Ironman Copenhagen 18. august 2013

Ironman Copenhagen søndag 18. august 2013 af Christian Christiansen
For ikke at gå glip af hele ”setupet” omkring den første Ironman i Danmark besluttede vi os for, at
stikke næsen mod København allerede fredag den 16. august kl. 11.00. Hele Triathlon-expo på
Rådhuspladsen åbnede allerede kl. 10.00, men vi mente nok dankortet skulle nå og komme i brug
alligevel.
Vi nåede lige og hente mit startnummer inden race-briefing fra kl. 15.00 – 16.00. Race briefingen
blev afholdt i fantastisk smukke omgivelser inde på Københavns Rådhus. Stort set intet nyt siden
min deltagelse i 2011 og dog alligevel. Dommerne var måske blevet lidt skarpere på overholdelse af
gældende Race regler. 10 meters reglen skulle overholdes og max. 30 sekunder til at overhale.
Bevidst henkastning af affald i naturen ville ligeledes blive straffet. Al hjælp udefra herunder også
”hare” på løberuten ville blive straffet. Gult kort 4 minutters straf i straftelt på Gelsbakke eller i T2.
Rødt kort diskvalifikation. Nå, men vi snyder jo ikke og alligevel var det da noget der gav stof til
eftertanke.
Et par timer mere i expo og ”puha” godt vi (john og jeg) havde pigerne med, ellers var kontoen
drænet for hver eneste øre. Man må jo aldrig gå ned på udstyr - Mona er ikke helt enig.
Fra kl. 17.00 var der pastaparty i Øsknehallen og hvilket ædegilde. Buffet med masser af salat,
forskellige slags pasta og en fantastisk kødsovs.
Lørdag dagen før race dag var vi drenge enige i, at vi godt kunne tage en tur mere i expo inden
indlogering på hotellet, hvor der var tid til lidt afslapning. Kl. 17.00 kørte vi til T1 på Amager
Strand for at aflevere cykel og hjelm samt ”Run bag” til T2 og ”Bike bag” i T1. Der var meget
skarp kontrol af både cykel og hjelm og absolut ingen adgang i skiftezonen for andre end os atleter.
2600 udøvere og udstyr for omkring 65 mill. UHA UHA sikke et ansvar. The Crown Prins, som de
kaldte ham cyklede på en Specialized – ikke nogen billig cykel, men absolut heller ikke den dyreste.
Han virkede totalt afslappet her 12 timer inden start, og det var ikke lige det vi kunne prale af.
Søndag Race dag og adrenalinen susede rundt i kroppen. Der var morgenbuffet på hotellet fra kl.
3.30, så der var ingen undskyldning for ikke at få de sidste depoter fyldt op. Vi havde aftalt at tage
fra hotellet kl. 06.00, så vi lige kunne se pigerne – bl.a. Katrine – tage afsted kl. 07.05 og ”proferne”
tage af sted kl. 07.00. Herefter startede ”Age Groups” med de yngste først og spørg mig ikke
hvorfor. Jeg skulle starte i den sidste start gruppe sammen med alle atleter over 50 år. 20 min. før
start blev vi lukket ind i start område 1 og 10 min. inden start i selve startblokken – intet overladt til
tilfældighederne.
Vandet så rimeligt ud og ikke de store bølger. Det blæste fra sydvest og en let strøm ind i området.
Starten gik præcis kl. 08.05 og de første 1200 meter indtil vendepunktet voldte ikke de store
problemer. Herefter gik det tilbage direkte med sydvest let modstrøm og ca. 5 sek/m med små
skarpe bølger lige ind forfra. Her begyndte Stafetholdene, som startede 10 min. senere og overhale
og hold da k--- hvor de svømmede stærkt – det føltes næste som om, jeg ikke havde fremdrift
overhovedet. Langt om længe nåede jeg også sidste vendepunkt og det gik væsentligt bedre de
sidste 800 meter. Op af vandet efter 1.19.41 er efter omstændighederne ok.
Ind i skiftesonen – finde ”bike bag” og videre ind i skifteteltet. Næsten 9 min. i skiftezonen ja ja,
men min cykel stod også som en af de sidste i skiftezonen næsten 400 meter. Et toilet besøg var i
øvrigt også indeholdt i de 9 min .
