December 2010 - Marstal Navigationsskole

DEC. 2010
21. ÅRGANG
NR. 4
REDAKTØRENS LEDER
BESTYRELSEN
Formand:
Rasmus H. Hachmann, Skibsfører
Næstformand:
Svante J. G. Steffensen, Sætte 2
Kasserer:
Mikkel Badstue, Sætte 2
Aktivitetsansvarlig:
Peter Poulsen, Sætte 2
Redaktion:
Laura Lynge, Stm. 1
Lina Vork, HF 3
Bådformand:
Jacob B. Olsen, Skibsfører
Barformand:
Lykke Jensen, HF 3
Barnæstformand:
Majbritt E. Milligan, HF 3
Suppleanter:
Søren F. Nielsen, Skibsfører
Poul R. Weiland, Sætte 2
✳
Annonce ansvarlig:
Rasmus Hachmann
navigatorforeningen@gmail.com
Forsidebillede:
Ca. 10 sømil syd for navigationsskolens
vinduer udspillede der sig i oktober et
mindre drama, idet DFDS ro/ro pax. færgen Lisco Gloria lå og brændte i næsten
14 dage. En af skolens elever Kenny Søby
Jørgensen, var med hjemmeværnet ude
ved havaristen og tog bl.a. disse dramatiske fotos af den brændende færge.
Foreningen har træffetid
tirsdag og torsdag fra kl. 09.05 til 09.25.
Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 15. febr. 2011.
Al gengivelse fra bladet, hvadenten det
er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse.
Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Uden man næsten har opdaget det er semesteret ved at være til ende. For
mig har det været en spændende studiestart med verdens bedste klasse på
en skole hvor alt er muligt. Tak, for en god start. Som de fleste, var også jeg
bekymret over at skulle flytte ned til »den der ø«. Efter at have sejlet 2½ år i
træk, kunne det være meget dejligt at komme i land og have et liv. Muligheden for at hoppe på et tog og besøge venner og familie. Muligheden for at
tage til en koncert torsdag aften og muligheden for ikke at være bundet til et
skib (læs ø). Der er godt nok langt til Nordjylland, men det gør ikke noget, for
i Marstal kan man alt.
Der sker ganske vist ikke ret meget, men det er det vi selv skal skabe og
uden at løfte pegefingre vil jeg gerne opfordre jer til at deltage i Navigatørforeningens arrangementer, foreningslivet og hvad der ellers er af muligheder.
På den måde vil det aldrig blive en klaustrofobisk tid i Marstal.
I bladet er der artikler fra nogle af de oplevelser vi har haft. Travaljeroning i
Svendborg, Forhaling, Søm Cup, Fanøkursus og nyt fra onkel Rolf.
Da jeg hørte snak om en udvidelse af redaktionen sprang jeg til og det viste
sig at der ikke var andre interesserede. Så nemmere kan det jo ikke være. Jeg
glæder mig over sammenarbejdet med Lina fra HF. Det er nu sjovere at være
to. Hav en rigtig god eksamen og en dejlig jul. Vi ses til januar.
Laura Lynge
INDHOLD
Fra rektors kontor, december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udsigt til »Lisco Gloria« fra skolens tårn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ekstraordinær generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sygdomsbehandlerkursus på Fanø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Travaljeroning i Svendborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nyt Carl Rasmussen maleri på museet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gallionsfiguren »Mor Danmark« på plads igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Maritim skolefodbold i Svendborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lidt om gamle lystbåde, eller
– hvorfor er der ingen der vil eje Utzon? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brandskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
HF 3. årgang på deres sidste tur med »Fylla« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Om at sejle tvivlsom flodpram fra Læsø til Marstal . . . . . . . . . . . . . . . .
HF 3. – på studietur til Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Over Atlanten med Haze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Onkel Rolf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SØASSURANCEFORENINGEN
»ÆRØ« GS
Skolegade 1 · DK 5960 Marstal
tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73
OPLAG: 1300 EKSEMPLARER
MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL
Sidste frist for indlevering af
stof til næste nummer er
15. FEBRUAR 2011
Sendes til nis@marnav.dk
2
MARNAV METROPOLITAN
ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER
– NU OGSÅ LYSTBÅDE
»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen
»Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum.
3
4
5
6
7
9
10
11
12
15
16
19
21
22
23
FRA REKTORS KONTOR, DECEMBER 2010
Af Søren Vestergaard
Set herfra har det været et stille og roligt efterårssemester.
Vi fik åbnet vores Singapore kontor med store armbevægelser og har fået sat gang i en proces derude, som vil
tage lang tid før vi høster noget større udbytte af det. Men
der er da kommet gang i det. Der er blevet holdt et par
kurser for landbaseret personale og vi har fået åbnet en
masse døre, hvor det nu er opgaven at holde dem åbne, så
det kan udvikle sig til noget business.
Vores både er allerede på land igen – det var så den som-
Leder af E-learnings afdelingen Henrik Bisbo, rektor Søren Vestergaard
og leder af kursusafdelingen Sven
Mathiesen ved åbningsreceptionen i
Singapore.
mer, og HF-erne må få tiden til at gå med noget andet end
at sejle.
I navigatørklasserne er det eksamenstid og i resten af
landet juletid – og så er vi snart klar igen med de nye elever. Lige nu ser det ud, som om der vil værre lidt færre i
startklasserne end der plejer, så hvis der er nogen derude,
der kender nogen, som har sejltid nok, så skub til dem – vi
skal nok finde en god plads i klassen til dem.
Udenfor er byggeriet af den nye fløj godt i gang og hvis
ellers vejret vil arte sig nogenlunde, så skal det såmænd
nok blive færdigt til sommer.
Gæster ved receptionen, der blev afholdt på et hotel i Singapore.
M. H. Simonsen
I GÅR, I DAG, I MORGEN
Har du lysten, har vi skibet
www.mhsimonsen.com
MARNAV METROPOLITAN
3
UDSIGT TIL »LISCO GLORIA«
FRA SKOLENS TÅRN
Af underviser
Henrik Hagbarth Mikkelsen
Fra den 9. til den 21. oktober var der
fra skolens tårn i klart vejr udsigt til
en af de mest dramatiske rednings- og
bjærgningsaktioner i dansk farvand i
mange år. Heldigvis blev ingen mennesker alvorligt kvæstet under evakueringen af de 204 passagerer og
32 besætningsmedlemmer fra færgen
»Lisco Gloria«, der brød i brand i Femern Bælt. »Lisco Gloria« er (eller
var) et litauisk indregistreret RoRoskib, men rederiet DFDS LISCO er,
som navnet antyder, fuldt ud dansk
ejet af DFDS. Skibet har tidligere sejlet som Dana Gloria på EsbjergHarwich. Evakueringen foregik om
natten i mørke på grænsen mellem
tysk og dansk farvand og Marstals
lokale hjemmeværnskutter, Holger
Danske, var tilfældigvis på øvelse ved
Sydlangeland. Man var hurtigt fremme ved »Lisco Gloria« efter alarmeringen lørdag nat, og det blev til en
lang weekend for besætningen. Vi har
fået lov til at bringe et par billeder
taget af Kenny Søby Jørgensen og
besætningen på kutteren. Kenny, der
går på HF-Søfart i Marstal, var besætningsmedlem på Holger Danske under redningsaktionen. Han fortæller
Et overvældende antal redningsskibe omkring Lisco Gloria. Kilde: AIS-data fra
Marine Traffic service.
at det var et skræmmende syn, der
mødte besætningen, da man nåede
frem til det overtændte skib. På dette
tidspunkt vidste man jo ikke, at det
ville lykkes, at evakuere alle i god behold. Mest dramatisk blev evakuerin-
Lisco Gloria fotograferet fra skolens tårn d. 14. oktober. Røgen ses stadig.
4
MARNAV METROPOLITAN
gen af to besætningsmedlemmer fra
»Lisco Gloria«, der var fanget i den
agterste del af skibet. Mens den første
mand kunne fires ned ad skibssiden
til en FRB fra patruljefartøjet Rota,
måtte den anden springe i vandet in-
den han kunne samles op. I flere timer
drev »Lisco Gloria« voldsomt brændende nordvest over ind til det, sydvest
for Bagenkop, på kanten af Marstal
Bugt, lykkedes at sætte et par mand
ned fra helikopter, der så kunne lade
ankrene gå. Den efterfølgende brandslukning og bjærgning må betegnes
som en overordentlig vanskelig opgave med stor risiko for både mandskab, materiel og miljø. I næsten to
uger kunne røgen ses stige fra vogndækket, og skolens skib Pia, der var
ude i området en enkelt gang, kunne
rapportere, at en grim lugt af brændt
kød blev båret langt med vinden.
