Monte Carlo på DR3 brugerinvolvering på Twitter, Snapchat og Relay

Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde Monte Carlo på DR3 ­ brugerinvolvering på Twitter, Snapchat og Relay 1) Program Programmet vi har valgt er “Monte Carlo på DR3”. Værterne Peter Falktoft og Esben Bjerre har allerede et stabilt community og både de og deres følgere er meget aktive på de sociale medier. Derfor kunne det være interessant at udtænke en strategi for, hvordan de kan inddrage deres brugere aktivt i TV programmet. Både mellem programmerne samt undervejs i udsendelserne. 2) Målet med brugerinvolveringen Monte Carlo på DR3 har 200.000 følgere på Facebook. Facebook­siden er den samme som den der tidligere hed Monte Carlo på P3 ­ størstedelen af følgerne stammer altså fra den tid. Monte Carlo på DR3’s første program havde 70.000 seere. Målet med strategien er at få en større del af communitiet til at se programmet. Gennem brugerinvolveringen på de sociale medier vil vi give Monte Carlos community en mulighed for at komme mere ind i TV­programmets univers. Tretrinsraketten; Twitter, Snapchat og Relay lader, på hver deres måde, brugeren involvere sig i Monte Carlo på DR3. Twitter involverer brugeren i debatten, Snapchat fodrer brugeren med behind the scenes­materiale og Relay inkluderer brugeren i programmet. 3) Beskriv hvilke(n) involveringssgrad/brugerskabelse som vil have perspektiv for programmet og vær realistisk at sigte efter ift målgruppe (jvf, slides og Peter Svarres DPS). Angiv hvilke typer af brugerinvolvering der er på spil. Hver platform henvender sig til hver sin type og giver derfor mulighed for hver sin involveringsgrad. Relay henvender sig til “creators”. Her kan brugeren være med til at skabe Monte Carlos programmer, hvis man er så heldig, at ens gif bliver udvalgt til at blive vist i programmet. Samtidig er der også plads til “collectors”, der blot kan følge og dele strømmen af Monte Carlo GIFs. På Twitter er der en lidt ældre og mere debatlysten målgruppe, så her er man i højere grad med til at re­distribuere programmet i form af at bedømme og debattere indholdsemner. Twitter henvender sig i høj grad til “critics”, der kan kommenterer og tilføje deres mening til debatten. Det er lidt en mellemting mellem høj og lav brugerinvolvering på Svarre’s strategi skala, idet pointer fra debatterne på Twitter muligvis godt kan blive inddraget i selve programmerne, men det bliver i en mere implicit form sammenlignet med Relays GIFs. På Snapchat er man i højere grad beskuer, fordi man blot får et indblik i Monte Carlo backstage, men der er ikke direkte feedback. Dermed er denne brugerinddragelse lavere og mediet henvender sig til “collectors” og “joiners”. 1 Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde 4) Konkrete bud på aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering Hver af de sociale medier har hver deres funktion: Twitters funktion er at skabe debat og opfordre brugeren til at involvere sig i de emner, programmet tager op. Indholdet på Twitter er baseret på nyhedsværdien i programmet. Eksempel: når programmet har diskuteret flygtningepolitik, kan man efterfølgende opfordre brugerne til at fortsætte diskussion på Twitter ­ “hvad mener I om Pia Kjærsgaards idé om at sende flygtninge til Kenya?” Samtidig kan Twitter også bruges til poste billeder og opdateringer, som brugeren kan dele (i modsætning til Snapchat). Snapchats funktion er at skabe opmærksomhed på programmet, tease til aftenens indhold og give brugeren adgang til behind the scenes. Snapchat er envejskommunikation og har en lav involveringsgrad. Eksempel: Relay kan bruges som et visuelt indspark til et tv­program, der nogle gange kan fungere lige godt, om man har åbne eller lukkede øjne. Fra brugerens point of view er app’en tænkt til, at man ­ på opfordring fra værterne ­ kan bidrage med hjemmelavet, GIF­baseret content, der er relevant i forhold til programmets belyste emner (nyheder om politik og kultur). Det skaber både en høj involveringsgrad og en følelse af medskabelse, der kan fastholde programmets brugere, og lade dem føle sig som en del af Monte Carlo­universet. 