Læs portrættet her

Transcription

Læs portrættet her
Ørsted
BATOUL
E U R O M A N
K V I N DER
2 0 1 4
28 år, muslimsk sexolog.
C A RSTE N
ES K E L U N D
37 år, komiker.
Jeg havde lavet stand-up
i et par år og var blevet
tilbudt at lave et julefrokostjob for nogle håndværkere i et industrikvarter
i Ballerup. De var en 40
stykker, og det gik sgu
hæderligt. I hvert fald
spurgte de, om jeg ikke
havde lyst til at blive og se
strip. Kort efter kom en af
dem fra ’Stripperkongens
piger’, letpåklædt med
en lyserød cowboyhat.
Det var pissekoldt, teltet
var slået op på en parkeringsplads, og på forreste
række sad en skidefuld
Jimmi Bredahl i fleecetrøje. Det var første gang,
jeg så strip. Umiddelbart
er det en ubehagelig situation med de her bryske
mænd og en stakkels
kvinde, men hun fik vendt
det hele om. Alt det, de
der helvedes karle havde
bralret om fem minutter
tidligere, var væk. Nu sad
de handlingslammede
med frygt i øjnene foran
en kvinde, der med sin
blotte kvindekrop havde
indtaget rummet.
Efter showet spurgte
stripperen, om jeg
ville have et lift ind til
København. Så der sad
jeg i en lille bil mellem
stripperen og hendes veninde og tænkte i mit stille
sind: ”Hvad kan det her
ikke ende med …?” Så
tog chaufføren en pose
coke frem, som de ville
dele. Jeg fik det dårligt:
”Ved I hvad, det kan jeg
ikke. Hvis I skal det der,
vil jeg gerne sættes af.”
En kort pause, så sagde
stripperen, der lige havde
domineret 40 håndværkere: ”Ved du hvad, det
kan jeg godt forstå. Det
venter vi med.” Og så
satte de mig af ved Valby
Station.
Det spænd, jeg så i den
kvinde, overrumplede mig
fuldstændig. Fra seksualitetens magt over coke til
den nærmest moderlige
omsorg over for mig. Det
siger noget om kvinder
– og trafiksikkerhed. For
man skal aldrig være bleg
for at vise, at man ikke synes, det er i orden at tage
coke i automobiler.
D
a jeg kom til
Danmark som treårig, blev min far
indlagt med det
samme. Han blev
kørt direkte fra flyveren til hospitalet. Han var politisk
aktiv under Saddam
Hussein og havde været udsat for voldsom tortur. Han var blevet brændt.
Havde været nede i en sæk med katte og salt, den slags. Han var indlagt
i fem år. Da han blev udskrevet, blev
min mor så indlagt. Som flygtningebarn bliver man voksen tidligt.
>Jeg skulle vække min far på en særlig måde. Han måtte ikke få et chok.
Ikke tro, han var i fængsel igen. Og
når mine venner kom på besøg, skulle vi være stille. Støj og larm var ikke
en mulighed. Der var en del ting, jeg
skulle forklare i børnehaven og skolen:
”Der er to voksne derhjemme, der har
ansvaret, men de har det skidt.” Jeg
havde en fin barndom, men jeg tænkte mere over tingene end andre børn.
>Første gang, jeg hørte Kim Larsen,
var i folkeskolen. Vores klasselærer fik
os til at danne et band og give koncert på torvet i Esbjerg. Der stod jeg
med tørklæde, guitar og mikrofon og
sang Kim Larsen-sange. Jeg tror, min
lærers tanke var at skubbe mig lidt i
gang. Jeg var den eneste i klassen, der
gik med tørklæde, og jeg havde en
tendens til at holde mig for mig selv.
Oplevelsen er sigende for den, jeg er
blevet. Jeg er ikke bange for at stikke
ud, og jeg er svær at sætte i bås, selv
om det kan være fristende, når man
ser mig.
>Sex i Koranen er på ingen måde
skamfuldt eller forkert. Det bliver
beskrevet detaljeret og poetisk.
Profeten sagde: Vær gode ved hinanden, husk intimiteten, ikke bare i sexakten. Vi er udstyret til at kunne opleve orgasmer. Der er krav om nydelse.
>Der er i princippet ingen forskel
på mig og andre sexologer. Jeg hører
også om impotens, utroskab, overgreb, kvinder, der aldrig har fået en
orgasme, og mænd, der ikke tør sige
til kvinden, hvad de i virkeligheden
har lyst til. Der er bare den forskel, at
hvis du søger svar og løsninger på de
spørgsmål inden for islam, kan jeg tilbyde det. Det kan være en muslimsk
pige, der har fået en dansk kæreste:
Hvad skal hun gøre? Hun skal lægge
en plan, en god, solid plan. Frygten er
familien. ”Ved Gud, familien elsker os,
men de er også bange. Hvad hvis han
løber med børnene? Hvad med familiens ære og rygte?” En vej frem er at
blive forlovet. Vi har ikke rigtig kæreste-begrebet i islam, så vi bruger forlovelsesperioden, der fx kan vare op til
fem år. Brug tiden til at lære hinanden
at kende. Sæt ham i forbindelse med
en god ven af familien. De snakker
sammen over en periode. Når alle er
klar, går man til familien. På den måde
føler familien sig også respekteret.
>Der er kun én ting, alle er enige
om, at du ikke må i islam: sex under
menstruation. Ellers er der som
udgangspunkt ingen grænser. Der er
delte meninger om analsex. Onani og
oralsex er altid tilladt for kvinden. For
manden er der et twist: Både onani og
oralsex er tilladt, han må bare ikke
komme af det. Sæden er nemlig for
dyrebar. Nogle mener dog, det er o.k.
