Læs det hele Klik Her - Thorsvang Danmarks Samlermuseum
Transcription
Læs det hele Klik Her - Thorsvang Danmarks Samlermuseum
Thorsvang Danmarks Samlermuseum Baggrunden for projektet Henrik Hjortkær har samlet på gamle ting i hele sit liv. Dette omfatter i dag en helt unik samling af gamle ting og sager. I mange år er der arbejdet for at skabe et sted, hvor denne samling kan vises frem til alle på en blomstrende og levende måde. Da en af lokalområdets absolutte sidste gamle fabriksbygninger (Tørmælksfabrikken i Lendemark) blev tilgængelig lå det fast, at dette sted ville være de helt unikke rammer for Danmarks Samlermuseum. Henrik Hjortkær fik hjælp fra Initiativgruppen for Byggeri og Miljø (Møns Bank A/S) samt formanden for Møn- Sydsjællands Turistforening og der blev stiftet en fond: Fonden Danmarks Samlermuseum, Thorsvangs Allé 7, 4780 Stege (cvr. nr. 34 40 68 47). Fonden Danmarks Samlermuseum har fået overdraget ejendommen for kr. 1,- af Vordingborg Kommune. Ombygning og etablering af museet sker i Fonden Danmarks Samlermuseum og af vedtægterne fremgår det, at fondens midler aldrig kan gå tilbage til stifterne, men skal i tilfælde af opløsning af fonden gå til kulturelle eller turistmæssige forhold på Møn. Bestyrelsen i Fonden Danmarks Samlermuseum består af: formand Nils Natorp (Direktør i Geocenter Møns Klint samt formand for Møn - Sydsjælland Turistforening), tidl. Bankdirektør i Møns Bank Hans K. Olsen, registreret revisor Bente Bille samt en repræsentant fra Vordingborg Kommune. Formålet med projektet er etablering af THORSVANG - DANMARKS SAMLERMUSEUM: Et levende museum, indrettet i en gammel tørmælksfabrik fra 1910 af lokale ildsjæle og lokal entusiasme. Vi ønsker at oprette et aktivt og spændende museum i en af Møns gamle industribygninger, som i sig selv vil være en attraktion. I museet skal vises og fortælles hvordan forskellige brancher indenfor industri, handel, fiskeri og meget mere har regeret i ”gamle dage”. Thorsvang - Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk Visioner Tørmælksfabrikken, som stolt knejser for enden af Thorsvangs Allé i Lendemark, er den sidste industri- og fabriksbygning på Møn, der stadig fremstår som da den blev opført i ca. år 1910. Fabrikken med tilhørende grund er et stykke kulturhistorie midt i byen som bør bevares og ejendommen vil være unik til at huse Danmarks Samlermuseum. Når man kører over Dronning Alexandrines Bro mod Møn og sætter retningen mod Stege, så ser man inden længe den knejsende skorsten, som i mange år sendte røg op i himlen som tegn på at tørmælksfabrikken var i gang med produktionen. Jo nærmere du kommer Lendemark og Stege des tydeligere ses den røde skorsten. Ved indgangen til fabrikken mødes du af en af Danmarks sidste bunkere fra 2. verdenskrig. Den ligger lige for enden af den pragtfulde allé, der følger dig de sidste 100 meter til selve tørmælksfabrikken. Til venstre for alléen ligger gamle kolonihaver med grøntsager og blomster, der vidner om gamle dage. Den gamle allé skal finpudses: træerne skal skæres til og alléen skal have en kærlig hånd. Den gamle bunker skal bevares og indgå som en naturlig del af samlermuseet. Bunkeren skal vises frem for gæsterne og på en levende måde fortælle dens historie fra 2. verdenskrig. De gamle kolonihaver skal alle være i brug og de skal tilføres originale små kolonihavehuse. Alle haver og huse skal indgå i samlermuseet og vise hvordan og hvorfor nyttehaver var så vigtige i fordums tid. Når du er kommet helt op foran den gamle fabrik fornemmer du pludselig at tiden står stille. Fabrikken skal omdannes til et samlermuseum af – ja, stort set alt! Midt i hovedbygningen skal