Study-guide for Modul 1: Liv, sundhed og sygdom

Transcription

/g2Titel
Authors
Version
Date
Studie-guide for Medicin
Modul B1 – Celler og væv
Rigmor Jepsen og Ulla G. Friis
16.08.2016
Indhold:
1.
Om studie-guiden ............................................................................................... 2
Formålet med denne studie-guide ...................................................................... 2
Opbygningen af denne studie-guide................................................................... 2
2.
Om modul 1: Celler og væv ................................................................................ 2
De tre spor ......................................................................................................... 3
Skema ............................................................................................................... 3
Underviserne ..................................................................................................... 3
Undervisningssekretær ...................................................................................... 4
Modulbestyrer .................................................................................................... 4
Undervisningslokaler .......................................................................................... 4
Modulets varighed.............................................................................................. 4
Lærebøger – Bogindkøb .................................................................................... 4
3.
Kompetencetermer............................................................................................. 5
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 5
Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: ............................ 6
4.
Studieordningens mål for modulet ...................................................................... 6
5.
Evaluering af modulet......................................................................................... 7
6.
Ugeplaner .......................................................................................................... 8
Moduluge 1 (uge 35) ......................................................................................... 8
Moduluge 2 (uge 36) ....................................................................................... 10
Moduluge 3 (uge 37) ....................................................................................... 12
Moduluge 4 (uge 38) ....................................................................................... 13
Moduluge 5 (uge 39) ....................................................................................... 14
Moduluge 6 (uge 40) ....................................................................................... 15
Moduluge 7 (uge 41) ....................................................................................... 17
Uge 42 er efterårsferie ..................................................................................... 17
Moduluge 8 (Uge 43) ...................................................................................... 18
Moduluge 9 (Uge 44) ...................................................................................... 18
7.
Eksamen .......................................................................................................... 19
Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg. .............................................. 22
Appendix 2: Liste over modulets læringsmål ........................................................... 25
1.
Om studie-guiden
Formålet med denne studie-guide
Studie-guiden er dit ”orienteringskort” til din uddannelse – dvs. den beskriver, hvor du
starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge
(undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til
eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette ”udstyr” (anbefaler
litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske
oplysninger, du har brug for.
Pensum til den skriftlige eksamen er på knapt 400 sider, så det er vigtigt, at
du kommer i gang med at læse grundigt allerede fra dag ét . Så følg studie-guidens
læseanvisninger. De vil hjælpe dig til hurtigt at udvikle en god studieteknik og
dermed hjælpe dig godt i gang med et vellykket studium.
Opbygningen af denne studie-guide
Studie-guiden indledes med en kort beskrivelse af Modul 1, således som den
fremgår af studieordningen. Herefter følger oplysninger om:
modulets varighed, skema, undervisere, adresser på vigtige kontaktpersoner, kort
over dine undervisningslokaler, beskrivelse af kompetencetermer, anvendte
lærebøger samt beståelseskrav/eksamen. Resten af studie-guiden beskriver dine
aktiviteter på ugebasis
Ugeplaner
For hver uge angives
 Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet
 Ugens hold- og/eller gruppetimer med henvisning til aktiviteterne i disse timer
 Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen
 Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter
 Læringsmål for undervisningen
NB!: Du finder en komplet liste over læringsmål sidst i dette dokument.
Læringsmålene beskrives ved hjælp af nogle kompetencetermer (se
definitionerne nedenfor). NB vigtigt !!! Pas på med at fortolke læringsmålene for
snævert. En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter
kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene. Husk også, at du skal være i
stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder.
Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet de er ikke til at læse efter undervejs!
2.
Om modul 1: Celler og væv
I dette modul bygges der videre på den almene viden, du har om den menneskelige
organisme. Modulet sætter rammerne for, hvorledes studiet foregår og giver dig et
perspektiv på, hvad uddannelsen fører til. I dette modul introduceres du til en
grundlæggende videnskabelig forståelse for forudsætningerne for liv og for evolution,
og du lærer, at der er en sammenhængende struktur og orden, som er grundlaget for
liv. Du bliver udfordret til at reflektere over hvad liv, sundhed og sygdom er og til at
forstå biologisk variation.
2
De tre spor
I løbet af modulet synliggøres det for dig, at uddannelsen omfatter 3 spor: et
biomedicinsk spor, et akademikerspor og et professionsspor.
Undervisningen i de tre spor vil ske integreret og sideløbende gennem hele studiet.
Biomedicinsporet i Modul 1 (7 ECTS point)
Biomedicinsporet giver dig en indførsel i basal cellulær biologi og vævslære (almen
histologi). Her introduceres du til princippet om livscyklus som udgangspunktet for
studiets tilrettelæggelse og at studiet fordrer indsigt i et kontinuum fra molekyler og
membraner, over celler, væv, organer, systemer til individer og grupper.
Akademikersporet i Modul 1 (5 ECTS point)
I akademikersporet trænes du i informationssøgning, og du får gode forudsætninger
for udvikling af en hensigtsmæssig studieteknik og læringsstrategi. I modulet skal du
derudover lære at anvende informations- og læringskompetence med
projektplanlægning og artikellæsning for at kunne udfærdige en studiestartsopgave.
Professionssporet i Modul 1 (3 ECTS point)
I professionssporet lærer du at give livreddende førstehjælp, herunder genoplivning.
Dette kursus afsluttes med en praktisk prøve.
Vægtning mellem de tre spor: I Modul 1 er vægtningen mellem de 3 spor
fordelt sådan, at akademikersporet og professionssporet fylder mest i begyndelsen af
modulet, mens biomedicinsporet fylder mest i slutningen af modulet.
Skema
Undervisningen gives som forelæsninger (alle studerende) (F); Holdtimer (i alt 5-6 hold
med ca. 40 studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt 15-18 grupper med ca. 10-15
studerende) (G).
Du finder dit eget skema via http://bbmobile.sdu.dk/. Du kan hente skemaet så snart
du er blevet hold/gruppesat. Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold
eller grupper. Lokalerne er ganske enkelt ikke store nok!
Underviserne
I dette modul vil du bl.a. møde følgende:
 Tina Kold Jensen, professor, Miljømedicin og Epidemiologi, Institut for
Sundhedstjenesteforskning (IST). E-mail: tkjensen@health.sdu.dk
 Torben Barington, professor, Klinisk Immunologi. E-mail:
barington@dadlnet.dk
 Morten Sodemann, klinisk lektor, Intern Medicin, OUH. E-mail:
msodemann@health.sdu.dk
 Phillippe Grandjean, professor, IST. E-mail: pgrandjean@health.sdu.dk
 Uffe Gaden, IT-medarbejder. E-mail: ugaden@health.sdu.dk
 Kaare Christensen, professor, IST – Epidemiologi. E-mail:
kchristensen@health.sdu.dk
 Lars Bruun Larsen, projektkoordinator, DAK-E, IST. E-mail:
lblarsen@health.sdu.dk,
 Astrid Giséle Veloso, videnskabelig medarbejder, Almen Praksis, IST. E-mail:
agveloso@health.sdu.dk
3











