Uddannelsen til ejendomsservice- tekniker er meget mere og andet

Marts 2013
27. ÅRGANG
Uddannelsen til
ejendomsservicetekniker er meget
mere og andet
end at feje...
Læs om tre unge elever
på side 6-9
Beboerdemokrater
udstikker rammerne
Mere service og
mere kommunikation
Varmeslagsmålet med
E.ON fortsætter
Læs mere fra side 10
Læs side 15
Se side 16
Godt byggeri skal blive
Kildeparken 1 har sammen
med Arbejdernes Boligselskab indgået aftale med
Gladsaxe Kommune om et
energiprojekt af boligerne.
Det gælder om at fremtidssikre gode almene ejendomme, siger boligselskabets direktør Jesper Loose
Smith.
2
Der kom et brev fra Gladsaxe Kommune til
Arbejdernes Boligselskab. ”Vi er ambitiøse”, skrev kommunen til boligselskabet. Vi
vil nedsætte CO2-udslippet med 25 procent
inden 2020. Alene fra boliger i Gladsaxe
skal udslippet reduceres med 15 procent
i forhold til niveauet i 2006. Dette svarer
til 20.000 tons CO2. Kommunen har senere
ændret på udslippet af C02-udslippet til 40
procent.
”Vi fik en opfordring fra Gladsaxe Kommune til at finde boligafdelinger, hvor
ejendommen er opført som muret etagebyggeri, hvor der kunne udarbejdes et
projekt til energirenovering. Ejendommen
skulle være opført mellem 1950 og 1970.
Vi var ikke i tvivl. Det måtte være boligselskabets største afdeling, Kildeparken
1, som har 380 boliger”, fortæller Jesper
Loose Smith, direktør for Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe. Kildeparken 1
ligger på Kildebakkegårds Alle, Hagavej
og Solnavej. Afdelingen er opført i perioden1956-1959.
Med på ideen
Afdelingsbestyrelsen i Kildeparken 1 er
med på ideen om at få udarbejdet forslag
til projekter til energirenovering. Det betyder, at ejendommene bliver gennemgået
fra a til z for at finde frem til forslag til
energirenovering. Det arbejde er allerede
sat i gang ved en ekstern rådgiver, som
kommer fra rådgivningsvirksomheden Al.
”Det er kommunen som betaler for gennemgangen. Vi forventer os meget af projektet, som kun kan ende med besparelser.
Både i kroner og ikke mindst i udledningen
af CO2. Forslagene ventes at ligge på bordet i løbet af maj 2013”, fortæller Jesper
Loose Smith.
Han peger dog på, at der kan blive tale
Derfor blev Kildeparken 1 valgt
Gladsaxe Kommune og rådgiver
pegede på Kildeparken 1 som testafdeling, hvor der kan udarbejdes
projektforslag til energirenovering,
fordi:
• Etagebyggeri fra 50’erne med et
aktivt beboerdemokrati.
• Det er et smukt byggeri med en
række kvaliteter, som er værd at
bevare.
• Ejendommen er løbende blevet
vedligeholdt men står i de kommende år over for en mere gennemgribende renovering. For eksempel har ejendommen stadig
det oprindelige tag.
• Energiforbruget er højt i forhold til
nutidige standarder.
• Indeklimaproblemer som kulde,
fugt og træk er en udfordring i
visse lejemål.
• Ejendommen er etagebyggeri med
ringe tilgængelighed for ældre.
• Ejendommen har blandende lejlighedsstørrelser, som gør det muligt
at afprøve tiltag i eksisterende lejligheder. For eksempel er demonstrationsprojekter på lejlighedseller opgangsnivaeu.
• Ejendommen er beliggende tæt på
Kildebakke Station. Den nære beliggenhed til stationen giver stor
synlighed af eventuelle tiltag for
forbipasserende og dermed inspiration til andre initiativer.
bedre
om betaling for rådgivningen, hvis afdelingsbestyrelsen og beboerne i Kildeparken 1 ikke vælger at følge dele af de relevante indstillinger, der er i forslagene til
energirenovering. Men Jesper Loose Smith
forventer, at mange af indstillingerne bliver fulgt.
Som et laboratorium
”Indtil nu stammer erfaringerne med større
renoveringer af almennyttige ejendomme
fra meget nedslidte ejendomme, hvor der
først er sket noget, lige før det var for sent.
Det er ikke tilfældet med Kildeparken 1. Vi
vil gerne bruge Kileparken 1 som et laboratorium til at prøve nye veje og tænke nyt
i forhold til at vedligeholde bygninger og
sikre ejendommens værdi i fremtiden. Boligerne skal fremtidssikres”, konstaterer
Jesper Loose Smith, som samtidig peger
på, at det også kunne være interessant, at
tage en dialog med Landsbyggefonden om
støtte til renovering af ejendomme inden
de helt forfalder.
Muret etagebyggeri opført i perioden
1950 til 1970 er meget udbredt i omegnskommunerne til København. Det er særegent for boligbyggeri i Danmark. Det ses
ikke andre steder.
Skal leve op til fremtidens krav
”Boligerne var helt moderne og levede op
til tidens krav til komfort, holdbarhed og
energiforbrug. Ejendommene er stadig i
fortrinlig stand i dag og kan stå mange år
endnu. Men de vil ikke kunne leve op til
fremtidige krav til indretning og energiforbrug. Og netop den murede facade gør,
at det kan være store udfordringer i en
energirenovering, hvor man samtidig respekterer arkitekturen”, konstaterer Jesper Loose Smith.
Boligselskabet støtter den grønne profil, som Gladsaxe Kommune arbejder kraftigt med. Blandt andet har flere boligafdelinger ændret på kloakkerne, så regnvand
fra tagene ledes tilbage til jorden og dermed ikke belaster rensningsanlæggene.
Hvilket også sikrer mod oversvømmelser.
Andre steder har afdelingsbestyrelserne
kigget på energiforbruget. Blandt andet
ved reduktion af el-forbruget. Alle afdelinger i Arbejdernes Boligselskab er med i
kommunens projekt ”KlimaKlar”.
3
Mindre udledning af CO2 –
også fra Gladsaxe
Hvad kan du gøre?
Hvad kan Arbejdernes
Boligselskab gøre?
Og hvad kan Gladsaxe
Kommune gøre?
Og hvad skal vi gøre
sammen og hver for sig?
Få måske et svar fredag
19. april 2013.
Mange spørgsmål på en gang. Men fredag
19. april 2013 kan du få svar på spørgsmålene og flere til. Gladsaxe Rådhusplads
danner rammen om en udstilling og en
konference, som skal munde ud i, hvad vi i
Gladsaxe kan gøre for at nedbringe udledningen af CO2.
Hele arrangementet er en del af Gladsaxe Kommunes KlimaKlar, hvor fokus fredag 19. april 2013 er på energibesparelser
og bæredygtig vækst i byerne. Formålet
er også at inspirere og aktivere Gladsaxes
borgere, boligselskaber, institutioner og
virksomheder til at gøre noget for at nedbringe udledningen af CO2.
Boligselskabet aktivt med
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe deltager aktivt i arrangementet, som også
kaldes Energy Day. Ryno Scheil, formand
for boligselskabet, opfodrer medlemmer
af afdelingsbestyrelserne og interesserede
4
beboere til at kigge forbi fredag 19. april
2013, hvor en udstilling åbner kl. 11 og varer frem til kl. 18.00. Der er også mulighed
for at deltage i konferencen. Du kan i den
kommende tid læse meget mere i de lokale
aviser samt på kommunens hjemmeside
www.gladsaxe.dk
40 udstillere
Allerede nu kan Boligbladet løfte noget
af sløret og fortæller, at der vil være omkring 40 udstillere, som præsenterer alt fra
vandrenseanlæg over el-biler til solceller.
For blot at nævne nogle få.
Gladsaxe Kommune holder Energy Day
2013 i samarbejde med Tour Sustainable
Europe, der er en non-profit organisation,
som blandt andre EU’s klimakommissær
Connie Hedegaard bakker op om. I 13 andre kommuner holdes der også Energy Day.
Flere eller færre
programmer
på tv-skærmen?
Hvorfor skal alle have de samme kanaler? Hvorfor kan vi ikke selv vælge, hvad
vi vil se. Muligheden for selvvalg kommer stadig nærmere.
Nogle beboere synes, at der er for mange
tv-kanaler, mens andre ikke kan få tv-kanaler nok. Sådan er det, og sådan vil det
altid være.
Inspektørerne fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe møder tit beboere, som har
spørgsmål om netop antallet af tv-kanaler
og ikke mindst den pris, der skal betales for
at kigge med på op til et halvt hundrede
forskellige kanaler.
Det kan godt tynge en del i budgettet,
hvis der måned efter måned skal betales
for noget, du måske ikke er interesseret i
og slet ikke ser. Din nabo har det på samme måde, men det er bare andre kanaler,
hun gerne vil vælge fra. Hvorfor kan det
ikke være anderledes? Det skal tilføjes, at
boligselskabet har pligt til at levere et tvsignal.
Sløjfeanlæg eller stikledning?
”Der er to forklaringer. En om antallet af
tv-kanaler og en om betalingen”, fortæller
inspektør Rolf Rasmussen fra Arbejdernes
Boligselskab i Gladsaxe. Han fortsætter:
”Antallet og sammensætningen af tvkanaler bestemmes dels af udbyderen,
hvor vi i boligselskabet har valgt at benytte YouSee, dels af hvilken type antenneanlæg, der er i afdelingen. Er der tale
om et sløjfeanlæg, så gives der i øjeblikket
kun adgang til én pakke. Derfor anbefaler YouSee generelt, at der skiftes til et
stikledningsanlæg, som giver flere valgmuligheder og derudover teknisk er bedre
og hurtigere at fejlrette på. Beholder en
afdeling et sløjfeanlæg så er det ikke en
mulighed at vælge forskellige pakker.