etableres ”torvet” – som vil være udgangspunktet for alle lokaler/aktiviteter i samlermuseet. Op til ”torvet” laves en gammel udskænkningsstue, hvor gæster kan nyde en rigtig gammeldags kop kaffe af Madam Blå kanden og selvfølgelig med hjemmebagte mønske klejner eller en æblekage med æbler fra haven. Er du til lidt mere – så vil en bidesild eller et par gode stykker smørrebrød med en øl og snaps måske være sagen. Fra torvet bevæger du dig videre rundt i Danmarks samlermuseum. I et område af fabrikkens kringlede lokaler etableres ”byen”. I lokalet laves butikker/facader som fyldes med gamle ting og sager indenfor de forskellige brancher: Slagterbutik, skrædder, isenkræmmer, købmand, lingeri, 1 Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson og koordinator Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk fotograf, bank, kontor osv. Du vil her befinde dig ”på gaden i byen” og mange af butikkerne vil være lokale, dvs. være præget af de oprindelige butikker i Lendemark, Stege og omegn. I byen vil der være borde og bænke, således at du her kan sidde og nyde omgivelserne og måske en ispind sammen med dit barnebarn. Fra ”byen” går du videre til endnu et butikstorv. Et lokale der indeholder butikker; postkontor, isenkræmmer osv. samt diverse montre med spændende gamle ting og sager. Men turen går videre og du bevæger dig nu ind i endnu en samling af ting og sager fra en svunden tid. Her er alt fra gamle dage indenfor købmand-, brugs- og isenkram. Du vil her støde på købmanden (det er ham i den brune kittel) og han har varer på hylderne, der er til salg. Koste og opvaskebørster lavet af ægte hestehår, skønne gamle planter, skrå og pibetobak og selvfølgelig er der slik og bolsjer i glassene. Gammel ost, spegesild og en god rullepølse – sæbe, legetøj, fuglefrø - du vil stort set kunne købe alt, hvad hjertet begærer. Nu håber jeg ikke du er mæt, oplevelser – vi er ikke engang trænger du til en pause – så købmandens ”bagbutik”. hverken i maven eller på halvfærdige på turen. Men snup en høkerbajer og en sild i Trænger du til en gang klipning hjørnet. En gammel studset skægget. – så er barberen lige om barbersalon, hvor du kan få Midt i fabrikken ligger et lokale som skal danne rammen om ”Palmehaven”. Et stort og enestående rum som skal omdannes til et rum med scene, hvor kulturen skal blomstre i alle retninger. Her er der plads til en god kop kaffe til f.eks. et busselskab. Her kan der spilles dilettant, spilles musik, danses, bankospil, revy, teater, sang og meget mere – ja, her er det kun fantasien, der sætter grænser. Palmehaven/teatersalen får sin helt egen indgang samt garderobe og i det tilstødende lokale etableres et køkken – så er der pludselig også mulighed for en forfriskning i pausen. En fantastisk mulighed for kreativ udfoldelse af enhver art. Når du står og kikker på hovedbygningen udefra er der til højre en trappe, der fører op til et lokale med den mest fantastiske gulvbelægning: gamle bornholmske fedtsten – det var her, bønderne kom med deres mælkejunger og det var her de blev trukket ind over gulvet, hvilket det også bærer præg af, men på en smuk måde. Fra dette lokale kan du se ned i et andet lokale og tager du trappen er du straks i dette lokale. I det første lokale laves et gammelt mejeri og i det andet lokale 2 Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson og koordinator Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk indrettes en gammel skolestue med skolepulte, tavler og måske spanskrøret! Her kan hele skoleklasser komme på besøg og lægge deres skoledag på museet. Fra skolestuen bevæger vi os ud i naturen. Endelig ligger bagerst på grunden nogle gamle