Stefan Jensen, 1. Reservelæge, Ortopædkirurgisk Kolding. E-mail:
Stefan.Jensen@rsyd.dk
Jens Schierbeck, overlæge, Anæstesiologi, e-mail: Jens.schierbeck@rsyd.dk
Thomas Strøm, overlæge, Anæstesiologi, e-mail: Thomas.stroem@rsyd.dk
Jonas Heilskov Graversen, lektor, Cancer & Inflammation, Institut for
molekylær Medicin (IMM). E-mail: jgraversen@health.sdu.dk
Henrik Schmidt, overlæge, Anæstesiologi, OUH. E-mail:
henrik.schmidt@ouh.regionsyddanmark.dk
Palle Toft, professor, Anæstesiologi, OUH. E-mail:
palle.toft@ouh.regionsyddanmark.dk
Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær
Medicin (IMM). E-mail: mmeyer@health.sdu.dk
Annette Møller Dall, lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM. E-mail:
amdall@health.sdu.dk
Ulrike Steckelings, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM,
usteckelings@health.sdu.dk
Ulla G. Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM. E-mail:
ufriis@health.sdu.dk
Ph.d.-studerende, post. doc’s og instruktorer på nogle holdtimer
Undervisningssekretær
Rigmor Jepsen, Neurobiologisk Forskning, IMM, Campus
Telefon: 65502332; e-mail: rjepsen@health.sdu.dk
Rigmor har svar på alle dine praktiske spørgsmål vedrørende undervisning og
eksamen. Træffetid: dagligt mellem kl. 9.30 - 13
Modulbestyrer
Ulla G. Friis, lektor, Kardiovaskulær og Renal Forskning, IMM.
Telefon: 65503754; e-mail: ufriis@health.sdu.dk
Undervisningslokaler
Oversigt over undervisningslokalerne på Campus finder du på
http://sdu.dk/servicenavigation/left/Vejviser/Odense
Oversigt over undervisningslokalerne i Klinikbygningen finder du på
http://www.sdu.dk/servicenavigation/left/Vejviser/Odense/Klinikbygningen
Første gang et undervisningslokale er nævnt her i studie-guiden, er det nævnt som
et link, der viser dig, hvor du finder lokalerne.
Modulets varighed
Modul 1 varer fra den 1. september (uge 35) til den 4. november (uge 44), hvor uge
44 er eksamensuge. Der er ingen undervisning i uge 42. Der er eksamen i modulets
biomedicinske spor den 1. og 2. november. Der er praktisk prøve i modulets
professionsspor den 3. eller 4. november. Du vil ca. 5 dage før eksamen få nærmere
besked om tidspunkt og lokale via eksamensmappen på e-learn. Du kan ikke selv
vælge eksamensdag og -tid.
Lærebøger – Bogindkøb
I dette modul skal du bruge følgende bøger:
 Berne & Levy, Physiology. Elsevier, 6th updated ed., 2009
 Brüel, Annemarie; Christensen, Erik Ilsø m.fl.: Genesers histologi. 1.
udgave, Munksgaard 2012
4


