Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme

UNDERVISNINGSMATERIALE
FRA
1
MEDVIRKENDE
Anders Bergmann
Lior Foighel
Joel Foighel
Sascha Dimsits
Sally El-Hallak
Hannah Azoulay
Omar Kamara
Reem El-Awwad
Jonas Bier
Fouad Ghazali
Mazlum Berk
Stephanie Dedieu
Instruktør: Madeleine Røn Juul
Forestillingsleder og medudvikler:
Claudio Morales
Workshop leder i musik/sang:
Donna Cadogan
Producer, tekstforfatter og musik:
Thor Finland og Donna Cadogan
Dramaturgiskassistent:
Tine Futtrup Lund
Produktionsassistent: Tine Als Schrøder
Undervisningsmateriale: Anders Thrue
Djurslev, Erik Harvig og
Mirjam Dyrgaard Hansen
C:NTACTs FASTE PERSONALE:
Direktør: Henrik Hartmann
Daglig leder: Helle Haagen
Projektleder: Najat El Ouargui
C:NTACT/uddannelse
Mirjam Dyrgaard Hansen
C:NTACT/medie
Ilan Scheftelowitz
Kære underviser!
Hvad betyder tro for unge danskere?
Er Gud i konflikt med facebook? Kan man
være troende og stadig have en hanekam?
HVA’ SÅ, GUD? er en forestilling, hvor 12 unge med vidt forskellige baggrunde i samarbejde med landets bedste kræfter inden
for teater fortæller om deres forhold til tro og spiritualitet.
Undervisningsmaterialet henvender sig til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og kan bruges i fagene dansk, samfundsfag, historie, religion og kristendomskundskab. Temaer
og tekster varierer i sværhedsgrad. Materialet sætter fokus på
tro og eleverne skal diskutere den danske folkekirke, bønner,
tørklæder, radikalisering og meget mere. Materialet indeholder også interviews med alle de medvirkende, så deres svar
kan bruges i undervisningen.
Scenemester: Steen Reither
Lys: Christian Alkjær
Lyd: Christian Jensen
Elev: Alexander Reither Kolding
og Birk Kollecker
Regnskab: Kirstine Marholt
INDHOLD
C:NTACT er en selvstændig fond, der
har til huse på Betty Nansen Teatret.
Her samarbejder unge fra forskellige
sociale, etniske og religiøse baggrunde
med professionelle kunstnere om at
skabe teaterproduktioner baseret på
deres egne historier.
Læs mere om C:NTACT på
www.contact.dk
Forestillinger:
Mandag 29/11 kl. 10.00 og 12.00
Tirsdag 30/11 kl. 17.00
Onsdag 01/12 kl. 10.00 og 12.00
Torsdag 02/12 kl. 17.00
Fredag 03/12 kl. 10.00 og 12.00
Mandag 06/12 kl. 10.00 og 12.00
Tirsdag 07/12 kl. 10.00 og 12.00
Torsdag 09/12 kl. 10.00 og 12.00
Fredag 10/12 kl. 10.00 og 12.00
Søndag 12/12 kl. 17.00
Alle forestillinger er
udsolgt, men der arbejdes
på en genopsætning
i januar 2011.
BILLETBESTILLING
billet@contact.dk //www.contact.dk
Fuck din fordom s.2
Thi kendes for ret s. 3
Sagt om tro s. 5
Den danske folkekirke
- hot eller not s. 6
Hvor er Gud? s. 10
Hit med din bøn s. 11
5 nye religioner s. 13
Religions-battle s. 16
Religionsfrihed? s. 17
Instant Karma s. 19
Tørklædedebatten s. 20
17 år og 63 kilo s. 25
Israel- Palæstina konflikten s. 26
Radikalisering, marginalisering
og »the single narrative« s. 28
Forestillingsanalyse af
»Hva´så, Gud?« s. 30
Mød de medvirkende s. 31
Fonden
c/o Betty Nansen Teatret, · Asgårdsvej 2 · 1811 Frederiksberg C. · Tlf: 33 29 61 18
LAYOUT: GITTE THRANE
2
N
I
D
K
C
FU
M
O
D
R
FO
,
»Hva´så, Gud?«
n
ge
n
li
il
st
re
fo
Sangtekst fra Sally, Reem og Sasha
skrevet af Hannah,
Hvad handler
teksten om?
Hvordan er
sangens form?
(vers, omkvæd, stilart,
genre, ordtyper osv.)
Hvad tror du sangens
forfattere vil sige
med den?
DISKUTÉR I GRUPPER:
Hvilke fordomme, du
selv har? Og hvorfor
har du mon disse fordomme?
Hvilke fordomme tror
du, at folk har om dig?
Har du oplevet situationer, hvor dine fordomme er blevet bekræftet? Og afkræftet?
Hvad kan man gøre for
at komme af med sine
fordomme?
min fætter
Jeg skal giftes med
letter
Lagenet skal ha´p
ske piger
Kender kun muslim
era
ze
Ja
Al
TV non stop a i går
Har et blåt øje fr
rt fra mit hår
bo
Tørklædet gled
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
ER SAT I BÅS
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
LÅS
OG
N
SMÆK DØRE
RDOM
FO
N
DI
CK
TA’ OG FU
?
HVAD ER DIT MÅL
FORDOM
N
DI
CK
FU
OG
’
TA
L
BENZIN PÅ ET BÅ
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
LÅS
OG
N
SMÆK DØRE
RDOM
FO
N
DI
CK
TA’ OG FU
HVAD ER DIT MÅL
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
L
BÅ
ET
BENZIN PÅ
VI
FÆLLES FOR OS
UD
MÅ IKKE VISE H
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
S
BÅ
I
ER SAT
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
LÅS
OG
SMÆK DØREN
RDOM
FO
N
DI
TA’ OG FUCK
ÅL
M
T
DI
HVAD ER
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
L
BÅ
BENZIN PÅ ET
ama
Jeg er en yiddish-m
it kammer
m
på
Gemmer penge
kken
ry
pa
g
ba
t
Skjuler håre
en
kk
kø
it
m
i
n
Hele dage
n end min mand
Rører ingen ande em end Israels land
t hj
Der er intet ande
FORDOM
TA’ OG FUCK DIN
ER SAT I BÅS
HJ EM MEOP GAVE
, dokur dage (nyheder ne
pa
e
st
næ
de
e
rn
or oplever
med medie
, blade, av iser). Hv pler ne
er
al
- Prøv at hold øje
an
-k
tv
ge
lli
sem
er, forske
nå r du møder ek
mentarprogram m
om me? Sk riv ned
rd
fo
på
es
ill
n.
sp
r
se
du, at de
lles i klas
og tal om dem fæ
3
Thi
kendes for ret
I Danmark har vi forskellige love og paragraffer, der
blandt andet beskytter den enkelte borger mod
krænkelser og overtrædelser i det offentlige rum.
Her kan du læse et udsnit fra nogen af disse love
og møde nogle menneske som er for
og imod afskaffelse af loven
RACISMEPARAGRAFFEN (Straffelovens §266b)
BLA SFE MIPARAGRA FFE N
Blasfem iparagraffen er
det populære nav n for §
140 i den danske straffelov. Der står følgende i
paragraffen:
§ 140. Den, der offentlig
driver spot med eller
forhåner noget her i
landet lovligt bestående
relig ionssam funds troslærdom me eller gudsdyrkelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil
4 måneder.«
Paragraf fen har kun en
gang ført til en domsfældelse. Det var i 1938
i en sag om forhånelse
af den jødiske relig ion.
Grundlovens §77 sikrer ytringsfriheden i Danmark,
dog under ansvar for domstolene. Straffelovens §266b
- også kaldt racismeparagraffen - benyttes af domstolene som lovgrundlag vedrørende retssager om racistiske udtalelser. Hvornår en udtalelse er i strid med indholdet i staffelovens §266b give denne side et indblik
i. Siden kan bruges som et oplæg til videre diskussion i
klassen om ytringsfrihed og grænser for ytringsfrihed.
Grundlovens §77
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingensinde på ny indføres.
Straffeloven §266b
§ 266b
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle
orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som
en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har
karakter af propagandavirksomhed.
4
»Racismeparagraffen er nødvendig
for at beskytte
mindretal samt for
at værne om den
sociale fred.«
Juraprofessor
Henning Koch
»Vi mener, at blasfemiparagraffen
ikke er relevant i
et sekulært samfund. Og vi mener,
at racismeparagraffen ikke er
medvirkende til at
fjerne et onde som
racisme, men blot
begrænser ytringsfriheden.«
Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har i samarbejde lavet initiativet »Underskriftsindsamlingen Støt Ytringsfriheden«. Initiativet har til formål at påvirke folketinget til
at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne.
Y
tringsfriheden er selve fundamentet
under det liberale demokrati. Alligevel kriminaliserer straffelovens § 140 og §
266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske
ytringer. Støt Ytringsfriheden ønsker en ophævelse af begge paragraffer for at styrke
friheden til at ytre sig. Vi mener, at blasfemiparagraffen ikke er relevant i et sekulært
samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen ikke er medvirkende til at fjerne et onde
som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden. Racisme skal bekæmpes i en åben
debat og ikke ved hjælp af forbud.
Støt Ytringsfriheden er et tværpolitisk projekt. Vi mener, at alle vil have gavn af en
udstrakt ytringsfrihed. Og vi mener, at henholdsvis blasfemi- og racismeparagrafferne
udgør unødvendige begrænsninger af vores
allesammens ytringsfrihed. Derfor vil vi også, når underskriftsindsamlingen er overstået, overrække listen til justitsministeren. Det
er derfor vores håb, at så mange som muligt
har lyst til at skrive under.
OPGAVEBOKS:
Diskutér i grupper:
Hvilke holdninger til racisme –
og blasfemiparagraffen kommer til
udtryk i teksterne og citaterne.
Er du enig/uenig?
5
»Nyåndeligt menneskesyn
og etik går ud på at perfektionere sig, at udfolde sine
egne åndelige kompetencer
og erfaringer, at acceptere al
slags religiøsitet som lige godt
og sandt og i det hele taget at
være sig selv nærmest.
Og det menneskesyn står
stærkere end nogensinde.
Ligeså synes folk stadig mere
ukritiske over for den linde
strøm af okkult underholdning og pseudovidenskabelighed, som TV 2 fodrer os
med for vore egne licenspenge. Stadig flere danskere tror
mere på sig selv - og på tv
- end på noget andet og vil
derfor ikke binde sig til noget, hverken til folkekirkens
menighedsfællesskab eller til
medlem- skaber af organisationer«
Tom Thygesen Frederiksen,
Cand.theol.
Sagt om tro...
»Den kristne forudsætning
om, at verden er frastødende og ussel, har gjort verden frastødende og ussel.«
- Friedrich Wilhelm
Nietzsche (1844-1900)
»Det faktum, at en troende er lykkeligere end en skeptiker,
er ikke anderledes end det faktum, at en fuld mand er lykkeligere end en, der er ædru. Godtroenhedens salighed er en
tarvelig og farlig egenskab.«
- George Bernard Shaw
»Der findes ingen ateister i
en skyttegrav.«
– Winston Churchill
»Hvis tilstrækkeligt mange
tror, bliver alting til virkelighed.« - Refaat El-Sayed
Da missionærerne kom til Afrika, havde de Biblen med. Vi
havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog vores øjne
ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem,
som havde jorden.«
- Desmond Tutu
»Religion er kun god og aldrig dårlig. Falskhed og hykleri
er kun udtryk for menneskelige svagheder.«
– Hare Krishna-medlem Leif Asmark Jensen
»Teologien er filosofiens datter, som forsøger at slå sin
mor ihjel.«
- Giovanni Battista Niccolini
»Hvis Gud nogensinde blev
dømt til at leve det liv, han
har dømt menneskene til,
ville han tage livet af sig.«
– Alexandre Dumas
»Gud findes ikke, og mennesket er hans profet.«
- J.P. Jakobsen fra Niels Lyhne
OPGAVEBOKS:
»Poesi er Illusion før Forstanden, Religieusitet Illusion efter Forstanden.
Imellem Poesi og Religieusitet opfører den verdslige
Leve-Viisdom sin Vaudeville.
Ethvert Individ, der ikke
lever enten poetisk eller religieust, er dum. Hvorledes
dum; disse kloge og erfarne
Mennesker, der veed ud og
ind, og Raad for Alting, og
Raad for hvermand, ere de
dumme? Og hvori ligger deres Dumhed? Deri at de efter
at have tabt den poetiske
Illusion ikke have Phantasie
og Phantasie-Lidenskab nok
til at gjemmentrænge Sandsynlighedens Blændværk og
en endelig Teleologis Tilforladelighed, hvilket Alt brister saasnart Uendeligheden
skal røre paa sig.«
– Søren Kierkegaard
»Bønner ændrer ikke virkeligheden. Nej, bønner ændrer
mennesker, og mennesker ændrer virkeligheden.«
- Kinesisk ordsprog
»Jeg er stadigvæk ateist,
Gud ske tak og lov.«
- Luis Buñuel
Hvilket forhold til tro og religion
kommer til udtryk i citaterne?
»Det er ikke de dele af Biblen,
jeg ikke forstår, som bekymrer mig, det er de dele, jeg
forstår.«
- Mark Twain
6
Den Danske Folkekirke
– hot eller not?
Danmarks statsreligion er kristendommen, men i disse år
diskuteres Den Danske Folkekirke heftigt alle vegne. Har vi
brug for Folkekirken? Hvilken berettigelse har den i et samfund, som er præget af ateisme og mange andre trosretninger? Skal kristendommen stadig være en statsreligion i
Danmark eller hører religion til i privatsfæren?
KORT OM DEN DANSKE FOLKEKIRKE
D
en Evangelisk-lutherske Kirke, der som medlemmer har
størstedelen af befolkningen i det danske rigsfællesskab,
har folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopperne som øverste myndighed i indre læremæssige og gudstjenestelige anliggender.
Ved demokratiets og religionsfrihedens indførelse med grundloven af 1849 blev det fastslået, at ét religionssamfund i Danmark,
Den Evangelisk-lutherske Kirke, har en særstatus (grundlovens §
3), der indebærer, at folkekirken modtager statsstøtte, at regenten
skal være medlem af folkekirken, og at folkekirkens forfatning
ordnes ved lov.
Medlemsforholdet etableres ved dåb og kan bringes til ophør
enten ved en skriftlig udmeldelse eller ved tilslutning til et andet
trossamfund.
Folkekirkens gudstjeneste afvikles i almindelighed i overensstemmelse med højmesseritualet (som står aftrykt i Den Danske
Salmebogs tekstdel), hvilket indebærer, at gudstjenesten foruden
prædiken, salmesang, tekstlæsning og bønner også omfatter altergang og evt. dåb. Der er ikke udarbejdet alment anerkendte
eller autoriserede alternative ritualforskrifter for gudstjenesten,
men i de enkelte sogne kan der med biskoppens tilladelse eksperimenteres med nye ritualformer.
7
Den danske
folkekirke
er en
utålelig
farce
af Isabella Balkert
H
vis vi går helt tilbage til de jødisk arabiske syndebuk-ritualer
og blodsofre som en form for
renselse og afpletning af alle mulige
synder og indbildte synder mod dogmer - så gik kristendommen og især
katolicismen og lutheranerne endnu
længere.
Den kristne kirke påstod simpelthen, at
Gud gav den søn - han havde fået med
en kvinde på jorden - som blodsoffer
for alle synder til alle tider og forlods
for ever after.
At der er folk der i 2010 tror på det
burde være uforståeligt.
Den kristne kirke tillod sig simpelthen at indkorporere korsfæstelsen som
et blodsoffer og Jesus som syndebukken for alle kristne - så alle kristne, som
en direkte konsekvens af korsfæstelsen
- ville følge Jesus i hans opstigning til
himlen - i stedet for at vandre i Limbo
eller ende i helvedes flammer.
