docHent PDF - Alzheimerforeningen
download 
Report Transcription
Hent PDF - Alzheimerforeningen
ld Indhoafé på brugernes MAGASINET 16. årgang no.1 Februar 2006 nsc Dememisser præ r om skrivelsesretten n e t r Ekspebestemme selv 006 gene 2 a D s n Deme Alzheimerforeningen rykker ud til de unge Om Alzheimers og andre demenssygdomme MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 1 MAGASINET Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 6 2900 Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) 876-6738 Tlf: 39 40 04 88 Fax: 39 61 66 69 post@alzheimer.dk www.alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro MAGASINET 876-6738 eller ved at blive medlem af foreningen på tlf. 39 40 04 88. Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Aase Stær Redaktion Gitte Bisse Bertelsen, journalist (dj) ADventure Design og produktion ADventure www.adventure.dk indold Indhold Leder af landsformand Aase Stær 3 Markeringer og nytænkning i 100 året for kendskabet til Alzheimers sygdom Tema nytænkning og udvikling: Når mormor bliver en anden 4 Om børn og unge som pårørende til demente, af Gitte Bisse Bertelsen Tak for bidrag i 2005 6 Snart tid for DemensDagene 2006 7 Tema nytænkning og udvikling: Her er alt muligt 8 af Gitte Bisse Bertelsen 100 året, støtteforestilling 11 Med focus på alvor og glæde, Nørrebros Teater Kort Nyt/Opslagstavlen 12-13 Selvbestemmelsesret – stedfortrædende beslutninger 14 Eksperten skriver, socialrådgiver Ellen Thuesen Landet rundt 16-17 Aktivitetskalender 18 Lokalforeningernes arrangementer Adresseliste 23 for hovedbestyrelsen og lokalforeningerne Tryk PE-Offset Magasinet Demens udkommer fire gange årligt. Næste gang: 1. maj Deadline for materiale: 3. april Indlæg til arrangementer i lokalforeningerne bedes sendt til: Alzheimerforeningen att. Karin Rosenquist kr@alzheimer.dk HUSK at oplyse adresseændring på tel. 39 40 04 88 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN SEKRETARIATET Oplag: 4.600 ISSN: 1604-1968 Merete Jensen Cand. jur. sekretariatsleder Viera Knipschildt Bogholder Lotti Larsen Socialrådgiver Demenslinien Karin Rosenquist Kontorfuldmægtig LEDER leder Markeringer og nytænkning i 100 året for kendskabet til Alzheimers Sygdom Vi har nu nået 100 året for Alois Alzheimers første beskrivelse af den demenssygdom, der efterfølgende har fået hans navn – og der er desværre stadig ingen forebyggelse eller kur, der kan hindre en demenssygdom i at skride frem! Derfor er foreningens arbejde mere vigtigt end nogensinde, og det er oplagt at bruge 100 året – såvel som alle andre anledninger til at få sat demens øverst på dagsordenen i befolkningen, i sundhedsvæsenet og hos de politiske beslutningstagere! Det ser jeg som Alzheimerforeningens allervæsentligste opgave. Jeg mener, at vi for 2006 skal have som målsætning, at alle i Danmark kender og forstår omstændighederne ved en demenssygdom, at alle demente får tilbudt udredning og relevant behandling, og at vi opnår en fælles forståelse af, at demente er ligeværdige og fuldgyldige borgere i alle sammenhænge i vores samfund. Og så er et 100 års ”jubilæum” da også en lejlighed, hvor det er oplagt at tænke på fornyelse. Vi er trods alt nået så langt, at demens diagnosticeres tidligere i dag – og dermed så tidligt, at den demente selv kan være med til at forholde sig til sygdomsforløbet. Det stiller krav om nytænkning i forhold til inddragelsen af demente i foreningens arbejde; i tilrettelæggelsen af støttetilbud og i forhold til at få etableret en værdig og respektfuld omgangsform mellem den, der skal have hjælp og den, der hjælper! Vi skal måske også til at se på dementes og deres pårørendes vilkår med andre øjne, så muligheder og alternativer trækkes frem, mens de mere forstemmende og passiviserende aspekter ved et svært sygdomsforløb træder lidt i baggrunden. Indtil vi får bekæmpet sygdommen, vil det være en både hensigtsmæssig og nødvendig støtte for demente og deres pårørende at få omverdenens opbakning til at indrette en hverdag, som fungerer med glæder og sorger, oplevelser og sejre sammen med familie og venner. Alzheimerforeningens aktiviteter må gerne signalere, at livet godt kan leves – og ind imellem kan leves godt - på trods af svær sygdom. For at markere 100 året planlægger foreningen, med velkommen støtte fra frivillige, en støtteforestilling på Nørrebros Teater, som har fået arbejdstitlen ”Fokus på demens: Alvor og glæde - humor og åbenhed”. Forestillingen finder sted i tilknytning til DemensDagene, og vi har derfor allerede sendt en løbeseddel ud sammen med HS:Hukommelsesklinikkens program for Demensdagene. Når programmet ligger fast, vil det blive annonceret på vores hjemmeside og via lokalforeningerne – men mærk jer allerede nu datoen den 7. maj 2006 (se annoncen andet steds i bladet). Jeg ønsker alle et Godt Nyt år med enhed og vækst i foreningen; spændende aktiviteter, der giver opmærksomhed og forståelse for demens og mange nye aktører i foreningsarbejdet. Vi byder meget gerne velkommen til flere frivillige. Jo flere vi er – jo bedre kan vi løfte demensarbejdet. Aase Stær Landsformand Alzheimerforeningen 3 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN TEMA: NYTÆNKNING OG UDVIKLING Masser af børn og unge er pårørende til mennesker med demens, men gruppen overses, når det gælder information om sygdommene. Som en start rykkede Alzheimerforeningen ud til eleverne på Niels Steensens Gymnasium i København. Af Gitte Bisse Bertelsen Foto: Gitte Bisse Bertelsen 13 ud af de i alt cirka 50 fremmødte elever sidder med hånden i vejret for at markere, at nogen tæt på dem selv lever med en demenssygdom. Vi er i Englesalen på Niels Steensens Gymnasium, hvor eleverne er inviteret til et par timer i samvær med Alzheimerforeningen. Arrangementet er kommet i stand efter aftale med skolens ledelse, som er glade for samarbejdet, fordi de kan slå to fluer med 4 Eleverne på Niels Steensens Gymnasium blev modtaget med valnødder for at sætte dem på sporet af dagens emne. MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Når et smæk. Eleverne får indsigt i nogle af de mest udbredte hjernesygdomme og samtidig kendskab til mulighederne for at gøre noget for andre gennem frivilligt foreningsarbejde. Ideen til arrangementet har været undervejs i et stykke tid og er født af projektleder Ane Eckermann fra HS: Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og psykolog Karen Skjøtt, der begge er med i Alzheimerforeningens hovedbestyrelse, og faktisk er det anden gang arrangementet bliver afprøvet. Første gang var med stor succes på Nærum Gymnasium, men i dag gælder det altså Niels Steensens Gymnasium, hvor Karen Skjøtt, fra Alzheimerforeningens lokalforening i Frederiksborg Amt netop har indledt dagens to timer lange program. I sit indlæg fortæller hun bl.a. om de optil 80.000 danskere, der lever med en demenssygdom, og om Alzheimerforeningens ca. 4.000 medlemmer, der har brug for endnu flere medlemmer til at kæmpe for bedre vilkår for demente og deres pårørende. Det var i den forbindelse, at Karen Skjøtt spurgte blandt tilhørerne, hvor mange der havde et nært kendskab til en person med en demenssygdom. Og statistikken viste sig at passe meget godt blandt forsamlingen. Tretten ud af halvtreds kendte en person med demens – og stort set ingen kendte til Alzheimerforeningen. Hjernen, en supercomputer Efter Karen Skjøtts indledning bliver ordet bliver givet videre til overlæge og speciallæge i neurologi Steen Hasselbalch fra HS:Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. Han tager de unge tilhørere med på en rejse ind i den menneskelige hjerne og sammenligner den med en supercomputer. Selvom der stadig er meget, vi forskningsmæssigt ikke ved om dette ufattelige organ, er der dog en del af de menneskelige funktioner som for mormor bliver en anden frontallapper, proteiner – ligesom de fleste formentlig også kan svare på, hvem Alois Alzheimer var. Stephanies personlige beretning gav anledning til mange spørgsmål længst er lokaliseret i hjernen. Vi ved også, at det er vores nerveceller, der nedbrydes i hjernen, når vi rammes af en demenssygdom. Dermed slettes tidligere indlærte funktioner fra vores menneskelige harddisk, og vi glemmer ganske enkelt, hvordan helt basale ting skal gøres, fortæller Steen Hasselbalch. Der lyttes intenst fra stolesæderne og undervejs stoppes Steen Hassel- balch af elever, som vil vide, om der er grænser for, hvad mennesker kan lære, og om man kan aflæse menneskets forskellige intelligenser i hjernen. Selvom spørgsmålene er lidt udenfor emnet, går Steen Hasselbalch alligevel i dialog med de nysgerrige elever. Efter en god times inspirerende foredrag virker eleverne fortrolige med ord som nerveceller, pande- og Stephanies mormor Efter en velfortjent pause trisser eleverne tilbage til deres stolesæder. Det er blevet tid til dagens bidrag fra 19-årige Stephanie, hvis mormor er syg af den særlige demenssygdom, Lewy Body Demens. Siden Stephanie var lille har hun boet alene med sin mor, og da moren arbejdede som stewardesse, fungerede mormor nærmest