I konfrontation med Sukkersheriffen – Helse, februar 2008

Transcription

I konfrontation med Sukkersheriffen – Helse, februar 2008
fokus på sukkerbalancen
I konfrontation
med sukkersheriffen
Helse ArbejdsLiv prøvede at fylde mindre end en flue på væggen, da Peter var til samtale
med sukkersheriffen Vibeke Lund.
Du har et flot kolesteroltal, blodsukkertal og blodtryk. Man dit BMI er lige i overkanten, og dine mad- og motionsvaner kan forbedres. Du er reddet af, at du
er så ung, siger Vibeke Lund, sukkersherif, til Peter Søegaard Skjerning.
AF ANNIE HAGEL FLUE PÅ VÆGGEN FOTO CLAUS BOESEN
P
eter Søegaard Skjerning er 32 år. Han arbejder
i HSH Nordbank. Han er nygift, har ingen
børn. Han kører hver dag fem kilometer til
arbejde i bil. Det er ren dovenskab, erkender
han. Han har besluttet sig for at tage en
samtale med sukkersheriffen Vibeke Lund for at få at
vide, hvad han gør rigtigt og forkert, når det gælder
daglige madvaner, og hvor der er plads til forbedring.
Er der en speciel grund til, at du er her? spørger
sukkersheriffen.
- Nej, jeg er bare nysgerrig, svarer Peter.
Ok. Når du går herfra, skal du gerne hvile mere i det
du gør, måske løfte niveauet lidt. Du skal ikke lave alting
om, men måske er der noget, du kan gøre for at få mere
velvære og energi.
Vibeke prikker med en nål i Peters finger og X
Helse arbejdsliv februar 2008 I 19
fokus på sukkerbalancen
X presser en dråbe blod ud. Prøven viser et samlet
kolesteroltal på 4,79.
Utrolig flot. Det skal helst være under 5, siger sukkersheriffen.
Blodtrykket er også i den absolut gode ende, 115/75,
og altså under de 130/80, som er idealet for unge mennesker.
BMI 25,4
Vil du vejes?
Det vil Peter gerne. Han træder op på vægten der også
sladrer om fedtprocent. Den er 22.
Det er fint. Men vægten siger 91 kilo. Det giver et BMI
på 25,4, så det er lige i overkanten. Du skal ned på 89,8 for
at komme under 25, siger Vibeke.
Peter mener, at han nu gerne vil tabe mere end et
par kilo.
Fortæl om dine motionsvaner, opfordrer Vibeke.
Peter forklarer, at han har haft hold i nakken, så det
med motion er ikke blevet til så meget på det seneste.
Men tidligere gik han i fitnesscenter to gange om ugen.
Det vil han gerne gøre igen.
Du er ikke typen der løber en tur?, spørger Vibeke
- Nej, kommer det bestemt fra Peter. Det er ikke
sagen.
Så er der madvanerne
Peter er ikke særlig stresset, han ryger ikke, drikker meget
lidt alkohol.
Det lyder godt – på kanten af det kedelige, siger Vibeke.
Men så er der madvanerne.
- Jeg spiser ikke morgenmad derhjemme, men en
grovbolle i kantinen kl. 10.
- Jeg drikker en kop kaffe om morgenen og ellers te.
Spiser frokost i kantinen kl. 12, og i kantinen er det muligt
at spise fedtfattigt. Så det gør jeg, siger Peter.
Men han får dårlig samvittighed over at spise varm
mad midt på dagen. Det er som at spise aftensmad to
gange, og det er ikke sundt, tror han.
To gange varm mad er ok
Det behøver du bestemt ikke at have dårlig samvittighed
over, siger Vibeke. Det er kun et problem, hvis det bliver til
to gange kød med sovs og kartofler, så der ikke bliver plads
til de gode grøntsager.
Peter siger, at han som regel spiser salat og rugbrød
med en skive kød. Til maden drikker han æblejuice med
danskvand i.
20 I Helse arbejdsliv februar 2008
Selv om vand er bedst, er det ikke så slemt, kommenterer
Vibeke og spørger:
Drikker du en halv liter mælk om dagen?
Nej, det gør Peter ikke, men han spiser to kalktabletter
om dagen.
Så skal du også have D-vitamin, dvs. især fede fisk, for
det binder kalken.
Peter spiser fisk derhjemme og tager fiskeolietabletter.
Flade ud i sofaen
Om eftermiddagen spiser Peter et æble eller en banan.
Derhjemme spiser de aftensmad mellem klokken 6 og
8. Peter kan godt finde på at spise et stykke knækbrød
eller en riskiks, når han kommer hjem, for da er han
rigtig sulten, og så spiser han et stort måltid om
aftenen.
Jamen det er også mange timer der går fra frokost til
aftensmad, din blodsukkerbalance bliver lav om eftermiddagen. Du bør spise noget der giver energi, fx en grovbolle,
den kan du få i kantinen, og et æble eller en gulerod.
Hvis man går uden at spise hele eftermiddagen, kommer
man let til at spise et stort aftensmåltid og lidt mere, end
man har brug for, og så kan man ikke andet end at flade
ud i sofaen.
Så siger man: Jeg har haft en travl dag, så jeg er træt,
men det handler om, at man har været ude på yderkanterne, så får man ikke ryddet op i skuret eller gået den tur,
man havde planlagt.
Det er også dårligt at købe ind, hvis man er småsulten,
for så kommer man let til at købe det forkerte – det som
kroppen lige nu synes, den har brug for. Og det er nemt
et stykke chokolade eller noget andet med sukker, som
kroppen bestemt ikke har brug for.
Hvis man holder sukkerbalancen, får man mere energi
og bliver en bedre kollega.
Lille ændring med stor virkning
Sukkersheriffens vigtigste råd til Peter er, at han skal
spise sin mad i mindre portioner, spredt over hele
dagen frem for to store måltider til frokost og aften.
Og så mindre slik og mere motion.
De råd har han fulgt, da Helse ArbejdsLiv taler med
ham et par måneder efter. Han spiser grovboller i
kantinen og masser af frugt, mindre slik og mindre
portioner. Det var jo ikke så meget, jeg skulle ændre,
men det har hjulpet, siger Peter. - Jeg kan virkelig mærke
forskel, jeg har meget mere energi om eftermiddagen.
Så nu skal Peter i gang i fittnesscenteret. „