Hent PDF - Alzheimerforeningen

Indhold:
Pilotprojekter skaber livsglæde
Udviklingen går i retning af
bedre diagnosticering
Nr. 2 · 18. årgang · juni 2008
Reminiscensmetoden vækker
minder og erfaringer
Om Alzheimers og andre demenssygdomme
Indhold
Udgives af
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
Giro: Tlf. Fax (Reg.nr. 9570) 876-6738
39 40 04 88
39 61 66 69
post@alzheimer.dk
www.alzheimer.dk
Alzheimerforeningens formål er at virke
for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og
andre demenssygdomme, samt for bedring
af vilkårene for demente og pårørende.
Du kan støtte foreningen på
giro 876-6738 eller ved at blive
medlem af foreningen på tlf. 39 40 04 88.
Alzheimerforeningen er under
protektion af hendes Kongelige Højhed
Prinsesse Benedikte.
Ansvarshavende redaktør
Fungerende landsformand Anne Arndal
Redaktion
Dorthe Arved Olsen og Anne Bie,
Ipsen & Partners samt
Alzheimerforeningen
Design og produktion
www.ipsen-partners.com
Forsidefoto
Lokalavisen Frederiksberg. Fotograf:
Brian L. Jensen
Oplag
5.500
ISSN
1604-1968
Magasinet Demens udkommer
4 gange årligt. Næste gang:
Den 8. september 2008. Deadline for
materiale den 11. august 2008.
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livskvalitet og glæde kommer i mange former . . . .
3
4-6
Akvarelmaling giver ro og mulighed for fordybelse . . 7
Nye muligheder for diagnostik af Alzheimers sygdom 8-9
Vellingshøj Aktivitetscenter modtog
Den Nordjyske Alzheimerpris . . . . . . . . . . . . . . 10
Nyt fra internationalt udvalg . . . . . . . . . . . . . . 11
Ny PhD-afhandling om arvelige demenssygdomme . . 12
Det handler om mere end at huske . . . . . . . . . . . 13
Sommer set med læsernes øjne . . . . . . . . . . . . . 14
Brevkasse ved Lotti Larsen . . . . . . . . . . . . . . . 15
Feriekursus for ægtepar . . . . . . . . . . . . . . . .
15
Landet rundt: Lisbet Dahl på lokal­besøg i Østjylland –
Alzheimer­foreningen Storstrøm fejrede fastelavn – Fernisering
på Benediktehjemmet – Ferieoplevelser for svært demente
beboere på plejehjem – Ny net-avis for unge med demens –
Fest og farver i fuld fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-18
Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19-22
Alzheimerforeningens repræsentantskab . . . . . . . 23
HUSK
at oplyse adresseændring ved flytning
Kontakt sekretariatet på 39 40 04 88
Sekretariatet er flyttet i
nye lokaler:
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
LEDER
Dette nummer af Magasinet
Demens indeholder en
række artikler og andre
indlæg, der omtaler
aktiviteter for og omkring
demente borgere
Disse aktiviteter bidrager til at gøre
dagligdagen for demente mennesker
bedre og mere indholdsrig.
Et af Alzheimerforeningens formål
er netop at bedre forholdene for både
de mennesker, der selv er ramt af sygdommen og for deres pårørende.
Heldigvis er der mange steder sket
et væsentligt skift i indstillingen til
demensomsorgen. Man er, så at sige,
gået fra en situation, hvor man kun
ser på de begrænsninger sygdommen
medfører til en situation, hvor man
tager udgangspunkt i de muligheder
for et bedre liv, der trods alt findes.
Med inspiration fra Odense er der
mange steder i landet oprettet ”tænketanke”, caféer eller centre for borgere
med demenssygdom tidligt i forløbet.
Her kan man mødes på lige fod med
andre i samme situation, og der er
mulighed for udveksling af erfaringer
og formulere ønsker til det omgivende
samfund om tolerance og lydhørhed.
De yngre demente kan meget på
egen hånd, det viser initiativet med
Alzheimeravisen. Avisen, der bliver
en netavis, er ved at blive etableret,
og den vil blive skrevet og redigeret
af tidligt demente. Dog med faglig
hjælp og støtte fra frivillige.
Fra ”tænketankene” kommer også
mange ideer om, hvad der kan gøres
bedre i demensomsorgen taget i
videste begreb. Lige fra det tidspunkt,
hvor man får diagnosen, til at man
måske helt må opgive at klare sig på
egen hånd. Her er der næsten et katalog over de problemområder, Alzheimerforeningen kan tage fat på. Mange
steder er der også tilsluttet aktiviteter målrettet mennesker i de første
stadier af sygdommen. Aktiviteter
som eksempelvis billard, bowling og
kortspil.
Ferieophold – med eller uden tilknyttet kursus – giver også en kærkommen afveksling i dagligdagen, både
for den demente og for ledsageren.
Mange positive udsagn fra deltagere i
ferieopholdene kan bekræfte dette.
Også for dem der har måttet flytte
i plejebolig er der muligheder. De
behøver ikke længere sidde passive
hen. Der er, som det kan læses, flere
muligheder for at give dagene mere
indhold.
Anne Arndal - fungerende landsformand
Artiklerne om dans, sang og anden
musik for demente siger noget om
hvor megen livsglæde, der kan
komme ud af disse aktiviteter. Musik
og rytme sidder i kroppen længe
efter at ordene er forsvundet. Og når
beboerne på plejecentret bliver bedre
tilpas, smitter det af på personalet.
Der er simpelthen mere livskvalitet i
den måde at arbejde på for alle involverede.
At starte og holde alt dette i gang er
naturligvis ikke gratis. Alzheimerforeningen søger, både centralt og lokalt,
at bidrage til det økonomiske grundlag. For at kunne få del i fondsmidler,
må vi vise, at vi har medlemmernes
opbakning og støtte. Jo flere vi bliver
– desto bedre.
Anne Arndal
Fungerende landsformand
Alzheimerforeningen
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Livskvalitet og
glæde kommer
i mange former
»
Rundt om i landet har pilotprojekter været med til at højne
livskvaliteten hos demente. Hvad enten der står dans, musik eller
sang på programmet, er resultatet ikke til at tage fejl af.
Af Dorthe Arve Olsen
Aktivering af krop og sind samt et
stærkere socialt fællesskab giver mere
indhold og større glæde i hverdagen
hos demente. Det vidner tre pilotprojekter om, der benytter forskellige
teknikker til at vække gamle minder
og skabe nye positive oplevelser
Flere plejehjem har i år gennemført
nye initiativer, der har givet demensramte større udfoldelsesmuligheder.
Initiativer, der ikke blot vækker tanker og minder, men som også bringer
større glæde for beboerne i hverdagen. Fælles for initiativerne er brugen
af beboernes tidlige erindringer og
stimulering af fysisk aktivitet samt
udfordringer. Rundt om på plejehjemmene arbejder man med forskellige
værktøjer, der hjælper den enkelte
demensramte til at udtrykke sig på
bedst muligt vis, om det er gennem
tale, dans eller kunst.
Vi har valgt at bringe tre fortællinger,
der alle er beviset på, at aktivering af
krop og sind gør en reel forskel, og
at troen på og oplevelsen af at lykkes
med en aktivitet spreder glæde. Og
der er ikke mange begrænsninger for,
hvad demente kan udrette med den
rette hjælp og omsorg. De omtalte
projekter har alle modtaget støtte fra
det offentlige.
Dans ned ad mindernes allé
På Kredsens Hus på Frederiksberg er
der forment adgang for hjemmesko og
kitler hver fredag. Her har beboerne
nemlig, med udgangspunkt i musik
fra beboernes ungdom gennem otte
uger, afholdt bal hver fredag. Kælderen er fint udsmykket som balsal, og
den røde løber er rullet ud. Mændene
møder op klædt i jakkesæt og slips,
mens kvinderne ankommer i farvestrålende kjoler med håret sat op,
neglelak og læbestift. Forventningens
glæde er ikke til at tage fejl af, og det
varer heller ikke længe, inden musikken lokker deltagerne ud på dansegulvet.
Det er sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj fra Demenskonsulenten, der står bag arrangementet,
som hun kalder Erindringsdans. I
samarbejde med danseskolen Alletiders Dans har hun udviklet konceptet
til primært svært demente, der kan
have vanskeligt ved at lære nye
ting, mens viden og færdigheder
indlært i barndommen ofte er intakte
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Susanne Rishøj fik selv en svingom til afdansningsballet.
længere. ”Kombinationen af tidligere
oplevelser fra eksempelvis barndommens danseskole og motoriske
færdigheder gør dansen til en oplagt
aktivitet for demente”, siger Susanne
Rishøj.
Og dansen har ikke kun betydet
positive forandringer i hverdagen for
de demente. Også personalet på plejehjemmet er blevet smittet af den gode
stemning. Forstander på Kredsens
Hus, Pia Kjær, fortæller: ”Nogle af
beboerne står og danser lidt på gangen, og en af damerne øver sig foran
vasken ved sit aftentoilette. Motorisk
har det givet dem rigtig meget, både
god motion og ømme ben. Samtidig er personalet begyndt at tage en
svingom på gangen”.
Og der er mange musikalske ressourcer blandt beboerne. En gruppe
kvindelige beboere i alderen 86 til 95
år har fået navnet ”Syngepigerne”.
Her er der altid sang på programmet,
ofte med ønsker fra deltagerne. Og
selvom alle kommer fra forskellige
baggrunde og har forskellige færdigheder, så udviskes forskellighederne
for en stund, når snakken og sangen
går i gang. I stedet udveksles erfaringer og fortællinger på kryds og tværs.