som en ekstra forælder for Stephanie. De to havde et særligt tæt forhold, hvor mormor var den voksne, der tog sig af Stephanie, men da mormor pludselig blev syg, blev rollerne byttet om. ”Der var mange ting, hun ikke længere kunne finde ud af, og sygdommen fik hende til at se syner og opleve meget underlige ting. I lang tid var hun f.eks. overbevist om, at der boede en lille pige hos hende, og i en periode skulle hun altid klæde sig flot og se ekstra lækker ud, fordi hun mente, at der kom en smuk cowboyfyr hjem og besøgte hende”, fortæller Stephanie, der har måttet se i øjnene, at den mormor der var engang ikke længere eksisterer. ”Nogle gange har jeg følt mig svigtet af min mormor, selvom det selvfølgelig er lidt strengt at sige, men jeg har hende jo ikke længere, som før. Jeg kan ikke tale med hende, og det er et stort tab”, forklarer Stephanie ud i salen. Indimellem har Stephanie også følt MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 5 TEMA: NYTÆNKNING OG UDVIKLING sig såret over andre menneskers mangel på forståelse og tålmodighed overfor hendes mormor, f.eks. hvis de er ude at handle sammen. Du kan selv gøre noget Stephanies personlige beretning berører tydeligt tilhørerne og afføder respektfulde klapsalver og en del spørgsmål. Bl.a. om en demenssygdom kan gå væk, og hvornår man skal reagere, hvis man har mistanke om, at en pårørende er syg? Til det sidste svarede Steen Hasselbalch, at man skal være opmærksom, hvis der er problemer i dagligdagen og ellers bruge sin sunde fornuft. Det er blevet langt over frokosttid, og eleverne er så småt begyndt at rykke utålmodigt rundt på stolene. Som en afslutning på dagens arrangement, fortæller Ane Eckermann fra Alzheimerforeningen om de forskellige muligheder, der er for at blive frivillig i foreningen, og eleverne kan tilmelde sig bestemte dage, hvor de kan hjælpe med at gå ud og lave pr for foreningen. Det er der flere, som gør, før Englesalen langsomt tømmes for elever. ■ Holdet bag dagens program fra venstre Steen Hasselbach, Karen Skjøtt, Stephanie Bache og Ane Eckermann. Pilotprojekt · · · · · Arrangementerne på Nærum- og Niels Steensens Gymnasium er første forsøg med at komme i direkte kontakt med børn og unge. Efter møderne meldte mange af eleverne sig som frivillige for Alzheimerforeningen. Både ledelsen og eleverne på gymnasierne har vist stor glæde og interesse for samarbejdet og ønsker at gentage arrangementet i næste skoleår. Gør-det-selv i lokalforeningerne. I løbet af foråret udarbejdes materiale der giver vejledning i, hvordan et lignende arrangement kan stables på benene. Materialet bliver lagt på hjemmesiden til fri download. Der findes allerede en helt ny folder henvendt til børn- og ungdomsgruppen, den kan bestilles hos foreningen og har titlen ”Forstå demens”. For yderligere information vedr. arrangementerne kontakt Ane Eckermann eckerman@rh.dk tlf. 35455308 eller Karen Skjøtt ks@fip.dk tlf. 4918 0445 Stor tak for alle bidrag i 2005 6 Hjertelig tak til alle privatpersoner, fonde og puljer som har bidraget til Alzheimerforeningens arbejde i 2005. Foreningen er helt afhængig af private støttebeløb, som sammen med de offentlige puljebidrag gør det muligt at gennemføre de løbende aktiviteter og særlige arrangementer med oplysning om demens og rådgivning og støtte til demente og deres pårørende. Derudover er bidragene til Alzheimerforskningsfonden af væsentlig betydning for foreningens målsætning om bekæmpelse af Alzheimers og andre demenssygdomme. Foreningen er taknemmelig for særlige bidrag fra Socialministeriets uddannelsespulje og frivilligpuljen til vores kursusaktivitet, og vi er ikke mindst glade for et flot tilskud af den særlige MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN ældrepulje til kvalificering og udvikling af vores rådgivning på Demenslinien, som vi håber, der vil blive fulgt op på. Desuden takker foreningen for årets tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af Tips- og Lottomidlernes driftspulje og aktivitetspulje, som sikrer en vis kontinuitet i de tilbud, vi har til mennesker med demens og deres pårørende. En særlig tak til følgende private fonde og virksomheder der har bidraget til foreningen i 2005: Overlæge Kjeld Andersen og hustru født Kielbergs Legat Dir. Otto E. Andersen og Sigrid Andersens Legat Speditør Andresens Mindefond Dir. J P Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat Carl F. Carlsons Legat Osvald Christensens Mindefond Aase & Ejnar Danielsens Fond Daniscos Fond Danske Banks Fond DLH Fonden Familiefonden af den 1. oktober 1975 Fonden af 29. december 1967 Johannes Fogs Fond Torben og Alice Frimodts Fond Frimodt-Heineke Fonden Chr. P. Hansen og hustrus Fond Enid Ingemanns Fond Jubilæumsfonden for Grundfos Holger Larsens Enkes Mindefond Lemvigh-Müller Fonden Tage Lund-Larsens Fond Grosserer A. V. Lykfeldt og hustrus Legat P. A. Messerschmidt og hustrus Fond Hede Nielsens Familiefond Oticonfonden Frants Richters Fond Skandinavisk Tobakskompagnis Gavefond Simon Spies Fonden Ekspeditionssekretær, cand. jur Torkil Steenbecks Legat Pfizer Danmark Medarbejderne ved H. Lundbeck A/S samt Lundbeck Pharma og Lundbeck Institute Snart tid for DemensDagene DemensDagene er blevet en fast tilbagevendende begivenhed, som årligt samler mere end 1000 deltagere. Årets tema er tidlig opsporing og målrettet indsats, men programmet er som altid bredt. Stedet er igen Bella Center i København, og datoerne er den 8. og 9. maj. Af Jette Stokholm, neuropsykolog, H:S Hukommelsesklinikken Ønsket om at opspore demens i sygdommens tidligste faser er blevet centralt i takt med, at viden om demenssygdomme og behandlingsmuligheder er øget. De praktiserende læger, hjemmeplejen og hospitalsafdelingerne har en vigtig rolle i den tidlige opsporing, og mange kommuner har forstærket indsatsen på dette felt, bl.a. i form af forebyggende hjemmebesøg. Overvejelser om betydningen af tiltagene og erfaringer fra konkrete projekter er emnet for det fællessymposium, der indleder DemensDagene mandag den 8. maj. Et andet udgangspunkt for DemenesDagene bliver at få fokus på det faktum, at mennesker med demens er en meget blandet gruppe, og det derfor er vigtigt, at behandlings- og aktivitetstilbud målrettes og tilpasses brugerne. Nogle af de grupper, der vil være i fokus på DemensDagene er: Yngre demente, svært demente, demente med anden etnisk baggrund, udviklingshæmmede med demens samt demente med frontal adfærd. Snapshot fra programmet Bilkørsel og demens Hvad og hvem afgør, hvornår en person med demenssygdom skal aflevere kørekortet, og hvordan håndteres denne situation bedst muligt? Emnet bliver diskuteret af en speciallæge i neurologi, en almen praktiserende læge, en distriktssygeplejerske, en bilinspektør, en politimester og en konsulent fra Sundhedsstyrelsen. Kommunernes rolle inden for demensområdet To symposier er specielt tilrettelagt med tanke på medarbejdere og ledere fra det kommunale myndighedsniveau. I det ene ser man på hvilke konsekvenser, kommunalreformen har på samarbejdsmodellerne inden for demensområdet. I det andet sættes fokus på, hvordan man i kommunerne sikrer, at der fastsættes et klart serviceniveau og praktiseres en god sagsbehandling, Case-orienteret workshop Et symposium er organiseret som en slags workshop, hvor et fagligt bredt panel vil diskutere forståelse og håndtering af problemstillinger, som forud for konferencen er indsendt af deltagerne. Foredrag og ”postere” fra deltagerne Mange steder i landet foregår spændende ting inden for demensområdet. For at give mulighed for at opleve resultater og erfaringer fra disse projekter, har vi atter i år en række ”frie foredrag” og mulighed for at præsentere egne projekter i 2006 form af ”postere”. I forbindelse med tilmeldingen til DemensDagene kan deltagerne indsende et resume af det projekt, de ønsker at præsentere. Udfra de indkomne forslag vælges projekter til hhv. foredrag og postere. Årets gæst ”udefra” I år er forfatter Tor Nørretranders inviteret til at tale om, hvad der driver mennesker til at udforske verden og hinanden – foredraget holdes under overskriften, ”Vores fælles hukommelse”. Demens og identitet Ergoterapeut Mette Søndergaard, der har skrevet bogen ”Demens og aktiviteter i livshistorisk perspektiv”, vil afslutte DemensDagene med et fælles foredrag om, hvordan hverdagslivets aktiviteter og gøremål har afgørende betydning for menneskers oplevelse af identitet og meningsfuldhed - og hvorfor det er af afgørende betydning for den dementes opretholdelse af sin identitet, at personalet har kendskab til det enkelte menneskes livshistorie. Program, tilmelding og yderligere oplysninger: www.demensdagene.dk og hos ICS, Tlf.: 7023 5056. E-mail: demensdagene@ics.dk �������������� ������������������������ ����������������������������������� MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 7 Her er alt TEMA: NYTÆNKNING OG UDVIKLING muligt I demenscafeen i Århus er der skabt et varmt miljø for yngre mennesker med demens og deres pårørende. Her er masser af aktiviteter og samvær, og man