Den idé tog jeg allerede kraftigt afstand fra, fra jeg var 7 år og især lige
før jeg blev tvangskonfirmeret for at
tilfredsstille familien, der ikke tillod
mig at skille mig ud fra de andre får i
familien, der allerede var blevet konfirmeret uden protest.
(...) Jeg blev konfirmeret sammen
med de andre konfirmander der heller ikke fandt det ret rimeligt at de
skulle konfirmeres ind i noget der ret
beset virkede både gammeldags og
temmelig utroværdigt, men man fulgte
flok, for forældrenes skyld, fordi det
var så åbenbart, at det var vigtigt for
forældrene at se deres poder konfirmeret, hvad enten det var en oprindelig
konfirmation af den kristne tro eller ej
– Og her stod man så, som 14 årig - ansigt til ansigt med religiøst hykleri.
Som 18 årig meldte jeg mig sejrstolt
ud af det, jeg oplevede som den tåbelige danske folkekirke, og det har jeg
aldrig fortrudt.
Jeg finder, at det er på tide, at vi
overhovedet ikke har en statsreligion
i Danmark - når jeg tænker på alle de
skattekroner biskopper, præster og
menighedsråd svirer og æder for, til
mere end 1200 kr. kuverten og 8 retter
mad, på folkets regning og også på min
regning selvom jeg har meldt mig ud af
folkekirken og reelt ikke burde betale
til folkekirken over min skat - så bliver
jeg rasende.
Stop fråset og lad folk betale for deres egen tro, deres egne æde og drikkegilder og deres egne gudehuse. Det
er på tide.
De gudehuse de troende ikke har
råd til, må de afvikle, og der er god
brug for dem til Herberger for de boligløse, som den danske og ubarmhjertige folkekirke ikke skænker en tanke
i deres elfenbenstårn af gratis boliger
og overdådige løn for at tale ned til
folk om søndagen.
Den danske folkekirke og dens ansatte opfører sig som en form for adelskab
der i kraft af deres tro og påstanden
om at de står særlig nær gud kan tolke
ham for det dumme folk.
Den tanke er latterlig i samme grad
som den lattervækkende beklædning
præster og biskopper fører sig frem
med - Netop fordi den også er et forældet levn fra middelalderens adels
beklædning med pibekrave.
Kør præsterne ud af præstegårde og
kirker på røv og albuer, hvis de ikke
kan finde en menighed, der vil betale
for deres, og deres menighedsråds, fråseri - Det er udemokratisk så det pifter,
og det har ikke en dyt med religionsfrihed at gøre, når man forgylder den
danske folkekirke og kalder alle andre
trosformer for overtro.
Man bør i samme åndedræt selvfølgelig lukke det teosofiske studium på
Universitetet og overføre kristendomsstudiet til studiet for sammenlignende
religioner, hvor man allerede taler om
religionerne som overtro.
Og så kan man lade de blinde kristne
føre de blinde kristne, så længe de selv
vil betale for det, lige gyldig hvilken
religion de bekender sig til.
8
Den satans folkekirke
Uddrag fra Lars Christiansen og Lars Sandbecks Gudløse hjerner
– et opgør med de nye ateister
D
en nuværende folkekirkeordning med
det snævre bånd mellem stat og kirke
er værd at bevare, fordi staten dermed kan holde styr på de hellige, ”for ellers
er fanden løs”, som Stauning udtrykte det.
Hvis ateisterne ønsker at begrænse religionens indflydelse på samfund og politik, bør
de med andre ord bakke op om den nuværende stat-kirke ordning.
Det skyldes to ting. For det første og som
nævnt sikrer den nuværende ordning, at folketinget kan øve kontrol over folkekirken og
derfor gribe ind, hvis eller når kirkens repræsentanter misbruger kirken til at udbrede
særlige politiske holdninger. At staten så at
sige ejer kirken, fungerer som et værn mod
politiseringen af religionen. I Sverige, hvor
kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er
kirken allerede begyndt at blande sig i landets politik; således er det nu en del af Svenska kyrkans evangelisk-lutherske lære, at
den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i
Østersøen. I USA har der altid hersket en klar
adskillelse af stat og kirke, men ikke af politik
og religion. F.eks. er det umuligt at
blive præsident i USA uden i fuld offentlighed at erklære sig som kristen, og samtidig
er ”det religiøse højre” en betydningsfuld
politisk faktor. I Danmark hænger stat
og kirke sammen, og blandt andet derfor
bliver kirken ikke politisk. Det eneste eksempel på direkte politisk indblanding fra
folkekirken i nyere tid er biskoppernes
hyrdebrev mod jødeforfølgerne under besættelsen.
For det andet må folkekirken, forstået
som en folkelig kirke, afspejle befolkningens holdningsmæssige bredde og
sammensathed. Kirkens budskab, dens
forkyndelse, bliver med andre ord nødvendigvis decentreret og diffus. I folkekirken er der højre- og venstrefløje, en
stor grødet midte, troende og tvivlere,
nogle, der kommer regelmæssigt, andre, der kun kommer til dåb og begravelser. Der er modstandere og
tilhængere af homovielser, fri abort og
kvindelige præster. Og så er der selvfølgelig
også præsternes permanente kritiske refleksion over og nyfortolkning af traditionen,
der sikrer, at folkekirken holdes levende og
dynamisk. Det er sådanne indre spændinger
og uoverensstemmelser, der er medvirkende
til at gøre kirken beundrings- og eftertragtelsesværdigt vag. I modsætning til frikirkerne,
hvor man typisk finder en langt højere grad
af ensretning og konformitet, stritter folkekirken i alle mulige retninger. I folkekirkeligt
regi er der ikke kun én sandhed, men mange
indbyrdes vidt forskellige sandheder, der kritisk (og frugtbart) holder hinanden i skak. I
modsætning til så mange andre trossamfund
er folkekirken også en offentlig og dermed
gennemsigtig institution. Offentligheden kan
diskutere kirken og har indflydelse på den
udformning og praksis. Her er intet fejet ind
under gulvtæppet.
9
Nedlæg
Den Danske
Servicekirke
af Jakob Bo Andersen
D
anskerne bruger folkekirken til at
sætte ekstra krydderi på en god
dag, når familien samles til bryllup eller
barnedåb. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken,
mener én af forfatterne bag debatbogen
”Nedlæg folkekirken - det oppegående
dødsleje”
- Det store flertal af danskerne kommer kun i kirken juleaften, eller når de
er inviteret til bryllup, begravelse eller
barnedåb. De ser på gudstjenesten som
en hyggelig start på familiefesten, hvor
det handler om at have en god dag med
familie og venner. Det siger Palle H. Stef-
fensen, pensioneret sognepræst medfor
fatter til bogen ”Nedlæg folkekirken”.
I bogen argumenterer Palle H. Steffensen og Svend Bjerg, som er lektor i
systematisk teologi ved Københavns
Universitet, for at nedlægge Den Danske Folkekirke. De mener, at kirken har
mistet energien og har accepteret, at
mange danskere ikke bruger kirken af
religiøse årsager. De kalder den en servicekirke, der blot tilbyder ritualer til
medlemmerne uden at stille krav. Kirken er blevet tandløs, mener de.
- Danskerne ser positivt på folkekirken,
Folkekirken summer af energi
F
lemming Pless, der er sognepræst i Christianskirken i København, mener ikke,
at man alene skal kigge på antallet af deltagere i søndagens højmesser for at
vurdere danskernes tilknytning til kirken.
- Hvornår begynder folk at komme nok i kirke? Det kan ikke måles på den måde.
Der kommer masser af mennesker i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse,
ligesom der er mange der kommer ind i hverdagene. De skal også tælles med. At
fortælle om evangeliet foregår ikke kun om søndagen, påpeger Flemming Pless.
Han mener, at Den Danske Folkekirke summer af energi.
- Der er masser af aktivitet i folkekirken, men én ting er gudstjenesterne og de
faste arrangementer. Et andet meget vigtigt element er, at vi som kirke er parate
til at være parat. Et menneske kan banke på din dør midt om natten, og her stiller
man sig til rådighed og hjælper. Mange præster gør et kæmpe arbejde i forbindelse med for eksempel sjælesorg og i forhold til svage grupper, der ikke kan klare
alle ting selv. Det er et kald at være præst, og det kan ikke klares på hverdage
mellem 9 og 17, siger Flemming Pless.
Flere og flere kirker og menighedsråd afholder en bred vifte af arrangementer,
lige fra foredragsaftener til sangcafé. Senest er de såkaldte spaghetti-gudstjenester
blevet populære.
OPGAVEBOKS:
Besøg et religiøst sted hvor der foregår et religiøst ritual Skriv om oplevelsen i
et essay. Hvad skete der? Hvad oplevede du? Hvad følte du? Hvad tænkte du?
Hvad var kvaliteterne ved oplevelsen?
Hvorfor tror du, at mennesker har brug for religion?
så længe den ikke er politiserende eller
stiller krav. Men til hverdag er de ligeglade med, hvad der sker i folkekirken,
siger Palle H. Steffensen.
I stedet ville det skabe vitalitet og aktivitet, hvis folk pludselig bliver nødt til
aktivt at melde sig ind i en menighed
og aktivt tage stilling til deres religiøsitet. Som tingene er i dag, føler danskerne ikke nogen tilskyndelse til at gå
i kirke.
- En betingelse for at høre evangeliet er,
at folk kommer i kirken, og det sker altså
ikke i dag, siger Palle H. Steffensen.
En kongelig dåb
gør ingen forskel
I
følge Palle H. Steffensen ændrer den
nyligt overstået kongelige dåb ikke
på danskernes syn på folkekirken. Den
understreger blot billedet af, at folkekirken er en ritualkirke, hvor det religiøse budskab kommer i 2. række.
- Selv om to millioner danskere fulgte
med, er der nok ikke mange, der kan
huske, hvad biskoppen sagde i sin tale,
selvom det var en god evangelisk tale.
Derimod kan alle huske farven på Dronning Margrethes kjole eller snittet på justitsministerens, siger Palle H. Steffensen.
OPGAVEBOKS:
Diskutér i grupper.
Derefter i plenum.
Hvad er forfatternes hovedsynspunkter? På hvilke punkter er forfatterne uenige?
Hvad mener du? Er du enig/uenig
med forfatterne?
10
HVOR ER GUD?
Raptekst fra forestillingen
»Hva´så, Gud?«,
skrevet af Jonas og Anders
FINDES GUD?
FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE
HAM/
HVOR ER GUD?
DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL
STILLE HAM/
HVOR ER GUD?
JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG
FANDT IKKE NOGEN,
HVOR ER GUD?
SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION.
FINDES GUD?
FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE
HAM/
HVOR ER GUD?
DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL
STILLE HAM/
HVOR ER GUD?
JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG
FANDT IKKE NOGEN,
HVOR ER GUD?
SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION.
FINDES GUD?
FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE
HAM/
HVOR ER GUD?
DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL
STILLE HAM/
HVOR ER GUD?
JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG
FANDT IKKE NOGEN,
HVOR ER GUD?
SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION.
For hvad er definitionen egentlig
af religion?
Bare at holde sig til Gud og aldrig
miste troen
Jeg er ved at miste roen
Fordi min vision aldrig harset Gud
som fiktion
Skal Gud ik´gi tryghed? Gi os noget
kærlighed?
Fjerne krig, skabe fred, men gud
er ligeglad
Kom nu Jesus, vis nu hvad du kan
Du kan lave vand til vin, hvorfor ikke
vin til vand?
Ser min mor med papvin på bordet
Tænker ”Fuck Gud” - føler mig jordet.
Tar´morgenstunden, prøver at starte
fra bunden
Men kan jeg det, når jeg ved, hun har
flasken
Så kære Gud, der er nogen spørgsmål,
jeg vil stille dig
Er du kun skabt til folk, som skal
binde sig?
Jeg søger tegn, men jeg finder ingen vej
For når jeg spørger dig, leger du stilleleg
Måske var kaos hans ?
Jeg er forvirret ved ikke om Gud ser
At jeg er bange for at han ikke eksister´
Og uanset hvor meget jeg ber, er der
ingenting, der sker
Det hele virker rodet,
alle de dårlige svar man får
smidt i hovedet
Hvorfor dør der mennesker? Hvorfor er
Gud så pissehård?
Hvorfor levede min gode ven kun i 19 år?
Livet går op og ned ligesom et sjippetov
og lykkelige mennesker ender på
en kirkegård
Hendes misbrug gør jeg ender lidt
hos psykolog
Har talt og talt i en endeløs monolog
I to timer, det lige før jeg besvimer.
Tanken kommer: Gud må være en
kæmpe nar
Hvis du er her, burde du så ikke hjælpe
mig?
Jeg ligger stadig bange og utryg
i min seng
Hvorfor skulle du hjælpe nu
når du ikke gjorde det, da jeg var dreng?
Jeg vil ikke tro på noget, som ikke
holder i længden
For Gud kunne ligeså godt være et
monster under sengen
Jeg har brug for bekræftelse eller noget
der beviser
at livet er værd at leve på
Vorherres præmisser.
OPGAVEBOX
Hvad handler teksten om?
Hvordan er sangens form?
(vers, omkvæd, stilart, genre,
ordtyper osv.)
Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den?
OPGAVEBOX – Skriv en tekst om tvivl
Skriv et digt eller en sang/raptekst med udgangspunkt i
temaet ”tvivl” fra Jonas´ og Anders´ raptekst.
Hvornår tvivler du på, at der er en Gud, ligegyldigt om du er troende eller
ateist? Hvilke oplevelser og begivenheder fra dit eget liv gør, at du tvivler?
Læs jeres tekster højt for hinanden. (følg evt. rådene til at skrive en sang på s 19)
11
Hit med
din bøn
En ny kæreste, et sundt liv eller fred
på jorden. Der er mange ting at bede
om, og bønner hører til de fleste religioner. Nu vil C:NTACT gerne høre
din bøn. I forbindelse med forestillingen »Hva´så, Gud?«udlodder
C:NTACT en oplevelse til dem, der
skriver den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn.
Muslimernes Kald til bøn
Kilde: islamstudie.dk
(adhân)
Vi har travlt med dagens mange gøremål og
er tilbøjelige til at glemme det vigtigste: bøn,
lovprisning og taksigelse. Derfor kalder en
mu’adhdhin de troende til bøn ved at råbe ud
over land og by - i vore dage ofte suppleret af
højttaleranlæg for at overdø ve storbyernes
larm:
Gud er større. (4 gange)
Jeg bevidner, der er ingen anden gud end
Gud. (2 gange)
Jeg bevidner, Muhammad er Guds profet.
(2 gange)
Kom til bøn. (2 gange)
Kom til frelse (el. fremgang). (2 gange)
Gud er større. (2 gange)
Der er ingen anden gud end Gud. (1 gang)
Ved kald til morgenbøn tilføjes:
”Bøn er bedre end søvn”.
Ca. 40% af verdens muslimer er bosat i områder, hvor der enten er langt mellem moskeerne, eller hvor det (som her i Danmark) er
forbudt at kalde til bøn i offentligt rum. Derfor
er det blevet almindeligt med specielle ure,
der kan indstilles til at kalde til bøn på de ønskede tidspunkter. Urene er ofte udformet som
en moske med minareter.
Fadervor
Matthæusevangeliet, kap.6, vers 9-13
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i
evighed!
Amen.
Bøn
fra en player
Af Jokeren fra Alpha Han
(2003)
Fader Vor
Du som styrer i himlen
Respekten er din – Jeg er
nede med dit rige
Ske din vilje i mit kvarter,
som den sker i alle andre
kvarterer
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med
Jeg ved du altid har min ryg,
selv når jeg fucker up, og på
samme måde vil jeg altid
have mine homies ryg, når
de er på skideren, og endda
tilgive dem, der kopierer
mine cd´er
Fristelserne lurer overalt i
min del af byen, men giv mig
styrke, mod og visdom til at
forvandle dem til inspiration
i stedet
Pas godt på dem jeg elsker,
dem jeg ikke elsker og selv
på dem, som playerhater på
mig
For Evigt, der
Amen.