Alle får den samme pakke
Betalingen for tv-kanaler er sammensat af
flere ting. Herunder antallet af kanaler og
hvilken pris, som udbyderen kan forhandle
sig frem til med dem, som producerer programmerne og dermed også sender på de
forskellige kanaler samt omkostningerne
ved at sende signalet ud.
Alle udbydere af tv-kanaler er forretninger, som skal give et overskud til ejerne.”
Afdelingsmødet bestemmer
Rolf Rasmussen peger samtidig på, at det
er afdelingsmødet i den enkelte afdeling,
som tager stilling til, hvem og hvilke former for tv-pakkeløsninger, der skal leveres
via antenneanlægget. Derefter er det op til
beboerne, om de ønsker stor-, mellem eller
lille tv-pakke. Afdelinger med sløjfeanlæg
kan kun tilbydes én pakke.
”YouSee har over for boligselskabet
nævnt, at de arbejder på at det snart bliver
muligt i sløjfeanlæg at kunne vælge om
den enkelte beboer vil have en stor, mellem eller lille pakke. Det betyder, at hvis
man ønsker mere end den pakke som tilbydes kollektivt så forudsætter det en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul
– pr. fjernsyn, fortæller Rolf Rasmussen.
Enkelte afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab har tv-antenneanlæg,
som kan levere pakkevalg af både stor,
mellem og lille pakke og hvor beboerne
også selv kan bygge oven på deres tvpakke med ekstra kanaler efter eget valg.
Det er de såkaldte stikledningsanlæg, hvor
der går en ledning fra en central, som kan
være i kælderen under afdelingen, til den
enkelte beboers lejlighed.
”At Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
har valgt at samarbejde med YouSee skyldes, at både kvalitet og service er i orden”,
konstaterer Rolf Rasmussen.
Nye muligheder for sløjfeanlæg
• Grundpakke eller MellemPakke til alle
husstande
• Grundpakken eller MellemPakken kan
ses på alle tv-stik i husstanden uden
brug af boks og kort
• Den enkelte beboer kan ved kollektiv
Grundpakke tilvælge en Digital Mellem- eller Digital Fuldpakke *
• Den enkelte beboer kan ved kollektiv
Mellempakke tilvælge en Digital Fuldpakke *
• Ved tilvalg af digital tv-pakke kræves
en YouSee Boks eller YouSee Kort og et
CA-modul – pr. fjernsyn
• Mulighed for tilvalg af Ekstrakanaler
fra Grundpakken. Ekstrakanaler kræver
en YouSee Boks eller YouSee Kort og et
CA-modul – pr. fjernsyn
Fakta om stikledningsanlæg
• Mulighed for valg mellem tre tv-pakker – Grund-, Mellem- og Fuldpakke
• Tv-pakkerne kan ses på alle tv-stik i husstanden uden brug af boks og kort
• Mulighed for tilvalg af Ekstrakanaler og etablering af ”egen Pakke” fra Grundpakken.
Ekstrakanaler kræver en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul – pr. fjernsyn
5
Mattias Nielsen
Martin Vagner Nielsen
Daniel Berlin
Uddannelsen til
ejendomsservicetekniker
er meget mere og andet
end at feje...
Ønske om tage et socialt ansvar fik Arbejdernes Boligselskab til at tage flere lærlinge
end tidligere. En ny plads syner ikke af meget, men lidt har også ret.
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har i
dag tre lærlinge, som er på vej gennem uddannelsen til ejendomsservicetekniker. På
Repræsentantskabets møde i marts 2012
blev det besluttet fremover at have tre lærlinge mod tidligere to.
Det var et ønske om at imødekomme
manglen på elev- og lærepladser, at bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i
Gladsaxe besluttede at ville gøre noget
ved, selv om tre uddannelsespladser til
ejendomsfunktionær ikke syner af meget,
så har tre lærepladser også ret.
Hidtil har udgiften til lærepladserne
ligget i de afdelinger, hvor der har været
lærlinge, men en ny model for finansiering ændrer på det. Boligselskabet betaler
75 procent af udgiften og afdelingen de
resterende 25 procent, således at alle afdelinger kan være med.
Service og samarbejde
En ejendomsservicetekniker passer og
6
vedligeholder bygninger, varmeanlæg,
grønne arealer og udendørsarealer, miljø,
klima og administration. Så kort kan det
beskrives, men ejendomsserviceuddannelsen giver en grundlæggende viden om
varme- og vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske
installationer.
Af UddannelsesGudien fremgår det, at
en ejendomsservicetekniker skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde
sne. Det hedder videre om uddannelsen:
”Du lærer at samarbejde med beboere og
håndværkere. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som varmeanlæg, affaldshåndtering og bygningsvedligeholdelse
samt om beboerforhold og beboerdemokrati.
På uddannelsen lærer du blandt andet
om kommunikation, samarbejde, psykologi og serviceformidling, som du kan bruge
til at hjælpe beboerne og til at fremme fæl-
lesskabet.
Du lærer at udføre mindre reparationer,
at rekvirere og vejlede håndværkere til
større opgaver og at foretage tilstandsvurderinger af bygningsskader.
Desuden får du en grundlæggende viden om drift af varme- og ventilationsanlæg, el- og vandforsyning, energieffektivitet og miljø. Arbejdet handler også om at
pleje grønne områder uden kemi, om alternativ energi og korrekt affaldssortering.”
Kilde:
UddannelsesGuiden, som du finder på www.ug.dk
Læs om de unge på side 7-9.
Beskæring
i metermål
18-årige Mattias Nielsen er meget
glad for trafikradioen, som hver morgen
fortæller om kø på motorvejene, om biler
som er gået i stå tilfældige steder og om
busser, som ikke kører eller er forsinket.
Mattias startede fredag 1. februar
2013 som lærling inden for uddannelsen
til ejendomsservicetekniker. Men det var
med en forsinkelse, fordi bus 166 og 66
fra Lyngby og til Torveparken på Åstedvej i
Gladsaxe ikke ville køre som Mattias gerne
havde set.
Ӯrgerligt nok kom jeg for lidt sent,
fordi busserne ikke kørte efter planerne.
Men mine nye kolleger havde hørt om de
trafikale vanskeligheder, så jeg blev budt
fint velkommen i Torveparken. Den første
arbejdsdag som lærling gik med at blive
vist rundt i hele Torveparken, som er en
afdeling med masser af grønne arealer. 12
hektar i alt har jeg fået fortalt”, fortæller
Mattias Nielsen om sit første møde med
Torveparken.
Pasningen af de grønne arealer glæder
Mattias sig til at gå i gang med. Han kan
godt lide at arbejde med planter og grønne områder. Netop nu er ejendomsfunktionærerne i gang med vinterbeskæringer,
og det gælder også de mange hække. Så
Mattias er allerede i gang. Der er for hver
lærling udarbejdet en uddannelsesplan.
Arbejdet som ejendomsservicetekniker er
meget mere og andet end at feje og tømme
skraldebøtter.
”Jeg kan godt lide at arbejde med mine hænder. Jeg var arbejdsdreng hos en
tømrermester, hvor jeg fik lovning på en
læreplads, men han måtte desværre lukke
firmaet. Jeg har heller ikke noget imod at
være udendørs, selvom vejret ikke altid
arter sig fra sin bedste side. En af mine
venner arbejdede i en boligafdeling, hvor
jeg var afløser. Det var et fedt job, så jeg
sendte en ansøgning til Arbejdernes Boligselskab, hvor jeg var til samtale og blev ansat som lærling”, fortæller Mattis Nielsen,
der også skal arbejde i andre afdelinger
end Torveparken. Der aftales en rotation
mellem afdelingerne, som kombineres
med opholdene på teknisk skole.
Foto: Kaj Bonne Mortensen
7
Ikke
to dage
er ens
19-årige Martin Vagner Nielsen
er under uddannelse til ejendomsservicetekniker. I øjeblikket er han tilknyttet
Stationsparken 1, hvor Boligbladet møder
ham på en af vinterens mere regnvåde dage. Til oktober 2013 har han afsluttet sin
uddannelse med svendebrev, røde pølser
og en øl. Og forhåbentlig et job.
Udannelsen varer tre år og tre måneder.
En del af uddannelsen foregår på teknisk
skole. Netop nu er han i gang med et projekt, som er en del af uddannelsen. Og en
hel del af den foregår inden døre. Der er
kontorarbejdet, varmecentralen og besøg
i boligerne. Stationsparken 1 har store
grønne arealer, som også er Martins arbejdsplads.
”Som en del af uddannelsen skal jeg udarbejde et projekt. Jeg kunne vælge enten
vedligeholdelse eller grønne områder. Jeg
valgte vedligeholdelse, fordi vi netop nu
skal finde plads til de nye affaldsbokse til
plast og metal. Vi har i Stationsparken 22
stationer, hvor beboerne i dag kan aflevere dagrenovation. Det skal udvides med
plads til indsamling af metal og plast. Det
er noget af en udfordring”, fortæller Martin Vagner Nielsen.
Allerede i skoletiden fik Martin Vagner
Nielsen smag for arbejdet som ejendomsfunktionær. To gange var han i skolepraktik i Arbejdernes Boligselskab. Og da
Martin valgte at gå ud af folkeskolen efter
9. klasse var første valg af uddannelse;
ejendomsservicetekniker. Han fik tilsagn
om en læreplads i boligselskabet, og så
startede han på teknisk skole.