Et af ønskerne fra Syngepigerne er, at
der kommer et fast repertoire, så de
kan lære at synge sangene udenad.
Klip fra Erindringsdans kan ses live på www.demenskonsulenten.dk
Erindringsdans bestod af otte dansesessioner af 1½ times varighed, og
som afslutning blev det afholdt et festligt afdansningsbal med efterfølgende
middag af fint smørrebrød, som på de
gamle dansesteder. Pilotprojektet er
støttet af Velfærdsministeriet.
Musik og syngepiger
Der er sang og musik på Betaniahjemmet flere gange om ugen, når
musikterapeut Pernille Schwartz
kommer på besøg med sin guitar.
Musikken er en del af et projekt, der
har kørt over tre måneder med fokus
på musikterapi i ældreplejen. Ifølge
Pernille bringer musik og sang ikke
blot glæde blandt beboerne, det kan
også bruges som hjælp til genoptræning og afspænding. Hun forklarer:
”Rytmer kan være med til at genoptræne centre i hjernen, og kan
bruges til at styrke motorikken og
afhjælpe fysiske problemer. Derudover kan instrumenter bruges som
led i behandling, aktivering og til at
øge koncentrationen. I det hele taget
skaber musikken glæde og giver øget
livskvalitet.”
”Musik og syngepiger”
Kilde: Lokalavisen Frederiksberg
Pernille forklarer, at sang har en
fysisk og en social funktion. Alle
mennesker har en personlig musikhistorie – en musikalsk identitet. ”Hvis
du har et musikstykke, der har haft
betydning for dig i barndommen,
ungdommen eller i nutiden, så prøv
at læg mærke til, hvad det sætter i
gang af tanker, minder og erindringer”. En sang består af en melodi, ord
og rytme. Som dement kan det være
svært at finde rytmen i hverdagen,
men det volder sjældent problemer at
finde rytmen i sangen. Rytmer holder
i gang, og en fast rytme kan virke
beroligende og samlende.
Dorthe Scheuner i gang med at undervise
på Bethaniahjemmet.
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Eeg, der stimulerer beboernes sanser med sang og musik.
For ham gælder det om at aktivere de personlige ressourcer
og udfordre beboerne mentalt. ”Mange af beboerne oplever
succes, når de genkender og synger sange fra tidligere i livet
som for eksempel Jeg ved en lærkerede. De får mulighed
for at udtrykke sig, og deres identitet og selvtillid styrkes,
hvilket øger livskvaliteten”, siger han.
Både Inge-Lise Stent og Svend Eeg kommer på Svaleparken
en gang om måneden. Foreløbigt er der penge til at fortsætte projektet ind i efteråret. Men på Svaleparken gør de alt
for at finde en mulighed for at fortsætte. ”Det er et tilbud,
som alle ældre burde have. Den effekt, vi oplever, er guld
værd”, siger centerleder Grete Ølgaard.
En god sang kan bringe minder frem.
Musikprojektet på Betaniahjemmet har modtaget støttet fra
Velfærdsministeriet og fonden Sonja Sandvang.
Afstressning for krop og sjæl
I leve-bo miljøet Svaleparken i Assentoft ved Randers får
afspændingspædagog Inge-Lise Stent beboerne til at slappe
af med blide greb og tryk. Og Inge-Lise kan tydeligt mærke
effekten af sit arbejde: ”Kroppen husker. Så når jeg har
været her en gang eller to, har de fleste fuld tillid til mig og
slapper af under min behandling”, siger hun.
Nogle beboere kræver mere arbejde end andre, og berøringsgrænsen er meget forskellig. Men uanset om det er
hele kroppen eller blot armen Inge-Lise behandler, slapper
folk af på en anden måde, end de er vant til. Og for IngeLise Stent, der til dagligt driver egen praksis, har arbejdet
med de ældre gjort stort indtryk på hende personligt. ”Jeg
er aldrig blevet beriget så meget som her. Jeg føler virkelig,
at jeg er med til at gøre noget ekstraordinært for de her
mennesker. Det er da fantastisk at give et menneske, der
ellers er i krampe hele dagen, en enkelt fridag til at slappe af
og stresse af”, siger hun.
Ansættelsen af Inge-Lise Stent blev mulig, fordi Svaleparken fik tildelt midler fra Velfærdsministeriets udviklingspulje. Samtidig ansatte Svaleparken musikpædagog Svend
Der er generelt ved at komme større fokus på Alzheimers
sygdom i offentligheden og de mange muligheder, der er
for at forbedre livskvaliteten hos demensramte. Der ydes
en stor indsats på plejehjemmene, og de nævnte projekter
er blot eksempler på nogle af de mange gode initiativer,
der sættes i gang i disse dage. Alzheimerforeningen hilser
denne type projekter velkommen, og vi glæder os til at se
flere i fremtiden.
www.care4all.dk
- Jeg har
bevaret
friheden
uden at miste
te
e
trygheden ....
Med en Lommy kan
du altid komme hurtigt
i kontakt med en person
og du kan altid findes.
Det giver frihed for dig
og tryghed for din familie.
e
e.
Lommy - det er nemt.
Lommy er tilskudsberettiget og den
kan lejes for en
kort periode.
sign
• Dansk de kling
vi
• Dansk ud uktion
od
• Dansk pr af Hjælpet
nd
• Godke
ituttet:
middelinst 08
00
HMI-nr. 4
Østervangsvej 39 · 6715 Esbjerg N · Tlf. 76 13 44 44 · www.care4all.dk
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Akvarelmaling giver ro og
mulighed for fordybelse
Af Ulla Thomsen
Akvarelkursus er et tilbud, som
Rådgivnings- og kontaktcentret i
Odense har udbudt til yngre og tidligt demensramte siden 2001. Kurset
afholdes på Odense Kommunes
Uddannelses-center, og som pejlemærke for kursisterne står en grøn
kontorstol uden for lokalet.
Kunstterapeut Birgit Svansø, der har
undervist gennem alle årene, arbejder
bevidst med regnbuens farveskala og
oplever, at farver styrker livskraften.
Med enkle øvelser og udvalgte farver
maler kursisterne stemninger ud fra
et tema. Og Birgit Svansø oplever
arbejdet som meget givende. ”Jeg ser
deltagere, som får glød i kinderne og
livfulde øjne. De mærker, at de får det
bedre, når de maler – og dét giver mig
energi”, siger hun.
Holdet har yderligere tilknyttet Kirsten Dorvil som frivillig medarbejder.
”Jeg oplever en ro og koncentration på
holdet. Det er dejligt at kunne støtte
kursisterne og være med til at skabe
en tryg ramme”.
Akvarelkurset blev etableret i 2001 som hensyntagende
undervisning i samarbejde med AOF
Det er en del af den Kreative dagskole, som Rådgivnings- og kontaktcentret
har oprettet for demensramte. Foruden akvarelmaling omfatter dagskolen
også blomsterbinding, studiekredse og afspænding.
Der er akvarelmaling 10 gange á 3 lektioner hvert forår og efterår. Undervisningen foregår på Odense Kommunes Uddannelsescenter – dels for at
markere akvarelmaling som et undervisningstilbud til demensramte og for at
synliggøre, at man trods en demenssygdom fortsat kan dyrke interesser, når
hjælp og støtte er tilrettelagt individuelt.
Forårsholdet har seks kursister. Nogle
har været med siden start. Kirsten
Kristensen, der begyndte på akvarelmaling i februar, var ret skeptisk i
starten, men føler sig nu godt tilpas.
”Jeg er glad for at deltage og lidt
forundret over mine præstationer. Jeg
har aldrig prøvet at male, men undervisningen og samværet har været
givende”, fortæller hun.
Akvarelkurset inkluderer studiebesøg
til kunstudstillinger, eksempelvis
på Arken, Louisiana og Emil Nolde
Museet. Efterfølgende har kursister
afprøvet Emil Noldes maleteknik,
bl.a. Grethe Madsen, som er med på
femte år. ”At male betyder alt for mig,
jeg finder ro og fred og bruger min
kreativitet, som jeg troede, jeg havde
mistet på grund af min demenssygdom. På kurset er alt tilrettelagt, så
jeg ikke skal spekulere på noget. Det
er dejligt at se resultaterne, og mine
medkursister er utroligt dygtige. Vi
hygger os og hjælper hinanden med
nye ting”.
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Nye muligheder
for diagnostik af
Alzheimers sygdom
at lægen ofte må vente i lang tid,
ofte op til flere år, før symptomerne
bliver så udtalte, at personen opfylder
demenskriterierne. Dermed udskydes
tidspunktet for diagnose, behandling
og rådgivning.
Af Steen Hasselbalch, overlæge på
Demensklinikken
Igennem mange år har vi læger arbejdet med en to-trins udredning ved
undersøgelse for demens: Først forsøger vi at finde ud af om personen er
dement, dernæst forsøger vi at finde
årsagen. Disse to trin har en naturlig
forklaring: For at kunne diagnosticere
de almindeligste demenssygdomme,
kræves det først og fremmest, at man
opfylder demenskriterierne, dvs. har
intellektuelle svigt af en vis sværhedsgrad, og dernæst ser man på særlige
forhold og symptomer, som peger på
en bestemt demenssygdom. Fordelen ved denne to-trins udredning
er, at symptomer skal være ganske
fremskredne for at man kan opfylde
demenskriterierne, og dermed er
man mere sikker på, at personen
rent faktisk har en demenstilstand.