skure, der påtænkes indrettet som fiskeskure/garnhuse med udstilling af maritime effekter. Med til samlingen hører den gamle overfartsbåd, der har sejlet fra Basnæs til Bogø før dæmningen blev bygget mellem Møn og Bogø. I bygningen til højre skal der indrettes udstillingslokaler til gamle veteranbiler. Henrik Hjortkær har selv 2 gamle veteranbiler fra 1928 og via Møns Motorklub kan der permanent være udstilling af diverse gamle biler og motorcykler. I denne bygning indrettes tillige et gammelt automobilværksted! Bygningerne rummer mange flere lokaler end ovennævnte, hvor det er bl.a. er muligt at lave separate mødelokaler til udstillinger af f.eks. kunst, galleri m.v. eller til diverse møder og kurser. På første sal findes en lejlighed, hvor bestyreren og tjenestefolkene i sin tid boede. Denne lejlighed tænkes ligeledes ind i museet og skal naturligvis møbleres som den var i gamle dage. Til venstre for hovedbygningen ligger igen en separat bygning ”industribygningen”. Her er der allerede en gammel smedje, som skal sættes i gang. Dernæst skal indrettes et gammelt snedkeri, ”Tostenæs Bryggeri” samt ”Tostenæs Bageri”. I ca. halvdelen af denne bygning indrettes lokalet til museets skiftende udstillinger - udstillinger af alverdens samlinger. Danmarks samlermuseum vil tilbyde alle at komme med deres samling i f.eks. 14 dage til glæde og gavn for alle interesserede. Mange samlere har deres ting i papkasser hjemme i kælderen og det er jo ikke så sjovt. Det bedste ved at være samler – det er netop at få lov til at vise samlingen frem og fortælle de historier, der knytter sig til. I et lokale udenfor skal etableres en stald til gamle hestevogne. Vi har kontakt til en rytter, der har en masse gamle vogne, der stadig er i brug og denne kombination med levende heste og vogne vil yderligere være en forstærkning af projektet. Endvidere påtænkes der at lave et gammelt orangeri i tilknytning til stedets gamle have og kolonihaverne. Danmarks Samlermuseum skal i fremtiden vise lokale borgere, gæster og turister m.fl. disse historiske lokale perler. Det er meget, meget vigtigt at historien og fortiden ikke går i glemmebogen men bevares og vises frem for vores efterkommere. 3 Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson og koordinator Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk Venneforening Bente Bille og Henrik Hjortkær har taget initiativ til stiftelse af en venneforening ”Thorsvangs Venner” og der er over 150 personer, der allerede har meldt sig ind. Desuden har 40-50 frivillige personer allerede tilbudt deres hjælp med byggeriet og arbejder pt. på højtryk. Hjemmesiden er lige på trapperne, men kan du ikke vente finder du os på Facebook. Vennerne opdeles i forskellige laug: nogle er allerede i gang og andre på vej. Der er arbejdsdage hver tirsdag og onsdag kl. 8.30 til 15 samt hver anden mandag aften fra kl. 18.30. Hver anden tirsdag er der en fra venneforeningen, der bager kage til det arbejdende folk og hver anden onsdag byder vi på frokost. Ind i mellem tages andre dage til hjælp, bl.a. lørdage hvor der gås til den i haven m.v.. Et helt enestående engagement fra lokalbefolkningen. Lokal opbakning og sparring Der er et meget stort engagement fra lokale til projektet, som fremover vil blive en kulturinstitution, hvor stort set alle projekter kan rummes. Musik, sang, dans, film, revy men også en høj grad af historie- og kulturformidling. Dels til det voksne publikum men samtidig satses der også på målgruppen børn og unge. Vi lægger op til et samarbejde med skoler og institutioner, hvor museet kan danne rammen for en anderledes undervisning. Vi ønsker at skoleklasser får ejerskab