Stryhn, T. Førstehjælp for sundhedsprofessionelle. FADL’s forlag 2016.
Skolnik, Richard, Global Health 101 (Essential Public Health), 3rd. ed.,
2015, Jones & Bartlett Learning
Bøgerne kan købes i Studenterboghandlen på Campus eller i FADL’s boghandel i
Klinikbygningen i Odense Universitetshospital.
Om valg af lærebog i fysiologi:
Fysiologibogen anvendes i følgende moduler: B1, B2, B5, B6 og B8. Vi anbefaler
”Berne & Levy: Physiology” fordi den på en meget pædagogisk måde formår at
formidle pensum på en grundig og overskuelig måde, uden at være alt for
omfattende. Den student, der ønsker detaljer og teorier (og lækre illustrationer) kan
have glæde af at læse efter ”Boron & Boulpaep: Medical Physiology”, men vær
opmærksom på, at denne bog er meget omfangsrig, og at det derfor kan være
krævende at danne sig det tilstrækkelige overblik.
Om valg af lærebog i histologi:
Histologibogen anvendes i følgende moduler: B1, B5, B6, B7, B8 og B10. Vi
anbefaler ”Genesers Histologi” fordi den er på dansk og formår at formidle pensum
på en grundig og overskuelig måde. Bogen ”Histologi - Tekst & Atlas” fra FADLs
forlag kan anvendes, men indeholder færre detaljer og teori.
For den student, der ønsker en lærebog på engelsk er følgende gode alternativer: ”
Pawlina: Histology, A text and Atlas” fra Walters Kluver eller ”Stevens & Lowe:
Human Histology” fra Elsevier
3.
Kompetencetermer
Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne –
dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende
kompetencetermer:
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Kompetenceniveauer for faglige
og intellektuelle kompetencer
Angive/definere/beskrive/identificere
Forklare/anvende/redegøre for
Analysere/diskutere/vurdere
Kompetenceniveauer
for praksiskompetencer
Deltage/assistere
Udføre under vejledning
Udføre selvstændigt
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og
intellektuelle kompetencer
Niveau 1: Angive, definere etc.
På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne
genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det
sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet.
Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for
På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne
kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte
opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for
processer etc.
Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere
På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende
oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere
komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc.
5
Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet
angives. Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).
Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:
Niveau 1: Deltage/assistere etc.
På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte
opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede
opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel
Niveau 2: Udføre under vejledning etc.
På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner
under vejledning, typisk af en mere erfaren person
Niveau 3: Udføre selvstændigt etc.
På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse
af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig
anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril
håndvask etc.
4.
Studieordningens mål for modulet
BIOMEDICINSPORET
 Beskrive menneskets generelle opbygning og organsystemer.
 Forklare opbygningen af cellemembranen og dens betydning for cellens integritet og
funktion.
 Forklare cellens strukturelle opbygning samt funktion.
 Beskrive opbygningen af menneskets basale væv.
 At give de studerende en introduktion til global sundhed med fokus på tre væsentlige
delområder:
o Den globale sundhedsbyrde (infektionssygdomme, livstilssygdomme,
seksuel og reproduktiv sundhed)
o Miljøforurenende stoffer og miljømæssigt medierede sygdomme
o Migration og sundhed
AKADEMIKERSPORET.
 Anvende centrale bibliografiske databaser og relevante søgeværktøjer til at
gennemføre systematiske og målrettede informationssøgninger.
 Foretage begrundede valg af artikler og andre informationstyper
 Problematisere og konkludere på de valgte artikler/informationer
 Bruge relevante it-faciliteter
 Arbejde selvstændigt og sammen med andre om løsning af faglige opgaver
 Fremlægge mundtligt og skriftligt, herunder opfylde formmæssige krav vedr.
referencer og litteraturlister
 Demonstrere begyndende erfaring med artikellæsning
 Demonstrere evne til kritisk vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsresultater
PROFESSIONSSPORET.
 Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere sammensatte
situationer, hvor førstehjælp er påkrævet
 Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning
 Yde basal præhospitalsbehandling
 Samarbejde om en praktisk situation
 Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale område
6
5.
Evaluering af modulet
Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med
evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil så vidt
muligt blive justeret på baggrund af evalueringerne – primært til glæde for de
studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i
dette arbejde — evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme.
7
6.
Ugeplaner
Moduluge 1 (uge 35)
Torsdag den 1. september 2016: Første dag på studiet 
Lokale: U1
08.15 – ca. 08.40:
Velkomst ved modultovholder for modulet Ulla G. Friis, dekan
Ole Skøtt, studieleder for medicin Niels Illum og studieleder for
klinisk biomekanik Henrik Hein Lauridsen.
08.40 – ca. 09.15:
Introduktionsforelæsning om bachelorstudiet ved professor, dr.
med. Torben Barington, Klinisk Immunologi, OUH.
09.15 – ca. 09.45:
Introduktionsforelæsning om studiestartsopgaven ved
professor Tina Kold Jensen
09.45 – ca. 10.00:
Inddeling i grupper ved Ulla G. Friis, der er ansvarlig for de
faglige tutorer.
10.00 – 13.00: Du mødes med din studiestartsgruppe og med din tutor. Du får
lejlighed til at hilse på din gruppe og derudover bliver der også tid til en kort
rundvisning. De første gruppetimer anvendes til præsentation af emnet for din
opgave. Opgaveformuleringer er allerede tilgængelige. Du finder nærmere
oplysninger herom på e-learn.sdu.dk. Gå til mappen med ”Materialer vedr.
studiestartsopgaven”. Mappen ligger under ”Akademiker” i rummet ”Modul 1 – Celler
og væv”. Herefter begynder det praktiske opgavearbejde med etablering af
arbejdsgrupper, aftaler om mødetidspunkter o. lign.
14.15 – 15.00: Forelæsning om IT på SDU (se nedenfor)
Forelæsning: IT på Syddansk Universitet (SDU)
Introduktion til – og mulighed for at stille spørgsmål om de it-muligheder, som SDU
tilbyder, herunder wifi, mail, selvbetjening, e-learn.sdu.dk/Blackboard. Også lidt om
it-sikkerhed og andre gode råd. Herudover en kort orientering om digitale eksaminer
på studiet.
Tid og sted: torsdag, klokken 14.15-15.00 i U1
Spor: Akademikersporet
Forelæser: Uffe Gaden/IT - Service
Læringsmål: Ingen
Forberedelse: Ingen
Resten af uge 35
Forelæsninger:
Forelæsning P1. Akut beredskab
Du begynder på kurset i Akut Beredskab, der i de første timer (udover førstehjælp)
også omhandler præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i
Danmark.
Tid og sted: fredag, klokken 08.15-11.00 i lokale U1.
Spor: Professionssporet
Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH
Læringsmål: P1-P8
Forberedelse: Find de relevante sider i lærebogen Førstehjælp ved hjælp af
ovenstående læringsmål.
8
Forelæsning A2. Cytologi: Cytoplasma og organeller
Tid og sted: fredag, klokken 13.15-15.00 i U1
Spor: Biomedicinsporet
Forelæser: Annette Møller Dall
Læringsmål: A2-A16.
Forberedelse: Genesers histologi: Kapitel 1 (15-22 (til Aminosyrer)), kapitel
3 (63-74 (til Proteinsyntese)) og kapitel 3 (79-99 samt 101-112). Afsnittet om
centrosomer og centrioler dækkes i forelæsning A3.
Om læsehenvisninger til Genesers histologi kapitel 1-4: Undervisning i biokemi og
molekylærbiologi finder sted i modul B3, der bruger en anden lærebog. De afsnit i
Geneser, der omhandler biokemi og molekylærbiologi kan derfor springes over.