Ulemperne er desværre tilsvarende,
Biomarkører
Kan man stille en diagnose for en
bestemt demenssygdom på et tidligere
tidspunkt uden at gå på kompromis
med sikkerheden for, at det er den
rigtige diagnose? De seneste år har
vi fået nye redskaber, som sandsynligvis vender op og ned på den måde
vi stiller diagnoser på. Metoderne
bygger på påvisning af ”biomarkører”,
dvs. markører, som kan måles i blod,
rygmarvsvæske eller ved scanning.
Hvis biomarkøren kun findes ved
en bestemt sygdom, så kan man
være sikker på, at personen har den
pågældende sygdom, hvis markøren
er ”positiv”, dvs. tilstede, hos denne
person.
Beta-amyloid og Tau i
rygmarvsvæsken
Man kan i dag undersøge rygmarvsvæsken for de to Alzheimer-proteiner,
beta-amyloid og tau. Er rygmarvsvæsken positiv for begge proteiner, så
er diagnosen sikker i 95% af tilfældene. Kan man derimod ikke påvise
proteinerne i rygmarvsvæsken, så kan
mans stadig godt lide af Alzheimers
sygdom, idet ca. 20-30% af personer,
som lider af Alzheimers sygdom, ikke
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
slår ud på denne test. Testen bliver
formentlig positiv meget tidligt i forløbet af Alzheimers sygdom, i stadier,
hvor personen kun har meget lidt
påvirkning af det daglige funktionsniveau, og hvor diagnosen kan være
svær at stille. Men man skal være
opmærksom på, at den ikke fanger
alle med Alzheimers sygdom.
Beta-amyloid scanning
Den nyeste og mest lovende markør
for Alzheimers sygdom er et sporstof kaldet ”PiB”, som binder sig til
beta-amyloid, og som man kan se
i en avanceret scanner, en såkaldt
PET-scanner (se figur). Stort set alle
personer med Alzheimers sygdom
slår ud på denne scanning allerede i
meget tidlige stadier af sygdommen,
men derudover er ca. 20-30% af de
raske, som undersøges til sammenligning, også PiB-positive. Det ser
ud til at en vis del af os rent faktisk
går rundt med dette protein i hjernen allerede fra 30-40 års alderen,
men ingen ved om disse personer vil
udvikle Alzheimers sygdom mange
år senere. Nogle vil formentlig være
i stand til at udskille og nedbryde
beta-amyloid, mens andre med tiden
vil ophobe mere af dette protein og til
sidst udvikle Alzheimers sygdom. PiB
scanning er dermed en meget følsom
metode, som kan opdage begyndende
Alzheimers sygdom, måske flere år før
symptomerne bliver tydelige. Ulempen er, at den er så følsom, at den kan
Kontrol person.
Alzheimers sygdom.
PiB scanning af beta-amyloid protein (plaques). PET and Cyclotrone Centre, Rigshospitalet 2008.
påvise beta-amyloid i hjernen hos
midaldrende personer - som måske,
måske ikke - vil udvikle Alzheimers
sygdom mange år senere. PiB scanning bør derfor indtil videre kun
bruges i udredningen af personer,
som allerede har udviklet tidlige
symptomer på Alzheimers sygdom,
fx hukommelsesproblemer, men hvor
man er så tidligt i forløbet, at diagnosen er vanskelig at stille.
Demensudredning med
biomarkører – fremtiden er
her allerede
Internationale eksperter anbefaler
i dag brugen af biomarkører ved
demensudredning, især i tvivlstilfælde. Der er foreslået nye kriterier for
Alzheimers sygdom, hvor de nævnte
undersøgelser også inddrages. Så
udviklingen går klart i retning af at
benytte disse markører, så diagnosen
kan stilles tidligere og mere sikkert. I
dag benytter mange demensklinikker
allerede undersøgelse af rygmarvsvæsken, hvis der er tvivl om diagnosen.
Det kræver dog, at lægerne er erfarne
i at udføre lumbalpunktur, hvor man
indfører en nål mellem ryghvirvlerne
for at udtage væsken. PiB scanning
er indført på Århus Sygehus og på
Rigshospitalet, men endnu kun i forbindelse med forskningsprojekter. Det
er håbet, at PiB scanning kan indføres
som en almindelig klinisk undersøgelse i løbet af 2009.
De ny biomarkører stiller stigende
krav til klinikker og ambulatorier,
som udreder demens. Der er langt fra
alle personer mistænkt for demens,
hvor det vil være nødvendigt at
foretage disse undersøgelser. Men
hvis Danmark skal kunne følge med
i udviklingen af bedre diagnostik,
så kræver det som minimum, at der
flere steder i landet er specialiserede
udredningsenheder, som har kapacitet og ekspertise til at lave disse
undersøgelser.
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Kort nyt
Vellingshøj Aktivitetscenter
modtog Den Nordjyske
Alzheimerpris
Af Gunver Folmand, formand for
lokalforeningen i Nordjylland.
På Alzheimerforeningens
generalforsamling blev Den
Nordjyske Alzheimerpris
overrakt til personalet på
Vellingshøj Aktivitetscenter
i Hjørring.
Personalet, Inger Bruun Nielsen,
Dorthe Larsen, Vibeke Schütze
Andersen, Ulla Munkebæk Christensen og Ruth Lykkegård Madsen
var blevet indstillet til prisen af Jytte
Thomsen, medlem af Alzheimerforeningen, med følgende ord:
”Da jeg kom her allerførste gang
tilbage i 2005, bemærkede jeg den helt
specielle atmosfære af venlighed og
kærlig omsorg – overfor såvel klienter
som pårørende.
Personalet udviser stor entusiasme for
at yde klienterne en helt særlig positiv
oplevelse hver eneste dag, ja, endda en
helt særlig personlig positiv oplevelse.
Der tages hensyn med kærlig omtanke og respekt. Er klienten en dag træt
eller trist, er der straks opmærksomhed på det, og der bliver givet ekstra
personlig omsorg den dag.
Det gælder også den pædagogiske
indsats - at vedligeholde færdigheder.
Der bliver arrangeret siddegymnastik
til god rytmisk musik, hvilket giver
sved på panden, en masse grin og
godt humør. Der er bankospil, musik
og sang og små gåture, når vejret
er acceptabelt, og der er fortrolig
snak om en svunden tid, ja, listen
er næsten uendelig. Den klient, som
ikke lige kan overskue at deltage i et
projekt, lokkes med kærlig omhu til at
være aktiv på et andet plan”.
Det skal også fremhæves, hvor stor
betydning det har, at personalet her
på Vellingshøj Centret også tænker
på, at der er pænt. De smukke broderede duge på bordene og blomsterne
bliver meget beundret. Selvom man
Personalet på Vellingshøj Aktivitetscenter
modtog den Nordjyske Alzheimerpris.
er hjerneskadet, kan man i høj grad
værdsætte skønhed og pæne omgivelser.”
Som pårørende er vi meget afhængige
af, at der er et engageret og varmt
personale. Et personale, som kan
medvirke til at give gode og positive
oplevelser, som kan skabe tryghed for
vores pårørende og for os selv. Samtidig vil jeg opfordre vores medlemmer
i Nordjylland til at komme med indstillinger til næste års prismodtager.
Den Nordjyske Alzheimerpris er en ”vandrepris”, en
stenskulptur fremstillet af Bent M. Bruun, Brønderslev.
Udover stenskulpturen gives en kurv med forskelligt spiseligt
indhold. Prisen tildeles en person/personer, som ved sit
humør, nærvær, omsorg og hjælpsomhed har medvirket til at
gøre hverdagen lettere for et medmenneske, som er dement.
Det er hvert år en glæde for os at kunne videregive prisen.
e&AMILIEOGARVERET
e4ESTAMENTEROGGTEPAGTER
e'ENERATIONSSKIFTE
e0ENSIONOG&ORSIKRING
e%RSTATNING
e+’BOGSALGAFFASTEJENDOM
10
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
+RONPRINSESSEGADE
+’BENHAVN+
4LF
&AX
MAIL BRAMMERADVOKATERDK
WWWBRAMMERADVOKATERDK
!DVOKAT4ORBEN3VENSSONFRAKONTORETERFASTADVOKATFOR!LZHEIMERFORENINGEN
+ONTAKTOSFORENUFORPLIGTENDESAMTALE
NYT FRA
INTERNATIONALT
UDVALG
Alzheimer Europe (AE) – sammenslutningen
af de 29 europæiske Alzheimer- og
Demensorganisationer, hvor også den danske
Alzheimerforening er medlem - har gennem
årene gjort et stort arbejde for at få EuropaParlamentet til at prioritere demens højere på
dagsordenen
AE anslår, at omkring 6 millioner borgere inden for EU
lider af en demenssygdom, og heraf 5,4 millioner af Alzheimers sygdom. Hvert år rammes yderligere omkring 1,4
millioner borgere.
I 2006 afholdt AE sin årlige konference i Paris, og her vedtog medlemsorganisationerne den såkaldte Paris Deklaration, som opfordrer EU, WHO og de forskellige landes
regeringer til at anerkende Alzheimers sygdom som en
væsentlig sundhedsmæssig trussel. Derfor skal der udvikles
europæiske, internationale og nationale programmer, der
imødegår den udfordring, at endnu flere vil blive ramt af
demens grundet det stigende antal ældre.
Med udgangspunkt i en udstilling om demens i EuropaParlamentet i 2007 samlede AE en gruppe interesserede
parlamentsmedlemmer i ”European Alzheimer´s Alliance”.