tager udgangspunkt i brugernes personlighed, hvad de kan, og hvilken hjælp de eventuelt behøver. Diagnoser og sygdomssnak bruges der ikke megen tid på. Af Gitte Bisse Bertelsen 8 Der tankes op ved det fælles morgenbord med snak og hjemmelavede boller, før Rikke, Helge og Tom går ned i undervisningslokalet i kælderen, hvor de næste par timer skal bruges til at træne bogstaver og tal. Helge og Tom har begge fået alvorligt besvær med at læse og regne på grund af deres demenssygdom, og derfor træner de flere gange ugentligt i et forsøg på at fastholde og vedligeholde færdighederne. Træningen foregår sammen med Rikke, der er uddannet tresproglig korrespondent og en af de frivillige medarbejdere i cafeen. Stedet ligger i nyindrettede lokaler på Marselisborg Centret og har eksisteret siden slutningen af 2003. Århus Kommune betaler tre lønninger og driftsudgifter til faste aktiviteter, men penge til særlige udviklingsprojekter finansieres gennem fonde, offentlige puljer og sponsorer. Cafeen har også formået at tiltrække mange frivillige medarbejdere, som støttes og vejledes af de faste. Alle der bruger cafeen kommer af lyst og er hverken henvist eller visiteret af kommunen eller amtet. Derfor er der heller ingen registrering, og MAGASINET DEMENS DEMENS NR. NR. 1, 1, 2006 2006••ALZHEIMERFORENINGEN ALZHEIMERFORENINGEN Tal- og ordtræningen hjælper Helge og Tom med at vedligeholde deres færdigheder medarbejderne har kun den indsigt i brugernes sygdom, som de demente eller deres pårørende ønsker at give. ”Vi lægger vægt på at være et åbent fristed, hvor man kan være fuldstændig anonym, hvis man ønsker det”, siger Hanna Fruhstück, som er daglig leder af cafeen. Hun har en bred og mangeårig baggrund indenfor området og var tidligere ansat som demenskoordinator i Århus Kommune. Foto: Poul Rasmussen Cafeen lægger også vægt på ganske almindeligt samvær Fokus på det positive Udover at være et attraktivt sted for cafeens brugere og deres pårørende ønsker Hanna Fruhstück også, at cafeen kan være et kreativt udviklingsmiljø, som kan komme med bud på nye metoder og anskuelser indenfor demensområdet. ”Vi har i lang tid været meget vant til at fokusere på sygdommen og de dementes fejl og mangler, men her i cafeen retter vi blikket mod sundhedsfremme og på, hvad der kan lade sig gøre på trods af, at vi har at gøre med mennesker med alvorlig sygdom”, siger Hanna Fruhstück. Cafeen søger også at undgå at skabe et skel mellem medarbejdere og brugere. ”Alle er ligeværdige, men der er selvfølgelig forskel på, hvilke roller man hver især kan have”, siger Hanna Fruhstück. Cafeen yder for tiden støtte til 18 familier og antallet af brugere varierer fra dag til dag. Nogle dage kommer der blot to, næste dag 10 og dagen efter igen måske 30. Aktiviteterne spænder vidt og udvides alt efter, hvem der kommer i cafeen, og hvilke nye ideer og initiativer der dukker op. For tiden tilbyder cafeen samtalegruppe for pårørende, billard, foredrag, musik, bogstav- og taltræning, rådgivning og vejledning, gymnastik, vandreture, afspænding, busudflugter, akvarelmaling. Desuden står cafeen også bag projektet Livsbog, der er en måde at fortælle sin livshistorie på og en måde at hjælpe med at støtte og vedligeholde hukommelsen. Projektet får støtte fra Socialministeriet og er lige nu under evaluering. Et aktivt liv trods besværligheder Nede i kælderen hos Helge, Tom og Rikke er dagens træning af ord og bogstaver slut, og det lille hold er gået i gang med et godt gammeldags bankospil for at få styr på tallene. Det kræver indimellem dyb koncentration fra Helge og Toms side at finde de korrekte tal, men der gives god tid, og pladerne fyldes langsomt men sikkert ved fælles hjælp. Før Tom blev syg, arbejdede han som folkeskolelærer og spillede på flere forskellige instrumenter blandt andet klaver og trompet. Helge var skipper på skibet Alvilde, der sejlede med børn og unge, og også han spillede MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 9 musik ligesom Tom. Trods deres sygdom er begge i dag meget aktive i deres liv og insisterer på at holde sig selv i gang trods de besværligheder, de møder undervejs. Helge er f.eks. stadig med i den forening, der driver skibet, og han spiller også stadig på sin mandolin. Tom træner cafeens gymnastikhold om tirsdagen, går vandreture med den lokale afdeling af Dansk Vandrelaug sammen med Rikke og spiller også stadig musik, selvom han nogle gange går i stå midt i et nummer. Tom er den første, der får bankopladen fuld, hvilket udløser den aftalte fælles præmie; et spil billard. På vej ind til billardbordet griner Rikke, da hun fortæller, at ingen af de tre kender reglerne i spillet. Tom og Helge griner også og bekræfter, hvad Rikke siger - faktisk er det første gang nogensinde, at Helge har haft en billardkø i hænderne. Lidt efter er spillet i fuld gang til stor morskab for de ”ureglementerede” spillere. Hannes kalender Efter frokost dukker Hanne op. Sidste år kom hun til cafeen med et helt specifikt ønske om at få hjælp med at huske sine aftaler. For selv om der står i Hannes kalender, ”at i dag kommer hjemmehjælperen”, nytter det ikke meget – Hanne husker nemlig ikke længere, hvordan man læser. Flere gange er hun derfor taget hjemmefra, når hjemmehjælperen skulle komme. Hannes veninde prøver at hjælpe hende med at huske, men Hanne vil gerne selv kunne klare sine aftaler og synes også, at det er synd for veninden, at hun skal have besvær med at huske for hende, som Hanne selv udtrykker det. I dag skal hun mødes med Hannah Fruhstück og Janni, en frivillig medarbejder, der til daglig arbejder med mennesker, der er autistiske. Mange af dem har, ligesom Hanne problemer med sproget, og kommunikerer i vid udstrækning via billeder. Hanne har selv en ide om, at hun bedre vil kunne huske sine aftaler, hvis de er angivet med billeder i hendes kalender, og planen er nu at lave en individuel løsning. Sammen prøver Hanne og Janni at finde nogle genkendelige billeder, der f.eks. viser en læge, en vaskemaskine og mere abstrakte begreber som sagsbehandleren og hjemmehjælpen. Senere bliver opgaven sammen at finde et system, der gør det let at placere billederne korrekt i Hannes kalender. Efter en times møde vil Hanne gerne hjem igen, men hun går lettet fra mødet med en udsigt til snart selv at kunne håndtere sine aftaler. Inden hun går, har hun sat dato på et nyt møde med Janni om kalenderen og aftalt, at en fra cafeen ringer dagen før mødet og minder hende om det. Udenfor er mørket ved at falde på, men inde i cafeen lyser stearinlys op på det fælles kaffebord. Der står hjemmelavet æblekage i skålene på bordet og Nicolai, der siden sidst har haft fødselsdag, byder på en lille gewesen, som hans kone Rosa udtrykker det. Lidt senere er det også hende, der sammen med Bente, som er frivillig, fortæller om digteren og forfatteren Halfdan Rasmussen. De læser op af hans tekster og pludselig ruller hukommelsen rundt om bordet, ”var det ikke også ham med: ”oppe i gardinerne, hænger appelsinerne, og ”Ylle Dylle, Dolle tre små lodne trolde” …?”. Imens snakken løber, begynder de første at trække i overtøjet og takker af for i dag. ■ Et par inspirerende bøger at gå videre på: Alzheimer – hvordan kan vi hjælpe? En familie lærer at forholde sig opfindsomt til sygdommen Af Rose Götte & Edith Lackmann Borgens Forlag ISBN 87-21-01724-7 142 sider Vejledende pris 149 kr. 10 Kalenderprojekt. Hanne, der sidder imellem Janni (t.v.) og Hannah (t.h.), kom til cafeen for at få hjælp til at huske sine aftaler. MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens af Jane Verity Gyldendal Akademisk, 2005 ISBN: 87-628-0609-2 Vejledende pris 108 kr. Mere om cafeen: www.aarhuskommune.dk/demenscafe STØTTEFORESTILLING i anledning af 100 året for opdagelsen af Alzheimers sygdom Søndag den 7. maj 2006 kl. 15.00 - 17.30 (dørene åbnes kl. 14.00) Nørrebros Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N Alvor og glæde - humor og åbenhed 100 år – 100 kr. pr. billet til fremtidens demensarbejde En række optrædende bidrager uden honorar - vi forventer repræsentation fra Kongehuset. For nærmere information www.alzheimer.dk eller tlf. 39 40 04 88. Desværre ingen mulig adgang for kørestole. 