevet godt modtaget af kritikerne og offentligheden. Hugo Selles
har også komponeret soundtracks for
dokumentarfilm af filmskaber Marcos F.
Aldaco: En Los Brazos de la Luz (2013)
og ‘Susurros’ (2014). Hugo Selles
går pt. i solistklassen på Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium med Niklas Sivelöv
som lærer.
35
INFORMATION
Sjælesorg
styrke til at ændre det, som kan ændres – eller måske mod og styrke til at
vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer
sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse,
trivsel, lykke og sundhed, som alle hører
med i en kristen menneskeopfattelse.
Man har altid mulighed for at tale med
sin præst, men hvad er sjælesorg og
hvad kan præsten gøre? En præst kan i
en samtale lytte og trøste, når man har
allermest brug for det. Tale om problemer i livet f.eks. hvis man har mistet
livsglæden og måske også livsmodet
eller har mistet et nært familiemedlem.
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og
om at komme overens med det, som ikke
kan ændres, og prøve at finde mod og
36
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold,
men er en del af kirkens sociale
forsorgsarbejde med forbillede i
Jesus som den, der opsøger
de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed.
Når en præst udøver sjælesorg skal der
ikke stilles diagnoser. Præstens rolle
er at lytte, trøste og hjælpe det enkelte
menneske netop der, hvor det er – i en
afklarende, hjælpende eller trøstende
samtale.
Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har
alle tavshedspligt.
KONTAKT | INFORMATION
Kirkekontor & personregistrering
Frihavnskirken og Lutherkirken har fælles kirkekontor og personregistrering i Lutherkirken.
Kontorets åbningstid er
mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt
onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Kirkekontor og
personregistrering
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: fnie@km.dk
Sognets kirketjenere
I Rosenvængets Sogn er
der fire kirketjenere, som
arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken:
- Ulla Hjorth Nielsen
- Kirsten Schultz Hansen
- Martin Anker Madsen
- Andreas Esmann-Jensen
Træffes telefonisk og i
Luther Kirken tirsdag til
fredag kl. 10:00 - 14:00.
Henvendelser foretages
på telefon, email og ved
fremmøde i Lutherkirken i
ovennævnte tidsrum.
Fakta om sognet
Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra
tidligere i 1912 - 1931 hvor en opdeling
af Skt. Jakobs Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed
Rosenvænget. Derfor navnet Rosenvængets Sogn, som indtil 30. november
2008 alene omfattede Lutherkirken.
Flytning af Frihavns Sogns personregistrering gældende fra 11. september
til 1. søndag i advent 2008 blev af de
Telefon: 3542 1743
Email: aja@rvsogn.dk
involverede parter underskrevet den 11.
september 2008. Davids Sogn, Frihavns
Sogn og Rosenvængets Sogn blev sammenlagt og oprettet som ét sogn kaldet
Rosenvænget Sogn fra søndag den 30.
november 2008.
Rosenvængets Sogn svarende til det
oprindelige Frihavns Sogn (Frihavnskirken) og det oprindelige Rosenvængets
Sogn (Lutherkirken) blev fra den 1.
januar 2012 et selvstændigt sogn.
37
KONTAKT
Sognets præster og kirkemusikere
Sognepræst og
kirkebogsførende
Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Email: ltv@km.dk
Træffes bedst telefonisk
mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt
tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Kristine Gustav
2100 København Ø
Telefon: 2140 3513
Email: kng@km.dk
mandag til torsdag
kl. 8:00 - 9:00.
Fredag er fridag.
Sognepræst
Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
Email: rj@km.dk
tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00.
Mandag er fridag.
LÆS MERE OM SOGNETS PRÆSTER PÅ: ROSENVAENGETSSOGN.DK > KIRKER > PRÆSTER
Organist
Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Email: ebr@rvsogn.dk
Organist
Morten Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email: frihavnskirkemusik
@rvsogn.dk
Korleder
Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Email: mlo@rvsogn.dk
LÆS MERE OM SOGNETS KIRKEMUSIKERE PÅ: ROSENVAENGETSSOGN.DK > KIRKER > KIRKEMUSIKERE
38
KONTAKT
Sognets menighedsråd
MENIGHEDSRÅD
Kasserer Anders Aarup
Claus Gammelby Hansen
Rosenvængets Sogn
Willemoesgade 62, st.th.
Lindenovsgade 17, 1.tv.
2100 København Ø
2100 København Ø
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Email: cgh@snirkel.dk
Telefon: 3542 1743
Email: anders.aarup@mail.tele.dk
Ivan Rod
Email: 7043@sogn.dk
Kontaktperson Peter Haystrup
Carl Johans Gade 6, 2.th.
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2100 København Ø
SEKRETÆR
2770 Kastrup
Telefon: 2170 0858
Ulla Hjorth Nielsen
Telefon: 2382 6182
Email: co.ivan.rod@gmail.com
(ikke medlem af menighedsrådet)
Email: peter@haystrup.dk
Kate Lefevre Schøtt Jensen
2100 København Ø
Bygningskyndig Jan Jull Nielsen
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
Telefon: 3542 1743
Classensgade 5, 1.tv.
2100 København Ø
Email: aja@rvsogn.dk
2100 København Ø
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
Træffes telefonisk og i Luther
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
4500 Nykøbing Sj.
Kirken tirsdag til fredag kl.
Email: jan@janjull.dk
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
10:00 - 14:00.
Email: schoett@pc.dk
Amanda Brunbech Norsker
Arendalsgade 8, 2.th.
Kirsten Bille
MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER
2100 København Ø
Odensegade 26, st.
Telefon: 4162 6285
2100 København Ø
(14 medlemmer)
Email: amanda.norsker@gmail.com
Email: fotograf@kirstenbille.dk
Formand Michael Thormann
Anders Gustav Svendsen
Lars Hedemark
Slagelsegade 6, 4.sal
Gl. Kongevej 123, 3.th.
Slagelsegade 7, 3.tv.
2100 København Ø
1850 Frederiksberg C
2100 København Ø
Telefon: 3135 1440
Telefon: 2261 6608
Telefon: 2757 0705
Email: mt@thormann.biz
Email: svendsen@inbound.dk
Email: lars.hedemark@hotmail.com
Næstformand Allan Olsen
Benedikte Sveigaard
Stine Rothe
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
Vangede Bygade 72, 1.mf.
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2860 Søborg
2820 Gentofte
2400 København NV
Telefon: -
Telefon: 2621 3067
Email: prinsessekilling@gmail.com
Email: tjallan6@hotmail.com
E:benedikte.sveigaard@hotmail.dk
LÆS MENIGHEDSRÅDSREFERATER PÅ: ROSENVAENGETSSOGN.DK > SOGNET > MENIGHEDSRÅDSREFERATER
39
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk

Kirkeblad, APRIL 2016

Transcription

Similar documents

DOWNLOAD - Rosenvængets Sogn

Kirkeblad, JULI - AUGUST 2016

Gennemse Lærerens håndbog 3. klasse

Rosenvængets Sogn