Blandt flammernes bytte var omkring
tusind ton fersk og frossent kød samt
en enkelt trailer med levende grise.
Miljømæssigt var branden en tikkende bombe, da slukningsvand og
strukturelle skader udgjorde en risiko
for at skibet kunne forlise. På bunden af Marstal Bugt ville en moderne
Ro-Ro-færge indeholde mange potentielle forureningskilder med 160
lastvognstrailere, biler, brændstof og
smøreolie. Næste sommers badeture
til Eriks Hale eller turen med jollen
ud efter nytårstorsken var lige pludselig ikke en selvfølge. »Lisco Gloria«
var som den lå der og brændte for
øjnene af os en påmindelse om, at vi
aldrig må slække på sikkerheden. At
der er god grund til, at vi på skolen
hele tiden terper i søfartens lovgivning om sikkerhed og miljøbeskyttelse. En påmindelse om, at den praktiske undervisning, de daglige rutiner
og de mange øvelser er absolut nødvendige for at undgå skade på mennesker og miljø, også dem og det vi
selv kender. Heldigvis er »Lisco Gloria« nu på Fayard-værftet på Lindø.
Den er blevet til søret – en forsikringssag mellem rederi, ladningsejere
og assurandør. Er vi heldige begrænser de miljømæssige konsekvenser sig
til håndterbare mængder af animalske
fedtklumper, der er skyllet ind på
strandene ved Langeland, Ærø og Als.
At branden opstod i roligt vejr og i et
farvand, hvor masser af skibe og to
landes redningsberedskaber hurtigt
og effektivt kunne assistere, kan vise
sig at have været afgørende. Opklaringsarbejdet vil formodentlig blive
en god lejlighed til at evaluere både
beredskab og lovgivning for brand- og
søsikkerhed samt kravene til RoRofærgers konstruktion og besætningers
uddannelse. På skolen vil vi helt sikkert følge godt med i opklaringsarbejdets konklusioner og glæde os
over, at »Lisco Gloria«, trods store
materielle tab, ikke endte i case-stakken med skibskatastrofer.
EKSTRAORDINÆR
GENERALFORSAMLING
Af Rasmus Hachmann
Tirsdag den 16. nov. var der ekstraordinær generalforsamling i navigatørforeningen. Der mødte 16 personer op, heraf syv fra bestyrelsen. Det
blev vedtaget at afstemninger skulle
foregå ved håndsoprækning. Der blev
ændret på vedtægterne så de passer til
den nye struktur i blad redaktionen.
Vag af dirigent og referent
Dirigent: Simon Johansen.
Referent: Lina Vork.
Redaktør ændres til Redaktion
bestående af en Navigatør og
en HF’er.
Navigatør: Laura Lynge, 1. sem. ny.
HF’er: Lina Vork, tidligere redaktør.
Den nye på posten blev Laura Lynge
som blev valgt ind enstemmigt.
Valg af ny aktivitets ansvarlig.
Aktivitets ansvarlig: Peter Poulsen,
2. sem. ny.
Tidligere ansvarlig afgik før tid. Eneste der stillede op var Peter som blev
valgt ind enstemmigt.
Eventuelt.
Redaktionen opfordrer til at skaffe
flere artikler. Eventuelt ved at lave
konkurrence / give gratis T-shirt for
artikel.
Der blev diskuteret hvordan vi undgår problemer ved foreningens fester.
– Der var forslag om at ingen gæster
udefra skulle lukkes ind – Ikke
enighed.
– »Dørmænd« i døren til at tjekke
hvem der kommer ind. – Enighed.
– Gæsteliste for at komme ind til festerne. – Enighed.
– Hvert medlem kan have EN gæst
med til fest.
Fem personer meldte sig som dørvagt
til julefrokost
Mødet hævet kl. 21.00.
Få mere plads i økonomien
/\ N_ "" u\ UKX N_ Pu OX \UUO PY\NOVO WON
-ROMUSXZKUUOX >SVWOVN NSQ S PSVSKVOX OVVO\ Zu `Y\O]
RTOWWO]SNO R`Y\ N_ YQ]u UKX V]O WO\O
Gør det muligt
Marstal Afdeling
Kongensgade 28
62 53 11 06
nordea.dk
MARNAV METROPOLITAN
5
SYGDOMSBEHANDLERKURSUS PÅ FANØ
Af Thomas Bush, 3. sem.
Så blev det den tid på semesteret hvor
man skal på badehotel – kroferie og
sygekursus.Vi tog fra den ene ø til den
anden for at lære noget nyt og spændene.
Vi ankom til Fanø søndag aften og
mandag morgen blev vi hentet af en
flåde af taxa’er, bestående af to hvorefter vi blev transporteret fra badehotellet mod kroen til morgenmad.
Efter et udmærket morgen måltid blev
vi igen opsamlet af den imponerende
flåde af taxa’er og fragtet til sygekurset. Efter en introduktions dag med
udlevering af bøger, informationer og
rundvisning, tog vi med taxaerne tilbage til badehotellet. Ved 17.45 tiden
blev vi hentet af taxaerne for at køre
6
MARNAV METROPOLITAN
os til en lokal kro hvor vi skulle spise
aftensmad, hvorefter vi blev hentet og
sat af på badehotellet.
Det var sådan cirka dagens program i alle de dage vi var der, bortset
fra at folk selv begyndte at køre til
kroen og kurset, fordi taxaerne kom
for sent og pludselig en dag var der
kun én taxa.
Men tilbage på kurset blev vi instrueret i diverse medicinske manøvrer blandt andet, hvordan man rengører og syr en flæskesteg sammen, vi fik
lagt venekanyler i armen på hinanden, og til Lauras skuffelse ikke i panden. De fire ansatte på stedet gjorde
opmærksom på deres kvalifikationer,
heriblandt en sød sygeplejereske ved
navn Christina, som kundgjorde, at
hun havde et special kursus i at suge,
herefter blev hun kendt af hele holdet
under det nydelige tilnavn super sugeren. Under de mange øvelser blev
vi introduceret til nogle simulator
dukker, og bl.a. mødte Anne, som kun
de færreste kunne tilfredsstille. Hun
brokkede sig som dagen var lang,
»hurtigere, dybere!« udbrød hun
mens en stakkels førstehjælper lå og
pumpede i hende. Vi rendte også ind i
Hans Peter, som vi fandt inde i et simulator lukaf. Hans Peter havde et
mavesår, men tålte ikke morfin, hvilket jeg måtte erfare, efter at ha’ givet
ham 10 ml af det fine stads. Han fik sig
nok en lykkelig afgang.
– Alt i alt var det en god og sjov
tur, der endte i et bevis som sygebehandler, for mit vedkomne til medicinkiste A.
TRAVALJERONING I SVENDBORG
Af Jan Jørgensen, 1. semester
Lige siden tidernes morgen har ærøboerne været et folkefærd, der er helt
tosset med at sejle og som stolte er
taget ud i verden for at vise flaget, og
vise evnerne indenfor praktisk sømandskab frem. Ikke mindst i konkurrere om hvem der har de bedste af
netop disse evner. Sådan er det stadigvæk den dag i dag og således også
i år tog et hold roere og supportere fra
Marstal til Svendborg for at deltage i
den årlige og efterhånden traditionsrige travaljeroning på Svendborgsund, arrangeret af Handelsflådens
Velfærdsråd. Det hele løb af stabelen
lørdag d. 18. september. En konkurrence, som med tiden er skrumpet ind
til kun at handle om netop kernen i
det hele, nemlig travaljeroningen. Her
har de maritime skoler mulighed for
at mødes og krydse klinger på det
strømfyldte Svendborgsund. Udover
et hold navigatører fra Marstal Navigationsskole deltog der i år hold fra
hhv. Svendborg Søfartsskole, Nyborg
Søfartsskole, Danpilot og fra et vist
maritimt akademi beliggende i Svendborg, så altså 5 hold i alt. Vel ankommet til kamppladsen på Svendborg
Havn gik det hurtigt op for os at vi allerede i 2. heat skulle dyste mod netop
det maritime akademi, vores ærkerivaler. Kampgejsten var stor da alle
mand (og kvinder) havde indtaget
deres pladser i travaljen og parate til
at blive slæbt ud til startstedet. Det
viste sig dog at det maritime akademi
havde hjemmebanefordel, så resultatet af heat’et skal ikke blive yderligere
omtalt. 5. heat var derimod noget
mere interessant, denne gang skulle vi
ro mod lodserne fra Danpilot, dvs.