Op på dyret og 180 km ventede forude med en rundstrækning på Nordsjælland, som skulle
gennemkøres 2 gange. De første 15 km ind gennem København var en ”krøllet” affære med masser
af sving, men da vi først nåede ud på Strandvejen, kunne der gives gas. Ved Humlebæk drejede vi
igen vest på og fik en let modvind indtil vi nåede ud på strækningen mod Gels bakke. Vejret havde
indtil nu været helt perfekt, men det ”tykkede” noget til ude vest fra. På anden omgang blev det
mere og mere overskyet, og da vi drejede fra ved Humlebæk begyndte det at regne og en strid
modvind på 10 sek/m. ramte mig lige i ansigtet. Regnvejret varede ved de næste 60 km. indtil jeg
igen nåede Gels bakke. På hver runde havde vi også de traditionsrige brosten på 1 km. gennem
Lyngby Hovedgade og lad mig sige det straks – de trænger alvorligt til at blive lagt om – de var
absolut heller ikke ufarlige på anden runde, hvor de var våde. Så gik det igen over stok og sten ind
mod T2, hvor jeg sluttede med en cykle tid på 6.03.59 incl. 3 tissepauser. Jeg afleverede cyklen og
fik udleveret min ”run bag” og efter igen næsten 9 min. i skiftezonen klar til afgang – næsten – for
der skulle lige tisses en gang til. Mit under vandladningen kiggede jeg lige op og så, at Per
Plambæk fra Rødekro stod ved siden af. Undrede mig lidt over, hvorfor han var der, idet han
startede 7.45 og lidt overrasket var han også selv, men han tog godt nok revanche på løbeturen.
Nå, men hurtigt ud af skiftezonen og den første km ind mod Christiansborg op ad
opløbsstrækningen forbi mål området – 41 km endnu, inden jeg måtte dreje af og løbe i mål. Selv
om det var min første km var opbakningen på opløbsstrækningen ubeskrivelig. Ud mod den Sorte
Diamant, og her mødte jeg igen Per fra Rødekro, som var på vej retur efter 4 km og han havde
allerede øget med mindst 500 m. Herefter gik det forbi skiftezonen ind i Nyhavn og ud mod
Langelinie og den Lille Havfrue. Ved vendepunktet ude på Langelinie fik jeg det første armbånd,
og man føler sig igen som en del af gamet. Her møder jeg også Kathrine for første gang. Lige inden
den Sorte Diamant på min anden runde henter jeg Peter Ebele gående. Jeg spørger lige ganske kort
hvordan det går, og Peter er optimistisk – han har rigtig god tider fra svømmeruten og cykelruten, så
det skal nok gå. På min anden runde på Langelinie møder jeg John på vej tilbage, men han ser ikke
noget. Længere ude kommer så The Crown Prins, og han ser rimelig menneskelig ud – lige så
opkogt i ansigtet som os andre og fuldstændig stiv i blikket. I Nyhavn står vores medbragte trofaste
heppere Dorthe og Mona, og jeg får lige og vide, at jeg ligger som bedste dansker i min
aldersgruppe. Så de ellers planlagte eller nøje udvalgte bakker, hvor jeg måtte gå blev straks
annulleret. På min tredive runde mødte jeg igen John og han så ud til at være godt løbende og
efterfølgende igen Katrine også godt løbende. Da jeg igen passerer Dorthe og Mona i Nyhavn, får
jeg den glædelige nyhed, at den næstbedste dansker ligger ca. 15 min bagefter. Der begynder at
ryge rigtig mange tanker gennem hovedet – kan jeg holde ham de sidste 15 km ??? Ude på sidste
runde henter jeg Katrine gående og stopper ganske kort op for at spørge til hendes ve og vel.
Desværre må jeg hurtigt forlade Kathrine igen, idet den her ”Danmarksmester” ligger og lurer i
baghovedet. Sidste melding fra Mona i Nyhavn ca. 8 km fra målet er, at der nu er over 20 min ned
til den næstbedste dansker. Det giver ekstra krudt i benene og nervøsiteten for at blive indhentet
forsvinder. Sidste armbånd ude på Langelinie og de sidste 4 km hjem – uha, det bliver stort.
Opløbstrækningen mod Christiansborg – de mange tilskuere – fed og høj musik – ind i mål området
– tribunen med de mange tilråbende mennesker og så til sidst speakeren med mit navn og
velkommen i mål efter 4.29.49 timer løb. En samlet tid på 12.11.08, som rakte til en samlet 2. plads
i min ”Age Group”, men da førstepladsen gik til en tysker, var DM-pladsen min. Så der var
Ironman trofæ og medalje til Ceremonien i Øksnehallen mandag formiddag – dejligt.