Gruppen består i dag af 56 medlemmer fra 20 forskellige europæiske lande, der støtter AE´s arbejde for at give
demens større prioritet inden for sundheds- og socialområdet, som udtrykt i Paris Deklarationen. Både Sverige og
Finland er repræsenteret, og vi arbejder sammen med AE
for også at få danske medlemmer.
orden. For derigennem også gøre det muligt at få bevilget
midler til finansiering af projekter.
En anden nyhed er, at der i 2008 i Europa-Parlamentet vil
blive afholdt en konference om Alzheimers sygdom. AE
er blevet anmodet om at sidde i styregruppen og deltage i
planlægningen.
Men AE er aktiv på mange andre områder – for
blot at nævne nogle få:
• Der arbejdes på, hvordan man kan involvere mennesker
med demens i organisationsarbejdet, og AE har udarbejdet forslag, som blev fremlagt ved AE konferencen i maj i
Oslo.
• A lzheimerforeningen er repræsenteret ved Dorthe Buss i
lovudvalget, hvor reglerne i de forskellige lande analyseres
og sammenlignes for at komme frem til, hvad der kan
anbefales for at forbedre den sociale støtte af mennesker
med demens.
• AE har udarbejdet forslag til retningslinjer omkring de
etiske aspekter i forbindelse med den sidste fase for mennesker med demens og den bedste pleje af døende. Også
disse forslag blev fremlagt ved konferencen i Oslo.
Hensigten med Alliancen er at skabe opmærksomhed
omkring demens og sætte demens på den politiske dags11
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Kort nyt
Ny PhD-afhandling om
arvelige demenssygdomme
Flere demenssygdomme forekommer i sjældne, arvelige
varianter. Siden begyndelsen af 2005 har det i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet været muligt at blive
udredt for arvelig demens. Samtidig med etableringen af
dette tilbud er der også gennemført forskning vedrørende
de arvelige demenssygdomme.
Læge og klinisk assistent på Hukommelsesklinikken,
Suzanne G. Lindquist, forsvarede d. 3. april 2008 sin
PhD-afhandling med titlen ”Autosomal dominant inherited dementia – clinical and molecular genetic aspects”.
Afhandlingen bygger på de første 90 familier, som er blevet
undersøgt for formodet arvelig Alzheimers sygdom og
frontotemporal demens på Rigshospitalet. Forskningen har
dels drejet sig om de kliniske aspekter som genetisk rådgivning, diagnostik og behandling, men også om den betyd-
ning genændringer kan have
på proteinniveau og dermed
på sygdomsmekanismer.
I syv familier er den særlige genændring (mutation), som er årsag til
Suzanne G. Lindquist
sygdommen, identificeret,
og i disse familier kan raske
slægtninge tilbydes genetisk testning, såfremt de ønsker
det. Forudgående grundig rådgivning er dog nødvendig.
Særligt interesserede kan få yderligere information ved henvendelse til Suzanne G. Lindquist. Hukommelsesklinikken:
tlf. 35456702 eller e-mail: suzanne.lindquist@rh.regionh.dk
Ny mulighed for Alzheimerforeningens medlemmer
Søg et legat
Elsebeth Aarestrup Frederiksens Fond uddeler i år deres legater til personer med en demensdiagnose. Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til alvorligt syge personer, fortrinsvis enlige og
ældre, der f.eks. ikke i tilstrækkelig grad kan opnå hjælp fra det offentlige eller har fået afslag.
Hvem kan søge
• Du kan søge, hvis der foreligger en økonomisk
trangssituation.
• Der er ikke noget grænsebeløb – de første 10.000 kr.
er skattefrie.
• Der ydes generelt ikke legat til nedbringelse af
gældsposter.
• Du kan søge til bl.a. rekreation, ferieophold
– f.eks. Feriekursus i Tønder og lignende.
Hvordan søger man
• Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til
Alzheimerforeningen.
• Det udfyldte ansøgningsskema og dokumentation
sendes til Alzheimerforeningen, der sørger for videreformidling til Fonden.
• Alzheimerforeningen skal modtage ansøgningen
senest den 1. december 2008.
Udvælgelse/tildeling
• Der foretages uddeling af legatet 4 gange årligt.
Kontaktperson vedrørende legatet: Lotti Larsen, Demenslinien – tlf. 58 50 58 50
12
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Det handler
om mere end
at huske
Da Knud på 73 år ser et
ark rationeringsmærker fra
besættelsestidens Danmark,
siger han: ”Ja, dem husker
jeg… de lå i skuffen. Kaffeog smørmærkerne var gode.
Hvis man kunne luske nogle
til sig, kunne man sælge
dem og købe bolcher for
pengene. Men så spurgte
mor selvfølgelig, hvor vi
havde fået dem fra, og så
skulle vi finde på en god
forklaring”.
Foto: VIA University College
Af Anders Møller Jensen, udviklingskonsulent ved VIA University College
samt Marianne Kjer, Demenskoordinator ved Rødovre Kommune.
Reminiscensmetodens formål
er at vække minder og
erindringer via genkendelse af
forskellige genstande.
der har forbindelse til den særlige
erindring, der dukker op, og man
oplever en glæde ved igen at komme i
forbindelse med netop den del af sin
fortid. Det handler nemlig ikke kun
om at huske, at man i en periode var
nødt til at bruge rationeringsmærker.
Man husker også detaljer og stemninger, der har at gøre med den ting,
man ser.
Metoden anvendes til personer, der i
større eller mindre omfang har mistet
evnen til at relatere begivenheder til
hinanden og til at huske hændelser
– begge kendetegnende symptomer
for demensramte. Metoden har gennem de sidste 10 år vundet mere og
mere indpas i pleje og aktivitetstilbud
til demensramte for at styrke identiteten og øge livskvaliteten.
Knud fornemmer det køkken, hvor
skuffen med mærkerne var. Han
husker sig selv som en del af en sammenhæng, hvor ”vi” skulle finde på
en god forklaring, og han kommer i
tanke om en episode fra sit liv, der får
smilet og spillet i øjnene frem. Brugen
af reminiscens kan altså være med
til at skabe en tæt, ægte og positiv
kontakt mellem personale, pårørende
og den demensramte.
Der sker noget i de fleste mennesker,
når man tænker på eller taler om
hændelser fra fortiden. Man aktiverer
et væld af følelser og associationer,
Tankerne om at bruge erindringerne
i samvær med demensramte, kommer
fra USA og England, hvor man har
arbejdet med det i mange år. I 1996
åbnede Dansk Center for Reminiscens, der siden har gennemført
flere udviklingsprojekter på området. Projekter, som har vist positive
reaktioner fra ældre med demens,
deres pårørende og de ansatte, der har
deltaget.
Reminiscensforskning i
Danmark
I 2005 igangsatte Servicestyrelsen et
forskningsprojekt for at få videnskabelig dokumentation af effekter ved
reminiscensmetoden. Forskningsprojektet blev gennemføres i samarbejde mellem Center for Anvendt
Sundhedstjenesteforskning og
Teknologivurdering (CAST) ved Syddansk Universitet, Dansk Center for
Reminiscens og VIA University College. Ti plejeenheder fra henholdsvis
Herning, Lemvig, Viborg og Århus
kommuner har deltaget i projektet, og
evalueringen fokuserer på effekten i
forhold til den ældre borgers livskvalitet, kognitive- og dagligdagsfunktioner samt personalets jobtilfredshed og
udbrændthed. Resultaterne forventes
klar i anden halvdel af 2008.
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
13
Sommer set med
læsernes øjne
I sidste udgave af Demens Magasinet spurgte vi, hvad du mener om
tv-serien ”Sommer”. Og der var mange af jer, der tog pennen og
tilkendegav jeres meninger og holdninger. Vi takker for bidragene og
bringer her et uddrag af nogle af brevene.
Ordet er jeres:
Med en mor, der nu er stærkt medtaget
af Alzheimers, er det med noget blandede følelser, at jeg ser ”Sommer”. Det
er et utrolig godt billede af hverdagen
både for den syge og de pårørende.
Man bliver ustandseligt sat adskillige
år tilbage, når et nyt problem opstår
i familien, og man tænker: Ja, det var
lige sådan, at det var i den og den
situation. Selvom det kun er film, er
det ikke svært at føle med familien,
for det er utrolig godt spillet, og man
fornemmer den usikkerhed, der er som
pårørende – fordi det ene øjeblik er
den syge helt nærværende og opfatter,
hvad der bliver sagt og gjort, og næste
øjeblik totalt tom i blikket og helt uforstående overfor alt omkring ham.
Tove, Nykjøbing Sj
14
Jeg har i mange år været medlem af
en Alzheimergruppe, hvor vi en gang
om måneden møder fagfolk og andre
pårørende. Vi sidder rundt om et bord
med tændte stearinlys, betaler for en
kop kaffe og kan stilfærdigt på skift
fortælle om hverdagen, knuse en lille
tåre og få gode råd og vejledning til at
gå videre. Den aften betyder utrolig
meget for os alle. I ”Sommer” fik man
et koldt og lidt forkert indtryk af den
store hjælp, som fagligt uddannede
mennesker frivilligt gør for at hjælpe
os pårørende og give indsigt i den
barske sygdom, som vores kæreste
ufrivilligt har pådraget sig. Det kan jeg
ikke takke nok for.
Anny Charlotte, Lyngby
Igennem 10 uger har min familie og
jeg siddet klistret til fjernsynsskærmen
hver søndag for at se ”Sommer”. Serien
gør virkelig meget for at folk får øjnene
op for denne forfærdelige sygdom.