mod et hold der af flere årsager var
svært at spå om hvilken vej det ville
gå. Under dysten viste det sig også der
blev intens konkurrence holdene
imellem, da begge gav alt hvad de
havde i sig og blodet nærmest sprang
ud af neglene, men vi fra Marstal gav
den lige en tand ekstra, så vi vandt
heat’et med 2 sekunder foran lodserne. Herefter kunne semifinalerne
gå i gang, hvor det skulle vise sig at vi
i 2. semifinale atter skulle ro mod lodserne fra Danpilot. Også denne gang
blev det tæt løb imellem de 2 travaljer, men af uransalige årsager blev resultatet ikke som forrige gang vi
dystede mod lodserne. Dermed kom
vi fra Marstal ud i en bronzekamp
mod Nyborg Søfartsskole, som vi dog
i sikker stil besejrede og dermed var
3. pladsen i hus. En 3.plads er jo ikke
det samme som en 1.plads, så efter
konkurrencens afslutning blev vi
enige om at en gravøl måske ville
være på sin plads. Det udviklede sig til
også at blive en gravbøf på det lokale
bøfhus, ledsaget af yderligere en gravøl til at skylle sorgerne væk med og
med denne kombination af gravøl
og gravbøf indenbords steg humøret
efterhånden gradvist. Så selvom vi
måske ikke tog det store trofæ med
hjem til Marstal denne gang, fik vi dog
alligevel en fornøjelig dag i Svendborg og fik vist hvad god holdånd går
ud på. Desuden fik vi også helt bogstaveligt vist flaget, da vi til lejligheden havde medbragt navigatørforeningens flotte fane. Vi ses i Svendborg til næste år, denne gang forhåbentligt også med et hold bestående
af HF’ere.
MARNAV METROPOLITAN
7
Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer •
Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore •
Havneassistent/foged • Port captain • Maskinmester
g
Ø
Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i
SØFARTENSSLØFARTENS
EDERE - DANSKLN
AVIGATØRFORENING
EDERE
om bord i fremtiden...
HHavnegade 55 . 1058 København K . Tlf. (+45) 3345 5565 . Fax (+45) 3345 5566
E-mail: mail@soefartens.org
DENMARK
BULGARIA
MALTA
POLAND
PHILIPPINES
Ship management
Crew management
Chartering / agency
Conversions & repair
Inspection & docking
Technical consultancy
Projects & development
Newbuilding supervision
Procurement & spare parts
ISM/ISPS/ISO14001 consultancy
www.erria.dk
8
MARNAV METROPOLITAN
TURKEY
VIETNAM
NYT CARL RASMUSSEN MALERI PÅ MUSEET
Af Erik Kromann
Marstal Søfartsmuseum får jævnligt
gode sager indleveret til at supplere
samlingerne – både noget der vedrører farten på det dybe vand med
større skibe og noget om fartøjer af
mere overskuelig størrelse i nærfarten.
Til den sidste kategori hører en
af årets fornemste gaver, et maleri
doneret af en privatfamilie. Maleriet
forestiller søndagsklædte Birkholmsboer under tur fra Birkholm til Drejø
i magsvejr i deres to-smakker – det
vil sige joller rigget med to master
med smakkesejl. Maleriet er fremstillet i årene 1883-86 af den internationalt kendte grønlands og marinemaler J. E. C. Rasmussen. Han var
født i Ærøskøbing 1841 og omkom på
Nordatlanten 1893. Efter endt uddannelse ved kunstakademiet i København tog han tilbage til øen, nærmere
bestemt til Marstal, hvor familien lod
opføre bolig og atelier nederst i Teglgade, hvor huset fortsat står.
Smakkejollerne på billedet sejler
med vinden ret agter ind – altså plat
læns, eller plat-for de-gat – som de
gamle sagde. Det er imidlertid meget
flovt vejr og årene er taget i brug.
Birkholmsboerne er rigget an i godttøj, idet de er på vej til kirkegang på
Drejø. Birkholm hørte nemlig oprindeligt til Drejø Sogn og kom senere
under Marstal Sogn. På billedet observeres Drejø i baggrunden og D/S
ÆRØs dampfærge ÆRØ kan ses i
Højesteneløbet på vej mod Svendborg.
Rasmussen havde godt kendskab til
farvandet og til sejlads, han havde selv
sejlet til søs i sin ungdom påmønstret
en jagt, og hans kendskab til vind og
vejrs indflydelse på sejl, flag og sø
fremgår af hans glimrende marinemalerier. Han havde gjort studier på
Grønland og under sørejserne frem og
tilbage med Kongelige Grønlandske
Handels sejlskibe. Rasmussen var på
Grønland to gange, første gang knap
et år (1870-71) og anden gang 1893,
det år faldt han over bord eller sprang
muligvis selv over bord fra KGHs brig
PERU under sejladsen hjem.
Søfartsmuseet har mere end 50 Rasmussen-værker i udstillingerne, også et
stykke af PERU, malet under det kendelige Umanaq-fjeld, der er også andre grønlandsstykker i udstillingerne.
Jens Erik Carl Rasmussen havde
forkærlighed for smakkejoller, og han
har malet andre episoder fra Birk-
Tre-smakken i midten af Carl Rasmussen’s billede er navigationsskolens øvelsesfartøj anno 1891.
holm som »Barnedåb« og »Bryllup«,
hvor gæster og hovedpersoner er om
bord i to-smakker og »Postsmakken
på vej til Marstal i bygevejr«. Enkelte
af de mere sjældne tre-smakker har
også fundet vej til Rasmussens lærred.
Han har således malet Marstals waterfront anno 1891 set fra Langholm,
hvor hans selvbyggede lystfartøj ligger i forgrunden og hvor Navigationsskolens øvelsesfartøj, der netop er en
tre-smakke, også er gengivet på billedet. På maleriet ses adskillige andre
fartøjer bl.a. en galease, der døsser ind
ad Marstal Søndre Løb for en fair
vind.
ÆRØ
BOGHANDEL ApS
Kongensgade 31 A · 5960 Marstal
Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77
E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk
B Ø G E R · PA P I R VA R E R
MARNAV METROPOLITAN
9
GALLIONSFIGUREN »MOR DANMARK«
PÅ PLADS IGEN
Ærøs største udvalg af
frisksmurte sandwich
GULDBAGEREN
MARSTAL
TLF. 62 53 16 25
ŠS“GSHFSOF "4
XXXBFSPFGFSSZEL
10
ŠS“GSHFSOF "4
7FTUFSHBEF ŠS“TL“CJOH
5MG XXXBFSPFGFSSZEL
MARNAV METROPOLITAN
Af Nis Kørner
I forbindelse med 4. maj kollegiets 50
års jubilæum i september, blev den legendariske galionsfigur genopsat på
sydfløjens gavl, efter 1½ års renovering hos museumssnedker Tommy
Christensen på Marstal Søfartsmuseum. For 1½ år siden var det et hold
HF elever der nænsomt nedfirede den
stærkt medtagne dame, og denne gang
var det også et hold HF søfart elever,
der var med til at sætte den op igen.
Som det ses på et af billederne, blev
den flot restaurerede galionsfigur
støttet på de helt rigtige steder af
Rasmus fra første HF.
MARITIM SKOLEFODBOLD I SVENDBORG
Af Henrik Vinge kl. HF 3.1
Den 16. september 2010 blev der afholdt fodboldturnering i Svendborg
arrangeret af Handelsflådens Velfærdsråd og Simac som værter. Turnering var blandt de maritime skoler på
Fyn og foregik på Tåsinge stadion.
Marstal stillede med et hold fra HFSøfart. Turneringen blev spillet på 7mands bane med 2 grupper, en gruppe med 5 hold og en gruppe med 4
hold.
De fleste af os som var med på holdet har deltaget de sidste 2 år i træk.