”Jeg kan godt lide at hjælpe andre samt
være ude i den friske luft. Jeg havde ikke
lyst til hele dagen at stå på et værksted og
save i et bræt. Jeg synes, at min uddannelse er alle tiders. Ikke to dage er ens”,
fortæller Martin Vagner Nielsen.
Foto: Kaj Bonne Mortensen
8
Daniel klar
til at feje
for andre
Daniel Berlin blev arbejdsløs, da hans
værnepligt i Hæren sluttede. Han ville
gerne ud som kampsoldat, men sådan blev
det ikke i denne omgang. Den nu 21-årige
Daniel Berlin gik en tur op på Jobcentret i
Gladsaxe for at høre, hvad han kunne gøre, og hvad de kunne gøre. Med i bagagen
havde han uddannelsen fra Hæren og en
10. klasse fra folkeskolen.
”Så stødte jeg på uddannelsen til ejendomsservicetekniker, og tænkte det var
lige noget for mig. Arbejdet er meget varieret og foregår både inden døre og uden
for. Og så er der mulighed for at yde service
og være i kontakt med andre mennesker”,
fortæller Daniel Berlin om sit valg af uddannelse.
Han havde ingen aftale om en læreplads, da han startede på det seks måneder
lange grundforløb på teknisk skole. Heller
ikke da forløbet var afsluttet. Men en dag
var deres lærer syg, så eleverne blev sendt
ud på skolens område for at rydde op.
”Det var en del af uddannelsen. Og
min opgave var at samle cigaretskod op
lige uden for indgangen til skolen. Der var
nok at tage fat på. Jeg kom i snak med en
ejendomsfunktionær fra Arbejdernes Boligselskab, som var på kursus. Han var lige
ude at ryge. Vi kom i snak, og han syntes,
at jeg skulle kontakte boligselskabet for at
høre om en læreplads. Jeg kom til samtale
med driftschef Henning Juul Hovmand og
fik en læreplads”, fortæller Daniel Berlin.
Lige nu er han i Pileparken 2 og 3, men
forude venter to gange seks ugers skoleophold afbrudt en to ugers skolepause, hvor
han er tilbage på arbejdspladsen. Som en
del af uddannelsen kommer lærlinge rundt
i de forskellige afdelinger. Han kan til oktober 2014 kalde sig ejendomsservicetekniker med svendebrev.
Da fotografen kom forbi var Daniel Berlin i gang med traktoren, som i anledningen af vinteren havde kost og saltspreder
spændt på, så hvis sneen kommer, så er
han klar til at feje, så beboerne kan færdes
uden at trampe i sne.
Foto: Kaj Bonne Mortensen
9
Foto fra Repræsentantskabsmødet 2012. Foto: Kaj Bonne.
Beboerdemokrater
udstikker rammerne
Repræsentantskabet holder møde tirsdag 12. marts 2013 for at drøfte beretningen
for 2012 samt sætte målene for de kommende års boligarbejde. Det er her de aktive
beboerdemokrater mødes.
”Beboerdemokratiet er det vigtigste omdrejningspunkt i Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe. Beboerdemokratiets øverste
politiske ledelse er Repræsentantskabet.
Det er her, at de aktive beboerdemokrater
udstikker rammerne for boligselskabet.
Så betydningen af, at der på Repræsentantskabsmødet deltager så mange
aktive beboerdemokrater som muligt,
kan næsten ikke beskrives. Det er derfor
vigtigt, at du som aktiv beboerdemokrat,
deltager i det årlige Repræsentantskabsmøde tirsdag 12. marts 2013, som igen i år
holdes på Marielyst Skole.”
tægterne, der foreskriver, at bestyrelsen
skal orientere om selskabets drift i det
forløbne år. Det sker i bestyrelsens skriftlige beretning, som Boligbladet bringer
uddrag af.
Bestyrelsen kommer i beretningen
blandt andet ind på initiativer imod udsættelser af lejere, almene boliger i et
internationalt perspektiv samt opfølgning
på Styringsdialogen. Af renoveringssager
fortæller bestyrelsen om, hvordan det
går med Skoleparken 1’s renoveringssag,
Pileparken 4´s sikring mod skybrud samt
energiprojekt omkring Kildeparken 1.
Om selskabets drift
Er der overskud?
Flotte ord fra Arbejdernes Boligselskabs
bestyrelse i årets beretning, som skal behandles på Repræsentantskabets møde
tirsdag 12. marts 2013. Repræsentantskabsmødets dagsorden dikteres af ved-
Boligselskabets nye hjemmeside giver
Repræsentantskabet også orientering om
samt, hvordan det er gået med eleverne.
Hvad har udvalgene arbejdet med, og er
der overskud i selskabet.
10
Den skriftlige beretning bliver fulgt
op af en supplerende mundtlig beretning
ved formanden Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde. Repræsentantskabets
dagsorden indeholder også valg til bestyrelsen og forskellige udvalg.
10.000 kr. på højkant
Antallet af afdelinger, som kommer til
Repræsentantskabets møde kan svinge.
Men for at lokke alle af huse, så sætter
boligselskabets bestyrelse 10.000 kroner på højkant, som der trækkes lod om.
Pengene skal gå til fremme af kultur- eller
beboeraktiviteter i afdelingen. Den eneste
betingelse for at komme i betragtning er,
at afdelingen er repræsenteret på Repræsentantskabets møde, når lodtrækningen
finder sted som en del af dagsordenens
punkt 13. I alt kan der vælges 187 medlemmer af repræsentantskabet.
Byggesager for 49 millioner kr.
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe arbejder med to store byggesager –
Buddingeparken og Triumfvej 47. Den samlede pris er 49 millioner kroner.
Forude venter en stor byggesag i Skoleparken l, hvor der er store byggeskader.
I mange år har der været store problemer i
afdelingen på Buddingevej 203-205. Både
med hensyn til bygningen og med det
boligsociale, og i mange år har der været
mange tomme lejligheder. Derfor har det
været rigtig godt for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, at Landsbyggefonden
valgte at støtte renoveringen og ombygningen, skriver bestyrelsen i sin beretning.
Samtidig har afdelingen fået navnet Buddingeparken.
Afdelingen, der tidligere bestod af 24
utidssvarende 1-værelses lejligheder, bliver nu renoveret og ombygget til 15 familieboliger bestående af tre stk. 1-værelses,
seks stk. 2-værelses og seks stk. 4-værelses lejligheder.
Prisen for ombygningen er ca. 25 millioner kroner, hvoraf der ydes støttede lån
for ca. 18 millioner kroner, og ustøttede
lån for ca. 7 millioner kroner For at disse
lån ikke skal give en meget høj husleje, har
Landsbyggefonden bevilliget huslejestøtte og kapitaltilførsel. Med denne støtte har
der været muligt at holde huslejen på et
rimeligt niveau med en månedlig husleje
på mellem 4.200 kr. og 6.900 kr.
Boligselskabet glæder sig over, at vi
efter renovering og ombygning kommer
til at stå med et rigtig godt og flot byggeri. Der bliver tale om totalt istandsatte
lejligheder med nye gulve, nye køkkener,
nyt varmeanlæg og ikke mindst en tidssvarende isolering. Samtidig vil bygningen
ændre udseende.
Alle vinduer og døre skiftes til tidssvarende elementer, og der kommer altaner.
Facader med mursten og eternit isoleres
yderligere og får ny overflade. På taget
kommer der yderlige isolering. Indflytningen sker 15. april 2013.
Landsbyggefonden yder støtte til ombygningen, hvor den samlede udgift er
budgetteret til ca. 15,8 millioner kroner,
hvoraf der ydes støttede lån for ca. 12,8
millioner kroner, ustøttede lån for ca. 1,4
millioner kroner, henlæggelser fra afdelingen på 0,8 millioner kroner og tilskud fra
boligselskabets dispositionsfond på 0,8
millioner kroner.
Boligselskabets andel af denne støtte
er slet ikke i nærheden af Landsbyggefondens støtte, hvorfor boligselskabet
klart har accepteret Landsbyggefondens
udmelding, for hvis vi ikke havde, ville
alternativet have været fortsat tab og lejeledighed.
Økonomien er meget stram i projektet,
og der har været en sparerunde, men boligselskabet har valgt ikke at lave for store
besparelser, da dette vil gå udover kvaliteten i byggeriet. Boligselskabet har valgt at
stille garanti i tilfælde af store uforudsete
udgifter.
Med støtte fra Landsbyggefonden bliver
det muligt at holde huslejen på et rimeligt
niveau, med en månedlig husleje på 5.800
kr. Det bliver et flot byggeri – både inde
og ude. Indflytningen fandt sted 1. marts
2013, og alle boliger er lejet ud.
Skoleparken 1
Som der har været skrevet om i mange år,
har afdelingen store problemer med bygningerne, som giver sig udslag i meget
dårlig bokvalitet for beboerne.
En samlet renovering vil være meget
omkostningsfuld for afdelingen, med
deraf følgende store huslejeforhøjelser.
Derfor blev det besluttet at søge Landsbyggefonden om støtte. For at få denne
støtte skulle det bevises, at der er tale om
byggeskader, og boligselskabet skulle derfor i første omgang udføre en tilstandsvurdering, der efterfølgende skulle behandles
i Landsbyggefonden, skriver bestyrelsen i
beretningen til Repræsentantskabet.