En stor tak til alle dem der gad bruge en dag derhjemme på at følge mig på nettet. En endnu større
tak til alle dem der havde taget turen fra det sønderjyske for at følge min kamp mod uret. Den
største tak til vores egne medbragte heppere Dorthe og min kone Mona – det var aldrig gået uden.
Copenhagen Ironman 18. august 2013 Af John R. Callesen
Så er det længe ventede indlæg om min første Ironman endelig færdig. -At få flyttet tanker ned på skrift har
alligevel været mere omfattende projekt end det plejer at være, fordi der er så meget, jeg gerne vil fortælle
om. Det er jo min første IRONMAN.
Det er ligeså meget for mig egen skyld, så jeg om et halvt års tid kan se tilbage på en unik oplevelse.
IRONMAN er noget af det største en almindelig motionist kan opnå, et Marathon kan de fleste slæbe sig
igennem, men en Ironman er lige et niveau højere.
Hvis jeg se tilbage, (året er 2011), så gik jeg længe med tanken om en hel Ironman. -Det ville være sejt, og
jeg var fast besluttet på, jeg ville gennemfører, inden for et par år.
Jeg snakke en del med Christian Christensen (Post Danmark ) omkring dette projekt, og en dag sagde han,
nu er jeg tilmeldt til Copenhagen 2013. Så var der ikke nogen vej tilbage, jeg ville jo nødig tabe ansigt over
for ham.
Jeg tilmeldte mig sep. 2012 og jeg tænkte, du har kun ca. 11 mdr. så skal jeg være klar. Jeg gik til svømning,
vinter 2011/ 2012 for at lære crawl, på dette tidspunkt kunne jeg ikke svømme 25 meter !, og jeg tog det ikke
særlig alvorligt på dette tidspunkt, hygge svømning, - det skulle nok gå alt sammen.
Jeg vidst dette projekt ville blive hårdt, masse af træning, cykling og svømning. Jeg skulle jo også have
opbakning fra hjemmefronten.
Jeg var nød til at ligge en plan, hvordan skulle jeg få succes med dette projekt. Der skulle trænes mere
seriøst med svømning, og vinteren bruges på spinding.
Da planen var justeret, valgte jeg at deltage i to duathlon, for at lærer omstilling fra cykling til løb, samt at
deltage i en ¼ Ironman i Haderslev og en ½ Ironman i Jels.
Race Day:
Søndag morgen, klokken er kl. 04:00. Morgenmaden på DGI huset. Efter morgenmaden hjem til hotellet,
hente mine ting, med S toget og Metro, ankommer til Amager strand kl.06:15.
Konen fik lige et lille knus og så ind i skiftezonen, klæde om til svømning.
Jeg skulle starte svømning kl. 08:05.
Svømning, som jeg frygtede mest, jeg var meget anspændt inden starten, det var første gang jeg skulle
svømme 3800 meter i åbent hav.
Starten gik, traditionen tro var der kamp om pladserne. Jeg havde placeret mig på venstre side, for at undgå
den helt store brydekamp i vandet. Men jeg undgik den desværre ikke, først efter de første 1000 meter, var
der mere plads. Jeg var meget overrasket over hvordan det gik, jeg synes selv jeg kom rimeligt igennem
svømning, som jeg frygtede inde starten på denne Ironman. Fandt et godt flow og brugte nærmest ingen
kræfter, svømningen skulle bare overstås. Hvis jeg kunne svømme disse 3800 meter mellem 1:30 og 1:40,
var det OK. Tiden blev 1:37 min.
Mit skift til cykling gik faktisk over alt forventning, af med svømmedragten, og i løb mod cyklen. I alt tog det
mig ca. 8 minutter.
Jeg fandt en god rytme på cyklen, ud af København og op af strandvejen. Der var medvind og jeg synes,
-det kører sku bare. Nu skulle det vise sig om kunne jeg stå denne distance, jeg have en forventning om at
hastigheden skulle gerne ligge mellem 28 km/t og 30 km/t i snit på de 180 km.