9
Moduluge 2 (uge 36)
Forelæsninger:
Forelæsning A1. Anatomi: Menneskets opbygning fra celle til organ
Du introduceres til menneskets opbygning fra celle til organsystemer.
Tid og sted: mandag, klokken 12.15-14.00 i U1
Forelæser: Morten Meyer
Læringsmål: A1
Forberedelse: ingen
Forelæsning A3.
Cellekerne, cellecyklus og celledeling.
Tid og sted: tirsdag, klokken 010.15-12.00 i U1.
Forelæser: Jonas Heilskov Graversen
Læringsmål: A17-A23
Forberedelse: Genesers histologi: Kapitel 3 (99-101), kapitel 4 (113-119 (til
Gentransskription), 125-126 (til ”At nucleolus…”), 128-132 og 139-150).
Kromosomer og kromosomanomalier er først pensum i modul B4.
Forelæsning P2. Akut beredskab.
Tid og sted: torsdag, klokken 15.15-18.00 i lokale U1.
Spor: Professionssporet
Forelæser: Ortopædkirurgi, OUH
Læringsmål: P9-P11
Forberedelse: Find de relevante sider ved hjælp af ovenstående læringsmål.
Forelæsning A4. Histologi: Epithel og kirtler
Timerne omhandler histologiske metoder samt epithel og kirtelvæv.
Tid og sted: fredag, klokken 12.15-14.00 i U1.
Forberedelse: Genesers Histologi: kapitel 2 (Histologiske metoder), kapitel 6
(Epithel) og kapitel 7 (Kirtler og sekretion - siderne 185 - 195).
Holdtimer:
Holdtimer i cytologi:
I denne uge har du 6 holdtimer i cytologi (Cyt1-3). Du finder opgaverne til disse timer
på e-learn.sdu – i mappen ”Holdundervisning”. Vi forventer, at du har forsøgt at løse
opgaverne hjemmefra.
Holdtimer - studiestartsopgaven:
Der er ikke skemalagt holdundervisning i forbindelse med studiestartsopgaven, - det
aftaler I selv med Jeres faglige tutor. MEN:
NB!!!! Deadline: senest tirsdag kl. 12.00 skal hver arbejdsgruppe aflevere et udkast til
problemformuleringen i Modul B1-rummet.
Problemformuleringen skal udover formuleringen af det problem, der ønskes undersøgt
nærmere, også indeholde mindst 10 linjers baggrund for, hvorfor denne problemformulering
er valgt, dvs. baggrund for valg af dette emne (hvad viser tidligere undersøgelser om emnet)
samt en kort redegørelse for, hvordan problemet ønskes undersøgt nærmere (hvilken type
undersøgelse, blandt hvilken gruppe, hvor mange, hvor lang follow-up osv.).
10
Resten af modulets gruppetimer giver grupperne en chance for at mødes med tutor
og supervisorer for at få hjælp til de forskellige trin i arbejdet med
studiestartsopgaven, såsom at lave en god problemformulering, lave en god
søgestrategi, udvælge litteratur osv. Herudover forventes alle arbejdsgrupper at
mødes efter behov.
Tip! Den færdige studiestartsopgave skal være vedlagt en udfyldt litteratursøgningstjekliste,
som dokumenterer jeres litteratursøgning, herunder hvordan I har søgt litteratur (fx hvilke
søgeord, hvilke databaser og søgeværktøjer), hvilke resultater I har fået, og hvordan I har
udvalgt den litteratur, I bruger i opgaven. Tomme tjeklister, klar til udfyldelse, hentes på elearn i rummet Modul 1 > Akademiker.
I skal via studiestartsopgaven (dvs. gennemgående i den samlede opgave, i den afsluttende
præsentation samt i den udfyldte tjekliste) dokumentere, at I som minimum kan anvende de
metoder og begreber, der behandles i B!NKO modul 1-3.
Diverse (ikke-skemalagte) hold/gruppetimer til studiestartsopgaven
Du arbejder videre med studiestartsopgaven både med faglig tutor og med
vejledning hos supervisor (1 time). I aftaler selv hvor og hvornår med tutor og
supervisor.
NB! Vigtig deadline: senest onsdag kl. 12.00 skal alle arbejdsgrupper give
konstruktiv kritik af deres ”makkergruppes” udkast til problemformulering.
Arbejdsgruppe 1a giver kritik til arbejdsgruppe 1b og omvendt. Kritikken placeres i
relevant konference i Modul B1-rummet som et svar på det indlæg, der indeholder
makkergruppens udkast til problemformulering.
NB! Vigtig deadline. Gruppens reviderede udkast til problemformulering skal være
lagt på e-learn senest fredag kl. 12.00. Sammen med den reviderede
problemformulering kan der postes spørgsmål til supervisor. Problemformulering og
evt. spørgsmål vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant diskussionsforum i
Modul-1-rummet.
Studerende, der ønsker vejledning, skal først deltage i workshop om artikelsøgning. I
forbindelse med workshoppen kan man få individuel eller gruppe-vejledning.
Tilmelding er via http://www.videncentret.dk/Undervisning og
https://rsd.plan2learn.dk/KursusTilmelding2.aspx?id=139774
Er det ønskede kursus overtegnet kan du evt. kontakte b.alving@videncentret.sdu.dk .
NB! Vigtig deadline: Senest 3 dage (mandag i næste uge) efter mødet med supervisor skal
den endelige problemformulering være lagt på e-learn.
Den udfyldte litteratursøgningstjekliste skal vedlægges den færdige
studiestartsopgave, når den afleveres.
11
Moduluge 3 (uge 37)
Forelæsninger:
Forelæsning: Information ved faglig vejleder for medicin
Nyttig studieinformation ved faglig vejleder for medicin. De faglige vejledere for
klinisk biomekanik vil afholde separat information vedr. klinisk biomekanik. De
studerende ved klinisk biomekanik vil blive informeret direkte om tid og sted.
Forelæsning A5. Histologi: Bindevæv, fedt, blod og knoglemarv
Forberedelse: Genesers Histologi: kapitel 8 (Bindevæv), 9 (Fedtvæv), 10
(Blod) og kapitel 11 (Knoglemarv). Bare rolig, det er kun 50 sider.
Forelæsning F1. Introduktion til global sundhed.
Tid og sted: fredag, klokken 10.15 – 12.00 i U1.
Spor: biomedicinsporet
Forelæser: Morten Sodemann
Læringsmål: G1-G4 samt G9-G11.
Forberedelse: Skolnik, kapitlerne 4-6 (siderne 71-136). Powerpoint slides kan
ses på e-learn. Video interviews om global sundhed kan ses på
www.globalhealthminders.dk.
Holdtimer:
Holdtimer i histologi:
I denne uge har du 3 x 2 holdtimer i histologi (Hist1-3). Hist1: Introduktion til
lysmikroskopet, øvelser i brug af lysmikroskopet, forstå forstørrelser og cellernes og
kernens størrelse. Nogle af opgaverne i Hist-timerne kan kun løses i forbindelse med
mikroskopering af præparater, andre kan løses uafhængigt af et mikroskop. Vi
forventer, at du har forsøgt at løse disse opgaver hjemmefra. Du finder materiale til
disse timer på e-learn.sdu – i mappen ”Holdundervisning”.
Alle de histologiske præparater er scannede og ligger på http://micro.sdu.dk
Det kan med fordel anvendes til selvstudium.
Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 37-39.
Holdtimerne (4 timer) finder sted i Klinikbygningen. Disse timer bruges på praktiske
øvelser af bl.a. basal genoplivning af patient med hjertestop og kunstig ventilation.
Læs i bogen. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P12-17. Og besøg
disse hjemmesider:
http://www.erc.edu/index.php/guidelines_download/enchangeMode=view
http://www.genoplivning.dk
som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning.
Diverse (ikke-skemalagte) hold/gruppetimer til studiestartsopgaven
NB! Vigtig deadline: Mandag skal den endelige problemformulering være lagt på e-learn.
12
Moduluge 4 (uge 38)
Forelæsninger:
Forelæsning F2. Alder, køn og sundhedsvidenskab
Forelæser: Kaare Christensen
Læringsmål: G14-G16
Forberedelse: Ingen
Forelæsning A6. Histologi: Skeletvæv
Tid og sted: onsdag, klokken 08.15-10.00 i U1.
Forberedelse: Genesers Histologi: Kapitel 12 (siderne 257-280).
Led er først pensum i modul B2.
Forelæsning C1. Gradienter, transportformer og Nernst ligningen
Tid og sted: torsdag, klokken 10.15-12.00 i U1
Spor: Biomedicinspor
Forelæser: Ulla G. Friis
Læringsmål: C1-C12
Forberedelse: Kapitel 1 (side 5-15) i lærebogen: Physiology (Berne & Levy).
Forelæsning C2. GHK-ligningen. Volumenregulation.
Tid og sted: fredag, klokken 10.15-12.00 i U1
Forberedelse: Du har læst Kapitel 1 (side 15-19) og Kapitel 2 (side 20-28) i
lærebogen Physiology (Berne & Levy).
Holdtimer:
Du arbejder videre med studiestartsopgaven.
Tip! Den færdige studiestartsopgave (samt evt. skriftligt materiale, der bruges ved
præsentationen) skal indeholde korrekte referencer i teksten samt korrekt litteraturliste. I skal
via studiestartsopgaven dokumentere, at I som minimum kan anvende de metoder og
begreber, der behandles i B!NKO modul 4.
I denne uge har du 6 holdtimer i histologi (Hist4-6). Du finder materiale til disse timer
på e-learn.sdu.
Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 37-39. Se under
uge 37 for læringsmål etc.
13
Moduluge 5 (uge 39)
Forelæsninger:
Forelæsning C3. Transepithelial transport og aktionspotentialer.
Tid og sted: onsdag, klokken 10.15-12.00 i U1
Forberedelse: Du har læst Kapitel 2 (side 28-33) og Kapitel 5 (siderne 65 –
77) i lærebogen Physiology (Berne & Levy).
Forelæsning P3. Akut beredskab
Tid og sted: torsdag, klokken 15.15-18.00 i lokale U1
Spor: Professionsspor
Forelæser: Anæstesiafdelingen, OUH
Læringsmål: P23-P26
Forberedelse: Find relevante sider i lærebogen via ovenstående læringsmål.
Forelæsning F3. Miljøbetingede sygdomsårsager
Tid og sted: fredag, klokken 10.15 – 12.00 i U1.
Forelæser: Philippe Grandjean
Læringsmål: G5-G8 samt G12-G13
Forberedelse: Skolnik, kapitel 7 (siderne 141 – 157).
Supplerende litteratur: WHO: Preventing disease through healthy environments.
www.who.int/quantifying_ehimpacts/publications/preventingdisease/en/
Holdtimer:
Du arbejder videre med studiestartsopgaven.
NB! Vigtig deadline. Den endelige studiestartsopgave skal afleveres på e-learn.sdu.dk
senest tirsdag kl. 12.00. Opgaven vedlægges et indlæg i gruppens tråd i relevant
diskussionsforum i Modul 1-rummet.
NB! Vigtig deadline. Torsdag eller fredag (29. eller 30. september) skal du fremlægge og
forsvare din studiestartsopgave sammen med din gruppe. Præstationen bedømmes med
godkendt/ikke godkendt.
I denne uge har du 6 holdtimer i histologi (Hist7-9). Du finder materiale til disse timer
på e-learn.sdu.
Holdtimer i Akut Beredskab I. Disse timer afholdes i ugerne 37-39. Se under
uge 37 for læringsmål etc.
Holdtimer i Akut Beredskab II. Disse timer afholdes i ugerne 39, 40, 41 og 43.
Holdtimerne (4 timer) finder sted i Klinikbygningen.
Læs i bogen: Førstehjælp. Vælg relevante sider ved hjælp af læringsmålene P18-22.
Og besøg disse hjemmesider:
http://www.erc.edu/index.php/guidelines_download/enchangeMode=view
http://www.genoplivning.dk
som adgang til opdaterede retningslinjer for basal og avanceret genoplivning.
14
Moduluge 6 (uge 40)
Forelæsninger:
Forelæsning Pharm1. Introduktion til farmakologi. Forelæsningen introducerer
dig til farmakologi og forklarer processen bag lægemiddeludvikling fra identifikation af
et nyt lægemiddel-target til godkendelse af et nyt lægemiddel til klinisk brug.
Tid og sted: tirsdag, klokken 09.15-10.00 i U1
Forelæser: Ulrike Steckelings
Læringsmål: N1-N3
Forberedelse: Ingen. MEN: Denne time er en meget vigtig introduktion til den
farmakologi, der kommer i de efterfølgende moduler.
Forelæsning A7. Histologi: Muskelvæv og nervevæv
Forberedelse: Genesers Histologi: Kapitel 13 og kapitel 14 (siderne 315-344,
347-352). Det autonome nervesystem er først pensum på senere moduler.
Forelæsning F4. Hvad fejler danskerne og hvad dør de af.
Tid og sted: onsdag, klokken 8.15-10.00 i U1
Forelæser: Astrid Gisèle Veloso og Lars Bruun Larsen
Læringsmål: G14-G16
Forberedelse og pensum:
 Juel K. (2008) Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med
Sverige – hvad betyder alkohol og rygning?, Ugeskriftet for læger 170/33
 Brønnum-Hansen H. (2006) Sociale forskelle i udviklingen af danskernes
dødelighed, Ugeskriftet for læger 168/21
 Forelæsningsslides – lægges på Blackboard efter forelæsningen
Hold/gruppetimer:
I denne uge har du 4 holdtimer i histologi (Hist10-11). Du finder materiale til disse
timer på e-learn.sdu..
Holdtimer i cellefysiologi:
I denne uge har du 4 holdtimer (Fys1 og Fys2) med opgaver (tidligere
eksamensopgaver). Du finder opgaverne på e-learn.sdu. Opgaverne vil blive lagt i
mappen senest ugen før undervisningens afholdelse.
Forberedelse til Fys1 og Fys2: Besvar/løs opgaverne hjemmefra. Mange af
opgaverne er regneopgaver, så: Husk lommeregner på din computer til disse
holdtimer. NB: Til den endelige eksamen må kun bruges den lommeregner, der
følger med din computer (Videnskabsversionen). Det er derfor vigtigt, at du allerede
nu kommer i gang med at bruge den!!!!!
Gruppetimer i cellefysiologi:
I denne uge har du også 2 gruppetimer: Fys-Gr-1. Du finder nærmere oplysninger
om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen ”Holdundervisning”. Der er afsat i
alt 4 timer til løsningen af disse opgaver, så der er masser af tid! Undervisningen
15
med computersimulering finder sted i ”Vådsalen” (UIT). Du finder UIT ved at gå forbi
døren til U12A (histologisalen) og gennem døren for enden af udstillingslokalet. Drej
til venstre (du kan ikke andet ) ca. 2 meter og ind af døren (brug dit studiekort for
adgang). Herinde finder du på højre hånd vores computerrum UIT. Det er meningen,
at I skal arbejde selvstændigt ved computerne. Beskrivelsen af opgaverne til disse
timer er særdeles detaljerede. Der kan være ikke-dansktalende instruktorer til stede,
og de vil krydse af i Jeres resultatskema og være behjælpelige, såfremt der er
problemer med software. De vil derimod ikke varetage en egentlig undervisning.
Se under uge 39 for læringsmål etc.
16
Moduluge 7 (uge 41)
Forelæsninger:
Forelæsning C4. Iontransportører og repetition.
Tid og sted: tirsdag, klokken 10.15-12.00 i U1
Forberedelse: ingen
Hold/gruppetimer:
Gruppetimer i cellefysiologi:
I denne uge har du også 2 gruppetimer: Fys-Gr-2. Du finder nærmere oplysninger
om aktiviteterne i disse timer ved at kigge i mappen ”Holdundervisning”. Husk
lommeregner til disse gruppetimer.
I denne uge har du 2 holdtimer (Fys3). Du finder opgaverne på e-learn.sdu.
Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse.
Forberedelse: opgaverne er bl.a. regneopgaver, der forventes løst hjemmefra. Husk
lommeregner til disse holdtimer.
I denne uge har du 2 holdtimer i histologi (Hist12). Du finder materiale til disse timer
på e-learn.sdu.
Uge 42 er efterårsferie
17
Moduluge 8 (Uge 43)
Forelæsninger: ingen
Hold/gruppetimer:
I denne uge har du 2 holdtimer: Fys4. Du finder opgaverne på e-learn.sdu.
Opgaverne vil blive lagt i mappen senest ugen før undervisningens afholdelse.
Forberedelse: opgaverne er bl.a. regneopgaver, der forventes løst hjemmefra. Husk
lommeregner til disse holdtimer.
I denne uge har du 2 holdtimer i histologi (Hist13). Hist13 bruges på repetition samt
en ”prøve-spot”, så du er forberedt på denne prøveform.
Moduluge 9 (Uge 44)
Denne uge er eksamensuge. Der er eksamen i modulets biomedicinske spor den 1.
og 2. november. Eksamen er en skriftlig eksamen samt en spot-eksamen (med
histologipræparater og billeder). Den skriftlige eksamen er en 4 timers skriftlig
eksamen bestående af multiple choice opgaver (MC), beregnings- og/eller korte
essayopgaver, mens spoteksamen er en 20 minutters eksamen med 10 stande (hvor
du har 2 minutter til hver stand). Efter spoteksamen bliver du lukket inde i U1, indtil
alle har været igennem spotten. Der gives én samlet karakter for prøven.
Spoteksamen vægtes med 20 % og den skriftlige eksamen med 80%. Den endelige
karakter beror på en helhedsvurdering.
Der er eksamen i modulets professionsspor den 3. og 4. november. Denne eksamen
er en praktisk prøve med handlebane. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og –tid.
Du vil i god tid (ca. 5 dage før eksamen) få nærmere besked om tidspunkt og lokale
via e-learn. Du kan ikke selv vælge eksamensdag og – tidspunkt.
18
7.
Eksamen
Før og under eksamen:
-
-
Eksamen varer 4 timer.
Du skal medbringe studiekort til eksamen.
Mobiltelefoner skal slukkes og afleveres inden eksamen.
Til eksamen må kun bruges den lommeregner, der følger med din computer
(Videnskabsversionen).
Du skal være klar i eksamenslokalet 1 time før eksamensstart med mindre andet
er angivet.
Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt.
Denne eksamen overvåges af programmet Exam Monitor, der er et lille program
som logger, hvilke programmer du bruger på din computer under eksamen,
samtidig med at din skærm optages. Formålet med Exam Monitor er at
dokumentere, at du kun benytter lovlige hjælpemidler under eksamen.
Denne eksamen vil blive afviklet i det skriveprogram, som du har liggende på din
private computer (eksempelvis Word). Dertil kommer, at du skal kunne indsætte
håndtegnede og / eller håndskrevne formler i din eksamensbesvarelse (der ligger i