12
OPGAVEBOKS:
1 Synger I på din skole nogensinde
salmer eller beder Fadervor
til morgensamling?
2 Diskutér religionens plads i det offentlige rum i klassen. Hvad mener
du om sagen om fadervor i
folkeskolerne? Inddrag artiklen om
sagen samt Christiansen og
Sandbecks reaktion.
Væk med fadervor
Af Anders Faurholt
P
å Houlkjærskolen i Viborg beder de mindste børn fadervor sammen.
Det er imod FNs børnekonvention, mener Humanistisk Selskab.
Foreningen Humanistisk Samfund lægger politisk pres på fælles morgenbøn i folkeskolen. Sagen er rejst, fordi de mindste børn på Houlkjærskolen i Viborg sammen beder fadervor efter den daglige fælles
morgensang. Det er i strid med FN`s børnekonvention, og derfor skal det
stoppes, mener foreningen, der har modtaget en klage fra en forælder.
Det fortæller Erik Bartram Jensen, der er formand for Humanistisk
Selskab i Viborg. Derfor rejser han nu spørgsmålet om, hvorvidt fælles
fadervor i folkeskolen er lovligt politisk. Hertil har undervisningsminister Bertel Haarder ifølge Ritzau, i første omgang svaret, at det er op til
en lokal afgørelse på skolen, hvordan den indretter sig med morgenbøn.
Skoleinspektør Ole Birch fra Houlkjærskolen siger i dag til TV/MidtVest, at der også vil blive fælles morgenbøn, på mandag, og så vil han
ellers drøfte spørgsmålet med lærere og skolebestyrelse. Houlkjærskolen har 126 elever med en anden etnisk baggrund.
OPGAVEBOKS: Din private bøn
En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting
at bede om. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med
forestillingen udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver
den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn.
Det er fuldstændig frit, hvad bønnen skal handle om, og hvordan den
ser ud. Eneste krav er, at bønnen er rettet mod den, du tror på, og at
den kan mailes til billet@contact.dk. Skriv ”bøn” i emnefeltet. Du kan
også deltage ved at skrive bønnen direkte ind på C:NTACTs facebookside.C:NTACT sørger for, at bønnerne bliver hængt op i foyeren på
Betty Nansen Teatrets anneksscene, Edison, hvor de kan ses i hele
”Hva’ så, Gud?” spilleperiode. Den bedste bøn bliver belønnet med
teaterbilletter til Betty Nansen Teatrets indeværende sæson.
Hvis en klasse bliver kåret, bliver der selvfølgelig givet billetter til hele
holdet. Vinderne bliver kåret den 15. december og får direkte besked.
Fadervor og
Vorherre
bevares
Uddrag fra Gudløse hjerner
– Et opgør med de nye ateister,
af Lars Christiansen og Lars Sandbeck
S
agen om fadervor i folkeskolerne er et tydeligt eksempel på, hvordan de nye ateister ligesom religiøse fanatikere har et kronisk forhøjet
krænkelsesberedskab, der bliver aktiveret ved
selv den mindste anledning. Deres skærpede og
infantile overfølsomhed over for religion minder
ikke kun om visse muslimers evne til at blive
spontant fornærmede over alt lige fra karikaturtegninger til Naser Khader, men vækker også
mindelser om det lille forkælede barn, der hyler
og skriger, fordi der bliver serveret spinat og rosenkål til aftensmad. Skikken med det at bede fadervor og synge en salme med morgensamlinger
er i absolut værste fald harmløs og har i øvrigt
lige så lidt med forkyndelse at gøre som nationalsangen ved fodboldkampe. Sagen om fadervor
vidner om, at ateisterne har indledt en religiøs
udrensningskampagne. Deres krænkede følelser
vejer tungere end de demokratiske principper,
og derfor skal morgensamlingen fuldstændig renses for religiøse referencer, også selvom flertallet
af forældre, elever og lærere opfatter det som en
harmløs tradition med et rent kulturpædagogisk
formål. Men hvis vi accepterer, at krænkede følelser på den måde ophøjes til maksime for, hvad
man i det offentlige rum ikke behøver at finde sig
i, kan landet jo ende med at blive ramt af en sand
epidemi af forurettethed, hvor nudister kan føle
sig krænket over folk med tøj, farveblinde føle sig
krænket over lyssignaler og alle andre bare føle
sig krænket blot for en sikkerheds skyld.
13
5 nye religioner
Læs her om fem
nye religioner,
som er skudt op i
det mangfoldige,
religiøse landskab.
Et tilbagevendende problem i studiet af religioner er, at der er uenighed
blandt såvel religionsforskere som religiøse om, hvad der udgør en religion.
Et andet problem er, at der hele tiden opstår nye religioner - ofte udbrydere
af etablerede religioner, centreret om en karismatisk leder. Der føres således
ikke statistisk over nye religioner, da mange simpelthen opstår og bukker
under, inden de overhovedet når at gøre sig bemærket.
Religion.dk har forgæves forsøgt at få en religionsforsker til at udpege
fem af de nyeste religioner i verden, men som religionsforsker Liselotte
Frisk fra Sverige kendetegnende udtalte:
»Jag måste säga, att frågan är mycket svår. Det ligger i sakens natur, att
”religioner i vardande” är mycket små och kan vara små länge… Så, nej, frågan går nog inte att svara på.«
Denne artikel handler således om fem nyere religioner, ikke de nyeste.
JEDIISME
- Må kraften være med dig!
E
n ny religion, som har fået meget medieopmærksomhed de seneste år, er
Jedi-religionen, jediismen.
Jediismen startede som en spøg i New Zealand i 2001, hvor en anonym e-mail cirkulerede rundt og opfordrede alle Star Wars-fan
til at skrive Jedi i den nationale censusoptælling under religiøst tilhørsforhold. Ca.
5 % skrev Jedi i optællingen, og dermed var
Jediisme et anerkendt trossamfund i Australien. En lignende historie fandt sted i Storbritannien samme år.
Jedi-samfundene er løst organiseret og varierer indbyrdes. Ifølge Jedi-templet (“the
Temple of the Jedi Force“) er der fire trin en
indviet skal gennemgå for at nå den højeste
rang af Jedi-mester. Disse trin involverer et
stadig stigende kendskab til Jedi-kodekset
og et engagement i det virtuelle net-fællesskab. Medlemmerne anerkender, at filmene
er rent fiktion, men hævder, at flere af udsagnene, navnlig dem, der er knyttet til Jedi
og kraften, er udtryk for nogle absolutte
sandheder.
I et interviewmed den amerikanske journalist Bill Moyers har Stars Wars instruktøren,
George Lucas, erklæret, at hans mål med at
indsætte “kraften” (“the force”) i filmene var
at: “vække en form for spiritualitet i unge
mennesker“. Og man må sige, at hans mission
er lykkedes.
Kritikere afviser religionen som et populært,
døgnfluefænomen, der hurtigt vil dø ud
igen. Kun tiden vil vise, om de får ret.
14
FORN SIÐR
Asa- og vanetrosamfundet
i Danmark
F
orn Siðr opstod i 1997 og blev i 2003
et godkendt trossamfund i Danmark.
De er de eneste asatroende i Danmark,
der må forrette juridisk bindende vielser.
Forn Siðr er en paraplyorganisation, der
indbefatter en række løst organiserede asatrossamfund.
Religionen er en såkaldt neo-pagan (”nyhedensk”) bevægelse, hvilket vil sige, at de
dyrker guderne, som de mener, det foregik i
før-kristen tid.
Det tætteste Forn Siðr kommer på en hellig
skrift, er ”den ældre Edda”, en islandsk digtsamling nedskrevet i 1200-tallet, der beretter om de nordiske guder. Men i modsætning
til for eksempel kristendommen er der intet
præsteskab, så det er op til den enkelte selv
at fortolke teksten. Dog er der særlige kyndige - goder, hvis det er en mænd, og gydjer,
hvis det er en kvinder - der forretter de centrale ritualer, blótene.
Internt i asa-samfundene er der store variationer i trosforestillingerne. Forn Siðr udtrykker det således: ”Det handler ikke om at
tro på eller ikke, det handler om at hylde de
kræfter der er der. At være ”tro mod” mere
end at ”tro på””.
I en undersøgelse foretaget af religionssociolog Morten Warmind i 2005 anslog han, at
der var et sted mellem 600-1000 asatroende
i Danmark.
TORONTOVELSIGNELSEN
- Den hellige latter
T
orontovelsignelsen er en canadisk
vækkelses-bevægelse fra 1994. Stifteren, præsten John Arnott, hævder,
at han oplevede en regulær vækkelse i sin
kirke i Toronto-lufthavnen, hvor Helligånden
pludselig kom over ham.
En leder, der allerede er velsignet af Helligånden, kaldet en ”salvet” (ligesom Jesus i
Bibelen), kan videreføre sin ”gave” til andre.
Når dette sker, kommer tilhørerne i ekstase og begynder at grine uhæmmet, tale i
tunger og smide sig rundt på gulvet, nogle
gange i flere timer. Bevægelsen er netop blevet kendt på grund af sin opsigtsvækkende
”hellige latter”.
Mange medlemmer mener, at Torontovelsignelsen er skabt af Gud som en ny superkirke,
der skal forberede folket på de sidste tider. Og
de, som går imod, vil være skyldige i blasfemi
mod Helligånden og forfærdelige ting vil ske
mod dem. På den anden side står de ortodokse kristne. De hævder, at bevægelsen er
udtryk for en dødbringende vranglære, og at
medlemmerne vil ryge lige lukt i helvede.
Ifølge professor i religionshistorie, Peter
Clarke, har religionen mistet noget af sit momentum de seneste år. Men fungerer stadig
som et spirituelt alternativ til de mere etablerede religioner.
15
FALUN GONG
- Moderne martyrer
F
alun Gong (også kaldet Falun Dafa) er
en kinesisk religion, der blev stiftet af
Li Hongzhi i 1992. Religionen hævder
at benytte teknikker, som er flere tusinde
år gamle. Falun Gong blander elementer
fra daoisme, buddhisme, konfuzianisme og
vestlig nyreligiøsitet.
Indtil for nyligt fremstillede Falun Gong
deres teknikker som rent sekulære og ikkereligiøse for at undgå restriktioner fra det
kommunistiske styre i Kina. Ikke desto
mindre forbød Kinas præsident Jiang Zemin
bevægelsen i 1999, fordi han mente, det var
en »farlig kult«. Og siden da har den kinesiske regering slået særdeles hårdt ned på
Falun Gong-udøvere.
Ifølge Falun Gong er medlemmer i Kina
blevet tortureret til døde, illegalt fængslet,
blevet tvangsindlagt på sindssygehospitaler,
sendt til hjernevask og i arbejdslejre på ubestemt tid.
Falun Gong har medlemmer og afdelinger
over hele verden, også i Danmark Alene i
Kina anslås det, at bevægelsen har mere end
100 millioner medlemmer.
AUM SHINRIKYO
Terror i Tokyos undergrund
E
n af de få meget ekstremistiske dommedagsbevægelser, der har set dagens
lys i nyere tid, er Aum Shinrikyo. Aum
Shinrikyo opstod i Japan i 1984.
Religionen opstod omkrig den karismatiske
leder Shoko Asahara. Asahara er en selvbestaltet profet, der først forudså, at Japan
ville styrte i havet i 1990. Da dette som
bekendt ikke skete, forudså han - ligesom
mange andre dommedagsprædikanter - at
jorden ville gå under omkring årtusindeskiftet. For at fremskynde dommedag aktiverede bevægelsen en række giftgas angreb
i Tokyos undergrundsbane i 1995. 13 men
nesker døde og over 50 blev hårdt sårede.
Asahara blev anholdt og sigtet for terrorisme, og det viste sig, at bevægelsen yderligere stod bag en række mord og kidnapninger.
Selv efter Asaharas dødsdom lever bevægelsen videre - nu under navnet Aleph - og
de troende mener stadig, at Asahara er deres
frelser og det ”fuldendte væsen”. Den japanske højesteret afviste mandag den 15 september 2010 en appel fra en af Asaharas døtre
om en ny retssag. I dag er der et sted mellem
1500 og 2.000 medlemmer i religionen.
Af Jacob Vrist Nielsen
OPGAVEBOKS:
OPGAVEBOKS:
Søg og find selv flere eksempler på nye
”religioner” og fællesskaber. Del jer op i
grupper og fremlæg for klassen (religionens idé, holdepunkter, værdier, begreber, ritualer,bønner, remser etc.)
Hvorfor tror du, at der opstår disse
nye religiøse fællesskaber?
Og hvilke samfundstendenser tror du, der
kan ligge til grund for dette?
Opfind jeres egen religion
Gå sammen i grupper og opfind jeres
egen religion. Tag stilling til og beskriv
religionens idé, holdepunkter, værdier,
begreber, ritualer, bønner, remser etc.
Lav en kreativ fremlæggelse for klassen,
hvor I bl.a. bruger rollespil, drama,
lyd og billeder.
16
Religions-battle
FAK TAB OKS – Verden s reli gioner i tal
nøjDet er umuligt, at kom me med et
ører
tilh
der
agtigt tal for hvor mange,
e tal er
de forskellige relig ioner. Følgend
:
erte
fork
imidlertid ikke helt
Kristendom: 2.1 milliarder
Islam: 1.5 milliard
Ikke-religiøse: 1.1 milliard
Hinduisme: 900 millioner
mio
Traditionel, kinesisk religion: 394
r
ione
Buddhisme: 376 mill
Sikhisme: 23 millioner
Jødedom: 14 millioner
Baha’i: 7 millioner
Jainisme: 4.2 millioner
Shinto: 4 millioner
Cao Dai: 4 millioner
Zoroastrianisme: 2.6 millioner
Neo-Paganisme: 1 million
Scientology: 500 tusinde
Kilde: http://w ww.adherents.com
Kristen:Jeg er kristen
Muslim: Jeg er muslim
Jøde: Jeg er jøde
Rap-tekst fra forestillingen
»Hva´så, Gud?«, skrevet af Lior
Kristen: Her er en person som jeg synes I skal møde
Muslim: Hvem er det, er han større end vores profet?
Jøde: Er det Moses? Ham har vi set!
Kristen: Næ, Jesus den sejeste profet iblandt os
Muslim: Ja ja, det sir’ du, men ham kender vi os’
Muslim: Mohammed han er bedre og nu skal jeg fortælle
Jøde: Moses han var bedst så ta’ og tal for dig selv
Han fik det røde hav til at dele sig blandt andet
Kristen: Men Jesus han var iskold og gik på vandet
Muslim: Mohammed var budbringer for selveste Gud
Ham der delte alle de vise ord ud
Kristen: Jamen Jesus han var Guds søn –
Jøde: Jesus han var jøde
Kristen & Jøde: Men rimelig cool, at han stod op fra de døde
Jøde: Og pænt sejt, vi er den ældste religion
Muslim: Men det meget federe at der faktisk er no’en
der hedder Mohammed i dag efter ham Den Store
Kristen: ikke mange hedder Jesus, men vi bruger disse ord
Kristen: I faderen, sønnens og helligåndens navn
Jøde: Imens tar’ vi kalotten på og retter lidt på kraven
Vi ber på en lørdag – det’r lige sagen
Kristen & Muslim: Jamen vi ber’ faktisk om fredagen/
søndagen
Kristen: Skal jeg lige blære mig mer’
Muslim: Ja, kom igen
Jøde: Nu kommer den med vin og vand
Kristen: Præcis min ven
Muslim: Hey Jødefætter, der noget jeg deler med dig;
Ingen af os spiser svinekoteletter
Jøde: Halal og Kosher er bedre end det snavs
Kristen: Til gengæld mangler I en del af diller-tjavs’
Kristen: Vi har alle noget tilfælles – mer end man tror
Muslim: Ja forskellen der er ikke så stor
Muslim: Vi tror alle på En Gud
Jøde: Og på de ti bud
Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud
Muslim: Vi tror alle på En Gud
Jøde: Og på de ti bud
Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud
17
Religionsfrihed?