til kolonihaverne og herigennem får indlæring i botanikkens verden m.v.. På Møn findes allerede en teaterhøjskole samt en filmskole, der ligeledes søges inddraget i museet. Der findes i øvrigt på Møn et hav af foreninger og aktiviteter, der på kryds og tværs kan inddrages til stor glæde og fornøjelse for alle. Endelig har vi fået stor opbakning og sparring af andre lokale foreninger såsom: Møn- Sydsjællands Turistforening, Møn Nu, Møns Handelsstandsforening, Møn Lokalhistorisk Forening, Færgen Møn, Møns Motorklub, Møns Museum/Muserne i Vordingborg kommune, Museumsgårdens venner og Museumsforeningen for Sydsjælland og Møn. Desuden kan nævnes at vi har kompetente ”livliner” i Andelsbyen Nyvang, Arbejdermuseet, Frilandsmuseet samt i Ældresagen. Endelig skal nævnes at vi har fået en fantastisk hjælp og opbakning af Vordingborg Kommune til projektet. Initiativtagernes baggrund Bente Bille og Henrik Hjortkær er ildsjælene bag projektet og begges kompetencer og baggrund er grobund for et bæredygtigt projekt. Henrik Hjortkær er 52 år og udlært tømrer. Han er opvokset indenfor restaurationsbranchen, idet hans forældre og bedsteforældre har drevet Restauration Fanefjord Skovpavillon i en menneskealder. 4 Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson og koordinator Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk Bente Bille er 51 år og er registreret revisor og har i 30 år arbejdet indenfor regnskab- og revisionsbranchen. Har siden 1. juli 2011 været medejer af Revisorerne Hages Gaard. Siden 1983 har parret været aktive indenfor restaurationsbranchen m.v.: Fra 1983 til 1987 forpagtet Stege Svømmehals cafeteria. Fra 1984 til 1997 ejet og drevet Restaurant Fregatten/Fætter Fiks i Ulvshale, Møn. Fra 1988 til 2005 ejet og drevet Pølsebaren Stege Torv. Fra 2003 til 2006 drevet restaurant på Færgen Møn (en gammel bevaringsværdig færge fra 1923) samt deltaget i etablering af samme. Fra 2005 ejer og driver Café Frederik VII, Torvet, Stege. Herudover har Bente Bille og Henrik Hjortkær været aktiv med deres gamle brandbil (anno 1964), som efter en gennemgribende renovering har været anvendt som fadølsbar m.v. til diverse arrangementer. Bente Bille og Henrik Hjortkær har igennem mange år opbygget en imponerende samling af gamle ting og effekter, som indtil nu er vist frem for små lokale grupper. Det er denne idé, som parret nu vil videreføre som Danmarks Samlermuseum. Samlingen er som nævnt ganske enestående og indeholder mange unikke ting. Parret har ingen børn og vil derfor sikre sig at samlingen kan bevares for eftertiden. Derfor har Bente Bille og Henrik Hjortkær besluttet at indskyde kr. 300.000 i Fonden Danmarks Samlermuseum for derigennem at skabe rammerne for en lokal-historisk kulturinstitution. Kombinationen med Henrik Hjortkærs håndværksmæssige kvalifikationer sammen med Bente Billes regnskabsmæssige indsigt samt parrets aktive erhvervsliv indenfor restaurationsbranchen i 29 år anslås til at give projektet de bedste vilkår og skub med på vejen. Desuden skal nævnes at Bente Bille og Henrik Hjortkær i de sidste 7 år har arrangeret mere end 70 musikkoncerter. Hver lørdag i juli og august har parret fyldt Café Frederik VII og Stege Torv med Jazzmusik, de har arrangeret julekoncert på Café Frederik VII samt i Stege Kirke med bl.a. The Spirit of new Orleans samt Dissing, Dissing, Las & Dissing m.v. Endelig skal nævnes at Bente Bille i mange år har deltaget i diverse bestyrelsesarbejde og herigennem været beskæftiget med en del organisatorisk arbejde. 5 Danmarks Samlermuseum v/kontaktperson og koordinator Henrik Hjortkær, Rødstensvej 49, 4780 Stege. Tlf. 40 46 91 46. E-mail: hh@hhengros.dk