dit tekstbehandlingsprogram). Det er tilladt at gøre dette på en af følgende måder:
 Ved hjælp af en digital håndscanner (kan købes i SDU’s boghandel), hvor du
laver din tegning på papir og efterfølgende indscanner den og placerer den
på det rigtige sted i din eksamensbesvarelse. Til denne løsning skal du selv
sørge for vejledninger og sikre, at du er fortrolig med løsningen inden
eksamen. Ældre studerende anbefaler kraftigt denne metode. Scannerens
hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen.
 Gennem programmet SDU Scribble (downloades gratis her – brug version
1,0 BETA 2) i kombination med en digital pen. Vær opmærksom på, at SDU
Scribble indtil videre kun understøtter pennene Staedtler og IRISnotes 2.
 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har tidligere haft vanskeligheder ved
indførelsen af SDU Scribble, men nu anvendes en version af programmet,
som har været anvendt på Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2012 – 2013.
Fakultetet understøtter denne løsning med vejledninger, som du finder her.
Når du trykker på linket, føres du til BlackBoard. Efter at have logget ind så
skal du enrolle dig ved at trykke på krydset i venstre side.
 Ved hjælp af en digital pen, hvor du anvender det software der følger med
den digitale pen. Metoden til dette vil være afhængig af, hvilken digitale pen
du anvender. Du skal derfor selv finde vejledninger og øve dig i brugen af den
digitale pen og medfølgende software.
 Gennem en digitizer eller funktion, hvor du kan tegne direkte på skærmen af
din computer (hvis din computer har den slags udstyr).
Dit valg af metode er ikke endegyldigt. Du må gerne benytte en kombination af
metoderne til eksamen – blot dine digitaliserede tegninger bliver indsat i din
eksamensbesvarelse på en af ovenstående måder. Du må ikke anvende tablet eller
digitalkamera til besvarelsen eller til at overføre tegninger til din besvarelse.
Uanset hvad du vælger er det vigtigt, at du som studerende selv køber en digital
håndscanner eller en digital pen.
Du kan læse mere i Håndbog til studerende om digital eksamen her.
Sørg også for at læse information i eksamensmappen på e-learn.
19
Husk at medbringe ekstra batterier til scanner, pen.
Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen
-
-
-
Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave
(dog ikke SI-enheder).
I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og
antagelser, må du selv anføre dem - det gælder navnlig beregningsopgaver.
Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning.
For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i beregningerne skal
fremgå klart af besvarelsen. Der må således ikke kun anvendes ”solve” –
funktion til beregningerne.
Såfremt tidsnød gør, at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af
værdi, at den principielle fremgangsmåde skitseres.
Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt
formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil
forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne
fortolkning. Ulla G. Friis vil dog gå en runde til alle eksamenslokaler for at
besvare/afhjælpe eventuelle uklarheder vedrørende opgaveformuleringerne.
Denne runde finder sted 1 - 1½ time efter eksamens start. Du skal derfor have
læst sættet grundigt igennem forinden. Der vil herefter kun undtagelsesvist være
mulighed for at tilkalde underviser.
Kommer du i en opgave - selv efter omhyggelig revision af både opgaveteksten
og udregningerne - fortsat til et resultat, som ser mindre sandsynligt ud, bør du
anføre dette i en kort kommentar.
Om spot eksamen
Prøven består af 10 stande med hver 2 mikroskoper eller mikroskop/billede per
stand.
Der er 2 min til rådighed pr. stand.
Når tiden er gået markerer en lyd at alle rykker 1 plads.
Spørgsmål stilles som:
 Anfør diagnose (ex. perifer nerve, tværskåret)
 Anfør vævsdiagnose (ex. hjertemuskulatur)
 Benævn den markerede struktur (f. ex. Indskudsskive/Ebnersk kitlinie)
 a) Benævn det markerede hvide blodlegeme (f.eks. neutrofil granolocyt)
b) Hvor stor en del af de hvide blodlegemer udgør det viste blodlegeme (ca.
60%)
Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen?
Når du har afleveret din besvarelse, fordeles besvarelserne mellem underviserne,
der retter alle deres ”egne” spørgsmål. Du vil få besked om resultatet af din eksamen
senest 4 uger efter afholdelsen af eksamen. Karaktererne kan ses på selvbetjening.
Samtidig vil en rettevejledning (se nedenfor) også lægges på e-learn.
Du kan finde eksempler på eksamenssæt på e-learn. Mappen hedder ”Eksamen” på
e-learn.sdu.dk i rummet ”Modul 1 – Celler og væv”. Det vil give dig en ide om, hvad
der venter dig. En rettevejledning vil også være at finde sammesteds, så du kan få
en idé om, på hvilket niveau vi ønsker opgaverne besvaret. Husk, at en
rettevejledning ikke er det samme som en standardbesvarelse.
20
Generel information
På disse to links kan du få generel information omkring eksamen, eksamensdatoer
og til- og afmeldingsfrister.
Medicin:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/M
edicin_bachelor/Eksamen
Klinisk biomekanik:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Kl
inisk_biomekanik_bachelor/Eksamen
21
Appendix 1 Særlige oplysninger om studiestartsopg.
STUDIESTARTSOPGAVEN OG STUDIEGRUPPER
Første dag på studiet bliver du en del af en studiegruppe på ca.12 personer. Hver
gruppe tildeles en faglig tutor og en supervisor (se senere). Sammen skal I skrive
studiestartsopgaven, hvis mål er at give dig nogle vigtige kompetencer (se senere) til
dit videre studieforløb.
For at det ikke bliver for store arbejdsgrupper, vil I blive underinddelt i 2 subgrupper,
der hver skal aflevere en opgavebesvarelse ud fra samme emne. Gruppens faglige
tutor vil sørge for denne deling og for at I får udleveret materialet til
studiestartsopgaven.
Forløbet er af ca. 5 ugers varighed og afsluttes med en mundtlig præsentation foran
dem af dine medstuderende, der har haft samme emne.
Efter præsentationen vil du stadig have tilknytning til din studiegruppe og faglige
tutor.
LÆRINGSMÅL
Målet med studiestartsopgaven er, at
 du lærer at lave en videnskabelig problemformulering på baggrund af et i
forvejen fastsat videnskabeligt spørgsmål
 på baggrund af problemformuleringen bliver du i stand til at skrive et kort og
præcist formuleret projektudkast om emnet, hvori det foreslås, hvordan emnet
vil undersøges (med gennemgang af relevant litteratur og
referencehenvisninger)
 du lærer at gennemføre litteratursøgninger – dvs. bliver i stand til at finde
relevant litteratur om et videnskabeligt emne og vurdere litteraturen (se
informationskompetence)
 du bliver i stand til at arbejde i en akademisk gruppe, hvor alle i gruppen har
ansvar for hele det færdige produkt
 du lærer at give og modtage konstruktiv videnskabelig kritik og kritisk forholde
dig til den
EMNET FOR STUDIESTARTSOPGAVEN?
Et folkesundhedsvidenskabeligt emne, hvor hver gruppe skal producere et
projektudkast med forslag til en nærmere undersøgelse af emnet.
Emnet udarbejdes af videnskabelige medarbejdere på Institut for
Sundhedstjenesteforskning (supervisorer). Opgavematerialet vil være vedhæftet 1-2
relevante artikler.
HVORDAN SKAL STUDIESTARTSOPGAVEN UDFORMES?
Med baggrund i det udleverede materiale, forventes gruppen at udforme et
projektudkast, der skal foreslå yderligere undersøgelser for at afdække emnet.
Projektudkastet skal indeholde
 En fyldestgørende udfyldt ”Tjekliste til informationssøgning”, som
dokumenterer gruppens arbejde med at finde og vælge litteratur. Tom
tjekliste, klar til udfyldelse, kan hentes i Modul 1-rummet under ”Akademiker”
 Korrekt brug af henvisninger i teksten og korrekt opstillet litteraturliste
 En præcis problemformulering, der beskriver hvordan emnet skal undersøges
 Gennemgang af foreliggende videnskabelig viden (baggrund om emnet)
 Forskningsplan til, hvordan emnet skal undersøges (foreslå en undersøgelse,
der nærmere vil kunne belyse emnet)
 Beskrivelse af eventuelle teoretiske/økonomiske/praktiske/etiske problemer
ved den foreslåede undersøgelse
22