Alle mennesker i
Danmark har ret til
at have sit eget religiøse tilhørsforhold.
På denne side kan
du læse mere om,
hvad det præcist indebærer og møde en
person, der mener at
religionsfrihed skal
afskaffes
B
etegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig
til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg,
herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden,
samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religionsog trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra
1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af
religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket
om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse fra majoritetsreligion eller statsmagt.
I Danmark er der religionsfrihed, således at enhver selv kan
vælge religiøst tilhørsforhold. Religionsfriheden er betingel-
Religionsfrihed
er religionstvang og bør afskaffes
Af Otto Lassen
eligionsfrihed er et fænomen, som
tilsyneladende alle respekterer.
Demokratiske staters konstitutioner,
R
sesløs hvad angår tro, forestillinger, overbevisninger og holdninger. Med hensyn til pligter og handling er friheden dog
begrænset af bl.a. straffeloven.
Grundlovens §67 sikrer borgerne ret til at danne trossamfund, og disse trossamfund har bl.a. ret til at ansætte religiøst personale og drive skoler og begravelsespladser. Præster
i ikke-anerkendte trossamfund kan efter ansøgning til Kirkeministeriet få tilladelse til at foretage vielser med borgerlig
gyldighed. De eneste personer i Danmark, der ikke har religionsfrihed, er medlemmer af kongehuset (regenten), idet
Grundloven fastsætter, at regenten skal tilhøre folkekirken.
bl.a. den danske, bekræfter alle princippet om religionsfrihed.
FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder fra 1948 gør det samme.
Her er princippet formuleret således
(på engelsk og dansk):
ARTIKEL 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret
omfatter frihed til at skifte religion
eller tro og frihed til enten alene eller
i fællesskab med andre, offentligt eller
privat, at give udtryk for sin religion
eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse
af religiøse forskrifter.
Menneskerettigheder gælder fundamentale forhold i et menneskes liv: ret
til liv, frihed til at tænke og ytre sig,
til arbejde, uddannelse, til at deltage
i statens styre mv.
18
Når samme rettigheder
også rummer et princip
om religionsfrihed, må
forfatterne have opfattet religion som
lige så fundamentalt som det andet.
Men er religion det?
ligion” are to be broadly construed.
Article 18 is not limited in its application to traditional religions or to
religions and beliefs with institutional
characteristics or practices analogous
to those of traditional religions.
Det er da sikkert rigtigt, at de fleste
samfund i menneskehedens historie
har haft og har en form for religion og
oftest kun én religion. Men da ikke alle
tilfredsstilles af samme religion, viser
historien mange eksempler på religiøse stridigheder. Løsningen på dem
er indførelse af religionsfrihed. Tvang i
religion opfattes som dybt krænkende.
If a set of beliefs is treated as official
ideology in constitutions, statutes,
proclamations of ruling parties, etc.,
or in actual practice, this shall not result in any impairment of the freedoms
under article 18 or any other rights
recognized under the Covenant nor
in any discrimination against persons
who do not accept the official ideology
or who oppose it.
PROBLEMER MED RELIGIONSFRIHED
Med et stigende dannelsesniveau tilfredsstiller de gamle, færdiglavede
religioner ikke behovet for verdensforståelse. Mennesket kan faktisk
danne lige så gode forståelser i form af
filosofiske, politiske og videnskabelige
livsanskuelser.
I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes mangfoldighed på bekostning af religionernes monopoler opstår
diskussioner mellem livsanskuelserne.
I denne situation er religionsfrihed et
for snævert begreb. Det kan ikke kun
være religiøse, der skal sikres frihed til
at vælge deres religion. Friheden skal
også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser.
FN’s Menneskerettighedskomité erkendte problemet ved i 1993 at fortolke religionsfriheden således:
Article 18 protects theistic, nontheistic and atheistic beliefs, as well
as the right not to profess any religion
or belief. The terms ”belief” and ”re-
De centrale ord er “religion” og “belief”. De skal begge bruges i bred
betydning. Ordet “religion” skal altså
også tolkes som ateisme. Under “belief”
hører også ideologier som demokrati,
liberalisme, kommu-nisme.
Komitéen er altså på vej til at forstå, at
menneskerettighederne skal beskytte
samtlige livsanskuelser, og at religioner
ikke er overordnede de andre.
AFSKAFFELSE AF
RELIGIONSFRIHEDEN
Menneskerettighedskomitéen ved
altså, at den normale betydning af
ordet ”religion” er for snæver som
menneskerettighed. Komitéen burde
derfor have foreslået et mere passende
ord, f.eks. livsanskuelse. Men det gør
den ikke og fortsætter med at beskrive
friheden i religiøse termer som gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse
forskrifter.
Dens opfordring til at opfatte ordet i
bred betydning vil ikke have nogen
virkning, da den ikke kan ændre folks
måde at bruge ordet på.
Den mener åbenbart ligesom forfatterne til menneskerettighederne, at
religion er noget alle har eller bør
have. Bemærk også, at der i paragraffen
står ”frihed til at skifte religion”, ikke
”frihed til at fravælge religion”. Bag
religionsfriheden ligger altså hvad man
kunne kalde religionstvang.
Menneskerettighederne gælder fundamentale forhold for alle, hvad religion
ikke er. 15% af verdens befolkning
( 1 milliard mennesker) har ikke en religion (FN-tal 1997). Der er også mange
i verden, der aktivt eller passivt dyrker
sport. Hvis religion er en fundamental
rettighed, er sport det også, og der bør
være ”sportsfrihed” og frihed til så meget andet, hvilket klart er absurd.
Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden bliver derfor:
1. den overordner religion over andre
livsanskuelser;
2. den indoktrinerer til religion;
3. den misbruges af religionerne, fordi
den brede betydning ikke praktiseres.
I paragraffen med religionsfrihed sikres også tankefrihed. Det er sikkert, at
mennesker også i fremtiden vil tænke
og stille krav om tankefrihed, som derfor i modsætning til religion er en fundamental rettighed.
Enten erstattes ”religionsfrihed” med
”livsanskuelsesfrihed”, eller den slettes,
og tankefrihed opfattes som dækkende.
Under alle omstændigheder skal alle
ord, der associerer til religion, fjernes
fra menneskerettighederne.
OPGAVEBOX
Diskutér i grupper.
Derefter i plenum.
Hvad er forfatterens hovedsynspunkter? Er du enig/uenig?
19
INSTANT KARMA
OPGAVEBOX
Skriv din egen sang:
- Lyt til nogle forskellige sange.
Snak om hvordan de er bygget
op (vers, omkvæd, b-stykke, stilart, genre, volume, niveau osv.).
Få inspiration
- Tænk over hvordan du kunne
tænke dig din egen sang.
- Skriv løs, vær´ ikke bange for
at være personlig
- ”Kill your darlings”
- skær ned på din tekst.
- Sørg for at arbejde med pulsfornemmelse. Det er vigtigt
altid at markere, hvor pulsen
er i en sang.
- Lav variationer – prøv at bryde
formen, så vers og omkvæd ikke
ligner hinanden for meget.
Sangtekst fra forestillingen ”Hva´så, Gud?”, skrevet af Lior, Joel og Hannah
Går ned af Strøget
Den sidste smøg er røget
Humøret er i top
Og dagen den er fløjet
En halvberuset stodder
Han råber efter mig
Jeg lukker bare ørene
Og går min egen vej
Solen den står op
En ny dag begynder
Går på Kastellet
Fuglene de synger
Smiler og er glad
Tænker på i nat
Knækkede mig i taxaen
Men jeg fik rabat
Natten falder på
Mørket det er koldt
Humøret er i bund
Stemningen er ond
Fyre der vil slås
Råber efter os
Kommer op at toppes
Som ulve der flokkes
Timer fyldt med liv
Drak en masse rom
GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN
VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN
DET ER INSTANT KARMA
HØSTER HVAD DU SÅR
DET ER INSTANT KARMA
DET DU GIR ER DET DU FÅR
DET ER INSTANT KARMA
GØR LIVET TIL EN FEST
DET ER INSTANT KARMA
VIL DU MED SOM GÆST?
Blev måske lidt stiv
Pludselig faldt jeg om
Kommer til mig selv
I dørmandens favn
Mødes af et smil
JEG ELSKER KØBENHAVN
GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN
VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN
DET ER INSTANT KARMA
HØSTER HVAD DU SÅR
DET ER INSTANT KARMA
DET DU GIR ER DET DU FÅR
DET ER INSTANT KARMA
GØR LIVET TIL EN FEST
DET ER INSTANT KARMA
VIL DU MED SOM GÆST?
SÆT PRIS PÅ DET DU HAR
OG DET DU FÅR
DER ER TING JEG GERNE VIL HA
I FORSTÅR
EN GRUNDREGEL SOM I MIT HOVED
ER INDGRAVERET
ER - RESPEKTERER DU ANDRE,
BLIVER DU OGSÅ RESPEKTERET
DET ER EN STOR VERDEN HVOR VI
ALLE SKAL VÆRE
VI HAR IKKE BRUG FOR BOMBER,
KRIG OG TERROR
JEG TROR PÅ TOLERANCE
OG INSTANT KARMA
PÅ LIGHED OG RETFÆRDIGHED
LIGESOM DALAI LAMA
DET ER INSTANT KARMA
HØSTER HVAD DU SÅR
DET ER INSTANT KARMA
DET DU GIR ER DET DU FÅR
DET ER INSTANT KARMA
GØR LIVET TIL EN FEST
DET ER INSTANT KARMA
VIL DU MED SOM GÆST?
20
Tørklædedebatten
I Danmark har der
de seneste år været stor debat og
polemik omkring
kvinders ret til at
bære tørklæde
i det offentlige
rum. Som I kan
læse i dette afsnit er meningerne mange og ligeledes ofte delte
I
Danmark har der de seneste år været stor
debat og polemik omkring kvinders ret
til at bære tørklæde i det offentlige rum.
Som I kan læse i dette afsnit er meningerne
mange og ligeledes ofte delte.
Skal muslimske kvinder have lov at bære
tørklæde, når de arbejder som kassedamer,
dagplejemødre eller dommere? Skal muslimske piger i folkeskolen have lov at dække sig
til? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt
integrerede? Eller er det tværtimod et tegn
på vellykket integration, at tørklædeklædte
kvinder færdes i alle dele af det offentlige
rum? Spørgsmål som disse er en del af den
ofte meget følelsesladede debat om muslimske kvinders tørklæde. Det er en debat, der
er præget af meget forskellige syn på islam,
på religionens rolle i samfundet generelt og på
sammenhængen mellem påklædning, kønsroller og politisk ideologi. Debatten dukker op
i den danske offentlighed med jævne mellemrum - som regel med udgangspunkt i konkrete
sager eller lovforslag. Senest har en regel om,
at dommere i danske retssale ikke må bære
tørklæde, været anledning til debat, ligesom
det er blevet diskuteret, om man må gå på talerstolen i Folketinget med tørklæde på.
Også i lande som Tyskland, Sverige, Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien diskuteres
muslimske kvinders brug af tørklæde, men
ofte er både udgangspunktet og konsekvenserne af debatten anderledes end i Danmark.
Kilde: iBureauet/ Dagbladet Information
21
Tørklædedebatten
er uanstændig
Af Kristian Ditlev Jensen
D
ebatten om danske muslimske
kvinders ret til at bære tørklæder er i strid med Grundloven.
Enhvers frie ret til at praktisere sin religion er ukrænkelig.
Ideen om at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæder i skolen eller på
arbejde er i sin grundform fascistoid.
Mere klart kan det ikke siges. Det kan
lyde groft, men når den gængse tone i
debatten er, at man uden at blinke skal
forfølge en bestemt etnisk eller religiøs
befolkningsgruppe - eller ligefrem i debatten rask væk omtale race og religion
som ét fedt - ligner det til forveksling
de rå fanatismer, jeg egentlig troede,
at vi havde forholdt os endegyldigt til i
sidste århundrede.
For lad os være ærlige. Tørklædedebatten drejer sig jo slet ikke om religiøs udsmykning af hoveder i mere
generel forstand. Den handler for
eksempel ikke om, hvorvidt en hindu
i en købmandsforretning har en rød
prik malet i panden. Eller om hvorvidt en isenkræmmer har raget sin
isse til ære for Intetheden. Eller om
hvorvidt en taxachauffør har fæstnet en kalot på sit baghoved med en
hårnål. Eller om hvorvidt en gymnasieelevs hår er stoppet op under en
agnostisk baseballkasket eller kæm-
met i en ateistisk sideskilning.
Tørklædedebatten handler ene og alene om, at kræfter i dette samfund ikke
vil tolerere muslimske indvandrere
som sådan. Disse kræfter kan ikke acceptere, at muslimerne også bor her og
praktiserer deres religion med en for
danskere ukendt heftighed.
Og i sidste ende vil disse kræfter ikke
anerkende, at denne gruppe af borgere
faktisk har samme frihedsrettigheder
som alle andre grupper. Og dét uanset,
om muslimers religion har et andet
syn på børn, mænd og kvinder end
kristendommens. Eller et andet syn
på, hvordan forholdet mellem gruppe
og individ er end buddhismens. Eller
et andet syn på klædedragter end det
uniformskodeks, man kender fra for eksempel scientology. Ja, faktisk er det, at
forskellige religioners praksis vitterlig
er væsensforskellige, netop årsagen til,
at Grundloven skal sikre.
Den danske grundlov
slår utvetydigt fast, at
enhver frit kan prak-
22
tisere sin religion her i
landet. Og som moderne
dansk protestant vil jeg
således ikke bare have lov til jævnligt at
snakke med Gud i mit indre, imens jeg
køber ind i Irma, skønt jeg kun sjældent
går i kirke, jeg vil også gerne have lov til
at indrette mit hjem i lys, skandinavisk
stil. Jeg vil have lov til at frabede mig
personligt at bære lange kjortler, orange
turban eller kulørte perler i håret, og jeg
vil til enhver tid modsætte mig, at mit
barn bliver skåret med kniv i skridtet
i forbindelse med diverse mere eller
mindre bestialske, religiøse ritualer. Jeg
vil have lov til at bære kulsort habit ved
begravelser af mine afdøde familiemedlemmer, men derudover jeg vil faktisk
også have lov til stort set ikke at skilte
med min religion i min klædedragt på
nogen som helst måde på nogen som
helst andre tidspunkter. Jeg vil nemlig
have lov til at være mere blufærdig over
min kristendom end over mine vaner på
internettet, thi netop denne inderlige inderlighed er praksis for nutidens danske,
protestantiske lægmand.
Jeg vil naturligvis tillade mig at blive
uhyre krænket, hvis nogen forbyder
bare én af de ovenstående ting. Og jeg
ville blive edderspændt rasende, hvis
nogen forsøgte at tvinge mine børn til
at bære, eller ikke bære, en bestemt
hovedbeklædning i skolen. Faktisk
ville jeg nok opfatte det som indirekte,
strukturel, psykologisk vold imod mig
som forælder personligt. For det er jo
just dét, et forbud, der begrænser familiers religiøse praksis, teknisk set er.