De sidste 2 år har vi vundet de første
2-3 kampe, men så tabt den sidste og
så kun endt med muligheden for en 34 plads – så i år havde vi blod på tanden for at vinde!! Vores hold bestod i
år af 2 første års elever, 2 anden års
elever og 5 tredje års elever. Vi var
kommet lidt sent af sted fra færgen i
Rudkøbing, men vi var på fodbold
pladsen lige inden turneringen startede. Vi finder så ud af vi skal spille
kamp nummer 2 i pulje 1, så vi tænkte
vi havde 10 minutter til lige at varme
op og gøre os klar, men da et af Simacs hold ikke stillede op til tiden
endte vi med at skulle spille den første
kamp. Så vi stillede op på banen efter
den opstilling vi lavede ombord på
færgen og startede så blødt ud med at
scorer et mål til 1-0, desværre bliver vi
overrasket over 2 hurtige mål fra det
andet hold, så vi måtte forlade banen
med et nederlag på 2-1. Så i år startede vores turnering omvendt af hvad
den plejede. Vi var rimeligt klar på at
tage hjem allerede efter den kamp, og
det gjorde det bestemt ikke bedre
med en uafgjort 1-1 i anden kamp.
Men så vendte spillet for os, vi rokerede rundt på banen så vi spillede
med 2 – 3 – 1 (2 forsvarer, 3 midtbane
og 1 angriber), det gav os noget plads
på midten og gjorde det muligt at
spille bolden rundt imellem os. Så den
3. kamp vandt vi 1-0 og den 4. kamp
vandt vi 2-0. men vi var stadig ikke
sikre på at gå videre. Vi fandt så ud af
at vi skulle spille dobbelt runde, så vi
skal møde alle hold 2 gange. Desværre
var nogle hold allerede gået hjem,
men vi spillede 2 kampe mere i puljen
som vi vandt. Men så kom den sidste
kamp i vores pulje. Den kamp var af
afgørende betydning for vores medalje chancer, fordi det ene hold
havde samme antal point som os. Men
vi havde en bedre målscorer, og vi var
bedre indbyrdes, så det hold skulle
simpelthen tabe. De ender så også
med at tabe kampen, og lige pludselig
stod vi i finalen for første gang.
Vores tidligere tanke om at tage
hjem før tid var nu udskiftet med muligheden for 1. pladsen. Vi startede
med bolden, så vi havde fordel fra
starten af. Der går ca. 2 minutter af
kampen hvor vi spiller bolden rundt
indtil vi får tildelt et hjørne spark. Na-
vigatørholdet fra Svendborg vi spillede imod i finalen var umiddelbart
fysisk større end os, men da hjørne
sparket falder ind imod feltet kommer vores højre midt ind foran først,
og hamrer bolden i kassen til 1-0. Nu
var vi foran og vildt tændte på at
vinde. Men kort tid efter kommer de
andre stærkt igen med et lynangreb
hvor de får sneget bolden forbi vores
forsvar og ind bagved vores målmand.
Men vi fortsatte vores pres og bliver
belønnet med endnu et mål til 2-1 og
kort tid inden slutfløjtet scorer vores
angriber det endelige mål til 3-1 på et
skud fra midten. Ca. 30 sekunder efter
bliver kampen fløjtet af og vi HFsøfart elever kunne efter 3 forsøg endelig tage medaljer og pokal med
hjem til Marstal. Til slut vil vi gerne
rette en tak til Handelsflådens Velfærdsråd for igen i år at have banket
et super arrangement op. Og naturligvis tak til Marstal Navigatørforening
for spillertrøjer, mad, etc.
Det vindende hold fra Marstal Navigationsskoles Blå HF afdeling.
MARNAV METROPOLITAN
11
LIDT OM GAMLE LYSTBÅDE, ELLER HVORFOR ER DER INGEN DER VIL EJE EN UTZON?
Af navigationsskole-studerende,
træskibstosse m.m. Torben Ethelfeld
Igennem de sidste mange års økonomiske optur i lille Danmark, er der
kommet mere og mere fokus på de
danske design-klassikere. Har man
fulgt lidt med i priserne på f.eks.
Børge Mogensens »Ægget« og andre
af de godt kendte design-ikoner, ved
man at der næsten ikke er nogen øvre
grænse for, hvad »folk« er parate at
betale, for at få fat i en af de originale.
Og ovre i kriminel- statistikkerne
optræder Dansk Design også på en
fremtrædende plads.
Dansk møbeldesign og Dansk arkitektur hænger uløseligt sammen. Det
er stort set de samme mennesker, der
har inspireret og arbejdet sammen
på kryds og tværs igennem anden del
af det tyvende århundrede. Ikke at
jeg er den store ekspert på området,
men lidt har jeg dog samlet op under
vejs.
En af de ting der dog altid har stødt
mig, er fraværet af viden om fortiden
hos arkitektur historikere. Altså den
viden, der ikke handler om bygninger
og klassiske kunstretninger. Tag nu
f.eks. Sydney Operahuset tegnet af
Jørn Utzon. Når arkitektur historikere skal beskrive huset, hører man
noget med »muslingeskaller« eller
Vi var fire elever fra første semester,
der ombord på s/y Runa sejlede »Sophus Weber-regatta« og endte på en
samlet 2. plads.
»en flåde af hvide sejl skibe«. Ikke et
sted har jeg læst, at det skulle være
stævnen af en spidsgatter der har dannet forlæg for formen. Men hvis man
ved, at Jørn Utzons far hed Aage
Utzon. Og ud over at være skibsingeniør, som de fleste arkitektur historikere har fået fat i, også var en af de
tre store danske spidsgatter konstruk-
Nem adgang til fremtiden
Marstal Navigationsskole
Vælg sætteskipperuddannelsen
tører, sammen med Berg og MSJ
Hansen, vil man ikke være et sekund
i tvivl om at Sydney Operahuset er en
flok Utzon spidsgattere, der har fået
skåret stævnen af og stablet op inde i
hinanden.
Tror man ikke på mig, kan man selv
prøve det af i praksis. Helt konkret,
skære stævnen af en masse Utzon
spidsgattere og stable dem op. For de
står nemlig rundt omkring i Danmark
og går til. Der er nemlig ikke ret
mange der vil eje en Utzon spidsgatter. Eller en Berg for den sags skyld,
eller en af alle de andre klassiske danske lystbåde.
På forunderlig vis har Danmark
nemlig undgået den trend der har
ramt resten af den vestlige verden,
hvor der er kommet status i at eje
smukke og unikke klassiske lystfartøjer. Rundt omkring i verden bliver
der brugt ufattelige summer, på at
finde og restaurere de gamle lystbåde.
Bare ikke i lille Danmark. Her er man
en smule tosset, hvis man er villig til
at bruge tid og kræfter på at få en
smuk klassiker tilbage på vandet.
Hvilket bringer mig frem til Svendborg Classic Regatta, der opstod i en
tid, hvor det så ud som om trenden fra
resten af Europa også ville slå igennem i Danmark. Hvilket altså ikke er
sket (endnu?).
Det var tilbage i 1999 at Svendborg
Classic Regatta blev afholdt for første
gang. Ideen til Regattaen opstod på
Danmarks Museum for Lystsejlads,
hvor museumsleder John Walsted tog
de første spæde skridt til det der blev
regattaen, i løbet af sommeren.
Jeg deltog i det forberedende arbejde, men var desværre syg i de dage
regattaen løb af stablen. Ikke at det
blev noget stort stævne. Der deltog
noget i retning af ni både, så vidt jeg
Fredagsbarens
leverandør af fadøl
12
MARNAV METROPOLITAN
kan finde ud af. Men hyggeligt var
det, efter sigende.
I løbet af det følgende efterår og
vinter, blev skabelonen til Svendborg
Classic Regatta finpudset til det koncept, der stadig ligger til grund for regattaen. Det vi ville var, at lave et
stævne der var åbent for alle dem der
sejlede klassiske lystbåde. Der skulle
være kapsejlads afviklet på et højt niveau, for dem der kan lide den slags.
Samtidig med, at der var et program
for dem der af den ene eller anden
grund ikke var til den slags.