En forvente tid mellem 6:00 og 6:30 time. Efter de første 33 km, have jeg en snit på 33,5 km/t, det kører jo
bare og efter 63 km, snit på 30 km/t. Da jeg skulle dreje ind i landet og skulle kører 30 km mod vest, der var
små kringlede veje, op og ned, jeg have virkeligt svært ved at holde farten, og samtidig lidt modvind!., Nu
holder snit på 29 km/t. Da jeg kom ud på Kongevejen og skulle sydpå, have jeg lidt modvind. Jeg faldt igen
ind i en god rytme. Da jeg skulle op af bakken ved Holte (Hotsports), skulle der lige arbejdes lidt i benene,
der var en fantastisk stemning på bakken, jeg ville ikke jo vise svaghedstegn på bakken. Nede omkring
Lyngby, gik det op af Strandvejen igen og så skulle jeg ud på sidste omgang. Der var ikke så meget medvind
og jeg fik min sag for. Da jeg skulle dreje ind landet over mod Kongevejen igen, på anden omgang var der en
ret slem blæst, og det regnede en del, hvilket også påvirkede min fart, snit er nu på 27 km/t.
Jeg kom gennem cyklingen uden de store problemer, bort se fra at måtte af cyklen 4 gang, for lade vandet.
Tiden blev 6:32:22.
Mit skift i T2 var ganske kort, ca. 4 min.
Jeg var meget spændt på hvordan det skulle gå på løbedelen. Det er trods alt 42 km!.
Efter den først omgang, -der skulle løbes 4 omgang, mit humør var ikke OK. Jeg havde ikke fået nogen
tilbafgemeldinger på mine split tider, jeg vidst ikke på dette tidspunkt, hvordan var det gået svømning og
cykling (MIN FEJL). Mit hoved var fuld med dårlig ’vibrationer’ tiderne fra svømning og cykling manglede!.
Da jeg er på vej til anden omgang, møder jeg gudskelov, Dorthe og Mona. Jeg får mine tider fra svømning
og cykling, humøret blev nu meget bedre.Jeg fandt en god løbe rytme, og da jeg nåede til 20,8 km, have jeg
brugt 2:25:04 og mit løbe tempo ikke var særlig høj. På den sidste del af løbet, blev der skiftevis gået og
løbet, nu ville jeg bare igennem, kost hvad det ville. Jeg fik også lige tid til at hilse på Christian. Nu mangler
jeg de sidst 3 km, Yes, det er helt fucked.
Jeg har ikke på noget tidspunkt været ved at opgive projektet– det er jeg for stædig til. Jeg var faktisk et par
gange ved at lade et par tårer få frit løb i løbet af dagen, det der ventede mig ved målstregen var for
overvældende, men jeg vendte det til stædig energi og fortsatte. Så ja, jeg er sgu nok en blød fyr – men jeg
kan også omsætte følelserne til stædighed og kæmpe videre, det gør ondt lige nu.
Det der gjorde det muligt at komme igennem løbedelen, var alle dem jeg kendte, min dejlig kone, familie,
venner. Det er helt utroligt hvor meget det giver, når man bare får et enkelt ”high five” / ”kom så, det ser godt
ud”/ ”supermand” / ”du er bare for sej”.
Bare denne følelse at løbe over målstregen, dette kan ikke beskrives.
Tiden 5:09:00
Resume.
Det har været en fuldstændig sindssyg oplevelse, -al den træningen, og også selvet racet.
Selvom mit mål var, bare at gennemføre, så er jeg et konkurrence menneske, jeg kunne selvfølgelig ikke slå
de bedste, men jeg havde sat mig nogle mål, og dem opnåede jeg.
Træning, mentalitet, kost osv., har uden tvivl hjulpet mig frem, til at jeg i dag kan kalde mig jernmand.
Tak til alle der var til stede under Ironman og dem der fulgte mig Online. Jeg tror ikke i forstår, hvor stor en
mental hjælp det er, at vide, at der snart kommer nogle på ruten man kender (Dorthe, Mona, Bo, Lasse og
Katrines forældre,), som lige kan give et ekstra skub.
Tusind tak til alle jer, der har skrevet tillykke. Det er så fedt, at have kæmpet så meget for noget, og brugt al
sin tid på det, og så samtidigt se, at folk støtter op om det, og som kan dele glæden med mig..
Sluttid 13:32:16
En stor tak til Christian Christensen, Katrine Brock og Peter Eberle, samt en stor tak til Rødekro Tri.
JEG ER SÅ GLAD! Det er så vildt! Rigtigt mange tak til alle, -altså.. hvor er det lækkert, I’am back next
year.