Nøjagtig på samme måde må muslimer,
jøder, hinduer og buddhister og baptister og katolikker have det. Og det har
de lov til. Det står i loven. Jeg synes
derfor, at selve »diskussionen« af tørklæderne - som i virkeligheden bare er
at beklikke en for længst konventionssikret menneskeret - er et af de mest
skræmmende eksempler på, at den totale mangel på respekt over for de helt
basale rettigheder, der tilhører enhver
af dette lands borgere, måske er ved at
blive gængs kammertone.
Det kan ikke komme bag på nogen, at
de mest skingre populister på højrefløjen er parate til at gøre og sige snart
sagt hvad som helst over for de grupper, de vil til livs - herunder at posere
med puddelhund på plakater. Men det
kan i den grad undre, at også de borgerlige partier nu tager del i løjerne
ude på ekstremisternes overdrev.
Således skriver de konservative på
deres hjemmeside, at de sagtens kunne
finde på at støtte en lov, der forbyder,
at muslimske piger bærer tørklæder i
skolen. De konservative skulle stå for
at bevare traditionens mest urokkelige
rammer, så som nu f.eks. Grundloven,
men værsgo - lad os bare indføre lidt
statsanerkendt chauvinisme, fordi vinden blæser i den retning.
Jeg må tilstå, at jeg er målløs over den
mangel på almindelig anstændighed og
især mellemmenneskelig respekt, der
for tiden hærger i Danmark. Og i en tid,
hvor mange af de mere outrerede debattører over en kam kalder islam for
en middelalderreligion, virker denne
enstemmige, verbale stening af muslimer godt nok tankevækkende.
T
ørklædedebatten raser også
uden for Danmarks grænser,
hvor nogle lande går i retning
af forbud, mens andre omfavner
multikulturalismen. Danmark har
svært ved at vælge retning.
De sidste par uger er den danske
tørklædedebat igen blusset op. Men
det er bestemt ikke kun i Danmark,
at den muslimske hovedbeklædning vækker heftig diskussion. Men
debatten er speciel i Danmark, for
den handler slet ikke om Islam, mener Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab
ved Malmøs Universitet og med i et
EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter.
HVAD ER DANSKHED?
»Debatten om tørklæder handler om danskhed, og hvad den er for noget.
Dansk Folkeparti siger, at vi ikke kan have en kvinde med tørklæde i Folketinget, fordi det ikke er dansk. Samtidig siger De Radikale, at vi ikke kan have
Dansk Folkeparti til at sige de ting, som de gør, fordi det ikke er dansk. Begge
partier kæmper om at definere, hvad der egentlig er dansk,«
Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab ved Malmøs
Universitet og med i et EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter.
23
TØRKLÆDET VISER UNDERDANIGHED
MIG & MIT TØRKLÆDE
Af Tobias Havmand
Man behøver ikke at være sekulær for at være feminist, men man svækker sit synspunkt og viser underkastelse ved at være iført niqab eller tørklæde, mener formanden for Kvinder for Frihed, Liselott Blixt.
Kvinderetsgruppen, Kvinder for Frihed, er en af de
aktører, der har markeret sig mest kritisk i debatten
om islam og kvinderettigheder - ikke mindst i tørklædedebatten, hvor den tidligere forkvinde, Vibeke
Manniche, har plæderet for et tørklædeforbud. I dag
hedder foreningens forkvinde Liselott Blixt, og samtidig med, at hun til daglig sidder i Folketinget for
Dansk Folkeparti, deltager hun også i en række internationale kvindekonferencer, blandt andet i den
muslimske verden.
- Kan man føre kvindekamp via islam?
»Det kommer an på, hvordan man tolker islam. Jeg
har da set mange muslimske kvinder kæmpe for
kvinderettigheder i deres hjemlande og ofte betale
en høj pris for det, og i Kvinder for Frihed har vi
også muslimske medlemmer, og jeg ser også religiøse
deltage aktivt i debatten andre steder. Man har sin
tro, og det kombinerer man så. Man har religionen i
sit private rum, og man lægge den så fra sig, når man
bevæger sig ud i det offentlige rum.«
- Men vil det ikke altid være mere ligestillende for
kvinder at give dem et valg om at tilvælge eller fravælge tørklædet, som Omaima Abou-Bakr siger?
»Tørklæde og niqab hører ikke til i det offentlige
rum, fordi de viser, at du er underdanig. Der er kvinder, der mener, at de kæmper for de samme rettigheder og de udviser frihed på den måde. Men det er
jo en måde at vise underkastelse, og jeg mener ikke,
det er den type frihed, kvinder skal udstråle.«
- Heller ikke, når det er overbeviste feminister, der
vælger at gøre det?
»Det er jo klart, at det er svært at smide, når man
er opdraget til det, når man er indoktrineret til det
gennem hele sin barndom. Det kræver meget at
smide det, også selv om man er en stærk kvinde, og
min erfaring er, at de kvinder, der smider det, i sidste ende føler en større frihed.«
Af Sara El-Adawi
15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men
jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker?
Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med
eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt
siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg
går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun
er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil
tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil.
Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad
siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er
kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her!
Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/
hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og
snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en
15-årig gøre?
Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen.
Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer et forbud mod
det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at
være forbud mod hængerøvsbukser?
Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har
jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre
det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod
muslimsk påklædning i Danmark?!
Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne
Danmark forråde mig!
Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere,
diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et
par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på
den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers?
Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et
stort skridt for mig.
En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde
hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende
med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte
mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid
vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne
jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte
mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran
hele skolen!
Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job
pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af
mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller
ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår,
at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det
er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som
hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser!
OPGAVEBOKS:
Diskuter i grupper, hvad I mener om, at kvinder
bærer tørklæde i det offentlige rum? Synes I, som
nogen politikere mener, at det symboliserer
kvindeundertrykkelse?
24
VIDSTE DU AT…
• I 2004 vedtog Frankrig en lov
om forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Det kontroversielle forbud skabte store
protester overalt i verden og
blev af flere kaldt ”et grundlæggende angreb på den personlige
tros- og ytringsfrihed”. Den franske præsident Jacques Chirac
forsvarede loven og kaldte det
derimod ”et forsvar for sekularismen”
• Tyrkiet siden 1989 har haft et
forbud mod tørklæder på universiteter, og at det stadig er forbudt
for kvinder, der arbejder i det
offentlige, at tildække hovedet.
Mange kvindelige studerende
bærer i protest mod forbuddet
parykker udenpå deres tørklæde.
• I England, Sverige, Spanien og
Tyskland har domstolene eller
parlamenterne fastsat, at muslimske elever godt må bære det
islamiske tørklæde. I England
er det dog et krav, at tørklædet
passer til skoleuniformen.
OPGAVEBOKS:
OPG AVE BOK S:
Hvad er danskhed?
Tag udgangspunkt i Rikke Andreas
sens citat om danskhed.
Hvad er hendes pointe?
Sid i 10 min. hver for sig og skriv
ned,
hvad ”danskhed” er for dig. Sam men
lign med resten af klassen. Er I enig
e
om, hvad danskhed er?
Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Skriv stikord ned undervejs.
Hvad er forfatternes hovedsynspunkter i de tre artikler?
Er I enige/uenige?
Hvad mener I selv om religiøse symboler i det offentlige rum?
panel-deltagerne.
OPGAVEBOKS:
SKAB EN TV-DEBAT
Vælg et af synspunkterne i debatten om tørklæder og religiøse symboler i det offentlige rum. Sørg for at der er nogen
som repræsenterer alle de forskellige synspunkter, der er.
Søg mere viden og flere argumenter for dit synspunkt.
Udvælg en TV-vært som er ordstyrer og lav i klassen en
paneldebat under overskriften: ”Religiøse symboler i det offentlige rum – for og imod?”. Resten af klassen er publikum i
studiet, som kan stille spørgsmål til panel-deltagerne.
25
OPGAVEBOKS:
·
Hvad fortæller Joels raptekst om hans syn på konflikten?
Søg mere information om
Israel-Palæstina konflikten.
Lav en Israel-Palæstina-væg
Find argumenter fra forskellige mennesker, som
understøtter både den
jødiske og den palæstinensiske side af konflikten.
Skriv argumenterne op
i punktform på plancher
som hænges op i klassen.
Lav både en side til radikale argumenter og mere
moderate argumenter. ·
Lav et område i midten
hvor både israelere og palæstinensere kommer med
forslag til løsning af konflikten. Undersøg bl.a.
hvilke fredsbevægelser og
organisationer, der findes
både i Israel og Palæstina.
Kan I selv komme med
eksempler fra jeres eget
liv, hvor I ligesom de unge
i forestillingen, uretfærdigt bliver ”sat i bås” på
baggrund af en hel gruppe
mennesker, I tilfældigvis
deler hudfarve, religion,
social baggrund, kulturel
baggrund eller andre former for fællesskab med?
·
·
·
·
·
·
·
·
OPGAVEBOKS:
Hvad handler teksten
om?
Hvordan er sangens
form? (vers, omkvæd,
stilart, genre, ordtyper
osv.)
Hvad tror du sangens forfattere vil sige med den?
17 ÅR
OG
63 KILO
Sangtekst fra forestillingen
»Hva´så, Gud?«, skrevet af Joel
ÆSTINA SOM MANDAT
DENGANG BRITERNE OPGAV PAL
EN JØDISK STAT
OVERLADT TIL FN SOM OPRETTEDE
FRA DERES JORD
PALÆSTINENSERE BLEV SMIDT VÆK
ALLE ISRAELS MORD
FOR
VAR
ALLE JØDER SKAL STÅ TIL ANS
AT DELE LANDET I TO
DER BLEV FORSØGT FLERE GANGE
INTEGRATION PÅ NØRREBRO
MEN DET GÅR ENDNU VÆRRE END
MÅ DA KUNNE SKE
(DER MÅ KU’ SLUTTES FRED, DET
IDE
EN
RÅB ENDELIG HØJT HVIS I HAR
EN STÅR I FLAMMER
EN NY VERDENSKRIG MELLEMØST
GER.
OG DRÆBT, ELLERS ER DE FAN
USK YLDIGE BLIVER FØRT VÆK
LIG
MED
DT
GADERNE ER FYL
MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER,
SKRIG
DEN
VER
DJE
TRE
R
OG FOR DØREN STÅ
MT JØDESVIN
ER DU FRA ISRAEL, ER DU ET KLA
MINE RIM
STÅ
FOR
LYT NU EFTER MINE ORD OG
T PERKERSVIN
DUM
ET
DU
ER
A,
ER DU FRA PALÆSTIN
STÅ MINE RIM
LYT NU EFTER MINE ORD OG FOR
MEGET I DENNE VERDEN
DER BLIVER GENERALISERET FOR
SMERTEN
IKKE
R
JEG ER ISRAELER MEN FORØGE
ME OG HAD
DOM
FOR
MED
DT
FYL
DENNE VERDEN ER
DER IKKE FRED
SÅ LÆNGE DET VARER VED KOMMER
NÆSER OG ER NÆRIGE
RE
DET KAN VÆRE ALT JØDER HAR STO
V DEM FRA SVERIGE
SEL
RIST
ROR
OG ENHVER MUSLIM ER TER
RIG ER NOGEN
DET ER ET PROBLEM HVIS DER ALD
ZONE
GRÅ
EN
I
T
END
ER
VI
AT
R
SOM FORSTÅ
EN STÅR I FLAMMER
EN NY VERDENSKRIG MELLEMØST
GER.
OG DRÆBT, ELLERS ER DE FAN
USK YLDIGE BLIVER FØRT VÆK
LIG
MED
DT
FYL
ER
E
ERN
GAD
MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER,
SKRIG
DEN
VER
DJE
TRE
R
STÅ
EN
DØR
OG FOR
OPG AVE BOK S:
Disk uter teks ten i forhold til teks ten om Israel-Palæstin a-konfli kten
og den research , I selv
har lavet om konflik ten.
26
Israel-Palæstina
konflikten
I forestillingen »Hva´så, Gud?« medvirker både jødiske og palæstinensiske unge. De giver
udtryk for, at de er dødtrætte af hele tiden som jøder at skulle stå til regnskab for de jødiske bosættelser i de besatte områder og den israelske regerings måde at behandle palæstinenserne på, og som palæstinensere at skulle forsvare Hamas´selvmordsbomber i
Israel. Men hvad går konflikten egentligt ud på?
E
n over 50 år gammel konflikt dominerer
i Israel og Palæstina og har skabt dybt
fjendskab mellem israelere og palæstinensere. Samtidig er den blevet omdrejningspunkt for en række andre konflikter i regionen
og for storpolitiske magtspil på internationalt
plan. Selv om der er gjort mange forsøg på at
skabe fred, er det endnu ikke lykkedes. .
Konfliktens baggrund
Både jøder og palæstinensere mener at nedstamme fra folk, som boede i området fra
omkring 3000-4000 år før vor tidsregning.
Disse folk kom fra Den Arabiske Halvø og var
nomader. Omkring år 1000 før vor tidsregning opstod en jødisk stat i området under
kongen David, som nævnes i Bibelen. Den
blev dog underlagt først græsk og siden romersk herredømme, og efter en jødisk opstand blev det jødiske tempel i Jerusalem
i år 70 ødelagt, og den jødiske befolkning
tvunget på flugt. I århundreder herefter var
området domineret af kristne herskere, men
det ændrede sig i 600-tallet, da islam med
arabiske stammefolks ankomst blev den dominerende religion. Siden blev området fra
1500-tallet underlagt Osmannerriget, som
eksisterede frem til 1. verdenskrig.
Både jøder, kristne og muslimer, palæstinensere og israelere har altså grundlag for at føle
en historisk tilknytning til Palæstina, og den
historiske tilknytning spillede da også en vis
rolle, da den jødiske indvandring til området
tog fart fra slutningen af 1800-tallet.
I slutningen af 1800-tallet opstod der en jødisk
bevægelse, zionismen, som ønskede at oprette et jødisk hjemland i Palæstina. Zionisterne
henviste bl.a til talemåden ”Et land uden folk
til et folk uden land”, når de skulle forklare,
hvorfor der skulle etableres en jødisk stat i Palæstina. Palæstina var dog ikke et land uden
folk, for på det tidspunkt boede formodentlig omkring en halv million arabiske beduiner
og fattige daglejere i området. Theodor Herzl
regnes med sin bog fra 1896 for Zionismens fader og argumenterede i starten for, at jøderne
kunne få et hjemsted i Uganda.
Efter 1. verdenskrig, hvor England og Frankrig havde koloniseret området,
begyndte araberne i området
ligesom de indvandrede jøder
27
at tale om at etablere deres
egen stat. Folkeforbundet (forløberen for FN) mente, at de lokale folk burde
have deres egne stater i området som afløsning for Det Osmanniske Rige, som var brudt
sammen under 1. verdenskrig. Den britiske
udenrigsminister støttede med Balfourerklæringen i 1917 at jøderne kunne få et hjemsted i Palæstina. Det var på den baggrund,
at først Jordan, siden Irak og derefter Syrien
og Libanon blev skabt. Tilbage var landområdet Palæstina, og her var der begyndt at
opstå stridigheder mellem de arabiske indbyggere og de jødiske indvandrere. Under 2.
verdenskrig forsøgte englænderne derfor at
mindske den jødiske indvandring, men efter
krigens afslutning rejste tusindvis af jøder
ind i området. De havde overlevet nazismens
jødeudryddelser i Europa, og der var stor forståelse for, at de ønskede at begynde et nyt
liv i et andet område. FN vedtog herefter den
delingsplan, som medførte oprettelsen af sta-
ten Israel 14. maj 1948, og som betød et reelt
krigsudbrud dagen efter.
I 1948 vedtog FN at anerkende en israelsk stat
i dele af det område, der i dag er Israel. FN
lavede allerede i 1947 en delingsplan, der opdelte Palæstina i en jødisk og en arabisk del.