Serien vil helt sikkert hjælpe mange
pårørende til fremtidige Alzheimers
patienter, fordi de nu ved noget om
sygdommen og vil søge hjælp noget
før. Dette vil igen hjælpe den syge, som
hurtigere vil få den rigtige hjælp og
støtte. Med denne serie kan jeg allerede
nu mærke, at der er flere, der henvender sig til mig. Jeg bliver tit spurgt, om
vi også har oplevet de samme ting med
min fars sygdom. Vi venter spændt på
fortsættelsen.
Lili, Solrød Strand
Ud fra de mange breve at dømme, er
der generelt stor opbakning til Sommer og glæde over, at man tager en så
alvorlig sygdom op som Alzheimers.
Serien er med til at udbrede kend-
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
skabet til og viden om Alzheimers
sygdom blandt danskerne og dermed,
håber vi, større forståelse og bedre
hjælp til de sygdomsramte.
Demenslinien
BREVKASSE
Tlf. 58 50 58 50 - spørg om alt
Dukker til demente
SPØRGSMÅL:
Min mor er meget dement og bor på et
plejecenter for demente. Hun går lidt
rundt i sin egen verden, men er ellers
glad og tilfreds det meste af tiden. Jeg
har hørt, at man kan købe en dukke,
som demente personer kan gå rundt
med, således at de føler, at der er
”nogen”, der stadig har brug for dem.
Er det noget Demenslinien kender
til, og hvor kan jeg evt. læse mere om
dukkerne?
Med venlig hilsen
En datter
VAR:
S
Kære Datter
Demensdukkerne er bløde krammedukker på 50 cm, som har et dejligt
ansigtsudtryk. De findes som drengeog pigedukker, alle med forskellig
hårfarve, ligesom der også findes dukker med forskellig etnisk baggrund.
Mange plejecentre har anskaffet en
eller flere dukker, idet en sådan dukke
kan virke tryghedsskabende for den
demente og derved skabe ro i sindet.
Nogle plejecentre har en reol, hvor
flere dukker ”bor”. Reolen er placeret
således, at det er de demente selv, der
henter dukken og selv vælger at gå
eller sidde med dukken.
Dukker vækker omsorgsfølelsen
hos den demente, og det kan virke
beroligende at sidde med dukken tæt
ind til sin krop. Nogle aer dukken og
Feriekursus
for ægtepar
Alzheimerforeningen har igennem
en årrække haft et ferietilbud til
ægtepar, hvor den ene part har en
demenssygdom. Det er det såkaldte
Feriekursus, som i mange år har
foregået på Samsø, men som denne
gang foregik i Tønder, Sønderjylland.
Baggrunden for feriekurset er at give
hjemmeboende ægtepar et tiltrængt
pusterum i det daglige og samtidig
give mulighed for at få mere viden om
sygdommen. Deltagerne møder andre
i samme situation, og til vor store
glæde bliver der hvert år dannet netværk og endda venskaber på kurset
– selv om feriegæsterne kommer fra
hele Danmark.
Ugens program består af en kombination af ferie og afslapning, udflugter
iblandet egnens kultur, sang og musik
– afsluttende med en lille svingom
efter festmenuen den sidste aften.
Dertil kommer undervisning ved
læge omkring demens og demenssygdomme – og undervisning om
hverdagen med demens ved sygeplejerske og socialrådgiver. De sidstnævnte er samtidig værtinder under
hele opholdet.
Al undervisning foregår således, at
både den demente ægtefælle og den
raske kan deltage sammen.
Det fastlagte program er ment som
et tilbud, idet parrene kan melde
fra et eller flere programpunkter, alt
efter behov. Det er mit indtryk, at
alle ægtepar – på hver deres måde
Lotti Larsen - Socialrådgiver
”taler” med den, mens andre bare har
den hos sig.
Ikke alle demente har glæde af dukken, men du vil kunne aflæse via din
mors kropssprog/ansigtsudtryk, om
demensdukken er noget for hende.
Spørg evt. personalet på din mors
plejecenter, om de har overvejet at
indkøbe en eller flere af disse dukker.
Du kan bl.a. læse mere om dukkerne
her: www.mammaslife.dk (søg under
terapidukke) og www.abhandic.dk
(søg under dukke).
Med venlig hilsen
Lotti Larsen, Demenslinien
– får glæde af et sådant ophold. Man
er sammen om feriens oplevelser, og
samtidig er man i et forum, hvor alle
er i samme båd, hvilket letter forståelsen for de eventuelle små episoder, der
kan opstå pga. sygdommen. Jeg vil
lade billedet i denne artikel tale for sig
og håber på, at flere vil blive inspireret
til at lave lignende tiltag.
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
15
Landet rundt
Lisbet Dahl på lokal­
besøg i Østjylland
Efter generalforsamling hos Lokalforeningen i Østjylland var Lisbet
Dahl inviteret på besøg for at fortælle
om sin rolle i ”Sommer” og hendes
arbejde som ambassadør for Alzheimerforeningen. Interessen var stor,
og salen var fuldt booket.
Lisbet Dahl præsenterede sig selv
og opfordrede til, at der blev stillet
spørgsmål. Hun slog samtidig fast,
at hun ikke var ekspert, men ville
svare efter bedste formåen. Og der
blev stillet rigtig mange spørgsmål,
som Lisbet besvarede åbenhjertig og
ærlig. Det var især mange spørgsmål
om serien og om Lisbets rolle som
ambassadør for foreningen. Og som
ny ambassadør fortalte Lisbet, at hun
havde fået meget ud af sit besøg i
Østjylland.
Stemningen var venlig og omsorgsfuld, og Lisbet Dahl var meget lyttende og forstående overfor det, folk
havde på hjertet. Hun lettede stemningen med humor, men var også
alvorlig, hvor det var påkrævet.
Der var både demente, pårørende
og fagpersonale til stede, og der var
mange positive tilbagemeldinger og
ros. Folk synes, at det var en rigtig
god aften.
Alzheimerforeningen Storstrøm
fejrede fastelavn
Den 4. marts afholdt
Storstrøm lokalforening deres
årlige fastelavnsfest, denne
gang i Seniorklubbernes Hus i
Nykøbing.
Der mødte 92 glade og feststemte
deltagere op til festen, og mange var
klædt flot ud bl.a. som fin klovn, roligan og sørøver, og der var fine damer
med hatte.
16
Rosengårdens Husorkester var veloplagte, og stemningen var god fra
første færd. Kaffekopperne var knap
tømte, før de første deltagere var ude
og røre benene på dansegulvet. Senere
deltog alle i tøndeslagningen, og der
blev lagt kraft bag slagene. Den sidste
tønde faldt ned med et brag, hvorefter
de stolte kattedronninger og kattekonger blev kronet.
Efter frokosten fortsatte musikken.
Deltagerne sang med på mange af
numrene, og dirigenten måtte finde
ekstra noder frem, så festen kunne
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
fortsætte endnu en stund. Det var en
rigtig god dag.
En stor tak til Rosengårdens Husorkester og de 10 ekstra par hænder fra
SOSU skolen i Nykøbing F., som var
med til at gøre det til en dejlig dag.
Ligeledes tak til Seniorklubberne for
at lægge hus til.
Fernisering på
Benediktehjemmet
Der var fest og glæde, da
der blev holdt fernisering på
Benediktehjemmet i Valby,
som det sig hør og bør med
champagne og kransekage.
Kunstnerne var de 14 demente
beboere, der hver eneste uge igennem
vinterhalvåret har malet billeder og
fremstillet modeller af bygninger og
natur. Til ferniseringen var kunstnerne selv, deres pårørende og plejehjemmets ansatte samlet i Oasen, hvor alle
kunstværkerne var hængt op.
Det hele startede som et projekt med
titlen ”Kunst som udtryksform” efter
oplevelser af, at demente beboere,
der havde svært ved at udtrykke sig
sprogligt, kunne udtrykke sig gennem kunsten. En af ankermændene
bag projektet, billedkunstner Ole
Lindqvist, så hvorledes malerier med
dystre farver efterhånden blev lysere
og tog form. ”Vi oplevede, at demente
beboere, som kunne blive vrede over
ikke at blive forstået og som havde
svært ved at koncentrere sig, nu
kunne sidde i lang tid over maleriet”,
fortæller han.
Lundbeck Pharma A/S
Dalbergstrøget 5 • 2630 Taastrup
Telefon 43 71 42 70 • Telefax 43 71 42 74
www.lundbeck-pharma.dk • www.DemensNet.dk
Prinfokoege .dk 06.07
Lundbeck er en dansk
virksomhed med
missionen at forbedre
livskvaliteten for
mennesker, som lider
af psykiske og
neurologiske lidelser
Til ferniseringen fik hver deltager i
projektet en bog med deres navn og
fotografier af deres kunstværker. De
fleste blev overraskede, da de kunne
se deres værker i bogen og på væggen.
Man kunne både se og høre en glæde
og stolthed, som er svær at beskrive.
Svært demente mennesker har oplevet
mange tab – og kan også miste deres
tro på, at de er noget værd eller have
en følelse af, at de ikke lykkes med
noget. Men kunstens farver, former
og særlige udtryk på væggen og i de
personlige bøger, gav denne dag, alle
disse deltagere følelsen af, både at
kunne lykkes og af at omgivelserne
værdsatte, roste og anerkendte dem.