En kritisk diskussion af, hvordan kritikken fra den anden gruppe og supervisor
er anvendt konstruktivt
Projektudkastet må højst omfatte 5 A-4 sider (ekskl. referencer og forside) med en
skriftstørrelse på minimum 12 pitch og max. 2.700 anslag pr. side. Det vil være en
god rettesnor at baggrund og problemformulering fylder 50% af projektudkastet mens
forslag til undersøgelse om emnet fylder cirka 25%.
Søgning af litteratur, fagbøger, artikler m.m. er en afgørende del af
arbejdsprocessen. Dette har til formål at træne dig i at udvælge relevant materiale ud
af en større vidensmængde. Ligeledes giver det mulighed for at diskutere
perspektiverings-mulighederne af det valgte emne og lave en velafgrænset
problemformulering.
Da opgaven ikke må fylde ret meget, stiller det krav til studiegruppen om at skrive
kort og præcist. En præcis problemformulering er en god hjælp hertil.
Da du ikke kender de øvrige i din gruppe, vil der naturligvis gå meget tid med
praktiske og faglige diskussioner. Dette er en del af studiestartsopgaven, og det er
derfor vigtigt ikke at forcere et endeligt produkt (noget skriftligt, et mundtligt oplæg og
lign.).
HVAD KRÆVES DER AF MIG INDEN START?
Forudsætninger inden studiestartsopgaven påbegyndes
 Du kan anvende e-learn
 Du har lyst til at arbejde i en gruppe og bidrage til gruppens dynamik
HVAD ER DEN FAGLIGE TUTORS FUNKTION?
Den faglige tutor er en ældre studerende, ansat af fakultetet til at vejlede
studiegruppen, mens studiestartsopgaven skrives. Det er tutors ansvar, at formålet
med udarbejdelsen af studiestartsopgaven præger arbejdet. Tutor skal hjælpe
gruppen med at bevare det overblik, som det kan være svært for dig som ny
studerende at have, men vil også stille opklarende spørgsmål og give faglig kritik af
opgaven undervejs.
Tutor vil være behjælpelig omkring gennemlæsning af opgaven undervejs i
processen. Det er en god idé at lade tutor få den endelige opgave til gennemlæsning
inden aflevering.
Herefter vil du resten af 1. semester have din faglige tutor til rådighed 2 timer om
ugen, hvor tutoren vil være behjælpelig med diverse studierelevante spørgsmål.
Herunder indføring i studie- og læseteknik. Du kan læse mere om studiegruppens
arbejdsopgaver på e-learn.
Den faglige tutor medvirker til at vurdere, om den enkelte studerende deltager aktivt
til studiestartsopgaven og derved kan få godkendt denne.
HVAD ER SUPERVISORS FUNKTION?
En supervisor er en akademisk medarbejder ved SDU, der vejleder op til 4
studiegrupper. Supervisor giver kritik på problemformuleringen og kan være
behjælpelig ved problemer med f.eks. afgrænsning af opgaven.
Supervisoren vurderer det skriftlige materiale, der udgør opgaven og overværer
præsentationerne af opgaverne. Supervisor afgør i samarbejde med tutor om
studiestartsopgaven kan godkendes.
HVAD SKAL DER TIL FOR AT FÅ STUDIESTARTSOPGAVEN GODKENDT?
Der kræves:
 Aktiv deltagelse fra den enkelte studerende i alle trin i processen til tutor og
supervisors tilfredsstillelse.
Aktiv deltagelse omfatter fremmøde og deltagelse i opgaveforløbet både i form af
diskussioner og udfærdigelse af tekst.
23