Altså et mere åbent stævne, hvor
alle var velkommen, uanset om man
var til kapsejlads eller mere var til
uformel hyggesejlads. Et koncept der
ikke har været brugt eller bliver brugt
ret mange steder, fordi fokus også indenfor sejlsport, har en tendens til
udelukkende at være for dem, der kun
kan finde ud af at have det sjovt, når
de slås. Oven i det, tænkte vi meget
over alt det praktiske omkring selve
sejladsen, hvor vi meget gerne ville
give vores gæster en stor oplevelse. Vi
ville simpelt hen lave det bedste
stævne for klassiske lystbåde i Nordeuropa. Intet mindre.
For at have nok folk til at stå for alt
det praktiske i et sådant stævne og få
økonomien til at hænge sammen, henvendte museet sig til en hel del forskellige foreninger og institutioner, vi
tænkte kunne have lyst til at være
med til at afvikle sådan et stævne.
Hele vejen rundt blev vi mødt med
rigtig meget velvilje, så i august 2000
blev Svendborg Classic Regatta afviklet for første gang, sådan for alvor.
Regattaen holdt til i og omkring
Maritimt Centers pakhus på havnen i
Svendborg, hvor vi havde stævnekontor og som noget nyt indenfor kapsejladskredse i de tider, holdt fælles
morgenmad for alle deltagere. Vores
festmiddag blev afholdt på Valdemars
Slot i herskabshestestalden, hvor alle
deltagerne blev kørt ud med bus fra
havnen i Svendborg, og transporteret
tilbage sidst på aftenen med sundfærgen Helge. Også et lidt unikt koncept,
der stadig ikke er overgået indenfor
de kredse.
Til at stå for den praktiske afvikling
af selve kapsejladsen, der blev opkaldt efter den store sydfynske sejlsportsmand Sophus Weber, havde vi
fået meget kompetent hjælp af Svendborgsund Sejlklub. De der folk fra
Ranzausminde havde (og har stadig)
rigtig meget styr på, hvordan sådan
noget skulle klares.
Til at klare den del af regattaen, der
var for dem der ikke ville kapsejle, det
der kom til at hedde Ragattatouren,
blev jeg »udnævnt«. Jeg kan ikke
huske, hvad jeg lavede det første år.
Eller præcist hvilke af mine ideer der
var i brug, hvornår. Men konceptet for
mig var næsten det samme, hvert år de
seks år jeg lavede det; nemlig at gøre
dem der ville lege med mig, bedre til
at sejle ved at udfordre dem. Hvert år
indgik mand over bord manøvre som
en fast bestanddel. Det hed det bare
aldrig. Det hed f.eks. Havfruespil,
hvor de deltagende både blev delt i to
hold, der skulle konkurrere om at få
en havfrue med hjem til deres havn
(!). Jeg havde så udtænkt nogle indviklede regler der gjorde, at så snart
de havde fået havfruen op i båden,
skulle de smide hende ud igen, så en
anden båd kunne forsøge at samle
hende op.
Svendborg Classic Regatta består
stadig i dag af Sophus Weber Race og
Regattatouren. Indenfor de sidste par
år er de klassiske motorbåde også
kommet til, hvor der bliver arrangeret
sjove lege for dem. Hvilket måske er i
sidste øjeblik. Det kan godt være at
der er forsvundet mange gamle sejlbåde, men de gamle danske motorbåde, de er (næsten) væk.
Skal man kigge på klassiske lystbåde i Danmark i dag, er der tre steder man kan besøge; Danmarks Museum for Lystsejlads der efterhånden rummer en ganske unik samling,
måske endda af verdensklasse. Det
eneste jeg har set der overgår det, er
Herreshoff Marine Museum i Bristol,
Rhode Island. De to andre steder,
er når Danmarks forening for ældre lystfartøjer holder sommerstævne
rundt omkring i Danmark (i 2011 i
Limfjorden, i 2012 i Ebeltoft) og så
endelig til Svendborg Classic Regatta.
Altid den anden weekend i August. Så
kik forbi. Der er altid plads til endnu
én til på en klassisk lystbåd.
SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE
Vejen til
skibsførerpapirerne
kan stadig gå uden om
maskinrummet!
Forudsætninger:
enten
– sætteskippereksamen
– »gammel« styrmandseksamen
– juniorofficerseksamen
En del af uddannelsen
kan gennemføres
ved fjernundervisning
Marstal Navigationsskole
Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
MARNAV METROPOLITAN
13
M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E
KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2010/2011
A:
Specialkursus for olie- gas- og
kemikalietankskibe, 1. del (4 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 1.540,B:
Specialkursus for olietankskibe, 2. del
(Oil Tanker Operation) (41/2 dag).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 1.900,C:
Specialkursus for kemikalietankskibe,
2. del (Chemical Tanker Operation)
(41/2 dag).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 1.900,D:
Specialkursus for gastankskibe, 2. del
(Gas Tanker Operation) (4 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninge.r
Pris kr. 1.900,Tankrensning med råolie og inertgas
(Crude Oil Washing) (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 1.440,Transport af farligt gods i tørlastskibe
(21/2 dag) og i færger (3 dage).
Starter: 13. december.
Pri tørlastskibe kr. 4.550,Pris færger kr. 4.950,Transport af farligt gods i færger for
skibsassistenter (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 3.010,Chemical Tanker Opdatering
(MARPOL refresher) (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 3.750,Arbejdsmiljø (§16) (3 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 4.980,HEAVY LIFT (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 3.950,Commercial Tanker Operation (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 3.950,Ship Security Officer (SSO) (2 dage).
SStarter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 4.125,-
14
MARNAV METROPOLITAN
Dansk søret for udenlandske
seniorofficerer (2 dage).
Starter: 2. december.
Pris kr. 5.000,Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø §16 (5 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 8.300,Vessel Technology (2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 4.800,Incident Investigation and Analysis
(2 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 4.500,GMDSS (GOC) (10 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 10.600,GMDSS (GOC)
Fornyelse/genopfriskning af certifikat
(5 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 6.800,ROC: (5 dage).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninge.r
Pris kr. 5.400,ARPA kursus (4 dage)
(max. 6 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 7.860,Ice navigation (4 dage)
(max. 9 deltagere).
Starter: 6. december.
Pris kr. 15.000,ECDIS kursus (4 dage)
(max. 10 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 7.860,Ship Handling i Simulator (3 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: 13. december.
Pris kr. 12.500,Search and Rescue (SAR) (3 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 12.500,Bridge Resource Management
(Bridge Team Management)
i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 12.500,-
Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus
(4 dage) (max 9 deltagere).
Starter: 13. december.
Pris kr. 15.000,Anti-piracy in simulator (21/2 dage)
(max 9 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 12.800,»Bridge Resource Management
Training and Education Course«
for Danish Pilots i Simulator
(4 dage) (max 9 deltagere).
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Kurset er auditeret og godkendt af
Lodstilsynet og opfylder Lodstilsynets
bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december
2006.
NYT KURSUS:
Kursus for »Compas Adjuster«
(2 dage).
(Min. 4 deltagere, max. 9 deltagere).
Starter: 13. december.
Pris kr. 3.750,Deltagerforudsætning: uddannelse og
erfaring som navigatør eller dual skibsofficer.
Sikkerhedskursus for værftsfolk/
skibsreparatører (11/2 dag)
Starter: Igen i 2011 - kontakt kursusafdelingen for oplysninger.
Pris kr. 2.250,Assessment af udenlandske
skibsofficerer
Pris 1.800 DKK hvis assessment afholdes i Marstal
Generhvervelse af Sønæringsbevis
Hvis der ønskes undervisning i forbindelse med generhvervelse faktureres
450 DKK/time.
De nævnte priser
er inklusive materialer
og kaffe med brød på skolen.
Der tages forbehold for
prisændringer.
Der tillægges ikke moms
på ovenstående priser.
Tilmelding kan også ske via
e-mail adresse:
kursus@marnav.dk
Kursusplanen holdes løbende
opdateret på www.marnav.dk
Kursusafdelingen direkte:
Tlf. 62 53 19 68
BRANDSKOLE
Af Christian Robert Buchart
Dag 1:
Den første dag var for os som skal
have røgdykker kurset, medens resten
af klassen kommer torsdag til brandleder kurset, som vi alle skal deltage
i. Dagen startede med teori, derefter
fik vi udstyr. Det var sjovt, men en
ganske stille og rolig første dag. Alle
glæder sig til i morgen, hvor der bliver
mere indsats.
vælling! Over middag fik vi demonstreret forskellige bårer og genopfrisket båreløfteteknik. Sidste ting på
dagens program var »kravlegården«,
i mørke vel at mærke. Det var en hård
omgang, sveden løb fra kroppen i
stride strømme, salte dråber løb ned i
øjnene og apparatet hylede, fordi der
ikke var ret meget luft tilbage. Alt i alt
en god indsats fra hele hold 1.