17
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
Landet rundt
Ferieoplevelser for svært
demente beboere på plejehjem
Trods svær demens kan man få nogle
fantastiske oplevelser ved at være på
ferie. På Lokalcenter Tranbjerg har vi
været på bondegårdsferie med 9 borgere
med svær demens og 6 fra personalet.
Bondegården ligger i Ulfborg, og her fik
vi tre lejligheder med stue, køkken, bad
og soveværelser.
Vi lavede selv morgenmad, frokost,
eftermiddags- og aftenskaffe i lejlighederne. Mange af måltiderne foregik
udenfor i det gode vejr. Efter at vi var
blevet indlogeret, tog nogle ud at handle.
Andre gik en tur i haven, hvor de fandt
nogle gynger, og der blev en vældig
aktivitet. Alle ville prøve at gynge, selv
dem der havde svært ved at gå.
Om aftenen tog vi på restaurant, som
lå i den gamle lade. Laden var hyggeligt
indrettet og flot velbevaret. Alle fik deres
fine tøj på. Der blev serveret to retter
mad, og vi købte vin, øl eller hvad man
nu havde lyst til.
Næste dag var der traktorvognskørsel
rundt omkring markerne og dyrene.
Alle kom i vognen og fik tæpper om
benene. Der var en del larm fra traktoren og vejbanen var ujævn, men det var
en rigtig hyggelig tur. Vi standsede ved
grisene, fårene og hestene, som samtidig
blev fodret. Halvvejs på turen fik vi kaffe
i vognen. Alle var trætte efter al den
Ny net-avis for unge
med demens
Alzheimer Avisen har netop set dagens
lys. Avisen henvender sig til yngre og
tidligt demensramte, og er også skrevet
af demensramte med støtte fra frivillige. Medstifter af netavisen Kim Gommesen, 48 år, følte, at der var behov for
et medie, hvor demensramte kan komme til orde. ”I netavisen ønsker jeg, at
vi demensramte kan dele erfaringer
om livet med demens. Jeg løber tit ind i
barrierer og uvidenhed. Når omverdenen hører ordet demens, forestiller de
sig ofte en gammel person, der ikke er
i stand til at tage vare på sig selv. Samtidig er det vigtigt at gøre politikerne
opmærksomme på, at vi har ressourcer,
selvom vi har fået en demenssygdom.
Og med den rette støtte og hjælp kan vi
fungere selvstændigt i længere tid”.
Læs mere: www.alzheimer-avisen.dk
friske luft, men i rigtig godt humør.
Næste dag var vi rundt på gården. Her
fik mange af deltagerne en god snak
om dyrene, deres foder og malkning.
Det var særlig interessant for dem, som
ikke havde noget forhold til landbrug.
Der var også en hund og mange katte.
Kattene var meget kærlige og kom på
besøg i lejlighederne. Over halvdelen
af dem, der var med, havde selv været
landmænd.
Alle gav udtryk for, at de havde en god
ferie.
Indsendt af Conny Flensborg, Østjylland
Fest og farver
i fuld fart
Confettiduoen bestående af Ellen
Margrethe Krabbe og John Hansen
underholder jævnligt i Café Palmehaven på Herlevgård Centeret.
Underholdningen suppleres også med
fællessang, som er en vigtig aktivitet
i Café Palmehaven. To sange er altid
med: ”Om lidt er kaffen klar” og
afslutningsvis ”Skuld gammel venskab”. Ind imellem er der plads til en
svingom og en folkedans.
”Sangen har vinger og gør sjælen glad.
Palmehaveaftenerne er rigtig hyggelige og festlige. Man får talt sammen og
deler erfaringer med hinanden samtidig med, at man får en god oplevelse”,
siger Ellen Margrethe og John.
For yderligere information, kontakt:
Jytte i Café Palmehaven eller Confettiduoen på confetti@webspeed.dk
18
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
AktivitetsKalender
»L
OKALFORENINGEN
BORNHOLM
» LOKALFORENINGEN
FREDERIKSBERG
»L
OKALFORENINGEN
FREDERIKSBORG
» LOKALFORENINGEN FYN
Har du brug for rådgivning eller
støtte omkring livet med demens,
eller har du brug for motion og
interessetilbud, så kontakt Rådgivningsog kontaktcentret for demensramte
og pårørende.
Tid: Åbent mandag til torsdag
kl. 10 – 16.
Sted: Kallerupvej 58 i Odense,
tlf. 66 19 40 91.
Telefontid man. - ons.
kl. 8.30 – 10 og tors. kl. 14 – 15.30.
kallerupvej@post.tele.dk
Søndagscafe for demensramte
familier
Tid: Søndage d. 15/6, lukket i juli
og august og 14/9 2008 kl. 14 - 16
Sted: Kallerupvej 58 i Odense
Alle er velkomne.
Mobil Demenscafe på Nordfyn
En eftermiddag om måneden i
samarbejde
med Alzheimerforeningen
Tid: tirsdag d. 10/6 kl. 14 - 16 Vi
kører fra Centret kl. 13.15.
Demensramte fra Rådgivnings­
centret deltager.
Yderligere oplysninger om sted
kontakt demenskoordinatorerne i
Nordfyns kommune Anne Lyth tlf.
23 34 57 18
TænkeTank for yngre demensramte
Tid: Torsdag 12/6, ferie i juli, torsdag d. 21/8.
Avismøder: Yngre og tidligt
demensramte
Tid: Tirsdage kl. 12 – 15.00 ferie i
juli.
Sommerfrokost
Tid: torsdag d. 19. juni kl. 13 – 16.
Frokostcafe for demensramte og
pårørende
Tid: Torsdage i ulige uger starter
efter ferie - 14/8 – 28/8 – 11/9
Sted: Kallerupvej 58 i Odense
Tilmelding tirsdagen før på tlf.
66 19 40 91.
»L
OKALFORENINGEN
KØBENHAVN
Foreningens kontor, Huset, Thit
Jensens Vej 6, 2200 København N.
Åben hver tirsdag 1.september til
31.maj kl. 16,00 – 17,30 for personlig
eller telefonisk rådgivning og information på tlf. 30 26 29 58 e-mail:
alzcph@yahoo.dk
Værested: Dag- og Aktivitetstilbud
for hjemmeboende yngre demente
og deres pårørende.
Tid: Åben mandag – torsdag kl. 9,00
– 15,30, fredag kl. 9,00 – 15,00,
Sted: Huset Thit Jensens Vej 6, 2200
København N.
Drives af Københavns Kommune:
Tlf. 35 30 25 84
E-mail demenscnorhuset@suf.kk.dk
Cafèmøde:
Tid: Sidste onsdag i hver måned kl.
19,00 – 21,00.
Sted: Østerbrohuset Århusgade 103,
2100 København Ø.
Emnerne til Cafèmøder er lagt på
Alzheimerforeningens hjemmeside
på www.alzheimer.dk under lokalforeninger / København.
Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. – Alle er velkommen.
Onsdag den 27. august 2008
Er frivillig aflastning en mulighed
for den demensramte familie?
- kom og hør om Samvirkende
Menighedsplejers 17 års erfaring.
Oplæg og drøftelse ved
Ældre konsulent Nina Baun
Samvirkende Menighedspleje
»
19
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
AktivitetsKalender
»
Skovtur
Tid: Onsdag den 10. september
2008
Sted: Vi mødes ved Huset/Alzheimerforeningens kontor, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N (De
gamles By) Kl. 10,00 og forventer at
være hjemme ca. kl. 17.00.
Vi kører til den charmerende
bindingsværksejendom Gerlev Kro
”Hyggekroen i Hornsherred”, hvor
vi spiser en lækker middag.
Kl. ca. 14.30 drikker vi kaffe og
spiser lagkage.
Prisen for dette arrangement er pr.
deltager kr. 150,00.
Dog betaler man selv for drikkevarer.
Tilmelding senest den 8. august
2008 på telefon: 44 66 77 40 /
Lise-Lotte Svane eller
32 57 65 57 / Gunnar Sørensen
Betaling skal ske senest den 8.
august 2008 på lokalforeningens
konto Eik Bank: kontonummer
66 102 673 116.
Turen er primært for medlemmer,
men tag en pårørende eller en anden
ledsager med på den skønne tur.
Vi håber vejrguderne er med os så
vi kan få en dejlig og oplevelsesrig
skovtur.
»L
OKALFORENINGEN
KØBENHAVNS
OMEGNSKOMMUNER
Cafeáftener for mennesker med
demens og deres pårørende.
Tid: 1. onsdag i måneden fra kl.
18.30 til kl. 20.30. Juli lukket.
Sted: Cafe´Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3
2730 Herlev.
Kontaktperson: Jytte Rasmussen,
telefon: 45 85 29 26
”Klubben” For mennesker med
demens og deres pårørende.
Tid: torsdage i lige uger fra kl. 15.00
til kl. 17.00.
Sted: Foreningscentret lokale 1 og 2,
Amager Landevej 71, 2770 Kastrup
Kontaktperson: Gunhild Schrøder,
telefon: 32 50 21 28
Hans Dehnfeldt, telefon:
32 50 87 37( bedst mellem kl. 9-10 )
Temadag for fagpersonale og andre
interesserede:
Musik, sang og dans for mennesker
med demens.
Program:
Hanne Mette Ridder, musikterapeut, ph.d. postdoc.
Pernille Schwartz, musikterapeut
Lene Merrild, viceforstander Kredsens Hus.
Tid: Onsdag den 8. oktober 2008,
kl. 8.15-16.00
Sted: Medborgerhuset i Herlev
Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev
Pris: 400 kr. inkl. Forplejning
Kontaktperson: Gunna Bloch
Johansen Telefon: 45 42 46 71
Se lokalforeningens hjemmeside
vedrørende pårørendegrupper.