11 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN ANMELDELSE KORT NYT 12 Patienthåndbog Socialrådgiver og formand for Alzheimerforeningens retsudvalg Ellen Thuesen anbefaler håndbogen til alle, der er i forbindelse med det danske sundhedsvæsen. ”Patienthåndbog” er en lettilgængelig og meget praktisk orienteret håndbog med hovedvægt på borgerens rettigheder i forhold til sundhedsvæsenet. Den dækker alle tænkelige aspekter, der kan opstå i og efter et sygdomsforløb f.eks. regler om frit sygehusvalg, aktindsigt, klagemuligheder, erstatning, habilitet, bisidder/pårørende, stedfortrædende samtykke, medicintilskud, obduktion, befordring, sygeforsikring under rejser og meget mere. Bogen forklarer konkret, hvad man som patient kan gøre i mange svære situationer, hvor man er i kontakt med sundhedsvæsenet. I en række alfabetisk ordnede korte artikler beskrives, i almindeligt sprog, hovedindholdet af lovgivningen og regler, der gælder for forholdet mellem borgere og sundhedsvæsen – situationer hvor borgeren typisk har brug for viden. Artiklerne henviser konsekvent til afsnit, hvor temaer er uddybet, til klageregler og lovgrundlag, herunder sundhedsmyndigheders funktion og kompetence. Der er desuden oversigt over nyttige www-adresser, gode råd ved hospitalsindlæggelse og til skriftlig kommunikation med sundhedsmyndigheder, konkrete eksempler på, hvad et klagebrev skal indeholde, og hvordan det kan udformes, adresser på amter, sygehuse med oversigt over de højt specialiserede sygehuse og private behandlingsinstitutioner og Loven om patienters retsstilling står aftrykt med et udførligt stikordsregister. Hvad kan man ønske sig mere? Man bliver virkelig taget ved hånden, får både overblik, konkrete handlemuligheder og inspiration til at søge yderligere informationer. Man bliver klædt på til at møde sundhedsvæsenet i allerbredeste forstand. Utroligt hvor megen formidling der er i en så let håndterlig håndbog. Så min bedste anbefaling både til almindelige borgere, til fagpersoner i social- og sundhedssektoren og til aktive i de frivillige organisationer. Patienthåndbog: Lone Scocozza, professor i folkesundhed og medlem af Patientklagenævnet samt Karsten Skawbo-Jensen, cand. phil og formand for Patientforeningen Danmark 202 sider, 199 kr. Gads forlag. Genudgivet september 2005. MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Firedobling af demens I anledning af 100 året for Alois Alheimers opdagelse af hjernesygdommen har Den Internationale Alzheimerforening, ADI fået udarbejdet en rapport, hvori det anslås at 24.3 millioner mennesker på verdensplan er ramt af demens, med en årlig stigning på 4.6 millioner nye tilfælde. I 2040 vil antallet være steget til 81.1 millioner og udviklingslandene vil være hårdest ramt. Rapporten er omtalt i det velansete tidsskrift The Lancet den 18. dec. 2005 og bekræfter kun vigtigheden af at fortsætte indsatsen for bedre vilkår og mere information om demente og deres pårørende. Vel mødt - tid for generalforsamlinger Vi minder om, at februar måned er tiden for generalforsamlinger og dermed medlemmernes mulighed for at blive hørt i lokalforeningerne. Længere inde i magasinet finder du kalenderen for lokalforeningernes aktiviteter. Her kan du tjekke, hvor og hvornår der er generalforsamling i din lokale forening. Alzheimerforeningen ser frem til nogle fremadrettede møder og opfordrer alle medlemmer til at deltage aktivt. Nye regler for §115-midler til frivillige organisationer Socialministeriet har udsendt en ny vejledning om kommuner og amters samspil med frivillige sociale organisationer. I et følgebrev har ministeriet informeret om muligheden for at give de frivillige organisationer indflydelse på støttetildelingen, de såkaldte § 115 midler. Det vigtigste nye finder du i følgebrevet til vejledningen, som ligger på Socialministeriets hjemmeside www.social. dk mere præcist her: www.social.dk/tvaergaaende_indgange/ nyhedscenter/Nyheder/lovstof_vej_samspil_ med_frivillige.html ANMELDELSE OPSLAGSTAVLEN Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens Socialrådgiver og rådgiver på Demenslinien Lotti Larsen anmelder her en ny bog af Jane Verity, der handler om at tro på, at mennesker med demens kan alt, indtil det modsatte er bevist. Jane Verity er en kendt foredragsholder, der selv om hun bor og arbejder i Australien, jævnligt kommer til Danmark, hvor hun bidrager med at videregive sine positive tanker og idéer omkring omsorgen og samværet med demente personer. Nogle af disse har Jane Verity beskrevet i denne lille håndbog. Bogen er angiveligt den første i en række af flere bøger, hvilket sikkert vil glæde mange, for hvem Jane Verity er en inspirationskilde. Bogen er opdelt i tre hovedafsnit: • Om demens – myter om demens og de mest almindelige spørgsmål om demens • Hvad kan jeg gøre for personen med demens? Herunder kommunikation • Hvad kan jeg gøre for mig selv? Undervejs i bogen fortæller Jane Verity både om sine personlige erfaringer, idet hendes mor var dement, og faglige igennem sit praktiske arbejdsliv. Jane Verity arbejder for at ændre samfundets holdninger til demens og demente personer, idet hun er overbevist om, at det er muligt at genantænde livsgnisten hos den demente – og det giver hun i bogen nogle praktiske idéer til. Jane Verity mener blandt andet, at man skal samle på succesoplevelser, stjernestunder - da de giver glæde til både den Nyt nummer – let at huske Vi minder om, at Demenslinien har fået nyt telefonnummer: 5850 5850 Gratis kurser Nu har du, som tager på forebyggende hjemmebesøg, mulighed for at deltage i et gratis kursus, der giver en bred indsigt i demens. Styrelsen for Social Service og Danmarks Forvaltningshøjskole står bag tilbudet, der har til formål at give et kompetenceløft til området. Kurset tilbyder bl.a. baggrundsviden om demens, råd om opsporing og indsats, samtalen som instrument til opbygning af tillid, henvisning til rette foranstaltninger. Forløbet består af fire enkelte kursusdage, der holdes over fire uger. Dagene afvikles regionalt i Jylland, Sjælland og på Fyn. Yderligere info: www.dfhnet.dk (se under ”kurser”) eller www.servicestyrelsen.dk (se under ”ældre”). Du kan også kontakte: Lis Rosenmeier lr@dfhnet.dk tlf. 3814 5216 eller Henrietta Haukrogh hha@dfhnet.dk tlf. 2086 3006. Tilmelding via din kommune. pårørende og den demente og bidrager til øget livskvalitet. Hun skriver blandt andet: Husk at mennesker med demens kan alt, indtil det modsatte er bevist! Indholdet af ovenstående sætning burde være grundlaget for al omsorg for og samvær med demente mennesker. Bogen er letlæselig og har mange gode tips og idéer til gavn for den demente, hvorfor jeg anbefaler bogen både til pårørende og fagpersoner. Jane Verity Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens Munksgaard Danmark 2005 ISBN 87-628-0609-2 73 sider – pris: 108,00 kr. Skal et plejehjem ligne et hjem? Tilbud om foredrag ved historiker Ove Dahl fra Nørrebro Erindringscenter Dansk Center for Reminiscens Mange ældre med demens kan i dag have svært ved at finde rundt og orientere sig. Hvordan bør et miljø se ud, der er genkendeligt, overskueligt og stimulerende? Disse spørgsmål behandles indgående i Ove Dahls foredrag, hvor der bl.a. gives svar på, hvordan man kan: Skabe en mindre institutionspræget indretning, der tager udgangspunkt i beboernes livshistorie, udvikle aktiviteter, der inspirerer og motiverer demensramte beboere, forebygge uhensigtmæssig adfærd via ændret indretning f.eks. på badeværelser, tilvejebringe en mere personlig indretning og atmosfære på gangog opholdsarealer, skabe muligheder for at inddrage beboere, pårørende samt frivillige i dette arbejde. Foredraget er praktisk orienteret med eksempler fra såvel ind- som udland og bygger på 10 års erfaring med at udvikle aktiviteter og tilbud, der tager udgangspunkt i demensramtes baggrund og livshistorie. Foredraget kan tilrettelægges for både politikere, planlæggere, medarbejdere, pårørende, beboere og andre interesserede. Se referenceliste på www.reminiscens.dk. Tlf. 33 17 17 60 eller center@reminiscens.dk Pris efter aftale. MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 13 I dette nummer skriver socialrådgiver Ellen Thuesen, om de rettigheder og regler der gælder, når man på grund af sygdom mister den fornuftbaserede evne til at tage hånd om egne forhold som f.eks. bankforretninger og lægebehandling. Ellen Thusen er medlem af Alzheimerforeningens hovedbestyrelse siden 1993. Formand for Alzheimerforeningens retsudvalg og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Selvbestemmelsesret – stedfortrædende beslutninger Du kan godt få indflydelse på din fremtid, selv om du på et tidspunkt ikke længere er i stand til at varetage dine egne forhold. Ellen Thuesen, socialrådgiver 14 Demenssygdomme er oftest fremadskridende. Demente bliver i forløbet inhabile, mister personlig dømmekraft og evnen til at træffe juridiske og personlige valg - den fornuftsbaserede evne til at varetage egne forhold. Dette kan for alle være skræmmende at tænke på, og i særlig grad, hvis man er begyndende dement. Hvordan bliver der truffet beslutninger for os, hvis vi selv kommer i den situation? Og kan vi tage nogle forholdsregler, så vi fortsat har indflydelse, selv om vi måtte blive helt afhængige af andres stedfortrædende beslutninger? Der er visse muligheder for at udstrække selvbestemmelsesretten til tiden efter, at den personlige handleevne er ophørt. Det er lovgivningsmæssigt et princip, at demente skal sikres adgang til at varetage egne forhold så længe de kan, og samtidig skal det sikres, at andre kan varetage deres forhold, når de ikke længere har handleevnen i behold. Offentligt ansatte er forpligtede til at understøtte demente i at udøve deres selvbestemmelsesret så længe, og på de områder, de kan. Overvejelser om generalfuldmagt Vil man sikre sig, hvem der skal træffe stedfortrædende personlige og juridiske