Denne tilstandsvurdering blev udarbejdet i første halvdel af 2012 og forelagt på
afdelingsmødet i maj 2012, hvor der var
stor tilslutning til at fremsende den til
Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden var på besigtigelse i
bebyggelsen medio november 2012, hvor
den foreløbige udmelding var, at vi har en
renoveringssag med støtte fra Landsbyggefonden. Omfanget af renoveringssagen
skal afklares med Landsbyggefonden, og
de har i den forbindelse udbedt sig yderligere undersøgelser/dokumentation, hvorefter der skal ske en afklaring og en helhedsplan for afdelingen skal udarbejdes.
Hvor stort omfanget bliver, er som
nævnt fortsat usikkert, men det er helt sikkert, at vi har en sag, og at den i løbet af
de kommende år bliver en rigtig stor renoveringssag for boligselskabet, konstaterer
bestyrelsen i sin beretning. Skoleparken 1
har i alt 236 boliger og er opført i 19531954.
Triumfvej 47
Triumfvej 47 er en del af Skoleparken 1,
som bestod af 18 stk. 1-værelses lejligheder og et beboerhotel med meget utidssvarende lejligheder. Denne bliver nu ombygget og renoveret til 12 stk. 2-værelses
familieboliger.
Skoleparken 1 skal gennem en større renovering.
Omfanget skal afklares med Landsbyggefonden.
Foto: Kaj Bonne Mortensen
11
De større renoveringer i Arbejdernes Boligselskab:
Alt fra gavle over
fjernvarme til faskiner
Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har altid prioriteret vedligeholdelse af afdelingerne særdeles højt, og den
konstaterer med glæde, at afdelingernes aktivitetsniveau i
forbindelse med renoveringer, istandsættelser og forbedringsarbejder også har været højt både i 2011 og 2012.
12
Da Høje Gladsaxe bebyggelsen i slutningen af 1980’erne blev renoveret, blev to af
gavlene på højhusene inddækket. I løbet
af 2011 og 2012 har de øvrige huse i hele
bebyggelsen været igennem samme proces. Derfor har alle husene i Høje Gladsaxe
nu inddækkede gavle.
Det har været en stor og omfattende renoveringssag. Der har været mange store
lifte og kraner for at gennemfører renoveringen, bl.a. har Danmarks største kran på
et tidspunkt været anvendt.
Renoveringen blev færdig før tid, og
udgifterne var 2,1 millioner kroner mindre
end budgetteret. Det endte med at blive
en rigtig god renoveringssag, konstaterer
bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i
beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 12. marts 2013.
De fem boligorganisationer, som har
afdelinger i Høje Gladsaxe bebyggelsen, er
enige om at se på den sidste facaderenovering, som mangler i Høje Gladsaxe – nemlig
facaderne mod nord på højhusene. Der er
nedsat et byggeudvalg. Der tales om glasinddækning og arkitektkonkurrence, så
det bliver et spændende projekt at følge.
Nye køkkener
2012 blev året, hvor flere boligafdelinger
besluttede at istandsætte køkkener ved
ind- og udflytning finansieret over den
kollektive råderet. Ved udflytning tages
der stilling til, om køkkenet trænger til
modernisering. Er det tilfældet, udføres
det med et huslejetillæg til den nye beboer.
Ved at boligafdelingen udfører udskiftningen af køkkenet ved udflytning, kan
afdelingsbestyrelsen sikre, at der sker en
udvikling i standarden. Selv ved relativt få
udskiftede køkkener, er der mulighed for
et realkreditlån. Det holder låneomkostningerne nede på det enkelte køkken. Arbejdernes Boligselskab opfordrer i beretningen flere boligafdelinger til at overveje
denne mulighed.
Gensyn med varmemålerne
I 2012 var det slut med få dispensation
for ikke at opsætte varmemålere til fordeling af forbruget blandt brugerne. I oktober 1996 trådte en bekendtgørelse i kraft
om individuel måling af el, gas, vand og
varme. Specielt varmeforbrug var der ikke individuel måling på, og det skulle derfor
etableres. Arbejdernes Boligselskab i
Gladsaxe havde dispensation for opsætning af varmefordelingsmålere i en række
boligafdelinger. De er nu udløbet, og en ny
ansøgning har medført afslag. Alle boligafdelinger har derfor nu individuel måling
af varme, konstaterer boligselskabets bestyrelse i beretningen.
kældertrapper, så vandet ledes væk fra
kældertrapper. Desuden er der monteret
højtvandslukker i kloakkerne i kældrene,
der hindrer at vandet kommer op fra kloakkerne.
Af andre tiltag for at undgå vand i kældrene peger bestyrelsen på, at der kan monteres skørter på kælderdørene, som hindrer overfladevand i at løbe ind i kældrene.
Andre boligafdelinger har gjort lignende
tiltag og flere er undervejs.
Hundrede nye vinduer
Stationsparken 2 har i løbet af 2012 udskiftet over hundrede vinduer med Bolind
Consult, som totalentreprenør. Bolind
Consult har projekteret, leveret og indbygget de nye vinduer. Bolind Consult har
været bygherrens eneste samarbejdspart
i sagen. Sagen har kørt gnidningsfrit, og
Bolind Consult kunne udskifte vinduerne
til en konkurrencedygtig pris.
Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab peger på, at den altid har prioriteret
vedligeholdelse af afdelingerne særdeles
højt, og den konstaterer med glæde, at afdelingernes aktivitetsniveau i forbindelse
med fornødne renoverings-, istandsættelses- og forbedringsarbejder, som hidtil,
har været højt i den forløbne periode.
13 afdelinger
med store projekter
I årets løb er der indledt eller fuldført større og mere gennemgribende renoveringsopgaver. Af disse arbejder næver bestyrelsen disse i sin beretning:
• Stengårdsparken- affaldsøer, antenneanlæg
• Tinghøjparken - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning, fjernvarme
• Pileparken 3 - forretningstorvet, belægninger
• Pileparken 4 - sikring mod skybrud
• Stationsparken 1 - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning
• Skoleparken 1 - helhedsplan, renovering af Triumfvej 47
• Mølleparken 2 - altaner, udestuer, faskiner, legepladser
• Torveparken - vejarbejder, jordledninger
• Egeparken 1 - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning
• Toftegården - overfladevand til faskiner (LAR)
• Vadgårdsparken - fjernvarme til ungdomsboligerne
• Stationsparken 2 - udskiftning af vinduer
• Kildeparken 2 - udskiftning af vinduer
Ud over disse større renoverings- og istandsættelsesarbejder er der udført en del
andre planlagte periodiske vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der dækkes
af afdelingernes henlæggelser.
Uvelkomment vand
Bestyrelsen forventer, at der skal ses mere
på problemer med oversvømmelser i kældrene, fordi vand i kloakkerne ved skybrud
ikke ledes bort. I de senere år har det været
et stigende problem, at vand fra overfladen og kloakkerne endte i kældrene i Pileparken 4.
Pileparken 4 har i 2012 derfor udført sikring ved ændring i terræn foran
Stationsparken 1. Køkken før renovering…
… og efter
13
Udlandet har kig
på almene boliger
Ikke for at købe boligerne.
De er ikke til salg, men for
at kopiere ideen bag de
almene boliger, som er
fællesskab, forening og
finansiering. Og ikke mindst
beboerdemokrati, står der
i beretningen fra
Arbejdernes Boligselskabs
bestyrelse.
Den gamle talemåde, om at man ikke kan
se skoven for bare træer, har også været
gældende hos os. Vi har været meget fokuserede på udviklingspotentialer, problemområder og politiske udfordringer.
Og vi har nok været det så meget, at vi har
forsømt at se på os selv i helikopterperspektiv. Hvad er det egentlig, der er vores
daglige hovedopgave, og som vi egentlig
løser ganske udmærket?
BL – Danmarks Almene Boliger har i
den senest tid oplevet stor international
interesse for ”den danske model” på det
boligpolitiske område. Det er den unikke
14
kombination af især tre forhold, som gør
under navnet de tre F´er, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabets møde
tirsdag 12. marts 2013.
me i stort set alle spørgsmål, og det er med
til at sikre en opbakning og kontinuitet til
udviklingen i de enkelte boligområder.
Fællesskab
Det offentlige har en medfinansiering som
betaling for løsningen af den boligsociale
opgave, men derudover fungerer de almene boligorganisationer som non-profit
foretagender, hvilket også vækker opsigt
internationalt. Dertil kommer modellen
med Landsbyggefonden, som også vækker
international opsigt. Den store økonomiske ”muskel” skabt ved en kollektiv opsparing af de almene beboere giver mulighed
for at løse – og finansiere – opgaver, som i
andre lande synes uoverkommelige.
”Den eksplosivt stigende interesse fra
andre lande har jo også betydet, at vi er
begyndt at se på os selv med andre øjne,”
siger Bent Madsen fra BL – Danmarks Almene Boliger:
”Vi er nok blevet mere bevidste om det
unikke i vores danske måde at gøre tingene
på. Vi er normalt meget fokuserede på at
finde alle fejlene, at fokusere på udfordringerne, og dem er der også nok af. Men
noget tyder altså på, at vi står med noget,
som andre lande beundrer og vil lære af.
Det er vi naturligvis stolte over, og vi er
begyndt at overveje, hvilke muligheder der
måtte være i det.”
Vi taler meget om særlig økonomisk, aldersmæssig, etnisk og uddannelsesmæssig opdeling. Men i international målestok er vi meget lidt opdelt i Danmark.
Tværtimod er den danske ordning, med at
kommunerne anviser til hver fjerde bolig,
unik og beundringsværdig set med resten
af verdens øjne. I Danmark stuver vi som
udgangspunkt ikke folk, med udfordringer
og tunge problemer sammen. I stedet sikrer vi ved at lade kommunen anvise til hver
fjerde bolig, mens man lader folk komme
til fra den almindelige venteliste til de
øvrige boliger, at der kommer almindelige
velfungerende familier til at bo dør om dør
med knap så ressourcestærke beboere. Vi
tager i fællesskabet hånd om hinanden.