20
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
»L
OKALFORENINGEN
MIDTJYLLAND
» LOKALFORENINGEN
MIDTVEST (RINGKØBING)
»L
OKALFORENINGEN
NORDJYLLAND
»L
OKALFORENINGEN
STORSTRØM
Nakskov:
Netværksgruppe for pårørende til
borgere med alzheimer eller anden
demenssygdom Tid: mødes den
sidste onsdag i måneden kl. 19 – 21
Sted: Kontakten, Vejlegade 4, Nakskov. Næste møde er den 28. maj
2008. Alle pårørende er velkomne.
Kontaktpersoner: Inge Ehlig, tlf. 54
95 20 32 / Birgit Parkdal, tlf. 55 81
36 82
Faxe:
Vi har nu oprettet en pårørendegruppe på Dalgården, Thujavej 19,
Rønnede.
Første møde er den 21. maj kl. 14,
hvor demenskonsulent Susanne
Rishøj vil fortælle om demens. Alle
pårørende til en dement borger er
velkomne.
Kontakt personer: Line Henriksen
tlf. 56 20 33 54 / Birgit Parkdal, tlf.
55 81 36 82
Kettinge:
Arrangement om depression
Teaterstykket – Gå gennem bjerget
– med Odsherred teater
Tid: Lørdag den 17. maj kl. 16 – 20
Sted: Kettinge fritidscenter, Kettingevej 78, Kettinge
Pause hvor der bliver serveret sandwich og underholdning ved duoen
Ditto
For mere information om støtte- og pårørendegrupper se www.alzheimer.dk
eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre.
Bagefter paneldebat med:
Instruktøren Simon Vagn Jensen
Depressionsforeningen Niels Clausen
Psykolog Rita Fjeldsted
Speciallæge i psykiatri distrikt
Maribo Lasse Mørup
Pris 35 kr. indbetales til Sparekassen Lolland reg.0682,
konto 0 001 895 095
Husk at anføre navn, adresse og tlf.
nr.
Arrangør er Samspil, et netværk af
patient- og handicapforeninger på
Lolland – Falster i samarbejde med
frivilligcentrene Guldborgsund og
Lolland kommune samt Psykinfo.
Kontaktperson: Birgit Parkdal tlf.
55 81 36 82
»L
OKALFORENINGEN
SYDVEST (RIBE)
Demenstræf i Glejbjerg Fritidscenter
Tid: den 25-9-2008 kl. 10.30 - 14.30
Program:
Velkomst med cider, chips og musik
Let gymnastik ved Bibi
Frokost med 1 øl eller vand
Dans og sang ved husorkesteret
Kaffe med lagkage
Afslutning
Pris: 100 kr.
»L
OKALFORENINGEN
TREKANTOMRÅDET
Alzheimerforeningens Torsdagscafé
Arrangeres af frivillige og
pårørende.
Deltagelse: Gratis, ingen tilmelding.
Kaffe med brød 20,- kr.
Tid: Torsdage i ulige uger kl. 15 – 17
Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9,
Salen i stueetagen, 7100 Vejle
HUSK: P-billet kan fås i informationen
STORMØDE til efteråret
er ikke planlagt færdig:
Annoncering senere i dagblade og
på plejecentrene.
Torsdag, d. 19. juni
Vejret bestemmer om kaffekurven
tages med i Skyttehushaven
God sommer — vi ses igen torsdag,
den 14. august.
Maribo:
Obs-Festival
Tid: lørdag den 30. august kl. 10
– 16
Sted: i Maribohallen, Ved Stadion 4,
Maribo.
Kom og mød os på vores stand den
dag. Festivalens tema er livsglæde,
der vil være underholdning for både
børn og voksne, og smagsprøver på
delikatesser af forskellig art.
Festivalen er et samarbejde mellem
patient- og handicapforeningerne
og Frivilligcentrene i Guldborgsund
og Lolland kommuner.
Kontaktperson: Ulla Skovbye tlf.
41 16 43 34
»L
OKALFORENINGEN
SØNDERJYLLAND
“Demenstræf”
Tid: d. 20. august kl.10.30
Sted: På Årøsund Badehotel
Tilmelding Lillian B.Thomsen
74625125
Torsdag, den 14. august
Sæsonstart – cafédag
Torsdag, den 28. august
Program ikke fastlagt
Allersidste frist for tilmelding til
Kølkær
»
21
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
0WFSQFSTPOFSEFMUPH
JGPSSJHFÇST%FNFOT%BHFOF
For mere information om støtte- og pårørendegrupper se www.alzheimer.dk
eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre.
%&.&/4%"(&/&
%&/."+
»
JOH
FO
BHF
»L
OKALFORENINGEN
VESTSJÆLLAND
Fristedet
Mødested for personer med demens
Og pårørende.
Rådgivning, undervisning, hygge.
Tid: Onsdag den 18. juni.
Afgang kl.:13.30 P-Pladsen i Nyrup
Sted: Udflugt til Dyndet og Mosehusets Købmandshandel,
Dyndetvej 30, Borup/Slimminge.
Dagen afsluttes med
Fællesspisning et sted.
'",5"
Tilmelding tlf. 57 80 47 47
Kontaktperson:
%FNFOT%BHFOF
Anna
Grete Refsgaard Jørgensen,
%FONBKJ#FMMB$FOUFS
tlf.
57
80 47 47
1ÇXXXEFNFOTEBHFOFELLBOEVTF
EFUGVMEFQSPHSBNGPSEBHFOFMŽTF
Sundhedsdag
NFSFPNBSSBOHFNFOUFUTCBHHSVOE
Tid:
Lørdag den 31. maj kl. 10.00
PHOBUVSMJHWJTUJMNFMEFEJHUJMBSSBO
– 14.00
Sted: Ahlgade, Holbæk
Besøg Alzheimerforeningen Vestsjællands stand
Ferie/kursusophold
For ægtepar med dement ægtefælle,
fortrinsvis hjemmeboende
Tid: 18. – 21. august
Sted: Musholm Bugt Feriecenter,
Korsør
Tilmelding tlf. 57 80 47 47
Foredragsaften
Tid: Tirsdag den 21. oktober kl. 19
– 22
HFNFOUFU5JMNFMEFSNBOTJHG‘SEFO
Sted: Odsherred – formentlig Vig
BQSJMFSEFMUBHFSHFCZSFU
men annonceres senere.
LSFѫFSEFOOFEBUPFSEFMUBHFSHFCZ
”En aften med fokus på samvær
SFULS1SJTFOJOLMVEFSFSEFMUB
med mennesker med demens”
HFMTFJLPOGFSFODFOTBNUGSPLPTUPH
v/ergoterapeut Mette Søndergaard
LBĒFCFHHFEBHF
Tilmelding tlf. 59 18 93 77
» LOKALFORENINGEN
5JMCBHFCMJL
ØSTJYLLANDFNFOT% BHFOF
5FNBFSOFGPS%
IBSJÇSFOFTM‘CWŽSFU
» LOKALFORENINGEN
ØSTSJÆLLAND
% JBHOPTUJTLVESFEOJOH
#FIBOEMJOHQMFKFPHPNTPSH
7JEFONFUPEFSPHFUJL
.VMJHIFEFSLPNNVOJLBUJPO
PHFUJLJGSFNUJEFOTEFNFOT
CFIBOEMJOH
/ZFNFUPEFSPHQFSTQFLUJWFS
JEFNFOTBSCFKEFUmGSBUJEMJH
JOETBUTUJMEFOTJETUFGBTF
% FNFOTJOETBUTFOJGSFNUJEFO
,PNQFUFODFPHTBNBSCFKEF
5JEMJHPQTQPSJOHPHNÇMSFUUFU
JOETBUT
,WBMJUFUPHEPLVNFOUBUJPO
'')$
+"()!!+""##
.'%'(!'$)$(+)".#'((-%#
%')%''+"!2'$
%''#)$(&)$)'%&2'1'$
) %'' (*$$ % "+(!+"))$ ' )
0""( $(+' %' "" -$' "0#"
$*()' (*$(&'(%$" &)$)' % '(
&2'1'$
'*$
%(.''+0$$0""($()(%')
+$$!") $1+$+$%$%'#)%$ %'
)%''"+(!+"))$
1$(!' ) 1' $ %'(!" +%' + !$ #"
# $- +$ %# $- $"$(#)%' $-
"0#"' % $ % % '*$ $%'#)%$ )"
2 "0' (*$(&'(%$" &)$)' %
&2'1'$
0(#'%#.'&2,,,&.'!
%(.'$#'!'+$'#' '(%#' '#%'(!$$$%'#)%$#'!(1'$%(""0#"''
0"&'#$$(!')"$()#*"$"$%"$'$+')2'()2'.'$#2"')))%'(!$$%'#'$
#""''!'%$'
/%'(!$$''1'))"$'-$$"$+)(-%#(%#'2'
22
."("4*/&5%&.&/4/3tt"-;)&*.&3'03&/*/(&/
MAGASINET DEMENS NR. 2 • 2008 • ALZHEIMERFORENINGEN
AlzheimerforeniNgens repræsentantskab
Fungerende formand
og næstformand
Anne Stubbe Arndal (MB)
Ejgårdsparken 7, st.th.