Jøderne, som udgjorde 33% af befolkningen og
ejede mindre end 10 procent af jorden, skulle
have omkring 56% af Palæstina, mens palæstinenserne skulle have de resterende cirka 44
procent. Israelerne var tilfredse med denne
fordeling, men palæstinenserne mente, at de
havde ret til en stat i hele Palæstina, og derfor
afslog de FN’s forslag. Palæstinenserne blev
bakket op af de arabiske nabolande, hvilket
førte til en række krige op gennem de kommende årtier. I dag er palæstinensernes selvstyreområder blevet betragteligt formindkede pga flere forskellige politiske faktorer, som
kan anskues både fra den israelske og den palæstinensiske side af konflikten.
(kilde: www.emu.dk)
Af mennekerettighedsorganisationen Media Roots
er palæstinensernes geografiske status bl.a. blevet
illustreret således:
28
Radikalisering,
marginalisering og
»the single narrative«
På baggrund af mediernes dækning kan det ofte
virke som om, at terrortruslen i Danmark aldrig har
været større. Hertil er det samtidigt yderst sjældent,
at der bliver fortalt historier med en positiv vinkel,
uanset religiøst tilhørsforhold, om personer, der er meget troende men ikke har en form for ekstrem tankegang. Derimod får rabiate eller radikale personer ofte
taletid via medierne. Er det fordi disse historier sælger
flere aviser? Hvor stort et problem er den religiøse radikalisering i Danmark egentlig? Og hvad kan være grundene til, at radikalisering i det hele taget opstår?
Uddrag fra regeringens rapport om
forebyggelse af radikalisering, 2009
D
anmark er et godt og trygt
samfund, som rummer mange
udfoldelsesmuligheder for den
enkelte borger. Et samfund med en
sund økonomi, et dynamisk arbejdsmarked og et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Et åbent samfund med
frihed til forskellighed. Demokrati,
ånds-, ytrings- og trosfrihed, lige
pligter og rettigheder for alle uanset
køn og hudfarve og respekten for lovgivningen i almindelighed er nogle af
de grundlæggende værdier og spilleregler, som sikrer, at vi kan trives
sammen på en god måde. Det er også
en grundlæggende værdi, at alle skal
opleve, at de kan gøre brug af deres
ressourcer som mennesker og tage del i
de mange muligheder, som det danske
samfund rummer. Danmarks anseelse i
verden er høj. Vores samfund bliver af
mange set som et forbillede, og vores
internationale indsats for en verden
med frihed, tryghed og muligheder
for stadigt flere mennesker bliver i høj
grad værdsat. Men vi oplever desværre
også, at negative kræfter som kriminalitet, ekstremisme og diskrimination
er på spil. Disse kræfter skal fortsat bekæmpes aktivt, så de ikke undergraver
fællesskabet, trygheden og den gensidige tillid i vort samfund eller i verden
omkring os.
De negative kræfter kommer både
indefra og udefra, for Danmark er på
godt og ondt en del af verden. Der er
en generel terrortrussel mod Danmark
og danske interesser i udlandet, og
en del almindelige mennesker rundt
om i verden har via myter og misinformation fået en negativ og fordrejet
opfattelse af Danmark. Vi skal både
indenrigspolitisk og udenrigspolitisk
samarbejde med de kræfter, der vil
fremme de grundlæggende værdier
om frihed, tryghed og muligheder for
det enkelte menneske, og bekæmpe
de kræfter, der ønsker vold, had og
undertrykkelse. Regeringen arbejder
for disse værdier på mange forskellige
områder – både hjemme og ude. Det
gælder f.eks.: Terrorbekæmpelse, Indsats mod bander og ungdomskriminalitet og indsats mod diskrimination og
intolerance.
29
OPGAVEBOKS:
Hvad er ekstremisme
og radikalisering?
Ekstremismen er præget af totalitære
og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter,
fjendebilleder og opdeling i ”dem og
os”. Ekstremistiske idéer kan komme
til udtryk på forskellig vis og kan i
deres yderste konsekvens medføre,
at personer eller grupper anvender
voldelige eller udemokratiske metoder
for at opnå et bestemt politisk formål,
søger at undergrave den demokratiske
samfundsorden eller udøver trusler,
vold eller nedværdigende chikane
mod grupper af mennesker på grund
af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro.
Radikalisering kan beskrives som en
proces, hvori en person i stigende grad
accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler, herunder
terror, i et forsøg på at opnå et bestemt
politisk/ideologisk mål. Radikalisering
er ikke udelukkende et islamistisk
fænomen og kan også foregå i andre
ekstremistiske miljøer, f.eks. blandt
højre- og venstreekstremister, militante dyresagsaktivister mv.
(kilde: PET Center for Terroranalyse)
Personer, der gennemgår en radikaliseringsproces, har typisk en stærk
”os” og ”dem” holdning, hvor medlemmerne i gruppen i stigende grad
bekræfter hinanden i, at de har ret og
andre tager fejl. Det er som regel i denne proces, at medlemmerne hærdes og
begynder at se fjenden som umenneskelig og dermed noget, man legitimt
kan angribe med voldelige midler. (En
fælles og tryg fremtid. Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, juni 2008)
Diskutér i grupper følgende
spørgsmål. Derefter i plenum.
Hvad betyder radikalisering?
Hvor ser du eksempler på radikalisering i din hverdag?
Hvad betyder marginalisering?
Hvor ser du eksempler på marginalisering i din hverdag?
Har du selv mødt nogen, som
har været radikaliserede eller
marginaliserede?
Hvad kan grundene være til, at
marginalisering og
radikalisering opstår?
Hvad mener I, man kan gøre
for at forebygge radikalisering?
Lav punkter og fremlæg for
klassen. Prøv at være meget
konkrete i forhold til initiativer
og idéer.
Hvad lægges i udtrykket ”The
single narrative”? Hvor ser
du eksempler på ”single narratives” i din hverdag? Kan du
komme i tanke om perioder eller situationer i dit liv, hvor du
selv har anskuet verden ud fra
mildere grader af ”the single
narrative”? Hvorfor tror du,
dette sker?
Hvad mener du, det vil sige
at være ekstrem?
Hvilket samfund beskriver
regeringens rapport? Hvordan
kan I se, at teksten er en ”politisk tekst”? Kom med eksempler. Er I enige i beskrivelsen
af samfundet?
Hvordan ser I på mediernes betydning for integrationsdebatten i Danmark?
Hvad betyder
marginalisering?
Grupper af mennesker der står på grænsen mellem to sociale grupper uden rigtigt at høre til nogen af dem. Catharina
Juul Kristensen har udviklet en overordnet definition af begrebet marginalisering. Hun skriver, at marginalisering
indeholder fire vigtige elementer:
- at marginalisering er en proces
- at denne proces er uønsket for den enkelte
- at der er tale om udelukkelse fra deltagelse væsentlige områder af samfundslivet
- at der ikke nødvendigvis er tale om fuldstændig udelukkelse fra delta
gelse i et område.
Det betyder, at der kan tales om forskellige grader af marginalisering og hvor
mange livsområder, det enkelte menneske
er marginaliseret i forhold til (Katharina
Juul Kristensen: “Marginalisering
- en begrebsudredning).
Hvad betyder
”The single narrative”?
I en direkte oversættelse af begrebet til
dansk, betyder ’single’ enkel eller eneste
og ’narrative’ betyder fortælling eller
historie.
Begrebet bliver brugt i forskellige sammenhænge til at forklare det verdenssyn,
som ofte bliver skabt i og er kendetegnende for radikaliserede grupper og
organisationer. I disse grupper skabes
en enstrenget og snæversynet fortælling
om, hvordan verden hænger sammen.
Man bekræfter i gruppen hele tiden hinanden i, at man har den absolutte sandhed. På den måde distancerer man sig
fra resten af det omgivende samfund og
skaber en ”Dem-og-os-mekanisme”.
30
Forestillingsanalyse af
»Hva´så, Gud?«
Prøv at bruge denne lille model til at bearbejde og analysere forestillingen »Hva´så, Gud?«. Tal om punkterne inden I går i teatret og
ser forestillingen. Tag evt. en lille blok med og tag små noter og stikord undervejs, når der er noget særligt, I lægger mærke til og bliver
fascinerede af. I kan også tage noterne umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er frisk i erindringen. Det er vigtigt også bare
at kunne lade sig forføre af forestillingen og nyde den og de mange
æstetiske udtryk, som netop er teater-genrens kraft.
Første indtryk af forestillingen
Hvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste øjeblik? Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke
billeder fra forestillingen kan du stadig huske?
Beskrivelse af forestillingen
Lys: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset? Hvilke
forskellige stemninger er lyset med til at skabe?
Lyd: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik,
lyde fra ting sov.). Hvilken stemning er lydene med til at
skabe?
Forestillingens
tematiske
sammenhænge
Handling: Hvad handler forestillingen om?
Plot: Hvad er historiens plot/konflikt?
Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?
Scenografi: Hvordan ser scenografien ud? Hvordan ser
scenen ud? Hvordan er rummet indrettet? (farver, materialer, ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at
scenografen har valgt at lave scenografien lige præcis
sådan? Hvad vil han gerne vise, tror du?
Genre: Hvordan kan spillestilen karakteriseres? ( Naturalistisk skuespil, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt) Hvordan foregik rolleskiftene? Hvordan
spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres
kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? Hvilke skuespillere
synes du, var gode? og hvorfor?
Forestillingens samfundsrelevans
Spejling: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold
til det samfund, vi lever i?
Nødvendighed: Hvorfor tror du, at C:NTACT har valgt
at lave forestillingen?
Budskab: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over?
Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen?
31
HVAD
TROR
DU
SELV?
MØD
DE MEDVIRKENDE
FRA »HVA SÅ GUD?«
OPGAVEBOKS:
OPGAVEBOKS:
Lad dig inspirere af interviewsene på de næste par sider til
selv at gå ud og lave en mini-undersøgelse om tro.
Lav interviews med folk du kender (bedsteforældre, forældre,
venner, klassekammerater el.lign.) eller møder på gaden.
Hvad fortæller dine interviews om tro i dit lokalsamfund?
Hvor mange var religiøse?
Hvor mange var en del af et religiøst fællesskab?
Er der en sammenhæng mellem religiøsitet og alder?
Hvad er dit forhold til tro?
Skriv en stil om dit eget
forhold til tro. Du kan
finde inspiration i interviewsene og i resten af
dette materiale. Start evt.
med at stille dig selv de
spørgsmål, der er stillet til
de unge fra »Hva´så, Gud?«
32
JOEL
17 ÅR
FØDT
JØDE
»Det er lidt ligesom med mange
danskere, der
holder jul, men
måske alligevel
ikke tror på gud
og er kristne.«
Hvad er dit forhold til din tro?
Umiddelbart vil jeg sige, at jeg er hyggejøde.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er
altid vokset op med de jødiske traditioner.
Vi har for eksempel aldrig holdt jul, påske
osv. Det har været Hanukkah i stedet, hvor
vi har været i Israel og besøge familien. Vi
har nogen gange kosher, men det er ikke
fordi, at jeg tror på noget af det. Det er lidt
ligesom med mange danskere, der holder jul,
men måske alligevel ikke tror på gud og er
kristne. Det er bare traditioner og hygge. Så
jeg er hyggejøde!
Har din tro nogensinde forhindret dig i at
gøre noget du gerne ville?
Mange af de ting jeg måske har afholdt mig
fra skyldes mere det fællesskab, jeg har haft
via den jødiske skole, som jeg har gået på,
hvor jeg har haft mange jødiske venner. Der
gjorde vi alle sammen det samme af
respekt for hinanden.
Hvilke fordomme møder
du i forhold til din religion?
Fordomme? Der er jo de helt klassiske med,
at jøder har store næser og er nærige. Ofte
er reaktionen meget blandet, når jeg møder
folk og fortæller dem, at jeg er jøde. Nogen
synes det er rigtig spændende og spørger
ind til det, men jeg har da også oplevet, at
jeg føler, at jeg lige pludselig skal stå til ansvar for alt det, Israel har gjort, og det synes
jeg er mærkeligt. Men det er vel fordi, der
er nogen, som bare er indebrændte og tænker, at alle jøder bare er nogle svin og sådan
er der jo også nogle jøder, der har det med
muslimer. Så det er meget den fordom jeg
bliver mødt med, at hvis du er jøde bakker
du hundrede procent op om Israels politik.
Har du været i Palæstina?
Nej jeg har ikke været i Palæstina, men mange
gange i Israel, hvor jeg har været i Jerusalem,
Tel Aviv og Netanya, men det har været for at
besøge min familie. Derudover har jeg været
tre uger i Israel med min skole.
Hvad håber du publikum får ud af at gå ind
og se forestillingen?
Jeg håber, at vi på en eller anden måde kan
nedbryde nogle af de fordomme, folk fra
publikum sikkert også har. Og så håber jeg,
at vi får gjort det klart, at nogle ting i forhold
til folks religion ikke giver så meget mening.
Jeg forstår fx ikke, at en muslimsk kvinde
ikke kan blive gift med en jødisk mand. De
kan jo sagtens have forskellige trosopfattelser, men hvis de er forelskede, burde dét jo
være det altafgørende og ikke, hvorvidt de
kan blive gift eller ej. Bare fordi den ene tror
på en gud, der har et navn og den anden tror
på en gud, der har et andet navn, og de hver
især tror på forskellige profeter, burde det
jo ikke afholde dem fra at vælge hinanden.
33
SASHA
18 ÅR
JØDE
»Min mor er opvokset et sted,
hvor jøderne ikke
gad og lege med
hende da hun
var halvt muslim
og muslimerne
gad ikke og lege
med hende, da
hun var halvt
jødisk.«
Hvilket forhold har du til din religion?
Jeg har et rigtig godt forhold til min reli-gion.
Jeg er godt nok vokset op i en lidt speciel familie i forhold til religion, da min far er muslim og min mor er jøde. Så jeg har haft et lidt
kringlet forhold til religion, men det er gået
hen og blevet ret stærkt for mig i takt med, at
jeg er blevet ældre. Jeg har selv valgt, at jeg
gerne vil være jøde. Jeg er blevet jødisk konfirmeret, og det har jeg sat pris på efterfølgende. Jeg har selv en Hanukkah stage i mit
hjem, og der er ikke svinekød i mit hjem, så
det er noget jeg går op i.
Kan du fortælle om en episode, hvor
du har været rigtig glad for din religion?
Det er der hvert år til Hanukkah – vores juleaften. Jeg er glad, når vi holder shabbat middage, eller når familien er samlet. Jeg holder
meget af at være sammen med min familie.
Mange af vores samtaler handler om antisemitisme i Danmark og i verden, og hvad man
kan gøre for at stoppe det.
Du siger selv det der med at din familie har
været lidt splittet, da din far er jødisk og din
mor er muslim?
Min mor har taget vildt meget afstand fra
selve religionen, da hun er opvokset i Yemen
og i Israel. Hun er opvokset et sted, hvor jøderne ikke gad og lege med hende, da hun
var halvt muslim og muslimerne gad ikke og
lege med hende, da hun var halvt jødisk. Jeg
tror inderst inde, at hun hader begge religioner. Hun vil i hvert fald ikke identificere
sig med jødedommen og synes israelerne
opfører sig forfærdeligt i forhold til IsraelPalæstina konflikten, og at Netanyahu er en
kæmpe idiot.
Er dine forældre stadig sammen?
Ja ja, de har været sammen siden de var 19
år gamle, og de elsker hinanden overalt på
jorden.
Hvad håber du, at publikum får ud af, at se
denne forestilling?
Jeg synes, det er fedt at vise, at palæstinensere, jøder, kristen, ateister osv. kan arbejde
sammen og have det vildt sjovt og rart med
hinanden. Vi har kun lavet teater sammen i
nogle uger, men vi er allerede blevet så gode
venner alle sammen. Det er virkelig nogle
venskaber, der er blomstret i raketfart. Vi
står sammen uanset religiøst tilhørsforhold!
