Skoleelever får høje karakterer som aldrig før

10
tema
INDLAND
torsdag 17. marts 2011
1 2 - TA L L E R
Skoleelever får høje
karakterer som aldrig før
12
REKORD: Det vælter ind med topkarakterer til skoleeleverne. Professor peger på, at lærerne er blevet
bedre til at bruge den nye 7-trins-skala. Eleverne glæder sig over udviklingen.
Af Line Skouboe
Tlf. 7912 4572, lsk@jv.dk
og Claes Holtzmann Senger
Tlf. 79124575, chs@jv.dk
Danske skoleelever sætter ny rekord i 12-taller. Sidste skoleår fik
danske elever i 9. klasse 58.928
topkarakterer på baggrund af en
»fremragende præstation« ved afgangseksamen mod 48.880 året
før.
Det er det højeste antal topkarakterer, siden den nye skala blev
indført, og tidligere blev topkarakteren 13 givet i langt mindre omfang. Formand for Skolepolitisk
Udvalg i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, peger på to årsager: Dels er lærerne blevet bedre
til at bruge den nye 7-trins-skala,
og dels er eleverne bare bedre.
Dygtigere elever
– Jeg tror, det skyldes begge dele.
For eleverne er også blevet dygtigere. Eksempelvis er det, eleverne
præsterer ved afgangsprøverne i
dag, mere avanceret end det, vi
har set hos tidligere generationer,
siger hun.
FAKTA ■ ■ ■
12-TALLER
■ Sidste skoleår blev der givet
6.394 topkarakterer i de bundne
prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve i Sydjylland. Det svarer til, at 9,9 procent af karaktererne er et 12-tal mod 7,5 procent i 2007/08.
2006/07 ...........................3.671 (6%)
2007/08 .......................4.771 (7,5%)
2008/09 .......................5.223 (8,2%)
2009/10 .......................6.394 (9,9%)
Tallet for 2006/007 er omregnet
fra 13-skalaen (både 11 og 13
tæller med).
Professor på Center for Strategisk Uddannelsesforskning på
Aarhus Universitet, Niels Egelund,
hælder dog mest til den forklaring, at lærerne er blevet bedre til
at ramme den såkaldte normalfordeling. Den siger, at ti procent af
karaktererne på en årgang bør være topkarakteren 12.
– Når man indfører en ny karakterskala, tager det tid at lære at
bruge den. Jeg var selv med, da 13skalen blev indført i sin tid, og jeg
kan da huske, hvor usikre vi var
på, om vi skulle give 11 eller 13 i
starten, forklarer Niels Egelund.
Formanden for Danske Skoleelever, Troels Boldt Römer, er glad
KILDE: UNI C
for nyheden.
– Det er positivt, hvis lærerne er
blevet bedre til at anerkende elevernes præstationer.
I skoleåret 2008/09 fik 8,7 procent af eleverne topkarakterer,
mens det samme gjorde sig gældende for 10,2 procent i skoleåret
2009/10, viser nye tal.
Tidligere elever snydt for topkarakter
KARAKTER: Der er ingen grund til bekymring over, at tidligere elever kunne have fået flere 12-taller,
mener flere parter.
Af Line Skouboe
Tlf. 7912 4572, lsk@jv.dk
og Claes Holtzmann Senger
Tlf. 79124575, chs@jv.dk
Når skoleeleverne i dag får flere
topkarakterer, skyldes det blandt
andet, at lærerne er blevet bedre
til at bruge den nye 7-trins-skala.
Det betyder, at elever, som nu har
forladt skolen, formentlig har fået
lavere karakterer, end de egentlig
havde fortjent, erkender Dorte
Lange, formand for Skolepolitisk
Udvalg i Danmarks Lærerforening.
Hun mener dog ikke, at det er et
problem.
– Det kan godt være, at eleverne
har fået en lavere karakter, men
det betyder ikke så meget. Karakterer i grundskolen skal man ikke
bruge til noget bagefter. Man kan
se det som en evaluering af skolegangen, siger hun.
Kun et spring
Den vurdering giver professor ved
Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet, Niels Egelund, hende ret i.
– Det drejer sig kun om et spring
i karaktererne på få procentpoint.
Og karakterer er jo ikke vejet på en
guldvægt. Det er et skøn hver
gang.
Heller ikke ikke formanden for
Der bliver knoklet til eksamen, men resultatene bliver også gode. Flere og flere elever ender med at få 12Foto: Colourbox
taller.
Danske Skoleelever, Troels Boldt
Römer, mener, at tidligere elever
har grund til at hidse sig op over
situationen.
– Karaktererne betyder noget
rent mentalt, men de har ikke nogen betydning senere.
– De tidligere elever kan eventu-
elt opjustere deres eget karakterblad med en karakter, hvis de mener, de har behov for det, foreslår
han.