At arbejdsgruppen har udført alle trin i arbejdsprocessen, overholdt deadlines
og afleveret problemformuleringer, kritik og opgave etc. på e-learn.
 Overholdelse af gruppereglerne under arbejdsprocessen
 Deltagelse i den mundtlige præsentation af studiestartopgaven
 Til den mundtlige fremlæggelse skal hver enkelt studerende dokumentere at
han/hun har opnået de basiskompetencer, der er beskrevet i målsætningerne
samt forsvare opgaven. Opgaven bedømmes mundtligt (godkendt og ikke
godkendt)
Studiestartsopgaven er en del af modul B1 og skal bestås inden modulet samlet er
bestået.
REGLER I STUDIEGRUPPEN
Det er vigtigt for tonen og samarbejdet i gruppen, at man enes om nogle interne
spilleregler og en omgangsform, som inddrager alle gruppens medlemmer. Alle bør
komme til orde, og alle skal bidrage til opgavens indhold.
Da grupperne er store og skal arbejde meget selvstændigt med studiestartsopgaven,
bliver gruppereglerne nødt til at være klare fra starten.
Som et minimum bør følgende regler gælde, mens I skriver studiestartsopgaven:
 Afbud til arrangementer eller studiegruppemøder er et krav. Aftal internt i
gruppen en deadline for dette. Fx pr. mail. Det er aldrig en undskyldning ikke
at have tjekket sin mail
 De studerende skal så vidt, det er muligt deltage til alle de studiegruppetimer,
hvor den faglige tutor er til stede. Hvis I ikke overholder dette, bliver det
meget svært for den faglige tutor at vurdere hver enkelt studerendes
deltagelse i skriveprocessen
 Lav aldrig kun mundtlige aftaler om næste møde; skriv også en mail hvor
tidspunkt og sted er nævnt
 Brug kun student mail når I sender mails til hinanden i gruppen. Brug evt.
forwarding.
24
Appendix 2: Liste over modulets læringsmål
Professionssporet
P1.
P2.
P3.
P4.
P5.
P6.
P7.
P8.
P9.
P10.
P11.
P12.
P13.
P14.
P15.
P16.
P17.
P18.
P19.
P20.
P21.
P22.
P23.
P24.
P25.
P26.
Have indsigt i præhospitale behandlingstilbud, og hvordan disse er organiseret i
Danmark.
Kunne vurdere patienter efter ABCDE principperne.
Kunne erkende en ufri luftvej
Kunne iværksætte trinvis førstehjælp
Kende principperne bag lejring af patient i aflåst sideleje
Kunne principperne for at erkende hjertestop og påbegynde basal genoplivning
Kunne håndtere den bevidstløse patient med og uden spontan respiration
Have accepteret betingelserne for tavshedspligt. Du finder dokumentet under
Professionssporet på e-learn. Se mere om portefølje på e-learn.
Kunne iværksætte initial behandling af patienter med forbrændinger og
forfrysninger.
Kunne foretage basal præhospital initial behandling af ortopædkirurgiske skader
(åbne og lukkede frakturer)
Kunne principperne for akut behandling af distortioner
Kunne erkende behovet for påbegyndelse af basal genoplivning
Kunne demonstrere basal genoplivning af patient med hjertestop
Kunne erkende og afhjælpe en ufri luftvej gennem manuelle håndgreb
Foretage kunstig ventilation ved mund- til mund- metoden
Kunne demonstrere akut behandling af distortioner
Kunne demonstrere midlertidig ekstern brudunderstøttelse
Vurdere og prioritere assisterende indsats ved såvel enkle som mere
sammensatte situationer, hvor førstehjælp er påkrævet (akut beredskab).
Selvstændigt udføre førstehjælp og basal genoplivning under vejledning.
Yde basal præhospitalsbehandling.
Samarbejde om en praktisk situation.
Demonstrere kendskab til lovgivning af særlig relevans for det præhospitale
område.
Kende principperne for håndtering af den bevidstløse traumatiserede patient
Kende principperne for iværksættelse af primær shockforebyggelse, både i form
af blødningskontrol og lejring af patienten
Kende principperne og baggrunden for at iværksætte defibrillering med
automatisk ekstern defibrillator (AED)
Kende til principper for initial behandling hos druknede
Global sundhed
Have viden om:
G1. Dynamikken i import og eksport af sygdomme og levevilkår, samt disse
sygdommes påvirkning af kroniske konflikter, natur‐ eller menneskeskabte
katastrofer og klimaforandringer
G2. Sygdommes årsager, forebyggelse og helbredelse i et bredere perspektiv end det
sundhedsvidenskabelige: det udvidede sundhedsbegreb
G3. Globale aspekter af HIV‐epidemien og andre globale epidemier
G4. Konsekvenser af urbaniseringen og helbredsmæssige følger af migration
G5. Betydning af kemiske, fysisk og biologiske risikofaktorer som sygdomsårsager
G6. Principper for undersøgelse af kausale sammenhænge
G7. Relativ betydning vigtige risici så som luftforurening, vandforurening og
industrikemikalier
25
G8.
Globale forskelle i eksponeringer og sårbarhed
Færdigheder:
G9. Kunne redegøre for aktuelle globale sundhedsproblemer, deres determinanter,
forsøg på løsninger og de konflikter der er iboende sygdomme der ikke
respekterer landegrænser.
G10. Være i stand til at opstille og diskutere relevante globale sundhedsscenarier
indeholdende determinanter fra flere ikke‐lægevidenskabelige forskningsfelter
G11. Være i stand til at se sygdommes årsager, forebyggelse og helbredelse i et bredere
perspektiv end det sundhedsvidenskabelige gennem det udvidede
sundhedsbegreb
G12. Vurdere svagheder og styrker ved undersøgelser af sygdomsårsager
G13. Foreslå relevante tiltag til forebyggelse af miljøbetingede sygdomme på globalt
niveau
G14. Diskutere hvad sundhed er for individet og samfundet
G15. Diskutere hvordan kulturelle forskelle kan påvirke individers opfattelse af
sygdomme og det at være syg
G16. Identificere de væsentligste sundhedsproblemer nationalt
Farmakologi
N1.
N2.
N3.
Have kendskab til begreberne farmakologi, farmaci, farmakokinetik og
farmakodynamik, generiske navne og handelsnavne
Have kendskab til primære lægemiddel-targets
Have kendskab til faserne i præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling
Biomedicinsporet
A1.
Kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler over væv
til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug
af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande
og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1).
A2. Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1)
A3. Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1)
A4. Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1)
A5. Angive, at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv
(niveau 1)
A6. Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens
organeller (niveau 1)
A7. Definere det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende af cellens
organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum
(RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer,
endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner
(lipiddråber, glycogen) (niveau 1)
A8. Angive opbygningen af cellens organeller (herunder nukleus) samt angive hvilke
essentielle biologiske processer, der foregår i disse (niveau 1)
A9. Angive mitochondriernes evolutionære oprindelse (niveau 1)
A10. Beskrive exocytose (konstitutiv sekretion eller reguleret sekretion) (niveau 1)
A11. Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose) og
intracellulær fordøjelse i lysosomer (niveau 1)
A12. Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler
styres af cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma
(niveau 1)
26
A13. Angive hvordan intermediære filamenter, mikrotubuli og aktinfilamenter er
opbygget (niveau 1)
A14. Beskrive hvordan mikrotubuli vokser og skrumper (dynamisk instabilitet)
(niveau 1)
A15. Beskrive interaktionen mellem motorproteinerne (kinesins og dyneins) og
mikrotubuli (niveau 1)
A16. Beskrive interaktioner mellem aktinfilamenter og aktin-bindende proteiner
(niveau 1)
Beskrive kromosomers forskellige tilstande i cellens
livscyklus (niveau 1)
Gøre rede for cytoskelettets betydning for mitose, meiose og
cytokinese (niveau 1)
Beskrive mitosens klassiske faser (niveau 1)
Beskrive meiosens klassiske faser (niveau 1)
Beskrive, at homologe kromosomer parres, udveksler
segmenter (overkrydsningsfænomenet) og adskilles tilfældigt
i meiosen (Mendelsk segregation)
Angive betydningen af seksuel reproduktion for genetisk
variation
Beskrive de indledende trin i spermatogenensen og
oogenesen
Definere og klassificere de forskellige typer af epitheler samt
genkende dem i lysmikroskopet.
Redegøre for polarisering, membrandomæner og celle-celle
kontakter.
Beskrive opbygningen af basalmembranen og
specialiseringer af den frie overflade.
Beskrive opbygningen af exokrine og endokrine kirtler samt
angive eksempler på deres forekomst.
Redegøre for merokrin, apokrin og holokrin sekretion.
Redegøre for inddeling i forskellige typer af bindevæv samt
diagnosticere typerne lys- og elektronmikroskopisk .
Redegøre for grundbestanddelene i bindevæv og den
tilknyttede funktion.
Redegøre for opbygningen og funktionen af hhv. kollagene,
retikulære og elastiske fibre.
Beskrive opbygningen og funktionen af fedtvæv.
Redegøre for og beskrive blodets celletyper og beskrive deres
opbygning.
Beskrive princippet i knoglemarvens opbygning og
blodcellernes udviklingsstadier.
27
Beskrive og klassificere de forskellige typer af brusk samt
genkende dem i lysmikroskopet.
Redegøre for begreberne interstitiel og appositionel vækst.
Beskrive opbygningen af knoglevæv med angivelse af de
enkelte bestanddele og tilhørende funktion.
Redegøre for knoglevævs direkte og indirekte ossifikation
samt hvilke typer af knogler, der udvikles ved de to
ossifikationstyper.
Beskrive og klassificere de forskellige muskeltyper samt
genkende dem lys- og elektronmikroskopisk og angive
eksempler på deres forekomst.
Beskrive de forskellige celletyper i nervevæv samt genkende
dem lysmikroskopisk.
Angive funktionen af nervevævs forskellige celletyper (kort).
Beskrive den lys- og elektronmikroskopiske opbygning af en
perifer nerve.
Beskrive et ganglions opbygning samt genkende det
lysmikroskopisk.
Beskrive kroppens samling af distinkte kompartments (niveau 1)
C1. Forklare behovet for at opretholde et konstant internt miljø i kroppen (niveau 2)
C2. Forklare begrebet homeostase (niveau 2)
C3. Beskrive hvordan cellemembranen udgør en kontrolleret barriere mod
stoftransport (niveau 1)
C4. Forklare hvorfor protein-medierede transportprocesser, der regulerer transport
af vand og stof over cellemembranen, er essentielle for alle fysiologiske funktioner
(niveau 2)
C5. Beskrive funktionen af ionkanalers selektivitetsfilter (niveau 1)
C6. Forklare hvordan Na/K-pumpen bruger energi fra ATP til at holde [Na+]i lav og
[K+]i høj ved at transportere Na+ og K+ mod deres elektrokemiske gradienter
(niveau 2)
C7. Forklare hvordan kobling af soluttransporter tillader transporten af ét stof mod
sin elektrokemiske gradient ved at bruge den energi, der er oplagret i den
elektrokemiske gradient for den koblede solut (niveau 2)
C8. Definere begreberne flux og membranpermeabilitet (niveau 1) og forstå
sammenhængen imellem dem (niveau 2)
C9. Forklare begrebet ligevægtspotentiale for individuelle ioner og kunne anvende
Nernst ligningen til at beregne dette (niveau 2)
C10. Forklare hvordan koncentrationsgradienter og elektriske potentialgradienter
repræsenterer kemisk og elektrisk potentialenergi (niveau 2)
C11. Forklare hvordan transporthastigheden af visse molekyler og ioner kan
accelereres af specifikke integrale membranproteiner (”carrier” og ionkanal
molekyler) (niveau 2)
C12. Forklare hvorfor elektrokemisk potentialenergi driver alle transportprocesser
(niveau 2)
C13. Definere begrebet ”drivende kraft” (niveau 1) og anvende Ohm’s lov til at beregne
denne (niveau 2)
28
C14. Angive hvordan ændringer i membranens permeabilitet for permeable ioner kan
ændre membranpotentialet (niveau 1)
C15. Forklare begrebet hvilemembranpotentiale (niveau 1)
C16. Kunne anvende Goldman-Hodgkin-Katz (GHK) ligningen til at beregne
hvilemembranpotentialet (niveau 2)
C17. Beskrive sammenhængen mellem GHK-ligningen og Nernst ligningen (niveau 1)
C18. Beskrive hvordan ionkanaler kan øge membranens permeabilitet for bestemte
ioner (niveau 1)
C19. Forklare begrebet osmose (niveau 2)
C20. Definere en opløsnings osmotisk tryk udfra opløsningens solutkoncentration
(van’t Hoff’s lov) (niveau 1)
C21. Definere de drivende kræfter, der kontrollerer vandtransport over membranen
(niveau 1)
C22. Angive hvordan cellens volumen ændrer sig som respons på ændringer af
koncentrationerne af permeable og impermeable stoffer i den extracellulære
væske (tonicitet) (niveau 1)
C23. Forklare den 2-trins proces, der er involveret i netto-transport af visse stoffer
over epitheler (niveau 2)
C24. Forklare hvorfor der er forskellige transportsystemer i den apikale og
basolaterale membran i epithelsceller (niveau 2)
C25. Angive på hvilken måde epitheler adskiller to forskellige extracellulære
kompartmenter (niveau 1), og forklare hvordan de forskellige transportsystemer
virker cooperativt for en nettotransport af stof og vand over epithelet (niveau 2)
C26. Forklare hvordan bevægelse af ioner kan generere en elektrisk potentialforskel
over membranen (niveau 2)
C27. Definere begrebet inaktivering og beskriv nogle funktionelle konsekvenser af Na+kanal inaktivering (niveau 1)
C28. Forklare hvordan aktiviteten af spændingsafhængige Na+- og K+-kanaler kan
generere et aktionspotentiale (niveau 2)
C29. Beskrive hvorledes propagering i myeliniserede axoner adskiller sig fra
propagering i non-myeliniserede axoner (niveau 1), og forklar hvorfor
konduktionshastigheden er meget hurtigere som et resultat af myeliniseringen
(niveau 2)
C30. Angive andre ATP-forbrugende transportere: fx. Ca2+-ATPasen og H+-ATPasen
(niveau 1)
C31. Beskrive de spændingsaktiverede Na+- og K+-kanalers egenskaber (niveau 1)
29

Study-guide for Modul 1: Liv, sundhed og sygdom

Transcription

Similar documents

Indstilling

Møde i fagligt forum for religion

De gode læringsmål

Tværfaglig temadag Børn og

NORD- OG NORDVESTJYLLAND

SIKKERHEDSDATABLAD Ecobrite Perfekt Clean

GRUNDFAG I POLITISK SOCIOLOGI EFTERÅRET 2015