beslutninger for en, kan man overveje at udfærdige en generalfuldmagt til en eller flere personer, som man har tillid til. Sådan en fuldmagt skal, for at være gyldig, underskrives på et tidspunkt, hvor den pågældende stadig forstår betydningen heraf. Generalfuldmagter er til gengæld fortsat gyldige, også efter at den pågældende har mistet sin handleevne. Det gode ved generalfuldmagten er, at man selv kan bestemme, hvem der skal beslutte for en, og hvad fuldmagten skal indeholde. Det usikre er, at der ikke er nogen offentlig kontrol med fuldmagter. Men man kan evt. bestemme i en fuldmagt, at der hvert år skal vises regnskab til f.eks. søskende eller andre. MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN To uvildige vitterlighedsvidner kan skrive under på, at den person, der opretter fuldmagten, forstår betydningen heraf. Men Alzheimerforeningen anbefaler, at man om muligt går til en advokat. En vidnefuldmagt er lige så gyldig, men overbevisningskraften er større, når en advokat har medvirket. Der er eksempler på, at f.eks. banker har afvist vidnefuldmagter. Bankerne har ofte deres egne formularer til bankfuldmagter, hvorfor det kan være nyttigt både at udfærdige en bankfuldmagt og en generalfuldmagt til alt andet, der skal træffes beslutninger om. Jo mere udførlig en fuldmagt er, jo større er chancen for at den bliver forvaltet i overensstemmelse med de ønsker, man har. I nogle, men ikke i alle retskredse, er der endvidere mulighed for at oprette en såkaldt notarfuldmagt på dommerkontoret. Værgemål Har man ikke i tide fået udfærdiget en generalfuldmagt, så er det muligt at få beskikket en værge efter værgemålsloven til personlige og/eller økonomiske anliggender. Betingelsen er, at den demente person er ude af stand til at varetage sine anliggender, og der derfor er behov for værgemål. EKSPERTEN SKRIVER Loven om patienters retsstilling Efter loven om patienters retsstilling § 9 kan nærmeste pårørende eller værge indtræde i patientens ret til at give informeret samtykke til behandling, ret til at blive orienteret, få aktindsigt og til at give samtykke til videregivelse af oplysninger, når den demente varigt ikke forstår betydningen af et samtykke. Det er altså en formel rettighed, den nærmeste pårørende herved får. Reglen omfatter undersøgelse og behandling hos alle autoriserede sundhedspersoner, bl.a. læger i sygehus eller i praksis og sygeplejersker uanset ansættelsessted. Nærmeste pårørende vil oftest være ægtefælle eller børn, men kan f.eks. også være en nær ven, som den demente har tillid til og selv anser for den nærmeste. Den pårørende har altså ret til at blive informeret om behandlingsforslag og give stedfortrædende samtykke på den demente patients vegne. Nærmeste pårørende har ret til aktindsigt i journaler. Det gælder også sygeplejekardex på plejehjem. Serviceloven Efter serviceloven er det lidt anderledes. Efter servicelovens § 67 a, der omhandler personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser, skal kommunen påse, om der er pårørende eller andre, der varetager den pågældendes interesser. Og kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at få beskikket en værge. Her indtræder den pårørende altså ikke formelt som stedfortrædende beslutningstager, selv om det i praksis ofte fungerer sådan. Men der er eksempel på, at nærmeste pårørende er blevet tilsidesat og måtte søge om at blive værge for at blive formelt bemyndiget til at varetage en dement mors interesser overfor kommunen. Man har altid ret til at have en bisidder med til møder med det offentlige. Efter servicelovens § 75 om personlig og praktisk hjælp skal der udarbejdes et skema i samarbejde med ansøgeren med oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen skal omfatte og formålet. Bor den pågældende i plejebolig, så skal skemaet endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen, altså en plejeplan. Denne skal udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående. Og skemaet skal udleveres til ansøgeren. Endelig er der en ny bestemmelse i servicelovens § 67 b om plejetestamenter: ”Kommunen skal ved tilrettelæggelse af pleje af og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.” Da plejebehovet siden kan være helt anderledes end man selv har tænkt, så kan et plejetestamente kun være vejledende. Men personalet har pligt til om muligt og hensigtsmæssigt at efterkomme beboerens ønsker. Det indebærer dog ikke nogen ressourcemæssig særstilling. Et plejetestamente er uformelt, et personligt dokument, eller måske et lydbånd. Hvis den demente i forløbet udtrykker eller signalerer ændrede ønsker, så er de naturligvis gældende. Økonomisk testamente og livstestamente Alle kan, så længe handleevnen er i behold, oprette et økonomisk/personligt testamente, der er et juridisk bindende dokument. Men når man ikke mere forstår betydningen, kan man hverken oprette eller ændre i et testamente. Det samme gælder for et livstestamente vedrørende livsforlængende behandling i henhold til patientretsstillingsloven. Med større kendskab til mulighederne for at få indflydelse på sin fremtid, vil måske flere, både begyndende demente og raske ældre, tænke iAlzheimer de banerannog 11/08/05 søge faglig vejledning i 10:44 Side 1 forhold til ens situation. ■ AUG 05 NEU 01 Det er lovligt, når pårørende uformelt varetager dementes økonomiske forhold, hvilket mange ægtefæller jo gør. Men uden formel fuldmagt kan man f.eks. ikke underskrive på dementes vegne. Og så kan værgemål komme på tale. Ansøgning om værgemål indgives til statsamtet, der også vejleder om ansøgningen. Både kommune, pårørende og den demente selv kan indgive ansøgning. Almindeligvis bliver en nær pårørende beskikket som værge, men hvis det er hensigtsmæssigt, kan statsamtet beskikke en af deres egne faste værger. Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø, Tlf. +45 39168400, fax +45 39168401 1, 2005 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN MAGASINET DEMENS NR. 4, 15 STØTTEGRUPPE LANDET RUNDT Mød andre i samme situation Kunne du tænke dig at deltage i en STØTTEGRUPPE med faglig supervision, eller er dit behov snarere en selvstyrende SELVHJÆLPSGRUPPE? Alzheimerforeningen kan hjælpe dig med begge dele. Det kan være en lettelse at opdage, at ens reaktion i forbindelse med en demenssygdom er nogenlunde den samme, som andre i den situation føler og tænker. Derfor kan både pårørende og demente have glæde af at tale med andre, der har oplevet det samme. Det er godt at erfare, at man ikke er alene, at ens situation ikke er speciel, og at det man gennemgår også opleves af andre. I visse situationer lytter man med større tillid til én, der kender situationen på egen krop, og man kan fra ligestillede få gode råd til at forstå og håndtere de uundgåelige følger af svær sygdom fra mennesker, der har prøvet det selv. 16 til særlige demenssygdomme som fx. frontotemporal demens. Hvor og hvordan finder du en pårørendegruppe En del forskellige støttegrupper er etableret i Alzheimerforeningens regi, og hvor foreningen ikke selv har en støttegruppe, kan vores lokalformænd eller kommunens demenskoordinator eller demenskonsulent sikkert henvise til lokale organisationer, som tilbyder støttegrupper. Du kan også forhøre dig i den regionale demensklinik, der foretager udredningen eller ringe til Demenslinien, som ofte kan hjælpe dig videre. En mangfoldighed af tilbud Det kan altså anbefales, at pårørende og på tilsvarende måde demente i tidlig fase - finder sammen med andre. Nogle grupper er sammensat ud fra medlemmernes relation til demenssygdommen eller i forhold til alder og livssituation: Det kan være grupper for ægtepar, hvor den ene er berørt af demenssygdom, grupper for yngre demente, for pårørende til yngre demente eller for unge pårørende til demente. Karakteristisk er det, at man netop grupperer sig efter den fælles situation, da teenagebørn oplever demens hos en forælder, der fortsat er forsørger, på en helt anderledes måde, end modne børn til en forælder, der får demens i en høj alder. Der etableres også grupper i relation MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Pårørendegruppe - en støttegruppe eller en selvhjælpsgruppe? De pårørendegrupper, der tilbydes i kommunalt regi eller af organisationerne er ofte støttegrupper med supervision – altså grupper, som har et struktureret mødeforløb og styres af en professionel, der sørger for, at gruppen fungerer, at alle kommer til orde, og at der bliver samlet op på de problemstillinger, der kommer frem – uden psykiske belastninger for deltagerne. Denne gruppeform er i princippet terapeutisk, og må anbefales indtil man er afklaret i forhold til demenssygdom i familien. Et endnu mere struktureret tilbud findes i form af det, vi kalder pårørendeskoler, som tilbyder et forløb over et bestemt antal timer med undervisning om demens. Pårørendeskoler udbydes ofte af udredningsstederne, men også kommuner og organisationer tilbyder af og til undervisning i at leve med en demenssygdom. Hvis du ikke umiddelbart finder ligestillede i dit område, så tilbyder