Sydjyske
top-5 lister
Folkeskoler
■ 1. Stubbæk Skole,
Aabenraa Kommune.........8,2
■ 2. Gram Skole,
Haderslev Kommune ......8,1
■ 3. Tjæreborg Skole,
Esbjerg Kommune.................8
■ 4. Nordvangskolen,
Esbjerg Kommune .............7,8
■ 5. Rugkobbelskolen,
Aabenraa Kommune ........7,6
Efterskoler
■ 1. Vardeegnens
Gymnasieforberedende Efterskole .......................................8,9
■ 2. Rejsby Europæiske
Efterskole (Tønder)...........7,8
■ 3. Sportsefterskolen SINE
(Tønder) ......................................7,7
■ 4. Koldingegnens
Idrætsefterskole ................7,6
■ 5. Sydvestjyllands
Efterskole (Esbjerg) ..........7,6
Privat- og friskoler
■ 1. Lykkegårdskolen,
Kolding Kommune ............8,4
■ 2. Haderslev Kristne
Friskole...................................8,2
■ 3. Deutsche Schule
Hadersleben ........................8,1
■ 4. Friskolen - Østerlund,
Sønderborg Kommune ........7,9
■ 5. Privatskolen Als ............7,9
Bare
ærgerligt
bedsteforældre
Ligesom bedsteforældre må
vænne sig til at leve i computeralderen, må de også vænne
sig til, at de yngre generationer
kommer lettere til en topkarakter. Sådan lyder meldingen
fra professor Katherine Richardson, der var formand for
karakterkommissionen.
– Når bedsteforældre snakkede med deres forældre, så
hed det også UG med kryds og
slange, så der er sket ændringer før, siger hun.
Tidligere kunne danske studerende få problemer, hvis de
ville læse i udlandet. Den gamle 13-skala var ikke kompatibel med den internationale
ECTS-skala.
– Vi lever i en mere globaliseret verden end vores forældre
og bedsteforældre. Og den
gamle skala var egentlig til
skade for mennesker, der ville
ud i den store verden, siger
Katherine Richardson.
Hun peger i øvrigt på, at den
såkaldte normalfordeling er
lavet ud fra en betragtning om,
at de fleste elever vil ligge i
midten, mens der er lige mange over og under middel.
– Det er en ikke normalfordeling, man skal trække ned over
den enkelte klasse. Den skal teoretisk gælde hælde populationen, siger hun.
4
ESBJERG
ESB
torsdag 17. marts 2011
Fokus giver bedre karakterer
PIL OP: Skolerne i Esbjerg får bedre karakter end sidste år. Nye fokusområder i kommunen kan være årsagen.
Af Kenny Guldbrandsen og
Jesper Orry
ESBJERG: Det går tilsyneladende den rigtige vej for
skolerne i Esbjerg.
I hvert fald hvis man kigger på gennemsnittet af de
karakterer, som eleverne i
niende klasserne scorede
ved deres afgangseksamen
sidste sommer i folkeskoler,
friskoler, ungdomsskoler
og efterskoler.
Sammenlignet med resul-
taterne fra skoleåret 2008/
2009 er der karakterfremgang på hele 24 skoler, fire
steder er der status quo, og
på seks skoler har man måttet konstatere en tilbagegang i karaktergennemsnittet.
Karaktererne på de almindelige folkeskoler varierer
fra topscoreren Tjæreborg
Skole med 8,0 til Gørding
Skole på 5,1.
Skolechef i Esbjerg Kommune Preben Jensen er glad
for resultatet:
- Det er rigtig gode nyheder, og det er specielt glædeligt, fordi vi har haft fokus
på læsning, elevfravær og
inklusion (at udvikle undervisningen, så den passer til
eleverne, red) siger Preben
Jensen, og fortæller om Esbjerg Kommunes ambition
om at nå op i den bedste
fjerdedel, hvad angår elevernes læseevner.
Mere fokus
Preben Jensen fortæller, at
kommunen ofrer mange
ressourcer på at efteruddanne lærere. Det kan med
de nye fokusområder have
haft positiv indflydelse på
karaktererne, vurderer han.
– Vi mener, at læsningen er
essentiel. Uden den kan
man ikke løse en matematikopgave, siger han.
Og så har skolerne nu fokus mod elevernes fravær.
– Man lærer mest ved at
være på skolen, og det vil
betyde noget at holde en
elev i klasseværelset to uger
mere om året, siger Preben
Jensen.
FAKTA ■ ■ ■
KARAKTERER
■ Esbjerg ligger med sit karaktergennemsnit 6,4 nummer
50 i landet. Midterplaceringen bliver overgået af en delt
plads som nummer 23, når kommunerne bliver rangeret efter størst karakterfremgang i forhold til sidste år.
Vejen frem
Præstegårdsskolen har sat »læsning« på skemaet og har
uddannet to læsevejledere. Det betyder, at læsesvage børn
spottes og hjælpes allerede fra 0. klasse. 4-6. klasse har deciderede læsetimer.
De ældre klasser bliver skolet i faglig læsning, der hjælper
dem med at forstå og hente de nødvendige oplysninger ud
af en tekst.
Vejen Frem-skiltet viser, at JydskeVestkysten forsøger at inspirere til løsninger.