2 Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde Monte Carlo­drengenes rolle bliver at kommunikere tilbage til brugerne ­ modsat snapchat, der i dette tilfælde kun fungerer som envejskommunikation. “Monte Carlo på DR3” kommunikerer tilbage til brugerne i tv­programmet ­ udvalgte GIFs fra brugerne bliver vist, og de heldige brugere får deres medskabelses­ønske opfyldt. De bedste GIFs kan også være med til at skabe et viralt buzz, der ikke kun florerer på Relay, men også på de andre anvendte platforme. Tilbagekommunikationen til brugerne kan også fungere via Relay ­ som en form for teaser for aftenens program kan Esben og Peter sende en GIF til alle deres ‘venner’, der bliver nysgerrige på aftenens program ­ og måske får de også selv lyst til at bidrage med en GIF. Angiv tidsperspektiv og relation til program → før, under, efter og/eller mellem program Aktiviteten på de sociale medier foregår løbende med programmet. Idet programmet bliver vist dagligt, er der ikke en høj adskillelse mellem før/efter/mellem. Twitter er særligt tænkt til efter eller under programmet, hvor debatten kan fortsætte og udvikle sig. Dette vil også fungere som en hook imellem programmerne, så man fastholder seeren. Snapchat bruges inden programmet, som en teaser og reminder om at se Monte Carlo. Relays funktion er at aktivere brugeren mellem programmerne. Her kan brugeren oprette GIF’s og sende dem til Monte Carlo eller re­distribuere de GIF’s, som Monte Carlo selv laver, eller “dagens GIF”. 5) Fordele og ulemper ved de valgte platforme Twitters ulempe er, at det er en platform, som der ikke er særlig mange, der bruger. Og dem der gør, ligger i det ældre segment. Det anslås, at der kun er omkring 10.000, der tweeter dagligt, og det er altså derfor ikke et medie, der rammer særlig bredt. En ulempe kan ligeledes være, at det primært er journalister, kommunikationsfolk og journalister, der tweeter om stort og småt, men primært mere seriøse, politiske og debatskabende emner. Derudover er der en begrænsning på 140 tegn, der gør, at man skal være ret specifik i forhold til, hvad man gerne vil fortælle. De få tegn gør ligeledes, at der er mange forkortelser og dermed et internt sprog, der kan være svært at forstå, hvis man er ny på Twitter. Til gengæld er fordelene, at det er super hurtigt at komme ind i en samtale ­ det er et meget åbent forum. Det kan ske enten ved at kommentere på debatter, der allerede er i gang eller finde et hashtag, der er populært ift. et givent emne. Som bruger på Twitter skaber man selv indholdet, og der er ingen moderation på. Det er altså brugerne selv, der skaber indholdet i en fart, og det gør det til en meget umiddelbar kommunikationsform, hvor der er rum til at udtrykke sine egne holdninger. Derudover kan man godt følge med i debatterne på Twitter uden selv at have oprettet en profil. 3 Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde Snapchats ulempe kan være, at det er en­til­en kommunikation. Man får altså ikke noget feedback eller nogle likes, når man sender et billede afsted. Derudover er layoutet i app’en ret rodet og uoverskueligt. Der er ikke mulighed for at linke eller dele til de billeder eller videoer, man sender afsted på Snapchat. Hvad der sker på Snapchat, bliver på Snapchat. Derudover kræver det en konto at sende og modtage snaps. Fordelene ved Snapchat er, at man er meget tætte som afsender og modtager. Det er et lidt mere eksklusivt medie, fordi man kun kan se billederne i enten 10 sekunder ad gangen eller i 24 timer, hvis det er en Story. Fordi mediet er lidt mere flygtigt, er det også tilladt at sende grimme billeder, hvilket gør det mere involverende. Snapchat har ligeledes lagt op til en stor grad af kreativitet, idet det er muligt at skrive og tegne på sine billeder. Det er rigtig nemt at oprette en bruger på Snapchat, og dermed kan man også hurtigt tage del i legen. Relays fordel er, at det er et nemt og hurtigt at komme i gang. Layoutet er intuitivt, og brugen af app’en kræver ingen større forklaring. Relay er et nyt, uskrevet blad i app­verdenen, og det kan derfor appellere til folk, der er kørt sur i alle deres apps. I tråd med app’ens nylige ankomst har det selvsagt en appel til alle de app­brugere, der gerne vil være med på moden. I forhold til “Monte Carlo på DR3” er appens visualitet en fordel i og med, at brugernes genererede indhold kan bidrage til at programmet ikke ender som et radioprogram i fjernsynet. Blandt Relays ulemper skal det nævnes, at der ikke er kan