Forening
De almene boliger i Danmark hviler på en
stærk foreningsstruktur. Vi har beboerdemokrati, og det er ikke kun til pynt. Demokratiet kan være støjende og besværligt,
det har blandede udfordringer, men det
virker og involverer et uhørt stort antal beboere. Beboerne har den afgørende stem-
Finansiering
Mere service og mere kommunikation
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe arbejder hele tiden på at udvikle serviceydelser
både overfor beboerne, beboerdemokratiet, ansøgere til boliger og andre interesserede. Ny hjemmeside får premiere i forsommeren 2013.
Arbejdernes Boligselskab vil yde mere service. Her bliver udviklingen af en ny hjemmeside en vigtig brik. Der arbejdes på, at
så meget kommunikation som muligt skal
ske via hjemmesiden, både som ekstranet
specielt for beboerne og intranet samt
gennem mere digitalisering af den daglige drift, fremgår det af beretningen til
Repræsentantskabet.
Hjemmesiden opbygges så den giver
adgang til oplysninger, alt efter hvilken
person du er.
Er du ansøger til en bolig, skal du kunne
se oplysninger om, hvilke boliger du er
skrevet op til, samt mulighed for at tilrette
sine ansøgningsoplysninger.
til boligselskabets it-system, hvor de kan
få vist enkelte af afdelingens økonomiske
oplysninger som for eksempel saldobalance, kontokort, budgetkontrol og lejelister.
Der har også været udvikling omkring den
administrative behandling af vedligeholdelsesarbejder.
Der er indført elektroniske rekvisitioner, så håndværkerne bestilles elektronisk. Dette har givet mulighed for at gå
videre, således at boligselskabet nu kun
modtager elektroniske fakturaer. Dette
betyder, at afdelingsbestyrelsesmedlemmerne nu kan se de elektroniske fakturaer
på de enkelte arbejder.
Flere elektroniske oplysninger
Kompetence og grænser omkring samarbejdet mellem beboerdemokratiet og
boligselskabets administration har Kredsudvalget arbejdet med. Dette har administrationen via Virksomhedsnævnet også
arbejdet med. Det har også været et ønske
fra medarbejderne på medarbejderseminaret. Dette munder formodentlig ud i en
mini afdelingsbestyrelseshåndbog, som
løbende vil blive udviklet, således at serviceydelserne overfor beboerdemokratiet
vil blive udviklet herigennem.
Er du beboer, skal du kunne se dine beboeroplysninger. Er du medlem af en afdelingsbestyrelse, skal du kunne se afdelingsbestyrelsens oplysninger.
Boligselskabet arbejder på, at den elektroniske post registreres på den enkelte afdelingsbestyrelses underside på hjemmesiden, således at bestyrelsen får en e-mail,
når der er nye oplysninger. Hjemmesiden
kommer i gang i forsommeren 2013.
Afdelingsbestyrelserne har nu adgang
Rammerne optimeres
Fremtidige udviklingsområder er at give
beboerne den bedste mulighed for at deltage i beboerdemokratiet, for som der blev
skrevet på Boligbladets bagside i marts
2012 ”Aktive beboerdemokrater, dem kan
vi simpelthen ikke få for mange af”. Det er
derfor vigtigt med beboere som interesserer sig for den veldrevne afdeling, de bor i.
For at beboerne skal deltage i beboerdemokratiet, skal rammerne for deres deltagelse optimeres. Det område, hvor beboerne har størst mulighed for indflydelse, er
omkring budgetbehandlingen. Her vedtages rammerne for afdelingens fremtid. Vi
bliver derfor nødt til at optimere rammerne
for budgetbehandlingen, fastslår boligselskabets bestyrelse.
Derfor vil der i den kommende tid blive
arbejdet på at udvikle et mere beboervenligt budget, som er nemt at overskue, og
hvor der er lighed mellem det beboervenlige budget beboerne for tilsendt, og det
som bliver fremlagt på afdelingsmødet. Vi
tror, at dette vil være til stor gavn for beboernes involvering i de beboerdemokratiske
rammer
Det står også i beretningen
Flere penge til renovering: I efteråret
2011 blev der aftalt en boligpakke imellem alle partier i Folketinget undtagen
Enhedslisten, men da renoveringsstøtten
skulle fremrykkes som led i boligpakken,
stemte også Enhedslisten for.
Dermed står vi med det nok bredeste
boligforlig nogensinde i Folketinget, der
gav et markant løft i renoveringerne,
som Landsbyggefonden har mulighed for
at støtte. I alt kom renoveringsrammen i
2011 op på 10,6 milliarder kroner, hvoraf
der i praksis kunne flyttes midler over til
tilsagn i 2012. Men fremrykningen betyder, at der fra 2013 kun kan renoveres for
1,85 milliarder kroner pr. år mod det normale niveau på 2,64 milliarder kroner.
Dermed er der en risiko for, at der igen
opstår en stor kø til renoveringsstøtteordningen.
Initiativer imod udsættelser af lejere: Efter antallet af lejere, der må udsæt-
tes fra deres bolig på grund af manglende
huslejebetaling, er steget, siden registreringerne startede i 2002, faldt antallet
med knap 20 procent i første halvår af
2012. Nu skal den positive udvikling ifølge
finanslovsaftalen følges op med, at kommunerne i perioder får mulighed for at yde
direkte hjælp til huslejebetaling. Det er op
til den enkelte kommune selv at afgøre,
hvordan og i hvilket omfang mulighederne
skal benyttes.
Boligorganisationerne forpligtes ifølge
aftalen imellem regeringen og Enhedslisten til at skulle underrette kommunerne
tidligere, når en lejer ikke har betalt sin
husleje. Der er over fire år afsat syv millioner kroner om året til indsatserne.
Særlig energisparepulje: Der er i finanslovsaftalen også afsat 20 millioner kroner
til en særlig energisparepulje, som er målrettet den almene boligsektor. Pengene
kan søges af boligorganisationerne til udarbejdelse af energihandlingsplaner og til
forsøgsprojekter vedrørende nye måder til
at opnå energiforbedringer.
Satspuljen: Aftalen om satspuljen må
også ses i sammenhæng med finansloven.
I satspuljeaftalen blev partierne enige om,
at der afsættes i alt 30 mio.kr. til udsatte
boligområder i 2013-2014. Det er endnu
ikke præciseret, hvordan denne pulje skal
udmøntes, men der er bl.a. nævnt områder om partnerskaber om socialt ansvarlig
renovering af almene boliger, f.eks. etablering af lære- og praktikpladser.
15
Varmeslagsmålet med E.ON fortsætter
E.ON mener at have 10,4
millioner kroner til gode i
forbindelse med leveringen
af varme til syv boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Pengene
har E.ON allerede fået
gennem alt for høje priser,
mener bestyrelsen for boligselskabet. Slagsmålet er
indbragt for Energitilsynet.
ligerne – efter beboernes ønske – fremover
skal opvarmes med fjernvarme, som leveres af Gladsaxe Fjernvarme, der har udvidet
sit ledningsnet, og som kan levere varme
til en lavere pris.
Flere af de berørte afdelinger har allerede skiftet til fjernvarme, men E.ON mener, at have 10,4 millioner kroner til gode
i forbindelse med leveringen af varme,
hvilket har givet en skarp dialog mellem
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og
E.ON. Spørgsmålet er indbragt for Energitilsynet.
Betaler for meget for varmen
Energiselskabet E.ON har fire LKV-anlæg
i Arbejdernes Boligselskab, som forsyner
syv boligafdelinger med varme. Beboerne
og boligselskabet finder, at varmen fra
E.ON er for dyr. Derfor søger boligselskabet
andre muligheder for opvarmning af boligerne. Især fokuseres der på fjernvarme.
LKV står for Lokal Kraft Varme, som leverer både elektricitet og varme. De blev bygget som en konsekvens af udbygningen af
naturgasnettet i starten af 1990-erne,
hvor det politisk blev besluttet, at større
varmeværker skulle producerer elektricitet. Det var oprindeligt NESA, som byggede LKV-værkerne, som nu ejes af energiselskabet E.ON.
Når boligafdelingerne vil skifte leverandør
af varme er årsagen den, at boligafdelingerne og dermed beboerne mener, at betaler for meget for varmen fra E.ON. Loven
sætter grænser for, hvor meget E.ON må
tjene på varmen. E.ON har en række sager
kørende ved Energitilsynet. Tilsynet har
pålagt E.ON at nedsætte administrationsbidraget de pålægger LKV anlæggene med
50 procent. E.ON har klaget over pålægget
til Energiklagenævnet.
Den 13. december 2011 varslede E.ON
voldsomme prisstigerne for den leverede
varme med virkning fra januar 2012. Prisstigningen fik bestyrelsen for Arbejdernes
Boligselskab til at stoppe betalingerne
for varmeleveringen. E.ON truede med at
lukke for varmen, og fra oktober 2012 blev
varmeforsyningen sikret ved, at der betales forud for varmen en måned af gangen.
Mister stor kunde
E.ON ændrer grundlag
Arbejdernes Boligselskab er en stor kunde
for E.ON. Alt andet lige så mister E.ON en
stor del af sit forretningsområde ved at bo-
Boligselskabet har opsagt aftalerne med
E.ON, som er løbende varmeår plus 12 måneder. Det er der kommet et økonomisk
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og E.ON er uenige om betalingen for varmen. Sagen er indbragt
for Energitilsynet.