Karaktergennemsnit efter 9. klasse
■
Tabellen viser, hvad eleverne i gennemsnit fik til afgangsprøven efter 9. klasse
i sommeren 2010.
Snit i
2010
Ift.
2009
Tjæreborg Skole
8,0
1,9
Nordvangskolen, Hjerting
7,8
-0,1
Sydvestjyllands Efterskole, Bramming
7,6
0,3
Danmarksgades Skole, Esbjerg
7,5
1,1
Hjerting Skole
7,5
0,8
Markusskolen, Sædding
7,5
0,8
Nordre Skole, Bramming
7,2
0,7
Boldesager Skole, Esbjerg
7,0
0,7
Spangsbjergskolen, Esbjerg
6,9
0,6
Bakkevejens Skole, Bramming
6,7
1
Skt. Nikolaj Skole, Esbjerg
6,7
0,1
Vittenbergskolen, Ribe
6,7
0,4
Bryndum Skole, Tarp
6,5
-0,1
Esbjerg Realskole
6,5
0
Fourfeldtskolen
6,5
0,1
Gredstedbro Skole
6,5
0,3
Vestervangskolen, Gjesing
6,5
0,7
Ådalskolen, Sædding
6,4
0,9
Nordby Skole, Fanø
6,4
-0,5
Bramming Gym.- og Idrætsefterskole
6,2
0,2
Riberhus Privatskole
6,2
0
Topkarakter til Tjæreborg Skole
Rørkjær Skole, Esbjerg
6,2
0,3
Skads Skole, Andrup
6,2
0,7
Sønderrisskolen
6,1
-0,1
TOPSCORER: Tjæreborg Skole topper karakterlisten i Esbjerg Kommune
Valdemarskolen, Ribe
5,8
0,1
Blåbjerggårdskolen, Gjesing
5,7
0,2
Bakkeskolen, Esbjerg
5,4
0
Kvaglundskolen
5,3
0,9
Præstegårdsskolen, Esbjerg
5,2
0,6
Gørding Skole
5,1
-1,1
Fanø Efterskole
5,1
0,5
Bieringhus Efterskole, Esbjerg
4,1
0,7
Jerne Privatskole, Esbjerg
3,5
-3,1
Esbjerg Ungdomsskole
3,2
0
Præstegårdsskolen dumper med karakteren 5,2 ned som skolen med Esbjergs dårligste gennemsnit.
Foto: John Randeris
Skole i fremgang trods bundkarakter
KARAKTERMORD: Dårligste karakterer og størst fremgang i samme skole.
Af Kenny Guldbrandsen
Tlf. 7912 4633, kgu@jv.dk
ESBJERG: Præstegårdsskolen dumper med karakteren
5,2 ned som skolen med Esbjergs dårligste gennemsnit.
– Vi kan ikke ændre på området vi bor i og dets beboere, siger Præstegårdssko-
Af Jesper Orry
Tlf. 7912 4644, jeo@jv.dk
TJÆREBORG: De kan et eller
andet på Tjæreborg Skole.
Skolen topper med 8,0 listen over det karaktergennemsnit, som eleverne i niende klasse på folkeskolerne i Esbjerg Kommune opnåede ved den seneste af-
lens leder Ole Hansen for at
forklare skolens udfordringer. Men de nye tal fra Undervisningsministeriet viser også, at skolen har forbedret sig. Med karakterfremgangen 1,1 siden 2007
indtager skolen en femteplads på landsplan.
Læser bedre
gangseksamen for skoleåret
2009/2010.
Skolen har også tidligere
har toppet listen, men det
får ikke viceinspektør Flemming Nielsen til at svømme
over af begejstring.
– Det er et øjebliksbillede,
og det går op og ned, og det
gør det også her hos os, selv
om vi har opnået flere fine
Ole Hansen lægger derfor
vægt på det positive:
– Vi scorer højere karakterer i forhold til, hvad man
kan forvente af vores elevmateriale.
Mere end 1/3 af Præstegårdskolens elever er tosprogede, og mange af dem
klarer sig faktisk bedre end
deres danske klassekamme-
placeringer, siger Flemming
Nielsen.
Og han har ret. For kigger
man på karaktergennemsnittet for skoleåret 2008/
2009 ligger Tjæreborg Skole
midt i feltet med et gennemsnit på 6,1. Så på et år er der
sket en stigning på over 31
procent i gennemsnittet.
– Vi arbejder hårdt og gør
rater. Skolens fremgang
skyldes ifølge Ole Hansen,
at man for seks år siden satsede benhårdt på, at få alle
elever til at læse bedre.
– Det er forudsætningen
for at klare sig godt. Man
kan ikke klare eksamen,
hvis man ikke forstår at læse
opgaven, siger Ole Hansen
os umage. Der er tre elementer, der er helt grundlæggende for en succes, og det
er et godt elevgrundlag, gode forældre, der støtter op,
og ikke mindst en flok gode
og kompetente medarbejdere på skolen, og alle de tre
ting har vi her i Tjæreborg,
siger den beskedne viceinspektør på Tjæreborg Skole.