2920 Charlottenlund
Tlf. 75 42 11 31
anne.arndal@dadlnet.dk
Næstformand
Steen Hasselbalch (MB)
Ordruphøjvej 38
2920 Charlottenlund
Tlf. 35 45 68 09
sgh@nru.dk
Kasserer
Peter Breer-Mortensen (MB)
Flinten 15, Mogenstrup,
4700 Næstved
Tlf. 33 24 53 13
Mobil 20 29 53 13
p.breer-mortensen@mail.dk
Lokalforeningernes formænd
Bornholm
Lissi Pedersen
Langelinie 20, 3700 Rønne
Tlf. 56 97 62 08
Mobil 21 28 20 45
lissi.pedersen@brk.dk
Fyn
Astrid Hansen
Æblehaven 1, 5462 Morud
Tlf. 65 96 53 25
astrid.hjortebjerg-hansen@
jubii.dk
Frederiksberg
Mette Lunde (MB)
OK-Centret Prinsesse
Benedikte
Sankt Nikolaj Vej 4
1953 Frederiksberg C
Tlf. 31 95 30 49
mette.lunde@benedikte.dk
København
Jan Anthonisen
(fungerende formand)
Grønnegade 38C, 4.
1107 København K
tlf. 33 11 20 67
Mobil 40 81 83 36
ja@post 12.tele.dk
Frederiksborg
Erik Pedersen
Demenskontakten
Ndr. Jernbanevej 13C
3400 Hillerød
Mobil 20 13 20 28
epd@hav.regionh.dk
Københavns
Omegnskommuner
Grete Koudahl
(fungerende formand)
Kobbervej 3, 2 th.
2730 Herlev
Tlf. 25 77 20 21
(Tlf.tid Man-/ons kl. 9-11.00)
koudahl@tiscali.dk
Midtjylland
Anni Andersen
Villaparken 30 A, Balling
7860 Spøttrup
Tlf. 97 56 41 50
s.a.n.andersen@mail.tele.dk
Midt-vest (Ringkøbing)
Inger Marie Jensen
Spurvevej 1, Vorgod
6920 Videbæk
Privat 97 17 52 05
Fax 97 17 58 31
Fore. 97 17 58 22
imj@mail.tdcadsl.dk
Nordjylland
Gunver Folmand (MB)
Liselejevej 25
9270 Klarup
Tlf. 98 31 83 28
gunver.folmand@
mekoprint.dk
5 regionsrepræsentanter - udpeget af regionens lokalforeninger
Region Hovedstaden
Karen Skjøtt
Bukkeballevej 51, A
2960 Rungsted Kyst
Tlf. 40 94 23 28
ks@fip.dk
Region Sjælland
Ole Bjørn Skausig
Frederiksvej 19, 4180 Sorø
Tlf. 57 82 04 45
olsk@soroe.dk
Region Syddanmark
Kim Augustsen
Sadolinsgade 133
5000 Odense
Tlf. 65 91 46 90
khau@odense.dk
Storstrøm
Birgit Parkdal
Pælen 22, 4780 Stege
Tlf. 55 81 36 82
Mobil 28 49 96 05
parkdal@privat.dk
Sydvest (Ribe)
Hanne Knudsen
Præstbrovej 29, Fåborg
6818 Årre
Tlf. 75 19 50 39
hhhe@knudsen.mail.dk
Sønderjylland
Lillian Bernth Thomsen (MB)
Farverhus 19
6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 51 25
lilian.thomsen@privat.dk
Trekantområdet
Else Dessau Arp
Lundhusvej 34, 7100 Vejle
Tlf. 75 82 72 49
elsedessauarp@mail.dk
Region Midtjylland
Lena Baungård
Gilmoseparken 23
7400 Herning
Tlf. 97269380
kibsgaard@dadlnet.dk
4 repræsentanter - udpeget af Forskningsrådet for Sundhed og sygdom
Formand for Forskningsudvalget (MB)
Professor dr. med
Gunhild Waldemar
Rågevej 10, 2900 Hellerup
Tlf. 39 62 35 07
Arb. 35 45 25 80
Fax 35 45 26 26
gunwal@rh.dk
Overlæge phd.
Peter Johannsen
Højsgårds Alle 82
2900 Hellerup
Tlf. 39 30 10 37
Mobil 20 27 10 37
Arb. 35 45 67 02
peterj@dadlnet.dk
Professor, dr.med.
Elisabeth Bock
Institut for Neurovidenskab
og Farmakologi, Panum
Instituttet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N
Tlf. 39 63 94 56
Arb. 35 32 73 34
bock@plab.ku.dk
Professor, dr.med.
Mark West (MB)
Århus Universitet
Anatomisk Institut
Bygning 1234
8000 Århus C
Tlf. 89 42 30 11
mjw@ana.au.dk
overlæge
Nils Gulmann
Ramten Skovvej 5
8586 Ørum Djurs
Tlf. 86 39 86 68
Arb. 77 89 27 10
gulmann.dadlnet.dk
Sygeplejerske, mph.
Kirsten Gotfredsen
Østre Boulevard 9
8900 Randers
Tlf. 86 43 98 25
kirsten.gotfredsen@
get2net.dk
Karsten Jansfort (MB)
Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv.
1955 Frederiksberg C
Tlf. 35 39 16 12
Mobil 21 42 16 12
kjansfort@privat.dk
Niels Klint Petersen
Lars Nielsensvej 6
2970 Hørsholm
Tlf. 45 86 66 13
Vestsjælland
Aase Stær
Søtoften 17, Undløse
4340 Tølløse
Tlf. 59 18 93 77
Fax 59 18 93 87
aase.staer@mail.dk
Østjylland
Conny Flensborg (MB)
Grønløkkeallé 74
8310 Tranbjerg
Tlf. 86 29 53 92
conny@oncable.dk
Østsjælland
Birthe Rasmussen (MB)
Vindspinderivej 3
4671 Strøby
Tlf. 56 26 60 36
br24@sol.dk
Region
Nordjylland
Aase Marie Ottesen
Videnscenter for Demens
Østre Allé 91, 9000 Aalborg
Tlf. 98 77 10 51
aam@rn.d
6 personer med fagligt kendskab til demens
Cand.jur., ph.d.
Projektkoordinator
Dorthe Buss (MB)
Lundingsgade 4, 1. th.
2100 København Ø
Tlf. 35 39 75 41
dorthe.buss@mail.dk
Demensvejleder
Anne Knudsen (MB)
Sydskråningen 62,
2800 Lyngby
Overlæge
Næstformand
Steen Hasselbalch (MB)
Kultursociolog.,
PH.D.
Direktør
Christine Swane (MB)
Åløkkevej 24
2720 Vanløse
Tlf. 38 88 16 88
csw@egv.dk
6 PERSONER MED SÆRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS
Dot Bjørn Andersen (MB)
Møllemarken 63,
2880 Bagsværd
Tlf. 44 98 69 87
dot@stevnsborg.net
Anne Stubbe Arndal
Næstformand (MB)
Peter Breer-Mortensen
Kasserer (MB)
Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger
har repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.
23
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
MAGASINPOST B
STØT Alzheimerforeningen
- skaf flere medlemmer
af Alzheimerforeningens indsats. Når vi får nye
medlemmer eller modtager gavebidrag, kan vi
gøre en endnu bedre indsats. Og vi har brug for
mange flere medlemmer til at tale demente og
deres pårørendes sag.
Du kan støtte Alzheimerforeningen ved at få familie, venner,
kolleger og bekendte til at melde sig ind i foreningen. Flere
medlemmer betyder også større offentlige tilskud – og større
indflydelse overfor beslutningstagerne.
Med et medlemskab støtter du foreningen med dit årlige kontingentbeløb på 190 eller 250 kr., men dit medlemskab udløser
desuden tilskud til drift og aktiviteter fra staten via tips- og
lottomidlerne. Så jo større medlemsindtægter – jo større
offentlige bidrag til demensarbejdet.
✗
Der er også andre måder at støtte foreningen på f.eks. ved rene
økonomiske donationer. Hvis du ønsker at donere penge til
Alzheimerforeningen, skal du være opmærksom på, at du har
mulighed for at trække bidraget fra i skat. Vil du høre nærmere om, hvordan du kan indbetale gavebeløb eller betænke
foreningens arbejde via dit testamente, er du velkommen til
at kontakte sekretariatet på telefon: 39 40 04 88 eller gå ind og
læse på vores hjemmeside: www.alzheimer.dk
Ønsker du, eller kender du nogen, der kunne tænke sig at
bidrage med et større årligt beløb, er der mulighed for at tegne
et støttemedlemskab. Beløbet vælger du selv – dog minimum
100 kr. Et gavebeløb til foreningen kan også altid indbetales
på giro: 876-6738. Husk! Reg. nr. 9570, hvis du overfører via
netbank.
Lad betalingsservice klare betalingerne
Du kan tilmelde dig betalingsservice på 3 måder:
1. Via din egen netbank
2. Udfyld og send kuponen du får med din velkomstpakke
3. Udfyld kuponen du får med din velkomstpakke og aflever
den i dit pengeinstitut
Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen:
Enkeltperson . . . . . . . . . pr. år 190 kr. Husstand . . . . .pr. år 250 kr.
Institution . . . . . . . . . . . pr. år 500 kr. Firma . . . . . . pr. år 1.500 kr.
S tøttemedlem
kr.
(angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 100 kr. årligt)
Husk
porto
Navn:
Alzheimerforeningen
Sankt Lukas Vej 7 A
2900 Hellerup
Adresse:
Postnr.:
By:
Tlf.nr.:
EAN-nr.:
(EAN-nr. påføres ved offentlig institution)
Kommune: ✂
Mange demente og pårørende har hvert år glæde