Fortolkningerne er lige så forskellige,
som mennesker er forskellige.
>Onani er ekstremt vigtigt. For hvordan skal du nogensinde lære et andet
menneske din krop at kende, hvis du
ikke kender den selv? Vi taler meget
om onani.
F o r t al t t il H A K O N M O S B E C H · fo t og r afe r e t af S a r a G alb i at i
>Jeg er nok en af de få, der mener,
at homoseksualitet ikke er forkert
blandt muslimer. Og jeg kan se det
i Koranen. Ét sted bliver de beskrevet som eunukker, men det er jo, fordi man ikke på det tidspunkt havde et
begreb for det. En retning siger, at hvis
du er homoseksuel, skal du igennem
en periode med faste og bøn. Hvis du
kommer ud på den anden side og stadig er homoseksuel, er alle muslimer
pålagt at acceptere det. Ingen steder i
Koranen er kærligheden mellem to af
det samme køn forbudt. Faktisk findes der imamer rundt om i verden, der
har startet organisationer for homoseksuelle muslimer.
>Jeg begyndte at gå med tørklæde, da
jeg var syv år. Der var ikke nogen større overvejelser i det, jeg ville bare gerne ligne min mor. Jeg gik stolt rundt
med det hele dagen og fandt tøj, der
passede. Senere er det blevet en del
af, hvem jeg er. For mig er tørklædet i
den grad et feminint symbol.
>Til unge kvinder, der føler sig
begrænset af tørklædet, siger jeg, at
religion ikke er skabt til at begrænse
mennesker. Hvis man føler sig hæmmet og ikke kan genkende sig selv
med tørklæde på, skal det af.
>Jeg skulle fortælle min far, at jeg
havde mødt en mand. Han hedder
Anders og kommer fra Virum. Han
arbejder i en bank. Han er også muslim. Jeg havde fortalt min far, at jeg
gerne ville snakke med ham, men ikke
om hvad. Og så sad min far dér, i sofaen, med Koranen slået op på bordet.
”Åh nej, hvad nu?” tænkte jeg. Men
han smilede bare stort og sagde, han
ikke ville stille sig i vejen for noget.
Han ville bare gerne lære Anders at
kende først. Og have tid til at forberede baglandet. Mine forældre er ret
kendte i miljøet, så hvis deres datter
blev gift med en dansker, ville det så
åbne op for de andre familiers døtre?
Og ganske rigtigt: Dagene efter vi blev
gift, blev fem andre piger forlovet med
etniske danskere.
>Jeg snød døden, da jeg blev født.
Det startede egentlig med en biljagt i
Kuwait. Min mor var gravid med mig
i syvende måned. Hendes veninde var
blevet gift med en mand, der var poli-
tisk aktiv, og det ville venindens familie forhindre. Så en dag hjalp min
mor veninden, manden og deres børn
med at flygte fra familien, men brødrene opdagede det, og så gik biljagten
gennem byen. Min mor nåede at sætte familien af, men brødrene opdagede hendes bil. De kørte ind i hende, og
hun kørte galt. Hun var bevidstløs, da
hun blev kørt på hospitalet. Mens min
mor lå i koma, blev jeg født med kejsersnit. Men mit hjerte slog ikke. De
troede, jeg var død. Lægen nåede endda
at tabe mig på gulvet. De lagde mig i
en spand sammen med andre rester fra
fødslen. Så begyndte jeg at spjætte.
>Min far flygtede fra fængslet i
Kuwait. Og han og min mor flygtede fra Kuwait over Jordan og Syrien
til Danmark for at give mig et ordentligt liv. De har ofret og mistet familie
og venner. Min far så ikke sin mor og
far igen i live. Mine forældre har også
været unge engang og haft drømme.
De måtte sige farvel til alt og drage til
den anden side af jorden. Det overlevelsesinstinkt har jeg taget med mig.
>11. september hvert år sørger jeg
så vidt muligt for at holde mig inden
døre. Min mor og far ringer altid dagen
inden: ”Lad nu være med at køre for
meget i bus og tog. Pas på med at gå
alene.” Jeg er en voksen kvinde, men
de ringer alligevel. Jeg er blevet skubbet, spyttet på og råbt ad på gaden.
Nogle mennesker tror desværre, at hvis
man er muslim, er man terrorist. Men
jeg er den forkerte at tage fat i. Jeg går
i høje hæle, har røde negle, giver kram
til mine mandlige venner og taler frit
om sex og seksualitet. I Al-Qaedas øjne
er jeg vantro og bør dræbes.
>Meningen med livet er lidenskab.
Det gælder både den, du er med, og
det, du gør. Lidenskab betyder alt.
>Jeg lærer nok aldrig at forstå tarteletter. Den der lille kage med slasket
kylling og asparges … Til gengæld er
jeg vild med smørrebrød. Uha, det er
en fantastisk dansk opfindelse: Brød,
hvor du bare bygger mere og mere på.
Æg, rejer og mayonnaise, fiskefilet. Dér
er jeg med.
Jeg skulle vække min far på en særlig måde. Han
måtte ikke få et chok. Ikke tro, han var
i fængsel igen.
Batoul Ørsted har en kandidatgrad i mellemøstlige sprog og samfundsforhold fra
Københavns Universitet. Hun er uddannet
sexolog og har sin egen praksis. Ved siden
af arbejder hun som integrationskonsulent i
Rudersdal Kommune. Hun er født i Kuwait
af irakiske forældre, men opvokset i Esbjerg.
JANUAr 2014 EUROMAN 55