Dag 2:
Som ventet var der mere indsats i dag.
Vi slukkede brand i maskinen og generator, med direkte slukning. Senere
slukkede vi brand i storesrum og lærte
at bruge svirpeteknik, direkte og indirekte slukning, køling af røggasser og
kvælning. Det hele i én stor pære-
Dag 3:
En dag lige efter mit hoved, med indsats hele dagen. Vi øvede eftersøgning
af personer i »diskorøg« og slukning
af gasbrand med stor spredning på
unifire røret, hvilket var meget svært.
Vi fik demonstreret at pulver er
meget bedre til gasbrande. Senere på
Besøg
MARSTAL
SØFARTSMUSEUM
Medlemmer af
Marstal Navigatørforening
har adgang til
Marstal Søfartsmuseum
til en pris à 30. kr.
dagen slukkede vi brand i skibsmodul,
med almindelige brande på øverste
etage og maskinrumsbrand på nederste etage. Det var meget varmt! Som
afslutning øvede vi brand i kemikalieudslip, hvor vi brugte vandmuren, også
kaldet påfuglen, samt demonstration
af let, mellem og tung skum.
Dag 4+5:
De sidste to dage på brandskole gik
med brandlederen. Vi havde meget
teori den første dag, og gik flere
scenarier igennem. Fredag var der
fuld blus på. Det var spændende at
være brandleder, selvom det var en
smule stressende, da branden bredte
sig. Alle bestod og vi havde en god
uge.
Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er
15. FEBRUAR 2011
Sendes til nis@marnav.dk
● LEGATER ●
Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år 400.000 kr. i direkte støtte til
Legat:
studerende og deres aktiviteter.
Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober.
EOS Legatet:
Et legat som er stiftet af anonyme givere i
Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år
og uddeles i foråret.
P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj.
– en maritim oplevelse
i søstærke omgivelser!
P. N. Lauridsens Legat:
Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj.
Søfartens Skolelegat:
Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i
november.
Kraemers Legat:
Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i
november.
I alt uddeles altså over 400.000 kr.
til de studerende hvert år.
MARNAV METROPOLITAN
15
HF 3. ÅRGANG PÅ DERES SIDSTE TUR MED »FYLLA«
Af Nis Kørner lærer på turen
Det obligatoriske afmønstringsbillede.
vi nåede helt til Kolby Kås på Samsø,
så målet var allerede indenfor rækkevidde. Det skulle dog samtidig vise sig
at være det sidste fine vejr på den tur.
Dagen efter nåede vi Århus i meget
blæsende og regnfuldt vejr. Om onsdagen skulle vi have set skib og sejlet
hjemover, men skibet var forsinket og
vejret var så blæsende at vi ikke
kunne komme af sted. Vi fik dog en
god dag, idet Lykke Bøje fra 3.1 har
en storebror der arbejder på SOK,
og i løbet af no time havde Lykke arrangeret at vi kunne komme derud,
hvilket var ganske interessant. Om
torsdagen var vores container skib så
kommet langs kaj, så også skibsbesøget blev gennemført. Et flot 2 år
En flok forventningsfulde elever iført hjelm og trafikveste klar til at indtage
»Christopher«.
Lykke Bøje afprøver en lodslejder hun
selv lige har været med til at »strikke«
sammen.
I september var HF klasserne 3.1 og
3.2 af sted med Fylla for tredje og sidste gang i deres blå HF forløb. Ruten
var ambitiøs denne gang, idet vi ville
prøve at nå helt til Århus, hvor vi
havde en aftale om at kunne komme
ombord i et større container feeder
skib fra UNI FEEDER. Den første
dag var det aldeles pragtfuld vejr, så
16
MARNAV METROPOLITAN
EBBES BÅDEBYGGERI
EBBES BÅDEBYGGERI
OG SEJLLOFT
MARSTAL – DANMARK
Tre friske tøser på en fortøjningstrosse.
Læs
Ærø Ugeavis
på nettet!
Avisen opdateres
hver tirsdag
kl. 12.00.
H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27
www.ebbe-marstal.dk - E-mail· ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk
DU KAN LIGE
NÅ DET!
Gamle elever, som skaffer en ny,
kan opnå en dusør på 1.000 kr.
Fra Århus til Ærø i et hug, med regnen
silende ned hele turen.
Ebbes Bådebyggeri
DUSØR:
gammelt container-skib på 14.000 tons,
med en sur russisk besætning, som vist
hellere var foruden vores besøg. Men
tak til Unifeeder i Århus for at de fik
det arrangeret.
Over middag var det flovet så
meget at vi kunne komme af sted, og
turen hjem til Ærø blev klaret i et
hug, gennem Lillebælt, hvor det stort
set regnede hele vejen. Kl. 09.00 fredag morgen var vi i Ærøskøbing efter
et togt, der adskilte sig lidt fra dem jeg
tidligere har været med på. Men en
rigtig god tur med et hold rigtig gode
elever.
• NYBYGNING
• SEJLMAGERI
• REPARATION
• KRAN 32 T
• BÅDHALLER
• YACHT SERVICE
• STOR MEGIN
• DIESEL - BENZIN
Kystskipper, Styrmand,
Sætteskipper, Skibsfører
Uddannelserne starter januar 2011
Maritim forberedelse
(10. kl.)
Starter 14. marts 2011
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE
– også når du er på søen –
TLF. 62 53 10 75
www.aeroeugeavis.dk
www.marnav.dk
MARNAV METROPOLITAN
17
BLIV NAVIGATØR
på Marstal Navigationsskole
I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ
MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE:
Kystskipperuddannelse:
■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU.
■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid.
Styrmandsuddannelse:
■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i
forvejen er kystskipper).
■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte
1
/2 år til sætteskippereksamen og derefter til
skibsføreruddannelsen.
■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid
som skibsassistent samt folkeskolens 10.
kl. prøve samt yderligere 2 års relevant
erhvervserfaring og minimum 25 år gammel.
■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer
til højeste dagpengesats.
Sætteskipperuddannelse:
■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år
(1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1
år hvis man har kystskippereksamen).
■ Med en sætteskippereksamen kan
studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til
skibsfører.
■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som
skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl.
prøve.
■ Uddannelsen er SU-berettiget.
Skibsføreruddannelse:
■ Uddannelsen varer 1 år.
■ En del af uddannelsen kan gennemføres
ved fjernundervisning.
■ Uddannelsen er SU-berettiget.
■ Optagelsesbetingelser:
enten
● sætteskippereksamen eller
● »gammel« styrmandseksamen eller
● juniorofficerseksamen.
Gode muligheder for legater
Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK
MARSTAL
NAVIGATIONSSKOLE
Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75
e-mail: marnav@marnav.dk
18
MARNAV METROPOLITAN
OM AT SEJLE TVIVLSOM FLODPRAM
FRA LÆSØ TIL MARSTAL
Da solen stod op lå vi ved Fornæs,
benzinen slap op og da solen gik ned
lå vi endnu ved Fornæs.
Hen under aften ofrede vi en anelse
Riga Balsam til Kong Neptun og det
var noget han kunne lide! I løbet af
natten kom vinden og hun kunne endelig strække sig ud. Det så ud til vi
kunne nå Marstal tidligt mandag morgen, men Simon og Rasmus skulle
aflevere opgave mandag inden middag og turde ikke tage chancen. Vi
lagde til i Kerteminde for sejl, hvilket
gik ganske udramatisk.
Af Laura Lynge
Jeg er blevet opfordret til at skrive om
den – tidsmæssigt – lange forhaling af
min båd Tusindfryd.
Her er min version af historien:
Det hele startede i 2006. Det var
sommer og min skøre far ringede og
ihærdigt opfordrede mig til at se på en
gammel båd i Den Blå Avis.
Jeg ville ud at rejse alle mulige eksotiske steder hen og skulle ikke nyde
noget af at binde mig økonomisk til
en rusten skude. Jeg er dog nysgerrig
af sjæl, så jeg blev nødt til at se hvad
han talte om.
Og så var jeg solgt! I dag kan jeg
ikke helt se hvad der gjorde udslaget,
for hvor naiv kan man være når man
står på en bådebro i Horsens, er 21 år
og ikke kan skifte bits i en skruemaskine? Meget åbenbart.