34
LIOR
19 ÅR
JØDE
»Nå, hvor kommer du fra, min
ven?” og jeg siger: ”Jeg kommer
fra Israel,” så kan
det godt være
de lige pludselig
ikke er så søde
længere og ikke
ligeså venlige.«
Hvad er dit forhold til din religion?
Jeg er jøde; måske man kan kalde det for
hyggejøde. Min mor er jøde, og min far er
jøde, men vi holder ikke fast i alle ritualerne, det er mere for hyggens skyld. Vi tænder
dog de otte lys i december måned, og vi spiser det flade brød i den og den periode og
sådan noget. Så jeg er bare lidt hyggejøde.
Er der nogen ting fra din religion, der har
været med til at gøre dig til den, du er?
Jo, selvfølgelig, de ti bud fx. De er så fra
kristendommen… Men de er med til at gøre
alle os mennesker, til dem vi er. For der står
der, hvad vi ikke må gøre, og hvad vi må
gøre, som giver mening for os alle sammen;
selvfølgelig må man ikke slå ihjel, selvfølgelig må man ikke stjæle og så videre. Det har
været med til at forme mig. Det med at man
skal være god ved andre, for så er de gode
mod en selv, det er sådan set dét jeg lever
efter. Og det er jo taget ud fra Biblen, at det
skal være sådan.
Hvilke fordomme møder du
på grund af din religion?
Det er selvfølgelig svært at sige, at man er
fra Israel, når der er den her krig mellem Pa-
læstina og Israel. Hvis jeg går på en shawarma-bar og de spørger: ”Nå, hvor kommer du
fra, min ven?” og jeg siger: ”Jeg kommer fra
Israel,” så kan det godt være, de lige pludselig ikke er så søde længere og ikke ligeså
venlige.
Hvad håber du folk får ud
af at se forestillingen?
Jeg håber, den nedbryder nogle fordomme. At
jeg kan få lov til at sige, at jeg er fra Israel uden
folk med det samme siger: ”Nå, så er han ekstrem jøde, der mener Jerusalem er det bedste
og palæstinenserne bare skal fucke af.” For
det mener jeg ikke. Jeg håber det åbner øjnene
op på folk, og viser at selvom man er troende
og har den religion, man har, kan man godt
være logisk tænkende. Min religion skal ikke
ødelægge forholdet mellem mig og ham, der
sælger mig en kebab. Det håber jeg den her
forestilling kan gøre!
Hvor tror du de her fordomme kommer fra?
Jeg tror det kommer fra medierne. Man hører aldrig om at to indvandrere på Nørrebro
hjælper en gammel dame over vejen, for det
er ikke sjovt at læse om og sælger ikke aviser.
35
REEM
18 ÅR
MUSLIM
Hvad er dit forhold til din tro?
Jeg betragter mig selv som religiøs, men
ikke sådan sindssygt religiøs.
Hvad er din families forhold til religion?
Min mor er meget religiøs, og min far er lidt
mere laid back. Jeg er lidt en mellemting.
»Jeg vil gerne
have folk går herfra og tænker: Vi
er sgu ikke
så forskellige
alligevel – og der
er ikke nogen, der
er bedre end
andre!«
Er du med i nogen fællesskaber
omkring din religion?
Jeg har tidligere været medlem af Muslimer i
Dialog. Det skyldtes, at de har nogle foredrag,
som jeg syntes var rimelig interessante.
Kan du give eksmpler på emner,
hvor du har brugt Koranen?
Jeg kan huske, at jeg var meget i tvivl om det
der med tørklædet på et tidspunkt. Og jeg
ville godt vide helt præcist, hvad det var der
stod i Koranen, for der er jo også forskellige
fortolkninger af, hvad tørklædet indebærer.
Så læste jeg det. Det læser jeg faktisk tit, for
jeg synes, at hver gang jeg læser det forstår
jeg det på en ny måde. Første gang jeg læste
det tænkte jeg, at man skal bære tørklæde og
dække sig til. Anden gang jeg læste det, tænkte jeg over, hvad det egentlig handler om, når
man skal dække sig til? Jamen det handler vel
om, at man ikke skal tiltrække sig for meget
opmærksomhed. Jeg synes, man opfatter tingene forskelligt hver gang man læser det, og
derfor kan jeg godt gå tilbage. Det med tørklædet har interesseret mig meget, for i dag
er det svært, for hvis det handler om at skulle
dække sig, jamen så helt klart, men hvis det
handler om ikke at tiltrække sig opmærksom-
hed, har det jo den omvendte effekt i et samfund, hvor muslimer er en minoritet.
Hvad håber du publikum
får ud af forestillingen?
Jeg håber, folk bliver mere tolerante over
for andre mennesker. Jeg er så træt af, at
man bliver sat i bås. Jeg kom også herind
med nogle fordomme om jøder, kristne og
ateister. Man ved jo godt, at fordomme nogle gange er det dummeste, der findes i ens
tanker. Jeg vil gerne have folk går herfra og
tænker: ”Vi er sgu ikke så forskellige alligevel – og der er ikke nogen, der er bedre end
andre!” Vi er alle sammen lige gode lige meget, hvad vi tror på, og om vi tror på noget
overhovedet. Vi er alle sammen mennesker,
og der skal være plads til os alle sammen.
Hvilke fordomme har du mødt
omkring din religion?
Det er meget forskelligt. Hvis jeg går i byen
og møder nogen med anden etnisk baggrund, så har de været sådan: ”Hvad laver
du her? Du bør ikke være her.” For det gør
man ikke som muslim. Og det er nogen, der
selv er muslimer. Men hvis jeg sidder til en
skolefest, så har jeg da også fået at vide af etniske danskere, som er kristne eller ateis-ter,
at jeg ”da ikke kan være en særlig god muslim, når du sidder sammen med os. Vi drikker jo.” Det er jo det rene B.T.-overskrifter og
Pia Kjærsgaard retorik i fjernsynet. Det er så
ignorant. Muslimer er som alle andre mennesker. Ligesom kristne er der nogen, som er
mere religiøse end andre.
36
MAZLUM
16 ÅR
MUSLIM
Hvad er dit forhold til din religion?
Den betyder meget. Den giver mig ro, den
støtter mig. Jeg sætter stor pris på den, og
den fylder meget i min hverdag og i mine
omgivelser.
»Man kan sige
med Gud, at det
er ligesom luft.
Kan man se luft?
Nej, men man
ved, den er der.
Sådan har jeg
det også med
Gud.«
Hvilke ritualer har du?
Jeg kan gå i fredagsmoske nogle gange, hvis
jeg gerne vil finde mig selv og finde ro efter
en travl uge.
Hvad med dine forældre,
er de praktiserende muslimer?
Ja, det er de. Det er sådan de har opdraget mig.
Er der noget der kunne få dig
til at droppe din religion?
Nej. Jeg vil ikke sige, at jeg er religiøs på
den måde, at jeg beder 5 gange om dagen,
for det gør jeg ikke. Men jeg følger stadig
min tro. Jeg vil aldrig droppe den på nogen
måde. Den vil altid være der, for det er den
jeg er vokset op med.
Kan du bruge den, når du er ked af det?
Jeg har min lille perlekæde. Den bruger jeg,
når jeg er lidt stresset. Så tager jeg den frem
og stresser lidt af. Ellers synes jeg ikke der
noget. Nogle gange beder jeg. Det er bare
om at passe på dem, jeg holder af. Hvis der
er nogen, der dør i familien, så åbner man
øjnene, og sætter lidt mere pris på livet. Det
er der religion åbner øjne.
Hvornår føler du dig tættest på Gud?
I moskeen. Man kan sige med Gud, at det er ligesom luft. Kan man se luft? Nej, men man ved
den er der. Sådan har jeg det også med Gud.
Hvad håber du publikum
får ud af at se forestillingen?
Jeg håber, de får rigtig meget med sig. Det er
rigtig dygtige folk, der er med i forestillingen. Hver person har hver deres fortælling
og hver deres holdning til religion. I løbet
af én forestilling får man rigtig meget viden om emnet. Nu er religion et rigtig stort
emne. Andre kulturer har jeg ikke vidst så
meget om før. Jeg hører om, hvordan andre
har set på Gud og man har hørt om deres
fordomme. Man finder ud af, man har meget
tilfælles.
37
SALLY
18 ÅR
MUSLIM
»Terroristerne…
Jeg ved ikke, hvilken bog de har
læst, men det er i
hvert fald ikke
Koranen«
Hvordan er dit forhold til din tro?
Jeg er ikke ultra-religiøs, men jeg tror på Koranen, Muhammed og Allah.
Hvad kunne få dig til at droppe din religion?
Intet. Ikke noget. Selvom man på en eller
anden måde kunne bevise, at der ikke er en
Gud. For jeg tror, der er én. Der er intet, som
kan stoppe mig fra at være muslim.
Har du oplevet nogen fordomme
for din religion?
At vi er terrorister, alle sammen. Kvinderne
bliver undertrykt derhjemme. Islam er lig
med, at du ikke spiser svin og har tørklæde
på. Sådan er det jo ikke. Jeg har ikke tørklæde på. Jeg spiser ikke svin, men jeg har
ikke tørklæde på. Jeg bliver ikke undertrykt
derhjemme, og det gør min mor overhovedet heller ikke. Terroristerne… Jeg ved ikke,
hvilken bog de har læst, men det er i hvert
fald ikke Koranen. Jeg vil ikke kalde dem
muslimer, tværtimod; de kalder dem, de
dræber, vantro. Jeg vil hellere sige, at det er
dem, der er de vantro.
Hvor er det du møder de her fordomme?
Det er tit i klassen, når vi har religion. Når vi
har om Islam, er der altid en eller anden, der
hvisker i baggrunden: ”De er alle sammen
nogle terrorister…” Der vender jeg mig om
og siger: ”Prøv lige at hør! Jeg sidder i klassen, jeg er muslim – og jeg har ikke bombet
dig! Jeg har ikke engang rørt dig.”
Har der været episoder, hvor du har været
glad for at være religiøs?
Ramadan. Ramadan er noget af det bedste
ved vores religion. Det er bare hyggeligt!
Når jeg tager tilbage til Syrien, hvor jeg er
fra, er det bedetid om natten kl. fire, og så
kan man høre fra moskeen, at der er en, der
beder og kalder én til bøn. Det er bare så
behageligt.
Hvad er det, der sker med
én under ramadan?
Under ramadan føler jeg mig tættere på
Gud. Der tænker jeg virkelig på, at jeg er
muslim og jeg skal faste. Jeg er meget rolig
i den måned. Af en eller anden grund giver
den mig ro. Det gør mig også til en mere rolig person, og jeg behandler mine medmennesker bedre.
38
OMAR
24 ÅR
HVERKEN ATEIST ELLER
RELIGIØS
»Jeg tror vores
sjæl bliver her på
jorden efter
du er død.
Det er, hvordan
andre tænker
på dig, der er
din sjæl«
Hvad er dit forhold til din tro?
Jeg tror på mennesket. Jeg tror ikke på Gud,
jeg tror ikke han findes. Jeg tror simpelthen
ikke på Gud. Jeg tror Gud er noget folk har
brug for at tro på for at prøve at få en forklaring på noget de ikke har styr på.
Er din familie troende?
Min familie er muslimer. De forventer også,
at jeg er muslim. Nogle af dem tror stadig jeg
er muslim og nogen af dem ved godt jeg ikke
tror på noget. Sådan er det. Gud er, i min
verden, noget man ikke har en forklaring
på. Jeg er opvokset med Islam og jeg gik på
en muslimskole og på en katolsk skole. Jeg
har lært at tale arabisk. Jeg kan ikke tale det
længere, men jeg kan godt læse det.
Selvom du siger du ikke er religiøs, hvordan
har din religiøse baggrund så formet dig?
Jeg har stor respekt for Koranen. Jeg synes
det er nogle af de smukkeste ord, der er skrevet i menneskets historie. Det der står i bogen
er så fantastisk. Det er, hvordan man skal leve
et flot liv. Jeg tager Koranen som en guideline
for, hvordan man skal leve. Og jeg synes det
er virkelig godt skrevet. Det er bare lidt ærgerligt, at folk misforstår den og bruger den
til noget andet end den er beregnet til. Det er
det samme med Biblen, det er også en guideline. Men jeg synes ikke særlig meget om den,
da den er blevet ændret så meget.
Så du har læst Koranen?
Ja, jeg gik til arabisk efter skole, hvor jeg
lærte arabisk. Der lærte jeg at læse og skrive
arabisk og læse Koranen og prøve at forstå
den. Jeg har også gået i moske 2-3 gange om
dagen. Det var i Sierra Leone, hvor jeg voksede op.
Du har slet ikke været i moske i Danmark?
Nej. Sidste gang jeg var i kirke, var på grund
af en pige. Hun var meget religiøs. Jeg synes rigtig godt om hende, og så tænkte jeg:
”Det ville ikke skade at gå i kirke” (griner).
Det var i Vor Frue Kirke, men jeg synes det
var så latterligt, at folk skulle stå og råbe til
noget, der ikke er der. Det fungerede ikke
for mig.
Så du tror mere på et moralsk sæt?
Det er det jeg tror på. Nogle siger, når du dør
ender du i helvede eller i himlen. Det tror jeg
slet ikke på. Jeg tror vores sjæl bliver her på
jorden efter du er død. Det er, hvordan andre
tænker på dig, der er din sjæl.
Så vil du betegne dig selv som ateist?
Nej. Det gør jeg slet ikke. Jeg synes ateismen
er latterlig. Ateister har selv formuleret noget, der bliver til en religion. Det giver ikke
mening.
Hvad synes du det kan,
det med at fortælle jeres egne historier?
Når jeg skal fortælle personlige historier
behøver jeg næsten ikke at spille det; jeg
skal bare være mig selv. Det synes jeg er det
stærke ved dette stykke, og det vi laver i
C:NTACT. Vi spiller os selv, vi skal ikke være
nogen andre. Det er personligt!
39
STEPHANIE
21 ÅR
KRISTEN
»Så sagde jeg
bare, at hvis gud
kom igen imens
jeg er fuld, er jeg
sikker på, at
han nok skal
tage mig med
alligevel.«
Hvordan er dit forhold til din tro?
Mit generelle forhold til tro er, at jeg synes det
er utroligt spændende. Mit forhold til min egen
tro er, at jeg ved, at jeg tror på gud, og jeg er
blevet utroligt sikker i forhold til min tvivl, som
jeg tidligere har haft. Engang blev jeg hylet helt
ud af den, når nogen sagde, at jeg ”troede på
en forkert måde”. Men nu har jeg det bare sådan: der er ikke nogen, som skal fortælle mig,
om jeg tror på den rigtige eller forkerte måde.
Jeg samtaler med rigtig mange mennesker og
blandt andet på den måde, bliver jeg styrket i
min tro på gud. Jeg tænker meget på min tro,
når jeg har det godt og laver ting, jeg er glad
for. Jeg beder også indimellem, hvis jeg ikke
kan sove. Så beder jeg Fadervor. Det hjælper
mig til at falde til ro.
Er du en del af nogen fællesskaber,
der er forbundet med din tro?
Jeg været en del af noget, der hedder DKG
(Danmarks kristne gymnasiebevægelse). Det
var mest, da jeg gik i gymnasiet. De har sådan en meget kritisk-litterær tilgang til religion. Vi havde en gang en foredragsholder
ude, som sagde, at Gud var en parasit i hjernen. Og det var jo vildt provokerende, men
faktisk havde jeg det sådan: ”Ha ha, jeg tror
bare på Gud alligevel!”, så jeg blev faktisk
styrket i min tro af det.
Hvilke fordomme oplever du til din religion?
Jeg har oplevet mange forskellige fordomme.