16
Kort om E.ON
E.ON er verdens største privatejede
energiselskab, der dagligt betjener
35 millioner europæiske kunder. I
Danmark leverer E.ON el, naturgas
og varme. E.ON-koncernen har et
halvt hundrede underkoncerner og
datterselskaber i Europa og USA.
E.ON, som har hovedkontor i Düsseldorf i Tyskland, omsætter for
ca. 700 mia. kroner og har ca. 90
000 (heraf 6.000 i Norden) ansatte.
E.ON er verdens største private energiselskab med ca. 35 millioner kunder hovedsageligt inden for el, gas
og varme.
Kilde: www.eon.dk
God dag til fjernvarme
Tre af de syv boligafdelinger inden
for Arbejdernes Boligselskab har allerede skiftet leverandør fra E.ON til
fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme.
Det er Egeparken 1, Egeparken 2
samt Stengårdsparken.
Fire afdelinger er på vej over til
fjernvarme, og det er Mølleparken
1, Mølleparken 2, Lyngparken l samt
Lyngparken 2.
slagsmål ud af, da E.ON ikke mener, at kunderne har betalt tilstrækkeligt til afskrivning af varmeanlæggene. Betalingen af
varme fra E.ON består af to dele; et forbrug
af gas etc. samt en fast andel.
E.ON vil have deres manglende afskrivning betalt af brugerne. Det hører med til
historien, at E.ON uvarslet i 2007 forhøjede anlæggenes værdi og dermed også
grundlaget for afskrivning. For at stoppe
med levering af varme har E.ON krævet
10,4 millioner kroner for de fire LKV-anlæg
i Arbejdernes Boligselskab.
E.ON begrunder kravet på 10,4 millioner
kroner dels med, at der er underskud på
LKV-anlæggen, dels af LKV anlæggene ikke
er fuldt afskrevne. Omvendt mener Arbejdernes Boligselskab, at E.ON har lagt alt
for høje udgifter i regnskaberne for LKVanlæggene samt at en eventuel manglende afskrivning ikke skal betales af beboerne. Beboerne i de berørte afdelinger
er via varmeregnskabet for 2012 afregnet
med, hvad der er et rimeligt skøn for, hvad
varmen burde koste.
Forsøg
Sådan bliver du
naborøgen kvit
Sammen med tætning af
revner og sprækker i den
ældre lejlighed, kan luftrensere reducere generne fra
naboens tobaksrøg, fremgår det af et forsøg, som
Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført.
Naboens og underboens tobaksrøg er man
helst fri for, især hvis man ikke selv ryger.
Men bor man i en ældre etageejendom,
kan det være svært at undgå partikler og
gasser fra naboens røg. Undersøgelser har
nemlig vist, at 82-86 procent. af den luft,
der tilføres en lejlighed, ikke er frisk luft
udefra, men brugt luft fra andre lejligheder
i ejendommen.
Den brugte luft kommer fra sprækker i
trægulvet og via aftrækskanaler, utætheder mellem væg og gulv, ved rørgennemføringer og kabler samt fra trappegangen.
En rigtig øv-situation, for man kan jo sjældent bede underboen og naboen om at
holde op med at ryge. Det ville ellers være
den mest effektive måde at komme af med
problemet på.
”Man kan imidlertid godt selv gøre noget ved situationen, så man mindsker luftforureningen i sin lejlighed”, siger professor Alireza Afshari fra SBI. Han har netop
afsluttet et større forskningsprojekt, hvor
han undersøger forskellige metoder til at
afværge naborøg.
”Ved at tætne revner og sprækker og opsætte luftrensere i sin lejlighed, samtidig
med at man sørger for at holde sine udeluftventiler åbne og til stadighed udlufter
kraftigt, kan man komme langt”, siger Alireza Afshari.
Luftrensere er effektive
Ved at opsætte en luftrenser, der har den
fornødne kapacitet i forhold til lejlighedens ventilation, lykkedes det i forsøget
at reducere tobaksrøgen med 60-70 pct.
Hvis man opsætter to luftrensere i lejligheden, bliver genvinsten 70-80 procent
reduktion. Det svarer til, at man halverer
overførslen af de ultrafine partikler. Hvis
man ud over røgpartiklerne også vil røggasserne til livs, skal man vælge en renser
med kulfilter. Effekten af luftrenseren vil
under alle omstændigheder afhænge af
ventilationen i lejligheden eller rummet,
hvor renseren anbringes.
”Men det er lige meget, om renseren
står i din lejlighed eller hos den rygende
underbo. Effekten er den samme”, påpeger
Alireza Afshari.
Det skyldes, at renseren hos underboen når at opfange så mange partikler, at
der ikke siver så mange partikler op hos
overboen. Og hvis man ikke har lukket alle
kommunikationslinjer til underboen, kan
man appellere til ham om at koncentrere
sin rygning i køkkenet med lukket dør og
tændt emhætte. Herved spredes tobaksrøgen mindre.
Test af tætningsmetoder
I forskningsprojektet undersøgte Alireza
Afshari bl.a. et luftrensende kanalsystem,
der ikke overbevisende kunne holde partikelforureningen ude af lejligheden. Han
fortsætter imidlertid sin forskning i byggetekniske afværgemetoder for at finde
en enkel og robust løsning, som han kan
anbefale de røgplagede beboere.
For nylig har han testet en tætningsmetode, der umiddelbart giver positive resultater i forhold til reducering af partikler og
gasser fra underbo til overbo.
Efter tætning af overboens gulv med en
dampspærre af polyethylen, tagklæber og
fugemasse blev partikeloverføringen reduceret fra 4 til 1,6 procent. Overføringen af
gasser blev reduceret fra 14 til 5 procent.
Testen blev gennemført i en etagebolig fra
1881.
Lige nu er Alireza Afshari og hans team
i gang med at undersøge et nyt materiale,
der er egnet til dels at blive installeret i
rygerlejligheden, hvor materialet ’spiser’
partiklerne, dels kan lægges som tætningsmembran i gulvet i ikke-rygerlejligheden.
Kilde: SBIs hjemmeside www.sbi.dk
17
Ildsjæle med fut i
Der mangler beboerlokaler og plads til fritidsaktivitete i mange boligafdelinger.
Det skal vi se som en udfordring og ikke et problem, siger Palle Nielsen, formand for
Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Selv om emnet lød brandfarligt, så blev der
ikke brug for skumslukkere, da ildsjælene
mødtes til Fritidsudvalgets konference
torsdag 15. november 2012. Et godt stykke
over 20 interesserede ildsjæle fra en halv
snes afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe havde taget imod
invitationen. Flere boligafdelinger havde
valgt at sende et spørgeskema retur i stedet for at deltage i konferencen.
På konferencens program var kortlægning af aktiviteter i afdelingerne, aktivt
samarbejde samt ressourcer og rekruttering af frivillige og aktive.
”Det er nok en ordentlig mundfuld, men
konferencen forløb godt. Vi fik inspiration
udefra, idet sekretariatsleder i 3B, Mikkel
Pedersen, deltog for at øse af sine erfaringer fra blandt andet Urbanplanen”, fortæller Palle Nielsen, der er formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab.
Mangler lokaler
Deltagerne kunne blandt andet konstatere, at langt de fleste afdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er bygget
på et tidspunkt, hvor der ikke blev tænkt
ret på fritidsaktiviteter og beboerlokaler.
Flere steder var det en begrænsning, at
muligheden for at kunne samle beboerne
til aktiviteter.
”Men det skal vi se som en udfordring og
ikke et problem”, konstaterer Palle Nielsen, der opfordrer afdelingsbestyrelserne
og ildsjælene til at se sig om i afdelingerne
efter muligheder for rum til aktiviteter både inden døre og udendørs.
Formanden for Fritidsudvalget peger
samtidig på, at der i forbindelse med renoveringer, ombygninger m.v. i afdelingerne
bør tænkes over, hvordan beboernes mulighed for fritidsaktiviteter bedst sikres.
Fritidsudvalget med Palle Nielsen i spidsen
tror på, at flere fælles aktiviteter er med
til at give beboerne en større interesse og
omsorg for boligområderne.
Kedelige tal er ikke kedelige
Tal kan være kedelige. Især de røde på
bundlinjen. men Palle Nielsen har regnet
på antal deltagere i konferencen, antal
afdelinger som deltog samt antallet af boliger, og hvor mange der bor i Gladsaxe.
”Ikke alle afdelinger deltog i konferencen, men vi havde i forbindelse med
konferencen sendt et spørgeskema til alle
afdelinger. Her svarede 35 procent. Ti
procent af alle indbyggere i Gladsaxe bor i
Arbejdernes Boligselskab, så på konferencen havde vi deltagere og svar fra afdelingerne, som repræsenterede lidt under fire
procent af alle indbyggere i kommunen.
Og det er ganske godt”, siger Palle Nielsen,
som regner med, at der en gang i efteråret
2013 holdes endnu en Fritidskonference.
Igen for ildsjæle og andre interesserede.
Selvom deltagelsen i Fritidsudvalgets konference i november 2012 var god, håber Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget,
at flere vil deltage i en kommende konference. Arkivfoto.
18
AB-festen har 25-års jubilæum
Du har sikkert set den. Invitationen er til
at deltage i AB-Festen lørdag 6. april 2013.
Invitationen er delt rundt i alle boliger inden for Arbejdernes Boligselskab. Det er
25. gang, at Fritidsudvalget arrangerer festen, hvor beboere fra alle afdelinger mødes til en stribe timer med underholdning,
spisning samt musik og dans.