Da det var før alt hvad der hedder
finanskrise, var det ganske simpelt
at gå i banken og sige: »Hej! Jeg
har godt nok overtrukket min kassekredit en smule, men kan I ikke låne
mig 200.000 til en båd?« Det kunne jeg
godt og sådan endte jeg som bådbums.
Da det senere viste sig at maskinen
er kaput og masten var rådden, var
det eneste positive at jeg ikke havde
købt en træbåd. Faktisk er skroget
ganske fint.
Sidste sommer fandt jeg det fineste lærketræ i plantagen hjemme på
Læsø, det blev til min nye mast og i
min korte aspirantferie i foråret lavede jeg ny rig.
Planen var at slæbe hende til Marstal, men da min kammerat Williams
båd gik hen og mistede et stævnrørsleje var udsigterne lange.
Simon og Rasmus fra 4. semester
og jeg blev enige om at tage chancen
og sejle for sejl. Ikke at det er noget
problem at sejle uden maskine, men
med helt ny rig og uden at have sejlet
hende før og ikke ane hvordan en
gammel flodpram klarer sig i Kattegat, synes jeg at det var lidt et sats. Det
gik nu okay. Det meste af vejen.
1. Etape Vesterø-Kerteminde
Vi tog fra Vesterø fredag kl. 18.00.
Havnefogeden lånte os en jolle til at
trække hende uden for molen.
Da storsejl, fok og klyver var sat gik
det stille og roligt ud mod Læsø
Rende, og inden længe faldt mørket
på. Vind var der ikke meget af, men
med vores hjemmelavede beslag kunne vi påmontere en forsvarsløs 15hestes påhængsmotor på roret. 15 HK
er ikke meget når skuden har et deplacement på 18-20 tons, så med ca. 2
knob luskede vi sydover i natten.
2. Etape Kerteminde-Nyborg
Efter en uges hvil i Kerteminde, ville
vi forhale det sidste stykke. Asger og
Allan tog toget fra Slagelse og Jesper
fra klassen og jeg kom fra Marstal. Jeg
fik lokket en flink fisker til at slæbe os
ud, til vi fik sat sejl.
Vi satte sejl kl. 08.30 og krydsede
mens vi ventede på vinden skulle
skifte. Det gjorde den såmænd også.
Dog gik den mere i syd og ikke nord,
som ventet.
Den stående rig er ikke trimmet, da
den er helt ny og »Tusindfryd« er en
rund dame med en meget lille langkøl, så den 62 år gamle gaffelrigger
krydsede jævnt ringe.
Da vi kl. 01 lå ca. 200 m fra Vestbroen lød der et højt smæld. Jeg ventede at der ville falde noget ned fra
riggen, men Asger der styrede, kunne
meddele at den var gal med roret.
Jeg nåede lige at ringe til Rasmus
for at få et telefonnummer til Lyngby
Radio, mens jeg rodede rundt i maskinrummet efter værktøj.
Det er lidt den samme fornemmelse, som hvis du kører 180 km/t på
MARNAV METROPOLITAN
19
motorvejen og rattet falder af. Tror
jeg.
Hele rattet og skærmene over kædetrækket skulle afmonteres. Det viste
sig at det var kæden der var sprunget.
Mens Asger sad på bakken og prøvede at styre lidt med forsejlene, fik
Jesper og jeg sjæklet kæden sammen.
Det gik ganske hurtigt og der var heldigvis ingen trafik eller grundt vand i
nærheden. Det kritiske i situationen
var at vi ikke kunne gå i vinden og
tage sejlene ned.
Kl. 08 næste morgen havde vi krydset tilbage til Vestbroen og prøvede at
krydse under. Det var blæst op i løbet
af natten, men vi holdt en god højde.
Jeg kunne godt se at der stod noget
mærkeligt krap sø mellem bropillerne, men vi skulle jo under. Ca. 20 m
før broen kom der én kæmpe sø. Hele
fordækket, klyver bommen og det nederste af forsejlene kom under vand,
men hun bjergede sig fint. Jeg overlod
roret til den erfarne Asger og gik sammen med Jesper på fordækket, i tilfælde af at sejlene skulle stryges. Det
blev der ikke tid til for efter passage
af første bropille kom der en kastevind fra vores tidligere læside, så vi
bommede og »Tusindfryd« ændrede
kurs mod bropillen. Jeg nåede at tæn-
Få udfordringer og
et spændende liv
i Royal Arctic Line A/S
20
MARNAV METROPOLITAN
ke en masse ting mens Jesper sprang
op i vantet og sparkede fra. Vi var
inde at kysse bropillen, men kunne
heldigvis skubbe fra og komme ud
igen. På nordsiden.
Efter et hurtigt samråd med Asger
blev vi enige om at krydse op til højbroen. Det gik rimelig smertefrit,
bortset fra de to gange den nu løse
kæde hoppede ud af en blok og kilede
sig fast. Vi fik kontakt til VTS Storebælt, som havde et skib i nærheden.
De ringede jævnligt til os og var hele
tiden i nærheden. Kl. 15.15 passerede
vi broen og strøg med 8 knob ind
til Nyborg. Det gode skib VTS 4 tog
os på siden og hjalp os sikkert ind til
kaj.
3. Etape Nyborg-Marstal
Thomas Huvendick var så flink at tilbyde et slæb de sidste sømil til Marstal, så efter ti dage i Nyborg sejlede
vi en flok mod Nyborg i HUBI. Der
blev fisket på vej nord over og det var
rigtig hyggeligt.
Da der blev startet op igen, i Nyborg, gik der ild i nogle ledninger og
jeg løb op på grillen efter en CO2
slukker, da jeg kun havde pulver ombord i Tusindfryd. Men når man skal
lege hverdagshelt kan det let gå galt
og jeg vred om på brostenene med
slukkeren på nakken.
Der blev luftet ud i HUBI, ledningerne blev skiftet og jeg fik en kold
øl på foden.
Turen fra Nyborg til Marstal gik
ganske smertefrit og uden de store
begivenheder, så klokken 01 anløb vi
endelig Marstal efter 3 ½ uges forhaling.
»Tusindfryd« skal have overhalet
styregrejerne i vinter og til sommer er
planen at sejle til De Baltiske lande,
Finland eller Åland.
HF 3. - PÅ STUDIETUR TIL ROM
Af Værkstedsholdet klasse 3.2.
Den 24. oktober rejste en stor del af
Marstal HF-søfarts 3. årgang, samt
lærerne Johan, Luise og Tove til Rom
på studietur. Planen var, at vi skulle tilbringe en uge i sydens sol og lære en
masse
Søndag morgen rejste de første elever af sted med færgen kl. 8.20 og
mødte resten af holdet på Odense
Banegård, hvor vi skulle følges ad i
toget til Kastrup Lufthavn. Da vi landede i Italien, skulle vi ud på vores
livs farligste køretur med taxa mod
hotellet. Det er ikke løgn, de kører
VANVITTIGT dernede (ligesom i reklamen med Tom Christensen) da vi
endelig kom til hvad vi forventede at
være drømmehotellet, var det ikke
ligesom det vi havde håbet. Men efter
lidt tilvænning var det skam okay, vi
skulle jo kun sove der.
Vi startede den første aften med en
dejlig middag på den lokale og gik
derefter til køjs. De næste par dage
skulle gå med en masse sightseeing og
lærdom. Vi skulle bla. se Colosseum,
Den Spanske Trappe, Skt. Peters kirken, Forum Romanum, domkirken og
en masse andet. Hver aften var der aftalt fælles spisning for dem der havde
lyst, og det endte oftest med at vi alle
spiste sammen, hvor der var god musik, lækkert mad og højt humør.
Selvom at vi har lært en masse og
set hele Rom, må vi indrømme at højdepunktet på denne fantastiske tur
(som vi kan takke vores tre lærere
for) var »den raske gåtur på kun 20
minutter« ud til Katakomberne, som
Luise nøje havde planlagt. Da vi sta-
dig efter en time i rask tempo ikke var
kommet frem, spurgte vi Luise pænt
om hvor langt der var endnu, og hun
så tilbage og måtte med skærende
smerte i hjertet indrømme »der er
LANGT!«. Da vi endelig kom frem
efter halvanden times rask gågang,
var det desværre blevet lukketid 10
minutter før vi ankom Luise fik efter
et stykke tid arrangeret en bus hjem,
og turen endte som sagt godt.