Jeg har oplevet, at folk tror at jeg fx ikke må
flytte sammen med nogen, før jeg er gift. Men
den fordom jeg har oplevet mest er, hvordan
jeg skal opføre mig, nu når jeg er kristen. Jeg
har ofte oplevet, at folk tror, jeg ikke må feste,
drikke mig fuld og gå i byen på grund af min
religion. Det må jeg gerne, ligesom alle andre.
Dog er det ikke så ofte, at jeg gør det, men det
skyldes mere, at jeg ikke gider at have tømmermænd hele dagen efter.
Er der noget du nogensinde
har afholdt dig fra grundet din religion?
Nej, fordi jeg tror på den frie vilje. Jeg ved at de
valg, jeg har, er nogen som gud giver mig og stiller mig overfor, og så skal jeg selv vælge, hvad
jeg mener er det rigtige at gøre. Jeg vælger selvfølgelig at tro på, at det jeg gør er det rigtige,
men der har aldrig været noget, hvor jeg tænkte, at det her gør jeg ikke på grund af, at jeg er
troende. Der var én af mine venner, der engang
sagde til mig; ”jeg kan jo ikke drikke mig fuld,
for hvad nu, hvis gud kommer igen, imens jeg
er fuld.” Så sagde jeg bare, at hvis gud kom igen
imens jeg er fuld, er jeg sikker på, at han nok skal
tage mig med alligevel.
Hvad håber du, at folk
får med fra jeres forestilling?
Jeg har faktisk tænkt meget over det i dag. Jeg
glæder mig helt vildt til at fortælle min historie. Jeg håber, at hvis der er nogen som sidder
og tænker: ”Hey, du er da ikke rigtig kristen!”,
at de forstår, at det er vildt irriterende, at blive
vurderet på den måde. Og så håber jeg, at der
er nogen, som vil tænke efter de har set vores forestilling; ” Jeg er faktisk også ret stolt af
at være troende…og jeg tør godt at sige det”.
For jeg har også haft en lang periode, hvor jeg
ikke turde at sige, at jeg var troende, fordi jeg
mødte alle de der fordomme. Det var lige i
sådan en periode, hvor jeg opdagede, at folk
ikke troede på Gud. Jeg var på en eller anden
måde flov over det. Nu er jeg ikke bange for
at sige: ”Ja, jeg er kristen” og jeg er heller ikke
bange for tvivl. Det er en naturlig ting, at man
tvivler nogen gange.
40
JONAS
18 ÅR
JØDE/
AGNOSTIKER
»Jeg skulle se,
hvad fanden det
var alle mennesker snakkede
om hele tiden.
Hvordan kan
man vie sit liv
til en bog, der er
skrevet for så
lang tid siden?«
Hvad er dit forhold til din tro?
Jeg er opvokset i en jødisk familie, dvs. jeg
føler mig som en del af det jødiske folk, hvis
man kan sige det sådan, men jeg tror ikke på
det rent religionsmæssigt. Jeg vil kalde mig
selv for… ikke ateist men, hvad man kalde for
en agnostiker. Hvor man tror på et eller andet
men, hvor man ved ikke helt, hvad det er. Jeg
ved ikke helt om jeg tror på én gud, men jeg
tror der er noget mellem liv og død. Jeg tror
der er et eller andet overnaturligt på en eller
anden måde.
Hvad har det fællesskab du er
en del af – det jødiske folk – givet dig?
Jeg ser det ikke som en race, og jeg er ikke
speciel social i jødiske kredse, men jeg er alligevel opvokset i en jødisk familie, og jeg gik i
jødisk skole. Jeg havde dog rigtig mange venner udefra, selv da jeg gik på den skole, og
jeg så egentlig ikke dem fra min egen skole
så meget.
Er der en specifik oplevelse,
som har fået dig til at holde op med at tro?
Nej, det har været en række forskellige ting.
Det er noget jeg har prøvet at sætte mig ind
i. Jeg skulle se, hvad fanden det var alle mennesker snakkede om hele tiden. Hvordan kan
man vie sit liv til en bog, der er skrevet for så
lang tid siden? Så prøvede jeg at læse lidt på
det, og det fangede mig slet ikke. En brændende busk og sådan nogle ting. Hvorfor skal
jeg lide for deres skyld? Hele grundlaget for
at faste, fx fasten til ramadan. Er det for at
vise min respekt, ved at sidde og lide hele dagen? Jeg ville hellere gøre det for at spare på
ressourcerne i en dag, for alle de mennesker,
der ikke har noget spise.
Hvor møder du fordomme?
Jeg har mødt så mange fordomme på min vej.
Og det, der irriterer mig mest er, at det ikke er
noget, der bliver spyttet i hovedet på én. Det
er noget, som bliver snakket om i krogene.
Jeg har nogle få jødiske venner, jeg stadig ser,
som også er en del af min nuværende vennekreds. Og de er super cool. Men så er der også
de lidt mere religiøse, der går i krogene og
siger: ”Jonas, han er ude og feste hele tiden
og han drikker alkohol og har fået lavet tatoveringer” – puha! ”Han kommer ikke engang
i synagogen på en helligdag! Han spiser svin!
Uh, hvor er det farligt!”
Hvad håber du publikum
får ud af forestillingen?
Jeg synes, det fedeste ved den her forestilling er, at den sætter gang i en provokation.
Et er at komme med klichéen om, at vi alle
sammen er lige og har det godt. Det er meget
let, og det er der sikkert også mange, som
forstår og så er der måske nogle, der er uenige. Jeg synes, det er godt at være grænsesøgende på en eller anden måde. Jeg har meget
god erfaring med, at hvis noget skal bringes
ud til et publikum, skal det være meget markant og meget stærkt.
41
HANNAH
18 ÅR
JØDE
»Jeg håber generelt, at folk
kan se, at bare
fordi man er
muslim eller
jøde, så kan
man stadig godt
kommunikere
og være sammen med hinanden og andre.«
Hvad er dit forhold til din religion?
Min mor er jøde, men jeg er overhovedet ikke opdraget specielt religiøst eller ortodoks.
Min mor spiser svinekød, og vi har ikke holdt
nogen af helligdagene. Det var mig selv, der
opdagede religionen via en anden. Der blev
jeg introduceret til Carolineskolen, som er en
jødisk privatskole, hvor jeg startede og derefter blev bekendt med jødedommen og blev
inspireret til at forme min tro. Det inspirerede mig til at tro på Gud. Det var ikke noget,
der blev indlært, men noget jeg selv valgte.
Det har været mig eget valg at blive religiøs.
Min mor er ikke religiøs, og min far er ateist.
Jeg er opvokset med jul pga. tradition og ikke
pga. religion, så jeg har ikke haft så mange
jødiske ting inde på livet. Det fik jeg, da jeg
startede på Carolineskolen. Jeg føler, at man
først er religiøs, når man tror på Gud, og det
er også det eneste, der skal til. Jeg tror, jeg er
én af de få fra dengang, der tror på Gud, bortset fra en ortodoks pige og nogle få andre,
der efterhånden har fravalgt det. Jeg formede
bare min egen lille idé om, hvad Gud var, og
hvordan jeg ville agere i forhold til det. Men
jeg har aldrig gået specifikt efter det med at
være en god jøde, men mere efter det at være
et godt menneske.
Har du venner, der er
af anden religiøs overbevisning?
Jeg har venner, der er muslimer og kristne.
Nu kan jeg godt mærke, det er lang tid siden,
jeg har været blandt så mange muslimer som
nu, men jeg tror aldrig, jeg har oplevet så stor
tolerance, som der er i det her forum.
Hvad håber du publikum
får ud af at se forestillingen?
Det der var mit motiv for at være med er at
gøre folk opmærksomme på den anti-semitisme, der eksisterer herhjemme. Jeg synes ikke
det kan være rigtigt, at jeg ikke kan få lov til
at vise min Davidstjerne, når der er så mange
andre kvinder, der kan få lov til at gå med
tørklæde. Nogle af mine jødiske veninder tør
dårligt nok skilte med deres Davidstjernehalskæde eller noget som helst. Det bliver
pakket væk. Det er der ikke særlig mange
herhjemme i Danmark, der er opmærksomme
på. Det er heller ikke noget, jeg vil skælde ud
over. Jeg synes, det er fint, at der er så meget
debat og fokus på, at muslimer føler sig truet,
og der eksisterer den her racisme herhjemme.
Jeg vil også bare ønske, at flere blev opmærksomme på, at det også kan være svært at være
jøde. Det kan godt være vi har ytringsfrihed,
men jeg føler ikke jeg kan ’ytre’ min tatovering, som jeg har lyst til. Jeg kan ikke stå frem
og vise, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra,
og hvad min religion er uden at nogen føler
sig stødt, eller ligefrem skal angribe mig og
spytte efter mig eller råbe dårlige ord efter
mig. Jeg håber generelt, at folk kan se, at bare
fordi man er muslim eller jøde, så kan man
stadig godt kommunikere og være sammen
med hinanden og andre. Det er der mange,
der ikke tror muslimer og jøder kan og at der
kun er had. Og sådan er det ikke.
Jeg føler mig ikke godt tilpas, når jeg går
rundt i Jerusalem i de ultra-ortodokse jødiske kvarterer, for dem kan jeg slet ikke relatere til. Jeg synes, de er hjernevaskede. Og
sådan er det jo, der findes idioter indenfor
alle religioner, alle racer, alle aldre, alle nationaliteter.
42
FOUAD
27 ÅR,
MUSLIM
Hvad er dit forhold til din religion?
Min religion fylder meget i mit liv. Jeg bruger
den til mange ting i min hverdag. Jeg synes
det er sund fornuft. Jeg gør nogle ting, som er i
mod min religion, men min religion fylder meget i mit liv. Den gør mig til den jeg er.
»Tak for det, tak
for lortet! Jeg er
god nok, men alle de andre – min
familie, mine
fætre, mine
venner – de er
ikke gode nok?«
Er der perioder,
hvor du er mere religiøs end til daglig?
Det er en pligt at faste som muslim, så jeg holder ramadan i den måned. Så føler jeg, at jeg
gør noget godt for Gud. Det er også der, hvor
jeg holder den fuldt ud. Der går jeg næs-ten i
vinterhi, kan man sige. Der fik jeg også fuldskæg. Jeg passer mig selv. Jeg går ikke op i mit
udseende og praktiserer troen lidt mere end
jeg normalt gør. Det er der, hvor man mærker,
at man kommer tættere på Gud.
Kan du nævne nogen episoder, udover ramadan, hvor du føler din religion har styrket dig?
Jeg bruger min Gud hver dag til alting. Hvis
jeg kører bil og er ved at køre galt, og der ikke
sker noget, så takker man Gud for det. Når jeg
er til eksamener og sådan noget, så beder jeg
også til Gud om at jeg består. Jeg har endnu
ikke mistet nogen, der var rigtig tæt på, men
der ville man også automatisk bruge det. Hvis
jeg mistede min far, min mor eller min bedste
ven, så ville man mærke det som et tegn på, at
jeg skal begynde at praktisere det mere, og i
det hele taget passe mere på mig selv, og ikke
bare være ligeglad med mit liv.
Er der noget, der kunne
få dig til at droppe din religion?
Nej, faktisk ikke. Og hvis jeg endelig tvivler,
så er det fordi, jeg ikke har forstået det rigtigt. Så får jeg noget viden af nogle andre. Så
snakker vi om det. Så får man det ind på et
niveau, hvor man kan forstå det. Så nej, jeg
tvivler ikke sådan rigtig på det.
Hvilke fordomme møder du i hverdagen?
De fordomme jeg møder, det er nok ikke
fordi jeg er muslim, det er fordi jeg ikke ser
dansk ud. Hvis jeg bliver spurgt om mit navn
og præsenterer mig selv, får de ikke fat i det
og skal lige have det én gang til. Og det er
også forståeligt nok, mit navn er svært på
dansk. Men lige efter det kommer spørgsmålet: ”Hvor er du fra?” Selvom jeg er født og
opvokset i Danmark og det hele. Er jeg ikke
dansk nok? Man bliver altid spurgt.Så siger
jeg ”Jamen ok, så er jeg araber!” ”Nå, så skal
du giftes med din kusine!” Hvis man drikker
med nogen, får man at vide at man er god
nok. Man er ikke ligesom alle de andre. Tak
for det, tak for lortet! Jeg er god nok, men alle
de andre – min familie, mine fætre, mine venner – de er ikke gode nok? Det er jo ligesom
at spytte mig i ansigtet.
Hvad håber du publikum
får ud af at se forestillingen?
Jeg håber, at nogle af de fordomme de havde
inden forestillingen vil forsvinde. At de ikke
vil generalisere. Man skal bare se på folk som
de er. Vi ser også forskelligt på Islam. Selvom
man er muslim, findes der også mange forskellige slags muslimer. Der er nogen, som er
dummere end andre – og sådan er det bare!
Det er ikke ensbetydende med, at alle er
dumme. Så er der nogen, som er klogere end
andre, det er heller ikke ensbetydende med,
at alle er kloge. Man skal tage personen for
hvad personen er, og ikke generalisere. Jeg
håber det bliver nemmere for folk at forstå
det, når de har set forestillingen.
43
ANDERS
2O ÅR
ATEIST
Hvorfor er du ateist?
Det er nok noget, jeg har fået fra min familie.
De er heller ikke troende, og det har nok påvirket mig en del. Jeg tror på det, man kan se
og forholde sig til. Darwins teori fx.
»Hvis min mor
fx havde været
troende, og vi
havde været i
kirke, så havde
jeg måske også
haft en lidt anden opfattelse
af Gud.«
Hvad tænker du,
når du hører ordet religiøsitet?
Så tænker jeg: Gud er noget, der er opfundet for at finde svar på ting. Nogen har sagt:
”Hvorfor har vi fået godt korn den her sommer?” ”Det er Solguden!” De havde ikke noget
svar på, hvorfor det skete. Religion er noget,
der er fundet på for at finde tryghed og finde
svar. Jeg tror også, at der er flere og flere, der
bliver ateister, fordi man finder svaret på flere
og flere ting.
Men hvad med dem du kender, der erreligiøse? De lever jo også i denne moderne verden.
Hvorfor er de religiøse?
Det er også noget med arv igen, tror jeg. Jeg
tror det går i generation. Hvis jeg skulle være
troende, hvor skulle det så komme fra? Det er
jo noget, der går i generation. Ellers kunne jeg
ligeså godt starte en ny tro lige nu. Hvis min
mor fx havde været troende, og vi havde været i kirke, så havde jeg måske også haft en lidt
anden opfattelse af Gud.
Du tror simpelthen ikke på noget?
Jo. Skæbnen.
Det er jo også noget, der ikke er.
Det er jo ikke videnskabeligt.
Nej. Men det er ikke en tro, for jeg kan godt
se, at det med, at have en Gud er super
smukt, for så er der en mening med livet og
man er tryg ved, hvad der sker efter døden,
hvis man virkelig er ortodoks. Jeg kan godt
se det smukke i det. Men når jeg siger, jeg
tror på skæbnen, så mener jeg, at det er forudbestemt, hvad der vil ske.
Hvem har bestemt det?
Det er man med til selv at bestemme. Jeg kan
selv bestemme min skæbne. Hvis jeg havde
sagt nej til det her interview – hvad ville der
så være sket? Jeg er selv med til at bestemme
den, men det er forudbestemt, det der sker.
Hvad synes du om temaet?
Jeg synes, temaet er super fedt. Der skal skabes mere omtale om de problemstillinger, der
findes omkring tro. Der er så meget latterligt, som sker rundt omkring i verden, synes
jeg, som skal løses. Der skal skabes debat om,
hvorvidt man kan hade én, fordi han har en
anden tro. Der skal sættes nogle tanker i gang
hos folk. Alt det forkerte, der sker, sker fordi
man ikke er oplyst. Noget andet som jeg håber,
kommer frem, er næstekærlighed, som findes i
alle trosretninger.