Alzheimerforeningen at hjælpe dig med en sondering, og sekretariatet fører dig gerne ind på en liste over medlemmer, som ønsker kontakt til andre i samme situation. Du kan finde et skema på hjemmesiden, hvor du anfører dit telefon nummer, din adresse og hvilken relation, du har til demenssygdom – samt hvilken type støttegruppe du kunne tænke dig at deltage i og sende den til os pr. mail, se under ”aktiviteter/pårørendegrupper” – eller ring direkte og bed om optagelse på listen tlf. 39400488. Ud af disse mere strukturerede forsamlinger vokser ofte bekendtskaber, som kan føre til etableringen af selvhjælpsgrupper. Her er det de pårørende selv, der tilrettelægger og gennemfører møderne. Med tiden får samværet ofte mere social end terapeutisk karakter. Alzheimerforeningen er så heldig at have mange engagerede fagpersoner og ”gamle”, forstået som tidligere pårørende til demente, der påtager sig at samle pårørendegrupper til faste møder. Møderne kan have mere eller mindre stram struktur, men det vil kontaktpersonen altid kunne oplyse nærmere om. Det er væsentligt at få afklaret, om den givne pårørendegruppe har en form og et indhold, der svarer til de forventninger, og behov du har, på det aktuelle tidspunkt. Grupper for personer med demens Foreningen vil følge op med tilsvarende indlæg i bladet og på hjemmesiden for personer med demens i tidlig fase. Demente er selvfølgelig allerede nu ligeså velkomne til at ringe om hjælp til at finde andre med interesse i en støttegruppe. TEMADAG i København December 2005 Dem skulle der være nogle flere af... Jeg vil fortælle om to store ildsjæle i Storstrøms Amt, Kate Kristensen som er formand for Alzheimerforeningen i Storstrøms Amt og Britta Lund, der er demenskoordinator i Langebæk. Disse to dejlige mennesker arrangerede en firedags tur til Marielyst i september måned for fem demensramte og deres pårørende. Det var så dejlige dage med dejlige oplevelser både på stedet og turene, vi var på, så det kan vi ”leve” på i meget lang tid. Alle der var med på turen hyggede sig og havde det rart, det var en velkommen saltvandsindsprøjtning. Det skal lige bemærkes, at de to ”piger” brugte deres sparsomme fritid på at være sammen med os i de dage. Sådanne mennesker skulle der være flere af. Jeg vil ønske for dem, at projektet i Egehuset bliver en stor succes. Knus og stor tak til Kate og Britta fra Lars og Laila TEMADAG i Århus om frontotemporal demens for pårørende om Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme for pårørende Hvornår: Tid: Sted: Lørdag den 1. april 2006 Kl. 10.00 – kl. 18.00 Hotel Scandic, Sydhavnen Undervisere: Rolf Bang Olsen, gerontopsykiater, Middelfart Sygehus ”Om demens og demenssygdomme” Ingrid Lauridsen Gerontopsykolog v/ Frederiksberg Sundhedscenter ”De svære følelser” Lotti Larsen Rådgiver ved Demenslinien, socialrådgiver ”Dagligdagen med demens” Tilmelding: Alzheimerforeningen tlf. 39 40 04 88 Demenslinien tlf. 5850 5850 Senest d. 17.3.06 Pris: Gratis for medlemmer af Alzheimerforeningen 275 kr. for ikke-medlemmer. Der serveres: morgenkaffe, frokostbuffet og kaffe med kage. Kursusansvarlig: Lotti Larsen, Alzheimerforeningen, Demenslinien Bemærk venligst at datoen er ændret! Hvornår: Tid: Sted: Søndag den 5. marts 2006 Kl. 10.00 – kl. 18.00 Hotel Radisson SAS Scandinavia, Århus Undervisere: Rolf Bang Olsen, gerontopsykiater, Middelfart Sygehus ”Om frontotemporal demens” Ingrid Lauridsen Gerontopsykolog v/ Frederiksberg Sundhedscenter ”De svære følelser” Indlæg om ”Samvær, kommunikation og grænsesætning” Tilmelding: Alzheimerforeningen tlf. 39 40 04 88 Demenslinien tlf. 5850 5850 Senest d. 20.2.06 Pris: Gratis for medlemmer af Alzheimerforeningen 275 kr. for ikke-medlemmer. Der serveres: morgenkaffe, frokostbuffet og kaffe med kage. Kursusansvarlig: 17 Lotti Larsen, Alzheimerforeningen, Demenslinien MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN AKTIVITETSKALENDEREN For mere information om bl.a. støttegrupper se www.alzheimer.dk eller ring til lokalformændene, telefonnumre se side 23. Lokalforeningen Bornholm: Arrangement: Sted: Tid: Tilbud til demensramte: Erindringscenter Bornholm og det åbne museum Toldboden. Erindringskasser og brug af lokaler efter aftale. Toldbodgade 1 B 3700 Rønne Åbent torsdage kl. 14-17 eller efter aftale med Jens Rehfeld Kofod, Nørregade 35, Rønne tlf. 56 95 74 65, rehfeld@mail.tele.dk Naturum, ture i det grønne - i skov og ved strand, Haslevej 105 tilbudet gælder for den noget ældre generation, Rønne både hjemmeboende og plejehjemsbeboere, vi forsøger at have dette tilbud den sidste tirsdag i måneden, det snakker vi om. Tirsdag den 28. marts 2006 kl. 14, kaffe og kage kr. 35, tilmelding Jens Rehfeld tlf. 56 95 74 65 og Jette Schmidt tlf. 56 95 15 06 Matiné Villa Nova: Salonmusik med Palmehave- Villa Nova trioen, arrangør Erindringscenter Bornholm og Haslevej 105 Villa Nova. Der serveres kaffe og kage, samlet pris Rønne for deltagelse kr. 80 Søndag den 21. maj 2006 kl. 14, kontakt til Villa Nova, Jette Schmidt tlf. 56 95 15 06, villa.nova@mail.dk, beløb kan indbetales på Danske Bank 4720-249812. Tilm. senest 19/5-06 Lokalforeningen Frederiksberg: Arrangement: Sted: Tid: Netværk for pårørende i Frivillighedscentret Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1, opg. G Første onsdag i måneden kl. 19-21, Kontaktperson: Lilly Wissing tlf. 45 93 63 61 Lokalforeningen Frederiksborg Amt: Arrangement: Sted: Tid: Demensklubben Sommerfuglen, værested for demente og deres pårørende Lokalet i Vapnagård Hestens Bakke 33 Helsingør Vi mødes hver anden onsdag i de lige uger kl. 14 til ca. 16. Vi hygger os i lokalet eller tager på udflugter, kontaktpersoner: Birgit Schieldrup 4922 2792, Hanne Bayer 4921 5550. Arrangement: Sted: Tid: Rådgivnings-og kontaktcentret for demensramte og pårørende: Er du pårørende - har du demens tidligt i sygdomsforløbet - er du fagperson eller andet, kontakt gerne centret Rådgivnings- og Kontaktcentret Kallerupvej 58 5320 Odense M Åbent mandag til torsdag kl. 10-16 samt efter aftale, tlf. tid: Man. - ons. Kl. 8:30-10 & tor. 14-15:30, tlf. 66 19 40 91 Pårørendeskole Rådgivnings- og Kontaktcentret Kallerupvej 58 5320 Odense M Starter igen 15. marts 2006 Søndagscafé med underholding Rådgivnings- og Kontaktcentret Kallerupvej 58 5320 Odense M 19/2, 5/3, 19/3, 2/4 og 30/4 kl. kl. 14-16, hør nærmere tlf. 66 19 40 91 Har du demens eller er pårørende og har lyst til at synge, så kom og vær medi centrets “Heimerkor” Rådgivnings- og Kontaktcentret Kallerupvej 58 5320 Odense M Hver torsdag kl. 14:30-16. Astrid Hansen, medlem af Alzheimerforeningen på Fyn, fortæller om foreningens arbejde og tilbud. Evt. vil en pårørende fortælle om egne oplevelser med en demensramt Rudkøbing Plejehjem Viebæltet 25 Mandag den 13. februar 2006 kl. 19- ca. 21:30, tilmelding til Ellen Margrethe Hansen tlf. 62 51 16 51 Lokalforeningen Fyn: 18 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Pårørendemøde Rådgivnings- og Kontaktcentret Kallerupvej 58, 5320 Odense M Onsdag den 1. marts 2006 kl. 19-21:30 Mirjam Gade, gerontopsykiatrisk sygeplejerske i Middelfart fortæller om problemer med demens og depression. Kaffe og brød kr. 20 Rudkøbing Plejehjem Viebæltet 25 Mandag den 13. marts 2006 kl. 19-21:30, tilmelding til Ellen Margrethe Hansen tlf. 62 51 16 51 Alzheimerforeningen afholder foredrag med Annekset til Dalum Kirke Christine Swane: Naturens indflydelse på demens Tirsdag den 14. marts 2006 kl. 19 Generalforsamling i Alzheimerforeningens lokalforening. Heimerkoret optræder Psykiatrisk afd., Gerontopsyk. Team, Svendborg Sygehus Valdemarsgade 51 Tirsdag de 28. marts 2006 kl. 19 Peter Lund-Madsen: Menneskehjernen og fremtiden Ørstedspavillionen Havnegade 92, Rudkøbing Mandag den 24. april 2006 kl. 19, tilmelding til Ellen Margrethe Hansen tlf. 62 51 16 51 Lokalforeningen Københavns Amt: Arrangement: Sted: Tid: Caféaftener for mennesker med demens og pårørende. Der er kage, kaffe og socialt samvær med duoen Confetti. Palmehaven på Herlevgårdcentret Herlevgårdsvej 3, Herlev 1. onsdag i måneden kl. 18:30-20:30, juli lukket, Kontaktperson: Bente Stauning tlf. 43 54 49 47 Generalforsamling - efter mødet vil der være foredrag Plejecenter Lundehaven, Skovlunde Torv 8, 2740 Skovlunde Tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19 (generalfors. kl. 19-21 og foredrag kl. 20-21) Lokalforeningen Københavns Kommune: Arrangement: Sted: Tid: Huset: “Dag- aktivitetstilbud til hjemmeboende yngre demente” Huset, Thit Jensensvej 6 2200 København N Kontaktperson: Daglig leder Irene Bjerregaard tlf. 35 30 35 84, eller mail: ibjerregaard.suf@ipost.kk.dk Cafémøder for demente, pårørende, venner og interesserede. Hver gang bliver et aktuelt emne taget op efter spisning og samvær. Østerbrohuset Århusgade 103 København Ø Sidste onsdag i måneden kl. 19-21. Andre planlagte møder: 29/3, 26/4 & 31/5 2006, Emnerne kan ses på www.alzheimer.dk under lokalforeninger/Kbh. Kommune. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Cafémøde, feb.: Generalfuldmagt - værgemål- testamente. Hvordan kan det bruges for at sikre sig økonomisk og juridisk i den demensramte familie, oplæg v. advokat Jakob Stilling Østerbrohuset Århusgade 103 København Ø Onsdag den 22. februar 2006 kl. 19-21 Generalforsamling Østerbrohuset Århusgade 103, København Ø Onsdag den 29. marts 2006 kl. 16.30 - inden cafémødet Pårørende og demente i Københavns Kommune tilbydes personlig eller telefonisk rådgivning og information Foreningens kontor, Huset Thit Jensensvej 6 2200 København N Hver tirsdag kl. 16-17:30 tlf. 30 26 29 58 Generel oplysning: Lokalforeningens sekretær Birgitte Klüwer kan kontaktes på tlf. 39 86 46 39 eller kontakt lokalformand Mette Klúver på tlf. 43 45 05 03 Lokalforeningen Nordjylland: Arrangement: Sted: Tid: Rådgivning på Frederikshavn Sygehus, der er åbent for alle, som har behov for rådgivning og vejledning. Barfredsvej i Frederikshavn 1. torsdag i hver måned kl. 18:45-20:30, Kontakt Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum tlf. 98 48 61 65 Generalforsamling Seniorhuset, Ågade 9000 Aalborg Tirsdag den 14. marts 2006 kl. 19 Lokalforeningen Ribe Amt: Arrangement: Ingen Sted: Tid: Generalforsamling, dagsorden ifølge vedtægter Hotel Arnbjerg, Arnbjerg Allé 2 6800 Varde Tirsdag den 7. marts 2006 kl. 19:30 Rådgivning for pårørende og demensramte Plejecentret Mødestedet Nygade 29, 7200 Grindsted Onsdag den 5. april 2006 kl. 19-21 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 19 Lokalforeningen Ringkøbing Amt: Arrangement: Sted: Tid: Åben café for pårørende Koloritten Nørregade 7 Herning Den anden torsdag i måneden fra kl. 16-18, kontakt lokalformand Inger Marie Jensen tlf. 97 17 52 05 for yderligere information. Café Kilen, nyt tilbud til borgere med hukommelsessvækkelse og deres pårørende samt firvillige og andre interesserede Voldgade 14 a Struer Hver tirsdag og torsdag kl. 13:30-16:30 Pårørendeklubben “Forglem mig ej…” Lille Pugdalvej i Vildbjerg Åben onsdage i lige uger kl. 13:30-16:00, for yderligere information kontakt Elisabeth Sønderby tlf. 97 13 21 99 Café for mennesker med mennesker med hukommelsesbesvær og demens- deres pårørende, venner og frivillige Samlingssalen på Rolighedsparken Rolighedsvej 1, Ikast Hver onsdag kl. 14-16, kontaktperson Lena Baungård tlf. 99 60 44 61 Alzheimerforeningen og Ældre Sagen indbyder til foredrag med Thyra Frank (driver plehjemmet Lotte på Frederiksberg): Livsglæde og stjernestunder i alderdommen Sandvigvej 6 7400 Herning Tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19-22:30, Pris kr. 50 inkl. kaffe. Tilmelding senest 26/3 til Flemming B. Christiansen clann@clann.dk eller mobil: 21 75 80 08 Generalforsamling Herning Frivillighedscenter Fredensgade 14, 7400 Herning Tirsdag den 25. april 2006 kl. 19 Lokalforeningen Roskilde Amt: Arrangement: Sted: Tid: Foredrag: Demenssygdomme, behandling og livet med demens v. psykiater Niels Bjørndal og demenskoordinator Jette Kallehauge Aktivitetscentret Solrød Centret 85 2680 Solrød Mandag den 27. februar 2006 kl. 19-21:30, tilmelding Birthe Rasmussen tlf. 56 26 60 36 og Lis Romny: lisromny@tiscali.dk Foredrag: Nyt om jura og den åndelige omsorg ved demens v. advokat Torben Wibe Andersen og præst Bente Chemnitz Nældebjergcentret Rådhusholmen 8 B 2670 Greve Mandag den 3. april 2006 kl. 18:30-21, tilmelding Birthe Rasmussen tlf. 56 26 60 36 og Lis Romny: lisromny@tiscali.dk Generalforsamling i flg. vedtægterne Asterscentret Astersvej 9 4000 Roskilde Mandag den 24. april 2006 kl. 19, medlemmer af lokalforeningen skal tilmelde sig til Birthe Rasmussen tlf. 56 26 60 36 Foredrag: “Der kom en rød næse forbi” v. demenskoordinator Lene Moseholm Køge Sygehus, Kantinen Lykkebækvej 4600 Køge Tirsdag den 2. maj 2006 kl. 19-21:30, tilmelding Birthe Rasmussen tlf. 56 26 60 36 og Lis Romny: lisromny@tiscali.dk Autocamperen kører igen for medlemmer af støttegruppen og andre interesserede Autocamperens rute og ture aftales med de tilmeldte Datoer oplyses ved tilmelding til Mona Gravlev tlf. 57 52 25 83 Lokalforeningen Storstrøm: Arrangement: Sted: Tid: Lokalforeningen har kontor på Oringe Færgegårdsvej 15 F, dør 23 4760 Vordingborg Tlf. 55 38 69 70, katefrans@mail.tele.dk Generalforsamling, efter generalforsamlingen vil overlæge Birgitte Bo Andersen fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet holde foredrag om den nyeste viden og behandling inden for demensområdet Auditoriet på Seminariet Kuskevej 1 4760 Vordingborg Onsdag den 1. marts 2006 kl. 18:30, foredrag kl. 19:30. Samtlige medlemmer får tilsendt generalforsamlingens dagsorden Fastelavnsfest Ældrecentret Vintersbølle Strand, 4760 Vordingborg Onsdag den 8. marts 2006. Samtlige medlemmer får tilsendt en invitation. NYT VÆRESTED: “Lørdagsklubben” for yngre demensramte Daghjemmet Egehuset Banevej 6, 4733 Mern Anden lørdag i måneden, henvendelse til Kate Kristensen tlf. 55 38 69 70 Lokalforeningen Sønderjylland: 20 Arrangement: Sted: Tid: Foredrag med psykolog Inge Pedersen om sorg og krise Sønderborg og Agerskov Torsdag den 9. marts & torsdag den 23. marts 2006, nærmere information bliver sendt med post til medlemmerne Generalforsamling Aabenraa Sygehus Onsdag den 29. marts 2006 kl. 19, nærmere information bliver sendt med post til medlemmerne MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Lokalforeningen Vejle Amt: Arrangement: Sted: Tid: Cafémøder, arrangeres af frivillige i samarbejde med pårørende og Alzheimerforeningen. Der er gratis adgang og ingen tilmelding Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdage kl. 15-17, kontaktpersoner: Else Dessau Arp tlf. 75 82 72 49, Grethe Skovlund tlf. 75 84 14 55, Inge Møller tlf. 75 82 39 30 & Inger Thomsen tlf. 75 72 49 28 Café: Fastelavnsboller og banko Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 16. februar 2006 kl. 15-17 Café: En gæst Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 2. marts 2006 kl. 15-17 Café: Birthe Noe og Aase Ruskjær synger og spiller, derefter generalforsamling Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 16. marts 2006 kl. 15-17, generalforsamling kl. 17-19 Café: Påskeæg og påskeskæg Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 30. marts 2006 kl. 15-17 Café: Haraldskær, informationer fås på torsdagscafé 30/3 Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 27. april 2006 kl. 15-17 Café: Sang og hyggeligt samvær Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 11.maj 2006 kl. 15-17 Café: Pinsetur til Den Geografiske Have i Kolding, informationer fås på torsdagscafé 11/5 Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 8. juni 2006 kl. 15-17 Café: Hekse…… Gulkrogcentret, Gulkrog 11 1 sal (elevator), 7100 Vejle Torsdag den 22. juni 2006 kl. 15-17. God sommer, vi ses igen den 17. august 2006 Lokalforeningen Vestsjælland: Arrangement: Sted: Tid: Fristedet, mødested for personer med demens og pårørende, rådgivning, undervisning og hygge. Fælleslokalerne ved afd, D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard Jørgensen tlf. 57 80 47 47 Fristedet: Vivian og Frode Kindberg: oplevelser fra en rejse til Kina Fælleslokalerne ved afd, D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Torsdag den 23. februar 2006 kl. 14-17 Foredrag: Overlæge Lars Laugesen: Fra mistanke Bjergbyparken til diagnose, specialesygepl. Mette Lassen: Demens Slots Bjergby påvirker hele familien & socialrådg. Kirstin Simonsen: Økonomiske og juridiske forhold Torsdag den 23. marts 2006 kl. 19 Fristedet: Socialrådgiver Kirstin Simonsen: orientering om fuldmagter og værgemål Fælleslokalerne ved afd. D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Fredag den 24. marts 2006 kl. 14-17 Generalforsamling, derefter oplæg om Alzheimerforeningens nye struktur efter kommunalreformen Fælleslokalerne ved afd. D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Onsdag den 5. april 2005 kl. 19 Foredrag: Speciallæge i psykiatri Ole Bjørn Skausig: Stenhusbakken i Holbæk Fra mistanke til diagnose: demenskoordinator Mette Abrahamsen: samarbejde mellem pårørende og personale & socialrådg. Kirstin Simonsen: Økonomiske og juridiske forhold Torsdag den 6. april 2006 kl. 19 Fristedet:Jørn Stich: rejsefilm fra Midtjylland Fælleslokalerne ved afd. D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Torsdag den 27 april 2006 kl. 14-17 Fristedet: Udflugt til Midtsjællands Svæveflyveklub Fælleslokalerne ved afd. D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Torsdag den 18. maj 2006 kl. 14-17 Fristedet: Sommerudflugt Fælleslokalerne ved afd. D på Psykiatrihospitalet i Dianalund Torsdag den 15. juni 2006 kl. 14-17 21 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Lokalforeningen Viborg Amt: Arrangement: Ingen Sted: Tid: Lokalforeningen Århus Amt: Arrangement: Sted: Tid: Info- og støttegruppe for pårørende. Tilbud til alle pårørende til demensramte, ingen tilmelding, kom blot hvis du har behov, fagpersoner vil være der. Psykiatrisk Hospital lægegang D, bygn. 24 K Skovagervej 2, Risskov Sidste onsdag i måneden kontaktperson: Sekretær Gitte Pedersen tlf. 77 89 27 30 Info og samværscafé, arr. af Alzh. for. i Århus Amt og demenskoord. i