Vi takker for en uforglemmelig tur.
MARNAV METROPOLITAN
21
OVER ATLANTEN MED HAZE
Af Mikkel Keller
Den 3. november 2009 pakker jeg
mine grejer til 3 måneder. Jeg skal
ombord på den lille 43 fods sejlbåd
Haze. Min kammerat Jesper Rosenmai og hans kæreste Stine har forladt
Danmark i sommeren 2009 og er nu
nået til Kap Verde hvor de venter min
ankomst. Jeg skal være en del af den
besætning der sejler med over Atlanten. Jeg ankommer den 4. november og med et overrevet ledbånd i
højre fodled, stiger jeg ombord, parat
til en ocean krydsning for sejl. Langt
de fleste ting er allerede klaret, så vi
har tid til at bruge en uges tid til at
besøge de forskellige Kapverdiske øer.
D. 14. november ankommer vi til
den sidste ø, hvorfra den store tur skal
starte. Datoen for afsejling bliver sat
til den 17. november. Vi benytter de
sidste par dage til at få vasket alt vores tøj, få taget de sidste ferskvandsbade i marinaen og til sidst, proviantere stort ind. Al overskydende plads
fyldes med madvarer i alle afskygninger lige fra grøntsager, frugt, fersk
kød til de første dage, dåsemad, krydderier, mere dåsemad osv.
Hvordan sejladsen over kommer til
at forløbe sig, har jeg valgt at fortælle
ved hjælp af min dagbog. Jeg har valgt
nogle få uddrag og kædet dem sammen så det virker som en sammenhængene fortælling. Til dette skal det
siges, at det blot er tilfældige tanker
og hændelser som måske ikke virker
særlig begivenhedsrige. Men det er de
små ting, der til sidst gør en ocean sejlads.
Den 6. december efter 2092 sømil,
19 døgn, 1 time og 11 minutter i søen
lod vi ankeret falde i Pirate Bay på
øen Tobago. Vi var nu 700 liter vand,
7 liter diesel, 2 ruller bagepapir, 20
rul-ler toiletpapir og kun 4 dåser
henkogt kød lettere end da vi drog af
sted fra Kap Verde. Vi var godt tilfredse da vi kiggede os selv i spejlet,
Helsingør Brand- og Dykkerskole
5 dages kurser for:
● Navigationsskoler
● Maskinmesterskoler
● Grund STWC 95
● Brandleder STWC 95
● Genopfriskningskurser
www.nsbv112.dk
MARSTAL
TLF. 62 53 17 80 · FAX 62 53 17 50
22
MARNAV METROPOLITAN
dog noget langskæggede, men vi havde sejlet hele turen over for sejl. Vi
skrev os nu ind i den eksklusive klub
med folk der har sejlet ude- lukkende
for sejl over det store hav, Atlanten.
Det blev en tur hvor kagebagning
kom i højsædet, da vi alligevel skulle
køre med generatoren for at lade på
batterierne.
Jeg må indrømme at vi ikke var de
store kapsejlere, da der nogle gange
skulle to dage, flere kyndige samtaler,
et stykke kage, en kop kaffe og et par
timer på skjoldet til, før vi kunne blive
enige om at ændre på sejlføringen.
Dette resulterede i, at vi først justerede på sejlende efter 11 dage i søen
og kun fordi det smukke svenske
skoleskib »Gunilla« kom op på siden
af os, ellers havde vi nok heller ikke
gjort det den dag.
På sådan en lang tur, er det som om
dagene flyder sammen. Autopiloten
sørger for at skibet holdes på ret kurs,
og med den pålidelige passat lige i
enden, passer de 2 forsejl sig selv.
Bortset fra de 4 timers vagt i døgnet,
er det helt og aldeles op til dig hvad
der skal ske i løbet af en dag. Det skal
siges at på en 43 fods sejlbåd midt på
Atlanten, er mulighederne noget begrænset. Man nyder solen på dækket,
indtil man er nødsaget til at krybe i
skygge under solsejlet, da solen midt
på dagen er næsten uudholdelig stærk.
Der vælges omhyggeligt en ny bog fra
skibets, trods størrelsen, meget veludrustede bibliotek. På skift laver folk
mad, tit forberedt af dagens fangst af
enten dorado eller tun. Hertil skal det
siges at jeg på intet tidspunkt i mit liv,
har smagt noget så udsøgt, som sushi
lavet af en tun der kun få minutter
forinden er blevet halet ud af det
mørkeblå hav. Fiskefangsten blev en
yderst vigtig del af hverdagen fordi
man lige kommer helt op i gear og
alle samles agter og giver en hånd i arbejdet. Først haler man den store fisk
på dæk Da linen godt kan trækkes 200
meter efter skibet, er dette noget af en
bedrift. Herefter står en klar med en
gummihammer og dunker den i hovedet indtil den ligger livløs. Her kan
folk godt gå hen og blive helt krigeriske. Og til sidst skal den fileteres
med det samme. Disse fangster gik
også hen og gjorde dage til specielle
mærkedage, da vi tit huskede de forskellige dage på hvilke fisk der var
blevet fanget. »Var det i går den dag
vi fangede den store Dorado, eller var
det den seje tun som filtrede vores liner uhjælpeligt ind i hinanden?«. Højdepunkterne på dagen, såsom fangsten af en fisk, ændringer i sejlføring,
eller blot noget yderst lækker mad,
blev ført ind i skibsdagbogen. Den var
et uundværligt værktøj til at skældne
de forskellige dage fra hinanden.
Den 6. december efter 2092 sømil,
19 døgn, 1 time og 11 minutter i søen
lod vi ankeret falde i Pirate Bay på øen
Tobago. Vi blev vel modtaget af Ansoba, et dansk skib vi havde mødt på
Kap Verde. Der gik ikke mange sekunder efter vi lod ankeret falde, før vi
alle var sprunget i det 34 grader varme
turkisblå vand. Vi trængte alle til at
røre os på mere end de 15 m2 vi var
vandt til. Vi svømmede de små 40
meter ind til den fineste hvide sandstrand og lykønskede hinanden for at
være kommet hele over på den anden
side.
R ise Sparekas
se
Rise
Sparekasse
Tlf.
Tlf.62
62 52 14 08
www.risespar.dk
w w w .risespar.dk
Så
sat...
Såer
erkursen
kursen s
at… ..
SVENDBORG BUGSER A/S
SVENDBORG TOWING COMPANY LTD.
TOWAGE
SALVAGE
SUPPLY-SERVICES
HEAVY-LIFT PROJECTS
MARINE CONSTRUCTION PROJECTS
CREWING
ONKEL ROLF
Af Rolf Fejerskov
Siden august har jeg været ansat i Søfartens Ledere som Onkel eller Studentermedhjælp i Søfartens Ledere.
Meningen med at være Onkel er, at jeg
skal fungerer som kontaktled mellem de
studerende og Søfartens Ledere. Være
behjælpelig med at give råd og vejlede de
studerende med spørgsmål om udannelsen kontrakt, hvordan tingene foregår på
skolen og meget mere.
Som studerende kan man få kontingentfritagelse i Søfartens Ledere, hvilket
vil sige at man pr. kvartal kun skal betale
90 kroner, hvilket er ganske billigt for et
medlemskab i en fagforening. Når man er
medlem i Søfartens Ledere får man også
adgang til Tjenestemændenes Forsikring
og »Min A.-Kasse«, hvor man kan komme ind under dimittendsats ordningen.
For at komme under denne ordning skal
»Min A-kasse« senest havde dig optaget
som medlem 14 dage efter uddannelse afslutning.
I det store hele bør du som elev på
Marstal Navigationsskole, ikke være bange for at komme og spørge mig til råds,
hvis jeg ikke lige kender svaret garanterer jeg for at jeg nok skal finde det.
Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg
Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555
E-mail: info@svendborgbugser.dk
Web: www.svendborgbugser.dk
Indmeldelsesblanket!
Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 150 årligt.
NAVN
ADRESSE
POSTNR.
BY
Klip kuponen ud og send den til os.
De vil herefter modtage et girokort til indbetaling.
I ÅRHUNDREDER SPREDTE
DANSKE VIKINGER RÆDSEL
BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND.
VI HOLDER DE STOLTE
TRADITIONER I HÆVD.