AB-Festen holdes på Marielyst Skole på
Gladsaxevej 198, 2860 Søborg. Det koster
125 kroner at deltage, men der er begrænset deltagerantal på 350.
Sidste frist for at melde sig til er 8. marts
2013. Tilmelding sker efter princippet
først til mølle. Har du spørgsmål så kontakt
Fritidsudvalget ved Palle Nielsen,
Skoleparken, telefon 24 88 78 83
e-mail pne@ncc.dk
SenSommerFestival 2013
holdes i Stengårdsparken
Første lørdag i september 2013. Det er lørdag den 7. Sæt hellere kryds i din kalender
nu med det samme. Du skulle nødig gå glip
af SenSommerFestival 2013, som holdes
i Stengårdsparken. Arrangør er Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab som står
bag sammen med afdelingsbestyrelsen i
Stengårdsparken.
Her holdes der loppemarked med alt
mulig krimskrams for de voksne, og for de
yngre årgange er der ansigtsmaling, ponyridning, flødebollemaskine og den altid
meget populære hoppeborg. SenSommerFestivalen flytter hvert år til en anden boligafdeling inden for Arbejdernes Boligselskab. I 2011 blev den holdt i Skoleparken,
i 2012 i Stationsparken og i år holdes den
i Stengårdsparken.
Forsat helhedsplan for Høje Gladsaxe
Landsbyggefonden, kommunen og boligselskaberne går forsat sammen for at skabe
et godt og trygt boligområde. Der er sat
12,8 millioner kroner af til formålet.
Også i de kommende fire år er der en
Helhedsplan for Høje Gladsaxe, som bygger videre på de resultater, der blev opnået i perioden 2009 til 2012. Parterne i
helhedsplanen er foruden Gladsaxe Kommune, de fem boligorganisationer FSB, 3B,
AB Gladsaxe, AAB og Lejerbo.
lioner kroner og boligselskaber med i alt
1,4 millioner kroner.
I den kommende periode satses der på
aktiviteter inden for de fire indsatsområder: Børn, unge og familier, Uddannelse,
beskæftigelse og erhverv, Udsatte grupper
og Kultur og fritid. Målet med aktiviteterne er at skabe et boligområde med en
større grad af civil sammenhængskraft
samt et bedre image i resten af Gladsaxe
og omegn.
Fire indsatsområder
Mere beboerinddragelse
Frem til og med 2016 er der afsat 12,8
millioner kroner, som finansieres med 8,5
millioner kroner fra Landsbyggefonden,
Gladsaxe Kommune bidrager med 2,9 mil-
Et fokuspunkterne er en øget beboerinddragelse, frivillighed og medindflydelse
også uden for de fem bestyrelser, der er
i boligafdelingerne i Høje Gladsaxe. Fæl-
lesdriften for Høje Gladsaxe og Gladsaxe
Kommune har en fælles vision for Høje
Gladsaxe, som er at Høje Gladsaxe bliver et
trygt boligområde med en høj grad af social ansvarlighed og civil sammenhængskraft. I Høje Gladsaxe er der 4.004 beboere, hvoraf 43 procent har en anden etnisk
baggrund end dansk i 2011. De er en stigning på ti procent gennem de seneste to
år på trods af de fleksible udlejningsregler.
Boligbladet vil i kommende udgaver
fortælle mere om Helhedsplanen for Høje
Gladsaxe 2013-2016.
19
Nu skal du putte plast
og metal i nye bøtter
Genbrug er en god ting, men det forudsætter, at du er med til at sortere dit affald. Fra
begyndelsen af april 2013 indfører Gladsaxe Kommune en ny storskraldsordning
for plast og metal. Du vil få mere at vide
fra Gladsaxe Kommune om, hvordan du skal
sortere dit affald. Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe støtter initiativet med at reducere affaldsmængderne til forbrænding
samt at få affaldet sorteret med henblik på
genbrug. På sigt er der penge i skidtet.
Nye beholdere
I løbet af kort tid kommer de nye beholdere
og bøtter til plast og metal på plads rundt
i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Det er kommunen som indkøber og leverer beholderne, men det er boligselskaber,
som skal skaffe plads til beholderne rundt
i afdelingerne. Nogle steder vil der blive
byttet lidt rundt på beholderne i forhold
til nu, men der vil du blive orienteret om.
Det samme gælder, hvor du kan aflevere
plast og metal.
Sådan skal du sortere affaldet
I beholderen til plast kan du aflevere plastflasker, dunke, beholdere, bokse, plastposer, emballage og plastlåg.
I beholderen til metal kan du aflevere
konservesdåser, øl- og sodavandsdåser,
metallåg, kapsler, fyrfadslysholdere, stanniol og foliebakker. Det er nok en god ide
lige at skylle en tom makreldåse og lignede, så den ikke skal ligge og lugte i beholderen frem til næste tømning. Kort sagt
skyl den slags affald.
Det er vigtigt, at du ikke ødelægger den
sortering andre foretager. Har du – mod
forventning – ikke lyst til at deltage i sor-
tering, så skal dit affald i containeren til
dagrenovation.
Økonomi
Gladsaxe Kommune peger på, hvis plast
og metal sorteres og afleveres til genbrug,
sparer vi alle ressourcer. Oven i dette kan
ejendomme spare penge, hvis beboerne er
gode til at sortere, så kan man med tiden
måske melde en container til dagrenovation fra.
Din husorden ajourføres
Hvem kan, hvem skal og hvem har pligt til at påtale en overtrædelse
saf husordenen? Det bliver nu helt klart i din husorden, som ajourføres.
Hvem kan, og hvem skal medvirke til at
husordenens vejledninger og bestemmer følges? Det spørgsmål er jævnligt
til debat. Naturligvis skal alle beboere
holde husordenen. Det giver det bedste
bomiljø for alle. Hvis det ikke sker, kan
det få alvorlige konsekvenser.
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
er – i samarbejde med den enkelte boligafdeling – ved at ajourføre de gældende husordener. Det handler specielt
om, hvem der kan, har ret til eller skal
påtale overtrædelser af husordenen.
20
Før
Hidtil har det fremgået af husordenerne,
at ejendomsfunktionærerne havde over
for beboerne pligt til at påtale eventuelle
overtrædelser samt indberette sagen til
boligselskabet, hvis ejendomsfunktionærernes henstillinger ikke blev fulgt. Afdelingsbestyrelsen kunne over for beboeren
påtale eventuelle overtrædelser af husordenen.
Nu
Nu sker der en ændring af husordenen,
så det klart fremgår, hvem der kan, hvem
må, og hvem der skal skride til handling,
hvis der sker overtrædelser af husordenen.
Fremover har boligselskabets og afdelin-
gens funktionærer pligt til at observere og informere over for beboerne om
eventuelle gældende bestemmelser.
Hvis beboeren sidder de givne informationer overhørig, skal funktionæren
indberette sagen til boligselskabet.
Afdelingsbestyrelsen har ret til at
observere og informere over for beboerne om eventuelle overtrædelser af
gældende husordenen. Hvis beboeren
ikke efterlever henstillingen, kan afdelingsbestyrelsen indberette sagen til
boligselskabet.
Du kan læse hele din afdelings husorden på
www.abg.dk
Buddingeparken er fuldt udlejet
15 helt nye boliger i Buddingeparken blev
udlejet i løbet af ganske få dage. Tirsdag
29. januar 2013 var der åbent hus på Buddingevej 203 i Søborg, og mange interesserede benyttede muligheden for at se de
nye boliger, hvoraf en var indrettet som
prøvelejlighed.
Og da det åbne hus var slut, kunne Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe notere,
at alt var udlejet samt at der var oprettet en
venteliste. Der er fuld kælder under ejendommen, og på hver af de tre boligetager
er der fem boliger. Der er selvstændig altan
til 12 af de 15 boliger, da tre et-rums lejligheder ikke har altan. Boligerne er klar til
indflytning 15. april 2013.
Ejendommen blev populært sagt udhulet, og der er ikke sparet på kvaliteten i
forbindelse med ombygningen fra mange
små boliger til 15 nye familieboliger. Ejendommen er forsynet med elevator fra kælder til tredje sal. Lejlighedernes boligareal
varierer fra 100 m2 til 55 m2. Husleje er
- inklusive tv-signal, a conto vand samt
a conto varme, fra 8.457 kroner til 5.200
kroner.
Fotos: Kaj Bonne Mortensen
Alt er nu udlejet på Triumfvej
12 nye boliger i gamle rammer på Triumfvej
blev udlejet på næsten rekordtid. Torsdag
13. december 2012 var der åbent hus på
Triumfvej 47. Mange benyttede muligheden for at se en prøvelejlighed og høre om
mulighederne for at leje en bolig. Umiddelbart efter det åbne hus kunne Arbejdernes Boligselskab melde alt udlejet samtidig med, at der blev oprettet en venteliste.
Indflytning sker 1. marts 2013. Boligerne
er hver omkring 80 m2. Huslejen er cirka
5.800 kroner om måneder samt à conto
varme på 500 kroner og et antennebidrag
på 372 kroner.
De 12 lejligheder er helt nye 2-rums boliger fordelt med seks boliger på hver etage
i det hvide byggeri, der ligger i tilknytning
til Skoleparken 1. Ejendommen har tidligere huset et beboerhotel, men har i næsten et år været gennem en omfattende
ombygning. Ejendommen er forsynet med
elevator, som sikrer niveaufri adgang til
alle boliger samt til kælderen. Alle boliger
har altan og er handicapvenligt indrettet.