Silkeborg Kommune. Varm mad og drikke kan købes Mariehøj Sognehus Silkeborg 3. onsdag i måneden. Ved spørgsmål kontakt Conny Flensborg tlf. 86 29 53 92 Samværscafé for borgere med hukommelsesbesvær og demenssygdomme, for pårørende og andet netværk. Formålet er at øge indsatsen for hjemmeboende demente borgere i tidlig stadie samt deres netværk. Hotellet Hovedgaden 10 8410 Rønde 2. og 4. torsdag i hver måned kl. 17-19, kontakt demenskoordinatorer Søs Larsen tlf. 51 55 21 19, Anne-Grethe Birkbak tlf. 51 34 36 83 Generalforsamling (dagsorden kan ses på www.alzheimer.dk under lokalforeninger/Århus), efter mødet serverer vi smørrebrød med øl eller sodavand. Kl. ca.19:45 kommer der en og fortæller om “Livskvalitet, hvad er det ?” Langenæs Handicapcenter Langenæs Allé 21 8000 Århus C Mandag den 6. marts 2006 kl. 18-21, tilm. til Conny Flensborg tlf. 86 29 53 92 eller 28 72 51 08, Sonja Pedersen 86 29 27 67 og Inger Moos tlf. 86 52 58 10. Tilmelding nødvendig 22 MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN Landsformand Aase Stær Søtoften 17, Undløse, 4340 Tølløse Priv. 59 18 93 77, Fax. 59 18 93 87, aase.staer@mail.dk Lokalforeningernes formænd (sidder alle i Hovedbestyrelsen) Bornholms Regionskommune Hans Kure-Bonne Storegade 53 3700 Rønne Tlf. 56 99 00 19 kure-bonne@os.dk Mette Lunde OK-Centret Prinsesse Benedikte Sankt Nikolaj Vej 4 1953 Frederiksberg C Tlf. 35 28 01 06 mette.lunde@benedikte.dk Frederiksborg Amt Margareta Jacobsen Blomsterager 104 2980 Kokkedal Tlf. 49 14 15 84 margareta@chicks.dk Peter Breer-Mortensen Flinten 15, Mogenstrup, 4700 Næstved Tlf. 33 24 53 13, mob. 20 29 53 13 p.breer-mortensen@mail.dk Ribe Amt Hanne Knudsen Præstbrovej 29, Fåborg 6818 Årre Tlf. 75 19 50 39 hhhe@knudsen.mail.dk Inger Marie Jensen Spurvevej 1, Vorgod 6920 Videbæk Priv. 97 17 52 05 Fax 97 17 58 31 Fore. 97 17 58 22 imj@mail.tdcadsl.dk Roskilde Amt Birthe Rasmussen Pinievej 14, Strøby-Egede 4600 Køge Tlf. 56 26 60 36 br24@sol.dk Kate Kristensen Elmevej 3, 4771 Kalvehave Tlf. 55 38 69 70 katefrans@mail.tele.dk Inger Vest Rypevænget 20 5550 Langeskov Tlf. 65 38 17 73 Arb. 65 32 17 75 ingervest@mail.tele.dk Sønderjyllands Amt Lillian Bernth Thomsen Farverhus 19, 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 51 25 lilian.thomsen@privat.dk Københavns Amt Naja Skovgaard I. H. Mundtsvej 4 A 2830 Virum Tlf. 45 85 93 44, fax: 45 83 96 32 mobil 28 79 36 62 ns@bakkebo.com Københavns Kommune Mette Klüver Drosselvej 37 C 4653 Karise Tlf. 43 45 05 03, mobil 27 119 118 mette.kluver@suf.kk.dk Nordjyllands Amt Gunver Folmand Liselejevej 25 9270 Klarup Tlf. 98 31 83 28 gunver.folmand@mekoprint.dk (sidder alle i Hovedbestyrelsen) Kasserer Peter Johannsen Højsgårds Alle 82, 2900 Hellerup Tlf.: 39 30 10 37, mob. 20 27 10 37 Arb. 35 45 67 02, peterj@dadlnet.dk Storstrøms Amt Fyns Amt Forretningsudvalg Næstformand Ringkøbing Amt Frederiksberg Kommune Hovedbestyrelsen Vejle Amt Else Dessau Arp Lundhusvej 34, 7100 Vejle Priv. 75 82 72 49 Vestsjællands Amt Aase Stær Søtoften 17, Undløse, 4340 Tølløse Priv. 59 18 93 77 Fax 59 18 93 87 aase.staer@mail.dk Viborg Amt Anni Andersen Villaparken 30 A, Balling 7860 Spøttrup Tlf. 97 56 41 50 s.a.n.andersen@mail.tele.dk Århus Amt Conny Flensborg Grønløkkeallé 74, 8310 Tranbjerg Tlf. 86 29 53 92 conny@oncable.dk 4 repræsentanter – udpeget af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom Professor, dr.med. Olaf B. Paulson Neurologisk Forskningsenhed, afd. 9201 Rigshospitalet 2100 København Ø Priv. 39 62 37 72, Arb. 35 45 6710 paulson@nru.dk Professor, dr.scient. Arne Schousboe Danmarks Farmaceutiske Universitet Universitetsparken 2 2100 København Ø Priv. 44 97 74 43, Arb. 35 30 63 30, as@dfuni.dk Professor, dr.med. Gunhild Waldemar Rågevej 10 2900 Hellerup Priv. 39 62 35 07 Arb. 35 45 25 80, Fax 35 45 26 26 gunwal@rh.dk 5 personer – med fagligt kendskab til demens Ane Eckermann, demenskoordinator Snekketoften 9, 2830 Virum Tlf. 45 85 06 60 eckerman@rh.dk Kirsten Gotfredsen, sygeplejerske, mph. Østre Boulevard 9, 8900 Randers Tlf. 86 43 98 25 kirsten.gotfredsen@get2net.dk Nils Chr. Gulmann, ledende overlæge, lektor Ramten Skovvej 5, 8586 Ørum Djurs Tlf. 86 39 86 68 Arb. 77 89 27 10 ng@psykiatri.aaa.dk Susanne Rishøj Olsen, demenskonsulent & sygeplejerske Grøndalsvej 48 2000 Frrederiksberg Tlf. 38 19 51 19 susris@mail.dk Ellen Thuesen socialrådgiver Damtoften 9 2750 Ballerup Tlf. 44 97 16 41 e.b.thuesen@get2net.dk 5 personer – pårørende til mennesker med demens Dot Bjørn Andersen Møllemarken 63 2880 Bagsværd Priv. 44 98 69 87 dot@stevnsborg.net Ruth Clausen Birkvej 3, Vester Lindet, 6510 Gram Tlf. 74 82 34 61 ruper@mail.dk Peter Breer-Mortensen Flinten 15, Mogenstrup, 4700 Næstved Tlf. 33 24 53 13, mob. 20 29 53 13 p.breer-mortensen@mail.dk Carl-Gustav Hasselriis Vingetoften 200, 2730 Herlev Tlf. 44 91 76 92 cgh@webspeed.dk Hanne Møller Vestervej 13, 4960 Holeby Tlf. 54 60 67 54, hm@holeby.dk Dot Bjørn Andersen pårørende Kirsten Gotfredsen fagperson Peter Johannsen næstformand Peter Breer-Mortensen pårørende Hans Kure-Bonne lokalformand for Bornholms Regionskommune Olaf B. Paulson professor, dr. med Carl-Gustav Hasselriis pårørende Afdelingslæge, phd. Peter Johannsen Højsgårds Alle 82, 2900 Hellerup Tlf.: 39 30 10 37, mob. 20 27 10 37 Arb. 35 45 67 02, peterj@dadlnet.dk Susanne Rishøj Olsen, demenskonsulent & sygeplejerske Arne Schousboe professor, dr. scient Aase Stær landsformand og lokalformand i Vestsjællands Amt Lillian Bernth Thomsen lokalformand for Sønderjyllands Amt MAGASINET DEMENS NR. 1, 2006 • ALZHEIMERFORENINGEN 23 Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 6 2900 Hellerup MAGASINPOST B STØT Alzheimerforeningen - skaf flere medlemmer Alzheimerforeningen Mange demente og pårørende har hvert år glæde af Alzheimerforeningens indsats. Når vi får nye medlemmer eller modtager gavebidrag, kan vi gøre en endnu bedre indsats. Og vi har brug for mange flere medlemmer til at tale dementes og deres pårørendes sag. Du kan støtte Alzheimerforeningen ved at få familie, venner, kolleger og bekendte til at melde sig ind i foreningen. Flere medlemmer betyder også større offentlige tilskud - og større indflydelse overfor beslutningstagerne. Med et medlemskab støtter du foreningen med dit årlige kontingentbeløb på 175 eller 230 kr., men dit medlemsskab udløser desuden tilskud til drift og aktiviteter fra staten via tips- og lottomidlerne. Så jo større medlemsindtægter – jo større offentlige bidrag til demensarbejdet. Der er også andre måder at støtte foreningen på f.eks. ved rene økonomiske donationer. Hvis du ønsker at donere penge til Alzheimerforeningen, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at trække bidraget fra i skat. Vil du høre nærmere om, hvordan du kan indbetale gavebeløb eller betænke foreningens arbejde via dit testamente, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på telefon 3940 0488. Ønsker du, eller kender du nogen, der kunne tænke sig at bidrage med et større årligt fast beløb, er der allerede nu mulighed for at tegne et støttemedlemskab. Beløbet vælger du selv – dog minimum 100 kr. Foreningen er desuden i gang med at indføre PBS, hvilket fremover giver nye muligheder for at fordele et støttebeløb på indbetalinger henover året. Et gavebeløb til foreningen kan også altid indbetales på giro 876-6738. Husk! reg. nr. 9570, hvis du overfører via netbank. Det bliver nemmere at betale dit kontingent I løbet af foråret 2006 giver Alzheimerforeningen mulighed for at betale kontingent via Betalingsservice, således at kommende kontingenter fremover trækkes automatisk, indtil du selv ønsker at stoppe medlemsskabet. Sammen med din næste kontingentopkrævning får du nærmere besked om, hvordan du kan tilmelde dig Betalingsservice. Vi håber dermed at kunne spare både medlemmerne og foreningen for unødig ulejlighed og omkostninger. Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen: Enkeltperson, pr. år.........................................kr. 175 Husstand, pr. år ...............................................kr. 230 Institution, pr. år .............................................kr. 450 Firma, pr. år .....................................................kr. 1000 Støttemedlem (angiv selv det beløb, du vil bidrage med, min. 100 kr. årligt) ....kr. Navn Adresse Postnr./by 24 Telefonnr. EAN-nr. offentlig ved NR. påføres (EAN-nummer MAGASINET DEMENS 1, 2006institution) • ALZHEIMERFORENINGEN HUSK PORTO Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 6 2900 Hellerup
Similar documents
Hent PDF - Alzheimerforeningen
Nogle kommuner har tilbud specielt rettet mod mennesker med demens, og også Alzheimerforeningen har fokus på aktiviteter.
Men det er af og til lettere sagt end gjort at deltage i disse ting. Det ka...
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
Giro:
Tlf.
Fax
Specialets - Anders Gade
2.2.1 Diagnose................................................................................................................................ 19
2.2.2 Kliniske symptomer .............................