tilsættes lyd til GIF’ferne. Det begrænser selvfølgelig mulighederne for at lave sjove GIFs, og det kan måske afskrække brugerne for at bidrage med indhold. Selvom der er mange fordele ved at inkorporere en ny app i sit program, er der også en klar ulempe: Kommer folk til at bruge app’en? Succesen for brugen af Relay i programmet afhænger af brugernes vurdering af app’en ­ hvis folk ikke henter den eller ikke synes, at den er god, er der heller ikke grobund for, at app’en bliver en succes i “Monte Carlo på DR3”s øjemed. Nogle af årsagerne til at brugerne ikke vil tage godt imod appen kan være, at GIF kartoteket kan virke uoverskueligt; der er simpelthen for meget indhold at vælge imellem, og søgefunktionen er ikke tilstrækkelig. Derudover er der mange barrierer, der skal overvindes, før man overhovedet kommer igang; der skal tillades et hav at forespørgsler, og det kan afskrække folk fra at bruge den. Sidst men ikke mindst lader det til, at app’en er temmelig tung ­ den fylder godt nok kun 11MB, men til gengæld skal der loades virkelig mange GIFs, når man scroller gennem arkivet. Det kan muligvis være et problem, hvis man bruger appen i et område med lav dækning. 6) Hvem vil vi være interessante for? Og hvorfor denne målgruppe? “Monte Carlo på DR3” har et stort community, der primært består af 18­24 årige ­ det er de samme, der allerede er storforbrugere af de nævnte apps, og derfor skal der ikke bruges energi på at nå målgruppen. Monte Carlo­drengene vælter sig allerede i likes på facebook ­ og hver især er de er også aktive på Twitter og Instagram. Det åbner op for muligheden for at samle Peter og Esbens sociale aktivitet under én fane: “Monte Carlo på DR3” 4 Opgave 3 Strategi for brugerinvolvering ­ Monte Carlo på DR3 Gruppe 4 ­ Mathias, Tine og Mathilde Twitter er programmets mest seriøse platform: Den rammer de politisk interesserede (unge), og understreger programmets indholdsmæssige præmis i og med, at der bliver kommenteret på de aktuelle politiske emner, der senere bliver belyst og diskuteret i tv­programmet. Snapchat er programmets ‘lol­faktor’. Det er de unge app­forbrugeres nye store must have, og derfor er “Monte Carlo på DR3” selvfølgelig med på bølgen. App’en kan bruges til at stimulere den humoristiske undertone, som programmets seere lever højt på, og derudover kan det fungere som en form for teaser for næste program. Relay er den nye dreng i app­klassen. Den er ‘kun’ blevet downloadet mellem 100.000 og 500.000 gange, men brugeranmeldelserne er intet mindre end fremragende: 4.4 / 5 er appen blevet vurderet til ­ på baggrund af 8500 tilkendegivelser. Med den GIF­baserede app kan målgruppen komme med egne indspark til Monte Carlo­universet ­ og på den måde direkte bidrage med content. Inddragelsen af Relay sender et signal om, at “Monte Carlo på DR3” ikke bare rider med på bølgen, men selv er first mover i forhold til brugen af sociale medier. 7) Succeskriterier for involvering i forlængelse af mål Succeskriteriet for brugen af Twitter er, at hvert program starter en debat, samt at “statusopdateringer” og billeder bliver re­tweetet. Succeskriteritet for brugen af Snapchat er, at brugeren får merviden, og at brugeren får lyst til at se programmet om aftenen. Det er svært at måle om disse kriterier bliver opfyldt, men det er muligt at se, om følgere åbner dine snaps. Efter noget tid kan man se, om indholdet er interessant nok til at brugeren stadig følger med. Hvis antallet af åbne snaps er faldet over en periode, er det et billede på, at snaps’ne er for lange, irrelevante eller lignende. Succeskriteriet for Relay er først og fremmest at 1% (2000 mennesker) af Monte Carlos følgere på Facebook henter app’en og følger Monte Carlo på Relay. Content fra Monte Carlo: de GIFs Monte Carlo sender skal florere internt på Relay med også skabe et viralt buzz og sprede sig til andre sociale medier. Content fra brugerne: det kræver en høj involveringsgrad af brugerne for at gøre det muligt at fremhæve en GIF i programmet hver dag ­ derfor skal en tiendedel af Relay­følgerne sende en GIF om dagen. Dermed modtager Monte Carlo 200 GIFs om dagen. Overordnet er strategien en succes, hvis “Monte Carlo på DR3” får flere seere og at TV­programmet (fremfor værterne eller det tidligere radioprogram) kommer i fokus i Monte Carlo­communitiet. 5