Ombygningen har været seks – syv år
undervejs, inden det lykkedes at få alle ender til at nå sammen. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe bakker op bag Gladsaxe
Kommunes grønne planer. Derfor bliver
regnvandet fra Triumfvej 47 sendt tilbage
til naturen gennem faskiner i området frem
for at belaste kloaksystemet.
21
Varmemester Michael Christophersen
25-års jubilæum
Michael Christophersen, varmemester i
Stengårdsparken, blev 1. november 1987
ansat i Moseparken og Lykkeparken som
ejendomsfunktionær. I slutningen af november 1994 rykkede han til Egeparken
1 og 2 for igen at flytte arbejdspladsen
til Stengårdsparken. Det var 1. september 2005. Den 1. november 2012 var der
reception i anledning af Michael Christophersens 25 års jubilæum.
”Du er én af de der seje, som i ansættelsen hoppede på en sprit ny uddannelse
nemlig som ejendomsservicetekniker. Og
gennemfører den med et flot resultat”,
konstaterede driftschef Henning Juul
Hovmand, i en tale ved den velbesøgte reception.
”Du er vellidt, loyal, struktureret, har et
godt overblik og et kæmpe socialt hjerte.
Og du er god til de unge i bebyggelsen. Og
så er der de tre M’er – mekaniker, motorløb
og motorcykel – det sidste sikkert for at køre
til Malerklemmen for at køre æbleskiver ind.
Men du har også tid til at nyde ferie og lune
weekends med familien i din campingvogn,
som står i Nordsjælland. Nogle siger, at den
er punkteret. Men med din baggrund så
skinner hjulene sikkert”, konstaterede Henning Juul Hovmand, der overrakte jubilaren
Arbejdernes Boligselskabs sølvnål.
Varmemester Bent Hansen
25-års jubilæum
på Bents plads. Det er fyringsgrund. Ansat eller ej, sagde driftschef Henning Juul
Hovmann med et smil i stemmen, da han
ønskede tillykke med jubilæet.
Når det så er sagt, så er der fælles holdning hos beboere og kolleger om, at Bent
Hansen er hjælpsom, en god kammerat og
meget vellidt, sagde Henning Juul Hovmann, inden der blev udbragt et trefoldigt
leve for jubilaren, der også fik overrakt Arbejdernes Boligselskabs sølvnål.
Mandag 14. december 1987 startede varmemester Bent Hansen som løsarbejder i
Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Den
1. juni 1988 blev det til en fastansættelse
i Pileparken 3 som gårdmand, og i marts
2002 blev han varmemester. Tirsdag 18.
december 2012 var der tid til en reception
for jubilaren, som er varmemester i Pileparken 2 og 3.
Her kom det frem, at man altid skal finde
sin plads og nogle gange kæmpe for den,
hvad enten det er jobskifte, et nyt sted eller ny funktion. Bent Hansen har fundet
sin plads. Sin egen parkeringsplads. Gud
nåde trøster den, som kommer til at holde
Stigning i varmepriserne
Der skal hales flere penge op af
tegnebogen, når der fremover skal
betales for varmen.
Fra 1. februar 2013 blev det dyrere at opvarme boligen. Det skyldes nye afgifter til
staten, som er trådt i kraft. Det er en del af
energiforliget, hvor det blev besluttet at
indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der
betyder at rumopvarmning bliver dyrere.
Afgiften rammer næsten alle, der bruger
energi til opvarmning.
Det er forskelligt, hvor hårdt den enkelte rammes af afgiften. Det afhænger af
opvarmningsformen, men det bliver lidt
22
dyrere for dem, der modtager fjernvarme
og lidt billigere for dem, der eksempelvis
bruger gas og olie til rumopvarmning.
Dansk Fjernvarme har beregnet disse
prisstigninger, som er på 1.000 kroner
om året for en typisk fjernvarmekunde i
en såkaldt standardhus på 130 m2 og 500
kroner om året for en lejlighed på 75 m2.
Når afgifterne er fuldt indfaset i 2020, vil
den typiske fjernvarmekunde i det såkaldte standardhus skulle betale cirka 2.000
kroner mere om året for varmen.
Hvem
vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik,
hvor du gratis kan annoncere, at
du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at til­budet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men
skal indsendes igen. Annoncer
­under billetmærke op­tages ­ikke.
Ønsker du at få din annonce
med, skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,
2860 Søborg
e-mail: abg@abg.dk
Haves
Stor 4 værelses lejlighed på 109 m2 +
udestue på ca. 20 m2 + have på Provst
Bentzons vej. Stor stue, stort spisekøkken, 2 badeværelser, 3 gode rum og en
stor stue samt en lang entré med indbyggede skabe. Husleje inkl. varme og
antenne ca. 9.300 kroner. Tilladelse til 2
hunde. Der er blandt andet tennisbane,
fodboldbane, solarier, træningsrum, og
forskellige klubber i Egeparken samt
børneinstitution for enden af vejen.
Søges
4 værelses lejlighed i stueetage. Kontakt: lstrauss76@gmail.com eller ring
på 27 20 23 54.
Haves
Dejligt enderækkehus i et plan beliggende i Bagsværd. Huset har 3 værelser plus
et kammer . Boligen er på 97 m2. Husleje
udgør 7.675 kroner inkl. vand og varme.
Her er en dejlig terrasse men desværre
ingen have. Og det er haven, som jeg
savner, så derfor ønsker vi at bytte bolig.
Ønskes
Andet rækkehus eller enkeltstående hus
med have kun i et plan min. 90 m2. Gerne
i Bagsværd, Herlev eller Ballerup. Husleje omkring det samme. Henvendelse til
kbh@sport.dk eller telefon 81 71 69 67.
Haves:
4 værelses lejlighed, 90 m2, stor altan, i
grønne områder. Husleje inkl. varme og
kabel tv cirka 5.600 kr. Tilladelse til kat.
Ønskes:
2½ værelses med altan. Der skal være
tilladelse til at holde kat. Henvendelse
på telefon 39 69 13 23 eller e-mail
tokiel@mail.dk
AB-kalender
Lørdag den 2. marts
til søndag den 3. marts 2013
Årlig weekendkonference i BL’s
9. kreds på Konventum i Helsingør
Torsdag den 4. april 2013 kl. 16.30
Mulighed for at mødes med
repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Torsdag den 7. marts 2013 kl. 16.30
Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
Lørdag den 6. april 2013
AB 25 års jubilæumsfest 2013.
Tirsdag den 12. marts 2013
Repræsentantskabsmøde 2013.
Holdes på Marielyst Skole.
Torsdag den 21. marts 2013
Møde i selskabets bestyrelse.
Torsdag den 23. maj 2013
Møde i selskabets bestyrelse.
Tirsdag den 28. maj 2013
Styringsdialogmøde 2013
med Gladsaxe Kommune
Onsdag den 17. april 2013
Medarbejderseminar 2013.
Varmemesterkontorer samt selskabets
administration holder lukket.
Tirsdag den 11. juni 2013
Boligbladet udkommer.
Sidste frist for indlæg
den 15. maj 2012.
Torsdag den 25. april 2013
Møde i selskabets bestyrelse.
Afdelingsmøder for beboere
Holdes i april og maj 2013 –
vel mødt!
Torsdag den 2. maj 2013 kl. 16.30
Mulighed for at mødes med
repræsentanter for bestyrelsen.
Aftale træffes med administrationen.
BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk
Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis
ikke boligselskabets m
­ ening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni og
oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 11. juni 2013. Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest onsdag 15. maj 2013.
Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk, Albertslund. Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen.
23
I år er det dig,
der skal bestemme
På gensyn når din boligafdeling holder afdelingsmøde
i april eller maj 2013.
Hvorfor er det de andre, der skal bestemme? Sådan er demokratiet i almene boliger
heller ikke skruet sammen. Alle beboere
har mulighed for at sige deres mening på
afdelingsmødet, komme med forslag og,
hvis lysten til at blive beboerdemokrat er
til stede, så er det også muligt.
Et af de vigtigste punkter er budgettet
for det kommende år.
Hvad skal der ske i din boligafdeling?
• Nye vinduer?
• Nye køkkener?
• Nye badeværelser?
• Malet på trappeopgangene?
• Renovering af facaderne?
• Omlægning af de grønne arealer?
Mulighederne er mange, men alting koster. Derfor er det vigtigt, at du er med til
at beslutte, hvad der skal ske. Det sker på
afdelingsmødet som holdes enten i april
eller maj 2013. Du vil få besked om tid og
sted. Det vil dumpe ind af din brevkasse.
Det er på afdelingsmødet, at planerne om
vedligeholdelse og budgettet vedtages.
Det er også her, at der vælges bestyrelse.
Budgettet for en boligafdeling ser tungt
og besværligt ud. Tal og rigtige mange tal
og konti og henlæggelse og indtægter og
udgifter og så videre, som alle er en del af
den husleje, du skal betale.
Men det bliver fremover meget lettere
at sætte sig ind i. Både afdelingsbestyrelsen og boligselskabet vil gerne i dialog
med dig om budgettet, som er grundlaget
for alle aktiviteter i din boligafdeling.
Vi kalder det Beboervenligt Budget.
Et budget hvor du kan se, hvad din husleje bruges til. Med tegninger og grafiske
lagkager, hvor du kan se hvor pengene
bruges. Suppleret med en klar tekst. Vi
starter i år med Beboervenligt Budget i
Tinghøjparken og Stengårdsparken for at
høste erfaringer.
I 2014 præsenteres alle boligafdelinger
i Arbejdernes Boligselskab for Beboervenligt Budget.
Ses vi til budgetmøde i din boligafdeling i
april eller maj 2013? Det håber jeg.
Jesper Loose Smith